ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 105
Offentligt

9. januar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21.01.2025

1) Præsentation af det polske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemi-

nisteriet og Finansministeriet.

2) Sikring af konkurrencedygtige rammer for virksomheder i EU – simplificering, op-

rydning og byrdereduktion

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og Erhvervsministeriet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det polske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Polen varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2025. Det polske formand-

skab ventes på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til

formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sa-

ger fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Polen har EU-formandskabet i 1. halvår af 2025. Det polske formandskab ventes

på ECOFIN 21. januar 2025 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det polske formandskab vil overordnet i ECOFIN fokusere

på 1) håndtering af EU’s nuværende udfordringer, herunder konkurrenceevne

og finansiering af forsvar og sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomiske-po-

litiske område, herunder implementering af EU’s finanspolitiske regler, 3) for-

slag på det finansielle område, 4) forslag på skatteområdet (både direkte og in-

direkte skatter, 5) reform af toldunionen og 6) EU-budgettet.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

polske formandskab.

1. Håndtering af EU’s nuværende udfordringer

Høje energipriser i EU udgør en begrænsning for den europæiske konkurrence-

evne og medfører negative konsekvenser for de europæiske økonomier, som

bl.a. påpeges i Draghi-rapporten om EU’s konkurrenceevne. Høje energipriser,

sammenlignet med USA og andre lande, fører til relativt højere inputpriser for

europæiske virksomheder, hvilket gør det vanskeligt for dem at konkurrere på

lige vilkår med virksomheder fra mange lande uden for EU. Derudover resulte-

rer høje energipriser i større omkostninger for europæiske husholdninger. Det

polske formandskab ventes under ECOFIN at have fokus på makroøkonomiske

løsninger, der kan bidrage til at reducere de negative konsekvenser af høje ener-

gipriser i Europa samt på initiativer, der kan sænke selve energipriserne.

For at få privat kapital til at spille en større rolle i finansieringen af økonomien

og den grønne og digitale omstilling, vil det polske formandskab søge at for-

bedre konkurrenceevnen af de europæiske kapitalmarkeder ved at prioritere ar-

bejdet med forslag, der har til hensigt at styrke kapitalmarkedsunionen.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder gennem implementeringen af Ukraine-fa-

ciliteten og EU’s makrofinansielle assistance (MFA). ECOFIN ventes derudover

Side 2 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

også at fokusere på finansieringen af Ukraines langsigtede genopretning og gen-

opbygning. ECOFIN vil fortsat overvåge implementeringen af EU’s sanktioner

mod Rusland og Belarus samt analysere deres økonomiske konsekvenser for EU

og EU-landene.

ECOFIN ventes at fortsætte arbejdet med at sikre investeringer i EU’s forsvar

og sikkerhed, herunder med inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank

(EIB). ECOFIN vil arbejde tæt sammen med Kommissionen og andre instituti-

oner og strategiske partnere om at udvikle nye løsninger med henblik på at

styrke EU-landenes forsvar.

2. Økonomisk-politiske område

ECOFIN ventes i 1. halvår af 2025 at fortsætte den igangværende implemente-

ring af EU’s finanspolitiske regler. ECOFIN skal vedtage rådshenstillinger vedr.

EU-landenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal

indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter samt reformer og

investeringer, som skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Kommissionen har inden udgangen af 2024 offentliggjort vurderinger af 21 lan-

des planer, og ECOFIN ventes 21. januar 2025 at vedtage rådshenstillinger om

godkendelse af udgiftsstier samt reformer og investeringer, der begrunder even-

tuelle forlængede tilpasningsperioder, for de pågældende landes udgiftsstier.

ECOFIN vil senere vedtage rådshenstillinger om de resterende landes planer i

takt med, at landene løbende afleverer planerne, og Kommissionen vurderer

planerne.

ECOFIN ventes derudover at implementere de finanspolitiske reglers bestem-

melser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. ECOFIN ventes 21. januar 2025 at træffe

beslutning om underskudshenstillinger til otte lande, hvor ECOFIN 16. juli ved-

tog beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud. Under-

skudshenstillingerne ventes at indeholde krav om finanspolitiske tilpasninger

mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for givne frister. Det

er desuden muligt, at ECOFIN i løbet af 1. halvår af 2025 vil skulle træffe beslut-

ning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Østrig, afhængig

af, om landet i forbindelse med ECOFIN 21. januar 2025 præsenterer tiltag, der

vurderes at kunne bringe landets underskud under 3 pct. af BNP i 2025. Som

led i den løbende implementering af stabilitets- og vækstpagten skal Kommissi-

onen foretage helhedsvurderinger af underskud, der overstiger 3 pct. af BNP i

lande, hvor der ikke allerede er åbnet en underskudshenstilling. På den bag-

grund skal Kommissionen ifm. forårsprognosen i maj 2025 vurdere, om der skal

stilles forslag til, at ECOFIN vedtager yderligere underskudshenstillinger.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2025 på baggrund af prioriteterne og konklusionerne i udkastet til

anbefalinger til euroområdet

som helhed og Kommissionens

varslingsrapport

(som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer), som

Side 3 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

blev offentliggjort i slutningen af 2024, samt eventuelle yderligere udspil fra

Kommissionen, jf. særskilt dagsordenspunkt. Gennemførelsen af semesteret

2025 vil bl.a. resultere i landespecifikke anbefalinger til EU-landene om økono-

misk-politiske udfordringer og prioriteter, som ventes vedtaget i juli 2025 pba.

udkast fra Kommissionen.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten (”Recovery and Resilience Facility” – RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder REPowerEU-kapitler. REPower-kapitlerne

indeholder tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil energi. ECOFIN vil

muligvis også have horisontale drøftelser om implementeringen af genopret-

ningsfaciliteten.

3. Det finansielle område

Formandskabet vil forsætte forhandlingerne med igangværende lovforslag og

overordnet fokusere på at styrke kapitalmarkedsunionen.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

Der udestår fortsat enighed om forslagene fra juni 2023 vedr. en digital euro og

forslag vedr. betalingstjenester (”Payment Services Directive/Regulation” –

PSD III + PSR).

ECOFIN ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 1. halvår 2025 mhp.

fremskridt med forslaget vedr. digital euro og enighed vedr. forslag vedr. beta-

lingstjenester med henblik på at påbegynde trilog.

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

ECOFIN nåede i juni 2024 til enighed om revision af EU-rammerne for krise-

håndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende,

herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution Direc-

tive” – BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler (”Deposit

Guarantee Schemes Directive” – DGSD). Et overordnet formål med pakken er

bl.a., at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD, her-

under princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af banker-

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Side 4 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

nes aktionærer og kreditorer (bail-in) og ikke af statslige midler (bail-out). Tri-

logforhandlingerne er påbegyndt i december 2024, og der ventes fortsatte tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet i 1. halvår 2025.

ECOFIN nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinveste-

ringer (”Retail Investor Strategy” – RIS). Detailinvestorer skal i højere grad del-

tage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgiv-

ning, have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet i 1. halvår 2025.

ECOFIN nåede i december 2024 til enighed om et finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Open Finance”). Forslaget gør det obligatorisk for virksomheder på

det finansielle område, efter kundens anmodning og under hensyn til regler om

databeskyttelse, at tillade deling af data, som den pågældende virksomhed har

om kunden, fx data om banklån, realkreditlån, investeringer mv. Udbydere af

finansielle oplysningstjenester vil fx kunne anvende kundernes data til at give

en bedre sammenligning af forskellige finansielle virksomheders produkter

samt deres priser og vilkår og dermed gøre produkterne transparente og gen-

nemskuelige for forbrugerne. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Par-

lamentet i 1. halvår 2025.

4. Skatteområdet

På selskabsskatteområdet vil ECOFIN muligvis arbejde videre med direktivfor-

slaget om en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene (”Business in

Europe: Framework for Income Taxation” – BEFIT), og forslaget om Transfer

Pricing, som Kommissionen fremsatte i september 2023.

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, herunder et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget om transfer pricing indebærer bl.a., at OECD’s

transfer pricing-ret-

ningslinjer

omsættes til EU-lovgivning. Der er ikke udsigt til enighed om forsla-

get, men det vil muligvis blive grundstenen for et transfer pricing-forum.

På et mere generelt plan forventes dagsordenen om regelforenkling for virksom-

heder på skatteområdet (decluttering) at blive aktuel under det polske formand-

skab, om end det endnu er uklart hvordan.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil fortsætte drøftelserne af et nyt kompromisforslag fra Kommissi-

onen om fælles EU-regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af post-

kasseselskaber (Unshell).

Det polske formandskab vil prioritere arbejdet med en ny revision af direktivet

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) mhp. enighed i

Side 5 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

ECOFIN. Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om udveksling af oplysnin-

ger mellem EU-landene som følge af direktivet om minimumsbeskatning i op-

følgning på OECD-aftalen, herunder standardskemaet til brug for indberetnin-

gen. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysninger mellem EU-lan-

dene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en udvekslingsordning,

der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU opdateres halvårligt. Opdatering af sort-

listen ventes vedtaget i Rådet i februar 2025 og forberedes af

Adfærdskodeks-

gruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Ad-

færdskodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt krite-

rium 1.4 om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og udvidelse af

sortlistens geografiske anvendelsesområde.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på momsområdet, herunder for-

slaget om fjernsalg af indførte varer fra tredjelande. Forslaget skal give større

forbrugersikkerhed, mindske administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at tilslutte sig Import One

Stop Shop (IOSS)-ordningen. Der ventes politiske drøftelser eller enighed om

forslaget under polsk formandskab, afhængigt af udviklingen i forhandlingerne

på toldområdet.

På afgiftsområdet forventes det, at ECOFIN vil blive præsenteret for en revision

af tobaksbeskatningsdirektivet. Revisionen forventes at omfatte forhøjelse af

mindsteafgifter, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til nye nikotinhol-

dige produkter og købekraftindeksering af mindsteafgifterne.

ECOFIN ventes også at arbejde videre med revision af energibeskatningsdirek-

tivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energipro-

dukter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energiind-

hold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom det drøftes, om anvendelsesom-

rådet for minimumssatser bør udvides til at omfatte fx energiprodukter anvendt

ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

5. Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). ECOFIN ventes at drøfte og evt. nå til enighed om toldreformpakken

under det polske formandskab.

6. Budgetområdet

På budgetområdet ventes forhandlinger om

Rådets henstilling til decharge

for

EU-budgettet 2023 på baggrund af Revisionsrettens årsrapport for 2023.

Side 6 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens ændrede forslag

af 20. juni 2023 om

nye indtægter

til EU’s budget, der indebærer forslag til nye

indtægtskilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssystem,

indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), implementeringen

af spor 1 i OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-

lande. Der forventes ikke substantielle fremskridt på sagen før Kommissionen

fremsætter sit forslag til EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF).

Øvrige sager

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF-møder

og G20-møder for finansministre og centralbankchefer, herunder G20-møder

26.-27. februar 2025 og IMF- og G20-møder under IMF’s forårsmøde 21.-26.

april 2025.

3. Formål og indhold

Ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til det polske formand-

skabsarbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2025.

Side 7 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det polske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriter for ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og EU’s økonomi- og fi-

miske samarbejde i EU nansministre (den udvidede eurogruppe) har i de se-

(styrkelse af ØMU’en)

nere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser

af det økonomiske samarbejde i EU / ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes

genopretningsplaner.

Processen

med

udbetaling af midler

fra genopretningsfaciliteten

på baggrund af opfyldte milepæle og mål har været i

gang siden ultimo 2021. De fleste lande har også i lø-

bet af 2022, 2023 og 2024 fået godkendt opdaterede

genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowerEU-

kapitler, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af import af fossile brændstoffer fra Rusland.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere råds-

beslutninger om EU-landenes opdaterede genopret-

ningsplaner.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Side 9 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Reformen af EU’s fi- Det polske formandskab vil fortsætte arbejdet med im-

nanspolitiske regler

plementering af reformen af EU’s finanspolitiske reg-

ler (”Stabilitets-

og Vækstpagten”),

som trådte i kraft

30. april 2024.

Reformen indebærer, at overvågningen af og kravene

til EU-landenes økonomiske politik forankres i natio-

nale mellemfristede planer for finans- og strukturpoli-

tik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissi-

onen og godkendes af Rådet (rådshenstillinger). 21

lande har inden udgangen af 2024 afleveret en plan,

som Kommissionen har foretaget vurderinger af. Vur-

deringer og godkendelser af de resterende 6 landes

planer følger løbende i takt med at planerne afleveres.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen

i de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter, udgifter til national medfi-

nansiering af EU-programmer og udgifter finansieret

af EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Udgiftsstierne skal sikre faldende el-

ler stabil lav gæld, og kravene er differentierede og af-

spejler, om landet har underskud og gæld over hhv. 3

og 60 pct. af BNP. Reglerne indebærer bl.a., at udgifts-

stierne i lande med underskud og gæld over hhv. 3 og

60 pct. af BNP skal leve op til visse minimuskrav til ud-

viklingen i gælden. I lande med gæld eller underskud

over hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal udgiftsstien også

sikre en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-point til under-

skuds-grænsen på 3 pct. af BNP.

Landenes planer skal også indeholde reformer og inve-

steringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

tilpasningsperiode for udgiftsstien og dermed lempede

krav til de offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

Side 10 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

ECOFIN ventes 21. januar at vedtage rådshenstillinger

for de 21 lande, der har afleveret en plan og hvor Kom-

missionen har foretaget en vurdering. ECOFIN ventes

løbende at vedtage rådshenstillinger for de resterende

6 lande i løbet af 1. halvår 2025.

Landene kan under reformen fortsat få henstillinger

med bindende krav til finanspolitikken, hvis store un-

derskud eller høj gæld ikke nedbringes. ECOFIN ven-

tes pba. forslag fra Kommissionens at træffe beslut-

ning om underskudshenstillinger til de 8 lande, hvor

ECOFIN 16. juli besluttede, at der eksisterer et ufor-

holdsmæssigt stort underskud. Underskudshenstillin-

gerne indeholder krav om finanspolitiske tilpasninger

mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP in-

den for en given frist. ECOFIN vil evt. skulle træffe be-

slutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Østrig, hvilket ventes at afhænge af, om

Østrig senest i forbindelse med ECOFIN 21. januar

2025 præsenterer en pakke med tiltag, der vurderes at

kunne bringe underskuddet i overensstemmelse med

grænsen på maksimalt 3 pct. i 2025.

Som led i den løbende implementering af stabilitets-

og vækstpagten, herunder ifm. forårsprognosen i maj

2025, skal Kommissionen foretage en helhedsvurde-

ring af underskud der overstiger 3 pct. af BNP i lande,

der ikke allerede har en underskudshenstilling. På den

baggrund skal Kommissionen vurdere, om der skal

stilles forslag til, at ECOFIN vedtager, at der eksisterer

yderligere uforholdsmæssigt store underskud blandt

EU-landene, og på den baggrund vedtage nye under-

skudshenstillinger. Hvis det bliver relevant, ventes

ECOFIN i juni 2025 præsenteret for en sådan helheds-

vurdering og evt. forslag til rådsbeslutning.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands fuldskalainvasion af

kvenser af Ruslands Ukraine 24. februar 2022 løbende drøftet de økonomi-

krig i Ukraine

ske og finansielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine,

herunder økonomisk assistance til Ukraine, imple-

menteringen af EU’s sanktioner mod Rusland, immo-

Side 11 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

biliserede russiske centralbankaktiver, konsekven-

serne af krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt

håndteringen heraf.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2025 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til Som led i EU’s stats- og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

vedtog EU i februar 2024 etableringen af en

Ukraine-

facilitet,

som skal yde støtte til Ukraines genopretning,

genopbygning og modernisering mhp. et fremtidigt

EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og tilskud

på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betin-

get af, at Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt

Ukraineplanen.

Ukraineplanen er et omfattende re-

formprogram, der skitserer reformer og investeringer,

som myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-

2027 sammen med en tidslinje for implementeringen

af planen.

EU vedtog 23. oktober 2024 oprettelsen af ny ekstra-

ordinær makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine

på op til 35 mia. euro og etableringen af samarbejds-

mekanismen for lån til Ukraine, som kan understøtte

bilaterale lån fra EU og G7-partnere på samlet op til 45

mia. euro, der tilbagebetales med ekstraordinære ind-

tægter fra immobiliserede russiske centralbankakti-

ver. Lånene skal ses i lyset af G7-aftalen fra juni 2024

om at yde nye lån til Ukraine baseret på fremtidige ind-

tægter fra de immobiliserede aktiver inden udgangen

af 2024. Ud over EU har USA, Canada, Japan og Stor-

britannien også annonceret væsentlige lånebidrag un-

der samarbejdsmekanismen. EU’s MFA-lån ventes

derfor at blive nedjusteret fra de maksimale 35 mia.

euro til godt 18 mia. euro.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Revision af rammer for Rådet opnåede i juni 2024 enighed om forslag til

revi-

krisehåndtering af nød-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

lidende kreditinstitutter

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

Side 12 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

og nationale indskyder- (BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

garantiordninger

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

(CMDI)

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Der ventes i 1. halvår 2025 at pågå trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Styrket ramme for de- Rådet nåede i juni 2024 enighed om en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU.

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke regler for proce-

durer for udvikling og godkendelse af investeringspro-

dukter, offentliggørelse og markedsføring af investe-

ringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest

af kunder samt tilsyn og standarder for rådgivning.

Rådets generelle indstilling indeholder

ikke

Kommis-

sionens forslag om en udvidelse af det delvise forbud

mod formidlingsprovision som i Kommissionens for-

slag, så forbuddet omfatter Execution Only-handler,

hvor investorer kan foretage værdipapirhandler på

egen hånd og uden, at der forinden foretages personlig

rådgivning. Der ventes i 1. halvår 2025 at påbegyndes

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

Side 13 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

(PSDII) samt forslag til finansielt rammeværk for da-

tadeling (”Framework for Financial Data Access” –

FIDA el. Open Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på Den Europæiske Centralbank (ECB) og

supplerer således kontanter, som er fysiske fordringer

på ECB. De mest almindelige anvendte penge er i dag

elektroniske euro, hvor den direkte fordring (via inde-

stående på konti mv.) er mod en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre det lettere for forbrugere at

dele deres finansielle data på en sikker måde mhp. at

opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter og

services.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2024 om da-

tadeling. Der ventes i 1. halvår 2025 at påbegyndes tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forhandlinger i Rådet om digital euro og forslaget til

ændring af rammen for betalingstjenester ventes at

fortsætte i 1. halvår 2025 mhp. fremskridt eller enig-

hed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

Side 14 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er i december 2024 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder – europæiske og nationale. Der er i december

2024 opnået en politisk aftale i trilogforhandlinger

mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

ESA-forordninger

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business in Europe: Framework for Income Ta-

xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation – HOT) er en del af Kommissionens

SMV-pakke, som blev offentliggjort 12. september

2023. Forslaget indebærer bl.a., at SMV’er, som har

fast driftssted (men ikke datterselskaber) i andre EU-

lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne

Side 15 af 24

Hovedsædebeskatning

(HOT)

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

i det EU-land, hvor selskabets hovedkontor har skatte-

mæssigt hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det en-

kelte faste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-

værtsland og med den skattesats, som er gældende for

det pågældende EU-land.

EU-landene ventes ikke at arbejde videre med sagen.

Transfer pricing

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september 2023,

indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning, så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

gåelse ved brug af post-

brug af postkasseselskaber.

kasseselskaber

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

(Unshell)

skaber og juridiske arrangementer med ingen – eller

kun minimal – forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Revision af direktivet Det polske formandskab vil påbegynde og formentlig

om administrativt skat- også afslutte arbejdet med en ny revision af direktivet

tesamarbejde (DAC9)

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(DAC9). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om

udveksling af oplysninger, herunder standardskemaet

til brug for indberetningen, mellem EU-landene som

følge af direktivet om minimumsbeskatning.

Side 16 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Det forventes, at der opnås enighed om forslaget på

ECOFIN under det polske formandskab.

EU’s fælles

over skattely

sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret.

Under det polske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECOFIN

18. februar). Derudover vil Adfærdskodeksgruppen

muligvis arbejde videre med udvidelse af listens geo-

grafiske anvendelsesområde samt udvikling af et nyt

kriterium om informationsudveksling om reelle ejere

af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Revision af tobaksbe- Det forventes, at EU-Kommissionen fremsætter et for-

skatningsdirektivet

salg om revision af tobaksbeskatningsdirektivet. Revi-

sionen forventes bl.a. at omfatte forhøjelse af mindste-

afgifter, udvidelse af direktivets anvendelsesområde til

nye nikotinholdige produkter.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under polsk

formandskab.

Fjernsalg af indførte va- Forslaget skal give større forbrugersikkerhed, mindske

rer fra tredjelande

administrative byrder for erhvervsliv og forhindre

momssvig ved at give virksomheder incitament til at

tilslutte sig Import One Stop Shop (IOSS)-ordningen.

Der ventes politiske drøftelser eller enighed om forsla-

get under polsk formandskab, afhængigt af hvordan de

sideløbende og samspillende forhandlinger på toldom-

rådet går.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Energibeskatning

Forløb/status

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer en omlægning af minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse og indeksering af minimumssatserne i

Side 17 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

EU, ligesom omlægningen indebærer, at minimumsaf-

gifterne fastsættes efter energiprodukternes energi-

indhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag.

Minimumssatserne skal afhænge af energiprodukter-

nes klima- og miljøpåvirkning, idet produkter med hø-

jere klima- og miljøpåvirkning indføres på højere trin

for minimumssatser. Minimumssatserne indekseres,

så man sikrer et tidssvarende prissignal, som ikke ud-

hules med tiden.

Forslaget indebærer også, at direktivets anvendelses-

område udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Det polske formandskab ventes at arbejde videre med

sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

For-

handlinger om overordnede rammer for målet og ud-

møntning forventes at fortsætte under polsk for-

mandskab.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreformen

Forløb/status

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfat-

tende toldreformpakke i maj 2023. Reformpakken be-

står af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og

indebærer blandt andet indførelse af en ny fælles EU-

toldmyndighed og indførelse af ”told fra første krone”

på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bund-

grænse på 150 euro afskaffes).

Det polske formandskab forventer, at ECOFIN mulig-

vis når helt eller delvist til enighed om toldreformpak-

ken under det polske formandskab, så trilogforhand-

linger kan påbegyndes.

Side 18 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2026

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2025 under dansk for-

mandskab. Forhandlingerne indledes under dansk le-

delse inden Danmark officielt overtager formandska-

bet.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten (RRF).

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten RRF samt også forskningsprogram-

met Horisont Europa, investeringsprogrammet In-

vestEU, og REACT EU-mekanismen under samhørig-

hedspolitikken.

Der skal under polsk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2024 sin års-

gettet 2023

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2023.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2023-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2025 under

polsk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

troduktion af

nye indtægtskilder til EU’s budget.

egne indtægter

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

Side 19 af 24

Next Generation

(NGEU)

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Der kan evt. opstå drøftelser af sagen under polsk for-

mandskab. Der forventes dog ikke substantielle frem-

skridt på sagen før Kommissionen fremsætter sit for-

slag til EU’s kommende flerårige finansielle ramme

(MFF).

Øvrige sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF-møder og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer, herunder G20-

møder 26.-27. februar 2025 og IMF- og G20-møder

under IMF’s forårsmøde 21.-26. april 2025.

Side 20 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 2: Sikring af konkurrencedygtige

rammer for virksomheder i EU –

simplificering, oprydning og

byrdereduktion

KOM-dokumenter foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN skal drøfte, hvordan rammerne for europæiske virksomheder kan

forbedres gennem regelforenkling (simplificering), oprydning og byrdereduk-

tioner, og dermed gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedyg-

tige. Der er tale om en indledende drøftelse, hvor ministrene får mulighed for

at præsentere deres respektive synspunkter og forventninger. Det er en top-

prioritet for regeringen at gøre det mindre bøvlet at drive virksomhed i Dan-

mark og i EU. Regeringen vil derfor også arbejde for, at lovgivning fra EU skal

være letforståelig og ligetil at håndtere og implementere for virksomheder og

myndigheder samt at omkostninger og byrder fra eksisterende og ny lovgiv-

ning nedbringes.

2. Baggrund

Under den nye Kommission ventes regelforenklings- og byrdereduktionsdags-

ordenen at få større betydning, og det fremgår bl.a. af kommissionsformand Ur-

sula von der Leyens politiske retningslinjer for 2024-2029, at det skal være

nemmere at drive virksomhed, og at der skal være et fokus på at reducere admi-

nistrative byrder og regelforenkling, herunder gennem mindre afrapportering.

Konkret har Kommissionen et mål om at reducere rapporteringsforpligtelserne

med mindst 25 pct. generelt, og med mindst 35 pct. for små- og mellemstore

virksomheder.

Valdis Dombrovskis (Letland) er udpeget som kommissær for bl.a. ”implemen-

tering og simplificering (regelforenkling)” i den nye Kommission. Han vil sam-

tidig også være ansvarlig for overordnet at styrke den europæiske økonomi og

produktivitet. Det indgår i hans såkaldte ”mission letter” vedr. implementering

og simplificering, at han får ansvar for bl.a.:



At ’stressteste’ EU’s regulering med henblik på at undgå overlap og

modsatrettet regulering, herunder sørge for der bliver fremsat rele-

vante forslag til bl.a. at simplificere reguleringen.

At lave en årlig plan for ”fitness-checks” og evaluering, som skal præ-

senteres sammen med Kommissionens arbejdsprogram.

At indføre en ny konsultationstilgang (”realitetschecks”) som skal ind-

samle førstehåndsinformationer fra udvalgte interessenter for at iden-

tificere udfordringer med implementering af EU-regler.

At fremsætte forslag til at reducere administrative byrder og afrappor-

teringsbyrder i dialog med alle interessenter og EU-institutioner.

Side 21 af 24



ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren



At styrke og sikre fuld efterlevelse af Kommissionens ’better regulation’

standarder i forbindelse med nye initiativer med signifikante konse-

kvenser, samt styrke anvendelsen af ”one in, one out” reglen ved nye

forslag.

At lede forhandlinger om en fornyet interinstitutionel aftale om simpli-

ficering og bedre lovgivning, der skal sikre bl.a. at hver institution laver

vurderinger af konsekvenser og omkostninger af forslag på samme

måde med en simpel og klar metode.

Derudover har alle kommissærer fået til opgave at afholde minimum to imple-

menteringsdialoger pr. år og udarbejde en årlig fremskridtsrapport om imple-

mentering og håndhævelse på deres respektive område. Dertil kommer, at kom-

missærerne generelt skal tage højde for tidligere eller kommende rapporter,

herunder særligt Draghi-rapporten.

Draghi-rapporten peger overordnet på, at der er behov for at styrke EU’s beslut-

nings- og implementeringsproces (governance). Draghi-rapporten fremhæver

således, at der er behov for en forenkling af regler og reduktion af administrative

byrder for europæiske virksomheder, samt et større fokus på omkostningerne

ved al ny regulering. Konkret foreslås det i rapporten, at der skal etableres en

fælles metode på tværs af EU-institutionerne til at foretage konsekvensvurde-

ringer, som kvantitativt kan analysere gevinster og omkostninger ved nye EU-

forslag, så der kan laves ensartede konsekvensvurderinger hele vejen gennem

lovgivningsprocessen. Der peges også på, at virksomheder i EU i dag både skal

håndtere hyppige ændringer og overlap af eksisterende regler, og samtidigt na-

vigere i nationale forskelle i implementeringen af reglerne, og at byrderne er

særligt tunge for små- og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Von der Leyen har i en tale i Europa-Parlamentet d. 27. november 2024 udtrykt,

at et af de første skridt for den nye Kommission er at fremsætte et ”omnibus-

forslag”. Forslaget forventes at have fokus på at strømline og simplificere rap-

porteringskrav i:



Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD): regler om rappor-

tering, der har til formål at sikre gennemsigtighed og sammenlignelig-

hed af virksomheders bæredygtighed.

Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD): regler om,

at visse virksomheder forpligtes til at gennemføre due diligence-proces-

ser for at forebygge og håndtere negative indvirkninger på menneskeret-

tigheder og miljø i deres leverandørkælder.

Taksonomiforordningen: vedrører EU’s taksonomi, som er et klassifika-

tionssystem med kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan siges

at være miljømæssigt bæredygtig.



På skatteområdet tegner der sig ligeledes et billede af ny dagsorden under titlen

”decluttering”/forenkling.

Side 22 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en drøftelse af prioriteter og forventninger vedr. sim-

plificering og byrdereduktion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Tiltag

og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive statsfi-

nansielle konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. Tiltag kan på den

anden side også have negative statsfinansielle konsekvenser, hvis fx fjernelse

eller udvanding af værnsregler medfører et mindreprovenu. En nærmere vur-

dering vil afhænge af konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tiltag og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. En nær-

mere vurdering vil afhænge af konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tiltag og forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at øge virksomhedernes

produktivitet. En nærmere vurdering vil afhænge af konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes blandt EU-landene generelt opbakning til at prioritere byrdereduk-

tion og regelforenkling ift. EU-lovgivning.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en topprioritet for regeringen at gøre det mindre bøvlet at drive virksom-

hed i Danmark og i EU. Regeringen arbejder derfor også for, at lovgivning fra

EU skal være letforståelig og ligetil at håndtere og implementere for både virk-

somheder og myndigheder i EU-landene samt at omkostninger og byrder fra

eksisterende og ny EU-lovgivning nedbringes. Derudover er det også en natio-

nal prioritet at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler.

Side 23 af 24

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 21. januar 2025, fra økonomiministeren

Regulering har forskellige formål, og noget af den regulering, der ventes justeret

under den nuværende Kommission, er indført af hensyn til bl.a. at fremme den

grønne omstilling, hvilket regeringen finder positivt. Det er dog samtidigt vigtigt

for regeringen, at effekten af pålagte byrder står mål med de ressourcer, der an-

vendes til at sikre regelopfyldelse og som ellers kunne være anvendt til værdi-

skabende aktiviteter. Derudover er det vigtigt, at nye krav implementeres så ef-

fektivt som muligt og understøtter digitale forretningsprocesser.

Regeringen støtter Kommissionens arbejde med byrdereduktioner og simplifi-

ceringer og med at styrke fokus på implementering særligt for små og mellem-

store virksomheder samt generelt at skabe mere konkurrencedygtige rammer

for virksomhederne under hensyntagen til formålene med reguleringen, herun-

der er det fx vigtigt, at regelforenkling mv. ikke svækker de nuværende værn

mod aggressiv skatteplanlægning. Når det kommer til ny lovgivning, er det der-

for også en prioritet for regeringen, at økonomiske konsekvensvurderinger af ny

EU-lovgivning i højere grad bidrager til at skabe et bedre grundlag for priorite-

ring af lovgivning samt bidrager til at mindske omkostninger for myndigheder

og erhvervslivet, herunder fx ved at se på konsekvenser på landeniveau. Konse-

kvensvurderinger understøtter bl.a. en politisk vurdering af, om gevinsterne ved

ny regulering overstiger omkostningerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 24 af 24