Fra:
Sendt:
7. oktober 2024 15:09
Emne:
Anmodning om fortræde for Erhvervsudvalget / CONNECT Denmark
Jeg skal hermed anmode om muligheden for, at CONNECT Denmark kan få foretræde for Erhvervsudvalget.
Vi ønsker at præsentere den evidens, der ligger til grund for CONNECT Denmarks resultater og dermed
berettigelse som leverandør på tværs af det danske økosystem for erhvervsfremme. CONNECT er finansieret
af både private og offentlige midler.
Virksomheder, der indgår i CONNECTs sparringsmetode (SPRINGBOARD) øger deres omsætning med mere
og ansætter flere medarbejdere - sammenlignet med lignede virksomheder, der ikke har deltaget i et
”SPRINGBOARD”. Endvidere øges tilførslen af ekstern kapital/bankfinansiering væsentligt for
virksomhederne.
CONNECT Denmarks øgede fokus på flere kvindelige iværksættere har resulteret i, at hele 43% af
virksomhederne, der har gennemgået et Springboard i perioden fra marts 2023 og frem til august 2024 (188
virksomheder i alt), har kvindelig founder/co-founder.
For at sikre, at CONNECT fortsat kan tilbyde SPRINGBOARDS til danske virksomheder – søger vi forlængelse
af vores delfinansiering via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne delfinansiering fra offentlige midler
vil fortsat blive suppleret med indtægter fra partnerskaber med danske virksomheder og privat fonde, der
støtter CONNECT Denmark.
Vi har siden opstart af bevillingen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse leveret på de måltal, der er aftalt
med Erhvervsstyrelsens sekretariat og har dermed levet op til tilsagnsskrivelsen.
CONNECTs delfinansiering fra udløber 28. februar 2025.
Vedlagt er bilag til udvalgets orientering.
På forhånd tak.
De bedste hilsner
Kim Winther
Direktør
+45 27 28 17 86
CONNECT Denmark