Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2913198_0001.png
Til høringsparterne
30. september 2024
24/06620
Høring over udkast til lov om Energiklagenævnet
NÆVNENES HUS
Vedlagt sendes ovennævnte udkast til lov om Energiklagenævnet i høring.
Lovforslaget offentliggøres desuden på
www.hoeringsportalen.dk.
Nævnenes Hus skal på vegne af Erhvervsministeriet venligst anmode om at
modtage evt. høringssvar senest den 11. november 2024.
Høringssvar bedes sendt pr. e-mail til
[email protected]
med henvisning
til sagsnr. 24/06620.
Baggrund og indhold
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning er i dag reguleret
i en række forskellige sektorlove. Udkastet til lov om Energiklagenævnet har
til formål at samle al regulering af Energiklagenævnets virke og
sammensætning i en nævnslov og at sikre en hensigtsmæssig og effektiv
understøttelse af såvel nævnets sagsbehandling som administration af nævnet.
Det foreslås i den forbindelse at ophæve den gældende bekendtgørelse om
forretningsorden for Energiklagenævnet og bekendtgørelse om behandling af
klager vedrørende vedvarende energianlæg og fastsættelse af frister i
Energiklagenævnet samt foretage konsekvensændringer i anden lovgivning,
hvor bestemmelser om nævnets virke og sammensætning flyttes til
nævnsloven. Det omfatter ændringer i sektorlovgivningen, som på nuværende
tidspunkt hjemler klageadgang til nævnet.
Med lovforslaget foreslås herudover mindre justeringer af de gældende regler
om Energiklagenævnets sammensætning i forbindelse med, at reglerne om
indstilling og udpegning af nævnsmedlemmer ophæves i sektorlovgivningen
og samles i nævnsloven. Der foreslås ligeledes mindre justeringer af
formandens kompetence til at træffe afgørelse på vegne af nævnet, herunder
muligheden for delegation af formandskompetencen til nævnets sekretariat.
Det foreslås endelig, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Samtidig foreslås det, at der indføres en remonstrationsordning, hvorefter
klage til nævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening. Den digitale
selvbetjeningsløsning vil forsat være Nævnenes Hus’ klageportal.
Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.
72 40 56 00
CVR-nr. 37 79 55 26
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om Energiklagenævnet, fra erhvervsministeren
2913198_0002.png
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Malene Bruun Kristensen på
[email protected]
eller 72 40 57 73.
Med venlig hilsen
Malene Bruun Kristensen
Fuldmægtig, cand.jur.