ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2024-25

Beretningen er afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Beretning

resultater fra Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere

administrative byrder

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indstillinger

Baggrund

Arbejdsgruppens arbejde

Arbejdsgruppens anbefalinger

Generelle initiativer (4. A. -4. H.)

4 A.

Indfør et politisk mål for reduktion af administrative byrder

4 B.

Saner den erhvervsrettede regulering

4 C.

Forlæng høringsprocesser ved ny regulering

4 D.

Udvid karensperioden fra vedtagelse til ikrafttrædelse af ny erhvervs-

rettet lovgivning

4 E.

Indfør løbende konsekvensvurderinger ved EU-lovgivning

4 F.

Sørg for, at administrative byrder har proportionalitet i forhold til risici

og gevinster

4 G.

Moderniser delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndig-

heder

4 H.

Styrk Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat og arbejde

Konkrete initiativer (4.1.-4.40.)

Erhvervsministerens område

4.1.

Implementering af CSR-direktivet bør benytte alle muligheder for at

mindske de administrative byrder

4.2.

Regeringen bør ved implementeringen af CSDD-direktivet benytte alle

muligheder for at mindske de administrative byrder

4.3.

Afskaf krav om indrapportering af præcise datoer, aktiviteter og tids-

punkter i forbindelse med tilskudsmidler i SMV:Grøn

4.4.

Afskaf krav om beskrivelse af bogførings- og opbevaringsprocedurer

4.5.

Færre og lempeligere krav til mindre revisionsvirksomheder med om-

sætning under 10 mio. kr. årligt

4.6.

Klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangsmuligheder i

offentlige udbud

4.7.

Minimer de administrative byrder i forbindelse med ansøgning om

midler eller ressourcer i erhvervshusene

4.8.

Myndighederne bør udarbejde skabeloner, standardbudget m.v. for at

lette CSR- og ESG-krav

4.9.

Bekendtgørelsen om følsomhedsanalyser for gruppe 1-forsikringssel-

skaber (BEK nr. 615 af 25. maj 2018) bør saneres eller fjernes

AX030482

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

4.10.

4.11.

4.12.

4.13.

4.14.

4.15.

4.16.

4.17.

4.18.

4.19.

4.20.

4.21.

4.22.

4.23.

4.24.

4.25.

4.26.

4.27.

4.28.

4.29.

4.30.

4.31.

4.32.

4.33.

4.34.

4.35.

4.36.

4.37

Undersøg, om de årlige FSA-indberetninger til Finanstilsynet kan sa-

neres, og om Finanstilsynet kan hente oplysningerne direkte i selska-

bernes QRT-rapporteringer eller årsrapporter

Definitionen i eksponeringer i lov om forsikringsvirksomhed bør gen-

besøges, da bestemmelsen fokuserer på eksponeringer i banksektoren

Indfør proportionalitet for mindre virksomheder ved øget mulighed for

dispensation for kvartalsvise solvens II-rapporteringer

Undersøg nødvendigheden af de mange indberetningsordninger for

pengeinstitutter, herunder om ordningerne har den nødvendige propor-

tionalitet

Indfør krav om proportionalitet i forhold til offentliggørelseskrav for

finansielle virksomheder

Tilpas ledelsesbekendtgørelsens krav til finansielle virksomheder for at

sikre proportionalitet

Præciser betalingsinstitutternes underretning af Finanstilsynet efter be-

talingsloven ved tredjemandsmisbrug

Indfør proportionalitet i forhold til krav om kreditværdighed og krav til

dokumentation, når finansielle virksomheder er kreditgivere

Afkriminaliser lån i kapitalselskaber, og gør det til et rent civilretligt

mellemværende mellem selskabet og kapitalejerne

Indfør beløbsgrænse for, hvornår det skal være strafbart at optage lån i

eget selskab

Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte forsætlige lovover-

trædelser

Optimer deltagelse i Danmarks Statistiks undersøgelser

Forenkl dokumentationskrav, når internationale medarbejdere søger

om MitID og Nemkonto

Beskæftigelsesministerens område

Genbesøg reglerne omkring dagpengegodtgørelse (G-dage)

Ligestil krav til optjening af barselsdagpenge, så der ikke stilles sær-

krav til selvstændige sammenlignet med lønmodtagere

Gør ferieloven nemmere at administrere

Gør reglerne på flere arbejdsmiljøområder enklere

Simplificer indberetning af sygdom og ansøgning om NemRefusion

for mindre virksomheder

Kortlæg kravene til og implementeringen af kravene om arbejdstidsre-

gistreringer

Ministeren for byer og landdistrikters område

Ansøgningsprocessen til LAG-midler skal gøres mere smidig

Børne- og undervisningsministerens område

Simplificer krav for at blive fritaget fra læreplads-AUB

Virksomheder skal ikke være ansvarlige for at opsige tidligt indgåede

uddannelsesaftaler

Elever skal kun kunne søge lærepladser inden for uddannelser, som

man har adgang til på lærepladsen.dk

Indenrigs- og sundhedsministerens område

Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område

Forenklinger på fødevareområdet

Miljøministerens område

EU’s reviderede PRTR-regulering vil øge de administrative byrde

Skatteministerens område

Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon anvendt til

privattelefoni

Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes som passiv indkomst

(pengetanksreglen). Indtægter fra forpagtning af landbrugsjord til VE-

anlæg sidestilles med andre former for forpagtningsindtægt

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

4.38

4.39.

4.40.

Minimer de administrative omkostninger i forhold til punktafgifter

Sænk antallet af påkrævede indberetninger og betalinger, som påhviler

anpartsselskaber

Udlændinge- og integrationsministerens område

Fjern krav om udbetaling af løn til dansk bankkonto for udlænding, der

gives opholdstilladelse

1. Indstillinger

Udvalget bakker op om beretningen i sin helhed. Udval-

get opfordrer erhvervsministeren til på vegne af regeringen

at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på, hvordan

regeringen forholder sig til hver enkelt af initiativerne i

beretningen inden for 3 måneder fra beretningens offentlig-

gørelse. Herefter vil udvalget indkalde erhvervsministeren

til drøftelser i udvalget om ministerens tilbagemelding og

opfølgning på initiativerne.

2. Baggrund

Erhvervsudvalget nedsatte den 12. oktober 2023 ved be-

retning nr. 1 af almen art en parlamentarisk arbejdsgruppe,

der har haft til formål at undersøge mulighederne for at re-

ducere de administrative byrder, som erhvervslivet er pålagt

på baggrund af regulering, jf. ERU alm. del – bilag 25,

folketingsåret 2023-24.

Der har i arbejdsgruppen været en bred enighed om, at

der fra politisk hold skal arbejdes målrettet for at begrænse

de administrative byrder mest muligt, så vilkårene for særlig

de små og mellemstore virksomheder (SMV) bliver forbed-

ret. Denne opfattelse flugter med konklusionerne i den så-

kaldte Draghirapport fra september 2024, hvor den tidligere

italienske premierminister og formand for den Europæiske

Centralbank Mario Draghi, på bestilling fra det Europæiske

Råd, anbefaler at øge Europa-Kommissionens ambition om

25 pct. færre rapporteringskrav til 50 pct. for SMV’erne

(»2023 State of the Union Address by President von der

Leyen«, Europa-Kommissionen, den 13. september 2023,

og »The future of European competitiveness – A competiti-

venss strategy for Europe«, Europa Kommissionen, den 9.

september 2024). Arbejdsgruppen bemærker, at nogle admi-

nistrative byrder er nødvendige at bibeholde, da de har til

formål at kontrollere for f.eks. skatte- og momsunddragelse

eller negativ påvirkning af natur og miljø m.m.

Arbejdsgruppen indledte arbejdet med at gå i dialog med

erhvervslivets interessenter for at identificere de administra-

tive byrder, som de er underlagt i dag. Fokus har været på,

at de anbefalinger, arbejdsgruppen kommer med, vil have

reel betydning for erhvervslivet, såfremt de bliver fulgt, så

virksomhederne oplever, at de administrative byrder, de er

underlagt, mindskes.

Initiativerne og anbefalingerne i beretningen stammer

fra en bruttoliste på 164 konkrete initiativer og en række

generelle initiativer, som arbejdsgruppen har modtaget fra

interessenter og andre landes parlamenter. Arbejdsgruppen

vil gerne kvittere for alle fremsendte forslag og for det en-

gagement, som arbejdsgruppen har oplevet fra de mange,

der har ønsket at bidrage til arbejdet. Alle indkomne initi-

ativer er blevet drøftet i arbejdsgruppen, hvorefter arbejds-

gruppen har foretaget en kondensering på baggrund af bl.a.

arbejdsgruppens afgrænsning, jf. ERU alm. del – bilag 25

(folketingsåret 2023-24). Det betyder f.eks., at forslag rettet

mod ændringer i skatter og afgifter ikke er omfattet, da det

falder uden for rammerne for arbejdsgruppens arbejde. Med-

lemmerne af arbejdsgruppen har noteret sig alle indkomne

forslag, som i relevant omfang vil blive inddraget i eventuel-

le kommende drøftelser.

Ud af de 164 initiativer har arbejdsgruppen arbejdet vide-

re med 93 af initiativerne, som har været behandlet i en ind-

dragende proces med spørgsmål til relevante ressortministre

og i dialog med interessenter og eksperter. Det har ud fra en

afvejning af mulige konsekvenser og fordele ved at indføre

de enkelte initiativer, eventuelle EU-retslige bindinger m.v.

ført til, at arbejdsgruppen i denne beretning kommer med

anbefalinger til regeringen fordelt på 8 generelle initiativer

og 40 konkrete initiativer, der skal reducere antallet af ad-

ministrative byrder for virksomhederne. Hertil kommer 25

konkrete initiativer på landbrugs-, fiskeri- og fødevareområ-

det, som i denne beretning er blevet behandlet samlet under

et enkelt initiativ (initiativ 34).

Initiativerne præsenteres i denne beretning med en eller

flere anbefalinger til regeringen om at foretage konkrete

handlinger for at komme byrderne til livs.

Ambitionen om at reducere de administrative byrder for

erhvervslivet ligger heldigvis mange på sinde. Senest har

Dansk Industri offentliggjort et katalog over forslag til ad-

ministrative byrder, de mener kunne fjernes eller reduceres

(»50 forslag til at lette byrderne for erhvervslivet«, Dansk

Industri, den 29. september 2024). Det bemærkes, at dette

katalog ikke har været en del af arbejdsgruppens arbejde, da

kataloget blev offentliggjort i arbejdsgruppens afsluttende

fase.

Arbejdsgruppen noterer sig, at arbejdet i sig selv har

bidraget til en større forståelse mellem erhvervslivet og

myndighederne for, hvorfor noget, der kan fremstå som en

unødvendig byrde, har et samfundsmæssigt formål. Dette

ses bl.a. ved, at der i løbet af arbejdsgruppens virke er sket

en tilpasning af en række administrative byrder på baggrund

af ovenstående dialog. Eksempler herpå fremgår i anbefa-

lingerne fra arbejdsgruppen under afsnit 4. Derudover har

arbejdsgruppens drøftelser haft en direkte indvirkning på

en række af de initiativer, der indgår i den aftale som et

bredt flertal af Folketingets partier (Regeringen (S, V og M),

DD, LA, KF, RV og DF) indgik den 21. juni 2024 for at

forbedre iværksætteres vilkår i Danmark (»Aftale om Iværk-

sætterpakken«, Erhvervsministeriet, den 21. juni 2024).

3. Arbejdsgruppens arbejde

Medlemmer

Arbejdsgruppen bestod af: Hans Andersen (V), fmd.,

Lars-Christian Brask (LA), nfmd., Mette Reissmann (S),

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Betina Kastbjerg (DD), Marianne Bigum (SF), Charlotte

Bagge Hansen (M), Karin Liltorp (M), Helle Bonnesen

(KF), Rosa Lund (EL), Nick Zimmermann (DF), Sascha

Faxe (ALT) og Katrine Robsøe (RV)

Spørgsmål

Arbejdsgruppen har stillet 29 spørgsmål til erhvervsmini-

steren og en række øvrige ministre til skriftlig besvarelse,

som de har besvaret, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål

234-244, 249-251, 263, 274-283, 322 og 349-351 (folke-

tingsåret 2023-24). Spørgsmål vedrørende de initiativer, som

arbejdsgruppen har behandlet uden for erhvervsministerens

ressort, er stillet til de pågældende ressortministre.

Skriftlig høring

Beretning nr. 1 af almen art (folketingsåret 2023-24) om

nedsættelsen af arbejdsgruppen blev sendt i offentlig høring

den 24. oktober 2023, og arbejdsgruppen modtog på den

baggrund 17 høringssvar, jf. ERU alm. del – bilag 100

(folketingsåret 2023-24). En række af spørgsmålene fra be-

retningen har været sendt til andre parlamenters biblioteker

og udredningstjenester. Arbejdsgruppen modtog svar fra 11

lande.

4. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen har ønsket at pege på såvel generelle

initiativer som konkrete initiativer til at nedbringe de admi-

nistrative byrder for erhvervslivet. Dette skyldes, at arbejds-

gruppen er af den overbevisning, at det kræver både generel-

le og konkrete forandringer, hvis administrative byrder for

erhvervslivet skal reduceres. Nedenfor gennemgås først de

generelle initiativer og anbefalinger og dernæst de konkrete

initiativer fordelt på ressortområder.

Generelle initiativer

4 A. Indfør et politisk mål for reduktion af

administrative byrder

Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan en reduktion af ad-

ministrative byrder kan få et mere målrettet og politisk fo-

kus. F.eks. har den finske regering i oktober 2023 fremlagt

en ambitiøs plan for reduktion af byrderne for finske virk-

somheder. Helt konkret har den finske regering indført en en

regel ind – en regel ud (1:1)-politik og et mål om at fjerne

300 erhvervsbelastende regler (»One-in, one-out principle«,

Ministry of Economic Affairs and Employment of Finland,

tem.fi). Staten British Columbia i Canada har i 2012 indført

en politik om en regel ind – to regler ud, hvilket medførte

en reduktion i regelmængden på 49 pct. Norges regering vil

mindske de administrative byrder svarende til en reduktion

på 11 mia. norske kroner inden 2025. VK-regeringen fra

2001 havde en ambition om at reducere de administrative

byrder for erhvervslivet med op til 25 pct., jf. regerings-

grundlaget »Nye mål. Regeringsgrundlag«, VK Regeringen

II, februar 2005. Det medførte en reduktion af de admini-

strative byrder fra 2001 til 2010 på 24,6 pct. (»Redegørelse

om erhvervslivet og reguleringen 2009/2010«, Økonomi- og

Erhvervsministeriet, juni 2011).

Arbejdsgruppen er bekendt med, at Erhvervsministeriet

årligt udgiver en redegørelse om bedre regulering for er-

hvervslivet. I redegørelsen for 2023 fremgår det, at der

samlet set blev indført nye løbende erhvervsøkonomiske

omkostninger for ca. 705 mio. kr. (»Redegørelse om bedre

regulering for erhvervslivet 2023«, Erhvervsministeriet, ju-

ni 2024). Af Erhvervsministeriets »Vejledning om erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger« fra maj 2021 fremgår

det desuden, at lovforslag, der overstiger 4 mio. kr. i admini-

strative byrder, skal forelægges for regeringens økonomiud-

valg.

Arbejdsgruppen mener dog, at der er brug for en samlet

politisk målsætning, som alle ministerier bidrager til, for at

øge fokus på at reducere de administrative omkostninger for

virksomhederne. Der er både behov for et fokus på at luge

ud i de eksisterende regler og et fokus på at undgå nye,

unødige administrative byrder for virksomhederne.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen ønsker, at regeringen fastsætter en over-

ordnet ambition for reduktion af de administrative byrder,

og ikke alene, at den tager stilling til administrative byrder

enkeltvist. Det skal både være med fokus på nuværende

og kommende regler, så ny regulering sker på en måde, så

virksomhederne ikke pålægges flere administrative byrder.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at regeringen fastlæg-

ger en ambition om 25 pct.s reduktion af unødige byrder og

en plan for opnåelsen af ambitionen.

En kombineret kvalitativ og kvantitativ målsætning er

at foretrække, da arbejdsgruppen vurderer, at der vil være

behov for at supplere den kvantitative målsætning med en

beskrivelse af, hvordan man får et fokus på at fjerne lige

præcis de regler, der udgør en administrativ byrde for virk-

somhederne, og som ikke tjener et andet formål om f.eks.

miljøbeskyttelse, bekæmpelse af svindel m.v. Det betyder, at

der skal være fokus på at fjerne regler, som udgør en reel

byrde for virksomheder, og at det ikke er tilstrækkeligt blot

at luge ud i gamle regler, som ikke længere er i brug.

4 B. Saner den erhvervsrettede regulering

Arbejdsgruppen er blevet mødt af flere interessenters fru-

stration over utidssvarende regulering, der medvirker til ad-

ministrative byrder, herunder når EU-regulering implemen-

teres i dansk ret. Arbejdsgruppen kvitterer for, at f.eks. Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har iværksat en

regelsaneringsproces jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål

234 (folketingsåret 2023-24), men mener samtidig, at der

er behov for en fælles saneringsproces i ministerierne, der

forankres centralt i regeringen, og som der følges op på

løbende.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at al erhvervsrettet regulering,

der er mere end 10 år gammel, underlægges en automatisk

saneringsproces, som afsøger, om reguleringen og den admi-

nistrative byrde står mål med behovet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en imple-

menteringsplan for arbejdet, der skal sikre, at der ikke læg-

ges et for stort pres på embedsværket.

Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at evalueringsbe-

stemmelser gøres obligatoriske ved regulering, der oversti-

ger forelæggelsesgrænsen på 4 mio. kr., for så vidt angår

administrative omkostninger, i regeringens økonomiudvalg.

Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at ministerierne

forpligtes til at gennemgå eksisterende lovgivning, når der

skal implementeres ny EU-lovgivning, herunder at ministe-

rierne i lovforslag eller bekendtgørelser skal redegøre for, at

det er sikret, at der ikke indføres dobbeltregulering.

4 C. Forlæng høringsprocesser ved ny regulering

Arbejdsgruppen er af flere interessenter blevet gjort op-

mærksom på, at høringsprocesserne ved ny erhvervsrettet

regulering kan være kortere end de 4 uger, som er ho-

vedreglen (»Vejledning om lovkvalitet«, Justitsministeriet,

2023). Særlig ved kompliceret og meget opfattende regule-

ring anses en forkortet høringsperiode som en udfordring

og en betragtelig administrativ byrde. En forkortet hørings-

periode kan ligeledes have konsekvenser for kvaliteten af

høringssvar, da virksomhederne ikke har tid nok til at udar-

bejde grundige høringssvar, hvorfor der kan være risiko for,

at høringen ikke får det udbytte, som var tiltænkt.

Folketinget har i juni 2024 vedtaget, at folketingsmed-

lemmer skal have bedre tid til at forholde sig til høringssvar

til lovforslag, inden forslag skal behandles i Folketingssa-

len. Formålet er bl.a. at sænke tempoet i lovgivningsarbej-

det, så Folketinget gives bedre forudsætninger for en grun-

dig lovbehandling, jf. B 209, Folketingsbeslutning om æn-

dring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af visse

bestemmelser om tidsmæssige rammer for folketingsarbej-

det m.v.) (folketingsåret 2023-24). I denne forbindelse fore-

slås det ligeledes at afsætte bedre tid til, at høringsparter kan

sætte sig ind i forslag og komme med høringssvar.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen overvejer bru-

gen af længere høringsperioder og alene ved hastelovgiv-

ning benytter høringsperioder kortere end 4 uger.

4 D. Udvid karensperioden fra vedtagelse til

ikrafttrædelse af ny erhvervsrettet lovgivning

Arbejdsgruppen har drøftet tempoet ved vedtagelse af ny

erhvervsrettet regulering og de to årlige ikrafttrædelsesdato-

er henholdvis den 1. januar og den 1. juli, der gælder i

dag. Grundlæggende er der i arbejdsgruppen enighed om, at

forudsigelighed og gennemsigtighed er en forudsætning for,

at erhvervsrettet regulering implementeres effektivt.

Interessenter nævner, at meget ny regulering introduceres

på en gang omkring de to gældende ikrafttrædelsestidspunk-

ter, hvorved der ikke er tilstrækkelig tid for erhvervslivet

til at drøfte ændringer. Særlig om efteråret, hvor mængden

af lovforslag ofte er betydelig, anses det som et problem. I

forlængelse heraf nævner interessenter, at de ofte bliver ori-

enteret om større lovforslag, 6 måneder før forslaget skal

træde i kraft. Der er altså et sammenfald mellem disse pe-

rioder, hvilket presser erhvervslivet. Den timing kan med

fordel justeres i dialog med interessenterne, så alle får en

realistisk mulighed for at sætte sig ind i lovforslag i lovgiv-

ningsprocessen.

Arbejdsgruppen anerkender, at ny lovgivning, der har

væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, som udgangs-

punkt skal være vedtaget 4 uger inden ikrafttrædelse, og

at myndigheder skal lægge information på virk.dk, så virk-

somhederne til enhver tid ved, hvilken regulering de er un-

derlagt, og kan nå at implementere det i deres forretning.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen indkalder til

drøftelser af, om den gældende 4-ugerskarensperiode skal

udvides til f.eks. 8 uger, og at bekendtgørelser skal offentlig-

gøres senest 4 uger inden ikrafttrædelse.

4 E. Indfør løbende konsekvensvurderinger ved EU-

lovgivning

Arbejdsgruppen har fra flere interessenter modtaget til-

kendegivelser om, at særlig EU-regulering giver udfordrin-

ger og byrder for erhvervslivet. Det drejer sig hovedsagelig

om, at de større EU-lovgivningspakker ændrer sig markant

undervejs i lovbehandlingen, men at den såkaldte impact

assessment (konsekvensvurdering) alene tager afsæt i Euro-

pa-Kommissionens første udkast. Regeringen har oplyst, at

den er opmærksom på den problemstilling, at forslag kan

ændre sig betydeligt fra Europa-Kommissionens oprindeligt

foreslåede tiltag til det vedtagne.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen i større omfang

foretager konkrete konsekvensvurderinger jf. Lettarapporten

om EU’s globale konkurrenceevne (»Much more than a

market – Speed, security, solidarity. Empowering the Single

Market to deliver a sustainable future and all EU Citizens«,

Enrico Letta, april 2024), og i højere grad indhenter et revi-

deret mandat i Folketingets Europaudvalg, f.eks. i forbindel-

se med trilogforhandlingerne, så Europaudvalget træffer en

beslutning tættere på den endelige aftaletekst.

4 F. Sørg for, at administrative byrder har

proportionalitet i forhold til risici og gevinster

Arbejdsgruppen har fra flere interessenter hørt om admi-

nistrative byrder forbundet med indberetning af oplysninger

til myndigheder, som ikke vurderes at stemme overens med

den risiko eller gevinst, der er ved indberetningen. Særlig

fordi der ikke tages hensyn til typen af virksomhed og

størrelsen heraf. Hvidvasklovgivningen bliver brugt som ek-

sempel, hvor virksomheder skal indberette oplysninger, som

ikke har noget med virksomhedens arbejde at gøre. Det

opfattes af interessenter som et tidsspilde for både virksom-

heder og myndigheder.

Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –

spørgsmål 279 (folketingsåret 2023-24), at erhvervsrettet

regulering alene skal omfatte de virksomheder, som det

er nødvendigt at regulere for at opnå reguleringens for-

mål. Hvis der skal differentieres i forhold til f.eks. virksom-

heders størrelse, skal det bero på en konkret vurdering.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved erhvervsrettet regu-

lering fremadrettet kan lempes på de krav, der stilles til

f.eks. opstartsvirksomheder og mindre virksomheder i øvrigt

med få eller ingen ansatte. Det anbefales desuden, at myn-

dighederne tager i betragtning, hvilket formål reguleringen

har, og om alle virksomheder nødvendigvis skal underlæg-

ges det samme indberetningsregime.

4 G. Moderniser delingen af indberetningsdata mellem

offentlige myndigheder

Arbejdsgruppen deler interessenternes ønske om i højere

grad at automatisere og gøre datadeling mellem myndighe-

der til en væsentlig prioritet, så data fra virksomhederne kan

høstes automatisk eller ved mere effektive indberetningsme-

toder. Arbejdsgruppen kvitterer for, at erhvervsministeren

i svaret på ERU alm. del – spørgsmål 280 (folketingsåret

2023-24) oplyser, at ministeriet arbejder for at udnytte po-

tentialet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen gør datadeling

mellem offentlige myndigheder til et prioriteret område med

en målsætning om, at virksomheder kun skal indberette de

samme data én gang og til én offentlig myndighed. Det an-

befales desuden, at der afsættes tilstrækkelige midler hertil.

4 H. Styrk Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat

og arbejde

Arbejdsgruppen konstaterer på baggrund af bl.a. sit mø-

de med Erhvervslivets EU- og Regelforums formand, Paul

Mollerup, og med input fra interessenter, at forummets man-

dat er begrænset og med fordel kan udvides. Arbejdsgrup-

pen kvitterer for, at regeringen og en række af Folketingets

partier den 21. juni 2024 indgik »Aftale om Iværksætterpak-

ken«, der har til formål at forbedre iværksætteres vilkår i

Danmark, og hvor der også lægges op til, at forummets

mandat skal justeres.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at forummets mandat udvides

til også at rumme forslag på skatte- og afgiftsområdet,

som ikke er provenuneutrale. Herudover anbefaler arbejds-

gruppen, at der kan foreslås flere initiativer ved simpelt

flertal. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at administrative

byrder, der forsinker den grønne omstilling, skal være et

særligt indsatsområde.

Konkrete initiativer

Arbejdsgruppen har behandlet 93 initiativer fra de ind-

sendte høringssvar og har stillet spørgsmål til relevante res-

sortministre og indgået dialog med interessenter og eksper-

ter herom. På den baggrund har arbejdsgruppen vurderet, at

40 konkrete initiativer vil kunne medføre en reduktion af

administrative byrder for erhvervslivet.

Initiativerne præsenteres herunder fordelt på ressortmini-

sterier med anbefalinger til regeringen.

Erhvervsministerens område

4.1. Implementering af CSR-direktivet bør benytte alle

muligheder for at mindske de administrative byrder

CSR-direktivet skal sikre gennemsigtighed, så virksom-

heders bæredygtighedsindsats kan vurderes ensartet (Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af

14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.

537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og

direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæ-

redygtighedsrapportering). Flere interessenter har ytret be-

kymring over de administrative byrder, en implementering

af direktivet vil skabe. Adspurgt til denne bekymring oply-

ser Erhvervsministeriet til Folketinget, jf. svar på ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at der er fore-

taget en direktivnær implementering i dansk ret, og at der

er fokus på vejledning og understøttende indsatser med det

formål at lette rapporteringsarbejdet for de omfattede virk-

somheder. Erhvervsministeren oplyser videre, at ministeriet

arbejder på at standardisere, digitalisere og automatisere

nogle af de informationer, som virksomheder skal sende til

det offentlige.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen redegør for, om

der er nationalt handlerum i direktivet til at reducere de

administrative byrder ved implementeringen i dansk ret. Det

anbefales videre, at regeringen redegør for, hvor mange lan-

de der har implementeret direktivet, og at regeringen høster

erfaringer fra andre landes implementering af direktivet,

hvorhvidt direktivnær implementering opfattes ensartet på

tværs af lande i EU.

Arbejdsgruppen anmoder samtidig regeringen om at re-

degøre for sammenhængen mellem den nuværende rappor-

tering på virksomhedsniveau under EU’s miljøregulering

og CSR-rapportering, herunder for, hvordan regeringen vil

undgå dobbelt regulering. Det ønskes i denne sammenhæng

belyst, hvordan en oprettelse af en portal for industrielle

emissioner (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1244 af 24. april 2024 om rapportering af miljødata for

industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emis-

sioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 166/2006) er

sammentænkt med CSR-rapporteringen.

4.2 Regeringen bør ved implementeringen af CSDD-

direktivet benytte alle muligheder for at mindske de

administrative byrder

CSDD-direktivet skal senest i 2026 implementeres i

dansk ret. Direktivet forpligter de største virksomheder til at

gennemføre due diligence-processer for at forebygge, afbø-

de og afhjælpe negative indvirkninger på mennesker og mil-

jø (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760

af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbin-

delse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU)

2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859). Flere interessen-

ter har ytret bekymring over de administrative byrder, en im-

plementering af direktivet vil medføre. Erhvervsministeren

oplyser til Folketinget, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

244 (folketingsåret 2023-24), at ministeriet vil afsøge mulig-

hederne for at lette de erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved implementeringen af direktivet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at bekræfte, at

der ikke bliver tale om en overimplementering af direkti-

vet, men en 1:1-implementering. Desuden anbefaler arbejds-

gruppen, at regeringen undersøger, hvordan andre lande im-

plementerer direktivet, og hvordan andre lande fortolker en

1:1-implementering.

4.3. Afskaf krav om indrapportering af præcise

datoer, aktiviteter og tidspunkter i forbindelse med

tilskudsmidler i SMV:Grøn

SMV:Grøn er et EU-finansieret tilskudsprogram til

SMV’er, som ønsker at omstille sig til en mere grøn, cir-

kulær økonomi. Interessenter har over for arbejdsgruppen

oplyst, at administrationen af programmet har været unødig

administrativt tung. Erhvervsministeriet har i svar på ERU

alm. del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst

til arbejdsgruppen, at den nye version af SMV:Grøn er væ-

sentlig mindre administrativt tung, da virksomheder ikke

længere skal registrere deres tid.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen kvitterer for, at SMV:Grøn-ordningen er

gjort administrativt enklere at anvende. Derudover anbefaler

arbejdsgruppen, at regeringen sætter fokus på generelt at

gøre støtteordninger for SMV’er mere enkle. Endvidere an-

befaler arbejdsgruppen, at regeringen sætter særskilt fokus

på støtteordninger i Erhvervslivets EU- og Regelforum.

4.4. Afskaf krav om beskrivelse af bogførings- og

opbevaringsprocedurer

Kravet om beskrivelser af bogførings- og opbevarings-

procedurer blev indført i 1998 for at sikre, at virksomhed,

revisor og skattemyndigheder, politi og andre myndigheder

kunne følge, hvorledes bogføringen fungerer. Dette havde

særlig vist sig vanskeligt i sager om økonomisk kriminali-

tet. Med bogføringsloven fra 2022 blev kravet reduceret i

omfang og anvendelse i forhold til antal omfattede virksom-

heder. Arbejdsgruppen er af interessenter imidlertid blevet

gjort opmærksom på, at procedurerne fortsat er unødig om-

fattende, og udgør en administrativ byrde.

Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del

spørgsmål – 244 (folketingsåret 2023-24), at en afskaffel-

se af kravet vil risikere at medføre manglende kontinuitet

i virksomheders bogføring, når de skifter bogholder, eller

når flere forskellige medarbejdere arbejder med bogførin-

gen. Derudover vil det betyde, at kurator, skattemyndighe-

der, politi m.fl. skal afsætte betydelig flere ressourcer til

at behandle sager om økonomisk kriminalitet for at kun-

ne gennemgå bogføringen. Ministeren påpeger desuden,

at virksomhederne har udarbejdet disse beskrivelser siden

1998. For nye virksomheder vurderes det at være en relativt

lille byrde, fordi alle virksomheder bør have interesse i at

fastlægge og nedskrive deres procedurer for bogføring.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med

interessenter på området hurtigst muligt for at finde en

mulig lettelse af den administrative byrde ved kravene, og

beder om at ministeren orienterer Erhvervsudvalget om re-

sultatet af denne dialog.

4.5. Færre og lempeligere krav til mindre

revisionsvirksomheder med omsætning under 10 mio. kr.

årligt

En række virksomheder, herunder revisionsvirksomheder,

har fået tildelt en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold

til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering. Ifølge erhvervsministerens besvarelse af ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) følger det af

krav fra EU-lovgivning, herunder EU�½s hvidvaskdirektiver,

at disse virksomheder skal sikre, at der er tilstrækkelige

politikker, procedurer og kontroller på plads, der skal sikre,

at de risici, virksomheden er eksponeret for, er behørigt

identificeret og kan håndteres. Erhvervsministeren oplyser i

sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folketings-

året 2023-24), at materialet, der skal udarbejdes, tilpasses

forholdene i den enkelte virksomhed, f.eks. ved at der tages

hensyn til virksomhedens størrelse. Interessenter påpeger, at

kravene til politikker, procedurer m.v. udgør en unødig og

væsentlig administrativ byrde.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at analysere, om

implementeringen af EU�½s hvidvaskregler i dansk ret ligger

på linje med implementeringen i sammenlignelige lande,

med henblik på at lette de krav, der stilles om »tilstrækkelige

procedurer« m.v.

4.6. Klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige

adgangsmuligheder i offentlige udbud

For at iværksættere inden for f.eks. velfærdsområderne

kan byde kvalificeret ind på offentlige opgaver, skal der væ-

re klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangs-

muligheder til disse opgaver. De offentlige udbudsproces-

ser kan forekomme komplicerede og ressourcekrævende for

mange SMV’er.

En af de helt store udfordringer for SMV’erne er, at

udbuddene er for omfattende og ofte stiller krav, som det er

umuligt for SMV’erne at indfri. Samtidig skal der afrappor-

teres på en række områder, som ikke nødvendigvis handler

om selve ydelsen.

Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –

spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at arbejdsgruppens

forslag vil indebære, at der skal foretages ændringer i regler

rettet mod offentlige myndigheder, herunder udbudsreglerne

og regler for offentlige myndigheders regnskabsaflæggelse.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at sikre, at de krav,

der stilles i offentlige udbud, stilles på en måde, så de i

højere grad tilgodeser iværksættere og SMV’er.

Arbejdsgruppen anmoder samtidig regeringen om at fast-

sætte en målsætning om, at flere SMV’er skal tildeles opga-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

ver ved offentlige udbud, hvilket også indgår som en del af

»Aftale om Iværksætterpakken« (regeringen (S, V og M),

DD, LA, KF, RV og DF fra juni 2024).

4.7. Minimer de administrative byrder i forbindelse med

ansøgning om midler eller ressourcer fra erhvervshusene

Interessenter oplyser, at ansøgninger om tilskud fra puljer

eller ressourcer fra erhvervshuse eller andre programmer er

forbundet med uforholdsmæssig meget administrativt arbej-

de.

Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –

spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at forenkling, ned-

bringelse af administrative byrder og hurtigere udbetaling

af midler er en kerneprioritet i Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelses nye strategi (»Virksomhedsudvikling i hele

Danmark 2024-2027«, Danmarks Erhvervsfremmebestyrel-

se, den 27. maj 2024).

Erhvervsministeren oplyser desuden, at udbetalingstiden

er nedbragt i dialog med erhvervshusene, ligesom der gen-

nemføres en brugerundersøgelse af virksomhedernes vej i

de indsatser, der varetages i erhvervsfremmesystemet, og en

evaluering af regelgrundlaget i 2024-25 med henblik på at

undersøge, om der kan implementeres yderligere forenklin-

ger for virksomhederne. Ifølge erhvervsministeren kan det

kræve ændringer af EU-regler. Ministeren oplyser dog, at

når rammerne for udmøntning af næste budgetperiode efter

2027 skal forhandles i EU, er det en central prioritet for

regeringen, at der arbejdes for administrative forenklinger –

ikke mindst for støttemodtagerne. Dette omfatter både færre

kontrolkrav og øget tilpasning til de forhold, som gør sig

gældende i Danmark.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at drøfte evaluerin-

gen af erhvervsfremmesystemet med Erhvervsudvalget, når

den foreligger. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at rege-

ringen i EU-regi arbejder for at få fjernet tunge ansøgnings-

processer for virksomhederne – særlig set i lyset af at Eu-

ropa-Kommissionen også har et udtalt fokus på at fjerne

administrative byrder.

4.8. Myndighederne bør udarbejde skabeloner,

standardbudget m.v. for at lette CSR- og ESG-krav

Reglerne om virksomhedernes bærerdygtighedsrapporte-

ring skal sikre, at investorer, regnskabsbrugere og andre

samfundsaktører bedre kan vurdere virksomhedernes bære-

dygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i ret-

ning af de mest bæredygtige virksomheder. Flere interessen-

ter efterspørger skabeloner, standardbudgetter m.v. for at

lette CSR- og ESG-krav for underleverandører.

Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-

mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der er tale om

en direktivnær implementering af CSR-direktivet i dansk

ret. En frivillig rapporteringsstandard for SMV’er, der ikke

er direkte omfattet af reglerne, er ifølge ministeren under

udarbejdelse. Standarden har til formål at lette rapporte-

ringsbyrden for virksomheder, der f.eks. er underleverandø-

rer til større virksomheder.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen kvitterer for, at der er en rapporterings-

standard på vej for SMV’er. Arbejdsgruppen er opmærksom

på, at CSR- og ESG-krav er et stort opmærksomhedspunkt

for virksomhederne i forhold til administrative byrder og

derfor et vigtigt fokuspunkt. Arbejdsgruppen anbefaler rege-

ringen at arbejde for, at rapporteringskrav bliver taget op i

EU-regi med henblik på at undgå at den europæiske konkur-

renceevne svækkes.

4.9. Bekendtgørelsen om følsomhedsanalyser for gruppe

1-forsikringsselskaber (bekendtgørelse nr. 615 af 25. maj

2018) bør saneres eller fjernes

Følsomhedsanalyser er et væsentligt redskab for risiko-

styringen i selskaber og kan danne grundlag for, om Finans-

tilsynet i sit tilsyn skal træffe foranstaltninger. De admini-

strative byrder, der følger heraf, opleves imidlertid af inte-

ressenter som unødig store.

Erhvervsministeren oplyser i besvarelsen af ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at der pågår

en sanering af følsomhedsanalyserne, som kan lægges til

grund for en ændring af § 160 i lov om forsikringsvirksom-

hed (lov nr. 718 af 13. juni 2023). Ministeren oplyser, at

regeringen finder det velbegrundet, at reglerne kan forbed-

res, hvorfor et arbejde med at revidere bekendtgørelsen er

påbegyndt.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen tilskynder regeringen til at få revideret

bekendtgørelsen. Arbejdsgruppen anmoder ministeren om at

orientere Erhvervsudvalget om, hvornår arbejdet med revisi-

onen af bekendtgørelsen forventes at foreligge, og efterføl-

gende at redegøre for saneringen.

4.10. Undersøg om de årlige FSA-indberetninger

til Finanstilsynet kan saneres, og om Finanstilsynet

kan hente oplysningerne direkte i selskabernes QRT-

rapporteringer eller årsrapporter

Arbejdsgruppen er af interessenter blevet gjort opmærk-

som på, at forsikringsvirksomheder indrapporterer de

samme oplysninger til Finanstilsynet flere gange via FSA-

og QRT-indberetninger. De regelmæssige indberetninger har

hjemmel i § 192 i lov om forsikringsvirksomhed (lov nr. 718

af 13. juni 2023).

Erhvervsministeren har i besvarelsen af ERU alm. del –

spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst arbejdsgrup-

pen om, at ministeren ønsker at nedbringe de administrative

byrder, hvorfor det vil blive undersøgt, om der foregår en

dobbeltindberetning i FSA og QRT, som kan medvirke til en

sanering af FSA-indberetningerne.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen kvitterer for, at regeringen arbejder for

at sanere FSA-indberetningerne. Arbejdsgruppen anmoder

regeringen om at orientere Erhvervsudvalget om, hvornår

saneringen forventes at være foretaget, og om, efterfølgende

at redegøre for saneringen.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

4.11. Definitionen i eksponeringer i lov om

forsikringsvirksomhed bør genbesøges, da bestemmelsen

fokuserer på eksponeringer i banksektoren

Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at det føl-

ger af lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsvirksom-

heder underlægges de samme rapporteringskrav som bank-

virksomheder, selv om rapporteringskravene alene omhand-

ler bankforretninger. Definitionen af eksponeringer omfatter

også ledelse og risikostyring og gælder for alle finansielle

institutioner. Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at reglerne

kommer på baggrund af Rangvidudvalgets rapport (»Den

finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læ-

ring«, Udvalget om finanskrisens årsager, den 18. september

2013) og af EU-regler om regulering af kreditinstitutter.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen ønsker ikke at underminere krav, der

sikrer en veldrevet styring af den finansielle sektor, men

anmoder regeringen om at redegøre for, om forsikringsvirk-

somheder kan undtages fra rapporteringsregler, der gælder

for banksektoren, herunder om EU-reglerne tillader det.

Arbejdsgruppen anbefaler samtidig, at regeringen vurde-

rer, om der kan anlægges et risikobaseret tilsyn, for så

vidt angår eksponeringer, og at regeringen ser på, om forsik-

ringsvirksomheder med fordel kan undtages bestemmelser,

der alene er rettet mod banker.

4.12. Indfør proportionalitet for mindre virksomheder

ved øget mulighed for dispensation for kvartalsvise

solvens II-rapporteringer

Solvens II-rapporteringsreglerne er en implementering af

EU-regler i national ret og omfatter gruppe 1-forsikringssel-

skaber (bekendtgørelse nr. 791 af 23. juni 2016).

Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at de

nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at give dis-

pensation for kvartalsvis rapportering under Solvens II. In-

teressenter har oplyst, at brugen af dispensationer er mere

udbredt i andre lande end i Danmark, f.eks. i Luxembourg

og Frankrig.

I sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folke-

tingsåret 2023-24) oplyser erhvervsministeren, at der pågår

et arbejde med revision af Solvens II-reglerne. I forbindelse

med den kommende implementering af ændringerne efter

revisionen forventes der en forenkling og sikring af mere

proportionale regler for små og mindre komplekse selskaber.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-

dere med initiativet, og ser frem til resultatet af revisionen af

Solvens II-reglerne.

Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere Er-

hvervsudvalget om, hvornår arbejdet med revisionen af Sol-

vens II-reglerne forventes at være afsluttet, og efterfølgende

at redegøre for ændringerne i reglerne over for udvalget.

4.13. Undersøg nødvendigheden af de mange

indberetningsordninger for pengeinstitutter, herunder

om ordningerne har den nødvendige proportionalitet

Pengeinstitutter er underlagt en række indberetningsord-

ninger. Arbejdsgruppen er af interessenter blevet gjort op-

mærksom på, at Finanstilsynet får adgang til et stort antal

af disse oplysninger løbende og i forbindelse med inspektio-

ner. Det er en administrativ byrde, at pengeinstitutter skal

indsamle og indsende data af egen drift, når Finanstilsynet

også senere beder om de samme oplysninger.

Ifølge Erhvervsministerens besvarelse af ERU alm. del

– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) er mange af de

oplysninger, der bliver indberettet, forankret i EU-lovgiv-

ning. Ministeren oplyser, at i den udstrækning det er muligt,

forsøger Finanstilsynet at involvere og varsle branchen, når

nye bestillinger er på vej. Det samme gælder oplysninger,

der indkaldes til brug for inspektioner på stedet, hvor om-

fanget og karakteren af de indkaldte oplysninger er afstemt

med virksomhedens størrelse og forretningsmodel m.v. Iføl-

ge ministeren er Finanstilsynets tilgang den, at tilsynet ikke

indkalder oplysninger, hvis de allerede er tilgængelige. Der-

for er det erhvervsministerens vurdering, at der ikke er

overlap mellem de faste, regulære indberetninger, der un-

derstøtter den løbende overvågning, og de oplysninger, der

indkaldes til brug for Finanstilsynets inspektioner, f.eks. i

form af gennemgang af kreditbevillinger og kreditsager.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at der er uoverensstemmelse

mellem interessenternes oplevelse og Erhvervsministerens

opfattelse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen

går i dialog med interessenterne og afdækker, hvilke oplys-

ninger det er interessenterne mener indberettes dobbelt. Når

dialogen er afsluttet, bedes erhvervsministeren orientere Er-

hvervsudvalget om resultatet.

4.14 Indfør krav om proportionalitet i forhold til

offentliggørelseskrav for finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder er underlagt en række offentlig-

gørelseskrav. Disse krav skal skabe gennemsigtighed om

virksomhedernes styring og risici. Arbejdsgruppen er af in-

teressenter blevet gjort opmærksom på, at alle pengeinstitut-

ter uanset størrelse er underlagt stort set samme offentliggø-

relseskrav. Et pengeinstitut, som ikke er aktivt inden for et

bestemt område, vil alligevel administrativt og systemmæs-

sigt skulle understøtte det pågældende område. Dette er res-

sourcekrævende for især mindre virksomheder.

Erhvervsministeren har i sin besvarelse af ERU alm. del

– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at den

finansielle regulering, herunder oplysningsforpligtelserne,

gennemgik et eftersyn i forbindelse med eftersynet af den

finansielle regulering, som blev afsluttet i april 2018 (»Ef-

tersynet af den finansielle regulering«, Arbejdsgruppen for

eftersyn af den finansielle regulering, den 18. april 2018). I

denne forbindelse blev det anbefalet, at Finanstilsynet arbej-

der for proportionalitet i EU-reguleringen, hvilket ifølge mi-

nisteren er et fokusområde for Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at selv om proportionalitet

har været et fokusområde for Finanstilsynet, opleves dele af

lovgivningen stadig uproportionel. Derfor anbefaler arbejds-

gruppen, at regeringen gennemgår kravene og sikrer sig, at

der eksisterer den ønskede proportionalitet. Erhvervsudval-

get ønsker at blive orienteret om dette arbejde.

4.15. Tilpas ledelsesbekendtgørelsens krav til finansielle

virksomheder for at sikre proportionalitet

Kravene i ledelsesbekendtgørelsen skal sikre forsvarlig

ledelse og styring af bl.a. pengeinstitutter, så disse drives

på betryggende måde (bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni

2022). Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen har også til for-

mål at konkretisere og skabe transparens for sektoren om,

hvordan den skal opfylde de mere overordnede direktivbase-

rede krav til ledelse og styring, der følger af lov om finansiel

virksomhed.

Erhvervsministeren understreger i sit svar på ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at regler ved-

rørende ledelse og styring af pengeinstitutter bør udarbejdes

med størst muligt hensyn til proportionalitet. Ministeren

oplyser, at Finanstilsynet og sektoren har haft omfattende

drøftelser om ledelsesbekendtgørelsen i 2023, herunder og-

så om proportionaliteten i bekendtgørelsen og anvendelsen

af bekendtgørelsen. Sektorens konkrete forslag til bekendt-

gørelsen har medført en række justeringer, der er trådt i

kraft den 1. juli 2024 (bekendtgørelse nr. 736 af 17. juni

2024). Ministeren oplyser desuden, at der i øvrigt er enighed

mellem Finanstilsynet og sektoren om at fortsætte dialogen

om sektorens yderligere overvejelser til justeringer.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen og interessenter-

ne går i dialog om, hvorvidt udfordringerne med proportio-

nalitet er løst ved justeringerne af bekendtgørelsen af 1. juli

2024, eller om der er øvrige overvejelser, som skal inddra-

ges i den fortsatte dialog.

4.16 Præciser betalingsinstitutternes underretning

af Finanstilsynet efter betalingsloven ved

tredjemandsmisbrug

Pengeinstitutter skal underrette Finanstilsynet, hvis insti-

tuttet ikke tilbagebetaler en forbruger, efter at forbruger-

ne har indmeldt en uautoriseret betalingstransaktion (lovbe-

kendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023). Formålet med reglen

er, at Finanstilsynet får mulighed for at overvåge misbrugs-

billedet for betalinger i Danmark, og at Finanstilsynet får

mulighed for at føre tilsyn med, at enkelte institutter ikke

systematisk uretmæssigt forhindrer brugerne i at få tilbage-

betalt de midler, de har ret til ifølge loven. Interessenter

har over for arbejdsgruppen påpeget, at de finder ordningen

uklar.

Ifølge erhvervsministerens besvarelse af ERU alm. del

– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) har Finanstilsynet

på sin hjemmeside oplyst, at pengeinstitutterne kan indsende

en samlet opgørelse ultimo hvert kvartal for at lette institut-

ternes byrder, som et valgfrit alternativt til at gøre det for

hver enkelt sag. Pengeinstitutterne skal derfor ikke bruge

ressourcer på at underrette Finanstilsynet midt i en igangvæ-

rende undersøgelse af en transaktion.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen og interessenter-

ne går i dialog om kravene til underretninger, da det lader

til, at der er en vis uklarhed i forhold til, hvilke krav der

stilles.

4.17. Indfør proportionalitet i forhold til krav om

kreditværdighed og krav til dokumentation, når

finansielle virksomheder er kreditgivere

Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at inte-

ressenter ønsker, at der er mere proportionalitet i krave-

ne til kreditværdighed og dokumentation. I dag er der de

samme krav til, hvilken dokumentation der skal indhentes,

uanset lånets størrelse eller pengeinstituttets kendskab til

kunden. Proportionalitet kunne f.eks. være i forhold til pen-

geinstitutternes generelle kendskab til kunden, hvor institut-

tet kan se de seneste måneders indtægter og udgifter, eller at

mindre lån kan gives ud fra en risikobetragtning baseret på

eksisterende oplysninger.

Ifølge erhvervsministeren er proportionaliteten allerede

sikret. Dette skyldes ifølge ministerens svar på ERU alm.

del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) to forhold,

henholdsvis 1), at Østre Landsret den 22. marts 2024 fast-

slog, at långiver ikke skal indhente dokumentation for alle

faktiske faste udgifter, sådan som Finanstilsynets praksis

hidtil havde krævet, og 2) at der i efteråret 2023 blev

vedtaget et nyt forbrugerkreditdirektiv, hvor bestemmelsen

om kreditværdighed blev ændret (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/

EF).

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med

interessenterne om, hvorvidt lempelserne i den gældende

praksis er implementeret, og at ministeren iværksætter en

kommunikationsindsats på baggrund af dommen fra Østre

Landsret for at sikre, at interessenterne ved, hvilke krav de

er underlagt.

4.18. Afkriminaliser lån i kapitalselskaber, og gør det til

et rent civilretligt mellemværende mellem selskabet og

kapitalejerne

Det primære formål med reglerne om kapitalejerlån, jf.

Selskabslovens §§ 210- 215 (lovbekendtgørelse nr. 1168 af

1. september 2023) er at beskytte selskabets kreditorer mod,

at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån

m.v., som kan påføre selskabet og dermed dets kreditorer

et tab. Det sekundære formål er, at kapitalejerne og/eller

ledelsen ikke skal kunne trække midler ud af selskabet uden

at betale skat heraf.

Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-

mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der vil blive set

nærmere på de nuværende bestemmelser om kapitalejerlån,

herunder mulighederne for og udfordringerne ved at lempe

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

reglerne. Ministeren gør yderligere opmærksom på, at kon-

sekvenserne ved at fjerne betingelserne for at yde kapitale-

jerlån – og derved gøre det til et civilretligt mellemværende

– kan være en forhøjet risiko for, at midler uretmæssigt

fragår selskabet til skade for bl.a. selskabet selv og dets

kreditorer. Konsekvenserne af en afkriminalisering vil bl.a.

være, at den forebyggende effekt, straffebestemmelsen har,

ikke længere vil være til stede.

Arbejdsgrupen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-

dere med at undersøge, hvorvidt initiativet kan imødekom-

mes.

Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere ud-

valget om, hvornår ministeriet forventer at dette arbejde vil

være færdigt. Og når arbejdet er i mål, vil udvalget gerne

have en orientering om mulighederne for at lempe reglerne.

4.19. Indfør beløbsgrænse for, hvornår det skal være

strafbart at optage lån i eget selskab

Når revisoren afdækker, at der er en difference mellem

kapitalejer og selskab, vil revisoren fortage en korrektion, så

forholdet bringes i orden. Revisoren skal dog også foretage

underretninger til både Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekre-

tariatet. En række interessenter oplyser, at de i gennemsnit

bruger ca. 30 min. på hver indberetning, og at de foretager

over 2.000 indberetninger om året. Derfor vil det være en

væsentlig byrdereduktion, hvis mængden af indberetninger

mindskes, f.eks. ved at definere en beløbsgrænse.

Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-

mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der er tale om en

bevidst overimplementering. Årsagen er, at selskaberne selv

og deres kreditorer er beskyttet imod, at ledelsen bevilliger

sig selv lån m.v., der kan påføre selskabet og dermed dets

kreditorer et tab. I praksis kan det ifølge erhvervsministeren

vise sig uhensigtsmæssigt at fastsætte en statisk beløbsgræn-

se, idet der er flere forhold vedrørende långivningen, som

påvirker selskabets risiko ved udlånet. Den forebyggende

effekt, som ifølge ministeren er en del af formålet med

straffebestemmelsen for overtrædelse af reglerne om kapita-

lejerlån i selskabslovens § 367 (lovbekendtgørelse nr. 1168

af 1. september 2023), kan også risikeres at mindskes, hvis

der defineres en beløbsgrænse.

Ministeren har i svaret oplyst, at der vil blive set nærmere

på de nuværende bestemmelser om kapitalejerlån, herunder

mulighederne for og udfordringerne ved at lempe reglerne.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-

dere med at undersøge, hvorvidt initiativet kan imødekom-

mes.

Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere Er-

hvervsudvalget om, hvornår ministeriet forventer at dette

arbejde vil være færdigt, og når arbejdet er afsluttet, ønsker

udvalget en orientering om mulighederne for at lempe reg-

lerne.

4.20. Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte

forsætlige lovovertrædelser

Hvis en revisor afdækker en difference mellem kapital-

ejere og selskabet, skal denne foretage indberetninger til

både Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekretariatet, jf. defini-

tionen af hvidvask i § 3 i Hvidvaskloven (lovbekendtgøre-

le nr. 807 af 21. juni 2024). Dette opleves byrdefuldt hos

revisorerne. Derfor har interessenter foreslået arbejdsgrup-

pen, at alene forsætlige overtrædelser skal være omfattet af

hvidvaskdefinitionen, hvorved ubetydelige mellemværender

falder uden for definitionen af hvidvask og således ikke

nødvendiggør en underretning til Hvidvasksekretariatet.

I sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folke-

tingsåret 2023-24) vurderer ministeren ikke, at forslaget er i

overensstemmelse med hvidvaskdirektiverne. Konsekvensen

af forslaget vil ifølge ministeren være, at revisorerne påføres

pligten til at efterforske og vurdere deres kunders intention

bag en overtrædelse, hvilket er politiets opgave. Det kan

medføre, at virksomhederne undlader at foretage en lang

række underretninger.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen tager sagen op

på EU-niveau med henblik på at sikre, at ubetydelige mel-

lemværender, der alligevel ikke undersøges nærmere af poli-

tiet, skal undtages for indberetninger.

4.21. Optimer deltagelse i Danmarks Statistiks

undersøgelser

Danmarks Statistik udarbejder hvert år en række opgørel-

ser på baggrund af data indrapporteret fra virksomheder. Ar-

bejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at for især

soloselvstændige kan det være en stor byrde at deltage i

disse undersøgelser, især når virksomhederne skal svare på

spørgsmål, som ikke er relevante for dem, eller når de bliver

bedt om at indrapportere oplysninger, de allerede har indrap-

porteret i anden sammenhæng.

Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-

mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at regeringen har

fokus på at begrænse byrderne mest muligt, under hensynta-

gen til at Danmark skal efterleve EU-lovgivning og sikre

pålidelig statistik om samfundsudviklingen. Derfor har Dan-

marks Statistik ifølge ministeren fokus på at indhente oplys-

ninger på den mindst byrdefulde måde. Det kan f.eks. ske

ved optimering af stikprøver og ved at udvikle dynamiske

indberetningsløsninger, så den enkelte virksomhed kun ser

relevante spørgsmål, eller ved fortsat at afsøge muligheder-

ne for brug af nye alternative datakilder, der kan erstatte

data fra virksomheder.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at Danmarks Statistik udarbej-

der en konkret plan for, hvordan stikprøver kan optimeres,

og hvordan dynamiske indberetningsløsninger kan udvikles.

Arbejdet med alternative datakilder er ligeledes noget, ar-

bejdsgruppen finder interessant. Erhvervsudvalget ønsker at

blive orienteret om, hvilke alternative datakilder der bruges i

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

dag, og hvordan Danmarks Statistik i fremtiden forventer at

kunne udvide brugen.

4.22. Forenkl dokumentationskrav, når internationale

medarbejdere søger om MitID og Nemkonto

Nogle interessenter har beskrevet, at de oplever udfor-

dringer med, at banker ikke vil oprette en bankkonto, hvis

en udenlandsk medarbejder ikke har MitID, mens Borger-

service ikke vil godkende etableringen af en Nemkonto, hvis

der ikke foreligger lønsedler eller andet bevis på arbejde.

Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-

mål 322 (folketingsåret 2023-2024) oplyst, at et pengeinsti-

tut ikke kan stille krav om, at kunden har et MitID, når

vedkommende henvender sig for at få adgang til en basal

betalingskonto, jf. lov om betalingskonti. Erhvervsministe-

ren har yderligere oplyst, at udenlandske medarbejdere ikke

er forpligtet til at få en Nemkonto i en dansk bank, og at der

ikke stilles krav om brug af MitID i forbindelse med anvis-

ning af Nemkonto. Det er ikke muligt at ensarte dokumenta-

tionskravene mellem Nemkonto-løsningen og MitID. Disse

løsningers formål er meget forskellige, og borgere skal kun-

ne oprette en Nemkonto, uafhængigt af om de har MitID.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med

relevante parter for at undersøge, hvor stort problemet er, og

på baggrund heraf indskærper over for bankerne, at der ikke

kan kræves MitID ved oprettelse af en bankkonto/Nemkon-

to.

Beskæftigelsesministerens område

4.23 Genbesøg reglerne omkring dagpengegodtgørelse

(G-dage)

Når en virksomhed afskediger eller hjemsender en ansat,

skal virksomheden betale dagpengegodtgørelse (G-dage) for

de første to hele eller halve ledighedsdage (bekendtgørel-

se nr. 400 af 26. april 2017). Det gælder både ved fuld-

tidsansættelse, og hvis ansættelsen er opgave- eller tidsbe-

stemt. Dette kan være en betydelig økonomisk og admini-

strativ byrde for især mindre virksomheder og iværksættere,

der ofte har behov for denne type ansættelser under spidsbe-

lastninger. Interessenter har vurderet, at godtgørelsen kan

medføre en meromkostning for arbejdsgiveren på op til 17

pct. af den samlede lønudgift afhængigt af ansættelsens va-

righed og timeløn.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen genbesøger re-

gelkomplekset omkring G-dage, da det ifølge ministerens

besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 236 (folketingsåret

2023-24) ikke er sket siden 2015. I den proces anbefaler

arbejdsgruppen også, at det undersøges, om det er muligt at

fjerne godtgørelsen for korte ansættelser, f.eks. på ansættel-

ser under 3 måneders varighed.

4.24. Ligestil krav til optjening af barselsdagpenge, så

der ikke stilles særkrav til selvstændige sammenlignet

med lønmodtagere

Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at der ikke

gælder de samme krav for retten til barselsdagpenge for

selvstændige og lønmodtagere. Det drejer sig konkret om,

at selvstændige skal have været i beskæftigelse i måneden

op til, at de går på barsel. Det vil sige, at hvis en selvstæn-

dig har holdt ferie eller været syg op til dennes barsel, er

vedkommende ikke nødvendigvis berettiget til barselsdag-

penge. Dette krav gælder ikke på samme måde for lønmod-

tagere. Beskæftigelsesministeren er af flere omgange blevet

spurgt ind til årsagen til disse forskelle, bl.a. i ERU alm.

del – spørgsmål 186, hvor ministeren mener problemet er

begrænset, men at eventuelle ændrede regler skal omfatte

alle selvstændige, uanset om de har været syge eller ej.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med

arbejdsmarkedets parter om muligheden for at ændre krave-

ne til selvstændige, som modtager barselsdagpenge, så de

ikke stilles dårligere end lønmodtagere ved sygdom inden

barsel.

4.25. Gør ferieloven nemmere at administrere

Arbejdsgruppen har noteret sig, at den nye ferielov, som

trådte i kraft den 1. september 2020, af mange bliver opfat-

tet som mere byrdefuld end den tidligere ferielov, og at

reglerne kan være besværlige at gennemskue (lov nr. 60 af

30. januar 2018) Arbejdsgruppen kvitterer derfor for, at be-

skæftigelsesministeren i svar på ERU alm. del – spørgsmål

236 (folketingsåret 2023-24) har oplyst, at ministeriet har

igangsat et analysearbejde, der skal undersøge mulighederne

for at forenkle reglerne i ferieloven, uden at rykke på den

balance mellem arbejdsmarkedets parter, som udformningen

af ferieloven er udtryk for.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriets

analysearbejde resulterer i konkrete forslag til, hvordan fe-

rielovens regler kan forenkles. Erhvervsudvalget anmoder

om, at beskæftigelsesministeren orienterer udvalget om,

hvornår analysen forventes færdig. Desuden vil udvalget

gerne orienteres om analysens resultater, når disse forelig-

ger.

4.26. Gør reglerne på flere arbejdsmiljøområder enklere

Arbejdsgruppen er gjort bekendt med, at der på en række

områder inden for arbejdsmiljøområdet med fordel kan gen-

nemføres en regelforenkling, da flere af disse områder i dag

både er reguleret af dansk ret og ved EU-lovgivning. Det

drejer sig bl.a. om regler omkring håndtering af kemiske

produkter. Ministeren har i besvarelse af ERU alm. del –

spørgsmål 236 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at det med

»Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats

mod social dumping« (regeringen (S, V og M), SF, DD,

LA, KF, EL, RV, DF ALT og NB) fra 30. marts 2023 er

aftalt, at Arbejdstilsynet skal udarbejde en langsigtet plan

for regelforenkling, herunder bl.a. på det kemiske område.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen forventer, at tidsplanen i aftalen følges,

hvor det fremgår, at Arbejdstilsynets forenklingsplan frem-

lægges for aftalepartierne og drøftes med arbejdsmarkedets

parter inden udgangen af 2024.

Arbejdsgruppen ser frem til at se udfaldet af dette ar-

bejde, da der burde være flere oplagte regelforenklingstil-

tag. Ministeren bedes orientere Erhvervsudvalget om, hvor-

når arbejdet forventes at være færdigt. Desuden vil udvalget

gerne orienteres om resultatet af arbejdet, når den langsigte-

de regelforenklingsplan foreligger.

4.27. Simplificer indberetning af sygdom og ansøgning

om NemRefusion for mindre virksomheder

Når en medarbejder er syg eller på barsel, kan virksom-

heden få refusion fra kommunen i form af syge- eller bar-

selsdagpenge. Dette sker gennem NemRefusion, hvor virk-

somheder, selvstændige og A-kasser kan anmode om refu-

sion. Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at flere

interessenter finder indberetningen af sygdom og ansøgning

om NemRefusion kompliceret. Især for virksomhedsejere,

der har få ressourcer til administration og f.eks. ikke har

en hr-afdeling eller et lønkontor i virksomheden. Det kan

resultere i, at nogle mindre virksomheder mister en del af

den refusion, som de er berettiget til at modtage.

Beskæftigelsesministeren har i svar på ERU alm. del –

spørgsmål 351 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at systemet

bag NemRefusion løbende videreudvikles og opdateres i

forhold til at opretholde en tidssvarende og god understøttel-

se af brugerne, regulerede lovkrav, sikkerhedskrav og effek-

tivt samspil med de omkringliggende systemer.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdsmarkedets parter

inddrages i en dialog om, hvilken videreudvikling og op-

datering i NemRefusion der kan understøtte især SMV’er,

så disse ikke mister tilskud på baggrund af unødig kom-

plicerede systemer. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at

ministeren undersøger, om karensperioden for refusion kan

forkortes.

4.28. Kortlæg kravene til og implementeringen af

kravene om arbejdstidsregistreringer

Den 1. juli 2024 trådte nye EU-regler om registrering

af lønmodtageres daglige arbejdstid i kraft (lov nr. 89 af

30. januar 2024). Arbejdsgruppen har noteret sig, at imple-

menteringen af de nye regler har skabt stor frustration hos

mange virksomheder. Direktivet har særlig for start-ups og

små virksomheder medført en stor administrativ byrde. Be-

skæftigelsesministeren oplyser i svar på ERU alm. del –

spørgsmål 236 (folketingsåret 2023-24), at der er tale om

minimumsimplementering af EU-direktivet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen noterer sig, at der er tale om minimums-

implementering, men anbefaler, at regeringen kortlægger,

hvordan implementeringen af arbejdstidsregistrering er im-

plementeret i andre lande. Formålet skal være at undersøge,

om andre lande har fundet bedre, mindre byrdefulde løsnin-

ger, som vi i Danmark kan læne os op ad, hvormed det kan

gøres lettere for alle virksomheder at registrere arbejdstid,

uanset størrelsen på virksomheden.

Arbejdsgruppen anbefaler, at en del af kortlægningen

skal belyse, om der findes de samme frustrationer i andre

lande, og om dette kunne give anledning til en fælles drøf-

telse på EU-niveau.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at reglerne om ar-

bejdstidsregistrering evalueres inden for en 3-årig periode.

Ministeren for byer og landdistrikters område

4.29. Ansøgningsprocessen til LAG-midler skal gøres

mere smidig

Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at interes-

senter oplever ansøgningsprocessen i forbindelse med LAG-

midler (lokale aktionsgrupper) som administrativ tung. Virk-

somheder har mulighed for at ansøge om LAG-midler som

tilskud til projekter, der har til formål at fremme vækst,

skabe arbejdspladser og forbedre rammevilkår i udpegede

landdistrikter. Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren for

byer og landdistrikter i sit svar på ERU alm. del – spørgsmål

243 (folketingsåret 2023-24) har oplyst, at der i den nye

programperiode, 2023-2027, er blevet foretaget forenklinger

i ansøgningsprocessen til LAG-midler. Det medfører bl.a.,

at projektholder kun skal anmode om godkendelse af større

ændringer. Mindre justeringer i projektet kan godkendes på

udbetalingstidspunktet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen fortsat har fo-

kus på at smidiggøre processen for ansøgning af LAG-mid-

ler. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der sættes særlig

fokus på at gøre det klart, hvornår projekterne skal anmode

om godkendelse.

Børne- og undervisningsministerens område

4.30 Simplificer krav for at blive fritaget fra læreplads-

AUB

Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at processen

for at blive fritaget for læreplads-AUB som virksomhed er

meget administrativt tung, og derfor er der meget få, der

søger. Læreplads-AUB beregner hvert år, hvor mange elever

og lærlinge hver enkelt virksomhed i Danmark skal ansæt-

te. Fritagelsen eksisterer for at sikre, at virksomheder, der

ikke lever op til deres måltal for det antal elever, de skal

ansætte, men som forgæves har slået en eller flere uddan-

nelsesstillinger op, ikke uforskyldt vil komme til at betale

merbidrag. Mangler en virksomhed en lærling, skal den ha-

ve lagt mindst fire på hinanden følgende stillingsopslag på

lærepladsen.dk, som hver for sig skal have været aktive i

mindst 90 kalenderdage for at blive fritaget for at betale

merbidrag.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at komme med

forslag til, hvordan ordningen om fritagelse for læreplads-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

AUB kan gøres mindre administrativt tung, så virksomhe-

derne bruger ordningen, når der er grund til det.

4.31. Virksomheder skal ikke være ansvarlige for at

opsige tidligt indgåede uddannelsesaftaler

Virksomhederne er i stigende grad begyndt at indgå

tidlige uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannel-

ser, inden eleven har færdiggjort sit grundforløb 2. Med

en uddannelsesaftale forpligter virksomheden sig til at ud-

danne eleven, og eleven forpligter sig til at gennemføre

uddannelsen. Uddannelsesaftalen indgås skriftligt og er bin-

dende. Virksomhederne er i dag ansvarlige for at opsige

aftaler, der er indgået på grundforløbet og påbegyndes på

hovedforløbet, selv hvis uddannelsesaftalen er betinget af, at

grundforløbet/overgangskravene er bestået, og eleven ikke

består. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at ansvaret ligger hos

virksomheden i de situationer, hvor aftalen er betinget af et

bestået grundforløb, da der er risiko for, at virksomheder

undlader at indgå tidligere uddannelsesaftaler på grund af

administrative byrder.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at komme med for-

slag til, hvordan de administrative byrder kan mindskes for

virksomhederne i forbindelse med tidligt indgået uddannel-

sesaftaler, f.eks. ved at uddannelsesaftalen automatisk opsi-

ges i de situationer, hvor den er betinget af et bestået grund-

forløb og grundforløbet ikke bestås, og at skriftlighedskravet

flyttes over til erhvervsskolerne.

4.32.

Elever skal kun kunne søge lærepladser inden for

uddannelser, som man har adgang til på lærepladsen.dk

Arbejdsgruppen har mødt et ønske hos interessenter om,

at elever kun skal indgå i oversigten over lærepladssøgen-

de på lærepladsen.dk, hvis de er aktivt søgende inden for

et fag, hvor de opfylder de faglige krav for at få en lære-

plads. En retvisende opgørelse af lærepladssøgende elever er

afgørende for, at virksomheden kan bruge lærerpladsen.dk

aktivt i sin rekruttering af elever. Ifølge børne- og undervis-

ningsministeren blev kravet om, at elever skal have tre lære-

pladsønsker på lærepladsen.dk, ændret i 2023 til minimum

ét lærepladsønske, hvorfor virksomheders fremsøgninger af

lærerpladssøgende elever inden for en bestemt uddannelse

forventes at blive mere retvisende, jf. svar på ERU alm. del

– spørgsmål 238 (folketingsåret 2023-24). Ifølge ministeren

har mange elever fortsat tre lærepladsønsker, hvilket tyder

på, at der er behov for at skabe opmærksomhed om ændrin-

gen blandt skoler og elever.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren har tilkende-

givet, at der er behov for en vejledningsindsats.

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen orienterer Er-

hvervsudvalget om, hvornår vejledningsindsatsen forventes

gennemført, og igen, når indsatsen er gennemført.

Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen un-

dersøger mulighederne for en systemudvikling af lærerplad-

sen.dk, der medfører, at systemet kommer til at understøtte,

at elever kun får adgang til at søge om læreplads inden

for den eller de uddannelser, som elevens grundforløb giver

adgang til.

Indenrigs- og sundhedsministerens område

4.33. Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin

Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at særlig de

mindre forhandlere er udfordret af reglerne for salg af hånd-

købsmedicin, da reglerne kræver, at forhandlerne som mini-

mum skal tilbyde et basissortiment bestående af seks typer

håndkøbslægemidler, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål

242 (folketingsåret 2023-24). Denne bestemmelse sikrer,

at borgere har adgang til almindelige håndkøbslægemidler,

uanset hvor i landet de bor (bekendtgørelse nr. 1275 af 27.

november 2017). Ifølge interessenter kan detailreguleringen

på området være med til at begrænse salget af håndkøbsme-

dicin, fordi der kan være efterspørgsel af produkter uden for

basissortimentet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anerkender, at reglen er med til at sik-

re et vist udbud af håndkøbsmedicin bredt rundt i Dan-

mark. Samtidig kan det beslaglægge en del ressourcer hos

de mindre købmænd. Arbejdsgruppen anbefaler regeringen

at gå i dialog med branchen om antallet af produktgrupper i

basissortimentet. Derudover anbefaler arbejdsgruppen rege-

ringen, at håndkøbsmedicin i perioder med forsyningsvan-

skeligheder kan undtages fra basissortimentet, indtil forsy-

ningen igen er stabil.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område

4.34. Forenklinger på fødevareområdet

Arbejdsgruppen har modtaget forslag til initiativer, der

skal reducere de administrative byrder på fødevare-, land-

brugs- og fiskeriområdet. Arbejdsgruppen har bedt ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri om at vurdere 25

initiativer, jf. ERU alm. del. – spørgsmål 234 (folketingsåret

2023-24). Ministeren har i svaret oplyst, at han har igangsat

et regelforenklingsprojekt, »Lug ud i lovgivningen«, og at

det for samtlige de modtagne forslag gælder, at ministeriet

nu er i gang med at undersøge mulighederne for at gennem-

føre forslagene. Ministeren har oplyst, at projektet afsluttes i

første kvartal 2025.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren har igangsat

en undersøgelse af initiativerne. Arbejdsgruppen anbefaler

regeringen at oversende en oversigt til Erhvervsudvalget

over, hvad ministeriet kommer frem til for hvert enkelt initi-

ativ senest i første kvartal af 2025.

Miljøministerens område

4.35. EU’s reviderede PRTR-regulering vil øge de

administrative byrder

I april 2024 er der vedtaget en revision af E-PRTR-for-

ordningen, som vil medføre krav til registrering af flere data

fra den 1. januar 2027 med efterfølgende indberetning pr.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

1. januar 2028. Interessenter har over for arbejdsgruppen ud-

trykt bekymring for de administrative byrder, som ændrin-

gen vil medføre for landmændene.

Miljøministeren har i svar på ERU alm. del. – spørgsmål

237 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der i den nye IEP-

forordning konkret vil være mulighed for, at medlemsstater-

ne kan indberette på vegne af husdyrbrug og akvakultur,

hvis det antages, at denne gruppe af virksomheder »mangler

de nødvendige ressourcer« til at indberette udledninger. Mil-

jøstyrelsen vil undersøge de konkrete og praktiske mulighe-

der for, at der kan foretages en sådan indrapportering. Miljø-

ministeriet vil i implementeringsprocessen derfor arbejde for

at mindske administrative byrder med særligt fokus på at

undgå dobbelt indberetning, og for at indføre indberetning

på vegne af husdyrbrug og akvakultur.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anerkender, at Miljøministeriet vil for-

følge denne mulighed for at indberette på vegne af husdyr-

brug og akvakultur. Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til

at orientere Erhvervsudvalget og Miljø- og Fødevareudval-

get om, hvorvidt det har vist sig muligt at udnytte mulighe-

den.

Skatteministerens område

4.36. Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt

telefon anvendt til privattelefoni

Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på de admi-

nistrative byrder, som arbejdsgiveren er pålagt ved arbejds-

giverbetalt mobiltelefon. Hvis mobiltelefonen ikke skal an-

vendes privat, skal der udfyldes tro og love-erklæringer og

føres kontrol. Tro og love-erklæringerne skal virksomheden

kunne fremvise til skattemyndighederne. Ifølge skattemini-

steren er et grundlæggende skatteretligt princip, at alle ind-

komsterhvervelser som udgangspunkt beskattes, uanset om

indkomsten er i form af kontantløn eller naturalydelser, jf.

ERU alm. del – spørgsmål 235 (folketingsåret 2023-24).

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen undersøger,

hvorvidt mængden af kontrol står mål med de afledte admi-

nistrative byrder, og hvordan byrderne kan reduceres.

4.37. Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes

som passiv indkomst (pengetankreglen). Indtægter fra

forpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg sidestilles

med andre former for forpagtningsindtægt

Arbejdsgruppen er blevet præsenteret for et forslag om,

at man skal kunne udleje sin landbrugsjord til VE-formål

uden at blive sidestillet med en udlejningsvirksomhed og

dermed være underlagt den såkaldte pengetankregel. Udlej-

ningsvirksomhed anses i udgangspunktet for passiv kapita-

lanbringelse og kan dermed ikke give skattemæssig succes-

sion.

Arbejdsgruppen afbefaler

Arbejdsgruppen har noteret sig skatteministerens bekym-

ring for at udhule pengetankreglen og for, om man vil kunne

afgrænse en eventuel ændring til kun at omhandle udlejning

til VE-formål, jf. svaret på ERU alm. del. – spørgsmål 235

(folketingsåret 2023-24). Arbejdsgruppen vurderer dog, at

det bør undersøges nærmere, om man kan forbedre incita-

mentet til at bortforpagte landbrugsjord til VE-formål.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor regeringen at undersøge

mulighederne for at medtage VE-anlæg som en godkendt

forpagtningsindtægt, så lodsejeren ikke underlægges penge-

tankreglen – herunder undersøge, hvor stort et eventuelt

mindre-provenu vil være.

4.38 Minimer de administrative omkostninger ved

punktafgifter

Der er punktafgifter på en række varer af forskellige år-

sager. Der kan f.eks. være et hensyn om at begrænse afgifts-

svig eller sundhed. Afgifterne medfører ifølge interessenter

administrative byrder, fordi de skal registreres, indberettes,

betales, kontrolleres og måske refunderes. I Danmark er der

en bagatelgrænse på 10.000 kr. for en række punktafgifter

for at lette byrderne for virksomheder. Det gælder f.eks. for

afgifterne på kaffe, glødelamper, is og emballage. Arbejds-

gruppen har fået oplyst, at bagatelgrænsen på 10.000 kr.

ikke er underlagt indeksregulering. Dermed er der risiko for,

at bagatelgrænsen med årene vil blive udhulet.

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anbefaler derfor regeringen, at bagatel-

grænsen på 10.000 kr. underlægges indeksregulering. Der-

udover anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen undersøger,

om der vil kunne foretages yderligere ændringer omkring

punktafgifterne, der mindsker de administrative byrder for

virksomhederne.

4.39. Sænk antallet af påkrævede indberetninger og

betalinger, som påhviler anpartsselskaber

Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at der på-

hviler anpartsselskaber en lang række krav om indberetning

og betaling til myndighederne i forbindelse med oprettelse

og drift af selskaberne. Der er et ønske om, at det bliver

nemmere for særlig de små virksomheder at navigere i kra-

vene og holde styr på betalinger. Konkret nævnes nulindbe-

retninger til skatteforvaltningen for medarbejdere, der for

en given måned ikke får udbetalt løn, som et eksempel på

en administrativ byrde for virksomhederne. Skatteministeren

har i et svar til arbejdsgruppen oplyst, at indberetningen er

nødvendig for at sikre, at skattemyndighederne ved, om en

virksomhed har taget stilling til, om der skal indberettes

løn for den pågældende måned, jf. svar på ERU alm. del

spørgsmål 235 (folketingsåret 2023-24).

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen ønsker, at virksomhederne skal indberet-

te så få oplysninger og foretage så få betalinger som mu-

ligt. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen sætter

fokus på de administrative byrder for bl.a. anpartsselskaber,

så det bliver undersøgt, om der er indberetninger og beta-

linger, der kan slås sammen, så de administrative byrder

reduceres.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Beretning nr. 3 afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Hvad angår nulindberetninger, anerkender arbejdsgrup-

pen, at skattemyndighederne skal kunne kontrollere, at virk-

somheder har indberettet alle lønudbetalinger. Arbejdsgrup-

pen anbefaler dog, at skattemyndighederne bibeholder fokus

på at finde en løsning, der tilgodeser både skattemyndig-

hederne og virksomhederne, så de administrative byrder

mindskes.

Udlændinge- og integrationsministerens område

4.40. Fjern krav om udbetaling af løn til dansk

bankkonto for udlænding, der gives opholdstilladelse

Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at kravet

om udbetaling af løn til en dansk bankkonto for udlændinge,

der gives opholdstilladelse, er en administrativ byrde for

virksomhederne. Formålet med kravet var at styrke myndig-

hedernes muligheder for at kontrollere, om en udenlandsk

arbejdstager får den løn, som personen er berettiget til,

og ansættes på de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Rege-

ringen har med lovforslag nr. L 147, der blev vedtaget i

foråret 2024, afskaffet kravet om dansk bankkonto for visse

erhvervsordninger og lempet andre krav. Myndighedernes

kontrolindsatser viser, at der er en særlig høj regelefterlevel-

se på de ordninger, der er undtaget fra kravet, jf. svar på

ERU alm. del – spørgsmål 240 (folketingsåret 2023-2024).

Arbejdsgruppen anbefaler

Arbejdsgruppen anerkender, at regeringen med ændrin-

gen er kommet et godt stykke ad vejen. Arbejdsgruppen

anbefaler, at der 2 år efter ikrafttrædelsen af L 147 foretages

en evaluering af afskaffelsen af kravet om dansk bankkonto

for visse erhvervsordninger, og hvis der er gode erfaringer,

at kravet fjernes fra flere erhvervsordninger. Arbejdsgruppen

anbefaler, at der er et stort fokus på, om afskaffelsen gør det

vanskeligere at forhindre hvidvask.

P.u.v.

Louise Elholm

formand