ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Europaudvalget

Offentligt

2025

KOM (2025) 0081 - Forslag til direktiv

Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.2.2025

COM(2025) 81 final

2025/0045 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for

så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence

i forbindelse med bæredygtighed

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2025) 80 final}

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed

BEGRUNDELSE

•

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Generel baggrund og mål

I sin rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne lagde Mario Draghi vægt på

behovet for, at Europa skaber et lovgivningsmæssigt landskab, som fremmer

konkurrenceevne og modstandsdygtighed, idet han gør opmærksom på den byrde og de

overholdelsesomkostninger, som direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

(CSDDD)

giver anledning til. I Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk

konkurrenceevne opfordrer EU's stats- og regeringschefer til "en forenklingsrevolution,

sikring af en klar, enkel og intelligent lovramme for virksomheder og en markant reducering

af den administrative, lovgivningsmæssige og indberetningsmæssige byrde, navnlig for

SMV'er"

. De opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til at lempe

rapporteringskravene med mindst 25 % i den første halvdel af 2025.

I sin meddelelse om et konkurrenceevnekompas for EU bekræftede Kommissionen, at den

ville fremsætte forslag til en første "omnibuspakke om forenkling", som vil indeholde

omfattende forenklinger inden for rapportering om bæredygtig finansiering, due diligence i

forbindelse med bæredygtighed og taksonomi

. I sin meddelelse med titlen "Et enklere og

hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling" fastlægger Kommissionen en

gennemførelses- og forenklingsdagsorden, der giver hurtige og synlige forbedringer for

mennesker og erhvervslivet i praksis, og som kræver mere end en trinvis tilgang, og

understreger den behovet for dristig handling for at strømline og forenkle EU-regler, nationale

og regionale regler

CSRD trådte i kraft den 5. januar 2023

. Det styrkede og moderniserede kravene til

virksomhedernes bæredygtighedsrapportering gennem ændringer af regnskabsdirektivet,

gennemsigtighedsdirektivet, revisionsdirektivet og revisionsforordningen

. CSRD er et vigtigt

element i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for bæredygtig finansiering

. Det

har til formål at sikre, at investorer råder over de oplysninger, som de har brug for, for at

forstå og styre de risici, som investeringsmodtagende virksomheder eksponeres for, og som

hidrører fra klimaændringer og andre bæredygtighedsforhold. Det sigter også mod at sikre, at

"Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne", september 2024.

Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne, 8. november 2024.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, COM(2025) 30 final: Et konkurrenceevnekompas for EU.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget, COM(2025) 47 final: Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og

forenkling.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 (direktivet om

virksomheders bæredygtighedsrapportering).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet). Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtighedsdirektivet). Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 (revisionsdirektivet). Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 (revisionsforordningen).

Meddelelse fra Kommissionen, "Den europæiske grønne pagt", COM(2019) 640 final. Meddelelse fra

Kommissionen, "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst", COM(2018) 97 final.

investorer og andre interessenter råder over de oplysninger, de har brug for om virksomheders

indvirkninger på mennesker og miljøet. Det bidrager dermed til finansiel stabilitet og

miljømæssig integritet. Dette er en nødvendig betingelse for, at finansielle ressourcer kan

tildeles virksomheder, der forfølger bæredygtighedsmål og skaber mere ansvarliggørelse og

gennemsigtighed

over

for

interessenter

med

hensyn

til

virksomheders

bæredygtighedsresultater.

CSDDD trådte i kraft den 25. juli 2024

. Det har til formål at sikre, at virksomheder, der

opererer på EU's indre marked, bidrager til at nå Den Europæiske Unions bredere ambition

om omstilling til en bæredygtig og klimaneutral økonomi ved at indføre passende ledelses- og

forvaltningssystemer og træffe passende foranstaltninger til at identificere og imødegå

negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet af deres egne aktiviteter samt af

deres dattervirksomheders aktiviteter og aktiviteterne i deres globale aktivitetskæder.

Derudover har det til formål at sikre, at virksomhederne vedtager og gennemfører en

omstillingsplan til modvirkning af klimaændringer.

CSRD og CSDDD er nu ved at blive gennemført i en ny og vanskelig kontekst. Ruslands

angrebskrig mod Ukraine har fået energipriserne til at stige for EU-virksomheder.

Handelsspændingerne bliver større efterhånden som det geopolitiske landskab ændrer sig.

Den forskelligartede tilgang, som nogle store jurisdiktioner har anvendt til regulering af

virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, giver anledning til spørgsmål

vedrørende disse loves virkninger for EU-virksomheders konkurrencesituation. Unionens

evne til at bevare og beskytte sine værdier afhænger blandt andet af dens økonomis evne til at

tilpasse sig og konkurrere i en ustabil og til tider fjendtlig geopolitisk kontekst.

Dette forslag indeholder derfor bestemmelser, der skal forenkle og strømline lovrammen med

henblik på at mindske den byrde for virksomhederne, der følger af CSRD og CSDDD, uden at

underminere de politiske mål i nogen af retsakterne og for at sikre en mere

omkostningseffektiv opfyldelse af den overordnede ambition i den europæiske grønne pagt,

som er knyttet til den grønne og retfærdige omstilling.

Forslaget omfatter flere vigtige forenklinger og fleksibilitetsmuligheder, som kan tilskynde

virksomheder til frivilligt at anvende bæredygtighedsrapportering og rapportering i henhold til

klassificeringssystemet i større målestok. Virksomheder med stærke bæredygtighedsprofiler

kan drage fordel af dette til at skille sig ud og potentielt opnå en fordel, når de skal tiltrække

investeringer til deres virksomheder. Virksomheder under omstilling kan drage fordel af

frivillig rapportering, da disse virksomheder kan beslutte, hvordan de vil formidle deres

omstillingsstrategier uden pres med hensyn til obligatorisk fremlæggelse af oplysninger,

samtidig med at de tiltrækker investeringer.

Sideløbende med dette forslag forelægger Kommissionen et særskilt lovgivningsforslag om at

udsætte det tidspunkt, hvor CSDDD og visse bestemmelser i CSRD, vil begynde at finde

anvendelse.

Specifik baggrund for og mål med dette forslag med hensyn til CSRD

For indeværende er planen, at CSRD skal finde anvendelse på store virksomheder, SMV'er

med værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede EU-markeder, modervirksomheder i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 af 13. juni 2024 (direktivet om virksomheders

due diligence i forbindelse med bæredygtighed).

store koncerner samt på udstedere, der tilhører disse virksomhedskategorier. Det tidspunkt,

hvor de rapporteringskrav, der indføres med CSRD, begynder at finde anvendelse, indfases i

henhold til de forskellige virksomhedskategorier. I den første fase skal store virksomheder af

interesse for offentligheden med mere end 500 ansatte rapportere for første gang i 2025 for

regnskabsåret 2024

. I den anden fase skal andre store virksomheder rapportere i 2026 for

regnskabsåret 2025

. I den tredje fase skal SMV'er med værdipapirer, der er optaget til

handel på regulerede EU-markeder, rapportere i 2027 for regnskabsåret 2026; dog har de

mulighed for at fravælge rapportering for regnskabsårene 2026 og 2027

. I den fjerde fase

skal visse virksomheder uden for EU, der driver virksomhed på EU's område over en vis

tærskel, rapportere i 2029 for regnskabsåret 2028

I henhold til CSRD skal virksomheder, der er omfattet af kravene, rapportere

bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med obligatoriske europæiske standarder for

bæredygtighedsrapportering (ESRS), og Kommissionen vedtage sådanne standarder ved hjælp

af delegerede retsakter. I juli 2023 vedtog Kommissionen det første sæt ESRS, som er

ikkesektorspecifikke, hvilket betyder, at de skal anvendes af alle virksomheder, der er

omfattet af anvendelsesområdet herfor, uanset hvilken sektor i økonomien virksomheden

opererer i

. I medfør af CSRD skal Kommissionen ligeledes vedtage sektorspecifikke

rapporteringsstandarder, idet et første sæt af sådanne standarder skal vedtages senest i juni

2026. I henhold til CSRD har SMV'er lov til at anvende et separat og mere lempeligt,

forholdsmæssigt afpasset sæt standarder i stedet for det samlede sæt ESRS.

Efter anmodning fra Kommissionen har EFRAG forelagt en standard for

bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for SMV'er, som ikke er omfattet af

anvendelsesområdet for rapporteringskravene (VSMV-standarden)

. Målet med VSMV-

standarden er at give SMV'er et enkelt, bredt anerkendt værktøj, således at de kan fremlægge

bæredygtighedsoplysninger for banker, store virksomheder og andre interessenter, som kan

tænkes at anmode om sådanne oplysninger.

Dette gælder også for virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor

koncern med mere end 500 ansatte, med hensyn til konsolideret bæredygtighedsrapportering. "Virksomheder af

interesse for offentligheden" er defineret i regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 1), som virksomheder, der: a)

henhører under lovgivningen i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret EU-

marked, b) er kreditinstitutter, c) er forsikringsselskaber eller d) af medlemsstaterne er udpeget som

virksomheder af interesse for offentligheden. "Store virksomheder" er defineret i regnskabsdirektivets artikel 3,

stk. 4, som virksomheder, som på balancetidspunktet overskrider mindst to af følgende tre kriterier: a)

balancesum: 25 000 000 EUR, b) nettoomsætning: 50 000 000 EUR, c) gennemsnitligt antal ansatte i løbet af

regnskabsåret: 250.

Det samme gælder for de øvrige modervirksomheder i store koncerner med hensyn til konsolideret

bæredygtighedsrapportering.

Små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikrings- og -genforsikringsselskaber indgår også

i den tredje fase; dog kan de kun gøre brug af den yderligere fravalgsmulighed på to år, hvis de er børsnoterede

SMV'er.

I henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a, som ændret ved CSRD, skal en virksomhed, der ikke er

etableret i EU, rapportere om bæredygtighedsoplysninger på koncernniveau, hvis den a) har en nettoomsætning

på over 150 mio. EUR i Unionen og b) har enten en dattervirksomhed i EU, der er omfattet af kravene til

bæredygtighedsrapportering, som er indført ved CSRD, eller har en EU-filial med en nettoomsætning på over 40

mio. EUR. I dette tilfælde påhviler pligten til at offentliggøre rapporten EU-dattervirksomheden eller -filialen.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for

bæredygtighedsrapportering.

EFRAG blev tidligere kaldt Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe, men dens officielle navn er

nu blot EFRAG. Den er et uafhængigt privat interessentorgan, som modtager størstedelen af sin finansiering fra

EU.

Andre vigtige aspekter af CSRD er bestemmelserne om erklæringsopgaver og rapportering af

værdikædeoplysninger. Virksomheder skal offentliggøre deres bæredygtighedsoplysninger

sammen med udtalelsen fra en revisor eller, hvis den pågældende medlemsstat giver tilladelse

hertil, en uafhængig udbyder af erklæringsydelser. Det nuværende krav indebærer en

erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, og CSRD fastsætter, at dette i fremtiden kan

blive omdannet til et krav om en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed, som er

underlagt visse betingelser

. I henhold til CSRD skal Kommissionen også vedtage standarder

for erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering ved hjælp af delegerede retsakter.

I henhold til CSRD skal virksomheder rapportere værdikædeoplysninger i det omfang, det er

nødvendigt for forståelsen af deres bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og

muligheder. I medfør af CSRD fastlægges et såkaldt værdikædeloft, efter hvilket ESRS ikke

må indeholde rapporteringskrav, som vil forpligte virksomheder til at fremskaffe oplysninger

fra SMV'er i deres værdikæde, som rækker ud over de oplysninger, der skal fremlægges i

henhold til den forholdsmæssigt afpassede standard for børsnoterede SMV'er.

Dette forslag har til formål at reducere rapporteringsbyrden og begrænse forpligtelsernes

afsmittende virkning for mindre virksomheder. For det første har dette forslag til formål at

forenkle rammen og reducere byrden på følgende måder:

–

Antallet af virksomheder, der er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering

vil blive reduceret med cirka 80 %, hvilket betyder at store virksomheder med op til

1 000 ansatte (dvs. nogle af virksomhederne fra anden fase og nogle af

virksomhederne fra første fase) og børsnoterede SMV'er (dvs. alle virksomheder fra

tredje fase) ikke længere vil være omfattet heraf. Rapporteringskravene vil kun finde

anvendelse på store virksomheder med mere end 1 000 ansatte(dvs. virksomheder,

der har mere end 1 000 ansatte og enten en omsætning på over 50 mio. EUR eller en

balance på over 25 mio. EUR). Denne reviderede tærskel vil sikre en øget

overensstemmelse mellem CSRD og CSDDD

For virksomheder, som ikke er omfattet af obligatoriske krav til

bæredygtighedsrapportering, foreslår Kommissionen en forholdsmæssigt afpasset

standard til frivillig brug, som vil være baseret på den VSMV-standard, der er

udviklet af EFRAG. I henhold til nævnte forslag vil Kommissionen vedtage denne

frivillige standard i form af en delegeret retsakt. I mellemtiden, for at imødekomme

efterspørgslen på markedet, har Kommissionen til hensigt hurtigst muligt at udsende

en henstilling om frivillig bæredygtighedsrapportering, som er baseret på den

VSMV-standard, der er udviklet af EFRAG.

–

En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed kræver derfor væsentligt mindre arbejde end en

erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Den konklusion, der drages af en erklæringsopgave med begrænset

sikkerhed, udtrykkes som regel i form af en negativ konklusion om, at udbyderen af erklæringsydelser ikke har

konstateret forhold, som giver anledning til at konkludere, at der er tale om væsentlige ukorrekte angivelser. Den

konklusion, der drages af en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed, udtrykkes som regel som en positiv

konklusion, og resultatet er en erklæring om målingen af emnet i forhold til tidligere fastsatte kriterier.

Derudover og af hensyn til sammenhængen vil nettoomsætningstærsklen i henhold til

regnskabsdirektivets artikel 40a, hvorved en virksomhed, der ikke er etableret i EU, skal omfattes af

rapporteringskravene på koncernniveau, blive hævet fra 150 mio. EUR genereret i Unionen til 450 mio. EUR. Af

hensyn til sammenhængen hæves tærsklen for EU-filialer i henhold til regnskabsdirektivets artikel 40a desuden

fra 40 mio. EUR til 50 mio. EUR, og tærsklen for EU-dattervirksomheder begrænses til at omfatte store

virksomheder som defineret i regnskabsdirektivet. De vigtigste tærskler i CSDDD er 1 000 ansatte og en

omsætning på 450 mio. EUR.

–

Værdikædeloftet vil blive udvidet og styrket. Det vil finde direkte anvendelse på den

rapporterende virksomhed, i stedet for kun at sætte en grænse for, hvad ESRS kan

redegøre for. Den vil beskytte alle virksomheder med op til 1 000 ansatte, snarere

end blot SMV'er, sådan som det i øjeblikket er tilfældet. Og grænsen vil være

defineret af den frivillige standard, som Kommissionen har vedtaget i form af en

delegeret retsakt baseret på den VSMV-standard, der er udviklet af EFRAG. Dette

vil i væsentlig grad mindske den afsmittende virkning.

Der vil ikke være nogen sektorspecifikke rapporteringsstandarder, hvorved det

undgås at skabe en stigning i antallet af foreskrevne datapunkter, som

virksomhederne skal rapportere om.

Muligheden for at gå fra et krav om en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed

til et krav om en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed vil udgå. Dette vil

skabe klarhed om, at der ikke vil ske nogen fremtidig stigning i omkostningerne ved

erklæringsopgaver for de virksomheder, der omfattet heraf.

I stedet for en forpligtelse for Kommissionen til at vedtage standarder for

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering senest i 2026 vil Kommissionen

udstede målrettede retningslinjer for erklæringsopgaver senest i 2026. Dette vil gøre

det muligt for Kommissionen hurtigere at behandle nye forhold inden for

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, som kan skabe unødvendige

byrder for virksomheder, der er omfattet af rapporteringskravene.

Forslaget indfører en tilvalgsordning, hvor store virksomheder med mere end 1 000

ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på højst 450 mio. EUR, som hævder, at

deres aktiviteter er i overensstemmelse eller delvis overensstemmelse med EU-

klassificeringssystemet, skal oplyse deres omsætning og CapEx-baserede KPI'er og

kan vælge at oplyse deres OpEx-baserede KPI. Denne tilvalgstilgang vil helt

eliminere omkostningerne ved overholdelse af reglerne om rapportering i henhold til

klassificeringssystemet for store virksomheder med mere end 1 000 ansatte og en

nettoomsætning på højst 450 mio. EUR, som ikke hævder, at deres aktiviteter er

knyttet til økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i

henhold til klassificeringsforordningen. Desuden giver dette forslag mere fleksibilitet

ved at give disse virksomheder mulighed for at rapportere om aktiviteter, der

opfylder visse tekniske screeningskriterier i klassificeringssystemet, uden at opfylde

dem alle. En sådan rapportering om delvis overensstemmelse kan fremme en gradvis

miljømæssig omstilling af aktiviteter over tid i overensstemmelse med målet om at

øge omstillingsfinansieringen.

–

For det andet agter Kommissionen at vedtage en delegeret retsakt for at ændre det første sæt

af ESRS. For hurtigt at opnå resultater med hensyn til forenkling og strømlining af ESRS og

for at skabe klarhed og retssikkerhed for virksomhederne sigter Kommissionen mod at

vedtage den nødvendige delegerede retsakt hurtigst muligt og senest seks måneder efter dette

forslags ikrafttræden. Ændringen af den delegerede retsakt vil reducere antallet af

obligatoriske ESRS-datapunkter væsentligt ved i) at fjerne dem, der anses for at være mindst

vigtige for generel bæredygtighedsrapportering, ii) at prioritere kvantitative datapunkter frem

for beskrivende tekst og iii) yderligere at skelne mellem obligatoriske og frivillige

datapunkter uden at underminere interoperabiliteten med globale rapporteringsstandarder og

uden at berøre de enkelte virksomheders væsentlighedsvurdering. Ændringen vil præcisere

bestemmelser, der anses for at være uklare. Den vil forbedre sammenhængen med anden EU-

lovgivning. Den vil indeholde klarere instrukser om, hvordan væsentlighedsprincippet skal

anvendes, for at sikre, at virksomheder kun rapporterer væsentlige oplysninger, og for at

mindske risikoen for, at udbydere af erklæringsydelser på utilsigtet vis tilskynder

virksomheder til at rapportere unødvendige oplysninger eller afsætte uforholdsmæssigt store

ressourcer til væsentlighedsvurderingsprocessen. Den vil forenkle strukturen og

præsentationen af standarderne. Den vil yderligere øge den allerede meget høje grad af

interoperabilitet med globale standarder for bæredygtighedsrapportering. Den vil også omfatte

andre ændringer, der kan anses for nødvendige i betragtning af erfaringerne med den første

anvendelse af ESRS.

For det tredje vil det separate forslag, som Kommissionen har fremsat sideløbende med

nærværende forslag, udsætte anvendelsen af rapporteringskravene for den anden fase med to

år (store virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for offentligheden, og som har

mere end 500 ansatte, samt store virksomheder med under 500 ansatte

) og den tredje fase

(børsnoterede SMV'er, små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikrings- og -

genforsikringsselskaber). Formålet med udsættelsen er at undgå en situation, hvor visse

virksomheder skal rapportere for regnskabsåret 2025 (anden fase) eller 2026 (tredje fase) og

derefter fritages for dette krav. En sådan situation ville medføre unødvendige og undgåelige

omkostninger for de pågældende virksomheder.

Kommissionen opfordrer fælleslovgiverne til hurtigt at nå til enighed om nævnte udsættelse,

navnlig for at skabe den nødvendige juridiske klarhed for virksomheder i den anden fase, som

i øjeblikket skal rapportere for første gang i 2026 for regnskabsåret 2025.

Specifik baggrund for og mål med dette forslag med hensyn til CSDDD

I henhold til de nuværende regler bør medlemsstaterne gennemføre CSDD-direktivet senest

den 26. juli 2026. Anvendelsen heraf vil ifølge planen skulle begynde i tre faser: Fra juli 2027

vil reglerne kun finde anvendelse på de største EU-virksomheder, dvs. dem, der har mere end

5 000 ansatte og har en årlig nettoomsætning (på verdensplan) på over 1,5 mia. EUR, samt på

virksomheder uden for EU, der genererer en nettoomsætning på over 1,5 mia. EUR i EU. I

den anden fase vil EU-virksomheder med mere end 3 000 ansatte og en nettoomsætning på

over 900 mio. EUR samt virksomheder uden for EU, der genererer en sådan nettoomsætning i

EU, skulle overholde den nye ramme fra juli 2028. Endelig vil alle andre virksomheder, der er

omfattet af det generelle anvendelsesområde, i juli 2029 skulle begynde at anvende (de

nationale regler til gennemførelse af) direktivet. Fra denne dato anslås CSDDD at finde

anvendelse på ca. 6 000 store EU-virksomheder og ca. 900 virksomheder uden for EU. Det

personelle anvendelsesområde og anvendelsen i faser tager hensyn til, at virksomheder af

forskellig størrelse har forskellig kapacitet til at gennemføre den nye obligatoriske ramme, og

at det som sådan er et centralt element i at sikre en forholdsmæssigt afpasset tilgang.

For så vidt angår store virksomheder, anvender direktivet en risikobaseret tilgang, der giver

dem mulighed for først at prioritere håndteringen af de indvirkninger, der er de mest

sandsynlige eller mest alvorlige. Direktivet stiller også krav om, at virksomheden træffer

"passende foranstaltninger", som den med rimelighed kan forventes at have adgang til, idet

der tages hensyn til omstændighederne i det konkrete tilfælde

Direktivet indeholder muligheder for omkostningsdeling gennem fælles industriinitiativer og

initiativer med deltagelse af flere interessenter.

Samt virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for offentligheden, og som er modervirksomheder i

store koncerner med over 500 ansatte, og virksomheder, der er modervirksomheder i store koncerner med op til

500 ansatte.

Med hensyn til at forhindre, at regelbyrden flyttes over på SMV'ers forretningspartnere,

indeholder direktivet krav om, at store virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet,

anvender ansvarlige kontraktbestemmelser, investeringer, ansvarlig støtte og forbedret

indkøbspraksis.

På trods af alle disse elementer anses direktivet for at pålægge en betydelig regelbyrde,

navnlig når værdikæder er meget komplekse og omfattende, og erhvervssammenslutninger

har derfor opfordret til yderligere forenklinger og reduktion af byrder, herunder med hensyn

til SMV'er, som angiveligt stadig kan opleve uønskede afsmittende virkninger.

Erhvervssammenslutninger har desuden peget på usikkerhed med tilknytning til en mulig

stigning i ansvarsrisici.

Til trods for at CSDDD allerede omfatter en række mekanismer, der skal sikre

proportionalitet og sikre, at virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, får gavn af

de omdømmemæssige og modstandsdygtighedsrelaterede fordele ved en mere bæredygtig

forvaltning af værdikæden, idet der tages hensyn til virksomhedernes feedback, har dette

forslag til formål at præcisere og forenkle rammen og reducere virksomhedernes byrde,

herunder engangsomkostninger og tilbagevendende overholdelsesomkostninger, allerede på

kort sigt. Til dette formål foretages navnlig følgende ændringer:

–

forpligtelserne med hensyn til indirekte forretningspartnere i aktivitetskæden

skræddersys til tilfælde af omgåelse, eller når der er oplysninger, der tyder på

sandsynlige eller faktiske negative indvirkninger

den påkrævede hyppighed af de regelmæssige overvågningsforløb reduceres, og

omfanget af samarbejdet med interessenter præciseres og målrettes.

–

Forslaget indeholder også en række andre elementer, der har til formål at øge retssikkerheden

og skabe lige vilkår i EU, hvilket bidrager til at reducere byrden og forbedre den

internationale konkurrenceevne.

Sideløbende med dette forslag har Kommissionen også vedtaget et forslag, der udsætter

gennemførelsesfristen med ét år, og hvoraf den første fase udgår for så vidt angår tidspunktet

for anvendelsens påbegyndelse. Ved at fremrykke den i direktivet fastsatte frist for

Kommissionens vedtagelse af de generelle retningslinjer (artikel 19, stk. 3), er det samlede

resultat, at virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, vil have to år til at forberede

sig på det tidspunkt, hvor de begynder at finde anvendelse, således at de fuldt ud kan tage

hensyn til bedste praksis i disse retningslinjer.

•

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Ved at fjerne sondringen mellem børsnoterede og ikkebørsnoterede virksomheder er dette

forslag i overensstemmelse med kapitalmarkedsunionens mål om at gøre regulerede EU-

markeder mere attraktive som finansieringskilde.

Rapporteringskravene i CSRD og ESRS har bl.a. til formål at sikre, at finansielle

markedsdeltagere, kreditinstitutter og benchmarkadministratorer har adgang til de

bæredygtighedsoplysninger, som de har brug for fra virksomheder for at opfylde deres egne

rapporteringsforpligtelser i henhold til forordningen om oplysninger om bæredygtig

finansiering, kapitalkravsforordningen og benchmarkforordningen. Virksomheder, der ikke

længere vil være omfattet af rapporteringskravene i CSRD i henhold til dette forslag, kan

stadig fremlægge oplysninger til deltagere på det finansielle marked, kreditinstitutter og

benchmarkadministratorer på frivillig basis. I det omfang det er relevant, kan de gøre dette

ved hjælp af de frivillige rapporteringsstandarder, som Kommissionen i henhold til dette

forslag vil vedtage i form af delegerede retsakter.

I henhold til dette forslag skal virksomheder have mere end 1 000 ansatte for at være omfattet

af kravene til bæredygtighedsrapportering. Eftersom tærsklen på 1 000 ansatte er et af de

vigtigste kriterier, der anvendes til at definere, hvilke virksomheder der er omfattet af

CSDDD, fremmer dette forslag en øget overensstemmelse mellem CSRD og CSDDD.

Virksomheder, der er omfattet af både CSRD og CSDDD, er ikke forpligtet til at rapportere

oplysninger ud over, hvad de skal rapportere i henhold til CSRD. De foreslåede ændringer vil

ikke udelukke nogen virksomheder, der er omfattet af CSDDD, fra anvendelsesområdet for

CSRD, hvilket betyder, at denne sammenhæng mellem de to retsakter opretholdes.

Sammenhængen med andre EU-retsakter vil blive styrket gennem ændringer af den

delegerede retsakt om ESRS, hvor ændringer af ESRS er det mest hensigtsmæssige middel til

at nå dette mål.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

I henhold til CSRD/ESRS er rapportering om negative indvirkninger ikke begrænset til

partnere i den direkte værdikæde. Sammenhængen med CSRD opretholdes, idet de foreslåede

ændringer af CSDDD, som i første omgang begrænser due diligence til partnere i den direkte

værdikæde, suppleres af krav til de virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, om

at vurdere indirekte forretningspartnere i tilfælde af troværdige oplysninger, der tyder på

faktiske eller potentielle indvirkninger på deres niveau. CSRD supplerer CSDDD hensyn til

rapportering om due diligence, og det foreslås nu at bringe anvendelsesområdet for begge

retsakter i overensstemmelse. Bestemmelsen om klimaomstillingsplaner vil i højere grad

blive bragt i overensstemmelse med ordlyden af CSRD, samtidig med at den fortsat supplerer

CSRD med en klar forpligtelse til at vedtage en sådan plan.

•

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er i overensstemmelse med EU's politik om at forbedre konkurrenceevnen,

forenkle lovrammen og reducere byrden for virksomhederne, samtidig med at de politiske mål

i CSRD og CSDDD fortsat nås. Dette indebærer bevarelse af den grønne pagt, idet

konkurrenceevnen på mellemlang til lang sigt afhænger af, at virksomhederne i tilstrækkelig

grad integrerer bæredygtighedshensyn i deres aktiviteter.

Med hensyn til CSDDD vil forslaget forenkle og strømline kravet om due diligence i

forbindelse med bæredygtighed for virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, og

dermed reducere de administrative byrder, hvilket stemmer overens med

konkurrenceevnekompassets mål, nærmere betegnet målene om reduktion af byrden på

henholdsvis 25 % og 35 % (for SMV'er).

Idet forslaget mindsker indvirkningerne på forretningspartnere, hvoraf mange vil være

SMV'er eller små midcapselskaber, bidrager det også til målet om at støtte SMV'er og små

midcapselskaber og befri dem for unødvendige byrder, der kan påvirke deres fremgang og

vækst i negativ retning. En udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelser, der er

genstand for størst mulig harmonisering, til at omfatte de centrale due diligence-forpligtelser

bidrager også til målet for det indre marked, idet den hindrer fragmentering på grund af

forskellige nationale regler ("overregulering") og sikrer lige vilkår i hele Den Europæiske

Union. Selvom det medfører reduceret harmonisering at fjerne de ensartede regler om

civilretligt ansvar, sikrer det respekt for gældende, nationale civilretlige ansvarsordninger –

som virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, er bekendte med – i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og større retssikkerhed med hensyn til ansvarsrisici

i henhold til en ny type risikobaserede forpligtelser for virksomheder.

•

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 50 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Artikel 50 i TEUF er retsgrundlaget for vedtagelse af EU-

foranstaltninger med henblik på at gennemføre etableringsretten i det indre marked inden for

selskabsret, og den giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at handle ved hjælp af

direktiver. Artikel 50 i TEUF udgør retsgrundlaget for direktiv 2006/43/EF og 2013/34/EU

samt en del af retsgrundlaget for direktiv (EU) 2022/2464 og direktiv (EU) 2024/1760.

Artikel 114 i TEUF udgør det generelle retsgrundlag, som har til formål at oprette eller sikre

det indre markeds funktion – i dette tilfælde kapitalens frie bevægelighed og

etableringsfriheden. Artikel 114 i TEUF udgør en del af retsgrundlaget for direktiv (EU)

2022/2464 og direktiv (EU) 2024/1760.

•

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

I regnskabsdirektivet som ændret ved CSRD er der i forvejen fastsat bestemmelser om

fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i EU. Med fælles regler om

bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver sikres der lige konkurrencevilkår for

virksomheder, der er etableret i de forskellige medlemsstater. Betydelige forskelle i kravene

til bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver mellem medlemsstaterne vil skabe

yderligere omkostninger og kompleksitet for virksomheder, der opererer på tværs af

grænserne, hvilket vil være til skade for det indre marked. Medlemsstater, der handler alene,

er ikke i stand til at ændre gældende EU-lovgivning for at mindske byrden for

virksomhederne.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

CSDDD sikrer lige vilkår i hele Den Europæiske Union, idet det harmoniserer reglerne om

virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed på baggrund af divergerende

gældende due diligence-lovgivning på medlemsstatsniveau. På baggrund heraf kan målet om

at forenkle og strømline due diligence-kravene og de dertil knyttede bestemmelser om

offentlig og privat håndhævelse ikke opfyldes af medlemsstaterne alene. Derfor er en indsats

på EU-plan nødvendig.

•

Proportionalitetsprincippet

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

I dette forslag fastsættes en enkel og forholdsmæssigt afpasset ramme for

bæredygtighedsrapportering, hvorved virksomheder vil blive behandlet efter deres størrelse:

–

Store virksomheder med mere end 1 000 ansatte (dvs. virksomheder, der har mere

end 1 000 ansatte og enten en omsætning på over 50 mio. EUR eller en balance på

over 25 mio. EUR)

: omfattet af obligatoriske rapporteringskrav og skal rapportere

efter det samlede sæt ESRS, som i sig selv vil blive revideret og forenklet.

Virksomheder uden for anvendelsesområdet (virksomheder med op til 1 000 ansatte):

ikke omfattet af obligatoriske rapporteringskrav, kan anvende den forholdsmæssigt

afpassede standard, som skal vedtages af Kommissionen i form af en delegeret

retsakt, baseret på den VSMV-standard, der er udviklet af EFRAG, og er beskyttet af

værdikædeloftet mod uforholdsmæssig store anmodninger om oplysninger fra større

virksomheder inden for anvendelsesområdet.

–

Denne ramme udgør et mere forholdsmæssigt afpasset middel til at nå politikmålene i CSRD.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Med de foreslåede ændringer vil CSDDD i højere grad stå i rimeligt forhold til målet, da

ændringerne har til formål at forenkle og strømline virksomhedernes due diligence-

forpligtelser i forbindelse med bæredygtighed uden at underminere målene i direktivet og

EU's bæredygtighedsramme. Det underliggende politikmål med dette forslag er netop, at

direktivet i endnu højere grad skal stå i rimeligt forhold til målet, således at dets effektivitet

øges med hensyn til at nå dets mål, idet der tages hensyn til opfordringer fra nogle

interessenter, der mener, at CSDDD i sin nuværende form pålægger virksomhederne en

uforholdsmæssig stor byrde. Målretning af forpligtelserne med hensyn til indirekte

forretningspartnere i værdikæden, reduktion af den påkrævede hyppighed af de regelmæssige

overvågningsforløb samt strømlining af definitionen af interessenter og bedre målretning af

samarbejdet mod relevante interessenter og begrænsning af due diligence-foranstaltningerne,

når der er behov for samarbejde, er alle eksempler på de forslag til elementer, der er udformet

med henblik på, at direktivet i højere grad skal stå i rimeligt forhold til målet.

•

Valg af retsakt

Dette forslag består af et direktiv, der ændrer bestemmelserne i revisionsdirektivet,

regnskabsdirektivet, direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og

direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD). Disse

direktiver fastsætter supplerende forpligtelser vedrørende rapportering og adfærd på

bæredygtighedsområdet, og et omnibusdirektiv er det mest hensigtsmæssige retlige

instrument til at ændre sådanne gældende indbyrdes forbundne direktiver med det fælles mål

om forenkling og reduktion af byrder.

•

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

CSDDD er endnu ikke blevet gennemført eller anvendt af virksomheder. CSRD er blevet

anvendt af et første sæt virksomheder, der primært offentliggør deres første

bæredygtighedsredegørelser i første halvdel af 2025. Det har derfor ikke været muligt at

foretage en efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol af nogen af retsakterne.

Samt modervirksomheder i koncerner med mere end 1 000 ansatte i gennemsnit, på et konsolideret

grundlag, med hensyn til konsolideret bæredygtighedsrapportering.

•

Høringer af interessenter

Følgende høringsaktiviteter har bidraget til at forme indholdet af dette forslag.

–

Europa-Kommissionens indkaldelse af feedback

rapporteringskrav, fra oktober til december 2023

rationalisering

Europa-Kommissionens møder med virksomheder og andre interessenter i

begyndelsen af februar 2025.

Europa-Kommissionen har også afholdt særskilte interessentaktiviteter, herunder to

store hybride interessentfora om CSRD i maj og november 2024 med fysisk

deltagelse af cirka 400 personer og mere end 3 000 personer online.

Europa-Kommissionen modtog et meget stort antal breve og detaljerede analyser fra

alle typer interessenter (fra virksomheder til investorer, banker, civilsamfundet,

ikkestatslige organisationer, handelskamre og medlemsstaternes nationale

forvaltninger).

–

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

I Europa-Kommissionens indkaldelse af feedback om rationalisering af rapporteringskravene

blev der indhentet dokumentation og synspunkter vedrørende regler, der anses for at medføre

administrative byrder. Næsten 200 interessenter svarede og opfordrede primært til en

forenkling af bæredygtighedsrapportering, due diligence og EU-klassificeringssystemet.

På Europa-Kommissionens møder med det europæiske erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter

og civilsamfundet i begyndelsen af februar 2025 – herunder navnlig det to dage lange

arrangement for interessenter ("realitetstjek"), der gav Kommissionen mulighed for at høre

fagfolk – udtrykte interessenterne støtte til de overordnede mål for CSRD og CSDDD, men de

fremhævede behovet for forenkling og harmonisering af gennemførelsen af dem. Mange

repræsentanter for erhvervslivet fremførte, at nogle af kravene om fremlæggelse af

bæredygtighedsoplysninger i ESRS er alt for komplekse og talrige, og opfordrede til en

revision af ESRS for at reducere antallet og kompleksiteten af oplysningskravene. De

anbefalede yderligere at overveje de europæiske standarders interoperabilitet med

internationale standarder samt at begrænse kravene til rapportering om værdikæden.

Nogle interessenter har argumenteret for en afgrænsning af anvendelsesområdet for CSRD for

at fritage børsnoterede SMV'er og mindre, store virksomheder fra kravene om

bæredygtighedsrapportering. Nogle slog til lyd for at opnå forenkling ved at holde mindre,

store virksomheder inden for anvendelsesområdet for CSRD, men give dem mulighed for at

anvende forholdsmæssigt afpassede rapporteringsstandarder i stedet for at anvende det første

sæt ESRS. SMV-interessenter fremhævede behovet for at imødegå den afsmittende virkning

på SMV'er i værdikæden fra krav om bæredygtighedsrapportering og påpegede, at den mere

lempelige rapporteringsordning for SMV'er ikke bør undermineres af mere omfattende

anmodninger om oplysninger i forsyningskæden eller fra finansielle institutioner.

Mens nogle interessenter foreslog at indstille anvendelsen af gældende lovgivning for at

fokusere på forenkling, kunne andre interessenter se store fordele ved at opretholde reglerne

Fra den 17. oktober til den 1. december 2023 indsamlede Kommissionen feedback fra 193 interessenter

mulige

rationaliseringsforanstaltninger

forbindelse

med

rapporteringskrav:

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13990-Administrative-burden-

rationalisation-of-reporting-requirements_en.

og argumenterede for betydningen af retssikkerhed og lovgivningsmæssig stabilitet for

virksomheder samt for opretholdelsen af målene i den europæiske grønne pagt og

handlingsplanen for bæredygtig finansiering. De argumenterede også for, at

gennemførelsesretningslinjerne bør anvendes til at præcisere og forenkle visse dele af rammen

for bæredygtighedsrapportering, i stedet for en omfattende ændring af de gældende regler.

Repræsentanter for civilsamfundet argumenterede for, at progressive virksomheder ikke bør

behandles mindre gunstigt end andre. De fremhævede efterspørgslen efter

bæredygtighedsoplysninger fra de finansielle markeder og slutinvestorerne.

Mange interessenter bemærkede, at kravene om erklæringsopgaver skaber en situation med

overregulering. I den henseende opfordrede visse interessenter til en udsættelse af kravet om

erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed eller tilskyndede Kommissionen til hurtigt at

vedtage retningslinjer for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed for at præcisere

kravene.

Mange interessenter fra erhvervslivet og industrien opfordrede til enten en yderligere

udsættelse af de sektorspecifikke standarder for bæredygtighedsrapportering eller til, at kravet

om sektorspecifikke standarder fuldstændigt fjernes fra CSRD. Virksomhederne fremhævede

behovet for korrekt gennemførelse af det første sæt af ESRS og for gøre sig bekendt med

rapportering i henhold hertil og fremførte, at indførelse af sektorspecifikke standarder for

fremlæggelse af oplysninger, foruden det første sæt ESRS, ville komplicere processen for

bæredygtighedsrapportering yderligere.

Interessenterne opfordrede også til klare retningslinjer for vurderingen af dobbelt

væsentlighed i henhold til ESRS. Mange opfordrede til øget sammenhæng mellem krav og

harmoniserede definitioner på tværs af forskellige retsakter såsom CSRD, CSDDD,

klassificeringssystemet, SFDR osv.

Behovet for forenkling går også igen i mange andre rapporter, anbefalinger og interessenters

synspunkter fra virksomheder i både den finansielle og den ikkefinansielle sektor, hvoraf

mange understreger betydningen af at mindske kompleksiteten og de administrative byrder og

har dannet grundlag for de foranstaltninger til reduktion af byrder, der er beskrevet i dette

forslag.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Høringer af forskellige interessenter, herunder virksomheder, brancheorganisationer og

civilsamfundsorganisationer, samt andre kontakter med og input fra interessenter har dannet

grundlag for forslaget. Dette omfatter navnlig et to dages arrangement for interessenter

("realitetstjek"), der gav Kommissionen mulighed for at høre fagfolk om, hvilke udfordringer

de ser med den nuværende lovgivningsmæssige ramme, og hvilke mulige løsninger der kunne

være til at adressere dem. Nogle interessenter opfordrede til vidtrækkende ændringer og

udsættelser, mens andre understregede behovet for lovgivningsmæssig sikkerhed og var imod

en genåbning af direktivet, og fokuserede i stedet for på gennemførelse. Dette forslag har til

formål at afbalancere disse synsvinkler i forhold til hinanden ved at bevare CSDDD's

integritet og samtidig indføre ændringer for at forenkle og strømline direktivet.

•

Indhentning og brug af ekspertbistand

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget hensyn til analyser udarbejdet af

interessenter og eksperter om den faktiske og fremtidige gennemførelse af direktivet om

virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders due diligence i

forbindelse med bæredygtighed. Derudover er forslaget baseret på input fra relevante

interessenter, herunder virksomhedernes bæredygtighedsansvarlige.

•

Konsekvensanalyse

Spørgsmålet om konkurrenceevne er af kritisk hastende karakter, da det direkte påvirker Den

Europæiske Unions evne til at opnå bæredygtig økonomisk vækst og fastholde sin position på

det globale marked. Konkurrenceevne, der hænger tæt sammen med innovation, effektivitet

og bæredygtighed, er afgørende for at fremme økonomisk modstandsdygtighed og sikre, at

EU's virksomheder kan trives i et globalt landskab i hastig udvikling. Det nuværende

økonomiske miljø, der er kendetegnet ved hurtige teknologiske fremskridt, skiftende

forbrugerefterspørgsel og øget global konkurrence, kræver en hurtig indsats for at sikre EU's

konkurrencefordel. På grund af denne hastende karakter giver forslaget ikke mulighed for at

foretage en konsekvensanalyse.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette initiativ indebærer ændringer af gældende

retsakter, som allerede har været genstand for omfattende konsekvensanalyser. Den indsigt og

dokumentation, der er indsamlet fra disse tidligere vurderinger, har sammen med input fra

interessenter og drøftelser med fagfolk bidraget til udformningen af det nuværende forslag.

Derfor og i betragtning af dette initiativs betydning og hastende karakter blev der indrømmet

en undtagelse i henhold til Kommissionens retningslinjer for bedre regulering. Der er derfor

ikke udarbejdet en fuldstændig konsekvensanalyse, men forslaget ledsages af et

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder en analyse af de foreslåede

foranstaltningers indvirkninger, herunder en kvalitativ analyse og, i det omfang det er muligt,

skøn over omkostningsbesparelser samt dokumentation.

•

Målrettet regulering og forenkling

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Dette forslag er udtrykkeligt udformet med henblik på at opnå en større forenkling af

ordningen for bæredygtighedsrapportering.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Forslaget bidrager til målrettet regulering ved at reducere byrderne og sikre mere

sammenhængende og enklere reguleringsmæssige rammer, samtidig med at EU's

bæredygtighedsmål respekteres.

•

Grundlæggende rettigheder

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og principper, der er nedfældet i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet om virksomheders

bæredygtighedsrapportering har en indirekte positiv indvirkning på de grundlæggende

rettigheder, eftersom krav om bæredygtighedsrapportering kan påvirke virksomhedernes

adfærd til det bedre. Det medvirker til at gøre virksomhederne mere bevidste om

grundlæggende rettigheder og have en positiv indflydelse på den måde, hvorpå de håndterer

faktiske og potentielle negative indvirkninger på de grundlæggende rettigheder. De foreslåede

ændringer kan muligvis delvist mindske disse positive indvirkninger på virksomheder, der

ikke længere vil være underlagt obligatoriske rapporteringskrav, men reduktionen af den

administrative byrde for sådanne virksomheder bør føre til andre samfundsmæssige gevinster

i form af skabelse af velstand, beskæftigelse og innovation, herunder innovation med henblik

på bæredygtighed.

Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og principper, der er nedfældet i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Et af hovedformålene med

CSDDD var at forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne gennem virksomheder, der

håndterer deres indvirkning på menneskerettighederne i deres aktivitetskæder. Målretning af

forpligtelser vedrørende aktivitetskæden, som kræver handling, der rækker længere end

direkte forretningspartnere, når den virksomhed, der er omfattet af direktivets

anvendelsesområde, råder over troværdige oplysninger, der peger på sådanne negative

indvirkninger, er en anerkendelse af, at negative indvirkninger på menneskerettighederne ofte

opstår i indirekte forretningsforbindelser. Selvom virksomhedernes forpligtelser til proaktivt

at identificere sådanne indvirkninger vil blive reduceret for at undgå byrder, der følger af

systematisk håndtering af alle dele af ofte komplekse værdikæder, vil de i fremtiden fortsat

have et ansvar for at respektere menneskerettighederne i deres værdikæder, når de råder over

sådanne oplysninger.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen nye virkninger for Unionens budget.

•

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

For at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af forslagets specifikke mål vil

Kommissionen undersøge muligheden for at tilrettelægge udvekslinger med interessenter i

forskellige formater samt periodiske spørgeundersøgelser blandt brugere af

bæredygtighedsoplysninger og blandt virksomheder, der rapporterer sådanne oplysninger,

afhængigt af tilgængeligheden af finansielle ressourcer. I henhold til artikel 6 i CSRD skal

Kommissionen forelægge en rapport om gennemførelsen af direktivet senest i april 2029.

Gennemførelsen af det ændrede CSDDD og dets effektivitet med hensyn til at nå dets mål,

navnlig med hensyn til at imødegå negative indvirkninger, vil også være genstand for

regelmæssig evaluering i henhold til nævnte direktivs artikel 36. Dette forslag omfatter ikke

krav om en gennemførelsesplan.

•

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Da der ved forslaget indføres specifikke ændringer af fire gældende direktiver, bør

medlemsstaterne enten forelægge teksten til de specifikke ændringer af nationale

bestemmelser for Kommissionen eller, hvis der ikke foreligger sådanne ændringer, redegøre

for, hvilke specifikke nationale retsforskrifter, der allerede gennemfører ændringerne i dette

forslag.

•

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Ved artikel 1 ændres direktiv 2006/43/EF ("revisionsdirektivet") som følger:

–

Stk. 1 erstatter revisionsdirektivets artikel 26a, stk. 3, således at tidsfristerne for

Kommissionens vedtagelse af standarder for erklæringsopgaver med begrænset

sikkerhed udgår, og således at Kommissionens beføjelse til at vedtage standarder for

erklæringsopgaver med høj grad af sikkerhed, sammen med de dertil hørende

krydshenvisninger, udgår.

Stk. 2 erstatter revisionsdirektivets artikel 48a, andet afsnit, for at rette en fejl i

krydshenvisningen til standarderne for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed.

–

Ved artikel 2 ændres direktiv 2013/34/EU ("regnskabsdirektivet") som følger:

–

Ved stk. 1 ændres den størrelse i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 3, ud fra hvilken

en virksomhed kan være omfattet af bæredygtighedsrapportering, når den

pågældende virksomhed er et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, for at afspejle

de ændringer, der er foretaget i de virksomhedsstørrelser, der er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 19a (dvs. store virksomheder med mere end 1 000

ansatte i gennemsnit i løbet af regnskabsåret).

Stk. 1 præciserer også det forhold i regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4, at den

europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), der er oprettet ved EFSF-

rammeaftalen, ikke er underlagt bæredygtighedsrapportering.

Ved stk. 2 ændres regnskabsdirektivets artikel 19a, idet:

•

det antal virksomheder, der skal udarbejde og offentliggøre individuel

bæredygtighedsrapportering, begrænses til kun at omfatte store virksomheder

med mere end 1 000 ansatte i gennemsnit i løbet af regnskabsåret

der indføres et krav til medlemsstaterne om at sikre, at virksomheder med

henblik på rapportering af bæredygtighedsoplysninger, jf. regnskabsdirektivets

krav – og uden at det berører Unionens krav om at gennemføre en due

diligence-proces – ikke bestræber sig på at fremskaffe oplysninger fra

virksomheder i deres værdikæde med højst 1 000 ansatte i gennemsnit i løbet

af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de

standarder til frivillig brug, der skal vedtages i henhold til artikel 29ca, bortset

fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem

virksomheder i den pågældende sektor. Virksomheder, der rapporterer om

deres værdikæde i overensstemmelse med dette krav, skal anses for at

overholde kravene om bæredygtighedsrapportering

børsnoterede SMV'ers mulighed for at rapportere på grundlag af et mere

forholdsmæssigt afpasset sæt standarder udgår, og muligheden for

børsnoterede SMV'er for i to år at fravælge bæredygtighedsrapportering udgår

for at afspejle udelukkelsen af disse virksomheder fra anvendelsesområdet for

bæredygtighedsrapportering

–

•

–

Ved stk. 3 indsættes artikel 19b for at gøre det muligt for store virksomheder med

mere end 1 000 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på højst

450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret at fremlægge de oplysninger, der er

omhandlet i artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, på en mere fleksibel måde.

Ved stk. 4 ændres regnskabsdirektivets artikel 29a, idet:

•

det antal virksomheder, der skal udarbejde og offentliggøre konsolideret

bæredygtighedsrapportering, begrænses til kun at omfatte modervirksomheder i

–

store koncerner med mere end 1 000 ansatte i gennemsnit i løbet af

regnskabsåret på et konsolideret grundlag