Aktstykke nr.
99
Folketinget 2024-25
99
Erhvervsministeriet.
København, den 2. december 2024.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 4,1 mio. kr. til
§
08.21.20. Erhvervsstyrelsen
og 1,9 mio. kr. til
§ 08.32.08. Iværksætteri- og innovationsinitiativer
til initiativer fastsat i Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige om demokratiske virksomheder af december 2023.
Udgiften på i alt 6,0 mio. kr. i 2024 finansieres af de på finansloven opførte reserver på
§
35.11.75. Reserve til politiske aftaler.
Der anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at udmønte i alt 6,0 mio. kr. til initiativer fra Aftale
mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige
om demokratiske virksomheder af december 2023.
Med aftale om demokratiske virksomheder blev der fulgt op på en række anbefalinger, som en
ekspertarbejdsgruppe fremlagde i juni 2022.
Der afsættes 4,1 mio. kr. til
§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen
i 2024 til følgende initiativer i aftalen om
demokratiske virksomheder: Mere viden og bedre kendskab til demokratiske virksomheder gennem
virksomhedsrettet vejledningsindsats (initiativ 1), mere viden og bedre kendskab til demokratiske
virksomheder gennem dialog med private investorer, advokater, banker m.v. (initiativ 3), nedsættelse
af et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger om god ledelse af demokratiske virksomhed (initiativ
8), samt varetagelsen af virksomhedsomdannelser og tilsyn med virksomhed, der frivilligt vælger
aktivsikring i henhold til lovændringer, der trådte i kraft 1. juli 2024 med lov nr. 639 af 11. juni 2024.
Der afsættes 1,9 mio. kr. til
§ 08.32.08.10. Fonden for Entreprenørskab
med henblik på at uddele
fondsmidler til iværksætter- og inkubationsmiljøer på videregående uddannelser for at styrke viden
og undervisning med fokus på demokratiske virksomheder (initiativ 2).
Midlerne til Fonden for Entreprenørskab ydes som tilsagn om tilskud i fremtidige finansår, da
projektet løber indtil 2026.
Udmøntningen af midlerne for 2025 og 2026 søges indarbejdet på kommende bevillingslove.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024 specificeres således:
b.
CQ003033