ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lattergasloven og produktloven (påbud om fjernelse af indhold på sociale medier og anvendelse af fiktive profiler), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 94
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 94

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om markedsføring og besiddelse af lattergas og lov

om produkter og markedsovervågning

(Nye kontrolbestemmelser om påbud om fjernelse af indhold på sociale

medier og anvendelse af fiktive profiler)

§1

I lov nr. 800 af 9. juni 2020 om markedsføring og besiddelse af lattergas,

som ændret ved § 1 i lov nr. 732 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse

af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov gøre brug af

fiktive profiler på kommunikationsplatforme.«

§ 10 a

ændres »eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at

markedsføre lattergas til forbrugere« til: », der anvendes eller henviser til

markedsføring af lattergas til forbrugere i strid med denne lov«.

Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra der sker

markedsføring af lattergas til forbrugere i strid med denne lov, hvis et påbud

efter § 10 a ikke er efterkommet.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes

af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten

træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter

sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete

omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet

er opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå

kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Afviser

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lattergasloven og produktloven (påbud om fjernelse af indhold på sociale medier og anvendelse af fiktive profiler), fra erhvervsministeren

UDKAST

udbyderen uden lovlig grund at bistå kontrolmyndigheden efter stk. 2, finder

retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke

opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den, som

indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod,

anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at

der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal

kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4,

snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse,

om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens

afsigelse.«

§2

I lov om produkter og markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr.

782 af 4. maj 2021, § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021, § 3 i lov nr. 412

af 23. april 2024 og § 2 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 4

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Kommunikationsplatform: Onlineplatform som med henblik på

opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og

udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne

af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller

præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.«

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse

af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger

omfattet af denne lovs anvendelsesområde gøre brug af fiktive profiler på

kommunikationsplatforme.«

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform at

ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne

lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.«

UDKAST

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændring af lattergasloven

Sikkerhedsstyrelsens kontrol på sociale medier

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.1.2.

Blokering af onlinegrænseflader

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2.

Nye beføjelser i produktloven vedrørende

kommunikationsplatforme

Gældende ret

Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede

ordning

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

2.2.1.

2.2.2.

UDKAST

10.

11.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

I 2020 trådte lov nr. 800 af 9. juni 2020 om markedsføring og besiddelse af

lattergas (lattergasloven) i kraft. Loven udmøntede aftalen om indgreb mod

misbrug af lattergas, der blev indgået den 21. januar 2020 mellem den

daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti og Alternativet. Aftalen blev indgået for at dæmme op for

misbrug af lattergas til beruselse, da det er farligt og i værste fald kan

medføre kvælning.

Siden lattergasloven trådte i kraft flyttede salget sig hurtigt fra de fysiske

butikker til i stedet at foregå via onlinesalg, særligt på sociale medier. Derfor

blev der også allerede ved en revision af lattergasloven i 2023 indført nye

kontrolbeføjelser, så Sikkerhedsstyrelsen i højere grad kunne føre kontrol

på kommunikationsplatforme som f.eks. sociale medier.

Selvom

Sikkerhedsstyrelsen har et

godt

samarbejde

med

kommunikationsplatformene, ses kontrollen dog i høj grad at være udfordret

af markedsføring via lukkede brugerprofiler og grupper, hvorfra lattergas

kan markedsføres til forbrugere, uden at Sikkerhedsstyrelsen har adgang til

at føre kontrol med brugerprofilerne og grupperne.

Det er ikke foreneligt med den fare, der er forbundet med anvendelse af

lattergas til beruselsesformål, at der kan ske markedsføring og salg af

lattergas til forbrugere på steder, hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke har

tilstrækkelige beføjelser til at kunne føre en effektiv kontrol.

For at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan før kontrol præcis der, hvor den

ulovlige markedsføring af lattergas til forbrugere foregår, forslås det med

lovforslaget at give styrelsen flere beføjelser til at kunne føre en mere

effektiv kontrol på kommunikationsplatforme som eksempelvis sociale

medier. Derfor foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen skal kunne anvende

UDKAST

fiktive profiler ved kontrol på kommunikationsplatforme. Derudover

foreslås en ændring af lattergaslovens § 10 a, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen

ikke længere kan påbyde en kommunikationsplatform eller

onlinegrænseflade at blokere brugerprofiler, men alene kan give påbud om

at fjerne eller ændre indhold vedrørende ulovlig markedsføring af lattergas

til forbrugere. Ændringen foretages for at sikre, at der ikke kan rejses tvivl

om reglernes forenelighed med grundlovens § 77, 2. pkt. Endelig foreslås i

forlængelse heraf en ny blokeringsbestemmelse i lattergasloven, hvorefter

onlinegrænseflader efter rettens kendelse kan blokeres, hvis et påbud efter

§ 10 a ikke efterkommes.

Med lovforslaget foreslås det også at tilføje lignende kontrolbeføjelser om

anvendelsen af fiktive profiler og påbud over for kommunikationsplatforme

i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning

(produktloven). Dette skal være med til at effektivisere

kontrolmyndighedens adgang til at føre kontrol med, at der ikke gøres

uoverensstemmende

produkter

tilgængelige

for

forbrugerne.

Myndighedernes kontrol viser bl.a., at der særligt på fyrværkeriområdet er

en stigende tendens til, at der sælges professionelt fremstillede kanonslag til

forbrugere via lukkede brugerprofiler og grupper på sociale medier, trods et

sådan salg er ulovligt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af lattergasloven

2.1.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol på sociale medier

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af lattergaslovens § 8, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen varetager

opgaven som kontrolmyndighed og fører kontrol med, at regler i

lattergasloven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Det fremgår af §

8, stk. 2, at kontrol efter stk. 1 skal udøves på en sådan måde, at der gribes

ind med de midler og den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder

ved brug af en skjult identitet.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved skjult

identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med produkter

under et andet navn end myndighedens eget. Myndigheden kan også

foretage kontrol på de sociale medier eller internetfora, hvor brugere og

forhandlere interagerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som

fremsat, side 64.

Det fremgår endvidere af § 10 a i lattergasloven, at kontrolmyndigheden kan

påbyde en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller

UDKAST

fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre

lattergas til forbrugere.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen i § 10 a, at den skal sikre,

at kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader, som ikke ad frivillig

vej vil bidrage til at fjerne brugerprofiler, salgsopslag eller andet indhold på

deres brugergrænseflader, kan påbydes at ændre eller fjerne indholdet, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 89 som fremsat, side

18.

2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den seneste revision af lattergasloven i 2023 blev foretaget på baggrund af,

at aftalekredsen bag lattergasaftalen blev enige om en række opfølgende

tiltag.

Det indebar bl.a. muligheden for at påbyde tjenesteudbydere af sociale

medier (kommunikationsplatforme) at lukke eller fjerne profiler eller

indhold på profiler, som forbindes med markedsføring af lattergas til

forbrugere. Tiltagene skyldtes bl.a., at salget af lattergas i højere grad havde

flyttet sig fra fysiske og online butikker til sociale medier.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol med markedsføring af lattergas til forbrugere

viser fortsat, at salget i høj grad foregår på sociale medier. Den gældende

påbudsbestemmelse

over

for

kommunikationsplatforme

onlinegrænseflader vurderes derfor stadig at være nødvendig for så vidt

angår ændring og fjernelse af indhold, da det kan medvirke til en mere

effektiv kontrol af markedsføring af lattergas til forbrugere. Bestemmelsen

vurderes at være særligt effektiv i de tilfælde, hvor en

kommunikationsplatform

eller

onlinegrænseflade

ikke

udviser

samarbejdsvillighed over for Sikkerhedsstyrelsens kontrol.

Det er dog vurderingen, at den del af bestemmelsen, som giver

Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at pålægge kommunikationsplatforme

eller onlinegrænseflader at blokere brugerprofiler, rejser spørgsmål i forhold

til grundlovens § 77, 2. pkt., hvorefter censur og andre forebyggende

forholdsregler ingensinde på ny kan indføres. Det skyldes, at en afgørelse

om at pålægge kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader at

blokere brugerprofiler kan virke som en forebyggende forholdsregel

omfattet af grundlovens § 77, 2. pkt., og kompetencen til at træffe afgørelse

om sådanne foranstaltninger kan ikke henlægges til administrative

myndigheder.

UDKAST

Erhvervsministeriet foreslår derfor at ændre af lattergaslovens § 10 a, så

kontrolmyndigheden ikke længere kan påbyde en kommunikationsplatform

eller onlinegrænseflade at blokere brugerprofiler. Kontrolmyndigheden vil

fortsat kunne anvende hjemlen i lattergaslovens § 10 a til at påbyde en

kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne

indhold. Endvidere foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i

lattergaslovens § 10 b, hvorefter onlinegrænseflader efter rettens kendelse

kan blokeres, hvis påbud efter § 10 a ikke efterkommes,

Sikkerhedsstyrelsens kontrol på sociale medier viser, at markedsføring af

lattergas kan foregå på både åbne og lukkede brugerprofiler og grupper,

hvor styrelsen er nødt til at anmode om adgang til brugerprofilen eller

gruppen for at kunne kontrollere, om der foregår ulovlig markedsføring af

lattergas til forbrugere. Hvis styrelsen anvender egen styrelsesprofil til at få

adgang til disse profiler eller grupper, viser erfaring at anmodningen om at

opnå adgang til en brugerprofil eller gruppe i de fleste tilfælde bliver afvist.

Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at styrke Sikkerhedsstyrelsens

kontrol under skjult identitet på sociale medier.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at styrelsen skal kunne anvende fiktive

profiler i forbindelse med kontrollen på kommunikationsplatforme. Dette

vurderes at forøge styrelsens mulighed for at opnå adgang til lukkede

brugerprofiler eller grupper, og dermed gøre det muligt at konstatere,

hvorvidt der sker ulovlig markedsføring af lattergas fra profilen eller

gruppen. Brugen af fiktive brugerprofiler skal alene ses som et observations-

eller konstateringsmiddel.

For nærmere om anvendelsen af fiktive profiler henvises til lovforslagets §

1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Blokering af onlinegrænseflader

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10 a i lattergasloven, at kontrolmyndigheden kan påbyde

en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne

indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre

lattergas til forbrugere.

Der findes ikke andre bestemmelser i lattergasloven om kontrollen på

onlinegrænseflader.

2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

UDKAST

Onlinehandel er i stadig stigende vækst, ikke kun i form af

erhvervsdrivendes egne webbutikker, men også i form af større

onlinemarkedspladser, hvor erhvervsdrivende og privatpersoner kan

formidle salget af deres produkter via onlinemarkedspladsen.

Samtidig findes der erhvervsdrivende, som skjuler deres identitet via

markedsføring fra onlinemarkedspladser eller ved at markedsføre og sælge

fra onlinegrænseflader uden for EU. Dette nødvendiggør, at myndighederne

har effektive metoder til at bringe den ulovlige markedsføring og potentielle

salg til ophør hurtigt.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol af markedsføring af lattergas til forbrugere

viser, at den ulovlige markedsføring også finder sted på

onlinemarkedspladser

andre

onlinegrænseflader.

Håndhævelsesmulighederne kan efter den gældende lattergaslov være

begrænsede, i de tilfælde hvor det ikke tydeligt fremgår af

onlinegrænsefladen, hvem der markedsfører lattergassen. Ligeledes har

Sikkerhedsstyrelsen ofte oplevet, at det er svært at komme i kontakt med

den, der står bag markedsføringen af lattergassen. Efter de gældende regler

kan Sikkerhedsstyrelsen tage kontakt til onlinegrænsefladen og oplyse om

den ulovlige markedsføring. Styrelsen kan også efter lattergaslovens § 10 a

påbyde onlinegrænsefladen at fjerne eller ændre indhold, der anvendes til at

markedsføre lattergas til forbrugere. I det tilfælde, hvor en

onlinegrænseflade ikke er samarbejdsvillig og ikke overholder påbuddet, er

Sikkerhedsstyrelsens eneste håndhævelsesmulighed at anmelde

onlinegrænsefladen til politiet for manglende overholdelse af påbuddet.

Dette ses imidlertid ikke at være den mest effektive metode til hurtigt at få

fjernet den ulovlige markedsføring af lattergas, da det ofte kræver længere

sagsbehandlingstid hos både Sikkerhedsstyrelsen og politiet, hvori den

ulovlige markedsføring fortsat finder sted.

Henset til de skadevirkninger, som anvendelse af lattergas til

beruselsesformål kan have, vurderer Erhvervsministeriet, at det er

hensigtsmæssigt, at der kan gøres brug af effektive håndhævelsesmetoder i

de tilfælde, hvor en onlinegrænseflade ikke udviser samarbejdsvillighed ved

ikke at efterkomme Sikkerhedsstyrelsens påbud.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der kan ske blokering af en

onlinegrænseflade, hvis denne ikke overholder et påbud i henhold til lovens

§ 10 a om at ændre eller fjerne indhold, der henviser til ulovlig

markedsføring af lattergas til forbrugere. Det foreslås endvidere, at en

UDKAST

afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved

kendelse.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at blokering alene skal kunne finde

sted i de tilfælde, hvor en onlinegrænseflade ikke overholder et påbud fra

Sikkerhedsstyrelsen. Det er herudover hensigten, at den foreslåede

blokeringsmulighed skal anvendes på tilsvarende måde, som de

blokeringsmuligheder, Sikkerhedsstyrelsen har på andre produktområder,

hvor styrelsen fører kontrol, f.eks. produkter omfattet af produktloven, e-

cigaretter og tobaksvarer m.v.

For nærmere om blokering af onlinegrænseflader henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2.

Nye

beføjelser

produktloven

vedrørende

kommunikationsplatforme

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i produktloven, at kontrolmyndigheden

skal udøve kontrol efter stk. 3 på en sådan måde, at der gribes ind med de

midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug

af en skjult identitet.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved skjult

identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med produkter

under et andet navn end myndighedens eget. Myndigheden kan også

foretage kontrol på de sociale medier eller internetfora, hvor brugere og

forhandlere interagerer, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som

fremsat, side 64.

Der findes ikke andre bestemmelser om kontrollen med tilgængeliggørelsen

af produkter på sociale medier m.v. i produktloven.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning af produkter,

der er omfattet af produktloven, ses det også, at disse produkter sælges via

sociale medier. Det gælder især de produktområder, hvor der er særlige

begrænsninger i salget til forbrugere, f.eks. fyrværkeriartikler, hvor artikler

som kanonslag eller luftbomber ikke er tilladte at sælge til forbrugere i

Danmark. Men der ses også salg af f.eks. børneomsorgsprodukter, legetøj

og lignende. Det er afgørende for at kunne føre en effektiv kontrol med, at

produkter lever op til kravene, at kontrolmyndighederne har de nødvendige

UDKAST

beføjelser til at føre kontrol alle de steder, hvor produkter gøres

tilgængelige.

På særligt fyrværkeriområdet foregår salget som oftest via lukkede

brugerprofiler og grupper, hvor Sikkerhedsstyrelsen skal anmode om

adgang til brugerprofilen eller gruppen for at konstatere, hvorvidt der gøres

uoverensstemmende fyrværkeriartikler tilgængelige for forbrugerne. Det er

sjældent muligt at få adgang, når Sikkerhedsstyrelsen anmoder om denne

via styrelsens egen brugerprofil.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at styrke myndighedernes

kontrolbeføjelser i produktloven ved kontrol på kommunikationsplatforme,

så det sikres, at det også er muligt at få adgang til lukkede brugerprofiler og

grupper, hvor der potentielt foregår salg af uoverensstemmende produkter.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at kontrolmyndigheden skal kunne

anvende fiktive profiler i forbindelse med kontrollen på

kommunikationsplatforme. Dette vurderes at forøge styrelsens mulighed for

at opnå adgang til lukkede brugerprofiler eller grupper, og dermed gøre det

muligt at konstatere, hvorvidt der gøres uoverensstemmende produkter

tilgængelige. Brugen af fiktive brugerprofiler skal alene ses som et

observations- eller konstateringsmiddel.

Erhvervsministeriet foreslår endvidere, at kontrolmyndigheden i lighed med

reglerne i lattergasloven skal kunne påbyde en kommunikationsplatform at

ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne. Det vurderes, at der i lighed med

lattergaslovens bestemmelse om samme bør tilsigtes et samarbejde med

kommunikationsplatformene, hvorfor det foreslåede påbud alene skal

anvendes i de tilfælde, hvor platformen ikke ændrer eller fjerner indholdet

af egen drift efter orientering fra kontrolmyndigheden om, at indholdet

henviser til uoverensstemmende produkter.

For nærmere om anvendelsen af fiktive profiler og påbud til

kommunikationsplatforme i produktloven henvises til henholdsvis

lovforslaget § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes ikke at have relevante eller væsentlige konsekvenser

for opfyldelsen

af FN’s verdensmål.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

vurderes

mindre

grad

have

positive

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Med forslaget sikres kontrolmyndighedens beføjelser til at kontrollere

henholdsvis markedsføring af lattergas og tilgængeliggørelse af andre

produkter rettet mod forbrugere på kommunikationsplatforme som sociale

medier. Det er derfor forventningen, at lovforslaget vil forbedre

kontrolmyndighedernes muligheder for at kontrollere effektivt på sociale

medier og dermed have positive implementeringskonsekvenser, idet

kontrolmyndighedens tiltag over for kommunikationsplatforme bliver

tydeligere.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have andre økonomiske konsekvenser

eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er udformet i overensstemmelse

med princip 1 om enkle og klare regler, og i overensstemmelse med princip

2 og 3 ændrer lovforslaget ikke på udgangspunktet om anvendelse af digital

kommunikation og mulighed for automatisk sagsbehandling i de love, som

lovforslaget vedrører.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs, idet der

anvendes ensartede begreber. Der foreslås således en definition af

kommunikationsplatforme i produktloven, der er enslydende med

definitionen af samme begreb i lattergasloven.

I overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering

prioriteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som lovforslaget

vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendelsen af offentlig infrastruktur,

jf. princip 6.

Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og fejl, særligt for så

vidt angår ændringen i lattergasloven, hvorefter der foreslås en bestemmelse

om blokering af onlinegrænseflader. Ændringen foreslås således med

henblik på at føre en mere effektiv kontrol.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til lovforslagets del om ændringer i produktloven, hvorefter

kontrolmyndigheden kan påbyde kommunikationsplatforme at ændre eller

fjerne indhold, der henviser til ulovlige produkter, fra deres platforme,

UDKAST

forventes lovforslaget at have mindre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Det indhold, som en kommunikationsplatform kan påbydes at ændre eller

fjerne, er genereret af platformens brugere, hvorfor platformen ikke selv er

ansvarlig for oprettelsen af indholdet. Et påbud om at ændre eller fjerne

indholdet vil derfor kunne medføre mindre administrative konsekvenser for

kommunikationsplatformene, idet de skal bruge tid på at fjerne indhold fra

brugerprofilerne.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lovforslaget, fordi

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter

for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

UDKAST

Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2024 til den 14.

januar 2025 (33 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Børns Vilkår, DANAK, Danmarks

Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater,

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, De Samvirkende Købmænd, Den

Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen for Dansk

Internethandel, Giftlinjen, HORESTA, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og 3F.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser Mindre udgifter, da

for stat, kommuner og

forventningen er en mere

regioner

effektiv kontrol på

kommunikationsplatforme ved

anvendelse af fiktive profiler.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Ingen

Mindre administrative

konsekvenser for

erhvervslivet på under 4 mio.

kr. årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lattergaslovens § 8, stk. 2, at kontrollen med reglerne i loven og regler fastsat i medfør

af loven skal udøves på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed, som

risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som

fremsat, side 64,

at ”ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med

produkter under et andet navn end myndighedens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de

sociale medier eller internetfora, hvor brugere og forhandlere interagerer.”

Lattergasloven forholder sig derfor til, at kontrolmyndigheden kan anvende skjult identitet ved

kontrol på sociale medier. Det er dog ikke nærmere specificeret, hvorvidt kontrollen på

kommunikationsplatforme som sociale medier kan foregå via reelle fiktive profiler, eller om der skal

være tale om anvendelse af andre profiler end kontrolmyndighedens egne, dvs. profiler, der er

tilknyttet en anden person eller virksomhed.

Det foreslås i

§ 9 a,

at kontrolmyndigheden som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde

kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden vil have mulighed for at bruge

fiktive profiler til at konstatere, om der er sket overtrædelse af reglerne om markedsføring af lattergas

til forbrugere i henhold til lattergasloven. I tilfælde hvor kontrollen viser, at der er sket markedsføring

af lattergas i strid med reglerne, vil det kunne føre til politianmeldelse m.v. af den konkrete person

eller virksomhed, der har begået overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for

kontrolmyndighedens adgang til at føre kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier,

herunder myndighedens mulighed for at skjule sin identitet og således kunne føre kontrol med en

profil oprettet for en fiktiv person. Bestemmelse har således til hensigt at give kontrolmyndigheden

de bedst mulige rammer for at føre en effektiv kontrol med lattergas, der markedsføres og sælges på

kommunikationsplatforme.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af lattergaslovens § 10 a, der forslås ændret ved dette

lovforslags § 1, nr. 2, hvor kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre

eller fjerne indhold, der anvendes eller henviser til markedsføring af lattergas til forbrugere i strid

med lattergasloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden således ikke skulle angive i profilen, at den

er tilknyttet myndigheden. På den måde vil kontrolmyndighedens profil fremstå som andre profiler

på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke

ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Kontrolmyndigheden må som led i kontrollen ikke påvirke

væsentlige omstændigheder ved overtrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af overtrædelsens

omfang eller grovhed. Kontrolmyndigheden vil med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger

om ulovlig markedsføring af lattergas til forbrugere, ved at observere profiler, grupper m.v., herunder

ved at anmode om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grupper m.v.

Kontrolmyndigheden må ikke aktivt opfordre til eller indgå i ulovlig markedsføring af lattergas,

herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser.

Til nr. 2

Det fremgår af lattergaslovens § 10 a, at kontrolmyndigheden kan påbyde en

kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere

brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas til forbrugere.

Det foreslås, at i

§ 10 a

ændres »eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas

til forbrugere« til », der anvendes eller henviser til markedsføring af lattergas til forbrugere i strid

med denne lov.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kontrolmyndigheden ikke længere vil have mulighed for at

påbyde kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader at blokere brugerprofiler. Om baggrunden

for ændringen henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kontrolmyndigheden vil fortsat have mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme eller

onlinegrænseflader at ændre eller fjerne indhold, der anvendes eller henviser til markedsføring af

lattergas i strid med lattergasloven.

Det vil fortsat være hensigten, at bestemmelsen i § 10 a som udgangspunkt først vil blive anvendt,

når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en

anmodning om frivilligt at ændre eller fjerne det pågældende indhold.

Til nr. 3

Det fremgår af lattergaslovens § 10 a, at kontrolmyndigheden kan påbyde en

kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere

brugerprofiler, der anvendes til at markedsføre lattergas til forbrugere.

Med lovforslaget foreslås en ændring af § 10 a, hvorefter kontrolmyndigheden ikke længere vil have

mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader at blokere brugerprofiler.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2.Lattergasloven indeholder ikke i øvrigt kontrolbestemmelser, der specifikt

vedrører kontrollen med onlinegrænseflader.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1,

at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra der sker

markedsføring af lattergas til forbrugere i strid med denne lov, hvis et påbud efter § 10 a ikke er

efterkommet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfælde, hvor en onlinegrænseflade ikke overholder

et påbud om at fjerne eller ændre indhold på deres onlinegrænseflade, der henviser til ulovlig

markedsføring af lattergas, kan der ske blokering af onlinegrænsefladen. Bestemmelsen vil derfor

alene kunne anvendes efter forudgående påbud fra kontrolmyndigheden, som onlinegrænsefladen

ikke har efterkommet, og på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder og en

proportionalitetsafvejning af, om indgrebet vil stå i misforhold til den ulempe for onlinegrænsefladen,

som blokering må antages at medføre.

Det er afgørende, at kontrolmyndigheden kan bringe ulovlig markedsføring af lattergas til forbrugere

til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der markedsfører eller sælger lattergas

ulovligt til forbrugere, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter til et tredjeland for at undgå

håndhævelse. Det vurderes således at være nødvendigt at skærpe mulighederne for at håndhæve

reguleringen af lattergas online med henblik på at sikre, at lattergas til forbrugere ikke sælges i større

mængder henset til den betydelige sundhedsrisiko, der er forbundet med forbrug af lattergas til

beruselsesformål. Den foreslåede bestemmelse kan derfor anvendes i tilfælde, hvor en

erhvervsdrivende ikke har benyttet muligheden for at rette op på den ulovlige markedsføring af

lattergas til forbrugere ved at efterkomme et påbud.

Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker, handelsplatforme og lignende, der formidler

markedsføring af lattergas til forbrugere eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

Anvendelsen af den foreslåede blokeringsbestemmelse vil forudsætte, at der fra onlinegrænsefladen

sker ulovlig markedsføring af lattergas målrettet forbrugere i Danmark. Kontrolmyndigheden vil

derfor være forpligtet til at foretage en analyse fra sag til sag for at fastslå, om et tilbud er målrettet

brugere i Danmark, herunder ved inddragelse af faktorer som muligheden for at modtage forsendelse

af lattergasprodukterne i Danmark, de tilgængelige sprog, der er anvendt, og betalingsmulighederne.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at et websted kan tilgås af en dansk forbruger.

I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet mod danske

internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en onlinegrænseflade.

DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk

afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det

fremgår, at kontrolmyndigheden har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende

onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til kontrolmyndigheden. For danske

hjemmesider, der slutter på .dk, kan blokeringen foretages af webhostingudbyderen.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af

retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er retten, der ved kendelse skal træffe afgørelse om

blokering af en onlinegrænseflade. Kendelse om blokering kan træffes efter anmodning fra

kontrolmyndigheden.

Hvor sagsøgte ikke har hjemsted i Danmark, anlægges sag ved retten, hvor Sikkerhedsstyrelsen har

hjemsted. Der henvises til de almindelige regler om værneting i retsplejelovens kapitel 22.

Imødekommes kontrolmyndighedens anmodning om blokering, skal kendelsen indeholde oplysning

om, hvilken konkret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om blokering træffes over for den

informationssamfundstjenesteudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til

onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en webhostingudbyder, hvis det er en dansk

hjemmeside med et ”. dk-domænenavn”. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være

internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.

Retten kan træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blokeringen kan under alle omstændigheder

ophæves, når betingelserne i det foreslåede stk. 4 eller 5 er til stede.

Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som

indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om

blokering og dermed anses som part, får mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden

kendelsen om blokering træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det

støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs.

af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at blokere.

Indeholder onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan kontrolmyndigheden ikke

umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, kan underretning undlades. Underretning af

personer i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om underretning til personer i andre

lande.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå

kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen

til den onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.

Kontrolmyndigheden vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af

informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.

Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person, som

leverer en informationssamfundstjeneste. Definitionen omfatter alle fysiske og juridiske personer,

som leverer tjenester, der er nødvendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan

søge efter og give oplysninger på åbne netværk. Begrebet omfatter endvidere fysiske og juridiske

personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed både gratis eller mod betaling på f.eks.

internettet. Der vil f.eks. være tale om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere,

applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.

Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en bredere

kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en

begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner,

boligforeninger eller lignende.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at afviser udbyderen uden lovlig grund at bistå kontrolmyndigheden efter

stk. 2, finder retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse over for udbydere af

informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder

–

på trods af

kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering

–

ikke iværksætter en blokering

af den berørte hjemmeside.

Ved myndighedens kontrol af markedsføring af lattergas til forbrugere, kan der i de tilfælde, hvor en

kendelse ikke efterkommes, være behov for yderligere tiltag. Det er en grundlæggende forudsætning

for myndighedens kontrolvirksomhed, at rettens kendelse om blokering efterkommes, hvorfor

reglerne om vidnetvang, jf. retsplejelovens § 178, finder anvendelse. Retten har således mulighed for

at beslutte, i hvilket omfang en udbyders manglende efterlevelse af en kendelse om blokering skal

medføre sanktioner.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes

ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kontrolmyndigheden hurtigst muligt skal foranledige, at

blokeringen fjernes, hvis kontrolmyndigheden bliver bekendt med, at grundlaget for blokeringen ikke

længere er til stede. Ophævelsen kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod eller

af kontrolmyndigheden. Da blokering af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være

mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den,

som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

For at processen med at ophæve blokeringen kan forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige

procestrin, foreslås det at gøre det muligt for kontrolmyndigheden at træffe afgørelse om, at

blokeringen skal ophæves, det vil sige uden at domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen.

Kontrolmyndigheden har en forpligtelse til at følge op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes.

Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade

oftere end hver sjette måned. Afgørelse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet er

efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

undgå, at der via onlinegrænsefladen igen sker markedsføring af lattergas til forbrugere i strid med

denne lov.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning

om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i

indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør

af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.

I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne fremsætte den nævnte

anmodning.

Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt, men

hvor kontrolmyndigheden ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at blokeringen skal

ophæves som følge af bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer kan onlinegrænsefladerne få

spørgsmålet indbragt for retten.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Den foreslåede bestemmelse medfører en hjemmel til løbende domstolskontrol.

Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende

hjemmeside. Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,

før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at i de tilfælde, hvor retten træffer afgørelse om, at

blokeringen ikke skal ophæves, kan onlinegrænsefladen ikke forlange spørgsmålet indbragt for retten

på ny, før der er forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 skal dog fortsat overholdes

i disse måneder. Det vil derfor sige, at kontrolmyndigheden har pligt til at træffe afgørelse om

ophævelse af blokeringen, hvis onlinegrænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke

længere er til stede.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 4 i produktloven, hvordan en række begreber i loven defineres.

Det forslås, at der i

§ 4

indsættes et

nr. 7,

hvorefter der ved kommunikationsplatform skal forstås en

onlineplatform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil

og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed

for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd,

billeder eller video.

At platformen er online indebærer, at interaktion på platformen sker via internettet. Online platforme

varierer i format og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de

kan som regel tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via applikationer på

mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks.

telefax eller telex, er ikke omfattet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på

opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte,

hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal

ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et

kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke

betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning. Det

kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske

og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller produkter på

kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan

f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering

og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere,

som har adgang til kommunikationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-

medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren kan

således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig

med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre

brugere følger brugerprofilen. “Venne-” eller ”følger-”netværket på platformen er typisk synligt for

andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist

offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det

bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af

kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform

er, at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele

meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, video eller lignende.

Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan

ske ved at trykke på en ”like”-knap

på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret

indhold gøres typisk let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer

informationen, skal foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende

information.

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given

kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin

kommunikationsplatform også tilbyder en separat tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at

handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af

loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder

en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele

indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal

omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent

accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk eller

redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk

funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens

redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produkter på sit websted

som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og

meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den

del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, skal anses

for en accessorisk del af webstedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Definitionen er tilsvarende den, der er i § 1, nr. 6, i lattergasloven.

Til nr. 2

Det følger af produktlovens § 9, stk. 4, 1 pkt., at kontrolmyndigheden skal udøve kontrol på en sådan

måde, at der gribes ind med de midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder

ved brug af skjult identitet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 179 som

fremsat, side 64,

at ”ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med

produkter under et andet navn end myndighedens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de

sociale medier eller internetfora, hvor brugere og forhandlere interagerer”.

Produktloven forholder sig derfor til, at kontrolmyndigheden kan anvende skjult identitet ved kontrol

på sociale medier. Det er dog ikke nærmere specificeret, hvorvidt kontrollen på

kommunikationsplatforme som sociale medier kan foregå via reelle fiktive profiler, eller om der skal

være tale om anvendelse af andre profiler end kontrolmyndighedens egne, dvs. profiler, der er

tilknyttet en anden person eller virksomhed.

Det foreslås i

§ 10 a,

at kontrolmyndigheden som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i

denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs

anvendelsesområde kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden vil have mulighed for at bruge

fiktive profiler til at konstatere, om der gøres uoverensstemmende produkter tilgængelige på

kommunikationsplatforme, f.eks. sociale medier.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for

kontrolmyndighedens adgang til at føre kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier,

herunder myndighedens mulighed for at skjule sin identitet og således kunne føre kontrol med en

profil oprettet for en fiktiv person.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af, at der med lovforslagets § 2, nr. 3, lægges op til at

give kontrolmyndigheden hjemmel til at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne

indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne i produktloven,

regler fastsat i medfør af loven eller forordninger omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at give kontrolmyndigheden de bedst mulige rammer for

at føre en effektiv kontrol produkter, der sælges og gøres tilgængelige på kommunikationsplatforme.

Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden således ikke skulle angive i profilen, at den

er tilknyttet myndigheden. På den måde vil kontrolmyndighedens profil fremstå som andre profiler

på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke

ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Kontrolmyndigheden må som led i kontrollen ikke påvirke

væsentlige omstændigheder ved overtrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af overtrædelsens

omfang eller grovhed. Kontrolmyndigheden vil med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger

om tilgængeliggørelse af uoverensstemmende produkter eller produkter, der udgør en alvorlig risiko,

ved at observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venskaber, følge profiler eller

blive medlem af ikke offentlige grupper m.v. Kontrolmyndigheden må ikke aktivt opfordre til eller

indgå i tilgængeliggørelsen af produkterne, herunder promovere eller fremme salg eller

købsprocesser.

Til nr. 3

Det fremgår af § 17 i produktloven, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en

onlinegrænseflade at ændre, fjerne eller advare om indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger

omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Der er i produktloven ikke mulighed for at give påbud til kommunikationsplatforme som eksempelvis

sociale medier.

Det foreslås i

§ 17, stk. 2,

at kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre

eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndighedens mulighed for at påbyde at indhold

ændres eller fjernes fremover også vil omfatte kommunikationsplatforme og ikke alene

onlinegrænseflader.

Forslaget skal ses i lyset af, at produkter ikke længere kun gøres tilgængelige for forbrugere fra

fysiske butikker og webshops, men at salg og markedsføring af produkter også er rykket over på

sociale medier.

Forslaget vil betyde, at kontrolmyndigheden vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre

den måde et produkt markedsføres på eller helt at fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke

lever op til reglerne, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når

kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en

anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse er i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for

erhvervsrettet regulering.

Til § 4

Det fremgår af § 14 i lattergasloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 46 i produktloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men lovens regler

om metrologi og akkreditering kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og vil indebære, at loven ikke gælder for Færøerne

og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 800 af 9. juni 2020 om

markedsføring og besiddelse af

lattergas, som ændret ved § 1 i lov

nr. 732 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 9. -

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Kontrolmyndigheden

kan som led i kontrollen med

overholdelse af reglerne i denne lov

eller regler fastsat i medfør af denne

lov gøre brug af fiktive profiler på

kommunikationsplatforme.«

§ 10 a

ændres »eller blokere

brugerprofiler, der anvendes til at

markedsføre

lattergas

til

forbrugere« til: », der anvendes

eller henviser til markedsføring af

lattergas til forbrugere i strid med

denne lov«

Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b.

Der kan ske blokering af

en onlinegrænseflade, hvorfra der

sker markedsføring af lattergas til

forbrugere i strid med denne lov,

hvis et påbud efter § 10 a ikke er

efterkommet.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om

blokering af en onlinegrænseflade

træffes af retten ved kendelse efter

§ 10 a.

Kontrolmyndigheden kan

påbyde

kommunikationsplatform

eller

onlinegrænseflade at ændre eller

fjerne indhold eller blokere

brugerprofiler, der anvendes til at

markedsføre lattergas til forbrugere

kontrolmyndighedens begæring.

Inden retten træffer afgørelse, skal

den så vidt muligt give parten, som

indgrebet retter sig mod, adgang til

at udtale sig. I kendelsen anføres de

konkrete omstændigheder i sagen,

hvorpå det støttes, at betingelserne

for indgrebet er opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af

informationssamfundstjenester at

bistå kontrolmyndigheden ved

gennemførelsen af kendelser efter

stk. 2. Afviser udbyderen uden

lovlig

grund

bistå

kontrolmyndigheden efter stk. 2,

finder retsplejelovens § 178

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Kontrolmyndigheden skal

påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke

opretholdes ud over det tidsrum,

hvor grundlaget for blokeringen er

til stede. Kontrolmyndigheden skal

af egen drift eller på foranledning af

den, som indgrebet retter sig mod,

træffe afgørelse om ophævelse af

blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som

indgrebet efter stk. 1 retter sig mod,

anmodning om, at blokeringen

ophæves, og støttes denne

anmodning på, at der er sket

væsentlige ændringer i indholdet af

onlinegrænsefladen,

skal

kontrolmyndigheden,

hvis

blokeringen ikke ophæves i medfør

af stk. 4, snarest muligt indbringe

spørgsmålet for retten. Retten

afgør ved kendelse, om indgrebet

skal opretholdes. Tages en

anmodning ikke til følge, kan ny

anmodning ikke fremsættes, før der

er forløbet 3 måneder fra

kendelsens afsigelse.«

§2

I lov om produkter og

markedsovervågning, som ændret

ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021,

§ 2 i lov nr. 2396 af 14. december

2021, § 3 i lov nr. 412 af 23. april

2024 og § 2 i lov nr. 637 af 11. juni

2024,

foretages

følgende

ændringer:

§ 4.

I denne lov forstås ved:

1)-6) ---

§ 4

indsættes efter nr. 6 som nyt

nummer:

»7) Kommunikationsplatform:

Onlineplatform som med henblik

på opnåelse af fortjeneste tilbyder

den besøgende at oprette en profil

og udforske andre profiler, og hvis

primære funktion består i at give

brugerne af platformen mulighed

for at tilslutte sig og dele

meddelelser eller præsentationer

med indhold i tegn, ord, på skrift,

lyd, billeder eller video.«

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kontrolmyndigheden

kan som led i kontrollen med

overholdelse af reglerne i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne

lov eller forordninger omfattet af

denne lovs anvendelsesområde

§ 10.

---

gøre brug af fiktive profiler på

kommunikationsplatforme.«

§ 17. ---

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Kontrolmyndigheden

kan

påbyde

kommunikationsplatform at ændre

eller fjerne indhold, der henviser til

et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med regler i

denne lov, regler fastsat i medfør af

denne lov eller forordninger

omfattet

denne

lovs

anvendelsesområde.«