ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Fart på fremtidens

grønne løsninger –

En styrket indsats

for grøn forskning,

innovation og

klimaløsninger

OKTOBER 2024

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren

Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket ind-

sats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger

Oktober 2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

DK-1260 København K

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

ISBN 978-87-94224-83-3

2024/25:04

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.ufm.dk

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regeringens indsatsområder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indsatsområde 1: Ambitiøse investeringer i grøn forskning og innovation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indsatsområde 2: Styrkelse af den missionsorienterede indsats med en ny holistisk tilgang

. . . . . . . . . . . . . . .

Indsatsområde 3: Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv

. . . . . . . . . . . . . .

Indsatsområde 4: Fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Oversigter og appendiks

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Forord

Forskning og innovation er afgørende for, at vi

kommer i mål med den grønne omstilling. Ved

at udvikle nye teknologiske løsninger, der både

kan sænke drivhusgasudledningerne og sikre, at

væksten og samfundsudviklingen opretholdes,

kan Danmark være et foregangsland for, hvordan

en attraktiv og holdbar grøn omstilling reelt kan

gennemføres.

Fire år efter lanceringen af Grøn Forskningsstrategi

i 2020, der introducerede en missionsorienteret

indsats, er der behov for at gøre status og styrke

indsatsen for grøn forskning og innovation. Dels

er der brug for et gearskifte i indsatsen, der kan

sætte tempo på udrulning og implementering af nye

grønne løsninger. Og dels er der brug for at styrke

forskningsmiljøer, hvor fremtidens ideer potentielt

udklækkes, og sikre bedre sammenhæng i vores

samlede indsats.

Klimaforandringerne er stadig den helt centrale

udfordring. Temperaturrekorder, oversvømmelser,

tørke og vejrforandringer herhjemme, i Europa og

globalt minder os om, at klimaforandringerne er

reelle og påvirker vores verden. Håndteringen af

klimaforandringerne udgør en af vores generations

helt centrale opgaver. Og skal de løses, er der brug

for grøn forskning og innovation. For vi har ikke

alle løsningerne i dag.

Regeringen har med

Aftale om et Grønt Danmark

vist vejen for, hvordan 70 pct.-målet i 2030 kan

indfries. Nu skal aftalen omsættes til praksis, og

her spiller udvikling og implementering af nye

klimaløsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet

en helt central rolle. Nye klimaløsninger skal være

med til at give erhvervet de handlemuligheder, der

gør det muligt at omlægge til en grøn og klima-

venlig produktion – både frem til 2030, men ikke

mindst også frem mod 2045.

Endelig er en succesfuld grøn omstilling betinget

af, at vi i løsningerne formår at tage højde for en

række fundamentale hensyn, der er forudsætnin-

ger for vores samfundsmodel. Det drejer sig om

et øget fokus på sikkerhed – særligt på energi- og

forsyningsområdet – om balancerne i areal-

anvendelsen, hvor nye grønne løsninger kan være

til gavn for både klima, miljø og natur, samt om

at have blik for, hvad der driver adfærden til at

omstille samfundet i praksis.

Derfor vil regeringen:

•

Sikre en langvarig finansiering til den grønne forsknings- og innovationsindsats

Styrke fokus på klimaeffekt og implementering af missionerne gennem en ny holistisk tilgang

Demonstrere en ny holistisk tilgang i praksis på landbrugs- og fødevaremissionen

Sikre at kommende års indsats indtænker fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid

God læselyst!

Regeringen

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Regeringens

indsatsområder

Ambitiøse investeringer

i grøn forskning

og innovation

•

15 mia. kr. til grøn forskning og innovation i

perioden 2025-2030

Øge universiteternes frie forsknings- og inno-

vationsmidler samt langsigtede forskningska-

pacitet med 0,5 mia. kr. i 2025

Prioritere grønne strategiske forskningsmil-

jøer og fri grøn forskning

Styrkelse af den missions-

orienterede indsats med

en ny holistisk tilgang

•

Styrke fokus på missionernes succes i forhold

til klimaeffekt og reelle løsninger

Styrke kobling mellem missioner, myndighe-

der og internationalt forskningssamarbejde

Styrke fokus på at adressere barrierer paral-

lelt for at øge tempo i udrulning

Investering i grøn forskningsinfrastruktur og

afdækning af behov for grønne for test- og

demonstrationsfaciliteter

•

Styrke koordinationen i udmøntning af grønne

forsknings- og innovationsmidler

Turbo på grønne løsninger

til fremtidens landbrugs-

og fødevareerhverv

•

Fast-track på dokumentationsprocessen

Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv

Støbeske for nye grønne fødevarer

Forpligtende implementering og opfølgning

Fundamentale hensyn

for en grøn og

sikker fremtid

•

Sikkerhed

Arealanvendelse, herunder klimatilpasning

Adfærd

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 1: Ambitiøse

Ambitiøse investeringer

investeringer i grøn forskning o

i grøn forskning og

innovation

Indsatsområde 1:

Varige og ambitiøse investeringer i grøn forskning

og innovation er afgørende for, at vi kommer i mål

med den grønne omstilling og vedbliver med at

være et internationalt grønt foregangsland.

Gennem ambitiøse investeringer i grøn forskning

og udvikling kan vi skabe grundlaget for fremtidens

grønne teknologier, som vores virksomheder kan

producere og eksportere. Vores grønne forsknings-

og innovationsindsats i dag udgør dermed et vigtigt

grundlag for vores fremtidige vækst og velstand.

Som led i Grøn Forskningsstrategi (2020) blev de

statslige investeringer i grøn forskning og inno-

vation løftet med cirka 1 mia. kr. i 2020. Det blev i

2022 aftalt med Folketingets partier at fastholde

et samlet niveau for de grønne forskningsmidler på

Tabel 1

Ramme til grøn forskning og innovation 2025-2030

Mia. kr.

Ramme til grøn forskning og innovation

-heraf ramme til målrettet udvikling og

implementering

2025

2,5

0,5

2026

2,5

0,5

2027

2,5

0,5

2028

2,5

0,5

2029

2,5

0,5

2030

2,5

0,5

Anm.: 2024-pl

Kilde: Uddannelses- og

Forskningsministeriet

det statslige forskningsbudget på 2,5 mia. kr. (2024-

pl) frem til og med 2025.

For at sikre et stærkt grundlag for den grønne

omstilling og fremtidens vækst vil regeringen

øremærke mindst 15 mia. kr. til grøn forskning og

innovation frem mod 2030. I takt med at klimamå-

lene nærmer sig og nye idéer spirer frem, er der

brug for et øget fokus i indsatsen for, hvordan nye

teknologier og løsninger bringes op i skala og flyttes

fra laboratoriet ud i virkeligheden. Regeringen vil

derfor målrette minimum 0,5 mia. kr. årligt af stats-

lige investeringer i grøn forskning og innovation til

konkrete udviklings- og implementeringsindsatser

gennem en ny holistisk indsats over de kommende

år,

jf. tabel 1.

Det er samtidig afgørende, at den langsigtede, stra-

tegiske og grundlagsskabende kapacitet på univer-

siteterne styrkes. Vi kender i dag ikke alle svarene

på de langsigtede klimaudfordringer og har behov

for udvikling af ny viden, der kan bane vejen for nye

teknologier og løsninger. Opbygning af langsigtet

kapacitet er afgørende for at skabe grundlaget for

fremtidens løsninger.

Regeringen vil derfor i 2025 prioritere 0,5 mia. kr.

til universiteternes frie forskning, innovation og

langsigtede kapacitetsopbygning, hvilket også vil

understøtte det grønne område. Midlerne kommer

ud over de 2,5 mia. kr. målrettet grøn forskning.

Midlerne kan understøtte universiteternes

opbygning af grønne strategiske forskningsmil-

jøer, herunder bidrage til at udvikle vækstlaget

af fremtidige topforskere og tiltrække talent fra

internationale eliteforskningsmiljøer. De frie midler

danner grundlag for videnskabelige nybrud og

dermed danske forsknings- og erhvervsmæssige

styrkepositioner i fremtiden.

Regeringen vil også i højere grad prioritere midler til

grøn forskning hos Danmarks Frie Forskningsfond,

der støtter grønne forskningsprojekter baseret på

forskernes egne idéer.

For at styrke sammenhængen i investeringer i grøn

forskning og innovation, vil regeringen endvidere

undersøge mulighederne for en stærkere koordina-

tion i udmøntningen af grønne forsknings- og inno-

vationsmidler fra Danmarks Innovationsfond og de

tre statslige udviklings- og demonstrationsprogram-

mer, hhv. EUDP, GUDP og MUDP.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 1

Ambitiøse investeringer i grøn forskning og innovation

Initiativer:

15 mia.

kr. til til grøn

forskning og

innovation

15 mia. kr. til grøn forskning og innovation frem mod 2030

•

Afsætte mindst 15 mia. kr. til grøn forskning og innovation på

det statslige forskningsbudget frem til og med 2030, hvoraf

minimum 0,5 mia. kr. årligt målrettes udvikling og implemen-

tering af modne klimateknologier.

Øge universiteternes frie forsknings- og innovationsmidler

samt kapacitetsopbygning med 0,5 mia. kr. i 2025

•

Prioritere yderligere 0,5 mia. kr. i 2025 til universiteter-

nes frie forsknings- og innovationsmidler samt langsigtede

kapacitetsopbygning.

Prioritere grønne strategiske

forskningsmiljøer og fri grøn forskning

•

Prioritere 140 mio. kr. i 2025 til fortsat opbygning af grønne

strategiske forskningsmiljøer på universiteterne, bl.a. i tilknyt-

ning til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Prioritere 150 mio. kr. i 2025 til grøn forskning via Danmarks

Frie Forskningsfond: Flere grønne projekter baseret på for-

skernes egne, originale idéer.

•

Styrke koordinationen i udmøntning af grønne

forsknings- og innovationsmidler

•

Undersøge muligheder for en styrket koordination i udmønt-

ningen af grønne forsknings- og innovationsmidler fra Dan-

marks Innovationsfond og de tre statslige udviklings- og

demonstrationsprogrammer, EUDP, MUDP og GUDP.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 2:

Styrkelse af den missions-

orienterede indsats med

en ny holistisk tilgang

Den missionsorienterede tilgang til forskning

inden for udvalgte sektorer skal fortsættes på

områder, hvor der er et særligt behov for at acce-

lerere udviklingen for at nå klimamålene. Det

gælder både på kort og langt sigt. De fire grønne

forskningsmissioner er med til at accelerere denne

udvikling, men der er behov for at fokusere indsat-

sen, så missionernes bidrag til at indfri klimamålene

styrkes.

Derfor vil regeringen videreføre de fire missio-

ner med et fornyet fokus på missionernes effekt

og evne til at drive reelle løsninger frem, der kan

bidrage til at nå vores klimamål. Der er behov for

fokusering og prioritering gennem en strategisk og

sammenhængende forsknings- og innovationsind-

sats målrettet klimamålsætningerne og den nød-

vendige reduktion af CO

-udledninger inden for de

fire missionsområder.

Indsatsområde 2:

Styrkelse af den

missionsorienterede

indsats med en

ny holistisk

tilgang

•

Fangst og lagring eller anvendelse af CO

Grønne brændstoffer til transport og industri

(Power-to-X mv.)

•

Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Grøn forskningsstrategi 2020 – Markante investeringer og

lancering af missioner

Grøn Forskningsstrategi

Fremtidens grønne løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,

teknologi og innovation

blev lanceret september 2020 og har siden udgjort den overordnede stra-

tegiske ramme for de offentlige grønne forskningsinvesteringer. Strategien introducerede et

nybrud i tilgangen til grøn forskning gennem en missionsorienteret tilgang.

Tilgangen samler offentlige og private aktører på tværs af værdikæden fra

grundforskning til innovation om fire konkrete udfordringer på det grønne

område.

Strategien lancerede fire forskningsmissioner. Under missionerne findes fire

grønne partnerskaber, der samler virksomhe-

der, videninstitutioner, myndigheder m.fl. om

den enkelte mission:

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Grøn forskning, innovation og nytænkning har

allerede genereret et bredt felt af nye idéer og tek-

nologiske løsninger, som har potentiale til at kunne

levere reelle bidrag til den grønne omstilling. Flere

af dem er relativt modne, men de kan have brug for

at blive afprøvet og testet i stor skala.

Netop test og demonstration skal sikre, at løsnin-

gerne også virker i praksis og kan bane vejen for

udvikling af nye grønne industrier og styrkepositi-

oner, der kan styrke vores konkurrenceevne på det

globale marked for grønne teknologier. Derudover

kan der også være brug for at dokumentere nye

løsningers klimaeffekter på nationalt plan, så de

afspejles retvisende i vores nationale klimaregn-

skab. Vores klimaregnskaber, som i sidste ende er

det, der viser, om vi når vores klimamål, udarbejdes

ud fra FN’s klimapanels retningslinjer. Her spiller

forskningen en central rolle, da der ofte er brug for

videnskabelige felt- og målingsstudier for at doku-

mentere klimaeffekterne af nye grønne løsninger.

Vi skal fortsat investere massivt i grøn forskning og

innovation. Vi skal øge vores fokus på opskalering

og modning af allerede kendte klimateknologier

og accelerere udviklingen og implementeringen af

modne klimateknologier med særligt fokus på mål-

sætningen i 2030 og et nyt klimamål for 2035. Det

haster med at få nye løsninger udviklet og udrullet.

Derfor er der også brug for et gearskifte i den

grønne forsknings- og innovationsindsats. Vi skal

udvikle, teste og udbrede nye teknologier og løsnin-

ger i samfundet, som kan understøtte en reel grøn

omstilling. Barrierer skal kunne spottes hurtigt,

præcist og løses parallelt. Forsknings- og innovati-

onskæden skal tænkes hele vejen igennem – fra den

første prototype i baglokalet til den sidste produkt-

godkendelse i EU. Regeringen foreslår derfor en ny

holistisk tilgang for den grønne forsknings- og inno-

vationsindsats. Den baserer på sig på tre principper:

1. Et perspektiv, som rækker ud over forskning og

innovation, 2. Afstemt parallelitet og 3. Ansvar og

evaluering.

Principper for en ny holistisk tilgang

Et perspektiv, som rækker ud over forskning

og innovation

indebærer, at der tidligt i tilret-

telæggelsen af grønne forsknings- og innovati-

onsindsatser også er fokus på evt. udrulnings- og

implementeringsbarrierer for de løsninger,

som indsatserne prøver at fremme – altså hele

kæden. Det kan f.eks. være behov for forbedret

regulering og fremme af kortere sagsbehand-

lingstider for relevante myndighedsgodkendel-

ser, før ny teknologi kan tages i brug, manglende

incitament til at implementere ny teknologi

eller lokal modstand. Ved et perspektiv ud over

forskning og innovation skabes et tværgående

overblik over eventuelle barrierer fra forskning

til implementering.

Afstemt parallelitet

indebærer, at forskellige

barrierer på tværs af samfundet kan søges

adresseret parallelt frem for trinvist, der hvor

det giver mening. På den måde kan tempoet

i udrulningen og implementeringen af nye

løsninger øges. Afstemt parallelitet tager

udgangspunkt i den teknologiske modenhed

og stabilitet for en løsning. Er modenheden høj,

bør eventuelle barrierer adresseres parallelt

for at fremskynde udrulningen. Er modenheden

lav, kan det være nødvendigt med yderligere

test og demonstration, før andre indsatser

iværksættes.

Ansvar og evaluering

indebærer en tydeli-

gere ansvarsfordeling af hvilke aktører, der er

ansvarlige for at udmønte, følge op og melde

tilbage i forhold til de forskellige initiativer,

som sættes i gang under en samlet indsats. Den

grønne forsknings- og innovationsindsats kan

ikke isoleres til et enkelt ressort, men rækker

ud over hele samfundet. Delegation, koordine-

ring og feedback mellem de mange aktører er

derfor centralt, hvis indsatsen skal lykkes.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Den nye tilgang vil i første omgang blive bragt i

spil inden for forskningsmissionen for ”klima- og

miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion”, da

vores landbrugs- og fødevareproduktion spiller en

afgørende rolle for en succesfuld grøn omstilling. En

styrket indsats for udvikling og implementering af

klimaløsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet er

ligeledes en hjørnesten i

Aftale om et Grønt Danmark,

hvor regeringen sammen med aftalens parter har

forpligtet sig på at præsentere en plan for, hvordan

en række konkrete klimaløsninger bringes ud i

virkeligheden og ind i omstillingen af landbrugs- og

fødevareerhvervet.

Over de kommende år vil regeringen udbrede den

holistiske tilgang til de øvrige grønne missioner,

blandt andet som led i de årlige forhandlinger om

udmøntning af forskningsreserven. Det er en cen-

tral brik i at styrke missionernes evne til at drive

konkrete løsninger frem, der kan bidrage til at nå

vores klimamål.

Nye modne klimaløsninger screenes og afvejes

gennem et nyudviklet screeningsværktøj, der hur-

tigere kan afdække mulige risici og derfra skabe

grundlaget for at formulere konkrete indsatser i

tråd med principperne for en ny holistisk tilgang.

Samtidig vil regeringen styrke koblingen mellem

missionspartnerskaberne og det øvrige forsk-

nings- og innovationsøkosystem – nationalt som

internationalt. Regeringen vil understøtte adgang

til international viden via samarbejde med de

bedste videnmiljøer, herunder øge dansk deltagelse

i EU-partnerskaber samt understøtte danske virk-

somheders og videninstitutioners muligheder for

at opnå bevillinger fra EU’s Innovation Fund. Rege-

ringen vil styrke missionspartnerskabernes mulig-

heder for at tiltrække midler fra eksterne parter og

sikre en mere smidig udmøntning af midler under

Innovationsfonden.

Regeringen vil endvidere afdække behovet for test-

og demonstrationsfaciliteter for grønne styrkepo-

sitioner og investere i grøn forskningsinfrastruktur

(udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter mv.). Prio-

riteringen skal understøtte strategiske grønne sats-

ninger på forskningsinfrastruktur, der kan danne

grundlag for løsninger på centrale samfundsmæs-

sige problemstillinger, herunder særligt udviklingen

af grønne løsninger til indfrielse af klimalovens

målsætninger.

Endelig vil regeringen fortsætte den strategiske

forskningsindsats inden for de syv grønne temaer,

hvor Grøn Forskningsstrategi (2020) kortlagde

forskningspotentialer og -behov: 1) Energiproduk-

tion mv., 2) energieffektivisering, 3) landbrug og

fødevareproduktion, 4) transport, 5) miljø og cirku-

lær økonomi, 6) natur og biodiversitet og 7) bære-

dygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser

(tværgående).

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 2

Styrkelse af den missionsorienterede indsats med en ny holistisk tilgang

Initiativer:

Styrke fokus på missionernes succes i forhold til klimaeffekt og reelle løsninger

•

Videreføre de fire forskningsmissioner.

Udforme konkrete milepæle og succeskriterier for missionspartnerskabernes evne til at drive

ideer frem, der kan omsættes til reelle løsninger, der kan bidrage til at nå klimamålene.

Fokusere missionspartnerskabernes roadmaps yderligere, så de i højere grad kan anvendes

som prioriteringsredskab.

•

Styrke kobling mellem missioner, myndigheder og internationalt forskningssamarbejde

•

Give relevante ministerier en observatørplads i alle bestyrelser for missionspartnerskaber og

afsøge, hvordan koblingen mellem missionspartnerskaber og myndigheder kan styrkes med

henblik på at koordinere indsatser og adressere barrierer for grønne løsninger i relation til

implementering, f.eks. ved regulering og myndighedsgodkendelser mv.

Investere 20,4 mio. kr. i 2025 til øget dansk medfinansiering af EU’s forskningspartnerskaber

for at styrke danske aktørers deltagelse i EU’s strategiske forskningsindsatser inden for det

grønne område.

Øge missionspartnerskabernes mulighed for at tiltrække midler fra eksterne parter.

Understøtte danske virksomheders og videninstitutioners muligheder for at opnå bevillinger

fra EU’s Innovation Fund.

•

Styrke fokus på at adressere barrierer parallelt for at øge tempo i udrulning

•

Et perspektiv, som rækker ud over forskning og innovation, hvor der tidligt i tilrette-

læggelsen af grønne forsknings- og innovationsindsatser er fokus på evt. udrulnings- og

implementeringsbarrierer.

Afstemt parallelitet, hvor barrierer på tværs af samfundet søges adresseret parallelt frem for

trinvist.

Ansvar og evaluering, hvor der er en tydeligere ansvarsfordeling af hvilke aktører, der er

ansvarlige for at udmønte, følge op og melde tilbage ift. de forskellige initiativer, som sættes i

gang.

•

Investering i grøn forskningsinfrastruktur og afdækning af behov

for grønne for test- og demonstrationsfaciliteter

•

Investere 44,4 mio.kr. i 2025 i grøn forskningsinfrastruktur (udstyr, databaser, laboratorie-

faciliteter mv.).

Udarbejde et roadmap for test- og demonstrationsfaciliteter

•

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 3:

Turbo på grønne løsninger

til fremtidens landbrugs-

og fødevareerhverv

Udvikling og implementering af nye grønne klima-

løsninger er et helt afgørende redskab i en holdbar

og ambitiøs omstilling af landbrugs- og fødevareer-

hvervet i Danmark. Med

Aftale om et Grønt Danmark

har regeringen sammen med aftalens parter lagt de

langsigtede spor for en historisk omlægning af Dan-

marks landbrugs- og fødevareproduktion.

Danmark kan som et af de første lande i verden løse

klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresekto-

ren. Det kræver reelle løsninger og ny teknologi, der

både kan sænke drivhusgasudledningerne fra pro-

duktionen og samtidig sikre en effektiv produktion

af fødevarer af høj kvalitet.

Med en ny holistisk tilgang præsenterer regeringen

derfor en samlet indsats for, hvordan en række nye

klimaløsninger kan bringes helt i mål inden for land-

brugs- og fødevareerhvervet.

For der er brug for at fjerne de sidste sten på vejen

for, at et sæt af klimaløsninger kan tages i brug ude

hos den enkelte landbruger. Løsningerne skal gøre

det muligt at omstille produktionen, inden en kom-

mende CO

-afgift på udledninger fra husdyr træder

i kraft – eller hurtigst muligt derefter. Her er der

blandt andet brug for at tilvejebringe den videnska-

belige dokumentation for løsningernes klimaeffekt,

så de kan indgå i de nationale klimaregnskaber. Ved

at bringe løsningerne ind i klimaregnskabet kan der

gives et retvisende nedslag i afgiften for den klima-

effekt, der leveres.

Derudover er der behov for at teste, afprøve og

videreudvikle nye innovative bioteknologiske løs-

ninger, hvor Danmark har en international styrkepo-

sition, og som har et potentiale til at ændre måden,

vi producerer fødevarer på fundamentalt. Mange af

løsningerne er stadig under udvikling, hvorfor der

er brug for en mere langsigtet indsats her. Der skal

bl.a. skabes et overblik over mulighederne for test

og demonstration i stor skala, da netop faciliteter

i stor skala er afgørende for at kunne teste om de

nye løsninger kan indgå i kommerciel produktion.

Derudover er der behov for en målrettet strategisk

indsats i EU, der sikrer, at reguleringen for nye bio-

teknologiske løsninger følger med tiden og på den

måde åbner dørene til det europæiske marked.

Indsatsområde 3: Turbo

på grønne løsninger til

fremtidens landbrugs- og

fødevareerhverv

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Regeringen vil målrette 0,5 mia. kr. i 2025 til en samlet

indsats, der omfatter:

Fast-track på dokumentationsprocessen

•

Styrkelse af og ny samarbejdsform med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) om dokumen-

tationsprocessen:

DCE er i Danmark udpeget til at udarbejde de nationale klimaregnskaber. Der

etableres en ny samarbejdsform med DCE om processen for dokumentation af klimaeffekterne ved

nye klimaløsninger med henblik på, at dokumenterede effekter herved kan indarbejdes i de nationale

klimaregnskaber. En ny samarbejdsform vil blandt andet indebære, at DCE konsulteres ved opstart af

nye statslige dokumentationsindsatser, så de planlagte forskningsdesigns og forsøgsplaner kan imø-

dekomme DCE’s faglige kriterier for indarbejdelse i de nationale klimaregnskaber. DCE styrkes i den

forbindelse med ekstra ressourcer til at kunne varetage den nye opgave samt for i endnu højere grad

at kunne varetage opgaven med at dokumentere nye klimateknologier og tiltag.

Vejledning for dokumentation af klimaeffekter:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentlig-

gør en vejledning, der samler og beskriver de kriterier, der skal være mødt, før nye klimaløsninger

er tilstrækkeligt dokumenterede til at kunne indgå i de nationale klimaregnskaber. Vejledningen vil

samtidigt levere en guide til, hvordan dokumentationsindsatser konkret kan rammesættes og afvik-

les, ligesom den kan understøtte den indsats, der pågår i erhvervet med at udvikle og dokumentere

nye klimaløsninger. Vejledningen offentliggøres i oktober 2024.

Internationalt scoping-møde i Danmark for metoderapport under FN’s klimapanel:

Danmark er

fra d. 14.-16. oktober 2024 vært for et internationalt scoping-møde for internationale forskere og

eksperter for en kommende metoderapport under FN’s klimapanel om, hvordan negative udledninger

kan opgøres.

•

Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv

•

Test, skala og demonstration:

Der igangsættes test- og demonstrationsprojekter for klimaløsninger

målrettet landbrugsbedrifterne, hvor der er behov for at afprøve og højne løsningernes teknologiske

modenhed i praksis, herunder i større skala. Projekterne skal give svar på, om løsningerne er modne

og stabile nok til, at andre indsatser kan iværksættes. Projekterne igangsættes i 2025.

Fokuseret dokumentation af klimaeffekter:

Der igangsættes en række fokuserede dokumentations-

indsatser for en række modne klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Indsatserne skal levere den

nødvendige dokumentation, så løsningerne kan indgå i de nationale klimaregnskaber. Indsatserne

igangsættes i 2025.

Øvrige forsknings- og innovationsindsatser:

Der igangsættes en indsats, der skal verificere den

teknologiske modenhed for en række klimaløsninger målrettet landbrugsbedrifterne. Indsatsen skal

give klarhed om løsningernes modenhedsniveau og bidrage til at afdække hvilke indsatser, der skal

iværksættes. Herudover igangsættes der en forskningsindsats, der skal afdække evt. negative side-

effekter for f.eks. miljø og sundhed ved en række klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Indsat-

serne igangsættes i 2025.

Målrettet omstillingsstøtte:

Aftale om et Grønt Danmark

fremgår det, at provenuet fra husdyrafgif-

ten tilbageføres til investeringer i klimateknologi, grønne tiltag og produktionsomstilling målrettet de

landbrugere, der rammes hårdest af CO

-afgiften og har svært ved at omstille sig, samt at regeringen

vil fremme teknologiomstilling ved brug af EU’s landbrugsstøtte. Der igangsættes en indsats med at

afdække mulighederne for målrettet omstillingsstøtte for at understøtte udrulningen af klimatekno-

logier og -tiltag til omstilling på den enkelte bedrift. Omstillingsstøttens anvendelsesområde vil blive

fastlagt i forbindelse med udmøntningen og finansieres inden for EU’s landbrugsstøtte og de økono-

miske rammer for

Aftale om et Grønt Danmark.

•

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

•

Hurtigere sagsbehandling:

Miljøministeriet og Ministerium for Grøn Trepart udarbejder generelle

regler for en række nationale myndighedsgodkendelser, som den enkelte landbruger vil skulle opnå,

før en række nye klimaløsninger kan installeres og tages i brug. De generelle regler vil forenkle sags-

behandlingen for de relevante myndighedsgodkendelser i stat og kommuner og vil reducere sagsbe-

handlingstiden markant.

Hurtigere vej gennem EU-regulering:

Der igangsættes en fokuseret regelafklaring i relevante

ministerier af centrale EU-retsakter, der kan have betydning for udrulningen og implementering af

en række klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Regelafklaring søges afsluttet senest i løbet

af 2. halvår 2025 og kan bl.a. munde ud i offentlig information og vejledning til virksomheder og

teknologiproducenter.

Reserve til yderligere klimaløsninger:

Der afsættes en reserve på 100 mio. kr. i 2025 til udviklings-

og implementeringsindsatser for yderligere klimaløsninger målrettet landbruget. Dette vil under-

støtte hastigheden i udrulningen af klimateknologier og -tiltag i landbruget. Evt. barrierer for de

klimaløsninger, der prioriteres under reserven, belyses og risikovurderes via den holistiske tilgang.

Reserven udmøntes i 1. halvår 2025. Reserven kan også udmøntes til mindre uforudsete udgifter ved

de igangsatte indsatser.

•

Støbeske for nye grønne fødevarer

•

Test, skala og demonstration:

Der afsættes 60 mio. kr. til test og udvikling af nye biosolutions og

bioteknologiske løsninger, der kan producere fødevarer med et lavere klimaaftryk. Midlerne udmøn-

tes gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derudover gennemfører Erhvervsministeriet en

kortlægning af testfaciliteter inden for biosolutions og bioteknologiske løsninger. Kortlægningen for-

ventes afsluttet i 2025. Evt. anbefalinger og perspektiver fra kortlægningen bringes ind i kommende

års oplæg til udmøntning af forskningsreserven.

Hurtigere vej gennem EU-regulering:

Der igangsættes et styrket arbejde, der skal se på, om den

gældende EU-regulering for nye biosolutions og bioteknologiske løsninger bør opdateres, forbedres

og accelereres. Dette sker i forlængelse af regeringens Strategi for grønne job i landbrug og følgeer-

hverv fra februar 2024, som beskriver behovet for ændringer i udvalgte konkrete retsakter. Arbejdet

vil munde ud i en samlet interessevaretagelsesindsats for, hvordan reguleringen evt. bør opdateres

og forbedres. Arbejdet koordineres af Udenrigsministeriet med deltagelse af Miljøministeriet, Mini-

sterium for Grøn Trepart, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Erhvervsministeriet.

Relevante virksomheder og interessenter konsulteres for input i arbejdet. Indsatsen forberedes i

2024 og afvikles i 2025. En samlet interessevaretagelsesindsats iværksættes herefter.

Strategisk satsning på biosolutions:

Regeringen foreslår, ud over ovenstående initiativer til et klima-

venligt landbrugserhverv, at afsætte 54 mio. kr. til forskning inden for biosolutions og bioteknologi.

Udmøntningen skal bl.a. have fokus på at understøtte den grønne omstilling af brancher, som ellers

er vanskelige at omstille, bl.a. landbrug, transport og industri. Det inkluderer bl.a. forskning og inno-

vation, som kan bidrage til at reducere landbrugets anvendelse og afhængighed af kemiske bekæm-

pelsesmidler og uorganisk gødning. Bioteknologi er et af de områder, som Europa-Kommissionen

vurderer, er særligt kritisk for Europas sikkerhed og konkurrenceevne på sigt, og hvor det derfor er

vigtigt at styrke den strategiske autonomi.

•

Forpligtende implementering og opfølgning

•

Kontinuerlig status og opfølgning:

Status på fremdrift og implementering for samtlige indsatser for-

ankres centralt i regeringen under Grønt Udvalg. Opfølgning sker halvårligt. Når indsatserne afsluttes

tages der stilling til, om der er behov for yderligere indsatser for at drive de udvalgte klimaløsninger

frem ved f.eks. kommende års forhandlinger om udmøntning af forskningsreserven. Endelig vil rege-

ringen tage initiativ til en evaluering af den samlede indsats og arbejdet med en holistisk tilgang i

2027.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 3

Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv

Initiativer:

Fast track på dokumentationsprocessen

•

Styrkelse af og ny samarbejdsform med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) om doku-

mentationsprojekter:

Tidligere og fast inddragelse af DCE i dokumentationsprocessen samt

ekstra ressourcer til DCE.

Offentliggørelse af vejledning om dokumentation af klimaeffekter:

Vejledning der samler

kriterier for dokumentation iht. gældende retningslinjer, herunder guide til afvikling af

dokumentationsprojekter.

Internationalt scoping-møde i Danmark for metoderapport:

Møde for internationale eksperter

og forskere om metode og regler for opgørelser af klimaeffekter.

•

Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv

•

Test, skala og demonstration:

Test og demonstrationsindsatser for udvalgte klimaløsninger.

Fokuseret dokumentation af klimaeffekter:

Dokumentationsindsatser for udvalgte

klimaløsninger.

Øvrige forsknings- og innovationsindsatser:

Indsatser for afdækning af evt. væsentlige nega-

tive sideeffekter, modenhedsvurdering mv.

Målrettet omstillingsstøtte:

Afdække mulighederne for målrettet omstillingsstøtte for at

understøtte udrulningen af klimateknologier og -tiltag til omstilling på den enkelte bedrift.

Hurtigere sagsbehandling:

Indsats for hurtigere nationale myndighedsgodkendelser for

udvalgte klimaløsninger.

Hurtigere vej gennem EU-regulering:

Indsats for mere klar EU-regulering for udvalgte

klimaløsninger.

Reserve til yderligere klimaløsninger:

Der afsættes en reserve til yderligere udviklings- og

implementeringsindsatser for klimaløsninger. Reserven udmøntes i 1. halvår 2025.

•

Støbeske for nye grønne fødevarer

•

Test, skala og demonstration:

Test og demonstrationsindsatser for udvalgte klimaløsninger.

Hurtigere vej gennem EU-regulering:

Interessevaretagelsesindsats for bedre EU-regulering for

bioteknologiske klimaløsninger.

Strategisk satsning inden for biosolutions.

•

Forpligtende implementering og opfølgning

•

Kontinuerlig status og opfølgning:

Fast og central opfølgning på samtlige indsatser.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 4:

Fundamentale hensyn

for en grøn og sikker

fremtid

Ud over at sikre en langvarig finansiering til den grønne forskningsindsats, styrke de fire grønne forsknings-

missioner og accelerere udviklingen af udvalgte klimateknologier, vil regeringen have fokus på at indtænke

tre fundamentale hensyn i den grønne forsknings- og innovationsindsats i de kommende år. Det gælder:

Sikkerhed, arealanvendelse og adfærd.

Sikkerhed

Vi står over for en ændret geopolitisk situation. Teknologiske styrkepositioner spiller en stadig vigtigere

rolle i at fremme og beskytte vores nationale sikkerhedsinteresse og mindske vores kritiske afhængigheder

og sårbarheder. Det har betydning for vores forsknings- og innovationsindsats, hvor der i de kommende år

er behov for et øget fokus på sikkerhed, strategisk autonomi og kritiske teknologier.

Det gælder blandt andet på energiområdet, hvor spørgsmålet om sikkerhed stiller krav til mere sikre, flek-

sible og resiliente energisystemer, f.eks. gennem mere integrererede energisystemer og sektorkobling. Det

gælder også fødevareforsyningen, hvor spørgsmålet om forsyningssikkerhed stiller krav om en europæisk

egenproduktion med mere klimaeffektive, bæredygtige og robuste fødevaresystemer.

Også andre kritiske teknologier er nødvendige for at støtte omstillingen til klimaneutralitet, hvor det er

afgørende for både Europas og Danmarks grønne omstilling og økonomiske sikkerhed, at vi har betydelig

europæisk egenkapacitet. Regeringen har allerede igangsat strategiske initiativer inden for kvantetekno-

logi og kunstig intelligens og vil styrke den strategiske indsats inden for biosolutions, hvor Danmark har en

enestående mulighed for at positionere sig som førende inden for blandt andet klimavenligt landbrug og

grøn fødevareproduktion på det internationale marked.

Arealanvendelse, herunder klimatilpasning

Vi står over for markante udfordringer på både miljø-, natur- og klimaområdet. Parallelt med de alvor-

lige klimaforandringer står vi midt i en natur- og biodiversitetskrise og med betydelige udfordringer på

miljøområdet. Med

Aftale om et grønt Danmark

har regeringen og parterne i den grønne trepart banet

vejen for en historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår

for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse. Det bliver afgørende for at nå i mål, at den samlede indsats

inden for klima, miljø og natur samt klimatilpasning er så gennemtænkt og koordineret som muligt, så

indsatsen på ét område i højest mulig grad understøtter indsatsen på de øvrige områder. Der er derfor i

de kommende år behov for et styrket forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi anvender vores areal på en

måde, hvor vi mest effektivt og med størst mulig synergi håndterer både klima-, miljø-, biodiversitet- og

klimatilpasningsudfordringer.

Indsatsområde 4:

Fundamentale hensyn for

en grøn og sikker fremtid

Økonomiske, adfærdsmæssige og regulatoriske barrierer for implementering af grønne løsninger

Både klima-, natur- og miljøudfordringer kræver øget viden om, hvordan vi bedst tager højde for samspillet

mellem menneskelig adfærd, samfundsmæssig regulering og håndteringen af udfordringerne i den i den

samlede indsats. Når en ny grøn teknologi udvikles, er det afgørende fra starten at indtænke, hvordan

teknologien spiller sammen med menneskelig adfærd, økonomiske incitamenter og regulatoriske barrierer

for teknologiens udbredelse. Det spiller en helt central rolle for implementeringen af grønne løsninger i

samfundet. Der er derfor i de kommende år behov for et styrket fokus på tværvidenskabelig og tværsek-

toriel forskning, der i højere grad kobler viden om adfærd, regulering og implementering med den grønne

forskningsindsats.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 4

Fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid

Initiativer:

Sikkerhed

•

Øget fokus på sikkerhed og strategisk autonomi i forsknings-

og innovationsindsatsen.

Investering i kritiske teknologier.

•

Arealanvendelse, herunder klimatilpasning

•

Investeringer i forskning, som tager højde for

synergi både mellem klima-, miljø-, biodiversitet- og

klimatilpasningsudfordringer.

Fokus på, at den samlede indsats inden for klima, miljø og

natur samt klimatilpasning er gennemtænkt og koordineret,

bl.a. i forhold til udmøntning af midler.

•

Økonomiske, adfærdsmæssige og regulatoriske

barrierer for implementering af grønne løsninger

•

Holistisk tilgang til grøn forskning og innovation.

Styrket fokus på tværvidenskabelig og tværsektoriel forsk-

ning, som kobler teknologisk forskning med forskning i

adfærd, regulering og implementering.

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Oversigter og appendiks

Indsatsområde 3:

Teknologier og beskrivelser

Teknologier

Bioﬁlter

Beskrivelse

Metan-holdige dampe fra gylletanke ledes over i et bioﬁlter, som består af kompost

med en høj naturlig forekomst af metan-nedbrydende bakterier. Disse bakterier

omdanner metanen til CO .

Opsætning af teltoverdækning og ﬂydelag på gylletanke, som sikrer, at metan fra

gyllen ikke udledes til atmosfæren.

Tilsætningsstof til gødning, som hæmmer nitriﬁkationsprocessen på marken, der

omdanner kvælstof i gødningen til lattergas.

Mere præcis udbringning af gødning via nye teknologier, der kan monitorere forholde-

ne på marken. Den mere præcise udbringning gør planterne mere effektive i deres

kvælstofoptag, hvorfor der kan opnås samme udbytte med mindre udbragt kvælstof på

marken og dermed også færre lattergasudledningerne forbundet hermed.

Pyrolyseret biomasse fra landbrugsproduktion, der binder kulstof i op til ﬂere

hundrede år og bruges til at lagre CO , der ellers var blevet udledt til atmosfæren.

Produktionsproces, hvor biomassemateriale via en forbrænding uden ilt omdannes til

biokul og pyrolysegas eller -olie.

Produktion af mælkeprotein gennem præcisionsfermentering, hvor genmodiﬁcerede

mikroorganismer producerer de ønskede proteiner. Proteinerne kan indgå i forarbej-

delsen af fødevarer og kan erstatte animalsk producerede proteinprodukter.

Staldteknologi, der sænker temperaturen i gyllekummer og dermed dæmper de

metanproducerende bakteriers aktivitet. Ved gyllekøling reduceres metanudledningen

fra stalden.

Lagerteknologi, der opfanger og afbrænder metan dannet i gyllebeholdere. Ved

forbrænding af metan udledes CO , der er mindre potent drivhusgas.

Fodertilsætningsstof, der reducerer udskillelsen af metan i fordøjelsesprocessen

hos kvæg.

Løbende tilsætning af lav dosis svovlsyre til gylletanke, der hæmmer de metanprodu-

cerende bakteriers aktivitet og begrænser nitriﬁkationsprocessen i gyllen.

Genmodiﬁcerede afgrøder med forbedret kvælstofoptag og evne til at hæmme

nitriﬁkationsprocessen på marken. Det forbedrede kvælstofoptag reducerer den

nødvendige mængde kvælstof udbragt på marken for en fastholdt produktionsmæng-

de. Samtidigt reducerer teknologien lattergasudledningerne, som opstår fra

nitriﬁkationen af det udbragte kvælstof.

CO omdannes til protein via en bioreaktor i tre trin. Først samles/produceres de

nødvendige råstoffer: CO , brint og ilt. Ved andet trin pumpes CO og brint ind i en

mikrobiel reaktor fyldt med bakterier, som omdanner CO og brint til eddike. Ved

tredje trin ﬁltreres eddiken fra og pumpes ind i en ny reaktor, hvor gærceller omdan-

ner eddiken til protein. Derefter kan proteinet efterbehandles og omdannes til andre

produkter, f.eks. dyrefoder.

Teltoverdækning med ventileret ﬂydelag

Nitriﬁkationshæmmere

Behov- og præcisionsbestemt gødskning

Biokul på landbrugsjord

Pyrolyse

Mælkeprotein fra præcisionsfermentering²

Gyllekøling

Fakkelafbrænding

Stof X2

Lavdosislagerforsuring

Biologiske nitriﬁkationshæmmere

CO til protein

FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER

Indsatsområde 3:

Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv

Udgifter ved et grønt forsknings- og innovationsudspil

Mio. kr. (2025-pl)

Fast-track for dokumentationsprocessen

Styrkelse af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

Test, skala og demonstration

Opsamling af metangas fra gyllelager

Biologiske nitriﬁkationshæmmere (pilotforsøg)

Teltoverdækning med ventileret ﬂydelag

Test og demonstration af bioteknologiske klimaløsninger for nye fødevarer med et lavere klimaaftryk

Pyrolyseanlæg

Fokuseret dokumentation af klimaeffekter

Projektmidler til nye emissionsfaktorer mv.

Biokul i landbrugsjord

Nitriﬁkationshæmmere

Bioﬁlter

Fakkelafbrænding

Kædeeffekter og kombinationseffekter mellem stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering

Opdatering af aktivitetsdata

Nitriﬁkationshæmmere

Øvrige forsknings- og innovationsindsatser

Veriﬁkation af modenhed

Stof X2

Biologiske nitriﬁkationshæmmere

Lavdosislagerforsuring

Fakkelafbrænding

Afdækning af væsentlige negative sideeffekter

Nitriﬁkationshæmmere

Biokul i landbrugsjord

Reserve til nye klimateknologier og tiltag

Udgifter i alt

2025

25,3

205,0

15,0

10,0

20,0

60,0

100.0

118,0

113,0

3,0

25,0

5,0

75,0

5,0

51,7

1,7

1,0

0,5

0,1

50,0

20,0

30,0

100,0

500,0