Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2922546_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 112 alm. del stillet af udvalget den 24. septem-
ber 2024 efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af drøftelsen på europaudvalgsmødet den
20. september 2024 oplyse, hvilke ændringer af procedurerne i forbindelse
med virksomhedernes bæredygtighedsrapportering (CSRD-direktivet) som
ministeren kan forestille sig i relation til at mindske de erhvervsøkonomi-
ske byrder.
Svar:
Det ligger regeringen meget på sinde at understøtte både de omfattede store
og børsnoterede virksomheders efterlevelse af CSRD og de indirekte be-
rørte SMV’er med at imødekomme efterspørgsel efter data om bæredyg-
tighed fra deres kunder.
Det er derfor centralt for regeringen at skabe de nødvendige rammer for
virksomheder til at implementere CSRD på en effektiv måde, der ikke fører
til unødige byrder, og samtidig skaber forudsætningerne for at tilvejebringe
data, der fremmer bæredygtige investeringer.
Et væsentligt element heri er at reducere de administrative byrder ved bæ-
redygtighedsrapportering gennem digitalisering og standardisering af virk-
somhedsdata og automatisering af processer hos virksomhederne. I rege-
ringens digitaliseringsstrategi indgår det således som et prioriteret indsats-
område med initiativet Digitale Grønne Produktdata.
Digitalisering og automatisering af bæredygtighedsrapporteringen forud-
sætter en digital infrastruktur samt standardiserede dataformater, der gør
det enkelt at håndtere og dele data mellem virksomheder. Dette kræver en
langsigtet indsats, men indebærer et stort potentiale for at afhjælpe byr-
derne forbundet med indsamling, behandling, deling og indberetning af bæ-
redygtighedsdata.
Danske virksomheders værdikæder er internationale, og derfor arbejder re-
geringen aktivt i EU for at fremme fælles europæiske datastandarder og
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Kopi af erhvervsministerens svar på EUU alm. del - spm. 112 (20231) om CSRD-direktivet
2/2
digitale byggesten med henblik på at gøre deling af bæredygtighedsdata på
tværs af grænser gnidningsfrit.
Jeg har i den forbindelse opfordret Europa-Kommissionen til at følge op
med supplerende europæiske tiltag, der letter virksomhedernes bæredyg-
tighedsrapportering, f.eks. gennem digitalisering, standardisering og auto-
matisering. Jeg vil ligeledes fortsætte dialogen med mine kolleger i mini-
sterrådet om at se på tiltag, der kan reducere virksomhedernes erhvervs-
økonomiske byrder. Vi ser derfor gerne, at automatiseret bæredygtigheds-
rapportering understøtter danske og europæiske virksomheders grønne og
digitale omstilling, letter byrder og styrker konkurrenceevnen.
I denne forbindelse finder jeg det meget positivt, at kommissionsformand
Ursula von der Leyen har givet alle de kommende kommissærer til opgave
at bidrage til en reduktion af byrderne forbundet med erhvervsrapportering
med 25 pct., bl.a. ved brug af digitale værktøjer.
Ud over arbejdet med digitalisering og automatisering af bæredygtigheds-
rapportering, har vi fra regeringens side også iværksat en række andre til-
tag, der skal lette byrderne for de omfattede virksomheder og indirekte be-
rørte
SMV’er.
På Virksomhedsguiden har vi således lanceret et vejledningsunivers for
bæredygtighedsrapportering samt udviklet klimakompasset, som er et gra-
tis digitalt værktøj til at beregne virksomheders klimaaftryk. Derudover har
vi afsat en pulje til certificering af CO2-opgørelse og klimamærkning for
perioden 2022-2025, hvor virksomheder kan få tilskud til at certificere op-
gørelsen af eget klimaaftryk.
I regi af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er der finansieret en række
konkrete
støtteprogrammer målrettet SMV’ers bæredygtighedsarbejde. Se-
nest er der her blevet besluttet at afsætte 50 mio. kr. i 2025 til en ny pulje,
hvor SMV’er vil kunne få tilskud til individuel rådgivning om håndtering
af bæredygtighedsdata samt bæredygtighed generelt.
SMV’er kan ligeledes
få vejledning om bæredygtighed i de tværkommunale erhvervshuse.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov