EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 279
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

19. februar 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 8-10 i retssager, som

har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation, indehol-

der listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag

til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om

tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser

og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på

selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-647/21

og C-

648/21

Titel og kort sagsresumé

D. K. m.fl.

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU sammenholdt med

chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse bestemmelser

er til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel 47b,

stk. 5 og 6, sammenholdt med artikel 30, stk. 1, og artikel 24,

stk. 1, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r.

–

Prawo o ustroju

sadów powszechnych (lov om de almindelige domstole af

27.7.2001) hvorefter et national domstolsorgan, såsom et

dommerkollegium, har beføjelse til at fritage en dommer ved

denne ret fra forpligtelsen til at undersøge visse af eller alle

de sager, der er tildelt den pågældende, når:

a) der i et dommerkollegium i medfør af lovgivningen indgår

retspræsidenter, der er udnævnt til disse embeder af en udø-

vende myndighed, såsom justitsministeren, der samtidig er

generalstatsadvokat;

b) dommeren fritages fra forpligtelsen til at behandle de sa-

ger, der er tildelt den pågældende, uden dennes samtykke;

c) national ret ikke indeholder kriterier, der skal følges af

dommerkollegiet når det fritager en dommer fra forpligtelsen

til at behandle de sager, der er tildelt den pågældende, eller

en forpligtelse til at begrunde fritagelsen eller til at foretage

domstolsprøvelse af en sådan fritagelse;

d) nogle medlemmer af dommerkollegiet blev udnævnt til

dommerembeder under omstændigheder, der svarer til dem,

der henvises til i Domstolens dom af 15. juli 2021,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

06.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-482/23

Kommissionen mod Polen (disciplinærordning, der finder

anvendelse på dommere) (C-791/19, EU:C:2021:596)?

2) Skal de i det første spørgsmål nævnte bestemmelser samt

princippet om forrang fortolkes således, at de giver beføjelse

til (eller forpligter) en national domstol

–

der behandler en

straffesag inden for anvendelsesområdet af direktiv

2016/343, hvis dommer er blevet fritaget fra forpligtelsen til

at behandle sager som beskrevet i det første spørgsmål

–

eventuelle statslige myndigheder til at se bort fra en handling

foretaget af dommerkollegiet og andre efterfølgende hand-

linger, såsom en afgørelse om fornyet tildeling af sager, her-

under hovedsagen, uden om den fritagne dommer, således at

den pågældende dommer vil kunne fortsætte med at sidde i

dommerpanelet, der behandler denne sag?

3) Skal de bestemmelser, der henvises til i det første spørgs-

mål, såvel som princippet om forrang, fortolkes således, at

der i den nationale retsorden i straffesager omfattet af anven-

delsesområdet for direktiv 2016/34, skal være adgang til rets-

midler, der garanterer procesdeltagere, såsom den tiltalte i

hovedsagen, mulighed for efterprøvelse og adgang til appel

af afgørelser som det i [det første spørgsmål] nævnte, der skal

kunne medføre en ændring af sammensætningen af dommer-

panelet, der behandler sagen, og som følge heraf fritage den

indtil da udpegede dommer, der skal behandle sagen, fra for-

pligtelsen til at behandle sagen på den måde, der er beskrevet

i det første spørgsmål [?]

Kommissionen mod Danmark (buscabotage)

Emne:

Forkert anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til

det internationale marked for buskørsel og om ændring af

forordning (EF) nr. 561/2006.

Påstande:

(1) det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine for-

pligtelser i henhold til artikel 15, litra b), i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober

2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked

for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr.

561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009 s. 88), idet Kongeriget

Danmark ikke tillader cabotagekørsel med bus, medmindre

kørslen sker inden for en periode på syv på hinanden føl-

gende dage i en kalendermåned, samt at (2) Kongeriget Dan-

mark pålægges at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Færdselsstyrelsen

06.03.25

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-339/22

Titel og kort sagsresumé

BSH Hausgeräte

Spørgsmål:

1. Skal artikel 24, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 1215/2012 af 12. december

2012 om retternes kompetence og om anerkendelse

Interessent

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

25.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

Forenede sa-

ger C-146/23

C-374/23

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område fortolkes således, at udtrykket »sa-

ger om registrering eller gyldighed af patenter […]

uanset om spørgsmålet rejses ved, at der nedlægges

påstand herom, eller i form af en indsigelse« betyder,

at en national ret, som i henhold til forordningens ar-

tikel 4, stk. 1, har erklæret sig kompetent til at på-

kende en patentkrænkelsessag, ikke længere har kom-

petence til at foretage en behandling af krænkelses-

spørgsmålet, såfremt der rejses indsigelse om, at det

omhandlede patent er ugyldigt, eller skal bestemmel-

sen fortolkes således, at den national ret kun savner

kompetence til at påkende ugyldighedsindsigelsen?

2. Berøres svaret på det første spørgsmål af, hvorvidt

national ret indeholder bestemmelser svarende til

dem, der er fastlagt i § 61, stk. 2, i patentlagen (den

svenske patentlov, herefter »patentloven«), hvilket be-

tyder, at sagsøgte, såfremt en ugyldighedsindsigelse,

der rejses i en krænkelsessag, skal påkendes, skal ind-

lede et særskilt søgsmål med påstand om ugyldighed?

3. Skal artikel 24, nr. 4, i Bruxelles I-forordningen for-

tolkes således, at denne bestemmelse finder anven-

delse for en domstol i et tredjeland, dvs. i den forelig-

gende sag således, at den ligeledes tillægger en dom-

stol i Tyrkiet enekompetence for så vidt angår den del

af det europæiske patent, der er blevet valideret dér?

C-146/23,

Sąd Rejonowy w Białymstoku

Sagen vedrører:

Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

der definerer de værdier, som Den Europæiske Union

er baseret på, med henvisning til respekten for retssta-

ten og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om

Den Europæiske Union sammenholdt med artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, der pålægger medlemsstaterne at sikre en

effektiv retsbeskyttelse, der er baseret på retten til ad-

gang til en uafhængig og upartisk domstol, fortolkes

således, at princippet om domstolenes uafhængighed

er til hinder for bestemmelser i national lovgivning,

som

–

for at begrænse budgetudgifterne

–

resulterer i,

at en mekanisme til fastsættelse af dommeres løn på

grundlag af objektive kriterier, der er uafhængige af vil-

kårlig indblanding fra den udøvende og lovgivende

magts side, undlades anvendt, hvilket resulterer i en va-

rig nedsættelse af aflønningsniveauet for dommere og

indebærer en tilsidesættelse af de forfatningsmæssige

garantier, som skal sikre dommere en løn, der er i over-

ensstemmelse med embedets værdighed og omfanget

af deres hverv og retsplejen ved de uafhængige dom-

stole, der sikres af dem som uafhængige dommere?

C-374/23, Adoreike

Sagen vedrører:

1) Skal værdierne demokrati, retsstaten, respekt for

menneskerettighederne og retfærdighed, som fastsat i

artikel 2 TEU, og bestemmelserne i artikel 19, stk. 1,

andet afsnit, TEU fortolkes således, at de tillægger den

lovgivende og den udøvende magt i medlemsstaterne

en eksklusiv skønsmargen til ved national lovgivning

Medarbejder- og

Kompetencesty-

relsen

Udenrigsministe-

riet

O-sag

Dom

25.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-203/22

at fastsætte dommeres vederlag på et niveau, der alene

afhænger af den lovgivende og den udøvende magts

vilje?

2) Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU og chartrets artikel 47, som bl.a. omhandler dom-

stolenes uafhængighed, fortolkes således, at disse be-

stemmelser tillader medlemsstaterne at indføre regler

ved national lovgivning, som fastsætter dommeres ve-

derlag på et lavere niveau end det vederlag eller hono-

rar, som staten fastsætter for medlemmer af andre ju-

ridiske erhverv?

Dun & Bradstreet Austria

Spørgsmål:

1. Hvilke materielle krav skal en fremlagt oplysning op-

fylde for at anses for tilstrækkelig »meningsfuld« som

omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i Europa- Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)?

Skal den dataansvarlige

–

om nødvendigt med den ind-

skrænkning, at eksisterende forretningshemmeligheder

beskyttes

–

når der er tale om en profilering, i forbin-

delse med oplysning om »logikken heri« principielt

også videregive de oplysninger, der er væsentlige for at

kunne forstå resultatet af den automatiske individuelle

afgørelse, herunder navnlig 1) de personoplysninger

om den registrerede, der har været genstand for be-

handlingen, 2) de dele af algoritmen bag profileringen,

der er nødvendige for at kunne forstå afgørelsen og 3)

de oplysninger, der er relevante for at kunne forstå

sammenhængen mellem de behandlede data og evalu-

eringen af dem?

Skal den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, når der er tale om profilering, og selv i til-

fælde af, at der fremsættes indsigelse om en forret-

ningshemmelighed, under alle omstændigheder mod-

tage følgende oplysninger om den konkrete behand-

ling af vedkommendes personoplysninger, således at

denne sættes i stand til at beskytte sine rettigheder i

henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning

om databeskyttelse:

a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,

at den generelle forordning om databeskyttelse er

overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,

den registreredes personoplysninger er behandlet på,

idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-

anonymiserede,

b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse

stilles til rådighed,

c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at

foretage vurderingen,

d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på

den beregnede vurdering,

e) information om, hvorledes nævnte parametre og in-

putvariabler er tilvejebragt,

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt

som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et

bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket

udsagn, der blev forbundet med dette resultat,

g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket

vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt

profilkategori?

2) Er indsigtsretten som omhandlet i artikel 15, stk. 1,

litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse

knyttet til retten til at fremkomme med sine synspunk-

ter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle

forordning om databeskyttelse og bestride en automa-

tisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, for så vidt som

omfanget af de oplysninger, der skal meddeles efter an-

modning om indsigt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra

h), i den generelle forordning om databeskyttelse, kun

er tilstrækkelig »meningsfuldt«, hvis den, der anmoder

om indsigt, og er registreret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse sættes i stand til faktisk at gøre brug af ret-

ten til at fremkomme med sine synspunkter som om-

handlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning

om databeskyttelse og bestride en automatisk afgørelse

som omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning

om databeskyttelse, på grundig og formålstjenlig vis?

3a) Skal artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle for-

ordning om databeskyttelse fortolkes således, at der

kun er tale om »meningsfulde oplysninger«, såfremt

oplysningerne er så vidtgående, at den, der har ind-

sigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den ge-

nerelle forordning om databeskyttelse, har mulighed

for at fastslå, om de meddelte oplysninger er i overens-

stemmelse med fakta, altså om de faktisk også har lig-

get til grund for den automatiske individuelle afgø-

relse?

3b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilken fremgangsmåde

skal anvendes, hvis det kun er muligt at efterprøve, om

en oplysning fra en

dataansvarlig er korrekt, ved at den, der har indsigtsret

i henhold til artikel 15,

stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databe-

skyttelse, modtager

personoplysninger om tredjemænd, der ligeledes er be-

skyttet i henhold til den

generelle forordning om databeskyttelse (black-box)?

Kan dette spændingsfelt mellem indsigtsretten i hen-

hold til artikel 15, stk. 1, i den

generelle forordning om databeskyttelse og tredje-

mands databeskyttelsesret fjernes ved, at de personop-

lysninger om tredjemænd, der ligeledes var genstand

for samme profilering, og som er nødvendige for at

kunne foretage korrekthedskontrollen, udelukkende

videregives til den relevante myndighed eller domstol,

der derefter selvstændigt skal efterprøve, om de med-

delte personoplysninger om de pågældende tredje-

mænd er i overensstemmelse med fakta?

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

3c) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilke rettigheder skal under alle omstændighe-

der indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til

artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om

databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyt-

telse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15,

stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse,

når der indrettes en blackbox som nævnt i spørgsmål

3b)?

Skal de oplysninger om andre, der i så fald skal med-

deles den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, for at gøre det muligt at kontrollere, at den

dataansvarliges afgørelse er korrekt, som omhandlet i

artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om data-

beskyttelse, videregives i pseudoanonymiseret form?

4a) Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, såfremt de

oplysninger, der skal videregives i henhold til artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, ligeledes opfylder betingelserne for en for-

retnings-hemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr.

1), i direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyt-

telse af fortrolig knowhow og fortrolige forretnings-

oplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig

erhvervelse, brug og videregivelse, L 157/1?

Kan spændingsfeltet mellem den indsigtsret, der ga-

ranteres i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle for-

ordning om databeskyttelse, og retten til hemmelighol-

delse af en forretningshemmelighed, der beskyttes i di-

rektiv (EU) 2016/943, fjernes ved at de oplysninger,

der skal kvalificeres som forretningshemmelighed i

henhold til direktiv (EU) 2016/943, udelukkende vide-

regives til den relevante myndighed eller domstol, der

derefter selvstændigt skal efterprøve, om der foreligger

en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2,

nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943, og om oplysningerne

fra den dataansvarlige som omhandlet i artikel 15, stk.

1, i den generelle forordning om databeskyttelse er i

overensstemmelse med fakta?

4b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilke rettigheder skal der under alle omstæn-

digheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold

til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning

om databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre be-

skyttelse af andres rettigheder som omhandlet i artikel

15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyt-

telse, når der indrettes en blackbox som nævnt i

spørgsmål 4a)?

Skal den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, (også) i et sådant tilfælde, hvor der ikke

skal videregives de samme oplysninger til henholdsvis

myndigheden/ og den, der har indsigtsret som om-

handlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle for-

ordning om databeskyttelse, når der er tale om profile-

ring, under alle omstændigheder modtage følgende op-

lysninger om den konkrete behandling af sine person-

oplysninger, således at vedkommende kan beskytte

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-57/23

sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i den ge-

nerelle forordning om databeskyttelse fuldt ud:

a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,

at den generelle forordning om databeskyttelse er

overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,

den registreredes personoplysninger er behandlet på,

idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-

anonymiserede,

b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse

stilles til rådighed,

c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at

foretage vurderingen,

d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på

den beregnede vurdering

e) oplysninger om, hvorledes nævnte parametre og in-

putvariabler er tilvejebragt,

f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt

som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et

bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket

udsagn, der blev forbundet med dette resultat,

g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket

vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt

profilkategori?

5) Begrænses omfanget af de oplysninger, der skal

meddeles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den

generelle forordning om databeskyttelse, på en eller

anden måde af artikel 15, stk. 4, i den generelle forord-

ning om databeskyttelse?

Hvorledes begrænses indsigtsretten i bekræftende fald

af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om da-

tabeskyttelse, og hvordan skal omfanget af en sådan

begrænsning fastslås konkret?

6) Er bestemmelsen i § 4, stk. 6, i Datenschutzgesetz

(den østrigske databeskyttelseslov), hvorefter »den

indsigtsret, som den registrerede i henhold til artikel 15

i den generelle forordning om databeskyttelse med for-

behold af andre lovbegrænsninger har over for en da-

taansvarlig, som regel ikke (består), hvis videregivelse

af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel

mod en forretningshemmelighed hos den dataansvar-

lige eller andre« forenelig med betingelserne i artikel

15, stk. 1, sammenholdt med artikel 22, stk. 3, i den

generelle forordning om databeskyttelse? Hvornår er

betingelserne i givet fald opfyldt?

Policejní prezidium

Spørgsmål:

1) Hvorledes skal der sondres mellem forskellige regi-

streredes oplysninger, der kræves i henhold til artikel

4, stk. 1, litra c), eller artikel 6, sammenholdt med arti-

kel 10 i direktiv 2016/680? Er det i overensstemmelse

med kravet om begrænsning af behandlingen af per-

sonoplysninger, samt med forpligtelsen til at skelne

mellem forskellige kategorier af registrerede, at natio-

nal lovgivning tillader udtræk af genetiske data fra alle

personer, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået

en forsætlig strafbar handling?

2) Er det foreneligt med artikel 4, stk. 1, litra e), i di-

rektiv 2016/680, at behovet for fortsat at opbevare en

Justitsministeriet

Forsvarsministe-

riet

Udenrigsministe-

riet

O-sag

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-271/23

C-353/23 P

DNA-profil med henvisning til det generelle formål

om at forebygge eller afsløre kriminalitet vurderes af

politimyndig-hederne på grundlag af deres interne reg-

ler, hvilket i praksis ofte betyder opbevaring af føl-

somme personoplysninger på ubestemt tid, uden at der

angives nogen maksimal opbevaringsperiode for så-

danne personoplysninger? Hvis dette ikke er i overens-

stemmelse med denne bestemmelse, hvilke kriterier

skal da anvendes til at vurdere proportionaliteten med

hensyn til varigheden af opbevaringen af personoplys-

ninger, der er indsamlet og opbevaret til et sådant for-

mål?

3) Hvad er minimumsrækkevidden af de materielle el-

ler proceduremæssige betingelser for indsamling, op-

bevaring og sletning af særligt følsomme personoplys-

ninger i henhold til artikel 10 i direktiv 2016/680, som

skal være hjemlet i »bestemmelser« i en medlemsstats

nationale ret? Kan retspraksis også betragtes som

»medlemsstats nationale ret« som omhandlet i artikel

8, stk. 1, sammenholdt med artikel 10 i direktiv

2016/680?

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—Det

fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til

Rådets afgørelse (EU) 2021/3 (1), som er bindende for

Ungarn i

henhold til artikel 218, stk. 9, TEUF, sammenholdt

med artikel 288,

stk. 4, TEUF, og samtidigt grebet ind i Unionens eks-

terne

enekompetence som fastsat i artikel 3, stk. 2, TEUF

samt tilsidesat

princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU,

idet denne

medlemsstat ikke på det genindkaldte 63. møde i

Narkotikakommissionen under FN’s Økonomiske og

Sociale Råd

tilsluttede sig Den Europæiske Unions holdning hvad

angår

ændringen vedrørende opførelsen i bilagene af canna-

bis og

cannabisrelaterede stoffer.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Nouryon Performance Formulations BV (appel)

Emne:

REACH-forordningen og annullation af Kommissio-

nens gennemførelsesafgørelse af 16. oktober 2019 om

kontrol-len af en registrering af dimethylether, forelagt

Kommis-sionen af Det Europæiske Kemikalieagentur.

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling og sagsøgerne

gives medhold.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kost-ningerne.

—Der

træffes sådanne andre eller yderligere foran-

stalt-ninger, som måtte være retligt påkrævede.

Udenrigsministe-

riet

O-sag

27.02.25

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

Miljøstyrelsen

O-sag

Dom

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-517/23

Apothekerkammer Nordrhein

Spørgsmål:

1. Er reklame for køb af receptpligtige lægemidler fra

et apoteks samlede varesortiment omfattet af anven-

delsesområdet for bestemmelserne om reklame for

lægemidler i direktiv 2001/83 (afsnit VIII og VIIIa,

artikel 86-100)?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i af-

snit VIII og navnlig med artikel 87, stk. 3, i direktiv

2001/83, hvis en national bestemmelse [her § 7, stk.

1, første punktum, andet sætningsled, nr. 2, første

delsætning, litra a), i [Gesetz über die Werbung auf

dem Gebiete des Heilwesens] (HWG) (lov om re-

klame for lægemidler)] fortolkes således, at den forby-

der reklame for det samlede sortiment af receptplig-

tige lægemidler i et postordreapotek, som er belig-

gende i en anden medlemsstat, med reklamegaver i

form af værdikuponer på et pengebeløb eller en pro-

centuel rabat på det efterføl-gende køb af yderligere

produkter?

3. Endvidere, såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i af-

snit VIII og navnlig med artikel 87, stk. 3, i direktiv

2001/83, hvis en national bestemmelse [her § 7, stk.

1, første punktum, andet sætningsled, nr. 2, første

delsætning, litra a), i HWG (lov om reklame for læ-

gemidler] fortolkes således, at den tillader reklame for

det samlede sortiment af receptpligtige lægemidler i et

postordreapotek, som er beliggende i en anden med-

lemsstat, med reklamegaver i form af rabatter og be-

talinger med øjeblikkelig virkning?

Accra

Sagen vedrører:

1) Er en medlemsstats praksis, der med henblik på at

godtage, at en ansøger, der er tredjelandsstatsborger,

som ønsker at udføre volontørarbejde, har midler til sit

underhold

–

efter den pågældende har fremlagt bevis

for, at vedkommendes slægtning, som ikke anses for et

familiemedlem, på grundlag af sin lovligt erhvervede

indkomst og gennem regelmæssige overførsler af det

beløb, der kræves med henblik på ansøgerens under-

hold, kan stille og stiller tilstrækkelige midler til rådig-

hed for ansøgerens underhold og til sidstnævntes

hjemrejse

–

som en yderligere betingelse kræver, at den

pågældende ansøger præcist angiver, om det modtagne

beløb er indkomst eller formue, og endvidere fremlæg-

ger dokumentation for det retlige grundlag for denne

indkomst eller formue, samt om den pågældende selv

definitivt råder over denne indtægt eller formue uden

begrænsninger, i overensstemmelse med den skøns-

margen, som medlemsstaterne er tillagt i henhold til

artikel 7, stk. 1, litra e), i [direktiv (EU) 2016/801], i

betragtning af de formål, der fremgår af 2. og 41.

Lægemiddelsty-

relsen

O-sag

Dom

27.02.25

C-525/23

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-633/23

betragtning til og artikel 1, litra a), og artikel 4, stk. 1, i

dette direktiv?

2) I betragtning af princippet om EU-rettens forrang,

princippet om retfærdig behandling i henhold til artikel

79 TEUF, princippet om fri opholdsret, der er fastsat

i artikel 45 i chartret [om grundlæggende rettigheder]

og retten til adgang til effektive retsmidler og til en

upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47,

samt 54. og 61. betragtning til [direktiv 2016/801],

navnlig retssikkerhedsprincippet, har den omstændig-

hed, at den anførte nationale lovgivning om opholds-

tilladelser samlet set ikke indeholder de betingelser, der

er nævnt i det første præjudicielle spørgsmål, således at

disse betingelser ikke er blevet indført af lovgiver, men

derimod af medlemsstatens øverste retsinstans i for-

bindelse med anvendelsen af lovgivningen, som skal

anvendes som præcedens, da betydning for svaret på

det første præjudicielle spørgsmål?

3) For så vidt som det i forbindelse med anvendelsen

af den nationale lovgivning med henblik på at godtage,

at ansøgeren råder over midler til sit underhold også er

nødvendigt at forelægge en erklæring og dokumenta-

tion med hensyn til førnævnte betingelser, skal artikel

7, stk. 1, litra e), [i direktiv 2016/801], i betragtning af

kravet om retfærdig behandling, der følger af artikel 79

TEUF, retten til adgang til effektive retsmidler og til

en upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47,

kravet om retssikkerhedsprincippet, der er nævnt i an-

den betragtning [til direktiv 2016/801], og det, der

fremgår af 41. og 42. betragtning til dette direktiv som

proceduremæssige garantier, i den foreliggende sag da

fortolkes således, at en medlemsstats praksis kun er i

overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivnin-

gen, hvis ansøgeren i henhold til denne praksis pålæg-

ges, idet denne oplyses om retsvirkningerne, at angive

og fremlægge dokumentation for overholdelsen af de

yderligere betingelser, der anses for nødvendige, på en

sammenhængende og konsekvent måde, og hvorefter

der alene gives afslag på en ansøgning om opholdstil-

ladelse på grund af manglende op-fyldelse af de krav,

der er fastlagt i retspraksis, hvis den pågældendes ret-

tigheder er blevet respekteret på denne måde, og de

proceduremæssige garantier er blevet overholdt?

Electrabel e.a

Sagen vedrører:

»1) Skal artikel 6, 7 og 8, sammenholdt med artikel 2,

nr. 5) og 9), i Rådets forordning 2022/1854 af 6. okto-

ber 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje ener-

gipriser i lyset af samtlige betragtninger hertil og sam-

menholdt med navnlig artikel 288 TEUF og artikel 6

TEU, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for anvendelsen af nationale foranstaltninger,

såsom dem, der fremgår af elektricitetslovens artikel

22b, særligt stk. 5, andet afsnit, hvori det fastsættes, at

loftet i henhold til forordningens artikel 6 skal resultere

i en afgift på elektricitetsproducenternes ekstraordi-

nære indtægter, når indtægternes ekstraordinære karak-

ter i forhold til det fastsatte loft er fastslået på grundlag

af markedsindtægter, der for visse anlæg bestemmes ud

Energistyrelsen

O-sag

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-638/23

fra en række uafkræftelige formodninger, hvorved der

beregnes teoretiske indtægter (jf. elektricitetslo-vens

artikel 22b, stk. 5, andet afsnit, nr. 1 og 2), hvilket for-

hindrer debitorerne for afgiften i at angive deres

faktiske indtægter og gøre disse gældende?

2) Skal artikel 6, 7 og 8, sammenholdt med artikel 2,

nr. 5) og 9), i Rådets forordning 2022/1854 af 6. okto-

ber 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje ener-

gipriser i lyset af samtlige betragtninger hertil og sam-

menholdt med navnlig artikel 288 TEUF og artikel 6

TEU samt med proportionalitetsprincippet, fortolkes

således, at disse bestemmelser er til hinder for anven-

delsen af nationale foranstaltninger, såsom dem, der

fremgår af elektricitetslovens artikel 22b, særligt stk. 5,

andet afsnit, hvori det fastsættes, at loftet i henhold til

forordningens artikel 6 skal resultere i en afgift på elek-

tricitetsproducenternes ekstraordinære indtægter, når

indtægternes ekstraordinære karakter i forhold til det

fastsatte loft er fastslået på grundlag af markedsindtæg-

ter, der for visse anlæg (jf. artikel 22b, stk. 5, andet af-

snit, nr. 3, 4, 5 og 6) bestemmes ud fra en række for-

modninger, der fremstilles, som om de kan afkræftes,

men som alene kan afkræftes dels ved hjælp af en

begrundelse for producenternes faktiske indtægter for

samtlige anlæg, herunder anlæg, der ikke er underlagt

anvendelsesområdet for forordningen, dels i det mind-

ste under forudsætning af, at der anvendes visse for-

modninger, hvilket følgelig forhindrer debitorerne

for afgiften i at angive deres faktiske indtægter og gøre

disse gældende?

3) Skal artikel 6, 7, 8 og 22 i Rådets forordning

2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at

imødegå høje energipriser, sammenholdt med princip-

pet om EU-rettens forrang og princippet om EU-ret-

tens effektivitet samt princippet om loyalt samarbejde

(artikel 4, stk. 3, TEU), og sammenholdt med navnlig

artikel 288 TEUF samt i lyset af betragtningerne til for-

ordningen, fortolkes således, at disse bestemmelser er

til hinder for anvendelsen af nationale foranstaltninger,

der er truffet efter ikrafttrædelsen af den nævnte

forordning, såsom elektricitetslovens artikel 22b, stk.

1, som blev indført ved lov af 16. december 2022, og

hvori der fastsættes en gennemførelse af ordningen

med et loft over elektricitetsproducenternes markeds-

indtægter med virkning fra en dato, der ligger før den

1. december 2022, såsom den 1. august 2022?«

Amt der Tiroler Landesregierung

Sagen vedrører:

Skal artikel 4, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forord-

ning om databeskyttelse) (herefter »den generelle for-

ordning om databeskyttelse«) fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for anvendelsen af en

bestemmelse i national ret (såsom i den foreliggende

sag § 2, stk. 1, i Tiroler Datenverar-beitungsgesetz (lov

om databehandling for delstaten Tyrol)), hvori der

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

ganske vist som omhandlet i artikel 4, nr. 7), anden

sætningsdel, i den gene-relle forordning om databe-

skyttelse fastsættes en bestemt dataansvarlig, men

–

denne dataansvarlige blot er en tjenestegren (såsom

i den foreliggende sag regeringen for delstaten Tyrol),

der ganske vist er oprettet ved lov, men ikke er en fy-

sisk eller juridisk person og i den foreliggende sag hel-

ler ikke er en myndighed, men derimod blot optræder

som hjælpeorgan for denne myndighed og ikke har

egen (delvis) retsevne,

–

udpegelsen af denne dataansvarlige sker uden hen-

visning til en konkret behandling af personoplysnin-

ger, og der derfor i medlemsstatens lovgivning heller

ikke foreskrives nogen formål og hjælpemidler i for-

bindelse med en konkret behandling af personoplys-

ninger,

–

denne dataansvarlige i det konkrete tilfælde hverken

alene eller sammen med andre har afgjort, til hvilke

formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages

behandling af personoplysninger?

C-134/24

Tomann

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 98/59/EF af

20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givninger vedrørende kollektive afskedigelser (herefter

»direktiv 98/59«) fortolkes således, at en opsigelse som

led i en meddelelsespligtig kollektiv afskedigelse, først

kan bringe en berørt arbejdstagers arbejdskontrakt til

ophør, når afskedigelsesblokeringen er ophørt?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Forudsætter ophøret af afskedigelsesblokeringen

ikke kun en meddelelse om kollektiv afskedigelse, eller

skal meddelelsen opfylde kravene i artikel 3, stk. 1,

fjerde afsnit, i direktiv 98/59?

3. Kan en arbejdsgiver, som har annonceret meddelel-

sespligtige opsigelser uden (behørig) meddelelse om

kollektiv afskedigelse, indgive meddelelsen efterføl-

gende med den konsekvens, at de pågældende arbejds-

tageres arbejdskontrakter efter ophøret af afskedigel-

sesblokeringen kan bringes til ophør med de allerede

tidligere meddelte opsigelser?

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares be-

kræftende:

4. Er det foreneligt med artikel 6 i direktiv 98/59, når

den nationale lovgivning overlader det til den kompe-

tente myndighed, uden anfægtelsesmulig-hed for ar-

bejdstageren og med bindende virkning for domsto-

lene i arbejdsretlige sager, at afgøre, hvornår afskedi-

gelsesblokeringen ophører i den konkrete sag, eller skal

arbejdstageren have en ufravigelig ret til at anlægge en

retssag til prøvelse af rigtigheden af myndighedernes

afgørelse?

Aeroportul Internaţional „Avram Iancu” Cluj

Sagen vedrører:

I henhold til artikel 267, [stk. 2], sammenholdt med ar-

tikel 267, [stk. 1], i traktaten om Den Europæiske

Medarbejder- og

Kompetencesty-

relsen

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

27.02.25

C-220/24

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

27.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

Unions funktionsmåde forelægges Domstolen føl-

gende præjudicielle spørgsmål: Skal det antages, at be-

stemmelserne i direktiv 96/67/EF om adgang til

ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne,

navnlig artikel 1, 6 og 7, udelukker anvendelsen af ar-

tikel 102 TEUF

–

og enhver anden regel med samme

indhold

–

på situationer angå-ende nægtelse af adgan-

gen til den lufthavnsinfrastruktur, som er nødvendig

for udførelsen af ground handling-aktiviteter

i [EU’s]

lufthavne, som ikke er nået op på tærsklen på 2 mio.

passagerbevægelser?

C-48/23

Alajärven Sähkö e.a

Spørgsmål:

1. Hvilke grunde skal inddrages og tages i betragtning

ved bedømmelsen af, i hvilke tilfælde der er tale om en

indgriben i den nationale regulerende myndigheds cen-

trale reguleringsopgaver og -beføjelser på en måde,

som ikke sikrer den nationale regulerende myndigheds

uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 4 og 5, i di-

rektiv 2019/944, og i hvilke tilfælde der er tale om

overordnede retningslinjer, der ikke vedrører regule-

ringsopgaverne og -beføjelserne som omhandlet i arti-

kel 59 i direktiv 2019/944?

2. Skal en ændring af national lovgivning af den art, der

beskrives ovenfor (punkt 13, 14, 16 og 17, samt navn-

lig punkt 36-41 i denne anmodning om præjudiciel af-

gørelse), som havde til formål, på den måde det beskri-

ves i forarbejderne til lovændringen, at påvirke pri-

serne for distribution af elektricitet, idet der blev fore-

taget ændringer i den nationale lov om elektricitets-

markedet, som vedrører de lovgivningsmæssige ram-

mer for systemoperatørerne, ved hvilke der i sig selv

ganske vist hverken blev grebet direkte ind i tarifferne

for transmission eller distribution eller i metoderne til

beregning heraf, men som havde den konsekvens, at

den nationale regulerende myndighed måtte ændre

sine kontrolmetoder midt i kontrolperioden, anses

som forenelig med artikel 57, stk. 4 og 5, i direktiv

2019/944 for så vidt angår kravet om den regulerende

myndigheds uafhængighed?

Obshtina Veliko Tarnovo m.fl.

Spørgsmål:

1. Er forvalteren af statsstøtte i form af midler fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter

»ESIF-midler«), som ikke er modtager af støtten, om-

fattet af begrebet »støttemodtager« som omhandlet i

artikel [2],nr. 10) i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om

fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Re-

gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhø-

righedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Sam-hørighedsfonden og Den

Klima-, Energi-

og Forsynings-

ministeriet

O-sag

Dom

06.03.25

C-471/23 og

C-477/23

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Erhvervsstyrel-

sens

O-sag

Dom

06.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006?

2. Kan forvalteren af statsstøtte i form af ESIF-midler,

som ikke er den person, der anvender støtten på

grundlag af en offentlig kontrakt, være den rigtige

adressat for en afgørelse, hvorved der fastsættes en fi-

nansiel korrektion på grund af en overtrædelse af nati-

onal ret eller EU-retten, som blev begået i forbindelse

med tildelingen af den offentlige kontrakt?

3. Er det i tilfælde af statsstøtte i form af ESIF-midler

et krav, at to kumulative betingelser er opfyldt vedrø-

rende den person, som er adressat for den administra-

tive foranstaltning »finansiel korrektion« på grund af

en uregelmæssighed som omhandlet i artikel 2, nr. 36),

i forordning nr. 1303/2013, nemlig at den pågældende

er modtager af støtten på grundlag af de midler, der er

berørt af uregelmæssigheden, og at den pågældende er

den person, som har anvendt de pågældende midler?

4. Kan ansvaret for lovovertrædelser i forbindelse med

anvendelsen af statsstøtte i form af ESIF-midler regu-

leres eller omfordeles ved en kontrakt mellem modta-

geren og forvalteren af støtten, eller hæfter modtage-

ren af støtten, som anvender den ulovligt?

5. Hæfter modtageren af støtten og forvalteren af støt-

ten solidarisk, og skal en sådan hæftelse foreskrives i

kontrakten om tildeling af støtten?

6. Er artikel 41 og artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en

national administrativ praksis og retspraksis i et til-

fælde som det i hovedsagen omhandlede, hvorefter en

»operatør af en tjeneste af almen økonomisk inte-

resse« som »Organizatsia na dvizhenieto, parkingi i ga-

razhi« EOOD, om hvilken det hævdes, at der i den

procedure, som den gennemførte, blev begået en over-

trædelse af Zakon za obshtestvenite porachki (lov om

tildeling af offentlige kontrakter) i forbindelse med til-

delingen af en offentlig kontrakt i sagen vedrørende

anvendelse af ESIF-midler (som udgør statsstøtte),

hverken indrømmes ret til at deltage i proceduren om

fastsættelse af en finansiel korrektion vedrørende en af

operatøren indgået kontrakt eller ret til at deltage i rets-

sagen vedrørende anfægtelse af denne forvaltningsakt,

med den begrundelse, at denne operatør som kommu-

nens partner på grundlag af partnerskabsaftalen hæfter

civilretligt for regreskravet?, samt

1. Er fortolkningen af artikel 2, nr. 10), 36) og 37), i

forordning nr. 1303/2013 til hinder for en national

lovgivning eller praksis for fortolkning og anvendelse

af denne lovgivning, hvorefter kun den af partnerkom-

munerne (parterne i forvaltningskontrakten), der som

ledende partner har underskrevet forvaltningsaftalen

om økonomisk tilskud, i et tilfælde som det i hovedsa-

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

gen foreliggende skal anses for at være støttemodtager

af midler fra de europæiske struktur- og investerings-

fonde (herefter »ESIF-midler«)? Hvilke betingelser

skal en organisation opfylde for i et tilfælde som det

foreliggende at kunne kvalificeres som støttemodtager

som omhandlet i artikel 2, nr. 10), i forordning nr.

1303/2013?

2. Er fortolkningen af artikel 2, nr. 10), 36) og 37), i

forordning nr. 1303/2013 til hinder for en national

lovgivning eller praksis for fortolkning og anven-delse

af denne lovgivning, hvorefter den finansielle korrek-

tion på grund af en overtrædelse af bestemmelserne

om tildeling af offentlige kontrakter begået af en øko-

nomisk aktør i et tilfælde som det i hovedsagen fore-

liggende fastsættes ved en afgørelse, hvis adressat er en

anden økonomisk aktør, der ikke har begået en over-

trædelse, men er anført som ledende partner i kontrak-

ten om det økonomiske tilskud?

3. Er forordning nr. 1303/2013 til hinder for en natio-

nal lovgivning eller praksis for fortolkning og anven-

delse af denne lovgivning, hvorefter hæftelsen for en

finansiel korrektion ved aftale kan omfordeles mellem

projekt-partnerne, eller skal hver økonomisk aktør

hæfte for de finansielle korrektioner i forbindelse med

overtrædelser, som den pågældende har begået ved an-

vendelsen af ESIF-midler i henhold til de kontrakter,

hvori denne aktør er part?

4. Er artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder i et tilfælde som det i

hovedsagen foreliggende til hinder for en national for-

valtningspraksis og retspraksis, hvorefter den kom-

mune, hvorom det hævdes, at den i forbindelse med

tildelingen af den offentlige kontrakt ved proceduren

for anvendelsen af ESIF-midler har overtrådt Zakon

za obshtestvenite porachki (lov om tildeling af offent-

lige kontrakter), hverken har ret til at deltage i proce-

duren om fastsættelse af en finansiel korrektion, som

vedrører en af denne kommune indgået kontrakt, eller

ret til at deltage i retssagen om anfægtelse af denne for-

valtningsakt med den begrundelse, at den som partner

har mulighed for at anlægge civilt søgsmål på grundlag

af partnerskabsaftalen med den ledende partner?

BNP Paribas

Sagen vedrører:

I første række gøres det gældende, at Retten begik flere

retlige fejl.

For det første begik Retten en retlig fejl, for så vidt

som den fortolkede artikel 7, stk. 3, i gennemførelses-

forordning (EU) 2015/81 (1) på en måde, som ikke er

i overensstemmelse med de EU-retlige fortolknings-

principper.

For det andet tilsidesatte Retten artikel 70, stk. 1, i for-

ordning (EU) nr. 806/2014, artikel 7, stk. 2 og 3, i gen-

nemførelsesforordning 2015/81 og ligebehandlings-

princippet.

C-4/24 P

Erhvervsministe-

riet

O-sag

06.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

C-41/24

For det tredje er Rettens ræsonnement, for så vidt som

det støttes på artikel 69, stk. 1. og artikel 70, stk. 4, i

forordning nr. 806/2014 (2) uden lovlig hjemmel.

For det fjerde gengav Retten artikel 7, stk. 3, i gennem-

førelsesforordning nr. 2015/81 urigtigt og fratog be-

stemmelsen sin effektive virkning og Retten gengav

desuden den samme forordnings artikel 7, stk. 2, urig-

tigt.

For det femte gøres det subsidiært gældende, at Retten

begik en retlig fejl, for så vidt som den tog mere hensyn

til de generelle bestemmelser i artikel 70, stk. 4, i for-

ordning nr. 806/2014 og artikel 7, stk. 1, i gennemfø-

relsesforordning 2015/81 end til de specifikke bestem-

melser, der finder anvendelse på uigenkaldelige beta-

lingsforpligtelser, og som er fastsat i artikel 7, stk. 2 og

3, i gennemførelsesforordning 2015/81.

I anden række gøres det gældende, at den appellerede

dom er behæftet med en begrundelsesmangel og en

selvmodsigende begrundelse.

Waltham Abbey Residents Association

Sagen vedrører:

1) Følger det af artikel 4, stk. 4, i og/eller punkt 3 i

bilag II.A til direktiv 2011/92, som ændret ved direktiv

2014/52, fortolket i lyset af forsigtighedsprincippet, i

en sag, hvor der skal fremlægges oplysninger i henhold

til direktivets bilag II.A, og hvor den kompetente myn-

dighed er i besiddelse af oplysninger om, at en art eller

en naturtype kunne blive påvirket af projektet, at den

pågældende bygherre skal indhente alle relevante op-

lysninger om arter eller naturtyper, der kunne blive på-

virket af projektet, ved at gennemføre eller indhente

videnskabelige undersøgelser, der er tilstrækkelige til at

fjerne tvivl om væsentlige indvirkninger på sådanne ar-

ter eller naturtyper, og at en kompetent myndighed i

mangel af resultaterne af sådanne undersøgelser skal

underrettes herom og lægge til grund, at der ikke fore-

ligger tilstrækkelige oplysninger til at udelukke tvivl

om, hvorvidt projektet vil få væsentlige indvirkninger

på miljøet?

2) Følger det af artikel 4, stk. 4, og/eller punkt 3 i bilag

II.A til direktiv 2011/92, som ændret ved direktiv

2014/52, fortolket i lyset af forsigtig-hedsprincippet, i

en sag, hvor der skal fremlægges oplysninger i henhold

til direktivets bilag II.A, at den kompetente myndighed

er forpligtet til at udelukke tvivl om muligheden for

væsentlig indvirkning på miljøet, hvis den beslutter

ikke at underkaste projektet en vurdering i henhold til

direktivets artikel 5-10, og at det således, når en kom-

petent myndighed i forbindelse med en vurdering i

henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, objektivt set

mangler tilstrækkelige oplysninger til at udelukke tvivl

om, hvorvidt projektet vil få væsentlige indvirkninger

på miljøet, bør kræves, at projektet underkastes en vur-

dering i henhold til direktivets artikel 5-10?

3) Hvis det første spørgsmål generelt besvares benæg-

tende, vil den [i foregående spørgsmål omhandlede]

pligt da indtræde, hvis de potentielle væsentlige

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

06.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter af sager af danske interesse pr. 19/2-25

indvirkninger på miljøet vedrører arter, der kan blive

berørt af projektet, når sådanne arter er omfattet af en

streng beskyttelse i henhold til artikel 12 i direktiv

92/43, jf. bl.a. sådanne arters betydning i medfør af ar-

tikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/92 og 11. betragt-

ning til direktiv 2014/52?

4) Følger det af artikel 4, stk. 4, i og/eller punkt 3 i

bilag II.A til direktiv 2011/92, som ændret ved direktiv

2014/52, fortolket i lyset af forsigtighedsprincippet, at

hvis der efter bygherrens fremlæggelse af oplysninger i

henhold til direktivets bilag II.A fremlægges yderligere

oplysninger af en anden part for den kompetente myn-

dighed, som objektivt set kan skabe tvivl om projektets

indvirkning på miljøet, skal bygherren enten give den

kompetente myndighed yderligere oplysninger, der

kan udelukke en sådan tvivl, eller underrette den kom-

petente myndighed om, at sådanne oplysninger ikke

foreligger, eller skal den kompetente myndighed selv

indhente yderligere oplysninger, der kan udelukke en

sådan tvivl, eller alternativt fastslå, at der kræves en

vurdering i henhold til direktivets artikel 5-10, hvis der

ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at ude-

lukke tvivl om, hvorvidt projektet vil få væsentlig ind-

virkning på miljøet?

5) Hvis det fjerde spørgsmål generelt besvares benæg-

tende, vil den [i foregående spørgsmål omhandlede]

pligt da indtræde for så vidt som de potentielle væsent-

lige indvirkninger på miljøet vedrører arter, der kan

blive berørt af projektet, når sådanne arter er omfattet

af en streng beskyttelse i henhold til artikel 12 i Rådets

direktiv 92/43, jf. bl.a. sådanne arters betydning i med-

før af artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/92 og 11.

betragtning til direktiv 2014/52?

Palmstråle

Sagen vedrører:

Skal momsdirektivets artikel 143, stk. 1, litra e), og EU-

toldkodeksens artikel 86, stk. 6, og 203 fortolkes såle-

des, at både de materielle og processuelle betingelser,

der er fastsat i artikel 203, skal være opfyldt med hen-

blik på, at fritagelse for importafgift og følgelig frita-

gelse for moms indrømmes i forbindelse med genind-

førsel, såfremt en toldskyld i henhold til EU-toldko-

deksens artikel 79 er opstået som følge af manglende

overholdelse af den frembydelsesforpligtelse, der er

fastsat i EU-toldkodeksens artikel 139, stk. 1?

C-125/24

Skatteministeriet

O-sag

06.03.25