Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2965645_0001.png
Aktstykke nr.
149
Folketinget 2024-25
149
Erhvervsministeriet.
København, den 15. januar 2025.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der oprettes en ny tekstanmærk-
ning under § 8. Erhvervsministeriet med henblik på at tilvejebringe hjemmel til Danmarks deltagelse
i kapitaludvidelsen i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til en værdi af
48,4 mio. EUR.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
EBRD er en udviklingsbank, der yder lån, garantier og egenkapitalinvesteringer, hovedsageligt til
projekter i den private sektor i central- og østeuropæiske transitionslande, og kan desuden bl.a. finan-
siere projekter til statsejede virksomheder i forbindelse med privatisering. Formålet er at bidrage til,
at landenes økonomi i højere grad orienteres mod markedsmæssige vilkår. Banken deltager generelt i
finansiering af projekter, der har et højt samfundsøkonomisk afkast, men hvor finansiering ikke fuldt
ud kan tilvejebringes af det kommercielle finansielle system.
På årsmødet i banken i maj 2023 vedtog repræsentantskabet en kapitaludvidelse på 4 mia. EUR
med dansk tilslutning. Baggrunden var et behov for at øge EBRDs egenkapital for at sikre kapacitet
til fortsat at kunne foretage investeringer i Ukraine og i omkringliggende lande påvirket af krigen i
Ukraine.
Danmarks nuværende andel af bankens grundkapital er ca. 1,2 pct., hvilket svarer til 360,17 mio.
EUR (ca. 2.686,1 mio. kr.), hvoraf 75,12 mio. EUR (ca. 560,2 mio. kr.) er indbetalt kapital, og de
resterende 285,05 mio. EUR (ca. 2.125,9 mio. kr.) henstår som garantikapital.
Danmarks andel af den foreslåede kapitaludvidelse er 1,2 pct., hvilket svarer til 48,4 mio. EUR
(ca. 361 mio. kr.). Efter kapitaludvidelsen vil den danske andel af grundkapitalen være øget til
408,57 mio. EUR (ca. 3.047,3 mio. kr.). Kapitaludvidelsen og risikopræmien forbundet med de
statsfinansielle risici som følge af kapitaludvidelsen er indarbejdet på finansloven for 2025 på hhv.
§
08.33.18. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Den Europæiske Investeringsbank
(kapitalud-
videlsen) og
§ 08.33.27. Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalindskud.
Tekstanmærkningen,
som skal hjemle kapitaludvidelsen, er imidlertid ikke indarbejdet på finansloven for 2025.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at etablere hjemmel til dansk tilslutning til
kapitaludvidelsen i EBRD i 2025.
b.
c.
CQ003113
ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Aktstykke 149 fra Erhvervsministeriet om kapitaludvidelse i EBRD
2965645_0002.png
2
e.
Under henvisning til overstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til om lov om tillægs-
bevilling for 2025 optages følgende tekstanmærkning under § 08.33.18. Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank:
Dispositionsrammer mv.:
”Nr. 16 ad. 08.33.18.
Erhvervsministeren bemyndiges til på Danmarks vegne i 2025 at give tilsagn om, at Danmark vil
deltage i kapitaludvidelsen besluttet med resolution 265 af 15. december 2023 i Den Europæiske
Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), hvormed Danmark påtager sig en samlet forpligtelse
på at tegne aktier i EBRD til en værdi af 48,4 mio. EUR, der vil indebære indbetalinger af 9,68 mio.
EUR årligt i 2025-2029. ”
f.
Finansministeriets tilslutning forelægger.
København, den 15. januar 2025
Morten Bødskov
/ Kasper Hjortebjerg Lund
Til Finansudvalget.