ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Til alle høringsparter

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse

af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om ma-

ritim fysisk planlægning

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljø-

loven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning i of-

fentlig høring.

Miljø- og Ligestillingsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle

høringssvar senest:

Fredag den 20. december 2024

Baggrund

Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af

Havnaturfonden)

Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at etablere Havnaturfonden, der

vil have til formål at foretage omkostningseffektiv genopretning af havnatur samt

at opbygge viden om sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og miljøhen-

syn på havet. Lovforslaget fastsætter Havnaturfondens formål, governance model

samt fordeling af midler mellem opgaver i henhold til

Aftale om etablering af

Havnaturfonden (regeringen (S, V, M) og SF, KF, EL og RV)

fra 27. juni 2024.

Partierne bag Grøn Fond (S, V, SF, RV, EL, KF) aftalte som led i fastsættelsen af

rammerne for nyttiggørelse af havressourcer, at 500 mio. kr. fra Grøn Fond alloke-

res til Havnaturfonden i perioden 2024-2030.

Havet er Danmarks største naturområde med et økosystem, der rummer et stort

antal dyre- og plantearter. Havet anvendes til mange formål og er blandt andet en

væsentlig kilde til fødevarer, grundlaget for søfart og rekreativt område. Med ud-

bygningen af vedvarende energi bliver der i stigende omfang etableret havvind-

mølleparker, der skal omdanne vindenergi til elektricitet til brug i danske og euro-

pæiske hjem og virksomheder.

Formålet med etableringen af Havnaturfonden er at skabe havnatur, der kan

danne grundlag for levedygtige dyre- og planteliv samt at understøtte en miljø-

mæssig ansvarlig udbygning af den vedvarende energiforsyning på havet. Fondens

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.), fra erhvervsministeren

projekter vil skulle have fokus på at bevare og genoprette havnatur og dermed bi-

drage til bevarelse og genopretning af havdyr og -planters levevilkår og i sidste

ende til opretholdelse af økosystemet.

Derudover afsættes der midler fra Havnaturfonden til udbygning af eksisterende

miljødatabaser med henblik på at lagre og udstille store mængder havmiljødata,

der i dag går tabt. Dette skal dels bidrage til planlægning af aktiviteter på havet, fx

Havnaturfondens genopretningsindsatser, dels sikre, at offentlige såvel som pri-

vate aktører kan bruge mindre tid og færre penge på fx miljøvurderinger ifm. VE-

projekter, idet data kan genanvendes på tværs af projekter.

Lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning

Lovforslaget indeholder bl.a. en mulighed for at dispensere fra havplanen til areal-

anvendelse med henblik på forskning, udvikling eller test på havet, når de har en

midlertidig varighed på maksimalt 4 år.

Dispensationsadgangen vil være rettet mod arealanvendelser, som tilsigter at un-

derstøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og

biodiversitet.

Derudover tydeliggøres det i loven, at offentlige myndigheder har en ret og pligt til

at afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid

med havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Dermed sikres, at

intentionen om en helhedsorienteret og langtidssikret havplan opretholdes.

EU-retten

Havnaturfonden vurderes at ville bidrage til at løfte dele af Danmarks EU-forplig-

telser vedrørende genopretning af havøkosystemer.

Dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/89/EU om rammerne for

maritim fysisk planlægning er gennemført i dansk lovgivning ved lov om maritim

fysisk planlægning. De foreslåede ændringer af loven ligger inden for direktivets

rammer, der ikke berører medlemsstaternes kompetence til at udarbejde og fast-

lægge omfanget og indholdet af havplanlægningen.

Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser og principper

for agil erhvervsrettet lovgivning

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning er ikke relevante for lovforsla-

get.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juni 2025.

Høringssvar

Udkastet til lovforslaget er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte

høringsliste og er samtidig offentliggjort på høringsportalen.

Eventuelle spørgsmål til udkast til lovforslaget kan rettes til følgende:

- Mikkel Kristensen,

[email protected]

Neriman Balikci Arslan, [email protected] (fsva. ændring af lov om maritim fy-

sisk planlægning)

Høringssvar bedes sendes til

[email protected]

med c.c. til

[email protected]

senest den 20. december 2024.

I høringssvar bedes angivet føl-

gende i emnefeltet: "Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-

7115 (angive organisation/navn eller lign).”

Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på høringsportalen ef-

ter endt høring. Dette gælder også Datatilsynets eventuelle høringssvar. Ved afgi-

velse af høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse, herunder afsenders

navn og mailadresse.

Der kan i forbindelse med behandlingen af de modtagne høringssvar være behov

for at videresende disse til anden myndighed. I det omfang, der i høringssvarene

indgår personoplysninger, vil disse således kunne blive videresendt til anden myn-

dighed med henblik på, at denne myndighed forholder sig til indholdet. Personop-

lysninger vil også kunne indgå i det høringsnotat, som ministeriet udarbejder på

baggrund af høringen, og som offentliggøres på høringsportalen efter høringen.

Med venlig hilsen

Mikkel Kristensen