Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
2917664_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
EUJUR j.nr. 23/02607
7. oktober 2024
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-156/23
Titel og kort sagsresumé
Ararat
Sagen vedrører:
I Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartrets
artikel 4 og artikel 19, stk. 2, og tilbagesendelsesdirektivets
artikel 5, fortolkes således, at en ret ex officio på grundlag af
oplysninger i sagens akter, som er bragt til dens kendskab,
og som er blevet suppleret eller præciseret i den ved denne
ret verserende kontradiktoriske procedure, skal prøve, om
non-refoulement-princippet er blevet overholdt? Afhænger
omfanget af denne forpligtelse af, om den kontradiktoriske
procedure er indledt ved en ansøgning om international
beskyttelse, og er omfanget af denne forpligtelse dermed
anderledes ved en vurdering af risikoen for refoulement i
forbindelse med en modtagelse end ved vurderingen af
denne risiko i forbindelse med en tilbagesendelse?
II Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 5, sammenholdt
med artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at såfremt en
afgørelse om tilbagesendelse træffes i en sag, der ikke er
indledt ved en ansøgning om international beskyttelse, skal
vurderingen af, om forbuddet mod refoulement er til hinder
for en tilbagesendelse, foretages inden vedtagelsen af
afgørelsen om tilbagesendelse, og er det forhold, at der er
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeri
et
Proces-
skridt
Dom
Dato
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0002.png
konstateret en risiko for refoulement, da til hinder for
vedtagelsen af en afgørelse om tilbagesendelse, eller udgør
denne risiko i en sådan situation en hindring for udsendelse?
III Bliver en afgørelse om tilbagesendelse reaktiveret, hvis
den er blevet udsat som følge af en ny sag, der ikke er indledt
ved en ansøgning om international beskyttelse, eller skal
tilbagesendelsesdirektivets artikel 5, sammenholdt med
artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at såfremt der
ikke er foretaget en vurdering af risikoen for refoulement i
den sag, der fører til en ny fastslåelse af ulovligt ophold, skal
der foretages en aktuel vurdering af denne risiko, og skal der
i så fald træffes en ny afgørelse om tilbagesendelse? Skal dette
spørgsmål besvares anderledes, hvis der ikke foreligger en
udsat afgørelse om tilbagesendelse, men derimod en
afgørelse om tilbagesendelse, som gennem længere tid
hverken er blevet gennemført af tredjelandsstatsborgeren
eller af myndighederne?
Kolin Inşaat Turizm
Sagen vedrører:
1. Tillader artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med
direktivets artikel 36, at en ordregivende enhed kan tage
hensyn til dokumenter, som en tilbudsgiver har fremlagt for
første gang efter udløbet af fristen for afgivelse af tilbud,
som ikke var indeholdt i det oprindelige tilbud, og som
godtgør forhold, som tilbudsgiveren ikke havde angivet i det
oprindelige tilbud?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal
artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med direktivets
artikel 36, da fortolkes således, at de er til hinder for, at den
ordregivende enhed efter den første tildelingsafgørelse er
blevet annulleret, og sagen er blevet hjemvist til den
ordregivende enhed med henblik på fornyet gennemgang og
evaluering af tilbuddene, kan kræve yderligere dokumenter
fra tilbudsgiveren, som godtgør, at betingelserne for
deltagelse i udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke var
indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en liste over
udførte arbejder suppleret med en henvisning, der ikke var
indeholdt i den oprindelige liste over arbejder, dvs. som ikke
var en del af det oprindelige tilbud?
3. Såfremt besvarelsen af det første spørgsmål er
bekræftende, skal artikel 76 [i direktiv 2014/25],
sammenholdt med direktivets artikel 36, fortolkes således, at
de er til hinder for, at den økonomiske aktør, efter at den
første tildelingsafgørelse er blevet annulleret, og sagen er
blevet hjemvist til den ordregivende enhed med henblik på
fornyet gennemgang og evaluering af tilbuddene, for den
ordregivende enhed fremlægger dokumenter, som godtgør,
at betingelserne for deltagelse i udbudsproceduren er opfyldt,
og som ikke var indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en
liste over udførte arbejder suppleret med en henvisning, der
C-652/22
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Dom
22.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0003.png
ikke var indeholdt i den oprindelige liste over arbejder, dvs.
som ikke var en del af det oprindelige tilbud?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-144/23
Titel og kort sagsresumé
Kubera
Sagen vedrører:
1. Er artikel 267, stk. 3, TEUF til hinder for en
bestemmelse i Zakon o pravdnem postopku (den civile
retsplejelov), hvorefter Vrhovno sodišče (øverste
domstol, Slovenien) i sager om tilladelse til at
iværksætte en revisionsanke (revizija) ikke foretager en
undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt en parts
anmodning om en præjudiciel forelæggelse til Den
Europæiske Unions Domstol indebærer en forpligtelse
for Vrhovno sodišče (øverste domstol) til at forelægge
et præjudicielt spørgsmål for Domstolen.
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2. Skal chartrets artikel 47 om begrundelsespligten for
retsafgørelser fortolkes således, at en processuel
afgørelse om afvisning af en parts anmodning om
tilladelse til at iværksætte en revisionsanke i henhold til
den civile retsplejelov udgør en »retsafgørelse«, som
skal begrunde, hvorfor partens anmodning om en
præjudiciel afgørelse ved Den Europæiske Unions
Domstol ikke skal imødekommes i den pågældende
sag?
Santander Bank Polska
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU
fortolkes på samme måde som artikel 16, stk. 1, i
direktiv 2008/48/EF, dvs. skal denne bestemmelse
fortolkes således, at forbrugerens ret til reduktion af de
samlede kreditomkostninger ved førtidig indfrielse af
et realkreditlån omfatter alle omkostninger, der er
pålagt forbrugeren, herunder provision for ydelse af
lånet?
2. Skal forpligtelsen til at reducere de samlede
kreditomkostninger ved førtidig indfrielse af et
realkreditlån, sådan som fastsat i artikel 25, stk. 1, i
direktiv 2014/17/EU, fortolkes således, at de samlede
kreditomkostninger skal reduceres forholdsmæssigt i
forhold til perioden mellem den førtidige
Interessent
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Fiskeri
Udenrigsminister
iet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
15.10.24
C-76/22
Justitsministeriet
Finanstilsynet
O-sag
Dom
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0004.png
C-16/23
indfrielsesdato og den dato, der oprindeligt var aftalt
som indfrielsesdatoen for lånet, og den oprindeligt
aftalte periode mellem datoen for udbetaling af lånet
og datoen for fuld indfrielse af lånet, eller skal
reduktionen af de samlede kreditomkostninger være
forholdsmæssig i forhold til långiverens tab af de
forventede fordele, dvs. forholdet mellem de
resterende renter, der skal tilbagebetales efter den
førtidige indfrielse af lånet (for perioden fra den faktisk
samlede indfrielse til datoen for den oprindeligt aftalte
samlede indfrielse), og de renter, der skal betales i hele
låneaftalens oprindeligt aftalte løbetid (fra
udbetalingsdatoen til datoen for den aftalte samlede
indfrielse af lånet)?
FA.RO. di YK & C.
Sagen vedrører:
»1) Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked samt artikel 49
TEUF, 56 TEUF og 106, stk. 2, TEUF fortolkes
således, at de er til hinder for en national lovgivning
som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter
begrænsninger i antallet af tilladelser for salgssteder for
tobaksvarer af hensyn til en geografisk
minimumsafstand mellem tjenesteyderne og på
grundlag af befolkningstallet?
2) Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked samt artikel 49
TEUF, 56 TEUF og 106, stk. 2, TEUF fortolkes
således, at de er til hinder for en national lovgivning
som den i hovedsagen omhandlede, som gør
tilladelsen for salgssteder for tobaksvarer betinget af
opfyldelsen af parametre vedrørende geografisk
minimumsafstand
mellem
tjenesteyderne
og
befolkningstal, uden at give den kompetente offentlige
myndighed beføjelsen til at vurdere andre objektive
faktiske omstændigheder, der godtgør, at et
servicebehov foreligger i det konkrete tilfælde, selv
hvis de ovennævnte parametre ikke er opfyldt?«
NFŠ
Spørgsmål:
1 Udgør en tilskudsaftale og gensidigt bebyrdende
tilsagn om salg, som er indgået mellem ministeriet
(staten) og et privatretligt retssubjekt, der er udvalgt
uden en udbudsprocedure, en »offentlig bygge- og
anlægskontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra
b), i direktiv 2004/18/EF eller artikel2, stk. 6, litra c),
i direktiv 2014/24/EF, når tilskudsaftalen udgør
statsstøtte, der er godkendt af Europa-Kommissionen
som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, når
Indenrigs- og
Sundhedsministe
riet
O-sag
Dom
17.10.24
C-28/23
Energistyrelsen
O-sag
Dom
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0005.png
de forpligtelser, der er omfattet af tilskudsaftalen,
består i en forpligtelse for staten til at yde et tilskud og
en forpligtelse for det privatretlige retssubjekt til at
opføre bygningen på de af ministeriet fastsatte
betingelser og til at lade sportsorganisationen benytte
en del af denne bygning, og når de forpligtelser, der er
omfattet af det gensidigt bebyrdende tilsagn, består i
en ensidig option, der er indrømmet det privatretlige
retssubjekt i form af en forpligtelse for staten til at
tilbagekøbe den opførte bygning, således at disse
kontrakter udgør en indbyrdes sammenhængende
ramme af gensidige forpligtelser mellem ministeriet og
det privatretlige retssubjekt i tidsmæssig og materiel
henseende?
2 Er artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/18 eller
artikel 2, stk. 6, litra c), i direktiv 2014/24 til hinder for
en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter en
retshandel, som efter sit indhold eller formål er i strid
med loven eller udgør en omgåelse af loven eller er i
strid med anerkendte sædelighedsprincipper, er
ubetinget ugyldig (dvs. fra begyndelsen/ex tunc), når
denne tilsidesættelse af loven består i en væsentlig
tilsidesættelse af de offentlige udbudsprincipper?
3 Er artikel 2d, stk. 1, litra a), og artikel 2d, stk. 2, i
direktiv 89/665/EØF til hinder for en bestemmelse i
en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter en
retshandel, der efter sit indhold eller formål er i strid
med loven eller udgør en omgåelse af loven eller strider
mod sædelighedsprincipper, er ubetinget ugyldig (dvs.
fra begyndelsen/ex tunc), når denne tilsidesættelse af
loven består i en væsentlig tilsidesættelse (omgåelse) af
de offentlige udbudsprincipper, som i hovedsagen?
4 Skal artikel 1, stk. 2, litra b) i direktiv 2004/18 eller
artikel 2, stk. 6, litra c) i direktiv 2014/24 fortolkes
således, at disse bestemmelser er til hinder for, at det
kan antages ex tunc, at gensidigt bebyrdende tilsagn
om salg som den i hovedsagen omhandlede har haft
retsvirkninger?
Europa-Kommissionen mod Republikken Malta
Påstande;
—Det
fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 4 og 10 i direktiv
91/271/EØF (1) om rensning af byspildevand
(herefter »direktivet«), idet den ikke har truffet de
fornødne foranstaltninger til at sikre, at byspildevand
fra henholdsvis Malta Syd- og Malta Nord-byområdet,
C-304/23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0006.png
der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes
sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.
—Det
fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til direktivets artikel 5, idet den
ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til at
sørge for, at byspildevand fra Malta Nord-
byområderne, der tilledes kloaknet, renses mere
vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til
følsomme områder eller følsomme områders
afstrømningsområder.
—Det
fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 15 i og bilag I, litra B
og litra D, til samme direktiv, idet den ikke har
overvåget udledninger af byspildevand fra henholdsvis
Malta Syd- og Malta Nord-byområdet for i
overensstemmelse med kontrolprocedurerne i bilag I,
litra D, til direktivet at sikre, at kravene i bilag I, litra B,
til direktivet opfyldes.
—Republikken
Malta
sagsomkostningerne.
Lufoni
Sagen vedrører:
1) Er § 4 i [rammeaftalen, som findes i bilaget til]
direktiv 1999/70, til hinder for en national lovgivning
som den, der følger af artikel 485 og 489 i lovdekret nr.
297/1994, artikel 11, stk. 14, i lov nr. 124/99 og artikel
4, stk. 3, i dekret fra republikkens præsident nr.
399/88, som med henblik på beregning af den inden
fastansættelsen optjente anciennitet
hvilken
beregning foretages under hensyntagen til nævnte
artikel 11, stk. 14
fastsætter, at kun de første fire år
medregnes fuldt ud, hvorimod de yderligere
tjenesteperioder medregnes med to tredjedele i retlig
og økonomisk forstand, og den sidste tredjedel
medregnes udelukkende i økonomisk forstand, efter at
en given anciennitet ifølge artikel 4, stk. 3, i dekret fra
republikkens præsident nr. 399/88 er blevet optjent?
2) Skal den nationale ret i forbindelse med vurdering
af, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling som
omhandlet i § 4 i [rammeaftalen, som findes i bilaget
til] direktiv 1999/70, under alle omstændigheder tage
højde for udelukkende den inden fastansættelsen
optjente anciennitet, som er blevet anerkendt på
tidspunktet for fastansættelsen, eller skal der omvendt
tages hensyn til den samlede ordning vedrørende
behandling af nævnte anciennitet og derfor også til de
regler, ifølge hvilke ancienniteten geninkluderes fuldt
tilpligtes
at
betale
Medarbejder- og
Kompetencestyr
elsen
F-sag
Dom
17.10.24
C-322/23
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0007.png
ud, dog udelukkende i økonomisk forstand, i perioder
efter fastansættelsen?
C-349/23
Zetschek
Sagen vedrører:
1. Udgør det direkte forskelsbehandling på grund af
alder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 17),
hvis forbundsdommere som følge af § 48, stk. 2, i
Deutsches Richtergesetz (den tyske lov om dommere,
herefter »lov om dommere«) ikke må udskyde deres
pensionering, selv om dette er tilladt for
statstjenestemænd og
f.eks.
dommere i delstaten
Baden-Württemberg?
2. Omfatter de elementer, der indgår i den pågældende
foranstaltnings almindelige kontekst, i forbindelse med
artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78/EF
også forhold, der slet ikke nævnes i de
lovforberedende arbejder og i hele den
parlamentariske lovgivningsproces, men kun under
retssagen?
3. Hvorledes skal begreberne »objektiv« og »rimelig« i
artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78/EF
fortolkes, og hvad er deres referencepunkt? Kræver
direktivets artikel 6, stk. 1, første afsnit, en dobbelt
prøvelse af rimeligheden?
4. Skal artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv
2000/78/EF fortolkes således, at denne bestemmelse
under hensyntagen til sammenhængen er til hinder
for en national lovgivning, som forbyder
forbundsdommere at udskyde deres pensionering,
mens dette er tilladt for statstjenestemænd og
f.eks.
dommere i Baden-Württemberg?
Novel Nutriology
Spørgsmål:
Må der annonceres for stoffer fra planter eller urter
(»botaniske stoffer«) med sundhedsanprisninger (jf.
artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1924/2006) eller
med henvisninger til generelle, uspecifikke gavnlige
virkninger, som næringsstoffet eller fødevaren har for
et godt almenhelbred og velvære (jf. artikel 10, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 1924/2006), uden at disse
anprisninger er tilladt i henhold til denne forordning
og medtaget på listerne over anprisninger, der er tilladt
i henhold til forordningens artikel 13 og 14 (jf.
forordningens artikel 10, stk. 1), eller uden at disse
henvisninger ledsages af en beslægtet specifik
Medarbejder- og
Kompetencestyr
elsen
O-sag
Dom
17.10.24
C-386/23
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Fiskeri
O-sag
GA
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0008.png
C-408/23
sundhedsanprisning, der er opført på de i
forordningens artikel 13 eller 14 fastsatte lister (jf.
forordningens artikel 10, stk. 3), når autoritetens
vurdering og Kommissionens undersøgelse af
opførelsen på EF-listerne i henhold til forordningens
artikel 13 og 14 af de vedrørende »botaniske stoffer«
anmeldte anprisninger endnu ikke er tilendebragt?
Anwaltsnotarin
Sagen vedrører:
1) Skal artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således,
at disse bestemmelser er til hinder for en national
lovgivning, som præceptivt fastsætter, at en person
ikke kan ansættes som advokatnotar for første gang,
hvis vedkommende ved udløbet af ansøgningsfristen
for notarstillingen er fyldt 60 år, selv hvis flere stillinger
må forblive ubesatte, fordi der i den retskreds, hvor
ansøgningsproceduren har fundet sted, ikke findes
yngre ansøgere, og ansøgere fra andre retskredse ikke
må ansøge?
2) Skal det første spørgsmål besvares bekræftende,
såfremt det må forventes, at flere udbudte stillinger
som advokatnotar i det efterfølgende år på ny ikke vil
kunne besættes med egnede ansøgere under 60 år?
3) Skal det første spørgsmål i hvert fald besvares
bekræftende, fordi det desuden må forventes, at det
også i andre retskredse uden for byområder i gentagne
tilfælde vil forekomme, at ikke alle udbudte stillinger
som advokatnotar kan besættes med egnede ansøgere
under 60 år?
4) Foreligger der ingen tilsidesættelse af artikel 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv
2000/78/EF af 27. november 2000, hvis
tilgængeligheden af notarydelser i en retskreds er
sikret, selv om en ansøger, der er ældre end 60 år, alene
på grund af sin alder ikke er blevet ansat som
advokatnotar, og flere stillinger er forblevet ubesatte?
Medarbejder- og
Kompetencestyr
elsen
Erhvervsminister
iet
O-sag
Dom
17.10.24
C-409/23
Arvato Finance
Spørgsmål;
1) Er morarenter og udenretlige omkostninger en del
af forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse
med
forbrugerkreditten
som
omhandlet
i
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelse
n
Justitsministeriet
O-sag
Dom
17.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0009.png
forbrugerkreditdirektivets artikel 3, litra g), og skal de
tages i betragtning ved vurderingen af, om der
foreligger kreditaftaler, »hvor kreditten ydes rentefrit
og uden andre omkostninger«, eller kreditaftaler, »som
kun er forbundet med ubetydelige omkostninger«, som
omhandlet i forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2,
litra f)?
C-461/23
2) Gør det en forskel for besvarelsen af det første
spørgsmål, om morarenterne og de udenretlige
omkostninger skyldes i henhold til lovgivningen eller
er aftalt? Gør det
såfremt der er tale om aftalte
morarenter og udenretlige omkostninger
en forskel,
om disse renter og omkostninger er højere end det
beløb, der ville skyldes i henhold til lovgivningen uden
denne aftale?
Umweltforum Osnabrücker Land
Spørgsmål:
1) Skal artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/42/EF
(SMV-direktivet), sammenholdt med artikel 6, stk. 3, i
direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), fortolkes
således, at alle bestemmelser i en retsakt, hvorved en
medlemsstat udpeger et område som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet, uanset
deres normative indhold skal anses for at være direkte
forbundet med eller nødvendige for lokalitetens
forvaltning, med den konsekvens, at retsakten som en
plan ikke skal undergives en miljøvurdering i henhold
til SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra b),
sammenholdt med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
eller kan en differentieret tilgang alt efter de enkelte
bestemmelsers indhold være passende, således at
enkelte bestemmelser i en sådan retsakt som (del af) en
plan skal anses for at være direkte forbundet med eller
nødvendige for lokalitetens forvaltning, mens dette
ikke er tilfældet for andre bestemmelser i denne retsakt
som (del af) en plan?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
17.10.24
2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at det
andet alternativ følges, skal SMV-direktivets artikel 3,
stk. 2, litra b), sammenholdt med habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, da fortolkes således, at en enkelt
bestemmelse, som fremgår af en retsakt i en
medlemsstat, hvorved et område udpeges som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet,
hvorved der fastlægges bevaringsmålsætninger, og
hvorved der fastsættes påbud og forbud, skal anses for
ikke at være en (del af en) plan, der er direkte forbundet
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0010.png
med eller nødvendig for lokalitetens forvaltning, når
denne bestemmelse ved fastlæggelse af konkrete
kriterier og mekanismer undtager aktiviteter i området
fra anvendelsesområdet for de fastsatte påbud og
forbud og disse aktiviteter ikke umiddelbart tjener til
opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne, men derimod
skal anses for at være udviklings- eller
vedligeholdelsesforanstaltninger med karakter af
projekt, der tjener andre formål, som omhandlet i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra b),
sammenholdt med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
da fortolkes således, at det ikke kan anses for
udelukket, at der indtræder en væsentlig påvirkning af
lokaliteten som følge af en bestemmelse indeholdt i en
retsakt om udpegning af et område som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet som
beskrevet i det andet spørgsmål, idet denne
bestemmelse tilstrækkeligt konkret fastlægger
kriterierne og mekanismerne for udøvelsen af de heraf
omfattede aktiviteter med karakter af projekt som
omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, når den
nationale lovgivning ikke fastsætter et krav om
tilladelse til disse aktiviteter og den kompetente
myndighed i det enkelte tilfælde for så vidt angår disse
aktiviteter som følge af den nævnte bestemmelse i
retsakten også giver afkald på en forhåndsmeddelelse
og gennemførelsen af en vurdering af projektets
virkninger på lokaliteten i henhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, eller i det enkelte tilfælde gennemfører
en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten og
i denne forbindelse ved vurderingen af projektets
virkninger anlægger det kriterium, om de kriterier og
mekanismer, der fremgår af bestemmelsen, som
beskrevet i det andet spørgsmål, er opfyldt?
4) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra b),
sammenholdt med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
da fortolkes således, at der ikke er risiko for, at der
indtræder en væsentlig påvirkning af lokaliteten som
følge af en bestemmelse, der fremgår af en retsakt om
udpegning af et område som særligt bevaringsområde
i henhold til habitatdirektivet, som beskrevet i det
andet spørgsmål, når de aktiviteter, der er omfattet af
en sådan bestemmelse, sædvanligvis allerede er blevet
udøvet gennem længere tid og de ved bestemmelsen
fastlagte kriterier og mekanismer til udøvelsen af
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0011.png
aktiviteterne i hvert fald ikke giver mulighed for en
intensivering eller udvidelse af disse aktiviteter i
området?
5) Såfremt det på baggrund af besvarelsen af de
ovenstående spørgsmål må lægges til grund, at der
foreligger en pligt til at gennemføre en miljøvurdering
i henhold til SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra b),
sammenholdt med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
som følge af indholdet af enkelte bestemmelser i en
retsakt om udpegning af et område som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet, skal
SMV-direktivets artikel 3, stk. 3, da fortolkes således,
at når udpegningen af området skal anses for at være
en fastlæggelse af anvendelsen af mindre områder på
lokalt plan, skal en myndighed i en medlemsstat på
grund af den allerede tidligere gældende kvalificering
af området som en lokalitet af fællesskabsbetydning
som omhandlet i habitatdirektivets artikel 4, stk. 2,
tredje afsnit, som hovedregel lægge til grund, at
udpegningen som bevaringsområde formentlig vil
have væsentlig indvirkning på miljøet?
6) Såfremt det på baggrund af besvarelsen af de
ovenstående spørgsmål må lægges til grund, at der
foreligger en pligt til at gennemføre en miljøvurdering
som følge af indholdet af enkelte bestemmelser i en
retsakt om udpegning af et område som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet, skal
SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra b), sammenholdt
med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, da fortolkes
således, at kun disse enkelte bestemmelser skal gøres
til genstand for miljøvurderingen, eller skal en sådan
miljøvurdering vedrøre retsaktens samlede indhold?
7) Såfremt det på baggrund af besvarelsen af de
ovenstående spørgsmål må lægges til grund, at der
foreligger en pligt til at gennemføre en miljøvurdering
som følge af indholdet af enkelte bestemmelser i en
retsakt om udpegning af et område som særligt
bevaringsområde i henhold til habitatdirektivet, skal
SMV-direktivets artikel 4, stk. 1, hvorefter den
miljøvurdering, der er omhandlet i artikel 3,
gennemføres under udarbejdelsen og inden
vedtagelsen af en plan eller et program, da fortolkes
således, at en undladelse af at foretage en
miljøvurdering af en plan eller dele af en plan ikke kan
afhjælpes ved en supplerende procedure efter
vedtagelsen af planen eller dele af planen, således at
den procedurefejl, der består i den manglende
miljøvurdering, efterfølgende kan afhjælpes?
Kolin Inşaat Turizm
Sagen vedrører:
C-652/22
Udenrigsminister
iet
PD-
sag
Dom
22.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0012.png
1. Tillader artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt
med direktivets artikel 36, at en ordregivende enhed
kan tage hensyn til dokumenter, som en tilbudsgiver
har fremlagt for første gang efter udløbet af fristen for
afgivelse af tilbud, som ikke var indeholdt i det
oprindelige tilbud, og som godtgør forhold, som
tilbudsgiveren ikke havde angivet i det oprindelige
tilbud?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,
skal artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med
direktivets artikel 36, da fortolkes således, at de er til
hinder for, at den ordregivende enhed efter den første
tildelingsafgørelse er blevet annulleret, og sagen er
blevet hjemvist til den ordregivende enhed med
henblik på fornyet gennemgang og evaluering af
tilbuddene, kan kræve yderligere dokumenter fra
tilbudsgiveren, som godtgør, at betingelserne for
deltagelse i udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke
var indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en liste
over udførte arbejder suppleret med en henvisning,
der ikke var indeholdt i den oprindelige liste over
arbejder, dvs. som ikke var en del af det oprindelige
tilbud?
3. Såfremt besvarelsen af det første spørgsmål er
bekræftende, skal artikel 76 [i direktiv 2014/25],
sammenholdt med direktivets artikel 36, fortolkes
således, at de er til hinder for, at den økonomiske
aktør, efter at den første tildelingsafgørelse er blevet
annulleret, og sagen er blevet hjemvist til den
ordregivende enhed med henblik på fornyet
gennemgang og evaluering af tilbuddene, for den
ordregivende enhed fremlægger dokumenter, som
godtgør, at betingelserne for deltagelse i
udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke var
indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en liste over
udførte arbejder suppleret med en henvisning, der ikke
var indeholdt i den oprindelige liste over arbejder, dvs.
som ikke var en del af det oprindelige tilbud?
T-396/22
Landesbank
Baden
Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
Württemberg
mod
Justitsministeriet
Erhvervsminister
iet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelse
n
Til orientering:
Transportminis
teriet
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0013.png
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne
Bayerische Landesbank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afviklingsinstansens
afgørelse truffet den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
T-397/22
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
sagsomkostningerne
Deutsche Bank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-398/22
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0014.png
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne
T-399/22
tilpligtes
at
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-400/22
Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale
mod
Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, ogannullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
Berlin Hyp mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af sagsøgerens ex ante-bidrag til
Den
Fælles
Afviklingsfond
for
2022
(SRB/ES/2022/18), herunder bilagene hertil,
annulleres.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
sagsomkostningerne.
DVB Bank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-401/22
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0015.png
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
sagsomkostningerne
DZ Hyp mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
at
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-402/22
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
sagsomkostningerne.
DZ Bank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
at
betale
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-403/22
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0016.png
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne
Deutsche Kreditbank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
—Afgørelse
truffet af Afviklingsinstansen den 11. april
2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles
Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18),
herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som
den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III
hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.
—Afviklingsinstansen
sagsomkostningerne.
tilpligtes
at
betale
T-404/22
Finanstilsynet
Finansiel
stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til
grund, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-
eksisterende som følge af, at sagsøgte ikke har anvendt
det korrekte officielle sprog, og annullationssøgsmålet
derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det
er uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende
påstande:
—Det
fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt
ikke eksisterende.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
sagsomkostningerne
Nordea Bank mod Afviklingsinstansen
Påstande:
betale
Finansiel
Stabilitet
O-sag
Dom
23.10.24
T-430/22
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0017.png
—Afviklingsinstansens
afgørelse af 11. april 2022,
dokument nr. SRB/ES/2022/18, herunder bilag I, II
og III, annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgerens ex ante-bidrag.
—Afviklingsinstansen
tilpligtes
at
sagsomkostningerne.
Kwantum Nederland et Kwantum België
Sagen vedrører:
1. Er den i hovedsagen omhandlede situation omfattet
af EU-rettens materielle anvendelsesområde?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,
forelægges desuden følgende spørgsmål:
2. Medfører det forhold, at beskyttelsen af intellektuel
ejendomsret, som er fastsat i chartrets artikel 17, stk.
2, også omfatter ophavsretten til et brugskunstværk, at
en begrænsning af udøvelsen af ophavsretten (som
omhandlet i direktiv 2001/29/EF) til et
brugskunstværk ved anvendelse af den materielle
gensidighedsprøvelse
i
henhold
til
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, i henhold til EU-
retten, nærmere bestemt chartrets artikel 52, stk. 1, er
underlagt den betingelse, at denne begrænsning skal
være fastlagt i lovgivningen?
3. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF og chartrets
artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk. 1, i lyset af
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, fortolkes
således, at det alene tilkommer EU-lovgiver (og ikke
den nationale lovgiver) at afgøre, om udøvelsen af
ophavsretten (som omhandlet i direktiv 2001/29/EF)
i EU ved anvendelse af den materielle
gensidighedsprøvelse
i
henhold
til
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, kan begrænses i
forbindelse med et brugskunstværk, der har oprindelse
i et tredjeland som omhandlet i Bernerkonventionen,
og hvis ophavsmand ikke er statsborger i en EU-
medlemsstat, og i bekræftende fald at fastlægge denne
begrænsning på en klar og præcis måde (jf.
Domstolens
dom
af
8.9.2020,
C-265/19,
EU:C:2020:677)?
4. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF,
sammenholdt med chartrets artikel 17, stk. 2, og artikel
52, stk. 1, fortolkes således, at så længe EU-lovgiver
ikke har fastsat en begrænsning af udøvelsen af
ophavsretten (som omhandlet i direktiv 2001/29/EF)
til et brugskunstværk ved anvendelse af den materielle
gensidighedsprøvelse
i
henhold
til
betale
Udenrigsminister
iet
Kulturministeriet
O-sag
Dom
24.10.24
C-227/23
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0018.png
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, må EU-
medlemsstaterne ikke anvende denne prøvelse i
forbindelse med et brugskunstværk, der har oprindelse
i et tredjeland som omhandlet i Bernerkonventionen,
og hvis ophavsmand ikke er statsborger i en EU-
medlemsstat?
5. Er betingelserne i artikel 351, stk. 1, TEUF under de
i hovedsagen omhandlede omstændigheder og henset
til tidspunktet for vedtagelsen af (forgængeren til)
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, opfyldt for så
vidt angår Belgien, således at Belgien af denne grund
frit kan vælge at anvende den materielle
gensidighedsprøvelse
i
henhold
til
Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, under
hensyntagen til det forhold, at oprindelseslandet i den
foreliggende sag tiltrådte Bernerkonventionen den 1.
maj 1989?
Horyzont
Sagen vedrører:
Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF
af
23.
april
2008
om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets
direktiv 87/102/EØF fortolkes således, at den i denne
bestemmelse angivne forpligtelse, der påhviler
kreditgiveren,
til
at
vurdere
forbrugerens
(kredittagerens) kreditværdighed er tilsvarende med de
andre forpligtelser som omhandlet i det nævnte
direktiv (navnlig med oplysningspligterne som
omhandlet i direktivets artikel 10 ff.), således at
sanktionerne, som direktivets artikel 23 henviser til,
ikke kan være forskellige, dvs. ikke kan medføre
forskellige retsvirkninger afhængigt af, hvilken
forpligtelse der er blevet tilsidesat?
Zabiton
Skal artikel 2, litra b) og c), i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at en
fysisk person, der indgår en aftale om lån med pant i
fast ejendom med henblik på at opnå finansiering af
køb af ét lokale, som efterfølgende skal udlejes mod
vederlag (»buy-to-let«), skal anses som »forbruger« i
dette direktivs forstand?«
Wibra België
Sagen vedrører:
Skal artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv [2001]/23/EF af
12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes
rettigheder i forbindelse med overførsel af
virksomheder eller bedrifter eller af dele af
virksomheder eller bedrifter fortolkes således, at den
heri fastsatte betingelse, som består i, at dette direktivs
artikel 3 og 4 ikke gælder for overførsel af en
C-339/23
Justitsministeriet
O-sag
Dom
24.10.24
C-347/23
Justitsministeriet
O-sag
Dom
24.10.24
C-431/23
Beskæftigelsesmi
nisteriet
O-sag
GA
24.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0019.png
C-441/23
virksomhed, når der mod overdrageren er indledt
konkursbehandling eller en anden tilsvarende
insolvensbehandling, som tager sigte på realisering af
overdragerens aktiver, ikke er opfyldt, når overførslen
af en virksomhed eller en del af en virksomhed er
blevet forberedt før indledningen af en
konkursbehandling, som tager sigte på realisering af
overdragerens aktiver
i hovedsagen som led i en
procedure for retslig omstrukturering, som er blevet
afsluttet ved indgåelse af en aftale om overdragelse,
som den kompetente retsinstans har afvist at
godkende, og som derpå er blevet gennemført
umiddelbart
efter
konkurserklæringen
uden
anvendelse af nogen love eller administrative
bestemmelser i national ret?
Omnitel Comunicaciones e.a.
Sagen vedrører:
A) Finder direktiv 2008/104/EF anvendelse på en
virksomhed, der udsender en arbejdstager til en anden
virksomhed, selv om førstnævnte virksomhed i
henhold til national ret ikke anerkendes som et
vikarbureau, eftersom den ikke råder over en
administrativ tilladelse til dette formål?
B) Såfremt direktiv 2008/104/EF finder anvendelse
på virksomheder, der udsender arbejdstagere uden at
være anerkendt som vikarbureauer i henhold til
national ret, skal arbejdstageren i en situation som den
ovennævnte da anses for en vikaransat som omhandlet
i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/104/EF,
virksomheden Leadmarket S.L. for et vikarbureau som
omhandlet i samme direktivs artikel 3, stk. 1, litra b),
og virksomheden Microsoft Ibérica for en
brugervirksomhed som omhandlet i samme direktivs
artikel 3, stk. 1, litra d), og kan det konkret fastslås, at
virksomheden Leadmarket S.L. fortsat førte tilsyn med
arbejdet og leddede det (hvorved det kan udelukkes, at
der er tale om en udsendelse af arbejdstageren), idet
direktøren for denne virksomhed modtog en månedlig
aktivitetsrapport fra arbejdstageren og desuden
underskrev arbejdstagerens orlovs-, ferie- og
timesedler, selv om arbejdstagerens daglige arbejde
bestod i at betjene Microsofts kunder, idet
arbejdstageren udførte opgaver med hyppig kontakt til
ansvarlige medarbejdere i Microsoft, arbejdede
hjemmefra fra en computer, som Microsoft havde
stillet til rådighed for arbejdstageren, og ugentligt
mødte op på Microsofts arbejdssted?
C) Såfremt direktiv 2008/104/EF finder anvendelse,
og der er tale om en udsendelse af arbejdstageren, skal
arbejdstagerens løn som følge af anvendelsen af artikel
Beskæftigelsesmi
nisteriet
Medarbejder- og
Kompetencestyr
elsen
O-sag
Dom
24.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0020.png
5, stk. 1, i direktiv 2008/104/EF da mindst være den
løn, der ville være gældende, hvis den pågældende
havde været ansat direkte af Microsoft Ibérica S.L.?
D) Finder arbejdstagerens ret til at vende tilbage til det
samme eller et tilsvarende arbejde efter udløbet af
barselsorloven i henhold til artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli
2006 om gennemførelse af princippet om lige
muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder
i forbindelse med beskæftigelse og erhverv anvendelse
under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder?
Selv om aftalen mellem Microsoft Ibérica S.L. og
Leadmarket S.L. var ophørt, og der ikke fandtes et
tilsvarende arbejde i Leadmarket S.L., skal
tilbagevenden da finde sted hos Microsoft Ibérica S.L.?
E) Såfremt direktiv 2008/104/EF finder anvendelse,
idet der er tale om en udsendelse, skal de spanske
bestemmelser, hvorefter en afskedigelse er ugyldig i
tilfælde af arbejdstagere som er gravide, eller som
ammer, som følge af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i
direktiv 2008/104/EF da medføre, at det fastslås, at
vikarbureauet og brugervirksomheden hæfter
solidarisk for de lovbestemte konsekvenser af den
ugyldige afskedigelse, nærmere bestemt:
arbejdstagerens genindsættelse i stillingen, betaling af
skyldig løn fra afskedigelsen og frem til
genindsættelsen samt forpligtelsen til at betale den
erstatning, der følger af den ulovlige afskedigelse?
Star Post
Spørgsmål:
1. Hvorledes skal udtrykket »postbefordrende
virksomhed, som berøres af en afgørelse fra en
national forvaltningsmyndighed« og navnlig begrebet
»berøres« i artikel 22, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/6/EF om ændring af direktiv
97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre
marked for posttjenester i Fællesskabet fortolkes? Skal
begrebet
»berøres«
fortolkes
således,
at
forvaltningsmyndighedens afgørelse specifikt skal
træffes over for den postbefordrende virksomhed?
»Berøres« et selskab, der driver postbefordrende
virksomhed som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF
om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld
realisering af det indre marked for posttjenester i
Fællesskabet, når dette selskab konkurrerer med den
befordringspligtige virksomhed i procedurer om
tildeling af offentlige kontrakter og i forbindelse med
anfægtelsen af afgørelser i disse procedurer har fremsat
argumenter vedrørende krydssubsidieringen af den
C-476/23
Beskæftigelsesmi
nisteriet
O-sag
Dom
24.10.24
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0021.png
befordringspligtige virksomhed, som er blevet
forkastet af retten med den begrundelse, at der forelå
afgørelser fra den nationale forvaltningsmyndighed,
hvorved beløbet for nettoudgifterne til leveringen af
den universelle posttjeneste blev anerkendt, og
hvorved det blev fastslået, at disse udgifter i et vist
omfang udgjorde en urimelig økonomisk byrde som
følge af leveringen af den universelle posttjeneste?
C-517/23
2. Er artikel 22, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/6/EF om ændring af direktiv
97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre
marked for posttjenester i Fællesskabet og artikel 47 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder til hinder for en situation som den i
hovedsagen foreliggende, hvor en postbefordrende
virksomhed,
der
konkurrerer
med
den
befordringspligtige virksomhed, ikke kan anfægte en
afgørelse
truffet
af
den
nationale
forvaltningsmyndighed,
hvorved
beløbet
for
nettoudgifterne
til
den
befordringspligtige
virksomheds levering af den universelle posttjeneste
anerkendes, og hvorved det fastslås, at disse udgifter i
et vist omfang udgør en urimelig økonomisk byrde
som følge af leveringen af den universelle posttjeneste,
for en uafhængig instans?
Apothekerkammer Nordrhein
Spørgsmål:
1. Er reklame for køb af receptpligtige lægemidler fra
et apoteks samlede varesortiment omfattet af
anvendelsesområdet for bestemmelserne om reklame
for lægemidler i direktiv 2001/83 (afsnit VIII og VIIIa,
artikel 86-100)?
Lægemiddelstyrel
sen
O-sag
GA
24.10.24
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i
afsnit VIII og navnlig med artikel 87, stk. 3, i direktiv
2001/83, hvis en national bestemmelse [her § 7, stk. 1,
første punktum, andet sætningsled, nr. 2, første
delsætning, litra a), i [Gesetz über die Werbung auf
dem Gebiete des Heilwesens] (HWG) (lov om reklame
for lægemidler)] fortolkes således, at den forbyder
reklame for det samlede sortiment af receptpligtige
lægemidler i et postordreapotek, som er beliggende i
en anden medlemsstat, med reklamegaver i form af
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/10-24
2917664_0022.png
værdikuponer på et pengebeløb eller en procentuel
rabat på det efterfølgende køb af yderligere produkter?
3. Endvidere, såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende:
Er det i overensstemmelse med bestemmelserne i
afsnit VIII og navnlig med artikel 87, stk. 3, i direktiv
2001/83, hvis en national bestemmelse [her § 7, stk. 1,
første punktum, andet sætningsled, nr. 2, første
delsætning, litra a), i HWG (lov om reklame for
lægemidler] fortolkes således, at den tillader reklame
for det samlede sortiment af receptpligtige lægemidler
i et postordreapotek, som er beliggende i en anden
medlemsstat, med reklamegaver i form af rabatter og
betalinger med øjeblikkelig virkning?