Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2970117_0001.png
Effekten af mobilisering ved Europaparlamentsvalget 2024
Hansen, Kasper Møller
Publication date:
2025
Document version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Hansen, K. M. (2025).
Effekten af mobilisering ved Europaparlamentsvalget 2024.
(s. 1-44). CVAP Working
Paper Series Bind 1 Nr. 2/2025
Download date: 27. jan.. 2025
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0002.png
CENTRE FOR VOTING AND PARTIES
FACULTY OF SOCIAL SCIENCES
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Effekten af mobilisering ved
Europaparlamentsvalget 2024
Kasper Møller Hansen
Center for Valg og Partier
Institut for Statskundskab
Københavns Universitet
CVAP Working Paper Series
CVAP WP 2/2025
ISSN 0906-1444
ISBN 978-87-94550-17-8
www.cvap.polsci.ku.dk
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Resumé
Det største mobiliseringseksperiment i danmarkshistorien har direkte mobiliseret 0,53 procentpoint af
vælgerne svarende til ca. 15.000 vælgere, som ellers ikke ville have stemt.
Det er især gruppen, der i udgangspunktet havde høj sandsynlighed for at blive hjemme,
som mobiliseringsbeskederne har hjulpet, mens den ikke har påvirket gruppen, der havde meget høj
sandsynlighed for at ville stemme. For gruppen med lille sandsynlighed for at ville stemme, er
mobiliseringseffekterne lige under 0,8 procentpoint. På den måde har mobiliseringen været med til at
reducere den demokratiske ulighed i valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget i 2024. Det betyder
også, at de grupper, som i udgangspunkt har lav valgdeltagelse, er hjulpet mest af mobiliseringen. Det
gælder fx gruppen af ikke-vestlige indvandrere, personer som er blevet skilt eller som bor alene, hvor
mobiliseringseffekten er lidt over ét procentpoint.
Mobiliseringen af førstegangsvælgerne med udsendelse af grundloven og en tegneserie,
sendt enten digitalt eller fysisk, viste, at den digitale mobilisering udsendt om torsdagen havde den
største mobiliseringseffekt på 1,23 procentpoint, mens den fysiske grundlov havde en effekt på 0,89
procentpoint. Det kan altså anbefales at gå over til en digital udsendelse af mobiliseringspakken for
størst og mest omkostningseffektiv mobilisering. Det anbefales dog samtidigt at få tegneserien mere
direkte frem i den digitale henvendelse, hvor det ikke kræver klik videre til en hjemmeside. Fx ved at
få den samlede tegneserie med i det digitale brev til vælgerne. Endelig er det også centralt, at den
tilrettede og medfølgende SMS-notifikation og e-mail-notifikation er en væsentlig del af den samlede
mobiliseringspakke, som man også kan skærpe yderligere til gruppen af førstegangsvælgere.
Den samlede gruppe af vælgere, som ikke var førstegangsvælgere, havde også en effekt
af mobiliseringsbeskeden. Beskeden udsendt om torsdagen havde en effekt på 0,60 procentpoint.
Effekten var størst i grupperne over 30 år, hvor den var på 0,64 procentpoint, mens effekten i den yngre
gruppe var 0,41 procentpoint. Det kan altså anbefales at fortsætte denne mobilisering ved kommende
valg for at tilskynde til en højere valgdeltagelse. Tillige viser besøgstal fra de nævnte link i materialet
en betydelig forøgelse af antallet af besøg på sitet med valginformation om fx spidskandidaterne i
perioden, hvor materialet blev udsendt. Klikraten var ca. 3,7 for hver 100 beskeder som var udsendt.
Det er entydigt fra eksperimentet og tidligere eksperimenter, at torsdagen er den mest
effektfulde dag at udsende beskeden på, da det giver vælgerne tid til at planlægge valghandlingen og
bruge den tilegnede information.
Det er hermed klart, at brugen af digitalt brev, tilrettet sms-notifikation, og e-mail-
notifikation samlet set har øget valgdeltagelsen og mindsket uligheden i valgdeltagelsen ved
Europaparlamentsvalget i 2024.
1
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Indholdsfortegnelse
Resumé ....................................................................................................................................... 1
Forord ......................................................................................................................................... 3
Kapitel 1: Mobilisering i Danmark – evidens i verdensklasse .................................................. 4
Kapitel 2: Eksperimentel logik .................................................................................................. 5
Kapitel 3: Mobiliseringseksperimentet ved Europaparlamentsvalg i 2024 ............................... 6
Kapitel 4: Mobilisering af førstegangsvælgerne ........................................................................ 8
Kapitel 5: Mobilisering af alle andre vælgere.......................................................................... 16
Kapitel 6: Samlet effekt på tværs af begge eksperimenter....................................................... 21
Kapitel 7: Konklusion .............................................................................................................. 25
Bilag 1: Kommunernes egne mobiliseringstiltag..................................................................... 26
Bilag 2: Mobiliseringsbeskeder og grundloven anvendt i mobiliseringseksperimenterne ...... 32
Bilag 3: Publikationer fra Det Danske Valgdeltagelsesprojekt ................................................ 37
Referencer ................................................................................................................................ 43
Om forfatteren .......................................................................................................................... 44
2
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Forord
Jeg er meget glad for, at det endnu en gang er lykkes at teste evidensen for at
mobiliseringsbeskeder ved et valg øger valgdeltagelsen. Vi har gennemført det hidtidige største
eksperiment i danmarkshistorien, hvor alle stemmeberettigede deltog og samtidigt tilskyndede
flere tusinder til at benytte deres valgret. Tillige har vi skabt evidens for, hvordan vi kan udvikle
og styrke mobiliseringsindsatsen fremover.
Stor tak til Pernille Deleuran, Kirstine Chege og Sofie Hvid Bang fra Folketingets
internationale sekretariat og Søren Væver og Christian Juul Lentz fra Folketingets
Kommunikationsenhed, som muliggjorde at gennemføre Danmarks størst mobiliseringsindsats
og have modet til at lade indsatsen blive evalueret eksperimentelt, for at få den stærkeste mulige
evidens for fremtidige indsatser.
Også tak til René Bonde Koretke fra Epinion, som koordinerede den praktiske
side af udsendelsen af de digitale breve.
Mobiliseringsindsatsen og denne rapport er del af forskningsprojekt: Improving
democracy - Causal Effects on Turnout (I-DET), som er finansieret af Trygfonden (idnr.
159726), Folketinget og Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Mobiliseringseksperimenterne er pre-registeret ved Open Science (OSF) inden
valget for at sikre den højest mulige transparens i design og analysetilgang (Hansen 2024).
Eksperimenterne og projektet i sin helhed har også fået etisk godkendelse af
Institut for Statskundskabs etikkomite (7. maj 2024, ref. 2024-002). Desuden er projektet
godkendt af det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (j.nr. 514-
0053/18-2000). Alle analyserne er gennemført på Danmarks Statistiks forskningsserver, hvor
data er anonymiseret og underlagt Danmark Statistiks krav ved brug af mikrodata.
Kasper Møller Hansen, København, januar 2025
3
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 1: Mobilisering i Danmark – evidens i verdensklasse
Da man begyndte at gennemføre egentlige systematiske mobiliseringseksperimenter i USA i
00’erne for at forstå effekten af de mange Get-Out-The-Vote (GOTV) initiativer satte det en
hel ny standard for evidens (Gerber & Green 2012, Bækgaard et al. 2025). Brugen af den
klassiske eksperimentelle logik med at randomisere vælgere i stimuligrupper og kontrolgrupper
gav meget klare og præcise kausale effektstørrelser, som sjældent var mulige at opnå i
samfundsvidenskaben. At de så samtidigt var gennemført som felteksperimenter betød også, at
den økologiske validitet var stærk.
Efter kortlægningen af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 blev det klart,
at der var mange grupper, der stemte langt mindre end gennemsnittet og ved de følgende
kommunalvalg og Europaparlamentsvalg blev der iværksat en stor indsat for at styrke
valgdeltagelsen især blandt unge, indvandrere og efterkommere og vælgere på
overførselsindkomster. På den måde kom Danmark, som det første land uden for USA, i gang
med store mobiliseringskampagner, der blev gennemført systematisk og eksperimentelt, så man
kunne beregne deres direkte effekter på valgdeltagelsen.
Erfaringerne fra de mange danske mobiliseringseksperimenter var gode og
flugtede med de amerikanske erfaringer med afrapporteret effektstørrelser på lidt under to
procentpoint afhængigt af målgruppen (Hansen 2020). Men analyserne viste også, at især de
grupper, som i udgangspunktet stemte mindre, blev mest mobiliserede af beskederne, og på
den måde bidrog mobiliseringen til at mindske uligheden i valgdeltagelsen mellem grupperne
(fx Hansen 2022). Desuden viste analyserne, at mobiliseringseffekten også positivt påvirkede
andre i husstanden indirekte (Bhatti et al. 2017a) og at effekten også fortsatte ved efterfølgende
valg af samme type (Hansen 2020). Det betyder, at den samlede mobiliseringseffekt over tid
og over husstande er større end den umiddelbare direkte effekt. Derudover viste
eksperimenterne også, at beskederne bør udsendes om torsdagen, så der er mulighed for at
planlægge valghandlingen, uagtet om denne er på en søndag som ved Europaparlamentsvalg
eller på en tirsdag som ved kommunalvalg (Bhatti et al. 2014a; 2017b; 2014b).
Endelig var en helt central erfaring fra kortlægningerne og analyserne af
valgdeltagelsen samt de mange mobiliseringseksperimenter, at valghandlingen er social – vi
stemmer, hvis vi har nogen at stemme med. Det betyder, at jo mere man kan understøtte denne
sociale mekanisme med mobiliseringen, desto stærkere er den.
I mobiliseringseksperimenterne i denne rapport fortsættes den danske tradition
både for at øge valgdeltagelsen, men samtidig også sikre den stærkest mulige evidens for at
tiltagene gør en reel forskel på valgdeltagelsen.
4
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 2: Eksperimentel logik
De to felteksperimenter, som beskrives og analyseres i denne rapport, anvender et
eksperimentelt design, som er guldstandarden for evidens. Det vil sige, at det er det design som
giver det stærkeste bevis for, at effekten er forårsaget af ens stimuli (her mobiliseringsbesked).
Det er også årsagen til, at det eksperimentelle design fx anvendes, når man tester om medicin
har den tiltænkte effekt.
Logikken ved eksperimenter er generelt at forsøgspersoner placeres tilfældigt i
stimuligrupper (som modtager fx medicinen eller mobiliseringsbeskeden) eller tilfældigt i en
kontrolgruppe, som ikke modtager noget (eller en placebo-stimuli). Den tilfældige inddeling i
stimuli- eller kontrolgruppe sikrer, at eneste forskel mellem stimuli- og kontrolgruppen er, at
stimuligruppen har modtaget stimuli, mens kontrolgruppen ikke har. Fordelingen af alle andre
faktorer vil være identisk for de to grupper, så snart grupperne er tilstrækkeligt store. Det er
både faktorer, som let kan observeres som køn og alder, men også alle andre forhold, der ofte
er uobserveret som fx valgdeltagelseshistorik eller den personlige følelse af, om det er en pligt
at stemme. Dermed er vi sikre på, at den effekt vi måler i eksperimenterne, er kausal. Altså at
det er mobiliseringsbeskeden og kun mobiliseringsbeskeden, som har forårsaget en eventuel
effekt på valgdeltagelsen.
De to eksperimenter er udført som felteksperimenter. Altså et eksperiment, der
gennemføres i den virkelige verden, modsat en kunstig opstilling opsat i fx en spørgeskema-
undersøgelse på nettet eller i et laboratorium. Felteksperimenter gennemføres derfor med de
mange komplekse forhold og påvirkning, der er til stede fx i en valgkamp. Felteksperiment
sikrer en stærk ekstern validitet ved at de effekter, man finder, kan generaliseres til alle vælgere
og at selve stimulisituationen (at man modtager en mobiliseringsbesked) er realistisk og sker i
et miljø, som er helt naturligt, mens valgkampen er i gang. Derfor har felteksperimentet både
stærk ekstern validitet og stærk økologisk validitet. For nærmere beskrivelse af
felteksperimenter se Gerber & Green 2012 og Bækgaard et al. 2025.
En sidste meget stor fordel ved at gennemføre felteksperimenter i Danmark er, at
vi har en automatisk registrering af alle stemmeberettigede i CPR-registeret og den samlede
valgliste. Det er muligt forskningsmæssigt at benytte disse registre, når vælgerne skal
randomiseres til en stimuli- eller kontrolgruppe. Sådanne registre findes ikke i fx USA.
Derudover er det muligt til forskningsbrug at indsamle de faktiske valglister fra de ca. 1.300
valgsteder i Danmark, hvormed man har adgang til den faktiske valgdeltagelse på individ-
niveau for alle vælgere, og ikke blot hvad vælgerne har svaret i fx en spørgeskemaundersøgelse,
hvor det sidste er stærkt fejlbehæftet og overrapporteret (Hansen 2024).
5
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 3: Mobiliseringseksperimentet ved Europaparlamentsvalg i 2024
I forbindelse med Europaparlamentsvalget i 2024 ønskede Folketinget at opfordre vælgerne til
at benytte deres stemmeret. Samtidigt ønske de at få evidens for, om indsatsen havde effekt.
Det gav en enestående mulighed for at gennemføre danmarkshistoriens største
mobiliseringseksperiment. Alene tilfældighed afgjorde om en vælger blev tildelt en gruppe som
modtog opfordringen til at stemme eller til en kontrolgruppe, der ikke modtog en opfordring.
På den måde var der ingen befolkningsgrupper, som havde større sandsynlighed for at modtage
mobiliseringsbeskeden frem for andre grupper. Alle vælgerne var i udgangspunktet med i
eksperimentet.
Tabel 1 viser et grundigt overblik over, hvordan den tilfældige inddeling i grupper
foregik. Fra den officielle vælgerstatistik er der flere naturlige frafald inden analyserne af
eksperimentet kan gennemføres. For det første er umyndige og personer med navne- og
adressebeskyttelse ikke del af eksperimentet. Desuden er personer, som er fritaget for at
modtage Digital Post heller ikke en del af eksperimentet, kun førstegangsvælgerne blandt disse
modtager dog et fysisk brev efter valget, men er stadig ikke del af analyserne i eksperimentet.
På forhånd var det klart, at Herning, Brønderslev og Viborg kommuner ikke
havde mulighed for at levere valglister, og derfor blev disse også udelukket fra analyserne af
eksperimentet. Eftersom der ikke kunne analyseres på vælgerne i disse tre kommuner, modtog
alle vælgerne i disse kommuner mobiliseringsbeskeden så vidt muligt.
Endelig var der enkelte andre valgsteder, som ikke kunne levere valglister selvom
i de udgangspunkter også var med i randomiseringen, hvorfor de heller ikke er med i
analyserne, da der mangler valgdeltagelsesinformation.
Vælgere som brevstemte er også fjernet, da langt de fleste brevstemte før, at de
har modtaget mobiliseringsbeskeden, og beskeden vil derfor ikke have påvirket om de stemte
eller ej. Desuden blev de vælgergrupper, som modtog andre og lignende mobiliseringsbeskeder
direkte fra deres kommune også fjernet i analyserne af eksperimenterne. Se bilag 1 for en
oversigt.
Det giver i alt 3.335.382 vælgere som er med i analyserne af
mobiliseringseksperimentet. Overordnet er vælgerne fordelt på to eksperimenter. Eksperiment
I havde fokus på førstegangsvælgerne og blev gennemført sammen med Folketingets
kommunikationsenhed, mens eksperiment II havde fokus på alle andre vælgere og blev
gennemført sammen med Folketingets internationale sekretariat.
I det følgende vil de to eksperimenter blive analyseret hvert for sig, før de bliver
slået sammen til slut i en fælles analyse.
6
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0009.png
Tabe1: Overblik af mobiliseringseksperimentet
Vælgere
Vælgere berettiget til at stemme på valgdagen den 9. juni 2024 (Endelig officiel opgørelse
4.301.255
over vælgere)
Inkluderet pr. 17. maj 2024, hvorefter vælgerpopulationen blev modtaget fra CPR, men
-1.543
eventuelt ikke berettigede, fx på grund af dødsfald
Hovedpopulation
4.302.798
Ekskluderet på grund af manglende oplysning om navn og adresse
81.967
Ekskluderet på grund af erklæret ude af stand til at varetage egne anliggender
2.267
Modtaget population fra CPR
4.218.564
Ekskluderet på grund af registrering uden navn eller adresse
1.645
Vælgere med adresseoplysninger
4.216.919
Ekskluderet fordi de er fritaget for at modtage digital post+
246.926
*
Ekskluderet fordi tre kommuner ikke leverede officielle valglister
151.069
Vælgere inkluderet i randomiseringen++
3.818.924
Ekskluderet fordi individuel valgdeltagelsesinformation ikke findes (fx valgsteder
139.525
leverede ikke valglisten)
Ekskluderet fordi personen ikke kunne kobles til Danmarks Statistiks register
39
Ekskluderet forskere, som var tildelt alle indsatser for at validere timing af indsatsen
2
Vælgere med fuldstændige oplysninger
3.679.358
Ekskluderet fordi vælgerne brevstemte
197.999
Vælgere med fuldstændige oplysninger efter udelukkelse af brevstemmer
3.481.359
Ekskluderet fordi kommunen distribuerede lignende individuelle mobiliseringsbeskeder
145.977
Vælgere analyseret i mobiliseringseksperimentet
3.335.382
Eksperiment I: Grundlovseksperiment for førstegangsvælgerne
239.725
(2/3 mobiliseringsbesked, 1/3 kontrolgruppe)
Mobiliseringsbesked: digital post før valget
28.038
Modtaget onsdag
9.396
Modtaget torsdag
9.325
Modtaget fredag
9.317
Mobiliseringsbesked: Fysisk post før valget via PostNord
28.102
Kontrolgruppe: Digital post og fysisk post
efter
valget via PostNord
28.169
Ekskluderet gruppe: Dem som bor med en førstegangsvælger (hovedsagelig deres forældre
155.416
og ældre søskende)**
Experiment II: Generel digital mobiliseringsbesked
3.095.657
(3/4 mobiliseringsbesked, 1/4 kontrolgruppe)
Mobiliseringsbesked: Digital besked for aldersgruppen 19,7-29 år (andengangsvælgere-)
414.204
Modtaget onsdag
138.030
Modtaget torsdag
138.060
Modtaget fredag
138.114
Kontrolgruppe for ovenstående modtager ingen besked (19,7-29 år)
138.239
Mobiliseringsbesked: Digital besked for aldersgruppen mellem 30 og 64 år
1.305.932
Modtaget onsdag
435.377
Modtaget torsdag
435.414
Modtaget fredag
435.141
Kontrolgruppe for ovenstående modtager ingen besked (30-64 år)
435.525
Mobiliseringsbesked: Digital besked for aldersgruppen mellem 65- år
601.233
Modtaget onsdag
200.344
Modtaget torsdag
200.125
Modtaget fredag
200.764
Kontrolgruppe for ovenstående modtager ingen besked (65- år)
200.524
Vælgere analyseret i de to mobiliseringseksperimenter
3.335.382
Note: * Alle modtager mobiliseringsbeskeden i denne gruppe. + Førstegangsvælgerne i denne gruppe modtog grundloven
og mobiliseringsbeskeden efter valget. **Ekskluderet for at kunne estimere den indirekte effekt fra førstegangsvælgere til
deres forældre, uden at gruppen påvirkes direkte af anden mobiliseringsbesked. ++ se Hansen (2025) for beskrivelse af
fremgangsmåde for at få adgang til valglisterne og deres kobling til DST’s registre.
7
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 4: Mobilisering af førstegangsvælgerne
Eksperiment I havde fokus på førstegangsvælgerne. Det vil sige, de vælgere, som fyldte 18 år
fra seneste valg (folketingsvalget 1. november 2022) til Europaparlamentsvalg (9. juni 2024).
På den baggrund var de mellem 18 år og 19,7 år på valgdagen. Siden 2014 har Folketinget op
til samtlige valg sendt en letlæselig og kommenteret udgave af grundloven ud til alle
førstegangsvælgere. Tidligere (fra 2005-2014) blev grundloven sendt løbende ud, når vælgerne
fyldte 18 år – uafhængigt af afholdelse af valg. Da man ved kommunalvalget i 2013 kunne
vise, at udsendelsen lige op til valget have en positiv effekt på valgdeltagelsen, ændrede man
praksis og fremadrettet blev grundloven udsendt til førstegangsvælgere op til valget (Bhatti et
al. 2014b). Denne praksis er så løbende blevet evalueret, og senest ved kommunalvalget i 2017
(Hansen & Hansen 2018), hvor den samlede effektstørrelse var på 1,1 procentpoint i 2013 til
0,7 procentpoint i 2017. Erfaringerne peger på, at brugen af humor er centralt for at få en effekt
i forhold til den yngste vælgergruppe. Ved valget i 2024 ønskede Folketinget at fortsætte brugen
af humor, men samtidig også få viden, om det var muligt at gøre udsendelsen digital via Digital
Post, frem for at sende den fysiske grundlov ud via PostNord.
Efter aftale har Folketinget forpligtet sig (Regeringen & Dansk Folkeparti 2004:
44-45) til at sende grundloven ud til alle førstegangsvælgere, så for at sikre dette opfyldes,
samtidig med muligheden for at teste effekten af udsendelsen på valgdeltagelsen, modtog
kontrolgruppen også mobiliseringsbeskeden og grundloven, dog først efter valgdagen. Det
omtales ofte som et ventelisteeksperiment (waitlist experiment), hvor alle i sidste ende har
modtaget den eksperimentelle stimulus (her grundlov og mobiliseringsbesked), men blot på
forskellige tidspunkter, og nogen vel at bemærke, tilfældigt før og nogen efter registreringen
af valgdeltagelsen på valgdagen.
Randomiseringen foregik i tre grupper blandt alle førstegangsvælgerne på
husstandsniveau. Det vil sige, at enten modtog alle førstegangsvælgerne i husstanden stimulus
eller også modtog ingen stimulus. Det er der taget højde for i de efterfølgende analyser ved at
kluster standardfejlen for estimaterne er på husstandsniveau. Desuden er alle ikke-
førstegangsvælgere i husstanden udelukket for at modtage stimulus fra eksperiment II. Det var
for at sikre, at vi kunne estimere effekten af mobiliseringsindsatsen blandt førstegangsvælgerne
uden den indirekte effekt, der vil ligge i, hvis deres forældrene også var forsøgt mobiliseret til
at stemme.
Det betyder, at samtlige førstegangsvælgere tilfældigt blev inddelt tre grupper.
Den første stimuligruppe modtog den digitale mobiliseringsbesked og den digitale grundlov.
Den anden stimuligruppe modtog den fysiske mobiliseringsbesked og den fysiske grundlov via
8
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0011.png
PostNord og en sidste gruppe, som var kontrolgruppe, modtog først grundloven mv. efter
valget.
Stimuligruppen, som modtag den digitale besked og grundlov, modtog den enten
onsdag (5. juni 2024), torsdag (6. juni 2024) eller fredag (7. juni 2024) i ugen op til valget (9.
juni 2024). Det var tilfældigt hvilken dag, de var sat til at modtage den, hvilket også giver
mulighed for at se, om leveringsdagen har betydning. Den fysiske mobiliseringsbesked modtog
gruppen over de samme dage, men det var ikke muligt at randomiseret den fysiske
postomdeling over forskellige dage. Se bilag 2 for det konkrete materiale, som blev leveret.
Tabel 2 viser valgdeltagelse i de tre eksperimentelle grupper og effekten af
grundloven og mobiliseringsbeskeden. Den digitale grundlov havde en effekt på 0,44
procentpoint, mens den fysiske grundlov og besked havde en effekt på 0,89 procentpoint, hvor
det kun var den fysiske grundlovs effekt på valgdeltagelsen, der var statistisk signifikant.
Tabel 2: Mobiliseringseksperiment I: Grundlov til førstegangsvælgerne
Valgdeltagelse
Antal
Effekt
(procent)
vælgere
(procentpoint)
Digital grundlov før valget
0,44
60,45
28.038
(0,41)
1
Fysisk grundlov før valget
0,89**
60,90
28.102
(0,41)
2
Kontrolgruppe: Digital og
60,01
28.169
fysisk grundlov efter valget
Digital vs. fysisk før valget
0,45
(0,41)
3
Note: Standardfejlen i parentes, signifikans er på baggrund af en logistisk regression med klusteret standardfejl
på husstandsniveau. Der benyttes af ensidede signifikanstest.
1
)p=0,15;
2
)p=0,019;
3
)p=0,14. *p<0,05.
Randomiseringstjek viser, at ingen af baggrundsvariablen har nogen sammenhænge med placering i de
eksperimentelle grupper.
Tabel 2 viser også, at det ikke er muligt at påvise, at effekten af den fysiske grundlov er
statistisk signifikant fra effekten af den digitale grundlov. Vi kan altså kun konkludere, at den
fysiske grundlov havde en positiv effekt, men ikke om den adskiller sig fra den digitale
grundlovs effekt på valgdeltagelsen. Den fysiske grundlovs effektstørrelse på 0,89 procentpoint
svarer til effektstørrelser på fra tidligere mobiliseringsforsøg.
Man kan spekulere over den manglende effekt af mobiliseringsbeskeden på
Digital Post fra Folketinget, men en af forklaringerne kan være, at man skulle klikke videre på
et link, for at kunne se den humoristiske tegneserie, og at det krævede mange klik for at forstå
og se tegneserien i sin helhed. Modsat den fysiske udgave, hvor det var langt lettere at opleve
tegneserien i sin helhed, uden man reelt skulle træffe en masse konkrete valg (klik) som i den
digitale udgave. Samtidigt er nyhedsværdien af at modtage Digital Post nok også aftaget meget
9
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0012.png
efter kommuner og mange statslige institutioner anvender Digital Post i langt større omfang
end tidligere. Så mange åbner nok ikke den Digitale Post så jævnligt som tidligere. Det skal
dog fremhæves, at der til denne Digital Post-udsending var justeret på den SMS-notifikation
og den e-mail-notifikation, som fulgte med den Digitale Post, så man direkte kunne se, at det
drejede sig om en opfordring til at stemme.
Endeligt er det også værd at nævne, at modtagelse af et almindeligt fysisk
postomdelt brev efterhånden er ret sjældent for de fleste af os, så netop derfor kan det fysiske
brev skille sig ud fra en tiltagende digital nyhedsstrøm.
Da den digitale grundlov var distribueret over tre dage, og denne distribution var
foretaget på baggrund af en randomiseret gruppeinddeling, er det muligt at estimere
effektstørrelser over de tre dage. Tabel 3 viser effektstørrelserne.
Tabel 3: Mobiliseringseksperiment I: Grundlov til førstegangsvælgerne fordelt over de
tre udsendingsdage
Valgdeltagelse
Antal
Effekt
(procent)
vælgere
(procentpoint)
Digital grundlov før valget
0,29
60,30
9.396
(onsdag)
(0,58)
1
Digital grundlov før valget
1,23**
61,24
9.325
(torsdag)
(0,58)
2
Digital grundlov før valget
-0,22
59,79
9.317
(fredag)
(0,59)
3
Kontrolgruppe: Digital og
60,01
28.169
fysisk grundlov efter valget
Digital torsdag vs. digital
0,94*
onsdag
(0,71)
4
Digital torsdag vs. digital
1,45**
fredag
(0,72)
5
Digital torsdag vs. fysisk
0,34
brev før valget
(0,58)
6
Note: Standardfejlen i parentes, signifikans er på baggrund af en logistisk regression med klusteret standardfejl
på hustandsniveau. Der benyttes af ensidede signifikanstest.
1
)p=0,31;
2
)p=0,02;
3
)p=0,36;
4
)p=0,09;
5
)p=0,02;
6
)p=0,28. **p<0,05. *p<0,1.
Torsdag skiller sig klart ud med en effekt af den digitale grundlov på hele 1,23 procentpoint.
At torsdagen inden valget er mest optimal at udsende besked på, er også fundet i tidligere
eksperimentelle udsending af digitale mobiliseringsbeskeder (Bhatti et al. 2014a; 2014b;
2017b). Forklaringen er nok, at det giver god mulighed for at planlægge sin tur til valgstedet
og ikke mindst at lave aftaler med andre om at følges ad.
10
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Hvilket grupper blandt førstegangsvælgerne påvirkes mest?
Den fysiske grundlov sendt inden valget øgede valgdeltagelsen med 0,89 procentpoint, mens
den digitale grundlov udsendt om torsdagen havde en effekt på 1,23 procentpoint. Men det er
sandsynligt, at denne effekt dækker over, at nogle grupper ikke er særligt påvirket, mens den
har hjulpet andre grupper til at stemme mere. Umiddelbart vil logikken være, at
mobiliseringsbeskeden vil kunne hjælpe dem som står ”bagest i stemmekøen” mest, mens de
grupper, som stemmer under alle omstændigheder, ikke kan øge deres valgdeltagelse. Men
samtidigt er det centralt, at målgruppen for eksperimentet blot er mellem 18 og 19,7 år og derfor
relativ homogen på de fleste faktorer. Det gælder ikke bare alder, men også uddannelsesniveau,
civilstatus mv. Figur 1 viser effektstørrelsen udregnet for udvalgte grupper for at se, om der er
et mønster.
I forhold til oprindelse er den etniske danske gruppe den eneste
oprindelsesgruppe, som har oplevet en statistisk signifikant effekt af mobiliseringsbeskeden på
1,05 procentpoint. Derimod kan man ikke påvise statistisk sikre effekter for de andre
oprindelsesgrupper.
Der er ikke forskel mellem kønnene, men der er et interessant og entydigt mønster
over alder. Den gruppe, som lige er flydt 18 år opleverede ikke nogen effekt af at modtage
mobiliseringsbeskeden, mens jo ældre gruppen er, desto større er effekten. Effekten på den
ældste gruppe (dem som var næsten 19,7 år) er hele 3,3 procentpoint. Forklaringen skal nok
findes i, at mange netop i den ældste gruppe er flyttet hjemmefra, og altså kan have brug for en
ekstra lille reminder.
11
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0014.png
Figur 1: Effektstørrelse af udsendelsen af den fysiske grundlov over udvalgte grupper
Note: Med 90% konfidensinterval på effektstørrelserne.
Over forældrenes uddannelsesniveau er der kun små forskelle i effektstørrelserne. Den største
effekt er, hvis ens mor har en langvideregående uddannelse, hvor man må antage, at normen
om stemmepligt er stærkest. Desuden er effekten større i husstande med to til tre
stemmeberettigede, hvor man må antage, at det er sværest ikke at blive konfronteret med
stemmepligtnormen fra de andre husstandsmedlemmer, modsat hvis husstanden er meget stor
eller blot omfatter én stemmeberettiget person.
Hvis vi blot samler alle de faktorer, der har betydning for, om vælgeren i
udgangspunktet vil stemme, det vil sige, de faktorer, som er præsenteret enkeltvis i figur 1, får
man et generelt billede af hvilke grupper, der er blevet mobiliseret samt hvor meget. Det er vist
i figur 2. Effektstørrelsen topper med 1,5 procentpoint i den midterste gruppe. Den brede
grupper, som altså er noget påvirket at de sociodemografiske faktorer for at stemme, bliver
mest påvirket af mobiliseringsbeskeden. Modsat den gruppe, som i udgangspunktet med stor
sandsynlighed ikke stemmer, ikke bliver påvirket af beskeden. Den relative lille gruppe, som
12
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0015.png
ligger helt i bunden i forhold til udgangspunktet af om at de ville have stemt, øger altså ikke
deres valgdeltagelse på baggrund af mobiliseringsbeskeden. På samme måde gælder det for
gruppen, som med stor sandsynlighed ville have stemt, heller ikke lader sig påvirke. På den
baggrund har mobiliseringsbeskeden altså hjulpet de mange, som ligger i midten af skalaen for
om de i udgangspunkt ville have stemt, til at stemme mere. I det lys har mobiliseringsbeskeden
altså mindsket uligheden i valgdeltagelsen set over et.
Figur 2: Effektstørrelsen af at modtage grundloven fysisk over sandsynligheden for at
ville stemme
Note: N=56.271. Ved en sandsynlighed for at stemme på 0 er den estimerede sandsynlighed 0 for, om man ville
stemme, mens dem med en score på 1 har en sandsynlighed på 1 for at ville stemme. Scoren er beregnet pba. en
logistisk regressionsanalyse med valgdeltagelse ved EV24 som den afhængige variabel. Følgende uafhængige
variable indgår: køn, igangværende uddannelse, højest afsluttet uddannelse, alder i dage, alder i dage
2
,
oprindelsesland, indkomst, evt. overførelsesindkomst. Deres forældres højeste afsluttet uddannelse,
oprindelsesland, evt. overførelsesindkomst, husstandsstørrelse og indkomst er med til at beregne scoren. Evt.
missing har deres egen værdi, og alle variable undtagen alder er kategoriske variable. Kontrolgruppen er anvendt
population for beregningen af scoren, n=28.153, R
2
=15,7%. Effektberegningerne benytter klusteret standardfejl
på husstandsniveau. Den nederste del af figuren er et fordelingsplot, der angiver, hvordan målgruppen faktisk
fordeler sig på scoren. Hver streg udgør en procent af gruppen.
Hvis vi vender blikket mod den digitale mobiliseringsbesked, som var udsendt om torsdagen
og jf. ovenfor havde en mobiliseringseffekt på hele 1,23 procentpoint, kan vi lave samme
13
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0016.png
analyse som for den fysiske besked. Først på specifikke grupper og dernæst over den samlede
sandsynlighed for at ville stemme.
Mønsteret over grupper for effektstørrelserne fra den digitale grundlov udsendt
torsdag (figur 3) ligner meget mønsteret vi så i figur 1 for den fysiske grundlov. Alder har dog
den direkte modsatte tendens. De yngste i gruppen lader sig påvirke helt op til 2,8 procentpoint,
mens den ældste gruppe ikke lade sig påvirke. De yngste aldersgrupper kan altså med fordel
modtage den digitale henvendelse, mens den ældste del i gruppen skal modtage den fysiske
besked, hvis effekten skal optimeres. Forklaringen på denne forskel skal nok lægges i
nyhedsværdien af at modtage en digitale postbesked aftager med alderen, og at dem der nærmer
sig 19,7 år, i højere grad bor ude.
Figur 3: Effektstørrelse af den digital grundlov udsendt om torsdagen over udvalgte
grupper
Note: Med 90% konfidensinterval på effektstørrelserne.
Figur 4 viser effektstørrelsen over sandsynligheden for om de unge ville have stemt. Igen ser
vi, at den brede mellemgruppe, som i udgangspunkt ikke ville have stemt i så stor udstrækning,
er den gruppe, som er mest hjulpet til at stemme af beskeden, mens de, som havde tænkt sig at
stemme under alle omstændigheder ikke tilskyndes til at stemme mere. Derfor er uligheden i
14
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0017.png
valgdeltagelsen igen blevet mindsket af mobiliseringsbeskeden. Effekten topper her på 2,4
procentpoint i gruppen.
Figur 4: Effektstørrelsen af at modtage den digitale grundlov om torsdagen over
sandsynligheden for at ville stemme
Note: N=37.494. Ved en sandsynlighed for at stemme på 0 er den estimerede sandsynlighed 0 for, om man ville
stemme, mens dem med en score på 1 har en sandsynlighed på 1 for at ville stemme. Scoren er beregnet pba. en
logistisk regressionsanalyse med valgdeltagelse ved EV24 som den afhængige variabel. Følgende uafhængige
variable indgår: køn, igangværende uddannelse, højest afsluttet uddannelse, alder i dage, alder i dage
2
,
oprindelsesland, indkomst, evt. overførelsesindkomst. Deres forældres højeste afsluttet uddannelse,
oprindelsesland, evt. overførelsesindkomst, husstandsstørrelse og indkomst er med til at beregne scoren. Evt.
missing har deres egen værdi, og alle variable undtagen alder er kategoriske variable. Kontrolgruppen er anvendt
population for beregningen af scoren, n=28.153, R
2
=15,7%. Effektberegningerne benytter klusteret standardfejl
på husstandsniveau. Den nederste del af figuren er et fordelingsplot, der angiver, hvordan målgruppen faktisk
fordeler sig på scoren. Hver streg udgør en procent af gruppen.
15
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 5: Mobilisering af alle andre vælgere
Alle potentielle vælgere, som havde haft mulighed for at stemme tidligere (estimeret ud fra
deres alder) indgik i eksperiment II. De blev inddelt i tre aldersgrupper 19,7 til 29 år, 30 til 64
år samt 65 år og derover, hvilket gav mulighed for at tilrette det digitale brev til de specifikke
aldersgrupper. Den yngste aldersgruppe modtog et mere humoristisk brev i et mere friskt sprog,
dog uden at provokere, hvor der blandt andet var et link til en humoristisk video med en
komiker om at stemme. Brevene til de øvrige grupper var mere afdæmpet, men havde alle link
til en video fra spidskandidaterne og faktuel information om valget. Brevene var alle i samme
layout, og underskrevet af Folketinget som institution, men ikke stilet personligt til vælgeren.
Mobiliseringsbrevene er med i bilag 2. Alle mobiliseringsbrevene var ledsaget af en tilrettet
ens SMS-notifikation og en e-mail-notifikation, som var identisk for alle aldersgrupperne. Se
bilag 2. Folketinget har gives os adgang til trafikdata på de forskellige links, som var nævnt i
det fremsendte materiale. I alle brevene var der et link til information om partiernes
spidskandidater, herunder en lille video om kandidaterne. I brevet til de unge var der desuden
et link til en humoristisk video fra en kendt komiker og influencer om at stemme til
Europaparlamentsvalget. Linkene blev også delt på sociale medier mv. så trafikken til siderne
stammer ikke alene fra en direkte tilgang fra brevene. Men der er gode indikationer på, at
brevene havde en meget stor påvirkning på trafikken. Fx steg besøgene til spidskandidatstesten
fra 1.280 de tre dage før stimuli til 40.932 de tre dage, hvor vælgerne modtog brevene. Det vil
sige en stigning på over 3.000% eller næsten 32 gange. Besøgstallene dækker kun over de ca.
50%, der accepterer cookies, men da det kan antages at være konstant, er den relative fremgang
altså stadig en god indikator for betydningen af trafikken. De tilsvarende besøgstal fra det
særlige link i brevet til de unge var 3.843 til 51.688 en stigning på ca. 13 gange. Til
sammenligning steg besøgstrafikken til forsiden på EU-valghjemmesiden blot fra 1.454 til
4.195, altså godt tre gange i samme periode. Hvis vi antager at besøgstallet er dobbelt så højt
(pga. cookiekravet og at flere også må antages at åbne brevet de to følgende dage inden valget)
har ca. 100.000 benyttes sig af linket. Der var ca. sendt 2,7 mio. links i eksperiment II (jf. tabel
1, 75% af ca. 3,8 mio. fraregnet førstegangsvælgerne og deres forældre, som var med i
eksperiment I), hvilket betyder, at hver gang der var sendt 27 breve, resulterede det i ét besøg
eller for hver 100 digitale breve gav det 3,7 besøg. Det vil sige, at ’click through rate’ (CTR)
er 3,7%, hvilket giver en forsigtig indikation af, hvor mange som har klikket på det link, de
blev eksponeret for. Niveauet synes at være højere end fx den gennemsnitlige klikrate på en
Google annonce ifm. en søgning, som er på ca. 2%. (Laubenstein 2023). Vi har altså en god
indikation på, at mobiliseringsbeskederne har været med til også at få flere til at søge mere
16
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0019.png
information om valget via de modtaget links, men eksperimentet virkelige styrke er, om
mobiliseringsbeskederne har haft en reel adfærdseffekt på valgdeltagelsen ved at have fået flere
til at stemme. Det analyseres i det følgende afsnit.
Effekten på vælgerens valgdeltagelse i mobiliseringseksperiment II
De tre aldersgrupper blev alle randomiseret i en stimuli- og i en kontrolgruppe. Med
fordelingen 75% af gruppen i stimuligruppen og 25% i kontrolgruppen. Denne balance var
valgt for at sikre både muligheden for at beregne evidens for effekten af eksperimentet og
samtidigt tilskynde så mange som muligt til at stemme. Stimuligrupperne for de tre
aldersgrupper blev yderligere randomiseret ind i en onsdag, torsdag og fredagsgruppe, som var
de dage de modtog mobiliseringsbeskeden. På den måde, er det muligt både at beregne effekten
af eksperiment samlet, for hver gruppe fordelt over udsendelsesdage.
Tabel 4 viser effekten over de forskellige aldersgrupper. For alle grupperne
gælder, at der er en statistisk signifikant positiv effekt af det digitale mobiliseringsbrev.
Effekten er størst for den ældste gruppe på 0,57 procentpoint og mindst for den yngste gruppe
med en effekt på 0,34 procentpoint. På tværs af alle aldersgrupper er effekten 0,52 procentpoint.
At netop den ældste gruppe er mest påvirkelig, kan nok forklares med at normen om
stemmepligt er stærkest for dem, hvor mobiliseringsbeskeden fungerer som en aktivering af
denne norm.
Tabel 4: Mobiliseringseksperiment II: Digitalt mobiliseringsbrev til tre aldersgrupper
Valgdeltagelse
Antal
Effekt
(procent)
vælgere
(procentpoint)
Digitalt brev (19,7-29 år)
0,34**
48,09
414.204
(0,16)
1
Kontrolgruppe (19,7-29 år)
47,75
138.239
Digitalt brev (30-64 år)
0,55**
56,17
1.305.932
(0,09)
2
Kontrolgruppe (30-64 år)
55,61
435.525
Digitalt brev (65- år)
67,11
601.233
0,57**
Kontrolgruppe (65- år)
66,53
200.524
(0,12)
3
Digitalt brev (Alle 19,7- år)
57,56
2.321.369
0,52**
Kontrolgruppe (Alle 19,7- år)
57,04
774.288
(0,06)
4
Note: Standardfejlen i parentes, signifikans er på baggrund af en logistisk regression med klusteret standardfejl
på hustandsniveau. Der benyttes af ensidede signifikanstest.
1
)p=0,03;
2
)p=0,00;
3
)p=0,00;
4
)p=0,00. **p<0,05.
*p<0,1. Randomiseringenstjek viser, at ingen af baggrundsvariablen har nogen sammenhænge med placering i
de eksperimentelle grupper.
17
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0020.png
Tabel 5 opdeler eksperimentet på de tre udsendelsesdage, og som vi så det for
førstegangsvælgerne
i
eksperiment
I,
er
torsdagen
helt
klart
den
dag,
hvor
mobiliseringsbeskeden har størst effekt. Effekten er statistisk signifikant for alle grupper og
topper med 0,64 procentpoint om torsdage for de to ældste grupper.
Tabel 5: Mobiliseringseksperiment II: Digitalt mobiliseringsbrev til tre aldersgrupper
og over udsendelsesdag
Valgdeltagelse
Antal
Effekt
(procent)
vælgere
(procentpoint)
Digitalt brev (19,7-29 år)
0,33*
48,08
138,030
onsdag
(0,19)
1
Digitalt brev (19,7-29 år)
0,41*
48,15
138.060
torsdag
(0,19)
3
Digitalt brev (19,7-29 år)
0,29
48,04
138.114
fredag
(0,19)
4
Kontrolgruppe (19,7-29 år)
47,75
138.239
Digitalt brev (30-64 år)
0,57**
56,18
435.377
onsdag
(0,11)
2
Digitalt brev (30-64 år)
0,64**
56,25
435.514
torsdag
(0.11)
2
Digitalt brev (30-64 år)
0,45**
56,07
435.141
fredag
(0,11)
2
Kontrolgruppe (30-64 år)
55,61
435.525
Digitalt brev (64- år)
0,43**
66,97
200.344
onsdag
(0,15)
2
Digitalt brev (64- år)
0,64**
67,17
200.125
torsdag
(0,15)
2
Digitalt brev (64- år)
0,64**
67,18
200.764
fredag
(0,15)
2
Kontrolgruppe (19,7-29 år)
66,53
200.524
Digitalt brev (Alle 19,7- år)
0,49**
57,53
773.751
onsdag
(0,08)
2
Digitalt brev (Alle 19,7- år)
0,60**
57,63
773.599
torsdag
(0,08)
2
Digitalt brev (Alle 19,7- år)
0,48**
57,52
774.019
fredag
(0,08)
2
Kontrolgruppe (Alle 19,7- år)
57,04
774.288
Note: Standardfejlen i parentes, signifikans er på baggrund af en logistisk regression med klusteret standardfejl
på hustandsniveau. Der benyttes af ensidede signifikanstest.
1
)p=0,08;
2
)p=0,00;
3
)p=0,03;
4
)p=0,12. **p<0,05.
*p<0,1. Randomiseringen tjek viser at ingen af baggrundsvariablen har nogen sammenhænge med placering i de
eksperimentelle grupper.
På tværs af alle aldersgrupper viser tabel 5 at den samlede effektstørrelse er 0,60 procentpoint
for udsendelse om torsdagen. På baggrund af at begge eksperimenter og tidligere
eksperimenter, kan det entydigt anbefales at fremtidige udsendelser med modtagelse foregår
om torsdagen. Det giver vælgerne mulighed for at planlægge valghandlingen samt tale med
andre om valget og måske tilskynde til, at lave en aftale med andre om at stemme sammen.
18
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0021.png
For at kondensere analyserne fokuseres der i det følgende på den samlede gruppe
i alle aldersgrupper over 19,7 år, der modtog den Digitale Post om torsdagen, hvor effekten
altså var 0,60 procentpoint i gennemsnit. På den måde sondres der ikke mellem de tre
aldersgrupper, der modtog en lidt forskellig mobiliseringsbesked via Digital Post, blot om de
modtog en eller ej.
Som ved analyserne af førstegangsvælgerne ser vi først på de specifikke grupper
og dernæst en samlet analyse med udgangspunkt i gruppernes stemmetilbøjelighed.
I figur 5 kan man se, at der ikke er den store forskel på de forskellige gruppers
mobilisering. Alle statistiske signifikante effektstørrelser er positive. Vælgergruppen som er
skilte, oplever den største effekt på lige over et procentpoint.
Figur 5: Effektstørrelse af den digitale mobiliseringsbesked om torsdagen over udvalgte
grupper
Note: Med 90% konfidensinterval på effektstørrelserne.
Hvis vi ser på effekten over sandsynligheden for at stemme i figur 6, tegner der sig samme
billede som ved de foregående analyser. For det første har alle grupper oplevet en statistisk
signifikant positiv mobiliseringseffekt. For det andet er det den brede gruppe af vælgere, som
19
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0022.png
er på midten af skalaen i forhold til deres sandsynlighed for at ville stemme i udgangspunktet,
der mobiliseres mest. Her topper mobiliseringseffekten sig ved 0,8 procentpoint.
Figur 6: Effektstørrelsen af at modtage den digitale mobiliseringsbesked om torsdagen
over sandsynligheden for at ville stemme
Note: N=1.547.887, kun vælgere over 19,7 år. Ved en sandsynlighed for at stemme på 0 er den estimerede
sandsynlighed 0 for, om man ville stemme, mens dem med en score på 1 har en sandsynlighed på 1 for at ville
stemme. Scoren er beregnet pba. en logistisk regressionsanalyse med valgdeltagelse ved EV24 som den afhængige
variabel. Følgende uafhængige variable indgår: køn, igangværende uddannelse, højest afsluttet uddannelse, alder
i dage, alder i dage
2
, oprindelsesland, indkomst, evt. overførelsesindkomst, civilstatus, husstandsstørrelse og
folkekirkemedlemskab. Deres forældres højeste afsluttet uddannelse, oprindelsesland, evt. overførelsesindkomst,
husstandsstørrelse og indkomst er med til at beregne scoren. Evt. missing har deres egen værdi, og alle variable
undtagen alder er kategoriske variable. Kontrolgruppen er anvendt population for beregningen af scoren,
n=774.286, R
2
=11,2%. Effektberegningerne benytter klusteret standardfejl på husstandsniveau. Den nederste del
af figuren er et fordelingsplot, der angiver, hvordan målgruppen faktisk fordeler sig på scoren. Hver streg udgør
en procent af gruppen.
Da den brede gruppe, med en lavere sandsynlighed for at stemme, er mobiliseret væsentligt
mere end den gruppe, som i udgangspunktet havde den største sandsynlighed for at stemme, er
den samlede ulighed i valgdeltagelsen blevet mindre som konsekvens af mobiliseringen. Det
er også lykkedes at øge valgdeltagelsen i gruppen, som havde under 20% sandsynlighed for at
ville stemme i udgangspunkter med ca. 0,5 procentpoint, men altså ikke så meget som den
20
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0023.png
midterste brede gruppe, hvor den steg med 0,8. Den gruppe med den laveste valgdeltagelse
udgør dog kun 5% af vælgerne.
Kapitel 6: Samlet effekt på tværs af begge eksperimenter
Det er også muligt at samle de to eksperimenter i én analyse, for på den måde at se på effekterne
i det samlede vælgerkorps uafhængigt af indhold, form eller hvornår mobiliseringsbeskeden
blev udsendt. Men da der ikke er samme sandsynlighed for at komme i stimuli- eller
kontrolgruppen i de to eksperimenter, skal der tages højde for det inden beregningerne kan
laves.
Som det fremgår af tabel 1, er sandsynligheden for at ende i stimuligruppen 2/3 i
eksperiment I med grundloven, mens eksperiment II med den digitale mobiliseringsbeskeden
er 3/4. På den baggrund er vægten (den inverse sandsynlighedsvægt) i eksperiment I for
stimuligruppen =
/
/
og i kontrolgruppen =
/
/
. I eksperiment II er den for stimuligruppen =
og i kontrolgruppen =
.
1
For ikke at forøge antallet af vælgere i alle grupper, vægtes
ovenstående vægte ned, så deres fordeling afspejler forhold mellem antallet i stimuli- og
kontrolgruppen inden vægtningen. På den måde er det samtlige antal af vælgere ens både før
og efter vægtningen, og ligeså er fordelingen mellem stimuli- og kontrolgruppe. Denne sidste
del af vægtningen påvirker ikke effektstørrelsen, men blot signifikansniveauerne. I praksis er
det meget marginalt, hvordan vægtningen påvirker resultaterne, da eksperimenterne er så store.
Da eksperiment II er også meget større end eksperiment I, er det også eksperiment II som
dominerer de samlede resultater. Men brugen af vægtene er det mest korrekte at gøre (Gerber
& Green 2012).
I
det
følgende
anvendes
disse
vægte
(normaliserede
inverse
sandsynlighedsvægte) og vi ser blot om den potentielle vælger har modtaget en
mobiliseringsbesked eller ej. Helt nøjagtig estimeres den såkaldte Intension-To-Treat-effekt
(ITT), da vi reelt ikke ved om fx beskeden er læst og forstået efter formålet.
Tabel 6 viser effekten af de to eksperimenter analyseret samlet. Effektstørrelsen
er 0,53 procentpoint
2
. Altså for ca. hver 200 beskeder, der er sendt, har ca. én potentielt stemt,
som ellers ikke ville havde gjort det. Vi kan også beregne at ca. 12.600 ekstra vælgere er direkte
blevet mobiliseret af de to eksperimenter (0,53 procent af 2.377.507). Mobiliseringen kommer
1
Præcist er inddelingssandsynligheden for eksperiment I 56.140/3.179.966 (stimuli) og 28.169/3.179.966
(kontrol) samt for eksperiment II 2.321.369/3.179.966 (stimuli) og 774.288/3.179.966 (kontrol). Se tabel 1.
2
Effektstørrelsen er tæt på de 0,52 procentpoint (tabel 4), vi så ved den samlede effekt for eksperiment II. Det
skyldes at eksperiment II er meget større end eksperiment I og dominerer derfor resultaterne.
21
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0024.png
op på ca. 15.000 vælgere, hvis vi medregner de grupper, som ikke er med i analyserne, men
har modtaget beskeden.
Tabel 6: Mobiliseringseksperimenterne samlet
Valgdeltagelse
(procent)
Samlet eksperiment
57,64
(stimuligruppe)
Samlet eksperiment
57,11
(kontrolgruppe)
Antal
vælgere
2.377.509
802.457
Effekt
(procentpoint)
0,53**
(0,06)
1
Note: Eksperiment I og II er analyseret under et. Standardfejlen i parentes, signifikans er på baggrund af en
logistisk regression med klusteret standardfejl på hustandsniveau. Der benyttes af ensidede signifikanstest.
1
)
p=0,001. Randomiseringen tjek viser at ingen af baggrundsvariablen har nogen sammenhænge med placering
i de eksperimentelle grupper. Det er anvendt normaliserede inverse sandsynlighedsvægte for at tage højde for
den forskellige inddelingssandsynlighed og stimuli- og kontrolgruppens oprindelige størrelse.
Man kan også se på hvordan den samlede effektstørrelse slår igennem på forskellige udvalgte
sociodemografiske gruppers valgdeltagelse. Figur 7 viser effektstørrelserne for forskellige
grupper.
Figur 7: Effektstørrelse af mobiliseringsbesked over udvalgte grupper
Note: Med 90% konfidensinterval på effektstørrelserne. Se også noten til tabel 6.
22
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Den største effekt er for ikke-vestlige indvandrere på 1,1 procentpoint. Det er også den gruppe,
som i udgangspunkter stemmer mindst, så det er særligt positivt, at mobiliseringen har hjulpet
denne gruppe, da uligheden i valgdeltagelse dermed er reduceret som effekt af mobiliseringen.
Gruppen som er blevet skilt, er blevet mobiliseret med 1,0 procentpoint mens
gruppen, der ikke bor sammen med andre stemmeberettigede, er blevet mobiliseret med 0,7
procentpoint. Begge gruppers valgdeltagelse er relativt lavere potentielt på grund af, at de kan
være i den situation, at de har mistet en stemmepartner fra tidligere valg.
Mobiliseringsbeskeden er altså med til at kompensere for den ulighed, som er opstået her.
Endelig er det værd at fremhæve at den gruppe med de længste uddannelser bliver
mobiliseret af beskeden med 0,8 procentpoint. Forklaringen kan være, at det er her følelsen af,
at stemme er en pligt, er stærkest, hvor mobiliseringsbeskeden er med til at aktivere denne
følelse.
Vi kan også analysere den samlede effekt over tilbøjeligheden til at ville stemme
i udgangspunktet. Denne analyse er præsenteret i figur 8. Figur 8 viser det samme billede, som
vi har set for de foregående analyser, hvor den brede midtergruppe er blevet hjulpet mest af
beskeden, mens grupper, som har største sandsynlighed for at ville stemme, ikke er påvirket af
mobiliseringsbeskeden. Det er værd at bemærke, at selv gruppen med mindst sandsynlighed
for at ville have stemt er påvirket statistisk signifikant med næsten 0,4 procentpoint, mens
effekten topper ved lige under 0,8 procentpoint.
23
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0026.png
Figur 8: Effektstørrelsen af at modtage den digitale mobiliseringsbesked om torsdagen
over sandsynligheden for at ville stemme
Note: N=3.179.966. Ved en sandsynlighed for at stemme på 0 er den estimerede sandsynlighed 0 for, om man ville
stemme, mens dem med en score på 1 har en sandsynlighed på 1 for at ville stemme. Scoren er beregnet pba. en
logistisk regressionsanalyse med valgdeltagelse ved EV24 som den afhængige variabel. Følgende uafhængige
variable indgår: køn, igangværende uddannelse, højest afsluttet uddannelse, alder i dage, alder i dage
2
,
oprindelsesland, indkomst, evt. overførelsesindkomst, civilstatus, husstandsstørrelse og folkekirkemedlemskab.
Deres forældres højeste afsluttet uddannelse, oprindelsesland, evt. overførelsesindkomst, husstandsstørrelse og
indkomst er med til at beregne scoren. Evt. missing har deres egen værdi, og alle variable undtagen alder er
kategoriske variable. Kontrolgruppen er anvendt population for beregningen af scoren, n=802.455, R
2
=11,2%.
Effektberegningerne benytter klusteret standardfejl på husstandsniveau. Den nederste del af figuren er et
fordelingsplot, der angiver, hvordan målgruppen faktisk fordeler sig på scoren. Hver streg udgør en procent af
gruppen. Se også note til tabel 6.
24
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Kapitel 7: Konklusion
Det er lykkedes at gennemføre det største felteksperiment i danmarkshistorien, hvor alle vælgerne i
udgangspunkt deltog. Vælgerne blev tilfældigt inddelt i stimuli- og kontrolgrupper, hvilket muliggjorde
en meget præcis og kausal beregning af den direkte effekt på valgdeltagelsen af Folketingets
mobiliseringsbeskeder.
Mobiliseringseksperiment blev opdelt i to eksperimenter. Eksperiment I var målrettet
førstegangsvælgerne med udsendelse af grundloven, mens eksperiment II var rettet mod alle andre
vælgere end førstegangsvælgerne.
Mobiliseringseffekten var blandt førstegangsvælgere 1,23 procentpoint for den digitale
grundlov udsendt om torsdagen og 2,4 procentpoint i den brede gruppe, som i udgangspunktet havde
en lav sandsynlighed for at stemme. Den fysiske grundlov havde en effekt på 0,89 og toppede på 1,5
procentpoint i gruppen, der havde lavere sandsynlighed for at stemme. Begge udsendelser har altså øget
valgdeltagelsen, og mindsket uligheden ved at påvirke dem, der havde lav sandsynlighed for at stemme,
mest.
Mobiliseringseffekten for alle andre end førstegangsvælgerne var på 0,60 procentpoint
for torsdagsudsendelsen. Effekten var størst i gruppen over 30 år på 0,64 procentpoint, mens den var
0,41 procentpoint for den yngre gruppe. Effekten topper med 0,8 procentpoint i den brede gruppe, som
har lavere sandsynlighed for at stemme, og på den måde blev også uligheden i valgdeltagelsen reduceret.
Samlet set har de to eksperimenter en effektstørrelse på valgdeltagelsen på 0,53. Det
betyder, at ca. 15.000 yderligere vælgere blev mobiliseret af eksperimenterne. Hvis vi blot havde sendt
mobiliseringsbeskederne ud til alle vælgere om torsdagen, hvor effekten er størst, ligger der altså et
potentiale til at mobilisere 26.000 ekstra vælgere med samme indsats ved fremtidige valg.
25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Bilag 1: Kommunernes egne mobiliseringstiltag
For at sikre de mest korrekte analyser og retvisende resultater for effekten af
mobiliseringsbeskederne, er det vigtigt at sikre, at den eneste forskel på stimulus- og
kontrolgruppen, er, at alene stimulusgruppen har modtaget mobiliseringsmaterialet.
Eksperimentet er grundlæggende bygget op omkring at undersøge forskellene mellem stimulus
- og kontrolgruppen. I udgangspunktet er den eneste forskel at stimulusgruppen har modtaget
mobiliseringsbeskeden fra Folketinget, mens kontrolgruppen ikke har. Dog har nogle
kommuner iværksat egne mobiliseringstiltag, og for at sikre korrektheden af eksperimentets
resultater, har det givet anledning til frasortering af visse vælgere fra eksperimentet, som
oprindeligt var placeret tilfældigt i vores stimuli- eller kontrolgruppe.
Ved invitationen af kommunerne til kortlægningen af Europa-Parlamentsvalget
udsendt til kommunerne i slutningen af februar 2024, blev planerne om et stort
mobiliseringseksperiment sammen med Folketinget nævnt, og at vi ville bruge det til at
undersøge effekterne af sådanne tiltag. Derudover blev det nævnt ved udsendelsen af
vejledninger til indsendelse af fremmødestatistisk til alle deltagende kommuner. Flere
kommuner spurgte ind til eksperimentet, og gav i den forbindelse udtryk for, at de også havde
planer om egne mobiliseringstiltag, de ville lægge på hylden, når der fra Folketingets side blev
udsendt en stemmeopfordring til store dele af deres befolkning, samtidig med at det ville kunne
sikre mest mulig retvisende evidens for sådanne mobiliseringstiltag til fremtidige valg.
Efter valget blev alle kommunerne spurgt via mail, om de havde iværksat
mobiliseringstiltag direkte til borgerne. 21 kommuner har oplyst, at de har stået for
mobiliseringstiltag, som har involveret at sende information om valget direkte til deres borgere
enten fysisk eller digitalt. Omfanget varierer, og kommunens egen beskrivelse er derfor
gengivet herunder, sammen med hvad der er blevet gjort i den videre databehandling, samt
betydningen
for
analyserne
og
datagrundlaget
i
eksperimenterne.
Disse
lokale
mobiliseringstiltag har givet anledning til fjerne vælgere fra enkelte valgsteder fra
eksperimentet for at sikre et retvisende resultat. Samlet har det betydet, at 145.977 vælgere der
tilfældigt var blevet inddelt i stimuli- eller kontrolgruppen, som en del af eksperimentet inden
valget, efterfølgende er blevet fjernet og dermed ikke er en del af analyserne.
Alle øvrige 74 kommuner i kortlægningen oplyser, at de ikke har stået for sådanne
tiltag, og derfor er der ikke fortaget yderligere for vælgere bosiddende i disse kommuner.
Københavns Kommune (101)
– Kommunen oplyser at de, via Digital Post, den 28. maj har
udsendt et brev til alle vælgere i de to aldersgrupper 18-30 år og 60-69 år. Brevet havde til
26
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
formål at hverve valgtilforordnet til kommunens stemmesteder, og var således ikke direkte en
stemmeopfordring, men gjorde opmærksom på valget. Det skønnes at tiltaget ligger tilpas langt
tidsmæssigt fra valget, og ikke var en direkte mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne i
Københavns Kommune bibeholdt i analyserne af eksperimentet.
Brøndby Kommune (153)
– I Brøndby har kommunalbestyrelse besluttet at splitte valgstedet
Brønden op i to valgsteder gældende fra Europa-Parlamentsvalget 2024. Derfor har alle ca.
3.600 vælgere på det nyoprettede valgsted 6,
Søholthallen,
modtaget en SMS samt Digital Post
om, at de skal stemme ved et nyt valgsted. Kommunen oplyser desuden at der i samarbejde
med det boligsociale sekretariat i Brøndby Strand, er blevet husstandsopdelt ca. 2.000 flyere
om det nye valgsted sammen beboerbladet til beboere i Tranemosegård og Brøndby
Boligselskab. Det skønnes dog, at denne information er oplysning om valgstedsændring og
ikke en egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i
eksperimentet.
Dragør Kommune (155)
– Alle borgere visiteret til hjemmeplejen har modtaget et brev fra
kommunen med information om muligheden for at stemme i hjemmet samt muligheden for at
skifte afstemningssted. Det skønnes dog, at denne information er oplysning om mulighed for
at stemme i hjemmet mv. og ikke en egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold
i analyserne i eksperimentet.
Gladsaxe Kommune (159)
– Som fast standard ved valg i kommunen er brugere af
hjemmeplejen og beboere i kommunens plejeboliger blevet informeret om deres særlige
muligheder for at stemme før valgdagen ved brevafstemning i eget hjem eller ved
plejeboligerne. Det har kommunen gjort via postkort omdelt af hjemmeplejen. Det skønnes
dog, at denne information er oplysning om mulighed for at stemme i hjemmet mv. og ikke en
egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Albertslund Kommune (165)
– Kommunen har udsendt to SMS’er til de ca. 8.200
stemmeberettigede i kommunen. En omhandlede muligheden for at brevstemme, mens den
anden SMS blev udsendt på selve valgdagen med en opfordring til at stemme. Alle disse
vælgere er derfor blevet fjernet fra analyserne i eksperimentet, idet de har modtaget særskilt
direkte mobiliseringsbesked.
27
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Høje-Taastrup Kommune (169)
– Kommunen har foretaget ændringer i deres valgsteder, og har
derfor informeret berørte borgere med et brev via Digital Post. Alle vælgere tilknyttet valgsted
1,
Børne- og Kulturhuset,
valgsted 6,
Rådhuset,
og valgsted 14,
Springcenter Nærheden,
har
modtaget Digital Post om ændringer på deres valgsted, svarende til ca. 8.000 af kommunens
vælgere. Det skønnes dog, at denne information er oplysning om valgstedsændring og ikke en
egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Rødovre Kommune (175)
– Kort før valget besluttede kommunen at flytte området Rødovre
Port fra et valgdistrikt til et andet. Derfor fik de 758 berørte vælgere et brev via Digital Post
om deres nye valgsted. Områdets nye valgsted, og dermed det valgsted hvor nogen vælgere har
fået direkte information om valget, er valgsted 7,
Milestedet.
Det skønnes dog, at denne
information er oplysning om valgstedsændring og ikke en egentlig mobiliseringsbesked.
Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Tårnby Kommune (185)
– Kommunen oplyser i borgmesterens nyhedsbrev og på kommunens
Facebook-side, at der for at skabe øget synlighed om valget, er blevet udsendt to SMS’er til
alle kommunens vælgere. En SMS fire dage inden valget med budskabet om at man kan
brevstemme, samt en SMS på selve valgdagen med en opfordring til at stemme. Alle disse
vælgere er derfor blevet fjernet fra analyserne i eksperimentet, idet de har modtaget særskilt
information.
Vallensbæk Kommune (187)
– Alle stemmeberettigede borgere modtog på valgmorgenen en
SMS med en opfordring til at stemme fra kommunen. Alle disse vælgere er derfor blevet fjernet
fra analyserne i eksperimentet, idet de har modtaget særskilt direkte mobiliseringsbesked.
Hillerød Kommune (219)
– Alle unge vælgere i alderen 18-29 år modtog natten til den 8. juni
et brev via Digital Post, indeholdende en påmindelse om at stemme. Ca. 6.095 breve blev
udsendt. Da alle unge vælgere i kommunen i pågældende aldersgruppe har modtaget en digital
mobilisering besked direkte, er disse blevet fjernet fra analyserne i eksperimentet.
Holbæk Kommune (316)
– Kommunen besluttede at gøre en ekstra indsats i deres boligsociale
områder samt ungeboliger. Derfor blev der udsendt en SMS til bestemte områder ved tre
valgsteder. På valgsted 1,
Holbæk Øst,
fik beboere i Bjergmarken og Grønneparken SMS’en.
På valgsted 2,
Holbæk Vest,
modtog området Ladegårdsparken påmindelsen. På valgsted 11,
28
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Jyderup,
drejede det sig om områderne Aldersrovej, Lindevej, Præstemarken og Skovbrynet.
På grund af den direkte mobiliseringsbesked er vælgerne ikke med i analyser i eksperimentet.
Næstved Kommune (370)
– Der har været ændringer i valgstederne i kommunen, og i den
forbindelse har kommunen informeret de berørte vælgere via SMS. Vælgere der tidligere skulle
stemme i Skelby, var nu blevet flyttet til valgsted 14,
Herlufmagle,
og derudover var valgsted
22,
Næstved Firma Sport,
resultatet af en sammenlægning af de to tidligere valgsteder
Ellebækskolen Kalbyris og Ellebækskolen Kildemark. Dermed har alle vælgere på valgsted 22
og de vælgere, som tidligere skulle stemme i Skelby, men ved EV24 på valgsted 14, modtaget
ekstra digital information. Det skønnes dog, at denne information blot er information om denne
omlægning og ikke en mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyser af
eksperimentet.
Vordingborg Kommune (390)
– Samtlige af kommunens vælgere i alderen 18-29 år er blevet
tilsendt en påmindelse om at stemme dagen før valget. Dermed er denne aldersgruppe af
vælgere sorteret fra analyserne i eksperimentet, da de har modtaget denne direkte
mobiliseringsbesked om at stemme.
Faaborg-Midtfyn Kommune (430)
– Grundet et større cykelløb i kommunen, og de forventede
medfølgende trafikale udfordringer på valgdagen, sendte kommunen information ud til
samtlige vælgere på valgsted 3,
Nørre Broby,
valgsted 4,
Vester Hæsinge,
valgsted 11,
Svanninge,
valgsted 12,
Vester Åby
samt valgsted 20,
Nr. Lyndelse.
Det skønnes dog, at denne
information er oplysning om trafikforhold ifm. valghandlingen og ikke en egentlig
mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Haderslev Kommune (510)
– Der har i kommunen været en stor nedgang i antal valgsteder, og
derfor har mange skulle stemme et nyt sted ved EV24. Kommunen valgte derfor at gøre lidt
ekstra ud af deres oplysning om valget, og sendte i den forbindelse et digitalt brev til alle
vælgere i kommunen den 14. april. Derudover blev der også udsendt et særligt brev til
førstegangsvælgere. Det skønnes dog, at denne information er oplysning om valgstedsændring
og ikke en endelig mobiliseringsbesked og blev desuden udsendt alt for lang tid før
valghandlingen til, at den kunne tænkes at påvirke valgdeltagelsen. Derfor er vælgerne
bibehold i analyserne i eksperimentet.
29
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Aabenraa Kommune (580)
– En stor festival og marked i en lille landsby nødvendiggjorde at
flytte valgsted 13,
Kliplev,
fra selve Kliplev til en nærliggende landsby. Festivalen forventede
mere end 50.000 besøgende, og da indbyggertallet i landsbyen almindeligvis er omkring 1.000,
var det ikke muligt at finde lokaler til valghandlingen, der levede op til kravene om
tilgængelighed på valgdagen. Der blev afholdt en brevafstemningsdag i Kliplev inden
valgdagen, og i den forbindelse orienterede kommunen vælgerne om denne mulighed, samt
den nye adresse på valgdagen. Orienteringen skete både via Digital Post og SMS - 1.579 breve
sendt via Digital Post den 29. maj samt 1.106 SMS’er udsendt den 5. juni. Det skønnes dog, at
denne information er oplysning om valgstedsændring og ikke en egentlig mobiliseringsbesked.
Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Fredericia Kommune (607)
– Førstegangsvælgere bosiddende i kommunen, og som ved EV24
har kunne stemme for første gang, modtog et fysisk brev fra kommunen med information om
at stemme. Brevene er leveret fra den 22. maj og op til 10 dage herefter med den almindelig
postudbringning. Førstegangsvælgere fra kommunen er derfor fjernet fra analyserne i
eksperimentet.
Vejle Kommune (630)
– Kommunen har stået for ekstra kommunikation omkring valget ved et
enkelt valgsted, da det var blevet flyttet til en ny adresse. Det drejer sig om valgsted 17,
Give.
Her har vælgerne modtaget et brev via Digital Post med budskabet om, at valgstedet er blevet
flyttet. Det skønnes dog, at denne information er oplysning om valgstedsændring og ikke en
egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne bibehold i analyserne i eksperimentet.
Lemvig Kommune (665)
– Samtlige 360 førstegangsvælgere fik tilsendt et brev via Digital Post,
undtagen ét, der blev sendt til fjernprint. Brevet omtalte at vælgeren siden sidste valg var blevet
18, og nu havde stemmeret til Europa-Parlamentsvalget. Vælgere i alderen 18-19,6 år i
kommunen er blevet fjernet fra analyserne i eksperimentet.
Silkeborg Kommune (740)
– Vælgerne i Silkeborg modtog alle en SMS den 6. juni, med en
opfordring til at stemme og tage en kandidattest. Ca. 40.000 SMS’er blev udsendt. Derfor er
samtlige vælgere fra kommunen, som blev inddelt i analyserne af eksperimentet før valget,
frasorteret igen efterfølgende.
30
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune (760)
– Kommunen har reduceret antallet af afstemningssteder,
og har i den sammenhæng adviseret berørte vælgere om ændringer til deres valgsteder. Ca.
14.500 breve blev sendt til berørte borgerne, fortrinsvist via Digital Post og fysiske breve til
vælgere undtaget fra Digital Post. Det drejer sig om vælgere tilknyttet valgsted 1,
Tarm,
valgsted 4,
Ådum,
valgsted 7,
Hemmet,
valgsted 21,
Lem,
valgsted 22,
Tim,
valgsted 27,
Rækker
Mølle,
valgsted 32,
Troldhede
og valgsted 35,
Spjald.
Det skønnes dog, at denne information
er oplysning om valgstedsændring og ikke en egentlig mobiliseringsbesked. Derfor er vælgerne
bibehold i analyserne i eksperimentet.
31
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0034.png
Bilag 2: Mobiliseringsbeskeder og grundloven anvendt i mobiliseringseksperimenterne
Den fysiske mobiliseringspakker havde modtageres navn og adresse på kuverten, mens den
digitale besked havde fornavn i selve notifikationsbrevet samt i e-mail-notifikationen.
Den fysiske tilsendte mobiliseringspakke – mobiliseringsbesked, grundlov og humoristisk
tegneserie
32
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0035.png
Den digitale tilsendte mobiliseringspakke – mobiliseringsbesked inkl. link til grundloven
og link til humoristisk tegneserie.
Screenshot fra tegneserien, som fungerede ved at klikke sig igennem den, ved at svare på
nogle spørgsmål.
33
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0036.png
Den digitale mobiliseringspakke blev efterfulgt af en SMS-notifikation og en e-mail om
opfordring til at stemme, som samtidigt informerede om at man havde modtage en digital post.
34
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0037.png
Digital mobiliseringsbrev 19,7-29 år gammel (uddrag)
35
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0038.png
Digital mobiliseringsbrev 30-64 år (uddrag)
36
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0039.png
Digital mobiliseringsbrev 65+ år (uddrag)
37
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Bilag 3: Publikationer fra Det Danske Valgdeltagelsesprojekt
3.1 Engelske internationale peer-review artikler
Aarøe, L., V. Appaduraia, K.M. Hansen, A.J. Schork, T. Werge, O. Mors, A.D. Børglum, D.M.
Hougaard, M. Nordentoft, P.B. Mortensen, W.K. Thompson, A. Buil, E. Agerbo & M.B.
Petersen (2021) The genetics of citizenship: genetic disposition towards educational
attainment and intelligence test performance predict voter turnout.
Nature Human Behavior.
5:281-291.
Amilon, A., K.M. Hansen, A.A. Kjær & T. Steffensen (2021) Estimating disability prevalence
and disability-related inequalities: Does the choice of measure matter?
Social Science &
Medicine.
272:113740.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2012) Leaving the Nest and the Social Act of Voting: Turnout
among First-Time Voters.
Journal of Elections, Public Opinion and Parties.
22(4): 380-406.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2012) Retiring from Voting: Turnout among Senior Voters.
Journal
of Elections, Public Opinion and Parties.
22(4): 479-500.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2012) The effect of generation and age on turnout to the European
Parliament – How turnout will continue to decline in the future.
Electoral Studies.
31(2):
262-272.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2013) Public employees lining up for the polls - the conditional
effect of living and working in same district.
Public Choice.
156 (3-4): 611-629.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2016) The Effect of Residential Concentration on Voter Turnout
among Ethnic Minorities.
International Migration Review.
50(4): 977-1004.
Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2019) Voter turnout and municipal amalgamations - evidence from
Denmark.
Local Government Studies.
45(5):697-723.
Bhatti, Y. (2012) Distance and Voting: Evidence from Danish Municipalities.
Scandinavian
Political Studies.
35(2): 144-158.
Bhatti, Y. (2017) Type of education and voter turnout. Evidence from a register-based panel.
Electoral Studies.
49: 108-117.
Bhatti, Y., E. Fieldhouse & K.M. Hansen (2018) It’s a Group Thing: How Voters go to the Polls
Together.
Political Behavior.
42(1):1-34.
Bhatti, Y., J. O. Dahlgaard, J. H. Hansen & K.M. Hansen (2015) Getting Out the Vote With
Evaluative Thinking.
American Journal of Evaluation.
36(3): 389-400.
Bhatti, Y., J. O. Dahlgaard, J. H. Hansen & K.M. Hansen (2017) How Voter Mobilization from
Short Text Messages Travels within Households and Families: Evidence from two
Nationwide Field Experiments.
Electoral Studies.
50: 39-46.
Bhatti, Y., J. O. Dahlgaard, J. H. Hansen & K.M. Hansen (2017) Moving the Campaign From
the Front Door To the Front Pocket: Field Experimental Evidence on the Effect of Phrasing
and Timing of Text Messages on Voter Turnout.
Journal of Elections, Public Opinion and
Parties.
27(3): 291-310.
Bhatti, Y., J. O. Dahlgaard, J. H. Hansen & K.M. Hansen (2018) Can Governments Use Get
Out The Vote Letters to Solve Europe’s Turnout Crisis? Evidence from a Field Experiment.
West European Politics.
41(1): 240-260.
Bhatti, Y., J. O. Dahlgaard, J. H. Hansen & K.M. Hansen (2019) Is door-to-door canvassing
effective in Europe? Evidence from a meta-study across six European countries.
British
Journal of Political Science.
49(1): 279-290.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2019) Core and peripheral voters:
predictors of turnout across three types of elections.
Political Studies.
67(2):348-366.
Bhatti, Y., K. M. Hansen & H. Wass (2012) The relationship between age and turnout: A roller-
coaster ride.
Electoral Studies.
31(3): 588-593.
38
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Bhatti, Y., K.M. Hansen & H. Wass (2016) First-time boost beats experience: The effect of past
eligibility on turnout.
Electoral Studies.
41(2): 151-158.
Bhatti, Y., K.M. Hansen, E. Naurin, D. Stolle & H. Wass (2019) Can you deliver a baby and
vote? The effect of the first stages of parenthood on voter turnout.
Journal of Election,
Public Opinion and Parties.
19(1):61-81.
Bhatti. Y., B. Danckert & K.M. Hansen (2016) The Context of Voting: Does Neighborhood
Ethnic Diversity Affect Turnout?
Social Forces.
95(3):1127-1154.
Dahlgaard, J.O. & K.M. Hansen (2021) Twice the trouble: Twinning and the cost of voting.
Journal of Politics.
83(3): 1173-1177.
Dahlgaard, J.O. (2017) Trickle-up political socialization: The causal effect on turnout of
parenting a newly enfranchised voter.
American Political Science Review.
112(3): 698-705.
Dahlgaard, J.O., J.H. Hansen, K.M. Hansen & Y. Bhatti (2019) Bias in Self-reported Voting
and How it Distorts Turnout Models: Disentangling Nonresponse Bias and Overreporting
Among Danish Voters.
Political Analysis.
27(4): 590-598.
Dahlgaard, J.O., Y. Bhatti, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2022) Living Together, Voting
Together: Voters moving in together before an election have higher turnout.
British Journal
of Political Science.
52(2): 631-648.
Damsbo-Svendsen, S. & K.M. Hansen (2023) When the election rains out and how bad weather
excludes marginal voters from turning out.
Electoral Studies
81. Article: 102573.
Hansen, J.H. (2016). Residential Mobility and Turnout: The Relevance of Social Costs, Timing
and Education.
Political Behavior.
38(4): 769-791.
Hansen, K.M. (2012). Turnout – Socialization and Social Networks.
Journal of Elections,
Public Opinion and Parties.
22(4): 377-379.
Sønderskov, K.M., P.T. Dinesen, S.E. Finkel & K.M. Hansen (2022) Crime Victimization
Increases Turnout: Evidence from Individual-Level Administrative Panel Data.
British
Journal of Political Science.
52(1): 399-407.
3.2 Danske peer-review artikler
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Kommunalreformens betydning for den kommunale
valgdeltagelse.
Tidsskriftet Politik.
13(3): 6-16.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2014) Vælgerne og Europaparlamentsvalg: Landspolitisk valgvind
og stærke spidskandidater.
Økonomi og Politik.
87(2):71-87.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2017) Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere.
Politica.
49(3): 249-272.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen, K.M. Hansen & M.M. Olsen (2016) Fra valgsted til
ind-købscentre. Danskernes stigende brug af brevstemmer.
Tidsskriftet Politik.
19(2): 97-
115.
3.3 Bidrag til antologier
Bhatti, Y & K.M. Hansen (2013) Denmark: The first years of regional voting after
comprehensive reform, s. 68-87 i R. Dandoy and A. Schakel (reds.):
Regional and National
Elections in Western Europe. Territoriality of the Vote in Thirteen Countries,
Basingstoke/Houndmills: Palgrave Macmillan:.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2011) Valgdeltagelsen blandt danske unges, s 123-137 i Valgrets-
kommissionen:
Demokrati for fremtiden – Valgretskommissionens betænkning om unges
demokratiske engagement.
Copenhagen: DUF - The Danish Youth Council.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2013) Nydanskernes repræsentation i kommunalbestyrelserne, s.
339-396 i J. Elklit & U. Kjær (reds.)
KV09: Analyser af kommunalvalget 2009.
Odense:
Syddansk Universitetsforlag.
39
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2013) Nydanskernes valgdeltagelse: Effekten af familiestruktur og
ghettoer, s. 81-102 i J. Elklit & U. Kjær (reds.)
KV09: Analyser af kommunalvalget 2009.
Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Bhatti, Y., J. Elklit & K.M. Hansen (2013) Hvorfor faldt valgdeltagelsen?, s. 61-79 i J. Elklit
& U. Kjær (reds.).
KV09: Analyser af kommunalvalget 2009.
Odense: Syddansk
Universitetsforlag.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J. Elklit & K.M. Hansen (2017) Hvorfor steg valgdeltagelsens, s.
113-132 i J. Elklit, C. Elmelund-Præstekjær & U. Kjær (reds.)
KV13. Analyser af
kommunalvalget 2013.
Odense: University of Southern Denmark Press.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2017) Kan mobiliseringskampagner
øge valgdeltagelsen?, s. 93-112 i J. Elklit, C. Elmelund-Præstekjær & U. Kjær (reds.)
KV13.
Analyser af kommunalvalget 2013.
Odense: University of Southern Denmark Press.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2017) Valgdeltagelsen, s. 131-150 i
K.M. Hansen & R. Stubager (reds.)
Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015.
København:
Djøf forlag.
Bhatti, Y., K.M. Hansen & U. Kjær (2017) Ligner kommunalpolitikerne deres vælgere?, s. 221-
248 i J. Elklit, C. Elmelund-Præstekjær & U. Kjær (reds.)
KV13. Analyser af
kommunalvalget 2013.
Odense: University of Southern Denmark Press.
Hansen, J. H., K.M. Hansen & K. Levinsen (2017) Valgdagen som socialt ritual, s. 133-152 i
J. Elklit, C. Elmelund-Præstekjær & U. Kjær (reds.)
KV13. Analyser af kommunalvalget
2013.
Odense: University of Southern Denmark Press.
Hansen, K.M. (2020) Electoral Turnout. Strong Social Norms of Voting, s. 76-87 i P.M.
Christiansen, J. Elklit & P. Nedergaard (reds.),
Oxford Handbook of Danish Politics.
Oxford:
OUP.
Hansen, K.M. (2021) Den kommunale valgdeltagelse, s. 53-65 i U. Kjær, J. Elklit & S.W.
Hansen (eds.) KV17. Odense: University of Southern Denmark Press.
Hansen, K.M. (2021) Valgdeltagelse, s. 123-143 i K.M. Hansen & R. Stubager (reds.) (2021)
Klimavalget. Folketingsvalget 2019.
København: Djøf Forlag.
Hansen, K.M. (2024) Valgdeltagelse – den stigende ulighed, s. 101-122 i K.M. Hansen & R.
Stubager (reds.)
Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022.
København: Djøf
Forlag.
3.4 Danske og engelske rapporter og arbejdspapirer
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Valgdeltagelsen blandt danske unge. Working paper no. 5,
Department of Political Science, University of Copenhagen. Also published at
www.nyidanmark.dk.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Valgdeltagelsen og de sociale netværk - multivariat analyse
af den kommunale valgdeltagelse 2009 baseret på registerdata. Working paper no. 6,
Department of Political Science, University of Copenhagen. Also published at
www.nyidanmark.dk.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009.
Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. Working paper no. 3,
Department of Political Science, University of Copenhagen. Also published at
www.nyidanmark.dk.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Hvem stemte og hvem blev
hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013. Beskrivende analyser
af valgdel-tagelsen baseret på registerdata.
CVAP Working Papers Series,
2/2014.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Hvem stemte til EP-valget
2014? - Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014. Beskrivende analyser
af valgdeltagelsen baseret på registerdata.
CVAP Working Papers Series,
4/2014.
40
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Kan man øge valgdeltagelsen?
Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013.
CVAP Working
Papers Series,
3/2014.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Mobilisering via SMS til Euro-
paparlamentsvalget 25. maj 2014.
CVAP Working papers Series,
5/2014.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2015) Mobiliseringsinitiativer ved
KV13.
CVAP Working Papers Series,
2/2015.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2016) Valgdeltagelsen og vælgerne
til Folketingsvalget 2015.
CVAP Working Papers Series,
1/2016.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2017) Hvem stemmer i Regionerne?
Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata ved RV13.
CVAP Working
Papers Series,
1/2017.
Hansen, J.H & K.M. Hansen (2018) Mobiliseringseksperimenter ved kommunalvalget 2017.
CVAP Working Papers Series,
4/2018.
Hansen, K. M. (2022) Mobilisering af forskellige vælgergrupper ved kommunalvalget 2021.
CVAP Working Papers Series,
2/2022.
Hansen, K. M. (2022) Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget 2021.
CVAP Working
Papers Series,
1/2022.
Hansen, K. M. (2023) Valgdeltagelsen i almene boligafdelinger ved kommunalvalget i 2021.
CVAP Working Papers Series,
3/2023.
Hansen, K. M. (2023) Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2022.
CVAP Working Paper Series,
4/2023
Hansen, K.M. (2018) Report on Political Participation of Mobile EU Citizens: Denmark,
Country report 2018/4. Robert Schuman Centre for Advanced Studies/GLOBALCIT.
Florence: European University Institute.
Hansen, K.M. (2018) Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017.
CVAP Working
Papers Series,
1/2018.
Hansen, K.M. (2020) Valgdeltagelsen i almene boligområder.
CVAP Working Papers Series,
5/2020.
Hansen, K.M. (2020) Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2019.
CVAP Working
Papers Series,
1/2020.
Hansen, K.M. (2020) Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019.
CVAP Working Papers
Series,
2/2020.
Steffensen, T. & K.M. Hansen (2021) Valgdeltagelse for personer med handicap i Danmark.
CVAP Working Papers Series,
1/2021.
Hansen, K.M. (2025) Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2024.
CVAP Working
Papers Series,
1/2025.
3.5 Ph.d.-afhandlinger
Bhatti, Y. (2011) Voter turnout – causes and consequences, PhD dissertation, Department of
Political Science, Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen. Academic Books.
Dahlgaard, J.O. (2017) It runs in the family: How social relations within the household and
family shape the decision to vote. PhD dissertation, Department of Political Science, Faculty
of Social Sciences, University of Copenhagen. Academic Books.
Hansen, J.H. (2017) Social Influence, Voter Turnout and Mobilization. PhD dissertation,
Department of Political Science, Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen.
Academic Books.
41
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
3.6 Danske og engelske formidlingsartikler
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Tilbageslag for den demokratiske integration -
valgdeltagelsen falder". Aktuel graf nr. 5. Center for Valg og Partier.
AKTUEL GRAF
Serien.
www.cvap.polsci.ku.dk.
Bhatti, Y. & K.M. Hansen (2010) Unge mænd vælger sofaen.
Politiken.
27 August.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2013)
AKTUEL GRAF
9:
Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13. Center for Valg og
Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2013)
AKTUEL GRAF
8:
Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Center for Valg
og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2013) Felteksperimenter som metode
til at skabe bedre evidens.
Administrativ Debat,
3:16-18.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Europa-Parlamentsvalget var
de højtuddannedes fest. Politiken, 10. december.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014) Forskere og studerende banker
– måske – valgdeltagelsen op.
Med Andre Ord.
1(2):30.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2015) Valg: sådan kan kampagner få
flere til at stemme.
Politologisk Årbog.
pp. 94-97.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2017) Demokrati: Mange nydanskere
dropper lokalvalget,
Politiken Analyse,
2. sektion, side 6, 29. oktober.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen, K.M. Hansen & M.M. Olsen (2013) Kommunalvalgets
stemmekrise: Ingen garanti for at flere brevstemmer er løsningen.
Ræson,
1. november 2013.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen, K.M. Hansen & U. Hjelmar (2017) Forskere advarer:
Lav valgdeltagelse ved KV17 udfordrer lokaldemokratiet,
Altinget,
6. oktober.
Bhatti, Y., K.M. Hansen & D.G. Pedersen (2010) De fattige stemmer ikke.
Danske Kommuner,
33: 20-22.
Bhatti, Y., K.M. Hansen & H. Wass (2014) Electoral turnout for young people peaks
immediately after their enfranchisement then falls sharply. EUROPP, LSE.
http://bit.ly/1nkIoss.
Bhatti, Y., K.M. Hansen & U. Kjær (2017) Forskere: Nydanskere er underrepræsenterede i
kom-munalbestyrelserne,
Altinget,
25. oktober 2017.
42
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
2970117_0045.png
Referencer
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014a) Mobilisering via SMS til
Europaparlamentsvalget 25. maj 2014.
CVAP Working Papers Series,
5/2014.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2014b) Kan man øge valgdeltagelsen?
Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013.
CVAP Working
Papers Series,
CVAP 3/2014.
Bhatti, Y., J.O. Dahlgaard, J.H. Hansen & K.M. Hansen (2017a) How voter mobilization from
short text messages travels within households and families: Evidence from two nationwide
field experiments,
Electoral Studies,
50: 39-46.
Bhatti, Y.; J. O. Dahlgaard; J. H. Hansen & K. M. Hansen (2017b) Moving the Campaign From
the Front Door To the Front Pocket: Field Experimental Evidence on the Effect of Phrasing
and Timing of Text Messages on Voter Turnout.
Journal of Elections, Public Opinion and
Parties.
27(3):291-310.
Bækgaard, M., J.O. Dahlgaard & K.M. Hansen (2025) Det eksperimentelle forskningsdesign.
s. 277-302 i K.M. Hansen, L.B. Andersen & S.W. Hansen (reds.)
Metoder i statskundskab.
5. edition. København: Hans Reitzels Forlag.
Gerber, A.S. & D.P. Green (2012) Field experiments: Design, analysis, and interpretation. New
York: WW Norton.
Green, D. P. & A.S. Gerber (2015) Get Out the Vote: How to Increase Voter Turnout, 3. udgave.
Washington, D.C.: Brookings Institution Press.
Hansen, K. M. (2022) Mobilisering af forskellige vælgergrupper ved kommunalvalget 2021.
CVAP Working Papers Series,
2/2022.
Hansen, K. M. (2024) GOTV-field experiment at the European-Parliament election on 9 June
2024 in Denmark. June 4, 2024.
https://doi.org/10.17605/OSF.IO/9DU6M
Hansen, K.M. (2020) Electoral Turnout. Strong Social Norms of Voting, s. 76-87 i P.M.
Christiansen, J. Elklit & P. Nedergaard (reds.),
Oxford Handbook of Danish Politics,
Oxford:
OUP.
Hansen, K.M. (2024) Valgdeltagelse – den stigende ulighed, s. 101-122 i K.M. Hansen & R.
Stubager (reds.)
Partiledernes kamp om midten.
Folketingsvalget 2022. København: Djøf
Forlag.
Laubenstein, C. (2023) What’s a Good Click-Through Rate (CTR) for Google Ads?
Marketing
Ideas, Paid Search Marketing.
www.wordstream.com.
Regeringen & Dansk Folkeparti (2004) Aftaler om Finansloven for 2005, i Finansministeriet
(red.). Schultz Information.
43
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Rapporter om mobiliseringseksperiment og valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget 2024
Om forfatteren
Kasper Møller Hansen, Ph.D., er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns
Universitet. Han forsker bl.a. i politisk adfærd, vælgeradfærd og valgdeltagelse. Han er
forskningsleder af indeværende forskningsprojekt om valgdeltagelse, som hedder Det Danske
Valgdeltagelsesprojekt. Desuden har han siden 2014 været leder af den Danske Nationale
Valgundersøgelse (DNES). Han har senest blandt andet publiceret bøgerne (medforfattet):
Partiernes kamp om midten (2024), Djøf Forlag; Klimavalget (2020), Djøf Forlag; The Danish
Voter (2020), Michigan University Press, Oprør fra udkanten (2017); Djøf Forlag, The Nordic
Voter (2014), ECPR-Press, Krisevalg (2014) og Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv
(2014), Djøf Forlag. Desuden har han publiceret en lang række artikler i blandt andet
Political
Analysis, British Journal of Political Science, Nature Human Behavior, Political Behavior,
Journal of Politics, Political Communication, Social Science & Medicine, European Journal
of Political Research, West European Politics, European Union Politics, Public Choice,
Electoral Studies, Political Studies, American Journal of Evaluation, Party Politics, Worlds
Political Science, Acta Politica, Journal of Elections, Public Opinion and Parties,
International Journal of Public Opinion Research, Scandinavian Political Studies, PLoS ONE,
Local Government Studies, Public Administration, Social Forces, International Migration
Review, Journal of Information Technology & Politics, Politica, Økonomi & Politik og Metode
& Data.
Se www.kaspermhansen.eu for yderligere information.
44