ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Samlenotat og notat om forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning nr. (EU) 1024/2012 KOM (2024) 531

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 130
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

14. februar 2025

2024 - 14711

sasisa

Indhold

Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er

forbundet til informationssystemet for det indre marked, for

erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af

forordning nr. (EU) 1024/2012 ................................................... 2

Politisk drøftelse om den horisontale indre markedsstrategi: En

handlingsplan for tjenesteydelser ................................................ 9

Politisk drøftelse om en mere konkurrencedygtig europæisk

industri ...................................................................................... 11

Politisk drøftelse om Kommissionens forslag til en

omnibuspakke for bæredygtighed ............................................. 14

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Samlenotat og notat om forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udstationering af arbejdstagere og om ændring af forordning nr. (EU) 1024/2012 KOM (2024) 531

2/16

SAMLENOTAT

Forslag til forordning om en offentlig brugerflade, der er forbundet til

informationssystemet for det indre marked, for erklæringen om udsta-

tionering af arbejdstagere og om ændring af forordning nr. (EU)

1024/2012

KOM (2024) 531

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

Resume

Kommissionen har d. 13. november 2024 fremsat et forslag til forordning

om etableringen af en frivillig fælles elektronisk erklæring til brug for ud-

stationering af medarbejdere, der er forbundet til informationssystemet for

det indre marked. Forslaget har til formål at lette virksomheders admini-

strative byrder forbundet med udstationering af medarbejdere, effektivi-

sere den nationale kontrol og lette det administrative samarbejde mellem

nationale tilsynsmyndigheder.

Vælger Danmark at tilslutte sig den frivillige e-erklæring, vil forslaget have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Ved dansk deltagelse og bred tilslutning

i andre medlemslande skønnes forslaget samtidig at have positive statsfi-

nansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter ambitionen om at reducere virksomhedernes admini-

strative byrder forbundet med udstationering af medarbejdere, samtidig

med at det eksisterende beskyttelsesniveau i Danmark skal kunne fasthol-

des. Ved evt. dansk deltagelse vil det derfor være vigtigt, at den nødvendige

information fra udenlandske tjenesteydere kan tilvejebringes med henblik

på en effektiv kontrol af overholdelsen af danske arbejdstagerrettigheder.

3/16

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 13. november 2024 et forslag til en forord-

ning om en fælles brugerflade til brug ved erklæringer om udstationering

af medarbejdere (herefter e-erklæring). Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion den 19. november 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsområde (TEUF) og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Informationssystemet for det indre marked (IMI) er et IT-system til ud-

veksling oplysninger mellem offentlige myndigheder på tværs af det indre

marked. Det har medvirket til at modernisere grænseoverskridende admi-

nistrativt samarbejde, og at det indre marked fungerer i praksis.

Forslaget er fremsat som led i opfyldelsen af Kommissionens målsætning

om at reducere byrderne forbundet med rapporteringsforpligtigelser med

25 pct. (35 pct. for SMV'er). Kommissionsformand Ursula von der Leyen

har fremført over for de nye kommissærer i deres tiltrædelsesbreve, at re-

duktionsmålet skal findes ved brug af digitale værktøjer.

I 2021 introducerede Kommissionen en elektronisk udstationeringserklæ-

ring til anvendelse ved udstationering af chauffører inden for godstransport.

Det betyder, at før en chauffør udstationeres, skal transportøren fremsende

en erklæring til værtslandet via IMI-systemet.

Formål og indhold

Forslaget lægger op til at etablere et modul i IMI med en e-erklæring, som

virksomheder kan bruge ved udstationering af medarbejdere. Det er frivil-

ligt for medlemslandene, om de vil bruge e-erklæringen eller beholde deres

nuværende nationale systemer.

Formålet med forslaget er at mindske virksomhedernes administrative byr-

der ved udstationering af medarbejdere til et andet EU-land. Det er ligele-

des Kommissionens hensigt at lette samarbejdet mellem nationale tilsyns-

myndigheder. Der eksisterer allerede et modul i IMI-systemet til anven-

delse i forbindelse med udstationering af medarbejdere. Dette modul gør

det muligt for nationale tilsynsmyndigheder at anmode om informationer

4/16

fra et andet medlemsland. F.eks. kan der anmodes om yderligere oplysnin-

ger om arbejdsvilkår eller om oplysninger om den udstationerende virk-

somhed. Ved introduktionen af den fælles e-erklæring i IMI-systemet vil

det blive muligt at samkøre de to moduler og dermed styrke kontrolmyn-

dighedernes mulighed for indhentelse af oplysninger på tværs af lande-

grænser. Det vil blive mulighed for at koble systemet med eksisterende na-

tionale systemer.

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget vil gøre det nemmere for

medlemslandene at gennemføre inspektioner. Det skyldes, at antallet af til-

fælde med manglende overholdelse af udstationeringsreglerne vil blive re-

duceret grundet færre fejl og manglende udfyldelse i forbindelse med nati-

onale erklæringer. Hertil anføres, at de udstationerede medarbejdere bør

kunne modtage en kopi af deres erklæringer i deres europæiske digitale

identitetstegnebog. Tiltagene har til formål at øge beskyttelsen af udstatio-

nerede arbejdstagere.

Forslaget fastsætter, at e-erklæringen skal indeholde oplysninger om tjene-

steudbyderen, arbejdstageren, udstationeringsopgaven, kontaktperson samt

modtageren af tjenesteydelsen. De specifikke oplysningskrav vil blive fast-

sat ved en gennemførselsretsakt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippets i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da formålet er

at oprette en flersproget elektronisk offentlige brugerflade, der kan bruges

på tværs af det indre marked. Det skal gøre det lettere for virksomheder at

udstationere på tværs

af EU’s grænser og fremme en bedre og mere ensret-

tet håndhævelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (96/71/EF). Kommissionen finder, at med-

lemslandene alene ikke tilstrækkeligt kan opfylde det.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

5/16

Gældende dansk ret

I henhold til lov om udstationering af lønmodtagere mv., jf. LBK nr. 38 af

02/01/2024 (udstationeringsloven), skal en udenlandsk virksomhed, der

udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tje-

nesteydelser, anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen. Oplys-

ningerne indgår i Det danske Register for Udenlandske Tjenesteydere

(RUT). Nærmere regler er fastsat i en række bekendtgørelser, bl.a. Be-

kendtgørelse om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Efter udstationeringsloven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor, der

varetager opgaver i medfør af direktiv 96/71 om udstationering af arbejds-

tagere som led i udveksling af tjenesteydelser og direktiv 2014/67/EU af

15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71, herunder arbejde med kon-

takt med andre landes myndigheder under IMI-forordningen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Oprettelsen af en fælles e-erklæring vil i sig selv ikke have lovgivnings-

mæssige konsekvenser, idet erklæringen er frivillig. I det tilfælde at Dan-

mark ønsker at bruge den fælles e-erklæring, vil det kræve en ændring af

udstationeringsloven. I givet fald vil RUT-registret ikke nødvendigvis

skulle nedlægges, da der vil være mulighed for at koble modulet i IMI med

nationale systemer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der har i perioden 2019-2024 været udgifter til RUT på 39,7 mio. kr. Der

er for nuværende afsat 3 mio. kr. årligt til drift, udvikling og vedligehold,

afskrivninger og renter. Ved tilslutning til e-erklæringen vil Kommissionen

have ansvaret for udvikling, vedligehold og drift af e-erklæringen. Dan-

mark vil skulle betale for vedligehold af RUT-registeret, hvis det ved evt.

dansk tilslutning besluttes at bevare det i en eller anden form.

Erhvervsstyrelsen vil ikke have meromkostninger til administration af IMI,

idet de tilsynsførende myndigheder allerede er oprettet i systemet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, afhængig

af hvorvidt Danmark eller Danmarks nabolande vælger at indføre den fæl-

les e-erklæring. I det tilfælde at Danmark vælger at indføre den fælles e-

6/16

erklæring, forventes det at være nemmere at tiltrække tjenesteydere fra an-

dre EU-lande og dermed øge arbejdsudbuddet. Hvis vores nabolande som

Tyskland eller Sverige vælger at indføre den fælles e-erklæring, vil det

blive nemmere for danske virksomheder at levere deres tjeneste på tværs

af grænserne og dermed øge efterspørgslen på danske virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis

forslaget anvendes bredt i EU. Et dansk skøn konkretiseres, når der er mere

klarhed over de konkrete informationsforpligtigelser. Forslaget vurderes

særligt at have positive konsekvenser for de danske virksomheder, som ud-

stationerer medarbejdere til andre medlemsstater.

Hvis e-erklæringen indføres, vurderer Kommission, at den gennemsnitlige

tid, det tager at udfylde en udstationeringserklæring, kan reduceres med 73

pct. Vælger alle 27 medlemslande at tilslutte sig, anslår Kommissionen, at

de administrative omkostninger vil kunne reduceres med 81 pct. sammen-

lignet med den nuværende situation. Dette svarer til et beløb på mellem 477

og 635 mio. euro på EU-plan. Skønnet er forbundet med vis usikkerhed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets påvirkning af beskyttelsesniveauet vil afhænge af de konkrete

informationsforpligtigelser. Kommissionen foreslår at fastsætte de forplig-

telser i en gennemførelsesretsakt. Det er Kommissionens vurdering, at ind-

førelsen af en fælles e-erklæring vil bidrage til øget beskyttelse af udstati-

onerede medarbejderes arbejdsvilkår.

Høring

Meddelelsen har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarked

og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiver-

forening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA støtter forslaget til en e-erklæring, da man finder det nuværende system

byrdefuldt for virksomhederne og forbundet med høj risiko for, at virksom-

hederne ikke overholder nationale krav og derved virker som en begræns-

ning for den fri bevægelighed. DA lægger op til, at e-erklæringen ses i sam-

menhæng med andre digitale løsninger fx ESSPASS-projektet, som skal

7/16

digitalisere A1-attesten. DA finder det vigtigt at begrænse omfanget af op-

lysningskrav, og at forslaget lægger op til at efterspørge de relevante stam-

oplysninger. Efter DA’s opfattelse bør anvendelsen af den fælles e-formu-

lar ikke være frivillig, men obligatorisk.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH stiller sig kritisk over for forslaget og finder, at forslaget kan svække

den danske kontrol, hvis det gennemføres i Danmark. FH vil således kun

kunne støtte op om forslaget, hvis det giver plads til det danske RUT-regi-

ster. FH hæfter sig ved, at forslagets formål er at reducere oplysningskra-

vene for virksomheder, og at forslaget går imod ånden og formålet i artikel

9 i direktiv 2014/67/EU, som indeholder en åben liste af administrative

krav og nationale kontrolforanstaltninger. At der findes forskellige syste-

mer, er udtryk for det kompromis, som blev opnået med håndhævelses-

direktivet. Det er uden for skiven at ændre dette ved frivillige ordninger

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En gruppe lande har i forbindelse med møde i Konkurrenceevnerådet den

24. maj 2024 tilkendegivet, at man ønsker at gøre brug af den fælles e-

erklæring. En anden gruppe lande forholder sig mere skeptiske over for

forslaget. De ønsker at bevare nationale systemer og understreger vigtighe-

den af forslagets frivillige natur og behovet for at sikre arbejdstagerret-

tigheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslag til fælles digitale løsninger velkommen

og støtter ambitionen om at reducere virksomhedernes administrative byr-

der ved udstationering af medarbejdere. Regeringen finder det vigtigt at

fastsætte klare retningslinjer for de beføjelser, der vil kunne tildeles Kom-

missionen i forbindelse med en gennemførelsesretsakt. Det er ligeledes vig-

tigt at fastholde det eksisterende beskyttelsesniveau i Danmark for udstati-

onerede arbejdstagere og kontrolmuligheder.

Hvis Danmark skal deltage i en fælles e-erklæring, er det vigtigt for rege-

ringen, at systemet giver mulighed for at få de oplysninger, der kan sikre

en effektiv kontrol, af hensyn til beskyttelsen af danske arbejdstagerret-

tigheder. Regeringen finder det positivt, at den fælles løsning er frivillig.

Ambitionen for fælles digitale løsninger bør dog generelt være, at det om-

fatter alle lande.

8/16

Regeringen finder det også vigtigt, at der med den fælles e-erklæring ska-

bes et effektivt system med få byrder, der muliggør tilknytning af relevante

dokumenter digitalt. Der bør tages højde for erfaringer fra eksisterende sy-

stemer, herunder udstationeringserklæringen for vejtransport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketinget Europaudvalg den 17.

december 2024.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2024

under punktet "siden sidst".

9/16

Politisk drøftelse om den horisontale indre markedsstrategi: En

handlingsplan for tjenesteydelser

KOM nr. foreligger ikke

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 6. marts 2025 lagt op til en drøf-

telse af en handlingsplan for tjenesteydelser i forlængelse af den kommende

horisontale strategi for det indre marked. Drøftelsen har ikke lovgivnings-

mæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser.

Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen. Regeringen finder

det vigtigt, at man sikrer håndhævelsen af indre markedsreglerne og fjer-

ner unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Regeringen vil

derfor arbejde for øget håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet samt øget

transparens vedrørende nationale særregler.

2. Baggrund

På konkurrenceevnerådsmødet den 6. marts 2025 forventes en politisk

drøftelse af en handlingsplan for det indre marked for tjenesteydelser som

en del af den horisontale indre markedsstrategi.

Ved møde i Det Europæiske Råd den 23. marts 2024 opfordrede stats- og

regeringscheferne Kommissionen til at udarbejde en horisontal indre mar-

kedsstrategi, som skal præsenteres inden udgangen af juni 2025. Formålet

med strategien er at sikre en modernisering af det indre marked med hen-

blik på at styrke konkurrenceevnen. Opfordringen blev ligeledes genbe-

kræftet af Rådet i rådskonklusionerne om

et indre marked til gavn for alle

den 24. maj 2024.

3. Formål og indhold

Drøftelsen vil have til formål at sætte fokus på tiltag, der kan fjerne barrie-

rer for tjenesteydelser på det indre marked og på sigt lede til et mere inte-

greret indre marked for tjenesteydelser.

Det forventes at den politiske drøftelse leder til udformningen af en formands-

skabsrapport om tjenesteydelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

10/16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse på rådsmødet vil ikke at have lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil udtrykke støtte til at fjerne barrierer

for tjenesteydere på det indre marked og fremhæve vigtigheden af tjeneste-

ydelser for EU’s

konkurrenceevne. Det forventes, at flere lande vil opfor-

dre til, at der med den horisontale indre markedsstrategi fastsættes en kon-

kret tidslinje for, hvordan Kommissionen vil fjerne barrierer for tjeneste-

ydelser, samt at man simplificerer byrdefulde nationale tilladelsesordnin-

ger f.eks. ved at undersøge funktionaliteten af det europæiske erhvervspas.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen. Regeringen finder

det vigtigt, at man sikrer håndhævelsen af indre markedsreglerne og fjerner

administrative byrder for virksomhederne. Regeringen vil derfor arbejde

for øget håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet samt øget transparens

vedrørende nationale særregler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11/16

Politisk drøftelse om en mere konkurrencedygtig europæisk industri

KOM nr. foreligger ikke.

1. Resume

Der er på konkurrenceevnerådsmødet den 6. marts 2025 lagt op til en po-

litisk drøftelse om en mere konkurrencedygtig europæisk industri med ud-

gangspunkt i Kommissionens konkurrenceevnekompas samt Kommissio-

nens meddelelse om en aftale for rene industrier (Clean Industrial Deal).

Det overordnede formål med meddelelsen er at fremme industriens grønne

omstilling, udbrede grønne teknologier og fremme grønne investeringer.

Meddelelsen forventes offentliggjort af Kommissionen den 26. februar

2025. Drøftelsen ved konkurrenceevnerådsmødet har ikke lovgivningsmæs-

sige, økonomiske eller øvrige konsekvenser.

Regeringen støtter en målrettet indsats for at fremskynde den grønne om-

tilling af den europæiske økonomi. Regeringen finder, at den grønne om-

stilling er en forudsætning for den europæiske konkurrenceevne.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 29. januar 2025 en meddelelse om et

europæisk konkurrenceevnekompas, der har til formål at sætte retning for

arbejdet med at styrke EU's konkurrenceevne i den kommende femårs pe-

riode. Et af initiativerne i kompasset er en meddelelse om en aftale for rene

industrier (Clean Industrial Deal), der skal fremme industriens grønne om-

stilling, udbredelsen af grønne teknologier samt fremme grønne investerin-

ger. Meddelelsen forventes præsenteret den 26. februar 2025.

Det polske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse om en mere

konkurrencedygtig europæisk industri med udgangspunkt i konkurrence-

evnekompasset og meddelelsen om en aftale for rene industrier på konkur-

renceevnerådsmødet den 6. marts 2025.

3. Formål og indhold

Det forventes, at medlemslandene vil drøfte, hvordan EU's konkurrence-

evne styrkes, og hvordan europæisk industri spiller ind i en forbedret kon-

kurrenceevne.

Konkurrenceevnekompasset opstiller Kommissionens fem overordnede

prioriteter for at forbedre europæisk produktivitet og konkurrenceevne hen-

over de kommende fem år: 1) forenkling af de reguleringsmæssige rammer;

2) reduktion af barrierer i det indre marked; 3) forbedret adgang til finan-

siering; 4) styrket færdigheder og kvalitetsjobs; og 5) bedre koordinering

af konkurrenceforbedrende politikker mellem EU og medlemslandene.

12/16

Udgangspunktet for meddelelsen om rene industrier forventes at være, at

en grøn omstilling af europæisk industri er en forudsætning for at opfyl-

delse af EU's klimamål. Det vil kræve store investeringer i nye produkti-

onsanlæg og processer, en grøn omstilling af energisystemet samt udvik-

ling og udbredelse af nye grønne teknologier og løsninger. Der forventes

også et fokus på, at den grønne omstilling gennemføres på en måde, der

understøtter europæisk konkurrenceevne og arbejdspladser, så den grønne

omstilling udgør en drivkraft for vækst.

Meddelelsen forventes at indeholde en række initiativer, herunder en for-

ordning om grøn omstilling af energiintensive industrier og handlingspla-

ner for udvalgte sektorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse på rådsmødet vil ikke at have lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bakke op om konkurrenceevnekompasset og

meddelelsen om en aftale for rene industrier. Der forventes dog diverge-

rende holdninger blandt medlemsstaterne ift. til de konkrete initiativer, som

meddelelsen forventes at indeholde, herunder særligt i forhold til tempoet

i den grønne omstilling, hvordan konkurrenceevnen påvirkes, behovet for

statsstøtte samt prioriteringen mellem sektorer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen og støtter det over-

ordnede formål med konkurrenceevnekompasset og meddelelsen om en af-

tale for rene industrier.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen sætter klar retning og præ-

senterer forslag til konkrete tiltag for at forbedre EU's produktivitet og kon-

kurrenceevne. Regeringen deler vurderingen af, at EU’s konkurrenceevne

er udfordret, herunder særligt af en svag produktivitetsudvikling og at der

13/16

er tale om en tværgående udfordring, der fordrer konkrete tiltag på tværs af

fagområder.

Det er vigtigt for regeringen, at EU skaber de rette rammevilkår, så EU kan

konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af grønne, di-

gitale og strategiske teknologier. Det er samtidigt vigtigt, at der arbejdes

aktivt for, at kritiske afhængigheder nedbringes. Regeringen mener, at ud-

vikling og produktion af grønne teknologier er helt centralt for, at EU kan

forblive globalt konkurrencedygtige på lang sigt, sikre fremtidens arbejds-

pladser og indfri klimamålene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om et europæisk konkurrenceevnekompas blev

oversendt til udvalget 10. februar 2025.

14/16

Politisk drøftelse om Kommissionens forslag til en omnibuspakke for

bæredygtighed

KOM nr. foreligger ikke.

1. Resume

På konkurrenceevnerådsmødet den 6. marts 2025 forventes en drøftelse af

det kommende forslag om forenkling af virksomheders bæredygtighedsrap-

portering samt simplificering af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i

første kvartal 2025.

Forslaget forventes at lægge op til omfattende forenklinger af kravene til

virksomhedernes bæredygtighedsrapportering for at lette byrderne for er-

hvervslivet.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at reducere virksomhedernes

administrative byrder ved at strømline og forenkle kravene om bæredyg-

tighedsrapportering uden at gå på kompromis med formålet om at fremme

bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den grønne om-

stilling både i EU og globalt.

2. Baggrund

Kommissionen forventes i første kvartal 2025 at fremsætte første omnibus

simplificeringspakke om at forenkle virksomhedernes bæredygtighedsrap-

portering. Formålet er at reducere administrative byrder, bl.a. med henblik

på at levere på Kommissionens mål om 25 pct. byrdelettelse relateret til

rapportering for store virksomheder og med 35 pct. for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er).

Det polske formandskab har lagt op til præsentation af første omnibus sim-

plificeringspakke og en politisk drøftelse om reduktion i de administrative

byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering med udgangspunkt i

forslaget på konkurrenceevnerådsmødet den 6. marts 2025.

Det første omnibusforslag forventes at strømline og forenkle tre centrale

retsakter i forhold til bæredygtighedsrapportering: direktiv om virksomhe-

ders bæredygtighedsrapportering (CSRD), direktiv om virksomheders due

diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD) og taksonomiforord-

ningen. Det forventes at være et forslag, der målrettet justerer udvalgte dele

af de eksisterende retsakter.

De administrative omkostninger ved CSRD er for Danmark estimeret til 6

mia. kr. i omstillingsomkostninger og 5,1 mia. kr. i årlige omkostninger.

Taksonomiforordningen er for Danmark estimeret til 4,8 mia. kr. i omstil-

lingsomkostninger og 2,5 mia. kr. i årlige omkostninger. Samlet er det tale

15/16

om erhvervsøkonomiske konsekvenser for 10,8 mia. kr. i omstillingsom-

kostninger og 7,6 mia. kr. i årlige omkostninger. Der er endnu ikke foreta-

get en vurdering af de administrative omkostninger ved CSDDD.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen vil præsentere indholdet af første omnibus

simplificeringspakke, og at medlemsstaterne vil drøfte, hvordan en simpli-

ficering af bæredygtighedsrapporteringen kan skabe byrdelettelser for er-

hvervslivet samtidig med rapporteringens hensigt om at fremme den

grønne omstilling bibeholdes.

Omnibusforslaget er endnu ikke offentliggjort, men forventes at lægge op

til omfattende forenkling inden for bæredygtighedsrapportering og ansvar-

lig virksomhedsadfærd. Forslaget forventes at indeholde ændringer i græn-

seværdierne for, hvilke virksomheder der omfattes af bæredygtighedsrap-

portering, justeringer af rapporteringens omfang samt øget digitalisering af

rapporteringsprocessen. Hertil vil Kommissionen prioritere, at mindre virk-

somheder i værdikæden ikke bliver indirekte ramt af utilsigtede byrder.

Derudover ventes forslaget at indebære en række tekniske ændringer af for-

ordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM),

som har til formål at simplificere og reducere administrative byrder for små

og mellemstore virksomheder (SMV’er)

og nationale myndigheder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse på rådsmødet har i sig selv ingen lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse på rådsmødet vil ikke at have lovgivningsmæssige,

statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

16/16

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Kommissionens kommende forslag på

rådsmødet, da der generelt er enighed om at reducere virksomhedernes byr-

der. Der forventes forskellige holdninger blandt EU-landene til hvilke ele-

menter i CSRD, CSDDD og taksonomiforordningen, der bør ændres, her-

under blandt andet om færre virksomheder bør være omfattet, om rappor-

teringen under taksonomien skal bortfalde, og om kravene til virksomhe-

derne bør udskydes eller ej.

Det forventes, at flere medlemsstater vil være positive ift. forsimplingerne

i CBAM-forordningen, men det forventes også, at dele af forslaget vil

kunne give anledning til drøftelser blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen og støtter Kommis-

sionens målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byr-

der. Dette ved bl.a. at strømline og forenkle kravene om bæredygtigheds-

rapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om at

fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og og globalt. Videre finder regeringen det

også vigtigt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for er-

hvervslivet samtidig med, at forordningens bidrag til

indfrielsen af EU’s

klimamål, global klimahandling og øvrige elementer i den grønne dagsor-

den ikke reduceres.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion

for de omfattede virksomheder. Det er samtidig vigtigt at sikre sammenlig-

nelighed og gennemskuelighed i bæredygtighedsrapporteringen, så virk-

somhederne kun skal levere de oplysninger, som markedet efterspørger ift.

grøn finansiering. Endelig er det vigtigt for regeringen med en ambitiøs

fælles EU-indsats for standardisering, digitalisering og automatisering af

virksomhedernes arbejde med at indsamle, behandle og dele data om bæ-

redygtighed.

Regeringen ser gerne, at CBAM ikke inkluderes i første omnibuspakke, da

det risikerer at forsinke effektueringen af bl.a. byrdelettelser for bæredyg-

tighedsrapporteringen. Regeringen finder i stedet, at simplificeringen af

CBAM bør forløbe separat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.