ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 55
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. oktober 2024

2024 - 12066

seajaj

Indhold

Rådskonklusioner om EU’s konkurrenceevne

........................................... 2

- Vedtagelse

Bedre regulering i Europa .......................................................................... 5

- Politisk drøftelse

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

2/6

Rådskonklusioner om EU’s konkurrenceevne

KOM nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resume

På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes medlems-

landene at godkende rådskonklusioner om EU's konkurrenceevne. Det for-

ventes, at der særligt vil være fokus på udfordringerne for europæisk indu-

stri og rammevilkårene for virksomhederne på det indre marked.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-niveau arbejdes aktivt for at

fremme erhvervslivets konkurrencevilkår og produktivitet. Dette skal ske

særligt ved at forbedre virksomheders adgang til private investeringer og

reducere byrder, herunder fjerne barrierer på det indre marked.

2. Baggrund

EU’s fremtidige konkurrenceevne er et af de helt centrale emner på den

europæiske dagsorden og under den nye Kommission. Baggrunden herfor

er, at udviklingen i EU’s produktivitet

halter efter udviklingen i USA, hvil-

ket gradvist medfører relativt lavere realindkomst og velstand i EU. Dertil

fører både Kina og USA aktiv industripolitik for at styrke deres positioner

inden for innovation og produktion af strategiske teknologier bl.a. ved brug

af statsstøtte.

I april 2024 præsenterede forhenværende italienske premiereministre En-

rico Letta sin rapport "More than a Single Market". Rapporten argumente-

rede for behovet for en "femte frihed" for forskning og innovation; bedre

finansiering af strategiske målsætninger; en mere integreret indre marked,

særligt inden for telekommunikation, finansielle ydelser og energi; "retten

til at blive" i det indre marked; reduktion af byrder og bedre sammentænk-

ning af de interne og eksterne dimensioner af det indre marked.

På baggrund af Letta-rapporten har Rådet godkendt to sæt rådskonklusio-

ner om udviklingen af det indre marked hhv. fremtidens industripolitik.

Rådskonklusionerne har store overlap og behandler bl.a. den grønne om-

stillings rolle for EU's konkurrenceevne, finansiering af EU's strategiske

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

3/6

mål, byrdereduktion, simplificering af lovgivning, håndhævelse og styrket

resiliens.

Den 9. september 2024 præsenterede forhenværende italiensk premieremi-

nister Mario Draghi sin rapport om forbedring af EU's konkurrenceevne.

Draghi-rapporten fokuserer på, at EU skal 1) lukke innovationskløften ift.

USA og Kina; 2) have en samlet plan for dekarbonisering som kilde til

vækst; og 3) styrke sin sikkerhed og mindske afhængigheder.

Ved det uformelle møde for det Europæiske Råd i Budapest den 8. novem-

ber tiltrådte stats- og regeringsledere desuden en erklæring, som skal sætte

retning for EU's videre arbejde med forbedring af europæisk konkurrence-

evne.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på Draghi-rapporten har det ungarske formandskab lagt op

til, at der vedtages rådskonklusioner om EU's konkurrenceevne.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder en række betragtninger for det in-

dre marked, som navnlig understreger vigtigheden af det indre marked,

hvorfor man bør fjerne tilbageværende barrierer og reducere administrative

byrder og forsimple regulering, herunder ved at opnå Kommissionens 25

pct. byrdereduktionsmål.

På det industripolitiske område berøres en lang række emner, såsom den

grønne omstillings rolle for styrket konkurrenceevne, reducering af kritiske

afhængigheder, nedbringelse af energipriser, implementering af vedta-

gende forslag, og at styrke innovationskraften i EU. Specifikt for bilsekto-

ren lægges der op til at udarbejde en handleplan og evt. en IPCEI

. For

finansiering opfordres der til, at Kapitalmarkedsunionen færdiggøres sna-

rest muligt, og at den Konkurrenceevnefond, som kommissionsformanden

har annonceret, bl.a. støtter IPCEIs.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Important Project of Common European Interest (IPCEI) er et storskala, grænseoverskridende pro-

jekt, der tillader offentlige investeringer i innovative sektorer for at styrke Europas konkurrenceevne

og bæredygtighed.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

4/6

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige medlemslande har generelt været kritiske over for udkastet til råds-

konklusioner. Dette skyldes særligt, hvad der opfattes som en manglende

merværdi ift. de allerede eksisterende rådskonklusioner fra foråret 2024.

Uenigheder mellem landene har centeret sig om balancen mellem den

grønne omstillings rolle ift. EU's konkurrenceevne, finansieringstiltag og

valg af sektorspor.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU skal forbedre sin globale konkurrenceevne. Det

skal ske via produktivitetsforbedringer, byrdereduktion og investeringer i

særligt grøn og digital omstilling samt sikkerhed og forsvar, som primært

skal tilvejebringes ved private investeringer.

Offentlige midler bør især understøtte mobilisering af private investeringer

inden for strategisk vigtige teknologier, så som grønne teknologier.

Regeringen støtter reduktion af byrder for erhvervslivet, herunder Kom-

missionens målsætning om at reducere byrder forbundet med rapporte-

ringskrav med 25 pct. I denne forbindelse bør der arbejdes for øget digita-

lisering og standardisering af virksomhedsdata, som vil tillade automatise-

ring af administrative processer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

5/6

Bedre regulering i Europa

Kom nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resume

På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes en poli-

tisk drøftelse af ”bedre regulering i Europa”. Det forventes, at der vil være

fokus på, hvordan man opnår byrdenedbringelse for europæisk erhvervsliv

og Europa-Kommissionens ambitioner på området i den kommende man-

datperiode.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen har det som en central prioritet at nedbringe byrder for er-

hvervslivet for at styrke den europæiske konkurrenceevne samt understøtte

vækst, velstand og et stærkt erhvervsliv.

2. Baggrund

Bedre regulering og byrdenedbringelser er blevet fremhævet af kommissi-

onsformand Ursula von der Leyen som et centralt område for den næste

Europa-Kommissions mandatperiode. Det indebærer blandt andet en mål-

sætning om at reducere byrder forbundet med virksomhedsrapportering

med 25 pct. og for SMV’er med 35 pct. Samtidig har alle kommende kom-

missærer fået til opdrag at fremsætte konkrete forslag til forenkling af EU-

lovgivningen og sikre implementering inden for deres ressortområde. En-

deligt lægges der op til at forny den intrainstitutionelle aftale mellem Kom-

missionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet om

’Bedre

Lovgivning’,

som grundlæggende fastsætter, hvordan man lovgiver på bedst og mindst

byrdefuld vis i EU.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelsen særligt vil fokusere på, hvordan EU kan tilve-

jebringe byrdenedbringelser for europæisk erhvervsliv. Det forventes drøf-

tet, hvordan Kommissionen kan realisere ambitionen om en 25 % reduktion

af administrative byrder forbundet med rapportering i den kommende man-

datperiode. Yderligere forventes det, at flere medlemsstater vil dele natio-

nale bekymringer om eksisterende særlig byrdefuld EU-lovgivning. Heri

forventes en diskussion af hvilke principper og værktøjer, man på EU-plan

bør tage i brug for at sikre nuværende og fremadrettet forenkling af lovgiv-

ningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

6/6

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse vil ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Byrdenedbringelse er en prioritet for størstedelen af medlemsstater, da det

kan bidrage til at styrke europæisk konkurrenceevne. Der er bred enighed

om, at der i den kommende mandatperiode skal arbejdes for at sikres færre

byrder fra EU-lovgivning. Der er dog forskel på, hvordan byrdenedbrin-

gelse ønskes gennemført. Visse lande ønsker, at nuværende lovgivnings-

krav

–

særligt på det grønne område

–

tilbagerulles. Andre lande arbejder i

stedet for forenkling og effektiv implementering af reglerne gennem digi-

tale værktøjer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har det som en central prioritet at nedbringe byrder for er-

hvervslivet for at styrke den europæiske konkurrenceevne samt understøtte

vækst, velstand og et stærkt erhvervsliv. Regeringen arbejder i tre spor for

at nedbringe byrder fra EU-lovgivning; 1) forenkling af nuværende regler,

2) sikre god og ensartet implementering og 3) mindske nye byder. Rege-

ringen arbejder særligt for at nå disse mål gennem øget brug af digitalise-

ring og digitale værktøjer i EU for at forbedre virksomheders muligheder

for mere effektivt og gnidningsfrit at udveksle virksomhedsdata på tværs

af EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.