KOMITENOTAT
13. januar 2025
2024-1642
Europa-Kommissionens forslag til delegeret
forordning vedrørende udstedelse af safety-
regler for groundhandling-tjenesteydere på
flyvepladser omfattet af forordning
(EU)2018/1139
Nyt notat
KOM-nr. C(2024) 8926
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har vedtaget en delegeret forordning ved-
rørende udstedelse af sikkerhedsrelaterede (safety) regler for
groundhandling-tjenesteydere og groundhandling-tjenesteyderes
påvirkning af denne i henhold til forordning (EU) 2018/1139.
Forslaget medfører, at groundhandling-virksomhederne skal
etablere ledelsessystemer på lige fod med andre luftfartsaktører.
Reglerne forventes at medføre en byrde for groundhandling-tje-
nesteyderne i Danmark. Den delegerede forordning vurderes at
medføre et forbedret sikkerhedsniveau i Danmark.
Den delegerede forordning er den 19. december 2024sendt til
medlemslandene med frist for eventuelle indsigelser den 24. ja-
nuar 2025.
Regeringen kan støtte forslaget, og at Rådet ikke gør indsigelse
mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage fra
oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
2. Baggrund
Den delegerede forordning er vedtaget af Kommissionen med
hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og opret-
telse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om
ændring af forordning (EF) nr. 2011/2005, (EF) nr. 1008/2008,