NR. 48
17-09-2024
Et vindue for indflydelse på den europæiske
forsknings- og innovationspolitik
Der er nytænkning i den europæiske forsknings- og in-
novationspolitik. Den spritnye rapport "The future of Eu-
ropean competitiveness"
1
, udarbejdet af økonomen Ma-
rio Draghi, har fremhævet politikområdet som afgørende
for kontinentets konkurrenceevne. Europa-Kommissio-
nens formand Ursula von der Leyen har allerede udtalt,
at rapporten vil få indflydelse på den nye kommission.
Det giver Danmark et vindue for politisk indflydelse på
Europas fremtid, idet
EU’s næste rammeprogram
for
forskning og innovation skal forhandles på plads under
det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025.
De færreste tænker på den europæiske forsknings- og in-
novationspolitik som dansk kerneinteresse. Men det er det.
Politikområdet er afgørende for Europas konkurrenceevne.
Det er også et område, hvor Danmark taler med stor pon-
dus fordi vi er med helt fremme, når vi ser på indikatorerne
relativt set. Det gælder fx European Innovation Scoreboard,
hvor vi for andet år i træk ligger nummer 1
2
. Men også i
absolutte tal har vi en tyngde, der overgår vores selvopfat-
telse som et lille land. Vi har flere top-publikationer end
større lande som Polen, Østrig, Portugal og Belgien,
3
og
Danmark tegner sig for 7 pct. af det globale marked inden
for bioteknologi.
4
Vi skylder os selv og Europa, at engagere
os i den europæiske debat om forsknings- og innovations-
politik, og med et dansk EU-formandskab i andet halvår af
2025 kan rammerne ikke være bedre.
Hvad sker i Europa?
En central debat i Bruxelles handler om hvad, der skal drive
investeringer i forskning og innovation. Skal forskning og
innovation retfærdiggøres i sin egen ret, hvor der investe-
res efter det såkaldte excellence-princip. Det betyder at
pengene gives til de projekter, hvor den videnskabelige
kvalitet vurderes at være bedst. Over for dette princip står
to andre mulige kriterier nemlig udvidelsesprincippet og
strategisk autonomi. Med udvidelsesprincippet gives pen-
gene med henblik på at styrke kapaciteten i lande, der ikke
har så stærke forsknings- og innovationsmiljøer, og med
strategisk autonomi handler det om at investere på de om-
råder, hvor det vurderes at Europa har et særligt strategisk
behov for at opbygge og udvikle kapacitet. Det kunne fx
være rum- og forsvarsindustrierne.
I Draghi-rapporten diskuteres sammenhængene imellem
disse tre investeringsprincipper, og hvordan de hver især
kan understøtte den europæiske konkurrencekraft. Det er
fx interessant at Draghi-rapporten vurderer det nødvendigt
at løfte den videnskabelige kvalitet i Europa, og på den
baggrund anbefaler en fordobling af bevillingen til det Eu-
ropæiske Forskningsråd (ERC). Det bliver i DFIRs optik af-
gørende, at der fastholdes opmærksomhed og midler til at
udvikle den grundlagsskabende forskning, der udmøntes
på baggrund af excellence-princippet. Den europæiske
konkurrence har på eminent vis understøttet den type
forskning i regi af fx ERC og
Marie Skłodowska-Curie
Ac-
tions. Omvendt er de europæiske instrumenter ikke lykke-
des i samme omfang i forhold til de andre investeringsprin-
cipper.
Et andet tema, der diskuteres i den europæiske hovedstad,
er Europas evne til at tiltrække talenter. Baggrunden er, at
Europas konkurrenceevne lider under et underskud af
mennesker med de rette kvalifikationer. Det kalder på am-
bitiøse strategier inden for uddannelse og opkvalificering.
5
På forskningsområdet har de geopolitiske forskydninger
vanskeliggjort tiltrækning af forskningstalenter fra især
Kina. I DFIR’s optik er det afgørende,
at EU bidrager til at
opdyrke relationer i nye regioner, der kan understøtte til-
trækning af talenter. For Danmark er det ikke nok, at det
internationale samarbejde kun foregår i en europæisk
ramme. Det må være en målsætning, at Europa bliver lige
så attraktiv en destination for talenter som USA.
Derudover kan vi forvente en intens debat om niveauet for
de europæiske investeringer i forsknings- og innovations-
politikken. I EU anvendes 2,11 pct. af BNP på forskning og
innovation. USA ligger på 3,6 pct., Japan på 3,4 pct. og Kina
på 2,6 pct. De europæiske investeringer udgør en faldende
andel af verdens samlede investeringer (se figur 1). Europa
står med en særlig udfordring i forhold til at øge og diver-
sificere investeringerne fra det private erhvervsliv. I Draghi-
rapporten fremhæves, at der er meget stor stabilitet i de
europæiske virksomheders investeringer i forskning og in-
novation. Det er ikke tilfældet i hverken USA eller Kina, hvor
nye virksomheder fx inden for det digitale område har vok-
set sig store over få år og er blevet dem med de største
forsknings- og innovationsbudgetter. Den amerikanske og
kinesiske dynamik i de private investeringer indikerer, at
forskningen udføres, hvor marginalnytten er størst, og ikke
hvor der er tradition for store forskningsbudgetter som fx i
den europæiske bilindustri. Draghi-rapporten anbefaler en
fordobling af budgettet for det næste europæiske ramme-
program, så det rammer 200 mia. euro.
Udover den fælles europæiske finansiering, så er der også
behov for at diskutere de nationale investeringer. En række
EU-lande investerer mindre end 1 pct. af BNP i forskning
1