Fra:
Sendt:
12. november 2024 08:31
Kære Erhvervsminister Hr. Morten Bødskov,
Jeg skriver til dig for at udtrykke min dybeste bekymring over Erhvervsstyrelsens beslutning om at
påbegynde tvangsopløsning af min virksomhed, Dansk Metal Handel ApS (CVR-nr. 44331276), og for at
fremhæve de bredere konsekvenser, denne praksis kan have for iværksættere og nystartede virksomheder.
Min sag er blot ét eksempel på en meget bekymrende udvikling, hvor Erhvervstyrelsen ser ud til at anvende
tvangsopløsning som et standardmiddel, selv i tilfælde af mindre administrative fejl, der kunne rettes
gennem dialog og vejledning. Dette sagsforløb er stærkt kritisabelt og bør have din og offentlighedens
interesse.
Trods utallige henvendelser til den pågældende sagsbehandler, Emilie Trier, har vi desværre oplevet, at der
ikke blev tilbudt hjælp eller åbenhed for en dialog, der kunne afhjælpe de påståede fejl. Tværtimod har
sagsbehandlingen virket som en styret proces mod tvangsopløsning, hvilket vi som nystartet virksomhed
frygter dybt, selv når vi har begået mindre fejl. I korrespondancen med Emilie Trier, herunder e-mails af 3.
juli 2024, 25. oktober 2024 og 9. oktober 2024, blev vi mødt med generelle standardsvar uden konkret
vejledning eller mulighed for at præcisere vores dokumentation.
Denne tilgang synes at skabe en bekymrende præcedens, hvor tvangsopløsning anvendes frem for at give
virksomheder en reel mulighed for at rette mindre administrative fejl. Om denne fremgangsmåde skyldes
en individuel beslutning fra den ansvarlige sagsbehandler, Emilie Trier, eller er en generel praksis i
Erhvervstyrelsen, kan jeg ikke afgøre – men det bør efter min mening undersøges nøje. Hvis
tvangsopløsning anvendes som en standardmetode til at løse administrative udfordringer, er det en alvorlig
tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder. Mens tidligere sensationssager
kan have skabt et øget fokus på at imødegå misligholdelse, er det usandsynligt, at det er regeringens
intention at standardisere en så drastisk fremgangsmåde. I stedet virker det til at være en lettere og billigere
løsning, dog med alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der rammes.
Manglen på indsigt i årsagerne til tvangsopløsningerne
gør det desuden svært for virksomheder at forstå
og vurdere, hvorfor beslutninger træffes, og hvad de reelt skyldes. En mere oplysende statistik, der skelner
mellem tvangsopløsninger på grund af alvorlige lovovertrædelser, som manglende indsendelse af
årsrapporter eller kapitalmangler, og dem, der skyldes mindre administrative fejl, kunne hjælpe både
Erhvervstyrelsen og virksomheder med at finde effektive løsninger. En sådan statistik ville give mulighed for
at yde en hjælpende hånd til nystartede virksomheder, så tvangsopløsning virkelig kan forblive en sidste
udvej frem for et standardmiddel. For virksomheder som min, der allerede har været i dialog med
Erhvervstyrelsen, burde konstruktiv støtte prioriteres over drastiske foranstaltninger, så administrative fejl
kunne afhjælpes uden unødig skade. Erhvervstyrelsen er ingen hjælp i sådan en situation men tværtimod en
modpart af stand skrivelser og hvor udfaldet virker givet på forhånd. De skulle skamme sig i den grad og nu
er du også bekendt med det. På nuværende tidspunkt er der ca. 2.250 tvangsopløsninger hvor af jeg er
sikker på at mange kunne være undgået med dialog om det så bare 1 er det 1 for mange. Det mennesker
ikke maskiner der bag disse tal. Tvangsopløsning skal kun være en sidste udvej. Men der ingen hjælp fra
Erhvervstyrelsen.