Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af interventionsindlæg
i EU-Domstolens direkte sag, C-829/24, Kommissionen mod Ungarn
(suverænitetsloven)
Enhed
EUJUR
Sagsbehandler
Julie Sandvik Loft
Dato
18-02-2025
Sagsnummer
25/04893
Bilag
-
Indledning
Kommissionen har den 4. december 2024 anlagt en traktatkrænkelsessag mod Ungarn ved
EU-Domstolen med påstand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at
vedtage en lov om beskyttelse af national suverænitet (”suverænitetsloven”).
Suverænitetsloven er ifølge Kommissionen i strid med forskellige dele af både primær og
sekundær EU-ret. Kommissionen gør således gældende, at suverænitetsloven er uforenelig
med flere af de grundlæggende rettigheder, der udgør grundpillerne i et pluralistisk og
demokratisk samfund, herunder EU-charterets bestemmelser om retten til respekt for
privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, adgang
til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt uskyldsformodning og ret til et forsvar.
Derudover medfører loven ifølge Kommissionen ulovlig diskrimination på baggrund af
nationalitet og etableringssted i strid med traktatens regler om fri bevægelighed for
tjenesteydelser, etablering og kapital i artikel 49, 56 og 63 TEUF
1
. Endelig er loven ifølge
Kommissionen i strid med visse bestemmelser i E-handelsdirektivet
2
, Servicedirektivet
3
samt
Databeskyttelsesforordningen.
4
Baggrund
Den ungarske suverænitetslov indebærer bl.a. etablering af et statsligt organ, det såkaldte
Suverænitetsbeskyttelseskontor (SPO), hvis præsident er udpeget af Ungarns præsident. SPO
har vidtrækkende, men vagt beskrevne beføjelser, der bl.a. omfatter efterforskning af
organisationer og personer, der medvirker til såkaldt misinformation og søger at påvirke den
demokratiske diskurs i Ungarn, samt organisationer, der er finansielt støttet fra udlandet, som
kan udøve indflydelse på vælgere og valgresultater. Suverænitetsloven har givet anledning til
stor bekymring i det ungarske civilsamfund for at hæmme pressefriheden og civilsamfundet
generelt i Ungarn, ikke mindst
via en såkaldt ”chilling effect”.
Ungarn har i den administrative procedure, der er gået forud for Kommissionens stævning,
anført at EU ikke har kompetence til at pådømme suverænitetsloven. Ungarn henviser til, at
lovens formål er beskyttelse af nationale valg og vælgerne mod utilbørlig udenlandsk
indflydelse. Under alle omstændigheder fastholder Ungarn, at loven ikke er i strid med EU-
retten.
1
2
Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked.
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse).
1/2