NR. 50
26-11-2024
Styrkelse af Danmarks klyngeprogram
Det danske klyngeprogram har til formål at styrke de
små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers)
innova-
tions- og konkurrenceevne gennem samarbejde om in-
novation mellem virksomheder og videnmiljøer. Klyn-
geprogrammet har i løbet af 2024 været genstand for
en del politisk debat, blandt andet på baggrund af Fri-
gastudvalgets anbefaling om at sanere ordningen. Der-
til kommer at administrationen af viden- og erhvervs-
klyngerne fra 1. januar, 2025, hvor klyngebevillingen
genopslås, samles i Erhvervsstyrelsen. Det er baggrun-
den for, at DFIR i en ny rapport har belyst klyngeinstru-
mentet i det danske innovationsøkosystem og kommer
med anbefalinger til den fremtidige indsats.
Antallet af private danske virksomheder, der investerer og
engagerer sig i forskning og udvikling (FoU) falder og FoU-
investeringerne koncentreres i færre og større virksomhe-
der. Især de små virksomheder med mellem 10 og 49 års-
værk investerer mindre.
1
Den udvikling bør påkalde sig po-
litisk opmærksomhed, for Danmark har brug for et bredt
vækstlag af virksomheder, der investerer i FoU. Opbygnin-
gen af relationer mellem virksomheder og videnmiljøer er
en forudsætning for forsknings- og innovationssamarbej-
der, men virksomheder og videnmiljøer finder ikke altid
hinanden.
2
Det er baggrunden for, at Danmark over de sid-
ste fire år har investeret omkring 640 mio. i de danske vi-
den- og erhvervsklynger.
DFIR har i 2024 gennemført en erfaringsopsamling fra de
nuværende viden- og erhvervsklynger og deres aktiviteter.
Analysen bygger på interviews med 12 klyngedirektører og
data om deltagere og aktiviteter finansieret gennem klyn-
gebevillingen fra opstartsåret 2021 til 2023. Overordnet
vurderer DFIR, at de danske viden- og erhvervsklynger ud-
fører en vigtig rolle i det danske innovationsfremmesy-
stem. Hvis man ikke havde klyngerne ville man være nødt
til opfinde dem eller justere på opgaveporteføljen for an-
dre aktører. Der er et reelt behov for at facilitere innovati-
onssamarbejder mellem videnmiljøer og
SMV’er.
DFIR har
fire anbefalinger til udviklingen af fremtidens viden- og er-
hvervsklynger.
3
1. Viden- og erhvervsklyngernes kerneopgave er at
styrke samarbejdet mellem videnmiljøer
og SMV’er
Der er et uforløst potentiale både i forhold til at udbrede
viden- og erhvervsklyngernes tilbud til flere
SMV’er
og
styrke dybden i samarbejdet mellem virksomhederne og
videnmiljøerne, f.eks. gennem fælles FoU-ansøgninger og
innovationssamarbejder.
Organiseringen af viden- og erhvervsklyngerne tager afsæt
i branchespecifikke styrkepositioner og kan dermed frem-
stå som siloer. Det er dog ikke formålet med klyngepro-
grammet, og heller ikke sådan det fungerer i praksis. Vi-
den- og erhvervsklyngerne samarbejder i høj grad med
hinanden, virksomheder og videnmiljøer på tværs af styr-
kepositioner og fagligheder. Omkring halvdelen af de virk-
somheder, der deltager i aktiviteter finansieret gennem
klyngebevillingen, tilhører brancher uden for de enkelte vi-
den- og erhvervsklyngers styrkepositioner. Det er en
styrke.
11.050
3.083
danske virksomheder deltog i
aktiviteter i årene 2021-2023.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet klyngestatistik
DFIR anbefaler, at viden- og erhvervsklyngerne fortsat styr-
ker samarbejdet mellem videnmiljøer og
SMV’er
f.eks. gen-
nem internationale samarbejder med EU-finansiering. De
danske universiteter har et omfattende internationalt net-
værk, der i forlængelse heraf kan øge viden- og erhvervs-
klyngernes internationaliseringsgrad. Der bør fremadrettet
være et særskilt fokus på at styrke samarbejdet med de of-
fentlige videnmiljøer på erhvervsakademier, professions-
højskoler og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet klyngestatistik
5.784
2.284
gange deltog danske videnmiljøer i
aktiviteter i årene 2021-2023.
2. Viden- og erhvervsklyngerne bør indtænkes som
platform for nye innovationspolitiske initiativer
De fleste danske
SMV’er
har behov for et enkelt og over-
skueligt erhvervs- og innovationsfremmesystem med fær-
rest mulige aktører. Innovationsprocessen lader sig dog
ikke fuldt optimere som produktions- eller driftsprocesser,
og en grad af redundans og overlap imellem aktiviteter og
organisationer er formodentlig både nødvendigt og ønsk-
værdigt. Dertil kommer, at konsolideringen af viden- og er-
hvervsklyngerne på det nationale niveau, delvis kan have
afkoblet viden- og erhvervsklyngerne fra lokale dynamik-
ker og rationaler, og derfor afstedkommet fremkomsten af
lokale og kommunale initiativer.
1