EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 293: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-25 vedr. forordningsforslag om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 293
Offentligt

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse

af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så

vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0567

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2024) 0567

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0567

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er tale om en ekstraordinær

sag. Kommissionen har fremlagt forslaget i december 2024. Jeg forelægger i dag sagen med hen-

blik på et forhandlingsoplæg, da det polske formandskab har oplyst, at de arbejder for at fremsætte

forslaget til generel indstilling allerede i slutningen af februar/starten af marts 2025.

Derfor har det desværre ikke været muligt at orientere Folketingets Europaudvalg om sagen, før

jeg forelægger dette forhandlingsoplæg.

Jeg vil gerne takke for udvalgets fleksibilitet i den forbindelse.

Forhandlingsoplæg vedrørende forordningsforslag om gradvis idriftsættelse af EES

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Danmark skal derfor inden 6 måneder efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre

retsakten i dansk ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Forslagets indhold

Det kommende EES (ind- og udrejsesystemet) har i sig selv til formål at erstatte den fysiske stem-

pling af rejsedokumenter for tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre græn-

ser, med en elektronisk sagsmappe samt et yderligere krav om optag af biometri.

Der er i denne sag tale om et forslag, der skal gøre det muligt at afvige visse bestemmelser i den

oprindelige EES-forordning fra 2017, som Danmark har tilsluttet sig, og som jeg løbende har orien-

teret om.

Forslaget indgår således i den samlede interoperabilitetsarkitektur, som vedrører implementeringen

af større it-systemer på området for grænsekontrol og visum. Dette indebærer foruden EES bl.a.

systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfattende ændringer til det eksiste-

rende visumsystem (VIS).

Desværre har implementeringen af visse af disse systemer været plaget af forsinkelser, som særlig

har været på grund af forsinkelser fra EU’s side i udviklingen af EES. Senest har det ikke vist sig

muligt at idriftsætte EES i fjerde kvartal af 2024, som vi i Rådet ellers gav vores støtte til i oktober

2023.

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 293: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-25 vedr. forordningsforslag om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

Kommissionen har henvist til, at tre medlemslande (Frankrig, Tyskland og Nederlandene) ikke har

ønsket at indsende den erklæring om parathed, der er en lovpligtig forudsætning for, at systemet

kan tages i drift. Danmark er blandt de medlemslande, der indsendte erklæring rettidigt.

På baggrund af disse forsinkelser har Kommissionen dermed fremsat dette forslag om en mere

fleksibel idriftsættelse. Kort fortalt har forordningsforslaget til formål at lette den endelige implemen-

tering af EES-forordningen og dermed sikre en forsvarlig idriftsættelse af systemet.

Jeg kan fremhæve de følgende elementer fra Kommissionens forslag:

For det første har forslaget til hensigt at muliggøre en gradvis idriftsættelse af EES, hvilket ikke er

muligt under den oprindelige EES-forordning. Der lægges konkret i forslaget op til en periode på

180 dage, hvori medlemsstaterne gradvis er forpligtet til at øge anvendelsen af systemet med hen-

blik på fuld idriftsættelse ved udgangen af perioden.

For det andet lægges der op til, at medlemsstaterne på de ydre grænser skal fortsætte den fysiske

stempling af rejsedokumenterne i den gradvise idriftsættelsesperiode for at opretholde den syste-

matiske grænsekontrol.

For det tredje foreslås det, at medlemsstaterne og EU's agentur med ansvar for at forvalte de store

it-systemer på Schengenområdet (eu-LISA) udarbejder månedlige rapporter om status på anven-

delsen af systemet under den gradvise idriftsættelsesperiode.

Endelig omfatter forslaget også foranstaltninger, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne helt

eller delvis at suspendere systemet i en kort periode under ekstraordinære omstændigheder, f.eks.

tekniske problemer eller situationer med stor kødannelse ved grænseovergangene.

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af de kom-

mende it-systemer, på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a.

effektiv kontrol med EU’s ydre grænser.

Det er ligeledes vigtigt at sikre en effektiv og rettidig implementering, da de gentagne forsinkelser

har konsekvenser for vores implementering i Danmark i forhold til økonomi og ressourcetræk hos

myndighederne.

Det forventes af tekniske årsager, at Danmark vil idriftsætte systemet fuldt fra første dag. Af den

grund er det helt afgørende, at forslaget ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser for de

lande, som er klar til at anvende systemet fuldt ud fra starten af den gradvise idriftsættelsesperiode.

Vi er samtidig opmærksomme på, at den gradvise idriftsættelsesperiode ikke skal kunne forlænges

yderligere, da det vil føre til yderligere ressourcetræk for alle medlemsstater.

Det er vigtigt for mig som udlændinge- og integrationsminister, at vi i Danmark og EU har en effek-

tiv håndtering af den fælles grænseforvaltning af de ydre grænser. Det vil regeringen arbejde for

under de videre forhandlinger.

Side 2

Forhandlingsoplæg

Forhandlingerne om forslaget er stadig i fuld gang, og vi kender ikke det endelige udfald. Men det

polske formandskab har som nævnt oplyst, at de stiler mod at nå til enighed i Rådet ved udgangen

af februar/i starten af marts 2025.

Det er derfor, jeg i dag søger opbakning til, at Danmark kan tilkendegive, at vi støtter forslaget, og

at man efter vedtagelsen vil meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark vil gennemføre retsak-

ten i dansk ret.

På den baggrund har jeg et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at man fra dansk side

•

støtter forslaget om den gradvise idriftsættelse af EES og i den forbindelse vil arbejde for,

at forslaget bliver vedtaget hurtigst muligt for at forhindre yderligere forsinkelser.

lægger vægt på, at forordningsforslaget ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser

for medlemsstaterne, herunder særlig for de lande, som er klar til at implementere EES

fuldt ud fra starten af den gradvise udrulningsfase.

arbejder for at skabe klarhed over, hvordan situationen håndteres, hvis en eller flere med-

lemsstater ikke er i stand til at anvende EES fuldt ud ved udgangen af den gradvise udrul-

ningsfase.

•

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder vurde-

rer i deres høringssvar, at forslaget risikerer at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for

både lufthavne og luftfartsselskaber, og at politiets ressourceforbrug vil blive markant forøget i ud-

rulningsperioden, da der både skal udføres EES-kontrol og almindelig paskontrol i pasboksene.

Hvornår forventer ministeren at kunne levere en mere præcis opgørelse af forslagets statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg havde præcis det samme spørgsmål. Vi må have de samme lobby-

ister.

Som alle husker, stemte vi for forslaget i 2016. Vi kan ikke se, at der er nogen ændring sådan set.

Det er et spørgsmål om, hvordan man implementerer det, så vi kan også støtte det mandat, der

ligger til regeringen.

Claus Jørgensen (SF):

Vi støtter også fra SF. Jeg har et spørgsmål om data, for det er nogle vir-

kelig personlige data, der nu bliver samlet ind fra de mennesker, der kommer fra andre lande. Der

er meget diskussion om servere lige nu. Hvor ligger de henne? Hvem har dem? Er det amerika-

nerne? Der er også diskussioner af, om det er godt, at de ligger på servere i USA, i forhold til deres

lovgivning om at få adgang. Eller ligger de på europæiske servere? Kan ministeren sige noget om,

hvordan det ser ud med de data, og hvor de opbevares? Vi skal selvfølgelig leve op til GDPR osv.,

men er der ekstra sikkerhed omkring disse data?

Theresa Scavenius (UFG):

Spørgsmålet om datasikkerhed er virkelig relevant, og jeg ser frem til

at høre svaret.

Jeg har et konkret spørgsmål i forhold til ordlyden. Den første del af regeringens forhandlingsoplæg

handler om, at det skal vedtages hurtigst muligt. Fint nok. Men det næste handler så om, at det

Side 3

ikke må medføre uforholdsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne. Hvad betyder det mere

konkret? Derudover arbejder man for at sikre klarhed over, hvordan situationen håndteres, hvis det

ikke bliver gradvis udrullet. Hvad betyder det mere præcist?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Det

er klart, at der er et ressourcetræk ved at have en dobbelt proces. Vi havde ønsket, at det var klar

til implementering, ligesom det er i Danmark. Vi ved ikke endnu, hvornår overgangsperioden træ-

der i kraft. Derfor er vores udgangspunkt, at vi selvfølgelig har overblikket over de præcise omkost-

ninger på det tidspunkt, hvor den træder i kraft

–

både i forhold til ressourcetræk i staten og også

mere generelt, men det er selvfølgelig en lidt sværere beregning at lave erhvervsøkonomisk. Men

det er selvfølgelig vigtigt, at vi har en fornemmelse af, hvor det ligger henne. Det er jo ikke vores

ønske, at det er blevet udskudt. Det kommer af nogle mere principielle diskussioner, man bl.a. har i

Tyskland om, hvordan man registrerer sine borgere, og hvad der har været tidligere i de to Tysk-

lande, som var der før det nuværende. Og hvordan går det med den politiske kultur, man har? Det

er nogle principielle diskussioner, som vi ikke på samme måde har i Danmark, og det har i hvert

fald været nyt for mig, at man på den måde har forsinket processen. Men vi bliver nødt til at vide,

hvornår og under hvilke omstændigheder det skal træde i kraft, før vi kan beregne, hvilke omkost-

ninger det har.

Til Claus Jørgensen: Der er faste regler for, hvordan de her data skal opbevares, også i forhold til

tredjelande, og hvordan man ikke må sende det ud af medlemsstaterne, hvis det er særlig følsomt.

Det er selvfølgelig forudsætningen her, at det er overholdt. Vi vil selvfølgelig også gerne give en

mere præcis beskrivelse af de rammer, så det står helt klart. Rigspolitiet administrerer det i Dan-

mark, og de har mere præcise oplysninger om, hvordan vi håndterer.

Til Theresa Scavenius: Du har ret i, at det er lidt uklare formuleringer, som vi bruger. Vores medde-

lelse med mandatet er, at vi gerne vil have det i gang, og at vi ikke skal skubbe det yderligere. Vi

respekterer, at der kan være nogle mere principielle diskussioner eller nogle overvejelser i andre

medlemslande, som måske ikke er lige så fremtrædende i den danske debat. Men vi synes, at

man må finde ud af, hvad vejen er til at implementere det, og i hvert fald sørge for, at det ikke bliver

forsinket yderligere. Vi taler om 180 dage. Vi kan godt udføre dobbelt paskontrol inden for en nor-

mal ramme i den periode, men hvis det udvider sig meget, så bliver det jo også en meget større

belastning.

Christian Friis Bach (V):

Jeg tænker, der er ret meget digitalisering i det her og en hel masse

medarbejdere, der skal lære at bruge det. Er det klogt, at vi fra dansk side lægger vægt på, at vi

igangsætter det over det hele fra dag et? Eller havde det været klogere, hvis vi havde lavet en lidt

mere gradvis indfasning, så vi ikke risikerer, at passagerer hober sig op ved grænseovergangene?

Men fuld opbakning selvfølgelig.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Danmarksdemokraterne bakker fuldt op om mandatet, og vi ser

også gerne, at det bliver indført så hurtigt som muligt. Men samtidig bliver det også nævnt, at der

forventeligt er et ressourcetræk. Derfor vil jeg bede ministeren betrygge dem, der nu får en opgave,

om, at der rent faktisk vil komme de ekstra ressourcer, der bliver behov for

–

i hvert fald i den peri-

ode, hvor man i et eller andet omfang skal køre dobbeltsystemer

–

så vi kan være sikre på, at der

faktisk er ressourcerne til at indføre det.

Side 4

Theresa Scavenius (UFG):

Det er nogle rigtig gode spørgsmål, der bliver stillet hele vejen rundt,

og derfor kunne det netop være noget af det, der var med i forhandlingsoplægget, så man lagde

afgørende vægt på, at der var god datasikkerhed, at ressourceforholdene var i orden osv.

Jeg har et spørgsmål til den principielle diskussion. Ministeren siger, at nogle lande er kritiske over

for forslaget. Hvad handler det om

–

ud over de diskussioner, vi har her om datasikkerhed? Er der

andre elementer i den principielle diskussion?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Christian Friis Bach: Rigspoli-

tiet har oplyst, at det

–

med de tekniske systemer, vi har

–

giver bedst mening at implementere det

samlet på én gang. Det er deres anbefaling, at vi gør det sådan. Det kommer selvfølgelig til at give

noget bøvl for dem, og dermed også for borgerne, fordi politiet så ikke kan bruge deres energi på

noget andet. Alternativet skulle være, at man på en eller anden måde udskød det samlet set. Jeg

ved ikke, om det nødvendigvis ville føre til en hurtigere implementering. Det tror jeg ikke.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi har fået at vide, at der er ressourcer inden for rammen. Vi har

endnu ikke fået et præcist tal fra politiet på, hvad de mener, der skal bruges, men det er klart, at der

–

uanset hvornår vi overgår til sådan et system

–

vil være udgifter til at oplære folk i nye systemer

og til at prøve at få overblik over, hvordan man gør det. Jeg er fuld af overbevisning om, at disse

systemer, både EES og ETIAS, kommer til at være gode på den måde, at vi bedre kan overskue,

hvem der er inden for Unionen, og har bedre mulighed for at føre kontrol med de folk, som måske

ikke burde være der. Så jeg tror, det kan betale sig på lang sigt. Men det er klart, at der især i over-

gangsperioden vil være træk, som der ellers ikke ville have været.

Til Theresa Scavenius: Det er i hvert fald min egen oplevelse af diskussionen med bl.a. tyske re-

præsentanter, at man der har en mere forsigtig tilgang til digitalisering og registrering af borgere.

Det er også et ret enestående system, vi har i Danmark og i Norden. I de fleste europæiske lande

findes der ikke et centralt personregister. Man kan diskutere, hvilke kulturelle årsager der er til, at vi

har accepteret det, når andre lande ikke har accepteret det, selv om de er langt større og kunne

have langt mere brug for sådan et system. Jeg tror, der er en mentalitetsforskel. Jeg tror, vi har set

den digitalisering, der er sket i det danske samfund inden for de sidste 10-15 år, som helt naturlig.

Vi synes, det ville være mærkværdigt, hvis man fik et brev, når man skulle indkaldes til sin praktise-

rende læge, hvor man i Tyskland ser det som mere naturligt, at man får tingene mere analogt. Og

nedenunder det ligger der jo også

–

i og med at Tyskland har den historie, de har, med efterret-

ningstjenester i Østtyskland osv.

–

at man har en større opmærksomhed om registrering af person-

lige forhold i forhold til lande som f.eks. Danmark eller Sverige, som måske har en mere fredelig

historie.

Theresa Scavenius (UFG):

Ja, det er jo historien og tillid til staten, der er diskussionen. Men på

grund af de mange løse formuleringer, og fordi der ikke er fokus på de principielle og dataetiske

forhold, kan jeg ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod

det.

Side 5