Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 144
Offentligt
2986498_0001.png
Nyhedsbrev │ 2024-2025 │ 3. marts 2025
En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
Med aftalen om ren industri (Clean Industrial Deal) præsenterede Europa-
Kommissionen sit bud på, hvordan EU kan sætte gang i hjulene i en verden
præget af stigende geopolitiske spændinger, en træg økonomisk vækst og
teknologisk konkurrence.
Hvor reduktion af drivhusgasser i den foregående Kommissions Grønne Pagt langt
hen ad vejen var et mål i sig, fremstår det i den nye aftale i højere grad som et
middel til styrket konkurrenceevne, modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed.
Den 26. februar 2025 fremlagde Kommissionen en ”Aftale om ren industri” (Clean
Industrial Deal) og en ”Handlingsplan for overkommelige energipriser” (Action
Plan for Affordable Energy). Begge initiativer tager afsæt i Kommissionens udspil
til et europæisk konkurrenceevnekompas, der - stærkt inspireret af Draghi-
rapportens anbefalinger - har til formål at styrke EU’s konkurrenceevne i en ny
geopolitisk verden.
Aftalen om ren industri har form af en meddelelse og er således ikke et forslag til
lovgivning, men en køreplan der med en kombination af klimahandling og
konkurrencedygtighed skal gøre den grønne omstilling af Europas industrier
profitabel.
Hovedpunkterne i aftalen om ren industri
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: EU-nyt | En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986498_0002.png
Aftalen om ren industri fastholder kursen mod, at EU skal blive en dekarboniseret
økonomi inden 2050, og Kommissionens anbefaling om, at EU skal reducere
drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2040. Med henvisning til behovet for at
maksimere EU’s begrænsede ressourcer, reducere ekstern afhængighed og øge
EU’s modstandsdygtighed fremsætter Kommissionen også en målsætning om, at
EU skal være ledende inden for cirkulærøkonomi inden 2030. Dertil står
målsætningen om at styrke EU’s konkurrenceevne markant ved at øge
bæredygtig og modstandsdygtig produktion centralt.
Aftalen fokuserer på to forbundene sektorer: 1) Energiintensive industrier og 2)
Cleantech sektoren.
Nedenfor fremgår en række af aftalens konkrete initiativer:
1) Reduktion af energiomkostninger
Helt centralt i aftalen er adgang til energi til overkommelige priser. Her henvises
til handlingsplanen for overkommelige energipriser, og i den forbindelse tre
flagskibsinitiativer: I) reduktion af energipriser, II) accelerering af udrulning af ren
energi og elektrificering (med styrkelse af interkonnektorer og elnet) samt ren
fremstilling og III) forbedring af gasmarkederne.
Kommissionen vil bl.a. håndtere de volatile energipriser og gøre produktion af
grøn energi mere attraktiv via de såkaldte Power Purchases Agreements, PPA’er,
(en finansieringsmodel, hvor virksomheder forpligter sig til at købe grøn strøm
over en årrække til en fast pris). Konkret via et pilotprojekt på 500 mio. euro med
den Europæiske Investeringsbank, EIB. EIB vil også introducere en såkaldt
”netproduktionspakke” (Grid Manufacturing Package), der skal give modgarantier
til producenter af netkomponenter.
Kommissionen vil desuden forenkle reglerne for statsstøtte inden juni og
opfordrer samtidig medlemslandene til at sænke deres energibeskatning.
Derudover vil Kommissionen fremlægge en europæisk netpakke (European Grid
Package), der bl.a. skal sikre bedre planlægning på tværs af grænser og strømline
tilladelsesprocesser. Kommissionen vil også fremsætte en retsakt om
”fremskyndelse af industriel dekarbonisering” (Industrial Decarbonsation
Accelerator Act), der bl.a. skal adressere flaskehalse i tilladelsesprocesser. Endelig
vil Kommissionen også understøtte et velfungerende gasmarked bl.a. ved at
assistere medlemslandene i udformning af statsstøtteforanstaltninger.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: EU-nyt | En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986498_0003.png
Ambitionen er at øge elektrificeringsgraden fra 21,3 pct. til 32 pct. og årligt
installere 100 GW vedvarende energikapacitet frem mod 2030.
2) Førende markeder
For at sætte gang i både efterspørgsmål og udbud vil Kommissionen i det
kommende forslag til ”fremskyndelse af industriel dekarbonisering” bl.a. etablere
kriterier for bæredygtighed og EU-minimumsindhold samt en frivillig
mærkningsordning for industriprodukters kulstofsindhold. Dertil vil
Kommissionen revidere direktivet om offentligt udbud for at fremme brugen af
andre kriterier end pris. Kommissionen agter derudover at skabe klarere rammer
for brintproducenter og understøtte produktionen gennem forskellige tiltag (bl.a.
en delegeret retsakt om lavemissions brint og en tredje auktion under
Brintbanken). Målet er, at 40 pct. af nøglekomponenter til cleantech -produkter
skal være produceret i EU.
3) Finansiering
Hvad angår finansiering er målet at styrke finansieringen på EU-niveau, tiltrække
privatfinansiering og forbedre effektiviteten af statsstøtte samt andre nationale
støtteordninger. På den korte bane vil Kommissionen mobilisere 100 mia. euro til
støtte af EU’s rene fremstillingsindustri. Samtidig vil Kommissionen styrke
Innovationsfonden, mobilisere private investeringer via en revision af EUInvest,
og vedtage en ny ramme for statsstøtte under aftalen om ren industri (Clean
Industrial Deal State Aid Framework), der skal give medlemsstaterne mere
fleksibilitet. Kommissionen vil også oprette en ”bank for industriel
dekarbonisering”, der skal sikre 100 mia. euro fra Innovationsfonden, indtægter
fra EU’s kvotehandelssystem og revisionen af InvestEU. Samtidig opfordredes
medlemslandene til at indrette deres selskabsskatter, så de understøtter en grøn
forretningsmodel.
4) Cirkularitet og adgang til materialer
Styrkelsen af en cirkulærøkonomi fremhæves som et kerneelement i aftalen, og
der opsættes et mål om at øge det cirkulære materialeforbrug fra 11,8 pct. i dag
til 24 pct. inden 2030. For at sikre adgang til kritiske råmateriale- og stoffer vil
Kommissionen etablere et EU-center for kritisk råmateriale, der skal stå for
fællesindkøb af kritiske råmaterialer på vegne af interesserede virksomheder.
Dertil vil Kommissionen bl.a. reducere EU’s afhængighed af import af primære
materialer via et forslag til en retsakt om cirkulærøkonomi i 2026, der f.eks. skal
revidere reglerne for elektronikaffald og udbrede samt forenkle
producentansvarsordninger. Kommissionen vil også se på reglerne for moms på
genbrugsvarer under momsdirektivet.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: EU-nyt | En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986498_0004.png
5) Globale markeder og internationale partnerskaber
Kommissionen vil øge adgangen til kritiske råmaterialer- og stoffer ved bl.a. at
give europæiske virksomheder bedre adgang til udenlandske markeder via
handelsaftaler (herunder såkaldte ”Clean Trade and Investment Partnerships”).
Kommissionen har som en del af de såkaldte Omnibuspakke foreslået at forenkle
EU’s kulstofsgrænsemekanisme (forkortet CBAM). Dertil vil Kommissionen på
baggrund af en større evaluering præsentere et forslag til revision af mekanismen
i 2026, der bl.a. forventes at udvide de omfattede sektorer.
6) Færdigheder
For at sikre den relevante arbejdskraft vil Kommissionen etablere en ny Union for
Færdigheder (Union of Skills) og lancere en køreplan for kvalitetsjob, der skal
kvalificere den europæiske arbejdsstyrke indenfor strategiske sektorer og
promovere kvalitetsjobs.
Regelforenkling og byrdereduktion (omnibus)
Som en del af indsatsen har Kommissionen fremsat de første af flere såkaldte
”Omnibus”-forslag, der sigter mod en forenkling af reglerne og at reducere de
administrative byrder for virksomheder. Bl.a. lægger Kommissionen op til at
fritage omkring 80 pct. af virksomhederne at skulle rapportere efter direktivet om
bæredygtighedsrapportering (CSRD). Forslaget udgør et centralt led i
Kommissionens ambition om at reducere virksomhedernes rapporteringsbyrde
med 25 pct. (35 pct. for SMV’er)
Reaktioner
Reaktionerne på aftalen om ren industri har været blandet. Nedenfor er et kort
udpluk.
Dansk Industri
kalder aftalen for et Kinderæg for erhvervslivet, der adresserer
flere af de vigtigste erhvervspolitiske udfordringer, som EU står overfor, men
advarer mod, at EU beskytter sig til bedre konkurrenceevne. Også
Dansk Erhverv
roser aftalen samt kommissionens handlingsplan for energi til overkommelige
priser og peger særligt på behovet for at få energipriserne ned, herunder midler
til udbygning energiinfrastrukturen. Dansk Erhverv understreger dog bl.a., at
brugen af statsstøtte bør ske koordineret og kritiserer oplægget til at gas- og
elpriser skal afkobles ved høje gaspriser.
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: EU-nyt | En køreplan for europæisk konkurrenceevne og dekarbonisering
2986498_0005.png
Green Power Denmark
fremstår generelt også positiv overfor aftalen, men
advarer mod at muliggøre statsstøtte til naturgas i tilfælde af høje prisudsving.
Aftalen og energihandlingsplanen møder opbakning fra flere
danske
energiselskaber,
der bl.a. fokuserer på mindre bureaukrati og tilladelsestider,
elektrificering samt en styrkelse af grænseoverskridende elnetværk.
Cepos
finder,
at aftalen rummer enkelte positive elementer, heriblandt opfordringen til
reduktion af elafgiften og mindre bureaukrati, men anser udspillet utilstrækkeligt
i sin helhed og kritiser bl.a. risikoen for forvridning af elmarkedet, skjult
statsstøtte og målsætningen om øget elektrificering.
Vil du vide mere?
Se aftalen for ren industri i sin helhed
her.
Se handlingsplan for overkommelige energipriser
her.
Se Omnibus-forslag I og II
her.
Produceret og skrevet af:
Karen Schack Andreassen, International konsulent
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget