ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Det danske

klyngeprogram

Klyngeprogrammet

Innovationskraft, 2021-2024

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Publikationen kan hentes på www.ufm.dk/DFiR eller rekvireres fra

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat, e-mail [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

December 2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K.

Design: Stibo Complete

ISBN til web:

978-87-93807-82-2

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Det danske

klyngeprogram

Klyngeprogrammet

Innovationskraft, 2021-2024

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og anbefalinger

Anbefalinger

Observationer

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Virksomhedsklynger og klyngeorganisationer

Klynge- og netværksorganisationernes udvikling i Danmark siden 2001

Klyngeprogrammet Innovationskraft, 2021 til 2024

Klynge- og netværksorganisationer i Europa

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Klyngeorganisationernes organisationsstørrelse

Danske virksomheder

Danske videninstitutioner

Internationale deltagere

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

Udviklingen i antal deltagende virksomheder

Potentialet for antal deltagende virksomheder

Tværfaglighed

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Videnbaserede og erhvervsrettede aktiviteter

Social kapital

Kapitel 5 · Organisering og samarbejde

Samarbejdet med erhvervshuse, -fyrtårne og andre

Samarbejdet mellem nationale klyngeorganisationer

Samarbejdet med brancheorganisationer

Kapitel 6 · Finansieringsstruktur

Klyngebevillingen

Hjemtag af offentlige FoU-midler

Privat finansiering

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 7 · Baggrund og metode

Projektelementer

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspoitiske Råd

Referencer

Noter

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Forord

Med stadigt mere fremtrædende geopoli-

tiske spændinger står Danmark såvel som

Europa over for vigtige beslutninger om,

hvordan den nationale innovationskapacitet

kan styrkes. Forskning og innovation er ikke

kun et lokomotiv for økonomisk vækst, men

er ligeledes en afgørende faktor for landets

modstandsdygtighed og robusthed. Det er

derfor en alvorlig udfordring, at de danske

virksomheders investeringer i forskning og

udvikling (FoU) falder, og at FoU-investerin-

gerne koncentreres i færre og større virk-

somheder. Især de små virksomheder med

mellem 10 og 49 årsværk investerer mindre.

Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-

ske Råd (DFIR) har beskrevet den udfordring i

projektet Innovative SMV’er – rige og robuste

samfund har kloge virksomheder. Her har

DFIR bl.a. kortlagt de innovationspolitiske

virkemidler, der anvendes i det danske inno-

vationsfremmesystem.

Det danske klyngeprogram er et centralt

instrument i innovationsfremmesystemet.

Det har til formål at styrke de små og mel-

lemstore virksomheders produktivitet og

konkurrenceevne ved at fremme og accele-

rere innovationssamarbejder. Det er klynge-

organisationernes opgave at være bindeled

mellem virksomhedernes innovationsbehov

og videninstitutionernes forskningsområ-

der. Tidligere analyser peger på, at netop

opbygningen af relationer mellem virksom-

heder og videnmiljøer ikke sker af sig selv.

Klyngeorganisationerne er således pålagt en

opgave, der er essentiel for at løfte små og

mellemstore virksomheders investeringer i

forskning og innovation. Klyngeprogram-

met har imidlertid også været genstand for

politisk debat i løbet af 2024, blandt andet

på baggrund af Frigast-udvalgets anbefaling

om at sanere ordningen. Dertil kommer at

administrationen af klyngeorganisationerne

nu samles i Erhvervsstyrelsen (ERST).

Det er baggrunden for, at DFIR med denne

rapport stiller skarpt på klyngeorganisationer-

ne som instrument og deres rolle i det danske

innovationsøkosystem. Rapporten er en

erfaringsopsamling fra klyngeorganisationer-

ne og de aktiviteter, der finansieres gennem

klyngebevillingen, ikke en evaluering af

klyngeinstrumentet. Den bygger på interviews

med 12 klyngedirektører og data om deltage-

re og aktiviteter finansieret gennem klyn-

gebevillingen fra opstartsåret 2021 til 2023.

Aktivitetsdata er derudover blevet koblet med

data fra Danmarks Statistik. Rapporten om-

fatter ikke andre relevante aktørers perspektiv

på klyngeorganisationerne og deres rolle i

innovations- og erhvervsfremmesystemet

eller oplysninger om deltagere og aktiviteter,

der finansieres gennem eksterne midler.

Vi håber, at rapporten kan bidrage til at løfte

debatten om klyngeorganisationerne med

henblik på en styrkelse af klyngeprogrammet.

Tak til alle, der har bidraget til arbejdet. God

læselyst!

Forord

Frede Blaabjerg

Formand for Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd

November 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Forord

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Sammenfatning og

anbefalinger

Klyngeorganisationerne er blevet pålagt en

væsentlig opgave i det danske forsknings-

og innovationssystem. De har til opgave at

styrke netværk, relationer og tillid mellem

især små virksomheder og de offentlige

videnmiljøer. Relationer og netværk er ofte

første skridt på vejen til innovationsaktivite-

ter i danske virksomheder. Tidligere analyser

peger imidlertid på, at netop opbygningen af

relationer mellem virksomheder og videnmil-

jøer ikke sker af sig selv (REG LAB 2017). Det

er en af klyngeorganisationernes primære

opgaver, men også en vanskelig opgave, der

både er svær at måle og som ikke løses af

sig selv. Hvis man ikke havde klyngeorgani-

sationerne, ville man være nødt til at opfinde

dem eller ændre på opgaveporteføljen hos

andre aktører. I en tid præget af geopoliti-

ske omvæltninger og et teknologisk kapløb

mellem verdensøkonomier, vurderer DFIR, at

Danmark skal konsolidere sine innovations-

instrumenter for at sikre en koordineret og

effektiv udnyttelse af ressourcerne.

flere små og mellemstore virksomheder og

til at styrke dybden i samarbejdet mellem

virksomhederne og videninstitutionerne f.eks.

i forhold til fælles FoU-ansøgninger og inno-

vationssamarbejder.

De offentlige videnmiljøer har væsentlig

betydning for innovationskraften i de små

og mellemstore virksomheder, men der er

også et oversættelsesarbejde fra videnmiljø-

ernes forskningspraksis til virksomhedernes

innovationspraksis for klyngeorganisationer-

ne. Der bør fremover være fokus på at styrke

samarbejdet med de offentlige videnmiljøer,

herunder erhvervsakademier, professionshøj-

skoler og de kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner.

DFIR anbefaler, at klyngeorganisationerne

fortsat styrker samarbejdet mellem viden-

miljøer og de små og mellemstore virksom-

heder igennem internationale samarbejder,

eksempelvis gennem finansiering fra EU. De

danske universiteter har et omfattende in-

ternationalt netværk, der i forlængelse heraf

kan øge klyngeorganisationernes internatio-

naliseringsgrad.

Sammenfatning og anbefalinger

Anbefalinger

DFIR anbefaler at fastholde klyngeindsatsen

og udvikle indsatsen med følgende for øje:

#1 Klyngeorganisationernes ker-

neopgave er at styrke samarbejdet

mellem videnmiljøer og små og

mellemstore virksomheder.

Der er et uforløst potentiale i forhold til at

udbrede klyngeorganisationernes tilbud til

#2 Klyngeorganisationerne bør

indtænkes som platform for nye

innovationspolitiske initiativer

De fleste små og mellemstore danske

virksomheder har behov for et enkelt og

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

overskueligt erhvervs- og innovationsfrem-

mesystem med færrest mulige aktører.

DFIR anbefaler, at dansk innovationspolitik

fremover har fokus på konsolidering af eksi-

sterende aktører. Mere konkret bør eksiste-

rende aktører i videst muligt omfang anven-

des som udgangspunkt for nye initiativer.

Klyngeorganisationerne bør således benyttes

som platform for nye innovationspolitiske

initiativer og virkemidler målrettet viden-

samarbejder mellem små og mellemstore

virksomheder og offentlige forskningsmiljøer.

Det kan ikke forventes, at innovationsproces-

sen lader sig optimere som en produktions-

eller driftsproces, hvor hver produktionsen-

hed har en klar defineret rolle i den samlede

produktionslinje. En grad af overlap imellem

aktiviteter og organisationer er formodentlig

både nødvendig og ønskværdig i innovati-

onsfremmesystemet.

Dertil kommer, at konsolideringen af klynge-

organisationerne på det nationale niveau til

dels kan have afkoblet klyngeorganisationer-

ne fra de regionale dynamikker og rationaler.

En fastholdelse af de nationale klyngeorgani-

sationer kan derfor med fordel understøttes

af samarbejde med lokale initiativer, der

netop kan være opstået som en konsekvens

af den nationale konsolidering. De udgør

relevante samarbejdspartnere, der kan styrke

de nationale klyngeorganisationers lokale

forankring.

georganisationernes opbygning af netværk,

relationer og social kapital kræver tid. Den

politiske usikkerhed om fortsættelsen af

klyngebevillingen skaber imidlertid tvivl om

klyngeinstrumentets fremtid hos medar-

bejdere og medlemmer. Det kan reducere

klyngeinstrumentets effekt på dansk innova-

tionskraft.

DFIR anbefaler, at de nuværende klyngeor-

ganisationer får politisk mandat til at arbejde

med en længere tidshorisont. Klyngeorgani-

sationerne bør dog blive evalueret hvert 5. år

med mulighed for at tage klyngebevillingen

fra klyngeorganisationer, der ikke indfrier

forventningerne. Evalueringen af klyngeorga-

nisationerne bør dog tage højde for forskelle

i klyngeorgnisationernes udgangspunkter.

Samtidig bør et nyt og uspecificeret opslag

give mulighed for, at nye, spirende områder

kan opnå støtte til etablering og drift af en

klyngeorganisation.

1 Sammenfatning og anbefalinger

#4 Klyngeorganisationerne bør øge

den private medfinansiering, men

fortsat sikre små virksomheders

deltagelse.

Privat medfinansiering og hjemtag af konkur-

renceudsatte midler omfatter bl.a. kontingen-

ter, virksomhedssponsorater, fondsmidler og

projektmidler og er en afgørende indikator

for klyngeorganisationernes berettigelse.

Private investeringer i klyngeorganisationer-

nes aktiviteter kan ses som udtryk for private

virksomheders og investorers forventnin-

ger til afkastet heraf. Tilsvarende indikerer

hjemtagning af konkurrenceudsatte midler, at

klyngeorganisationerne bidrager til udvikling

af projekter af høj kvalitet.

Det er nødvendigt, at klyngeorganisationerne

tilbyder videndelings-, matchmaking- og in-

ternationaliseringsaktiviteter til en lang række

virksomheder og videninstitutioner, herunder

#3 Klyngebevillingen bør have en

tidshorisont på 10 år med en midt-

vejsevaluering af klyngeorganisati-

onerne efter 5 år.

Hovedparten af styrkepositionerne i dag er

etableret på baggrund af en konsolidering af

netværks- og klyngeorganisationer over de

sidste 20 år og omfatter langt hovedparten

af omsætningen i dansk erhvervsliv. Klyn-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

til virksomheder og videninstitutioner, der

endnu ikke er klar til at indgå i forpligten-

de samarbejder. Klyngeorganisationerne

bidrager herigennem til opbygningen af små

og mellemstore virksomheders innovations-

kompetencer og -kapacitet og som indgang

og knudepunkt i det samlede innovations-

fremmesystem. Dermed kan klyngeorgani-

sationerne ses som pendant til erhvervshu-

sene, der udgør indgang og knudepunkt i

erhvervsfremmesystemet.

Klyngeorganisationerne er endvidere i dag

underlagt regler for, hvornår de må kræve

betaling for deres ydelser. Et krav om øget

privat medfinansiering forudsætter derfor, at

eventuelle barrierer i de eksisterende regler

kortlægges og at reglerne saneres, hvis klyn-

georganisationerne fortsat skal kunne tilbyde

sammenhængende værditilbud.

bevillingen. Hvor universiteterne deltager i

én ud af fire af aktiviteter hos nogle klynge-

organisationer, deltager de hos andre i tre

ud af fire af aktiviteter. GTS-institutionerne

deltager generelt i lidt færre aktiviteter, men

også her er der stor variation på tværs af

klyngeorganisationerne. Omvendt deltager

professionshøjskoler, erhvervsakademier og

de øvrige videninstitutioner i aktiviteterne i

et fåtal af klyngeorganisationerne.

Forskellene står også frem i forhold til

deltagelse fra internationale aktører finan-

sieret gennem klyngebevillingen. Interna-

tionale virksomheder og videninstitutioner

repræsenterer således op til henholdsvis 25

og 36 pct. af deltagelsen i enkelte klyn-

georganisationer, men repræsenterer en

væsentligt mindre del af deltagelsen i andre

klyngeorganisationer eller deltager slet ikke.

I halvdelen af klyngeorganisationerne står

internationale virksomheder og videninstitu-

tioner for under henholdsvis 10 og 15 pct. af

deltagelsen.

Der er en tydelig sammenhæng mellem om-

fanget af de danske universiteters deltagelse

og internationale videninstitutioners delta-

gelse i aktiviteter finansieret gennem klynge-

bevillingen. Universiteterne deltager således

oftere i de klyngeorganisationer, hvor delta-

gelsen fra internationale videninstitutioner er

høj. Det kan skyldes, at de danske universite-

ter trækker internationale videninstitutioner

med ind i klyngeorganisationernes aktivite-

ter, at de danske universiteter lettere lader

sig engagere af internationale miljøer, eller

at nogle af klyngeorganisationerne har en

strategi om at sikre virksomhederne adgang

til en bred videnbase ved at engagere både

danske og udenlandske universiteter.

Forskellene er til dels udtryk for forskelle i

de branchespecifikke innovationsmiljøer og

videnbehov, som klyngeorganisationerne

er en del af, men også udtryk for forskelle i

Sammenfatning og anbefalinger

Observationer

Ovenstående anbefalinger er formuleret med

baggrund i en række tværgående observa-

tioner:

Deltagerdiversitet

Foruden forskelle i klyngeorganisationernes

historiske udvikling er klyngeorganisatio-

nerne formet af innovationsprofilen for de

virksomheder og videninstitutioner, der

deltager i klyngeorganisationens aktiviteter

i dag. Der er stor variation på tværs af klyn-

georganisationerne i hvor mange og hvilke

virksomheder, der deltager i klyngeorgani-

sationernes aktiviteter finansieret gennem

klyngebevillingen. Flere klyngeorganisationer

synes således at favne meget forskellige virk-

somhedstyper i forhold til branchekategori,

virksomhedsform og antal ansatte. Det har

forventeligt betydning for virksomhedernes

innovationsmodenhed og FoU-investeringer.

Forskellene er ligeledes tydelige i videninsti-

tutionernes deltagelse i klyngeorganisatio-

nernes aktiviteter finansieret gennem klynge-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

klyngeorganisationernes strategi. Det er en

del af klyngeorganisationernes styrke, at de

kan tilpasse sig de branchespecifikke behov

på deres område.

Klyngeorganisationerne har dog samlet

forbrugt under to tredjedele af den samlede

klyngebevilling i løbet af de første tre år af

klyngeprogrammets fireårige forløbsperiode.

Hvad angår potentialet for inddragelsen

af videninstitutionerne i klyngeorganisatio-

nernes aktiviteter er det som angivet især

universiteterne og GTS-institutionerne, der

deltager i klyngeorganisationernes aktivite-

ter. Professionshøjskoler og erhvervsakade-

mier deltager kun i aktiviteter under et fåtal

af klyngeorganisationerne.

Klyngeorganisationerne angiver videre,

at de har udfordringer med at inddrage

flere universitetsforskere og peger selv på

barrierer i forskernes incitamentsstrukturer

som årsag hertil. Desto vigtigere et det,

at klyngeorganisationerne fokuserer på at

vedligeholde og udbygge de eksisterende

relationer og netværk med videninstitutio-

nerne.

Endelig tager klyngebevillingen og organi-

seringen af klyngeorganisationerne afsæt

i branchespecifikke styrkepositioner og

spirende områder. De kan således frem-

stå som afgrænsede organisationer med

et branchespecifikt fokus. Det er dog ikke

formålet med klyngeprogrammet, og det

er heller ikke sådan det fungerer i praksis.

Klyngeorganisationerne samarbejder i høj

grad med hinanden foruden virksomheder

og videninstitutioner på tværs af styrkepo-

sitioner og fagligheder. Således rekrutterer

blot halvdelen af klyngeorganisationerne

primært virksomheder inden for egen styr-

keposition. Tværfaglighed fremhæves også

af både virksomheder og videninstitutioner

som det mest innovationsrelevante udbytte

af deltagelsen i klyngeorganisationernes ak-

tiviteter. Innovationsprocesser forudsætter

ofte også, at forskellige aktører og organi-

sationer involveres og det er således udtryk

for en styrke, at klyngeorganisationerne kan

Potentiale og tværfaglighed - bredden i

klyngeindsatsen.

Sammenfatning og anbefalinger

Klyngeorganisationerne har med afsæt i

aktiviteterne finansieret gennem klyngebe-

villingen kontakt til relativt få virksomheder

i det samlede danske erhvervsliv. Aktivitets-

data for klyngebevillingen peger dog på,

at det er virksomheder, der er kendetegnet

ved høj eksport og produktivitet. Det har på

baggrund af det tilgængelige data ikke væ-

ret muligt at vurdere det reelle potentiale,

klyngeorganisationerne har for at engagere

flere virksomheder, herunder især små og

mellemstore virksomheder. Tværgående set,

har klyngeorganisationerne imidlertid po-

tentiale til at engagere flere virksomheder.

Klyngebevillingens størrelse til rekruttering

og fastholdelse af virksomheder kan have

betydning for antallet af virksomheder, der

indgår som medlemmer og deltagere i klyn-

georganisationernes aktiviteter finansieret

gennem klyngebevillingen. Der er en tydelig

sammenhæng mellem klyngeorganisatio-

nernes forbrugte klyngebevilling og antallet

af medlemmer, deltagere og aktiviteter. Et

øget forbrug af klyngebevillingen på en

million kroner er i gennemsnit associeret

med yderligere knap 20 medlemmer og 70

deltagere og godt 10 aktiviteter.

Sammenhængen mellem klyngebevillingens

størrelse og antallet af medlemmer, deltage-

re og aktiviteter kan til dels skyldes, at der

i udmøntningen af klyngebevillingen tages

højde for antallet af de enkelte klyngeor-

ganisationers potentielle aftagere. Klyn-

georganisationernes egen vurdering heraf

indgår nemlig i deres ansøgning til Uddan-

nelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) og

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB).

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

favne brancher fra andre styrkepositioner

end deres egen.

Aktiviteter og social kapital – dybden i

klyngeindsatsen.

Ud over at sikre en bred deltagelse i klynge-

organisationernes aktiviteter er det vigtigt, at

klyngeorganisationerne tilbyder en række ak-

tiviteter, der er tilpasset faserne i virksomhe-

dernes innovationsproces. Vidensprednings-,

matchmaking- og internationaliseringsak-

tiviteter udgør indledende og afsøgende

faser, hvor FoU-potentiale og FoU-partnere

identificeres. Samarbejdsprojekter omfatter

konkrete innovationsprojekter til udviklingen

af nye produkter og processer, herunder

også forretningsgange, organisationsformer,

markedsføringsmetoder. Samarbejdspro-

jekterne kan finansieres af midler hjemtaget

gennem FoU-ansøgningsaktiviteter i klynge-

organisationerne, men kan ligeledes danne

afsæt for FoU-ansøgningsaktiviteterne, der

bidrager til konkretiseringen af det videre

samarbejde om forskning og innovation.

FoU-ansøgninger og samarbejdsprojekter

udgør en relativt lille del af de aktiviteter, der

finansieres gennem klyngebevillingen. DFIR

vurderer, at det da også netop er de brede

videndelings- og matchmakingaktiviteter,

klyngebevillingen er særligt velegnet til, da

netop den del af innovationsprocessen ikke

sker af sig selv. Det er i forlængelse heraf

DFIRs indtryk, at klyngeorganisationerne

faciliterer og finansierer især samarbejds-

projekter gennem andre bevillinger, der er

betydelige i klyngeorganisationernes samlede

finansieringsstruktur. Der er dog behov for en

kortlægning heraf ved fremtidige evaluerin-

ger af klyngeinstrumentet.

Men mellem hver fase i innovationsprocessen

er det forventeligt, at flere virksomheder og

videninstitutioner falder fra. Det er derfor

også nødvendigt, at klyngeorganisationerne

tilbyder videndelings- og matchmakingakti-

viteter bredt til en lang række virksomheder

og videninstitutioner, herunder til virksomhe-

der og videninstitutioner, der endnu ikke er

modne til forpligtende samarbejder. Virksom-

heder og videninstitutioner, der falder fra og

ikke deltager i klyngeorganisationernes aktivi-

teter, kan fortsætte deres innovationsproces i

andre fora og gennem anden finansiering.

Det er i den sammenhæng også vigtigt at

være sig bevidst, at klyngeorganisationernes

største aktiv er klyngedirektørens og -se-

kretariaternes sociale kapital. Samarbejde

mellem organisationer forudsætter person-

bårne relationer og tillid, der opbygges over

længere tid.

Samarbejdet på tværs af erhvervs- og

innovationsfremmesystemet

Nye politiske initiativer øger koordinerings-

behovet blandt aktørerne i innovationssyste-

met. Det skaber usikkerhed i forhold til, hvilke

aktiviteter og programmer virksomhederne

bør prioritere. Det omfatter samarbejde og

snitflader til erhvervsfyrtårne, erhvervshuse

og lokalt finansierede klyngeorganisationer.

Fremkomsten af kommunale klyngeorganisa-

tioner kan dog være en naturlig konsekvens

af den nuværende struktur. Konsolideringen

af klyngeorganisationerne på det nationale

niveau kan delvist have afkoblet dem fra

de regionale dynamikker og rationaler og

medført, at de i stigende grad fokuserer på

de politiske strukturer omkring DEB og UFS

foruden de eksterne midler, der kan sikre

klyngeorganisationernes aktivitetsniveau.

Klyngeorganisationerne risikerer derudover

også overlap mellem deres aktiviteter og de

tilbud, som brancheforeningerne har til deres

medlemmer. Et godt samarbejde mellem

brancheforeninger og klyngeorganisationer

er afgørende for klyngeorganisationernes

succes. Nogle klyngeorganisationer vurderer

selv, at de har været udfordrede i organise-

Sammenfatning og anbefalinger

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

ringen heraf, men at de i dag har fundet en

balance i rollefordelingen.

Finansiering

Klyngeorganisationerne har til nu opereret

med en flerstrenget finansieringsstruktur fra

UFS og DEB, hvilket ifølge klyngeorganisatio-

nerne har været årsag til et unødvendigt højt

administrativt ressourceforbrug, blandt andet

på grund af forskelle i dokumentationskrav

og rater for uddeling af klyngebevillingen.

Enkelte klyngeorganisationer bemærker,

at de små og mellemstore virksomheders

behov i flere tilfælde ikke kan imødekommes

med de videnbaserede og erhvervsrettede

aktiviteter, som klyngebevillingen understøt-

ter og derfor skal finansieres gennem andre

kilder.

Sammenfatning og anbefalinger

dokumentation for omfanget af klyngeorga-

nisationernes aktiviteter finansieret gennem

andre eksterne kilder foruden porteføljen af

samarbejds- og forskningsprojekter mellem

virksomheder og videninstitutioner, som

klyngeorganisationerne koordinerer, men

som ikke indgår i klyngeorganisationernes

indtægter. Det er DFIRs indtryk, at omfanget

heraf er betydeligt og således også at klyn-

gebevillingen er forbundet med et væsentligt

større aktivitetsomfang, end det som fremgår

af de aktivitetsdata, klyngeorganisationerne i

dag indberetter til UFS og ERST.

Virksomhedernes kontingentbetaling til

klyngeorganisationernes aktiviteter er en del

af den private finansiering, og kan ligeledes

betragtes som indikator for klyngeorganisa-

tionernes værdi for de enkelte virksomheder.

Alle klyngeorganisationer har i dag kontin-

gentbetalende medlemmer.

Det er afgørende, at klyngeorganisationerne

er i stand til at tiltrække konkurrenceudsatte

midler og privat finansiering. Det indikerer, at

klyngeorganisationerne udfylder reelle behov

for deltagerne, men klyngeorganisationerne

skal samtidig bidrage til opbygning af viden

og kompetencer i det danske erhvervsliv

bredt. Klyngeorganisationerne skal styrke

videndeling, matchmaking og samarbejde

mellem videninstitutioner og små og mel-

lemstore virksomheder, da det ikke i tilstræk-

kelig grad sker af sig selv. Det er netop en

af grundende til, at der er behov for, at der

investeres offentlige midler til at understøtte

netop den indsats.

Hovedparten af klyngeorganisationerne

hjemtager flere eksterne offentlige og private

FoU-midler end de har forbrugt af deres

klyngebevilling. Det tyder således på, at

klyngeorganisationerne generelt formår at

udnytte klyngebevillingen til hjemtagning af

andre offentlige og private FoU-midler. Alle

klyngeorganisationerne hjemtager midler på

tværs af flere kilder. Der er imidlertid variati-

on i hvilke kilder de enkelte klyngeorganisa-

tioner primært hjemtager midler fra. Hoved-

parten hjemtager midler fra statslige aktører,

mens enkelte hjemtager betydelige midler fra

EU, regionerne eller en eller flere kommuner.

Kun få klyngeorganisationer synes dog at

hjemtage flere private FoU-midler end hvad

de har forbrugt af deres klyngebevilling.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der

for nuværende ikke foreligger tilstrækkelig

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 1

Klyngeinstrumentet

I Danmark anvendes en bred vifte af innova-

tionspolitiske instrumenter målrettet virksom-

hedernes FoU-investeringer, deres adgang

til ekspertise, netværk og testfaciliteter. I

de seneste årtier har der i Danmark været

særligt fokus på at opbygge og udbygge

vidennetværk, kompetencer, faciliteter og

finansieringsmuligheder, der understøtter

virksomhedernes innovationsproces og sam-

arbejde på tværs af innovationssystemet. Ad-

gangen hertil betegnes ofte ”den systemiske

kapacitet for innovation” (Danmarks Forsk-

nings- og Innovationspolitiske Råd, 2023)

og klyngeorganisationerne udgør således en

central del af Danmarks systemiske kapacitet.

Klyngeorganisationerne skal sikre, at inno-

vationssystemets aktører har adgang til den

nødvendige kapacitet og viden til at indgå

i innovationsprocesser og samarbejde på

tværs af innovationssystemet. Det grundlæg-

gende rationale bag klyngeinstrumentet er, at

de deltagende virksomheder og institutioner

opnår adgang til højt specialiserede, viden-

baserede og erhvervsrettede aktiviteter, der

kan understøtte innovation.

tilknyttede institutioner (f.eks. universiteter)”

[DFiRs oversættelse] (Porter 1998: 197). Defi-

nitionen er generisk og tillader stor variation

i de industrielle grupperinger, geografiske

afgrænsninger og forbindelser mellem virk-

somhederne i virksomhedsklyngen (Martin

og Sunley 2003).

Forskningslitteraturen om virksomhedsklyn-

ger kan opdeles i tre hovedfelter. Det omfat-

ter 1) Porters teori om landes og regioners

konkurrenceevne (Porter 1998), 2) Krugmans

teori om international handel, virksomheders

geografiske placering og økonomisk agglo-

meration (Krugman 1991a; 1991b; Krugman

og Venables 1995; Venables 1996), og 3)

teorier om netværk, sociale og institutionelle

interaktioner og læringsprocesser i nationale

og regionale innovationssystemer (Martin,

Mayer og Mayneris 2011; Asheim, Smith og

Oughton 2011) foruden endogene vækstte-

orier, der beskriver nationale og regionale

innovationssystemer (Acs og Sanders 2021).

Fælles for de tre retninger er, at klyngedan-

nelsen og -dynamikkerne betragtes som

markedsdrevne. Studier heraf peger således

på, at virksomhedsklynger øger virksomhe-

dernes produktivitet og innovationsevne,

idet samlokaliserede virksomheder kan dele

fælles teknologier, infrastruktur, arbejdskraft,

værdikæder og viden (Li Fang 2015). Virk-

somhedsklynger har herigennem en positiv

betydning for virksomhedernes overlevelse,

antal ansatte og lønninger (Weenberg &

Lindquist 2010), innovationsevne (Kerr og

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Virksomhedsklynger og

klyngeorganisationer

I forskningslitteraturen skelnes der mellem

hvad vi her benævner virksomhedsklynger

og klyngeorganisationer. Virksomhedsklyn-

ger kan generelt defineres som ”geografiske

koncentrationer af indbyrdes forbundne

virksomheder, leverandører, tjenesteudbyde-

re, virksomheder i beslægtede brancher og

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Robert-Nicoud 2020; Stichhauerova, Zizka og

Pelloneova 2020) og effektivitet (Belso-Martí-

nez, Mas-Verdu og Chinchilla-Mira 2020) etc.

Forskningslitteraturen har tidligere især haft

fokus på højteknologiske industrielle virksom-

hedsklynger (se f.eks. Kerr og Robert-Nicoud

2020), mens forskning i differentieringen af

innovationsmekanismer på andre teknologi-

ske niveauer har været begrænset. Det er i

de senere år blevet undersøgt i større om-

fang (Belussi og Trippl 2018; Isaksen, Roman

og Trippl 2018).

Klyngeorganisationer administrerer derimod

offentlige og organiserede initiativer, der har

til hensigt at forbedre virksomhedsklyngernes

nationale og internationale konkurrenceevne

ved at understøtte og styrke videndeling og

-samarbejde mellem virksomheder, myndig-

heder og videnmiljøer i eksisterende virk-

somhedsklynger eller skabe nye innovations-

systemer, primært på regionalt plan (Asheim

og Coenen 2005). Aktiviteterne omfatter

netværksaktiviteter for klyngemedlemmerne,

adgang til en fælles infrastruktur, etablering

af samarbejdsprojekter og lignende (Sölvell,

Lindquest og Ketels 2003; Ingstrup og Dam-

gaard 2013). I forskningslitteraturen beskrives

en række af klyngeorganisationernes opga-

ver, herunder at lede innovationsprocesser,

artikulere virksomhedsklyngens behov, støtte

netværksdannelsen (Batterink 2009; Klerkx og

Leeuwis 2008; Van Lente et al. 2003), støtte

og rådgive om internationalisering (Omta og

Fortuin 2012), formidle videnskabelig viden,

og støtte åben innovation virksomhederne

imellem (Kowalski og Mackiewicz 2021). Klyn-

georganisationerne skaber således en insti-

tutionel ramme, der forstærker den marked-

sinducerede klyngedannelse og -dynamik, og

understøtter eksisterende processer (Morgan

1997). Ofte er der derfor også geografisk

sammenfald mellem klyngeorganisationen og

virksomhedsklyngen (Lis og Lis 2021).

Klynge- og netværksorganisationer har læn-

ge indgået i OECD’s klyngebaserede øko-

nomiske udviklingspolitik (Roelandt og den

Hertog 1999). I nogle lande (f.eks. Danmark,

Finland, Holland, Storbritannien og USA)

opstod klyngebaserede initiativer tilbage i

1980’erne som del af nye styrings- og incita-

mentsstrukturer med henblik på at reducere

innovationssystemets systemiske barrierer.

Introduktionen af klynge- og netværksorga-

nisationer markerede et skifte fra direkte in-

terventioner til et stigende fokus på indirekte

tilskyndelse (Ibid.). Det er dermed et skifte fra

initiativer målrettet individuelle virksomheder

til initiativer, der har til hensigt at forbedre

virksomhedernes videndeling og -samar-

bejde inden for innovationsmiljøet ved at

reducere transaktionsomkostninger og lette

læringsprocesser gennem en samlet offentlig

støtte til hele virksomhedsgrupper (Lis og

Kowalski 2022). Europa-Kommissionen defi-

nerer klyngepolitik som ”et udtryk for politisk

engagement, sammensat af et sæt specifikke

regeringspolitiske indgreb, der sigter mod at

styrke eksisterende virksomhedsklynger og/

eller lette fremkomsten af nye” og som ”en

rammepolitik, der åbner vejen for bottom-up

dynamik” [DFiRs egen oversættelse] (Europe-

an Commission 2016).

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Boks 1:

Begrebsafklaring

Virksomhedsklynge:

Virksomhedsklynger kan defineres som en geografisk kon-

centration af indbyrdes forbundne virksomheder, leverandører

og tilknyttede institutioner, herunder videninstitutioner.

Virksomheder og institutioner i virksomhedsklyngen kan dele

fælles teknologier, infrastruktur, arbejdskraft, viden og efter-

spørgsel. Virksomhedsklynger øger dermed produktiviteten,

hvorved virksomheder kan konkurrere nationalt og globalt.

Klyngeorganisation:

Klyngeorganisationer organiserer aktørerne i virksomhedsk-

lyngen og leverer services til klyngemedlemmerne, herunder

til virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

Gennem klyngeorganisationen kan virksomhedsklyngernes

udvikling styrkes med henblik på at skabe innovation, vækst,

øget produktivitet og eksport. Stat og regioner støtter herigen-

nem konkrete klyngeinitiativer som samarbejde, netværksak-

tiviteter og vidensdeling.

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Klynge- og netværksorganisationernes

udvikling i Danmark siden 2001

Der er fire overordnede faser i den danske

klyngeindsats fra 2000 til 2020 (Thomsen

2020):

•

Regionale vækstmiljøer, 2001-2008

•

Regionale teknologicentre og højteknolo-

giske netværk, 2004-2007

•

Innovationsnetværk og regionale klynge-

organisationer, 2008-2016

•

Konsolidering og forenkling, 2016-2020

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM)

har gennem hele perioden været det ansvar-

lige ministerium for den nationale klynge- og

netværksindsats.

virksomheder og forsknings- og videninstitu-

tioner og andre videnmiljøer samt konkrete

mindre pilotprojekter som opfølgning herpå.

De højteknologiske netværk havde ligeledes

til formål at skabe varige samarbejdsrela-

tioner mellem forskningsinstitutioner og

virksomheder om forskning og innovation

gennem strategiudvikling og matchmaking,

men inden for højteknologiske områder med

særligt vækst- og innovationspotentiale. De

højteknologiske netværk var som udgangs-

punkt nationale.

Hvor de højteknologiske netværk først og

fremmest tog udgangspunkt i universiteter-

nes forskningsmæssige styrker og koncentre-

rede sig geografisk omkring universiteterne,

tog teknologicentrene i højere grad ud-

gangspunkt i regionale virksomhedsklynger

og styrkepositioner og havde en bredere

geografisk spredning. Netværkene fik i

første omgang en toårig bevilling, men blev

efterfølgende forlænget i yderligere 1-2 år

(Thomsen 2020).

De regionale vækstmiljøer, 2001 til 2003

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

I perioden 2001-2003 etablerede UFM 17

regionale vækstmiljøer, hvoraf 12 var placeret

i Jylland. Vækstmiljøerne var forskellige i for-

hold til teknologiområde, virksomhedssam-

mensætning, omfang og finansiering. Den

statslige bevilling til de enkelte vækstmiljøer

var mellem fire og seks mio. kr. over en tre-

årig periode. De fleste vækstmiljøer havde til

formål at øge udviklings- og innovationskraf-

ten i traditionelle erhverv.

Forsøgsordningen

har fostret nogle af de klyngeorganisationer,

der stadig eksisterer i dag, inklusiv Lifestyle &

Design Cluster, Odense Robotics og Offsho-

re-klyngen i Esbjerg, der nu indgår i Energy

Cluster Denmark (Thomsen 2020).

Innovationsnetværk og regionale

klyngeorganisationer, 2008 til 2016

Regionale teknologicentre og

højteknologiske netværk, 2004 til 2007

I perioden 2005 til 2007 etableredes to paral-

lelle netværksprogrammer med henholdsvis

13 ”Regionale teknologicentre” og 12 ”Høj-

teknologiske netværk”. De regionale teknolo-

gicentre var en videreførelse af de regionale

vækstmiljøer, men havde til formål at styrke

videnbaseret vækst og udvikling uden for

storbyerne. Det skulle ske gennem brobyg-

ning mellem forskning og teknologiudvik-

ling og etablering af samarbejder mellem

Fra 2008 blev de eksisterende netværksord-

ninger fusioneret i det samlede program,

Innovationsnetværk Danmark. I perioden

2010 til 2016 var der 22 godkendte inno-

vationsnetværk. Netværkene var nationale

og bestod af førende videninstitutioner og

virksomheder, men henvendte sig samtidig

bredt til små og mellemstore virksomheder.

Innovationsnetværkene skulle inkludere alle

styrkepositioner, dvs. både høj- og lavtekno-

logiske områder samt bredere tværfaglige

områder. Innovationsnetværkene havde ikke

et eksplicit regionalt fokus.

Innovationsnetværkene tilbød, på linje med

viden- og erhvervsklyngerne i dag, en bred

vifte af aktiviteter, indbefattende matchma-

king og videndeling, samarbejdsprojekter,

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

kompetenceudvikling, formidling og in-

ternationalisering. Innovationsnetværkene

udarbejdede også analyser med henblik på

at identificere virksomhedsklyngernes aktuelle

og fremtidige innovationsbehov og udvikle

strategier til prioritering af indsatsen.

Regionerne etablerede i samme periode

regionale klyngeorganisationer for egne ud-

viklingsmidler med henblik på at understøtte

og udvikle de regionale styrkepositioner. Re-

gion Syddanmark og Nordjylland prioriterede

få styrkepositioner, mens de øvrige regioner

støttede etablerede styrkepositioner og spi-

rende virksomhedsklynger. Forskellene i regi-

onernes tilgang afspejlede primært forskelle

i de regionale erhvervsstrukturer (Thomsen,

2020). Over tid blev alle regionerne grad-

vist mere fokuseret på de særlige regionale

styrkepositioner, herunder fødevarer i Region

Midtjylland (Food Cluster), velfærdsteknologi

i Region Syddanmark (Welfare Tech) samt

miljø og energi i Region Hovedstaden og

Syddanmark (CLEAN) (Thomsen, 2020).

I flere tilfælde var der betydeligt sammenfald

mellem de regionale klyngeorganisationer

og de nationale innovationsnetværk. UFM

benyttede derfor ofte de regionale klynge-

organisationer som vært for et innovations-

netværk, mens regionerne benyttede de na-

tionale innovationsnetværk som operatør for

en særlig regionalspecifik indsats. I samme

periode opstod RegLab og RegX, der havde

til formål at styrke kompetencer på tværs af

klyngeorganisationerne. De fungerede som

videncentre, der tilbød uddannelsesaktiviteter

for klyngeorganisationerne og faciliterede

opstarten af klyngeaktiviteter.

I foråret 2013 præsenterede regeringen en

samlet, fælles klyngestrategi, som en række

ministerier,

regionerne og KL stod bag som

del af innovationsstrategien ”Løsningernes

Land”. Med klyngestrategien etableredes

”Klyngeforum” med medlemmer fra rele-

vante ministerier, regioner og kommuner

for at styrke koordineringen af den samlede

klyngeindsats. Klyngeforum gennemførte en

række konkrete tiltag, herunder etableringen

af Cluster Excellence Denmark og et udred-

ningsarbejde til dokumentation af den sam-

lede klyngeindsatseffekt (Thomsen, 2020).

Konsolidering og forenkling, 2016 til 2020

I 2016 igangsatte regeringen et eftersyn af

erhvervs- og innovationsfremmesystemet,

der identificerede mere end 50 klyngeorga-

nisationer og netværk, hvoraf flere dækkede

de samme tematiske områder. Regeringen

og DF indgik derfor en politisk aftale i 2018

med henblik på at forenkle erhvervs- og

innovationsfremmesystemet. Med aftalen

blev regionerne frataget deres erhvervs- og

innovationsfremmeindsats, hvormed de seks

regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd

blev nedlagt og erstattet med oprettelsen af

DEB i 2019 som del af Lov om Erhvervsfrem-

me under Erhvervsministeriet.

Derudover

blev antallet af offentligt finansierede klynge-

organisationer og netværk reduceret. Som

resultat heraf udgjorde 17 landsdækkende in-

novationsnetværk det danske netværksland-

skab i perioden fra 2019 til 2020. Flere af

styrkepositionerne og klyngeorganisationerne

havde allerede i 2020 eksisteret i mere end 10

år (Thomsen 2020). Centraliseringen med-

førte også, at videncentrene, herunder at

RegLab, RegX og Cluster Excellence Denmark

siden blev stoppet. Deres facilitering af klyn-

georganisationerne er ikke blevet erstattet på

samme niveau, og der er dermed i dag ikke

et fælles fokus på kompetenceudvikling af

klyngesekretariaterne.

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Klyngeprogrammet Innovationskraft,

2021 til 2024

DEB udgav i 2020 strategien ”Erhvervsfrem-

me i Danmark 2020-2023”, der udpegede

10 styrkepositioner og to såkaldte spirende

områder. Strategien konsoliderede det eksi-

sterende innovationsøkosystem inden for de

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

etablerede eller spirende styrkepositioner og

byggede samtidig videre på de eksisterende

innovationsnetværks og klyngeorganisati-

oners erfaringer (Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelse & Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, 2020).

Fremover skulle der

således kun være én klyngeorganisation med

offentlig finansiering for hvert af de udpege-

de erhvervs- og teknologiområder.

UFM og DEB finansierede klyngeorganisatio-

nerne med en samlet bevilling på 640 mio. kr.

over en firårig periode. Klyngeorganisationer-

ne ansøgte om bevillinger særskilt fra UFM

og DEB med eget budget og aktivitetsønsker.

Midlerne fra UFM blev udmøntet som et

årligt beløb i perioden 2021-2024 finansiering

af aktiviteter, der understøtter samarbejde

om videnbaseret innovation mellem virk-

somheder og videninstitutioner og tilfalder

i overvejende grad videninstitutionerne

grundet reglerne for statsstøtte.

Midler kan

konkret dække aktiviteter som:

videninstitutioner samt klyngeorganisatio-

ner i udlandet.

Midlerne fra DEB er blevet udmøntet med

toårige intervaller, hhv. fra 2021-2022 og

2023-2024 til finansiering af aktiviteter, der

fokuserer på innovationsaktive små og mel-

lemstore virksomheder, virksomheder, som

endnu ikke har innovationsaktiviteter, sam-

arbejde mellem store virksomheder og små

og mellemstore virksomheder samt på at

fremme innovation blandt iværksættere. Der

skal som minimum være to aktører involveret

i hver aktivitet. Midler fra DEB kan konkret

dække aktiviteter som:

•

Videnspredning, herunder virksomhe-

dernes innovationsrelaterede kompe-

tencebehov til bl.a. at gribe muligheder i

forbindelse med den grønne og digitale

omstilling.

•

Samarbejdsprojekter med henblik på at

udvikle nye produkter, processer, organisa-

tionsformer mv.

•

Internationalisering, herunder etablering

af samarbejder med partnere i ind- og

udland.

•

Adgang til finansiering, bl.a. gennem kon-

takt til nationale og internationale offentli-

ge og private ordninger og investorer.

•

Iværksætteraktiviteter, herunder gennem

samarbejdet med inkubatorer og accele-

ratorer

•

Netværksskabelse, herunder faglige net-

værk, seminarer mv.

Midlerne finansierer klyngeorganisationernes

kerneopgaver, men ikke deres drift. De kan i

begrænset omfang benyttes til nødvendige

understøttende aktiviteter som organisation

og administration. Samtidig forventes klyn-

georganisationerne at sikre andre finansie-

ringskilder til deres aktiviteter.

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

•

Videnspredning, formidling og kom-

petenceudvikling med henblik på bred

formidling via hjemmeside, publikationer,

seminarer og konferencer, institut- og

virksomhedsbesøg, mv.

•

Matchmaking med henblik på etablering

af relationer og videnoverførsel mellem

virksomheder og videninstitutioner, bl.a.

via faglige netværk, konferencer, works-

hops mv.

•

Samarbejdsprojekter med fokus på at

styrke innovation og vækstpotentiale hos

målgruppen, bl.a. via gennemførelse af

F&U-aktiviteter, feasibility studies mv.

•

Internationalisering med henblik på

etablering af dialog og samarbejde med

klyngeorganisationer og forsknings- og

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Boks 2:

Danmarks styrkepositioner og spirende områder

Miljøteknologi

dækker vand-, luft- og jordrensning, vandfor-

syning, spildevand, kemikaliesubstitutter, affaldshåndtering,

cirkulær økonomi, klimatilpasning, ressourceeffektivitet samt

genanvendt plast.

Energiteknologi

dækker teknologier relateret til produktion af

energi og til energieffektive løsninger i erhvervsmæssig sam-

menhæng.

Fødevarer og bioressourcer

dækker forsynings- og

værdikæden fra primærproduktion over forædling og distri-

bution af fødevarer til værdiskabelse via biologiske rest- og

sidestrømme samt miljø- og klimavenlige alternativer inden for

blandt andet biogas, materialer, kemikalier og foder.

Maritime erhverv og logistik

dækker hele værdikæden fra

produktion og udvikling af udstyr og teknologi til management,

service og logistik til gods- og persontransport.

Life science og velfærdsteknologi

dækker værdikæden inden

for lægemidler og bioteknologiske præparater, medicoproduk-

ter, tekniske og digitale hjælpemidler til ældre-, social- og

sundhedsområdet.

Byggeri og anlæg

dækker værdikæden inden for byggeri,

arkitekter, rådgivningsvirksomheder og byggematerialer. An-

lægsområdet dækker primært transportinfrastruktur samt drift

og vedligehold.

Design, mode og møbler

dækker grafisk og visuelt design,

produktdesign, bolig- og beklædningsvirksomheder, formgivn-

ing og produktion af møbler, interiør, tekstiler og modevarer

m.m.

Avanceret produktion

dækker værdikæder inden for frem-

stillingsindustri, produktionsvirksomhed og automationste-

knologi. Et væsentligt delsegment er maskinfremstilling.

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Digitale teknologier

dækker udvikling af software og IT-

relaterede produkter og services, herunder kunstig intelligens,

machine learning, digital kommunikation, big data, blockchain,

dataanalyse og Internet of Things.

Finans og fintech

dækker bank- og investeringsvirksomhed,

forsikring og pension og relateret finansiel virksomhed. Fintech

omfatter digitale finansielle teknologier i snitfladen mellem

finans og it.

Robot- og droneteknologi

er et spirende område udpeget af

Uddannelses og forskningsministeren, der dækker robot- og

droneteknologier, der har til formål at effektivisere og øge

produktiviteten på tværs af brancher.

Animation, spil og film

er ligeledes et spirende område, der

dækker de virksomheder, der arbejder med hele eller dele af

værdikæden inden for produktion af animation, spil, film, tv,

reklamer og interaktive teknologier samt distribution via li-

censgivning, udgivelse og streaming.

Forsvar, rum og sikkerhed

er et spirende område udpeget af

Uddannelses- og forskningsministeren, som omfatter forsvar,

rum og sikkerhed.

Lydteknologi,

er ligeledes et spirende område udpeget af

Uddannelses- og forskningsministeren, som har fokus på lyd

i teknologiske produkter og services, inden for sundhed og

velfærdsteknologi, miljøteknologi, kreative lydløsninger og

fremtidige lydteknologiske løsninger.

Anm.:

Derudover indgår turismeområdet, hvor de offentlige tværkommunale destinationsselskaber og na-

tionale turismeselskaber træder i stedet for en klyngeindsats. (Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 2024).

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Foruden de 10 styrkepositioner og to spi-

rende områder udpeget af DEB, udpegede

Uddannelses- og Forskningsministeren

to spirende områder i forbindelse med

etableringen af Klyngeprogrammet Inno-

vationskraft. De danske styrkepositioner

og fire spirende områder fremgår af boks

2. Styrkepositionerne er meget forskellige

i forhold til antal brancher, virksomheder

og deres karakteristika, men dækker samlet

mere end 80 pct. af alle danske virksomhe-

der, 85 pct. af de privatansatte og 90 pct. af

den private omsætning enten som entydig

del af styrkepositionens hovederhverv eller

som del af styrkepositionens støtteerhverv,

jf.

Tabel 1.

I inddelingen af brancher efter styrkepositi-

oner har ERST ligeledes inddelt styrkepositi-

onernes tilhørende brancher efter hvad der

her benævnes styrkepositionernes hoveder-

hverv og støtteerhverv. Styrkepositionens ho-

vederhverv omfatter de brancher, der udgør

de primære producenter af styrkepositionens

produkter og services. Hovederhvervene står

derfor forventeligt for hovedparten af styrke-

positionens FoU-investeringer og -aktiviteter

med henblik på innovation og udvikling af

nye teknologier og services. Hovederhver-

vene er desuden kendetegnet ved alene at

være tilknyttet én styrkeposition. Styrkeposi-

tionens støtteerhverv omfatter derimod de

brancher, hvor hovedparten af virksomhe-

derne leverer nogle af de komponenter og

services, der forbruges i hovederhvervenes

produktion eller udvikling af produkter og

services. Støtteerhvervene forventes således

primært at investere i FoU-aktiviteter i den

udstrækning, hovederhvervene efterspør-

ger nye løsninger og komponenter i egen

produktion. Støtteerhvervene er desuden

kendetegnet ved at være tilknyttet flere styr-

kepositioner.

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Tabel 1

Private virksomheder, deres ansatte og omsætning særskilt for deres tilknytning til sty-

rkepositionerne som henholdsvis hovederhverv, støtteerhverv eller ikke tilknyttet. 2019. Antal

og mio. kr.

Virksomheder (Antal)

Hovederhverv

Støtteerhverv

Ikke tilknyttet en styrkeposition

Kilde:

ERST 2021

Ansatte (Antal)

766.391

428.805

189.877

Omsætning (Mio. kr.)

2800

982

272

169.618

61.204

51.665

Klynge- og netværksorganisationer i

Europa

European Cluster Collaboration Platform

(ECCP) inddeler klyngepolitikker og -program-

mer på tværs af Europa i to kategorier, her-

under nationale og/eller regionale klyngepo-

litikker eller generelle og/eller sektorspecifikke

FoI-politiske programmer, der træder i deres

sted. De nationale og regionale klyngepolitik-

ker omfatter dedikerede programmer, der er

designet til at fremme væksten i eller udvik-

lingen af virksomhedsklynger. De generelle

og sektorspecifikke FoI-politiske programmer

repræsenterer en række politiske indsatser

fra forskningspolitik, teknologi og innovati-

onspolitikker, smarte specialiseringsstrategier,

industripolitik og regionale udviklingspolitikker,

hvoraf klyngeudvikling ofte er en implicit del.

De nationale og regionale klyngepolitik-

ker såvel som de brede og sektorspecifikke

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

FoI-politikker har ofte fokus på at understøtte

forskning og innovation i små og mellemstore

virksomheder efterfulgt af store virksomheder,

startups og teknologicentre gennem etable-

ring og støtte af samarbejdsrelationer mellem

virksomheder, viden- og statslige institutioner

(ECCP 2022).

Ifølge ECCP havde flere lande i Vesteuropa i

2022 en national eller regional klyngepolitik.

Det omfatter flere lande som Danmark, Nor-

ge, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene,

Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien og

Portugal, foruden enkelte lande i Østeuropa,

herunder Estland, Polen, Tjekkiet, Kroatien

og Grækenland. Derimod havde flere lande

i Øst- eller Sydeuropa en bred eller i nogle

tilfælde sektorspecifik FoI-politik. Disse lande

inkluderer Letland, Litauen, Ukraine, Moldova,

Rumænien, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn, Slo-

venien, Bosnien, Serbien, Montenegro, Kosovo

og Albanien foruden to vesteuropæiske lande,

Sverige og Italien, jf.

Figur 1.

Figur 1

Oversigtskort over klynge- og FoI-politiske indsatser i Europa. 2022.

National klyngepolitik

Regional klyngepolitik

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Sektorspecifik FoI-politik

Generel FoI-politik

Ingen data

Kilde:

ECCP (2022)

Der er imidlertid forskel på varigheden af de

forskellige forskningsprogrammer. Hoved-

parten af både de nationale og regionale

klyngepolitikker samt FoI-politikker er tidsbe-

grænsede, men er tidsubegrænsede i enkelte

lande som Nederlandene og Tyskland, jf.

Fi-

gur 2.

I de fleste af de nationale klyngepoli-

tikker er en eller flere nationale myndigheder

den primære ansvarlige for finansieringen.

Andre primære finansieringskilder omfatter

medlemsgebyrer som i Østrig og private

investorer som i Belgien og Spanien (ECCP

2022).

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Figur 2

Tidsbegrænsede og tidsubegrænsede klyngepolitikker og FoI-politikker i Europa.

2022. Antal.

Antal

Generel

FoI-politik

Tidsbegrænset

Kilde:

ECCP 2022

Sektorspecifik

FoI-politik

Tidsubegrænset

National

klyngepolitik

Regional

klyngepolitik

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

Norge

har etableret et nyt klyngeprogram,

Norwegian Innovation Clusters (NIC), der

ejes og drives af

Innovasjon Norge, Siva

Forskningsrådet.

NIC består af tre program-

niveauer som virksomhederne kan søge

om optagelse i. NIC Connect skal koble

aktørerne og udvikle virksomhedsklyngens

forretningsmodel og innovationsevne, NIC

Explore har fokus på at øge virksomhedernes

kompetencer, omstillings- og innovations-

evne, mens NIC Impact skaber kobling på

tværs af sektorer, økonomisk værdiskabelse,

national eksport og skalering (Innovasjon

Norge 2022).

Inden for hvert af de tre programmer er der

etableret en række klyngeorganisationer.

Hvert klyngeprogram har en varighed på

tre år og understøtter klyngeorganisering

i forskellige modenhedsfaser. NIC tilbyder

økonomisk støtte til driften af klyngeorgani-

sationer, herunder ledelsesaktiviteter, samar-

bejdsprojekter og strategiske processer. Det

tidligere norske klyngeprogram blev evalu-

eret i 2017 og

Innovasjon Norge

udgiver en

årlig rapport, der præsenterer status for det

norske klyngeprogram. I 2022 modtog 39

virksomhedsklynger ”services” fra klyngepro-

grammet (Innovasjon Norge, 2022).

Nederlandene

etablerede i 2010 en klynge-

politik med fokus på ni topsektorer. Klynge-

politikken er i modsætning til den danske og

norske klyngepolitik tidsubegrænset. De ni

topsektorer omfatter agro-fødevarer, højtek-

nologi, vand, kreative industrier, kemikalier,

biovidenskab, energi, logistik og gartneri.

Landets klyngepolitik omfatter sektorspe-

cifikke netværksprogrammer med fokus på

at understøtte netværk mellem specifikke

grupper af virksomheder og videninstituti-

oner gennem udviklingen af roadmaps for

specifikke sektorer eller teknologidomæner.

Netværkene er i princippet nationale, men

enkelte har en stærk regional koncentration

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

(Topsectoren, u.å). Nederlandenes klyngepro-

gram blev sidst evalueret i 2014.

Tyskland

har en klyngeorganiseringsstrategi

på både regionalt og nationalt niveau. På re-

gionalt plan har hver af de 16 forbundsstater

deres eget klyngeorganiseringsprogram, der

er designet til at fremme økonomisk vækst

baseret på de specifikke styrker i regionen.

Disse regionale programmer tilbyder økono-

misk støtte til klyngeledelse, innovationspro-

jekter, uddannelsesinitiativer og PR-aktiviteter

for at sikre, at klyngeorganisationerne og

virksomhedsklyngen kan styrke samarbejdet

mellem virksomheder og forskningsinstituti-

oner (Federal Ministry for Economic Affairs

and Climate Action, u.å).

Kapitel 1 · Klyngeinstrumentet

hvor hver fase varer tre år og finansieres

med op til 5 millioner euro pr. år. Hver fase

vurderes af en uafhængig jury, der sikrer,

at de strategiske mål bliver opnået, og at

klyngeorganisationerne og virksomhedsklyn-

gen udvikler sig i tråd med deres potentiale.

I øjeblikket deltager 14 klyngeorganisatio-

ner i programmet. Desuden har Tyskland

”Go-Cluster ”-programmet, der støtter de

mest succesfulde innovationsklynger (Bun-

desministerium für Bildung und Forschung,

2019 & 2021).

Storbritanniens

klyngeorganisering funge-

rer gennem

Innovate UK,

der har til formål

at realisere en vision om Storbritannien som

et regionalt knudepunkt for innovation i

2035 (UK Research and Innovation, 2021).

Innovate UK indeholder en række initiativer,

der har eget formål;

Business Growth

(tidl.

Innovate UK EDGE) er en offentligt finansie-

ret virksomheds-og skaleringstjeneste, der

er tilgængelig for alle højpotentielle små og

mellemstore innovationsdrevne virksomhe-

der.

Knowledge Transfer Partnerships

har til

hensigt at styrke innovation gennem ekspert-

partnerskaber (Innovate UK, u.å.)

På nationalt niveau blev programmet Clu-

sters4future lanceret i 2020. Programmet

har til formål at identificere og støtte de

klyngeinitiativer, der har størst potentiale for

at skabe innovation og vækst. Programmet

er designet som en konkurrence, hvor ideer

til nye klyngeorganisationer gennemgår flere

faser: en idéfase, der varer seks måneder

med en finansiering på op til 250.000 euro,

efterfulgt af op til tre implementeringsfaser,

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 2

Organisationsstørrelse og

deltagerdiversitet

Foruden klyngeorganisationernes og net-

værkenes historiske udvikling, der fremgår af

kapitel 1, er klyngeorganisationerne formet

af de tilgængelige offentlige og private

FoU-midler, virksomhedsklyngernes historiske

udvikling og innovationsprofilen på de virk-

somheder og videninstitutioner, der deltager

i klyngeorganisationens aktiviteter i dag.

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem

fordelingen af klyngeorganisationernes

forbrugte klyngebevilling og deres andel af

indtægterne. Food & Bio Cluster, Danish Life

Science Cluster, MADE og Odense Robotics

tegner sig for en markant større andel af

klyngeorganisationernes samlede indtægter,

end deres forbrugte klyngebevilling tilsiger.

Der er derimod en tydelig sammenhæng

mellem klyngeorganisationernes forbrugte

klyngebevilling og antallet af medlemmer

samt deltagere og aktiviteter finansieret

gennem klyngebevillingen. Et merforbrug

på en mio. kr. af klyngeorganisationens

klyngebevilling er i gennemsnit associeret

med yderligere omkring 20 medlemmer, 70

deltagere og 10 aktiviteter. CLEAN, Food &

Bio Cluster, Copenhagen FinTech, MADE,

Odense Robotics tegner sig dog for en større

andel af medlemmerne end deres forbrugte

klyngebevilling tilsiger, mens CLEAN, Food

& Bio Cluster, Danish Life Science Cluster,

Vision Denmark, Odense Robotics og Danish

Sound Cluster tegner sig for en større andel

af deltagerne.

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Klyngeorganisationernes

organisationsstørrelse

Som det fremgår af

Tabel 2

har klyngeor-

ganisationerne forbrugt en samlet klyngebe-

villing på 365 mio. kr. i perioden 2021-2023.

Det svarer til, at klyngeorganisationerne

samlet har forbrugt under to tredjedele af

deres samlede klyngebevilling i løbet af de

første tre år af klyngeprogrammets firårige

forløbsperiode.

Derudover havde klyngeorganisationerne

øvrige indtægter for omkring 850 mio. kr. i

samme periode. Indtægterne omfatter med-

finansiering fra private virksomheder, bevillin-

ger fra private fonde, hjemtag af EU-midler,

finansiering fra andre danske offentlige myn-

digheder og institutioner samt andre kilder.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Tabel 2

Klyngeorganisationernes procentvise andel af den samlede klyngebevilling, øvrige

indtægter og medlemmer, samt deltagere og aktiviteter finansieret gennem klyngebevillingen.

2021-2023. Procent, Antal og Mio. kr. i løbende priser.

Klyngebevilling

Energy

CLEAN

Food

Lifestyle

WBDK

DigitalLead

DLSC

CenSec

FinTech

MADE

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Øvrige indtægter

7,0%

6,3%

21,2%

6,6%

4,9%

3,3%

17,8%

1,0%

3,7%

12,0%

3,8%

9,0%

0,5%

848,4 mio.

Medlemmer

Deltagere

14,0%

16,1%

17,2%

9,2%

9,3%

9,8%

7,7%

5,6%

8,1%

8,0%

2,9%

8,3%

2,8%

4.950

12,0%

23,6%

14,5%

10,4%

12,4%

9,0%

10,1%

6,6%

5,2%

4,6%

9,1%

7,7%

4,5%

17.864

Aktiviteter

11,6%

12,8%

10,4%

12,0%

10,9%

7,1%

6,8%

2,8%

9,0%

4,8%

3,9%

4,7%

3,1%

3.299

11,8%

10,9%

10,3%

10,2%

10,0%

8,8%

7,1%

6,2%

5,8%

5,4%

5,1%

4,9%

3,5%

364,9 mio.

Vision

Robotics

Sound

Total

Anm.:

Klyngebevillingen omfatter både klyngeorganisationernes andel af bevillingen og den andel, som for-

bruges af videninstitutioner eller andre tilskudsmodtagere og økonomiske partnere. ERST har løbende valideret

klyngeorganisationernes forbrugstal finansieret gennem DEB-klyngebevillingen i 2023. ERST og UFS kan ikke

oplyse om klyngeorganisationerne efterfølgende har registreret deres forbrugstal for DEB-bevillingen, herunder

forbrugstal for samarbejdsprojekter, men at registreringen af enkelte forbrugstal må forventes at udestå.

Øvrige

indtægter omfatter anslåede eller endelige nettoregnskabstal, eksklusive viderebetalinger til andre tilskudsmod-

tagere og økonomiske partnere. ERST har ikke valideret en enkelt post i øvrige indtægter for DLSC i 2023, der

således ikke medregnes her.

Procent for medlemmer og deltagere summer ikke til 100, da virksomheder og

videninstitutioner kan indgå som medlemmer eller deltager i flere klyngeorganisationer.

Aktiviteter omfatter

videnspredning og matchmaking, FoU-ansøgninger, internationalisering og samarbejdsprojekter finansieret med

klyngebevillingen.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Sammenhængen mellem klyngebevillingens

størrelse og antallet af medlemmer, deltagere

og aktiviteter kan skyldes, at det potentielle

antal medlems- og deltagende virksomheder

fremgår af klyngeorganisationernes ansøg-

ning til UFM og DEB, og ligger til grund for

udmøntningen og fordelingen af klynge-

bevillingen mellem klyngeorganisationerne.

Klyngeorganisationerne har dog samlet

forbrugt under to tredjedele af den samlede

klyngebevilling i løbet af de første tre år af

klyngeprogrammets firårige forløbsperiode

ligesom det potentielle antal medlemmer og

deltagere må forventes at være væsentligt

større end det realiserede antal. Sammen-

hængen mellem klyngebevillingens størrelse

og antallet af medlemmer, deltagere og ak-

tiviteter er i så fald udtryk for den marginale

omkostning ved rekruttering af virksomheds-

medlemmer og deltagere.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Værdien af klyngeorganisationernes samlede

projektportefølje er dog langt større end

klyngeorganisationernes klyngebevilling og

indtægter. Hovedparten af de FoU-midler

klyngeorganisationerne direkte eller indirekte

administrerer eller understøtter forbruges så-

ledes til FoU-aktiviteter i virksomhederne og

ved videninstitutionerne. Tal herfor indberet-

tes ikke og indgår ikke i den afrapporterede

statistik.

Danske virksomheder

Der er forskel på tværs af klyngeorganisa-

tionerne i forhold til branchesammensæt-

ningen, virksomhedsformer og -størrelse for

de virksomheder, der deltager i klyngeorga-

nisationernes aktiviteter finansieret gennem

klyngebevillingen. Generelt deltager virk-

somheder fra mange forskellige brancher i

klyngeorganisationernes videnbaserede og

erhvervsrettede aktiviteter, jf.

Figur 3.

Der er

imidlertid stor variation i antallet af brancher,

der er repræsenteret blandt de virksomhe-

der, der deltager i klyngeaktiviteterne, og

andelen af virksomheder, der udgør de fem

største brancher i hver klyngeorganisation.

Fintech er med 69 brancher den klyngeorga-

nisation, hvor det færreste antal brancher er

repræsenteret blandt de deltagende virk-

somheder i perioden 2021 til 2023. Omvendt

repræsenterer virksomheder, der deltager i

CLEANs aktiviteter i perioden 2021-2023, 377

brancher.

Figur 3

Antal brancher repræsenteret og de fem største branchers andel af de deltagende

virksomheder i klyngeaktiviteter finansieret gennem klyngebevillingen særskilt for klyngeor-

ganisation. 2021-2023. Procent og Antal.

Andel

Energy

Sound

DigitalLead

Lifestyle

Robotics

CenSec

Fintech

CLEAN

WBDK

MADE

Vision

Food

DLSC

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Antal

400

350

300

250

200

150

100

De fem største branchers andel

Antal brancher

Anm.:

Figuren omfatter virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Derudover er der forskel på, hvor meget

de største brancher fylder i klyngeorgani-

sationernes aktiviteter finansieret gennem

klyngebevillingen. Som det fremgår af

Figur

udgør andelen af de fem største brancher

omkring 50 pct. af de deltagende virksom-

heder i Copenhagen FinTech, DigitalLead,

Danish Life Science Cluster, Lifestyle & Design

Cluster og We Build Denmark foruden Vision

Denmark. Omvendt udgør de fem største

brancher mindre end 25 pct. af virksomhe-

derne i MADE og Food & Bio Cluster. Det er

udtryk for forskelle i, hvor mange brancher

klyngeorganisationerne skal kunne håndtere

inden for deres aktiviteter, og om relativt

få brancher udgør den primære andel og

dermed kernen af klyngeorganisationernes

deltagere.

Enkelte klyngeorganisationer skiller sig ud i

forhold til de deltagende danske virksomhe-

ders virksomhedsform og -størrelse, jf.

Figur

Figur 5.

Således udgør aktieselskaber

en stor del af de deltagende virksomheder

i MADE, Energy Cluster, We Build Denmark

og Censec. Derimod udgør anpartsselska-

ber langt hovedparten af de deltagende

virksomheder i Copenhagen Fintech, Vision

Denmark, Danish Life Science Cluster samt

Lifestyle & Design Cluster.

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Figur 4

Private danske virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret gennem klyn-

gebevillingen, særskilt for virksomhedsform og klyngeorganisation. 2021-2023. Procent.

Procent

100

CenSec

CLEAN

FinTech

Energy

DigitalLead

Lifestyle

Sound

MADE

DLSC

Food

Robotics

Vision

Aktieselskab

Anpartsselskab

Ejervirksomheder

Andre virksomhedsformer

Anm.:

Figuren omfatter virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den tredjestørste virksomhedsgruppe,

der omfatter ejervirksomheder, herunder

primært enkeltmandsvirksomheder, udgør

en større andel inden for Vision Denmark,

Danish Sound Cluster og til dels i Lifestyle &

Design og Food & Bio Cluster. Endelig udgør

danske filialer af udenlandske virksomheder

en større andel af de øvrige virksomheder

WBDK

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

med andre virksomhedsformer i Copenhagen

Fintech og CenSec end i de øvrige klyngeor-

ganisationer.

Figur 5

fremgår andelen af private danske

virksomheder, der deltager i aktiviteter, særskilt

for antal ansatte i virksomheden. Som det

fremgår udgør store virksomheder med 250

ansatte eller derover mellem 13 og 16 pct. af

de deltagende virksomheder i MADE, Digi-

talLead, Energy Cluster, Odense Robotics og

CenSec. Det er mere end dobbelt så stor en

andel som i mange af de øvrige klyngeorga-

nisationer, hvor de store virksomheder udgør

omkring 7 pct. af de deltagende virksom-

heder. Et lignende billede tegner sig for de

mellemstore virksomheder med mellem 50 og

250 ansatte, hvor mellemstore virksomheder

udgør mellem 14 og 26 pct. i MADE, Digi-

talLead, Energy Cluster, Odense Robotics og

CenSec foruden We Build Denmark, Danish

Sound Cluster og Food & Bio Cluster.

Figur 5

Private danske virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret gennem klyn-

gebevillingen, særskilt for virksomhedsstørrelse og klyngeorganisation. 2021-2023. Procent.

Procent

100

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

CenSec

CLEAN

FinTech

Energy

DLSC

Sound

DigitalLead

Lifestyle

MADE

Food

Robotics

Vision

250 eller flere ansatte

50 til 249 ansatte

Færre end 50 ansatte

Uoplyst

Anm.:

Figuren omfatter virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-2023.

Det vurderes, at virksomheder med uoplyst antal ansatte primært omfatter virksomheder med færre end 10

ansatte.

Kilde:

UFM klyngestatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger.

De store og mellemstore virksomheder er

overrepræsenterede set i forhold til erhvervs-

demografien generelt. Klyngeprogrammets

formål er fortsat at fremme innovation i små

og mellemstore virksomheder, der ikke selv

har ressourcer og netværk til det. Klynge-

organisationerne peger selv på, at de store

virksomheder udgør en central del af klyn-

georganisationernes aktiviteter, særligt med

hensyn til at sætte den strategiske retning

for klyngeorganisationens aktiviteter enten

gennem det direkte samarbejde med små

WBDK

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

og mellemstore virksomheder eller igennem

klyngeorganisationernes bestyrelser, soun-

dingboards og lignende. Det er i vid ud-

strækning i overensstemmelse med tidligere

analyser heraf (Ingstrup, 2014).

Flere klyngeorganisationer vurderer således,

at store virksomheder spiller en afgørende

rolle for klyngeorganisationens aktiviteter. De

kan bidrage til formuleringen af de problem-

stillinger og løsninger, som startups og små

og mellemstore virksomheders produkter

og services skal indtænkes i, og er ofte også

aftagere af de små og mellemstore virk-

somheders business-to-business løsninger

og produkter. Samarbejdet med de store

virksomheder kan bidrage til tilpasningen af

produkter og services og sikre kommercia-

liseringen af de gode idéer. Det er klyn-

georganisationernes indtryk, at flere af de

store virksomheder har et ønske om at øge

deres engagement i startupmiljøerne. Siden

COVID-krisen har de store virksomheder

ligeledes haft fokus på at styrke deres for-

syningskæder og dermed samarbejdet med

små og mellemstore virksomheder.

Omvendt peger andre klyngeorganisatio-

ner på, at de store virksomheder primært

bidrager gennem deltagelse i klyngeorga-

nisationens bestyrelse og i markedsførin-

gen af styrkepositionen, og i mindre grad

i den direkte sparring med og finansiering

af de små og mellemstore virksomheder i

FoU-projekter. Enkelte klyngeorganisationer

peger på, at det kan skyldes, at det ofte er

medarbejdere uden beslutningsbeføjelser,

der deltager for de store virksomheder og at

de store virksomheder ikke har faste proces-

ser og procedurer for deres interaktion med

de små og mellemstore virksomheder. Andre

klyngeorganisationer oplever, at en stor del

af deltagerne fra de større virksomheder

er specialister med ansvar for den faglige

retning og beslutningsbeføjelser i deres

område. De store virksomheder har meget

forskellige tilgange til i hvor høj grad de f.eks.

tillader, at små og mellemstore virksomheder

anvender deres laboratorier og faciliteter.

Danske videninstitutioners deltagelse i

klyngeorganisationernes aktiviteter fremgår

Figur 6.

I langt hovedparten af klynge-

organisationerne deltager universiteterne

oftest i klyngeaktiviteterne. Det er således

kun i Lifestyle & Design Cluster samt MADE

og CenSec, hvor henholdsvis professionshøj-

skoler og kunstneriske uddannelsesinstituti-

oner samt GTS-institutterne deltager i flere

af klyngeorganisationernes aktiviteter end

universiteterne.

Det kan i vid udstrækning

skyldes universiteternes væsentligt større ka-

pacitet opgjort i omsætning, antal ansatte og

forskningsproduktion i sammenligning med

de øvrige videninstitutioner. Ofte deltager

også flere universiteter i hver aktivitet. For de

øvrige videninstitutioners vedkommende er i

gennemsnit en eller færre institutioner repræ-

senteret i hver aktivitet, jf.

Tabel 6

i kapitel 4.

Der er dog forskel på, hvor mange videnin-

stitutioner, der er engageret i klyngeorga-

nisationernes aktiviteter. Som det fremgår

Figur 6,

deltager repræsentanter fra

universiteterne i imellem ca. 25 pct. (MADE)

og 75 pct. (Danish Sound Cluster) af klynge-

organisationernes aktiviteter. GTS-institutio-

nerne deltager oftere i MADE’s og CenSecs

aktiviteter med henholdsvis 65 og 50 pct. og

relativt sjældent i Copenhagen FinTech og Vi-

sion Denmarks aktiviteter med omkring 4 og

5 pct. af aktiviteterne. Professionshøjskolerne

deltager oftest i Lifestyle & Design Clusters,

Vision Denmarks, DigitalLeads og Danish Life

Science Clusters aktiviteter med mere end 30

pct. af aktiviteterne. Erhvervsakademierne og

de kunstneriske uddannelsesinstitutioner del-

tager næsten udelukkende i aktiviteterne ved

Lifestyle & Design Cluster med henholdsvis

30 og 42 pct. af aktiviteterne.

Danske videninstitutioner

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Figur 6

Andel aktiviteter med deltagelse fra videninstitutioner i klyngeaktiviteter finansieret

gennem klyngebevillingen, særskilt for klyngeorganisationer og institutionstype. 2021-2023.

Procent.

Lifestyle

MADE

DigitalLead

DLSC

Sound

Food

WBDK

Robotics

Vision

CLEAN

Energy

CenSec

FinTech

Universiteter

Procent

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Erhvervsakademier

GTS-institutter

Kunsteriske videninstitutioner

Professionshøjskoler

Private forskningsorganisationer

Anm.:

Figuren omfatter videninstitutioner, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-

2023. Opgørelsen tager ikke højde for antal personer fra de enkelte institutioner, der deltager i den samme

aktivitet. Maritime videninstitutioner og offentlige hospitaler indgår ikke her, da deres deltagelse er begrænset.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Universiteterne og GTS-institutionerne er

som anført de primære samarbejdspartner-

ne. Hertil fremhæver enkelte klyngeorgani-

sationer især GTS-institutionerne som særligt

engagerede samarbejdspartnere med en

smidig administration af samarbejdet, og

som afgørende for klyngevirksomhedernes

behov for at dokumentere kvaliteten af nye

innovative produkter og materialer gennem

test- og demonstrationsfaciliteter. Omvendt

oplever flere klyngeorganisationer barrierer

i samarbejdet med universiteterne. Det til

trods for, at netop universiteterne udgør

langt hovedparten af videninstitutionernes

deltagelse i klyngeorganisationernes aktivi-

teter. Fælles for klyngeorganisationerne er, at

de oplever, at flere universitetsforskere hver-

ken har kendskab eller incitament til at enga-

gere sig i klyngeorganisationernes aktiviteter.

Klyngeorganisationerne peger samtidig på,

at det er vanskeligt at identificere relevante

universitetsforskere.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Boks 3:

Erhvervs-ph.d.-projekter hos Lifestyle &

Design Cluster

Lifestyle & Design Cluster har et særligt tæt samarbejde

med omkring 300 virksomheder, der bidrager med in-

dsigt i branchens videnbehov. I et tæt samarbejde med

vidensinstitutionerne faciliterer klyngeorganisationen

faggruppernes drøftelser om igangsættelse af projekter,

ansøgninger om ekstern finansiering eller igangsættelse

af erhvervs-ph.d.-projekter.

Virksomhederne i livsstilsbranchen består primært

af små eller mellemstore virksomheder, og antallet af

akademikere ansat i disse virksomheder er lavere end

gennemsnittet for andre brancher i Danmark. Derfor er

det ikke altid enkelt at etablere erhvervs-ph.d.-projek-

ter med en virksomhed.

Ph.d.-projekterne er ofte samfinansierede med bidrag

fra flere kilder, f.eks. Træ- og Møbelindustriens uddan-

nelses-og udviklingsfond (TUUF), Lifestyle & Design

Clusters egne midler og den institution, hvor den ph.d.-

studerende er indskrevet, f.eks. Institut for Bygning-

skunst og Design ved Det Kongelige Akademi.

Lifestyle & Design Clusters midler skal anvendes til vi-

denformidling og delprojekter under ph.d.-projektet.

Vidensformidlingen kan f.eks. foregå på det årlige mø-

belseminar, webinarer, Design Sprint og anden fagformi-

dling. Ph.d.-projekterne kan bygge videre på Lifestyle &

Design Clusters forprojekter indenfor f.eks. den grønne

omstilling.

Et konkret erhvervsph.d.-projekt afdækker hvordan den

danske møbelindustri kan indgå i den grønne omstilling

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

og cirkulære økonomi i Danmark og stadig bidrage med

design af højeste kvalitet i menneskers hverdag. Det

kræver ny viden, nye arbejdsprocesser og justerede for-

retningsmodeller.

”Der kommer meget lovgivning fra EU i øjeblikket, og

det er nødvendigt at overveje, hvordan man imødekom-

mer de ændringer i virksomhederne. Generelt leder det

til meget forvirring, og mange ved ikke, hvad der er op

og ned. Vi vil gerne producere anvendelig viden om

cirkularitet i møbelindustrien og undersøge, hvordan

cirkulær økonomi kan blive inspirerende og konkret

for de danske møbelvirksomheder,” siger Aroop Ratan

Guha, Ph.d.-studerende i projektet (oversat fra engelsk).

Første delprojekt belyser de eksisterende guidelines

og processer for at få et EU Ecolabel, der er en central

mærkning på det europæiske marked, og hvordan de

deltagende virksomheder forstår og forholder sig til EU

Ecolabel. Flere virksomheder samt repræsentanter fra

CBS, Teknologisk Institut og studerende fra Institut for

Bygningskunst og Design deltog i projektet. Delprojek-

tet gav anledning til et sæt guidelines rettet mod mø-

belindustrien, der kan findes på LDC´s hjemmeside. Det

andet delprojekt vil belyse forskellen mellem to livs-

cyklusanalysemetoder, henholdsvis PEF og EPD.

Ph.d.-vejlederne, Nicolai de Gier, professor MSO og

Camilla Hedegaard Møller, Ph.d. og lektor fremhæver,

at den tætte relation til og interaktion med møbelindus-

trien bringer centrale data og dyb indsigt om branchen

samt sikrer ph.d.-projektets relevans.

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Ifølge klyngeorganisationerne er etableringen

af netværk og udbredelsen af kendskabet til

klyngeorganisationerne på de danske univer-

siteter særligt ressourcekrævende grundet

universiteternes størrelse. Nogle klyngeorga-

nisationer har f.eks. for hvert universitet med-

arbejdere, der håndterer kontakten med de

enkelte universiteter, og identificerer behov

og muligheder for konkrete forsknings- og

innovationssamarbejder. Andre klyngeor-

ganisationer har ansatte fra universiteterne

og andre videninstitutioner, der således kan

bidrage til netværksdannelsen.

Klyngeorganisationerne oplever også, at flere

af universitetsforskerne på deres område ikke

har tilstrækkeligt incitament til at deltage i

klyngeorganisationens aktiviteter. Der er iføl-

ge klyngeorganisationerne selv flere mulige

årsager hertil. Virksomhederne har således

ofte et kortsigtet fokus på at omsætte forsk-

ningsresultaterne i udvikling af nye produkter

og services på markedsnære TRL-niveauer.

Det kan være svært foreneligt med universi-

tetsforskernes langsigtede arbejdsgange og

fokus på TRL-skalaens lavere niveauer. For at

imødekomme diskrepansen herimellem har

Lifestyle & Design Cluster udviklet en model,

hvor virksomhederne kan finansiere et år af

et ph.d.-projekt og fremhæver samtidig, at

Erhvervs-ph.d.-ordningen kan optimeres,

hvis de treårige erhvervsrettede ph.d.-pro-

jekter etableres i samspil med klyngeorga-

nisationerne. Ovenstående casebeskrivelse

af erhvervs-ph.d.-projekter hos Lifestyle &

Design Cluster i boks 3 giver et eksempel

herpå.

Derudover giver flere klyngeorganisationer

udtryk for, at universiteterne ikke betragter

dem som langsigtede, strategiske samar-

bejdspartnere bl.a. grundet deres relativt

beskedne økonomi. Det er således vanskeligt

at etablere og fastholde samarbejdet om

større forskningsprojekter med universite-

terne.

Universiteterne på den ene side og

klyngeorganisationer og virksomheder på

den anden søger derimod om de samme

forskningsmidler i konkurrence. Samtidig op-

lever klyngeorganisationerne, at der mangler

en langsigtet strategi for FoU-midlerne og

dermed for hvilke områder klyngeorganisati-

onerne kan etablere et langsigtet samarbejde

med videninstitutionerne om.

Internationale deltagere

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Klyngeorganisationerne skal ifølge opslaget

til klyngeprogrammet Innovationskraft 2021-

2024 have internationalt udsyn og fremme

samarbejde om innovation på tværs af

landegrænser, styrke adgangen til internatio-

nalt innovationssamarbejde, test- og demon-

strationsfaciliteter, forretningsmuligheder og

udenlandsk finansiering.

Der er imidlertid stor variation mellem klyn-

georganisationerne i forhold til andelen af

internationale deltagere. Det skyldes blandt

andet forskelle mellem brancher. Det kan

f.eks. skyldes, at eksporten er højere i nogle

brancher, at udenlandske investorer har stor

interesse for visse brancher eller at bran-

cherne har tradition for stærke relationer til

internationale videninstitutioner. Men det kan

også skyldes den internationale orientering i

klyngeorganisationens aktiviteter og strategi.

Som det fremgår af

Figur 7

tegner uden-

landske virksomheder sig for mellem 15 og

23 pct. af virksomhedsdeltagelsen i klyn-

georganisationers aktiviteter i Copenhagen

Fintech, Danish Sound Cluster, CenSec og

CLEAN. Det er således under disse klyn-

georganisationer, at danske virksomheder

eksponeres for flest mulige internationale

samarbejdspartnere per dansk deltager.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Det er især Danish Sound Cluster, Energy

Cluster, Danish Life Science Cluster og Oden-

se Robotics foruden CenSec, Copenhagen

Fintech, og CLEAN, der har en høj deltagelse

fra udenlandske universiteter, der således

tegner sig for mellem 14 og 36 pct. af delta-

gelsen fra universiteterne.

Figur 7

Udenlandsk deltagelse som andel af alle deltagelser i klyngeaktiviteter finansieret

gennem klyngebevillingen for hver deltagertype særskilt for klyngeorganisationer. 2021-2023.

Procent.

Procent

113

310

195

CenSec

CLEAN

FinTech

223

259

210

251

301

330

214

327

100

752

110

282

706

109

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

Sound

Food

DigitalLead

Robotics

Lifestyle

Virksomheder

Vidensinstitutioner

Energy

Klyngeorganisationer

WBDK

Andre

Anm.:

Tallet over hver søjle angiver antal udenlandske deltagelser for hver deltagertype. Figuren omfatter delta-

gere, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Derudover udgør deltagelsen fra internatio-

nale klyngeorganisationer lidt over 40 pct. i

lidt under halvdelen af klyngeorganisationer-

ne, herunder CLEAN, CenSec, Copenhagen

FinTech, Danish Life Science Cluster, Danish

Sound Cluster og Food & Bio Cluster. CLEAN

har særligt mange deltagere fra internationa-

le klyngeorganisationer, nemlig 67 procent, jf.

Figur 7.

Det skyldes, at klyngeorganisationen

over en årrække har styrket samarbejdet

med internationale klyngeorganisationer

gennem

International Cleantech Network

(ICN), der beskæftiger sig med samme

område og søger om EU-midler i samar-

bejde. CLEAN driver i dag ICNs sekretariat.

Samarbejdet med internationale klyngeorga-

nisationer har ifølge CLEAN til formål at give

danske virksomheder mulighed for at indgå i

forsknings- og innovationssamarbejder med

internationale virksomheder.

Andre klyngeorganisationer har en lavere

internationaliseringsgrad, da styrkepositio-

nens virksomheder primært afsætter deres

produkter og services på det danske mar-

ked, hvorfor klyngeorganisationerne i højere

MADE

DLSC

Vision

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

grad fokuserer på samarbejdet med aktører

i Danmark eller i andre nordiske lande, hvor

rammevilkårene for de enkelte brancher min-

der mere om rammevilkårene i Danmark.

Klyngeorganisationer, der i dag har relativt

få internationale deltagere og internationali-

seringsaktiviteter, kan have en strategi og en

ambition om at inddrage flere af de internati-

onale aktører. Det er f.eks. tilfældet for Danish

Sound Cluster og MADE, jf.

Figur 7.

vurderer, at klyngeorganisationernes aktivi-

teter har et uforløst internationalt potentiale.

Danish Sound Cluster er således i proces

med at skabe relationer til internationale

videnmiljøer, og afholder et stigende antal

webinarer som videnspredningsaktivitet, hvor

omkring hver tredje deltager er en interna-

tional virksomhed. MADE arbejder ligeledes

på en strategi for at øge de internationale

relationer. Imidlertid kræver etableringen af

et internationalt netværk mange ressourcer

for en nyetableret klyngeorganisation med

en relativt lille klyngebevilling.

Det er dog ikke alle internationale aktiviteter,

der ligger inden for klyngeorganisationernes

ansvarsområder. Især eksport- og erhvervs-

fremstød og lignende aktiviteter i udlandet

betragtes i stedet som brancheorganisatio-

nernes opgaver. Enkelte klyngeorganisationer

har tidligere deltaget i aktiviteter, der kunne

tolkes som eksport- og erhvervsfremstød

med henblik på at promovere danske pro-

dukter og services i udlandet og etablere

kontakt med nye kunder og forretningspart-

nere på nye eksportmarkeder. De klyngeor-

ganisationer henviser i dag virksomhederne

til brancheorganisationer og udenrigstjene-

sten.

Kapitel 2 · Organisationsstørrelse og deltagerdiversitet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 3

Potentiale og tværfaglighed

Udviklingen i antal deltagende

virksomheder

Generelt har det samlede antal virksomhe-

der, der deltager i klyngeorganisationernes

aktiviteter, været konstant fra 2021 til 2023.

Antallet af deltagende startups er derimod

faldet med 150 deltagere, svarende til et fald

på 20 pct., mens antallet af udenlandske

virksomheder er steget. Der er dog store

forskelle på udviklingen i antallet af deltagen-

de virksomheder eller startups på tværs af

klyngeorganisationerne.

Tre klyngeorganisationer, henholdsvis Energy

Cluster Denmark, MADE og Vision Denmark,

har knap 700 færre virksomheder i 2023 end

i 2021. Omvendt er antallet af virksomheder,

der deltager i de øvrige klyngeorganisationer,

steget med 1730 deltagere fra 2021 til 2023.

Antallet af deltagende startups er faldet i syv

klyngeorganisationer, fra 496 i 2021 til 288

i 2023. Antallet af deltagende startups i de

øvrige 6 klyngeorganisationer er steget svagt

fra 234 startups i 2021 til 303 startups i 2023.

I de klyngeorganisationer, hvor antal delta-

gende etablerede virksomheder er steget, er

antallet af virksomhedsdeltagere per aktivitet

imidlertid faldet til cirka to virksomheder per

aktivitet. Det tyder på, at en styrket rekrutte-

ring af etablerede virksomheder sker gennem

mere målrettede aktiviteter med færre delta-

gere. Det omvendte er tilfældet for startups,

hvor to eller flere startups i samme aktivitet

er blevet mere udbredt.

Hovedparten af både etablerede og star-

tup-virksomheder er imidlertid kun registre-

ret som deltagere i klyngefinansierede aktivi-

teter ét år. Det tyder umiddelbart på en høj

gennemstrømning af virksomheder, jf.

Figur

For flere klyngeorganisationer skyldes det

dog delvist tilvæksten i antallet af deltagen-

de virksomheder de senere år. Derudover

kan virksomhederne indgå i forsknings- eller

samarbejdsprojekter, der ikke er finansieret

gennem klyngebevillingen, i årene efter.

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Figur 8

Antal deltagende virksomheder, der er registreret i et, to eller tre år i aktiviteter finan-

sieret gennem klyngebevillingen. 2021-2023. Procent.

Procent

100

Energy

DigitalLead

Lifestyle

FinTech

Food

Sound

MADE

CLEAN

DLSC

CenSec

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

1 år

2 år

3 år

Anm.:

Figuren omfatter alene virksomhedernes deltagelse i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i

2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Der er betydelige forskelle mellem klynge-

organisationernes strategier i forhold til at

tiltrække og samarbejde med virksomheder.

Nogle prioriterer færre virksomheder, som de

søger at etablere dybere samarbejder med,

mens andre klyngeorganisationer har fokus

på at inddrage flest mulige virksomheder i

flest mulige aktiviteter. Klyngeorganisationer-

ne opererer derfor med forskellige målsæt-

ninger om, hvor stor en andel af medlem-

merne og deltagerne, der skal være aktive

til vidensprednings- og matchmakingevents,

FoU-ansøgninger og egentlige projekter

i løbet af et år. Flere klyngeorganisationer

giver dog udtryk for, at de må foretage en

afvejning mellem rekruttering og fasthol-

delse af medlemmer og deltagere, da deres

ressourcer ikke rækker. Flere klyngeorganisa-

tioner har derudover særligt fokus på netop

iværksættersegmentet. Der knytter sig dog

særlige udfordringer i forhold til at arbejde

med dette segment, og her er samarbejder

med accelerationsprogrammer og inkubato-

rer sammen med universiteter og GTS-insti-

tutter et væsentligt element.

Flere klyngeorganisationer peger på, at en

større gruppe virksomheder ikke er innovati-

onsparate endnu, ofte fordi de mangler kom-

petencer til at indgå i innovationsprocesser

og omsætte viden. De har i stedet fokus på

den daglige drift. Det er således en generel

udfordring i erhvervs- og innovationsfrem-

mesystemet. Det er en grundlæggende

barriere, at klyngeorganisationerne kun i

begrænset omfang må tilbyde kompetence-

udviklingsaktiviteter. Det er dog ikke åbenlyst,

at kompetenceudvikling udbudt af klynge-

organisationerne alene er en god løsning,

men klyngeorganisationerne kan med deres

indsigt i virksomhedernes viden og kompe-

tencebehov bistå i koordineringen og udvik-

lingen af kompetenceudviklingsaktiviteter i

samarbejde med relevante videninstitutioner.

Robotics

WBDK

Vision

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Potentialet for antal deltagende

virksomheder

Generelt har klyngeorganisationerne kon-

takt til relativt få virksomheder inden for

den styrkeposition, de primært henvender

sig til.

Tabel 3

viser, hvor mange procent

af de virksomheder, der indgår i de enkelte

styrkepositioner og som har deltaget i klyn-

georganisationens aktiviteter. De tre klyn-

georganisationer med den højeste virksom-

hedsdeltagelse er Vision Denmark, Censec

og Energy Cluster, der har haft kontakt med

mellem 1,9-3,2 pct. af virksomhederne inden

for deres styrkeposition, mens de tre klyn-

georganisationer med den laveste grad af

virksomhedsdeltagelse er Danish Sound Clu-

ster, Danish Life Science Cluster og We Build

Denmark, der interagerer med under 0,4 pct.

af virksomhederne inden for styrkepositio-

nen. Danish Life Science Cluster og We Build

Denmark er blandt de fire styrkepositioner

med det største antal virksomheder.

Tabel 3

Andel virksomheder inden for en styrkeposition, der interagerer med klyngeorganisa-

tionen i aktiviteter, der finansieres gennem klyngebevillingen. 2021. Antal og Procent.

Styrkeposition

Vision

Energy

Censec

Made

Digital

Lifestyle

Food

Clean

WBDK

DLSC

Antal virksomheder

4.310

7.666

572

5.858

15.560

28.601

41.541

9.146

50.632

18.649

Antal klyngedeltagere Andel, klyngedeltagelse

141

188

133

291

358

246

213

3,17%

2,39%

2,22%

1,84%

1,24%

0,59%

0,47%

0,42%

0,35%

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

Anm.:

Danish Sound Clusters, Odense Robotics og Copenhagen Fintech er udeladt af diskretionshensyn grundet

et lavt antal deltagere inden for egen styrkeposition.

Kilde:

Danmarks statistik, ERST, UFS og egne beregninger.

Spørgsmålet er derfor om klyngeorganisatio-

nerne er i kontakt med de mest relevante og

innovationsmodne virksomheder inden for

den enkelte styrkeposition.

Tabel 4

sammen-

ligner virksomhedskarakteristika for de virk-

somheder, der deltager og de virksomheder,

der ikke deltager i klyngeorganisationernes

aktiviteter i 2021. De udvalgte parametre føl-

ger ikke en normalfordeling, men er derimod

skævt fordelt med en overvægt af observa-

tioner mod højre ende af fordelingen. Derfor

sammenlignes medianværdier.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Tabel 4

Antal virksomheder, antal ansatte, eksport, omsætning og produktivitet særskilt for

virksomheder inden for de 14 styrkepositioner, der henholdsvis deltager i aktiviteterne finan-

sieret gennem klyngebevillingen og ikke deltager heri. 2021. Antal, Median og Andel.

Antal

Antal ansatte,

Median

291

188

246

358

133

141

213

Eksport, Andel

Omsætning,

1000kr., Median

2.003 19.558

1.721 140.796

556 41.630

1.198 11.283

1.671 40.127

1.761 30.941

915 30.807

4.319 74.981

564

2.572

1.287 33.049

Produktivitet,

Median

619

876

420

795

912

650

549

1.204

487

780

1.009

2.800

1.802

942

1.255

2.169

1.694

1.679

626

1.263

Ej klynge Klynge Ej klynge Klynge Ej klynge Klynge Ej klynge Klynge Ej klynge Klynge

Censec

Clean

DLSC

Digital

Energy

Food

Lifestyle

Made

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

572

9.146

18.649

15.560

7.666

41.541

28.601

5.858

4.310

50.632

0,2

0,1

0,3

0,2

0,5

0,2

0,1

0,6

0,7

0,8

0,6

0,7

0,8

0,9

0,5

0,3

Vision

WBDK

Anm.

Danish Sound Clusters, Odense Robotics og Copenhagen Fintech er udeladt af diskretionshensyn grundet

et lavt antal deltagere inden for egen styrkeposition. Produktivitet er opgjort som omsætning i 1000 kr. pr. ansat.

Kilde:

Danmarks statistik, ERST, UFS og egne beregninger

Figur 5

viser, at virksomheder, der deltager

i klyngeorganisationernes aktiviteter i 2021,

generelt har flere ansatte end virksomhe-

der, der ikke interagerer med klyngeorga-

nisationen. Det kendetegner ligeledes alle

styrkepositionerne, at en højere andel af de

virksomheder, der deltager i klyngeaktivite-

terne eksporterer og dermed er mere inter-

nationalt orienterede. Den gennemsnitlige

omsætning blandt virksomheder med klyn-

gedeltagelse er tilsvarende også højere end

for virksomheder, der ikke har interageret

med klyngeorganisationerne. Endelig er den

gennemsnitlige arbejdsproduktivitet beregnet

som virksomhedens omsætning delt med

antal ansatte højere for virksomheder, der

har interageret med en klyngeorganisation i

2021. Det indikerer, at klyngeorganisationerne

har kontakt med et forholdsvis snævert ud-

snit af særligt værdiskabende virksomheder.

Flere klyngeorganisationer peger på ressour-

ce- og kapacitetsbegrænsninger som den

primære årsag til, at det ikke er muligt at

engagere flere virksomheder. Det er omkost-

ningstungt at etablere kontakt til virksomhe-

derne og de begrænsede midler udgør en

væsentlig barriere for aktivt at opsøge og

rekruttere innovationsmodne virksomheder.

Klyngeorganisationerne kan således prioritere

mellem at rekruttere og fastholde innovati-

onsmodne virksomheder.

Derudover oplever enkelte klyngeorganisa-

tioner, at de har geografiske udfordringer på

grund af forskelle i den geografiske placering

af klyngeorganisationen og de relevante

virksomheder. Konsolideringen af klyngeor-

ganisationerne på det nationale niveau kan

have afkoblet klyngeorganisationerne fra

de regionale dynamikker og rationaler. De

kommunale klyngeorganisationer, der kan

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

være en naturlig konsekvens af den nuvæ-

rende struktur, bør betragtes som relevante

samarbejdspartnere for de nationale klynge-

organisationer.

Tværfaglighed

Klyngebevillingen og organiseringen af

klyngeorganisationerne tager afsæt i bran-

chespecifikke styrkepositioner og spirende

områder, der således kan fremstå som

afgrænsede organisationer med et bran-

chespecifikt fokus. Det er dog ikke formålet

med klyngeprogrammet og heller ikke sådan,

det fungerer i praksis. Klyngeorganisationer-

ne samarbejder i høj grad med hinanden

såvel som med virksomheder og videninsti-

tutioner på tværs af styrkepositioner og fag-

ligheder. Klyngeorganisationernes aktiviteter

og netværk er således i praksis relevante for

flere virksomheder på tværs af de bran-

chespecifikke styrkepositioner og spirende

teknologiområder, der aftegnes af ERST og

DEB. Et betydelig antal af de virksomheder,

der er kategoriseret inden for brancher, der

ikke indgår i den styrkeposition som, klynge-

organisationerne primært henvender sig til,

benytter sig således af klyngeorganisationer-

nes tilbud. Mere konkret udgør de virksom-

heder, der ikke er kategoriseret inden for

styrkepositionens hovederhverv eller støtte-

erhverv, mere end 50 pct. af de deltagende

virksomheder i halvdelen af klyngeorganisati-

onerne, jf.

Figur 9.

Procent

Figur 9

Deltagende virksomheder, der indgår i hovederhverv eller støtteerhverv i den sty-

rkeposition, klyngeorganisationen primært henvender sig til, og deltager i aktiviteter finan-

sieret gennem klyngebevillingen. 2021-2023. Procent.

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

Energy

Food

DLSC

Sound

Clean

Hovederhverv

Støttererhverv

Anm.:

Figuren omfatter virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klyngebevillingen i 2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Robotics

Lifestyle

Fintech

Censec

Made

Digital

WBDK

Vision

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Tabel 5

Brancher, der omfatter mere end halvdelen af de virksomheder, der ikke indgår i den

styrkeposition eller de støtteerhverv, som klyngeorganisationen primært henvender sig til og

som deltager i aktiviteter finansieret gennem klyngebevillingen. 2021-2023.

Klynge Største

Censec

Clean

2. største

3. største

4. største

Jern- og metal-

vareindustri

5. største

6. største

Engroshandel

Programmering

Virksomheds-

rådgivning

Arkitekt og

ingeniør

Virksomheds-

rådgivning

Programme-

ring

Engroshandel

Virksomheds-

rådgivning

Penge- og

finansiering

Engroshandel*

Programme-

ring

Penge- og

finansiering

Liberale er-

hverv

Programmering

Maskin-

industri

Maskinindustri

Juridisk

bistand

Forskning

og udvik-

ling

Digital

DLSC

Energy

Fintech

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

Arkitekt og

ingeniør

Virksomheds-

rådgivning

Engroshandel

Virksomheds-

rådgivning

Programme-

ring

Forskning og

udvikling

Virksomheds-

rådgivning

Virksomheds-

rådgivning

Arkitekt og

ingeniør

Engroshandel

Virksomheds-

rådgivning

Maskinindustri

Administrations-

service

Arkitekt og

ingeniør

Forskning

og udvikling

Food

Engros-

handel*

Lifestyle Virksomheds-

rådgivning

Made

Marlog

Programme-

ring

Arkitekt og

ingeniør

Engroshandel

Programmering

Penge- og

finansiering

Arkitekt og

ingeniør

Engroshandel

Programmering

Computerin-

dustri

Forskning og

udvikling

Liberale erhverv

Fremstilling af

elektrisk udstyr

Engros-

handel

Program-

mering

Virksom-

hedsråd-

givning

Robotics Arkitekt og

ingeniør

Sound

Vision

WBDK

Arkitekt og

ingeniør

Programme-

ring

Programmering

Forskning og

udvikling

Engroshandel*

Virksomheds-

rådgivning

Virksomheds-

rådgivning

Udgiver-

virksomhed

Engroshandel* Programmering

Virksomheds-

rådgivning

Anm.:

Undtagen motorkøretøjer og motorcykler,

Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lig-

nende aktiviteter,

Virksomhedsrådgivning,

Undtagen maskiner og udstyr og

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed,

herunder teknisk afprøvning og analyse.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Der er derudover også forskel på, hvor stor

en andel af virksomhederne, der deltager i

klyngeorganisationernes aktiviteter finansieret

gennem klyngebevillingen, der repræsenterer

styrkepositionens hovederhverv eller støtte-

erhverv. Det er således kun styrkepositionens

hovederhverv, der entydigt er kategoriseret

inden for styrkepositionen. Brancher, der er

kategoriseret som støtteerhverv, kan derimod

indgå i flere styrkepositioner. Lifestyle & De-

sign Cluster har således en relativt stor andel

virksomheder, der kategoriseres inden for

styrkepositionens hovederhverv, mens Vision

Denmark har særligt mange virksomheder

inden for styrkepositionens støtteerhverv.

En del af forskellene mellem klyngeorgani-

sationerne kan skyldes forskelle i antallet af

virksomheder og branchekategorier inden

for styrkepositionen. Derudover er virksom-

hedernes branchetilknytning udtryk for den

primære økonomiske aktivitet i virksomheden

og mindre dele af virksomhedens økonomi-

ske aktiviteter kan således være af relevans

for styrkepositionen.

Figur 9

illustrerer dog,

at klyngeorganisationerne i praksis arbejder

på tværs af de branchespecifikke styrkeposi-

tioner.

De største branchegrupperinger blandt

klyngeorganisationens deltagende virksom-

heder, der ikke er del af klyngeorganisatio-

nernes styrkeposition eller støtteerhvervene,

og samlet udgør mere end halvdelen af

deltagerne er i flere tilfælde engroshandel,

programmeringsvirksomhed, virksomheds-

rådgivning, arkitektur og ingeniørvirksom-

hed, jf.

Tabel 5.

Af en spørgeskemaundersøgelse i 2022

fremgår det i overensstemmelse hermed,

at netop tværfaglige indsigter fra andre

brancher og fagområder er det udbytte i for-

hold til innovationsrelevant viden, som flest

virksomheder (49 pct.) peger på, efterfulgt af

bæredygtighed og grøn omstilling (48 pct.)

og markedsudvikling og forretningsmulighe-

der (47 pct.) (Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse, 2022).

Kapitel 3 · Potentiale og tværfaglighed

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 4

Aktiviteter og social kapital

Flere klyngeorganisationerne opsummerer

deres primære rolle som facilitator, dvs.

brobygger og matchmaker. Klyngeorganisati-

onerne har således til opgave at etablere og

facilitere samarbejder, fungere som neutral

samarbejdsplatform, der kan danne rammen

for et forpligtende innovationsfællesskab,

som projektleder og administrator, der bistår

virksomhederne i deres registrering og

ansøgninger og endelig som kommunikator,

der italesætter de involverede aktørers akti-

viteter og behov. Forskellene i klyngeorgani-

sationernes størrelse og diversitet på tværs af

deltagere har betydning for klyngeorganisati-

onernes strategier og aktivitetstilbud.

netværk m.v. Videnspredning og matchma-

kingaktiviter, der har et internationalt sigte

registreres under aktivitetstypen internatio-

nalisering.

Internationaliseringsaktiviteter har primært

til formål at fremme innovation via interna-

tionalisering, og f.eks. oplyse om, inspirere

til, forberede og gennemføre videndeling og

samarbejde med udenlandske partnere. Der

kan være tale om dialog med udenlandske

videnmiljøer, herunder teknologiske eller

kommercielle kraftcentre, klyngeorganisatio-

ner og videninstitutioner.

FoU-ansøgning omfatter deltagelse i an-

søgninger om nationale og internationale

FoU-midler, som klyngeorganisationen har

understøttet, og som er indsendt og/eller

bevilget i det pågældende år. Det vil sige, at

klyngeorganisationen har afholdt møder mv.,

som har bragt videninstitutioner og virksom-

heder sammen og dermed i væsentlig grad

bidraget til fælles generering og udvikling af

idéer til FoU-ansøgninger. Møder og anden

forberedelsestid, som fører til ansøgningen,

registreres under enten videndeling og

matchmaking eller internationalisering.

Samarbejdsprojekter består af konkrete inno-

vationsprojekter, herunder ofte pilotprojekter,

der har til formål at udvikle nye produkter,

processer, forretningsgange, organisations-

former, markedsføringsmetoder eller anden

innovation. Aktiviteten kan bestå af forskelli-

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Videnbaserede og erhvervsrettede

aktiviteter

Klyngeorganisationerne tilbyder virksomhe-

der og videninstitutioner en række aktiviteter,

der kan inddeles i fire kategorier: videnspred-

nings- og matchmakingaktiviteter, internatio-

naliseringsaktiviteter, FoU-ansøgningsaktivite-

ter og samarbejdsprojekter.

Videnspredning og matchmakingaktiviteter

har til formål at formidle viden, etablere

relationer og bygge bro mellem virksom-

heder, mellem virksomheder og offentlige

aktører og mellem virksomheder, videninsti-

tutioner og øvrige relevante aktører. Konkret

skal aktiviteterne bidrage til videnopbygning,

videndeling, idéskabelse og hjælp til at finde

samarbejdspartnere. Det kan tage form af

seminarer, konferencer, workshops, faglige

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

ge former for samarbejde, herunder mellem

virksomheder og videninstitutioner, mellem

virksomheder og med offentlige aktører.

Klyngeorganisationernes forskellige tilbud

kan betragtes som faser i virksomhedernes

innovationsproces. Vidensprednings-, match-

making- og internationaliseringsaktiviteter

udgør en indledende og afsøgende fase,

hvor FoU-potentiale og mulige FoU-partnere

identificeres. Koordineringen af egentlige

samarbejdsprojekter udgør pilotprojekter i

udviklingen af nye produkter og processer el-

ler anden innovation og kan danne afsæt for

FoU-ansøgninger, der ligeledes kan bidrage

til konkretisering af samarbejdsprojekter.

Mellem hver fase i innovationsprocessen er

det forventeligt, at flere virksomheder og

videninstitutioner falder fra. Det er derfor

forventeligt, men også nødvendigt, at klyn-

georganisationerne tilbyder videndeling- og

matchmaking aktiviteter til en lang række

virksomheder og videninstitutioner. Virksom-

heder og videninstitutioner, der falder fra og

ikke deltager i klyngeorganisationernes akti-

viteter, kan fortsætte deres innovationsproces

i andre fora og gennem anden finansiering.

Flere af klyngeorganisationerne arbejder så-

ledes med en tragtmodel, hvor de kan ram-

me bredt gennem vidensprednings-, match-

making- og internationaliseringsaktiviteter,

men også fokuseret på FoU-ansøgninger og

samarbejdsprojekter for de innovationsmod-

ne virksomheder.

Figur 10

Klyngeaktiviteter finansieret gennem klyngebevillingen særskilt for aktivitetstype og

klyngeorganisation. 2021-2023. Antal.

Antal

450

400

350

300

250

200

150

100

CenSec

CLEAN

FinTech

Energy

DLSC

Lifestyle

Sound

DigitalLead

MADE

Food

Robotics

Vision

WBDK

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Videnspredning og matchmaking

Samarbejdsprojekt

FoU-ansøgning

Internationalisering

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Langt hovedparten af klyngeorganisatio-

nernes aktiviteter, der finansieres af klyn-

gebevillingen, er vidensprednings- og

matchmakingaktiviteter, jf.

Figur 10.

Enkelte

klyngeorganisationer har gennemført et

betydeligt antal FoU-ansøgninger finansieret

gennem klyngebevillingen. Det gælder for

CLEAN og Energy Cluster. For andre klynge-

organisationer udgør samarbejdsprojekter

en betydelig andel af aktiviteterne, herunder

især MADE, hvor samarbejdsprojekter udgør

66 pct. af aktiviteterne finansieret gennem

klyngebevillingen, men også Food & Bio Clu-

ster, Lifestyle & Design Cluster, Danish Sound

Cluster og CenSec, hvor samarbejdsprojek-

ter udgør omkring 20 pct. af aktiviteterne

finansieret gennem klyngebevillingen. DFIR

er ikke bekendt med hvor stort et omfang,

eksterne midler finansierer vidensprednings-,

matchmaking- og internationaliseringsaktivi-

teter, foruden FOU-ansøgninger og samar-

bejdsprojekter. Det er dog DFIR’s indtryk at

især samarbejdsprojekter finansieres gennem

eksterne kilder.

Der er en tendens til, at klyngeorganisationer

med mange videnspredningsaktiviteter og

samarbejdsprojekter har et mindre gennem-

snitligt antal virksomhedsdeltagere for hver

aktivitet, jf.

Tabel 6.

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Tabel 6

Gennemsnitligt antal deltagere i klyngeaktiviteter finansieret gennem klyngebevil-

lingen, særskilt for klyngeorganisation, aktivitetstype og deltagertype. 2021-2023. Antal.

Videnspredning

Virksom-

hed

CenSec

CLEAN

FinTech

DLSC

Sound

DigitalLead

Energy

Food

Lifestyle

MADE

Robotics

Vision

WBDK

26,1

25,9

12,9

13,4

19,0

12,1

17,4

15,0

15,3

26,4

19,8

21,8

12,8

Videnin-

stitution

3,5

4,0

2,1

3,3

4,0

3,0

4,8

3,0

5,5

3,0

2,8

2,5

10,5

2,8

10,1

2,9

4,9

1,7

3,5

2,7

1,8

4,0

FoU-ansøgning

Virskom-

hed

Videnin-

stitution

Samarbejdsprojekt

Virksom-

hed

5,1

2,9

2,3

2,4

2,9

3,2

2,2

2,3

12,2

1,5

6,3

2,5

4,9

Videnin-

stitution

1,2

1,3

1,8

1,3

1,1

1,4

1,2

1,0

2,9

1,0

2,3

1,1

3,1

8,8

21,6

16,1

6,8

9,0

5,7

16,0

6,7

3,0

1,5

8,8

3,7

2,3

5,0

Internationalise-

ring

Virksom-

hed

18,5

13,4

6,1

22,0

Videnin-

stitution

2,8

3,3

1,5

4,0

Anm.:

Tabellen omfatter virksomheder og videninstitutioner, der deltager i klyngeaktiviteter finansieret af klynge-

bevillingen i 2021-2023.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Nogle klyngeorganisationer fokuserer på

mindre og flere samarbejdsprojekter af

kort varighed, da de vurderer, at det giver

mulighed for kontinuerligt at engagere flere

virksomheder. Omvendt fokuserer andre

klyngeorganisationer på færre og større

samarbejdsprojekter, der samler virksomhe-

derne om en fælles dagsorden på tværs af

styrkepositionen, og danner afsæt for øget

volumen i eksterne FoU-midler. De vurderer

at de mindre og kortvarige samarbejdspro-

jekter ikke medfører en tilstrækkelig transfor-

mation på langt sigt.

Andre klyngeorganisationer fokuserer på

konkrete innovationssamarbejder frem for

generelle og brede events. Deres primæ-

re målgruppe er derfor virksomheder, der

allerede er engageret i udviklingen af nye

produkter og services med nye teknologier i

pipeline i form af innovative ideer eller proto-

typer. Det er ofte de mellemstore virksomhe-

der, der har flest innovative produkter i deres

innovationspipeline. Enkelte klyngeorganisa-

tioner har særligt fokus på at finde virksom-

heder med gode ideer på et tidligt stadie

med henblik på at vejlede og bistå virksom-

hederne i forhold til deres finansieringsmulig-

heder. Casebeskrivelsen om segmentering af

medlemsvirksomheder hos Odense Robotics

i boks 4 giver et eksempel på, hvordan klyn-

georganisationerne kan optimere koblingen

mellem virksomheder og aktiviteter.

Foruden de aktiviteter, der finansieres af klyn-

gebevillingen, kan klyngeorganisationerne

koordinere mange andre aktiviteter finansie-

ret af andre eksterne kilder. I casebeskrivelsen

i boks 5 fremgår et eksempel på koordine-

ringen af samarbejds- og forskningsprojek-

ter koordineret af MADE og finansieret af

henholdsvis klyngebevillingen og af virksom-

hederne selv samt Innovationsfonden.

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Boks 4:

Segmentering af medlemsvirksomheder hos Odense

Robotics

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Odense Robotics har hentet inspiration fra et strat-

egisk, forretningsmæssigt værktøj, der benyttes til at

kortlægge og udvikle eksisterende forretningsmodeller

til segmentering af deres medlemsvirksomheder, når de

melder sig ind, og løbende matching af virksomheder til

de rette aktiviteter.

Værktøjet hedder ”The Business Model Canvas” og

kortlægger ni elementer med betydning for en virksom-

heds forretningsmodel og Odense Robotics har inte-

greret flere af disse elementer i det spørgeskema, som

virksomhederne skal udfylde, når de melder sig ind i

klyngeorganisationen.

De oplysninger, som virksomhederne giver i spørgeske-

maet ved indmeldelse, omfatter navn på CEO og en

række ansvarlige kontaktpersoner for teknisk afdeling,

supply chain, marketing, salg og HR. Derudover afgives

informationer om virksomhedstypen, herunder forhan-

dler, leverandør, producent, rådgiver, serviceleverandør

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

og systemintegrator, hvilke teknologiområder, der bedst

beskriver organisationens primære aktiviteter samt

hvilke brancher, der er relevante for organisationen. På

baggrund af data fra spørgeskemaet, afholder Odense

Robotics en indmeldelsessamtale med virksomheden,

hvor data bliver søgt kvalificeret og udbygget.

Odense Robotics bruger data fra indmeldelsesblan-

ketten og -samtalen som et opslagsværk til aktivt at

segmentere virksomhederne i forhold til kommende ak-

tiviteter. Samtidig opbygger Odense Robotics personlig

viden og kendskab til virksomhederne gennem løbende

samtaler med den enkelte virksomhed gennem dens

udvikling. Virksomhedens fokus og behov kan nemlig

ændre sig over tid.

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

På baggrund af de aktiviteter og deltagere,

som klyngeorganisationerne indberetter til

UFS og ERST, er det ikke muligt at konklude-

re, om aktiviteterne har kvalitet og relevans

for virksomhederne.

Hovedparten af de etablerede og star-

tup-virksomheder er kun registreret ét år

som deltagere i aktiviteter finansieret af

klyngebevillingen, jf.

Figur 8,

og det ofte i

forbindelse med videndelings- og matchma-

kingaktiviteter, jf.

Figur 10.

En mulig indikator

for kvaliteten og relevansen af de aktiviteter

er, at de deltagende virksomheder senere

indgår i konkrete samarbejds- eller forsk-

ningsprojekter i eller uden for klyngeorgani-

sationerne. Det er DFIRs indtryk, at klynge-

organisationerne faciliterer samarbejds- og

forskningsprojekter, der finansieres gennem

betydelige midler fra eksterne bevillinger og

af virksomhederne selv. Disse aktiviteter ind-

berettes imidlertid ikke til UFS eller ERST.

Værdiskabelsen gennem udviklingen af

nye eller væsentligt forbedrede produkter,

services og processer er derudover en mulig

indikator for kvaliteten og relevansen af

FoU-ansøgninger og samarbejdsprojekter

finansieret gennem klyngebevillingen, eks-

terne bevillinger og af virksomhederne selv.

De konkrete nye eller væsentligt forbedrede

produkter, services og processer indberettes

dog heller ikke til UFS eller ERST.

Ved fremtidige evalueringer af klyngeinstru-

mentet er der behov for en kortlægning af

omfanget af samarbejds- og forsknings-

projekter finansieret af eksterne kilder og af

virksomhederne selv foruden den konkrete

værdiskabelse i virksomhederne.

UFS og DEB konkluderer dog i 2022, at der

blandt aktive virksomheder generelt er stor

tilfredshed med udbud, tilgængelighed og

relevans af klyngeorganisationernes aktivi-

teter, og at klyngeaktiviteterne bidrager til

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

virksomhedernes innovation og udviklings-

processer (Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,

2022). Ifølge UFS og DEB var klyngeorga-

nisationerne således allerede i 2022 i vid

udstrækning lykkedes med konsolideringen

af de nye organisationer. De fremhæver her,

at mere end tre fjerdedele af deltagerne fra

virksomheder og videninstitutioner angiver,

at de i høj eller nogen grad er tilfredse med

klyngeorganisationernes udbud af aktiviteter

og finder aktiviteterne relevante og dæk-

kende for deres behov. Derudover angiver

knap halvdelen af virksomhedsdeltagerne,

at klyngeaktiviteterne i høj eller nogen grad

bidrager til eller forventes i fremtiden at

bidrage til den konkrete innovation, der

foregår i virksomhederne i form af markeds-

introduktion eller implementering af nye eller

væsentligt forbedrede produkter, services

og processer. Det er især virksomheder, der

indgår i samarbejdsprojekter, der oplever at

få et innovationsudbytte (Ibid.).

Social kapital

Klyngeorganisationernes primære aktiv

er ifølge klyngeorganisationerne selv den

sociale kapital, medarbejderne bringer med

sig fra tidligere ansættelser eller bygger op

gennem klyngeorganisationens aktiviteter.

Det omfatter de personbårne relationer og

den tillid, der opbygges over længere tids

samarbejde og netværk mellem organisatio-

ner og virksomheder. Klyngeorganisationerne

selv fremhæver f.eks., at en stor del af klyn-

georganisationernes arbejde består i at tale

med medlemmerne og etablere personlig og

professionel tillid.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Boks 5:

Efterspørgselsdrevne samarbejds- og forskningspro-

jekter hos MADE

MADE tager udgangspunkt i en efterspørgselsdrevet

model til udvikling af samarbejdsprojekter finansieret

gennem klyngebevillingen og forskningsprojekter fi-

nansieret af virksomhederne selv og gennem eksterne

midler fra primært Innovationsfonden. Projekterne

tager således afsæt i industriens behov.

Samarbejdsprojekterne indledes ofte med et opsø-

gende rekrutteringsarbejde blandt MADEs små og

mellemstore virksomheder, hvorefter et mindre antal

virksomheder inviteres til konkretiseringen af projek-

tet i dialogen med en videninstitution. Oplæg sendes

derefter til alle virksomhederne i MADE eller gøres of-

fentligt tilgængeligt på MADEs hjemmeside, hvorefter

yderligere 2 til 3 virksomheder søger om at blive del

af projektet. Videninstitutionerne bringer derudover

også løbende projektideer op. GTS-institutionerne er

som oftest videnspartner i MADEs samarbejdsprojek-

ter, hvor de blandt andet trækker på viden fra MADEs

forskningsplatform.

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

Som konkret eksempel på et samarbejdsprojekt frem-

hæver MADE samarbejdet mellem virksomhederne

Convatec Infusion Care, der producerer medicinsk

udstyr, LPM Production A/S, der arbejder med fræs-

ning og drejning af komponenter i plast og metal, soft-

warevirksomheden CIM A/S og Alexandra Instituttet.

De udviklede i fællesskab et nyt interface-koncept, der

aktiverer uudnyttet data fra produktionsmaskinerne

og bringer operatørernes viden i spil, så de bedre kan

handle på data. Idéen bag samarbejdsprojektet var at

forbedre beslutningsstøtten for den daglige operatør,

så det blev nemmere at reagere på fejlmeldinger og så

viden om fejlene efterfølgende blev delt med virksom-

hedernes specialister.

Tilsvarende besluttes den overordnede strategiske in-

dsats for MADEs forskningsprojekter gennem work-

shops, hvor virksomhederne kan pege på forskellige

temaer. De enkelte virksomheder beslutter efterføl-

gende hvilket konkret projekt, der skal igangsættes via

deres medfinansiering inden for de valgte strategiske

områder, f.eks. automatisering, bæredygtig produktion,

kunstig intelligens osv. Virksomhederne bliver inviteret

til at deltage i forskningsprojekterne, såfremt de vil

investere inden for de strategiske forskningsområder og

får mulighed for at bidrage til valideringen af de øvrige

parter i forskningsprojekterne og involverede underlev-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

erandører. Alle deltagere skal medfinansiere de enkelte

projekter. Hvis en part ønsker at trække sin finansier-

ing, og problemet ikke kan løses af MADE, kræver det,

at MADE også trækker den del af finansiering, som

klyngen administrerer. MADE sørger for fremdrift i

hvert enkelt projekt, der typisk varer tre-fire år. Det

giver mulighed for langsigtede forskningsinvesteringer

og kortsigtede resultater, der giver gevinster nu og her

på fabriksgulvet. Den viden, der genereres i forsknings-

projekterne, bliver gjort tilgængelig for hele Produk-

tionsdanmark via MADEs øvrige innovationsaktiviteter,

herunder MADEs forskningsplatform. Fra 2014-2024

har 123 forskere gennemført et MADE forskningspro-

jekt. Langt størstedelen af forskerne har efterfølgende

fået job i virksomheder bl.a. inden for CO

-fangst, data-

opsamling og agile produktionssystemer.

Som konkret eksempel, har virksomheden Aasted fået

hjælp til at udvikle en bæredygtig forretningsmo-

del, hvor de både sælger chokolademaskiner og ser-

vice heraf. Virksomheden fordoblede med afsæt heri

sit overskud i 2023. Som et andet konkret eksempel

gennemførte Sjørring Maskinfabrik et projekt, og fik

forkortet produktionstiden for læsseskovle, og det førte

til udviklingen af et graveskovlsprogram. Virksomheden

voksede dermed 300 procent i 2021 oplyser MADE.

Kapitel 4 · Aktiviteter og social kapital

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 5

Organisering og samarbejde

Som det fremgår af kapitel 1, er de nationale

klyngeorganisationer en del af et større og

komplekst erhvervs- og innovationsfrem-

mesystem, hvor flere offentligt finansierede

aktører varetager en række opgaver, der har

berøringsflader med de nationale klyngeor-

ganisationers opgavevaretagelse. Klyngeor-

ganisationernes indsats kræver derfor koor-

dinering og samarbejde med andre aktører

i erhvervs- og innovationsfremmesystemet.

Nedenfor gengives de nationale klyngeorga-

nisationers vurdering heraf.

mesystemet unødigt. Det skaber usikkerhed

for virksomhederne generelt, og for små og

mellemstore virksomheder især, i forhold

til hvilke aktiviteter og programmer, de skal

prioritere.

En enkelt klyngeorganisation vurderer om-

vendt, at erhvervsfyrtårne udgør en platform

for styrkepositionens aktører med fokus på

test- og demonstrationsinfrastruktur. Samtidig

er både erhvervsfyrtårnene og klyngeorgani-

sationerne opmærksomme på sammenfald i

deres konstruktion og opgaver.

Endelig vurderer enkelte klyngeorganisa-

tioner, at de er i konkurrence med lokale

klyngeorganisationer, der er finansieret af

f.eks. kommuner. De lokale klyngeorganisa-

tioner kan dog være en naturlig konsekvens

af den nuværende struktur. Konsolideringen

af klyngeorganisationerne på det nationale

niveau kan have afkoblet klyngeorganisa-

tionerne fra de regionale dynamikker og

rationaler og medført, at de i stedet fokuse-

rer på de politiske strukturer omkring DEB og

UFS foruden de eksterne midler, der kan sikre

klyngeorganisationernes aktivitetsniveau. De

lokale klyngeorganisationer bør udgøre re-

levante samarbejdspartnere for de nationale

klyngeorganisationer.

Kapitel 5 · Organisering og samarbejde

Samarbejdet med erhvervshuse,

-fyrtårne og andre

Flere klyngeorganisationer vurderer, at sam-

arbejdet med erhvervshusene er veletableret,

og at arbejdsdelingen mellem erhvervshu-

sene og klyngeorganisationerne fungerer.

Samarbejdet med erhvervshusene kan tage

udgangspunkt i konkrete projekter, f.eks. i

forhold til startupvirksomhederne. Men hvor

klyngeorganisationerne primært tilbyder

videnbaserede og erhvervsrettede aktiviteter

til innovationsmodne virksomheder, tilbyder

erhvervshusene en-til-en-rådgivning til de

virksomheder, der endnu ikke er innovations-

modne.

Derimod oplever flere klyngeorganisationer,

især inden for de etablerede styrkepositioner,

at oprettelsen af erhvervsfyrtårnene, der blev

etableret kort efter klyngeorganisationerne,

har øget kompleksiteten og koordinerings-

behovet i innovations- og erhvervsfrem-

Samarbejdet mellem nationale

klyngeorganisationer

Langt hovedparten af klyngeorganisationer-

ne vurderer, at de har et veletableret og for-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

maliseret strategisk samarbejde med andre

klyngeorganisationer.

Samarbejdet forudsætter kontinuerlig

opbygning og fastholdelse af tillid, f.eks.

gennem halvårlige eller månedlige møder

mellem klyngedirektørerne i de samarbej-

dende klyngeorganisationer eller ved at

inddrage relevante klyngeorganisationer og

deres medlemsvirksomheder i konkrete pro-

jekter. Klyngeorganisationerne har endvidere

i fællesskab udpeget direktørerne for fire af

klyngeorganisationerne som talspersoner for

klyngeorganisationerne.

Klyngeorganisationerne henvender sig i

varierende grad til de samme brancher

og virksomhedssegmenter, jf. afsnittet om

tværfaglighed. Det skyldes ikke kun, at flere

brancher generelt har relevans som støtte-

erhverv på tværs af styrkepositionerne, men

også at enkeltvirksomheder, der indgår i en

af hovedbrancherne eller støtteerhvervene i

en styrkeposition, vurderer, at de har fordel

af at deltage i andre klyngeorganisationers

aktiviteter.

sationernes bestyrelse. I andre klyngeorgani-

sationer, hvor brancheorganisationerne ikke

er del af bestyrelsen, kan brancheorganisati-

onerne anbefale eller udpege virksomheder

til bestyrelsen. Derudover kan brancheorga-

nisationerne indgå i klyngeorganisationernes

eventuelle innovations- eller soundingboard,

hvor de får mulighed for at drøfte, kommen-

tere eller stille forslag til klyngeorganisatio-

nernes strategier og aktiviteter, før de sættes

i gang. Flere af klyngeorganisationerne peger

således på, at de kontinuerligt og aktivt

forholder sig til hvilke aktiviteter, branche-

foreningerne tilbyder, så overlap undgås.

Endelig kan brancheorganisationerne deltage

i klyngeorganisationernes aktiviteter. Flere af

klyngeorganisationerne har således danske

erhvervs- og interesseorganisationer blandt

deres deltagere.

Derudover er det specificeret i de gælden-

de retningslinjer for Innovationskraft-pro-

grammet, at de tildelte midler ikke må gå til

lobbyvirksomhed eller branchepolitiske udspil

(Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2023).

Klyngeorganisationerne gør sig da gene-

relt også overvejelser om, at de ikke agerer

politisk. I de tilfælde, hvor behovet opstår,

kan klyngeorganisationerne imidlertid rette

henvendelse til interesseorganisationerne,

der kan varetage den del af opgaven.

Enkelte klyngeorganisationers medlemsvirk-

somheder har efterspurgt, at klyngeorgani-

sationen varetager deres interesser politisk

på linje med brancheorganisationerne. Det

er især klyngeorganisationer med medlems-

virksomheder, der er beskæftiget inden for

brancheområder, hvor der ikke er etableret

en tydelig brancheorganisation.

Kapitel 5 · Organisering og samarbejde

Samarbejdet med

brancheorganisationer

Arbejdsfordelingen mellem klyngeorga-

nisationerne og brancheorganisationerne

har tidligere været en udfordring for flere

klyngeorganisationer. I dag har langt de fleste

klyngeorganisationer ifølge eget udsagn

etableret en tydelig rolle- og ansvarsforde-

ling med brancheorganisationerne.

Flere klyngeorganisationer har formaliseret

det tætte samarbejde med de relevante

brancheorganisationer. Brancheorganisatio-

nerne kan således være del af klyngeorgani-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 6

Finansieringsstruktur

Klyngebevillingen

UFS og DEB har finansieret klyngeorganisati-

onerne med en samlet bevilling på 640 mio.

kr. over perioden fra 2021-2024. Klyngeor-

ganisationerne har ansøgt om bevillinger

særskilt fra UFS og DEB med eget budget og

aktivitetsønsker. Som det fremgår af

Tabel 7

er der stor forskel på fordelingen af klynge-

organisationernes klyngebevilling og deres

forbrug heraf. Hvor Energy Cluster og CLEAN

har forbrugt omkring 40 mio. kr. i perioden

2021-2023, har Vision Denmark, Odense

Robotics og Danish Sound Cluster, der er

spirende områder, forbrugt mellem 19 og 13

mio. kr. i samme periode. UFS oplyser, at de

i fordelingen af den samlede klyngebevilling

har taget højde for klyngeorganisationernes

potentiale, som fremgår af de enkelte klyn-

georganisationers ansøgning.

UFS’ klyngemidler uddeles i fire rater hvert

år og således hver tredje måned.

Derimod

uddeles DEB’s klyngebevilling i to rater og

dermed hver sjette måned. Det har den

konsekvens, at klyngeorganisationerne selv

må afholde udgifterne for de videnrette-

de aktiviteter i omkring to måneder før de

modtager finansiering heraf gennem klynge-

midlerne fra UFS, men i omkring 10 måneder

for de erhvervsrettede aktiviteter før de

modtager midler fra ERST. Klyngeorganisatio-

nerne bemærker, at det er vanskeligt for dem

at håndtere DEB særligt lange kreditperioder,

herunder især for mindre og nystartede

klyngeorganisationer, der derfor ikke har en

tilstrækkelig egenkapital.

Med klyngebevillingen følger krav om re-

gistrering og afrapportering. Ifølge klynge-

organisationerne selv lægger de offentlige

bevillingers flerstrengede finansieringsstruktur

med midler fra UFS og DEB beslag på en stor

del af klyngeorganisationernes administrative

ressourcer til ansøgninger og dokumentation

af forbrug og aktiviteter, da kravene er meget

forskellige. Dette må forventes justeret i

forlængelse af den administrative harmonise-

ring hos DEB.

Endelig bemærker enkelte klyngeorganisatio-

ner, at de små og mellemstore virksomheders

behov i flere tilfælde ikke kan imødekommes

med de videnbaserede og erhvervsrettede

aktiviteter, som klyngebevillingen fra hen-

holdsvis UFS og DEB understøtter. De små

og mellemstore virksomheders behov for

aktiviteter og initiativer, der understøtter de-

res innovationsproces, skal således finansieres

gennem andre kilder.

Kapitel 6 · Finansieringsstruktur

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Tabel 7

Klyngeorganisationernes forbrugte midler fordelt på klyngebevilling, offentlige midler,

EU-midler, private midler og andre midler. 2021-2023. Mio. kr. løbende priser.

Klyngebevil-

ling

CLEAN

Energy

Food

Lifestyle

WBDK

DigitalLead

DLSC

CenSec

FinTech

MADE

Vision

Robotics

Sound

Total

39,8

42,9

37,5

37,3

36,5

32,1

25,9

22,8

21,2

19,8

18,7

17,8

12,6

364,9

Offentlige

midler

15,2

17,1

54,2

42,6

20,6

3,2

52,6

0,0

1,6

66,0

1,9

17,6

1,3

293,9

EU-midler

27,3

20,9

102,3

5,7

7,3

6,4

66,9

1,3

0,5

4,9

15,2

16,8

0,0

275,5

Private midler

4,3

14,3

15,7

7,0

12,2

15,3

5,3

4,6

29,4

20,4

4,5

9,9

2,4

145,4

Andre midler

8,5

8,8

12,6

2,6

2,7

4,2

0,0

2,5

0,6

13,6

11,8

34,1

0,7

158,5

Kapitel 6 · Finansieringsstruktur

Anm.:

Klyngebevillingen omfatter både klyngeorganisationernes andel af bevillingen og den andel, som for-

bruges af videninstitutioner eller andre tilskudsmodtagere og økonomiske partnere. ERST har løbende valideret

klyngeorganisationernes forbrugstal finansieret gennem DEB-klyngebevillingen i 2023. ERST og UFS kan ikke

oplyse om klyngeorganisationerne efterfølgende har registreret deres forbrugstal for DEB-bevillingen, herunder

forbrugstal for samarbejdsprojekter, men at registreringen af enkelte forbrugstal må forventes at udestå.

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

UFS’ klyngebevilling finansierer klyngese-

kretariaternes varetagelse af videnbaseret

innovationssamarbejde mellem virksomheder

og videninstitutioner. DEBs klyngebevilling

understøtter klyngesekretariaternes aktivi-

teter målrettet innovationsaktive små og mel-

lemstore virksomheder, virksomheder uden

innovationsaktiviteter, samarbejde mellem

store virksomheder og små og mellemstore

virksomheder samt fremme af innovation

blandt iværksættere.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Figur 11

Klyngesekretariaternes årsværk særskilt for videndelingsaktiviteter finansieret af UFS,

og erhvervsrettede aktiviteter finansieret af DEB samt årsværk finansieret gennem øvrige

indtægter. 2021-2023. Antal.

Antal

140

120

100

Energy

Food

DLSC

DigitalLead

CLEAN

Lifestyle

Robotics

MADE

FinTech

WBDK

CenSec

Sound

Vision

Kapitel 6 · Finansieringsstruktur

UFM finansierede årsværk

DEB finansierede årsværk

Andre årsværk

Kilde:

UFM klyngestatistik og egne beregninger.

Som det fremgår af

Figur 11

er forholdet

mellem antallet af årsværk finansieret af UFS

eller af DEB og øvrige finansieringskilder

sammenfaldende med klyngeorganisationer-

nes hjemtag af eksterne midler.

Hovedparten af klyngeorganisationerne

hjemtager flere eksterne FoU-midler end de-

res forbrugte klyngebevilling. Samlet set har

klyngeorganisationerne hjemtaget FoU-mid-

ler svarende til to en halv gange deres for-

brugte klyngebevilling. Det tyder således på,

at klyngeorganisationerne generelt formår at

udnytte klyngebevillingen til hjemtagning af

andre FoU-midler. Det sker f.eks. ved at an-

vende klyngebevillingen til finansieringen af

indledende projekter, der kan danne grund-

lag for FoU-ansøgninger.

Det er især Food & Bio Cluster, Danish Life

Science Cluster, MADE og Odense Robotics,

der hjemtager markant flest FoU-midler rela-

tivt til deres klyngebevilling med mellem fire

og syv gange beløbet af klyngebevillingen.

Klyngeorganisationerne kan ligeledes

hjemtage FoU-midler fra andre offentlige

kilder, dvs. stat, regioner, kommuner og EU,

jf.

Tabel 7.

Der er ingen klar sammenhæng

mellem den forbrugte klyngebevilling og

klyngeorganisationernes hjemtag af andre

offentlige FoU-midler. Food & Bio Cluster

og Danish Life Science Cluster har et særligt

højt hjemtag af offentlige midler fra danske

kilder og fra EU især. MADE har ligeledes et

højt hjemtag af offentlige midler fra danske

kilder. Hvor Food & Bio Cluster har hjemtaget

betydelige bevillinger fra staten, har Danish

Life Science Cluster primært hjemtaget be-

villinger fra regionerne. Odense Robotics og

We Build Denmark, der begge har hjemtaget

Hjemtag af offentlige FoU-midler

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

omkring 20 mio. kr. fra offentlige danske

kilder, er de eneste klyngeorganisationer, der

har hjemtaget betydelige FoU-midler fra en

eller flere kommuner. For de øvrige klynge-

organisationer er statslige aktører samlet den

primære kilde til hjemtag af FoU-midler.

Privat finansiering

Der er i klyngeorganisationerne fokus på at

øge den private risikovillige kapital i klyn-

geprogrammet fra private virksomheder,

fonde og investorer. UFS’ bevilling er således

betinget af privat medfinansiering, herunder

in-kind finansiering gennem afsatte årsværk,

svarende til bevillingens størrelse eller der-

over, ligesom forventningen til private virk-

somheders finansiering af klyngeorganisati-

onernes aktiviteter blev skærpet i opslaget

for klyngeprogrammet 2025-2028 (Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse & Uddannelses-

og Forskningsministeriet, 2024). Flere klyn-

georganisationer anerkender således, at det

er nødvendigt at tiltrække private investorer

og arbejder aktivt med at styrke omfanget

af privat medfinansiering. Imidlertid er det et

fåtal, nemlig Copenhagen FinTech og MADE,

der hjemtager flere FoU-midler fra private

virksomheder eller fonde end de modtager

og forbruger gennem klyngebevillingen.

Flere klyngeorganisationer vurderer, at pri-

vate virksomheder ikke vil finansiere en større

del af klyngeorganisationernes aktiviteter,

herunder at de store virksomheder ikke vil

finansiere de mindre virksomheders innova-

tionsproces gennem sponsorater. En af klyn-

georganisationerne har indtryk af, at private

virksomheder forventer, at den offentlige sek-

tor finansierer de tidlige og mere risikofyldte

modningsprogrammer. Omvendt er mindst

én dansk klyngeorganisation lykkedes med

transformationen, således at større medlems-

virksomheder i stigende grad finansierer en

del af de mindre virksomheders innovations-

proces og -aktiviteter gennem sponsorater.

I lyset af det politiske systems generelle fokus

på kommercialisering af og begrænsning

af den statslige støtte til klyngeorganisatio-

nerne, der ses aftegnet i klyngeprogrammet

2025-2028 (Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse & Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, 2024) og Frigast-udvalgets rapport

(Frigastudvalget, 2024) vil klyngeorganisatio-

nerne skulle styrke deres evne til at tiltrække

private og konkurrenceudsatte midler.

Kapitel 6 · Finansieringsstruktur

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Kapitel 7

Baggrund og metode

Projektelementer

Interviews

I maj og juni 2024 gennemførte arbejdsgrup-

pen i DFIR semistrukturerede interviews med

12 af de 13 klyngedirektører. Forud for hvert

interview, modtog klyngedirektørerne en

spørgeramme, bygget op om seks temaer:

drift af klyngeorganisationen, virksomheds-

kontakten, infrastruktur, barrierer, samarbejde

med andre aktører i innovationsfremmesyste-

met og perspektiver på klyngeprogrammet.

Interviewet blev ikke optaget, men der blev

taget noter undervejs, som efterfølgende har

dannet grundlag for en syntese af gennem-

gående tematikker på tværs af de 12 klynge-

organisationer.

Kapitel 7 · Baggrund og metode

Tabel 8

Oversigt over interviewpersoner og klyngeorganisation

Navn

Nigel Edmondson

Kim Fredenslund

Glenda Napier

Diana Arsovic Nielsen

Torben Vilsgaard

Jan Neiiendam

Betina Simonsen

Henrik Aarestrup

Lars Visbech Sørensen

Klaus Bolvig

Christina Melvang

Søren Elmer Kristensen

Klynge

Made - Manufacturing Academy of Denmark

Clean

Energy Cluster Denmark

Danish Life Science Cluster

Danish Sound Cluster

Vision Denmark

Lifestyle & Design Cluster

DigitalLead

Food & Bio Cluster Denmark

CenSec - Center for Defence, space & Security

We Build Denmark

Odense Robotics

Dataanalyse

UFS og DEB indsamler årligt data for de

aktiviteter, der er finansieret af Innovations-

kraftprogrammet 2021-2024, samt klynge-

organisationernes samlede finansiering og

årsværk til brug for statistisk resultat- og

effektevaluering af Innovationskraftprogram-

met 2021-2024.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Af vejledningen til klyngeorganisationernes

indberetning fremgår det, at klyngeorga-

nisationerne skal indberette aktiviteter og

deltagere omfattet af de videnbaserede

og erhvervsrettede klyngeaktiviteter, der er

finansieret af Innovationskraftbevillingerne fra

UFM og DEB. For alle aktivitetstyper indbe-

rettes kun væsentlige målgrupperettede akti-

viteter med flere eksterne deltagere. Telefon-

samtaler, e-mails, nyhedsbreve, individuelle

kontakter, uformelle ”dialoger”, administrative

og forberedende møder mv. registreres ikke.

Af vejledningen til klyngeorganisationer-

nes indberetning fremgår det endvidere,

at klyngeorganisationernes indberetning af

den forbrugte Innovationskraftbevilling skal

indbefatte både klyngeorganisationens andel

af bevillingen og den andel, som forbruges

af andre tilskudsmodtagere og økonomi-

ske partnere i klyngeorganisationerne. For

de eksterne finansieringskilder i øvrigt skal

beløbene imidlertid alene omfatte anslåede

eller endelige nettoregnskabstal. Det vil sige

klyngeorganisationernes faktiske forbrug,

eksklusivviderebetalinger til andre tilskuds-

modtagere og økonomiske partnere.

UFS har givet DFIR adgang til aggregerede

tabeller over deltagere og aktiviteter finansie-

ret gennem klyngebevillingen fra opstartsåret

2021 til 2023. Aktivitetsdata og deltagere for

2021 er derudover blevet koblet med data fra

Danmarks Statistik.

kommentarer til rapporten i forbindelse med

høring, herunder:

•

Betina Simonsen, CEO, Lifestyle & Design

Cluster

•

Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Den-

mark

•

Henrik Halkier, Professor, Institut for Kultur

og Læring, AAU

•

Kresten Olesen, Associeret partner i HBS

Economics og tidl. direktør i REG LAB

•

Mads Bruun Ingstrup, Lektor, Centerleder,

Institut for Erhverv og Bæredygtighed,

SDU

•

Nigel Edmondson, CEO, MADE

•

Steffen Korsgaard, Professor, Institut for

erhverv og bæredygtighed, SDU

•

Torben Munk Damgaard, Lektor, Institut

for erhverv og bæredygtighed, SDU

•

Medarbejdere i Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen

Kapitel 7 · Baggrund og metode

DFiR arbejdsgruppen

•

Jes Broeng, (formand for arbejdsgruppen)

•

Christine Nellemann

•

Mette Birkedal Bruun

•

Lea Skræp Svenningsen og Anders Kamp

Høst (DFIR’s sekretariat)

Arbejdsfordelingen mellem medlemmerne af

arbejdsgruppen er følgende:

•

Interviews: Jes Broeng, Christine Nelle-

mann, Mette Birkedal Bruun, Thomas Trøst

Hansen og Lea Svenningsen.

•

Kvantitative analyser: Lea Svenningsen og

Anders Kamp Høst

•

Manuskript: Lea Svenningsen, Anders

Kamp Høst og Thomas Trøst Hansen

•

Redigering og kommentering: Arbejds-

gruppen og hele DFIR.

Høring

DFIR vil endvidere gerne takke en række

interessenter og eksperter, der har givet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Medlemmer af Danmarks

Forsknings- og

Innovationspoitiske Råd

Professor

Frede Blaabjerg

(formand), Aalborg Universitet

Centerleder, professor

Mette Birkedal Bruun

(næstformand), Københavns Universitet

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspoitiske Råd

Direktør, ph.d.,

Steffen Bohni,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Centerleder, professor

Jes Broeng,

Danmarks Tekniske Universitet

Chief scientist, ph.d.

Poul Toft Frederiksen,

Grundfos

Centerleder, professor, dr.med.

Tine Jess,

Aalborg Universitet

Chief Operating Officer,

Søren Nedergaard,

Novo Nordisk Fonden

Dekan, ph.d.

Christine Nellemann,

Danmarks Tekniske Universitet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Referencer

Acs, Z., & Sanders, M. (2021). Endogenous

Growth Theory and Regional Extensions. I

M. Fischer & P Nijkamp (red.),

Handbook of

Regional Science

(s. 615-634). Berlin Heidel-

berg: Springer.

Asheim, B. T., & Coenen, L. (2005). Knowled-

ge bases and regional innovation systems:

comparing Nordic clusters.

Research Policy,

34(8), 1173–1190.

Asheim, B., Lawton Smith, H., & Oughton, C.

(2011). Regional innovation systems: the-

ory, empirics and policy.

Regional Studies,

875–891.

Batterink, M. (2009).

Profiting from external

knowledge: How firms use different knowledge

acquisition strategies to improve their innova-

tion performance (3. udg.).

Boston: Wagenin-

gen Academic Publishers.

Belussi, F., & Trippl, M. (2018). “Industrial

Districts/Clusters and Smart Specialisation

Policies”. i F. Belussi & J. Hervas-Oliver (red.),

Agglomeration and Firm Performance: Ad-

vances in Spatial Science,

283-308, Springer

International Publishing.

Belso-Martínez, J. A., Mas-Verdu, F., & Chin-

chilla-Mira, L. (2020). How do interorgani-

zational networks and firm group structures

matter for innovation in clusters: Different

networks, different results.

Journal of Small

Business Management,

58(1), 73-105.

Bundesministerium für Bildung und

Forschung. (2019).

Bekanntmachung.

Bundesministerium für Bildung und

Forschung. (2020).

Zukunftscluster-Initiative:

Clusters4Future.

Bundesministerium für Bildung und

Forschung. (2021).

Go-Cluster program:

Strengthening innovation clusters.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, & Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet. (2020).

Innovationskraft—Danske klynger for viden

og erhverv 2021-2024.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, &

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

(2024).

Det danske klyngeprogram 2025-2028:

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses-

og Forskningsministeriet.

Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd. (2023).

DFiR baggrundsrapport:

Kortlægning af innovationspolitiske instru-

menter og nyere strategier for dansk innova-

tionspolitik.

Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet.

Department for Science, Innovation and

Technology. (2023).

Catapult Network Review

2023 Update.

European Cluster Collaboration Platform.

(2022). Summary report on cluster policies

and programmes across Europe and priority

third countries.

Ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte.

(2024).

Fremtidens erhvervsstøtte–Kortlæg-

Referencer

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

ning, principper og sanering. Afrapportering

fra Fase 1.

Erhvervsministeriet.

Fang, L. (2015). Do Clusters Encourage Inno-

vation? A Meta-analysis.

Journal of Planning

Literature,

30(3), 239-260.

Federal Ministry for Economic Affairs and

Climate Action. (u.å.). https://www.cluster-

plattform.de/CLUSTER/Navigation/EN/Fede-

ralLevel/federal-level.html

Giuliani, Elisa.

“The structure of cluster know-

ledge networks: uneven and selective, not

pervasive and collective.”

(2005).

Ingstrup, M. B., & Damgaard, T. (2013).

Cluster Facilitation from a Cluster Life Cycle

Perspective.

European Planning Studies,

21(4),

556-574.

Ingstrup, M. B. (2014). When Firms Take the

Lead in Facilitating Clusters.

European Plan-

ning Studies,

22(9), 1902-1918.

Ketels, C., & Protsiv, S. (2021). Cluster presen-

ce and economic performance: A new look

based on European data.

Regional Studies,

55(2), 208–220.

Kerr, W. R., & Robert-Nicoud, F. (2020). Tech

Clusters.

Journal of Economic Perspectives,

34(3), 50–76.

Klerkx, L., & Leeuwis, C. (2008). Balancing

multiple interests: embedding innovation

intermediation in the agricultural knowledge

infrastructure.

Technovation,

28(6), 364–378.

Kowalski, A. M., & Mackiewicz, M. (2021).

Commonalities and differences of cluster po-

licy of Asian countries; discussion on cluster

open innovation.

Journal of Open Innovation:

Technology, Market, and Complexity,

7(1), 21.

Krugman, P (1991a). Increasing Returns and

Economic Geography.

Journal of Political

Economy,

99(3), 483–499.

Krugman, P (1991b).

Geography and trade.

Cambridge: MIT Press.

Krugman, P & Venables, A. J. (1995). Globali-

zation and the Inequality of Nations.

The Qu-

arterly Journal of Economics,

110(4), 857–880.

Innovasjon Norge. (2022).

Clusters.

Innovate UK. (u.å.).

Innovate UK system.

Lis, A. M., & Lis, A. (2021).

The Cluster Orga-

nization: Analyzing the Development of Co-

operative Relationships.

New York: Routledge.

Lis, A. M., & Kowalski, A. M. (2022).

Cluster

organization as a form of non-technologi-

cal innovation.

I Lis, A. M., & Kowalski, A. M

(red.),

Organizational Change, Innovation

and Business Development

(s. 99 – 120). Lon-

don: Routledge.

Morgan, K. (1997). The learning region:

Institutions, innovation and regional renewal.

Regional Studies,

31(5), 491–503.

Norwegian Innovation Clusters. (2024).

Programbeskrivelse: Norwegian Innovation

Clusters.

Omta, S. W. F., & Fortuin, F. T. J. M. (2013).

The effectiveness of cluster organizations

in facilitating open innovation in regional

innovation systems: The case of Food Valley

in the Netherlands. I M. Garcia (red.),

Open

Innovation in the Food and Beverage Industry

(pp. 174–188). Woodhead Publishing.

REG LAB. (2017). Videnbroer til vækst, Veje til

succesfuldt vidensamarbejde - erfaringer fra

50 good practice cases. Reg Lab Maj, 2017.

Referencer

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Porter, M. E. (1998). Clusters and the new

economics of competition.

Harvard Business

Review,

76(6), 77–90.

Roelandt, T. J., & den Hertog, P (1999). Clu-

ster analysis and cluster-based policy making

in OECD countries: An introduction to the

theme. I OECD (1999).

Boosting innovation:

The cluster approach

(s. 9–23). Paris: OECD.

Sölvell, Ö., Lindqvist, G., & Ketels, C. (2003).

The cluster initiative Greenbook.

Stockholm:

Ivory Tower.

Thomsen, M. S. (2020).

Fra regionale vækst-

miljøer til nationale styrkepositioner: Historien

om den danske klynge- og netværksindsats.

REG LAB.

Topsectoren. (u.å.).

The Dutch top sectors.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2023).

Innovationskraft: Retningslinjer for videnbase-

rede klyngeaktiviteter 2021-2024.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen &

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. (2022).

Udbytte af ”Innovationskraft” klyngeprogram-

met 2021-2024 - Resultater af klyngesurvey

2022.

UK Research and Innovation. (2021).

Building

the future economy: Plan for Action for UK

Business Innovation.

Van Lente, H., Hekkert, M., Smits, R., & Van

Waveren, B. (2003). Roles of systemic inter-

mediaries in transition processes.

Internatio-

nal Journal of Innovation Management,

7(3),

247–280.

Venables, A. J. (1996). Equilibrium locations

of vertically linked industries.

International

Economic Review,

37(2), 341–359.

Weenberg, K., & Lindquist, G. (2010). The

effect of clusters on the survival and perfor-

mance of new firms.

Small Business Economi-

cs,

34(3), 221-241.

Referencer

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Noter

En del af forskningslitteraturen peger på, at en virksomhedsklynges dynamik afhænger af virksomhedernes

evne til at absorbere og dele ekstern viden (absorptionskapacitet) i virksomhedsklyngen (Giuliani 2005). De

mest innovative virksomheder i virksomhedsklyngen opfører sig her som teknologiske gatekeepere, der

bidrager aktivt til erhvervelse, udvikling og formidling af viden.

I perioden 2002-2014 var Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) ansvarlig for udmøntningen af midlerne

til innovationsfremme, herunder til klynge- og netværksindsatsen. RTI var sammensat af repræsentanter for

industrien, fagbevægelsen og videninstitutioner, og havde derfor en vigtig rolle i forhold til at præge og sikre

opbakning og forankring af prioriteringerne bredt i samfundet. I perioden 2014 og frem har UFS og siden

2019 i samarbejde med DEB været ansvarlig for udmøntningen af midlerne til de danske klyngeorganisa-

tioner.

En evaluering af de regionale vækstmiljøer konkluderede i 2004, at forsøgsordningen havde etableret nye

netværk og innovationssamarbejder, der imødekom virksomhedernes behov (Oxford Research 2004), men at

en treårig bevillingshorisont var for kortsigtet, idet de fulde potentialer og gevinster ved de etablerede væk-

stmiljøer først kunne forventes opnået efter fem til ti år. Det blev dengang anbefalet at videreføre ordningen

samt de mest velfungerende af de etablerede vækstmiljøer, men at der samtidig burde ske en profession-

alisering og målretning af såvel ordningens design som af de enkelte vækstmiljøer (Thomsen 2020).

Foruden de to netværksordninger gennemførte regeringen i perioden 2002-2008 en særlig IKT-indsats i

Vestdanmark. Som led heri blev der etableret fire regionale ikt-kompetencecentre på universiteter i Vestdan-

mark - henholdsvis i Aalborg, Aarhus, Odense og SDU’s afdeling i Sønderborg. IKT-kompetencecentrene var

ikke en netværksordning, men havde et lignende formål, nemlig at skabe innovationssamarbejde mellem

universiteter og en større gruppe af virksomheder, og derfor blev den også integreret i det nye samlede

program for innovationsnetværk (Thomsen 2020).

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Fødevaremin-

isteriet, Miljøministeriet, Klimaministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for By- og Landdistrikter.

Jf. lovbekendtgørelse nr.1518 af 18. december 2018, Lov om erhvervsfremme (retsinformation.dk)

I opslaget til Innovationskraft-programmet fremgår det, at det også har været muligt for såkaldte ”yderligere

spirende områder” som ikke var omfattet af de udpegede styrkepositioner og spirende styrkepositioner, at

indsende en ansøgning om at blive udpeget som national klynge.

”Midler

til videnbaserede klyngeaktiviteter skal understøtte følgende to hovedopgaver: At styrke formidling af

akademisk viden samt videndeling og samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning,

udvikling og innovation. At styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder, særligt små og

mellemstore virksomheder (SMVer), og derigennem fremme videnbaseret vækst og produktivitet i erhvervslivet”,

s.3, (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2023).

Erhvervsstyrelsen har ikke valideret udvalgte indtægter, herunder primært andre finansieringskilder i grun-

dregistreringerne, hvorfor nogle klyngeorganisationers forbrug i forbindelse med samarbejdsprojekter for

2023 ikke er indrapporteret.

Der tages forbehold for, at en del af aktiviteterne med videninstitutionerne ikke finansieres gennem klyn-

gebevillingen og derfor ikke opgøres i den pågældende statistik. MADE oplyser således, at universiteterne

udgør deres primære samarbejdspartnere. Derudover kan der være organisationer, der ikke er defineres som

videninstitutioner, men som indtager samme rolle. MADE oplyser således at DAMRC indgår i deres aktiviteter.

En enkelt klyngeorganisation fremhæver, at deres strategi til fastholdelse af universitetsforskerne er, at lade

deres bevilling afhænge af fortsat virksomhedsinvolvering, hvormed universitetets finansiering bortfalder, hvis

virksomheden trækker sig fra det fælles projekt. Det giver universitetsforskerne et stærkt incitament til at sikre

tilfredse virksomheder.

Hvert år tilbageholdes 15 pct. af bevillingen indtil afrapportering for det år samt slutrapportering for pro-

grammet er godkendt af UFS. UFS kan desuden tilbageholde midler eller kræve dem tilbagebetalt, såfremt

klyngeorganisationen ikke lever op til retningslinjerne.

Noter

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Noter

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 95: Anmodning om foretræde fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd om DFIR-rapport om det danske klyngeprogram

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til

formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet har an-

svar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folke-

tinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning

om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet

niveau, herunder om kommende behov. Rådet skal inddrage

relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser

i sin rådgivning, der skal være baseret på dokumentation,

undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning,

teknologiudvikling og innovation.

Bredgade 40-42 · 1260 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir