ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 68

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim

fysisk planlægning

(Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation

fra havplanen m.v.)

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.

februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov

nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Havnaturfonden

§ 37 b.

Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som en enhed i Miljø- og

Ligestillingsministeriet.

Stk. 2.

Havnaturfondens aktiviteter har til formål at bidrage til beskyttelsen

af arter og genopretning af økosystemer i havet.

Stk. 3.

Havnaturfonden gennemfører følgende aktiviteter:

1) Konkrete naturgenopretningsprojekter på havet.

2) Udførelse af evidensbaseret forskning.

3) Indsamling af ny viden og systematisering af eksisterende viden om

naturgenopretning og sameksistens mellem natur og udbygning af

vedvarende energi på havet.

4) Kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal.

5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata, og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.

Stk. 4.

Miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter på havet, jf.

stk. 3, nr. 1, som vurderes at være omkostningseffektive, som har en positiv

effekt for havnaturen og for hvilke der i videst mulige omfang kan

sandsynliggøres en langvarig effekt.

Stk. 5.

Miljøministeren evaluerer effekten af Havnaturfondens

naturgenopretningsprojekter, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 6.

Kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal,

jf. stk. 3, nr. 4, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i dele af

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.), fra erhvervsministeren

UDKAST

det danske havareal, der ikke er omfattet af stk. 7 og hvor forekomsten af

forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.

Stk. 7.

Miljøministeren udvælger konkrete naturgenopretningsprojekter i

områderne Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt,

havet ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt havet omkring Møn, indtil

der er tilvejebragt viden om genopretningsbehovet i dele af det danske

havareal, hvor genopretningsbehovet ikke er kendt, jf. stk. 3, nr. 4, jf. stk. 6.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af

aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og gennemførelse af

projekter samt indsamling og videregivelse af viden.

§ 37 c.

Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg til Havnaturfonden

med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37 b, stk.

Stk. 2.

Miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg

til Havnaturfonden efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg,

herunder en forretningsorden for udvalget.«

§2

I lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april

2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 14, stk. 1,

ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 15, 16 og 16 a«, og som

pkt.

indsættes:

»Offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg

eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.«

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.

Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a.

Erhvervsministeren kan, på baggrund af en anmodning om

dispensation fra en statslig myndighed, dispensere fra bestemmelser i

havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af havplanen til

arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som er

tidsbegrænset til maksimalt 4 år.«

UDKAST

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »med havplanen«: », ændring af havplanen«,

og efter »jf. § 14,« indsættes: »eller med en af erhvervsministeren meddelt

dispensation, jf. § 16 a,«.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »havplanen«: », ændring af havplanen,

forslag til havplan eller en af erhvervsministeren meddelt dispensation.«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juni 2025.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning og baggrund .................................................................. 5

2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................... 7

2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden

................... 7

2.1.1. Gældende ret ......................................................................... 7

2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................... 7

2.1.3. Den foreslåede ordning ......................................................... 9

2.2. Fondens dispositioner

............................................................ 9

2.2.1. Gældende ret ......................................................................... 9

2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................... 9

2.2.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 10

2.3.1. Gældende ret ....................................................................... 11

2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................. 11

2.3.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 11

2.4.1 Gældende ret ........................................................................ 12

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser ....................................... 14

2.4.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 15

2.5.1 Gældende ret ........................................................................ 17

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser ....................................... 19

2.5.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 20

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige ..................................................................................... 21

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

........................................................................................................... 22

5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 22

6. Klimamæssige konsekvenser ........................................................ 22

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ......................................... 22

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten .................................................................. 24

8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering....................................... 24

8.2. Statsstøtte ............................................................................... 24

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................. 25

10. Sammenfattende skema .............................................................. 29

1. Indledning og baggrund

Med

Aftale om etablering af Havnaturfonden

af 27. juni 2024 har

aftalepartierne (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL og RV) aftalt formål og

principper for Havnaturfonden samt organiseringen af fonden.

Regeringen (S, V, M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT indgik den 30. maj

2023

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø

Bornholm.

I medfør af aftalen skal der etableres et større antal

havvindmøller placeret i flere vindmølleparker i både Østersøen, Kattegat

og Nordsøen, og Havnaturfonden skal etableres med henblik på at

understøtte en miljømæssig ansvarlig udbygning af den vedvarende

energiforsyning med havvindmøller. Havnaturfondens formål er at foretage

genopretning af havnatur samt at bidrage til viden om sameksistens mellem

udbygning af vedvarende energi på havet og naturhensyn.

Det danske havmiljø er mange steder i ringe tilstand, hvilket har medført, at

livet i havet flere steder gradvist uddør. De ringe betingelser for dyre- og

planteliv er til væsentlig ulempe for særligt den marine biodiversitet, men

udfordrer også fremtiden for f.eks. fiskerierhvervet i Danmark.

Den kommende udbygning af vedvarende energi på havet, som er afgørende

for Danmarks grønne omstilling og klimamål, kan medføre yderligere pres

på havmiljøet. Det er derfor væsentligt, at der tilvejebringes de bedst mulige

forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-

udbygning på havet og miljø- og naturhensyn.

Formålet med

Aftale om etablering af Havnaturfonden

af 27. juni 2024 er,

at modarbejde den gradvise forringelse af havmiljøet og genoprette

havnaturen. Dette er også afgørende for overholdelsen af den nyligt

vedtagne naturgenopretningsforordning.

UDKAST

Aftalepartierne ønsker derfor at etablere Havnaturfonden med et todelt

formål om at foretage omkostningseffektiv naturgenopretning på havet og

at bidrage til et forbedret vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-

udbygning på havet og miljø- og naturhensyn.

Det er tillige aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at Havnaturfonden

etableres som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og at

Havnaturfonden derfor ikke etableres som en fond i traditionel forstand. Det

forventes, at miljøministeren efter forslaget nedsætter et sekretariat for

fonden i Miljøstyrelsen.

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om anvendelsen af midlerne i fonden og om udvælgelsen og

gennemførelsen af fondens projekter.

Det foreslås endvidere, at der nedsættes et rådgivende udvalg til

Havnaturfonden, som skal rådgive Havnaturfonden og høres om de

naturgenopretnings- og kortlægningsprojekter, som sekretariatet indstiller

til miljøministeren. Det forudsættes, at miljøministeren efter forslaget

træffer afgørelse om igangsætning af diverse projekter efter drøftelse med

aftalepartierne. Udvalget skal endvidere sikre vidensdeling med øvrige

relevante organisationer.

Det rådgivende udvalgs medlemmer foreslås udpeget af miljøministeren

efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren. Det foreslås

endeligt, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætter regler om det

rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.

Der foreslås derudover en række ændringer af lov om maritim fysisk

planlægning, idet erfaringerne fra Danmarks første havplan, som blev

udstedt i september 2023, og den efterfølgende justering på baggrund af den

politiske aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om Danmarks

Havplan, har medført et behov herfor med henblik på at sikre lovens

hensigtsmæssighed.

Bl.a. gives der mulighed for, at erhvervsministeren kan meddele midlertidig

dispensation fra havplanen, udkast til havplanen eller ændringer til

havplanen til midlertidige arealanvendelser med henblik på forskning,

udvikling eller test.

Det foreslås endeligt, at lov om maritim fysisk planlægning ændres, således

at det tydeliggøres, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om

tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig fond med det

formål, som er beskrevet ovenfor under lovforslagets punkt 1.

Efter gældende ret kan miljøministeren uden udtrykkelig hjemmel

gennemføre de typer af aktiviteter, der fremgår af den foreslåede

bestemmelse i § 37 b, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, med senere ændringer

(herefter havmiljøloven), der angiver hvilke aktiviteter Havnaturfonden skal

gennemføre, idet disse er udtryk for såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed

inden for miljøministerens ressortområde. Miljøministeren har dog ikke

efter gældende ret pligt til at gennemføre den type aktiviteter, der fremgår

af den foreslåede § 37 b, stk. 3.

2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Det danske havmiljø er i dag i ringe tilstand mange steder, og den marine

natur og biodiversitet er presset grundet årtiers aktiviteter med negativ

påvirkning af havmiljøet. Som anført i aftalen om etablering af

Havnaturfonden af 27. juni 2024 ønsker aftalepartierne at sikre, at det

danske havmiljø opprioriteres og genoprettes med initiativer, der bidrager

til øget natur- og biodiversitet.

Formålet med Havnaturfonden er efter forslaget at genskabe tabt havnatur,

der kan danne grundlag for levedygtigt dyre- og planteliv. Fondens projekter

vil skulle have fokus på at genoprette havnatur, hvilket omfatter bevarelse

og genopretning af havdyr og -planter, så havets levevilkår forbedres med

henblik på opretholdelse af økosystemet. Havnaturfonden har samtidig efter

forslaget til formål at bidrage til ny viden om mulighederne for at begrænse

miljøpåvirkningen fra vedvarende energianlæg på havet.

Havnaturfondens fokus vil efter forslaget være på miljøforhold i havet, og

det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der bør tages højde

herfor ved fondens forankring. Det forventes endvidere, at miljøministeren

fastsætter regler om fondens aktiviteter, herunder om udvælgelse og

gennemførelse af projekter samt indsamling og videregivelse af viden.

Havnaturfonden skal efter forslaget bidrage til beskyttelsen af arter og

genopretning af økosystemer ved at foretage omkostningseffektiv

UDKAST

genopretning af havnatur og biodiversitet. Det foreslås videre, at

Havnaturfonden skal bidrage til viden om miljø- og natureffekterne af VE-

udbygningen på havet med henblik på at forbedre havmiljøet.

Miljøministeren kan efter gældende ret udføre projekter, der bidrager til at

genoprette havnatur og marine økosystemer. Miljøministeren er imidlertid

ikke efter gældende ret forpligtet til at gøre dette efter de principper, der

fremgår af aftalen om etablering af Havnaturfonden, herunder krav til

effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende

udvalg.

Miljøstyrelsen har faglig ekspertise og erfaring inden for naturgenopretning

på havet. Den foreslåede forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen

giver i højere grad mulighed for at trække på den viden, der allerede

eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis Havnaturfonden var blevet oprettet som

en selvstændig fond. Det gode vidensgrundlag og brede netværk sikrer, at

den foreslåede Havnaturfond hurtigst muligt kan fungere som tiltænkt, og

at der ikke først skal opbygges en ny struktur og ny erfaring.

Den foreslåede forankring i Miljøstyrelsen muliggør endvidere, at

Havnaturfondens indsatser kan tænkes sammen med øvrige politiske tiltag,

f.eks. trawlfri områder og marine naturnationalparker, samtidig med at det

giver gode muligheder for at sammentænke indsatser med Danmarks EU-

forpligtelser vedrørende natur og biodiversitet til havs, herunder

naturgenopretningsforordningen og de marine aspekter af den nationale

naturgenopretningsplan, som skal udarbejdes efter forordningen.

Naturgenopretningsforordningen kræver etablering af nye marine

naturtyper, beskyttelse og forbedring af eksisterende havnatur samt

effektovervågning af gennemførte tiltag. Det forudsætter både konkrete

forvaltningstiltag og viden om havbundens natur og havets tilstand. Det er

alle elementer, som Havnaturfonden kan bidrage til.

Havnaturfonden, som det foreslås at miljøministeren etablerer, er ikke en

fond i fondslovgivningens forstand, idet den foreslås etableret ved lov.

Den foreslåede fond vil som en del af den statslige forvaltning bl.a. være

omfattet af alle de almindelige tværgående offentligretlige regler og

principper herunder navnlig forvaltningsloven, offentlighedsloven,

miljøoplysningsloven,

ombudsmandsloven,

databeskyttelsesloven,

databeskyttelsesforordningen,

udbuds-

konkurrenceregler,

statsstøtteregler, rigsrevisorloven, retssikkerhedsloven m.v.

UDKAST

Ansættelsesretligt vil statens regler efter forslaget gælde for sekretariatets

ansatte.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren opretter Havnaturfonden som en enhed i

Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Det forventes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden som en enhed i

Miljø- og Ligestillingsministeriet ved at oprette et sekretariat for fonden i

Miljøstyrelsen. Dette indebærer, at der efter lovforslaget med betegnelsen

Havnaturfonden menes en bestemt enhed, et sekretariat, i Miljø- og

Ligestillingsministeriet, forventeligt i Miljøstyrelsen, med miljøministeren

som øverste leder.

2.2. Fondens dispositioner

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser, der regulerer de

handlinger, der foretages af en fond som den foreslåede. Idet

Havnaturfonden foreslås etableret som en del af Miljø- og

Ligestillingsministeriet, vil de samme regler, der gælder for økonomiske

dispositioner i Miljø- og Ligestillingsministeriet efter forslaget også gælde

for Havnaturfonden.

2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Det er aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at Havnaturfonden

finansieres af 500 mio. kr. fra Grøn Fond. Hertil kommer op til 350 mio. kr.

fra 6 GW havvindudbuddet, såfremt der ved udbuddet opnås et overskud ud

over det forventede. Endelig er der mulighed for finansiering fra øvrige

offentlige og private tilskudsgivere.

Det vil være Havnaturfondens kerneopgave at iværksætte projekter, der

styrker havmiljø og -natur. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at det vil være afgørende for Havnaturfondens projekter, at de

tilrettelægges med henblik på gennemførelse med det bedst mulige udbytte

for havmiljøet. Med henblik herpå vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at der kræves høj faglighed for at kunne træffe

hensigtsmæssige afgørelser på Havnaturfondens område. I den forbindelse

vurderes det, at Miljø- og Ligestillingsministeriets faglige vurdering, under

UDKAST

inddragelse af det rådgivende udvalg, vil kunne give det fagligt bedste

beslutningsgrundlag for aftalepartierne, herunder om et projekt kan

kvalificere sig til at blive ført ud i livet, og hvordan projektet i givet fald

bedst iværksættes. Det er i den forbindelse Miljø- og

Ligestillingsministeriets vurdering, at der opnås den mest effektive løsning,

hvis Havnaturfondens sekretariat foreslår initiativer til miljøministeren og

aftalepartierne. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at det

vil styrke Havnaturfondens vidensniveau at udvælgelse og gennemførelse

af projekter foregår på grundlag af blandt andet tidligere erfaringer, samt at

nye aktiviteter foretages med henblik på at bidrage til viden, som kan danne

grundlag for efterfølgende aktiviteter.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

udvælgelsen af projekter, der skal realisere de formål, som fonden skal virke

og disponere inden for. Det foreslås, at projekterne indstilles af

Havnaturfondens sekretariat med inddragelse af det rådgivende udvalg for

at sikre en faglig vurdering af, om et projekt er egnet til at blive realiseret.

Det forventes, at miljøministeren i henhold til den foreslåede ordning

fastsætter nærmere regler om, at Havnaturfondens sekretariat årligt

udarbejder forslag til indsatser for det kommende år under inddragelse af

det rådgivende udvalg til Havnaturfonden, herudover også forslag til

indsatser, som foregår over flere år. Forinden miljøministeren udvælger

konkrete projekter, skal ministeren efter forslaget inddrage de af

Folketingets partier (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL og RV), som er parter

i aftalen om etablering af havnaturfonden af 27. juni 2024.

Det foreslåede indebærer, at der tilvejebringes et vidensgrundlag før

Havnaturfondens konkrete naturgenopretningsindsatser påbegyndes, som i

videst muligt omfang sandsynliggør en langvarig effekt og at indsatser f.eks.

ikke skader eksisterende natur i et givent område.

Det foreslås, at der ved udvælgelsen af konkrete indsatser for

naturgenopretning lægges vægt på den forventede natureffekt af marine

projekter, da det er væsentligt for fonden at have størst mulig effekt for

naturgenopretning. Fonden vil efter forslaget fortrinsvist igangsætte

konkrete indsatser i havområder, hvor det vurderes, at der i videst muligt

omfang kan opnås en langvarig effekt.

UDKAST

Det foreslåede indebærer, at fondens naturgenopretningsindsatser som

udgangspunkt effektevalueres, så genopretningsindsatser løbende kan

bidrage med ny viden til efterfølgende indsatser. Fondens

genopretningsindsatser foreslås i de første år målrettet mod områder med et

kendt genopretningsbehov. Efter 2025 bredes Havnaturfondens

kortlægnings- og genopretningsindsatser efter forslaget ud til flere områder

af det danske hav, som dels skal muliggøre genopretningsprojekter i flere

områder, dels gennem afprøvning af konkrete metoder og forsøg skal

bidrage med ny viden om naturforbedrende tiltag ved vedvarende

energianlæg og muligheder for sameksistens mellem sådanne anlæg og

naturen. Det foreslås derudover, at Havnaturfondens dataindsamling og

udstilling via f.eks. kortlægning og lagring af data fra

monitoreringsprogrammerne for vedvarende energianlæg på havet kan bl.a.

understøtte forundersøgelser til opstilling af vedvarende energianlæg.

2.3. Det rådgivende udvalg til Havnaturfonden

2.3.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret eller fastsat regler for et

rådgivende udvalg til Havnaturfonden, som skal rådgive miljøministeren

om de aktiviteter, der er omfattet af Havnaturfondens formål.

2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

For at Havnaturfonden kan iværksætte projekter, der styrker havmiljø- og

natur, er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der kræves høj

faglighed for at kunne træffe hensigtsmæssige afgørelser på

Havnaturfondens område. Et rådgivende udvalg med et højt fagligt niveau

til at kvalificere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering af

Havnaturfondens aktiviteter vil kunne give det fagligt bedste

beslutningsgrundlag for miljøministeren og aftalepartierne, herunder om et

projekt kan kvalificere sig til at blive ført ud i livet, og hvordan projektet i

givet fald bedst iværksættes.

Med henblik på bedst muligt at tilrettelægge det rådgivende udvalgs arbejde

i henhold til Havnaturfondens formål og årshjul er det Miljø- og

Ligestillingsministeriets vurdering, at miljøministeren bør kunne fastsætte

nærmere regler for det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden.

2.3.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at der etableres et rådgivende udvalg til Havnaturfonden med

henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan

ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det rådgivende udvalg vil have

til opgave at rådgive miljøministeren om, hvordan fonden kan udforme sine

naturgenopretnings- og kortlægningsaktiviteter, så de får størst mulig effekt

i forhold til fondens formål.

Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal efter forslaget repræsentere

relevante aktører, og miljøministeren udpeger efter forhandling med klima-

, energi- og forsyningsministeren medlemmerne af det rådgivende udvalg.

Det foreslås, at miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg,

herunder en forretningsorden for udvalget.

2.4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen

2.4.1 Gældende ret

Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fastlægger rammerne

for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder, jf. lovens

§ 1, stk. 1. Havplanen er – som et slutprodukt af havplanlægningsprocessen

– udmøntet i en bekendtgørelse om havplanen, jf. lovens § 3, nr. 4. Efter §

9 i loven fastsætter erhvervsministeren regler om en samlet havplan for de

danske havområder (havplanen), dvs. erhvervsministeren er efter

bestemmelsen tillagt planlægningskompetencen for havplanen. Havplanen

er i dag udstedt som bekendtgørelse om Danmarks havplan. Den konkrete

udformning af havplanen sker i et løbende samarbejde mellem

erhvervsministeren og øvrige berørte ministre, jf. § 10, stk. 4. Havplanens

arealudlæg er således nøje overvejet og afvejet mellem erhvervsministeren

og øvrige relevante ministre.

Havplanen skal tilvejebringes og ændres efter reglerne i lovens kapitel 4.

Dette gælder uanset, om der er tale om varige anlæg og arealanvendelser

eller midlertidige. Det følger dog af principperne bag havplanlægningen, at

havplanlægningen skal have et langsigtet og helhedsorienteret sigte, jf.

lovbemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131

som fremsat.

For en ny havplan gælder, at der skal offentliggøres et forslag til plan med

en høringsfrist på mindst 6 måneder, som i særlige tilfælde kan fraviges, jf.

§ 10, stk. 1 og 3.

UDKAST

Ved ændringer af havplanen skal et forslag til ændret plan offentliggøres

med en høringsfrist på mindst 8 uger, som i særlige tilfælde kan fraviges, jf.

§ 11, stk. 2 og 4. Hvis et forslag til ændring af havplanen medfører så

omfattende ændringer af planen, at der reelt er tale om en ny havplan, kan

ændringerne kun gennemføres efter proceduren i § 10, jf. lovens § 11, stk.

Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af havplanlægningen hensyn

til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter

for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under

anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen

af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. lovens § 5, stk. 1.

§ 5, stk. 2, i havplanloven angiver de sektorer og interesser, som

havplanlægningen skal tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling

af. Der er for disse sektorer og interesser foretaget arealudlæg, som afklarer

og afvejer de modstridende interesser i området på et tidligt tidspunkt, og

som i kraft heraf kan øge investeringssikkerheden for sektorerne. De

arealudlæg, der er foretaget i planlægningen, indgår i grundlaget for de

statslige myndigheders sektorplaner og enkeltafgørelser, herunder

afgørelser om tilladelser til arealanvendelser og anlæg på havet.

Havplanen dækker hele det danske havområde, og planen inddeler

havområdet i en række zoner. Der er i havplanen bl.a. udlagt

udviklingszoner, der skal bidrage til at skabe udvikling og vækst for

erhvervslivet samt til samfundsøkonomien. Udlægningen af områder til

udviklingszoner indebærer, at der alene kan meddeles tilladelser til de

pågældende formål inden for udlagte områder til det pågældende formål.

Derved friholdes de øvrige områder for nye anlæg m.v. til de aktiviteter og

anvendelser, som der planlægges for i udviklingszonerne, herunder

råstofindvinding, transportinfrastrukturprojekter, landindvinding af

væsentlig samfundsmæssig betydning, akvakultur og energisektoren til søs.

Efter lovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder bortset

fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage

planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der

er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller

ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

Det følger af bekendtgørelse om Danmarks havplan, at havplanen udgør den

overordnede planlægning på havet og angiver de fysiske rammer, inden for

hvilke offentlige myndigheder kan meddele tilladelser eller vedtage planer

UDKAST

efter anden lovgivning. Om der kan meddeles tilladelse til eller vedtages

planer for en bestemt aktivitet inden for et område, der i overensstemmelse

med havplanen kan anvendes hertil, afhænger dog fortsat af

sektorlovgivningen. Udlægningen af områder i havplanen til bestemte

formål eller konkrete projekter indebærer således ikke i sig selv en ret til

udnyttelse af arealet til det pågældende formål eller projekt.

Det forhold, at et område er udlagt til etablering af anlæg m.v. til bestemte

formål, indebærer ingen begrænsning af de regler, som gælder for de

pågældende anlæg m.v. efter anden lovgivning.

Efter lovens § 15 er det muligt at give tilladelse eller vedtage en plan i strid

med havplanlægningen, hvis planen eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af

EU-retlige eller internationale forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring

af havplanen. Dette skal ske efter forhandling med erhvervsministeren med

sigte på at sikre en ensartet anvendelse af undtagelsesmuligheden.

§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at erhvervsministeren kan

træffe foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i situationer, hvor

det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn til sejladssikkerheden,

forebyggelse af fare og forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads

hindringer i vejen m.v. De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a.

påbud, forbud og etablering af afmærkning. Erhvervsministeren skal oplyse

øvrige berørte ministre om disse foranstaltninger, når disse fraviger

havplanen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er offentliggjort.

Der kan således udelukkende disponeres i strid med havplanen efter § 15 og

§ 16.

I andre tilfælde kan tilladelser til anlæg og arealanvendelser, der er i strid

med havplanen, kun meddeles, hvis der tilvejebringes en ny havplan, forslag

til havplan eller ændring af havplanen, som muliggør anvendelsen.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Danmarks første havplan blev udstedt den 29. september 2023. Den har dog

– siden påbegyndelsen af høringen den 31. marts 2021 – haft en foreløbig

retsvirkning for offentlige og statslige myndigheders planer og tilladelser

m.v., jf. § 14, stk. 1, i havplanloven. Havplanen er efterfølgende blevet

ændret på baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og alle

Folketingets partier om Danmarks Havplan. De foreløbige erfaringer med

havplanen har vist, at processen med at foretage ændringer til havplanen er

uhensigtsmæssig i forhold til mindre arealanvendelser med henblik på

UDKAST

forskning, udvikling og test, der har midlertidig karakter. Der ses derfor at

være et behov for mere smidigt, at kunne tillade, at arealer kan anvendes til

brug for forskning, udvikling eller test af midlertidig varighed, som har til

hensigt at understøtte den grønne omstilling, uden for de udlagte

udviklingszoner. Der er alene tale om en udfordring i forhold til sektorer og

interesser, hvortil der er udpeget udviklingszoner, idet aktiviteten alene kan

foregå i den dertil udpegede zone. Det drejer sig bl.a. om vedvarende energi,

havbrug, skaldyrsopdræt m.v.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for at offentlige

myndigheder kan tillade midlertidige arealanvendelser til forskning,

udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, bør smidiggøres, og at

disse ikke bør afvente en ændring af havplanen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at muliggøre en midlertidig anvendelse af områder uden for de

udviklingszoner, der er udlagt til formålet i den til enhver tid gældende

havplan. Dispensation kan gives til arealanvendelser med henblik på

forskning, udvikling eller test for en periode af op til 4 års varighed.

Det foreslåede skal gøre det muligt at give dispensation til, at

sektormyndigheder kan tillade, at et område midlertidigt kan udnyttes til

forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, selvom det

strider mod den anvendelse, der er planlagt for. Det vil gøre det muligt at

give dispensation til midlertidige arealanvendelser, hvor der i forbindelse

med havplanlægningen ikke er planlagt for den pågældende anvendelse.

Der vil kunne søges dispensation i alle zoner i havplanen. Der vil således

bl.a. kunne gives dispensation til, at den generelle anvendelseszone kan

anvendes i det omfang afvejningen af de hensyn, der varetages med den

generelle anvendelseszone, over for hensynet til at kunne tillade

midlertidige arealanvendelser af begrænset karakter til forskning, udvikling

eller test med henblik på grønne løsninger, tillader dette. Hensynene bag den

generelle anvendelseszone er bl.a. at sikre, at der inden for området er

mulighed for bl.a. aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med

havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme

og rekreativ anvendelse.

Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af arealet, der har

som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller

tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer,

UDKAST

eller der har som mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål

at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produktionsmetoder

eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling og test menes endvidere, at

der er tale om arealanvendelser, der endnu ikke er på kommercielt niveau.

Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperimentelt eller

teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om

de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden

direkte kommerciel anvendelse for øje.

Den nærmere definition af arealanvendelse til forskning, udvikling eller test,

vil fremgå af den sektorlovgivning eller sektorpraksis, som

arealanvendelsen henhører under. Som konkrete eksempler på

arealanvendelser, der efter omstændighederne vil kunne tillades

midlertidigt, kan nævnes test af vedvarende energianlæg på havet med

henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter og

processer efter § 22 a i lov om vedvarende energi. Det er således

sektormyndigheden, der på baggrund af sektorlovgivningen skal foretage

vurderingen af, om arealanvendelsen opfylder kravene til at blive betragtet

som forskning, udvikling eller test.

Derudover er dispensationsadgangen rettet mod arealanvendelser, som

tilsigter at understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende

energi, natur, miljø og biodiversitet.

Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der for det konkrete

areal skal meddeles dispensation. Erhvervsministeren foretager sin

vurdering ud fra en afvejning af de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og

sektormyndighedens anmodning om midlertidig dispensation, jf. nærmere i

de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3. Der foretages således ikke en

vurdering af eventuelle konkrete ansøgninger om tilladelse til anvendelse af

området.

I vurderingen af om der kan meddeles dispensation fra havplanen, afvejes

hensynene i lovens § 5, stk. 1. Det vil sige, at der skal ske en afvejning af de

økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for

at støtte en bæredygtig udvikling og vækst på havet under anvendelse af en

økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige

relevante aktiviteter og anvendelser.

Erhvervsministeren vil på baggrund af en anmodning om dispensation

foretage en høring af de øvrige berørte ministre, som havplanen er vedtaget

UDKAST

i samråd med, ligesom der vil blive foretaget en høring af de øvrige berørte

myndigheder herunder relevante kystkommuner. Erhvervsministeren vil

også i særlige tilfælde kunne foretage en offentlig høring med henblik på

afvejning af interesser, hvis det vurderes nødvendigt. Høringens omfang vil

afhænge af sektormyndighedens anmodning samt det konkrete områdes

placering. Høringsfristen vil følge de frister, som sektormyndighederne

fastsætter i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Med henblik på

at undgå dobbelthøringer og lign. foreslås det at foretage en samlet høring.

Såfremt der foretages en offentlig høring, afvikles denne parallelt med

myndighedshøringen. Høringen vil bl.a. kunne afdække, om dispensationen

vil kunne hindre udnyttelsen af området til det eller de formål, det er udlagt

til i havplanen.

2.5. Tydeliggørelse af, at offentlige myndigheder kan afslå en

ansøgning, der er i strid med havplanen

2.5.1 Gældende ret

Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fastlægger rammerne

for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder, jf. lovens

§ 1, stk. 1. Af de specielle bemærkninger til § 1, jf. jf. Folketingstidende

2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 19, fremgår, at

havplanlægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det vil sige, at der

i planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige - eventuelt

modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et væsentligt

mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen mellem

forskellige relevante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse

omfanget af konflikter på havet og skabe større investeringssikkerhed for de

udvalgte sektorer.

Loven har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer

og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag, bidrage til at

opnå de mål for havplanlægningen, der er fastsat i loven, tage hensyn til

samspillet mellem land og hav og styrke det grænseoverskridende

samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's

havretskonvention af 1982, jf. § 1, stk. 2.

Det følger af havplanlovens § 5, stk. 1, at erhvervsministeren ved

gennemførelse af havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale

og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en

bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af

en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige

relevante aktiviteter og anvendelser.

UDKAST

Ifølge § 5, stk. 2, skal havplanlægningen med henblik på at nå målene i stk.

1 tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til

søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af

råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet,

herunder

modstandsdygtighed

over

for

konsekvenserne

klimaforandringerne. Der er for disse sektorer og interesser foretaget

arealudlæg, som afklarer og afvejer de modstridende interesser i området på

et tidligt tidspunkt, og som i kraft heraf kan øge investeringssikkerheden for

sektorerne.

Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemførelse af

havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til relevante eksisterende og

fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og

naturressourcerne. Af de specielle lovbemærkninger til bestemmelsen

fremgår bl.a., at det forudsættes, at havplanlægningen baserer sig på en

analyse af muligheder for sameksistens og potentielle konfliktområder. Det

skal herunder vurderes, om flere forskellige former for anvendelse,

udnyttelsen af havets ressourcer og etableringen af anlæg eventuelt vil

kunne realiseres i samme område, og om det kan ske samtidigt eller

eventuelt tidsmæssigt forskudt, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L

131 som fremsat, side 24.

Det følger af havplanlovens § 9, at erhvervsministeren fastsætter regler om

en samlet havplan for de danske havområder (havplanen) efter procedurerne

i §§ 10-12 (kapitel 4).

Erhvervsministeren udsteder havplanen, og havplanen revideres og

ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt. Forslag til havplanen

og ændringer heraf udarbejdes i samråd med de øvrige berørte ministre og

under inddragelse af kystkommuner og -regioner og relevante erhvervs- og

interesseorganisationer, jf. lovens § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, 2. pkt.

Efter havplanlovens § 11, stk. 1, kan erhvervsministeren i planperioden

fastsætte regler om ændring af havplanen.

Havplanloven indeholder således ikke bestemmelser, der forpligter

erhvervsministeren til at ændre bekendtgørelse om Danmarks havplan ud

over den forpligtelse, der ligger i havplanlovens § 10, stk. 2, 2. pkt.

Erhvervsministeren kan inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler

om ændring af havplanen, hvilket fremgår af lovens § 11. Lovens § 11

foreskriver tillige, hvordan en sådan ændring foretages herunder ift.

høringsfrister m.v.

UDKAST

Efter havplanlovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder

bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning

vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller

arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til

havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af

erhvervsministeren.

§ 14, stk. 1, indebærer således, at der er knyttet foreløbige retsvirkninger til

bl.a. et offentliggjort forslag til havplanen. Det betyder en ret og pligt for

statslige og kommunale myndigheder til at afslå ansøgninger om udnyttelse

af havområder, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige havplans

indhold, jf. de specielle bemærkninger til § 14, jf. Folketingstidende 2019-

20, tillæg A, L 81 som fremsat, side 51.

Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20 sager, hvor

Energistyrelsen har givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben

dør-ordningen bl.a. med henvisning til, at havplanlovens § 14, stk. 1, ikke

kan forstås således, at der kun kan ansøges om forundersøgelsestilladelser

til arealer, der allerede er udlagt til udviklingszoner for vedvarende energi,

men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt kan

indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af havplanen eller

en ny havplan.

Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af de planmæssige

forhold burde være foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag

for at foretage en ændring af den eksisterende havplan eller foretage en

justering af det ansøgte område.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er såvel havplanlovens, som det bagvedliggende direktivs intention, at

havplanen skal udgøre grundlaget for en langsigtet og sammentænkt

udviklingsplan for havområderne, jf. § 1, stk. 2, i loven og bl.a.

præambelbetragtning nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning,

hvorefter formålet med havplanlægningen er at bidrage til effektiv

koordinering af marine aktiviteter og bæredygtig anvendelse af hav- og

kystressourcerne gennem oprettelse af en ramme for konsekvent,

gennemsigtig, bæredygtig og evidensbaseret beslutningstagning.

Der er med Energiklagenævnets afgørelser af 6. maj 2024 om hjemvisning

af i alt 20 sager, hvor Energistyrelsen har givet afslag på

forundersøgelsestilladelser efter åben dør-ordningen opstået tvivl om,

UDKAST

hvorvidt myndigheder har pligt til at overveje, om der er grundlag for at

foretage ændringer af havplanen i forbindelse med behandling af

enkeltansøgninger om projekter, der er i strid med havplanen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse

med intentionerne bag havplanloven, at havplanen skal overvejes ændret på

baggrund af enkeltsagsadministrationen. Det skøn og den proces, der ligger

bag en ændring af havplanen, er vanskeligt at udøve og afgrænse i

enkeltsager, hvor langsigtede fastlagte interesser skal afvejes over for de

interesser, som enkeltsagen rejser. Udgangspunktet efter loven er netop en

langsigtet og helhedsorienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal

kunne påvirkes på enkeltsagsniveau.

Det vurderes derfor, at der på baggrund af de trufne afgørelser fra

Energiklagenævnet er behov for at ændre havplanloven, således at det

tydeliggøres, at havplanen fastholdes som overordnet og helhedsorienteret

styringsværktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter,

som ikke er i overensstemmelse med den overordnede planlægning og de

strategiske mål for havområderne.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at loven ændres med henblik på at tydeliggøre, at offentlige

myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller

arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplan og

ændringer af havplanen. Tydeliggørelsen skal sikre, at havplanen forbliver

et helhedsorienteret og langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på

ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myndigheder,

hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende

havplan eller et offentliggjort udkast til samme.

Offentlige myndigheder har således en ret og pligt til at afslå en ansøgning

om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen,

forslag til havplan eller ændringer af havplanen, også uden at overveje, om

planen skal ændres.

Forslaget til tydeliggørelsen angiver udelukkende, at offentlige

myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller

arealanvendelse, der er i strid med havplanen, men forhindrer ikke, at der

kan ske ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt særlige forhold

såsom væsentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske

hensyn tilsiger det.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Der er afsat 500 mio. kr. til fonden og eventuelt op til yderligere 350 mio.

kr. ved overskud ud over det forventede fra 6 GW udbuddet. Udgifterne

finansieres af den reserve, der er afsat på finansloven for 2025, under §

23.11.79.54.

De foreslåede bestemmelser vil ikke i sig selv have økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Det forventes, at miljøministeren udsteder

en bekendtgørelse med hjemmel i de foreslåede regler, som skal muliggøre,

at miljøministeren efterfølgende kan udmønte de afsatte midler.

Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt

vedrørende indsamling og udstilling af miljødata samt økosystemanalyser.

De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-værktøjet.

Der afsættes i alt 435 mio. kr. til konkrete naturgenopretningsprojekter med

tilhørende vidensopbygning, herunder kortlægning af havareal,

forundersøgelser af projektområder og udarbejdelse af vejledninger og

videnskataloger.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige, idet der som følge af fondens oprettelse vil være behov for

udarbejdelse af en bekendtgørelse. Samtidig etableres Havnaturfonden som

en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Dette vurderes at være en

mindre ændring af en eksisterende administrativ statslig myndighed.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om

digitaliseringsklar lovgivning. Princip nr. 4 angår digitaliseringsmæssig

sammenhæng på tværs, herunder anvendelse af ensartede begreber og

genbrug af data samt at data og begreber så vidt muligt skal genbruges på

tværs af myndigheder. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse

princip nr. 4, der er det mest relevante princip for lovforslaget. Efter den

foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital

infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til

gennemførelse af økosystemanalyser. I dette arbejde forventes

Havnaturfonden at samarbejde med andre myndigheder, samt at anvende og

genbruge data fra andre myndigheder om havnaturforhold så vidt det er

muligt og endeligt at genbruge allerede eksisterende begreber anvendt i

forhold til eksisterende data.

Lovforslaget

har

ikke

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

eller

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har derfor vurderet, at principperne for

agil regulering ikke er relevante for de konkrete bestemmelser i lovforslaget.

Det skyldes, at principperne for agil regulering ikke påvirker

virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale

teknologier og forretningsmodeller, og at principperne ikke udmøntes i en

ny erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets bestemmelse om dispensation skaber mulighed for, at

offentlige myndigheder kan tillade arealanvendelser, der understøtter den

grønne omstilling inden for konkrete sektorer (energisektoren til søs,

transportinfrastruktur og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet)

uden for udviklingszoner udlagt til de pågældende formål.

Den klimamæssige effekt af fravigelsen af havplanlægningen vil i høj grad

bero på de konkrete dispensationer. Den samlede klimamæssige effekt af

lovforslaget kan således ikke gøres op på nuværende tidspunkt.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De foreslåede bestemmelser om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

forventes ikke i sig selv have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Det forventes, at miljøministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel

i de foreslåede bestemmelser, som skal muliggøre, at miljøministeren

efterfølgende kan udmønte de afsatte midler til blandt andet

naturforbedrende tiltag.

Genopretningen af marine habitater via Havnaturfonden forventes at få

væsentlige positive effekter på biodiversiteten i de genoprettede områder.

Genopretningsindsatserne skal foretages i store områder og i videst muligt

omfang sikre langvarige natureffekter.

Havnaturfonden forventes at bidrage til at løfte dele af Danmarks EU-

forpligtelser

efter

naturbeskyttelsesdirektiverne

UDKAST

naturgenopretningsforordningen, der blandt andet omfatter krav om at

genoprette havøkosystemer.

Lov om maritim fysisk planlægning giver kun mulighed for midlertidig

dispensation fra havplanen på overordnet planniveau. De konkrete planer og

projekter kræver fortsat tilladelse fra sektormyndighederne. Det påhviler

sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed at overholde øvrig

gældende lovgivning og at vurdere, om forpligtelser, der følger af EU-retten,

herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne),

vandrammedirektivet

EU’s

statsstøtteregler overholdes. Tilsvarende skal sektormyndighederne som

tilladelsesmyndighed

overholde

havstrategiens

miljømål

indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder. Den

konkrete påvirkning vil blive opgjort efter sektorlovgivningen.

Erhvervsministeren vil, ved vurdering af om midlertidig dispensation skal

meddeles, sikre overholdelse af naturdirektiverne, herunder sikre at der

foretages en vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der

skal foretages en vurdering af, om en plan kan påvirke Natura 2000-områder

væsentligt.

Havplanen er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af

3. januar 2023, hvorefter der skal gennemføres en miljøvurdering af bl.a.

planer. Der er derfor foretaget en strategisk miljøvurdering af planen i

overensstemmelse med reglerne. Dispensationsadgangen vil ikke kunne

benyttes til arealanvendelser, der ikke har en begrænset karakter set i forhold

til den hidtidige havplanlægning, eller som forventes at medføre en

permanent og væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen.

Tydeliggørelsen af, at enkeltsager ikke medfører pligt til at overveje

ændring af havplanen forventes at have positive miljømæssige

konsekvenser, da det vil bidrage til at opretholde en langsigtet og

helhedsorienteret havplan, som kan sikre en bæredygtig forvaltning af

havområderne. Dette vil understøtte langsigtede miljøbeskyttelsesmål og en

afbalanceret anvendelse af havområderne.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering

Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for miljøvurdering af planer

og programmer og konkrete projekter i medfør af lov om miljøvurdering af

UDKAST

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, med de ændringer, der

følger af § 2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020.

Lovforslaget

forudsætter,

relevante

afgørelser

myndighedstilladelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden

vælger at finansiere. Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler

for habitatkonsekvensvurdering af planer og projekter, der i sig selv eller i

forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-

område væsentligt, jf. habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr. Direktivet er

gennemført i dansk ret ved habitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1595

af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i

sig selv skal habitatkonsekvensvurderes, idet lovforslaget ikke er en generel

godkendelsesordning. Lovforslaget forudsætter, at de relevante

myndighedsgodkendelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden

vælger at finansiere og gennemføre. For de konkrete projekter, fonden

vælger at finansiere, kan der til gengæld være krav om en

habitatkonsekvensvurdering

efter

habitatbekendtgørelsen.

Denne

habitatkonsekvensvurdering vil blive foretaget af de kompetente

myndigheder, der skal give tilladelse m.v. til projektet efter det

regelgrundlag, som myndigheden giver tilladelsen til projektet efter.

8.2. Statsstøtte

Havnaturfonden forventes ikke at iværksætte aktiviteter, der indebærer

statsstøtte.

Det foreslås, at Havnaturfondens projekter skal gennemføres som det

konkret vurderes mest hensigtsmæssigt for det enkelte projekt. Dette kan

blandt andet omfatte myndighedssamarbejder eller kontrahering med

private virksomheder. Havnaturfonden vil, når der kontraheres med private

virksomheder, honorere det udførte arbejde på markedsvilkår. I tilfælde

hvor honoraret overstiger nationale eller EU-statsstøttereglernes

beløbsgrænser udbydes Havnaturfondens opgaver i overensstemmelse

hermed.

8.3. Lov om maritim fysisk planlægning

UDKAST

Dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/89/EU om rammerne

for maritim fysisk planlægning er gennemført i dansk lovgivning ved lov

om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april

2020. De foreslåede ændringer af loven ligger inden for direktivets rammer,

der ikke berører medlemsstaternes kompetence til at udarbejde og fastlægge

omfanget og indholdet af havplanlægningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18.

december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:Alle kommuner, Alle regioner, 3F – Fagligt Fælles

Forbund, 3F Sømændene, 4H, 92-gruppen for bæredygtig udvikling,

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber

(ATV), Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Aller Aqua

A/S, Ankestyrelsen, Anne Christiansen, Syddansk Universitet (Sekretær for

dekanen), AquaCircle, Aquamind, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverne, Asfaltindustrien, Banedanmark, BD Dykkerentreprise,

Beboerforeningen

Venøboen,

Beredskabsstyrelsen,

Bilfærgernes

Rederiforening, Biogas Danmark, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup

Juhl, Biologiforbundet, Biomar A/S, Bisserup Fisk, Bo Riemann, Aarhus

Universitet (institut for bioscience), Bornholms og Christiansøs

Fiskeriforening, Bornholmstrafikken Holding A/S, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, By og havn,

Bygherreforeningen, Bælternes Fiskeriforening, Bæredygtigt Landbrug,

Campingrådet, CARE, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen

af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), CO-Søfart, COWI A/S, CPH Lufthavn, CS Gruppen,

DANCORE,

Danish

Seafood

Association,

Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks

Fiskeriforening,

Danmarks

Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation

(DPPO), Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet -

Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet,

DanPilot, DANSAM, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium,

Dansk Energi Brancheforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk

Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt,

Dansk Forening for Rosport, Dansk Friluftsliv, Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Industri, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund,

UDKAST

Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Luftfart,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Sejlunion, Dansk

Selskab for Miljøret, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker

Forbund, Dansk Surf & Rafting Forbund, Dansk Svæveflyver Union, Dansk

Svømmeunion, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandski & Wakeboard

Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danske

landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske

Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Museer (ODM),

Danske Naturister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Råstoffer,

Danske Shipping- og havnevirksomheder, Danske Speditører, Danske

Studenters Roklub, Danske Tursejlere, Danske Vandløb, Danske

Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DanWEC,

Datatilsynet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Grønne Pigespejdere, De Gule

Spejdere, DELTA, Den Danske Akkrediteringsfond – DANAK, Den

Danske Nationalkomité for Geologi, Den Danske Naturfond, Det Danske

Spejderkorps, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forsk, Det Natur- og

Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Økologiske

Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI – Institut for Vand og Miljø, DI

Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DKCPC (Danish Cable Protection

Committee), Drivkraft Danmark, DSB, DSL, DTU Aqua, DTU Miljø, DUI

Leg og Virke, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse,

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation

(DOSO),

Efterskoleforeningen, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendom

Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Endelave Beboerforening, Endelavegruppen - Endelave Hav- og dambrug,

Energi i Respekt for Natur og Kultur, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energy

Supply DK, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, FAB –

Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Fagligt netværk for infrastruktur til bredbånd, Femern

A/S, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen,

Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Fiskebranchen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes

Forbund, Fonden Femern Belt Development, Forbrugerrådet, Forbundet

arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen af Bæredygtige

Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske

Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og

UDKAST

naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af

miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd i

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker

i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Danske

Olieberedskabslagre, Foreningen Endelave Natur & Miljø, Foreningen for

Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen Netværk

for Økologisk Akvakultur, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Fors

A/S, Forsikring og Pension, Fortum Danmark, Friluftsrådet,

Fritidshusejernes Landsforening, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, Fødevareministeriet,

Faaborg Sejlklub, Geodatastyrelsen, Geopark Det Sydfynske Øhav, GEUS,

GERNOK – Forening for Grøn, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt

Teknologisk Service – GTS, Grakom, Green Power Denmark, Greenpeace

Danmark, Grenå Fiskeriforening, Grundejerforeningen Boeslum Strand,

Grundejernes Investeringsfond, Grøn Hverdag, Hanstholm Fiskeriforening,

Hanstholm Havn, Havbrugsgruppen, Havhøst, Havkajakroerne,

Havsamarbejdet i Østjylland (syv østjyske kommuner), Hedeselskabet,

Helle Tegner Anker, Københavns Universitet (Institut for Fødevare- og,

Hirtshals Havn, Historiske Huse, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR,

Hold Danmark Rent, HORESTA, Hvide Sande Shipyard Steel & Service,

Hvide Sande Vodbinderi Aps, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center

Planlægning, ICP A/S, International Transport Danmark (ITD), ITEK,

ivandet, Justitsministeriet, Kalundborg Havn, Kaløvig Bådelaug, KFUM-

Spejderne, KIMO Danmark, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet for

Ejendomsformidling, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimabevægelsen, Klimaalliancen Thy, Komiteen Bæredygtig Kystkultur,

Kommunalteknisk

Chefforening,

Kongelig

Dansk

Aeroklub,

Kulturministeriet, Kunstakademiets Arkitektskole, Kystdirektoratet, Land

& Fjord, Københavns Havn, Københavns Lufthavne A/S, Københavns

Universitet – Biologisk Institut, Københavns Universitet - Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for

Geovidenskab og Naturforvalt, Københavns Universitet – Institut for

Plante- og Miljøvidenskab, LAG Gribskov-Halsnæs, LandboUngdom,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

Landsbysamfund,

Landsforeningen

Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen

Praktisk

Økologi,

Lederne

Søfart,

Limfjordsrådet,

(Landsorganisationen i Danmark), Marine Ingredients Denmark,

Maskinmestrenes Forening, Metroselskabet I/S, Miljø, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), Miljøbevægelsen NOAH, Miljøstyrelsen,

UDKAST

Ministeriet for Grøn Trepart, Miniteriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab, Modelflyvning Danmark, Moesgaard Museum, Movia,

Musholm, Mørenot A/S, Nationalpark Kongernes Nordsjælland,

sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark

Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark

Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Naturstyrelsen,

Naturvejlederforeningen i Danmark, Naviair, NEJ til Mortorvej på Røsnæs,

Nexø Havn, Norlax, Nævnenes Hus (Miljø- og Fødevareklagenævnet,

Planklagenævnet, Energiklagenævnet), Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

OCFF, Odense Havn, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark,

Parcelhusejernes Landsforening, Park- og Naturforvalterne, Partnerskabet

for Bølgekraft, Peter Pagh, Københavns Universitet, Praktiserende

Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,

Rambøll Danmark, RealDania, Ressourceøkonomi, Ringkøbing-Skjern

Museum, Rohde Nielsen A/S, Roskilde Universitetscenter (RUC), RUC –

Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC – Roskilde Universitetscenter,

Rygaard Fisketransport, Rønne Havn, Rådet for Bæredygtig trafik, Rådet

for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større

Badesikkerhed, Sagnlandet Lejre, Sammenslutningen af Danske Småøer,

Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Sct. Georgs Gilderne i

Danmark, SEGES, Slots- og kulturstyrelsen, Skov & Landskab

(Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, SMVdanmark,

Småskovsforeningen

Danmark,

Småøernes

Færgeselskaber,

Spildevandsteknisk Forening, Sportsfiskerforbundet, Stad & Egn, Statens

Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), STOP motorvej over

Samsø, Strandby Fiskeriforening, Strandingsmuseum St George, Strands

Grundejerforening, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø,

Sund og Bælt, Syddansk Universitet, Sydvestjyske Fiskeriforening,

Søassurancen Danmark, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne – Det Danske

Spejderkorps,

Søsportens

Sikkerhedsråd,

Søværnskommandoen,

TANG.NU, TEKNIQ Arbejdsgiveren, Teknologirådet, Teknologisk

Institut, Telekommunikationsindustrien, Thyborøn Havns Fiskeriforening,

Tine Herreborg Jørgensen, Aalborg Universitet (Institut for Planlægning),

TP Smede & Marineservice, Trafikforbundet, Trafikstyrelsen,

Transportministeriet,

Trygfonden

–

Kystlivredning,

Træskibssammenslutningen,

Turisterhvervets

Samarbejdsforum,

Tænketanken

Hav,

Ungdomsringen,

Uddannelses-

Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Ungeklimarådet, Uniscrap,

VandCenterSyd, Vejdirektoratet, Verdens Skove, Verdensnaturfonden

(WWF), Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Visit Denmark, VIVE

– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Wind Denmark,

UDKAST

Wind Estate, WWF Verdensnaturfonden, Øen Hjems Private Ejerlaug,

Økologisk Landsforening, ØLF, Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, Ørsted,

Østerbro Havnekomité, Østjyder mod Kattegatforbindelsen, Aalborg

Lufthavn, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Havn, Aarhus

Lufthavn, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Biologisk Institut,

Aarhus Universitet – Institut for Bioscience, Aarhus Universitet – Institut

for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet – Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Der er afsat 500 mio. kr. til

fonden og eventuelt op til

yderligere 350 mio. kr. ved

overskud ud over det forventede

fra 6 GW udbuddet. Udgifterne

finansieres af den på FFL25

afsatte reserve under §

23.11.79.54.

Lovforslaget vurderes at have

implementeringskonsekvenser

for det offentlige, idet der som

følge af fondens oprettelse vil

være behov for udarbejdelse af

en bekendtgørelse. Samtidig

etableres Havnaturfonden som

en enhed i Miljø- og

Ligestillingsministeriet. Dette

vurderes at være en mindre

ændring af en eksisterende

administrativ statslig

myndighed.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Ingen

UDKAST

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser Forslaget om mulighed for

midlertidig

dispensation

forventes

have

begrænsede

positive

klimamæssige

konsekvenser,

idet

anvendelsen af midlertidige

arealanvendelser,

der

bidrager til den grønne

omstilling smidiggøres.

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

De foreslåede bestemmelser

om ændring af lov om

havmiljøet vil ikke i sig selv

have positive miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

Der vil efterfølgende blive

udarbejdet

bekendtgørelse, som skal

muliggøre,

miljøministeren

efterfølgende kan udmønte

de afsatte midler til blandt

andet

naturforbedrende

tiltag.

Genopretningen af marine

habitater

via

Havnaturfonden forventes at

have væsentlige positive

effekter på natur og

biodiversitet i de områder,

der genoprettes.

Der forventes ingen miljø-

naturmæssige

konsekvenser,

dispensationsadgangen ikke

Ingen

UDKAST

kan

benyttes

til

arealanvendelser, der vil

medføre en permanent og

væsentlig miljøpåvirkning af

området,

jf.

miljølovgivningen

Forholdet til EU-retten

Havnaturfonden vurderes at ville bidrage til at løfte dele af

Danmarks EU-forpligtelser vedrørende genopretning af

havøkosystemer.

Lov om maritim fysisk planlægning er en delvis

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning.

De foreslåede ændringer af loven ligger inden for direktivets

rammer.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig havnaturfond, og

der er derfor ingen regler i gældende lovgivning om Havnaturfonden. Som

nye bestemmelser foreslås indsat

§ 37 b

§ 37 c

i lov om beskyttelse af

havmiljøet i et nyt

kapitel 11 a

med titlen "Havnaturfonden".

(Til § 37 b)

Det foreslås i

§ 37 b, stk. 1,

at miljøministeren etablerer Havnaturfonden

som en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren forpligtes til at etablere

Havnaturfonden som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det

forventes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden ved, at

miljøministeren bestemmer, at Havnaturfonden skal oprettes med et

sekretariat for fonden i Miljøstyrelsen. Havnaturfonden bliver således efter

forslaget en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Fondens arbejdsområde vil efter forslaget være reguleret af de regler, der

foreslås samt regler fastsat i medfør af de foreslåede regler. Da fonden

foreslås etableret som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og dermed

som en del af den statslige forvaltning, er fonden herudover omfattet af

almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Endelig vil fonden,

som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet, være underlagt

miljøministerens instruktionsbeføjelse.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 2,

at Havnaturfondens aktiviteter har til

formål at bidrage til beskyttelsen af arter og genoprettelse af økosystemer i

havet.

Det foreslåede indebærer, at de aktiviteter fonden gennemfører, skal have

som formål at bidrage til beskyttelse af arter og genopretning af økosystemer

i havet.

Det foreslås i

stk. 3,

at Havnaturfonden gennemfører de aktiviteter, der

fremgår af de foreslåede numre 1-5.

Side 32/57

UDKAST

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at Havnaturfonden gennemfører de former

for aktiviteter, der fremgår af de foreslåede numre 1-5. Gennemførelse af de

aktiviteter, der er omfattet af det foreslåede stk. 3 forudsætter, at der afsættes

midler på finansloven målrettet gennemførelse af aktiviteterne. I det omfang

der ikke afsættes midler på finansloven til Havnaturfondens aktiviteter,

udfører Havnaturfonden efter forslaget ikke aktiviteterne omtalt i stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 1,

at Havnaturfonden gennemfører

konkrete naturgenopretningsprojekter på havet.

Det

foreslåede

indebærer,

fonden

kan

igangsætte

naturgenopretningsprojekter, f.eks. ved at genoprette stenrev, udplante

ålegræs eller etablere biogene rev med henblik på at forbedre leveforholdene

i området. Naturgenopretningen efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal i første

omgang gennemføres i de områder, der er fremgår af den foreslåede

bestemmelse i § 37 b, stk. 7. På baggrund af de kortlægningsindsatser, der

fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 37 b, nr. 4, kan fonden

identificere yderligere områder, hvor der efter den foreslåede stk. 3, nr. 1,

kan gennemføres naturgenopretningsprojekter, ved at tilvejebringe viden

om genopretningsbehovet i andre dele af det danske farvand, end de dele,

der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 7. Er sådanne nye

områder identificeret, kan fonden således efter den foreslåede stk. 3, nr. 1,

både gennemføre naturgenopretningsprojekter i områder omfattet af den

foreslåede stk. 7 og i områder, hvor der er kortlagt et

naturgenopretningsbehov efter den foreslåede stk. 3, nr. 4.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 2,

at Havnaturfonden udfører

evidensbaseret forskning.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden gennemfører evidensbaseret

forskning i relation til fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.

2, f.eks. forskning i virkemidler til naturgenopretning og nye metoder til

kortlægning af havet.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 3,

at Havnaturfonden indsamler ny

viden og systematiserer eksisterende viden om sameksistens mellem natur

og udbygning af vedvarende energi på havet.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden indsamler ny viden og

systematiserer eksisterende viden, herunder gennemgange af eksisterende

Side 33/57

UDKAST

litteratur eller konkrete projekter ved vedvarende energianlæg på havet, med

henblik på at indsamle, systematisere og udarbejde ny viden om

sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet i

relation til fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 4,

at Havnaturfonden udfører

kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden gennemfører en kortlægning

af det danske havareal, herunder både traditionel kortlægning via skib eller

med nyere teknologi som kortlægning via laser fra fly. Havnaturfonden har

ikke efter den foreslåede bestemmelse pligt til at gennemføre kortlægning

af alle dele af det danske havareal.

Med begrebet kortlægning menes, at fonden skal indsamle viden om et givet

havareal og på den baggrund vurdere, om havområdet er i en god økologisk

tilstand og hvis ikke, hvad der skal til for at havområdet kommer i en god

økologisk tilstand.

Kortlægningen efter den foreslåede nr. 4 skal forstås i sammenhæng med

den foreslåede bestemmelse i stk. 6, hvorefter kortlægning af områder til

naturgenopretning i det danske havareal skal bidrage til at klarlægge

genopretningsbehovet i de dele af det danske havareal, hvor forekomsten af

forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 5,

at Havnaturfonden skal deltage i

udviklingen af en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata

og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige

myndigheder udvikler en digital infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata samt et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 4,

at miljøministeren udvælger

naturgenopretningsprojekter på havet, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.

3, nr. 1, som vurderes at være omkostningseffektive, som har en positiv

effekt for havnaturen og for hvilke der i videst mulige omfang kan

sandsynliggøres en langvarig effekt.

Side 34/57

UDKAST

Det foreslåede indebærer, at fonden anvender sine midler til de konkrete

naturgenopretningsprojekter, hvor det vurderes, at den forventede

natureffekt står mål med omkostningerne, og hvor det kan sandsynliggøres,

at der kan opnås en langvarig, og helst vedvarende, effekt. Efter den

foreslåede bestemmelse gennemfører Havnaturfondens sekretariat, under

inddragelse af det rådgivende udvalg, den konkrete vurdering af

projekterne. Efter den foreslåede bestemmelse kan langvarig effekt

sandsynliggøres gennem relevante forundersøgelser, der sikrer at de

konkrete indsatser udføres ved f.eks. at etablere stenrev på en stabil bund

samt ved at lave genopretningsindsatser i områder med høj kolonisering af

flerårige arter, høj diversitet m.v.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 5,

at miljøministeren evaluerer effekten af

Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter, jf. stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede indebærer, at de naturgenopretningsindsatser, som fonden

beslutter at anvende midler til, evalueres af miljøministeren, f.eks. ved hjælp

af feltbaseret monitering af kolonisering af arter, artsrigdom, diversitet med

videre. Der skal som udgangspunkt effektevalueres efter et projekts

afslutning, medmindre det konkret vurderes umuligt eller uhensigtsmæssigt.

F.eks. hvis Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til

effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle

naturgenopretning. Havnaturfondens sekretariat vurderer, hvor lang tid efter

et projekts afslutning, det giver mening at evaluere.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 6,

at kortlægning af områder til

naturgenopretning i det danske havareal, jf. den foreslåede bestemmelse i

stk. 3, nr. 4, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i dele af det

danske havareal, der ikke er omfattet af stk. 7 og hvor genopretningsbehovet

ikke er kendt, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete

tilstand ikke er velkendt.

Det foreslåede indebærer, at fonden skal igangsætte kortlægning af

havarealet, hvor Havnaturfondens sekretariat konkret vurderer, at

kortlægningen bidrager til at klarlægge naturtilstanden og

genopretningsbehovet, og hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den

konkrete tilstand derfor ikke er velkendt. Det vil sige områder, naturtyper

m.v., som nødvendiggør aktiv genopretning for at forbedre naturtilstanden,

hvilket muliggør genopretningsindsatser i de dele af det danske havareal,

hvor genopretningsbehovet i dag er ukendt. Kortlægningen kan også

Side 35/57

UDKAST

foretages med henblik på at bidrage til projekter med naturtiltag ved

havvindmølleparker og andre anlæg til vedvarende energi. Den foreslåede

bestemmelse forudsætter, at der ikke er behov for yderligere kortlægning i

de havområder, der er nævnt i den foreslåede stk. 7.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 7,

at miljøministeren udvælger konkrete

naturgenopretningsprojekter i områderne Lillebælt, Sydfynske Øhav,

Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet ved Sjællands Nordkyst og

Østkyst samt havet omkring Møn, indtil der er tilvejebragt viden om

genopretningsbehovet i dele af det danske havareal, hvor

genopretningsbehovet ikke er kendt.

Det foreslåede indebærer, at fonden ved udvælgelse af konkrete

naturgenopretningsindsatser i de første år efter etableringen prioriterer nye

indsatser i områder med et dokumenteret genopretningsbehov. Disse

områder vil omfatte henholdsvis Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt,

Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt

havet omkring Møn. Samtidig skal fonden efter den foreslåede bestemmelse

tilvejebringe et vidensgrundlag om de biogeokemiske forhold med henblik

på at vurdere, hvilke konkrete naturgenopretningsindsatser, der kan

påbegyndes, samt hvor stor en effekt, Havnaturfondens sekretariat vurderer,

der kan forventes. Det forventes, at miljøministeren efter 2025 vil udvælge

konkrete naturgenopretningsindsatser i både de ovenstående områder og de

områder, hvor der er tilvejebragt ny viden om genopretningsbehovet.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 8,

at miljøministeren fastsætter nærmere

regler om gennemførelse af aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om

udvælgelse og gennemførelse af projekter samt indsamling og videregivelse

af viden.

Det foreslåede indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om anvendelsen

af de midler til fonden, der er afsat på finansloven, herunder til at

gennemføre naturgenopretningsprojekter til havs, jf. den foreslåede

bestemmelse i stk. 3, nr. 1. Det forventes, at miljøministeren ved

udvælgelsen af naturgenopretningsprojekter prioriterer projekter, hvor det

vurderes, at den forventede natureffekt står mål med omkostningerne, og

hvor det kan sandsynliggøres, at der kan opnås en langvarig effekt. Der skal

desuden som udgangspunkt effektevalueres, så genopretningsindsatser

løbende kan bidrage med ny viden, herunder viden om biodiversitetstiltag

ved vedvarende energianlæg på havet. Effektevaluering kan dog undlades,

Side 36/57

UDKAST

hvis det konkret vurderes umuligt eller uhensigtsmæssigt. F.eks. hvis

Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til effektovervågning vil

blive proportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning.

Det foreslåede indebærer også, at ministeren kan fastsætte regler om

anvendelsen af midlerne til fonden til at kortlægge områder af det danske

havareal. Kriterierne for udvælgelse af kortlægningsindsatser forventes at

blive fastsat, så kortlægningen efter Havnaturfondens vurdering i videst

mulig udstrækning kan bidrage til at klarlægge genopretningsbehov i det

danske havareal, således der muliggøres genopretningsindsatser i gradvist

større dele af havet.

Det foreslåede indebærer endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om

anvendelsen af midlerne i fonden til at indsamle og formidle ny viden om

naturgenopretningsmetoder og biodiversitetstiltag ved vedvarende

energianlæg på havet samt til udvikling af understøttende IT-systemer.

Udviklingen af nye IT-systemer har til formål at understøtte både

genopretningsprojekter via bedre adgang til data samt strategisk

planlægning af aktiviteter på havet, hvilket blandt andet har det formål, at

genopretningsindsatser kan gennemføres i områder med mindst mulig risiko

for skade fra øvrige aktiviteter.

(Til § 37 c)

Det foreslås i

§ 37 c, stk. 1,

at miljøministeren nedsætter et rådgivende

udvalg med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37

b, stk. 3.

Den foreslåede § 37 c, stk. 1, indebærer, at miljøministeren skal nedsætte et

rådgivende udvalg til Havnaturfonden, som en selvstændig

forvaltningsmyndighed, der er uafhængig af miljøministeren. Udvalget vil

efter den foreslåede bestemmelse blive betjent af et sekretariat i

Havnaturfond-enheden i Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Det rådgivende udvalg vil alene kunne rådgive miljøministeren og vil

dermed ikke kunne træffe beslutninger om fondens arbejde.

Det foreslås i

§ 37 c, stk. 2,

at miljøministeren udpeger medlemmerne af det

rådgivende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Side 37/57

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren skal gennemføre

en forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren inden

miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Efter

forhandlingen udpeger miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse

medlemmerne af udvalget. Miljøministeren vil efter den foreslåede

bestemmelse ved udpegningen af det rådgivende udvalg skulle sikre, at

udvalget repræsenteres af relevante aktører, der kan rådgive fonden om dens

aktiviteter i relation til fondens formål, herunder især fagpersoner fra

landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som

varetager interesser angående klima, bæredygtig grøn omstilling,

naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, vandmiljø samt forskningsmiljøer og

universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt til disse former for

interessevaretagelse.

For at fonden kan gennemføre sine aktiviteter kræver det således, at de

aktører, som ministeren udpeger til det rådgivende udvalg til

Havnaturfonden efter det foreslåede stk. 2, er indstillet på at indgå i et

samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra forskellige sektorer og

vidensområder vil efter den foreslåede bestemmelse skulle rådgive

ministeren om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver,

således at ministeren kan agere på det bedst mulige grundlag.

Den foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med

ligebehandlingsloven, således at miljøministeren ved udpegningen bør

tilsikres en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.

Ansatte i ministerier og styrelser vil ikke kunne udpeges til udvalget.

Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i

ministerier

styrelser,

vil

kunne

udpeges.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og ansatte i

kommuner eller regioner vil også kunne udpeges. Dog er det forudsat, at

udpegningen af de pågældende alene sker på baggrund af de personlige

kvalifikationer og kompetencer, og ikke som led i deres respektive hverv

eller stilling, hvorfor der er tale om en personlig udpegning.

Det forudsættes, at hvervet som medlem af udvalget efter forslaget er

ulønnet.

Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af

rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg forventes at

kunne afholdes af fondens midler efter statens regler herfor.

Side 38/57

UDKAST

Det foreslås i

§ 37 c, stk. 3,

at miljøministeren fastsætter regler om det

rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler

om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden, hvor det

rådgivende udvalgs rolle, arbejdsgang, arbejdsdeling, protokoller med

videre afgrænses.

Det foreslåede indebærer desuden, at det rådgivende udvalg kan rådgive

miljøministeren om alle aktiviteter i relation til Havnaturfonden, bl.a.

placering og udformning af nye genopretnings- og kortlægningsindsatser og

om inddragelse af ekstern privat og offentlig medfinansiering fra

forskningspuljer, erhvervslivet eller velgørende fonde, samt formidling og

vidensdeling med andre relevante organisationer, herunder udenlandske

aktører.

Det rådgivende udvalg vil endvidere have til opgave at bidrage med indsigt

om, hvordan fonden kan udforme sine aktiviteter, så de får størst mulig

effekt i forhold til fondens formål.

Det rådgivende udvalg forventes efter den foreslåede bestemmelse at skulle

indgå i miljøministerens beslutningsproces om udvælgelse af

Havnaturfondens indsatser, dels ved at komme med egne anbefalinger til

Havnaturfondens initiativer, dels ved at afgive bemærkninger til

Havnaturfondens forslag til initiativer. Konkret forventes der fastsat regler

i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om, at det rådgivende

udvalgs arbejde følger en proces, hvor det rådgivende udvalg

indledningsvist udarbejder anbefalinger til fokusområder, indsatser og

mulighederne for ekstern finansiering til Havnaturfondens projekter.

Herefter udarbejder sekretariatet under inddragelse af anbefalingerne fra det

rådgivende udvalg et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan

igangsættes. Efterfølgende afgiver det rådgivende udvalg bemærkninger til

sekretariatets forslag. Endeligt præsenterer sekretariatet et revideret forslag

til indsatser til miljøministeren.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven), må

statslige og kommunale myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte

tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele

Side 39/57

UDKAST

tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen

eller i strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er

offentliggjort af erhvervsministeren.

Den gældende § 14, stk. 1, giver kun mulighed for dispensation fra

havplanen i de tilfælde, der er nævnt i lovens §§ 15 og 16.

Da der med lovforslaget indføres en ny dispensationsmulighed i § 16 a,

foreslås det, at henvisningen i

§ 14, stk. 1,

ændres til også at omfatte den

foreslåede § 16 a.

Ændringen er således en konsekvens af den foreslåede § 16 a, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Havplanloven fastsætter rammerne for gennemførelsen af en planlægning af

de danske havområder, jf. lovens § 1, stk. 1. Af de specielle bemærkninger

til § 1, jf. jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side

19, fremgår, at havplanlægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det

vil sige, at der i planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige

- eventuelt modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et

væsentligt mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen

mellem forskellige relevante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved

begrænse omfanget af konflikter på havet og skabe større

investeringssikkerhed for de udvalgte sektorer.

Et af formålene med havplanen er således at sikre en helhedsorienteret,

langsigtet planlægning for det samlede danske havareal, herunder at bidrage

til en bæredygtig udvikling af de sektorer, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2.

Disse erhvervssektorer er generelt kendetegnet ved, at for disse sektorer

udarbejdes sektorplaner med henblik på at kunne foretage relativt

langsigtede og målrettede investeringer. Havplanlægningen for de i § 5

nævnte sektorer og interesser sigter derfor også generelt mod en mere

langsigtet planlægning med en 20- eller 30-årig horisont, med henblik på at

kunne imødekomme udviklingsbehovene hos de maritime erhverv og

hensynet til miljøet, jf. de specielle lovbemærkninger til § 5, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 23.

Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemførelse af

havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til relevante eksisterende og

fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og

naturressourcerne. Af de specielle lovbemærkninger til bestemmelsen

Side 40/57

UDKAST

fremgår bl.a., at det forudsættes at havplanlægningen baserer sig på en

analyse af muligheder for sameksistens og potentielle konfliktområder. Det

skal herunder vurderes, om flere forskellige former for anvendelse,

udnyttelsen af havets ressourcer og etableringen af anlæg eventuelt vil

kunne realiseres i samme område, og om det kan ske samtidigt eller

eventuelt tidsmæssigt forskudt, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L

131 som fremsat, side 24.

Erhvervsministeren er i henhold til lovens § 9 tillagt

planlægningskompetencen for havplanen. Dette gøres ved bekendtgørelse

om Danmarks havplan.

Erhvervsministeren udsteder således havplanen, og havplanen revideres og

ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt. Erhvervsministeren kan

inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler om ændring af havplanen

efter lovens § 11, der foreskriver, hvordan en sådan ændring foretages. Det

var ved vedtagelsen af lov om maritim fysisk planlægning forudsat, at dette

eksempelvis skulle ske ved arealudlæg til tekniske anlæg, eller

arealreservation til indvinding af en ny olie- eller gasforekomst, som ikke

kunne forudses, da havplanen blev vedtaget, jf. herved de særlige

bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 1, jf. Folketingstidende 2015-16,

tillæg A, L 131 som fremsat, side 26.

Forslag til havplanen og ændringer heraf udarbejdes i samråd med de øvrige

berørte ministre og under inddragelse af kystkommuner og -regioner og

relevante erhvervs- og interesseorganisationer, jf. lovens § 10, stk. 4, og §

11, stk. 2, 2. pkt.

Havplanlovens § 14, stk. 1, fastsætter regler om havplanens retsvirkninger,

hvorefter der i udgangspunktet ikke må meddeles tilladelse m.v., til anlæg

eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller er i strid med et

forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af

erhvervsministeren. Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 27, er det den

pågældende ressortmyndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal

meddeles tilladelse eller ej, og som er ansvarlig for, at tilladelsen ikke strider

mod havplanen.

Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20 sager, hvor

Energistyrelsen har givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben

dør-ordningen, bl.a. med henvisning til, at havplanlovens § 14, stk. 1, ikke

Side 41/57

UDKAST

kan forstås således, at der kun kan ansøges om forundersøgelsestilladelser

til arealer, der allerede er udlagt til udviklingszoner for vedvarende energi i

havplanen, men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt

kan indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af havplanen

eller en ny havplan.

Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af de planmæssige

forhold, burde være foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag

for at foretage en ændring af den eksisterende havplan eller foretage en

justering af det ansøgte område.

Der er med Energiklagenævnets afgørelser opstået tvivl om, hvorvidt

myndigheder har pligt til at overveje, om der er grundlag for at foretage

ændringer af havplanen i forbindelse med behandling af ansøgninger om

tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen.

Det er vurderingen, at det ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag

havplanloven, at havplanen skal overvejes ændret på baggrund af

enkeltsagsadministrationen. Udgangspunktet efter loven er netop en

langsigtet og helhedsorienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal

kunne påvirkes på enkeltsagsniveau.

Det vurderes, at der på baggrund af de trufne afgørelser er behov for en

ændring af loven, der ved en tydeliggørelse sikrer, at havplanen fastholdes

som overordnet og helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke skal ændres

på ad hoc-basis for enkeltprojekter.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt

2. pkt.

i § 14, stk. 1, som

tydeliggør, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse

til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til

havplan eller ændringer af havplanen.

Det vil således blive tydeliggjort, at både den sektormyndighed, som der

ansøges om tilladelser til anlæg eller arealanvendelse hos, og

erhvervsministeren, som administrerer havplanen, vil kunne afslå en

ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med

havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Ændringen vil

også tydeliggøre, at der ikke er pligt for myndighederne til at overveje eller

foretage en ændring på baggrund af enkeltansøgninger, der afslås. Dette

Side 42/57

UDKAST

gælder uanset begrundelsen for afslaget, ligesom det gælder uanset, om der

meddeles helt eller delvis afslag på ansøgningen.

Formålet er at sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og langsigtet

styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af

enkeltansøgninger hos de offentlige myndigheder, hvis afgørelser skal

udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan eller et

offentliggjort udkast til samme.

Tydeliggørelsen vil således medføre, at statslige og kommunale

myndigheder – som det oprindelig har været intentionen – vil kunne afslå

planer eller tilladelser m.v., som er i strid med havplanen, forslag til

havplanen eller ændringer af havplanen, der er offentliggjorte, medmindre

der er tale om et tilfælde efter § 15, § 16 eller § 16 a.

Bestemmelsen fastslår alene, at myndighederne har mulighed for at afslå en

ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med

havplanen, men udelukker ikke, at erhvervsministeren kan foretage en

ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt særlige forhold såsom

væsentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske hensyn

tilsiger det. Ændringerne skal i givet fald basere sig på en helhedsvurdering,

hvor alle relevante forhold inddrages, og skal gennemføres på en måde, der

ikke skader den langsigtede planlægning for de berørte sektorer og

interesser.

Til nr. 2

Det fremgår af § 14, stk. 2, at retsvirkningen af forslag til havplan og

ændring af havplanen efter stk. 1 bortfalder, hvis erhvervsministeren

beslutter, at forslaget ikke skal gennemføres, dog senest 2 år efter

afslutningen af den offentlige høring.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået at indsætte et 2. pkt. til § 14 om

offentlige myndigheders mulighed for at afslå en ansøgning om tilladelse til

anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen. Som en

konsekvens heraf foreslås i

§ 14, stk. 2,

indsat, at henvisningen til stk. 1

begrænses til 1. punktum, da stk. 2 kun vedrører retsvirkningen af forslag til

havplan og ændring af havplanen, og ikke forslaget til det nye 2. pkt. i stk.

Side 43/57

UDKAST

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2,

nr. 1.

Til nr. 3

Det følger af havplanlovens § 5, stk. 1, at erhvervsministeren ved

gennemførelse af havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale

og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en

bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af

en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige

relevante aktiviteter og anvendelser.

Efter § 9 i loven fastsætter erhvervsministeren regler om en samlet havplan

for de danske havområder (havplanen), dvs. erhvervsministeren er efter

bestemmelsen tillagt planlægningskompetencen for havplanen.

Forslag til havplan og ændringer af havplanen udarbejdes i samråd med de

øvrige berørte ministre, jf. § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, sidste pkt., i

havplanloven.

Efter lovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder bortset

fra de i § 15 og § 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage

planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der

er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller

ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

Efter § 15 i lov om maritim fysisk planlægning er det muligt at give

tilladelse eller vedtage en plan i strid med havplanlægningen, hvis planen

eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller internationale

forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring af havplanen. Dette skal ske

efter forhandling med erhvervsministeren med sigte på at sikre en ensartet

anvendelse af undtagelsesmuligheden.