ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Fødevare-

handelsloven

Evaluering

November 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Fødevarehandelsloven

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN 978-87-7029-839-1

Evaluering af fødevarehandelsloven 2024 er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

November 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Konklusion ......................................................................................................................................... 4

1.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af

evalueringen ......................................................................................................................................................... 4

Kapitel 2

Indledning ........................................................................................................................................... 6

Kapitel 3

Reglerne............................................................................................................................................... 7

3.1

Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden ...... 7

Kapitel 4

Evaluering ........................................................................................................................................... 9

4.1 Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven ................................................................ 9

4.2 Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering .............................. 9

4.3 Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder .......................................................... 10

4.3.1 Formål og metode ........................................................................................................................... 10

4.3.2 Generelle oplysninger om virksomhederne ........................................................................ 11

4.3.3 Urimelig handelspraksis............................................................................................................... 12

4.3.3.1 Forbudte handelspraksisser ................................................................................................... 12

4.3.3.2 Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige ............. 15

4.3.4 Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft

betydning for danske leverandørers salg til udenlandske købere ........................................... 18

4.3.5 Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af

mindre leverandører...................................................................................................................................... 19

4.3.6 Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af

fødevarehandelsloven ................................................................................................................................... 20

4.3.7 Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive

eller negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder ........................................... 21

4.3.8 Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes

muligheder for at benytte kreditfacilitering ....................................................................................... 22

4.4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven

siden juli 2021................................................................................................................................................... 26

4.4.1 Fokus på oplysning og vejledning ............................................................................................ 26

4.4.2 Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne ................................................................... 28

Kapitel 5

Bilag.................................................................................................................................................... 29

5.1

Bilag ........................................................................................................................................................... 29

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 4

KAPITEL 1 KONKLUSION

Kapitel 1

Konklusion

1.1

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af

evalueringen

I 2021 trådte en ny lov i kraft, der regulerer samhandlen mellem fødevarehandelsvirksomhe-

der. Erhvervsministeren tilkendegav, at loven skulle evalueres i 2024.

Resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (”styrelsen”) årlige monitoreringsrun-

der i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, jf. afsnit 4.2, viser umiddelbart, at der i Danmark er re-

lativt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever proble-

mer med urimelige handelspraksisser. Overordnet og isoleret set viser resultaterne fra moni-

toreringsrunderne, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Også

styrelsens håndhævelse af reglerne peger i denne retning. Siden loven trådte i kraft har styrel-

sen kun modtaget én klage, som efterfølgende blev trukket tilbage. Styrelsen har således ikke

modtaget en eneste reel klage over manglende overholdelse af reglerne.

Enkelte brancheorganisationer har dog fremhævet, at der fortsat er plads til forbedringer på

visse områder, når det kommer til den praktiske anvendelse af loven og markedsaktørernes

overholdelse af reglerne. Dette gælder særligt i relation til kravet om, at aftalevilkår, der frem-

går af fødevarehandelslovens § 6, skal være aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”, og i rela-

tion til købers opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og

fødevarer, jf. afsnit 4.3.3. Styrelsen har ikke modtaget eller behandlet klager, der vedrører

disse forhold.

Det er styrelsens forståelse, bl.a. på baggrund af dialog med brancheorganisationerne, at virk-

somhederne i vidt omfang har tilpasset sig reglerne siden lovens implementering. Det er end-

videre styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer i vidt omfang

løser udfordringer med urimelige handelspraksisser gennem dialog.

Eksempelvis har en brancheorganisation i 2022 oprettet et 'Advisory Board', som rådgiver

dets medlemmer om fødevarehandelsloven og vurderer, om eventuelle klagesager skal indgi-

ves til styrelsen. Styrelsen er blevet informeret om, at brancheorganisationen først forsøger at

løse sager gennem dialog med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevare-

handelsloven, og at boardet kan indbringe sagerne for styrelsen, hvis det findes nødvendigt, jf.

afsnit 4.4.1.

Både virksomheder og brancheorganisationer har endvidere udtrykt, at de ikke ønsker æn-

dringer i fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser.

Udover at spørge ind til virksomhedernes erfaringer med urimelige handelspraksisser, har

styrelsen også undersøgt mulige afledte effekter af loven, herunder bl.a. om reglerne har haft

konsekvenser for landdistrikter og lokalområder, og om reglerne har haft betydning for virk-

somhedernes brug af kreditfacilitering.

Fødevarehandelsloven implementerer EU-direktivet om urimelige handelspraksisser i dansk

lov. Den danske fødevarehandelslov har ikke de omsætningskategorier, der følger af direkti-

vets artikel 1, og finder derfor anvendelse i flere handler, end hvad der følger af UTP-direkti-

vet. I den forstand går fødevarehandelsloven videre end direktivets krav.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 5

FØDEVAREHANDELSLOVEN

For de områder, hvor markedsaktørerne oplever udfordringer forbundet med loven, indikerer

resultaterne fra styrelsens tre monitereringsrunder, at dette hovedsageligt skyldes de nye reg-

ler om urimelig handelspraksis generelt i UTP-direktivet. I de få tilfælde, hvor respondenter

har påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske

implementering.

Endelig viser resultaterne, at den hyppighed hvormed virksomhederne oplever urimelige han-

delspraksisser, overordnet set ikke har ændret sig væsentligt over de tre år, hvor monitorerin-

gen har været udført. Der er dog i flere tilfælde en tendens til, at den andel af virksomhederne,

som ofte oplever en given handelspraksis er faldet.

På baggrund af styrelsens monitorering af fødevarehandelsloven er det samlet styrelsens vur-

dering, at loven i dens nuværende form i tilstrækkelig grad imødekommer det bagvedliggende

UTP-direktivs formål om at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer

mod urimelig handelspraksis fra større købere ved at fjerne eller begrænse visse former for

handelspraksis i samhandelen i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 2 INDLEDNING

Kapitel 2

Indledning

Den 1. juli 2021 trådte lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i

landbrugs- og fødevareforsyningskæden i kraft, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021 (fødevarehan-

delsloven). Loven implementerer direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relatio-

ner mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (herefter benævnt ”UTP-

direktivet”). Direktivet har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis

(såkaldt urimelig handelspraksis eller ”Unfair Trading Practices”).

Med fødevarehandelsloven blev det besluttet, at der skulle foretages en løbende monitorering

af effekterne af loven og samles op herpå i en evaluering tre år efter lovens ikrafttræden, dvs. i

2024.

Medlemsstaterne er i medfør af UTP-direktivet forpligtet til at offentliggøre en årlig rapport

om de aktiviteter, der udføres i relation til UTP-direktivets håndhævelse. Rapporten skal bl.a.

indeholde antallet af modtagne klager og antallet af undersøgelser, som er iværksat eller af-

sluttet i løbet af det foregående år. Monitoreringen er derfor gennemført sideløbende med den

generelle rapportering.

I denne evaluering beskrives de væsentligste aktiviteter, som styrelsen har gennemført til

brug for den løbende monitorering af effekterne af loven. Herefter gennemgås resultaterne fra

monitoreringen og de erfaringer, som interessenter er fremkommet med. Evalueringen gen-

nemgår således det overordnede billede fra alle tre monitoreringsrunder, og adskiller sig fra

den generelle afrapportering, som i modsætning til denne evaluering ikke har haft fokus på

eventuelle effekter af det danske valg af implementeringsmodel.

__________________

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/719

(lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden ”fødevarehandelsloven”).

L_2019111DA.01005901.xml (europa.eu)

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 7

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Kapitel 3

Reglerne

3.1

Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Fødevarehandelsloven regulerer de aftaler, der indgås ved samhandel mellem leverandører og

købere af landbrugs- og fødevarer i alle led af forsyningskæden. Det vil sige både primærpro-

ducenter, fremstillingsvirksomheder, distributører og detailhandlen. Loven regulerer ikke for-

brugeres indkøb af landbrugs- og fødevarer.

Den danske implementering går videre end det bagvedliggende UTP-direktiv ved at udvide an-

vendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører nyder den beskyttelse, direktivet

giver, uanset leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke. I forhold til reglerne om

maksimale betalingsfrister i lovens §§ 3 og 4 gælder visse undtagelser for henholdsvis små kø-

bere med en årlig omsætning på to mio. euro eller mindre og for store leverandører med en

årlig omsætning på mere end 350 mio. euro.

Det følger af fødevarehandelslovens § 21, stk. 2, at loven finder anvendelse på alle aftaler, der

indgås efter den 1. juli 2021. I medfør af lovens § 21, stk. 3, skulle aftaler, der var indgået inden

den 1. juli 2021, bringes i overensstemmelse med fødevarehandelslovens forbudsbestemmel-

ser senest den 30. april 2022.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 3 REGLERNE

Boks 3.1

Baggrund for reglerne

Har til formål at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer mod uri-

melig handelspraksis fra større købere

Forbyder 16 former for urimelig handelspraksis

Boks 3.2

Forbudsbestemmelser

Ufravigelige forbudsbestemmelser (den sorte liste )

1. Betaling for letfordærvelige landbrugs- og fødevarer senere end 30 dage

2. Betaling for andre landbrugs- og fødevarer senere end 60 dage

3. Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel

4. Ensidig ændring af kontraktvilkår

5. Krav om betaling, som ikke vedrører salget af leverandørens landbrugs- og fødevarer

6. Krav om betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens forsømmelse

7. Køber nægter at give skriftlig bekræftelse af handelsbetingelser

8. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmeligheder

9. Køber truer med eller iværksætter handelsrepressalier, f.eks. hvis leverandørens juridiske

rettigheder udøves

10. Krav om kompensation for omkostninger ved at behandle kundeklager, selvom der ikke er

forsømmelighed fra leverandøren

Forbudsbestemmelser, der kan fraviges ved forudgående aftale (den grå liste )

11. Køberen returnerer ikke-afsatte landbrugs- og fødevarer uden at betale

12. Køberen opkræver betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation

13. Krav om at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag som

følge af f.eks. salgsfremstød

14. Krav om betaling for varens reklame

15. Krav om betaling for varens markedsføring

16. Krav om betaling for personale til at indrette lokaler til salg af varen

__________________

De handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5, anses på grund af deres karakter som urimelige, og er

derfor altid forbudte. Disse forbudsbestemmelser omtales som ’den sorte liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sam-

menhæng betegnes som 'The Black List' eller 'Black UTPs'.

For leverandører over 350 mio. euro alene gælder kun en maksimal betalingsfrist på 60 dage. Der er ikke fastsat maksimale

betalingsfrister for købere med en årlig omsætning på mindre end 2 mio. euro.

Ibid.

De former for handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6, er kun lovlige, hvis der forinden er truffet aftale

herom i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne. Disse forbudsbe-

stemmelser omtales som ’den grå liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammenhæng betegnes som 'The Grey List' eller

'Grey UTPs'.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 9

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Kapitel 4

Evaluering

4.1

Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven

Med fødevarehandelsloven blev der indført en ny sektorspecifik regulering af fødevareforsy-

ningskæden, som førhen ikke var blevet reguleret særskilt i dansk ret. Loven implementerer

som nævnt det bagvedliggende UTP-direktiv, der er et såkaldt minimumsdirektiv. Medlems-

staterne har derfor haft mulighed for at indføre mere vidtgående regler.

Med fødevarehandelsloven blev det besluttet at implementere UTP-direktivet uden de om-

sætningskategorier, der følger af direktivets artikel 1, med visse undtagelser for så vidt angår

bestemmelserne om betalingsfrister. Fødevarehandelsloven finder derfor anvendelse i flere

handler, end hvad der følger af det bagvedliggende direktiv.

På den baggrund blev det besluttet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle foretage en

løbende monitorering af lovens effekter og samle op herpå i en evaluering tre år efter lovens

ikrafttræden, dvs. i 2024.

4.2

Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering tager udgangspunkt i resultaterne og erfa-

ringerne fra den løbende monitorering af fødevarehandelslovens effekter.

På baggrund af dialog med en række brancheorganisationer og deres medlemmer har styrel-

sen identificeret fem fokusområder for styrelsens monitorering:

Betydningen for danske leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere

Risiko for fravalg af mindre leverandører

Forbrugerpriserne

Uønskede effekter på landdistrikter og lokalområder

Kreditfacilitering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af loven

For at undersøge de fem ovennævnte fokusområder har styrelsen gennemført følgende aktivi-

teter:

Årlige spørgeskemaer til relevante virksomheder

Årlige møder og løbende dialog med relevante brancheorganisationer

Analyse af relevante tal og data

__________________

Jf. Lovforslag L 184 fremsat af daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) og vedtaget den 22. april 2021. For stemte S, V,

DF, SF, RV, EL, KL og UFG. Imod stemte NB og LA:

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l184/index.htm

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 4 EVALUERING

Som en del af den løbende monitorering har styrelsen i foråret 2022, 2023 og 2024 udsendt

spørgeskemaer til en række relevante brancheorganisationer, der repræsenterer virksomhe-

der i de berørte led i fødevareforsyningskæden, dvs. både leverandører og købere af land-

brugs- og fødevarer. Brancheorganisationerne har herefter videredistribueret styrelsens spør-

geskemaer til disse virksomheder.

Styrelsen har endvidere afholdt årlige møder med brancheorganisationer for at drøfte virk-

somhedernes erfaringer med fødevarehandelsloven, samt resultaterne fra styrelsens årlige

spørgeskemaer. Styrelsen har desuden været i løbende dialog med organisationerne og rele-

vante virksomheder om fortolkning af reglerne, ligesom styrelsen har opfordret organisatio-

ner og virksomheder til at henvende sig til styrelsen med eventuelle spørgsmål og udfordrin-

ger.

Styrelsen har derudover løbende indhentet et udsnit af onlinepriser på udvalgte produkter og

produktsortimenter fra dagligvarehandlens webshops ved hjælp af Web scraping. Formålet

med indhentningen af prisdata har været at øge det samlede datagrundlag for evalueringen af

lovens effekter. Styrelsen vurderer imidlertid, at der ikke kan drages konklusioner på bag-

grund af de indhentede prisdata. Det skyldes bl.a., at prisdataene i høj grad er påvirket af ude-

frakommende omstændigheder, bl.a. Covid-19, krigen i Ukraine og den efterfølgende energi-

krise, der har bidraget til stigende fødevarepriser i Danmark.

Det har således ikke været muligt at isolere de reelle effekter af fødevarehandelsloven på bag-

grund af relevante tal og data. Grundlaget for denne evaluering af fødevarehandelsloven be-

står derfor af resultaterne og erfaringerne fra styrelsens tre monitoreringsrunder samt lø-

bende dialog med relevante brancheorganisationer og virksomheder.

I de følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder.

4.3

Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder

4.3.1

Formål og metode

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har haft til formål at

belyse eventuelle udfordringer forbundet med fødevarehandelsloven samt undersøge effek-

terne af den nye fødevarehandelslov, i det omfang det var muligt at isolere en sådan effekt.

Styrelsen har undladt at bede virksomhederne angive detaljerede oplysninger om fx omsæt-

ning og kontraktforhold for ikke at pålægge respondenterne unødvendige byrder.

Forud for udsendelsen af styrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har styrelsen været i

dialog med relevante brancheorganisationer for at identificere eventuelle uklarheder i spørge-

skemaundersøgelserne.

Styrelsen har efterfølgende fremsendt de endelige spørgeskemaer til organisationerne, som

videredistribuerede spørgeskemaet til relevante medlemmer i de pågældende organisationer,

dvs. virksomheder, der sælger og/eller køber landbrugs- og fødevarer.

Spørgeskemaerne indeholdt en række filtreringsspørgsmål således, at de enkelte virksomhe-

der kun er blevet stillet de spørgsmål, der var relevante netop for dem. Afhængig af, hvordan

virksomhederne svarede på disse filtreringsspørgsmål, kunne virksomhederne således blive

stillet op til 28 spørgsmål. Virksomhedernes besvarelser var anonyme for styrelsen.

Styrelsen har i 2022, 2023 og 2024 modtaget henholdsvis 45, 57 og 46 gennemførte besvarel-

ser. Ud fra brancheorganisationernes medlemstal skønner styrelsen, at omkring 400-500 virk-

somheder har modtaget spørgeskemaerne årligt.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 11

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Den relativt lave svarprocent i spørgeskemaundersøgelserne kan medføre, at undersøgelsens

konklusioner er skæve i forhold til oplevelsen i alle virksomhederne bredt set. Dette vil ek-

sempelvis være tilfældet, hvis kun de virksomheder, der i størst omfang oplever problemer

med urimelig handelspraksis, har besvaret spørgeskemaerne. Dette kan føre til at eventuelle

udfordringer med loven overvurderes. En anden konsekvens af det lave antal besvarelser er,

at mindre år-til-år ændringer i besvarelserne i absolutte tal kan fremstå markante, når de er

opgjort i andele. Desuden er respondenterne anonyme, og styrelsen har derfor ikke oplysnin-

ger om, hvorvidt det er de samme respondenter, der har besvaret spørgeskemaerne hvert år.

Der skal derfor tages forbehold, herunder især ved fortolkning af år-til-år ændringer.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2022 skal ses i lyset af, at de nye regler dengang

kun havde været gældende i kort tid, herunder overgangsbestemmelsen. Mange virksomheder

havde dermed eksisterende aftaler ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2021, som først blev

ændret i foråret 2022.

4.3.2

Generelle oplysninger om virksomhederne

Fødevarehandelsloven regulerer bl.a. længden på de betalingsfrister, der må benyttes ved

handel med landbrugs- og fødevarer. I den forbindelse er det afgørende, om man som leveran-

dør har en omsætning på over 350 mio. euro, eller som køber har en omsætning på to mio.

euro eller mindre, og om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.

Kun en lille andel af besvarelserne i de tre monitoreringsrunder har været fra små virksomhe-

der. I alle år har mellem fire til syv pct. af virksomhederne haft under to mio. euro i omsæt-

ning. Til sammenligning har omkring 41 pct. af virksomhederne i gennemsnit haft en omsæt-

ning på over 350 mio. euro i de tre årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har angivet, at de både sælger og køber landbrugs- og fødeva-

rer, jf. Figur 4.1. Omkring halvdelen af de respektive sælgere og købere har angivet, at de

handler med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.

Figur 4.1

Karakteristika over virksomhederne

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 4 EVALUERING

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter.

Anm.:

Fordelingen er et gennemsnit over spørgeskemabesvarelser fra 2022, 2023 og 2024, hvor styrelsen modtog henholdsvis

46, 57 og 45 gennemførte besvarelser.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

4.3.3

Urimelig handelspraksis

Fødevarehandelsloven har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis

i samhandelen mellem købere og leverandører i alle led af landbrugs- og fødevareforsynings-

kæden (såkaldt urimelige handelspraksisser eller Unfair Trading Practices).

4.3.3.1

Forbudte handelspraksisser

De former for handelspraksis, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5 (den sorte liste),

betragtes som urimelige på grund af deres art og er derfor altid forbudte. Forbuddene kan

derfor ikke fraviges ved aftale. I forbindelse med de tre monitoreringsrunder har styrelsen

spurgt ind til virksomheders oplevelser med disse urimelige handelspraksisser efter fødevare-

handelslovens ikrafttræden.

Der er en række handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig har op-

levet disse. Der er samtidig enkelte handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhe-

derne oplever dem, dog i højere grad ”sjældent” end ”ofte”, jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3 i

afsnit 5.1.

Blandt de 10 ufravigelige urimelige handelspraksisser på den sorte liste, er der fire typer ulov-

lig handelspraksis, som styrelsen har fundet anledning til at fremhæve. Den første er forbud-

det mod urimeligt lange betalingsfrister i fødevarehandelslovens §§ 3 og 4, som fastsætter

maksimale betalingsfrister på henholdsvis 30 dage for letfordærvelige og 60 dage for andre

landbrugs- og fødevarer .

Adspurgte om, hvorvidt virksomhederne havde oplevet urimeligt lange betalingsfrister efter

fødevarehandelslovens ikrafttræden, har knap 43 pct. af respondenterne i 2024 svaret ”Nej,

ikke længere”,

jf. Figur 4.2.

__________________

I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på over 350 mio. euro, kan leverandøren maksimalt indgå aftaler

med en betalingsfrist på op til 60 dage. Dette gælder uanset, om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer eller

ej. For købere med en årlig omsætning på 2 mio. euro eller mindre er der ingen begrænsninger i henhold til fødevarehandelslo-

ven for, hvor lang betalingsfrist der kan aftales.

Dvs. betalingsfrister der er længere end 30 dage for letfordærvelige varer, og 60 dage for andre landbrugs- og fødevarer.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 13

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 4.2

Oplever din virksomhed urimeligt lange betalingsfrister?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Svaret ”Nej,

ikke længere”

kan antageligvis ses som et udtryk for de umiddelbare effekter af fø-

devarehandelsloven, da svaret antyder, at virksomhederne oplevede den pågældende han-

delspraksis, men at adfærden ophørte efter fødevarehandelsloven trådte i kraft. Af de opli-

stede handelspraksisser i den sorte liste gør dette sig primært gældende for anvendelsen af

urimeligt lange betalingsfrister. Resultaterne fra de tre årlige monitoreringsrunder peger end-

videre på, at færre virksomheder oplever denne handelspraksis.

Brancheorganisationer har også givet udtryk for, at det har været relativt nemt for virksomhe-

der at implementere fødevarehandelslovens betalingsfrister og dermed foretage de nødven-

dige tilpasninger af deres leveringsaftaler.

Udover lange betalingsfrister, er der særligt tre andre former for urimelig handelspraksis, som

respondenterne oplever udfordringer med:

1. Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af land-

brugs- og fødevarer

2. Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren

3. Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens

forsømmelighed eller fejl

Angående nr. 1 ”Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører

salg af landbrugs- og fødevarer” indikerer resultaterne, at leverandører i stigende grad ople-

ver denne type handelspraksis efter indførelsen af fødevarehandelsloven. I både 2023 og 2024

har omkring halvdelen af respondenterne svaret, at de oplever at blive opkrævet betaling for

ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og fødevarer. Dette er en stigning fra

kun omkring en tredjedel af respondenterne i 2022, jf. Figur 4.3 nedenfor. Til gengæld er den

andel der ofte oplever den pågældende handelspraksis næsten halveret fra 2023 til 2024.

Flere brancheorganisationer har fremhævet, at deres medlemmer oplever problemer med

særligt denne type handelspraksis. Enkelte organisationer fremhæver netop denne type han-

delspraksis som et område, hvor der fortsat er plads til forbedringer, når det kommer til den

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 4 EVALUERING

praktiske implementering af loven i aftaleforholdet mellem leverandører og købere i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden. Tendensen kan måske også helt eller delvist være udtryk

for, at fødevarehandelsloven har medført øget fokus på temaet.

Figur 4.3

Oplever din virksomhed opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af le-

verandørens landbrugs- og fødevarer?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Nr. 2 ”Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren” er en anden han-

delspraksis, som respondenterne særligt oplever udfordringer med. I 2024 svarede omkring

halvdelen af respondenterne, at de oplever denne type urimelig handelspraksis. Det er lidt

mindre end i 2023, men på samme niveau som i 2022 hvor loven blev indfaset, jf. Figur 4.4.

Figur 4.4

Oplever din virksomhed ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 15

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Angående nr. 3 ”Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes

leverandørens forsømmelighed eller fejl” har omkring 40 pct. af respondenterne i 2024 svaret,

at de oplever, at køberen opkræver betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leveran-

dørens forsømmelighed eller fejl. Sammenholdt med de tidligere års besvarelser er der ikke

tegn på, at udviklingen er nedadgående for denne type handelspraksis siden indførelsen af fø-

devarehandelsloven, jf. Figur 4.5.

Figur 4.5

Oplever din virksomhed opkrævning af betaling for forringelse eller tab, som

ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Resultaterne af styrelsens undersøgelser over de tre årlige monitoreringsrunder indikerer, at

de tre ovennævnte typer forbudte handelspraksisser er de største udfordringer for danske le-

verandører af landbrugs- og fødevarer. Det noteres desuden at det hyppigst angivne svar for

de fleste øvrige handelspraksisser er ”Nej,

var aldrig et problem”,

jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Fi-

gur 5.3 i afsnit 5.1.

4.3.3.2

Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige

Styrelsen har også spurgt ind til virksomheders oplevelser med de former for handelspraksis,

som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste). Det gælder generelt for disse for-

mer for handelspraksis, at de kun er lovlige, hvis der forinden er truffet aftale herom i klare og

utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser udelukkende, hvor udbredte de nævnte handelspraksisser

på den grå liste er blandt respondenterne i de tre årlige monitoreringsrunder. Resultaterne

viser derimod ikke, om de pågældende handelspraksisser var aftalt mellem købere og leveran-

dører i ”klare og utvetydige vendinger”, og dermed hvorvidt handelspraksisserne er omfattet

af forbuddet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste).

I den forbindelse har enkelte brancheorganisationer påpeget, at det for virksomheder kan

være vanskeligt at vurdere og fastslå, hvornår et aftalevilkår, der er omfattet af den grå liste,

er aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 4 EVALUERING

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne er mindre entydige for handelspraksisserne på

den grå liste i forhold til handelspraksisserne på den sorte liste i fødevarehandelslovens §§ 3-

5. Der er en række grå handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig

har oplevet disse, jf. Figur 5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1. Der er samtidig enkelte grå

handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne oplever dem. Disse handelsprak-

sisser er:

1. Køberen kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med

salgsfremstød

2. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring

3. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame

Undersøgelsens resultater indikerer, at nr. 1 ”Køberen kræver, at leverandøren bærer omkost-

ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød”, har været, og fortsat er, en udbredt

handelspraksis blandt købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer i Danmark. I 2024

har 71 pct. af respondenterne svaret, at de oplever denne handelspraksis. Lidt under en tred-

jedel af disse respondenter har dog angivet, at de kun oplever den ”sjældent”, jf. Figur 4.6. Der

er en vis reduktion i den andel, som oplever denne praksis ofte.

Figur 4.6

Oplever din virksomhed, at køber kræver, at din virksomhed bærer omkost-

ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Der er tegn på, at nr. 2 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsfø-

ring”, fortsat er en fremtrædende praksis. Selvom adfærden er mindsket siden indførelsen af

__________________

For et overblik over alle former for urimelige handelspraksis indeholdt i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste) se Figur

5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 17

FØDEVAREHANDELSLOVEN

fødevarehandelsloven, har lidt over halvdelen af respondenterne i 2024 svaret, at de oplever,

at køber kræver betaling fra leverandøren for købers markedsføring, jf. Figur 4.7.

Enkelte brancheorganisationer har i den sammenhæng anført, at de savner gennemsigtighed i

forhold til, hvad leverandørerne bliver opkrævet betaling for. Ifølge brancheorganisationerne

gælder dette også i forhold til den urimelige handelspraksis på den sorte liste, hvor leverandø-

ren bliver opkrævet betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og

fødevarer, jf. afsnit 4.3.3.1 ovenfor.

Figur 4.7

Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers markedsføring?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Angående nr. 3 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame”, er der ikke

tegn på at denne praksis i særlig grad er mindsket siden indførelsen af fødevarehandelsloven,

om end lidt færre ofte oplever denne praksis. I gennemsnit har lidt over halvdelen af respon-

denterne i de tre monitoreringsrunder svaret, at de enten sjældent eller ofte oplever, at køber

opkræver betaling fra leverandøren for køberens reklame, jf. Figur 4.8.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 4 EVALUERING

Figur 4.8

Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers reklame?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

I alle årene har et flertal af respondenterne således angivet, at de fortsat oplever, at køber

kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfrem-

stød, samt at køber opkræver betaling for købers markedsføring og/eller reklame. Virksomhe-

dernes besvarelser indikerer, at købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer ikke ople-

ver de øvrige handelspraksisser på den grå liste i samme omfang.

4.3.4

Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft betyd-

ning for danske leverandørers salg til udenlandske købere

Det bagvedliggende direktiv om urimelig handelspraksis er som nævnt et minimumsdirektiv.

Direktivet fastlægger derfor alene, hvilken regulering de enkelte medlemsstater som mini-

mum er forpligtede til at gennemføre. Det er forskelligt, hvordan medlemsstaterne i EU har

valgt at implementere UTP-direktivet i deres nationale lovgivning, og der kan derfor gælde va-

rierende regelsæt alt afhængig af, hvilket lands lovgivning parterne har besluttet, at deres af-

tale skal være underlagt.

Styrelsen har derfor haft fokus på at undersøge fødevarehandelslovens betydning for danske

leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere. Styrelsen har i gennemsnit

modtaget 35 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har svaret, at de ikke oplever, at fødevarehandelsloven har

haft betydning for deres salg af landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere, jf. Figur 4.9

nedenfor. I styrelsens seneste monitoreringsrunde fra 2024 har samtlige respondenter svaret,

at fødevarehandelsloven ikke har påvirket deres konkurrenceevne over for udenlandske kø-

bere, eller at de ikke var bekendt hermed.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 19

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 4.9

Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds salg af

landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere?

Note:

Antal besvarelser var 31 i 2022, 36 i 2023 og 28 i 2024.

Anm.:

I kategorien ”Andet” fra 2022, som består af fire besvarelser, har en enkelt respondent uddybet, at lovens regler om beta-

lingsfrister har haft positiv betydning for virksomheden. En anden respondent har omvendt uddybet, at lovens regler om beta-

lingsfrister har haft en negativ betydning for virksomhedens brug af kreditfacilitering. De øvrige to respondenter har svaret ”ved

ikke”.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

4.3.5

Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af min-

dre leverandører

Det andet fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været,

hvorvidt fødevarehandelsloven har medført en risiko for fravalg af mindre leverandører af let-

fordærvelige landbrugs- og fødevarer. Det skyldes, at den danske regulering af længden på be-

talingsfrister varierer for disse produkter, alt efter om man handler med leverandører med en

årlig omsætning, der ligger helholdsvis over eller under tærsklen på 350 mio. euro.

Styrelsen har spurgt købere, om de har fravalgt at indkøbe fra leverandører, som følge af de

nye regler i fødevarehandelsloven. Styrelsen har i gennemsnit modtaget 17 gennemførte be-

svarelser fra købere over de tre årlige monitoreringsrunder. Langt størstedelen af disse kø-

bere har svaret, at den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister

ikke har haft betydning for deres indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra leve-

randører med en årlig omsætning under 350 mio. euro.

__________________

Jf. Figur 5.7 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 4 EVALUERING

Styrelsen har endvidere spurgt leverandører, om den danske fødevarehandelslovs regulering

af længden på betalingsfrister har haft betydning for deres salg af letfordærvelige landbrugs-

og fødevarer, herunder om de har oplevet at blive fravalgt som leverandør.

I 2024 har styrelsen modtaget to gennemførte besvarelser fra leverandører, der begge har an-

givet, at fødevarehandelsloven ikke har haft betydning for deres salg af letfordærvelige land-

brugs- og fødevarer.

I 2022 og 2023 har styrelsen modtaget henholdsvis 5 og 17 gennemførte besvarelser fra leve-

randører. Disse besvarelser efterlader et mindre entydigt billede. Lidt over halvdelen af re-

spondenterne har svaret, at fødevarehandelsloven enten ikke har haft betydning eller har

gjort det nemmere at sælge letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. De resterende respon-

denter har omvendt angivet, at fødevarehandelsloven har medført, at leverandøren har ople-

vet enten at blive fravalgt som leverandør, at have fået reduceret sit salg af letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer, eller ikke at kunne forhandle sig til lige så gode vilkår som før, føde-

varehandelsloven trådte i kraft.

4.3.6

Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af fødevarehan-

delsloven

Det tredje fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været

eventuelle konsekvenser for forbrugerpriserne.

Fødevarehandelsloven indeholder en række forbud, der skal mindske forekomsten af såkaldt

urimelig handelspraksis, og som er tiltænkt at være en beskyttelse af særligt mindre leveran-

dører af landbrugs- og fødevarer. Et centralt element i loven er reguleringen af betalingsfrister

for at beskytte mindre leverandører mod urimeligt lange betalingsperioder. En mulig konse-

kvens af dette kan være, at likviditet flyttes ned gennem forsyningskæden, så større aktører

skal betale hurtigere til deres leverandører. Dette kan i sidste ende betyde, at de større virk-

somheder overfører de øgede likviditetsomkostninger til forbrugerne i form af højere priser.

Omvendt kan kravet om en kortere betalingsfrist føre til forhandling af andre vilkår i en aftale

om handel med landbrugs- og fødevarer, hvor køberen fx kompenseres med en lavere pris. Fø-

devarehandelsloven kan dermed føre til ændringer i forbrugerpriserne.

På den baggrund har styrelsen undersøgt, om virksomheder, der sælger direkte til forbrugere,

har ændret deres salgspris på landbrugs- og fødevarer som følge af enten den danske fødeva-

rehandelslov eller UTP-reglerne generelt.

Styrelsen har i gennemsnit modtaget 37 gennemførte besvarelser af dette spørgsmål i de tre

årlige monitoreringsrunder.

Langt de fleste respondenter har svaret, at de ikke har ændret deres salgspris til forbrugere,

og de få respondenter, der har angivet, at de har ændret salgsprisen, gav udtryk for, at dette

skyldtes de nye regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske imple-

mentering af direktivet.

__________________

Jf. Figur 5.8 i afsnit 5.1 Bilag.

Ibid.

Jf. Figur 5.9 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 21

FØDEVAREHANDELSLOVEN

4.3.7

Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive eller

negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder

Det fjerde fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været

eventuelle konsekvenser for landdistrikter og lokalområder.

Fødevarehandelsloven kan medføre både positive og negative konsekvenser for de mindre lo-

kalsamfund. Dette skyldes en forventning om, at mindre leverandører af landbrugs- og fødeva-

rer vil nyde en beskyttelse som følge af reglerne om urimelig handelspraksis. Da det netop er

disse virksomheder, der hyppigere er at finde i landdistrikterne, kan fødevarehandelsloven

gavne de mindre lokalsamfund. På den anden side kan fx reguleringen af betalingsfrister flytte

likviditet fra detailleddet til leverandørerne, hvilket potentielt kan svække vilkårene for dag-

ligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder. Landdistrikter og lokalområder skal i denne

sammenhæng forstås som byer og områder med 2.000 eller færre indbyggere.

I den forbindelse har styrelsen spurgt leverandører og købere, hvorvidt de nye regler om uri-

melig handelspraksis, efter deres opfattelse, har påvirket landdistrikter og lokalområder i

Danmark.

Styrelsen har i gennemsnit modtaget 45 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre

årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har svaret, at reglerne enten ikke har påvirket landdistrikter

og lokalområder, eller at respondenterne ikke er bekendte hermed, jf. Figur 4.10 nedenfor.

Figur 4.10

Har den danske fødevarehandelslov efter din virksomheds opfattelse påvir-

ket landdistrikter og lokalområder?

Note:

Antal besvarelser var 42 i 2022, 51 i 2023 og 43 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

De respondenter, der har svaret, at reglerne har påvirket landdistrikter og lokalområder i

Danmark, har anført, at reglerne har haft både positive og negative effekter. Én respondent

har uddybet, at dagligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder allerede var presset før de

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 4 EVALUERING

nye regler om urimelig handelspraksis trådte i kraft, og at de seneste års butikslukninger har

været forårsaget af forskellige faktorer, herunder af fødevarehandelslovens regler. En anden

respondent har bemærket, at en yderligere skærpelse af reguleringen vil kunne få alvorlige

negative konsekvenser for dagligvarehandlen i landdistrikter og lokalområder i form af bl.a.

butikslukninger.

4.3.8

Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes muligheder

for at benytte kreditfacilitering

Det femte fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været

”kreditfacilitering”.

Kreditfacilitering (også kendt som

Supply Chain Financing)

er en ydelse, hvor køber – mod be-

taling – stiller sin kreditværdighed og kreditlinjer til rådighed for sine leverandører. En leve-

randør, der selv har en relativt mindre fordelagtig kreditværdighed, kan gennem kreditfacili-

tering opnå kontant betaling (typisk indenfor 2-5 dage) til en lavere betaling/rente, end ved

egen bankfinansiering. På den måde kan leverandøren opnå kontant betaling til en relativt la-

vere rente samtidig med, at køberen har lange betalingsfrister. For finansieringsinstituttet, der

indgår i aftalen om kreditfacilitering med køberen, kan finansieringsinstituttet opnå profitable

rente- og/eller gebyrindtægter samt lavere finansiel risiko end ved en normal kreditaftale

mellem instituttet og leverandøren.

Fødevarehandelsloven forbyder ikke virksomheders brug af kreditfacilitering. Loven regule-

rer dog længden på betalingsfrister, og disse frister har bl.a. betydning for, om købere finder

det attraktivt at tilbyde deres leverandører kreditfacilitering. Betalingsfristerne kan dermed

indirekte påvirke brugen af kreditfacilitering.

På den baggrund har styrelsen undersøgt, hvor udbredt brugen af kreditfacilitering var blandt

virksomheder, før fødevarehandelsloven trådte i kraft. Virksomhederne er endvidere blevet

bedt om at angive, om den danske fødevarehandelslov eller de generelle regler om urimelig

handelspraksis har haft betydning for deres virksomheds brug af kreditfacilitering.

I de tre årlige monitoreringsrunder har styrelsen i gennemsnit modtaget 46 gennemførte be-

svarelser på spørgsmålene om kreditfacilitering.

Lidt over en tredjedel af respondenterne i 2024 har svaret, at de gjorde brug af kreditfacilite-

ring inden fødevarehandelsloven trådte i kraft, jf. Figur 4.11. Ud af disse har lidt over en tred-

jedel angivet, at de gjorde brug af kreditfacilitering i ”høj” eller ”meget

høj”

grad.

Figur 4.11

Har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den 1. juli 2021

(dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)

Note:

Ovenstående blev introduceret som et nyt spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for

spørgsmålet for 2023 eller 2022. Antal besvarelser var 42 i 2024, hvor 16 svarede ”Ja” og 26 svarede ”Nej”.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 23

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Adspurgt hvorvidt reglerne om urimelig handelspraksis har haft betydning for virksomheder-

nes brug af kreditfacilitering, svarede 73 pct. i 2024, at dette ikke var tilfældet, hvilket er en

stigning fra 66 pct. i 2023 og 62 pct. i 2022, jf. Figur 4.12.

Figur 4.12

Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds brug

af kreditfacilitering?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 45 i 2022, 50 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.

En betydelig del af respondenterne svarer, at fødevarehandelsloven har haft betydning for de-

res virksomheds brug af kreditfacilitering, og at dette har haft konsekvenser for deres virk-

somhed, jf. Figur 4.13 og Figur 4.14.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 4 EVALUERING

Figur 4.13

Har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft konsekvenser

for din virksomhed?

Note:

Antal besvarelser var 16 i 2022, 17 i 2023 og 12 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Figur 4.14

I hvor høj grad har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft

konsekvenser for din virksomhed?

Note:

Antal besvarelser var 11 i 2022, 10 i 2023 og 6 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 25

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Af de respondenter, der har svaret, at deres virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering

har haft konsekvenser for deres virksomhed, har størstedelen angivet, at dette skyldtes de nye

regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implementering som

sådan, jf. Figur 4.15.

Figur 4.15

Hvad er den primære årsag til, at fødevarehandelslovens regulering har ført

til ændret brug af kreditfacilitering med konsekvenser for din virksomhed?

Note:

Antal besvarelser var 10 i 2022, 9 i 2023 og 6 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Resultaterne viser, at det ud af styrelsens fem fokusområder for monitoreringen særligt er i

forhold til brugen af kreditfacilitering, at de nye regler om urimelig handelspraksis har haft

konsekvenser for købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer.

Enkelte brancheorganisationer har ligeledes bemærket, at brugen af kreditfacilitering er ble-

vet påvirket negativt af de nye regler om betalingsfrister i fødevarehandelsloven og det bag-

vedliggende direktiv om urimelig handelspraksis.

Brancheorganisationerne har bl.a. anført, at kreditfacilitering ikke længere bliver tilbudt og

anvendt i samme grad som tidligere. Ifølge brancheorganisationerne har betalingsfristerne på

henholdsvis 30 dage for handel med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer og 60 dage for

handel med andre landbrugs- og fødevarer gjort det økonomisk mindre attraktivt for købere,

der førhen har gjort brug af kreditfacilitering, at tilbyde deres leverandører denne finansie-

ringsmulighed. Det skyldes, at betalingsfristerne er for korte.

Leverandører og køberes muligheder for at anvende kreditfacilitering inden for fødevarehan-

delslovens rammer er ét blandt flere emner, som også bliver drøftet i samarbejdet på tværs af

medlemsstaterne i EU, jf. afsnit 4.4.2.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 4 EVALUERING

4.4

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven siden

juli 2021

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som uafhængig håndhævelsesmyndighed i

forhold til reglerne om urimelig handelspraksis i fødevarehandelsloven. Det er således Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, der modtager eventuelle klager og træffer afgørelse i hen-

hold til fødevarehandelslovens regler.

Styrelsen kan iværksætte undersøgelser på baggrund af klager fra leverandører, leverandør-

organisationer eller andre organisationer med en berettiget interesse heri. Styrelsen kan til-

lige iværksætte undersøgelser af egen drift.

Siden loven trådte i kraft, har styrelsen modtaget én klage. Klagen blev dog efterfølgende truk-

ket tilbage, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er truffet afgørelser i sager efter fødeva-

rehandelsloven.

4.4.1

Fokus på oplysning og vejledning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden fødevarehandelsloven trådte i kraft haft fokus

på at oplyse og vejlede virksomheder om reglerne i den nye lov.

Styrelsen har udarbejdet en vejledning, der skal give virksomheder et overblik over reglerne,

og giver en række konkrete eksempler på, hvem og hvad reguleringen omfatter, og hvad der

udgør urimelig handelspraksis. Vejledningen er tilgængelig på Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens hjemmeside:

www.kfst.dk/utp.

Styrelsen har ligeledes modtaget i alt 40 henvendelser siden lovens ikrafttræden fra branche-

organisationer og virksomheder, herunder spørgsmål om fortolkningen af lovens 16 forbuds-

bestemmelser. Størstedelen af henvendelserne blev modtaget i 2021, og antallet har sidenhen

været aftagende, jf. Figur 4.16.

Figur 4.16

Antal henvendelser, styrelsen har modtaget, siden lovens ikrafttræden

Note:

Antallet for 2024 er foreløbigt og er opgjort per 28. august 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 27

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Styrelsen har vejledt virksomheder og brancheorganisationer generelt omkring lovens be-

stemmelser og fortolkningen heraf. Den generelle vejledning har omhandlet en række emner,

herunder spørgsmål til reglerne om betalingsfrister og lovens anvendelsesområde, jf. Figur

4.17.

Figur 4.17

Oversigt over styrelsens vejledning siden lovens ikrafttræden

Note:

Figuren viser antallet af gange, et emne indgår i de henvendelser, styrelsen har modtaget. Den er baseret på 40 henven-

delser. Flere emner kan indgå i samme henvendelse, hvorfor summen af figuren på 61 er højere end antallet af henvendelser.

Anm.:

Kategorien ”Andet” indeholder henvendelser om bl.a. følgende emner: Forskellen mellem de oplistede handelspraksisser

i den grå og sorte liste, vejledning omkring indgivelse af klage, betalingsbetingelser, konsignation og værdidelingsklausuler.

Oversigten er opgjort per 28. august 2024 og indeholder derfor også de to henvendelser fra 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen har endvidere deltaget i arrangementer og drøftelser om fødevarehandelsloven, og

har ved disse lejligheder haft dialog med virksomheder og brancheorganisationer om de ud-

fordringer, lovgivningen har medført.

Det er styrelsens indtryk, at der generelt har været opmærksomhed om fødevarehandelslo-

ven, og at virksomhederne har haft fokus på at tilpasse deres aftaler i overensstemmelse med

reglerne. Det er endvidere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisati-

oner i vidt omfang løser udfordringer med reglerne gennem dialog.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 4 EVALUERING

Styrelsen er eksempelvis bekendt med, at en brancheorganisation i 2022 har oprettet et 'Ad-

visory Board', som har til formål at rådgive brancheorganisationens medlemmer om lov om

urimelig handelspraksis og komme med anbefalinger til, hvornår brancheorganisationen bør

engagere sig i klagesager om overtrædelser af denne lov i tilfælde af sager, der har generel el-

ler principiel betydning for brancheorganisationens medlemmer. Styrelsen er blevet informe-

ret om, at brancheorganisationen indledningsvist forsøger at løse sådanne sager gennem dia-

log med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandelsloven, og – hvis

nødvendigt – vil en eventuel sag blive indbragt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så

vidt styrelsen er bekendt, har dette Advisory Board drøftet en række sager. Styrelsen har dog,

som tidligere nævnt, på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen klager (ud over en enkelt

som blev trukket tilbage).

4.4.2

Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne

For at opnå en ensartet tilgang til fortolkningen af reglerne om urimelig handelspraksis i hele

EU, foreskriver UTP-direktivet et tæt samarbejde mellem EU-medlemsstaternes håndhævende

myndigheder og med Europa-Kommissionen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har deltaget i drøftelser med flere europæiske håndhæ-

velsesmyndigheder omkring implementeringen og håndhævelsen af forbudsbestemmelserne.

Styrelsen har endvidere deltaget i særskilte drøftelser med de øvrige nordiske lande med hen-

blik på at dele erfaringer med håndhævelsen af de respektive landes regler om urimelig han-

delspraksis.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 29

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Kapitel 5

Bilag

5.1

Bilag

Figur 5.1

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2024)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.2

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2023)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 31

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.3

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2022)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 40 i 2022.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.4

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2024)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 33

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.5

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2023)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.6

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2022)

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 40 i 2022.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 35

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.7

Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister

haft betydning for din virksomheds indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer

fra leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?

Note:

Antal besvarelser var 18 i 2022, 18 i 2023 og 16 i 2024. Kun besvarelser fra købere af letfordærvelige landbrugs- og føde-

varer er medtaget.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.8

Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister

haft betydning for din virksomheds salg af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra

leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?

Note:

Antal besvarelser var 5 i 2022, 17 i 2023 og 2 i 2024. Kun besvarelser fra sælgere af letfordærvelige landbrugs- og fødeva-

rer er medtaget.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Figur 5.9

Har din virksomhed ændret salgsprisen på sine landbrugs- eller fødevarer

grundet den danske fødevarehandelslov?

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 23 i 2022, 23 i 2023 og 26 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 37

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.10

I hvor høj grad har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den

1. juli 2021 (dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)

Note:

Ovenstående blev introduceret som et nyt spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for

spørgsmålet for 2023 eller 2022. Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 16 i

2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024