ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 118
Offentligt

4. februar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18.02.2025

1) Kommissionens konkurrenceevnekompas

KOM(2025) 30

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Dagsordenspunkt 7: Præsentation

konkurrenceevnekompas

EU’s

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 18. februar 2025 at præsentere sit konkur-

renceevnekompas, der blev offentliggjort

29.

januar 2025. Med kompasset har

Kommissionen til hensigt at sætte retning for det videre arbejde med at styrke

europæisk konkurrenceevne på basis af Draghi-rapporten. Kompasset inde-

holder overordnede politiske udmeldinger og prioriteter samt henvisninger til

kommende konkrete lovforslag og udspil fra Kommissionen.

Konkurrenceevnekompasset lægger op til, at EU på linje med anbefalingerne

i Draghi-rapporten skal 1) lukke innovationsgabet ift. særligt USA, 2) have en

samlet plan for dekarbonisering og konkurrenceevne og 3) mindske afhængig-

heden af tredjelande og styrke sin sikkerhed. For at lykkes med de overord-

nede, anbefalede indsatsområder som peget på i Draghi-rapporten, skal EU

samtidig sikre, at de grundlæggende forudsætninger er på plads, herunder i

form af i) enklere og bedre regulering, ii) et udbygget og mere velfungerende

indre marked, iii) bedre rammer for finansiering og mobilisering af investe-

ringer, iv) de rette færdigheder hos arbejdsstyrken og v) styrket koordination

af indsatser på hhv. nationalt og EU-niveau.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af konkurrenceevnekom-

passet til efterretning. Regeringen vil tage stilling til de kommende konkrete

forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne i takt med at de fremlægges. Det

er vigtigt for regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivitet styrkes via

bedre rammebetingelser for europæiske virksomheder og private investerin-

ger, herunder mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og energimarke-

der samt reduktion af byrder. Det er generelt vigtigt, at der arbejdes aktivt for

at videreudvikle EU’s indre marked samtidig med at kritiske afhængigheder

nedbringes.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer (af 18. juli 2024) for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år. Det øgede fokus

på EU’s konkurrenceevne hos den nye Kommission såvel som i EU-debatten ge-

nerelt skal ses i lyset af, at EU’s konkurrenceevne halter efter særligt USA’s, især

pga. svagere europæisk produktivitetsudvikling, hvilket gradvist medfører la-

vere realindkomst og velstand i EU. Det skal derudover ses i lyset af, at både

Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres positioner inden

for innovation og strategiske teknologier.

Side 2 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Den tidligere ECB-formand, Mario Draghi, offentliggjorde 9. september 2024

en rapport vedr. EU’s konkurrenceevne. Rapporten var bestilt af kommissions-

formanden og vil fungere som indspil til kommende konkurrenceevneinitiativer

fra Kommissionen.

Draghi-rapporten

Draghi-rapporten slår fast, at EU har en konkurrenceevneudfordring, der kom-

mer til udtryk ved svag BNP-vækst og et tiltagende BNP-gab mellem EU og USA,

som særligt har været drevet af svag produktivitetsudvikling i EU. Draghi frem-

hæver, at EU’s svagere produktivitetsudvikling i særlig grad kan tilskrives ud-

viklingen i teknologitunge sektorer, særligt informations- og kommunikations-

teknologi (ICT), som i særlig grad har drevet produktiviteten i USA de seneste

årtier. Den svage produktivitetsudvikling vil, i kombination med en faldende ar-

bejdsstyrke, på sigt svække EU’s styrkeposition globalt og gøre det sværere at

opretholde de europæiske velfærds- og velstandsniveauer samt begrænse mu-

ligheden for at fremme europæiske prioriteter inden for fx grøn omstilling og

forsvar.

Draghi fremhæver følgende

overordnede indsatsområder

for at vende ud-

viklingen:

Innovationsgabet ift. USA og Kina skal lukkes: Draghi nævner bl.a., at der

er behov for at styrke betingelser og nedbringe barrierer for innovation i EU

og gøre det nemmere for europæiske virksomheder at skalere og få adgang

til risikovillig kapital. Det vil ifølge Draghi bl.a. kræve udbygning af digital

infrastruktur, bedre vilkår for topforskere, øget kommercialisering af forsk-

ning og innovation udført på universiteterne samt et mindre fragmenteret

indre marked med bl.a. mere harmoniserede og enklere regler i teknologi-

sektoren. Draghi peger også på, at der er behov for at øge arbejdsstyrkens

kvalifikationer og i højere grad målrette uddannelsessystemerne til fremti-

dens teknologier. Der er bl.a. behov for, at uddanne flere inden for naturvi-

denskab, styrke de digitale færdigheder i arbejdsstyrken generelt og øge ef-

fektiviteten af uddannelsesindsatserne.

Øget dekarbonisering sammen med styrkelse af konkurrenceevnen: Der er

behov for at sikre lavere energiomkostninger i EU, herunder for at styrke

vilkårene for europæisk industri. EU bør ifølge Draghi bl.a. accelerere ind-

satsen med at udrulle bæredygtige energikilder, herunder ved at nedbringe

administrative byrder relateret til etablering af bæredygtig energi samt gen-

nem omfattende investeringer i energinettet. EU bør generelt fokusere sine

investeringer i bæredygtig teknologi på områder, hvor EU har konkurren-

cemæssige fordele og vækstpotentiale. Der er ifølge Draghi bl.a. også behov

for, at EU indretter sin handelspolitik mhp. i højere grad at diversificere

energiforsyninger og opnå sikre og stabile forsyningskæder.

Side 3 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Styrket sikkerhed og reduktion af kritiske afhængigheder: Draghi peger på,

at der er behov for, at EU udvikler en strategi mhp. at sikre robuste og sta-

bile leverancer af kritiske råstoffer (”udenrigsøkonomisk politik”). EU bør

ifølge Draghi bl.a. implementere forordningen om kritiske råstoffer fuldt ud

samt udvikle en fælles platform for indkøb af råstoffer mhp. at udnytte sin

markedsmagt. EU skal samtidig udnytte potentialet i unionens egne res-

sourcer gennem minedrift, genanvendelse og forskning i brugen af alterna-

tive materialer. EU bør samtidig fokusere på at udvikle en fælles strategi for

udvikling af europæisk produktionskapacitet inden for kritiske teknologier.

EU bør samtidig styrke sin forsvarssektor, herunder ved større grad af ko-

ordination af investeringer i denne sektor samt udvikling og investering i

produktionskapacitet og forskning og udvikling i forsvarssektoren.

Foruden de tre ovenfornævnte indsatsområder, peger Draghi på, at der er behov

for at nedbringe administrative byrder og generelt styrke forvaltningen i EU.

Draghi nævner bl.a., at der er behov for forenkling af regler og reduktion af ad-

ministrative byrder for virksomheder, herunder ved at etablere en fælles metode

til konsekvensvurderinger ved EU-regulering, som kan anvendes på tværs af

EU-institutionerne. Draghi peger også på, at EU’s beslutningstagen bl.a. kan gø-

res hurtigere og mere effektiv ved øget brug af kvalificeret flertal (QMV) ifm.

afstemninger i Rådet samt ved øget anvendelse af muligheden for forstærket

samarbejde, hvor grupper af EU-lande laver lovgivning sammen, som alene gæl-

der de pågældende lande. Draghi foreslår desuden, at der skal etableres et nyt

europæisk rammeværk for koordination af spørgsmål og indsatser vedr. euro-

pæisk konkurrenceevne.

Fsva.

finansieringen

af tiltagene i rapporten estimerer Draghi et yderligere

investeringsbehov på 750-800 milliarder euro årligt, svarende til 4,4-4,7 pct. af

EU's BNP i 2023. En stigning i EU's investeringer på 5 pct. af BNP vil bringe

investeringerne som andel af BNP fra 22 til 27 pct. Draghi peger på, at mobili-

sering af private investeringer, der normalt udgør 4/5 dele af det samlede inve-

steringer, vil være af afgørende betydning, men at der også vil være behov for

øgede offentlige investeringer for at understøtte målsætningerne i rapporten

Draghi fremhæver, at der for at dække det yderligere investeringsbehov vil være

behov for følgende tiltag:

1. Et mere integreret europæisk kapitalmarked: Rapporten fremhæver, at der

er behov for et mindre fragmenteret og mere integreret europæisk kapital-

marked på linje med EU’s ambition om udvikling af kapitalmarkedsunio-

Det bemærkes, at Draghis skøn for det samlede løft i investeringsbehov bygger på en bottom up-

tilgang samt en række antagelser og derfor er behæftet med usikkerhed.

Side 4 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

nen. Der er bl.a. behov for en fælles myndighed for regulering af værdipa-

pirmarkederne, mere ensartet tilsynspraksis, øget ensartning ift. afvikling af

værdipapirhandler samt øget ensartning af skatte- og insolvensregler.

2. Et større og mere fokuseret EU-budget: I rapporten vurderes det bl.a., at en

for lille andel af EU’s budget går til investeringer (cirka 1/3), samt at disse

investeringer er spredt ud over for mange programmer (næsten 50 program-

mer), hvorfor disse i stedet bør samles og målrettes, og adgangen hertil for

virksomheder bør forenkles. I rapporten anbefales det bl.a., at der etableres

en såkaldt konkurrenceevnesøjle under den næste flerårige finansielle

ramme (MFF).

3. Ny fælles EU-gæld: Gælden skal finansiere langsigtede projekter, særligt

fælleseuropæiske ’offentlige goder’, inden for bl.a. innovation og forsvar,

hvilket vil fremme integrationen af kapitalmarkederne og øge EU's konkur-

renceevne og sikkerhed. En forudsætning herfor er ifølge Draghi stærkere

finanspolitiske regler, hvor øget fælles gæld modsvares af reduktion af nati-

onale gældsniveauer.

Draghi-rapporten har siden dens offentliggørelse været en del af grundlaget for

løbende drøftelser i Rådet og i Det Europæiske Råd og ventes fortsat at fungere

som indspil til kommende drøftelser og EU-udspil.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes at præsentere sit

konkurrenceevnekompas

på ECOFIN

18. februar 2025. ECOFIN ventes efter Kommissionens præsentation at have en

indledende, overordnet drøftelse af kompasset. Der er ikke lagt op til konkrete

beslutninger eller konklusioner.

Konkurrenceevnekompasset blev offentliggjort 29. januar 2025 og tager form af

en meddelelse med overordnede prioriterer for arbejdet med at styrke EU’s kon-

kurrenceevne på basis af bl.a. Draghi-rapporten. Meddelelsen identificerer bl.a.

overordnede udfordringer for EU's konkurrenceevne samt indsatsområder og

konkrete tiltag, som Kommissionen vil fremlægge og igangsætte i 2025 og 2026

for at adressere EU’s konkurrenceevneudfordringer.

Kompasset identificerer på linje med Mario Draghis rapport tre transformatio-

ner, som er afgørende for EU's fremtidige konkurrenceevne. For det første skal

innovationsgabet lukkes; for det andet er der brug for en samlet plan i EU for

dekarbonisering og styrket konkurrenceevne; og for det tredje skal EU's økono-

miske afhængigheder reduceres og sikkerheden øges. Kompasset peger bl.a. på

følgende under de tre indsatsområder:

4. Lukning af

innovationsgabet:

EU’s skal fjerne barrierer for opstarts- og

skaleringsvirksomheder, herunder ved at lancere en

strategi for opstart og

skalering.

Der vil bl.a. være behov for at sikre øget adgang til risikovillig ka-

pital og et mindre fragmenteret europæisk indre marked. EU skal også øge

Side 5 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

sine investeringer i forskning og udvikling, herunder mhp. at fremme tekno-

logiske fremskridt inden for bl.a. kunstig intelligens og bæredygtighed. Der

skal også sikres bedre betingelser for og investeringer i sektorer med stort

vækstpotentiale, herunder inden for biovidenskab og rumindustrien. En

række kommende initiativer så som EU’s

lov for udvikling af cloud-tekno-

logi og kunstig intelligens

samt EU’s

kvantestrategi

har til hensigt at styrke

Europas position inden for vigtige teknologiske områder. EU’s skal ligeledes

sikre bedre spredning og optag af nye teknologier i traditionelle sektorer.

Der vil også være behov for at evaluere EU’s konkurrencelovgivning, herun-

der ift. om der er unødige begrænsninger ift. skalering af virksomheder.

5. Samlet plan for

dekarbonisering og styrket konkurrenceevne:

Kom-

missionen vil bl.a. præsentere et udspil vedr. europæisk energi og industri,

Clean Industrial Deal,

der har til formål at sikre EU som et attraktivt sted

for produktion, herunder for energiintensive industrier, samt at fremme

grønne teknologier. Det er centralt for EU’s konkurrenceevne at få sænket

energipriserne, hvorfor EU bl.a. skal accelerere omstillingen til bæredygtig

energi, herunder ved at udrulle og investere i bæredygtige energikilder og

udbygge det europæiske energinet. EU bør også i højere grad omstille sig til

en mere cirkulær økonomi og sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig

landbrugsproduktion. Kommissionen vil også foretage en evaluering af

grænsetilpasningsmekanismen

(CBAM), herunder mhp. at reducere mulig-

heden for at omgå mekanismens bestemmelser og reducere eventuelle ne-

gative konsekvenser for europæiske virksomheders værdikæder.

Mindre afhængighed og styrket sikkerhed:

Handel med tredjelande

er afgørende for Europas velstand, men det europæiske marked er i visse

tilfælde for afhængig af én eller få leverandører, og EU har derfor brug for

politikker og investeringer mhp. at sikre økonomisk sikkerhed. I tilfælde

hvor uretfærdig konkurrence udgør en trussel for det indre marked, bør der

anvendes nødvendige beskyttelsesværktøjer, såsom tilgængelige handels-

forsvarsinstrumenter og regulering målrettet udenlandske subsidier. Mere

intensiv koordinering blandt EU-landene og fælles indkøb på EU-niveau,

herunder af kritiske materialer, kan desuden øge EU's indflydelse over for

udenlandske parter. EU’s virksomheder inden for forsvarssektoren er ud-

fordret af en kombination af fragmentering og manglende investeringer.

Europa skal derfor styrke forsvarssamarbejdet på tværs af landene ved bl.a.

øget brug af fælles forsvarsindkøb, fremme af industrielle kapaciteter, sam-

arbejde om forskning og udvikling koncentreret om europæiske initiativer,

fælles forsvarsprojekter og etablere et indre marked for forsvar. Kommissi-

onen vil præsentere en

hvidbog om Europas fremtidige forsvar,

der skal

fastlægge de nødvendige indsatser for at nå disse mål. En kommende

intern

sikkerhedsstrategi

i EU skal være med til at sikre større modstandsdygtig-

hed samt skitsere modforanstaltninger ift. de tiltagende sikkerhedstrusler

fra bl.a. cyberangreb og angreb på kritisk infrastruktur.

Side 6 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

I konkurrenceevnekompasset redegøres overordnet for konkrete tiltag, som

Kommissionen påtænker at fremsætte forslag om inden for hver af ovenstående

indsatsområder. Der er tale om ca. 40 tiltag, hvoraf nogle er nævnt i ovenstå-

ende gennemgang af de tre indsatsområder.

Bilag 1

gengiver de konkrete tiltag

og den ventede timing af disse.

Kompasset udpeger endvidere fem horisontale indsatser, som er nødvendige for

at understøtte de ovenstående prioriteter og konkurrenceevnen i EU på tværs af

alle sektorer. Hovedbudskaberne i de horisontale indsatser gennemgås i det føl-

gende:

Forenkling af regler og byrdereduktion:

De reguleringsmæssige ram-

mer skal forenkles, hvilket skal reducere byrder og fremme hastighed og

fleksibilitet. Her anfører Kommissionen, at den eksisterende 25 pct.-mål-

sætning for reduktion af rapporteringsbyrder (35 pct. for SMV) udvides, så

målet omfatter alle administrative byder for virksomheder. Man vil dermed

reducere de administrative byrder i Europa for 37,5 mia. euro i den nuvæ-

rende Kommissions mandatperiode.

Det indre marked:

Det indre marked er stadig ikke fuldt udbygget og der

eksisterer fortsat barrierer for handel og markedsintegration. For at øge

konkurrenceevnen og fremme væksten vil Kommissionen derfor fokusere

på at fjerne disse barrierer, herunder gennem en

horisontal indre markeds

strategi.

Kommissionen vil også arbejde for at styrke forholdene for små og

mellemstore virksomheder samt opstartsvirksomheder, især inden for tek-

nologier som 5G, AI og vedvarende energi.

Finansiering:

Adgangen til finansiering skal styrkes gennem en opspa-

rings- og investeringsunion og et mere fokuseret EU-budget, med særlig fo-

kus på mobilisering af private investeringer. Kommissionen vil derfor frem-

lægge en

strategi for en opsparings- og investeringsunion

mhp. at fremme

arbejdet med at styrke mobiliseringen af kapital til europæiske projekter.

Under EU’s kommende flerårige finansielle ramme for EU’s budget (MFF)

vil der blive fremsat forslag om en

konkurrenceevnefond,

som skal strøm-

line EU's investeringsprogrammer og

understøtte strategiske teknologier og

fremme private investeringer

Arbejdsstyrkens færdigheder og social retfærdighed:

Arbejdsstyr-

kens færdigheder skal styrkes og der skal sikres øget udbud af kvalitetsjob

og samtidig sikres social retfærdighed. Kommissionen vil arbejde for, at

indsatser vedr. bl.a. livslang læring og samarbejde mellem virksomheder og

universiteter styrkes.

Koordination af konkurrenceevnepolitikker:

Politikker skal koordi-

neres bedre på EU og på nationalt niveau ved etableringen af et instrument

til koordination af konkurrenceevnetiltag. Koordinationsinstrumentet skal

Side 7 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

styrke koordinationen mellem EU-landene, så nationale industri- og inve-

steringspolitikker i højere grad er afstemt og adresserer fælleseuropæiske

prioriter. Koordinationsinstrumentet vil sammen med det europæisk seme-

ster bidrage til at sætte retning for investeringer under EU-budgettet og

med det kommende forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) vil

Kommission foreslå etableringen af en ny konkurrenceevnefond, der skal

understøtte koordinationsinstrumentet.

Konkurrenceevnekompasset redegør overordnet for konkrete tiltag, som Kom-

missionen påtænker at fremsætte forslag om for at fremme ovenstående hori-

sontale indsatser. Der er tale om ca. 10 tiltag, hvoraf nogle er nævnt i ovenstå-

ende gennemgang af de horisontale indsatser.

Bilag 2

gengiver de konkrete til-

tag og den ventede timing af disse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens konkurrenceevne-

kompas.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. En eventuel udmøntning af konkrete initiativer i konkurrenceevnekom-

passet, herunder initiativer vedr. EU-budgettet, vil kunne have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekven-

ser, når evt. forslag til konkrete initiativer foreligger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at fremme europæisk konkurrenceevne vil kunne

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt i det omfang initiati-

verne bidrager til at styrke rammebetingelserne for europæiske virksomheder

og private investeringer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Initiativer mhp. at styrke den europæiske konkurrenceevne vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, at initiativerne

er med til at styrke betingelserne for vækst og beskæftigelse.

Side 8 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

8. Høring

Konkurrenceevnekompasset blev sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 29. januar med frist for hø-

ringssvar den 5. februar 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne tage præsentationen af Kommissionens konkur-

renceevnekompas til efterretning. EU-landene er generelt enige om, at EU’s

konkurrenceevne bør styrkes, og der ventes overordnet støtte til indsatsområ-

derne fremhævet i kompasset, herunder mobilisering af private investeringer og

reduktion af byrder. Der ventes samtidig blandt landene forskellige holdninger

på en række områder, herunder i spørgsmål berørt i de konkrete kommende

forslag og udspil fra Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af konkurrenceevnekompas-

set til efterretning. Regeringen vil tage stilling til de kommende konkrete forslag

til at forbedre EU's konkurrenceevne i takt med at de fremlægges.

Regeringen finder det vigtigt, at der sættes en klar retning og præsenteres kon-

krete forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne. Regeringen deler vurderin-

gen af, at EU’s konkurrenceevne er udfordret, særligt som følge af en svag pro-

duktivitetsudvikling og strukturelle barrierer for innovation og vækst. Det er en

tværgående udfordring på tværs af EU-landene, som kræver målrettede struk-

turelle reformer og konkrete tiltag på tværs af politikområder.

Det er en topprioritet for regeringen at styrke EU’s konkurrenceevne og produk-

tivitet ved at fremme innovation, investeringer og effektive markedsmekanis-

mer. Det kræver bedre rammevilkår, herunder lettere adgang til privat kapital,

bedre betingelser for private investeringer og forenkling af regler og nedbrin-

gelse af byrder, som hæmmer virksomhedernes produktivitet. Det skal styrke

potentialet for vækst og velstand og sikre, at EU kan konkurrere globalt om

fremtidens innovation og produktion af grønne, digitale og strategiske teknolo-

gier.

Regeringen finder det vigtigt, at indsatsen med at skabe bedre rammevilkår un-

derstøttes af omfattende forenklingstiltag, der nedbringer byrderne for virk-

somhederne og forbedrer det indre markeds funktion. Regeringen støtter i det

lys Kommissionens arbejde med byrdereduktioner og forenklinger, men under-

streger behovet for en ambitiøs tilgang hvor der også arbejdes for at begrænse

byrder ifm. ny lovgivning. Det er ligeledes vigtigt at der sikres fremskridt ift. at

videreudvikle det indre marked og kapitalmarkedsunionen samt nationale re-

former, der styrker betingelserne for produktivitet og vækst.

Side 9 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Regeringen støtter ligeledes, at den grønne omstilling indgår som central trans-

formation i kompasset og i indsatsen for at forbedre EU’s konkurrenceevne. Re-

geringen arbejder i den forbindelse aktivt for at styrke den grønne omstilling.

Regeringen kan også støtte, at der i indsatsen med at styrke europæisk konkur-

renceevne fokuseres på fremme af digitalisering. Regeringen finder det ligeledes

vigtigt, at arbejdet med at styrke EU's økonomiske sikkerhed og nedbringe af-

hængigheder prioriteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog samlenotat om sagen ifm. forelæggelsen af

dagsordenen for ECOFIN 21. januar 2025. Sagen blev dog efterfølgende taget af

dagsordenen og flyttet til ECOFIN 18. februar 2025.

Side 10 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Bilag 1 – Tiltag vedr. kompassets overordnede indsatsområder

Bilagstabel 1

Overordnede indsatsområder

Timing

K2 2025

K4 2025 – K1 2026

2026

K1 2025 og K3 2025

K4 2025 – K1 2026

K2 2025 og K4 2025

2025-2026

K2 2025

2026

K2 2025

K4 2025

Lukning af innovationsgabet

Start-up and Scale-up Strategy

regime

European Innovation Act

European Research Area Act

AI Factories Initiative and Apply AI and AI in Science and Data Union Strategies

EU Cloud and AI Development Act

EU Quantum Strategy and Quantum Act

European Biotech Act and Bioeconomy Strategy

Life Sciences Strategy

Advanced Materials Act

Space Act

Review of the Horizontal Merger Control Guidelines

Digital Networks Act

Samlet plan for dekarbonisering og styrket konkurrenceevne

Clean Industrial Deal and an Action Plan on Affordable Energy

Industrial Decarbonisation Accelerator Act

Electrification Action Plan and European Grids Package

New State Aid Framework

Steel and metals action plan

Chemicals industry package

Strategic dialogue on the future of the European automotive industry and Industrial Action Plan

Sustainable Transport Investment Plan

European Port Strategy and Industrial Maritime Strategy

High Speed Rail Plan

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) Review

Circular Economy Act

Vision for Agriculture and Food

Oceans Pact

Amendment of the Climate Law

Mindre afhængighed og styrket sikkerhed

Conclude and implement ambitious trade agreements, Clean Trade and Investment Partnerships

Trans-Mediterranean Energy and Clean Tech Cooperation initiative

Joint purchasing platform for Critical Raw Minerals

Revision of directives on Public Procurement

White Paper on the Future of European Defence

Preparedness Union Strategy

Internal Security Strategy

Critical Medicines Act

European Climate Adaptation Plan

Water Resilience Strategy

K4 2025

K2-3 2025

2026

K1 2025

2026

K2 2025

K1 2025

K4 2025

K1 2026

K2 2025

2025

K4 2025

K1 2025

K3 2025

2025

K4 2026

K1 2025

K2 2025

2025

Side 11 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Kilde: Kommissionens konkurrenceevnekompas

Bilag 2 – Tiltag vedr. kompassets horisontale indsatsområder

Bilagstabel 1

Horisontale indsatser mhp. at understøtte konkurrenceevnen i EU

Timing

26/2/2025

2025

K2 2025

2026

K1 2025

2025

K1 2025

K4 2025

2026

Tiltag vedr. horisontale indsatser

Omnibus simplification and definition of small mid-caps

European Business Wallet

Single Market Strategy

Revision of the Standardisation Regulation

Savings and Investments Union

Next MFF, including Competitiveness Fund and a Competitiveness Coordination Tool

Union of Skills

Quality jobs roadmap

Skills Portability Initiative

Kilde: Kommissionens konkurrenceevnekompas.

Side 12 af 13

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Erhversudvalget

Side 13 af 13