Aktstykke nr.
82
Folketinget 2024-25
82
Erhvervsministeriet.
København, den 27. november 2024.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ved optagelse af en tekst-
anmærkning under § 08.33.13.
Ordninger under Danmarks Eksport- og Investeringsfond
og §
08.33.16.
EKF Danmarks Eksportkredit
etableres hjemmel til at ændre i eksisterende betingelser
for statslig genforsikring af projekter under Danmarks Grønne Fremtidsfond (DGFF) i Danmarks
Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
Med tekstanmærkningen vil det være en betingelse for statslig genforsikring, at EIFO enten 1)
opnår privat genforsikring iht. de eksisterende rammer, jf. nedenfor, eller som et alternativ for
projekter, der ikke kan omfattes af privat genforsikring via EIFOs rammeaftaler med private gen-
forsikringsselskaber, at 2) private parter, f.eks. kommercielle banker, medfinansierer med et beløb
svarende til mindst 20 pct. af EIFOs eksponering. I tilfælde af sidstnævnte vil EIFO kunne opnå
statslig genforsikring på 30 pct. af EIFOs eksponering.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
EIFO har som Danmarks eksportkreditinstitut bl.a. til formål at tilbyde finansieringsløsninger til
udenlandske projekter, herunder vindenergiprojekter, som anvender produkter og serviceydelser fra
danske virksomheder og danske underleverandører.
De seneste års udvikling inden for vindindustrien har givet basis for betydelig dansk eksport
og danske arbejdspladser, men den har samtidigt stillet store krav til den økonomiske kapacitet
i EIFO. For at imødekomme dette, blev der i 2020 via Danmarks Grønne Fremtidsfond (DGFF)
etableret en statslig genforsikringsordning for grønne projekter mhp. at bidrage til national og global
grøn omstilling.
Den eksisterende genforsikringsordning under DGFF indebærer, at EIFO kan opnå 40 pct. genfor-
sikring hos private genforsikringsselskaber, samt at staten matcher den private genforsikring op til
30 pct. Statens genforsikring sker til den samme pris, og dermed sikres det, at staten opnår en
markedskonform pris for den risiko, staten påtager sig, samtidig med at EIFOs koncentrationsrisiko
mindskes.
De eksisterende vilkår i den statslige DGFF-genforsikringsordning tilsiger, at EIFO skal opnå
privat genforsikring på sine grønne projekter, før staten ligeledes genforsikrer projekterne, samt at
staten skal indtræde på samme vilkår som de(n) private aktør(er). EIFO oplyser imidlertid, at der
er flere store private genforsikringsselskaber, som enten har reduceret deres appetit på nye forretnin-
b.
CQ003010