ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 134
Offentligt

24. februar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11.03.2025

1) Konkurrenceevne, simplificering og forbedringer af erhvervsmiljøet i Europa: Om-

nibuspakken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmini-

steriet og Forsvarsministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Konkurrenceevne, simplificering og

forbedringer af erhvervsmiljøet i

Europa: Omnibuspakken

KOM-dokumenter foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 11. marts 2025 at skulle drøfte det første såkaldte omnibusfor-

slag om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

ansvarlig virksomhedsadfærd, samt en simplificering af EU’s forordning om

kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen). CBAM lægger

en pris på indlejret CO2 i importerede varer fra ikke-EU lande, det såkaldte

CBAM-bidrag. Omnibusforslaget ventes offentliggjort 26. februar 2025.

Omnibusforslaget skal ses i lyset af Kommissionens målsætning om at redu-

cere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. (35 pct. for små og

mellemstore virksomheder). Omnibusforslaget ventes at berøre fire EU-rets-

akter om hhv. direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD), direktiv om bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD),

taksonomiforordningen og CBAM.

Kommissionens konkurrenceevnekompas indikerer, at det første omnibusfor-

slag vil lægge op til omfattende forenklinger med fokus på at beskytte virk-

somheder mod utilsigtede byrder samtidig med, at essentielle informationsbe-

hov for investorer mødes inden for rammerne af reguleringens formål. For-

slaget er en del af opfølgningen på Draghi-rapporten og arbejdet med at

styrke den europæiske konkurrenceevne og produktivitet.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at reducere virksomhedernes ad-

ministrative byrder ved at strømline og forenkle kravene om bæredygtigheds-

rapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om at

fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt, herunder til indfrielsen af EU’s kli-

mamål, global klimahandling og øvrige elementer i den grønne dagsorden.

ECOFIN vil muligvis også skulle drøfte Kommissionens andet omnibusforslag

vedr. nemmere udmøntning og simplificeringer af EU’s investeringsfonde.

Det er vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af flere pri-

vate investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på forslag

målrettet bedre anvendelse af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger vægt

på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år.

Side 2 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen 29. januar 2025 sit såkaldte

Konkurrenceevnekompas, en meddelelse der udpeger de overordnede priorite-

rer for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne på basis af bl.a. Draghi-

rapporten. Meddelelsen identificerer bl.a. overordnede udfordringer for EU's

konkurrenceevne samt indsatsområder og konkrete tiltag, som Kommissionen

vil fremlægge og igangsætte i 2025 og 2026 for at adressere EU’s konkurrence-

evneudfordringer. Det øgede fokus på EU’s konkurrenceevne hos den nye Kom-

mission såvel som i EU-debatten generelt skal ses i lyset af, at EU’s konkurren-

ceevne halter efter særligt USA’s, især pga. svagere europæisk produktivitetsud-

vikling, hvilket gradvist medfører lavere realindkomst og velstand i EU.

Regelforenklinger og byrdereduktioner ventes at blive en stor del af konkurren-

ceevnedagsordenen. Bl.a. fremgår det af Von der Leyens politiske retningslinjer

og Konkurrenceevnekompasset, at det skal være nemmere at drive virksomhed,

og at der skal være et fokus på at reducere administrative byrder og regelforenk-

ling, herunder gennem færre rapporteringsforpligtelser.

Konkret har Kommissionen et mål om at reducere alle administrative byrder

med mindst 25 pct. generelt, og med mindst 35 pct. for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er) i den nuværende Kommissions mandatperiode. En re-

duktion af de administrative byrder i Europa med 25 pct. vil indebære en byr-

dereduktion svarende til 37,5 mia. euro.

Derudover peger Draghi-rapporten om EU’s konkurrenceevne på, at der er be-

hov for at styrke EU’s beslutnings- og implementeringsproces (governance).

Draghi-rapporten fremhæver således, at der er behov for en forenkling af regler

og reduktion af administrative byrder for europæiske virksomheder, samt et

større fokus på omkostningerne ved al ny regulering. Der peges bl.a. på, at virk-

somheder i EU i dag både skal håndtere hyppige ændringer og overlap af eksi-

sterende regler, og samtidigt navigere i nationale forskelle i implementeringen

af reglerne, og at byrderne er særligt tunge for SVM’er.

For at imødekomme sin målsætning forventes Kommissionen at fremsætte en

række omnibusforslag (en pakke bestående af flere forslag til nye lovtekster eller

ændringer af eksisterende lovtekster) vedr. regelforenklinger bredt set.

Det første omnibusforslag

om forenkling af rapporteringskrav på bæredygtig-

hedsområdet ventes offentliggjort 26. februar 2025. ECOFIN ventes at drøfte

forslaget på mødet 11. marts 2025

Det andet omnibusforslag,

der primært ventes at omhandle ændringer i og sim-

plificeringen af en række investeringsfonde i EU, ventes også snart offentlig-

gjort. Hvis forslaget offentliggøres inden ECOFIN 11. marts 2025, ventes ECO-

FIN også at drøfte dette forslag.

Rådet for konkurrenceevne (COMPET) ventes også at drøfte forslaget 6. marts 2025.

Side 3 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Det ventes, at det tekniske arbejde med alle omnibusforslag skal foregå i en ny

ad hoc-arbejdsgruppe

i regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) med

inddragelse af relevante eksperter fra andre rådsformationer, ligesom andre

rådsformationer, herunder ECOFIN fortsat kan drøfte omnibusforslagene. Dele

af omnibusforslagene vil muligvis skulle drøftes i forskellige relevante arbejds-

grupper.

3. Formål og indhold

Kommissionen har i sin meddelelse om Konkurrenceevnekompasset af 29. ja-

nuar 2025 og sin meddelelse om implementering og simplificering i Europa af

12. februar 2025 angivet, at det første omnibusforslag vil lægge op til en omfat-

tende forenkling inden for bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksom-

hedsadfærd.

På baggrund af disse meddelelser ventes det første omnibusforslag at fokusere

på at strømline og forenkle rapporteringskrav i tre retsakter på bæredygtigheds-

området, nemlig direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Cor-

porate Sustainability Reporting Directive,

CSRD), direktiv om virksomheders

ansvarlige adfærd (’due

diligence’)

i forbindelse med bæredygtighed (Corporate

Sustainability Due Diligence Directive,

CSDDD) og forordning om fastlæggelse

af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen).

Disse tre retsakter er alle en del af Kommissionens europæiske Grønne Pagt

(European Green Deal).

CSRD og taksonomiforordningen har til formål at bidrage til mobilisering af

privat kapital til bæredygtig omstilling ved at stille krav til store virksomheders

(og børsnoterede SMV’ers) bæredygtighedsrapportering, der bl.a. skal mod-

virke, at virksomheder forsøger at fremstå grønnere, end de reelt set er (’green-

washing’),

samt sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed. CSDDD forplig-

ter de største virksomheder

til at udføre risikobaseret afdækning af konsekven-

ser på menneskerettigheds- og miljøområdet gennem virksomhedernes forsy-

ningskæder. Ved at bruge den risikobaserede afdækning skal de identificere, fo-

rebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø i deres egen

forretning, deres datterselskaber og deres globale aktivitetskæder.

Konkret ventes omnibusforslaget at indeholde ændringer til CSRD, CSDDD og

taksonomiforordningen, der skal sikre bedre tilpasning af kravene til investo-

rernes behov, finansielle målemetoder, der ikke afskrækker investeringer i min-

dre virksomheder i overgangsperioder, og sørge for rapporteringsforpligtelser,

der er proportionale med virksomhedernes størrelse og økonomiske aktiviteter.

Særligt ventes forslaget at adressere det nuværende problem med, at mindre

underleverandører i større forsyningskæder pålægges uforholdsmæssige bære-

dygtighedsrapporteringsforpligtelser.

Direktivet gælder virksomheder i EU, der både har over 1000 ansatte og en omsætning over 450

mio. euro, mens virksomheder uden for EU falder under direktivet, hvis de har en omsætning på

over 450 mio. kr. inden for EU’s grænser.

Side 4 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Ydermere ventes forslaget at kunne indebære en række tekniske ændringer, der

skal lette de administrative byrder ved kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

(Carbon

Border Adjustment Mechanism,

CBAM) også kendt som EU’s CBAM-

bidrag. Med CBAM-forordningen prissættes CO2-udledningerne ved produk-

tion af en række varer, der produceres i tredjelande og importeres til EU, som

så lægges til prisen på de importerede produkter. CBAM er rettet mod import af

CO2-intensive produkter for at forhindre, at EU's indsats for at reducere driv-

husgasemissioner opvejes af import af produkter, der er fremstillet i tredjelande

med mindre ambitiøse klimapolitikker. Forordningen er således et alternativ til

gratiskvoterne i EU’s emissionshandelssystem (Emissions

Trading System,

ETS) og skal forhindre udflytning af produktion (lækage) eller import af kulstof-

intensive produkter. Forordningen omfatter produkter fra følgende sektorer:

cement, aluminium, brint, gødning, elektricitet samt jern og stål.

Det er forventningen, at forslaget til ændringerne af CBAM-forordningen vil in-

debære en ændring af grænseværdien for, hvornår forordningen finder anven-

delse (aktuelt gælder regelværket for import af de omfattede varer, der oversti-

ger en værdi af 150 euro) til en grænseværdi, der baserer sig på mængden af

indlejret CO2 i det importerede produkt. De omfattede virksomheder er således

alle virksomheder i EU, der indfører cement, aluminium, brint, gødning, elek-

tricitet samt jern og stål og en række simple produkter baseret på disse vare-

grupper (fx jernbaneskinner og ståltanke) til en værdi over 150 euro fra ikke-

EU-lande

. Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at næsten alle (97

pct.) af de CO2-udledninger, der er omfattet af CBAM-forordningen, kun stam-

mer fra 20 pct. af de virksomheder, der er omfattet af forordningen. Kommissi-

onen ventes derfor at fastsætte bagatelgrænsen sådan, at størstedelen af virk-

somheder, der i dag er omfattet, undtages fra forordningens krav, herunder krav

om at indberette mængden af de omfattede varegrupper, som importeres, pro-

duktets direkte CO2-forbrug under produktionen, samt det indirekte CO2-for-

brug indlejret i det elektricitetsforbrug, som har været nødvendigt for produk-

tionen. Forslaget forventes derudover at forenkle ansøgnings- og udstedelses-

processen for autoriseringen af europæiske importører af CBAM-omfattede va-

rer og ændre og lempe på rapporteringskravene til de omfattede virksomheder,

fx ved at introducere standardskemaer for CO2-udleding per produkt og en ud-

skydelse af fristen for rapporteringsforpligtelsen for virksomhederne.

Hertil ventes Kommissionen at prioritere, at mindre virksomheder i værdikæ-

den ikke bliver indirekte ramt af utilsigtede byrder. Endelig er det Kommissio-

nens bredere ambition i konkurrenceevnekompasset, at digitalisering skal gå

hånd i hånd med forenkling for at reducere rapporteringsbyrder, herunder gen-

nem brug af digitale formater med standardiserede data.

Varer med oprindelse i Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island samt områderne Ceuta og Me-

lilla er dog ikke omfattet.

Side 5 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Samlet set skal det første omnibusforslag stille de europæiske virksomheder

bedre i den internationale konkurrence ved at reducere byrder og omkostninger

forbundet med bæredygtighedsrapportering.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag vil blive offentliggjort inden rådsmø-

det og blive del af drøftelsen på ECOFN 11. marts 2025. Baseret på Kommissio-

nens meddelelse af 12. februar 2025 om implementering og simplificering i Eu-

ropa er formålet med forslaget at lette udmøntningen af en række af EU’s stra-

tegiske investeringsfonde, herunder

InvestEU

og Den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer (EFSI), og at reducere rapporteringsbyrden for disse

fonde. Formålet med InvestEU, EFSI og andre strategiske investeringsfonde er

at mobilisere investeringer, herunder særligt private investeringer, der kan

fremme strategisk vigtige områder for EU såsom EU’s konkurrenceevne samt

den grønne og digitale omstilling. Størstedelen af midlerne under de strategiske

investeringsfonde er konkurrenceudsat gennem ansøgninger om støtte til spe-

cifikke projekter. Fondene stiller i udbredt omfang finansielle garantier med of-

fentlige midler til rådighed for disse projekter. Garantiernes hensigt er at til-

skynde private investorer til at investere i projekter, som de på normale mar-

kedsvilkår ikke ville investere i.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag primært vil handle om at øge EU’s

mulighed for at stille finansielle garantier til strategisk vigtige investeringer og

dermed øge det samlede investeringsniveau. Desuden ventes forslaget at lægge

op til forenklinger i rapporteringsforpligtelsen for brugere af disse fonde, her-

under særligt for SMV’er, således at administrative barrierer forbundet med

SMV’ernes brug af fondene mindskes, hvilket kan øge brugen af fondene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CSRD er først og fremmest implementeret i årsregnskabsloven, revisorloven og

lovgivning på det finansielle område. Loven, der implementerer CSRD i Dan-

mark, trådte i kraft 1. juni 2024. Rapporteringsforpligtelsen indfases for de om-

fattede virksomheder, så store børsnoterede virksomheder med over 500 an-

satte skal rapportere for regnskabsåret 2024, mens de øvrige (ca. 2.000) store

virksomheder skal rapportere fra regnskabsåret 2025. Børsnoterede SMV’er –

ca. 60 virksomheder – bliver omfattet fra regnskabsåret 2026 (men kan udsætte

deres rapportering til 2028). Standarder og indberetningstaksonomi for bære-

dygtighedsrapporteringen finder direkte anvendelse i Danmark og skal ikke im-

plementeres i dansk ret. Tilsvarende finder taksonomiforordningen og CBAM-

forordningen direkte anvendelse. En lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om indførelse af CBAM trådte i kraft 1. januar 2025.

Side 6 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Ændringer i direktiver vil kræve efterfølgende implementering i dansk ret. Det

drejer sig bl.a. om anvendelsesområde for reguleringen, ikrafttrædelse og virk-

ning, og de bæredygtighedsemner, som virksomhederne skal rapportere om.

Ændringer i rapporteringsstandarderne, taksonomiforordningen og CBAM-for-

ordningen kan foretages uden efterfølgende implementering i dansk ret.

CSDDD blev vedtaget i sommeren 2024 og trådte i kraft for medlemsstaterne

den 26. juli 2024. CSDDD stiller krav om, at medlemsstaterne skal have imple-

menteret direktivet i national ret senest den 26. juli 2026. Kravene indfases lø-

bende for de omfattede virksomheder i perioden 2027-2029. Danmark har ikke

implementeret CSDDD endnu.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslag

til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive statsfinansielle

konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. Tiltag kan på den anden side

også have negative statsfinansielle konsekvenser, hvis fx fjernelse eller udvan-

ding af værnsregler medfører et mindreprovenu. En nærmere vurdering vil af-

hænge af det eller de konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. En nærmere vur-

dering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at øge virksomhedernes produk-

tivitet. En nærmere vurdering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positive over for det første omnibusforslag,

med henvisning til, at det kan reducere virksomhedernes administrative byrder

og styrke de europæiske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Der

kan være forskellige holdninger blandt EU-landene til, hvilke elementer i CSRD,

CSDDD og taksonomiforordningen, der bør ændres, herunder hvor mange virk-

somheder som bør være omfattet, omfanget af rapporteringen, og om kravene

til virksomhederne bør udskydes eller ej.

Side 7 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Det forventes, at flere EU-lande vil være positive ift. forenklingerne i CBAM-

forordningen. Den forventede ændring af grænsen fra 150 EUR til en tærskel-

værdi baseret CO2 ventes eksempelvist at blive taget positivt imod af størstede-

len af EU-landene pga. byrdelettelser for erhvervslivet og myndigheder. Der kan

samtidig være fokus på, om ændringen vil blive understøttet i de nationale og

EU-centraliserede toldovervågningssystemer. De forventede strømligninger har

været længe efterspurgt af EU-landenes myndigheder og store dele af indu-

strien. EU-lande med betydelig egenproduktion af CBAM-varer ventes omvendt

at være mere forbeholdne over for forenklingerne, da lempelser af rapporte-

ringskrav i visse tilfælde eventuel vil kunne have effekt på selvsamme produkti-

onssektorer i EU-landene.

Der er blandt EU-landene enighed om, at mobilisering af private investeringer

kan og bør spille en større rolle fremover mhp. at fremme EU’s konkurrence-

evne. En omnibuspakke med et formål om at lette udmøntningen og sikre bedre

anvendelse af EU’s strategiske investeringsfonde, herunder InvestEU, som kan

sikre mobilisering af flere private investeringer, forventes derfor at få en positiv

modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at reducere virksomheder-

nes administrative byrder ved bl.a. at strømline og forenkle kravene om bære-

dygtighedsrapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om

at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt. Videre finder regeringen det også vigtigt,

at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervslivet samtidig

med, at forordningens bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål, global klima-

handling og øvrige elementer i den grønne dagsorden ikke reduceres.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion for de

omfattede virksomheder. Det er samtidig vigtigt at sikre sammenlignelighed og

gennemskuelighed i bæredygtighedsrapporteringen, så virksomhederne kun

skal levere de oplysninger, som markedet efterspørger ift. grøn finansiering.

Endelig er det vigtigt for regeringen med en ambitiøs fælles EU-indsats for stan-

dardisering, digitalisering og automatisering af virksomhedernes arbejde med

at indsamle, behandle og dele data om bæredygtighed.

Det er samtidigt vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af

flere private investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på for-

slag målrettet bedre anvendelse af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger

vægt på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 3: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 11. marts 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang igen at komme

ind på udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de fremtidige

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Derudover ventes

Kommissionen at give en status på blandt andet Ukraines økonomiske situa-

tion og finansieringsbehov. Drøftelserne kan også komme ind på EU’s sankti-

oner mod Rusland og effekten af krigen og de internationale sanktioner på den

russiske økonomi.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen har støttet

vedtagelsen af EU’s ekstraordinære MFA-lån og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at immobiliserede

aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstat-

ning. Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sank-

tioner mod Rusland, der kan findes enighed om i EU.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine – senest forud for ECOFIN 18. februar 2025.

3. Formål og indhold

ECOFIN 11. marts 2025 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:



Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver

Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehov samt evt. forbe-

redelsen af den langsigtede genopbygning

EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

G7-landenes finansministre annoncerede 25. oktober 2024, at der var opnået

enighed om en endelig aftale for operationaliseringen af G7-erklæringen fra juni

Side 9 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

2024 og de såkaldte

ERA-lån

til Ukraine (’Extraordinary Revenue Acceleration

Loans for Ukraine’) på op til 45 mia. euro baseret på de fremtidige ekstraordi-

nære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Lånene skal ses

i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at anvende de løbende ekstraor-

dinære indtægter til at støtte Ukraine og har dermed til formål at fremrykke den

støtte, som over tid alligevel var tilfaldet Ukraine. De ekstraordinære indtægter

forventes årligt at være 2,5-3,5 mia. euro.

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordningen om

oprettelse af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine og ekstraordinær makrofinansiel assistance

(MFA) til Ukraine.

For ekstraordinære indtægter oppebåret i 2025 og frem vil

95 pct. kanaliseres til den nye samarbejdsmekanisme udelukkende med henblik

på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på de nye ERA-lån fra dels EU (eks-

traordinære MFA-lån) og dels øvrige G7-partnere,

jf. figur 1.

Det er således ikke

intentionen med samarbejdsmekanismen og de ekstraordinære indtægter, at de

skal tilbagebetale fx tidligere MFA-lån eller lånestøtten under Ukraine-facilite-

ten. De ekstraordinære indtægter blev i 2024 fortrinsvis anvendt til indkøb af

militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre

del gik til civil støtte gennem Ukraine-faciliteten. Fremadrettet vil 5 pct. af ind-

tægterne fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Figur 1

ERA-lån og samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Kilde: Kommissionen.

Den endelige aftale om lånebidrag under samarbejdsmekanismen indebærer, at

USA yder lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbritannien til-

sammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Det ekstraordinære MFA-lån fra

EU udgør de resterende godt 18 mia. euro op til samarbejdsmekanismens mak-

simale lånekapacitet på 45 mia. euro,

jf. tabel 1.

Side 10 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s ekstraordinære MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Russiske centralbankaktiver immobiliseret i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør ifølge Kommissionen langt størstedelen af sådanne aktiver

på verdensplan. Hovedparten af de immobiliserede aktiver i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvaltning

af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der ifølge en rådsafgørelse

ikke tilkommer den russiske centralbank. Derudover kan værdipapircentra-

lerne ikke forvente at opnå økonomisk gevinst fra forvaltningen af aktiverne, da

de ekstraordinære indtægter udelukkende følger af de restriktive foranstaltnin-

ger over for Rusland.

Det Europæiske Råd konkluderede 27. juni 2024, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Det udgør derfor

et politisk tilsagn om at opretholde immobiliseringen af aktiverne og dermed

opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en finansieringskilde til at

servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der foreligger kompensation fra

Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale lånene. EU’s sektorsanktionsre-

gime, der blandt andet giver hjemmel til immobiliseringen af de russiske cen-

tralbankaktiver, blev senest forlænget i seks måneder den 27. januar 2025 gæl-

dende fra 31. januar 2025.

EU’s ekstraordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen

garanteres via EU-budgettets såkaldte ’headroom’, dvs. margen mellem EU’s

betalings- og indtægtsloft, og finansieres på kapitalmarkederne gennem låntag-

ningsoperationer i henhold til EU’s diversificerede finansieringsstrategi.

Ifølge Kommissionen er garantien via EU-budgettets headroom med til at sikre

betydeligt lavere renter end den rente, Ukraine selv ville kunne opnå finansie-

ring til på kapitalmarkederne.

Det ekstraordinære MFA-lån udbetales i trancher i løbet af 2025. Ifølge låneaf-

talen har lånet en maksimal løbetid på 45 år med en afdragsfri periode i de første

10 år. Udbetalingerne under det ekstraordinære MFA-lån vil ikke være knyttet

til bestemte udgiftstyper, hvilket sikrer Ukraine det finanspolitiske råderum til

Jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2024/577 af 12. februar 2024.

Side 11 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

at træffe sine udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov, herunder dets

genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod Ruslands angrebs-

krig.

Der er i forbindelse med det nye ekstraordinære MFA-lån underskrevet et afta-

lememorandum mellem EU og Ukraine, som indeholder politiske betingelser

for udbetalingen af lånet i overensstemmelse med reformprogrammet fastlagt i

Ukraineplanen

(se beskrivelse af planen nedenfor). Det er således intentionen

med betingelserne, at de skal udgøre trædesten mod gennemførelsen af ud-

valgte nøglereformer i Ukraineplanen. Den 7. januar 2025 meddelte Kommissi-

onen, at Ukraine har opfyldt betingelserne for at få udbetalt lånet. Hele det eks-

traordinære MFA-lån på 18,1 mia. euro under samarbejdsmekanismen ventes

at blive udbetalt i løbet af 2025.

Den 10. december 2024 annoncerede det amerikanske finansministerium, at

USA’s lånebidrag på 20 mia. dollar (ca. 18 mia. euro) var blevet overført til en

Financial Intermediary Fund

administreret af Verdensbanken med henblik på

udbetaling til Ukraine i løbet af 2025 og 2026.

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Ruslands invasion har haft alvorlige humanitære konsekvenser, og det vurde-

res, at 6,8 mio. ukrainere i løbet af de seneste tre år er flygtet ud af landet, og 4

mio. er internt fordrevne. Ifølge FN er næsten 12.000 civile blevet dræbt og knap

26.000 sårede, mens en tredjedel af befolkningen er påvirket af fødevareusik-

kerhed.

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver skal ses i lyset af de store negative

konsekvenser Ruslands krig også har for Ukraines økonomi, herunder for Ukra-

ines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Den internationale økonomiske støtte er der-

for afgørende for Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstands-

evne mod den russiske aggression.

Tabel 2

Ukraine – Opsummering af grundscenariet i IMF’s 6. gennemgang af EFF

2024

Realvækst i BNP (pct.)

Betalingsbalance (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Kilde: IMF.

2025

2,5-3,5

-14,6

-18,9

104,3

2026

5,3

-10,1

-9,9

105,8

2027

4,5

-5,3

-3,6

101,8

4,0

-8,4

-18,9

92,2

Ifølge IMF’s 6. gennemgang af Ukraines program under den udvidede fondsfa-

cilitet (EFF) fra december 2024, har Ukraine i det nuværende grundscenarie et

eksternt finansieringsbehov på knap 40 mia. euro i 2025, som i høj grad skal

dækkes af ERA-lånene og EU’s Ukraine-facilitet,

jf. figur 2.

Det vurderes der-

med, at finansieringsbehovet i 2025 vil være i samme størrelsesorden som i

2023-2024. Grundscenariet bygger på en antagelse om, at krigshandlingerne

Side 12 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

ophører mod udgangen af 2025, hvilket medfører et aftagende finansieringsbe-

hov ind i 2026. Denne antagelse ventes dog at blive opdateret, hvis situationen

ændrer sig frem mod kommende gennemgange af IMF-programmet, som det

også har været tilfældet i forbindelse med tidligere gennemgange. I et negativt

scenarie, hvor krigshandlingerne fortsætter ind i 2026 og evt. intensiveres, vur-

deres finansieringsbehovet at stige med yderligere 25-30 mia. euro frem mod

2027.

Figur 2

Forventning om fortsat betydeligt finansieringsbehov i 2025

Mia. euro

2023

USA

2024

IMF

Øvrige

2025

ERA-lån

2026

Finansieringsbehov

Anm.: EU’s finansielle støtte til Ukraine omfatter udbetalinger fra Ukraine-faciliteten og de tidligere MFA-lån.

Øvrige

udgøres bl.a. af

finansiel støtte fra Japan, Canada, Storbritannien og Norge.

ERA-lån

er lånestøtten fra EU og G7, der tilbagebetales med

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Værdier er omregnet til euro ved brug af den gen-

nemsnitlige USD/EUR-kurs for året. For 2025-2026 er anvendt 2024-gennemsnittet.

Kilde: IMF.

I Kommissionens seneste prognose for Ukraines økonomi skønnes en vækst i

BNP på 3,5 pct. i 2024 og 2,8 pct. i 2025, mens væksten i 2026 ventes at stige

til 5,9 pct.,

jf. tabel 3.

Det beror dog på en antagelse om, at betingelserne for en gradvis påbegyndelse

af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen imod slutningen af 2025

eller i starten af 2026. Det er derfor ifølge Kommissionen især fremgang i inve-

steringerne, der sammen med et stigende privatforbrug ventes at løfte Ukraines

vækst frem mod 2027.

Side 13 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Tabel 3

Ukraine – udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Realvækst, pct.

BNP

Inflation

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2022

-28,8

13,7

-27,5

31,4

-33,9

-42,0

-17,4

2023

5,3

5,9

6,1

9,0

52,9

-5,4

8,5

2024

3,5

8,1

4,4

-0,3

13,2

7,7

7,3

2025

2,8

5,7

3,7

-1,5

12,1

5,5

5,8

2026

5,9

4,5

5,0

-4,5

19,7

10,7

5,8

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet. Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder offentlig-

gjorde i februar 2024 en fælles rapport, som skønner, at de direkte ødelæggelser

som følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro,

mens en fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at

kræve finansiering for omkring 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Disse tal må dog forventes at blive opjusteret i en opdateret rapport, der ventes

offentliggjort i februar eller marts 2025.

Ukraine-faciliteten og Ukraine-planen

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

en Ukraine-facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

EU har i december 2024 godkendt Ukraines betalingsanmodning for den anden

egentlige kvartalsudbetaling på godt 4,2 mia. euro, hvilket afspejler, at Kommis-

sionen har vurderet, at Ukraine i 3. kvartal 2024 fuldt ud efterlevede sine for-

pligtelser i henhold til Ukraineplanen. Den næste udbetaling på omkring 3,5

Side 14 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

mia. euro ventes at blive gennemført i marts 2025. De samlede udbetalinger un-

der Ukraine-faciliteten var på godt 16 mia. euro i 2024 og vil efter planen nå

knap 13 mia. euro i 2025.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 15 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den 15. sanktionspakke blev godkendt af Rådet den 16. de-

cember 2024. Der er tale om en sanktionspakke, som primært har fokus på nye

listninger af individer, entiteter og skibe. Der er dermed ikke tale om en sektor-

sanktionspakke. Særligt bør det fremhæves, at 52 nye skibe sanktionslistes, hvil-

ket bringer det samlede antal skibe underlagt EU-sanktioner op på 79, hvoraf

størstedelen er olietankere. Derudover sanktionerede EU med 15. sanktions-

pakke for første gang reelt kinesiske virksomheder (fire i Fastlands-Kina og to i

Hong Kong). EU indførte i forbindelse med den 14. sanktionspakke vedtaget i

juni 2024 for første gang visse restriktioner rettet mod Ruslands eksport af fly-

dende naturgas (LNG). Det omfatter fx importforbud mod russisk LNG via

LNG-terminaler i EU, som ikke er forbundet til det europæiske gasnet, samt

forbud mod omladning af russisk LNG.

En ny 16. sanktionspakke ventes at blive endeligt vedtaget på møde i Udenrigs-

rådet 24. februar 2025 i anledning af treårsdagen for Ruslands fuldskalainva-

sion af Ukraine.

EU’s tidligere sanktionspakker har blandt andet omfattet vidtgående restriktio-

ner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud

mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser central-

bankens adgang til sine valutareserver.

Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker,

samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformidlingssystem

SWIFT, hvilket nu suppleres af forbud mod anvendelse af det russiske SPFS sy-

stem.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

De internationale sanktioner mod Rusland er med til at lægge et betydeligt pres

på Ruslands økonomi og kapacitet til at føre krig. Prognoser for russisk økonomi

kan variere på tværs af kilder som følge af fx forskelle i metode og tidspunkt for

offentliggørelse, men der er generelt forholdsvis bred enighed om, at Rusland i

den kommende tid ser ind i en vækstafmatning med lavere vækst end i de fore-

gående år,

jf. tabel 4.

Nogle analyser peger desuden på en betydelig risiko for et

større tilbageslag afhængigt af udviklingen i krigen i Ukraine og de internatio-

nale sanktioner mod Rusland,

jf. nedenfor.

Omlægningen til krigsøkonomi og

krigens stigende træk på økonomiens ressourcer ventes især på længere sigt at

svække Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

Side 15 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Tabel 4

Russisk BNP-vækst i 2024-2026 ifølge udvalgte konjunkturprognoser

Realvækst i BNP, pct.

Kommissionen (nov. 2024)

IMF (jan. 2025)

BOFIT (okt. 2024)

2024

3,5

3,8

3,5

2025

1,8

1,4

1,0

2026

1,6

1,2

1,0

1) Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2) IMF’s

World Economic Outlook Update Global Growth: Divergent and Uncertain,

januar 2025

3) The Bank of Finland Institute for Emerging Economies (BOFIT)

Forecast for Russia 2024-2026,

oktober 2024

Stockholm Institute of Transition

Economics (SITE) har efter bestilling fra den

svenske regering 1. oktober 2024 offentliggjort en omfattende rapport om Rus-

lands økonomi og effekten af sanktionerne mod Rusland.

Ifølge SITE er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året.

Der er dermed ifølge rapporten tydelige tegn på, at krigen og de internationale

sanktioner lige fra starten af Ruslands fuldskalainvasion har haft mærkbar ne-

gativ effekt på væksten i russisk økonomi.

Den efterfølgende fremgang i 2023-2024 skal samtidig især ses i lyset af effek-

terne fra en kraftig stigning i det offentlige forbrug, lempelig kreditgivning for

blandt andet dele af erhvervslivet relateret til krigsindustrien og det meget

stramme arbejdsmarked, der har medført en overophedning af økonomien og

et betydeligt inflationært pres. I efteråret 2024 medførte blandt andet ameri-

kanske sanktioner rettet mod russiske banker desuden en betydelig svækkelse

af rublen.

Den udvikling er dog vendt i den seneste tid, hvor rublen er styrket som følge af

usikkerheden forbundet med USA’s fremtidige engagement i støtten til Ukraine

og det internationale sanktionsregime mod Rusland. I forsøget på at tøjle den

stigende inflation har den russiske centralbank gennemført markante pengepo-

litiske stramninger gennem det seneste år og hævede i oktober 2024 sin ledende

rente til det nuværende historisk høje niveau på 21 pct.,

jf. figur 3.

En markant stigning i det offentlige forbrug som følge af krigen i Ukraine lægger

desuden pres på Ruslands offentlige finanser, hvor den offentlige saldo er gået

fra et lille overskud i 2021 til et årligt underskud på omkring 2 pct. af BNP i

2022-2024. De offentlige finanser afhænger i høj grad af statens indtægter fra

The Russian Economy

in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute of Tran-

sition Economics (SITE)

Side 16 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

eksport af olie og gas. Ifølge tal fra det russiske finansministerium har den of-

fentlige saldo, når der ses bort fra indtægter fra olie og gas, vist et årligt under-

skud på 7-10 pct. i perioden 2022-2024,

jf. figur 4.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed forbundet med

de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige nationalregn-

skabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at Ruslands of-

fentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt undervurde-

rer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Figur 3

Historisk høje renter i Rusland

Pct.

Figur 4

Ruslands offentlige finanser

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2021

2022

2023

2024

Offentlig saldo

Offentlig saldo, ekskl. indtægter fra olie og gas

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2020

2021

Inflation

2022

2023

2024

2025

Pengepolitisk rente

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE), Ruslands centralbank (CBR) og Ruslands finansministerium.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for det ekstraordinære MFA-lån via EU-

budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-

net.

Side 17 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet

fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forplig-

telser under EU’s indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag.

Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17

mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks finansieringsan-

del udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perioden 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine.

Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-landene til på basis af

G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etablerin-

gen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Nogle lande ønsker at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de immo-

biliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for at anvende selve

hovedstolen til at støtte Ukraine. Andre lande er tilbageholdende med dette med

henvisning til de potentielle juridiske, finansielle og politiske risici forbundet

hermed.

Side 18 af 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Samlenotat til rådsmøde (ECOFIN) den 11. marts 2025, fra økonomiministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning. Regeringen har ikke taget stilling

til muligheden for mere vidtgående tiltag vedrørende de immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

Regeringen arbejder løbende for, at EU indfører de hårdest mulige sanktioner

mod Rusland, der kan findes enighed om i EU. Det er fra dansk side særlig vig-

tigt, at der i sanktionspakkerne fokuseres på maritime tiltag, energi (inkl. LNG),

samt yderligere tiltag for at modgå sanktionsomgåelse.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at EU aktivt udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 7. februar 2025 forud for ECOFIN 18. februar 2025.

Side 19 af 19