ORIENTERINGSNOTAT
6. januar 2025
2024 - 11853
hahhmu
Notat til Folketingets Erhvervsudvalg orientering om EU-Kommissi-
onens stævning mod Danmark i sag C-879/24
EU-Kommissionen
(”Kommissionen”)
har den 3. oktober 2024 informeret
Danmark om, at den har besluttet at indbringe to traktatkrænkelsessager for
EU-Domstolen.
Sagerne vedrører manglende implementering i dansk ret af henholdsvis di-
rektiv (EU) 2017/2397 om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sej-
lads på indre vandveje samt direktiv (EU) 2021/1233 om ændring af direk-
tiv 2017/2397, for så vidt angår overgangsforanstaltninger for anerkendelse
af tredjelandscertifikater.
Danmark har den 20. december 2024 modtaget stævningen.
I henhold til procesreglementets artikel 124, stk. 1, skal sagsøgte (Dan-
mark) inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen indgive svarskrift.
Fristen for Danmarks svarskrift i sagen udløber således den 3. marts 2025.
Der vil i overensstemmelse med fast praksis blive nedsat en procesdelega-
tion i sagen, som vil forestå udarbejdelsen af Danmarks svarskrift og øvrige
indlæg i sagen.