Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2995997_0001.png
Konkursrådet
Dato:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2025
Adam Fussing
Schuppenhauer Clausen
2025-02791
3654234
Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at
insolvensbehandlingssystemet
misbruges
i
forbindelse med økonomisk kriminalitet
1. Indledning
Dokumentarserien ”Den sorte svane”, der blev offentliggjort den 28. maj
2024, afslører flere bekymrende forhold, herunder at skifteretternes praksis
for udpegning af kurator i forbindelse med konkursbegæringer, som
indleveres af skyldneren (egenbegæringer), indebærer en misbrugsrisiko i
forhold til at kunne dække over hvidvask eller anden kriminalitet.
Dokumentarserien viser desuden, at der kan være risiko for, at
gældssaneringsreglerne misbruges, således at fiktiv gæld indgår i
vurderingen af, om betingelserne for gældssanering for skyldneren er
opfyldt.
Derudover har dokumentarserien givet anledning til at overveje, om
forudsætningerne for Konkursrådets anbefalinger af juni 2018 har ændret
sig i forhold til, hvornår skifteretten skal udnævne en likvidator for et
selskab under tvangsopløsning, og hvornår skifteretten skal tage selskabet
under konkursbehandling.
1.1. Konkursrådets kommissorium
Justitsministeriet har på baggrund af de forhold, som er beskrevet i pkt. 1,
ved brev af 9. september 2024 anmodet Konkursrådet om en udtalelse.
Justitsministeriet har herunder anmodet Konkursrådet om at overveje,
hvordan reglerne om udpegning af kurator i forbindelse med
egenbegæringer kan ændres, således at risikoen for, at der udpeges en
inhabil kurator, bliver mindsket, og om det i den forbindelse vil være
hensigtsmæssigt at ændre reglerne om kreditorernes inddragelse i
Slotsholmsgade 10
1216 København K
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
udpegning af kurator og reglerne om beskikkelse af rekonstruktører,
herunder under forebyggende rekonstruktion.
Derudover er Konkursrådet blevet anmodet om at overveje, hvorvidt der er
behov for at styrke konkurslovens regler om gældssanering, f.eks. ved at
skifteretten eller dennes medhjælper fremover vil kunne afvise et anmeldt
krav, uagtet at kravet ikke bestrides af skyldneren, og hvordan en sådan
eventuel styrkelse af reglerne kan udformes.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Konkursrådet om at overveje, om
der er sket ændringer i forudsætningerne for de anbefalinger vedrørende
tvangsopløsning, som fremgår af rådets udtalelse af 12. juni 2018, jf.
nærmere om denne udtalelse i pkt. 1.4.1, og på den baggrund foretage et
opdateret skøn over de økonomiske konsekvenser ved anbefalingerne.
Justitsministeriet har i forlængelse heraf anmodet Konkursrådet om at
overveje, om der kan peges på andre relevante ændringer med henblik på at
imødekomme den samfundsmæssige interesse i at sikre, at der i relevant
omfang foretages nærmere undersøgelser af et selskab, som
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse.
Endelig har Justitsministeriet anmodet Konkursrådet om så vidt muligt at
udarbejde et lovudkast, hvis rådet vurderer, at der er behov for justeringer
af reglerne.
1.2. Konkursrådets sammensætning
Konkursrådet havde
sammensætning:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
ved
afgivelse
af
denne
udtalelse
følgende
Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns
Universitet (formand)
Professor, ph.d. Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet
Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet
Advokat Michala Roepstorff, Danske Advokater
Dommer Ina Iwersen, Den Danske Dommerforening
Retsassessor Preben Veng, Dommerfuldmægtigforeningen
Statsautoriseret revisor Elan Schapiro, FSR – Danske Revisorer
Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet
Vicestatsadvokat Sirin Duran Sinding, Rigsadvokaten
Chefrådgiver Rikke Stenild Hansen, Erhvervsministeriet
Fungerende kontorchef Troels Sten Nielsen, Justitsministeriet
2
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Som sekretær for Konkursrådet har fungeret specialkonsulent Adam
Fussing Schuppenhauer Clausen.
1.3. Konkursrådets arbejde
Konkursrådet indledte arbejdet med udtalelsen i september 2024.
Konkursrådet har behandlet udtalelsen på fem møder.
Konkursrådet afgiver hermed udtalelse om tiltag for at forebygge, at
insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk
kriminalitet.
Udtalelsen er afgivet enstemmigt.
1.4. Tidligere udtalelser af relevans
1.4.1. Konkursrådets udtalelse af 12. juni 2018 om
overgangen fra tvangsopløsning til konkurs
Konkursrådet afgav den 12. juni 2018 udtalelse om overgangen fra
tvangsopløsning til konkurs.
Konkursrådet udtalte, at skifteretterne har en uens praksis i forhold til
anvendelse af muligheden for at opløse et selskab uden udnævnelse af en
likvidator eller kurator.
Derudover udtalte Konkursrådet, at det efter rådets opfattelse var
nødvendigt at indføre regler for, hvornår skifteretten skal udnævne en
likvidator med henblik på yderligere undersøgelser af, om et selskab under
tvangsopløsning er insolvent, og hvornår skifteretten skal tage selskabet
under konkursbehandling.
Konkursrådet udtalte endvidere, at den samfundsmæssige interesse i, at der
foretages nærmere undersøgelser af et selskab, som Erhvervsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse, efter Konkursrådets opfattelse
taler for, at tvangsopløsning af et selskab enten skal føre til, at der udnævnes
en likvidator, eller at selskabet tages under konkursbehandling.
I udtalelsen foreslog Konkursrådet bl.a., at det ikke længere skal være
muligt at opløse et selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten
3
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
om at tvangsopløse, uden udlevering til nogen behandlingsform efter en
analogi af konkurslovens § 143.
Konkursrådets udtalte, at muligheden for at opløse et selskab efter en
analogi af konkurslovens § 143 indebærer en række uhensigtsmæssigheder,
herunder at det ikke undersøges, om der er disponeret ulovligt i selskabet,
om selskabet er insolvent, om der er grundlag for at indlede en sag om
konkurskarantæne mod ledelsen, og om der er grundlag for en politimæssig
efterforskning.
Konkursrådet udtalte endvidere, at fremgangsmåden medfører risiko for, at
det ikke undersøges, om der måtte være aktiver i selskabet, herunder i form
af lån til kapitalejerne, og at der herved består en risiko for, at eventuelle
ulovlige lån ikke opdages til skattemyndighederne og kreditorers ulempe.
I den forbindelse anførte Konkursrådet, at fremgangsmåden medfører risiko
for, at det ikke afklares, hvorvidt selskabet kan have drevet afgiftspligtig
virksomhed uden at registrere dette.
Konkursrådet anførte endelig, at skifteretternes uens praksis på området
efter rådets vurdering indbyder til ”forumshopping” med henblik på at
undgå, at selskabet undersøges nærmere af en likvidator eller kurator.
1.5. Indhold
I pkt. 2 beskriver Konkursrådet gældende ret, herunder konkurslovens regler
om udpegning, valg og afsættelse af kurator, kuratorhabilitet samt reglerne
om tvangsopløsning.
I pkt. 3 gengives hovedpunkter fra høringssvar fra Domstolsstyrelsen af 16.
oktober 2024, som er indhentet til brug for Konkursrådets arbejde med
udtalelsen.
I pkt. 4 fremgår Konkursrådets overvejelser.
I pkt. 5 fremgår Konkursrådets lovudkast med bemærkninger.
1.6. Økonomiske konsekvenser af Konkursrådets forslag
Domstolsstyrelsen har i høringssvar af 16. oktober 2024 til brug for
Konkursrådets udarbejdelse af nærværende udtalelse foretaget et opdateret
skøn over merudgifterne forbundet med Konkursrådets forslag fremsat i
rådets udtalelse af 12. juni 2018 og fremsat i nærværende udtalelse i
4
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
revideret form som model A, jf. nærmere herom i pkt. 4.5, at det ikke skal
være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller en kurator
har undersøgt selskabets forhold. Domstolsstyrelsen skønner, at forslaget vil
medføre en årlig merudgift på 42,0 mio. kr., hvoraf ca. 20 mio. kr. udgøres
af udgifter vedrørende konkurskarantænesager. Der henvises til pkt. 3 for
nærmere.
Det er efter Konkursrådets opfattelse kun muligt at give et overordnet skøn
over de økonomiske konsekvenser af Konkursrådets to forslag vedrørende
ændring af reglerne om tvangsopløsning, som er nærmere beskrevet i pkt.
4.5 som model A og B. Konkursrådet har således ikke mulighed for mere
præcist at beregne de økonomiske effekter af de to forslag. Konkursrådets
vurderer, at den foreslåede model B, der under nærmere omstændigheder
giver mulighed for at undlade at udnævne en likvidator, vil medføre færre
omkostninger end den foreslåede model A, der ikke giver mulighed for at
undlade at udnævne en likvidator. Konkursrådet finder det vanskeligt at
skønne over, hvor meget lavere omkostningerne forbundet med model B vil
være i forhold til model A, da det beror på, i hvilket omfang skifteretten vil
træffe bestemmelse om, at et selskab kan opløses uden at udnævne en
likvidator. Der vil efter Konkursrådets umiddelbare vurdering være tale om
en mindre besparelse, da det må forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil
være grundlag for at undlade at udnævne en likvidator efter model B.
Konkursrådets øvrige forslag forventes ikke at være forbundet med
merudgifter for statskassen af betydning.
Konkursrådets forslag om, at en person, der vil udpeges eller beskikkes som
kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal
afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende – eller andre
i samme firma, hvis rådgivningen indebærer afsmitning – senere end et år
før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående og
i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og
tidsmæssige omfang, jf. lovudkastets § 1, nr. 10, og bemærkninger dertil,
vurderes at ville medføre merudgifter for de omfattede personer.
Konkursrådet vurderer, at det primært vil være advokater i større
advokatvirksomheder, der – som følge af risikoen for afsmitning – vil skulle
bruge tid på at undersøge, om andre advokater i samme virksomhed har ydet
rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før
fristdagen. Der vil efter Konkursrådets vurdering været tale om en type
undersøgelse, der kan sammenlignes med den afdækning af mulige
interessekonflikter, som advokater er pålagt at udføre efter de advokatetiske
5
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
regler, idet den undersøgelse, der vil skulle foretages i medfør af forslaget,
dog i flere tilfælde vil have en mere omfattende karakter. Konkursrådet
vurderer imidlertid, at der ikke vil være tale om merudgifter af en sådan
væsentlighed, at ulempen ved merudgifterne overstiger fordelen ved
forslaget.
2. Gældende ret
2.1. Udpegning og valg af kurator
Reglerne om udpegning af kuratorer fremgår af konkurslovens kapitel 12.
De nugældende regler blev indført ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om
ændring af konkursloven og visse andre love (rationalisering og
modernisering af konkursbehandlingen m.v.), der blandt andet byggede på
Justitsministeriets Konkurslovudvalgs betænkning nr. 1273/1994 om
rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen.
Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten, straks
efter at konkursdekret er afsagt, udpeger en eller flere kuratorer efter at have
rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.
Kurator skal være habil og egnet til at udføre hvervet, jf. konkurslovens §§
238 og 238 a og nærmere herom under pkt. 2.3.
Skifteretten er som udgangspunkt ikke bundet af de tilstedeværende
fordringshaveres eventuelle indstilling til, hvem der skal udpeges som
kurator. Vestre Landsret udtalte dog i en kendelse af 27. november 2014,
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860, at skifteretten skal udpege
en person som kurator, hvis vedkommende indstilles af én eller flere
kreditorer, som har den største og væsentligste interesse i, hvem der udpeges
som kurator, hvis der ikke er grundlag for at antage, at vedkommende er
uegnet som kurator.
Ved valget mellem flere egnede mulige kuratorer står skifteretten principielt
frit, når blot udpegningen sker på et sagligt grundlag, jf. bl.a. Vestre
Landsrets kendelse af 9. maj 2016, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016,
side 3064, men retspraksis nuancerer dette billede: Hvis det på baggrund af
skifterettens skøn over de repræsenterede fordringshaveres stemmetal må
forventes, at en af disse personer vil blive valgt som kurator, hvis der
afholdes kuratorvalg, vil det være naturligt, at skifteretten udpeger
vedkommende som kurator, jf. Østre Landsrets kendelse af 13. oktober 2016
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 207. Det vil ligeledes være
6
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
naturligt, at skifteretten udpeger den, som har tilslutning fra de
fordringshavere, der efter skifterettens skøn har den største og væsentligste
interesse i bobehandlingen, i tilfælde hvor der ikke er grundlag for at afholde
kuratorvalg, jf. Vestre Landsrets kendelse af 27. november 2014 gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860.
Reglerne om god advokatskik har betydning for udpegningen af kurator,
såfremt kurator er advokat. Østre Landsret udtalte således i kendelse afsagt
den 24. oktober 1994, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1995, side 88, at
skifteretten bør undlade at antage en advokat som midlertidig bestyrer, jf.
konkurslovens § 107, og bør forkaste valg af advokaten som kurator, hvis
advokatens påtagelse af disse hverv må antages at indebære en klar og
væsentlig overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik.
Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 1, at skifteretten i forbindelse med
afsigelse af konkursdekret kan bestemme, at der senest tre uger efter
dekretets afsigelse skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og
eventuelt kreditorudvalg.
Det følger af bestemmelsen, at skifteretten kan indkalde til skiftesamling af
egen drift. Dette vil navnlig være aktuelt, hvis det på forhånd må forventes,
at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, eller hvis skifteretten på
grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det påkrævet.
Det fremgår af § 108, stk. 2, 1. og 2. pkt., at skiftesamling til valg af kurator
og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator (som straks efter
konkursdekretets afsigelse er udpeget af skifteretten) eller en fordringshaver
begærer det, og at begæringen herom skal fremsættes skriftligt over for
skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurs. Det følger af
stk. 2, 3. og 4. pkt., at skiftesamlingen afholdes inden tre uger fra modtagelse
af begæring herom, og at skifteretten straks indrykker bekendtgørelse om
skiftesamlingen i Statstidende.
Retten til at fremsætte begæring om skiftesamling tilkommer enhver
fordringshaver, også fordringshavere, der efter det foreliggende ikke vil
opnå dækning for sin fordring i boet.
2.2. Valg og afsættelse af kurator
Det fremgår af konkurslovens § 113, stk. 1, at kurator kan vælges af
fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte
stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret, og over halvdelen af
7
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er
fordringernes beløb afgørende.
Efter stk. 2 kan skifteretten vedtage, at der skal vælges flere kuratorer, og
skifteretten fastsætter da valgmåden på skiftesamlingen.
Ifølge stk. 3 kan skifteretten forkaste valget af kurator, hvis særlige grunde
taler derfor, herunder hvis kurator er inhabil eller uegnet, jf. pkt. 2.3, og
fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Skifteretten kan efter stk. 4 af egen drift udpege yderligere en kurator. Det
følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A,
side 2192, at skifterettens afgørelse om at udpege yderligere en kurator
f.eks. vil kunne være begrundet i stærkt afvigende interesser hos forskellige
grupper af fordringshavere, boets størrelse eller boets særligt komplicerede
karakter. Udpegning af en yderligere kurator efter bestemmelsen kan finde
sted i umiddelbar tilknytning til en skiftesamling, hvor fordringshaverne
vælger en kurator, eller på et andet tidspunkt i bobehandlingen.
Konkurslovens kapitel 14 indeholder nærmere regler om gennemførelse af
skiftesamlinger. Det følger for så vidt angår stemmeberettigelse af
konkurslovens § 119, stk. 1, at der på skiftesamlinger som udgangspunkt
stemmes efter fordringernes beløb, samt af § 120, stk. 1, at en fordring eller
en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens
skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver stemmeret.
Efter konkurslovens § 114, stk. 1, kan skifteretten afsætte kurator, såfremt
særlige grunde taler derfor. Er kurator valgt af fordringshaverne, foretages
nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator
udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om
skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter
bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
Det fremgår af stk. 2, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
kurator fratræder.
Efter stk. 3 har en afsat eller fratrådt kurator pligt til at aflevere dokumenter
vedrørende boet til skifteretten. I den forbindelse bemærkes, at det følger af
konkurslovens § 112, stk. 2, jf. stk. 1, at skifteretten kan sætte kurator i
besiddelse af dokumenterne, om nødvendigt ved en indsættelsesforretning
8
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 46 med de fornødne lempelser, jf. stk.
§ 112, stk. 3.
2.3. Kurators habilitet og egnethed
Reglerne om habilitet og egnethed for kuratorer og andre aktører, der bistår
skifteretten, er fastsat i konkurslovens §§ 238 og 238 a.
Konkurslovens § 238 blev oprindeligt indført som § 197 i lov nr. 298 af 8.
juni 1977 og blev ved indførelsen af reglerne om gældssanering i (lov nr.
187 af 9. maj 1984) flyttet til dens nuværende placering. Bestemmelsen er
siden blevet revideret løbende, idet ordlyden om habilitet i stk. 1 og 2 i det
væsentligste er enslydende med den oprindelige fra 1977.
For så vidt angår kuratorhvervet, følger det af konkurslovens § 238, stk. 1,
at ingen må handle som kurator, hvis han er en af skyldnerens nærtstående
eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i
sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det
foreliggende spørgsmål. Hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed
eller er et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor,
tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte
måder være knyttet til kurator, jf. stk. 2.
Konkurslovens § 238 a blev indsat ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om
ændring af konkursloven (indførelse af regler om forebyggende
rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering,
herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet).
Det fremgår af konkurslovens § 238 a, at ingen må handle som bl.a. kurator,
hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har de fornødne
kvalifikationer hertil, samt at en person ikke kan udpeges som kurator, hvis
vedkommende ikke forinden har givet skifteretten en kort skriftlig
redegørelse for sin i forhold til hvervet relevante uddannelse og erfaring.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-2022,
tillæg A, L 181 som fremsat, side 205, vil den enkelte skifteret i henhold til
bestemmelsen i hver enkelt sag skulle vurdere, om de foreslåede aktører har
de fornødne kvalifikationer. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt
vedkommende har de fornødne kvalifikationer, vil skifteretten have
mulighed for at afvise vedkommende. Ved ”kvalifikationer” forstås både
relevant uddannelse og erfaring. Der stilles ikke krav om en bestemt
9
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
uddannelse, men personens uddannelse vil dog indgå i den konkrete
vurdering.
Skifteretten bør ifølge bemærkningerne også lægge vægt på tidligere
erfaringer, såsom hvis en person tidligere har udført tilsvarende hverv med
dårlig kvalitet, lange sagsbehandlingstider eller unødigt høje omkostninger.
Det følger endvidere, at skifteretten har en vid skønsmargin ved
vurderingen, og at der derfor kun rent undtagelsesvis vil være grundlag for
at tilsidesætte skifterettens skøn.
Konkurslovens regler om habilitet og egnethed er ikke i sig selv til hinder
for, at den advokat, som skyldneren har foreslået, kan udpeges til kurator
(hvilket ofte er relevant i forbindelse med egenbegæringer), eller at der sker
udpegning af en advokat, som tidligere har udført arbejde for skyldneren.
Vestre Landsret fandt således i kendelse af 21. december 2020, optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 1054, at kurator, som var advokat og
tidligere havde udført arbejde for skyldneren, ikke var inhabil. Landsretten
foretog en vurdering af omfanget og karakteren af det arbejde, som
advokaten havde udført, og fandt, at der ikke var grund til at antage, at der
kunne rejses tvivl om kurators upartiskhed.
Højesteret fandt i kendelse af 13. januar 2023, optrykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2023, side 1373, at en advokat ikke var inhabil som
rekonstruktør. Advokaten og kolleger fra samme advokatfirma havde før
rekonstruktionsbehandlingens indledning bl.a. bistået skyldneren (et
kraftvarmeværk) i et forsøg på at genforhandle kontrakter med to
varmeselskaber, der var aftagere af fjernvarme fra skyldneren. Efter
advokaten blev udpeget som rekonstruktør for skyldneren, opsagde
advokaten kontrakterne, hvilket medførte, at varmeselskaberne anmeldte
erstatningskrav
i
boet.
Advokaten
deltog
desuden
i
et
kommunalbestyrelsesmøde i en kommune, der var indirekte ejer af
skyldneren, og underskrev en anmodning til kommunen, som havde til
formål at sikre, at det ene af de to varmeselskaber ikke måtte producere
varme på deres eget anlæg, men var nødsaget til at købe varme fra
skyldneren. Højesteret udtalte bl.a., at omfanget og karakteren af det
arbejde, som advokaten og dennes kolleger havde udført for skyldneren og
skyldnerens
moderselskab
før
indledningen
af
rekonstruktionsbehandlingen, vedrørte enkeltstående forhold, og at forsøget
på at genforhandle kontrakterne med de to varmeselskaber skete med
henblik på at undgå rekonstruktion og måtte anses for at være i kreditorernes
10
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
interesse. Højesteret udtalte endvidere, at advokatens arbejde efter
indledningen af rekonstruktionsbehandlingen heller ikke gav grundlag for
at anse advokaten for inhabil.
Vestre Landsret fandt ligeledes i kendelse af 22. december 2023, optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, at det ikke indebar, at kurator
kunne anses som inhabil, at kurators advokatkontor over en årrække havde
ydet seks konkursramte, koncernforbundne selskaber bistand i cirka 20-25
entrepriseretlige mangelssager, samt at advokatkontoret havde rådgivet
selskabernes ultimative moderselskab i forbindelse med salget af
kapitalandelene i et datterselskab, der var ejer af de nu konkursramte
selskaber. Landsretten lagde navnlig lagt vægt på, at rådgivningen af de nu
konkursramte selskaber havde vedrørt entrepriseretlige mangelssager og
ikke havde angået forhold med omstødelsesmæssige aspekter eller i øvrigt
haft relation til konkursen, og at rådgivningen af moderselskabet havde
vedrørt en enkeltstående disposition, som efter det oplyste ikke havde
indebåret, at der var ført midler ud af de konkursramte selskaber, ligesom
der ikke i øvrigt forelå oplysninger om, at der var grundlag for
omstødelseskrav i anledning af overdragelsen.
2.4. Tvangsopløsning
Det fremgår af selskabslovens § 225, at Erhvervsstyrelsen kan anmode
skifteretten om at opløse et selskab, såfremt selskabet ikke opfylder visse
krav, f.eks. at selskabet rettidigt skal indlevere regnskab. Det påhviler
herefter skifteretten at tage stilling til, om der skal foretages en
bobehandling og i givet fald hvilken.
Skifteretten kan beslutte at udnævne en likvidator, som har pligt til at
indgive begæring om rekonstruktion eller konkurs, såfremt en
tvangsopløsning ikke vil give fuld dækning til kreditorerne. Skifteretten kan
ligeledes af egen drift træffe beslutning om rekonstruktions- eller
konkursbehandling, såfremt selskabet er insolvent.
Er der ingen midler i boet, forekommer det i praksis, at skifteretterne opløser
selskabet efter en analogi af konkurslovens § 143 uden udlevering til nogen
behandlingsform, således at der ikke medvirker en likvidator eller en
kurator.
Konkursrådet afgav den 12. juni 2018 udtalelse om overgangen fra
tvangsopløsning til konkurs, jf. pkt. 1.4.1. Der henvises til denne udtalelses
pkt. 2 for en nærmere redegørelse for gældende ret.
11
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
2995997_0012.png
3. Domstolsstyrelsens høringssvar af 16. oktober 2024
Justitsministeriet har til brug for Konkursrådets arbejde indhentet et
høringssvar fra Domstolsstyrelsen af 16. oktober 2024 om, hvorvidt de
enkelte retter har faste kuratorer og i bekræftende fald hvor mange og for
hvilke udnævnelsesperioder.
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende om de seks retter, der havde tilknyttet
faste kuratorer på tidspunktet for afgivelsen af høringssvaret:
Antal faste kuratorer Udnævnelsesperioder
(år)
7
4
6
4
5
4
21
5
12
3
10
4
Retten i Herning
Retten i Hjørring
Retten i Kolding
Sø- og Handelsretten
Retten i Viborg
Retten i Aalborg
Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at Retten i Næstved for første gang
har opslået stillinger, som efter det oplyste blev besat den 1. januar 2025.
Justitsministeriet har desuden anmodet om oplysninger om
tvangsopløsning, herunder antallet af sager om tvangsopløsning ved retterne
i 2022 og 2023, herunder antallet af tvangsopløsningssager, der blev
afsluttet efter en analogi af konkursloven § 143.
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende om antal modtagne og afsluttede
tvangsopløsningssager ved byretterne og Sø- og Handelsretten i 2022 og
2023:
2022
9.844
9.632
2.512
2023
6.997
7.194
1.635
Modtagne sager
Afsluttede sager
Sager afsluttet efter
en
analogi
af
konkurslovens § 143
Justitsministeriet har endelig anmodet om en opdateret beregning af
merudgifterne forbundet med indførelse af en ordning om, at det ikke skal
12
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller en kurator
har undersøgt selskabets forhold.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at det skønnes, at det vil medføre en årlig
merudgift på 42,0 mio. kr. at gennemføre Konkursrådets forslag om, at det
ikke skal være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en likvidator eller
en kurator har undersøgt selskabets forhold. Det skal dog i denne
sammenhæng bemærkes, at ca. 20 mio. kr. af de 42 mio. kr. angår udgifter
som følge af en forventet stigning i antallet af konkurskarantænesager. Det
er således alene de ca. 22 mio. kr., der angår de egentlige udgifter til selve
likvidations- og konkursbehandlingen.
Domstolsstyrelsen har anført, at skønnet er baseret på data for 2021-2023,
hvor der i gennemsnit årligt har været 2.150 tvangsopløsningssager sluttet
efter en analogi af konkurslovens § 143, samt at der er anvendt samme
metode, som da Domstolsstyrelsen i forbindelse med Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den
28. juni 2021 skønnede, at merudgiften forbundet med forslaget ville udgøre
54,2 mio. kr. (2021-pl).
Domstolsstyrelsen har desuden anført, at det forhold, at skønnet over
merudgifterne er lavere i høringssvaret af 16. oktober 2024 end i skønnet fra
2021, skal ses i sammenhæng, at det gennemsnitlige antal
tvangsopløsningssager sluttet efter en analogi af konkurslovens § 143 er
reduceret fra ca. 3.200 pr. år i 2018-2020 til ca. 2.150 pr. år i 2021-2023.
Konkursrådet har i denne udtalelses pkt. 4.5 beskrevet en alternativ model
(benævnt ”model B” i lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil),
der indebærer, at skifteretten som udgangspunkt skal udnævne en likvidator
for selskaber, der indstilles til tvangsopløsning, idet retten i visse tilfælde
skal have mulighed for at opløse selskabet uden at udnævne en likvidator
eller kurator. Hvis denne model implementeres, vil omkostningerne
forventeligt blive lavere end estimeret af Domstolsstyrelsen i ovennævnte
høringssvar. Konkursrådet finder det vanskeligt at skønne over, hvor meget
lavere omkostningerne vil være, hvis den model B implementeres frem for
model A, da det beror på, i hvilket omfang skifteretten vil træffe
bestemmelse om, at et selskab kan opløses, uden at udnævne en likvidator.
Der vil efter Konkursrådets umiddelbare vurdering være tale om en mindre
besparelse, da det må forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil være
grundlag for at undlade at udnævne en likvidator efter model B.
13
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Endelig bemærker Konkursrådet, at skifteretterne efter gældende ret
principielt har mulighed for at ændre deres praksis, således at man i samtlige
sager om tvangsopløsning udnævner en likvidator eller udpeger en kurator.
Dette er allerede praksis ved Sø- og Handelsretten. Hvis de øvrige
skifteretter måtte vælge at ændre praksis, må det på ovenstående baggrund
forventes at medføre de anførte udgifter på ca. 42 mio. kr.
4. Konkursrådets overvejelser
4.1. Kreditorindflydelse contra faste kuratorer
Konkursrådet har overvejet, om reglerne om udpegning af kurator bør
ændres, således at fordringshavernes indflydelse på valget af kurator
mindskes, med den konsekvens at skifteretterne i højere grad skal gøre brug
af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter.
Det er Konkursrådets vurdering, at det fortsat bør tilkomme
fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet at vælge bostyret,
og at dette forhold fortsat bør afspejle sig i reglerne om udpegning af kurator
og kuratorvalg.
Skifteretten bør derfor fortsat ved udpegningen af kurator lægge vægt på
holdningen til kuratorvalg hos de fordringshaverne, der er repræsenteret på
mødet, hvor konkursdekretet afsiges, henset til at skifteretten på dette
tidspunkt ikke vil være bekendt med andre fordringshavere.
For at sikre, at alle interesserede fordringshavere får mulighed for at gøre
deres indflydelse gældende, f.eks. i forbindelse med egenbegæringer, bør
det ligeledes fortsat være muligt for fordringshavere, uanset om de er
repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, inden for en frist på
tre uger at anmode om afholdelse af skiftesamling med henblik på
gennemførelse af kuratorvalg.
Efter Konkursrådets vurdering gør hensynet til fordringshaveren som
interessent i boet sig imidlertid ikke gældende, hvis fordringshaveren ikke
har udsigt til delvis dækning (dividende). Det samme vil være tilfældet, hvis
ingen stemmeberettigede (regnet efter størrelsen af de beløb, som
fordringshaverne har til gode) er repræsenteret til mødet, hvor
konkursdekretet afsiges. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren har
indgivet egenbegæring, og ingen fordringshavere er mødt eller
repræsenteret ved fuldmagt. I disse tilfælde bør andre hensyn være styrende
i forbindelse med skifterettens udpegning af kurator.
14
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Konkursrådet foreslår på baggrund af ovenstående overvejelser, at der
fastsættes nye bestemmelser om skifterettens udpegning af kurator straks
efter konkursdekretets afsigelse.
Konkursrådet foreslår, at skifteretten som udgangspunkt skal udpege den
kurator, som regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de
stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor
konkursdekretet afsiges.
Hvis der ikke er nogen stemmeberettigede fordringshavere til stede, skal
skifteretten, i tilfælde af at skyldneren er et selskab under tvangsopløsning,
og skifteretten i medfør af selskabslovens § 227, stk. 3, har udnævnt en
likvidator, udpege likvidator som kurator.
Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, skal skifteretten i et sådant tilfælde,
hvor der ikke er grundlag for at udpege en kurator på baggrund af
ovennævnte udgangspunkt, udpege en af rettens faste kuratorer som kurator.
Hvis konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er
omfattet af § 114 a i Konkursrådets lovudkast vedrørende fordringer, som
ikke giver stemmeret i afstemninger om valg og afsættelse af kurator, jf. pkt.
4.2 og lovudkastets § 1, nr. 7, skal skifteretten dog udpege den person, som
fordringshaveren (rekvirenten) ønsker som kurator, hvis den pågældende
fordringshaver fremsætter begæring herom.
Efter omstændighederne kan der være panthavere, som har en interesse i,
hvem der udpeges som kurator. Konkursrådet finder derfor, at skifteretten
bør have adgang til efter begæring at udpege den kurator, der skønnes at
have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den
foreslåede § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen. Dette bør også
gælde i tilfælde, hvor rekvirenten har fremsat begæring om at få udpeget en
anden person som kurator, dvs., at skifteretten i sådanne tilfælde kan vælge
at udpege den som kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt
de nævnte panthavere, frem for den, som rekvirenten ønsker, hvis
skifteretten konkret vurderer, at panthaverinteresserne vejer tungere end
rekvirentens interesse. Hvis skifteretten skønner, at panthaverinteresserne i,
hvem der udpeges som kurator, ikke er væsentlige, kan skifteretten vælge at
udpege den person, som rekvirenten har begæret, eller – såfremt rekvirenten
ikke har indgivet en sådan begæring (eller er omfattet af den foreslåede §
114 a) – en af skifterettens faste kuratorer. Uanset om der er væsentlige
panthaverinteresser, skal skifteretten dog udpege den kurator, som regnet
efter beløb har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede
15
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet
afsiges.
Efter Konkursrådets opfattelse bør det være muligt for skifteretten at fravige
ovennævnte regler i særlige tilfælde.
Dette bør efter Konkursrådet vurdering bl.a. være tilfældet, hvis det grundet
usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en eller flere
udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er repræsenteret på
mødet, er stemmeberettigede, eller hvis det efter skifterettens vurdering er
sandsynligt, at skyldneren er en del af et kompleks af virksomheder, der er
mistænkt for ulovlige forhold eller lignende.
Det kan efter Konkursrådets vurdering også være anledning til at fravige
ovennævnte regler, hvis der efter skifterettens vurdering er behov for en
kurator med særlig branchekendskab, der må antages ikke at være
repræsenteret hos de faste kuratorer, eller hvis det er nødvendigt at udpege
en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er
koncernforbundne med skyldneren.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 3, og bemærkninger dertil for nærmere
om fravigelse af reglerne om udpegning af kurator.
Konkurslovens bestemmelser om, at en kurator skal være habil og egnet til
at påtage sig hvervet, jf. pkt. 2.3, skal fortsat gælde.
Konkursrådets forslag indebærer, at adgangen til at udpege en af skyldneren
antaget advokat som kurator i forbindelse med en egenbegæring indsnævres,
idet skyldnerens egen advokat ikke vil kunne udpeges som kurator,
medmindre advokaten nyder tilslutning blandt de repræsenterede,
stemmeberettigede kreditorer.
Ligeledes vil en rekonstruktør kun kunne udpeges som kurator, hvis
rekonstruktøren har tilslutning fra de repræsenterede fordringshavere.
Det ses fremført, at en af skyldneren antaget advokat i almindelighed ikke
udpeges som kurator, vil visse advokater, der bistår selskaber med at
vurdere, om de bør indgive konkursbegæring, være mindre tilbøjelige til at
tilbyde en sådan rådgivning, da de i så fald ikke kan forvente at blive
udpeget som kurator (og oppebære honorar herfor). Efter Konkursrådets
opfattelse er dette dog ikke et tungtvejende argument imod Konkursrådets
16
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
forslag. Konkursrådet er i øvrigt af den opfattelse, at advokater i
almindelighed er villige til at tilbyde rådgivning til kriseramte skyldnere
uden hensyntagen til, hvem der måtte blive udpeget som kurator i en
eventuel konkurs.
Uanset at både skyldneren og en af skyldneren antaget advokat kan have en
interesse i at få indflydelse på, hvem der udpeges som kurator, vejer denne
interesse efter Konkursrådets vurdering mindre tungt end kreditorernes
interesser og samfundets interesse i, at kriminelle og karantænebegrundende
forhold afdækkes, og at der er tillid til, at undersøgelser af sådanne forhold
foretages af en person, der er og fremstår som uvildig. Konkursrådet finder,
at det er afgørende herfor, at man alene kan udpege en af skyldneren antaget
advokat som kurator, hvis dette ønskes af flertallet af de stemmeberettigede
fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet
afsiges.
Endelig bemærker Konkursrådet, at selv om man som foreslået skærper
habilitetskravene til kuratorer, således at en person bl.a. er inhabil, hvis
denne inden for en vis periode før fristdagen har rådgivet skyldneren i ikke
uvæsentligt omfang, vil en udpegning af en af skyldneren antaget advokat
m.v. som kurator indebære en risiko for, at der opstår mistanke om, at
skyldnerens forhold ikke afdækkes fyldestgørende under bobehandlingen.
Af de anførte grunde finder Konkursrådet, at en person, herunder en af
skyldneren antaget advokat, alene bør udpeges som kurator, hvis denne har
sikret sig tilslutning blandt de repræsenterede, stemmeberettigede
kreditorer. Det følger implicit heraf, at en af skyldneren antaget advokat ikke
kan udpeges som kurator i tilfælde, hvor der som følge af manglende aktiver
ikke er nogen kreditorer, som skønnes at have stemmeret.
Det foreslås i forlængelse af ovenstående, at der fastsættes en regel, om at
hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, og at der gives
Justitsministeriet bemyndigelse til at fastsætte regler om skifteretternes
udnævnelse af faste kuratorer, jf. nærmere herom under pkt. 4.4.
4.2. Stemmeberettigelse ved kuratorvalg
Konkursrådet har overvejet, om reglerne om stemmeberettigelse hos
fordringshaverne bør ændres for at imødegå omgåelse i form af, at
skyldneren forsøger at få indsat sin egen advokat som kurator via (fiktive)
fordringer fra ledelse, ansatte eller nærtstående eller via forudgående
rekonstruktionsbehandling.
17
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Efter Konkursrådets opfattelse bør udgangspunktet fortsat være, at der på
skiftesamlinger som udgangspunkt stemmes efter fordringernes beløb, samt
at en fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald
efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver
stemmeret.
Konkursrådet har overvejet, om det fortsat bør være alle fordringshavere,
som afhængig af afstemningens udfald har udsigt til dividende, der har
stemmeret efter konkurslovens §§ 113 og 114 om valg af bostyre.
Efter Konkursrådets opfattelse bør reglerne om stemmeberettigelse ændres,
således at der i forbindelse med afstemninger omfattet af disse bestemmelser
ikke er stemmeret på i) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, ii)
fordringerne på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, samt
iii) fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om
ansættelsesforholdet er ophørt, medmindre Lønmodtagernes Garantifond er
indtrådt i fordringerne, eller fordringerne er overdraget til vedkommende
lønmodtager- eller arbejdstagerorganisation eller til vedkommende
statsanerkendte arbejdsløshedskasse.
Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer, der tilhører
skyldnerens nærtstående, har til formål at mindske risikoen for, at
uvedkommende hensyn eller fiktive fordringer aftalt mellem skyldneren og
dennes nærtstående får indflydelse på valg af bostyret. Konkursrådet finder
det hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne til loven præciseres, at et
nærtstående konkursbo er en selvstændig juridisk person, der ikke kan anses
for nærtstående til skyldneren. Eksempelvis bør kurator i et nærtstående
moderselskabs konkursbo således kunne stemme på dette konkursbos
fordringer mod datterselskabets konkursbo.
Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på krav fra (tidligere) ansatte,
er begrundet i risikoen for, at kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive”
ansatte, som skyldneren kunne forsøge at benytte til at få udpeget den af
skyldneren ønskede kurator. Reglen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis
Lønmodtagernes Garantifond har indfriet og dermed er indtrådt i den
ansattes fordring, eller hvis fordringen er overdraget til vedkommende
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende
statsanerkendte arbejdsløshedskasse. I disse tilfælde vurderes der ikke at
være risiko for misbrug af stemmeret på fordringen. Konkursrådet er
opmærksomhed på, at forslaget vil medføre en ændring af praksis. Når en
18
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
ansat indgiver konkursbegæring mod sin arbejdsgiver, vil den ansattes
advokat ofte blive udpeget som kurator. Efter forslaget vil dette fremover
kun være tilfælde, hvis den ansattes advokat har tilslutning fra et flertal af
de fordringshavere, der skønnes at have stemmeret, og som er repræsenteret
på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, jf. det foreslåede § 107 a, stk. 1
(lovudkastets § 1, nr. 3). Konkursrådet finder imidlertid ikke, at det har
afgørende betydning for den ansatte, hvem der udpeges som kurator, dels
fordi den ansatte i almindelighed ikke skal stille sikkerhed for
konkursomkostningerne efter konkurslovens § 27, dels fordi den ansattes
krav i de fleste tilfælde vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. På
denne baggrund finder Konkursrådet ikke, at der betænkeligheder ved at
fratage de ansatte stemmeret, således at man undgår risikoen for, at
kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive” ansatte.
Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer på vederlag til
rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, er begrundet i, at denne
personkreds ikke har en legitim interesse i at anvende deres krav på vederlag
til at pege på sig selv som kurator. Det bemærkes, at såfremt der er tale om
krav omfattet af konkurslovens § 94, ville der under alle omstændigheder
ikke være stemmeret på kravene, såfremt der skønnes at være fuld (eller
ingen) dækning til kravene.
4.3. Skærpelse af habilitetskravet i § 238
Konkursrådet har overvejet, om konkurslovens § 238 om habilitet bør
skærpes for at mindske risikoen for, at personer, som er eller risikerer at
fremstå inhabile i offentlighedens øjne, udpeges som kuratorer m.v.
Det er Konkursrådets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre
fastere rammer for, hvornår en kurator m.v. skal anses for inhabil.
Efter Konkursrådets opfattelse bør der fastsættes regler om, at en person
ikke skal kunne udpeges som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af
kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand
eller vurderingsmand, hvis vedkommende er eller senere end to år før
fristdagen har været en del af skyldnerens eller skyldnerens nærtståendes
ledelse. Konkursrådet finder dog, at det som undtagelse hertil ikke bør
medføre inhabilitet, hvis ledelsen er udøvet som kurator i en nærtståendes
konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en
sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller
rekonstruktionsbehandling. Tidsgrænsen på to år bør fastsættes for at gøre
19
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
reglen nemmere at håndtere i praksis og spejler den tidsmæssige grænse, der
gælder for tillidsmænd efter konkurslovens § 238, stk. 5.
Konkursrådet foreslår desuden, at det ligeledes ikke bør være muligt for en
person at handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør,
tillidsmand eller vurderingsmand, hvis personen senere end et år før
fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller
i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller
indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.
Konkursrådet finder dog, at rådgivning til skyldneren eller skyldnerens
nærtstående, som er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for
skyldneren, ikke skal medføre inhabilitet, idet arbejdet som rekonstruktør
efter Konkursrådets opfattelse i almindelighed ikke er uforeneligt med
efterfølgende udpegning som kurator.
Ligeledes finder Konkursrådet, at rådgivning ydet senere end tre måneder
før fristdagen, som angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af
skyldnerens økonomiske forhold, ikke i sig selv bør medføre inhabilitet.
Konkursrådet finder det hensigtsmæssigt, at eksempelvis en advokat får
mulighed for i et begrænset tidsrum på tre måneder før fristdagen at yde
rådgivning til en konkurstruet skyldner, der alene angår et forsøg på at opnå
en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, idet en sådan
rådgivning i almindelighed ikke vil skabe tvivl om personens upartiskhed i
forbindelse med efterfølgende udpegning som kurator.
Konkursrådet foreslår, at de gældende regler om inhabilitet videreføres
uændrede og således supplerer det ovenfor foreslåede. Det betyder, at en
person fortsat vil være inhabil, hvis personen er afhængig af skyldneren,
eller der som følge af personens interesse i sagens udfald eller af andre
grunde er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Dette
vil betyde, at skifteretten fortsat efter en konkret vurdering af sagens
oplysning eksempelvis kan finde, at en person er inhabil, uanset at
vedkommende alene har ydet rådgivning til skyldneren senere end tre
måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af
skyldnerens økonomiske forhold.
Det skal i forlængelse af ovenstående påpeges, at det følger af rådets forslag
til nye regler om udpegning af kurator, at det i alle tilfælde som
udgangspunkt vil være et krav, at en person nyder tilslutning blandt
fordringshaverne, før vedkommende kan udpeges som kurator, medmindre
20
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
en af de foreslåede undtagelser finder anvendelse, jf. nærmere herom i pkt.
4.1 i nærværende udtalelse samt lovudkastets § 1, nr. 3. Det følger heraf, at
det forhold, at en person ikke er inhabil som kurator, ikke medfører, at
personen uden videre kan udpeges som kurator i forbindelse med en
egenbegæring.
Konkursrådet foreslår for at tilvejebringe det fornødne grundlag for
skifterettens vurdering af, om der har været ydet rådgivning af skyldneren
eller dennes nærtstående i et omfang, der medfører inhabilitet, at personer,
der ønsker at blive udpeget som kurator, skifterettens medhjælper,
rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring herom, der, i
tilfælde af personen har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes
nærtstående senere end et år før fristdagen, skal være skriftlig og indeholde
en redegørelse for rådgivningens karakter og tidsmæssige omfang. Hvis
personen ikke har ydet relevant rådgivning, kan erklæringen afgives
mundtligt til retsbogen.
Konkursrådet bemærker, at det foreslåede vil videreføre gældende ret for så
vidt angår kravet i § 238, stk. 1, om, at en person ikke må handle i nogen af
de af dette stykke omfattede roller, hvis personen er inhabil f.eks. som følge
af personens interesse i sagens udfald, eller hvis der af andre grunde er tvivl
om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Det vil derfor fortsat
være et krav, at en person skal oplyse om forhold af relevans for skifterettens
vurdering af, om vedkommende er inhabil i forhold til de omfattede roller.
Efter omstændighederne vil sådanne oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver
form for rådgivning ydet til skyldneren og dennes nærtstående, herunder
rådgivning ydet tidligere end et år før fristdagen. Det vil i relation til en
sådan rådgivning altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen medfører
inhabilitet.
Efter Konkursrådets vurdering vil ovenstående medføre en vis stramning af
habilitetskravene.
4.4. Regler om skifterettens udnævnelse af faste kuratorer
Der er ved flere af landets skifteretter udnævnt faste kuratorer, der er
tilknyttet de enkelte skifteretter. Der henvises til oplysningerne om
omfanget af faste kuratorer ved retterne i pkt. 3.
Konkursrådet foreslår, at der fastsættes regler om, at alle skifteretter skal
udnævne faste kuratorer.
21
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Formålet er bl.a. at sikre ensartethed ved retterne og øge anvendelse af faste
kuratorer frem for kuratorer, der udpeges på baggrund af skyldnerens ønske,
herunder i forbindelse med egenbegæring.
Konkursrådet foreslår, at det som udgangspunkt overlades til den enkelte
skifteret at vurdere, hvem der skal udnævnes som faste kurator og hvor
mange. Det forudsættes, at antallet vil afhænge af sagsmængden ved den
enkelte skifteret. Konkursrådets forslag om, at skifteretten skal udpege en
af rettens faste kuratorer, hvis der ikke er fordringshavere, der skønnes at
have stemmeret efter konkurslovens § 113, repræsenteret på det møde, hvor
konkursdekretet afsiges, jf. lovudkastets § 1, nr. 3, og bemærkninger dertil,
vil formentlig medføre, at de faste kuratorer samlet set vil blive udpeget i en
større procentdel af konkursboerne, og at dette kan afstedkomme et behov
for at udnævne et højere antal faste kuratorer pr. ret end det antal, der ses
ved de retter, der har en sådan ordning nu.
Konkursrådet foreslår, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om udnævnelsen af faste kuratorer. Denne hjemmel kan
eksempelvis benyttes til at fastsætte regler om antallet af faste kuratorer,
kvalifikationskriterier,
udpegningsprocedure
og
længden
af
udpegningsperioden.
4.5. Overgangen fra tvangsopløsning til konkurs
Konkursrådet foreslår fortsat, at reglerne om skifterettens udnævnelse af en
likvidator i forbindelse med, at et selskab sendes til tvangsopløsning, ændres
med henblik på at tilgodese hensynene bag rådets forslag fra rådets udtalelse
af 12. juni 2018. Der henvises til udtalelsen og den anførte begrundelse for
forslaget heri samt til den redegørelse herfor, der fremgår af pkt. 1.4.1.
Konkursrådet finder dog, at en model, hvorefter der udnævnes en likvidator
eller kurator i alle selskaber under tvangsopløsning, teknisk bør udformes
anderledes, end Konkursrådet foreslog i 2018. Baggrunden herfor er, at
2018-modellen indebærer, at der skal afholdes møde i skifteretten i alle
sager om tvangsopløsning, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, hvilket vil indebære en stor administrativ belastning for
skifteretterne.
Konkursrådet foreslår derfor i stedet en model (benævnt ”model A” i
lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil), hvorefter skifteretten
altid i forbindelse med, at der træffes afgørelse om, at et selskab skal
tvangsopløses, skal udnævne en eller flere likvidatorer, idet der ikke
22
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
indføres krav om afholdelse af et møde med selskabets hidtidige ledelse i
den forbindelse. Denne model vil sikre, at alle tvangsopløste selskaber
behandles af en likvidator med henblik på opløsning under respekt af de
selskabsretlige regler om likvidation, og mindske risikoen for, at et selskab
tvangsopløses, uden at kriminelle og karantænebegrundende forhold
opdages. Modellen vil desuden mindske risikoen for, at der mellem de
forskellige skifteretter udvikler sig uensartet praksis for, hvornår der skal
udnævnes en likvidator for et tvangsopløst selskab.
Efter Konkursrådets vurdering vil der være tilfælde, hvor det på baggrund
af sagens oplysninger er ubetænkeligt at tvangsopløse et selskab uden at
udnævne likvidator. I et sådant tilfælde giver den foreslåede model A ikke
mulighed for at undlade at udnævne en likvidator og derved undgå de
dermed forbundne økonomiske omkostninger. Konkursrådet foreslår på
denne baggrund som et sideordnet forslag til ovennævnte en model
(benævnt ”model B” i lovudkastets §§ 2 og 3 og bemærkningerne dertil),
der tager højde for den nævnte situation. Efter denne model gives
skifteretten hjemmel til at undlade at udnævne en likvidator for et
tvangsopløst selskab, hvis skifteretten indkalder selskabets ledelse til et
møde i skifteretten, og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og
sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse
selskabet uden at udnævne en likvidator. For at sikre, at forslaget ikke
medfører unødige administrative byrder for skifteretterne, foreslås det, at et
sådant møde kan afholdes ved hjælp af telekommunikation med eller uden
billede, hvis skifteretten finder det hensigtsmæssigt. Efter Konkursrådets
opfattelse vil det bl.a. kunne indikere, at det er betænkeligt at opløse et
selskab uden at udnævne en likvidator, hvis selskabet har ikke uvæsentlig
gæld til det offentlige, hvis der er sket ledelsesskift kort før
tvangsopløsningen, hvis der ikke foreligger oplysninger om selskabets
bogføring, eller hvis det ikke er muligt for skifteretten at indhente sådanne.
Model B vil medføre færre omkostninger end model A, hvorefter der altid
udnævnes en likvidator for selskaber, der tvangsopløses. Konkursrådet
finder det vanskeligt at skønne over, hvor meget lavere omkostningerne
forbundet med model B vil være i forhold til model A, da det beror på, i
hvilket omfang skifteretten vil træffe bestemmelse om, at et selskab kan
opløses, uden at udnævne en likvidator. Der vil efter Konkursrådets
umiddelbare vurdering være tale om en mindre besparelse, da det må
forventes, at der i de fleste tilfælde ikke vil være grundlag for at undlade at
udnævne en likvidator, hvis model B implementeres.
23
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Model B indebærer en større risiko for, at kriminelle og
karantænebegrundende forhold ikke afdækkes i de selskaber, som
skifteretten måtte vælge at opløse uden at udnævne en likvidator eller
kurator. Denne risiko vil dog være mindre end efter gældende ret, idet det –
modsat efter gældende ret – vil være et krav, at der afholdes et møde i
skifteretten med selskabets ledelse, og det på baggrund af ledelsen
forklaring findes ubetænkeligt at undlade at udnævne en likvidator.
Model B, der giver mulighed for at undlade at udnævne likvidator, vil i
forhold til model A, hvorefter der altid udnævnes en likvidator, desuden
medføre en større risiko for, at praksis ved skifteretterne for, hvornår der
skal udnævnes en likvidator, ligesom efter den nuværende retstilstand vil
være uensartet. I dag er der store geografiske forskelle på, hvor ofte
selskaber under tvangsopløsning bliver taget under konkursbehandling, og
det kan ikke antages, at disse forskelle er udtryk for, at behovet for at
afdække kriminalitet og karantænebegrundende forhold er forskelligt i de
forskellige retskredse. Denne forskel vil forventeligt bestå i et eller andet
omfang, medmindre der indføres regler om, at der altid skal udnævnes en
likvidator, i forbindelse med at et selskab tvangsopløses (model A).
I begge modeller vil den udnævnte likvidator skulle indgive
konkursbegæring, hvis likvidatoren konstaterer, at det tvangsopløste selskab
er insolvent. Konkursrådet foreslår i den forbindelse, at indkaldelse af
skyldneren til et møde i skifteretten efter konkurslovens § 22 skal kunne
undlades, hvis skifteretten finder det hensigtsmæssigt. Det vil bl.a. kunne
være tilfældet, hvis konkursen er begæret af en likvidator, som er udnævnt
efter selskabslovens § 227, stk. 3. Der henvises til lovudkastet § 1, nr. 1, og
bemærkningerne dertil. Dette forslag svarer efter Konkursrådets
oplysninger til praksis ved eksempelvis Sø- og Handelsretten.
4.5.1. Orientering af ledelsen
Konkursrådet har overvejet, om det for at nedbringe antallet af
tvangsopløsningssager ville være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med orientering af ledelsen i et
selskab, der risikerer oversendelse til tvangsopløsning som følge af
manglende overholdelse af betingelserne i selskabslovens § 225.
Erhvervsstyrelsen har til brug for Konkursrådets overvejelser oplyst bl.a., at
styrelsen for så vidt angår manglende indsendelse af årsrapport, som udgør
hovedparten af Erhvervsstyrelsens oversendelser til tvangsopløsning i
henhold til selskabslovens § 225, sender et påmindelsesbrev seks uger inden
24
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
fristen for indsendelse af årsrapporten udløber til virksomhedens digitale
postkasse, samt i kopi til ét af ledelsesmedlemmernes personlige postkasse.
Erhvervsstyrelsen sender desuden efter fristens udløb et påkravsbrev til
virksomhedens digitale postkasse med kopi til ét af ledelsesmedlemmernes
personlige postkasse med besked om, at styrelsen i tilfælde af manglende
berigtigelse inden for en ny frist på fire uger uden varsel vil anmode
skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. Erhvervsstyrelsen har oplyst,
at den gengivne praksis blev påbegyndt for en række år tilbage og har
medført, at styrelsen har oplevet en betydelig nedgang i antallet af
tvangsopløsningssager
og
anmodninger
om
genoptagelse.
Erhvervsstyrelsen har videre oplyst, at styrelsen vil fortsætte denne praksis.
Konkursrådet har på baggrund af ovenstående ikke fundet grundlag for at
foreslå nogen ændringer af reglerne om fremsendelse af påkrav og andre
skrivelser til deltagere i selskaber, der står over for tvangsopløsning.
Konkursrådet kan tilslutte sig, at det fortsat i praksis bestræbes, at selskaber
ikke oversendes til tvangsopløsning, uden at der taget rimelige skridt med
henblik på at orientere ledelsen om den forestående oversendelse og
mulighederne for at afhjælpe denne.
4.6. Konsekvensændringer
§ 116 i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.
september 2019, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr.
568 af 10. maj 2022, lov nr. 1553 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af
22. maj 2024, svarer til selskabslovens § 227.
For at sikre, at lovgivningen vedrørende erhvervsdrivende fonde fortsat er
samstemmende med selskabsloven i forhold til tvangsopløsning, vil § 116 i
lov om erhvervsdrivende fonde skulle ændres i overensstemmelse med de
foreslåede ændringer af selskabslovens § 227, jf. lovudkastets § 3 og
bemærkningerne dertil.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om
medarbejderinvesteringsselskaber indeholder alene en henvisning til
selskabslovens regler om tvangsopløsning, hvorfor de foreslåede ændringer
af selskabsloven også vil finde anvendelse for disse virksomheder og
selskaber uden yderligere ændringer.
4.7. Gældssanering
Konkursrådet har overvejet, om reglerne om gældssanering bør ændres med
henblik på at mindske risikoen for, at gældssaneringsreglerne misbruges,
25
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
således at fiktiv gæld indgår i vurderingen af, om betingelserne for
gældssanering for skyldneren er opfyldt, samt at der beregnes dividende af
fiktive krav.
Efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6, kan kendelse om gældssanering i
almindelighed ikke afsiges, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik
på gældssanering.
Konkursrådet foreslår, at det udtrykkeligt anføres i lovteksten, at det vil
være tilfældet, hvis skyldneren før eller under gældssaneringssagen
undlader at bestride åbenbart grundløse fordringer.
Vurderingen af, om skyldneren har indrettet sig med henblik på
gældssanering, herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade
at bestride åbenbart grundløse fordringer, vil skulle foretages af skifteretten
på baggrund af sagens oplysninger.
Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det
må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin
økonomi, vil det som udgangspunkt ikke kunne lægges til grund, at
skyldneren har undladt at bestride fordringen for at indrette sig på
gældssanering. Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en
åbenbart grundløs fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis at
bestride den under en af kreditor anlagt sag efter § 209, stk. 3, vil det efter
omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der kan føre til
ophævelse af gældssaneringskendelsen efter § 229, stk. 1, nr. 1.
Konkursrådet bemærker, at det foreslåede ikke indebærer, at der generelt
indføres fordringsprøvelse i gældssaneringssager.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 8, og bemærkninger dertil.
5. Lovudkast med bemærkninger
5.1. Lovudkast
§1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
»Skifteretten kan undlade at indkalde til mødet, hvis det findes
hensigtsmæssigt.«
2.
§ 107, stk. 1,
affattes således:
»Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en kurator efter
reglerne i § 107 a. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af
konkursdekret eller efterfølgende udpege en eller flere yderligere kuratorer.
Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre
skifteretten bestemmer andet.«.
3.
Efter
§ 107
indsættes:
Ȥ
107 a.
Skifteretten udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har
størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet,
hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret
ved en afstemning efter § 113.
Stk. 2.
Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret,
repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer. Hvis
konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af
§ 114 a, skal skifteretten dog på begæring af fordringshaveren udpege den
som kurator, som fordringshaveren indstiller. Hvis omstændighederne taler
derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring udpege den kurator,
der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke
omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, hvis skyldneren var
under tvangsopløsning, og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens §
227, stk. 3.
Stk. 4.
Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3.
Stk. 5.
Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer.
Justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste
kuratorer.«
4.
I
§ 108, stk. 2,
indsættes efter »Skiftesamling til valg af kurator og
kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver«: », der
ikke er omfattet af § 114 a, «.
5.
Efter
§ 108
indsættes:
Ȥ
108 a.
Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller
efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets
behandling i stedet for kurator, hvis der som følge af kurators interesse i
sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det
foreliggende spørgsmål.«
27
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
6.
§ 113, stk. 4,
ophæves.
7.
Efter
§ 114
indsættes:
Ȥ
114 a.
Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 er der ikke stemmeret på:
1) Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.
2) Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.
3) Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om
ansættelsesforholdet er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på
fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller som er
overdraget til vedkommende lønmodtager- eller
arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte
arbejdsløshedskasse.«
8.
I
§ 197, stk. 2, nr. 6,
indsættes efter »gældssanering«: », herunder ved før
eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse
fordringer,«.
9.
I
§ 238, stk. 1,
udgår »forretningskyndig medhjælp,« og »er en af
skyldnerens nærtstående eller«.
10.
I § 238 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Stk. 1 finder endvidere anvendelse på personer, der er eller senere
end to år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af
skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som som rekonstruktør, som kurator i
en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens
ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs
eller rekonstruktionsbehandling.
Stk. 3.
Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,
rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end et år
før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren
eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte
eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket
rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end tre måneder før
fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens
økonomiske forhold.
Stk. 4.
En person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator,
skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en
erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end et år før
fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som
28
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i
bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og
tidsmæssige omfang.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
11.
I
§ 239, stk. 1,
indsættes efter »kurator,«: »herunder for dennes arbejde
som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.
12.
I
§ 249, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 21,«: »§ 107 a bortset fra afgørelser
efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.
§2
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som
ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024,
lov nr. 639 af 11. juni 2024 og lov nr. 1602 af 17. december 2024, foretages
følgende ændringer:
[Model
A
1.
§ 227, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«].
[Model B
1.
§ 227, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«.
2.
I
§ 227, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Skifteretten kan dog undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten
indkalder tidligere medlemmer af selskabets ledelse til et møde i
skifteretten, jf. § 229, stk. 4, og det på grundlag af de tidligere
ledelsesmedlemmers forklaring på mødet og sagens øvrige omstændigheder
må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden at udnævne en
likvidator.«
3.
§ 229, stk. 5,
affattes således: »Skifteretten kan bestemme, at tidligere
medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i
mødet ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, hvis
dette findes hensigtsmæssigt. Hvis deltagelsen i mødet skal ske ved
29
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
telekommunikation med billede, indkaldes den pågældende til at møde et
nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.«
4.
§ 229, stk. 6,
ophæves.]
§3
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20.
september 2019, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr.
568 af 10. maj 2022, lov nr. 1553 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af
22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
[Model A
1.
§ 116, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«
2.
I
§ 117
indsættes efter stk. 5 som
stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og
fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt. Den
pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf.
retsplejelovens § 192.«
Stk. 7. Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og
fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af
telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med
uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af
telekommunikation uden billede findes forsvarlig.«]
[Model
B
1.
§ 116, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Skifteretten udnævner en eller flere likvidatorer.«
2.
I
§ 116, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Skifteretten kan dog undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten
indkalder tidligere medlemmer af fondens ledelse til et møde, jf. § 117, stk.
5, og det på grundlag af de tidligere ledelsesmedlemmers forklaring på
mødet og sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at
opløse fonden uden at udnævne en likvidator.«
30
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
3.
I
§ 117
indsættes efter stk. 5 som
stk. 6:
»Skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens
hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation
med eller uden billede, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Hvis deltagelsen
i mødet skal ske ved telekommunikation med billede, indkaldes den
pågældende til at møde et nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.«]
§4
Stk. 1. Loven træder i kraft den […].
Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 finder ikke anvendelse på selskaber og
erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om
at opløse før lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Lovens §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
5.2. Bemærkninger til lovudkastet
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 22, stk. 2, 2. pkt.)
Det fremgår af konkurslovens § 22, stk. 2, at skifteretten indkalder
skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige
oplysninger om hans økonomiske forhold. Bestemmelsen finder
anvendelse, når skyldneren selv har indgivet konkursbegæring
(egenbegæring) vedlagt en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste
over fordringshaverne, jf. stk. 1.
31
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås, at der i § 22, stk. 2, efter 1. pkt., indsættes et nyt punktum,
hvorefter skifteretten kan undlade at indkalde til mødet, hvis det findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten kan undlade at indkalde
skyldneren til det af 1. pkt. omfattede møde, såfremt skifteretten finder det
hensigtsmæssigt. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis konkursen er
begæret af en likvidator, som er udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.
Til nr. 2 (§ 107, stk. 1)
Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, at straks efter at konkursdekret
er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført
sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer,
tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Det foreslås, at § 107, stk. 1, nyaffattes, således at det følger af
1. pkt.,
at
skifteretten, straks efter konkursdekretet er afsagt, udpeger en kurator efter
reglerne i § 107 a. Det foreslås desuden, at skifteretten efter
2. pkt.
i
forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende kan udpege
en eller flere yderligere kurator, samt at det følger af
3. pkt.,
at kuratorerne
i tilfælde, hvor der er udpeget flere kuratorer, tegner boet hver for sig,
medmindre skifteretten bestemmer andet.«.
Det foreslåede i
1. pkt.
vil medføre, at skifterettens udpegning af kurator på
det møde, hvor konkursdekretet afsiges, skal ske efter reglerne i den
foreslåede § 107 a. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Det foreslåede vil ikke ændre kurators rolle og opgaver efter udpegningen.
Kurator vil således fortsat straks fra udpegningen have fulde
bobehandlerbeføjelser og vil i den forbindelse på egen hånd skulle træffe de
bestemmelser, som boets afvikling kræver inden for konkurslovens rammer.
Det foreslåede ændrer endvidere ikke på, at en person kun kan handle som
kurator, hvis vedkommende efter konkurslovens regler er habil og egnet til
dette, jf. § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.
Det foreslåede i
2. pkt.
vil give skifteretten udtrykkelig hjemmel at udpege
en eller flere yderligere kuratorer på det møde, hvor konkursdekret afsiges,
eller senere, uanset at der ikke holdes kuratorvalg efter § 113. Udpegning af
en eller flere yderligere kuratorer vil ikke skulle følge reglerne i den
32
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
foreslåede § 107 a, men vil i stedet skulle ske på baggrund af skifterettens
skøn over, hvem der bør indgå i bostyret sammen med den kurator, der
udpeges efter reglerne i den foreslåede § 107 a.
Det foreslåede ændrer ikke på, at kurator og fordringshaverne har adgang til
senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurss at fremsætte begæring
om afholdelse af skiftesamling til valg af kurator efter konkurslovens § 108,
stk. 2, jf. dog lovudkastets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkninger dertil for så vidt
angår forslag til ændring af, hvilke fordringshavere der kan begære
afholdelse af et valg. En eller flere kuratorer udpeget i medfør af den
foreslåede bestemmelse og den foreslåede § 107 a, jf. § 1, nr. 3, og
bemærkningerne dertil, vil i et sådant tilfælde forestå bobehandlingen, indtil
valget er gennemført. Ved valget ophører udpegelsen, uanset om den eller
de pågældende er udpeget i medfør af den foreslåede § 107 a eller det
foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt. Hvis skifteretten efter et gennemført valg
finder, at der er grundlag for at udpege en eller flere yderligere kuratorer, vil
skifteretten kunne træffe afgørelse herom i medfør af den foreslåede
bestemmelse på baggrund af et skøn over, hvem der bør indgå i bostyret
sammen med den eller de valgte kuratorer.
Der er ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af de hensyn, som
skifteretten bør lægge vægt på i vurderingen af, om der bør udpeges mere
end én kurator. Det foreslåede medfører således ikke, at der skal udpeges
mere end én kurator i flere tilfælde end efter gældende ret.
Navnlig boets størrelse eller særligt komplicerede karakter vil kunne
tillægges betydning ved skifterettens afgørelse om at udpege en eller flere
yderligere kuratorer. Ligeledes vil stærkt afvigende interesser hos
forskellige grupper af fordringshavere kunne begrunde, at der træffes
afgørelse om at udpege en eller flere yderligere kuratorer.
Hvis der er fordringshavere repræsenteret på et møde, hvor skifteretten
overvejer at udpege en eller flere yderligere kuratorer af egen drift, bør disse
gives lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før der træffes afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse kan ikke anvendes til at afhjælpe situationer,
hvor den første kurator er inhabil eller uegnet til hvervet. I et sådant tilfælde
bør valget af kurator forkastes, hvis kurator er valgt af skiftesamlingen, jf. §
113, stk. 3, jf. stk. 1. Hvis kurator er udpeget af skifteretten, bør kurator
afsættes i medfør af § 114, stk. 1. Der henvises for så vidt angår vurderingen
af, om en kurator er inhabil, til § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.
33
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Skifterettens afgørelser om at udpege mere end én kurator vil kunne
indbringes for højere ret. Det samme gælder en afgørelse om ikke at udpege
mere end én kurator, hvis der fremsættes begæring herom. Der henvises til
§ 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.
Det foreslåede i
3. pkt.
viderefører de gældende regler om, at hvis der er
udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre
skifteretten bestemmer andet. Når der udpeges flere kuratorer, vil den
almindelige tegningsregel således fortsat være, at disse tegner boet hver for
sig. Skifteretten tager således ikke særskilt stilling hertil, medmindre særlige
forhold gør det nødvendigt at fravige dette udgangspunkt.
Til nr. 3 (§ 107 a)
Det foreslås, at der efter § 107 indsættes en ny
§ 107 a
med regler for
skifterettens udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet
afsiges.
Den foreslåede bestemmelse skal læses med forbehold for reglerne i §§ 238
og 238 a, herunder de ændringer af § 238, der følger af nærværende
lovudkast, jf. § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne dertil. Det følger heraf,
at en person, der er inhabil efter § 238, eller ikke har de fornødne
kvalifikationer efter § 238 a, ikke kan udpeges som kurator efter § 107 a.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilstræbt ændringer af anden
lovgivning, herunder lov om finansiel virksomheds § 234, stk. 3, der fortsat
skal anvendes ved udpegning af kurator i en finansiel virksomheds
konkursbo.
Det foreslås i § 107 a,
stk. 1,
at skifteretten udpeger den som kurator, der
regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er
repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten
skønner har stemmeret ved en afstemning om valg af kurator efter § 113.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal se bort fra fordringshavere,
som skifteretten skønner ikke vil have stemmeret ved et kuratorvalg,
herunder fordi fordringen er omfattet af den foreslåede § 114 a, jf. § 1, nr.
7.
34
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Skifterettens skøn skal som efter gældende ret foretages på baggrund af de
oplysninger om aktiver, gæld m.v., der måtte foreligge på mødet, hvor
konkursdekretet afsiges.
Det foreslåede vil ikke ændre på, at en fordringshaver eller skyldneren kan
være repræsenteret ved advokat eller anden fuldmagtshaver på det møde,
hvor konkursdekretet afsiges.
Der er endvidere ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af, at
skifteretten i praksis kan lægge vægt på skriftlige bemærkninger om
udpegningen af kurator, som er indsendt af fordringshavere eller andre, hvis
interesser påvirkes af konkursen. Sådanne bemærkninger vil efter
omstændighederne kunne begrunde, at der foreligger særlige tilfælde, der i
medfør af det foreslåede stk. 4 kan begrunde udpegning af en anden kurator
end den, der følger af det foreslåede stk. 1, jf.bemærkningerne til dette
stykke nedenfor.
Det foreslås i § 107 a,
stk. 2, 1. pkt.,
at skifteretten skal udpege en af sine
faste kuratorer i tilfælde, hvor ingen fordringshavere, som skønnes at have
stemmeret, er repræsenteret på mødet.
Det er i det foreslåede en forudsætning, at hver skifteret udnævner et
passende antal faste kuratorer. Der henvises til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 5, 1. pkt., nedenfor.
Det foreslåede vil indebære, at skifteretten skal udpege en af rettens faste
kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere til stede eller
repræsenteret på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, eller hvis de
fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, eller som på anden måde
(eksempelvis skriftligt) har tilkendegivet deres ønske om kurator, ikke
skønnes at have stemmeret. Skifteretten skal i dette tilfælde stadig påse, at
kurator opfylder konkurslovens almindelige krav til kuratorer, herunder at
vedkommende ikke er inhabil efter § 238, eksempelvis som følge af
forudgående rådgivning af skyldneren eller dennes nærtstående, jf. herved
nærværende lovudkasts § 1, nr. 9 og 10, og er i besiddelse af de fornødne
kvalifikationer efter § 238 a.
Skifterettens afgørelse om at udpege en af rettens faste kuratorer i medfør
af ovenstående vil ikke kunne indbringes for højere ret. Det foreslåede
ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er
inhabil, kan indbringes for højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og
bemærkningerne dertil.
35
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås i § 107 a, stk. 2,
2. pkt.,
at hvis konkursbegæringen er indgivet
af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten dog på
begæring af fordringshaveren udpege den som kurator, som
fordringshaveren indstiller.
I tilfælde af at der er indgivet flere konkursbegæringer mod samme skyldner
med forskellige kuratorindstillinger, afgør skifteretten hvilken af de
indstillede kuratorer, der skal udpeges i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Det foreslåede er en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. pkt., hvorefter
skifteretten skal udpege en af sine faste kuratorer som kurator, hvis der ikke
er nogen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret ved en
afstemning efter § 113, repræsenteret på mødet. Det foreslåede vil indebære,
at skifteretten i stedet for en fast kurator skal udpege den person, rekvirenten
indstiller som kurator, hvis rekvirenten ikke er omfattet af den foreslåede §
114 a om fordringer, der er undtaget stemmeret i forbindelse med valg om
og afsættelse af kurator. Undtagelsen i det foreslåede vil gælde, uanset om
skifteretten skønner, at der ikke er udsigt til dividende til rekvirentens
fordring, og der følgelig ikke er stemmeret på denne, og uanset om
rekvirentens fordring er ubetydelig.
Skifteretten vil i medfør af det foreslåede § 107 a, stk. 4, i særlige tilfælde
kunne fravige bestemmelsen og beslutte at udpege en anden som kurator
end den, som en rekvirent omfattet af bestemmelsen peger på. Der vil
eksempelvis kunne være grundlag for dette, hvis rekvirenten repræsenterer
en uvæsentlig del af det samlede fordringsbeløb, og et andet kuratoremne
efter skifterettens skøn nyder tilslutning blandt panthavere, hvis
bobehandlingen efter skifterettens skøn i det væsentligste vil varetage disse
panthaveres interesse. En afgørelse om at fravige bestemmelsen vil kunne
indbringes for højere ret. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4
nedenfor.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil alene finde anvendelse, hvis rekvirenten er
fordringshaver. Hvis skyldneren indgiver egenbegæring, vil skifteretten
således ikke skulle udpege den person, som skyldneren har indstillet, som
kurator.
Hvis der efter det foreslåede stk. 1 er større tilslutning blandt de
fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet
36
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
afsiges, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113, til en anden
kurator end til den person, som rekvirenten har indstillet, skal førstnævnte
udpeges som kurator.
En advokat eller anden repræsentant for skyldneren eller den i § 114 a
anførte personkreds vil alene kunne udpeges som kurator, hvis dette følger
af stk. 1, altså hvis vedkommende har størst tilslutning blandt de
fordringshavere, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113.
Skifterettens afgørelser om i medfør af ovenstående at udpege en kurator,
som rekvirenten har begæret, frem for en af rettens faste kuratorer, vil ikke
kunne indbringes for højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige
spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for
højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås i § 107 a, stk. 2,
3. pkt.,
at hvis omstændighederne taler derfor,
kan skifteretten uanset reglerne i 1. og 2. pkt. på begæring udpege den
kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der
ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.
Begrebet panthavere skal forstås bredt som enhver, der har en sikkerhedsret,
herunder tilbageholdsret m.v., der påvirkes af konkursen, men ikke
separatister. Henvisningen til § 114 a indebærer bl.a., at der ikke skal tages
hensyn til panthavere, der er nærtstående til skyldneren.
Skifterettens vurdering af, om panthavers interesser påvirkes af konkursen,
vil skulle foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger. Hvis en
panthaver efter skifterettens vurdering alene har udsigt til delvis dækning af
sit krav, vil panthaverens interesser påvirkes af konkursen. En panthavers
interesser påvirkes omvendt ikke af konkursen, hvis det må anses for sikkert,
at panthaver, f.eks. som følge af en høj prioritetsstilling i det pantsatte aktiv,
har udsigt til fuld dækning.
Det foreslåede udgør en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. og 2. pkt., og
ændrer således ikke på, at udgangspunktet efter det foreslåede stk. 1 vil
være, at skifteretten skal udpege den som kurator, der regnet efter beløb har
størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet,
hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret
efter § 113.
37
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
I tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at udpege kurator efter
udgangspunktet i stk. 1, indebærer det foreslåede, at skifteretten får en
fakultativ adgang til at udpege den som kurator, der skønnes at have den
største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den foreslåede
§ 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen, hvis omstændighederne
taler herfor. Henvisningen til 1. og 2. pkt. medfører, at denne fakultative
adgang også vil være til stede i tilfælde, hvor skifteretten ellers efter 1. pkt.
kunne vælge at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som en
konkursrekvirent omfattet af 2. pkt. har indgivet begæring om.
Efter det foreslåede vil skifteretten i den skønsmæssige vurdering af, om
omstændighederne taler for at udpege den som kurator, som skønnes at have
den største tilslutning hos panthaverne, bl.a. kunne inddrage størrelsen af de
sikrede panthaverkrav, kravenes prioritetsstilling, pantets karakter m.v.
Hvis panthaverinteresserne vurderes som mindre væsentlige end andre
interesser, der efter skifterettens vurdering bedre kan varetages af en fast
kurator, eksempelvis et behov for nærmere at vurdere grundlaget for at
politianmelde mulige strafbelagte forhold eller indlede sag om
konkurskarantæne, vil skifteretten kunne vælge at udpege en fast kurator,
forudsat at rekvirenten ikke har begæret en kurator efter 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes, hvis skifteretten har
modtaget en begæring herom fra panthaverne eller disses repræsentanter
eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen.
Skifterettens afgørelse om at udpege den som kurator, der skønnes at have
den største tilslutning blandt panthaverne vil ikke kunne indbringes for
højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den
pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret. Der henvises
til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås i § 107 a,
stk. 3,
at uanset reglerne i stk. 2 udpeges likvidator
som kurator, hvis skyldneren var under tvangsopløsning, og likvidator blev
udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelserne i det foreslåede i
§ 107 a, stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis skyldneren forud for mødet,
hvor konkursdekretets afsiges, er under tvangsopløsning, og likvidator er
udnævnt af skifteretten efter selskabslovens § 227, stk. 3.
38
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslåede vil ikke finde anvendelse, hvis likvidator er udnævnt på
anden vis, eksempelvis på en generalforsamling i et selskab.
Det foreslåede fraviger alene stk. 2, dvs., at hvis der efter stk. 1 er større
tilslutning til en anden kurator end likvidator, skal førstnævnte udpeges som
kurator.
Det foreslås i § 107 a,
stk. 4,
at skifteretten i særlige tilfælde kan fravige
reglerne i stk. 1-3.
Efter det foreslåede er det overladt til skifteretten at vurdere, om der er tale
om et særligt tilfælde, der giver grundlag for at fravige reglerne i de
foreslåede stk. 1-3.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der
berettiger fravigelse af udgangspunktet i det foreslåede stk. 1, hvis det
grundet usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en
eller flere udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er
repræsenteret på mødet, er stemmeberettigede.
Hvis det efter skifterettens vurdering er sandsynligt, at skyldneren er en del
af et kompleks af virksomheder, der er mistænkt for ulovlige forhold eller
lignende, vil det også kunne begrunde anvendelse af stk. 4 med henblik på
udpegning af en kurator, der har kendskab til komplekset.
Forudgående rekonstruktionsbehandling vil ikke i sig selv være en særlig
omstændighed, der gør, at rekonstruktøren i medfør af det foreslåede stk. 4
skal udpeges som kurator, men fordringshaverne kan vælge af pege på
rekonstruktøren efter den foreslåede stk. 1.
Hensynene i det foreslåede stk. 2 bør indgå i skifterettens vurdering af,
hvilken kurator der skal udpeges i medfør af stk. 4, hvis der er tale om en
fravigelse af stk. 1. Skifteretten bør således vurdere, om der er grundlag for
at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som rekvirenten eller
panthavere eller andre på vegne af panthaverne har begæret.
I tilfælde, hvor der ikke er mødt nogen stemmeberettigede fordringshavere,
vil skifteretten i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fravige det
foreslåede stk. 2, 1. pkt., og således undlade at udpege en af sine faste
kuratorer.
39
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Skifteretten vil ligeledes i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne
fravige det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og udpege en anden som kurator end
den, som en rekvirent, der ikke er omfattet af den foreslåede § 114 a, har
begæret.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der
berettiger fravigelse af det foreslåede stk. 2, 1. eller 2. pkt.., hvis der efter
skifterettens vurdering er behov for en kurator med særlig branchekendskab,
der må antages ikke at være repræsenteret hos de faste kuratorer eller den
kurator, som rekvirenten har begæret, eller hvis det er hensigtsmæssigt at
udpege en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er
koncernforbundne med skyldneren.
I alle tilfælde er det en forudsætning for at udpege kurator efter stk. 4, at
kurator opfylder konkurslovens almindelige betingelser for udpegning,
herunder vedrørende habilitet og kvalifikationer.
Skifterettens afgørelser om i særlige tilfælde at fravige det foreslåede § 107
a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret, jf. nærværende lovudkasts §
1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås i § 107 a,
stk. 5, 1. pkt.,
at skifteretten skal udnævne et passende
antal faste kuratorer.
Efter det foreslåede vil det – inden for de rammer der fastsættes efter det
foreslåede 2. pkt. – være overladt til den enkelte skifteret at vurdere, hvem
der skal udnævnes som faste kuratorer og hvor mange. Det forudsættes, at
antallet vil afhænge af sagsmængden ved den enkelte skifteret.
Det foreslås i § 107 a, stk. 5,
2. pkt.,
at justitsministeren kan fastsætte regler
om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.
Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsministeren til at
fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.
Til nr. 4 (§ 108, stk. 2)
Efter § 108, stk. 2, 1. pkt., skal skiftesamling til valg af kurator og
kreditorudvalg indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.
40
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås, at der i
§ 108, stk. 2, 1. pkt.,
efter » fordringshaver« indsættes:
», der ikke er omfattet af § 114 a, «.
Det foreslåede vil indebære, at der alene skal indkaldes til skiftesamling,
hvis kurator eller fordringshaver, der ikke er omfattet af den foreslåede §
114 a, begærer det. Dette er en ændring i forhold til den gældende
bestemmelse, hvorefter retten til at fremsætte begæring om skiftesamling
tilkommer enhver fordringshaver, også fordringshavere, der efter det
foreliggende ikke vil opnå dækning for sin fordring i boet.
En fordringshaver, der som følge af reglerne i den foreslåede § 114 a ikke
har stemmeret ved et kuratorvalg, vil således ikke kunne ikke kræve
afholdelse af kuratorvalg.
Der er med det foreslåede ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i, hvilke
fordringshavere der kan begære kuratorvalg.
Til nr. 5 (§ 108 a)
Det foreslås, at der efter § 108 indsættes en ny
§ 108 a.
Efter den foreslåede
bestemmelse kan skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret
eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets
behandling i stedet for kurator, hvis der som følge af kurators interesse i
sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det
foreliggende spørgsmål.
Det foreslåede er navnlig møntet på situationer, hvor kurator i enkeltstående
forhold har en tilknytning til en fordringshaver eller til en begunstiget ved
en potentielt omstødelige disposition.
Hvis kurator er inhabil i forhold til den overvejende del af arbejdet i boet,
bør skifteretten overveje, om det i stedet for at anvende den foreslåede
adgang til at udpege en ad hoc-kurator er hensigtsmæssigt at udpege en
anden kurator. Hvis den overvejende del af arbejdet i boet eksempelvis
består i at vurdere, om der skal ske omstødelse af en disposition foretaget
over for en virksomhedspanthaver, bør en person, der har tilslutning fra
virksomhedspanthaveren, uanset denne tilslutning ikke udpeges som
kurator, idet det i så fald vil være nødvendigt at udpege en ad hoc-kurator
til at håndtere omstødelsesspørgsmålet.
41
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslåede vil indebære, at udpegningen sker på baggrund af
skifterettens konkrete skøn. Skifteretten vil ikke være bundet af forslag fra
kurator eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen, og skifteretten vil
eksempelvis kunne vælge at udpege en ad hoc-kurator blandt rettens faste
kuratorer.
Skifterettens afgørelse om at udpege en ad hoc-kurator vil ikke kunne
indbringes for højere ret. Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige
spørgsmål, f.eks. om den pågældende ad hoc-kurator er inhabil, kan
indbringes for højere ret. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne
dertil.
Til nr. 6 (§ 113, stk. 4)
Det følger af § 113, stk. 4, at skifteretten af egen drift kan udpege yderligere
en kurator.
Det foreslås at ophæve
§ 113, stk. 4.
Det foreslåede vil ikke indebære nogen ændring af gældende ret, idet den
ophævede regel vil være omfattet af det foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller
efterfølgende vil kunne udpege en eller flere yderligere kuratorer, jf. § 1, nr.
2, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 7 (§ 114 a)
Det foreslås, at der efter § 114 indsættes en ny
§ 114 a.
Efter den foreslåede
bestemmelse, vil der ved afstemninger efter §§ 113 og 114 ikke være
stemmeret på 1) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, 2)
fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator og 3)
fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om
ansættelsesforholdet er ophørt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer,
som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller som er overdraget til
vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til
vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.
Det foreslåede vil indebære, at de nævnte fordringer ikke giver stemmeret
til afstemninger på skiftesamlinger om valg af kurator efter §§ 113 og 114.
42
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Indehavere af denne type fordringer vil ikke få indflydelse på udpegningen
af kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 1, og vil heller ikke – hvis de er
konkursrekvirenter – kunne begære udpegning af en nærmere angivet
kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 2, 2. pkt., i tilfælde, hvor der er
grundlag for at udpege en kurator efter førstnævnte, jf. lovudkastets § 1, nr.
3, og bemærkningerne dertil.
Efter det foreslåede
nr. 1
vil fordringer, der tilhører skyldnerens
nærtstående, ikke giver stemmeret til afstemninger efter §§ 113 eller 114.
Begrebet »nærtstående« skal forstås på samme måde som i den tilsvarende
regel vedrørende afstemninger i forbindelse med rekonstruktion, jf.
konkurslovens § 13 d, stk. 4. Konkurslovens § 2 (som ikke foreslås ændret)
fastlægger i den forbindelse, hvad der skal forstås ved nærtstående i
konkursloven.
Det bemærkes, at et nærtstående selskab eller lignende, der også er under
konkursbehandling, vil være at anse som en selvstændig juridisk person, der
ikke er nærtstående til skyldneren, og det nærtstående selskab eller
lignendes konkursbo vil derfor efter det foreslåede have stemmeret, hvis der
konkret er stemmeret på krav i den pågældende konkursklasse.
Efter det foreslåede
nr. 2
vil fordringer på vederlag til rekonstruktør,
tillidsmand eller likvidator ikke give stemmeret ved afstemninger efter §§
113 eller 114. Det foreslåede vil alene omfatte krav på vederlag for udførelse
af hvervet som rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator. Hvis en advokat
eksempelvis har et krav mod skyldneren vedrørende arbejde udført inden
konkursbehandlingen, er der således stemmeret på kravet, forudsat at der i
det konkrete bo er stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 97, og
stemmeret ikke er udelukket efter reglerne i de foreslåede nr. 1 eller nr. 3.
Ligeledes vil et krav omfattet af konkurslovens § 94, nr. 2, som er stiftet i
forbindelse med en forudgående rekonstruktionsbehandling med
rekonstruktørens samtykke, fortsat give stemmeret.
Det foreslåede vil ikke omfatte fordringer på vederlag til kurator, der er
omfattet af konkurslovens § 93, da det antages, at der ikke er hjemmel til at
kræve kuratorvalg i tilfælde, hvor der alene er delvis dækning til krav
omfattet af § 93.
Efter det foreslåede
nr. 3, 1. pkt.,
vil fordringer, der tilhører skyldnerens
ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, som
43
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
udgangspunkt ikke give stemmeret til afstemninger efter §§ 113 og 114. Det
foreslåede vil omfatte alle fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller
ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, herunder f.eks. også
simple fordringer, der ikke angår eller udspringer af ansættelsesforholdet.
Det foreslåede omfatter alene ledelsens eller den ansattes krav og omfatter
således f.eks. ikke skatteforvaltningens krav på A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v. omfattet af konkurslovens § 95, stk. 3.
Efter det foreslåede nr. 3,
2. pkt.,
vil dette udgangspunkt skulle fraviges, hvis
Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i kravet, eller hvis kravet er
overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation
eller arbejdsløshedskasse. Det vil fortsat være et krav, at der konkret er
stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 95.
Det foreslåede vil indebære, at Lønmodtagernes Garantifond skal være
indtrådt i de nævnte fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte,
eller fordringerne skal være overdraget til vedkommende lønmodtager- eller
arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte
arbejdsløshedskasse. Det vil være en forudsætning, at der er tale om en
overdragelse af kravet til vedkommende lønmodtager- eller
arbejdsgiverorganisation eller arbejdsløshedskasse, der er omfattet af § 8,
stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244
af 27. november 2024, idet en sådan overdragelse medfører, at der ikke sker
bortfald af adgangen til at opnå betaling af kravet fra fonden.
Det foreslåede har til formål at mindske risikoen for, at der tildeles
stemmeret på baggrund af krav, der udspringer af fiktive
ansættelseskontrakter. Baggrunden for det foreslåede er desuden, at det
vurderes mindre vigtigt for den omfattede persongruppe at opnå indflydelse
på valg og afsættelse af bostyret, når gruppens krav dækkes af
Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 8 (§ 197, stk. 2, nr. 6)
Efter § 197, stk. 2, nr. 6, kan kendelse om gældssanering i almindelighed
ikke afsiges, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering.
Det foreslås, at tilføje, at hvis skyldneren har undladt at bestride åbenbart
grundløse fordringer vil det være udtryk for, at skyldneren har indrettet sig
med henblik på gældssanering.
44
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslåede vil indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bestemmelsen,
at skifteretten i sin vurdering af, om skyldneren har indrettet sig med henblik
på gældssanering, bør foretage en vurdering af, om skyldneren før eller
under gældssaneringssagen har undladt at bestride åbenbart grundløse
fordringer.
Formålet er at imødegå risikoen for, at gældssaneringsreglerne misbruges,
således at fiktiv gæld indgår i vurderingen af, om betingelserne for
gældssanering for skyldneren er opfyldt, samt at der beregnes dividende af
fiktive krav.
Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det
må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin
økonomi, kan det ikke lægges til grund, at skyldneren har undladt at bestride
fordringen for at indrette sig på gældssanering.
Det foreslåede indebærer ikke, at der generelt indføres fordringsprøvelse i
gældssaneringssager.
Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en åbenbart grundløs
fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis (efter skifterettens
vurdering) at bestride den under en af kreditor anlagt sag efter § 209, stk. 3,
vil det efter omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der
kan føre til ophævelse af gældssaneringskendelsen efter § 229, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 9 (§ 238, stk. 1)
Efter § 238, stk. 1, må ingen handle som kurator, skifterettens medhjælper,
medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig
medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis
han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller
hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er
tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Det foreslås, at begrebet »forretningskyndig medhjælp« udgår af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil ikke ændre gældende ret, idet begrebet
»forretningskyndig medhjælp« i konkurslovens § 110 blev erstattet af
begrebet »sagkyndig bistand« ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring
45
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
af konkursloven og visse andre love (Rationalisering og modernisering af
konkursbehandlingen m.v.) og ikke anvendes andre steder i konkursloven.
Det foreslåede har således alene karakter af en konsekvensændring.
Det foreslås endvidere, at det udgår af bestemmelsen, at ingen må handle
som kurator eller en af de andre anførte roller, hvis vedkommende er en af
skyldnerens nærtstående.
Der er ikke med det foreslåede tilsigtet nogen ændring af gældende ret. Der
henvises herved til det foreslåede § 238, stk. 2, 1. pkt., jf. § 1, nr. 10, og
bemærkningerne dertil, hvoraf følger bl.a., at en person vil være inhabil,
hvis vedkommende er senere end to år før fristdagen har været skyldnernes
nærstående.
Det foreslåede stykke og de foreslåede § 238, stk. 2 og 3 jf. § 1, nr. 10 og
bemærkningerne dertil, vil supplere hinanden, og det vil altid skulle
vurderes efter hver af de tre stykker, om en person er inhabil til at optræde
som kurator m.v.
Efter det foreslåede vil skifteretten således, uanset at en person ikke er
inhabil efter de foreslåede§ 238, stk. 2 og 3, jf. § 1, nr. 10, stadig kunne være
inhabil efter stk. 1. Eksempelvis vil en advokat, der alene har ydet
rådgivning senere end tre måneder før fristdagen angående et forsøg på at
opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, således kunne
være inhabil, hvis skifteretten efter en konkret vurdering af sagen finder, at
der er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Ligeledes vil et fast klientforhold mellem skyldneren og en advokat kunne
medføre en sådan tvivl om advokatens upartiskhed, at advokaten er inhabil
efter det foreslåede § 238, stk. 1, uanset at advokaten ikke har ydet
rådgivning omfattet af det foreslåede stk. 3. Det vil efter omstændighederne
også kunne være tilfældet, hvis advokaten tidligere end et år før fristdagen
løbende har ydet rådgivning til skyldneren som dennes faste advokat.
Til nr. 10 (§ 238, stk. 2-4)
Det foreslås, at der efter § 238, stk. 1, indsættes tre nye stykker med regler
om inhabilitet for kuratorer og andre personer, der antages til at bistå
skifteretten, således at stk. 2-5 herefter bliver stk. 5-8.
46
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås, at der efter § 238, stk. 1, indsættes et nyt
stk. 2,
hvor det af
1.
pkt.
følger, at det foreslåede § 238, stk. 1, jf. § 1, nr. 9, og bemærkningerne
dertil, endvidere finder anvendelse på personer, der er eller senere end to år
før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens
eller dennes nærtståendes ledelse. Det foreslås endvidere, at det af
2. pkt.
følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som
rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis
vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med
henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil en person, ligesom efter gældende ret,
være inhabil som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af
kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand
eller vurderingsmand, hvis vedkommende er skyldnerens nærtstående.
Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil herudover medføre, at en person er inhabil,
hvis vedkommende er en del af skyldnerens eller skyldnerens nærståendes
ledelse.
Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil endvidere medføre, at en person er inhabil,
hvis vedkommende senere end to år før fristdagen har været skyldnerens
nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.
Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i
konkursloven. Det bemærkes, at et nærtstående konkursbo er en selvstændig
juridisk person, der ikke kan anses for nærtstående til skyldneren.
Ved »ledelse« forstås bestyrelse, direktion og lignende.
Det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at det foreslåede 1. pkt. ikke vil
finde anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i
en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens
ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs
eller rekonstruktionsbehandling. I sådanne tilfælde, vil en person således
ikke være inhabil efter det foreslåede 1. pkt. Det bemærkes, at en person
efter omstændighederne kan være inhabil efter de øvrige foreslåede
bestemmelser, uanset at personen er omfattet af det foreslåede stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at der efter det foreslåede stk. 2 indsættes et nyt
stk. 3,
hvor det
følger af
1. pkt.,
at ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,
rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end et år
47
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren
eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte
eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren. Det foreslås
endvidere, at det af
2. pkt.
følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis
rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren
eller blev ydet senere end tre måneder før fristdagen og angik et forsøg på
at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.
Begrebet »nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af
kapitalen i skyldneren« skal forstås i overensstemmelse med konkurslovens
§ 2, stk. 3, 1. led. Hvis skyldneren er en fysisk person, vil denne del af det
foreslåede ikke finde anvendelse, og spørgsmålet om inhabilitet vil i stedet
skulle vurderes alene efter § 238, stk. 1. Hvis en person har ydet rådgivning
til et koncernforbundent selskab, som ikke direkte eller indirekte ejer en
væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil spørgsmålet om inhabilitet
ligeledes skulle vurderes efter den almindelige regel i § 238, stk. 1.
Vurderingen af, om der er ydet rådgivning til skyldneren i ikke uvæsentligt
omfang eller rådgivning i væsentligt omfang til en nærtstående, der direkte
eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil skulle
foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring og eventuelle
skriftlige redegørelse, der skal indgives efter det foreslåede § 238, stk. 4, jf.
bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor, og omstændighederne i
øvrigt.
Der er med det foreslåede indført to forskellige tærskler for, hvornår
rådgivning medfører inhabilitet. For så vidt angår skyldneren er det
tilstrækkeligt, at der er ydet rådgivning af ikke uvæsentligt omfang, mens
der for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig
del af kapitalen i skyldneren, skal være ydet rådgivning af væsentligt
omfang. Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt i højere grad vil
give anledning til tvivl om en persons upartiskhed, og dermed habilitet, hvis
vedkommende har ydet rådgivning direkte til skyldneren, end hvis personen
alene har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående.
Der vil ved vurderingerne skulle lægges vægt på omfanget af den ydede
rådgivning sammenholdt med omfanget af skyldnerens samlede forretning.
Der vil således som udgangspunkt skulle mindre til, før rådgivning af et vist
omfang findes ikke uvæsentlig (for så vidt angår skyldneren) eller væsentlig
(for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig
del af kapitalen i skyldneren), hvis der er tale om en mindre virksomhed end
48
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
en større virksomhed. Dette skal ses i lyset af, at f.eks. udførelsen af blot
enkelte advokatopgaver årligt for en mindre virksomhed i mange tilfælde
betyder, at advokaten reelt vil være at betragte som virksomhedens faste
advokat, mens det samme ikke vil være tilfældet for advokater, der udfører
et tilsvarende antal opgaver for større virksomheder, der i mange tilfælde
løbende modtager bistand fra mere end en advokat vedrørende et større antal
advokatopgaver.
Uanset dette udgangspunkt vil det efter det foreslåede skulle betragtes som
væsentligt, og dermed medføre inhabilitet, hvis en rådgiver har rådgivet
skyldneren eller skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en
væsentlig del af kapitalen i skyldneren, om et større antal spørgsmål eller
sager, herunder retssager.
Det vil være det klare udgangspunkt, at sådan løbende rådgivning vil
medføre inhabilitet, uanset om sagerne ikke angår forhold, der er genstand
for tvist eller behandling under konkurssagen, og uanset om rådgivningens
værdi udgør en relativt lille del af skyldnerens eller de omfattede
nærtståendes samlede forretning. Det foreslåede vil medføre, at egentlige
husadvokater eller husrådgivere for skyldneren eller nærtstående, der
direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, som
det klare udgangspunkt vil være inhabile. Andre rådgivere, der har bistået
med rådgivning om et større antal spørgsmål eller sager, vil som
udgangspunkt også være inhabile. Der skal i vurderingen af, om der er ydet
rådgivning i et sådant antal sager, at det må anses som væsentligt efter det
foreslåede, blandt andet lægges på, om udpegning af den pågældende
rådgiver som kurator m.v. vil kunne give anledning til tvivl om rådgiverens
upartiskhed.
Det foreslåede vil på baggrund af de ovenfor anførte betragtninger bl.a.
indebære, at en person i et tilfælde, hvor omstændighederne er lig dem, der
blev behandlet i Vestre Landsrets kendelse af 22. december 2023, optrykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, som er refereret på side 10 i
udtalelsen, vil være inhabil. En advokat vil således efter det foreslåede f.eks.
være inhabil som kurator m.v., hvis det advokatkontor, som advokaten er
tilknyttet, senere end ét år før fristdagen har bistået skyldneren eller
skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af
kapitalen i skyldneren, i et større antal sager og ydet rådgivning, uanset om
sagerne omhandlede spørgsmål, der behandles eller berøres under
konkursen. Det bemærkes, at rådgivning af et lignende omfang ydet på et
tidligere tidspunkt også efter omstændighederne vil kunne medføre
49
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
inhabilitet efter den almindelige regel i det foreslåede § 238, stk. 1, jf. § 1,
nr. 9, og bemærkningerne dertil.
Ligeledes vil den absolutte størrelse af det salær, en advokat har modtaget
fra skyldneren for at have ydet rådgivning, i sig selv kunne betyde, at
rådgivningen må betragtes som ikke uvæsentlig eller væsentlig, hvis der er
tale om et meget højt salær, uanset at beløbet udgør en relativt lille del af
skyldnerens eller et omfattet, nærtstående selskabs samlede forretning.
Det foreslåede 2. pkt. vil som anført indebære, at rådgivning ydet i egenskab
af beskikket rekonstruktør for skyldneren ikke vil medføre inhabilitet efter
det foreslåede 1. pkt. Denne undtagelse vil omfatte enhver form for
rådgivning ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren og vil
også finde anvendelse, hvis rekonstruktøren som led i udførelsen af sit hverv
har overtaget skyldnerens ledelse.
Det foreslåede i 2. pkt. vil endvidere indebære, at rådgivning, som er ydet
senere end tre måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet
ordning af skyldnerens økonomiske forhold, ikke vil medføre inhabilitet
efter det foreslåede i 1. pkt.
Vurderingen af, om der er tale om rådgivning omfattet af de nævnte
undtagelser, vil skulle foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring
eller redegørelse, der skal afgives eller indgives af en person, før
vedkommende kan beskikkes som kurator, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 238, stk. 4, nedenfor.
Hvis en person tidligere end et år før fristdagen har rådgivet skyldneren,
eller hvis en person har rådgivet et selskab, der ikke længere er nærtstående
til skyldneren, medfører det foreslåede som udgangspunkt ikke inhabilitet.
Ligeledes vil det som udgangspunkt ikke medføre inhabilitet, hvis der alene
er ydet rådgivning af uvæsentligt omfang til skyldneren og rådgivning af
ikke væsentligt omfang til skyldnerens nærtstående, der direkte eller
indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.
Uanset at en person ikke er inhabil efter den foreslåede bestemmelse,
herunder hvis der alene er ydet rådgivning i egenskab af beskikket
rekonstruktør for skyldneren, eller rådgivning, som er ydet senere end tre
måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af
skyldnerens økonomiske forhold, vil en person kunne findes inhabil efter
det foreslåede § 238, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10, nedenfor.
50
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Udpegningen af en person, der ikke er inhabil, som kurator vil skulle følge
fremgangsmåden i den foreslåede § 107 a, hvorefter skifteretten som
udgangspunkt udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har størst
tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor
konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret ved en
afstemning efter § 113.
Det foreslåede stk. 3 vil ikke have nogen betydning for tillidsmænd for så
vidt angår rådgivning ydet til skyldneren, idet det bl.a. følger af nugældende
§ 238, stk. 5, der i det foreslåede videreføres som § 238, stk. 8, at en person,
der beskikkes som tillidsmand i medfør af konkurslovens § 9 b, stk. 3, § 11
a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6, ikke må have været revisor eller
forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for indledningen af
den
forebyggende
rekonstruktionsbehandling
eller
rekonstruktionsbehandlingen. Det foreslåede vil dog, ligesom for de øvrige
roller omfattet af det foreslåede, have betydning for vurderingen af, om en
tillidsmand er inhabil som følge af rådgivning ydet til skyldnernes
nærtstående, der indirekte eller direkte ejer en væsentlig del af skyldnerens
kapital, senere end et år før fristdagen.
Det foreslås, at der efter det foreslåede stk. 3 indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter
en person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens
medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til
skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end et år før fristdagen har
ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste
eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort
skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.
Det foreslåede vil indebære, at en person, der vil udpeges til eller beskikkes
som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand vil
skulle afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere
end et år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen,
som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, i
bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og
tidsmæssige omfang.
Det foreslåede vil ikke medføre et krav om en lignende erklæring fra
personer, før de udpeges til eller antages i andre roller såsom sagkyndig
bistand eller vurderingsmand.
51
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i
konkursloven.
Hvis den person, der gerne vil udpeges eller beskikkes, ikke har ydet
rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før
fristdagen, kan erklæring herom afgives mundtligt til retsbogen på mødet.
Hvis der derimod er ydet rådgivning i det anførte tidsrum, skal erklæringen
udfærdiges skriftligt og indeholde en redegørelse for arbejdets karakter og
tidsmæssige omfang, der gør skifteretten i stand til at vurdere, om
erklæringens afgiver er inhabil efter det foreslåede stk. 4.
Erklæringen vil til dette formål skulle indeholde oplysninger om rådgivning
ydet til skyldneren og skyldnerens nærtstående, herunder nærtstående, der
direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.
Erklæringen vil også skulle indeholde oplysning om rådgivning omfattet af
den foreslåede bestemmelse, som er ydet af personens nærtstående eller
andre i samme firma, hvis en sådan rådgivning indebærer risiko for
afsmitning.
Vurderingen af, om en person vidste eller burde vide, at vedkommende har
ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, vil skulle foretages på
baggrund af sagens samlede omstændigheder på tidspunktet for
erklæringens afgivelse, herunder hvilke oplysninger, der var tilgængelige
for vedkommende på dette tidspunkt, f.eks. i offentligt tilgængelige registre.
Det foreslåede indebærer ikke et krav om, at erklæringen skal indleveres før
det møde, hvor kurator udpeges. Erklæringen bør dog som udgangspunkt
senest foreligge på mødet. Hvis det undtagelsesvist ikke er muligt at
medbringe erklæringen til mødet, kan skifteretten afsige konkursdekret på
mødet, udpege kurator efter reglerne i den foreslåede § 107 a, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 3, og fastsætte en frist for indgivelse af
erklæringen.
Hvis der ikke straks til dekretmødet eller inden for den fastsatte frist afgives
en erklæring eller indgives en skriftlig redegørelse i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse, bør skifteretten som udgangspunkt udpege
eller beskikke en anden til det pågældende hverv.
52
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Indgivelse af urigtig erklæring til en offentlig myndighed, herunder
skifteretten, er strafbelagt efter straffelovens §§ 162 og 163.
Hvis en person har ydet rådgivning, der kan have betydning for skifterettens
vurdering af spørgsmålet om inhabilitet, til skyldneren eller dennes
nærtstående på et tidligere tidspunkt end et år før fristdagen, skal personen
også fremlægge oplysninger om denne rådgivnings karakter og tidsmæssige
omfang, der – sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – gør det muligt
for skifteretten at vurdere, om personen er inhabil efter det foreslåede§ 238,
stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 9. Efter omstændighederne vil sådanne
oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver form for rådgivning ydet til
skyldneren og dennes nærtstående, herunder rådgivning ydet tidligere end
et år før fristdagen. Det vil altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen
medfører inhabilitet, men rådgivning, der er ydet som led i et klientforhold,
der er afsluttet flere år før fristdagen, vil som udgangspunkt ikke medføre
inhabilitet efter det foreslåede stk. 1. De nævnte oplysninger vil med fordel
kunne afgives samtidig med eller inkluderes i ovennævnte redegørelse.
Til nr. 11 (§ 239, stk. 1)
Efter § 239, stk. 1, fastsætter skifteretten vederlag til kurator, skifterettens
medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af
en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal indeholde
oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver,
som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.
Det foreslås, at der i
§ 239, stk. 1,
efter »kurator,« indsættes: »herunder for
dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.
Det foreslåede vil indebære, at skifteretten fastsætter kurators samlede
vederlag, herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel
tvangsopløsning, der gik forud for afsigelse af konkursdekretet, så det
undgås, at en kurator, der har optrådt i rollen som likvidator, før et selskab
blev sendt til konkursbehandling, fastsætter sit eget likvidatorsalær.
Det foreslåede indebærer, at skifteretten skal fastsætte kurators honorar
under hensyntagen til, at kurator ikke modtager dobbelthonorar for arbejde,
der allerede er dækket af honoraret for det udførte arbejde som likvidator.
Til nr. 12 (§ 249, 1. pkt.)
53
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Efter § 249, 1. pkt., kan skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1.
pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk.
4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke
indbringes for højere ret.
Det foreslås, at der i
§ 249, 1. pkt.,
efter »§ 21,« indsættes: »§ 107 a, bortset
fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.
Det foreslåede vil indebære, at skifterettens afgørelser efter det foreslåede §
107 a, stk. 4, om i særlige tilfælde at udpege en anden kurator end den, som
følger af § 107 a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret.
Det foreslåede vil desuden indebære, at afgørelser om ikke at fravige § 107
a, stk. 1-3, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at skifterettens afgørelse om
udpegning af en ad hoc-kurator efter den foreslåede § 108 a ikke vil kunne
indbringes for højere ret.
Det foreslåede vil ikke ændre adgangen til at indbringe skifterettens
afgørelser truffet efter den foreslåede § 107, jf. § 1, nr. 2, herunder om at
udpege en eller flere yderligere kuratorer på mødet, hvor konkursdekretet
afsiges, eller efterfølgende, for højere ret. Det samme vil gælde afgørelser
om at undlade at udpege en eller flere yderligere kuratorer, i tilfælde hvor
der fremsættes begæring herom.
Det foreslåede ændrer heller ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. spørgsmålet
om, hvorvidt en kurator udpeget efter § 107 a, stk. 1-3, er inhabil, kan
indbringes for højere ret.
Til § 2
[Model
A
Til nr. 1 (§ 227, stk. 3, 1. pkt.)
Efter § 227, stk. 3, 1. pkt., kan skifteretten udnævne en eller flere
likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab.
54
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten
udnævner en eller flere likvidatorer.«
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere
likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at
tvangsopløse et selskab. Der vil således ikke som efter gældende ret være
adgang til at undlade at udnævne en likvidator.
Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil
således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med
henblik på opløsning under respekt af de selskabsretlige regler om
likvidation, der ikke foreslås ændret.]
[Model
B
Til nr. 1 (§ 227, stk. 3, 1. pkt.)
Efter § 227, stk. 3, 1. pkt., kan skifteretten udnævne en eller flere
likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab.
Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten
udnævner en eller flere likvidatorer.«
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere
likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at
tvangsopløse et selskab, medmindre der er grundlag for at undlade dette i
medfør af det foreslåede § 227, stk. 3, 2. pkt., jf. § 2, nr. 2, og
bemærkningerne dertil.
Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil
således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med
henblik på opløsning under respekt af de selskabsretlige regler om
likvidation, der ikke foreslås ændret.
Til nr. 2 (§ 227, stk. 3, 2. pkt.)
Det foreslås, at der efter det foreslåede § 227, stk. 3, 1. pkt., jf. § 2, nr. 1, og
bemærkninger dertil, indsættes et nyt punktum, hvorefter skifteretten uanset
det foreslåede 1. pkt. vil kunne undlade at udnævne en likvidator, hvis
skifteretten indkalder selskabets ledelse til et møde i skifteretten, jf. § 229,
55
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
stk. 4, og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige
omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden at
udnævne en likvidator.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten i forbindelse med, at et selskab
sendes til tvangsopløsning, kan undlade at udnævne en likvidator, hvis
skifteretten indkalder ledelsen til et møde i skifteretten, og det på grundlag
af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige oplysninger må anses for
ubetænkeligt at opløse selskabet uden at udnævne en likvidator. Mødet vil
som følge af henvisningen til det foreslåede § 229, stk. 4, kunne afholdes
ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, jf. § 2, nr. 3
og 4, og bemærkningerne dertil.
Det foreslåede indebærer, at hver enkelt skifteret fra sag til sag skal vurdere,
om der er grundlag for at undlade at udnævne en likvidator.
Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor skifteretten bl.a. kan lægge
vægt på de oplysninger, som skifteretten modtager fra Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med, at et selskab oversendes til tvangsopløsning. Det er derfor
ikke muligt udtømmende at opregne, hvilket momenter, der taler for, at der
ikke skal udnævnes en likvidator.
Efter omstændighederne vil oplysninger om, at selskabet har ikke
uvæsentlig gæld til det offentlige, eller at der sket ledelsesskift kort før
tvangsopløsningen, tale for, at der bør udnævnes en likvidator.
Det vil ligeledes efter omstændighederne kunne indikere, at det er
betænkeligt at opløse et selskab uden at udnævne en likvidator, hvis der ikke
foreligger oplysninger om selskabets bogføring, eller hvis det ikke er muligt
at indhente sådanne, idet manglende bogføring i sig selv kan begrunde
konkurskarantæne.
Hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med oversendelse af et selskab til
tvangsopløsning oplyser, at selskabet er en del af et kompleks af selskaber,
der er sendt til tvangsopløsning samtidig, kan dette forhold også tale for, at
det vil være betænkeligt at undlade at udnævne en likvidator.
I forhold til oplysninger afgivet til brug for skifterettens vurdering af, om
der skal udnævnes en likvidator, bemærkes, at indgivelse af urigtig
erklæring til en offentlig myndighed, herunder skifteretten, er strafbelagt
efter straffelovens §§ 162 og 163.
56
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Til nr. 3 og 4 (§ 227, stk. 5 og 6)
Efter § 229, stk. 4, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af
selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til møde i skifteretten med
henblik på at indhente oplysninger i henhold til stk. 2 og 3 om selskabets
hidtidige virke.
Efter § 229, stk. 5, kan skifteretten bestemme, at tidligere medlemmer af
selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes
hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet
sted, jf. retsplejelovens § 192.
Efter § 229, stk. 6, kan skifteretten bestemme, at tidligere medlemmer af
selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor deltager i mødet ved
anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet
med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af
telekommunikation uden billede findes forsvarlig.
Det foreslås, at
§ 229, stk. 5,
affattes, således at skifteretten kan bestemme,
at tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor
deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation med eller uden
billede, hvis dette findes hensigtsmæssigt.
Det foreslås desuden, at
§ 229, stk. 6,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere
medlemmer af selskabets ledelse og selskabets eventuelle hidtidige revisor
deltager i et møde efter § 229, stk. 4, der afholdes med henblik på at indhente
oplysninger i henhold til stk. 2 og 3 om selskabets hidtidige virke, ved
anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslåede vil som følge af henvisningen i § 229, stk. 4, til stk. 3,
desuden medføre, at skifteretten også vil kunne bestemme, at ledelsen i
dattervirksomheder kan deltage i et møde efter stk. 4 ved anvendelse af
telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes
hensigtsmæssigt, når moderselskabet oversendes til tvangsopløsning, og
57
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
datterselskabets ledelse i medfør af stk. 3 er forpligtet til at bistå skifteretten
og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det ikke, som efter gældende ret,
vil være en forudsætning for at anvende telekommunikation uden billede, at
det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i
mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Efter det foreslåede vil det være overladt til skifteretten at vurdere, om det
er hensigtsmæssigt at anvende telekommunikation med eller uden billede.
Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved
anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, bør retten for det
første lægge afgørende vægt på den pågældendes indstilling til spørgsmålet.
Ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig,
må der dernæst foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over
for ulempen ved, at den pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har
den pågældende langt til retten, vil det f.eks. taler for, at telekommunikation
er hensigtsmæssig.
Indkaldelse til møde via telekommunikation med billede vil skulle ske efter
den almindelige regel i retsplejelovens § 192.
Hvis den pågældende deltager via telekommunikation uden billede, kan den
pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af
telekommunikationen, eksempelvis ved at være klar til at blive ringet op af
retten på et nærmere angivet telefonnummer.]
Til § 3
[Model
A
Til nr. 1 (§ 116, stk. 3, 1. pkt.)
Det følger af § 116, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan udnævne en eller flere
likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond.
Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten
udnævner en eller flere likvidatorer.«
58
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslåede har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om
tvangsopløsning i lov om erhvervsdrivende fonde og de tilsvarende regler i
selskabsloven, jf. § 2, nr. 1, og bemærkninger dertil.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en eller flere
likvidatorer, når Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at
tvangsopløse en erhvervsdrivende fond. Der vil således ikke som efter
gældende ret være adgang til at undlade at udnævne en likvidator.
Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil
således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med
henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler om likvidation,
der ikke foreslås ændret.
Til nr. 2 (§ 117, stk. 6 og 7)
Efter § 117, stk. 5, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af ledelsen
og fondens hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på
indhentelse af oplysninger om fondens hidtidige virke i henhold til stk. 4.
Bestemmelsen finder anvendelse, når der er truffet beslutning om, at en
erhvervsdrivende fond skal tvangsopløses.
Det foreslås, at der efter stk. 5 indsættes et nyt
stk. 6,
hvorefter skifteretten
kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige
revisor deltager i mødet ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det findes hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et
nærmere angivet sted, jf. retsplejelovens § 192.
Det foreslås endvidere, at der efter det foreslåede stk. 6 indsættes et nyt
stk.
7,
hvorefter skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen
og fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved anvendelse af
telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med
uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse af
telekommunikation uden billede findes forsvarlig.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere
medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige revisor deltager i mødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes
59
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
hensigtsmæssigt. Den pågældende indkaldes til at møde et nærmere angivet
sted, jf. retsplejelovens § 192.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at
tidligere medlemmer af ledelsen og fondens hidtidige revisor deltager i
mødet ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være
forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder at deltage i mødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede og deltagelse ved anvendelse
af telekommunikation uden billede findes forsvarlig.
Formålet med det foreslåede er at sikre, at der er overensstemmelse med de
tilsvarende regler om tvangsopløsning af kapitalselskaber, jf.
selskabslovens § 229, stk. 5-6.
Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved
anvendelse af telekommunikation, bør retten således for det første lægge
afgørende vægt på den pågældendes og en eventuel likvidators stilling til
spørgsmålet.
Ved afgørelsen af, om det er hensigtsmæssigt, at den pågældende møder ved
anvendelse af telekommunikation med billede, må der dernæst foretages en
konkret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen ved, at den
pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har den pågældende langt
til retten, taler det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig. Hvis den
pågældende forventes at afgive oplysninger, der har væsentlig betydning for
sagen, taler det imod, at telekommunikation er hensigtsmæssig.
Ved afgørelsen af, om den pågældende kan møde ved anvendelse af
telekommunikation uden billede (telefon), fordi fremmøde i retten eller
anvendelse af telekommunikation med billede vil være forbundet med
uforholdsmæssige vanskeligheder, må der tilsvarende ske en afvejning
mellem disse vanskeligheder og den pågældendes betydning for sagen.
Den foreslåede betingelse for, at deltage i et møde telefonisk, er strengere
end den foreslåede betingelse for at møde ved anvendelse af
telekommunikation med billede. Der skal således væsentligt mere til, før
telekommunikation uden billede (telefon) kan tillades.
Deltagelse i møder ved anvendelse af telekommunikation uden billede bør i
det hele taget have undtagelsens karakter. Som eksempel på, hvornår
anvendelse af telekommunikation uden billede kan være velbegrundet, kan
60
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
nævnes supplerende spørgsmål til et tidligere medlem af selskabets ledelse
eller selskabets hidtidige revisor, som allerede har afgivet forklaring, men
hvor der uforudset opstår behov for en afklaring af enkelte yderligere
spørgsmål.
Også ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation uden billede
er forsvarlig, vil den pågældendes betydning for sagen indgå som et
væsentligt moment.
I tilfælde af, at mødet afholdes via telekommunikation med billede, skal den
pågældende indkaldes efter den almindelige regel i retsplejelovens § 192. I
tilfælde af, at den pågældende deltager via telekommunikation uden billede,
kan den pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af
telekommunikationen, eksempelvis ved at den pågældende er klar til at blive
ringet op af retten på et nærmere angivet telefonnummer.]
[Model
B
Til nr. 1 (§ 116, stk. 3, 1. pkt.)
Det følger af § 116, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan udnævne en eller flere
likvidatorer. Bestemmelsen finder anvendelse, når Erhvervsstyrelsen har
anmodet skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond.
Det foreslås, at bestemmelsen affattes med følgende ordlyd: »Skifteretten
udnævner en eller flere likvidatorer.«
Det foreslåede har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om
tvangsopløsning i lov om erhvervsdrivende fonde og de tilsvarende regler i
selskabsloven, jf. § 2, nr. 1-4, og bemærkninger dertil.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal udnævne en likvidator, når
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en
erhvervsdrivende fond, medmindre der er grundlag for at undlade dette i
medfør af det foreslåede § 116, stk. 3, 2. pkt., jf. § 3, nr. 2, og
bemærkningerne dertil.
Det foreslåede vil ikke ændre likvidators opgaver og pligter. Likvidator vil
således fortsat på skifterettens vegne skulle varetage bobehandlingen med
henblik på opløsning under respekt af de fondsretlige regler om likvidation,
der ikke foreslås ændret.
61
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Til nr. 2 (§ 116, stk. 3, 2. pkt.)
Det foreslås, at der efter det foreslåede § 116, stk. 3, 1. pkt., indsættes et
punktum, hvorefter skifteretten uanset det foreslåede 1. pkt. vil kunne
undlade at udnævne en likvidator, hvis skifteretten indkalder tidligere
medlemmer af fondens ledelse til et møde, jf. § 117, stk. 5, og det på
grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige omstændigheder
må anses for ubetænkeligt at opløse fonden uden at udnævne en likvidator.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten i forbindelse med, at en
erhvervsdrivende fond sendes til tvangsopløsning, kan undlade at udnævne
en likvidator, hvis skifteretten indkalder ledelsen til et møde i skifteretten,
og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige
oplysninger må anses for ubetænkeligt at opløse fonden uden at udnævne en
likvidator. Mødet vil som følge af henvisningen til det foreslåede § 117, stk.
5, kunne afholdes ved anvendelse af telekommunikation med eller uden
billede, jf. bemærkninger til § 3, nr. 3, nedenfor.
Det foreslåede vil indebære, at hver enkelt skifteret fra sag til sag skal
vurdere, om der er grundlag for at undlade at udnævne en likvidator.
Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor skifteretten bl.a. kan lægge
vægt på de oplysninger, som skifteretten modtager fra Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med, at en erhvervsdrivende fond oversendes til
tvangsopløsning. Det er derfor ikke muligt udtømmende at opregne, hvilket
momenter, der taler for, at der ikke skal udnævnes en likvidator.
Efter omstændighederne vil oplysninger om, at fonden har ikke uvæsentlig
gæld til det offentlige, eller at der sket ledelsesskift kort før
tvangsopløsningen, tale for, at der bør udnævnes en likvidator.
Det vil ligeledes efter omstændighederne kunne indikere, at det er
betænkeligt at opløse en erhvervsdrivende fond uden at udnævne en
likvidator, hvis der ikke foreligger oplysninger om fondens bogføring, eller
hvis det ikke er muligt at indhente sådanne, idet manglende bogføring i sig
selv kan begrunde konkurskarantæne.
Hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med oversendelse af en
erhvervsdrivende fond til tvangsopløsning oplyser, at fonden er en del af et
kompleks af selskaber eller fonde, der er sendt til tvangsopløsning samtidig,
62
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
kan dette forhold også tale for, at det vil være betænkeligt at undlade at
udnævne en likvidator.
I forhold til oplysninger afgivet til brug for skifterettens vurdering af, om
der skal udnævnes en likvidator, bemærkes, at indgivelse af urigtig
erklæring til en offentlig myndighed, herunder skifteretten, er strafbelagt
efter straffelovens §§ 162 og 163.
Til nr. 3 (§ 117, stk. 6)
Efter § 117, stk. 5, kan skifteretten indkalde tidligere medlemmer af ledelsen
og fondens hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på
indhentelse af oplysninger om fondens hidtidige virke i henhold til stk. 4.
Bestemmelsen finder anvendelse, når der er truffet beslutning om, at en
erhvervsdrivende fond skal tvangsopløses.
Det foreslås, at der efter § 117, stk. 5, indsættes et nyt stykke, hvorefter
skifteretten kan bestemme, at tidligere medlemmer af ledelsen og fondens
hidtidige revisor deltager i et møde efter stk. 5 eller det foreslåede § 116,
stk. 3, 2. pkt., jf. § 3, nr. 2, og bemærkningerne dertil, ved anvendelse af
telekommunikation med eller uden billede, hvis dette findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslåede vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at tidligere
medlemmer af den erhvervsdrivende fonds ledelse og fondens hidtidige
revisor ved anvendelse af telekommunikation med eller uden billede,
deltager i et møde efter stk. 5 med henblik på indhentelse af oplysninger
efter stk. 4, som måtte være nødvendige for skifterettens, herunder en
eventuelt udnævnt likvidators, vurdering af bestående og fremtidige krav,
hvis dette findes hensigtsmæssigt. I koncerner vil det foreslåede desuden
medføre, at skifteretten kan bestemme, at ledelsen i datterselskaber, der
måtte være forpligtet til at bistå skifteretten efter § 117, stk. 4, 4. pkt., hvor
den erhvervsdrivende fond som modervirksomhed oversendes til
tvangsopløsning, kan deltage i et møde efter stk. 4 ved anvendelse af
telekommunikation med eller uden billede.
Formålet med det foreslåede er at sikre overensstemmelse med den
foreslåede ændring af de tilsvarende regler om tvangsopløsning af
kapitalselskaber, jf. § 2, nr. 3.
63
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Efter det foreslåede vil det være overladt til skifteretten at vurdere, om det
er hensigtsmæssigt at anvende telekommunikation med eller uden billede.
Ved afgørelsen af, om den pågældende kan deltage i mødet i retten ved
anvendelse af telekommunikation med eller uden billede, bør retten for det
første lægge afgørende vægt på den pågældende og en eventuel likvidators
indstilling til spørgsmålet.
Ved afgørelsen af, om anvendelse af telekommunikation er hensigtsmæssig,
må der dernæst foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over
for ulempen ved, at den pågældende ikke møder umiddelbart for retten. Har
den pågældende langt til retten, taler det f.eks. for, at telekommunikation er
hensigtsmæssig.
Indkaldelse til møde via telekommunikation med billede vil skulle ske efter
den almindelige regel i retsplejelovens § 192.
Hvis den pågældende deltager via telekommunikation uden billede, kan den
pågældende pålægges at være til rådighed for rettens etablering af
telekommunikationen, eksempelvis ved at være klar til at blive ringet op af
retten på et nærmere angivet telefonnummer.]
Til § 4
Det foreslås
stk. 1,
at loven træder i kraft den […].
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets §§ 2 og 3 ikke finder anvendelse for
selskaber og erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen har anmodet
skifteretten om at opløse før lovens ikrafftræden. I disse sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse
i forbindelse med tvangsopløsning af selskaber og erhvervsdrivende fonde,
som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at opløse før lovens
ikrafftræden.
Til § 5
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
64
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 164: Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1 ved kongelig anordning skal kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer som de færøske
og grønlandske forholder tilsiger.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens §§ 2 og 3 ved kongelig anordning skal kunne
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovens §§ 2 og 3 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da
selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde ikke indeholder
anordningshjemmel.
65