Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 191
Offentligt
3004863_0001.png
Danmarks erhvervshavne
i en funktionsbaseret fremtid
Marts 2025
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 2 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Forord: Derfor dette white paper
I en periode med hastige forandringer i samfundets strukturer og funktionsmåder skal havnene følge
med tiden og tilpasses forandringerne.
Dette white paper har taget form med udgangspunkt i indtryk og udsagn, der er samlet op gennem en
længere periode, og som er blevet konsolideret i december 2024. Processen har vist, at der i Hav-
nedanmark er divergerende opfattelser af, hvordan den fremtidige rammesætning af danske havne
skal se ud. Den offentlige administration ser ingen problemer i rammesætningen af havnene og be-
tragter havnenes rammesætning som velfungerende, mens industrien og havnesektoren ser problemer
og en hæmmende rammesætning, som forhindrer havnene i på værdiskabende måde at bidrage til
samfundet med de potentialer, der ligger i sektoren.
Med udgangspunkt i de samfundsforandringer, der er blevet til virkelighed gennem den nugældende
havnelovs 25 års virke, vil dette white paper formulere er ny havneverden i Danmark. De 5 hovedår-
sager til, at white paperet er udarbejdet, er problemer i form af, at
1. der eksisterer et tomrum, hvor det ikke er defineret, hvorvidt havnene i Danmark er industri
eller offentlig forvaltning;
2. den eksisterende havnelov tager udgangspunkt i ejerskabet til havnene, mens der i 2025 skal
tages hensyn til samfundsudviklingen siden 1999, hvor rammesætningen af havnene skal
bygge på havnenes erhvervsmæssige funktioner;
3. den gældende havnelov tillader, at man kan danne aktieselskabshavne, men magtrummet,
hvor byrådene har et administrativt monopol, forhindrer, at det reelt sker;
4. med den gældende havnelov var det hensigten, at der blev dannet aktieselskabshavne, men
den kommunale selvstyrehavn vandt, fordi finansieringen var billigere og byrådenes indfly-
delse sikrest;
5. der er intet formelt ansvar hos havnene ved optagelse af lån og byrådene har afgørende ind-
flydelse på havnene, hvorfor der er behov for en professionalisering.
Dette white paper foreslår, at der i havnesektoren skal findes industrihavne med frihedsgrader, så de
ikke hæmmes af begrænsninger, der ikke pålægges andre industrisymbioser. Derfor indeholder dette
white paper en række løsningselementer, der blandt andet fastsætter, at
1. havnene industrigøres gennem dannelse af aktieselskaber med aktiemajoriteter uden for of-
fentligt ejerskab og med respekt for kommunernes rolle, så havnene kan bidrage til samfundet
på samme måde som industrivirksomheder i overvejende kommercielt ejerskab;
2. frihed og ansvar skal følges ad, så borgerne og kommunerne ikke belastes af havnenes inve-
steringsbeslutninger;
3. staten skal definere havnesektorens roller som infrastruktur af international betydning, af na-
tional betydning og af lokal betydning, samt definere kritisk infrastruktur;
4. der er behov for professionalisering, som kan skabe industriaktivitet med afledte effekter i
form af arbejdspladser og bosætning.
Der er behov for en ny rammesætning for at styrke Danmarks konkurrencepositionering og for, at
havnene kan understøtte samfundsmæssige effektiviseringer.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 3 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Indholdsfortegnelse
Executive Summary
Baggrund
Behov for frisættelse af de danske erhvervshavne
Den danske havnesektor i dag
Fremtidens havnelandskab
Funktioner skaber havnekategorier
Roller skaber havnetyper
Industrikonstellationer af interessenter ska-
ber grundlag for industrihavne
Offentlige hovedinteressenter er grundlaget
for forvaltningshavne
16-17
5
6-7
8-9
10-11
12-15
Rammesætning
Grundprincipperne for sammensætningen af
fremtidens danske havnesektor
Den nye havnelov tager form
Appendiks
1. Input fra workshops i Aalborg og København
2. Resumé af MBA-analyse
3. Fordeling i ”Industrihavne” og ”Forvaltnings-
havne”
18-26
Allan Næs Gjerding,
Universitetslektor, Aalborg University Business School
Jens Kirketerp Jensen,
Executive MBA
White Paper
Aalborg, marts 2025
Forfatterne takker deltagerne i to workshops i henholdsvis Aalborg og København for interessante
drøftelser og input, idet vi dog understreger, at betragtningerne i dette White Paper udelukkende er
forfatternes ansvar.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 4 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Executive Summary
Dette white paper er et fremadrettet indspil til den kommende revision af Havneloven, som kan sam-
menfattes i 5 punkter. Indspillet står på skuldrene af Havnepartnerskabets anbefalinger.
1.
Danmark har brug for en national havneplan, som tilgodeser nationale interesser og skaber et
bedre grundlag for den samlede danske havnesektors konkurrenceevne over for udlandet.
Årsagen er, at den danske havnesektor er i konkurrence med først og fremmest en række europæiske
havne, der er forankrede i globale værdikæder. De udenlandske konkurrenter er kendetegnede ved, at
de har en stærk kommerciel orientering og strategisk arbejder langsigtet med udvikling af infrastruk-
tur, teknologier, grøn omstilling og etablering af virksomhedsklynger med stort økonomisk og udvik-
lingsmæssigt potentiale. Dette arbejde bygger på stor kritisk masse i form af finansiel styrke, inve-
steringskapacitet, netværk og industripolitisk opbakning. I forhold til dette er de danske erhvervs-
havne generelt for små og savner kommerciel fleksibilitet, som Havneloven i dag forhindrer.
2.
De danske erhvervshavne skal have større frihedsgrader, så de bedre kan forfølge og udvikle
kommercielle muligheder. Dette skal understøttes af en aktiv industripolitik.
De udenlandske konkurrenters kommercielle og strategiske styrke kan kun matches, hvis der i den
danske havnesektor findes erhvervshavne, som også bygger på kritisk masse i form af finansiel styrke,
investeringskapacitet og netværk. For at sikre vilkår på linje med de store udenlandske konkurrenter
skal danske erhvervshavne omfattes af en aktiv industripolitik, der matcher den aktive industripolitik,
som vi ser i EU-området.
3.
Danske erhvervshavne, som har særlig betydning for udviklingen af den danske havnesektors
konkurrenceevne, skal have et tættere samarbejde med privat kapital, som kan styrke erhvervshavne-
nes finansielle styrke, kommercielle orientering og strategiske tænkning.
Skal de toneangivende erhvervshavne have en mulighed for at matche konkurrencetrykket fra de
udenlandske konkurrenter, skal de have adgang til den kapital og ledelsesstyrke, som kan hentes fra
private aktører. For at fremme dette skal der være en attraktiv business case for privat kapital, hvilket
betyder, at de toneangivende erhvervshavne må organiseres som aktieselskaber med betydende ind-
flydelse fra private aktører.
4.
De fleste erhvervshavne skal stadig have et lokalt kommunalpolitisk ejerskab. Mange erhvervs-
havne er lokalt og regionalt forankret og opererer inden for den lokale og regionale kontekst. Her har
de en særlig betydning for den lokale og regionale erhvervsudvikling og den kommunale politiske
identitet. Derfor bør disse erhvervshavne have en ejerform, der er forankret i det lokale og regionale
politiske miljø.
5.
Ud fra de fire ovenstående punkter foreslår dette White Paper, at den kommende havnelov de-
finerer rammebetingelser for erhvervshavnene ud fra de funktioner og roller, som erhvervshavnene
skal have i den nationale havneplan. Det foreslås, at disse funktioner og roller udmøntes ved, at der
findes to former for ejerskab:
Industrihavne,
som er aktieselskabshavne med privat kapital i ejer-
skabsstrukturen, og
forvaltningshavne,
der er kommunalt ejede.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 5 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Baggrund
Dette White Paper er foranlediget af det igangværende arbejde med en national havnestrategi og står
på skulderne af Havnepartnerskabets rapport om
Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervs-
udvikling
(september 2024). Udgangspunktet er, at der er behov for en udvikling af danske erhvervs-
havne, ikke blot for, at erhvervshavnene kan tage del i den grønne omstilling, men også for, at er-
hvervshavnene kan bidrage til udviklingen af dansk konkurrenceevne i en stadig mere omskiftelig
omverden. For at sætte de rigtige rammer op for denne udvikling, må den kommende havnelov give
mere frihed til havnene, end den gældende havnelov giver. Erhvervshavnene skal have bedre mulig-
heder for at kunne agere som forretningsmæssige enheder og som ramme for kommercielle aktivite-
ter, der skabes af og/eller i samarbejde med andre virksomheder og aktører på markedet.
Havnepartnerskabet, der blev nedsat af Regeringen i april 2023, har kortlagt omstillingsbehovet i den
danske havnesektor og givet en række anbefalinger til, hvordan erhvervshavnene kan udvikles gen-
nem kommercielle aktiviteter. Formålet med kortlægningen og anbefalingerne er, at der skal skabes
erhvervshavne, som er økonomisk bæredygtige. På baggrund af Havnepartnerskabets arbejde hæfter
dette White Paper sig navnlig ved følgende:
Erhvervshavnene skal indgå i en samlet dansk industripolitik, hvor der arbejdes med finansie-
ringsmodeller, som kan understøtte havnenes omstilling og udvikling inden for en samlet na-
tional infrastrukturplan.
Staten skal udarbejde en havnestrategi, hvor nationale interesser har en væsentlig rolle for
havnesektorens fremadvendte udvikling og prioritering af ressourcer i havnesektoren.
Regulering og sagsbehandling skal være smidig, hurtig og tidssvarende.
Finansieringsvilkårene bør være mere kommercielt orienterede, og finansieringsvilkår, der fa-
voriserer nogle havne frem for andre gennem kommunal sikkerhedsstillelse, må genovervejes.
Disse fire observationer kalder på en diskussion om, hvordan man kan skabe en ny overordnet struktur
for den danske havnesektor, som gør danske erhvervshavne mere kommercielt stærke og konkurren-
cedygtige, samtidig med, at der tages hensyn til de lokale og kommunale forhold. Havne spiller en
vigtig rolle for den lokale identitet og de kommunalpolitiske processer der, hvor havnene er en aktiv
medspiller i det lokale og regionale samfund. Det centrale dilemma er, hvordan man kan afbalancere
(1) behovet for at styrke havnesektorens internationale konkurrenceevne og nationale betydning med
(2) havnens rolle som lokal identitet og udviklingsarena. Svaret er, at det kan man gøre ved at defi-
nere, hvad der er de forskellige erhvervshavnes rolle og funktion i den samlede danske nationale
sammenhæng. Her vil nogle erhvervshavne have en national og international betydning, mens andre
erhvervshavne har en mere regional eller lokal betydning. De havne, der har en national og internati-
onal betydning, må løftes ud af det lokale niveau og have frihedsgrader, der svarer til denne rolle. De
havne, der har en mere lokal eller regional betydning, skal udfolde deres frihedsgrader inden for den
lokale og regionale forankring.
Havneloven fokuserer i dag på ejerforhold, når den definerer, hvad havne må og ikke må. Med afsæt
i det, der er skrevet ovenfor, skal erhvervshavnenes roller og frihedsgrader i stedet defineres ud fra
de enkelte erhvervshavnes individuelle funktioner.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 6 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Det var på baggrund af den erkendelse, at forfatterne bag dette White Paper inviterede til to work-
shops for en række interessenter og videnpersoner inden for og med relation til havnesektoren. Den
første workshop blev afholdt på Aalborg Universitets campus i Aalborg 2. december 2024, mens den
anden blev afholdt dagen efter på Aalborg Universitets campus i København. På nær en enkelt delta-
ger var personkredsen forskellig på de to workshops.
Det overordnede tema for de to workshops var spørgsmålet ”Hvad vil Danmark med sine erhvervs-
havne”. Dette spørgsmål blev belyst gennem drøftelser af tre temaer:
Hvad er havnenes rolle i fremtiden?
o
Hvilken rolle har erhvervshavne for civilsamfundet?
o
Hvilken rolle har erhvervshavne for erhvervslivet?
Havnen som logistik hub
Havnen som industrisymbiose
o
Hvilke roller har havne for den lokale, regionale og nationale udvikling?
Hvad er forudsætningerne for, at erhvervshavne kan opretholde og udvikle deres internatio-
nale konkurrenceevne?
o
Hvad er forudsætningerne for og krav til erhvervshavnenes udvikling, innovation og
vækst?
o
Hvor store skal havne være for at være konkurrencedygtige og for at kunne skabe
innovation?
o
I hvilken udstrækning skal erhvervshavnene konkurrere mod hinanden henholdsvis
supplere hinanden?
Skal vi have en samlet national strukturplan for erhvervshavnene?
o
Kan Danmark optimere sin havneinfrastruktur?
o
Hvad betyder geografisk beliggende for havnens konkurrenceevne og placering i den
internationale havnestruktur?
o
Er der overflødige havne, og hvad skal der i givet fald ske med dem?
o
Skal nogle erhvervshavne slås sammen i fælles selskaber?
Organisering af havnenes ejerskab i fremtiden
Relationen mellem ejerskab, myndighed, forretning og forvaltning
Sikkerhedsforanstaltninger mod fejlslagne eller overoptimistiske investeringer
I forlængelse af Havnepartnerskabets anbefalinger afholdt Dansk Havne og Danske Shipping- og
Havnevirksomheder en havnekonference 17. december 2024 i Fællessalen på Christiansborg. Under
indtryk af det yderst kvalificerede indhold på konferencen samt det betydelige deltagerantal trækker
dette White Paper også på pointer og holdninger, som kom til udtryk i konferenceoplæg, diskussioner
og andre indlæg på havnekonferencen. Endelig er dette White Paper inspireret af MBA afhandlingen
Med rettidig omhu,
som blev udarbejdet på Aalborg Universitets MBA uddannelse i efteråret 2024.
Resumé af afhandlingen findes i appendiks 2.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 7 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Behov for frisættelse af de danske erhvervshavne
Debatten om den kommende revision af havneloven, Havnepartnerskabets anbefalinger og de work-
shops, der forud for dette white paper er afholdt 2. – 3. december 2024 med en række aktører og
videnpersoner inden for og med relation til havnesektoren, giver anledning til en række observationer,
hvor fællesnævneren er, at der er brug for at bevare og udvikle erhvervshavne, og at dette skal ske ud
fra en mere bevidst national prioritering kombineret med en frisættelse af sektoren.
Udgangspunktet for disse observationer er, at den danske havnesektor er i konkurrence med først og
fremmest en række europæiske havne, der er forankret i globale værdikæder. De store udenlandske
konkurrenter er kendetegnet ved, at de har en stærk kommerciel orientering og strategisk arbejder
langsigtet med udvikling af infrastruktur, teknologier, grøn omstilling og etablering af virksomheds-
klynger med stort økonomisk og udviklingsmæssigt potentiale. Dette arbejde understøttes af en stor
kritisk masse både i form af finansiel styrke, investeringskapacitet, netværk og industripolitisk op-
bakning. Som en del af arbejdet med at styrke deres konkurrenceevne engagerer de stærke udenland-
ske havne sig i fusioner, ikke blot inden for nationale grænser, men også på tværs af grænser. Dette
understøttes i nogen grad af aktive nationale industripolitikker, som omfatter finansielle incitamenter
og investeringsprogrammer samt en deregulering af havnenes rammevilkår. Derved afspejler udvik-
lingen inden for den europæiske havnesektor den nye linje, som Europakommissionen har lagt an til
med kommissionens annoncering af et
Competitive Compass for the EU
(29. januar 2025), baseret på
The future of European competitiveness
(september 2024 – den såkaldte Draghi-rapport).
Med dette udgangspunkt som bagtæppe er syv observationer fra de afholdte workshops centrale, og
på baggrund af disse observationer udvikles der i det følgende et forslag til, hvordan erhvervshavne
kan kategoriseres ud fra deres roller og funktioner, hvilke typer af ejerskab der kan understøtte denne
kategorisering, hvordan havne mere præcist kan sættes fri, og hvilke konsekvenser det har for den
kommende havnelov:
1.
Der er for få danske erhvervshavne, der er erhvervslokomotiver eller bidrager til at udvikle
erhvervsklynger og netværk mellem virksomheder. Havne, der skal have denne rolle,
må
have kritisk
masse i form af finansiel styrke, erhvervsaktivitet på og omkring havnene, diversitet i form af for-
skellige typer af erhvervsaktivitet og et tæt samarbejde med videnproducenter. Det kræver, at der i
Danmark
skabes
erhvervshavne, som er større end de fleste eksisterende erhvervshavne, og som me-
strer langsigtet strategisk og kommerciel planlægning og udvikling.
2.
Danmark har brug for erhvervshavne, der i højere grad ser sig selv som nationale aktører i
udviklingen af infrastruktur, teknologier, grøn omstilling og etablering af virksomhedsklynger med
stort økonomisk og udviklingsmæssigt potentiale. Sådanne nationale aktører skal matches af en aktiv
industripolitik, hvor staten
og EU
engagerer sig med finansielle incitamenter og investeringsprogram-
mer. Skal havnene fungere som sådanne aktører, skal der ske en udvidelse af rammerne for, hvad
erhvervshavne må engagere sig i kommercielt og udviklingsmæssigt.
3.
Det skal være lettere for erhvervshavnene og havnenes samarbejdspartnere at gennemføre in-
vesteringer og sikre, at der er et kommercielt grundlag for, at gevinsten af investeringerne hentes
hjem. Investeringerne vil ofte have en lang tidshorisont, hvorfor der skal skabes rammer for, at de
aktiviteter, som udspringer af investeringerne, kan leve inden for investeringens
tekniske
tidshorisont.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 8 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Forudsætningen for dette er, at havnene underkastes færre restriktioner på deres aktivitet og garante-
res, at plangrundlaget for anvendelse af havneområder fastholdes over en lang tidshorisont.
4.
Erhvervshavnene må i højere grad indgå i samarbejde, enten gennem samarbejde om konkrete
erhvervsmæssige, udviklingsmæssige og infrastrukturelle aktiviteter og projekter, eller gennem akti-
ve fusioner, eksempelvis
ved
total fusionering af havne eller etablering af selskaber ejet i fællesskab
af to eller flere havne. Man skal ikke undervurdere den dynamik, som havne udvikler ved at være i
konkurrence med hinanden, men omvendt skal man heller ikke undervurdere det spild af økonomiske
og udviklingsmæssige ressourcer, der opstår ved, at for mange havne satser på det samme uden at
have den nødvendige kritiske masse
til
at realisere store potentialer. Samarbejde kan etableres via (1)
markedet i form af fusioner og dannelse af selskaber ejet af en flerhed af havne, (2) en national koor-
dinering af aktiviteter i form af en samlet strukturplan for havnenes udvikling og funktioner eller (3)
en kombination af marked og planlægning.
5.
Skal Danmark matche udviklingen i den europæiske havnesektor, kræves der en stærkere kom-
merciel orientering og en strategisk bevidsthed om de økonomiske effekter og muligheder, der ud-
springer af fremadskuende investeringsaktivitet. Dette krav må matches af en organisering, der un-
derstøtter stærkere kommerciel orientering og langsigtet strategisk planlægning. Danske erhvervs-
havne, der skal have rollen som frontløbere i udviklingen af den danske havnesektor, må derfor orga-
niseres på en måde, der sikrer, at havnen kan ansvarliggøres på markedsvilkår og har beslutnings-
mønstre, der understøtter den markedsmæssige ansvarliggørelse. Derfor bør flere danske erhvervs-
havne organiseres som aktieselskaber, hvor privat kapital kan udøve en central indflydelse på havnens
aktiviteter og beslutninger.
6.
I en statslig kontekst er der en række legitime og nødvendige interesser, som staten ønsker
tilgodeset af erhvervshavnene, og disse interesser skal kunne rummes i frisættelsen af havnene. Denne
plads kan sikres ved, at staten i en national plan for den danske havnestruktur definerer interesser,
som skal tilgodeses. Hvor staten foretager investeringer af national interesse, skal staten sikres en
repræsentation i erhvervshavnenes bestyrelser, som eventuelt kan udstyres med en vetoret i forhold,
hvor de nationale interesser med hensyn til kritisk infrastruktur og VE-relaterede investeringer kan
blive kompromitteret. Vetoretten bør kun anvendes i sjældne tilfælde.
7.
Erhvervshavne spiller en central rolle for den lokale erhvervsudvikling, jobskabelse og identi-
tet. Der er derfor ofte en tæt relation mellem havnens lokale betydning og havnens forankring i det
lokale politiske og civile liv. Der vil derfor på det kommunale niveau være en legitim interesse i, at
en erhvervshavn er en del af den kommunale planlægning og politiske beslutningsproces. Det vil for
mange erhvervshavne betyde, at der er god mening i, at erhvervshavnens ejerskab er forankret i den
lokale politiske struktur. Havne, der ikke har en rolle som industrielle centre for udviklingen af den
danske konkurrenceevne, bør derfor ikke nødvendigvis organiseres med indflydelse fra private kapi-
talinteresser, men kan have et fuldt ud kommunalt ejerskab.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 9 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Den danske havnesektor i dag
Når dette white paper insisterer på at opdele erhvervshavnene i kategorier, skyldes det, at en sådan
opdeling kan skabe et grundlag for en national strukturplan for erhvervshavnene. Formålet med en
sådan strukturplan er at øge mulighederne for at prioritere de ressourcer, der i de kommende år vil
blive allokeret til en aktiv industripolitik på havneområdet. Den aktive industripolitik er nødvendig
for, at Danmark på linje med andre EU-lande kan matche de handelsmæssige og økonomiske udfor-
dringer, der udspringer af, at andre økonomier satser stedse mere på aktiv industripolitik. En priori-
tering af midlerne er nødvendig, fordi det danske samfund står over for andre massive investerings-
behov, ikke mindst inden for sikkerhed, sundhed og grøn omstilling. Endelig skaber opdelingen også
et videngrundlag for, hvordan der kan udvikles en arbejdsdeling mellem havne, hvor der skabes nye
konstellationer mellem havne, som på sigt styrker den nationale og europæiske konkurrenceevne.
Som belyst i publikationen
Havne, beskæftigelse og produktion
(DI Transport, Danske Shipping- og
Havnevirksomheder og Danske Havne, juli 2024) står de danske havne for omkring 3 % af den sam-
lede beskæftigelse, når man sammentæller både direkte og indirekte arbejdspladser. Disse arbejds-
pladser er særdeles produktive, idet de skaber knap 6 % af den samlede danske produktionsværdi og
knap 4 % af den samlede værditilvækst i landet.
Sektoren er sammensat af havne, der differentierer sig fra hinanden ved at have forskellige styrkepo-
sitioner. Et nyttigt redskab til at danne sig et overblik over differentieringen finder vi i
Havneatlas,
kortlægning af danske havne
(Trafikstyrelsen, februar 2024), populært kaldet Havneatlasset. Havne-
atlasset kortlægger aktivitetsniveauet i de 25 største erhvervshavne, der ud over at være de største
havne også differentierer sig, hvad angår ejerformer, idet de dækker over kommunale havne, kom-
munale selvstyrehavne, aktieselskabshavne, statshavne, private havne og havne med blandet ejer-
form. Af de 25 største havne indgår 17 i det opdaterede TEN-T netværk (Trans European Network –
Transport), hvorved de får en særlig rolle i den fremtidige danske havnestruktur. Hvad angår havnenes
aktiviteter, skiller forskellige havne sig ud på forskellige områder.
Godsomsætning
Her er Kalundborg, Aarhus og Rødby de tre største havne. For de efterfølgende 10-15 havne er for-
skellene ikke så store.
Skibsanløb med fragtskibe
Her er det navnlig Aarhus, København og Esbjerg fremtrædende med et spring ned til de efterfølgende
havne, som er Aalborg, Fredericia og Odense.
Flydende bulk
Her dominerer Kalundborg med omkring 40 % af den nationale omsætning. De næste betydende
havne er Fredericia og Stignæs med henholdsvis omkring 17 % og 11 %.
Fast bulk
Her skiller Aalborg og Aarhus sig ud tæt efterfulgt af Aabenraa.
Containergods
Aarhus er klart dominerende på containergods med omkring 60 % af den nationale omsætning. Kø-
benhavn og Fredericia er de næste med omkring 17 % og 12 % med et spring ned til den fjerdestørste
havn Aalborg med omkring 5 %.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 10 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Færgegods
Her er Rødby og Helsingør de to klart største havne. Ser man alene på Ro-Ro færgegods er Esbjerg
klart dominerende med omkring 2/3 af den samlede nationale omsætning.
Stykgods
Her er København og Esbjerg de dominerende erhvervshavne.
Fiskerihavne
Her er Skagen, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals de klart dominerende havne.
En række af erhvervshavnene er også centrale for den internationale transport af passagerer, person-
biler, lastvogne og busser mellem Danmark og udlandet. Her spiller navnlig Helsingør, Rødby, Hirts-
hals, Gedser og Frederikshavn en central rolle. Endvidere spiller flere havne en rolle for den fremti-
dige mobilisering af danske og NATO tropper og materiel i forbindelse med udstationeringer, aktioner
og krisesituationer, som i den nuværende geopolitiske situation får stigende betydning. Det drejer sig
navnlig om Esbjerg, Fredericia, Køge, Aarhus og Kalundborg samt naturligvis flådehavnene Frede-
rikshavn og Korsør.
Havnene har samtidig en central rolle for den danske
udenrigshandel,
idet omkring 2/3 af alt ekspor-
teret og importeret gods går gennem erhvervshavnene. Hvad angår import, udgør Kalundborg, Aar-
hus, Rødby og København en top-fire, der står for omkring 40 % af den nationale import gennem
havne. Rødby, Kalundborg og Aarhus går igen som centrale havne for eksport, hvor de sammen med
Fredericia og Helsingør udgør en top-fem, der varetager knap 55 % af eksporten gennem havne.
Ud over det, der kort er beskrevet her, har erhvervshavnene også to andre væsentlige funktioner. For
det
første
fungerer mange erhvervshavne som en ramme om erhvervsudviklingen i et lokalområde,
en region eller for den nationale økonomi som helhed. Her vil nogle havne have en rolle som en
erhvervspark, hvor der byggemodnes, bygges og udlejes erhvervsarealer og faciliteter til virksomhe-
der, der benytter havnen som lokalitet og base. Andre havne har udvidet denne funktion og bidrager
til at skabe netværk mellem virksomheder og åbne muligheder for nye erhvervsmuligheder. For det
andet
spiller nogle erhvervshavne også en væsentlig rolle for den grønne omstilling i Danmark. Ek-
sempelvis spiller Esbjerg en helt central rolle for udviklingen af offshore vind sammen med en række
havne som Grenaa, Aalborg og Odense. Adskillige havne har engageret sig i udvikling af projekter
vedrørende transport af CO
2
(CCUS), f.eks. Aalborg, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg. Endelig har
nogle havne også engageret sig i udviklingen af Power-to-X, bl.a. Aabenraa, Stigsnæs, Vordingborg
og Hirtshals. Havnepartnerskabet belyser dette i partnerskabets rapport om
Danske erhvervshavnes
rolle i den grønne erhvervsudvikling
(september 2024, se f.eks. oversigten side 23).
Denne korte gennemgang af den danske havnesektor viser, at erhvervshavnene spiller forskellige rol-
ler i den samlede nationale havnestruktur. Havnene er forskellige, hvad angår deres vigtighed for den
danske udenrigshandel, betydning for den nationale økonomi, rolle i den lokale og regionale udvik-
ling samt betydning for industriel udvikling og national sikkerhed. I det følgende diskuterer vi denne
differentiering og foreslår en opdeling af havnene i tre kategorier, som er baseret på den funktion,
som havnene har i den danske havnestruktur og nationale industristruktur.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 11 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Fremtidens havnelandskab: Funktioner skaber havnekategorier
Fremtiden må nødvendigvis kræve en gen- og nytænkning af erhvervshavnenes roller i det danske
samfund og dermed af de forskellige roller, som havnene rummer qua parametre som deres geografi-
ske lokalisering, omfang af aktiviteter og rækkevidde i oplandet. For at skabe en fremtid, hvor hav-
nene bidrager til samfundet i et tidssvarende og fremadrettet perspektiv, må der ske et nybrud, hvor
den hidtidige ejerskabsbaserede tilgang til erhvervshavnenes rammesætning forkastes, og der for den
fremtidige rammesætning tages udgangspunkt i havnenes funktioner. Det er havnenes funktioner, der
har betydning for havnenes brugere og det omgivende samfund, som skal have udbytte af havnene.
Udgangspunktet må være, at alle havne har betydning, men på forskellig vis. Skal forskelligheden
udnyttes til at styrke dansk konkurrenceevne, er det nødvendigt at fokusere på, hvordan havnene kan
supplere hinanden. Her bliver havnenes funktioner frem for deres ejerforhold det vigtigste.
Rammesætningen af havnene må dermed optimeres i forhold til det der kendetegner den enkelte havn,
og dens funktioner i samfundet. Ved at rammesætte erhvervshavnene ud fra deres funktionsmæssige
karakteristika kan man definere forskellige kategorier af havne, som afspejler den enkelte havns
kerne. Funktionsgrundlaget adskiller sig fra den nuværende havnelov, hvor havne er defineret ud fra
ejerforhold. Ved at definere havne ud fra funktioner kan man opdele havnene i forskellige kategorier,
som kan bruges til at optimere den danske havnestruktur. Det er en erkendelse, som mange omkring
havnesektoren har, men som hidtil har været svær at diskutere i det offentlige rum.
Kategoriseringen ud fra funktioner skal tage afsæt i, at havnene har forskellige funktioner, der ken-
detegner den enkelte havn, hvormed indplacering i en kategori kan foretages på objektiv vis. Dette
white paper inddeler de danske erhvervshavne i tre kategorier baseret på den enkelte havns samfunds-
mæssige funktion og en række formelle kriterier for hver kategori:
Skandinavisk/International funktion (S/I)
Kritisk infrastruktur, forsyningen af Danmark, import og eksport, geografisk eksklusivitet, tran-
sittransport, militærtransporter, ligger på TEN-T, containergods, energiforsyning, forsyning med
råstoffer, opretholdelse af vigtige færgeruter, dybvandshavne, godsjernbane.
National funktion (N)
Forsyning, samfundsrelateret infrastruktur, PtX, energiforsyning, produktion, maritim service,
den grønne omstilling, forsyning med råstoffer, opretholdelse af vigtige færgeruter, godsjern-
bane.
Lokal/regional funktion (L/R)
Lokalt erhvervsliv, lokal aktivitet, kommunal udvikling, turisme, opretholdelse af lokale færge-
ruter, servicering af trampfart.
For S/I- og N-havne gælder, at havnearealer ikke kan omdannes til anden anvendelse end havnerela-
teret anvendelse. Den kommunale planlægning skal tage hensyn til landets S/I- og N-havne, herunder
adgangsinfrastruktur, og S/I- og N-havnene beskyttes mod byudvikling.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 12 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0013.png
Fremtidens havnelandskab: Roller skaber havnetyper
Der skal skabes en styring af erhvervshavnene, hvor nationale, infrastrukturelle, lokale og erhvervs-
mæssige interesser tilgodeses i et samlet hele og ud fra et perspektiv om at sikre det størst mulige
udbytte af havnene i et nationalt perspektiv. Der skal dermed skabes en rammesætning og styring,
som bygger på havnenes faktiske og reelle potentialer i industrimæssigt og infrastrukturelt perspektiv,
afstemt efter udviklingsmuligheder og lokale behov, som de kommer til udtryk i udviklingen.
Udgangspunktet er, at alle havne er erhvervshavne. Erhvervshavnene segmenteres, da de er forskel-
lige med hensyn til særligt deres fremtidige potentialer for at servicere samfundet ud fra geografi,
opland og omkringliggende infrastruktur. Dette white paper foreslår, at den mest enkle måde at løse
denne opgave på er ved at inddele erhvervshavnene i dels
industrihavne,
der er havne med infra-
strukturmæssigt og aktivitetsmæssigt fremtidige større og store potentialer, og dels
forvaltnings-
havne,
der rummer en lokal tradition og aktivitet relateret til eksisterende lokale aktiviteter.
Alle erhvervshavne i Danmark er per definition infrastruktur, så det er den enkelte havns kapabiliteter,
som er definerende for, hvorvidt havnen er en forvaltningshavn eller en industrihavn.
Forvaltnings-
havne
kan defineres som havne, der er til direkte nytte for lokalområdet og alene er tilknyttet dette
uden samtidig at have en national rolle.
Industrihavne
har en væsentlig betydning for den industrielle
udvikling i Danmark, som ligger ud over det lokale niveau.
De tre kategorier af havne, der blev beskrevet på slutningen af forrige side, kan opdeles i henholdsvis
industrihavne og forvaltningshavne på følgende måde:
Industrihavne Forvaltningshavne
Skandinavisk/International betydning
Muligt
Ej muligt
National betydning
Muligt
Ej muligt
Lokal/regional betydning
Ej muligt
Muligt
En national plan, der opdeler havnene på denne måde, skal selvfølgelig formuleres i respekt for kom-
munerne, hvori havnene ligger, og dermed, at kommunerne fortsat har indflydelse på havnene gen-
nem et medejerskab. Planen må tage hensyn til, at havnene har indflydelse på industri og beskæfti-
gelse i de omkringliggende samfund og desuden er en del af lokalsamfundets og kommunens identi-
tet. Yderligere vil industrihavnene have en national betydning, der tilsvarende skal forankres.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 13 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Fremtidens havnelandskab: Industrikonstellationer af interessenter ska-
ber grundlag for industrihavne
Industrihavnene
har en kommerciel fokusering og forretningsmæssig strategisk tænkning. De er fun-
damentalt set kommercielle erhvervshavne og har frihed til aktiviteter og samarbejder på lige fod med
andre erhvervsvirksomheder. Den industrielle tænkning, som karakteriserer industrihavnen, skal ske
i respekt for den kommunale identitet og lokalisering.
Rammesætningen af industrihavnene skal med enkelte undtagelser følge aktieselskabslovgivningen,
idet særligt ejerskabet af havnene skal sikres en særlig opbygning, der respekterer havnenes geogra-
fiske lokalisering i kommunerne, og som samtidig prioriterer havnens erhvervsmæssige funktion.
Industrihavne skal være aktieselskaber, hvor det af hensyn til havnens kommercielle fokus skal gælde,
at industrihavnen skal have en fordeling af ejerskabet med minimum 60% kommerciel kapital og
maksimalt 40% kommunalt ejerskab. Med denne afgrænsning af ejerskabet sikres en grundlæggende
ansvarlig erhvervsstrategisk tænkning i havnevirksomheden med en samtidig opmærksomhed på af-
kastet i lokalsamfundet.
Industrihavnene aflægger årsrapportering i henhold til årsregnskabsloven samt anden rapportering,
såsom ESG-rapportering i henhold til lovgivning og anvisninger.
Industrihavnene kan frit samarbejde med private virksomheder og andre havne på samme vilkår, som
vi kender
det
generelt fra samarbejder mellem erhvervsvirksomheder. Havnene skal dog opretholde
en neutral rolle med hensyn til sine forpligtelser som offentlig infrastruktur ved at agere ikke-diskri-
minerende.
I lighed med sædvanlige aktieselskaber er industrihavnene skattepligtige.
Staten kan i forhold til den enkelte havn beslutte at skulle have en bestyrelsespost, idet staten skal
sikre en balancering mellem industrihavnens frihed og statens kontrol med kritisk infrastruktur. Staten
skal sikre, at den kritiske infrastruktur bevarer den ønskede kapabilitet. Desuden skal staten kunne
bevare resultatet af de investeringer, som staten bidrager med i relation til VE-projekter og infrastruk-
tur af international eller national betydning.
Industrihavnene skal have en åben dialog med havnebrugere ved etablering af advisory boards eller
tilsvarende fora, der giver havnebrugerne en formel rolle i havneorganisationerne.
De ejermæssige krav, der stilles i lovgivningen, kan initiere etablering af havnekoncerner, hvorfor der
fra offentlig side skal være åbenhed med hensyn til etablering af havnekoncerner.
For kommunerne vil afkastet af industrihavne være i form af de arbejdspladser og skatteindtægter,
der kommer fra de erhvervsaktiviteter, som industrihavnen og virksomhederne på havneområdet og i
havnenes opland skaber. Tilsvarende effekter kommer af de industrisymbioser, der dannes i de inno-
vative miljøer, som skabes i regi af havnene.
Industrihavnene vil ikke kunne optage lån hos KommuneKredit i perioden fra forhandlingerne om en
ny havnelov påbegyndes og indtil den lovbestemte ejerfordeling er tilvejebragt.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 14 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Fremtidens havnelandskab: Offentlige hovedinteressenter er grundlaget
for forvaltningshavne
Forvaltningshavne
er havne, der ejes af de kommuner, hvori de ligger, og havnene anvendes og ud-
vikles på basis af en strategisk tænkning i den konkrete lokale, kommunale målsætning.
Forvaltningshavne drives med fokus på lokalsamfundet, og den udvikling og de potentialer, der søges
realiseret her. Forvaltningshavne kan drives med underskud, idet underskuddet finansieres af kom-
munekassen indenfor rammerne af gældende lovgivning. Kommunerne kan ikke gennem havnens
økonomi subsidiere virksomheder, der anvender havnen, og som er beliggende på eller har aktiviteter
i relation til havnen.
Forvaltningshavne styres af kommunen, og driften af havnen udgør en del af den kommunale forvalt-
ning.
Kommunerne kan anvende og udvikle havnen til hvilke formål, der måtte være formuleret i den kom-
munale strategi for havnen og kommunen.
Forvaltningshavne aflægger regnskab i henhold til de kommunale regnskabsregler.
Kommunerne er de helt afgørende aktører i relation til forvaltningshavnene og er eksklusivt bestem-
mende med hensyn til de lokale initiativer, der iværksættes. Dette begrundes i at forvaltningshavne
alt overvejende har lokal relevans og skal udnyttes til at realisere lokale potentialer.
Staten vil ikke have nogen formel interesse i forvaltningshavnene i et nationalt perspektiv, fordi hav-
nenes rolle alene har en lokal og regional tilknytning.
Forvaltningshavnen er ikke pålagt særlige rettigheder eller pligter, men drives i henhold til den kom-
munale lovgivning og rammesætning.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 15 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Rammesætning: Forandringer skaber fremtidens danske havnesektor
Det helt essentielle grundprincip i rammesætningen af den danske havnesektor er, at havnene under-
støtter samfundet. Rammesætningen skal tilvejebringe et minimum af styring for at sætte erhvervs-
havnene fri, så de mere effektivt kan bidrage til økonomisk og teknologisk udvikling af Danmark.
Den nye havnelov skal tilgodese, at erhvervshavnene har de størst mulige frihedsgrader i lighed med
de frihedsgrader, der er gældende for andre erhvervsområder/erhvervssymbioser. Det er ikke formåls-
tjenligt at påføre begrænsninger på erhvervscentre, der rummer betydelige potentialer for Danmark.
Europa er i forandring, og Draghi-rapporten udpeger et stærkere Europa som en nødvendighed, så-
fremt verdensdelen skal klare sig i konkurrencen og genvinde styrkepositioner. Der er behov for in-
dustripolitik og for at handle strategisk, så Europa står stærkt i en markedsbaseret konkurrence. Dan-
mark får en styrkeposition ved at give havnesektoren fremtidsrettede rammer med en ny havnelov.
Erhvervshavnene udgør i dag en del af det danske erhvervslandskab og denne integration skal komme
til udtryk i lovgivningen, derfor skal havneloven have sammenhæng med en dansk industripolitik.
En fremtidig rammesætning af erhvervshavnene skal tage udgangspunkt i det samfundsmæssige ud-
bytte af havnene gennem de enkelte havnes funktioner. Der skal derfor være fokus på, at havneloven
udnytter den tredeling af erhvervshavnene, som blev formuleret tidligere. Samtidig balancerer den
lokale kommunale forankring ikke med det nationale perspektiv.
Det vil ikke være muligt at frisætte erhvervshavnene i Danmark i helt samme grad som andre lande
har gjort, som eksempelvis Finland, der lige frem har afskaffet havnelovgivningen. Der er forskel på
lande, og Danmark har små og mindre havne, med lokal forankring, som særligt skal respekteres.
Opdelingen i forvaltningshavne og industrihavne tillægger erhvervshavnene forskellige roller i den
nationale kontekst, hvorfor havnene tilsvarende skal tildeles forskellige pligter og rettigheder.
Industrihavnene er tænkt kommercielt drevet og skal derfor følge aktieselskabslovgivningen med en-
kelte tilpasninger med hensyn til ejerskab og finansiering, hvor tilpasningerne afspejler, at havnene
er infrastruktur med lange investeringshorisonter og historiske ejerforhold.
Danmark har behov for en stærk havnesektor, hvor havnene har ikke blot sunde, men stærke økono-
mier, som muliggør investeringer, der kan sikre størrelse og konkurrencedygtighed for havnene og de
tilknyttede erhverv. En stærk havnesektor skal understøttes af lovgivning, der giver mulighed for at
styrke sektoren, og derfor skal lovgivningen understøtte koncerndannelse hos industrihavnene.
Parallelt hermed skal forvaltningshavnene understøtte lokal udvikling og lokale initiativer, der kan
skabe lokal aktivitet. Den enkelte kommune vælger for den enkelte havn, hvorvidt havnen skal være
en del af forvaltningen eller om havnen skal have en selvstændig organisation.
Finansieringsforholdene vil være forskellige for henholdsvis industrihavne, som har et kommercielt
fokus og følger aktieselskabsloven, og forvaltningshavne, som er primært kommunalt orienterede og
følger den kommunale lovgivning og de kommunale regelsæt.
For industrihavne skal lånekonstruktionen sikre, at havnene som national infrastruktur opnår den bil-
ligst mulige finansiering, at investeringer bliver dokumenteret som værende kommercielt og finan-
sielt bæredygtige, og at havnen har godtgjort, at den kan optjene likviditet gennem driften.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 16 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Rammesætning: Den nye havnelov tager form
Udgangspunktet for en ny havnelov er et grundlæggende nyt tankesæt for rammesætningen af hav-
nesektoren, hvor konteksten er havnenes funktioner og ikke ejerskabet som i den eksisterende hav-
nelov. Ud fra den fremtidige struktur af den danske havnesektor, som er beskrevet ovenfor, anbefales
det, at havneloven rummer det mindst mulige omfang af styring, og at der alene skal være tale om en
rammesætning i form af få definerede ankerpunkter for havnene.
Helt overordnet skal der i havnelovgivningen ikke være detailregulering, idet havnene i størst muligt
omfang skal drives i henhold til anden eksisterende lovgivning.
De havneformer, der er fastlagt i den gældende havnelov, udgår, og havnene rammesættes efter nye
funktionsbestemte kriterier. Den kommunale selvstyrehavn, der oprindeligt var ment som en over-
gangsordning, forsvinder, aktieselskabshavnen forsvinder som specifik betegnelse, og den kommu-
nale havn forsvinder også som specifik betegnelse. Havneformen statshavn forbliver som en særskilt
havnetype.
Den gældende havnelov indeholder en annonceringspligt for havnenes etablering af aktiviteter. An-
nonceringspligten har ikke været anvendt af havnene og videreføres ikke i den nye havnelov, dels
fordi den er hæmmende for erhvervsudviklingen, og dels fordi tilsvarende begrænsninger ikke eksi-
sterer for andre erhvervsområder.
Der indføres i den nye havnelov de to havnekategorier ”Forvaltningshavne” og ”Industrihavne”. Ind-
placeringen af de eksisterende havne i de to kategorier foretages af lovgiver og skal foreligge ved
lovens vedtagelse. Bilag 3 rummer indplaceringen. Indplaceringen evalueres hvert femte år af Tra-
fikstyrelsen på basis af faktuelle data om udviklingen på de enkelte havne.
Industrihavnene skal være ejet minimum 60% af kommerciel kapital og maksimalt 40% i kommunalt
ejerskab.
Industrihavne kan varetage aktiviteter, der ikke direkte er havneaktiviteter. Disse aktiviteter skal ligge
i selvstændige aktieselskaber i form af helt eller delvist ejede datterselskaber.
Finansiering af investeringer i industrihavne skal ske ved maksimalt 60% finansiering i Kommune-
Kredit, minimum 30% kommerciel finansiering og minimum 10% egenfinansiering.
Industrihavne er i øvrigt underlagt aktieselskabslovgivningen, og industrihavnene aflægger regnskab
i henhold til årsregnskabsloven.
Honorering af bestyrelsesmedlemmer i industrihavnene følger aktieselskabslovgivningen.
Forvaltningshavnene vil være underlagt gældende kommunal lovgivning og kommunale retningslin-
jer. Kommuner kan optage lån i relation til havnen i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse,
som hjemler den kommunale låntagning.
Staten fastlægger den kritiske infrastruktur i Danmark og udbyder behov for havnefaciliteter med
delvis medfinansiering i relation til samfundsmæssige initiativer som kritisk infrastruktur, havvind-
mølleparker og tilsvarende. Staten kan i relation til statslig medfinansiering og kritisk infrastruktur
kræve en bestyrelsespost med særlige beføjelser og begrænsninger.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 17 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Appendiks
1. Input fra workshops i Aalborg og København
2. Resumé af MBA-analyse
3. Fordeling i ”Industrihavne” og ”Forvaltningshavne”
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 18 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0019.png
Appendiks 1: Input fra workshops
Det følgende er en sammenfatning af de omfattende referater, der blev taget på de to workshops. De
to workshops var organiseret omkring en række temaer. Disse temaer er slået sammen til to perspek-
tiver, nemlig dels ”Historik”, som ser på erhvervshavnene i dag og den måde, som de har udviklet sig
på, og dels ”Fremtid”, der kigger ind i erhvervshavnenes udvikling og udfordringer. Under hvert per-
spektiv er der en række udsagn om henholdsvis potentialer og begrænsninger for erhvervshavnenes
udvikling, som kom frem på den enkelte workshop.
Workshop i Aalborg, 2. december 2024
Historik
Potentiale
Ejerstrategi sætter retning og politiske holdninger balanceres
Uopsigelighed af kontrakter giver lejere sikkerhed og samarbejde løser konflikter
Det er farligt at definere havne som overflødige
Begrænsning
Byrådenes kompetencer er ikke tilstrækkelige til at drive erhvervshavne
Mismatch mellem virksomhedsdrift og politiske interesser
Boligbyggeri og miljøbelastende erhverv harmonerer ikke med planloven
Finansiering via KommuneKredit kræver ingen kreditvurdering. Ingen økonomiske analyser og
vurderinger. Gælden ligger et sted og beslutningen ligger et andet sted. Investeringer vurderes ikke
i strategisk perspektiv
Ikke mange havne er erhvervslokomotiver. Der kan udvikles erhvervsklynger
Uopsigelighed af lejekontrakter hæmmer havnenes udviklingsmuligheder
Selvstyreformen er en respirator, der holder patienten i live, så den kan investere i det private ikke
vil investere i
Hvorfor skal borgerne tage risikoen for at en virksomhed vil foretage en investering
Fremtid
Potentiale
Ejerstrategi sætter retning og politiske holdninger balanceres
Havneloven skal afspejle, at havne er erhvervssystemer
Erhvervshavne skal defineres, så der er enighed om forståelsesrummet. Havnene har betydning ud
over kommunegrænsen. Staten bør have en rolle i forhold til udpegning af infrastruktur af national
interesse
Skabelsen af arbejdspladser på havneerhverv er mere effektfuld end på oplevelsesøkonomi
Staten bør have definitionsmagten ved fastlæggelse af hvilke havne der skal indgå i den grønne
omstilling
Havne som erhvervslokomotiver – havnene kan trække udviklingen i baglandet. Havnene kan være
vækstdrivere – det ses i udlandet, men ikke Danmark
Havnene skal være forankret lokalt, da den bidrager til kommunens økonomi
Udvikling af erhvervsklynger kræver prioritering på nationalt plan, bl.a. grundet behov for infra-
struktur
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 19 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0020.png
Havnene skal samarbejde i stedet for at konkurrere
Staten kan prioritere havne med særlige rettigheder og pligter – det er politisk svært
Havnens styrkepositioner skal kendes for at udvikle
Geografien er en kerneforudsætning
Havnene bliver mindre infrastruktur og mere forretning
Synergier ved små havnes samarbejde
Arbejdsdeling vil komme, så hvorfor ikke indføre incitamentsstruktur
Havne kan defineres som infrastruktur og i mindre grad som forretning. Dermed undgår vi overin-
vesteringer
En model kan være at havne kun kan låne hvis de har en vis størrelse og har en privat ejerandel
Samarbejde på tværs mellem havnene afhænger af aktivitet. PtX er et statsanliggende
Havnene kan være udviklingskoordinator
Ejerskab og national strukturplan hænger sammen. Der er behov for et samarbejde ud fra en bot-
tom-up proces
Havnebrugerne skal være med til at bære risiko. Det kunne være krav om investeringer i suprastruk-
tur – Kravet må være brugernes ”Medansvar”
Husk ESG, hvor S står for ”Security”, når det handler om havne
Begrænsning
Statshavne er en mulighed fordi havnene er for små til at spille en europæisk rolle.
Ved statens udpegning skal ledelse prioriteres frem for politik
Langsigtet strategisk tænkning er svært for både politikere og erhvervsfolk
Der er i dag konkurrence mellem havnene
Havnene bliver mindre infrastruktur og mere forretning
Intern konkurrence underminerer international konkurrenceevne
Aktieselskabshavne kan gå konkurs
Arbejdsdeling mellem havnene er problematisk, da havne kan få for smal portefølje
Skal lejere være ejere. Medansvar vil kræve medindflydelse
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 20 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0021.png
Workshop i København, 3. december 2024
Historik
Potentiale
Behov for national beskyttelse af havnearealer
Havne skal udvide forretningspotentialer for at finansiere dyr infrastruktur
Samarbejde mellem havn og politikere kan skabe løsninger
Nationale prioriteringer er nødvendige
Der er mere konkurrence mellem jyske havne end sjællandske
Aktive havnebrugere initierer samarbejder med havne, og dermed samskabelse omkring havnebru-
gernes aktiviteter
Udviklingskraften skal opstå fra et samarbejde mellem havn og brugere
Havne skal have mulighed for at give underskud, såfremt de bruges af kommunerne i en samfunds-
mæssig rolle – skabe udvikling i kommunen
Havnene skal have forståelse for bagland og borgere
Begrænsning
Manglende viden om havnes betydning og dermed dannes interessemodsætning i forhold til byud-
vikling
Der er ikke en fælles ramme for havnes udvikling. De danske havne kæmper mod udenlandske
havne, der modtager statsstøtte
Havne er ikke politisk interessante, og de er heller ikke interessante for offentligheden
Havnene betyder meget lokalt, for identitet, for erhvervslivet og de er kongedømmer
Lokal interesse blokerer for national interesse
Havne har ikke lokal politisk interesse og hensyn til borgere begrænser havne
Masterplan beskytter ikke mod lokalpolitiske ”overgreb”
Der er ikke balance mellem den politiske tidshorisont og havnenes investeringshorisont
Finansiering via KommuneKredit kan ikke gennemskues af det politiske system
Havnelukninger er i gang, men der er behov for en plan og ikke tilfældigheder
Havnene er forskelligt reguleret. Stat og kommuner regulerer havnene forskelligt
At naturlige værdikæder skubbes til side af en national planlægning
Hyppig reorganisering i staten hæmmer havnenes rammebetingelser
Danske havnenes konkurrenceevne er stærk, men statsstøtten til udenlandske havne hæmmer
Staten skal fastholde beslutninger om offshore vind-aktiviteter
Kundernes langsigtede tænkning er svær, men nødvendig, da havnene skal tænke langt
Havnene er en hybrid i ledelse med iboende modsætninger, der balancerer vækst og investeringer
i udvidelser. Lån i KommuneKredit kan via havnen anvendes til andet i kommunen
Sagsbehandlingstider kan være for lange. Det skyldes både lang sagsbehandling og at havnene
ændrer planerne. Der skal være samarbejder, som bygger på kvalificerede og konkrete planer fra
havnene
Kommunernes forvaltning og sagsbehandling er inkonsistent og afhængig af den konkrete for-
valtning. Nogle kommuner er large for at skabe arbejdspladser
Nogle kommuner mangler kompetencer
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 21 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0022.png
Fremtid
Potentiale
Havne skal liberaliseres så de kan konkurrere
Havnes rolle som en del af samfundets modstandsdygtighed og forsyningssikkerheden skal på
dagsordenen
Tyskland og Frankrig satser på havne af national betydning – Danmark skal tilsvarende prioritere
ressourcerne
Holland er kendetegnet ved samarbejder på tværs af havne
Hvem skal afgive magten over kongedømmerne?
Vi skal udpege prioriterede havne af national betydning
Nationale prioriteringer er nødvendige for at beskytte havneområder og erhvervsliv
Staten må definere arbejdsdelingen mellem havnene
Behov for langsigtet national plan for havnenes roller og udpegning af havne. Yderligere behov for
industripolitik, der udpeger vinderne. Det stemmer med EU’s intentioner i Draghi rapporten
Finansiering af havneinfrastruktur kræver større enheder. Det stemmer med statens planlægning i
langt perspektiv mht. aktiviteter, der kræver havne, så forretningsgrundlag ikke fjernes.
Det vil skabe dynamik at gøre havnene til aktieselskaber, der understøttes af KommuneKredit
Der skal mere generel synlighed omkring havnene og der skal skabes et samspil mellem erhvervs-
lokomotiver og national kategorisering
Havnene skal forstå deres kunder og samarbejde med dem og møde dem for at fastholde dem
Havneperspektivet skal skifte fra fokus på kapacitetsinvesteringer til fokus på værdiskabende po-
sitioner
Havnenes roller som samfundsudviklere og skal indtænkes i havnenes rolle som forretning
Havne der tænkes som forretninger, der skaber værdi skal kommercialiseres endnu mere og skal
finansieres kommercielt
Selskaberne i kommunerne selskabsgøres i stigende grad, og det skal også gælde havnene. Besty-
relserne skal have en kommerciel forståelse og løftes ud af den politiske konstituering
Der skal være en balance mellem fremmedkapital og kommunalt ejerskab, så der både tjenes penge
og tænkes samfundsøkonomisk. Der skal ligge en klar aktiv ejerstrategi, der kan håndtere latente
modsætninger mellem forretning og politisk ledelse
Triple Helix vil skabe den løbende dialog og relationsdannelse
Udvikling af havnekapaciteter skal ske i et samspil mellem havne, stat og havnebrugere, så marke-
dets behov opfyldes
Der skal indgå nationale midler i udviklingen
Optimering af havnestrukturen kræver nationale midler
Der er ikke behov for en national planlægning, da dynamikken klarer sorteringen. Nogle investe-
ringer er imidlertid så store, at de kræver national prioritering. Prioriterer staten ikke, vil der blive
tale om unødvendige fejlinvesteringer
Havne der udvælges til ny-energi skal have frihed til at agere, og de havne der ikke vælges skal
have frihed til at agere i andre retninger
Både små og store havne kan fungere som erhvervslokomotiver
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 22 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0023.png
Sammenslutning af havne kan give en stærkere økonomi og kritisk masse til at skabe bedre sam-
fundsafkast
Selskabskonstruktioner kunne dække 7-8 havne, som er overregionale, mens resten organiseres
på anden måde
Begrænsning
Prioritering af arealer, herunder baglandsarealer ved placering af industri
At naturlige værdikæder skubbes til side af en national planlægning
Statens har ikke som planlagt prioriteret havne
I erhvervspolitikken har regeringen ikke blik for havnenes betydning
Havnene har behov for den store industri til at skabe synlighed
Politikere og erhvervsfolk har ikke den lange tidshorisont som havnene har behov for
Danske havne har kapacitet til installation af den samlede planlagte vindmøllekapacitet i Europa,
men havneinvesteringerne kan ende som langsigtede fejlinvesteringer
Havnene skal have en bred forretningsmæssig platform, ellers bliver de sårbare for enkeltprojekter
Havnene skal have sikkerhed i deres investeringer, så der ikke over- eller fejlinvesteres. National
infrastrukturplan og kategorisering af havnene kan være en del af at sikre sammenhængen
Usikkerhed om energiplanlægning giver usikkerhed i hele værdikæden inkl. havnene med de store
investeringer
Kommunerne kan være tilbageholdende ved at indgå i aktieselskabskonstruktioner, da det kan
være vanskeligt at komme til at råde over arealer, der er lagt ind i aktieselskabet
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 23 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Appendiks 2: Resumé af MBA-analyse
MBA-afhandlingen ”Med rettidig omhu” er udarbejdet i andet halvår 2023 af Jens Fuglsang Røge,
Jørgen Elgaard Pedersen og Jens Kirketerp Jensen ved MBA2022-studiet ved Aalborg Universitet.
Med afhandlingen har det været formålet at dokumentere, hvorvidt det er muligt at drive og udvikle
de danske erhvervshavne i en anden rammesætning end det rent kommunale ejerskab. Som alternativ
til det kommunale ejerskab af de enkelte havne simuleres et ejerskab af havne i en koncernstruktur
med et kombineret fonds- og kommunalt ejerskab, med aktiemajoriteten hos en relevant kapitalfond.
Udgangspunktet for at gøre betragtninger over en ændret rammesætning af den danske havnesektor
er de aktuelle rammevilkår samt de dispositioner, der aktuelt kendetegner dele af sektoren:
Optagelse af lån med kommunale garantier kan måske være i strid med EU’s statsstøtteregler.
Der er i enkelte havne foretaget overinvesteringer, hvor gælden ikke kan serviceres og derfor
vil belaste de ejende kommuners økonomi.
Havnene har behov for innovativ styrke og løft af havnene til generation 4, der omfatter inte-
grerede services og tæt samarbejde med havnebrugerne.
Der er behov for at styrke professionaliseringen af havnenes bestyrelser i forretningsmæssig
henseende.
Der er i MBA-afhandlingen foretaget erhvervsøkonomiske analyser af en koncernbaseret løsnings-
model, ved simulering på et mindre antal eksisterende havne af forskellig størrelse, med henblik på
at illustrere mulighederne for omdannelse af den samlede sektor til et antal strategiske havnekoncer-
ner, der sikrer fremtidig levedygtighed og innovationskraft.
Der er i afhandlingen inkluderet erhvervsøkonomiske elementer som formulering af strategi samt
udformning af koncern- og organisationsstruktur. Et væsentligt element, som har krævet videreud-
vikling af en eksisterende teoretisk model, har været en kulturanalyse, hvor transitionsprocessen er
inkorporeret. Kulturanalysen identificerer en primær kerneproblemstilling som værende det kommu-
nale ejerskab, idet ændringen af ejerstrukturen medfører, at byrådenes råderum og direkte magt over
havnene forsvinder. Dette betyder, at transitionsprocessen i særlig grad skal forholde sig til de kom-
munale interessenter og disses positionering i omdannelsesprocessen. I denne omdannelse og det
fremtidige ståsted for havnene, er interessenterne afgørende og særligt vil byrådene/borgmestrene
være af afgørende betydning.
Helt centralt for fremtidens havnesektor er transitionsprocessen fra kommunalt ejerskab mod sel-
skabsgørelsen, herunder varigheden af forandringerne og dannelsen af en balance mellem havnenes
eksisterende værdier og kulturer, kontra koncernens målsætninger og den kultur, der skal skabes.
Dette handler om at skabe balancen mellem decentral versus central styring gennem definerede skridt
i tre strategiske horisonter.
De økonomiske analyser omkring dannelsen af havnekoncerner baseres på en indikativ værdiansæt-
telse af værdien af havnekoncernen og egenkapitalen ved indregning af gælden med udgangspunkt i
en EBITDA-multipel-model.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 24 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
Som kvalificering af den økonomiske realisme i dannelsen af en havnekoncern er der taget udgangs-
punkt i konkrete krav formuleret af en kvalificeret kapitalfond, der har relevante perspektiver for
ejerforholdets størrelse og varighed, henset til at der er tale om infrastruktur. Her er formuleret en
model, hvor basis for havnekoncernernes fremtid er overvejende erhvervsøkonomisk baseret og så-
ledes domineret af ikke-offentligt ejerskab.
I det delte ejerskab bevares kommunernes indflydelse parallelt med at kapitalfondens krav implemen-
teres gennem de centrale aftaledokumenter, der formuleres ved dannelsen af havnekoncernen. Disse
dokumenter er ejerstrategi, aktionæroverenskomst og forretningsplan.
Konklusionerne i MBA-afhandlingen er, at omdannelsen af havnene til havnekoncerner i en aktiesel-
skabsform med aktiemajoriteten hos en kapitalfond, er en realistisk mulighed. Omdannelsen er en
nødvendighed at gennemføre for at styrke havnenes fremtidige positioner som erhvervsskabere for
de samfund, hvori havnene er lokaliserede samt i et nationalt perspektiv. Det kommunale medejerskab
skal inkluderes for at respektere den lokale forankring og for at mitigere modstanden mod forandring.
Det blev imidlertid samtidig konkluderet, at en af de væsentligste kognitive barrierer for kommerci-
aliseringen af havnene vil være byrådenes tab af direkte magt over havnene. Tilsvarende gælder
blandt andet med hensyn til formulering af kontrolsystemer og skabelsen af fælles symboler, der kan
være problematiske i koncerndannelsen i stærke lokalt forankrede kulturer på og omkring havnene.
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 25 af 26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Henvendelse af 10/4-25 fra Allan Næs Gjerding, Aalborg University Business School om en ny dansk havnestrukturs bidrag til styrkelse af dansk konkurrenceevne
3004863_0026.png
Appendiks 3: Fordeling i ”Industrihavne” og ”Forvaltningshavne”
Industrihavne
Havne af skandinavisk/international interesse (S/I)
København
Køge
Aarhus
Esbjerg
Fredericia
Hirtshals
Kalundborg
Industrihavne
Havne af national interesse (N)
Odense
Aalborg
Grenaa
Skagen
Hanstholm
Thyborøn
Hvide Sande
Thorsminde
Frederikshavn
Randers
Nyborg
Vordingborg
Assens
Aabenraa
Rønne
Søby
Forvaltningshavne
Havne af lokal/regional interesse (L/R)
De resterende
Afviklede havne
Middelfart
Danmarks erhvervshavne i en funktionsbaseret fremtid, marts 2025
Side 26 af 26