Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 4
Offentligt
UDKAST
30. september 2024
24/06620-3
Forslag
til
Lov om Energiklagenævnet
Kapitel 1
Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
§ 1.
Energiklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, i
det omfang det fastsættes ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 2.
Nævnet afgør selv spørgsmål om nævnets kompetence.
Stk. 3.
Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Kapitel 2
Energiklagenævnets sammensætning
§ 2.
Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren. Nævnet består
af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer,
der beskikkes af erhvervsministeren.
Stk. 2.
Nævnets formand og næstformænd skal være dommere.
Stk. 3.
Nævnets sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt
kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde
juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab inden for områder omfattet af
nævnets kompetence, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af
sagkyndige medlemmer til nævnet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 5.
Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i
medfør af stk. 4, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidig
beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 6.
Nævnets medlemmer beskikkes for en periode af op til fire år
med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem
beskikkes for den resterende del af perioden.
§ 3.
Energiklagenævnets formand kan beslutte, at behandlingen af en
klage kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige
medlemmer, der ad hoc beskikkes af direktøren for Nævnenes Hus.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af
sagkyndige medlemmer til ad hoc beskikkelse.
Kapitel 3
Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence
§ 4.
Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er skriftlig. Nævnet kan
bestemme, om sagen skal forhandles mundtligt med deltagelse af sagens
parter.
Stk. 2.
Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling,
kan nævnet afvise klagen.
§ 5.
Afgørelsen i den enkelte sag træffes af formanden eller en
næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer, jf.
dog §§ 6 og 7.
Stk. 2.
Formanden bestemmer under hensyn til sagens karakter, hvilke
sagkyndige medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder om
antallet skal være to, fire eller seks, jf. dog § 3.
Stk. 3.
Afgørelser træffes ved stemmeflerhed, jf. dog §§ 6 og 7.
§ 6.
Formanden kan på Energiklagenævnets vegne afvise klager, der
ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for sent, eller som er
indgivet af en klager, som ikke er klageberettiget.
Stk. 2.
Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en klage skal
tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette er begæret.
Stk. 3.
Formanden kan på nævnets vegne afgøre, at der ikke skal
foretages mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Stk. 4.
Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager om
aktindsigt.
Stk. 5.
Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager om
anmodning om genoptagelse.
2
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 6.
Formanden kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse
på nævnets vegne i andre sager under nævnets kompetence, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
§ 7.
Formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter § 5, stk.
2, og § 6, stk. 1-2, 5 og 7, varetages af sekretariatet.
Kapitel 4
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
§ 8.
Energiklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de
forhold, der er klaget over.
Stk. 2.
Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet
begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.
§ 9.
Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de
forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 1. pkt.
lade 1. instans' vurdering af hensynet til behovet for etablering af
vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 1, skal finde
anvendelse på andre former for vedvarende energianlæg, virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring
af CO2.
§ 10.
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for en klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen.
Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist
har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle
klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der
foreligger særlige forhold.
Stk. 2.
Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og
fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter, øvrige berørte
myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling.
Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger særlige forhold.
3
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere
klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller
fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er
tilstrækkelig oplyst.
Stk. 4.
En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at
klage over trufne afgørelser.
§ 11.
Erhvervsministeren fastsætter efter drøftelse med klima-, energi-
og forsyningsministeren Energiklagenævnets forretningsorden.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af
et gebyr ved indbringelse af en klage for nævnet.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres, hvis et
fastsat mål ikke overholdes.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
§ 12.
Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Stk. 2.
Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om møderet for retten
i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i
Energiklagenævnet.
§ 13.
Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6
måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af
den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Kapitel 6
Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage
§ 14.
Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om
klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere.
Stk. 2.
Nævnet afviser en klage, der ikke er indgivet i overensstemmelse
med stk. 1, jf. dog stk. 3-5.
4
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager
ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Stk. 4.
En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser.
Stk. 5.
Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.
§ 15.
§ 19 i forvaltningsloven finder ikke anvendelse for oplysninger,
som er tilgængelige for en part via digital selvbetjening.
Stk. 2.
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for parten til at afgive
en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via digital
selvbetjening.
§ 16.
En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt i
overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen
til nævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter
klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til
sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 2.
Videresender myndigheden klagen til nævnet, sender
myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen
involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger
fra modtagelsen.
Stk. 3.
Myndigheden skal straks underrette nævnet, hvis myndigheden,
efter at klagen er videresendt til nævnet, indgår i forhandlinger med
adressaten for afgørelsen og klager om forhold, der er af betydning for
klagen. Nævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil
forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om
resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 4.
Myndighedens videresendelse af klagen til nævnet og
efterfølgende kommunikation om klagesagen med nævnet skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen
ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor nævnet
har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
5
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 5.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening,
skal myndigheden snarest videresende klagen til nævnet. I sådanne tilfælde
finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden,
men som ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 3.
Beskikkelse af nævnsmedlemmer, der er foretaget før lovens
ikrafttræden, er gældende til beskikkelsesperiodens udløb. Beskikkelser,
der foretages efter lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne
lov.
Stk. 4.
Beskikkelse, der foretages første gang efter lovens ikrafttræden
kan ske for en længere periode end 4 år med henblik på at ensrette
beskikkelsesperioderne for det samlede Energiklagenævn.
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 18.
I lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 6 b
ophæves.
§ 19.
I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af
råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27. februar 2024,
foretages følgende ændring:
1.
§ 5 b
ophæves.
§ 20.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.
132 af 6. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1750 af 23. december
2016 og lov nr. 640 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 66, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
2.
§ 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2, og § 69
ophæves.
6
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 21.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.
februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 26 a, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
2.
§ 27, stk. 1 og 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 22.
I lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1767 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
1.
§ 22, stk. 3, nr. 2, og § 25
ophæves.
§ 23.
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret ved § 34 i
lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 37 b
ophæves.
§ 24.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober
2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr.
2605 af 28. december 2021, § 4 i lov nr. 640 af 11. juni 2024 og senest ved
§ 5 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 89, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2.
§ 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91
ophæves.
§ 25.
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august
2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 674 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1.
§ 50 a, § 52, nr. 3, og § 53
ophæves.
§ 26.
I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023,
foretages følgende ændring:
1.
§ 7, stk. 5, og § 8,
ophæves.
7
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 27.
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 12. september
2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 20, stk. 5 og 6,
ophæves.
§ 28.
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023,
som ændret ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024 og § 6 i lov nr. 673 af
11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22, stk. 1,
ændres »reglerne i §§ 89 og 91« til: »reglen i § 89« og
»reglerne i §§ 51 og 53« ændres til: »reglen i § 51«.
§ 29.
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret ved § 3 i lov
nr. 673 af 11, juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5,
ophæves.
§ 30.
I lov om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019, foretages følgende ændring:
1.
§ 16, stk. 5-7,
ophæves.
§ 31.
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6.
februar 2018, som ændret ved § 34 i lov nr. 1436 af 29. juni 1921 og § 38
i lov nr. 612 af 11 juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6,
ophæves.
§ 32.
I lov om statstilskud til elintensive virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 3 og 6,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.
§ 33.
I olieberedskabsloven, jf. lov nr. 354 af 24. april 2012, foretages
følgende ændring:
1.
§ 21, stk. 6,
ophæves.
8
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0009.png
§ 34.
I miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændring:
1.
§ 100 c
ophæves.
§ 35.
I lov om rørført transport af CO2, jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1.
§ 31
ophæves.
§ 36.
I lov om styrket beredskab i energisektoren, jf. x,
1
foretages
følgende ændringer:
1.
§ 31, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk. 4 og 5.
2.
§ 32, stk. 2,
ophæves.
§ 37.
I lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion
af metanemissioner i energisektoren, jf. x,
2
foretages følgende ændring:
1.
§ 15, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til stk. 5.
§ 38.
I vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj
2022, som ændret bl.a. § 2 i ved lov nr. 668 af 11. juni 2024 og senest ved
§ 1 i lov nr. 677 af 11 juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
§§ 80 d og 80 e
ophæves.
§ 39.
I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021, som ændret ved § 3 i
lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
§§ 8 b og 8 c
ophæves.
Kapitel 8
Territorialbestemmelse
1
2
Forventet ikrafttrædelsesdato 1. januar 2025.
Forventet ikrafttrædelsesdato 1. januar 2025.
9
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.2. Energiklagenævnets sammensætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence
2.3.1. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
2.3.1.1.
Gældende ret
2.3.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.3.2. Formandens kompetence
2.3.2.1.
Gældende ret
2.3.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.3.3. Bemyndigelse til sekretariatet
2.3.3.1.
Gældende ret
2.3.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
2.4.1. Generelt om Energiklagenævnets prøvelse
2.4.1.1.
Gældende ret
2.4.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.4.2. Energiklagenævnets prøvelse i sager af betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt
2.4.2.1.
Gældende ret
2.4.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i Energiklagenævnet
2.4.3.1.
Gældende ret
2.4.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.4.4. Energiklagenævnets forretningsorden, gebyr og mål for
sagsbehandlingstiden
2.4.4.1.
Gældende ret
11
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2.4.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed for, at ansatte i
Nævnenes Hus kan møde i retten for Energiklagenævnet
2.5.1.1.
Gældende ret
2.5.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.5.2. Klage og søgsmål
2.5.2.1.
Gældende ret
2.5.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
2.7. Lovens territoriale gyldighedsområde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørelser, kan der
opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte
heraf, eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det
pågældende område, er uenige med den pågældende myndighed om
juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. En hurtig
og effektiv løsning af sådanne tvister sikrer retssikkerhed, forudsigelighed
og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom myndighederne får
hurtig vished for, om deres afgørelser og praksis er lovmedholdelig.
12
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
I dag indeholder mere end 20 forskellige love en klageadgang til
Energiklagenævnet, og flere af disse indeholder også en hjemmel til at
fastsætte yderligere klageadgange i regler udsted i medfør af loven.
Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed er reguleret i § 50 a i
lov om gasforsyning, og herudover er der yderligere eller supplerende
regler om nævnets virke og sammensætning i hovedparten af de forskellige
sektorlove, der indeholder en klageadgang. Der findes således ikke i dag
én samlet lov, der regulerer alle forhold vedrørende nævnets nedsættelse,
sammensætning og sagsbehandling.
Den spredte regulering af Energiklagenævnet er uoverskuelig, og den
medfører i praksis udfordringer i forhold til såvel nævnets virke som
administration af nævnet. Den manglende samlede regulering af nævnet
adskiller sig også fra andre sammenlignelige nævn som f.eks. Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Klagenævnet for Udbud, hvor
en egentlig nævnslov regulerer nævnene.
Formålet med lovforslaget er at samle alle regler, der regulerer
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning i en nævnslov.
En samlet regulering af nævnets kompetence og uafhængighed, nævnets
sammensætning, nævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence,
herunder delegation til sekretariatet, nævnets sagsbehandling og prøvelse,
og digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage sikrer en overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv
understøttelse af såvel nævnets sagsbehandling som administration af
nævnet.
Lovforslaget indeholder endvidere på baggrund af erfaringerne med de
gældende regler nogle justeringer af reglerne for Energiklagenævnet, som
skal bidrage til en effektiv og hurtig sagsafvikling. Det er bl.a. i forhold til
at sikre et funktionsdygtigt nævn og nødvendig sagkundskab,
hensigtsmæssige og ensrettede regler for beskikkelse af
nævnsmedlemmer, brug af digital kommunikation ved indgivelse af klage
og efterfølgende kommunikation med nævnet, og delegation til nævnets
formand og nævnets sekretariat.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
13
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab.
Nævnets formand beskikkes af ministeren. Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Energiklagenævnets kompetence udledes herudover af de enkelte
sektorlove, som hjemler klageadgang til nævnet.
Det følger endvidere af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni
2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at Energiklagenævnet
selv afgør spørgsmål om nævnets kompetence.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nedsættelse af Energiklagenævnet og nævnets uafhængighed følger i
dag udtrykkeligt af § 50 a i lov om gasforsyning. Nævnets eksistens og
uafhængighed er dog ligeledes forudsat i sektorlovgivning – hovedsageligt
på energi- og forsyningsområdet – idet en række sektorlove, hjemler
klageadgang til nævnet. Disse sektorlove afgrænser endvidere nævnets
kompetence.
Energiklagenævnet er den øverste uafhængige klageinstans for
afgørelser, der træffes på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
område, og nævnet er også den øverste administrative klageinstans for
nogle enkelte afgørelser, der træffes på Miljøministeriets,
Transportministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder. Selv om
nævnets eksistens, uafhængighed og kompetence er forudsat i de
sektorlove, der hjemler klageadgang til nævnet, er det
Erhvervsministeriets opfattelse, at det fortsat er mest hensigtsmæssigt, at
der i en nævnslov findes en udtrykkelige bestemmelser om nævnets
nedsættelse, kompetence og uafhængighed, herunder med henblik på at
leve op til krav om nævnets uafhængighed i EU-retten.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
Energiklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, i det
omfang det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. Nævnet afgør selv
spørgsmål om nævnets kompetence, og nævnet er uafhængigt af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Energiklagenævnets eksistens,
kompetence og uafhængighed fremgår direkte af nævnsloven, herunder at
nævnet selv afgør spørgsmål om nævnets kompetence.
14
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Energiklagenævnet skal være uafhængigt i relation til behandling og
afgørelse af de indbragte klager. Det udelukker dog ikke, at nævnet og
formanden kan få praktisk bistand, herunder lade sig sekretariatsbetjene af
medarbejdere i Nævnenes Hus og udnytte fællesfaciliteter såsom IT mv. i
Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§
1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Energiklagenævnets sammensætning
2.2.1. Gældende ret
Energiklagenævnets grundsammensætning følger i dag udtrykkeligt af
§ 50 a i lov om gasforsyning.
Det følger af § 50 a, stk. 1, at erhvervsministeren nedsætter et
uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7
medlemmer, som skal repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs- og
energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab.
Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets sammensætning er herudover reguleret i § 2 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for
Energiklagenævnet og i de enkelte sektorlove, hvor der er fastsat regler,
der fraviger eller supplerer bestemmelsen i lov om gasforsyning.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Energiklagenævnet består
af en formand, en næstformand og en række sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af transport- og energiministeren (nu erhvervsministeren). Det
følger endvidere af § 2, stk. 2, at nævnets medlemmer skal repræsentere et
alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde juridisk og
teknisk sagkundskab. Endelig følger det af § 2, stk. 3, at der beskikkes et
medlem efter indstilling fra Dansk Industri og et medlem efter indstilling
fra Landbrugsrådet.
I bekendtgørelsens § 2, stk. 4-12, er Energiklagenævnets
sammensætning reguleret i overensstemmelse med bestemmelser i nogle
af de relevante sektorlove men ikke alle.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 13, at medlemmerne beskikkes
for en periode af fire år.
2.2.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
15
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Som anført oven for under pkt. 2.1.2 er det Erhvervsministeriets
opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at der i en nævnslov findes en
udtrykkelige bestemmelser bl.a. om nævnets nedsættelse. Lovforslaget
indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at erhvervsministeren
nedsætter Energiklagenævnet.
Efter gældende ret er Energiklagenævnets grundsammensætning
reguleret i lov om gasforsyning. Denne grundsammensætning fraviges
ellers suppleres i en række af de forskellige sektorlove, der hjemler
klageadgang til nævnet. Nævnets sammensætning er således i dag
udelukkende blevet overvejet i forhold til de konkrete klageadgange, og
den spredte regulering giver ikke mulighed for at vurdere den på baggrund
af nævnets samlede sagsportefølje mest hensigtsmæssige sammensætning
af nævnet.
Erhvervsministeriet finder, at Energiklagenævnet ud over en formand
bør bestå af et antal næstformænd. Dette giver mulighed for på baggrund
af den aktuelle sagsportefølje i nævnet at vurdere om og i givet fald hvor
mange næstformænd, der på et givent tidspunkt er behov for i nævnet.
F.eks. hvis der fastsættes permanente klageadgange, der medfører et
væsentligt øget sagsinflow i nævnet, eller midlertidige puljeordninger,
hvor der er klageadgang til nævnet, og hvor der i en periode kan forventes
et væsentligt øget sagsinflow.
Det foreslås på den baggrund, at Energiklagenævnet skal bestå af en
formand, et antal næstformænd og en række sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af erhvervsministeren.
Det fremgår ikke af gældende ret, at formandsskabet i
Energiklagenævnet skal være dommere. Nævnets nuværende formand er
efter en fast praksis byretsdommer, mens næstformanden er jurist. Da de
sager, der behandles af nævnet, er af meget forskelligt omfang og karakter,
strækkende sig fra enkle sager af beskeden størrelse til meget
komplicerede sager med betydelige økonomiske og samfundsmæssige
konsekvenser, er det efter Erhvervsministeriets opfattelse påkrævet, at
formandsskabet er dommere.
Energiklagenævnet behandler mange forskellige sagstyper inden for de
forskellige sektorlove på energi- og forsyningsområdet. Det er f.eks. sager
om forundersøgelsestilladelse til havvindmølleparker, sager om tilladelse
til etablering af vindmølleparker på området for vedvarende energi, sager
om undersøiske rørledninger efter kontinentalsokkelloven og sager om
udtræden af CO2-kvotelovens kvoteordning. Herudover er Klima-,
16
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Energi- og Forsyningsministeriets område i en løbende udvikling, hvor der
f.eks. sker udvikling af kendte energiformer, udbygning af vedvarende
energi, kommer nye energiformer, EU-regulering og klageadgange ol.
Nævnets sagkyndige medlemmer skal være med til at sikre, at den til
enhver tid værende sagsportefølje i nævnet kan oplyses og afgøres på et
fagligt korrekt grundlag, og at de hensyn, som de enkelte sektorlove under
nævnets kompetence har til formål at varetage, inddrages i nævnets
afgørelser.
Det er derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at Energiklagenævnets
sammensætning som i dag skal understøtte det nødvendige kendskab til
energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde teknisk og
juridisk sagkundskab og anden faglighed, der er særlig relevant for
afgørelsen af sager inden for nævnets kompetence. Det er dog samtidig
Erhvervsministeriets opfattelse, at dette kendskab til de relevante områder
samt den nødvendige sagkundskab skal dække de klageadgange, der til
enhver tid er til nævnet, således at reguleringen tager højde for, at der sker
en løbende udvikling på nævnets kompetenceområde med tilførelse af nye
klageadgange.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at det vil understøtte
Energiklagenævnets sagsbehandling bedst muligt og bidrage til en mere
effektiv administration af nævnet, hvis der for alle sager, der behandles af
nævnet, er en fælles pulje af sagkyndige medlemmer, som repræsenterer
et alsidigt kendskab til erhvervs-, forsynings- og energimæssige forhold
og besidder juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab inden for
områder under nævnets kompetence.
Reglerne om beskikkelse af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet foreslås på den baggrund udformet, så antallet af
sagkyndige medlemmer kan fastlægges i overensstemmelse med det til
enhver tid værende behov i nævnet.
Det foreslås herudover, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke myndigheder, organisationer ol. der indstiller sagkyndige
medlemmer til Energiklagenævnet. Hermed bliver det muligt løbende at
tilpasse, hvem der skal indstille sagkyndige medlemmer ved indførelse af
nye klageadgange, ved ændrede behov for sagkundskab i nævnet, hvis en
organisation mv. nedlægges eller ikke længere ønsker at indstille
medlemmer, hvis der oprettes nye relevante organisationer mv.
Med henblik på at sikre, at Energiklagenævnet til enhver tid er
funktionsdygtigt og har de nødvendige sagkyndige medlemmer foreslås
17
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
det endeligt, at erhvervsministeren, hvis en indstillingsberettiget
organisation eller myndighed ikke efter anmodning indstiller et eller flere
medlemmer, kan genbeskikke eller midlertidigt beskikke en sagkyndig på
formandens anbefaling.
Det foreslås, at nævnets medlemmer beskikkes for en periode af op til 4
år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Energiklagenævnet behandler en bred vifte af klagesager også inden for
højt specialiserede områder, herunder områder hvor der meget sjældent
modtages klagesager. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der kan opstå
sager eller sagskomplekser, hvor der vil være behov for ad hoc at beskikke
et sagkyndigt medlem til nævnet med den nødvendige viden i forhold til
den eller de specifikke sager, eller fordi et beskikket sagkyndigt medlem
med den relevante sagkundskab er inhabilt i forbindelse med en konkret
sag.
Reglerne om beskikkelse af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet foreslås på den baggrund udformet, så der kan ske ad
hoc beskikkelse af et sagkyndigt medlem, hvis det er nødvendigt for en
konkret sag eller et konkret sagskompleks. Det foreslås også i forhold til
ad hoc beskikkelser, at erhvervsministeren fastsætter nærmer regler for,
hvilke myndigheder, organisationer mv. der indstiller sådanne
medlemmer. Det foreslås, at beskikkelsen skal kunne foretages af
direktøren for Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
2.3. Energiklagenævnets
kompetence
afgørelsesmåde
og
formandens
2.3.1. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage til Energiklagenævnet
skal indgives skriftligt. Det følger herudover af § 13, stk. 1, at nævnets
afgørelser udfærdiges skriftligt. Det følger endvidere af § 11, stk. 1, at
nævnet kan bestemme, om en sag skal forhandles mundtligt med deltagelse
af sagens parter.
18
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af bekendtgørelsens § 5, at formanden under hensyn til sagens
karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal
deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks. Det følger endvidere af § 12, stk. 1 og 2, at afgørelsen i den enkelte
sag træffes af formanden eller en stedfortræder og to, fire eller seks
beskikkede sagkyndige medlemmer, og at afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Der er ikke i gældende ret bestemmelser om, at Energiklagenævnet kan
afvise sager uden realitetsprøvelse, såfremt en klage er uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling.
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende regler i det
væsentlige skal videreføres i en nævnslov.
Efter gældende ret skal klager indgives skriftligt, og afgørelser
udfærdiges skriftligt. Det foreslås, at sagsbehandlingen ved
Energiklagenævnet også fremover som hovedregel skal være skriftlig. Det
betyder, at en klage skal indbringes skriftligt for nævnet, og at
sagsbehandlingen afsluttes med, at klager modtager den skriftlige
afgørelse fra nævnet.
Der kan dog undtagelsesvist forekomme sager af særlig principiel eller
kompliceret karakter, hvor det undtagelsesvist vil være hensigtsmæssigt at
have mundtlig forhandling af sagen. Det foreslås derfor, at
Energiklagenævnet på baggrund af en anmodning fra klager eller den
myndighed, der har truffet afgørelsen, kan beslutte, at sagen skal
undergives mundtlig forhandling.
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at en nævnslov
sikrer en effektiv understøttelse af sagsbehandling i Energiklagenævnet,
og at det sikres, at de tvister vedrørende lovligheden af
myndighedsafgørelser, der indbringes for nævnet, løses så hurtigt som
muligt, og dermed at nævnets afgørelser ikke forsinkes. Det foreslås
derfor, at hvis en klage vedrører andre forhold end de, der er omfattet af
den påklagede afgørelse, den påklagede afgørelse ligger uden for nævnets
kompetence, klagen er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister,
eller klagen er indgivet af en ikke klageberettiget, kan klagen afvises uden
realitetsprøvelse af nævnet.
Forslaget medfører, at Energiklagenævnet vil kunne afvise en klage, der
findes uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, uden at foretage
19
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
en realitetsprøvelse af klagen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
Erhvervsministeriet finder, at det på baggrund af Energiklagenævnets
sagsportefølje forsat er hensigtsmæssigt, at nævnet nedsættes med en
formand eller en næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige
medlemmer. Det forudsættes, at en afgørelse som udgangspunkt vil skulle
træffes med deltagelse af to eller fire beskikkedes sagkyndige medlemmer,
og kun i sager af særlig principiel karakter, af stor samfundsmæssig
interesse, eller hvor der behov for sagkundskab af særlig og forskellig
karakter, vil der skulle træffes afgørelse med deltagelse af seks beskikkede
sagkyndige medlemmer.
Energiklagenævnets formand og nævnets sekretariat er på baggrund af
deres kendskab til sagerne og deres kompleksitet nærmest til at vurdere,
hvor mange medlemmer nævnet skal nedsættes med til behandlingen af
den enkelte sag, herunder hvilken type sagkundskab der er behov for.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
formanden under hensyn til sagens karakter bestemmer, hvilke sagkyndige
medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet
skal være to, fire eller seks.
Det vil i praksis være sekretariatet som i forbindelse med behandlingen
af klagen, som i medfør af den foreslåede delegationsbestemmelse i § 7,
jf. § 5, stk. 2, under hensyn til sagens karakter vurderer, hvilke sagkyndige
medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet
skal være to, fire eller seks.
Det foreslås endeligt, at Energiklagenævnet som i dag skal træffe
afgørelse ved stemmeflerhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.3.2. Formandens kompetence
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for
Energiklagenævnet, at
formanden
for
Energiklagenævnet er tillagt en kompetence til at træffe afgørelse på
nævnets vegne. Efter bestemmelsens stk. 1, kan formanden på nævnets
vegne afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
20
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan formanden efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter
henholdsvis lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om CO2-kvoter eller regler udstedt i henhold til
disse love. Efter bestemmelsens stk. 3 og 4 kan formanden på nævnets
vegne afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor
dette er begæret, og afgøre, at der ikke skal foretages mundtlig forhandling
i sager, hvor dette er begæret. Endeligt fremgår det af bestemmelsens stk.
5, at formanden efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse om
genoptagelse af en sag.
Bestemmelsen i § 6 suppleres af bestemmelser i sektorlovgivningen,
hvorefter formanden efter nærmere aftale med Energiklagenævnet kan
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter den enkelte
lov eller regler udstedt i henhold til denne.
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørelser, kan der
opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte
heraf, eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det
pågældende område, er uenige med den pågældende myndighed om
juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. Det er efter
Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at reguleringen af
Energiklagenævnet understøtter en hurtig og effektiv løsning af sådanne
tvister, sikrer retssikkerhed, forudsigelighed og stabilitet for både borgere,
erhvervsliv og myndighederne. Dette forudsætter, at nævnets ressourcer
anvendes hensigtsmæssigt, og at det samlede nævn kun behandler sager,
hvor nævnsbehandling er hensigtsmæssig eller nødvendig.
De sager, der er omfattet af Energiklagenævnets kompetence, er af
meget forskelligt omfang og karakter, strækkende sig fra enkle sager af
beskeden størrelse eller sager vedrørende rent juridiske spørgsmål til
meget komplicerede sager med betydelige økonomiske og
samfundsmæssige konsekvenser.
Det foreslås på den baggrund, at formanden for Energiklagenævnet som
efter gældende ret på nævnets vegne skal kunne afvise klager, der ikke er
omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet
af en klager, som ikke er klageberettiget.
Det foreslås endvidere, at formanden for Energiklagenævnet som efter
21
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
gældende ret på nævnets vegne skal kunne afgøre, om en klage skal
tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette er begæret.
Det foreslås herudover, at formanden for Energiklagenævnet som efter
gældende ret på nævnets vegne skal kunne afgøre, at der ikke skal
foretages mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Afgørelser i sager om aktindsigt beror alene på en juridisk vurdering,
hvorfor der ikke er behov for deltagelse af beskikkede sagkyndige
medlemmer. Det foreslås på den baggrund, at formanden for
Energiklagenævnet på nævnets vegne skal kunne træffe afgørelse i sager
om aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse svarer til nævnets praksis i
dag.
Det foreslås ligeledes, at formanden for Energiklagenævnet på nævnets
vegne skal kunne træffe afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.
Bestemmelsen er en præcisering, der svarer til nævnets praksis, således at
det fremgår udtrykkeligt, at kompetencen omfatter det at træffe afgørelse
om, hvorvidt en sag skal genoptages eller træffe afgørelse om, hvorvidt en
anmodning om genoptagelse skal afvises, såfremt anmodningen ikke
opfylder kravene for genoptagelse.
Det foreslås endeligt, at formanden for Energiklagenævnet efter
nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager
under nævnets kompetence, og at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
En lignende bemyndigelser findes ikke i gældende ret.
Energiklagenævnet behandler sager på et område, som er i en løbende
udvikling, hvor der f.eks. sker udvikling af kendte energiformer,
udbygning af vedvarende energi, kommer nye energiformer og
klageadgange ol. Det er derfor vigtigt, at nævnet også fremadrettet kan
håndtere og løse klagesagerne på den mest hensigtsmæssige og effektive
måde af hensyn til borgere, erhvervsliv og myndigheder.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at
nævnet fremadrettet kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse på
nævnets vegne i enkeltstående sager eller sagskomplekser, hvor der f.eks.
er etableret en fast praksis af nævnet, eller hvor afgørelsen alene beror på
en juridisk vurdering.
22
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det er ligeledes hensigtsmæssigt af hensyn til en effektiv sagsafvikling
i Energiklagenævnet, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Bemyndigelse til sekretariatet
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden kan bestemme, at
opgaver og beføjelser efter § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og
2, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 1, varetages af sekretariatschefen.
Sekretariatschefen
kan
på
den
baggrund
tilrettelægge
Energiklagenævnets arbejde, fastlægger tid, sted og dagsorden for nævnets
møder og drager omsorg for udførelsen af nævnets beslutninger; under
hensyn til sagens karakter bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet
skal være to, fire eller seks; afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets
kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget; give meddelelse om klagens indgivelse til de personer,
virksomheder eller andre, der tidligere har været part i sagen, samt til de
myndigheder, som har truffet afgørelse i denne; fastsætte en frist for
indgivelse af oplysninger og bestemme hvilke oplysninger og udtalelser
der bør indhentes; berigtige åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne
eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene
vedrører afgørelsens form; og drage omsorg for, at nævnets afgørelser
udsendes snarest muligt efter, at voteringen har fundet sted.
En sådan bemyndigelse skal ifølge § 4, stk. 2, offentliggøres på
Energiklagenævnets hjemmeside.
2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En stor andel af de klager, der i dag modtages i Energiklagenævnet, er
klager, som vedrører lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, eller regler udstedt i medfør af loven
(byggepuljesager). Byggepuljesagerne er kendetegnet ved, at der er en fast
nævnspraksis, og for størstedelen af sagerne at være minde og
ukomplicerede og alene bero på en juridisk vurdering. Også på andre
23
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
områder træffes der afgørelser, hvor nævnet har en fast praksis, og som
udelukkende beror på en juridisk vurdering.
Det er på den baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at
Energiklagenævnets sekretariat, som varetages af Nævnenes Hus,
fremover skal kunne bemyndiges til at træffe afgørelse på nævnets vegne
i videre omfang end i dag, således at nævnets indsats koncentreres om
sager, hvor formandens eller nævnets inddragelse er hensigtsmæssig eller
påkrævet. Dette understøtter en hurtig og effektiv sagsbehandling uden at
påvirke retssikkerheden for borgere eller myndigheder.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter den foreslåede §
5, stk. 2, og § 6, stk. 1-2, 5 og 7, varetages af sekretariatet.
Sekretariatet vil ifølge den foreslåede bestemmelse som efter gældende
ret kunne bemyndiges til under hensyn til sagens karakter at bestemme,
hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer, der skal deltage i en sags
behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks.
Sekretariatet vil desuden ifølge den foreslåede bestemmelse som efter
gældende ret kunne bemyndiges til at afvise klager, der ikke er omfattet af
Energiklagenævnets kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet
af en klager, som ikke er klageberettiget.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om hvorvidt en
klage skal tillægges opsættende virkning, har karakter af en umiddelbar
vurdering af sagens omstændigheder på det foreliggende grundlag. Det er
med andre ord ikke hensigten, at der i forbindelse med denne vurdering
skal foretages en til bunds gående prøvelse af sagens realitet. Det er derfor
Erhvervsministeriets vurdering, at denne vurdering med fordel kan
varetages af Energiklagenævnets sekretariat, da det er de foreliggende
oplysninger i sagen, som ligge til grund for afgørelsen.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
sekretariatet vil kunne bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt en
klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette er begæret.
Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at sekretariatet
vil kunne bemyndiges til at træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse.
24
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Energiklagenævnet har efter de almindelige forvaltningsretlige
principper en pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis der
er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis
sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis
oplysningerne havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til
sagen, eller hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået
væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis der er væsentlige nye retlige
forhold, f.eks. hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets
fortolkning eller praksis. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at
vurderingen af, om en afgørelse skal genoptages, er en sag, hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering, som kan varetages af nævnets
sekretariat, og at sekretariatet på en betryggende måde kan træffe afgørelse
om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse skal afvises.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at sekretariatet
vil kunne bemyndiges til at træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering, såfremt erhvervsministeren har fastsat
nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse på
Energiklagenævnets vegne i sådanne sager.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sekretariatet vil kunne
bemyndiges til at træffe afgørelse i sager der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og i sager hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering. Bemyndigelsen forudsættes f.eks. at blive udnyttet i
sager efter lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, eller regler udstedt i medfør af loven
(byggepuljesager).
Adgangen til at bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse på
formandens vegne vil ikke kunne udnyttes, hvis en sådan bemyndigelse vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser, f.eks. særlige
krav til Energiklagenævnets uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
2.4.1. Generelt om Energiklagenævnets prøvelse
2.4.1.1. Gældende ret
Der findes i gældende ret ikke generelle regler for Energiklagenævnets
25
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
prøvelse. Nævnets prøvelse er således reguleret af de almindelige
forvaltningsretlige regler.
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørelser, kan der
opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte
heraf, eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det
pågældende område, er uenige med den pågældende myndighed om
juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. En hurtig
og effektiv løsning af sådanne tvister sikrer retssikkerhed, forudsigelighed
og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom myndighederne får
hurtig vished for, om deres praksis er lovmedholdelig.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at Energiklagenævnets
sagsbehandling og prøvelse skal kunne tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt med henblik på at løse de tvister, der er opstået mellem
en myndighed og en klager.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en udtrykkelig bestemmelse
om Energiklagenævnets prøvelse, hvorefter nævnet kan begrænse sin
prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage
indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de
væsentligste. Den foreslåede bestemmelse svarer til nævnets praksis, og
der findes tilsvarende bestemmelser for Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Energiklagenævnet vil dog som i dag forsat efter omstændighederne
have pligt til at inddrage andre forhold end dem, der er klaget over, f.eks.
spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af
grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.
Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort fra forvaltningsretlige
garantiforskrifter eller brud på EU-retten, som nævnet i medfør af
Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal dog i
forhold til sin prøvelse af mulige brud på EU-retten ikke prøve forhold,
som det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio.
Formålet med det foreslåede er at sikre, at hvis det ikke inden for grænsen
for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio, kan konstateres,
at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det,
der er klaget over, uden, at nævnet foretager en nærmere afdækning heraf
i forbindelse med sin indledende behandling af sagen – skal nævnet ikke
bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere med henblik på at
26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt
hjemvises med henvisning hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
2.4.2. Energiklagenævnets prøvelse i sager af betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets
sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse
af frister i Energiklagenævnet, at hvis en klage vedrører en afgørelse, som
har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin
prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 1. pkt. lade 1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
2.4.2.1. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 1 i
bekendtgørelse om behandling af klager vedrørende vedvarende
energianlæg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, skal videreføres
i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
Energiklagenævnet
skal
begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget
over, hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Nævnet
skal endvidere ved prøvelsen af en sag lade 1. instansens vurdering af
hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt, hvis klagen vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt, og hvis nævnet i medfør af den lovgivning, der hjemler
klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af 1. instansens
afgørelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold
27
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
samt afgørelsens hensigtsmæssighed.
Det foreslåede vil indebære, at hvis en klage vedrører en afgørelse, der
har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet i alle tilfælde alene foretage
en prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog nedenfor, ligesom
nævnet skal inddrage hensynet til etablering af vedvarende energi, hvis
nævnet i medfør af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet,
skal foretage en fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse. Det foreslåede
omfatter klager over alle afgørelser, der har direkte betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere repowering af sådanne
vindmølle- og solcelleanlæg.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Energiklagenævnet dog som i dag
forsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end
det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-
ret eller tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige
grundsætninger om f.eks. habilitet.
1. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når der er tale om
kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagerne efter gældende ret
behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det omfang en
afgørelse fra 1. instansen angår forhold, som har betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a.
beror på et skøn, skal Energiklagenævnet i sin prøvelse af skønnet udvise
konkret tilbageholdenhed i forhold til de dele af afgørelsen, hvor 1.
instansen har en sådan særlig ekspertise, lokalkendskab eller et politisk
mandat, forudsat at dette aspekt er relevant bl.a. i henhold til det konkrete
retsgrundlag, der hjemler klageadgang til nævnet. Formålet med
bestemmelsen er at understrege, at nævnet tillige skal lade 1. instansens
vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå
med betydelig vægt, når nævnet vurderer 1. instansens udøvede skøn,
herunder i forbindelse med vurderingen af, om en afgørelse skal hjemvises
til fornyet behandling i 1. instansen, eller om nævnet kan fastsætte vilkår
til afgørelsen som alternativ til hjemvisning.
Den foreslåede bestemmelse er afgrænset til klager der vedrører
afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form
af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Der er dog en stadig udvikling på
området for vedvarende energi med nye typer af vedvarende energi,
politiske prioriteter af samfundsvigtige forhold ol. Det foreslås på den
28
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
baggrund, at erhvervsministeren efter forhandling med den relevante
ressortminister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3.
pkt., skal finde tilsvarende anvendelse på andre former for vedvarende
energi samt anlæg, bygninger, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning
hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i Energiklagenævnet
2.4.3.1. Gældende ret
Energiklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning, og nævnet
behandler således klager efter officialprincippet. Det indebærer, at nævnet
er ansvarlige for, at der foreligger de oplysninger og foretages de
undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe deres afgørelser på. Nævnet kan i høj grad
tage afsæt i de faktuelle oplysninger, som fremgår af 1. instansens
behandling af sagen, men de har ansvaret for at sikre troværdigheden og
korrektheden af disse. Nævnet kan således vælge at lægge 1. instansens
fastlæggelse af faktum uprøvet til grund, medmindre faktum bestrides, der
foreligger nye oplysninger, eller nævnet finder, at oplysningen af sagen i
1. instans har været utilstrækkelig i forhold til de retsregler, som nævnet
anser for relevante for sagen.
Energiklagenævnet er desuden ikke nødvendigvis forpligtede til rent
faktisk at fremskaffe nødvendige oplysninger f.eks. i tilfælde, hvor klager
eller andre parter enten som de eneste ligger inde med oplysningerne, eller
som de eneste gør gældende, at yderligere oplysninger er relevante. Også
efter EU-retten anerkendes det, at parter er forpligtede til at samarbejde i
forbindelse med sagsoplysningen og herved fremlægge alle de
oplysninger, som parten er i stand til at give.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en
sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens
afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse
af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens
afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige
eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved
lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive
en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.
29
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse
af frister i Energiklagenævnet, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist
for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af
den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt.,
hvis der foreligger særlige forhold.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger
m.v. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige
m.v. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager
ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige
forhold.
Det følger herudover af bestemmelsens stk. 3, at Energiklagenævnet kan
beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at
sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med
yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig
oplyst.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og
2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale
eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
2.4.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 2 i
bekendtgørelse om behandling af klager vedrørende vedvarende
energianlæg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet skal videreføres
i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser
klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt
et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan
undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige forhold. Den
foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet, men den vil
indebære, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan fastsætte
en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan påbegynde eller fortsætte behandlingen af klagen.
30
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det sker, at Energiklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke
fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et
tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen og behandle
klagen på. Den foreslåede ordning har til formål sikre, at en klager ikke
kan forhale behandlingen af en klage ved ikke på nævnets anmodning at
angive, hvad der klages over. Det understreges, at nævnet vil kunne
fastsætte en frist for klager til at uddybe sin klage med nødvendige
oplysninger, så nævnet enten kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det
forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har
tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet
kan påbegynde sagsbehandlingen.
Den forslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
Energiklagenævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet
af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.
Den forslåede bestemmelse skal sikre, at Energiklagenævnet ikke vil
skulle forsøge at realitetsbehandle en klage, hvis klager alene har indsendt
en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage, der f.eks. ikke
indeholder klagepunkter, der ikke gør det muligt at påbegynde
sagsbehandlingen, og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist
fastsat af nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for,
at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen
altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at
behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en
fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre dette.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i deres vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen
eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der
foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning
for borgeren.
Energiklagenævnet forudsættes i klager over ansøgninger om
tilladelser, som vil have betydning for muligheden for at etablere
31
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at
fastsætte korte frister for klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er
indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre
sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.
Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i
den konkrete sag.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en
sag samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at
Energiklagenævnet kan fastsætte frister for afgivelse af udtalelser,
fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte
myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.
Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen, medmindre der
foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i
forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil indebære, at der
indføres en udtrykkelig bestemmelse om Energiklagenævnets adgang til at
fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger
mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige
mv. til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager,
sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige
mv. ikke samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for
klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at
etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt,
hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende,
forudsættes Energiklagenævnet i vid udstrækning efter den foreslåede
bestemmelse at fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters adgang
til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med
oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som
nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den
pågældende mener bør indgå i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil
32
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.
Frister skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til
omstændighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprincippet, vil
endvidere indebære, at Energiklagenævnet afviser en klage, hvis klager
ikke inden udløbet af den fastsatte frist har besvaret nævnets anmodning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som et supplement til § 21
i forvaltningsloven at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke
samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller
oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om, og som kun klager
er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i
langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning samarbejder om sagens
oplysning.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i deres vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen
eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der
foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning
for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende
nødvendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenævnet har
anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan
nævnet, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt
vurderes tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende
oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre
sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at
behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om
sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en
sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
33
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det foreslås herudover, at Energiklagenævnet kan beslutte, at klager
ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sagens parter ikke kan
afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger,
når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Det foreslåede er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også
dennes stk. 2, nr. 2 og 3, og vil indebære, at der indføres udtrykkelig
hjemmel til, at Energiklagenævnet inden for rammerne af
officialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og sagens parter ikke kan afgive yderligere
udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet
vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Energiklagenævnet vil fortsat i medfør af officialprincippet være
forpligtet til at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de
undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og
forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring samt adgangen til genoptagelse af
en sag finder fortsat anvendelse.
Det foreslås endeligt, at en klage ikke kan afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at
klage over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
2.4.4. Energiklagenævnets forretningsorden, gebyr og mål for
sagsbehandlingstiden
2.4.4.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Energiklagenævnets forretningsorden er i dag fastsat i bekendtgørelse
nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.
Der findes i sektorlovgivningen, der hjemler klageadgang til
Energiklagenævnet forskellige bemyndigelsesbestemmelser til at
fastsættes nærmere regler om betaling af gebyr ved indgivelse af klage til
nævnet. Hjemlerne er ikke udnyttet i dag.
34
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2.4.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en forretningsorden fastsat ved
bekendtgørelse er mindre sårbar i forbindelse med udskiftninger i
personkredsen i Energiklagenævnet frem for en forretningsorden fastsat af
nævnet selv. En forretningsorden på bekendtgørelsesniveau skaber
derudover mulighed for hensigtsmæssig ensretning på tværs af nævn.
Det foreslås herefter, at erhvervsministeren efter drøftelse med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter Energiklagenævnets
forretningsorden. Formålet med forretningsordenen er at sikre, at
erhvervsministeren har mulighed for at fastsætte de regler, der i
almindelighed er behov for til at understøtte et funktionsdygtig nævn.
I forretningsordenen vil der på denne baggrund kunne optages generelle
bestemmelser for Energiklagenævnets virke, herunder f.eks. bestemmelser
om nævnets administration og virke, sagernes forberedelse og behandling.
Erhvervsministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt, at muligheden for
at fastsætte et gebyr reguleres i nævnsloven. Det foreslås derfor, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler for betaling af et gebyr ved
indgivelse af klage til Energiklagenævnet.
Med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020) og
”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022) er Nævnenes Hus
tilført midler til et stående beredskab, så klagesager om vind- og
solprojekter (VE-klagesager) i perioden fra 2020 til udgangen af 2026 kan
behandles inden for en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder. Alle
sager vedrørende vind- og solprojekter er behandlet inden for de forudsatte
6 måneder siden indførelsen af beredskabet.
Med de politiske aftaler er der i praksis indført et loft over
sagsbehandlingstiden for sager om vindmøller og solceller bl.a. ved
Energiklagenævnet.
Energiklagenævnet er dog et uafhængigt domstolslignende rekursnævn,
hvilket betyder, at nævnet er uafhængige af instruktioner om de enkelte
sagers behandling og afgørelse. Det vil derfor efter Erhvervsministeriets
opfattelse være mest korrekt, hvis der indsættes udtrykkelig hjemmel til,
at erhvervsministeren kan fastsætte finansierede mål for nævnets
sagsbehandlingstider som f.eks. det, der følger af ”Klimaaftale for energi
og industri mv.”, i den foreslåede nævnslov. Sådanne mål kan ifølge
gældende ret fastsættes med hjemmel i § 68, stk. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi.
35
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
erhvervsministeren kan fastsætte mål for Energiklagenævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres, hvis et
fastsat mål ikke overholdes. Det foreslåede vil indebære, at
erhvervsministeren kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden,
som nævnet, der sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering
af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager, skal styre
efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for
nuværende, at der i bekendtgørelse fastsættes mål for
sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol og vind
indtil udgange af 2026.
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig
prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks. CO2, Power to X,
biogas, fjernvarme, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn
strøm, der ligeledes forventes at være væsentlige for VE-udbygningen
frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en
forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at Energiklagenævnet
har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der foreslås ligeledes, at der bliver fastsat regler om, at Folketinget skal
orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed for, at ansatte i Nævnenes Hus
kan møde i retten for Energiklagenævnet
2.5.1.1. Gældende ret
Nævnenes Hus blev oprettet som en selvstændig styrelse under
Erhvervsministeriet med virkning fra den 1. januar 2017. Nævnenes Hus
har bl.a. til opgave at sekretariatsbetjene en række uafhængige,
domstolslignende klagenævn, herunder bl.a. Energiklagenævnet.
Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus var at skabe én indgang for
klagesager og et stærkt, fagligt, juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre
og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i
situationer, hvor der f.eks. vedrørende det samme projekt klages over flere
forskellige afgørelser hos forskellige nævn.
36
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Med etableringen af Nævnenes Hus gik man således fra en konstruktion,
hvor de medarbejdere, der sekretariatsbetjener de enkelte nævn, var ansat
direkte under nævnene, til en konstruktion, hvor medarbejderne er ansat i
Nævnenes Hus, der fungerer som fællessekretariat for de klagenævn, der
er tilknyttet styrelsen.
Der findes i dag ikke udtrykkelige regler om, at Energiklagenævnet
sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Adgangen til at møde i retten som rettergangsfuldmægtig er generelt
reguleret i retsplejelovens § 260. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at
advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for sagens
parter, medmindre andet følger af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af bestemmelsens
stk. 3, nr. 4, fremgår det, at der dog kan mødes for en part i retten ved
personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1
måned, og – når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål
at møde i retten.
Det er i dag udtrykkeligt reguleret for Planklagenævnet, jf. § 10, stk. 2,
i lov om Planklagenævnet med senere ændringer, og Miljø- og
Fødevareklagenævnet, jf. § 14, stk. 2, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet med senere ændringer, at de ansatte i Nævnenes Hus
kan møde i retten for disse nævn.
2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at det
fremgår udtrykkeligt af en nævnslov, at Energiklagenævnets
administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandling
af de sager, der indbringes for nævnet, og at det er Nævnenes Hus, der yder
sekretariatsbistand. Det er herudover Erhvervsministeriets opfattelse, at
fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes Hus bør have den samme
mulighed for at repræsentere Energiklagenævnet i retssager, herunder
møde i retten, som de har i sager, der anlægges mod Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at ansatte i Nævnenes
Hus skal anses for ansat i Energiklagenævnet i relation til betingelserne for
møderet for retten i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
2.5.2. Klage og søgsmål
37
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2.5.2.1. Gældende ret
Det fremgår i dag i flere af de sektorlove, der hjemler klageadgang til
Energiklagenævnet, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet.
2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i
sektorlovgivningen om, at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om nævnets afgørelser
kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets
afgørelser er truffet skal videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
Energiklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene, dog senest 6 måneder efter, at nævnet har truffet afgørelse,
medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage
2.6.1. Gældende ret
Indgivelse af klage til Energiklagenævnet er i dag reguleret i § 7 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for
Energiklagenævnet, hvoraf det fremgår, at klagen skal indgives skriftligt
til nævnet, og at klagen skal være kommet frem til nævnet senest ved
kontortids ophør på den dag, hvor klagefristen udløber.
Det er i dag muligt at indgive en klage til Energiklagenævnet via digital
selvbetjening, via digital post eller via e-mail, og der findes ikke regler om,
hvordan klagen indgives eller for brug af digital kommunikation.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt
at gennemføre en ensretning af indgivelse af klager til Energiklagenævnet,
så borgerne ikke har flere forskellige indgange til nævnet og den
efterfølgende kommunikation med nævnet, og samtidig sikre en
smidiggørelse af de administrative processer i nævnet. Dette vil endvidere
understøtte en effektiv sagsbehandling i nævnet.
38
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Lovforslaget indeholder på den baggrund bestemmelser, der i det
væsentlige svarer til lignende bestemmelser i lov om Planklagenævnet og
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter indgivelse af klage og
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Energiklagenævnet
skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er
fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det foreslås endvidere, at
nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i den forbindelse, at Energiklagenævnet kan undlade at
afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening. Det foreslås endvidere, at en klage ikke
afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-
retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser. Endvidere
foreslås, at nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.
Lovforslaget indebærer, at borgere og virksomheder mv. vil være
forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage og
efterfølgende kommunikation om klagesager med Energiklagenævnet.
En klage vil herefter skulle sendes via digital selvbetjening til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Den digitale selvbetjeningsløsning
skal også fremover indeholde oplysninger til både borgere, virksomheder
og myndigheder om fremgangsmåden ved klage. Afgørelser, der kan
påklages til Energiklagenævnet, vil skulle ledsages af en klagevejledning
med oplysning om proceduren for digital selvbetjening. Klagen vil efter
forslaget via selvbetjeningsløsningen skulle sendes frem digitalt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Ordningen medfører i den
forbindelse en pligt for den myndighed, hvis afgørelse der påklages, til at
overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen og dermed også en
retlig mulighed for – men ikke pligt til – at genoptage sagen til fuld
realitetsbehandling. Med forslaget foreslås det derfor, at der indføres en
remonstrationsordning, hvorefter klage til nævnet vil skulle indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, og at myndigheden snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen skal videresende klagen
til klageinstansen, såfremt myndigheden vil fastholde afgørelsen. Klagen
skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
39
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
klagepunkter.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere.
Hvis en myndighed modtager en klage over en afgørelse truffet af denne
uden brug af digital selvbetjening fra en klager, som er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil det herefter påhvile denne
myndighed at oprette klagen i den digitale selvbetjeningsløsning, som
anvendes i forbindelse med videresendelse af klagen til
Energiklagenævnet. Den myndighed, som har truffet den påklagede
afgørelse, vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om den ønsker at
fastholde sin afgørelse. Modtager nævnet en klage direkte fra en klager,
som er fritaget fra Digital Post, vil forvaltningslovens almindelige regler
om vejledning og videresendelse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens
§ 7, stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse påhvile den myndighed, som modtager klagen,
at undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post.
Hvis en klager ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post,
vil Energiklagenævnet efter forslaget som hovedregel afvise klager, der
bliver indgivet uden anvendelse af digital selvbetjening.
Såfremt en myndighed modtager en klage, der er mangelfuld på grund
af manglende anvendelse af digital selvbetjening, vil myndigheden dog
først skulle vejlede klager om at anvende den digitale selvbetjening i
stedet, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, herunder i form af vejledning om
helt grundlæggende spørgsmål, f.eks. pligten til at anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, den digitale selvbetjenings web-adresse,
kontaktoplysninger til supportfunktion og lignende.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling
eller ej på grund af manglende anvendelse af digital selvbetjening, er en
afgørelse, som indebærer den sagsbehandling, der følger af almindelige
forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og
begrundelse.
Modtages en klage uden anvendelse af digital selvbetjening fra en
borger, der er fritaget fra Digital Post, vil behandlingen af klagen derimod
ikke skulle afvente, at Energiklagenævnet træffer en konkret afgørelse.
40
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Energiklagenævnet vil undtagelsesvis kunne dispensere fra hovedreglen
om, at nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med
den foreslåede ordning, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at
klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Særlige forhold vil f.eks. kunne foreligge, hvor der er tale om borgere
med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse
samt demens, uden at disse er fritaget fra Digital Post. Ligeledes vil gælde
for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder,
hvor hjælp og vejledning fra 1. instansen eller Energiklagenævnet ikke
konkret vurderes at være en egnet løsning. Der vil således kunne foreligge
særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at
borgeren ikke vil kunne anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil der
også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der vil kunne anvende
digital selvbetjening, og som derfor vil være forpligtet til at anvende
denne. Det forudsættes i øvrigt, at klage fra flere personer i fællesskab,
f.eks. en forening, vil skulle indgives digitalt, hvis blot en af de deltagende
personer er i stand til at indgive klagen ved anvendelse af digital
selvbetjening.
Endvidere indebærer forslaget, at Energiklagenævnet ikke vil kunne
afvise en klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale og EU-
retlige forpligtelser, der følger af f.eks. Århuskonventionen
og miljøoplysningsdirektivet. Det følger bl.a. af disse regler, at
klageberettigede skal have adgang til at få efterprøvet visse afgørelser,
handlinger eller undladelser på miljøområdet enten ved domstolene eller
ved et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, der skal være rimelige, retfærdige,
betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Desuden indebærer forslaget, at Energiklagenævnet på trods af
manglende anvendelse af digital selvbetjening i forbindelse med
indgivelse af en klage vil kunne beslutte at realitetsbehandle klagen, hvis
nævnet vurderer, at der ud fra en samlet vurdering alligevel er klare
økonomiske fordele ved at behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis en
klage indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke er
indrettet til at håndtere det, og hvor det vil medføre betydelige
omkostninger for nævnet eller for 1. instansen, hvis den digitale
selvbetjeningsløsning skulle anvendes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og 16 og bemærkningerne
hertil.
41
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at § 19 i
forvaltningsloven ikke finder anvendelse for oplysninger, som er
tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger
bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening.
Det forudsættes herved, at en part med adgang til digital selvbetjening
selv vil orientere sig i nyt materiale, som gøres tilgængeligt, således at
parten kan antages at være bekendt med oplysningerne, og at
vedkommende er klar over, at oplysningerne kan eller vil blive brugt i
forbindelse med afgørelsen af klagesagen. Det bemærkes, at en part med
adgang til digital selvbetjening i dag modtager en advisering, når der er nyt
materiale tilgængeligt, og det forudsættes med forslaget at dette også
fremover vil være tilfældet. En part med adgang til digital selvbetjening
vil herefter modtage en orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt,
således at vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat være forpligtet til at foretage partshøring
efter forvaltningslovens § 19 i forhold til parter, som ikke har adgang til
digital selvbetjening, eller som er fritaget for brug heraf. I
overensstemmelse med officialmaksimen vil nævnet desuden fortsat være
forpligtede til at indhente relevante oplysninger fra parter som led i
sagernes oplysning, herunder i form af høringer med henblik på at belyse
problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har oplysninger om.
Efter den foreslåede ordning vil Energiklagenævnet have adgang til at
fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger
bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening. Forslaget skal særligt i
tilfælde, hvor en afgørelse i en klagesag er nærtforestående, sikre, at parten
indrømmes rimelig tid til at fremkomme med en eventuel udtalelse, inden
nævnet træffer afgørelse i den pågældende sag.
Efter den foreslåede bestemmelse bør Energiklagenævnet navnlig
fastsætte en frist for en part til at afgive en udtalelse, hvis oplysningerne er
til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ved
fastsættelsen af en frist for at afgive en udtalelse bør den pågældende part
gives rimelig tid til at sætte sig ind i de nye oplysninger, som er blevet gjort
tilgængelige samt tid til at overveje en eventuel udtalelses form og
indhold. Ved fastsættelsen af fristens længde vil der bl.a. kunne lægges
vægt på oplysningernes kompleksitet og omfang, samt om der er tale om
oplysninger af en karakter, der gør, at parten typisk vil have en interesse i
at lade en repræsentant eller sagkyndige vurdere sagen inden afgivelse af
en udtalelse. Fastsættelse af en frist vil dog efter en konkret vurdering
42
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
kunne undlades, hvis det efter oplysningernes karakter eller sagens
beskaffenhed i øvrigt må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen
på det foreliggende grundlag. Tilsvarende vil gælde, hvis udsættelse vil
medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en
sådan udsættelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der
er tale om en nævnslov for et allerede etableret nævn, hvor der kun
foretages mindre justeringer i forhold til de gældende regler.
I forhold til det foreslåede kapitel 6 anvender Energiklagenævnet også i
dag en digital selvbetjeningsløsning i form af Nævnenes Hus’ klageportal,
hvorfor der ikke vil være nævneværdige økonomiske konsekvenser i
forbindelse med, at det med lovforslaget bliver gjort obligatorisk at
anvende digital selvbetjening.
I forhold til den foreslåede § 11, stk. 3, om at erhvervsministeren kan
fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, bemærkes det, at det er en
forudsætning for at fastsætte yderligere mål for Energiklagenævnets
sagsbehandlingstid, at det sikres, at nævnet ved Nævnenes Hus har de
fornødne ressourcer til en sådan prioritering af nævnets sager.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner. Forslaget vurderes heller ikke at have
selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget
vurderes
at
have
begrænsede
positive
implementeringskonsekvenser for staten, idet det med lovforslaget vil
blive obligatorisk at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere. Digitaliseringen vil skabe mindre tidskrævende arbejdsgange
og fremme en effektiv sagsbehandling i nævnet. Lovforslaget vurderes
ligeledes at medføre, at reglerne om nævnet bliver mere enkle og klare,
hvilket bidrager til en mere ensartet administration.
43
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det vurderes, at lovforslaget
digitaliseringsklar lovgivning.
efterlever
principperne
om
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget understøtter en hurtig og effektiv sagsbehandling i
Energiklagenævnet og sikrer, at tvister vedrørende lovligheden af
myndighedsafgørelser afgøres så hurtigt som muligt.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Med lovforslaget bliver det obligatorisk at indgivelse af klage og
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Energiklagenævnet
skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er
fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Lovforslaget medfører endvidere, at borgere med adgang til digital
selvbetjening, selv skal orientere sig i oplysninger, som bliver tilgængelige
for vedkommende via digital selvbetjening, herunder med henblik på
afgivelse af en udtalelse, i forbindelse med Energiklagenævnets
behandling af klagesager, idet nævnet efter lovforslaget ikke vil være
forpligtede til at foretage en egentlig partshøring over sådanne
oplysninger, jf. forvaltningslovens § 19. Borgere vil som i dag modtage en
advis, når der er nye oplysninger i deres klagesag.
Energiklagenævnet er også i dag knyttet op på en
digitalselvbetjeningsløsning i form af Nævnenes Hus’ klageportal, som
også anvendes af f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Planklagenævnet. Overgangen til obligatorisk digital selvbetjening giver
derfor ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til en
tryg og sikker håndtering af borgernes og virksomhedernes data, herunder
yderligere overvejelser i forhold til GDPR, og løsningen anvender allerede
eksisterende offentlig it-infrastruktur, der også i dag anvendes for
Energiklagenævnet dog uden at være obligatorisk.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser, da der ikke
ændres på de materielle betingelser for de afgørelser, der kan påklages til
44
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0045.png
Energiklagenævnet. Lovforslaget har dog bl.a. til formål at understøtte, at
tvister vedrørende lovligheden af afgørelser, der kan have betydning for
klimaet, hvor sådanne afgørelser kan påklages til nævnet, afgøres så hurtigt
som muligt.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser,
da der ikke ændres på de materielle betingelser for de afgørelser, der kan
påklages til Energiklagenævnet. Lovforslaget har dog bl.a. til formål at
understøtte, at tvister vedrørende lovligheden af afgørelser, der kan have
betydning for miljøet og naturen, hvor sådanne afgørelser kan påklages til
nævnet, afgøres så hurtigt som muligt.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget
overholder
kravet
om
uafhængighed
for
Energiklagenævnet i art. 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8, i Europa- Parlamentets
og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
om ændring af direktiv 2012/27/EU.
Lovforslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. september til den 11.
november 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
KL, alle kommuner, Better Energy, Biogas Danmark, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Solcelleforening, Danske Havne, European Energy, Eurowind Energy,
Green Power Denmark, HOFOR, Klimabevægelsen, Landbrug &
Fødevarer og Mejeriforeningen, Nationalpark Thy, sekretariatet, Rådet for
Bæredygtigt Byggeri, Ørsted og Energinet.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser Negative
/mindre udgifter
konsekvenser/merudgifter
45
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0046.png
(hvis ja, angiv omfang/hvis (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
nej, anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske
og
administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgere
Klimamæssige konsekvenser
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering
af
ikkeerhvervsrettet
EU-
regulering) (sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
46
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab.
Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets kompetence udledes herudover af de sektorlove,
som hjemler klageadgang til nævnet.
Det følger endvidere § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at Energiklagenævnet selv
afgør spørgsmål om nævnets kompetence.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at Energiklagenævnet er klageinstans for
administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov eller i
henhold til lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan
behandle klager over afgørelser i alle tilfælde, hvor der er hjemlet
klageadgang til nævnet i en lov eller bekendtgørelse.
Energiklagenævnet vil i medfør af forslaget som i dag være den øverste
klagemyndighed for administrative afgørelser på energi- og
forsyningsområdet, i det omfang det fastsættes i lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnets eksistens
og kompetence fremgår direkte af loven.
Det foreslås i
§ 1, stk. 2,
at Energiklagenævnet selv afgør spørgsmål om
nævnets kompetence.
Beføjelsen, der er almindelig for administrative klagenævn, vil efter
forslaget understøtte nævnets uafhængige domstolslignende karakter.
Det foreslås i
§ 1, stk. 3,
at Energiklagenævnet er uafhængigt af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Energiklagenævnets
uafhængighed fremgår direkte af loven.
47
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer af
Energiklagenævnet skal være uafhængige af Folketinget og regeringen,
enhver anden myndighed og privat organisation mv. med hensyn til
behandling og afgørelse af de sager, der indbringes for nævnet.
Energiklagenævnet er således ikke en del af det almindelige over- og
underordnelsesforhold mellem Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus.
Uafhængigheden udelukker ikke, at Energiklagenævnet kan
sekretariatsbetjenes af medarbejdere i Nævnenes Hus, samt at nævnet
udnytter fællesfaciliteter i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkundskab.
Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets sammensætning er herudover i dag reguleret i § 2,
i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for
Energiklagenævnet og i de enkelte sektorlove, der hjemler klageadgang til
nævnet.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Energiklagenævnet består
af en formand, en næstformand og en række sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af transport- og energiministeren (nu erhvervsministeren). Det
følger af bestemmelsens stk. 2, at nævnets medlemmer skal repræsentere
et alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde juridisk og
teknisk sagkundskab. Der beskikkes et medlem efter indstilling fra Dansk
Industri og et medlem efter indstilling fra Landbrugsrådet, jf.
bestemmelsens stk. 3.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 4-12, hvordan
Energiklagenævnets sammensætning er reguleret i henhold til nogle af de
sektorlove, der hjemler klageadgang til nævnet. Herudover følger det af §
2, stk. 13, at medlemmerne beskikkes for en periode af fire år.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at Energiklagenævnet består af en formand, et
48
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
antal næstformænd og en række sagkyndige medlemmer, der beskikkes af
erhvervsministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Energiklagenævnet ud
over en formand består af et antal næstformænd. Den foreslåede
bestemmelse vil dermed medføre, at erhvervsministeren på baggrund af en
konkret vurdering af nævnets aktuelle behov vil kunne udnævne en eller
flere næstformænd. Hvis der på baggrund af nævnets behov og den
aktuelle sagsportefølje ikke vurderes at være behov for en næstformand vil
den foreslåede bestemmelse medføre, at erhvervsministeren vil kunne
undlades at beskikke en sådan.
Beskikkelse af en eller flere næstformænd vil f.eks. kunne være
hensigtsmæssigt, hvis der indføres nye permanente klageadgange, der
medfører et væsentligt øget sagsinflow til nævnet, eller midlertidige
puljeordninger el.lign., hvor der er klageadgang til nævnet, og hvor der i
en periode kan forventes et væsentligt øget sagsinflow.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der beskikkes et
antal sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet. Antallet af
sagkyndige vil blive fastsat på baggrund af det til enhver tid værende
behov i nævnet i forhold til sagkundskab og sagsvolume. Den foreslåede
bestemmelse vil dermed sikre, at nævnets størrelse og sagkundskab kan
tilpasses løbende, samt understøtte det nødvendige kendskab til energi-,
forsynings- og erhvervsmæssige forhold, idet de beskikkede sagkyndige
medlemmer vil besidde den tekniske og juridisk sagkundskab og anden
faglighed, der er særlig relevant for afgørelsen af sager inden for nævnets
kompetence.
Der findes i dag ikke regler om, at Energiklagenævnets formand og
næstformænd skal være dommere.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at Energiklagenævnets formand og
næstformænd skal være dommere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såvel Energiklagenævnets
formand som eventuelle næstformænd skal være udnævnte dommere.
Dommere udpeges af den relevante retspræsident, jf. retsplejelovens § 47
a, stk. 3.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at de sagkyndige medlemmer skal repræsentere
et alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde juridisk,
økonomisk og teknisk sagkundskab inden for områder under nævnets
kompetence, jf. § 1, stk. 1.
49
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de beskikkede sagkyndige
medlemmer af Energiklagenævnets samlet set vil besidde det fornødne
kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold og juridisk,
økonomisk og teknisk sagkundskab og anden faglighed, så nævnets til
enhver tid værende sagsportefølje kan oplyses på et fagligt grundlag, og at
de hensyn, som de enkelte sektorlove under nævnets kompetence har til
formål at varetage, inddrages i nævnets afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der kan tages højde
for, at der sker en løbende udvikling på Energiklagenævnets
kompetenceområde bl.a. med tilførelse af nye klageadgange, hvor behovet
for sagkundskab inden for nye sektorer eller fagområder kan opstå.
Det foreslås i
§ 2, stk. 4,
at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om indstilling af sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren i en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om, hvem der indstiller
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive fastsat regler
om, hvilke myndigheder, institutioner, organisationer ol., der skal indstille
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at erhvervsministeren ved udnyttelse af bemyndigelsen
vil
udvælge
myndigheder,
undervisningsinstitutioner,
faglige
organisationer, interesseorganisationer ol., der må antages at kunne
indstille sagkyndige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til
de klagesager, der behandles af Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af sagkyndige medlemmer efter forslaget sker
ikke med henblik på, at det pågældende sagkyndige medlem skal varetage
særinteresser, men alene fordi den pågældendes viden og sagkundskab på
et område er nødvendig ved behandlingen af klagesager i nævnet. De
beskikkede medlemmer af nævnet udpeges som formand og eventuelle
næstformænd, jf. også den foreslåede § 1, stk. 3, således alene på grund af
deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter for de indstillende
myndigheder, organisationer mv., og de forventes således at besidde den
til hvervet nødvendige ekspertise. Spørgsmål om eventuel inhabilitet
afgøres i øvrigt af nævnet i overensstemmelse med forvaltningsrettens
almindelige regler herom.
Det foreslås i
§ 2, stk. 5,
at indstilles der ikke sagkyndige medlemmer
efter reglerne fastsat i medfør af det foreslåede stk. 4, kan
50
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidig beskikke et sagkyndigt
medlem efter indstilling fra formanden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren i
tilfælde af, at en eller flere indstillingsberettigede efter anmodning ikke
indstiller et eller flere sagkyndige medlemmer, enten kan genbeskikke et
sagkyndigt medlem eller midlertidigt kan beskikke et medlem efter
indstilling fra formanden.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor en
genbeskikkelse eller midlertidig beskikkelse er nødvendig for at
opretholde et funktionsdygtigt Energiklagenævn, indtil der kan udpeges et
medlem efter indstilling af den pågældende indstillingsberettigede eller en
anden indstillingsberettiget efter anmodning indstiller et medlem.
Det foreslås i
§ 2, stk. 6,
at Energiklagenævnets medlemmer beskikkes
for en periode i op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden
kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis et medlem udtræder i
løbet af 4-års-perioden, vil en indstillingsberettiget kunne blive bedt om at
indstille et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Der findes i dag ikke regler om ad hoc beskikkelse af sagkyndige
medlemmer til Energiklagenævnet.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at Energiklagenævnets formand kan beslutte,
at behandlingen af en klage kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere
yderligere sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes af direktøren for
Nævnenes Hus.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at direktøren for Nævnenes
Hus i tilfælde af, at formanden for Energiklagenævnet vurderer, at
behandlingen af en klage kræver, at nævnet tiltrædes af yderligere
sagkyndige medlemmer, kan foretage ad hoc beskikkelse.
Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt i de få
situationer, hvor der i forhold til en enkelt klagesag eller et sagskompleks
51
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
af ensartede sager opstår behov for ad hoc at beskikke sagkyndige
medlemmer med den nødvendige viden i forhold til den eller de specifikke
sager, fordi der ikke er beskikket medlemmer med den nødvendige
sagkundskab. Den foreslåede bestemmelse vil også blive anvendt, hvis et
beskikket sagkyndigt medlem med den relevante sagkundskab er inhabilt
i forbindelse med en konkret sag, og der ikke er beskikket andre
medlemmer med den nødvendige sagkundskab.
Ved afgørelsen af sagen træder et ad hoc beskikket sagkyndigt medlem
i stedet for et andet sagkyndigt medlem.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne anvendes i den
situation, hvor en indstillingsberettiget, jf. det foreslåede § 2, stk. 4, ikke
indstiller rettidigt, og sagsbehandlingen i den konkrete sag derved ville
blive unødigt forlænget, såfremt der ikke sker ad hoc beskikkelse.
Det foreslås i
§ 3,
stk.
2,
at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til ad hoc beskikkelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren i en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om, hvem der indstiller ad hoc
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive fastsat regler
om, hvilke myndigheder, institutioner, organisationer ol., der skal indstille
ad hoc sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at erhvervsministeren ved udnyttelse af bemyndigelsen
vil
udvælge
myndigheder,
undervisningsinstitutioner,
faglige
organisationer, interesseorganisationer ol., der må antages at kunne
indstille sagkyndige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til
de klagesager, der behandles af Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af ad hoc sagkyndige medlemmer efter
forslaget sker ikke med henblik på, at det pågældende sagkyndige medlem
skal varetage særinteresser, men alene fordi den pågældendes viden og
sagkundskab på et område er nødvendig ved behandlingen af klagesager i
Energiklagenævnet. De beskikkede ad hoc medlemmer af nævnet udpeges,
jf. også den foreslåede § 1, stk. 3, således alene på grund af deres faglighed
og ikke som interesserepræsentanter for de indstillende myndigheder,
organisationer mv., og de forventes således at besidde den til hvervet
nødvendige ekspertise. Spørgsmål om eventuel inhabilitet afgøres i øvrigt
af nævnet i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige regler
herom.
52
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage til Energiklagenævnet
skal indgives skriftligt. Bestemmelsen suppleres af bekendtgørelsens § 13,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt. Det
fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at nævnet kan
bestemme, om en sag skal forhandles mundtligt med deltagelse af sagens
parter.
Der findes i dag ikke regler om, at Energiklagenævnet kan afvise sager
uden realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet til at danne grundlag for
sagens behandling.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er
skriftlig, og at nævnet kan bestemme, om sagen skal forhandles mundtligt
med deltagelse af sagens parter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage vil skulle
indbringes skriftligt for Energiklagenævnet, og at sagen vil blive afsluttet
med, at klager modtager en skriftlig afgørelse fra nævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at
Energiklagenævnet kan beslutte, at sagen skal forhandles mundtligt. Det
forudsættes, at mundtlig forhandling kun undtagelsesvist vil kunne komme
på tale.
Klager og den myndighed, der har truffet afgørelsen, vil kunne anmode
om mundtlig forhandling af en sag, hvorefter Energiklagenævnet beslutter,
om der foreligger særlige grunde, som gør, at anmodningen
undtagelsesvist bør imødekommes, f.eks. ved sager af særlig principiel
eller kompliceret karakter, hvor det undtagelsesvist vil være
hensigtsmæssigt at have mundtlig forhandling af sagen
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at er en klage uegnet til at danne grundlag for
sagens behandling, kan Energiklagenævnet afvise klagen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage f.eks. vil kunne
afvises, hvis klagen vedrører andre forhold, end de, der er omfattet af den
53
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
påklagede afgørelse, eller hvis klagen ikke fremtræder som en klage. En
klage, der er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister, eller er
indgivet af en person, der i henhold til sektorlovgivningen ikke
klageberettiget, vil ligeledes kunne afvises uden realitetsprøvelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden under hensyn til
sagens karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der
skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire
eller seks.
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, at afgørelsen i den
enkelte sag træffes af formanden eller en stedfortræder og to, fire eller seks
beskikkede sagkyndige medlemmer, og at afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at afgørelsen i den enkelte sag træffes af
formanden eller en næstformand og to, fire eller seks beskikkede
sagkyndige medlemmer, jf. dog de foreslåede §§ 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i afgørelsen af den enkelte
sag deltager formanden eller en næstformand og to, fire eller seks
beskikkede sagkyndige medlemmer. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse på afgørelser, der træffes af formanden eller sekretariatet efter
de foreslåede §§ 6 og 7.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at formanden under hensyn til sagens karakter
bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal deltage i
en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks, jf.
dog § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnets
formand under hensyn til sagens karakter og den nødvendige sagkundskab
til sagens behandling vil skulle bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der skal deltage i behandlingen af den enkelte sag, herunder
om antallet skal være to, fire eller seks. Formanden vil endvidere skulle
træffe beslutning om, hvorvidt det undtagelsesvist er påkrævet, at nævnet
54
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
tiltrædes af et eller flere ad hoc beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. den
foreslåede § 3.
Det forudsættes, at kun i sager af særlig principiel karakter, af stor
samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for sagkundskab af særlig
og forskellig karakter, vil der skulle deltage seks beskikkede sagkyndige
medlemmer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 3,
at afgørelser træffes ved stemmeflerhed, jf. dog
§§ 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser, der træffes af
nævnet træffes ved stemmeflerhed. Bestemmelsen finder ikke anvendelse
på afgørelser, der træffes af formanden eller sekretariatet efter de
foreslåede §§ 6 og 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Kompetencen for formanden for Energiklagenævnet til i bestemte sager
at træffe afgørelse på vegne af nævnet er reguleret i § 6 i bekendtgørelse
nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.
Det følger af § 6, stk. 1, at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for
sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget.
Det følger af § 6, stk. 2, at formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der
behandles efter henholdsvis lov om elforsyning, lov om varmeforsyning,
lov om naturgasforsyning og lov om CO2-kvoter eller regler udstedt i
henhold til disse love.
Det følger af § 6, stk. 3 og 4, at formanden på Energiklagenævnets vegne
kan afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor
dette er begæret, og afgøre, at der ikke skal foretages mundtlig forhandling
i sager, hvor dette er begæret.
Det følger af § 6, stk. 5, at formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om genoptagelse af en sag.
55
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Formandens kompetence udledes herudover af de enkelte sektorlove,
der hjemler klageadgang til Energiklagenævnet, og hvorefter formanden
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter den enkelte lov eller regler udstedt i henhold til
denne.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for
sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden vil kunne afvise
klager, der ikke er omfattet af Energiklagenævnets kompetence efter den
foreslåede § 1, stk. 1, er indgivet for sent i henhold til de klagefrister, der
er fastsat i lovgivningen, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette
er begæret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne vil kunne afgøre, om en klage skal tillægges
opsættende virkning i sager, hvor dette er begæret.
Det foreslås i
§ 6, stk. 3,
at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
afgøre, at der ikke skal foretages mundtlig forhandling i sager, hvor dette
er begæret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne vil kunne afgøre, at der ikke skal foretages
mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret i medfør af den
foreslåede § 4, stk. 1.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne vil kunne træffe afgørelse i sager om aktindsigt
i nævnets sager og sager vedrørende klager over afgørelser om aktindsigt
truffet af andre myndigheder, hvor der er klageadgang til nævnet.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
træffe afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.
56
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige principper for genoptagelse vil kunne træffe afgørelse
om, hvorvidt en sag skal genoptages eller træffe afgørelse om, hvorvidt en
anmodning om genoptagelse skal afvises fordi betingelserne for
genoptagelse ikke er opfyldt.
Efter det foreslåede
§ 6, stk. 6,
kan formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager under
nævnets kompetence, jf. den foreslåede § 1, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden for
Energiklagenævnet efter nærmere aftale med nævnet generelt vil kunne
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager under nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor
Energiklagenævnet har etableret en fast praksis, og i sager hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering.
Det foreslås i
§ 6, stk. 7,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at formanden kan træffe afgørelse på Energiklagenævnets vegne
i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse på
Energiklagenævnets vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større
eller principiel betydning, og i sager hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt, således at formanden
for Energiklagenævnet vil kunne træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, hvor der inden for et lovområde under Energiklagenævnets
kompetence er sager, som er kendetegnet ved, at der foreligger en fast
praksis, og hvor sagerne som udgangspunkt er ukomplicerede og alene
beror på en juridisk vurdering.
Hvis formanden vurderer, at forudsætningerne for at træffe afgørelse i
en konkret sag på vegne af Energiklagenævnet ikke er til stedet, vil
formanden kunne beslutte, at den konkrete sag i stedet skal behandles at
nævnet, jf. den foreslåede § 5, stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
57
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
formanden vurderer, at inddragelse af sagkyndige medlemmer i den
konkrete sag er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Det forudsættes for nuværende, at det i en bekendtgørelse vil blive
fastsat, at formanden på Energiklagenævnets vegne kan træffe afgørelse i
sager efter lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion (de såkaldte byggepuljesager).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden kan bestemme, at
opgaver og beføjelser efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, §
9, § 10, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 1, varetages af
sekretariatschefen.
Sekretariatschefen vil herefter kunne tilrettelægge Energiklagenævnets
arbejde, fastlægger tid, sted og dagsorden for nævnets møder og drager
omsorg for udførelsen af nævnets beslutninger; bestemmer under hensyn
til sagens karakter, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal
deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks; afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet
for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget; give
meddelelse om klagens indgivelse til de personer, virksomheder eller
andre, der tidligere har været part i sagen, samt til de myndigheder, som
har truffet afgørelse i denne; fastsætte en frist for indgivelse af oplysninger
og bestemme hvilke oplysninger og udtalelser der bør indhentes; berigtige
åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt
sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører afgørelsens form; og
drage omsorg for, at nævnets afgørelser udsendes snarest muligt efter, at
voteringen har fundet sted.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at en bemyndigelse efter stk.
1, skal offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside.
Det foreslås i
§ 7,
at formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser
efter de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1-2, 5 og 7,
varetages af sekretariatet.
58
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden vil kunne
bestemme, at opgaver og beføjelser efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1-2, 5 og
7, varetages af Nævnenes Hus som sekretariatet for nævnet.
Delegation af opgaver til Energiklagenævnets sekretariat sikrer en
hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af nævnets ressourcer, og
hermed, at disse udnyttes til at træffe afgørelse i sager, hvor nævnets
sagkundskab er påkrævet, herunder i sager af mere principiel karakter og
sager, der ikke alene beror på en juridisk vurdering, idet nævnets
sekretariat i videre omfang vil kunne træffe afgørelser på nævnets vegne.
Det forudsættes, at formanden for Energiklagenævnet løbende vurderer,
i hvilket omfang kompetencen til at træffe afgørelse på nævnets vegne bør
delegeres til sekretariatet, således at nævnets ressourcer anvendes mest
hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Der findes i dag ikke generelle regler om Energiklagenævnets prøvelse.
Nævnets prøvelse er således reguleret af de almindelige forvaltningsretlige
regler.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at Energiklagenævnet kan begrænse sin
prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil
kunne begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over. Nævnet vil dog fortsat have mulighed for og efter omstændighederne
pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks.
spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af
grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.
Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort fra forvaltningsretlige
garantiforskrifter eller brud på EU-retten, som nævnene i medfør af
Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet
forudsættes dog i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud på EU-retten
ikke at prøve forhold, som det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser
at prøve ex officio.
Energiklagenævnet vil således kunne prøve andre dele af afgørelsen end
59
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
de påklagede, ligesom nævnet vil kunne oplyse sagen yderligere både i
forhold til klagetemaet og til belysning af de elementer i afgørelsen, som
nævnet ønsker at inddrage i klagesagsbehandlingen.
Det forudsættes, at prøvelsesintensiteten i almindelighed vil afhænge af
Energiklagenævnets sammensætning, de tildelte ressourcer, nævnets
sagsbehandling og af 1. instansens afgørelse, og vil kunne variere, idet
nævnet må sondre mellem om det, der konkret skal efterprøves, er 1.
instansens anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grundlag eller
afgørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed (herunder også afgørelsens
proportionalitet).
Som udgangspunkt foretager Energiklagenævnet en fuld prøvelse af 1.
instansens afgørelse (dvs. at nævnet prøver både retlige og faktiske
spørgsmål), medmindre der i den enkelte sektorlov er særligt fastsatte
begrænsninger i denne del af prøvelsen. Udgangspunktet ved prøvelsen af
sagens faktum er officialprincippet, og nævnet kan vælge at lægge 1.
instansens fastlæggelse af faktum uprøvet til grund, medmindre faktum
bestrides, der foreligger nye oplysninger eller hvis nævnet finder, at
oplysningen af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i forhold til de
retsregler, som nævnet anser for relevante for sagen. For nævnsprøvelse af
afgørelsernes hensigtsmæssighed, rimelighed, formålstjenlighed m.v.
gælder, at nævnet under hensyn til forudsætningerne om
prøvelsesintensiteten kan vælge at prøve disse elementer fuldt ud,
medmindre lovgivningen indeholder en særlig begrænsning.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at hvis en klage indeholder flere klagepunkter,
kan Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en klage indeholder
flere klagepunkter, vil Energiklagenævnet kunne indskrænke sig til alene
at forholde sig til de væsentligste klagepunkter, herunder navnlig
klagepunkter, som efter nævnets opfattelse vil kunne føre til, at den
påklagede afgørelse ophæves, ændres eller hjemvises til fornyet
behandling hos 1. instansen.
Det bør dog anføres i Energiklagenævnets afgørelse, om den påklagede
afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige mangler, så risikoen for at gentage
disse mindskes. Dette indebærer dog ikke en pligt til en fuldstændig
gennemgang af sagen med henblik på at konstatere eventuelle øvrige
væsentlige mangler ved afgørelsen. Det bør ligeledes anføres i afgørelsen,
hvilke forhold nævnet har taget stilling til.
60
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelsen har ikke betydning for den almindelige
pligt til at oplyse sagerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse
af frister i Energiklagenævnet, at hvis en klage vedrører en afgørelse, som
har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin
prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af
sager efter 1. pkt. lade 1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
at Energiklagenævnet skal begrænse sin
prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en
afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af
et vindmølle- eller solcelleprojekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en klage vedrører en
afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af
et vindmølle- eller solcelleprojekt, vil Energiklagenævnet i alle tilfælde
alene skulle foretage en prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der
har direkte betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder bl.a. konkrete projekter i
forbindelse med opstillingen af vindmøller eller solceller omfattet af § 2 i
lov om fremme af vedvarende energi, projekter, der forudsætter fysisk
planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den foreslåede
bestemmelse omfatter således både klager, der har betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt i
forbindelse med konkrete, igangværende projekter og generel
planlægning, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form
af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere
repowering af sådanne anlæg. Efter det foreslåede forstås ved betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt såvel betydning for planlægning, projektlægning og
opstilling af projektet som etablering af ledningsnet og tilslutning af
61
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
vindmøller og solceller til elnettet ol. i direkte forbindelse med det
konkrete projekt.
Efter det foreslåede vil Energiklagenævnet dog som i dag fortsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end det, der er
klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller
tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om
f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i
deres prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud
på EU-retten, som nævnet i medfør af Danmarks EU-retlige forpligtelser
har pligt til at prøve. Nævnet skal dog ikke i forhold til nævnets prøvelse
af mulige brud på EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de EU-
retlige forpligtelser at prøve ex officio. Med forslaget sikres det, at hvis det
ikke inden for grænsen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex
officio, kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl, som
ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at nævnet foretager en
nærmere afdækning heraf i forbindelse med nævnets helt indledende
behandling af sagen – skal nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at
afdække dette nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens
afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
at Energiklagenævnet ved prøvelse af
sager efter det foreslåede 1. pkt. skal lade 1. instansens vurdering af
hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet skal
lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af
vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet i medfør af den
lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld
prøvelse af klagen, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske
forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede 1. pkt.
1. instansen har typisk et særligt lokalkendskab og – når der er tale om
kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen efter gældende ret behandles
af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra
1. instansen angår forhold, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a. beror på et skøn,
skal Energiklagenævnet i sin prøvelse af skønnet lade 1. instansens
vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi indgå
med betydelig vægt. Den foreslåede bestemmelse supplerer således for
disse klager de generelle bestemmelser om nævnets prøvelse, som fremgår
af den lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet, idet hensynet
62
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
til etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt fremgår som et udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages
med en betydelig vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således
et politisk ønske om inden for gældende ret at fremme udbygningen af
vedvarende energi.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at erhvervsministeren efter forhandling med
vedkommende minister kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i den
foreslåede § 9, stk. 1, skal finde anvendelse på andre former for
vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil
og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil
kunne fastsætte regler om, at bestemmelsen i det foreslåede § 9 stk. 1,
tilsvarende skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi,
samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil. Andre former for
vedvarende energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas,
geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile
brændsler ved blandt andet at være CO2-neutrale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Det følger af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag,
på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse
udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan
fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen
gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens afgørelse
udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov
er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en
udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det følger af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse
af frister i Energiklagenævnet, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist
for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af
den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt.,
63
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
hvis der foreligger særlige forhold.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger
mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige
mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke
overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, at Energiklagenævnet kan
beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at
sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med
yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig
oplyst.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og 2
ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for
en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af
den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt.,
hvis der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet, men den
vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at Energiklagenævnet
vil kunne fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt
grundlag for, at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen.
Det sker, at Energiklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke
fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et
tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen og behandle
klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en klager
ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad der
klages over. Med bestemmelsens understreges det, at nævnet vil kunne
fastsætte en rimelig frist for klager til at uddybe sin klage med nødvendige
oplysninger, så nævnet enten kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det
forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har
tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet
kan påbegynde sagsbehandlingen.
64
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at
Energiklagenævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet
af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Energiklagenævnet vil skulle afvise at realitetsbehandle klagen, hvis
klager alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende
klage og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet
at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for, at nævnet kan
påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter
fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt
i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en fyldestgørende klage og ikke
efterfølgende samarbejder om at sikre dette.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen
eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der
foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning
for borgeren.
Energiklagenævnet forudsættes i klager over ansøgninger om
tilladelser, som vil have betydning for muligheden for at etablere
vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at
fastsætte korte frister for klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er
indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre
sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.
Frister skal dog i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige principper altid være rimelige og fastsættes under
hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling
er en afgørelse, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.
65
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en
sag samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for
afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens
parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug
for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder
fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i
forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at der
indføres en udtrykkelig bestemmelse om Energiklagenævnets adgang til at
fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger
mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige
mv. til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klager,
sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige
mv. ikke samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for
klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at
etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt,
hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende,
forudsættes Energiklagenævnet i vid udstrækning efter den foreslåede
bestemmelse at fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters adgang
til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten med
oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som
nævnet ikke umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den
pågældende mener bør indgå i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil
gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.
Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i
den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprincippet, vil
endvidere medføre, at Energiklagenævnet vil kunne afvise en klage, hvis
klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har besvaret nævnets
anmodning.
66
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage
afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist at
indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenævnet
har anmodet om til brug for sagens oplysning, og som kun klager er i
besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag
til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes,
fordi klager ikke på nævnets anmodning samarbejder om sagens
oplysning.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for fristoverskridelsen
eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der
foreligger undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens betydning
for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende
nødvendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenævnet har
anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan
nævnet, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt
vurderes tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende
oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og afgøre
sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at
behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om
sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en
sag, aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at Energiklagenævnet kan beslutte, at en klager
ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan
afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger,
når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i
forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at
Energiklagenævnet inden for rammerne af officialprincippet vil kunne
67
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens
parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med
yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor
tungtvejende hensyn til private eller offentlige interesser taler for en særlig
hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er parter, der i forbindelse med
sagens behandling agerer på en måde, som unødigt forsinker dens
afgørelse på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller
offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den foreslåede
bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det på baggrund af de
oplysninger, der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen vil
kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt
oplyst, hvis det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det
pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal
ophæves.
Energiklagenævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør
af officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der foreligger de
oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at
nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser
på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklagenævnet til
at vejlede en klager, fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en
sag samt aktindsigtsreglerne finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4,
at en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises,
hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Det følger af § 50 a, stk. 2, i gasforsyningsloven, at erhvervsministeren
fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Der
findes
i
sektorlovgivningen
forskellige
bemyndigelsesbestemmelser til at fastsættes nærmere regler om betaling
68
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
af gebyr ved indgivelse af klage til Energiklagenævnet. Hjemlerne er ikke
udnyttet i dag.
Det følger af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets
sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at erhvervsministeren fastsætter
Energiklagenævnets forretningsorden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan
fastsætte en række detailregler for Energiklagenævnets virksomhed og
opgavevaretagelse, og dette skal ske i en bekendtgørelse for nævnet.
Forretningsordenen kan herefter bl.a. indeholde bestemmelser om nævnets
administration og virke, og sagernes forberedelse og behandling.
Beskrivelsen af indholdet i forretningsordenen er ikke udtømmende, idet
forretningsordenen i almindelighed skal indeholde de regler, som er
relevante for at understøtte en funktionsdygtig nævnsorganisation.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil
kunne fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage
for Energiklagenævnet.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte mål for
Energiklagenævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal
orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan
fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som Energiklagenævnet,
der, jf. den foreslåede § 12, stk. 1 sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i
sin disponering af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af
sager, skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for
nuværende, at der i bekendtgørelse fastsættes mål for
sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol og vind
med virkning indtil udgangen af 2026.
69
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig
prioritering f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af energi
og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at være
væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk
prioriterede sagsområder, ligesom det eksisterende mål for VE-projekter
vedrørende sol og vind vil kunne forlænges. Det er en forudsætning herfor,
at erhvervsministeren sikrer, at Energiklagenævnet har de fornødne
ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om,
at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. I praksis
vil det være Nævnenes Hus, der som sekretariat for Energiklagenævnet gør
erhvervsministeren opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med
henblik på at ministeren kan orientere Folketinget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 12
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden med bistand fra
Energiklagenævnets sekretariat tilrettelægger nævnets arbejde, fastlægger
tid, sted og dagsorden for nævnets møder og drager omsorg for udførelsen
af nævnets beslutninger.
Det følger af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der kan mødes for en
part i retten ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke
er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er advokat – ikke med
det særlige formål at møde i retten.
Nævnenes Hus fungerer som fællessekretariat for en række klagenævn.
De medarbejdere, der betjener Energiklagenævnet, er således ansat i
Nævnenes Hus og ikke direkte i nævnet.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes, og
at det er Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af
loven, at ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus bl.a. kan forberede de
enkelte nævnsmøder, hvis sådanne afholdes, skrive udkast til breve og
afgørelser efter anvisning fra formanden eller en eventuel næstformand, og
70
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
kan oplyse og behandle klagesagerne, ligesom de kan udføre andre
opgaver, der naturligt indgår i sekretariatsbetjening af Energiklagenævnet.
Det foreslås i
§ 12, stk. 2,
at ansatte i Nævnenes Hus i spørgsmål om
møderet for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4, anses for
at være ansat i Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansatte i Nævnenes Hus vil
kunne møde i retten for Energiklagenævnet, når betingelserne i
retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i øvrigt er opfyldt. Det indebærer, at
den ansatte ikke må være ansat for et tidsrum, der er kortere end 1 måned,
samt at den ansatte – når parten ikke selv er advokat – ikke må være ansat
med det særlige formål at møde i retten. Det er endvidere en betingelse, at
nævnet er part i den pågældende retssag.
Lovforslaget berører ikke i øvrigt ansættelsesforholdene eller -vilkårene
for de ansatte i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Det følger af flere af de sektorlove, som hjemler klageadgang til
Energiklagenævnet, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der etableres en generel
bestemmelse om, at Energiklagenævnets afgørelser er endelige og ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen vil finde
anvendelse, når andet ikke fremgår af den sektorlov, der hjemler
klageadgang til nævnet.
Det foreslås i
§ 13, stk. 2,
at Energiklagenævnets afgørelser kan
indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er
truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er
truffet efter.
71
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnets
afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at
nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning,
som afgørelsen er truffet efter. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov
for, at afgørelsens adressat eller tredjeparter kan agere i tillid til nævnets
afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse lang tid efter, at en
afgørelse er truffet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 14
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage skal indgives
skriftligt til nævnet, og at klagen skal være kommet frem til nævnet senest
ved kontortids ophør på den dag, hvor klagefristen udløber.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1,
at indgivelse af klage og efterfølgende
kommunikation om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere og virksomheder
mv. som hovedregel vil være forpligtede til at anvende digital
selvbetjening ved indgivelse af klage til Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at i tilfælde, hvor der
er behov for at kommunikere yderligere om klagesagen, vil dette skulle
ske via digital selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med
udveksling af supplerende oplysninger eller udtalelser.
Kravet om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivelse af klage
og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet vil dog ikke
finde anvendelse i forhold til klagere, som er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere. Behandlingen af sådanne klager vil herefter ikke
skulle afvente, at nævnet træffer en konkret afgørelse om, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at klagen ikke skal afvises.
72
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Hvis en myndighed modtager en klage over en afgørelse truffet af denne
uden brug af digital selvbetjening fra en klager, som er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil det herefter påhvile denne
myndighed at oprette klagen i den digitale selvbetjeningsløsning, som
anvendes i forbindelse med videresendelse af klagen til
Energiklagenævnet. Den myndighed, som har truffet den påklagede
afgørelse, vil i den forbindelse tage stilling til, om den ønsker at fastholde
sin afgørelse. Modtager nævnet en klage direkte fra en klager, som er
fritaget fra Digital Post, vil forvaltningslovens almindelige regler om
vejledning og videresendelse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse påhvile den myndighed, som modtager klagen,
at undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post.
Hvis en klage indgives af flere personer i fællesskab, f.eks. en forening,
vil indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om klagesagen
med Energiklagenævnet skulle ske ved anvendelse af digital selvbetjening,
medmindre samtlige deltagende personer er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post. Hvis en klage i et sådant tilfælde modtages uden
anvendelse af digital selvbetjening vil nævnet som hovedregel afvise
klagen, jf. det foreslåede stk. 2, medmindre der foreligger særlige forhold,
jf. det foreslåede stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at borgere, der alene er
fritaget fra brug af andre offentlige selvbetjeningsløsninger, f.eks.
minretssag.dk eller lignende, også automatisk vil være fritaget fra at
indgive klage m.v. ved digital selvbetjening.
Det forudsættes, at en egnet digitalselvbetjeningsløsning stilles til
rådighed. Energiklagenævnet benytter sig af Nævnenes Hus’ klageportal,
hvor det er muligt at indgive klager over afgørelser truffet af
Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og kommunerne. Det er med den
foreslåede bestemmelse ikke hensigten, at øvrige 1. instanser skal
tilknyttes Nævnenes Hus’ klageportal, hvorfor klager over afgørelser
truffet af andre end Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og kommunerne
forsat vil kunne indgives via digital post eller e-mail til nævnet.
Det foreslås i
§ 14,
stk.
2,
at Energiklagenævnet skal afvise en klage, der
ikke er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog det foreslåede stk.
3-5.
73
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet som
udgangspunkt vil skulle afvise en klage, der ikke er indgivet ved
anvendelse af digital selvbetjening.
En afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af
manglende anvendelse af den digitale selvbetjening ved indgivelse af
klage er en afgørelse, som indebærer den sagsbehandling, der følger de
almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis
partshøring og begrundelse.
Energiklagenævnets afgørelse om afvisning af en klage på grund af
manglende anvendelse af digital selvbetjening kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, medmindre det følger af den lovgivning,
som den påklagede afgørelse er truffet i medfør af.
Det er ikke hensigten med kravet om obligatorisk anvendelse af digital
selvbetjening m.v. at ændre, hvordan Energiklagenævnet hidtil i sin
praksis har håndteret og afgjort situationer, hvor klagefristen overskrides.
Nævnet skal efter forslaget på samme måde som hidtil afgøre, om
procesforudsætningerne for behandlingen af en klage ved nævnet er
opfyldt. Videre foreslås det, at hvis klager har behov for at kommunikere
yderligere med nævnet eller 1. instansen omkring klagesagen, skal det ske
via den digitale selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med
partshøring eller indgivelse af supplerende oplysninger.
Det foreslås i
§ 14,
stk.
3,
at Energiklagenævnet kan undlade at afvise
en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger
særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan
undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening. Ligeledes vil den efterfølgende
kommunikation om klagesagen med klager også kunne foregå uden
anvendelse af digital selvbetjening.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere
med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse
samt demens, uden at borgeren er fritaget fra Digital Post. Ligeledes for
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
74
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor
hjælp og vejledning fra myndigheden eller Energiklagenævnet ikke
konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge
særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at
borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også
være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital
selvbetjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.
Der vil også være tale om, at særlige forhold gør sig gældende, hvis en
borger ikke er i besiddelse af et kreditkort, da borgeren i den valgte digitale
selvbetjeningsløsning forudses at skulle indtaste betalingsoplysninger
samtidig med indtastningen af klage, og der vil kunne pålægges et
klagegebyr, hvorefter den digitale selvbetjening sikrer, at klagegebyret
opkræves.
Særlige forhold vil også gøre sig gældende, hvor klager ikke kan få
udstedt MitID, fordi klager ikke har et personnummer eller ikke kan
legitimere sig fyldestgørende. I dette tilfælde kan klager ikke indgive klage
digitalt. For så vidt angår en klager, der ikke er registret med CPR med
bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller borger
bosat i udlandet, stilles der særlige identifikationskrav, der kan
vanskeliggøre erhvervelse af MitID. En sådan klager vil derfor som
udgangspunkt ikke kunne indgive klagen digitalt og skal betjenes på anden
vis. Såfremt klager alligevel har fået anskaffet sig MitID, eksempelvis ved
personligt fremmøde i borgerservice eller via dansk ambassade i udlandet,
vil borgeren skulle indgive klage digitalt.
Foreligger der særlige forhold, der gør, at klager ikke kan eller må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening, vil Energiklagenævnet
efter forslaget skulle tilbyde klager en alternativ klagemulighed.
Det foreslås i
§ 14, stk. 4,
at Energiklagenævnet ikke vil kunne afvise en
klage, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet ikke vil
kunne afvise en klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale og
EU-retlige forpligtelser, der følger af f.eks. Århuskonventionen og
miljøoplysningsdirektivet. Det følger blandt andet af disse regler, at
klageberettigede skal have adgang til at få efterprøvet visse afgørelser,
handlinger eller undladelser på miljøområdet enten ved domstolene eller
ved et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles tilstrækkelige og
75
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
effektive retsmidler til rådighed, der skal være rimelige, retfærdige,
betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Reglerne stiller ikke krav om,
hvordan en klage skal indgives, men den digitale ramme for prøvelsen må
ikke udgøre en barriere for adgangen til klage eller hindre, at systemet er
effektivt. Når der etableres en ordning, hvorefter der stilles krav om
indgivelse af klage til nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening, må
det derfor sikres, at klageadgangen til nævnet reelt ikke afskæres eller
begrænses i et omfang, der strider mod kravet om rimelige og effektive
retsmidler. Den foreslåede bestemmelse om, at nævnet kan undlade at
afvise en klage, hvis afvisningen vil være i strid med internationale og EU-
retlige forpligtelser, sikrer dette.
Det foreslås i
§ 14,
stk.
5,
at Energiklagenævnet kan undlade at afvise
en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet og 1.
instans ved at behandle klagen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan
undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele
for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis
en klage indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke er
indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at
der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at behandle
klagen uden indgivelse ved anvendelse af digital selvbetjening.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 15
Det følger af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at såfremt en part ikke kan
antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige
vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og
er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan
endvidere fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
76
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
§ 15, stk. 1,
at § 19 i forvaltningsloven finder ikke
anvendelse for oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital
selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvaltningslovens § 19 om
pligten til at foretage partshøring ikke vil finde anvendelse i forhold til
oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital selvbetjening.
Det forudsættes, at en part med adgang til digital selvbetjening selv vil
orientere sig i nyt materiale, som gøres tilgængeligt, således at parten kan
antages at være bekendt med oplysningerne, og at vedkommende er klar
over, at oplysningerne kan eller vil blive brugt i forbindelse med afgørelsen
af klagesagen. Det bemærkes, at en part med adgang til digital
selvbetjening i dag modtager en advisering, når der er nyt materiale
tilgængeligt, og det forudsættes med forslaget at dette også fremover vil
være tilfældet. En part med adgang til digital selvbetjening vil herefter
modtage en orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt, således at
vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat være forpligtet til at foretage partshøring
efter forvaltningslovens § 19 i forhold til parter, som ikke har adgang til
digital selvbetjening, eller som er fritaget for brug heraf. I
overensstemmelse med officialmaksimen vil nævnet desuden fortsat være
forpligtet til at indhente relevante oplysninger fra parter som led i sagernes
oplysning, herunder i form af høringer med henblik på at belyse
problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har oplysninger om.
Det foreslås i
§ 15,
stk.
2,
at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for
parten til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort
tilgængelige via digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil
kunne fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye
oplysninger bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening. Nævnet bør
navnlig fastsætte en frist for en part til at afgive en udtalelse, hvis
oplysningerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Ved fastsættelsen af en frist for at afgive en udtalelse bør
den pågældende part gives rimelig tid til at sætte sig ind i de nye
oplysninger, som er blevet gjort tilgængelige samt tid til at overveje en
eventuel udtalelses form og indhold. Ved fastsættelsen af fristens længde
vil der bl.a. kunne lægges vægt på oplysningernes kompleksitet og
omfang, samt om der er tale om oplysninger af en karakter, der gør, at
77
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
parten typisk vil have en interesse i at lade en repræsentant eller
sagkyndige vurdere sagen inden afgivelse af en udtalelse. Fastsættelse af
en frist vil dog efter en konkret vurdering kunne undlades, hvis det efter
oplysningernes karakter eller sagens beskaffenhed i øvrigt må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Tilsvarende vil gælde, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en
lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at
sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Energiklagenævnet vil med den foreslåede bestemmelse have mulighed
for at fastsætte en fast frist i alle eller udvalgte sagstyper, som parten
automatisk får besked om via digital selvbetjening, når nye oplysninger
bliver tilgængelige. Dette forudsætter dog, at fristen efter en konkret
vurdering forlænges efter anmodning fra parten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at klagen skal indgives skriftligt
til nævnet, og at klagen skal være kommet frem til nævnet senest ved
kontortids ophør på den dag, hvor klagefristen udløber.
Det er i dag muligt at indgive en klage til Energiklagenævnet via digital
selvbetjening, via digital post eller via e-mail, og der findes ikke regler om
remonstration, hvordan klagen indgives eller for brug af digital
kommunikation.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at en klage til Energiklagenævnet indgives
skriftligt i overensstemmelse med det foreslåede § 14 til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med
myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
78
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende klagen til
Energiklagenævnet umiddelbart efter klagefristens udløb eller, når dette
ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold.
Myndigheden bør efter almindelige forvaltningsretlige principper
orientere såvel klager som nævnet, hvis 3-ugers-fristen undtagelsesvist
ikke kan overholdes, med angivelse af hvorfor fristen ikke kan overholdes,
samt hvornår klagen kan forventes videresendt.
Det foreslås i
§ 16,
stk.
2,
at når myndigheden videresender klagen til
Energiklagenævnet, sender myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse
til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til
nævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Det foreslås i
§ 16,
stk.
3,
at myndigheden straks skal underrette
Energiklagenævnet, hvis myndigheden, efter at klagen er videresendt til
nævnet, indgår i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klager om
forhold, der er af betydning for klagen. Nævnet kan sætte behandlingen af
sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter
nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet kan
sætte behandlingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om
tilpasninger af projektet.
Det foreslås i
§ 16,
stk.
4,
at myndighedens videresendelse af klagen til
Energiklagenævnet og efterfølgende kommunikation om klagesagen med
nævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening,
men hvor nævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Det foreslås i
§ 16, stk. 5,
at indgives en klage ikke ved anvendelse af
digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til
Energiklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2
ikke anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
79
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at klager, der er indgivet før tidspunktet for
lovens ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de klagesager, som ikke er
færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil skulle
behandles efter reglerne i denne lov.
Det forslås i
§ 17, stk. 3,
at beskikkelse af nævnsmedlemmer, der er
foretaget før lovens ikrafttræden, er gældende til beskikkelsesperiodens
udløb. Beskikkelser, der foretages efter lovens ikrafttræden, behandles
efter reglerne i denne lov.
Det foreslås i
§ 17, stk. 4,
at beskikkelser, der foretages første gang efter
lovens ikrafttræden kan ske for en længere periode end 4 år med henblik
på at ensrette beskikkelsesperioderne for det samlede Energiklagenævn.
Til § 18
Til nr. 1
Det følger af § 6 b, stk. 1, i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter
på søterritoriet, at ved afgørelser efter lovens § 6 a erstattes repræsentanter
i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsraadet af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for
henholdsvis havmiljø og nedlægning af og transport gennem rørledninger
på havbunden. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 6 b i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på
søterritoriet ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 19
80
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Til nr. 1
Det følger af § 5 b i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat, at ved afgørelser i medfør af lovens § 5 a
erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter
indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af kulbrinter og
1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne
udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 5 b i lov om etablering og benyttelse af en rørledning
til transport af råolie og kondensat ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 20
Til nr. 1
Det følger af § 66, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet træffe kan
afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af loven.
Det foreslås, at § 66, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til nr. 2
81
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af § 68, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte nærmere
regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 68, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens § 69, at ved afgørelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges
af erhvervsministeren.
Det foreslås, at § 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2 og § 69 i lov om fremme
af vedvarende energi ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 21
Til nr. 1
Det følger af § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til nr. 2
82
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte nærmere
regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af
afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til loven.
Det foreslås, at § 27, stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 22
Til nr. 1
Det følger af § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om CO2-kvoter, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 25, stk. 1, at ved behandling af klager inden for
kvoteordningens område består Energiklagenævnet af de medlemmer, som
afgør klager efter lov om elforsyning. Nævnets formand kan efter
omstændighederne beslutte, at nævnet skal bestå af de medlemmer, som
afgør klager efter lov om varmeforsyning.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 22, stk. 3, nr. 2, og § 25 i lov om CO2-kvoter ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
83
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 37 b i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at
ved afgørelser i henhold til lovens § 37 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsraadet, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
efterforskning og indvinding af det pågældende råstof eller inden for den
pågældende lagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne udpeges af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsen stk. 2, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets
behandling af klager efter lovens § 37 a og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 37 b i lov om anvendelse af Danmarks undergrund
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 24
Til nr. 1
Det følger af § 89, stk. 5, i lov om elforsyning, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter loven eller regler udstedt i henhold til
loven.
Det foreslås, at § 89, stk. 5, i lov om elforsyning ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til nr. 2
84
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af § 90, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, at Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens § 91, at ved afgørelser efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det foreslås, at § 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91 i lov om
elforsyning ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 25
Til nr. 1
Det følger af § 50 a i lov om gasforsyning, at Erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold og besidde teknisk og juridisk sagkundskab.
Nævnets formand udpeges af ministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter
nævnets forretningsorden.
Det følger af lovens § 52, stk. 1, nr. 3, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 53, at Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
85
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 50 a, § 52, stk. 1, nr. 3, og § 53 i lov om gasforsyning
ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 26
Til nr. 1
Det følger af § 7, stk. 5, i lov om fjernkøling, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af klage for Energiklagenævnet over afgørelser truffet efter
lovens § 6 b om oprindelsesgarantier eller regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af lovens § 8, at ved behandling af klager over afgørelser efter
loven eller regler udstedt i henhold til loven erstattes Dansk Industris og
Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklagenævnet af 2 medlemmer
med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
fjernkølingsvirksomhed. Disse udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til loven.
Det foreslås, at § 7, stk. 5, og § 8 i lov om fjernkøling ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
86
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Til § 27
Til nr. 1
Det følger af § 20, stk. 5, i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling
af klager over afgørelser som nævnt i lovens § 20, stk. 1, og om betaling
af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til loven.
Det foreslås, at § 20, stk. 5 og 6, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 28
Til nr. 1
Det følger af § 22 i lov om Energinet, at afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren i medfør af lovens § 4, stk. 3-5, og § 4 a
for så vidt angår eltransmissionsnet kan påklages til Energiklagenævnet
efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår
gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om
gasforsyning.
Det foreslås at ændre § 22, stk. 1, i lov om Energinet så det fremgår, at
afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
§ 4, stk. 3-5, og § 4 a kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til
Energiklagenævnet efter reglen i § 89 i lov om elforsyning og, for så vidt
angår gastransmissionssystemer, efter reglen i § 51 i lov om gasforsyning.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
87
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den forbindelse foreslås § 91
i lov om elforsyning og § 53 i lov om gasforsyning ophævet.
Til § 29
Til nr. 1
Det følger af § 29, stk. 4, nr. 3, i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af klager som nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at § 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 30
Til nr. 1
Det følger af § 16, stk. 5, i lov om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af klager efter stk. 2.
Det følger af bestemmelsens stk. 7, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.
88
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det foreslås, at § 16, stk. 5-7, i lov om et Energiteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 31
Til nr. 1
Det følger af § 67, stk. 4, nr. 2, i offshoresikkerhedsloven, at
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at ved afgørelser efter loven eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af
beskæftigelsesministeren,
1
medlem,
der
repræsenterer
arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der
repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet.
Beskæftigelsesministeren udpeger de pågældende medlemmer.
Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis
arbejdsgiverorganisationerne
og
arbejdstagerorganisationerne
i
Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive
organisationer.
Det foreslås, at § 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, i offshoresikkerhedsloven
ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 32
Til nr. 1
89
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Det følger af § 12, stk. 3, i lov om statstilskud til elintensive
virksomheder, at ved behandling af en klage efter stk. 1 består
Energiklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af § 5 i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 13, stk. 3 og 6, i lov om statstilskud til elintensive
virksomheder ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 33
Til nr. 1
Det følger af § 21, stk. 6, i olieberedskabsloven, at ved
Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet, af
2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og
bygningsministeren efter indstilling fra Energi- og olieforum for 4 år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Det foreslås, at § 21, stk. 6, i olieberedskabsloven ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 34
Til nr. 1
Det følger af § 100 c i miljøbeskyttelsesloven, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets
90
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af
afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 100 c i miljøbeskyttelsesloven ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 35
Til nr. 1
Det følger af § 31 i lov om rørført transport af CO2, at ved afgørelser i
henhold til § 30, stk. 1, erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der
er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer,
af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af
gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig sagkundskab
inden for miljø. Medlemmerne udpeges af erhvervsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 30 og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 31 i lov om rørført transport af CO2 ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 36
Til nr. 1
Det følger af § 31, stk. 4, i lov om styrket beredskab i energisektoren, at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe
91
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 31, stk. 4, i lov om styrket beredskab i energisektoren
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 37
Til nr. 1
Det følger af § 15, stk. 5, i lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren, at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter regler omfattet af
metanordningen.
Det foreslås, at § 15, stk. 5, i lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 38
Til nr. 1
Det følger af § 80 d i vandforsyningsloven, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven.
Det følger af lovens § 80 e, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om behandlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås, at §§ 80 d og 80 e i vandforsyningsloven ophæves.
92
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 39
Til nr. 1
Det følger af § 8 b i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Det følger af lovens § 8 c, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
behandlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås, at §§ 8 b og 8 c i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. ophæves.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås fastsat
i den foreslåede lov om Energiklagenævnet.
Til § 40
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da
sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.
93
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 18
I lov om kontinentalsoklen og
visse aktiviteter på søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 27.
februar 2024, foretages følgende
ændring:
§ 6 b.
Ved afgørelser efter § 6 a
1.
§ 6 b
ophæves
erstattes
repræsentanter
i
Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri
og
Landbrugsraadet
med
inden
havmiljø
af
og
af
2
medlemmer
sagkundskab
henholdsvis
nedlægning
gennem
havbunden.
særlig
for
og
transport
på
rørledninger
Medlemmerne
udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets
behandling af klager efter § 6 a og
om
betaling
af
gebyr
ved
94
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
§ 19
I lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie
og
kondensat,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 200 af 27.
februar 2024, foretages følgende
ændring:
§ 5 b.
Ved afgørelser i medfør af §
1.
§ 5 b
ophæves.
5 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri
og Landbrug & Fødevarer, af 1
medlem med særlig sagkundskab
inden
for
efterforskning
og
indvinding af kulbrinter og 1
medlem med særlig sagkundskab
inden for havmiljø. Medlemmerne
udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets behandling af
klager efter § 5 a og om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage
for Energiklagenævnet.
95
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 20
I lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr.
132 af 6. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1750 af 23.
december 2016 og lov nr. 640 af
11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 66
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk.
4.
Energiklagenævnets
1.
§ 66, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 5.
Søgsmål til prøvelse af
afgørelser
truffet
efter
af
loven
Energiklagenævnet
eller de regler, der udstedes efter
loven, skal være anlagt, inden 6
måneder efter at afgørelsen er
meddelt
den
pågældende.
Er
afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes
fristen
dog
altid
fra
bekendtgørelsen.
96
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§
68
Klima-,
energi-
og
forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om
1) ---
2)
betaling
af
gebyr
ved
2.
§ 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2,
indbringelse af en klage for og
§ 69,
ophæves.
Energiklagenævnet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
fastsætte
nærmere
regler
om
Energiklagenævnets
sagsbehandling
og
prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
§ 69
Ved afgørelser efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af
loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet,
som
er
udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer,
af 2 medlemmer med særlig
økonomisk
eller
teknisk
sagkundskab inden for elforsyning
eller
vedvarende
energi,
som
udpeges af erhvervsministeren.
§ 21
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.
februar 2024, som ændret ved § 4 i
97
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
lov nr. 673 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 26 a.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om
1) ---
2) ---
3)
betaling
af
gebyr
ved
1.
§ 26 a, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
§
27.
Klima-,
energi-
og
2.
§ 27, stk. 1
og
2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere
regler
om
Energiklagenævnets
sammensætning
ved
nævnets
behandling af afgørelser efter
denne lov eller efter regler udstedt
i henhold til loven.
Stk.
2.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal
behandles efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til
loven.
Stk. 3.
Energiklagenævnet kan
hos de af loven omfattede anlæg
indhente oplysninger,
som
er
98
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
nødvendige til varetagelsen af
nævnets opgaver efter denne lov
eller efter regler udstedt i henhold
til loven.
§ 22
I lov om CO2-kvoter, jf. lov nr.
1767 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
§ 22.
Erhvervsministeren kan
inden
for
sit
ansvarsområde
fastsætte regler om følgende:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om følgende:
1) ---
2)
Betaling
af
gebyr
ved
1.
§ 22, stk. 3, nr. 2,
og
§ 25
indbringelse af en klage for ophæves.
Energiklagenævnet.
§ 25.
Ved behandling af klager
inden for kvoteordningens område
består Energiklagenævnet af de
medlemmer, som afgør klager
efter lov om elforsyning. Nævnets
formand
kan
efter
99
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
omstændighederne
nævnet
skal
beslutte,
af
at
de
bestå
medlemmer, som afgør klager
efter lov om varmeforsyning.
Stk.
2.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
§ 23
I lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1461 af 29. november 2023,
som ændret ved § 34 i lov nr. 612
af
11.
juni
2024,
foretages
følgende ændring:
§ 37 b.
Ved afgørelser i henhold til
1.
§ 37 b
ophæves.
§ 37 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri
og Landbrugsraadet, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for
efterforskning og indvinding af det
pågældende råstof eller inden for
den
pågældende
lagring
eller
anden anvendelse af undergrunden
og
1
medlem
med
særlig
100
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
sagkundskab inden for havmiljø.
Medlemmerne udpeges af klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets
behandling af klager efter § 37 a og
om
betaling
af
gebyr
ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
§ 24
I
lov
om
elforsyning,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, §
1 i lov nr. 2605 af 28. december
2021, § 4 i lov nr. 640 af 11. juni
2024 og senest ved § 5 i lov nr. 673
af
11.
juni
2024,
foretages
følgende ændringer:
§ 89. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk.
5.
Energiklagenævnets
1.
§ 89, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
101
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 6. ---
§
90
Klima-,
energi-
og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om
1) ---
2)
betaling
af
gebyr
ved
2.
§ 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2,
og
indbringelse af en klage for
§ 91
ophæves.
Energiklagenævnet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
fastsætte
nærmere
regler
om
Energiklagenævnets
sagsbehandling
og
prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid
§ 91
Ved afgørelser efter denne lov
eller regler udstedt i henhold til
loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet,
som
er
udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer,
af 2 medlemmer med særlig
økonomisk
sagkundskab
elforsyning,
klima-,
som
eller
inden
udpeges
teknisk
for
af
og
energi-
forsyningsministeren.
102
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 25
I
lov
om
gasforsyning,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16.
august 2023, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 674 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
§
50
a.
Erhvervsministeren
1.
§ 50 a, § 52, nr. 3,
og
§ 53
nedsætter et uafhængigt ankenævn ophæves.
(Energiklagenævnet), der består af
op til 7 medlemmer, som skal
repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige
forhold og besidde teknisk og
juridisk sagkundskab. Nævnets
formand udpeges af ministeren.
Stk.
2.
Erhvervsministeren
nævnets
fastsætter
forretningsorden
§
52.
Klima-,
energi-
og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om
1) ---
2) ---
3)
betaling
af
gebyr
ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
103
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0104.png
§
53.
Klima-,
energi-
og
forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere
regler
om
Energiklagenævnets
sammensætning
ved
nævnets
behandling af afgørelser efter
denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven.
Stk.
2.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
§ 26
I
lov
om
fjernkøling,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.
marts 2023, foretages følgende
ændring:
§ 7.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk.
5.
Klima-,
energi-
og
1.
§ 7, stk. 5,
og
§ 8
ophæves.
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr ved
indbringelse
af
klage
for
Energiklagenævnet over afgørelser
104
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0105.png
truffet
efter
§
6
eller
b
om
regler
oprindelsesgarantier
udstedt i medfør heraf.
§ 8.
Ved behandling af klager over
afgørelser efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven
erstattes
Dansk
Industris
og
Landbrugsraadets repræsentanter i
Energiklagenævnet
medlemmer
økonomisk
sagkundskab
med
eller
inden
af
2
særlig
teknisk
for
Disse
fjernkølingsvirksomhed.
udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk.
2.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal
behandles efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til
loven.
§ 27
I lov om fremme af effektiv
energianvendelse
drivhusgasreduktion,
og
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1336 af 12.
105
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
september
2024,
foretages
følgende ændring:
§ 20.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Klima-, energi- og
1.
§ 20, stk. 5
og
6,
ophæves.
forsyningsministeren kan fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af
klager over afgørelser som nævnt i
stk. 1 og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Stk. 6.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal
behandles efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til
loven.
§ 28
I
lov
om
Energinet,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret ved § 35 i
lov nr. 612 af 11. juni 2024 og § 6
i lov nr. 673 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
106
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 22.
Afgørelser truffet af klima-,
1.
I
§ 22, stk. 1,
ændres »reglerne i
energi- og forsyningsministeren i §§ 89 og 91« til: »reglen i § 89« og
medfør af § 4, stk. 3-5, og § 4 a »reglerne i §§ 51 og 53« ændres til:
kan,
for
så
vidt
angår »reglen i § 51«.
eltransmissionsnet, påklages til
Energiklagenævnet efter reglerne i
§§ 89 og 91 i lov om elforsyning
og,
for
så
vidt
angår
efter
gastransmissionssystemer,
reglerne i §§ 51 og 53 i lov om
gasforsyning.
Stk. 2.
---
§ 29
I
lov
om
fremme
af
energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8.
oktober 2021, som ændret ved § 3
i lov nr. 673 af 11, juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 29.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
1) ---
2) ---
107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
3)
betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
1.
§ 29, stk. 4, nr. 3,
og
stk. 5,
ophæves.
Stk. 5.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan
fastsætte regler om
Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af
klager som nævnt i stk. 1.
§ 30
I lov om et Energiteknologisk
Udviklings-
og
Demonstrationsprogram og om
Green Labs DK-programmet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 895 af 28.
august 2019, foretages følgende
ændring:
§ 16.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Klima-, energi- og
1.
§ 16, stk. 5-7,
ophæves.
forsyningsministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
108
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 6.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af
klager efter stk. 2
Stk.
7.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
§ 31
I
offshoresikkerhedsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 6.
februar 2018, som ændret ved § 34
i lov nr. 1436 af 29. juni 1921 og §
38 i lov nr. 612 af 11 juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 67.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
1) ---
2)
betaling
af
gebyr
ved
1.
§ 67, stk. 4, nr. 2,
og
stk. 6
indbringelse af en klage for ophæves.
Energiklagenævnet
Stk. 5.
---
109
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 6.
Ved afgørelser efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til
loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet,
som
er
udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer,
af 2 sagkyndige medlemmer, der
udpeges
beskæftigelsesministeren,
medlem,
der
af
1
repræsenterer
i
1
arbejdstagerorganisationerne
Offshoresikkerhedsrådet,
medlem,
der
og
repræsenterer
i
arbejdsgiverorganisationerne
Offshoresikkerhedsrådet.
Beskæftigelsesministeren udpeger
de
pågældende
medlemmer.
Udpegningen af de 2 medlemmer,
som repræsenterer henholdsvis
arbejdsgiverorganisationerne
arbejdstagerorganisationerne
Offshoresikkerhedsrådet,
og
i
sker
efter indstilling fra de respektive
organisationer.
§ 32
I lov om statstilskud til elintensive
virksomheder,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 26.
januar 2017, foretages følgende
ændring:
110
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 12.
---
1) ---
2) ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ved behandling af en
klage efter stk. 1 består
Energiklagenævnet af de
medlemmer, som fremgår af § 5 i
lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort
energiforbrug.
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
1.
§ 12, stk. 3
og
6,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk.
3 og 4.
§ 33
I olieberedskabsloven, jf. lov nr.
354 af 24. april 2012, foretages
følgende ændring:
§ 21.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
111
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Ved Energiklagenævnets
1.
§ 21, stk. 6,
ophæves.
behandling af sager efter denne lov
eller regler udstedt i henhold til
loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet,
som
er
udpeget efter indstilling af Dansk
Industri og Landbrugsraadet, af 2
sagkyndige
medlemmer,
der
udpeges af klima-, energi- og
bygningsministeren
efter
indstilling fra Energi- og olieforum
for 4 år ad gangen. Genudpegning
kan finde sted.
§ 34
I
miljøbeskyttelsesloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 928 af 28.
juni 2024, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 100 c.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
1.
§ 100 c
ophæves.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om
112
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
Energiklagenævnets
sammensætning ved nævnets
behandling af afgørelser efter
denne lov eller efter regler udstedt
i medfør heraf.
§ 35
I lov om rørført transport af CO2,
jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 31.
Ved afgørelser i henhold til §
1.
§ 31
ophæves.
30, stk. 1, erstattes repræsentanter
i
Energiklagenævnet,
der
er
udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer,
af
1
medlem
med
særlig
sagkundskab inden for etablering
og drift af gastransporterende
rørledninger og 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for
miljø. Medlemmerne udpeges af
erhvervsministeren.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
fastsætte
regler
om
Energiklagenævnets behandling af
klager efter § 30 og om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage
for Energiklagenævnet.
113
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0114.png
§ 36
I lov om styrket beredskab i
energisektoren, jf. x,
3
foretages
følgende ændringer:
§ 31.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk.
4.
Energiklagenævnets
1.
§ 31, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på 4 og 5.
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
§ 32.
---
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan
2.
§ 32, stk. 2,
ophæves.
fastsætte regler om
1)
at
kommunikation
skal
med
ske
Energiklagenævnet
digitalt. Ministeren kan herunder
udstede regler om anvendelse af et
bestemt
digitalt
system.
Ved
fastsættelse af regler efter 1. pkt.
fastsætter ministeren regler om
fritagelse
for
obligatorisk
3
Forventet ikrafttrædelsesdato 1. januar 2025.
114
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913200_0115.png
anvendelse for visse personer og
virksomheder,
2)
betaling
af
gebyr
ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet,
3)
Energiklagenævnets
ved
nævnets
sammensætning
behandling af afgørelser efter
denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
§ 37
I
lov
om
supplerende
bestemmelser til forordningen om
reduktion af metanemissioner i
energisektoren, jf. x,
4
foretages
følgende ændring:
§ 15.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk.
5.
Energiklagenævnets
1.
§ 15, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til stk. 5.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter regler omfattet af
metanordningen.
Stk. 6. ---
4
Forventet ikrafttrædelsesdato 1. januar 2025.
115
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
§ 38
I
vandforsyningsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 602 af 10.
maj 2022, som ændret bl.a. § 2 i
ved lov nr. 668 af 11. juni 2024 og
senest ved § 1 i lov nr. 677 af 11
juni 2024, foretages følgende
ændring:
§
80
d.
Energiklagenævnets
1.
§§ 80 d
og
80 e
ophæves.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
§ 80 e.
Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om behandlingen
af klager ved Energiklagenævnet
og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af
loven.
§ 39
I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
116
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
1775 af 2. september 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11.
juni 2024, foretages følgende
ændring:
§
8
b.
Energiklagenævnets
1.
§§ 8 b
og
8 c
ophæves.
formand kan efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på
nævnets
vegne
i
sager,
der
behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
§ 8 c.
Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om behandlingen
af klager ved Energiklagenævnet
og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af
loven.
117