Til alle høringsparter
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse
af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om ma-
ritim fysisk planlægning
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljø-
loven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning i of-
fentlig høring.
Miljø- og Ligestillingsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest:
Fredag den 20. december 2024
Baggrund
Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af
Havnaturfonden)
Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at etablere Havnaturfonden, der
vil have til formål at foretage omkostningseffektiv genopretning af havnatur samt
at opbygge viden om sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og miljøhen-
syn på havet. Lovforslaget fastsætter Havnaturfondens formål, governance model
samt fordeling af midler mellem opgaver i henhold til
Aftale om etablering af
Havnaturfonden (regeringen (S, V, M) og SF, KF, EL og RV)
fra 27. juni 2024.
Partierne bag Grøn Fond (S, V, SF, RV, EL, KF) aftalte som led i fastsættelsen af
rammerne for nyttiggørelse af havressourcer, at 500 mio. kr. fra Grøn Fond alloke-
res til Havnaturfonden i perioden 2024-2030.
Havet er Danmarks største naturområde med et økosystem, der rummer et stort
antal dyre- og plantearter. Havet anvendes til mange formål og er blandt andet en
væsentlig kilde til fødevarer, grundlaget for søfart og rekreativt område. Med ud-
bygningen af vedvarende energi bliver der i stigende omfang etableret havvind-
mølleparker, der skal omdanne vindenergi til elektricitet til brug i danske og euro-
pæiske hjem og virksomheder.
Formålet med etableringen af Havnaturfonden er at skabe havnatur, der kan
danne grundlag for levedygtige dyre- og planteliv samt at understøtte en miljø-
mæssig ansvarlig udbygning af den vedvarende energiforsyning på havet. Fondens