EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 287
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 15. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 17. januar 2025

Tidspunkt:

Kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 16. januar 2025

1. Deltagelse i interparlamentariske konferencer og møder under polsk formandskab

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 147 (rejseplan for EUU 2025)

2. Drøftelse af DER-forelæggelse i juni 2025

3. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Polen 3.-4. december 2024

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 167 (udkast til rejserapport)

4. Drøftelse af COSAC-formandsmøde den 26.-27. januar 2025 i Warszawa

EU-note (20241)

–

E 5 (EU-note om deltagelse i COSAC-møder)

5. Meddelelser fra formanden

6. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023 (decharge)

Forelæggelse ved finansministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 193 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 194 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

7. Forslag om ændring af direktiv nr. 2011/16/EU om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0497

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0497

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

8. Rådsmøde nr. 4073 (økonomi og finans) den 21. januar 2025

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4073

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

9. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 8 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Rådsmøde nr. 4073 (økonomi og finans) den 21. januar 2025

1. Præsentation af det polske formandskabsprogram

−

Udveksling af synspunkter

2. Sikring af konkurrencedygtige rammer for virksomheder i EU

–

simplificering, oprydning og

byrdereduktion

−

Orienterende debat

UDG

3. Præsentation af Kommissionens konkurrenceevnekompas

−

Udveksling af synspunkter

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

Implementering af EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0956, KOM (2024) 0953, KOM (2024) 0958, KOM (2024) 0952, KOM (2024)

0954, KOM (2024) 0955, KOM (2024) 0957, KOM (2024) 0951, KOM (2024) 0959, KOM

(2024) 0705, KOM (2024) 0712

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 40, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

6. Det europæiske semester 2025

–

Kommissionens varslingsrapport og udkast til

anbefalinger til euroområdet som helhed

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0704, KOM (2024) 0702

7. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0587, KOM (2024) 0591, KOM (2024)

0592

8. Eventuelt

9. Siden sidst

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og

Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og

Udenrigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 og 5-7 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 hører under Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriets ressort.

Dagsordenspunkter markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

Europaudvalget

Referat af 15

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 17. januar 2025

Kl. 08.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian Friis Bach (V), Karin Lil-

torp (M), Alexander Ryle (LA), Claus Jørgensen (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Katrine Robsøe (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Finansminister Nicolai Wammen og økonomiminister Stephanie

Lose.

Desuden deltog:

Punkt 1. Deltagelse i interparlamentariske konferencer og møder under polsk

formandskab

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 147 (rejseplan for EUU 2025)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 2. Drøftelse af DER-forelæggelse i juni 2025

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 3. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Polen 3.-4. december 2024

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 167 (udkast til rejserapport)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 4. Drøftelse af COSAC-formandsmøde den 26.-27. januar 2025 i Warszawa

EU-note (20241)

–

E 5 (EU-note om deltagelse i COSAC-møder)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 5. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 6. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023 (decharge)

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 193 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 194 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

Dechargeprocedure for EU’s budget for 2023

Den 6. december 2024 forelagde økonomiministeren sagen til udvalgets orientering forud for Revi-

sionsrettens præsentation af årsberetningen på Økofin den 10. december 2024.

Som bekendt er det i sidste ende Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kom-

missionen. Forinden giver Rådet en henstilling til Europa-Parlamentet. Henstillingen indeholder

desuden Rådets bemærkninger til Kommissionen, som Kommissionen skal følge op på.

Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger for at adressere bemærkningerne i både

Europa-Parlamentets afgørelse og Rådets henstilling. Kommissionen skal altså følge op på henstil-

lingen.

Revisionsrettens resultater

Hvis vi vender os mod Revisionsrettens resultater

–

og starter med det positive

–

så giver retten for

17. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Revisionsretten konkluderer dermed,

at regnskabet i al væsentlighed er retvisende. Retten giver også en positiv erklæring om EU’s ind-

tægter.

I rettens undersøgelse af de bagvedliggende transaktioner er billedet dog anderledes kritisk. Ret-

ten vurderer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet udgør 5,6 pct.

Det er en stigning fra 2022-budgettet, hvor fejlforekomsten var 4,2 pct.

På baggrund af fejlforekomsten giver retten for femte år i træk en såkaldt afkræftende erklæring om

udgifternes lovlighed og rigtighed.

Retten giver derudover en erklæring med forbehold om EU’s genopretningsfacilitet, der udmønter

de fælles coronalån. Det er baseret på en vurdering af, at der er problemer med opfyldelsen af 16

ud af de 452 reviderede mål og milepæle.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at retten selv oplyser, at fejlraten ikke er en måling af

svig. Der kan være flere årsager til, at der opstår fejl i udbetalinger. Retten henviser særlig til kom-

plekse regler, der eksempelvis forårsager manglende eller mangelfuld dokumentation i ansøg-

ningsprocesser.

Svig derimod er forsætlig forsømmelse eller vildledning for egen vindings skyld. Revisionsretten

har ikke mandat til at undersøge svig, men i tilfælde af mistanke om svig videregiver de sagerne til

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF). I 2023 er det sket i alt 20 gange.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Regeringens holdning

Jeg vil nu præsentere regeringens forhandlingsoplæg.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate igen er steget og nu er

på det højeste niveau i 16 år. Samtidig er det stærkt utilfredsstillende, at retten for femte år i træk

har afgivet en afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Vi finder det ligeledes utilfredsstillende, at retten igen har afgivet en erklæring med forbehold for ud-

gifterne under genopretningsfaciliteten.

Regeringen vil derfor

•

lægge stor vægt på, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt

af Kommissionen og medlemslandene, og at henstillingen tilstrækkeligt tager højde for den

stigende fejlrate.

Vi skal også se på årsagerne til, at fejl opstår. Derfor vil regeringen

•

lægge stor vægt på, at der fokuseres på årsagerne til kompleksiteten, og at der arbejdes

hen imod enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støtte-

modtagere.

Sund finansforvaltning er vigtigt både i EU’s traditionelle budget og i genopretningsfaciliteten, som

de fleste lande nu har fået udbetalt midler fra. Regeringen vil derfor

•

lægge stor vægt på, at Kommissionen og medlemslandene styrker definitionen af mål og

milepæle i fremtidige revisioner af nationale genopretningsplaner, og at Kommissionen fø-

rer en proportional kontrol med medlemslandenes planer.

Vi skal yderligere se på særlig fejlbehæftede udgiftsområder. Regeringen vil derfor

•

lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på tiltag til at redu-

cere fejlraten vedrørende udgifter med høj risiko og inden for områder, der generelt er fejl-

behæftede, herunder særlig samhørighedsområdet.

Regeringen vil ligeledes

•

lægge vægt på, at de primære kilder til uopdagede fejl adresseres ved at fremme nødven-

dige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndighederne.

Effektmålingen er central for at sikre, at EU’s budget opnår

de ønskede resultater. Regeringen vil

•

lægge vægt på, at Revisionsretten fortsat styrker sit fokus på effektmåling og EU-budget-

tets resultatopnåelse. EU’s budget bør prioriteres til områder med reel EU-merværdi.

Endelig vil regeringen

•

lægge afgørende vægt på, at danske interesser

–

sammen med vores kerneallieredes

–

tilstrækkelig afspejlet i henstillingen. Det betyder, at det samlede indhold i henstillingen

skal afspejle alvoren af endnu en markant stigning i fejlraten, den femte negative erklæring

om betalingerne i træk, samt at fokus på effektmåling og opfølgning fremstår som centrale

prioriteter.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Vi har endnu ikke modtaget et udkast til en rådshenstilling og ved derfor ikke, hvordan de øvrige

lande vil stille sig. Vi går selvfølgelig ind i forhandlingerne med det klare mål, at et samlet Råd kræ-

ver handling.

På nuværende tidspunkt må jeg dog ærligt sige, at jeg

–

belært af erfaring

–

ikke er optimistisk om

udsigten til, at danske prioriteter vil blive tilstrækkelig afspejlet i rådshenstillingen til, at vi fra dansk

side kan støtte den.

Fra dansk side har vi de seneste 2 år stemt imod Rådets henstilling. Fejlraten er siden steget mar-

kant

–

endnu en gang. På grund af fraværet af meget tydelig kritik i henstillingen mener jeg derfor,

at det vil være et passende signal igen i år at stemme imod henstillingen til Europa-Parlamentet om

at give decharge til Kommissionen.

Sagen forventes at være på dagsordenen på Økofin i februar 2025. Her er forventningen, at der

også uden dansk opbakning vil kunne opnås det nødvendige kvalificerede flertal for rådshenstillin-

gen. Det ændrer dog ikke ved, at situationen er utilfredsstillende og skal forbedres.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er glad for, at regeringen er så kritisk, netop på grund af stignin-

gen i fejlraten.

Ministeren siger, at der lægges stor vægt på at kigge på årsager til kompleksiteten, og derfor vil

man arbejde for at forenkle reglerne. Men som jeg læser rettens udtalelser, handler kritikken om, at

hverken de nationale kontrolmyndigheders eller Kommissionens kontrol er gode nok. Så hvorfor

siger ministeren, at vi skal løse problemet ved at forenkle reglerne?

Hvad går »danske interesser« ud på?

Vi skal især være opmærksomme på samhørighedspuljen, som er steget voldsomt. Vil ministeren

uddybe, hvad forklaringen kan være? Retten siger selv, at der bliver givet mange penge til ikkestøt-

teberettigede projekter, og at der er risiko for dobbeltfinansiering.

Karin Liltorp (M):

Jeg er ikke utilfreds med regeringens oplæg, men hvor meget ved man om de

høje fejlrater? Er det relateret til bestemte lande? Det er meget overordnet at snakke om, at det er

for dårligt, og at vi skal rette op på det. Hvilke erfaringer har man fra tidligere, og har man overho-

vedet nogen idé om, hvor man skal sætte ind for at få fejlraterne reduceret?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Theresa Scavenius: Regelforenklinger kan ikke stå i

stedet for kontrol. Men det er en fordel, at reglerne er enkle, så folk ikke kommer til at lave fejl i de-

res ansøgninger, fordi reglerne er for komplekse. Det har alle en interesse i ikke sker, så det er et

selvstændigt formål, at man forenkler med henblik på at kunne nedbringe fejlraten. Det gør det

også nemmere for borgere, virksomheder, organisationer osv. at forstå reglerne. Men der er også

behov for andre initiativer. Det er et supplement til, hvad man i øvrigt foretager sig.

Angående »danske interesser«: Vi bakker fuldt og helt op om Revisionsrettens anbefalinger. Vores

forslag er, at man gennemfører dem en til en. Vi er meget kritiske over for, at vi ser en stigning i fejl-

raten igen igen. På trods af at mange har udtalt kritik, går det i den forkerte retning. Derfor kan det

vel ikke siges meget tydeligere, end jeg gør det i dag: Medmindre der kommer en tekst, som adres-

serer det på en måde, som understreger alvoren, så har jeg svært ved at se, at Danmark kan

støtte det. Belært af erfaring er min forventning desværre, at et flertal af andre lande ikke vil bakke

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

op om en så hård tekst. Jeg kan blive positivt overrasket, men jeg er ikke meget optimistisk. Vi ken-

der ikke tekstforslaget endnu, og derfor er det med det forbehold, men min prognose er relativt

pessimistisk.

Angående Theresa Scavenius’ spørgsmål om samhørighedspuljen vil jeg henvise til Revisionsret-

tens bemærkninger.

Til Karin Liltorp: Revisionsretten har ikke angivet landene. Man har taget stikprøver. Hvis man øn-

sker at dykke mere ned i Revisionsrettens arbejde, kan udvalget mødes med Revisionsretten, og

så kan de orientere om, hvordan de arbejder. Mit indtryk er, at der er en stor åbenhed.

Søren Søndergaard (EL):

Danmark har en repræsentant ved Revisionsretten, så det ville være

oplagt at diskutere det med vedkommende.

Ministeren sagde, at fejlraten ikke nødvendigvis skyldes svindel. Det er fuldstændig rigtigt; der kan

jo være fejl. Men engang bad man landmændene om selv at opmåle deres arealer som grundlag

for deres landbrugsstøtte. Var der tale om fejl, skulle halvdelen gerne måle for meget og den anden

halvdel for lidt. Desværre målte stort set alle deres arealer for store, så de fik for meget i støtte. Så

er det jo ikke fejl længere, men svindel. Fejlene åbner muligheden for svindel. Det var måske en

idé at bruge flere ressourcer på at få afklaret, hvor meget der er svindel.

Kan ministeren bekræfte, at det er 30. år i træk, at der ikke er kommet en ren revisorerklæring?

Hvis ikke det drejede sig om milliarder og atter milliarder af kroner, var det til at dø af grin over. Det

er jo så latterligt. Ingen andre steder i verden ville man acceptere, at det fik lov at køre videre.

I forbindelse med debatten i udvalget den 6. december 2024 sagde jeg:

»Jeg håber også, at der bliver forberedt noget til, at vi skal give mandat

[…]

så vi kan komme ud

over den situation, der plejer at være, hvor vi beklager og vrider hænderne. Danmark har gjort

lidt forskelligt: Vi har stemt for, undladt at stemme og stemt imod, alt efter hvordan tingene har

været, men tydeligvis uden at det har haft nogen som helst konsekvenser.«

Økonomiministeren var så venlig at henvise til finansministeren. Derfor vil jeg gerne spørge, hvor

der konkret er en forskel i det mandat, vi behandler nu, og de mandater, der har været tidligere.

Hvordan trapper Danmark op, så vi undgår, at katastroferne bliver stadigt større?

Jeg spurgte også økonomiministeren, om hun ville tage det op på Økofin-rådsmødet. Økonomimi-

nisteren svarede, at hun havde tænkt sig at rejse det på mødet i december 2024, hvor man ville

gøre det klart, at Kommissionen, Rådet osv. skal følge op på anbefalingerne. Hvad sagde ministe-

ren på Økofin-rådsmødet, og hvad var Kommissionens svar, da de blev præsenteret for økonomi-

ministerens synspunkter?

Claus Jørgensen (SF):

I SF kan vi godt bakke op om regeringens holdning. Vi har dog nogle be-

kymringer på udgiftsområde 4, 5, 6 og 7, hvor man ikke har kunnet lave en fejlrate, og hvor man

samtidig vurderer, at der er en høj risiko for fejl. Burde regeringen ikke arbejde for, at der bliver kig-

get nærmere på det? Jeg kan forstå, at det er et spørgsmål om ressourcer hos Revisionsretten.

Vi bakker op om, at Danmark stemmer imod, hvis det ikke er godt nok, men hvis vi gør det tredje år

i træk, skal der måske noget mere til

–

måske skal det op på statsministerniveau.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er glad for, at det fremgår af forhandlingsoplægget, at man ønsker

at lægge mere vægt på at styrke definitioner af mål og milepæle i genopretningsplanerne. Revisi-

onsretten bemærker, at vi også i Danmark mangler milepæle og frister. Det er en del af problema-

tikken med, at vi på nationalt niveau har for lidt kontrol med, hvordan vi bruger midler fra forskellige

puljer. Man kunne vælge at stramme op nationalt. Man sender aben rundt i Europa og siger, at an-

dre er problemet, men retten viser netop, at der er problemer alle steder. Retten skriver også i for-

bindelse med genopretningsfaciliteten, at 33 pct. af anmodninger om betalinger har opfyldt alle be-

tingelserne. De skriver også, at man ikke må bruge penge på noget, der har været nationalt bud-

getteret tidligere, men det kigger Kommissionen ikke på. Ministeren har selv sagt, at det er den

måde, vi gør det på i Danmark. Der er masser af problemer, vi kunne have fanget meget tidligere,

og de skriver, at allerede i 2024 skulle medlemsstaterne have rettet op på alle disse svagheder i

kontrolsystemet. Har vi rettet ind efter kritikken fra de forrige år, så vi kunne lave bedre kontrolin-

stanser, så vi fremadrettet kunne gøre det bedre? Jeg er bekymret for, at vi ikke har gjort det, men

kan ministeren redegøre for, om vi har gennemført nogle af de tiltag, Revisionsretten har bedt med-

lemslandene om at tage for at sikre en bedre kontrol? Jeg taler specifikt om genopretningsfacilite-

ten, men ministeren må også gerne kommentere, hvis man har gjort det på andre områder.

Alexander Ryle (LA):

Liberal Alliance kan godt støtte mandatet. Jeg synes, det er godt, at regerin-

gen er meget kritisk. Vi har brug for simplere regler, så fejlraten kommer ned, og vi har brug for

mere kontrol med lande som Polen, Spanien og Italien, som baseret på denne stikprøve ikke har

haft styr på udbetalingerne.

Hvis regeringen får sin vilje, skal vi både hæve prisen for EU-medlemskabet og optage fælleslån

med de øvrige medlemslande, hvilket vil betyde et større EU-budget og dermed et større beløb,

der ikke er styr på. Bekymrer det ikke regeringen? Giver Revisionsrettens årsberetning ikke anled-

ning til, at regeringen tænker sig om en ekstra gang, i forhold til om vi virkelig skal have et større

EU-budget og fælles gældsstiftelse?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Søren Søndergaard: Jeg tør ikke sige, om det præcis

er 30 år, men under alle omstændigheder er det meget længe, og det er alvorligt.

Der er mindre opstramninger i mandatet i forhold til sidst. Vi lægger stor vægt på noget, som vi tidli-

gere formulerede blødere. Men det korte af det lange er, at vi sidste år også var rimelig klare i spyt-

tet. Jeg forstår ønsket om at skrue op, men det er svært at skrue mere op end at stemme imod, og

vi lavede i øvrigt en udtalelse sammen med en række andre lande, der også er kritiske. Det kunne

også meget vel blive resultatet denne gang. Den danske tilgang vil ikke være at anvende en mil-

dere retorik i år, hvor problemet er blevet større end sidste år. Vi tager det meget alvorligt.

Økonomiministeren rejste spørgsmålet på Økofin-rådsmødet og udtalte sig kritisk. Det gjorde andre

lande vist også, bl.a. Nederlandene, Sverige, Finland og vist også Østrig, men jeg var ikke selv til

stede. Reaktionen og debatten tilkommer ikke mig at udlægge; den snak må du nok tage med øko-

nomiministeren.

Til Claus Jørgensen: Jeg har grundlæggende tillid til, at Revisionsretten sætter sine kræfter ind der,

hvor man mener, at problemerne er størst, og hvor muligheden for at opdage forhold, der skal sæt-

tes fokus på, er størst. Jeg forstår dog udmærket baggrunden for spørgsmålet. Vi har fra dansk

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

side den tilgang, at vi ikke ønsker at skrue op for administration, så det er en balance med, hvor

mange administrative årsværk man ønsker i de forskellige EU-organer. Men hvis Revisionsretten

vurderer, at der er nogle områder, hvor man bør være bekymret, så har jeg en forventning om, at

man allokerer kræfter til den opgave. Måtte Revisionsretten på et tidspunkt mene, at man ikke kan

det inden for de eksisterende ressourcer, må man tage en diskussion om det.

Til Theresa Scavenius angående genopretningsplaner: Kritikken fra Revisionsretten skal tages al-

vorligt, og der skal følges op på de udfordringer og forbedringspunkter, som retten fremhæver. Pi-

len peger først og fremmest på Kommissionen, som i dialog med EU-landene må finde frem til en

model for fastlæggelse af mål og milepæle, der virker. Det er samtidig vigtigt, at Kommissionens

kontrol og revisionen er ensartet og proportional med risikoen for fejl. Det er også vigtigt, at retten

fokuserer sin revision på det, som EU-landene har aftalt med Kommissionen, nemlig om de aftalte

mål og milepæle er blevet udført.

Revisionsretten har i årsberetningen identificeret ét revisionsresultat vedrørende Dan-

marks genopretningsplan. Der er tale om et såkaldt kvalitativt revisionsresultat, hvilket retten defi-

nerer som resultater uden finansiel effekt. Det kan f.eks. være systemsvagheder eller skrivebords-

fejl. Det enkeltstående resultat for Danmark er udtryk for det sidste, altså en simpel indtastningsfejl

fra Kommissionens side. Revisionsretten har ikke identificeret fejludbetalinger relateret til Dan-

marks genopretningsplan.

Til Alexander Ryle: Jeg er enig i, at i en tid, hvor EU’s budget af mange årsager næppe bliver min-

dre, er der så meget desto mere grund til, at man bliver bedre til at overholde det, man beslutter.

Den danske regerings bekymring er krystalklar, og den vil ikke være mindre, hvis der skal forvaltes

flere midler end i dag. Derfor har vi tidligere været meget kritiske, og vi er det også denne gang.

Det er galt nok isoleret set, men der er også grund til bekymring fremadrettet, hvis ikke der sker no-

get nu. Tendensen går i den forkerte retning, og det er man nødt til at tage alvorligt i Kommissionen

og i Parlamentet, og Danmark hører til hardlinerne. Jeg ville ønske, at det gjorde sig gældende for

alle EU-lande. Jeg kan blive positivt overrasket, men jeg ser det som min opgave her i udvalget at

give min mest ædruelige vurdering af, hvad der er realistisk. Og jeg tror ikke, at der bliver brug for

en mindre kritisk dansk stemme end tidligere.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er meget tydeligt i rettens udtalelser, at pilen ikke kun peger på

Kommissionen, men at der netop er et delt ansvar. De påpeger mange gange, at medlemslande-

nes manglende kontrolmyndigheder er en del af problemet. Hvad angår den danske del, har vi læst

flere rapporter om, at de også er meget kritiske over for den danske måde at opgøre det på, nemlig

på grund af manglende milepæle, mål osv. Jeg er bekymret for, at det er et eksempel på, at man

ikke tager kritikken alvorligt. Man siger, at man gerne vil gøre noget, men man gør ikke noget dér,

hvor det gør ondt, hvor vi skal kontrollere os selv og gøre det bedre. Jeg kan altså ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Regeringen lægger stor vægt på, at Kommissionen fører en proportional kontrol med medlemslan-

denes planer. Kunne det ikke være bedre at formulere det sådan, at både Kommissionen og med-

lemslandene skal lytte til kritikken og stramme op de steder, hvor retten siger, at vi skal have bedre

kontrol? »Proportional« kan jo betyde alt og ingenting. Vil ministeren uddybe, hvad man mener

med »proportional kontrol«?

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Katrine Robsøe (RV):

I Radikale Venstre synes vi, at forhandlingsoplægget lyder meget fornuftigt,

og vi støtter gerne op om det. Vi synes, det er vigtigt, at der er styr på det, for at sikre tilliden til EU.

Ministeren har flere gange nævnt, at Danmark har udviklet sig fra at være lidt mindre kritisk til nu at

være mere kritisk. Man har også stemt imod. Har ministeren en idé om, om flere lande er ved at

rykke sig lidt nu, hvor det går i den forkerte retning?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg vil gerne rose ministeren, for jeg synes faktisk, at ministeren i sine

udtalelser her

–

og også i de seneste år

–

har tilført en kritik og en alvor, som vi i rigtig mange år

manglede. Især i den periode, hvor det faldt en lille smule

–

der var ikke grænser for, hvor godt det

var. Så steg det en lille smule, og det var jo bare en lille smule. Nu er der kommet en klarere hold-

ning, og det skal ministeren have ros for. Så meget desto mere har man forventninger til, at vi må-

ske kan få en diskussion om det spørgsmål, SF rejste, nemlig: Hvad gør vi? Vi kommer til at

stemme imod for tredje år i træk i år, og fejlraten stiger bare. Hvad kan man så gøre? Så bliver

man jo nødt til at kigge uden for det rum, som det opererer inden for. Claus Jørgensen nævner

statsministerniveau. Der skal snart forhandles en ny flerårig finansiel ramme (MFF), som kræver

enstemmighed. Danmark er jo nettobidragsyder. Der er forskellige redskaber, man kan tage op, vel

vidende at det er rigtigt, at det er et delt ansvar mellem Kommissionen og medlemslandene, så det

er en større proces end som så. Kan vi aftale at tage en diskussion om, hvilke overvejelser regerin-

gen har om at trække dette op på et højere niveau, hvis det viser sig, at vi ikke får hul igennem på

det kommende møde i finansministerkredsen?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Theresa Scavenius: Regeringens tilgang er, at Revisi-

onsrettens anbefalinger skal følges. Det er utrolig enkelt. Hvad angår proportionalitet, handler det

om at bruge sine kræfter bedst muligt og mest målrettet. Vi har ikke noget ønske om at lave et kon-

trolregime, der bliver så bureaukratisk, at det lægger en dæmper på, at pengene kan komme effek-

tivt ud og gøre gavn der, hvor de er tiltænkt. Til gengæld har vi brug for et kontrolsystem, der er så

effektivt, at det bedre får fat i de tilfælde, hvor man ikke følger reglerne, hvad enten det er på grund

af fejl eller andre årsager. Det er den balance, man skal prøve at finde.

Til Katrine Robsøe: Vi har ikke set en tekst endnu, og derfor er det tidligt i forløbet, men vores klas-

siske allierede i denne sag er Sverige, Nederlandene, Finland og Østrig. I de tekniske diskussioner

–

ikke mindst når det gælder strukturfondsdiskussionen

–

har der været en hårdere tone fra lande

som Tyskland, Frankrig og Irland, end vi har oplevet tidligere. Jeg ved ikke, om det fører til en an-

den stillingtagen, når der skal træffes beslutning, men jeg glæder mig over enhver skærpelse i al-

vorsgraden hos et hvilket som helst EU-land.

Søren Søndergaard spørger, hvad vi skal gøre, hvis det ikke går. Det må vi overveje. Nu kører for-

løbet, og vi vil påvirke det maksimalt. Hvis det ikke ender, som vi kunne ønske os, giver det selvføl-

gelig anledning til en refleksion.

Til Søren Søndergaard og Claus Jørgensen: Man skal huske, at finansministeren ikke beslutter,

hvad der skal diskuteres blandt stats- og regeringscheferne, og der er også mange andre vigtige

spørgsmål for EU og verden, der diskuteres. De må til enhver tid beslutte, hvad de synes er de vig-

tigste problemstillinger at bruge de sparsomme timer på at løse. Det vil jeg ikke gøre mig til over-

dommer over.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at alle rettens anbefalinger skal følges. Det er jo vir-

kelig godt. Derfor spørger jeg, hvorfor der i forhandlingsoplægget kun står, at vi skal have større

fokus på en række ting, frem for at der netop står, at rettens anbefalinger skal følges.

Har vi lyttet til rettens anbefalinger fra de forrige år? Der er masser af anbefalinger, vi skulle have

implementeret, som de gentager, fordi de ikke er blevet lyttet til, hverken af medlemslandene eller

af Kommissionen. Retten påpeger flere gange, at det bl.a. handler om at sikre foranstaltninger til at

afhjælpe svagheder i medlemslandenes kontrolsystemer. Har vi korrigeret nationalt efter det, retten

siger? Hvis vi ikke har gjort det, kan vi ikke forvente, at det sker næste år.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Jeg har været meget klar i dag. Vi ser det som danske in-

teresser at leve op til Revisionsrettens anbefalinger. Det har vi også ment tidligere. Det er rigtigt, at

man desværre ikke har lyttet til det i EU. Det håber vi man gør nu, og det arbejder vi for. Jeg er ikke

superoptimistisk, men det er tilgangen.

I forhold til genopretningsplanen i dansk kontekst har de enkelte fagministerier ansvaret for at im-

plementere. Det er værd at bemærke, at Revisionsretten i forbindelse med stikprøver har peget på

ét tilfælde i Danmark, og det er en indtastningsfejl, der er sket i Kommissionen. Der er ikke dermed

garanti for, at der ikke er sket fejl, man ikke har opdaget, men jeg er dog glad for, at den eneste fejl,

man har fundet i Danmark, er på grund af en indtastningsfejl i Kommissionen.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er ikke korrekt. Revisionsretten nævner specifikt, at problemet i

vores genopretningsplan er, at vi ikke har milepæle og frister. Derudover har de ikke kigget på,

hvorvidt vi bruger pengene dobbelt. Kritikken er altså bredere.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Vi er altid opmærksomme på forslagene fra Revisionsret-

ten, og jeg forholder mig til, at Revisionsretten i forbindelse med sit arbejde har fundet én konkret

fejl i Danmark, som er en indtastningsfejl, som er sket i Kommissionen. Én fejl er én fejl for meget,

men det er dog værd at hæfte sig ved, at det er det, man har fundet.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Konservative støtter forhandlingsoplægget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Theresa Scave-

nius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 7. Forslag om ændring af direktiv nr. 2011/16/EU om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0497

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0497

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der ventes enighed om forslaget om revision af direktiv

om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC9) på et kommende rådsmøde under polsk

formandskab. Formålet er at sikre implementering af OECD-aftalen fra 2021 om minimumsbeskat-

ning af større multinationale koncerner.

OECD-aftalen indebærer, at et land kan opkræve en ekstraskat på koncernens selskaber i det på-

gældende land for at sikre, at den effektive beskatning kommer op på minimum på 15 pct., selv

hvis lavt beskattede selskaber i koncernen har hjemsted i lande, f.eks. skattely, der ikke deltager i

aftalen.

OECD-aftalen er implementeret

i EU’s minimumsbeskatningsdirektiv, som igen er implementeret i

den danske minimumsbeskatningslov.

Det aktuelle DAC-forslag etablerer en fælles ordning, så EU-landenes kompetente myndigheder

skal udveksle centralt indberettede oplysninger om multinationale koncerner. I Danmark vil den

kompetente myndighed være Skattestyrelsen. De indberettede oplysninger er nødvendige for myn-

dighedernes kontrol med, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat.

Forslaget understøtter koncernernes mulighed for at indberette centralt via moderselskabet eller en

anden udpeget enhed. Forslaget indfører samtidig OECD’s standardskema som grundlag for indgi-

velse af oplysninger i EU.

Regeringen støtter OECD-aftalen

og EU’s implementering

af aftalen, samt at det nye direktivforslag

afspejler aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent implementering af aftalerne i EU og

Danmark. Regeringen støtter således også det aktuelle forslag, der vil bidrage til at gøre anvendel-

sen og håndhævelsen af reglerne mere effektiv, samtidig med at indberetningsbyrden for koncer-

nenhederne holdes på det nødvendige minimum.

Regeringen støtter også forslagets bemyndigelse af Kommissionen til løbende at kunne opdatere

standardskemaet ved delegerede retsakter, idet bemyndigelsen er begrænset til ændringer, der

følger af aftaler i OECD. Herved sikres det, at EU-lovgivningen holdes ajour med aftaler i OECD.

Regeringen støtter desuden ambitionen om en hurtig vedtagelse af forslaget.

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at direktivforslaget i videst muligt omfang afspejler aftalerne i OECD,

herunder støtter, at Kommissionen bemyndiges til at opdatere standardskemaet ved dele-

geret retsakt, så det holdes ajour med aftaler i OECD.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

•

lægger vægt på, at direktivforslaget vedtages hurtigt, så EU-landene får en reel mulighed

for at nå at implementere i tide til at understøtte indgivelsen og udvekslingen af oplysnin-

ger om ekstraskat fra det tidspunkt, hvor de første indgivelser skal finde sted

lægger vægt på, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostnings-

tunge og it-udviklingskrævende for Danmark.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, at det er problematisk med de delegerede retsakter til et

system, som ikke er oprettet endnu, og som bliver helt centralt afgørende for, at det overhovedet

kommer til at fungere i praksis. Vi har set flere eksempler også fra dansk side på systemer, der ikke

fungerer hensigtsmæssigt, og derfor bryder hele det politiske sigte fuldstændig sammen. Alene af

den grund mener jeg, at man burde være imod.

Jeg synes også, at det er interessant, at Europa-Parlamentet har udtalt, at mængden af enheder,

der skal indberette, reduceres fra 180.0000 til kun 4.000. For virksomhederne er det selvfølgelig

virkelig smart, at det nu kun er moderenheder, som skal indberette, men den største udfordring er,

hvorvidt de nationale myndigheder er i stand til at få den information, de har brug for, så der sker

en retmæssig skattebetaling. Hvordan er det fysisk muligt for de forskellige lande at få den informa-

tion? Det kommer til at afhænge meget af it-systemet, som ikke er udviklet endnu. Det virker i høj

grad, som om vores skattemyndigheder kommer til at miste noget kontrol og mulighed for at admi-

nistrere sagerne korrekt. Der vil også være masser af forsinkelse, fordi det skal sendes hen over

grænserne, og vi skal vente på, at noget fra Spanien kommer, og så skal vi sende noget tilbage.

Så jeg ser virkelig, at man gør det sværere for de nationale myndigheder at kontrollere. Er ministe-

ren bekymret for det samme?

Ministeren siger, at reglerne nu skal følge OECD. Det vil sige, at vi uddelegerer, så alle dem, som

er interesseret i dansk suverænitet, burde være interesseret, for nu er det så OECD’s

regler, der

kommer til automatisk bare at blive indpasset, og vi har ingen kontrolmulighed eller mulighed for at

gøre det anderledes. Er ministeren ikke bekymret for, om vores skattemyndigheder mister evnen til

at kontrollere alle de virksomheder, som i forvejen er ret stærke og gode til at lave skatteunddra-

gelse i mange sammenhænge?

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan godt støtte forhandlingsoplægget. Normalt er vi relativt skeptiske

over for delegerede retsakter, men det er en formildende omstændighed, at den delegerede retsakt

handler om ændringer i regi af OECD. Det handler om, at man kan lukke nogle huller, så man ikke

har en situation, hvor der kan ske ændringer, som så ikke er på listen, og så giver det mulighed for,

at man kan udnytte de huller. Derfor kan vi godt i denne sammenhæng se bort fra vores principielle

modstand mod de delegerede retsakter.

Man »lægger vægt på, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostnings-

tunge og it-udviklingskrævende for Danmark«. Problemet er vel i det omfang, der er en modsæt-

ning. Det kan godt være sådan, at hvis det skal være effektivt, så bliver det mere omkostnings-

tungt. Der står selvfølgelig »mindst muligt«, men det rejser alligevel spørgsmålet om, hvad der er

det vigtigste, hvis den modsætning opstår. Er det vigtigst, at det er effektivt? Eller kan man slække

på effektiviteten, af hensyn til at det skal være mindre omkostningstungt?

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Alexander Ryle (LA):

Vi har hele tiden været imod OECD-aftalen om en minimumsskat på 15 pct.

Det var vi, da det blev behandlet i Folketingssalen i oktober 2023, da vi diskuterede det i forbin-

delse med den europapolitiske aftale, og det er vi fortsat. Vi ønsker tværtimod, at der er konkur-

rence mellem stater på alle mulige områder. Det gælder også på selskabsskat. Vi mener, at sund

konkurrence er godt. Derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget og det fokus, regeringen har

på, at direktivet skal afspejle den aftale, som vi jo er imod, og at det skal gå hurtigt med at få den

implementeret.

Selskabsskatten er en af de mest væksthæmmende skatter, og det ville kunne betale sig, hvis vi

sænkede den. Det kan det selvfølgelig, fordi virksomheder kan investere i ny teknologi, maskiner

og i arbejdskraft f.eks. højere lønninger til medarbejderne, når de får lov til at beholde penge i virk-

somheden. Det er godt for væksten og velstanden i et samfund, og derfor har vi ikke nogen inte-

resse i at holde selskabsskatten kunstigt højt, hverken på 22 pct., som vi har den i Danmark, eller

på 15 pct.

Det er bl.a. amerikanske virksomheder, der kunne blive ramt. Har ministeren nogen bekymringer, i

forhold til hvordan den nye amerikanske administration vil reagere på det, og hvilke modsvar vi kan

risikere at få fra amerikanerne, hvis vi opkræver en ekstra skat på deres virksomheder?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Theresa Scavenius: Det er næsten lige før, Søren

Søndergaard har svaret på spørgsmålet om delegerede retsakter. De delegerede retsakter her

handler om, at når man ændrer noget i OECD f.eks. for at lukke huller, så skal det kunne afspejles

hurtigst muligt i den måde, man arbejder på i EU. Kommissionen får med disse delegerede retsak-

ter bemyndigelse til at opdatere standardskemaet og ikke alt muligt andet. Det er grunden til, at re-

geringen kan støtte det. Vi mener simpelt hen, at det er den bedste måde at sørge for, at det går

hurtigt, at der ikke er forskel på, hvad man administrerer efter i EU, og hvad det nyeste opdaterede

grundlag at administrere på i forhold til OECD-aftalen er.

Hvad angår bekymringerne om indberetninger fra færre enheder, vil det være sådan, at modersel-

skabet skal indberette for hele sin koncern. Man vil altså ikke få mindre viden, fordi der er færre en-

heder. Det handler jo om at få mulighed for at kunne udveksle informationer, og det skal faktisk

styrke muligheden for kontrol og styrke muligheden for, at skattemyndighederne kan foretage kon-

trol baseret på de indberetninger, der kommer.

Til Søren Søndergaard: Jeg forstår sådan set godt spørgsmålet om, at der kan være modstrid imel-

lem, at løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende.

Men formålet er at sikre, at man kan inddrive den skat, man har krav på, så det skal tjekkes af. Hvis

man så efterfølgende kan vælge mellem løsninger med forskellige grader af effektivitet og omkost-

ningsniveau osv., kan man derudfra vælge en løsning til at eksekvere det. Men det er ikke tanken,

at man kan skrue på ambitionsniveauet om at sikre de bedste vilkår for at kunne inddrive den skat,

der følger af aftalen.

Til Alexander Ryle: Arbejdet omkring OECD-aftalen og minimumsbeskatningen er sådan set oprin-

delig startet i den forrige Trumpadministration, og er også foranlediget af, at USA også oplever, at

nogle af deres selskaber og koncerner placerer sig f.eks. i caribiske skattely. Derfor vil USA også

selv kunne bruge det til at opkræve en ekstra skat, der gør, at man kommer i overensstemmelse

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

med minimumsbeskatningsdirektivet. Derfor vil det være regeringens udgangspunkt, og så må vi

følge, hvad der i øvrigt sker i generelt omskiftelige tider. Men vi har ikke nogen grund til at tro, at

USA ikke skulle have samme interesse i aftalen, som de har haft fra starten.

Claus Jørgensen (SF):

Vi kan godt støtte forhandlingsoplægget. Og jeg skulle hilse fra min kol-

lega i Europa-Parlamentet og sige, at de også bakker op om det og også De Grønne.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Vi har i Konservative et ønske om, at det er klart i forhandlingsop-

lægget, at regeringen har fokus på at nedbringe administrative byrder, bl.a. ved at reglerne sikrer,

at virksomhederne kan bruge en standardformular og få mulighed for at indberette via et koncern-

selskab, ligesom vi kender det fra de danske regler om sambeskatning af selskaber, hvor moder-

selskabet angiver for alle de omfattede selskaber. Hvad er ministerens kommentar til det?

Vil regeringen tage omkostningseffektivitet med i forhandlingerne som en hovedprioritet?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er lidt skuffet over, at venstrefløjen ikke kan se, at det ikke er et

rødt forslag

–

det er det modsatte. Vi giver OECD så meget magt, og det kan ligne, at det er over it-

systemer og administrative procedurer, men som vi har set det f.eks. med ejendomsvurderingssa-

gen, er der masser af politik i den måde, man gør det på. Jeg er ret sikker på, at OECD ikke afspej-

ler hele den danske venstrefløjs politiske prioriteter. Så jeg synes, at man skal være meget mere

opmærksom på, hvad der sker lige præcis med det forslag. Der står i øvrigt også, at det skal vedta-

ges i Europa-Parlamentet uden ændringsforslag, og at det skal være en hasteprocedure. Jeg for-

står det virkelig ikke. Jeg synes, at flere skulle rejse bekymring omkring det.

Jeg vil gerne have præciseret, hvilke byrder man lægger over på de nationale skattemyndigheder.

Man aflaster de private virksomheder rigtig meget, ved at de skal indrapportere centralt, men hele

pointen er jo, at de nationale medlemslande nu skal være ansvarlige for at videredistribuere de for-

skellige indberetninger. Forventer vi, at de nationale skattemyndigheder har de ressourcer? Det er

også derfor, der står, at der er en frist på 3 måneder til at videresende det. Men hvad så hvis myn-

dighederne ikke har ressourcer til det? Hvad sker der, hvis der er fejl, og indberetninger skal sen-

des tilbage? Vores egne skattemyndigheder har selv haft enormt store problemer i forhold til at

håndtere noget, der burde være relativt nemt. Så jeg er lidt bekymret for, at vi overbebyrder skatte-

myndighederne. Det betyder, at nogle virksomheder bliver tjekket mindre, i forhold til hvilken skat

de skal betale. Det er lidt sværere at tjekke efter, hvad der sker nede i Spanien, hvis virksomhe-

derne ikke skal indrapportere i Danmark, men vi skal i kontakt med de spanske skattemyndigheder

for at få hevet noget data frem og tilbage. Er det ikke rigtigt, at vi kommer til at bebyrde de nationale

myndigheder rigtig meget? Forventer vi, at de har de ressourcer nationalt, og hvad vil der ske, hvis

de ikke har?

Katrine Robsøe (RV):

Vi kan støtte forhandlingsoplægget. Kan ministeren sætte lidt ord på tidspla-

nen og realismen i implementeringen? Hvad gør regeringen sig af overvejelser i forhold til at sikre,

at der er tid nok til det hele, og at vi alle sammen kan følge med på en måde, hvor vi rent faktisk får

det godt implementeret?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Grundtanken i forslaget er, at

man skal indberette efter et standardskema. Det er regeringen helt enig i, fordi det gør det nem-

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

mere at forholde sig til, og moderselskaberne kan indberette på vegne af koncernen i et standard-

skema, som løbende kan opdateres. Regeringen er også enig i, at det er vigtigt inden for den

ramme, at man selvfølgelig skal sørge for, at man kan opkræve, den skat, det er tanken, man skal

opkræve, at det skal være effektive løsninger og noget, der kan it-understøttes på bedst mulig vis.

Det er bestemt et fokusområde for regeringen.

Til Theresa Scavenius i forhold til diskussionen om, om der er større eller mindre byrder for skatte-

myndighederne: Fordelen her er jo, at man får den fulde indberetning, ikke en meget fragmenteret

indberetning, og at der automatisk bliver udvekslet oplysninger. Så min opfattelse er sådan set det

stik modsatte af det, som Theresa Scavenius giver udtryk for

–

nu skal man ikke længere opsøge

alt muligt, men der skal laves en automatisk deling, hvor vi skal understøtte, at man kan dele oplys-

ninger med hinanden som grundlag for at kunne opkræve den korrekte skat. Jeg synes, at det er

svært at se for sig, at det i sig selv skulle udgøre et problem, at man får al den nødvendige data via

færre indberetninger, fordi man får samlede indberetninger, som kan udveksles, i stedet for at man

får mange flere indberetninger, som er meget mere fragmenterede. Regeringens fokus er på de

effektive løsninger, der er mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende, men fra

dansk side er der ikke nogen grund til at betvivle, at vi vil kunne arbejde med det, også med henblik

på at sikre at reglerne bliver ført ud i livet, som de skal.

Til Katrine Robsøes spørgsmål om tidsplan: Vi lægger vægt på, at direktivforslaget vedtages hur-

tigt. Vi håber, at det snart vil kunne lande på et Økofin-rådsmøde. Der er behov for, at det går

stærkt, fordi de første indberetninger vil skulle ske den 30. juni 2026. Som det ser ud lige nu, har vi

ikke nogen grund til at tro, at det ikke vil kunne lande relativt hurtigt.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at der automatisk laves indberetninger på tværs af

landene. Det kræver jo, at det er et velfungerende it-system. Det er der ikke endnu, og derfor er

spørgsmålet: Forventer vi, at der vil være et perfekt it-system på tværs af alle europæiske med-

lemslande, der automatisk kan videredistribuere data? Det kommer jo ikke til at ske. Vi kan ikke en-

gang finde ud af det inden for Danmark, så det vil selvfølgelig være et kæmpestort it-kaos.

Den automatiske del kommer kun ude i en meget lyserød fremtid, som ikke er lige foreløbig. Vi

starter med at implementere et system, hvor vi ikke har den praktiske løsning. Vil ministeren be-

kræfte det?

Bliver det nemt for f.eks. de danske skattemyndigheder at trække de nødvendige data for at finde

ud af, hvad skal der betales af skat herhjemme? Det ved vi heller ikke, fordi skemaet først bliver

lavet igennem delegerede retsakter og efterfølgende løbende opdateret igennem OECD. Det vil

sige, at vi ikke aner, hvordan det kommer til at se ud. Vi aner ikke, om det bliver nemt for de dan-

ske myndigheder. Derfor er der brug for stærk politisk kontrol, og derfor skal vi ikke give delege-

rede retsakter og give OECD retten til at opdatere det skema. Vi har behov for politisk at være sikre

på, at det bliver nemt for de danske skattemyndigheder at trække de data, der er relevante, når it-

systemet på et tidspunkt kommer til at findes. Jeg synes, at man fralægger sig politisk ansvar for,

hvad der er mulighed for at betale af skat.

Hvad angår den ideologiske retning i forslaget, ved vi godt, at OECD handler om at varetage virk-

somhedernes interesse. Det er helt fair, men jeg synes, at vi her skulle varetage danske interesser.

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg mener, at det er i dansk interesse, at de data, der bli-

ver udvekslet, bliver udvekslet ensartet på kryds og tværs. Det tror jeg er den bedste forudsætning

for at danne sig et samlet retvisende overblik over, hvilket grundlag man har at agere på. Derfor

mener jeg, at det giver god mening, at man udveksler oplysningerne på en måde, hvor man kan se

dem på samme måde, uanset om man sidder i Spanien eller i Danmark. Skattemyndighederne vil

så kunne kontrollere oplysningerne ved at sammenholde dem med koncernregnskabet. Vurderin-

gen af, om man kan lave mere beskatning, baserer sig jo på de revisorgodkendte koncernregnska-

ber.

I forhold til udveksling af oplysninger er det klart, at der sagtens kan være en implementeringsperi-

ode, men i dag skal man tage stilling til, hvad man kunne tænke sig at bede om, og hvor man vil

bede om det henne. Her bliver der lagt et grundkoncept for, at man skal kunne udveksle oplysnin-

ger med hinanden, og det synes jeg sådan set er et godt koncept.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG)

har ytret sig imod det.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Punkt 8. Rådsmøde nr. 4073 (økonomi og finans) den 21. januar 2025

Rådsmøde 4073– Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 204 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Præsentation af det polske formandskabsprogram

−

Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der ventes overordnet fokus på håndtering af store aktu-

elle udfordringer i EU. Det handler bl.a. om konkurrenceevne og finansiering af forsvar og sikker-

hed i EU og Ukraine.

Formandskabet vil på det økonomisk-politiske

område prioritere implementeringen af EU’s finans-

politiske regler. Det gælder Rådets vedtagelse af rådshenstillinger om mellemfristede planer og un-

derskudshenstillinger om nedbringelse af store offentlige underskud. Formandskabet vil også prio-

ritere det europæiske semester og Rådets godkendelse af landespecifikke anbefalinger til sommer.

Formandskabet ventes derudover at sætte fokus på debatten om europæisk konkurrenceevne,

herunder i lyset af Kommissionens kommende konkurrenceevnekompas, der skal følge op på

Draghirapporten og sætte retning for EU’s arbejde på det område.

På det finansielle område ventes formandskabet at fortsætte forhandlinger i Rådet om rammerne

for en digital euro samt ændring af rammen for betalingstjenester. Der skal forhandles med Eu-

ropa-Parlamentet om sager, hvor der er opnået enighed i Rådet. Det gælder ændrede rammer for

krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, styrkede rammer for detailinvesteringer og et finan-

sielt rammeværk for datadeling. Formandskabet ventes derudover at have fokus på kapitalmar-

kedsunionen og eventuelle nye forslag fra Kommissionen.

Formandskabet ventes også at arbejde videre med de aktive skatte- og toldforslag og ventes bl.a.

at prioritere DAC9, et forslag om momsregistrering ved fjernsalg af varer fra tredjelande (IOSS) og

toldreformen samt en ventet ny revision af tobaksbeskatningsdirektivet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

2. Sikring af konkurrencedygtige rammer for virksomheder i EU

–

simplificering,

oprydning og byrdereduktion

−

Orienterende debat

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Konkurrenceevne skal drøftes med fokus på, hvordan

rammerne for europæiske virksomheder kan forbedres gennem en mere enkel og mindre byrde-

fuld regulering.

Drøftelsen skal ses i lyset af Draghirapporten om EU’s tab af konkurrenceevne og faldende pro-

duktivitet, der ligeledes understreger behovet for at forenkle reglerne for europæiske virksomheder.

Konkret har f.eks. Kommissionen fastsat et mål for at reducere rapporteringskrav med mindst 25

pct. og mindst 35 pct. for SMV’er. Og man har givet

økonomikommissær Valdis Dombrovskis et

særligt ansvar for implementering og forenkling.

Det polske formandskab har udsendt en kort note efter oversendelsen af samlenotatet til Folketin-

get. I noten spørges der til, hvilke konkrete forslag ministrene har til byrdereduktioner. Flere lande

ventes bl.a. at komme med konkrete input til et kommende omnibusforslag, der skal strømline og

simplificere rapporteringskrav i den eksisterende lovgivning.

Der er tale om en indledende drøftelse i Økofin, hvor landene kan komme med deres foreløbige

reaktioner på denne dagsorden. Fra regeringens side bakker vi stærkt op om arbejdet med regel-

forenkling og byrdelettelser. Vi finder det særlig vigtigt at sikre gode konsekvensvurderinger af nye

forslag, at man ser på mulige forenklinger af reguleringen, og at vi minimerer uhensigtsmæssige

store byrder for både virksomheder og myndigheder ved implementering af ny eller ændret regule-

ring.

Claus Jørgensen (SF):

Der er bekymring for regelforenklingspakken. For det første fordi det går

rigtig stærkt. Man kigger på noget, som allerede er vedtaget, og som har været igennem en grun-

dig demokratisk proces i forhold til den grønne pagt. For det andet er der røster ude at sige, at det

er en udemokratisk proces, fordi den er baseret på input især fra industrien, som føler sig presset,

og det er deres stemme, man hører mest. Hastigheden gør så, at man måske ikke får den ordent-

lige demokratiske proces efterfølgende og får inddraget alle aktører.

Mange lande er allerede gået i gang med alle de her ting i forhold til bæredygtighed. Skal de straf-

fes, fordi man nu skal rulle ting tilbage eller udskyde dem? Olaf Scholz har sagt, at vi skal skubbe

det i 2 år. Det synes SF er en rigtig dårlig idé. Hvordan forholder regeringen sig til Scholz’ forslag?

Bakker man op om, at vi skal skubbe bæredygtighedskravene i 2 år? Hvad skal vi gøre med de

virksomheder, der er i gang? Skal vi sige til dem, at det er bare ærgerligt, at de er gået i gang og

har haft omkostninger ved det? Og hvad med de gode danske virksomheder, som faktisk har styr

på deres bæredygtighedskrav, og som måske kunne få en fordel ud af det? Er der nogen lande,

som bakker op om den grønne omstilling?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er meget enig i SF’s synspunkter.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

De oprindelige skøn for byrderne for virksomhederne,

som blev tilvejebragt i den grundige demokratiske proces, har vist sig at være fuldstændig forfej-

lede. Et godt eksempel er, at de danske virksomheder alene bliver ramt af byrder på størrelse med

det, man oprindelig skønnede, at byrderne ville være for hele EU-området. Derfor er det en rele-

vant diskussion. Jeg kan godt høre, at der bliver sagt, at diskussionen er foranlediget af, at indu-

strien føler sig presset. Men i Draghirapporten kan man konstatere, at der er en helt reel bekymring

for EU’s konkurrenceevne, ikke mindst som følge af en meget høj grad af regulering og byrder.

Derfor vil regeringen være fuldstændig åben for at finde ud af, hvordan man kan sørge for, at byr-

derne er proportionale i forhold til formålet, og hvordan man i højere grad kan simplificere og strøm-

line indberetninger og sørge for, at de overlap, der måtte være, bliver fjernet. Derfor synes vi sådan

set, at Kommissionens arbejde med i første omgang at lave et omnibusforslag, der kan adressere

noget af det, er rigtig fornuftigt, og så kommer regeringen til at tage konkret stilling til, hvad der

måtte være.

Der bliver spurgt til, hvad man skal gøre ved de virksomheder, for hvem det er en fordel. Hvis virk-

somhederne ser det som en kæmpe fordel med mængden af rapporteringskrav, er der jo al mulig

grund til at kunne fortsætte med det. Selv om man måtte være i gang allerede, skal man huske på,

at det i høj grad også handler om en hel masse løbende rapporteringer. Man vil også få glæde af

rapporteringen på et mindre byrdefuldt niveau efterfølgende, fordi man kan gøre tingene smartere

eller bedre, selv om man allerede er gået i gang. Regeringen ser i hvert fald frem til at blive klogere

på, hvilke tanker Kommissionen gør sig om, hvordan man kan gøre det på en fornuftig måde, hvor

man selvfølgelig stadig væk har ambitioner om på bedst mulig vis at understøtte den grønne om-

stilling. Draghirapporten peger jo f.eks. også på, at succes i forhold til grøn energi også vil være en

kilde til bedre konkurrenceevne. Så selvfølgelig er det også et meget væsentligt hensyn.

Claus Jørgensen (SF):

Er det muligt at få et skøn for mængden af byrder oversendt?

Fordelen for virksomhederne ved, at man allerede er rykket på det område, ryger jo, når de andre

ikke skal gøre det, så det er lidt uheldigt, at reglerne ikke gælder alligevel.

Jeg vil gerne fremhæve, at 170 ngo’er

har skrevet til von der Leyen om det, fordi de er bekymrede

for den grønne omstilling. Jeg er godt klar over, at den grønne omstilling i det nye Parlament og

den nye Kommission er rykket lidt bagud, men det er vigtigt, at vi stadig holder fast i, at den grønne

omstilling skal ske. Ellers er der i hvert fald på lang sigt ikke noget at drive business på. Ngo’erne

fremhæver, at der er enorme overskud i mange af især de store virksomheder, og de penge bliver

så ikke investeret i den grønne omstilling. Tværtimod ryger de måske ud til aktionærerne, eller

også fortsætter de med det, de gør, som ikke er bæredygtigt på lang sigt.

Er det også regeringens holdning, at vi skal vente i 2 år? Bakker man op om Scholz og Tyskland?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg har kun fra nyhederne, hvad de forskellige interes-

senter måtte mene. Der vil løbende komme en diskussion om det emne, hvor regeringen selvfølge-

lig også vil tage stilling til det. Som vi forstår det, vil der komme et omnibusforslag fra Kommissio-

nen, som skal prøve at tage stilling til, om man kan tøjle de administrative byrder bedre. Grundlæg-

gende handler det også om, at hvis man skal bruge rigtig mange kræfter på administrative byrder,

så går de kræfter fra at drive sin forretning, og potentielt også fra at fremme den grønne omstilling.

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Derfor handler det vel om at finde en balance, hvor man ikke ender med meget store administrative

byrder.

NOT

Vi kan eftersende de oprindelige skøn, der lå til grund for nogle af initiativerne, og de seneste dan-

ske skøn over, hvad omkostningerne vil være.

UDG

3. Præsentation af Kommissionens konkurrenceevnekompas

−

Udveksling af synspunkter

Punktet var udgået.

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Drøftelserne ventes bl.a. at fokusere på implementerin-

gen af G7-lånepakken på 45 mia. euro baseret på afkastet fra immobiliserede russiske central-

bankaktiver.

EU’s lånebidrag på godt 18 mia. euro under den nye G7-samarbejdsmekanisme

blev endeligt god-

kendt i december 2024, hvor Kommissionen vurderede, at Ukraine har opfyldt de politiske betingel-

ser knyttet til udbetalingen. Det amerikanske bidrag på 20 mia. dollar (ca. 18 mia. euro) blev tilsva-

rende godkendt og frigivet i december 2024. Dertil kommer de annoncerede lånebidrag på samlet

omkring 9 mia. euro fra Storbritannien, Canada og Japan.

Lånepakken har til formål at afhjælpe Ukraines finansieringsbehov, herunder at yde støtte til Ukrai-

nes genopretning og genopbygning samt til forsvaret mod Ruslands invasion.

Fra dansk side har vi fra starten støttet den aftalte lånemodel, og vi støtter også, at de russiske ak-

tiver forbliver immobiliserede, indtil Rusland har ydet krigsskadeserstatning.

Drøftelserne kan også komme ind på den økonomiske situation i Ukraine og Rusland og EU’s

sanktioner mod Rusland.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er generelt imod ramme- og lånebetingelserne, som vi har sat op.

Normalt har nye lån gennem EU’s makrofinansielle assistance (MFA) skullet bruges til at betale

renterne af, men i samlenotatet står der, at det også skal bruges til at betale de gamle hovedlån af.

Vil ministeren præcisere, om det både er renter og lån eller kun renterne, eller om det bare er en

anden formulering, end det plejer at være?

Der står i samlenotatet, at Kommissionen og IMF (Den Internationale Valutafond) vurderer den rus-

siske økonomi som relativt robust over for sanktionerne. Men analysen fra Stockholm Institute of

Transition Economics (SITE) siger noget andet. Der står også i samlenotatet, at den danske rege-

ring gerne vil udfordre det falske russiske narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Vil det sige, at

det også er en udfordring af Kommissionens og IMF’s forståelse af russisk økonomi, eller vil mini-

steren præcisere, hvad hun mener med det?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er positiv over for den balancerede beskrivelse, og også at man

inddrager

Stockholm Institute of Transition Economics’ analyser i notatet. Men man indleder med at

skrive, at den russiske økonomi ifølge både Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som

Ukraine er ramt af krigens konsekvenser, selv om de internationale sanktioner er med til at lægge

betydeligt pres på økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig. Det er måske rigtigt, at de ikke

er ramt i samme omfang, men det er meget alvorligt. Kommissionen og IMF har haft en lidt anden

opfattelse end Stockholm Institute of Transition Economics og andre har haft. Det kommer også til

udtryk i regeringens holdning, hvor man finder det vigtigt, at EU i større grad udfordrer det falske

russiske narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Jeg tager det op, for vi har ikke en interesse i at

bringe et forkert billede. For os er det helt afgørende, at det billede, der bringes, er rigtigt. Og hvis

Kommissionen har ret i deres vurdering, så er det jo den, man skal holde sig til, og så er det ikke et

falsk narrativ på nogen måde. På den anden side er det problematisk, at Kommissionen har haft et

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

billede, der kunne give indtryk af, at der ikke var noget alvorligt problem. Hvad kan der gøres for at

få en større undersøgelse eller redegørelse for, hvordan det står til med sanktionernes virkning på

den russiske økonomi? Der begynder at komme rygter om, at det er meget værre, end selv Stock-

holm Institute of Transition Economics siger, og at den russiske økonomi og rublen kan kollapse.

Det er jo temmelig vigtigt i forhold til den diskussion, der foregår.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Theresa Scavenius: Vi har diskuteret lån til Ukraine i

dette forum gentagne gange, og der er sådan set ikke noget nyt. Med hensyn til G7-samarbejds-

mekanismen gælder det stadig væk, at afkastet fra de immobiliserede russiske aktiver skal bruges

til at betale renter og afdrag på det lån, der hører hjemme i den mekanisme, men ikke på gamle

udeståender osv.

Til Søren Søndergaard: Der er selvfølgelig lidt forskellige nuancer i, hvordan man beskriver Rus-

lands økonomi, afhængigt af analyserne. Den fra Stockholm Institute of Transition Economics er

vel en af dem, der nuancerer det med de nyeste informationer og også tegner et billede af, at det

står værre til, end man kan læse i andre tal. Men hovedbudskabet er vel i virkeligheden fra vores

side, at det især er Rusland selv, der siger, at der ikke er noget problem. Vi vil sådan set gerne

have, at EU i endnu højere grad udfordrer det billede, som Rusland selv prøver at tegne af, at de

har en stærk økonomi, hvor sanktionerne ikke har nogen effekt. Vi synes, at alt tyder på, at både

krigen og de internationale sanktioner lægger et betydeligt pres på Ruslands økonomi, der bl.a. li-

der under høj inflation. Det er også derfor, renten er meget høj. Der er mangel på arbejdskraft, der

er forsyningsproblemer, og på det seneste har vi faktisk set en svækkelse af rublen, så russisk im-

port også bliver dyrere. Omvendt har vi vel ikke nogen grund til at tro, at den russiske økonomi

skulle kollapse på den korte bane. Men vi kommer selvfølgelig til at arbejde videre både ad sankti-

onssporet og med at se, om man ikke kan tegne billedet af, hvordan det påvirker Rusland. Jeg er

fuldstændig enig i, at man skal få tegnet et så sandfærdigt billede, som man overhovedet er i stand

til med den information, man har adgang til.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren præcisere, hvilke lån det drejer sig om afdrag på, som

det nye lån skal dække? Jeg er interesseret i det, fordi jeg er bange for, at vi har givet Ukraine

nogle lån, de ikke engang kan afdrage på, og det vil sige, at de kan blive fanget i en gældsspiral.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Lånet under G7-initiativet er jo kalibreret i størrelse efter

vurderingen af, hvad afkastet fra de immobiliserede russiske aktiver vil være. De penge, der bliver

genereret på det, kan så bruges til at betale renter og afdrag på de lån. Lånet under G7-initiativet

har på tværs af EU, USA, Storbritannien, Japan og Canada en størrelse på 45 mia. euro. Det er

dét, som afkastet af de immobiliserede russiske aktiver kan bruges til at betale af på. Det har ikke

ændret sig. Det har været det samme de sidste mange gange, jeg har svaret på spørgsmålet her.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg tror, at ministeren svarede på et andet spørgsmål. Jeg spurgte

ikke om tilbagebetaling af G7-lånene. Jeg spurgte, hvilke af de gamle lån der skal afdrages på.

Men det kan eventuelt være et skriftligt svar, for at det bliver præcist. Hvilke lån bliver brugt til at af-

drage på hvilke lån?

Ministeren sagde, at Ukraines økonomi kommer til at gå bedre, og der står i samlenotatet, at man

kan genopbygge Ukraine i 2025 og 2026. Hvilke militæranalyser baserer det sig på? Jeg troede, at

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Ukraine stadig var i konflikt. En forventning om, at den kan afdæmpes, så man kan genopbygge

Ukraine, er lidt i modstrid med, hvad vi snakker om, f.eks. når der skal laves forsvarspolitik. Hvorfor

er der de forventninger til vækst i Ukraine fremadrettet, og at man godt kan genopbygge Ukraine

allerede nu?

NOT

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg synes, at det er en god idé, at vi svarer på et spørgs-

mål mere om lån.

Jeg vil gå meget længere end at sige, at der er konflikt

–

der er jo krig. Det er ikke Ruslands konflikt

med Ukraine

–

det er Ruslands krig mod Ukraine. Men det er jo ikke sådan, at man ikke kan have

vækst, fordi man er i krig. Det kan der være mange årsager til, bl.a. at Ukraine arbejder med at

have en fungerende økonomi der, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Forsvarsindustrien kan

også være med til at drive noget af udviklingen. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan man

opfatter genopbygning, men hvis man mister sin strømforsyning, fordi der f.eks. bliver bombet, ar-

bejder man jo på at genoprette den, på trods af at der er krig. Man venter ikke bare, til der er op-

nået fred.

Når der er bedring i Ukraines økonomi, skal man også huske på, hvad grundlaget er. Da Ruslands

invasion af Ukraine ramte i 2022, faldt Ukraines bruttonationalprodukt med næsten en tredjedel.

Det kæmpestore chok gør også, at en lillebitte vækst i den sammenhæng på måske 3 pct. stadig

væk ikke er udtryk for, at økonomien er tilbage, hvor den har været før. Det svarer til, hvis man in-

vesterer 100 kr. i en aktie, og der er 50 pct. tilbageslag, så skal man jo sådan set vokse med 100

pct. efterfølgende. Den dynamik skal man også have med.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg refererede til, at der i samlenotatet står, at den langsigtede opbyg-

ning vil være til stede henimod slutningen af 2025 og i starten af 2026. Det virkede, som om det ba-

serede sig på en specifik analyse. Jeg forstår godt, at vækst kan komme af mange ting, men her er

det den langsigtede genopbygning af Ukraine.

I forhold til Ukrainetallene står der netop, at det private forbrug kommer til at stige, men det offent-

lige forbrug kommer til at falde. Det var bare lige en præcisering af, at det var det, jeg mente.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Implementering af EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0956, KOM (2024) 0953, KOM (2024) 0958, KOM (2024) 0952, KOM (2024)

0954, KOM (2024) 0955, KOM (2024) 0957, KOM (2024) 0951, KOM (2024) 0959, KOM

(2024) 0705, KOM (2024) 0712

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 40, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

Rådsmøde 16/7-24

–

økofin

–

Bilag 2 (Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal vedtage rådshenstillinger vedrørende EU-lan-

denes finans- og strukturpolitiske planer og forslag til underskudshenstillinger om korrektion af ufor-

holdsmæssig store offentlige underskud på over 3 pct. af bnp.

Henstillingerne udgør vigtige skridt i implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler og blev

præsenteret på Økofin i december 2024. Vi drøftede sagen i udvalget den 6. december 2024.

Vedtagelse af rådshenstillinger for de foreliggende 21 planer indebærer, at Økofin godkender lan-

denes udgiftsstier. Udgiftsstierne skal overholde nogle overordnede krav til underskud og holdbar

udvikling i gælden. For lande med underskud og gæld over henholdsvis 3 og 60 pct. af bnp er der

nogle skærpede krav til budgettilpasninger og gældsreduktion.

Der er lagt op til, at Økofin vedtager rådshenstillinger, der godkender de planlagte udgiftsstier for 20

lande, mens der for Nederlandene ventes vedtaget en alternativ udgiftssti, som sikrer, at under-

skuddet fastholdes under 3 pct. af bnp på mellemlang sigt. Det skyldes, at Kommissionen vurderer,

at udgiftsstien i den nederlandske plan ikke overholder kravet til underskud, mens Nederlandene

har frasagt sig muligheden for at aflevere en revideret plan.

Udgiftsstierne løber over en tilpasningsperiode på som udgangspunkt 4 år, hvor landet skal til-

passe finanspolitikken for at efterleve kravene til underskud og gæld. Fem lande

–

Finland, Frank-

rig, Italien, Rumænien og Spanien

–

har anmodet om en forlængelse af tilpasningsperioden fra 4 til

7 år. Det vil indebære lempeligere krav til finanspolitikken. Til gengæld har landene i deres planer

forpligtet sig til reformer og investeringer, der tilsammen vurderes at opfylde reglernes kriterier om

bl.a. at styrke vækstpotentialet og den finanspolitiske holdbarhed.

Vedtagelsen af rådshenstillinger indebærer godkendelse af de planlagte reformer og investeringer,

som ligger til grund for den forlængede tilpasningsperiode. Økofin ventes at godkende tiltagene for

alle fem lande på baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen.

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Vender vi blikket mod underskudshenstillingerne er der lagt op til, at Økofin vedtager henstillinger til

en række lande om at bringe underskuddene under 3 pct. af bnp. Der er tale om seks lande

–

Bel-

gien, Frankrig, Italien, Malta, Polen og Slovakiet

–

hvor Økofin i juli 2024 vurderede, at der er tale

om uforholdsmæssig store underskud, og Rumænien, som ikke har efterlevet en tidligere under-

skudshenstilling fra 2020.

Det bør bemærkes, at der er usikkerhed om beslutningerne vedrørende Frankrig. Der er umiddel-

bart lagt op til vedtagelse af en henstilling om den franske plan og en underskudshenstilling. Det er

dog muligt, at sagerne udskydes til et senere Økofin-rådsmøde, afhængigt af om den nye franske

regering vil fremlægge en ny plan eller justere den eksisterende plan og hvad justeringerne i givet

fald er.

Kommissionen har desuden stillet forslag til en underskudshenstilling til Ungarn, som dog ventes

udskudt til Økofin i februar 2025, hvor man også ventes at være klar med en rådshenstilling om

den ungarske plan.

Underskudshenstillingerne fastlægger frister for at bringe underskuddene ned under 3 pct. af bnp

samt en udgiftssti, der skal sikre dette. De fleste frister ligger i perioden 2026-2029. Udgiftsstierne

svarer generelt til den maksimale udgiftsvækst, som godkendes i rådshenstillingerne om planerne.

Hvis et land gennemfører sin plan, vil landet dermed leve op til kravene om budgettilpasninger i

landets underskudshenstilling.

For regeringen er det generelt vigtigt, at der sikres en effektiv implementering af de nye finanspoliti-

ske regler, så EU-landene får mere sunde og holdbare offentlige finanser.

Regeringen kan tilslutte sig vedtagelse af forslagene til rådshenstillinger til 21 lande. Det gælder

konkret de planlagte udgiftsstier i 20 landes planer på baggrund af positiv vurdering fra Kommissio-

nen, den alternative udgiftssti for Nederlandene samt reformer og investeringer i de 5 lande, der

ønsker en forlænget tilpasningsperiode. Holdningen til rådshenstillingerne om landenes planer føl-

ger udvalgets mandat fra den 1. november 2024.

Regeringen kan ligeledes tilslutte sig vedtagelse af forslag til underskudshenstillinger om sikring af

underskud under 3 pct. af bnp i 7 lande, som udmønter reglernes bestemmelser om uforholds-

mæssig store underskud og generelt er på linje med landenes planer.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad kommer det politiske spil til at være efterfølgende, hvis Neder-

landene fastholder, at de ikke accepterer det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er ikke sådan, at Nederlandene sætter sig imod, at

der kommer en korrigeret udgiftssti. De har bare sagt, at de ikke selv ønsker at levere en ny plan

med en korrigeret udgiftssti, men de accepterer, at der kommer en korrigeret udgiftssti fra Kommis-

sionen. Nederlandene har selv taget stilling til, at de vil gøre det på den måde.

Theresa Scavenius (UFG):

Det vil sige, at Nederlandene accepterer, at Kommissionen laver en

ny plan, men vil de også implementere den? På et tidspunkt må der jo komme en interessant poli-

tisk diskussion i Nederlandene, som vi også skal forholde os til, om, hvorvidt de skal implementere

deres egen plan eller Kommissionens nye plan. Kan ministeren se, om der kommer nogen kom-

mentarer til det?

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Nederlandene accepterer den plan, der kommer fra Kom-

missionen, og derfor vil det være den, de arbejder for. De har ikke modsat sig, at der kommer en

udgiftssti fra Kommissionen, i stedet for at den kommer fra en ny revideret plan fra dem selv.

6. Det europæiske semester 2025– Kommissionens varslingsrapport og udkast til

anbefalinger til euroområdet som helhed

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0704, KOM (2024) 0702

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er fint, at Kommissionen siger, at de har ikke særlig mange be-

mærkninger til Danmark, men de mener, at vores huspriser er overvurderede. Deler ministeren den

analyse, og hvad skal vi eventuelt gøre ved det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er et velkendt tema, som har været oppe on-off. Det

er helt generelt også vores vurdering i Økonomiministeriet, at de danske husholdninger er sunde,

og at de ikke har store alvorlige ubalancer osv. Det hører også med til historien, at den relativt høje

gældskvote i danske husholdninger bl.a. foranlediget af huspriserne bliver modsvaret af en meget

høj grad af opsparing, herunder pensionsopsparing. Vi er ikke fra regeringens side bekymret for

husholdningerne og deres økonomi.

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 287: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-25

15. europaudvalgsmøde 17/1 2025

7. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0587, KOM (2024) 0591, KOM (2024)

0592

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Theresa Scavenius (UFG):

Der er en stigende fejlrate i betalingerne, og hele udvalget inklusive

regeringen er meget bekymrede. Ét af stederne, hvor der er mange fejl, er i genopretningsfacilite-

ten. Hvordan arbejder man konkret med det i diskussionerne? Jeg kan se af samlenotatet, at Kom-

missionen har markeret f.eks. Cypern, Grækenland og Spanien med »A«. Det vil sige, at Kommis-

sionen har vurderet, at det er nogle fantastiske planer. Det møder kritik fra Revisionsretten, som

siger, at Kommissionens kontrol af planerne er meget fejlbehæftet. Er det en del af diskussionen,

når den danske regering skal være med til at godkende planerne, at man accepterer Kommissio-

nens positive evalueringer, eller vil man også kigge på Rettens kritik, der siger, at der skal stram-

mes op, i forhold til hvordan vi læser planerne? Ellers kan vi ikke arbejde for det, som finansmini-

steren siger, at den danske regering arbejder for, nemlig god budgetstyring. Hvordan arbejder mini-

steren for at implementere regeringens linje om stram budgetstyring? Specifikt siger han bl.a., at

den danske regering arbejder for, at milepæle og mål kommer ind i planerne. Arbejder ministeren

konkret for det i forhold til Cypern, Grækenland og Spanien?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Hvorvidt regeringen godkender en genopretningsplan og

en revision af den, følger af det generelle mandat, der blev taget i Europaudvalget den 12. maj

2023. Det er en del af regeringens holdning, at det faktisk er fornuftigt at have milepæle og løbede

opfølgning.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er meget skuffet over svaret. Jeg synes, at det netop viser, at vi

overhovedet ikke tager det seriøst fra dansk side, og at vi selv er med til at bidrage til, at vi ikke har

kontrolmyndigheder, der er stærke nok i forhold til de rigtig mange penge, plus at vi ikke har nok

kontrol, når vi så skal overse andre lande, og heller ikke bidrager til, at Kommissionen gør det

bedre.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.47.

Side 38