Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2926082_0001.png
Vicedirektør Carsten Brogaard
Finanstilsynet
25. oktober 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Forskellige priser på formueadministration for pensionister
og ikke-pensionister
Kære Carsten Brogaard
Jeg skriver til dig, fordi vi i Ældre Sagen er blevet opmærksomme på, at et
pensionsforsikringsselskab, Danica Pension, har indført forskellige priser på
formueadministration for pensionister og ikke-pensionister. Som vi har
forstået prismodellen, hæver Danica prisen for syge- og ulykkesforsikringer
for at sikre balance i denne del af forretningen, men sænker samtidig prisen
for formueadministration for kunder, der har tilknyttet en syge- og ulykkes-
forsikring. Der sker muligvis også en sådan prisdiskrimination i andre
pensionsforsikringsselskaber.
Som vi ser det, åbner det for en systematisk omfordeling mellem alders-
grupper, nemlig mellem pensionister, der ikke længere indbetaler til deres
pensionsordning, men som modtager udbetalinger, og erhvervsaktive, der
fortsat indbetaler til deres pension gennem en pensionsordning, der er
oprettet af deres arbejdsgiver med en syge- og ulykkesforsikring tilknyttet.
Det finder vi helt urimeligt. Vi har vanskeligt ved at se, at der skulle være en
forskel i omkostningerne ved formueadministration, der kan begrunde, at
pensionister skal betale mere end ikke-pensionister.
Jeg vil spørge, om I i Finanstilsynet er opmærksomme på de nævnte forskelle
i priser på formueadministration, og om det er en diskrimination, som Finans-
tilsynet har planer om at gribe ind overfor.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Kopi: Erhvervsminister Morten Bødskov og Folketingets Erhvervsudvalg
Side 1 ud af 1