Aktstykke nr.
Folketinget 2024-25
Erhvervsministeriet.
København, den 19. marts 2025.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner i 2025 i for-
bindelse med en statslig garantistillelse til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) med
henblik på, at EIFO kan stille en garanti til danske forsvarsrelaterede virksomheders egenkapitalinve-
steringer i ukrainsk forsvarsindustri:
– Der tilføres 500,0 mio. kr. til
§ 08.33.13. Ordninger under Danmarks Eksport- og Investerings-
fond
til afdækning af en tabsramme ifm. garantistillelsen.
– Udgiftsbevillingen på
§ 40.21.15. Genudlån til Danmarks Eksport- og Investeringsfond
forhøjes
med 200,0 mio. kr., så EIFO kan stille likviditet til rådighed ifm. faciliteten.
Udgiften på 500,0 mio. kr. i 2025 til finansiering af risikoafdækningen ifm. garantistillelsen finan-
sieres af den på finansloven for 2025 opførte bevilling på
§ 12.11.75. Accelerationsfond.
Der er fra dansk side et ønske om at engagere sig bredt i at understøtte Ukraine. Med Aftale mel-
lem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om etablering af Ukrainefond
af marts 2023 blev der afsat midler til støtte til Ukraine i tre spor: Militær støtte, civil støtte og
erhvervsmæssig støtte. Ukrainefonden er løbende blevet tilført yderligere midler.
Som led i Ukrainefondens militære spor har Danmark blandt andet bidraget til at understøtte den
ukrainske forsvarsindustri. Den seneste geopolitiske udvikling understreger behovet for fortsat at
understøtte udviklingen af Ukraines forsvarsindustri og samtidig udvikle og opbygge kapacitet i den
danske forsvarsindustri. Ukraines forsvarsindustri udvikler pt. nyt materiel i højt tempo og gør sig
værdifulde erfaringer med dets anvendelse. Samarbejdet mellem dansk og ukrainsk forsvarsindustri
kan således understøtte Ukraines militære behov samtidigt med, at det bidrager med opbygning af
erfaring og kapacitet i den danske forsvarsindustri.
Investeringer i Ukraine indebærer betydelige risici. Der lægges derfor op til at etablere en statslig
garanti for danske virksomheders egenkapitalinvesteringer i forsvars- og sikkerhedsvirksomheder
i Ukraine administreret af EIFO. Garantien fra staten skal bidrage til øgede investeringer i udvik-
lings- og produktionskapacitet i ukrainske forsvarsvirksomheder. Samtidig skal garantien understøtte
opbygning af danske virksomheders kompetencer og kapaciteter på forsvarsområdet ved at give
virksomhederne mulighed for at drage nytte af de ukrainske erfaringer og udvikle nye løsninger tæt
på slutbrugerne.
Overordnet indebærer den foreslåede model:
b.
CQ003164