Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2988528_0001.png
Marts 2025
94 pct. af coronalån er
tilbagebetalt
Folketinget vedtog i 2020 og 2021 en række låneordninger, der skulle give en
håndsrækning til danske virksomheder, som under coronapandemien var ramt
af fx nedlukninger eller måtte hjemsende medarbejdere. I 2024 er hele 94 pct. af
det samlede beløb, som hjalp virksomhederne igennem en hård tid, tilbagebe-
talt.
Økonomisk trængte virksomheder kunne ad flere omgange ansøge om rentefrie
moms- og A-skattelån svarende til virksomhedernes tidligere angivelser af
moms eller A-skat i perioden op til låneordningen.
I perioden fra den 1. april 2022 til den 1. maj 2023 havde virksomhederne lø-
bende en række frister for at betale lånene tilbage. Den sidste frist for tilbagebe-
taling var den 1. maj 2023. De virksomheder, som ikke havde mulighed for at be-
tale deres lån tilbage inden for fristen, kunne oprette betalingsordninger hos
Skattestyrelsen, hvis de opfyldte en række betingelser.
Låneordningerne blev benyttet i stort omfang. I alt optog ca. 50.000 virksomhe-
der lån for i alt 36,4 mia. kr.
Ved udgangen af 2024 har virksomhederne tilbagebetalt i alt ca. 34,2 mia. kr.,
jf.
figur 1.
Det svarer til 94 pct. af det samlede lånebeløb.
Figur 1. Oversigt over tilbagebetaling af coronalån pr. ultimo 2024
50.000
Virksomheder med lån
I alt har ca. 50.000 virksomheder opta-
get lån gennem de rentefrie låneord-
ninger.
34,2 mia. kr.
tilbagebetalt
2,2
mia. kr.
36,4 mia. kr.
Restpulje
Kilde: Skattestyrelsen.
Ud af i alt 36,4 mia. kr. er ca. 2,2 mia. kr. endnu ikke tilbagebetalt. Heraf ligger 1,8
mia. kr. til inddrivelse i Gældsstyrelsen, mens 0,4 mia. kr. er afskrevet, fx pga.
virksomheders konkurs.
Låneordningerne har hjulpet mange virksomheder igennem krisen. I 2020 og
2021 var der ca. 18 pct. færre konkurser blandt aktive virksomheder sammenlig-
net med 2019. Derimod var der i 2022 og 2023 hhv. 10 og 19 pct. flere konkur-
ser blandt aktive virksomheder sammenlignet med niveauet for 2019.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen