EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 12. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 6. december 2024

Tidspunkt:

kl. 08.15

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

FO/L

Den 5. december 2024

1. Midtvejsrevision af Den Europæiske Fredsfacilitet, herunder forslag om en finansiel

overgangsordning efter 2027

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 128 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 129 (notat om forhandlingsoplæg)

Mødet genoptages tidligst kl. 08:45 med følgende dagsorden:

2. Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024

Dagsordenspunkterne 1-16 forelægges ved justitsministeren

Rådsmøde 4068

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4067

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4067

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 3)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024

Dagsordenspunkterne 17-21 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

Rådsmøde 4068

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

5. Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024

Dagsordenspunkterne 1-7 forelægges ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Dagsordenspunkt 8 forelægges ved ministeren for grøn trepart

Rådsmøde 4066

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4066

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 8)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

6. Forslag til ændring af skovrydningsforordningen fsva. angår bestemmelser vedrørende

anvendelsesdatoen

Forelæggelse ved ministeren for grøn trepart

−

Orientering

KOM (2024) 0452

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

7. Drøftelse af brev til erhvervsministeren om forelæggelse af sager af større rækkevidde

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 131 (udkast til brev)

8. Evaluering af udvalgsrejsen til Polen 3-4/12-24

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2-5 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024

1. (Evt.) Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-

forordningen)

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 18, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1183 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/9-23)

2. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på

området for retlige og indre anliggender (indenrigsdagen)

−

Status

3. Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer

–

Vurdering fra Intelligence Advisory Board

−

Status

4. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level

Group) (indenrigsdagen)

−

Udveksling af synspunkter

5. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0641

6. Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-direktivet)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0060

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 30, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

7. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

8. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på

området for retlige og indre anliggender (justitsdagen)

−

Status

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

9. Rådskonklusioner om foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske

Union og medlemsstaterne inden for den civile retspleje

−

Vedtagelse

10. Rådskonklusioner om brugen af kunstig intelligens på retsområdet

−

Vedtagelse

11. Fremtidens strafferet

−

Udveksling af synspunkter

12. (Evt.) Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 6 (notat om Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO))

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

13. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level

Group) (justitsdagen)

−

Status

14. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (justitsdagen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0641

15. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Status

16. Styrkelse af den europæiske efterforskningskendelse (EIO): resultaterne fra 10.

evalueringsrapport

−

Status

17. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet"): Implementering af prioriteter for

den årlige Schengencyklus: Styrket sikkerhed igennem digitalisering.

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

18. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0567

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

19. Rådsbeslutning om ophævelse af grænsekontrol ved landegrænserne til Bulgarien og

Rumænien

−

Vedtagelse

KOM (2022) 0636

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 558 (udvalgsmødereferat side 1393 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/6-22)

20. Migration og asyl

a) Håndtering af irregulær migration

–

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

b) Implementering af migrations- og asylreformer

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0251

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

21. Direktivet om minimumsregler til forebyggelse af migrantsmugling

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0755

EU-note (20231)

–

E 20 (EU-note af 13/3-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 44 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

22. Eventuelt

23. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-domstolen C156/23 Ararat

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 335 (notat om afgivelse af indlæg)

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

b) Orientering om sag ved EU-domstolen forud for domsafsigelse C-185/24 og C-189/24

m.fl., Tudmur

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 637 (notat om afgivelse af indlæg)

c) Orientering om forordningsforslag om digitalisering af rejsedokumenter

KOM (2024) 0670, KOM (2024) 0671

Dagsordenspunkterne 1-16 hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 17-21 samt punkterne under

”siden sidst” hører under Udlændinge-

Integrationsministeriets ressort.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024

1. Fremskridtsrapport om toldreformpakken

−

Status

KOM (2023) 0259, KOM (2023) 0262, KOM (2023) 0258, KOM (2023) 0257

Rådsmøde 14/7-23

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

14/7-23)

2. Revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0563

EU-note (20222)

–

E 6 (EU-note af 19/5-22 om revision af

energibeskatningsdirektivet)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 138, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

3. Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om budgetgennemførslen i 2023 (decharge)

−

Udveksling af synspunkter

4. Implementering

af EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Præsentation fra Kommissionen/ Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0956, KOM (2024) 0953, KOM (2024) 0958, KOM (2024) 0952, KOM (2024)

0954, KOM (2024) 0955, KOM (2024) 0957, KOM (2024) 0951, KOM (2024) 0959, KOM

(2024) 0705, KOM (2024) 0712

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Status og vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0547, KOM (2024) 0555, KOM (2024)

0557, KOM (2024) 0554

6. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0338, KOM (2024) 0426

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 12, senest behandlet

i EUU 1/11-24)

7. Eventuelt

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

8. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Økonomiministeriets og Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Finansministeriets ressort. Dagsordenspunkterne 4-5 hører

under Økonomiministeriets ressort. Dagsordenspunkterne 6 hører under Økonomiministeriet,

Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriets ressort.

Dagsordenspunktet markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande

−

Politisk enighed

KOM (2024) 0506

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 16 om forskelle på

værktøjer til at regulere fiskebestandene

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 17 om hvor tæt

ålebestanden er på at uddø

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 18 om selektive redskaber

til at minimere bifangster

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 19 om oversende den

nationale handlingsplan for torsk til Europaudvalget

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 20 om

jomfruhummerfiskeriets påvirkning af andre bunddyr

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 137 (foreløbigt udvalgsmødereferat fra

Europaudvalgsmødet 15/11-24)

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2025

−

Politisk enighed

KOM (2024) 0408

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 137 (foreløbigt udvalgsmødereferat fra

Europaudvalgsmødet 15/11-24)

3. Opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik efter

2027

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 61)

4. Fremtidige muligheder for bioøkonomien

−

Udveksling af synspunkter

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse

af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0770

EU-note (20231)

–

E 18 (EU-note af 23/2-24)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 2 (opsummering fra tidlig forelæggelse i Miljø- og

Fødevareudvalget)

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og

markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv

1999/105/EF (Forordning om forstligt formeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0415

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr.

2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF,

2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og

2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0414

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overvågning af

europæiske skove

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0728

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 26, senest behandlet

i EUU 19/1-24)

9. Eventuelt

10. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-7 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Dagsordenspunkt 8 hører under Ministeriet for Grøn Treparts ressort.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

Europaudvalget

Referat af 12

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 6. december 2024

kl. 08.15

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Samira Nawa (RV), Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian Friis

Bach (V), Erling Bonnesen (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thule-

sen Dahl (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Claus

Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL) og Theresa Scavenius

(UFG).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Peter Hum-

melgaard, økonomiminister Stephanie Lose, udlændinge- og integra-

tionsminister Kaare Dybvad Bek, minister for fødevarer, landbrug og

fiskeri Jacob Jensen og minister for grøn trepart Jeppe Bruus.

Desuden deltog:

FO/L

Punkt 1. Midtvejsrevision af Den Europæiske Fredsfacilitet, herunder forslag om en

finansiel overgangsordning efter 2027

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 128 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 129 (notat om forhandlingsoplæg)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024

Rådsmøde 4068

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Siden fremsendelsen af samlenotatet er punktet om

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) taget af dagsordenen.

Rådsmødet er det sidste formelle rådsmøde under det ungarske formandskab, hvorfor der er tale

om en ganske omfattende dagsorden.

Søren Søndergaard (EL):

Europaudvalget har for nylig været på udvalgsrejse til Polen, hvor det

var vores indtryk, at der var ret omfattende, daglige eksempler på hybride angreb i form af f.eks.

brande. Det kan i første omgang synes at være ren kriminalitetsbekæmpelse, og i første omgang

er det formentlig politiet og ikke militæret, der håndterer det. Jeg går ikke ud fra, at det er et isoleret

fænomen i Polen. Hvordan kommer det op i justitsministerkredsen? Bliver det diskuteret på dette

møde eller på et kommende møde? Hvad er tænkningen omkring det? Man snakker om bander

osv., som er et stort problem, men hybride angreb er potentielt et endnu større problem, som kræ-

ver politiressourcer og samarbejde.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg er sådan set meget enig. Hybride angreb er en stor

bekymring og en stor trussel, hvad enten de kommer fra Rusland eller andre steder. Jeg kan ikke

diskutere det i detaljer inden for rammerne af et åbent møde i Europaudvalget, det har vi Udvalget

vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) til. Men helt generelt er de danske myndigheder meget

opmærksomme på den situation, og vi drøfter det også med ligesindede lande, både i EU-kredsen

og i endnu snævrere kredse. I det hele taget søger vi at styrke vores samarbejde mellem de nor-

disk-baltiske lande sammen med Polen. Vi er begyndt i forbindelse med rådsmøderne at holde fæl-

lesmøder i den kreds, og det skal vi også på det kommende rådsmøde, hvor disse spørgsmål også

drøftes, fordi vi jo alle sammen er enten nabo eller nabo til en nabo, der lige nu er under angreb.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

1. (Evt.) Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

(CSA-forordningen)

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 18, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1183 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/9-23)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Indstillingen omfatter alle dele af forslaget, på nær pla-

ceringen af EU-centeret til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forslaget var også på dagsordenen for rådsmødet i oktober 2024, hvor formandskabet dog måtte

opgive at komme i mål med en delvis generel indstilling, hvorfor der alene blev tale om en status-

orientering.

Formandskabet har siden da arbejdet videre på at samle større opbakning til det seneste kompro-

misforslag. Forhandlingerne er stadig i gang, så vi ved endnu ikke, om det vil lykkes at nå til enig-

hed.

Det har som bekendt været en lang vej at nå hertil. Der er blevet rejst forskellige spørgsmål og be-

kymringer, og teksten er blevet ændret en del undervejs i forhandlingerne for at imødekomme de

forskellige holdninger blandt medlemsstaterne. Det vil glæde mig meget, hvis vi nu kan fastlægge

en position i Rådet. Men det er som sagt stadig usikkert, om vi når så langt i denne omgang.

Der skal under alle omstændigheder ikke herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at den nuvæ-

rende tekst var mere ambitiøs. Når det er sagt, vil forslaget i dets nuværende form i regeringens

optik stadig være et stort skridt fremad, fordi vi nu begynder at forpligte techgiganterne og pålægge

dem at tage større ansvar for at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn på

deres platforme. Det sender et klart signal om, at vi vil komme disse afkroge af internettet til livs.

Derfor vil vi fra dansk side kunne støtte vedtagelse af en delvis generel indstilling.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtig spændende at følge processen. Jeg ved, at ministeren er

varm tilhænger af forslaget, men der er også rigtig meget kritik af det, og netop derfor har det været

svært at nå til enighed.

I den nye kompromistekst er der skrevet ind i artikel 1, at man er bange for risiciene i forhold til

grundlæggende rettigheder. Er ministeren utilfreds med den tilføjelse? Artikel 10 og spørgsmålet

om, hvorvidt der skal være en rimelig mistanke, før man kan foretage overvågning, er også interes-

sant. Hvad mener regeringen om kompromisteksten?

Alexander Ryle (LA):

Hvad har ændret sig, siden vi talte om det sidst? Det bliver ved med at

dukke op på dagsordenen, og hver gang er udvalget meget kritisk. Første gang, det blev bragt op,

var alle partier ud over regeringspartierne imod forslaget. Heldigvis er andre lande i Europa også

kritiske. Men der må være sket noget nyt, siden det skal på dagsordenen igen. Er det forventnin-

gen, at de kritiske lande synes, at forslaget er fint nu, eller forventer man stadig stor kritik?

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg har det fint med uenigheden mellem regeringen og

oppositionen til både venstre og højre. Vi vægter hensynene forskelligt. Jeg har respekt for, at an-

dre partier når frem til de modsatte konklusioner af mine. I afvejningen af på den ene side hensynet

til privatliv og på den anden side hensynet til at forpligte techgiganterne til at sikre, at man mindsker

udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn, der vægter jeg det sidste højest. Derfor

har regeringen lagt sig som et af de mere ambitiøse lande. Vi mener, at techgiganterne skal forplig-

tes i langt højere grad end i dag, ikke kun for så vidt angår udbredelse af materiale af seksuelt mis-

brug af børn, men også andre kriminalitetsformer, hvor man de facto faciliterer kriminalitet. Det er

fair, at vi vægter de hensyn forskelligt. Jeg har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, hvad jeg og re-

geringen mener.

Til Theresa Scavenius angående artikel 1: Vi har ikke nogen problemer med, at de grundlæggende

rettigheder skal overholdes. Det er også en del af forhandlingsoplægget, og jeg har hele tiden set

det som naturgivent. Men jeg mener også, at man skal gå meget langt, når det handler om at regu-

lere techgiganternes forpligtelser til at fjerne og opspore materiale af seksuelt misbrug.

Hvad angår opsporingspåbuddet, er det vigtigt, at forslaget rammer den rigtige balance mellem på

den ene side respekten for brugernes grundlæggende rettigheder og på den anden side forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. En udelukkelse af opsporingspåbuddet

vil efter min mening kunne kompromittere og udhule forslagets formål, idet gerningspersoner frit vil

kunne benytte de tjenester, som ikke har truffet tilstrækkelige afbødende foranstaltninger, uden at

myndighederne har mulighed for at gribe ind. Jeg synes, at opsporingspåbuddet er et vigtigt hånd-

hævelsesredskab, som bidrager til at begrænse yderligere spredning af materiale.

Alexander Ryle spørger, hvorfor jeg bliver ved med at drøfte dette forslag med udvalget. Det gør

jeg, fordi det er sat på dagsordenen fra det ungarske formandskabs side. Jeg vil gerne opridse for-

løbet. Det belgiske formandskab fremlagde i juni 2024 et kompromisforslag, som skulle ramme ba-

lancen mellem på den ene side effektiv retshåndhævelse og på den anden side beskyttelse af de

grundlæggende rettigheder. Det forslag indeholdt overordnet set fem væsentlige elementer:

•

En styrket beskyttelse af cybersikkerhed, herunder mulighederne for at anvende kryptering

som et cybersikkerhedsredskab.

En definition af visuelt indhold.

En beføjelse til Kommissionen til gennem delegerede retsakter at hæve antallet af påkræ-

vede hits for at udløse rapportering om nyt materiale.

Et krav om, at teknologier til opsporing godkendes af Kommissionen gennem implemen-

terende retsakter, og at teknologier rettet på end-to-end-kryptering underlægges yderligere

test og godkendelse for at sikre, at de ikke svækker beskyttelsen via kryptering.

En begrænsning af anvendelsesområdet for opsporingspåbuddet til visuel kommunikation

og url.

•

Kompromisforslaget fra det ungarske formandskab bygger videre på det belgiske forslag og inde-

holder fire elementer, som alle handler om nyt materiale og grooming:

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

•

Nyt materiale udgår af anvendelsesområdet for opsporingspåbuddet, som dermed kun vil

omfatte kendt seksuelt materiale af børn.

Den midlertidige forordning forlænges, for så vidt angår nyt materiale og grooming, for at

give tilstrækkelig tid til den videre udvikling af teknologier og en mulig fremtidig revision af

CSA-forordningen.

Der indsættes en revisionsklausul, der forpligter Kommissionen til efter 3 år at vurdere be-

hovet for inddragelse af nyt materiale og grooming i anvendelsesområdet for opsporings-

påbud.

Udbydere skal i samarbejde med EU-centeret gøre deres bedste for at bidrage til udviklin-

gen af teknologier til at opdage nyt materiale og grooming.

•

Claus Jørgensen (SF):

I SF støtter vi fuldt ud intentionen om et stærkere EU-samarbejde omkring

forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Men Rådets Juridiske Tjeneste konklu-

derer, at forslaget udgør en alvorlig trussel mod Charteret om grundlæggende rettigheders artikel 7

og 8 om beskyttelse af privatlivets fred og persondata. Er truslen blevet mindre alvorlig?

Theresa Scavenius (UFG):

Det kommer ofte på dagsordenen, fordi der er så meget kritik og

uenighed, og derfor bliver det ved med at blive diskuteret.

Man siger, at man gerne vil beskytte rettigheder, men det, man indfører, er jo netop problemet. Arti-

kel 10 er problematisk. Europa-Parlamentets version, hvor der skal være en mistanke, før man kan

overvåge, flugter mere med det, vi normalt forstår ved kriminalitet.

Jeg kan forstå, at Finland er kritisk over for kompromisforslaget. Hvad er regeringens vurdering af

forløbet fremadrettet? Det virker til, at alle er ved at løbe væk fra forslaget. I andre forslag kan man

godt håndtere de alvorlige problemer, bare med andre midler.

Det er svært at forstå, hvad EU-centerets myndighedsrolle er. Hvad er ministerens vurdering af

EU-centerets rolle som mellemaktør mellem nationale og europæiske myndigheder?

Søren Søndergaard (EL):

Hvis ministeren stiller det op på den måde, at det er et spørgsmål om

enten at bekæmpe seksuelt misbrug af børn eller at have overdreven respekt for privatlivets fred,

så kan ministeren få alle til at skrive under. Alle støtter den helt berettigede kamp mod seksuelt

misbrug af børn, men der er risiko for, at redskaberne til at bekæmpe det pludselig kan bruges til

noget helt andet. Det kan true den danske grundlov, hvilket har interesseret os her i udvalget. IT-

Politisk Forening finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to

jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles seksuelle billeder, kan

risikere at opfylde kriterierne for grooming. Det er jo bekymrende, for så bekæmper man ikke sek-

suelt misbrug.

Regeringen skriver i samlenotatet, at man finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med

grundloven. Det er klogt at skrive det. Man skriver også, at formandskabets seneste kompromis-

tekst tager højde for det. Hvorfor er det en enekompetence for danske domstole at tage stilling til,

om noget er galt? Vil ministeren sætte lidt ord på den præcise proces, som ligger i den sidste kom-

promistekst? Og hvordan afprøves det, om det er i overensstemmelse med det uskrevne grund-

lovsforbud? Afprøves det udelukkende i Justitsministeriet? Er det en Folketingsbeslutning? Vi har

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

jo ikke et forfatningsråd, men kan det prøves ved Højesteret? Hvem træffer i sidste ende afgørel-

sen?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det er godt, at SF støtter intentionen bag forslaget,

men man kan ikke nødvendigvis bruge det til så meget, hvis man kun støtter intentionen og ikke

selve forslaget og udvidelsen af de regulatoriske rammer. Det kan sagtens være, at man bliver ska-

det af at være justitsminister og hele tiden at blive konfronteret med samfundets dæmoner. Jeg sy-

nes, det er svært forståeligt, at der i Folketinget og i andre regeringer i Europa er et større hensyn

til to, der chatter, end de millioner af børn, der udsættes for seksuelle overgreb, hvis billeder og vi-

deomateriale bliver delt i flittigt omfang. Red Barnet vurderer, at der hvert evigt eneste sekund i Eu-

ropa bliver delt materiale med seksuelle overgreb af mindreårige. Man er nødt til at opveje, hvor

stort man synes det problem er over for hensynet til to, der har en privat chat. Skal det være deres

ret at udveksle den type materiale, eller skal vi stille krav til de techgiganter, som er med til at facili-

tere denne meget alvorlige og dybt skadelige kriminalitet? Det er det politiske spørgsmål, alle må

stille sig selv til syvende og sidst. Det er fair, hvis Søren Søndergaard mener, at IT-Politisk For-

enings bekymring er større end Red Barnets. Jeg synes, at Red Barnets bekymring er væsentli-

gere, og sådan indlægger jeg mine vægte på min vægtskål.

Til Claus Jørgensen: Det er korrekt, at Rådets Juridiske Tjeneste har rejst en række spørgsmål

vedrørende forslagets forhold til grundlæggende rettigheder ad et par omgange. Vi har naturligvis

taget det meget alvorligt hele vejen igennem, når der bliver rejst bekymringer om forslagets konse-

kvenser. Det har også været et centralt tema under forhandlingerne, at forslaget skal ramme en

fornuftig balance, og det ligger også i det nuværende kompromisforslag, hvorfor vi også støtter det.

Til Theresa Scavenius: EU-centeret skal have en koordinerende og understøttende rolle i forhold til

tjenesteudbyderne, dvs. techgiganterne, og de retshåndhævende myndigheder. Der er kun lagt op

til en delvis generel indstilling, bl.a. fordi man ikke kan blive enige om, hvor centeret skal placeres.

NOT

Til Søren Søndergaard: Vi vil gerne sende en skriftlig juridisk redegørelse om det uskrevne grund-

lovsforbud.

Alexander Ryle (LA):

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at det er et spørgsmål om, om man holder

mest med Red Barnet eller IT-Politisk Forening. Der ytres kritik i alle de juridiske vurderinger, bl.a.

fra Rådets Juridiske Tjeneste, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), Det

Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) og

hundredvis af forskere i kryptering. Det kritiseres bl.a., at det er et uforholdsmæssigt indgreb i kom-

munikationsfriheden, der advares mod risikoen for masseovervågning, statsligt spyware osv. Der

er faktisk ikke særlig mange andre end Kommissionen selv, der ikke er kritiske. Regeringen har la-

vet sig egen vurdering af, hvad der er vigtigt her, men der er rigtig meget kritik, og regeringen har

på intet tidspunkt rigtig forholdt sig til det. Ministeren siger, at det allerede er en del af forhandlings-

oplægget, at forslaget skal overholde borgernes grundlæggende rettigheder, men regeringen har jo

ment helt fra start, at forslaget er i overensstemmelse disse rettigheder, på trods af at stort set alle

andre har sagt, at det ikke er. Jeg har ikke særlig meget tiltro til det forhandlingsoplæg, for hvis re-

geringen mener noget, og alle andre mener noget andet, kan det jo ikke bruges til særlig meget, at

det er en del af forhandlingsoplægget. Jeg ved ikke, om det giver mening at diskutere det mere, for

jeg forstår, at regeringen er meget uenig med alle os andre på dette spørgsmål.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er enig i, at vi nok ikke behøver diskutere det mere, for regerin-

gens position er meget fastlåst. Regeringen står mere og mere alene med det synspunkt. Det er

meget få ud over Kommissionen, der støtter det efterhånden. Ud over de mange kritikere, som Ale-

xander Ryle listede op, har 133 organisationer kritiseret netop manglende proportionalitet, risiko for

masseovervågning og misbrug af redskaberne. Det handler ikke kun om materiale med seksuel

karakter, det handler også om, at det kan bruges til generel overvågning af borgerne. Der er

mange bekymringer.

Der er kommet nuancerede forslag fra f.eks. Europa-Parlamentet, som handler om, at der skal

være en rimelig mistanke, før man kan overvåge nogen. Det er normal retspraksis, at vi ikke bare

masseovervåger folk, så her bryder vi med vores normale forståelse af kriminalitet. Der er også

kommet forslag om at bruge metadata og andre tekniske løsninger, der gør det muligt at finde no-

get af materialet, uden at man overvåger og krænker krypteringen. Vil ministeren forholde sig til

disse mere balancerede konkrete forslag? Ministeren har indtil nu været meget sort-hvid frem for at

anerkende, at der er tusind måder at gøre det på, så man både kan håndtere de problemer, der

skal håndteres, samtidig med at man beskytter krypteringen og borgernes ret til privatliv.

Søren Søndergaard (EL):

Teknologien har udviklet sig så meget, at der stort set ikke findes en

forbrydelse, som ikke kan opklares, så længe vi bare vælger tilstrækkelig rabiate midler. Indoperér

en chip med kontakt til en gps, som alle mennesker skal have, så er der ingen grænser for, hvor

mange forbrydelser vi kan opklare. Derfor er det altid et spørgsmål om afvejning. Vi er i gang med

at finde den rette afvejning. Vi argumenterer ikke imod, at man skal bekæmpe overgreb mod børn,

naturligvis ikke.

Ministeren forsøger at skabe en modsætning mellem IT-Politisk Forening og Red Barnet, men jeg

vil gerne læse op, hvad ministeren selv har skrevet til os i grund- og nærhedsnotatet: »Red Barnet

bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebærer en risiko for grooming, er meget

brede.« Derfor efterspørger de en række konkrete tiltag. Det er den proces, vi er i gang med nu. Vi

skal gøre lovgivningen bedre, og det gør man ikke med den opstilling af modsætninger, som mini-

steren lægger op til.

Jeg vil gerne takke for, at vi får en redegørelse for det, der handler om det uskrevne grundlovsfor-

bud, herunder spørgsmålet om, hvordan det praktisk kommer til at fungere i en dansk sammen-

hæng, for der er jo også sket en udvikling, siden vi diskuterede det første gang. Det har helt klart

udviklet sig til det bedre, men det skal vi have beskrevet. Derudover ser jeg frem til en redegørelse

af, hvem der i sidste ende tager stilling til, om det er i overensstemmelse med grundloven. Det er

kun godt, at vi kan lære noget på skrift undervejs.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Alexander Ryle og Theresa Scavenius: Jeg vil me-

get gerne diskutere det meget mere, også andre steder end i Europaudvalget, for det er en meget

vigtig diskussion. Det kan jeg også høre på ordførerne, de tager bare et andet hensyn. Jeg har et

anderledes syn på, hvorfor det er vigtigt. Det ville være rigtig godt at få diskussionen bredt så langt

ud i stuerne som muligt. Jeg føler meget for forslaget og sagen i det hele taget. I en verden, hvor

techgiganterne har stadig større og bedre muligheder for at skrue forskellige services og teknolo-

gier sammen, som bliver anvendt til at facilitere meget alvorlig kriminalitet, bør vi stille alle politikere

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

over for det grundlæggende spørgsmål om, hvordan man vil regulere de enorme magter, som

techgiganterne er.

Der har gennem hele debatten været den misforståelse både i de dele af offentligheden, der har

interesseret sig for den, men også i nogen grad her i udvalget, at det er staten eller EU, der skal

foretage den såkaldte overvågning. Det er der ikke tale om. Man pålægger de enkelte tjenesteud-

bydere

–

techgiganterne

–

at foretage en større grad af sortering og opsporing af, hvad der bliver

delt på de forskellige platforme. Jeg så gerne grundtanken udvidet til andre områder. Jeg så gerne,

at man i højere grad forpligtiger Telegram til at rydde op og samarbejde med politiet og myndighe-

derne for så vidt angår alle de unge svenskere, der hyres til kriminalitet, f.eks. til at tage til Køben-

havn og skyde folk i hovedet eller kaste med granater. Det bliver udvekslet fuldstændig frit via Tele-

gram. Til syvende og sidst er det et spørgsmål om, hvor langt man vil gå for at regulere techgigan-

terne og deres facilitering af kriminalitet.

Søren Søndergaard har ret i, at vi har stadig stærkere og videre beføjelser til at bekæmpe kriminali-

tet med den teknologiske udvikling, men jeg skal dæleme også love for, at de kriminelle har stadig

større, bredere og bedre muligheder for at begå kriminalitet. Materiale med seksuelt misbrug af

børn er langt mere udbredt i dag, end det nogen sinde har været. Det er langt nemmere for de folk,

der nyder at facilitere den slags ting, end det nogen sinde har været, bl.a. på grund af krypterede

beskedtjenester, techgiganters teknologier samt de politisk vægtede hensyn til de menneskers pri-

vatliv. Man kommer ikke uden om, at det også handler om politik. Det gør ikke mig noget, at IT-Po-

litisk Forening eller andre aktører er uenige med regeringen, for til syvende og sidst er det et

spørgsmål om, hvad man politisk mener. Jeg mener politisk, at vi skal gå så langt, som både

grundloven og Charteret om grundlæggende rettigheder overhovedet tillader. Vi skal gå helt til

grænsen, også i dette tilfælde, hvor det handler om at bekæmpe så alvorlig kriminalitet, der er tale

om. Det kan man se forskelligt på.

Til Theresa Scavenius: Nu er der forhandlinger i Rådet, og vi prøver at nå til enighed om det, der er

lagt op til, nemlig en delvis generel indstilling. Derefter går man i gang med forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet, hvor Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre deres ønsker og krav i for-

handlingerne gældende.

Theresa Scavenius (UFG):

Men hvad mener regeringen om Europa-Parlamentets forslag, f.eks.

at man via metadata kan opspore noget mistænkeligt uden en adgang til det krypterede indhold?

Eller at der skal være en rimelig mistanke, så det ikke er masseovervågning? Ministeren kan vel

allerede nu sige, om det er en god vej at gå netop for at sørge for, at forslaget bliver mere hensigts-

mæssigt.

Ja, techgiganterne skal reguleres, men vi ved også, at Telegram og WhatsApp har været brugt af

mange politiske oppositioner til at undgå den overvågning og kontrol, nogle stater har foretaget.

Nogle gange handler det også om politisk frihed. EU-centeret skal stille overvågningsteknologi til

rådighed for techgiganterne, hvilket jeg er bekymret for. Det er problematisk, at reguleringen skal

ske ved krav om installering af overvågningsudstyr, som EU-centeret på en eller anden måde har

kontrol over

–

et center, hvis rolle i forhold til nationale myndigheder og de juridiske spørgsmål sta-

dig er uklart. Jeg håber, ministeren arbejder videre med det for at få en bedre ramme.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren forholdt sig ikke til eksemplet med Red Barnet. I høringssva-

ret fra Red Barnet står der også: »Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres tilsyn med den

måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers”

involveres i vurderingen.« Det er også et konkret forslag. Mener ministeren, at vi ikke skal det, fordi

det bare er at holde hånden over folk, der udveksler børneporno? Eller er der ikke en reel diskus-

sion om nogle tiltag, hvor man faktisk kan forbedre forslaget?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Søren Søndergaard: Forslaget har bevæget sig i

den retning, også i forhold til Red Barnets bemærkninger. Grooming er på nuværende tidspunkt

helt udgået. Det synes jeg er et problem, men der er i hvert fald taget højde for det. Min bekymring

har hele vejen igennem været, at forslaget bliver udvandet for meget til at kunne være et effektivt

redskab til at stoppe denne meget alvorlige kriminalitet, som gør dyb, dyb skade på millioner af

børn verden over. Børn bliver ikke udsat for seksuelt misbrug i samme omfang, hvis der ikke er for-

brugere af det video- og billedmateriale. Jo flere forbrugere, desto flere børn bliver indespærret og

udsat for seksuelt misbrug. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Der er ikke tale om, at stater skal bruge det til overvågning. Man forpligter private virksomheder,

som stiller en service og en tjeneste til rådighed, til at tage et ansvar for, hvad der foregår på den

tjeneste

–

ligesom vi i alle mulige andre sammenhænge forpligter private virksomheder til at tage et

ansvar for, at deres tjenester eller produkter ikke anvendes til kriminalitet. Vi forpligter også folk, der

driver private havne, til at have en stor grad af sikkerhed for at sikre, at der ikke bliver smuglet

narko, og vi forpligter containervirksomheder til at have en stor grad af sikkerhed og kontrol med

containerne af samme årsag. Det er et parallelt eksempel, men det er i den analoge verden og ikke

i den højteknologiske.

Til Theresa Scavenius: Opsporingspåbuddet kan udstedes, hvis der er en betydelig, aktuel og for-

udsigelig risiko for, at tjenesten i betydeligt omfang bliver udnyttet med henblik på seksuelt misbrug

af børn online, og hvis de afbødende foranstaltninger har vist sig utilstrækkelige.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil I lave et skriftligt notat om EU-centerets rolle, både i forhold til myn-

digheder og de teknologiske redskaber?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det gør vi meget gerne.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

2. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel

planlægning på området for retlige og indre anliggender (indenrigsdagen)

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer

–

Vurdering fra Intelligence Advisory Board

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen

(High-Level Group) (indenrigsdagen)

−

Udveksling af synspunkter

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Højniveaugruppen blev lanceret af Kommissionen i juni

2023 og har haft til opgave at identificere udfordringer med adgang til data for de retshåndhæ-

vende myndigheder i EU og komme med anbefalinger til, hvordan disse kan håndteres.

Fra dansk side er vi naturligvis optaget af løbende at sikre, at både vores nationale myndigheder

og deres tætte samarbejdspartnere har de bedst mulige værktøjer til at bekæmpe alvorlig og græn-

seoverskridende kriminalitet. Det gælder særlig i en tid, hvor vi bl.a. er vidne til, hvordan banderne

rekrutterer børn og unge til at begå alvorlig kriminalitet via krypterede beskedtjenester.

Det er derfor også et emne, vi har stort fokus på nationalt, hvor regeringen lægger op til at styrke

politiets kapaciteter på dekrypteringsområdet, og hvor Strafferetsplejeudvalget er i gang med at se

på, hvordan retsplejelovens regler om tvangsindgreb kan moderniseres, så de matcher den digitale

virkelighed.

Jeg ser på den baggrund frem til at høre nærmere om højniveaugruppens resultater, som jeg for-

venter kan danne grundlag for en god og vigtig drøftelse på EU-plan af mulighederne for at styrke

de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0641

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

6. Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-direktivet)

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0060

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 30, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget har til hensigt at opdatere det gældende di-

rektiv på området for at sikre, at der sker en generel ajourføring i lyset af den seneste samfunds-

mæssige og teknologiske udvikling. Forslaget indfører også en række skærpelser i forhold til straf-

ferammen og forældelsesfrister.

Direktivet er nært beslægtet med CSA-forordningen, men fokuserer på den strafferetlige ramme på

området, hvor forordningen vedrører retshåndhævelsen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke gælde for Danmark, ligesom vi ikke vil del-

tage i afstemningen om indstillingen. Regeringen er dog selvsagt positivt indstillet over for intentio-

nerne bag forslaget. Vi vil derfor følge forhandlingerne nøje og overveje, om det giver anledning til

at ændre dansk ret.

Christian Friis Bach (V):

Er der overensstemmelse mellem strafferammerne i direktivet og i dansk

lovgivning, eller er der brug for, at vi skærper? Vi skal helst undgå, at man kan slippe billigere i

Danmark end i resten af Europa.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et fint eksempel på et direktiv, der kan bekæmpe misbrug af

børn, uden at det krænker grundlæggende rettigheder. Jeg vil også gerne vide, om vi vil implemen-

tere reglerne alligevel, hvis de ikke er i overensstemmelse med forslaget.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Christian Friis Bach og Theresa Scavenius: Helt

overordnet har forslaget til formål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i lyset af den se-

nere teknologiske udvikling. Dansk ret lever allerede på centrale punkter op til direktivet.

For det første udvider forslaget anvendelsesområdet for direktivet, så bl.a. onlinelovovertrædelser

vedrørende seksuelt misbrug eksplicit bliver omfattet af det strafbare område. Det sker f.eks. gen-

nem udvidelser i direktivets definitioner. Forslaget har til hensigt bl.a. at sikre, at fiktivt seksuelt ma-

teriale med børn gøres strafbart, f.eks. hvor overgrebet angår fiktive børn skabt af kunstig intelli-

gens, hvilket regeringen for nylig har meldt ud, at vi også vil gøre strafbart.

Forslaget indebærer for det andet en række øvrige skærpelser på det strafferetlige område, idet

der sker en udvidelse af det strafbare område omfattet af direktivet.

Derudover fastlægger forslaget for det tredje en minimumslængde for forældelsesfrister for seksu-

elt misbrug af børn. Visse EU-medlemsstater har relativt korte forældelsesfrister for sådanne for-

brydelser. Forslaget lægger op til at fastsætte ensartede forældelsesfrister afhængigt af forbrydel-

sen, hvor fristen først skal løbe, fra offeret er myndig.

Endelig foreslås for det fjerde en generel skærpelse af strafferammen for forbrydelser vedrørende

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

Alt i alt vurderer vi, at dansk strafferet er på omgangshøjde med det, der lægges op til i forslaget.

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Til Theresa Scavenius: Det er udelukkende et forsøg på at regulere, hvordan man straffer forbry-

delserne

–

ikke hvordan man håndhæver og opsporer forbrydelserne, hvilket forordningsforslaget

har til hensigt at gøre.

Alexander Ryle (LA):

Der lægges op til, at man ikke skal kunne lave AI-genereret indhold f.eks.

materiale med seksuelt overgreb af børn. Er det også gældende for retshåndhævende myndighe-

der? Jeg kan læse i en artikel fra oktober 2024, at politiet i Danmark nu må lave AI-genereret mate-

riale med overgreb af børn. Ville det være forbudt, hvis vi var omfattet af direktivet?

NOT

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det vil jeg gerne svare på skriftligt. Uanset hvad er

Danmark ikke omfattet. Vi synes, at det selv med de dilemmaer, der er forbundet med det, er et rig-

tigt og vigtigt værktøj at kunne give politiet for at tiltvinge sig adgang til fora, hvor materiale med

seksuelt misbrug bliver delt mellem forskellige brugere. Det er et relevant spørgsmål, om der ville

være en begrænsning for politiet i at benytte sig af det agentlignende værktøj, hvis vi var omfattet

af direktivet.

Alexander Ryle (LA):

Det er interessant, at ministeren i dag har brugt så meget tid på at snakke

om, hvor vigtigt det er [se

rådsmødets punkt 1 om CSA-forordningen],

men når der kommer et di-

rektiv fra EU, som muligvis forbyder noget af det, som vi er i gang med i Danmark, så mener man

pludselig ikke, at det er så vigtigt alligevel. Så vil man gerne have, at politiet har nogle værktøjer,

som man muligvis begrænser med dette direktiv i alle andre lande. Man er meget positiv på den

ene side, men man vælger ikke at følge lovgivning, som gælder i andre lande, for man vil gerne

gøre det lidt anderledes og give politiet nogle bedre redskaber, selv om det måske kan gå på kom-

promis med andre retssikkerhedsspørgsmål, som Liberal Alliance i hvert fald går meget op i. At

drive agentvirksomhed og fremtvinge en handling, som kriminaliserer folk, er er meget stort etisk

dilemma.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det behøver Alexander Ryle ikke være så overrasket

over, det er jo politik. Jeg tilhører ikke dem, der render rundt med EU-sokker eller EU-hat og bare

er begejstret for alle initiativer fra Kommissionen. Jeg forholder mig til indholdet, og nogle gange er

jeg stærkt begejstret, andre gange er jeg stærkt kritisk. Hvis Danmark ikke havde været omfattet af

retsforbeholdet og vores fortolkning var, at dette ville gælde for de retshåndhævende myndigheder,

ville jeg bede om Europaudvalgets opbakning til, at Danmarks forhandlingsposition var, at det ikke

skulle gælde de retshåndhævende myndigheder. Det centrale for mig som justitsminister og for

denne regering er, at vi har de bedst tænkelige redskaber til at kunne bekæmpe udbredelsen af

materiale med seksuelt misbrug af børn og fange bagmændene samt sørge for, at de bliver låst

inde i fængsel i rigtig lang tid. Jeg synes desværre, at den meget alvorlige og organiserede krimina-

litet fylder mere og mere.

Theresa Scavenius (UFG):

Alexander Ryle spørger ikke om ministerens kærlighed til EU. Det

handler om sagen. I forbindelse med CSA-forordningen siger ministeren, at vi kan bøje alting for at

fremme hensynet til at beskytte børn, men i denne henseende gælder det argument ikke. Det er

den inkonsistens, som bliver bemærket. Det er ikke kun politik, nogle gange skal der også være

logisk konsistens, hvor man arbejder på den samme banehalvdel. Vi er mange, der hellere vil be-

skytte borgernes rettigheder frem for politiets rettigheder. Det er måske der, den politiske diskus-

sion i virkeligheden ligger: Hvor mange beføjelser skal staten have versus borgernes beskyttelse?

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg ser ingen inkonsistens. Fordi vi har mulighed for

det, giver vi i Danmark politiet lov til at benytte sig af et nyt agentlignende værktøj med det formål at

bekæmpe de bagmænd, der udbreder og dermed understøtter seksuelt misbrug af børn. Det er

med det præcis samme sigte, at jeg er varm tilhænger af CSA-forordningen. Jeg ved ikke, om de

retshåndhævende myndigheder overhovedet er omfattet. Det finder vi ud af, og det bidrager vi til

på skrift. Men hvis vi ikke er omfattet på grund af retsforbeholdet, synes jeg, det er positivt, at vi kan

give politiet den mulighed. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er på politiets eller borgernes

side. Jeg er også på alle de mange borgeres side, som hver evig eneste dag bliver udsat for sek-

suelt misbrug. Det er noget svineri, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at give politiet og vores

myndigheder de værktøjer, de har brug for, for at kunne bekæmpe det bæst, som det er.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

7. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Formålet med forslaget er at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til dæk-

ning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget er bl.a. et skridt i retning mod at fjerne hindrin-

ger for opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion med bedre finansieringsmuligheder på tværs af

EU’s medlemsstater.

Den delvis generelle indstilling omfatter forslagets regler om omstødelse, sporing af aktiver, ledel-

sens pligter, gennemsigtighed vedrørende landenes insolvensbehandlinger og de definitionsbe-

stemmelser, der er relevante for de nævnte regler.

Fra dansk side har vi under forhandlingerne bl.a. haft fokus på reglerne om sporing af aktiver, der

skal ses i sammenhæng med insolvensforordningen, som Danmark på grund af retsforbeholdet

ikke er omfattet af.

Vi har under forhandlingerne arbejdet for, at den danske implementering af reglerne om sporing af

aktiver vil være praktisk anvendelig og i overensstemmelse med forslagets formål. Det er lykkedes

at få justeret forslaget i den rigtige retning, men der vil forventeligt stadig være nogle praktiske ud-

fordringer, som vil skulle håndteres.

Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, der blev ind-

hentet i Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2024. Regeringen forventer på den baggrund at

kunne stemme for den delvis generelle indstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Strategiske retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel

planlægning på området for retlige og indre anliggender (justitsdagen)

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

9. Rådskonklusioner om foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den

Europæiske Union og medlemsstaterne inden for den civile retspleje

−

Vedtagelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer

til medlemslandene, som har til formål at styrke EU’s og medlemsstaternes konkurrenceevne gen-

nem sikring af en velfungerende civil retspleje.

Regeringen støtter op om rådskonklusionerne, som der i øvrigt forventes bred opbakning til.

Theresa Scavenius (UFG):

Det lyder ret interessant. Der står i samlenotatet, at EU-landene opfor-

dres til at udveksle erfaringer med henblik på at finde områder på det civile retsområde, som kan

bidrage til konkurrenceevnen. Man kan godt spørge, om der virkelig er en sammenhæng, men det

er der jo faktisk. Hvordan vil Danmark bidrage til de diskussioner?

Ud over at hæmme vores rettigheder, hæmmer vi også ofte vores konkurrenceevne, f.eks. når

man afskærer klageret, giver øgede magtbeføjelser til ministre eller bemyndigelser til embedsfolk

og ikke har regulering af svingdørslobbyisme. Der er konkrete sager, hvor tidligere ansatte i lobby-

istorganisationer nu administrerer et område, og dermed kan der være mistanke om, at de giver

nogle aktører og virksomheder fordele, hvilket stiller andre aktører og virksomheder dårligere. Det

er dårligt for vores konkurrenceevne

–

ud over at det er dårligt for vores retsstat. »Den sorte

svane« viste eksempler på, at mange kriminelle netværk igennem manglende regulering faktisk

skaber fordelagtige vilkår for nogle virksomheder og dermed udkonkurrerer dem, der faktisk over-

holder loven.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Regeringen afsøger, hvor det er relevant at facilitere

grænseoverskridende procedurer i civile sager. I den henseende vil jeg bemærke, at Danmark ikke

i alle tilfælde fuldt ud kan deltage i EU-samarbejdet om det på grund af retsforbeholdet. Vi bliver lø-

bende nødt til at forholde os til det.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål omkring konkurrenceevne versus

retspleje, og hvordan vi kunne bidrage til det. Der står i samlenotatet, at ministeren støtter rådskon-

klusionerne. På vores udvalgsrejse til Polen snakkede vi meget om, hvordan EU og Danmark kan

understøtte den udvikling, de er i gang med, og det er en del af dette. Hvordan vil Danmark bidrage

til diskussionerne, både i forhold til hvordan vi gør det herhjemme, men også i europæisk sammen-

hæng?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi er i en situation i dag, hvor mange virksomheder

med retlige tvister med hinanden

–

specielt hvis det drejer sig om mindre krav og uoverensstem-

melser

–

afholder sig fra at søge dem afklaret og fra at søge retfærdighed ved domstolene, fordi

man ikke gider besværet på grund af de meget lange sagsbehandlingstider. De lange sagsbehand-

lingstider i den civile retspleje kan svække konkurrenceevnen, hvis praksis i virksomhederne ikke

er i overensstemmelse med den rigtige fortolkning af lovgivningen. Hvis kunstig intelligens kan bi-

drage til sagsbehandlingen, så processerne går hurtigere og vi sikrer en mere effektiv domstolsbe-

handling, vil det være en styrkelse af konkurrenceevnen.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

10. Rådskonklusioner om brugen af kunstig intelligens på retsområdet

−

Vedtagelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer

til medlemslandene, som har til formål at muliggøre en digital omstilling

–

bl.a. med kunstig intelli-

gens

– der beskytter EU’s værdier og borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed.

Regeringen støtter op om rådskonklusionerne, som der i øvrigt forventes bred opbakning til.

Alexander Ryle (LA):

Hvordan vil man bruge kunstig intelligens på retsområdet? Er der allerede

eksempler på det? Jeg kan godt forstå, at man kan speede nogle ting op, f.eks. ved at bruge an-

sigtsgenkendelse i realtid og fange forbrydere tidligere, end hvis man bare satte betjente på gaden

til at lede efter folk. Man kan måske også sende materiale igennem systemet hurtigere. Men hvor-

dan er det med til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, hvis man ser bort fra ha-

stighedselementet?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Regeringen er positivt stillet over for at styrke digitalise-

ring i retssystemet og i det offentlige generelt, herunder bl.a. ved brugen af kunstig intelligens.

Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at tage nye digitale løsninger i brug på

retsområdet, herunder kunstig intelligens, for yderligere at fremme effektivitet, retfærdighed og uaf-

hængighed. På nuværende tidspunkt bruger vi ikke AI-baserede systemer i det danske retssystem.

Der undersøges derfor på et tidligt stadie potentielle muligheder for brugen af kunstig intelligens i

retssystemet. Det forventes, at kunstig intelligens fremadrettet vil kunne benyttes til visse admini-

strative og manuelle processer.

Alexander Ryle (LA):

Jeg fik ikke helt svar på, hvordan kunstig intelligens kan være med til at be-

skytte borgernes grundlæggende rettigheder, hvilket ifølge samlenotatet er hensigten

–

medmindre

det eneste svar er, at man kan fange forbrydere hurtigere, fordi man har flere teknologiske mulig-

heder til rådighed. Men der er vel et dilemma i at sætte en maskine til at løse problemer på retsom-

rådet, for der er risiko for fejl i systemerne. Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at det er med til at

beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. Vil ministeren uddybe den del?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Et af de eksisterende problemer i forhold til mange af

borgernes grundlæggende rettigheder lige nu er, at vi lever i en tid, hvor der er en meget stor sags-

ophobning og som følge deraf meget lange sagsbehandlingstider, f.eks. ved Erstatningsnævnet,

hvilket er meget kritisk. Som offer for en forbrydelse skal man ofte vente i årevis for at få afklaret,

om man har ret til erstatning. Det gælder også ved domstolene, både i straffesager og i civile sa-

ger. Hvis kunstig intelligens kan bidrage til sagsbehandlingen, så processerne går hurtigere og vi

sikrer en mere effektiv domstolsbehandling, vil det være en styrkelse af borgernes rettigheder ud

fra tilgangen om, at forsinket retfærdighed er lig med nægtet retfærdighed. Der ser jeg at man på

sigt kan have et potentiale.

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

11. Fremtidens strafferet

−

Udveksling af synspunkter

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg forventer, at der vil blive givet en status på arbejdet

med udarbejdelsen af såkaldte modelbestemmelser på det strafferetlige område.

Modelbestemmelserne har til formål at sørge for konsekvent og ensartet udformning af forordnin-

ger og direktiver på det EU-strafferetlige område, og modelbestemmelserne vil udgøre en vejle-

dende værktøjskasse for lovgiverne til at højne kvaliteten i lovgivningsarbejdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

12. (Evt.) Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 6 (notat om Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO))

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 31, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Punktet var udgået.

13. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: slutrapport fra højniveaugruppen

(High-Level Group) (justitsdagen)

−

Status

Se rådsmødets punkt 4.

14. Kampen mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet (justitsdagen)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0641

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

15. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Claus Jørgensen (SF):

Krigen har nu varet i over 3 år. Det var bl.a. denne krig, der fik SF til at fo-

reslå, at vi skulle styrke dansk lovgivning mod krigsforbrydelser og krigsforbrydere gennem en sær-

skilt kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk straffe-

ret. Regeringen har nu fremlagt et lovforslag, og det vil vi gerne kvittere for. Det er supervigtigt.

I Norge har man modsat Danmark haft en opsøgende tilgang til ukrainske flygtninge, og man har

registreret over 4.000 krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Ukraine. Så vidt jeg er orienteret,

har vi i Danmark kun registreret 3 anmeldelser. Jeg ved ikke, om det er retvisende. Måske har vi

ikke opsøgt flygtninge godt nok og hørt, hvad de har været udsat for. Kan ministeren redegøre for,

hvordan det ser ud med anmeldelser i andre lande, og kan vi gøre noget i Danmark for at under-

søge, om flere har været udsat for krigsforbrydelser?

NOT

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi vil gerne levere et svar på skrift. Generelt er det min

opfattelse

–

og det får vi også at vide fra Rigspolitiet

–

at man har gjort meget for at gøre opmærk-

som på, at man skulle anmelde krigsforbrydelser, da flygtningene kom til landet. Men det er altid

fornuftigt at evaluere, om man kunne have været endnu mere aktiv i at opsøge sådanne anmeldel-

ser. Det må vi blive klogere på.

16. Styrkelse af den europæiske efterforskningskendelse (EIO): resultaterne fra 10.

evalueringsrapport

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

22. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

23. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4067 (økonomi og finans) den 10. december 2024

Rådsmøde 4067

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4067

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 3)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Fremskridtsrapport om toldreformpakken

−

Status

KOM (2023) 0259, KOM (2023) 0262, KOM (2023) 0258, KOM (2023) 0257

Rådsmøde 14/7-23

–

økofin

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

14/7-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Pakken indfører blandt andet en fælles EU-toldmyndig-

hed og et fælles EU-tolddatacenter og ændrer en række toldprocesser. Pakken indeholder også

tiltag om e-handel, herunder afskaffelse af den toldfri bagatelgrænse på 150 euro og et tiltag, der

gør platforme til »formelle importører« med ansvar for angivelse af data og toldopkrævning og for

at sikre, at varerne, de handler med, overholder anden EU-lovgivning.

Formålet er at styrke EU’s

toldprocesser og adressere udfordringer ved stigende e-handel og pakker af lav værdi fra tredje-

lande, som ikke overholder EU-standarder for f.eks. kemi og miljø.

Regeringen finder det positivt, at man vil dæmme op for de problemer, der følger med stigende e-

handel. Det gælder især afskaffelse af toldfri import af billige varer og styrket kontrol med varer, der

ikke lever op til EU-standarder. Samtidig finder vi det vigtigt, at forslagets omkostninger nedbringes,

herunder de administrative konsekvenser, og at der skabes klarhed om ansvarsfordelingen mellem

de eksisterende nationale og foreslåede europæiske myndigheder. Sagen ventes forelagt til for-

handlingsoplæg i starten af 2025.

Christian Friis Bach (V):

Vi har i Europaudvalget været ved at hive samtlige hår af hovedet i for-

søg på at dæmme op for e-handelsplatforme, hvor det strømmer ind med billige varer, som ikke

overholder grundlæggende EU-lovgivning. Var det e-handelsdirektivet, var det kemikalielovgivnin-

gen, hvad skulle vi kigge på? Det er fantastisk, hvis vi kan løse det med noget så tørt og kedeligt

som en toldreformpakke. Vil ministeren sætte lidt flere ord på det? Er det faktisk her, vi kan lukke

hullet og pålægge dem et formelt importøransvar samt sikre, at også alt det billige skrammel bliver

pålagt en retfærdig told på linje med andre importvarer? Er det her, vi virkelig kan dæmme op for

f.eks. Temu og Shein og sikre, at de overholder den grundlæggende lovgivning, eller er der nogle

smuthuller, som vi skal være opmærksomme på i lovgivningen, hvor de stadig væk kan komme

uden om den grundlæggende EU-lovgivning? Og hvis det er et rigtigt og vigtigt greb, hvor hurtigt

kan vi så få det på plads?

Claus Jørgensen (SF):

Det er rigtig spændende læsning, og for en, der har rødder i forbrugerbe-

vægelsen, kan det være et håb om, at der sker noget på onlineplatformene. Som der står i samle-

notatet, er der et problem med den farlige kemi, men det er jo ikke kun kemien; det er også sikker-

heden. Undersøgelser har vist, at produkterne ikke lever op til de standarder, vi har i Europa. Så er

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

der selvfølgelig også kvaliteten, som gør, at folk næsten smider det direkte ud, når de har åbnet

pakkerne. Det er derfor virkelig vigtigt at løse problemstillingen med, at de varer vælter ind over vo-

res grænser i tusindvis. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at e-handelsplatforme bliver formelle impor-

tører med ansvar for angivelse af data, toldopkrævning samt varernes overholdelse af anden lov-

givning. Især det sidste synes jeg er rigtig vigtigt. Betyder det, at de så skal leve op til f.eks. lege-

tøjsdirektivet? Det er ekstremt vigtigt, for hvis de skal det, er vi altså på ret god kurs.

Der står også i samlenotatet, at der kan være udfordringer med kontrollen af varerne. Hvis det er

tusindvis af pakker, der vælter ind over grænserne, kræver det nok noget af tolderne at skulle

tjekke dem. Der er også lidt udfordringer med det i andre lande, så hvordan tænker ministeren, at

vi skal håndtere det i Danmark?

Ifølge samlenotatet forventes mange lande at være positive over for det

–

især i den sydlige del af

Europa. Er nogen lande imod det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach og Claus Jørgensen: Ja, det er et

forsøg på at løse det så kedeligt et sted som i en toldreform. Det er tanken, at platformene bliver til

formelle importører, som får ansvaret for de sikkerhedskrav, der bliver stillet til importerede produk-

ter, bl.a. krav i forhold til kemi. Det gør forhåbentlig en stor forskel. Men én ting er told, fordi noget

er billigt. Man skal selvfølgelig holde sig for øje, at hvis noget er meget billigt, løser told ikke nød-

vendigvis noget i sig selv. Derfor er sikkerhedsstandarder for importerede varer rigtig væsentlige.

Til Christian Friis Bach: I forhold til tidsperspektivet er det et meget stort og komplekst forslag, og

det er ret vigtigt, at det bliver behandlet grundigt, inden man kaster sig ud i implementeringen. Men

der er også enighed blandt EU-landene om, at den del om e-handel

–

toldreformpakken indeholder

jo også andet

–

giver så store udfordringer, at man bliver nødt til at få det løst. Der er også udfor-

dringer i forhold til f.eks. kontrol. Vi arbejder fra regeringens side for, at e-handel bliver prioriteret i

forhandlingerne, og at de dele af forslaget, som vedrører e-handel, bør behandles separat med

henblik på at kunne sikre så hurtig en implementering som muligt af dem.

Til Claus Jørgensen: I forhold til den konkrete implementering kan jeg ikke svare på stående fod.

Det tror jeg vi må vente med, til man kommer lidt længere frem i processen.

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

2. Revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0563

EU-note (20222)

–

E 6 (EU-note af 19/5-22 om revision af

energibeskatningsdirektivet)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 138, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det gældende direktiv fastsætter minimumssatser for af-

gifter på f.eks. kul, gas og elektricitet i EU samt obligatoriske afgiftsfritagelser. Minimumssatserne

er dog på grund af inflation blevet udhulet over tid. Revision af direktivet er det sidste udestående

forslag i Fit for 55-pakken, der skal bidrage til at realisere EU's 2030-klimamålsætning om mindst

55 pct. reduktion af CO

-udledningerne frem mod 2030. Formålet er at sikre et velfungerende indre

marked og gøre det muligt for EU-landene at bruge energiafgifter til at nå i mål med den grønne

omstilling.

Regeringen ønsker en ambitiøs og effektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål og

drive den grønne omstilling i både Danmark og EU.

Vi arbejder for højere minimumsafgifter og en automatisk indeksering af satserne, så de gennem-

snitlige afgiftsniveauer i EU stiger og afspejler de klima- og miljømæssige omkostninger og frem-

mer den grønne omstilling. Det vil også styrke danske virksomheders konkurrenceevne, at de eu-

ropæiske afgiftsniveauer nærmer sig de danske.

Sagen vil blive forelagt til forhandlingsoplæg i starten af 2025.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

3. Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om budgetgennemførslen i 2023

(decharge)

−

Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om sagen ven-

tes vedtaget på Økofin i februar 2025. Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om at god-

kende budgetgennemførelsen i lyset af Rådets henstilling. Henstillingen indeholder også Rådets

bemærkninger, som Kommissionen skal følge op på.

Revisionsretten giver for 17. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-

derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed er retvisende. Revisionsretten giver ligeledes en po-

sitiv erklæring om EU’s

indtægter.

I Revisionsrettens undersøgelse af budgettets udgifter er billedet dog væsentlig mere kritisk.

Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet i

2023 udgør 5,6 pct. Fejlforekomsten er steget gennem flere år og udgjorde 4,2 pct. i 2022. Revisi-

onsretten giver for femte år i træk en negativ erklæring om udgifternes lovlighed og rigtighed.

Retten giver derudover igen en erklæring med forbehold om genopretningsfaciliteten. Retten vur-

derer, at der er problemer med opfyldelsen af 16 ud af 452 reviderede mål og milepæle.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate igen er steget og fortsat

er betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct., og at der således må afgives en negativ erklæ-

ring om EU-budgettets udgifter. Det er også utilfredsstillende, at Revisionsretten er nødt til at afgive

en erklæring med forbehold for udgifterne under genopretningsfaciliteten.

Jeg forelægger sagen til orientering nu, da præsentationen af årsberetningen er på dagsordenen

for Økofin. Finansministeren vil forelægge Rådets henstilling til forhandlingsoplæg på et senere

tidspunkt.

Christian Friis Bach (V):

Kan vi få sat et yderligere skarpt lys på, hvor fejlene sker, altså flere

lande- og sektordetaljer, før Danmark skal afgive sit mandat? Vi håber, det bliver en meget stærk

dansk stemme, der kritiserer fejlraten. Det er uacceptabelt.

Søren Søndergaard (EL):

Spørgsmålet om fejlraterne i EU skal vel starte allerede nu. Jeg håber,

at ministeren vil sige noget om det på mødet. Jeg håber også, at der bliver forberedt noget til, at vi

skal give mandat

–

det kan vi også bede om

–

så vi kan komme ud over den situation, der plejer at

være, hvor vi beklager og vrider hænderne. Danmark har gjort lidt forskelligt: Vi har stemt for, und-

ladt at stemme og stemt imod, alt efter hvordan tingene har været, men tydeligvis uden at det har

haft nogen som helst konsekvenser. Det er jo en katastrofe.

Selvfølgelig er det positivt, at man har en positiv erklæring. Revisionsretten konkluderer, at to og to

er fire, men alt andet er jo en katastrofe. Det er gået i den forkerte retning siden 2017, det vil sige

ud over én kommissionsperiode. Der har altid været nogle idéer om, at kommissioner gjorde et el-

ler andet, men der har været en kommission, der bare har ladet det sejle. I 5 år er det bare gået i

den forkerte retning, og EU har den højeste fejlrate i 15 år. Det er milliarder og atter milliarder euro,

vi snakker om, når vi har en fejlrate på næsten 6 pct. Det er værst i de såkaldte højrisikoordninger,

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

hvor støttemodtagerne får refusion på baggrund af ansøgninger. Der er det er oppe på næsten 8

pct., 7,9 pct. Det er jo fuldstændig vildt.

Problemet er ikke bare, at vi endnu en gang skal stemme nej

–

selvfølgelig skal vi det. Problemet

er, at vi bliver nødt til at komme med nogle meget, meget mere probate forslag med en helt anden

styrke, end det har været tilfældet indtil nu. Jeg tør slet ikke forestille mig, at den kurve fortsætter

opad.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der vil være en lang række af de ting, I adresserer, som

jeg tænker der bliver lejlighed til også at adressere over for finansministeren, når finansministeren

kommer og forelægger forhandlingsoplæg i Europaudvalget i 2025. Men det er klart, at det er util-

fredsstillende, at vi står i den situation igen. Der er en lang række anbefalinger fra Revisionsretten

til Kommissionen, som der bør blive fulgt op på.

Søren Søndergaard spørger, om jeg har tænkt mig at sige noget på mødet i december 2024, og

det har jeg. Vi vil også gøre det klart over for Kommissionen og i Rådet, at man bliver nødt til at

følge op på det, der bliver peget på. Det er jo rigtigt, at de høje fejlrater især ses under strukturfon-

dene, som netop er refusionsbaserede, og hvor man får en refusion for afholdte støtteberettigede

udgifter. Det burde også give anledning til, at man

–

inden man går i gang med næste runde

–

ser

grundigt på, hvordan man kan indrette reglerne for det, også med henblik på at imødegå det helt

åbenlyse problem.

Theresa Scavenius (UFG):

Kommissionen skal gøre deres arbejde bedre, og medlemslandene

skal i høj grad gøre det bedre. Vi kan jo hele tiden sige, at vi kan stemme for og imod og sige, at de

skal gøre det bedre, men hvad gør vi selv? Vi har diskuteret de revisionsrapporter flere gange både

med økonomiministeren og finansministeren, og jeg er meget bekymret over, at regeringen ikke

gør nok

–

hverken selv eller for at kræve det af resten af landene.

Vi har konkret diskuteret det i forhold til genopretningspakken, hvor der er bekymring for, at mål,

metode, opgørelse og bidrag ikke er i overensstemmelse. Finansministeren siger selvfølgelig, at

intentionen er, at man skal kigge ind i det, men jeg har ikke hørt, at han har gjort det endnu.

Vi vil gerne selv have milliarder ud af EU i relation til genopretningsfaciliteten, og så siger vi, at det

f.eks. er politiske aftaler, der giver gode klimamål, og vi har masser af projekter. Der er en informa-

tionskampagne fra 2021, som vi også får penge for. Det vil sige, at de 17 mia. kr., vi får igennem

genopretningsfaciliteten, går til alle mulige løse projekter, som ikke nødvendigvis har den effekt,

som var intentionen. Så Revisionsretten vil om nogle år vil vise, at de ikke førte til det; de var fejlud-

betalt. Hvad vil økonomiministeren gøre i forhold til at feje for egen dør og kigge vores egne planer

grundigt efter og vurdere, om det virkelig er en god måde at bruge pengene på?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

For så vidt angår genopretningsfaciliteten vil jeg henvise

til finansministeren, som har det som en del af sit ressort.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg undrer mig over, at ministeren skal deltage i et møde, men ikke

har nogen politik eller holdning eller vurdering af problemerne, men kun henviser til finansministe-

ren. Det er ret skuffende.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der vil være en række ting, der har at gøre med genop-

retningsplanerne generelt. For så vidt angår ansvaret for den danske genopretningsplan i Danmark

ligger det hos Finansministeriet.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

4. Implementering af

EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Præsentation fra Kommissionen/ Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0956, KOM (2024) 0953, KOM (2024) 0958, KOM (2024) 0952, KOM (2024)

0954, KOM (2024) 0955, KOM (2024) 0957, KOM (2024) 0951, KOM (2024) 0959, KOM

(2024) 0705, KOM (2024) 0712

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

På Økofin vil der være en præsentation af Kommissio-

nens efterårspakke, der skal sikre implementering af EU’s reformerede finanspolitiske

regler. Vi

skal først træffe beslutning på rådsmødet i januar 2025. Pakken indeholder forslag til rådshenstillin-

ger vedrørende EU-landenes finans- og strukturpolitiske planer og forslag til underskudshenstillin-

ger om korrektion af uforholdsmæssig store offentlige underskud over 3 pct. af bnp.

Kommissionen har fremsat forslag til rådshenstillinger om de 21 mellemfristede planer, som blev

afleveret tidsnok til, at Kommissionen har haft mulighed for at vurdere planerne. Planerne indehol-

der en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Disse udgiftsstier skal overholde nogle over-

ordnede krav om sikring af underskud under 3 pct. af bnp og en holdbar udvikling i gælden. For

lande med underskud og gæld over henholdsvis 3 og 60 pct. af bnp indebærer det skærpede krav

til budgettilpasninger og gældsreduktion.

Udgiftsstien løber over en tilpasningsperiode på i udgangspunktet 4 år, hvor landet skal tilpasse fi-

nanspolitikken for at efterleve kravene til underskud og gæld. Fem lande

–

Finland, Frankrig, Ita-

lien, Rumænien og Spanien

–

har anmodet om en forlængelse af tilpasningsperioden fra 4 til 7 år.

Det vil indebære lempeligere krav til finanspolitikken, men det kræver, at landene i deres planer for-

pligter sig til reformer og investeringer, der tilsammen opfylder nogle kriterier om bl.a. styrkelse af

vækstpotentialet og finanspolitisk holdbarhed.

Rådet skal ifølge reglerne godkende dels planernes udgiftssti, dels eventuelle tiltag, der ligger til

grund for forlængede tilpasningsperioder. Hvis en plan ikke vurderes at efterleve de finanspolitiske

regler, skal Rådet anmode landet om en ny plan.

Kommissionens forslag til rådshenstillinger lægger op til, at Rådet godkender planernes udgiftsstier

for 20 lande, og at Rådet godkender de tiltag, som begrunder forlængede tilpasningsperioder for de

relevante fem lande.

Henstillingen vedrørende Nederlandenes plan lægger

–

som den eneste

–

op til at godkende en

alternativ udgiftssti. Det skyldes, at Kommissionen vurderer, at planens udgiftssti ikke overholder

kravet om, at underskuddet også på mellemlang sigt holdes under 3 pct. af bnp. Da Nederlandene

har frasagt sig muligheden for at aflevere en revideret plan, lægger henstillingen op til en alternativ

udgiftssti. Denne udgiftssti indebærer den maksimale udgiftsvækst, som vil sikre, at underskuddet

fastholdes under 3 pct. af bnp på mellemlang sigt.

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Hvis vi vender blikket mod underskudshenstillingerne, lægger Kommissionen op til, at otte lande får

en henstilling om at bringe underskuddene under 3 pct. af bnp. Der er tale om syv lande

–

Belgien,

Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn

–

hvor Økofin tidligere i år har vurderet, at der

er tale om uforholdsmæssig store underskud, samt Rumænien, som ikke har efterlevet en tidligere

underskudshenstilling fra 2020.

Underskudshenstillingerne fastlægger frister for at bringe underskuddene ned under 3 pct. af bnp

samt en udgiftssti, der skal sikre det. Udgiftsstierne svarer til den maksimale udgiftsvækst, som

godkendes i rådshenstillingerne om planerne. Med andre ord: Hvis et land gennemfører sin egen

plan og konkret holder sig til planens udvikling i de offentlige udgifter, vil landet få bragt sit under-

skud ned under 3 pct. af bnp senest i det år, der fremgår af planen og fristen i underskudshenstillin-

gen.

Kommissionen har også analyseret situationen i to yderligere lande, hvor der er risiko for uforholds-

mæssig store underskud. Der er tale om Finland og Østrig.

Hvad angår Finland, er konklusionen, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for en under-

skudshenstilling. Underskuddet ventes godt nok at nå over 3 pct. af bnp i 2024, men ventes ned-

bragt til højst 3 pct. i 2025 på basis af den aktuelle finanspolitik.

Hvad angår Østrig, vurderer Kommissionen, at der er udsigt til underskud over 3 pct. af bnp både i

2024 og 2025, men at beslutningen om en underskudshenstilling bør afvente, om Østrig vil frem-

lægge tiltag, der sikrer et underskud på højst 3 pct. af bnp i 2025. Østrig, der er i gang med at

danne regering efter valget, skal fremlægge sådanne tiltag i forbindelse med Økofin den 21. januar

2025.

For regeringen er det generelt vigtigt, at der sikres en effektiv implementering af de nye finanspoliti-

ske regler, så EU-landene får mere sunde og robuste offentlige finanser.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af pakken på Økofin den 10. december 2024 til

efterretning. Vi vil forholde os nærmere til pakken frem mod Økofins ventede vedtagelse af forsla-

gene i januar 2025, hvor vi også vender tilbage til sagen her i Europaudvalget. Holdningen til råds-

henstillingerne om landenes planer vil følge udvalgets mandat fra den 1. november 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Status og vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0547, KOM (2024) 0555, KOM (2024)

0557, KOM (2024) 0554

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin ventes at godkende revisioner af genopretnings-

planerne for Belgien, Slovenien og Sverige samt Danmark. Det er muligt, at Kommissionen også vil

give en status på implementeringen af genopretningsfaciliteten.

Justeringen af Danmarks genopretningsplan indebærer, at nogle initiativer opskaleres og får mere

EU-finansiering, mens andre initiativer udgår af planen og i stedet får national finansiering. Alle

igangsatte projekter fortsætter, ambitionsniveauet fastholdes, og revisionen af planen sikrer, at vi

får udbetalt de midler fra genopretningsfaciliteten, som er afsat til Danmark.

Se debatten under punkt 3.

Side 42

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

6. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0338, KOM (2024) 0426

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 12, senest behandlet

i EUU 1/11-24)

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren skriver, at Danmark skal spille en rolle i forhold til at udfordre

det falske russiske narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Det synes jeg er rigtigt. Problemet er

bare, at det ikke er et falsk

russisk

narrativ

–

som man også selv skriver. Både fra Kommissionen

og IMF (Den Internationale Valutafond) kommer der gentagne gange analyser, der viser, at det

ikke virker, som om sanktionerne bider på den russiske økonomi. Er ministeren ikke enig i, at det er

en meget, meget snæver forståelse af, hvad økonomi er, og hvordan forholder ministeren sig til

analyserne?

Ifølge det, Rusland offentliggør, bruger de en tredjedel af deres nationalbudget på militæret. Derud-

over er der alt det, der ligger i faste udgifter. Det vil sige, at det måske er op mod halvdelen af det

russiske statsbudget, der bruges på militæret. Så går det ud over noget. Så er der noget, der und-

gælder. Det kan være f.eks. uddannelsessektor. Ellers kunne man jo nå til den mærkelige konklu-

sion, at det nærmest ville være en fordel at omstille sig til krigsøkonomi. Det håber jeg ikke, man vil

nå.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er fuldstændig rigtigt, at man bliver nødt til at se bredt

på effekterne. En krigsøkonomi kan jo have én slags tal, men det dækker over en fuldstændig om-

stilling til noget helt andet og dermed også for nogle ret katastrofale konsekvenser for det samlede

russiske samfund. Det er et ønske også fra regeringen og en række ligesindede lande at gøre så

meget som muligt for at udfordre billedet af, at det sådan set går meget godt i Rusland, og at der

ikke er nogen effekter. F.eks. har min svenske kollega fået udarbejdet en rapport hos svenske uni-

versiteter, som beskriver mere i detaljer, hvilke effekter sanktionerne har på den russiske økonomi,

og hvad forskellen er mellem nogle af de tal, der florerer, og virkeligheden. Et oplagt eksempel er,

at det er lidt mærkeligt, hvis man kun har en inflation på 8-9 pct. Hvorfor skulle man så have en

rente på 18-19 pct.? Der er nogle ting, der ikke hænger sammen. Så jeg er helt enig i, at den russi-

ske økonomi er langt værre stillet, end nogle af tallene giver udtryk for, og at vi har en fælles op-

gave på kryds og tværs af alle mulige instanser for at arbejde for, at der kommer et mere reelt bil-

lede frem af det løbende. Det vil regeringen også gerne bidrage til.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er begyndt at interessere mig meget for, hvad det er for en gælds-

spiral, Ukraine risikerer at blive sat i. Der er efterhånden udbetalt mange milliarder i lån til Ukraine.

Hvordan er den økonomiske situation i Ukraine, som er særdeles hårdt ramt af en krigsøkonomi?

Hvordan forestiller vi os, at de nogen sinde kan betale det tilbage? Jeg kan forstå, at renterne er

relativt på markedsvilkår på et europæisk niveau, så det er ret mange penge, det drejer sig om.

Så er der den anden del af det, som vi har snakket alt for lidt om, nemlig reformbetingelserne for, at

Ukraine overhovedet får lov til at låne pengene. Det viser sig, at der er en lang, lang liste af refor-

mer, bl.a. privatisering af deres banker og flere tusinde offentligt ejede selskaber, som skal privati-

Side 43

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

seres ret hurtigt de næste par år. Det er bare nogle enkelte eksempler på det. Vil ministeren kom-

mentere på, hvordan den danske regering står politisk i forhold til at kræve alle de reformer af

Ukraine, for at de får vores lån?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg har været i Europaudvalget med det lån ad nogle

omgange over det seneste stykke tid, og det indebærer, at alle udgifterne til afdrag, renter og øv-

rige omkostninger er designet efter at kunne blive dækket af afkastet af de immobiliserede russiske

aktiver. Derfor er det faktisk også sådan, at risikoen er så tilstrækkelig lav, at den ikke påvirker in-

ternationale institutioners syn på Ukraines gældsbyrde. F.eks. forventer vi ikke, at IMF’s

vurdering

af Ukraines gældsholdbarhed bliver påvirket af de nye lån.

Reformsporet betragter jeg som en helt naturlig følge. Det er også den måde, vi i øvrigt samarbej-

der med andre lande på, også kommende EU-lande. Det er også en hjælp til, at Ukraine får taget

fat på en lang række af de forskellige reformspor, som vil kunne tjene Ukraine godt i fremtiden og

være med til også at forberede landet på EU-medlemskab.

Theresa Scavenius (UFG):

For at forstå det korrekt: Når vi siger, at EU, Danmark og IMF låner

penge til Ukraine, er det faktisk ikke helt korrekt? Altså, vi faciliterer bare, at de må bruge russiske

midler, som de så i virkeligheden får. Kan man sige det på den måde? Jeg synes bare, det er en

anden fortælling. Vi har det meget med at sige, at vi er rigtig gode, og vi støtter op om Ukraine.

Men hvis det er risikofrit og det faktisk ikke er penge, vi tager op af egen lomme, men nogle andres

penge, som vi siger, de må få, er det en anden historie, som jeg synes er vigtig at have med.

Er det korrekt, at man skal privatisere sine banker og alle offentligt ejede selskaber, kommunalt og

statsligt, for at blive medlem af EU?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er intet nyt i forhold til de svar, jeg har afgivet til spør-

geren utallige gange her i Europaudvalget. Det er et lån, som er muliggjort af, at der kommer et af-

kast af de immobiliserede russiske aktiver, som bliver konfiskeret, og som gør det muligt at betale

for de udgifter, der er forbundet med lånet.

For så vidt angår støtte til Ukraine ligger vi fuldstændig i top på en række lister, uanset om det er

militær eller civil støtte. Danmark har ydet en lang række bidrag til Ukraine, og det mener jeg også

fortsat, at vi skal gøre. Vi løfter både en vigtig opgave og viser vejen i forhold til at påtage os et stort

ansvar.

I forhold til reformer i Ukraine er det jo en lang række reformer, som også er i Ukraines interesse,

altså reformer i forhold til offentlig forvaltning, retsstatsprincipper, korruptionsbekæmpelse. Der er

også noget af det, som handler om, hvordan det ser ud i forhold til f.eks. statsejede virksomheder

og bestyrelsesmedlemmer.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtig interessant, at vi kæmper for demokrati og Ukraines de-

mokrati, men så viser det sig i virkeligheden, at det er IMF og EU, der laver en plan for, hvordan

ukrainerne skal eje deres selskaber. Det skulle måske være noget, de selv skulle beslutte. Det er i

hvert fald min holdning til det.

Side 44

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

I forhold til det med pengene står der i samlenotatet, at aktiverne skal frigives til Rusland igen, når

de har ydet krigsskadeserstatning. Men kan pengene bruges to gange, eller hvordan bliver de be-

talt tilbage senere? Og hvor lang tid skal det forløbe over? For en del af diskussionen handler om,

hvor lang tid immobiliseringen af de russiske aktiver skal forlænges ad gangen. og jeg kan forstå,

at der er lande, der er uenige. Jeg tænker, at Danmark sikkert er for. Men hvilken diskussion har

man om risikoen for, at man binder os ind i en krig, der kommer til at vare i længere tid?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

I forhold til lånet vil udgangspunktet være, at det har en

løbetid på 45 år med en afdragsfri periode de første 10 år, og at der er mulighed for en vis fleksibili-

tet, fordi der selvfølgelig kan være nogle sving i forhold til indtægter og udgifter. Hvis der er flere

indtægter end udgifter, vil de blive opsparet via samarbejdsmekanismen med henblik på at dække

udgifter til lånet senere og eventuelt reducere lånets løbetid. Når der er en sammenhæng i forhold

til krigsskade, skyldes det, at man kan frigive de immobiliserede aktiver, hvis man får penge fra

Rusland på anden vis. Men der er en vedvarende diskussion om, præcis hvordan det skal foregå.

Hvad angår reformer, statslige virksomheder osv. står Ukraine bag sin egen Ukraineplan også.

Søren Søndergaard (EL):

Hvad er deres alternativ? Jeg ville godt have mig frabedt, hvis den en-

gelske regering under anden verdenskrig var begyndt at stille krav til, hvad Danmark skulle gøre

med vores banker, for at kaste våben ned til den danske modstandsbevægelse. Det synes jeg sim-

pelthen er upassende. Ukraine kæmper med ryggen mod muren. Jeg vil bare bede om, at vi får en

samlet redegørelse over, hvad det er for nogle krav, og hvilke af dem Danmark har støttet. Vi skulle

nødig gentage den fantastiske fortid, hvor EU sørgede for at få de græske havne solgt til kine-

serne.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg har allerede spurgt ind til det og fået en ret lang liste, hvor der

netop står, at deres statsligt ejede banker

–

som de i øvrigt lige har nationaliseret for at rydde op i

noget korruption

–

skal privatiseres. Derudover er det flere tusinde nationale, kommunalt og stats-

ligt ejede, selskaber, og det er bare en lille del af planen, som er på 500 sider. Det er en voldsom

plan. Det er helt efter opskriften, som vi normalt gør med IMF og EU, når de udlåner penge, som vi

har set det mange gange. Det er en klar politisk linje. Spørgsmålet er, om Ukraine har et valg her.

Det synes jeg er virkelig uretfærdigt.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg kan bekræfte, at der er sendt en liste over.

Side 45

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Regeringen forventer i 2025 at indhente forhandlingsop-

læg om direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC), hvor der er endnu en revision, DAC9,

på vej.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 46

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4068 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024

Rådsmøde 4068

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Alle sager forelægges til oriente-

ring.

17. Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet"): Implementering af

prioriteter for den årlige Schengencyklus: Styrket sikkerhed igennem digitalisering.

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0174

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 49, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Drøftelserne forventes at om-

handle implementering af tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet støttede ved

rådsmødet i juni 2024.

Prioriteterne omfatter styrkelse af ydre grænser, tilbagesendelse og indre sikkerhed gennem for-

bedret politisamarbejde for at sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Fokus forventes også at være på den indre sikkerhed, herunder gennem øget fokus på digitalise-

ring. Mange medlemsstater har i den forbindelse understreget, at der først og fremmest er behov

for effektiv og rettidig implementering af de kommende digitale systemer med henblik på at styrke

sikkerheden i Schengenområdet.

Fra dansk side er det generelt vigtigt, at drøftelserne i Schengenrådet primært fokuserer på udfor-

dringerne ved de ydre grænser og bekæmpelse af sekundære bevægelser.

Christian Friis Bach (V):

En del af os har været på udvalgsrejse i Polen, hvor vi mødtes med Ma-

ciej Duszczyk, som er professor og migrationsforsker. Han havde en dyb bekymring for hele

Schengensamarbejdet, og at det faktisk kan bryde sammen som følge af den grænsekontrol, der

nu er indført i 17 ud af 27 lande. Har ministeren kommentarer til det?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg er enig i, at Schengensamar-

bejdet skal opretholdes, hvis man gerne vil have de store økonomiske gevinster, som er forbundet

med den frie bevægelighed. Jeg er også enig i, at man udfordrer bevægeligheden, hvis man har

egentlige faste grænser mellem medlemslandene, lige så vel som at Dublinforordningen og dens

fulde virke er en forudsætning for den frie bevægelighed. Det er destruktivt, hvis man kommer der-

til, hvor dem, som ikke overholder Dublinforordningen, peger fingre ad dem, som ikke overholder

kravet om ikke at have fast grænsekontrol, og så ender man med at pege fingre ad hinanden. Der

kan være antræk til det. Vi må holde fast i, at vi skal have en løsning, hvor begge de to ting funge-

rer.

Side 47

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Set fra et nordeuropæisk perspektiv er der selvfølgelig en udfordring i, hvis de lande, som tager

imod rigtig mange flygtninge, ikke tager imod Dublinoverførsler eksempelvis. Så er idéen med de

ydre grænser og det indre frie marked udfordret. Det er svært at sige, hvor man starter løsnings-

processen, andet end at asyl- og migrationspagten adresserer nogle af de problemer, hvilket kan

være med til sikre, at vi kan komme tilbage på sporet og opretholde begge de to principper, både

om den frie bevægelighed og om overførsler, som er vigtige for, at Schengensamarbejdet fungerer

optimalt.

EU’s økonomiske succes hænger enormt meget sammen med den frie bevægelighed.

Det tror jeg ikke man skal undervurdere.

Jeg er enig i, at der er udfordringer, og at alle medlemslande må tage et ansvar for, at det kan fun-

gere. Jeg synes ikke, at vores grænsekontrol på den måde udgør en meget stor barriere i forhold til

fri bevægelighed, men jeg forstår godt, at det principielt er en relevant diskussion.

Side 48

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

18. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0567

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet i

EUU 4/10-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører implementerin-

gen af større it-systemer på området for grænsekontrol

og visum. Det drejer sig bl.a. om EU’s nye

ind- og udrejsesystem (EES), systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfat-

tende ændringer til visumsystemet (VIS). Hertil kommer en it-løsning, der gør det muligt at tilgå op-

lysninger på tværs af systemerne, hvilket kaldes interoperabilitet.

It-systemerne og interoperabilitet udgør et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen med de ydre græn-

ser. Implementeringen er en omfattende opgave både for EU og for medlemslandene.

Desværre har implementeringen været præget af flere forsinkelser. Det har primært været på

grund af forsinkelser fra EU’s side i udviklingen af det kommende ind-

og udrejsesystem. Forsinkel-

serne har konsekvenser for vores implementering af systemerne i Danmark i forhold til økonomi og

ressourcetræk hos myndighederne.

På seneste rådsmøde den 10.-11. oktober 2024 meddelte Kommissionen, at man ikke kommer til

at gå i luften med ind- og udrejsesystemet inden udgangen af 2024 som ellers planlagt. Kommissi-

onen arbejder nu i stedet med et lovforslag, der skal muliggøre en gradvis ibrugtagning af systemet

i løbet af 2025.

Der er ikke fremsat lovforslag endnu, men det er forventningen, at der ved det kommende råds-

møde vil blive givet en status på planerne for ind- og udrejsesystemet og konsekvenserne for im-

plementeringen af de øvrige systemer.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af systemerne

på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med

EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 49

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

19. Rådsbeslutning om ophævelse af grænsekontrol ved landegrænserne til Bulgarien

og Rumænien

−

Vedtagelse

KOM (2022) 0636

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 558 (udvalgsmødereferat side 1393 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/6-22)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

I december 2023 traf Rådet afgø-

relse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder ophævelse af

grænsekontrol ved indre luft- og søgrænser. Det skete på baggrund af flere evalueringer, der har

bekræftet, at landene lever op til Schengenreglerne.

Der udestår dog fortsat ophævelse af grænsekontrollen ved landenes indre landegrænser, som

der i henhold til afgørelsen fra december 2023 skal træffes en særskilt afgørelse om.

Rådets beslutning skal træffes ved enstemmighed blandt de medlemsstater, der har ophævet kon-

trollen ved de indre grænser. Det vil sige, at Danmark deltager fuldt ud i sådanne beslutninger. Der

lægges på det forestående rådsmøde op til, at der skal træffes en rådsbeslutning herom.

Folketinget gav den 21. juni 2022 mandat til, at Danmark kan støtte fuld anvendelse af Schengen-

reglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder ophævelse af kontrollen ved de indre grænser, hvor-

for Danmark kan støtte en sådan beslutning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 50

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

20. Migration og asyl

a) Håndtering af irregulær migration

–

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 52, senest behandlet

i EUU 1/3-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det er forventningen, at der vil

være fokus på nye og innovative løsninger til at adressere irregulær migration.

Formandskabet har lagt op til, at vi skal drøfte alle praktisk mulige løsninger, som kan være med til

at forebygge og imødegå den irregulære migration til EU. Det omhandler bl.a. styrket samarbejde

med tredjelande, en stærkere lovgivningsramme for udsendelse af personer uden lovligt ophold i

EU og redskaber på visumområdet.

Derudover er der i forbindelse med mødet også lagt op til en drøftelse af den forestående evalue-

ring af sikkert tredjelands-konceptet. Det er en drøftelse, som jeg selvfølgelig er meget positivt ind-

stillet over for kommer på dagsordenen i Rådet.

Fra regeringens side ser vi gerne, at det eksisterende krav, som de øvrige EU-medlemsstater er

bundet af, om at der skal være en forbindelse mellem en asylansøger og et sikkert tredjeland, som

et EU-medlemsstat ønsker at afvise denne til, bliver fjernet eller gjort lempeligere.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fra regeringens side igennem en årrække har været forta-

lere for, at vi i samarbejde med EU og de andre EU-lande bør kigge på løsninger, der kan være

med til at reformere det europæiske asylsystem.

Det nuværende asylsystem er dysfunktionelt og tilgodeser menneskesmuglerne på bekostning af

de mest sårbare i verden. Det mener vi ikke er holdbart, og derfor har regeringen stillet sig i spid-

sen i EU for at fremme et nyt europæisk asylsystem, der sikrer bedre kontrol med, hvor mange der

kommer til Europa.

b) Implementering af migrations- og asylreformer

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0251

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 50, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Migrations- og asylpagten blev

vedtaget den 14. maj 2024.

Kommissionen har tidligere på året præsenteret en fælles EU-gennemførelsesplan, der skal sikre

fremdrift på implementeringen for alle retsakterne under pagten i løbet af den 2-årige implemente-

ringsperiode.

Side 51

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

EU-landene, herunder Danmark, har fået til opgave at udarbejde en national gennemførelsesplan,

som skal fremsendes til Kommissionen senest den 12. december 2024.

Danmark har på grund af det danske retsforbehold som bekendt alene mulighed for at deltage i og

implementere dele af retsakterne under migrations- og asylpagten. Den danske gennemførelses-

plan er således begrænset til de dele af migrations- og asylpagten, som Danmark har tilsluttet sig.

Det drejer sig om henholdsvis screeningsprocedureforordningen, den nye Eurodac-forordning, for-

ordningen om krise og force majeure, grænsetilbagesendelsesforordningen samt forordningen om

asylforvaltning og migrationsstyring.

Det forberedende arbejde i forbindelse med implementeringen af den nye EU-lovgivning er i fuld

gang. Regeringen forventer bl.a. på et senere tidspunkt at fremsætte en række lovforslag med æn-

dringer af dansk ret for at muliggøre implementeringen af de nævnte forordninger.

Det forventes også, at Kommissionen i forbindelse med rådsmødet vil følge op på et brev, som

Kommissionen sendte i november 2024 til alle medlemsstaterne, hvori de foreslår, at dele af pag-

ten kunne fremrykkes på frivillig basis.

De dele af pagten, som man fra Kommissionens side foreslår frivilligt fremrykket, vedrører hoved-

sagelig elementer, som Danmark ikke deltager i grundet retsforbeholdet, og Danmark kan på den

baggrund ikke deltage i den frivillige fremrykning.

Regeringen bakker selvfølgelig op om det fortsatte arbejde med pagtens rettidige implementering.

Regeringen finder det vigtigt at fastholde Rådets løbende involvering i implementeringsprocessen

for dermed at sikre, at pagten kan finde anvendelse i juli 2026.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 52

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

21. Direktivet om minimumsregler til forebyggelse af migrantsmugling

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0755

EU-note (20231)

–

E 20 (EU-note af 13/3-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 62 (udvalgsmødereferat side 44 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/10-24)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Forslaget er blevet behandlet på

tekniske arbejdsgruppemøder i Rådet det seneste års tid. Der er tale om et forslag til en opdatering

af EU’s nuværende regler om bistand til ulovlig indrejse og transit i EU, som stammer fra 2002, og

som Danmark har tilsluttet sig og gennemført i dansk ret.

Jeg forelagde dette forslag for Europaudvalget den 4. oktober 2024 med henblik på et forhand-

lingsoplæg, hvor jeg redegjorde nærmere for forslagets indhold.

Nu har det ungarske formandskab fremlagt et kompromisforslag og lægger op til, at der på råds-

mødet skal vedtages en general indstilling til forslaget i Rådet. Det betyder, at der vil kunne indle-

des trilogdrøftelser med Parlamentet og Kommissionen, hvis et kvalificeret flertal af medlemssta-

terne bakker op om indstillingen.

Der er tale om en Schengenretsakt omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor ikke i

afstemningen i Rådet. Den 4. oktober 2024 gav Europaudvalget imidlertid parlamentarisk opbak-

ning til, at Danmark kan tilslutte sig direktivet på mellemstatsligt grundlag efter dets endelige vedta-

gelse.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for det foreliggende kompromisforslag til en ge-

nerel indstilling. Regeringen bakker op om behovet for et opdateret og robust EU-regelsæt på om-

rådet, der sikrer en mere effektiv efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af smugling af mi-

granter ind i EU.

Christian Friis Bach (V):

På udvalgsrejsen til Polen udtrykte migrationsforsker Duszczyk bekym-

ring for instrumentaliseringen af migration. I krigen og konflikten mellem Rusland og Ukraine har

der været meget troværdige og dokumenterede sager, hvor Rusland og Belarus bruger migration.

Man fragter folk hen til grænsen, giver dem en sovepose, sætter dem på en cykel og kører dem ind

i ingenmandsland og siger til dem, at de får asyl. Der strander de, og både for de personer og for

hele vores migrationssystem bliver det et stort problem. I Polen oplevede vi, at der er en forvent-

ning om, at man i EU vil udarbejde et papir om instrumentalisering, som eventuelt kan anvendes

og danne baggrund for midlertidige asylforanstaltninger, hvis det opstår. Er ministeren bekendt

med det? Der findes åbenbart et UNHCR-dokument (FN’s

Flygtningeorganisation)

om instrumenta-

lisering, men i relation til smugling er det jo en slags statssmugling.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Danmark har vores retsforbehold, men som jeg lyttede mig til, er

regeringen positive. Kan ministeren uddybe konsekvenserne ved tilslutningen?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Christian Friis Bach hvad an-

går instrumentalisering: Jeg ved, at der er et papir på vej op igennem vores system. Jeg er blevet

orienteret om bl.a. fra Finlands tidligere indenrigsminister, at man på grund af Ruslands pres har

Side 53

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

lukket grænseovergangene til Rusland, vel vidende at man bevæger sig ud et sted, hvor der også

er risiko for, at nogle af vores andre forpligtelser

–

bl.a. at tage imod spontane asylansøgere

–

bli-

ver udfordret. Der kommer ikke voldsomt mange spontane asylansøgere igennem skovene på den

nordlige del af den russisk-finske grænse, så der er risikoen måske mindre, men andre steder skal

man selvfølgelig afveje de hensyn.

Polen, Litauen osv. har også store udfordringer. Jeg har selv besøgt den polske regering og har

haft drøftelser med dem omkring deres grænse til Belarus. Der er ingen tvivl om, at det, der fore-

går, ikke bare er almindelige flygtninge. Der er selvfølgelig en politisk undertone og et pres derun-

der. Det skal vi håndtere. Det er en del af diskussionen, hver eneste gang vi har diskussioner om

asyl- og migrationspagten, hvordan vi kan sørge for, at de særlig udsatte lande

–

f.eks. Polen og

Finland

–

har mulighed for at lukke ned, når de ser, at det er et politisk pres, men samtidig opret-

holde det generelle krav på at kunne søge asyl. Jeg deler sådan set bekymringen. Vi er et sted nu,

hvor der skal findes holdbare løsninger, så trykket på rigtig mange lande bliver mindre.

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Generelt er migrations- og asylpagten en stramning af de dele, som

Danmark deltager i. En del af det handler om en omfordeling af flygtninge, som vi ikke deltager i,

og som jeg også generelt mener er en forkert måde at gøre tingene på, uanset om vi er med i det

eller ej. Men de dele, som træder i kraft bl.a. omkring it-systemerne og hurtigere grænseprocedurer

for lande, som eksempelvis har en meget lav anerkendelsesprocent, mener jeg er med til at gøre

vores samlede modtagelse af asylansøgere mere bæredygtig. Hvis man skal gøre det op i forhold

til vores retorik i Folketinget, ville man sige, at det var en stramning af den samlede asylmodtagelse

på det europæiske kontinent, så jeg mener, at vi bevæger os i den rigtige retning med migrations-

og asylpagten, jeg mener bare ikke, at det går hurtigt nok.

22. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 54

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

23. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-domstolen C156/23 Ararat

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 335 (notat om afgivelse af indlæg)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

EU-Domstolen har i oktober

2024 truffet afgørelse i den såkaldte Araratsag, som jeg den 7. juni 2024 orienterede udvalget om

verserede ved EU-Domstolen.

Sagen omhandler fortolkning af udsendelsesdirektivet, der bl.a. fastslår, at alle udlændinge med

ulovligt ophold skal meddeles en afgørelse om tilbagesendelse.

EU-Domstolen når i afgørelsen frem til, at der i forbindelse med tilbagesendelsesafgørelser gene-

relt er en forpligtelse til at sikre overholdelse af forbuddet mod refoulement, og at det ikke i alle til-

fælde er tilstrækkeligt at henvise en udlænding til at søge asyl, hvis udlændingen skulle give udtryk

for frygt for at vende tilbage til sit hjemland.

Uanset at der er tale om en sag, der ikke omhandler asyl, kan der således være en forpligtelse til at

sikre overholdelse af refoulementsforbuddet og i relevant omfang udsætte udsendelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nærlæse dommen og vurdere dens relevans i forhold til

dansk ret og praksis.

b) Orientering om sag ved EU-domstolen forud for domsafsigelse C-185/24 og C-

189/24 m.fl., Tudmur

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 637 (notat om afgivelse af indlæg)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Den såkaldte Tudmursag verse-

rer på nuværende tidspunkt ved EU-Domstolen.

Domstolen er bl.a. blevet anmodet om at tage stilling til Italiens midlertidige suspension af modta-

gelsen af Dublinoverførsler på ubestemt tid, herunder hvorvidt suspensionen kan siges at udgøre

en systemfejl i Dublinforordningens forstand.

Dommen er interessant for Danmark, fordi udfaldet kan få væsentlig betydning for adgangen til at

overføre asylansøgere efter Dublinforordningen til en medlemsstat, der har besluttet at suspendere

modtagelser.

Regeringen har i sit skriftlige indlæg argumenteret for, at Italiens suspension ikke i sig selv udgør

en systemfejl i Dublinforordningens forstand. Således har regeringen argumenteret for, at med-

lemsstater ikke skal være afskåret fra at anmode Italien om modtagelse af asylansøgere, allerede

fordi Italien har besluttet at suspendere modtagelsen.

Domstolen skal derudover

–

hvis Domstolen finder, at der ikke er tale om systemfejl

–

tage stilling

til, i hvilket omfang andre medlemsstater skal undersøge modtagelsesforholdene og asylprocedu-

ren for udlændinge, der overføres til Italien.

Side 55

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Dato for domsafsigelse er den 19. december 2024, og Domstolen har besluttet, at sagen ikke skal

forhandles mundtligt, og at generaladvokaten ikke skal skrive et udkast til afgørelse.

Afhængigt af dommens udfald vil udvalget blive orienteret på ny.

c) Orientering om forordningsforslag om digitalisering af rejsedokumenter

KOM (2024) 0670, KOM (2024) 0671

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Pakken består af to forordnings-

forslag. Den ene forordning om udstedelse af tekniske standarder for digital rejselegitimation, der

er baseret på identitetskort, er omfattet af retsforbeholdet og vil ikke finde anvendelse i Danmark,

da man ikke har identitetskort. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat på denne sag den 6. no-

vember 2024.

Det

andet forslag om EU’s digitale

rejseapp er ligeledes omfattet af retsforbeholdet, men er en vi-

dereudvikling af Schengenreglerne. Der oversendes grund- og nærhedsnotat om denne forordning

snarest.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 56

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4066 (landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024

Rådsmøde 4066

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4066

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 8)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forelagde punkt 1-7 til orientering. Ministeren for grøn

trepart forelagde punkt 8 til orientering.

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande

−

Politisk enighed

KOM (2024) 0506

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 16 om forskelle på

værktøjer til at regulere fiskebestandene

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 17 om hvor tæt

ålebestanden er på at uddø

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 18 om selektive redskaber

til at minimere bifangster

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 19 om oversende den

nationale handlingsplan for torsk til Europaudvalget

EUU alm. del (20241)

–

EUU alm. del

–

svar på spm. 20 om

jomfruhummerfiskeriets påvirkning af andre bunddyr

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 137 (foreløbigt udvalgsmødereferat fra

Europaudvalgsmødet 15/11-24)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Punktet handler om fiskerimulig-

heder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2025. Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg i ud-

valget den 15. november 2024. Nu er vi nået dertil, hvor forhandlingerne skal afsluttes i Rådet.

Der var en politisk drøftelse på rådsmødet i november 2024. Den bar præg af, at forhandlingerne

med Norge og UK fortsat var i gang. Derfor var fokus på de interne bestande. Flere medlemslande

udtrykte udfordringer med de foreslåede bifangstkvoters størrelse. Endvidere havde flere med-

lemslande fokus på ål.

Den trilaterale aftale for 2025 mellem EU, Norge og UK er nu på plads. Den omfatter bl.a. torsk og

sild i Nordsøen og Skagerrak. Resultatet er overordnet positivt.

På torsk i Nordsøen og Skagerrak ser vi ud til at lande på en reduktion på ca. 20 pct. Med hensyn

til sild lader det til, at vi har fundet en balanceret aftale, hvor bifangstkvoterne forbliver uændrede i

forhold til i år.

Der er reelt også bilaterale aftaler på plads mellem EU og Norge samt EU og UK. Der mangler kun

formaliteter, så det er positivt. Der er altså stor aktivitet helt op til rådsmødet. Der er sket fremskridt i

de tekniske afklaringer, og drøftelserne foregår fortsat på teknisk niveau.

Side 57

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Internt i EU har vi stor fokus på kvotefordelingen af fiskerimulighederne for makrel. Derudover har

vi også stor fokus på fiskerimulighederne i Kattegat.

Det bliver formodentlig lange forhandlinger på rådsmødet, men vi håber på at nå i mål, så der er

klarhed over kvoterne fra nytår.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at forhandlingerne har udviklet sig positivt, men jeg

kan læse mig frem til, at der også er en diskussion af størrelsen på torskebifangster. Vil ministeren

sige lidt om det? Danmark står for over 60 pct. af bifangsterne af torsk. Blokerer vi for, at der bliver

lavet en aftale, hvor man faktisk kan holde sig til den videnskabelige rådgivning?

Vi har tidligere snakket om selektive redskaber i forhold til torskeplanen. Jeg kan se i torskeplanen,

at der er begrænsninger på, hvad man må fiske, medmindre man bl.a. har fartøjer med elektronisk

overvågning. Kommissionen foreslår, at elektronisk overvågning ikke længere skal være en mulig-

hed for, at man kan bifangste alligevel. Vil ministeren kommentere på det?

Vil ministeren kommentere på diskussionerne i forhold til ål? Ålen er meget truet, og ministeren

sagde vist på udvalgsmødet den 15. november 2024, at fiskeriet kun var årsag til 4 pct. mortalitet

for ålen. Hvad truer ålen ud over fiskeriet?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi har fra dansk side taget ud-

gangspunkt i de biologiske rådgivninger, men vi bliver også nødt til af hensyn til fiskeriet på de ar-

ter, som har det godt, at gå efter at få en bifangstkvote, så vi kan opretholde et fiskeri på andre ar-

ter. Det skal selvfølgelig ses i den samlede bæredygtige fiskeriforvaltning af en art, og det gælder

også torsk.

Det gælder også i forhold til ål. Jeg tror faktisk, at mortaliteten for ål på grund af fiskeri er 3 pct. Det

er meget lidt. Der er mange andre presfaktorer, f.eks. spærringer og svenske vandkraftværker.

Derfor er vores position, at vi skal have opdateret åleforordningen, som efterhånden ligger år til-

bage, for netop at kunne fokusere på de største presfaktorer, og hvad vi i givet fald kan gøre ved

dem for at hjælpe ålen bedst muligt. Hvis den opdatering kommer, vil vi efterfølgende skulle udar-

bejde en national handleplan til at implementere det.

Angående selektive redskaber: Vi har i Danmark haft et projekt igennem nogle år. Det er blevet

evalueret, og vi har valgt, at de fiskere, som frivilligt vælger at fortsætte monitoreringen, har mulig-

hed for at få en ekstra kvote, også på bifangst af torsk. Det skal forhandles i EU, og fra dansk side

arbejder vi for, at det er en mulighed at fortsætte den linje, for det er jo en fordel for os alle sam-

men, at vi får bedre datagrundlag

–

bl.a. i forhold til kommende biologiske rådgivninger, så de bliver

så præcise som muligt.

Theresa Scavenius (UFG):

Er det rigtigt forstået, at vi arbejder for at få højere bifangstkvoter for

torsk, bl.a. i forbindelse med elektronisk overvågning? Er det også rigtigt forstået, at vi har meget få

skibe med elektronisk overvågning, og at tilsynet med det er meget dårligt? Det har der vist været

en rapport om fra Rigsrevisionen. Spørgsmålet er, om det virkelig er et effektivt instrument, og var

det i øvrigt en del af forhandlingsoplægget? Som jeg husker det, ville regeringen lytte til den viden-

skabelige rådgivning.

Side 58

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Angående ål: Ministeren snakker om specifikke procentsatser. De må stamme fra en rapport eller

lignende. Kan presfaktorerne for ålen blive oversendt?

Kan ministeren sige noget om glasålsfiskeri? Det er måske en af de dele, vi bør fokusere på i for-

hold til fiskeriet i Sydeuropa.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er rigtigt forstået, at vi fra

dansk side arbejder på at få mulighed for at kunne få en bedre torskebifangstkvote, hvis du som

fisker fortsat frivilligt anvender monitorering, som kan give datagrundlag for, hvad der bliver fanget.

Om vi får lov til det, er en anden sag.

NOT

Rapporten om ål, jeg refererer til, er lavet af DTU Aqua i 2018, og vi sender den gerne over.

Theresa Scavenius nævner glasålsfiskeri, hvilket typisk foregår sydpå. Vi argumenterer for, at det

nok er bedre, at man fanger dem, når de er store. I Sydeuropa argumenterer man for, at hvis vi

ikke fanger de store, er der flere tilbage, og så kan de bedre fange de små. Frem og tilbage er lige

langt. Vi bliver nødt til at få en opdateret, samlet åleforordning, hvor man kigger på alle presfakto-

rerne, så de bliver håndteret bedst muligt, så vi sikrer en bæredygtig forvaltning af ålen fremover.

Ålen er presset.

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for

2025

−

Politisk enighed

KOM (2024) 0408

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 137 (foreløbigt udvalgsmødereferat fra

Europaudvalgsmødet 15/11-24)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Da der ikke er nogen direkte

danske fiskeriinteresser på spil, vil jeg henvise til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 59

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

3. Opfølgning på formandskabets konklusioner om fremtidens fælles landbrugspolitik

efter 2027

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 61)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Formandskabet forsøger fortsat

at få opbakning til rådskonklusioner, men det er uklart, om det kan lykkes.

Opfølgningen på rådsmødet skal bl.a. ses i lyset af, at Kommissionen forventes at fremlægge sin

vision for landbrug og fødevarer inden for 100 dage fra sin tiltræden.

Fra dansk side arbejder vi for, at landbrugspolitikken i øget grad skal levere samfundsgoder i for-

hold til bl.a. grøn omstilling, økologi og dyrevelfærd. Der er behov for at styrke landbrugspolitikkens

bidrag til grøn omstilling, ikke mindst i relation til klima. Vi står dog relativt alene. Det er p.t. primært

Tyskland, der er på linje med Danmark.

Vi presser også på i forhold til regelforenkling og innovation. Der er brug for en enklere og mere re-

sultatbaseret landbrugspolitik, hvis vi skal levere på den grønne omstilling på en mere effektiv

måde.

Et tredje hovedfokus er markedsorienteringen af landbrugspolitikken

–

en markedsorientering, der

har stået på gennem mange år, og som bl.a. har bidraget til et handelsoverskud i EU på landbrugs-

og fødevareområdet. En række medlemslande ønsker dog flere muligheder for markeds- og prisre-

gulering, men vi skal efter vores vurdering ikke tilbage til en gammeldags landbrugspolitik.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi havde erhvervsministeren til samråd i udvalget den 29. november

2024, hvor vi diskuterede de kinesiske subsidier og undersøgelser af, hvorvidt der bliver givet stats-

støtte. Bliver det en del af diskussionerne?

Claus Jørgensen (SF):

I Danmark har vi besluttet, at vi skal fordoble vores økoareal. Det fremgår

ikke så tydeligt, hvilken linje regeringen lægger i forhandlingerne i EU. Og hvordan ser det ud med

de andre lande? Er der overhovedet fokus på økologi på samme måde, som der er i Danmark?

Jeg er klar over, at det er der ikke, men lægger vi pres på fra dansk side?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Theresa Scavenius angående

subsidier og antidumping: Regeringen og hele EU holder det under observation, hvordan man fra

kinesisk side vil agere i dette spørgsmål. Potentielt kan det betyde rigtig meget for EU og dermed

også eksport fra EU af forskellig karakter. Hvor meget det direkte kommer til at fylde på rådsmødet,

skal være usagt, men det er i hvert fald noget, jeg taler med kollegaer om andetsteds, for det er

vigtigt for os, at vi har så fri en handel med omverdenen som muligt inden for de rammer, vi kan

blive enige om, og at vi ikke begynder med handelshindringer af forskellig karakter, og det gælder

også i forhold til Kina.

Til Claus Jørgensen: Vi har på det seneste fået økologi med ind i rådskonklusionerne, som der bli-

ver arbejdet på. Det er ikke sikkert, at de bliver landet, for der har også været forskellige andre

spørgsmål. Det er ét blandt mange vigtige emner, hvor vi fra dansk side har en ambition om en for-

dobling inden 2030.

Side 60

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Det er også rigtigt, at ikke alle andre medlemslande har den samme tilgang til det. Jeg synes nu

alligevel, at det bliver nævnt blandt mine kollegaer i stadigt stigende omfang som en del af en løs-

ning på andre spørgsmål. Men de har også lokale markeder, som måske ligger et andet sted i for-

hold til efterspørgslen på disse varer, og der skal trods alt en vis økonomi til for at kunne købe øko-

logiske varer, hvilket gør, at de ikke har samme afsætningsmulighed. Dermed har de ikke den

samme interesse i at fremme økologi, som vi har i Danmark. Men vi presser på.

Theresa Scavenius (UFG):

Angående den kinesiske antidumpingundersøgelse: Er der lavet kon-

sekvensanalyser af, hvad det i så fald vil betyde, både rent miljø- og klimamæssigt, men også land-

brugsøkonomisk?

Claus Jørgensen (SF):

Det er rigtigt, at det i visse tilfælde er dyrere at købe økologiske varer, især

kød. Men som der også bliver nævnt i høringssvarene, er der et princip om, at forureneren betaler.

Det er måske det, man skal argumentere for over for de andre lande. Økologi er godt i forhold til

den grønne omstilling, og lige nu er det dyrere, fordi man skal betale for ikke at forurene. Måske

skulle man vende den om og kigge på, hvordan det konventionelle landbrug er med til at forurene,

bl.a. vores fjorde. Man kunne godt lægge ekstra kraft på argumentet om, at forureneren betaler.

NOT

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Theresa Scavenius: Jeg er i

tvivl om, hvorvidt der er lavet noget i forhold til Kina og antidumping. Det kan vi vende tilbage på,

hvis der er vurderinger, der ligger til grund for det.

Til Claus Jørgensen: Man kunne godt føre argumentet frem, men jeg tror ikke, det flytter så frygte-

lig meget for mine kollegaer, bl.a. af de grunde, jeg nævnte før. Jeg gør det nu alligevel. Fra dansk

side sætter vi et punkt på dagsordenen, hvor vi reklamerer for trepartsaftalen, hvor vi netop håndte-

rer f.eks. udvaskning og klima med omstillingsstøtte og krav. Vi vil foreslå trepartsdiskussionen, vi

har haft herhjemme, som en mulighed, i stedet for at vi har konfrontationen mellem landbrugssek-

toren med traktorer og gyllespredere i gaderne og grønne organisationer, som mener, der sker for

lidt. Vi vil lægge op til, om det ikke er bedre at sætte sig sammen ved det samme bord og finde en

balanceret forhandlingsløsning, hvor vi peger fremad. Efter den politiske aftale blev indgået, har jeg

oplevet en nysgerrighed og en relativt stor interesse fra mange medlemslande, som spørger, hvad

der ligger til grund for, at vi kunne gøre det. Det er den første CO

-afgift i verden, og det blev ac-

cepteret

–

hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg tror, der er en efterspørgsel på noget tilsvarende.

Man kan ikke dermed sagt bare kopiere den danske model, for vi kender trods alt hinanden godt

og arbejder sammen på kryds og tværs, men man kan dog gøre det et stykke hen ad vejen. Det er

det, vi foreløbig gør på den konto, også i forhold til at fremme dagsordenen for økologi.

Side 61

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

4. Fremtidige muligheder for bioøkonomien

−

Udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

EU’s bioøkonomistrategi står

over for en opdatering. Forud for opdateringen ønsker formandskabet at drøfte de fremtidige mulig-

heder for bioøkonomien i landbrugs- og fødevaresektoren.

Regeringen er positiv over for en kommende opdatering af EU’s bioøkonomistrategi,

herunder en

handlingsplan for implementering af strategien. Bioøkonomien rummer et betydeligt potentiale for

vækst og udvikling i forbindelse med den grønne omstilling, herunder gennem brug af biosolutions.

Bioøkonomi skal fremmes, bl.a. for at sikre en bedre udnyttelse af bioressourcer, men også for at

fremme cirkulære teknologier. De kan være med til at reducere drivhusgasudledningerne og skabe

arbejdspladser i landdistrikterne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 62

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1/2005

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0770

EU-note (20231)

–

E 18 (EU-note af 23/2-24)

KOM (2023) 0770

–

Bilag 2 (opsummering fra tidlig forelæggelse i Miljø- og

Fødevareudvalget)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget er en revision af den

gældende forordning tilbage fra 2005.

Kommissionen fremlagde forslaget i december 2023. Forslaget har siden da været behandlet i Rå-

det. Under ungarsk formandskab har man afsluttet den første artikelgennemgang. Forhandlingerne

tegner derfor til at blive lange og svære.

Med forslaget lægges der op til en række væsentlige ændringer. Der er dog en meget stor gruppe

medlemslande, som ikke nødvendigvis ønsker en meget ambitiøs lovgivning på området. Det er

dog vigtigt for regeringen, at dyrevelfærden forbedres i forhold til i dag. Danmark arbejder derfor for

et ambitiøst forslag på vigtige elementer som eksempelvis maksimale transporttider. Det er desu-

den vigtigt for regeringen, at reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødvendige byrder

for erhverv eller myndigheder.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er fint, at man forsøger at gøre dyrevelfærden bedre, men som

jeg forstår det, handler forslaget kun om dem, der går over en intern grænse. Det vil sige, at det

ikke handler om national transport eller transport til tredjelande. Det skaber nærmest incitament til

at sende mere ud af hele Europa, og det virker ikke som en særlig stram regulering. Forholder mi-

nisteren sig til kritikken om, hvorfor vi bliver ved med at sende levende dyr rundt? Hvad med at

sende produkter af dyr rundt i stedet for, så vi slet ikke har et dyrevelfærdsproblem i forbindelse

med transport? Jeg er bekymret omkring temperaturmålingerne i vognene, som ikke virker som en

særlig stram styring, og at mange dyr kan rejse op til 42 timer. Det lyder helt forfærdeligt. Arbejder

ministeren for mere regulering af i hvert fald temperaturmålinger og bedre kontrol i forhold til f.eks.

plads, og at det ikke kun gælder intern europæisk transport, men også transport ud af Europa? Dy-

ret er vel ligeglad med, om det skal til Rumænien eller Ukraine.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er rigtigt, at det alene hand-

ler om grænseoverskridende transport. I sagens natur er det det, vi kan regulere i EU. Vi kan lave

national lovgivning i Danmark, men i et lille land som Danmark er det mindre relevant. Derfor vil vi

fra dansk side presse på for at få en mere progressiv linje, end Kommissionen lægger op til, om

end Kommissionens forslag trækker i den rigtige retning.

Vi har et fint samarbejde med Vughtalliancen, som består af Nederlandene, Belgien, Østrig, Tysk-

land, Danmark og Sverige. Men der er også blevet etableret en gruppe på 15-16 medlemslande,

Side 63

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

som faktisk har et kvalificeret flertal, som ønsker at trække det i den anden retning i forhold til Kom-

missionens forslag. Vi kan godt arbejde for nogle ting, men andre har nogle mildest talt andre syns-

punkter, hvad det angår.

Theresa Scavenius peger på noget rigtigt, som jeg også vil bringe med ind i forhandlingerne. Én

ting er transporttider, som er meget målbare, og det har selvfølgelig også en vis betydning, men

det har også en betydning, under hvilke forhold man transporterer dyrene. Theresa Scavenius

nævner temperaturer, og det kan også være andre ting. Hvis ikke vi kan komme igennem med en

kortere transporttid, kan vi i hvert fald spille andre ting på banen for at sikre bedre transportom-

stændigheder.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at EU ikke kan regulere transport af dyr ud af Eu-

ropa. Det kan ikke være rigtigt. Selvfølgelig kan EU regulere alle former for transport i EU. Det må

være, fordi man ikke interesserer sig for det. Hvor mange dyr bliver transporteret ud af Europa ver-

sus rundt omkring i Europa, f.eks. fra Danmark? Det har betydning for, hvor stor indvirkning vel-

færdspakken har.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

EU kan selvfølgelig regulere det,

vi sender ud af EU, men det er ikke det, der er på forhandlingsbordet. Kommissionen arbejder dog

for at styrke reglerne for transporten til tredjelande. Tredjelande kan også være f.eks. UK og Norge,

som vi jo opfatter som nærmarkeder.

Jeg vil gerne give et skriftligt svar på, hvor meget der bliver sendt ud, og hvor meget der transporte-

res internt.

Side 64

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om

ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt

formeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0415

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Fra dansk side støtter vi generelt

forslaget. Jeg vil derudover henvise til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF,

2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0414

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Fra dansk side støtter vi generelt

forslaget. Jeg vil derudover henvise til samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 65

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

overvågning af europæiske skove

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0728

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 26, senest behandlet

i EUU 19/1-24)

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Udvalget fik senest en orientering om sagen forud for

landbrugs- og fiskerirådsmødet i januar 2024, hvor punktet var på til en politisk drøftelse, kort tid

efter forslaget var blevet offentliggjort i slutningen af november 2023.

Siden da er forslaget blevet forhandlet i Rådet, men man er endnu et stykke fra at kunne konklu-

dere og dermed vedtage et mandat til videre forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslagets indhold og regeringens foreløbige, generelle holdning

Formålet med forslaget er at introducere en styrket og mere harmoniseret tilgang til overvågning af

skovenes tilstand og udvikling i EU.

Forslaget skal sikre et bedre datagrundlag, der kan bruges til at understøtte en bæredygtig forvalt-

ning og en langsigtet planlægning på skovområdet i medlemslandene. Dertil skal forslaget bidrage

til at dokumentere fremdrift mod relevante EU-mål og overholdelse af EU-lovgivning, hvor skove-

nes tilstand og udvikling har betydning.

Regeringen støtter op om forslaget. Vi er enige i, at der er behov for en bedre belysning af skove-

nes tilstand og udvikling, særlig i forhold til at understøtte indsatserne for klima og biodiversitet,

hvor skovene spiller en afgørende rolle. I den forbindelse er det vigtigt, at vi sikrer, at de eksiste-

rende nationale overvågningsprogrammer udnyttes bedst muligt.

Status for forhandlingerne i Rådet

Som nævnt er der et stykke vej, før Rådet kan fastlægge sin holdning til forslaget. Der udestår så-

ledes en nærmere afklaring af centrale elementer i forslaget, før flere medlemsstater vil tage stil-

ling.

Overordnet er der bred enighed om, at der skal være god og pålidelig information om skove. Flere

medlemsstater ønsker dog at begrænse forslagets omfang, og at støtten til frivillig skovplanlægning

udgår af forslaget.

Der er også fokus på omkostninger og balancen i forhold til at sikre tilstrækkelig nøjagtig informa-

tion, potentialet i overvågning med satellitter og anden ny teknologi, rapporteringsbyrder samt risi-

koen for overlappende og indbyrdes modstridende information om skove i EU og medlemssta-

terne.

På den baggrund har formandskabet valgt at lægge en fremskridtsrapport på bordet. Forhandlin-

gerne i Rådet ventes at fortsætte under det kommende polske EU-formandskab.

Jeg forventer at skulle forelægge sagen enten til orientering eller som et forhandlingsoplæg i løbet

af første halvår 2025.

Side 66

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Spørgsmålet er, hvordan vi laver disse data, og det andet spørgsmål

er, hvorvidt vi skal handle på det.

Først angående data: Jeg kan forstå, at man diskuterer, hvorvidt man skal lave nye datasæt eller

basere det på de nationale datasæt. Er det en del af den samme diskussion, som Københavns

Universitet er bekymret omkring? Vi har jo masser af eksisterende viden, og hvis man laver et nyt

datasæt, bliver sammenligneligheden vanskelighed. Hvad er regeringens holdning til nye typer af

dataindsamling versus at bygge på den eksisterende viden?

Angående handling: Ministeren nævnte, at der er en diskussion om, hvorvidt de frivillige handlings-

planer skal være en del af forslaget eller ej. Hvad er regeringens holdning til det?

Claus Jørgensen (SF):

Der er et afsnit i samlenotatet, som vi er lidt bekymret for, som jeg gerne

vil læse højt:

»I den forbindelse er det væsentligt, at overvågningen og herunder satellitovervågningen er

præcis nok til at give retvisende information om skovene på tilstrækkeligt detaljeringsniveau.

Regeringen vil derfor arbejde for, at medlemsstaterne sikres mulighed for at benytte egne meto-

der og data, hvor dette vurderes at give den bedste og mest omkostningseffektive overvågning

og dataindsamling.«

Vi deler bekymringen om, hvorvidt overvågningen og ikke mindst satellitovervågning er god nok til

at give retvisende information, men vi er bekymrede over, at regeringen vil arbejde for at sikre med-

lemsstaterne mulighed for at benytte egne metoder og data. Vi er bekymret for, at det kan åbne en

ladeport for fortsat snyd og svindel med tallene for kulstoflagring i skovene. Det vil efter vores me-

ning skade klimaindsatsen og EU’s troværdighed i forhold til de internationale klimaforhandlinger.

Set med SF’s øjne er der et helt entydigt

behov for fuld harmonisering af reglerne for medlemssta-

ternes skovovervågning, og for at fælles europæiske krav til overvågning bliver høje nok til at sikre

information på tilstrækkeligt niveau. Kan ministeren sætte ord på, at vi gerne vil have lov til at bruge

egne metoder, og hvilken betydning det har for sammenlignelighed og troværdigheden af de for-

skellige tal?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Theresa Scavenius og Claus Jørgensen angå-

ende data: Vi mener, at der er perspektiver i at kombinere moderne satellitovervågninger med ny

teknologi, og vi vil gerne være med til at understøtte det. Det er ikke så mærkeligt, at vi mener det,

for i forhandlingerne om den grønne trepart og i vores planlægning af skov er vi ved at opdatere

f.eks. skovkort. Vores egne klimafremskrivninger handler også om, hvor meget der bliver fældet i

skovene osv. Så udvikling af nye værktøjer til at forstå skovenes tilstand er centralt, både i Europa

og herhjemme. Det er en gigantisk opgave at skulle plante en milliard træer over de næste 20 år.

Jeg er relativt optaget af at få en status på skovenes tilstand, for vi har ikke hundrede procent et

overblik over det. Noget af den skov, der skal plantes herhjemme, skal ske i kraft af den kæmpe,

ambitiøse aftale, vi lavede omkring den grønne trepart. Så udvikling af nye metoder både til brug

herhjemme og på europæisk plan giver god mening.

Giver det mening, at vi også lader os begrænse af det? Det spørgsmål har jo to sider. Jeg har

tænkt mig at sætte fuld strøm til alt det, vi kan gøre herhjemme, for at bruge ny teknologi og ny

overvågning. Hvad gør vi så i forhold til europæisk plan for at sikre, at der er nogle standarder? Vi

Side 67

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

har fokus på at understøtte udviklingen af ny teknologi, men selvfølgelig på en omkostningseffektiv

måde ligesom i alle mulige andre sammenhænge. Der vil være overlappende krav til overvågende

afrapportering om enslydende indikatorer for skovens tilstand og udvikling. Det bør selvfølgelig i

videst muligt omfang undgås.

Til Theresa Scavenius angående de frivillige ordninger: Herhjemme prøver vi at sætte fuldt skub på

at få lavet nye former og nye veje til at plante meget mere skov, og den dagsorden kommer vi også

til at følge på europæisk plan.

Theresa Scavenius (UFG):

Der var overvågningsstationer, som ikke længere er på finansloven,

så de findes ikke længere. Kan jeg få et skriftligt svar på de nuværende overvågningsstationer, og

hvordan de er finansieret? Og hvad bliver der bygget ovenpå med de nye typer af målinger?

NOT

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Det vil jeg gerne svare på skriftligt.

Hvad angår skovens tilstand og udvikling, skal vi gøre det bedre, særlig i forhold til klima og biodi-

versitet, og vi skal bruge de nationale overvågningsprogrammer bedst muligt. Når vi har fokus på

skoven og skovens betydning for biodiversitet, er det væsentligt, at det indgår som et parameter i

overvågningen.

9. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 68

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Punkt 6. Forslag til ændring af skovrydningsforordningen fsva. angår bestemmelser

vedrørende anvendelsesdatoen

−

Orientering

KOM (2024) 0452

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 126 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Kommissionen fremsatte den 3. oktober 2024 forslag

om at udskyde ikrafttrædelsen af skovrydningsforordningen med 12 måneder. Det er usædvanligt,

at ændringsforslag fremsættes så kort tid efter, at forordningen er forhandlet på plads, og det er

usædvanlig kort tid før skovrydningsforordningens oprindelige anvendelsesdato, som er den 30.

december 2024.

Det har betydet, at processerne i EU er gået meget stærkt

–

processerne har ikke har fulgt de nor-

male procedurer, og det blev derfor besluttet at hastebehandle ændringsforslaget. Jeg skal derfor

beklage, at det ikke har været muligt at overholde de sædvanlige frister i forhold til Europaudvalget.

Ud over Kommissionens ændringsforslag fremsatte Europa-Parlamentet også en række yderligere

ændringsforslag, og de fik flertal for nogle af dem i Parlamentet. De forslag var bl.a. drevet frem af

Konservative (EPP) i Europa-Parlamentet, og de havde til formål at udvande skovrydningsforord-

ningen. Jeg har fulgt processen relativt tæt, og jeg har overvejet, om Danmark skulle gøre noget

meget aktivt i den proces. Det er gået ekstremt stærkt, og det har været en rodet, usædvanlig pro-

ces. Jeg har været bekymret for, om ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet ville udvande

skovrydningsforordningen, som jeg sådan set synes er god og vigtig.

Der blev indledt trilogforhandlinger om ændringsforslagene, og forhandlingerne blev afsluttet den 3.

december 2024. Der blev i trilogforhandlingerne opnået enighed om Kommissionens oprindelige

ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsesdatoen med 12 måneder. Parlamentets yderligere

ændringsforslag bortfalder, hvilket er godt set fra mit perspektiv.

Kommissionens ændringsforslag indeholder forslag om udskydelse af tre datoer:

•

Anvendelsesdatoen udskydes med 12 måneder, så forpligtigelserne finder anvendelse for

store og mellemstore virksomheder fra den 30. december 2025 og for mikrovirksomheder

og små virksomheder fra den 30. juni 2026.

Tidspunktet for risikoinddelingen, som Kommissionen skal foretage, sættes til den 30. juni

2025.

Ophævelsen af tømmerforordningen og erstatningen af forpligtigelserne i tømmerforord-

ningen for så vidt angår træ udskydes med 12 måneder.

•

I de endelige trilogforhandlinger var der også enighed om en hurtig beslutningsproces for den en-

delige vedtagelse. Det betyder, at Europa-Parlamentets miljøudvalg stemte om forslaget den 4. de-

cember 2024, og sagen forventes behandlet i Parlamentet den 17. december 2024. Rådet forven-

tes herefter at vedtage forslaget ved skriftlig procedure senest den 19. december 2024.

Side 69

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Det er vigtigt for mig at understrege, at regeringen fortsat støtter op om skovrydningsforordningen.

Skovrydningsforordningen er et væsentligt bidrag i indsatsen mod global skovrydning og dermed i

kampen om at få standset det globale tab af biodiversitet og i kampen mod klimaforandringer. Det

var linjen, da regeringen forelagde sagen til forhandlingsoplæg i 2022, og det er stadig regeringens

linje.

Jeg vil også nævne, at Kommissionens forslag om at udskyde i 12 måneder ikke er en idé, der er

kommet fra regeringen. Jeg havde gerne set, at forordningen var trådt i kraft ved årsskiftet, og nati-

onalt er vi klar med lovgivningen, men forordningen har direkte indvirkning, og det vil sige, at ud-

skydelsen også træder i kraft i Danmark.

Jeg vil gøre opmærksom på, at nogle virksomheder endnu ikke er helt på plads med alle de nød-

vendige systemer. Dette skyldes bl.a. sen afklaring på en række fortolkningsspørgsmål fra Kom-

missionens side, og at en række producentlande uden for EU har givet udtryk for bekymring og op-

lyst, at de ikke kan nå at blive klar til 30. december 2024. Høringssvarene fra de danske virksom-

heder og brancheorganisationer bakker heldigvis over en bred kam op om skovrydningsforordnin-

gen, og det vil jeg gerne anerkende, og de giver udtryk for, at vi er klar fra dansk side. De udtaler

dog også kritik af, at Kommissionen ikke har været hurtig nok i forhold til de oplysninger, Kommissi-

onen skal levere, hvilket har skabt usikkerhed.

På den baggrund vurderer jeg samlet set, at det er hensigtsmæssigt at bakke op om Kommissio-

nens forslag om udskydelsen på 12 måneder. Til den vurdering hører også, at alle andre lande

kommer til at bakke Kommissionen op.

Christian Friis Bach (V):

Det er fornuftigt at udskyde ikrafttrædelsen.

Vi har tidligere diskuteret i udvalget, hvad det ville betyde for en lille virksomhed i Danmark at skulle

implementere skovforordningen. Flere har anført, at man ikke kan se skoven for bare bureaukrati,

og det kan komme til at ramme små og mellemstore virksomheder i Europa og producentlande ude

i verden hårdt. Nogle lande får meget svært ved at kunne levere, fordi de ikke teknisk, bureaukra-

tisk og administrativt kan indfri kravene. Bliver der sat et arbejde i gang

–

også set i lyset af Draghi-

rapporten og Kommissionens nye fokus på regelforenkling

–

for at skabe en skovforordning, der

administrativt og bureaukratisk er noget enklere at implementere

–

selvfølgelig med det samme

mål, så vi sørger for, at der ikke sker afskovning?

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at Danmark er klar til at implementere forordningen.

Hvordan kan det være, at danske virksomheder står anderledes end f.eks. tyske virksomheder?

Hvem har presset på for en udskydelse? Det er klart, at der kan være tredjelande, som har svært

ved det, men danske og tyske virksomheder har vel samme vilkår overordnet set.

Bliver den eksisterende lovgivning tilsvarende forlænget, nu hvor den nye forordning først træder i

kraft senere?

Det er rigtig dejligt at få status på forhandlingerne. Vandrammedirektivet bliver også forhandlet i

øjeblikket. Vil ministeren på samme måde komme og orientere om de forhandlinger?

Side 70

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

Søren Søndergaard (EL):

Det er ærgerligt, når der er et godt forslag, at det så skal udskydes. Det

er et problem, hvis der åbnes op for, at det kan ændres inden ikrafttrædelsen. Jeg ønsker en klar-

hed over, at det ikke kan ske.

Hvad er vi egentlig i gang med nu? Er det et mandat, en rådføring, en orientering, eller hvad er

det?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Til Søren Søndergaard: Vi er i gang med en oriente-

ring, for der er indhentet mandat, og der er ikke behov for at forny mandatet. Jeg vil gerne være

helt transparent. Da der kom ændringsforslag om at udvande forordningen og ændre i risikovurde-

ringen, havde jeg en overvejelse om, hvorvidt jeg skulle bede om et nyt mandat. Det gældende

mandat betyder, at vi skulle stemme ja. Hvis vi gerne ville stemme nej, havde vi skullet indhente et

nyt mandat, hvilket jeg sådan set var klar til at gøre, hvis ændringsforslagene vandt indpas. Det er

ikke sket, og jeg orienterer nu om den proces.

Kommissionen udsendte en pressemeddelelse den 3. december 2024, hvor de skriver »no change

of terms of substance«. Jeg kan ikke give en garanti for, at det betyder, at der ikke er nogen, der

kan finde på at lave en ny procedure det kommende år. Men det er der i hvert fald ikke lagt op til.

Det er slået fast, at der har været en proces, hvor Europa-Parlamentet har stillet nogle ændrings-

forslag, og de er fejet af bordet i trilogforhandlingerne. Nu udskyder man ikrafttrædelsen et år.

Til Christian Friis Bach: Kommissionen har sagt til Europa-Parlamentet i denne proces, at man er

klar til at kigge på, om man kan gøre det på en måde, som er nemmere at administrere for de virk-

somheder, det rammer. Det er et af de spor, der kommer til at blive forfulgt. Det er svært at være

imod at gøre tingene nemmere og mindre byrdefuldt, mens man holder fast i substansen.

Til Theresa Scavenius: Jeg er ikke i stand til at give et klart svar på, hvem der har fået udskydelsen

i stand. Som jeg forstår det, har både medlemsstater og formentlig også virksomheder og branche-

organisationer samt producentlande syntes, at forordningen går lige lovlig langt i forhold til be-

grænsningerne for producentlandene. Jeg har ikke indtryk af, at danske virksomheder har æren

for, at forordningen bliver udskudt. Tværtimod har jeg oplevet en meget sund opbakning, men selv-

følgelig også en bekymring blandt danske virksomheder i forhold til administrationen af det, særlig

fordi man mener, at Kommissionen har været for langsom til at stille det nødvendige til rådighed,

for at man kan administrere den nye lovgivning. Det ændrer ikke ved, at vi havde vedtaget den lov-

givning, som danske myndigheder var klar til den 30. december 2024. Det havde været rigtig godt.

Den eksisterende lovgivning bliver forlænget, nu hvor forordningen udskydes.

Jeg kommer og orienterer om forhandlingerne om vandrammedirektivet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad skal der ske det kommende år, for at alle bliver klar til forordnin-

gen om et år? En del af det handler om det datasystem, som mange har kritiseret. Hvad bliver der

arbejdet på i mellemtiden, så man ikke skal have en ny udskydelse om et år?

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Informationssystemet åbnede den 4. december 2024.

Hvad Kommissionen kommer til at arbejde med helt konkret i forhold til at blive helt klar, er jeg ikke

i stand til at svare på lige nu. Man skulle jo have været klar, men det siger lidt om, hvorfor man en-

der med at udskyde det, når informationssystemet først er blevet åbnet den samme måned som

Side 71

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Offentlig referat af Europaudvalgets møde 6/12-24

12. europaudvalgsmøde 6/12 2024

ikrafttrædelsesdatoen. Jeg kan måske godt forstå, at det er lige lovlig friskt for virksomhederne at

skulle administrere det.

Nu er informationssystemet åbnet, vi er klar med dansk lovgivning, der et år til, at det træder i kraft,

og der er tid til at kigge på bureaukratiet og administrationen af forordningen. Skulle det vise sig, at

det udvikler sig anderledes, eller at nogen bruger det år til at finde på nye måder at lave procedurer

på, hvor man kan stille ændringsforslag, så skal vi nok være vågne og holde udvalget informeret.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren på rådsmøderne det kommende år spørge ind til, hvor-

dan det går med systemet, og løbende orientere udvalget om, hvordan det går? Det bliver afgø-

rende at få systemet til at køre for at kunne få forordningen, som jo er en vigtig forordning.

Ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus):

Jeg kommer til at deltage i relativt få møder, eftersom

mine gode kolleger på henholdsvis miljøområdet og fødevarer-, landbrugs- og fiskeriområdet kom-

mer til at holde fast i de kredse. Jeg har en forventning om, at det kører nu. Hele behandlingen er

færdig, så medmindre der opstår noget nyt i sagen, der gør, at det bliver en politisk drøftelse i Rå-

det eller Europa-Parlamentet, har jeg faktisk ikke nogen forventning om, at det kommer til at fylde

voldsomt meget. Skulle det modsatte være tilfældet, vil jeg orientere udvalget.

Mødet sluttede kl. 12.10.

Side 72