Åbent brev - Input vedr. evt. lovændring af den formelle betegnelse
”Bestyrelsesformand”
Til:
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Folketingets Erhvervsudvalg
Erhvervsstyrelsen
Komitéen for god Selskabsledelse
Dato: 10. december 2024
Input vedr. evt. lovændring af den formelle betegnelse ”Bestyrelsesformand”
Der synes at være en bred accept af at anvende en ny mere kønsneutral titel i stedet for
”bestyrelsesformand” og mange virksomheder er begyndt at anvende forskellige alternative
betegnelser.
Der er dog ikke valgfrihed,
for ”bestyrelsesformand” er i øjeblikket den eneste
lovformelige betegnelse for lederen af bestyrelsen i en fond eller et kapitalselskab.
Erhvervsministeriet har i en forespørgsel fra Folketingets Erhvervsudvalg bekræftet, at dette er
gældende, indtil en lovændring finder sted. Erhvervsministeren har ved samme lejlighed oplyst at
han vil igangsætte et arbejde for at finde ud af hvad der konkret skal til for at gøre det muligt at
anvende betegnelsen ”Forperson” i stedet for ”Formand”.
(Link:
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/spm/164/svar/1973400/2740063/index.htm).
Der er således behov for en afklaring af den lovformelige fremtidige betegnelse – enten en
fastholdelse af nuværende betegnelse eller en lovændring. For hvad skal man vælge som alternativ
til formand? Vi er en række non-profit aktører indenfor bestyrelsesverdenen, der har valgt at gå
sammen og fremsende nærværende åbne brev til jer for at give vores input til denne afklaring. Der
er flere kandidater i spil, og de to mest anvendte i øjeblikket er ”Bestyrelsesforperson” og
”Bestyrelsesleder".
Vi har valgt at argumentere for betegnelsen ”Bestyrelsesleder”,
og det er der flere gode grunde til:
a) Først og fremmest fordi formandens vigtigste opgave er at lede bestyrelsen, der desuden
formelt er en organisations øverste ledelsesorgan.
Dette inkluderer at sikre overholdelse af regler
og lovgivning, at alle bestyrelsesmedlemmer høres, samt at sammenfatte og konkludere
bestyrelsens holdninger.
Derfor bør leder indgå i den nye titel.
b) Norge anvender også bestyrelsesleder.
Vores sprogligt tætteste nordiske nabo har allerede valgt
denne betegnelse.
c) Bestyrelsesleder fungerer godt i omvendt ordstilling.
I dag siger vi bestyrelsesformand eller
formand for bestyrelsen. Med bestyrelsesleder bliver det nemt at sige lederen af bestyrelsen.
d) Betegnelsen kan let gradbøjes.
Når man refererer til både formand og næstformand under ét,
bruges ofte udtrykket formandskabet. Med bestyrelsesleder kan man tilsvarende anvende
bestyrelseslederskabet, lederskabet for bestyrelsen eller bestyrelsesledelsen.
Åbent brev - input vedr. evt. lovændring af den formelle betegnelse ”Bestyrelsesformand”
Side
1
af
2