ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Fødevarehan-

delsloven

Evaluering

[November] 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 2

KAPITEL 1 KONKLUSION

Fødevarehandelsloven

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN

Evaluering af fødevarehandelsloven 2024 er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

[November] 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 3

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Kapitel 1

Konklusion

1.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af

evalueringen

I 2021 trådte en ny lov i kraft, der regulerer samhandlen mellem fødevarehandelsvirksomhe-

der. Erhvervsministeren tilkendegav, at loven skulle evalueres i 2024.

Resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

(”styrelsen”)

årlige monitoreringsrun-

der i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, jf. afsnit 4.2, viser umiddelbart, at der i Danmark er rela-

tivt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever problemer

med urimelige handelspraksisser. Overordnet og isoleret set viser resultaterne fra monitore-

ringsrunderne, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Også styrel-

sens håndhævelse af reglerne peger i denne retning. Siden loven trådte i kraft har styrelsen kun

modtaget én klage, som efterfølgende blev trukket tilbage. Styrelsen har således ikke modtaget

en eneste reel klage over manglende overholdelse af reglerne.

Enkelte brancheorganisationer har dog fremhævet, at der fortsat er plads til forbedringer på

visse områder, når det kommer til den praktiske anvendelse af loven og markedsaktørernes

overholdelse af reglerne. Dette gælder særligt i relation til kravet om, at aftalevilkår, der frem-

går af fødevarehandelslovens § 6,

skal være aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”, og i relation

til købers opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og føde-

varer, jf. afsnit 4.3.3. Styrelsen har ikke modtaget eller behandlet klager, der vedrører disse for-

hold.

Det er styrelsens forståelse, bl.a. på baggrund af dialog med brancheorganisationerne, at virk-

somhederne i vidt omfang har tilpasset sig reglerne siden lovens implementering. Det er endvi-

dere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer i vidt omfang løser

udfordringer med urimelige handelspraksisser gennem dialog.

Eksempelvis har en brancheorganisation i 2022 oprettet et 'Advisory Board', som rådgiver dets

medlemmer om fødevarehandelsloven og vurderer, om eventuelle klagesager skal indgives til

styrelsen. Styrelsen er blevet informeret om, at brancheorganisationen først forsøger at løse

sager gennem dialog med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandels-

loven, og at boardet kan indbringe sagerne for styrelsen, hvis det findes nødvendigt, jf. afsnit

4.4.1.

Både virksomheder og brancheorganisationer har endvidere udtrykt, at de ikke ønsker ændrin-

ger i fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser.

Udover at spørge ind til virksomhedernes erfaringer med urimelige handelspraksisser, har sty-

relsen også undersøgt mulige afledte effekter af loven, herunder bl.a. om reglerne har haft kon-

sekvenser for landdistrikter og lokalområder, og om reglerne har haft betydning for virksom-

hedernes brug af kreditfacilitering.

Fødevarehandelsloven implementerer EU-direktivet om urimelige handelspraksisser i dansk

lov. Den danske fødevarehandelslov har ikke de omsætningskategorier, der følger af direktivets

artikel 1, og finder derfor anvendelse i flere handler, end hvad der følger af UTP-direktivet. I

den forstand går fødevarehandelsloven videre end direktivets krav.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 4

KAPITEL 1 KONKLUSION

For de områder, hvor markedsaktørerne oplever udfordringer forbundet med loven, indikerer

resultaterne fra styrelsens tre monitereringsrunder, at dette hovedsageligt skyldes de nye reg-

ler om urimelig handelspraksis generelt i UTP-direktivet. I de få tilfælde, hvor respondenter har

påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske im-

plementering.

Endelig viser resultaterne, at den hyppighed hvormed virksomhederne oplever urimelige han-

delspraksisser, overordnet set ikke har ændret sig væsentligt over de tre år, hvor monitorerin-

gen har været udført. Der er dog i flere tilfælde en tendens til, at den andel af virksomhederne,

som ofte oplever en given handelspraksis er faldet.

På baggrund af styrelsens monitorering af fødevarehandelsloven er det samlet styrelsens vur-

dering, at loven i dens nuværende form i tilstrækkelig grad imødekommer det bagvedliggende

UTP-direktivs formål om at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer

mod urimelig handelspraksis fra større købere ved at fjerne eller begrænse visse former for

handelspraksis i samhandelen i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 5

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Kapitel 2

Indledning

Den 1. juli 2021 trådte lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden i kraft, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021

(fødevarehandelslo-

ven). Loven implementerer direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relationer mel-

lem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

(herefter benævnt ”UTP-direkti-

vet”). Direktivet har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis (såkaldt

urimelig handelspraksis

eller ”Unfair Trading Practices”).

Med fødevarehandelsloven blev det besluttet, at der skulle foretages en løbende monitorering

af effekterne af loven og samles op herpå i en evaluering tre år efter lovens ikrafttræden, dvs. i

2024.

Medlemsstaterne er i medfør af UTP-direktivet forpligtet til at offentliggøre en årlig rapport om

de aktiviteter, der udføres i relation til UTP-direktivets håndhævelse. Rapporten skal bl.a. inde-

holde antallet af modtagne klager og antallet af undersøgelser, som er iværksat eller afsluttet i

løbet af det foregående år. Monitoreringen er derfor gennemført sideløbende med den generelle

rapportering.

I denne evaluering beskrives de væsentligste aktiviteter, som styrelsen har gennemført til brug

for den løbende monitorering af effekterne af loven. Herefter gennemgås resultaterne fra mo-

nitoreringen og de erfaringer, som interessenter er fremkommet med. Evalueringen gennemgår

således det overordnede billede fra alle tre monitoreringsrunder, og adskiller sig fra den gene-

relle afrapportering, som i modsætning til denne evaluering ikke har haft fokus på eventuelle

effekter af det danske valg af implementeringsmodel.

__________________

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/719

(lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden

”fødevarehandelsloven”).

L_2019111DA.01005901.xml (europa.eu)

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 3 REGLERNE

Kapitel 3

Reglerne

3.1 Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Fødevarehandelsloven regulerer de aftaler, der indgås ved samhandel mellem leverandører og

købere af landbrugs- og fødevarer i alle led af forsyningskæden. Det vil sige både primærpro-

ducenter, fremstillingsvirksomheder, distributører og detailhandlen. Loven regulerer ikke for-

brugeres indkøb af landbrugs- og fødevarer.

Den danske implementering går videre end det bagvedliggende UTP-direktiv ved at udvide an-

vendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører nyder den beskyttelse, direktivet

giver, uanset leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke. I forhold til reglerne om

maksimale betalingsfrister i lovens §§ 3 og 4 gælder visse undtagelser for henholdsvis små kø-

bere med en årlig omsætning på to mio. euro eller mindre og for store leverandører med en

årlig omsætning på mere end 350 mio. euro.

Det følger af fødevarehandelslovens § 21, stk. 2, at loven finder anvendelse på alle aftaler, der

indgås efter den 1. juli 2021. I medfør af lovens § 21, stk. 3, skulle aftaler, der var indgået inden

den 1. juli 2021, bringes i overensstemmelse med fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser

senest den 30. april 2022.

Boks 3.1

Baggrund for reglerne

Har til formål at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer mod uri-

melig handelspraksis fra større købere

Forbyder 16 former for urimelig handelspraksis

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 7

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Boks 3.2

Forbudsbestemmelser

Ufravigelige forbudsbestemmelser (den sorte liste

)

Betaling for letfordærvelige landbrugs- og fødevarer senere end 30 dage

Betaling for andre landbrugs- og fødevarer senere end 60 dage

Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel

Ensidig ændring af kontraktvilkår

Krav om betaling, som ikke vedrører salget af leverandørens landbrugs- og fødevarer

Krav om betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens forsøm-

melse

7. Køber nægter at give skriftlig bekræftelse af handelsbetingelser

8. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmelig-

heder

9. Køber truer med eller iværksætter handelsrepressalier, f.eks. hvis leverandørens juri-

diske rettigheder udøves

10. Krav om kompensation for omkostninger ved at behandle kundeklager, selvom der

ikke er forsømmelighed fra leverandøren

Forbudsbestemmelser, der kan fraviges ved forudgående aftale (den grå liste

)

11. Køberen returnerer ikke-afsatte landbrugs- og fødevarer uden at betale

12. Køberen opkræver betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation

13. Krav om at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag

som følge af f.eks. salgsfremstød

14. Krav om betaling for varens reklame

15. Krav om betaling for varens markedsføring

16. Krav om betaling for personale til at indrette lokaler til salg af varen

__________________

De handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5, anses på grund af deres karakter som urimelige og er

derfor altid forbudte. Disse forbudsbestemmelser omtales som ’den sorte liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammen-

hæng betegnes som 'The Black List' eller 'Black UTPs'.

For leverandører over 350 mio. euro alene gælder kun en maksimal betalingsfrist på 60 dage. Der er ikke fastsat maksimale

betalingsfrister for købere med en årlig omsætning på mindre end 2 mio. euro.

Ibid.

De former for handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6, er kun lovlige, hvis der forinden er truffet aftale

herom i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne. Disse forbudsbe-

stemmelser omtales som ’den grå liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammenhæng

betegnes som 'The Grey List' eller

'Grey UTPs'.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 4 EVALUERING

Kapitel 4

Evaluering

4.1 Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven

Med fødevarehandelsloven blev der indført en ny sektorspecifik regulering af fødevareforsy-

ningskæden, som førhen ikke var blevet reguleret særskilt i dansk ret. Loven implementerer

som nævnt det bagvedliggende UTP-direktiv, der er et såkaldt minimumsdirektiv. Medlemssta-

terne har derfor haft mulighed for at indføre mere vidtgående regler.

Med fødevarehandelsloven blev det besluttet at implementere UTP-direktivet uden de omsæt-

ningskategorier, der følger af direktivets artikel 1, med visse undtagelser for så vidt angår be-

stemmelserne om betalingsfrister. Fødevarehandelsloven finder derfor anvendelse i flere hand-

ler, end hvad der følger af det bagvedliggende direktiv.

På den baggrund blev det besluttet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle foretage en

løbende monitorering af lovens effekter og samle op herpå i en evaluering tre år efter lovens

ikrafttræden, dvs. i 2024.

4.2 Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering tager udgangspunkt i resultaterne og erfarin-

gerne fra den løbende monitorering af fødevarehandelslovens effekter.

På baggrund af dialog med en række brancheorganisationer og deres medlemmer har styrelsen

identificeret fem fokusområder for styrelsens monitorering:

Betydningen for danske leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere

Risiko for fravalg af mindre leverandører

Forbrugerpriserne

Uønskede effekter på landdistrikter og lokalområder

Kreditfacilitering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af loven

For at undersøge de fem ovennævnte fokusområder har styrelsen gennemført følgende aktivi-

teter:

Årlige spørgeskemaer til relevante virksomheder

Årlige møder og løbende dialog med relevante brancheorganisationer

Analyse af relevante tal og data

__________________

Jf. Lovforslag L 184 fremsat af daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) og vedtaget den 22. april 2021. For stemte S, V,

DF, SF, RV, EL, KL og UFG. Imod stemte NB og LA:

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l184/index.htm

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 9

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Som en del af den løbende monitorering har styrelsen i foråret 2022, 2023 og 2024 udsendt

spørgeskemaer til en række relevante brancheorganisationer, der repræsenterer virksomheder

i de berørte led i fødevareforsyningskæden, dvs. både leverandører og købere af landbrugs- og

fødevarer. Brancheorganisationerne har herefter videredistribueret styrelsens spørgeskemaer

til disse virksomheder.

Styrelsen har endvidere afholdt årlige møder med brancheorganisationer for at drøfte virksom-

hedernes erfaringer med fødevarehandelsloven, samt resultaterne fra styrelsens årlige spørge-

skemaer. Styrelsen har desuden været i løbende dialog med organisationerne og relevante virk-

somheder om fortolkning af reglerne, ligesom styrelsen har opfordret organisationer og virk-

somheder til at henvende sig til styrelsen med eventuelle spørgsmål og udfordringer.

Styrelsen har derudover løbende indhentet et udsnit af onlinepriser på udvalgte produkter og

produktsortimenter fra dagligvarehandlens webshops ved hjælp af webscraping. Formålet med

indhentningen af prisdata har været at øge det samlede datagrundlag for evalueringen af lovens

effekter. Styrelsen vurderer imidlertid, at der ikke kan drages konklusioner på baggrund af de

indhentede prisdata. Det skyldes bl.a., at prisdataene i høj grad er påvirket af udefrakommende

omstændigheder, bl.a. Covid-19, krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise, der har bi-

draget til stigende fødevarepriser i Danmark.

Det har således ikke været muligt at isolere de reelle effekter af fødevarehandelsloven på bag-

grund af relevante tal og data. Grundlaget for denne evaluering af fødevarehandelsloven består

derfor af resultaterne og erfaringerne fra styrelsens tre monitoreringsrunder samt løbende di-

alog med relevante brancheorganisationer og virksomheder.

I de følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder.

4.3 Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder

4.3.1

Formål og metode

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har haft til formål at

belyse eventuelle udfordringer forbundet med fødevarehandelsloven samt undersøge effek-

terne af den nye fødevarehandelslov, i det omfang det var muligt at isolere en sådan effekt. Sty-

relsen har undladt at bede virksomhederne angive detaljerede oplysninger om fx omsætning og

kontraktforhold for ikke at pålægge respondenterne unødvendige byrder.

Forud for udsendelsen af styrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har styrelsen været i di-

alog med relevante brancheorganisationer for at identificere eventuelle uklarheder i spørge-

skemaundersøgelserne.

Styrelsen har efterfølgende fremsendt de endelige spørgeskemaer til organisationerne, som vi-

deredistribuerede spørgeskemaet til relevante medlemmer i de pågældende organisationer,

dvs. virksomheder, der sælger og/eller køber landbrugs- og fødevarer.

Spørgeskemaerne indeholdt en række filtreringsspørgsmål således, at de enkelte virksomheder

kun er blevet stillet de spørgsmål, der var relevante netop for dem. Afhængig af, hvordan virk-

somhederne svarede på disse filtreringsspørgsmål, kunne virksomhederne således blive stillet

op til 28 spørgsmål. Virksomhedernes besvarelser var anonyme for styrelsen.

Styrelsen har i 2022, 2023 og 2024 modtaget henholdsvis 45, 57 og 46 gennemførte besvarel-

ser. Ud fra brancheorganisationernes medlemstal skønner styrelsen, at omkring 400-500 virk-

somheder har modtaget spørgeskemaerne årligt.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 4 EVALUERING

Den relativt lave svarprocent i spørgeskemaundersøgelserne kan medføre, at undersøgelsens

konklusioner er skæve i forhold til oplevelsen i alle virksomhederne bredt set. Dette vil eksem-

pelvis være tilfældet, hvis kun de virksomheder, der i størst omfang oplever problemer med

urimelig handelspraksis har besvaret spørgeskemaerne. Dette kan føre til at eventuelle udfor-

dringer med loven overvurderes. En anden konsekvens af det lave antal besvarelser er, at min-

dre år-til-år ændringer i besvarelserne i absolutte tal kan fremstå markante, når de er opgjort i

andele. Desuden er respondenterne anonyme, og styrelsen har derfor ikke oplysninger om,

hvorvidt det er de samme respondenter, der har besvaret spørgeskemaerne hvert år. Der skal

derfor tages forbehold, herunder især ved fortolkning af år-til-år ændringer.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2022 skal ses i lyset af, at de nye regler dengang

kun havde været gældende i kort tid, herunder overgangsbestemmelsen. Mange virksomheder

havde dermed eksisterende aftaler ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2021, som først blev æn-

dret i foråret 2022.

4.3.2

Generelle oplysninger om virksomhederne

Fødevarehandelsloven regulerer bl.a. længden på de betalingsfrister, der må benyttes ved han-

del med landbrugs- og fødevarer. I den forbindelse er det afgørende, om man som leverandør

har en omsætning på over 350 mio. euro, eller som køber har en omsætning på to mio. euro

eller mindre, og om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.

Kun en lille andel af besvarelserne i de tre monitoreringsrunder har været fra små virksomhe-

der. I alle år har mellem fire til syv pct. af virksomhederne haft under to mio. euro i omsætning.

Til sammenligning har omkring 41 pct. af virksomhederne i gennemsnit haft en omsætning på

over 350 mio. euro i de tre årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har angivet, at de både sælger og køber landbrugs- og fødeva-

rer, jf. Figur 4.1. Omkring halvdelen af de respektive sælgere og købere har angivet, at de hand-

ler med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.

Figur 4.1

Karakteristika over virksomhederne

Har under 2 mio. euro i årlig omsætning

Har over 350 mio. euro i årlig omsætning

Sælger landbrugs- og fødevarer til virksomheder

Køber landbrugs- og fødevarer

Køber letfordærvelige landbrugs- og fødevarer

Sælger landbrugs- og fødevarer til udenlandske

virksomheder

Sælger landbrugs- og fødevarer til forbrugerne

nej

20%

40%

60%

80%

100%

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 11

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter.

Anm.:

Fordelingen er et gennemsnit over spørgeskemabesvarelser fra 2022, 2023 og 2024, hvor styrelsen modtog henholdsvis

46, 57 og 45 gennemførte besvarelser.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

4.3.3

Urimelig handelspraksis

Fødevarehandelsloven har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis i

samhandelen mellem købere og leverandører i alle led af landbrugs- og fødevareforsyningskæ-

den (såkaldt urimelige handelspraksisser eller Unfair Trading Practices).

4.3.3.1

Forbudte handelspraksisser

De former for handelspraksis, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5 (den sorte liste),

betragtes som urimelige på grund af deres art og er derfor altid forbudte. Forbuddene kan der-

for ikke fraviges ved aftale. I forbindelse med de tre monitoreringsrunder har styrelsen spurgt

ind til virksomheders oplevelser med disse urimelige handelspraksisser efter fødevarehandels-

lovens ikrafttræden.

Der er en række handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig har ople-

vet disse. Der er samtidig enkelte handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne

oplever dem, dog i højere grad

”sjældent” end ”ofte”, jf.

Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3 i afsnit

5.1.

Blandt de 10 ufravigelige urimelige handelspraksisser på den sorte liste, er der fire typer ulovlig

handelspraksis, som styrelsen har fundet anledning til at fremhæve. Den første er forbuddet

mod urimeligt lange betalingsfrister i fødevarehandelslovens §§ 3 og 4, som fastsætter maksi-

male betalingsfrister på henholdsvis 30 dage for letfordærvelige og 60 dage for andre land-

brugs- og fødevarer

Adspurgte om, hvorvidt virksomhederne havde oplevet urimeligt lange betalingsfrister efter

fødevarehandelslovens ikrafttræden,

har knap 43 pct. af respondenterne i 2024 svaret

”Nej,

ikke længere”,

jf. Figur 4.2.

__________________

I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på over 350 millioner euro, kan leverandøren maksimalt indgå aftaler

med en betalingsfrist på op til 60 dage. Dette gælder uanset, om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer eller ej.

For købere med en årlig omsætning på 2 millioner euro eller mindre er der ingen begrænsninger i henhold til fødevarehandels-

loven for, hvor lang betalingsfrist der kan aftales.

Dvs. betalingsfrister der er længere end 30 dage for letfordærvelige varer, og 60 dage for andre landbrugs- og fødevarer.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 4 EVALUERING

Figur 4.2

Oplever din virksomhed urimeligt lange betalingsfrister?

2024

2023

2022

10%

20%

Ja, sjældent

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ja, ofte

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Svaret

”Nej,

ikke længere”

kan antageligvis ses som et udtryk for de umiddelbare effekter af fø-

devarehandelsloven, da svaret antyder, at virksomhederne oplevede den pågældende handels-

praksis, men at adfærden ophørte efter fødevarehandelsloven trådte i kraft. Af de oplistede han-

delspraksisser i den sorte liste gør dette sig primært gældende for anvendelsen af urimeligt

lange betalingsfrister. Resultaterne fra de tre årlige monitoreringsrunder peger endvidere på,

at færre virksomheder oplever denne handelspraksis.

Brancheorganisationer har også givet udtryk for, at det har været relativt nemt for virksomhe-

der at implementere fødevarehandelslovens betalingsfrister og dermed foretage de nødvendige

tilpasninger af deres leveringsaftaler.

Udover lange betalingsfrister, er der særligt tre andre former for urimelig handelspraksis, som

respondenterne oplever udfordringer med:

1. Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af land-

brugs- og fødevarer

2. Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren

3. Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens

forsømmelighed eller fejl

Angående nr.

1 ”Leverandøren

opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører

salg af landbrugs- og fødevarer” indikerer resultaterne, at leverandører i stigende grad ople-

ver denne type handelspraksis efter indførelsen af fødevarehandelsloven. I både 2023 og 2024

har omkring halvdelen af respondenterne svaret, at de oplever at blive opkrævet betaling for

ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og fødevarer. Dette er en stigning fra

kun omkring en tredjedel af respondenterne i 2022, jf. Figur 4.3 nedenfor. Til gengæld er den

andel der ofte oplever den pågældende handelspraksis næsten halveret fra 2023 til 2024.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 13

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Flere brancheorganisationer har fremhævet, at deres medlemmer oplever problemer med sær-

ligt denne type handelspraksis. Enkelte organisationer fremhæver netop denne type handels-

praksis som et område, hvor der fortsat er plads til forbedringer, når det kommer til den prak-

tiske implementering af loven i aftaleforholdet mellem leverandører og købere i landbrugs- og

fødevareforsyningskæden. Tendensen kan måske også helt eller delvist være udtryk for at fø-

devarehandelsloven har medført øget fokus på temaet.

Figur 4.3

Oplever din virksomhed opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af le-

verandørens landbrugs- og fødevarer?

2024

2023

2022

Ja, ofte

20%

40%

Nej, ikke længere

60%

80%

100%

Ved ikke

Ja, sjældent

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Nr. 2

”Køberens

ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren” er en anden handels-

praksis, som respondenterne særligt oplever udfordringer med. I 2024 svarede omkring halv-

delen af respondenterne, at de oplever denne type urimelig handelspraksis. Det er lidt mindre

end i 2023, men på samme niveau som i 2022 hvor loven blev indfaset, jf. Figur 4.4.

Figur 4.4

Oplever din virksomhed ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen?

2024

2023

2022

20%

Ja, sjældent

40%

60%

80%

100%

Ved ikke

Ja, ofte

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 4 EVALUERING

Angående nr. 3

”Leverandøren

opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes le-

verandørens forsømmelighed eller fejl” har omkring 40 pct. af respondenterne i 2024 svaret, at

de oplever, at køberen opkræver betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandø-

rens forsømmelighed eller fejl. Sammenholdt med de tidligere års besvarelser er der ikke tegn

på, at udviklingen er nedadgående for denne type handelspraksis siden indførelsen af fødeva-

rehandelsloven, jf. Figur 4.5.

Figur 4.5

Oplever din virksomhed opkrævning af betaling for forringelse eller tab, som

ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl?

2024

2023

2022

Ja, ofte

20%

Ja, sjældent

40%

Nej, ikke længere

60%

80%

100%

Ved ikke

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Resultaterne af styrelsens undersøgelser over de tre årlige monitoreringsrunder indikerer, at

de tre ovennævnte typer forbudte handelspraksisser er de største udfordringer for danske le-

verandører af landbrugs- og fødevarer. Det noteres desuden at det hyppigst angivne svar for de

fleste øvrige handelspraksisser er ”Nej,

var aldrig et problem”,

jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3

i afsnit 5.1.

4.3.3.2

Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige

Styrelsen har også spurgt ind til virksomheders oplevelser med de former for handelspraksis,

som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste). Det gælder generelt for disse former

for handelspraksis, at de kun er lovlige, hvis der forinden er truffet aftale herom i klare og utve-

tydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser udelukkende, hvor udbredte de nævnte handelspraksisser på

den grå liste er blandt respondenterne i de tre årlige monitoreringsrunder. Resultaterne viser

derimod ikke, om de pågældende handelspraksisser var aftalt mellem købere og leverandører i

”klare og utvetydige vendinger”, og dermed hvorvidt handelspraksisserne

er omfattet af for-

buddet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste).

I den forbindelse har enkelte brancheorganisationer påpeget, at det for virksomheder kan være

vanskeligt at vurdere og fastslå, hvornår et aftalevilkår, der er omfattet af den grå liste, er aftalt

i ”klare og utvetydige vendinger”.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 15

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne er mindre entydige for handelspraksisserne på

den grå liste i forhold til handelspraksisserne på den sorte liste i fødevarehandelslovens §§ 3-

Der er en række grå handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig

har oplevet disse, jf. Figur 5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1. Der er samtidig enkelte grå

handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne oplever dem. Disse handelspraksis-

ser er:

1. Køberen kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med

salgsfremstød

2. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring

3. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame

Undersøgelsens resultater indikerer, at nr. 1

”Køberen

kræver, at leverandøren bærer omkost-

ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød”, har været, og fortsat er, en udbredt

handelspraksis blandt købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer i Danmark. I 2024 har

71 pct. af respondenterne svaret, at de oplever denne handelspraksis. Lidt under en tredjedel

af disse respondenter har dog angivet, at de kun oplever den

”sjældent”,

jf. Figur 4.6. Der er en

vis reduktion i den andel, som oplever denne praksis ofte.

Figur 4.6

Oplever din virksomhed, at køber kræver, at din virksomhed bærer omkost-

ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød?

2024

2023

2022

10%

20%

Ja, sjældent

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ja, ofte

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

__________________

For et overblik over alle former for urimelige handelspraksis indeholdt i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste) se Figur 5.4,

Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 4 EVALUERING

Der er tegn på, at nr. 2

”Køberen

kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring”,

fortsat er en fremtrædende praksis. Selvom adfærden er mindsket siden indførelsen af fødeva-

rehandelsloven, har lidt over halvdelen af respondenterne i 2024 svaret, at de oplever, at køber

kræver betaling fra leverandøren for købers markedsføring, jf. Figur 4.7.

Enkelte brancheorganisationer har i den sammenhæng anført, at de savner gennemsigtighed i

forhold til, hvad leverandørerne bliver opkrævet betaling for. Ifølge brancheorganisationerne

gælder dette også i forhold til den urimelige handelspraksis på den sorte liste, hvor leverandø-

ren bliver opkrævet betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og

fødevarer, jf. afsnit 4.3.3.1 ovenfor.

Figur 4.7

Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers markedsføring?

2024

2023

2022

10%

20%

Ja, sjældent

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ja, ofte

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Angående nr.

3 ”Køberen

kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame”, er der ikke

tegn på at denne praksis i særlig grad er mindsket siden indførelsen af fødevarehandelsloven,

om end lidt færre ofte oplever denne praksis. I gennemsnit har lidt over halvdelen af respon-

denterne i de tre monitoreringsrunder svaret, at de enten sjældent eller ofte oplever, at køber

opkræver betaling fra leverandøren for køberens reklame, jf. Figur 4.8.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 17

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 4.8

Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers reklame?

2024

2023

2022

Ja, ofte

20%

Ja, sjældent

40%

Nej, ikke længere

60%

80%

100%

Ved ikke

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

I alle årene har et flertal af respondenterne således angivet, at de fortsat oplever, at køber kræ-

ver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød,

samt at køber opkræver betaling for købers markedsføring og/eller reklame. Virksomhedernes

besvarelser indikerer, at købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer ikke oplever de

øvrige handelspraksisser på den grå liste i samme omfang.

4.3.4

Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft betyd-

ning for danske leverandørers salg til udenlandske købere

Det bagvedliggende direktiv om urimelig handelspraksis er som nævnt et minimumsdirektiv.

Direktivet fastlægger derfor alene, hvilken regulering de enkelte medlemsstater som minimum

er forpligtede til at gennemføre. Det er forskelligt, hvordan medlemsstaterne i EU har valgt at

implementere UTP-direktivet i deres nationale lovgivning, og der kan derfor gælde varierende

regelsæt alt afhængig af, hvilket lands lovgivning parterne har besluttet, at deres aftale skal

være underlagt.

Styrelsen har derfor haft fokus på at undersøge fødevarehandelslovens betydning for danske

leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere. Styrelsen har i gennemsnit mod-

taget 35 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har svaret, at de ikke oplever, at fødevarehandelsloven har haft

betydning for deres salg af landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere, jf. Figur 4.9 neden-

for. I styrelsens seneste monitoreringsrunde fra 2024 har samtlige respondenter svaret, at fø-

devarehandelsloven ikke har påvirket deres konkurrenceevne over for udenlandske købere, el-

ler at de ikke var bekendt hermed.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 4 EVALUERING

Figur 4.9

Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds salg af

landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere?

Andet

Min virksomhed har oplevet ikke at kunne

forhandle sig til lige så gode vilkår som før

Min virksomhed har oplevet, at lovens faste

rammer gør det nemmere at forhandle med

udenlandske købere

Min virksomhed har oplevet at blive fravalgt

som leverandør

Nej

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

2024

Note:

Antal besvarelser var 31 i 2022, 36 i 2023 og 28 i 2024.

2023

2022

Anm.:

I kategorien

”Andet”

fra 2022, som består af fire besvarelser, har en enkelt respondent uddybet, at lovens regler om beta-

lingsfrister har haft positiv betydning for virksomheden. En anden respondent har omvendt uddybet, at lovens regler om beta-

lingsfrister har haft en negativ betydning

for virksomhedens brug af kreditfacilitering. De øvrige to respondenter har svaret ”ved

ikke”.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

4.3.5

Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af

mindre leverandører

Det andet fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været,

hvorvidt fødevarehandelsloven har medført en risiko for fravalg af mindre leverandører af let-

fordærvelige landbrugs- og fødevarer. Det skyldes, at den danske regulering af længden på be-

talingsfrister varierer for disse produkter, alt efter om man handler med leverandører med en

årlig omsætning, der ligger helholdsvis over eller under tærsklen på 350 mio. euro.

Styrelsen har spurgt

købere,

om de har fravalgt at indkøbe fra leverandører, som følge af de nye

regler i fødevarehandelsloven. Styrelsen har i gennemsnit modtaget 17 gennemførte besvarel-

ser fra købere over de tre årlige monitoreringsrunder. Langt størstedelen af disse købere har

svaret, at den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister ikke har

haft betydning for deres indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra leverandører

med en årlig omsætning under 350 mio. euro.

__________________

Jf. Figur 5.7 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 19

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Styrelsen har endvidere spurgt

leverandører,

om den danske fødevarehandelslovs regulering af

længden på betalingsfrister har haft betydning for deres salg af letfordærvelige landbrugs- og

fødevarer, herunder om de har oplevet at blive fravalgt som leverandør.

I 2024 har styrelsen modtaget to gennemførte besvarelser fra leverandører, der begge har an-

givet, at fødevarehandelsloven ikke har haft betydning for deres salg af letfordærvelige land-

brugs- og fødevarer.

I 2022 og 2023 har styrelsen modtaget henholdsvis 5 og 17 gennemførte besvarelser fra leve-

randører. Disse besvarelser efterlader et mindre entydigt billede. Lidt over halvdelen af respon-

denterne har svaret, at fødevarehandelsloven enten ikke har haft betydning eller har gjort det

nemmere at sælge letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. De resterende respondenter har

omvendt angivet, at fødevarehandelsloven har medført, at leverandøren har oplevet enten at

blive fravalgt som leverandør, at have fået reduceret sit salg af letfordærvelige landbrugs- og

fødevarer, eller ikke at kunne forhandle sig til lige så gode vilkår som før, fødevarehandelsloven

trådte i kraft.

4.3.6

Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af fødevare-

handelsloven

Det tredje fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været

eventuelle konsekvenser for forbrugerpriserne.

Fødevarehandelsloven indeholder en række forbud, der skal mindske forekomsten af såkaldt

urimelig handelspraksis, og som er tiltænkt at være en beskyttelse af særligt mindre leveran-

dører af landbrugs- og fødevarer. Et centralt element i loven er reguleringen af betalingsfrister

for at beskytte mindre leverandører mod urimeligt lange betalingsperioder. En mulig konse-

kvens af dette kan være, at likviditet flyttes ned gennem forsyningskæden, så større aktører skal

betale hurtigere til deres leverandører. Dette kan i sidste ende betyde, at de større virksomhe-

der overfører de øgede likviditetsomkostninger til forbrugerne i form af højere priser. Omvendt

kan kravet om en kortere betalingsfrist føre til forhandling af andre vilkår i en aftale om handel

med landbrugs- og fødevarer, hvor køberen fx kompenseres med en lavere pris. Fødevarehan-

delsloven kan dermed føre til ændringer i forbrugerpriserne.

På den baggrund har styrelsen undersøgt, om virksomheder, der sælger direkte til forbrugere,

har ændret deres salgspris på landbrugs- og fødevarer som følge af enten den danske fødevare-

handelslov eller UTP-reglerne generelt.

Styrelsen har i gennemsnit modtaget 37 gennemførte besvarelser af dette spørgsmål i de tre

årlige monitoreringsrunder.

Langt de fleste respondenter har svaret, at de ikke har ændret deres salgspris til forbrugere, og

de få respondenter, der har angivet, at de har ændret salgsprisen, gav udtryk for, at dette skyld-

tes de nye regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implemente-

ring af direktivet.

__________________

Jf. Figur 5.8 i afsnit 5.1 Bilag.

Ibid.

Jf. Figur 5.9 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 4 EVALUERING

4.3.7

Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive

eller negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder

Det fjerde fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været even-

tuelle konsekvenser for landdistrikter og lokalområder.

Fødevarehandelsloven kan medføre både positive og negative konsekvenser for de mindre lo-

kalsamfund. Dette skyldes en forventning om, at mindre leverandører af landbrugs- og fødeva-

rer vil nyde en beskyttelse som følge af reglerne om urimelig handelspraksis. Da det netop er

disse virksomheder, der hyppigere er at finde i landdistrikterne, kan fødevarehandelsloven

gavne de mindre lokalsamfund. På den anden side kan fx reguleringen af betalingsfrister flytte

likviditet fra detailleddet til leverandørerne, hvilket potentielt kan svække vilkårene for daglig-

varebutikker i landdistrikter og lokalområder. Landdistrikter og lokalområder skal i denne

sammenhæng forstås som byer og områder med 2.000 eller færre indbyggere.

I den forbindelse har styrelsen spurgt leverandører og købere, hvorvidt de nye regler om uri-

melig handelspraksis, efter deres opfattelse, har påvirket landdistrikter og lokalområder i Dan-

mark.

Styrelsen har i gennemsnit modtaget 45 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre

årlige monitoreringsrunder.

Størstedelen af respondenterne har svaret, at reglerne enten ikke har påvirket landdistrikter og

lokalområder, eller at respondenterne ikke er bekendte hermed, jf. Figur 4.10 nedenfor.

Figur 4.10

Har den danske fødevarehandelslov efter din virksomheds opfattelse påvir-

ket landdistrikter og lokalområder?

Ja, med positive effekter som fx bedre vilkår

for mindre virksomheder, der sælger

landbrugs- og fødevarer

Ja, med negative effekter som fx manglende

investeringer i og lukning af dagligvarebutikker

Ja, andet (uddyb nedenfor)

Nej

Ved ikke

2022

Note:

Antal besvarelser var 42 i 2022, 51 i 2023 og 43 i 2024.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2023

2024

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

De respondenter, der har svaret, at reglerne har påvirket landdistrikter og lokalområder i Dan-

mark, har anført, at reglerne har haft både positive og negative effekter. Én respondent har ud-

dybet, at dagligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder allerede var presset før de nye

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 21

FØDEVAREHANDELSLOVEN

regler om urimelig handelspraksis trådte i kraft, og at de seneste års butikslukninger har været

forårsaget af forskellige faktorer, herunder af fødevarehandelslovens regler. En anden respon-

dent har bemærket, at en yderligere skærpelse af reguleringen vil kunne få alvorlige negative

konsekvenser for dagligvarehandlen i landdistrikter og lokalområder i form af bl.a. butiksluk-

ninger.

4.3.8

Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes mu-

ligheder for at benytte kreditfacilitering

Det femte fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været

”kre-

ditfacilitering”.

Kreditfacilitering (også kendt som

Supply Chain Financing)

er en ydelse, hvor køber

–

mod be-

taling

–

stiller sin kreditværdighed og kreditlinjer til rådighed for sine leverandører. En leve-

randør, der selv har en relativt mindre fordelagtig kreditværdighed, kan gennem kreditfacilite-

ring opnå kontant betaling (typisk indenfor 2-5 dage) til en lavere betaling/rente, end ved egen

bankfinansiering. På den måde kan leverandøren opnå kontant betaling til en relativt lavere

rente samtidig med, at køberen har lange betalingsfrister. For finansieringsinstituttet, der ind-

går i aftalen om kreditfacilitering med køberen, kan finansieringsinstituttet opnå profitable

rente- og/eller gebyrindtægter samt lavere finansiel risiko end ved en normal kreditaftale mel-

lem instituttet og leverandøren.

Fødevarehandelsloven forbyder ikke virksomheders brug af kreditfacilitering. Loven regulerer

dog længden på betalingsfrister, og disse frister har bl.a. betydning for, om købere finder det

attraktivt at tilbyde deres leverandører kreditfacilitering. Betalingsfristerne kan dermed indi-

rekte påvirke brugen af kreditfacilitering.

På den baggrund har styrelsen undersøgt, hvor udbredt brugen af kreditfacilitering var blandt

virksomheder, før fødevarehandelsloven trådte i kraft. Virksomhederne er endvidere blevet

bedt om at angive, om den danske fødevarehandelslov eller de generelle regler om urimelig

handelspraksis har haft betydning for deres virksomheds brug af kreditfacilitering.

I de tre årlige monitoreringsrunder har styrelsen i gennemsnit modtaget 46 gennemførte be-

svarelser på spørgsmålene om kreditfacilitering.

Lidt over en tredjedel af respondenterne i 2024 har svaret, at de gjorde brug af kreditfacilitering

inden fødevarehandelsloven trådte i kraft, jf. Figur 4.11. Ud af disse har lidt over en tredjedel

angivet, at de gjorde brug af kreditfacilitering i

”høj” eller ”meget

høj”

grad.

__________________

Jf. Figur 5.10 i afsnit 5.1 Bilag.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 4 EVALUERING

Figur 4.11

Har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den 1. juli 2021

(dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)

20%

40%

Nej

60%

80%

100%

Note:

Ovenstående blev introduceret som et ny spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for

spørgsmålet for 2023 eller 2022.

Antal besvarelser var 42 i 2024, hvor 16 svarede ”Ja” og 26 svarede ”Nej”.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024

Adspurgt hvorvidt reglerne om urimelig handelspraksis har haft betydning for virksomheder-

nes brug af kreditfacilitering, svarede 73 pct. i 2024, at dette ikke var tilfældet, hvilket er en

stigning fra 66 pct. i 2023 og 62 pct. i 2022, jf. Figur 4.12.

Figur 4.12

Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds brug

af kreditfacilitering?

2024

2023

2022

20%

40%

Nej

60%

80%

100%

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-

vis 45 i 2022, 50 i 2023 og 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.

En betydelig del af respondenterne svarer, at fødevarehandelsloven har haft betydning for de-

res virksomheds brug af kreditfacilitering, og at dette har haft konsekvenser for deres virksom-

hed, jf. Figur 4.13 og Figur 4.14.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 23

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 4.13

Har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft konsekvenser

for din virksomhed?

Andet

Nej

Ja, negative konsekvenser

Ja, positive konsekvenser

10%

2024

20%

2023

30%

2022

40%

50%

60%

Note:

Antal besvarelser var 16 i 2022, 17 i 2023 og 12 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Figur 4.14

I hvor høj grad har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft

konsekvenser for din virksomhed?

I meget lav grad

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

10%

20%

30%

2024

Note:

Antal besvarelser var 11 i 2022, 10 i 2023 og 6 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.

40%

2023

50%

2022

60%

70%

80%

90%

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 4 EVALUERING

Af de respondenter, der har svaret, at deres virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering har

haft konsekvenser for deres virksomhed, har størstedelen angivet, at dette skyldtes de nye reg-

ler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implementering som så-

dan, jf. Figur 4.15.

Figur 4.15

Hvad er den primære årsag til, at fødevarehandelslovens regulering har ført

til ændret brug af kreditfacilitering med konsekvenser for din virksomhed?

2024

2023

2022

10%

Ved ikke

Den særlige danske implementering, der går videre end det bagvedliggende EU-

direktiv

De nye regler om urimelig handelspraksis generelt

Note:

Antal besvarelser var 10 i 2022, 9 i 2023 og 6 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Resultaterne viser, at det ud af styrelsens fem fokusområder for monitoreringen særligt er i

forhold til brugen af kreditfacilitering, at de nye regler om urimelig handelspraksis har haft kon-

sekvenser for købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer.

Enkelte brancheorganisationer har ligeledes bemærket, at brugen af kreditfacilitering er blevet

påvirket negativt af de nye regler om betalingsfrister i fødevarehandelsloven og det bagvedlig-

gende direktiv om urimelig handelspraksis.

Brancheorganisationerne har bl.a. anført, at kreditfacilitering ikke længere bliver tilbudt og an-

vendt i samme grad som tidligere. Ifølge brancheorganisationerne har betalingsfristerne på

henholdsvis 30 dage for handel med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer og 60 dage for

handel med andre landbrugs- og fødevarer gjort det økonomisk mindre attraktivt for købere,

der førhen har gjort brug af kreditfacilitering, at tilbyde deres leverandører denne finansie-

ringsmulighed. Det skyldes, at betalingsfristerne er for korte.

Leverandører og køberes muligheder for at anvende kreditfacilitering inden for fødevarehan-

delslovens rammer er ét blandt flere emner, som også bliver drøftet i samarbejdet på tværs af

medlemsstaterne i EU, jf. afsnit 4.4.2.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 25

FØDEVAREHANDELSLOVEN

4.4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven siden

juli 2021

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som uafhængig håndhævelsesmyndighed i for-

hold til reglerne om urimelig handelspraksis i fødevarehandelsloven. Det er således Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, der modtager eventuelle klager og træffer afgørelse i henhold til

fødevarehandelslovens regler.

Styrelsen kan iværksætte undersøgelser på baggrund af klager fra leverandører, leverandøror-

ganisationer eller andre organisationer med en berettiget interesse heri. Styrelsen kan tillige

iværksætte undersøgelser af egen drift.

Siden loven trådte i kraft, har styrelsen modtaget én klage. Klagen blev dog efterfølgende truk-

ket tilbage, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er truffet afgørelser i sager efter fødeva-

rehandelsloven.

4.4.1

Fokus på oplysning og vejledning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden fødevarehandelsloven trådte i kraft haft fokus

på at oplyse og vejlede virksomheder om reglerne i den nye lov.

Styrelsen har udarbejdet en vejledning, der skal give virksomheder et overblik over reglerne,

og giver en række konkrete eksempler på, hvem og hvad reguleringen omfatter, og hvad der

udgør urimelig handelspraksis. Vejledningen er tilgængelig på Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens hjemmeside:

www.kfst.dk/utp.

Styrelsen har ligeledes modtaget i alt 40 henvendelser siden lovens ikrafttræden fra branche-

organisationer og virksomheder, herunder spørgsmål om fortolkningen af lovens 16 forbuds-

bestemmelser. Størstedelen af henvendelserne blev modtaget i 2021, og antallet har sidenhen

været aftagende, jf. Figur 4.16.

Figur 4.16

Antal henvendelser, styrelsen har modtaget, siden lovens ikrafttræden

2024

2023

2022

2021

Anm.:

Antallet for 2024 er foreløbigt og er opgjort per 28. august 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 4 EVALUERING

Styrelsen har vejledt virksomheder og brancheorganisationer generelt omkring lovens bestem-

melser og fortolkningen heraf. Den generelle vejledning har omhandlet en række emner, her-

under spørgsmål til reglerne om betalingsfrister og lovens anvendelsesområde, jf. Figur 4.17.

Figur 4.17

Oversigt over styrelsens vejledning siden lovens ikrafttræden

Betalingsfrister

Lovens anvendelsesområde (produkter)

Andet

Overgangsbestemmelsen

Lovens anvendelsesområde på

kantinedrift

Betalinger, som ikke vedrører landbrugs-

og fødevarer

Annullering/Tilbagelevering

Beregning af omsætning

Levering/Regelmæssig levering

Kreditfacilitering

Lovens anvendelsesområde (fysiske og

juridiske personer)

Lovvalg

Ensidige ændringer af leveringsaftalen

Note:

Figuren viser antallet af gange, et emne indgår i de henvendelser, styrelsen af modtaget. Den er baseret på 40 henvendel-

ser. Flere emner kan indgå i samme henvendelse, hvorfor summen af figuren på 61 er højere end antallet af henvendelser.

Anm.:

Kategorien ”Andet” indeholder henvendelser om bl.a. følgende emner: Forskellen mellem de oplistede handelspraksisser

i den grå og sorte liste, vejledning omkring indgivelse af klage, betalingsbetingelser, konsignation og værdidelingsklausuler.

Oversigten er opgjort per 28. august 2024 og indeholder derfor også de to henvendelser fra 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen har endvidere deltaget i arrangementer og drøftelser om fødevarehandelsloven, og

har ved disse lejligheder haft dialog med virksomheder og brancheorganisationer om de udfor-

dringer, lovgivningen har medført.

Det er styrelsens indtryk, at der generelt har været opmærksomhed om fødevarehandelsloven,

og at virksomhederne har haft fokus på at tilpasse deres aftaler i overensstemmelse med reg-

lerne. Det er endvidere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer

i vidt omfang løser udfordringer med reglerne gennem dialog.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 27

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Styrelsen er eksempelvis bekendt med, at en brancheorganisation i 2022 har oprettet et 'Advi-

sory Board', som har til formål at rådgive brancheorganisationens medlemmer om lov om uri-

melig handelspraksis og komme med anbefalinger til, hvornår brancheorganisationen bør en-

gagere sig i klagesager om overtrædelser af denne lov i tilfælde af sager, der har generel eller

principiel betydning for brancheorganisationens medlemmer. Styrelsen er blevet informeret

om, at brancheorganisationen indledningsvist forsøger at løse sådanne sager gennem dialog

med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandelsloven, og

–

hvis nød-

vendigt

–

vil en eventuel sag blive indbragt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så vidt

styrelsen er bekendt, har dette Advisory Board drøftet en række sager. Styrelsen har dog, som

tidligere nævnt, på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen klager (ud over en enkelt som

blev trukket tilbage).

4.4.2

Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne

For at opnå en ensartet tilgang til fortolkningen af reglerne om urimelig handelspraksis i hele

EU, foreskriver UTP-direktivet et tæt samarbejde mellem EU-medlemsstaternes håndhævende

myndigheder og med Europa-Kommissionen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har deltaget i drøftelser med flere europæiske håndhæ-

velsesmyndigheder omkring implementeringen og håndhævelsen af forbudsbestemmelserne.

Styrelsen har endvidere deltaget i særskilte drøftelser med de øvrige nordiske lande med hen-

blik på at dele erfaringer med håndhævelsen af de respektive landes regler om urimelig han-

delspraksis.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 5 BILAG

Kapitel 5

Bilag

5.1 Bilag

Figur 5.1

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2024)

Urimeligt lange betalingsfrister

Annullering af ordrer på letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer med kort varsel

Ensidige ændringer af vilkårene i

leveringsaftalen

Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg

af leverandørens landbrugs- og fødevarer

Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,

som ikke skyldes leverandørens

forsømmelighed eller fejl

Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på

aftalebetingelser i leveringsaftalen

Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens

forretningshemmeligheder

Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis

leverandøren udøver sine

kontraktmæssige/juridiske rettigheder

Krav om kompensation for omkostningerne ved

behandling af kundeklager, som ikke skyldes

leverandørens forsømmelighed eller fejl

50%

100%

Ved ikke

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 29

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.2

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2023)

Urimeligt lange betalingsfrister

Annullering af ordrer på letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer med kort varsel

Ensidige ændringer af vilkårene i

leveringsaftalen

Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg

af leverandørens landbrugs- og fødevarer

Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,

som ikke skyldes leverandørens forsømmelighed

eller fejl

Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på

aftalebetingelser i leveringsaftalen

Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens

8 2

forretningshemmeligheder

Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis

leverandøren udøver sine

kontraktmæssige/juridiske rettigheder

Krav om kompensation for omkostningerne ved

behandling af kundeklager, som ikke skyldes

leverandørens forsømmelighed eller fejl

50%

100%

Ved ikke

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.3

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2022)

Urimeligt lange betalingsfrister

Annullering af ordrer på letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer med kort varsel

Ensidige ændringer af vilkårene i

leveringsaftalen

Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg

af leverandørens landbrugs- og fødevarer

Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,

som ikke skyldes leverandørens

forsømmelighed eller fejl

Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på

aftalebetingelser i leveringsaftalen

Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens

forretningshemmeligheder

Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis

leverandøren udøver sine

kontraktmæssige/juridiske rettigheder

Krav om kompensation for omkostningerne ved

behandling af kundeklager, som ikke skyldes

leverandørens forsømmelighed eller fejl

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

50%

100%

Ved ikke

Nej, var aldrig et problem

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 40 i 2022.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 31

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.4

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2024)

Ikke-afsatte fødevarer returneres uden

betaling

Køber kræver betaling som betingelse for

oplagring, udstilling eller anden præsentation

Købet kræver, at leverandøren bærer

omkostninger ved prisnedslag i forbindelse

med salgsfremstød

5 10

Køber kræver betaling for købers reklame

Køber kræver betaling for købers

markedsføring

Køber kræver betaling for personale til at

indrette lokaler til salg af leverandørens

produkter

Skriftlig overslag på anmodning fra

leverandøren

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

50%

Nej, var aldrig et problem

100%

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 32

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.5

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2023)

Ikke-afsatte fødevarer returneres uden

betaling

Køber kræver betaling som betingelse for

oplagring, udstilling eller anden

præsentation

Købet kræver, at leverandøren bærer

omkostninger ved prisnedslag i forbindelse

med salgsfremstød

Køber kræver betaling for købers reklame

Køber kræver betaling for købers

markedsføring

Køber kræver betaling for personale til at

indrette lokaler til salg af leverandørens

produkter

Skriftlig overslag på anmodning fra

leverandøren

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

50%

Nej, var aldrig et problem

100%

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 33

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.6

Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende

former for urimelig handelspraksis? (2022)

Ikke-afsatte fødevarer returneres uden

betaling

Køber kræver betaling som betingelse for

oplagring, udstilling eller anden

præsentation

Købet kræver, at leverandøren bærer

omkostninger ved prisnedslag i forbindelse

med salgsfremstød

Køber kræver betaling for købers reklame

Køber kræver betaling for købers

markedsføring

Køber kræver betaling for personale til at

indrette lokaler til salg af leverandørens

produkter

15 3

10 8

15 3

Skriftlig overslag på anmodning fra

13 3

leverandøren

Ja, ofte

Ja, sjældent

Nej, ikke længere

50%

Nej, var aldrig et problem

100%

Ved ikke

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 40 i 2022.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 34

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.7

Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister

haft betydning for din virksomheds indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer

fra leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?

Nej

Min virksomhed har oplevet, at lovens faste

rammer gør det nemmere at indkøbe

letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra

mindre leverandører

Min virksomhed har fravalgt at indkøbe

landbrugs- og fødevarer fra leverandører

med en årlig omsætning under 350 mio.

euro

Min virksomhed har reduceret sit indkøb af

landbrugs- og fødevarer fra leverandører

med en årlig omsætning under 350 mio.

euro

Min virksomhed har oplevet ikke at kunne

forhandle sig til lige så gode vilkår som før

Andet

2024

2023

20%

2022

40%

60%

80%

100%

Note:

Antal besvarelser var 18 i 2022, 18 i 2023 og 16 i 2024. Kun besvarelser fra købere af letfordærvelige landbrugs- og føde-

varer er medtaget.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 35

FØDEVAREHANDELSLOVEN

Figur 5.8

Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister

haft betydning for din virksomheds salg af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra

leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?

Nej

Min virksomhed har oplevet, at lovens faste

rammer gør det nemmere at sælge…

Min virksomhed har oplevet at blive

fravalgt som leverandør

Min virksomhed har fået reduceret sit salg

af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer

Min virksomhed har oplevet ikke at kunne

forhandle sig til lige så gode vilkår som før

Andet

2024

2023

20%

2022

40%

60%

80%

100%

Note:

Antal besvarelser var 5 i 2022, 17 i 2023 og 2 i 2024. Kun besvarelser fra sælgere af letfordærvelige landbrugs- og fødeva-

rer er medtaget.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

SIDE 36

KAPITEL 5 BILAG

Figur 5.9

Har din virksomhed ændret salgsprisen på sine landbrugs- eller fødevarer

grundet den danske fødevarehandelslov?

2024

100

2023

2022

20%

40%

60%

Nej

80%

100%

Note:

Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 23 i 2022, 23 i 2023 og 26 i 2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024

Figur 5.10

I hvor høj grad har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den

1. juli 2021 (dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)

20%

40%

I høj grad

60%

I nogen grad

I lav grad

80%

100%

I meget høj grad

I meget lav grad

Note:

Ovenstående blev introduceret som et ny spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for

spørgsmålet for 2023 eller 2022. Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 16 i

2024.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024