ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt

TECH-GIGANTERNES ROLLE

SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Delafrapportering 3 fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

November 2024

Digitaliseringeministeriet

Stormgade 2-6,

1470 København

+45 72 28 24 00

[email protected]

ISBN 97887-85325-03-7 (digital)

ISBN 97887-85325-02-0 (trykt)

Publikationen kan hentes på:

www.digmin.dk

Design og layout: Erhvervsministeriets kommunikationsenhed og BGRAPHIC

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

FORORD

SAMMENFATNING

EKSPERTGRUPPENS SYV PRINCIPPER

PRINCIP 1

DER SKAL VÆRE OVERBLIK OVER TECH-GIGANTERNES

INDFLYDELSE PÅ DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR

PRINCIP 2

DATA SKAL GØRES TILGÆNGELIGE PÅ MÅDER, DER KAN

GAVNE OG STYRKE INDIVIDET OG FREMTIDENS SAMFUND

PRINCIP 3

ALTERNATIVER TIL TECH-GIGANTERNES TJENESTER SKAL

KUNNE OPSTÅ OG VOKSE SIG STORE

PRINCIP 4

INGEN SKAL VÆRE TVUNGET TIL AT BRUGE TECH-GIGANT-

ERNES TJENESTER FOR AT FÅ INFORMATION OG DELTAGE I

SOCIALE, KULTURELLE OG DEMOKRATISKE FÆLLESSKABER

PRINCIP 5

DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKAL IKKE VÆRE AFHÆNGIG AF

TECH-GIGANTERNES TJENESTER

PRINCIP 6

DANSKE UDDANNELSESINSTITUTIONER SKAL VÆRE FRI

FRA KOMMERCIELLE TECH-GIGANTER

PRINCIP 7

TECH-GIGANTERNES PLATFORME SKAL VÆRE TRYGGE

STEDER AT HANDLE

EKSPERTGRUPPENS SAMMENSÆTNING

EKSPERTGRUPPENS KOMMISSORIUM

KILDELISTE

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

FORORD

AF FORMAND FOR EKSPERTGRUPPEN,

PROFESSOR MIKKEL FLYVERBOM

Danmark har en veludbygget og velfunge-

rende infrastruktur – ofte baseret på et sam-

arbejde mellem den offentlige og private

sektor – der har skabt fundamentet for både

vækst, velfærd og sikkerhed. Infrastrukturen

omfatter blandt andet fysiske anlæg og

systemer, der skaber stabil adgang til trans-

port, kommunikation og offentlige tjenester,

som borgere, virksomheder og institutioner

har brug for. Traditionelt har infrastruktur

handlet om adgang til f.eks. vand, elektricitet,

veje, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitu-

tioner. Men i vores tid er vi i stigende grad også

afhængige af velfungerende digitale systemer.

Modsat andre former for infrastruktur lever

dele af den digitale infrastruktur ikke op til

gængse principper om demokratisk kontrol og

samarbejde mellem private og offentlige

aktører. Når vi i denne rapport taler om det

digitale område som infrastruktur, er det for at

tydeliggøre, at en stor del af vores kommuni-

kation, arbejdsliv, fritidsliv, skoleliv, offentlige

institutioner og andre vigtige samfundsfunk-

tioner er koblet op på tech-giganters plat-

forme, sociale medier, apps, cloudløsninger og

andre digitale løsninger. I et gennemdigitali-

seret land som Danmark gør den afhængighed

os sårbare, særligt når også andre former for

forsyning og koordination i stigende grad

bliver hængt op på den digitale infrastruktur.

Det ser vi for eksempel, når it-nedbrud hos

tech-giganter sætter flytrafik og hospitals-

systemer ud af funktion, og når andre former

for forsyning bliver påvirket af cyberangreb.

Vi er gået fra en situation, hvor det gav mening

at tale om det digitale område som et separat

cyberspace, til en situation, hvor det digitale

har fået tildelt en rolle som samfundets rygrad.

Og når det digitale får denne centrale rolle, er

det vigtigt, at det understøtter og bidrager til

det demokratiske retssamfund, vi gerne vil

bevare og opbygge.

En voksende udfordring er, at dele af den

digitale infrastruktur er udviklet, ejet og kon-

trolleret af tech-giganter, som primært har

fokus på teknologiske landvindinger, hurtig

udrulning og kommercielle gevinster og ikke

nødvendigvis prioriterer ansvarlighed, beskyt-

telse af børn og andre borgere og demokra-

tiske værdier. Selv om EU-lovgivning på det

digitale område definerer en række spille-

regler for store tech-virksomheder, står vi

lige nu i en situation, hvor vores samfund i

stigende grad er blevet afhængigt af digitale

infrastrukturer, som vi har meget lidt kontrol

med. Det gør os sårbare på vitale områder som

økonomi, demokrati og sikkerhed.

At dele af de digitale infrastrukturer er

afkoblet fra demokratisk kontrol, indsigt og

almindelige spilleregler er et grundlæggende

problem. En sådan afkobling accepterer vi ikke

i samme grad, når det gælder anden infra-

struktur, som vores samfund er afhængig af for

at kunne fungere. Det er svært at forestille sig

en situation, hvor al anden infrastruktur funge-

rede på samme måde som den digitale: At

eksempelvis vores vandforsyning eller vejnet

var ejet af store globale virksomheder, som

egenrådigt lavede spillereglerne, som ikke var

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

til at komme i kontakt med, og som vægtede

profit over hensynet til rettigheder, ansvar-

lighed, lovlydighed, sikkerhed og beskyttelse

af borgere. Ligesom andre infrastrukturer er

noget, det danske samfund definerer ram-

merne for, investerer i og koordinerer i samspil

med leverandører og andre private aktører, så

har vi også brug for digitale infrastrukturer,

der matcher vores samfunds behov bedre end

de nuværende.

I mange år har der manglet politisk bevå-

genhed, samfundsmæssig interesse og hånd-

fast regulering på det digitale område. Nu har

vi som samfund fået en øget forståelse af de

skadelige konsekvenser af tech-giganternes

forretningsmodeller og mangel på ansvar-

lighed og beskyttelse. Men der er brug for

mere principielle og grundlæggende indsatser,

hvis vi vil undgå at tabe yderligere kontrol til

tech-giganterne i en fremtid, hvor digitale

systemer væver sig endnu mere sammen med

samfundsmæssige og geopolitiske udviklinger.

Mange andre lande, f.eks. Sverige, Tyskland,

Frankrig og Holland,

bruger i disse år kræfter

på at skabe sammenhæng mellem den digitale

infrastruktur og det samfund, de ønsker at

fremme – netop gennem opbygning af digitale

infrastrukturer og øget kontrol på området.

Det kræver store investeringer og koordine-

ring mellem leverandører, myndigheder,

offentlige institutioner og andre. Til gengæld

er der meget at vinde, også for det danske

samfund. Målet med denne rapport er at

adressere de strukturelle problemstillinger,

som gør det svært for befolkningen at deltage

i kulturelle, sociale og demokratiske fælles-

skaber uden at være afhængig af tech-

giganter. Samtidig peger vi på de sårbarheder,

som den offentlige sektors afhængighed af

tech-giganterne skaber, og på det problema-

tiske ved, at data primært bruges til afgræn-

sede, kommercielle formål og ikke til at udvikle

fremtidens velfærdssamfund. Hvis det skal

lykkes at skabe grobund for alternativer til

tech-giganter, kræver det, at demokratisk

overblik og kontrol med den digitale infra-

struktur bliver en politisk prioritet og et

konkret langsigtet indsatsområde i både

Danmark og EU.

Baseret på sit mandats fokus på de ”struktu-

relle problemstillinger, hvor tech-giganternes

forretningsmodel udfordrer vores samfund,

kultur, økonomi, trivsel mv.”, giver ekspert-

gruppen i denne rapport en række principielle

bud på, hvordan Danmark fremadrettet kan

mindske sin sårbarhed og aktivt forme den

digitale udvikling. Det kræver, at Danmark

baner vej for digitale infrastrukturer, der er

mere i tråd med demokratiske værdier og

mindre styret af tech-giganternes interesser.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

SAMMENFATNING

Ekspertgruppen har i de to første rapporter

sat fokus på de problemstillinger, der opstår på

grund af tech-giganternes forretningsmodel-

ler, kommercielle interesser og udrulningen af

kunstig intelligens. Den økonomiske og tekno-

logiske magt, som de foregående rapporter

peger på, gør det nødvendigt også at fokusere

på den omfattende rolle, tech-giganterne

udøver som digital infrastruktur i samfundet.

Tech-giganternes indflydelse og samfunds-

mæssige magt øges nemlig, når deres investe-

ringer i infrastruktur understøtter og for-

stærker virksomhedernes eksisterende magt-

positioner, f.eks. inden for kunstig intelligens.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i

verden, og en stadig stigende del af samfun-

dets funktioner og kommunikation foregår

digitalt. Det gør vores samfund effektivt, men

skaber også en række sårbarheder. Det gælder

særligt, hvis der ikke er tilstrækkeligt overblik,

kontrol og eftertanke med hensyn til, hvem der

får adgang til at eje og drive den digitale infra-

struktur i bred forstand.

Ved at se på den digitale infrastruktur i bred

forstand er det muligt at tydeliggøre, hvor

store dele af det danske samfund tech-gigan-

terne påvirker. Det fokus er vigtigt for at gøre

det muligt at løse de strukturelle problem-

stillinger, som tech-giganterne skaber, og som

ekspertgruppen har fået mandat til at arbejde

med.

Den digitale infrastruktur udgør fundamentet

i gennemdigitaliserede samfund og gør det

muligt at udveksle digital information mellem

myndigheder, borgere og virksomheder. Den

omfatter alt fra grundlæggende fysisk net-

værksinfrastruktur til de tjenester, vi anvender

i det daglige, f.eks. Outlook, MitID, Aula og

Digital Post. Den omfatter også de apps, hjem-

mesider og digitale platforme, som bruges til

kommunikation, information, koordinering,

køb og salg. Gennem hele den digitale infra-

struktur løber de data, der bliver genereret og

indsamlet, når vi bruger internettet. Figur 1

giver et overblik over de forskellige typer

digital infrastruktur, som denne rapport om-

handler.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

FIGUR 1:

HVAD ER DIGITAL

INFRASTRUKTUR?

DIGITALE PLATFORME

f.eks. Facebook, X,

Amazon og Alibaba

SOFTWARE/IT-SYSTEMER

f.eks. Microsoft (Oﬃce 365) og

Google (Google Workspace)

DATACENTRE OG CLOUD-TJENESTER

f.eks. Apple (iCloud), Microsoft (Azure)

og Amazon (AWS)

TELEINFRASTRUKTUR,

inkl. fast bredbånd

via kobber, ﬁber, coax og

ANDRE

TEKNOLOGIER

ejet af bl.a. TDC, 3,

og Telenor/Norlys. Herudover

SATELLIT-

BREDBÅND

fra f.eks Starlink/SpaceX

DATA

Dele af den digitale infrastruktur anses for

kritisk

digital infrastruktur. Den er nødvendig

for at opretholde eller genoprette samfunds-

vigtige funktioner som f.eks. energi, drikke-

vand, fibernet og mobilnetværk. Den kritiske

infrastruktur er ofte underlagt lovgivning, som

blandt andet skal sikre tilgængelighed, stabil

drift og forsyning. En del kritisk infrastruktur

er også underlagt økonomisk regulering for at

sikre effektiv drift og rimelige forbrugerpriser.

Det gælder f.eks. vandforsyningen. Der kan

også være krav om, at den geografiske place-

ring af kritisk infrastruktur skal være i Dan-

mark. Databeskyttelsesloven og retshånd-

hævelsesloven

indeholder f.eks. et sådant

lokationskrav.

Formålet er, at danske myndig-

heder har adgang til de pågældende it-system-

er og mulighed for inden for lovgivningens

rammer bl.a. at modvirke uretmæssig udnyt-

telse af personoplysninger i systemet. System-

er som MitID, CPR-registret og Digital Post er

omfattet af lokationskravet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

REGULERING AF INFRASTRUKTUR OG CYBERSIKKERHED

INVESTERINGSSCREENINGSLOVEN

Kritisk infrastruktur er underlagt investeringsscreeningsloven, hvilket betyder, at

udenlandske investeringer mv. i virksomheder inden for kritisk infrastruktur kræver

forhåndstilladelse.

Formålet er at kunne afskære visse virksomheder fra at drive

eller udvikle kritisk infrastruktur i Danmark, hvis der er risiko for, at aktiviteten kan

udnyttes til f.eks. spionage. Erhvervsstyrelsen har eksempelvis i maj 2023 i henhold

til investeringsscreeningsloven givet afslag på godkendelse af NKT’s frasalg af et

datterselskab.

Loven er fra den 1. juli 2023 blevet udvidet markant. Det skal særligt

ses i lyset af de nye geopolitiske forskydninger, den øgede stormagtskonkurrence og

Ruslands invasion af Ukraine. Det har skærpet sikkerhedstruslen mod Danmark

og dansk kritisk infrastruktur markant i de seneste år.

NIS2 OG CER

Cybersecurity Directive (NIS2) skal sikre, at virksomheder og myndigheder i EU, der

er en del af væsentlig eller vigtig infrastruktur, opnår et højt fælles cybersikkerheds-

niveau.

Blandt andet gennem skærpede krav til ledelsen, minimumskrav til styring

af cybersikkerhedsrisici, krav om underretning af myndigheder om sikkerheds-

hændelser inden for nærmere angivne frister samt bøder for overtrædelse. Critical

Entities Resilience Directive (CER)

skal styrke kritisk infrastrukturs modstands-

dygtighed over for fysiske trusler, f.eks. naturkatastrofer, terrorangreb, insidertrusler

eller sabotage. Hvis en virksomhed eller organisation er karakteriseret som kritisk

infrastruktur, er der f.eks. krav om procedurer for baggrundskontrol af personer, der

udfører følsomme opgaver eller har adgang til virksomhedens lokaler, oplysninger

eller kontrolsystemer.

CYBER RESILIENCE ACT

Cyber Resilience Act (cybersikkerhedsforordningen) skal sikre et minimumsniveau af

cybersikkerhed for digitale produkter i EU, så de har færre sårbarheder, når de sættes

på markedet, og løbende modtager softwareopdateringer. Samtidig skal den gøre det

lettere for forbrugerne at gennemskue cybersikkerheden i produkterne og anvende

dem sikkert. Med forordningen følger fælleseuropæiske cybersikkerhedskrav for

alle, der fremstiller, udvikler og importerer produkter med digitale elementer,

herunder både software og hardware.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Herudover er det besluttet, at den danske stat

i nogle tilfælde skal have ejerskabet over visse

selskaber for at imødekomme et behov for

kontrol med kritisk infrastruktur.

Der er også infrastruktur, der ikke i dag er defi-

neret som kritisk, og som derfor ikke er regu-

leret på samme måde. Den spiller dog alligevel

en vigtig rolle i vores samfund. Denne rapport

fokuserer på tech-giganternes rolle som – og

indflydelse på – digital infrastruktur i bred for-

stand.

Tech-giganterne ejer i dag forskellige dele af

den digitale infrastruktur i Danmark og

Europa. Tech-giganter som Alphabet og Meta

udbyder de mest brugte hjemmesider og apps,

indsamler store mængder af brugerdata og

investerer i infrastrukturer som f.eks. data-

centre.

Amazon og Microsoft ejer de største

cloudtjenester. Og SpaceX – ejet af Elon Musk

– skal sørge for hurtigt satellitinternet til

Molslinjens færger i Danmark.

Google og

Meta er med i et konsortium, der skal bygge et

transatlantisk, undersøisk fiberkabel på over

7.000 kilometer mellem Esbjerg og New

Jersey i USA.

Tech-giganternes tjenester bliver desuden

anvendt i store dele af den offentlige sektor:

Chromebooks i folkeskolerne, iPhones og

iPads i ministerier og styrelser, og i kommu-

nerne stiger udgifterne til Microsoft for brug

af bl.a. deres cloudtjeneste. Ovenpå alt dette

er der et lag af søgemaskiner, sociale medier og

markedspladser – ejet af tech-giganterne – der

fungerer som digital infrastruktur for informa-

tion, samtaler, køb og salg.

EKSPERTGRUPPENS FORSTÅELSE AF TECH-GIGANTER

Ekspertgruppen har ikke arbejdet ud fra en fasttømret definition af ”tech-giganter” – for at undgå

at fokusere på navngivne virksomheder. I stedet har ekspertgruppen brugt en løsere definition:

Teknologivirksomheder, der gennem udbredelsen af deres platforme og tjenester har opnået en

særlig og i nogle tilfælde dominerende status på centrale samfundsområder og derfor indvirker

på brugernes grundlæggende rettigheder. Det er virksomheder, som i varierende grad bygger

deres forretningsmodel på at indsamle enorme mængder data til anvendelse og videreformidling

til bl.a. tredjeparter, der f.eks. anvender oplysningerne til annoncering.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Tech-giganternes ejerskab og indflydelse gør

Danmark sårbar. Sårbarheden opstår over-

ordnet på grund af tre typer udfordringer:

økonomiske, demokratiske og sikkerheds-

politiske.

økonomiske

sårbarheder opstår, når vi

bliver afhængige af tech-giganterne, og tech-

giganterne opnår en markedsmagt, der sætter

den effektive konkurrence ud af spil. Effektiv

konkurrence skal sikre lavere priser, højere

kvalitet og et bredere udvalg af produkter og

tjenester. Afhængighed gør forhandlinger om

f.eks. priser vanskeligere og kan medføre, at

der betales for meget, eller at der accepteres

nogle vilkår, som ellers ikke ville blive accep-

teret.

demokratiske

sårbarheder opstår, når tech-

giganterne af kommercielle eller andre årsager

udfordrer eller forsøger at omgå de regler og

rettigheder, som vores demokratisk valgte

politikere har besluttet, og de afgørelser, som

myndighederne har truffet. Det er også en

demokratisk udfordring, hvis der ikke er trans-

parens om tech-giganternes indflydelse via

f.eks. donationer til kommuner, skoler, univer-

siteter og tænketanke.

Endelig udfordres

den demokratiske samtale og adgangen til

troværdigt indhold, når tech-giganternes

algoritmer ud fra kommercielle hensyn be-

stemmer det indhold, brugerne ser på deres

tjenester, og tech-giganterne ikke vil oplyse,

hvilke opslag der bliver promoveret eller

fjernet, og hvorfor.

sikkerhedsmæssige

sårbarheder opstår, når

tech-giganterne bliver så magtfulde, at de kan

udøve en form for udenrigs- og sikkerheds-

politik og bliver en del af geopolitiske spæn-

dinger. Et nyere eksempel er Elon Musk, ejeren

af X, der med Starlink-satellitterne har spillet

en vigtig rolle i krigen i Ukraine.

Eksemplet

illustrerer, hvordan en tech-gigant via en

enkeltperson fører sin egen udenrigs- og

sikkerhedspolitik. Et andet eksempel er

TikTok, som indsamler meget store mængder

data om sine brugere. De bliver brugt til spio-

nage, afpresning mv.

Endelig kan tech-gigan-

terne via deres tjenester påvirke valg,

forstærke spændinger og konflikter og så tvivl

om fakta bag politiske beslutninger. Der

eksisterer også andre sikkerhedsmæssige

sårbarheder, når det gælder den kritiske infra-

struktur, f.eks. risikoen for hacking, cyber-

angreb, fysisk sabotage og lignende. Disse

cybersikkerhedssårbarheder udgør en del af

bagtæppet for denne rapport, men vil ikke

blive beskrevet nærmere.

I både Danmark og EU tales der om behovet

for at styrke og genvinde den ”digitale suveræ-

nitet”,

dvs. mindske politisk, økonomisk og

teknologisk afhængighed af bestemte virk-

somheder og lande, for at reducere vores

sårbarhed, beskytte demokratiske værdier og

sikkerhedspolitiske interesser og styrke den

europæiske konkurrenceevne.

17 18 19

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

EU spiller en helt central rolle i at sikre, at spille-

regler bliver fastsat og overholdt. Det er af-

gørende for denne rolle, at reguleringen imple-

menteres og håndhæves effektivt. Det gælder

særligt de nyligt ikrafttrådte EU-forordninger

AI Act, Digital Services Act, Digital Markets

Act, Data Act og Data Governance Act. Men

ekspertgruppen vurderer, at der skal mere til,

hvis man vil øge den demokratiske kontrol.

I denne rapport kommer ekspertgruppen med

en række bud på, hvordan samfundets digitale

infrastruktur kan se ud, hvis man vil øge den

demokratiske kontrol, og hvilke pejlemærker

vi kan sigte efter for at komme derhen. Det

handler i høj grad om, hvad der kan

bygges op

bruges som alternativer

til tech-giganternes

tjenester, og hvilke spilleregler tech-gigan-

terne skal efterleve. Dette er nødvendigt for at

løse de strukturelle problemstillinger, som

ekspertgruppen har fået mandat til at arbejde

med, og som primært opstår på grund af

tech-giganternes forretningsmodeller.

Rapporten præsenterer syv principper, som

ekspertgruppen anbefaler bliver brugt, når der

fremadrettet bliver truffet beslutninger om

tech-giganternes rolle i det danske samfund.

Ved at følge principperne vil det blive muligt

at håndtere mange af de udfordringer ved

tech-giganterne, som regeringen har givet

ekspertgruppen mandat til at behandle.

Dermed sikres en ansvarlig teknologisk udvik-

ling, der understøtter Danmarks demokrati,

velstand og sikkerhed i en globalt forbundet

verden.

De første tre principper handler om, hvordan

vi overordnet ønsker den digitale infrastruktur

indrettet i fremtiden. Der skal være mere

kontrol med tech-giganterne, vi skal under-

støtte alternativer og sikre, at data styrker

individet og fremtidens samfund. De sidste fire

principper fokuserer på forskellige dele af det

danske samfund og beskriver, hvilke principper

der bør gælde for tech-giganternes indflyd-

else.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

EKSPERTGRUPPENS

SYV PRINCIPPER

DER SKAL VÆRE OVERBLIK OVER TECH-GIGANTERNES

INDFLYDELSE PÅ DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR

DATA SKAL GØRES TILGÆNGELIGE PÅ MÅDER, DER KAN

GAVNE OG STYRKE INDIVIDET OG FREMTIDENS SAMFUND

ALTERNATIVER TIL TECH-GIGANTERNES TJENESTER

SKAL KUNNE OPSTÅ OG VOKSE SIG STORE

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

INGEN SKAL VÆRE TVUNGET TIL AT BRUGE TECH-GIGANTERNES

TJENESTER FOR AT FÅ INFORMATION OG DELTAGE

I SOCIALE, KULTURELLE OG DEMOKRATISKE FÆLLESSKABER

DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKAL IKKE VÆRE

AFHÆNGIG AF TECH-GIGANTERNES TJENESTER

DANSKE UDDANNELSESINSTITUTIONER SKAL VÆRE FRI FRA

KOMMERCIELLE TECH-GIGANTER

TECH-GIGANTERNES PLATFORME SKAL VÆRE

TRYGGE STEDER AT HANDLE.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 1

DER SKAL VÆRE OVERBLIK OVER TECH-GIGANTERNES

INDFLYDELSE PÅ DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR

PEJLEMÆRKER

a. Der er et offentligt tilgængeligt overblik over ejerskabsstrukturen

i den digitale infrastruktur. Overblikket bliver løbende opdateret,

og ejerskabet monitoreret.

b. Der er dannet alliancer med ligesindede lande om at fremme

europæiske investeringer og samarbejde inden for udviklingen af

digitale løsninger, der understøtter demokratiske retssamfund.

c. Der er et bredere udvalg af cloudløsninger og kunstig intelligens-

modeller af høj kvalitet til rådighed i Danmark og Europa.

Tech-giganterne spiller flere væsentlige roller i

og som digital infrastruktur, også i det danske

samfund. Google og Meta udbyder de mest

anvendte hjemmesider og apps, indsamler

store mængder af brugerdata og investerer i

f.eks. datacentre. Microsofts produkter er de

mest anvendte til f.eks. tekstbehandling og

e-mail på regerings- og myndighedskontorer

overalt i verden. Aula hostes af Amazon Web

Services (AWS).

Og regeringer og offentlige

myndigheder er i nogle tilfælde afhængige

af tech-giganterne, når de udfører centrale

nationale sikkerhedsopgaver. Storbritanniens

regering indgik f.eks. en aftale med Amazon

i 2021 om varetagelse af clouddata fra alle

deres efterretningstjenester samt deres for-

svarsministerium.

I Danmark er dele af den digitale infrastruktur,

der tidligere har været på danske hænder, det

ikke længere. Centrale dele af den danske

betalingsinfrastruktur ejes fortsat af National-

banken, dvs. den danske stat, men eksempelvis

Dankortet ejes i dag af virksomheden Nets,

som er blevet købt af det italienske Nexi

Group. Nets har solgt tjenesten Betalings-

service til Mastercard. Ejerforholdene af Nets

har ændret sig over tid gennem fusioner og

opkøb. Fra at være bankejet under navnet

Pengeinstitutternes Betalings Service, er Nets

i dag ejet af et italiensk firma, som igen ejes af

en række udenlandske kapitalfonde.

De komplekse ejerstrukturer ændrer sig

løbende. Det rejser spørgsmålet, om der er

tilstrækkeligt overblik over, hvem der ejer og

driver den digitale infrastruktur og de digitale

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

løsninger, som væsentlige dele af samfundet er

bygget på og er afhængige af. Ikke bare i

tilfælde af forsyningskriser, men også når det

gælder den løbende påvirkning af Danmark,

som et ejerskab kan anvendes til. Endelig er

der risiko for, at ejerskabet vægter kommer-

cielle interesser højere end f.eks. datasikker-

hed og driftssikkerhed. F.eks. blev Nets tidli-

gere på året stærkt påvirket af et DdoS-

angreb, som er et simpelt og gammeldags

hackerangreb.

Tech-giganterne er også ved at vinde fodfæste

på markedet for betalingsinfrastruktur. Tal fra

2022 viser, at mere end hver femte forbruger

benyttede en digital betalingsløsning ved

deres seneste betaling i en fysisk forretning.

Apple Pay blev anvendt af ca. 10 pct. af for-

brugerne ved deres seneste betaling.

I dag

betaler de fleste kunder med Visa- eller

Mastercard-delen af deres kort, når de bruger

Apple Pay. De fleste danske banker har nemlig

endnu ikke integreret Dankortet i mobil-

betalingsløsninger som Apple Pay.

Samtidig

var det indtil for nylig ikke muligt for konkur-

renter til Apple at få adgang til den kontaktløse

NFC-chip i iPhones. Apple har udtalt til Europa-

Kommissionen,

at de arbejder på at gøre det

muligt for f.eks. Vipps Mobilepay og Nets at

udvikle konkurrerende betalingsløsninger til

Apple Pay. Det er dog endnu ikke klart, hvilke

vilkår Apple vil fastsætte for brugen.

At en stadig større del af vores liv og samfun-

dets nøglefunktioner foregår digitalt, er en

kæmpe styrke. Men det skaber også økono-

miske, demokratiske og sikkerhedspolitiske

udfordringer. Den udbredte anvendelse af

tech-giganternes digitale infrastruktur kan, i

kombination med stærkt begrænset adgang

til tech-giganternes maskinrum og beslut-

ninger, skabe afhængighed og medføre sårbar-

heder. Tech-giganterne kan have økonomiske

interesser, som ikke stemmer overens med

samfundets værdier, og de kan være underlagt

stater, der ikke ønsker Danmark det godt.

Hvis den digitale infrastruktur drives, uden

at danske myndigheder eller offentlighed har

effektiv adgang til og indflydelse på maskin-

rummet, mister samfundet muligheden for at

monitorere og identificere potentielle risici og

sårbarheder og dermed træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre den demokratiske

kontrol.

I fremtiden vil endnu flere dele af samfundet

være afhængige af og koblet op på digitale

løsninger. Det gør kontrol med infrastrukturen

helt central. Der findes i dag ikke et offentligt

overblik over ejerskabet af den type digital

infrastruktur, som ekspertgruppen behandler

i rapporten. Ekspertgruppen mener, at der skal

være et overblik over samt kontrol med den

digitale infrastruktur, der er fundamentet for

samfundet og det danske erhvervsliv. Det vil

kræve et tæt og effektivt samarbejde mellem

myndigheder på tværs af stat, regioner og

kommuner. Der kunne desuden etableres et

råd eller organ for digital infrastruktur, hvis

opgave er at skabe transparens og rådgive om,

hvordan den digitale infrastruktur indrettes på

en ansvarlig måde, hvor der arbejdes for størst

mulig demokratisk kontrol.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 2

DATA SKAL GØRES TILGÆNGELIGE PÅ MÅDER, DER KAN

GAVNE OG STYRKE INDIVIDET OG FREMTIDENS SAMFUND

PEJLEMÆRKER

a. Tech-giganterne har sikret, at borgerne let kan eksportere og dele

deres data med andre aktører på en overskuelig og sikker måde.

b. Øget brug og understøttelse af data spaces har gjort det muligt

at dele og anvende data på tværs af tjenester til afgrænsede formål

på en sikker og effektiv måde.

c. Det er nemt for borgerne at få et overblik over, hvad de har givet

samtykke til, og hvordan de har kontrol med, hvordan deres data

bliver delt.

Data er i dag et værdifuldt aktiv for borgere,

virksomheder og samfundet. Data og data-

strømme går igennem alle dele af den digitale

infrastruktur og bliver af tech-giganterne

primært brugt til at optimere tjenester og

produkter og til kommercielle formål som

reklamesalg og fastholdelse af brugere. Den

store koncentration af data hos tech-gigan-

terne gør dem magtfulde, fordi de får stor

indsigt i brugernes adfærd og psykologiske

profiler. Det er en viden, der er værdifuld, når

det gælder markedsføring, men som også kan

misbruges til f.eks. at manipulere befolk-

ningsgrupper.

De indsamlede data gavner i alt for lille grad

det enkelte individ og samfundet. Brugerne

kan ofte ikke selv få glæde af deres data, fordi

de ligger i lukkede siloer – og ofte hos tech-

giganterne. Det skyldes blandt andet, at

brugerne ikke på en nem måde kan benytte

data, der er opsamlet hos én tjeneste på en

ny tjeneste. Brugerne har adgang til deres

specifikke data hos hver aktør, men kan ikke

udnytte det fulde potentiale af deres samlede

data.

Det betyder, at borgere ikke kan drage fordel

af deres data på tværs af forskellige tjenester

og ikke kan få et samlet overblik over egne

data. Eksempelvis ville det kunne skabe bedre

og mere personligt tilpassede sundheds-

behandlinger, hvis borgere kunne give sund-

hedsvæsenet mulighed for at modtage og

anvende borgeres selvindsamlede data fra

smartphones, smartwatches, pulsure mv.

De lukkede siloer kan også begrænse innova-

tion og udvikling af alternative tjenester, der

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

REGULERING, DER STYRKER ADGANGEN TIL DATA

GDPR

GDPR (databeskyttelsesforordningen) har fundet anvendelse siden 2018 og inde-

holder en lang række krav, der skal overholdes ved behandling af personoplysninger.

Databeskyttelsesreglerne indeholder en lang række rettigheder for den registrerede,

bl.a. ret til indsigt i, hvilke oplysninger en dataansvarlig behandler om den på-

gældende, og ret til dataportabilitet, dvs. visse muligheder for den registrerede til

at overføre personoplysninger om den pågældende selv fra én dataansvarlig til

en anden.

DIGITAL MARKETS ACT

Digital Markets Act (forordningen om digitale markeder) fastsætter krav til tech-

giganterne, f.eks. hvilke data virksomheder, der benytter en gatekeepers tjeneste,

skal have adgang til. De data kan give virksomhederne mulighed for at forstå

markedstrends og forbrugeradfærd mere dybdegående og hjælpe virksomhederne

med at forbedre deres egne produkter og tjenester. Alt det kan være med til at gøre

det muligt for danske og europæiske virksomheder at udfordre den indgroede

position, som tech-giganterne har på visse markeder.

DATA ACT

Data Act (dataforordningen) skal fremme adgang til og anvendelse af data.

Helt centralt vil forordningen gøre det obligatorisk for udbydere at dele data, der er

genereret ved brug af et produkt eller en relateret tjeneste (”Internet of Things-

produkter”) med brugeren. Det vil sige, at enkeltpersoner og virksomheder får

en adgangsret til data, de selv genererer ved brug af produkter eller tjenester.

Derudover etablerer forordningen regler for databehandlingstjenester, f.eks. cloud-

tjenester, der skal gøre det lettere for brugere at skifte mellem databehandlings-

tjenester. Der etableres desuden rammer for datadelingsaftaler med henblik på at

beskytte mikrovirksomheder og SMV’er mod urimelige aftalevilkår om datadeling.

Forordningen indfører foranstaltninger mod beskyttelse af tredjeparters ulovlige

adgang til ikke-persondata i EU. Som en del af forordningen vil der blive udarbejdet

standarder, der skal understøtte datadeling på tværs af sektorer.

DATA GOVERNANCE ACT

Data Governance Act (datastyringsforordningen) skal skabe en ramme for sikker, fair

og åben dataudveksling i EU. Et af forordningens primære mål er at lette dataudveks-

ling på tværs af offentlige og private sektorer samt mellem medlemsstaterne og

EU-institutionerne. Data Governance Act skal fremme datasuverænitet og kontrol

over data for både EU-borgere og virksomheder for at styrke EU's position i den

globale dataøkonomi. Den opfordrer også til øget datadeling i EU, især inden for

sektorer som sundhed, miljø og industri, med det formål at fremme innovation og

vækst. Forordningen indeholder også bestemmelser om databeskyttelse for at sikre,

at datasikkerhed og privatlivsrettigheder overholdes i henhold til GDPR.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

kan skabe værdi for den enkelte og for sam-

fundet, idet adgangen til data er begrænset og

fragmenteret.

Digital Markets Act giver brugerne af tech-

giganternes platforme flere muligheder for

at kontrollere indsamlingen og anvendelsen

af data, blandt andet ved at gøre det muligt at

takke nej til, at tech-giganterne kombinerer

brugernes data på tværs af deres platforme.

Mange brugere oplever dog stadig, at de ikke

har tilstrækkelig nem adgang til og kontrol

over data. Samtidig mangler der muligheder

for, at brugerne effektivt kan få adgang til egne

data og vælge, om de vil stille dem til rådighed

for f.eks. forskere, den offentlige sektor eller

private virksomheder, der kan bruge dataene

til at løse udfordringer som f.eks. klima-

problemer, sundhedsproblemer og lignende.

En måde at dele data på er ved brug af fælles

europæiske dataområder, såkaldte ”data

spaces”. Formålet med data spaces er at skabe

en sikker og troværdig infrastruktur til at dele

data på tværs af mange forskellige aktører,

sektorer og lande. Infrastrukturen skal gøre

det lettere og mere gennemsigtigt at give

adgang til data til bestemte formål. Ekspert-

gruppen støtter EU’s igangværende arbejde

med data spaces.

Ekspertgruppen mener, at der skal sættes

fokus på de fordele og gevinster, der kan opnås

ved sikker og effektiv datadeling. Det gælder

både for borgeren, det danske samfund og

virksomhederne. Derfor er det vigtigt at støtte

effektiv implementering af Digital Markets

Act, Data Act og Data Governance Act. For at

sikre, at data forbliver i Danmark og Europa,

vil det desuden være relevant at stille krav om

datalokalisering i EU inden for mange områder,

der har med digital infrastruktur at gøre.

Kravet kan også indebære, at f.eks. cloud-

udbyderne skal have juridisk hovedsæde i

Europa.

Ekspertgruppen mener samtidig, at et vigtigt

fokus bør være at informere danske borgere

om deres ret til f.eks. at få flyttet deres data,

om deres muligheder for at bruge disse data til

gode formål, og om deres ret til at klage, hvis

deres rettigheder ikke bliver overholdt. Her

kan man lade sig inspirere af den danske

nonprofitorganisation Data for Good Founda-

tion. Gennem Data for Good-platformen får

borgere bedre kontrol og overblik over egne

data og mulighed for at dele egne data, når det

giver mening for den enkelte. Samtidig bliver

der skabt et økosystem, hvor data anonymt

kan omsættes til ny viden til gavn for den

enkelte såvel som for virksomheder og det

offentlige.

Et område, hvor det vil være relevant at styrke

de offentlige datasæt, er beskrevet i National

plan for bevægelsesdata,

hvor det offentlige

ved hjælp af f.eks. satellitter og teledata kan

understøtte innovation og en uafhængighed af

tech-giganter på et voksende marked for mobi-

litet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 3

ALTERNATIVER TIL TECH-GIGANTERNES TJENESTER SKAL

KUNNE OPSTÅ OG VOKSE SIG STORE

PEJLEMÆRKER

a. Danmark og ligesindede lande baner vej for opbygningen af

digitale infrastrukturer med fokus på ansvarlighed, sikkerhed og

demokratisk kontrol.

b. Der er et digitalt indre marked med gode vilkår for investering

i europæiske tech-virksomheder for at fremme konkurrenceevnen

gennem innovation, forskning og teknologisk udvikling.

c. Det er nemmere for tech-iværksættere og -virksomheder at

rejse risikovillig kapital i Danmark og på tværs af EU, bl.a. til børs-

noteringer og til at vokse sig store og blive inden for EU's grænser.

d. Europa-Kommissionen prioriterer håndhævelsen af konkurrence-

reglerne og Digital Markets Act over for tech-giganterne.

Tech-giganterne har vokset sig så store, at de

på mange områder er blevet uomgængelige for

både virksomheder, myndigheder og borgere.

Vi er afhængige af dem for at kommunikere,

interagere og handle med hinanden digitalt.

Samtidig har tech-giganternes markedsdomi-

nans negative konsekvenser for effektiv kon-

kurrence og innovation og gør det svært for

alternative tjenester at få fodfæste. Mang-

lende konkurrence betyder, at priserne er

højere og udvalget dårligere end i en situation

med velfungerende konkurrence.

Tech-giganter som Amazon og Google kan på

grund af deres position rangere, promovere

eller helt udelukke bestemt indhold. Det kan

have stor betydning for, hvilke virksomheder

der får bedst mulighed for at nå deres kunder,

og for, hvilket udbud og hvilke varer for-

brugerne bliver præsenteret for. Tech-gigan-

terne kan også spille en dobbelt rolle; nogle

driver f.eks. en markedsplads, hvor uafhæn-

gige sælgere kan sælge produkter direkte til

forbrugerne, og samtidig sælger platformen

selv produkter som forhandler og er i konkur-

rence med disse uafhængige sælgere. Den

dobbelte rolle giver adgang til en masse viden

og store datasæt om de uafhængige sælgeres

aktiviteter på deres platforme, som tech-

giganterne kan udnytte til egen fordel, f.eks.

når det gælder produktudvikling, produkt-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

CLOUDTJENESTER

Når data er lagret i en cloudtjeneste, er det muligt for brugere at få adgang til deres

data fra enhver enhed med internetadgang. Samtidig giver det virksomheder

mulighed for at udnytte store mængder data og regnekraft uden at skulle investere i

og vedligeholde egne servere. I stedet for at opretholde egne servere og egen infra-

struktur kan virksomheder og enkeltpersoner købe adgang til cloudtjenester fra

tredjepartsudbydere. Selvom clouddata typisk er krypterede, ligger de stadig hos en

privat virksomhed, der dermed har en form for kontrol over dem. Det spiller også en

rolle, hvor virksomheden har valgt at placere dataene fysisk, da den fysiske placering

kan være underlagt national lovgivning, der giver myndigheder eller efterretnings-

tjenester adgang til data. Det gælder, uanset om de er placeret i Kina eller USA.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

placering og prissætning. Endelig spiller tech-

giganternes vilkår en afgørende rolle for de

virksomheder, der bruger tjenesterne til at nå

deres kunder. I efteråret 2023 blev Booking.

com eksempelvis kritiseret for ikke at betale

hotellerne på platformen til tiden, hvilket

udfordrede flere små hotellers økonomi.

De få dominerende aktører inden for cloud-

tjenester, hvor særligt Amazon og Microsoft

har store dele af markedet, betyder, at virk-

somheder, offentlige myndigheder og organi-

sationer har begrænsede valgmuligheder. Det

kan betyde, at konkurrencen ikke er effektiv,

og at priserne er højere, end de ellers ville

være.

De store aktører på cloudmarkedet har en

betydelig fordel, når det gælder udvikling og

drift af kunstig intelligens som f.eks. de store

sprogmodeller. Det kræver enorme mængder

data og en betydelig regnekraft at træne og

drive kunstig intelligens, og cloudtjenester er

en ideel infrastruktur til dette. Det kan både

give tech-giganterne en fordel i konkurrencen

og have betydning for andre virksomheders

muligheder. Der har været flere eksempler på,

at tech-giganterne har indgået partnerskaber

med nye aktører inden for kunstig intelligens,

f.eks. Microsofts partnerskab med OpenAI

og franske Mistral

Tech-giganternes stærke position på tværs af

markeder kan skyldes, at der ikke findes alter-

nativer af lige så god kvalitet eller til samme

pris. Det hænger sammen med, at det er svært

for andre virksomheder at konkurrere med

tech-giganterne på grund af bl.a. netværks-

effekter og tech-giganternes store data-

mængder og økonomiske forspring. Den nye

danske supercomputer, som Novo Nordisk

Fonden og statens fond EIFO har bevilliget

700 mio. kr. til, fremstår eksempelvis som en

meget lille investering sammenlignet med de

investeringer, tech-giganterne kan foretage

i kunstig intelligens. Alene Meta har tidligere

indikeret, at de i 2023 ville bruge 225 mia. kr.

på udvikling af deres kunstig intelligens-

kapacitet.

Samtidig kan det være vanskeligt

for mindre virksomheder at rejse den nødven-

dige kapital og tiltrække de dygtigste udvik-

lere. Små virksomheder bliver med jævne

mellemrum opkøbt af tech-giganterne, inden

de når at blive seriøse konkurrenter. Over-

ordnet peger en række rapporter på, at

Europas konkurrenceevne, særligt på det

digitale område, er udfordret og kræver nye

indsatser.

Tech-giganternes dominans på markedet

medfører sårbarheder, ligesom den kan

påvirke Danmarks autonomi og økonomi. Det

er derfor vigtigt, at tech-giganternes rolle

udfordres. Danmark og ligesindede lande

kan bane vejen for opbygningen af alternativer

til tech-giganterne, f.eks. gennem erhvervs-

regulering, styrket konkurrence, udbudsregler,

investeringer og offentlig-private samarbej-

der. Det kræver fra Danmark og EU et fokus

på at gøre det nemmere for iværksættere at

starte og skalere deres virksomheder og

indføre aktiv kontrol med opkøb og fusioner.

Et stærkere samspil mellem universiteter og

erhvervsliv kan også være med til at skabe

vækst, ligesom der skal være bedre mulighed

for it-iværksætteri for forskere og stude-

rende.

Derudover skal tech-iværksættere nemmere

kunne rejse risikovillig kapital, både i Danmark

og på tværs af EU, f.eks. til børsnoteringer og

vækst. Det kan også overvejes, om statslige

investeringer fra f.eks. EIFO, Innovations-

fonden samt pensionskasserne i højere grad

bør fokusere på danske startups.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 4

INGEN SKAL VÆRE TVUNGET TIL AT BRUGE TECH-GIGANT-

ERNES TJENESTER FOR AT FÅ INFORMATION OG DELTAGE I

SOCIALE, KULTURELLE OG DEMOKRATISKE FÆLLESSKABER

PEJLEMÆRKER

a. Politikere og offentlige organisationer bruger flere kanaler

til information og budskaber.

b. Den offentlige debat foregår på tjenester og inden for nogle

rammer, der sikrer, at alle kan komme til orde.

c. En fri og alsidig mediebranche og stærk public service bidrager

til at understøtte den demokratiske samtale.

Mange borgere, foreninger, institutioner, virk-

somheder og politikere oplever, at de er nødt

til at være til stede på tech-giganternes tjene-

ster for at få information og for at kunne inter-

agere og kommunikere med omverdenen samt

deltage i den demokratiske samtale. Det er

med til at understøtte tech-giganternes forret-

ningsmodeller, der bygger på fastholdelse og

indsamling af data om brugerne, jf. ekspert-

gruppens afrapportering om forretnings-

modeller.

På sociale medier kan politikere, eksperter,

debattører mv. kommunikere direkte til

borgerne. Det øger åbenheden om det poli-

tiske arbejde. Sociale medier giver også

borgere mulighed for at udtrykke deres syns-

punkter, modtage information og deltage i

diskussioner. Samtidig kommunikerer mange

myndigheder via de sociale medier for at kun-

ne nå effektivt ud til borgerne, ligesom den

politiske og demokratiske samtale, ud over

på de traditionelle medier, i høj grad foregår

på sociale medier.

Sociale medier er også blevet et nemt værktøj

for mange foreninger, herunder idræts-

foreninger og andre fællesskaber, til at kom-

munikere bredt og styrke fællesskabet om

foreningen eller gruppen samt til at rekruttere

nye medlemmer. Endelig bruger unge i høj grad

sociale medier til at kommunikere med deres

venner, f.eks. koordinere aktiviteter og dele

stort og småt.

Når de sociale medier spiller en stor rolle i

borgernes hverdag, kan det medføre demokra-

tiske og sikkerhedsmæssige sårbarheder. Ud-

fordringerne skyldes blandt andet, at præmis-

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

sen om offentlighed og den demokratiske sam-

tale, hvor alle i princippet kan komme til orde

og være synlige, udfordres af tech-giganternes

praksis. Forskning viser, at det med tech-

giganternes algoritmer langt fra er alle, der

kommer til orde eller er synlige. Tværtimod får

følelsesladet eller provokerende indhold hur-

tigere interaktioner fra andre brugere og

bliver derfor spredt mere end neutralt ind-

hold.

Der har også været flere eksempler,

hvor danske politikere uden en egentlig grund

har fået blokeret deres profiler på sociale

medier eller har fået fjernet opslag, som ikke

var ulovlige eller misinformerende – også i

perioder med valg.

Når sociale medier er en så integreret del

af danskeres hverdag, er det en udfordring for

de borgere, der ikke ønsker at være til stede

på platformene. Det kan presse borgere til at

få profiler på bestemte sociale medier som

Facebook og Snapchat, hvis den primære

kommunikation med vennerne eller koordina-

tion af den lokale idrætsforenings aktiviteter

foregår dér. Borgerne har derfor ikke en reel

mulighed for at fravælge tjenesterne, selv hvis

de ønsker at være fri for tech-giganternes

datahøst.

Når myndigheder er på sociale medier, kan de

nå hurtigt ud til mange borgere. Andre kanaler

har ofte ikke samme rækkevidde. Men det kan

være problematisk, hvis borgerne ikke er

bekendt med og kan bruge andre ”officielle

kanaler” til information fra offentlige myndig-

heder, politi og beredskab. Det skyldes blandt

andet, at forbindelsen på sociale medier går

gennem en privat virksomhed, der pludselig

kan vælge at begrænse eller lukke for adgang-

en.

I dag får mange – og særligt de unge – store

dele af deres nyheder gennem sociale medier.

Via de sociale medier har tjenesterne ind-

flydelse på, hvilke nyheder borgerne præsen-

teres for, og hvordan. Mange nyheder på

platformene kommer ikke fra traditionelle

nyhedsmedier eller journalister, som er under-

lagt et redaktionelt ansvar. Der er også eksem-

pler på, at kendte troværdige journalister og

mediers navn misbruges til svindel på sociale

medier. Det kan mindske adgangen til reel og

relevant samfundsinformation, undergrave

tilliden til etablerede medier og øge risikoen

for

fake news,

når nyhederne bliver videre-

bragt uden kritisk journalistik og faktatjek.

Samtidig tager tech-giganterne en stadig

større andel af de samlede annonceindtægter

på bekostning af de traditionelle medier,

hvilket medvirker til at svække mangfoldig-

heden i mediemarkedet.

Ovennævnte illustrerer nogle af de demokra-

tiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske

sårbarheder, som tech-giganternes rolle ska-

ber. Ekspertgruppen mener ikke, at tech-

giganter i deres nuværende form kan indtage

rollen som dominerende digital infrastruktur,

såfremt man ønsker at sikre den demokratiske

samtale, foreningslivet og nyhedsformid-

lingen.

Ekspertgruppen mener, at det skal være muligt

at følge med i og deltage i den demokratiske

samtale uden at gøre brug af tech-giganternes

tjenester. Når interaktionen primært sker via

sociale medier, kan platformenes algoritmer,

funktioner og karakteristika påvirke den

demokratiske samtale, fællesskaber og civil-

samfundets virke. Det er derfor ekspert-

gruppens holdning, at eksempelvis politikerne

har et ansvar for også at bruge andre kanaler,

herunder egne hjemmesider og danske medier

– og ikke kun de store sociale medier, når de

ønsker at kommunikere med borgerne.

Det er også vigtigt at overveje, hvordan man

kan sikre demokratisk deltagelse og offentlig

debat, herunder give plads til forskelligartede

synspunkter. Det kan f.eks. overvejes, om

mediestøtten kan forbedres og gøres mere

platforms- og teknologineutral ved at tilpasse

den medieudviklingen og det digitaliserede og

globaliserede medielandskab.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 5

DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKAL IKKE VÆRE AFHÆNGIG

AF TECH-GIGANTERNES TJENESTER

PEJLEMÆRKER

a. Den offentlige sektor bruger sikre og ansvarlige tjenester og

software, der afspejler danske og europæiske værdier.

b. Den offentlige sektor har de rette kompetencer til at indkøbe og

arbejde med alternative tjenester og software, f.eks. open source.

c. Den offentlige sektor er ikke afhængig af tech-giganterne og

undgår at blive låst fast til én udbyder, bl.a. ved at lægge vægt på

interoperabilitet og open source i digitale løsninger.

d. Den offentlige sektor laver, når det giver mening, flere mindre

og opdelte offentlige udbud, så det bliver muligt for mindre aktører

at deltage.

Mange offentlige institutioner og kommuner

bruger tech-giganternes tjenester: Office-

pakken, Windows som operativsystem og

Apples iPhone og iPad. Hvis den offentlige

sektor primært anvender tech-giganternes

tjenester uden blik for mulige alternativer, kan

det være med til at understøtte og udbygge

tech-giganternes stærke position, mindske

konkurrencen, øge afhængigheden og dermed

gøre institutionerne sårbare. Samtidig kan der

opstå situationer, hvor det er vanskeligt

at skifte væk fra tech-giganternes tjenester

– selv i de situationer, hvor priserne stiger.

Siden 2018 er kommunernes udgifter til

Microsoft-licenser steget fra 313 mio. kr. til

538 mio. kr. – også i takt med, at stadig flere

funktionaliteter tages i brug.

Det er et eks-

empel på en økonomisk udfordring ved tech-

giganternes rolle i den digitale infrastruk-

tur.

Tech-giganternes tjenester kan også skabe

sikkerhedspolitiske sårbarheder for den

offentlige sektor, f.eks. når det gælder spio-

nage.

I mange lande, inkl. Danmark, er der

i det seneste år indført forbud mod TikTok

på arbejdstelefoner i offentlige myndigheder

og flere private virksomheder. Kritikken er

toledet. Den handler om både risici ved Kinas

adgang til data og bekymringer ved den store

dataindsamling, der finder sted. Ud over de

sikkerhedspolitiske sårbarheder, som tech-

giganterne skaber, er der også rejst kritik af, at

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

der i de offentlige it-systemer ikke er tilfreds-

stillende it-sikkerhed, og at flere statslige

myndigheder ikke lever op til de tekniske mini-

mumskrav til it-sikkerhed.

Dette er dog uden

for ekspertgruppens mandat.

En del af forklaringen på tech-giganternes

position er, at offentlige udbud nogle gange

bliver så store, at kun de største virksomheder

har gode muligheder for at vinde kontrak-

terne. Det var f.eks. tilfældet, da KL og

KOMBIT ønskede at udvikle ét samlet it-

system til alle kommunale vuggestuer, børne-

haver, SFO’er og skoler (Aula). Store udbydere

kan give bedre leveringssikkerhed, og de har

typisk også flere ressourcer og mere viden.

Men i forhold til f.eks. udbuddet af Aula betød

det store, samlede udbud, at tidligere og

mindre leverandører af tjenester, der havde

visse funktionelle overlap med Aula, havde

svært ved at deltage og fik dårligere mulighed

for at levere lokale og skræddersyede løs-

ninger – og dermed blev deres forretnings-

grundlag udfordret.

I Danmark er der eksempler på, at det offent-

lige har forsøgt at gøre sig uafhængige af

tech-giganternes infrastruktur ved at benytte

og styrke danske alternative løsninger.

GovCloud er f.eks. Statens IT’s cloudløsning.

Hensigten er at tilbyde myndighederne en

sikker cloudbaseret driftsplatform bygget på

open source. Applikationer og data i GovCloud

vil til enhver tid være placeret i Statens IT’s

datacentre i Danmark. Herudover findes

OS2-fællesskabet, der er et samarbejde for

offentlige myndigheder, der ønsker at skabe,

dele og vedligeholde open source-løsninger

med hjælp fra private it-leverandører.

Hvis man vil have mere kontrol og styrke

velstand, demokrati og sikkerhed, skal den

offentlige sektor gå forrest og vælge alterna-

tiver til tech-giganterne, f.eks. når det gælder

cloudtjenester og kunstig intelligenssyste-

mer. Fokus skal være på databeskyttelse, data-

etik, interoperabilitet og open source.

Sådanne krav bør desuden fremgå af offentlige

udbud, jf. ekspertgruppens tidligere anbefaling

4.2. om kunstig intelligens. Der kan i den

forbindelse hentes inspiration fra den tyske

delstat Schleswig-Holstein, som har forladt

Microsoft til fordel for LibreOffice. Som et

forsøg kunne der i Danmark udpeges f.eks. tre

pilotkommuner, der understøttes økonomisk

og fagligt i at overgå til alternativer til tech-

giganternes produkter til brug for inspiration

og erfaringsdeling med andre kommuner.

AI ACT

AI Act (forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens) trådte i kraft den 1. august

2024. AI Act er de første bindende regler for anvendelse af kunstig intelligens på verdensplan.

Forordningen indfører forbud mod kunstig intelligens med uacceptabel risiko, f.eks. visse typer

brug af ansigtsgenkendelse. AI Act stiller desuden krav til kunstig intelligens med høj risiko, f.eks.

i forbindelse med rekruttering eller offentlig sagsbehandling. I forordningen indgår også et trans-

parenskrav, så brugere skal gøres bekendt med, at et produkt eller en tjeneste bruger kunstig

intelligens, f.eks. chatbots, eller hvis indhold er genereret med kunstig intelligens, f.eks. deep-

fakes.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 6

DANSKE UDDANNELSESINSTITUTIONER SKAL VÆRE FRI

FRA KOMMERCIELLE TECH-GIGANTER

PEJLEMÆRKER

a. Uddannelsesinstitutionernes digitale værktøjer er alderssvarende,

reklamefrie og sporingsfrie og udnytter ikke børns data til kommer-

cielle formål.

b. Brug af digitale tjenester må ikke kræve oprettelse af personlige

konti, som trækker elever og studerende ind i tech-giganternes

økosystem.

c. Kommunerne gør i højere grad brug af skandinaviske og europæiske

samarbejds-, lærings- og undervisningsværktøjer.

En vigtig grundsten i det danske samfund er

vores uddannelsesinstitutioner og en folke-

skole, som de fleste danskere benytter. De

giver unge mennesker nogle værdier med

hensyn til f.eks. tillid, dialog, samarbejde og

frisind. Vi skal derfor være bevidste om, hvem

vi giver adgang til dette rum.

I dag har tech-giganterne i vidt omfang adgang

til børn og unges data. Det sker gennem de

sociale netværk, som børnene er på og f.eks.

gennem chat-apps, onlinespil mv. Men det kan

også ske i klasseværelset og på de uddannel-

sesinstitutioner, som de unge går på.

Værktøjer som Google Workspace for Educa-

tion, Microsoft 365 for Education

og de iPads

og computere, som elever får udleveret og

bruger, er en del af den digitale infrastruktur

på grund af deres betydning for under-

visningen og deres rolle i bl.a. at facilitere

kommunikation mellem elever og lærere.

15-årige danske skoleelever bruger i gennem-

snit digitale redskaber i 3,8 timer om dagen

til læringsaktiviteter i skolen.

Man kan

således ikke være elev eller studerende i

Danmark uden at blive mødt af og vænnet til

tech-giganternes tjenester.

Det giver tech-giganterne en stor fordel, at

de allerede fra en tidlig alder kan vænne børn

og unge til at anvende deres produkter. Det

kan betyde, at børn og unge vil efterspørge

de samme produkter, når de skal videre i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Derfor får kommunerne også produkterne

tilbudt til meget lave priser.

Og i en presset

kommunal økonomi kan det være svært for

kommunerne at afslå et sådant tilbud.

Der er i de seneste år rejst kritik af kommu-

nernes brug af Google Chromebooks og mang-

lende efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.

Sagen startede i 2019, hvor en far klagede

over, at hans søns navn og skole var offentligt

på YouTube. Senest har Datatilsynet i januar

2024 vurderet, at de 53 involverede kommu-

ners brug af Google Workspace ikke levede op

til databeskyttelsesreglerne. Det skyldtes, at

anvendelsen indebar videregivelse af person-

oplysninger til Google til vedligeholdelse og

forbedring af Google-løsninger eller til måling

af ydeevne og udvikling af nye funktioner og

tjenester, som ikke havde hjemmel i folkesko-

leloven. Kommunerne har sammen med

Google efterfølgende fundet en kontraktuel

løsning på problematikken.

Ekspertgruppen mener, at uddannelsesinstitu-

tionerne skal gøre brug af reklame- og spo-

ringsfrie digitale undervisnings- og lærings-

værktøjer. Som det ser ud nu, er der intet over-

blik over, hvilke apps og services der bliver

brugt hvor og til hvilke aldersgrupper. KL

kunne i samarbejde med f.eks. tre kommuner

etablere et pilotforsøg i skolerne med at bruge

systemer og open sourceværktøjer, som ikke

er ejet af tech-giganterne, og som under-

støttes økonomisk og fagligt.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

PRINCIP 7

TECH-GIGANTERNES PLATFORME SKAL VÆRE

TRYGGE STEDER AT HANDLE

PEJLEMÆRKER

a. Danske virksomheder, der sælger produkter på tech-giganternes

platforme, har rimelige vilkår og kan komme i kontakt med plat-

formene.

b. Danske forbrugere oplyses om rettigheder og risici ved handel

på tech-giganternes platforme, f.eks. med hensyn til forretnings-

metoder og arbejdsvilkår.

c. Handelsplatforme kan kun operere i Danmark, hvis produkterne

på deres platforme overholder dansk og europæisk lovgivning

f.eks. danske produkt- og sikkerhedskrav.

Tech-giganternes platforme bliver i stigende

grad brugt af borgerne til at købe alt fra fly- og

hotelbilletter til dagligdagsprodukter og elek-

tronik. Men det er ikke altid platformen, der

handles med, men en virksomhed, der sælger

sine produkter via platformen. Brugerne kan

derfor have svært ved at vide, hvem de skal

kontakte, hvis der er et problem med en vare

eller tjeneste, som de har købt på platformen,

f.eks. køb af flybilletter, hotel eller billeje. Det

kan også være køb af et produkt på en online-

markedsplads, f.eks. Amazon eller Temu, hvor

produktet viser sig at være farligt.

Med Digital Services Act (forordningen om

digitale tjenester) skal onlinemarkedspladser,

f.eks. Amazon, Temu og Wish, leve op til en

række forpligtelser såsom at bekæmpe udbre-

delsen af ulovlige varer. Onlinemarkeds-

pladser skal nu sikre, at sælgere på markeds-

pladserne giver verificerede oplysninger om

deres identitet, før de kan begynde at sælge

deres varer. Onlinemarkedspladserne skal

også garantere, at brugerne let kan identifi-

cere den person, der er ansvarlig for salget.

Hvis en onlinemarkedsplads får kendskab

til sælgerens salg af et ulovligt produkt eller en

ulovlig tjeneste, skal brugerne, der har købt

den ulovlige vare eller det ulovlige produkt,

have besked og oplyses om sælgerens

identitet og mulighederne for at klage.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Senest har der været opmærksomhed om den

store kinesiske tech-gigant Temu, der på kort

tid har gjort indtog i Danmark med billige

produkter, som til gengæld er af lav kvalitet og

i flere tilfælde har vist sig ikke at overholde

europæiske og danske produktregler.

Der har samtidig været eksempler på, at Face-

book og Instagram ikke har været hurtige nok

til at fjerne reklamer for falske hjemmesider,

der lokker med lave priser, men som udeluk-

kende er skabt for at snyde forbrugerne.

Ekspertgruppen ønsker derfor, at borgerne

i højere grad gøres opmærksom på såvel deres

rettigheder som risici, når de handler på plat-

formene, og at myndighederne håndhæver

regulering og har effektive værktøjer til at

skride ind og lukke ned for handelsplatforme,

der tillader salg af produkter, der f.eks. ikke er

sikre at anvende.

PRODUKTLOVGIVNING

Market Surveillance Regulation (markedsovervågningsforordningen) er en EU-forordning, der

fastsætter et fælles europæisk grundlag for produkters lovlighed og myndighedernes overvågning

af produkter. Der stilles overordnede krav til de erhvervsdrivende, som gør produkter tilgængelige

på det europæiske marked. Forordningen suppleres af en lang række EU-forordninger og -direk-

tiver, der fastsætter krav til specifikke typer af produkter, f.eks. legetøj, maskiner og elprodukter.

Produkter, der markedsføres i Danmark og EU, skal overholde produktlovgivningen, uanset om

produkterne importeres af forbrugere direkte fra eksempelvis Kina eller tredjelande.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

DIGITALE PLATFORMES ANSVAR MED HENSYN TIL DE VARER,

DER SÆLGES PÅ PLATFORMENE

Digital Services Act giver platformene en pligt til at sikre, at forbrugerne kan se, at

det ikke er platformen, forbrugeren handler med, men derimod en tredjepartssælger.

Den oplysning kan dog præsenteres på mange måder, og i virkelighedens verden

er det ikke altid tydeligt for forbrugeren, om det er platformen, der er ansvarlig

for handlen, eller om den kun formidler ydelsen. Det kan have konsekvenser for

forbrugerens rettigheder, da ansvaret som udgangspunkt er sælgerens.

Platformene er, som reglerne er i dag, som udgangspunkt ikke ansvarlige, hvis der

sælges ulovlige produkter på deres platforme. Hvis en platform får kendskab til et

ulovligt produkt på platformen, kan platformen dog have et straffe- og/eller erstat-

ningsretligt ansvar efter anden lovgivning, f.eks. produktsikkerhedsreglerne, hvis

platformen ikke straks tager skridt til at fjerne produktet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

EKSPERTGRUPPENS

SAMMENSÆTNING

Ekspertgruppen har ved afgivelse af denne delafrapportering haft følgende sammensætning:

• Mikkel Flyverbom (formand), Copenhagen Business School

• Lars Thinggaard, Tech for Life

• Lone Sunesen, TV MIDT/VEST

• Mie Oehlenschläger, Tech & Childhood

• Miriam Michaelsen, Medierådet for Børn og Unge

• Pernille Tranberg, DataEthics

• Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet

• Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder

• Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet

• Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet

• Peter Svarre, digital strateg, foredragsholder og forfatter

Erhvervsministeriet og efterfølgende Digitaliseringsministeriet har udgjort ekspertgruppens

sekretariat i samarbejde med andre relevante ministerier, herunder Kulturministeriet, Udenrigs-

ministeriet, Justitsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

EKSPERTGRUPPENS

KOMMISSORIUM

De internationale tech-giganter har meget

stor indflydelse på samfundslivet, økonomien

og almindelige menneskers hverdag både

nationalt og internationalt. Regeringen har

igangsat en række initiativer, men der vil

fortsat være brug for politisk udvikling og nye

tiltag.

Regeringen nedsætter på den baggrund – som

led i regeringens udspil ”Tech-giganter: mere

retfærdig konkurrence og bedre forbruger-

beskyttelse” fra august 2021 – en ekstern

ekspertgruppe. Ekspertgruppen får til formål

at understøtte regeringens arbejde med at

håndtere problemstillinger, der er forbundet

med tech-gigant-dagsordenen i et nationalt og

internationalt perspektiv.

Tech-giganterne opererer som oftest ud fra en

forretningsmodel, der er baseret på at

indsamle så mange data om deres brugere som

muligt. Det er i praksis umuligt for brugerne

at vide, hvilke data de frivilligt og ufrivilligt

har videregivet til tech-giganterne, og hvordan

dataene anvendes til videresalg, markeds-

føring mv.

Mange af de mest udbredte onlineplatforme

er ejet af internationale tech-giganter og er i

dag fora for kommunikation og offentlig debat.

På den måde får tech-giganterne stor ind-

flydelse på spillereglerne i den offentlige debat

og demokratiske samtale.

Ligeledes er der udfordringer i forbindelse

med spredning af ulovligt og skadeligt indhold,

unfair konkurrencevilkår, skatteforhold, digi-

tal mistrivsel hos børn og unge, uigennem-

sigtige algoritmer og polariserende meka-

nismer. Desuden udfordrer tech-giganterne

ordentlige arbejdsmarkedsvilkår, herunder

særligt lønmodtagerrettigheder.

Endelig spiller tech-giganterne en voksende

udenrigs- og sikkerhedspolitisk rolle i kontekst

af den fortsatte teknologiske stormagts-

rivalisering mellem USA og Kina, hvorfor det

vil være vigtigt at balancere kritisk dialog med

perspektiver på muligheder for vidensdeling,

innovation og samarbejde.

Baggrund

Konsekvenserne af tech-giganternes udvikling

og indflydelse har betydning på en lang række

områder, herunder på skatte-, kultur- og kon-

kurrenceområdet. Fælles for de store tech-

giganter er, at deres indtog på det danske

marked er båret af stor efterspørgsel på deres

ydelser fra både virksomheder og borgere.

Tech-giganters tilstedeværelse og udvikling

medfører dog samtidig en række udfordringer,

som også har grænseoverskridende karakter.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

Opgavebeskrivelse

Ekspertgruppen skal overordnet fungere som

forum for drøftelse af strukturelle problem-

stillinger, hvor tech-giganternes forretnings-

model udfordrer vores samfund, kultur,

økonomi, trivsel mv. I forlængelse heraf vil

regeringen have mulighed for at anmode

ekspertgruppen om at forholde sig til og

vurdere konkrete sager og dilemmaer inden

for tech-dagsordenen.

Konkret skal ekspertgruppen:

• Drøfte udfordringer ved tech-giganternes

forretningsmodel og dens konsekvenser for

det danske samfund, herunder for den

demokratiske samtale.

• Komme med oplæg til, herunder belyse

mulige positive såvel som negative konse-

kvenser, hvordan den demokratiske kontrol

med tech-giganterne kan styrkes, herunder

med særligt fokus på deres forretnings-

model.

• Identificere andre problemstillinger for det

danske samfund i lyset af de strukturelle

udfordringer, der følger af tech-giganternes

forretningsmodel samt kvalificere disse og

deres konsekvenser for det danske sam-

fund.

• Fremlægge forslag og konkrete anbefa-

linger til håndtering af disse problem-

stillinger, herunder overveje, om de skal

løses i nationalt eller EU-regi.

• Inddrage og drøfte internationale erfa-

ringer i arbejdet for at sikre en ansvarlig

teknologisk udvikling, der understøtter

Danmarks demokrati, velstand og sikkerhed

i en globalt forbundet verden.

Den enkelte ressortminister har mulighed for

at fremsætte ønske om, at ekspertgruppen

inddrages, når det gælder konkrete problem-

stillinger og dilemmaer inden for dennes

ressortområde.

Ekspertgruppen skal i sit arbejde sikre løbende

inddragelse af Dataetisk Råd.

Organisering

Ekspertgruppens formand og medlemmer

udpeges personligt af erhvervsministeren.

Ekspertgruppen forventes at bestå af 12

medlemmer med ekspertise og erfaring inden

for tech-gigant-dagsordenen.

Ekspertgruppen nedsættes i første omgang

for en toårig periode.

Ekspertgruppen vil blive sekretariatsbetjent

af Erhvervsministeriet.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

KILDELISTE

Se for eksempel

https://www.rdi.nl/radiocommunications-agency, https://www.digg.se/

ledning-och-samordning/ena---sveriges-digitala-infrastruktur

2. Databeskyttelseslovens § 3, stk. 9, og retshåndhævelseslovens § 27, stk. 3.

3. Visse it-systemer, som føres for den offentlige forvaltning, og som behandler personoplysninger,

kan af justitsministeren pålægges kun at måtte opbevares helt eller delvist her i landet.

Erhvervsstyrelsen,

Formål og grundlag for screening af udenlandske investeringer og særlige

økonomiske aftaler.

Lokaliseret den 5. november 2024 på

https://erhvervsstyrelsen.dk/formaal-

og-grundlag-screening-af-udenlandske-investeringer-og-saerlige-oekonomiske-aftaler

Energiwatch (2023),

NKT får afslag på frasalg af Photonics til japansk køber.

Lokaliseret den

5. november 2024 på

https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article15741089.ece

Investeringsscreeningsloven (LOV nr 736 af 13/06/2023),

Lov om ændring af investerings-

screeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud.

Erhvervsministeriet.

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2023/736

Dansk Erhverv (2023),

Behov for hurtig myndighedsindsats i forhold til kommende EU-regler for

kritisk infrastruktur.

Lokaliseret den 5. november 2024 på

https://www.danskerhverv.dk/pres-

se-og-nyheder/nyheder/2023/februar/behov-for-hurtig-myndighedsindsats-i-forhold-til-kommende-eu-regler-

for-kritisk-infrastruktur/

CER bygger på og ophæver det nuværende direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om euro-

pæisk kritisk infrastruktur (ECI-direktivet).

Dansk Standard,

Cyber Resilience Act.

Lokaliseret den 5. november 2024 på

https://www.ds.dk/

da/i-fokus/lovgivning/lovgivning-paa-det-digitale-omraade-og-standarder/cyber-resilience-act

10. Lai, S. S., & Flensburg, S. (2023),

Gateways: Comparing digital communication systems in Nordic

welfare states.

Nordicom, University of Gothenburg, s. 174.

11. Ritzau (2023),

SpaceX-internet til færger i Danmark.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13700555/spacex-internet-til-faerger-i-danmark?

publisherId=12030451&lang=da

12. DR (2008),

Historisk: 7.000 kilometer 'Havfrue' forbinder Danmark med New Jersey.

Lokaliseret

den 23. august 2024 på

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/historisk-7000-kilometer-

havfrue-forbinder-danmark-med-new-jersey

13. DataEthics.eu (2023),

Big Tech Soft Power Danmark.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

Big tech soft power Danmark (dataethics.eu).

14. Brev af 15. september 2023 til USA’s forsvarsminister Lloyd Austin fra USA’s senatorer

Jeanne Shaheen, Elizabeth Warren og Tammy Duckworth. Lokaliseret den 23. august 2024

på

Starlink.pdf (senate.gov).

15. Ryan, F., Fritz, A. og Impiombato, D. (2020),

TikTok and WeChat Curating and controlling global

information flows.

ASPI International Cyber Policy Centre.

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

16. Gueham, F. (2017),

Digital sovereignty – steps towards a new system of internet governance.

The Fondation pour l’innovation politique.

17. European Parliament (2020),

Digital sovereignty for Europe.

18. Den 16. marts 2021 nedsatte regeringen Digitaliseringspartnerskabet. Digitaliseringspartner-

skabet fik i opdrag at udarbejde anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark skal udnytte

digitaliseringens muligheder i fremtiden. Digitaliseringspartnerskabet har blandt andet peget på,

at det er i Danmarks klare interesse at fremme en vsion for Europas digitale suverænitet, der er

åben mod omverdenen, fremmer europæiske styrkepositioner og bygger oven på samarbejdet

med andre demokratier. Se mere på:

https://fm.dk/media/e53hnrmu/visioner-og-anbefalin-

ger-til-danmark-som-et-digitalt-foregangsland_digitaliseringspartnerskabet_a.pdf,

s. 60.

19. Adler-Nissen, R. og Eggeling, K. A. (2024),

The Discursive Struggle for Digital Sovereignty: Security,

Economy, Rights and the Cloud Project Gaia-X.

JCMS 2024 Vol. 62, nr. 4. s. 993-1011.

20. AWS er et amerikanskejet firma, der leverer cloudløsninger og har datacentre i blandt andet Irland,

Tyskland og Frankrig. Det indgår i Aula-aftalen, at data skal være placeret i et land i Europa. Se mere

på:

https://aulainfo.dk/guide-til-projektledere/sikkerhed-i-aula/

21. Butler, G. (2023),

UK Home Office signs £450m cloud deal with AWS.

Lokaliseret den 23. august

2024 på

https://www.datacenterdynamics.com/en/news/uk-home-office-signs-450m-

cloud-deal-with-aws/

22. DR (2024),

MitID endnu engang udsat for en type angreb, 'der kan bestilles for prisen af en caffe

latte'.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mitid-endnu-engang-

udsat-en-type-angreb-der-kan-bestilles-prisen-af-en-caffe-latte

23. De såkaldte elektroniske ”wallets” som f.eks. ApplePay og GooglePay fungerer kort sammenfattet

som en elektronisk pung, som brugeren kan lægge et eller flere kort i. Betalingen gennemføres med

det valgte betalingskort. Andre typer betalingsløsninger kan fungere anderledes, f.eks. hvor beta-

lingen gennemføres konto-til-konto, eller hvor kunden deler betalingen op og får stillet en kredit

til rådighed i forbindelse med købet. Se mere på:

https://www.kfst.dk/media/rbddcu40/20220616-

betalingsrapport-2022-final.pdf

24. Version2 (2023),

Seks banker vil udbyde Dankort i Apple Pay – men løbet er kørt, lyder det fra

betalingskæmpe.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.version2.dk/artikel/

seks-banker-vil-udbyde-dankort-i-apple-pay-men-loebet-er-koert-lyder-det-fra-betalingskaempe

25. Europa-Kommissionen (2024),

Commission seeks feedback on commitments offered by Apple over

practices related to Apple Pay.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://ec.europa.eu/commis-

sion/presscorner/detail/en/ip_24_282

26. Dansk Erhverv (2024),

Langvarig kamp tager en positiv drejning: Apple frigiver afgørende

betalingsteknologi.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-

nyheder/nyheder/2024/februar/langvarig-kamp-tager-en-positiv-drejning-apple-frigiver-

afgorende-betalingsteknologi/

27. Digitaliseringspartnerskabet (2021),

Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt

foregangsland,

s. 91.

28. Se mere om DATA for GOOD på

https://dataforgoodfoundation.org/

29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet, Erhvervsministeriet og Digitalise-

rings- og Ligestillingsministeriet (2024),

Danmark klar til automatisering – National plan for

bevægelsesdata.

30. Dansk Erhverv (2023),

Dansk Erhverv presser på for manglende udbetalinger fra bookingselskab.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/

nyheder/2023/september/dansk-erhverv-presser-pa-for-manglende-udbetalinger-

fra-bookingselskab/

31. OpenAI (2023),

OpenAI and Microsoft extend partnership.

Lokaliseret den 23. august 2024

på

https://openai.com/blog/openai-and-microsoft-extend-partnership

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

32. Microsoft (2024),

Microsoft and Mistral AI announce new partnership to accelerate AI innovation

and introduce Mistral Large first on Azure.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://azure.micro-

soft.com/en-us/blog/microsoft-and-mistral-ai-announce-new-partnership-to-accelerate-ai-innovation-

and-introduce-mistral-large-first-on-azure/

33. The Stack (2023),

Meta to spend up to $33 billion on AI, as Zuckerberg pledges open approach to

LLMs.

Lokaliseret den 25. januar 2024 på

https://www.thestack.technology/meta-ai-investment/

34. Draghi (2024)

The future of European competitiveness.

Lokaliseret den 2. november 2024 på

https://commission.europa.eu/topics/strengthening-european-competitiveness/eu-competitive-

ness-looking-ahead_en;

Letta (2024)

Much more than a market.

Lokaliseret den 2. november 2024

på

https://www.consilium.europa.eu/media/ny3j24sm/much-more-than-a-market-report-by-enri-

co-letta.pdf

35. Digitaliseringspartnerskabet (2021),

Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt

foregangsland,

s. 102.

36. The Washington Post (2021),

Five points for anger, one for a ‘like’: How Facebook’s formula

fostered rage and misinformation.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.washingtonpost.

com/technology/2021/10/26/facebook-angry-emoji-algorithm/

37. Berlingske (2024),

En løgn spreder sig med rekordfart over hele verden. Men de unge elsker TikTok

og vender de gamle medier ryggen.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.berlingske.dk/

kultur/en-loegn-spreder-sig-med-rekordfart-over-hele-verden-men-de-unge-elsker

38. Mediawatch (2023),

Udenlandske selskaber tog større bid af dansk annoncemarked i 2022.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://mediawatch.dk/Medienyt/Kommunikation/

article15698631.ece

39. Radar (2024),

Få overblikket: Sådan er kommunerne fanget i Microsofts systemer.

Lokaliseret

den 23. august 2024 på

https://radar.dk/artikel/faa-overblikket-saadan-er-kommunerne-fanget-i-

microsofts-systemer

40. Center for Cybersikkerhed (2023),

CFCS' anbefaling vedrørende TikTok.

Lokaliseret den 23. august

2024 på

https://www.cfcs.dk/da/nyheder/2023/cfcs-anbefaling-tiktok/

41 IT-Branchen (2023),

Fremtidens beskyttelse af det digitale Danmark.

42. Se f.eks. Version2 (2016),

It-firma om offentligt kæmpe-udbud til skoler og børnehaver: De skaber

et monopol.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.version2.dk/artikel/it-firma-om-

offentligt-kaempe-udbud-til-skoler-og-boernehaver-de-skaber-et-monopol

43. Børne- og Undervisningsministeriet (2021),

Ny kortlægning: En velfungerende digital hverdag

med plads til forbedring.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/

uvm/2021/maj/210517-ny-kortlaegning-en-velfungerende-digital-hverdag-med-plads-

til-forbedring

44. Christensen, Beuchert og Rasmussen (2022),

PISA 2022: Hovedrapport,

VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

45. Cone og Lai (2024),

A day in the (datafied) life: Digital education platforms, commercial infra-

structures, and the (im)possibilities of disconnection,

i The Digital Backlash and the Paradoxes of

Disconnection / [ed] K. Albris, K. Fast, F. Karlsen, A. Kaun, S. Lomborg, & T. Syvertsen, Nordicom,

Lokaliseret den 2. november 2024 på

https://norden.diva-portal.org/smash/record.

jsf?pid=diva2%3A1896989&dswid=-1403

46. Version2 (2024),

Googles skole-software koster det samme som en cheeseburger: Eksperter er

ikke i tvivl om hvorfor.

Lokaliseret den 23. august 2024 på

https://www.version2.dk/artikel/

googles-skole-software-koster-det-samme-som-en-cheeseburger-eksperter-er-ikke-i-tvivl-om-

hvorfor

47. DR (2024),

Danske forældre på jagt efter børnesandaler snydt af falske webshops.

Lokaliseret

den 23. august 2024 på

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-foraeldre-paa-jagt-efter-

boernesandaler-snydt-af-falske-webshops

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«

TECH-GIGANTERNES ROLLE SOM DIGITAL INFRASTRUKTUR

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe om tech-giganter - »Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur«