EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 192
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 10. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 22. november 2024

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4063 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2024

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Rådsmøde 4063

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

Den 21. november 2024

2. Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 5. december

2024

Forelæggelse ved transportministeren

Rådsmøde 4065

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

3. Siden sidst:

a) Orientering om præjudiciel sag C-573/22, Foreningen C m.fl.

Orientering ved skatteministeren

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 89 (notat afgivelse af indlæg)

4. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1-2 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Rådsmøde nr. 4063 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 28. november

2024

1. Konkurrenceevnerådskonklusioner om Fremtidens Europæiske Konkurrenceevne

−

Vedtagelse

2. Bedre Regulering i Europa

−

Politisk drøftelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om Net Zero Industry Act

KOM (2023) 0161

b) Orientering om Etablering af E-erklæring tbf. Udstationering af medarbejdere

KOM (2024) 0531

Alle dagsordenspunkter hører under Erhvervsministeriets ressort.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 5.

december 2024

1. Europa-Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning

og ved aflysning eller lange forsinkelser, og forordning nr. 2027/97 om

luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage

−

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0130

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 80 (Transportministeriets non-paper af 5/11-24)

Rådsmøde 3394

–

transport, tele og energi

–

Bilag 7 (skriftlig forelæggelse af 9/6-

15)

EUU alm. del (20131)

–

Bilag 302 (udvalgsmødereferat side 639 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-14)

EUU alm. del (20121)

–

Bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1345 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/6-13)

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerrettigheder i forbindelse

med multimodale rejser

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0752

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 46, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4)

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

261/2004, (EF) nr. 1107/2006, (EU) nr. 1177/2010, (EU) nr. 181/2011 og (EU) 2021/782

for så vidt angår håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0753

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 36 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/106/EØF for så vidt angår en støtteramme for intermodal godstransport og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 for så vidt angår beregning af

besparelser i eksterne omkostninger og generering af aggregerede data

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0702

EU-note (20231)

–

E 10 (EU-note af 4/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 26 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 46, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

5. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den EU-

dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0128

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 689 (udvalgsmødereferat side 20 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/6-24)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Transportministeriets ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

Europaudvalget

Referat af 10

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 22. november 2024

kl. 09.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian

Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendt-

sen (DF), Søren Søndergaard (EL) og Theresa Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov, transportminister Thomas Daniel-

sen og skatteminister Rasmus Stoklund.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4063 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2024

Rådsmøde 4063

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger alle sager til orientering.

1. Konkurrenceevnerådskonklusioner om Fremtidens Europæiske Konkurrenceevne

−

Vedtagelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er næppe gået nogens næse forbi, at den europæi-

ske konkurrenceevne står højt på den politiske dagsorden i EU. Vi har set Lettarapporten om det

indre marked og senest en rapport fra Mario Draghi, der fokuserer på det. Vi har drøftet det flere

gange her i udvalget, og det kommer vi også til i fremtiden.

EU er på afgørende punkter sakket bagud i forhold til USA og Kina, når det kommer til innovation

og konkurrenceevne. Derfor er der på rådsmødet den 28. november 2024 lagt op til at vedtage

rådskonklusioner om, hvordan vi styrker den europæiske konkurrenceevne på baggrund af Draghis

anbefalinger.

Rådskonklusionerne samler sig om velkendte temaer, nemlig hvordan vi

•

styrker det indre marked.

reducerer administrative byrder.

skaber bedre rammebetingelser for europæisk industri.

styrker grøn omstilling og behovet for flere investeringer.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Rådskonklusionerne kommer i øvrigt i forlængelse af den såkaldte Budapesterklæring, som det

Europæiske Råd tiltrådte den 8. november 2024.

Regeringens holdning

Regeringen deler analysen af, at Europas konkurrenceevne er under pres, og at der er behov for

handling. Vi skal være bedre til at innovere, investere og producere.

For regeringen er det vigtigt, at den grønne omstilling ses som en forudsætning for EU’s konkurren-

ceevne og ikke som en hæmsko. Det kræver store investeringer, og det er vigtigt at få flere private

investeringer i spil.

Det skal også være nemmere at drive virksomhed i Europa, bl.a. ved at vi digitaliserer og automati-

serer administrative processer.

De pointer er løftet i rådskonklusionerne, og derfor forventer regeringen at kunne tilslutte sig dem

på rådsmødet.

Se debatten under rådsmødets punkt 2.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

2. Bedre Regulering i Europa

−

Politisk drøftelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forventer en drøftelse af, hvordan vi kan forenkle

regler og fjerne byrder for europæisk erhvervsliv. Det er ikke en nem opgave, men den er meget

vigtig. Vi risikerer, at europæiske virksomheder søger væk, hvis vi ikke bliver skarpere her, og vi

risikerer at forværre Europas konkurrenceevne, som allerede er i alarmerende fald.

Regeringens holdning

Derfor er det en vigtig drøftelse. Der er ingen tvivl om, at det er helt centralt for regeringen at ned-

bringe byrder og gøre det nemmere at drive virksomhed, at konkurrere med lande som USA og

Kina og at skabe vækst.

Konkret arbejder regeringen i tre spor for at nedbringe byrder fra EU-lovgivning:

•

Det første spor er forenkling af nuværende regler, så EU-lovgivning bliver enklere for er-

hvervslivet.

I det andet spor arbejder regeringen for ensartet og effektiv implementering ved at bruge

mulighederne ved automatisering, standardisering og digitalisering, så virksomheder mø-

des af færrest mulige byrder.

For det tredje arbejder regeringen for at forhindre fremtidigt bøvl for erhvervslivet ved at

have et klart fokus på byrderne, når vi forhandler fremtidig lovgivning.

•

Et gennemgående problem for dansk erhvervsliv er, at digitalisering ikke er tænkt ind i EU-lovgiv-

ning fra start. Vi ser det særlig med de mange rapporteringskrav, der i de senere år er kommet fra

EU-lovgivning.

Det betyder, at der er skabt 27 forskellige systemer for digital deling af virksomhedsdata. En dansk

virksomhed skal derfor dele data på én måde og i ét format, når den handler med en svensk virk-

somhed, og på en anden måde og i et andet format, når den handler med en tysk virksomhed. Det

er kort sagt mere bøvlet, end det burde være, særlig for danske virksomheder, som i høj grad

handler ud over landets grænser.

Derfor arbejder regeringen for, at EU har ét fælles system til datadeling- og rapportering, hvor data

flyder let og enkelt. Det vil føre til store besparelser og gøre data mere brugbar for myndigheder.

Det er pointer, jeg tager med mig til rådsmødet. For fremtiden er digital, og europæisk erhvervsliv

skal også stå stærkt her.

Karin Liltorp (M):

Jeg er ikke så bekymret for Danmarks tilgang til bureaukratiseringsdagsorde-

nen, men det har fyldt meget, også her i udvalget. For et par uger siden sad vi næsten og græd i

udvalget over et forslag fra EU, der nærmest handlede om, hvilke ugedage der skal holdes ledel-

sesmøder for at tage højde for implementeringen af lovgivningen. Det var på et detaljeniveau, som

burde være fuldstændig ligegyldigt.

Digitalisering er én del af løsningen, men er der også nogen, der har fokus på at tage fat om on-

dets rod, så lovgivningen skal igennem et hårdt filter? Vi må og skal simpelt hen ikke implementere

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

på den måde. Én ting er de gode hensigter, men hvad kan man konkret gøre for at lave om på må-

den, man laver lovgivning på? Kan vi fra dansk side gøre noget for at sikre os, at det går den rigtige

vej? Jeg ved, at vi fra dansk side har det rigtige fokus, og at vi er interesseret i minimumsimple-

mentering osv., men det er svært med minimumsimplementering, hvis der står klokkeklart, at vi

skal implementere på en helt præcis måde.

Christian Friis Bach (V):

Det er en række meget store og vigtige drøftelser for Europas fremtid, og

vi glæder os til at være en del af det her i Europaudvalget.

Det store dyr i åbenbaringen er disse vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI), som

bliver det store spørgsmål. Vil ministeren sætte flere ord på det? Ministeren siger, at den grønne

omstilling er en vigtig forudsætning, og det kan vi sagtens blive enige om. Forsvar og sikkerhed er

også en helt afgørende strategisk prioritering. Men der kan komme en masse andre spørgsmål.

Den tyske bilindustri og andre dele af den europæiske industri er for Danmark nok ikke helt en stra-

tegisk prioritet. Hvordan går vi til det spørgsmål?

Ministeren nævner, at der kan gælde forskellige eksportregler under det samme direktiv, og det er

en generel problemstilling. Ved direktiver kan vi få 27 forskellige implementeringer i Europa. Vi

burde måske i virkeligheden lave en strategi om, at vi hellere vil have forordninger, for så får vi

mere ens implementering på tværs af Europa. Skal vi fra dansk side i stigende grad prøve at sikre

en mere ens implementering og dermed gå forordningsvejen i stedet for en direktivvej?

Theresa Scavenius (UFG):

Konkurrenceevne er et interessant spørgsmål. Ministeren siger, at vi

skal producere og innovere mere, hvilket vi alle sammen er enige om, men spørgsmålet er, hvor-

dan vi gør det, og hvad lever vi af i øjeblikket, både i dansk og europæisk perspektiv. Noget har

handlet om fossil energi, som har været relativt billigt, fordi vi har brugt mange årtier på at investere

i det. Vi har haft lave omkostninger, fordi man kan flytte meget produktion til lande, som har meget,

meget lave lønninger, og vi har i det hele taget et ret liberalt forhold til ressourcetræk, bl.a. i forhold

til landbrugspolitik.

I Danmark har vi også en erhvervsretning af uddannelse og forskning, som er en måde at fremme

vores konkurrenceevne på ved at sørge for, at uddannelse og forskning hjælper virksomhederne.

Det er det, vi gør i øjeblikket. Derudover har regeringen en stærk korporatistisk tilgang til politik: Alt

skal foregå meget tæt på erhvervsaktørerne. Det interessante er, at Draghis og Lettas pointer er

det modsatte

–

deres pointer handler om fri forskning, mere uddannelse og om mere grøn energi.

Derfor bliver det så forvirrende, når regeringen siger, at vi skal ændre vores konkurrenceevne, men

svaret er ikke det, som Letta og Draghi siger, men derimod at vi skal have flere private investerin-

ger, vi skal reducere flere byrder, og vi skal fjerne flere barrierer ved deregulering, f.eks. som rege-

ringen er i gang med i øjeblikket i forbindelse med svineproduktion. Hvad tænker ministeren om,

hvad vi lever af i øjeblikket, hvor vi har været, og hvad vi skal have ændret? Der er ikke overens-

stemmelse imellem det, Letta og Draghi foreslår versus det, regeringen står for.

Hvad kommer der til at stå i rådskonklusionerne? Hvad er den europæiske position i forhold til at

forstå konkurrenceevne? Von der Leyens position er meget blandet. Der er blevet droppet mange

grønne forslag, og der er fokus på byrdelettelser, som typisk resulterer i færre miljøkrav, f.eks. i for-

bindelse med udbetalinger af landbrugsstøtte. Men der er også fokus på mere cirkulær økonomi.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Vi har lige diskuteret lægemiddelpakken, som i høj grad handler om, hvordan vi innoverer medicin,

og sundhedssektoren har stået stærkt i Europa, men den står nu svækket i forhold til både Kina og

USA. Og hvad er svaret? Fremmer vi innovation ved at åbne op og skabe større konkurrence mel-

lem store og små, eller er det at sikre, at de store har længere beskyttelsesperioder, så de har et

økonomisk incitament til at udvikle ny medicin? Det er et aktuelt eksempel på, at vi helt konkret på

sundhedsområdet taber konkurrenceevne nu. Er svaret bare at byrdelette, eller er det f.eks. at

satse på forskning og uddannelse på en anden måde?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Karin Liltorp: Regeringens tilgang er at få langt stær-

kere fokus på nældens rod. Flere spørger til mere eller mindre det samme, som kan koges ned til,

at Draghirapporten ligger og brænder på bordet i Bruxelles, og alle ved, at der er et problem. Jeg

oplever, at der er meget, meget stort fokus på det. Man ved, at Draghis konklusioner er relevante

at få diskuteret og har en meget stor grad af sandhed i sig. Han rammer faktisk helt plet: Vi taber

konkurrenceevne, vi har et innovationsgab i forhold til især USA, virksomheder rykker til USA og

Kina, og byrder, bureaukrati og bøvl står alt for ofte i vejen. Virksomhederne kigger ind i kortere

sagsbehandlingstider, kortere godkendelsesprocedurer og nu enorme statsstøtteprogrammer til at

understøtte både produktion og afsætning af produkter, som man særlig på det grønne kan få

enorm statsstøtte til i USA. Der er ingen tvivl om, at det er meget aktuelt, og det står meget klart i

Kommissionens udspil, at der er enorme udfordringer.

Vi har igennem flere år diskuteret bedre regulering i EU. Nu skal vi have gjort noget ved det. Vi har

nogle helt klare fordele fra dansk side, som vi kan spille ind med, f.eks. automatisering og digitalise-

ring. Langt hovedparten af al kommunikation mellem virksomheder og myndigheder i Danmark er

jo digital. I andre lande i Europa er det meget mindre.

Hvis vi fra starten kan have fokus på digitalisering og automatisering af de ting, vi vil vedtage, kan

vi få det gjort i implementeringen af det, og virkningen vil være langt mere effektiv. Det arbejder vi

med. Det gode er, at der er bred opbakning til den dagsorden. Kommissionsformanden fortjener

ros for at have sat det allerøverst på dagsordenen. Det kan man bl.a. høre i hendes tale til Europa-

Parlamentet, og i hendes mission letters til kommissærerne står det meget klart, at det er en bun-

den opgave for Kommissionen. Det er rigtig godt. Vi har meget, vi spiller ind med i den sammen-

hæng, og det arbejder vi på hele tiden. Vi samler alliancer. Det er ikke det sværeste område at

samle alliancer på nu, så det er rigtig godt, nu skal vi bare have noget ud af det.

Til Christian Friis Bach: Man kan altid diskutere forordninger og direktiver, men jeg har mest fokus

på at få det til at virke konkret. Vi har talt om bedre regulering i mere end et årti i Europa. Nu er der

grund til at gøre noget ved alle kravene

–

ikke at starte en kæmpestor diskussion om, hvordan man

skal styre det fremover.

Fra dansk side er vi åbne over for instrumenter, der kan gøre EU både stærkere og mere konkur-

rencedygtig. Vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på, at offentlige midler ikke er nok. Vi

er nødt til at mobilisere privat kapital, og vi er nødt til at sikre, at det får et stærkere fokus. Det kan

man også læse i Draghis rapport og hos Kommissionen, og vi arbejder med det fra dansk side. Vi

har spillet et finansieringsforslag ind som svar på det, og der er pæn lydhørhed over for det forslag.

Der mangler privat risikovillig kapital, så man kunne skubbe det yderligere i gang ved, at man i ste-

det for

–

som nu

–

at læne sig op ad statsgaranti, så læner man sig op ad en EU-facilitet som en

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

del af en ny europæisk garantimodel. Sådan en EIFO-model (Danmarks Eksport- og Investerings-

fond) er ukendt i Europa. Tyskerne har noget, der minder om det. Der kører en diskussion om de

forskellige finansieringsbidrag, og dette kunne være en mulighed til at tiltrække mere privat kapital,

som er det, der er fokus på her. Der spiller de vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse selvføl-

gelig en hovedrolle.

Til Theresa Scavenius: Jeg har bladret lidt i Draghirapporten, og grundlæggende mener han, at vi

er i ret store problemer. Ud fra hans svar på problemerne er Danmark spot on. Regeringen har in-

den for de sidste par måneder præsenteret og fået vedtaget initiativer, som skal lukke vores inno-

vationsgab, bidrage til at fremme flere investeringer i iværksætteri, bidrage til at fremme de næste

skridt fremad i anvendelsen af ny teknologi samt bidrage til at mindske bureaukrati, bøvl, sagsbe-

handlingstider og godkendelsesprocedurer for etablering af virksomheder.

I går lancerede vi en life science-strategi, og hvis alt går vel og industrien følger det, de har sagt, vil

de med strategien fordoble vores life science-eksport fra 175 mia. kr. i 2024 til 350 mia. kr. i 2030.

Det er et eksempel på, at vi skal gøre det, Draghi siger, nemlig at styrke vores industrielle styrkepo-

sitioner, og life science er en kæmpe industriel styrkeposition for Danmark.

I går præsenterede vi også en rød løber for produktionsvirksomheder, som grundlæggende hand-

ler om Draghis pointer. Udenlandske virksomheder, som kommer til Danmark, skal have op til 20

forskellige myndighedsgodkendelser, inden de får lov til at stikke spaden i jorden. Vi skal have

sagsbehandlingstiderne ned, og vi skal have lavet industripakker, så de ved, hvor de skal etablere

sig, hvilket er det element, vi præsenterede i går. Derudover præsenterede vi den største iværk-

sætterstrategi, der er lavet, lige før sommerferien 2024. 1,2 mia. kr. fra 2030 og frem gør, at vi får

skabt et endnu bedre økosystem på nogle ret afgørende områder. I forgårs åbnede vi Quantum

House Denmark, som nu bliver beskrevet som et epicenter for kvanteteknologi med rødder til Niels

Bohr Instituttets fantastiske forskning. Jeg synes, man skal tage ud og se det på Nørrebro. Det er

et fantastisk center, som samler internationale forskere om denne nye, spændende teknologi. Og

ikke mindst er det lykkedes ved både offentlig, privat og fondsfinansiering at tiltrække verdens vel

mest værdifulde firma, nemlig NVIDIA, til at investere i supercomputerchips til Danmark. De har

valgt Danmark, fordi vi er digitale og har masser af data, der kan bruges, vi er stærke på life sci-

ence, og vi har et utrolig omstillingsparat samfund. Spørger man Draghi, ville han vinge de fem em-

ner af, så jeg synes faktisk, at vi står ret godt. Jeg er altså ikke helt så negativ som Theresa Scave-

nius.

Alexander Ryle (LA):

Det er rigtig positivt, at der nu er kommet fokus på at styrke konkurrencen

og fjerne bureaukrati, for det er der rigtig meget af i Bruxelles, ligesom der også er det herhjemme.

Hvordan vil man konkret opgøre byrdereduktionen for erhvervslivet? Er det på antal regler, på timer

man bruger på bureaukrati eller på erhvervsøkonomiske omkostninger? Bliver det en del af diskus-

sionen at kigge på, hvor mange administrative medarbejdere, der er i EU-systemet? At rulle stig-

ningen i antal ord i direktiver og forordninger tilbage? Og måske ligesom Liberal Alliance har fore-

slået i Danmark, at man fjerner to gamle regler, når man indfører en ny. Vil man kigge ind i den

slags?

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Draghi anbefaler at udføre konkurrencetjek, hvor man kigger på beskæftigelse, omkostninger, ar-

bejdsforhold osv. på fremtidig EU-lovgivning. Hvad er regeringens holdning til også at gøre det på

eksisterende EU-lovgivning og lovgivning, der er ved at blive færdigbehandlet nu?

Søren Søndergaard (EL):

Ingen i denne verden er imod, at man fjerner overflødige regler, og be-

stemt heller ikke, at man øger produktiviteten, for det skaber grundlaget for, at vi kan lave et bedre

velfærdssamfund og måske sætte arbejdstiden ned. Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved

den forfaldshistorie, der bliver fremlagt. Ministeren brugte ordene alarmerende forfald om vores

konkurrenceevne. Det gør Draghirapporten også f.eks. i forhold til USA. Måske er det interessant

at kigge på konkrete tal frem for lyrik. I perioden 2013-2024 havde EU et højt og helt konsistent

overskud på handelsbalancen på 2,5-3 pct. af bnp i forhold til USA med undtagelse af årene med

covid-19. IMF (Den Internationale Valutafond) har lavet fremskrivninger til 2028, hvor man estime-

rer et overskud på over 2 pct. hvert år. Aktuelt kan man kigge på handelsbalanceoverskuddet i før-

ste kvartal af 2024 i forhold til USA, som var på 18 mia. euro. Ifølge IMF er der ikke noget, der tyder

på, at det forsvinder. Det er vel også derfor, Trump satser på at lægge told på europæiske varer for

at kunne klare sig i konkurrencen med europæiske varer.

Et andet parameter er produktiviteten. Draghi går i sin rapport tilbage til 1999, hvor han finder en

kæmpe forskel i produktiviteten imellem USA og Europa. Havde Draghi brugt året 2009 som ud-

gangspunkt og undersøgt forskellen mellem produktiviteten i 2009 og frem til i dag, så er virkelighe-

den, at stigningen i produktiviteten er stort set ens.

Når handelsoverskuddet er permanent stort i forhold til USA og produktiviteten er stort set ens,

hvordan viser det alarmerende forfald i konkurrenceevnen sig så i tal?

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren refererer til mobilisering af private investeringer. Ministeren

kunne også have nævnt forsvarsindustriområdet, som også bliver større i øjeblikket. Men det sva-

rer ikke på, hvad vi konkurrerer på, og hvad vores konkurrencefordel er fremadrettet. Ændrer mo-

mentane øgede investeringer på den grundlæggende forståelse af, hvad vi konkurrerer på? Vi kan

ikke rigtig komme længere ned i lønninger, og vi kan ikke trække mere ud af naturen, så hvor skal

vi gøre det henne?

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber en bedre grøn omstilling i forbindelse med investeringerne. Min

bekymring er, at meget af det, der bliver betragtet som bureaukrati og bøvl, faktisk er vores miljø-

og klimaregulering, som man deregulerer for at fremme en mere kortsigtet konkurrenceposition.

Det ser man bl.a. på landbrugsområdet i øjeblikket, hvor der kommer dereguleringer af svinepro-

duktion. Man kunne også vælge ikke at beskytte en gammel industri. I europæisk perspektiv er vi i

en position, hvor man på grund af korporatismen er meget tæt på de store eksisterende aktører. I

Tyskland er man tæt på bilindustrien, og den beskytter man med næb og klør, selv om den industri

ikke længere har de bedste produkter på hylderne

–

det er hverken dem, forbrugerne helst vil have,

eller dem, der er mest rene. På samme måde beskytter vi i Danmark en ineffektiv landbrugspro-

duktion, som bliver ved med at skulle støttes for at kunne have de slagterier, der faktisk ikke er no-

gen bæredygtig økonomi i længere. Hvordan kommer man ud af den måde at agere på, hvor vi be-

skytter den kortsigtede konkurrenceevne, så vi i højere grad får skiftet gear og kigger frem mod,

hvad vi skal konkurrere på om 10-15 år?

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Alexander Ryle: Byrdereduktion er en central kerne-

diskussion. Grundlæggende er ingen uenige i, at der er behov for at se på det. Vi har på en række

områder brugt de gode danske eksempler på digitalisering og automatisering. Eksempelvis har vi

et stort projekt om automatisk erhvervsindrapportering, som for virksomhederne giver en estimeret

reduktion på 3 mia. kr. i administrative omkostninger. Vi bruger eksemplerne, og det er ikke van-

skeligt at finde allierede til at få gjort noget ved det. Vi arbejder videre med digitalisering og automa-

tisering, og hvordan man kan tænke det ind allerede i udarbejdelsen af ny lovgivning

–

hvordan kan

man gøre implementering af lovgivning nemmest muligt?

Hvad angår konkurrencetjekket, er vores holdning helt klart, at vi skal se på konsekvenserne, når

der bliver forhandlet og også langt tidligere, end man har gjort indtil nu, så vi får fokus på, om det

virker på den måde, vi ønsker det skal virke, om det er nemt at implementere, og om det bringer

Europa og europæisk erhvervsliv fremad. Vi er også klar til at se på eksisterende lovgivning. Det

arbejder vi med, når vi taler om behovet for evalueringer. Der skal vi kigge på det med de briller

også.

Alexander Ryle spørger også til opgørelse af byrdereduktioner. Von der Leyen skal have ros for, at

hun vil reducere rapporteringsbyrderne med 25 pct. samlet og 35 pct. for smv’er, hvilket er ret mar-

kante tal. Nu venter vi på at få konkrete planer på bordet. Det, vi samlet set bruger som bereg-

ningsfaktor, er de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Når det handler om ansatte, er det en bud-

getsag, som også kommer ud af det kommende budget. Grundlæggende fornemmer jeg en enig-

hed

–

også her i udvalget

–

om vigtigheden af fokus på at blive mere konkrete på, hvad bedre re-

gulering betyder, efter vi har snakket om det i flere år. Der er sat kraftige spor i gang, som vi arbej-

der med.

Søren Søndergaard reagerer på mit udtryk om, at Europa på nogle områder er i alarmerende for-

fald. Det hele er bestemt ikke skidt. Europa klarer sig rigtig godt på en række områder og er stadig

væk en af verdens stærkeste økonomier. Men der er strukturelle træk, som også Draghi beskæfti-

ger sig med, som er ret klare, og det er årsagen til, at det bestemt er vigtigt at se på, hvad man kan

gøre for at forbedre Europas konkurrenceevne. Det er bl.a. med til at underbygge, at der er udfor-

dringer, når man ser på, hvor de verdensførende forskningsmiljøer inden for nyere teknologier er

henne. Det er i USA og i Kina. Ser man på investeringer i grøn omstilling, er der ingen tvivl om, at

den amerikanske IRA (Inflation Reduction Act) er en magnet. Man skal ikke tale med særlig mange

virksomheder for at finde ud af det. Kina er også på mange måder et land, som investerer voldsomt

i grøn energi. Pengene er der til det i EU-systemet, og der er sat store beløb af til grønne strategi-

ske investeringer og grønne samarbejder, men erhvervslivet oplever, at det er svært at komme til,

apropos snakken om byrder og afrapporteringskrav. Det er lettere for virksomhederne at få tilskud

og bidrag til etablering af grøn industriproduktion både i USA og i Kina.

Ser man på de berømte unicorns, som man har tendens til at bruge som billede på evnen til at ska-

lere virksomheder, så er virkeligheden den, at to ud af tre af verdens aktive unicorns er placeret i

USA. 40 af de unicorns, som er skabt i Europa i perioden 2008-2024, har flyttet deres hovedkvarter

ud af Europa, størstedelen er flyttet til USA.

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Hvad angår kritiske teknologier, skal vi have større forsyningssikkerhed i Europa, hvilket er grun-

den til, at vi har vedtaget forordningen om kritiske råstoffer. Virkeligheden er bare den, at Kina sid-

der på en meget stor del af verdens kritiske teknologier.

Forskning, grøn omstilling og succesfulde unicorns er altså tre områder, hvor Europa halter efter.

Det er det, Draghi beskæftiger sig med, og regeringen er helt enig i, at der er behov for at få sat

mere fokus på det. Konkurrencen er sindssygt hård på det område, og der er behov for at få tallene

vendt.

Theresa Scavenius spørger, hvad vi skal konkurrere på. Vi har taget initiativer som life science-

strategien, rød løber for produktionsvirksomheder, iværksætterstrategien osv., og det handler

grundlæggende om at stille dansk erhvervsliv bedre. Nogle EU-lande trænger til at investere mere i

digitalisering og automatisering, også af industriproduktionen. Nogle lande er også klemt af et

enormt pres fra statsstøttede produkter, som kommer ind over EU’s grænser, og en energiaf-

hængighed, eksempelvis stadig væk af Putins fossile brændsler.

I Danmark er vi så heldige, at vi på mange måder er kraftigt på vej ud af det. Vi har inve-

steret i digitalisering, automatisering, grøn omstilling, energi og uafhængighed, som gør, at Dan-

mark har fordelagtige styrkepositioner i forhold til industriproduktionen i Europa. Det er særlig en

fordel på det grønne område. Styrkepositionerne dækker over life science, biosolutions, robotter,

droner, energieffektiviseringer, pumper, vind og projekter inden for CO

-lagring fra universitetet i

Aalborg. Danmark er i den absolutte verdenselite inden for disse teknologier, fordi vi har skabt øko-

systemer og miljøer med mulighed for at sikre investeringer. Vi har en meget klar retning for, hvad

vi vil leve af. Og dem, som lever af det, er lønmodtagerne. I disse industrier har Danmark flyttet tu-

sindvis af 3F’ere, medlemmer af Dansk Metal og ingeniørfamilier ind i

nye, sikre, grønne job. Det

har givet højere indkomster, mere produktivitet og et bedre liv for de familier, fordi de har fået flere

penge imellem hænderne. Det synes jeg ikke er nogen dårlig vej at gå.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtigt, at vi har masser af styrkepositioner, og det er virkelig

godt, men det gør også, at vi godt kan kigge på alle de steder, hvor det ikke går godt, og hvor vi

kan optimere. Vi kan have høje forventninger til os selv, netop fordi vi kan håndtere meget i forhold

til andre. Vi bruger mange penge på at fastholde gamle industrier, som ikke har særlig høj grad af

effektivitet længere, bl.a. via landbrugspolitikken. Det handler om, hvorvidt man tænker kortsigtet

eller langsigtet. Via fiskeripolitikken støtter man erhvervslivet i at fange en fisk i morgen, men pro-

blemet er, at mange af fiskene er ved at uddø. Hvis vi fanger den sidste fisk, som man kan tjene på

i dag, så er der ingen fisk i fremtiden. Så diskussionen er, om vi skal støtte nogen for at tjene

penge i dag eller om 10 år? Jeg frygter, at vi har et for stærkt fokus på at give de eksisterende

store interesser bedre vilkår

–

det gælder ikke alle brancher, f.eks. ikke den digitale branche, men

landbruget og det grønne område. De bedre vilkår til de eksisterende store interesser forhindrer, at

man skaber mere innovation og konkurrencekraft andre steder.

Forskningsmiljøer er endnu et område, hvor vi går i en forkert retning. Hvordan skaber man et

stærkt forskningsmiljø i Europa? Draghi siger, vi mangler stærke universiteter, og at vi løser det

ved at sætte forskning og uddannelse mere fri. Vi gør det modsatte i Danmark, hvor vi hele tiden

strammer den politiske styring og den kortsigtede erhvervsretning. Forstærkelse af innovationsmil-

jøer kræver, at man tør frisætte dem. På den måde kan vi på den lange bane vi få Nobelpriser og

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

alt det, vi ikke kan forudsige. Det er eksempler på, hvordan den nuværende regering trækker i den

forkerte retning på forskellige områder.

Ministeren fik sagt, at bedre regulering også handler om byrdelettelser. Jeg ser det sådan, at det

handler mere om, hvordan vi udøver god forvaltningsskik. Hvordan sikrer vi transparens, adgang til

offentlige dokumenter, at det er evidensbaseret, at der er evalueringer, konsekvensrapporter osv.

samt inddragelse af interessenter? I dansk kontekst er vi gode til at inddrage interessenter, men vi

slækker alt for meget på alt det andet. Jeg er ret bekymret for lovkvaliteten, fordi der er for lidt evi-

dens i meget af politikken, og man har for lidt fokus på konsekvensrapporter. Det giver meget til-

sandede processer, som i virkeligheden fører til mere bureaukrati og tunge processer uden at opnå

formålet med det. Hvad er ministerens holdning til at bruge dagsordenen for bedre regulering på en

måde, hvor det ikke bare handler om at tænke det som erhvervspolitik, men tænke det mere i et

lovkvalitetsperspektiv, der sikrer transparente og administrativt lette processer, hvor det er klart,

hvorfor man gør det, og hvad formålet er?

Christian Friis Bach (V):

Jeg vil opfordre regeringen til at se på, hvordan vi hjælper virksomhe-

derne med at implementere lovgivning. Når EU indfører retningslinjer, laver regeringen straks en

støtteordning gennem erhvervshusene, hvor man hjælper virksomhederne med at implementere

dem. Det er enorme mængder af bureaukrati oven på bureaukrati. Det giver ansøgninger, tidsregi-

streringer, skemaer, refusionsanmodninger osv. Jeg vil opfordre regeringen til at vende det fuld-

stændig om og i stedet for lave bonusordninger. Hvis virksomheder kan certificeres til at overholde

retningslinjerne, kan de få et kontantbeløb.

Alexander Ryle (LA):

I samlenotatet står der, at øvrige medlemslande har været kritiske. Det dre-

jer sig om uenigheder mellem landene i balancen mellem den grønne omstillings rolle i forhold til

EU’s konkurrenceevne,

finansieringstiltag og valg af sektorspor. Liberal Alliance er ikke særlig me-

get for en strategi, hvor man udpeger specifikke sektorer, som vi politisk tror mere på end andre,

men hvilke sektorer ser regeringen som særlige styrkepositioner, der bør prioriteres ud fra et dansk

eller europæisk perspektiv, nu hvor vi er gået ned ad den vej? Bilsektoren bliver nævnt i notatet

som en af de sektorer, man bør prioritere. Hvad er regeringens holdning til kritikken?

Der står også i samlenotatet under regeringens generelle holdning: »Offentlige midler bør især un-

derstøtte mobilisering af private investeringer inden for strategisk vigtige teknologier, såsom grønne

teknologier.« Er offentlige midler ikke bare et andet ord for statsstøtte? Enten ved man godt, at det

ikke lyder så godt, og ellers må det være, fordi der ligger mere i det. Man kan lave statsstøtte på

mange måder. Den mindst skadelige måde ville være at have lavere virksomhedsskatter, og det

ville nok være det mest effektive værktøj. Man kan selvfølgelig også gøre en masse andet for at

styrke lysten til at investere. Ministeren nævnte hurtigere godkendelsesprocesser, som også er rig-

tig vigtigt, men ellers handler det om lavere virksomhedsskatter. Man bør kigge på, hvad Irland

gjorde, der trak rigtig mange virksomheder og arbejdspladser til Irland og satte gang i deres øko-

nomi. EU bør lade sig inspirere af den stil i stedet for at poste en masse penge i specifikke sekto-

rer, man mener er de rigtige.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg tillader mig at tolke ministerens svar på den måde, at ministeren

mener det

kommende

alarmerende forfald i konkurrenceevne, for forfaldet har altså ikke vist sig

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

endnu i de tal, man normalt måler konkurrenceevnen på. Men man skal selvfølgelig være opmærk-

som på fremtiden, og der er

da ingen tvivl om, at vi skal lære af USA’s, Kinas og andres statslige

intervention i samfundsøkonomien med investeringer i f.eks. forskning og infrastruktur.

Europaudvalget var i Silicon Valley for et par år siden og så en såkaldt supercomputer, og

da vi kom hjem, spurgte vi, om Danmark også skulle have en supercomputer. Svaret var, at der

allerede var en supercomputer i EU, vi kunne deles om. Danmark har for nylig fået en, og det er

godt, men det viser, at der bestemt er ting, som kan gøres, for at bringe os op på et højere niveau,

og der skal vi være mere aktive. Alt det er vi helt enige i. Men det gør mig bange, at man laver en

forfaldshistorie, samtidig med at vi i første kvartal af 2024 havde et overskud i forhold til USA på 18

mia. euro på handelsbalancen. Forfaldshistorien kan lede til panikløsninger, og vi har før set, hvad

det betyder. Vi havde nøjagtig den samme proces under Kommissionen med José Manuel Barroso

som kommissionsformand i 2009-2011. En lang række af de første tiltag fra Barrosokommissionen

handlede om at forringe arbejdsvilkårene for lønmodtagerne. Det gjaldt helt ned til et niveau, hvor

registrering af, hvilke kemikalier der var i frisørernes remedier, skulle fjernes, for det var en forhin-

dring for effektivt at kunne udvikle frisørfaget

–

til skade for frisørerne, som så kunne få fjernet en

del af deres hjerneceller. Det er meget vigtigt, at den bedre regulering handler om at fjerne overflø-

dige ting, og ikke ting, der rent faktisk har en effekt i sikring af ordentlige arbejdsvilkår og vilkår for

forbrugerne, hvad angår fødevaresikkerhed og sikkerhed for produkter. Kan ministeren bekræfte,

at det er regeringens holdning?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Søren Søndergaard: Det kan jeg bekræfte. Det er

ikke et spørgsmål om, hvorvidt Europa taber konkurrenceevne i fremtiden, det er et spørgsmål om,

at Europa taber konkurrenceevne nu. Det gør vi i forhold til at fastholde investeringer, eksempelvis

på grøn industriproduktion, at fastholde forsknings- og udviklingsmiljøer, som er i den absolutte ver-

denselite samt at fastholde de største af de største virksomheders udviklingsafdelinger og hoved-

kvarterer i Europa. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer de problemer, vi står i nu. Det handler

ikke om at trække tæppet væk under europæiske lønmodtagerfamiliers levevilkår; tværtimod hand-

ler det om at sikre dem bedre og sikrere arbejdspladser. Det burde være sød musik i ørerne på en

mand fra Enhedslisten. Det handler om at sikre stærke produktionsarbejdspladser, hvilket vi har

skabt i Danmark igennem de sidste 25 år. Se på vindindustrien i Jylland. 20.000-25.000 medarbej-

dere

–

med underleverandører. Det er sikre, stærke job, som har bragt familier ind i en bedre øko-

nomi. Det ligger fuldkommen i forlængelse af den økonomiske politik og regeringens industripolitik.

Til Christian Friis Bach angående implementering af lovgivning: Jeg er et hundrede procent enig.

Langt hen ad vejen er vi enige om sigtelinjerne i de meget fine taler, der bliver holdt. Det vigtige er,

at EU generelt får fokus på implementering. Det skal gå hurtigere, og det skal være mere enkelt for

virksomhederne. Der er behov for implementeringstjek i en tidligere fase, så vi er sikre på, at det

virker efter hensigten.

Til Alexander Ryle angående styrkepositioner: Ifølge Draghi og Letta er de styrkepositioner, der

skal bære europæisk økonomi og industri fremad, de styrkepositioner, som Danmark har brugt de

sidste 25 år på at bygge op sammen med industrien. Det er bæredygtige energikilder som vind og

vand, energieffektiviseringer, life science, biosolutions, nye teknologier for droner, grøn skibsfart

osv. På alle disse styrkepositioner står Danmark meget stærkt, også globalt. Vi er faktisk ret godt

stillet, og vi er på mange måder et billede på det, der her tales om.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Alexander Ryle spørger til formuleringen om, at offentlige midler bør understøtte mobilisering af pri-

vate midler. Det er korrekt, at der er statsstøtteelementer i spil nu. Der er en åbning for, at EU’s

medlemslande kan bruge statsstøtte, f.eks. på vind og power-to-x, hvilket vi gør i Danmark. Vi bør

ikke bare fastholde, men også udbygge vores styrkepositioner. Det er med til at generere privatka-

pital ind i industrierne. Vi er nu på vej ind i anden runde, og vi kan se, at med et statsstøttebidrag

følger der ret store private investeringer i eksempelvis vind- og power-to-x-industrien. Vi støtter på

mange måder, og Liberal Alliance må gøre op med sig selv, hvordan man ser på EU-budgettets

retninger for strategisk understøttelse af f.eks. grøn omstilling. Jeg synes, det er den rigtige måde

at gøre det på. Det kan være, Liberal Alliance er uenige, men selv om det kan være svært at

komme til disse midler hurtigt nok

–

hvilket er en af de nuværende udfordringer

–

så har det været

med til at sikre en omstilling i den retning i EU. Det synes jeg man skal fortsætte med. Vi skal sørge

for, at det bliver hurtigere og nemmere at komme til midlerne.

Til Theresa Scavenius angående forskningsmiljøerne: Binder vi det hele meget hårdt, og er der slet

ingen frihed i forskningsmiljøet til at gøre, hvad man vil? Sådan oplever jeg det ikke. Det kan man

diskutere længe, men det synes jeg du skal gøre med uddannelses- og forskningsministeren. Jeg

kan fortælle om, hvad vi har gjort på erhvervsområdet på det seneste, hvad vi har været med til at

understøtte, og hvilke fora der blomstrer i øjeblikket. Quantum House Denmark er verdens førende

forsknings- og innovationsmiljø på den fineste af den fineste teknologi. BII (BioInnovation Institute),

som er Novo Nordisk-drevet, hvor der er privatkapital, fondskapital og offentlig interesse i at udvikle

nye life science-produkter og biosolutionsprodukter. Det er et fantastisk projekt.

I vores aftale om life science fra i går er der beskrevet en vision om at skabe det, vi kalder

Innovation District Copenhagen, som handler om at samle forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

venturekapital, fondskapital og unge studerende i det samme miljø. Det kan bidrage til at få lukket

innovationsgabet mellem EU og eksempelvis USA, fordi det vil tiltrække flere iværksættere og

mere kapital, som kan betyde, at vores virksomheder kan skalere. Også der står vi lidt fra hinan-

den, men jeg fornemmer, at vi er enige om, hvor vi skal hen, og vi er sådan set godt på vej. Ingen

andre er så aktive på dette område, som vi er i øjeblikket. Det måske årsagen til, at dansk økonomi

står ret stærkt i Europa. Vi er 40 pct over EU-gennemsnittet i produktivitet. Det er da ikke så dårligt.

Vi er i topti i EU på arbejdskraft med mindst erhvervskompetencegivende uddannelse. 40 pct. af

vores industriproduktion er vokset mere end gennemsnittet i EU siden 2021. Vi er nummer tre i EU

på grøn eksportandel. Vi er et lille land. Vi er lidt større end Hamborg og omegn, men vi gør det

faktisk ret godt, så det synes jeg godt man kan notere sig en gang imellem.

Theresa Scavenius (UFG):

Ja, vi gør det godt mange steder, men vi har også ekstrahøje forvent-

ninger til velfungerende lande, og derfor er det ikke et argument for, at vi ikke skal kigge alle steder

hen.

Jeg siger ikke, at der ikke er forskningsfrihed i Danmark. Jeg siger, at regeringen med universitets-

politikken trækker i en forkert retning. Man gør forskningen mere erhvervsrettet og mere politisk

styret, og dét er min bekymring. Ministeren siger, at det handler om, at virksomheder skal kunne

skalere op, men det handler jo om den kortsigtede innovation. Vi har brug for den langsigtede, og

der er brug for en helt anden type af forskning og forskningspolitik.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Det handler om, hvad vi konkurrerer på. Det ville være godt med en minister, der gør det klart i for-

handlingerne i EU, at vi ikke konkurrerer på lønninger eller på at overudnytte vores ressourcer, og

at vi dermed ikke ønsker deregulering af miljø- og klimahensyn. Problemet er, at det typisk er miljø-

regulering eller lønningsområdet, der bliver rykket på, for det er områder, der kan være omkost-

ningsfulde. Det ville være godt med en klarere politisk position.

Jeg er generelt bekymret for en picking the winners-strategi, hvor man har stærke følelser for dem,

der er store i øjeblikket, i stedet for at være mere åben. Vi kan være politisk uenige

–

jeg er mere

hayekianer. Det er ikke en politisk opgave at finde ud af, hvem de store aktører er; vi skal lave ram-

merne.

Angående produktiviteten: Hvis vi trækker Novo Nordisk fra og kigger på de andre brancher, ser

det ikke lige så godt ud i forhold til den danske position.

Vil ministeren kommentere på det med bedre regulering? Det handler også om, at vi sørger for, at

statens måde at administrere på i forhold til evidens, konsekvensanalyser og evaluering er mere

strømlinet. Nogle gange føler jeg lidt, at Danmark er en bananrepublik, hvor vi faktisk ikke rigtig

ved, hvad vi gør, for evidens- og konsekvensrapporterne er alt for dårlige, og det er til skade for ty-

pisk miljø og klima, men også for virksomheder, som nogle gange bliver fanget i et mærkeligt mo-

rads, hvor man ikke rigtig ved, hvad man har besluttet.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er lidt underligt, at jeg som minister skal bekræfte, at

vi ikke mener, at man skal konkurrere på løn og lavere miljøstandarder. Det troede jeg at jeg havde

sagt. Der er ikke grund til at stille det spørgsmål mere i hvert fald. Vi skal konkurrere på bl.a. nye

teknologier, forskning og udvikling

–

og det gør ikke noget, at den er målrettet, så vi er sikre på, at

vi finder svarene lidt hurtigere på de områder, vi gerne vil bevæge os på.

I forhold til Europas erhvervspolitiske udfordringer har Danmark i de sidste 15-20 år fokuseret vores

erhvervsindustripolitik rigtigt, og det her resulteret i nogle rammer, som gør, at vi står meget stærkt

på de områder, der tales om i EU lige nu. Det er derfor, de andre kigger mod Danmark. Vi skal

bare være endnu stærkere, og derfor tager vi initiativer som f.eks. rød løber for produktionsvirk-

somheder og life science-strategi. Inden så længe kommer vi til at kigge på biosolutions, og hvor-

dan vi kan fremme grøn skibsfart. På alle områder er der massive investeringer fra virksomheder,

privat kapital i forskning og udvikling samt fra det offentlige. Der er tusindvis af arbejdspladser til-

knyttet, som hver eneste gang, vi udvikler området i en mere bæredygtig, grøn og fremtidsoriente-

ret retning, bliver mere sikre job. Det er det modsatte af at konkurrere på løn og lavere miljøstan-

darder. Jeg forstår slet ikke, at man kan finde på at stille det spørgsmål. Jeg har aldrig nogen sinde

antydet, at det kunne være vejen frem.

Vi skal helt generelt have fokus på byrder, og det er dejligt, at vi er kommet til at diskutere, hvad

bedre regulering helt konkret betyder. Hvad man nationalt mener om evidensbaseret lovgivning

osv. er en spændende diskussion, men det ligger måske lidt ud over mødet i dag. Vi har selvfølge-

lig fokus på konsekvensvurderinger af den lovgivning, vi har gennemført nationalt. Det kan man se

udførligt i hver eneste lovgivning, og vi skal selvfølgelig hele tiden være bedre til at sikre, at bedre

regulering også gælder nationalt, altså at implementeringen af lovgivningen bliver så nem og smi-

dig som overhovedet muligt for vores erhvervsliv. Vi er en lille åben økonomi, og der er benhård

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

konkurrence på vores styrkepositioner, og vi har en forpligtelse til at sørge for, at det, vi vedtager,

rammer plet og er nemt at udføre i virkeligheden med færrest mulige byrder for dansk erhvervsliv.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

a) Orientering om Net Zero Industry Act

KOM (2023) 0161

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi har drøftet denne retsakt en del gange i udvalget. Den

er nu vedtaget, og nu skal Kommissionen lave en række implementerende retsakter. De skal bl.a.

præcisere de nye krav til bæredygtighed og modstandsdygtighed, når f.eks. en kommune skal

købe grønne teknologier.

De nye udbudskrav skal gøre det mere attraktivt for europæiske virksomheder at producere grønne

teknologier i EU.

Reglerne har betydning for danske virksomheders muligheder for at deltage i udbud af offentlige

projekter. Vi har skærpet fokus på, at kravene kommer til at give mening for danske virksomheder.

b) Orientering om Etablering af E-erklæring tbf. Udstationering af medarbejdere

KOM (2024) 0531

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Kommissionen har den 13. november 2024 fremsat et

nyt forslag til forordning om etablering af en e-erklæring til brug for udstationering af medarbejdere.

Der er lagt op til, at det vil være frivilligt for medlemslandene at gøre brug af e-erklæringen. Hensig-

ten med forslaget er at gøre det mindre byrdefuldt for virksomheder at udstationere medarbejdere i

EU.

Jeg vender tilbage til udvalget med forslaget på et senere tidspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4065 (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 5.

december 2024

Rådsmøde 4065

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Alle sager er til orientering. De er tidligere forelagt til

forhandlingsoplæg.

Se generelle bemærkninger om forelæggelsen under punkt 4.

1. Europa-Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, og forordning nr.

2027/97 om luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer

og deres bagage

−

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0130

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 80 (Transportministeriets non-paper af 5/11-24)

Rådsmøde 3394

–

transport, tele og energi

–

Bilag 7 (skriftlig forelæggelse af 9/6-

15)

EUU alm. del (20131)

–

Bilag 302 (udvalgsmødereferat side 639 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-14)

EUU alm. del (20121)

–

Bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1345 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 7/6-13)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Medlemsstaterne skal blot drøfte, om vi ønsker at

genåbne forhandlingerne. Såfremt vi beslutter det, har jeg et forholdsvis gammelt mandat fra den

10. juni 2013, men så tænker jeg, at jeg kommer tilbage for at få et nyt mandat for god ordens

skyld.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er præmissen for, hvornår ministeren vil forelægge et nyt for-

handlingsoplæg? Jeg synes på en måde, at mandatet måske er udløbet, når det er så gammelt.

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg er enig i, at det er et meget gammelt mandat. Nu

tager vi en drøftelse, hvor jeg ikke har brug for mandat, men vi stiller os fra dansk side positive over

for at tage flypassagerrettighederne op igen. Det har man jo forsøgt for mange år siden, og så gik

det i dvale på grund af covid-19 osv. Nu forsøger man så at tage det op igen, og det er vi positive

over for. Såfremt vi gør det, kommer jeg selvfølgelig med et nyt forhandlingsoplæg.

Henrik Møller (S):

Det er nok ikke det ældste mandat, som udvalget skal arbejde med. Men det er

jo ikke alderen, der alene afgør diskussionen omkring mandatet; det er jo indholdet. Hvis indholdet

ændrer sig, skal det selvfølgelig drøftes og diskuteres i forhold til mandatet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvis der er gået 10 år, kan det være, at alle positioner har ændret sig.

Men det er en anden og intern diskussion i udvalget.

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerrettigheder i

forbindelse med multimodale rejser

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0752

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 46, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Det handler om, hvordan reglerne skal være, hvis

man har købt to billetter af én operatør. Det ungarske formandskab går efter at opnå en generel

indstilling på det kommende rådsmøde, og vi mener, at forslaget har bevæget sig i den rigtige ret-

ning i forhold til forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach (V):

Vi har drøftet passagerrettigheder i forbindelse med de multimodale rej-

ser tidligere. Det er mit indtryk, at der sniger sig flere og flere undtagelsesbestemmelser og alle mu-

lige specifikke situationer ind i den lovgivning. Kan ministeren sætte lidt flere ord på konkurrence-

evne i Europa og unødigt bureaukrati og regler? Nærmer vi os en grænse, hvor bureaukratiet må-

ske overstiger de gevinster, vi kan få for passagererne? Transportministeren har sat sig for at

fjerne 40 pct. af regler og love i ministeriet. Stor ros for det. Hvis ministeriet fandt det efterhånden

lidt komplicerede, administrativt tunge forslag i skuffen i Transportministeriet og det kun gjaldt for

Danmark, ville man så droppe det og i stedet prøve at se på, om man skulle styrke lovgivningen

omkring de enkelte transportformer, så man måske fik en bedre regulering der?

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Helt generelt er fokus nationalt at få færre regler,

færre administrative byrder og brug for færre bureaukrater. Det bestræber vi os selvfølgelig også

på i EU. Vi oplever desværre ofte, at det kan blive unødigt komplekst. Men helt generelt synes vi

faktisk, at det har bevæget sig i en langt bedre retning.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 261/2004, (EF) nr. 1107/2006, (EU) nr. 1177/2010, (EU) nr. 181/2011 og (EU)

2021/782 for så vidt angår håndhævelse af passagerrettigheder i Unionen

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0753

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 36 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg har orienteret udvalget den 9. februar 2024, og

den 11. oktober 2024 forelagde jeg forhandlingsoplæg. Intentionen bag forslaget er at styrke pas-

sagerrettighederne, både inden for søfart, luftfart, bus og jernbanetransport, og derved gøre den

kollektive transport bedre. Der er tale om et forslag, som i store træk viderefører eksisterende re-

gelsæt. Regeringen støtter intentionerne bag forslaget. Vi mener, at det har bevæget sig i den rig-

tige retning i forhold til det mandat, vi har givet, og det ungarske formandskab forsøger at opnå en

generel indstilling til det kommende rådsmøde den 5. december 2024. Det er vurderingen, at vi

også kan nå i mål med det.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/106/EØF for så vidt angår en støtteramme for intermodal godstransport og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 for så vidt angår

beregning af besparelser i eksterne omkostninger og generering af aggregerede

data

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0702

EU-note (20231)

–

E 10 (EU-note af 4/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 26 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 656 (udvalgsmødereferat side 46, senest behandlet

i EUU 12/6-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Revisionen af direktiv om kombineret transport er

kompliceret. Det ungarske formandskab vil fremlægge en fremskridtsrapport. Kommissionen frem-

satte deres forslag den 7. november 2023, og idéen er, at man skal kunne kombinere transport,

som skal munde ud i en mere klimavenlig transportform med færre udledninger, mindre støj og

mindre trængsel. Det skal ske, ved at man kombinerer traditionel landevejstransport med søfarts-

transport eller banetransport.

Vi kan roligt sige, at der har været mange bekymringer fra mange lande. Derfor er det kun en me-

get tidlig fremskridtsrapport, der bliver lagt op til. Men det er vigtigt for Danmark, at vi fortsat arbej-

der videre på at sikre, at de transportformer, der skal fremmes, faktisk er bedre end rene vejtrans-

porter, selvfølgelig økonomisk, men især også for klimaet. Det giver ikke mening at lave støttet

kombineret transport, som ikke engang er bedre for klimaet. Og her er det jo særligt et spørgsmål

om, hvor lange afstande man transporterer over.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, det er en rigtig god idé at fortælle om processen i alle sa-

gerne. Men ministeren fortæller meget om, at det går i den rigtige retning, og at der er bekymringer

fra andre lande, men ikke konkret, hvad udviklingerne er helt specifikt, og hvor Danmark står, også

i forhold til det mandat, ministeren har fået. Kan ministeren komme et spadestik dybere? Jeg er

især interesseret i det intermodale i forhold til godstransport, men også de andre sager, for at få en

mere substantiel forståelse af, hvad status for sagerne er.

NOT

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Til Theresa Scavenius: Det er helt ærligt en lille

smule udfordrende, fordi jeg har fem sager med, hvor der er mange bevægelser i forhandlingerne

osv. Jeg kan oversende noget på skrift om, hvad det præcis er for nogle bevægelser, vi ser.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er fint med de skriftlige vurderinger. Det var svært at læse ud af

det lange samlenotat, hvad der var det nye, så man kunne have mere fokus på det. Vi kan godt

tage en diskussion om forslagene en gang til, men den har vi sådan set haft, og ministeren har fået

sit mandat. Så det er ikke for at gentage min holdning til de forskellige ting. Men det kunne være

rigtig fint at få en orientering om det, for det er faktisk ret spændende at følge. Vi har tit snakket om,

at vi diskuterer sagerne, men så forsvinder de lidt fra vores bord.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Samlenotaterne skal være bedst mulige set med je-

res briller. Vi noterer det, I ønsker mere fokus på, og så prøver vi at få lavet et opfølgende notat om

de konkrete bevægelser.

5. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0128

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 689 (udvalgsmødereferat side 20 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/6-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Udvalget er blevet orienteret om sagen tidligere. Sid-

ste gang var den 28. juni 2024, hvor jeg forelagde forhandlingsoplæg. Forslaget går grundlæg-

gende ud på at sikre en konsekvent håndhævelse af førerretsfrakendelser ved alvorlige overtræ-

delser af færdselsloven begået i hele EU. Hvis der sker en førerretsfrakendelse for en person med

dansk kørekort i Frankrig, skal de skrive til Danmark, og så skal de danske domstole forholde sig

til, om det giver anledning til en førerretsfrakendelse i hele EU. Det er kun førerretsudstederlandet,

som kan fratage det i hele EU. Det er ambitionen med forslaget, og det betyder konkret, at Dan-

mark ville blive forpligtet til at anerkende førerretsfrakendelse af personer med dansk kørekort, som

er blevet idømt det i et andet medlemsland

–

hvis det altså er noget, som vi vil frakende kørekort

for i Danmark.

Dernæst har det bevæget sig i en positiv retning, når man kigger på bekymringer i forhold til bu-

reaukrati, det vil sige, hvor lang tid har man til at foretage afgørelsen? Vi var bekymrede for 15-da-

gesreglen osv. Men alt i alt kan vi stille os positivt over for en række af de kompromisforslag, for-

mandskabet har arbejdet med. Især det med tidsfrister har hjulpet en hel del.

Vi mener, at forslaget er på et acceptabelt niveau, og at Danmark kan stemme for en generel ind-

stilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Punkt 3. Siden sidst:

a) Orientering om præjudiciel sag C-573/22, Foreningen C m.fl.

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 105 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 89 (notat afgivelse af indlæg)

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Jeg vil gerne orientere om en dansk præjudiciel forelæg-

gelse for EU-Domstolen, som kan få økonomiske konsekvenser for staten, hvis sagen tabes. Det

drejer sig om Domstolens sag C-573/22, Foreningen C m.fl. Der er tale om en præjudiciel sag, som

er forelagt af Østre Landsret.

Sagen vedrører fortolkningen af EU’s momsdirektiv.

Der verserer i øvrigt tre andre retssager ved

danske domstole om de samme problemstillinger. Sagens kerne er, om Danmark var berettiget til

at lægge moms på licensbetalinger og ændre licenssystemet til en medielicens.

Herudover skal Domstolen tage stilling til, om det var i strid med reglerne, at en mindre del af ind-

tægterne blev anvendt til andre enheders virksomhed end offentlige radio- og fjernsynsforetagen-

ders virksomhed.

Hvis sagen tabes, vil sagsøgerne umiddelbart kunne kræve den eventuelt uretmæssige opkræ-

vede moms tilbage.

Jeg kan ikke præsentere Europaudvalget for et præcist skøn over den mulige samlede tilbagebeta-

ling, men tidligere er det med en vis usikkerhed skønnet, at beløbet kan udgøre i omegnen af 1-1,5

milliarder danske kroner, inklusive renter. Det er ikke muligt at opgøre beløbet nærmere på nuvæ-

rende tidspunkt, da det præcise beløb bl.a. vil afhænge af, om kravene er forældede.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at sagen vedrører en periode, som ligger

forud for, at det blev besluttet at omlægge licensen til at blive opkrævet via skatten, så sagen har

ikke betydning for den nuværende finansiering af offentlige radio- og fjernsynsforetagenders virk-

somhed.

Dansk holdning og indlæg

I december 2022 blev udvalget orienteret om, at regeringen ville afgive et indlæg i sagen.

Under sagen har den danske regering argumenteret for, at Danmark har været berettiget til at

lægge moms på licens og været berettiget til at udvide ordningen til en medielicensordning, så det

var muligt at tilpasse licenssystemet til den teknologiske udvikling.

Regeringen har desuden argumenteret for, at det ikke var i strid med reglerne, at en mindre del af

indtægterne gik til at finansiere andre enheders virksomhed end offentlige radio- og fjernsynsforeta-

genders virksomhed.

Generaladvokatens forslag til domsafsigelse

Den 12. september 2024 fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse i sagen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse flugter med den danske regerings synspunkter i sagen.

Generaladvokaten bakker således op om den danske regerings argumentation i sagen.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 192: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-24

10. europaudvalgsmøde 22/11 2024

Hvis Domstolen lægger sig på samme linje som generaladvokaten, er det vurderingen, at sagsø-

gerne ikke vil kunne få momsen tilbage. Forslaget til afgørelse fra generaladvokaten er dog ikke

bindende for Domstolen, så dommerne kan i sidste ende træffe en anden afgørelse.

Status i sagen

Processkridtene ved Domstolen er afsluttet, og nu afventer vi selve dommen. Det er forventningen,

at dommen vil blive afsagt inden årets udgang eller i begyndelsen af 2025.

Søren Søndergaard (EL):

Hvem er sagsøgerne?

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Sagsøger er en forening af borgere i Danmark, som me-

ner, at de uretmæssigt er blevet opkrævet moms. Det er et stort gruppesøgsmål.

Søren Søndergaard (EL):

Er det så kun den gruppe, der har sagsøgt, der får moms tilbage? Eller

får hele befolkningen moms tilbage, hvis sagsøgerne vinder sagen? Det er jo stort set hele befolk-

ningen, der betalte licens.

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Det vil kun være den gruppe, der har sagsøgt.

Mødet sluttede kl. 10.37.

Side 25