Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2960632_0001.png
UDKAST
Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del - Bilag 101
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger,
hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om
forsikringsvirksomhed og forskellige andre love
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
349, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28.
februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt
angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019 om ændring af
direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber,
blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og
kapitalbevaringsforanstaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253-293, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af
direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af
kollektive investeringsinstitutter, EU-Tidende 2019, L 188, side 106, dele af
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af
direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer,
der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitut-ter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse
direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59 og
forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende 2024, L af 22. april 2024,
dele af Europa Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024, og
Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende, L af 8. marts
2024. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, ,
EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12, som ændret ved Europa
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX, fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen, EU-Tidende 2021, L 274, side 20, fra Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849, EU-
Tidende 2023, L 150, side 1, fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/2631 af
22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om
1
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0002.png
UDKAST
(indførelse af regler for håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af
ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes
ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler
for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny
tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige
erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af
disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-
direktivet, styrkelse af reglerne for bekæmpelsen af national og international
hvidvask og oprettelse af et fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) til
indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)
§1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august
2024, som ændret ved OKT24, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel efter »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af
forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15«
indsættes: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
obligationer,
der
markedsføres
som
miljømæssigt
bæredygtige,
og
bæredygtighedsrelaterede obligationer, EU-Tidende, L af 30. november 2023, fra Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af
et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige
oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed, EU-Tidende, L af 20. december 2023 fra Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-
Tidende, L af 20. december 2023, fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2845 af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt
angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser,
tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til
tredjelandes værdipapircentraler og om ændring af forordning (EU) nr. 236/2012, EU-
Tidende, L af 27. december 2023, fra Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af
13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro, EU-Tidende,
L af 19. marts 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.
2
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse« og efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for
kryptoaktiver« indsættes: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19.
juni 2024«
2.
I
§ 1, stk. 3,
udgår »kreditinstitutter og«, og
3. pkt.,
ophæves.
3.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 2.
Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve
aktiviteterne i nr. 1, 2 og 6 i bilag 2, jf. dog stk. 3. Aktiviteterne skal
udøves i en filial eller et datterselskab.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt
i stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som
er fastsat i eller i henhold til international aftale. Dog finder kapitel 5
ikke anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) når virksomheden leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som
er et kreditinstitut eller til en virksomhed i samme koncern som
virksomheden selv.
2) på virksomheder, der er omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om
fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber og -aktiviteter.
3) hvis kunden på eget initiativ henvender sig til virksomheden på
virksomhedens hjemsted, eller gennem en tredjepart, der handler på
virksomhedens vegne.
Stk. 4.
Virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3, må ikke
markedsføre andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem,
kunden selv har opsøgt, medmindre disse er tæt forbundne med
ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialernes
indretning, og krav om etablering af et datterselskab.
Stk. 6.
Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske
kapitalselskaber finder anvendelse for filialer nævnt i stk. 1.«.
3
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4.
§ 5, stk. 1, nr. 7,
affattes således:
»7) Dattervirksomhed:
a) En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed.
b) Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det
centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a,
med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 på
afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, under
hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der
skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266.«
5.
I
§ 5, stk. 1, nr. 34,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr.
575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
6.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes nr. 60:
»61)
Justeret kapitalgrundlag:
Justeret kapitalgrundlag som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 71, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU).«
7.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes nr. 61 og 62:
»62) Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko eller ESG-risiko: en
miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 52d), i forordning (EU) nr. 575/2013.
63) Klimaneutralitet: Overordnet mål om at opnå klimaneutralitet senest
i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU).«.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 78:
»78) Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i
Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.«
9.
I
§ 7, stk. 2, nr. 2,
og
stk. 4,
ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 2, stk. 1«.
10.
I §
10, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2«: til »stk. 2, 3 og 4«.
11.
I
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: »1,« og i
4.
pkt.,
ophæves: »Tilladelse til at yde aktiviteter omfattet af bilag 1,
4
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til
aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4.«
12.
I
§ 10
indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3.
Investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til at
udføre enhver funktion eller aktivitet, som allerede leveres af
investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som den
forvalter i overensstemmelse med sin tilladelse efter stk. 1, eller i
forbindelse med tjenesteydelser, som den udfører med tilladelse, efter
stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår
som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter,
forvaltes hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til
administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011.
Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til
administration af benchmarks, som anvendes i de UCITS, som
investeringsforvaltningsselskabet administrerer.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
13.
I
§ 14, stk. 1, nr. 8,
ændres »Danmark og« til: »Danmark,«.
14.
I
§ 14, stk. 1, nr. 9,
ændres »opfyldt.« til: »opfyldt og«.
15.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes som 10:
»10) ansøgeren, som søger tilladelse efter § 10, stk. 1, kan godtgøre at
den overholder § 64 f.«
16.
I
§ 14
indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3.
En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde en
aktivitetsplan,
der
som
minimum
angiver
investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med
nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil
blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets
virksomhed, og oplysninger om de personer, der reelt udøver
investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, herunder:
1)
En beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i
ledelsen.
2)
En beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og
ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet.
3)
En oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til
hvert enkelt ansvarsområde.
5
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har
til hensigt at overholde sine forpligtelser i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (UCITS-direktivet) og sine forpligtelser i henhold
til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede
menneskelige
og
tekniske
ressourcer
investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.
Stk. 4.
En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger
om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand
af funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter
følgende:
1)
Investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og CVR-
nummer.
2)
For enhver, der får overdraget ansvar
a) vedkommendes juridiske navn og CVR-nummer eller
tilsvarende udenlandske identifikationskode,
b) vedkommendes hjemland og
c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed.
3)
En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske
ressourcer, som investeringsforvaltningsselskabet anvender til
a)
at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige
risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet
og
b) at overvåge den delegerede aktivitet.
4)
For hvert af de UCITS, som det forvalter eller har til hensigt at
forvalte,
a)
en kort beskrivelse af de delegerede
porteføljeplejefunktioner, herunder om hver af disse
delegationer udgør en delvis eller fuld delegation, og
b)
en kort beskrivelse af de delegerede
risikostyringsfunktioner, herunder om hver af disse
delegationer udgør en delvis eller fuld delegation.
5)
En beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som
investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at
overvåge den delegerede aktivitet.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 5-10.
6
4)
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
17.
I
§ 14
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
11.
Investeringsforvaltningsselskaber
skal
underrette
Finanstilsynet om væsentlige ændringer i betingelserne for den
oprindelige tilladelse, navnlig væsentlige ændringer af oplysningerne i
henhold til denne bestemmelse, før disse ændringer gennemføres.«
18.
I
§ 33 a, stk. 2, nr. 4,
og i
stk. 3, nr. 4,
ændres »§ 14, stk. 7« til: »§14,
stk. 9«.
19.
Efter § 39 b indsættes før overskriften før § 40:
Ȥ 39 c.
Et investeringsforvaltningsselskab aflægger regelmæssigt rapport
til Finanstilsynet om de danske UCITS, som det administrerer, og til de
kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de
UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, om de markeder og instrumenter, som er genstand
for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab giver for hver af de danske
UCITS, som det administrerer, oplysninger til Finanstilsynet om de
instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af
eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.
Et investeringsforvaltningsselskab giver, for hver af de UCITS, som det
administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
oplysninger til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’
hjemland om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som
det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer
og aktiver.
Stk. 3. Oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal omfatte CVR-nummer eller
tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at
forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og
administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt
tilgængelige datakilder.
§ 39 d.
Et investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for
de danske UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder
i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer,
der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, følgende:
1) Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle
valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller deaktivering
heraf.
7
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2) UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko,
likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel risiko,
og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
3) Resultaterne af de stresstests, der er udført i overensstemmelse med § 32,
stk. 3, nr. 6 i Bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse, styring
og administration af danske UCITS.
4) oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller
risikostyringsfunktioner som følger:
a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres
navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har
snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er
meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på
kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og
herunder
CVR-nummer
eller
tilsvarende
udenlandske
identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, og som er
nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,
b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige
porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende
investeringsforvaltningsselskab,
c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje-
eller risikostyringsopgaver, der er uddelegeret,
d) hvis porteføljeplejefunktionen er uddelegeret, størrelsen på og
procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler
vedrørende porteføljeplejefunktionen,
e) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne,
f) antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger vedrørende
rettidig omhu, der gennemføres af investeringsforvaltningsselskabet for
at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede
problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er
vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse
foranstaltninger skal være gennemført,
g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der
kræves i henhold til litra a, c og d om dem, der ved videredelegation har
fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de
porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og
h)
begyndelses-
og
slutdatoen
for
delegations-
og
videredelegationsaftalerne.
8
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
5) En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk
markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en distributør,
der handler på det pågældende investeringsforvaltningsselskabs vegne.«
20.
I
§ 43, stk. 4,
indsættes efter »investeringsforvaltningsselskaber«: »,
udbydere af kryptoaktivtjenester«.
21.
I
§ 61, stk. 2, 1.pkt.,
ændres »to« til: »ti«.
22.
I
§ 61
indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk.
10.
Vurderingsperioden, jf. stk. 3, suspenderes indtil afslutning af
sagsbehandling efter § 175 g, hvis vurderingen efter § 61 a, foretages
samtidig med godkendelsen efter § 175 g.«
23.
§ 61 a, stk. 1, nr. 5,
ændres »grund til at formode« til: »begrundet
mistanke om«.
24.
I
§ 61 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland,
der er opført som et højrisikoland med strategiske mangler i sine tiltag
for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme eller
i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle
sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte
erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige
processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme.«
25.
§ 64, stk. 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk.1, § 64
a, og § 313, i lov om finansiel virksomhed for SIFI’er. Virksomheden
skal vurdere om et potentielt medlem opfylder disse krav inden denne
tiltræder hvervet eller stillingen og regelmæssigt herefter, når
medlemmet er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som
kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal
virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt
underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal sikre, at
oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour
og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.
Stk. 7.
Vurderer den finansielle virksomhed, at et medlem eller potentielt
medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk.1,
9
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller § 64 a eller § 313, i lov om finansiel virksomhed, hvis påkrævet
skal virksomheden
1) sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det
påtænkte hverv eller stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det
potentielle medlem tiltræder,
2) rettidigt afsætte et sådant medlem, eller
3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende
hverv eller stilling.
Stk. 8.
Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at ansætte et
medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal sikre,
at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for
personen hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder
hvervet eller stillingen.
Stk. 9.
Den i stk. 8 nævnte egnetheds- og hæderlighedsansøgning skal
indsendes via Virk.dk, og skal omfatte
1) et egnetheds- og hæderlighedsspørgeskema,
2) et curriculum vitae,
3) virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk.
6, 2. pkt.,
4) øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger,
samt
5) en angivelse af udnævnelsesdatoen og den dato, hvor
arbejdsopgavernes faktisk påbegyndes.
Stk. 10.
Finanstilsynet kan kræve, at et medlem omfattet af stk. 8 ikke
tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet har modtaget
tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og
hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke
er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 11 og 12.
26.
I
§ 64, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres »1-6« til: »1-10«.
27.
I
§ 64 c, stk. 2,
indsættes som nr. 7:
»7) Økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.«
28.
I
§ 64 c, stk. 4,
indsættes efter »5«: »-7«.
29.
I
§ 64 e, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »risici«: », samt de virkninger
aktiviteterne forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under
hensyntagen til ESG-faktorer«.
30.
Efter § 64 e indsættes:
10
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ȥ 64 f.
Et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd skal altid
fastlægges af mindst to personer, som er godkendt efter § 64, stk. 2, og
har fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type UCITS, der
administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og som enten er
ansat af investeringsforvaltningsselskabet på fuld tid eller er
ledelsesmedlemmer
eller
medlemmer
af
investeringsforvaltningsselskabets ledelsesorgan, som er forpligtede til
at udøve UCITS’ens virksomhed på fuld tid og er bosiddende i Den
Europæiske Union.«
31.
I
§ 71, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »for,«: »herunder ESG-risici på kort,
mellemlang og lang sigt,«.
32.
§ 71, stk. 1, nr. 9,
indsættes efter »direktionen«: », herunder om ESG-
risici og -virkninger og IT-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c),
i forordning (EU) nr. 575/2013«.
33.
I
§ 71
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde,
vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller
og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og
for personer med ansvar for nøglefunktioner. Instituttet skal også
udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over instituttets
ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske
ansvarsområder, som indgår i instituttets forretningsmodel, med
nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og
opgaver for de omfattede personer. Instituttet skal til enhver tid gøre de
individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede
personer.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
34.
I
§ 71
indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk.
4.
For kryptoaktiver skal institutterne foretage forudgående
vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af
tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring
af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til
Finanstilsynet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
35.
Efter § 71 indsættes:
11
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ȥ
72.
Bestyrelsen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal, som led
i deres virksomhedsstyring, udarbejde og overvåge gennemførelsen af
specifikke ESG-omstillingsplaner, der omfatter kvantificerbare mål og
processer med henblik på at overvåge og imødegå de finansielle risici,
der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer,
herunder dem, der opstår som følge af omstillingen mod en mere
bæredygtig økonomi i henhold til de reguleringsmæssige mål og
retsakter udstedt af Den Europæiske Union. ESG-omstillingsplanen, jf.
1. pkt., skal udformes under hensyntagen til instituttets
forretningsmodel, størrelse og kompleksitet og karakteren af instituttets
eksponering mod ESG-risici.
Stk. 2.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal teste deres
modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-
faktorer i både basis- og stressscenarier inden for en bestemt
tidshorisont.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang
og lang sigt som følge af ESG-faktorer. Reduktionen kan ske gennem
påbud om justeringer af instituttets forretningsstrategi, generelle styring
og risikostyring.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser,
der påhviler pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af stk. 1-
3.«.
36.
I
§ 73, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller
repræsentantskabet«.
37.
I
§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c,
ændres »§ 71, stk. 3« til: »§ 71, stk. 4«.
38.
I
§ 77 a, stk.1, nr. 5,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Fastsættelsen
af den udskudte variable løndel skal tilpasses
virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende
medarbejders arbejdsopgaver. Længden af udskydningsperioden skal
fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens
art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders
arbejdsopgaver.«
39.
I
§ 77 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »risikostyring«: », herunder ved
at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-
risici«.
12
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
40.
I
§ 80 b, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »risici,«: »herunder dem, der opstår
som følge af virkningerne af ESG-faktorer,«.
41.
I
§ 101
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.5.
Et investeringsforvaltningsselskabet skal under hensyntagen til
eventuelle interessekonflikter forelægge detaljerede forklaringer og
dokumentation for dets overholdelse af § 101, stk. 1-4, for
Finanstilsynet, når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har
til hensigt at forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i
tilfælde hvor den pågældende UCITS anvender navnet på en
tredjemandsinitiativtager, eller hvor investeringsforvaltningsselskabet
udpeger en tredjemandsinitiativtager, som den, der får delegeret
funktioner eller tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.
Stk. 6.
De oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal give
til Finanstilsynet i henhold til stk. 5, skal navnlig præcisere, hvilke
rimelige skridt investeringsforvaltningsselskabet har taget for at
forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til
tredjemanden, eller hvis sådanne interessekonflikter ikke kan
forebygges, hvordan investeringsforvaltningsselskabet indkredser,
håndterer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om
interessekonflikter for at forhindre, at de skader UCITS’ens og dens
investorers interesser.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
42.
I
§ 101 a
indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8.
En kapitalforvalter skal samtidig med offentliggørelsen af de i
stk.1-5 nævnte oplysninger indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Stk. 9.
Finanstilsynet videresender de i stk. 8 nævnte oplysninger til det
fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 10.
Kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne
vedrører.
2) Kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
13
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 11.
For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal
kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
43.
Efter § 101 j indsættes før overskriften før § 102:
Ȥ 101 k.
En rådgivende stedfortræder skal samtidig med
offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
En rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart format eller maskinlæsbart format og
ledsages af følgende data:
1) Det juridiske navn på den rådgivende stedfortræder, som
oplysningerne vedrører.
2) Den rådgivende stedfortræders identifikationskode for juridiske
enheder.
3) Den rådgivende stedfortræders størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for den rådgivende stedfortræders økonomiske
aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal den rådgivende
stedfortræder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
44.
§ 102, stk. 1,
affattes således:
»Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere
funktioner, jf. bilag 6 i denne lov, og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov
og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, der udgør en del af administrationen
af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en
virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.
Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt kunne begrunde hele
sin delegationsstruktur.«
45.
§ 102, stk. 4,
ændres »opgaver« til: »funktioner og tjenesteydelser«.
46.
§ 102, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative
opgaver i form af funktioner eller tjenesteydelser, at
investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være
14
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller
udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne
lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter og i et sådant omfang, at
investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt
angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV,
værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.«
47.
I §
102
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, tredje led, varetages
af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som
markedsfører en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for
finansielle
instrumenter
eller
gennem
forsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes det ikke som en
delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105,
uanset en eventuel distributionsaftale mellem administrationsselskabet
og distributøren.«
48.
I
§ 103, stk. 1,1. pkt.,
ændres »delegerer
opgaver« til:
»delegerer
funktioner eller levering af tjenesteydelser« og »pågældende
opgaver«
ændres til:
»pågældende funktioner eller levere de pågældende
tjenesteydelser«.
49.
I
§ 103, stk. 3,
indsættes efter »investorernes«: »og kundernes«.
50.
I
§ 104, stk. 2,
ændres »opgaven« til: »funktioner eller levering af
tjenesteydelser« og efter »udenlandske UCITS´« indsættes » samt
investeringsforvaltningsselskabets kunders«.
51.
I
§ 104
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de
funktioner og tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov,
samt bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med
UCITS-direktivet. Denne forpligtelse gælder uanset den
lovgivningsmæssige status, af den, der får videredelegeret ansvar, og
uanset hvor denne enhed befinder sig.«
52.
§ 105, stk. 1,
affattes således:
15
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Investeringsforvaltningsselskaber,
som har til hensigt at delegere
udførelsen af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til
tredjemand, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet
om aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningerne træder
i kraft.«
53.
I
§ 106 a, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »herom,«: »og«.
54.
§ 106 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
55.
§ 106 d, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og »3)
Depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i
forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som
depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis
tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af
investorværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014
for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav
vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler, og fortsat fører løbende kontrol, jf. nr. 4.«
56.
I
§ 106 d, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »arrangementer«: », som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.
57.
§ 106 d, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler
i egenskab af udsteder-værdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra
e, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder
for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler, anses ikke som delegation af depotselskabets
opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral,
som defineret i den nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation
af depotselskabets opbevaringsfunktioner.«
58.
I
§ 124
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
16
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 5.
Hvis et pengeinstitut og et realkreditinstitut bliver bundet af
output-gulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, gælder følgende:
1) Finanstilsynet tager hurtigst muligt, og under alle omstændigheder
senest på slutdatoen for den næste kontrol- og vurderingsproces,
solvensbehovstillæg efter § 124, stk. 2-4, op til fornyet overvejelse
og fjerner alle elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af
risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et
realkreditinstitut er bundet af outputgulvet.
2) Den nominelle værdi af solvensbehovstillæg efter § 124, stk. 2-4, til
imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing, må
ikke stige, som følge af, at et pengeinstitut eller realkreditinstitut
bliver bundet af outputgulvet, før kontrollen efter nr. 1 er afsluttet.
Stk. 6.
Så længe et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af
outputgulvet efter artikel 92, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2, og
fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut
og et realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4, ikke indebære
dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet
er bundet af outputgulvet.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.
59.
To steder i
§ 125 b, stk. 2,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
60.
I
§ 124 b,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
4.
Finanstilsynet kan angive andre modellerings- og
parameterantagelser end dem, som EBA har identificeret, jf. Europa-
Parlamentets og rådets forordning om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår
reguleringsmæssige
tekniske
standarder,
der
præciserer
stødscenarierne i forbindelse med tyn, de fælles modellerings- og
parameterantagelser, og hvad der udgør en stor nedgang, og som skal
afspejles i virksomhedens beregning af den økonomiske værdi af
kapitalgrundlaget.«
17
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
61.
I
§ 125 c, stk. 1,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr.
575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
62.
I
§ 125 c, stk. 3,
indsættes efter »jf. § 125 a, stk. 1,«: »eller
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter,«.
63.
I
§ 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter », jf. § 125 g«: », eller risici, der
er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
64.
I
§ 128, stk. 3, § 142
og
§ 143, stk. 1, nr. 2
og
5,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
»§ 170, stk. 1, 4 og 5« til: »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.
65.
I
§ 140, stk. 1,
ændres »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.
66.
I
§ 143, stk. 1, nr. 5,
udgår: »og operationel risiko«.
67.
§ 143, stk. 1, nr. 6,
affattes således:
»6) benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for
virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af
risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige
virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for
virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning
af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav samt
virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til
beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og
hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikke-balanceførte
aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio.
EUR, jf. Europa-Parlamentets og rådets forordning om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 325a, stk. 1,
litra b.«
68.
§ 143, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
ophæves.
69.
§ 143 a, stk. 1,
affattes således:
»Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne
i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
18
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c
i forordningen. Finanstilsynet kan sætte en frist for, hvornår
virksomhederne omfattet af artikel 433a og 433c i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal sende oplysninger til Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og stille krav om anvendelse af et
andet medium for offentliggørelsen end Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds hjemmeside eller årsrapporten.«
70.
Efter § 144 indsættes efter overskriften før § 146:
Ȥ 145.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte eller
indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den
erhvervende virksomheds justerede kapitalgrundlag, skal skriftligt
ansøge Finanstilsynet om godkendelse forud for erhvervelsen.
Stk. 2.
Udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af det justerede
kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens konsoliderede
opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden hjemsted i den
Europæiske Union, skal modervirksomheden, i tillæg til stk. 1,
underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.
Stk. 3.
Finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g,
opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på
baggrund af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.
§ 145 a.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter ti arbejdsdage
modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1. Tilsvarende gælder ved
modtagelse af materiale, jf. stk. 5. Samtidig med bekræftelsen af
modtagelsen af ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden
om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 2.
Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og modtagelsen af
alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den
i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Vurderingsperioden efter stk. 2, udløber dog tidligst samtidig med
vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er omfattet af
både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.
Stk. 4.
Vurderingsperioden suspenderes indtil afslutning af
sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af
behandling i en anden medlemsstat inden for den Europæiske Union,
hvor en sådan behandling er en forudsætning for erhvervelsen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden
anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.
Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang, en sådan anmodning
19
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet
for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog
ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 5, med op til ti arbejdsdage, hvis
1) målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt
reguleringsrammen i et land udenfor den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
2) Finanstilsynet fører tilsyn med ansøger i henhold til hvidvaskloven.
Stk. 7.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt
erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte
erhverver inden to arbejdsdage efter beslutningen herom. Meddelelsen
skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.
Stk. 8.
Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt
giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses
erhvervelsen for godkendt.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse fastsætte en
frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan
frist.
§ 145 b.
Finanstilsynet skal, i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig
og forsigtig forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som
virksomheden er eller kan blive eksponeret mod efter den påtænkte
erhvervelse i forhold til følgende kriterier:
1) Om virksomheden vil kunne overholde og fortsætte med at overholde
kravene i denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller anden
relevant regulering.
2) Om der er rimelige grunde til at have mistanke om, at erhvervelsen
vil medføre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller at
erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.
Stk. 2.
Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen efter stk. 1,
tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har fremsendt fyldestgørende
oplysninger efter anmodning herom.
Stk. 3.
Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske uafhængigt af, om
der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i henhold til § 145, stk.
1, i relation til den samme målvirksomhed.
Stk. 4.
Finanstilsynet er ikke forpligtet til at foretage vurdering efter stk.
1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder omfattet af artikel 113,
stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Hvis
20
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal
Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.
§ 145 c.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel
holdingvirksomhed, der er omfattet af § 175 g, der påtænker direkte eller
indirekte at afhænde en kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, skal forinden
skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af
den påtænkte fremtidige kapitalandel.
§ 145 d.
Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet
kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145, stk. 1.
Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan
godkende erhvervelsen.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er knyttet til
kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til §
145 a, stk. 7.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal orientere den pågældende målvirksomhed,
når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i
virksomheden i medfør af stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1, kan
kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling
repræsenterede stemmeberettigede kapital.««
71.
I
§ 152 h, nr. 8,
indsættes efter »pengeinstitutters offentliggørelse«: »og
indsendelse«.
72.
Efter § 170 indsættes:
Ȥ
170 a.
Den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen for
et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den samlede
risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis
modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. Anvendelse af
interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet.
Stk. 2.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter opgør deres samlede
risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, når
pengeinstituttets eller realkreditinstituttets øverste modervirksomhed i
Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved anvendelse af
artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.«
21
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
73.
Efter § 170 a indsættes:
Ȥ170 b.
Et pengeinstitut, realkreditinstitut og en finansiel
holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og
mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, og som er gennemført
ved denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov,
gennemfører disse på en konsekvent og velintegreret måde i
dattervirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Virksomheden
skal desuden sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data
og oplysninger med henblik på tilsyn. 1. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis dette strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor
dattervirksomheden er etableret.«
74.
I
§ 175 g, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »på delkonsolideret niveau«:
», eller hvis de er udpeget som ansvarlige med henblik på at sikre
koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, som
omhandlet i stk. 4, nr. 3.«
75.
I
§ 175 g, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »Kriterierne«: », vedrørende
aktionærer og selskabsdeltagere i kreditinstitutter«
76.
I
§ 175 g, stk. 4,
ændres »Godkendelse af den finansielle
holdingvirksomhed efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis følgende
betingelser er opfyldt«: til: »Den finansielle holdingvirksomhed eller
den blandede finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse
for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis følgende betingelser er
opfyldt:«
77.
I
§ 175 g, stk. 4, nr. 3,
indsættes efter »dattervirksomhed,«: »eller en
finansiel
holdingvirksomhed
eller
en
blandet
finansielholdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i
overensstemmelse med denne bestemmelse,«.
78.
I
§ 175 g, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2, 4 og 15« og i
§
175, g, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-4 og 7« til: »stk. 2-4, 7 og 15«.
79.
I
§ 175 g, stk. 12, 1. pkt.,
indsættes efter »ikke godkendes«: », eller
fritages for godkendelse, jf. stk. 4,«.
80.
I
§ 175 g
indsættes som
stk. 15:
22
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den
konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet kan
uanset stk. 4 give tilladelse til, at finansielle holdingvirksomheder eller
blandede finansielle holdingvirksomheder, som er fritaget for
godkendelse, jf. stk. 4, udelukkes fra konsolideringen, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Udelukkelsen påvirker ikke effektiviteten af tilsynet med
kreditinstituttet, der er datterselskab, eller med koncernen.
2) Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle
holdingvirksomhed har ingen aktieeksponering ud over
aktieeksponeringen i kreditinstituttet, der er datterselskab, eller i
det mellemliggende finansielle moderholdingvirksomhed eller det
mellemliggende blandede finansielle holdingvirksomhed, som
kontrollerer kreditinstituttet, der er datterselskab.
3) Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle
holdingvirksomhed benytter sig ikke i væsentlig grad af gearing og
har ingen eksponeringer, der ikke vedrører dets ejerskab af
kreditinstituttet, der er datterselskab, eller af den mellemliggende
finansielle moderholdingvirksomhed eller den mellemliggende
blandede finansielle holdingvirksomhed, som kontrollerer
kreditinstituttet, der er datterselskab.«
81.
Før § 183 indsættes i
kapitel 12:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
§ 182 g.
En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af
oplysninger efter § 182 f, stk. 1, indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Virksomhedens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
23
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
82.
I
§ 202, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Repræsentantskabet må ikke fastsætte højere forrentning af
garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.«
83.
§ 204
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
204.
Finanstilsynet skal godkende sammenlægninger, jf. stk. 6, og
opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g, hvor den
fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet skal også godkende sammenlægninger og opsplitninger,
hvis den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 2.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i
henhold til stk. 1 forud for gennemførelse af aftalen. Flere omfattede
virksomheder kan indsende en samlet ansøgning.
Stk. 3.
Hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal ansøge om
tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175 g er
denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.
Stk. 4.
Sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er ikke
omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.
Stk. 5.
§ 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk.
2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder
ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.
stk. 6.
Ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, forstås:
1) Ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende
selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.
2) Ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende
selskab, uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele,
forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene
i de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte
selskaber besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de
sammenlagte selskaber.
3) To eller flere selskaber, der i forbindelse med deres opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at
deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.
24
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4) Et selskab, der i forbindelse med selskabets opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder
samtlige kapitalandele i selskabet.
Stk. 7.
Ved en opsplitning i henhold til stk. 1, forstås:
1) Et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine
aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det
opsplittede selskab tildeles vederlag,
2) Et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine
aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at
selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag,
3) En kombination af nr. 1) og 2),
4) Et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver
til ét eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det
opsplittede selskab tildeles vederlag, eller
5) Et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver
til ét eller flere modtagende selskaber mod vederlag.
§ 204 a.
Afgørelse efter § 204, stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest to
måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er
ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest to måneder efter, at
ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse
senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Vedrører
sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle
interesser fra samme koncern finder stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Hvis sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende
vedrører finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter
Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage modtagelsen af
ansøgningen, jf. § 204, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af
materiale, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af
alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den
i § 204 b nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen
af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte
erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden,
jf. stk. 3, anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig. Første gang, en sådan
anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem
tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå.
Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
25
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden
som nævnt i stk. 4, med op til ti arbejdsdage, hvis
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af
lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
2) hvis en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er
ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til hvidvaskloven,
er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte vurdering.
Stk. 6.
Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt meddeles
den finansielle virksomhed senest to arbejdsdage efter afslutning af
vurderingen efter § 204 b.
Stk. 7.
Hvis sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende
vedrører finansielle interesser fra samme koncern, og Finanstilsynet
ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen
om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses
sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan ved godkendelse efter § 204, stk. 1, fastsætte
en frist for gennemførelsen af sammenlægningen eller opsplitningen.
Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
§ 204 b.
Finanstilsynet skal vurdere en ansøgning modtaget efter § 204,
stk. 1, i forhold til følgende kriterier:
1) Omdømmet for de finansielle interessenter, der er involveret i den
påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
2) Den finansielle soliditet hos de finansielle interessenter, der er
involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
3) Om den enhed, der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller
opsplitning, vil kunne overholde og fortsætte med at overholde
tilsynskravene.
4) Om planen for gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller
opsplitning er realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.
5) Om der er rimelige grunde til, i forbindelse med den påtænkte
sammenlægning eller opsplitning, at have mistanke om, at hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet
eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte sammenlægning eller
opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204, stk. 1, hvis
kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke har
modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan undlade vurdering af et eller flere af kriterierne
i stk. 1, ved sammenlægninger eller opsplitninger, der udelukkende
vedrører finansielle interesser fra den samme koncern. Hvis
26
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal
Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.
§ 204 c.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager overførsel af
aktiver eller passiver svarerende til mindst 10 pct. af virksomhedens
samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet skriftlig
forud for overførslen, jf. dog § 204 d. Procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til
15 pct., hvis overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen i stk. 1, på
baggrund af deres konsoliderede situation.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af procentsatsen i stk. 1, ses bort fra følgende:
1) Overførsler af misligholdte aktiver.
2) Overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool som defineret i
artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2162,
3) Overførsler af aktiver, der skal securitiseres.
4) Overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 4.
Virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest 30 dage inden
gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og
senest efter ti arbejdsdage modtagelsen af underretningen i henhold til
stk. 1.
Stk. 5.
Alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal underrette
Finanstilsynet. Virksomhederne kan indsende en fælles underretning til
Finanstilsynet.
§ 204 d.
Finanstilsynet skal godkende en overførsel i henhold til § 204
c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land
udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest to måneder
efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal
afgørelse meddeles, senest to måneder efter at ansøgeren har fremsendt
de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal
under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest seks måneder
efter ansøgningens modtagelse.«
84.
I
§ 224, stk. 1, nr. 4,
udgår »eller« og i
nr. 5
ændres »nr. i-iii.« til: »nr.
i-iii, eller«
85.
I
§ 224, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
27
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»6) Hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men
betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.«
86.
I
§ 224, stk. 5,
indsættes efter »artikel 412, stk. 1,«: »eller net stable
funding ratio i artikel 413, stk. 1,« og efter »den foreskrevne likviditet«
indsættes: »eller funding«.
87.
§ 259, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet dispensere
fra § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et
centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige
krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Finanstilsynet
skal i så fald anvende § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, på konsolideret
grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret
i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. I medfør af 2. pkt. er en koncern
et centralt organ og dets tilsluttede institutter i den samme betydning, der
er anvendt i artikel 10 i forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og deres datterselskaber. Endvidere er en
modervirksomhed eller en virksomhed, som er underlagt tilsyn på
konsolideret grundlag, det centrale organ.«
88.
I
§ 267 a, stk. 1,
indsættes efter »nedskrivningsegnede passiver«: », jf. §
266,«.
89.
§ 267 a, stk. 1,
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og
§ 267 a, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
90.
I
§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a,
der bliver nr. 4, litra a, ændres »§ 267 e,
nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«.
91.
§ 267 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
En afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig
dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal
opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med
28
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nedskrivningsegnede passiver som defineret i forordningens artikel 72 k
og fastlagt i overensstemmelse med forordningens artikel 72 a-72 l.«
92.
I
§ 267 b, stk. 1,
ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk. 1, nr.
4«, og i
nr. 1
ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 1-
3«.
93.
I
§ 267 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk.
1, nr. 4«.
94.
§ 267 e, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
95.
I
§ 268, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »koncernens samlede passiver« til: »de
samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber i koncernen«.
96.
Efter § 269 e indsættes:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
§ 269 f.
En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af
oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Virksomhedens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
97.
I
§ 272, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 267 e, nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«, og »§
267 e, nr. 4, litra b« ændres til: »§ 267 e, nr. 3, litra b«.
98.
Efter § 332 h indsættes:
Ȥ 332 j.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler for indberetning af
oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.«
29
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
99.
I
§ 343 x, stk. 3,
ændres »§ 14, stk. 3« til: »§14, stk. 5«.
100.
Efter afsnit X h indsættes:
»Afsnit X i
ESG-vurderingsleverandører
Kapitel 20 i
ESG-vurderingsleverandører
§ 343 ab. Finanstilsynet bistår på anmodning fra den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed med at udføre
tilsynsopgaver, i forbindelse med undersøgelser af ESG-
vurderingsleverandører og kontroller på stedet, i medfør af Europa-
Parlamentet og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.
Finanstilsynet udfører desuden de tilsynsopgaver, som Den Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndighed
uddelegerer
til
Finanstilsynet, i medfør af den i pkt. 1 nævnte forordning.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan til brug for udførelsen af de tilsynsopgaver,
der følger af stk. 1, udøve de tilsynsbeføjelser, der følger af henholdsvis
artikel 32, 33, og 34 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.«
101.
I
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer«: », Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk
adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige
oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
102.
I
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »markeder for kryptoaktiver«: »,
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter«.
103.
§ 344 c, stk. 3
affattes således:
30
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk.
3.
Hvis resultater af backtesting, eller test af fordeling af overskud
og tab for en intern markedsrisikomodel, indikerer, at modellen ikke
længere er tilstrækkelig nøjagtig, gennemgår Finanstilsynet
betingelserne for tilladelsen til anvendelse af den interne model.
Finanstilsynet kan stille krav om, at virksomheden træffer passende
foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.«
104.
Efter § 344 f indsættes:
Ȥ
344 g.
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller
realkreditinstitut at reducere eksponeringer mod en central modpart eller
at tilpasse eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i
overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning
om
OTC-derivater,
centrale
modparter
og
transaktionsregistre.
§ 344 h.
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at
vurdere risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering
af kryptoaktivtjenester.«
105.
§ 345, stk. 13,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 13.
Bestyrelsen nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg, som
samlet har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision.
Det regnskabskyndige underudvalg forelægges og forbereder sager af
regnskabsmæssig karakter, der er af principiel karakter eller har
videregående betydelige følger, forud for behandlingen af sagerne i
bestyrelsen.
Stk. 14.
Bestyrelsen kan efter behov anmode eksterne eksperter med
særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand
i forbindelse med behandling af bestyrelsessager. De eksterne eksperter
kan efter formandens beslutning deltage i bestyrelsens behandling af
sagen uden stemmeret. Eksperter, der bistår bestyrelsen, jf. 1. pkt., er
underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.«.
Stk. 14-20 bliver herefter stk. 15-21.
106.
I
§ 345, stk. 18,
der bliver stk. 19, ændres »ekspertpanelet« til: »det
regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og
efter »stk. 13« indsættes: »og 14«.
107.
Efter § 346 c indsættes:
Ȥ 346 d.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
31
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 195, stk. 4, eller en af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for
kryptoaktiver.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf.
artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
108.
I
§ 347 b, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: »og § 2, stk.
1«.
109.
I
§ 347 c, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: »og § 2, stk.
1«.
110.
§ 352, stk. 2,
ophæves.
111.
I
§ 354, stk. 6, nr. 2,
indsættes efter »straffeloven«: »,
skattelovgivningen«.
112.
I
§ 354, stk. 6, nr. 36,
affattes således: »36) Skatteforvaltningen.«
113.
I
§ 354, stk. 6,
indsættes som
nr. 50:
»50) Danske skattemyndigheder, hvis oplysningerne relaterer sig til et
investeringsforvaltningsselskab. Stammer oplysningerne fra en anden
medlemsstat inden for Den Europæiske Union, må de kun videregives
med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har
videregivet dem.«
114.
I
§ 354, stk. 13, 1. pkt.,
ændres »32-35« til: »32-36«.
115.
I
§ 354 a, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. §
64, stk. 1«: », medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 351 for
en overtrædelse af kravene«.
32
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
116.
I
§ 354 e, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter: »§ 71 c, stk. 1, 2. pkt.,«: »§ 77
a,«, efter »jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8,« indsættes: »§ 145, stk. 1, § 145 c,
stk. 1,«, »§§ 182 f, 259 a og 261« ændres til: »§ 182 f, § 204, stk. 1, §
204 c, stk. 1, § 259 a, § 261«, »artikel 99, stk. 1,«, »artikel 101, stk. 1 og
2,«, »artikel 395,«, »artikel 405, stk. 1,« udgår, efter »artikel 412, stk.
1,« indsættes: »artikel 413,«, »artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2.
afsnit« ændres til: »artikel 430, stk. 1-3, 430 a«, efter »artikel 451, stk.
1,« indsættes: »anden del, tredje del, afsnit III, kapitel 2 og afsnit II-VI,
fjerde del, sjette del, afsnit I og IV og syvende del,« og i
2. pkt.
indsættes
efter »instrumenter«: »eller sager om overtrædelse af bestemmelser i lov
om finansiel virksomhed til gennemførelse af i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter eller forordning om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en sådan
forudgående tilladelse, eller i sager, hvor et pengeinstitut eller
realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske
erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse
blev givet,« og efter »og« indsættes: »sager om overtrædelse af«.
117.
I
§ 354 e, stk. 2,
indsættes efter »§§ 61 b og 61 c,«: »§ 64, stk. 1, § 64
a,«.
118.
I
§ 355, stk. 1,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« og efter »om markeder for
kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2,
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter«.
119.
I
§ 355, stk. 2, nr. 7,
ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 6«.
120.
I
§ 355, stk. 2, nr. 12,
ændres »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10, stk. 1 og
8«.
121.
I
§ 372, stk. 1,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« og efter »om markeder for
kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2,
33
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
og regler udstedt i medfør heraf«.
122.
I
§ 373, stk. 1,
indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 2, stk. 1,«, efter
»§ 125 c, stk. 1,« indsættes: »§ 145, stk. 1,« og efter »§ 204, stk. 1,«
indsættes: »§ 204 c, stk. 1, § 204 d, stk. 1,«.
123.
I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk. 1, 2, 8
og 9«.
124.
I
§ 373, stk. 2, 1, pkt.,
ændres »samt artikel 14, stk. 3« til: », artikel 14,
stk. 3« og efter »om markeder for kryptoaktiver« indsættes: », artikel 2,
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter«.
125.
I
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter
§ 71, stk. 1«: »og 3«.
126.
I
§ 373, stk. 2,
indsættes efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,«: »§ 101 a, stk.
8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,«, efter »§ 182 f,« indsættes: »§ 182 g, stk.
1 og 2,« og efter »§ 269 c,« indsættes: »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.
127.
I
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »(PEPP-produkt), artikel 4,«:
»artikel 7, stk. 1-4,«, efter »artikel 19, stk. 1-6,« indsættes: »artikel 21,
stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,« og »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« ændres til: »artikel
24, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for
erhvervslivet«.
128.
I
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »kryptoaktiver og artikel 5« til:
»kryptoaktiver, artikel 5« og efter »modstandsdygtighed i den
finansielle sektor« indsættes: »samt artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel
5 og 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9,
stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13,
stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
34
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.
129.
I
§ 373, stk. 10,
ændres »§ 170, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 170, stk. 1, 2 og
4«
130.
Efter § 417 d indsættes før overskriften før § 418:
§ 417 e.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der anvender interne
ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige
krav
til
kreditinstitutter,
kan
anvende
overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i Europa-Parlamentets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
Stk. 2. Øverste modervirksomheder i Danmark og koncerner, der opgør
den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf.
§ 170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i
Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter.«
131.
I
bilag 9, nr. 1,
ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c« til: »§ 267 a, stk.
1, nr. 4, litra c«.
§2
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 481
af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022,
EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: » dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022,
EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse«.
2.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3-5, 7, 11 og 12,«.
35
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3.
Overalt i loven ændres »bilag, nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.
4.
§ 3, stk. 1, nr. 39,
affattes således:
»39) Professionel investor: En investor, der anses som en professionel
kunde eller som efter anmodning behandles som en professionel
kunde, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.«
5.
I
§ 3, stk. 1, nr. 53,
ændres »bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii« til: »§ 8, stk. 3,
nr. 3«.
6.
I
§ 3, stk. 1, nr. 54,
ændres »bilag 1, nr. 3 a« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.
7.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 57-62:
»57) Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral (CSD) som
defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) om forbedring af værdipapirafviklingen i Den
Europæiske Union og om værdipapircentraler.
58) Den alternative investeringsfonds kapital: Den samlede indbetalte
kapital og ikkeindkaldte kapital, der er givet tilsagn om til en alternativ
investeringsfond, og som er beregnet på grundlag af de investerbare
beløb med fradrag af de gebyrer, omkostninger og udgifter, som direkte
eller indirekte afholdes af investorerne.
59) Låneudstedelse eller udstedelse af et lån: Ydelse af et lån, som enten
ydes
a) direkte af en alternativ investeringsfond, som den oprindelige
långiver, eller
b) indirekte gennem en tredjemand eller en virksomhed med særligt
formål, der udsteder et lån for eller på vegne af den alternative
investeringsfond eller for eller på vegne af en forvalter af en
alternativ investeringsfond med hensyn til den alternative
investeringsfond, hvis forvalteren eller den alternative
investeringsfond er involveret i struktureringen af lånet eller i
definitionen eller forhåndsfastlæggelsen af dets kendetegn inden
eksponeringen for lånet.
60) Aktionærudlån: Et lån, som en alternativ investeringsfond yder til en
virksomhed, hvori den direkte eller indirekte besidder mindst 5 pct. af
kapitalen eller stemmerettighederne, og som ikke kan afstås til tredjemand
uafhængigt af den alternative investeringsfonds kapitalinstrumenter i
samme virksomhed.
61) Låneudstedende
investeringsfond
alternativ
investeringsfond:
En
alternativ
36
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
a) hvis investeringsstrategi hovedsagelig består i at udstede lån, eller
b) hvis udstedte lån har en nominel værdi, der udgør mindst 50 pct. af
dens nettoaktivværdi.
62) Gearet alternativ investeringsfond: En alternativ investeringsfond, hvis
eksponeringer forhøjes af den forvalter, der forvalter den, hvad enten dette
sker ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing
indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.«
8.
I
§ 5
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Stk. 4 er ikke til hinder for, at en forvalter med tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde, markedsfører andele eller aktier
i en alternativ investeringsfond med registreret hjemsted i et land inden
for den Europæiske Union, som hovedsagelig investerer i aktier i en
bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens
tilknyttede enheder inden for rammerne af pensionsordninger for
medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, på nationalt
eller grænseoverskridende grundlag.
Stk. 6. Markedsføres en alternativ investeringsfond i henhold til stk. 5,
til ansatte på tværs af grænserne, må den medlemsstat, hvor
markedsføringen finder sted, ikke stille yderligere krav end dem, der
gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
9.
I
§ 5 a, stk. 1,
ændres »§ 130, stk. 2-4« til: »§ 130, stk. 2-5«.
10.
§ 8
affattes således:
Ȥ 8.
Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som
ikke er selvforvaltende, må ikke udføre andre aktiviteter end dem, der
er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er
selvforvaltende,
kan
dog
tillige
have
tilladelse
som
investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel
virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.
Stk. 3.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er
selvforvaltende, kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1, få
tilladelse til at udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter:
1) Investeringsrådgivning.
2) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i
institutter for kollektiv investering.
37
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3) Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle
instrumenter.
4) Enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af
forvalteren i forbindelse med en alternativ investeringsfond, som den
forvalter i overensstemmelse med denne bestemmelse, eller i
forbindelse med tjenesteydelser, som den leverer i
overensstemmelse med stk. 3 og 4. Det forudsætter, at enhver
potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af
denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes
hensigtsmæssigt.
Stk. 4.
Forvaltere af alternative investeringsfonde kan udover de
aktiviteter, der fremgår af stk. 1 og 3, få tilladelse til funktioner, der
omfatter:
1) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af
pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i
overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1,
i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet
hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har
givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
2) Administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle
instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater.
3) Kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.
Stk. 5.
En forvalter kan ikke få tilladelse til administration af
benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks,
der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle
kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater, jf. stk. 4, nr. 2, som anvendes i de alternative
investeringsfonde, forvalteren forvalter.
Stk. 6.
En selvforvaltende alternativ investeringsfond må udelukkende
udføre aktiviteter, nævnt i bilag 1 og alene for fonden selv.
Stk. 7.
Har en forvalter tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er nævnt
i stk. 3 og 4, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, §§ 98 og 106 og regler
udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende
anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har
forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af stk. 3, nr. 2,
finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.
38
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 8.
En forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester
med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for
kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til
denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40
arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal
ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om
markeder for kryptoaktiver.«
11.
§ 11, stk. 3, nr. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»3) forvalterens forretningsadfærd fastlægges af mindst to personer,
som opfylder betingelserne i § 13, og som enten er ansat af forvalteren
på fuld tid eller er ledelsesmedlemmer eller medlemmer af
forvalterens ledelsesorgan og ved kontrakt er forpligtet til at udøve
forvalterens virksomhed på fuld tid, og som er bosiddende i Den
Europæiske Union,«.
12.
§ 11, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
En ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde skal indeholde
1)
oplysninger om de personer, der rent faktisk udfører
forvalterens opgaver, navnlig med hensyn til de funktioner, der er nævnt
i bilag 1, herunder
a) en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelsen,
b) en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og
ansvarsområder i og uden for forvalteren,
c) en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert
enkelt ansvarsområde, og
d) en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der
understøtter disse personers aktiviteter.
2) forvalterens juridiske navn og CVR-nummer eller tilsvarende
udenlandske identifikationskode,
3) oplysninger om identiteten af de kapitalejere eller deltagere i
forvalteren af den alternative investeringsfond, som direkte eller
indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, har
kvalificeret deltagelse, samt størrelsen heraf,
4) en aktivitetsplan, hvoraf forvalterens organisatoriske struktur
fremgår, herunder oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt
at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og i henhold til
artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, i Europa-
39
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret
beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer
forvalteren vil anvende til dette formål,
5) oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold
til § 20, og
6) oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation
til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43, der som minimum omfatter
følgende:
a) For enhver, der får overdraget ansvar:
i) Virksomhedens navn og CVR-nummer eller tilsvarende
udenlandske identifikationskode,
ii) virksomhedens hjemland, og
iii) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed.
b) En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske
ressourcer, som forvalteren anvender til at:
i) Varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige
risikostyringsopgaver i forvalteren, og
ii) overvåge den delegerede aktivitet.
c) For hvert af de alternative investeringsfonde, som forvalteren
forvalter eller har til hensigt at forvalte:
i) En kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion,
herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld
delegation, og
ii) en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion,
herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld
delegation.
d) En beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som
forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede
opgave.«
13.
§ 11, stk. 7, nr. 1
og
2,
ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.
14.
I
§ 13
indsættes efter stk. 3, som nye stykker:
»Stk. 4.
Når en person indtræder i ledelsen af en forvalter med tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.
Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
40
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 5.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk.
2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som
den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan
bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
15.
I
§ 14, stk. stk. 2,
ændres »§ 11, stk. 4, nr. 1-4« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1-
6«, og i
stk. 3,
ændres »§ 11, stk. 4, nr. 5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 6«.
16.
I
§ 16, stk. 1
og
11,
ændres »bilag 1, nr. 3, litra b,
punkt ii«
til: Ȥ 8,
stk. 3, nr. 2«.
17.
I
§ 17, nr. 7,
og §
19,
ændres, »bilag 1, nr. 3, litra a« til: »§ 8, stk. 4,
nr.1«.
18.
I
§ 18, stk. 4,
ændres »bilag 1, nr. 3, litra b,
nr. i«
til: »§ 8, stk. 3, nr.1«.
19.
I
§ 23
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter eller
har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ
af en tredjemand, herunder i tilfælde hvor den pågældende
alternative investeringsfond anvender navnet på en tredjemand,
eller hvor en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en
tredjemand som den, der får overdraget ansvaret i henhold til lovens
kapitel 7, skal under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter
forelægge
Finanstilsynet
detaljerede
redegørelser
og
dokumentation for dens overholdelse af § 23, stk. 1-4.
Stk. 6.
De oplysninger, som forvalteren skal forelægge for Finanstilsynet
i henhold til stk. 5, skal navnlig præcisere, hvilke rimelige skridt
forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår
som følge af forholdet til tredjemanden. Hvis disse konflikter ikke
kan forebygges, skal der redegøres for, hvordan forvalteren
identificerer, styrer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om
disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den
alternative investeringsfond og dens investorers interesser.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk. 7 og 8.
41
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
20.
I
§ 23, stk. 6,
der bliver til stk. 8, ændres: » og 3-5« til: », 3, 4 og 7« og
»er omhandlet i« ændres til »fremgår af«.
21.
Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:
Ȥ 25 a.
En forvalter, der forvalter en alternativ investeringsfond af den
åbne type, skal med henblik på at sikre, at forvalteren er i
overensstemmelse med § 25, vælge mindst to egnede
likviditetsstyringsværktøjer fra dem, der er nævnt i bilag 2, nr. 2-8, efter
at have foretaget en egnethedsvurdering for så vidt angår den alternative
investeringsfonds tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og
indløsningspolitik i henhold til § 25, stk. 3.
Stk. 2.
Valget af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, må ikke
kun omfatte de værktøjer, der er fremgå af bilag 2, nr. 5 og 6.
Stk. 3.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at fondens
vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser om de
valgte likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, til eventuel
anvendelse i den alternative investeringsfonds investors interesse.
Stk. 4.
Forvaltere af alternative investeringsfonde kan beslutte at vælge
kun ét likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, for en alternativ
investeringsfond,
den
forvalter,
der
er
godkendt
som
pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.
Stk. 5.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal implementere
detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af
ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, samt operationelle og
administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj.
Stk. 6.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal meddele
Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte valg og de i stk. 5 detaljerede politikker
og procedurer for aktivering og deaktivering.
§ 25 b.
Indløsning i naturalier, jf. bilag 2, nr. 8, kan kun aktiveres for at
opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis
indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af den alternative
investeringsfonds aktiver.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro
rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver, hvis fonden
udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis
formålet med fondens investeringspolitik er at kopiere
sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis
den pågældende fond er en exchange-traded fund som defineret i artikel
4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder
for finansielle instrumenter.
42
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 3.
En forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter en fond
af den åbne type, kan i den alternative investeringsfonds investorers
interesse midlertidigt udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af
fondens andele, jf. bilag 2, nr. 1.
Stk. 4.
En forvalter af alternative investeringsfonde kan i
overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og 3, aktivere eller deaktivere andre
likviditetsstyringsværktøjer valgt fra bilag 2, nr. 2-8, hvis disse
værktøjer indgår i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Stk. 5.
En forvalter af alternative investeringsfonde kan i den alternative
investeringsfonds investorers interesse aktivere side pockets, jf. bilag 2,
nr. 9.
Stk. 6.
En forvalter af alternative investeringsfonde må kun anvende
udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller side pockets, jf. stk.
3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og
hvis der tages hensyn til den alternative investeringsfonds investorers
interesser.
§ 25 c.
En forvalter af alternative investeringsfonde underretter straks
Finanstilsynet, hvis:
a) Forvalteren aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj,
der fremgår af bilag 2, nr. 1,
b) forvalteren aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de
likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 2-8, på en
måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat
i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Stk. 2.
En forvalter skal inden for en rimelig frist underrette
Finanstilsynet, før den aktiverer eller deaktiverer side pockets, jf. bilag
2, nr. 9.
Stk. 3.
Finanstilsynet informerer straks de kompetente myndigheder i
forvalterens værtsland og Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed. Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der
modtages i medfør af dette stykke med de kompetente myndigheder.
Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og
integritet underretter Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici, om enhver underretning, som Finanstilsynet
modtager i henhold stk. 1 og 2.
§ 25 d.
Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere af alternative
investeringsfonde
aktiverer
eller
deaktiverer
det
likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, hvis der er risici
for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
43
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den
alternative investeringsfond.
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.«
22.
Efter § 26 indsættes i kapitel 4:
»Supplerende krav til låneudstedende alternative investeringsfonde
§ 26 a.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at den
låneudstedende alternative investeringsfond, den forvalter, er af den
lukkede type, jf. dog stk. 2. Dette berører ikke de tærskler, restriktioner
og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske
sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om
europæiske langsigtede investeringsfonde.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan en låneudstedende alternativ investeringsfond
være åben, forudsat at forvalteren af den alternative investeringsfond, der
forvalter den, kan påvise overfor Finanstilsynet, at den alternative
investeringsfonds likviditetsrisikostyringssystem er foreneligt med dens
investeringsstrategi og indløsningspolitik.
§ 26 b.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal, for så vidt
angår låneudstedende aktiviteter, gennemføre effektive politikker,
procedurer og processer for ydelse af lån.
Stk. 2.
En forvalter skal, hvis denne forvalter alternative
investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder
når de opnår eksponering for lån gennem tredjemand, også gennemføre
effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af
kreditrisikoen og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje.
Forvalteren skal holde disse politikker, procedurer og processer ajour og
sikre, at de forbliver effektive, og gennemgå dem regelmæssigt og mindst
en gang om året.
Stk. 3.
Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på udstedelse af
aktionærudlån, hvis den nominelle værdi af sådanne lån samlet set ikke
overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, jf. dog
kravene i § 18, stk. 1, nr. 5.
§ 26 c.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal, hvis en
alternativ investeringsfond, den forvalter, udsteder lån, sikre, at den
nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set
44
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis
låntageren er et af følgende:
1)
En finansiel virksomhed som defineret i artikel 13, nr. 25, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II),
2)
en alternativ investeringsfond, eller
3)
en UCITS.
Stk. 2.
Begrænsningen i stk. 1 berører ikke de tærskler, restriktioner
og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april
2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.
Stk. 3.
Den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. finder
anvendelse fra den dato, der er angivet i den alternative
investeringsfonds regler, vedtægter eller prospekt, og som ikke må
være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den
alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele. Ved
fastsættelse af anvendelsesdatoen skal der tages højde for særlige
forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative
investeringsfond skal investere i. Finanstilsynet kan efter
forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan, under
ekstraordinære omstændigheder, godkende en forlængelse af denne
tidsfrist yderligere med højst 12 måneder.
Stk. 4.
Den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. ophører
med at finde anvendelse, når forvalteren påbegynder salg af den
alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes
andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative
investeringsfond.
Stk. 5.
Den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. udsættes
midlertidigt, hvis den alternative investeringsfonds kapital øges eller
reduceres. Denne udsættelse skal være tidsbegrænset til den periode,
der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne
for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle
omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.
§ 26 d.
En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at
gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond, som
den forvalter, ikke udgør mere end:
1) 175 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er
åben,
45
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2) 300 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er
lukket.
Stk. 2.
Gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond
udtrykkes som forholdet mellem den pågældende alternative
investeringsfonds eksponering beregnet i henhold til
forpligtelsesmetoden som defineret i artikel 8 i Kommissionens
delegerede forordning om udbygning af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og
dens nettoaktivværdi.
Stk. 3.
Låneaftaler, som er fuldt ud dækket af kontraktmæssige
kapitalforpligtelser fra investorer i den låneudstedende alternative
investeringsfond, anses ikke for at udgøre eksponering med henblik
på beregning af det forhold, der er beskrevet i stk. 2.
Stk. 4.
Overtræder en låneudstedende alternativ investeringsfond
kravene i § 26 d, og overtrædelsen ligger uden for forvalteren af den
alternative investeringsfonds kontrol, træffer forvalteren inden for
en passende frist de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
op på situationen, under behørig hensyntagen til investorernes
interesser i den låneudstedende alternative investeringsfond.
Stk. 5.
Kravene i stk. 1 finder ikke anvendelse på en låneudstedende
alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende
består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi
af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende
alternative investeringsfonds kapital. Denne undtagelse berører dog
ikke Finanstilsynets beføjelser, jf. § 69, stk. 3-6.
§ 26 e.
En forvalter skal sikre, at en alternativ investeringsfond, som
den forvalter, ikke yder lån til følgende:
1) Forvalteren af den alternative investeringsfond eller denne forvalters
medarbejdere.
2) Den alternative investeringsfonds depositar eller de enheder, som
depositaren har delegeret funktioner til i forbindelse med den
alternative investeringsfond i overensstemmelse med kapitel 8
3) En enhed, som forvalteren af den alternative investeringsfond har
delegeret funktioner til i overensstemmelse med kapitel 7, eller
medarbejderne i denne enhed
4) En enhed inden for samme koncern som defineret i artikel 2, nr. 11,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer som forvalteren af den alternative
investeringsfond, undtagen hvis den pågældende enhed er en
46
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansiel virksomhed, der udelukkende finansierer låntagere, som
ikke er nævnt i nr. 1-3.
§ 26 f.
Udsteder en alternativ investeringsfond lån, skal provenuet af
lånene, minus eventuelle tilladte gebyrer for deres forvaltning, tildeles
den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud. Alle
omkostninger og udgifter i forbindelse med forvaltningen af lån skal
klart oplyses i overensstemmelse med § 62.
§ 26 g.
Forvaltere må ikke forvalte alternative investeringsfonde, som
beskæftiger sig med udstedelse af lån, hvis hele eller dele af disse
alternative investeringsfondes investeringsstrategi er at udstede lån med
det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd.
Stk. 2
En forvalter skal sikre, at den alternative investeringsfond, den
forvalter, beholder 5 pct. af den nominelle værdi af hvert lån, den har
udstedt, og efterfølgende overført til tredjemænd. Denne procentdel af
hvert lån beholdes:
1) Indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån
ydet til forbrugere uanset deres løbetid.
2) I en periode på mindst otte år for andre lån.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse hvis:
1) Forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds
aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i
afviklingen af den alternative investeringsfond.
2) Salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de
restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215
i TEUF, eller produktkrav.
3) Salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den
alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre
investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den
forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste
interesse.
4) Salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er
forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative
investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og
risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b og køberen
informeres om denne forringelse ved køb af lånet.
Stk. 4.
Forvalteren af den alternative investeringsfond skal efter
anmodning fra Finanstilsynet påvise, at den opfylder betingelserne for
anvendelse af den eller de pågældende undtagelser, der er fastsat i stk.
3.
47
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
23.
I
§ 38
ændres »af væsentlige opgaver« til: »på deres vegne af en eller
flere af de i bilag 1 nævnte funktioner eller af de i § 8 nævnte
tjenesteydelser«.
24.
I
§ 40, nr. 6,
indsættes efter »de pågældende funktioner«: »og levere de
pågældende tjenesteydelser,«.
25.
I
§ 42, stk. 1,
indsættes efter »ansvar over for«: »sine kunder,« og
»opgaver« ændres til: » funktioner eller tjenesteydelser« og efter
»tredjemand« indsættes », eller af en eventuel efterfølgende
videredelegation«.
26.
I
§ 42
affattes
stk. 2
således og som
stk. 3
indsættes:
»Stk. 2.
En forvalter må ikke delegere funktioner eller tjenesteydelser i
et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter eller
leverandør af de i § 8 nævnte tjenesteydelser og i en sådan udstrækning,
at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.
Stk. 3. Forvalteren af alternative investeringsfonde sikrer, at udførelsen af
de funktioner, der er fremgår af bilag 1, og leveringen af de tjenesteydelser,
der fremgår af § 8, er i overensstemmelse med denne lov. Denne
forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status, eller hvor dem,
der får overdraget ansvar, eller dem, der får videredelegeret ansvar,
befinder sig.«
27.
I
§ 43, stk. 1
og
2,
ændres
»væsentlige
opgaver« til: »funktioner eller
tjenesteydelser«.
28.
I
§ 43
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Uanset § 38 og § 43, stk. 2, gælder, at hvis
markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller
flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den
alternative investeringsfond i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem
forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution,
betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af
kravene i § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel distributionsaftale
mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.«
29.
Efter § 48 indsættes:
48
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ȥ 48 a.
Uanset § 48, stk. 1, kan Finanstilsynet tillade, at et kreditinstitut,
jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i en anden medlemsstat, udpeges
som depositar, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
1) Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren
af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en
depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning
viser, at der mangler depositartjenester i den alternative
investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative
investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.
2) Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative
investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring,
jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for
Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i
overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en
forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, ikke
overstiger 50 mia. EUR eller det tilsvarende beløb i en anden valuta.
Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, der handler i
henhold til § 109, stk. 1, nr. 1 og 2, og depositarens egne aktiver tages
ikke i betragtning ved afgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2.
Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader
Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en
anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af
manglen på relevante depositartjenester i den alternative
investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative
investeringsfonds investeringsstrategi.
Stk. 3.
Tillader Finanstilsynet, at forvalteren udpeger en depositar, der
er etableret i en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.
Stk. 4.
Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr.
1 og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.«
30.
§ 49, nr. 4,
affattes således:
»4) Det tredjeland, hvor depositaren er etableret, er ikke identificeret
som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.«
31.
I
§ 49, nr. 5,
indsættes efter »skatteaftaler«: », og tredjelandet ikke er
nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
49
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
32.
I
§ 49
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uanset § 49, stk. 1, finder betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 4 og 5,
anvendelse på tidspunktet for udpegelsen af depositaren. Identificeres et
tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, er etableret, som et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf.
stk. 1, nr. 4, eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk.
1, nr. 5, skal der efter udpegelsen af depositaren udpeges en ny depositar
inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes
interesser. Denne periode må ikke være længere end to år.«
33.
I
§ 54, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »som opgaverne er delegeret til«:
»undtagen hvis denne tredjemand er en værdipapircentral, der handler
i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler og depositaren fortsat opfylder betingelserne i stk.
2, nr. 4.«
34.
§ 54, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der
handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel
1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder
for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler, betragtes ikke som delegation af depositarens
opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral,
som defineret i artikel 1, litra f, i ovenfor nævnte forordning, anses som
delegation af depositarens opbevaringsfunktioner.«
35.
I
§ 59, 2. pkt.,
ændres »de modtagne oplysninger til den alternative
investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder« til: »alle
oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders
tilsynsbeføjelser, til den alternative investeringsfond og forvalterens
50
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kompetente myndigheder. Såfremt depositarens kompetente myndigheder
er forskellig fra den alternative investeringsfonds- eller forvalteren af den
alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, skal den
alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative
investeringsfonds kompetente myndigheder straks videregive alle
oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders
tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder«.
36.
I
§ 60, nr. 3, litra b,
ændres »central depositar« til: »værdipapircentral«
37.
I
§ 62, stk. 1,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Navnet på den alternative investeringsfond.«
Nr. 1-18 bliver herefter nr. 2-19.
38.
I
§ 62, stk., 1, nr. 14,
der bliver nr. 15, ændres »bilag 1, nr. 1 og 2« til:
»bilag 1«.
39.
I
§ 62, stk. 1, nr. 16,
der bliver nr. 17, indsættes efter »indløsning«: »og
af
muligheden
og
betingelserne
for
anvendelse
af
likviditetsstyringsværktøjer valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk.
1«
40.
I
§ 62, stk. 1,
indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 19, som nyt nummer:
»20) En liste over gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes af forvalteren
i forbindelse med driften af den alternative investeringsfond, og som direkte
eller indirekte skal allokeres til den alternative investeringsfond.«
Nr. 19 -25 bliver herefter nr. 21-27.
41.
I
§ 64
indsættes efter nr. 3 som
nr. 4-6:
»4) Sammensætningen af den udstedte låneportefølje.
5)
På årsbasis: Alle gebyrer, afgifter og udgifter, som direkte eller
indirekte er afholdt af investorer.
6)
På årsbasis: Enhver modervirksomhed, enhver dattervirksomhed eller
enhver virksomhed med et særligt formål, som er anvendt i forbindelse med
den alternative investeringsfonds investeringer af eller på vegne af
forvalteren.«
42.
I
§ 66 a
indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8.
En kapitalforvalter skal samtidig med offentliggørelsen af de i
stk. 1-5 nævnte oplysninger indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
51
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 9.
Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det
fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 10.
Kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne
vedrører.
2) Kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 11.
For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
43.
I
§ 67, stk. 1, nr. 1-3,
udgår »vigtigste« og
nr. 5
affattes således:
»5) De risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller
tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for
at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative
investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller
offentligt tilgængelige datakilder.«
44.
§ 67, stk. 3, nr. 3
og
4,
affattes således:
»3) Den aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko,
likviditetsrisiko, modpartsrisiko og andre risici, herunder
operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for i fonden.
4) Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje-
eller risikostyringsfunktioner, herunder:
a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af
deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om
de har snævre forbindelser med forvalteren, om de er meddelt
tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på
kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og
herunder
CVR-nummer
eller
tilsvarende
udenlandske
identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er
nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,
b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
forvalteren til at varetage de daglige porteføljepleje- eller
risikostyringsopgaver i den pågældende forvalter,
52
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende
porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er uddelegeret,
d) hvis porteføljeplejefunktionen delegeres, størrelsen på og
procentdelen af den alternative investeringsfonds aktiver, der er
omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,
e) antallet af menneskelige ressourcer omregnet til
fuldtidsbeskæftigede, som forvalteren har ansat til at overvåge
delegationsaftalerne,
f) antallet af og datoerne for de periodiske foranstaltninger, der
gennemføres af forvalteren for at overvåge den delegerede aktivitet,
en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over
de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer,
og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,
g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der
kræves i henhold til litra a, c og d om dem, der ved videredelegation
har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de
porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og
h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og
videredelegationsaftalerne.
45.
I
§ 67, stk. 3,
indsættes som
nr. 6:
»6) Listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den
alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af
en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.«
46.
§ 98, nr. 2,
affattes således:
»2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må
ikke være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til
artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.«
47.
I
§ 98, nr. 3,
indsættes efter »multilaterale skatteaftaler«: », og
tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«
48.
I
§ 109, nr. 3,
indsættes efter »internationale standarder«: »og sikrer en
effektiv udveksling af oplysninger«.
49.
§ 109, nr. 4,
affattes således:
53
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»4) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må
ikke være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til
artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.«
50.
I
§ 109
indsættes som
nr. 5:
»5) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret,
skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre
medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal
markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i
OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og
formue og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om
skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale
skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets
konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.«
51.
I
§ 117, nr. 2,
ændres »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land
og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret som
værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
52.
I
§ 117, nr. 3,
indsættes efter »skatteaftaler«: », og tredjelandet ikke
er nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste
over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
53.
I
§ 117
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Identificeres det tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse
efter stk. 1, har sit registrerede hjemsted, som et højrisikotredjeland i
henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme jf. stk. 1,
nr. 2, eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,
jf. stk. 1, nr. 3, efter meddelelse af tilladelse, skal forvalteren inden for
en passende frist træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at
rette op på situationen for så vidt angår de alternative
investeringsfonde, den forvalter, under behørig hensyntagen til
54
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end to
år.«
54.
I
§ 128, stk. 2, nr. 2,
ændres »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt
land og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret
som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme.«
55.
I
§ 128, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »skatteaftaler«: », og tredjelandet
ikke er nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-
liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
56.
I
§ 130, stk. 1,
ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
57.
I
§ 130, stk. 4,
ændres »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land
og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret som
værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
58.
I
§ 130
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative
investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med
Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative
investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde
standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst
vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling
af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til
multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag
I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.
59.
I
§ 130, stk. 5,
ændres »§ 130, stk. 5« til: »§ 130, stk. 6«.
60.
I
§ 155, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-
55
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til
fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt,
som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger
med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed«.
61.
I
§ 155, stk. 1, 6. pkt.,
indsættes efter »digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør
heraf«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet
i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf«.
62.
I
§ 168, stk. 4
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4« til: »Varigheden af påbud meddelt
efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3«.
63.
I
§ 168
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 13, stk. 1-3, som træffes efter § 13,
stk. 4, kan af forvalteren og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen
for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
64.
I
§ 168 a, stk. 1 og 2,
ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13, stk. 2 og 3, jf. §
46, stk. 6«.
65.
I
§ 168 a, stk. 4,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 13, stk. 3, nr. 2-4, til: »Varigheden af påbud meddelt efter
stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3,«.
66.
I
§ 168 a
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 13, stk. 1-3, som træffes efter § 13,
stk. 4, kan af depositaren og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
56
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen
for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
67.
I
§ 170, stk. 7,
skattelovgivningen«.
nr.
2,
indsættes
efter
»straffeloven«:»,
68.
§ 170, stk. 7, nr. 17,
affattes således: »Skatteforvaltningen, under
forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse
af sine opgaver.«
69.
I
§ 170, stk. 11, 1. pkt.,
indsættes efter »14«:», 17«.
70.
I
§ 171, stk. 4,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene
i § 13, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §§ 168
eller 168 a for en overtrædelse af kravene.«
71.
I
§ 171, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«
72.
I
§ 172,
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 13, stk. 1, i det omfang, der er sager, som
er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.«
73.
Efter § 179 indsættes i
Kapitel 24:
Ȥ 179 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 131, stk. 6, eller en af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
57
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2)
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel
3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
74.
I
§ 180, stk. 1, nr. 9,
ændres »opført som ikkesamarbejdsvillige lande
og territorier af Financial Action Task Force« til: »ikke identificeret som
værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
75.
I
§ 180, stk. 1, nr. 10,
ændres »opført som et ikkesamarbejdsvilligt land
og territorium af Financial Action Task Force« til: »ikke identificeret
som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
76.
I
§ 180, stk. 2, nr. 9,
ændres »opført som ikkesamarbejdsvillige lande og
territorier af Financial Action Task Force« til: »ikke identificeret som
værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
77.
I
§ 180, stk. 2, nr. 10,
ændres »opført som et ikkesamarbejdsvilligt land
og territorium af Financial Action Task Force« til: »ikke identificeret
som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme«.
78.
I
§ 181, stk. 2,
indsættes efter »denne lov«: »og om eventuelle
ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller
58
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået
meddelt tilladelse«.
79.
I §
182, stk. 1, nr. 3,
ændres »marked og« til: »marked,« og i
nr. 4
ændres »institutioner.« til: » institutioner og«.
80.
I
§ 182, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der
markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union,
eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted
i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde der
er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et
likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for
investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, jf. dog stk. 3.«
81.
I
§ 182
indsættes efter
stk. 2:
»Stk. 3.
Anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, forudsætter at følgende
betingelser er opfyldt:
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den
alternative investeringsfond.
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.«
82.
I
§ 189
ændres »kryptoaktiver eller« til: »kryptoaktiver, « og efter
»modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »eller artikel
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter,«.
83.
I
§ 190, stk. 1,
ændres »§ 8, stk. 1 og 4,« til: »§ 8, stk. 1, og 6,« og »§
26,« ændres til »§ 25 a-d, § 26, § 26 a-g,«.
84.
I
§ 190, stk. 1
ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 8«.
85.
I
§ 190, stk. 2,
ændres », og artikel 5, stk. 1-3« til: », artikel 5, stk. 1-3«
og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
59
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
miljømæssige,
sociale
vurderingsaktiviteter,«.
og
ledelsesmæssige
(ESG)
86.
I
§ 190, stk. 2,
ændres »modstandsdygtighed i den finansielle sektor og
artikel 5-7« til: »modstandsdygtighed i den finansielle sektor, artikel 5-
7« og efter »(PEPP-produkt)« indsættes: »og artikel 3, stk. 1, artikel 4,
stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel
11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser«.
87.
I
§ 190, stk. 2,
indsættes efter »§ 28 a,«: »§ 66 a, stk. 8 og 10,«.
88.
I
bilag 1, nr. 2,
indsættes efter
litra c:
»d) Udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond.
e) Servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.«
89.
Bilag 1, nr. 3,
ophæves.
90.
Som
bilag 2
indsættes bilag 1 til denne lov.
§3
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13.
januar 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 409 af 25. april 2023 og § 7 i lov
nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af
direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og
bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
institutter
for
kollektiv
investering
i
værdipapirer
(investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »dele
af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021
om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de
bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn
til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele
af Europa Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
60
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse«.
2.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel før »og dele af Europa Parlamentet og
Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes
lånudstedelse« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse
direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske
adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december
2023,«.
I
2. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter
med central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014,
nr. L 352, side 1« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central
information
om
sammensatte
og
forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014,
nr. L 352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for
så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
3.
4.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) investeringsforeningens forretningsadfærd fastlægges af mindst to
personer, der opfylder betingelserne i § 57, og som enten er ansat af
investeringsforeningen på fuld tid eller er medlemmer af ledelsen eller
administrationsselskabets ledelsesorgan og er forpligtet til at udøve
investeringsforeningens virksomhed på fuld tid, og er bosiddende i Den
Europæiske Union,«.
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
5.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) SIKAV’ens forretningsadfærd fastlægges af mindst to personer, der
opfylder betingelserne i § 57, og som enten er ansat af SIKAV’en på fuld
61
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tid eller er medlemmer af ledelsen eller administrationsselskabets
ledelsesorgan og er forpligtet til at udøve SIKAV’ens, virksomhed på fuld
tid, og er bosiddende i Den Europæiske Union,«.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
6.
I
§ 19
indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:
»19) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på
eventuel anvendelse i investorerne i foreningens afdelings interesse,«.
Nr. 19-29 bliver herefter nr. 20-30.
7.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:
»20) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på
eventuel anvendelse i investorerne i SIKAV’ens interesse,«.
Nr. 20-30 bliver herefter nr. 21-31.
8.
I
§ 21
indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:
»16) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på
eventuel anvendelse i investorerne i værdipapirfondens interesse,«.
Nr. 16-25 bliver herefter nr. 17-26.
9.
I
§ 28 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »forvalteren« til: »den danske UCITS«.
10.
I
§ 48, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Bestyrelsen sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver, er i
overensstemmelse med direktiv om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Denne forpligtelse gælder,
uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget
ansvar, eller dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.«
11.
I
§ 48, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Bestyrelsen skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.«
12.
I
§ 48, stk. 7,
indsættes efter »administrationsselskabet«: »reelt ikke
længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen og i et
sådant
omfang,
at
investeringsforvaltningsselskabet
eller
administrationsselskabet«.
13.
I
§ 48
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Markedsføring, som varetages af en eller flere distributører, der
handler på egne vegne, og som markedsfører investeringsforeningen i
62
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for
finansielle
instrumenter
eller
gennem
forsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes ikke som en
delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7, og §§
64-66,
uanset
en
eventuel
distributionsaftale
mellem
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og
distributøren.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
14.
I
§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c,
og
nr. 6,
ændres »§ 9, stk. 1, nr. 9« til: »§
9, stk. 1, nr. 10«.
15.
I §
51, stk. 1, nr. 4,
ændres » depotselskabet, og « til: »depotselskabet,«.
16.
I §
51, stk. 1, nr. 5,
ændres »medlemmer.« til: »medlemmer, og«.
17.
I
§ 51, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og
deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. § 74 a.«
18.
I §
52, stk. 1, nr. 5,
ændres » depotselskabet, og « til: »depotselskabet,«.
19.
I §
52, stk. 1, nr. 6,
ændres »medlemmer.« til: »medlemmer, og«.
20.
I
§ 52, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
7) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og
deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj jf. § 74 a.«
21.
I
§ 53, stk. 1, nr. 1,
ændres »værdipapirfonden og« til:
»værdipapirfonden,«.
22.
I
§ 53, stk. 1, nr.
»investeringspolitik og
2,
ændres
»investeringspolitik.«
til:
23.
I
§
53,
stk. 1,
indsættes som
nr. 3
»3) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og
deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt
operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det
pågældende værktøj, jf. § 74 a.«
63
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
24.
I
§ 57
indsættes efter stk. 3, som nye stykker:
»Stk. 4.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller
en stilling som direktør i en investeringsforening eller hvervet som
bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at personen
opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3. Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller
stillingen i den pågældende virksomhed.
Stk. 5.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk.
2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen i en
investeringsforening, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse
om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte
betingelser.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
25.
I
§ 63, stk. 1, nr. 7,
ændres »kontrolprocedurer og« til:
»kontrolprocedurer,«.
26.
I
§ 63, stk. 1, nr. 8,
ændres »it-området.« til: »it-området og«.
27.
I
§ 63, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) operationelle og administrative ordninger for anvendelse af
likviditetsstyringsværktøjer.«
28.
I
§ 63, stk. 3,
indsættes efter »ansvarsfordeling«: »samt operationelle
og
administrative
ordninger
for
anvendelse
af
likviditetsstyringsværktøjer«.
29.
I
§ 64, stk. 2,
ændres »§ 14, stk. 9« til: »§ 14, stk. 10«.
30.
I
§ 64, stk.
3, ændres »administreret i investorernes«
til:
»forvaltet i
investorernes og kundernes«.
31.
I
§ 65, stk. 2,
ændres »foreningens« til: »investorernes og kundernes«.
32.
I
§ 66, stk. 1,
ændres »skal
senest 8 hverdage efter indgåelsen af en
aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,«
til: »som har til hensigt at
delegere udførelsen af opgaver, jf. § 48, stk. 2, skal, inden
delegationsordningerne træder i kraft,«.
64
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
33.
I
§ 74, stk. 2,
indsættes efter »andele,«: »som nævnt i bilag 1, nr. 1,«.
34.
§ 74, stk. 4-6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse,
midlertidigt udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af andele som
nævnt i bilag 1, nr. 1, eller aktivere eller deaktivere
likviditetsstyringsværktøjer valgt fra nr. 2-8 i bilag 1, i
overensstemmelse med § 74 a. En dansk UCITS kan, når det er i
investorernes interesse aktivere side pockets, som nævnt i bilag 1, nr. 9.
Stk. 5.
En dansk UCITS må kun anvende udsættelse af tegning,
tilbagekøb og indløsning eller aktivere side pockets, jf. stk. 4, i
undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og når der tages
hensyn til investorernes interesse.
Stk. 6.
En dansk UCITS underretter Finanstilsynet i følgende tilfælde:
1) Straks efter aktivering eller deaktivering af det
likviditetsstyringsværktøj, der er nævnt i bilag 1, nr. 1 om udsættelse af
tegning, tilbagekøb og indløsning.
2) Straks efter aktiveringer eller deaktiveringer af et eller flere af de
likviditetsstyringsværktøjer, som nævnt i stk. 4, på en måde, der ikke
følger den normale forretningsprocedure som fastsat i den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser.
3) Inden for en rimelig frist inden aktivering eller deaktivering af side
pockets, som nævnt i stk. 5.
Stk. 7.
Finanstilsynet informerer straks de kompetente myndigheder i
investeringsforvaltningsselskabets
hjemland,
de
kompetente
myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den
danske UCITS markedsfører sine andele der og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om enhver underretning,
som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Hvis der er potentielle
risici for det finansielle systems stabilitet og integritet underretter
Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om
enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller
deaktivere, det likviditetsstyringsværktøj, som nævnt i bilag 1, nr. 1, når
der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal være foretaget høring af den danske UCITS.
65
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.
Stk. 9.
Finanstilsynet underretter de kompetente myndigheder i
investeringsforvaltningsselskabets
hjemland,
de
kompetente
myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den
danske UCITS markedsfører sine andele der og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om ethvert påbud givet efter
stk. 8. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet
og integritet underretter Finanstilsynet Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici om ethvert påbud givet efter stk. 8.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 10.
35.
Efter § 74 indsættes:
Ȥ 74 a.
En dansk UCITS skal vælge mindst to relevante
likviditetsstyringsværktøjer fra listen i bilag 1, nr. 2-8. Udvælgelsen
skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer, for så vidt angår
afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og
indløsningspolitik, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
En dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold
til stk. 1 må ikke kun omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, nr. 5
og 6.
Stk. 3.
Uagtet stk. 1 kan en dansk UCITS vælge kun ét
likviditetsstyringsværktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1, nr. 2-8, hvis
den
pågældende
danske
UCITS
er
godkendt
som
pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.
Stk. 4.
Den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3
nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede
politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de
valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr.
7 og § 53, stk. 1, nr. 3.«
§ 74 b.
En dansk UCITS kan indløse andele i naturalier, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Indløsning i naturalier, jf. bilag 1, nr. 8, kan kun anvendes for at
opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis
indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af afdelingens
aktiver, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro
rata-andel af afdelingens aktiver, hvis afdelingen udelukkende
markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med
66
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et
bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende afdeling
er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle
instrumenter.«
36.
I
§ 101, stk. 1,
ændres »§ 19, nr. 24,« til: »§ 19, nr. 25,« og »§ 20,
stk. 1, nr. 25,« til: »§ 20, stk. 1, nr. 26,«.
37.
I
§ 102, stk. 4,
ændres » og være modtaget i Finanstilsynet senest 3
hverdage efter ” til: ”samtidig med«
38.
I
§ 102
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5.
Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte prospekt til det
fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 6.
Den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne
vedrører.
2) Den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
3) Den danske UCITS’ størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 7.
For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den
danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
39.
I
§ 103, stk. 2,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS,
udgør oplysninger, der skal gives forud for indgåelse af en aftale.
Informationen skal være rimelig og tydelig, den må ikke være
vildledende, og den skal være i overensstemmelse med de relevante dele
af prospektet.«I
§ 103, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Fra den 10. januar
2028 skal dokumentet og senere ændringer heri sendes til Finanstilsynet
samtidig med offentliggørelsen.«
40.
I
§ 103
indsættes som
stk. 5-7:
67
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 5.
Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte dokument til
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 6.
Den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne
vedrører.
2) Den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
3) Den danske UCITS’ størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 7.
For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
41.
Efter § 108 a indsættes før afsnit VII:
Ȥ 108 b.
En investeringsforening, der ikke har delegeret den
daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal samtidig
med offentliggørelsen af de i § 108 a, stk. 1-5, nævnte oplysninger,
indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Stk. 2.
Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 3.
Investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og
ledsages af følgende data:
6) Det juridiske navn på den investeringsforening, som
oplysningerne vedrører.
7) Investeringsforeningens identifikationskode for juridiske
enheder.
8) Investeringsforeningens størrelse efter kategori.
9) Industrisektoren for investeringsforeningens økonomiske
aktiviteter.
10) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes
på obligatorisk eller frivillig basis.
11) Angivelse
af,
om
oplysningerne
indeholder
personoplysninger.
Stk. 4.
For at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal
investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for
juridiske enheder.«
68
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
42.
I
§ 132, stk. 2, nr. 2,
ændres »at afdelingen har« til: »at afdelingen
ved overflytningen vil have«.
43.
Efter § 159 indsættes før overskriften før § 160:
Ȥ 159 a.
Aktiverer den danske UCITS side pockets, jf. § 74, stk. 4, ved
hjælp af adskillelse af aktiver, kan de adskilte aktiver udelukkes fra
beregningen af de i § 139, stk. 4, og i dette kapitel fastsatte grænser.«
44.
I
§ 161, stk. 1,
indsættes som
nr. 11:
»11) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf.«
45.
I
§ 161, stk. 1,
indsættes som
nr. 12:
»12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat
i medfør heraf.«
46.
I
§ 164, stk. 7,
ændres »§ 175, stk. 6, nr. 16-27,« til: »§ 175, stk. 6,
nr. 16-28,« og »§ 20, nr. 25,« til: »§ 20, nr. 26,«.
47.
Efter § 165 indsættes:
Ȥ 165 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 94, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel
3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
69
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0070.png
UDKAST
48.
I
§ 172 stk. 4,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,« til: »Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 1 og stk. 2 på baggrund af § 57, stk. 2 og 3,«
49.
I
§ 172
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 57 stk. 1-3, som træffes efter § 57,
stk. 4 kan af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den
person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det
hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.«
50.
I
§ 175, stk. 6, nr. 2,
indsættes efter »straffeloven«:»,
skattelovgivningen«.
51.
I
§ 175, stk. 6,
indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:
»28)
Skatteforvaltningen,
under
forudsætning
af,
at
Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver
52.
I § 175, stk. 12, 1. pkt.,
ændres »24-27« til: »24-28«.
53.
I
§ 176, stk. 4,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om
kravene i § 57, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i
medfør af § 172 for en overtrædelse af kravene.«
54.
I
§ 176, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: stk. 4, 2. pkt.«
55.
I §
177
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 57, stk. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis
ved egnethedsvurderinger.«
56.
I
§ 179, stk. 1,
ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets
70
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til :», Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
eller artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter«.
57.
I
§ 189
indsættes efter »eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer,«: »artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter,«.
58.
I
§ 190, stk. 1
ændres »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til: »§
57, stk. 8, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.
59.
I
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 63 c, stk. 1,«: »§ 102, stk.
4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 108 b, stk. 1
og 3,«.
60.
I
§ 190, stk. 1,
ændres »§ 74, stk. 1-4,« til: »§ 74, stk. 1-3 og 6, §
74 a, § 74 b«
61.
I
§ 190, stk. 4,
ændres »og artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et
paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)« til:
», artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt
pensionsprodukt (PEPP-produkt) og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
62.
I
§ 190, stk. 4,
indsættes efter »(PEPP-produkt)«: »og artikel 3,
artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1,
artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser«.
71
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
63.
Som
bilag 1
indsættes bilag 2 til denne lov.
§4
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som
ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, § 4 i lov nr. 570 af 10. maj
2022, § 2 i lov nr. 480 af 12. maj 2023, § 10 i lov nr. 1546 af 12. december
2023, § 1 i lov nr. 175 af 27. februar 2024 og § 7 i lov nr. lov nr. 481 af 22.
maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Virksomheder og personer skal registrere sig i det system
til underretninger, som Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller
til rådighed.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2.
I
§ 26, stk. 8,
der bliver stk. 9, indsættes efter »stk. 1«: »og 8«.
3.
I
§ 28
ændres »told- og skatteforvaltningen« til: »andre
myndigheder«.
4.
I
§ 30, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »transaktion«: », herunder
kontooversigt og forretningskorrespondance«.
5.
I
§ 45
indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk.
2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller
en stilling som direktør i en valutavekslingsvirksomhed, påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for indehaveren af en valutaveksling, der er en
enkeltmandsvirksomhed,
ledelsesansvarlige
i
en
valutavekslingsvirksomhed, der drives uden direktion og bestyrelse
samt ejere af kvalificerede andele i en valutavekslingsvirksomhed,
jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
72
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
6.
§ 48, stk. 3
og
4,
ændres:
»Stk. 3.
ændres »dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet,
jf. straffelovens § 78, stk. 2« til: »pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
betryggende måde«.
Stk. 4.
ændres »dømt for et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. straffelovens §
78, stk. 2, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
kontrollerende indflydelse« til: »pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
virksomheden misbruger registreringen, eller en reel ejer er pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning,, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerende
indflydelse.«
7.
I
§ 51 c, stk. 3,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1, 2.
pkt., på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2 og 4-6« til: »Varigheden af
påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2-5«.
8.
I
§ 51 c
indsættes efter stk. 4, som et nyt stykke:
»Stk.
5.
Afgørelser i sager efter § 45, stk. 1, som træffes efter § 45,
stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at
personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller
den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
73
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
9.
I
§ 51 c, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1-6« til: »Stk. 1-7«.
10.
I
§ 55, stk. 6,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Stk. 6.
Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1
om kravene i § 45 medmindre, der er tale om reaktioner i medfør
af § 51 c for en overtrædelse af kravene.«
11.
I
§ 55, stk. 7,
ændres »stk. 6, 1. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«.
12.
I
§ 55
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 45 stk. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis
ved egnethedsvurderinger.«
13.
I
§ 57, stk. 2,
ændres »§ 1, stk. 1, nr. 16,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 16 og
21,«.
14.
I
§ 78, stk. 1, 2. pkt.
ændres »§ 45, stk. 2« til: »§ 45, stk. 5«.
§5
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 481
af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj
2019, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253-293, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december
2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
2.
I
2. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 84« til: »Europa-Parlamentets og
74
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L
af 20. december 2023«.
3.
I
§ 4, stk. 1 og stk. 3,
ændres »§ 75, stk. 4« til: »§ 75, stk. 7«
4.
§ 10, nr. 13,
affattes således:
»13) Dattervirksomhed:
a) En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed.
b) Fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ,
selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf.
litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på
afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen
til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde
et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.«
5.
§ 10, nr. 63,
affattes således:
»63) Afviklingskoncern:
a) En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En
dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis
i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,
ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller
iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre
dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold
til afviklingsplanen.
b) Fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ,
og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det
centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes
og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af
afviklingskoncernen.«
6.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ændres: »der enkeltvis har samlede aktiver på
under 30 mia. euro« til: »der er etableret i Den Europæiske Union,
herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland,
og som enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro«
7.
I
§ 14
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, på grundlag af den
ansøgning, der er modtaget i henhold til stk. 1, og de oplysninger der
75
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv 2014/65/EU, efter
anmodning fra en virksomhed som omhandlet i stk. 1, fravige kravet
om, at den pågældende virksomhed skulle være meddelt tilladelse
som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.«
8.
Efter § 49 indsættes:
Ȥ 49 a.
Et fondsmæglerselskab skal samtidig med offentliggørelsen
af de i § 49, stk. 1-5, nævnte oplysninger, indsende oplysningerne til
Finanstilsynet.
Stk. 2.
Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes
i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data:
7) Det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som
oplysningerne vedrører.
8) Fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske
enheder.
9) Fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.
10) Industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske
aktiviteter.
11) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
12) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 4.
For at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal
fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
9.
Efter § 58 indsættes før afsnit IV:
Ȥ 58 a.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende
stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i henhold til § 57, stk.
4, og § 58, stk. 2, indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Stk. 2.
Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart format eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data:
1) Det juridiske navn på det fondsmæglerselskab, som oplysningerne
vedrører.
2) Fondsmæglerselskabets identifikationskode for juridiske enheder.
3) Fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.
76
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4) Industrisektoren for fondsmæglerselskabets økonomiske
aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 4.
For at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal
fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
10.
I
§ 75
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab, påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
11.
I
§ 75, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2
og 3« til: »Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2-6«
12.
I
§ 106
indsættes som
stk. 3-6:
»Stk. 3.
Samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i
stk. 1 skal fondsmæglerselskabet indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 4.
Samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk.
2 skal modervirksomheden indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 5.
Fondsmæglerselskabet og modervirksomheden skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af følgende data:
77
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1) Det juridiske navn på det fondsmæglerselskab eller
modervirksomhed, som oplysningerne vedrører.
2) Fondsmæglerselskabets
eller
modervirksomhedens
identifikationskode for juridiske enheder.
3) Fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens størrelse
efter kategori.
4) Industrisektoren
for
fondsmæglerselskabets
eller
modervirksomhedens økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 6.
For at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal
modervirksomheder og fondsmæglerselskaber erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.«
13.
Efter § 142 indsættes i afsnit V:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
§ 142 a.
En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af
oplysninger efter § 142, stk. 1, indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Virksomhedens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
14.
I
§ 202
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og
nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
15.
I
§ 202, nr. 5, litra a,
der bliver nr. 4, litra a, ændres »§ 205, nr. 4«
til: »§ 205, nr. 3«.
16.
I
§ 203, stk. 1,
ændres »§ 202, nr. 5« til: »§ 202, nr. 4«, og »§ 202,
nr. 2-4« ændres til: »§ 202, nr. 1-3«.
78
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
17.
§ 205, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
18.
Efter § 212 indsættes før overskriften før § 213:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
§ 212 a.
En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af
oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Virksomhedens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
19.
I
§ 214, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 205, nr. 4« til: »§ 205, nr. 3«, og »§
205, nr. 4, litra b« ændres til: »§ 205, nr. 3, litra b«.
20.
I
§ 219, stk. 2,
indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:
»12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 13 og 14.
21.
I
§ 219, stk. 2,
indsættes som
nr. 14:
»14) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf.«
79
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
22.
Efter § 224 a indsættes før overskriften før § 225:
Ȥ 224 b.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 156, stk. 4, eller en af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
2)
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf.
artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
23.
I
§ 242, stk. 4,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6« til: »Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2-6«.
24. I
§ 242
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 75 stk. 1, som træffes efter § 75
stk.
2,
kan
af
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden samt af den person, som
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det
hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.«
25.
I
§ 259, stk. 1,
ændres »kryptoaktiver og« til:»kryptoaktiver,« og
efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes:
80
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter«.
26.
I
§ 266, stk. 1, nr. 1,
indsættes før »§ 67«: »§ 49 a, stk. 1 og 3,«, »§§
106 og 107,« ændres til: »§ 106, stk. 1-5, § 107,«, efter »§ 142,«
indsættes: »§ 142 a, stk. 1 og 2,« og efter »§ 211,« indsættes: »§ 212
a, stk. 1 og 2,«.
27.
I
§ 266, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) Artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1,
1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10,
stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser.«
28.
I
§ 266, stk. 1,
indsættes som
nr. 6:
»6) Artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter.«
29.
I
§ 266, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til:
»§ 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«
30.
I
§ 266, stk. 2,
indsættes som
nr. 4:
»4) Artikel 39a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
markeder for finansielle instrumenter.«
31.
I
§ 275, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Artikel 2, stk. 2, 1.afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf.«
32.
I
§ 278
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er
81
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.«
33.
I
§ 282
indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 277
om kravene i §§ 75 og 76, medmindre der er tale om reaktioner i
medfør af § 232 for en overtrædelse af kravene.«
34.
I
bilag 3, nr. 1,
ændres »§ 202, nr. 5, litra c« til: »§ 202, nr. 4, litra
c«.
§6
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024,
som ændret ved § 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr. 481 af 22.
maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel,
1. pkt.,
før »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019,
nr. L 334, side 155 « indsættes: »dele af« og »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163.« ændres til: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december
2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af
det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-
Tidende, L af 20. december 2023«.
2.
I
fodnoten
til lovens titel,
1. pkt.,
efter »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende,
L af 20. december 2023« indsættes: », og Europa Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L
af 8. marts 2024.«.
3.
I
fodnoten
til lovens titel,
2. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende
2017, nr. 168, side 12« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr.
168, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
82
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december
2023.«.
4.
I
fodnoten
til lovens titel I
fodnoten
til lovens titel,
2. pkt.,
indsættes
efter »Europa Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af
14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12«: », som ændret
ved Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af
XX«.
5.
I
§ 2, stk. 1, nr. 4,
og
§ 191, stk. 2,
ændres »§ 1, stk. 3,« til: »§ 2, stk.
1,«.
6.
Overalt i loven ændres »emissionskvoter eller derivater heraf« til:
»derivater af emissionskvoter«.
7.
§ 3, nr. 1,
affattes således:
»1) Multilateralt system: Et multilateralt system som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.«
8.
§ 3, nr. 14,
affattes således:
»14) Systematisk internalisator: Et fondsmæglerselskab, som på
organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning
med aktieinstrumenter ved udførelse af kundeordrer uden for en
markedsplads uden at drive et multilateralt system, eller som vælger at
have status som systematisk internalisator.«
9.
§ I
§ 3, nr. 23,
indsættes som 3. pkt.: »En indirekte deltager kan
betragtes som en deltager, hvis dette er begrundet i en
systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den
deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender
overførselsordrer til systemet.«
10.
I
§ 10, stk. 3,
ændres »3 og 6« til: »3, 6 og 6 a«.
11.
Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP)
83
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§ 25 a.
En udsteder skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger
som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet,
som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
2) Udsteders identifikationskode for juridiske enheder.
3) Udsteders størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for udsteders økonomiske aktiviteter.
5)Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder erhverve
en identifikationskode for juridiske enheder.«
12.
I
§ 50
indsættes som
stk. 4-6:
»Stk. 4.
Operatøren skal samtidig med offentliggørelsen af
oplysninger efter stk. 1 indsende oplysningerne til Finanstilsynet,
som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP).
Stk. 5.
Operatøren skal sikre, at oplysningerne som nævnt i stk. 4
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og
ledsages af følgende data:
1) Det juridiske navn på den operatør, som oplysningerne vedrører.
2) Operatørens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Operatørens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 6.
For at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal operatøren
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
13.
I
§
62,
stk.
1,
indsættes
som
3.
pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse for outsourcing på det digitale
operationelle område.«
14.
§ 62 a
ophæves
15.
I
§ 68
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
84
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret marked,
påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
16.
I
§ 68, stk. 3,
der bliver til stk. 6, ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-
5«.
17.
I
§ 71, stk. 2,
indsættes som
nr. 7
og
8:
»7) råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de
datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22b i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om
markeder for finansielle instrumenter,
8) have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har
mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til
prisdannelsen.«
18.
I
§ 78, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).«
19.
I
§ 106
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller
en organiseret handelsplads (OHF) skal råde over ordninger, der
sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er
fastsat i artikel 22b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.«
85
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
20.
I
§ 108, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).«
21.
Efter § 111 indsættes:
Ȥ 111 a.
En udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til
handel på et SMV-vækstmarked, skal samtidig med
offentliggørelsen af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3,
4 og 6, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender
dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 2.
Udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
2) Udsteders identifikationskode for juridiske enheder.
3) Udsteders størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Stk. 3.
For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
22.
I
§ 117, stk. 1,
ændres »handelen,« til: »handelen i nødsituationer,
eller«.
23.
I
§ 117, stk. 2,
indsættes efter »suspendere«: »eller begrænse«.
24.
I
§ 117
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Operatøren skal på sin hjemmeside offentliggøre
oplysninger om hvilke omstændigheder, der kan føre til en
suspension eller begrænsning af handelen, og om principperne for
fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for at gøre dette.«
25.
§ 124
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
For aktier med et internationalt identifikationsnummer for
værdipapirer (ISIN) udstedt i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
eller aktier, med et internationalt identifikationsnummer for
værdipapirer (ISIN), der er udstedt inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og som handles på en markedsplads i et tredjeland i den
lokale valuta eller en valuta, som ikke er en officiel valuta i Den
86
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som nævnt i artikel 23, stk. 1, litra a, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, for hvilke det
handelssted, der er det mest relevante marked med hensyn til
likviditet, befinder sig i et tredjeland, kan en operatør af en
markedsplads fastsætte samme mindstekursændring (tick size), som
gælder for det pågældende handelssted.«
26.
§ 125
ophæves
27.
I
overskriften
før § 128 ændres »emissionskvoter« til: »derivater af
emissionskvoter«.
28.
I
§ 130, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »råvarederivater«: »eller
derivater af emissionskvoter«.
29.
I
§ 130, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »positioner i«: »derivater af
emissionskvoter eller«.
30.
I
§ 131
ændres »en emissionskvote eller derivat heraf« til: »et derivat
af en emissionskvote«.
31.
I
§ 132, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »samlede positioner«: »samt,
hvis der handles med optioner på markedspladsen, en rapport uden
optioner«.
32.
§ 133, stk. 1,
affattes således:
»Et fondsmæglerselskab, som handler råvarederivater eller derivater
af emissionskvoter udenfor en markedsplads, skal mindst en gang
dagligt til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor
råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles,
indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og disses
kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i økonomisk
tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.«
33.
I
§ 180 e
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en it-operatør af et
detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer
87
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen
i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for indehaveren af en it-operatør af et
detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
34.
I §
180 e, stk. 3,
der bliver til stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-
5«.
35.
I
§ 211, stk. 2,
indsættes nyt
nr. 16:
»16) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf.«
36.
I
§ 211, stk. 2,
indsættes som
nr. 17:
»17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat
i medfør heraf.«
37.
Efter § 212 b indsættes før overskriften før § 213:
Ȥ 212 c.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf
eller en af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og
visse aspekter af credit default swaps.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug).
88
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges
som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter
eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel på et reguleret marked.
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne
obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der
markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om
bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf.
artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
38.
I
§ 221, stk. 5,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4
eller 5,« til: »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på
baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2-5,«.
39.
I
§ 221
indsættes efter stk. 7, som nyt stykke:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 68, stk. 1, som træffes efter § 68,
stk. 2, og afgørelser i sager efter § 180 e, stk. 1, der træffes efter §
180 e, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at
personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den
stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10
40.
I
§ 221, stk. 9,
der bliver til stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
89
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
41.
I
§ 226, nr. 14,
ændres »Myndigheder« til: »Europa-Kommissionen
og myndigheder«.
42.
I
§ 234
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 68, stk. 1, nr. 1, og § 180 e, stk. 1, nr.
1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge
transparensen
om
Finanstilsynets
praksis
ved
egnethedsvurderinger.«
43.
I
§ 239
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 234
om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f medmindre, der er
tale om reaktioner i medfør af § 221 for en overtrædelse af kravene.«
44.
I §
247, stk. 1,
ændres »§ 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§
68, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« og »§ 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr.
3 og 4« til: »§ 180 e, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
45.
I
§ 247, stk. 1,
indsættes efter »§ 25, 1. pkt.,«: »§ 25 a, stk. 1 og 2,«,
efter »§ 50, stk. 2,« indsættes: »4 og 5,«, og efter »§ 111, stk. 1,«
indsættes: »§ 111 a, stk. 1 og 2,«.
46.
I
§ 247, stk. 1,
ændres »§§ 122-125« til: »§§ 122-124«.
47.
I
§ 248, 1. pkt.,
indsættes efter »artikel 4, stk. 3, litra a-c« : », artikel
5«, »artikel 8, stk. 1, 3 og 4« ændres til: »artikel 8, stk. 1, artikel 8a,
stk. 1 og 2, artikel 8b«, »artikel 11, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., og stk. 3,
3. afsnit« ændres til: »artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11,
stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, og artikel 11, stk. 3, 4. afsnit,
artikel 11a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og 4. afsnit«, efter »artikel 13,
stk. 1« indsættes: »og 2«, »artikel 14, stk. 1, stk. 2, 1. afsnit, og stk.
3, 2.-4. pkt.« ændres til: »artikel 14, stk. 1-3«, »1. afsnit og 2. afsnit,
1. og 3. pkt.« ændres til: », 1. afsnit, 2. afsnit, 1. og 3. pkt., og 4.
afsnit«, følgende ophæves: »artikel 18, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk.
5, 1. pkt., stk. 6, 1. afsnit, og stk. 8 og 9,«, efter »artikel 20, stk. 1«
indsættes: », 1a«, efter »artikel 22, stk. 2« indsættes: », artikel 22a,
stk. 1 og 5-8, artikel 22b, stk. 1, artikel 22c, stk. 1«, følgende
ophæves: »og stk. 2, 1. afsnit«, »artikel 31, stk. 2 og 3« ændres til:
90
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»artikel 31, stk. 3« og »og artikel 37, stk. 1 og 3,« ændres til: »artikel
37, stk. 1 og 3, og artikel 39a«.
48.
§ 251
affattes således:
Ȥ
251.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a,
artikel 4a, stk. 1, artikel 4b, stk. 4, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 7a,
stk. 1 og stk. 4, 4. afsnit, artikel 7b, stk. 1 og 2, artikel 7c, stk. 1 og
2, artikel 7d, stk. 1, artikel 7e, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk.
1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1, og stk. 2, og artikel 11, stk. 1-4, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre med senere ændringer.«
49.
I
§ 252, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »artikel 9, stk. 1-3,«: »artikel
11a,«.
50.
I
§ 253 c
indsættes efter »stk. 1-11«: »og stk. 12a«, efter »artikel 14,
stk. 1 og 2« indsættes: », artikel 14 a, stk. 1«, efter »artikel 15, stk.
1« indsættes: », artikel 15 a, stk. 1«, efter »artikel 23, stk. 1-3«
indsættes: », 4 a, og efter »artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, indsættes «:
»artikel 21a,«.
51.
Efter
§ 253 d
indsættes før overskriften før § 254:
»§ 253 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.«
§7
I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 718 af 13. juni 2023, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 11 i lov nr. 480 af 22. maj
2024, § 8 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § 4 i lov nr. 639 af 11. juni 2024
og senest ved § 10 i lov nr. 710 [samlelovforslag OKT 24], foretages
følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om
ændring
af forordning
(EU)
nr.
537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så
91
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende
2022, nr. L 322, side 15« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring
af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864
af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
2.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »§§ 127, 166 og 167« til: »§§ 166 og 167«
3.
§ 46, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Forsikringsselskaber kan drive skov og accessorisk
servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset
hæftelse.«
4.
§ 127, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
5.
I
§ 164
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Virksomheder omfattet af § 164, stk. 1 og 2, skal samtidig
med offentliggørelsen af den årlige rapport om deres solvens og
finansielle situation indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som
videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 4.
Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
2) Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
3) Virksomhedens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 5.
For at kunne opfylde kravet i stk. 4, nr. 2, skal virksomheden
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
6.
I
§ 176
indsættes som
stk. 9-11:
92
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 9.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed
omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver
genforsikring af livsforsikringsforpligtelser og som er omfattet af §
176, stk. 1 og 3-5, skal samtidig med offentliggørelsen af politik om
aktivt ejerskab indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som
videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 10.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed
omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring
af livsforsikringsforpligtelser skal sikre, at oplysningerne indsendes i
et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data:
1) Det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.
2) Selskabets identifikationskode for juridiske enheder.
3) Selskabets størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 11.
For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal selskabet
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«
7.
I
§ 177
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed
omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring
af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte
eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret
marked, skal samtidig med offentliggørelsen af deres politik for aktivt
ejerskab i relation til deres aktieinvesteringsstrategi indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Stk. 6.
Selskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.
2) Selskabets identifikationskode for juridiske enheder.
3) Selskabets størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
93
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 7.
For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal selskabet erhverve
en identifikationskode for juridiske enheder.«
8.
I
§ 180
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Forsikringsselskaber, som alene har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af
livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c,
forsikringsholdingvirksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller
hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber,
kan vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale
regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.
Stk.
3. Finanstilsynet kan tillade at forsikringsselskaber, som alene har
tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og som efter § 28
har tilladelse til, gennem en filial i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, at udøve livsforsikringsvirksomhed, kan vælge at
aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der
er nævnt i stk. 1. «
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
9.
I
§ 191,
indsættes efter »forsikringsselskabers «: » regnskaber og«,
og efter »artikel 4,« indsættes: »og 5,«.
10.
I
§ 259, stk. 2,
indsættes som
nr. 10:
»10) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf.«
11.
I
§ 259, stk. 2,
indsættes som
nr. 11:
»11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i
medfør heraf.«
12.
Efter § 261 før overskriften før § 262 indsættes:
Ȥ 261 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
94
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 189, stk. 4, eller en af følgende forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et paneuropæisk
personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
2)
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
13.
I
§ 292
ændres »§§ 67, 68, 71-74 og 76-81« til: »§§ 67, 68, 70-74 og
76-81«.
14.
I
§ 302, stk. 1,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022« til: », Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december
2022« og efter »den finansielle sektor og regler udstedt i medfør
heraf« indsættes: »artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf«.
15.
I
§ 309, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf.«
16.
I
§ 312, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 164, stk. 1 og 2«: til »§164, stk. 1-
4«, og efter »§ 166, stk. 1, 2, 4 og 9,« indsættes: »§ 176, stk. 9 og
10, § 177, stk. 5 og 6,«.
17.
I § 312, stk. 1, nr. 1
ændres »§ 180, stk. 2 « til: »§ 180, stk. 4 «.
95
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0096.png
UDKAST
18.
I
§ 312, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »(PRIIP’er)«: »og artikel 3,
artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk.
2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser«.
19.
I
§ 312, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
»3) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter.«
20.
I
§ 319, stk. 3
ændres »§ 180, stk. 2« til: »§ 180, stk. 4«.
§8
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar
2024, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
I
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om
ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til
langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1« til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af
17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår
tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L
132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for
så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og
dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023« og i
2.
pkt.
efter » Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for
securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering, EU-Tidende 2017, nr. L
347, side 35« indsættes: », og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L
af 20. december 2023«.
2.
I
§ 42
indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
96
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en
firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer
afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen
i den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som direktør eller nøgleperson,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 5.
3.
I
§ 57 a
indsættes som
stk. 9-11:
»Stk. 9.
En firmapensionskasse skal samtidig med offentliggørelsen
af dennes politik for aktivt ejerskab indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 10.
Firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes
i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data:
6) Det juridiske navn på den firmapensionskasse, som
oplysningerne vedrører.
7) Firmapensionskassens identifikationskode for juridiske
enheder.
8) Firmapensionskassens størrelse efter kategori.
9) Industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske
aktiviteter.
10) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes
på obligatorisk eller frivillig basis.
11) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 11.
For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal
firmapensionskassen erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
4.
I
§ 57 b
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
En firmapensionskasse skal samtidig med offentliggørelsen
efter stk. 1 og 2 indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som
videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
97
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 6.
Firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i
et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data:
Stk. 6.
Firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i
et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data:
1) Det juridiske navn på den firmapensionskasse, som
oplysningerne vedrører.
2) Firmapensionskassens identifikationskode for juridiske
enheder.
3) Firmapensionskassens størrelse efter kategori.
4) Industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske
aktiviteter.
5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 7.
For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal
firmapensionskassen erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
5.
I
§ 58
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk. 5.
En firmapensionskasse skal samtidig med offentliggørelsen af
firmapensionskassens investeringsprincipper indsende oplysningerne
til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Stk. 6.
Firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data:
1) Det juridiske navn på den firmapensionskasse, som
oplysningerne vedrører.
2) Firmapensionskassens identifikationskode for juridiske
enheder.
3) Firmapensionskassens størrelse efter kategori.
4) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
5) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Stk. 7.
For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal
firmapensionskassen erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.«
98
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
6.
I
§ 97, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« til: »,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14.
december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den
finansielle sektor og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
7.
§ 97, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til
fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk
adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
8.
I
§ 98, stk. 5,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5« til: »Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 1-3, på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2-5«
9.
I
§ 98
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Afgørelser i sager efter § 42, stk. 1, som træffes efter § 42,
stk. 2, kan af firmapensionskassen og af den person, som afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at
personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den
stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.«
10.
Efter § 102 indsættes:
Ȥ 102 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
99
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 70, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
11.
I
§ 104, stk. 1,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«: », artikel
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter«.
12.
I
§ 105, stk. 4,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om
kravene i § 42, stk. 1, medmindre der er tale om reaktioner i medfør
af § 98 for en overtrædelse af kravene.«
13.
I
§ 105, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«.
14.
I
§ 107
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 42, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.«
15.
I
§ 112, stk. 1,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«:», artikel
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige,
sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter«.
100
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
16.
I
§ 117, stk. 2,
ændres
Ȥ
42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til:
Ȥ
42,
stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
17.
I
§ 117
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Overtrædelse af artikel 3, stk.1, artikel 4, stk. 1-4, artikel
5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2,
artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, og artikel
15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser straffes med
bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
18.
I
§ 117, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »§ 57 a, stk. 9
og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, § 58, stk. 5 og 6,«.
19.
I
§ 117
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Overtrædelse af artikel 2, stk. 2, litra c, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter straffes med bøde medmindre højere straf er
forskyldt i den øvrige lovgivning.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
§9
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 21. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om
forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår
oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023.«
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
101
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer
afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen
i den pågældende virksomhed. 1. og 2. punktum finder tilsvarende
anvendelse for indehaveren af en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 5 og 6.
3.
I
§ 9, stk. 3,
som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.
4.
I
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«: »,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
5.
Efter § 22 før overskriften før § 23 indsættes:
Ȥ 22 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf
eller
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
102
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
6.
I
§ 27, stk. 2,
ændres »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på
baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5« til: »Varigheden af et påbud
meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2-5«.
7.
I
§ 27, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Varigheden af et påbud meddelt efter 1. punktum, skal fremgå af
påbuddet.«
8.
I
§ 27
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
Afgørelser i sager efter § 9, stk. 1, som træffes efter § 9, stk.
2, kan af forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren og
af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men
retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens
behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen
har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
I
§ 27, stk. 10,
som bliver stk. 11, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10«.
10.
I
§ 33, stk. 4,
indsættes før 1. punktum som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene
i § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1, medmindre, der er tale om reaktioner i medfør
af §§ 27 og 28 for en overtrædelse af kravene«
11.
§ 33, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«.
12.
I
§ 34
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 9, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.«
103
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
13.
I
§ 42, stk. 1,
ændres
Ȥ
9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 9, stk. 3, jf.
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 9, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 9,
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
14.
I
§ 42, stk. 2,
ændres »(PRIIP’er) og artikel 7« til: »(PRIIP’er),
artikel 7« og efter »(PEPP-produkt)« indsættes: »og artikel 3, stk. 2,
artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2,
artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, og artikel 15, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser«.
§ 10
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som
ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 2 i lov nr. 481 af 22. maj
2024, og lov nr. 642 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 30 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut, påser
Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene
i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan
bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk.
1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer,
at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring
i forhold til den stilling som medlem af direktionen eller stillingen som
hvidvaskansvarlig eller complianceansvarlig, jf. stk. 6, som den
pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride
stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
2.
I
§ 30, stk. 3,
der bliver til stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.
3.
I
§ 58
indsættes efter stk. 1 som et nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv eller en stilling omfattet af
kravene til egnethed og hæderlighed i § 53 i en virksomhed med
begrænset tilladelse¸ jf. § 50 eller § 51, påser Finanstilsynet, at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene.
104
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0105.png
UDKAST
Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Indtræder en direktør eller en ledelsesansvarlig i en
virksomhed, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse
eller en direktion, i ledelsen i en virksomhed med begrænset
tilladelse, jf. § 50 eller § 51, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde,
hvor Finanstilsynet vurderer, at personen ikke har tilstrækkelige
faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som,
som den pågældende vurderes til, jf. § 53, stk. 2, træffe afgørelse
om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte
betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
I
§ 64, stk. 1, 1. pkt.,
ændres: »Vilkår for adgang til
betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal være
objektive, ikke-diskriminerende og proportionale, således at disse
vilkår ikke forhindrer adgang i større udstrækning end nødvendigt
for at beskytte mod specifikke risici såsom afviklingsrisici,
operationelle risici og forretningsmæssige risici og for at sikre
betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet« til:
»Betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang
til deres betalingssystemer på objektive, ikke-diskriminerende og
proportionale vilkår«.
5.
I
§ 64
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Disse vilkår må ikke
forhindre adgang i større udstrækning end nødvendigt for at beskytte
mod specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle risici og
forretningsmæssige risici og for at sikre betalingssystemets
finansielle og driftsmæssige stabilitet,«.
6.
I
§ 81, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2-6« til: »2-7«.
7.
I
§ 81
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra stk. 1 for
virksomheder og institutioner, der varetager opgaver på børne- og
ungeområdet. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre, hvilke
institutioner, der er blevet tildelt dispensation. Virksomheder og
institutioner, der er blevet givet dispensation efter 1. pkt., skal
tydeligt oplyse forbrugere herom.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
105
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
8.
I
§ 130, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for
kryptoaktiver«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
9.
I
§ 134, stk. 5,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5« til: »Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 1-3 på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2-5«.
10.
I
§ 134
indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:
»Stk.
7.
Afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30,
stk. 2, og afgørelser efter § 58, stk. 2, kan af virksomheden og af den
person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det
hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
11.
I
§ 134 a, stk. 4,
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, jf. § 60, stk. 7,« til:
»Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 30,
stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7,«
12.
I
§ 134 a
indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:
»Stk.
6.
Afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30,
stk. 2, jf. 60, stk. 7, kan af virksomheden og af den person, som
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det
hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
106
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
13.
I
§ 134 a, stk. 8,
der bliver til stykke 9, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-
8«.
14.
I
§ 138, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 3.« til: »jf. dog stk. 4.«
15.
I
§ 138, stk. 4,
indsættes før 1. pkt., som nyt punktum:
»Der
skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om
kravene i § 30, stk. 1, og § 53, stk. 1 og 2, medmindre, der er tale om
reaktioner i medfør af §§ 134 og 134 a for en overtrædelse af
kravene.«
16.
I
§ 138, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«
17.
I
§ 139
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 30, stk. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis
ved egnethedsvurderinger.«
18.
I
§ 142, stk. 1,
indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler
udstedt i medfør heraf «: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed
og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i
medfør heraf«.
19.
I
§ 143
indsættes efter » Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og
regler udstedt i medfør heraf, «: »artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler
udstedt i medfør heraf,«.
107
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
20.
I
§ 152, stk. 1,
ændres »§ 30, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 30, stk. 3,
jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 30, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,
§ 30, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
21.
I
§ 152, stk. 2,
indsættes efter »i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«: », artikel
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
§ 11
I
lov
om
finansielle
rådgivere,
investeringsrådgivere
og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021,
som ændret ved § 6 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 9 i lov nr. 570 af
10. maj 2022, § 341 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 11, i lov nr. 1546 af 12.
december 2023 og § 16 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en finansiel rådgiver, en
investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
2.
I §
4, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1-5«.
3.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4, stk. 5«.
108
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4.
I
§ 11, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed«.
5.
I
§ 11, stk. 2,
ændres »kapitel 3 og 4« til: »§§ 6, 7 og 8-10«.
6.
I
§ 14, stk. 4
ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 4, stk. 1, nr. 4 eller 5,« til: »Varigheden af påbud
meddelt efter stk. 1 og stk. 2 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2-5«.
7.
I § 14 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Afgørelser i sager efter § 4, stk. 1, som træffes efter § 4, stk.
2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen
under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling,
som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
Stk. 8 bliver herefter stykke 9.
8.
I
§ 14, stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-7« til: »Stk. 1-8«.
9.
I
§ 15, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller
stk. 2« til: »stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller stk. 5«
10.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
109
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
11.
I
§ 18, stk. 4,
indsættes før 1. pkt. som punktum:
»Der
skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om
kravene i § 4 medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 14
for en overtrædelse af kravene.«
12.
I
§ 18, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«.
13.
I
§ 19
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 4, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.«
14.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »§ 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 3, jf.
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4,
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
15.
I
§ 26, stk. 2,
indsættes efter »(PRIIP’er)«: » samt artikel 3, stk. 2,
artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2 og
artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser«.
16.
I
§ 27, stk. 3,
ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4, stk. 5«.
§ 12
I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, som ændret
ved § 11 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 801 af 9. juni
110
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2020, § 11 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 1, som nye stykker:
»Stk. 2.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en forbrugslånsvirksomhed, påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
2.
I §
4, stk. 3,
der bliver til stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.
3.
I
§ 17, stk. 2,
ændres »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1
på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5« til: »Varigheden af et påbud
meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2-5«.
4.
I
§ 17, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Varigheden af et påbud meddelt
efter 1. pkt. skal fremgå af påbuddet.«
5.
I
§ 17
indsættes efter stk. 8 et nyt stykke:
»Stk.
9.
Afgørelser i sager efter § 4, stk. 1, som træffes efter § 4, stk.
2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen
under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling,
som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
111
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
6.
I
§ 17, stk. 10,
der bliver til stk. 11, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-
10«.
7.
I
§ 21, stk. 4,
indsættes før 1. pkt. som punktum:
»Der
skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene
i § 4 medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 17 for en
overtrædelse af kravene.«
8.
I
§ 21, stk. 5,
ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«
9.
I
§ 22
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 4, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.«
10.
I
§ 30, stk. 1,
ændres »§ 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 3, jf.
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4,
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
§ 13
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142
af 1. november 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 24 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
2.
I
§ 24 d, stk. 4,
udgår »og § 215, stk. 1,«.
3.
I
§ 25 r,
ændres »lov om finansiel virksomhed« til: »lov om
forsikringsvirksomhed.«.
4.
§ 26, stk. 2,
ophæves.
5.
I
§ 26 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »lov om finansiel virksomhed« til:
»lov om forsikringsvirksomhed«.
6.
I
§ 26 b, stk. 3,
ændres »finansiel virksomhed bortset fra
forsikringsvirksomhed« til: »virksomhed som pengeinstitut,
112
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
realkreditinstitut,
fondsmæglerselskab
investeringsforvaltningsselskab«.
7.
I
§ 26 b, stk. 5, nr. 3,
indsættes efter »fast ejendom«: », skov«.
eller
8.
I
§ 32 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5,
artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8,
stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel
12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i
den øvrige lovgivning«.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
§ 14
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts
2023, som ændret ved § 8 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3,
efter »pantebrevshandel« indsættes »eller den ansvarlige
person for kreditgivning«.
2.
I
§ 4
indsættes efter stk. 3, som nye stykker:
»Stk. 4.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller
en stilling som direktør i et ejendomskreditselskab, påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den
pågældende virksomhed.
Stk. 5.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i
stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger
eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som
den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan
bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 7.
113
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 7, efter »pantebrevshandel« indsættes » og
den ansvarlige person for kreditgivning«.
4.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse for den ansvarlige for handel med pantebreve« til: »§ 4,
stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse for
den ansvarlige person for handel med pantebreve og den ansvarlige
person for kreditgivning«.
5.
I
§ 14
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7.
Afgørelser i sager efter § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2, jf.
§ 4, stk. 2, nr. 1 og 3, som træffes efter § 4, stk. 4, kan af
ejendomskreditselskabet og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«.
6.
I
§ 15, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Der skal ikke ske offentliggørelse efter stk. 2 om kravene i § 4, stk.
1 og 2, og § 5, stk. 1 og stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, medmindre,
der er tale om reaktioner i medfør af § 14 for en overtrædelse af
kravene.«
7.
I
§ 15
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8.
Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om
Finanstilsynets praksis efter § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, 3. pkt., i det
omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om
Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.«.
8.
I
§ 22, stk. 2,
ændres
Ȥ
4, stk. 4« til:
Ȥ
4, stk. 7«.
§ 15
I lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
114
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
»4) Virksomhedens bestyrelse eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion, opfylder kravene i § 7 a.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Dokumentation for, at betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 4, er
opfyldt.«
Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.
3.
I
§ 5, stk. 1, nr. 6,
som bliver nr. 7, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 4« til: »§
3, stk. 2, nr. 5«.
4.
I
§ 5, stk. 1, nr. 7,
som bliver nr. 8, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 5« til: »§
3, stk. 2, nr. 6«.
5.
I
§ 5, stk. 1, nr. 8,
som bliver nr. 9, ændres »§ 3, stk. 2, nr. 6« til: »§
3, stk. 2, nr. 7«.
6.
Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:
Ȥ 7 a.
Bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed skal sikre, at dens
medlemmer som helhed har den fornødne viden og erfaring til at
udøve virksomhed på en kompetent og ansvarlig måde. Drives
virksomheden som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,
finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på de ledelsesansvarlige.«
7.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 7 a,«.
§ 16
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5.
december 2023, som ændret ved § 12 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om
udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede
obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU,
EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29.« til: »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november
2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med
dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og
115
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår
oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
2.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt
i medfør heraf.«
3.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
4.
I
§ 5, stk. 1, nr. 11,
indsættes efter »skibsfinansieringsinstituttets
offentliggørelse«: »og indsendelse«.
§ 17
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 2110 af 22. december 2020 og § 13 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 og
senest ved § 7 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af
direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers
tabsabsorberings-
og
116
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 150, side 296« til: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers
tabsabsorberings-
og
rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse
direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske
adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20.
december 2023«.
2.
I
§ 18, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Efter nedskrivningen er der ikke længere nogen forpligtelser over
for ejeren af det relevante kapitalinstrument eller den
nedskrivningsegnede forpligtigelse i forhold til den del af
instrumentet, som er nedskrevet, undtagen enhver forpligtelse, som
allerede fandtes, og enhver erstatningsforpligtelse, der kan opstå
som følge af en påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af
nedskrivningen.«
3.
I
§ 26
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer
relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser,
jf. §§ 17 og 18, umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen
af et afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger, skal
det beløb, der nedskrives eller konverteres, medregnes i opgørelsen
af, om mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens samlede
forpligtigelser, og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret, jf.
stk. 2, nr. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
Før § 51 indsættes i
kapitel 8:
»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt
§ 50 a. Ved offentliggørelse af Finansiel Stabilitets udpegelse af en
administrator i henhold til § 16, stk. 1, og ved offentliggørelse efter
§ 50 skal Finansiel Stabilitet samtidig indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
117
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§ 50 b. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).«
5.
I
§ 59, stk. 1, nr. 7,
ændres »4« til: »5«.
6.
I
§ 59, stk. 2,
indsættes efter »§ 26, stk. 2«: »og 3«.
§ 18
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 315 af 11. marts 2022, som ændret ved § 12 i lov nr. 1546 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om
udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede
obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU,
EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29.« til: »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november
2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med
dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og
2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
2.
I
§ 34, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt
i medfør heraf.«
3.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34 a.
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der
skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2.
Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre
118
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP),
jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed.«
4.
I
§ 36 d
indsættes efter »realkreditinstitutternes offentliggørelse«:
»og indsendelse«.
§ 19
I lov nr. 405 af 25. april 2023 om Kreditforeningen af kommuner og regioner
i Danmark, som ændret ved § 11 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 10
ændres »§ 64, stk. 1-3,« til: »§ 64, stk. 1-5,«.
2.
I
§ 22
indsættes efter »§§ 347 a,«: »§ 351, stk. 1, 2 og 5-10«.
3.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64,
stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
§ 20
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9.
oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og senest ved § 8 i lov nr. 409 af 25. april 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4 a, stk. 8,
ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.
2.
§ 6, stk. 2,
ophæves.
3.
I
§ 6 c, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »fast ejendom«: », skov«.
§ 21
I lov nr. 367 af 9. april 2019 om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, som ændret ved § 340 i lov nr. 718 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 14
affattes således:
119
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ȥ
14.
Regeringen træffer efter indstilling fra Terrorforsikringsrådet
afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling.«
§ 22
I lov nr. 870 af 21. juni 2022 om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kvadratmeterprisgrænserne i stk. 1.«
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt.,
og
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »60 pct.«
til: »40 pct.«
I
§ 12, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »tilfalder statskassen, efter omkostninger
er afholdt, jf. § 19, stk. 1.« til: »tilfalder 50 pct. statskassen og 50 pct.
Finansiel Stabilitet.«
§ 19, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»De administrative omkostninger til ordningen afholdes i første omgang
af de garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk.
4.«
Stk. 2.
Overstiger de administrative omkostninger til ordningen
garantiprovisionerne nævnt i stk. 1 afholdes disse af staten. Overskud
efter betaling af de administrative omkostninger fra ordningen tilfalder
staten.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Kapitel 11
ophæves.
2.
3.
4.
5.
§ 23
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 110 b, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »myndigheder end dem, der er nævnt i 1.
pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til: »fysiske
og juridiske personer, der er relevante for samarbejdet,«.
2.
I
§ 110 b, stk. 3,
ændres »myndigheder, virksomheder og personer« til:
»fysiske og juridiske personer,«.
120
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3.
I
§ 110 b, stk. 4,
ændres »Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme« til: »Fysiske og juridiske personer«, og »myndigheder,
virksomheder og personer« til: »fysiske og juridiske personer«.
4.
I
§ 110 b, stk. 7, 3. pkt.
ændres »Virksomheder eller personer« til:
»Fysiske eller juridiske personer«.
§ 24
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 63 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-28.
Stk. 2.
§ 1, nr. 68, 72 og nr. 130, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3.
§ 6, nr. 1, 6-7, 17, 19, 22-32 og nr. 45-46, har virkning fra den 29.
september 2025.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-3, 6-7, 9, 74-80, 31, 33-36, 38-40, 58, 60, 62-63, 65-67, 69-
70, 82-86, 103-104, 108-109, 122, 125 og § 5, nr. 3-5, træder i kraft 1. januar
2026.
Stk 5.
Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udsted i medfør
af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6.
Kravet i § 1, nr. 3 berører ikke retsvirkningen af kontrakter indgået
mellem kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område og kunder bosiddende i Danmark, inden den 11. juli
2026.
121
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 7.
§ 1, nr. 81, 83, 100, 102, § 2, nr. 13, 61, § 3, 44, § 5, nr. 21, § 6, nr.
35, § 7, nr. 10, § 8, nr. 6, § 9, nr. 8, § 10, nr. 8 og § 13, nr. 1, træder i kraft
1. marts 2026.
Stk. 8.
§ 1, nr. 8, 10-17, 30, 41, 44-51, 55-57-, 99, 119-120, § 2, nr. 4-5, 7-
41, 46-59, 67-69, 74-81, 83, 88, § 3, nr. 1, 4-8, 11-23, 25-36, 39, 43, 46, 60,
50-52, 63, 99, 119-120, 123, 128, træder i kraft 16. april 2026.
Stk. 9.
§ 1, nr. 128, § 2, nr. 86, § 3, nr. 62, § 5, nr. 28, § 7, nr. 18, § 8, nr. 19,
§ 9, nr. 14, § 11, nr. 15 og § 13, nr. 8, har alene virkning for overtrædelser
af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit i Europa Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, efter den 1. juli 2026.
Stk. 10.
§ 1, nr. 3 og § 6, nr. 11, træder i kraft den 10. juli 2026.
Stk. 11.
Regler fastsat i medfør af § 102, stk. 5, i lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
dennes lovs, § 3, nr. 38.
Stk. 12.
Regler udstedt i medfør af § 164, stk. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed, jf. lov nr. 718 af 13. juni 2023, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs
§ 7, nr. 5.
Stk. 13.
§ 1, nr. 19 og § 2, nr. 43-45, træder i kraft 16. april 2027.
Stk. 14.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.
46-47 og nr. 51-55.
Stk. 15.
§ 3, nr. 38-39 og 41, træder i kraft den 28. januar 2028.
Stk. 16.
§ 1, nr. 42-43, 96, § 2, nr. 42, § 5, nr. 8-9, 12-13, 18, § 6, nr. 12, 18,
20-21, § 7, nr. 5-7, § 8, nr. 3-5, § 17, nr. 4, træder i kraft 10. januar 2030.
Stk. 17.
Regler fastsat i medfør af § 5, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som
ændret ved § 9 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 5 i lov nr. 481 af 22. maj
2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i
medfør af § 5, stk. 9.
122
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 18.
Regler fastsat i medfør af § 101, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller aflyses af nye regler udstedt i medfør af § 101, stk. 7.
Stk. 19.
Regler fastsat i medfør af 74, stk. 7, i lov om investeringsforeninger,
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 74, stk. 10, i lov
om investeringsforeninger m.v.
stk. 20.
En forvalter, som forvalter alternative investeringsfonde, der
udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024 anses for at
overholde § 26 a, c og d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indtil 16. april 2029.
Stk. 21.
Indtil den 16. april 2029, hvor den nominelle værdi af de lån, der
udstedes af en alternativ investeringsfond til en enkelt låntager, eller en
alternativ investeringsfonds gearing, overstiger de grænser, der fremgår af i
§ 26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., må en forvalter, der forvalter disse alternative
investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing.
Stk. 22.
Såfremt den nominelle værdi af de lån, som en alternativ
investeringsfond har udstedt til en enkelt låntager, eller en alternativ
investeringsfonds gearing er under de grænser, der fremgår af i § 26 c, stk.
1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., må
forvalteren, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke øge denne
værdi eller gearing over disse grænser.
Stk. 23.
En forvalter, der forvalter alternative investeringsfonde, som
udsteder lån, der blev oprettet inden den 15. april 2024, og ikke rejser
yderligere kapital efter den 15. april 2024 anses for at overholde § 26 a, c
og d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. med hensyn til
disse alternative investeringsfonde.
Stk. 24.
Uanset stk. 17-20, kan en forvalter, der forvalter alternative
investeringsfonde, som udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15.
april 2024, vælge at være omfattet af § 26 a, c og d i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., forudsat at Finanstilsynet
underrettes herom.
123
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stk. 25.
Såfremt en alternativ investeringsfond udsteder lån inden den 15.
april 2024, kan forvalteren fortsat forvalte sådanne alternative
investeringsfonde uden at overholde § 26 b, stk. 1, og § 26 e-g i lov om
alternative investeringsfonde m.v. med hensyn til disse lån.
Stk. 26.
Regler fastsat i medfør af § 7, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed,
kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for
regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2025.
Stk. 27,
§ 6, nr. 4, 10, 13-14, 50, træder i kraft efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 28.
Regler udstedt i medfør af § 81, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 53 af
18. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 2 i lov
nr. 481 af 22. maj 2024 og § 1 i lov nr. 642 af 11. juni 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 81, stk. 7, i lov
om betalinger, jf. denne lovs § 10, nr. 7 .
§ 26
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3
Stk. 2.
§§ 1-12,14-15,17-18 og 21 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 2.
§§ 1-6, 10-12 og 14-15 og 17 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
124
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0125.png
UDKAST
1. Indledning
Med lovforslaget følges der op på regeringens ønske om med lov om
etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistriktet
at forbedre mulighederne for finansiering af boligkøb i yderområderne og
dermed ønsket om at gøre ordningen permanent. Forslaget vil medføre, at
borgere også efter den 1. juli 2025 kan opnå statsgaranti til boligkøb i
relevante områder. Det vil forventeligt få en positiv indflydelse på
gensalgsmuligheder og fremtidige finansieringsmuligheder. Med forslaget vil
det blive muligt at belåne en boligejendom med statsgaranti i spændet mellem
40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet. Det
vurderes, at den foreslåede udvidelse vil medføre et større incitament for
ejendomskreditgiverne til at yde lån under garantien og dermed bedre
mulighed for lån i ordningen.
For at styrke forsikringsselskabers mulighed for at investere på områder, der
kan bidrage til at fremme den grønne omstilling, gives der med lovforslaget
mulighed for, at forsikringsselskaber kan eje og drive skov via et
datterselskab. Formålet med denne del af lovforslaget er at følge op på den
betænkning, som et bredt politisk flertal afgav i 2022 i forbindelse med
lovbehandlingen af ændring af lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af
betænkningen, at et flertal i Folketinget ønskede, at forsikringsselskaber
skulle have mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab. Det var
oprindeligt Forsikring & Pension (F&P), som ønskede, at tværgående
pensionskasser og forsikringsselskaber skulle have mulighed for at eje og
drive skov via et datterselskab.
Med CRRIII indføres et outputgulv for institutter. Outputgulvet er en nedre
grænse for, hvor lavt de risikovægtede eksponeringer – og dermed
kapitalkravet – kan blive for institutter, der bruger interne modeller til
opgørelse af kapitalkravet. CRR III indeholder to nationale valgmuligheder
relateret til outputgulvet:
i)
medlemsstaten kan vælge, at outputgulvet alene
skal finde anvendelse på konsolideret niveau, såfremt pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet er del af en koncern og er placeret i samme land som
koncernen, og
ii)
medlemsstaten kan vælge at gøre brug af en
overgangsordning, som indebærer et lavere kapitalkrav for boliglån i en
periode. Med lovforslaget gennemføres de to nationale valgmuligheder.
Lovforslaget indebærer, at institutter skal udarbejde bæredygtigheds (ESG)
omstillingsplaner med henblik på at sikre, at institutter er bedre rustet til at
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
håndtere fremtidige bæredygtighedsrelaterede udfordringer. Institutter skal
desuden have robuste værktøjer til at understøtte de muligheder, der opstår,
og til at håndtere de finansielle risici, der følger med. For at kunne bevare en
tilstrækkelig modstandsdygtighed over for negative virkninger af ESG-
faktorer, skal institutter udføre stresstest af ESG-risici på kort, mellemlang og
lang sigt. Herudover får Finanstilsynet beføjelse til at kunne påbyde
pengeinstitutter og realkreditinstitutter at reducere risici gennem ændringer i
deres forretningsmodel, strategier eller generelle risikostyring, hvis ESG-
omstillingsplanen ikke er tilstrækkelig til at håndtere ESG-risici, og dette kan
udgøre en væsentlig risiko for instituttets solvens. Desuden stilles
overordnede krav om, at ESG-risici indgår i institutternes risikostyring og i
forbindelse med aflønningsordninger.
Med lovforslaget sikres det, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent
myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. X af X om
gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), der bl.a. har til
formål at sikre gennemsigtighed omkring ESG-vurderingsleverandøres
metoder for udarbejdelse af ESG-vurderinger og hermed øge investorernes
tillid til bæredygtige finansielle produkter. Lovforslaget skal også sikre, at
Finanstilsynet har de nødvendige tilsynsbeføjelser i relation til udførelsen af
de
tilsynsopgaver,
som
Den
Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er primær tilsynsmyndighed i
forhold til ESG-vurderingsleverandørerere, vil kunne uddelegere til
Finanstilsynet i medfør af forordningen.
For at styrke Finanstilsynets mulighed for at sikre overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der har til formål at øge
gennemsigtigheden på området for bæredygtige investeringer, foreslås det, at
overtrædelser af dele af disclosureforordningen skal kunne straffes med bøde.
Lovforslaget medfører nye dokumentationskrav for institutternes
ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, herunder med
individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle
direktionsmedlemmer og personer med nøglefunktioner.
Med forslaget gøres det tydeligere, hvornår filialer af kreditinstitutter fra
lande uden for EU/EØS (tredjelande) skal have tilladelse til at udøve
aktiviteter i Danmark, da disse regler harmoniseres med CRD VI.
126
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte krav for
tredjelandsfilialerne og at stille krav om etablering af et datterselskab.
Reglerne for godkendelse af sammenlægninger og opsplitninger (fusion og
spaltning) harmoniseres med CRD VI. De danske regler tilpasses derfor.
Pligten til af offentliggøre en række oplysninger i kapitalkravsforordningen
(CRR) ændres med CRR III så offentliggørelsesforpligtelserne fremover
opfyldes ved at indberette oplysningerne til Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA). Derudover er der fastsat konkrete
offentliggørelsesfrekvenser. Lovforslaget implementerer en bestemmelse i
CRD VI, hvorefter Finanstilsynet kan kræve hyppigere offentliggøres end
fastsat i CRR III.
Med forslaget indføres en ny tilsynsbeføjelse, som medfører, at Finanstilsynet
skal godkende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse finansielle
holdingvirksomheders væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre
selskaber. Dermed sikres, at Finanstilsynet påser væsentlige ændringer til
virksomhedernes risikoprofil, og kan forhindre erhvervelsen, hvis det
forringer virksomhedens mulighed for at overholde den finansielle
regulering.
Forslaget indeholder mindre tilpasninger af de eksisterende krav til finansielle
holdingvirksomheder. Formålet er at gøre det klarere, at en finansiel
holdingvirksomhed også skal anmode Finanstilsynet om at blive undtaget for
godkendelse, når holdingvirksomheden opfylder kravene til undtagelse.
Desuden foreslås andre mindre præciseringer og henvisninger. Der indsættes
også en mulighed for at Finanstilsynet kan vælge at en finansiel
holdingvirksomhed undtaget for godkendelse, under visse nærmere beskrevet
betingelser, kan undtages fra konsolideringen.
Lovforslaget har desuden til formål at ændre Finanstilsynets brug af eksterne
eksperter. Det foreslås, at der fremadrettet alene nedsættes et fast
regnskabskyndigt underudvalg. Samtidig indføres mulighed for, at
Finanstilsynets bestyrelse, efter behov, kan anmode eksterne eksperter med
særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i
forbindelse med behandlingen af bestyrelsessager. Det faste ekspertpanel
forslås således nedlagt i den nuværende form. Siden etableringen af
Finanstilsynets bestyrelse i 2014 har Finanstilsynets bestyrelse anvendt
eksterne eksperter meget få gange og alene i sager af høj kompleksitet. Den
nuværende ordning findes således uhensigtsmæssig at opretholde.
127
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Lovforslaget implementerer reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, hvorefter
der
sker
en
nødvendig
modernisering
af
reglerne
på
investeringsfondsområdet (FAIF-UCITS) for at forbedre vilkårene for
investeringer på kapitalmarkederne i EU. Der indføres bl.a. fælles regler for
låneudstedende fonde, ligesom der både for UCITS og alternative
investeringsfonde sker en præcisering af de standarder, der gælder for
forvaltere af alternative investeringsfonde, som delegerer deres funktioner til
tredjemand, med henblik på at sikre ligebehandling af virksomheder, der
opbevarer aktiver og forbedre adgangen til depositartjenester på tværs af
grænserne.
Med lovforslaget indføres en hjemmel til Finanstilsynets videregivelse af
fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen i tillæg til de myndigheder,
som allerede i dag kan modtage disse oplysninger efter de gældende regler.
Finanstilsynet vil som kompetent myndighed under EMIR skulle videresende
virksomhedsspecifikke og fortrolige oplysninger om bl.a. virksomheders
clearingaktivitet til den nyoprettede ”fælles overvågningsmekanisme”, som
består af repræsentanter fra en række af tilsynsmyndigheder samt Europa-
Kommissionen. Den fælles overvågningsmekanisme skal overvåge den
overordnede implementering af visse clearingrelaterede krav.
Med lovforslaget sikres det, at en række offentliggjorte oplysninger på det
finansielle område bliver indsendt til et nyt etableret fælleseuropæisk
adgangspunkt (ESAP). Med lovforslaget gennemføres derfor de ændringer af
den finansielle lovgivning i Danmark, der er nødvendige for at sikre, at de
berørte oplysninger bliver indsendt til ESAP. Med lovforslaget foreslås det
også, at Finanstilsynet bliver udpeget som indsamlingsorgan og som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med ESAP-forordningen for så vidt
angår de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Kompetencen til
at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er
indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Formålet er dermed at
gennemføre ændringer af den finansielle lovgivning for at sikre, at en række
offentliggjorte oplysninger på det finansielle område bliver indsendt til
ESAP.
For at fremme børsnoterede skadesforsikringsselskabers kommunikation med
internationale investorer og dermed deres adgang til kapital giver lovforslaget
mulighed for, at skadeforsikringsselskaber, gensidige selskaber alene med
tilladelse
til
at
udøve
skadesforsikringsvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i
128
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forsikringsselskaber, og forsikringsholdingvirksomheder kan vælge at
aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i
stedet for at aflægge årsregnskab efter de danske regnskabsregler fastlagt i
bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser.
Med lovforslaget gøres det dermed muligt for de børsnoterede og unoterede
finansielle koncerner, som alene har skadesforsikringsselskaber, at aflægge
en årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) igennem
hele koncernen.
Med lovforslagets foreslås det som et led i forberedelsen af FATF’s
evaluering foreslås at skærpe reglerne om opbevaringspligten. Baggrunden
herfor er, at FATF i sin rapport ”Anti-money laundering and counter-terrorist
financing meassures Denmark Mutual Evaluation Report 2017” har kritiseret
Danmark for, at det ikke fremgår klart af hvidvaskloven, at kontofiler og
forretningskorrespondance skal opbevares.
Ud over den foreslåede ændring som led i forberedelsen af FATF’s evaluering
foreslås det at fastsætte en pligt for de underretningspligtige virksomheder og
personer i hvidvaskloven til at registrere sig i det system til underretninger,
som Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller til rådighed. Endelig foreslås
det, at Finanstilsynet får mulighed for at nægte registrering i
hvidvaskregisteret, hvis bl.a. et medlem af virksomhedens øverste eller
daglige ledelse eller personen er pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde. Dette sker for at sikre
overensstemmelse med den øvrige finansielle lovgivning på området.
Med lovforslaget overføres beslutningskompetencen vedrørende
anerkendelsen af en NBCR-terrorhandling fra Terrorforsikringsrådet til
regeringen, der skal træffe afgørelsen på baggrund af en indstilling fra
Terrorforsikringsrådet.
Lovforslaget har desuden til formål at fremme rekrutteringen af
ledelsesmedlemmer til virksomhederne på det finansielle område og styrke
ledelsesmedlemmers retsstilling i sager, hvor egnetheds- og
hæderlighedskravene ikke er opfyldt. Det gøres bl.a. ved at indføre mulighed
for betingede egnethedsgodkendelser, fremme adgangen til domstolsprøvelse
ved afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt
129
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ophæve offentliggørelsespligten for afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse. Lovforslagets ændringer af reglerne på egnetheds-
og hæderlighedsområdet er allerede gældende for en række finansielle
virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, lov om
forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere. Herudover implementerer lovforslaget NPL-direktivets krav
om kollektiv egnethed for ledelsen af kreditservicevirksomheder.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer til reguleringen af handel med
finansielle instrumenter, som bl.a. har til formål at lette byrder og forenkle
kravene til operatører af markedspladser, og samtidig forslås enkelte nye
krav, der har til formål at styrke investorer og tilsynsmyndigheders indsigt i
handlen med finansielle instrumenter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Strafbelæggelse af overtrædelse af disclosureforordningen
2.2. Gældende ret
Finanstilsynet påser i dag overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning
(EU)
2019/2088
af
27.
november
2019
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der har til formål at integrere
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i
investeringsbeslutninger og rådgivningsprocesser og hermed øge
gennemsigtigheden på området for bæredygtige investeringer.
Disclosureforordningen har fundet anvendelse siden den 10. marts 2021.
Forordningen finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere, hvormed forstås en række virksomheder på det
finansielle område. Ved en finansiel markedsdeltager forstås f.eks. et
fondsmæglerselskab,
der
udøver
porteføljepleje,
et
UCITS-
administrationsselskab
(investeringsforvaltningsselskab)
eller
et
pensionsselskab, der udbyder forsikringsbaserede investeringsprodukter
(IBIP’er). Disse tre virksomhedstyper kan også være eksempler på finansielle
rådgivere, hvis de yder investeringsrådgivning.
Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav til finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere om bæredygtighedsmæssige
forhold på det finansielle område. Forordningen fastsætter bl.a. krav om, at
finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal offentliggøre
oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i
130
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henholdsvis
deres
investeringsbeslutningsproces
eller
i
deres
investeringsrådgivning, jf. artikel 3. Ligeledes fastsætter forordningen krav
til offentliggørelse i forhold til, hvordan finansielle markedsdeltageres eller
finansielle rådgiveres aflønningspolitikker er i overensstemmelse med
integrationen
af
bæredygtighedsrisici
i
enten
investeringsbeslutningsprocessen
eller
investerings-
eller
forsikringsrådgivningen, jf. artikel 5.
Desuden fastsætter forordningen regler om to former for bæredygtige
finansielle produkter; et produkt der fremmer miljømæssige eller sociale
karakteristika, jf. artikel 8, og et produkt, der har bæredygtige investeringer
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, jf. artikel 9. For disse to
typer bæredygtige finansielle produkter gælder der yderligere
oplysningsforpligtelser.
Finansielle markedsdeltager og finansielle rådgivere skal bl.a. også sikre, at
deres markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, disse
giver i henhold til denne forordning, jf. artikel 13, stk. 1.
Det fremgår af artikel 14, stk. 1, 2. pkt., i disclosureforordningen, at de
kompetente
myndigheder
skal
have
alle
de
tilsyns-
og
undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres
funktioner i henhold til forordningen.
Finanstilsynet har i dag bl.a. mulighed for at give påbud og påtaler til
finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere for manglende
overholdelse
af
disclosureforordningen.
Da
overtrædelser
af
disclosureforordningen ikke er strafbelagte, har Finanstilsynet ikke mulighed
for at politianmelde overtrædelser heraf.
Der henvises i det hele til pkt. 2.11. i de almindelige bemærkninger i
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 12 som fremsat, side 20-21.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre et effektivt tilsyn med disclosureforordningen bør Finanstilsynet
have alle de nødvendige tilsynsbeføjelser til at påse overholdelsen heraf.
Disclosureforordningen har fundet anvendelse siden den 10. marts 2021,
hvorfor sektoren i dag har et bedre kendskab til reglerne. Erhvervsministeriet
finder det derfor hensigtsmæssigt, at overtrædelser af visse dele af
disclosureforordningen bliver strafbelagt med bøde ligesom øvrige regler på
det finansielle område. Finanstilsynet vil hermed i sit tilsyn med
131
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhederne også få mulighed for at politianmelde overtrædelser af
disclosureforordningen.
Det foreslås derfor, at overtrædelser af dele af disclosureforordningen straffes
med bøde.
Med lovforslaget vil overtrædelse af bl.a. de bestemmelser, der er nævnt i
afsnit 2.1 ovenfor om gældende ret, blive strafbelagt.
Da der ved finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere er tale om
en række virksomheder indenfor det finansielle område, vil forslaget medføre
ændringer i strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling, lov om
forsikringsvirksomhed, lov om investeringsforeninger, lov om
firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
2.2. Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen
2.2.1. Gældende ret
I dag er der ikke gennemført særskilt regulering for virksomhedernes
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderinger) og udbydere heraf. En ESG-vurdering af en given virksomhed
kan
derfor
variere
meget
mellem
de
forskellige
ESG-
vurderingsleverandørere. Samtidig kan det være svært at få gennemsigtighed
om de data og den metode, der ligger til grund for en ESG-vurdering. ESG-
vurderinger bliver bl.a. anvendt af penge- og realkreditinstitutter,
forsikringsselskaber og pensionskasser i deres analyse af de
bæredygtighedsrisici og -indvirkning, som en given investering medfører.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. X af X om
gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), har bl.a. til
formål at sikre gennemsigtighed omkring ESG-vurderingsudbyderes metoder
for udarbejdelse af ESG-vurderinger, og dermed sikre at investorer træffer
bæredygtige investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag.
ESG-vurderingsforordningen finder direkte anvendelse og skal derfor ikke
gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt at indføre regler i
lov om finansiel virksomhed, der sikrer, at Finanstilsynet bliver udpeget som
132
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kompetent myndighed, til hvem ESMA kan uddelegere tilsynsmæssige
opgaver i forbindelse med sit tilsyn med ESG-vurderingsudbydere. Reglerne
skal også gøre det muligt for Finanstilsynet at bistå ESMA med at udføre
opgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsudbydere og
kontroller på stedet.
Desuden er det nødvendigt at foretage tilpasninger i national lovgivning, der
sikrer, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn
med finansielle virksomheders overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra
c, 2. afsnit, der stiller krav om at en finansiel virksomhed på sin hjemmeside
skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, hvis den finansielle virksomhed udsteder en ESG-
vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-
vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af
markedsføringskommunikationen. I den forbindelse foreslås ændringer i
tilsynsbestemmelserne i de sektorlove, der regulerer de finansielle
virksomheder, der er omfattet af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit.
Ændringerne vil bl.a. sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med
bestemmelsen ved bl.a. at kunne give påbud eller påtaler for overtrædelser
heraf. I den forbindelse foreslås det også at strafbelægge overtrædelse af
artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i de forskellige sektorlove.
2.3. Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af bestyrelsen
og direktionen samt nøglepersoner i virksomheder på det finansielle område
skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller
stillingen i den pågældende virksomhed.
Det gælder på tværs af den finansielle regulering, at reaktioner truffet af
Finanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet efter delegation fra
bestyrelsen
i
sager af principiel karakter og i sager, der har videregående,
betydelige følger, som hovedregel skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside. Bestyrelsens kompetence i afgørelsessager er fastlagt i § 345,
stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed og er udbredt til de enkelte
finansielle sektorlove. Som udgangspunkt skal grundlaget for reaktionen og
navnet på den virksomhed, som reaktionen retter sig imod, offentliggøres.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt kan dog ud fra en konkret vurdering
fraviges, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,
det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
133
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets afgørelser om, at en person ikke lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene, eller om afsættelse af et ledelsesmedlem, vil altid have
videregående, betydelige følger, og de skal i dag offentliggøres som et resumé
i anonymiseret form af hensyn til den involverede person. Det samme gælder
sager om ledelsesmedlemmets afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage
stillingen, hvor et sådan krav fremgår af lovgivningen. Det følger af §§ 277
og 279 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
§ 176 i lov om investeringsforeninger m.v., § 105 i lov om
firmapensionskasser, § 171 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., § 19 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 22 i lov om
forbrugslånsvirksomheder, § 234 i lov om kapitalmarkeder, § 55 i
hvidvaskloven, § 33 i lov om forsikringsformidling, § 15 i lov om
ejendomskreditselskaber samt § 138 i lov om betalinger.
Den finansielle regulering tager ikke højde for det forhold, at et anonymiseret
resumé ikke altid vil være en reel beskyttelse af en fysisk person, fordi
offentligheden har kendskab til de omtalte omstændigheder i afgørelsen. En
tilstrækkelig effektiv anonymisering forudsætter, at tidligere arbejdsgivere,
forretningsforbindelser, tidligere eller nuværende kolleger eller kreditorer
ikke kan genkende den pågældende ud fra det resumé, som Finanstilsynet
offentliggør i sagen. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af en konkret
vurdering af indholdet af det offentliggjorte resumé sammenholdt med de
oplysninger, som modtageren i forvejen er i besiddelse af, herunder gennem
evt. mediedækning.
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 blev samtlige afgørelser om egnethed og
hæderlighed undtaget fra offentliggørelsespligten i lov om finansiel
virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond af hensyn til at fremme rekruttering ved at sikre
ledelsesmedlemmer mod de negative karrieremæssige konsekvenser, som
offentlighed om afgørelserne kan medføre. Undtagelsen er efterfølgende
indført i lov om forsikringsvirksomhed. Undtagelsen er dog ikke indført for
andre typer virksomheder på det finansielle område. Med lovforslaget
foreslås det dog at genindføre offentliggørelsespligten i lov om finansiel
virksomhed for så vidt angår påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et
hverv af hensyn til direktivforpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD), da undtagelse af påbud om
afsættelse eller nedlæggelse af et hverv ville være i strid med direktivet.
134
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af EU-direktiverne på det finansielle område, at endelige
afgørelser, der pålægger administrative sanktioner eller foranstaltninger for
overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører de pågældende
retsakter, skal offentliggøres af tilsynsmyndighederne. Med administrative
sanktioner eller foranstaltninger forstås i denne sammenhæng bl.a., påbud om
at afsætte en direktør eller nedlæggelse af erhvervet, hvis der er tale om et
bestyrelsesmedlem.
Af artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD)
fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på
deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke
længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om
typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske
person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen
træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet
underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang at
offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig. Offentliggørelse kan i
medfør af artikel 20, stk. 3, ske i anonymiseret form, hvis særlige hensyn taler
herfor.
Det fremgår desuden af artikel 60, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, at medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse, der ikke
kan påklages, om pålæggelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning
for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet,
offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted
umiddelbart efter, at den person, der pålægges sanktionen, er underrettet om
afgørelsen. Offentliggørelsen skal som minimum indeholde oplysninger om
overtrædelsens type og karakter og om identiteten af de personer, der er
ansvarlige. Offentliggørelse kan ske i anonymiseret form eller helt undlades,
hvis anonymisering ud fra en konkret vurdering ikke er mulig og
forholdsmæssigheden af offentliggørelsen omhandler foranstaltninger, der
vurderes at være af mindre betydning.
Tilsvarende bestemmelser om offentliggørelse af administrative sanktioner
og foranstaltninger for overtrædelser af nationale gennemførte
direktivforpligtelser fremgår af de øvrige EU-retsakter på det finansielle
135
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
område med enkeltstående afvigelser, som i nogen grad kan gøre det muligt
at undtage fra offentliggørelse.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets afgørelser om, at en person ikke lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene og påbud om afsættelse fra en stilling eller nedlæggelse
af et hverv, er en indgribende afgørelse for den person, som afgørelsen retter
sig mod. Offentlighedens kendskab til Finanstilsynets afgørelser om, at en
person ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene kan være
stigmatiserende og potentielt ødelæggende for den enkelte persons omdømme
i den finansielle sektor, navnlig ved afgørelser, hvor Finanstilsynet har
vurderet, at vedkommende ikke er tilstrækkeligt hæderlig.
Finanstilsynet er i dag forpligtet til effektivt at anonymisere et resumé til
offentliggørelse i en sådan grad, at personen, som afgørelsen vedrører, ikke
kan genkendes ud fra resuméet. I praksis vil personer med kendskab til den
finansielle sektor i Danmark i mange tilfælde imidlertid med en vis
sandsynlighed kunne gætte sig frem til identiteten på den person, som
afgørelsen vedrører, ligesom journalister på erhvervsområdet kan nå frem til
denne information gennem henvendelser til kilder i den finansielle sektor.
Dette kan være tilfældet, selvom der efter de juridiske rammer er foretaget en
anonymisering.
Åbenhed om afgørelserne i ansøgningssager kan have alvorlige negative
karrieremæssige konsekvenser for den person, som afgørelsen vedrører. Det
kan få den konsekvens, at det i praksis kan afholde kandidater fra at søge en
stilling, som kræver, at vedkommende lever op til egnetheds- og
hæderlighedskrav, hvis den pågældende er i tvivl om, hvorvidt kravene til
egnethed
og
hæderlighed
kan
opfyldes.
Virksomhedernes
rekrutteringsgrundlag kan derfor også påvirkes i negativ retning som følge af
de gældende regler om offentliggørelse. I praksis konstateres det desuden, at
nogle ansøgere trækker deres ansøgning om at blive egnetheds- og
hæderlighedsgodkendt, og dermed trækker sig fra den stilling, de er indtrådt
i eller kandiderer til, hvor de under partshøringen modtager et udkast til afslag
på ansøgning om godkendelse, forinden Finanstilsynets bestyrelse har truffet
afgørelse i sagen. Hermed undgår den pågældende ansøger, at et resumé af en
eventuel negativ afgørelse offentliggøres. Samtidigt udelukkes ansøgeren
imidlertid også fra at få prøvet sagen ved administrativ rekurs eller ved
domstolene, da Finanstilsynet ikke når at træffe afgørelse i sagen, inden
ansøgningen trækkes tilbage.
136
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Erhvervsministeriet finder, at hensynet til at sikre fortroligheden i
ansøgningssager, hvor et nyt ledelsesmedlem rekrutteres, fremover skal
vægtes højere end hensynet til offentlighedens interesse i den enkeltes
afgørelse om egnethed. Hensynet til den enkelte person og den fortrolige
rekrutteringsproces tilgodeser brede samfundsmæssige hensyn ved at fremme
effektiv rekruttering og vejer således tungere end det modstående hensyn om
kendskab til konkrete sager på egnetheds- og hæderlighedsområdet. Denne
hensynsafvejning skal i øvrigt også ses i lyset af, at der ikke mistes meget
transparens om Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsafgørelser ved at
øge fortroligheden, da eventuelle afslag i dag sjældent bliver offentliggjort i
sin helhed, da hensynet til den enkelte vejer tungere og derfor vil det typisk
være et anonymiseret resumé.
Et afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse udgør
ikke en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af
gennemførte direktivforpligtelser, og en sådan afgørelse vil derfor ikke være
omfattet af offentliggørelsesforpligtelsen i de pågældende EU-retsakter
nævnt ovenfor.
Et påbud om afsættelse fra en stilling eller nedlæggelse af et hverv kan udgøre
en administrativ sanktion eller foranstaltning for en persons overtrædelse af
kravene til egnethed og hæderlighed. Det påhviler den ansættende
virksomhed og det enkelte ledelsesmedlem at påse, at kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt løbende gennem varetagelse af stillingen eller hvervet
til enhver tid. Konstaterer Finanstilsynet, at kravene er overtrådt, vil en
tilsynsreaktion om afsættelse eller nedlæggelse af hvervet fortsat være
omfattet af den nuværende offentliggørelsespligt.
Det foreslås på den baggrund, at Finanstilsynets afslag på ansøgninger om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse
skal
undtages
fra
offentliggørelsespligten i den finansielle regulering. Det gælder også, hvis
afslag skyldes, at ledelsesmedlemmet ikke kan afsætte tilstrækkelig tid til at
varetage stillingen eller hvervet, hvor et sådan krav fremgår af lovgivningen.
Den foreslåede ordning vil kunne medføre, at der vil være mindre transparens
på området. Derfor vurderes det også hensigtsmæssigt at øge transparensen
om Finanstilsynets praksis på anden vis. Øget transparens om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger vil være til fordel for virksomhederne på
det finansielle område, som ved udvælgelse af kandidater i
rekrutteringsprocessen nemmere kan indrette sig efter egnethedskravene. Det
er virksomhederne, der er ansvarlige for at rekruttere og udnævne
137
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ledelsesmedlemmer og nøglepersoner med de fornødne kompetencer og
erfaring. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at løfte dette ansvar,
herunder understøtte den nødvendige successionsplanlægning, hvis der
skabes mere klarhed om Finanstilsynets forventninger til de omfattede
personers egnethed forud for Finanstilsynets vurdering af disse.
Det foreslås derfor, at der indføres en bemyndigelse for Finanstilsynet til at
offentliggøre
en
redegørelse
med
udgangspunkt
i
positive
egnethedsvurderinger i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Den foreslåede ordning vil skulle indføres i §§ 277 og 279 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, § 176 i lov om
investeringsforeninger m.v., § 105 i lov om firmapensionskasser, § 171 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 19 i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 22 lov om
forbrugslånsvirksomheder, § 234 i lov om kapitalmarkeder, § 55 i
hvidvaskloven, §§ 33 og 34 i lov om forsikringsformidling, § 15 i lov om
ejendomskreditselskaber samt § 138 i lov om betalinger.
2.4. Ændring af Finanstilsynets bestyrelses brug af eksterne eksperter
2.4.1. Gældende ret
I forbindelse med Bankpakke 6 fra oktober 2013 blev det besluttet at etablere
en bestyrelse for Finanstilsynet og samtidig nedlægge Det Finansielle Råd.
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om gennemførelse af kreditinstitut- og
kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende
forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v. blev
Finanstilsynets bestyrelse nedsat pr. 1. juli 2014.
Bestyrelsen skulle bestå af syv medlemmer med samlet juridisk, økonomisk
og finansiel indsigt. For at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige
sagkundskaber i bestyrelsen, blev der indført krav om, at bestyrelsen skulle
sammensættes af tre bestyrelsesmedlemmer samlet med juridisk, økonomisk
og finansiel baggrund, to medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den
finansielle sektor, ét medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige
erhvervsliv og ét medlem fra Danmarks Nationalbank.
Samtidig fik bestyrelsen kompetence til at nedsætte et ekspertpanel med
samlet særlig sagkundskab inden for det finansielle område, herunder
pengeinstitutvirksomhed,
realkreditvirksomhed,
forsikrings-
og
138
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, finansielle for-brugerforhold,
kapitalmarkedsforhold,
værdipapirhandel
samt
regnskabsforhold.
Sammensætningen af ekspertpanelet skulle sikre, at panelet samlet set havde
bred sagkundskab inden for det finansielle område svarende til
sammensætningen af de sagkyndige, der tidligere bistod Det Finansielle Råd,
tidligere kaldet Det Finansielle Virksomhedsråd, som var forløberen for
Finanstilsynets bestyrelse.
Det følger af bemærkningerne til § 345, stk. 13, jf. Folketingstidende 2013-
14, L 133 som fremsat, side 176, at bestyrelsen efter behov vil kunne anmode
om bistand fra et eller flere medlemmer af ekspertpanelet i forbindelse med
behandling af konkrete tilsynssager, herunder vil medlemmer af
ekspertpanelet efter formandens beslutning kunne deltage i bestyrelsens
møder uden stemmeret. Bestyrelsen kan endvidere vælge at lade sager
forberede i underudvalg bestående af udvalgte medlemmer af ekspertpanelet
og bestyrelsen. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med
behandlingen af sager vedrørende regnskabsforhold.
I marts 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget den politiske aftale om
styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Som en del af
implementeringen heraf, blev Finanstilsynets bestyrelsen ved lov nr. 1563 af
27. december 2019 udvidet til at kunne bestå af op til ni medlemmer, hvor en-
to medlemmer skulle besidde særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af
finansiel kriminalitet, dataanalyse og cyberrisici. Der blev samtidig indført
tilsvarende krav til ekspertpanelets kompetencer. Derudover forenklede man
ordlyden af bestemmelsen, så sagkundskaberne pengeinstitutvirksomhed,
realkreditvirksomhed,
forsikrings-
og
pensionsvirksomhed,
fondsmæglervirksomhed,
finansielle
forbrugerforhold,
kapitalmarkedsforhold og værdipapirhandel blev samlet som sagkundskab
inden for ”økonomi”. Lovændringen skulle medvirke til at underbygge
tilliden til Finanstilsynets bestyrelses integritet og dens arbejde.
Det følger af bemærkningerne til § 345, stk. 13, jf. Folketingstidende 2019-
20, L 58 som fremsat, side 128, at ekspertpanelets særlige sagkundskab skal
afspejle sagkundskaben i bestyrelsen i konkrete tilsynssager.
Det følger i dag af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynets bestyrelse udpeges af erhvervsministeren.
Det følger endvidere af § 345, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed, at
bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab
139
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
inden for det finansielle område, økonomi, regnskabsforhold, revision,
dataanalyse, cyberrisici samt indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af
finansiel kriminalitet. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra
ekspertpanelet i forbindelse med behandlingen af konkrete tilsynssager.
Efter § 345, stk. 18, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bestyrelsen sin
egen forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13.
Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet
godkendes af erhvervsministeren, jf. § 345, stk. 18, 2. pkt.
§ 32 i bekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2023 om forretningsorden for
bestyrelsen for Finanstilsynet regulerer nærmere brugen af ekspertpanelet,
herunder bl.a. at virksomheder skal orienteres, hvis Finanstilsynets bestyrelse
har valgt at inddrage en ekspert i behandlingen af deres sag, håndtering af
virksomhedens eventuelle forretnings- og driftshemmeligheder, fremsendelse
af materiale til eksperten m.v.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets bestyrelse har nedsat et ekspertpanel, jf. § 345, stk. 13, i lov
om finansiel virksomhed, som samlet har særlig sagkundskab inden for det
finansielle område, økonomi, regnskabsforhold, revision, dataanalyse,
cyberrisici samt indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel
kriminalitet. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra
ekspertpanelet i forbindelse med behandling af konkrete tilsynssager.
Ekspertpanelet består i august 2024 af 23 medlemmer, hvoraf otte
medlemmer også er tilknyttet det regnskabskyndige underudvalg, som er et
fast underudvalg til bestyrelsen.
Med etableringen af ekspertpanelet i 2014 ønskede man at sikre et
ekspertpanel med samlet bred sagkundskab inden for det finansielle område,
svarende til sammensætningen af de sagkyndige, der tidligere var udpeget til
Det Finansielle Råd. Med udvidelsen af bestyrelsens kompetencer i 2019 til
også at omfatte særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel
kriminalitet, dataanalyse og cyberrisici er den kollektive viden i bestyrelsen
blevet så bred, at der kun få gange har været behov for anvendelse af eksterne
eksperter fra ekspertpanelet.
Ekspertpanelet har fra start bestået af medlemmer, som samlet har
kompetencer inden for de samme fagområder, som bestyrelsens egne
medlemmer i et stort omfang allerede besidder. Dette kompetenceoverlap kan
140
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ses som en af bevæggrundene for, at bestyrelsen ikke har haft behov for at
inddrage ekspertpanelet i et større omfang.
Ekspertpanelet har siden etableringen i 2014, været anvendt få gange, og det
har været i forbindelse med behandling af sager med høj kompleksitet, hvor
bestyrelsen har haft brug for at supplere sine egne kompetencer med
ekspertpanelets.
Trods begrænset brug af eksperter har bestyrelsen opretholdt og årligt
gennemgået listen over eksperter og udpeget nye eksperter. Samtidig har
Finanstilsynet og bestyrelsen løbende overvejet, hvordan og i hvilken form
eksperterne i højere grad kunne inddrages.
Senest er bestyrelsen begyndt at inddrage eksterne eksperter (udenfor
ekspertpanelet) til undervisningssessioner, for at styrke den samlede
bestyrelses viden på konkrete nye tilsynsområder, f.eks. på
bæredygtighedsområdet (ESG). Denne tilgang falder dog uden for formålet
med ekspertpanelet i § 345, stk. 13, og kræver ikke lovhjemmel, da der ikke
bliver videregivet fortrolige oplysninger fra Finanstilsynets bestyrelse til de
eksterne eksperter.
Den nuværende ordning findes uhensigtsmæssig at opretholde, da eksperterne
kun sjældent bliver anvendt. Derudover er det administrativt
ressourcekrævende
for
både
Finanstilsynets
bestyrelse
og
bestyrelsessekretariatet i Finanstilsynet, at skulle vedligeholde et
ekspertpanel, der sjældent bliver anvendt, da det årligt kræver stillingtagen til
nuværende medlemmer af ekspertpanelet, udpegning af nye medlemmer m.v.
Erhvervsministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for det allerede
nedsatte regnskabskyndige underudvalg, hvorfor det findes hensigtsmæssigt,
at bestyrelsen fortsat kan nedsætte et underudvalg til behandling af
regnskabsmæssige sager. Det regnskabskyndige underudvalg forbereder alle
sager af regnskabsmæssig karakter forud for bestyrelsens behandling af
sagerne. Bestyrelsen har ved behandlingen af disse sager indtil nu haft stort
udbytte af, at lade sagerne forberede i det regnskabskyndige underudvalg, da
denne sagstype kræver dyb faglig indsigt. Det giver således bestyrelsen et
mere solidt fundament for at træffe beslutninger i disse komplekse
tilsynssager, som Finanstilsynet deler med Erhvervsstyrelsen, jf. §213, stk. 1-
5 og 8 i lov om kapitalmarkeder.
141
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det finansielle område er i konstant udvikling, og der kommer løbende nye
relevante områder til. Det vil derfor være relevant at kunne anmode om
bistand fra eksperter på nye ekspertiseområder, for at supplere bestyrelsens
egne kompetencer. Bestyrelsen kan derfor også få brug for at kunne anmode
eksterne eksperter om bistand på forskellige typer af bestyrelsessager, og ikke
kun sager, der er af konkret tilsynsmæssig karakter. Det foreslås derfor, at
tilpasse bestemmelsen, så typen af sager, hvor bestyrelsen kan anmode om
bistand udvides til alle bestyrelsessager i stedet for konkrete tilsynssager.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 345, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed,
så bestyrelsen fortsat kan nedsætte et regnskabskyndigt underudvalg, som
samlet har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision.
Derudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 14 i § 345 i lov om finansiel
virksomhed, så bestyrelsen efter behov kan anmode eksterne eksperter med
særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i
forbindelse med behandling af bestyrelsessager. Formanden vil herefter
kunne beslutte, at de eksterne eksperter kan deltage i bestyrelsens behandling
af sagen på bestyrelsesmødet. De eksterne eksperter kan deltage i
behandlingen af sagen på bestyrelsesmødet uden stemmeret, og har derfor
ikke konkret indflydelse på, hvordan sagen ender. Der er dermed ikke tiltænkt
en ændring i retstilstanden og eksperten vil således fortsat ikke kunne ifalde
ansvar for den beslutning, som bestyrelsen træffer i den konkrete sag. De
eksterne eksperter, der bistår bestyrelsen, er ligeledes underlagt reglerne om
tavshedspligt i § 354 i lov om finansiel virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil det fremadrettet være muligt for
Finanstilsynets bestyrelse at anmode eksterne eksperter om bistand, men
Finanstilsynets bestyrelse vil ikke længere skulle nedsætte et fast
ekspertpanel, hvor eksperterne kan risikere ikke at blive anvendt.
Forslaget vil betyde, at der vil være behov for at revidere bekendtgørelse om
forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet, så der bliver
overensstemmelse
med
lovens
indhold
og
bekendtgørelsens
reguleringsområde.
2.5. Varighed af afslag og påbud på baggrund af manglende hæderlighed
2.5.1 Gældende ret
Når et ledelsesmedlem eller en nøgleperson tiltræder en stilling eller et hverv
i en virksomhed på det finansielle område, skal den pågældende ansøge
Finanstilsynet om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. Vurderer
142
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet, at personen ikke lever op til kravet om hæderlighed, kan den
pågældende ikke bestride hvervet eller stillingen i virksomheden.
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 blev det indført i lov om finansiel
virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet i ansøgnings- og
afsættelsessager på egnetheds- og hæderlighedsområdet skal fastsætte en
varighed af en afgørelse om manglende hæderlighed hos ledelsesmedlemmer
og nøglepersoner. Bestemmelserne er efterfølgende indført i lov om
forsikringsvirksomhed og i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere.
I den øvrige finansielle lovgivning, herunder f.eks. på fondsmæglerområdet
og betalingstjenesteområdet m.fl., er der imidlertid ikke i dag tilsvarende krav
om, at Finanstilsynet i ansøgnings- og afsættelsessager på egnetheds- og
hæderlighedsområdet skal fastsætte en varighed af en afgørelse om
manglende hæderlighed hos ledelsesmedlemmer og nøglepersoner.
På disse øvrige virksomhedsområder er Finanstilsynet alene forpligtet til at
fastsætte en varighed i sager, hvor et medlem af bestyrelsen påbydes at
nedlægge sit hverv eller en direktør afsættes som konsekvens af manglende
opfyldelse af hæderlighedskravet. Det gælder dog ikke, hvis manglende
hæderlighed skyldes, at bestyrelsesmedlemmet er pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv på betryggende måde.
Bestemmelserne om ansøgnings- og afsættelsessager på egnetheds- og
hæderlighedsområdet for de virksomhedsområder, der ikke er omfattet af lov
nr. 409 af 25. april 2023, findes i §§ 75 og 242 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, §§ 57 og 172 i lov om
investeringsforeninger m.v., §§ 42 og 98 i lov om firmapensionskasser, §§ 13
og 168 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., §§ 4 og 14 i
lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
§§ 4 og 17 i lov om forbrugslånsvirksomheder, §§ 68, 180 e og 221 i lov om
kapitalmarkeder, §§ 45 og 51 c i hvidvaskloven, §§ 9, 10, 27 og 28 i lov om
forsikringsformidling, §§ 4 og 14 i lov om ejendomskreditselskaber samt §§
30, 60, 134 og 134 a i lov om betalinger.
143
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets afgørelser om afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på baggrund af manglende hæderlighed og
Finanstilsynets påbud om, at et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en
nøgleperson skal afsættes, er en indgribende afgørelse for den person,
afgørelsen retter sig mod.
Det vurderes, at en angivelse af afgørelsernes varighed i samtlige sådanne
egnetheds- og hæderlighedssager, hvor der meddeles afslag eller påbydes
afsættelse på grund af manglende hæderlighed, vil styrke retssikkerheden for
ledelsesmedlemmerne i den finansielle sektor ved at bidrage til at skabe øget
forudsigelighed og klarhed i retstilstanden. En yderligere styrkelse af
retssikkerheden opstår ved, at afslagets eller påbuddets varighed bliver en del
af afgørelsen, der kan påklages særskilt.
Det vurderes hertil også hensigtsmæssigt, at retstilstanden ensrettes på tværs
af den finansielle sektor, så der ikke gøres forskel på, om Finanstilsynets
afgørelse træffes i forhold til f.eks. en direktør i et pengeinstitut eller en
direktør i en fondsmæglervirksomhed. Det er hensigtsmæssigt for både den
finansielle sektor og for borgerne, at sikre samme retssikkerhed uanset hvor i
den finansielle sektor, man ønsker at arbejde.
Det bemærkes i øvrigt, at et afslag på en ansøgning på baggrund af
Finanstilsynets egnethedsvurdering af personen, ikke skal indeholde
varigheden af afgørelsen. Det skyldes, at en person, der ikke findes egnet til
en konkret stilling i en konkret virksomhed på det finansielle område,
eventuelt godt vil kunne findes egnet til en anden stilling, som ikke kræver
samme kompetenceniveau. Dertil kommer, at kompetencer og erfaring kan
udvikles løbende, men i sagens natur ikke nødvendigvis gør det, selvom tiden
går.
Det foreslås, at Finanstilsynets afgørelser om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på baggrund af manglende
hæderlighed skal indeholde afgørelsens varighed. Det foreslås desuden, at
Finanstilsynets påbud til en virksomhed på det finansielle område om at
afsætte en direktør eller en nøgleperson, grundet manglende hæderlighed,
skal indeholde varigheden af afgørelsen.
Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet skal fastlægge, hvornår det eller
de forhold, som er lagt til grund for afslaget eller påbuddet, ikke længere kan
tillægges afgørende betydning i en ny hæderlighedsvurdering.
144
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De pågældende ændringer foreslås indført i §§ 75 og 242 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, §§ 57 og 172 i
lov om investeringsforeninger m.v., §§ 42 og 98 i lov om
firmapensionskasser, §§ 13 og 168 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., §§ 4 og 14 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, §§ 4 og 17 i lov om
forbrugslånsvirksomheder, §§ 68, 180 e og 221 i lov om kapitalmarkeder, §§
45 og 51 c i hvidvaskloven, §§ 9, 10, 27 og 28 i lov om forsikringsformidling,
§§ 4 og 14 i lov om ejendomskreditselskaber samt §§ 30, 60, 134 og 134 a i
lov om betalinger.
2.6. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for domstole
2.6.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlemmer af bestyrelsen
og direktionen samt ansatte nøglepersoner i virksomhederne på det finansielle
område skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige til at varetage hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan generelt
indbringes for Erhvervsankenævnet eller for domstolene af sagens parter i
henhold til retsplejeloven og de almindelige forvaltningsretlige regler.
Påbud til en virksomhed om at en direktør eller en nøgleperson skal fratræde
sin stilling eller påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv på
grund af manglende overholdelse af kravene til egnethed og hæderlighed, kan
desuden af virksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges
indbragt af Finanstilsynet for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved
kendelse bestemme, at det pågældende ledelsesmedlem eller den pågældende
nøgleperson under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Denne adgang til domstolsprøvelse er med til at sikre en effektiv og hurtig
domstolsprøvelse af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og
hæderlighed, som er af særlig indgribende karakter for den berørte person.
Anmodning om indbringelse for domstolene er dermed i denne type
145
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
egnetheds- og hæderlighedssager et alternativ til en prøvelse ved
Erhvervsankenævnet.
Reglerne herom følger af § 242 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, § 172 i lov om investeringsforeninger
m.v., §§ 42 og 98 i lov om firmapensionskasser, § 168 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., § 14 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 17 i lov om
forbrugslånsvirksomheder, § 221 i lov om kapitalmarkeder, § 51 c i
hvidvaskloven, §§ 27 og 28 i lov om forsikringsformidling, § 14 i lov om
ejendomskreditselskaber og §§ 134 og 134 a i lov om betalinger.
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 er der endvidere i lov om finansiel
virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond indført adgang til at kræve et afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøgning indbragt for domstolene. Adgangen er
også indført i lov om forsikringsvirksomhed og i lov om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.
Tilsvarende adgang til at anmode Finanstilsynet om at indbringe sagen for
domstolene, eksisterer ikke i dag for ansøgningssager, hvor et
ledelsesmedlem eller en nøgleperson meddeles afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsansøgning til en stilling eller et hverv i en
virksomhed på det øvrige finansielle område. Det gælder bl.a. på
fondsmæglerområdet og betalingstjenesteområdet, firmapensionsområdet
m.fl.
2.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når Finanstilsynet meddeler et påbud til en virksomhed på det finansielle
område om at afsætte en direktør eller nøgleperson, eller påbyder et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, kan virksomheden eller den person,
som påbuddet vedrører, forlange, at Finanstilsynet indbringer påbuddet for
domstolene.
Den særlige adgang til at anmode Finanstilsynet om at indbringe påbuddet for
domstolene er udtryk for et dobbelt retssikkerhedsprincip, idet sagens parter,
foruden den administrative rekurs, kan kræve, at domstolene efterprøver
afgørelsen på Finanstilsynets foranledning.
Med undtagelse af enkelte love på det finansielle område gælder der ikke i
dag en almindelig ret for virksomheden eller den person, som afgørelsen
146
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vedrører, til at forlange, at Finanstilsynet indbringer et afslag på en ansøgning
om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Der gælder
således ikke et dobbelt retssikkerhedsprincip på tværs af den finansielle
regulering, og dermed er der ikke en ensartet retsgaranti for
ledelsesmedlemmerne i den finansielle sektor.
Et afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse til en
stilling eller et hverv kan være lige så indgribende for den fysiske persons
fremtidige muligheder for at arbejde i den finansielle sektor, som et påbud om
afsættelse fra en stilling eller nedlæggelse af et hverv.
Af hensyn til at sikre en ensartet retssikkerhed for ledelsesmedlemmer og
nøglepersoner på tværs af den finansielle sektor bør det derfor indføres som
et grundlæggende princip i den finansielle regulering, at Finanstilsynets
afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse kan
forlanges indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås på den baggrund, at Finanstilsynets afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse, af sagens parter kan forlanges
indbragt for domstolene via Finanstilsynet. Indbringelse af afgørelsen for
domstolene har ikke opsættende virkning. Retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller
den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
De foreslåede ændringer vil skulle indføres i § 242 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, § 172 i lov om
investeringsforeninger m.v., § 98 i lov om firmapensionskasser, § 168 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 14 i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, §17 i lov om
forbrugslånsvirksomheder, § 221 i lov om kapitalmarkeder, § 51 c i
hvidvaskloven, §§ 27 og 28 i lov om forsikringsformidling, § 14 i lov om
ejendomskreditselskaber og §§ 134 og 134 a i lov om betalinger.
2.7. Betingede egnethedsgodkendelser
2.7.1 Gældende ret
Det følger af den finansielle regulering, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller en nøgleperson i en virksomhed på det finansielle område
skal være tilstrækkeligt egnet og hæderlig til at varetage hvervet eller
stillingen i virksomheden. Finanstilsynet påser, at en person opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i forbindelse med, at den pågældende
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller
147
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nøgleperson, og Finanstilsynet kan afslå at egnetheds- og
hæderlighedsgodkende den pågældende, hvis vedkommende ikke lever op til
kravene.
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
straffeloven og forskellige andre love fik Finanstilsynet bemyndigelse til i
særlige tilfælde at udstede betingede egnethedsgodkendelser til direktører og
nøglepersoner under nærmere fastsatte betingelser. Bemyndigelsen
indebærer, at direktører og nøglepersoner, som på et eller få afgrænsede
områder ikke har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring,
kan godkendes, betinget af, at de inden for en relativt kort tidshorisont på
baggrund af nærmere fastsatte foranstaltninger, kan tilegne sig de påkrævede
færdigheder. Bemyndigelsen er indført i lov om finansiel virksomhed, lov om
forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension, lov om
Lønmodtagerne Dyrtidsfond samt lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere.
Finanstilsynet har dog ikke kompetence til at udstede betingede
egnethedsgodkendelser til direktører og nøglepersoner i andre typer af
virksomheder på det finansielle område end dem, som er omfattet af lovene,
der er nævnt ovenfor.
Det gælder bl.a. i forhold til egnethedskravet i § 75 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., §§ 42 og 98 i lov om firmapensionskasser, § 13
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 4 i lov om
finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 4 i
lov om forbrugslånsvirksomheder, §§ 68 og 180 e i lov om kapitalmarkeder,
§ 45 i hvidvaskloven, §§ 9 og 10 i lov om forsikringsformidling, § 4 i lov om
ejendomskreditselskaber samt §§ 30 og 60 i lov om betalinger.
2.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets vurdering af, om egnethedskravet er opfyldt i en egnetheds-
og hæderlighedssag, indebærer en konkret vurdering af kandidatens
personlige kvalifikationer set i forhold til den stilling eller det hverv, som
personen skal varetage i den pågældende virksomhed.
Hvis
Finanstilsynets
bemyndigelse
til
at
give
betingede
egnethedsgodkendelser udvides til at gælde på tværs af den finansielle
regulering, vil det kunne forøge kandidatfeltet til de omfattede stillinger og
dermed understøtte en bedre rekruttering. Betingede afgørelser er f.eks.
148
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
relevante i de tilfælde, hvor den pågældende direktør eller nøgleperson på et
eller få afgrænsede områder ikke lever fuldt op til egnethedskravene, og
derfor efter de gældende regler ikke vil kunne godkendes til at bestride
stillingen.
Det vurderes, at det ikke er relevant at indføre mulighed for betingede
afgørelser for bestyrelsesmedlemmer, da Finanstilsynets praksis viser, at de
individuelle egnethedskrav til bestyrelsesmedlemmer ikke udgør en barriere
for at tiltrække egnede kandidater.
Det foreslås på den baggrund at Finanstilsynet gives mulighed for at træffe
afgørelser om betingede godkendelser på de øvrige finansielle
virksomhedsområder, der ikke allerede i dag har denne mulighed.
Muligheden vil indebære, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor ansøgeren
på et eller få afgrænsede områder ikke har den tilstrækkelige viden, faglige
kompetence eller erfaring, kan godkendes, betinget af, at de inden for en
relativt kort tidshorisont på baggrund af nærmere fastsatte foranstaltninger,
kan tilegne sig de påkrævede kompetencer eller erfaringer.
Ordningen foreslås indført i henholdsvis § 75 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, § 57 i lov om investeringsforeninger
m.v., §§ 42 og 98 i lov om firmapensionskasser, § 13 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., § 4 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, § 4 i lov om
forbrugslånsvirksomheder, §§ 68 og 180 e i lov om kapitalmarkeder, § 45 i
hvidvaskloven, §§ 9 og 10 i lov om forsikringsformidling, § 4 i lov om
ejendomskreditselskaber samt §§ 30 og 60 i lov om betalinger.
2.8.
Kollektiv
egnethed
kreditservicevirksomheder
for
bestyrelsesmedlemmer
i
2.8.1. Gældende ret
Det følger af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at
bestyrelsen og direktionen i en kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om
egnethed og hæderlighed på individuelt niveau. Kravene finder tilsvarende
anvendelse på indehaveren af en kreditservicevirksomhed, der drives som
enkeltmandsvirksomhed, samt på den eller de ledelsesansvarlige i
kreditservicevirksomheder, der drives som en juridisk person uden bestyrelse
og direktion.
Det følger af videre af loven, at det er en betingelse for at opnå tilladelse til
at udøve kreditservicevirksomhed, at virksomhedens ledelse opfylder
149
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kravene til egnethed og hæderlighed. Virksomheden skal i forbindelse med
ansøgningen indsende dokumentation for, at ledelsen opfylder kravene.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november
2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (NPL-direktivet) fastsætter rammer for
udøvelsen af kreditservicevirksomhed. Det følger af artikel 5, stk. 1, litra c,
at virksomhedernes ledelses- eller administrationsorgan som helhed skal have
den fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og
ansvarlig måde.
Det følger ikke af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at
bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om kollektiv
egnethed. Krav til bestyrelsens kollektive egnethed er ligeledes ikke en
betingelse for, at virksomheden kan opnå tilladelsen til at udøve
kreditservicevirksomhed.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
NPL-direktivet fastsætter regler om kreditkøberes køb af og
kreditservicevirksomheders servicering af misligholdte kreditaftaler, der er
udstedt af kreditinstitutter. Formålet er at fastlægge fælles europæiske regler
for salg af misligholdte lån fra kreditinstitutter til kreditkøbere med henblik
på inddrivelse gennem kreditservicevirksomheder samt at fastlægge
beskyttelsesregler for låntager. Hensigten hermed er at mindske de aktuelle
beholdninger af misligholdte lån, og forhindre overdreven ophobning af
misligholdte lån hos kreditinstitutter i fremtiden.
Det er i den forbindelse væsentligt, at bestyrelsesmedlemmerne i en
kreditservicevirksomhed tilsammen har de fornødne kompetencer til at sikre
en ansvarlig og kompetent ledelse af virksomheden. Krav om kollektiv
egnethed følger af NPL-direktivet.
Det foreslås på den baggrund at fastsætte i lov om kreditservicevirksomheder
og kreditkøbere, at bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed skal sikre, at
dens medlemmer som helhed har den fornødne viden og erfaring til at udøve
virksomhed på en kompetent og ansvarlig måde. Drives virksomheden som
en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, finder kravet tilsvarende
anvendelse på de ledelsesansvarlige. Det foreslås i den forbindelse at
strafbelægge overtrædelse med bøde af hensyn til at sikre en effektiv
håndhævelse af kravet.
150
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Videre foreslås det i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere at
tilføje, at bestyrelsen i virksomheden skal opfylde krav om kollektiv egnethed
som en betingelse for at opnå tilladelse til at udøve kreditservicevirksomhed.
Virksomheden vil i forbindelse med ansøgningsprocessen skulle indsende
dokumentation til Finanstilsynet, som understøtter, at virksomhedens
bestyrelse opfylder kravet om kollektiv egnethed.
2.9. Offentliggørelseskrav for afgørelser om egnethed og hæderligheder
i forskellige love
2.9.1. Gældende ret
Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder offentliggør i det
mindste alle de administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, og som
pålægges for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører
direktivet, eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Offentliggørelsen skal omfatte oplysninger om typen
og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person,
som sanktionen pålægges, hurtigst muligt efter, at parten er blevet underrettet
om sanktionerne. Dette følger af artikel 68, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere ændringer (CRD IV)
Det fremgår desuden, at medlemsstaterne, når de tillader offentliggørelse af
sanktioner, der kan appelleres, også hurtigst muligt på deres officielle
websted skal offentliggøre oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
Af artikel 72 i CRD IV fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at de
afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative
bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller
forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages.
Lov om finansiel virksomhed indeholder krav om egnethed og hæderlighed
for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle
virksomheder. Kravene fremgår af § 64 a, stk. 1. § 64 a indeholder krav om,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal
afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller
direktør i den pågældende virksomhed. Det fremgår af § 64 c, stk. 4, at
kravene efter § 64, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et
pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 64 c, stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
151
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut.
Afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse eller Finanstilsynet efter
delegation fra bestyrelsen i sager af principiel karakter eller med
videregående betydelige følger skal offentliggøres md angivelse af
virksomhedens navn. Dette følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk. 4.
Der skal dog efter gældende ret ikke offentliggøres afgørelser efter reglerne
om egnethed og hæderlighed. Det følger nemlig af den gældende § 354 a, stk.
4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk.
1 om kravene i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64
b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64
d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.
Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelser om overtrædelse af en række
bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor dette medfører påtale,
påbud eller tvangsbøde i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da alle sager om egnethed og hæderlighed er undtaget fra offentliggørelse
efter gældende ret, vil ikke alle administrative sanktioner efter CRD IV blive
offentliggjort. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov
for at ændre gældende ret, så denne er i overensstemmelse med artikel 68, stk.
1, i CRD IV.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der skal ske offentliggørelse af
Finanstilsynets afgørelser om overtrædelser af egnethed og hæderlighed for
så vidt angår siddende ledelsesmedlemmer. Der skal således skelnes mellem
sager, hvor vurderingen af egnethed og hæderlig efter ansøgning sker forud
for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet
påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit eksisterende hverv.
Det foreslåede ændrer ikke på hensigten og formålet bag ændringerne i lov
nr. 409 af 18. april 2023.
2.10. Ændringer som følge af ESAP-forordningen
2.10.1. Gældende ret
I dag findes der ikke krav om eller et system, der understøtter, et fælles
europæisk adgangspunkt, hvor offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og
152
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bæredygtige oplysninger er samlet for at sikre en let og struktureret adgang
til oplysninger på tværs af medlemslandene.
De gældende krav til, hvornår offentliggjorte oplysninger på det finansielle
område skal indsendes til Finanstilsynet, varierer på tværs af den
sektorspecifikke lovgivning og afhænger bl.a. af kravene i de bagvedliggende
retsakter, og om oplysningerne indgår i Finanstilsynets tilsyn.
Tilsvarende er der forskel på, hvordan oplysningerne bliver indsendt til
Finanstilsynet. Det kan f.eks. ske i forskellige systemer, der kan være
tilgængelige for offentligheden, eller via lukkede kommunikationsformer
som f.eks. e-mail, der ikke er tilgængelige for offentligheden.
På tværs af den finansielle lovgivning skal årsrapporter for virksomheder,
som udarbejder bæredygtighedsrapportering, indsendes til Erhvervsstyrelsen
i overensstemmelse med § 3, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni
2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved
eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v.
(indsendelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Årsrapporterne er bl.a. tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR).
På kapitalmarkedsområdet er udstedere, der har finansielle instrumenter
optaget til handel på et reguleret marked, forpligtede til samtidig med
offentliggørelsen at indsende en række oplysninger til Finanstilsynet. Det
følger af kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder. Oplysningerne bliver indsendt
til og opbevaret i databasen OAM (Officially Appointed Mechanism), der er
tilgængelig for offentligheden, og indgår i Finanstilsynets tilsyn. Det gælder
f.eks. udsteders års- og halvårsrapporter, oplysninger om udsteders besiddelse
af egne aktier, oplysninger om ændringer i storaktionærers besiddelser og
intern viden. Udstedere på et SMV-vækstmarked er ikke underlagt en
tilsvarende pligt, og offentliggjorte oplysninger bliver derfor ikke indsendt til
Finanstilsynet.
Oplysninger om overtagelsestilbud, hvor en fysisk eller juridisk person
(tilbudsgiver) giver et offentligt tilbud til aktionærerne i et selskab, der har
aktier optaget til handel på et reguleret marked (målselskab), bliver også
indsendt til og opbevaret i OAM. Det fremgår af § 20, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 636 af 15. maj 2020 om overtagelsestilbud, der fastslår, at oplysninger,
som en tilbudsgiver eller et målselskab er forpligtet til at offentliggøre,
153
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
samtidig skal indsendes til Finanstilsynet. Det omfatter f.eks. tilbudsgivers
tilbudsdokument og målselskabets redegørelse herom.
En operatør af et reguleret marked er på visse områder pålagt at indsende
offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet, f.eks. om markedsoperatørens
ejere og om suspension og sletning af finansielle instrumenter fra handel. Det
fremgår af §§ 50 og 78 i lov om kapitalmarkeder. Disse oplysninger er dog
ikke underlagt specifikke krav til format og bliver typisk indsendt til
Finanstilsynet pr. e-mail. Oplysningerne bliver derfor offentliggjort til
markedet men kan ikke tilgås i en offentlig tilgængelig database, som det er
tilfældet for de oplysninger, der bliver offentliggjort af udstedere, der har
finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked.
På investorbeskyttelsesområdet skal kollektive investeringsordninger, der er
danske Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities
(UCITS), som defineret i § 1 i Lovbekendtgørelse nr. 46 af den 13. januar
2023 om investeringsforeninger m.v., ved udbud af andele offentliggøre et
prospekt og dokumenter med central information (PRIIP-KID). Den danske
UCITS skal sende prospektet og dokumenterne til Finanstilsynet senest 3
hverdage efter offentliggørelsen, jf. §§ 102 og 103 i lov om
investeringsforeninger. Danske UCITS skal også udarbejde års- og
delårsrapporter. De endeligt godkendte rapporter skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 94 i lov om investeringsforeninger og
indsendelsesbekendtgørelsen.
En investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab, skal offentliggøre en politik for aktivt
ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt
ejerskab i sin investeringsstrategi, jf. § 108 a i lov om investeringsforeninger.
Tilsvarende forpligtelse til at offentliggøre en politik for aktivt ejerskab
gælder for kapitalforvaltere og fondsmæglerselskaber i deres virke som
kapitalforvalter, jf. § 66 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., § 49 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter og § 101 a i lov om finansiel virksomhed. Politikkerne for aktivt
ejerskab bliver ikke indsendt til Finanstilsynet i dag.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder bl.a.
offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som
fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse af dette
adfærdskodeks. Fondsmæglerselskabet skal også offentliggøre oplysninger
154
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og
anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Disse
oplysninger bliver offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside, jf.
§§ 57 og 58 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
På forsikringsområdet kræves det efter § 164 i lov om forsikringsvirksomhed,
at gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en rapport om
virksomhedens solvens og finansielle situation på virksomhedens
hjemmeside. Der er ikke pligt til, at virksomhederne indsender rapporten til
Finanstilsynet, men der er praksis for, at rapporten indsendes. Rapporten
bliver indsendt til Finanstilsynet pr. e-mail og indgår i Finanstilsynets løbende
tilsyn med virksomhederne.
Desuden skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet
af bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed, og forsikringsselskaber, der udøver
genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer
direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret
marked, offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, herunder bl.a. årligt
offentliggøre, hvordan selskabets politik for aktivt ejerskab er blevet
gennemført. Det fremgår af § 176 i lov om forsikringsvirksomhed.
Virksomhederne skal også offentliggøre, hvordan hovedelementerne i
selskabets aktieinvesteringsstrategi er i overensstemmelse med profilen og
varigheden af selskabets forsikringsmæssige forpligtelser, herunder navnlig
de langsigtede forpligtelser, og hvordan hovedelementerne bidrager til
aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt, jf. § 177 i lov om
forsikringsvirksomhed. Virksomhederne er forpligtet til at offentliggøre
oplysningerne på virksomhedens hjemmeside. Der er ikke pligt til, at
virksomhederne skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, hvilket der
heller ikke er praksis for.
På området for firmapensionskasser kræves det, at firmapensionskasser årligt
udarbejder en årsrapport, der som minimum består af en ledelsesberetning, en
ledelsespåtegning og et årsregnskab. Årsregnskabet skal bestå af en balance,
en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt
regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Firmapensionskasser skal indsende den endeligt godkendte årsrapport til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 70 i lov om firmapensionskasser og
indsendelsesbekendtgørelsen. Firmapensionskasser skal også mindst en gang
årligt offentliggøre deres aflønningspolitik på virksomhedens hjemmeside.
Firmapensionskasser skal indsende aflønningspolitikken til Finanstilsynet, jf.
155
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0156.png
UDKAST
§ 18, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 591 af 27. maj 2024 om lønpolitik og
aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og
firmapensionskasser.
Firmapensionskasser skal desuden udarbejde en skriftlig politik for deres
investeringsprincipper. Politikken skal gøres offentlig tilgængeligt, f.eks. på
firmapensionskassens hjemmeside. Det fremgår af § 58 i lov om
firmapensionskasser. Der er ikke pligt til, at politikken skal indsendes til
Finanstilsynet, hvilket der heller ikke er praksis for. Firmapensionskasser skal
også offentliggøre en politik for aktivt ejerskab samt offentliggøre, hvordan
hovedelementerne i firmapensionskassens aktieinvesteringsstrategi er i
overensstemmelse med de pensionsmæssige forpligtelsers profil og varighed,
jf. §§ 57 a og b i lov om firmapensionskasser. Der er ikke pligt til, at
virksomhederne skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, hvilket der
heller ikke er praksis for.
På realkreditområdet kræves det efter bekendtgørelse nr. 808 af 31. maj 2022
om investorinformation for dækkede obligationer, at udstedere af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer og skibskreditobligationer, skal offentliggøre visse
oplysninger relateret til disse obligationer på instituttets hjemmeside.
Institutterne kan i den forbindelse vælge at bruge EMF/ECBC’s
Harmoniserede Transparensskabelon (Covered Bond Label Harmonised
Transparency Template), som er en markedsudviklet skabelon skabt af det
europæiske udstedersamfund i samarbejde med investorer og regulatorer.
Danske realkreditinstitutter og øvrige danske udstedere af dækkede
obligationer benytter sig i høj grad af denne skabelon. Informationerne
offentliggjort vha. denne samles på europæisk plan på en offentligt
tilgængelig database (https://www.coveredbondlabel.com/). Der er ikke pligt
til, at oplysningerne skal indsendes til Finanstilsynet, hvilket der heller ikke
er praksis for.
På området for forebyggelse og håndtering af kriser i pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber og visse andre selskaber i den finansielle sektor skal
virksomheder, der er omfattet af et krav om nedskrivningsegnede passiver,
mindst en gang om året offentliggøre visse oplysninger om virksomhedernes
nedskrivningsegnede passiver. Virksomhederne skal desuden mindst en gang
årligt offentliggøre visse oplysninger om aftaler vedrørende koncernintern
finansiel støtte i nødsituationer. Det følger af regler i kapitel 17 og 17 a i lov
om finansiel virksomhed og §§ 142 og 212 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
156
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet skal som afviklingsmyndighed offentliggøre påbud om
indsætning af en midlertidig administrator i et penge- eller realkreditinstitut.
Finansiel Stabilitet skal som afviklingsmyndighed offentliggøre udpegelsen
af en administrator for en virksomhed under afvikling, beslutninger om
suspension af betalings- eller leveringsforpligtelser og iværksættelse af
afviklingsforanstaltninger. Det følger af §§ 16 og 50 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
2.10.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af vedtagelsen af ESAP-forordningen, der har til formål at etablere
et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP), er 16 direktiver blevet ændret i
medfør af følgedirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde (omnibusdirektivet). Det primære formål med ESAP er at
sikre en let og struktureret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed,
der gør det muligt for investorer at træffe velbegrundede
investeringsbeslutninger.
Derudover er 19 forordninger blevet ændret i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af
visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske
adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).
De 35 EU-retsakter, der er omfattet af omnibusdirektivet og -forordningen, er
samlet anført i bilaget til ESAP-forordningen. Det bemærkes, at kompetencen
til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet
og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er
indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som
udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under
Finanstilsynets område. Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed til at føre
tilsyn med ESAP-forordningen for henholdsvis ét direktiv og én forordning.
Det drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.
maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014
af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af
interesse for offentligheden. Derudover er ansvarsområdet for Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af
157
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer delt
mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, og ansvarsområdet for direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber er delt mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. De
resterende retsakter hører udelukkende under Finanstilsynets område.
Formålet med ændringerne af EU-retsakterne er at sikre, at de oplysninger,
fordelt på omkring 200 informationstyper på tværs af den finansielle
lovgivning, der i dag bliver offentliggjort i henhold til de omfattede retsakter,
fremover bliver indsendt til ESAP.
Ændringerne vil medføre, at fysiske og juridiske personer, samtidig med
offentliggørelsen af oplysningerne, skal indsende dem til et
indsamlingsorgan. Indsamlingsorganet videresender herefter oplysningerne
til ESAP. I nogle tilfælde vil der være tale om oplysninger, som de fysiske og
juridiske personer allerede indsender til et indsamlingsorgan i dag, og i disse
tilfælde vil de pågældende personer ikke blive pålagt en ny pligt til at
indsende disse oplysninger. De fysiske og juridiske personer vil dog blive
pålagt at overholde nye EU-krav til format og metadata med henblik på at
sikre understøttelsen af søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP. Det kan indebære, at en virksomhed f.eks. skal indsende
oplysningerne i et dataekstraherbart format såsom PDF og oplyse sit navn,
entydig identifikator, størrelse og industrisektor. Kravene kan variere
afhængigt af retsakt.
Med lovforslaget gennemføres derfor de ændringer af den finansielle
lovgivning i Danmark, der er nødvendige for at sikre implementeringen af
omnibusdirektivet og dermed sikre, at de berørte oplysninger bliver indsendt
til ESAP og overholder de specifikke krav til format og metadata.
Med lovforslaget foreslås det videre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
indsamlingsorgan og som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ESAP-
forordningen for så vidt angår de retsakter, der hører under Finanstilsynets
område. ESAP-forordningen fastslår bl.a., at de fysiske og juridiske personer,
der er forpligtede til at indsende oplysninger, skal korrigere og genindsende
oplysninger, som afvises eller fjernes af et indsamlingsorgan, fordi
oplysningerne ikke overholder kravene til format og metadata.
158
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at en overtrædelse, hvor en fysisk eller juridisk person undlader
at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, eller undlader at indsende
oplysningerne i overensstemmelse med kravene, kan straffes med bøde. Det
vurderes, at det generelt vil være ukompliceret at konstatere overtrædelser,
og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. Der
foreslås derfor et vejledende bødeniveau på 10.000 kr. pr. manglende
indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Bødeniveauet
svarer desuden til det bødeniveau, der er fastsat for overtrædelse af § 25, 1.
pkt., i lov om kapitalmarkeder, som forpligter udsteder til samtidigt med
offentliggørelsen at indsende oplysninger efter § 24, stk. 1, til Finanstilsynet,
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 193 som fremsat, side 141.
Formålet med at fastsætte et vejledende bødeniveau er at give Finanstilsynet
mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Et
normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at en overtrædelse vil kunne
afsluttes med et administrativt bødeforelæg. Det er hensigten, at
strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på
50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde,
en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en
konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Er der er gået 10 år efter,
den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes
fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Omnibusforordningen er direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke
implementeres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt at indføre regler
om straf for så vidt angår de to forordninger, der er omfattet af ESAP-
systemets første fase, hvis en fysisk eller juridisk person undlader at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Det gælder Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse
aspekter af credit default swaps (shortsellingforordningen) og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret marked (prospektforordningen). Der
foreslås også her et vejledende bødeniveau på 10.000 kr. med henblik på at
give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg med
samme forhøjelse ved gentagelsestilfælde.
Omnibusdirektivet vil også medføre ændringer på bekendtgørelsesniveau
med henblik på at implementere de nye krav til format og metadata for
oplysninger, der bliver indsendt til Finanstilsynet, og de årsrapporter, som
virksomheder, der udarbejder bæredygtighedsrapportering, indsender til
Erhvervsstyrelsen via indsendelsesbekendtgørelsen.
159
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.11. Filialer af kreditinstitutter fra lande uden for Den Europæiske
Union
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af
kreditinstitutter fra lande uden for den Europæiske Union (EU), som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af lov om
finansiel virksomhed med de tilpasninger, der er nødvendige. Derudover er
der i samme bestemmelse en bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler om virksomhedens indretning og krav om at udøve aktiviteterne i et
datterselskab i stedet for en filial. Denne bemyndigelse er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1616 af 13. november 2020 om filialer af kreditinstitutter,
der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at filialer af kreditinstitutter
fra lande uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være omfattet af lov om finansiel virksomhed. Dette skal sikre
lige konkurrence mellem filialerne og de tilsvarende virksomheder, der har
tilladelse i Danmark eller i de øvrige europæiske lande, jf. Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 189 som fremsat, side 24.
Det er i dag fastsat gennem Finanstilsynets praksis, hvornår et kreditinstitut
anses for at udøve aktiviteter i Danmark.
2.11.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj
2024 (CRD VI) fastsat en række krav til filialer af kreditinstitutter fra et land
udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område
(et tredjeland). Direktivet giver desuden en nærmere afgrænsning af, hvornår
et kreditinstitut fra et tredjeland anses for at udøve aktiviteter i en
medlemsstat.
Erhvervsministeren vurderer, at det vil øge retssikkerheden for
virksomhederne, hvis CRD VI’s afgrænsning af, hvornår kreditinstitutter fra
tredjelande anses for at udøve aktiviteter i Danmark fremgår af loven. Det
foreslås at gøre det tydeligt, at rammerne for investeringsaktiviteter fra et
tredjeland, som fastsat i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber
og -aktiviteter finder anvendelse, hvor virksomheden kun udbyder
investeringsaktiviteter. Der bør derudover være mulighed for, at
kreditinstitutter fra tredjelande kan tilbyde ydelser til pengeinstitutter
160
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
etableret i Danmark uden etablering af en filial. Dette er under hensyn til, at
pengeinstitutter etableret i Danmark forventes at kunne vurdere
konsekvenserne ved at anvende et kreditinstitut i et tredjeland.
Det fastholdes, at Finanstilsynet har bemyndigelse til at fastsætte regler for
tredjelandsfilialer og krav om etablering af et datterselskab i stedet for en
filial. Dermed kan den tilpasning af regler om kapital, likviditet og ledelse,
der følger af CRD VI, indgå i bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter,
der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale
med op det finansielle område.
Forslaget til § 2 i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at kreditinstitutter
fra tredjelande har mulighed for at udføre enkelte aktiviteter uden etablering
af en filial i Danmark, f.eks. hvor modparterne er professionelle. Derudover
bliver det mere tydeligt, hvornår et kreditinstitut fra et tredjeland skal søge
om tilladelse til at etablere en filial i Danmark.
For nærmere om filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU henvises til
lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
2.12. Krav om hyppigere offentliggørelse
2.12.1. Gældende ret
Det fremgår af § 143 a i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan
beslutte offentliggørelse oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter (CRR) hyppigere end én gang årligt. Det fremgår yderligere,
at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for offentliggørelsen og stille krav om
anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end årsrapporten. I
henhold til 8. del skal virksomhederne offentliggøre konkrete oplysninger om
virksomhedens risici, herunder kapital, gearing, operationelle risici og
markedsrisici.
2.12.1 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
CRR del otte er ændret i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 (CRR III).
Offentliggørelsespligterne opfyldes fremover ved at indberette oplysningerne
til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Derudover er der fastsat
konkrete offentliggørelsesfrekvenser i artikel 433 til 433c i CRR, hvor nogle
er hyppigere end årligt.
161
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at bestemmelsen justeres, så ændringerne i CRR del otte bliver
reflekteret i bestemmelsen. Finanstilsynet får mulighed for at beslutte en
højere offentliggørelsesfrekvens end fastsat i artikel 433 til 433c i CRR.
Derudover kan Finanstilsynet fastsætte en frist for de virksomheder, der skal
indberette oplysninger til EBA i henhold til artikel 433a og 433c.
Små og ikke komplekse virksomheder omfattet af artikel 433b skal ikke
selvstændigt indberette oplysninger til EBA. Dette gør Finanstilsynet for
virksomhederne. Derfor er disse ikke omfattet af muligheden for at fastsætte
en frist for indberetningen.
For nærmere om offentliggørelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 69, og
bemærkningerne hertil.
2.13. Erhvervelse af en væsentlig kapitalandel
2.12. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet skal påse
pengeinstitutters, realkreditinstitutters eller finansielle holdingselskabers
erhvervelse af kapitalandele.
Besiddelser af kapitalandele er dog i dag i nogen grad omfattet af reglerne for
opgørelse af virksomhedernes kapitalgrundlag i henhold til anden del i CRR.
Egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle
sektor, skal under visse betingelser fradrages ved opgørelse af virksomhedens
egentlige kernekapital i henhold til artikel 36, stk. 1, litra g-i, i CRR.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med CRD VI introduceres en ny tilsynsbeføjelse, som medfører, at
Finanstilsynet skal godkende væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre
selskaber for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed.
Godkendelseskravet finder kun anvendelse på erhvervelser, der overstiger 15
pct. af det justerede kapitalgrundlag i den erhvervende virksomhed.
En virksomheds investeringer kan have væsentlig indvirkning på
virksomhedens finansielle situation. Det er ikke formålet med bestemmelsen,
at Finanstilsynet skal medvirke til forretningsmæssige beslutninger.
Finanstilsynets vurdering af en ansøgning skal fokusere på virksomhedens
overholdelse af den finansielle regulering og overholdelse af hvidvaskloven.
162
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De procesmæssige krav til Finanstilsynets behandling er ensrettet med
reglerne vedrørende erhvervelse af en kvalificeret ejerandel, da der kan være
tilfælde, hvor begge regelsæt finder anvendelse.
Finanstilsynet gives beføjelse til at fratage stemmeretten, der er knyttet til en
kapitalandel, hvis virksomheden erhverver kapitalandele trods
Finanstilsynets afvisning af ansøgning om erhvervelse af kapitalandele eller
uden at søge om godkendelse.
For nærmere om erhvervelse af væsentlige kapitalandele henvises til
lovforslagets § 1, nr. 0, og bemærkningerne hertil.
2.14. Udbytte i sparekasser
2.14.1. Gældende ret
Det følger af selskabsloven, at kapitalselskabers generalforsamling ikke kan
beslutte et højere udbytte end foreslået af bestyrelsen. Det følger ligeledes af
lov om finansiel virksomhed, at generalforsamlingen i en andelskasse ikke
kan beslutte højere udbytte end foreslået af bestyrelsen.
Der er ikke i lovgivningen fastsat samme begrænsning for sparekasser. Efter
lov om finansiel virksomhed skal en sparekasses overskud som udgangspunkt
henlægges til sparekassens reserver. Der er dog enkelte undtagelser hertil,
herunder beløb, som sparekassens repræsentantskab beslutter at anvende til
forrentning af garantkapital.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En sparekasses En sparekasses overskud skal som udgangspunkt henlægges
til sparekassens reserve. Dette er særligt for sparekasser, der er selvejende
institutioner. Der er derfor ikke ejere, som skal have del i sparekassers
overskud, og sparekasser har derfor heller ikke kapitalandele på samme måde
som aktieselskaber og andelskasser. Sparekasser kan dog vælge at udstede
garantkapital, der ikke giver erhververen ejerrettigheder, men som er et
investeringsobjekt. Garantkapital er ansvarlig kapital, og bliver derfor
forrentet i stedet for at modtage udbytte. Ejerne af garantkapital opnår typisk
fordele i sparekassen i forhold til andre kunder, som ikke er garanter, f.eks. i
form af bedre rente.
Repræsentantskabet beslutter årligt forrentning af garantkapitalen på samme
vis, som generalforsamlingen beslutter udbytte for et aktieselskab eller en
andelskasse. Det er imidlertid bestyrelsen i en sparekasse, som skal sikre
163
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilstrækkelig kapital i sparekassen. Derfor er det naturligt, at bestyrelsen kan
sætte grænse for, hvor meget af en sparekasses kapitalgrundlag, der anvendes
til forrentning af garantkapital.
Indtil 2014 fulgte det af bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, at
repræsentantskabet i en sparekasse ikke kunne beslutte en højere forrentning
af garantkapital end foreslået af bestyrelsen. Pengeinstitutter blev i 2014 2014
skrevet ud af bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, da CRR, som
indeholder detaljerede regler for pengeinstitutters opgørelse af
kapitalgrundlaget, trådte i kraft.
Det har med justeringen af bekendtgørelsen ikke været hensigten, at
sparekassers repræsentantskab skulle have en videre adgang til at beslutte
forrentning af garantkapital end aktieselskaber og andelskasser har til at
fastsætte udbytte.
Det foreslås derfor indført, at repræsentantskabet ikke kan fastsætte en højere
forrentning af garantkapital end foreslået af sparekassens bestyrelse.
Repræsentantskabet kan dog vælge at fastsætte en lavere forrentning end
foreslået af sparekassens bestyrelse.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 82, og bemærkningerne
hertil.
2.15. Sammenlægninger og væsentlige overførelser
2.15.1. Gældende ret
I henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal
Erhvervsministeren tillade en sammenlægning af to finansielle virksomheder.
Finansielle virksomheder er pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2002-03 tillæg
A, side 4880, at sammenlægning forstås bredt og vedrører fusion i
selskabsretlig forstand og enhver anden form for overtagelse samt udskillelse
af en del af virksomheden. Det fremgår også af forarbejderne, at formålet med
bestemmelsen er at sikre, at det overtagende institut har tilstrækkelig solvens
eller likviditet.
164
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår desuden af bestemmelsen, at tilladelse kan nægtes, hvis det
strider mod væsentlige samfundshensyn.
Det er erhvervsministeren, der giver tilladelse til sammenlægning. Dog har
Erhvervsministeren uddelegeret beføjelsen til at godkende sammenlægning
af pengeinstitutter, hvis andel af pengeinstitutternes samlede arbejdende
kapital hver især er 4 pct. eller under, jf. § 2, nr. 12, jf. § 1 i bekendtgørelse
om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet.
Der er ikke i dag godkendelseskrav for sammenlægninger eller opsplitninger
af finansielle holdingvirksomheder.
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I CRD VI er der fastsat separate regler for sammenlægninger og opsplitninger
og væsentlige overførsler af aktiver eller passiver. En sammenlægning eller
opsplitning kræver i medfør af direktivet tilladelse fra tilsynsmyndigheden ud
fra en række kriterier bl.a. soliditet, overholdelse af tilsynsreguleringen og
hvidvaskreguleringen.
Finanstilsynets hidtidige praksis er i overensstemmelse med CRD VI.
Finanstilsynet har hidtil fokuseret på vurdering af parternes soliditet og
overholdelse af tilsynsregulering og hvidvaskforhold.
Der er ikke i CRD VI fastsat en frist for behandling af ansøgninger fra parter,
der ikke er koncernforbundne. Den gældende sagsbehandlingsfrist på to
måneder fra alle oplysninger er modtaget, foreslås opretholdt for
Finanstilsynets godkendelse af sammenlægninger og opsplitninger. For
ansøgninger mellem koncernforbundne parter anvendes direktivets anvisning
på 60 arbejdsdage.
CRD VI giver mulighed for, at Finanstilsynet kan undlade at foretage en
vurdering, når ansøgningen alene vedrører koncernforbundne parter. Denne
undtagelse foreslås implementeret, så Finanstilsynet har mulighed for at
foretage en fuld vurdering, en lempet eller ingen vurdering.
CRD VI kræver ved en væsentlig overførsel af aktiver udelukkende
underretning af tilsynsmyndigheden. Desuden er en række overførsler
vedrørende særlige aktiver undtaget fra underretningskravet. Derudover er
væsentlige overførsler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) undtaget fra
165
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
underretningskravet. Disse regler er i Danmark implementeret i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Dette er en væsentlig ændring i forhold til gældende ret, hvor alle væsentlige
overførelser kræver Erhvervsministerens eller Finanstilsynets godkendelse i
henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har derudover
efter gældende ret en række almindelige tilsynsbeføjelser. På baggrund af
underretningen fra de involverede parter kan Finanstilsynet vurdere, om der
er grundlag for at anvende disse beføjelser. Derfor foreslås det at indsætte
krav om, at virksomhederne skal underrette Finanstilsynet 30 dage inden
gennemførelse af en væsentlig overførsel.
Derudover vil tilladelseskrævende aktiviteter kun kunne overføres til andre
virksomheder med tilstrækkelig tilladelse. Disse forhold giver berørte kunder
en vis beskyttelse i forbindelse med overførslen, selvom der ikke længere skal
opnås godkendelse.
I henhold til CRD VI behandles sammenlægninger, opsplitninger og
væsentlige overførsler af tilsynsmyndigheden. I Danmark er det
Finanstilsynet. Det vil være en ændring i forhold til gældende ret, hvor
Erhvervsministeren godkender sammenlægninger af realkreditinstitutter og
store pengeinstitutter. I henhold til samarbejdsaftale om finansiel
overvågning, vil Finanstilsynet fortsat kunne orientere Erhvervsministeriet
om sager omfattet af Erhvervsministerens tidligere beføjelse.
Det foreslås at implementere bestemmelserne om sammenlægning og
opsplitning og væsentlige overførelser i overensstemmelse med CRD VI.
Investeringsforvaltningsselskaber er på dette område reguleret som
kreditinstitutter, hvilket er en dansk særregulering af sammenlægning af
denne type virksomhed. Der er ikke særlige hensyn at tage til
investeringsforvaltningsselskaber ift. øvrige selskaber. Det foreslås derfor, at
sammenlægning
af
investeringsforvaltningsselskaber
fremadrettet
udelukkende reguleres under selskabslovens bestemmelser for
sammenlægning af selskaber.
For nærmere om de enkelte dele af bestemmelserne henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 83, og bemærkningerne hertil.
166
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.16. Inddragelse af tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut
2.16.1. Gældende ret
Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage et pengeinstituts eller et
realkreditinstituts tilladelse, hvis virksomheden anmoder herom, jf. § 223 i
lov om finansiel virksomhed, hvis virksomheden ikke anvender tilladelsen
eller ikke overholder tilsynsreguleringen, jf. § 224 i lov om finansiel
virksomhed, hvis virksomheden ikke overholder sine kapitalkrav, jf. § 225 i
lov om finansiel virksomhed, eller hvis virksomheden ikke overholder frister
fastsat i henhold til §§ 350 eller 351.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er omfattet af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det medfører, at Finansiel
Stabilitet kan overtage kontrollen med et institut, hvis de tre
afviklingsbetingelser i lovens § 4, stk. 1, er opfyldt.
De to første betingelser omhandler, at Finanstilsynet anser instituttet for at
være nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om finansiel
virksomhed, og at der ikke foreligger andre muligheder end afvikling af
instituttet. Sidste betingelse er, at afviklingen skal være i offentlighedens
interesse.
Finanstilsynet vurderer, at et pengeinstitut eller realkreditinstitut er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis Finanstilsynet kan inddrage
virksomhedens tilladelse eller hvis virksomheden modtager ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige.
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i gældende ret fastsat tre afviklingsbetingelser for, at Finansiel
Stabilitet kan overtage kontrollen med et pengeinstitut eller realkreditinstitut,
jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Alle tre afviklingsbetingelser skal være opfyldt for, at Finansiel Stabilitet kan
overtage kontrollen med et pengeinstitut eller et realkreditinstitut og foretage
en afvikling af virksomheden. De to første betingelser vedrører
virksomhedens forhold, og bekræfter, at virksomheden er i en situation, hvor
den ikke kan fortsætte med at udøve henholdsvis pengeinstitut- eller
realkreditinstitutvirksomhed. Den sidste betingelse har et mere overordnet
perspektiv og er en vurdering af, om offentlighedens interesse kan opfyldes
ved virksomhedens ophør.
167
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det er muligt, at en virksomhed konkret kan opfylde betingelse nr. 1 og 2,
men ikke betingelse nr. 3. I det tilfælde skal virksomheden afvikles på anden
vis end gennem Finansiel Stabilitet.
Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts eller
realkreditinstituts tilladelse, hvis afviklingsbetingelse nr. 1 og 2 er opfyldt,
men afviklingsbetingelse nr. 3 ikke er opfyldt.
Når Finanstilsynet inddrager et instituts tilladelse, skal instituttet afvikles, jf.
§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afviklingen skal ske gennem,
konkurs, likvidation eller ved sammenlægning, jf. § 227 i lov om finansiel
virksomhed.
For nærmere om inddragelse af pengeinstitutters og realkreditinstitutters
tilladelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 85, og bemærkningerne hertil.
2.17. Inddragelse af tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut
ved manglende overholdelse af net stable funding
2.17.1. Gældende ret
Det fremgår af § 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
kan inddrage et penge- eller et realkreditinstituts tilladelse, hvis
virksomheden ikke tilvejebringer den nødvendige likviditet til at overholde
likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR).
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende
[2015-16], udvalgsbetænkning, tillæg B, L 37 som fremsat, side 3,
bemærkninger til nr. 9, at Finanstilsynet ved beslutning om, hvorvidt
tilladelsen skal inddrages, skal lægge vægt på, om virksomheden ikke kan,
eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne, opfylde sine
forpligtelser efterhånden som de forfalder, samt om virksomheden forventes
at kunne genoprette en forsvarlig likviditet og overholde bestemmelsen i
artikel 412, stk. 1, i CRR. Finanstilsynet vurderer i den konkrete situation, om
betingelserne er opfyldt.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige
likviditet. Denne frist kan forlænges. Ved vurderingen af, om fristen skal
forlænges, kan der f.eks. lægges vægt på udsigten til, at virksomheden igen
får tilstrækkelig med likviditet. Dette vil ske i overensstemmelse med artikel
414 i CRR, hvorefter en virksomhed ved manglende opfyldelse af artikel 412,
168
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 1, i CRR skal indsende en plan for overholdelse heraf og foretage daglige
likviditetsindberetninger indtil gennemførsel af planen.
Bestemmelsen er en følge af indfasningen af likviditetsdækningskrav i
henhold til artikel 412, stk. 1, i CRR, jf. Folketingstidende [2015-16],
udvalgsbetænkning, tillæg B, L 37 som fremsat, side 3, bemærkninger til nr.
9.
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj
2024 (CRD VI) fastsat en række situationer, hvor en virksomheds tilladelse
skal inddrages. Med CRD VI indføres i artikel 67, stk. 1, litra j, at
overtrædelse af likviditetsdækningskrav, jf. artikel 412, stk. 1, i CRR og net
stable funding ratio, jf. artikel 413, stk. 1, i CRR skal behandles ens.
Likviditetsdækningskrav er et krav, der skal sikre tilstrækkelige likvide
midler til at håndtere virksomhedens udgående betalinger over 30 dage. Net
stable funding ratio er et krav, der skal sikre tilstrækkelig langsigtet
finansiering af virksomhedens aktiviteter.
Erhvervsministeriet vurderer, at likviditetsdækningskrav og net stable
funding er tæt forbundet, hvorfor manglende overholdelse heraf bør
behandles ens. Det foreslås derfor at implementere artikel 67, stk. 1, litra j, i
CRD VI tekstnært, og dermed tilføje net stable funding ratio til § 224, stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget til § 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at
Finanstilsynet også kan inddrage et pengeinstituts eller et realkreditinstituts
tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kravet til net stable funding ratio
i artikel 413, stk. 1, CRR.
For nærmere om inddragelse af tilladelse som pengeinstitut eller
realkreditinstitut ved manglende overholdelse af net stable funding henvises
til lovforslagets § 1, nr. 86, og bemærkningerne hertil.
2.18. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters styring af kryptoaktiver
2.18. 1Gældende ret
Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et aktiv (f.eks. en aktie eller
valuta) eller en rettighed (f.eks. en forkøbsret til en vare eller en
tjenesteydelse), der kan opbevares og handles digitalt ved brug af distribueret
hovedbog-teknologi, hvilket betyder, at transaktioner kan verificeres
169
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
decentralt mellem parter i stedet for f.eks. at være afhængig af en bank til at
udføre transaktioner.
Finansielle virksomheders eksponering i kryptoaktiver kan give anledning til
forøgede markeds- og modpartsrisici.
Det fremgår af § 71, stk. 1 nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
virksomheder generelt skal have effektive procedurer og processer til at
identificere, overvåge, forvalte og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for. Disse procedurer og processer omfatter også
markeds- og modpartsrisici.
Der er imidlertid ikke specifikke krav vedrørende, at virksomheder skal
indberette til de kompetente myndigheder vurdering af tilstrækkeligheden af
processer og procedurer for markeds-og modpartsrisici ved eksponering i
kryptoaktiver.
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år, og det er derfor
nødvendigt at indføre nye krav til institutternes håndtering af disse.
Institutter med direkte eller indirekte eksponeringer mod kryptoaktiver eller
institutter, der yder relaterede tjenester vedrørende en hvilken som helst form
for kryptoaktiver, bør pålægges at indføre risikostyringspolitik-ker, processer
og praksis for på passende vis at kunne styre risici som følge af deres
eksponeringer mod kryptoaktiver.
I CRDVI artikel 79, litra e, og artikel 83, stk. 4, pålægges de kompetente
myndigheder at sikre, at institutterne foretager forudgående vurderinger af
eventuelle kryptoeksponeringer, som de agter at påtage sig, og af
tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af
markeds-risici og modpartsrisici og indberette disse til de kompetente
myndigheder.
Det foreslås at implementere direktivets bestemmelser tekstnært.
2.19. Benchmarking på markedsrisikoområdet
2.19.1. Gældende ret
Det fremgår af § 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for benchmarking for virksomheder
med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede
eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.
Benhcmarking er en systematisk undersøgelse og evalueringsmetode, hvor
170
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
metoder til opgørelse af markedsrisiko sammenlignes på tværs af institutter.
Dette giver nyttig information til tilsynsmyndighederne til f.eks. at se, om
nogle institutter skiller sig ud.
Der er imidlertid ikke krav om deltagelse i benchmarkøvelse for banker, der
benytter standardmetoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller
kapitalgrundlagskrav.
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelsen med indførelsen af Fundamental Review of the Trading Book
modeller (FRTB-modeller) til beregning af kapitalkrav for markedsrisiko,
ønsker EBA at udvide benchmarkøvelsen til også at omfatte væsentlige
institutter, der benytter sig af standardmetoden, og altså ikke kun institutter
der anvender interne model. Baggrunden er, at den nye FRTB standardmetode
er mere risikofølsom og indeholder flere frihedsgrader. Endvidere har det vist
sig, at kapitalgevinsten ved interne modeller vil være begrænset. Mange
institutter, som på nuværende tidspunkt anvender intern model, har derfor
valgt fremover at benytte standardmetoden til beregning af
kapitalgrundlagskravet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at udvide
antallet af deltagere i benchmarkøvelsen, så tilsynsmyndighederne fortsat har
mulighed for at følge udviklingen i kapitalgrundlag for markedsrisiko for de
væsentligste institutter i Unionen.
Det foreslås at udvide den gældende bestemmelse om anvendelse af
benchmarking til at omfatte væsentlige institutter, der anvender
standardmetoden. Lovforslaget implementerer artikel 78 i CRD VI.
2.20. Finanstilsynets beføjelse til at kræve ændring af antagelser i
pengeinstitutters og realkreditinstitutters interne modeller
2.20. 1. Gældende ret
Det fremgår af §124b i Lov om finansiel virksomhed, at institutter skal
indføre interne systemer, anvende standardmetoden eller den forenklede
standardmetode til at identificere, styre og afbøde risici som følge af
potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske
værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra de
ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Finanstilsynet kan kræve, at et kreditinstitut anvender den i stk. 1 nævnte
standardmetode, hvis Finanstilsynet vurderer, at instituttets interne systemer
ikke er tilfredsstillende.
Ikkehandelsmæssige aktiviteter er f.eks. beholdninger, som ikke har handel
til hensigt og dermed er placeret uden for instituttets handelsbeholdning.
Virksomheden kan enten udvikle egne interne systemer til at håndtere disse
171
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
risici, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er
i forordning (EU) 2024/857.
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I CRD V artikel 98 stk. 5 udvides Finanstilsynets beføjelser, således at
Finanstilsynet kan fastsætte andre modellerings- og parameterantagelser, som
end dem der er er defineret af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
i forordning (EU) 2024/856.
Den nye artikel 124b stk. 4 implementerer, at tilsynsmyndighederne kan
udøve denne beføjelse. Lovforslaget bevirker derfor, at Finanstilsynet ved
vurdering af virksomhedens eksponering over for renterisici, som følge af
ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan fastsætte andre modellerings- og
parameterantagelser end de modellerings- og parameterantagelser, som
virksomheden selv har fastsat.
2.21. Finanstilsynets beføjelse til at kræve tilpasning af interne modeller
for markedsrisiko
2.21.1. Gældende ret
Det fremgår af §344 c, stk. 3, at Finanstilsynet har mulighed for at inddrage
et instituts tilladelse til at anvende intern model til opgørelse af markedsrisiko
eller påbyde virksomheden at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at
modellen omgående forbedres. Dette kan ske i tilfælde, hvor der forekommer
mange overskridelser i back-test af modellen, jf. artikel 366 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter.
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den reviderede markedsrisikoramme udarbejdet af Baselkomitéen for
Banktilsyn indeholder også en ny intern metode til opgørelse af
markedsrisiko. Modellen er mere sofistikeret end den nuværende interne
model, og derfor udvides kontrollen af modellens egnethed. Således suppleres
back-testen med en test af fordeling af overskud og tab. Kontrolkravene er
beskrevet i CRD VI, artikel 101, stk. 3.
Det foreslås, at §344 c, stk. 3 opdateres med det nye krav i CRD VI, artikel
101, stk. 3.
172
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.22. ESG-omstillingsplaner, risici og stresstest
2. 22.1. Gældende ret
Der gælder ikke eksplicitte regler om, at penge- og realkreditinstitutter skal
have ESG-omstillingsplaner eller stresstest i forhold til ESG-risici.
Finanstilsynet har en generel adgang i § 350, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed til at påbyde et institut at reducere risici, hvis instituttets
økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold kan udvikle sig
således, at instituttet vil kunne miste sin tilladelse. Denne omfatter også
finansielle risici i relation til ESG-risici.
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget har til formål at skabe en robust og modstandsdygtig finansiel
sektor, der er i stand til at håndtere og styre de ESG-risici, som de står over
for på kort, mellemlang og lang sigt.
Lovforslaget indebærer, at penge- og realkreditinstitutter skal udarbejde
ESG-omstillingsplaner med henblik på at sikre, at institutterne er bedre rustet
til at håndtere fremtidige bæredygtighedsrelaterede udfordringer.
Omstillingen mod en mere bæredygtig økonomi skal følge Parisaftalens
målsætninger og forordning (EU) 2021/1119, der fastsætter rammerne for at
opnå klimaneutralitet senest i 2050. Institutter skal tage højde for denne
omstilling i deres ESG-omstillingsplaner, herunder gennem mål og milepæle
og i deres ledelsespolitikker og operationelle tiltag.
For at kunne bevare en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for de negative
virkninger af ESG-faktorer skal institutter være i stand til systematisk at
identificere, måle og styre ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt.
Stresstest i forhold til ESG-risici skal også tage hensyn til institutternes
porteføljer, Unionens ambition om at blive klimaneutral senest i 2050 og
Unionens ambitioner om at undgå miljøforringelse og tab af biodiversitet.
Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet skal kunne påbyde pengeinstitutter
og realkreditinstitutter at reducere risici gennem ændringer i deres
forretningsmodel, strategier og styring. Reduktionen kan f.eks. ske gennem
styrkelse af mål, foranstaltninger og tiltag i deres ESG-omstillingsplan, hvis
planen ikke er tilstrækkelig til at håndtere ESG-risiciene på kort, mellemlang
og lang sigt, og dette kan udgøre en væsentlig risiko for instituttets solvens.
Samlet set bidrager lovforslaget til at styrke penge- og realkreditinstitutters
robusthed og modstandsdygtighed over for negative virkninger af ESG-
faktorer på kort, mellemlang og lang sigt.
173
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.23. Effektive former for virksomhedsstyring
2.23.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel
holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen oplister en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, der skal være
opfyldt for at den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed
kan anses for at have effektive former for virksomhedsstyring.
Det følger af nr. 1 og 4, at virksomheden skal have en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
og at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for. Dette indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationen
indrettes således, at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, så
udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal
virksomheden sikre sig, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau
af de risici, som virksomheden påtager sig, samt at der finder en løbende
overvågning sted af virksomhedens forretningsområder. De nævnte
foranstaltninger skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med
arten, omfanget og kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter.
Efter den gældende § 71, stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel
holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for
virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede
dele af de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1103 af 30/06/2022 om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Den gældende § 70, i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til en
finansiel virksomheds bestyrelses overordnede virksomhedsstyring og
strategiske funktion. Dette indbefatter bl.a., at bestyrelsen skal fastlægge
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker
m.v., jf. stk.1. Bestyrelsen skal også fastlægge retningslinjer for direktionen
og for direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici, jf.
stk. 2. Endvidere skal bestyrelsen løbende tage stilling til, om virksomhedens
risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige
i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og
ressourcer, jf. stk. 3. I medfør af stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel
174
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4.
Bemyndigelsen er anvendt til bl.a. at udstede dele af de regler, der er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1103 af 30/06/2022 om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl.
Den gældende bestemmelse i § 64 c, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav om identificering af nøglepersoner i pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der ikke er pengeinstitutter,
krav om underretning om nøglepersoner til finanstilsynet, krav til egnethed
og hæderlighed for nøglepersoner samt bemyndigelse for erhvervsministeren
til at fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder
for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.
Det følger således bl.a. af bestemmelsen, at et pengeinstitut og
realkreditinstitut som led i sin virksomhedsstyring skal identificere instituttets
nøglepersoner, jf. stk. 1. Nøglepersoner defineres nærmere i stk. 2 som
ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er
ansvarlige for en nøglefunktion, herunder bl.a. den ansvarlige for
risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet, den interne
revision og hvidvaskforebyggelse. I medfør af stk. 3 skal et pengeinstitut og
et realkreditinstitut endvidere uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1,
herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, og hvilke områder eller
funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut og
realkreditinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet,
hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den
pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses
for at være en nøgleperson.
Det følger af § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen. Kravet gælder også for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk.
4. Der er ikke i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger opstillet faste
kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde.
Erhvervsministeren er dog bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom
jf. § 64, stk. 8, og § 64c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed. Bemyndigelsen
er endnu ikke udnyttet. Kravene til egnethed varierer afhængigt af, hvilken
virksomhed, der er tale om, om der er tale om et medlem af direktionen eller
en nøgleperson, samt hvilket specifikt ansvar den pågældende har. Vurdering
175
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
af om et medlem af direktionen eller en nøgleperson tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring, skal derfor tage udgangspunkt i den konkrete
stilling i den konkrete virksomhed.
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj
2024 (CRD VI) indføres krav om, at institutter omfattet af CRD udarbejder,
vedligeholder og ajourfører individuelle erklæringer, der beskriver roller og
opgaver for alle medlemmer af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, for
den daglige ledelse og for personer med nøglefunktioner. Der indføres også
krav om, at institutterne udarbejder, vedligeholder og ajourfører en oversigt
over arbejdsopgaver, herunder nærmere oplysninger om rapporteringsveje,
over ansvarsfordeling og over hvilke personer, der er en del af de i artikel 74,
stk. 1, nævnte ledelsesordninger og over deres opgaver.
Kravene indføres ved en ny bestemmelse i artikel 88, stk. 3, til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(CRD IV).
Af præambel nr. 54 til CRD VI, fremgår det nærmere, at kravene indføres
som værktøjer for at styrke vurderingsprocessen i tilsynsmyndighedernes
egnethedsvurderinger af de omfattede personer. Det skyldes, at
egnethedsvurderinger spiller en afgørende rolle for at sikre forsvarlig og
forsigtig forvaltning af institutterne. Det fremgår videre, at man med de nye
krav ønsker at sikre, at den enkeltes arbejdsopgaver og ansvar er veldefineret,
og ingen opgaver er uden ejerskab, herunder hvor to eller flere roller
overlapper hinanden. Kravene skal derfor også være med til at sikre
yderligere ansvarlighed hos direktionen, den daglige ledelse og hos personer
med nøglefunktioner.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 71, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter et pengeinstitut eller et realkreditinstitut skal
udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver
roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og
for personer med ansvar for nøglefunktioner. Det foreslås også med
bestemmelsen, at instituttet skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre en
oversigt over instituttets ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de
organisatoriske ansvarsområder, som indgår i instituttets forretningsmodel,
med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver
176
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for de omfattede personer. Instituttet skal desuden til enhver tid gøre de
individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.
Bestemmelsen skal styrke både institutternes og Finanstilsynets grundlag for
at foretage egnethedsvurderinger af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner.
Individuelle erklæringer og en samlet oversigt med klart definerede
ansvarsområder og opgaver vil gøre det lettere at vurdere, om en person har
de kompetencer og erfaringer, der er behov for at løfte de opgaver og det
ansvar, som den pågældende skal varetage.
Særligt kravet om en oversigt over instituttets ledelsesstruktur og
arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder med nærmere
oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de
omfattede personer vil også styrke instituttets interne styring. Oversigten vil
skulle give institutterne et klart og let tilgængeligt overblik over instituttets
ansvarsområder og placeringen af de enkelte opgaver indenfor de relevante
ansvarsområder. Herved vil kravet medvirke til at sikre, at ansvaret for alle
relevante opgaver og ansvarsområder bliver entydigt placeret.
Kravet vil i øvrigt skulle ses i sammenhæng med de overordnede krav
tilpengeinstitutter og realkreditinstitutter, om at have en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
og en effektiv risikostyring jf. § 71, stk. 1, nr. 1 og 4.
Med bestemmelsen tilsigtes det ikke at sætte en fast ramme eller formkrav
for, hvordan oversigten vil skulle udformes. Det tilsigtes, at oversigten skal
være proportional med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af instituttets
aktiviteter. Det vil derfor også være op til den enkelte virksomhed at finde et
format, der passer til virksomhedens kompleksitet og struktur.
For nærmere om den foreslåede bestemmelse til § 71, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, henvises til lovforslagets § 1, nr. 33, og bemærkninger hertil.
2.24. Outputgulvets samspil med fastlæggelse af solvensbehov og
fastsættelse af kapitalbuffere
2.24.1. Gældende ret
Fastsættelsen af institutternes individuelle solvensbehov er reguleret i § 124 i
lov om finansiel virksomhed, som blandt andet fastlægger, at penge- og
realkreditinstitutter skal sikre, at institutterne har tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at dække instituttets risici.
177
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Solvensbehovet opgøres i procent af penge- eller realkreditinstituttets
risikovægtede eksponeringer, bortset fra den del af solvensbehovet, som
vedrører risikoen for overdreven gearing, som opgøres i procent af de ikke
risikovægtede eksponeringer.
Det individuelle solvensbehov består dermed af kapitalgrundlagskravene i
artikel 92, stk. 1, litra a-d (søjle I-krav og gearingskrav), og
minimumskapitalkravet i artikel 93 i CRR samt et eventuelt tillæg til det
relevante krav, hvis instituttets risici ikke er tilstrækkelig dækket af dette krav
(søjle II-tillæg/krav). Efter dansk praksis er det som udgangspunkt
institutterne, der fastsætter deres søjle II-tillæg, og Finanstilsynet fører tilsyn
med fastsættelsen af disse tillæg.
Institutter, der anvender interne modeller til opgørelse af deres risikovægtede
eksponeringer,
som
bruges
til
at
fastlægge
institutternes
kapitalgrundlagskrav, skal i dag adressere risici forbundet med modellerne
gennem deres søjle II-tillæg.
I henhold til § 125 g, stk. 3 og 4, afhænger det særlige kapitalkrav (SIFI-
bufferen) til systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI´er) af, hvilken
kategori af systemiskhed SIFI´erne placeres i efter § 308, stk. 7, og at
Erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffersats for hver kategori af
systemiskhed. Erhvervsministeren fastsætter således ikke direkte SIFI-
buffere for de enkelte SIFI´er.
Erhvervsministeren kan også i henhold til § 125 h, stk. 1, fastsætte en
systemisk buffersats for at forebygge og begrænse langsigtede systemiske
eller makroprudentielle risici. Erhvervsministeren fastlægger, hvilke
eksponeringer buffersatsen skal gælde for, og hvilke penge- og
realkreditinstitutter, der skal være omfattet af buffersatsen.
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
CRR3 indfører med artikel 92, stk. 3, et såkaldt outputgulv, som fastsætter en
nedre grænse for opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer i institutter,
som anvender interne modeller til opgørelse af de risikovægtede
eksponeringer. Grænsen er fastsat til 72,5 pct. af, hvad de risikovægtede
eksponeringer ville være efter de standardiserede tilgange til opgørelse af
risikovægtede eksponeringer, som er mere simple metoder, hvor der anvendes
standardiserede og mere forsigtige risikovægte. Når et institut bindes af
outputgulvet, vil dets risikovægtede eksponeringer således stige.
178
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Outputgulvet skal mindske de risici, der er forbundet med institutternes
interne modeller, herunder underestimering af risici og uønsket variabilitet i
kapitalkravet.
Som konsekvens af indførelsen af outputgulvet tilføjer CRD VI en række
bestemmelser i artikel 104a, 131 og 133, som skal sikre, at der ikke sker en
dobbelttælling af de modelrelaterede risici, som outputgulvet skal dække, ved
opgørelse af institutternes kapitalkrav. Det vedrører søjle II-tillæg, SIFI-
bufferne og den systemiske buffer.
Bestemmelserne i artikel 104a præciserer, at søjle II-tillæg skal revideres,
hvor der måtte være et overlap mellem risici dækket af outputgulvet og
eventuelle søjle II-tillæg, som institutterne skal kapitaldække i relation til
institutternes risici forbundet med deres interne modeller til opgørelse af de
risikovægtede eksponeringer. Det foreslås at implementere disse
bestemmelser i dansk lovgivning.
I praksis vil implementeringen af disse bestemmelser ikke have betydning for
den danske tilgang til fastsættelse af søjle II-tillæg. Det følger allerede af de
danske regler, at søjle II kravet i henhold til § 124 i lov om finansiel
virksomhed skal modsvare virksomhedens risici og af den almindelige tilgang
til opgørelse af solvensbehovet i Danmark, hvor tillæg alene gives, hvis
risikoen ikke er dækket af søjle I, herunder outputgulvet. Finanstilsynet
revurderer solvensbehovet løbende, herunder via en årlig proces med
tilbagemelding til institutterne.
Den nominelle værdi af kapitalkravene, der følger af SIFI-bufferne og den
systemiske buffer, vil stige, hvis et institut bindes af outputgulvet og dets
risikovægtede eksponeringer dermed forøges. I de tilfælde fastlægger
bestemmelserne i artikel 131, stk. 6, litra c) og artikel 133, stk. 8, litra d) i
CRD VI, at myndighederne ved den førstkommende revurdering tager det
fastsatte niveau for SIFI-bufferne og den systemiske buffer op til revision for
at sikre, at niveauet fortsat er passende.
I praksis er de gældende SIFI-buffersatser fastlagt i
Aftale mellem regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til
alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013.
SIFI-buffersatserne er siden indførelsen årligt
blevet fastsat på samme niveau i henhold til § 125 g, stk. 4, i lov om finansiel
179
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhed. Det er i overensstemmelse med direktivets forpligtelse i artikel
131, stk. 6, litra b, for de kompetente myndigheder til en årlig revision af
SIFI-bufferne.
Da alle SIFI-institutter, der indplaceres i samme kategori af systemiskhed, vil
skulle overholde samme SIFI-buffersats, er der ikke mulighed for at fastsætte
særlige satser for de enkelte institutter. SIFI-buffersatserne differentieres
desuden ikke efter, om et institut bruger interne modeller til beregning af
kapitalkrav og risikovægtede eksponeringer. I udgangspunktet differentieres
SIFI-buffersatserne således ikke på baggrund af, om et institut bindes af
outputgulvet.
Den systemiske buffer fastsættes i praksis af erhvervsministeren på baggrund
af indstillinger fra Det Systemiske Risikoråd. Den systemiske buffer kan
fastsættes for at tage højde for de tilfælde, hvor der er behov for at afdække
særlige langsigtede systemiske eller makroprudentielle risici, som ikke er
dækket af andre kapitalkrav. Behovet for en systemisk buffer vurderes således
allerede i forhold til de øvrige kapitalkrav i forbindelse med Det Systemiske
Risikoråds indstillinger, og erhvervsministeren skal adressere disse
henstillinger ud fra et ”følg-eller-forklar”-princip. En systemisk buffer skal
revurderes mindst hvert andet år. Det følger af CRD artikel 133, stk. 8, litra
b, og er implementeret i § 124 h, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
Ovenstående betyder, at der ved den årlige fastsættelse af SIFI-bufferen eller
den vurdering af den systemiske buffer, som skal gennemføres minimum
hvert andet år, også inddrages hensyn til det samlede kapitalkrav, når et
institut bindes af outputgulvet. Derved er der mulighed for at revidere SIFI-
buffersatserne eller den systemiske buffer ud fra hensyn til outputgulvet, hvis
der på et senere tidspunkt skulle være et ønske herom. Det er i
overensstemmelse med de myndighedsrettede bestemmelser i artikel 131, stk.
6, og artikel 133, stk. 8, litra d) i CRD VI. En revurdering af SIFI-
buffersatserne vil indebære inddragelse af aftaleparterne bag
Aftale mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober 2013.
Det foreslås desuden i artikel 133, stk. 8, litra c, i CRD VI, at den systemiske
buffer ikke må fastsættes, så den vedrører risici, der allerede er dækket af
outputgulvet. Dette ses som en præcisering af de allerede gældende
180
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestemmelser om, at den systemiske buffer skal dække risici, som ikke
dækkes gennem de øvrige kapitalkrav i CRR. Det foreslås, at denne
præcisering implementeres i § 125h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, da
det ikke præciseres nærmere, hvilke kapitalkrav den systemiske buffer ikke
må have overlap med i andre bekendtgørelser eller vejledninger med
tilknytning til den systemiske buffer.
2.25. Finanstilsynets godkendelse af kapitalbevaringsplaner
2.25.1. Gældende ret
Det følger af § 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
kun godkender en kapitalbevaringsplan, hvis virksomheden med rimelighed
kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at opfylde det kombinerede
kapitalbufferkrav.
2.25.2.Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med CRD VI vil det også være et krav, at gearingsgradbufferkravet for
globale systemiske finansielle institutter (G-SIFI’er) overholdes for at de
kompetente myndigheder kan godkende et instituts kapitalbevaringsplan.
Ændringen er en konsekvensrettelse, idet det allerede med CRD V blev
indført, at et institut skal indsende en kapitalbevaringsplan til de kompetente
myndigheder, hvis de bryder med gearingsbufferkravet.
Med forslaget skal Finanstilsynet også vurdere om kapitalbevaringsplanen
gør instituttet i stand til at opfylde gearingsgradbufferkravet.
Da der ikke er udpeget et globalt systemisk finansielt institut i Danmark,
gælder gearingsgradbufferkravet ikke for nogle danske institutter. Ændringen
i § 125 c, stk. 3, har derfor ikke betydning for administrationen af reglen i
praksis.
2.26. Overgangsregel for outputgulvet
2.26.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler om outputgulv for penge- og realkreditinstitutter,
der anvender interne metoder til fastsættelse af instituttets
risikoeksponeringer.
Penge- og realkreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som
kapitalkrav i pct. af risikovægtede eksponeringer, dvs. institutternes
eksponeringer (udlån m.v.) vægtet efter risiko. De enkelte typer af
eksponeringer (i kroner) ganges med en risikovægt (procentsats), som
afspejler risikoen på eksponeringen (procentsatsen kan være enten større eller
181
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
mindre end 100 pct. alt efter risikoen). De risikovægtede eksponeringer er
summen af eksponeringerne vægtet efter risiko. De risikovægtede
eksponeringer ganges med et kapitalkrav (procentsats) for at få et instituts
kapitalkrav i kroner.
Anvendelse af interne ratingbaserede metoder til fastsættelse af
risikoeksponeringer på kreditrisiko giver penge- og realkreditinstitutter
mulighed for, med Finanstilsynets godkendelse, at fastsætte risikovægten på
baggrund af egne data og egne udviklede metoder frem for
standardrisikovægtene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR).
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR III) for så vidt angår krav
vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko,
markedsrisiko og outputgulvet indfører et såkaldt outputgulv for de
kreditinstitutter, som bruger interne metoder til at opgøre risiko og
kapitalkrav til udlån m.v. Formålet med outputgulvet er at sikre, at
kapitalkravet i institutter, der benytter interne metoder, ikke bliver
uhensigtsmæssigt lavt sammenlignet med institutter, der benytter
standardmetoderne.
Outputgulvet sætter en nedre grænse for de risikovægtede eksponeringer og
dermed kapitalkravet for institutter, der bruger interne metoder. Denne nedre
grænse er fastsat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under
standardmetoderne.
Outputgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder ikke
undervurderer institutternes risiko, som det skete under den finansielle krise
2008-10, og derved reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske
omkostninger. På den anden side kan outputgulvet svække kapitalkravenes
risikofølsomhed (dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på
instituttets udlån m.v.), og indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er
begrundet i en højere risiko.
CRR III indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade en
overgangsordning for outputgulvet, som indebærer et lavere kapitalkrav for
boliglån. Ordningen er midlertidig og løber til og med 2032. Ordningen sikrer
et vist hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter i den midlertidige
periode. Hensynet forsvinder ved udløb af ordningen. Denne
182
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overgangsordning skal aktivt tilvælges, hvor andre overgangsordninger for
outputgulvet, herunder overgangsordningen for virksomheder uden en
ekstern kreditvurdering, er direkte anvendelige og frit kan tilvælges af de
omfattede penge- og realkreditinstitutter.
Kommissionen kan, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, inden udgangen
af 2031 fremsætte et nyt forslag om forlængelse af overgangsordningerne
baseret på en analyse af ordningernes brug fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA). Det vil sige, at der skal tages stilling til, om
ordningerne skal forlænges efter 2032.
Det foreslås at gøre brug af den nationale valgmulighed og sætte
overgangsordningen for boliglån i kraft i dansk ret. Derved kan penge- og
realkreditinstitutter, der anvender interne ratingbaserede metoder, gradvist
indfase de højere risikovægte tilknyttet boliglån frem til udgangen af 2032.
Effekten af outputgulvet i overgangsperioden bliver dermed mindre som
følge af et lavere kapitalkrav for boliglån.
For nærmere om overgangsreglen for outputgulvet henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 129 og bemærkningerne hertil.
2.27. Outputgulv på koncernniveau
2.27.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regler om et outputgulv for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller disses modervirksomheder, der anvender interne
metoder til fastsættelse af deres risikoeksponeringer.
Penge- og realkreditinstitutters og disses modervirksomheders risikobaserede
kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risikovægtede eksponeringer,
dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter risiko. De enkelte
typer af eksponeringer (i kroner) ganges med en risikovægt (procentsats), som
afspejler risikoen på eksponeringen (procentsatsen kan være enten større eller
mindre end 100 pct. alt efter risikoen). De risikovægtede eksponeringer er
summen af eksponeringerne vægtet efter risiko. De risikovægtede
eksponeringer ganges med et kapitalkrav (procentsats) for at få et instituts
kapitalkrav i kroner.
Anvendelse af interne metoder til fastsættelse af risikoeksponeringer giver
penge- og realkreditinstitutter og disses moderselskaber mulighed for, med
Finanstilsynets godkendelse, at fastsætte risikovægten på baggrund af egne
data og egne udviklede metoder.
183
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR III) for så vidt angår krav
vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko,
markedsrisiko og outputgulvet indfører et såkaldt outputgulv for de
kreditinstitutter, som bruger interne metoder til at opgøre risiko og
kapitalkrav til udlån mv. Formålet med outputgulvet er at sikre, at
kapitalkravet i institutter, der benytter interne metoder, ikke bliver
uhensigtsmæssigt lavt sammenlignet med institutter, der benytter
standardmetoderne.
Outputgulvet sætter en nedre grænse for de risikovægtede eksponeringer og
dermed kapitalkravet for institutter, der bruger interne metoder. Denne nedre
grænse er fastsat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under
standardmetoderne.
Outputgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder ikke
undervurderer institutternes risiko, som det skete under den finansielle krise
2008-10, og derved reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske
omkostninger. På den anden side kan outputgulvet svække kapitalkravenes
risikofølsomhed (dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på
instituttets udlån m.v.), og indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er
begrundet i en højere risiko.
Outputgulvet finder som udgangspunkt anvendelse både på konsolideret
niveau og på soloniveau. CRR III indeholder dog en mulighed for, at en
medlemsstat kan beslutte, at outputgulvet kun skal gælde på konsolideret
niveau, hvis instituttet er del af en koncern med et moderselskab i samme land
som instituttet.
Det foreslås at gøre brug af den nationale valgmulighed og lade outputgulvet
finde anvendelse kun på konsolideret niveau. Med lovforslaget sættes det i
kraft i dansk ret. Det vurderes hensigtsmæssigt at bruge muligheden, da det
vil bidrage til lavere kompleksitet og større fleksibilitet for institutterne.
Desuden vil outputgulvet altid gælde på konsolideret niveau, hvilket bidrager
til tilstrækkelig kapitalisering i koncernen som helhed. Det vurderes, at
aktivering af valgmuligheden ikke medfører en væsentlig risiko for
utilstrækkelig kapitalisering i datterselskaberne.
184
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.28. Beføjelser til Finanstilsynet vedrørende pengeinstitutters og
realkreditinstitutters koncentrationsrisici
2.28.1. Gældende ret
Det fremgår af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
har en generel adgang til at påbyde overholdelse af den finansielle regulering.
Finanstilsynet har imidlertid ikke beføjelse til at påbyde pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter at reducere eksponeringer mod en central modpart.
2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx fastsat, at de kompetente
myndigheder skal kunne pålægge kreditinstitutter at reducere eksponeringer
mod den pågældende centrale modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs
af virksomhedens clearingskonti i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre.
De foreslåede beføjelser er især rettet mod de tilfælde, hvor pengeinstitutter
eller realkreditinstitutter har en stor koncentration af risici, som bør
adresseres. Pengeinstituttet eller realkreditinstituttet kan således være udsat
for en stor risiko, hvis der er opbygget en uforholdsmæssig høj koncentration
af eksponeringer mod samme centrale modpart.
Erhvervsministeren vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at give
Finanstilsynet beføjelse til at imødegå sådanne risici i pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter.
Forslaget til § 344 g i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at
Finanstilsynet kan påbyde pengeinstitutter og realkreditinstitutter at mindske
deres koncentration overfor en central modpart.
For nærmere om beføjelser til Finanstilsynet vedrørende pengeinstitutters og
realkreditinstitutters koncentrationsrisici henvises til lovforslagets § 1, nr.
104, og bemærkningerne hertil.
2.29. Beføjelser til Finanstilsynet vedrørende pengeinstitutters og
realkreditinstitutters kryptorisici
2.29.1. Gældende ret
Det fremgår af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
har en generel adgang til at påbyde overholdelse af den finansielle regulering.
185
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet har imidlertid ikke beføjelse til at påbyde pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter at udarbejde stresstests vedrørende virksomhedens
kryptoeksponeringer.
2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj
2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRDVI) fastsat, at de kompetente myndigheder skal kunne pålægge
kreditinstitutter at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere
risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver eller levering af
kryptoaktivtjenester.
Det samme kan være tilfældet, hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
har en høj eksponering mod kryptoaktiver med lignende karakteristika eller
mod samme udsteder.
Erhvervsministeren vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at give
Finanstilsynet beføjelse til at imødegå sådanne risici i pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter.
Forslaget til § 344 h i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at
Finanstilsynet kan påbyde pengeinstitutter og realkreditinstitutter at lade
udarbejde stressscenarier med henblik på identifikation af risici relateret til
virksomhedens kryptoeksponering.
For nærmere om beføjelser til Finanstilsynet vedrørende pengeinstitutters og
realkreditinstitutters koncentrationsrisici henvises til lovforslagets § 1, nr.
104, og bemærkningerne hertil.
2.30. Forebyggelse og håndtering af nødlidende pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber
og
visse
holdingvirksomheders og finansieringsinstrumenter
2.30.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) med senere
ændringer, fastsætter regler om forebyggelse og håndtering af nødlidende
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og visse
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.
186
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den seneste større revision skete med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU
for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings-
og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), som blev implementeret i lov om
finansiel virksomhed ved lov nr. 2110 af 22. december 2020. Der har
imidlertid vist sig at mangle enkelte elementer af BRRD II i at blive
implementeret eller at blive implementeret korrekt i dansk lovgivning.
BRRD II bestemmer hvordan kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, skal
opfylde direktivets bestemmelser om afviklingsplaner, vurdering af
afviklingsmuligheder, beføjelser til at afhjælpe og fjerne hindringer for
afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende
indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier. Nærmere
bestemt skal kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det
centrale organ, og deres respektive datterselskaber, forstås som
datterselskaber, når regelsættet om afviklingsplanlægning m.v. anvendes. Der
skal i den forbindelse tages hensyn til den måde, hvorpå sådanne
afviklingskoncerner overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Der findes ikke i dag tilsvarende regler i dansk ret.
De særlige regler om finansielle koncerner, som er bygget op omkring et
centralt organ, skyldes koncernernes særlige opbygning og karakteristika.
Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke
falde ind under definitionen af et datterselskab.
I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere
kreditinstitutter et centralt organ. Disse kreditinstitutter er fast tilknyttet det
centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også
kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle
tilknyttede kreditinstitutter er økonomisk velfungerende og bliver drevet i
overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af
vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede
kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en
solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og
likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De
finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller
samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke
p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.
187
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
BRRD II fastsætter også regler om, hvordan globalt systemisk vigtige
institutter (G-SIFI’er) eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er i
tredjelande skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. En G-SIFI
er en virksomhed, der er udpeget som G-SIFI af Finanstilsynet på baggrund
af en række kriterier, som omfatter virksomhedens størrelse, forbundethed
med det finansielle system, alternativer til virksomhedens aktiver eller
udbudte finansielle infrastruktur, kompleksitet og grænseoverskridende
aktiviteter. Der er ikke p.t. udpeget G-SIFI’er i Danmark, og der er heller ikke
væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er i tredjelande, som opererer i
Danmark. Der vil overordnet være tale om virksomheder, som er væsentligt
større end de virksomheder, som Finanstilsynet i dag har udpeget som
systemisk vigtigt finansielle institutter (SIFI’er).
Kravet om nedskrivningsegnede passiver dækker over, at virksomhederne
skal have tilstrækkeligt med midler, som er øremærkede til at sikre en effektiv
og kontrolleret afvikling i regi af Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet
træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, og virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne
afvikles. Kravet er fastsat og reguleret i lov om finansiel virksomhed og lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. For G-
SIFI’er og væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, følger
kravet dog også af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere
ændringer (CRR), der stiller andre krav til forpligtelserne, der kan anvendes
til at opfylde kravet, end BRRD II. Derfor indeholder BRRD II en
bestemmelse om forholdet mellem de forskellige regelsæt. Bestemmelsen
medfører, at kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes i
overensstemmelse med kravene i CRR, og ikke i overensstemmelse med
kravene i BRRD II.
BRRD II fastsætter endvidere regler om, hvilke forpligtelser, der kan benyttes
til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Reglerne er
implementeret i §§ 267 a og 267 e i lov om finansiel virksomhed og §§ 202
og 205 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Ifølge bestemmelserne kan kravet blandt andet opfyldes med supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i
CRR. BRRD II stiller imidlertid yderligere krav til supplerende
kapitalinstrumenter, der anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, som ikke nødvendigvis skal opfyldes ud fra
den gældende danske implementering.
188
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I en krisesituation skal afviklingsmyndighederne efter omstændighederne
nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede
passiver. Nedskrivning af et kapitalinstrument eller et nedskrivningsegnet
passiv er som udgangspunkt permanent. Det præciseres i artikel 1, nr. 24, i
BRRD II, som ændrer i artikel 60, stk. 2, i BRRD, at der efter nedskrivningen
ikke længere er nogen forpligtelse over for ejeren af kapitalinstrumentet eller
den nedskrivningsegnede forpligtelse under eller i forbindelse med den
nedskrevne del af instrumentet, undtagen for enhver forpligtelse, som allerede
fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå som følge
af
en
påklage
vedrørende
lovligheden
af
udøvelsen
af
nedskrivningsbeføjelsen. Denne præcisering fremgår i dag ikke af § 18, stk.
1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
BRRD indeholder i artikel 101 regler om anvendelse af ordningerne for
afviklingsfinansiering. Det fremgår af artikel 101, stk. 1, litra f, at
finansieringsordningerne kan anvendes til at yde et bidrag til det institut, der
er under afvikling, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen af visse
kreditorers
passiver,
når
bail-in-værktøjet
anvendes,
og
afviklingsmyndigheden beslutter at udelukke visse kreditorer fra bail-in-
værktøjets anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3-8, i
BRRD. Bail-in-værktøjet er et afviklingsværktøj, som kan anvendes til
yderligere nedskrivning og konvertering af en virksomheds forpligtelser, ud
over nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter.
Artikel
44,
stk.
5,
litra
a,
i
BRRD
fastsætter,
at
afviklingsfinansieringsordningen kan yde et bidrag som omhandlet i artikel
44, stk. 4, hvis der er ydet et bidrag med henblik på tabsabsorbering og
rekapitalisering af aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter,
indehavere af relevante kapitalinstrumenter og andre passiver, der er omfattet
af bail-in. Bidraget skal være ydet ved hjælp af nedskrivning, konvertering
eller på anden vis. Bidraget skal være på mindst 8 pct. af de samlede passiver,
herunder kapitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet
for afviklingshandlingen i overensstemmelse med den værdiansættelse, der er
omhandlet i artikel 36 i BRRD.
De omtalte dele af artikel 44 og 101 i BRRD er implementeret i § 26 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det følger af BRRD II, artikel 1, nr. 23, som indsætter artikel 59, stk. 1b, i
BRRD, at hvis der træffes en afviklingshandling over for en afviklingsenhed
eller i særlige tilfælde som afvigelse fra afviklingsplanen over for en enhed,
189
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som ikke er en afviklingsenhed, skal det beløb, der nedbringes, nedskrives
eller konverteres i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, i BRRD, på
niveauet for en sådan enhed, medregnes i de tærskelværdier i blandt andet
artikel 44, stk. 5, litra a, der finder anvendelse på den pågældende enhed.
Dette fremgår i dag af de specielle bemærkninger til § 26 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
(Folketingstidende 2014/2015 (1. samling), tillæg A, L 100 som fremsat, side
61).
2.30.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Det foreslås, at der indføres regler om behandlingen af koncerner, som er
opbygget omkring et centralt organ. Det foreslåede vil medføre, at
kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale
organ, og deres respektive datterselskaber vil blive betragtet som
datterselskaber med henblik på anvendelse af reglerne om afviklingsplaner,
vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne
hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil
hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.
Det vil ske under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen,
der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Reglerne vil blive
fastsat som en del af de centrale definitioner af datterselskaber i lov om
finansiel virksomhed og i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Med hensyn til bestemmelsen i BRRD II om forholdet mellem kravet om
nedskrivningsegnede passiver i BRRD og CRR, har det været intentionen at
implementere bestemmelsen i § 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen adresserer imidlertid ikke forholdet mellem kravet om ned-
skrivningsegnede passiver i BRRD og CRR. Den fastsætter i stedet særskilte
krav til de forpligtelser, der kan benyttes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver i medfør af lov om finansiel virksomhed,
hvilket i forhold til direktivteksten er overflødigt, ligesom den indeholder
fejlagtige henvisninger til bestemmelser i CRR. Det forslåede vil
implementere direktivbestemmelsen korrekt og vil sikre, at kravet om
nedskrivningsegnede passiver i medfør af CRR skal opfyldes på baggrund af
reglerne i CRR og ikke reglerne i BRRD. Kun hvis der er en difference
mellem kravene om nedskrivningsegnede passiver, der følger af henholdsvis
BRRD og CRR, som skal opfyldes i overensstemmelse med reglerne i BRRD,
skal virksomheden følge reglerne i BRRD, som de er implementeret i dansk
ret.
Reglerne om, hvilke forpligtelser, der kan anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 267 a og 267 e i lov om finansiel
virksomhed og §§ 202 og 205 i lov om fondsmæglerselskaber og
190
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsservice og -aktiviteter, vil blive ændret med hensyn til anvendelse
af supplerende kapitalinstrumenter, så de stemmer overens med kravene i
BRRD II. Det vil betyde, at supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes
til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, og som ikke
opfylder de yderligere krav i § 267 a, stk. 1, nr. 2, eller § 267 e, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, eller § 202, nr. 2, eller § 205, nr. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, ikke længere vil
kunne anvendes til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver.
For de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet i en krisesituation skal nedskrive
kapitalinstrumenter og ned-skrivningsegnede forpligtelser i en virksomhed,
vil det blive præciseret, at der som udgangspunkt ikke består nogen
forpligtelse over for ejeren af instrumentet efter nedskrivningen for så vidt
angår den nedskrevne del. Præciseringen vil ske i § 18, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det vil også
blive præciseret, at de beløb, der nedskrives eller konverteres, jf. §§ 17 og 18
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhed,
medregnes i opgørelsen af, om mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens
samlede forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret, når
det skal vurderes, om Afviklingsformuen kan yde bidrag til en virksomhed
under afvikling. Præciseringen vil fremgå af § 26 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
2.31. Grundlaget for opgørelsen
realkreditinstitutter i SIFI-koncerner
af
gældsbufferkravet
for
2.31.1. Gældende ret
For realkreditinstitutter gælder et gældsbufferkrav, som skal sikre bedre
muligheder for krisehåndtering af et realkreditinstitut. Kravet skal endvidere
sikre, at der løbende er et vist niveau af midler til rådighed for instituttet til at
leve op til kravene om at stille supplerende sikkerhed.
Det følger af § 268, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at indgår et
realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed,
og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, skal gældsbufferen
fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens
gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og
nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede
passiver. Gældsbufferen fastsættes dog til minimum 2 pct. af
realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.
191
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I medfør af bemærkningerne til § 268, stk. 3, skal ”koncern” forstås som
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, jf.
Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L109 som fremsat, s. 174. Lov om
finansiel virksomhed indeholder dog også en legaldefinition på koncern i § 5,
stk. 1, nr. 8, hvorefter en ”koncern” skal forstås som en modervirksomhed og
dens dattervirksomheder, jf. § 5 a, i lov om finansiel virksomhed.
2.31.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De forskellige fortolkningsbidrag kan give anledning til usikkerhed om,
hvordan koncernbegrebet skal forstås i medfør af § 268, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Lægges legaldefinitionen i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, til
grund, vil det medføre, at passiverne i alle virksomheder i koncernen skal
indgå i grundlaget for opgørelsen af gældsbufferkravet. Dette vil gælde
uanset, om der er en afviklingsmæssig sammenhæng mellem
realkreditinstituttet og det pågældende selskab, som kan berettige, at
selskabet indgår som en del af grundlaget.
Det foreslås derfor at præcisere, at grundlaget for opgørelsen af
gældsbufferen i koncerner, som er omfattet af bestemmelsen, alene omfatter
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Disse
virksomhedstyper kan gøres til genstand for afviklingsforanstaltninger og har
dermed en afviklingsmæssig sammenhæng mellem sig.
2.32. Godkendelse af finansielle holdingvirksomheder
2.32.1. Gældende ret
Det fremgår af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, at finansielle
holdingvirksomheder skal godkendes eller undtages for godkendelse af
Finanstilsynet. Bestemmelsen oplister i stk. 1 de kriterier, der skal være
opfyldt for, at godkendelse kan gives, og tilsvarende i stk. 4, kriterier, der skal
være opfyldt, for at en finansiel virksomhed kan undtages for godkendelse.
Der gælder i dag ingen regler om, at finansielle holdingvirksomheder kan
undtages for konsolidering. Konsolidering medfører, at et kreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed sammen har et kapitalkrav på koncern niveau.
2.32.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at lave nogle mindre tilpasninger og visse sproglige ændringer til
reglen om godkendelse af finansielle holdingvirksomheder i § 175 g i lov om
192
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansiel virksomhed. Ændringerne følger af direktiv 2024/1619/EU
(CRDVI), og er en direkte implementering heraf.
Den foreslåede ændring af § 175 g vil medføre, at det fremgår klarere, at en
virksomhed skal anmode om fritagelse for godkendelse fremfor at være
undtaget godkendelse uden videre, når betingelserne er opfyldt. Dette ændrer
ikke ved den gældende retstilling, men den gældende retsstilling vil med
ændringen fremgå tydeligere af bestemmelsen.
Desuden bliver det præciseret, at bestemmelsen også gælder for blandede
finansielle holdingvirksomheder og ikke kun for finansielle
holdingvirksomheder.
Forslaget er således hovedsageligt justeringer og tilpasninger, som skal gøre
bestemmelsen mere klar. Ændringerne forventes at have meget begrænsede
konsekvenser i praksis, både for virksomheder og myndigheder.
Udover disse justeringer foreslås det, at finansielle holdingvirksomheder, der
er undtaget for godkendelse af Finanstilsynet, kan fritages for konsolidering,
hvis de overholder visse krav. Dette skyldes, at formålet med konsolideringen
er, at der sættes et kapitalkrav på koncernniveau, der håndterer de risici, som
måtte ligge andre steder i koncernen, men som kan have afsmittende effekt
på forretningen.
Det foreslås derfor, at de finansielle holdingvirksomheder, der er undtaget
godkendelseskravet, kan undtages for konsolidering, hvis der ikke er sådanne
risici i koncernen.
De foreslåede ændringer implementerer artikel 3, stk. 1, 47a og artikel 21a i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici.
For nærmere om godkendelse af finansielle holdingvirksomheder henvises til
lovforslagets § 1, nr. 74-80, og bemærkningerne hertil.
193
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.33. Strafbelæggelse af overtrædelse af visse bestemmelser i
crowdfundingforordningen
2.33.1. Gældende ret
Finanstilsynet påser i dag overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfun-
dingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU)
2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (crowdfundingforordningen), der har
til formål at fremme grænseoverskridende crowdfundingtjenester og lette
adgangen til at levere og modtage sådanne tjenester på det indre marked under
hensyntagen til at sikre et højt beskyttelsesniveau for investorerne.
Crowdfundingforordningen har fundet anvendelse siden 10. november 2021.
Crowdfundingforordningen finder anvendelse på crowdfundingtjeneste-
udbydere og fastsætter en række forpligtelser for disse. Forordningen
fastsætter bl.a. krav om tilladelse for at udbyde crowdfundingtjenester og
drive en crowdfundingplatform, jf. artikel 12, ligesom crowdfundingtjeneste-
udbyder skal give potentielle investorer en række oplysninger for hvert
crowdfundingudbud i et dokument med central investorinformation, jf. artikel
23.
Crowdfundingforordningen fastsætter bl.a. også krav om, at en crowdfun-
dingtjenesteudbyders ledelsesorgan skal fastlægge og overvåge
gennemførelsen af passende politikker og procedurer, som skal sikre en
effektiv og forsigtig ledelse, der fremmer markedets integritet og tilgodeser
kundernes interesser, jf. artikel 4, stk. 1. Desuden fastsætter forordningen en
række krav, der skal sikre investorbeskyttelse, herunder krav om, at
crowdfun-dingtjenesteudbydere skal have effektive og gennemsigtige
klageprocedurer, krav om vurdering af, hvilke tjenester, der er
hensigtsmæssige for potentielle, mindre erfarne investorer, og krav om, at alt
markedsføringsmateriale er redeligt, tydeligt og ikke vildledende, jf.
henholdsvis,
artikel
7,
artikel
21
og
artikel
27.
Crowdfundingtjenesteudbyderene skal desuden opbevare alle registre over
deres tjenester og transaktioner, herunder aftaler med kunder, jf. artikel 26.
Finanstilsynet er i dag tillagt kompetence til at meddele og inddrage tilladelse
som crowdfundingtjenesteudbyder, indhente oplysninger og gennemføre
inspektioner hos crowdfundingtjenesteudbydere. Finanstilsynet har bl.a. også
mulighed for at give enten påbud eller påtaler for overtrædelser af
forordningen.
Artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen nævner de
bestemmelser i forordningen, hvor de kompetente myndigheder skal have
beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende
administrative foranstaltninger ved overtrædelse. Medlemsstaterne kan dog
194
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
beslutte ikke at fastsætte regler om administrative sanktioner eller
foranstaltninger for overtrædelser, der i stedet er underlagt strafferetlige
sanktioner i henhold deres nationale ret, jf. artikel 39, stk. 1, 2. afsnit. Som
følge heraf er overtrædelse af langt de fleste af de bestemmelser, der er nævnt
artikel 39, stk. 1, litra a, strafbelagt med enten bøde eller fængsel i medfør af
§ 373, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Overtrædelser af crowdfundingforordningens artikel 7, stk. 1-4, artikel 21,
stk. 1-6, og stk. 7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3, er i dag ikke
strafbelagt, og Finanstilsynet har derfor ikke mulighed for at politianmelde
overtrædelser heraf.
Der henvises i det hele til pkt. 2.3, i de almindelige bemærkninger, jf. Fol-
ketingstidende 2020-21, tillæg, A, L 193 som fremsat, side 27-30.
2.33.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre korrekt implementering af crowdfundingforordningen, og for at
sikre et effektivt tilsyn, bør overtrædelse af alle de bestemmelser, der er nævnt
i crowdfundingforordningens artikel 39, stk. 1, litra a, strafbelæg-ges.
Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at overtrædelser af
artikel 7, stk. 1-4, artikel 21, stk. 1-7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-
3 i crowdfundingforordningen bliver strafbelagt med bøde. Finanstilsynet vil
hermed i sit tilsyn med crowdfundingtjenesteudbyderen også få mulighed for
at politianmelde disse overtrædelser af crowdfundingforordningen.
Det foreslås derfor, at overtrædelser af artikel 7, stk. 1-4, artikel 21, stk. 1-6,
og stk. 7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3, i
crowdfundingforordningen straffes med bøde.
2.34. Tilpasning af § 14 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter
2.34.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, at fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6 skal
have tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel
virksomhed, senest på den dato, hvor gennemsnittet af de samlede månedlige
aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er
mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern,
hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens
virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og
som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør
195
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en
periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Gældende ret indeholder ingen præcisering af, hvilke virksomheder der skal
medtages i koncernens konsoliderede aktiver i den eksisterende bestemmelse.
Der findes derudover ingen regler om, at Finanstilsynet kan vælge at fravige
kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller koncernen,
som den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om tilladelse
som pengeinstitut.
2.34.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglen i § 14 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter skal sikre, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, skal have tilladelse som pengeinstitut, hvis enten selskabet selv
eller den koncern, som selskabet er en del af, har aktiver, som udgør eller
overstiger 30 mia. euro. Bestemmelsen giver imidlertid anledning til tvivl om,
hvilke virksomheder der skal medtages i koncernens konsoliderede aktiver,
og om hvorvidt alle fondsmæglerselskaber, hvor enten selskabet eller
koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om
tilladelse som pengeinstitut. Derfor er det vigtigt, at det gøres klart, hvilke
virksomheder der skal medtages i koncernens konsoliderede aktiver.
Tilsvarende er det hensigtsmæssigt at Finanstilsynet får mulighed for at
fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller
koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om
tilladelse som pengeinstitut. Dette vil skabe klarhed og give mulighed for, at
Finanstilsynet kan undgå, at f.eks. et mindre dansk fondsmæglerselskab, som
ikke udfører sine aktiviteter i sammenhæng med resten af koncernen, og som
derfor udgør en begrænset risiko, skal søge tilladelse som pengeinstitut.
Det foreslås derfor at foretage en tilpasning af den gældende bestemmelse i §
14 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og
en tilføjelse til reglen om, hvornår et fondsmæglerselskab skal have tilladelse
som pengeinstitut, som sikrer den nødvendige tydelighed overfor
virksomhederne og fleksibilitet i Finanstilsynets opgavevaretagelse i
overensstemmelse med EU-reguleringen. Ændringerne følger af direktiv
2024/1619/EU (CRDVI), og er en direkte implementering heraf.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligere fremgår, hvilke
virksomheder, der skal medtages i koncernens konsoliderede aktiver. Det
196
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ændrer ikke ved den gældende retsstilling, men bidrager med klarhed om
reglerne.
Det foreslås videre, at der tilføjes en hjemmel, der giver Finanstilsynet
mulighed for at fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten
selskabet eller koncernen, som den er en del af, har aktiver for over 30 mia.
euro, skal søge om tilladelse som pengeinstitut.
Formålet bag hovedreglen er, at fondsmæglerselskabet kan håndtere
eventuelle risici, der kan opstå fra andre dele af koncernen. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed for at fravige kravet
efter en konkret vurdering. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om
et mindre dansk fondsmæglerselskab, som ikke udfører sine aktiviteter i
sammenhæng med resten af koncernen, og som derfor udgør en begrænset
risiko.
De foreslåede ændringer implementerer artikel 1, stk. 5, litra a og litra b, stk.
1, i Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici.
2.35. Drive anden tilladt virksomhed
2.35.1. Gældende ret
De gældende regler for anden tilladt virksomhed for forsikringsselskaber
fremgår af §§ 46-48 i lov om forsikringsvirksomhed.
Med anden tilladt virksomhed menes de andre typer virksomhed (dvs. andre
aktiviteter end forsikringsvirksomhed), som et forsikringsselskab kan drive i
selskabet, samtidig med at forsikringsselskabet har tilladelse til
forsikringsvirksomhed. Reguleringen af anden tilladt virksomhed skal ses i
lyset af, at forsikringsselskabers virksomhedsområde som udgangspunkt er
begrænset til forsikringsvirksomhed.
Efter den gældende § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, er det tilladt
for forsikringsselskaber at drive accessorisk servicevirksomhed gennem en
dattervirksomhed med begrænset hæftelse, dvs. i et datterselskab, hvor
forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse
skal forstås i henhold til § 12 i lov om forsikringsvirksomhed, som beføjelsen
til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
197
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Definitionen af accessorisk servicevirksomhed følger af artikel 1, nr. 53, i
Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II). Accessorisk servicevirksomhed er et ikkereguleret selskab, hvis
hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom,
administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller
enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller
flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet.
Virksomhed, der indebærer at eje og drive skov, kan ikke anses for at udgøre
accessorisk servicevirksomhed efter denne definition og er derfor ikke
omfattet af den gældende § 46, stk. 5. I dag har forsikringsselskaberne
mulighed for at investere i virksomhed, der ejer og driver skov, så længe
forsikringsselskabet ikke opnår bestemmende indflydelse over
virksomheden, da forsikringsselskabet herved overtager den driftsmæssige
risiko, hvilket ikke er tilladt for forsikringsselskaber efter de gældende regler.
Lov om forsikringsvirksomhed indeholder i dag ikke regler om, at
forsikringsselskaber kan drive skov.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II-direktivet) indeholder i afsnit I, kapitel II regler om adgang til
udøvelse af virksomhed inden for direktivets anvendelsesområde. Solvens II-
direktivets artikel 18 fastsætter betingelser for at kunne modtage en tilladelse
og
udstrækningen
af
tilladelsen,
herunder
begrænsning
af
forsikringsselskabernes formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig
virksomhed i selve forsikringsselskabet.
2.35.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med behandlingen af lov nr. 570 af 10. maj 2022 om ændring af
lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om
investeringsforeninger m.v. og flere andre love som forsikringsselskaber var
underlagt på daværende tidspunkt, afgav et bredt politisk flertal en
betænkning, hvori der var flertal for at tillade tværgående pensionskasser og
forsikringsselskaber at eje og drive skov via en dattervirksomhed, hvis det var
muligt inden for EU-reglerne, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B,
betænkning over L 118.
198
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Erhvervsministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om
fortolkningen af samspillet mellem reglerne i Solvens II-direktivets artikel 18
og definitionen af accessorisk servicevirksomhed i Solvens II-forordningens
artikel 1, nr. 53.
Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens svar, at det er muligt for
tværgående pensionskasser og forsikringsselskaber at eje og drive skov, så
længe det foregår i en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.
Forsikringsbranchen har et særligt ønske om at kunne få en mere aktiv rolle
og bidrage til den grønne omstilling. Det findes på baggrund af branchens
ønske
og
EU-Kommissionens
svar
hensigtsmæssigt,
at
forsikringsselskaberne skal have mulighed for at drive skov, hvilket
forudsætter en ændring af de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed
om forsikringsselskabers mulighed for at drive anden tilladt virksomhed.
Det foreslås derfor, at nyaffatte
§ 46, stk. 5,
i lov om forsikringsvirksomhed,
så forsikringsselskaber, udover accessorisk servicevirksomhed, også kan
drive skov gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forsikringsselskaber fremadrettet kan
investere i en virksomhed, der ejer og driver skov i en grad, så
forsikringsselskabet udøver bestemmende indflydelse på virksomheden, der
driver skov. Med bestemmende indflydelse får forsikringsselskaberne
beføjelsen til at styre dattervirksomhedens økonomiske og driftsmæssige
beslutninger, og forsikringsselskabet vil dermed have ansvaret for og risikoen
forbundet med at drive skov. Forsikringsselskaber, der ønsker at drive skov,
vil derimod ikke med den foreslåede ændring kunne drive skov i selve
forsikringsselskabet.
Forsikringsselskaber er forpligtede til at sikre, at forsikringstagernes
interesser varetages bedst muligt. Muligheden for at drive skov ændrer ikke
herpå. Forsikringsselskaberne skal derfor også, når de driver skov eller
accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset
hæftelse, leve op til de gældende regler for bl.a. forsvarlig ledelse, effektiv
virksomhedsstyring,
håndteringen
af
interessekonflikter
og
investeringsregler.
Forsikringsselskaber kan også fremadrettet drive accessoriske
servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse
efter § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.
199
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring har heller ikke betydning for forsikringsselskabers
mulighed for at drive anden virksomhed, som skov og accessorisk
servicevirksomhed, i fællesskab med andre under de betingelser, der fremgår
af § 48, stk. 1, nr. 1-3.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.36. Aflæggelse af årsregnskab efter de internationale
regnskabsstandarder (IFRS) for forsikringsselskaber med tilladelse til at
udøve skadesforsikringsvirksomhed
2.36.1. Gældende ret
I følge § 179 i lov om forsikringsvirksomhed, skal forsikringsselskaber,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder aflægge
deres årsregnskab efter de danske regnskabsregler. Unoterede koncerner kan
vælge at aflægge deres koncernregnskab efter enten IFRS eller de danske
regnskabsregler, jf. § 180, stk. 1. Koncernregnskabet for børsnoterede
virksomheder skal aflægges efter IFRS, jf. § 180, stk. 2.
2.36.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I 2005 blev det i medfør af EU-forordning nr. 1606/2002 om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder indført i dansk ret, at børsnoterede
virksomheder skulle aflægge koncernregnskab efter de internationale
regnskabsstandarder (IFRS) udarbejdet af eller vedtaget af International
Accounting Standards Board (IASB). På baggrund af denne EU-forordning
blev der truffet beslutning om, at de danske regnskabsregler for
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skulle være forenelige
med IFRS (IFRS-forenelig).
De danske IFRS-forenelige regnskabsregler er udformet med det mål, at
reglerne som udgangspunkt ikke må være i modstrid med gældende IFRS
samtidig med, at valgmulighederne for måling af aktiver, forpligtelser,
indtægter og omkostninger er færre i de danske regnskabsregler.
Med indførelse af regnskabsstandarden
IFRS 17 Forsikringskontrakter (IFRS
17),
gældende fra 1. januar 2023, ændredes kravene til regnskabsopstillingen.
De danske regnskabsregler for forsikringsselskaber følger Rådets direktiv
91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber. Regnskabsopstillingen efter IFRS 17 afviger
væsentligt fra regnskabsopstillingen efter dette direktiv. Det har den
200
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
konsekvens, at det ikke længere er muligt at tilpasse de danske
regnskabsregler, så disse fortsat er IFRS-forenelige.
IFRS 17 har indført en ny regnskabsstandard, som erstatter
IFRS 4
Forsikringskontrakter
og fastlægger principperne for indregning, måling,
præsentation og oplysning. IFRS 17 har til formål at sikre, at en virksomhed
afgiver
relevante
oplysninger,
der
retvisende
præsenterer
forsikringskontrakterne. Disse oplysninger skal give regnskabsbrugere,
herunder investorer, et grundlag for at vurdere, hvilken virkning
forsikringskontrakter har på en virksomheds finansielle stilling, indtjening og
pengestrømme.
De
børsnoterede
finansielle
koncerner,
som
alene
har
skadesforsikringsselskaber, aflægger med indførelsen af IFRS 17 ikke
længere et koncernregnskab, som er direkte sammenligneligt med de enkelte
koncernselskabers årsregnskaber aflagt efter de danske regnskabsregler.
Det foreslås derfor at indføre en mulighed for, at skadesforsikringsselskaber
og gensidige selskaber alene med tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed
efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c, forsikringsholdingvirksomheder og
finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller
hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber, kan vælge
at aflægge årsregnskab efter IFRS.
Hensigten med lovforslaget er at fremme de børsnoterede
skadesforsikringsselskabers adgang til kapital ved at give mulighed for, at
deres årsregnskaber kan aflægges efter de samme regnskabsregler som
koncernregnskabet,
herunder
de
samme
anerkendte
IFRS-
regnskabsstandarder som deres internationale børsnoterede konkurrenter.
Den manglende IFRS-forenelighed af de danske regnskabsregler gør
kommunikation til internationale regnskabsbrugere sværere. De børsnoterede
forsikringsselskaber har internationale regnskabsbrugere i form af investorer,
og de børsnoterede forsikringsselskabers årsrapporter, herunder koncern- og
årsregnskaber, er en central kilde til information for et velfungerende
kapitalmarked.
Lovforslaget
tillader
tillige
unoterede
skadesforsikringsselskaber at aflægge selskabsregnskab efter IFRS. Dermed
sikres en ligestilling mellem børsnoterede og unoterede selskaber i lighed
med, at disses koncernregnskaber allerede er ligestillet med den gældende §
180, stk. 1.
201
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Samtidig lettes også de administrative byrder, som er forbundet med at skulle
aflægge regnskaber efter to forskellige regnskabsregelsæt, hvor de danske
regnskabsregler ikke længere er IFRS-forenelige.
Med lovforslaget gøres det således muligt for de børsnoterede og unoterede
finansielle koncerner, som alene har skadesforsikringsselskaber, at aflægge
en samlet årsrapport efter samme regnskabsregelsæt igennem hele koncernen.
Det følger af § 191 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan yde
vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at
overtrædelser skal bringes til ophør med henblik på at sikre, at
forsikringsselskabers årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 17 i lov om forsikringsvirksomhed og de regler, der er udstedt i medfør
af § 190 i lov om forsikringsvirksomhed, og at forsikringsselskabers
koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de
internationale regnskabsstandarder.
Lovforslaget skal sikre, at Finanstilsynets beføjelser også omfatter
vejledning, påtaler og påbud for regnskaber aflagt efter de internationale
regnskabsstandarder efter artikel 5 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder, som det tillades efter det foreslåede §
180, stk. 2.
2.37. Ændring af krav til operatører af markedspladser
2.37.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 af 28. februar
2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR
Review) fastsætter krav til datakvalitetsstandarder vedrørende markedsdata,
der indeholder oplysninger om ordrer og handler med finansielle
instrumenter, herunder bl.a. pris og mængde. Efter gældende ret er der ikke
krav til operatører af markedspladser om at have ordninger, der sikrer
overholdelse af datakvalitetsstandarderne.
Det fremgår af § 117 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en
markedsplads midlertidigt kan suspendere eller begrænse handelen i et
finansielt instrument, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving.
Efter gældende ret er der ikke krav om, at operatøren skal offentliggøre
oplysninger om hvilke omstændigheder, der fører til suspension eller
begrænsning af handelen.
202
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Kapitel 23 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om handel med
råvarederivater, emissionskvoter og derivater heraf. Blandt andet fremgår det
af § 130 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå
der handles med råvarederivater, skal foretage positionsforvaltningskontrol. I
forbindelse hermed kan operatøren kræve oplysninger fra en fysisk eller
juridisk person om deres indgåede positioner. Positionsforvaltningskontrol
har til formål at opretholde fair og velordnede markeder og sikre
markedsintegritet på markeder for råvarederivater og derivater af
emissionskvoter. Oplysninger om positioner giver tilsynsmyndigheder
mulighed for at identificere store positioner, som potentielt kan resultere i et
uordentligt marked eller relatere sig til markedsmisbrug, evaluere den
overordnede sammensætning af markedet og vurdere dets funktion.
Det fremgår af § 131 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en
markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter eller
derivater deraf, skal kategorisere enhver person, der besidder positioner inden
for et råvarederivat eller en emissionskvote eller et derivat heraf inden for en
af fem nærmere angivne kategorier. Kategoriseringen anvendes til
positionsrapportering.
Det fremgår af § 132 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en
markedsplads skal foretage positionsrapportering til markedet og til den
kompetente myndighed.
§ 248 i lov om kapitalmarkeder fastsætter, at overtrædelse af en række
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
De ovennævnte bestemmelser og den øvrige regulering af operatører af
markedspladser i lov om kapitalmarkeder implementerer dele af Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II).
2.37.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024
om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II Review) medfører ændringer til MiFID II. Ændringerne har til
203
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
formål at forbedre, forenkle og yderligere harmonisere rammerne for
gennemsigtighed på værdipapirmarkederne.
MiFID II Review indfører bl.a. krav om, at en operatør af en markedsplads,
skal have ordninger, der sikrer, at den overholder datakvalitetsstandarderne
for markedsdata, som er fastsat i MiFIR. Markedsdeltagerne har brug for
markedsdata for at kunne træffe informerede investeringsbeslutninger. På
grund af markedsdataenes uensartede kvalitet har det været vanskeligt for
markedsdeltagerne at sammenligne disse data, hvilket har haft betydning for
merværdien af datakonsolidering. Formålet med MiFID II Review er derfor,
at de pågældende data opfylder standarder, som sikrer data af høj kvalitet med
hensyn til både indhold og format. De skærpede krav til kvaliteten af
markedsdata skal ses i lyset af ændringer i MiFIR til udbydere af såkaldt
konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated Tape Providers” –
CTP). En CTP samler handelsinformation på tværs af EU's markeder og gør
det dermed mindre ressourcekrævende for investorer at skaffe et samlet
overblik over handelen med værdipapirer i EU. Ved at have
handelsinformation samlet et sted bliver de finansielle markeder mindre
fragmenterede og konkurrencen mellem markedspladser, f.eks. børser, øges.
Samtidigt bliver det nemmere for investorer at vurdere, om deres handler er
blevet udført til den bedste pris.
MiFID II Review ophæver bl.a. kravene om, at operatører af en markedsplads
skal foretage positionsforvaltningskontrol af positioner i emissionskvoter og
foretage rapportering herom. Positionsforvaltningskontrol og -rapportering af
emissionskvoter indførtes som følge af MiFID II i dansk ret i 2017, men
opnåede ikke den ønskede effekt, idet der ikke kunne udledes nogen
meningsfuld information fra positionsrapporterne om antallet af
emissionskvoter, som markedsdeltagere besidder. Det skyldes, at stillinger i
kontrakter for emissionskvoter forbliver åbne i en meget kort periode.
Positioner i emissionskvoter når derfor forfaldsdato meget hurtigt og dermed
er positionerne allerede lukkede, når de bliver rapporteret. Ophævelsen letter
de administrative byrder for operatører af en markedsplads, hvor der handles
emissionskvoter.
MiFID II Review medfører desuden, at operatører af en markedsplads skal
kunne suspendere handelen i nødsituationer. Formålet med dette er at øge
effektiviteten af de handelsbegrænsningsmekanismer, en operatør af en
markedsplads kan iværksætte i tilfælde af uforholdsmæssig stor volatilitet på
markederne. Desuden medfører MiFID II Review, at der stilles krav om, at
operatører af en markedsplads skal offentliggøre oplysninger om, hvilke
204
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
omstændigheder, der fører til suspension eller begrænsning af handelen. De
ekstreme omstændigheder på markederne for energiderivater og
råvarederivater under energikrisen i 2022 har medført yderligere kontrol af
disse mekanismer og vist, at der manglede gennemsigtighed med hensyn til
de relevante EU-markedspladsers aktivering af disse mekanismer.
Markedsdeltagerne vil derfor drage fordel af yderligere oplysninger og større
gennemsigtighed om de omstændigheder, der fører til suspension eller
begrænsning af handelen, og om de principper, som regulerede markeder skal
tage i betragtning for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for
suspension eller begrænsning af handelen.
Endelig medfører MiFID II Review ændringer af, hvilke bestemmelser i
MiFIR, der skal være strafbelagte. Ændringerne af strafbelagte bestemmelser
sker som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/791 af 28. februar 2024 om ændring af MIFIR har indført visse nye krav
for operatører af en markedsplads, og visse bestemmelser er blevet delt op i
nye artikler.
Det foreslås, at der foretages en direktivnær implementering af ændringerne
til MiFID II. Det foreslås bl.a., at der indføres krav om, at en operatør af en
markedsplads skal råde over ordninger, som sikrer, at den overholder
datakvalitetsstandarderne for markedsdata.
Det foreslås, at reglerne om positionsforvaltningskontrol og rapportering
herom ændres, så de ikke omfatter emissionskvoter, men alene
råvarederivater og derivater af emissionskvoter. Det foreslås, at operatører af
en markedsplads får ret til at kræve oplysninger fra personer om deres
positioner i derivater af emissionskvoter. Formålet med dette er at sikre, at
operatører kan føre en effektiv positionsforvaltningskontrol.
Det foreslås, at en operatør af en markedsplads skal offentliggøre oplysninger
om, hvilke omstændigheder, der fører til suspension eller begrænsning af
handelen.
Det foreslås desuden, at straffebestemmelsen for overtrædelse af
bestemmelser i MiFIR justeres for at omfatte nye og ændrede krav i
forordningen.
For nærmere om ændringer til lov om kapitalmarkeder som følge af
ændringsdirektivet henvises til lovforslagets § 6, nr. 24, nr. 28-31 og nr. 47,
og bemærkningerne hertil.
205
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.38. Præcisering af definitionen af deltager i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer
2.38.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der ved en deltager
forstås et institut, en central modpart (CCP), et afregningsfirma, et
clearinginstitut, en systemoperatør eller et clearingmedlem af en central
modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
Efter § 3, nr. 24, i lov om kapitalmarkeder forstås ved en indirekte deltager et
institut, en CCP, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en
systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, der
udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at
sende overførselsordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager
er kendt af systemoperatøren.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024
om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro
(straksbetalingsforordningen) ændrer bl.a. finalitydirektivet, hvor
definitionen af deltager i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er ændret.
Definitionen af deltager i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er ændret med
tilføjelsen af betalingsinstitut og e-pengeinstitut til listen af finansielle
institutter, som kan deltage i betalingssystemer. Denne del er implementeret
i kapitalmarkedsloven med OKT24.
2.38.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget præciseres definitionen af deltager. Præciseringen vil
understrege, at en indirekte deltager kan betragtes som deltager i et
betalingssystem eller værdipapirafviklingssystem, hvis det er begrundet i en
systembetinget risiko. Det begrænser dog ikke ansvaret for at opfylde
forpligtelser over for systemet for den deltager, gennem hvilken den indirekte
deltager sender overførselsordrer til systemet. Det gælder også de
forpligtelser, som følger af de overførselsordrer, den indirekte deltager sender
til systemet, via deltageren.
Nationalbanken besluttede i 2020 at flytte afviklingen i danske kroner fra
Nationalbankens eget system Kronos2 til den Europæiske Centralbanks
206
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
(ECB) tilsvarende systemer. Flytningen er planlagt til at finde sted i påsken
2025. Det forventes som en konsekvens heraf, at flere banker, der i dag er
deltagere i Nationalbankens systemer, vil overgå til at afvikle deres betalinger
som indirekte deltagere i ECBs system. Det medfører et behov for præcisering
af, hvornår en indirekte deltager kan betragtes som deltager i et
betalingssystem eller værdipapirafviklingssystem.
Sidste afsnit af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er en valgfri bestemmelse,
idet det fremgår, at en medlemsstat kan betragte en indirekte deltager som
deltager, hvis det er begrundet i en systembetinget risiko. Hidtil har indirekte
deltageres deltagelse i afviklingen ikke udgjort en systembetinget risiko, men
på baggrund af de forventede ændringer i andelen af indirekte deltagere i
betalingsafviklingen, findes det nu hensigtsmæssigt at implementere
bestemmelsen fra finalitydirektivet.
2.39. Videregivelse af fortrolige oplysninger og straf for overtrædelse af
nye bestemmelser i EMIR
2.39.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (EMIR), som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU)
2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt
store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter og forbedre
effektiviteten af Unionens clearingmarkeder (ændringsforordningen)
fastlægger regler for clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-the-
counter (OTC)-derivataftaler, indberetningskrav for derivataftaler og
ensartede krav til, hvorledes centrale modparter (CCP’er) og
transaktionsregistre udøver deres aktiviteter. EMIR har generelt til formål at
reducere systemiske risici forbundet med OTC-derivataftaler, øge
gennemsigtigheden på OTC-markedet og styrke den finansielle stabilitet.
Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et
underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligationer, valuta eller lignende.
Prædikatet ”OTC”-derivat hentyder til, at derivatet ikke handles på et
egentligt marked, men direkte mellem parterne, f.eks. to banker.
En CCP er en virksomhed, som indtræder i en handel mellem to parter, og
derved bliver køber for sælger og sælger for køber. Handlens oprindelige
parter er derved ikke længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over
for den centrale modpart. De handlende har derfor kun en modpartsrisiko
overfor den centrale modpart og ikke indbyrdes. Den centrale modpart
påtager sig dermed risikoen for køber og sælger i tidsrummet, fra handlen er
207
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indgået og til den er endeligt afsluttet. Hvis én af modparterne går konkurs,
inden handlen er afsluttet, er CCP’en således forpligtet over for den anden
part. Denne proces omtales som clearing.
Der er indført en række nye bestemmelser i EMIR ved ændringsforordningen
vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af ”aktive clearingkonti” hos
CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af informationer til ESMA,
modparters rapportering af informationer om deres anvendelse af CCP’er og
gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og prisen og clearingtjenester,
som efter EMIR skal strafbelægges. "Aktive clearingkonti” er en betegnelse,
der dækker over oprettelsen af kundeforhold hos CCP’en, der giver mulighed
for clearing samt en vis clearing-aktivitet på disse konti.
Derudover har Europa-Kommissionen med de bestemmelser i EMIR, som
blev indført ved ændringsforordningen, fået mulighed for at deltage som
observatør i den fælles overvågningsmekanisme, som Finanstilsynet i visse
tilfælde er forpligtet til at videregive fortrolige oplysninger til. Det fremgår af
§ 226, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at § 224, stk. 1, om tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger
videregives til myndigheder, der varetager opgaver i henhold til EMIR, på
betingelse af, at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders
varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.
Det fremgår af artikel 12 i EMIR, at medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i afsnit II og
skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres.
Afsnit II omhandler clearing, indberetning og risikobegrænsning af OTC-
derivater. Disse sanktioner omfatter som udgangspunkt mindst administrative
bøder.
Hvis en medlemsstats retssystem ikke foreskriver administrative sanktioner,
kan sanktionen iværksættes af den kompetente myndighed og pålægges af
retslige myndigheder samtidig med, at det sikres, at disse retsmidler er
effektive og har en tilsvarende virkning som de administrative sanktioner, der
pålægges af de kompetente myndigheder. Sanktionerne skal under alle
omstændigheder være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
Det fremgår af § 251 i lov om kapitalmarkeder, at medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af
artikel 4, stk. 1, og 3a, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk.
1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1-4, i EMIR.
208
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.39.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og skal
derfor ikke implementeres i national lovgivning. For at sikre, at Danmark
lever op til sine forpligtelser efter EMIR, er det dog nødvendigt at fastsætte
regler om videregivelse af fortrolige oplysninger samt om sanktioner i
forbindelse med overtrædelser af forordningen.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen i tillæg til de myndigheder,
som allerede i dag kan modtage disse oplysninger efter de gældende regler.
Ændringen er nødvendig, fordi Finanstilsynet i visse tilfælde er forpligtet til
at videregive fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen, som følge af
Europa-Kommissionens mulighed for at deltage som observatør i den fælles
overvågningsmekanisme.
Det foreslås at nyaffatte § 251 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter
overtrædelser af forordningens afsnit II straffes med bøde.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at en række overtrædelser af
bestemmelser i EMIR, der blev indført med ændringsforordningen, blive
strafbelagt.
For nærmere om EMIR henvises til lovforslagets § 6, nr. 41 og 48, og
bemærkningerne hertil.
2.40. Ændringer som følge af FAIF-UCITS II-direktivet
2.40.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) fastsætter regler
om meddelelse af tilladelse til at være forvalter af en alternativ
investeringsfond samt gennemsigtighedskrav, løbende driftsvilkår og tilsyn
med forvaltere af alternative investeringsfonde i EU. FAIF-direktivet
fastsætter regler om markedsføringspas, der harmoniserer reglerne for
grænseoverskridende markedsføring af alternative investeringsfonde til
professionelle investorer.
Danmark har ikke specifikke regler for såkaldte låneudstedende fonde, men
forvaltere af sådanne fonde skal under de nuværende generelle regler i dansk
ret træffe foranstaltninger, der sikrer forsvarlig forvaltning af netop den type
fond, de forvalter.
209
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet) indeholder regler for investeringsforeninger eller en
værdipapirfond for så vidt angår deres godkendelse, tilsyn, struktur,
aktiviteter og oplysninger, de skal offentliggøre.
Såvel FAIF-direktivet som UCITS-direktivet indeholder bl.a. regler om
risiko- og likviditetsstyring, delegation af services fra forvaltere af alternative
investeringsfonde
og
fra
investeringsforvaltningsselskaber
for
investeringsforeninger eller en værdipapirfond til andre enheder, og
indeholder derudover regler om udpegning af depositarer m.m.
En depositar er en tredjepart, der bliver udpeget for hver enkelt fond, og har
en række forpligtelser overfor fonden. Depositaren skal bl.a. sikre, at cash
flow i fonden overvåges, at investorkapital og kontanter tilhørende fonden
eller dens forvalter bogføres korrekt, at fonden reelt ejer de pågældende
aktiver, samt at værdien af disse beregnes i overensstemmelse med gældende
ret. Depositaren er således med til at sikre, at aktiverne reelt er til stede. Den
eneste opgave, som en depositar kan delegere til tredjepart, er opbevaring af
aktiver, som den kan delegere til en depotholder. I dag er der krav om, at
depositaren befinder sig i samme EU-land, som fonden befinder sig i.
2.40.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.40.2.1. Låneudstedende fonde
Der er i EU generelt forskellige nationale tilgange til, hvorledes forvaltere af
alternative investeringsfonde, der yder lån, reguleres. Det medfører en risiko
for, at den divergerende europæiske regulering af området ikke tilstrækkeligt
formår at understøtte en sikker og bæredygtig udvikling for denne type
alternative investeringsfonde.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet) gennemføres
der på europæisk plan en række sikkerhedsmekanismer og krav for forvaltere
af alternative investeringsfonde, der yder lån. Formålet er dels at understøtte
en mere effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af sådanne fonde, dels at gøre
det muligt for fonde at yde kredit til virksomheder på tværs af de europæiske
grænser og dels at lån ydet gennem alternative investeringsfonde sker på en
210
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
måde, der varetager investorernes interesse og med en effektiv risikostyring
og risikohåndtering.
Det foreslås bl.a., at der indføres en række krav til forvalteren af alternative
investeringsfonde, der yder lån, om at forvalteren skal operere med effektive
politikker, procedurer og processer for ydelse af lån. Disse politikker,
procedurer og processer skal stå i et rimeligt forhold til omfanget af
lånudstedelsen, og forvalteren vil desuden være forpligtet til at overvåge og
med jævne mellemrum revurdere de pågældende fondes kreditporteføljer.
Langfristede, illikvide lån, som besiddes af en alternativ investeringsfond,
kan føre til likviditetsmismatch, hvis den alternative fonds åbne struktur gør
det muligt for investorer hyppigt at indløse deres andele eller kapitalandele.
Det er derfor nødvendigt at afbøde de risici, der er forbundet med
løbetidsændring, ved at indføre en lukket struktur for låneudstedende
alternative investeringsfonde. Det bør dog være muligt for låneudstedende
alternative investeringsfonde at fungere som åbne fonde, forudsat at visse
krav er opfyldt, herunder et likviditetsstyringssystem, der minimerer
likviditetsmismatch, sikrer en retfærdig behandling af investorer og at fonden
er under tilsyn af de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland.
De foreslåede ændringer søger desuden at imødegå potentielle
interessekonflikter ved at forbyde en alternativ investeringsfond at yde lån til
forvalteren af den alternative investeringsfond eller til sine medarbejdere, sin
depositar eller den, der får overdraget ansvar, samt ved at alternative
investeringsfonde bliver forpligtet til at bevare en økonomisk interesse på 5
pct. af den nominelle værdi af de lån, de har ydet og solgt. Dette betyder, at
en låneudstedende investeringsfond kun kan overdrage 95 pct. og skal bevare
kreditorstatus på de sidste 5 pct.
Med ændringerne foreslås desuden etableret en overgangsordning, så
forvaltere af alternative investeringsfonde, der allerede forvalter alternative
investeringsfonde, som udsteder lån, ikke omfattes af de foreslåede regler før
den 15. april 2024 under forudsætning af, at disse ikke påtager sig yderligere
kreditrisici i perioden.
For nærmere om låneudstedende fonde henvises til lovforslagets § 2, nr. 21
og bemærkningerne hertil.
For nærmere om låneudstedende fonde henvises til lovforslagets § 2, nr. 22
og bemærkningerne hertil.
211
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.40.2.2. Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for alternative
investeringsforeninger
FAIF-UCITS II-direktivet fastsætter, at kravene til tredjelandsenheder med
adgang til det indre marked bringes i overensstemmelse med de standarder,
der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme. Kravene til tredjelandenheder skal
desuden tilpasses de standarder, der er fastsat i EU-medlemsstaternes fælles
indsats, for så vidt angår ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som er
afspejlet i Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det foreslås bl.a. med lovforslaget, at der indføres et nyt krav om, at
depositarer ikke må være etableret i et højrisikotredjeland i henhold Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme. Kravet vil erstatte det eksisterende krav om, at depositaren ikke
må være etableret i et tredjeland, som er opført på en liste over ikke-
samarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action
Task Force.
Det foreslås også, at der indføres et nyt krav om, at depositaren ikke må være
etableret i et tredjeland, der anses for ikke at være samarbejdsvillige på
skatteområdet, og at tredjelandet skal have indgået en aftale om skatteforhold.
Aftalen skal være i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's
modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og skal
sikre effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder
eventuelle multilaterale skatteaftaler.
Da depositarer skal opfylde betingelserne for udpegelse både på tidspunktet
for udpegelsen, og så længe depositaren er udpeget, foreslås indført regler
om, at i det tilfælde, hvor der er behov for at udpege en ny depositar, skal den
alternative investeringsfond inden for en periode på maksimalt to år udpege
en ny depositar placeret i et land, som opfylder kravene.
Da depositarer skal være i stand til at varetage deres opgaver uanset hvilken
type virksomhed, der opbevarer fondens aktiver, er det nødvendigt at
inkludere værdipapircentraler (CSD’er) i opbevaringskæden, når de leverer
opbevaringsydelser til alternative investeringsfonde. Dette sikrer, at der til
212
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
enhver tid er en stabil informationsstrøm mellem den, der opbevarer den
alternative investeringsfonds aktiver, og depositaren.
Det foreslås derfor, at kravet om, at depositaren skal udvise passende
dygtighed, omhu og grundighed ikke skal gælde, hvis delegation sker til en
værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som
defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler. En værdipapircentral udfører generelt den samme
funktion og de samme kontroller som en depositar og er ligeledes en
virksomhed under tilsyn. Derfor vurderes det, at delegation til en
værdipapirhandler kan undtages reglerne.
Det foreslås i relation hertil også, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
reger for, hvordan depositaren skal udøve sine opbevaringsopgaver med
hensyn til finansielle instrumenter, der er registreret i en værdipapircentral og
ikke en central depositar.
De foreslåede ændringer vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, ikke
skal anses som delegation af depositarfunktioner, hvorimod tjenesteydelser
leveret fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-
værdipapircentral, skal anses som delegation.
Det foreslås også, at i det tilfælde, hvor den alternative investeringsfond eller
dennes forvalters kompetente myndigheder er forskellige fra depositarens,
skal depositarens kompetente myndigheder kun udlevere oplysninger, der er
relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til den
alternative investeringsfond og forvalterens kompetente myndigheder.
Depositarer spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte investorernes
interesser. På visse koncentrerede markeder er der ikke et konkurrencebaseret
udbud af depositartjenester. For at afhjælpe denne mangel, som kan føre til
øgede omkostninger for forvaltere af alternative investeringsfonde og et
mindre effektivt marked for alternative fonde, er det vigtigt, at det er muligt
for myndigheder at tillade udpegning af en depositar i en anden medlemsstat.
213
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
For nærmere om grænseoverskridende depositarydelser for alternative
investeringsfonde henvises til lovforslagets § 2, nr. 30-32 og bemærkningerne
hertil.
2.40.2.3. Skærpet regulering af delegationsaftaler
Delegation af opgaver kan muliggøre en effektiv forvaltning af
investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et
bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse og være med til at
sikre, at omkostningerne for administration holdes nede. Det er imidlertid
vigtigt, at tilsynsmyndighederne løbende har adgang til oplysningerne om
hovedelementerne i delegationsaftalerne. For at skabe et retvisende overblik
over delegationsaktiviteter i EU bør forvaltere regelmæssigt orientere de
kompetente myndigheder om delegationsaftaler, som indebærer delegation af
kollektive eller skønsmæssige porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner.
Det foreslås derfor at skærpe reguleringen af delegationsaftaler, herunder
særligt strengere oplysningskrav for forvaltere af alternative
investeringsfonde, især hvor der er tale om delegation til enheder uden for
EU. Herudover foreslås det at indføre krav om, at en enhed, der søger om
tilladelse som forvalter, såfremt det er en enhed beliggende uden for EU, skal
give en detaljeret beskrivelse af de ressourcer, den vil skulle bruge til at
kontrollere enheder, den delegerer opgaver til. Det indskærpes, at forvalteren
fortsat har ansvar for opgavernes udførelse, selvom forvalteren delegerer
opgaver til tredjemand. Dette gælder tilsvarende, hvis der sker
videredelegation.
Den foreslåede ændring af kapitel 7 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., har dermed til formål at skærpe kravene for
forvalterens mulighed for at delegere opgaver til tredjemand og at præcisere,
at enhver delegation og eventuelt videredelegation er forvalterens ansvar.
Herudover vil de foreslåede ændringer medføre, at delegation fremover også
kan omfatte tjenesteydelser.
For nærmere om regulering af delegationsaftaler henvises til lovforslagets §
2, nr. 23-28 og bemærkningerne hertil.
2.40.2.4. Likviditetsstyringsværktøjer
For at gøre det muligt for forvaltere af alternative investeringsfonde af den
åbne type at håndtere indløsningspres i situationer med markedsstress,
foreslås det at formalisere muligheden for at anvende en række
likviditetsstyringsværktøjer. De foreslåede ændringer vil styrke den
214
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
alternative investeringsfonds modstandsdygtighed overfor stressede
markeder, hvilket mindsker risikoen for, at danske investorers frie midler
bliver unødigt låst fast, eller at der opstår brandudsalg af fondens aktiver med
negative konsekvenser for markedet. Bestemmelserne skal dermed sikre en
mere effektiv indsats over for likviditetspres i perioder med markedsstress og
beskytte investorerne bedre.
Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde i udgangspunktet
pålægges at vælge og medtage mindst to likviditetsstyringsværktøjer i den
alternative investeringsfonds bestemmelser eller vedtægter.
Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde forpligtes til at
sikre, at fondens fondsbestemmelser eller vedtægter indeholder bestemmelser
om de valgte likviditetsstyringsværktøjer, ligesom forvaltere af alternative
investeringsfonde skal have detaljerede politikker og procedurer for
aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt
operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende
værktøj.
Det foreslås også, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal meddele
Finanstilsynet om valget af likviditetsstyringsværktøjer og om de detaljerede
politikker og procedurer for aktivering og deaktivering. En sådan meddelelse
vil forbedre tilsynsmyndighedernes muligheder for at håndtere potentielle
afsmittende virkninger af likviditetsspændinger på markedet.
Det foreslås også, at Finanstilsynet skal kunne kræve, at en forvalter af
alternative investeringsfonde kan pålægges at aktivere eller deaktivere det
likviditetsstyringsværktøj som handler om suspensionen af indløsning og
tegning.
For at gøre det muligt for investeringsforeninger at håndtere indløsningspres
i situationer med markedsstress, foreslås det at formalisere muligheden for at
anvende en række likviditetsstyringsværktøjer. De nye værktøjer vil gøre det
muligt for danske investeringsforeninger delvist at imødekomme
investorernes indløsninger uden at være tvunget til at udsætte indløsningen
helt.
Det foreslås, at der stilles krav til, at danske investeringsforeninger forpligter
sig til at indføre mindst to forskellige værktøjer i sin likviditetsstyring ud over
udsættelse af indløsning.
215
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at de valgte likviditetsstyringsværktøjer skal fremgå af
vedtægterne eller fondsbestemmelserne, da vedtægter og fondsbestemmelser
indeholder de væsentligste vilkår for investor. Ligeledes skal danske
investeringsforeninger implementere politikker og procedurer for, hvornår og
hvordan disse værktøjer skal tages i brug, dvs. aktiveres og deaktiveres, samt
sikre tilstrækkelige forretningsmæssige og administrative ordninger for
anvendelsen af værktøjer. Det er afgørende, at danske investeringsforeninger
har tilstrækkelige operationelle og administrative ordninger for anvendelse af
værktøjerne, hvorfor den foreslåede ordning også vil indebære, at danske
investeringsforeninger skal angive operationelle og administrative ordninger
for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.
Det foreslås, at der indføres mulighed for at anvende side pockets. Side
pockets er en praksis med at adskille visse aktiver fra resten af fondens
portefølje på grund af ændringer i deres økonomiske eller juridiske status på
grund af ekstraordinære omstændigheder. Danske investeringsforeninger skal
underrette Finanstilsynet inden anvendelse af side pockets.
Det foreslås, at der indføres mulighed for at imødekomme et indløsningskrav
ved at overføre værdipapirer i fonden til de indløsende kapitalejere i stedet
for kontanter.
Det foreslås, at danske investeringsforeninger skal underrette Finanstilsynet,
hvis det udsætter indløsning eller hvis det anvender et af de andre
likviditetsstyringsværktøjer på en måde, der ikke er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsprocedurer som fastsat i investeringsinstituttets
fondsdokumentationen eller vedtægter, ligesom Finanstilsynet får mulighed
for at pålægge danske investeringsforeninger enten at aktivere eller
deaktivere en udsættelse af indløsning.
For nærmere om likviditetsstyringsværktøjer henvises til lovforslagets § 1,
nr. 19 og § 3, nr. 27 og 28 og bemærkningerne hertil.
2.40.2.5. Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og
samarbejde mellem myndigheder
For at forbedre dataindsamling og -rapportering til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske
Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), samt styrke samarbejde mellem
nationale tilsynsmyndigheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og
ESMA, indeholder FAIF II en række initiativer herom, der bl.a. søger at fjerne
216
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
begrænsninger for omfanget af de data, der kan kræves af forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde fremover skal give
oplysninger til Finanstilsynet om alle markeder og instrumenter, og ikke alene
om de vigtigste markeder og instrumenter.
Det foreslås også, at forvaltere af alternative investeringsfonde ikke alene skal
afgive oplysninger om de væsentligste risikoeksponeringer, koncentrationer
for hver alternativ investeringsfond, men om alle risikoeksponeringer, og
koncentrationer for hver alternativ investeringsfond. Herudover skal
forvalteren også afgive oplysninger om aktiver, som skal omfatte
identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres
om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder. Forvaltere vil også
skulle sende oplysninger til Finanstilsynet om det samlede beløb, der er gearet
for i fonden, og delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller
risikostyringsfunktioner.
Det foreslås derudover, at det bliver et krav, at forvaltere af alternative
investeringsfonde skal indsende oplysninger til Finanstilsynet om
delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner
såsom eksempelvis: Oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, antallet
af ansatte, der varetager porteføljepleje eller risikostyring, beskrivelse af
aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er
uddelegeret, størrelsen på og procentdelen af den alternative
investeringsfonds aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende
porteføljeplejefunktionen, ansatte, som overvåger delegationsaftalerne og
overvågningsforanstaltninger vedrørende delegerede aktiviteter.
Derudover vil forvalteren på en liste skulle angive de medlemsstater, hvor
andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk
markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den
pågældende forvalter. Formålet er at styrke tilsynet med de
grænseoverskridende produkter og sikre et bedre overblik over, hvilke
produkter forvalterne rent faktisk markedsfører grænseoverskridende.
Det foreslås, at et investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt aflægger
rapport om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det
foretager på vegne af den UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet
administrerer til Finanstilsynet. Samme rapport skal aflægges til de
217
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland, for de UCITS,
som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Det foreslås også, at et investeringsforvaltningsselskab fremlægger en række
yderligere oplysninger, for Finanstilsynet, for hver af de danske UCITS, som
det administrerer. Dette vil være oplysninger om antal ansatte, indgåede
aftaler om porteføljeaftaler, og i hvilke lande den pågældende UCITS
markedsføres. De samme oplysninger fremlægges for de kompetente
myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland, for de UCITS, som det
administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en
dansk UCITS eller en UCITS oprettet i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, vil få nye indberetningsforpligtelser over for henholdsvis
Finanstilsynet eller de relevante kompetente myndigheder i den pågældende
UCITS’ hjemland.
2.41. Registreringspligt i Hvidvasksekretariatets underretningssystem
2.41.1. Gældende ret
Det følger af hvidvaskloven, at underretningspligtige skal underrette
Hvidvasksekretariatet omgående, hvis en underretningspligtig er vidende om,
har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler
eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme.
Den underretningspligtige skal så vidt muligt undlade at gennemføre en
transaktion, hvor der er viden, mistanke om eller grund til at formode, at den
har tilknytning til hvidvask, indtil der er foretaget underretning. Den
underretningspligtige skal ydermere undlade at gennemføre en transaktion,
hvor der er viden, mistanke om eller grund til at formode, at en transaktion
har tilknytning til hvidvask af større eller særlig mistænkelig karakter, indtil
der er underrettet og indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet. For
transaktioner, hvor der er viden, mistanke om eller grund til at formode, at en
transaktion har tilknytning til terrorfinansiering, må transaktionen først
gennemføres, når der er underrettet og indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet.
218
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De underretningspligtige er de finansielle og ikke-finansielle virksomheder,
spiludbydere og advokater, der er omfattet af hvidvaskloven.
De nærmere regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten er
fastsat i bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om indsendelse af
underretninger m.v. til Hvidvasksekretariatet.
2.41.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hvidvasksekretariatet stiller i dag et system til rådighed for de
underretningspligtige i henhold til hvidvaskloven. De underretningspligtige
skal sende underretninger til Hvidvasksekretariatet via systemet, og
Hvidvasksekretariatet sender orienteringsskrivelser, kvartalsrapporter og
feedbackrapporter ud til brugerne af systemet.
Der er i dag ikke pligt for de underretningspligtige til at oprette sig i systemet,
og Hvidvasksekretariatet har oplyst, at ud af de omkring 17.000
underretningspligtige i Danmark vurderes ca. 10 pct. oprettet i systemet.
Underretninger kan foretages ad anden vej end via Hvidvasksekretariatets
system, men det oplyses af Hvidvasksekretariatet, at der ikke kommer
væsentlige underretninger via andre kanaler.
Det er et krav i hvidvaskloven, at de underretningspligtige skal underrette
omgående ved viden, mistanke om eller grund til at formode, at en
transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask
eller finansiering af terrorisme. Det vil dog være vanskeligt at foretage en
underretning omgående, hvis den underretningspligtige på tidspunktet for
f.eks. mistanke om hvidvask ikke allerede er oprettet i systemet. Oprettelse i
systemet tager op til fem arbejdsdage, da Hvidvasksekretariatet skal
gennemføre en godkendelsesprocedure af den underretningspligtiges
oplysninger, når en underretningspligtig har oprettet sig i systemet. Den
underretningspligtige vil dermed være nødt til at vente med at foretage
underretning, indtil godkendelsesproceduren er afsluttet, eller være nødt til at
finde en alternativ metode til at underrette Hvidvasksekretariatet.
Det lave antal af underretningspligtige, der er oprettet i
Hvidvasksekretariatets system, medfører også, at kun ganske få af de
underretningspligtige
modtager
Hvidvasksekretariatets
orienteringsskrivelser, kvartalsrapporter m.v., som er relevante for alle
underretningspligtige.
219
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den nationale risikovurdering for hvidvask i Danmark, som
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) udgav i 2022, at
Hvidvasksekretariatet vurderer, at de underretningspligtiges manglende
oprettelse i systemet og dermed manglende mulighed for at underrette
Hvidvasksekretariatet omgående samt manglende adgang til relevante
meddelelser fra Hvidvasksekretariatet i en vis udstrækning er et udtryk for
manglende opmærksomhed på hvidvaskområdet og dermed udgør en moderat
sårbarhed i den danske hvidvaskindsats.
Det er Erhvervsministeriets og Justitsministeriets vurdering en
registreringspligt for underretningspligtige i Hvidvasksekretariatets system til
underretning vil øge opmærksomheden på hvidvaskområdet generelt og
særligt på underretningspligten. Det forventes, at registreringspligten vil
medføre, at antallet af underretninger vil stige, og at Hvidvasksekretariatets
muligheder for at skabe et overblik over mistænkelige aktører og netværk vil
blive styrket og give et bedre efterretningsbillede for NSK og PET.
Det foreslås derfor, at der i hvidvaskloven fastsættes en pligt for de
underretningspligtige til at registrere sig i det system til underretninger, som
Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller til rådighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.42. Udvidede muligheder
hvidvaskregisteret
for
undladelse
af
registrering
i
2.42.1 Gældende ret
Det er et krav efter hvidvaskloven, at virksomheder og personer, der udøver
en række aktiviteter, som er nærmere opremset i loven, eksempelvis modtager
indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler, udøver udlånsvirksomhed,
finansiel leasing eller boksudlejning, skal registreres hos Finanstilsynet for at
kunne udøve disse aktiviteter.
Hvidvaskloven indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at undlade at
foretage en hvidvaskregistrering, hvis virksomheden, virksomhedens reelle
ejere, et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen
er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen eller hvervet. Loven henviser i den forbindelse til straffelovens §
78, stk. 2.
220
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for et strafbart
forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Finanstilsynet skal efter gældende ret vurdere, om personer eller medlemmer
af ledelsen i virksomheder, der skal registreres ved Finanstilsynet, opfylder
kravet om hæderlighed.
Financial Action Taskforce (FATF) er et mellemstatsligt samarbejde om
bekæmpelse af hvidvask, finansiering af terrorisme og spredning af
masseødelæggelsesvåben. Som medlemsland er Danmark forpligtet til at
efterleve FATF’s anbefalinger. EU-Kommissionen er særskilt medlem af
FATF.
Det følger af FATF's anbefaling nr. 26, at bestyrelsesmedlemmer og
direktører i finansielle virksomheder bør underkastes en vurdering af deres
hæderlighed til at varetage deres erhverv. Dette er særligt med henblik på at
sikre, at de virksomheder og personer, der skal hvidvaskregistreres, f.eks.
ikke tidligere er dømt for en økonomisk forbrydelse. Formålet er at minimere
risikoen for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til
terrorformål via virksomheden.
Kravet omfatter medlemmer af bestyrelse, direktion, den daglige ledelse og
et eventuelt tilsynsråd. Kravet om, at en person eller et medlem af ledelsen
ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet, betyder, at det ikke er tilstrækkeligt til
at undlade at foretage en registrering, at vedkommende er dømt for en strafbar
handling. Finanstilsynet skal foretage en vurdering efter samme princip, som
domstolene anvender i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag, og i
vurderingen inddrage domspraksis. Finanstilsynet skal foretage en konkret
vurdering af, om den pågældende reelle ejer kan antages at ville anvende
virksomheden til hvidvask af penge eller kanalisering af penge til
terrorformål.
Bestemmelsens nuværende formulering efterlader tvivl om, hvorvidt
Finanstilsynet kan inddrage vedtagne administrative bødeforlæg og
bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden samt indenretligt vedtagne
bøder i vurderingen af, om registrering skal nægtes. Særligt
Skatteforvaltningen gør i høj grad brug af administrative bødeforlæg til at
afslutte sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
221
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Anklagemyndigheden og domstolene gør ligeledes brug af inden- og
udenretlige bøder i en række sager. I dag kan Finanstilsynet ikke anvende
oplysninger om sager, som afsluttes med en bøde.
2.42.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Muligheden for at undlade at registrere virksomheder og personer hos
Finanstilsynet, hvis virksomhederne og personerne er pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, er af afgørende betydning for forebyggelse og bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering, så kriminelle ikke får mulighed for at udøve
finansiel aktivitet, herunder misbruge denne adgang til at foretage hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme.
Det foreslås, at § 48, stk. 3 og 4, ændres, så Finanstilsynet skal undlade at
foretage en registrering efter hvidvaskloven, hvis et medlem af
virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle eller anden
relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
Forslaget skal ses i lyset af, at Finanstilsynet i dag ikke kan lægge vægt på
vedtagne administrative bødeforlæg og bødeforelæg udstedt af
anklagemyndigheden samt indenretligt vedtagne bøder ved vurderingen af,
om registrering efter hvidvaskloven skal undlades. Bødeforelæg og
indenretlige bøder er relevante at inddrage, da sager om f.eks. overtrædelse
af skatte- og afgiftslovgivningen samt anden relevant lovgivning, herunder
f.eks. lov om euforiserende stoffer, ikke altid fører til en dom, men afsluttes
med vedtagelse af administrative bødeforlæg eller indenretlige bøder.
Det er derfor relevant for Finanstilsynet, dels at modtage oplysninger om
bødeforlæg og indenretlige bøder og dels at Finanstilsynet kan lægge vægt på
sager som afsluttes med administrative bødeforlæg eller indenretlige bøder
ved vurderingen af, om hvidvaskregistrering skal undlades.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage oplysninger om sager,
som afsluttes med bødeforelæg og indenretlige bøder, og give Finanstilsynet
et retvisende billede ved egnethed- og hæderlighedsvurderinger.
Med lovforslaget vil reglerne i hvidvaskloven blive ensrettet med den øvrige
finansielle lovgivning, herunder § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel
222
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhed, § 105, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1,
nr. 3, i lov om forsikringsformidling samt § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om
betalinger, hvor Finanstilsynet allerede i dag har adgang til at inddrage sager,
som afsluttes med administrative bødeforlæg i sin vurdering.
Vedtagne bødeforelæg og indenretlige bøder bør inddrages, når
Finanstilsynet vurderer, om virksomheden, den reelle ejer, virksomhedens
øverste eller daglige ledelse eller personen, opfylder kravene til hæderlighed,
hvis den strafbare lovovertrædelse begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen eller hvervet.
Finanstilsynet skal i dag vurdere, om personer eller medlemmer af ledelsen i
virksomheder, der skal registreres ved Finanstilsynet, opfylder krav om
hæderlighed, jf. bl.a. § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, § 105,
stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om
forsikringsformidling samt § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger.
Af FATF’s anbefaling nr. 26 fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer og
direktører i finansielle virksomheder bør underkastes en vurdering af deres
hæderlighed til at varetage deres erhverv. Dette er særligt med henblik på at
sikre, at de virksomheder og personer, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 8, f.eks.
ikke tidligere er dømt for en økonomisk forbrydelse. Formålet er at minimere
risikoen for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til
terrorformål via virksomheden. Kravet omfatter medlemmer af bestyrelse,
direktion, den daglige ledelse og et eventuelt tilsynsråd.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre § 48, stk. 3
og 4, i den gældende hvidvasklov med henblik på at sikre, at Finanstilsynet
også kan inddrage vedtagne bødeforelæg og indenretlige bøder i vurderingen
af, om hvidvaskregistrering skal undlades.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer vil
medvirke til at skabe et mere effektivt værn mod hvidvask og
terrorfinansiering. Forslagene vil desuden medvirke til at forebygge, at
virksomheder, deres reelle ejere, medlemmer af øverste eller daglige ledelse
eller personen ikke registreres hos Finanstilsynet med henblik på at udøve
finansiel aktivitet, hvis
virksomheden, virksomhedens reelle ejere, et medlem
af øverste eller daglig ledelse eller personen er pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at virksomheden ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, eller en reel ejer
223
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse.
Det foreslås derfor, at § 48, stk. 3 og 4, ændres, således at Finanstilsynet skal
undlade at foretage en registrering efter hvidvaskloven, hvis et medlem af
virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle eller anden
relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde, og at Finanstilsynet kan inddrage vedtagne bødeforlæg samt
indenretlige bøder ved vurdering af, om registrering efter hvidvaskloven skal
undlades.
2.43. Justering af reglerne om underretnings- og tavshedspligt på
hvidvaskområdet
2.43.1. Gældende ret
Efter hvidvaskloven § 38 a, stk. 1, er personer, der virker inden for den
offentlige forvaltning, forpligtet til under ansvar efter straffelovens §§ 152-
152 e at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter
hvidvasklovens § 26, der beskrives nærmere nedenfor.
Det fremgår af § 38 a, stk. 2, at forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, §
19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om
videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder ikke finder
anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1.
Den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a vedrørende underretninger
til Hvidvasksekretariatet efter § 26 blev indført i loven ved lov nr. 2601 af 28.
december 2021 som led i et operativt samarbejde, der blev oprettet som en
integreret del af National enhed for Særlig Kriminalitet, hvor relevante
myndigheder og udvalgte virksomheder og personer kan arbejde tæt sammen
om at bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks hvidvask og
terrorfinansiering.
Af pkt. 2.6.3.3 i de almindelige bemærkninger til hvidvasklovens § 38 a, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, side 37, fremgår, at
de oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som myndighederne ikke
må videregive, er oplysninger, der er foretaget underretning om efter
hvidvasklovens § 26.
224
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a udgør en fravigelse af
forvaltningslovens partsrettigheder, som ellers ville indebære, at
oplysningerne efter ansøgning skulle udleveres til de pågældende, såfremt de
har partsstus.
Hvidvasklovens § 38 a er en særlig tavshedspligtsbestemmelse omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, og
offentlighedslovens § 35. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens
artikel
14,
stk.
5,
litra
d,
at
oplysningspligten
efter
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke finder anvendelse,
hvis og i det omfang personoplysninger, der indsamles, skal forblive
fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til national ret, herunder
lovbestemt tavshedspligt.
Endvidere er oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 35 undtaget fra
egenacces efter offentlighedslovens § 8 og undtaget fra retten til indsigt efter
databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk.
3. Herved sikres en beskyttelse af de ansatte hos virksomheder omfattet af
hvidvaskloven, der er forpligtet til at foretage underretninger til
Hvidvasksekretariatet. Den særlige tavshedspligt er ikke til hinder for, at
underretningerne efterfølgende videregives fra Hvidvasksekretariatet til
politiet eller Skattestyrelsen m.fl. i forbindelse med en anmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal virksomheder og personer, som er
omfattet af loven, jf. § 1, omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis
virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har
haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
Hvidvasksekretariatet har til opgave at modtage, analysere og videreformidle
oplysninger om mistænkelige transaktioner, og videregivelsen sker i praksis
til både politiet og en række særmyndigheder, herunder i særdeleshed
Skatteforvaltningen.
Efter hvidvasklovens § 28 skal en tilsynsmyndighed i henhold til
hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet,
hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse
kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af
underretningspligten i § 26, stk. 1. Der er tale om forhold, som
tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved inspektioner eller på anden
måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til sådanne forhold, f.eks. ved
225
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
konstatering af store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller
indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud
af eller ind i landet.
Efter Indsamlingslovens § 10, stk. 4, skal Indsamlingsnævnet omgående
underrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vidende om eller har
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en indsamling
har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Personoplysninger kan videregives til en anden myndighed efter reglerne i
databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Heraf følger det bl.a., at almindelige personoplysninger kan
videregives til en anden myndighed, hvis det er nødvendigt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
forordningens art. 6, stk. 1, litra e. Det følger videre af forordningens art. 9,
stk. 2, litra g, at følsomme personoplysninger bl.a. kan videregives, hvis det
er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det
mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
Endelig følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2 at oplysninger
om strafbare forhold kan videregives hvis videregivelsen sker til varetagelse
af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,
oplysningen angår.
Fortrolige oplysninger – der ikke er personoplysninger – kan bl.a. videregives
til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil
være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en
afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3.
Det vil skulle vurderes konkret hver gang, der skal foretages en videregivelse
af oplysninger til andre myndigheder.
Forvaltningsloven indeholder ikke en generel forpligtelse for myndigheder til
at videregive oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed på eget
initiativ. Dette kan dog konkret følge af god forvaltningsskik.
226
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Oplysninger, som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 28, jf.
26, stk. 1, underretninger efter indsamlingslovens § 10, stk. 4, eller
underretninger som en myndighed sender til Hvidvasksekretariatet på
grundlag af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 eller efter reglerne i
databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger, er ikke omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens §
38 a, men kun i et vist omfang af den særlige tavshedspligt i
skatteforvaltningslovens § 17 og af den almindelige tavshedspligt i
forvaltningslovens § 27.
2.43.2. Erhvervsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Hvidvasksekretariatet modtager et stigende antal underretninger om hvidvask
og terrorfinansiering, herunder fra flere myndigheder der ikke er
tilsynsmyndighed i henhold til hvidvaskloven eller en del af
Skatteforvaltningen og dermed omfattet af underretningspligten efter
hvidvasklovens § 28. Nogle af underretningerne foretages i henhold til
underretningspligten i indsamlingslovens § 10, stk. 4, mens andre
underretninger foretages efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, da
oplysningerne må antages at vil være af væsentlig betydning for
Hvidvasksekretariatets
virksomhed,
eller
efter
reglerne
i
databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger.
Det stigende antal underretninger til Hvidvasksekretariatet viser, at der er en
øget opmærksomhed på hvidvaskning og terrorfinansiering blandt
myndigheder og andre relevante aktører. Et vigtigt redskab i indsatsen mod
hvidvaskning og terrorfinansiering er et tæt tværgående samarbejde og
udveksling af relevante oplysninger på tværs af og mellem de personer og
virksomheder, der er omfattet af forpligtelserne i hvidvaskloven, og relevante
myndigheder. Det vurderes på den baggrund, at underretningspligten i
hvidvasklovens § 28 ikke alene bør gælde de myndigheder, der er
tilsynsmyndighed i henhold til hvidvaskloven og Skatteforvaltningen, men
alle myndigheder. Det foreslås således, at alle myndigheder skal have samme
forpligtelse til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får
kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning
227
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i
§ 26, stk. 1.
Det vurderes endvidere, at der er behov for at udvide rækkevidden af den
særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a i forhold til underretninger efter
hvidvasklovens § 28, som sendes fra tilsynsmyndigheder i henhold til
hvidvaskloven og andre myndigheder til Hvidvasksekretariatet, således at der
også på dette punkt skabes et entydigt retsgrundlag. Herved kan det sikres, at
den, som indberetningen vedrører, ikke på dette tidlige stadie bliver bekendt
med, at der er sket indberetning af den pågældende til Hvidvasksekretariatet,
eller at en myndighed er forpligtet til at give aktindsigt i de pågældende
oplysninger.
Det foreslås, at hvidvasklovens § 38 a ændres, så anvendelsesområdet for den
særlige tavshedspligt udstrækkes til også at omfatte underretninger, som
sendes til Hvidvasksekretariatet i medfør af § 28, jf. § 26, stk. 1.
Forslaget vil medføre, at den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a
også vil omfatte underretninger, som i henhold til hvidvaskloven og andre
myndigheder efter § 28 sender til Hvidvasksekretariatet om forhold, der giver
grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, og som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.
Det vil være de oplysninger, som indgår i selve underretningen, og følgelig
også oplysningen om, at underretningen er foretaget, som skal
hemmeligholdes.
For den underrettende myndighed vil ændringen betyde, at myndigheden
bliver omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a, hvorefter
myndigheden vil skulle hemmeligholde oplysninger om, at der er foretaget en
underretning, og hvilke oplysninger der er videregivet til
Hvidvaskssekretariatet i forbindelse med underretningen. Oplysninger, som
indgår i underretningen, men som hidrører et andet sted fra end
underretningen, vil ikke være omfattet af den særlige tavshedspligt. Hvis
myndigheden f.eks. modtager oplysninger om en person eller virksomhed i
forbindelse med en kontrolaktion og sender underretning om disse
oplysninger til Hvidvasksekretariatet, vil oplysningerne ikke hidrøre fra
underretningen og kan derfor videregives til parten i sagen eller udleveres i
forbindelse med en aktindsigt efter offentlighedslovens regler, medmindre
der er grund til at undtage oplysningerne efter forvaltningslovens eller
offentlighedslovens regler. Oplysningen, om at der er videregivet oplysninger
til Hvidvasksekretariatet, vil dog også i disse tilfælde skulle hemmeligholdes.
228
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr.1, og bemærkningerne hertil.
2.44. Hæderlighedskrav for kunsthandlere
2.44.1. Gældende ret
Det fremgår af § 57, stk. 2, i hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af
21. juni 2024, med de ændringer som følger af § 7 i lov nr. 481 af 22. maj
2024, at der gælder et hæderlighedskrav for specifikke kategorier af
forpligtede enheder angivet i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de forpligtigede enheder er
hæderlige, så de effektivt kan overvåges og reguleres i forhold til bekæmpelse
af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 41 som fremsat, side 162, at det foreslås i stk. 2, at medlemmer af
den øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder samt personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, (nuværende nr. 16), ikke må være dømt for et
strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den
pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse. Det drejer sig om
virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme
ydelser som de i § 1, stk. 1, nr. 14-16, nævnte persongrupper (nuværende nr.
13-15), herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven,
skatterådgivere og eksterne bogholdere.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 57, stk. 2 er medlemmer af den
øverste og daglige ledelse og reelle ejere af virksomheder, samt personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 16. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i
erhvervsmæssigt at levere samme ydelser som advokater, revisorer og
ejendomsmæglere, selvom man er dømt for et strafbart forhold, der begrunder
en nærliggende fare for misbrug af hvervet.
Den nuværende lovgivning indeholder allerede en række krav og
restriktioner, der skal forhindre personer med en relevant kriminel baggrund
i at udnytte deres stilling eller indflydelse til ulovlige formål. Formålet med
den foreslåede lovændring er at udvide disse krav til også at omfatte
kunsthandlere, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af disse
specifikke bestemmelser, for at styrke bekæmpelsen af hvidvask og
finansiering af terrorisme yderligere.
229
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.44.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med at hvidvaskloven blev udvidet til også at omfatte
kunsthandlere mv. blev det ved en forglemmelse ikke sikret, at kravene til
hæderlighed også omfattede kunsthandlere. For at sikre at de samme regler
også gælder for kunsthandlere vurderer Erhvervsministeriet, at der er behov
for en ændring af hvidvaskloven.
Det foreslås således, at hæderlighedskravet udvides til også at omfatte
kunsthandlere, der handler med eller formidler handel med kunstværker.
Udvidelse skal sikre, at kunsthandlere underlægges de samme krav og tilsyn
som andre forpligtede enheder, hvilket vil bidrage til at styrke integriteten og
professionaliseringen af kunstsektoren.
Den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 57, stk. 2, vil medføre, at
kunsthandlere fremover skal kunne dokumentere deres hæderlighed på
samme måde som f.eks. eksterne bogholdere eller skatterådgivere.
For nærmere beskrivelse af de konkrete ændringer henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
2. 45. Regler om egnetheds- og hæderlighedsvurderinger
2.45.1. Gældende ret
De gældende regler om egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer i
finansielle virksomheder, og herunder også kravene omkring vurderingerne
heraf fremgår af § 64 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne implementerer
de fælles EU-regler på området, der er fastsat i artikel 91 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD) med senere ændringer.
Reglerne indeholder herudover også national regulering.
§ 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af
bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed. Kravene indebærer
bl.a., at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
og skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller
stillingen. Kravene skal være opfyldt til enhver tid. Det indebærer, at kravene
skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren
tiltræder hvervet eller stillingen i den finansielle virksomhed og i hele den
periode, hvori den pågældende person varetager hvervet eller stillingen.
230
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger videre af stk. 2, at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed,
påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan
bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
I sammenhæng hermed følger det af stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af
bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med
deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestemmelsen
indebærer, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal indsende
oplysninger om både teoretisk og praktisk erfaring med henblik på at
dokumentere, at den pågældende har fyldestgørende erfaring til at udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed. Bestemmelsen
indebærer også en pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker ændring
af forholdene i stk. 1, som er lagt til grund for Finanstilsynets godkendelse af
medlemmet.
Den gældende stk. 6 fastsætter, at den finansielle virksomhed er forpligtet til
at påse overholdelsen af stk. 1. Heri ligger både en forpligtelse til at påse, at
ledelsesmedlemmet opfylder kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden i
bestyrelse eller direktion og løbende, så længe det pågældende
ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen.
Det følger videre af den gældende § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed,
at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed. Bestemmelsen betyder bl.a., at kravene til
ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk.1, lov om
finansiel virksomhed, samt kravet om at virksomheden skal påse
ledelsesmedlemmernes overholdelse af § 64, stk. 1, jf. stk.6, også gælder for
finansielle
holdingvirksomheder
og
blandende
finansielle
holdingvirksomheder.
I § 64 c i lov om finansiel virksomhed er der fastsat regler om pengeinstitutter
og realkreditinstitutters identifikation af nøglepersoner, samt regler om
egnethed- og hæderlighed for disse.
231
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter
og realkreditinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner.
I § 64 c, stk. 2, defineres, hvilke ansatte i et pengeinstitut og et
realkreditinstitut der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af stk. 1.
Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion. Disse oplistes i stk. 2, nr.
1-5.
Det følger af den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at §
64, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut og
et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1,
og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Det indebærer
bl.a., at nøglepersoner i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, tilsvarende
skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed jf. § 64, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, og også tilsvarende har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger til brug for Finanstilsynets vurdering
nøglepersonens egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed.
2.45.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI) foretages ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter (CRD). Det gælder bl.a. reglerne om egnethed og
hæderlighed i artikel 91, der nyaffattes.
Ændringerne i artikel 91 i CRD indebærer bl.a., at der er større fokus på
virksomhedernes eget ansvar for at sikre, at medlemmer af virksomhedens
bestyrelse og direktion til enhver tid opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Der fastsættes derfor også mere specifikke krav til, hvordan
virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmerne opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvornår
virksomhederne skal vurdere ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed,
samt hvad virksomhederne skal gøre, hvis et ledelsesmedlem ikke opfylder
kravene. Herudover stiller direktivet nu særlige krav til systemisk vigtige
232
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansielle institutter (SIFI’er) og globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI’er), der ønsker at udnævne et medlem til direktionen eller
en bestyrelsesformand. SIFI’er vil bl.a. fremover skulle sikre, at
Finanstilsynet modtager en egnethedsansøgning for kandidaten senest 30
arbejdsdage før denne tiltræder hvervet eller stillingen.
Sammen med nyaffattelsen af egnetheds- og hæderlighedsreglerne for
ledelsesmedlemmer, bliver der med CRD VI, også indført en ny artikel 91 a,
der fastsætter tilsvarende krav om egnethed og hæderlighed for personer med
nøglefunktioner (nøglepersoner), og virksomhedernes pligt til at sikre
overholdelse af disse krav.
Store dele af kravene i artikel 91 og 91 a i CRD findes allerede i den danske
regulering i bl.a. § 64 og 64 c, i lov om finansiel virksomhed. Disse dele skal
derfor ikke implementeres. For at sikre en fuldstændig implementering af
direktivet er det dog nødvendigt, at fastsætte nærmere krav til, hvordan
virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmerne opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte bestemmelsen i § 64, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, så det tydeligt og direktivnært fremgår, at den
finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen til enhver tid opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Det
foreslås bl.a. herunder, at virksomheden skal vurdere om kravene er opfyldt
både inden tiltrædelsen og regelmæssigt herefter, samt at virksomhedernes
interne oplysninger om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes
ajour.
I forlængelse heraf foreslås det også at indsætte et stk. 7, hvorefter
virksomheden bl.a. forpligtes til at afsætte et ledelsesmedlem, hvis
virksomheden vurderer, at denne ikke opfylder kravene, eller at træffe
foranstaltninger så medlemmet opfylder kravene.
Det foreslås herudover at indsætte særlige bestemmelser for SIFI’er og G-
SIFI’er i § 64, stk. 8-10. Disse bestemmelser vil indebære, at virksomheden
skal
sikre,
at
Finanstilsynet
modtager
en
egnetheds-
og
hæderlighedsansøgning senest 30 arbejdsdage før virksomheden lader en ny
bestyrelsesformand eller et direktionsmedlem tiltræde hvervet eller stillingen.
Dette skal give Finanstilsynet mulighed for at vurdere det potentielle
ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed inden tiltrædelsen.
Bestemmelserne vil øvrigt fastsætte nærmere krav til indholdet af egnetheds-
233
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og hæderlighedsansøgning, og give Finanstilsynet mulighed for at nægte
ledelsesmedlemmets tiltrædelse indtil Finanstilsynet har modtaget
tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og
hæderlighed.
I overensstemmelse med direktivet foreslås det i øvrigt, de foreslåede
bestemmelser § 64, stk. 6-10, i lov om finansiel virksomhed, finder
tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en
finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed.
For nøglepersoner foreslås det endvidere, at de krav, der foreslås indført i §
64, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed, også skal finde tilsvarende
anvendelse for nøglepersoner, jf. § forslaget til § 64 c, stk. 4. Det vil bl.a.
indebære at virksomhederne tilsvarende forpligtes til at sikre, at
nøglepersoner til enhver tid opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene.
Virksomhederne skal i den forbindelse vurdere om kravene er opfyldt både
inden nøglepersonen tiltræder stillingen og regelmæssigt herefter, samt at
virksomhedernes interne oplysningerne om nøglepersonens egnethed og
hæderlighed holdes ajour.
2.46. Overførsel af beslutningskompetence
terrorhandlinger til regeringen
vedrørende
NBCR-
2.46.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14 i lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om,
hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling.
Det fremgår af bemærkningerne til § 14 i lov om en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 159
som fremsat, side 22, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt
der er indtruffet en terrorhandling ved brug af nukleare, biologiske, kemiske
eller radioaktive våben. Terrorforsikringsrådet skal i medfør af
bemærkningerne inddrage de elementer, der indgår i definitionen af
terrorisme i straffelovens § 114 i afgørelsen. Det betyder, at
Terrorforsikringsrådet i høj grad vil lægge vægt på de objektivt konstaterbare
effekter af angrebet og i mindre omfang bevæggrund og forsæt bag
handlingerne, da den politimæssige efterforskning typisk ikke vil være
tilendebragt, når beslutning efter § 14 træffes.
Det følger derudover af bemærkningerne til § 14 i lov om en
terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, jf. Folketingstidende
234
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2018-19, tillæg A, L 159 som fremsat, side 22, at Terrorforsikringsrådet skal
træffe afgørelsen på et tidspunkt kort tid efter angrebet, så ordningen kan
aktiveres hurtigt, også før et eventuelt retligt efterspil er tilendebragt.
Afgørelsen skal baseres på de objektivt konstaterbare effekter af angrebet,
herunder elementerne i definitionen af terrorisme i straffelovens § 114, samt
definitionen
anvendt
i
almindelige
genforsikringskontrakter.
Terrorforsikringsrådet behøver ikke at afvente, at politiet afslutter sin
efterforskning, før der træffes beslutning om erstatning, og der kan udbetales
erstatning, selvom der ikke er rejst tiltale efter straffelovens § 114.
2.46.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter den gældende lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet er det Terrorforsikringsrådet, der træffer afgørelse
om, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling, og det er dermed også
Terrorforsikringsrådet, der træffer afgørelse om, hvorvidt terrorforsikrings-
ordningen skal tages i brug til at dække tab.
Terrorforsikringsrådets medlemmer består af en formand og en suppleant fra
Erhvervsministeriet, et medlem og en suppleant fra Finansministeriet, et
medlem og en suppleant fra Finanstilsynet og et medlem og en suppleant fra
forsikringsbranchen.
Givet sammensætningen af Terrorforsikringsrådet, der fortrinsvist består af
medlemmer
fra
Erhvervsministeriet
og
Finansministeriet,
vil
Terrorforsikringsrådet, hvis rådet i dag skal træffe beslutning om, hvorvidt,
der er indtruffet en NBCR-terrorhandling, inddrage Erhvervsministeren og
Finansministeren i beslutningen.
Beslutningen om at anerkende en NBCR-terrorhandling er af stor politisk og
samfundsmæssig betydning, da sådanne angreb involverer brug af nukleare,
biologiske, kemiske eller radioaktive våben. Givet alvoren og de potentielle
konsekvenser af sådanne angreb findes det hensigtsmæssigt, at
beslutningskompetencen for, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-
terrorhandling, flyttes fra Terrorforsikringsrådet til regeringen.
Det foreslås derfor at ændre § 14 i lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, så det fremadrettet er regeringen, der efter
indstilling fra Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er
indtruffet en NBCR-terrorhandling.
235
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ændringen vil medføre, at Terrorforsikringsrådet fremadrettet vil få en
initiativpligt, som indebærer at udarbejde en indstilling, som regeringen skal
træffe beslutning på baggrund af. Denne ændring vil fremme en gennemsigtig
beslutningsproces, hvor det politiske ansvar for anerkendelsen af en NBCR-
terrorhandling placeres entydigt hos regeringen.
Ved at placere beslutningskompetencen hos regeringen sikres det, at sådanne
afgørelser træffes med en fuld forståelse af både de nationale og
internationale konsekvenser, som en NBCR-terrorhandling kan medføre.
Den foreslåede ændring vil således ikke kun skabe en mere tydelig og
ansvarlig beslutningsproces, men også sikre, at de relevante beslutninger
træffes på det niveau, der bedst kan håndtere den kompleksitet, som sådanne
alvorlige hændelser indebærer.
2.47. Vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af
betalingstjenester
2.47.1. Gældende ret
Af § 64, stk. 1, i lov om betalinger fremgår, at vilkår for adgang til
betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal være objektive,
ikke-diskriminerende og proportionale, således at disse vilkår ikke forhindrer
adgang i større udstrækning end nødvendigt for at beskytte mod specifikke
risici såsom afviklingsrisici, operationelle risici og forretningsmæssige risici
og for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet.
Bestemmelsen har til formål at hindre konkurrenceforvridende diskrimination
i forbindelse med beslutning om adgang til betalingssystemer for udbydere af
betalingstjenester, der har opnået tilladelse som betalingsinstitut.
Ved et betalingssystem forstås i henhold til § 7, nr. 13, i lov om betalinger et
”system til overførsel af midler med formelle og standardiserede rutiner og
fælles regler for behandlings, clearing eller afvikling af
betalingstransaktioner”.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF. Bestemmelsen har til formål at hindre konkurrenceforvridende
diskrimination ved beslutning om adgang til betalingssystemer af
betalingstjenester.
236
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af Lovforslag nr. L 157, Folketinget 2016-17, tillæg A, side 187,
at det er vigtigt for udbydere af betalingstjenester at have adgang til
betalingssystemernes tekniske infrastrukturtjenester. Det fastslås derfor i §
64, stk. 1, i lov om betalinger, at vilkår for adgang til betalingssystemer for
udbydere af betalingstjenester skal være objektive, ikke-diskriminerende og
proportionale, således at disse vilkår ikke forhindrer adgang i større
udstrækning end nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici, som
eksempelvis afviklingsrisici, operationelle risici og forretningsmæssige risici,
og for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november
2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv
2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF, fremgår det af præambelbetragtning
nr. 49, at betalingstjenesteudbydere, der søger om at deltage i et
betalingssystem, selv bør bære risikoen for deres eget valg af system og over
for betalingssystemet dokumentere, at deres interne ordninger er tilstrækkelig
modstandsdygtige over for alle former for risici. Disse betalingssystemer
omfatter typisk kortordninger med fire parter og store systemer, der behandler
kreditoverførsler og direkte debitering.
2.47. 2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 64, i lov om betalinger ændres. Ændringen vil tydeliggøre
retsstillingen i relation til udbydere af betalingstjenesters adgang til
betalingssystemer.
Ændringen fremsættes som led i en samlet pakke af initiativer, der skal sikre
en effektiv konkurrence på betalingsområdet. Initiativpakken sikrer bedre
rammevilkår for både indløsere, betalingsordninger, forretningerne og
forbrugere på markedet for kortbetaling. Initiativerne består af nærværende
ændring i § 64, i lov om betalinger, der sikrer lige konkurrencevilkår for
indløsning af eksempelvis transaktioner med Dankort, en ændring i
bekendtgørelse nr. 2163 af 18/12/2020 om prismodeller for visse typer af
betalingsinstrumenter i henhold til § 123, stk. 4 og stk. 5, i lov om betalinger,
initiativer til at øge gennemsigtigheden for forretningerne i forhold til betaling
for indløsning samt initiativ til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne i
relation til valg af kortmærke.
Erhvervsministeriet vurderer, at det vil skabe klarhed om retstilstanden, hvis
loven ændres, således, at det eksplicit fremgår af § 64, i lov om betalinger, at
betalingssystemer
skal
give udbydere af betalingstjenester adgang til deres
237
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
betalingssystemer på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale
vilkår. Med betalingssystems vilkår, forstås vilkår fastsat af den eller de, der
er ansvarlige for et givent betalingssystem.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om betalingstjenester i det indre marked
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (2023/0210/COD), hvor
den relevante bestemmelse også tydeliggør pligten til at give adgang til
betalingssystemet. Denne pligt fremgår af henholdsvis artikel 31, stk. 1 og
stk. 3. For at opnå en korrekt forståelse af dens omfang og indhold er det
nødvendigt at læse disse bestemmelser i sammenhæng.
Erhvervsministeriet vurderer, at tydeliggørelsen af retstilstanden i Danmark
dermed vil svare til den kommende ændring i den europæiske union, såfremt
forslaget til forordning vedtages.
Den foreslåede ændring er tillige udformet i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF,
2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om
ophævelse af direktiv 2007/64/EF samt Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010 (2023/0210/COD). Af punkt 1-6 i bilag 1 til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november
2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv
2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010
og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF samt Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om betalingstjenester i det indre marked
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010.
Af Lovforslag nr. L 157, Folketinget 2016-17, tillæg A, side 188 fremgår, at
et betalingssystem er undtaget § 64, i lov om betalinger, hvis samtlige
deltagere er koncernforbundne, eller er systemer der er oprettet og drives af
en enkelt udbyder af betalingstjenester. Sådanne betalingssystemer kan drives
enten i direkte konkurrence med betalingssystemer eller mere typisk i en
markedsniche, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket af betalingssystemer.
Disse systemer omfatter ordninger med tre parter, f.eks. kortordninger med
tre parter, således at de i realiteten aldrig fungerer som kortordninger med fire
parter, f.eks. ved at benytte licenstagere, agenter eller partnere med samme
varemærke. Sådanne systemer omfatter typisk tillige betalingstjenester, der
tilbydes af telekommunikationstjenesteudbydere, hvor ordningens operatør er
238
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udbyder af betalingstjenester for både betaleren og betalingsmodtageren, og
bankkoncerners interne systemer.
Pligten til at give adgang til betalingssystemer omfatter blandt andet den eller
de, der er ansvarlige for et betalingssystem, hvor denne ikke selv udsteder
betalingskort, men eksempelvis indgår i et samarbejde med pengeinstitutter
om, at de udsteder det pågældende kort til pengeinstitutternes kunder. I en
sådan situation er samtlige deltagere ikke koncernforbundne, og er ikke
systemer, der er oprettet og drives af en enkelt udbyder af betalingstjenester.
Reglen i § 64 medfører således, at et betalingssystem ikke kan forbeholde sig
adgangen til alene selv at foretage indløsning.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 64, i lov om betalinger præciseres
således, at det nu eksplicit fremgår, at betalingssystemerne forpligtes til at
give udbydere af betalingstjenester adgang til deres betalingssystemer på
objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.
Erhvervsministeriet bemærker, at ”udbydere af betalingstjenester” omfattet
af betalingslovens § 64 skal fortolkes direktivkonformt i overensstemmelse
med definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366
af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring
af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF samt Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om betalingstjenester i det indre marked
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (2023/0210/COD).
Det følger af denne forordnings artikel 32, stk. 1 og stk. 3 og artikel 33, stk.
1 og 2, jf. definitionen i artikel 4, nr. 11, at udbydere af en eller flere
betalingstjenester opført i punkt 1-6 samt punkt 8 i forordningens bilag 1
behandles som betalingsinstitutter i forordningens forstand. Det betyder, at de
virksomheder, som har tilladelse til at udbyde en eller flere af de
betalingstjenester, som fremgår af betalingslovens bilag 1, nr. 1-6 og nr. 8 er
”udbydere af betalingstjenester” og dermed har ret til adgang til
betalingssystemer på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale
vilkår.
Der henvises til lovforslagets § 10, nr. 4 og nr. 5, og bemærkningerne hertil.
239
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.48. Finanstilsynets tavshedspligt
2.48.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynets
ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til fra Finansiel Stabilitet.
Bestemmelserne er baseret på Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb
i den finansielle tilsynslovgivning af Jan Schans Christensen, september
1996. Bestemmelsen implementerer endvidere EU-regulering, der indeholder
tavshedspligtbestemmelser og videregivelsesmuligheder, bl.a. fra
kapitalkravsdirektivet (CRD IV).
Efter den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel
virksomhed, er stk. 1 ikke til hinder for videregivelse af fortrolige oplysninger
til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 65,
stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et andet land inden for Den
Europæiske Union, kan kun videregives, jf. 1. pkt., med udtrykkeligt
samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land, jf. § 354, stk. 13, i
lov om finansiel virksomhed.
Told- og Skatteforvaltningen – i dag Skatteforvaltningen – består af syv
styrelser bl.a. Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.
For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er
hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 65, stk. 2, anmode Finanstilsynet om på
Skatteforvaltningens vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på
udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 7.
2.48.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed
implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1, første afsnit i direktiv 2013/36
(EU) (CRDIV). Det er efter bestemmelsen en forudsætning for videregivelse
af oplysninger, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
Det foreslåede har til formål at sikre en gennemførelse af artikel 53, stk. 1,
andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31.
240
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår
tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici (CRD VI), om at fortrolige oplysninger kan
videregives mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme
medlemsstat i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og
tilsynslovgivningen.
Det foreslås i § 354, stk. 6, nr. 2, at tilføje, at fortrolige oplysninger om forhold
vedrørende skattelovgivningen, kan videregives til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden.
CRD VI tilføjer et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter
artikel 53, stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger
mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme
medlemsstat.
Det foreslås desuden at nyaffatte bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36, så
fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.
Det vil være en forudsætning for videregivelse af oplysninger til
Skatteforvaltningen på deres anmodning, at Skatteforvaltningen har behov for
oplysningerne til varetagelse af sine opgaver. Dette følger af de almindelige
forvaltningsretlige principper.
Formålet er at sikre, at fortrolige oplysninger i alle tilfælde kan videregives
til Skatteforvaltningen.
2.49. Justering af regler om offentliggørelse af visse tilsynsreaktioner
2.49.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i §§ 354 a og 354 e regler om
offentliggørelse af bl.a. tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse
vedtager, og som retter sig mod en part, herunder påbud og påtaler.
Reglerne indeholder bl.a. elementer fra EU-reguleringen, som fastsætter
forskellige offentliggørelseskrav, som skal medvirke til at skabe transparens
om
tilsynsmyndighedernes
arbejde
og
om
virksomhedernes
regeloverholdelse.
Det fremgår bl.a. af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de
nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, de nævnte artikler i
241
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for 2022 om digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor, hvor der træffes afgørelse om
påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344,
stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI) fastsætter en række ændringer til artikel 67, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, der regulerer
offentliggørelse om administrative sanktioner i forbindelse med overtrædelse
af de angivne bestemmelser i direktivet og forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR).
2.49.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Artikel 67, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2023/36/EU er implementeret i offentliggørelsesbestemmelsen i § 354 e i lov
om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 (implementering
af CRDIV).
Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter
Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller
tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.
Udgangspunktet efter § 354 e er, at en afgørelse om bl.a. et påbud, der er
truffet af Finanstilsynet eller af Finanstilsynets bestyrelse, og som er omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde, skal offentliggøres med angivelse af
navnet på den relevante virksomhed eller fysiske person, medmindre
betingelserne for en anonymiseret offentliggørelse efter denne bestemmelse
er opfyldt. I yderste konsekvens kan en anonymiseret offentliggørelse helt
undlades, hvis anonymisering ikke kan foretages tilstrækkelig effektivt.
De foreslåede ændringer i § 354 e, stk. 2, vurderes nødvendige for at
gennemføre ændringerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt
angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) til artikel 67, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36 (CRD IV.
242
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 116.
2.50. Etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne
2.50.1. Gældende ret
Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne indeholder en ordning, hvorefter forbrugere i yderområder af
landet (særligt landdistrikter) kan opnå finansiering til ejendomskreditaftaler
med statsgaranti. Ordningen er begrænset til 3 år, svarende til, at der ikke kan
gives statsgaranti til ansøgninger modtaget efter den 1. juli 2025.
Ordningen administreres af Finansiel Stabilitet på vegne af staten, og er
begrænset til at omfatte boligejendomme med en handelspris på under 8.000
kr. pr. m
2
og boligejendomme på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. m
2
, hvis
ejendommen er beliggende i udvalgte postnumre.
Statsgarantien kan på nuværende tidspunkt dække belåning i intervallet
mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på
handelstidspunktet.
2.50.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kvadratmeterprisgrænserne, da lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistriktet samtidig foreslås gjort permanent.
Henset til at loven vil få et længerevarende perspektiv, vurderes det relevant
at kunne indeksere kvadratmeterprisgrænserne på sigt, så de følger med
udviklingen i samfundet.
Med dette lovforslag foreslås, at lånegrænsen i ordningen udvides, så det
bliver muligt at belåne en boligejendom med statsgaranti i spændet mellem
40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet. Det
vurderes, at den foreslåede udvidelse vil medføre et større incitament for
ejendomskreditgiverne til at yde lån under garantien og dermed bedre
mulighed for lån i ordningen. Det skyldes, at den forøgede låneadgang
placerer sig længere inde i pantrækkefølgen og ejendomskreditgiverne
dermed opnår en større sikkerhed for lånet. En udvidelse af
belåningsintervallet, hvori der kan opnås statsgaranti, medfører samtidig at
statens risiko forøges.
Efter gældende regler tilfalder garantiprovisionen først statskassen efter
Finansiel Stabilitet har afholdt de administrative omkostninger til ordningen,
243
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
men med de foreslåede regler vil denne fremgangsmådes ændres. Det
foreslås, at 50 pct. af de indkomne provisionsindtægter skal tilfalde Finansiel
Stabilitet, mens de resterende 50 pct. skal tilfalde statskassen, hvilket
medfører, at halvdelen af garantiprovisionsindtægterne tilfalder statskassen
direkte, og inden de administrative omkostninger er afholdt.
Såfremt der opstår et finansieringsbehov hos Finansiel Stabilitet, eksempelvis
ved lavt træk på ordningen og dermed få provisionsindtægter, vil staten
overføre det resterende beløb til Finansiel Stabilitet til dækning af de
administrative omkostninger. Det gælder ligeledes, at et eventuelt overskud
fra ordningen efter betaling af administrative omkostninger til ordningen
tilfalder staten.
En ordning med statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne indebærer en risiko for statsfinansielle tab, da der kan opstå
tab på garantierne i tilfælde af at garantien bliver udløst. Eventuelle tab
dækkes af staten. Som følge af forslaget om permanentgørelse af ordningen
vil staten årligt afsætte et beløb på 3 mio. kr. i risikopræmie på finansloven
til ordningen.
I henhold til budgetvejledningens pkt. 2.2.15 skal der ved udstedelse af
garantier fastsættes en øvre garantiramme (et maksimalt lånebeløb under
garantien). Som følge af permantgørelse af loven afsættes der en
garantiramme på 100 mio. kr. for de lån, der omfattes af statsgarantien.
Forslaget vil medføre, at borgere også efter den 1. juli 2025 kan opnå
statsgaranti til boligkøb i relevante områder. Det vil forventeligt få en positiv
indflydelse på gensalgsmuligheder og fremtidige finansieringsmuligheder.
Regeringens ønske med lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistriktet var at forbedre mulighederne for
finansiering af boligkøb i yderområderne. Forslaget følger op på regeringens
ønske om at gøre ordningen permanent.
2.51. Lempelse af kontantreglen for kommunerne
2.51.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Håndtering af kontanter i virksomheder og institutioner, der varetager
opgaver på børne- og ungeområdet, som f.eks. daginstitutioner, grundskoler
og skolefritidsordninger, er administrativt omkostningskrævende på grund af
behovet for sikkerhed, opbevaring, transport og afstemning af kontanterne.
244
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De enkelte kommunalbestyrelser er ansvarlige for kommunernes anliggender
og har derfor et indgående kendskab til de enkelte virksomheder og
institutioner, der varetager opgaver på børne- og ungeområdet, samt
eventuelle særlige behov for de borgere, der benytter sig af disse
virksomheder og institutioner. Det vurderes på denne baggrund, at
kommunalbestyrelserne vil være egnede til at vurdere fordele og ulemper ved
at give dispensation fra kontantreglen til enkelte virksomheder eller
institutioner. Det vurderes, at en sådan dispensation skal kunne tildeles
institutioner og virksomheder inden for børne- og ungeområdet, da en række
kommuner på dette område har implementeret digitale betalingsløsninger, der
sikrer, at personale og brugerne, altså børn, unge og deres forældre, ikke
behøver at håndtere kontanter. En dispensation fra kontantreglen vil for disse
virksomheder og institutioner sikre, at de ikke fremadrettet forpligtes til at
bevare kontantkasser m.v., hvilket kan lette byrder og skabe større sikkerhed
for personale og brugerne, som er børn, unge og deres forældre. For ikke at
stille private institutioner på børne- og ungeområdet anderledes end
kommunale institutioner og virksomheder bør dispensationsordningen også
omfatte sådanne private institutioner, der er sammenlignelige med de
kommunale institutioner og virksomheder.
Det vurderes, at kommunalbestyrelserne bør kunne dispensere fra
kontantreglen ud fra hensyn til de byrder, som den enkelte virksomhed og
institution oplever ved kontanthåndtering.
Kommunalbestyrelserne vil ved tildeling af en dispensation skulle afveje de
hensyn, der er til sikkerhed og omkostninger, mod hensynet til borgernes
mulighed for at benytte de pågældende virksomheder og institutioner.
Kommunalbestyrelserne vil dermed skulle vurdere, at en dispensation ikke
hæmmer borgernes adgang til at betale for institutionens eller virksomhedens
ydelser unødigt.
»Børne- og ungeområdet« dækker i denne kontekst over virksomheder og
institutioner, der hovedsageligt henvender sig til børn og unge. Dette
inkluderer bl.a. daginstitutioner, folkeskoler og skolefritidsordninger samt
frie grundskoler og efterskoler.
Borgerens adgang til at benytte de pågældende virksomheder og institutioner
kan f.eks. blive hæmmet, hvis de har problemer med at gennemføre
elektroniske betalinger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en person lider
af et synshandicap, der gør det svært for personen at anvende elektroniske
betalingsløsninger.
245
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis borgeren ikke har adgang til at foretage
elektroniske betalinger, f.eks. hvis personen ikke har adgang til et
betalingskort pga. borgerens lave alder.
Det foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre, hvilke
institutioner og virksomheder, der har modtaget dispensation, og at
institutioner og virksomheder, der er blevet tildelt dispensation, tydeligt skal
oplyse herom. Dette kan de f.eks. gøre ved tydelig skiltning på stedet.
Formålet med dette er at sikre borgerne information om, hvilke virksomheder
og institutioner, der er undtaget fra kontantreglen, så de har mulighed for at
indrette sig herefter.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr.7, for yderligere
om, hvilke virksomheder og institutioner, der kan tildeles dispensation, og
hvilke momenter der skal lægges vægt på af kommunalbestyrelsen ved
tildeling af dispensation.
2.51.1. Gældende ret
Det følger af § 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger (kontantreglen), at danske
betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i
tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis betalingsmodtageren modtager
betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i
hvidvaskloven, som indeholder en kontantforbudsgrænse på 15.000 kr.
(kontantforbuddet), og bestemmelsens stk. 2-6. Kontantreglen gælder som
udgangspunkt både private erhvervsdrivende og offentlige institutioner.
Der følger af § 81, stk. 1, 2. pkt., at det er frivilligt for butikkerne at modtage
1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger
købesummen med mere end 750 kr. Reglen bliver ophævet den 1. juni 2025,
jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 642 af 11. juni 2024.
Der findes i § 81, stk. 2-6, en række yderligere undtagelser til kontantreglen.
I medfør af stk. 2 gælder kontantreglen ikke i forbindelse med fjernsalg,
herunder internethandel, og salg i selvbetjeningsmiljøer, herunder
parkeringsautomater.
Det følger af stk. 3, 1. pkt., at betalingsmodtagere, der er beliggende i
områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med
modtagelse af kontanter, uanset kontantreglen i stk. 1 alene er forpligtet til at
246
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at
betalingsmodtagere, der ikke modtager kontanter i tidsrummet kl. 20.00-
22.00, skal opsætte skilte herom. Det fremgår af stk. 3, 3. pkt., at
erhvervsministeren fastsætter, i hvilke områder i Danmark, der kan være en
forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter og af stk. 3,
4. pkt., at erhvervsministeren offentliggør en meddelelse herom på
Erhvervsministeriets hjemmeside.
Det følger af stk. 4, at betalingsmodtagere kan fravige kontantreglen i stk. 1
for så vidt angår betalinger fra betalere, der ikke er forbrugere.
Det følger af stk. 5, at kontantreglen ikke finder anvendelse på
betalingsmodtagere, når disse indgår som en del af festivaler, byfester og
lignende arrangementer af midlertidig karakter, der opfylder en række
betingelser, som oplistes i stk. 5, nr. 1-4.
Endelig følger det af stk. 6, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
bestemte typer af betalingsmodtagere er forpligtet til altid at modtage betaling
med kontanter uanset stk. 1-3.
Det følger af § 1, stk. 7, at erhvervsministeren kan dispensere helt eller delvist
fra kontantreglen i § 81, stk. 1- 3, i lov om betalinger.
I dag er det Erhvervsministeriet, og i praksis Finanstilsynet efter delegation,
der giver dispensation fra kontantreglen.
Det følger af bemærkningerne til § 1, stk. 7, at bemyndigelsen som
udgangspunkt skal anvendes restriktivt. Det vil sige, at der skal være
tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen. Dette vil for eksempel
være tilfældet, hvor det vil forekomme urimeligt byrdefuldt at lade lovens
regulering finde anvendelse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 157
som fremsat, side 87.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at betalingsmodtagere overholder
kapitel 6 i lov om betalinger over for forbrugere, herunder kontantreglen i §
81.
Det følger af § 48 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
69 af 23. januar 2024, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og
kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder.
247
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.52. Udvidelse af deltagere i et operativt samarbejde under ledelse af
National enhed for Særlig Kriminalitet til bekæmpelse af hvidvask mv.
2.52.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 110 b, stk. 1, at der under ledelse af National
Enhed for Særlig Kriminalitet oprettes et operativt samarbejde til bekæmpelse
af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat i
medfør af bestemmelsens stk. 8. Et af de operative samarbejder oprettet under
ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet er Operativt Dansk
Informations- og efterretningsNetværk (ODIN).
I et operativt samarbejde oprettet i medfør af § 110 b, stk. 1, kan der, ud over
hvidvask og terrorfinansiering, også behandles sager om fjernovergreb, hvor
internettet bruges til at bestille og livestreame seksuelle overgreb på
mindreårige i udlandet, og økonomisk kriminalitet, hvor der er grund til at
antage, at kriminaliteten har et særligt betydeligt omfang, er et led i
organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på
anden måde er af særlig kvalificeret karakter, jf. bekendtgørelse nr. 884 af 26.
juni 2024 om National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetenceområde og
det operative samarbejdes behandling af andre kriminalitetsområder end
hvidvask og terrorfinansiering.
Det følger af retsplejelovens § 110 b, stk. 2, at tilsynsmyndighederne,
herunder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, i henhold til lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
samt told- og skatteforvaltningen deltager i det operative samarbejde.
National Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder
end tilsynsmyndighederne, og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk. 1.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at den deltagende
myndigheds, virksomheds eller persons deltagelse har betydning for opgaven
med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 8, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, side 31 f. Det er
endvidere forudsat, at National Enhed for Særlig Kriminalitet er lydhør over
for at invitere andre myndigheder med i samarbejdet, hvis der et ønske herom
blandt de øvrige deltagere.
Af hensyn til grundlæggende principper om fortrolighedsforholdet mellem
advokat og klient og klienternes retssikkerhed i øvrigt fremgår det af § 110 b,
248
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 2, 3. pkt., at advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, ikke kan deltage
i et operativt samarbejde.
Det følger endvidere af bemærkningerne til retsplejelovens § 110 b, at der er
tale om en fleksibel ordning for det operative samarbejde, hvor National
Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte at nedsætte et operativt samarbejde
specifikt i forhold til en konkret sag, et givent geografisk område eller nye
risici og tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller andre
kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i henhold til § 110 b, stk. 8, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, side 32.
Deltagerkredsen kan derfor variere fra møde til møde efter beslutning fra
National enhed for Særlig Kriminalitet. Det er ikke på forhånd givet, at en
given myndighed, virksomhed eller person automatisk deltager i et operativt
samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden,
virksomheden eller personen.
Efter retsplejelovens § 110 b, stk. 3 gælder, at ved deltagelse i operative
samarbejder kan myndigheder, uanset tavshedspligt fastsat i anden
lovgivning, videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og
personer, der deltager i samarbejdet, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Ligeledes gælder efter retsplejelovens § 110 b, stk. 4, at virksomheder og
personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger kan videregive
oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et
operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for
opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
I et operativt samarbejde vil der således kunne deles og videregives
oplysninger mellem de deltagende aktører, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask,
terrorfinansiering, fjernoverovergreb og økonomisk kriminalitet af et særligt
betydeligt omfang. Dette indebærer, at der f.eks. vil kunne deles og
videregives cpr-numre, adresser, oplysninger om strafbare forhold,
oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om ejerforhold m.v.
249
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det indebærer videre, at private virksomheder, herunder banker, andre
finansielle virksomhed eller revisorer og revisionsvirksomheder kan
videregive fortrolige oplysninger som led i samarbejdet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende,
medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en
sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere,
vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer,
generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte
ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.
Revisorer og revisionsvirksomheder er endvidere underlagt tavshedspligt i
samme omfang som offentligt ansatte, jf. § 30, stk. 1, i lov om revisorer og
revisionsvirksomheder. Det fremgår af denne bestemmelse, at straffelovens
§§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på revisorer. For
så vidt angår disses medarbejdere finder straffelovens §§ 144, 152-152 f og
155 tilsvarende anvendelse.
En udbyder af betalingstjenester og en udsteder af elektroniske penge skal på
forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger af betalingstjenester,
hvis udbyderen eller udstederen behandler personoplysninger i forbindelse
med udbuddet af betalingstjenesten, jf. § 124, stk. 2, i lov om betalinger. Det
fremgår dog af § 124, stk. 3, at en udbyder af betalingstjenester og
betalingssystemer og en udsteder af elektroniske penge uanset stk. 2 må
behandle personoplysninger til brug for forebyggelse, efterforskning,
retshåndhævelse og opdagelse af misbrug eller svig, eller hvis behandlingen
er hjemlet ved anden lov. Efter bemærkningerne omfatter bestemmelsen
betalingssvindel, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 157 som fremsat,
side 196.
Det fremgår endvidere af § 125, stk. 6, i lov om betalinger, at en
erhvervsdrivende ikke må videregive betalingsoplysninger til tredjemand,
medmindre dette er hjemlet ved anden lovgivning, eller det sker i forbindelse
med gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion eller udbuddet
af en tjeneste, som brugeren har anmodet om, og som ikke er i strid med stk.
2-5.
Deltagende personer er desuden under ansvar efter straffelovens §§ 152-152
e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse
med samarbejdet, jf. § 110 b, stk. 5. Denne tavshedspligt gælder også
videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne
250
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til ellers at videregive
oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. § 110 b,
stk. 6.
Det følger endvidere af § 110 b, stk. 7, at oplysninger omfattet af
tavshedspligt efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet
oplysningerne, kan inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling.
Foreligger der samtykke, finder de regler, som i almindelighed gælder for den
modtagende myndighed, og som i medfør af bestemmelsens stk. 5 og 6 er
fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller personer, der i medfør af stk.
2 medvirker i et operativt samarbejde kan efter samtykke fra den myndighed,
der har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres
indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Virksomheders og personers brug af oplysninger modtaget i et operativt
samarbejde forudsætter således, at den myndighed, der har afgivet
oplysninger, samtykker til, at virksomheden eller personen kan anvende
oplysningerne i virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder
fastsat i medfør af stk. 8.
2.52.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Operative samarbejder, herunder ODIN, er vigtige og effektive fora til
videregivelse af fortrolige oplysninger, der kan have betydning for opgaven
med hurtigt at forebygge og bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering,
fjernovergreb mod børn og visse typer af grov økonomisk kriminalitet.
Private aktørers deltagelse i ODIN og øvrige operative samarbejder oprettet i
medfør af § 110 b, stk. 1 er begrænset til virksomheder og personer, der er
omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme. Det har den betydning, at National Enhed for
Særlig Kriminalitet ikke kan invitere f.eks. brancheorganisationer og andre
virksomheder og personer, der ikke er omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, til at deltage i et
operativt samarbejde, selv om National Enhed for Særlig Kriminalitet og
andre aktører i samarbejdet måtte vurdere, at den pågældende
brancheorganisation, virksomhed eller persons deltagelse er relevant for
samarbejdets formål.
Det er National Enhed for Særlig Kriminalitets vurdering, at der er private
aktører, der ikke i dag er omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som kan bidrage
251
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
med relevante oplysninger og viden, der kan styrke og målrette forebyggelsen
og efterforskningen af hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb mod børn
og økonomisk kriminalitet under særlige omstændigheder, herunder
underliggende forbrydelser, samt i nogle tilfælde medvirke til, at
igangværende kriminelle aktiviteter hurtigere opdages, standses og
strafforfølges.
Som eksempel kan nævnes branche- eller interesseorganisationer, der vil
kunne bidrage med et samlet overblik fra den pågældende branche i form af
f.eks. aktuelle trusler, trends, temaer og holdninger relateret til hvidvask,
terrorfinansiering, fjernovergreb mod børn og visse typer af grov økonomisk
kriminalitet. Det kunne f.eks. være Finans Danmark eller Red Barnet.
Med henblik på at styrke ODIN samt øvrige operative samarbejder under
ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet, så danske myndigheder og
andre centrale aktører i fællesskab kan sætte bedre ind over for alvorlig og
organiseret økonomisk kriminalitet, hvidvask samt fjernovergreb mod børn,
finder Justitsministeriet behov for at gøre det muligt at udvide kredsen af
mulige deltagere i operative samarbejder, herunder ODIN, ved at National
Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at beslutte, at også andre end
myndigheder, virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven kan
deltage i et operativt samarbejde, hvis det vurderes relevant for samarbejdets
formål.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 110 b, stk. 2, 2. pkt. så National Enhed
for Særlig Kriminalitet vil kunne beslutte, at fysiske og juridiske personer,
der er relevante for samarbejdet, kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk.
1.
Den foreslåede ordning vil medføre, at National Enhed for Særlig
Kriminalitet fremover vil kunne beslutte, at relevante fysiske og juridiske
personer kan deltage i et operativt samarbejde, uanset om de er omfattet af §
1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, med undtagelse af advokater, der er undtaget i medfør af
retsplejelovens § 110 b, stk. 2, 3. pkt.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer,
foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National Enhed for Særlig
Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske
personer der kan deltage i det konkrete operative samarbejde. Henset til
karakteren af de operative samarbejder forudsættes det, at National Enhed for
252
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Særlig Kriminalitet ved beslutning om udvidelse af deltagerkredsen generelt
eller ad hoc vil tage højde for, at der kan ske deling af fortrolige oplysninger,
der kan have betydning for opgaven med hurtigt at forebygge og bekæmpe
hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb mod børn og visse typer af grov
økonomisk kriminalitet.
Som følge af forslaget om at visse fysiske og juridiske personer skal kunne
deltage i et operativt samarbejde foreslås det endvidere at ændre
retsplejelovens § 110 b, stk. 3, 4 og 7 så ordlyden ensrettes.
Det foreslås således at ændre retsplejelovens § 110 b, stk. 3, så de
myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, uanset tavshedspligt
fastsat i anden lovgivning vil kunne videregive oplysninger til fysiske og
juridiske personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1.
Ligeledes foreslås det at ændre retsplejelovens § 110 b, stk. 4, så fysiske og
juridiske personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, uanset §
117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger, vil
kunne videregive oplysninger til fysiske og juridiske personer, der deltager i
et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for
opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Endeligt foreslås det at ændre retsplejelovens § 110 b, stk. 7, 3. pkt. så fysiske
eller juridiske personer, der medvirker i et operativt samarbejde, jf. stk. 1,
efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, vil kunne
inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder
fastsat i medfør af stk. 8.
Den foreslåede ændring af § 110 b, stk. 7, 3. pkt., vil medføre, at fysiske eller
juridiske personer vil kunne inddrage oplysninger omfattet af tavshedspligten
i stk. 5 efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, i
deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Hensigten med ændringerne i § 110 b, stk. 3, 4 og 7 er alene at tage højde for,
at der efter den foreslåede ændring til § 110 b, stk. 2, 2. pkt. kan ske deling af
oplysninger mellem fysiske og juridiske personer. Der er i øvrigt ikke tiltænkt
en udvidelse af adgangen til at videregive oplysninger mv.
253
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0254.png
UDKAST
2.53.
Kompetencekrav
for
ansatte
i
udbydere
kryptoaktivtjenester, der yder investeringsrådgivning m.v.
2.53.1. Gældende ret
af
2.53.1.1. Lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser om
kompetencekrav udstedt i medfør heraf
Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
filialer af udenlandske pengeinstitutter. Ministeren fastsætter endvidere regler
om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som
præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkreditaftaler. Dette
fremgår af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Der er med hjemmel i § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed udstedt
bekendtgørelse nr. 1037 af 15. juni 2024 om kompetencekrav til ansatte, der
yder investeringsrådgivning og formidler information om visse
investeringsprodukter. Bekendtgørelsen implementerer artikel 25, stk. 9, i
MIFID II.
Bekendtgørelsen fastsætter, at de ansatte skal have viden indenfor områder,
der er relevante for deres profession. Bekendtgørelsen fastsætter derudover,
at sådan erfaring skal dokumenteres, og at virksomhederne skal have
uddannelsesforløb, der sikrer, at de ansatte får de kompetencer, der er stillet
krav om i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen indeholder derudover regler om, at de ansatte skal bestå
prøver udbudt af prøveudbydere, der er godkendt af Finanstilsynet, når
Finanstilsynet har rådført sig hos et uddannelsesudvalg, der er udpeget i
henhold til den pågældende bekendtgørelse.
Det følger af bekendtgørelsen, at ansatte, der yder investeringsrådgivning
eller information om investeringsprodukter skal have mindst 6 måneders
dokumenteret fuldtidserfaring og kompetencer inden for relevant lovgivning,
investeringsprodukter og økonomisk forståelse. Det følger derudover, at de
pågældende virksomheder skal have uddannelsesforløb, der sikrer
nødvendige kompetencer hos de ansatte.
2.53.1.2. Forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA)
Det følger af artikel 81, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver (MiCA), at
udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver, skal
sikre, at fysiske personer, der yder rådgivning eller leverer oplysninger om
254
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kryptoaktiver eller en kryptoaktivtjeneste på deres vegne, har den nødvendige
viden og kompetence til at efterkomme deres forpligtelser. Medlemsstaterne
skal offentliggøre de kriterier, som anvendes til at vurdere en sådan viden og
kompetence.
2.53.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En person, der vælger at søge råd om finansielle produkter, bør kunne have
berettiget tillid til, at den pågældende rådgiver besidder kompetencer til at
identificere hvilke produkter, der er egnede til personen ud fra personens
risikovillighed m.v. Det er på denne baggrund, at der er fastsat regler om
kompetencekrav for rådgivere og formidlere på tværs af denne finansielle
sektor.
Med vedtagelsen af MiCA er der blevet introduceret en ny aktivklasse i den
finansielle lovgivning. Målet med MiCA er bl.a. at sikre en større tillid til
kryptoaktiver ved at fastsætte regler for aktører på dette marked, der har til
hensigt at sikre en række forbruger- og investorbeskyttelseshensyn. Et af de
hensyn, der søges at tage vare om, er hensynet til investorer, der søger
rådgivning om investeringer i kryptoaktiver. MiCA fastsætter ligeledes, at
medlemsstaterne skal offentliggøre en række kriterier til at vurdere viden og
kompetence hos rådgivere m.v. Dette er allerede tilfældet på en række andre
områder. For disse områder er det i Danmark valgt, at disse kriterier skulle
fastsættes ved bekendtgørelse. Fastsættelsen af kriterierne ved
bekendtgørelse sikrer en større transparens om kriterierne samt
Finanstilsynets mulighed for at påse overholdelse af kriterierne.
Det foreslås derfor, at Erhvervsministeren gives hjemmel til at udstede regler
om kompetencekrav for ansatte hos udbydere af kryptoaktivtjenester.
Den foreslåede hjemmel vil kunne benyttes til at udstede regelsæt for
kompetencekrav på dette område, ligesom det er tilfældet på andre områder.
Den foreslåede hjemmel vil blive benyttet til at fastsætte en bekendtgørelse
om kompetencekrav til finansielle rådgivere, der skal medvirke til at sikre, at
medarbejdere, der yder rådgivning om kryptoaktiver, har de fornødne
kompetencer til at yde denne rådgivning.
255
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2.54. Beføjelser til at påse overholdelsen af forordningen om markeder
for kryptoaktiver
2.54.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023
om markeder for kryptoaktiver (MiCA) indeholder en række pligter for
udstedere af aktivbaserede tokens, herunder artikel 35, der vedrører
udstedernes kapitalgrundlag, artikel 36 om likviditetsreserver, artikel 37 om
deponering af likviditetsreserven og artikel 38 om investering af
likviditetsreserveren.
En række af disse regler kan i medfør af artikel 58 også finde anvendelse på
en udsteder af e-pengetokens.
MiCA indeholder derudover regler for udstedere af e-pengetokens og
aktivbaserede tokens, hvis tokens er udpeget som signifikante af EBA og
regler for at Finanstilsynet skal indberette informationer til brug for
udpegelsen til EBA.
MiCA har derimod ikke bestemmelser, der fastsætter en forpligtelse for
virksomhederne til at indberette informationer til brug for Finanstilsynets
tilsyn, eller bestemmelser der sikrer, at Finanstilsynet får de oplysninger, som
de skal videresende til EBA.
Finanstilsynet har hjemmel i gældende ret til at kræve oplysninger til brug for
Finanstilsynets tilsyn med virksomhederne, jf. § 332 h i lov om finansiel
virksomhed. Denne bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet har de
beføjelser, der følger af artikel 94 i MiCA, hvilket inkluderer beføjelsen til at
kræve oplysninger fra virksomheder omfattet af MiCA, jf. artikel 94, stk. 1,
litra a.
2.54.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre et effektivt tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i MiCA
skal Finanstilsynet have oplysninger om de omfattede virksomheders
aktiviteter og økonomiske forhold. Oplysningerne er en vigtig del af
Finanstilsynets tilsyn, da Finanstilsynet uden disse oplysninger ikke vil have
mulighed for tilstrækkeligt at kontrollere, at virksomhederne overholder de
krav, der er fastsat i MiCA. Manglende kontrol kan have den konsekvens, at
kravene i MiCA ikke bliver overholdt, hvilket vil hæmme forbruger- og
investorbeskyttelsen.
256
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet har i dag mulighed for at sikre, at virksomhederne afgiver
oplysninger til Finanstilsynet med hjemmel i lov om finansiel virksomhed.
Konkret er der imidlertid behov for løbende indberetning af oplysninger og
ikke kun indhentelse ad hoc. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en
sådan forpligtelse tydeligt bør fremgå af reguleringen, så der er den
nødvendige gennemsigtighed om, hvilke indrapporteringskrav virksomheder
underlagt MiCA er pålagt.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren tildeles hjemmel
til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger til at påse overholdelsen
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver
(MiCA).
Den foreslåede hjemmel har til formål at styrke tilsynet med MiCA og at
sikre, at Finanstilsynet kan leve op til de indberetningsforpligtelser, der
gælder for Finanstilsynet overfor EBA, og som er fastsat i MiCA.
Den foreslåede hjemmel vil være afgrænset, så den alene kan benyttes til at
fastsætte regler om indberetning, hvis sådanne indberetninger er nødvendige
for at påse overholdelse af MiCA.
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
Med lovforslaget får Finanstilsynet kompetence til at offentliggøre en
redegørelse om fortolkningen af egnethedskravet for ledelsesmedlemmer
med udgangspunkt i relevant praksis i sager, hvor ansøgeren godkendes af
Finanstilsynet. Redegørelsen er som udgangspunkt anonymiseret.
Redegørelsen forventes dog at indeholde visse almindelige
personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, som kan identificere
ansøgerne i de omtalte sager. Det skyldes at en egnethedsvurdering i høj grad
er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede
viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at
kunne varetage den pågældende stilling.
Finanstilsynets offentliggørelse af redegørelsen udgør i en
databeskyttelsesretlig
sammenhæng
behandling
af
almindelige
personoplysninger omfattet af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen). Almindelige personoplysninger omfattet af
257
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling,
som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere
offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Redegørelsen har til formål at skabe øget transparens med Finanstilsynets
praksis på fit & proper-området, hvilket både er i den finansielle sektor og
samfundets interesse. Det vurderes på den baggrund, at forholdet til
databeskyttelsesforordningen ikke er til hinder for Finanstilsynets
offentliggørelse af redegørelsen.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet medfører, at en ansøgning
om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde en
række oplysninger om de personer, som udfører forvalterens opgaver, for at
sikre, at de menneskelige og tekniske ressourcer reelt er til stede i selskabet,
der ønsker tilladelse. Det er Finanstilsynet, der skal behandle en ansøgning
med de indeholdte oplysninger. Det følger dog af gældende ret, at sådanne
ansøgninger skal indeholde en række oplysninger om de personer, som
udfører forvalterens opgaver. Tilsvarende medfører FAIF-UCITS II-
direktivet, at en ansøgning om tilladelse som investeringsforvaltningsselskab
for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere
andre UCITS skal indeholde en række oplysninger om de personer, der reelt
udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed. Der er i begge
tilfælde tale om almindelige personoplysninger. Behandlingen vil ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Lovforslagets
del
om
registrering
i
Hvidvasksekretariatets
underretningssystem indebærer en registreringspligt for de virksomheder og
personer, der er underretningspligtige efter hvidvasklovens § 26. I forbindelse
med registreringen skal de underretningspligtige virksomheders
administrationsbrugere samt de underretningspligtige personer afgive
almindelige personoplysninger, så som navn. De underretningspligtige
virksomheders administrationsbrugere samt de underretningspligtige
personer kan desuden afgive oplysninger, så som nationalitet, adresse, køn og
cpr. nr. Registreringen skal ske elektronisk gennem det eksisterende system
for underretninger, som Hvidvasksekretariatet allerede i dag stiller til
rådighed. Hvidvasksekretariatet behandler således allerede i dag
personoplysninger i forbindelse med underretningspligtige virksomheder og
personers registrering i underretningssystemet. Lovforslaget medfører ikke
yderligere forpligtelser i den forbindelse.
258
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Lovforslagets del om opbevaringspligten indebærer, at virksomheder og
personer skal opbevare dokumentation for og registreringer af transaktioner,
der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående
transaktion, herunder kontooversigt og forretningskorrespondance. Ved en
forretningskorrespondance forstås oplysninger, der omfatter korrespondance
mellem virksomheden omfattet af loven og den konkrete kunde i relation til
de produkter, tjenesteydelser og transaktioner, som virksomheden tilbyder
kunden. Korrespondancen kan omfatte personoplysninger på fysiske
personer. Korrespondancen skal opbevares i mindst fem år efter
forretningsforbindelsens ophør og ved enkeltstående transaktioner i mindst
fem år efter transaktionens gennemførelse. Forretningskorrespondance kan
omfatte forskelligartede oplysninger, der kan klassificeres som ikke-
følsomme og følsomme personoplysninger. Det er ikke muligt at angive de
konkrete oplysninger, der kan indgå i forretningskorrespondance, da det
afhænger af den konkrete korrespondance mellem kunden og virksomheden.
Virksomheden, der er omfattet af hvidvaskloven, opbevarer og behandler
allerede i dag oplysninger fra kunder, som virksomheden kommer i
besiddelse af. Lovforslaget medfører ikke yderligere forpligtelser i den
forbindelse. Det er vurderingen, at virksomhedernes behandling af
personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse (§ 30, stk. 1, nr. 2) kan
ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen, idet
behandlingen af personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil være
nødvendig for at overholde den retlige forpligtelse, som påhviler
virksomheder, omfattet af hvidvaskloven.
Lovforslagets del om Finanstilsynets udvidede muligheder for undladelse af
registrering i hvidvaskregisteret indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage
oplysninger om sager, som afsluttes med administrative bødeforelæg,
bødeforelæg hos politiet eller indenretlige bøder. Finanstilsynet kan allerede
i dag indhente oplysninger om strafbare forhold via straffeattester. Med
ændringen af hvidvasklovens § 48, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet indhente og
behandle personoplysninger på fysiske personer, som fremgår af den konkrete
bøde. Administrative bødeforlæg, bødeforlæg fra politiet og indenretlige
bøder indeholder almindelige personoplysninger, såsom navn og adresse samt
særlige personoplysninger som CPR-nr. Finanstilsynet har hjemmel til at
behandle disse oplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra e, hvorefter behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang,
at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets
interesse
eller
som
henhører
under
offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
259
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Derudover indeholder administrative bødeforlæg, bødeforlæg fra politiet og
indenretlige bøder oplysninger om strafbare forhold. Det er muligt efter
databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at behandle oplysninger om strafbare
forhold, når det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Det
er Finanstilsynets vurdering, at det er nødvendigt for Finanstilsynet at
indhente og behandle oplysninger om strafbare forhold ved vurdering af om
hvidvaskregistrering skal undlades.
Lovforslagets del om strafbelæggelse af SFDR har indirekte virkning på
databeskyttelsesretten, da lovforslaget supplerer disclosureforordningen, som
Finanstilsynet er kompetent myndighed til at påse overholdelsen af.
Finanstilsynet kan derfor eksempelvis komme til at behandle uopfordrede
personoplysninger, når Finanstilsynet vurderer, hvorvidt en virksomhed bør
straffes med bøde for overtrædelse af visse bestemmelser i
disclosureforordningen.
Lovforslagets del om ESG-vurderingsforordning har også indirekte forhold
til
databeskyttelsesretten,
da
lovforslaget
supplerer
ESG-
vurderingsforordningen. Finanstilsynet udpeges med lovforslaget kompetent
myndighed til bl.a. at varetage de opgaver, som ESMA kan uddelegere til
Finanstilsynet, samt påse finansielle virksomheders overholdelsen af artikel
2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, i forordningen. Finanstilsynet kan derfor i sit tilsyn
eksempelvis komme til at behandle uopfordrede personoplysninger, der
bliver sendt af finansielle virksomheder.
Lovforslagets del om strafbelæggelse af visse bestemmelser i
crowdfundingforordningen indirekte forhold til databeskyttelsesretten, da
lovforslaget supplerer crowdfundingforordningen, som Finanstilsynet er
kompetent myndighed til at påse overholdelsen af. Finanstilsynet kan derfor
eksempelvis komme til at behandle uopfordrede personoplysninger, når
Finanstilsynet vurderer, hvorvidt en virksomhed bør straffes med bøde for
overtrædelse af visse bestemmelser i crowdfundingforordningen.
Lovforslagets del vedrørende den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 57,
stk. 2, vil medføre, at kunsthandlere omfattes af bestemmelsen således, at
medlemmer af ledelsen og reelle ejere ikke må være dømt for et strafbart
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
stilling eller kontrollerende indflydelse.
260
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved vurderingen af hæderlighed kan det blive relevant, at ledelsen og / eller
de reelle ejere indhenter en straffeattest for, at Erhvervsstyrelsen kan vurdere,
om der er forhold i straffeattesten, herunder om der foreligger domme for
strafbare forhold, der kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af den
pågældendes stilling.
De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme
og
lovovertrædelser
eller
tilknyttede
sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i databeskyttelsesforordningens
artikel 10, der suppleres af databeskyttelseslovens § 8. Efter artikel 10, 1. pkt.,
kan behandling af oplysninger om strafbare forhold ske på grundlag af
forordningens artikel 6, stk. 1, under kontrol af en offentlig myndighed.
Det er således muligt at indføre mere specifikke bestemmelser om
myndigheders, virksomheders og personers behandling af oplysninger om
strafbare forhold på baggrund af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes i den forbindelse, at lovforslagets § 1, nr.
1 (hvidvasklovens § 57, stk. 2) kan rummes inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt. og databeskyttelseslovens §
8, hvorefter behandling af oplysninger fra straffeattest sker på baggrund af
artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen henfører under den offentlig
myndighedsudøvelse, der giver passende garantier for registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes, at disse foranstaltninger og
garantier bl.a. er sikret ved, at oplysningerne journaliseres sikkert i
Erhvervsstyrelsens sagssystemer.
Lovforslaget indeholder endvidere justeringer til lov om kapitalmarkeder på
baggrund af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX
om ændring af om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014.
Artikel 1, nr. 25, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX
af XX ændrer artikel 40, andet afsnit, i prospektforordningen ved at indsætte
en henvisning til fristen i artikel 20, stk. 6 a. Efter ændringen fremgår det, at
med henblik på artikel 20 gælder klageadgangen også, hvis den kompetente
myndighed hverken har truffet en afgørelse om at godkende eller afvise en
ansøgning om godkendelse eller har fremsat anmodning om ændringer eller
supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden for fristerne i
artikel 20, stk. 2, 3, 6 og 6 a. Artikel 40 i prospektforordningen er suppleret
ved § 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Lovforslaget indeholder således
en ændring til § 10, stk. 3, som konsekvens af ændringerne til artikel 40 i
prospektforordningen.
261
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 1, nr. 24, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX
af XX ændrer art. 38, stk. 1, første afsnit, litra a, i prospektforordningen ved
at tilføje yderligere bestemmelser. Overtrædelse af disse bestemmelser skal
kunne sanktioneres af de nationale kompetente myndigheder. Artikel 38 i
prospektforordningen er gennemført ved § 235 c i lov om kapitalmarkeder,
der strafbelægger overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i
prospektforordningen. Lovforslaget indeholder således ændringer til § 253 c
som konsekvens af ændringerne til artikel 38 i prospektforordningen.
Lovforslagets del om videregivelse af fortrolige oplysninger og straf for
overtrædelse af nye bestemmelser i EMIR, supplerer dele af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2012/648 af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), som ændret ved
ændringsforordningen. EMIR forudsætter, at der i national lovgivning
vedtages strafbestemmelser for overtrædelse af visse af forordningens
bestemmelser, som er omfattet af forordningens afsnit II. Med lovforslaget
foreslås derfor at nyaffatte strafbestemmelsen i § 251 i lov om
kapitalmarkeder, så nye bestemmelser, der er indført i EMIR med
ændringsforordningen, vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af
aktive clearingkonti hos CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af
informationer til ESMA, modparters rapportering af informationer om deres
anvendelse af CCP’er og gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og
prisen og clearingtjenester, strafbelægges. Derudover foreslås det, at der
indføres en hjemmel til Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger
til Europa-Kommissionen i tillæg til de myndigheder, som allerede i dag kan
modtage disse oplysninger efter de gældende regler.
Lovforslagets del om området for forebyggelse og håndtering af kriser i
finansielle virksomheder implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Lovforslaget har
til formål at rette op på konstaterede fejl og mangler ved den oprindelige
implementering af direktivet, hvilket skete ved lov nr. 2110 af 22. december
2020. Disse fejl og mangler er efterfølgende delvist blevet imødegået ved lov
nr. 481 af 22. maj 2024.
262
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Lovforslagets del om udvidelse af deltagere i et operativt samarbejde under
ledelse af National enhed for Særlig Kriminalitet til bekæmpelse af hvidvask
mv. indeholder ændringer, der omhandler oplysninger og personoplysninger.
Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502
af 23. maj 2018 med senere ændringer om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
Forordningen og loven gælder ikke for behandling af personoplysninger
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente
myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse
af
Rådets
rammeafgørelse
2008/977/RIA
(retshåndhævelsesdirektivet). Retshåndhævelsesdirektivet er gennemført ved
lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling
af personoplysninger (retshåndhævelsesloven).
I § 110 b, stk. 3, 4 og 7, foreslås det – som følge af forslaget om, at visse
fysiske og juridiske personer skal kunne deltage i et operativt samarbejde – at
tilpasse reguleringen af behandlingen af oplysninger, herunder
personoplysninger, i forbindelse med det operative samarbejde.
Efter den foreslåede ændring til § 110 b, stk. 3, vil tilsynsmyndigheder, der
deltager i et operativt samarbejde, jf. § 110 b, stk. 1, uanset tavshedspligt i
anden lovgivning kunne videregive oplysninger til fysiske og juridiske
personer i samarbejdet, hvis oplysningerne kunne have betydning for den
opgave, der varetages i samarbejdet.
Efter den foreslåede ændring til § 110 b, stk. 4, vil visse fysiske og juridiske
personer uanset tavshedspligtsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed
mv. kunne videregive oplysninger som led i samarbejdet, hvis oplysningerne
kan have betydning for opgaven med at forebygge og bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den
foreslåede § 110 b, stk. 8.
263
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Efter den foreslåede ændring til § 110 b, stk. 7, 3. pkt., vil fysiske eller
juridiske personer kunne inddrage oplysninger omfattet af tavshedspligten i
stk. 5 efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, i
deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Der vil som led i det operative samarbejde kunne være behov for at dele ikke-
følsomme oplysninger, følsomme oplysninger, oplysninger om strafbare
forhold og oplysninger om personnummer.
Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som
udgangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om
behandling af ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om
behandling af følsomme personoplysninger, artikel 10 om behandling af
oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttelseslovens § 11 om
behandling af personnumre.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Behandling kan i henhold til bestemmelsens litra e ske bl.a., hvis behandling
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse
af
bl.a.
artikel
6
stk.
1,
litra
e.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for
behandling i henhold til bl.a. artikel 6 stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten, eller
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Ligeledes er det efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g,
muligt at opretholde og indføre regler for lovlig behandling af følsomme
personoplysninger i overensstemmelse med artikel 9. Det er således muligt
efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at fastsætte regler for de deltagende
fysiske og juridiske personers behandling af følsomme personoplysninger.
Herudover gælder der efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
litra g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres
passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
264
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme
og
lovovertrædelser
eller
tilknyttede
sikkerhedsforanstaltninger
(strafbare
forhold)
er
reguleret
i
databeskyttelsesforordningens artikel 10. Behandling af oplysninger om
strafbare forhold på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under
kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
De foreslåede bestemmelser om ændring af reglerne i retsplejeloven udgør
således supplerende retsgrundlag i forhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og artikel 10. Endvidere
medfører bestemmelserne, at private kan behandle oplysninger om
personnummer på baggrund af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1,
hvoraf det fremgår, at private må behandle oplysninger om personnummer,
når det følger af lovgivningen.
For så vidt angår aktører omfattet af retshåndhævelsesloven er
bestemmelserne indenfor rammerne af lovens §§ 9 og 10 om behandling af
personoplysninger.
Den foreslåede tilpasning af § 110 b i retsplejeloven står overordnet i et
rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt respekterer det
væsentligste indhold af retten til databeskyttelse. Dette skyldes
bestemmelsens formålsafgrænsning i forhold til emnerne for et operativt
samarbejde, og de begrænsninger for anvendelse af udvekslede oplysninger,
der er fastsat i retsplejelovens § 110 b, stk. 7. Det vurderes derudover, at
passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser bl.a. er sikret gennem organiseringen
af samarbejdet i National enhed for Særlig Kriminalitet og den særlige
tavshedspligt i retsplejelovens § 110 b, stk. 5.
De foreslåede ændringer til retsplejelovens § 110 b, stk. 3, 4 og 7, skal som
nævnt ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til retsplejelovens §
110 b, stk. 2, 2. pkt. Der er således ikke tilsigtet en udvidelse i forhold til den
adgang til behandling af personoplysninger, som deltagerne i operative
samarbejder hidtil har været underlagt.
Endvidere vurderer National enhed for Særlig Kriminalitet, at der er private
aktører, der ikke i dag er omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som kan bidrage
med relevante oplysninger og viden, der kan styrke og målrette forebyggelsen
og efterforskningen af hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb mod børn
265
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og økonomisk kriminalitet under særlige omstændigheder, herunder
underliggende forbrydelser, samt i nogle tilfælde medvirke til, at
igangværende kriminelle aktiviteter hurtigere opdages, standses og
strafforfølges.
På baggrund af ovenstående er det således Justitsministeriets vurdering, at
fysiske og juridiske personer inden for de nævnte rammer kan behandle,
herunder indsamle og videregive personoplysninger i forbindelse med et
operativt samarbejde.
Herudover
bemærkes
det,
at
de
øvrige
bestemmelser
i databeskyttelsesforordningen og
-loven
samt retshåndhævelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5
og retshåndhævelseslovens § 4, også skal iagttages, når der behandles
personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
Lovforslagets del om ESAP er i overensstemmelse med princippet om tryg
og sikker datahåndtering, da overførsel og behandlingen af data skal
overholde databeskyttelsesforordningen.
De oplysninger, der skal indsendes til ESAP, kan indeholde
personoplysninger. De nye EU-krav til format og metadata fastslår, at den
fysiske eller juridiske person, der indsender oplysningerne til et
indsamlingsorgan eller direkte til ESAP skal angive, om oplysningerne
indeholder personoplysninger. Personoplysninger, der er tilgængelige i
ESAP, skal anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen,
jf. artikel 9, stk. 2, i ESAP-forordningen. Det betyder bl.a., at
personoplysningerne ikke må opbevares længere end nødvendigt og under
ingen omstændigheder længere end fem år, medmindre andet fremgår af den
pågældende EU-retsakt og den deraf afledte nationale regulering, hvorefter
oplysningerne skal indsendes til ESAP.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de øgede krav til tilsyn ikke
vurderes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet vurderes overordnet at have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, bl.a. med henvisning til
266
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
harmoniseringen af FAIF- og UCITS-regelsættene, der på sigt vil føre til mere
effektiv drift og administration af og tilsyn med FAIF’er og UCITS.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet vurderes ikke at medføre
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet efterlever princip nr. 1, 2, 4,
5, 6 og 7 om digitaliseringsklar lovgivning. For så vidt angår princip nr. 3
muliggør lovforslaget automatisk sagsbehandling i det omfang afgørelser kan
træffes på baggrund af rent objektive kriterier og ikke består af
personoplysninger.
Lovforslagets del om at finansielle markedsdeltagere vil kunne straffes med
bøde for overtrædelse af dele af disclosureforordningen vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af en domsstolssag hvert
andet år.
Lovforslagets del om at virksomheder vil kunne straffes med bøde for
overtrædelse af ESG-vurderingsforordningen og crowdfundingforordningen
vurderes også at kunne medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige
i form af en domstolssag hvert andet år.
Lovforslagets del om at udvide hæderlighedskravet til også at omfatte
kunsthandlere vil have visse økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Implementeringen af de nye krav vil umiddelbart kræve ekstra ressourcer for
Erhvervsstyrelsen. Styrelsen skal sikre, at kunsthandlere overholder de nye
hæderlighedskrav, men det vurderes umiddelbart, at de ekstra ressourcer kan
afholdes inden for den eksisterende ramme. For at sikre en effektiv
implementering af lovændringerne kan det være nødvendigt at udarbejde og
gennemføre vejledninger rettet mod kunsthandlere. Dette vil kunne hjælpe
med forståelse og opfyldelse af de nye krav.
Lovforslagets del om etablering af et fælles europæisk adgangspunkt
forventes
at
medføre
økonomiske
konsekvenser
og
implementeringskonsekvenser for Finanstilsynet, særligt i form af ressourcer
til udvikling af nye systemer, videreudvikling af nuværende systemer samt til
årsværk. Der vil skulle bruges årsværk til udvikling og videreudvikling af IT-
systemerne samt den efterfølgende drift- og IT-support, der blandt andet
omfatter kontakt med de omfattede virksomheder i tilfælde af afviste
indberetninger. Der vil også skulle bruges årsværk til at føre tilsyn med
reglernes overholdelse, vejlede om reglernes forståelse og håndtere
267
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets forpligtelser til at sende administrative sanktioner og
foranstaltninger til ESAP.
Lovforslagets øvrige dele medfører ikke økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget efterlever princip nr. 1, 3, 4, 5 og 7 for digitaliseringsklar
lovgivning.
For så vidt angår princip nr. 2 for digitaliseringsklar lovgivning, vurderes
dette ikke at være af relevans for lovforslaget.
Lovforslaget efterlever princip nr. 1 og 4, da lovforslaget generelt bidrager til
at præcisere og klargøre de relevante aktørers retsstilling på de berørte
områder, ligesom lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om
sammenhæng på tværs, særligt for så vidt angår udvidelsen af
hæderlighedskravet i hvidvaskloven til også at omfatte kunsthandlere,
ligesom lovforslaget, blandt andet ved implementeringen af CRD VI og
FAIF-UCITS II-direktivet bidrager til at harmonisere regler på tværs af
sektoren nationalt såvel som internationalt.
Lovforslaget er derudover ligeledes i overensstemmelse med princip nr. 3 om
at muliggøre automatisk sagsbehandling, idet lovforslaget generelt sigter at
ensrette krav til oplysninger fra de pågældende aktører, hvilket i højere grad
vil kunne ensrette sagsbehandlingen.
Lovforslagets foreslåede justering af reglerne om videregivelse af fortrolige
oplysninger til Europa-Kommissionen er udformet i overensstemmelse med
princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur
forventes delen om etablering af et fælles europæisk adgangspunkt at
medføre, at der skal udbygges på den nuværende offentlige infrastruktur. I
det omfang, der er muligt og hensigtsmæssigt vil den eksisterende
infrastruktur anvendes.
Lovforslagets § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed samt de
tilsvarende ændringer i de øvrige danske hovedlove, hvorefter finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere vil kunne straffes med bøde for
overtrædelse af dele af disclosureforordningen, vurderes at medføre
268
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af en domstolssag hvert
andet år.
Lovforslagets del om området for forebyggelse og håndtering af kriser i
finansielle virksomheder vurderes ikke at få økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Der er tale om
præciseringer af gældende krav til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og
visse holdingselskaber og finansieringsinstitutter for at sikre korrekt
implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af
20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
kreditinstitutters
og
investeringsselskabers
tabsabsorberings-
og
rekapitaliseringskapacitet (BRRD II).
Lovforslagets del vedrørende statsgarantiordningen vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der afsættes i den nuværende
model et beløb på 21 mio. kr. årligt til ordningen, hvor risikoen finansieres
ved en kombination af forventede årlige provisionsindtægter fra låntagere og
lånudbyder på 9 mio. kr., samt en statslig udgift til risikopræmie på 12 mio.
kr. Statens udgift til risikopræmie foreslås nedjusteret til 9 mio. kr. årligt,
hvilket skyldes erfaringerne med det nuværende træk på ordningen samt
forventningerne til aktivitetsniveauet i den justerede ordning.
Garantiprovisionen, som på nuværende tidspunkt skal tilfalde staten, skal
ifølge det foreslåede deles med 50 pct. til Finansiel Stabilitet og 50 pct. til
staten. Såfremt der opstår et finansieringsbehov i Finansiel Stabilitet,
eksempelvis ved lavt træk på ordningen og dermed få provisionsindtægter,
vil der skulle tages særskilt stilling til finansieringen. Modsat vil et eventuelt
overskud fra ordningen efter betaling af omkostninger til ordningen og
udbetalinger under de udstedte garantier, tilfalde staten.
Lovforslagets del vedrørende lempelse af kontantreglen for kommunerne kan
medføre
positive
økonomiske
konsekvenser
og
implementeringskonsekvenser for det offentlige, da behovet for sikkerhed,
opbevaring m.v. i forbindelse med kontanthåndtering vil reduceres for de
institutioner og virksomheder, der får tildelt dispensation fra kontantreglen.
En institution eller virksomhed, der får tildelt den foreslåede dispensation fra
kontantreglen, vil ligeledes have bedre mulighed for at digitalisere
administrationen af indkomne betalinger.
269
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige er ikke
kvantificerbare, da de afhænger af i hvilken grad, der bliver meddelt
dispensation fra kontantreglen.
Lovforslaget vurderes derudover at have driftskonsekvenser for det
offentlige, da kommunalbestyrelserne må afsætte tid til at vurdere, hvilke
virksomheder og institutioner, der kan opnå dispensation.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del om FAIF II-UCITS II-direktivet vil formentlig medføre
begrænsede økonomiske efterlevelseskonsekvenser, der skal oppebæres én
gang, hvilket imidlertid afhænger af i hvilket omfang virksomhederne gør
brug af de nye muligheder, som lovforslaget giver.
For det første
forventes forslaget om at harmonisere regler for låneudstedende
fonde at have begrænsede administrative omkostninger for forvaltere af disse
i Danmark, der skal tilpasse sig nye specifikke regler på området. Det skyldes,
at forvaltere allerede er underlagt de generelle regler om risikostyring, der
gælder i dansk ret.
For det andet
kan forslaget om en fonds benyttelse af en depositar i et andet
EU-medlemsland, såfremt muligheden udnyttes, medføre øget konkurrence
på markedet for depositarydelser, især i mindre EU-lande, hvor der i
øjeblikket er få aktører. Det kan medføre lavere depositaromkostninger.
Omvendt er der risiko for, at forslaget medfører, at allerede store spillere i
Europa på markedet for depositarydelser bliver endnu større. Det kan skabe
en koncentration af markedet, hvilket kan medføre større omkostninger for
fondene. Brugen af denne mulighed vil alt andet lige gøre tilsynet med
grænseoverskridende depositarydelser mere komplekst. Effekten er uklar på
nuværende tidspunkt.
For det tredje
vurderes forslaget om harmonisering af regler om
likviditetsstyringsværktøjer ikke at have væsentlige administrative
konsekvenser for danske forvaltere og investeringsforvaltningsselskaber, der
allerede nu skal leve op til mere generelle krav til likviditetsstyring.
For det fjerde
vurderes forslaget om øget gennemsigtighed for delegation af
tjenesteydelser
og
rapportering
af
dette
fra
forvaltere/investeringsforvaltningsselskaber til Finanstilsynet og fra
270
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet til ESMA at kunne medføre ikke-væsentlige administrative
omkostninger for forvaltere og investeringsforvaltningsselskaber.
For det femte
kan krav om fysisk tilstedeværelse af to fuldtidsansatte personer
ansat hos forvalteren af en AIF eller investeringsforvaltningsselskabet for en
UCITS for at undgå skalenheder i forbindelse med delegation af opgaver til
tredjeparter udenfor EU kunne medføre omkostninger for forvaltere og
investeringsforvaltningsselskaber, der ikke allerede lever op til kravene. I dag
er der ikke krav om fuldtidsansatte personer med bopæl i EU.
Konsekvenserne vurderes dog at være begrænsede for danske virksomheder.
For det sjette
kan forslaget om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for
datarapportering for FAIF’er og UCITS og forslaget om en undersøgelse om
et rapporteringssystem, der skal være med til at reducere dobbeltrapportering
og standardisere data, på længere sigt hindre unødig dobbeltrapportering og
lette driften af fondene. Et mere integreret rapporteringssystem har dog en
risiko for at blive omkostningstungt, hvorfor et sådant initiativ vil skulle
bygge på en grundig konsekvensanalyse for at sikre sig, at der er en klar
merværdi, der overstiger omkostningerne og byrderne.
Lovforslagets del om implementering af FAIF-UCITS II-direktivet vil
medføre begrænsede administrative udgifter, da nogle processer vil skulle
tilpasses de nye regler og muligheder, som lovforslaget åbner for.
Forslagets del om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for
datarapportering for FAIF’er og UCITS og om en undersøgelse om et
rapporteringssystem, der skal være med til at reducere dobbeltrapportering og
standardisere data, hvilket på længere sigt vil hindre unødig
dobbeltrapportering og lette driften af fondene.
Lovforslagets del om erhvervelse af en væsentlig kapitalandel, som foreslået
i §§ 145-145d i lov om finansiel virksomhed, at erhvervslivet vil blive pålagt
en mindre byrde ved at skulle ansøge om godkendelse af væsentlige
erhvervelser af kapitalandele, men henset til væsentlighedsgrænsen forventes
mængden af ansøgninger ikke at være væsentlig.
Lovforslagets del om indførelse af krav om individuelle ansvarserklæringer
for ledelsesmedlemmer og personer med nøglefunktioner, samt krav om en
samlet ansvarsoversigt i pengeinstitutter og realkreditinstitutter indebærer et
dokumentationskrav, som vil medføre administrative konsekvenser for de
omfattede virksomheder. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter vil skulle
271
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afsætte ressourcer til udarbejdelse ansvarserklæringer for alle medlemmer af
sin direktion, faktiske ledelse og personer med ansvar for nøglepersoner, samt
til udarbejdelse af en samlet ansvarsoversigt for instituttetsorganisatoriske
ansvarsområder. Dokumenter vil løbende skulle ajourføres, når der sker
ændringer i ansvarsfordelingen eller udskiftning af de omfattede personer.
Lovforslagets del om registreringspligt i Hvidvasksekretariatets
underretningssystem forventes af medføre mindre administrative byrder for
erhvervslivet.
Lovforslagets del om at udvide hæderlighedskravet i hvidvaskloven til også
at omfatte kunsthandlere, kan indebære administrative byrder inden for
kunstsektoren som følge af, at kunsthandlere vil skulle bruge ressourcer på at
dokumentere hæderlighed for de relevante aktører. Det kræver indsamling og
fremlæggelse af relevant dokumentation.
Lovforslagets vedrørende statsgarantiordningen forventes at få konsekvenser
for de ejendomskreditgivere, som gør brug af ordningen. Justeringerne vil
medføre, at ejendomskreditgiveren vil opnå en større sikkerhed, som følge af
udvidelse af belåningsintervallet. Det forventes, at ejendomskreditgiverne vil
yde lån til privatpersoner, som ejendomskreditgiverne uden statsgarantien
ellers ikke ville have ydet lån til grundet den potentielle risiko herved.
Det lægges op til at provisionssatsen for låneudbydere sænkes til 1,03 pct. i
gennemsnit fra de nuværende 1,25 pct. i gennemsnit.
Lovforslaget om at indføre en hjemmel til at udstede regler om
kompetencekrav for ansatte i kryptoaktivtjenesteudbydere, der foretager
investeringsrådgivning eller -formidling vil medføre mindre administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da reglerne forventes at pålægge
virksomheder at udarbejde procedurer, der skal sikre, at de ansatte har
tilstrækkelige kompetencer.
Lovforslagets del om lempelse af kontantreglen vil kunne medføre positive
økonomiske eller administrative konsekvenser for dele af erhvervslivet, da
lovforslaget fastsætter, at der kan dispenseres fra kontantreglen for
betalingsmodtagere i form af virksomheder og institutioner på børne- og
ungeområdet, der er sammenlignelige med de kommunale institutioner og
virksomheder. Benyttes dispensationsmuligheden vil de dele af erhvervslivet,
der som en del af deres forretning håndterer kontanter, kunne opleve negative
272
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
økonomiske konsekvenser, da behovet for ydelser forbundet med
kontanthåndtering vil falde.
Lovforslagets del om etableringen af et nyt fælleseuropæisk adgangspunkt
(ESAP) kan medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i det
omfang, virksomhederne skal erhverve en juridisk identifikationskode.
Kravet om at erhverve en juridisk identifikationskode er fastsat i lovforslaget,
og Erhvervsministeriet forventer, at kravet vil blive præciseret af
Kommissionen i en delegeret forordning som en LEI-kode. De fleste
virksomheder på Finanstilsynets område forventes allerede at have en LEI-
kode i dag. Det forventes ændringerne vil medføre negative administrative
konsekvenser for erhvervslivet, der overstiger 4 mio. kr. De administrative
konsekvenser dækker over de direkte omkostninger, som virksomhederne får
ved at skulle efterleve kravene, herunder f.eks. indkøb af software. De
virksomheder, der berøres af lovforslaget, er udstedere, markedsoperatører og
finansielle
markedsdeltagere
såsom
investeringsselskaber,
fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber, firmapensionskasser og
kreditinstitutter. Det forventes endvidere at ændringerne vil medføre negative
administrative konsekvenser, i det omfang ændringer pålægger
virksomhederne at indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet,
herunder overholde specifikke krav til format og metadata, med henblik på at
gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Særligt i det omfang
virksomhederne gør brug af systemer til at indsende oplysninger til
Finanstilsynet i dag, vil virksomhederne skulle tilpasse eller købe nye IT-
systemer for at kunne overholde de nye krav. I de tilfælde, hvor
virksomhederne kun er forpligtede til at offentliggøre oplysningerne i dag, vil
det også medføre administrative konsekvenser for de berørte virksomheder
fremover at skulle indsende oplysninger til Finanstilsynet. Dette bl.a. i form
af nye arbejdsgange og evt. systemløsninger. Det forventes på sigt, at
ændringerne vil medføre positive konsekvenser på samfundsniveau i form af
lettere adgang til offentliggjorte oplysninger på det finansielle område på
tværs af medlemslandene. Det vurderes, at det vil blive lettere at opsøge
relevante oplysninger, der i dag skal hentes fra flere forskellige kilder som
f.eks. virksomheders hjemmesider, regulerede markeder, m.v. Adgangen til
investeringsrelevante oplysninger vil bl.a. kunne øge synligheden og
muligheden for at hente kapital og finansiering, til gavn særligt for SMV’er.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
273
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets del om udpegning af Finanstilsynet som kompetent myndighed
til at føre tilsyn med dele af kravene i ESG-vurderingsforordningen, forventes
indirekte at medføre positive konsekvenser for klimaet. De indirekte positive
konsekvenser for klimaet følger af, at lovforslaget supplerer ESG-
vurderingsforordningen, der forventes at have indirekte positive
klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have væsentlige klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets del om udpegning af Finanstilsynet som kompetent myndighed
til at føre tilsyn med dele af kravene i ESG-vurderingsforordningen, forventes
indirekte at medføre positive konsekvenser for miljøet. De indirekte positive
konsekvenser for miljøet følger af, at lovforslaget supplerer ESG-
vurderingsforordningen, der forventes at have indirekte positive miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have væsentlige miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets del om, at overtrædelser af dele af disclosureforordningen skal
straffe med bøde supplerer forordningen ved at styrke Finanstilsynets
reaktionsmuligheder i forhold til overtrædelser af forordningen.
Med lovforslaget vil artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen,
der fastslår, hvilke overtrædelser, der som minimum skal kunne sanktioneres,
blive
implementeret.
Lovforslaget
supplerer
derfor
crowdfundingforordningen ved at styrke Finanstilsynets reaktionsmuligheder
i forhold til overtrædelser af forordningen.
Lovforslagets del der supplerer ESG-vurderingsforordningen, ved bl.a. at
udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed til hvem ESMA kan
274
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
uddelegere visse tilsynsopgaver til, og til at sikre overholdelsen af artikel 2,
stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/61/EU og
2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse.
Lovforslaget overholder principperne for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering, da implementeringen ikke antages at gå videre end
minimumskravene i EU-reguleringen. Det prioriteres, at danske
virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, da
fleksibilitet og undtagelsesmuligheder udnyttes.
Lovforslagets del om outputgulv på koncernniveau indeholder regler om at
indføre valgmuligheder, som udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko,
kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og
outputgulvet (CRR III) er direkte gældende i Danmark fra 1. januar 2025.
CRR III indeholder en række nationale valgmuligheder. Hvis Danmark har
valgt at anvende de pågældende valgmuligheder, skal dette fastsættes ved lov.
Det foreslås derfor at anvende valgmulighederne vedrørende lavere
risikovægtning af boliglån i beregning af outputgulvet og anvendelse af
outputgulvet på koncernniveau.
Lovforslagets del om ændring af strafbestemmelserne i lov om
kapitalmarkeder, supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2012/648 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR), som ændret ved ændringsforordningen.
EMIR forudsætter, at der i national lovgivning vedtages strafbestemmelser
for overtrædelse af visse af forordningens bestemmelser, som er omfattet af
forordningens afsnit II.
Med lovforslaget foreslås derfor at nyaffatte strafbestemmelsen i § 251 i lov
om kapitalmarkeder, så nye bestemmelser, der er indført i EMIR med
ændringsforordningen, vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af
aktive clearingkonti hos CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af
informationer til ESMA, modparters rapportering af informationer om deres
anvendelse af CCP’er og gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og
prisen og clearingtjenester, strafbelægges.
275
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Derudover foreslås det, at der indføres en hjemmel til Finanstilsynets
videregivelse af fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen i tillæg til
de myndigheder, som allerede i dag kan modtage disse oplysninger efter de
gældende regler.
Lovforslagets del om præcisering af definitionen af deltager i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer udspringer af
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler ændrer
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.
Ændringen giver mulighed for at tilføje til definitionen af deltager i lov om
kapitalmarkeder, at en indirekte deltager også kan betragtes som deltager,
hvis det er begrundet i en systembetinget risiko.
Lovforslagets del om vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af
betalingstjenester indeholder en præcisering af den gældende bestemmelse i
§ 64, i lov om betalinger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF.
Et krav i hvidvaskloven om at virksomheder og personer omfattet af
hvidvaskloven registrerer sig digitalt i det system til underretninger, som
Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller til rådighed, vil udgøre en
overimplementering af 4. hvidvaskdirektiv. 4. hvidvaskdirektivs artikel 33,
stk. 1, litra a), stiller således alene krav om, at forpligtede enheder skal
indberette FIU’en (i Danmark, Hvidvasksekretariatet), når den forpligtede
enhed ved, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler,
uanset det pågældende beløbs størrelse, er udbytte fra kriminelle handlinger
eller er forbundet med finansiering af terrorisme.
Lovforslaget indeholder en præcisering af den gældende bestemmelse i § 64,
i lov om betalinger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF.
Med lovforslaget foretages ændringer i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., og § 345 e, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, § 27 g, stk. 3, 1. pkt., i lov om
276
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 10 g, stk. 3, 1. pkt., i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 296, stk. 4, i lov om
forsikringsvirksomhed i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere
ændringer.
Lovforslaget implementerer artikel 94, stk. 1, litra m, og dele af artikel 109,
stk. 2, og hele stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878
af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne
enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber,
aflønning,
tilsynsforanstaltninger
og
‑beføjelser
og
kapitalbevaringsforanstaltninger (CRD V). Bestemmelserne implementeres
nu, fordi bestemmelserne ikke tidligere har været tilstrækkeligt
implementeret i dansk ret. Der er tale om direktivnær implementering.
Med lovforslaget implementeres krav om kollektiv egnethed for
bestyrelsesmedlemmer
i
kreditservicevirksomheder
i
lov
om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU.
Lovforslagets del om området for forebyggelse og håndtering af kriser i
finansielle virksomheder implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Lovforslaget har
til formål at rette op på konstaterede fejl og mangler ved den oprindelige
implementering af direktivet, hvilket skete ved lov nr. 2110 af 22. december
2020. Disse fejl og mangler er efterfølgende delvist blevet imødegået ved lov
nr. 481 af 22. maj 2024.
Med lovforslaget foreslås de nødvendige ændringer i lov om kapitalmarkeder
for at implementere dele af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, som ændret
ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar
2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter. Med forslaget lægges der op til en direktivnær implementering.
Forslaget lever op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet
regulering.
277
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med lovforslagets § 6, nr. 24, nr. 28-31 og nr. 47 foreslås de nødvendige
ændringer i lov om kapitalmarkeder for at implementere dele af Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om
markeder for finansielle instrumenter. Med forslaget lægges der op til en
direktivnær implementering. Forslaget lever op til de fem principper for
implementering af erhvervsrettet regulering.
Med lovforslaget foreslås det at ændre § 11, stk. 2, i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, der implementerer
artikel 34, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.
februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse (boligkreditdirektivet). Bestemmelsen ændres så omfanget af
Finanstilsynets tilsyn med filialer af boligkreditformidlere her i landet, der er
meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
direktivnært tilpasses artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Lovforslagets del om etableringen af nyt fælleseuropæisk adgangspunkt
(ESAP) vil implementere helt eller delvist og supplere følgende EU-retsakter:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december
2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-
forordningen), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af
13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse
af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde
(omnibusdirektivet) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde (omnibusforordningen).
I medfør af ESAP-forordningen vil ESMA (European Securities and Markets
Authority) etablere og drive et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP), der
skal give centraliseret elektronisk adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-
finansielle og bæredygtige oplysninger. For at sikre, at de offentliggjorte
oplysninger bliver videresendt til ESAP, er 16 direktiver og 19 forordninger
blevet ændret i medfør af omnibusdirektivet og omnibusforordningen. De 35
omfattede EU-retsakter er samlet anført i bilaget til ESAP-forordningen.
Medlemsstaterne skal vedtage og offentliggøre de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve omnibusdirektivet senest den
278
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
10. januar 2026, jf. direktivets artikel 17, stk. 1. Uanset dette skal
medlemsstaterne vedtage og offentliggøre de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve artikel 3 i omnibusdirektivet
senest den 10. juli 2025, jf. direktivets artikel 17, stk. 2. Artikel 3 i
omnibusdirektivet medfører ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked
(gennemsigtighedsdirektivet). Omnibusforordningen er direkte gældende i
Danmark og skal derfor ikke implementeres i national lovgivning. Det er dog
nødvendigt at indføre regler om bl.a. straf, for så vidt angår de to forordninger,
der er omfattet af ESAP-systemets første fase. Det gælder
shortsellingforordningen og prospektforordningen. Det er derudover
nødvendigt at udpege Finanstilsynet som indsamlingsorgan for de
forordninger, der hører under Finanstilsynets område.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2024 til den 31.
januar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Aiia A/S, Akademisk Arkitektforening. Akademikerne,
Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Aalborg
Auktionshus, Akademisk Arkitektforening, Auktion Antik, Auktionshuset
DAB, Auktionslederforeningen, Amnesty International, Ankenævnet for
Forsikring, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Bruun Rasmussen
Kunstauktioner, Campen Auktioner, Barnets Tarv Nu, Bevismiddeltilsynet,
Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), CBS, CEPOS,
Computershare, CO:PLAY Advokatpartnerselskab, Cerestar Scandinavia’s
Pensionskasse, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit
A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat
Brancheforening
(DAB),
Dansk
Ejendomskredit,
Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt,
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Industri Ejendom, Dansk Iværksætter forening, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk
Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske
279
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Rederier,Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den
Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Danmarks
Nationalbanks Pensionskasse under afvikling, Danske Banks Pensionskasse
for førtidspensionister, Drivkraft Danmark, DAM online Auktioner, Dansk
Erhverv, DGS Dansk Galleri Sammenslutning, Datatilsynet, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive
Råd,
Digitaliseringsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
e-nettet,
EjendomDanmark,
Equity
Law
Advokatanpartsselskab, Experian, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering, Erstatningsnævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA
– Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH
– Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, First North,
Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere
for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX,
Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor), FSR
– danske revisorer, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,
Familieretshuset,
Finn
Nørgaard
Foreningen,
Foreningen
af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), FRIDA
Forsikring Agentur A/S, Frie Gadejurister, Fundamentet, Fængselsforbundet,
Garantiformuen,
Gode
penge,
Gadejuristen,
HK,
Horesta
Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Haderslev auktion, Holstebro
auktioner, Hørsholm Auktioner (Auktionshuset), Hjælp Voldsofre, HK
Politiet og Anklagemyndigheden, HK Stat, HK-Landsklubben,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust
(Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, IBM Pensionsfond,
Jagttegnslærerforeningen,
Kasinoforeningen,
KommuneKredit,
Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann
Reumert, Kuratorforeningen, Kriminalforsorgsforeningen, Kreditforeningen
Danmarks Pensionsafviklingskasse, Københavns Havns Pensionskasse,
Københavns Universitet, Københavns auktioner, Københavns Retshjælp,
Landbased Gambling Association Denmark (LGA), Landbrug & Fødevarer,
Landsdækkende
banker,
Landsforeningen
af
forsvarsadvokater,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
280
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0281.png
UDKAST
KRIM, Lev Uden Vold, Mellemfolkeligt Samvirke, MobilePay, Moltke-
Leths auktioner, Mybanker, Nets A/S, Nykredits Afviklingspensionskasse,
Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS,
OAK Foundation Denmark, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen i
Danmark,
Parcelhusejernes
Landsforening,
Patienterstatningen,
Politiforbundet, Penneo A/S, Pensionsafviklingskassen for Købstædernes
almindelige Brandforsikring, Pensionskassen for direktør i nogle med Spk.
Bikuben fusionerede spareks, Pensionskassen for Direktører i Sparekassen
SDS, Pensionskassen for funktionærer ansat i Roskilde Sparekasse,
Pensionskassen under Alm. Brand A/S, Revisornævnet, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitetscenter, Red Barnet Ungdom, Retspolitisk Forening,
Røde Kors, Rådgivnings Danmark, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening, Spillebranchen, Syddansk Universitet, Scandic Art-
auktion, Sjællands auktionshus Svendborgauktionerne, S.B. Aktuar
Rådgivning A/S, SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse, samtlige byretter,
SAVN, Sikkerhedsbranchen, Social- og Boligstyrelsen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SSP-Samrådet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø-
og Handelsretten, Telekommunikationsindustrien i Danmark, TDC
Pensionskasse, Transparency International Danmark, Udbetaling Danmark,
Ungdommens Røde Kors, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Vestre
Landsret, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
Vaabenhistorisk Selskab, Xerox Pensionskasse, Ældre sagen, Ørsted, Østre
Landsret, Aarhus Retshjælp, Aalborg Universitet, Aarhus BSS.
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang/hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
nej, anfør »Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Lovforslagets del om
Lovforslagets del om ESG-
stat, kommuner og regioner lempelse af kontantreglen kan vurderingsforordningen
kan
medføre positive økonomiske medføre
økonomiske
konsekvenser og
konsekvenser for det offentlige, i
implementeringskonsekvenser
281
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0282.png
UDKAST
for det offentlige, da behovet form af en domstolssag hver
for sikkerhed, opbevaring
andet år.
m.v. i forbindelse med
kontanthåndtering vil
Lovforslagets del om at
reduceres for de kommunale finansielle markedsdeltagere vil
institutioner og virksomheder, kunne straffes med bøde for
der får tildelt dispensation fra overtrædelse af dele af
kontantreglen.
disclosureforordningen, ESG-
vurderingsforordningen og
Lovforslagets del om ændring crowdfundingforordningen
af lov om etablering af
vurderes at medføre økonomiske
statsgaranti på en del af
konsekvenser for det offentlige i
ejendomskreditaftalerne i
form af domsstolssager hvert
landdistrikterne vil kunne
andet år.
medføre, at
ejendomskreditgivere og
Lovforslagets del om at udvide
forbrugere skal betale en
hæderlighedskravet til også at
garantiprovision til staten ved omfatte kunsthandlere vil
benyttelse af ordningen.
medføre, at Erhvervsstyrelsen
Garantiprovisionen skal
skal bruge ressourcer på at sikre,
dække tab forbundet med
at kunsthandlere overholder de
ordningen.
nye hæderlighedskrav, men det
vurderes umiddelbart, at de
ekstra ressourcer kan afholdes
inden for den eksisterende
ramme.
Lovforslagets del om etablering
af et fælles europæisk
adgangspunkt forventes at
medføre økonomiske
konsekvenser for Finanstilsynet,
særligt i form af ressourcer til
udvikling af nye systemer,
videreudvikling af nuværende
systemer samt til årsværk. Der
vil skulle bruges årsværk til
udvikling og videreudvikling af
IT-systemerne samt den
efterfølgende drift- og IT-
support og til at føre tilsyn.
282
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0283.png
UDKAST
Lovforslagets del om ændring af
lov om etablering af statsgaranti
på en del af
ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne vil fortsat give
mulighed for statsgaranti til
boliglån i landdistrikter.
Risikopræmien på finansloven
sættes til 3 mio. kr.
Lovforslagets del om lempelse
af kontantreglen forventes at
medføre, at
kommunalbestyrelserne vil
kunne opleve administrative
konsekvenser ved vurderinger
af, hvilke virksomheder og
institutioner, der kan opnå
dispensation.
Lovforslagets del om ESAP
forventes at medføre
økonomiske konsekvenser for
staten i form af IT-understøttelse
og årsværk hertil.
Implementeringskonsekvenser Lovforslagets del om
Implementeringen af
for stat, kommuner og
lempelse af kontantreglen kan lovforslagets del om at udvide
regioner
øge digitaliseringen i de
hæderlighedskravet til også at
kommunale institutioner og omfatte kunsthandlere vil
virksomheder, der får tildelt umiddelbart kræve ekstra
dispensation fra
ressourcer for Erhvervsstyrelsen.
kontantreglen.
Implementeringsomkostningerne
forbundet hermed vurderes dog
Lovforslagets del om ESAP at kunne indeholdes i den
forventes på sigt at medføre nuværende økonomiske ramme.
positive
implementeringskonsekvenser Lovforslagets del om etablering
for staten gennem
af et fælles europæisk
automatisering af
adgangspunkt forventes at
indberetninger.
medføre
implementeringskonsekvenser
283
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0284.png
UDKAST
for Finanstilsynet i form af
udvikling og videreudvikling af
IT-systemerne samt den
efterfølgende drift- og IT-
support.
Lovforslagets del om at
ansøgere af en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse kan
anmode Finanstilsynet om at
indbringe et afslag for
domstolene kan være forbundet
med økonomiske konsekvenser.
Få sager forventes indbragt, hvis
nogen overhovedet.
Lovforslagets del om ESAP
forventes at medføre
implementeringskonsekvenser
for staten i form af IT-
understøttelse og administrative
omstillings- og
driftskonsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for Lovforslagets del om
erhvervslivet m.v.
udvidelsen af
hæderlighedskravet i
hvidvaskloven vil kunne
medføre en øget tillid og
professionalisering af
kunstsektoren, som kan øge
markedets integritet og
attraktivitet på lang sigt.
Lovforslagets del om lempelse af
kontantreglen forventes ikke at
medføre direkte økonomiske
eller
administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
da lovforslaget alene fastsætter,
at der kan dispenseres fra
kontantreglen.
Benyttes
dispensationsmuligheden vil de
dele af erhvervslivet, der som en
Lovforslagets del om ændring del af deres forretning håndterer
af lov om etablering af
kontanter, kunne opleve negative
statsgaranti på en del af
økonomiske konsekvenser, da
ejendomskreditaftalerne i
behovet for ydelser forbundet
landdistrikterne vil kunne
med kontanthåndtering vil falde.
medføre positive
Lovforslagets
del
om
at
konsekvenser for de
i
ejendomskreditgivere, som bestyrelsen
284
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0285.png
UDKAST
gør brug af ordningen, da en
udvidelse af statsgarantien på
en del af finansieringen,
medfører større incitament og
sikkerhed for ejendoms-
kreditgiverne til belåning i
særlige områder.
kreditservicevirksomheder skal
sikre kollektiv egnethed vil være
forbundet med økonomiske
omkostninger.
Lovforslagets del om ESAP kan
medføre
økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet i
Lovforslagets del om
det omfang, virksomhederne skal
lempelse af kontantreglen kan erhverve
en
juridisk
medføre positive økonomiske identifikationskode i form af en
konsekvenser og
LEI-kode.
implementeringskonsekvenser
for dele af erhvervslivet, da
behovet for sikkerhed,
opbevaring m.v. i forbindelse
med kontanthåndtering vil
reduceres for de institutioner
og virksomheder, der får
tildelt dispensation fra
kontantreglen.
Lovforslagets del om FAIF II-
UCITS
II-direktivet
vil
formentlig
medføre
begrænsede
økonomiske
efterlevelseskonsekvenser, der
skal oppebæres én gang,
hvilket imidlertid afhænger af
i
hvilket
omfang
virksomhederne gør brug af de
nye
muligheder,
som
lovforslaget giver.
Administrative konsekvenser Lovforslagets
del
om Lovforslagets
del
om
for erhvervslivet m.v.
implementering af FAIF- registreringspligt
i
UCITS
II-direktivet
vil Hvidvasksekretariatets
medføre
begrænsede underretningssystem forventes af
administrative udgifter, da medføre mindre administrative
nogle processer vil skulle byrder for erhvervslivet.
tilpasses de nye regler og
285
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0286.png
UDKAST
muligheder, som lovforslaget Kunsthandlere vil som følge af
åbner for.
lovforslagets del om udvidelsen
af hæderlighedskravet i
Lovforslagets del om ESAP hvidvaskloven skulle indhente
forventes på sigt at medføre straffeattester for medlemmer af
positive konsekvenser på den øverste eller daglige ledelse
samfundsniveau i form af og reelle ejere.
lettere
adgang
til
Lovforslagets del om at
investeringsrelevante
bestyrelsen i
oplysninger.
kreditservicevirksomheder skal
sikre kollektiv egnethed kan
være forbundet med
administrative omkostninger.
Lovforslagets del om ESAP
forventes at medføre
administrative konsekvenser, der
overstiger 4 mio. kr., i form af
bl.a. IT-understøttelse og nye
arbejdsgange. De administrative
konsekvenser dækker over de
direkte omkostninger, som
virksomhederne får ved at skulle
indsende oplysninger til
Finanstilsynet.
Administrative konsekvenser Lovforslagets del om ændring Ingen
for borgerne
af lov om etablering af
statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne vil kunne
medføre positiv konsekvens
for de borgere, der benytter
sig af tilbuddet om
statsgaranteret lån, da
omfanget udvides og gøres
permanent.
Lovforslagets del om
udvidelsen af
hæderlighedskravet til også at
286
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0287.png
UDKAST
omfatte kunsthandlere
forventes at vil medføre øget
gennemsigtighed og tillid i
kunstmarkedet, hvilket kan
gøre handel med kunstværker
lettere og mere sikkert.
Lovforslagets del om ESAP
forventes på sigt at medføre
positive administrative
konsekvenser i form af lettere
adgang til
investeringsrelevante
oplysninger.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget supplerer ESG- Ingen
vurderingsforordningen,
forventes at medføre indirekte
positive konsekvenser for
klimaet. De positive
konsekvenser for klimaet
følger af, at lovforslaget
supplerer ESG-
vurderingsforordningen der
forventes at have indirekte
positive klimamæssige
konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget supplerer ESG- Ingen
vurderingsforordningen,
forventes at medføre indirekte
positive konsekvenser for
miljøet. De indirekte positive
konsekvenser for miljøet
følger af, at lovforslaget
supplerer
ESG-
vurderingsforordningen, der
forventes indirekte at have
positive
miljø-
og
naturmæssige konsekvenser.
287
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0288.png
UDKAST
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets del om, at overtrædelser af dele af Europa-
Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen)
skal kunne straffes med bøde supplerer forordningen ved at
styrke Finanstilsynets reaktionsmuligheder i forhold til
overtrædelser heraf.
Lovforslaget implementerer artikel 3, stk. 1, nr. 68 og 69, artikel
76, stk. 2, artikel 87a, stk. 3 og artikel 104, stk. 1, litra m i
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU)
2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU
for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer
og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.
Med lovforslaget vil artikel 39, stk. 1, litra a, i
crowdfundingforordningen, der fastslår, hvilke overtrædelser,
der som minimum skal kunne sanktioneres, blive implementeret.
Lovforslaget supplerer derfor crowdfundingforordningen ved at
styrke Finanstilsynets reaktionsmuligheder i forhold til
overtrædelser af forordningen.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse. Lovforslaget overholder
principperne for implementering af erhvervsrettet EU-
regulering, da implementeringen ikke antages at ville gå videre
end minimumskravene i EU-reguleringen. Det prioriteres, at
danske virksomheder ikke stilles dårligere i den internationale
konkurrence, da fleksibilitet og undtagelsesmuligheder
udnyttes.
Med lovforslagets del om offentliggørelseskrav for afgørelser
om egnethed og hæderligheder i forskellige love foretages
ændringer i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., og § 345 e, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 med senere ændringer.
288
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0289.png
UDKAST
Lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordningen, ved bl.a.
at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed til hvem
ESMA kan uddelegere visse tilsynsopgaver til, og til at sikre
overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
ESG-vurderingsforordningen.
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter ved
bl.a. at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed til
hvem ESMA kan uddelegere visse tilsynsopgaver til og til at
sikre overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit,
i forordningen.
Lovforslagets del om outputgulv på koncernniveau indeholder
regler om at indføre valgmuligheder, som udspringer af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj
2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt
angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko,
operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (CRR III) er
direkte gældende i Danmark fra 1. januar 2025. CRR III
indeholder en række nationale valgmuligheder. Hvis Danmark
har valgt at anvende de pågældende valgmuligheder, skal dette
fastsættes ved lov. Det foreslås derfor at anvende
valgmulighederne vedrørende lavere risikovægtning af boliglån
i beregning af outputgulvet og anvendelse af outputgulvet på
koncernniveau.
Lovforslagets del om ændring af strafbestemmelserne i lov om
kapitalmarkeder, supplerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2012/648 af 4. juli 2012 om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR),
som ændret ved ændringsforordningen.
Lovforslaget implementerer ændringer i Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning
i
betalingssystemer
og
værdipapirafviklingssystemer.
Ændringen, der følger af Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af
forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår
289
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0290.png
UDKAST
strakskreditoverførsler, giver mulighed for at tilføje til
definitionen af deltager i lov om kapitalmarkeder, at en indirekte
deltager også kan betragtes som deltager, hvis det er begrundet i
en systembetinget risiko.
Lovforslagets del om vilkår for adgang til betalingssystemer for
udbydere af betalingstjenester indeholder en præcisering af den
gældende bestemmelse i § 64, i lov om betalinger, som
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om
ophævelse af direktiv 2007/64/EF.
Lovforslaget implementerer artikel 94, stk. 1, litra m, og dele af
art. 109, stk. 2, og hele stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle
holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber,
aflønning,
tilsynsforanstaltninger
og
‑beføjelser
og
kapitalbevaringsforanstaltninger. Der er tale om direktivnær
implementering.
Med lovforslaget foreslås de nødvendige ændringer i lov om
kapitalmarkeder for at implementere dele af Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.
Med forslaget lægges der op til en direktivnær implementering.
Forslaget lever op til de fem principper for implementering af
erhvervsrettet regulering.
Med lovforslagets § 6, nr. 24, nr. 28-31 og nr. 47 foreslås de
nødvendige ændringer i lov om kapitalmarkeder for at
implementere dele af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter,
som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.
Med forslaget lægges der op til en direktivnær implementering.
290
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0291.png
UDKAST
Forslaget lever op til de fem principper for implementering af
erhvervsrettet regulering.
Et krav i hvidvaskloven om at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven registrerer sig digitalt i det system til
underretninger, som Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller
til rådighed, vil udgøre en overimplementering af 4.
hvidvaskdirektiv. 4. hvidvaskdirektivs artikel 33, stk. 1, litra a),
stiller således alene krav om, at forpligtede enheder skal
indberette FIU’en (i Danmark, Hvidvasksekretariatet), når den
forpligtede enhed ved, har mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at midler, uanset det pågældende beløbs størrelse, er
udbytte fra kriminelle handlinger eller er forbundet med
finansiering af terrorisme.
Lovforslagets del om videregivelse af fortrolige oplysninger og
straf for overtrædelse af nye bestemmelser i EMIR, supplerer
dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2012/648 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter
og transaktionsregistre (EMIR), som ændret ved
ændringsforordningen. EMIR forudsætter, at der i national
lovgivning vedtages strafbestemmelser for overtrædelse af visse
af forordningens bestemmelser, som er omfattet af
forordningens afsnit II. Med lovforslaget foreslås derfor at
nyaffatte strafbestemmelsen i § 251 i lov om kapitalmarkeder,
så nye bestemmelser, der er indført i EMIR med
ændringsforordningen, vedrørende overtrædelse af krav til
etableringen af aktive clearingkonti hos CCP’er etableret i EU,
CCP’ers rapportering af informationer til ESMA, modparters
rapportering af informationer om deres anvendelse af CCP’er og
gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og prisen og
clearingtjenester, strafbelægges. Derudover foreslås det, at der
indføres en hjemmel til Finanstilsynets videregivelse af
fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen i tillæg til de
myndigheder, som allerede i dag kan modtage disse oplysninger
efter de gældende regler.
Lovforslagets del om
hvidvaskloven har til
forglemmelse i lov nr.
hvidvaskloven, hvor
udvidelse af hæderlighedskravet i
formål at rette op på en tidligere
553 af 7. maj 2019 om ændring af
kunsthandlere blev omfattet af
291
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0292.png
UDKAST
hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 21. Tilføjelsen af kunsthandlere
skete på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).
Udvidelsen af personkredsen omfattet af hvidvasklovens § 57,
stk. 2, til også at omfatte kunsthandlere skal derfor ses som en
rettelse til tidligere implementering af 5. hvidvaskdirektiv.
Lovforslaget gennemfører visse af de ændringer af
prospektforordningen, der følger af Europa Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX om ændring af om
ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og
(EU) nr. 600/2014. Lovforslaget gennemfører dette ved i lov om
kapitalmarkeder at ændre henvisningen til fristerne for
Finanstilsynets behandling af prospekter og ved at strafbelægge
overtrædelse
af
yderligere
bestemmelser
i
prospektforordningen.
Med lovforslaget sker der en præcisering af den gældende
bestemmelse i § 64 i lov om betalinger, som gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.
november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om
ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF.
Lovforslagets del om præcisering af definitionen af deltager i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer udspringer
af Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13.
marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og
(EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så
vidt angår strakskreditoverførsler ændrer i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.
Ændringen giver mulighed for at tilføje til definitionen af
deltager i lov om kapitalmarkeder, at en indirekte deltager også
292
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0293.png
UDKAST
kan betragtes som deltager, hvis det er begrundet i en
systembetinget risiko.
Lovforslagets del om området for forebyggelse og håndtering af
kriser i finansielle virksomheder implementerer dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Lovforslaget har til
formål at rette op på konstaterede fejl og mangler ved den
oprindelige implementering af direktivet, hvilket skete ved lov
nr. 2110 af 22. december 2020. Disse fejl og mangler er
efterfølgende delvist blevet imødegået ved lov nr. 481 af 22. maj
2024.
Med lovforslaget foretages ændringer i § 354 a, stk. 4, 1. pkt.,
og § 345 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, § 27 g, stk. 3,
1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 10 g, stk.
3, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 296, stk.
4, i lov om forsikringsvirksomhed i overensstemmelse med
artikel 68, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere ændringer.
Med lovforslaget implementeres artikel 94, stk. 1, litra m, og
dele af art. 109, stk. 2, og hele stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af
direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder,
finansielle holdingselskaber, blandede finansielle
holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og
‑beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger. Der er tale om
direktivnær implementering.
Med lovforslaget implementeres krav om kollektiv egnethed
for bestyrelsesmedlemmer i kreditservicevirksomheder i lov
om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU.
293
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0294.png
UDKAST
Den foreslåede ændring til § 266, stk. 2, nr. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, vil
gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b, nr. x, i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om
ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter, som indsætter nr. xxviia i artikel 70, stk. 3, litra b,
i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65 (EU) af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU
(MiFID).
Lovforslagets om ESAP vil implementere helt eller delvist og
supplere følgende EU-retsakter: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse
af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed
(ESAP-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår
oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde (omnibusdirektivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om
ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det
fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde
(omnibusforordningen)
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
[X]
294
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i
1. pkt. i fodnoten
til lovens titel at ændre »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende
2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa Parlamentet og Rådets
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes«.
Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse.
Den gældende fodnote til lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere
en opregning af de direktiver og forordninger, som lov om finansiel
virksomhed gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.
Det foreslås endvidere i
fodnoten
til lovens titel
1. pkt.
at indsætte en
henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af
31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår
tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel
virksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
Side 295/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.
Endelig indeholder fodnoten til lov om finansiel virksomhed en oplistning
af de direktiver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført ved
loven.
Det foreslås i
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til: »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af
20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel
virksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne
henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel
5, artikel 11 og artikel 16, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse
aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/59 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
(BRRD) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 om
udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede
obligationer (covered bonds-direktivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor den Europæiske
Union, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er
omfattet af lov om finansiel virksomhed. Derudover er Finanstilsynet
Side 296/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bemyndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indretning og stille
krav om etablering af et datterselskab i stedet for en filial.
Det foreslås at rykke reguleringen til § 2, da den bliver mere omfattende.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen til kreditinstitutter i
§ 1, stk.
3,
udgår. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler for at kræve
etablering af et datterselskab ophævet. Disse regler var udelukkende rettet
mod kreditinstitutter, hvorfor de ikke er relevante at beholde, når
bestemmelserne foreslås alene at skulle omfatte administrationsselskaber.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til
§ 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2 for yderligere beskrivelse af
forslagets betydning for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse
i et land udenfor EU.
Den
foreslåede
ændring
administrationsselskaber.
medfører
ingen
ændring
for
Til nr. 3 (§ 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor den Europæiske
Union, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er
omfattet af lov om finansiel virksomhed. Derudover er Finanstilsynet
bemyndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indretning og stille
krav om etablering af et datterselskab i stedet for en filial.
Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der skal
benyttes, når en finansiel virksomhed fra et andet EU/EØS-land ønsker at
drive virksomhed i Danmark gennem en filial.
Det foreslås at rykke reguleringen til
§ 2,
da den er blevet mere omfattende.
Bestemmelsen implementerer artikel 21c og 47 i CRD VI.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et
land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve aktiviteterne i nr. 1,
2 eller 6, i bilag 2.
Side 297/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Kravet viderefører gældende ret som i dag fremgår af § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et
land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditinstitutter med
hovedsæde i et land udenfor EU og EØS, skal have Finanstilsynets tilladelse
til at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, yde udlån
eller yde sikkerhedsstillelse og stille garantier for kunder i Danmark.
Kravet finder anvendelse uanset, om virksomheden er underlagt et
tilsvarende tilladelseskrav i hjemlandet. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at det er den faktiske aktivitet, og ikke virksomhedens tilladelse i
hjemlandet, der udløser tilladelseskravet.
Er det f.eks. tilladt i et land udenfor EU eller EØS at stille garantier uden en
tilladelse, og virksomheden derfor ikke er underlagt tilladelseskrav eller
tilsyn i sit hjemland, vil virksomheden alligevel skulle have tilladelse i
Danmark.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, 2. pkt.,
at kreditinstitutter
med hovedsæde i et lande udenfor EU eller EØS skal etablere en filial eller
et datterselskab for at kunne modtage indlån, yde udlån eller stille garantier.
Dette er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt i stk. 1, med de
afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
henhold til international aftale.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og skal bevirke, at filialer
af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, er underlagt regler
tilsvarende danske kreditinstitutter, og dermed sikre lige konkurrence.
Da en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, vil der være forhold, som
efter deres karakter ikke kan overføres direkte. Derudover skal der tages
hensyn til services, som ydes fra hovedvirksomheden til filialen. I stk. 5,
gives Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler om filialernes
indretning. Denne bemyndigelse vil blandt andet skulle anvendes til at
Side 298/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilpasse lovens regler til filialforhold. Derfor vil bekendtgørelsen kunne
indeholde særlige regler for kapital- og likviditetsforhold og filialens
risikostyring.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at kapitel 5 ikke finder anvendelse på filialer af
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke
har indgået aftale med på det finansielle område. Kapitel 5 vedrører blandt
andet danske kreditinstitutters mulighed for at udøve aktiviteter i andre
lande indenfor EU. Bestemmelsen understreger, at filialer, der har tilladelse
til at drive virksomhed i Danmark, af kreditinstitutter, der har tilladelse til
at drive virksomhed fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, ikke kan udøve aktiviteter i andre lande
indenfor EU.
I
stk. 3
foreslås en række undtagelser til tilladelseskravet i stk. 1. Anvendelse
af en undtagelse til at udøve aktiviteter i Danmark giver ikke kreditinstituttet
ret til at udføre andre aktiviteter.
Det foreslås i
nr. 1,
at stk. 1, ikke finder anvendelse, når virksomheden
leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som er et kreditinstitut eller
til en virksomhed i samme koncern som virksomheden selv.
Kreditinstitutter anses for at have tilstrækkelige kompetencer til at kunne
vurdere risikoen ved at modtage tjenesteydelser eller aktiviteter fra
modparter i tredjelande. Derfor accepteres det, at virksomheder med
hovedsæde i et tredjeland leverer tjenesteydelser eller aktiviteter til disse.
Derudover kan det være væsentligt for et europæisk kreditinstituts
forretningsmodel at indgå forretning med en virksomhed etableret udenfor
EU.
Det er rimeligt, at en virksomhed kan servicere selskaber i sin koncern,
selvom disse er beliggende i Danmark. Derfor kræver det ikke tilladelse,
hvis tjenesteydelserne eller aktivisterne leveres til et selskab i Danmark, fra
et koncernforbundent selskab i et tredjeland.
Det foreslås i
nr. 2,
at stk. 1, i finder anvendelse på virksomheder, der
omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber,
investeringsselskaber og -aktiviteter.
Side 299/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Forslaget vil medføre, at investeringsaktiviteter omfattet af lov om
fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter være undtaget
kravet i stk. 1. Disse aktiviteter er selvstændigt reguleret i lov om
fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter. Baggrunden for
denne specifikke undtagelse er, at nogle virksomheder både udøver
kreditinstitutvirksomhed og investeringsservice. Undtagelsen skal sikre, at
sådanne virksomheder ikke bliver omfattet af to regelsæt, hvis
virksomheden kun tilbyder investeringsservices i Danmark.
I
nr. 3
foreslås, at hvis kunden på eget initiativ henvender sig til
virksomheden på virksomhedens hjemsted, eller gennem en tredjepart, der
handler på virksomhedens vegne, så er det undtaget fra stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse opstiller en mere generel ramme for, hvornår
en aktivitet anses som udøvet i Danmark. Det følger af den foreslåede
bestemmelse, at en virksomhed ikke anses for at udøve aktiviteter i
Danmark, hvis en kunde opsøger virksomheden på eget initiativ. Dette vil
betyde, at kunden uopfordret skal kontakte virksomheden på et
forretningssted udenfor Danmark eller gennem virksomhedens hjemmeside.
Udarbejder en virksomheden en hjemmeside på dansk, anses kontakten ikke
som initieret på et forretningssted uden for Danmark og vil derfor ikke være
undtaget tilladelseskravet.
Kunderne kan også vælge at kontakte virksomheden gennem en lokal
tredjepart, der handler på virksomhedens vegne. En lokal tredjepart er en
virksomhed eller person, som henvender sig til kunder efter aftale med
virksomheden med hovedsæde i et land udenfor EU. Det medfører omvendt,
at virksomheder med hovedsæde i et land udenfor EU ikke må anvende
lokale tredjeparter til uopfordret at henvende sig til kunder. Det anses
således ikke som kundens eget initiativ, hvis virksomheden henvender sig
til kunden gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne.
Det foreslås i
stk. 4,
at virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3,
hvor en kunde selv har rettet henvendelse, ikke må markedsføre andre
produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden selv har opsøgt,
medmindre disse er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden ikke må
markedsføre andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser end dem,
kunden har opsøgt efter stk. 3, nr. 3. Dog kan virksomheden markedsføre
Side 300/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser, som er tæt forbundne med
ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.
Det foreslåede vil f.eks. betyde, at virksomheden kan markedsføre
muligheden for at tilknytte et betalingskort, hvis kunden har opsøgt
virksomheden med henblik på at åbne en indlånskonto. I samme situation
må virksomheden ikke markedsføre muligheden for at investere kundens
midler eller at optage lån hos virksomheden.
Det foreslås
i stk. 5,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
filialernes indretning og krav om etablering af et datterselskab.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Med den
foreslåede bemyndigelse kan Finanstilsynet sætte regler i kraft for filialer af
virksomheder fra tredjelande, som er direkte gældende for danske
virksomheder gennem forordninger. Bemyndigelsen skal dermed sikre lige
vilkår for danske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse
inden for EU og filialer af virksomheder fra tredjelande.
Med bemyndigelsen videreføres den gældende bekendtgørelse om filialer af
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
da bekendtgørelsen regulerer forhold, der relaterer sig til virksomhedens
indretning. Bekendtgørelsen indeholder regler om tilladelse, ophør,
kapitalkrav, regnskab og revision og ledelse.
Bemyndigelsen for Finanstilsynet til at fastsætte regler om etablering af et
datterselskab har til hensigt, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler, der
beskriver, hvilke kriterier der vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt en
filial har en størrelse eller kompleksitet, der kan begrunde et krav om, at
aktiviteterne skal udøves i et datterselskab frem for en filial i henhold til stk.
1.
Det kan f.eks. være relevant at se på filialens størrelse, herunder størrelsen
af ind- og udlån, både set i forhold til andre pengeinstitutter, men også
filialens størrelse i forhold til hovedselskabet. Omfanget af betalinger kan
også være relevant som kriterium i denne sammenhæng.
Dernæst kan det være relevant at inddrage forretningens kompleksitet og
tilknytning til den øvrige finansielle sektor. Her vil filialens aktiviteter,
Side 301/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
herunder deres tilknytning til den øvrige finansielle sektor være et element.
Betydningen af filialens kritiske funktioner for den øvrige finansielle sektor
vil også udgøre et element. Med filialens kritiske funktioner menes
aktiviteter, hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende
betydning for realøkonomien, eller forstyrre den finansielle stabilitet,
eksempelvis filialens betalingsformidling, der er nødvendig for kunders
daglige transaktioner.
Det foreslås i
stk. 6,
at selskabslovens bestemmelser om filialer af
udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse for filialer nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Forslaget
vil medføre, at selskabslovens bestemmelser om filialer finder anvendelse
på filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for EU,
som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Forslaget
medfører bl.a., at filialen skal registreres i Erhvervsstyrelsens systemer.
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder de centrale definitioner
i lov om finansiel virksomhed. Ifølge den gældende § 5, stk. 1, nr. 7, er en
dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
Det foreslås at nyaffatte
§ 5, stk. 1, nr. 7,
således at en dattervirksomhed vil
være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed eller b) kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra
a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 på
afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, under hensyntagen til,
hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en
dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke
medføre materielle ændringer.
Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at kreditinstitutter, som er fast
tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive
datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og
Side 302/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§§ 269-271 i afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om
finansiel virksomhed, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til,
hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed.
Kreditinstitutter kan både være danske virksomheder og udenlandske
virksomheder, i det omfang de omfattes af §§ 259-267 h og §§ 269-271 i
lov om finansiel virksomhed, hvis virksomhederne opfylder kriterierne, som
er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer
flere kreditinstitutter et centralt organ. Disse kreditinstitutter er fast
tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det
centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og
pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk
velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette
udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for
de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have
en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og
likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De
finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller
samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er
ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.
Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke
falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at
indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af
de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.
Afviklingskoncerner som defineret i § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om
finansiel virksomhed, er defineret som kreditinstitutter, som er fast tilknyttet
et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et kreditinstitut eller det
centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale
organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.
§§ 259-267 h og §§ 269-271, i lov om finansiel virksomhed, indeholder
regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til
at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede
passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt
afviklingskollegier.
Side 303/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke
virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet
beslutter,
hvilke
virksomheder i afviklingskoncernen, der skal overholde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for
at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på
afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal
overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til
solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne
afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november
2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver.
Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved
artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II). Der er tale om en direktivnær
implementering.
Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 5, stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed indeholder
en henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 34,
at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 5, stk. 1, nr. 34, vil indeholde en
korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 60, i lov om finansiel virksomhed)
Der fremgår ikke på nuværende tidspunkt nogen definition i dansk
lovgivning af justeret kapitalgrundlag.
Side 304/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 61,
at definere justeret kapitalgrundlag, som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 71, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Forordning nr. 575/2013 definerer justeret kapitalgrundlag som summen af
følgende, når det vedrører reglerne i forordningens anden del, afsnit III:
Kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i
artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i og supplerende kapital som omhandlet i artikel
71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen uden anvendelse af
fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i.
Ved anvendelse af forordningens artikel 97, udgør justeret kapitalgrundlag
summen af følgende: Kernekapital som omhandlet i artikel 25 og
supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel
af kernekapitalen
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justeret kapitalgrundlag efter
national regulering, skal være det samme som justeret kapitalgrundlag efter
EU-reguleringen.
Det præciseres dermed at begrebet skal anvendes og fortolkes på samme
måde som det, der allerede er gældende. Bestemmelsen har til formål at
understrege, at der er tale om det samme begreb, og der er derfor tale om en
sproglig præcisering.
Det foreslåede stk. 1, nr. 61, gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 47a, i CRDVI.
Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 62, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder definitioner på en række
begreber og en beskrivelse af, hvordan disse skal forstås i relation til lov om
finansiel virksomhed.
Loven indeholder ikke i dag en definition på "Miljømæssig, social og
ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" eller "Klimaneutralitet" i den
finansielle lovgivning. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at udvide
lovens anvendelsesområde.
Side 305/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 5, stk. 1
at indsætte definitioner af "Miljømæssig, social og
ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" hhv. "Klimaneutralitet" som nye
numre 61 og 62.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 61
i § 5, stk. 1, som indeholder definitionen
på "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko".
Med forslaget til nr. 61 i § 5, stk. 1 defineres "Miljømæssig, social og
ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" med henvisning til artikel 4, stk.
1, nr. 52d) i forordning (EU) 2024/1623, som
risiko for negativ finansiel
indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller
ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på
instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de
traditionelle kategorier af finansielle risici.
Klimarisici, og miljørisici generelt, bør ses i sammenhæng med sociale og
ledelsesmæssige risici som en enkelt risikokategori for at muliggøre en
omfattende og koordineret integration af disse faktorer, idet de ofte er
indbyrdes forbundne. ESG-risici hænger tæt sammen med begrebet
bæredygtighed, da ESG-faktorerne udgør de tre vigtigste
bæredygtighedssøjler.
Det foreslåede nye nummer 61) gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 68 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.
Med forslaget til
nr. 62
i § 5, stk. 1 defineres "Klimaneutralitet".
Begrebet "Klimaneutralitet" er det overordnet mål om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119, hvoraf det fremgår, at
de EU-dækkende drivhusgasemissioner og -optag, som er reguleret i EU-
retten, skal være i balance inden for Unionen senest i 2050, således at
nettoemissionerne reduceres til nul senest denne dato, og Unionen sigter
mod at opnå negative emissioner derefter.
Den Europæiske Grønne Pagt, som blev introduceret af Kommissionen den
11. december 2019, forpligter EU til at blive klimaneutral senest i 2050.
Dette mål er afgørende for at opfylde Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden
for bæredygtig udvikling. Klimaneutralitet betyder, at der skal være en
Side 306/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
balance mellem de drivhusgasser, der udledes, og de drivhusgasser, der
fjernes fra atmosfæren, således at nettoemissionerne er nul.
Det foreslåede nye nummer 62 gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 69 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 78, i lov om finansiel virksomhed)
En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i loven, men anvendes flere steder i den finansielle regulering.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 78, at definere en værdipapircentral eller CSD
(central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr.
1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014
om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler.
Begrebet foreslås defineret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om
forbedring af værdipa-pirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSDR), hvorefter det omfatter en juridisk person, som
driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første registrering af
værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (registreringsydelse), ydelse
og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (central
forvaltningsydelse) eller drift af et værdipapirafviklingssystem
(afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A i bilag til Europa-Parlamentet
og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 1, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter et nyt litra u til artikel 2, stk. 1, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009 (UCITS-
direktivet).
Til nr. 9 (§ 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed har udenlandske
kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, eller §§ 30 eller 31,
ret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal
tilbagebetales.
Side 307/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 7, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter,
staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk.
3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at
tilbyde sig som modtagere af indlån.
Det foreslås at ændre henvisning til § 1, stk. 3, i § 7, stk. 2, nr. 2, og § 7, stk.
4, til en henvisning til § 2.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at kravet om, at
kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets
tilladelse, foreslås flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 10 (§ 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., at
investeringsforvaltningsselskaber kun må udføre virksomhed, som nævnt i
§ 10, stk. 2, § 10 a og § 28.
Det foreslås i §
10, stk. 1, 2. pkt.,
at investeringsforvaltningsselskaber kun
må udføre virksomhed, som nævnt i § 10, stk. 2, 3 og 4, § 10 a og § 28.
Den foreslåede ændring vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber,
udover de nuværende tjenesteydelser, må udføre den virksomhed, som er
nævnt i § 10, stk. 3 og 4. Se bemærkninger til nr. 3 og 4.
Til nr. 11 (§ 10, stk. 2, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller
på et professionelt grundlag yder investeringsservice omfattet af bilag 1,
afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.
Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter
indeholder
en
liste
over
investeringsservice,
investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.
Side 308/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: »
1,«.
Efter den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, 1. pkt., vil
investeringsforvaltningsselskaber, som fast erhverv eller på professionelt
grundlag desuden kunne yde investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit
A, nr. 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, med tilladelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab,
der har tilladelse og som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder
investeringsservice, også vil kunne udføre modtagelse og formidling for
investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de finansielle
instrumenter, som fremgår af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter med tilladelse.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra, a, nr. i, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra
b, nr. iii, i UCITS-direktivet.
Det fremgår af § 10, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.
Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter
indeholder
en
liste
over
investeringsservice,
investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2, 4. pkt.,
at ophæve: »Tilladelse til at yde aktiviteter
omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning til
tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4.«.
Den foreslåede ændring til § 10, stk. 2, 4. pkt., vil medføre at det ikke
længere er et krav, at et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse
til skønsmæssig porteføljepleje for at kunne få tilladelse til
investeringsrådgivning og opbevaring og forvaltning for investorers regning
i forbindelse med finansielle instrumenter. Dermed gøres reglerne mere
fleksible, som investeringsforvaltningsselskaber på lige fod med andre
finansielle aktører kan udføre investeringsservice.
Side 309/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. iii i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i
UCITS-direktivet.
Til nr. 12 (§ 10, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1 pkt., at
investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et
professionelt grundlag yder de investeringsservicer omfattet af bilag 1,
afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 10, stk. 3,
hvorefter
investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til at udføre enhver
funktion
eller
aktivitet,
som
allerede
leveres
af
investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som
investeringsforvaltningsselskabet forvalter i overensstemmelse med sin
tilladelse efter stk. 1 eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den udfører
med tilladelse, efter stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel
interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller
aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.
Ændringen vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber til fordel for
tredjemand vil kunne få tilladelse til at udføre de samme funktioner og
aktiviteter, som de allerede udfører i forbindelse med de UCITS, de
forvalter, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge
af leveringen af denne funktion eller aktivitet til tredjemand, håndteres på
passende vis. Sådanne funktioner og aktiviteter omfatter f.eks.
virksomhedstjenester
såsom
menneskelige
ressourcer
og
informationsteknologi (IT) samt IT-tjenester til porteføljepleje og
risikostyring.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at investeringsforvaltningsselskabet kan
yde de investeringsservicer, der er omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5
og 10. Disse er: modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de finansielle instrumenter nævnt i bilag 2,
skønsmæssig
porteføljepleje
af
de
enkelte
investorers
værdipapirbeholdninger, investeringsrådgivning og opbevaring og
forvaltning i forbindelse med et eller flere af de finansielle instrumenter,
nævnt i bilag 2. Se bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Side 310/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. i, andet
afsnit. i Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i
artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra b, nr. iv, i UCITS-direktivet.
Efter den gældende § 10, stk. 2, kan investeringsforvaltningsselskaber, der
har tilladelse, yde de investeringsservicer omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4,
5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, som fast erhverv eller på et professionelt
grundlag.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 10, stk. 4,
hvorefter
investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til administration af
benchmarks,
jf.
forordning
(EU)
2016/1011.
Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til administration af
benchmarks,
som
anvendes
i
de
UCITS,
som
investeringsforvaltningsselskabet administrerer.
Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne
få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i
forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/1011. En benchmark administrator udfører typisk
opgaver såsom indsamling og validering af data, beregning af
benchmarkens værdi, regelmæssig offentliggørelse af værdien, rapportering
til interessenter og løbende overvågning af benchmarkens performance for
at sikre overholdelse af standarder og regler samt pålidelighed og integritet
i markedet.
Det foreslåede vil også medføre, at et investeringsforvaltningsselskab ikke
kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en
administrator i forbindelse med administration af benchmarks i
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011, hvis benchmarket
anvendes i de investeringsinstitutter, som investeringsforvaltningsselskabet
forvalter.
Denne begrænsning indføres for at adskille visse funktioner og undgå
interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af
benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier
af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og
evalueringen af investeringsinstituttets præstation. Ved at adskille denne
Side 311/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
funktion fra forvaltningen af investeringsinstitutter, kan man muligvis
reducere potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til
fordel for fonden eller dens investorer.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 10, stk. 3-7 bliver til
stk. 5-9.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. ii, i
Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indfører i artikel
6, stk. 3, første afsnit, litra c, i UCITS-direktivet.
Til nr. 13 og 14 (§ 14, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, nr. 1-9, i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om,
hvornår Finanstilsynet giver tilladelse efter § 7, 8, 10 eller 11. Der er tale
om kumulative betingelser.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 15 (§ 14, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, nr. 1-9, i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om,
hvornår Finanstilsynet giver tilladelse efter § 7, 8, 10 eller 11. Der er tale
om kumulative betingelser.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 15 (§ 14, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Der er ikke i gældende ret regler for hvem, der skal fastlægge et
investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, som ikke skal forstås
som forretningspolitik.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 14, stk. 1, nr. 10,
hvorefter ansøgeren, som
søger tilladelse efter § 10, stk. 1, kan godtgøre, at den overholder den
foreslåede § 64 f.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at for at en virksomhed kan få
tilladelse som investeringsforvaltningsselskab til at udføre den daglige
ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS, skal
virksomheden kunne godtgøre, at den overholder § 64 f, hvorefter
forretningsadfærden fastlægges af mindst to personer, som er fit and proper-
Side 312/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
godkendt, er ledelsesmedlemmer, eller er ansat på fuld tid og er bosiddende
i Den Europæiske Union. Der henvises til bemærkningerne til § 64 f.
Bosiddende skal forstås i den forstand, at de har deres sædvanlige
opholdssted. Formålet med bestemmelsen vil være at sikre en ensartet
anvendelse af de materielle krav til investeringsinstitutters
investeringsforvaltningsselskaber.
Til nr. 16 (§ 14, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 10 at virksomheder skal have tilladelse som
investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af
investeringsforeninger og administrere andre UCITS.
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, giver Finanstilsynet tilladelse, når
betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 2, at en ansøgning om tilladelse skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets
vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om
størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation og en
driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 14, stk. 3 og 4,
hvorefter en ansøgning efter
§ 10 endvidere skal indeholde en aktivitetsplan, der som minimum angiver
investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med nærmere
angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt
til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, og oplysninger
om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets
virksomhed, herunder:
1)
2)
3)
4)
en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i
ledelseshierarkiet,
en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder
i og uden for investeringsforvaltningsselskabet,
en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert
enkelt ansvarsområde,
oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har til
hensigt at overholde sine forpligtelser i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (UCITS-direktivet) og sine forpligtelser i henhold til
Side 313/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 13, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, og en detaljeret
beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer
investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.
Stk. 4.
En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger om
aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand af
funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter følgende:
1)
investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og CVR-nummer,
2)
for enhver, der får overdraget ansvar:
a) vedkommendes juridiske navn og CVR-nummer eller tilsvarende
udenlandske identifikationskode,
b) vedkommendes jurisdiktion, og
c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed,
3)
en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer,
som investeringsforvaltningsselskabet anvender til:
a) at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige
risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet, og
b) at overvåge den delegerede aktivitet,
4)
for hvert af de UCITS, som det forvalter eller har til hensigt at forvalte:
a) en kort beskrivelse af de delegerede porteføljeplejefunktioner,
herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld
delegation,
b) en kort beskrivelse af de delegerede risikostyringsfunktioner,
herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld
delegation,
5)
en beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som
investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at overvåge
den delegerede aktivitet.
Den foreslåede
§ 14, stk. 3,
vil medføre, at en ansøgning om tilladelse mindst
skal indeholde nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske
ressourcer,
der
vil
blive
anvendt
til
at
udøve
investeringsforvaltningsselskabets virksomhed og oplysninger om de
personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed.
Det gælder en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i
ledelseshierarkiet. Det vil også inkludere en beskrivelse af disse personers
rapporteringsveje
og
ansvarsområder
i
og
uden
for
investeringsforvaltningsselskabet. Det vil desuden inkludere en oversigt
Side 314/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt
ansvarsområde, som kan være på årsbasis.
Den foreslåede ændring vil også indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan
vil skulle forholde sig til, hvordan den har til hensigt at overholde sine
forpligtelser i henhold til denne lov og artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra
a) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger
i sektoren for finansielle tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af,
hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende
til dette formål. Formålet med bestemmelsen vil være at præcisere kravene
til ansøgningen om tilladelse og dermed sikre en ensartet anvendelse af de
materielle krav til investeringsforvaltningsselskaber.
Med den foreslåede
§ 14, stk. 4,
anerkendes, at delegation kan muliggøre en
effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den
nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt
aktivklasse. Formålet med forslaget er, at Finanstilsynet som
tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i
delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over
delegationsaktiviteter i Den Europæiske Union.
I ansøgningen vil juridiske oplysninger om virksomheder, hvor
investeringsforvaltningsselskabet har delegeret ansvar til, skulle fremgå.
Investeringsforvaltningsselskabet vil i dette tilfælde skulle føre tilsyn med,
overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen
er at sikre, at en forvalters uddelegationsstruktur er forsvarlig, og der er
tilpas med ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de uddelegere
opgaver.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i
og ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, første afsnit,
litra c og e, i UCITS-direktivet.
De foreslåede ændringer til nr. 6 vil medføre, at de gældende § 14, stk. 3-8
bliver til stk. 5-10.
Til nr. 17 (§ 14, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Side 315/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der
er
efter
gældende
investeringsforvaltningsselskaber
betingelserne for deres tilladelse.
ret
skal
ikke
et
underrette
krav
om,
at
om ændringer i
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 14, stk. 11,
hvorefter
investeringsforvaltningsselskaber skal underrette Finanstilsynet om
væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige tilladelse, navnlig
væsentlige ændringer af oplysningerne i henhold til denne bestemmelse, før
disse ændringer gennemføres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet i sit risikobaserede
tilsyn kan inddrage information om et investeringsforvaltningsselskabs
planlagte ændring. Det giver mulighed for, at Finanstilsynet kan reagere,
hvis Finanstilsynet identificer tilfælde, hvor der er risiko for, at et
investeringsforvaltningsselskab planlægger at lave ændringer, så den ikke
længere overholder betingelserne for den oprindelige tilladelse. Det giver
mulighed for, at Finanstilsynet kan indlede dialog med selskabet. I sidste
ende kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen, hvis betingelserne ikke
længere overholdes.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 3, litra b, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 7 i artikel 7 i UCITS-
direktivet.
Til nr. 18 (§ 33 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 33 a, stk. 2, nr. 4, at et udenlandsk kreditinstitut
skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse, jf.
stk. 1, indsende navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af
filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2,
og § 14, stk. 7.
Det foreslås i
§ 33 a, stk. 2, nr. 4,
og i
stk. 3, nr. 4,
at ændre »§ 14, stk. 7«
til: »§14, stk. 9«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14,
stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 7, til § 14, stk. 9, jf. lovforslagets §
2, nr. 18. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette
henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.
Side 316/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 19 (§§ 39 c og d, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 39 b, stk. 1, at et
investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en
UCITS, der er oprettet i et andet land, skal sende dokumentation om den
skriftlige aftale med depositaren og om delegation inden for
investeringsforvaltning og administration til de kompetente myndigheder i
den pågældende UCITS' hjemland.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 39 c.
Det foreslås i
§ 39 c, stk. 1,
at et investeringsforvaltningsselskab
regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS
den administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende
UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, om de markeder og
instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den
UCITS, som det administrerer.
Det foreslåede vil medføre, at et dansk investeringsforvaltningsselskab
regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS,
det administrerer, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de
handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.
Finanstilsynet fører imidlertid ikke tilsyn med, om de af et
investeringsforvaltningsselskab administrerede udenlandske UCITS
overholder de af hjemlandet fastsatte regler. Den foreslåede bestemmelse
vil derfor medføre, at de relevante kompetente myndigheder i den
pågældende UCITS’ hjemland vil få hjemmel til at kræve, at et dansk
investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt aflægger rapport for de
UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område til de kompetente myndigheder i den pågældende
UCITS’ hjemland. Lovteksten foreslås at være direktivnær implementering,
hvilket vil medføre, at der vil komme til at stå, at et
investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til
Finanstilsynet.
Side 317/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 39 c, stk. 2,
at investeringsforvaltningsselskabet giver
oplysninger til Finanstilsynet for hver af de danske UCITS, som det
administrerer, oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de
markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’
eksponeringer og aktiver. Et investeringsforvaltningsselskab giver til de
kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de
UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, oplysninger om de instrumenter, som det handler
med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om
hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.
Det foreslåede vil medføre, at investeringsforvaltningsselskabet
regelmæssigt for hver UCITS, som det administrerer, skal indlevere
oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som
det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer
og aktiver. Indleveringen til Finanstilsynet skal ske via de af Finanstilsynet
udarbejdede skemaer. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de
relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland vil
få hjemmel til kræve, at et dansk investeringsforvaltningsselskab
regelmæssigt skal indlevere de ovenfor nævnte oplysninger for hver af de
UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 39 c, stk. 3,
at oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal
omfatte CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder,
der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver,
investeringsinstitutter
og
administrationsselskaber,
med
andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.
Det foreslåede vil medføre, at oplysningerne, der er nævnt i § 39 c, stk. 2,
vil
omfatte
CVR-nummer
eller
tilsvarende
udenlandske
identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres
om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder. Det vil eksempelvis
være ISIN-kode eller en national identifikationskode, som for eksempel
CVR-nummer eller identifikationskode tildelt af Finanstilsynet, for den
pågældende UCITS.
Side 318/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 1, til UCITS-
direktivet.
Til § 39 d
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 39 d, hvorefter et
investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for de danske
UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder i den
pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er
oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, følgende:
1) Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle
valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller
deaktivering heraf.
2) UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko,
likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel
risiko, og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
3) Resultaterne af de stresstests, der er udført i overensstemmelse med § 32,
stk. 3, nr. 6, i Bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse,
styring og administration af danske UCITS.
4) Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller
risikostyringsfunktioner som følger:
a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres
navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har
snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er
meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på
kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og
herunder
CVR-nummer
eller
tilsvarende
udenlandske
identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, og som er
nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre
tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,
b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige
porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende
investeringsforvaltningsselskab,
c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje-
eller risikostyringsopgaver, der er uddelegeret,
Side 319/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
d) hvis porteføljeplejefunktionen er uddelegeret, størrelsen på og
procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af
delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,
e) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne,
f) antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger
vedrørende
rettidig
omhu,
der
gennemføres
af
investeringsforvaltningsselskabet for at overvåge den delegerede
aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er
relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse
problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være
gennemført,
g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der
kræves i henhold til nr. a, c og d om dem, der ved videredelegation
har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de
porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og
h) begyndelses-
og
slutdatoen
for
delegations-
og
videredelegationsaftalerne.
5) En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk
markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en
distributør,
der
handler
på
det
pågældende
investeringsforvaltningsselskabs vegne.
Den
foreslåede
bestemmelse
vil
medføre,
at
et
investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en dansk UCITS eller en
UCITS oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil få
nye indberetningsforpligtelser overfor henholdsvis Finanstilsynet eller de
relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland.
Der vil være tale om en udvidelse af indberetningsforpligtelsen for
investeringsforvaltningsselskabet. Formålet med udvidelsen er blandt andet
at ensrette forpligtelserne for virksomheder omfattet af UCITS-direktivet og
FAIF-direktivet.
For at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter, skal
Finanstilsynet have ajourførte oplysninger om hovedelementerne i
delegationsaftalen. Et investeringsforvaltningsselskab skal derfor
regelmæssigt orientere Finanstilsynet om delegationsaftaler, som indebærer
delegation af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller
af
risikostyringsfunktioner.
Herudover
skal
Side 320/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsforvaltningsselskabet for hver af de UCITS, den administrere,
indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en
liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og
procentdelen af de af UCITS’ernes aktiver, der er omfattet af
delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af,
hvordan investeringsforvaltningsselskabet fører tilsyn med, overvåger og
kontrollerer den delegerede, oplysninger om videredelegationsaftaler og
start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.
De indsamlede data om mængden og procentdelen af de administrerede
UCITS’ers aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende
porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af § 39 d, stk. 1, litra d, har til
formål at give et bedre overblik over, hvordan delegationen fungerer, og er
ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller
risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller
kontrolordningerne er effektive på investeringsforvaltningsselskabsniveau.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 2, til UCITS-
direktivet.
Til nr. 20 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for
erhvervsministeren til at fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte i
en række virksomheder. Denne bemyndigelse er benyttet til at udstede en
række bekendtgørelser. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.53.1.
Gældende ret og i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 43, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed efter
»investeringsforvaltningsselskaber« at indsætte », udbydere af
kryptoaktivtjenester«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den eksisterende bemyndigelse i §
43, stk. 4, til at udstede regler om kompetencekrav for ansatte i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
filialer af udenlandske pengeinstitutter udvides til også at omfatte ansatte i
udbydere af kryptoaktivtjenester.
Til nr. 21 (§ 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Side 321/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§ 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætterregler om godkendelse
af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede ejerandele i finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Baggrunden for reglerne
er, at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift.
Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig
tillid til, skal forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre
en forsvarlig drift af virksomheden.
Den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, fastsætter, at Finanstilsynet skriftligt og senest efter to
arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Efter § 61, stk.
2, 2. pkt., gælder tilsvarende ved modtagelse af yderligere materiale, jf. stk.
4.
Bekræftelsen går alene på, at Finanstilsynet har modtaget de nævnte
dokumenter og er ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed.
Finanstilsynet anfører i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som
burde have været medsendt. Selv om det bekræftes, at alle dokumenter er
indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for
uddybning i øvrigt.
Finanstilsynets bekræftelse udgør udelukkende et proceduremæssigt skridt
vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed. Hvis Finanstilsynet har
modtaget en fuldstændig ansøgning, bevirker Finanstilsynets bekræftelse af
modtagelsen af ansøgningen, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage
indledes, jf. stk. 3.
Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal Finanstilsynet ligeledes bekræfte
modtagelsen. Dette vil imidlertid ikke have den virkning, at fristen på 60
arbejdsdage indledes. I en sådan bekræftelse er Finanstilsynet ikke forpligtet
til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette
i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist.
Finanstilsynet skal efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger
bekræfte modtagelsen.
Det foreslås
§ 61, stk. 2, 1. pkt.
at ændre »to« til »ti«.
Side 322/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet skriftligt senest ti arbejdsdage
efter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, bekræfter modtagelse fremfor
efter to dage, som er den nuværende retstilstand.
Det foreslåede gennemfører ændringsdirektivets nyaffattelse af artikel 22,
stk. 2, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn med
kreditinstitutter (CRDIV).
Virkningen af det foreslåede er, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen
af ansøgningen efter stk. 1 senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af
ansøgningen. Tilsvarende vil gælde ved modtagelse af yderligere materiale,
jf. det gældende 2. pkt. og den gældende bestemmelse i stk. 4.
Til nr. 22 (§ 61, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 61 i lov om finansiel virksomhed, at fysiske og juridiske
personer, der påtænker at erhverve kvalificerede andele i en finansiel
virksomhed, på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den
påtænkte erhvervelse.
Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved
den påtænkte erhvervelse omfattet af § 61, vil virksomheden skulle
godkendes i henhold til § 175 g.
Det følger af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed,
som er en finansiel holdingvirksomhed, og som er den øverste
modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet.
En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 61, stk. 10.
Efter den foreslåede
bestemmelse suspenderes vurderingsperioden, jf. § 61, stk. 3, indtil
afslutning af sagsbehandling efter § 175 g, når vurderingen foretages
samtidig med godkendelse efter § 175 g.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal
gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en
vurdering af den påtænkte erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet kan
konkret beslutte at foretage vurderingen af den påtænkte erhvervelse
sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis
Side 323/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter, at virksomheden har
opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor
holdingvirksomhedens påtænkte erhvervelse sker som led i afhjælpning af
en krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.
Det foreslåede stk. 10 gennemfører artikel 21 a, stk. 2, 2. afsnit, i CRD V.
Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 23 (§ 61 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel
virksomhed, skal Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter
§ 61, stk. 1, ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den
påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven.
Det foreslås at ændre ordlyden i § 61 a, stk. 1, nr. 5, så Finanstilsynets
vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal ske under
hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er
begrundet mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme, vil ske.
Ved udtrykket
begrundet mistanke
forstås i overensstemmelse med
straffeprocessuel terminologi, at mistanken er bestyrket, og at der som
minimum skal foreligge en rimelig formodning for, at hvidvask eller
finansiering af terrorisme vil ske, samt at mistanken er baseret på fornødne
konkrete og objektive oplysninger. Det gældende udtryk ”grund til at
formode” er lempeligere end udtrykket ”begrundet mistanke”. Hvis
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af en ansøgning mener, at der
kan være en rimelig formodning for, at der vil ske en lovovertrædelse, kan
Finanstilsynet undersøge forholdet nærmere, f.eks. ved at indhente
dokumentation fra ansøgeren eller andre myndigheder, hvor der er hjemmel
til dette, med henblik på at afdække om mistanken er begrundet. Der findes
ikke umiddelbart konkrete eksempler på situationer, hvor ændringen ville
have betydet, at ansøgningen var blevet afvist efter det nye kriterie.
Den foreslåede ændring vil gennemføre ændringsdirektivets nyaffattelse af
artikel 23, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn
med kreditinstitutter (CRD IV).
Side 324/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets vurdering af en
ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, ikke alene skal ske under hensyntagen
til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at
formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3
og 4 i hvidvaskloven, vil ske, men om der er begrundet mistanke om, at
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller er
forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil
kunne øge risikoen herfor.
Til nr. 24 (§ 61 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om
Finanstilsynets godkendelse af erhvervelse af kvalificerede ejerandele. Det
fremgår af den gældende § 61 a, stk. 1, at Finanstilsynet i forbindelse med
sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal sikre hensynet
til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori
erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen
til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den
påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle
soliditet i forhold til en række nærmere oplistede kriterier, jf. § 61 a, stk. 1,
nr. 1-5.
Det foreslås, at der i § 61 a indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter Finanstilsynet
kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis den påtænkte
erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland med
strategiske mangler i sine tiltag for bekæmpelse af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme, jf. artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (fjerde hvidvaskdirektiv),
eller i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle
sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte
erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige
processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering
af terrorisme.
Det foreslåede stk. 4 gennemfører det nye afsnit i artikel 23, stk. 1, litra e, i
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
Side 325/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI).
Den forslåede stk. 4 vil medføre, at Finanstilsynets muligheder for at gøre
indsigelse mod den påtænkte erhvervelse udvides til at omfatte de i
bestemmelsen omhandlede tilfælde, hvor den påtænkte erhverver befinder
sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland eller i et land, der er
omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.
Efter investeringsscreeningsloven foretages der screeninger af udenlandske
investeringer og andre økonomiske aktiviteter på tværs af sektorer ud fra et
hensyn til national sikkerhed og offentlig orden. I Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/452/EU af 19. marts 2019 om et regelsæt for
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen defineres en
»screeningsmekanisme« som et instrument, der fastsætter vilkårene,
betingelserne og procedurerne for at vurdere, undersøge, tillade, betinge,
forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer af hensyn til
sikkerheden eller den offentlige orden. Investeringsscreeningsloven finder
imidlertid
ikke
anvendelse,
hvis
der
findes
tilsvarende
screeningsmekanismer i sektorlovgivning, der begrundes i hensyn til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, f.eks. Krigsmaterielloven.
Investeringsscreeningsloven finder anvendelse for den finansielle sektor, da
screeningsmekanismerne i lov om finansiel virksomhed og anden finansiel
regulering ikke er begrundet i et hensyn til nationale sikkerhed eller
offentlige orden, men under hensyn til den finansielle stabilitet. Screeninger
efter investeringsscreeningsloven varetages af Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 25 (§ 64, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed
for et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Kravene indebærer bl.a., at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne
udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved
varetagelsen af hvervet eller stillingen. Kravene skal være opfyldt til enhver
tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen i den
finansielle virksomhed og i hele den periode, hvori den pågældende person
varetager hvervet eller stillingen.
Side 326/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger videre af stk. 2, at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel
virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
I sammenhæng hermed følger det af stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af
bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med
deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestemmelsen
indebærer, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal indsende
oplysninger om både teoretisk og praktisk erfaring med henblik på at
dokumentere, at den pågældende har fyldestgørende erfaring til at udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Oplysningerne kan i dag meddeles igennem udfyldelsen af et
oplysningsskema på platformen Virk.dk, hvor øvrig nødvendig
dokumentation, som f.eks. straffeattest, også kan vedlægges. Bestemmelsen
indebærer også en pligt til at orientere Finanstilsynet, hvis der sker
ændringer af forholdene i stk. 1, som er lagt til grund for Finanstilsynets
godkendelse af medlemmet.
Det gældende stk. 6 fastsætter, at den finansielle virksomhed er forpligtet til
at påse overholdelsen af stk. 1. Heri ligger både en forpligtelse til at påse, at
ledelsesmedlemmet opfylder kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden i
bestyrelse eller direktion og løbende, så længe det pågældende
ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side 83-84, at
vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen opfylder kravene
i stk. 1 i praksis vil skulle foretages af bestyrelsen i forbindelse med
medlemmets indtræden. Det medlem af bestyrelsen eller direktionen, som
vurderingen drejer sig om, må ikke være til stede under sagens behandling,
og det skal protokolleres, at vedkommende ikke er til stede. Finanstilsynet
kan bede den finansielle virksomhed om virksomhedens vurdering både i
forbindelse med medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og alle
senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af bestemmelsen,
jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Side 327/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal den finansielle
virksomhed løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af
ledelsesmedlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurdering af
ledelsesmedlemmet er nødvendig. Bestyrelsen eller nomineringsudvalget
skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers ageren og resultater.
Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevante oplysninger, herunder
oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelsesmedlemmets
egnethed eller hæderlighed. Bestyrelsen bør som minimum foretage en
revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en
særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor
den finansielle virksomhed har konstateret manglende overholdelse af
reguleringen i en del af virksomheden, som det pågældende ledelsesmedlem
har ansvaret for.
Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at forholdene nævnt i
stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn
med virksomheden, skal den finansielle virksomhed hurtigst muligt
meddele Finanstilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2.
pkt.
Pligten til at meddele Finanstilsynet om ændringer i forhold nævnt i stk. 1
fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen
vedkommendes ansvar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed.
Et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal til enhver tid opfylde
kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager hvervet
eller stillingen i en finansiel virksomhed, og meddele Finanstilsynet, hvis
forholdene ændres.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI) er det foretaget ændringer i reglerne om egnethed og
hæderlighed i artikel 91 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter (CRD), der bl.a. er implementeret ved § 64, i lov om
finansiel virksomhed.
For at sikre implementering af disse direktivændringer foreslås det, at
nyaffatte
§ 64, stk. 6,
i lov om finansiel virksomhed, og at indsætte nye
Side 328/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestemmelser i § 64, stk. 7-10. Det foreslås samtidig, at stk. 7 og 8 rykkes,
så disse bliver stk. 11 og 12.
Det foreslås i §
§ 64, stk. 6, 1. pkt.,
at den finansielle virksomhed skal sikre,
at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder
kravene i stk.1, og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.
Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende retstilstand i stk.
6, hvorefter en finansiel virksomhed er forpligtet til at påse at medlemmer
af
bestyrelsen
eller
direktionen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1. Herudover vil virksomheden blive forpligtet
til også at sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen tillige
opfylder kravene i § 64 a, om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af
hvervet eller stilllingen, samt at kravene i § 313 om grænser for antal
ledelsesposter overholdes. Det bemærkes i den forbindelse, at § 313 alene
omfatter bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI’er) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er). En
finansiel virksomhed, der ikke er udpeget som SIFI eller G-SIFI, er derfor
ikke forpligtet til at sikre, at medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene i §
313, i lov om finansiel virksomhed.
Af bestemmelsen fremgår, at kravene i stk. 1, og §§ 64 a og 313 skal
opfyldes til en enhver tid. Derfor vil bestemmelsen også fortsat indebære, at
den finansielle virksomhed både er forpligtet til at sikre at
ledelsesmedlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1,
ved medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og løbende, så længe
det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen. Denne
pligt udvides dog til også at omfatte overholdelsen af §§ 64 a og 313.
Virksomhedernes pligt at sikre, at ledelsesmedlemmerne opfylder kravene,
fratager ikke det enkelte bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem
ansvaret for at opfylde kravene og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene
ændres.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for
midlertidige administratorer, der er udpeget af kompetente myndigheder, og
administratorer, der er udpeget af afviklingsmyndighederne.
Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1 og 1a, i CRD.
Side 329/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i §
§ 64, stk. 6, 2. pkt.,
at virksomheden skal vurdere om et
potentielt medlem opfylder disse krav inden medlemmet tiltræder hvervet
og regelmæssigt herefter.
Med det foreslåede stk. 6, 2. pkt. tydeliggøres det, at virksomheden bl.a. skal
sikre, at dets ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 64 stk. 1, og §§ 64 a
og 313, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil i høj grad
videreføre den gældende retstilstand, hvor virksomhederne også i dag er
forpligtet til at vurdere medlemmers egnethed og hæderlighed både inden
medlemmet indtræder i bestyrelsen eller direktionen og efterfølgende, så
længe personen varetager hvervet eller stillingen. Med bestemmelsen bliver
pligten dog udvidet til også at omfatte vurdering af om medlemmet afsætter
tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, jf. § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og for så vidt angår SIFI’er og G-SIFI’er at
bestyrelsesmedlemmet ikke bestrider flere ledelsesposter end tilladt, jf. §
313 i lov om finansiel virksomhed.
Virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering forud for et
ledelsesmedlems indtræden i direktionen eller bestyrelsen skal foretages
under hensyntagen til de tilsynsmæssige krav og forventninger, der stilles
til ledelsesmedlemmer i den pågældende type stilling og virksomhed. Det
betyder bl.a., at virksomheden ved vurdering af egnetheden vil skulle tage
højde for de konkrete ansvarsområder stillingen indebærer og karakteren og
størrelsen af den virksomhed, som stillingen bestrides i. Ved virksomhedens
interne vurdering af medlemmets hæderlighed skal forhold som omdømme,
uafhængighed og integritet inddrages. Det bemærkes i den forbindelse også,
at fraværet af en straffedom eller igangværende retsforfølgning for en
strafbar handling ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om at
have et godt omdømme og udvise hæderlighed og integritet.
Pligten til regelmæssigt at vurdere om medlemmerne af bestyrelsen eller
direktionen opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313 i lov om finansiel
virksomhed, vil indebære, at virksomheden med faste intervaller skal
undersøge og vurdere om kravene fortsat opfyldes efter
ledelsesmedlemmers tiltræden i bestyrelsen eller direktionen.
Virksomheden vil derfor bl.a. skulle undersøge og vurdere, om der er
opstået forhold, som kan bringe tvivl om et ledelsesmedlems hæderlighed
eller integritet, herunder f.eks. lovovertrædelser eller interessekonflikter.
Den løbende forpligtelse vil også omfatte en stillingtagen og vurdering af
om det enkelte ledelsesmedlem har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af
Side 330/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvervet eller stillingen. Den regelmæssige vurdering vil også omfatte et
direktionsmedlems egnethed i de tilfælde, hvor f.eks. et ansvarsområde
ændrer sig eller udvides med nye ansvarsområder. I sådanne tilfælde skal
det vurderes, om medlemmet også er fagligt egnet til varetagelsen af de nye
områder, og der skal indsendes en ny ansøgning til Finanstilsynet.
Bestemmelsen fastsætter ikke en specifik frekvens for de regelmæssige
vurderinger. Det vil derfor være op til virksomheden at fastsætte en
passende frekvens. En årlig vurdering vil som udgangspunkt være
tilstrækkelig, medmindre virksomhedens forhold tilsiger andet.
Bestemmelsen fastsætter heller ikke, hvordan de regelmæssige vurderinger
skal gennemføres i virksomheden. Det vil derfor være op til virksomheden
at indrette sig hensigtsmæssigt og proportionalt. Det forventes dog, at
virksomheden kan dokumentere sine vurderinger og dermed overholdelsen
af den løbende forpligtelse.
Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1a, i CRD.
Det foreslås i
§ 64, stk. 6, 3. pkt.,
at bliver virksomheden bekendt med
forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og
hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og
hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i alt væsentlighed den gældende
retstilstand og den pligt, der allerede i dag følger af virksomhedernes pligt
til at påse overholdelsen af stk. 1. Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det
dog blive gjort klart i lovteksten, at virksomheden er forpligtet til at handle
på eventuelle forhold eller oplysninger, der potentielt kan indebære, at et
medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke længere kan vurderes egnet
eller hæderlig. Virksomheden skal i sådanne tilfælde revurdere, om
medlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed og hurtigst muligt
underrette Finanstilsynet om forholdet og revurderingen.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med den generelle regel i §
75, stk. 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en finansiel
virksomhed hurtigst muligt skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er
af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.
Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1h, 2. afsnit, i CRD.
Side 331/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 64, stk. 6, 4. pkt.,
at virksomheden skal sikre, at
oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og
efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.
Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal kunne dokumentere sin
interne vurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, der
løbende skal opdateres på baggrund af de regelmæssige vurderinger, som
gennemføres.
Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1c, i CRD.
Overtrædelse af bestemmelsen i § 64, stk. 6, er i dag strafbelagt med bøde,
jf. § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at
bestemmelsen fortsat strafbelægges i medfør af § 373, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen
vil være den finansielle virksomhed. En overtrædelse af stk. 6 kan f.eks.
bestå i, at virksomheden ikke foretager regelmæssige vurderinger sine
ledelsesmedlemmers opfyldelse af kravene i § 64, stk. 1, § 64 a og § 313, i
lov om finansiel virksomhed, jf. stk. 6, 2. pkt. En overtrædelse vil f.eks. også
kunne bestå i, at virksomheden ikke revurderer egnetheden af et
ledelsesmedlem, jf. stk. 6, 3. pkt., når den bliver bekendt med forhold, som
kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed.
Herudover vil en overtrædelse også kunne bestå i, at virksomheden ikke
holder oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed ajour, jf.
stk. 6, 4. pkt.
Det foreslås i
§ 64, stk. 7,
i lov om finansiel virksomhed, at hvis den
finansielle virksomhed vurderer, at et medlem eller potentielt medlem af
direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og
313, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheden 1) sikre, at det
pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv eller
stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder
det pågældende hverv eller stilling, 2) rettidigt afsætte et sådant medlem,
eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv eller
stilling.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal forstås i sammenhæng med det
overordnede krav stk. 6, 1. pkt., hvorefter den finansielle virksomhed skal
sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder
Side 332/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal således medvirke til at sikre
opfyldelse af det overordnede krav i stk. 6, 1. pkt.
Bestemmelsen vil indebære, at en finansiel virksomhed forpligtes til at
handle, såfremt virksomheden vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder
egnetheds- eller hæderlighedskravene i stk. 1 eller ikke afsætter
tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet jf. § 64 a, i lov om finansiel
virksomhed, eller bestrider for mange ledelsesposter jf. § 313, i lov om
finansiel virksomhed.
Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at det potentielle medlem
ikke tiltræder hvervet eller stillingen, eller at det siddende medlem afsættes.
Virksomheden vil dog også kunne vælge rettidigt at træffe yderligere
foranstaltninger for at sikre, at medlemmet bliver egnet, jf. nr. 3.
Der kan eventuelt opstå tvivl om, hvornår en finansiel virksomhed kan
træffe yderligere foranstaltninger, jf. nr. 3, i stedet for f.eks. at afsætte et
ledelsesmedlem. Bestemmelsen skal forstås således, at muligheden vil
kunne avendes i de tilfælde, hvor foranstaltningerne inden for en kort
periode vil kunne sikre, at ledelsesmedlemmet opfylder alle krav. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor et bestyrelsesmedlem i et SIFI bestrider flere
ledelsesposter end tilladt, jf. § 313 i lov om finansiel virksomhed, og der
laves en plan for, at bestyrelsesmedlemmet hurtigst muligt udtræder af disse
ledelsesposter, så forholdet bringes i orden. Det kan f.eks. også være
tilfældet, hvor en midlertidig interessekonflikt er opstået, som kan bringe
tvivl om et ledelsesmedlems uafhængighed, og at de forhold, der medfører
interessekonflikten, kan afvikles hurtigt.
Med bestemmelsen i nr. 3 vil der ikke blive lempet på de krav, som et
ledelsesmedlem skal opfylde, når det indtræder i stillingen eller hvervet.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt med bøde jf. § 373, stk.
2. Ansvarssubjektet vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare
handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et
ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.
Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1b, i CRD.
Side 333/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 64, stk. 8,
at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at
ansætte et medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal
sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning
for personen hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder
hvervet.
Bestemmelsen vil indebære, at der et særskilt tidsmæssigt krav for
indsendelse af oplysninger, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
når et SIFI og G-SIFI ønsker at udnævne en bestyrelsesformand eller
ansætte et medlem af direktionen. I disse tilfælde vil det ikke længere være
tilstrækkeligt, at Finanstilsynet modtager oplysningerne i umiddelbar
forbindelse med tiltrædelsen. Finanstilsynet vil fremover skulle modtage en
ansøgning med oplysninger senest 30 arbejdsdage før tiltrædelsen af hvervet
eller stillingen. Bestemmelsen skal herved give Finanstilsynet mulighed for
at vurdere bestyrelsesformanden eller direktionsmedlemmet, inden denne
eventuelt tiltræder hvervet/stillingen.
Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1d, i CRD.
Det foreslås i
§ 64, stk. 9,
at den i stk. 8 nævnte egnetheds- og
hæderlighedsansøgning skal indsendes via Virk.dk, og skal omfatte 1) et
egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema, 2) et curriculum vitae, 3)
virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk. 6, 2.
pkt., 4) øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger,
samt 5) en angivelse af udnævnelsesdato og den dato, hvor
arbejdsopgavernes faktisk påbegyndes.
Med bestemmelsen foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsansøgningen
omfattet af stk. 8 skal indsendes via platformen Virk.dk, hvor
ledelsesmedlemmer allerede i dag har mulighed for at indsende oplysninger
og dokumentation til brug for Finanstilsynet egnetheds- og
hæderlighedsvurdering, og ved brug af det egnetheds- og
hæderlighedsoplysningsskema, som Finanstilsynet stiller til rådighed her.
Bestemmelsen indeholder dermed en blankettvang, der vil indebære, at
ansøgningen for de i stk. 8. omfattede personer, skal indsendes på den
anviste måde.
Den foreslåede bestemmelse oplister herudover de krav til oplysninger og
dokumentation, som Finanstilsynet altid som minimum skal modtage med
Side 334/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ansøgningen. Oplysnings og dokumentationskravene vil ligesom i dag følge
af det oplysningsskema, som skal udfyldes på Virk.dk.
Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1e, i CRD.
Det foreslås i
§ 64, stk. 10,
at Finanstilsynet kan kræve, at et medlem
omfattet af stk. 8 ikke tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet
har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed
og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke
er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.
Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet f.eks. kan kræve, at en
potentiel bestyrelsesformand eller et potentielt direktionsmedlem i et SIFI
eller G-SIFI, ikke tiltræder hvervet eller stillingen, hvis de oplysninger, der
er afgivet i forbindelse med ansøgningen, ikke er tilstrækkelige til at vurdere
det potentielle medlems egnethed og hæderlighed. Det gælder dog ikke i de
tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det ikke er muligt at fremlægge de
manglende oplysninger. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor det ikke rettidigt
har været muligt at indhente dokumenter fra en myndighed i et tredjeland.
Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 1e, 3. afsnit, i CRD.
Til nr. 26 (§ 64, stk. stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at
stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed. Bestemmelsen betyder bl.a., at kravene til
ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, lov om
finansiel virksomhed, samt kravet om at virksomheden skal påse
ledelsesmedlemmernes overholdelse af § 64, stk. 1, jf. stk. 6, også gælder
for finansielle holdingvirksomheder og blandende finansielle
holdingvirksomheder.
Det foreslås i
§ 64, stk. 7,
der bliver stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at henvisningen til stk. 1-6 ændres til stk. 1-10.
Ændringen vil indebære, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser til
§ 64, stk. 6-10, i lov om finansiel virksomhed også vil finde tilsvarende
anvendelse på medlemmer af bestyrelse og direktion i en finansiel
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed.
Side 335/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det vil bl.a. betyde, at en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed tilsvarende skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i holdingvirksomheden til enhver tid opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i stk. 1. Virksomheden skal også tilsvarende vurdere
om et potentielt medlem opfylder disse krav inden denne tiltræder hvervet
eller stillingen og regelmæssigt herefter, når medlemmet er tiltrådt. Bliver
virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af
medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en
revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet
herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende sikre, at oplysningerne om
medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning
oplyses til Finanstilsynet.
Bestemmelsen vil også indebære, at en finansiel holdingvirksomhed eller en
blandet holdingvirksomhed, der er moderholdingvirksomhed for et SIFI
eller G-SIFI, vil skulle sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning for en potentiel bestyrelsesformand eller et
potentielt direktionsmedlem i holdingvirksomheden hurtigst muligt og
senest 30 dage før personen tiltræder hvervet eller stillingen. Dette skærpede
tidsmæssige krav vil dog ikke gælde for en finansiel holdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed, der ikke er moderholdingvirksomhed
til en SIFI eller G-SIFI.
Ligeledes
vil
bestemmelsen
medføre,
at
egnetheds-
og
hæderlighedsansøgningen skal opfylde tilsvarende indholdsmæssige krav,
som foreslået med lovforslagets bestemmelse til § 64, stk. 9, i lov om
finansiel virksomhed.
Endelig vil bestemmelsen indebære, at Finanstilsynet kan kræve, at en
bestyrelsesformand eller et direktionsmedlem ikke tiltræder hvervet i en
finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed,
før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere
medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det
godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til
§ 64, stk. 6-10, jf. ovenfor.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91, stk. 1-1e, og stk. 1h, 2.
afsnit, i CRD.
Side 336/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 27 (§ 64 c, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter
og realkreditinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner.
I § 64 c, stk. 2, defineres, hvilke ansatte i et pengeinstitut og et
realkreditinstitut der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af stk. 1.
Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse,
og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion. Disse oplistes i stk. 2, nr.
1-5, og omfatter den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, for
compliancefunktionen, for kreditområdet, for den interne revision, for
hvidvaskforebyggelse samt medlemmer af den faktiske ledelse, der er
ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som
ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, eller den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse.
Det foreslås
i § 64 c, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, at »7)
Økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.«
indsættes som nr. 7.
Bestemmelsen vil medføre økonomidirektøren, medmindre denne er
medlem af direktionen, skal identificeres som en nøgleperson i et
pengeinstitut eller realkreditinstitut.
Hensigten med bestemmelsen er sikre, at økonomidirektøren omfattes af de
krav, der gælder for nøglepersoner, herunder kravene i § 64, også for de
tilfælde hvor økonomidirektøren ikke er medlem af direktionen.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91a, stk. 1-4, i CRD.
Til nr. 28 (§, 64 c stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
§ 64, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut
og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af
stk. 1. Det samme gælder for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut.
Side 337/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det indebærer, at nøglepersoner i et pengeinstitut og et realkreditinstitut,
samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller
realkreditinstitut, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. §
64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Nøglepersonerne har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 64, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i forbindelse med
ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 1, jf. § 64, stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 64 c, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed, at efter »5«
indsættes: »-7«.
Bestemmelsen vil medføre, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser
i § 64, stk. 6 og 7, også vil finde tilsvarende anvendelse for nøglepersoner i
et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt i SIFI’er og G-SIFI’er, som
ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut.
Det vil bl.a. betyde, at et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt
SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut,
tilsvarende skal sikre, at nøglepersoner til enhver tid opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Virksomheden skal også tilsvarende vurdere om en nøgleperson opfylder
disse krav inden denne tiltræder hvervet og regelmæssigt herefter, når
nøglepersonen er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som
kan påvirke vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed, skal
virksomheden foretage en revurdering af nøglepersonen og hurtigst muligt
underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende
sikre, at oplysningerne om nøglepersoners egnethed og hæderlighed holdes
ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.
Et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som
ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, vil ikke skulle sikre
nøglepersoners overholdelse af kravene i §§ 64 a og 313, i lov om finansiel
virksomhed, da disse ikke bestemmelser ikke omfatter nøglepersoner.
Bestemmelsen vil også indebære, at et pengeinstitutter og et
realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut
eller realkreditinstitut, blive forpligtet til handle, hvis virksomheden
vurderer, at en nøgleperson ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1.
Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at 1) den pågældende
Side 338/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nøgleperson ikke tiltræder den påtænkte stilling, hvis vurderingen er
afsluttet, inden nøglepersonen tiltræder, 2) rettidigt afsætte nøglepersonen,
eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at nøglepersonen er eller bliver egnet til den pågældende stilling.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til
§ 64, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed, jf. ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at § 64, stk. 1 og 5, i lov
om finansiel virksomhed fortsat finder tilsvarende anvendelse for en
nøgleperson i et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-
SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Nøglepersonen
vil skal derfor fortsat opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 1, og har pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold som nævnt i §
64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i
forbindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk.
1, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 29 (§ 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde,
indebærer for eksempel, at den skal være i stand til at udfordre direktionen
på en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til direktionen
og forholde sig kritisk til svarene. Dette gør sig gældende for ethvert af
virksomhedens forretningsområder.
Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes, at medlemmerne
af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de
lovgivningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden, likviditet etc. I
realkreditinstitutter vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de
særlige reguleringsmæssige rammer for disse virksomheder.
Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver
en særskilt viden. Det er særligt vigtigt, at der er medlemmer i bestyrelsen
med indgående kendskab til virksomhedens største risikoområder.
Side 339/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der er tale om en løbende forpligtelse for bestyrelsen. Ved ændringer i
virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil skal bestyrelsen
overveje, om der er anledning til at supplere bestyrelsens samlede
kompetencer.
Det foreslås i
§ 64 e, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at der
efter »risici« indsættes: », samt de virkninger, den forårsager på kort,
mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer«.
Med den foreslåede ændring vil det følge, at bestyrelsen for den finansielle
virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter
og de hermed forbundne risici, samt de virkninger aktiviteterne forårsager
på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer.
Tilføjelsen vil derfor indebære, at der stilles eksplicit krav om, at
bestyrelsens kollektive viden skal omfatte ESG-faktorer (miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige faktorer) på en sådan måde, at bestyrelsen skal
kunne forstå, hvordan ESG-faktorer påvirker og er påvirket af
virksomhedens aktiviteter og de forbundne risici herved. Det gælder både
på kort sigt men også på lang sigt, forstået som en tidshorisont på mindst 10
år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 64 e, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side
88-90.
Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 2, i CRD.
Til nr. 30 (§ 64 f, i lov om finansiel virksomhed)
Der er ikke i gældende ret regler for, hvem der skal fastlægge et
investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, som dog ikke skal
forstås som forretningspolitik.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 64 f,
hvorefter, et
investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd altid skal fastlægges af
mindst to personer, som er godkendt efter § 64, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed og har fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type
UCITS, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og som
Side 340/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
enten er ansat af investeringsforvaltningsselskabet på fuld tid eller er
ledelsesmedlemmer eller medlemmer af investeringsforvaltningsselskabets
ledelsesorgan, som er forpligtede til at udøve UCITS’ens virksomhed på
fuld tid og er bosiddende i Den Europæiske Union.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskabs
forretningsadfærd vil skulle fastlægges af to personer, som er fit and proper-
godkendt, er en del af direktionen eller bestyrelsen, eller er ansat på fuld tid
og er bosiddende i Den Europæiske Union. Bosiddende skal forstås i den
forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted. Formålet med
bestemmelsen vil være at sikre en ensartet anvendelse af de materielle krav
til investeringsinstitutters investeringsforvaltningsselskaber.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i, første
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, første
afsnit, litra b, i UCITS-direktivet. I direktivet bruges begrebet
”forretningspolitik”, som en oversættelse af ”conduct of the business”, men
en bedre oversættelse vil være forretningsadfærd.
Til nr. 31 (§ 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, fastsætter krav om, at en finansiel
virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i
stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle
holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring.
Af § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed følger det, at
virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for. Kravet i nr. 4 fastsætter virksomhedens overordnede pligt til at
sikre en god styring af de risici, som virksomheden kan blive udsat for.
Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav i bekendtgørelse om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., der bl.a. fastsætter nærmere
regler for, hvordan virksomheden skal identificere, forvalte, overvåge og
rapportere sine risici.
Det foreslås i
§ 71, stk. 1, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed, at præcisere,
at kravet fremover også vedrører ESG-risici på kort, mellemlang og lang
Side 341/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
sigt. Med ESG-risici menses den miljømæssig, social og ledelsesmæssig
risiko, som er defineret i § 5, stk. 1, nr. 31, i lov om finansiel virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at virksomheden
skal have effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og
indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for,
herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt.
Bestemmelse vil fortsat indebære, at virksomheden skal have effektive
procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som
institutterne er eller kan blive eksponeret for. Med tilføjelsen vil det dog
eksplicit fremgå, at virksomhedens procedurer også skal omfatte
identifikation, styring, overvågning og indberetning af ESG-risici, som
virksomheden er eller kan blive eksponeret for. Virksomheden vil derfor
skulle handle efter strategier og procedurer, der er godkendt af deres
ledelsesorganer, og som tager hensyn til virkningerne af ESG-faktorer, ikke
blot de umiddelbare virkninger, men også virkningerne på længere sigt.
Ved den foreslåede bestemmelses krav om, at virksomhedens ESG-risici
også håndteres på lang sigt, skal forstås en tidshorisont på mindst 10 år. Den
specifikke karakter af klimarelaterede og andre miljømæssige risici, f.eks.
risici som opstår som følge af miljøforringelse og tab af biodiversitet, for så
vidt angår både omstilling og fysiske risici kræver navnlig, at disse risici
håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.
Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra b, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(CRD IV).
Til nr. 32 (§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, fastsætter krav om, at en finansiel
virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i
stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle
holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring.
Side 342/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Af § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed følger det, at en finansiel
virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have personalemæssige
og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige
muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af
bestyrelsen og direktionen.
Bestemmelsen understøtter bl.a. at virksomheden opfylder kravene til
bestyrelsens kollektive egnethed i § 64 e, stk. 1, og at direktionen har den
fornødne viden og erfaring til at varetage den daglige ledelse.
Det foreslås i § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, at der efter
»direktionen« indsættes: », herunder om ESG-risici og -virkninger og IT-
risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU)
nr. 575/2013«.
Med den foreslåede ændring præciseres det, virksomhedens pligt til at sikre
personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og
efteruddannelseskurser til sine ledelsesmedlemmer, bl.a. også omfatter
kurser om ESG-risici og -virkninger og IT-risici som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013 (DORA-forordningen).
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke i øvrigt ændringer i
virksomhedernes pligter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 10, i lov om finansiel
virksomhed, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133
som fremsat, side 101.
Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 7, i CRD.
Til nr. 33 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, fastsætter krav om, at en finansiel
virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i
stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle
holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring.
Side 343/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af nr. 1 og 4, at virksomheden skal have en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent
ansvarsfordeling, og at virksomheden skal have effektive procedurer til at
identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som
virksomheden er eller kan blive udsat for. Dette indebærer, at virksomheden
skal sikre sig, at organisationen indrettes således, at der er klart definerede
ansvars- og arbejdsområder, så udførelsen af opgaver adskilles fra
kontrollen af samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at der sker en
rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som virksomheden
påtager sig, samt at der finder en løbende overvågning sted af
virksomhedens forretningsområder. De nævnt foranstaltninger skal omfatte
hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og
kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter.
Efter den gældende § 71, stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel
holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for
virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede
dele af de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl.
Den gældende § 70 i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til en
finansiel virksomheds bestyrelses overordnede virksomhedsstyring og
strategiske funktion. Dette indbefatter bl.a., at bestyrelsen skal fastlægge
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker
m.v., jf. stk. 1. Bestyrelsen skal også fastlægge retningslinjer for direktionen
og for direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici, jf.
stk. 2. Endvidere skal bestyrelsen løbende tage stilling til, om
virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for
direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige
aktiviteter, organisation og ressourcer, jf. stk. 3. I medfør af stk. 7, kan
Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler
bestyrelsen for en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed
i medfør af stk. 1-4. Bemyndigelsen er anvendt til bl.a. at udstede dele af de
bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl.
Den gældende bestemmelse i § 64 c i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav om identificering af nøglepersoner i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og
Side 344/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der ikke er
pengeinstitutter, krav om underretning om nøglepersoner til finanstilsynet,
krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner samt bemyndigelse for
erhvervsministeren til at fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav
samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.
Det følger således bl.a. af bestemmelsen, at et pengeinstitut og
realkreditinstitut som led i sin virksomhedsstyring skal identificere
instituttets nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 1. Nøglepersoner defineres
nærmere i stk. 2 som ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder bl.a. den
ansvarlige
for
risikostyringsfunktionen,
compliancefunktionen,
kreditområdet, den interne revision og hvidvaskforebyggelse. I medfør af
stk. 3 skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut endvidere uden unødigt
ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende
varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige
for. Et pengeinstitut og realkreditinstitut skal desuden uden unødigt ophold
underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder
eller funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når
en ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson.
Det følger af § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen. Kravet gælder også for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk.
4. Der er ikke i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger opstillet
generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal
opfylde. Kravene varierer afhængigt af, hvilken virksomhed der er tale om,
om der er tale om et medlem af direktionen eller en nøgleperson, samt
hvilket specifikt ansvar den pågældende har. Vurdering af om et medlem af
direktionen eller en nøgleperson tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring, skal tage udgangspunkt i den konkrete stilling i den enkelte
virksomhed.
Det foreslås i
§ 71
i lov om finansiel virksomhed at indsætte et nyt stykke
efter stk. 2, og at stk. 3 herefter bliver stk. 4.
Side 345/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i det nye
stk. 3, 1. pkt.,
at et pengeinstitut og et realkreditinstitut
skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der
beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske
ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner.
Formålet med at forpligte institutterne til at udarbejde erklæringerne er at
tydeliggøre ansvaret for det enkelte medlem af direktionen, den faktiske
ledelse og personer med ansvar for nøglefunktioner. Bestemmelsen skal
medvirke til at sikre, at ansvaret for alle relevante opgaver og
ansvarsområder bliver entydigt placeret i instituttet. Det er desuden
hensigten, at erklæringerne skal styrke institutternes og Finanstilsynets
grundlag for at foretage en egnethedsvurdering af den person, der udfylder
eller skal udfylde den konkrete rolle. Personens kompetencer og erfaring vil
sammenholdt med erklæringen kunne vurderes i forhold til klart definerede
ansvarsområder og opgaver, som den pågældende skal varetage.
Kravet om en erklæring vil ikke alene omfatte direktionsmedlemmer, men
også nøglepersoner, der er defineret i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, herunder ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske
ledelse, og ansatte med ansvar for en nøglefunktion. Det afgørende for
vurderingen af, om en ansat anses for at være et medlem af den faktiske
ledelse afinstituttet, vil være, om den ansatte indgår i ledelsen af instituttet,
herunder er med til på ledelsesniveau at træffe beslutninger af
forretningsmæssig og strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for
instituttets drift. En ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde
eller for et område af væsentlig betydning for instituttets drift, f.eks. en
økonomidirektør, vil skulle anses som medlem af den faktiske ledelse,
uanset om denne er registreret som direktør i CVR-registeret. Herudover vil
f.eks. en ansat kunne være en del af den faktiske ledelse, hvis vedkommende
på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af
bestyrelsens strategiske mål. Det samme vil gælde, hvis vedkommende på
ledelsesniveau medvirker til at sikre, at de politikker og retningslinjer, som
bestyrelsen vedtager, implementeres i instituttets daglige drift.
Personaleansvar vil i sig selv ikke betyde, at en ansat anses for at være en
del af den faktiske ledelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive fastsat særlige formkrav
til erklæringen. Erklæringen vil skulle indeholde en dækkende beskrivelse
af alle de ansvarsområder, som den pågældende er tildelt, samt en kort
beskrivelse af de væsentlige arbejdsopgaver den pågældende skal udføre.
Side 346/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarsområder og opgaver vil derfor også skulle beskrives, selvom de har
en kortere varighed og en given slutdato – det kan f.eks. dreje sig om større
IT-projekter og opfølgning på tilsynsmæssige reaktioner, eller om
ansvarsområder som personen har i en overgangsfase. Det vil være
afgørende for ansvarsbeskrivelsens brugbarhed, at der er en passende
afvejning mellem detaljer og enkelthed. Målet er at beskrive personens
ansvarsområder og arbejdsopgaver klart og tydeligt.
I det omfang en person baserer sig på arbejde udført af andre enheder, end
den/de enheder personen har ansvar for, skal dette også fremgå af
erklæringen. For den risikoansvarlige gælder f.eks., at denne i varetagelsen
af sine ansvarsområder kan basere sig på arbejde udført af
risikostyringsfunktionen eller af andre enheder. Det vil derfor skulle indgå i
ansvarsbeskrivelsen for den risikoansvarlige, hvilket grundlag
vedkommende baserer sit arbejde på for de enkelte områder.
Bestemmelsen indeholder i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og
ajourfører erklæringerne. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte erklæringerne
skal ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at erklæringerne
løbende opdateres, når der sker ændringer i en omfattet persons
ansvarsområder og opgaver, så erklæringerne altid holdes retvisende.
Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om
finansiel. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde,
vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer. Den strafbare
overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører
de individuelle erklæringer.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at instituttet skal udarbejde, vedligeholde og
ajourføre en oversigt over virksomhedens ledelsesstruktur og
arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i
virksomhedens forretningsmodel, med nærmere oplysninger om
rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer.
Det er hensigten med bestemmelsen, at oversigten skal konsolidere
information om instituttets ledelse og styring i ét tilgængeligt dokument,
som sikrer et klart overblik over ansvarsdelingen indenfor instituttets
organisatoriske ansvarsområder. Den skal kunne anvendes som et
Side 347/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
arbejdsredskab for bestyrelserne til løbende at have overblik over, om
organisationen har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,
gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Oversigten skal på den
måde være med til at sikre, at alle væsentlige opgaver og ansvarsområder
forankres hos konkrete personer i instituttet. Derudover skal oversigten
styrke Finanstilsynets mulighed for tilsynskontrol med instituttets ledelse og
styring.
Kravet indebærer ikke en fast ramme eller formkrav for, hvordan oversigten
vil skulle udformes. Det vil være op til det enkelte institut at finde et format,
der passer til instituttets kompleksitet og struktur. Dette vil typisk indebære
både brug af tekst, billeder og organisationsdiagrammer. Det afgørende er,
at oversigten indeholder nok information til, at læseren får en klar forståelse
af instituttetsledelse, organisation, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer,
uden at oversigten bliver uoverskueligt og derved uanvendelig.
Oversigten skal beskrive ledelsesstrukturen og arbejdsopgaver for alle
organisatoriske ansvarsområder, som indgår i institutets forretningsmodel.
Det omfatter også instituttets kontrolfunktioner og revisionsfunktioner. De
enkelte organisatoriske ansvarsområder, skal fremstilles med oplysninger
om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede
personer.
Oversigten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af alle direktionsmedlemmers
og nøglepersoners ansvarsområder og opgaver, og hvordan disse relaterer
sig til hinanden, herunder hvor ansvaret eventuelt er delt, og hvordan det er
delt. Oversigten behøver ikke indeholde al information fra de individuelle
erklæringer, der vil skulle udarbejdes i medfør af den foreslåede stk. 3, 1.
pkt., men det vil i noget kortere form skulle beskrive ansvarsområder og
opgaver for disse.
Udover at omfatte direktionen, den faktiske ledelse og øvrige
nøglepersoner, vil oversigten også skulle omfatte bestyrelsen og
bestyrelsesudvalg. Beskrivelsen af bestyrelsens ansvar samt strukturen,
medlemskab og interaktionen mellem alle relevante bestyrelsesudvalg, vil
sammen med direktionen og den faktiske ledelse skulle udgøre den øverste
del af den samlede oversigt. Det næste organisatoriske lag vil skulle have
ansvarsbeskrivelser for ansatte, der har ansvar for en nøglefunktion, men
ikke er en del af ledelsen.
Side 348/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen indebærer i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og
ajourfører oversigten. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte oversigten skal
ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at oversigten løbende
opdateres, når der sker ændringer i ledelsesstrukturen og
ansvarsfordelingen, herunder når et ledelsesmedlem eller en nøgleperson
omfattet af oversigten udskiftes, så denne altid er retvisende.
Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om
finansiel. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde,
vedligeholde og ajourføre oversigten. Den strafbare overtrædelse kan f.eks.
bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører oversigten.
Det foreslås i det nye
stk. 3, 3. pkt.,
at institutet til enhver tid skal gøre de
individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede
personer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet forpligtes til at gøre
erklæringerne nævnt i 1. pkt. og oversigten nævnt i 2. pkt. tilgængelig for
de personer i instituttet, som omfattes disse. Bestemmelsen vil derved gøre
det muligt for alle ansvarlige ledelsesmedlemmer eller personer med ansvar
for nøglefunktioner, at holde sig bekendt med sine ansvarsområder og
opgaver, samt at gøre instituttet opmærksom på eventuelle forhold, der ikke
er retvisende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke specifikke krav til, hvordan
dokumenterne skal gøres tilgængelige for de omfattede personer, men det
forudsættes, at disse stilles til rådighed uden hindringer, så de til enhver tid
kan tilgås.
Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen
er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at stille
dokumenterne til rådighed for de omfattede personer. Den strafbare
overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør det muligt for de
omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring eller oversigten.
Side 349/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
implementerer artikel 1, nr. 29, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), der tilføjer et nyt stk. 3 til artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).
Til nr. 34 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Der gælder ingen regler i dag på markedsrisikoområdet omhandlende
kryptoaktiver, idet dette er et forholdsvist nyt produkt på markedet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 71, stk. 4,
hvorefter institutterne skal
foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at
påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer
til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til
Finanstilsynet, når det vedrører kryptoaktiver.
Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år. For at
imødegå potentielle risici for institutter som følge af eksponeringer mod
kryptoaktiver, der endnu ikke er tilstrækkeligt dækket af den gældende
tilsynsramme, har Baselkomitéen for Banktilsyn udarbejdet en standard for
tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer. En del af denne
standard vedrører institutters risikostyring og anvendelse af
tilsynskontrolprocessen på institutter. Institutter med direkte eller indirekte
eksponeringer mod kryptoaktiver eller institutter, der yder relaterede
tjenester vedrørende en hvilken som helst form for kryptoaktiver, bør
pålægges at indføre risikostyringspolitikker, processer og praksis for på
passende vis at kunne styre risici som følge af deres eksponeringer mod
kryptoaktiver.
I CRD VI artikel 79, litra e, og artikel 83, stk. 4, pålægges de kompetente
myndigheder at sikre, at institutterne foretager forudgående vurderinger af
eventuelle kryptoeksponeringer, som de agter at påtage sig, og af
tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af
markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til de kompetente
myndigheder.
Side 350/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede nye bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er en
tekstnær implementering af de to artikler i CRD.
Til nr. 35 (§ 72, i lov om finansiel virksomhed)
Loven indeholder ikke i dag regler om at penge- og realkreditinstitutter skal
have specifikke ESG-omstillingsplaner eller stresstest i forhold til ESG-
risici. Der findes allerede regler om stresstest for penge- og
realkreditinstitutter, men disse tager ikke eksplicit højde for ESG-faktorer.
Finanstilsynet har i dag en hjemmel til at påbyde institutter at reducere risici,
der opstår som følge af ESG-faktorer. Denne kan dog alene anvendes, når
instituttets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold kan
udvikle sig således, at instituttet vil kunne miste sin tilladelse. Det vurderes,
at materialiseringen af ESG-risici alt andet lige har en længere tidshorisont
end øvrige risici, og at det derfor er nødvendigt at have en eksplicit hjemmel
til også at gribe ind i forhold til institutternes påtagelse af ESG-risici, selv
når risiciene for institutternes økonomiske stilling og risikoen for at kunne
miste tilladelsen har en længere tidshorisont.
Det foreslås at indsætte en nyt § 72, hvor de kvantificerbare mål og
processer med henblik på at imødegå de ESG-risici, der indgår i ESG-
omstillingsplanerne. ESG-omstillingsplanerne skal tage højde for de seneste
rapporter og foranstaltninger, som Det Europæiske Videnskabeligt
Rådgivende Organ om Klimaændringer har foreskrevet, navnlig hvad angår
opfyldelsen af Unionens klimamål. ESG-omstillingsplanerne skal sikre, at
institutterne har tilstrækkelige foranstaltninger og tiltag til at overvåge og
håndtere de finansielle risici, der følger med på kort, mellemlang og lang
sigt. ESG-omstillingsplaner skal også tage højde for Unionens mål om at
opnå klimaneutralitet samt, hvis det er relevant for internationalt aktive
institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål på ESG-
området. Hvis instituttet offentliggør oplysninger om ESG-forhold i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU, skal de i § 72, stk. 1 omhandlede ESG-omstillingsplaner være
i overensstemmelse med de planer, der er omhandlet i nævnte direktivs
artikel 19a eller 29a, og navnlig indeholde tiltag – med fokus på at imødegå
finansielle risici - for så vidt angår instituttets forretningsmodel og -strategi,
som er konsekvente på tværs af begge planer.
Bestyrelsens udformning af ESG-omstillingsplaner, jf. § 72, stk. 1, 1. pkt.
skal ske under hensyntagen til instituttets forretningsmodel, størrelse og
Side 351/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kompleksitet og karakteren af instituttets eksponering mod ESG-risici.
Kravene til ESG-omstillingsplaner skal således være proportionale med
institutternes karakter og karakteren af deres ESG-risici. Det foreslåede
gennemfører artikel 76, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619.
Finanstilsynet vil inddrage institutternes ESG-omstillingsplaner i sit
generelle prudentielle tilsyn med institutterne, herunder i Finanstilsynets
løbende risikovurdering af det enkelte institut.
Det foreslås at tilføje en ny § 72, stk. 2, om, at pengeinstitutter og
realkreditinstitutter skal teste deres modstandsdygtighed over for
langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer i både basis- og
stressscenarier. Anvendelsen af basis- og stressscenarie skal være
troværdige og baseret på de scenarier, der er udarbejdet af internationale
organisationer. Udarbejdelsen af scenarier skal være med miljøfaktorer som
førsteprioritet og efterfølgende skal der tages højde for andre
bæredygtighedsfaktorer, efterhånden som de relevante vurderingsmetoder
og -værktøjer bliver udviklet.
Det foreslås, at den specifikke karakter af klimarelaterede og andre
miljømæssige risici, f.eks. risici som opstår som følge af miljøforringelse og
tab af biodiversitet, for så vidt angår både omstilling og fysiske risici,
håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.
Det foreslåede gennemfører artikel 87a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/1619.
Det foreslås derfor med § 72, stk. 3, at Finanstilsynet kan pålægge institutter
at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge
af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af
tilpasningsprocessen og fra omstillingstendenser i forbindelse med
Unionens, medlemsstaternes eller tredjelandes relevante juridiske og
reguleringsmæssige mål. Denne hjemmel skal ses i forlængelse af den
eksisterende hjemmel i § 350, stk. 1, nr. 2, og skal sikre en eksplicit hjemmel
til at påbyde instituttet at ændre i forretningsstrategi, generelle styring og
risikostyring i relation til ESG-risici, selv når risikoen for finansiel stabilitet
og for instituttets økonomiske stilling kan have en længere tidshorisont.
Side 352/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Reduktionen kan ske gennem justeringer af det enkelte instituttets
forretningsstrategier, generelle styring og risikostyring. Finanstilsynet kan
anmode om en styrkelse af målene, foranstaltningerne og tiltagene i deres
ESG-omstillingsplaner i overensstemmelse med § 72, stk. 1 i nærværende
lovforslag i tilfælde af, at planen kan udgøre en væsentlig risiko for
instituttets solvens på kort, mellem og lang sigt.
Det foreslåede gennemfører artikel 104, stk. 1, litra m i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.
Det foreslås i § 72, stk. 4, at Finanstilsynet gives en hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om forpligtelserne, der påhviler penge- og
realkreditinstitutter efter bestemmelsens stk. 1-3.
Dette medfører, at Finanstilsynet nærmere kan udspecificere formen og
indholdet af ESG-omstillingsplaner, jf. stk. 1, formen og indholdet af testen
af modstandsdygtigheden mod negative virkninger af ESG-faktorer, jf. stk.
2, og hvordan og i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan påbyde institutterne at
reducere ESG-risici.
Det foreslåede vil betyde at nærmere detaljer kan fastsættes ved en
bekendtgørelse, samtidig med at Finanstilsynet kan tilpasse det nærmere
indhold af bestemmelserne løbende. Dette kan blandt andet ske i takt med,
at der kommer fortolkningsbidrag til den EU-regulering, som de nævnte
bestemmelser implementerer, blandt andet i form af yderligere regulering
og retningslinjer.
Til nr. 36 (§ 73, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 73 stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at hvervet
som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, eller som medlem af
repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser, ikke
kan forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed.
I § 73, stk. 1, 2. pkt., følger en undtagelse, hvorefter bestyrelsen i en
direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer eller et
medlem af repræsentantskabet som direktør. Det følger videre af
bestemmelsens 3. pkt., at den pågældende i så fald ikke kan udøve
stemmeret i de nævnte organer.
Side 353/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. er tiltænkt en akut situation og i en midlertidig
periode, herunder ved sygdom eller fratrædelse, hvor direktøren fritstilles
eller opsigelsesvarslet er udløbet, uden at en ny direktør endnu er startet.
Virksomheden skal dog tage konkrete skridt til at få situationen løst.
Bestemmelsen implementerer artikel 88, stk. 1, 2. afsnit, litra e, i hvorefter
bestyrelsesformanden i et pengeinstitut, ikke samtidig må udøve de
funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut,
medmindre instituttet begrunder dette, og de kompetente myndigheder har
givet deres tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 73, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, at indsætte som
4.
pkt.:
»2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller
repræsentantskabet«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelsen i § 73, stk. 1, 2.
pkt. ikke længere vil omfatte bestyrelsesformanden eller formanden for
repræsentantskabet. Dermed vil det ikke længere være muligt for en
bestyrelse i en finansiel virksomhed midlertidigt at beskikke
bestyrelsesformanden eller formanden for repræsentantskabet til posten som
direktør i virksomheden. Det vil dog fortsat være muligt for bestyrelsen at
beskikke andre medlemmer end formanden for bestyrelsen eller
repræsentantskabet til direktør.
Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 29, litra a, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), der nyaffatter artikel 88, stk. 1, andet afsnit, litra e, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(CRD IV).
Til nr. 37 (§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om finansiel virksomhed)
Der gennemføres en konsekvensændring i § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov
om finansiel virksomhed, så henvisningen stemmer overens med
ændringerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 38 (§ 77a, stk. 1, nr. 5 i lov om finansiel virksomhed)
Side 354/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at
pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal opfylde en række betingelser.
Af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed følger, at
virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større
beløb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 4 år med
påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og
direktionen mindst 5 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en
voksende andel i slutningen af perioden.
Det foreslås i
§ 77 a, stk.1, nr. 5, 2. pkt.,
at fastsættelsen af den udskudte
variable løndel skal tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed
og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.
Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal tage højde for
virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende
medarbejders arbejdsopgaver, når den fastsætter, hvor stor en del af den
variable løndel, der skal udskydes.
Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks.
medarbejderens arbejdsopgaver eller risiciene, at en større andel af den
variable løndel, end den der mindst følger af 1. pkt., underlægges en
udskydningsperiode, skal virksomheden sikre dette.
Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene
i 1. pkt., så en mindre andel af en variabel løndel udskydes, end den der
følger af 1. pkt.
Det foreslås i
§ 77 a, stk.1, nr. 5, 3. pkt.,
at længden af udskydningsperioden
skal fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens
art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders
arbejdsopgaver.
Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks.
virksomhedens forretningsmæssige cyklus, medarbejderens arbejdsopgaver
eller risiciene, at udskydningsperioden for den variable løndel gøres
længere, end den der mindst følger af 1. pkt., skal virksomheden sikre dette.
Side 355/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det kan f.eks. være i forhold til den forretningsmæssige cyklus, hvor
virksomheden kan tage højde for perioder med øget risikotagning eller
ændrede risici, som kræver længere resultatmålinger af indsatsen inden
udbetaling af den variable løndel og derfor vurdere et behov for en længere
udskydningsperiode.
Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene
i 1. pkt., så udskydningsperioden for den variable løndel gøres kortere, end
den der følger af 1. pkt.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 94, stk. 1, litra m, i CRD V, og
sikrer en mere direktivnær og fuldstændig implementering af bestemmelsen.
Til nr. 39 (§ 77 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 77 d, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en
finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring. Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.
Bestemmelsen blev indsat ved ændring af lov nr. 1549 af 13. december
2016, og fastsætter den overordnede pligt for finansielle virksomheder og
finansielle holdingvirksomheder til at have en lønpolitik, der understøtter en
effektiv risikostyring. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til
§ 77 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som
fremsat, side 60-64.
Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav til lønpolitikken i
bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber,
investeringsselskaber,
investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, som er baseret på
EBA’s
retningslinjer
om
forsvarlige
aflønningspolitikker
(EBA/GL/2021/04).
Det foreslås i
§ 77 d, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at indsætte
»herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn
til ESG-risici« efter: »risikostyring«.
Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en
Side 356/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn
til ESG-risici.
Ændringen vil medføre at virksomheden fremover skal integrere ESG-risici
(miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici) sin aflønningspolitik og -
praksis, så den medvirker til at fremme en sund og effektiv risikostyring og
en ledelsesadfærd, der er i overensstemmelse med virksomhedens strategi
og risikovillighed på ESG-området. Virksomhedens aflønningspolitik må
derfor f.eks. ikke gennem tildeling af bonusser og anden variabel løn
tilskynde til risikotagning, der kan eksponere virksomheden for ESG-risici,
som vil være i strid virksomhedens strategi og risikovillighed på området.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 77 d, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som fremsat, side
60-64.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).
Til nr. 40 (§ 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
I § 80 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsættes de opgaver, som
risikoudvalget i et pengeinstitut eller realkreditinstitut har ansvaret for at
varetage. Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få
et overblik over virksomhedens faktiske risikobillede, og som derved skal
bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst om risici, når der træffes
forretningsmæssige beslutninger i bestyrelsen. Det er fortsat den samlede
bestyrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
Det følger af § 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel at risikoudvalget skal
vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager
Side 357/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
højde for virksomhedens risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden
for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Pligten i nr. 4 ændrer ikke på de opgaver, der påhviler et eventuelt
aflønningsudvalg i virksomheden, men risikoudvalget har en særlig
forpligtelse på dette område. Risikoudvalgets endelige vurdering forelægges
den samlede bestyrelse.
Det foreslås i
§ 80 b, stk. 3, nr. 4,
at indsætte »herunder dem, der opstår som
følge af virkningerne af ESG-faktorer,« efter »risici,«.
Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at risikoudvalget
skal vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur
tager højde for virksomhedens risici, herunder dem, der opstår som følge af
virkningerne af ESG-faktorer, kapital og likviditet samt sandsynligheden for
fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Ændringen vil medføre, at risikoudvalget i sin vurdering af virksomhedens
aflønningsstruktur fremover også vil skulle tage højde for de risici, der
opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige faktorer). Risikoudvalget vil i den forbindelse skulle
vurdere om incitamenterne i virksomhedens aflønningsordninger, herunder
f.eks. tildelingen af bonusser og anden variabel løn, også understøtter
virksomhedens risikostyring og risikovillighed på ESG-området, og
forelægge bestyrelsen sin vurdering heraf.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 b, jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133 som fremsat, side 116-117.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 21, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI), der nyaffatter artikel 76, stk. 4, andet afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(CRD IV).
Til nr. 41 (§ 101, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)
Side 358/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§ 101 i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag regler, der vedrører
interessekonflikter.
Det
fremgår
af
den
gældende
§
101,
stk.
1,
at
investeringsforvaltningsselskaber under udførelsen af deres opgaver for en
dansk UCITS skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og
udelukkende i den pågældende UCITS’ og dens investorers interesse.
Det
fremgår
af
den
gældende
§
101,
stk.
2,
at
investeringsforvaltningsselskaber i den daglige ledelse skal varetage
interesserne for den eller de UCITS, de administrerer, bedst muligt.
§
101,
stk.
3,
indeholder
en
række
krav,
som
investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal opfylde. Det er for
eksempel
krav
om,
at
der
fastsættes
en
politik
vedrørende interessekonflikter, samt at kunne påvise og begrænse
interessekonflikter.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 101, stk. 5,
hvorefter et
investeringsforvaltningsselskab under hensyntagen til eventuelle
interessekonflikter skal forelægge detaljerede forklaringer og
dokumentation for dets overholdelse af § 101, stk. 1-4 for Finanstilsynet,
når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har til hensigt at
forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i tilfælde hvor den
pågældende UCITS anvender navnet på en tredjemandsinitiativtager, eller
hvor
investeringsforvaltningsselskabet
udpeger
en
tredjemandsinitiativtager, som den, der får delegeret funktioner eller
tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det sikres, at Finanstilsynet
informeres om overholdelse af kravene for håndtering af interessekonflikter
i specifikke situationer, nemlig når et investeringsforvaltningsselskab
forvalter fonde på initiativ af eksterne aktører. Det kan eksempelvis være en
UCITS eller afdeling heraf, som et eksternt fondsmæglerselskab opretter og
distribuerer,
men
hvor
investeringsforvaltningsskabet
forestår
forvaltningen. I disse situationer er der højere risiko for ikke-håndterede
interessekonflikter, hvorfor der er behov for et højere dokumentationskrav
overfor Finanstilsynet.
Side 359/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 101, stk. 6,
hvorefter de oplysninger, som
investeringsforvaltningsselskabet skal give til for Finanstilsynet i henhold
til stk. 5, navnlig skal præcisere, hvilke rimelige skridt
investeringsforvaltningsselskabet
har
taget
for
at
forhindre
interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden, eller
hvis sådanne interessekonflikter ikke kan forebygges, hvordan
investeringsforvaltningsselskabet indkredser, håndterer, overvåger og, hvor
det er relevant, oplyser om interessekonflikter for at forhindre, at de skader
UCITS’ens og dens investorers interesser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres, hvilke
oplysninger investeringsforvaltningsselskabet skal oplyse for Finanstilsynet
i henhold til § 101, stk. 5.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den gældende § 101, stk. 5, bliver
til stk. 7, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Se overgangsbestemmelse
i dette lovforslags § 6.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 5, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 14, stk. 2a, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 42 (§ 101 a stk. 8-11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 101 a i lov om finansiel virksomhed, at en kapitalforvalter
skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der
er optaget til handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan
kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.
Politikken skal b.la. beskrive, hvordan kapitalforvalteren overvåger
selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan
kapitalforvalteren fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan
kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til
aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan
kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der
investeres.
Kapitalforvalteren skal en gang årligt offentliggøre, hvordan politikken er
blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og
Side 360/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes
offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v.
Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis
den offentliggør en begrundet forklaring herfor.
Det foreslås i
§ 101 a, stk. 8,
at en kapitalforvalter samtidig med
offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med
offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 101 a, stk. 1-5, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan
videresende disse til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal kapitalforvalteren også sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive
fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil kapitalforvalteren
skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til
format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne,
herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller
til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-
forordningen.
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje
fase), hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal
indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Kapitalforvalteren vil derfor have
tid til at indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 33.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 14c, stk. 1, 1. pkt.,
i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Side 361/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 101 a, stk. 9,
at Finanstilsynet videresender de i stk. 8 nævnte
oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil
skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra
kapitalforvalteren medfør af § 101 a, stk. 8, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil
skulle videresende oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 101 a, stk. 10,
at kapitalforvalteren skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvaltere skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 8 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
Side 362/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 1,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk.10, nr. 2,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 3,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 4,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 5,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 6,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Side 363/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 101 a, stk. 11,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2,
skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren vil skulle
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk.
2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 43 (§ 101 k, i lov om finansiel virksomhed)
De gældende §§ 101 i og j i lov om finansiel virksomhed fastsætter særlige
regler for rådgivende stedfortrædere vedrørende gennemsigtighed.
I medfør af § 101 i i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende
stedfortræder en gang om året offentligt fremlægge en reference til et
adfærdskodeks, som den rådgivende stedfortræder anvender, og årligt
ajourføre rapporten om anvendelse af dette adfærdskodeks. Afviger den
rådgivende stedfortræder fra adfærdskodekset, skal stedfortræderen
offentliggøre oplysninger herom. En rådgivende stedfortræder, der ikke
anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en redegørelse herfor.
Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders
hjemmeside.
I medfør af § 101 j i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende
stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om
udarbejdelsen af dennes undersøgelser, rådgivning og anbefalinger
vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Oplysningerne skal
offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 101 k.
Side 364/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 101 k, stk. 1,
at en rådgivende stedfortræder samtidig med
offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder,
der offentliggør oplysninger som nævnt i § 101 i, stk. 4, eller § 101 j, stk. 2,
samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til
Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.
I dag er der kun krav om, at en rådgivende stedfortræder skal offentliggøre
oplysningerne på sin hjemmeside. En rådgivende stedfortræder vil derfor
som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
For at sikre, at Finanstilsynet vil kunne videresende oplysningerne korrekt
med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske
funktioner i ESAP, vil den rådgivende stedfortræder også skulle sikre, at
oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række
metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede
bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet vil
kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af
oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor
eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette
tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor
have tid til at indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 34.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Side 365/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 101 k, stk. 2,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder vil
skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 2, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags [§ 1, nr. 35].
Side 366/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den rådgivende
stedfortræder, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne
ledsages
af
den
rådgivende
stedfortræders
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne ledsages af den rådgivende stedfortræders størrelse efter
kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for den rådgivende
stedfortræders økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 6,
at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås i
§ 101 k, stk. 3,
at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1,
skal den rådgivende stedfortræder erhverve en identifikationskode for
juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den rådgivende stedfortræder
skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Side 367/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 44 (§ 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver,
der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller
udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de
pågældende opgaver.
Det foreslås at nyaffatte
§ 102, stk. 1,
hvorefter bestyrelsen for et
investeringsforvaltningsselskab kan delegere funktioner, jf. bilag 6 i denne
lov og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og
10, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der
udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller
udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de
pågældende opgaver. Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt
kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.
Den foreslåede ændring vil præcisere, at de opgaver, der kan delegeres i
medfør af lov om finansiel virksomhed, er de funktioner, der er nævnt i bilag
6 i loven og de tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 i loven og bilag 1, afsnit
A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter og tjenesteydelser.
Formålet med at investeringsforvaltningsselskabet objektivt skal begrunde
sin delegationsstruktur er at sikre en højere grad af overensstemmelse
mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-
direktivet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, fjerde
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i
UCITS-direktivet.
Til nr. 45 (§ 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, jf. §§
Side 368/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
106-106 c og 107, ikke berøres af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til
tredjemand.
Det foreslås, at der i stedet for »opgaver«, indsættes: »funktioner og
tjenesteydelser«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der
kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og
tjenesteydelser.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 1. pkt., i UCITS-
direktivet.
Til nr. 46 (§ 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver,
at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår
opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond
eller udenlandsk UCITS.
Det foreslås at nyaffatte
§ 102, stk. 6,
hvorefter bestyrelsen ikke må delegere
så stor en del af de administrative opgaver i form af funktioner eller
tjenesteydelser, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere
anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde
eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne
lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, og i et sådant omfang, at
investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår
opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond
eller udenlandsk UCITS.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der
kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og
tjenesteydelser. Derudover præciseres begrebet ”tomt selskab”, som er, når
bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at
investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være
forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller
Side 369/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang,
at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-
direktivet
Til nr. 47 (§ 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver,
der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller
udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de
pågældende opgaver.
Det fremgår af § 102, stk. 2-6, hvilke yderligere regler, der gælder for
delegation af opgaver.
Det foreslås at indsætte et nyt §
102, stk. 7,
hvorefter i det tilfælde
markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, tredje led, varetages af en eller flere
distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører en SIKAV,
værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes det ikke som en delegation, der er
omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105, uanset en eventuel
distributionsaftale mellem administrationsselskabet og distributøren.
Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af
investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på
vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan
der være tilfælde, hvor en uafhængig finansiel rådgiver markedsfører en
UCITS uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste
fondsdistributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til
direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området
for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes, at
aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne
markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller
gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og
Side 370/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
reglerne om delegation vil ikke
investeringsforvaltningsselskabet og
distributionsaftale
finde anvendelse, uanset om
distributøren har indgået en
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, andet
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 3, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 48 (§ 103, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 103, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, at et
investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som
selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de
pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører
investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til
virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på
forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.
Det foreslås at i
§ 103, stk. 1, 1. pkt.
at ændre »delegerer
opgaver« til:
»delegerer funktioner eller levering af tjenesteydelser« og »pågældende
opgaver« ændres til:
»pågældende funktioner eller levere de pågældende
tjenesteydelser«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der
kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og
tjenesteydelser. Forslaget vil ikke indebære en materiel ændring.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr.
iii, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1,
litra h, i UCITS-direktivet.
Til nr. 49 (§ 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsens
delegation af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med
investeringsforvaltningsselskabet og de administrerede
SIKAV�½er,
værdipapirfonde eller udenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke
forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre
SIKAV�½en,
værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive
forvaltet i investorernes interesse.
Side 371/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at der efter »investorernes«,
investeringsforvaltningsselskabets kunders«.
indsættes:
»
og
Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om, at delegationen af
opgaver ikke må forhindre SIKAV’en, værdipapirfonden eller den
udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investeringsforvaltningsselskabets
kunders interesse.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr.
ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i
UCITS-direktivet.
Til nr. 50 (§ 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at aftalen om
delegation ikke må forhindre investeringsforvaltningsselskabet i på et
hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed,
som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig
virkning, hvis det er i den administrerede
SIKAV�½s,
værdipapirfonds eller
udenlandske UCITS’ interesse.
Det foreslås at i
§ 104, stk. 2,
at ændre »opgaven«
til:
»funktioner eller
levering af tjenesteydelser« og efter »udenlandske
UCITS´«
indsættes
»samt investeringsforvaltningsselskabets kunders«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der
kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og
tjenesteydelser. Der vil derudover blive indsat et krav om, at en aftale om
delegation vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og
investeringsforvaltningsselskabet vil skulle kunne give yderligere instrukser
til virksomheden, der er delegeret til, med øjeblikkelig virkning, hvis det er
i investeringsselskabets kunders interesse.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr.
iii, første afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1,
litra g, i UCITS-direktivet.
Til nr. 51 (§ 104, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 104 stk. 3,
hvorefter
investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de funktioner og
Side 372/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov, samt bilag 1,
afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med UCITS-
direktivet. Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige
status af den, der får videredelegeret ansvar, og uanset hvor denne enhed
befinder sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for
investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og
tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i §§ 102-105, udføres i
overensstemmelse med UCITS-direktivet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, tredje afsnit,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 4, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 52 (§ 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
investeringsforvaltningsselskabet senest 8 hverdage efter indgåelsen af en
aftale om delegation, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, skal underrette
Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Det
foreslås
at
nyaffatte
§
105,
stk.
1,
hvorefter
investeringsforvaltningsselskaber, som har til hensigt at delegere udførelsen
af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand, jf. § 102, stk.
1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet om aftalens indhold og
betingelser, inden delegationsordningerne træder i kraft, i
overensstemmelse med § 14, stk. 11.
Den
foreslåede
bestemmelse
vil
medføre,
at
investeringsforvaltningsselskabet skal underrette Finanstilsynet om
delegationsaftaler. Efter de foreslåede ændringer til § 14, stk. 11, skal aftaler
om delegation indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen
som
investeringsforvaltningsselskab,
og
efterfølgende
skal
investeringsforvaltningsselskabet underrette Finanstilsynet om væsentlige
ændringer til disse oplysninger. Se bemærkningerne til det foreslåede § 14,
stk. 11. I den foreslåede § 105, stk. 1, præciseres det, at en delegationsaftale,
der ændres eller indgås efter ansøgning om tilladelse som
investeringsforvaltningsselskab, skal indsendes til Finanstilsynet med
aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningen træder i kraft.
Side 373/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Formålet med forslaget vil være at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil
have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne
og at skabe et retvisende overblik over delegationssaktiviteter i Den
Europæiske Union.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, 1. afsnit,
UCITS-direktivet.
Til nr. 53 (§ 106 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 5, at et depotselskab skal sikre, at værdien
af en dansk UCITS’ beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse
med de gældende regler herom i den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 106 a, stk. 1, nr. 5,
at der efter »herom,« indsættes »og«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring i § 106 a, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.
Til nr. 54 (§ 106 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 6, at et depotselskab skal sikre, at en dansk
UCITS’ køb og salg af finansielle instrumenter sker i overensstemmelse
med § 70 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det fremgår af § 70 i lov om investeringsforeninger m.v., at instrumenter,
der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked,
skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder, handles til samme
eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i
betragtning kunne opnås på det pågældende marked.
Det foreslås, at
§ 106 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være et krav for
et depotselskab at sikre, at hvis et instrument er optaget til handel på et
reguleret marked, men handles uden for regulerede markeder, skal den
handlede pris enten være den samme pris eller en mere fordelagtig pris end
den pris, der ville kunne være opnået på det pågældende, regulerede marked.
Den særlige danske regel vurderes at give ingen eller uvæsentlig ekstra
investorbeskyttelse, da kontrollen af priser på værdipapirer, der handles
Side 374/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udenfor regulerede markeder, følger reglerne om »best execution« i
bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapirhandleres udførelse
af ordrer og bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022 om ledelse, styring og
administration af danske UCITS.
Til nr. 55 (§ 106 d, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere
opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-
4 er opfyldt.
Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, nr. 3, at depotselskabet har udvist
passende dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af
den tredjemand, som opgaverne er delegeret til.
Det foreslås at nyaffatte § 106 d, stk. 2, nr. 3, hvorefter det betinges, at
depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i
forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som
depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis
tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af
investorværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse,
tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat fører løbende
kontrol, jf. nr. 4.
Det foreslåede vil medføre at depotselskaber vil være fritaget for betingelsen
om at udvise passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med
udvælgelsen og udpegelsen af tredjemand, hvis depotselskabet delegerer til
en investorværdipapircentral
som defineret i artikel 1, litra f,
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende
tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat
udøver løbende kontrol med og overvågning af tredjemandens udførelse af
de delegerede opgaver og derved forbudne arrangementer, jf. § 106 d, stk.
2, nr. 4 i lov om Finansiel virksomhed.
Side 375/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22a, stk. 2, litra c, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 56 (§ 106 d, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere
opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-
4 er opfyldt.
Det følger af den gældende § 106, stk. 2, nr. 4, at depotselskabet skal udvise
passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og
overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved
forbundne arrangementer.
Det foreslås i
§ 106 d, stk. 2, nr. 4,
efter »arrangementer« at indsætte », som
tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.
Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af
artikel 22, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet og en præcisering af den
gældende § 106, stk. 2, nr. 4, for at gøre det tydeligere, at depotselskabet
ikke blot skal kontrollere opgaveudførelsen, men også kontrollere
tredjelandsselskabets processer.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22a, stk. 2, litra c, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 57 (§ 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 106 d, stk. 6, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov
om værdipapirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets
opgaver.
Det foreslås at nyaffatte
stk. 6,
hvorefter levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral, som
defineret i artikel 1, litra e, Kommissionens delegerede forordning (EU)
2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
Side 376/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med
værdipapircentraler, ikke anses som delegation af depotselskabets
opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral,
der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som defineret i den
nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation af depotselskabets
opbevaringsfunktioner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil
være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås
aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet
kan overdrage en investeringsforenings kontanter eller finansielle
instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af
indgåede handler. Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt
samarbejde mellem depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt
præciseres det, at værdipapircentraler, der selv deltager i et
værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depotselskaber,
underlægges samme regler som disse.
Ændringen vil ligeledes medføre, at levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral,
skal anses som værende delegation, og dermed overholde reglerne om
delegation.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 8, litra b, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som nyaffatter artikel 22a, stk. 4, i UCITS-direktivet.
Til nr. 58 (§ 124, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i
§ 125, stk. 5,
at hvis et pengeinstitut og et realkreditinstitut
bliver bundet af outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, gælder litra a-c.
Det foreslås, at det i
§ 124, stk. 5, nr. 1,
fastsættes, at Finanstilsynet hurtigst
muligt og under alle omstændigheder senest på slutdatoen for den næste
kontrol- og vurderingsproces tager solvensbehovstillæg efter § 124, stk. 2-
4, dvs. instituttets søjle-II tillæg, op til fornyet overvejelse og fjerner alle
elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af risici, der allerede er
Side 377/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af
outputgulvet.
Det foreslåede vil indebære, at det undgås at risici forbundet med
institutternes interne modeller indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav.
I praksis vil det medføre, at hvis et institut bindes af outputgulvet, vil det
umiddelbart være instituttet selv, der skal foretage en revurdering af søjle
II-tillæggene for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som
dækkes af outputgulvet. Finanstilsynet vil efterfølgende i forbindelse med
det løbende tilsyn med instituttet og senest ved den årlige tilbagemelding på
instituttets solvensbehov tage stilling til eventuelle reviderede tillæg i
institutterne, som følge af at institutterne bindes af outputgulvet.
Forslaget implementerer CRD VI artikel 104a, stk. 6, litra b.
Det foreslås herudover med
§ 124, stk. 5, nr. 2,
at den nominelle værdi af
søjle II-tillæg (yderligere kapitalgrundlag), til imødegåelse af andre risici
end risikoen for overdreven gearing, ikke må stige, som følge af at et institut
bindes af outputgulvet før kontrollen efter litra a er afsluttet, dvs. at det er
sikret, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som dækkes af outputgulvet.
Det foreslåede vil forhindre en generel stigning i søjle II-tillæggene, når der
potentielt er overlap mellem de risici, som dækkes af outputgulvet og søjle
II-tillæg.
Tillægget kan dog stadig stige, hvis de risikovægtede eksponeringer stiger
af andre grunde end, at instituttet bindes af outputgulvet, f.eks. som følge af
vækst i instituttets balance.
Forslaget vil indebære en præcisering af, at søjle II-tillæg ikke skal dække
risici, som er kapitaldækket via søjle I-kravet i tilfælde, hvor et søjle II-
tillæg er fastsat i procent af de risikovægtede eksponeringer. Forslaget
understreger, at tillægget ikke automatisk skal stige, hvis de risikovægtede
eksponeringer stiger som følge af, at et institut bindes af outputgulvet, da
det ikke er udtryk for en stigning i de risici, som søjle II-tillægget skal
dække.
Der kan i denne forbindelse ses bort fra søjle-II tillæg vedrørende risikoen
for overdreven gearing, da disse tillæg skal måles i forhold til de uvægtede
Side 378/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksponeringer og ikke de risikovægtede eksponeringer, og derfor ikke
påvirkes af, at institut bindes af outputgulvet.
Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104a, stk. 6, litra a og c.
CRD VI artikel 104a, stk. 7, giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
EBA et mandat til at fastlægge nærmere retningslinjer for, hvordan de
kompetente myndigheder i deres tilsynskontrol- og vurderingsproces skal
afspejle, at et institut er blevet bundet af outputgulvet, og hvordan de
kompetente myndigheder og institutter skal meddele og offentliggøre
indvirkningen på tilsynskravene for et institut, der er blevet bundet af
outputgulvet. Retningslinjerne skal udstedes senest 25. april 2025.
Finanstilsynet vil følge disse retningslinjer og foretage nødvendige
tilpasninger af praksis.
Det foreslås, at det med
§ 124, stk. 6,
fastsættes, at så længe et institut er
bundet af outputgulvet, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2, og
fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut og et
realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4, ikke indebære dobbelttælling af
risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet der er bundet af
outputgulvet. Det vil sige, at hverken instituttet eller Finanstilsynet fastsætte
søjle II-tillæg, som dækker de samme risici som outputgulvet.
Det gælder også efter, at Finanstilsynet har foretaget revurderingen og
tilpasningen af søjle II-tillæggene i et institut, som bindes af outputgulvet i
henhold til § 124, stk. 5, litra a i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede vil indebære, at det undgås, at risici forbundet med
institutternes interne modeller indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav,
også efter den indledende revurdering af søjle II-tillæggene, når et institut
bindes af outputgulvet, er gennemført.
Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104a, stk. 8.
Til nr. 59 (§ 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
henvisning til artikel 92, stk. 1, litra d, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af
forordning (EU) nr. 575/2013.
Side 379/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås to steder i
§ 125 b, stk. 2,
at ændre »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af
forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 b, stk. 2, vil indeholde en
korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 b.
Til nr. 60 (§ 124 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen i § 124 b, i lov om finansiel virksomhed implementerer
CRDV artikel 84, stk. 1, 3 og 4, som fastsætter krav om, at Finanstilsynet
sikrer, at institutter skal indføre interne systemer, anvende standardmetoden
eller den forenklede standardmetode til at identificere, styre og afbøde risici
som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den
økonomiske værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra de
ikke-handelsmæssige aktiviteter.
Ikke-handelsmæssige aktiviteter er f.eks. beholdninger, som ikke har handel
til hensigt og dermed er placeret uden for instituttets handelsbeholdning.
Virksomheden kan enten udvikle egne interne systemer til at håndtere disse
risici, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som
er i forordning (EU) 2024/857.
I CRD V artikel 98, stk. 5, fastsættes krav om, at Finanstilsynet ved
vurdering og kontrol af virksomhedens eksponering for renterisici som følge
af ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan udøve tilsynsbeføjelser, som
minimum, i tilfælde, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med
mere end 15% af dets kernekapital som følge af en pludselig og uventet
ændring af rentesatserne. Artiklen præciserer desuden at en af at
Finanstilsynet har yderligere beføjelser til at fastsætte andre modellerings-
og parameterantagelser, som end dem der er er defineret af den europæiske
banktilsynsmyndighed (EBA) i forordning (EU) 2024/856.
Det foreslås med den nye
124 b, stk. 4,
at tilsynsmyndighederne kan udøve
denne beføjelse. Lovforslaget bevirker derfor, at Finanstilsynet ved
vurdering af virksomhedens eksponering over for renterisici, som følge af
Side 380/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ikke handelsmæssige aktiviteter, kan fastsætte andre modellerings- og
parameterantagelser end de modellerings- og parameterantagelser, som
virksomheden selv har fastsat.
Til nr. 61 (§ 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013.
Det foreslås i
§ 125 c, stk. 1,
at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 c, stk. 1, vil indeholde en
korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 c.
Til nr. 62 (§ 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan, hvis det med rimelighed
kan forventes, at virksomheden med kapitalbevaringsplanen kan bevare
eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Det foreslås i
§ 125 c, stk. 3,
efter » jf. § 125 a, stk. 1, « at indsætte: » eller
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.,«.
Den foreslåede ændring af § 125 c, stk. 3, er en konsekvensrettelse i forhold
til CRD VI. Ændringen vil betyde, at Finanstilsynet kun godkender en
kapitalplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at der rejses
tilstrækkeligt kapital til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og nu
også gearingsgradbufferkravet tilfælde af, at det handler om et institut, som
er G-SIFI.
Side 381/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der er ingen danske pengeinstitutter, der er kategoriseret som G-SIFI for
nuværende, hvilket betyder, at ingen danske institutter skal leve op til
gearingsbufferkravet. Dette vil betyde, at den foreslåede ændring af § 125 c
stk. 3, ikke får nogen praktisk betydning for nuværende.
Til nr. 63 (§ 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en
systemisk buffersats ikke må anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den
kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-
buffersatsen, jf. § 125 g.
Det foreslås i
§ 125 h, stk.1, 2. pkt.,
efter »jf. § 125 a, stk. 1,« at indsætte: »,
eller risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
Lovforslaget vil medføre, at erhvervsministeren ved fastsættelse af en
systemisk buffersats fremover skal tage højde for, at buffersatsen ikke
anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet. Det vil i praksis
betyde, at hvis institutter bliver bundet af outputgulvet, skal dette inddrages
i vurderingen for fastsættelsen af buffersatsen.
Det bemærkes hertil, at det i praksis vil være Det Systemiske Risikoråd, der
henstiller om aktivering af en systemisk buffersats, og herunder sikrer, at
buffersatsen ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet.
Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 133, stk. 8, litra c, nr. ii.
Til nr. 64 (§ 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget,
herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital
for den øverste moder-virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang
disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5.
Det følger af den gældende § 142 i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den samlede
Side 382/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 4 og 5.
Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet blandt andet
fastsætter nærmere regler for indberetning af solvensbehovet for finansielle
virksomheder og koncerner, der er omfattet af §§ 171-174, indberetning af
kravet til minimumsbasiskapitalen, indberetning af den samlede
risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for den
øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, og indberetning af kapitalgrundlaget for
investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 2, , og
Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for overgangsregler for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet
af § 170, stk. 1, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den
samlede risikoeksponering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143,
stk.
3.
Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297,
nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170,
stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til §
170, stk. 2-4.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk.
1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., og henvisningen til § 170, stk. 1, 4 og 5, i lov
om finansiel virksomhed. Uoverensstemmelsen skyldes manglende
konsekvensrettelser.
Det foreslås i
§ 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1.
pkt.,
at ændre »§ 170, stk. 1, 4 og 5« til »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1,
nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., vil indeholde en korrekt henvisning til § 170,
stk. 1, 3 og 4.
Til nr. 65 (§ 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Side 383/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af § 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at i
realkreditinstitutter kan kravet til kapitalgrundlaget i serier med
tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, opfyldes med den
del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med
tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 6.
Det foreslås i
§ 140, stk. 1,
at ændre »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres en ny § 124,
stk. 5 og 6, hvorved det tidligere stk. 6 bliver til stk. 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
Til nr. 66 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Baselkomitéen for Banktilsyn har revideret den internationale standard for
operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på
finanskrisen i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i
standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som
skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter
den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen
for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af
kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt
ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel
risiko.
I flere paragraffer i lov om finansiel virksomhed nævnes intern metode til
opgørelse af operationel risiko. Jf. ovenstående er interne metoder til
opgørelse af operationel risiko ikke længere en mulighed, og det foreslås
derfor, at de relevante paragraffer opdateres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 67 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at tilføje to nye krav til deltagelse i benchmarkingøvelser fra
CRD VI. De to nye krav omhandler hhv. benchmarking for virksomheder,
der anvender standardmetoden for markedsrisiko, og virksomheders
beregninger af forventet kredittab brugt til nedskrivningsformål jf.
nedenstående.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 ændredes
forordning (EU) nr. 575/2013, ved at der indførtes en revideret
markedsrisikoramme udarbejdet af Baselkomitéen for Banktilsyn. Den
Side 384/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
alternative standardmetode, der er en del af denne nye ramme, giver
institutterne mulighed for at modelberegne visse parametre, der anvendes til
beregning af risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav i relation til
markedsrisiko. Det er derfor vigtigt for Finanstilsynet og EBA at have et
klart overblik over det interval af værdier for risikovægtede aktiver og
kapitalgrundlagskrav, der opstår for lignende eksponeringer, ikke blot under
den alternative metode med interne modeller, men også under den
alternative
standardmetode.
Som
følge
heraf
bør
benchmarkingundersøgelsen af markedsrisiko omfatte såvel de reviderede
standardmetoder som metoder med interne modeller under hensyntagen til
proportionalitetsprincippet.
I artikel 78 i CRDVI er indføjet kravet om deltagelse i benchmarkøvelse for
institutter, der benytter standardmetoden. Kravet gælder alle institutter, hvor
omfanget af balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for
markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. EUR.
Efter indførelsen af den internationale regnskabsstandard 9 for finansielle
instrumenter (IFRS 9) den 1. januar 2018 påvirker resultatet af
beregningerne af forventede kredittab, som er baseret på en
modelleringsmetode, direkte størrelsen af institutternes kapitalgrundlag og
lovbestemte nøgletal. Disse modelleringsmetoder danner også grundlag for
beregningen af forventede kredittab, når institutterne anvender nationale
regnskabssystemer. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet og EBA har et
klart overblik over den indvirkning, disse beregninger har på de forskellige
risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår for tilsvarende
eksponeringer.
Med
henblik
herpå
bør
den
eksisterende
benchmarkingundersøgelse også omfatte disse modelleringsmetoder.
Det foreslås, at § 143, i lov om finansiel virksomhed opdateres med disse
nye krav om deltagelse i benchmarkøvelser. Endvidere foreslås det, at
”operationel risiko” fjernes fra paragraffen, jf. foregående punkt.
Til nr. 68 (§ 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1., og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og
4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af
interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets
Side 385/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve
§ 143, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
i lov om finansiel
virksomhed. Bestemmelserne videreføres i § 170 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed uden væsentlige ændringer.
Til nr. 69 (§ 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 143 a, stk. 1, indeholder regler om hyppigere
offentliggørelse af oplysningsforpligtelserne i 8. del i CRR. For en nærmere
beskrivelse henvises til pkt. 2.12. Gældende ret i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 143 a, stk. 1,
at Finanstilsynet kan beslutte hyppigere
offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan derudover
sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433a og 433c
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal
fremlægge oplysninger for EBA, og stille krav om anvendelse af et andet
medium for offentliggørelse end EBA’s hjemmeside eller årsrapporten.
Bestemmelsen implementerer artikel 106, stk. 1, i CRD VI, som er en
videreførelse af tilsvarende tidligere bestemmelse. Bestemmelsen er i
overensstemmelse med gældende ret, men konsekvensrettet som følge af
ændringerne i del otte i CRR.
Med forslaget til § 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed gives
Finanstilsynet mulighed for at beslutte, at der skal ske offentliggørelse af
oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end fastsat i forordningen, hvis
Finanstilsynet finder dette hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig
gennemsigtighed f.eks. i forhold til et instituts kapitalsituation og vurdering
af instituttets aktuelle risikosituation. Yderligere gives Finanstilsynet
mulighed for at sætte en frist for, hvor oplysningerne skal sendes til EBA,
og stille krav om anvendelse af et andet medium end EBA eller årsrapporten.
Side 386/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 70 (§§ 145-145 d, i lov om finansiel virksomhed)
Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet skal påse
pengeinstitutters, realkreditinstitutters eller finansielle holdingselskabers
erhvervelse af kapitalandele.
Der foreslås i §§ 145 -145 d indsat en række bestemmelser relateret til
pengeinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders
erhvervelse af væsentlige kapitalandele. De foreslåede bestemmelser
vedrører, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og virksomheder omfattet af
§ 175 g i lov om finansiel virksomhed. De foreslåede bestemmelser
implementerer artikel 27a til 27e i CRD VI.
§ 145
Det foreslås i
§ 145, stk. 1,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte
eller indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den
erhvervende virksomhedes justerede kapitalgrundlag, skriftligt skal ansøge
Finanstilsynet om godkendelse forud for erhvervelsen.
Det følger af § 175 g, at finansielle holdingvirksomheder for pengeinstitutter
og realkreditinstitutter skal godkendes af Finanstilsynet. Der er i § 175 g,
stk. 4, dog mulighed for at undtage en finansiel holdingvirksomhed fra
godkendelseskravet under en række betingelser.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet indsigt
i virksomhedernes væsentlige erhvervelser. Væsentlige erhvervelser kan
have betydning for virksomhedens finansielle situation, hvorfor det er
relevant at lade Finanstilsynet påse, at sådanne erhvervelser ikke påvirker
virksomhedens evne til at overholde den finansielle regulering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g
skal ansøge Finanstilsynet forud for en erhvervelse af kapitalandele, hvis
erhvervelsen er lig med eller overstiger 15 pct. af den erhvervende
virksomhedens justerede kapitalgrundlag.
Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g i lov om
finansiel virksomhed, selvom om godkendelse ikke er påkrævet i henhold
til bestemmelsens, stk. 4.
Side 387/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 70 at strafbelægge overtrædelse af
bestemmelsen efter lovens § 373, stk. 1. Erhvervelse af en væsentlig
kapitalandel kan medføre væsentlige risici for virksomheden. Anses
erhvervelsen uden forudgående godkendelse for særligt grov, vil der være
grundlag for at pålægge virksomheden strafansvar. Særlig grov adfærd kan
være gentagne overtrædelser eller en erhvervelse, der har væsentlig
påvirkning på virksomhedens finansielle situation. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 70, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af
det justerede kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens
konsoliderede opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden
hjemsted i den Europæiske Union, skal modervirksomheden, i tillæg til stk.
1, underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.
Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, at flere tilsynsmyndigheder
skal behandle erhvervelsen, hvis tærsklen i både stk. 1 og 2 overstiges.
Er modervirksomheden beliggende i Danmark, anses Finanstilsynet for rette
myndighed. Er modervirksomheden beliggende uden for EU, anses
Finanstilsynet også for rette myndighed. Dette vil medføre, at det
udelukkende er Finanstilsynet, der skal behandle ansøgningen i disse
tilfælde.
Det foreslås i
stk. 3,
at finansielle holdingvirksomheder, omfattet af § 175
g, opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på baggrund
af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.
Det kan have væsentlig betydning for en holdingvirksomhed, om den skal
opgøre tærsklen på 15 pct. på baggrund af virksomhedens individuelle eller
konsoliderede niveau. Formålet med den foreslåede bestemmelse er derfor
at sikre klarhed om, at tærsklen opgøres på baggrund af
holdingvirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen. Det
foreslåede vil medføre, at tærsklen er højere end hvis den opgøres på
individuelt niveau.
§ 145 a
Den foreslåede
§ 145 a
vedrører Finanstilsynets procesmæssige håndtering
af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig erhvervelse i henhold til §
Side 388/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
145, stk. 1. Bestemmelsen er enslydende med kravene til behandling af en
erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i henhold til § 61, da begge regelsæt
kan være gældende for samme transaktion.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti
arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1.
Det følger af det foreslåede, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har
kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter.
Finanstilsynet skal ikke foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt
indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men
blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.
Kommissionen har fået bemyndigelse til at udarbejde en delegeret
forordning, som anviser de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning, jf.
artikel 27b, stk. 7, i CRD IV, som ændret ved CRD VI.
Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, om der mangler
dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle
dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan
være behov for uddybning i øvrigt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet
ansøgningens modtagelse, og at ansøgningen er komplet.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at tilsvarende gælder ved modtagelse af
supplerende materiale, jf. stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte
modtagelse af supplerende materiale modtaget i forbindelse med behandling
af ansøgningen. Hvis vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en
suspension af vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal
Finanstilsynet samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 3. pkt.
Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om den dato, hvor
Finanstilsynets vurderingsperiode udløber i henhold til forslaget til 3. pkt.
Hvis ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende oplysninger, og
Finanstilsynet derfor beder den påtænkte erhverver om at sende de
manglende oplysninger, begynder fristen i det foreslåede stk. 5 først at løbe
Side 389/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fra modtagelsen af oplysningerne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse
fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.
Finanstilsynet vil i denne situation skulle oplyse om fristen, når
Finanstilsynet har modtaget alle oplysninger.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden om den dato, hvor
vurderingsperioden udløber.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte,
hvornår Finanstilsynets vurderingsperiode udløber. Finanstilsynets
vurderingsperiode følger af bestemmelsens foreslåede stk. 2. Hvis
vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en suspension af
vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal Finanstilsynet
samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 2. pkt.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra
tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf.
stk. 1, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt
ansøgningen, til at foretage den i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden60
arbejdsdage. I stk. 3-6 er en række modifikationer til sagsbehandlingsfristen.
Hvis Finanstilsynet ikke giver afslag på ansøgningen inden for
sagsbehandlingsfristen, anses erhvervelsen for godkendt, jf. det foreslåede
stk. 8, i bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 3,
at vurderingsperioden efter stk. 2 tidligst udløber
samtidig med vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er
omfattet af både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.
Det er muligt for en omfattet virksomhed at erhverve en væsentlig
kapitalandel i en anden virksomhed, der er omfattet af § 61. Dette er f.eks.
tilfældet, hvis en finansiel holdingvirksomhed anvender 15 pct. eller mere
af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag til at erhverve en kvalificeret
ejerandel i et pengeinstitut.
De procesmæssige bestemmelser for væsentlige erhvervelser og
kvalificerede ejerandele er enslydende, men der kan være konkrete forhold,
Side 390/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som bevirker, at vurderingsperioden bliver forskellig. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor ansøger indgiver ansøgningerne til tilsynsmyndighederne på
forskellige tidspunkter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der kan
ske en parallel behandling af begge ansøgninger.
Det foreslåede vil herefter medføre, at der træffes afgørelse i henhold til en
ansøgning i henhold til § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed samtidig.
Det foreslås i
stk. 4,
at vurderingsperioden suspenderes indtil afslutning af
sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af behandling i
en anden medlemsstat inden for EU, hvor en sådan behandling er en
forudsætning for erhvervelsen.
Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved
erhvervelsen af kapitalandele omfattet af § 145, stk. 1, vil virksomheden
skulle godkendes i henhold til § 175 g.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal
gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en
vurdering af den kvalificerede erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet
kan konkret beslutte at foretage vurderingen af den kvalificerede
erhvervelse sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis
omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter at virksomheden har
opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor
holdingvirksomhedens erhvervelse sker som led i afhjælpning af en
krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.
Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingsfristen suspenderes i den
periode, hvor en godkendelsesproces som finansiel holdingvirksomhed efter
§ 175 g behandles.
Det foreslås i
stk. 5, 1. og 2. pkt.,
at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag
i vurderingsperioden kan anmode om yderligere oplysninger, der er
nødvendige for vurdering. Anmodningen skal ske skriftligt.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om yderligere
oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, og at
anmodningen skal være skriftlig.
Side 391/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved Finanstilsynets indledende bekræftelse i henhold til stk. 1, efterser
Finanstilsynet, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, som er
påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin sagsbehandling og vurdering af
ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet i det fremsendte materiale ikke
er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være nødvendigt for Finanstilsynet at
anmode ansøger om yderligere oplysninger.
Det foreslåede vil betyde, at anmodningen om yderligere oplysninger skal
være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger,
Finanstilsynet har behov for.
Det foreslås i
stk. 5, 3. og 4. pkt.,
at første gang, en sådan anmodning
fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for
anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke
overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.
Det foreslåede vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes med op til 20
arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes, indtil
Finanstilsynet modtager de manglende oplysninger. Dette gælder dog kun
første gang, Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger. Skulle det
vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere gange,
afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynets
vurderingsperiode ikke udløber, imens Finanstilsynet afventer yderligere
oplysninger. Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger,
træffer Finanstilsynet afgørelse på det foreliggende grundlag. Afhængig af
de manglende oplysningers karakter vil dette oftest betyde et afslag på grund
af manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at
vurderingsperioden ikke udløber, imens denne indsamler supplerende
oplysninger.
Det foreslåede vil således medføre, at vurderingsperioden forlænges med
det tidsrum, som det tager ansøger at indsende supplerende oplysninger, dog
op til 20 arbejdsdage.
For at sikre fremdrift i sagen er suspensionen af vurderingsperioden
begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.
Side 392/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6,
at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af
vurderingsperioden som nævnt i stk. 5, med op til ti arbejdsdage, hvis
målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et
land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, eller hvis Finanstilsynet fører tilsyn med ansøger i henhold til
hvidvaskloven.
Suspension af vurderingsperioden vil i disse tilfælde være op til 30
arbejdsdage. De ti arbejdsdage i henhold til den foreslåede bestemmelse
lægges oven i de 20 arbejdsdage, som vurderingsperioden kan suspenderes
med efter det foreslåede stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at den yderligere suspension af
vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor
Finanstilsynets vurdering er mere kompleks eller vil kræve indhentelse af
oplysninger fra andre myndigheder. Hvis der ikke kan skaffes de
nødvendige oplysning i løbet af suspensionen, vil det forventeligt medføre
et afslag.
Det foreslås i
stk. 7,
at afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den
påtænkte erhverver inden to arbejdsdage efter beslutningen herom.
Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.
Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling
til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges
Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når
bestyrelsen har truffet afgørelse.
Af direktivet fremgår, at den påtænkte erhverver skal modtage skriftlig
meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper,
hvorefter en part straks skal orienteres om en afgørelse rettet mod
vedkommende.
Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, hvor
den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse
af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.
Side 393/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil således medføre, at ansøger modtager et afslag på den
fremsendte ansøgning inden for rimelig tid.
Det foreslås i
stk. 8,
at hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden
skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses
erhvervelsen for godkendt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en erhvervelse anses som
godkendt, hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt
giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøger kan gennemføre den
påtænkte erhvervelse umiddelbart efter udløb af vurderingsperioden, hvis
Finanstilsynet ikke har givet afslag på erhvervelse. Dette giver ansøger
sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid
end den fastsatte vurderingsperiode.
Det foreslås i
stk. 9,
at Finanstilsynet ved godkendelse af en erhvervelse kan
fastsætte en frist for gennemførelse af denne. Finanstilsynet kan forlænge
en sådan frist.
Finanstilsynets godkendelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøger.
Ansøgers forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at
erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgers forhold har ændret
sig væsentligt, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for gennemførelse af
erhvervelsen.
Det foreslåede vil medføre, at ansøger skal gennemføre erhvervelsen inden
for den af Finanstilsynet fastsatte frist. Hvis ansøger ikke har gennemført
erhvervelsen inden for fristen, kan denne ansøge om forlængelse heraf. Er
fristen udløbet, skal ansøger søge på ny før erhvervelsen gennemføres.
§ 145 b
Kravene til Finanstilsynets vurdering af en ansøgning om en påtænkt
erhvervelse foreslås gennemført i
§ 145 b.
Det foreslås i
stk. 1,
at
Finanstilsynet skal, i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning
modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig og forsigtig
forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som virksomheden er eller
kan blive eksponeret mod efter den påtænkte erhvervelse i forhold til
kriterierne fastsat i nr. 1 og 2.
Side 394/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet må ikke tage hensyn til markedets behov ved vurderingen.
Finanstilsynet må således ikke inddrage betragtninger om, hvad der er bedst
for markedet i vurderingen.
Det foreslås i
nr. 1,
at Finanstilsynet skal vurdere, om virksomheden vil
kunne overholde og fortsætte med at overholde kravene i denne lov, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter eller anden relevant regulering.
Finanstilsynets fokus ved vurderingen vil særligt være overholdelse af
kapital- og likviditetskrav i henhold til lov om finansiel virksomhed og
CRR. Det vil som udgangspunkt kun være væsentlige overtrædelser af
anden regulering, som Finanstilsynet tager i betragtning. Det kunne f.eks.
være reglerne om storaktionærmeddelelser i kapitalmarkedsloven. Hvis der
kunne være konkurrenceretlige aspekter i erhvervelsen, kan Finanstilsynet
bede ansøger redegøre herfor og eventuelt anmode om kopi af afgørelse fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning, hvis
Finanstilsynet vurderer, at ansøger ikke kan overholde relevant regulering
efter erhvervelsen af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct.
af ansøgers justerede kapitalgrundlag.
Det foreslås i
nr. 2,
at Finanstilsynet skal vurdere, om der er rimelige grunde
til at have mistanke om, at erhvervelsen vil medføre hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme eller at erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og
underlagt tilsyn af Finanstilsynet. I forbindelse med behandling af en
ansøgning modtaget fra disse virksomheder, vil Finanstilsynets
tilsynskontor foretage en intern høring af medarbejdere, som fører tilsyn
med hvidvaskloven.
Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven eller
anden hvidvaskregulering, medmindre de udøver aktiviteter omfattet af
hvidvasklovens bilag 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8. I det tilfælde, hvor virksomheden
ikke er underlagt hvidvaskloven, vil Finanstilsynet vurdere risikoen, på det
foreliggende grundlag.
Side 395/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet kan konkret vurdere, om der er behov for at høre andre
myndigheder, der fører tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven, hvis den
virksomhed, der bliver erhvervet kapitalandele i, er underlagt andre
myndigheders tilsyn. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed erhverver en
væsentlig kapitalandel i en udbyder af spil. I det tilfælde kan Finanstilsynet
konkret vurdere, om der er forhold, der kan belyses af Spillemyndigheden.
EBA har i henhold til artikel 27b, stk. 7, i CRD VI bemyndigelse til at
udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder om en fælles metode til
at vurdere kriterier i nr. 1 og 2. Finanstilsynets vurderingspraksis vil tage
hensyn hertil.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om
erhvervelse af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af
ansøgers kapitalgrundlag, hvis der er grund til at mistænke, at der sker
hvidvask af penge i forbindelse med erhvervelsen, eller hvis erhvervelsen
øger risikoen for, at der vil ske hvidvask af penge.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen
efter stk. 1, tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har sendt
fyldestgørende oplysninger efter anmodning herom.
Finanstilsynet må kun give afslag på en ansøgning, når der på baggrund af
kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil
modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, jf. det
foreslåede stk. 1. Ved vurdering af stk. 1, indgår udtalelser modtaget i
henhold til stk. 1, nr. 2.
Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne
oplysninger ikke er fyldestgørende.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kun kan afslå en ansøgning,
hvis ansøger ikke opfylder kravene i § 145 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske
uafhængigt af, om der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i
henhold til § 145, stk. 1, i relation til den samme målvirksomhed.
Side 396/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at det er erhververens forhold, og
ikke målvirksomheden, der er genstand for Finanstilsynets vurdering.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet ved sin vurdering ikke må tage
hensyn til, hvilken virksomhed af flere ansøgere, der bør erhverve
kapitalandelene. Finanstilsynet skal behandle alle ansøgninger individuelt
ud fra de tilgængelige oplysninger.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at Finanstilsynet ikke er forpligtet til at foretage
en vurdering efter stk. 1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder
omfattet af artikel 113, stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 6, i CRR omfatter
koncernforbundne selskaber. Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 7, i
CRR omfatter virksomheder tilknyttet en institutsikringsordning. Ved
lovens vedtagelse er der ikke oprettet institutsikringsordninger i Danmark.
Finanstilsynet kan f.eks. undlade vurdering, hvis der er tale om en
koncernintern erhvervelse, som ikke ændrer væsentligt på ansøgerens
forhold.
Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende ansøgningen,
men Finanstilsynet kan undlade vurdering heraf i henhold til en konkret
vurdering.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke
foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.
Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at
ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til § 145 a,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og en eventuel passiv accept efter §
145 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele ansøger, at der ikke
foretages en vurdering, så denne kan gennemføre erhvervelsen umiddelbart
efter, at Finanstilsynet har givet ansøgeren meddelelse herom.
§ 145 c
Det foreslås i
§ 145 c,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der påtænker direkte eller
Side 397/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indirekte at afhænde en væsentlig kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, forinden
skriftligt skal underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af
den påtænkte fremtidige kapitalandel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en besidder af en væsentlig
kapitalandel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis vedkommende
påtænker at afhænde den væsentlige kapitalandel.
Der skal ske en forudgående underretning til Finanstilsynet med oplysning
om størrelsen af den kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er
ikke et krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Den foreslåede
bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer
i besiddelsen af væsentlige kapitalandele i forbindelse med salg.
§ 145 d
I
§ 145 d
foreslås at give Finanstilsynet en reaktionsmulighed ved
erhvervelse af en væsentlig kapitalandel uden forudgående godkendelse
eller i strid med Finanstilsynets afslag på ansøgning, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 145 a, stk. 7, i lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er
tilknyttet kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145,
stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan
godkende erhvervelsen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet
bemyndigelse til at ophæve et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller en
finansiel holdingvirksomheds stemmerettigheder tilknyttet kapitalandele,
der er erhvervet uden forudgående godkendelse. Kapitalandele tildeles igen
fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan forhindre en virksomhed i at
udøve sine ejerrettigheder, hvis denne har erhvervet kapitalandele uden
Finanstilsynets godkendelse i henhold til § 145, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelsen er indgribende, da den forhindrer virksomheden i at udøve
sine ejerrettigheder. Det kan også være indgribende overfor
målvirksomheden, særligt hvis erhververen ejer 100 pct. af kapitalandelene
i målvirksomheden. I det tilfælde vil generalforsamlingen ikke kunne træffe
Side 398/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
beslutning, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for
målvirksomheden. Finanstilsynet skal ved sin anvendelse af beføjelsen tage
hensyn til målvirksomhedens mulighed for at opfylde selskabslovens
bestemmelser.
Hvis Finanstilsynets sagsbehandling medfører godkendelse af erhvervelsen,
er der ikke længere grundlag for at opretholde ophævelse af stemmeretten.
Ved Finanstilsynets afgørelse af ansøgningen efter § 145, stk. 1, vil
Finanstilsynet i det tilfælde samtidig tildele kapitalandelene stemmeret.
Beslutninger, der efter selskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor
kapitalandelenes stemmeret er ophævet, har fuld gyldighed også efter
stemmerettens retablering.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er
knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i
henhold til § 145 a, stk. 7.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet skal fratage stemmeretten, der er
knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i
henhold til § 145 a, stk. 7.
Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g erhverver kapitalandele uanset, at
Finanstilsynet har meddelt afslag på en ansøgning, bør det have
vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvorfor stemmeretten i disse
tilfælde altid skal ophæves for de erhvervede kapitalandele. Ophævelse af
stemmeretten udelukker ikke, at der samtidig anvendes andre muligheder
for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, f.eks. gennem påbud eller
vedtagelse af strafansvar efter § 373, stk. 1, jf. § 145, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der har fået afslag i henhold til
§ 145 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, får ophævet deres
stemmerettigheder tilknyttet kapitalandelene, hvis de uanset afslaget
erhverver en kapitalandel, der overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede
kapitalgrundlag.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet skal orientere den pågældende
målvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet
kapitalandele i medfør af stk. 1 eller 2.
Side 399/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Målvirksomheden er den virksomhed, som ansøger erhverver kapitalandele
i.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet meddeler målvirksomheden, at
ansøger har fået ophævet sin stemmeret tilknyttet de erhvervede
kapitalandele.
Hvis målvirksomheden ikke er bekendt med ophævelse af stemmeretten
knyttet til visse kapitalandele, vil Finanstilsynets afgørelse ikke have nogen
reel effekt. Det er væsentligt for målvirksomheden at vide, at stemmeretten
på visse af dennes kapitalandele er ophævet, så virksomheden kan tage
højde for dette, når en generalforsamling i selskabet gennemføres.
Det foreslås i
stk. 4,
at når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten i medfør
af stk. 1, kan kapitalandele ikke indgå i opgørelsen af den på en
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Det er væsentligt for målvirksomhedens gennemførelse af sine
generalforsamlinger at vide, hvad retsvirkningen er, når Finanstilsynet har
ophævet stemmeretten knyttet til dele af dennes kapital.
Forslaget vil medføre, at der kan træffes beslutninger i målvirksomheden,
uanset at Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en potentielt betydelig
del af selskabskapitalen. Andre rettigheder, der tilkommer en kapitalejer,
f.eks. indløsningsret og retten til udbyttebetaling bortfalder ikke ved
Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.
Til nr. 71 (§ 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter
Finanstilsynet nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse af
oplysninger til brug for investorernes vurdering af egenskaber og risici ved
de udstedte særligt dækkede obligationer.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 14 i covered bonds-
direktivet. De nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse er
fastsat i bekendtgørelse nr. 808 af 31/05/2022 om investorinformation for
dækkede obligationer.
Side 400/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 152 h, nr. 8,
at indsætte efter »pengeinstitutters
offentliggørelse« »og indsendelse«.
Den foreslåede ændring har baggrund i artikel 26a, stk. 1, 1. afsnit, i covered
bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.
Det kræves efter denne artikel, at kreditinstitutter, der har tilladelse til at
udstede dækkede obligationer, når de offentliggør oplysninger som
omhandlet i artikel 14 i covered bonds-direktivet, samtidig indsender disse
oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med det formål at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet
i henhold til ESAP-forordningen. Det relevante indsamlingsorgan vil i
denne sammenhæng være Finanstilsynet. Finanstilsynet vil fremadrettet
videresende de indsendte oplysninger til ESAP.
Den foreslåede ændring vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte
nærmere regler om denne indsendelse af oplysninger samt om, at
oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række
metadata.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 26a, stk. 1, i
covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 72 (§ 170 a, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og
4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af
interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets
tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.
27.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bestemmelserne i § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed
rykkes til § 170 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 170 a, stk. 1, 1. pkt.,
at den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen for et penge- eller realkreditinstitut kan opgøre den
samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis
modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4.
Side 401/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Penge- og realkreditinstitutter kan i henhold til CRR få tilladelse til at
opgøre sin risikoeksponering helt eller delvist ved anvendelse af interne
metoder. Bestemmelsen henviser til alle de interne metoder, der er hjemmel
til i CRR.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutters
øverste modervirksomhed kan anvende samme interne metoder, som det
eller de underliggende penge- og/eller realkreditinstitutter.
Dette er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil nu
fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at anvendelse af interne metoder kræver
tilladelse af Finanstilsynet.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil
nu fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at moderselskaber skal have
tilladelse af Finanstilsynet forud for anvendelse af interne metoder.
Det foreslås i
stk. 2,
at penge- og realkreditinstitutter opgør deres samlede
risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 4, i CRR, når penge- eller realkreditinstituttets øverste
modervirksomhed i Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved
anvendelse af artikel 92, stk. 3, i CRR.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter
bliver undtaget fra outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i CRR, hvis deres øverste
moderselskab beregner det konsoliderede kapitalkrav ved anvendelse af
outputgulvet. Bestemmelsen implementerer en valgmulighed som angivet i
artikel 92, stk. 3, 2. afsnit, af CRR, som ændret ved CRR III.
Når outputgulvet kun finder anvendelse på konsolideret niveau, har
koncernerne mere fleksibilitet til at strukturere deres kapitalallokering, og
det er mere simpelt, end hvis outputgulvet finder anvendelse på både
konsolideret niveau og soloniveau. Det vil desuden lette byrden for penge-
og realkreditinstitutterne, der ikke skal beregne kapitalgulvet.
Side 402/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.27.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 73 (§ 170 b, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel
holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, hvorefter
den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre
effektive former for virksomhedsstyring. Kravene omfatter bl.a. en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent
ansvarsfordeling, effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og
indberette de risici, og fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder
en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis.
Efter den gældende § 71, stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel
holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for
virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede dele af de
regler, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af
pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). Ledelsesbekendtgørelsen
udmønter de overordnede krav, der følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Af ledelsesbekendtgørelsen følger det bl.a. af § 2, stk. 2, at
virksomheder, som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er
tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis.
Reglerne i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt udmøntningen
af disse i ledelsesbekendtgørelsen implementerer de væsentligste dele af de
overordnede krav, som stilles til kreditinstitutters ledelsesordninger i
medfør af bl.a. artikel 74, stk. 1, og artikel 88 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter (CRD). Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen
implementerer herudover også væsentlige dele af de mere specifikke krav
til ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel 2, afdeling II,
i CRD. Det gælder bl.a. direktivets krav til institutternes håndtering af
operationelle risici, likviditetsrisici og risici for overdreven gearing.
Særligt på aflønningsområdet er der fastsat regler i §§ 77 a – 77 m i lov om
finansiel virksomhed. Disse er suppleret af nærmere regler i Bekendtgørelse
Side 403/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglere, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og
visse holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Reglerne i §§ 77 a
– 77 m i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen
implementerer bl.a. de krav til aflønningspolitikker og ordninger, som følger
af artikel 74, stk. 1, og artiklerne 92-95 i kapitel 2, afdeling II, i CRD.
Herudover er visse dele af kapitel 2, afdeling II, i CRD, implementeret i
bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov.
Det foreslås efter § 170 i lov om finansiel virksomhed at indsætte
§ 170 b.
Det foreslås i
§ 170 b, 1. pkt.,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og
mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter, og som er gennemført ved denne lov eller
bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, gennemfører disse på en
konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheder, der ikke er omfattet
af direktivet.
Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er
omfattet af CRD, f.eks. fordi denne er etableret i et tredjeland uden for EU,
skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel
2, afdeling II, i CRD, og som bl.a. er implementeret i lov om finansiel
virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen, også gennemføres på en
konsekvent og velintegreret måde i denne dattervirksomhed.
Bestemmelsen vil f.eks. omfatte de overordnede krav til ledelsesordninger,
der er implementeret i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, de krav
til processer til at håndtere risici, som er implementeret i
ledelsesbekendtgørelse, samt krav til aflønningsordninger, der er
implementeret i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen.
Instituttet vil skulle sikre, at disse ordninger og processer også gennemføres
på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheden.
Det er hensynet med bestemmelsen at sikre, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder opfylder de
Side 404/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forpligtelser, der følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, på konsolideret og
delkonsolideret niveau, også når virksomheden har en eller flere
dattervirksomheder, der ikke er omfattet af reglerne i CRD. Bestemmelsen
vil desuden supplere den allerede gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
ledelsesbekendtgørelsen, hvorefter virksomheder, som har datterselskaber,
skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på
betryggende vis.
Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af dele af artikel
109, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).
Det foreslås i
§ 170 b, 2. pkt.,
at virksomheden desuden skal sikre, at
dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med
henblik på tilsyn.
Bestemmelsen vil indebære et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er
omfattet af CRD, skal sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante
data og oplysninger med henblik på tilsyn. Dette vil medvirke til at sikre, at
Finanstilsynet kan føre tilsyn med, at pengeinstitut, realkreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed også opfylder forpligtelserne i CRD på
konsolideret eller delkonsolideret niveau.
Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 109, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
med senere ændringer (CRD).
Det foreslås i
§ 170 b, 3. pkt.,
at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis dette
strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er
etableret.
Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, realkreditinstitut og en
finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af kravet i stk. 1, ikke vil skulle
sikre, at dattervirksomheder, som ikke er omfattet af CRD, gennemfører de
ordninger, processer og mekanismer, der følger af kapitel 2, afdeling II, i
CRD, hvis dette strider imod lovgivningen i det tredjeland, hvor
dattervirksomheden er etableret.
Side 405/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af artikel 109, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).
Til nr. 74 (§ 175 g, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af lov om finansiel virksomheds § 175 g, stk. 1, at en
modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i
koncernen er øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal
godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, jf.
stk. 8, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra
Finanstilsynet. En modervirksomhed, som er en finansiel
holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed
beliggende i et andet land i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet som
konsoliderende tilsynsmyndighed og af den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor holdingvirksomheden er beliggende, jf. stk. 8.
Det indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark,
som ikke er en dattervirksomhed til en modervirksomhed i form af et
kreditinstitut med tilladelse defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, nr. 3, i CRR eller en anden finansiel holdingvirksomhed beliggende i
Danmark, skal søge om godkendelse ved Finanstilsynet.
De omfattede finansielle holdingvirksomheder skal godkendes i forhold til
at sikre overholdelse af krav på konsolideret grundlag efter lov om finansiel
virksomhed og CRR. Det gælder krav i forhold til at have en tilpas intern
organisering, så koncernrisici begrænses og kan håndteres inden for de
juridiske enheder i det omfang, de måtte opstå. Dermed skal den interne
organisering bl.a. koordinere den interne fordeling af opgaver på tværs af
dattervirksomheder, være med til at forebygge og håndtere konflikter i
koncernen og håndhæve koncernens politikker. Derudover skal koncernen
være organiseret på en måde, så der kan føres et selvstændigt tilsyn med de
enkelte juridiske enheder i koncernen.
Det foreslås i
stk. 1,
at tilføjelsen, at andre finansielle holdingvirksomheder,
end dem nævnt i stk. 1, 1. pkt., også omfattes af kravet om at søge
godkendelse efter bestemmelsen, hvis de er udpeget som ansvarlige med
Side 406/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret
niveau, som omhandlet i nærværende bestemmelses stk. 4, nr. 3.
Dette indebærer, at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed også
skal søge om godkendelse, hvis den er udpeget, efter stk. 4, nr. 3, og selvom
den finansielle holdingvirksomhed ikke nødvendigvis er den øverste
finansielle moderholdingvirksomhed i koncernen.
Den foreslåede tilføjelse til stk. 1 gennemfører artikel 21 a, stk. 1, i CRD
VI. Der er tale om en direktivnær implementering.
Til nr. 75 (§ 175 g, skt. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 175 g, stk. 2, nr. 3, at kriterierne i § 14, stk. 2, § 61 a og § 64
i lov om finansiel virksomhed skal være opfyldt for at en finansiel
holdingvirksomhed kan godkendes efter stk. 1.
Der henvises til § 14, stk. 2, § 61 a i lov om finansiel virksomhed og
relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser, som vedrører aktionærer
og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et
realkreditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed. Det indebærer
en begrundelse for at krav til aktionærer og selskabsdeltagere i den
pågældende finansielle holdingvirksomhed, som normalt er en forudsætning
for at få en generel tilladelse til at drive et realkreditinstitut eller
pengeinstitut, er opfyldt. Der henvises desuden til § 64 i lov om finansiel
virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser
vedrørende kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller direktionen.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at ændre sætningen så det i forhold til kriterierne
i § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64 præciseres, at det vedrører aktionærer og
selskabsdeltagere i kreditinstitutter.
Den foreslåede tilføjelse til stk. 2, nr. 3, medfører, at det nu føjes direkte ind
i lovteksten, at der er tale om kriterierne vedrørende aktionærer og
selskabsdeltagere i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 2, og §§ 61 a og
64. Forslaget er således en sproglig understregning af, hvad
bestemmelserne, som i forvejen var nævnt, vedrører. Forslaget er blot en
sproglig præcisering og ændrer ikke på retstilstanden.
Side 407/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede tilføjelse til stk. 2 gennemfører artikel 21 a, stk. 3, litra c, i
CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 76 (§ 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at godkendelse
af en finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis
betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.
Det foreslås i
§ 175 g, stk. 4
at præcisere, at den finansielle
holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed kan
anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis
betingelserne er opfyldt.
Den foreslåede ændring til stk. 4, vil gøre det klart, at der er tale om, at den
finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse
efter stk. 1, hvis den opfylder betingelserne i nr. 1-5. Dette har også været
retstillingen tidligere, men med den foreslåede ændring, vil det fremgå
klarere at virksomheden stadig skal anmode om og tildeles en fritagelse.
Den tidligere formulering kunne misforstås således, at virksomheden ikke
behøvede at gøre noget, hvis de vurderede, at de opfyldte kriterierne for ikke
at skulle søge godkendelse. Dette rettes der med ændringen op på, og
forslaget er således blot en sproglig præcisering af det, der allerede gælder.
Desuden gøres det klarere, at bestemmelsen også gælder for en blandet
finansiel holdingvirksomhed og ikke blot en finansiel holdingvirksomhed.
Der er således tale om en sproglig præcisering.
Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 21 a, stk. 4, i CRD VI. Der er tale
om direktivnær implementering.
Til nr. 77 (§ 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
godkendelse som finansiel holdingvirksomhed ikke er påkrævet, hvis et
kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som ansvarligt med
henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret
niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri
disse forpligtelser på en effektiv måde.
Side 408/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det indebærer, at det er pålagt et realkreditinstitut eller pengeinstitut, som
er dattervirksomhed til den pågældende finansielle holdingvirksomhed at
sikre overholdelse af kravene i lov om finansiel virksomhed og i CRR på
konsolideret niveau. Dermed vil en dattervirksomhed til den finansielle
holdingvirksomhed være omfattet af anvendelsesområdet for
tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel virksomhed og CRR. Dette
forudsætter dog, at en sådan dattervirksomhed har alle de fornødne midler
og den retlige beføjelse til at sikre opfyldelse af disse krav.
Med den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, indføjes, at godkendelse ikke
er krævet, hvis en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel
holdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i overensstemmelse
med denne bestemmelse, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre
koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, og har alle
de fornødne midler og den retlige beføjelse til at opfylde disse forpligtelser
på en effektiv måde.
Således vil den øverste finansielle holdingvirksomhed eller blandede
finansielle holdingvirksomhed, ikke skulle søge godkendelse, såfremt en
mellemliggende finansiel holdingvirksomhed eller blandet finansiel
holdingvirksomhed er godkendt efter bestemmelsen og udpeget som
ansvarlig. Bestemmelsen sikrer, at godkendelse ikke behøver at ske på alle
niveauer i en koncern, der har flere finansielle holdingvirksomheder, men
kun på niveauet hvor der er godkendelse og hvor virksomheden er udpeget
som ansvarlig for at overholde tilsynskrav på koncernniveau.
De øvrige kriterier i bestemmelsens stk. 4 skal fortsat være opfyldt for, at
virksomhederne kan undtages fra godkendelse.
Den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, gennemfører artikel 21 a, stk. 4, litra
c, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 78 (§ 175 g, stk. 8, 1. pkt., og § 175 g, stk. 8, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Der er alene tale om en konsekvensændring af bestemmelsen på baggrund
af nærværende lovforslags ændring af § 175 g, stk. 15.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 78 i lovforslaget og bemærkningerne hertil.
Side 409/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede tilføjelse til stk. 8 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, i CRD
VI. Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 79 (§ 175 g, stk. 12, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Der er alene tale om en konsekvensændring af bestemmelsen på baggrund
af nærværende lovforslags ændring af § 175 g, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 79 i lovforslaget, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede tilføjelse til stk. 12 gennemfører artikel 21 a, stk. 10, i CRD
VI. Der er tale om direktivnær implementering.
Til nr. 80 (§ 175 g, stk. 15, i lov om finansiel virksomhed)
Der gælder ikke i dag særlige regler om, at finansielle holdingvirksomheder,
som er undtaget for godkendelse som finansiel holdingvirksomhed, jf. § 175
g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, kan undtages fra
konsolideringsreglerne.
Konsolidering medfører, at koncernen med den finansielle
holdingvirksomhed og dens kreditinstitutter, der er dennes datterselskaber,
har et kapitalkrav på konsolideret niveau.
Reglerne om konsolidering følger af EU's kapitalkravsforordning.
Det foreslås i
stk. 15
at indsætte en mulighed for Finanstilsynet og den
konsoliderende
tilsynsmyndighed,
hvor
den
konsoliderende
tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, til at undtage finansielle
holdingvirksomheder fra konsolideringen, hvis de opfylder visse krav.
Det er et krav, at virksomheden skal være undtaget for godkendelse som
finansiel holdingvirksomhed efter § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Derudover må udelukkelsen ikke påvirke effektiviteten af tilsynet med
kreditinstituttet, der er datterselskab i koncernen, jf. stk. 15, nr. 1. Dette er
f.eks. opfyldt ved, at kravene til koncernen bliver opfyldt af kreditinstituttet
og ikke af den finansielle holdingvirksomhed.
Side 410/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den finansielle holdingvirksomhed må ikke have en aktieeksponering,
udover aktieeksponeringen mod kreditinstituttet, der er datterselskab, eller
til et mellemliggende selskab, der kontrollerer kreditinstituttet, jf. stk. 15,
nr. 2.
Det finansielle holdingselskab må ikke benytte en væsentlig grad af gearing,
og må ikke have eksponeringer, der ikke vedrører ejerskabet i
kreditinstituttet, der er datterselskab, eller et mellemliggende selskab, jf. stk.
15, nr. 3.
Kravene er kumulative, og skal alle sammen være opfyldt for, at den
finansielle holdingvirksomhed kan undtages fra konsolideringen.
Det vil således være situationen, hvor der ikke ses en gevinst ved at kræve
konsolidering af den finansielle holdingvirksomhed, typisk fordi der blot er
en tom skal, hvis eneste formål er at eje et kreditinstitut eller et
mellemliggende selskab, men hvor der ikke foregår selvstændige aktiviteter
i den finansielle holdingvirksomheder, som man fra et tilsynsmæssigt
perspektiv ønsker konsolideret.
Det foreslåede stk. 15 gennemfører artikel 21 a, stk. 4a, i CRD VI. Der er
tale om direktivnær implementering.
Til nr. 81 (§ 182 g i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 182 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal en
virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. §
182 b, på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens
almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske
virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i
aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2, skal offentliggørelse efter stk. 1 ske
mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten.
Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i
aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 182 g.
Det foreslås i
§ 182 g, stk. 1,
at en virksomhed samtidig med
offentliggørelsen af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, skal indsende
Side 411/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil
være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør
i medfør af § 182 f, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.
Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til
ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den
foreslåede bestemmelse.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder
indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-
organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette
sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk.
1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
182 g, stk. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.
Side 412/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.
Side 413/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2.
afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 182 g, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2,
skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i
BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Til nr. 82 (§ 202, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 202, stk. 1, indeholder regler om anvendelse
af sparekassers overskud og forrentning af garantkapital.
Det foreslås i
§ 202, stk. 1, 2. pkt.,
at repræsentantskabet ikke må fastsætte
højere forrentning af garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
Formålet med ændringen er at sikre, at det er sparekassens bestyrelse, der
har ansvaret for, at sparekassen til en hver tid har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag. Derfor bør sparekassens bestyrelse kunne begrænse, hvor
Side 414/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
meget af sparekassens reserver, der anvendes til forrentning af
garantkapitalen, og dermed fratrækkes sparekassens kapitalgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 202, stk. 1, 2. pkt., vil
medføre, at repræsentantskabet i en sparekasse ikke kan beslutte en højere
forrentning af sparekassens garantkapital end foreslået af sparekassens
bestyrelse. Repræsentantskabet kan fastsætte en lavere forrentning end
foreslået af bestyrelsen. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis
repræsentantskabet vurderer, at der skal henlægges mere til sparekassens
reserver, end bestyrelsen har indstillet.
Dermed ligestilles sparekasser med aktieselskaber og andelskasser i forhold
til forrentning og udbytte.
Til nr. 83 (§§ 204-204 d, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 204 anviser, at en finansiel virksomhed ikke
må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed uden
erhvervsministerens tilladelse. For mærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 2.15.1. Gældende ret i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
De foreslåede bestemmelser implementerer artikel 27h-27l i CRD VI.
§ 204
Det foreslås i
§ 204, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet skal godkende
sammenlægninger, jf. stk. 6, og opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g,
hvor den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Kun finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g i lov om
finansiel virksomhed, er omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, om
virksomheden er undtaget fra godkendelseskravet, jf. § 175 g, stk. 4, i lov
om
finansiel
virksomhed.
Det
medfører,
at
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, ikke er
omfattet uanset, om de opfylder betingelserne for at være en finansiel
holdingvirksomhed.
Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskaber ikke længere skal
opnå tilladelse af erhvervsministeren ved en sammenlægning.
Side 415/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Investeringsforvaltningsselskaber
selskabslovens fusionsregler.
vil
udelukkende
være
underlagt
Sammenlægning er defineret i bestemmelsens stk. 6 og opsplitning er
defineret i bestemmelsens stk. 7. I modsætning til tidligere er der ikke krav
om, at alle involverede selskaber skal være finansielle virksomheder.
Finanstilsynet skal også godkende, hvis f.eks. en IT-virksomhed bliver
sammenlagt med et pengeinstitut.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de omfattede virksomheder skal
ansøge Finanstilsynet om godkendelse, inden en sammenlægning eller
opsplitning gennemføres.
Finanstilsynet er kun rette modtager af ansøgningen, hvis den fortsættende
virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Hvis den fortsættende
virksomhed er underlagt tilsyn i et andet land indenfor EU, er det
tilsynsmyndigheden i det pågældende land, der skal behandle
sammenlægningen eller opsplitningen. Ved grænseoverskridende
sammenlægninger eller opsplitninger samarbejder de involverede
tilsynsmyndigheder om vurdering af sammenlægningen eller opsplitningen
i henhold til artikel 27 k i CRD VI.
Afgrænsningen af Finanstilsynet som relevant tilsynsmyndighed i
bestemmelsens 1. pkt. skyldes harmonisering af reglerne inden for EU.
Indskyderne vil derfor opnå samme beskyttelse, uanset hvilken
tilsynsmyndighed i EU, der skal vurdere sammenlægningen eller
opsplitningen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Finanstilsynet også skal godkende
sammenlægninger og opsplitninger, hvis den fortsættende virksomhed er
beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsens formål er at sikre indskydere ved en sammenlægning med
en virksomhed udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet altid skal godkende en ansøgning,
hvor den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den
Side 416/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europæiske Union. Ansøgningen behandles i øvrigt på samme måde, som
sammenlægninger og opsplitninger omfattet af 1. pkt.
Det vil indgå i Finanstilsynets vurdering, om Finanstilsynet kan opretholde
tilstrækkeligt tilsyn med virksomheden, og om kunderne er tilstrækkeligt
beskyttet efter sammenlægningen eller opsplitningen.
Overtrædelse af § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed straffes med
bøde eller fængsel i 4 måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Der foreslås ikke ændringer hertil. Strafansvaret er relevant at
vurdere, hvis der foretages en sammenlægning eller opsplitning uden
Finanstilsynets godkendelse. Henset til den væsentlige indvirkning på de
involverede institutter, anses manglende godkendelse altid som en grov
overtrædelse af lovgivningen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i
henhold til stk. 1, forud for gennemførelse af aftalen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal modtage ansøgningen
inden der foreligger en endelig aftale, så der er mulighed for, at
Finanstilsynet kan gennemgå materialet inden endelig aftale, hvis der er
forhold i forbindelse med ansøgningen, som der bør tages hensyn til i
aftalen.
Virksomhederne bør indsende en ansøgning, når udkast til aftalen betragtes
som endeligt af parterne. Dette sikrer, at virksomhederne er tilstrækkelig
langt i drøftelserne om gennemførelse af sammenlægningen eller
opsplitningen til at denne sandsynligvis vil blive en realitet. Finanstilsynet
modtager derfor ikke ansøgninger allerede, når virksomhederne har
uformelle drøftelser om gennemførelse af en sammenlægning eller
opsplitning.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at flere omfattede virksomheder kan indsende
en samlet ansøgning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de enkelte virksomheder ikke
behøver lave separate ansøgninger. I stedet kan virksomhederne indsende
en samlet ansøgning.
Side 417/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Indeholder ansøgningsmaterialet fortrolige oplysninger, som ikke deles
mellem de involverede parter, kan dette materiale sendes direkte fra den
enkelte virksomhed til Finanstilsynet med henvisning til den samlede
ansøgning.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal
ansøge om tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175
g er denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den fortsættende virksomhed
ikke er omfattet af ansøgningskravet i stk. 1, hvis virksomheden samtidig
søger om tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til §
14 i lov om finansiel virksomhed eller hvis holdingvirksomheden samtidig
søger om godkendelse i henhold til § 175 g i lov om finansiel virksomhed.
Dog skal virksomheden alligevel søge om tilladelse i henhold til det
foreslåede stk. 1, hvis ansøgning om tilladelse i henhold til § 14 sker i
forbindelse med omdannelse af en sparekasse eller andelskasse til et
aktieselskab i henhold til §§ 207 eller 211, jf. § 208, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Hvis den fortsættende virksomhed søger om tilladelse eller godkendelse i
forbindelse med gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning, vil
der som led i behandling af den ansøgning bl.a. skulle tages hensyn til
samme forhold som ved en ansøgning om sammenlægning eller opsplitning.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at virksomhederne kun skal
indsende én ansøgning.
En omdannelse af en sparekasse eller andelskasse foregår i henhold til §§
207 og 211 i lov om finansiel virksomhed ved, at sparekassen eller
andelskassen opretter et aktieselskab, som sparekassen eller andelskassen
sammenlægges med. Aktieselskabet skal forud for sammenlægningen have
opnået Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 14 i lov om finansiel
virksomhed. Det fremgår af § 208, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren skal godkende sammenlægningen i forbindelse med en
omdannelse i henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Denne
bestemmelse opretholdes, hvorfor det af bestemmelsen fremgår, at en
tilladelse i henhold til § 14 i forbindelse med en omdannelse ikke undtager
virksomheden fra ansøgning i henhold til det foreslåede § 204, stk. 1.
Side 418/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4,
at sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder ikke er
omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenlægninger og
opsplitninger, der foretages af Finansiel Stabilitet som led i krisehåndtering
af en virksomhed ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet
vil i disse situationer være nærmest til at påse, at den fortsættende
virksomhed er egnet til at gennemføre sammenlægningen eller
opsplitningen i forbindelse med indgåelse af aftale herom.
Samtidig vil en godkendelsesproces hos Finanstilsynet kunne forlænge
Finansiel Stabilitets proces, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en
krisesituation.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk.
2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297 2. pkt., i selskabsloven
ikke finder anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række af selskabslovens
bestemmelser ikke finder anvendelse. De bestemmelser i selskabsloven, der
ikke finder anvendelse, vedrører kapitalejernes mulighed for at fravælge
fusions-/spaltningsredegørelse,
mellembalance
og
vurderingsmandserklæring i forbindelse med en fusion eller spaltning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der altid skal udarbejdes
fusions-/spaltningsredegørelse,
mellembalance
og
vurderingsmandserklæring, når en sammenlægning eller opsplitning er
omfattet af selskabsloven.
Selskabsloven finder ikke anvendelse på sparekasser og andelskasser
medmindre de anvender bekendtgørelse om fusion af andelskasser,
sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed. Ved sin vurdering af en ansøgning, hvor
selskabsloven ikke finder anvendelse, vil det være Finanstilsynets opgave at
påse, at sparekasserne eller andelskasserne udarbejder dokumenter, der
giver en gennemsigtighed omkring transaktionen svarende til
selskabslovens krav.
Side 419/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6,
at opstille en afgrænsning af begrebet sammenlægning
til at omfatte fire situationer i overensstemmelse med art. 27h, stk. 1, i CRD
VI. CRD VI anvender betegnelsen ”fusion”, men det er ved
implementeringen valgt at anvende ”sammenlægning” for at undgå
forveksling med selskabslovens fusionsbegreb.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1,
bl.a. forstås, ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende
selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som
beskrevet ovenfor.
Det afgivende selskab ophører som led i sammenlægningen.
Sparekasser har ikke kapitalejere, da disse er selvejende institutioner. Ved
sammenlægning af sparekasser sker der derfor ikke kompensation af
kapitalejere, men det skal i stedet sikres, at sparekassens reserve anvendes
ved ophør i overensstemmelse med de for sparekassen anviste retningslinjer
også efter en sammenlægning. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden
reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen
at oprette en fond eller forening, vil den i stedet skulle gennemføre en
opsplitning.
Hvis sparekasser eller andelskasser anvender bekendtgørelse om fusion af
andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed (fusionsbekendtgørelsen), som udstedt i henhold
til § 205 i lov om finansiel virksomhed sker der universalsuccession.
Anvender sparekasser eller andelskasser ikke fusionsbekendtgørelsen, vil
der ikke ske universalsuccession, og den ophørende virksomheds gæld vil
derfor forfalde til betaling medmindre andet følger af aftalen.
Finanstilsynets godkendelse i henhold til stk. 1, tilsidesætter dermed ikke
obligationsretlige grundsætninger som accept af debitorskifte. Uanset, om
sparekasser
og
andelskasser
anvender
fusionsreglerne
med
universalsuccession eller ej, er sammenlægningen omfattet af definitionen.
Side 420/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1,
bl.a. forstås ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden
likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende
selskab, uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele,
forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i
de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte selskaber
besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de sammenlagte
selskaber.
Definitionen omfatter de tilfælde, hvor ejerkredsen i de sammenlagte
selskaber er ens forud for sammenlægningen. Hvis der er flere ejere, skal
disses besiddelser af kapitalandele være i samme forhold i alle de
involverede selskaber for at selskabshændelsen falder ind under definitionen
af sammenlægning.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som
beskrevet ovenfor.
Det afgivende selskab vil ophøre som led i sammenlægningen.
Sparekasser kan ikke være omfattet af en sammenlægning i henhold til
denne bestemmelse, da de er selvejende institutioner og ikke har ejere.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1,
bl.a. forstås to eller flere selskaber, der i forbindelse med deres opløsning
uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at
deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.
Definitionen omfatter de tilfælde, hvor der dannes et nyt selskab i
forbindelse med en sammenlægning. Hvis det nye selskab udøver
aktiviteter, der kræver tilladelse, skal selskabet opnå tilladelse hertil.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Side 421/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som
beskrevet ovenfor.
De afgivende selskaber vil ophøre som led i sammenlægningen.
Sparekasser og andelskasser er kun omfattet af denne definition, hvis de
anvender fusionsreglerne i henhold til fusionsbekendtgørelsen, da der ikke
er lovgrundlag til at danne et nyt selskab uden anvendelse af selskabslovens
§ 236.
Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet i forbindelse med en
sammenlægning skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold
til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter sammenlægningen.
Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende
selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil
der i stedet være tale om en opsplitning.
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1,
bl.a. forstås et selskab, der i forbindelse med selskabets opløsning, uden
likvidation, overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder
samtlige kapitalandele i selskabet.
Definitionen omfatter sammenlægning med virksomhedens moderselskab.
Sparekasser er ikke omfattet af definitionen, da de ikke kan have
moderselskaber.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som
beskrevet ovenfor.
Det afgivende selskab ophører.
Det foreslås i
stk. 7
at opstille en afgrænsning af begrebet opsplitning til at
omfatte fem konkrete situationer i overensstemmelse med art. 27h, stk. 2, i
Side 422/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
CRD VI. I CRD VI anvendes begrebet ”spaltning”, men der er ved
implementeringen anvendt ”opsplitning” for at undgå forveksling med
selskabslovens begreb spaltning.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 1,
at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1 bl.a.
forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine
aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det
opsplittede selskab tildeles vederlag.
Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver
overføres til flere eksisterende selskaber.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en opsplitning, som beskrevet
ovenfor.
Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.
Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at
sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens
opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres
gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter.
Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil det i stedet falde
under definitionen i nr. 3.
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 2,
at ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a.
forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine
aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at selskabsdeltagerne
i det opsplittede selskab tildeles vederlag.
Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver
splittes til flere nyoprettede selskaber.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Side 423/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en opsplitning, som beskrevet
ovenfor.
Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.
De nyoprettede selskaber skal søge om tilladelse efter, hvis de efter
opsplitningen udøver tilladelseskrævende aktiviteter.
Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at
sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens
opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres
gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter.
Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med
en opsplitning.
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 3,
at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a.
forstås en kombination af nr. 1 og 2.
Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver
splittes mellem eksisterende og nyoprettede selskaber.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en opsplitning, som beskrevet
ovenfor.
Det opsplittede selskab ophører efter opsplitningen.
Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at
sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens
opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres
gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter.
Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med
en opsplitning.
Side 424/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 4,
at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a.
forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver
til ét eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det opsplittede
selskab tildeles vederlag.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en opsplitning, som beskrevet
ovenfor.
Definitionen vil give mulighed for, at selskaberne kan overføre en del af
sine aktiver og passiver i forbindelse med en opsplitning.
Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som
medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder en
forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en
væsentlig del, skal der i stedet ske underretning i henhold til den foreslåede
§ 204 c.
Da en sparekasse ikke har ejerandele, er definitionen ikke relevant for disse.
I stedet kan sparekasser foretage en delvis overførelse efter definitionen i
nr. 5.
I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage
vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en
kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr. Kapitalandelene kan
tildeles fra det modtagende selskab, fra det opsplittede selskab eller som en
kombination heraf.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 5,
at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a.
forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver
til ét eller flere modtagende selskaber mod vederlag.
Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om
Side 425/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en opsplitning, som beskrevet
ovenfor.
Definitionen vil give mulighed for kun at overføre en del af selskabets
aktiver og passiver.
Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som
medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder frasalg
af en forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en
væsentlig del, vil der i stedet skulle ske underretning i henhold til den
foreslåede § 204 c.
I denne situation kompenseres selskabsdeltagerne ikke direkte for
overførelsen.
Det opsplittede selskab modtager vederlag, der kan bestå af kapitalandele,
kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.
§ 204 a
Det foreslås i
§ 204 a, stk. 1, 1. pkt.,
at afgørelse efter § 204, stk. 1, skal
meddeles ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele sin
afgørelse efter § 204 stk. 1, til ansøgeren senest to måneder efter
ansøgningens modtagelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Med en konkret
sagsbehandlingsfrist kan såvel ansøger som Finanstilsynet tilrettelægge det
videre forløb i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe en
afgørelse inden for to måneder efter modtagelsen af en fuldstændig
ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning
ligger, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om
tilladelse kan gives, skal være til stede.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at
kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, skal
Finanstilsynet meddele ansøgeren dette og anmode om de manglende
oplysninger.
Side 426/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal
afgørelse meddeles senest to måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de
oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på to måneder først løber
fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe
afgørelse inden for to måneder fra alle oplysninger til ansøgningen er
modtaget.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.
at der under alle omstændigheder skal træffes en
afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en absolut frist
på seks måneder efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken
Finanstilsynet skal have truffet en afgørelse.
Det foreslåede vil medføre, at hvis Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt har
modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe en
afgørelse på det foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da
tage hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i
disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.
Det foreslås i
stk. 1, 4. pkt.,
at vedrører sammenlægningen eller
opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern finder
stk. 2-5 anvendelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undtage sammenlægning
eller opsplitning, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme
koncern fra den generelle sagsbehandlingsfrist. Ved sammenlægning eller
opsplitning vedrørende finansielle interesser fra samme koncern foreslås
således, at processen og vurderingsperioden i stk. 2-5 finder anvendelse.
Den foreslåede proces følger af artikel 27i i CRD VI. Ved finansielle
interesser fra samme koncern forstås f.eks. sammenlægning eller
opsplitning af selskaber, der er koncernforbundne eller hvor ejerkredsen i
en koncern indgår i en sammenlægning eller opsplitning med et
koncernselskab.
Side 427/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
For at sikre, at der er samme sagsbehandlingsfrist på grænseoverskridende
sammenlægninger og opsplitninger vedrørende finansielle interesser fra
samme koncern, implementeres sagsbehandlingsprocessen i artikel 27i i
CRD VI i forhold til disse sager.
For sager, der ikke vedrører finansielle interesser fra samme koncern,
fastsætter CRD VI ikke en sagsbehandlingsfrist. Den gældende nationale
sagsbehandlingsfrist foreslås derfor videreført for disse sager, jf. det
foreslåede stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis sammenlægningen eller opsplitningen
udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter
Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage modtagelsen af
ansøgningen. Tilsvarende gælder ved modtagelse af supplerende materiale,
jf. stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har
kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter.
Finanstilsynet vil ikke skulle foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt
indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men
blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.
Finanstilsynet vil til brug herfor udarbejde et ansøgningsskema, som anviser
de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning.
Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler
dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle
dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan
være behov for uddybning i øvrigt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet
ansøgningens modtagelse, og om ansøgningen er komplet.
Bekræftelsen vil også indeholde en orientering om den dato, hvor
Finanstilsynets vurderingsperiode udløber, jf. det foreslåede stk. 3. Hvor
ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den
påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte
dokumenter, begynder fristen i det foreslåede stk. 4 først at løbe fra
modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse
fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.
Side 428/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra
tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelse af ansøgningen, jf.
stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt
ansøgningen, til at foretage den i § 204 b nævnte vurdering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynets
sagsbehandlingsfrist fastsættes til 60 arbejdsdage, hvor sammenlægningen
eller opsplitningen udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme
koncern.
Forslaget vil medføre, at ansøger kender den maksimale
sagsbehandlingsfrist for behandling af ansøgningen, når der er tale om
finansielle interesser fra samme koncern. Træffer Finanstilsynet ikke
afgørelse inden udløbet af sagsbehandlingsfristen, anses sammenlægningen
eller opsplitningen for at være godkendt, jf. det foreslåede stk. 7.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver
om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Finanstilsynet kan først underrette om vurderingsperiodens udløb, når
ansøgningen er komplet, se også bemærkningerne herom til stk. 2. Det
foreslåede stk. 4 og 5 indeholder en række situationer, hvor
sagsbehandlingsfristen kan afbrydes.
Det foreslåede vil giver ansøgere sikkerhed for udløbet
vurderingsperioden, så de kan tilrettelægge deres planer herefter.
af
Det foreslås i
stk. 4, 1. og 2. pkt.,
at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag
i vurderingsperioden, jf. stk. 3, kan anmode om yderligere oplysninger, der
er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om
yderligere oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf.
stk. 3, og at anmodningen skal ske skriftligt.
Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved den indledende
bekræftelse i henhold til stk. 2 skal efterse, at ansøgningen indeholder alle
Side 429/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
de oplysninger, som er påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin
sagsbehandling og vurdering af ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet
i det fremsendte materiale ikke er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være
nødvendigt for Finanstilsynet at anmode ansøger om yderligere oplysninger.
Anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal
præcisere, hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.
Det foreslås i
stk. 4, 3. og 4. pkt.,
at første gang, en sådan anmodning
fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for
anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke
overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes
med op til 20 arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes,
indtil der modtages svar på anmodningen. Dette gælder dog kun første gang,
der anmodes om supplerende oplysninger. Det foreslåede vil medføre, at
skulle det vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere
gange, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende
anmodninger.
Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at vurderingsperioden
ikke udløber, mens Finanstilsynet afventer yderligere oplysninger.
Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, vil afgørelsen
skulle træffes på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende
oplysningers karakter, vil dette oftest betyde et afslag på grund af
manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at
vurderingsperioden ikke udløber, mens denne indsamler supplerende
oplysninger.
For at sikre fremdrift i sagen foreslås suspensionen af vurderingsperioden
begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af
vurderingsperioden med op til ti arbejdsdage, hvis 1) den påtænkte
erhverver er hjemmehørende i eller er omfattet af lovgivningen i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, eller 2) hvis en udveksling af oplysninger med de
myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til
Side 430/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvidvaskloven, er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte
vurdering.
Suspension af vurderingsperioden vil i disse tilfælde være op til 30
arbejdsdage. De ti arbejdsdage i henhold til den foreslåede bestemmelse
lægges oven i de 20 arbejdsdage, som vurderingsperioden kan suspenderes
med efter det foreslåede stk. 5.
Det foreslåede vil indebære, at den yderligere suspension af
vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor
Finanstilsynets vurdering er mere kompleks, eller vil kræve indhentelse af
oplysninger fra andre myndigheder.
Det foreslås i
stk. 6,
at Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt
meddeles den finansielle virksomhed inden to arbejdsdage efter afslutning
af vurderingen efter § 204 b.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden for
vurderingsperioden efter henholdsvis stk. 1 eller stk. 3.
Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endelig stilling.
Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets
bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet
afgørelse.
Det fremgår af direktivet, at den finansielle virksomhed skal modtage
skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper,
hvorefter en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod
vedkommende.
Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, skal
der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om
finansiel virksomhed.
Er der andre myndigheder involveret i vurdering af sammenlægningen eller
opsplitningen, skal disse også modtage orientering om Finanstilsynets
afgørelse.
Side 431/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 7,
at hvis en sammenlægning eller opsplitning
udelukkende vedrørende finansielle interesser fra samme koncern, og
Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på
ansøgningen om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses
sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at parter, der repræsenterer
finansielle interesser fra sammen koncern, kan gennemføre den påtænkte
sammenlægning eller opsplitning umiddelbart efter udløb af
vurderingsperioden, uanset om Finanstilsynet har truffet afgørelse. Dette
giver ansøger sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager
længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.
Denne passive accept vedrører kun sammenlægning eller opsplitning
foretaget internt i en koncern.
Det foreslås i
stk. 8, 1. pkt.,
at Finanstilsynet ved godkendelse efter den
foreslåede § 204, stk. 1, kan fastsætte en frist for gennemførelse af
sammenlægningen eller opsplitningen.
Finanstilsynets godkendelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøgerne.
Ansøgernes forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at
erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgernes forhold har
ændret sig væsentligt, vil det foreslåede medføre, at Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for gennemførelse af sammenlægningen eller
opsplitningen.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
Det foreslåede vil give mulighed for, at Finanstilsynet kan forlænge den
fastsatte frist. Dette vil indebære en konkret vurdering af, om ansøgernes
forhold må antages at have ændret sig i en sådan grad, at en ny ansøgning
er nødvendig.
§ 204 b
Det foreslås i
§ 204 b, stk. 1,
at opstille fem kriterier til brug for vurdering
af en sammenlægning eller opsplitning forud for Finanstilsynets afgørelse i
henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Side 432/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 27b, stk. 7, i CRD VI giver EBA bemyndigelse til at udarbejde
reguleringsmæssige tekniske standarder for en fælles metode til vurdering
af kriterierne, som skal vedtages af Kommissionen som en delegeret
forordning. Finanstilsynets vurdering vil følge metoden i den kommende
delegerede forordning.
Vurderingen skal sikre, at de involverede parter har en sund
virksomhedsprofil efter afslutningen af sammenlægningen eller
opsplitningen, navnlig med hensyn til de risici, som parterne er eller kan
blive eksponeret mod i forbindelse med sammenlægningen eller
opsplitningen og de risici, som den enhed, der er resultatet af
sammenlægningen eller opsplitningen, vil kunne blive eksponeret mod.
Finanstilsynet må ikke vurdere sammenlægningen eller opsplitningen ud fra
markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages
overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er
bedst for markedet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet skal vurdere omdømmet for de
finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning
eller opsplitning. Ved finansielle interessenter menes både de involverede
virksomheder, deres ledelse og ejerkreds. Finansielle interesser kan derfor
både være juridiske og fysiske personer.
Ved vurderingen lægges samme hensyn til grund som ved vurdering i
henhold til § 61 a, stk. 1, nr. 1, og § 64, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed.
Det vil medføre, at Finanstilsynet foretager en konkret vurdering på
baggrund af oplysninger fra ansøgningsskemaet, oplysninger Finanstilsynet
i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger, der er offentligt tilgængelige til at
vurdere omdømmet af de involverede finansielle interessenter.
Vedrører sammenlægningen udelukkende virksomheder underlagt
Finanstilsynets tilsyn, vil der være en formodning for, at omdømmet af de
finansielle interessenter ikke er en hindring for sammenlægningen eller
opsplitningen.
Side 433/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet skal vurdere den finansielle
soliditet hos de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte
sammenlægning eller opsplitning.
Det foreslåede vil indebære, at fokus for vurderingen afhænger af den type
virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet hos den eller de enhed(er),
der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
Det er vigtigt, at de involverede virksomheder har tilstrækkelig finansiel
soliditet til at modstå et hårdt stressscenarie efter gennemførelse af en
sammenlægning eller opsplitning og stadig overholde kapital- og
likviditetskrav i henhold til CRR og lov om finansiel virksomhed. Ved et
stressscenarie forstås en fremskrivning af virksomhedens nøgletal med en
række antagelser om, at den økonomiske udvikling er værre end forventet,
f.eks. en hård recession eller et hårdt konjunkturtilbageslag i dansk
økonomi.
Er der tale om en delvis opsplitning i henhold til den foreslåede § 204, stk.
7, nr. 4 eller 5, vil det også være nødvendigt at vurdere den finansielle
soliditet i det opsplittede selskab. Dette er særligt relevant, hvis der fortsat
er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet. I dette tilfælde, skal det
opsplittede selskab kunne modstå et hårdt stress efter gennemførelse af en
opsplitning. Hvis der ikke er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet efter
opsplitningen, og selskabet samtidig anmoder om inddragelse af sin
tilladelse efter § 223 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet alene
påse, at selskabet er solvent efter gennemførelse af opsplitningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at Finanstilsynet skal vurdere om den enhed, der
er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, vil kunne
overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene.
Finanstilsynet påser i henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, overholdelse af
kapital- og likviditetsmæssige tilsynskrav. Ved vurdering efter nr. 3 påser
Finanstilsynet på øvrige tilsynskrav, herunder eksempelvis ledelsesmæssige
foranstaltninger og egnethed og hæderlighed i ledelsen af den fortsættende
virksomhed.
Hvis der indtræder nye ledelsesmedlemmer i forbindelse med en
sammenlægning eller opsplitning, skal disse vurderes i henhold til § 64 i lov
om finansiel virksomhed. Et ledelsesmedlems ansvarsområde i en
Side 434/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fortsættende virksomhed kan også ændre sig i en sådan grad, at
Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af personens egnethed.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis sammenlægningen eller opsplitningen
medfører, at det fortsættende selskab får et nyt forretningsområde.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet foretager en helhedsvurdering af
ansøgers forhold som følge af sammenlægningen eller opsplitningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at Finanstilsynet skal vurdere, om planen for
gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning er
realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.
Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved vurderingen af, om planen
for gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning er realistisk og
forsvarlig, vil Finanstilsynet anvende tidligere erfaring og relevante
tilsynsværktøjer. Det kan f.eks. være, om tidsplanen tager højde for
sædvanlige processer i forbindelse med en sammenlægning eller
opsplitning.
Derudover vil Finanstilsynet påse, at virksomhederne i henhold til planen
varsler kunderne i overensstemmelse med § 206, hvor det er påkrævet.
Finanstilsynet vil skulle overvåge gennemførelse af planen, indtil
sammenlægningen eller opsplitningen er afsluttet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at Finanstilsynet skal vurdere, om der er rimelige
grunde til i forbindelse med den påtænkte sammenlægning eller opsplitning
at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte
sammenlægning eller opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.
Finanstilsynets vurdering vil svare til vurderingen i henhold til § 61 a, stk.
1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at Finanstilsynet på
baggrund af tidligere erfaring påser, om der er omstændigheder eller
forhold, der giver mistanke om forøget risiko for hvidvask.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og
Finanstilsynets tilsyn. I forbindelse med behandling af en ansøgning
modtaget fra disse virksomheder, vil der derfor være tale om i en intern
høring i Finanstilsynet. I henhold til artikel 27j, stk. 3, skal Finanstilsynets
Side 435/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
interne høring afsluttes senest 30 arbejdsdage efter anmodningen, hvis den
skal indgå i vurderingsgrundlaget.
Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven,
medmindre de udøver aktiviteter omfattet af bilag 1 i hvidvaskloven, jf. § 1,
stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven, f.eks. udlånsvirksomhed eller
sikkerhedsstillelse. I dette tilfælde vil Finanstilsynet vurdere risikoen på det
foreliggende grundlag.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204,
stk. 1, hvis kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke
har modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal afvise en
ansøgning om sammenlægning eller opsplitning, hvis kriterierne i stk. 1,
ikke er opfyldt.
Hvis Finanstilsynet ikke modtager fyldestgørende oplysninger, kan
Finanstilsynet ikke vurdere ansøgningen. Det vil derfor være nødvendigt at
afvise ansøgningen, hvis ansøger ikke sender de oplysninger, som
Finanstilsynet anmoder om.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at Finanstilsynet kan undlade vurdering af et
eller flere af kriterierne i stk. 1, ved sammenlægninger eller opsplitninger,
der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern.
Sammenlægninger eller opsplitninger, der holdes inden for samme koncern,
kan være uproblematiske. Det vil ofte være tilfældet, hvis et datterselskab
sammenlægges med et moderselskab.
Vurderer Finanstilsynet, at en sammenlægning eller opsplitning inden for
samme koncern ikke vil have væsentlig betydning for risikoen i koncernen,
kan Finanstilsynet helt undlade vurdering efter stk. 1. Finanstilsynet kan
også vurdere, at f.eks. kriterierne i de foreslåede nr. 1 og 5, ikke er relevante,
og derfor undlade at vurdere disse kriterier, men stadig vurdere selskabernes
finansielle soliditet.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke
foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.
Side 436/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at
ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til den
foreslåede § 204 a, stk. 3.
Virksomheden behøver således ikke afvente udløbet af vurderingsperioden
og en eventuel passiv accept efter § 204 a, stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele
ansøger, at der ikke foretages en vurdering, så denne kan gennemføre
sammenlægningen eller opsplitningen umiddelbart efter at Finanstilsynets
har givet ansøgeren meddelelse herom.
§§ 204 c og 204 d
Lov om finansiel virksomhed § 204 indeholder regler om
sammenlægninger. En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller
passiver har hidtil været underlagt et godkendelseskrav i henhold til § 204,
stk. 1.
For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.15.1. Gældende ret i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
I §§ 204 c og 204 d foreslås bestemmelser om væsentlige overførsler af
aktiver eller passiver. § 204 c implementerer artikel 27f.
Det foreslås i
§ 204 c, stk. 1, 1. pkt.,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager en
overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. af
virksomhedens samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet
skriftligt forud for overførslen, jf. dog § 204 d.
Det følger af § 175 g, at finansielle holdingvirksomheder for pengeinstitutter
og realkreditinstitutter skal godkendes af Finanstilsynet. Der er i § 175 g,
stk. 4, dog mulighed for at undtage en finansiel holdingvirksomhed fra
godkendelseskravet under en række betingelser.
Finansielle holdingvirksomheder anses i relation til § 204 c for omfattet af
§ 175 g, i lov om finansiel virksomhed, uanset om godkendelse ikke er
påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4.
Side 437/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås således i 1. pkt., at de nævnte virksomheder ikke skal søge om
tilladelse til overførslen, men alene skal underrette Finanstilsynet. Det
følger dog af § 204 d, at Finanstilsynet skal godkende overførslen, hvis den
modtagende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne udelukkende
skal underrette Finanstilsynet, når der foretages en væsentlig overførsel
mellem selskaber beliggende i EU.
En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller passiver kan påvirke
en virksomheds evne til at overholde tilsynsmæssige krav. For at
Finanstilsynet har mulighed for at reagere, hvis der sker en væsentlig
negativ påvirkning af en af de involverede selskaber, skal Finanstilsynet
underrettes forud for gennemførelse af overførelsen. Det følger af det
foreslåede stk. 4, at underretningen skal ske senest 30 dage inden
gennemførelse af overførslen.
Da væsentlige overførsler ikke er underlagt et godkendelseskrav, vil
Finanstilsynet ikke skulle godkende eller afslå overførslen, men vil kunne
anvende almindelige tilsynsbeføjelser, hvis der er grundlag herfor. Dette
kan indebære påbud om overholdelse af konkrete krav.
Det kunne også være relevant at påbyde virksomheden at udarbejde en
redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling, jf. § 349 i lov om
finansiel virksomhed.
Hvis betingelserne i § 350 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt, vil
Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden ikke at gennemføre overførslen.
Virksomhedens økonomiske stilling skal være forringet så meget, at
indskydernes og investorers interesser er udsat for fare, eller der skal være
en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på
grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil
miste sin tilladelse.
Finanstilsynet vil også kunne foretage en konkret vurdering af instituttets
solvensbehov og stille et eventuelt solvenskrav i henhold § 124, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, hvis der er udsigt til, at en overførsel (enten som
sælger eller køber) vil ændre instituttets risikoprofil i en sådan grad, at der
er grundlag for at fastsætte et solvenstillæg herfor.
Side 438/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til 15 pct., hvis
overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.
Det foreslåede vil medføre, at der kan ske overførsler mellem enheder i
samme koncern i større omfang end for enheder, der ikke er i samme
koncern.
Risikoen er mindre, når overførslen sker koncerninternt, hvorfor der sættes
en højere procentsats for disse overførsler.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen
i stk. 1 på baggrund af deres konsoliderede situation.
Den
foreslåede
bestemmelse
vil
medføre,
at
finansielle
holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g, skal opgøre procentsatsen
på konsolideret niveau og ikke på individuelt niveau.
Det foreslås i
stk. 3,
at opstille en række undtagelser, som ikke skal indgå i
opgørelse af procentsatsen efter stk. 1. Disse overførsler er kendetegnet ved
at være sædvanlige overførsler uanset overførslens størrelse.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at overførsler af misligholdte aktiver undtages
ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1. Det er sædvanligt for virksomheder
at frasælge misligholdte aktiver, og kan i nogle tilfælde forbedre
virksomhedens finansielle soliditet.
Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af
misligholdte aktiver.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover
pool som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og
offentligt tilsyn med dækkede obligationer, undtages ved opgørelse af
procentsatsen i stk. 1.
Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af
aktiver, der skal indgå i en cover pool.
Side 439/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Sådanne overførsler er nødvendige for at kunne udstede dækkede
obligationer, hvorfor det foreslås, at virksomhederne frit kan foretage
sådanne.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 3,
at overførsler af aktiver, der skal securitiseres,
undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.
Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af
aktiver, der skal securitiseres.
Securitisering af aktiver kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens
finansielle soliditet. Det foreslås derfor, at virksomhederne frit kan foretage
overførsler som led i dette.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 4,
at overførsler af aktiver eller passiver omfattet af
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.
Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af
aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling.
Overførsler af aktiver og passiver omfattet af lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder sker som led i en
krisehåndtering. Det vil i det tilfælde være op til Finansiel Stabilitet at
vurdere, hvorvidt det modtagende selskab er egnet til at indgå i overførslen.
Det foreslås i
stk. 4,
at virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest
30 dage inden gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter
herefter skriftligt modtagelse af underretning i henhold til stk. 1, efter senest
ti arbejdsdage.
Tidsfristen kommer ikke fra direktivet, men er fastsat nationalt.
Den foreslåede frist på 30 dage vil indebære, at Finanstilsynet gives tid til
at vurdere, hvorvidt, der er grundlag for at anvende tilsynsbeføjelser inden
overførslen gennemføres.
Side 440/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Hvis det ikke er muligt for virksomheden at overholde fristen på 30 dage,
skal virksomheden underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis overførslen sker som et akut tiltag for at forbedre en
virksomheds finansielle soliditet, og derfor gennemføres på meget kort tid.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og finansielle holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal
underrette Finanstilsynet.
Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed er underlagt
underretningskravet. Det er således både den afgivende og modtagende
virksomhed, der skal underrette Finanstilsynet.
En væsentlig overførsel af aktiver eller passiver kan have væsentlig
indflydelse på både den afgivende og modtagende virksomhed.
Finanstilsynet vil derfor påse begge virksomheders forhold efter
overførslen.
Det er muligt, at en overførsel kun er væsentlig for den ene virksomhed i
overførelsen. I det tilfælde er det kun den virksomhed, hvor procentsatsen i
stk. 1, overskrides, der skal underrette Finanstilsynet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis en mindre virksomhed sælger en portefølje af udlån til en stor
virksomhed. Der kan transaktionen være væsentlig for den mindre
virksomhed uden at være det for den store virksomhed. I det tilfælde skal
kun den mindre virksomhed underrette Finanstilsynet. Det samme kan være
tilfældet, hvis den mindre virksomhed køber en væsentlig andel udlån fra en
større virksomhed. Hvis det kun er væsentlig overførsel for den mindre
virksomhed, så er det kun den mindre virksomhed, der skal underrette
Finanstilsynet.
Det er også muligt for en virksomhed at foretage en væsentlig overførsel til
eller fra en virksomhed, som ikke er underlagt underretningskravet. I det
tilfælde er det kun pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller den finansielle
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der skal underrette Finanstilsynet
om overførslen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en finansiel
holdingvirksomhed erhverver fast ejendom, der overstiger procentsatsen i
stk. 1 fra et ejendomsselskab. Det kan også være tilfældet, hvis f.eks. et
pengeinstitut sælger en del af sine aktiver, som ikke er tilsynsbelagt – f.eks.
IT eller fast ejendom – til et selskab, som ikke er et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller finansiel holdingvirksomhed.
Side 441/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at virksomhederne kan indsende en fælles
underretning til Finanstilsynet.
Forslaget vil medføre, at de involverede virksomheder kan aftale, at én af
virksomhederne sender en underretning på vegne af alle de involverede
virksomheder.
Når der er tale om overførsler mellem flere virksomheder omfattet af stk. 1,
kan virksomhederne indsende en fælles underretning til Finanstilsynet om
overførslen. Hvis underretningen indeholder oplysninger, som er fortrolige
for den ene part, kan denne part sende oplysningerne separat med
henvisning til den fælles underretning. I det tilfælde kan virksomhederne
også vælge at sende separate underretninger.
§ 204 d
Det foreslås i
§ 204 d, stk. 1,
at Finanstilsynet skal godkende en overførsel i
henhold til § 204 c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende
i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende en ansøgning
til Finanstilsynet, hvis et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller en
finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller
passiver svarende til 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver
til en virksomhed beliggende uden for EU.
Indenfor EU er regulering af pengeinstitutter, realkredinstitutter og
finansielle holdingvirksomheder i høj grad harmoniseret. Der er derfor ikke
i samme grad behov for et godkendelseskrav.
Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 175 g imidlertid sælger aktiver eller
passiver til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke
har indgået aftale med, er der ikke nødvendigvis tilsvarende beskyttelse af
kunderne efter overførslen. Bestemmelsen har derfor til formål at sikre, at
Finanstilsynet påser, at kunderne er tilstrækkeligt beskyttet i tilfælde af en
overførsel til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke
har indgået aftale med. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Finanstilsynet skal godkende, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
Side 442/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller
passiver svarende til mere en 10 pct. af deres kapitalgrundlag til en
virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale
med.
Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g uanset om
godkendelse ikke er påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed. Investeringsforvaltningsholdingselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 14,
er ikke omfattet uanset om disse er omfattet af definitionen af finansiel
holdingvirksomhed.
I forbindelse med godkendelse vil Finanstilsynet vurdere, hvad overførslen
vedrører. Sker der overførsel af ikke-tilladelseskrævende aktiver eller
passiver, vil Finanstilsynets vurdering have fokus på betydningen for
virksomheden, som er under Finanstilsynets tilsyn og kun i begrænset
omfang på aktiviteterne, som overføres.
Sker der overførsel af tilladelseskrævende aktiver eller passiver, herunder
kundeforhold, vil Finanstilsynet også vurdere kundernes beskyttelse efter
overførslen.
I Finanstilsynets vurdering indgår tilsynskravene for den modtagende
virksomhed,
herunder
kapitalkrav,
likviditetskrav,
eventuelt
indskyderbeskyttelse og krav til behandling af kunderne. Finanstilsynets
vurdering skal også vurdere om der er øget risiko for hvidvask i forbindelse
med overførslen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse efter
stk. 1 til ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Med en konkret
sagsbehandlingsfrist kan såvel ansøger som Finanstilsynet tilrettelægge det
videre forløb i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe en
afgørelse inden for to måneder efter modtagelsen af en fuldstændig
ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning
ligger, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af om
tilladelse kan gives, skal være til stede.
Side 443/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at
kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, meddeles
dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere oplysninger skal
fremsendes.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal
afgørelse meddeles, senest to måneder efter at ansøgeren har fremsendt de
oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på de to måneder først
løber fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynets sagsbehandlingsfrist først løber når
ansøgningen er komplet.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at der under alle omstændigheder skal træffes
en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en absolut frist på seks måneder
efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken Finanstilsynet skal have
truffet en afgørelse. Har Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt modtaget alle
oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe afgørelse på det
foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da tage hensyn til,
at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i disse tilfælde
typisk vil meddele et afslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.1. Gældende ret i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 84 (§ 224, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 224, stk. 1, nr. 4, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive
virksomhed
som
pengeinstitut,
realkreditinstitut
og
investeringsforvaltningsselskab, hvis der ikke udøves finansiel virksomhed
i en periode over 6 måneder.
Efter § 224, stk. 1, nr. 5, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive
virksomhed som pengeinstitut, hvis pengeinstituttet udelukkende anvender
sin tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, og i
en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede
Side 444/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
aktiver, der ligger under de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, litra b, nr. i-
iii.
Det foreslås at slette »eller« i
nr. 4,
og i
nr. 5
at ændre »nr. i-iii.« til »nr. i-
iii, eller«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 10,
hvor der foreslås indsat et nyt nr. 6, i § 224, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive
virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis betingelserne i §
4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov
ikke er opfyldt.
De foreslåede ændringer i nr. 4 og 5 vil medføre, at sætningskæden bliver
korrekt.
Til nr. 85 (§ 224, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 224 indeholder regler om inddragelse af
finansielle virksomheders tilladelse. For en nærmere beskrivelse henvises
til pkt. 2.16.1. Gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 224, stk. 1, nr. 6,
at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen
til at drive virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis
betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1,
nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.
Bestemmelsen implementerer artikel 18, litra g i CRD VI.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil medføre, at Finanstilsynet kan
inddrage et pengeinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse, hvis
virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed, og der ikke er andre tiltag, som kan
forhindre en afvikling, men at afviklingen ikke er i offentlighedens
interesse, jf. § 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Side 445/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Når Finanstilsynet inddrager et instituts tilladelse, skal instituttet afvikles,
jf. § 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afviklingen skal ske
gennem, konkurs, likvidation eller ved sammenlægning, jf. § 227 i lov om
finansiel virksomhed. Afvikling kan ske på anden måde, men det kræver
Finanstilsynets godkendelse, jf. § 227, 2. pkt.
Hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke er insolvent i henhold til
konkursloven, skal virksomheden således afvikles gennem likvidation. Hvis
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er insolvent, skal virksomheden
afvikles gennem konkurs.
Finanstilsynet kan beslutte, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut skal
træde i likvidation, hvis selskabet ikke selv beslutter dette inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, jf. § 228, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, hvis et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut er insolvent, jf. § 234, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16. Inddragelse af tilladelse som pengeinstitut
eller realkreditinstitut i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 86 (§ 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at opfylder et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i
artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og har de ikke
tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge
fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.
Det foreslås, at indsætte en henvisning til net stable funding ration i artikel
413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i § 224, stk. 5. Det foreslås
yderligere at indsætte en henvisning til funding i § 224, stk. 5.
Bestemmelsen implementerer artikel 67, stk. 1, litra j, som indsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024.
Side 446/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede ændring vil det følge, at opfylder et pengeinstitut eller
et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, eller
net stable funding ratio i artikel 413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter,
og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet eller funding inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette
nødvendigt.
Artikel 413, stk. 1, i CRR stiller krav om, at institutter sikrer, at langsigtede
aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket afaf
finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale
omstændigheder og i stresssituationer. Opgørelse af kravet til stabil
finansiering følger af artikel 428b i CRR.
I overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen, kan et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut overtræde kravet i artikel 413, stk. 1,
i CRR-forordningen, herunder i stressede perioder, uden at Finanstilsynet
vurderer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er nødlidende eller
forventeligt nødlidende. Instituttet kan således godt benytte sin stabile
finansiering til at tilvejebringe likviditet i en stresset situation.
Ved beslutning om, at tilladelsen inddrages, skal Finanstilsynet lægge vægt
på, om virksomheden ikke kan, eller inden for en nær fremtid ikke forventes
at kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, samt om
virksomheden forventes at kunne genoprette en forsvarlig funding og
overholde bestemmelsen i artikel 413, stk. 1, i CRR-forordningen.
Finanstilsynet vurderer i den konkrete situation, hvorvidt betingelserne er
opfyldt.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige
likviditet. Denne frist kan forlænges. Ved vurderingen af, om fristen skal
forlænges, kan der f.eks. lægges vægt på udsigten til, at virksomheden igen
får tilstrækkelig med funding. Dette vil ske i overensstemmelse med artikel
414 i CRR-forordningen.
Til nr. 87 (§ 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en
Side 447/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et
centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige
krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det foreslås at nyaffatte
§ 259, stk. 6,
således, at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kan dispensere fra § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, for
et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er
undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter. Finanstilsynet skal i så fald anvende § 259, stk. 1, og § 260,
stk. 1, på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede
institutter som defineret i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. I medfør af 2. pkt. er
en koncern et centralt organ og dets tilsluttede institutter i den samme
betydning, der er anvendt i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og deres
datterselskaber. Endvidere er en modervirksomhed eller en virksomhed,
som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, det centrale organ.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet kan dispensere fra reglerne om afviklingsplaner og
koncernafviklingsplaner for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt
organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i
overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
med senere ændringer (CRR). Hvis Finanstilsynet giver en sådan
dispensation, skal Finanstilsynet i stedet anvende reglerne om
afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret grundlag på et
centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i CRR.
Som følge af den særlige opbygning af finansielle koncerner, som er bygget
op omkring centraler organer, og som er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 0, er det nødvendigt at præcisere
de almindelige definitioner af koncerner og modervirksomheder med
henblik på anvendelsen af den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Som følge af
den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind
under de almindelige definitioner af koncerner og moderselskaber.
Side 448/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den nuværende bestemmelse har til formål at implementere både artikel 4,
stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter (BRRD), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109
som fremsat, side 114. Bestemmelsen er imidlertid ikke implementeret
korrekt, da den ikke er udformet som i direktivteksten, dvs. som en
dispensationsmulighed med tilhørende krav om anvendelse af reglerne om
afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret niveau på det
centrale organ og dets tilknyttede institutter. I stedet er den formuleret som
en mulighed for, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde
en koncernafviklingsplan for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt
organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i
overensstemmelse med artikel 10 i CRR. Det vurderes ikke, at dette har haft
betydning for afviklingsplanlægningen i praksis, da der ikke p.t. er
finansielle koncerner i Danmark, som er bygget op omkring et centralt
organ.
Det foreslåede vil sikre en direktivnær implementering artikel 4, stk. 8, litra
a, og stk. 9, litra a, i BRRD.
Til nr. 88 (§ 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i
kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. § 267 a, stk. 1, nr. 1-5,
fastsætter kravene til de forskellige forpligtelser, som kan anvendes til at
opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver.
Det følger af § 266, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter
til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede
passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.
Finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal
opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et
minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder.
Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, en finansiel holdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i
Side 449/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Efter § 266, stk.
2 og 3, kan Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet undtage visse
dattervirksomheder og broinstitutter og virksomheder under afvikling fra
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Efter § 266, stk. 4, skal
Finanstilsynet ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 266, stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret
grundlag, jf. § 267, eller på konsolideret niveau, jf. § 267 d. Efter § 266, stk.
5, skal Finanstilsynet fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede
passiver, jf. stk. 1, som en procentdel af 1) den samlede risikoeksponering
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og 2) det samlede eksponeringsmål
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Det foreslås i
§ 267 a, stk. 1,
efter »nedskrivningsegnede passiver« at
indsætte », jf. § 266,«.
Det foreslåede vil præcisere, at der med kravet om nedskrivningsegnede
passiver i medfør af § 267 a, stk. 1, henvises til kravet i § 266 i lov om
finansiel virksomhed, som indeholder et krav om, at pengeinstitutter, og de
øvrige virksomheder nævnt i § 266, stk. 1, til enhver tid skal opfylde et
minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en nyaffattelse af §
267 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, som omhandler kravene om
nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er) og væsentlige
dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som ikke er
afviklingsenheder, jf. artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Instrumenterne nævnt i § 267
a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan således ikke anvendes til at
opfylde disse krav.
Til nr. 89 (§ 267 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Side 450/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i
kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. Dette omfatter bl.a.
supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i
§ 267 a, stk. 1,
at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve
§ 267 a, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse,
som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 267 a, stk. 1, nr. 1.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 a, stk. 1, nr. 2, som
bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter
med
senere
ændringer
(CRR).
Supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a,
stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 2. Da supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b,
i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 a, stk. 1,
nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de nævnte supplerende
kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de
yderligere krav, der følger af den nuværende § 267 a, stk. 1, nr. 2. Dette står
i modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr.
17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(BRRD II), og som § 267 a, stk. 1, i øvrigt skal implementere.
Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af
artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2.
afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som
fremsat, side 150. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til
nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af
»nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende
Side 451/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b),
i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte
supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der
selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel
45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b,
stk. 1.
Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter,
der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af
§ 267 a, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og de
supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle
opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-
n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.
Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk.
1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Til nr. 90 (§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i
kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og 267 c. Dette omfatter bl.a.
forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som
afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme
afviklingskoncern, når tre betingelser er opfyldt. Dette omfatter bl.a. et krav
om, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 4, jf.
§ 267 a, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i
§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a,
der bliver nr. 4, litra a, at ændre
»§ 267 e, nr. 4« til »§ 267 e, nr. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov
om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.
Til nr. 91 (§ 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Side 452/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at en afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et G-
SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med
kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i
artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Det foreslås at nyaffatte
§ 267 a, stk. 2,
således at en afviklingsenhed, der er
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed,
der er en væsentlig dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en
afviklingsenhed, skal opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter med nedskrivningsegnede passiver som defineret i
forordningens artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med
forordningens artikel 72 a-72 l.
Med den nuværende § 267 a, stk. 2, har det været hensigten at foretage en
direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat
ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20.
maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 109 som fremsat, side 152. Det er imidlertid ikke nødvendigt at
fastsætte særskilte krav til de forpligtelser, som en G-SIFI, som er en
afviklingsenhed, eller en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed
af en G-SIFI, men som ikke er afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel
virksomhed.
Forpligtelserne fastsat i artikel 45 b, stk. 1-3, i BRRD II, som det har været
hensigten at implementere i § 267 a, stk. 1 og 2, gælder for alle typer
kreditinstitutter. Den nuværende henvisning til kravene i artikel 92 a og 92
b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer
(CRR), omhandler dertil kravene til selve virksomhederne og ikke til
Side 453/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhedernes nedskrivningsegnede passiver. Den nuværende § 267 a,
stk. 2, vurderes derfor dels at være overflødig, dels at være fejlbehæftet. Det
vurderes ikke at have haft betydning i praksis, da de omfattede kategorier af
virksomheder ikke findes i Danmark.
Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre, at der ikke
længere stilles særskilte krav til en afviklingsenhed, der er en G-SIFI, og en
virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI i et
tredjeland.
Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det i stedet blive præciseret, at
kravene i henholdsvis artikel 92 a eller 92 b i CRR, skal opfyldes med
nedskrivningsegnede passiver som defineret i artikel 72 k og fastlagt i
overensstemmelse med artikel 72 a-72 l. Det vil dermed blive præciseret, at
kravene om nedskrivningsegnede passiver for G-SIFI’er eller væsentlige
dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som følger af artikel 92 a
og 92 b i CRR, ikke kan opfyldes med forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk.
1. Der vil derfor som udgangspunkt være krav om fuld subordination af
instrumenterne, ligesom der vil skulle foretages en række fradrag ved
opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver.
Forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk. 1, vil herefter kun kunne anvendes til
at opfylde en eventuel difference mellem kravene om nedskrivningsegnede
passiver, som følger af artikel 92 a og 92 b i CRR, og kravet om
nedskrivningsegnede passiver, som følger af § 266 i lov om finansiel
virksomhed.
Artikel 92 a i CRR fastsætter som udgangspunkt kravet om
nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er G-SIFI’er til en
risikobaseret sats på 18 pct. af instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb
beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, og en ikkerisikobaseret sats på
6,75 pct. af instituttets samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429,
stk. 4.
Artikel 92 b i CRR fastsætter, at institutter, som er væsentlige
datterselskaber af G-SIFI’er fra tredjelande, og som ikke er
afviklingsenheder til enhver tid skal opfylde krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 pct. af de krav til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i
forordningens artikel 92 a.
Side 454/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Kravene stadfæster den internationale TLAC-standard (Total Loss
Absorbtion Capacity) for G-SIFI’er og væsentlige dattervirksomheder af G-
SIFI’er fra tredjelande. TLAC-standarden adskiller sig fra MREL-
standarden (Minimum Requirements for Own Funds and Eligible
Liabilities), som i Danmark er implementeret i form af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed.
MREL-standarden er primært tiltænkt finansielle virksomheder i EU, som
ikke er G-SIFI’er eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra
tredjelande. For G-SIFI’er eller de nævnte væsentlige dattervirksomheder er
kravene dog komplementære. TLAC- og MREL-standarderne har begge til
formål at sikre tabsabsorbering og rekapitalisering af virksomhederne.
Artikel 72 k i CRR fastsætter, at et instituts nedskrivningsrelevante passiver
består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene
omhandlet i artikel 72 e.
Artikel 72 a-72 l i CRR beskriver kravene til instituttets
nedskrivningsegnede passiver i forordningens forstand. Dette omfatter krav
til passivernes egenskaber og en række fradrag, der skal foretages ved
opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver,
eksempelvis egne passiver, som virksomheden kan være forpligtet til at
erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser.
Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre en korrekt
implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, som indsat ved
artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Til nr. 92 (§ 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan beslutte, at
afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct.
af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud
fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag, med efterstillede
nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267
a, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c.
Den første af disse betingelser er, jf. § 267 b, stk. 1, nr. 1, at de
ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, i
Side 455/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in,
jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt
eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i
§ 267 b, stk. 1,
at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§ 267 a,
stk. 1, nr. 4«, og i
nr. 1
at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til »§ 267 a, stk.
1, nr. 1-3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr.
5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.
92.
Til nr. 93 (§ 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet skal fastsætte, at en
afviklingsenhed skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede
instrumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i
§ 267 c, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§
267 a, stk. 1, nr. 4«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr.
5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.
93.
Til nr. 94 (§ 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 267 e, i lov om finansiel virksomhed, at en
virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en
virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og
forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette omfatter bl.a.
supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 e, nr. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Side 456/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at ophæve
§ 267 e, nr. 3.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 e, nr. 4, som bliver
nr. 3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter
med
senere
ændringer
(CRR).
Supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a,
stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 e, nr. 4. Da supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b,
i CRR nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 e, nr. 1,
som er adskilt fra kravene i nr. 4, at de nævnte supplerende
kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de
yderligere krav, der følger af § 267 e, nr. 4. Dette står i modsætning til
kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-
Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af
direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.
Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af
artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved BRRD II, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 164.
Direktivbestemmelsen
indeholder
imidlertid
ikke
krav
til
nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af
»nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b),
i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte
supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der
selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel
45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b,
stk. 1.
Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter,
der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af
§ 267 e, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der
Side 457/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.
Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk.
2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Til nr. 95 (§ 268, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 268, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at indgår et
realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel
virksomhed, og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen
af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, skal
gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til
koncernens
gældsbuffer,
kapitalgrundlag
for
koncernens
realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af
koncernens samlede passiver. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1. pkt. til
minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.
Det foreslås i
§ 268, stk. 3, 1. pkt.,
at ændre »koncernens samlede passiver«
til: »de samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber i koncernen«.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den gældende formulering kan
give anledning til tvivl om, hvorvidt alle datterselskaber i koncernen skal
medregnes i grundlaget for opgørelsen af gældsbufferkravet for
realkreditinstitutter, der indgår i den pågældende type koncerner. I de
specielle bemærkninger til den gældende § 268, stk. 3, afgrænses
koncernbegrebet i lov om finansiel virksomhed på følgende måde: ”Ved
koncern forstås i medfør af denne bestemmelse pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som indgår i samme
koncern”, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side
174. Dette står i modsætning til koncernbegrebet, som det defineres i § 5,
stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en koncern, i lighed
med det selskabsretlige koncernbegreb, defineres som ”En
modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a”.
Med den foreslåede ændring vil det blive præciseret, at det alene er
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som skal
Side 458/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medregnes i grundlaget for fastsættelsen af gældsbufferkravet i medfør af §
268, stk. 3. Disse virksomhedstyper kan gøres til genstand for
afviklingsforanstaltninger og har dermed en afviklingsmæssig
sammenhæng mellem sig. Det er derfor relevant at afgrænse dem fra
virksomhedstyper, som ikke er omfattet af regler om afvikling med
tilhørende krav om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbuffermidler.
Til nr. 96 (§ 269 f, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge § 269 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder, der
er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om
året offentliggøre oplysninger om størrelsen af virksomhedens
nedskrivningsegnede passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil
og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden samt kravet om
nedskrivningsegnede passiver som anført i § 266, stk. 5, som vil blive stk.
6, hvis [OKT24 lovforslagsnummer] bliver vedtaget i den fremsatte form.
De samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 269 b, stk. 1, idet størrelsen
af nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst en gang hvert
halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede
forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved
almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst en gang om året, jf.
nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af
oplysningerne sker samtidig.
Det følger desuden af § 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som
den vil blive affattet, hvis [OKT24 lovforslagsnummer] bliver vedtaget i den
fremsatte form, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 269 d, stk. 1,
medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede
passiver for likvidationsenheden, jf. § 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så
fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og
underrette likvidationsenheden herom. § 269 b, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, som den vil blive affattet, hvis [OKT24 lovforslagsnummer]
bliver vedtaget i den fremsatte form, indeholder en tilsvarende undtagelse
for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at indberette de ovennævnte
oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 269 f.
Side 459/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 269 f, stk. 1,
at en virksomhed samtidig med
offentliggørelsen af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil
være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag
offentliggør i medfør af § 269 d, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig
med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de
indsendte oplysninger til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den
foreslåede bestemmelse.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder
indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-
organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt vil
skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at
indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk.
1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
269 f, stk. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-5.
Side 460/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden vil skulle
indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.
Side 461/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2.
afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 269 f, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal
virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i
BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Til nr. 97 (§ 272, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 272, stk. 1, at Finanstilsynet uden ugrundet
ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter, som
opfylder kravene i artikel 52, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og
supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet
Side 462/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
konstaterer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke vil være
levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for
nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk.
1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr.
4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.
Det foreslås i
§ 272, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4« til »§ 267
e, nr. 3«, og at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b« til »§ 267 e, nr. 3, litra
b«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov
om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.
Til nr. 98 (§ 332 j, i lov om finansiel virksomhed)
Artikel 21, stk. 1, i MiCA fastsætter, at en udsteder af aktivbaserede tokens,
der har en emissionsværdi højere end 100.000.000 mio. euro, skal indberette
informationer vedrørende antallet af indehavere af den pågældende token,
værdien af tokenet, det gennemsnitlige antal og samlede værdi af
transaktioner pr. dag i det relevante kvartal, der knytter sig til dens
anvendelse som vekslingsmiddel inden for et fælles valutaområde.
Artikel 21, stk. 2, i MiCA fastsætter, at den kompetente myndighed ligeledes
kan kræve, at udstedere, der er under grænsen på de 100.000.000 mio. euro,
skal indberette iht. stk. 1.
Det foreslås i
§ 332 j,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
indberetning af oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.
Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte
indberetningskrav til virksomheder omfattet af MiCA, når disse
indberetninger er nødvendige for at påse overholdelsen af MiCA.
Der vil derudover kunne fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil
4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i en bekendtgørelse udstedt
med hjemmel i den foreslåede § 332 j, jf. den gældende § 374, stk. 4.
Til nr. 99 (§ 343 x, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Side 463/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 343 x, stk. 3, at § 14, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse for CO2-kvotebydere.
Det foreslås i
§ 343 x, stk. 3,
at ændre »§ 14, stk. 3« til »§ 14, stk. 5«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14,
stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 3, til § 14, stk. 5, jf. lovforslagets §
1, nr. 99. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette
henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 100 (Afsnit X i, i lov om finansiel virksomhed)
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. X af X om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen) gælder umiddelbart i medlemsstaterne.
Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning,
men gør det på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i
national ret. Særlige regler om ESG-vurderingsleverandører foreslås derfor
indsat i et nyt
afsnit x i, kapitel 20 i
i lov om finansiel virksomhed.
§ 343 ab i lov om finansiel virksomhed
Det foreslås i
§ 343 ab, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet på anmodning bistår
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med
at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-
vurderingsleverandører og kontroller på stedet i medfør af Europa-
Parlamentet og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter,
(ESG-vurderingsforordningen).
En ESG-vurderingsleverandører defineres som en juridisk person, hvis
aktivitet omfatter udstedelse og offentliggørelse eller formidling af
erhvervsmæssige ESG-vurderinger på et professionelt grundlag, jf. artikel
3, nr. 4, i ESG-vurderingsforordningen.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet efter
anmodning fra ESMA, skal bistå ESMA i sine undersøgelser af ESG-
vurderingsleverandører og kontroller på stedet, jf. henholdsvis artikel 33,
stk. 4, 2. pkt., og artikel 34, stk. 5, 1. pkt., i ESG-vurderingsforordningen.
Side 464/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at Finanstilsynet desuden udfører de
tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af ESG-
vurderingsforordningen.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet udpeges
som kompetent myndighed, jf. artikel 30 i ESG-vurderingsforordningen, til
hvem ESMA kan uddelegere tilsynsmæssige opgaver i forbindelse med sit
tilsyn med ESG-vurderingsleverandører, jf. artikel 43 i forordningen.
Desuden vil den foreslåede bestemmelse medføre, at Finanstilsynet vil
kunne udføre de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet til brug for udførelsen af de
tilsynsopgaver, der følger af stk. 1, kan udøve de tilsynsbeføjelser, der følger
af henholdsvis artikel 32, 33 og 34i ESG-vurderingsforordningen.
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet, når det bistår ESMA
i sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandørerne kan udøve de
tilsynsbeføjelser, der fremgår af artikel 33, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, i ESG-
vurderingsforordningen.
I det tilfælde, hvor ESMA uddelegerer tilsynsopgaver til Finanstilsynet, vil
Finanstilsynet kunne udøve de beføjelser, der fremgår af artikel 43, stk. 1, i
ESG-vurderingsforordningen, dvs. beføjelse til at anmode om oplysninger,
jf. artikel 32, beføjelse til at foretage undersøgelser, jf. artikel 33 og
beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 34.
Det fremgår af artikel 34, stk. 5, 2. pkt., og artikel 34, stk. 6, 2. pkt., i ESG-
vurderingsforordningen, at når ESMA kræver af Finanstilsynet, at
Finanstilsynet skal udføre særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på
stedet på ESMA’s vegne, dvs. når Finanstilsynet bistår ESMA i deres tilsyn
med ESG-vurderingsleverandørerne, vil Finanstilsynet have de samme
beføjelser, som ESMA har i medfør af artikel 33, stk. 1, der vedrører
generelle undersøgelser og af artikel 34, stk. 2, der omhandler kontrolbesøg
på stedet.
Artikel 32 vedrører anmodning om oplysninger. Det fremgår af artikel 32,
stk. 1, at ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at
ESG-vurderingsleverandører, personer, som er involveret i ESG-
vurderingsaktiviteter, vurderede elementer og udstedere af vurderede
Side 465/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
elementer,
tredjeparter,
hvortil
ESG-vurderingsleverandørerne
har
outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på
anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med ESG-
vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter, forelægger alle de
oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold
til denne forordning. Beføjelsen til at indhente oplysninger, svarer
Finanstilsynets beføjelse til at indhente oplysninger i medfør af artikel 347,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Artikel 33, stk. 1, vedrører bl.a. undersøgelser af optegnelser, data,
procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af
ESMA’s opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret, jf.
bestemmelsens litra a. Det vedrører også at indkalde og anmode enhver
person som omhandlet i artikel 32, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller
medlemmer af deres personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på
forhold eller dokumenter, der vedrører undersøgelsens genstand og formål,
og registrere svarene, jf. bestemmelsens litra c.
Det svarer til de tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet i øvrigt har i sit tilsyn
med virksomheder på det finansielle område.
Beføjelserne i artikel 33, stk. 1, vedrører desuden anmodning om
registrering af telefonsamtaler og datatrafik, jf. bestemmelsens litra e. I
medfør af artikel 33, stk. 5, fremgår det dog, at hvis der i et sådant tilfælde
i henhold til nationale regler kræves tilladelse fra en judiciel myndighed for
at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik, ansøges
der om en sådan tilladelse.
Artikel 34 vedrører kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet
tilhørende bl.a. ESG-vurderingsleverandører. Beføjelsen svarer til den
beføjelse, som Finanstilsynet allerede i dag har i medfør af § 347, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vil dog ikke have beføjelse til at træffe afgørelser i forhold til
ESG-vurderingsleverandører, da kompetencen hertil er placeret hos ESMA.
Det foreslås i
§ 343 ab, 2. pkt.,
at Finanstilsynet på anmodning fra ESMA
bistår med at udføre opgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-
vurderingsleverandører og kontroller på stedet.
Side 466/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 101
(§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a.
hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit,
i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring
medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for
overtrædelse af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel
virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter
som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede
finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der
kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen. Den
regulerede
finansielle
virksomhed
skal
samtidig
også
i
markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal
de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent
myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede
finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, litra c,
2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse
sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et penge- og
realkreditinstitut,
et
UCITS-administrationsselskab
Side 467/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
(investeringsforvaltningsselskab), en securitiseringsenhed med særligt
formål
(SSPE),
en
finansiel
holdingvirksomhed,
en
crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et
kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-
vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Et eksempel på et tilfælde, hvor en reguleret finansiel virksomhed på sin
hjemmeside vil skulle offentliggøre de oplysninger, der kræves i punkt 1,
bilag 3, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen og samtidig vil skulle indsætte et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger, kan være, hvor et penge- eller realkreditinstitut
udbyder et produkt eller tjenesteydelse og som en del af sin
markedsføringskommunikation videregiver en ESG-vurdering, der vurderer
produktet eller tjenesteydelsens miljømæssige indvirkning.
Et andet eksempel kan være, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder, der
formidler lån til en projektejer, der søger finansiering til opførelsen af et
byggeri, som en del af sin markedsføringskommunikation til potentielle
långivere videregiver en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets
miljømæssige indvirkning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, litra c, 3. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.
(§ 355, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævner de
virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager,
hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af
Side 468/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bl.a. lov om finansiel virksomhed og relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 355, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, litra
c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX af XX
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen).
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, litra
c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som
parter i en konkret sag.
Til nr. 4 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 372, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, litra
c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX af XX
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i
medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit eller
regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse
for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 5 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Side 469/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, litra c, 2. afsnit, i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af
X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen).
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, litra
c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a.
et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-
administrationsselskab, en securiteringsenhed med særligt formål (SSPE),
en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en
udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3,
nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte et link
til de nævnte hjemmesideoplysninger i sin markedsføringskommunikation,
medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk.
3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, er en
reguleret finansiel virksomhed.
Den
strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
en
crowdfundingtjenesteudbyder, ikke offentliggør på sin hjemmeside, de
oplysninger der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordning,
når crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med formidling af lån til
en projektejer, udsteder og offentliggør som en del af sin
markedsføringskommunikation til långivere, en ESG-vurdering, der
vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.
Side 470/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed er, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov
om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en
pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det
finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet
vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 101 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler
Side 471/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udstedt i medfør heraf og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør
af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2.
Det foreslås i
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
at der efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk
adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige
oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Side 472/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.29. Beføjelser til Finanstilsynet vedrørende
pengeinstitutters og realkreditinstitutters kryptorisici i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 102 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a.
hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal
samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de
nævnte
hjemmesideoplysninger,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse
af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse
med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Side 473/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et penge- og
realkreditinstitut,
et
UCITS-administrationsselskab
(investeringsforvaltningsselskab), en securitiseringsenhed med særligt
formål
(SSPE),
en
finansiel
holdingvirksomhed,
en
crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et
kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-
vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Et eksempel på et tilfælde, hvor en reguleret finansiel virksomhed på sin
hjemmeside vil skulle offentliggøre de oplysninger, der kræves i punkt 1,
bilag 3, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit,
i ESG- vurderingsforordningen og samtidig vil skulle indsætte et link til de
nævnte hjemmesideoplysninger, kan være, hvor et penge- eller
realkreditinstitut udbyder et produkt eller tjenesteydelse og som en del af
sin markedsføringskommunikation videregiver en ESG-vurdering, der
vurderer produktet eller tjenesteydelsens miljømæssige indvirkning.
Et andet eksempel kan være, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder, der
formidler lån til en projektejer, der søger finansiering til opførelsen af et
byggeri, som en del af sin markedsføringskommunikation til potentielle
långivere videregiver en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets
miljømæssige indvirkning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 103 (§ 344 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Side 474/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den reviderede markedsrisikoramme udarbejdet af Baselkomitéen for
Banktilsyn indeholder også en ny intern metode til opgørelse af
markedsrisikoeksponering. Kontrollen af metodens egnethed består af både
en backtest og en test af fordeling af overskud og tab. Sidstnævnte er en ny
test. Kontrolkravene er beskrevet i CRD VI, artikel 101, stk. 3.
Det foreslås, at § 344 c, stk. 3 opdateres med det nye krav i CRD VI, artikel
101, stk. 3.
Til nr. 104 (§§ 344 g og h, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
har en generel adgang til at påbyde overholdelse af den finansielle
regulering.
Ifølge den gældende § 349 i lov om finansiel virksomhed, har Finanstilsynet
beføjelse til at påbyde en finansiel virksomheds ledelse at udarbejde en
redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter.
Ifølge den gældende § 350 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet
ligeledes beføjelser til at påbyde en finansiel virksomhed at foretage
foranstaltninger såsom at mindske eksponeringer.
Der findes dog ikke specifikke bestemmelser, som giver Finanstilsynet
beføjelse til at påbyde pengeinstitutter eller realkreditinstitutter at reducere
virksomhedens eksponering mod en central modpart eller at lade udarbejde
stresstest eller scenarieanalyser mod virksomhedens kryptoeksponering.
Det foreslås i
§ 344 g
at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at
reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse
eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i
overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra o, som indsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (CRD IV), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xxx.
Side 475/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere sine koncentrationsrisici
relateret til samme centrale modpart.
Bestemmelsen er indgribende, da den giver Finanstilsynet beføjelser til at
handle inden for et område, som normalt er overladt til virksomhedens eget
skøn. Finanstilsynet forudsættes derfor kun at benytte bestemmelsen, hvis
der vurderes at være en uforholdsmæssig høj koncentrationsrisiko, som
følge af eksponeringer mod samme centrale modpart, og hvor dette udgør
en væsentlig risiko for virksomhedens finansielle situation.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal løbende vurdere, om deres
eksponering mod samme modpart udgør en koncentrationsrisiko,
eksempelvis ved vurdering af tilstrækkelig kapital i virksomhedens
solvensbehov. Ved vurdering af, hvorvidt beføjelsen skal anvendes, skal
Finanstilsynet overveje, om pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har
afsat kapital eller foretaget andre foranstaltninger såsom anvendelse af flere
centrale modparter for at imødegå koncentrationsrisikoen.
Det foreslås i
§ 344 h
at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at
foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici som følge af
eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.
Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra n, som indsat i CRD
VI.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut at en stresstests eller scenarieanalyser
skal udarbejdes. Formålet med at udarbejde disse stresstests eller
scenarieanalyser er at vurdere virksomhedens risici som følge af
eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.
Kryptoaktiver er mere volatile end traditionelle investeringssubjekter,
hvorfor pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der investerer i disse, skal
have fuldt overblik over de risici, som sådanne investeringer medfører. Det
kan således på baggrund af en stresstest eller scenarieanalyse vise sig, at
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet bør reserve kapital i
virksomhedens solvensbehov til den risiko, som eksponeringen udgør.
Side 476/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det vil særligt være relevant for virksomheden at reserve kapital i
solvensbehovet, hvis virksomheden har en stor koncentration af
eksponeringer mod samme udsteder eller mod kryptoaktiver med lignende
karakteristika.
Det kan også være relevant, at reserve kapital i solvensbehovet, hvis
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er eksponeret mod væsentlige
omdømmerisici eller andre operationelle risici som følge af levering af
kryptoaktivtjenester.
Til nr. 105 (§ 345, stk. 13 og 14, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets
bestyrelse udpeges af erhvervsministeren.
Det følger af § 345, stk. 13, at bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som
samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, økonomi,
regnskabsforhold, revision, dataanalyse, cyberrisici samt indsigt i
forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Bestyrelsen kan efter
behov anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med
behandlingen af konkrete tilsynssager.
Ordningen er hovedsageligt tiltænkt behandling af de mest komplekse
tilsynssager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne
kompetencer.
Derudover følger det af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen
forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13.
Det foreslås at nyaffatte
§ 345, stk. 13,
således, at bestyrelsen nedsætter et
regnskabskyndigt underudvalg, som samlet har særlig sagkundskab inden
for regnskabsforhold og revision. Det regnskabskyndige underudvalg
forelægges og forbereder sager af regnskabsmæssig karakter, der er af
principiel karakter eller har videregående betydelige følger, forud for
behandlingen af sagerne i bestyrelsen.
Derudover foreslås det at indsætte et nyt
stk. 14,
hvor bestyrelsen efter
behov kan anmode eksterne eksperter med særlig sagkundskab inden for det
øvrige finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af
bestyrelsessager. De eksterne eksperter kan efter formandens beslutning
Side 477/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Eksperter, der
bistår bestyrelsen, er underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.
Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen fremadrettet kun nedsætter et
regnskabskyndigt underudvalg og ikke længere et fast ekspertpanel.
Bestyrelsen vil dog stadig have mulighed for at anmode eksterne eksperter
på det finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af
bestyrelsessager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne
kompetencer, men der skal ikke længere nedsættes et fast ekspertpanel.
Det foreslåede vil medføre en udvidelse af, i hvilke sager bestyrelsen kan
anmode eksterne eksperter om bistand. Med det foreslåede vil bestyrelsen
kunne anvende eksterne eksperter i alle slags bestyrelsessager og ikke kun i
konkrete tilsynssager. Udvidelsen foreslås, da det finansielle område er i
konstant udvikling, og da det kan blive nødvendigt for bestyrelsen at have
mulighed for at supplere egne kompetencer med eksterne eksperters
kompetencer. Det kan f.eks. være i forbindelse med sparringssager eller
regulering af nye områder, f.eks. kunstig intelligens.
Det foreslåede vil yderligere medføre, at de eksterne eksperter, efter
formandens beslutning, kan deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden
stemmeret. Der er dermed ikke tiltænkt en ændring i retstilstanden og
eksperten vil således fortsat ikke kunne ifalde ansvar for den beslutning,
som bestyrelsen træffer i den konkrete sag. Derudover bliver eksperterne,
der bistår bestyrelsen, være underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.
Hvis det besluttes at inddrage en ekstern ekspert, skal reglerne fastsat i
medfør af § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, i lov om finansiel virksomhed,
iagttages.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. Ændring af Finanstilsynets bestyrelses brug
af eksterne eksperter i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 106 (§ 345, stk. 18, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen
forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13.
Forretningsordenen godkendes af erhvervsministeren, jf. stk. 18, 2. pkt.
Side 478/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 345, stk. 18,
der bliver stk. 19, at ændre »ekspertpanelet« til
»det regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og at
der efter »stk. 13« indsættes »og 14«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af § 345, stk. 13, og tilføjelse af et nyt stk. 14, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 107 (§ 346 d i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 346 d, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 195, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
finansiel virksomhed, regler udstedt i medfør af heraf eller en af de
forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne
tilgængelige på ESAP.
Side 479/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 195, stk. 4. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet.
Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af
visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der er indsat i medfør af
artikel 5 i omnibusdirektivet, dele af artikel 116a, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(CRD), der er indsat i medfør af artikel 10 i omnibusdirektivet, artikel 128a,
stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet,
artikel 87a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og
om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), der
er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet og artikel 26a, stk. 3 og
4, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
Side 480/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17
i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 110a, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om
markeder for kryptoaktiver, der er indsat i medfør af artikel 18 i
omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Side 481/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for
den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet
allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 346
d, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører
tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
(CRR).
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 108 (§ 347 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig
undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller den
finansielle holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af
væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om
en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af
den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal
foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan
bestemme, at de sagkyndige personer, jf. § 347, stk. 2-6, løbende skal
foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med
undersøgelsen. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.
Det foreslås i §347 b, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Side 482/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at filialer af kreditinstitutter fra et land uden for
EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive
reguleret i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at krav om, at
kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets
tilladelse er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 109 (§ 347 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet kan efter § 347 c, stk. 1, påbyde en finansiel virksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer
følge virksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at
varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er
væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Finanstilsynet kan fastsætte
udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet med dette er at
følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er
blevet pålagt af en myndighed i et andet land. Finanstilsynet kan forny
udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor. Det samme gælder for filialer
omfattet af § 1, stk. 3 og 4.
Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Filialer af kreditinstitutter fra et land uden for EU, som EU ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, vil herefter blive reguleret
i § 2 i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at krav om, at
kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets
tilladelse er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 110 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på
det finansielle marked kan indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge-
og realkreditinstitutter og offentliggøre disse.
Side 483/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen anvendes
raadtilpenge.dk.
til
Tjek
Boliglån
under
hjemmesiden
Det foreslås, at
§ 352, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 331 i lov om
finansiel virksomhed med [§ 10, nr. 6, i (OKT24) om ændring af visse love
og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af
opgavebortfald], som forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Ophævelsen
af § 331 vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere skal fremme den
offentlige forbrugerinformation på det finansielle område. Det fremgår af [§
10, nr. 6, i (OKT24) om ændring af visse love og bestemmelser på
Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald], at
Tjek Boliglån
nedlægges som følge af, at § 331 foreslås ophævet. Nedlæggelsen af
Tjek
Boliglån
indebærer, at Finanstilsynets ikke længere vil indsamle
prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter for at fremme
gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked eller
offentliggøre disse.
Forslaget om at ophæve § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil
medføre, at Finanstilsynets ikke længere har hjemmel til at indsamle
prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter og
offentliggøre
disse
på
Tjek
Boliglån
under
hjemmesiden
www.raadtilpenge.dk, som er en del af den offentlige forbrugerinformation,
som er foreslået ophævet med [§ 10, nr. 6, i L (OKT24) om ændring af visse
love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af
opgavebortfald].
Til nr. 111 (§ 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynets
ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til fra Finansiel Stabilitet.
Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige
oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
Side 484/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 354, stk. 6, nr. 2,
at efter »straffeloven« indsættes »,
skattelovgivningen«.
Artikel 53, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), implementeres her for så vidt angår tilføjelse af skattelovgivningen.
Bestemmelsen i det gældende stk. 6, nr. 2, implementerer oprindeligt artikel
53, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013. Formålet med ændringen af direktivet er, at
fortrolige oplysninger kan videregives mellem kompetente myndigheder og
skattemyndigheder i samme medlemsstat i lighed med fortrolige
oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen.
Det foreslåede vil medføre, at fortrolige oplysninger omfattet af
skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.
Det foreslåede vil indebære, at fortrolige oplysninger omfattet af
skattelovgivningen kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed
med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Det
foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af
bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36, jf. lovforslagets § 1, nr. 112.
Til nr. 112 (§ 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel
virksomhed, er stk. 1 ikke til hinder for videregivelse af fortrolige
oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af
skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et
andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun videregives, jf. 1. pkt.
med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land,
jf. § 354, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed.
Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet om
bistand til at vurdere størrelsen af de nedskrivninger på udlån og
hensættelser på garantier m.v., som i medfør af kursgevinstloven har
fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, jf. henvisningen til skattekontrollovens § 65, stk. 2, i §
356, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed.
Side 485/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i
§ 354, stk. 6, nr. 36,
så det følger
af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til
Skatteforvaltningen.
Det foreslåede indebærer en direktivnær implementering af tilføjelsen i
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), af et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53
stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat.
Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset
tavshedspligten i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i alle tilfælde
vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under
forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af
sine opgaver, f.eks. underretninger til Hvidvasksekretariatet. Det er et
generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger
imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysninger er nødvendige til
varetagelse af myndighedernes opgaver.
Til nr. 114 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 354, stk. 13, 1. pkt., at
videregivelse efter stk. 6, nr. 32-35af fortrolige oplysninger, der hidrører fra
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 32-35 til nr. 32-36, i stk. 13, 1.
pkt.
Den foreslåede ændring vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel
56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring
af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI). Andet pkt. i det nye stykke betyder, at hvis oplysningerne stammer fra
Side 486/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med
udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet
dem.
Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes
udvekslet mellem Finanstilsynet og Skatteforvaltnngen stammer fra en
anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt
samtykke fra de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat. Det har
desuden den virkning at oplysningerne udelukkende må benyttes til det
formål, som samtykket til videregivelsen vedrører. Det betyder, at
anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte videregivelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, jf. det foreslåede stk. 6,
nr. 36.
Til nr. 115 (§ 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder som minimum
offentliggør alle administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, og som
pålægges for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører
direktivet, eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Offentliggørelsen skal omfatte oplysninger om typen
og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person,
som sanktionen pålægges, hurtigst muligt efter, at parten er blevet
underrettet om sanktionerne. Dette følger af artikel 68, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere
ændringer (CRD IV)
Det fremgår endvidere af artikel 68, stk. 1, at når medlemsstaterne tillader
offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres, offentliggør de
kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt på deres officielle
websted oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
Af artikel 72 i CRD IV fremgår, at medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser
og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative
bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller
forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages.
Afgørelser om egnethed og hæderlighed kan efter de danske regler altid
appelleres. De administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, i
Side 487/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
direktivets forstand, vil efter dansk ret være de af Finanstilsynets påbud,
hvor enten fristen for klage til Erhvervsankenævnet er overskredet, hvor
Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse på baggrund af en klage eller hvor
sagen er endeligt afgjort ved domstolene.
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene
til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder.
Den gældende § 64 a indeholder krav om, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte tilstrækkelig tid til at
varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågældende
virksomhed.
Den gældende § 64 c, stk. 1, fastsætter, at et pengeinstitut og et
realkreditinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1,
identificere instituttets nøglepersoner. Det fremgår af § 64 c, stk. 4, at
kravene efter § 64, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse for ansatte i et
pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner
i medfør af § 64 c, stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som
nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut.
Finanstilsynet kan efter den gældende § 351 i lov om finansiel virksomhed
påbyde en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv.
Det fremgår af § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at
reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter
delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal
offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.Begrebet
reaktioner dækker bland andet over afgørelser i forvaltningsretlig forstand,
herunder påtaler og påbud, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133
som fremsat, side 186.
Det følger af den gældende § 354 a, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske
offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene om egnethed og
hæderlighed i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64
b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller §
64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.
Side 488/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen betyder, at sager om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk.
1, eller sager om tilstrækkelig tid efter § 64 a ikke skal offentliggøres efter
§ 354 a. Dette gælder for alle typer af egnetheds- og hæderlighedssager, det
vil sige både for sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller
efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351.
Det foreslås, at der i
§ 354 a, stk. 4, 1. pkt.,
efter Ȥ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf.
§ 64, stk. 1« indsættes », medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §
351 for en overtrædelse af kravene«.
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud
om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351, jf. § 61,
stk. 1, § 64 a eller § 64 c, stk. 4.
Den foreslåede vil indebære, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet
om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Forslaget ændrer ikke på undtagelsen fra offentliggørelsespligten efter § 354
a, stk. 1, jf. stk. 4, 1. pkt., for så vidt angår sager om egnethed og
hæderlighed, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter
tiltræden i den konkrete stilling. Afgørelser i ansøgningssager vil således
ikke være omfattet af offentliggørelseskravet.
Forslaget har til formål at sikre, at offentliggørelsesreglerne i § 354 a, stk.
4, 1. pkt., er i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, i CRD IV.
Til nr. 116 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene
til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder. § 64 a indeholder krav
om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder
skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem
eller direktør i den pågældende virksomhed.
Side 489/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de
nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor der træffes
afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269,
stk. 1, eller § 344, stk. 1.
Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter
derfor Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller
tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.
Det foreslås i
§ 354 e, stk. 2,
efter »§§ 61 b og 61 c,« at indsætte »§ 64, stk.
1, § 64 a,«.
Forslaget vil indebære, at der fremover skal ske offentliggørelse efter § 354
e af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter §
64, stk. 1, eller sager om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af
hvervet som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen, hvis er sket en
overtrædelse af bestemmelserne.
Det foreslåede medfører, at der ved offentliggørelse efter § 354 e skal
skelnes mellem sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller
efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351. Alene sager
hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit
hverv, jf. § 351, udgør en overtrædelse af § 61, stk. 1, og § 64 a, hvorefter
der skal ske offentliggørelse.
Den foreslåede vil indebære, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet
om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Til nr. 117 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene
til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder. § 64 a indeholder krav
om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder
Side 490/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem
eller direktør i den pågældende virksomhed.
Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de
nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor der træffes
afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269,
stk. 1, eller § 344, stk. 1.
Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter
derfor Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller
tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.
Det foreslås i
§ 354 e, stk. 2,
efter »§§ 61 b og 61 c,« at indsætte »§ 64, stk.
1, § 64 a,«.
Forslaget vil indebære, at der fremover kan ske offentliggørelse efter § 354
e af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter §
64, stk. 1, eller sager om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af
hvervet som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen, hvis er sket en
overtrædelse af bestemmelserne.
Det foreslåede medfører, at der ved offentliggørelse efter § 354 e skal
skelnes mellem sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller
efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351. Alene sager
hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit
hverv, jf. § 351, udgør en overtrædelse af § 61, stk. 1, og § 64 a, hvorefter
der skal ske offentliggørelse.
Den foreslåede vil indebære, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet
om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Til nr. 117 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævner de
virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager,
Side 491/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0492.png
UDKAST
hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af
bl.a. lov om finansiel virksomhed og relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 355, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
XX af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 4 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 372, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
XX af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen),
hvorefter
afgørelser
truffet
af
Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet,
senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 119 (§ 355, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Side 492/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 7, at i nedennævnte tilfælde
anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører en virksomhed,
som
ansøger
om
tilladelse
til
at
drive
pengeinstitut-,
investeringsforvaltnings-, værdipapirhandler, realkredit-, forsikrings- eller
livsforsikringsvirksomhed, jf. § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, § 11,
stk. 1, og § 14, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 14, stk. 4.
Det foreslås i
§ 355, stk. 2,
at ændre »§ 14, stk. 4« til »§ 14, stk. 6«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14,
stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 4, til § 14, stk. 6, jf. lovforslagets §
1, nr. 16. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette
henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 120 (§ 355, stk. 2, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 12, at i nedennævnte tilfælde
anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den, der
overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1-4,
§ 8, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 6, og § 11, stk. 1, uden tilladelse.
Det foreslås i
§ 355, stk. 2, nr. 12,
at ændre »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10,
stk. 1 og 8«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10,
stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6, til § 10, stk. 8, jf. lovforslagets §
1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette
henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 121 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række
forordninger på det finansielle område.
Side 493/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 372, stk. 2,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. XX af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen),
hvorefter
afgørelser
truffet
af
Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet,
senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 122 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomheds § 373, stk. 1, indeholder regler om straf i
form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af konkrete
bestemmelser i loven.
Det foreslås i
§ 373, stk. 1,
at indsætte en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets §
1, nr. 3. Den foreslåede henvisning vil medføre, at et kreditinstitut fra et land
udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område
kan straffes, hvis det udøver aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2
i lov om finansiel virksomhed, uden Finanstilsynets tilladelse.
Ved vurdering af, om forholdet er strafbart, lægges særligt vægt på
aktiviteternes omfang og hvorvidt der er tale om grove eller gentagne
overtrædelser. Har virksomheden haft en kraftig målrettet markedsføring af
aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2 til lov om finansiel
virksomhed mod borgere i Danmark, kan det udgøre en grov overtrædelse.
Der foreslås også indsat en henvisning i § 373, stk. 1, til den foreslåede nye
bestemmelse i § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g,
direkte eller indirekte erhverver en kapitalandel, der er lig med eller
Side 494/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede kapitalgrundlag, uden
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.
Ved vurdering af overtrædelsens grovhed indgår, hvor stor en andel af
virksomhedens justerede kapitalgrundlag, der er anvendt ved erhvervelsen,
og om erhvervelsen medfører en væsentlig forringelse af virksomhedens
finansielle soliditet. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en
finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne erhvervelser
uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være
grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.
Der foreslås herudover indsat en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i § 204 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g,
foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct.
eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver uden at
underrette Finanstilsynet skriftligt forud herfor.
Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten
af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at
overholde reguleringen. Fokus vil særligt være finansiel soliditet, men det
kan også være relevant, hvis en virksomhed overtager en portefølje, som
den ikke har erfaring eller ressourcer til at håndtere. Foretager et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed,
omfattet af § 175 g, gentagne overførsler uden Finanstilsynets forudgående
godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen
som strafbar.
Der foreslås endelig indsat en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i § 204 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g,
foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct.
eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver til en
virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, uden Finanstilsynets forudgående
godkendelse.
Side 495/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten
af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at
overholde reguleringen, og hvorvidt der er sket overførsel af kundeforhold.
Overførsel af kundeforhold med en dertil hørende forringelse af kundernes
beskyttelse vil som udgangspunkt være grundlag for at pålægge den
afgivende virksomhed straf. Fokus for overholdelse af reguleringen vil
særligt være finansiel soliditet, men det kan også være relevant, hvis en
virksomhed overtager en portefølje, som den ikke har erfaring eller
ressourcer til at håndtere. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne
overførsler uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også
kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.
Til nr. 123 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 373, stk. 1,
at ændre »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk.
1, 2, 8 og 9«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10,
stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6 og 7, til § 10, stk. 8 og 9, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de
rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 124 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Side 496/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a.
et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-
administrationsselskab, en securiteringsenhed med særligt formål (SSPE),
en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en
udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3,
nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte et link
til de nævnte hjemmesideoplysninger i sin markedsføringskommunikation,
medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk.
3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den
strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
en
crowdfundingtjenesteudbyder, ikke offentliggør på sin hjemmeside, de
oplysninger der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordning,
når crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med formidling af lån til
en projektejer, udsteder og videregiver som en del af sin
markedsføringskommunikation til långivere, en ESG-vurdering, der
vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
Side 497/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed er, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov
om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en
pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det
finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet
vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 125 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at indsætte
efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter »§ 71, stk. 1«: »og 3«.
Bestemmelsen vil indebære, at der fastsættes hjemmel til at straffe
manglende efterlevelse af det foreslåede § 64, stk. 7, og § 71, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 og 33, med bøde.
Side 498/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §64, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare
handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et
ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §71, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed vil være pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der
er omfattet af bestemmelsen. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i,
at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører de individuelle erklæringer, jf.
§71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Den strafbare
overtrædelse kan f.eks. også bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller
ajourfører oversigten, jf. §71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Endelig kan den strafbare overtrædelse f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør
det muligt for de omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring
eller oversigten, jf. §71, stk. 3, 3. pkt.
Til nr. 126 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en
strafbestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om
finansiel virksomhed, der straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 373, stk. 2,
at efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,« indsættes »§ 101
a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,« efter »§ 182 f,« indsættes »§ 182 g, stk.
1 og 2,« og efter »§ 269 c,« indsættes »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 101 a, stk. 8 og
10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, kan
straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8
og 10, vil være kapitalforvalteren.
Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren samtidig med
offentliggørelse af oplysninger efter § 101 a, stk. 1-5, undlader at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 8, eller undlader at indsende
oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 10. Som det fremgår
af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med
bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
Side 499/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1
og 2, vil være den rådgivende stedfortræder.
Den strafbare handling vil bestå i, at den rådgivende stedfortræder samtidig
med offentliggørelse af oplysninger efter § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2,
undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 101 k, stk. 1, eller
undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. §
101 k, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,
er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til
ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om
de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 182 g, stk. 1
og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale om koncernintern
finansiel støtte.
Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med
offentliggørelse af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, undlader at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 182 g, stk. 1, eller undlader at indsende
oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 182 g, stk. 2. Som det
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med
bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 269 f, stk. 1
og 2, vil være virksomheder, der er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver.
Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med
offentliggørelse af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, undlader at
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 269 f, stk. 1, eller undlader
at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 269 f, stk.
2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet
med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.
Side 500/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af § 373, stk. 5, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af §
373, stk. 2, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens
grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 101 a, stk. 8
og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, med
henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative
bødeforelæg, jf. § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Et
normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af de
foreslåede bestemmelser vil kunne afsluttes med et administrativt
bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse
af bestemmelsen.
Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes
som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende
indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved
lagt vægt på, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at
de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket
strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at
strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse
på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i
tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en
forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I
tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det
følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Side 501/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bemyndigelsen i § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er anvendt
til at udstede bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg
på det finansielle område. Skal en overtrædelse af de foreslåede § 101 a, stk.
8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed kunne medføre et administrativt bødeforelæg,
vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.
Til nr. 127 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og
bestemmelser i EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel.
Bestemmelserne omfatter ikke alle de bestemmelser i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere, der er oplistet i artikel 39, stk. 1, litra a, i
crowdfundingforordningen, hvor de kompetente myndigheder skal have
beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende
administrative foranstaltninger ved overtrædelse eller alternativt underligge
overtrædelserne strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret, jf.
artikel 39, stk. 1, 2. afsnit.
For at sikre en korrekt implementering foreslås det i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
efter »(PEPP-produkt), artikel 4,« at indsætte »artikel 7, stk. 1-4,«, efter
»artikel 19, stk. 1-6,« at indsætte »artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,« og
at ændre »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503/EU
af
7.
oktober
2020
om
europæiske
crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« til »artikel 24, artikel 26
og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowd-
fundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af artikel 7, stk. 1-
4, artikel 21, stk. 1-7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020
(crowdfundingforordningen) kan straffes med bøde.
Artikel 7, stk. 1-3, indeholder krav til crowdfundingtjenesteudbyderes
behandling af klager.
I medfør af artikel 7, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder have
indført effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og
Side 502/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ensartet behandling af klager fra kunder og offentliggøre beskrivelser af
disse procedurer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har indført procedurer for
behandling af klager. Et andet eksempel på den strafbare handling består i,
at de skriftlige beskrivelser af procedurer for behandling af klager ikke
indeholder de oplysninger, der følger af artikel 1, stk. 2, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022, der uddyber
indholdet hertil. Et tredje eksempel på den strafbare handling består i, at
crowdfundingtjenesteudbyderen ikke offentliggør beskrivelser af disse
procedurer på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal
sikre,
at
kunder
gratis
kan
indgive
klager
over
crowdfundingtjenesteudbyderen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at kunder bliver opkrævet et vederlag af crowdfundingtjenesteudbyderen for
at indgivelse og behandling af deres klager.
I medfør af artikel 7, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder udarbejde
og stille en standardklageformular til rådighed for kunder og registrere alle
modtagne klager og trufne foranstaltninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 3, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har udarbejdet en standardformular
og stillet den til rådighed for sine kunder. Et andet eksempel kan være, at
standardformularen ikke indeholder de elementer, der fremgår af bilaget til
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022.
I medfør af artikel 7, stk. 4, skal en crowdfundingtjenesteudbyder undersøge
alle klager på rettidig og retfærdig vis og meddele klageren udfaldet heraf
inden for en rimelig frist.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 4, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling eksempelvis i, at en
Side 503/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
crowdfundingtjenesteudbyder ikke, senest 10 arbejdsdage efter
modtagelsen heraf, kvitterer for modtagelsen af en klage og ikke underretter
klageren om, hvorvidt klagen kan antages til behandling, i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionen den delegerede
forordning (EU) 2022/21117 af 13. juli 2022. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i sin
afgørelse over en klage behandler alle de punkter, der er rejst i klagen og
begrunder resultatet af undersøgelsen, jf. artikel 5, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning. Et tredje eksempel på den strafbare
handling består i, at crowdfundingtjenesteudbyderens afgørelse ikke er
konsekvent i forhold til en eventuelt tidligere afgørelse truffet af
crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med lignede klage, og
crowdfundingtjenesteudbyderen ikke begrunder, hvorfor der drages en
anden konklusion, jf. artikel 5, stk. 1, 2. pkt., i den delegerede forordning.
Artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit, indeholder krav til indledende
videnstest og simulering af evnen til at bære tab for kunder.
I medfør af artikel 21, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder, inden
denne giver potentielle mindre erfarne investorer fuld adgang til at investere
i crowdfundingprojekter på sin platform, vurdere, hvilke af de udbudte
crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for de potentielt mindre
erfarne investorer at investere i.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 1, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke vurderer, hvilke af de udbudte
crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for en potentiel mindre
erfaren investor, inden crowdfundingtjenesteudbyderen giver den
potentielle mindre erfarne investor fuld adgang til at investere i
crowdfundingprojekterne på crowdfundingplatformen.
Videre følger det af artikel 21, stk. 2, at med henblik på vurderingen i stk.
1, skal crowdfundingtjenesteudbyderen anmode om oplysninger om den
potentielt mindre erfarne investors erfaring, investeringsmål, finansielle
situationen og grundlæggende forståelse af risiciene ved investering
generelt og ved investering i de investeringstyper, der udbydes på
crowdfundingplatformen.
Side 504/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 2, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke anmoder den potentielle mindre
erfaren investor om de oplysninger, der kræves i henhold til bestemmelsen.
I medfør af artikel 21, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder
gennemgå den i stk. 1 omhandlede vurdering for hver mindre erfaren
investor hvert andet år, efter den oprindelig vurdering der er foretaget i
overensstemmelse med nævnte stykke.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 3, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af
bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder
ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 1
nævnte vurdering hvert andet år.
Det fremgår af artikel 21, stk. 4, 1. pkt., at hvis en potentielt mindre erfaren
investor ikke afgiver de oplysninger, der kræves efter stk. 2, eller hvis
crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er
modtaget i henhold til nævnte stykker, finder, at den potentielle mindre
erfarne investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller
utilstrækkelig erfaring, skal crowdfundingtjenesteudbyderen oplyse
investoren om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan
være uhensigtsmæssigt for investoren og give investoren en risikoadvarsel
herom. Videre følger det af artikel 21, stk. 4, 2. pkt., at denne risikoadvarsel
tydeligt skal angive risikoen for, at hele det investerede beløb går tabt.
Potentielle mindre erfarne investorer skal udtrykkeligt anerkende, at de har
modtaget og forstået den advarsel, som crowdfundingtjenesteudbyderen har
givet.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 4, er en
crowdfundingtjenesteudbyder.
For artikel 21, stk. 4, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
en crowdfundingtjenesteudbyder ikke oplyser en potentiel mindre erfarne
investor om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan
være
uhensigtsmæssige
for
den
pågældende,
hvis
crowdfundingtjenesteudbyderen vurderer, at den potentielt mindre erfarne
investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller
utilstrækkelig erfaring.
Side 505/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
For artikel 21, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling i, at
crowdfundingtjenesteudbyderen ikke i overensstemmelse med artikel 4, stk.
2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2114, i den
risikoadvarsel, crowdfundingtjenesteudbyderen skal give den potentielle
mindre erfaren investor angiver følgende tekst”
Investering i et
crowdfundingprojekt indebærer risiko for, at hele det investerede beløb går
tabt”
Det fremgår af artikel 21, stk. 5, at med henblik på vurderingen omhandlet
i stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder også kræve, at en potentiel
mindre erfaren investor simulerer sin evne til at bære tab beregnet som 10
pct. af sin nettoformue på grundlag af regelmæssig indkomst og samlet
indkomst, aktiver og finansielle forpligtelser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 5, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 1, eller artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/2114, stiller et onlineberegningsværktøj til rådighed på sin
hjemmeside eller en anden metode, der gør det muligt for potentielt mindre
erfarne investorer at simulere deres evne til at bære tab. Et andet eksempel
på den strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke
sørger for, at potentielle mindre erfarne investorers evne til at bære tab,
bliver beregnet på grundlag af de oplysninger, der er anført i artikel 21, stk.
5, litra a, b og c, i crowdfundingforordningen.
I medfør af artikel 21, stk. 6, skal en crowdfundingtjenesteudbyder
gennemgå den i stk. 5 omhandlede simulering for hver mindre erfaren
investor hvert år efter den oprindelige simulering, der er foretaget i
overensstemmelse med nævnte stykke.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 6, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af
bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder
ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 5
nævnte simulering hvert år.
Det fremgår af artikel 21, stk. 7, 1. afsnit, at hver gang forinden en potentiel
mindre erfaren investor accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved
Side 506/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
der investeres et beløb, der overstiger det højeste beløb på enten 1000 EUR
eller 5% af denne investors nettoformue som beregnet i overensstemmelse
med stk. 5, skal crowdfundingtjenesteudbyderen sikre, at en sådan investor
modtager en risikoadvarsel, giver sit udtrykkelige samtykke til
crowdfundingtjenesteudbyderen
og
beviser
overfor
crowdfundingtjenesteudbyderen, at investoren forstår investeringen og dens
risici.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 7, 1.
afsnit, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sikrer, at en mindre
erfaren investor giver sit udtrykkelige samtykke, forinden denne accepterer
et enkelt crowdfundingudbud, hvorved den pågældende investerer et beløb,
der overstiger det højeste beløb af enten 1000 EUR eller 5 % af dennes
nettoformue.
Artikel 26 indeholder krav om registre over tjenester og transaktioner.
I medfør af bestemmelsen skal en crowdfundingtjenesteudbyder opbevare
alle registre vedrørende deres tjenester og transaktioner på et varigt medium
i en periode på mindst fem år. Videre skal en crowdfundingtjenesteudbyder
sikre, at kunderne til enhver tid har umiddelbar adgang til registre over de
til dem udbudte tjenester. Derudover skal en crowdfundingtjenesteudbyder
bevare alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i
en periode på mindst fem år.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 26 er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke bevarer alle aftaler mellem
crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i en periode på mindst fem
år.
Artikel 27, stk. 1-3, indeholder krav til markedsføringsmateriale.
Det fremgår af artikel 27, stk. 1, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal
sikre, at alt markedsføringsmateriale om sine tjenester, herunder det der er
outsourcet til tredjeparter, er tydeligt identificerbart som sådant.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 1, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
Side 507/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
at
en
crowdfundingtjenesteudbyder
ikke
sikrer,
at
alt
markedsføringsmateriale om sine tjenester er tydeligt markeret som reklame
eller markedsføring.
Det fremgår af artikel 27, stk. 2, 1. afsnit, at inden tilvejebringelsen af midler
til et projekt afsluttes, må intet markedsføringsmateriale i uforholdsmæssig
grad være rettet mod planlagte, forestående eller igangværende individuelle
crowdfundingprojekter eller -udbud. Videre følger det af artikel 27, stk. 2,
2. afsnit, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet skal være redelige,
tydelige og ikke vildledende og skal stemme overens med oplysningerne i
dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet med central
investorinformation allerede foreligger, eller med de oplysninger, der skal
medtages i dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet
med central investorinformation endnu ikke foreligger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 2, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. For artikel 27, stk. 2, 1. afsnit, består den
strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder
fremhæver et igangværende individuelt crowdfundingudbud i sit
markedsføringsmateriale, inden crowdfundingudbuddet er færdigfinansieret
på crowdfundingtjenesteudbyderens crowdfundingplatform. For artikel 27,
stk. 2, 2. afsnit, består den strafbare handling eksempelvis i, at de
oplysninger
crowdfundingtjenesteudbyderen
giver
i
markedsføringsmaterialet for et crowdfundingprojekt eller -udbud er
vildledende. Et andet eksempel på den strafbare handlig består i, at
oplysningerne i markedsføringsmaterialet ikke retvisende afspejler
oplysningerne i dokumentet med central investorinformation.
Det fremgår af artikel 27, stk. 3, at en crowdfundingtjenesteudbyder i sit
markedsføringsmateriale skal anvende et eller flere af de officielle sprog i
den medlemsstat, hvor markedsføringsmaterialet udbredes, eller et sprog,
som de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat accepterer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 3, er en
crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at
en
crowdfundingtjenesteudbyder,
der
udbreder
sit
markedsføringsmateriale
i
Danmark,
ikke
sikrer,
at
markedsføringsmaterialet er på dansk.
Side 508/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Overtrædelser af crowdfundingforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens markedsføringsmateriale er
vildledende.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov
om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en
pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det
finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til, hvorvidt der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 128 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre »kryptoaktiver og artikel 5« til:
»kryptoaktiver, artikel 5« og efter »modstandsdygtighed i den finansielle
sektor« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5,
artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk.
Side 509/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og
3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes UCITS-
administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der forvalter
UCITS og pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra
i og j, i disclosureforordningen. Finansielle markedsdeltagere omfatter også
investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, der udbyder et
paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf. artikel 2, nr.
1, litra f, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- eller
realkreditinstitutter,
der
yder
investeringsrådgivning,
og
investeringsforvaltningsselskaber, der yder investeringsrådgivning, jf.
artikel 2, nr. 11, litra c og f, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om deres
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller
forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er
henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver
i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, ikke offentliggør oplysninger
om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin
investeringsbeslutningsproces eller -investeringsrådgivning på sin
hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan den finansielle markedsdeltager eller den finansielle
Side 510/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
rådgiver
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
henholdsvis
investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.
sin
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om
integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- eller
forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den offentliggøre og opretholde på sin
hjemmeside en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en
erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside
offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør
det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne
negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en
begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
Side 511/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering, og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3,
er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det
gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4,
Side 512/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel
markedsdeltager, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltagerskal skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, som
er modervirksomhed i en stor koncern, som på koncernens starttidspunkt på
konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på
500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre
og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at
erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en finansiel
markedsdeltager, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, i bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
Side 513/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel rådgiver på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en
redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den finansielle
rådgiver i sin rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling
består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
ikke indeholder oplysninger om den proces, som den finansielle rådgiver
anvender til at udvælge de finansielle produkter, denne rådgiver om,
herunder bl.a. hvordan den finansielle rådgiver anvender de oplysninger, der
offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsrådgivning, herunder, hvor det er
relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til
sådanne negative indvirkninger. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke
tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver, ikke
offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage i deres
aflønningspolitikker oplysninger om, hvordan disse politikker er i
Side 514/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici
offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
og
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel
rådgiver i deres aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af om og i
givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
virksomhedens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
virksomhedens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver
sammenhængen mellem aflønningspolitikken og virksomhedens integration
af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver ikke offentliggør oplysninger
herom på deres hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU)
2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om
finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling, lov om
investeringsforeninger og lov om firmapensionskasser.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, i den aflønningspolitik,
som investeringsforvaltningsselskabet skal udarbejde i henhold til § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke medtager en beskrivelse af,
hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
investeringsforvaltningsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Side 515/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle
markedsdeltagers oplysninger om, hvordan denne integrerer
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dennes
produkter ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle
markedsdeltager
faktisk
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager
udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici
på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici
på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke medtager en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger,
der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Side 516/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel rådgivers oplysninger
om,
hvordan
denne
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sin
investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle
rådgiver
faktisk
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sin
investeringsrådgivning.
For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling
eksempelvis i, at den finansielle rådgiver ikke beskriver, hvilke
bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det specifikke
produkt, denne rådgiver om.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne
rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel
rådgiver ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i
de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6,
stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke
medtager en beskrivelse af måden, hvorpå pengeinstituttet integrerer
bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger for porteføljen, der
forvaltes, i de oplysninger pengeinstituttet skal give i overensstemmelse
med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra i. Et andet
eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anser bæredygtighedsrisici
for ikke at være relevante for et produkt, ikke omfatter en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som pengeinstituttet skal
Side 517/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
give i overensstemmelse med § 6. stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse
nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, der skal
gives efter artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt, ikke medtager en
klar og begrundet redegørelse for, om og i givet fald, hvordan det finansielle
produkt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der ikke
tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet
i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og
årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de
oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel
6, stk. 3, litra i, ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager
hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil
Artikel 8, stk. 1-2 a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
Side 518/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i, følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og forvalter en
portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller
sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra i, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale
karakteristika og en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de
pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling
består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke
bliver givet i overensstemmelse med det format, der fremgår af bilag II, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et
sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der
yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, hvor der angives et indeks
som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og
i givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende
karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Side 519/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1,
litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter
en portefølje, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke
medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet
fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer,
der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad
bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Side 520/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om,
hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en
redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette
mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke
ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 3, litra i, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er
tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling
består i, at pengeinstituttet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for,
hvad pengeinstituttet mener, gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de
konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på
den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med det format, der
fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de
oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra i, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, pengeinstituttet gør for at
sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan
eksempelvis også bestå i, at en markedsdeltager i sin redegørelse giver
Side 521/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal
nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en finansiel
markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at hvis et finansielt produkt har reduktion af
CO2-/GHG-emissioner som sit mål, skal de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte en detaljeret redegørelse for,
hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder
porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en
detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende
artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik
på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og
Side 522/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet
portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-
/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, medtager en detaljeret redegørelse
for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-
emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den
globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje,
og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 6, stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode,
der er anvendt til beregning af de omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder
porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1,
der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand,
i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og
Side 523/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 6, stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af
investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i
porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i
taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal
offentliggøre og opretholde en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager også på sin
hjemmeside offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet,
hvilke metoder der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt omfattet af artikel 8, stk.
1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de
enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan den
finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de miljømæssige
eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle produkt.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for
investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende,
enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
Side 524/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør og
opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af
hvordan den finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de
miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle
produkt. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den
finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør
oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende
lettilgængeligt sted.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang
de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske
rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format, der fremgår
af bilag IV i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske
rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760
af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11,
stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU)
2022/1288.
Side 525/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal
sikre, at alle oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger, der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, på samme hjemmeside skal
offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der offentliggør
oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører
oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager, der ændrer i
oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til,
hvorfor den finansielle markedsdeltager har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse
med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de
samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine
produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager i
markedsføringskommunikationen for et finansielt produkt omfattet af
artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der ikke er i overensstemmelse med de
oplysninger, der er offentliggjort på den finansielle markedsdeltagers
hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende produktet.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
Side 526/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal i markedsføringskommunikationen samtidig også
offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der
udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af
sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke på sin hjemmeside
medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, når den finansielle markedsdeltager videregiver en
ESG-vurdering
til
tredjeparter,
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår en virksomhed udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt
ikke
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sine
investeringsbeslutningsprocesser. For virksomheder under stiftelse vil
ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en
virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov
om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
Side 527/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en
pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det
finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 129 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at forældelsesfristen
for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af
loven er 5 år, jf. dog stk. 10.
Den gældende § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed fastsætter dog,
at forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af blandt andet § 170, stk. 1,
2 og 5.
Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297,
nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170,
stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til §
170, stk. 24. Der skete ikke samtidig en konsekvensrettelse af § 373, stk. 10,
i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 373, stk. 10,
at ændre »§ 170, stk. 1, 2 og 5« til »§ 170, stk.
1, 2 og 4«
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 373, stk. 10, vil indeholde en
korrekt henvisning til § 170, stk. 1, 2 og 4.
Side 528/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0529.png
UDKAST
Til nr. 130 (§ 417 e, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i
§ 417 e, stk. 1,
at penge- og realkreditinstitutter, der anvender
interne ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i CRR III,
kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9 i CRR III.
Outputgulvet sætter en nedre grænse for de risikovægtede eksponeringer og
dermed kapitalkravet for institutter, der bruger interne metoder. Denne
nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under
standardmetoderne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter
kan anvende en lavere risikovægt for lån til beboelsesejendomme (herunder
boliglån), når de opgør deres kapitalkrav ved, at effekten outputgulvet
sænkes på følgende måde:
Belåningsgrad 0-55 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet kan
anvendes en risikovægt på 10 pct. i stedet for de 20 pct., der benyttes under
standardmetoden, for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad (”Loan-
to-Value” – LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapitalkrav
under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og med
2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under standardmetoden
skulle bruges til beregning af kapitalgulvet.
Belåningsgrad 55-80 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet
kan anvendes en risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko, med en
belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. i stedet for de 75 pct., der benyttes ved
udlån til detailkunder under standardmetoden, hvilket giver et 40 pct. lavere
kapitalkrav. Institutter kan anvende risikovægten på 45 pct. til og med 2029,
hvorefter risikovægten i perioden 2030-32 gradvist forhøjes til risikovægten
under standardmetoden.
Brugen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at
de har lave tab for boliglån (i gennemsnit under 0,25 pct. af lånet op til en
belåningsgrad på 55 pct. de seneste otte år), og at de lovmæssigt har krav på
kundens andre aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån.
Sidstnævnte er praksis i Danmark.
Det foreslås i
stk. 2,
at øverste modervirksomheder og koncerner, der opgør
den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf. §
Side 529/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i CRR
III.
Det fremgår af § 170 a, stk. 1, at den øverste modervirksomhed og
koncernen for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den
samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis
modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. På den baggrund
vurderes det hensigtsmæssigt at give disse virksomheder samme mulighed
for at anvende overgangsordningen i CRR III, som penge- og
realkreditinstitutter har. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en
overordnet beskrivelse af indholdet i overgangsreglerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.27.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 131 (bilag 9, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Bilag 9 til lov om finansiel virksomhed omhandler beregninger vedrørende
krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination. Det fremgår af
bilagets nr. 1, at det beløb, Y, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c,
beregnes ved anvendelse af følgende formel: Y=α-(β+γ).
Det foreslås i
bilag 9, nr. 1,
i lov om finansiel virksomhed, at ændre »§ 267
a, stk. 1, nr. 5, litra c« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4, litra c«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr.
5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.
89.
Til § 2
Til nr. 1 (1. pkt. til fodnoten til lovens titel i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås i
1. pkt. i fodnoten
til lovens titel at ændre »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende
2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa Parlamentet og Rådets
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
Side 530/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes«.
Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse
Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af det gældende § 1, stk. 3, at § 5, stk. 3-5 og 7, §§ 18, 19 og
23, § 67, stk. 4, §§ 155-157, 161, 162, 164, 170, 171, 173-176, 180, 182,
184 og 190-192 finder anvendelse på forvaltere af alternative
investeringsfonde, som har Danmark som værtsland, når de er meddelt
tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, når forvalteren forvalter eller markedsfører
alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.
Det foreslås i
§ 1, stk. 3,
at ændre »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3-5, 7,
11 og 12,«.
Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede § 5, stk. 11 og 12 også finder
anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmark
som værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte
virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når
forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i
Danmark gennem en filial i Danmark.
Da de nye § 5, stk. 11 og 12, som handler om regler om markedsføring af
andele eller aktier i en virksomhed, som hovedsagelig investerer i aktier i en
bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede
enheder inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller
ordninger for medarbejderdeltagelse, vil den også skulle finde anvendelse
på medarbejderne i en filial i Danmark.
Se bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Side 531/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 3 (Overalt i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Bilag 1 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder
oversigt over de funktioner som forvaltere af alternative investeringsfonde
kan få tilladelse til at varetage. Det fremgår af nr. 3, at forvaltere af
alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage yderligere
funktioner:
Yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til:
a) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af
pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i
overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni
2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og
tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som
investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
b)
Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter
i)
Investeringsrådgivning
ii)
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller
andele i institutter for kollektiv investering eller
iii)
modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle
instrumenter.
Det foreslås, at overalt i loven ændres »bilag 1, nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.
Ændringen vil medføre, at der overalt i loven, hvor der i dag henvises til
bilag 1, nr. 3, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3 og 4.
Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed vil udgå
fra bilaget og i stedet blive rykket op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe
større overensstemmelse med FAIF-direktivet.
Bilag 1, nr. 3, litra a om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8,
stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b om accessoriske tjenesteydelser bliver
til § 8, stk. 3, nr. 1-3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om
alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Side 532/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at en professionel investor defineres som
en investor, der anses som en professionel kunde, eller som efter anmodning
behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der
gennemfører bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 39,
at nyaffatte definitionen af en professionel
investor, som en investor, der anses som en professionel kunde eller som
efter anmodning behandles som en professionel kunde, jf. bilag II til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter.«.
Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) er implementeret i dansk
ret som bilag I til bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionens ordlyd er i
overensstemmelse med Europa Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og
2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-
UCITS II-direktivet).
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, litra ag, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2011/61 (EU) af 8. juni 2011 om forvaltere
af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).
Til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 53, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en
definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner
på en række begreber og udtryk, som findes i loven. § 3, stk. 1, nr. 53,
indeholder en definition af »formidler«.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 53,
at ændre »bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii« til »§
8, stk. 3, nr. 3«.
Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være
en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 3.
Side 533/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til
lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-
direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii, til § 8, stk. 3,
nr. 3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative
investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 54, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en
definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner
på en række begreber og udtryk, som findes i loven. 3, stk. 1, nr. 54,
indeholder en definition af »kapitalforvalter«.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 54,
at ændre »bilag 1, nr. 3 a,« til: »§ 8, stk. 4,
nr. 1«.
Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være
en henvisning til § 8, stk. 4, nr. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til
lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-
direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 a, til § 8, stk. 4, nr. 1. Se
bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative
investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.
Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 57-62, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter
definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i loven.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 57-62,
at indsætte en række nye definitioner.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 57,
at definere en værdipapircentral eller CSD
(central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr.
1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
Det foreslåede vil medføre, at en værdipapircentral skal omfatte en juridisk
person, som driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første
registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem
(registreringsydelse), ydelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau
(central
forvaltningsydelse)
eller
drift
af
et
Side 534/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
værdipapirafviklingssystem (afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A i
bilag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli
2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og
om værdipapircentraler (CSDR), som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2845 af 13. december 2023
om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår
afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser,
tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og
krav til tredjelandes værdipapircentraler og om ændring af forordning (EU)
nr. 236/2012.
En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt
begreb i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., men
anvendes flere steder i den finansielle regulering.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 58,
at indsætte en definition af en alternativ
investeringsfonds kapital som den samlede indbetalte kapital og
ikkeindkaldte kapital, der er givet tilsagn om til en alternativ
investeringsfond, og som er beregnet på grundlag af de investerbare beløb
med fradrag af alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som direkte eller
indirekte afholdes af investorerne.
Den foreslåede definition vil medføre, at det bliver tydeligt, hvad der udgør
en alternativ investeringsfonds kapital, hvilket er relevant for de foreslåede
regler om låneudstedende fonde i nærværende lovforslag.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 59,
at indsætte en definition af låneudstedelse
eller udstedelse af et lån som: Ydelse af et lån, som enten ydes
a) direkte af en alternativ investeringsfond, som den oprindelige
långiver, eller
b) indirekte gennem en tredjemand eller en virksomhed med særligt
formål, der udsteder et lån for eller på vegne af den alternative
investeringsfond eller for eller på vegne af en forvalter af en
alternativ investeringsfond med hensyn til den alternative
investeringsfond, hvis forvalteren eller den alternative
investeringsfond er involveret i struktureringen af lånet eller i
definitionen eller forhåndsfastlæggelsen af dets kendetegn inden
eksponeringen for lånet.
Den foreslåede definition vil medføre, at det bliver tydeligt, hvornår en
alternativ investeringsfond udsteder lån. I lovforslaget foreslås nye regler
for forvaltere af alternative investeringsfonde, som udsteder lån, jf. § 1, nr.
22. Der er derfor fundet behov for en definition af låneudstedelse eller
udstedelse af lån. En virksomhed med særligt formål er på engelsk en
”special purpose vehicle” eller SPV. Låneudstedende fonde og udstedelse
Side 535/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
af lån foreslås fremover reguleret i § 26 a-g, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde hvortil der henvises.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 60,
at indsætte en definition af aktionærudlån,
hvor et aktionærudlån defineres som et lån, som en alternativ
investeringsfond yder til en virksomhed, hvori den direkte eller indirekte
besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, og som ikke
kan afstås til tredjemand uafhængigt af den alternative investeringsfonds
kapitalinstrumenter i samme virksomhed.
Den foreslåede definition vil medføre at det vil blive tydeligt, hvad der
falder ind under begrebet aktionærudlån. Det foreslås i dette lovforslag, at
aktionærudlån ikke i alle tilfælde er omfattet af de samme regler som andre
lån, jf. lovforslagets forslag til § 26 b, stk. 3, og § 26 d, stk. 5, i lov om
alternative investeringsfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Den foreslåede definition af aktionærudlån adskiller sig fra det
selskabsretlige begreb om aktionærlån eller kapitalejerlån, jf. § 210 i
selskabsloven, idet et lån i selskabslovens forstand er, når et selskab stiller
sikkerhed eller låner penge ud til en aktionær, hvorimod den foreslåede
definition af et aktionærudlån er, når en alternativ investeringsfond yder et
lån til en virksomhed. Forskellene ligger derudover i, at den foreslåede
definition af et aktionærudlån stiller krav om, at der ydes lån til en juridisk
person. Den foreslåede definition af aktionærudlån er således noget mere
snæver end det selskabsretlige begreb aktionærlån i § 210 i selskabsloven.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 61,
at indsætte en definition af en
låneudstedende alternativ investeringsfond som en alternativ
investeringsfond, hvis investeringsstrategi hovedsagelig består i at udstede
lån, eller hvis udstedte lån har en nominel værdi, der udgør mindst 50 pct.
af dens nettoaktivværdi.
Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvornår en
alternativ investeringsfond er en låneudstedende investeringsfond. I dette
lovforslag foreslås nye regler, for forvaltere af alternative investeringsfonde,
som udsteder lån. Låneudstedende fonde og udstedelse af lån, jf.
lovforslagets forslag til § 26 a-g, i lov om alternative investeringsfonde, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 3,
stk. 1, nr. 59, hvor der foreslås indsat en definition af en låneudstedende
fond, eller en fond der udsteder lån.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, nr. 62,
at indsætte en definition af gearet alternativ
investeringsfond som en alternativ investeringsfond, hvis eksponeringer
forhøjes af den forvalter, der forvalter den, hvad enten dette sker ved hjælp
Side 536/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i
derivatpositioner eller ved andre midler.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det er tydeligt, hvornår en alternativ
investeringsfond er en gearet alternativ investeringsfond.
Gearing er i dag defineret i § 3, stk. 1, nr. 29, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med de foreslåede regler om grænser for gearing, jf. forslaget
til § 26 d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
lovforslagets § 1, nr. 22.
De foreslåede definitioner vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra b, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, ved tilføjelse af følgende
nye litraer ap, aq, ar, as, at og au, i FAIF-direktivet.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 5 og 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Der findes ikke i dag i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regler om markedsføring af andele eller aktier i en virksomhed, som
hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne
virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af
opsparingsordninger
for
medarbejdere
eller
ordninger
for
medarbejderdeltagelse.
Det foreslås at indsætte et nyt § 5,
stk. 5,
hvorefter stk. 4 ikke er til hinder
for, at en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde,
markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond, der er
etableret i et land inden for den Europæiske Union, som hovedsagelig
investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed
eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af pensionsordninger for
medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, på nationalt eller
grænseoverskridende grundlag.
Det foreslåede stk. 5 vil blive en undtagelse til § 5, stk. 4, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter andele i alternative
investeringsfonde ikke må markedsføres over for detailinvestorer i
Danmark, medmindre Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, jf. § 5, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan markedsføres andele og
aktier til medarbejdere i en virksomhed inden for rammerne af
opsparingsordninger
for
medarbejdere
eller
ordninger
for
Side 537/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medarbejderdeltagelse, uden at Finanstilsynet skal give tilladelse til at
markedsføre til detailinvestorer først, jf. § 5, stk. 4, jf. stk. 7 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Dette vil alene gælde, når en forvalter med registreret hjemsted i et land
inden for EU med tilladelse efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. markedsfører andele eller aktier i en
alternativ investeringsfond, der er etableret i et land for EU, som
hovedsageligt investerer aktier i den virksomhed, som de omtalte
medarbejdere arbejder for.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 6,
hvor af det fremgår, at når
en alternativ investeringsfond markedsføres i henhold til stk. 5, til ansatte
på tværs af grænserne, må den medlemsstat, hvor markedsføringen finder
sted, ikke stille yderligere krav end dem, der gælder i den alternative
investeringsfonds hjemland.
Det foreslåede vil medføre, at når en alternativ investeringsfond er etableret
i et land inden for Den Europæiske Union og markedsføres på tværs af
grænserne efter stk. 5, så gælder der ikke yderligere krav end dem, der
gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.
Det betyder, at hvis en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den
Europæiske Union, markedsføres til medarbejdere i en virksomhed inden
for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for
medarbejderdeltagelse, jf. § 5, stk. 5, vil der ikke være yderligere krav end
dem, der gælder i den alternativ investeringsfonds hjemland.
§§ 5, stk. 7-10, er bemyndigelsesbestemmelser, som forrykkes. Stk. 8-10 er
ikke anvendt. § 5, stk. 10 er anvendt. Se overgangsbestemmelse i dette
lovforslags § 5.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.
Til nr. 9 (§ 5 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Side 538/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan meddele
forvaltere af alternative investeringsfonde tilladelse til markedsføring til
detailinvestorer af alternative investeringsfonde, når betingelserne i § 5 a,
stk. 1, nr. 1-3 samt betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, at en forvalter af alternative
investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i
medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre
andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ
investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk.
2-4 er opfyldt.
Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at ændre »§ 130, stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt
stk. 5 i § 130, som der ligeledes skal være en henvisning til i § 5 a, stk. 1, i
lov om alternative investeringsfonde m.v. Se bemærkningerne til den
foreslåede § 130, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde m.v. Der
henvises til dette lovforslags § 2, nr. 58.
Til nr. 10 (§ 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med
tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end
dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår af det gældende stk. 2, at forvaltere af alternative
investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, dog tillige kan have
tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel
virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.
Det fremgår af det gældende stk. 3, at forvaltere, der ikke er selvforvaltende,
ud over det i stk. 1 nævnte, kan få tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3,
nævnte ydelser. En forvalter kan ikke få tilladelse til at yde accessoriske
tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har
tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a.
Side 539/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af det gældende stk. 4, at en selvforvaltende alternativ
investeringsfond udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, nr. 1
og 2, og alene for fonden selv.
Det fremgår af det gældende stk. 5, at hvis en forvalter har tilladelse til at
udføre de aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder §§ 45-48, § 95,
stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser.
Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3,
litra b, nr. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.
Det fremgår af det gældende stk. 6, en forvalter af alternative
investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i
artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt
er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver
Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester
leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er
anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
Det følger af det gældende bilag 1, nr. 3, hvilke yderligere funktioner, som
en forvalter af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til:
a) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af
pensionsfonde
og
arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskasser
i
overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i
overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et
skønsmæssigt individuelt grundlag.
b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter
i. investeringsrådgivning,
ii. opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i
institutter for kollektiv investering eller
iii. modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle
instrumenter.
Side 540/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at § 8 nyaffattes.
Det foreslås i
stk. 1,
at forvaltere af alternative investeringsfonde med
tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end
dem, der er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1, dog med en
ændring af henvisningen til bilag 1. Hvor bestemmelsen før har henvist til
andre aktiviteter end dem, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og
3, vil henvisningen fremover være til hele bilag 1, fordi bilag 1, nr. 1 og 2,
fremover vil udgøre hele bilag 1, som en konsekvens af, at de
tjenesteydelser, som i gældende ret er oplistet i bilag 1, nr. 3, rykkes til § 8,
stk. 3 og 4.
Ligesom henvisningerne til de pågældende stykker justeres i
overensstemmelse med den foreslåede nyaffattelse af § 8.
Derudover implementeres der i § 8, stk. 3 og 4, ændringer til FAIF-
direktivet, der består i, at der tilføjes flere tjenesteydelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke
er
selvforvaltende,
dog
tillige
kan
få
tilladelse
som
investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og
udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.
Det foreslåede stk. 2, er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i
stk. 3,
at Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke
er selvforvaltende, kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1, få
tilladelse til at udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter:
1)
Investeringsrådgivning.
2)
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i
institutter for kollektiv investering.
3)
Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle
instrumenter.
4)
Enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af
forvalteren i forbindelse med en alternativ investeringsfond, som den
forvalter i overensstemmelse med denne bestemmelse, eller i
forbindelse med tjenesteydelser, som den leverer i overensstemmelse
med stk. 3 og 4. Det forudsætter, at enhver potentiel interessekonflikt,
der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til
andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.
Side 541/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at en forvalter, som ikke er
selvforvaltende, må udføre enhver anden funktion eller aktivitet, som
allerede leveres af forvalteren i forbindelse med forvaltning af en alternativ
investeringsfond, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som forvalteren
leverer, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge
af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes
hensigtsmæssigt. Formålet med den foreslåede ændring er at give forvaltere
af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, større
fleksibilitet til at udføre en bredere vifte af funktioner og aktiviteter. Dette
skaber øget fleksibilitet og effektivitet ved at give forvalterne mulighed for
at tilpasse sig markedsbehov og kundekrav, forudsat at enhver potentiel
interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller
aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at sætningen i den gældende stk.
3, 2. pkt. ophæves, hvorefter en forvalter ikke kan få tilladelse til at yde
accessoriske tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre
forvalteren har tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag
1, nr. 3, litra a. Dette er en konsekvens af, at artikel 6, stk. 5, litra b, i FAIF-
direktivet udgår. Det vil derfor ikke længere være et krav, at forvalteren skal
have tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer, for at kunne få
tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser, der omfatter
investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier
eller andele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og
formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Det foreslås i
stk. 4,
at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke
er selvforvaltende, kan ud over det i stk. 1 og 3 nævnte, få tilladelse til
funktioner, der omfatter:
1)
Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af
pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i
overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003
om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet
hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har
givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
2)
Administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011.
3)
Kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om
Side 542/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU.
Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at en forvalter af alternative
investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre
opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med
administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU)
2016/1011. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske
tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og øge
konkurrencen på markedet ved at tillade forvaltere af alternative
investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, at udføre opgaver, som
normalt kun må udføres af en administrator.
En benchmark administrator udfører typisk opgaver såsom indsamling og
validering af data, beregning af benchmarkens værdi, regelmæssig
offentliggørelse af værdien, rapportering til interessenter og løbende
overvågning af benchmarkens performance for at sikre overholdelse af
standarder og regler, samt pålidelighed og integritet i markedet.
Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at en forvalter af alternative
investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre
kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2021/2167. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske
tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og give
forvalterne mulighed for selv at varetage nye opgaver og derigennem
centralisere flere funktioner inden for samme organisation. Disse aktiviteter
involverer typisk administration af lån, herunder opkrævning af afdrag og
administration af renter.
De foreslåede stk. 3 og 4 er nye og vil medføre, at de tjenesteydelser, som
før fremgik af bilag 1, nr. 3, vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større
overensstemmelse med FAIF-direktivet.
Bilag 1, nr. 3, litra a, om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8,
stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b, om accessoriske tjenesteydelser bliver
til § 8, stk. 3, nr. 1-3.
Den foreslåede § 8, stk. 3, nr. 1-3, og § 8, stk. 4, nr. 1, er dermed en
videreførelse af gældende ret.
Side 543/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5,
hvorefter en forvalter ikke kan få
tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle
instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater, jf. stk. 4, nr. 2, som anvendes i
de alternative investeringsfonde, forvalteren forvalter.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at en forvalter af alternative
investeringsfonde ikke kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt
udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle
kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater, hvis benchmarket anvendes i de alternative investeringsfonde,
som forvalteren af alternative investeringsfonde forvalter.
Denne begrænsning foreslås indført for at adskille visse funktioner og undgå
interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af
benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier
af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og
evalueringen af fondens præstation. Ved at adskille denne funktion fra
forvaltningen af alternative investeringsfonde, kan man muligvis reducere
potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til fordel for
fonden eller dens investorer.
Det foreslås i
stk. 6,
at en selvforvaltende alternativ investeringsfond
udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, og alene for fonden
selv.
Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 7,
at hvis en forvalter har tilladelse til at udføre de
aktiviteter, der er omfattet af stk. 3 og 4, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og
7, og §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende
anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har
forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af stk. 3, nr. 2, finder
§ 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.
Side 544/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede
stk. 7
er overordnet set en videreførelse af den gældende stk.
5, med en ændring af henvisningen i 2.pkt. fra »bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii« til:
»stk. 3, nr. 2«.
Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være
en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til
lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-
direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii, til § 8, stk. 3, nr.
2, jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.
Det foreslås i
Stk. 8,
at en forvalter af alternative investeringsfonde kan
levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om
markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i
henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse,
mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang.
Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk.
7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj
2023 om markeder for kryptoaktiver.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, er en videreførelse af den gældende §
8, stk. 6.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 2, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som ændrer artikel 6, stk. 5 og indfører et nyt nr. iv til artikel 6,
stk. 4, litra b, et nyt litra c og d til artikel 6, stk. 4, og et nyt stk. 6 til artikel
6, i FAIF-direktivet.
Til nr. 11 (§ 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., at fastlæggelsen af forvalterens
forretningsadfærd altid foretages af mindst to personer fra ledelsen af
forvalteren.
Det foreslås at,
§ 11, stk. 3, nr. 3,
ophæves og i stedet indsættes, at
forvalterens forretningsadfærd fastlægges af mindst to personer, som
opfylder betingelserne i § 13, og som enten er ansat af forvalteren på fuld
Side 545/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tid eller er ledelsesmedlemmer eller medlemmer af forvalterens
ledelsesorgan og ved kontrakt er forpligtet til at udøve forvalterens
virksomhed på fuld tid, og som er bosiddende i Den Europæiske Union.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalterens forretningsadfærd
skal fastlægges af mindst to personer, som opfylder betingelserne i § 13 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. om at have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit
hverv eller varetage sin stilling og desuden har et tilstrækkelig godt
omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed. Desuden vil
den foreslåede bestemmelse medføre, at de personer enten skal være ansat
af forvalteren af alternative investeringsfonde på fuld tid eller være
ledelsesmedlemmer eller medlemmer af forvalterens ledelsesorgan og ved
kontrakt være forpligtet til at udøve forvalterens virksomhed på fuld tid, og
desuden være bosiddende i Den Europæiske Union.
Der er tale om tre kumulative betingelser i § 11, stk. 3, nr. 3. Der skal være
tale om to personer, som 1) opfylder § 13, 2) som
enten
er ansat af
forvalteren på fuld tid
eller
er medlemmer af forvalterens ledelsesorgan og
ved kontrakt er forpligtet til at udøve forvalterens virksomhed på fuld tid,
og
3) som er bosiddende i Den Europæiske Union.
Medlemmer af forvalterens ledelsesorgan vil både omfatte det øverste
ledelsesorgan jf. 3, stk. 2, nr. 1 og det centrale ledelsesorgan, jf. § 3, stk. 2,
nr. 2.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 4 i FAIF-UCITS II-
direktivet, som ændrer artikel 8, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet.
Til nr. 12 (§ 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en ansøgning om tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde skal indeholde
1) oplysninger om de personer, der har ansvaret for udførelsen af
forvalterens opgaver,
2) oplysninger om identiteten af fysiske eller juridiske personer, der er
kapitalejere i virksomheden, og som direkte eller indirekte besidder en
kvalificeret andel i virksomheden, samt størrelsen af denne andel,
Side 546/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3) en aktivitetsplan, hvoraf virksomhedens organisatoriske struktur fremgår,
herunder oplysninger om, hvordan virksomheden har til hensigt at
overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov,
4) oplysninger om aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20 og
5) oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til
tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.
Det foreslås at nyaffatte
§ 11, stk. 4,
således at en ansøgning om tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde
1) oplysninger om de personer, der rent faktisk udfører forvalterens
opgaver, navnlig med hensyn til de funktioner, der er nævnt i bilag
1, herunder:
a) en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i
ledelseshierarkiet,
b) en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og
ansvarsområder i og uden for forvalteren,
c) en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter
til hvert enkelt ansvarsområde, og
d) en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der
understøtter disse personers aktiviteter.
2) forvalterens juridiske navn og CVR-nummer eller for udenlandske
forvaltere tilsvarende identifikationskode,
3) oplysninger om identiteten af de kapitalejere eller deltagere i
forvalteren af alternative investeringsfonde, som direkte eller
indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, har
kvalificeret deltagelse, samt størrelsen heraf,
4) en aktivitetsplan, hvoraf forvalterens organisatoriske struktur
fremgår, herunder oplysninger om, hvordan forvalteren har til
hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og i
henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke
egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende
til dette formål,
5) oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold
til § 20, og
6) oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til
tredjemand i henhold til §§ 40 og 43, der som minimum omfatter
følgende:
Side 547/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
a) for enhver, der får overdraget ansvar:
i) virksomhedens navn og CVR-nummer eller for
udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode,
ii) virksomhedens hjemland, og
iii) hvor
det
er
relevant,
vedkommendes
tilsynsmyndighed,
b) en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske
ressourcer, som forvalteren anvender til at
i) varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige
risikostyringsopgaver i forvalteren, og
ii) overvåge den delegerede aktivitet,
c) for hvert af de alternative investeringsfonde, som forvalteren
forvalter eller har til hensigt at forvalte:
i) en
kort
beskrivelse
af
den
delegerede
porteføljeplejefunktion, herunder om en sådan
delegation udgør en delvis eller fuld delegation, og
ii) en
kort
beskrivelse
af
den
delegerede
risikostyringsfunktion, herunder om en sådan
delegation udgør en delvis eller fuld delegation,
d) en beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som
forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede
opgave.«.
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 1,
vil medføre, at en ansøgning om tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde en række
oplysninger om de personer, som udfører forvalterens opgaver med hensyn
til porteføljepleje og risikostyring og andre funktioner, som en forvalter
herudover kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning af en
alternativ investeringsfond, jf. bilag 1.
Oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af disse personers rolle, titel,
placering i ledelseshierarkiet, en beskrivelse af disse personers
rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren, en oversigt
over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt
ansvarsområde, som kan være på årsbasis, og en beskrivelse af de
menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers
aktiviteter.
Det betyder, at der
i ansøgningen skal fremgå oplysninger om, hvilke
menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil bruge til at udføre sine
Side 548/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opgaver opdelt på ansvarsområder i form af funktioner, og i det omfang
det er relevant, til at føre tilsyn med sine delegerede opgaver.
Formålet
med bestemmelsen er at specificere de nødvendige oplysninger i behandling
af ansøgning for at sikre, at de menneskelige og tekniske ressourcer reelt er
til stede i selskabet.
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 2,
vil medføre, at en ansøgning om tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde forvalterens
juridiske navn og relevante identifikationskode, som for danske selskaber
vil være CVR-nummer og for udenlandske forvaltere vil være en tilsvarende
identifikationskode.
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 3,
er en videreførelse af den gældende § 11,
stk. 4, nr. 2, som dog er tilrettet til FAIF-direktivets ordlyd. Der er ingen
materiel ændring ved det foreslåede.
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 4,
vil medføre, at aktivitetsplanen i
ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvordan forvalteren har til
hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6,
stk. 1, litra a, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige
og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan
yderligere skal forholde sig til og beskrive, hvordan den har til hensigt at
overholde gældende krav om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser. Det gælder primært oplysninger om,
hvordan
bæredygtighedsrisici
er
integreret
i
forvalterens
investeringsbeslutningsproces. En detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede
menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål
er desuden væsentlig. Formålet er at sikre, at forvalteren forholder sig til
disse krav og etablerer de nødvendige interne processer for at kunne leve op
til dem.
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 5,
vil være en videreførelse af den gældende
§ 11, stk. 4, nr. 4.
Side 549/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede
§ 11, stk. 4, nr. 6,
vil medføre, at det præciseres, hvilke
oplysninger en ansøgning som minimum skal indeholde vedrørende
delegationsaftaler og videredelegationsaftaler i henhold til §§ 40 og 43.
En ansøgning skal for enhver, der får overdraget et ansvar, indeholde
virksomhedens navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere
tilsvarende identifikationskode, virksomhedens hjemland og hvis relevant,
skal virksomhedens tilsynsmyndighed fremgå. Derudover skal ansøgningen
indeholde en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske
ressourcer, som forvalteren anvender til at varetage den daglige
porteføljepleje, til de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren og til at
overvåge den delegerede aktivitet. For hvert af de alternative
investeringsfonde, som virksomheden forvalter eller har til hensigt at
forvalte, skal der fremgå en kort beskrivelse af den delegerede
porteføljeplejefunktion. Det skal bl.a. fremgå om en sådan delegation udgør
en delvis eller fuld delegation. Derudover skal der fremgå en kort
beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion herunder om
delegationen af risikostyringsfunktionen udgør en delvis eller fuld
delegation.. Der skal desuden som minimum også fremgå en beskrivelse af
de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at
overvåge den delegerede opgave. Der er tale om en kumulativ opremsning.
Den foreslåede ændring vil muliggøre, at en effektiv forvaltning af
investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et
bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse ved delegation.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger vedrørende virksomheder, hvor
forvalteren har delegeret ansvar. Forvalteren skal føre tilsyn med, overvåge
og
kontrollere
delegerede
aktiviteter,
oplysninger
om
videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og
videredelegationsaftaler. Det skal derfor fremgå af ansøgningen på
detaljeret niveau, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer, som
forvalteren anvender på dette. Dette skal sættes i forhold til de menneskelige
og tekniske ressourcer, forvalteren anvender på portefølje- og risikostyring,
som også skal være beskrevet på detaljeret niveau i ansøgningen.
Ansøgningen skal også indeholde en liste over og beskrivelse af de
delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede
alternative fondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende
risiko- og porteføljeplejefunktioner. Det skal også fremgå af ansøgningen,
hvilke foranstaltninger der konkret gennemføres for at overvåge og
kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at sikre,
Side 550/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
at en forvalters uddelegationsstruktur er forsvarlig, og der er tilpas med
ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de uddelegere opgaver.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 7, stk. 2, i FAIF-direktivet.
Til nr. 13 (§ 11, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
følgende: 1) de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden
søger tilladelse som forvalter, 2) kravene til virksomhedens ansøgning, 3)
kravene i stk. 3, nr. 4, 4) proceduren, kravene, tidsfrister m.v. i forbindelse
med anmeldelse af erhvervelse af kvalificerede andele, jf. stk. 6, og 5)
kravene i stk. 3, nr. 8 og 9, og nærmere regler om, hvilke hindringer der kan
hæmme Finanstilsynet i effektivt at varetage tilsynets opgaver.
Det foreslås, at
§ 11, stk. 7, nr. 1
og
2,
ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke fremover vil være bemyndigelse til,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en
virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter og
kravene til virksomhedens ansøgning. Ændringen vil indebære, at
Finanstilsynet ikke længere selv kan fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse
som forvalter, og kravene til virksomhedens ansøgning. Det foreslåede er
en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk.
4 i § 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. hvor
kravene til de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden
søger tilladelse som forvalter og kravene til virksomhedens ansøgning vil
fremgå.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, er ikke udnyttet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra c, i FAIF-
UCITS II-direktivet, hvorved artikel 7, stk. 6 og 7, i FAIF-direktivet
ophæves.
Side 551/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 14 (§ 13, stk. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
De gældende bestemmelse i § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for
ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde. Egnetheds- og
hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver
tid.
Det følger i dag af praksis på området, at ledelsesmedlemmer i forbindelse
med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet,
som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne
proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 13 i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Det gældende § 13, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 7 og 8.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at når en person indtræder i ledelsen af en
forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, påser
Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i
stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1-3, i forbindelse med deres
indtræden i virksomhedens ledelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer
ingen materielle ændringer.
Ledelsesmedlemmer kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at
udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet.
Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
kravene i § 13, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet
har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om
det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed
Side 552/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
stk. 4, 2. pkt.,
at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i forvalter af alternative investeringsfonde kan indtræde i
virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af forvaltere og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 154, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,
jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den
berørte forvalter og den person som afgørelsen vedrører.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 168, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.
Det foreslåede
stk. 5,
fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde en ny
ledelsespost i en forvalter.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
Side 553/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i § 13, stk. 2 og 3, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Side 554/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 13, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 13, stk. 3, nr. 2, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
Side 555/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
Side 556/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage en ledelsespost i en forvalter.
Det foreslåede
stk. 6,
fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i en forvalter kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at
personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den
foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende
person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser
bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
Side 557/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
Side 558/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at forvaltere af alternative investeringsfonde varierer i størrelse
og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver
og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 13, stk.
1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, i forhold til den konkrete stilling i den
konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og
måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
13, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Side 559/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle
nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil
konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til
egnethedskravet i § 13, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne
forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den
pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne.
Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt
være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget
godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager
sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet
opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Til nr. 15 (§ 14, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, at inden for 3 måneder efter
indgivelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse som forvalter af
alternative investeringsfonde underretter Finanstilsynet skriftligt ansøgeren
om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej. Finanstilsynet kan forlænge denne
frist med op til 3 måneder, hvis Finanstilsynet anser det for nødvendigt på
grund af sagens særlige omstændigheder, og efter at have underrettet
ansøgeren derom.
Det fremgår af den gældende stk. 2, at en ansøgning anses for fuldstændig i
relation til stk. 1, når Finanstilsynet som minimum har modtaget
oplysningerne nævnt i § 11, stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5, nr. 1 og 2. For
Side 560/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forvaltere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4, skal Finanstilsynet
tillige have modtaget oplysningerne i § 119, stk. 1.
Det fremgår af den gældende stk. 3, at en forvalter må begynde at forvalte
alternative investeringsfonde med investeringsstrategier som angivet i
ansøgningen, når tilladelsen foreligger, jf. § 11, dog tidligst 1 måned efter
at have indgivet eventuelle manglende oplysninger efter § 11, stk. 4, nr. 5,
og stk. 5, nr. 3-5.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 1-4« til: »§ 11, stk. 4,
nr. 1-6«.
Der er tale om en ændring som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes, jf.
lovforslagets § 2 nr. 12, hvorefter det foreslås, at en ansøgning om tilladelse
som forvalter af alternative investeringsfonde, fremover vil skulle indeholde
oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20,
og oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til
tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.
Den foreslåede ændring vil medføre at en ansøgning om tilladelse som
forvalter af alternative investeringsfonde anses for fuldstændig, når
Finanstilsynet som minimum har modtaget oplysningerne nævnt som nævnt
i de gældende § 11, stk. 4, nr. 1-4 og de foreslåede § 11, stk. 4, nr. 5 og 6.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 5« til: »§ 11, stk. 4, nr.
6«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes,
hvormed den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 6, vil være en videreførelse af den
gældende § 14, stk. 4, nr. 5, med specificeringer, jf. lovforslagets § 2, nr.15.
Det foreslåede vil medføre, at det er udspecificeret hvilke oplysninger, en
forvalter eventuelt vil skulle vente 1 måned efter at have indgivet, før
forvalteren kan påbegynde at forvalte alternative investeringsfonde med
investeringsstrategier som angivet i ansøgningen.
Til nr. 16 (§ 16, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 16, stk. 1, at en forvalter af alternative
investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb
svarende til værdien af 125.000 euro, og at selvforvaltende alternative
Side 561/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb
svarende til værdien af 300.000 euro. Såfremt en forvalter har tilladelse til
at udføre de aktiver, der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal
forvalteren have en minimumskapital svarende til værdien af mindst
730.000 euro.
Det fremgår af den gældende § 16, stk. 11, at såfremt en forvalter tillige har
tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel
virksomhed, finder kun § 126 a og kravene i stk. 5 og 7 samt regler udstedt
i medfør af stk. 8-10 anvendelse. Såfremt en forvalter, der tillige har
tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel
virksomhed, har tilladelse til opbevaring og forvaltning i forbindelse med
aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i medfør af bilag 1,
nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren opfylde minimumskapitalkravet i §
126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1
og
11,
at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b,
punkt ii«
til
»§ 8, stk. 3, nr. 2«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt
stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr.
3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås
det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af
henvisningen i henholdsvis § 16, stk. 1 og 11, til § 8, stk. 3, nr. 2, vil medføre
en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3,
litra b, punkt ii, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 16, stk. 1 og 11, vil dermed ikke
medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.
Til nr. 17 (§ 17, nr. 7, og § 19 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 17, nr. 7, at Finanstilsynet inddrager en
forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt
eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternative
investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en forvalter ikke længere
overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag
1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil.
Side 562/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 19, at en forvalter af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig
porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, ikke må investere noget af kundens
portefølje i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter,
medmindre kunden forinden skriftligt har accepteret dette.
Det foreslås i § 17, nr. 7 og § 19, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra a,« til: »§ 8,
stk. 4, nr. 1«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt
stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr.
3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås
det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af
henvisningen i henholdsvis § 17, nr. 7 og § 19, til § 8, stk. 4, nr. 1, vil
medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag
1, nr. 3, litra a, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 4, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 17, nr. 7 og § 19 vil dermed ikke
medføre materielle ændringer af bestemmelserne.
Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.
Til nr. 18 (§ 18, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gælden § 18, stk. 4, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om kompetencekrav for ansatte hos en forvalter af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af bilag
1, nr. 3, litra b, nr. i.
Det foreslås i § 18, stk. 4, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i « til: »§ 8,
stk. 3, nr. 1«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt
stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr.
3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås
det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af
henvisningen i § 18, stk. 4, til § 8, stk. 3, nr. 1, vil medføre en henvisning til
de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra b, nr. 1, som
Side 563/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Ændringen af § 18, stk. 4, vil dermed ikke medføre materielle ændringer af
bestemmelserne.
Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.
Til nr. 18 (§ 23, stk. 5 og 6 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 23 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde
skal træffe foranstaltninger med henblik på at identificere, forhindre, styre
og overvåge interessekonflikter for at forhindre, at de skader de forvaltede
alternative investeringsfondes eller deres investorers interesser.
Det foreslås, at der efter stk. 4, indsættes et nyt stk. 5, hvorefter forvaltere
af alternative investeringsfonde, der forvalter eller har til hensigt at forvalte
en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, skal forelægge
Finanstilsynet detaljerede redegørelser og dokumentation for dens
overholdelse af § 23, stk. 1-4. Dette gælder i tilfælde hvor den pågældende
alternative investeringsfond anvender navnet på en tredjemand, eller hvor
en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en tredjemand som
den, der får overdraget ansvar i henhold til lovens kapitel 7. Det skal være
under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter.
Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 6, hvorefter de oplysninger,
som forvalteren skal forelægge for Finanstilsynet i henhold til stk. 5, navnlig
skal præcisere, hvilke rimelige skridt forvalteren har taget for at forhindre
interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden. Hvis
disse konflikter ikke kan forebygges, skal der redegøres for, hvordan
forvalteren identificerer, styrer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser
om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative
investeringsfond og dens investorers interesser.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter for Finanstilsynet skal redegøre
og dokumentere, at forvalteren opfylder kravene i § 23, stk. 1-4, under
hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, der kan opstå i situationen,
hvor forvalteren, forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ
investeringsfond på initiativ af en tredjemand, eller forvalteren delegerer
væsentlige opgaver til tredjemandsinitiativtageren. Forvalteren skal i
redegørelsen til Finanstilsynet navnlig præcisere, hvilke skridt forvalteren
Side 564/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af
forholdet til tredjemanden og når forvalteren ikke kan forhindre
interessekonflikter, hvordan den indkredser, håndterer og overvåger disse
interessekonflikter og hvor det er relevant, oplyser investorerne om disse
interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative
investeringsfond og investorernes interesser.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 23, stk. 5 og 6, bliver
nr. 7 og 8.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 6, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 14 i FAIF-direktivet.
Til nr. 20 (§ 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 23, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-5
med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af
interessekonflikter, som er omhandlet i stk. 2, og om forebyggelse af
interessekonflikter.
Det foreslås i § 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-7
med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af
interessekonflikter, som fremgår af stk. 2, og om forebyggelse af
interessekonflikter.
Det foreslåede vil medføre, at som en konsekvens af, at det foreslås at
indsætte to nye stykker i § 23 og de gældende § 23, stk. 5 og 6 bliver stk. 7
og 8, skal de to nye stykker også omfattes af denne
bemyndigelsesbestemmelse. Derudover er der en sprogligændring, hvor ”er
omhandlet i” ændres til ”fremgår af”, uden at det har materiel betydning.
Bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og, som
følge af dette lovforslags forslag til ny § 23, stk. 5 og 6, med rimelighed kan
forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som
fremgår af stk. 2, om forebyggelse af interessekonflikter. Dette vil også være
interessekonflikter, der kan opstå, når en forvalter påtager sig forvaltning af
Side 565/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en fond fra tredjemand, da forholdet til tredjemand kan udfordre forvalterens
evne til at opretholde varetagelsen af investorernes interesse.
Til nr. 21 (§§ 25 a-d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
§ 25 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vedrører
likviditetsstyring, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde for
hver alternativ investeringsfond, med undtagelse af alternative
investeringsfonde, der er af den lukkede type, og som ikke anvender
gearing, skal have og anvende et passende likviditetsstyringssystem.
Forvalteren skal også have passende procedurer, der giver forvalteren
mulighed for at overvåge fondens likviditetsrisiko og sikre, at
likviditetsprofilen af investeringerne stemmer overens med fondens
underliggende likviditetsforpligtelser.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 a, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter, der forvalter en alternativ
investeringsfond af den åbne type skal vælge mindst to egnede
likviditetsstyringsværktøjer fra dem, der er nævnt i bilag 2, nr. 2-8. Valget
foretages efter at forvalteren har foretaget en egnethedsvurdering for så vidt
angår den alternative investeringsfonds tilstræbte investeringsstrategi,
likviditetsprofil og indløsningspolitik i henhold til § 25, stk. 3.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er af den åbne type, skal en
forvalter vælge mindst to likviditetsstyringsværktøjer, som gennemføres
ved dette lovforslags § 2, nr. 21.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 a, stk. 2,
i lov om alternative
investeringsfonde, hvorefter en forvalter af alternative investeringsfondes
valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte
de værktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 5 og 6, som gennemføres ved dette
lovforslags § 1, nr. 21.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalters valg af likviditets-
styringsværktøj i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte swing pricing (bilag
2, nr. 5) og dual pricing (bilag 2, nr. 6). En forvalter skal således vælge
mindst et af de øvrige likviditetsstyringsværktøjer.
En forvalter kan ikke vælge swing pricing og dual pricing samtidigt, da de
er to tilgange til at løse samme problemstilling. Swing pricing er en på
Side 566/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forhånd fastsat mekanisme, hvorved nettoværdien af andele eller
kapitalandele i en investeringsfond justeres ved hjælp af en faktor ("swing
factor"), der afspejler omkostningerne ved at likvidere, og dual pricing er en
på forhånd fastsat mekanisme, hvorved tegnings- og indløsningskurserne
for andele eller kapitalandele i en investeringsfond fastsættes ved at justere
nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel med en faktor, der afspejler
omkostningerne ved at likvidere.
Begge mekanismer tillægger dermed likvidationsomkostningerne til den
pris en indtrædende eller udtrædende investor skal betale. Swing pricing
tillægger omkostningerne til nettoværdien af andelene, og dual pricing
tillægger omkostningerne til tegnings- og indløsningskursen for andelene.
Anvendes begge mekanismer samtidigt vil investor betale dobbelt
omkostninger.
Begge værktøjer er likviditetsstyringsværktøjer, der kræver, at aktiverne
faktisk kan sælges og sælges til retvisende priser. Det er vigtigt, at
forvalterne også har værktøjer til at håndtere situationer, hvor aktiverne ikke
kan sælges og/eller retvisende priser ikke kan findes.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 a, stk. 3,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser
indeholder bestemmelser om de valgte likviditetsstyringsværktøjer i
henhold til stk. 1 til eventuel anvendelse i den alternative investeringsfonds
investors interesse.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal sikre, at fondens vedtægter
eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser, om de valgte
likviditetsstyringsværktøjer.
Investorer bør, for at kunne træffe investeringsbeslutninger i
overensstemmelse med deres risikovillighed og likviditetsbehov, kunne
finde
information
om
betingelserne
for
anvendelse
af
likviditetsstyringsværktøjer. Samtidig danner vedtægterne eller
fondsbestemmelserne grundlag for de vilkår som en fond opererer efter.
Dette grundlag skal derfor indeholde bestemmelser om anvendelsen af
likviditetsstyringsværktøjer for, at fonden kan anvende dem effektivt.
Side 567/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 a, stk. 4,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde
kan beslutte at vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, for en
alternativ investeringsfond, den forvalter, der er godkendt som
pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt en fond er godkendt som
pengemarkedsforening, kan forvalteren beslutte kun at vælge ét
likviditetsstyringsværktøj, uagtet kravet om valg af mindst to i henhold til
stk.1.
Pengemarkedsforeninger er underlagt en række særlige krav til investerbare
aktiver, stresstest, spredningsgrænser m.v., der bl.a. sikrer en større grad af
likviditet i fonden. Den er derfor som konstruktion mere likvid. En
pengemarkedsfonds mulighed for at sælge og prissætte sine aktiver er derfor
i mindre grad udfordret. Der er derfor ikke det samme behov for
likviditetsstyringsværktøjer for denne type fond.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 a, stk. 5,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde skal implementere detaljerede politikker og procedurer
for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf.
stk. 1, samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det
pågældende værktøj.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal have detaljerede politikker
og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt
likviditetsstyringsværktøj i medfør af stk. 1, samt operationelle og
administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj. Dvs. at
bestyrelsen skal fastlægge en politik indeholdende en detaljeret beskrivelse
af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj
aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert
likviditetsstyringsværktøj. Endvidere skal forvalteren kunne måle, overvåge
og rapportere om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller
deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende fond.
Forvalteren skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende
værktøj.
Side 568/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 a, stk. 6,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter forvalter af alternative investeringsfonde
skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1 nævnte valg og de i stk. 5
detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering.
Det foreslåede vil medføre at, forvalteren skal meddele Finanstilsynet om
de i stk. 1 og stk. 5 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og politikker
og procedurer for aktivering og deaktivering heraf. Det vil indebære, at som
led i registreringen af oprettelse af nye fonde hos Finanstilsynet, skal
forvalteren angive de valgte likviditetsstyringsværktøjer, samt redegøre for
tilhørende bestemmelser fastsat i de tilhørende politikker og
forretningsgange for aktiveringen og deaktivering.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b til artikel 16 i FAIF-
direktivet.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 b, stk. 1,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. i bilag 2, nr. 8,
som gennemført ved dette lovforslags § 2, nr. 21 kun kan aktiveres for at
opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen
i naturalier svarer til en pro rata-andel af den alternatives investeringsfonds
aktiver.
Brugen af indløsning i naturalier er ikke egnet for detailinvestorer, men bør
kun aktiveres for at imødekomme professionelle investorers
indløsningskrav for at styrke investorbeskyttelsen. Samtidig bør der tages
højde for risikoen for forskelsbehandling mellem indløsende investorer og
andre andelshavere eller aktionærer, såfremt kun nogle af disse indløses i
naturalier.
Det foreslåede vil medføre, at en fond kun kan anvende indløsning i
naturalier til at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer.
Indløsningen i naturalier skal svare til en pro rata-andel af fondens aktiver.
Ved professionel investor skal forstås investorer, som opfylder kravene i
bilag II til direktiv 2014/65/EU (MIFID II).
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 b, stk. 2,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal svare
Side 569/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
til en pro rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver, hvis fonden
udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet
med fondens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et
bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende fond er en
exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter..
Der er tale om en undtagelse til stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er en exchange-traded fund
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om markeder for finansielle instrumenter, og udelukkende
markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med
afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt
aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier ikke svare til en
pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct.
af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af
afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af afdelingens aktiver,
som den indløsende professionelle investor modtager, være tilsvarende
indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 b, stk. 3,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde, der forvalter en fond af den åbne type, midlertidigt kan
udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele, når det er i den
alternative investeringsfonds investorers interesse, jf. bilag 2, nr. 1, som
foreslås gennemført ved dette lovforslags § 1, nr. 21.
Det foreslåede vil medføre, at loven direkte anerkender muligheden for
forvalteren til at anvende midlertidig udsættelse af indløsningen som
likviditetsstyringsværktøj for fonde af den åbne type. Udsættelse af
indløsningen må kun anvendes, såfremt det er i investorernes interesse. Det
kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den indre værdi ikke kan fastsættes
grundet markedsforhold, eller hensynet til ligebehandling af investorerne
fordrer, at indløsningen sker efter realisering af aktiverne.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 b, stk. 4,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og 3, kan aktivere
eller deaktivere andre likviditetsstyringsværktøjer valgt fra bilag 2, nr. 2-8,
hvis disse værktøjer indgår i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Side 570/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan aktivere eller deaktivere de
likviditetsstyringsværktøjer, som gennemført ved dette lovforslags § 2,
nr.21, som valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og som fremgår af
fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, jf. § 25 a, stk. 3, hvor det er
nødvendigt for at beskytte den alternative investeringsfonds investorers
interesser.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 b, stk. 5,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde i den alternative investeringsfonds investorers interesse
kan aktivere side pockets, jf. bilag 2, nr. 9 som gennemført i dette
lovforslags § 2, nr. 21.
Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan anvende side pockets, såfremt
det er i investorernes interesse. Dvs. hvor hensynet til investorerne fordrer
en adskillelse af illikvide aktiver fra de resterende likvide aktiver.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 b, stk. 6,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde kun må anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og
indløsning eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor
omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til den alternative
investeringsfonds investorers interesser.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter kun må anvende udsættelse af
indløsningen eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor
omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til investorernes
interesser.
Med undtagelsestilfælde menes omstændigheder, som ikke kunne forudses
og undgås. Eksempelvis markeder, der ikke fungerer, eller usædvanlige
forhold, der bevirker, at værdiansættelse af aktiver ikke kan ske pålideligt.
Der kan opstå situationer, hvor et marked ikke er tilgængeligt i længere
perioder, og hvor aktiverne her derfor ikke kan prissættes, og likviditeten er
forsvundet.
Anvendelse af udsættelse eller side pockets skal medvirke til en mere
rimelig behandling af investorer. Eksempelvis når den indre værdi ikke
pålideligt kan fastsættes, vil en udsættelse af indløsningen beskytte nye
Side 571/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investorer mod at tegne ejerandel til en skæv pris og nuværende investorer
fra at lade sig indløse til en skæv pris. En side pocket kan være i
investorernes interesse, når specifikke aktiver ikke kan prissættes eller
sælges, og hvor det derfor kan være nødvendigt at skille disse aktiver i en
aktiv-lomme, som kun investorerne på tidspunktet for oprettelsen af
lommen fortsat har ejerandele i.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b, fjerde og femte afsnit,
samt et nyt stk. 2c, til artikel 16 i FAIF-direktivet.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 c, stk. 1,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde straks skal underrette Finanstilsynet, hvis:
a) forvalteren aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der
fremgår af bilag 2, nr. 1,
b) forvalteren aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de
likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 2-8, på en måde,
der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens
vedtægter eller fondsbestemmelser.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter straks skal underrette
Finanstilsynet, hvis forvalteren aktiverer eller deaktiverer udsættelse af
indløsning og tegning af andele, eller aktiverer eller deaktiverer et eller flere
af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 2-8, på en
måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i
fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.
Fondens vedtægter eller fondsbestemmelser vil med lovforslagets [indsæt
§] komme til at indeholde bestemmelser om de likviditetsstyringsværktøjer
som fonden kan anvende samt hvordan og hvornår disse kan anvendes. Det
er
derfor
relevant
at
underrette
Finanstilsynet,
når
likviditetsstyringsværktøjer anvendes på en måde, der ikke følger den
normale forretningsprocedure, da det dermed kan være anvendt på vilkår
som investorerne ikke er oplyst om.
En forvalter skal dermed altid underrette Finanstilsynet, med beskrivelse af
årsag, varighed, størrelse og betydning for investorerne, når den aktiverer
eller deaktiverer udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.
Side 572/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 c, stk. 2,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter inden for en rimelig frist skal
underrette Finanstilsynet, før den aktiverer eller deaktiverer side pockets, jf.
bilag 2, nr. 9, som gennemføres ved dette lovforslags § 2, nr. 21.
Forvalteren skal underrette Finanstilsynet for at sikre, at indførelsen af en
side pocket er den bedste løsning for fondens investorer. Det er indgribende
at indføre en side pocket, og det bør kun gøres i ekstraordinære situationer.
Underretningen bør indeholde forvalterens vurdering, som leder til
indførelsen af side pocket samt selve instrumentets udformning.
Det foreslås at indsætte nyt
§ 25 c, stk. 3,
i lov om alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet straks informerer de
kompetente myndigheder i forvalterens værtsland Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der
modtages i medfør af dette stykke med de kompetente myndigheder. Hvis
der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, om enhver underretning, som
Finanstilsynet modtager i henhold stk. 1 og 2.
Det forslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal informere ESMA og de
kompetente myndigheder i fondens værtsland, altså de lande som
forvalteren markedsfører fonden i, om enhver underretning som
Finanstilsynet modtager fra forvalteren i henhold til stk. 1 og 2.
Finanstilsynet skal desuden informere ESRB, såfremt der er potentielle
risici for det finansielle systems stabilitet og integritet. Formålet med
bestemmelsen er at samle viden om brugen af værktøjerne for at sikre
tilsynsmæssig harmonisering. Herudover sikrer det, at alle
tilsynsmyndigheder i de lande, en fond markedsføres i, er behørigt
informeret om brugen af værktøjerne i den givne fond. Til sidst sikres det,
at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse
til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af stk. 3, med de
kompetente myndigheder.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2d, til artikel 16 i FAIF-
direktivet.
Side 573/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 25 d,
i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere af
alternative
investeringsfonde
aktiverer
eller
deaktiverer
det
likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for
investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende betingelser
skal være opfyldt:
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den
alternative investeringsfond.
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.
Likviditetsstyringsværktøjet i bilag 2, nr. 1, vedrører udsættelse af
indløsning og tegning. Der henvises til bemærkningerne til bilag 2, nr. 1 i
dette lovforslags § 2, nr. 90.
Det er en forudsætning, at det skal være i investorernes interesse og under
ekstraordinære omstændigheder. At det skal være i investorernes interesse
og under ekstraordinære omstændigheder, vil eksempelvis være i de
tilfælde, hvor der ikke kan stilles retvisende priser grundet markedsforhold
eller operationelle forhold.
Det er også en forudsætning, at det skal være efter høring af forvalteren af
den alternative investeringsfond.
Det er også en forudsætning, at der skal være tale om risici for
investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Risici for
investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet
markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser.
Det gælder særligt situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver er
meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici for
den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet
indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke
priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med
negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at
det bidrager til finansiel ustabilitet.
Side 574/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Endelig er det en forudsætning, at vurderingen skal foretages ud fra et
rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering eller
deaktivering.
Den foreslåede § 25 d i lovforslaget implementerer artikel 1, stk. 20, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 46, stk. 2, litra j, i FAIF-direktivet.
Til nr. 22 (§ 26 a-g i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
En forvalter af en alternativ investeringsfond, som forvalter låneudstedende
fonde, er ikke i gældende ret underlagt specifikke regler for disse
låneudstedende fonde. De er underlagt de generelle regler for forvaltere af
alternative investeringsfonde i FAIF-loven. Der er således ikke krav om
særskilte politikker, procedurer og processer for ydelse af lån i
låneudstedende fonde.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt afsnit om supplerende krav til
låneudstedere af alternative investeringsfonde. Det foreslåede afsnit
indeholder bestemmelserne §§ 26 a-g.
Det foreslås i
§ 26 a, stk. 1,
at en forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at den lånudstedende alternative investeringsfond, den forvalter,
er af den lukkede type, jf. dog stk. 2. Dette berører ikke de tærskler,
restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske
sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske
langsigtede investeringsfonde.
Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond skal være af den
lukkede type. Det betyder, at låneudstedende fonde ikke må have en
indløsningspolitik, der tillader indløsning af investorerne i løbet af fondens
levetid. Kravet i dette stykke berører ikke de tærskler, restriktioner og
betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 346/2013 af 17. april
2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske
langsigtede investeringsfonde.
Side 575/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at uanset stk. 1 kan en låneudstedende alternativ
investeringsfond være åben, forudsat at forvalteren af den alternative
investeringsfond, der forvalter den, kan påvise overfor Finanstilsynet, at den
alternative investeringsfonds likviditetsrisikostyringssystem er foreneligt
med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik.
Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond kan være åben uagtet
§ 26 a, stk. 1, såfremt fondens likviditetsstyringssystem er foreneligt med
dens investeringsstrategi og indløsningspolitik, jf. § 25, stk. 2 og 3. Fonden
skal kunne demonstrere, at fondens procedurer og styring sikrer, at fonden
reelt er åben for investorerne. Procedurerne skal dermed sikre en passende
mængde likvide aktiver afhængig af graden af illikviditet af fondens lån,
eller andre metoder til anskaffelse af likviditet. Forvalteren skal have
procedurer til at overvåge og stressteste likviditetsbehovet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 16 i FAIF-
direktivet.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 1,
at en forvalter af alternative investeringsfonde,
for så vidt angår låneudstedende aktiviteter, skal gennemføre effektive
politikker, procedurer og processer for ydelse af lån.
En forvalter af en låneudstedende alternativ investeringsfond er ikke i dag
underlagt regulering ud over de generelle risikostyringsregler, der findes i §
24 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der fastsætter
en række krav til risikostyringsfunktionen for alle forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse. Der er således ikke krav om særskilte
politikker, procedurer og processer, når en alternativ investeringsfond yder
lån.
Med henblik på at sikre det rette grundlag for en professionel forvaltning af
alternative investeringsfonde og for at afbøde risiciene for den finansielle
stabilitet bør forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, som
beskæftiger sig med udstedelse af lån, indføre effektive politikker,
procedurer og processer for ydelse af lån og efterleve disse.
De bør også indføre effektive politikker, procedurer og processer for
vurdering af kreditrisiko og forvaltning og overvågning af deres
kreditportefølje, som skal efterleves, hvis de alternative investeringsfonde,
Side 576/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
de forvalter, beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse
alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem
tredjeparter. Disse politikker, procedurer og processer bør stå i et rimeligt
forhold til omfanget af lånudstedelsen og bør revurderes regelmæssigt.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde,
der beskæftiger sig med lån, vil skulle indføre specifikke politikker,
procedurer og forretningsgange for effektiv håndtering af låneydelser, som
skal efterleves.
Forvalteren vil skulle udarbejde en kreditpolitik, der skal fastlægge
betingelserne for fondens ydelse af lån. Forvalteren vil endvidere skulle
udarbejde en risikostyringsramme, der identificerer, måler, overvåger og
styrer risici forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder kreditrisiko,
likviditetsrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle udarbejde
en proces for due diligence af potentielle låntagere for at sikre, at de givne
lån er indenfor kreditpolitikken. Dette vil kunne omfatte gennemgang af
låntagernes finansielle situation, kreditvurdering, låneformål og lånevilkår.
Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle etablere
en proces for løbende overvågning af låntagernes økonomiske og
operationelle præstationer samt overholdelse af lånevilkår. Forvalteren vil
skulle indføre politikker og procedurer til styring af likviditetsrisiko
forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder fastlæggelse af en
likviditetsbuffer og håndtering af uforudsete likviditetsbehov.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2,
at en forvalter, hvis denne forvalter alternative
investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når
de opnår eksponering for lån gennem tredjemand, også skal gennemføre
effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisikoen
og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, holde disse
politikker, procedurer og processer ajour og sikre, at de forbliver effektive
og efterlevet, og gennemgå dem regelmæssigt og mindst en gang om året.
Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde,
der beskæftiger sig med udstedelse af lån, vil skulle sikre, at de gennemførte
politikker, procedurer og processer løbende vedligeholdes. Forvalteren vil
Side 577/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
regelmæssigt og mindst én gang årligt skulle gennemgå
styringsdokumenterne og sikre, at disse fortsat er effektive og ajourførte.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og stk. 2 ikke finder anvendelse på udstedelse
af aktionærudlån, hvis den nominelle værdi af sådanne lån samlet set ikke
overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, jf. dog
kravene i § 18 stk. 1, nr. 5.
Det foreslåede vil medføre, at kravene i § 26 b, stk. 1 og stk. 2, ikke vil finde
anvendelse, hvis den alternative investeringsfonds låneudstedende
aktiviteter alene omfatter udstedelse af aktionærudlån, hvor den nominelle
værdi samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative
investeringsfonds kapital.
Forvalteren vil fortsat skulle leve op de generelle regler om risikostyring i §
24, stk. 1–6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og
kravene i § 18, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative
investeringsfonde til enhver tid skal overholde alle gældende regler, så
forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede fonde,
fondenes investorer og markedernes integritet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 7, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d og afsnit til artikel 15, stk.
3, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 1,
at en forvalter af en alternativ investeringsfond,
hvis en alternativ investeringsfond, den forvalter, udsteder lån, skal sikre, at
den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set
ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis
låntageren er et af følgende
1)
2)
3)
en finansiel virksomhed som defineret i artikel 13, nr. 25, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF,
en alternativ investeringsfond eller en
UCITS som defineret i § 3, stk. 1, nr. 47
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter der forvalter en alternativ
investeringsfond, der udsteder lån, vil være forpligtet til at sikre, at den
nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke
Side 578/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis
låntageren er enten en finansiel virksomhed, alternativ investeringsfond
eller UCITS.
Formålet med ændringen er at søge at begrænse risikoen for den finansielle
stabilitet, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet til den alternative
investeringsfond. Bestemmelsen har til formål at forhindre overdreven
eksponering mod en enkelt låntager og fremme en hensigtsmæssig
långivningspraksis.
Det foreslås i
stk. 2,
at begrænsningen i stk. 1 ikke berører de tærskler,
restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske
sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske
langsigtede investeringsfonde.
Det foreslåede vil medføre, at begrænsningerne fastsat i den foreslåede § 26
c, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde, ikke vil berøre de tærskler,
restriktioner og betingelser, der er fastsat i Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske
sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske
langsigtede investeringsfonde. De nævnte forordninger regulerer
henholdsvis EuVECA’er, EuSEF’er og ELTIF-fonde. Kravene til
diversificering under det foreslåede stk. 1, vil dermed eksistere som et tillæg
til kravene i disse forordninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct.
finder anvendelse fra den dato, der er angivet i den alternative
investeringsfonds regler, vedtægter eller prospekt, og som ikke må være
senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative
investeringsfonds andele eller kapitalandele. Ved fastsættelse af
anvendelsesdatoen skal der tages højde for særlige forhold og kendetegn ved
de aktiver, som den alternative investeringsfond skal investere i.
Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet
investeringsplan, under ekstraordinære omstændigheder, godkende en
forlængelse af denne tidsfrist med op til 12 måneder.
Side 579/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
En låneudstedende fond vil i sine regler, vedtægter eller prospekt skulle tage
stilling til, hvornår grænsen finder anvendelse.
Den låneudstedende fond vil ved fastsættelse af en anvendelsesdato skulle
tage højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den
alternative investeringsfond ønsker at investere i. Finanstilsynet kan efter
forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan under
ekstraordinære omstændigheder godkende en forlængelse af denne tidsfrist
med yderligere højst 12 måneder.
Det foreslåede vil medføre, at den låneudstedende fond skal tage højde for
særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative
investeringsfond vil skulle investere i når den fastsætter anvendelsesdatoen
for en investeringsgrænse på 20 pct., som omtalt i den foreslåede § 26 c, stk.
3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde.
Finanstilsynet vil kunne forlænge denne frist til højst 24 måneder fra datoen
for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller
kapitalandele, og således forlænge fristen angivet i den foreslåede § 26 c,
stk. 3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde med op til 12 måneder
under ekstraordinære omstændigheder. En sådan forlængelse kan kun gives
under helt særlige omstændigheder. Dette vil eksempelvis kunne være
væsentlig markedsvolatilitet, komplekse investeringsstrategier, eksterne
faktorer som politiske kriser eller naturkatastrofer, eller tekniske
udfordringer. En sådan forlængelse vil kræve en velbegrundet ansøgning fra
fonden og nøje overvejelse fra Finanstilsynet for at sikre, at det er berettiget.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at den alternative investeringsfond vil
have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige forberedelser og træffe
investeringsbeslutninger i overensstemmelse med dens strategi og de
aktiver, den agter at investere i. Det påhviler forvalteren at sikre, at
anvendelsesdatoen ikke fastsættes længere fremme i tiden end højst
nødvendigt.
Dette vil ikke kunne være senere end 24 måneder fra datoen for den første
tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele.
Det foreslås i stk.
4,
at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct.
ophører med at finde anvendelse, når forvalteren påbegynder salg af den
Side 580/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller
kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.
Såfremt forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds
aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i
afviklingen af den alternative investeringsfond, vil den foreslåede
investeringsgrænse ikke finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct.
udsættes midlertidigt, hvis den alternative investeringsfonds kapital øges
eller reduceres. Denne udsættelse skal være tidsbegrænset til den periode,
der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for
investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle
omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt den alternative investeringsfonds
kapital øges eller reduceres for at fonden vil få mulighed for at allokere
fondens midler inden for grænserne igen, vil den foreslåede
investeringsgrænsen midlertidigt heller ikke finde anvendelse. Reducering
eller øgning af fondes kapital med henblik på at allokere fondens midler
inden for grænserne skal foregå uden unødigt ophold dog under hensyntagen
til fondens investorer.
Denne udsættelse af investeringsgrænsen på 20 pct. skal være tidsbegrænset
til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til
interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under
alle omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.
Således vil suspensionen af en aktivitet eller funktion i den alternative
investeringsfond skulle være midlertidig og ikke vare længere end 12
måneder.
Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at investorerne i den alternative
investeringsfond vil lide unødige økonomiske tab eller andre negative
konsekvenser som følge af en suspension. Dette samtidig med at der tages
hensyn til hensigtsmæssig forvaltning og håndtering af den alternative
investeringsfond.
Side 581/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4a og
4c, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 26 d, stk. 1,
at en forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond,
som den forvalter, ikke udgør mere end:
1) 175 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er åben.
2) 300 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er lukket.
En forvalter af en låneudstedende fond er ikke i dag underlagt regler om
gearing. Alternative investeringsfonde er generelt heller ikke underlagt
regler om gearing.
Det foreslåede vil medføre, at der indføres grænser for, hvor meget gearing
en låneudstedende fond kan optage.
Grænserne vil være afhængige af, om fonden er åben for indløsning og
emission, eller om den er lukket. Risikoen for den finansielle stabilitet er
større for åbne alternative investeringsfonde, som kan være genstand for
store indløsningsniveauer. En alternativ investeringsfond af typen ”åben” er
karakteriseret ved, at investorer løbende kan investere i den alternative
investeringsfond, ligesom de inden for fastsatte intervaller normalt kan få
deres investering indløst, jf. artikel 1 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 694/2014.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre det finansielle systems
stabilitet
og
integritet
og
indføre
forholdsmæssige
sikkerhedsforanstaltninger samt at begrænse risikoen for overdreven
gældsætning, hvilket vil kunne bidrage til at beskytte investorerne og den
finansielle stabilitet. Begrænsningerne har til formål at sikre en passende
balance mellem fondens lån og dens egenkapital, og dermed mindske
risikoen for at fonden og dens investorer lider tab.
Ifølge det foreslåede
stk. 2
vil gearingen for en låneudstedende alternativ
investeringsfond udtrykkes som forholdet mellem den pågældende
alternative investeringsfonds eksponering beregnet i henhold til
forpligtelsesmetoden som defineret i artikel 8 i Kommissionens delegerede
forordning om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Side 582/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift,
depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og dens nettoaktivværdi.
Gearing i alternative investeringsfonde udregnes som fondens
nettoaktivværdi i forhold til fondens samlede eksponering. Den samlede
eksponering skal opgøres efter bruttometoden og forpligtelsesmetoden, jf.
artikel 6, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013
af 19. december om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift,
depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn. Efter den foreslåede
bestemmelse vil det blive fastsat, at gearing til brug for grænserne på
henholdsvis 175 pct. i en åben fond og 300 pct. i en lukket fond i det
foreslåede stk. 1, skal opgøres som fondens nettoaktivværdi og fondens
samlede eksponering efter forpligtelsesmetoden.
Det er forudsat i bemærkningerne til § 24, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 175 som fremsat, side 113, at § 24, stk. 1-6, fastsætter en
standard, hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde med
tilladelse skal yde en professionel indsats for løbende at sikre sig, at
forvalterens adskillelse af risikostyringsfunktionen fra de operative enheder
overholder krav, der er på samme niveau som branchestandarden.
Herudover skal den måde, risikostyringsfunktionerne funktionelt og
hierarkisk er opdelt på, være på niveau med andre forvaltere, der har
sammenlignelige investeringsstrategier, målsætninger og risikoprofiler.
Ifølge det foreslåede
stk. 3,
vil låneaftaler, som er fuldt ud dækket af
kontraktmæssige kapitalforpligtelser fra investorer i den låneudstedende
alternative investeringsfond, ikke anses for at udgøre eksponering med
henblik på beregning af det forhold, der er beskrevet i stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at låneaftaler, der er fuldt ud er dækket af
kontraktmæssige kapitalforpligtigelser fra investorerne i den
låneudstedende alternative investeringsfond, ikke tæller med som en
eksponering i beregningen af gearingsgraden i det foreslåede § 26 d, stk. 2,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det vil medføre, at såfremt investorerne i fonden har indgået kontraktlige
forpligtelser, der fuldt ud dækker gælden i låneaftalerne, vil denne gæld ikke
blive regnet med i beregningen af fondens eksponering.
Side 583/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dette kan påvirke måden, hvorpå fondens risiko og økonomiske sundhed
vurderes, da visse typer af gældsforpligtelser ikke vil blive taget i
betragtning ved beregningen af fondens eksponering i forhold til andre
investeringer eller aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en låneudstedende alternativ investeringsfond
overtræder kravene i § 26 d og overtrædelsen ligger uden for forvalteren af
den alternative investeringsfonds kontrol, træffer forvalteren inden for en
passende frist de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på
situationen, under behørig hensyntagen til investorernes interesser i den
låneudstedende alternative investeringsfond.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af en låneudstedende alternativ
investeringsfond vil blive forpligtet til, inden for en passende frist, at træffe
de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på en uhensigtsmæssig
situation. En sådan situation vil eksempelvis kunne opstå, hvis en
låneudstedende alternativ investeringsfond konstaterer, at en eller flere af
dens låntagere står over for finansielle udfordringer, der gør det vanskeligt
for låntageren at opfylde sine forpligtelser over for fonden.
Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse, hvis den
låneudstedende alternative investeringsfond har overtrådt kravene i den
foreslåede § 26 d og overtrædelsen ligger uden for forvalterens kontrol.
Således vil forvalteren af en låneudstedende alternativ investeringsfond
have en selvstændig handlepligt, hvis overtrædelse af gearingen i fonden
skyldes eksterne faktorer eller andre forhold, som forvalteren ikke direkte
kan kontrollere, ligesom forvalteren vil være forpligtet til at træffe de
nødvendige foranstaltninger for at forsøge at løse problemet inden for en
rimelig tidsramme.
Forvalteren skal udføre handlingerne under hensyntagen til § 18 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som indeholder generelle
bestemmelser for alternative investeringsfonde. Bestemmelsen fastlægger
bl.a., at en forvalter skal udøve sine aktiviteter i overensstemmelse med
redelig forretningsskik og god praksis inden for forvaltningsområdet.
Bestemmelsen fastlægger også, at en forvalter skal råde over og effektivt
anvende de ressourcer og procedurer, som er nødvendige for en
tilfredsstillende udøvelse af virksomheden, træffe alle rimelige
Side 584/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
foranstaltninger for at undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås,
påvise, styre og overvåge interessekonflikterne. Efter bestemmelsen skal en
forvalter desuden oplyse de forvaltede alternative investeringsfonde,
investorerne i disse og eventuelle andre berørte parter om mulige
interessekonflikter for at forhindre, at de får negativ indflydelse på de
forvaltede fonde eller investorerne i disses interesser. Endelig fastlægger
bestemmelsen, at en forvalter, for at sikre, at fondene behandles retfærdigt,
skal overholde alle gældende regler, således at forvalteren bedst muligt kan
varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og
markedernes integritet og behandle alle de forvaltede alternative
investeringsfondes investorer retfærdigt.
Det foreslås i
stk.
5, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse på en
låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter
udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle
værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende
alternative investeringsfonds kapital. Denne undtagelse berører dog ikke
Finanstilsynets beføjelser, jf. § 69 stk. 3-6.
Det foreslåede vil medføre, at kravene i det foreslåede § 26 d, stk. 1, ikke
vil finde anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis
udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat
at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den
pågældende alternative investeringsfonds kapital.
For nærmere vedrørende aktionærudlån henvises der til lovforslagets § 2,
nr. 22, og bemærkningerne hertil.
Det følger af § 69, stk. 4, 1. pkt. at såfremt Finanstilsynet skønner det
nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet efter underretning af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske
Råd for Systemiske Risici og i givet fald den relevante alternative
investeringsfonds kompetente myndigheder, fastsættes grænser for det
gearingsniveau, som forvalteren må anvende for de enkelte fonde, som
forvalteren forvalter.
Efter § § 69, stk. 4, 2. pkt., kan Finanstilsynet tillige fastsætte andre
restriktioner for forvalterens forvaltning af en alternativ investeringsfond for
at begrænse gearingens medvirken til at forøge den systemiske risiko i det
finansielle system eller risikoen for uro på markederne.
Side 585/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4b i
FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 26 e,
at en forvalter skal sikre, at en alternativ
investeringsfond, som den forvalter, ikke yder lån til følgende:
1) Forvalteren af den alternative investeringsfond eller denne
forvalters medarbejdere
2) Den alternative investeringsfonds depositar eller de enheder som
depositaren har delegeret funktioner til i forbindelse med den
alternative investeringsfond i overensstemmelse med kapitel 8
3) En enhed, som forvalteren af den alternative investeringsfond har
delegeret funktioner til i overensstemmelse med kapitel 7, eller
medarbejderne i denne enhed
4) En enhed inden for samme koncern som forvalteren af den
alternative investeringsfond, som defineret i artikel 2, nr. 11), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, undtagen hvis den
pågældende enhed er en finansiel virksomhed, der udelukkende
finansierer låntagere, som ikke er nævnt i nr. 1-3.
En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt
underlagt regler om interessekonflikter, og der er dermed ikke i dag regler,
der regulerer, hvem en alternative investeringsfond må eller ikke må yde lån
til.
Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde,
som forvalter en låneudstedende alternativ investeringsfond, vil skulle sikre,
at den alternative investeringsfond ikke yder lån til forvalteren eller denne
forvalters medarbejdere, fondens depositar, eller den der får overdraget
ansvar for fonden. Dette er et supplement til de generelle regler i § 139 d i
selskabsloven om væsentlige transaktioner mellem nærtstående parter.
Den låneudstedende alternative investeringsfond vil desuden være afskåret
fra at kunne yde lån til virksomheder i samme koncern, dvs. fondens
modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder, medmindre den omtalte
virksomhed er en finansiel virksomhed, der ikke er omfattet af overstående.
Side 586/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Formålet med den foreslående ændring er at forhindre potentielle
interessekonflikter og sikre en sund og gennemsigtig långivningspraksis i
den låneudstedende alternative investeringsfond.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4e i
FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 26 f,
at udsteder en alternativ investeringsfond lån, skal
provenuet af lånene, minus eventuelle tilladte gebyrer for deres forvaltning,
tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud. Alle
omkostninger og udgifter i forbindelse med forvaltningen af lån skal klart
oplyses i overensstemmelse med § 62.
En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt
underlagt specifikke regler om provenuet af lånene, hvorfor der ligeledes
ikke er regler om, hvordan provenuet af lånene skal fordeles.
Det foreslåede vil medføre, at provenuet af lånene, som en låneudstedende
alternativ investeringsfond udsteder, vil skulle tildeles den pågældende
alternative investeringsfond fuldt ud, fratrukket gebyret til forvalteren af den
alternative investeringsfond.
Forvalteren af den låneudstedende alternative investeringsfond vil skulle
stille en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de
maksimale beløb, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne, til
rådighed på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative
investeringsfond.
Formålet hermed vil være at sikre, at provenuet fra lånene vil forblive i den
alternative investeringsfond efter, at eventuelle gebyrer er fratrukket, og at
der er klarhed og gennemsigtighed over omkostningerne forbundet med
forvaltningen af disse lån.
Formålet med ændringen vil være at bidrage til at beskytte investorernes
interesser ved at sikre, at de midler, der genereres fra den alternative
investeringsfonds aktiviteter, anvendes og administreres på en ansvarlig og
gennemsigtig måde.
Side 587/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4f i
FAIF-direktivet.
Det foreslås i
§ 26 g, stk. 1,
at forvaltere ikke må forvalte alternative
investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, hvis hele eller
dele af disse alternative investeringsfonde investeringsstrategi er at udstede
lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til
tredjemænd.
Der er i dag ikke regulering rettet specifikt mod forvaltere af en
låneudstedende alternativ investeringsfond.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde
ikke må forvalte låneudstedende alternative investeringsfonde, hvis hele
eller dele af de alternative investeringsfondes strategi er at udstede lån med
det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd. Den
foreslåede bestemmelse medfører ikke et forbud mod overførsel eller salg
af lån til tredjemænd, men formålet med ydelsen af lånet skal fra starten
være at beholde det på fondens balance. Derfor må det ikke være hele eller
en del af investeringsstrategien, at lånet skal overføres til tredjemand.
Det foreslås i
stk. 2,
at en forvalter skal sikre, at den alternative
investeringsfond, den forvalter, beholder 5 pct. af den nominelle værdi af
hvert lån, den har udstedt og efterfølgende overført til tredjemænd. Denne
procentdel af hvert lån beholdes 1) indtil udløb for lån med en løbetid på op
til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid 2) i en periode
på mindst 8 år for andre lån.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde
vil være forpligtet til at sikre, at den alternative investeringsfond bevarer en
økonomisk interesse på 5 pct. af den nominelle værdi af de lån, de har ydet
og solgt. Det vil indebære, at den låneudstedende alternative fond har et
interessefællesskab med investorerne. De 5 pct. skal beholdes indtil udløb
for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset
deres løbetid og i en periode på mindst otte år for andre lån.
En forbruger er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler som
Side 588/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er omfattet af
dette direktiv, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 2 ikke finder anvendelse, hvis
1) forvalteren begynder salg af den alternative investeringsfonds
aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i
afviklingen af den alternative investeringsfond,
2) salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de
restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i
TEUF, eller produktkrav,
3) salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den
alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre
investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den
forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste
interesse, eller
4) salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet
med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond
har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf.
§ 24, stk. 2-4 og § 26 b og køberen informeres om denne
forringelse ved køb af lånet.
Det foreslåede vil medføre en række undtagelser fra kravet i det foreslåede
stk. 2 om, at fonden skal beholde de 5 pct. indtil udløb for lån med en løbetid
på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og i en
periode på mindst otte år for andre lån.
Den foreslåede stk. 3, nr. 1, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2,
ikke vil finde anvendelse, hvis forvalteren begynder salg af den alternative
investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i
afviklingen af den alternative investeringsfond.
Den foreslåede stk. 3, nr. 2, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2,
ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt med henblik på
at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til
artikel 215 i TEUF, eller produktkrav.
Den foreslåede stk. 3, nr. 3, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2,
ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt for at give
forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre
Side 589/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i
den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse
Den foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2,
ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet skyldes en forringelse af den
risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative
investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og
risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b, og køberen informeres om
denne forringelse ved køb af lånet.
Den foreslåede ændring vil give forvalteren en række handlemuligheder i
forbindelse med salg af lån fra den låneudstedende alternative
investeringsfond under en række nærmere beskrevne betingelser. Fælles for
betingelserne i den foreslåede stk. 3, nr. 1-4 er, at de alle vil have til formål
at varetage hensynet til fondens og investorernes interesser.
Det foreslås i
stk. 4,
at forvalteren af den alternative investeringsfond efter
anmodning fra Finanstilsynet skal påvise, at den opfylder betingelserne for
anvendelse af den pågældende undtagelse, der er fastsat i stk. 3.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil få mulighed for at
kræve, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der yder lån, skal
kunne påvise over for Finanstilsynet, at forvalteren opfylder betingelserne
for at anvende en af undtagelserne, der er fastsat i det foreslåede stk. 3.
Formålet er, at give Finanstilsynet mulighed for at efterprøve og føre tilsyn
med, at forvaltere, der benytter en af undtagelserne i det foreslåede stk. 3,
opfylder alle betingelserne herfor.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4h og 4i i
FAIF-direktivet.
Til nr. 23 (§ 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 38 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde skal
underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere
udførelsen af væsentlige opgaver til tredjemand. Underretningen skal ske,
inden delegationsaftalen træder i kraft.
Side 590/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 38,
at en forvalter af alternative investeringsfonde skal
underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere
udførelsen, på forvalterens egne vegne, af en eller flere af de i bilag 1 nævnte
funktioner eller af de i § 8, nævnte tjenesteydelser til tredjemand.
Underretningen skal ske, inden delegationsaftalen træder i kraft.
Den forslåede ændring vil præcisere, at der er tale om alle de typer af
opgaver og tjenesteydelser, som fremgår af § 8 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. i, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 24 (§ 40, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 40, nr. 6, at forvalteren skal kunne godtgøre,
at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de
pågældende funktioner og er blevet udvalgt med passende omhu.
Det foreslås i
§ 40, nr. 6,
at forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der
delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de pågældende
funktioner og levere de pågældende tjenesteydelser, og er blevet udvalgt
med passende omhu.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at
delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede
§38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. ii, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, litra f, første del, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 25 (§ 42, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 42, stk. 1, i lov om alternative
investeringsfonde m.v., at forvalteren af alternative investeringsfondes
pligter og ansvar over for de alternative investeringsfonde og fondenes
investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer opgaver til
tredjemand.
Side 591/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 42, stk. 1,
at forvalteren af alternative investeringsfondes
pligter og ansvar over for sine kunder, de alternative investeringsfonde og
disses investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer funktioner
eller tjenesteydelser til tredjemand eller af en eventuel efterfølgende
videredelegation.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at
delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede
§ 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil. Derudover vil ændringen indebære,
at hvor det før har været præciseret, en forvalter stadig har sine pligter og sit
ansvar over for de alternative investeringsfonde og disses investorer, når
forvalteren videredelegerer funktioner og tjenesteydelser, vil det fremover
også være præciseret, at en forvalter også stadig har sine pligter og sit ansvar
over for sine kunder.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, første del, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 26 (§ 42, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 42, stk. 2, i lov om alternative
investeringsfonde m.v., at en forvalter ikke må delegere opgaver i et sådant
omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter, eller at
forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.
Det foreslås i
§ 42, stk. 2,
at en forvalter ikke må delegere funktioner eller
tjenesteydelser i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være
forvalter, eller leverandør af de i § 8 nævnte tjenesteydelser, og i en sådan
udstrækning, at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at
delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede
§ 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, anden del, i FAIF-
direktivet.
Side 592/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte nyt
§ 42, stk. 3,
hvorefter forvalteren af alternative
investeringsfonde skal sikre, at udførelsen af de funktioner, der fremgår af
bilag 1, og leveringen af de tjenesteydelser, der fremgår af § 8 er i
overensstemmelse med denne lov. Denne forpligtelse gælder uanset den
lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget ansvar, eller
dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.
Bestemmelsen vil medføre, at det præciseres, at ansvaret for at overholde
FAIF-loven, stadig ligger hos forvalteren, selvom der er uddelegeret
funktioner og tjenesteydelser til andre virksomheder.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 3a, til FAIF-
direktivet.
Til nr. 27 (§ 43, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at tredjemand ikke må videredelegere væsentlige
opgaver, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre de
oplistede betingelser er opfyldt.
Det foreslås at nyaffate
§ 43, stk. 1, 1. afsnit,
således at, tredjemand ikke må
videredelegere funktioner eller tjenesteydelser, denne har fået ved
delegation fra forvalteren, medmindre de oplistede betingelser er opfyldt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen ikke længere kun
indeholder betingelser for hvornår væsentlige opgaver kan videredelegeres.
Fremover vil bestemmelsen betyde, at betingelserne skal være opfyldt i alle
tilfælde, hvor en tredjemand vil delegere funktioner eller tjenesteydelser.
Ændringen fra ”opgaver” til ”funktioner og tjenesteydelser” er en
konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af funktioner og
tjenesteydelser, jf. den foreslåede § § 38, stk. 1 (se bemærkningerne hertil).
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra c, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i indledningen til artikel 20, stk. 4, i
FAIF-direktivet.
Det fremgår af den gældende § 43, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at hvis den, der har fået delegeret væsentlige
Side 593/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opgaver fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan
delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands
videredelegation.
Det foreslås at nyaffatte
§ 43, stk. 2,
således, at hvis den, der har fået
delegeret funktioner eller tjenesteydelser fra tredjemand, videredelegerer
opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der
gælder for tredjemands videredelegation.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at
delegation kan ske af funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38,
stk. 1 (se bemærkningerne hertil).
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, første afsnit,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 6, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 28 (§ 43, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Der er ikke i gældende ret regler om, at hvis markedsføringsfunktionen, jf.
bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller flere distributører, der handler på
egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold
til
direktiv
2014/65/EU
eller
gennem
forsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en
delegation, der er omfattet af kravene § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel
distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og
distributøren.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 43, stk. 3,
hvorefter det, uanset § 38 og §
43, stk. 2, gælder, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, punkt 2b,
varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som
markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv
2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet
af kravene § 38 og § 43, stk. 2 , uanset en eventuel distributionsaftale mellem
forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en distributionsaftale mellem
forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren ikke vil anses
Side 594/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for at være en delegation og dermed være undtaget af reglerne i kapitel 7
om delegation, såfremt distributøren handler på egne vegne og efter MiFID-
direktivet eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter (i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/97. Markedsføringen af alternative investeringsfonde gennemføres
ikke altid direkte af forvalteren, men af en eller flere distributører på vegne
af enten forvalteren eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor
en uafhængig finansiel rådgiver markedsfører en alternativ investeringsfond
uden forvalterens vidende. De fleste fondsdistributører er underlagt
reguleringsmæssige krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller direktiv (EU) 2016/97 (7), som
definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det
anerkendes derfor, at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne,
når denne markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til
direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller gennem livsforsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke
vil blive anset som en delegationsaftale. Reglerne om delegation vil derfor
ikke finde anvendelse, uanset om forvalteren og distributøren har indgået en
distributionsaftale.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, andet afsnit,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 6a, til FAIF-
direktivet.
Til nr. 29 (§ 48 a, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 48, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at depositaren skal være etableret i det land, hvor
den alternative investeringsfond har hjemland, hvis depositaren er udpeget
af en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i en ny
§ 48 a, stk. 1,
at indsætte, at Finanstilsynet uanset § 48,
stk. 1, kan tillade, at et kreditinstitut, jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i
en anden medlemsstat, udpeges som depositar, forudsat at følgende
betingelser er opfyldt:
1) Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren
af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en
depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning
viser, at der mangler depositartjenester i den alternative
Side 595/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative
investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.
2) Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den
alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget
til opbevaring, jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra
et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse
eller registreret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og
som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted
i en medlemsstat, ikke overstiger 50 mia. EUR eller det tilsvarende
beløb i en anden valuta. Aktiver, der overdrages til opbevaring af
depositarer, der handler i henhold til § 109, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og
depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af,
om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2.
Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader
Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en
anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af
manglen på relevante depositartjenester i den alternative
investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative
investeringsfonds investeringsstrategi.
Stk. 3.
Tillader Finanstilsynet, at der udpeges en depositar, der er etableret i
en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.
Stk. 4. Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1
og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.
Det foreslåede i
§ 48 a, stk. 1, nr. 1,
vil indebære, at Finanstilsynet skal have
modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative
investeringsfond om at tillade udpegning af en depositar, der er etableret i
en anden medlemsstat, og denne anmodning skal vise, at der mangler
depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som
effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under
hensyntagen til dens investeringsstrategi.
Det foreslåede i
§ 48 a, stk. 2, nr. 2,
vil medføre, at det er en betingelse for
udpegning, af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, at det
samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative
investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. §
51, ikke overstiger en værdi af 50 mia. EUR. Dette gælder, når aktiverne er
overdraget til opbevaring på vegne af alternative investeringsfonde fra et
Side 596/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller
registreret i henhold til gældende national ret i overensstemmelse med § 3,
stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit
vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat.
Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, som handler i henhold
til § 109, nr. 1 og 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., og
depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af, om
betingelsen om beløbsgrænsen, er opfyldt.
Der er tale om kumulative betingelser i det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 1og
2.
Uanset om betingelserne i § 48 a, stk. 1, er opfyldt, tillader Finanstilsynet
først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat,
efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante
depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under
hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.
Det foreslåede i
§ 48 a, stk. 2,
vil medføre, at Finanstilsynet tillader, at der
udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, jf. § 48, stk.
1, skal den kompetente myndighed underrette Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed herom.
Det foreslåede i
§ 48 a, stk. 3,
vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis
Finanstilsynet tillader, at forvalteren udpeger en depositar, der er etableret i
en anden medlemsstat.
Det foreslåede i
§ 48 a, stk. 4,
vil medføre, at § 48 a ikke berører anvendelsen
af reglerne for depositarer i kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1,
med undtagelse af § 48, stk. 1.
Den foreslåede nye § 48 a vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 5a i artikel 21, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 30 og 31 (§ 49, nr. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Side 597/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 49, at udpegelsen af en depositar, der er
etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt en række
betingelser. Det følger af den gældende nr. 4, at en betingelse er, at det
tredjeland, hvor depositaren er etableret, må ikke være opført på den liste
over ikke samarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af
Financial Action Task Force.
Det fremgår af den gældende nr. 5, at en betingelse er, at hvis en alternativ
investeringsfond fra et tredjeland forvaltes af en forvalter med hjemland i
Danmark eller markedsføres i Danmark, skal Danmark have indgået en
aftale med depositarens kompetente myndigheder, som fuldt ud overholder
standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst om
indkomst og formue.
Det foreslås at nyaffatte
§ 49, nr. 4,
således at det er en betingelse, at det
tredjeland, hvor depositaren er etableret, ikke er identificeret som værende
et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Det foreslåede vil medføre, at det land, hvor depositaren er etableret, ikke
må være identificeret som værende et højrisikotredjeland. Det vil dermed
ikke længere være et krav, at depositaren ikke må være etableret i et land,
som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som
er udarbejdet af Financial Action Task Force.
Det foreslås endvidere i
§ 49, nr. 5,
efter »skatteaftaler« at indsætte »og
tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
Det foreslåede vil medføre, at når der udpeges en depositar fra et tredjeland,
må tredjelandet, hvor depositaren er etableret, ikke være et land, der anses
for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, for at en alternativ
investeringsfond fra et tredjeland kan markedsføres i Danmark.
De foreslåede § 49, nr. 4 og 5, skal læses i sammenhæng med den foreslåede
§ 49, stk. 2, som fremgår af dette lovforslags § 1, nr. 28.
Side 598/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. i, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 6, første afsnit, litra
c og d, i FAIF-direktivet.
Til nr. 32 (§ 49, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 49, stk. 1, at udpegelsen af en depositar, der
er etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt betingelserne
i § 49, stk. 1, nr. 1-7.
Det foreslås i et nyt
stk. 2,
at betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, finder
uanset § 49, stk. 1, anvendelse på tidspunktet for udpegelsen af depositaren.
Identificeres et tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, er
etableret, som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 4 eller tilføjes det til bilag I til Rådets
konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 5, efter meddelelse af tilladelse, skal der
efter udpegelsen af depositaren udpeges en ny depositar inden for en
passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser.
Denne periode må ikke være længere end to år.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, ikke
kan opretholdes, skal der udpeges en ny depositar inden for en passende
periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. § 49, stk. 1,
nr. 4 og 5, ændres med dette lovforslags § 2, nr. 30 og 31.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. ii, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit i artikel 21, stk. 6,
FAIF-direktivet.
Til nr. 33 (§ 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative Det følger af
den gældende § 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., at det er en betingelse for delegation efter
bestemmelsen, at depositaren har udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed
og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver tredjemand, som
opgaverne er delegeret til.
Side 599/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 54, stk. 2, nr. 3,
efter »som opgaverne er delegeret til« at
indsætte »undtagen hvis denne tredjemand er en værdipapircentral, der
handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1,
litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav
vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler«
Den foreslåede vil medføre, at depositaren fritages fra kravet i nr. 3 om at
have udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med
udvælgelsen, når depositaren delgererer opgaver til en værdipapircentral,
der handler i egenskab af investorværdipapircentral.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. i, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra
c, i FAIF-direktivet.
Til nr. 34 (§ 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde
m.v.,
at
levering
af
ydelser
via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne, som gennemfører
direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer
og værdipapirafviklingssystemer, og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer, ikke anses som delegation af
depositarfunktioner.
Det foreslås at nyaffatte
§ 54, stk. 6,
således, at levering af tjenesteydelser
fra
en
værdipapircentral,
der
handler
i
egenskab
af
udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse,
tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, ikke betragtes som
delegation af depositarens opbevaringsfunktioner. Levering af
tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-
værdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, i ovenfor nævnte
forordning, anses som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner.
Side 600/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil
være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås
aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet
kan overdrage en alternativ investeringsfonds finansielle instrumenter til
værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler.
Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem
depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt præciseres det, at
værdipapircentraler, der selv deltager i et værdipapirafviklingssystem på
lige fod med andre depotselskaber, underlægges samme regler som disse.
Ændringen vil ligeledes medføre, at levering af tjenesteydelser fra en
værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral,
skal anses som værende delegation, og dermed overholde reglerne om
delegation.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. ii, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, femte afsnit, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 35 (§ 59 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 59, at en depositar efter anmodning skal stille
alle de oplysninger til rådighed for depositarens kompetente myndigheder,
som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan
være nødvendige for den alternative investeringsfonds og dennes forvalters
kompetente myndigheder. Såfremt den alternative investeringsfond eller
dennes forvalters kompetente myndigheder er forskellige fra depositarens,
skal depositarens kompetente myndigheder straks videregive de modtagne
oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters
kompetente myndigheder.
Det foreslås i
§ 59, 2. pkt.,
at ændre »de modtagne oplysninger til den
alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder«
til »alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders
tilsynsbeføjelser, til den alternative investeringsfond og forvalterens
kompetente myndigheder. Såfremt depositarens kompetente myndigheder
er forskellig fra den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den
alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, skal den alternative
investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds
kompetente myndigheder straks videregive alle oplysninger, der er
Side 601/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til
depositarens kompetente myndigheder«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at i det modsat i dag ikke er alle de
modtagne oplysninger, der skal udleveres, men kun de oplysninger, der er
relevante. Derudover vil det medføre, at de kompetente myndigheder for
den alternative investeringsfond eller forvalteren også har en forpligtelse til
straks at videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse
myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra d, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 16, i FAIF-direktivet.
Til nr. 36 (§ 60, nr. 3, litra b, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 60 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser
vedrørende depositaren. Det omfatter bl.a. nærmere betingelser for
udførelsen af depositarfunktionerne i § 50, stk. 1, og §§ 51 of 52, herunder
betingelser for, hvordan depositaren skal udøve sine opbevaringsopgaver
med hensyn til finansielle instrumenter, der er registreret hos en central
depositar, jf. § 60, nr. 3, litra b.
Finanstilsynet har ikke udnyttet muligheden for at fastsætte nærmere regler
for depositarens udførelse af opbevaringsopgaver.
Det foreslås i
§ 60, nr. 3, litra b,
at ændre »central depositar« til
»værdipapircentral«.
Der er alene tale om en sproglig ændring, for at ensrette, så det samme
begreb bruges alle steder.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra e, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 17, litra c, nr. ii, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 37 (§ 62, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Side 602/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalterfor hver alternativ
investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den
forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren
markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille
oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed på
den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden
investorerne investerer i den alternativ investeringsfond.
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der
skal stilles til rådighed for fondens investorer.
De gældende regler kræver ikke, at en forvalter skal stille oplysninger
vedrørende navnet for en alternativ investeringsfond, som den forvalter eller
markedsfører, til rådighed for fondens investorer.
Det foreslås i
§ 62, stk. 1,
at indsætte før nr. 1 som nyt nummer, at en
forvalter skal oplyse navnet på den alternative investeringsfond.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalteren skal stille navne på
den alternative investeringsfond til rådighed for en alternativ
investeringsfonds investorer, inden investorerne investerer i den
pågældende alternative investeringsfond.
Navnet på en alternativ investeringsfond er et særligt element, der påvirker
investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi
og -mål. Selv om navnet på en alternativ investeringsfond allerede indgår i
de oplysninger, der gives til investorerne forud for aftalens indgåelse, er det
nyttigt at understrege betydningen af navnet ved specifikt at understrege, at
det udgør væsentlige oplysninger forud for aftaleindgåelsen, i den centrale
investorinformation og prospektet, som bør gives til detailinvestorer, inden
de investerer i den pågældende alternative investeringsfond.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de gældende nr. 1-18 vil
blive nr. 2-19.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr.
i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra a, i FAIF-
direktivet.
Side 603/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 38 (§ 62, stk. 1, nr. 15, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås i
§ 62, stk. 1,
nr. 14, der bliver nr. 15 at ændre »bilag 1, nr. 1 og
nr. 2« til: »bilag 1«.
Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes
op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe mere overensstemmelse med FAIF-
direktivet. Bilag 1, nr. 1 og nr. 2 udgør derfor hele bilag 1.
Se specielle bemærkninger til § 8 i lov om alternative investeringsfonde, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 10.
Til nr. 38 (§ 62, stk. 1, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ
investeringsfond skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige
ændringer af disse til rådighed for fondens investorer på den måde, der er
angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne
investerer i den alternativ investeringsfond.
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der
skal stilles til rådighed.
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 16, at sådanne oplysninger
omfatter en beskrivelse af den alternative investeringsfonds styring af
likviditetsrisici, herunder en beskrivelse af investorernes ret til at blive
indløst både under normale og under ekstraordinære omstændigheder samt
de aftaler, der er indgået med investorer om indløsning.
Det foreslås i
§ 62, stk. 1, nr. 16,
der bliver nr. 17, at indsætte efter
»indløsning« »muligheden og betingelserne for anvendelse af
likviditetsstyringsværktøjer valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne bliver bedre oplyst om
både de styringsværktøjer, som en forvalter kan bruge i den pågældende
alternative investeringsfond, og som kan påvirke investorerne samt de
omkostninger, som er forbundet med en fond, inden de investerer i den
alternative investeringsfond. Dette vil også bidrage til, at en investor vil
træffe en investeringsbeslutning på et bedre oplysningsgrundlag.
Side 604/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr.
ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra h, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 40 (§ 62, stk. 1, nr. 20, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ
investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den
forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren
markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille
oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed for
fondens investorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative
investeringsfond.
Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der
skal stilles til rådighed.
Det foreslås i
§ 62, stk. 1,
at indsætte efter nr. 18, der bliver nr. 19, et nyt
nr.
20,
hvorefter en forvalter skal oplyse en liste over gebyrer, afgifter og
udgifter, som afholdes af forvalteren i forbindelse med driften af den
alternative investeringsfond, og som direkte eller indirekte skal allokeres til
den alternative investeringsfond.
Det foreslåede vil medføre, at der skabes øget gennemsigtighed for
investorerne med hensyn til de omkostninger, som er forbundet med en
given investering. Dette vil også bidrage til, at en investor vil kunne træffe
en investeringsbeslutning på et oplyst grundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende nr. 19-25 bliver
nr. 21-27.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra a, nr. iii, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 23, stk. 1, litra ia, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 41 (§ 64, nr. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Side 605/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 64, at en forvalter for hver alternativ
investeringsfond regelmæssigt skal give fondenes investorer en række
oplysninger.
Det foreslås i
§ 64
efter nr. 3 at indsætte
nr. 4-6,
hvorefter en forvalter
regelmæssigt skal oplyse fondenes investorer om:
4)
5)
6)
Sammensætningen af den udstedte låneportefølje.
På årsbasis: Alle gebyrer, afgifter og udgifter, som direkte eller
indirekte er afholdt af investorer.
På årsbasis: Enhver modervirksomhed, enhver dattervirksomhed eller
enhver virksomhed med et særligt formål, som er anvendt i
forbindelse med den alternative investeringsfonds investeringer af
eller på vegne af forvalteren.
Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne fremover regelmæssigt
vil få flere oplysninger om deres investeringer. Den foreslåede ændring vil
dermed skabe øget gennemsigtighed for investorerne. En virksomhed med
særligt formål er på engelsk en ”special purpose vehicle” eller SPV.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra b, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter litra d-f i artikel 23, stk. 4, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 42 (§ 66 a, stk. 8-11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende r§ 66 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en kapitalforvalter bl.a. skal udarbejde og
offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der har aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked, der beskriver, hvordan
kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Det
fremgår af den gældende stk. 2, at politikken skal bl.a. beskrive, hvordan
kapitalforvalteren overvåger selskaber, hvori der investeres inden for
relevante områder, hvordan kapitalforvalteren fører dialog med selskaber,
hvori der investeres, hvordan kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder
og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer,
samt hvordan kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i
selskaber, hvori der investeres.
Side 606/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
En kapitalforvalter skal en gang årligt offentliggøre, hvordan forvalterens
politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel
beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste
afstemninger og forvalterens brug af rådgivende stedfortræderes
tjenesteydelser.
Af det gældende stk. 3 fremgår det, at en kapitalforvalter en gang årligt skal
offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet
gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en
redegørelse for de væsentligste afstemninger forvalterens brug af
rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser. Det skal ligeledes
offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v., jf. det gældende
stk. 4.
Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis
den offentliggør en begrundet forklaring herfor, jf. det gældende stk. 5.
Det foreslås i
§ 66 a, stk. 8,
at en kapitalforvalter samtidig med
offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med
offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 66 a, stk. 1-5, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet med henblik på, at Finanstilsynet skal
videresende disse til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal kapitalforvalteren også sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive
fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil kapitalforvalteren
skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til
format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne,
herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller
til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-
forordningen.
Side 607/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030,
hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 8, strafbelægges og
vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 66 a, stk. 9,
at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra
kapitalforvalteren i medfør af § 66 a, stk. 8, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato skal
videresende oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 66 a, stk. 10,
at kapitalforvalteren skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvaltere skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 8 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Side 608/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 10, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 1,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk.10, nr. 2,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 3,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
Side 609/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 10, nr. 4,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 5,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 6,
at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 66 a, stk. 11,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2,
skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren skal erhverve
en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk.
2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i
omnibusdirektivet.
Til nr. 43 (§ 67, stk. 1, nr. 1-3 og nr.5 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 67, stk. 1, at forvaltere af alternative
investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet
om de vigtigste markeder og instrumenter, som forvalteren handler på, som
led i forvaltning af alternative investeringsfonde, de vigtigste instrumenter,
som forvalteren handler med, de markeder, som forvalteren er medlem af
eller handler på, og de væsentligste risikoeksponeringer og koncentrationer
for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. De
oplysninger, der skal stilles til rådighed, er opremset i den gældende § 67,
stk. 1, nr. 1-5.
Det foreslås i
§ 67, stk. 1, nr. 1-3,
at »vigtigste« udgår.
Side 610/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at den gældende § 67, stk. 1, nr. 1-3,
videreføres, men hvor det i gældende ret er de vigtigste markeder og
instrumenter, forvaltere skal afgive oplysninger om til Finanstilsynet, skal
forvalteren fremover afgive de relevante oplysninger om alle markeder og
instrumenter.
Dette vil skabe klarhed og fjerne risikoen for, at investorer vildledes på
baggrund af en højt sat barre for, hvornår et marked eller instrument er
vigtigt.
Det forslås desuden at nyaffatte
§ 67, stk., 1, nr. 5,
således, at forvaltere af
alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til
Finanstilsynet om
de risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller tilsvarende
udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data,
der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med
andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet i § 67, stk. 1, nr. 5, om, at en
forvalter skal afgive oplysninger om risikoeksponeringer videreføres, men
at forvalteren ikke alene fremover skal afgive oplysninger til Finanstilsynet
om de væsentligste risikoeksponeringer for hver alternativ investeringsfond,
som forvalteren forvalter, men om alle risikoeksponeringer. Herudover vil
det medføre, at forvalteren også fremover skal afgive oplysninger til
Finanstilsynet om aktiver, som skal omfatte CVR-nummer eller tilsvarende
udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data,
der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med
andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 24, stk. 1, i FAIF-direktivet.
Til nr. 44 og 45 (§ 67, stk. 3, nr. 3, 4 og 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 67, stk. 3, at forvalteren for hver alternativ
investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal
indsende en række oplistede oplysninger til Finanstilsynet.
Side 611/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at nyaffatte
§ 67, stk. 3, nr. 3 og 4,
således, at forvalteren for
hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som
forvalteren forvalter, skal indsende følgende oplysninger til Finanstilsynet:
3) Den aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko,
modpartsrisiko og andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede
beløb, der er gearet for i fonden.
4) Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller
risikostyringsfunktioner, herunder:
a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres
navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har
snævre forbindelser med forvalteren, om de er meddelt tilladelse eller
er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres
tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder CVR-nummer
eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får
overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger,
der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige
datakilder,
b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af
forvalteren til at varetage de daglige porteføljepleje- eller
risikostyringsopgaver i den pågældende forvalter,
c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje-
eller risikostyringsopgaver, der er uddelegeret,
d) hvis porteføljeplejefunktionen delegeres, størrelsen på og
procentdelen af den alternative investeringsfonds aktiver, der er
omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,
e) antallet af menneskelige ressourcer omregnet til fuldtidsbeskæftigede,
som forvalteren har ansat til at overvåge delegationsaftalerne,
f) antallet af og datoerne for de periodiske foranstaltninger, der
gennemføres af forvalteren for at overvåge den delegerede aktivitet,
en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de
foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og
datoen for hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,
g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der
kræves i henhold til nr. a), c) og d) om dem, der ved videredelegation
har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de
porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og
h) begyndelses-
og
slutdatoen
for
delegations-
og
videredelegationsaftalerne.
Side 612/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
§ 67, stk. 3, nr. 3,
vil medføre, dels, at det videreføres fra
den gældende ret, at forvalteren skal indsende den aktuelle risikoprofil, dels,
at det tilføjes, at forvalteren skal indsende det samlede beløb, der er gearet
for i fonden. Derudover er der en sproglig tilretning, hvormed de forskellige
risici, der skal være en del af risikoprofilen, bliver oplistet i ental, i stedet
for i flertal. Til sidst vil det fremover ikke længere være et krav at indsende
oplysninger om risikostyringssystemer, på nær når det er i forbindelse med
delegation. Se herom bemærkningerne til § 67, stk. 3 nr. 4 nedenfor.
Det foreslåede
§ 67, stk. 3, nr. 4,
vil medføre, at forvalteren, for hver
alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som denne
forvalter, skal indsende en række oplysninger oplistede i § 67, stk. 3, nr. 4,
litra a-h, vedrørende delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller
risikostyringsfunktioner til Finanstilsynet.
Det foreslåede vil medføre, at forvalteren skal indsende oplysninger om
delegationsaftaler
vedrørende
risikostyringssystemer
–
eller
risikostyringsfunktioner. Det bliver udspecificeret hvilke oplysninger, dette
indebærer. Disse oplistes i § 67, stk. 3, nr. 4, litra a-h.
For at mindske antallet af overlappende indberetninger og dermed
forbundne indberetningsbyrder for forvaltere og for at sikre, at
myndighederne effektivt genanvender data, skal data, der indberettes af
forvaltere af alternative investeringsfonde til Finanstilsynet, stilles til
rådighed for andre relevante kompetente myndigheder, ESA'erne og Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), når det er nødvendigt for
udførelsen af deres opgaver, samt for medlemmerne af Det Europæiske
System af Centralbanker (ESCB) udelukkende til statistiske formål.
Finanstilsynet skal for at skabe et retvisende overblik over
delegationsaktiviteter i Unionen have ajourførte oplysninger om
hovedelementerne i delegationsaftaler. Derfor skal forvaltere af alternative
investeringsfonde
regelmæssigt
orientere
Finanstilsynet
om
delegationsaftaler, som indebærer delegation af kollektive eller
skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner.
Forvalteren skal for hver af de alternativ investeringsfonde, den forvalter,
indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en
liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og
procentdelen af de forvaltede fondes aktiver, der er omfattet af
delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af,
Side 613/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvordan forvalteren fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den
delegerede aktivitet, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og
udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.
De indsamlede data om mængden og procentdelen af de forvaltede
alternativ investeringsfondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler
vedrørende porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af nr. 4, litra d, har
til formål at give Finanstilsynet et bedre overblik over, hvordan delegationen
fungerer i de enkelte fonde, med henblik på at stille oplysningerne til
rådighed for andre kompetente myndigheder, ESA’erne og ESRB. Disse
data er således ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af,
om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller
kontrolordningerne er effektive på forvalterniveau.
De foreslåede ændringer i
§ 67, stk. 3, nr. 4,
vil medføre, at Finanstilsynet
vil få beføjelse til at kræve at modtage oplysningerne, som er oplistet i nr.
4.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 6,
i § 67, stk. 3, hvorefter forvalteren for
hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som
forvalteren forvalter, til Finanstilsynet skal indsende listen over de
medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative
investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør,
der handler på vegne af den pågældende forvalter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil få beføjelse
til at kræve at modtage af listen over de medlemsstater, hvor andele eller
kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af
forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende
forvalter.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 24, stk.
2, i FAIF-direktivet.
Til nr. 46 (§ 98, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 98, at en forvalter af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at
Side 614/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i
Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde alle
krav i denne lov og regler udstedt i medfør heraf med undtagelse af reglerne
i kapitel 13 og 14. Desuden skal tre oplistede betingelser være opfyldt.
Det foreslås at nyaffatte
§ 98, nr. 2,
således at betingelsen fastsættes til, at
det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må
være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
Ændringen vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af
en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i
Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
(hvidvaskdirektivet). . Det vil dermed ikke længere være et krav, at en
alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af
listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af
organisationen Financial Action Task Force.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 98. Den foreslåede ændring til § 98, nr. 2,
vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft, når
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3,
jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-
41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 55.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 14, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 35, stk. 2, litra b, i FAIF-direktivet.
Til nr. 47 (§ 98, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Side 615/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 98, at en forvalter af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at
markedsføre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i
Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde alle
krav i denne lov og regler udstedt i medfør af heraf med undtagelse af
reglerne i kapitel 13 og 14. Desuden skal tre oplistede betingelser være
opfyldt.
Det foreslås i
§ 98, nr. 3,
efter »multilaterale skatteaftaler« at indsætte »og
tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som
forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne
markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i
et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 98. Den foreslåede ændring til § 98, nr. 3,
vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft, når
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3,
jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-
41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 55.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 14, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 35, stk. 2, litra c, i FAIF-direktivet.
Til nr. 48 (§ 109, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 109, nr. 3, at en alternativ investeringsfond
fra et land uden for Den Europæiske Union, som forvaltes af en forvalter
inden for Den Europæiske Union, kun kan markedsføres uden et
markedsføringspas i Den Europæiske Union, hvis Finanstilsynet har indgået
passende samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i det
tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til
internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre
Side 616/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de
systemiske risici.
Det foreslås i
§ 109, nr. 3,
efter »internationale standarder« at indsætte »og
sikrer en effektiv udveksling af oplysninger«.
Det foreslåede vil medføre, at de passende samarbejdsaftaler, som
Finanstilsynet skal have indgået med de kompetente myndigheder i det
tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke kun lever
op til internationale standarder, men nu også sikrer en effektiv udveksling
af oplysninger, som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med
forvalteren i henhold til denne lov.
Det foreslåede vil således sikre, at det præciseres, at samarbejdsaftalen skal
sikre en effektiv udveksling af oplysninger, hvilket fremgår af FAIF-
direktivets art. 36, stk. 1, litra b. Dette vil med denne ændring blive rettet op
på, så bestemmelsen stemmer mere overens med ordlyden i artikel 36, stk.
1, litra b, FAIF-direktivet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 36, stk. 1, litra b, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 49 (§ 109, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 109, nr. 4, i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., at en af betingelserne for, at få tilladelse til
markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative
investeringsfonde fra et tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område er, at det tredjeland, hvor den alternative
investeringsfond er etableret, ikke må være opført på den liste over
ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial
Action Task Force.
Det foreslås i
§ 109, nr. 4,
at bestemmelsen nyaffattes til at det tredjeland,
hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være ikke
identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
Side 617/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes
af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres
i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et
højrisikotredjeland, i henhold til hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke
længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være
etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande
og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task
Force.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 36, stk. 1, litra c, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 50 (§ 109, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 109, at en forvalter af alternative
investeringsfonde af Finanstilsynet kan få tilladelse til markedsføring uden
markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et
tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når
betingelserne i § 109, nr. 1-4 er opfyldt.
Det er ikke i dag et krav heri om, at det tredjeland, hvor den alternative
investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og
med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal
markedsføres.
Det foreslås i
§ 109
at der indsættes et nyt
nr. 5,
hvorefter det tredjeland,
hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale
med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative
investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i
artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst
og formue og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om
skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler.
Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes
af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres
Side 618/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der
anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, og den alternative
investeringsfond skal have indgået en aftale om skatteforhold med
Danmark.
Aftalen skal være i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i
OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue
og sikre effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder
eventuelle multilaterale skatteaftaler. Bestemmelsen vil sikre, at den
information, som er nødvendig for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren
og den markedsførte fond, er til stede. Derudover vil reglen sikre, at de
oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med skattemyndighedernes
arbejde samt andet myndighedsarbejde, der involverer et behov for
information om finansielle transaktioner og formuer, udveksles.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 36, stk. 1, litra d, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 51 (§ 117, stk. 1, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, at Finanstilsynet kan meddele
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvaltere med
registreret hjemsted i et tredjeland, når betingelserne i § 117, stk. 1, nr. 1-4,
er opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at
det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må
være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som
er udarbejdet af Financial Action Task Force.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1, nr. 2,
at ændre »registreret som et
ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force«
til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme«.
Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af en alternativ investeringsfond,
ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til
Side 619/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en forvalter
ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over
ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af
organisationen Financial Action Task Force.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 117. Den foreslåede ændring til § 117, stk.
1, nr. 2, vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft,
når Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk.
3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og
37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 55.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 16, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 52 (§ 117, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, at Finanstilsynet kan meddele
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvaltere med
registreret hjemsted i et tredjeland, når betingelserne i § 117, stk. 1, nr. 1-4
er opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, nr. 3, at det tredjeland, hvor
forvalteren har sit registrerede hjemsted, skal have indgået en aftale med
Danmark, som overholder standarderne i artikel 26 i s
modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder
oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1, nr. 3,
efter »multilaterale skatteaftaler« at
indsætte »og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om
den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter af en alternativ
investeringsfond, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være
samarbejdsvillig på skatteområdet. Det skal ses i lyset af EU-
Side 620/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medlemsstaternes fælles
skattejurisdiktioner.
indsats
vedrørende
ikkesamarbejdsvillige
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 117. Den foreslåede ændring til § 117, stk.
1, nr. 3, vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft,
når Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk.
3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og
37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 16, litra a, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra f, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 53 (§ 117, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Der findes ikke i dag regler om, at forvaltere har en pligt til at rette op på
situationen, hvis det tredjeland, hvor forvalteren med tilladelse efter § 117,
stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., har sit
registrerede hjemsted, identificeres som et højrisikotredjeland eller tilføjes
til den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det foreslås i et nyt
stk. 2,
at hvis det tredjeland, hvor en forvalter med
tilladelse efter stk. 1, har sit registrerede, identificeres som et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk.
1, nr. 3, efter meddelelse af tilladelse, skal forvalteren inden for en passende
frist træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på
situationen for så vidt angår de alternative investeringsfonde, den forvalter,
under behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må
ikke være længere end to år.
Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis tredjelandet, som en forvalter
er etableret i, efter at have fået tilladelse, bliver tilføjet som højrisikoland
efter stk. 1, nr. 2, eller ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion efter stk. 1,
Side 621/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nr. 3, skal tredjelandet træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
op på situationen. De foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på
situationen, skal være gennemført inden for to år.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 117. Den foreslåede ændring til § 117, stk.
2, vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft, når
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3,
jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-
41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 55.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 16, litra b, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-
direktivet.
Til nr. 54 (§ 128, stk. 2, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 2, i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., at hvis den alternative investeringsfond, som
forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til § 128, stk. 1, er fra et
tredjeland, skal betingelserne i § 128, stk. 2, nr. 1-3, være opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 2, nr. 2, at det er en betingelse, at
det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må
være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som
er udarbejdet af Financial Action Task Force.
Det foreslås i
§ 128, stk. 2, nr. 2,
at ændre »registreret som et
ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force«
til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som
forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne
markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i
et højrisikotredjeland, i henhold til hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke
Side 622/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være
etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande
og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task
Force.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 128. Den foreslåede ændring til § 128, stk.
2, nr. 2, vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft,
når Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk.
3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og
37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, første afsnit, litra b, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 55 (§ 128, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 2, i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., at hvis den alternative investeringsfond, som
forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til § 128, stk. 1, er fra et
tredjeland, skal betingelserne i § 128, stk. 2, nr. 1-3, være opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 2, nr. 3, at det er en betingelse, at
det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have
indgået en aftale med Danmark og med alle de lande i Den Europæiske
Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvor den alternative investeringsfond planlægges markedsført, som
overholder
standarderne
i
artikel
26
i
OECD’s
modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder
oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler.
Det foreslås i
§ 128, stk. 2, nr. 3,
efter »multilaterale skatteaftaler« at
indsætte »og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om
den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.
Side 623/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som
forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne
markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i
et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Efter FAIF-lovens § 192, stk. 3, fastsætter Erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 128. Den foreslåede ændring til § 128, stk.
2, nr. 3, vil også blive omfattet af § 192, stk. 3 og vil også først træde i kraft,
når Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes, at artikel 66, stk.
3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og
37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse. Se bemærkningerne til § 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, første afsnit, litra c, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 55 (§ 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med
hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116,
kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle
investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren
forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.
Det foreslås i § 130, stk. 1, at ændre »§ 130, stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et
nyt stk. 5 i § 130.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter af alternative
investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland fremover også skal opfylde
betingelsen i den foreslåede § 130, stk. 5, for at kunne få tilladelse efter §
130, stk. 1, i stedet for tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116,til at markedsføre
andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ
investeringsfond, som forvalteren forvalter. § 130, stk. 5, stiller krav om, at
en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union og en alternativ
investeringsfond, som forvaltes af en forvalter fra et land uden for Den
Side 624/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden
markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at
være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 56.
Til nr. 56 (§ 130, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med
hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116,
kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle
investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren
forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 4, at det er en betingelse, at det
tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være
opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er
udarbejdet af Financial Action Task Force.
Det foreslås i
§ 130, stk. 4,
at ændre »registreret som et
ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force«
til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme«.
Det foreslåede vil medføre, at forvalteren af en alternativ investeringsfond
eller en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for
Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden
markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i
henhold hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en
alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af
listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af
organisationen Financial Action Task Force.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra c, i
FAIF-direktivet.
Side 625/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 58 (§ 130, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med
hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116,
kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle
investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren
forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 130, stk. 5,
således, at det tredjeland, hvor
enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, skal
have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor
den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde
standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst
vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling af
oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til
multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til
Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter fra et land uden for Den
Europæiske Union og en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en
forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union, for at kunne
markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i
et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Den foreslåede bestemmelse forrykker § 130, stk. 5, som er en
bemyndigelsesbestemmelse. Denne er dog ikke udnyttet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 42, stk. 1, første
afsnit, i FAIF-direktivet.
Til nr. 59 (§ 130, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det følger af den gældende § 130, stk. 1, at forvaltere fra tredjelande, der
markedsfører
alternative
investeringsfonde
i
Danmark
uden
markedsføringspas, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan
få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle
Side 626/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren
forvalter, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.
Det følger af den gældende § 130, stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om markedsføringen omfattet af denne bestemmelse.
Med lovforslaget foreslås det, at § 130, stk. 5, bliver § 130, stk. 6.
Det foreslåede vil rykke en bemyndigelsesbestemmelse, som dog ikke er
anvendt endnu, og forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk.
5 i § 130, hvorved det gældende stk. 5 bliver stk. 6.
Til nr. 60 (§ 155, stk. 1, 5. pkt., i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af en
række regler og forordninger.
Det foreslås i
§ 155, stk. 1, 5. pkt.,
at ændre »og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til », Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
Side 627/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. Ændringer som følge af ESAP-
forordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 60 (§ 155, stk. 1, 6. pkt., i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 155, stk. 1, 6. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. XX af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
Side 628/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088.
(disclosureforordningen)
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse
af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse
med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en forvalter af
alternative investeringsfonde, herunder en forvalter en kvalificeret
venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, en
ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative investeringsfond, og en
securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra c, i
og n, i ESG-vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Side 629/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 62 (§ 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter §
168, stk. 2, på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet.
Henvisningen i § 168, stk. 4, er imidlertid fejlbehæftet, da bestemmelsen
ikke har et nr. 2-4. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af
det øverste ledelsesorgan i en forvalter at nedlægge sit hverv på baggrund
af manglende hæderlighed i henhold til §13, stk. 2, så skal varigheden
fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet eksempelvis udstedes på baggrund af
idømt strafferetligt ansvar eller en konkursbegæring, jf. § 13, stk. 3, skal
varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en forvalter
påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af
hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 168, stk. 4,
at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2,
på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168, stk.
1, til en forvalter om at afsætte en direktør, der ikke opfylder
hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden
af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på
grund af manglende hæderlighed.
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor
ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3. I dag
skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever
op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2. Varigheden skal ligeledes angives i
tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.
Til nr. 63 (§ 168, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Side 630/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 168, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan
forlanges indbragt for domstolene af forvalteren og af den person, som
påbuddet vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 168, stk. 8.
Efter den foreslåede
bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter
§ 13 stk. 4, kan af forvalteren samt af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan
ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde
i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for forvaltere og
ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning,
bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke
længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som
i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i afgørelsessager, idet
personen eller virksomheden også har mulighed for at indbringe en negativ
egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller kræve
afslaget indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Til nr. 64 (§ 168 a, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af § 46, stk. 6, at medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at
fungere som depositar, skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed §
13.
Det følger endvidere af § 168 a, stk. 1 og 2, at Finanstilsynet kan påbyde en
depositar at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af depositarens
øverste ledelsesorgan, at nedlægge sit hverv, hvis det pågældende
ledelsesmedlem ikke overholder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2.
Side 631/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet har imidlertid ikke bemyndigelse til at afsætte
ledelsesmedlemmer hos en depositar, hvis hæderlighedskravet i § 13, stk. 3,
ikke længere opfyldes. Det kan eksempelvis være i sager, hvor et
ledelsesmedlem idømmes et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.
Det foreslås i § 168 a, stk. 1 og 2, at ændre henvisningen til § 13, stk. 2, til
§ 13, stk. 2 og 3, jf. § 46, stk. 6.
Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet fremover også kan
afsætte ledelsesmedlemmer hos en depositar, der ikke opfylder
hæderlighedskravet i § 13, stk. 3.
Det foreslåede sikrer, at Finanstilsynet bemyndigelse til at afsætte
ledelsesmedlemmer gælder i alle sager, hvor hæderlighedskravet ikke
længere er opfyldt.
Til nr. 65 (§ 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter stk.
2 på baggrund af § 13, stk. 3, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet. Det betyder,
at når Finanstilsynet påbyder et medlem af det øverste ledelsesorgan i en
depositar at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i
henhold til §13, stk. 3, nr. 2-4, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis
påbuddet udstedes på baggrund af omdømmekravet eller et idømt
strafferetligt ansvar jf. § 13, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid
ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en depositar påbydes at afsætte en
direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der
ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 168 a, stk. 4,
at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og
2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168 a, stk.
1, til en depositar om at afsætte en direktør, der ikke opfylder
hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden
af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
direktionsmedlemmer og medlemmer af det øverste ledelsesorgan i sager
om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.
Side 632/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor
ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3,
nr. 1. I dag skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet
ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3, nr. 2-4. Varigheden skal
ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.
Til nr. 66 (§ 168 a, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det følger af § 168 a, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan
forlanges indbragt for domstolene af depositaren og af den person, som
påbuddet vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 168, stk. 8.
Efter den foreslåede
bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter
§ 13 stk. 4, kan af depositaren samt af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan
ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde
i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for depositarer og
ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning,
bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke
længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som
i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet
personen eller virksomheden udover muligheden for at indbringe afslaget
for Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt for domstolene på
Finanstilsynets foranledning.
Side 633/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 67 (§ 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, i lov forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2, fastsætter, at fortrolige
oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
Det foreslås at tilføje i
§ 170, stk. 7, nr. 2,
at fortrolige oplysninger omfattet
af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.
Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. svarer til den gældende bestemmelse i § 354 i lov
om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2,
svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer
ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne
overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, vil
medføre, at tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver
enslydende med § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, der på
baggrund af direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU
for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) foreslås ændret.
Der henvises til lovforslaget 2.48. Finanstilsynets tavshedspligt Artikel 53,
stk. 1, andet afsnit i CRD VI foreslås implementeret i § 354, stk. 6, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilføjelse af
skattelovgivningen til bestemmelsen. Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 2 i
lov om finansiel virksomhed implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1,
første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at
tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med §
175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
Side 634/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes
låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises
til lovforslaget pkt. 2.48. Finanstilsynets tavshedspligt
Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med
den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed, og den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger
omfattet af skattelovgivningen også efter § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om
forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. kan videregives efter
undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter
straffeloven og tilsynslovgivningen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, jf.
lovforslagets § 1, nr. 59.
Til nr. 68 (§ 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning
af alternative investeringsfonde m.v., er § 170, stk. 1, ikke til hinder for
videregivelse af fortrolige oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i
sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger,
der stammer fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun
videregives med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det
pågældende land, jf. § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v.
Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet,
som har kompetencen til at foretage vurdering af størrelsen af de
nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som i medfør af
kursgevinstloven har fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter
og realkreditinstitutter, om bistand, jf. henvisningen til skattekontrollovens
§ 65, stk. 2, i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, så det følger
af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til
Skatteforvaltningen.
Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende
bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende
Side 635/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, svarer til den gældende bestemmelse i §
354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs
af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af
sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede
ændring til § 170, stk. 7, nr. 17, er en konsekvens af, at der i lovforslaget
foreslås implementering af en enslydende ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i
lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af direktiv (EU) 2024/1619
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici (CRD VI) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.48.
Finanstilsynets tavshedspligt hvoraf det fremgår, at det foreslåede vil
indebære en direktivnær implementering af tilføjelsen i direktiv (EU)
2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt
angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), af et nyt stykke i artikel 56 i
direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53 stk. 1, og artikel 54 ikke er til
hinder for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og
skattemyndigheder i samme medlemsstat. Den foreslåede ændring til § 170,
stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil
også medføre, at bestemmelsen i 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med
en foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om
investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af
13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så
vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med
henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet)
foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.48. Finanstilsynets
tavshedspligt.
Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med
den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel
virksomhed, der på baggrund af CRD IV foreslås ændret, og den foreslåede
bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der
på baggrund af FAIF-UCITS II – direktivet foreslås ændret, og virkningen
af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 170,
stk. 1, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., i alle
tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen
under forudsætning af at Skatteforvaltningen har behov herfor til
varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der
alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis
oplysningerne er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.
Side 636/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 69 (§ 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt., at
videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28, af fortrolige
oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet
deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28 til nr. 6,
7, 11, 13, 14, 17 og 22-28, i stk. 11, 1. pkt.
Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende
bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende
bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt. i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk.
13, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af
Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af
sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede
ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., er en konsekvens af, at der i lovforslaget
foreslås implementering af en tilsvarende ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, der vil indebære, at der i § 354, stk. 13, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, henvises til § 354, stk. 6, nr. 36, der
således bliver omfattet af videregivelsesreglen i § 354, stk. 13, 1. pkt. Der
henvises til lovforslaget 2.48. Finanstilsynets tavshedspligt. Den foreslåede
ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. vil også medføre, at bestemmelsen i § 170, stk. 11,
1. pkt. bliver ensrettet med den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 12, 1.
pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU)
2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og
2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-
UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.48.
Finanstilsynets tavshedspligt
Ændringen til § 170, stk. 11, 1. pkt., vil ligeledes indebære, at der i § 170,
stk. 11, 1. pkt., henvises til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af
alternative investeringsfonde m.v., der således bliver omfattet af
videregivelsesreglen i § 170, stk. 11, 1. pkt.
Side 637/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel 56 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD
VI), hvoraf det følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden
medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med
udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet
dem. Det betyder, at anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte
videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, og
dermed ikke kun i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2.
Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes
udvekslet mellem Finanstilsynet og en anden myndighed stammer fra en
anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt
samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og at
oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.
Til nr. 70 og 71 (§ 171, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det følger af § 156, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
forvaltere af alternative investeringsfonde med den kompetence, som
bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en
sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse
eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, træffer Finanstilsynets
bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 171, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf.
§ 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative
investeringsfonde under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af
forvalterens navn, jf. dog stk. 4.Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner,
som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part,
herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning. Det følger af § 171, stk. 1 at Finanstilsynet skal
offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke
offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse.
Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder
Side 638/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
betingelserne om egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, vil blive
offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 171, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller
nedlæggelse af et hverv.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en forvalter påbydes at afsætte en direktør samt afgørelser
hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 168.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 2 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010
(FAIF-direktivet)
Af artikel 48, stk. 2, fremgå det, at medlemsstaterne fastsætter, at de
kompetente myndigheder kan meddele offentligheden, hvilke
foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af
bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, medmindre en
sådan meddelelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne, skade
investorernes interesser eller vil forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
I henhold til direktivet omfatter offentliggørelsespligten administrative
sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører
direktivfastsatte forpligtelser. Offentliggørelse kan dog konkret undlades,
hvis særlige hensyn gør sig gældende.
Side 639/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 171, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 13, stk. 1-3, medmindre der er tale om
reaktioner i medfør af §§ 168 eller 168 a for en overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse efter § 13, stk. 1-3. Da et afslag på en ansøgning
ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 48, stk. 2, i FAIF-direktivet, kan
det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til §
13, stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en forvalter eller en depositar om at afsætte en
direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §§ 168
og 168 a, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold
til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås, i
§ 171, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk.
4, 2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 171, stk. 4, 1.
pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 72 (§ 172, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 172, stk. 1, fastsætter at Finanstilsynet skal orientere
offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
Side 640/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.
Den gældende § 13, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde
m.v.
fastsætter
krav
til
egnetheden
for
ledelsesmedlemmer i forvaltere af alternative investeringsfonde.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på ansøgning om egnetheds-
og hæderlighedsgodkendelse samt påbud om afsættelse fra en stilling eller
nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé. Godkendelse af
ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.
Det foreslås i
§ 172, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 13, stk. 1, i det omfang, der er sager, som
er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Side 641/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 73 (§ 179 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
Side 642/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 179 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 131, stk. 6, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør
heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål
at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 131, stk. 6. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet.
Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Side 643/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i
medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP’er).
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 29a, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november
2014 om dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er),
der er indsat i medfør af artikel 9 i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17
i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13.
december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Side 644/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for
den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet
allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 179
a, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører
tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske
venturekapitalfonde (EuVECA), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde
(EuSEF), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/760 af 29.
april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger (MMF).
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Side 645/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 74 (§ 180, stk. 1, nr. 9 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet
kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 9, at hvis Finanstilsynet er
uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om de tredjelande,
hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger
at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som
ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force.
Det foreslås i
§ 180, stk. 1, nr. 9,
at ændre »som ikkesamarbejdsvillige lande
og territorier af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som
værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme«.
Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, §
109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som
medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om
tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af
Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er
identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr.
46, 49, 51, 54 og 56.
Side 646/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 75 (§ 180, stk. 1, nr. 10 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet
kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed.
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 10, at hvis Finanstilsynet er
uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om det tredjeland,
hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et
ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.
Det foreslås i
§ 180, stk. 1, 10,
at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land og
territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som
værende højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme«.
Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, §
109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som
medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om
tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af
Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er
identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr.,
46, 49, 51, 54 og 56.
Til nr. 76 (§ 180, stk. 2, nr. 9, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, at i medfør af bestemmelser
herom i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde kan en kompetent myndighed fra et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:
Side 647/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 9, at hvis den kompetente
myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om de tredjelande, hvori
en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at
markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som
ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force,
jf. § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, nr. 2, og § 130, stk. 4.
Det foreslås i
§ 180, stk. 2, nr. 9,
at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land
og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som
værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme«.
Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, §
109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som
medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om
tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af
Financial Action Task Force, men fremover om de er identificeret som
værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr., 51, 54 og 56.
Til nr. 77 (§ 180, stk. 2, nr. 10, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, at i medfør af bestemmelser
herom i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde kan en kompetent myndighed fra et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:
Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 10, at Hvis den kompetente
myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om det tredjeland, hvori
en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt
land og territorium af Financial Action Task Force.
Side 648/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 180, stk. 2, nr. 9 og 10,
at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt
land og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret
som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme«.
Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, §
109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som
medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om
tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af
Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er
identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr.
51, 54 og 56
Til nr. 78 (§ 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., skal Finanstilsynet kvartalsvis underrette Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige
tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller
trukket tilbage efter denne lov.
Det foreslås i
§ 181, stk. 2,
at Finanstilsynet kvartalsvis skal underrette Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige
tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller
trukket tilbage efter denne lov og desuden om eventuelle ændringer i listen
over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den
Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse.
Den foreslående ændring vil indebære, at Finanstilsynet også skal oplyse
om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som
forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har
fået meddelt tilladelse.
Side 649/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra b, i Europa
Parlamentets og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer artikel 7, stk. 5,
første afsnit, i FAIF-direktivet.
Til nr. 79 (§ 182, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle
beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i
FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.
Det foreslås i
§ 182, stk. 1, nr. 3,
at »marked og« ændres til »marked,« og i
nr. 4,
at »institutioner.« ændres til: » institutioner og«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås
indsat et nyt nr. 5, i § 182, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Der er således tale om en sproglig justering.
Til nr. 80 (§ 182, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle
beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i
FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
nr. 5
i § 182, stk. 1, hvorefter
Finanstilsynet,
hvis
Den
Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge forvaltere med
registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative
investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative
investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der
forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at
aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1,
hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, jf.
dog stk. 3.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet, hvis Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge
enten forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører
alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af
alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske
Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et
Side 650/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i
bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle
stabilitet.
Risici for investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet
markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser.
Det vil særligt gælde situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver
er meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici
for den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet
indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke
priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med
negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at
det bidrager til finansiel ustabilitet.
Betingelserne for at § 182, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse følger af § 182,
stk. 3, hvortil der henvises.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 81 (§ 182, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet, hvis Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse
med reglerne i artikel 47 i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere
af alternative investeringsfonde, fremsætter en anmodning herom, kan
Finanstilsynet anvende beføjelserne oplistet i nr. 1-4.
Det foreslås i § 182, stk. 3, at anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, forudsætter
at følgende betingelser er opfyldt:
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den alternative
investeringsfond.
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.
Det foreslåede vil medføre, at det er en forudsætning for anvendelsen af §
182, stk. 1, nr. 5, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan pålægge
Side 651/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forvaltere at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj, at det er
i investorernes interesse, under ekstraordinære omstændigheder, efter
høring af forvalteren af den alternative investeringsfond, og det ud fra et
rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering. Der
er tale om kumulative betingelser. Se bemærkningerne til § 182, stk. 1, nr.
5, i dette lovforslags § 1, nr. 80.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i
FAIF-direktivet.
Til nr. 0 (§ 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en
afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a.
afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde og en række forordninger på det finansielle
område.
Det foreslås i
§ 189,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X
om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter, hvorefter afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet,
senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 83 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Side 652/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i § 190, stk. 1, at henvisningerne § 8, stk. 1 og 4, ændres til § 8,
stk. 1, og 6, og at henvisningen § 26, ændres til § 25 a-d, § 26, § 26 a-g.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 8 nyaffattes,
hvormed § 8, stk. 6, er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 83.
Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede §
25 a-d og 26 a-g, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Se bemærkningerne til § 2, nr. 21.
Til nr. 84 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan
straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af §
13, stk. 5, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et
ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter
sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres
konkurs.
Det foreslås i
§ 190, stk. 1,
at ændre henvisning fra § 13, stk. 5, til § 13, stk.
8.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 13, stk. 5,
med lovforslagets § 2, nr. 85 rykkes til stk. 8.
Til nr. 84 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde samt en række EU-retsakter, der kan straffes
med bøde.
Det foreslås i
§ 190, stk. 2,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.
Side 653/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder en
forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret
social iværksætterfond, en ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative
investeringsfond og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf.
artikel 3, nr. 5, litra c, i og n, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative
investeringsfonde ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i
bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forvalteren
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og forvalteren videregiver ESG-vurderingen til tredjepart,
som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller
tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
Side 654/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet
vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 86 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde samt en række EU-retsakter, der kan straffes
med bøde.
Det foreslås i
§ 190, stk. 2,
at ændre »modstandsdygtighed i den finansielle
sektor og artikel 5-7« til: »modstandsdygtighed i den finansielle sektor,
artikel 5-7« og efter »(PEPP-produkt)« at indsætte en henvisning til artikel
3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk.
1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk.
1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
forvaltere
af
kvalificerede
Side 655/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
venturekapitalfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 14
i forordning (EU) nr. 345/2013 (forvaltere af kvalificerede
venturekapitalfonde),
og
forvaltere
af
kvalificerede
sociale
iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 346/2013 (forvaltere af kvalificerede sociale
iværksætterfonde), jf. artikel 2, nr. 1, litra e, g og h, i
disclosureforordningen.
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager på sin
hjemmeside offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af
bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger
om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne
ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan forvalteren integrerer
bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på
deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer
i
deres
investeringsbeslutningsprocesser.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond
ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn
til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Side 656/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside
offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør
det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne
negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond,
ikke offentliggør en begrundelse herom på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering, og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative
investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk.
1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1,
Side 657/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel
markedsdeltagerskal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af alternative
investeringsfonde, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine
due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For
artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative
investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk.
1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1,
bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en forvalter af
alternative investeringsfonde skal give de oplysninger, der kræves i henhold
til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som
er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt
på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på
500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre
Side 658/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at
erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en forvalter af en
kvalificeret venturekapitalfond, ikke på sin hjemmeside offentliggør og
opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger. For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der
fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter
af en kvalificeret venturekapitalfond skal offentliggøre erklæringen i
henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af
stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne
i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2,
stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres
aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker
er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og
offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af alternative investeringsfonde, i sin aflønningspolitik ikke
medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken
er
i
overensstemmelse
med
forvalterens
integrationen
af
bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i,
at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor aflønningspolitikken er
i overensstemmelse med forvalterens integration af bæredygtighedsrisici,
ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og forvalterens
Side 659/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en
forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger
herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med
sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. direktiv 2011/61/EU, der i dansk
ret er implementeret i bl.a. lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er en finansiel
markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af alternative investeringsfonde ikke i den aflønningspolitik, som
denne skal udarbejde i henhold til § 20 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, medtager en beskrivelse af, hvorvidt og i givet fald
hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens
integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser
produktniveau for finansielle markedsdeltagere.
på
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare
handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfonds
oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler hvordan den
kvalificerede venturekapitalfond faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger.
For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling
eksempelvis i, at forvalteren udelader at oplyse om den sandsynlige
indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Side 660/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for
at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke medtager en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der
gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres
præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en finansiel
markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af alternative investeringsfonde, ikke medtager en beskrivelse af
måden, hvorpå forvalteren integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, i prospektet forvalteren skal give investorer i
overensstemmelse med § 62, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.
Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en
forvalter af alternative investeringsfonde, som anser bæredygtighedsrisici
for ikke at være relevante for en alternativ investeringsfond, ikke omfatter
en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som
forvalteren skal give investorer i overensstemmelse med § 62, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
Side 661/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke i de oplysninger, der
skal gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 3, litra e, medtager en klar og begrundet redegørelse for om,
og i givet fald hvordan, fonden tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal i de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 2, er en finansiel
markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante
for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
en kvalificeret venturekapitalfond, ikke omfatter de oplysninger, der skal
gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med artikel
6, stk. 3, litra d, en erklæring om, at fonden ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
Side 662/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre
karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, hvor
den alternative investeringsfond blandt andre karakteristika fremmer sociale
karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives for fonden i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra e, omfatter en beskrivelse af de
enkelte sociale karakteristika, og en beskrivelse af, hvordan forvalteren
opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk.
1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag
II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren af en
kvalificeret social iværksætterfond, der angiver et indeks som
referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver hvorvidt
dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika, og en
beskrivelse af hvordan forvalteren opfylder de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 2, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre
karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, skal gives for den
alternative investeringsfond, ikke medtager en angivelse af, hvor den
metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b omhandlede
indeks, kan findes.
Side 663/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den
alternative
investeringsfond
er
omfattet
af
artikel
6
i
taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig
skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med
klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s
klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke
at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund
for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der
ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt,
tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige
økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i
væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan
det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for,
hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra
et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig
Side 664/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investering som sit mål, og anvender et indeks som reference benchmark.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative
investeringsfonde, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra a, med en begrundelse for, hvordan
det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at forvalteren, ikke i de oplysninger giver en
begrundelse for, hvad forvalteren mener gør det angivne indeks, der er
tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et
sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der
skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse
med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 2, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig
investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference
benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke omfatter en redegørelse
for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke
tiltag, forvalteren gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås.
Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at forvalteren i sin
redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår,
at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger,
der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i
Side 665/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for,
hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål
om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de
oplysninger der skal gives for fonden i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 3, litra d, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det
bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på
at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke angives et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset
nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres,
med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål
om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der
anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet alternativ
investeringsfond, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af
CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke medtager en detaljeret redegørelse
for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducerer CO2-
/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål
for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
Side 666/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig
investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som
anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel
6, stk. 3, litra a, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning
af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4a, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et
miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret
venturekapitalfond, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af
artikel 9, stk. 1, og bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2,
stk. 17 forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1,
1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra d, ikke medtager en angivelse af
minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter, der er i fonden i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i
taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal
offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
Side 667/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer
miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering
som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
en kvalificeret social iværksætterfond, ikke offentliggør og opretholder en
beskrivelse af de enkelte sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren på sin
hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse hvordan
forvalteren vurderer, måler og overvåger de sociale karakteristika, der er
udvalgt til den alternative investeringsfond.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives
i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige
for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at
oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar,
ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted
på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer
miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering
som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
en kvalificeret social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør
og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af,
hvordan virksomheden vurderer, måler og overvåger de sociale
karakteristika, der er udvalgt til en alternativ investeringsfond. Et andet
eksempel på den strafbare handling bestå i, at forvalteren af en kvalificeret
social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i
artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende lettilgængeligt sted.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Side 668/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel
8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der udbyder
en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en
beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika
er opfyldt i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel
8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den
alternative investeringsfond er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det
format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288,
til den årsrapport, der er omhandlet i § 61, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, stk.
3-7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 11, stk.
2, litra a, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med
artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond,
der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond,
der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3,
Side 669/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for
årsagerne til, hvorfor forvalteren har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager skal sikre,
at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger,
der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en finansiel
markedsdeltager, der markedsfører sine produkter omfattet af denne
forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
en kvalificeret social iværksætterfond, i markedsføringskommunikationen
for en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 9, stk. 1, giver
oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på
forvalterens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende fonden.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU) 2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen
offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder og videregiver til
tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation, en ESG-
vurdering. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af
alternative investeringsfonde ikke på sin hjemmeside medtager de
oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
når forvalteren offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af
sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen.
Side 670/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed, består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i
sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at
virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil
ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en
virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 87 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.)
Den gældende § 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
fastsætter bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser
og en række EU-retsakter. Lovens § 191, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse
af en række af lovens bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. §
190, stk. 2, fastsætter, at overtrædelse af en række bestemmelser straffes
med bøde.
Det foreslås i
§ 190, stk. 2,
at efter »§ 28 a« indsættes »§ 66 a, stk. 8 og 10,«.
Den foreslåede ændring af § 190 stk. stk. 2, vil medføre, at overtrædelse af
§ 66 a, stk. 8 og 10, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 8,
er kapitalforvalteren.
Side 671/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at indsende
oplysningerne efter § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde m.v.
til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 10,
vil være kapitalforvalteren.
Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at sikre, at
oplysningerne i § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde
indsendes i overensstemmelse med kravene i § 66 a, stk. 10.
Det fremgår af § 190, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges
strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet
med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder, herunder bl.a. kapitalforvaltere, ét samlet sted.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig
tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for
overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 66 a, stk. 8 og 9, med henblik
på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative
bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til udstedelse af regler om
anvendelse af administrative bødeforelæg.
Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes
som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsen-
delse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt
at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de
offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket
udvander formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som
udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i
andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en
forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret
vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den
Side 672/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra
datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Til nr. 88 og 89 (Bilag 1, nr. 2, litra c, og nr. 3, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med
tilladelse, og som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter
end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.
Ifølge det gældende bilag 1, er der i nr. 1, en række
investeringsforvaltningsfunktioner, som en forvalter mindst skal varetage i
forbindelse med forvaltningen af en alternativ investeringsfond, mens der i
nr. 2, er en række funktioner, som en forvalter udover funktionerne i nr. 1,
kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning. I nr. 3 fremgår de
yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til.
Det foreslås, at der i
bilag 1, nr. 2,
indsættes efter litra c:
»d) Udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond.
e) Servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.«
Det foreslås, at
bilag 1, nr. 3,
ophæves.
Formålet med bestemmelsen er at åbne op for anvendelsen af risikovillig
kapital ved at alternative investeringsfonde kan låne ud og indgå i
servicering af securitiseringsenheder.
Den foreslåede tilføjelse vil indebære en præcisering af, at udstedelse af lån
på vegne af en alternativ investeringsfond og servicering af
securitiseringsenheder med særligt formål er funktioner, som en forvalter
kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning.
Side 673/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ændringen vil også medføre, at de yderligere funktioner i bilag 1, nr. 3, ikke
længere vil fremgå af bilaget, da de fremover vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4,
for at skabe bedre overensstemmelse med FAIF-direktivet. Se
bemærkninger til nr. 5.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 26, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som ændrer i bilag 1 i FAIF-direktivet.
Til nr. 90 (bilag 2 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
§ 25 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. indeholder
krav om anvendelse af passende likviditetsstyringssystemer, samt
overensstemmelse mellem en fonds investeringsstrategi, likviditetsprofil og
indløsningspolitik.
Det foreslås at indsætte et nyt bilag 2 i lov om forvaltning af alternative
investeringsfonde m.v., der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som er
tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter
åbne alternative investeringsfonde.
De nye værktøjer, som bliver tilgængelige for forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., er følgende:
Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: udsættelse af tegning,
tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning,
tilbagekøb og indløsning af fondens andele.
Indløsningsgate: En indløsningsgate er en midlertidig og delvis
begrænsning af investorernes ret til at indløse deres andele eller
kapitalandele i en fond, hvilket betyder, at de kun kan indløse en vis del af
deres investeringer i en bestemt periode.
Forlængelse af opsigelsesfrister: Forlængelse af opsigelsesfrister indebærer
en udvidelse af den tid, investorer skal give fondsforvaltere, ud over en
minimumsperiode, når de ønsker at indløse deres andele.
Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når
de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne
ved at likvidere.
Side 674/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer
nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.
Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings-
tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere
nettoaktivværdien pr. andel med en faktor, der afspejler
likvidationsomkostningerne.
Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som
investorer betaler ved indløsning for at kompensere fonden for
likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af transaktionens størrelse.
Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af
fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.
Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde af
den åbne type får mulighed for at anvende alle de i bilaget nævnte
likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a., hvordan og hvornår
disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af
politikker og procedurer, oplysningskrav til fondsbestemmelser, og
underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. §§ 25 og 25 a-c.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA i FAIF-direktivet.
Til § 3
Til nr. 1, 2 og 3 (1. pkt. til fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en
opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.
Det foreslås i
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om
ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici
og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« ændres til »dele af Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv
2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og
bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
Side 675/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af
20. december 2023« og i
2. pkt.
at ændre »og Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter
med central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr.
L 352, side 1« til »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023,
EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lovens titel, at
loven vil gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).
Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af
artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af
visse
aktionærrettigheder
i
børsnoterede
selskaber
(aktionærrettighedsdirektivet), dele af artikel 6 i omnibusdirektivet, der
vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse
institutter
for
kollektiv
investering
i
værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og dele af artikel 12 i
omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov
investeringsforeninger m.v., at der i loven er medtaget visse bestemmelser
fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget
Side 676/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som
indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.
Det foreslås i
1. pkt. i fodnoten
til lovens titel at ændre »og dele af
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om
ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici
og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »og dele af Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv
2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og
bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141 og dele af Europa Parlamentet og
Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler,
likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af
depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes
lånudstedelse«.
Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse
Til nr. 4 (§ 9, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i lov investeringsforeninger
m.v., hvorefter investeringsforeningens forretningsadfærd skal fastlægges
af mindst to personer, der opfylder betingelserne i § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og som enten er ansat på fuld tid af
investeringsforeningen eller er medlemmer af ledelsen eller
administrationsselskabets ledelsesorgan, som er forpligtet til at udøve
investeringsforeningens virksomhed på fuld tid og er bosiddende i Den
Europæiske Union.
Den foreslåede ændring indebærer, at den effektive udførelse af
investeringsforeningens virksomhed foretages af mindst to personer, som
Side 677/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfylder betingelser om at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden
har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og
uafhængighed i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57, i lov om
investeringsforeninger m.v. Disse personer skal desuden være ansat på fuld
tid af investeringsforeningen, hvilket også kan ske indirekte via ansættelse i
administrationsselskabet, eller være medlem af investeringsforeningens
ledelse eller administrationsselskabets ledelse og være forpligtet til at udøve
investeringsforeningens virksomhed på fuld tid. Disse personer skal
desuden være bosiddende i Den Europæiske Union.
Der er tale om tre kumulative betingelser i § 9, stk. 1, nr. 4. Der skal være
tale om to personer, som 1) opfylder § 57, som 2)
enten
er ansat af
forvalteren på fuld tid
eller
er medlemmer af ledelsen eller
administrationsselskabets ledelsesorgan og er forpligtet til at udøve
forvalterens virksomhed på fuld tid,
og
3) som er bosiddende i Den
Europæiske Union.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 9, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som ændrer artikel 29, stk. 1, andet afsnit, litra b, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 5 (§ 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 1, nr. 4, i lov investeringsforeninger
m.v., hvorefter SIKAV’ens forretningsadfærd skal fastlægges af mindst to
personer, der opfylder betingelserne om hæderlighed og egnethed i § 57 i
lov om investeringsforeninger m.v., og som enten er ansat på fuld tid af
SIKAV’en eller er medlemmer af ledelsen eller administrationsselskabets
ledelsesorgan, som er forpligtet til at udøve SIKAV’ens virksomhed på fuld
tid og er bosiddende i Den Europæiske Union.
Den foreslåede ændring indebærer, at den effektive udførelse af SIKAV’ens
virksomhed foretages af mindst to personer, som opfylder betingelser om at
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve
sit hverv eller varetage sin stilling og desuden har et tilstrækkelig godt
omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed i
overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 57, i lov om
investeringsforeninger m.v. Disse personer skal desuden være ansat på fuld
tid af SIKAV’en, hvilket også kan ske indirekte via ansættelse i
Side 678/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsforvaltningsselskabet, eller være medlem af SIKAV’ens ledelse
eller investeringsforvaltningsselskabets ledelse og være forpligtet til at
udøve SIKAV’ens virksomhed på fuld tid. Disse personer skal desuden
være bosiddende i Den Europæiske Union.
Der er tale om tre kumulative betingelser i § 10, stk. 1, nr. 4. Der skal være
tale om to personer, som 1) opfylder § 57, som 2) enten er ansat af
SIKAV’en på fuld tid eller er medlemmer af SIKAV’ens ledelse eller
investeringsforvaltningsselskabets ledelsesorgan og ved kontrakt er
forpligtet til at udøve SIKAV’ens virksomhed på fuld tid, og 3) som er
bosiddende i Den Europæiske Union.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 9, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som ændrer artikel 29, stk. 1, andet afsnit, litra b, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 6 (§ 19, nr. 19, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter
for investeringsforeninger.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19, i § 19 i lov om investeringsforeninger
m.v., hvorefter vedtægterne i en investeringsforening også vil skulle
indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a i lov om
investeringsforeninger m.v., som foreslås gennemført ved dette lovforslags
§ 3, nr. 35 med henblik på eventuel anvendelse i investeringsforeningens
investors interesse.
Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en
investeringsforenings vedtægter, der medfører, at investeringsforeningen
skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver, hvilke
likviditetsværktøjer hver afdeling i investeringsforeningen kan anvende,
samt hvornår disse kan anvendes.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i
UCITS-direktivet.
Til nr. 7 (§ 20, stk. 1, nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 679/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
§ 20, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter
for SIKAV’er.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter det tilføjes, at vedtægterne i en SIKAV også skal indeholde de
likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a, med henblik på eventuel
anvendelse i SIKAV’ens investorers interesse.
Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en
SIKAV’s vedtægter, og det indebærer, at SIKAV'en skal tilføje
bestemmelser til vedtægterne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver
afdeling i SIKAV’en kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i
UCITS-direktivet.
Til nr. 8 (§ 21, nr. 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om
fondsbestemmelser for værdipapirfonde.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 16, hvorefter det tilføjes, at
fondsbestemmelserne i en værdipapirfond også skal indeholde de
likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a, med henblik på eventuel
anvendelse i værdipapirfondens investorers interesse.
Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en
værdipapirfonds fondsbestemmelser, og det indebærer/medfører at
værdipapirfonden skal tilføje bestemmelser til fondsbestemmelserne, der
angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i værdipapirfonden kan
anvende, samt hvornår disse kan anvendes.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i
UCITS-direktivet.
Til nr. 9 (§ 28 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 680/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 28 a, stk. 1, at en dansk UCITS kan indgive anmeldelse om
ophør af aftaler, der er indgået med henblik på grænseoverskridende
markedsføring af andele, hvis en række betingelser er opfyldt.
En af disse betingelser fremgår af § 28 a, stk. 4, der beskriver, at
Finanstilsynet skal sikre, at den danske UCITS’ anmeldelse er fuldstændig,
videresende den til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er
angivet i anmeldelsen og til ESMA. Til sidst skal Finanstilsynet underrette
forvalteren herom.
Det foreslås i
§ 28 a, stk. 4, 3. pkt.,
at ændre »forvalteren« til »den danske
UCITS«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en skrivefejl. Den
forslåede ændring vedrører således ikke en materiel ændring.
Til nr. 10 (§ 48, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 48, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at
bestyrelsen i overensstemmelse med §§ 64-66 kan delegere opgaver, der
udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse
til at udføre de pågældende opgaver.
Det foreslås i
§ 48, stk. 2,
at indsætte et 2. og 3. pkt., hvorefter bestyrelsen
sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver, er i overensstemmelse med
direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet).
Denne
forpligtelse
gælder,
uanset
den
lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget ansvar, eller
dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for
investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og
tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i § 48, stk. 2, og §§ 64-66,
udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, tredje
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 4, i UCITS-
direktivet.
Side 681/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 11 (§ 48, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 48, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at når en
investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2
og 3, og § 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af
foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 64-
66.
Det foreslås at ændre
§ 48, stk. 4,
således at det indsættes som 2. pkt., at
bestyrelsen objektivt skal kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen objektivt skal
begrunde sin delegationsstruktur. Bestemmelsen har til formål at sikre en
højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis
UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr.
iii, fjerde afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk.
1, litra j, i UCITS-direktivet.
Til nr. 12 (§ 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v., at
bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et
tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af
investeringsforeningen.
Det foreslås at i
§ 48, stk. 7,
at indsætte efter »administrationsselskabet«:
»reelt ikke længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen
og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller
administrationsselskabet«.
Formålet med ændringen er at præcisere begrebet ”tomt selskab”, som er,
når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet reelt ikke
længere anses for at være forvalter af investeringsforeningen eller
leverandør
af
tjenesteydelser
i
et
sådant
omfang,
at
investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et
tomt selskab.
Side 682/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, første
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i
UCITS-direktivet.
Til nr. 13 (§ 48, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 48, stk. 8,
hvorefter markedsføring, som
varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som
markedsfører investeringsforeningen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede
investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/97, ikke betragtes som en delegation, der er
omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7 og §§ 64-66, uanset en
eventuel distributionsaftale mellem investeringsforvaltningsselskabet eller
administrationsselskabet og distributøren.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
Den foreslåede ændring vil medføre et ny krav om, at
markedsføringsfunktionen i særlige tilfælde ikke vil blive betragtet som
delegation og dermed ikke være omfattet af kravene om delegation i §§ 48,
stk. 2-7 og §§ 64-66.
Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af
investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på
vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan
der være tilfælde, hvor en uafhængig finansiel rådgiver markedsfører en
UCIT uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste
fondsdistributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til
direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området
for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes at
aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne
markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller
gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og
reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om
investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en
distributionsaftale
Side 683/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, andet afsnit,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 3, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 14 (§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, og nr. 6, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 48 a, nr. 3, litra c, at investeringsforeningen
senest samtidig med formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. litra b,
skal informere Finanstilsynet om anbefalingen til medlemmerne, herunder
det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen, og
at investeringsforeningen på anmodning fra Finanstilsynet skal godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med
investeringsforeningens mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital,
jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Det følger af den gældende § 48 a, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, såfremt udbetaling
af den variable løndel ikke giver investeringsforeningen mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslås i
§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c,
og
nr. 6,
at ændre »§ 9, stk. 1, nr.
9« til »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at § 9 stk. 1, nr. 9, ændres
til § 9, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 0. Forslaget vil således medføre,
at det fortsat er den rette henvisning. Der er ikke tale om materielle
ændringer.
Til nr. 16 og 17 (§ 51, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 51, stk. 1, nr. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver
bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger. Der er tale om kumulative
betingelser.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 17 (§ 51, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 684/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 6,
i § 51, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en
investeringsforening skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for
aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. §
den foreslåede §74 a til lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i
investeringsforeninger
og
vil
medføre,
at
bestyrelser
for
investeringsforeninger skal fastlægge politikker og procedurer for, hvornår
et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at
bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer indeholdende en
detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et
likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal
indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i
Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.
Til nr. 18 og 19 (§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver
bestyrelsens opgaver i investeringsforening. Der er tale om kumulative
betingelser.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 20 (§ 52, stk. 1, nr. 7 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 7
i § 52, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en
SIKAV skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering
og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 74 a.
Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i SIKAV’er, og det
vil medføre, at bestyrelser for SIKAV’er skal fastlægge politikker og
procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og
deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politik og procedurer
Side 685/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende
for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken
skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i
Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.
Til nr. 21 og 22 (§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver
bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer
værdipapirfonde. Der er tale om kumulative betingelser.
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 23 (§ 53, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 3
i § 53, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i et
investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond skal
fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og
deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle
og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 74 a.
Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen skal fastlægge politik og
procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og
deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer
indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende
for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken
skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.
Endvidere skal værdipapirfonden kunne måle, overvåge og rapportere, om
de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af
likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende værdipapirfond.
Værdipapirfonden skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det
pågældende værktøj.
Side 686/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i
Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.
Til nr. 24 (§ 57 stk. 4-6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
De gældende bestemmelser i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening samt medlemmer af
bestyrelsen i en SIKAV. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være
opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør ved indtrædelsen i ledelsen i en investeringsforening eller SIKAV,
afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om
kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene
af praksis og fremgår dermed ikke af lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 57 i lov
om investeringsforeninger m.v. Det gældende § 57, stk. 4 og 5, bliver
herefter stk. 7 og 8.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en investeringsforening
eller hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1-3, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i en
investeringsforening eller som bestyrelsesmedlem i en SIKAV. Den
foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Side 687/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 4, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i en investeringsforening eller en SIKAV kan varetage en
ledelsespost, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 162, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk.
12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både det berørte
fondsmæglerselskab og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som
afgørelsen vedrører, jf. § 179, stk. 1 og stk. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 172, stk. 8, jf. lovforslagets § 3, nr.24.
Det foreslåede
stk. 5
fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
Side 688/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i § 57, stk. 2 og 3, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
Side 689/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 57, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 57, stk. 3, nr. 2, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Side 690/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Side 691/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en investeringsforening eller hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV.
Det foreslåede
stk. 6,
fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen i en investeringsforening, som den pågældende vurderes til, kan
træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere
fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
et medlem af direktionen i en investeringsforening kan meddeles en betinget
afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene
i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at
den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller
flere betingelser bliver opfyldt.
Side 692/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
Side 693/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at investeringsforeninger varierer i størrelse og kompleksitet. Der
skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i
virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De
betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod
de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af
sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de
funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 57, stk.
1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Side 694/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
57, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder
de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den
pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 57, stk.
1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse
af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig
frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride
seks måneder.
Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt
være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget
godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager
sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet
opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Til nr. 25 og 26 (§ 63, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 63, stk. 1, nr. 1-8, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler
om indretning af investeringsforeninger og SIKAV’er m.v. Der er tale om
kumulative betingelser.
Side 695/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.
Til nr. 27 (§ 63, stk. 1 nr. 9 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 9
i § 63, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen for en
investeringsforening skal have operationelle og administrative ordninger for
anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.
Det foreslåede vil medføre, at investeringsforeninger skal kunne måle,
overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder
aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den
pågældende afdeling. Endvidere skal investeringsforeningen effektivt
kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., sidste
del, i Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF.
Til nr. 28 (§ 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at tilføje i § 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at
bestyrelsen for en SIKAV skal have operationelle og administrative
ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.
Det foreslåede vil medføre, at SIKAV’er skal kunne måle, overvåge og
rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller
deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende afdeling.
Endvidere skal SIKAV’en effektivt kunne aktivere eller deaktivere det
pågældende værktøj.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i
UCITS-direktivet.
Til nr. 29 (§ 64, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 64, stk. 2, at den virksomhed, som
investeringsforeningen har delegeret opgaver til, kun med tilladelse i det
enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse må videredelegere de delegerede
opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne
Side 696/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen, jf. dog §
48, stk. 9.
Det foreslås i
§ 64, stk. 2,
at ændre »§ 48, stk. 9« til »§ 48, stk. 10«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 48,
stk. 8 og dermed ændres § 48, stk. 9, til § 48, stk. 10. jf. lovforslagets § 2,
nr. 10. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er den rette henvisning.
Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 30 (§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v., at investeringsforeningens delegation af opgaver ikke må forhindre et
effektivt tilsyn med foreningen og ikke må forhindre foreningens
administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i
investorernes interesse.
Det foreslås at ændre
§ 64, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningens
delegation af opgaver hverken må forhindre et effektivt tilsyn med
foreningen eller foreningens administration i at virke eller forhindre
foreningen i at blive forvaltet i investorernes interesse.
Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at delegationen af opgaver
ikke må forhindre investeringsforeningen i at blive forvaltet i investorernes
interesse. Det vil være en mindre sproglig justering, da ”forvaltet” passer
bedre i sammenhængen, end ”administreret”.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. ii, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 31 (§ 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at aftalen
om delegation ikke må forhindre foreningen i på et hvilket som helst
tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er
uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er
i foreningens interesse.
Det foreslås at ændre
§ 65, stk. 2,
således, at der i stedet for »foreningens
interesse«, indsættes: »investorernes interesse«.
Side 697/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at en aftale om delegation
vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og foreningen vil skulle
kunne give yderligere instrukser til virksomheden, der er delegeret til, med
øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, første
afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, litra g, i
UCITS-direktivet.
Til nr. 31 (§ 66, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 66, stk. 1 i lov om investeringsforeninger m.v., at en
investeringsforening senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om
delegationen jf. § 48, stk. 2, skriftligt skal underrette Finanstilsynet om
aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed, til
hvem en investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsens
samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 64, stk. 2.
Det foreslås i
§ 66, stk. 1,
at ændre »skal
senest 8 hverdage efter indgåelsen
af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,«
til: »som har til hensigt at
delegere udførelsen af opgaver, jf. § 48, stk. 2, skal, inden
delegationsordningerne træder i kraft,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen skal
underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation, der ændres eller indgås.
Aftalens indhold og betingelser vil skulle indsendes til Finanstilsynet, inden
delegationsordningerne træder i kraft. Formålet med forslaget vil være at
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om
hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik
over delegationssaktiviteter i Den Europæiske Union.
Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i,
i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 32 (§ 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger,
at en dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når
1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold eller
Side 698/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi
først fastsættes, når de til indløsning af andelene nødvendige aktiver er
realiseret.
Det foreslås, at der laves en tilføjelse til
§ 74, stk. 2,
lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan udsætte
indløsning af andele, som nævnt i bilag 1, nr. 1. Den foreslåede ændring vil
være en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt bilag
1, hvortil der foreslås en henvisning til i § 74, stk. 2. Bilag 1 gennemføres i
dette lovforslags § 3, nr. 61. Af bilag 1, nr. 1 fremgår det, at der ved
udsættelse af indløsning og tegning forstås, at andelshavere eller
kapitalejere midlertidigt ikke har lov til at indløse eller tilbagekøbe fondens
andele eller kapitalandele.
Til nr. 33 (§ 74, stk. 4-9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 74, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse af indløsning skal
underrette Finanstilsynet herom og redegøre for årsagen til udsættelsen.
Det følger af den gældende § 74, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.,
at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse indløsning skal
underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis den danske investeringsforening markedsfører sine andele der.
Det følger af den gældende § 74, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.,
at Finanstilsynet kan påbyde en dansk investeringsforening at udsætte
indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens
interesse.
Det foreslås, at ophæve
§ 74, stk. 4-6,
og i stedet indsætte nye stk. 4-9.
Det foreslås i
§ 74, stk. 4,
at en dansk UCITS, når det er i investorernes
interesse, midlertidigt kan udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af
andele som nævnt i bilag 1, nr. 1, eller aktivere eller deaktivere
likviditetsstyringsværktøjerne valgt fra nr. 2-8 i bilag 1 i overensstemmelse
med § 74 a. En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse
aktivere side pockets, som nævnt i bilag 1, nr. 9.
Side 699/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kan vælge at anvende andre
likviditetsstyringsværktøjer end udsættelse af indløsningen, som det er
tilfældet i gældende ret, såfremt det er i investorernes interesse. Den danske
UCITS må dog kun anvende de likviditetsstyringsværktøjer, som den
danske UCITS har valgt i overensstemmelse med § 74 a, som foreslås
gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 35. Det foreslåede vil derudover
medføre, at en dansk UCITS vil kunne aktivere side pockets. Side pockets
refererer til en praksis med at adskille visse aktiver fra resten af fondens
portefølje på grund af ændringer i UCITS’ens økonomiske eller juridiske
status på grund af ekstraordinære omstændigheder.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, litra a, 1. pkt., i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv2009/65/EF af 13. juli 2009.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 74, stk. 5,
i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kun må anvende
udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere side pockets,
jf. stk. 4, i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og det er
i investorernes interesse.
Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kun i undtagelsestilfælde,
vil kunne anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller
aktivere sidepockets. Anvendelsen af side pockets vil kunne ske, når
omstændighederne kræver det, og det er i investorernes interesse. Det kan
f.eks. være, hvis hensynet til investorerne fordrer adskillelse af illikvide
aktiver fra de resterende likvide aktiver. Således vil anvendelsen af side
pockets skulle bero på en vurdering af, om det dels er nødvendigt og dels er
i investorernes interesse at adskille de illikvide aktiver.
Tilsiger forholdene at et andet likviditetsstyringsværktøj kan anvendes til at
imødekomme indløsningerne, som ligeledes er i investorernes interesse, bør
dette anvendes i stedet for side pockets. Side pockets kan således kun
anvendes i undtagelsestilfælde, hvor et andet likviditetsværktøj ikke kan
anvendes.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer dele af artikel 84, stk. 2, litra b, 2. pkt., i
FAIF-direktivet.
Side 700/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte en ny
§ 74, stk. 6,
i lov om investeringsforeninger
m.v., der præciserer, hvornår en dansk UCITS skal underrette Finanstilsynet
i følgende tilfælde:
1) Straks efter aktivering eller deaktivering af det
likviditetsstyringsværktøj, der er nævnt i bilag 1, nr. 1 om udsættelse af
tegning, tilbagekøb og indløsning.
2) Straks efter aktiveringer eller deaktiveringer af et eller flere af de
likviditetsstyringsværktøjer, som nævnt i stk. 4, på en måde, der ikke
følger den normale forretningsprocedure som fastsat i den danske
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser
3) Inden for en rimelig frist inden aktivering eller deaktivering af side
pockets, som nævnt i stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS vil skulle underrette
Finanstilsynet straks efter en aktivering eller deaktivering af enten
udsættelse af indløsning eller et eller flere af de nævnte
likviditetsstyringsværktøjer og redegøre for årsagen til denne aktivering
eller deaktivering. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de forhold,
der har nødvendiggjort aktiveringen eller deaktiveringen, og en redegørelse
for hvorledes hensynet til investorernes interesse varetages.
Danske UCITS skal underrette Finanstilsynet inden aktivering eller
deaktivering af side pockets og i forbindelse hermed redegøre for årsagen
til den pågældende aktivering eller deaktivering. Redegørelsen skal
indeholde en beskrivelse af de forhold, der har nødvendiggjort aktiveringen
eller deaktiveringen, og en redegørelse for, hvorledes hensynet til
investorernes interesse vil blive varetaget.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, litra a og b og 2. afsnit,
i UCITS-direktivet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 74, stk. 7,
hvorefter
Finanstilsynet straks informerer de kompetente myndigheder i
investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i
andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører
sine
andele
der
og
Den
Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndigheds om enhver underretning, som Finanstilsynet
Side 701/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
modtager i henhold til stk. 6. Hvis der er potentielle risici for det finansielle
systems stabilitet og integritet underretter Finanstilsynet straks Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om enhver underretning,
som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette de kompetente
myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente
myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske
UCITS markedsfører sine andele der, samt ESMA og, hvis der er potentielle
risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om enhver
underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Det vil sikre
en effektiv og koordineret håndtering af potentielle risici.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, 4. afsnit, i UCITS-
direktivet.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 74, stk. 8,
i lov om investeringsforeninger
m.v., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller
deaktivere, det likviditetsstyringsværktøj, som nævnt i bilag 1, nr. 1, når der
er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1) Det skal være i investorernes interesse.
2) Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
3) Der skal være foretaget høring af den danske UCITS.
4) Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret
synspunkt være nødvendigt.
Det forslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at
aktivere eller deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af
andele. Bestemmelsen tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som
politisk eller økonomisk uro eller usædvanlige markedsforhold, som
generelt kan forhindre eller vanskeliggøre beregningen af den indre værdi
og dermed også fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen.
Endvidere kan Finanstilsynet påbyde en dansk UCITS at aktivere eller
deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af andele i en
afdeling, når det er påkrævet på grund af den danske UCITS' egne forhold,
herunder formueforhold eller andet, der gør det vanskeligt at beregne den
Side 702/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indre værdi for dermed at beskytte såvel udtrædende som blivende
investorer. Det er som udgangspunkt den danske UCITS’ forpligtelse af
udsætte indløsningen, såfremt forholdene kræver det. I de tilfælde, hvor den
danske UCITS ikke selv beslutter at udsætte indløsningen, men hvor
Finanstilsynet vurderer det nødvendigt, kan Finanstilsynet påbyde den
danske UCITS at udsætte indløsningen.
Hensynet til en afdelings investorer – såvel de udtrædende som de
tilbageblivende – og offentligheden kan således gøre det påkrævet, at
Finanstilsynet påbyder den danske UCITS at udsætte indløsningen, hvis det
er vanskeligt eller umuligt at værdiansætte eller sælge finansielle
instrumenter. Udsættelsen er derfor i alle medlemmers interesse, indtil
forholdene normaliseres.
Det foreslåede vil ligeledes medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk
UCITS at deaktivere en udsættelse af en indløsning i en afdeling, hvis
Finanstilsynet vurderer, at de forhold, som har gjort, at den danske UCITS
har udsat en indløsning i en afdeling, ikke længere gør sig gældende.
De kompetente myndigheder i enten investeringsforvaltningsselskabets
hjemland, eller i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske
UCITS markedsfører sine andele der, kan anmode Finanstilsynet om at
udøve beføjelserne i stk. 8, idet de angiver årsagerne til anmodningen og
underretter ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle
systems stabilitet og integritet, ESRB herom.
Hvis Finanstilsynet ikke er enig i anmodningen, underretter Finanstilsynet
de anmodende kompetente myndigheder, ESMA og, hvis ESRB blev
underrettet om den i stk. 8 omhandlede anmodning, ESRB herom og angiver
årsagerne til, at Finanstilsynet er uenigt.
På grundlag af de oplysninger, der er modtaget, afgiver ESMA uden unødig
forsinkelse
udtalelse
til
de
kompetente
myndigheder
i
investeringsinstituttets hjemland om udøvelsen af beføjelser i stk. 8. ESMA
sender sin udtalelse til Finanstilsynet.
Hvis Finanstilsynet ikke handler i overensstemmelse med eller ikke agter at
efterleve ESMA's udtalelse, underretter Finanstilsynet ESMA og de
anmodende kompetente myndigheder herom og angiver begrundelsen for
Side 703/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at efterleve den.
I tilfælde af en alvorlig trussel mod investorbeskyttelsen eller mod de
finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller en risiko for
stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen, og
medmindre en sådan offentliggørelse er i strid med investeringsinstituttets
andelshaveres eller offentlighedens legitime interesser, kan ESMA
offentliggøre oplysninger om, at Finanstilsynet ikke efterlever eller ikke
agter at efterleve dens udtalelse sammen med begrundelserne fra
Finanstilsynet for deres manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at
efterleve den. ESMA analyserer, om fordelene ved offentliggørelsen
opvejer den øgede trussel mod investorbeskyttelsen, mod de finansielle
markeders korrekte funktion og integritet eller mod stabiliteten af hele eller
dele af det finansielle system i Unionen som følge af denne offentliggørelse,
og underretter på forhånd Finanstilsynet om en sådan offentliggørelse.
Senest den 15. april 2026 udarbejder ESMA retningslinjer, der kan vejlede
Finanstilsynet i udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i stk. 8 og
oplysninger om de situationer, der kan føre til fremsættelse af anmodninger.
Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer tager ESMA hensyn til de
potentielle konsekvenser af den pågældende tilsynsforanstaltning for
investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat
eller i Unionen. Disse retningslinjer anerkender, at hovedansvaret for
likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos den enkelte UCITS.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, i UCITS-direktivet.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 74, stk. 9,
hvorefter Finanstilsynet
underretter
de
kompetente
myndigheder
i
investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i
andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører
sine
andele
der,
og
Den
Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndigheds om ethvert påbud givet efter stk. 8. Hvis der er
potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet underretter
Finanstilsynet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om ethvert
påbud givet efter stk. 8.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet bliver forpligtet til at underrette
de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland,
Side 704/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis
den danske UCITS markedsfører sine andele der, ESMA og, hvis der er
potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om
ethvert påbud givet efter stk. 8.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 2, litra b, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 35 (§§ 74 a og b, i lov om investeringsforeninger m.v.)
74 a
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 74 a, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS, i forbindelse med
udsættelse af en indløsning, skal vælge mindst to egnede
likviditetsstyringsværktøjer fra dem nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8.
Udvælgelsen skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer for så
vidt angår afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og
indløsningspolitik.
Det foreslåede vil indebære, at en dansk UCITS skal vælge mindst to
yderligere likviditetsstyringsværktøjer udover udsættelse af indløsningen.
Valget af likviditetsstyringsværktøjer skal baseres på en egnethedsvurdering
af, hvilket værktøjer der er bedst forenelige med afdelingens
investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter en dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til
stk. 1, ikke kun må omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, punkt 5 og
6.
Det foreslåede indebærer, at en dansk UCITS’ valg af
likviditetsstyringsværktøjer i medfør af § 74 a, stk. 1, ikke kun må omfatte
”swing princing” og ”dual pricing”. Der er tale om en begrænsning til stk.
1.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter en dansk UCITS kan vælge ét likviditetsstyringsværktøj fra dem
nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8, hvis den pågældende danske UCITS er
Side 705/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131* om
pengemarkedsforeninger. Der er tale om en undtagelse til stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at uagtet § 74 a, stk. 1, kan en dansk UCITS, der
er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131, vælge kun ét
likviditetsstyrings-værktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3
nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede
politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de valgte
likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53,
stk. 1, nr. 3, og § 63, stk. 1, nr. 9 og stk. 3.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, dele af 1. 2. og 3. afsnit,
i FAIF-direktivet.
§ 74 b
Det foreslås at indsætte nyt § 74 b, i lov om investeringsforeninger m.v.,
hvorefter en dansk UCITS kan indløse andele i naturalier.
Den manglende mulighed for at danske UCITS kan indløse i naturalier og
ikke blot kontanter bevirker, at danske UCITS kan være nødsaget til at
udsætte en indløsning af andele. Det har den konsekvens, at danske
investorers frie midler unødigt bliver låst fast.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at
imødekomme et indløsningskrav ved i stedet for kontanter at overføre
værdipapirer i fonden til de indløsende kapitalejere.
Det foreslås at indsætte en begrænsning til § 74 b i stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. bilag 1, nr.
8, kun kan anvendes for at opfylde indløsningskrav fra professionelle
investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af
afdelingens aktiver, jf. dog stk. 3.
Side 706/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det forslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at
indløse i naturalier, såfremt indløsningskravet kommer fra en professionel
investor. Ved professionel investor skal forstås foretagender, der skal have
tilladelse eller som er underlagt regulering for at virke på de finansielle
markeder, f.eks. kreditinstitutter, investeringsselskaber, pensionskasser
m.v. Den danske UCITS kan dermed ikke indløse en detailinvestor, forstået
som en investor der ikke er professionel, i naturalier. Indløsningen af en
professionel investor i naturalier skal endvidere svare til en pro-rata andel
af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens
andele, fra en professionel investor, såfremt indløsning i naturalier er
nødvendig, skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver.
Det foreslås i stk. 3 at indsætte en undtagelse til stk. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal
svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, hvis afdelingen
udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet
med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et
bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende afdeling er
en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt afdelingen er en ex-change-traded
fund, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i direktiv 2014/65/EU, og
udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet
med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et
bestemt aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier, uanset
stk. 2, ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et
indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10
pct. andel af hver af afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af
afdelingens aktiver, som den indløsende professionelle investor modtager,
være tilsvarende indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.
De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, 4. og 5. afsnit, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 36 (§ 101, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 101, stk. 1, at en afdelings eller en
andelsklasses overskud (nettoindtægt) enten skal udloddes til investorerne i
Side 707/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse
med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 24, for
så vidt angår investeringsforeninger, og § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår
SIKAV’er. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse
udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om
det henlagte beløbs størrelse.
Det foreslås i
§ 101, stk. 1,
at ændre »§ 19, nr. 24« til »§ 19, nr. 25« og at
ændre »§ 20, stk. 1, nr. 25« til »§ 20, stk. 1, nr. 26«.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 19,
nr. 19, og dermed ændres § 19, nr. 24 til § 19, nr. 25, jf. lovforslagets § 3,
nr. 6, samt at der indsættes et nyt § 20, stk. 1, nr. 20, og dermed ændres §
20, stk. 1, nr. 25, til § 20, stk. 1, nr. 26, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Forslaget
vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale
om materielle ændringer.
Til nr. 37 (§ 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at
prospektet og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage
efter offentliggørelsen.
Det foreslås i
§ 102, stk. 4, 2. pkt.,
at fra den 10. januar 2028 skal prospektet
og ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.
Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende
prospektet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet
vil herefter videresende prospektet til ESAP, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 102, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende prospektet samtidig med
offentliggørelsen vil først gælde fra den 10. januar 2028. Det skyldes, at
pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-lovgivningen først indtræder
den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan den danske UCITS indsende
prospektet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.
Overtrædelse af § 102, stk. 4, 2. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf.
lovforslagets [§ 3, nr. 37].
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Side 708/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 38 (§ 102, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger)
Det følger af § 102, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk
UCITS ved udbud af andele skal offentliggøre et prospekt for den danske
UCITS eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme
danske UCITS. Den danske UCITS skal efter § 102, stk. 3, løbende holde
prospektet ajour.
Ifølge § 102, stk. 4, skal prospekter og ændringer heri sendes til
Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter
offentliggørelsen.
Det foreslås i
§ 102, stk. 5,
at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte
prospekt til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende prospektet, som Finanstilsynet modtager fra den danske UCITS
i medfør af § 102, stk. 4, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028
(anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle
videresende et prospekt til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 102, stk. 6,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
den data, der fremgår af nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal
indsende oplysningerne som nævnt i stk. 5 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Side 709/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 6, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 58.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82a, stk. 1, 2. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af den danske UCITS’ størrelse efter kategori.
Side 710/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 6,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 102, stk. 7,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal
den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre artikel 82a, stk. 2, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Til nr. 39 (§ 103, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 103, stk. 1, at en dansk UCITS ved udbud af
andele i en dansk UCITS skal udarbejde og på sin hjemmeside offentliggøre
et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse i
overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer, jf. dog stk. 2.
Det følger af den gældende § 103, stk. 2, at ved udbud af andele i en dansk
UCITS til professionelle investorer kan den danske UCITS i stedet for at
udarbejde et dokument som anført i stk. 1 udarbejde et dokument med
central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, der opfylder
kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for
så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal
Side 711/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et
andet varigt medium end papir eller via et websted.
Det foreslås i
§ 103, stk. 2, 2.-3. pkt., at
Central investorinformation,
herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives
forud for indgåelse af en aftale. Informationen skal være rimelig og tydelig,
den må ikke være vildledende og den skal være i overensstemmelse med de
relevante dele af prospektet.
Det forslåede vil præcisere, at central investorinformation, herunder navnet
på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives til professionelle
investorer forud for indgåelse af en aftale. Det er vigtigt at bemærke, at
selvom navnet på en UCITS allerede indgår i de oplysninger, der i praksis
gives til investorerne, er det nyttigt at understrege, at navnet udgør
væsentlige oplysninger, der kan påvirke investorernes valg og giver et første
indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Derfor er det vigtigt, at
oplysningerne om navnet på en UCITS gives inden en investor indgår en
aftale.
Den forslåede bestemmelse vil også fastlægge, at en dansk UCITS ved
udbud af andele til professionelle investorer skal sikre, at dokumentet med
central information er nøjagtig, fair og tydelig, og at den centrale
investorinformation information er i overensstemmelse med de relevante
dele af prospektet. Dokumentet med central information må således ikke
give et vildledende eller forvirrende budskab, der fejlagtigt ville tiltrække
investorer.
De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 12, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer den eksisterende
artikel 79, stk. 1, i UCITS-direktivet.
Til nr. 0 (§ 103, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 103, stk. 4, at dokumentet, jf. stk. 1 eller 2, og senere
ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter
offentliggørelsen.
Det foreslås i § 103, stk. 4, 2. pkt., at fra den 10. januar 2028 skal
dokumentet og senere ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med
offentliggørelsen.
Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende
dokumentet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.
Side 712/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet vil herefter videresende dokumentet til ESAP, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 103, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende
dokumentet samtidig med offentliggørelsen vil først gælde fra den 10.
januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-
lovgivningen først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan
den danske UCITS indsende dokumentet senest 3 hverdage efter
offentliggørelsen.
Overtrædelse af § 103, stk. 4, 2. pkt., vil være strafbelagt og vil kunne
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 40.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82a, stk. 1, 1. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Til nr. 40 (§ 103, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk
UCITS ved udbud af andele skal udarbejde og offentliggøre et dokument
med central information for hver afdeling eller andelsklasse.
Ifølge § 103, stk. 4, skal dokumentet og ændringer heri sendes til
Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter
offentliggørelsen.
Det foreslås i
§ 103, stk. 5,
at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte
dokument til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil
skulle videresende dokumentet, som Finanstilsynet modtager fra den danske
UCITS i medfør af § 103, stk. 4, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028
(anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle
videresende dokumentet til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82a, stk. 1, 1. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 103, stk. 6,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-6.
Side 713/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal
indsende oplysningerne som nævnt i stk. 5 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 6, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 41.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82a, stk. 1, 2. afsnit, i
UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Side 714/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk.6, nr. 2,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af den danske UCIT’s størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 6,
at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 103, stk. 7,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal
den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS vil skulle
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82a, stk. 2, i UCITS-
direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.
Til nr. 41 (§ 108 b i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 108 a, stk. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v., at en
investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab, bl.a. skal udarbejde og offentliggøre, en
politik for aktivt ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget på et
Side 715/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
reguleret marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer
aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Politikken skal bl.a. beskrive,
hvordan investeringsforeningen overvåger selskaber, hvori der investeres
inden for relevante områder, hvordan foreningen fører dialog med selskaber,
hvori der investeres, hvordan foreningen udøver stemmerettigheder og
andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer,
samt hvordan foreningen kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori
der investeres.
Investeringsforeningen skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet
gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en
redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes
offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.
Investeringsforeningen kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene,
hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor.
Oplysningerne skal være gratis tilgængelige på foreningens hjemmeside.
Det foreslås i
§ 108 b, stk. 1,
at en investeringsforening, der ikke har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, samtidig
med offentliggørelsen af de i § 108 a, stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal
indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeninger samtidig
med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i §108 a, stk. 1-5, vil skulle
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet
kan videresende disse til ESAP. Kravet gælder kun for
investeringsforeninger, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et
investeringsforvaltningsselskab.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil investeringsforeningerne også skulle sikre, at oplysningerne
overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 3
og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet
forventer
at
etablere
en
database,
hvortil
investeringsforeningen skal indsende oplysningerne. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
Side 716/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket betyder, at investeringsforeningen først fra denne dato
vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 42.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 108 b, stk. 2,
at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende
oplysninger,
som
Finanstilsynet
modtager
fra
investeringsforeningen i medfør af § 108 b, stk. 1, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle
videresende oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 108 b, stk. 3,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil
skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Side 717/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 3, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 42.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den investeringsforening,
som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af investeringsforeningens identifikationskode for
juridiske enheder.
Side 718/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, nr. 3,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af investeringsforeningens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 4,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for investeringsforeningens
økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 5,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 6,
at investeringsforeningen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 4,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal
investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil
skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk.
2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 42 (§ 132, stk. 2, nr., 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at en afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk
UCITS.
Ifølge den gældende § 132, stk. 1, skal bestyrelsen sende anmodning om
godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.
Side 719/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 132, stk. 2, nr. 2, at anmodningen skal være vedlagt en
erklæring fra bestyrelsen i det afgivende selskab om, at afdelingen har betalt
sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening,
SIKAV eller værdipapirfond.
Det foreslås i
§ 132, stk. 2, nr. 2,
at ændre »at afdelingen har« til »at
afdelingen ved overflytningen vil have«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen afgiver en erklæring på,
at bestyrelsen vil have betalt sin del af fællesomkostningerne på tidspunktet
for overflytningen, da det i praksis først vil være nødvendigt ved
overflytningen, at fællesomkostningerne er betalt.
Til nr. 42 (§ 159 a i lov om investeringsforeninger m.v.)
Gældende ret indeholder ikke mulighed for, at den danske UCITS kan
aktivere side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver.
Side pockets betyder adskillelse af visse aktiver, hvis økonomiske eller
juridiske kendetegn har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre på grund
af ekstraordinære omstændigheder, fra fondens resterende aktiver.
Den danske UCITS bør altid have mulighed for midlertidigt at aktivere side
pockets under ekstraordinære omstændigheder, og når det er berettiget
under hensyntagen til en UCITS’ investorers interesser.
Det foreslås derfor at indsætte ny
§ 159 a,
hvoraf det fremgår, at aktiverer
den danske UCITS side pockets, jf. § 74, stk. 4, ved hjælp af adskillelse af
aktiver, kan de adskilte aktiver udelukkes fra beregningen af de i § 139, stk.
4, og i dette kapitel fastsatte grænser.
Det foreslåede henviser til den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags §
3, nr. 42, at indsætte en ny bestemmelse i
§ 74, stk. 4,
i lov om
investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan aktivere side
pockets.
Forslaget henviser til § 139, stk. 4, hvoraf det fremgår, at en afdeling må
investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2 og § 140 nævnte. Afdelingen
skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik. Derudover
Side 720/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henviser forslaget til kapitel 15 om spredningsregler i lov om
investeringsforeninger m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en dansk UCITS vil få
mulighed for at udelukke de adskilte aktiver fra beregningen af de gældende
fastsatte placerings- og spredningsgrænser, når en sådan dansk UCITS
aktiverer side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver. Muligheden for at
kunne undlade at inddrage de adskilte aktiver fra beregningen af placerings-
og spredningsgrænser kan være afgørende for den videre drift af den danske
UCITS. Hvis dette ikke gøres muligt, vil der være risiko for, at UCITS kan
blive låst i sine fremtidige investeringsbeslutninger, eksempelvis et større
frasalg af aktiver, da det kan påvirke overholdelse af placeringsgrænserne.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 10, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indsætter et nyt stk. 3 til
artikel 57 i UCITS-direktivet.
Til nr. 44 (§ 161, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 161, stk. 1 i lov om investeringsforeninger fastsætter bl.a.
hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 161, stk. 1, nr. 11,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. XX af XX om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i
medfør heraf.
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
Side 721/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal
samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de
nævnte
hjemmesideoplysninger,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse
af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse
med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et investeringsinstitut
(UCITS), en selvadministrerende investeringsforening og en
securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og
n, i ESG-vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 45 (§ 161, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og en række regler og
forordninger.
Side 722/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at der i
§ 161, stk. 1,
indsættes et
nr. 11,
hvorefter
Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler
fastsat i medfør heraf.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 46 (§ 164, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 723/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 164, stk. 1, at danske UCITS skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed
og det fremgår af de gældende § 164, stk. 3-5, og hvilke oplysninger
Finanstilsynet kan kræve og hvordan Finanstilsynet kan indhente
oplysningerne.
Det fremgår af den gældende § 164, stk. 7, at Finanstilsynet kan indhente
oplysninger efter stk. 1 og 3-5 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte
myndigheder og organer m.v.
Det fremgår af de gældende § 175, stk. 6, nr. 16-27, hvilke myndigheder og
organer, der kan videregives fortrolige oplysninger til, uden at det berøres
af tavshedspligten i § 175, stk. 1.
Det foreslås i
§ 164, stk. 7,
at ændre »§ 175, stk. 6, nr. 16-27« til »§ 175, stk.
6, nr. 16-28«.
Der er tale om en ændring som følge af, at de foreslås at indsætte et nyt §
175, stk. 6, nr. 28, jf. lovforslagets § 3, nr. 51, som medfører at
skattemyndighederne er omfattede af undtagelsen i § 175, stk. 6.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger til de danske
skattemyndigheder, vil være omfattet af § 164, stk. 7, og dermed vil være
oplysninger, som Finanstilsynet kan indhente efter stk. 1 og 3-5. Det vil
dermed være et krav, at Danske UCITS skal give Finanstilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed, hvis disse
oplysninger skal gives til de danske skattemyndigheder.
Det vil endvidere medføre, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse kan få adgang til en dansk UCITS med
henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner, til brug for de
skattemyndigheder. Det vil medføre, at oplysninger til brug for de danske
skattemyndigheder kan indhentes i det omfang det er nødvendigt for
bedømmelse af en dansk UCITS’ økonomiske stilling, og til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med
hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Det
vil endvidere medføre, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, til brug
for de danske skattemyndigheder, herunder regnskaber og
regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
Side 724/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er
omfattet af lovens bestemmelser.
Til nr. 47 (§ 165 a, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 165 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 94, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør heraf eller Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre
oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 94, stk. 3. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
Side 725/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet.
Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023
om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles
europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen),
og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i
omnibusdirektivet. Den foreslåede bestemmelse vil desuden supplere artikel
82a, stk. 3-5, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i
omnibusdirektivet, og artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17
i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13.
december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Side 726/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for
den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet
allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 165
a, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører
tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger
(MMF).
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 48 (§ 172, stk.4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 727/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 172, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 172, stk. 2, på baggrund
af § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4 skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når
Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening
eller en SIKAV at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende
hæderlighed i henhold til § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, så skal varigheden
fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt
strafferetligt ansvar, jf. § 57, stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid ikke
fremgå af påbuddet. I sager, hvor en investeringsforening påbydes at afsætte
en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal
der ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 172, stk. 4,
at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og
stk. 2 på baggrund af § 57, stk. 2 og 3, skal fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 172, stk.
1, til en investeringsforening om at afsætte en direktør, der ikke opfylder
hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet.
Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på
grund af manglende hæderlighed.
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende
hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt
ansvar, eller ikke lever op til omdømmekravet jf. § 57, stk. 2 og 3.
Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod
direktionsmedlemmer.
Til nr. 49 (§ 172, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 172, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan
forlanges indbragt for domstolene af investeringsforeningen eller
SIKAV’en samt af den person, som påbuddet vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 172, stk. 8.
Efter den foreslåede
bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 57 stk. 1-3, som træffes efter
§ 57 stk. 4, kan af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den
person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
Side 728/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen
under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det
ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøg retter sig mod, bliver den samme som for
virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et
hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil
således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt
retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet personen eller virksomheden
foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for
Erhvervsankenævnet kan kræve afgørelsen indbragt for domstolene på
Finanstilsynets foranledning.
Til nr. 50 (§ 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter den gældende bestemmelse i § 175, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt.
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår
oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213,
stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige
oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
Side 729/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at tilføje i
§ 175, stk. 6, nr. 2,
at fortrolige oplysninger omfattet
af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.
Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, svarer til den gældende
bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 170,
stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den
gældende bestemmelse i § 175 gennemfører artikel 102, stk. 1, 1. afsnit i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Ændringen til
artikel 102 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2024/927 af 13.
marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt
angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes låneudstedelse foreslås implementeret i den gældende §
175, stk. 6, nr. 2, ved efter »straffeloven« at indsætte », skattelovgivningen«.
Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 2, vil indebære en
implementering af det foreslåede, der er i overensstemmelse med de
foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed,
og § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af
skattelovgivningen også efter § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om
investeringsforeninger m.v. kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen
i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og
tilsynslovgivningen. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove
sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre
denne overensstemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 111 for så
vidt angår de foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed og til § 2, nr. 67 så vidt angår de foreslåede ændringer til § 170,
stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra a, i FAIF-
UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 1, første afsnit, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009. Det
foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af
bestemmelsen i § 175, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 37.
Til nr. 51 (§ 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Side 730/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. oplister i
hvilke tilfælde § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. ikke er til
hinder for at videregive fortrolige oplysninger. § 175, stk. 6, indeholder
undtagelser til § 175, stk. 1.
Det foreslås i
§ 175, stk. 6,
efter nr. 27 at indsætte en et nyt nummer 28,
hvorefter fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke er noget til hinder for at
fortrolige oplysninger kan videregives fra Finanstilsynet til
Skatteforvaltningen.
Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset
tavshedspligten i § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., i alle
tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen
under forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til
varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der
alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis
oplysninger er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.
Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet
tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne
overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om
investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede
ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, hvortil der
henvises til lovforslagets 1, 112, og til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om
forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 68.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra b, 1. pkt., i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 2, i UCITS-
direktivet.
Til nr. 52 (§ 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 175, stk. 12, 1. pkt., at
videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-27, af fortrolige
oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
endvidere alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne
oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.
Side 731/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 175, stk. 12, 1. pkt.,
at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11-
13, 17-19 og 24-27 til nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-28.
Ændringen til § 175, stk. 12, 1. pkt., vil indebære, at der i § 175, stk. 12, 1.
pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om
investeringsforeninger m.v., der således vil blive omfattet af
videregivelsesreglen i § 175, stk. 12, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære implementering af artikel 2, stk. 16 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2024/927 af 13. marts 2024 om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på
tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes låneudstedelse, der tilføjer et nyt afsnit i artikel 102, stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), hvoraf det
følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles
de kun som omhandlet i første pkt. i det afsnit, der indsættes i artikel 102,
stk. 2, med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har
videregivet dem.
Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet
tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne
overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 12, 1. pkt., i lov
om investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede
ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvortil der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 114, og til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om
forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 69.
Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes
udvekslet mellem Finanstilsynet og en anden myndighed stammer fra en
anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt
samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og at
oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen
vedrører.
Til nr. 53 og 54 (§ 176, stk. 4, og 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Side 732/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 162, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med danse
UCITS med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et
ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12,
nr. 4.
Det følger af § 176, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.,
at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS under tilsyn skal
offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4. Ved
reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse
vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler
og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det
følger af § 176, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en
virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres
tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer
bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne
om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 176, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller
et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret og, følger af artikel 99b i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (UCITS-direktivet)
Side 733/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Af artikel 99 b, stk. 1 fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de
kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle
afgørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ
sanktion eller foranstaltning for overtrædelser af de nationale bestemmelser
til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den person, der
blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen.
Offentliggørelsen skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens
type og art og om identiteten af de personer, der er ansvarlige. Denne
forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af
undersøgelsesmæssig karakter.
Af artikel 99 b, stk. 3, fremgår det, at hvis afgørelsen om at pålægge en
sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre
myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne
oplysninger på deres officielle websted sammen med efterfølgende
oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver afgørelse, der annullerer
en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning,
offentliggøres også.
I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse
af nationale regler der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser
offentliggøres.
Det foreslås i
§ 176, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 57, stk. 1-3, medmindre der er tale om
reaktioner i medfør af § 172 for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en
sanktion i henhold til artikel 99 b, stk. 3, i UCITS-direktivet, kan det
nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 57,
stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 172, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Side 734/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås i
§ 176, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk.
4, 2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af at § 176, stk. 4. pkt.
med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 55 (§ 177, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 177 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger, at
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen
interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede
bestemmelser.
§ 57, stk. 1-3, fastsætter krav til egnethed og hæderlighed for
ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Side 735/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på
ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om
afsættelse for manglende overholdelse af kravene. Godkendelse af
ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.
Det foreslås i
§ 177, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 57, stk. 1, i det omfang, der er sager, som
er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
Side 736/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 56 (§ 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, nævner de
virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager,
hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af
bl.a. lov om investeringsforeninger og andre relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 179, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har
truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som
parter i en konkret sag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 57 (§ 189 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 189, i lov om investeringsforeninger, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Side 737/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet i medfør af lov om investeringsforeninger og en række
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 189,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X
om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i
medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 58 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger
hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag
af bestemmelsen, at overtrædelser af § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2 er
strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke
informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis
bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.
Det foreslås i
§ 190, stk. 1,
at ændre »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til »§
57, stk. 8, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 57, stk. 5,
med lovforslagets § 2, nr. 1 rykkes til stk. 8
Til nr. 59 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., indeholder bestemmelser om straf for
overtrædelse af en række af lovens bestemmelser. § 190, stk. 1, 1. pkt.,
fastsætter de bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. § 190, stk. 1, 2. pkt., fastsætter bestemmelser, som
straffes med bøde.
Side 738/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 190, stk. 1, 2. pkt.,
at efter »§ 63 c, stk. 1,« indsættes »§ 102,
stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 108 b, stk. 1 og 3,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 102, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk. 1 og 3, kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den
danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, der administrerer en investeringsforening.den danske UCITS.
Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen den danske UCITS enten
ikke sikrer, at oplysningerne i § 102, stk. 4, lov om investeringsforeninger
m.v. indsendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, eller at den
danske UCITSdirektionen undlader at sikre, at oplysningerne indsen-des i
overensstemmelse med kravene i § 102, stk. 6.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den
danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-
selskab, der administrerer en investeringsforeningden danske UCITS.
Den strafbare handling vil bestå i, at den danske UCITSdirektionen enten
ikke sikrer, at oplysningerne i § 103, stk. 4, indsendes til Finanstilsynet
samtidig med offentliggørelsen, eller at den danske UCITSdirektionen
undlader at sikre, at oplysningerne indsendes i overensstemmelse med kra-
vene i § 103, stk. 6.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede 108 b, stk. 1 og
3, vil være medlemmer af direktionen i investeringsforeningen.
Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen i investeringsforeninger,
der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab, undlader at indsende de i § 108 a, stk. 1-5, nævnte oplysninger til
Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 108 b,
stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med
kravene i § 108 b, stk. 3.
Side 739/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet
med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder, herunder bl.a. investeringsforeninger, ét samlet sted.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser af de foreslåede
bestemmelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke
vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et
vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i §
102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk.
1 og 3, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede
administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en
bemyndigelse i lov om investeringsforeninger m.v. til udstedelse af regler
om anvendelse af administrative bødeforelæg.
Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes
som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende
indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved
lagt vægt på, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at
de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket
strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at
strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse
på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i
tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en
forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I
tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse.
Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Til nr. 60 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., udgør en straffebestemmelse, hvorefter
overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med
Side 740/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås på den baggrund i § 190, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen
§ 74, stk. 1-4, til »§ 74, stk. 1-3 og 6, § 74 a, § 74 b«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 74, stk. 4, foreslås
ophævet og at der indsættes et nyt § 74, stk. 6, som foreslås strafbelagt, jf.
lovforslagets § 3, nr. 34.
Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede §
74 a og 74 b, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Se
bemærkningerne til § 3, nr. 34.
Til nr. 61 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter,
hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen), i
§ 190, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a. et UCITS, en selvadministrerende investeringsforening og en
securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og
n, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger
i
Side 741/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
markedsføringskommunikationen,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en investeringsforening ikke
offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-
vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når investeringsforeningen
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og investeringsforeningen videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 62 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter,
hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.
Side 742/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 190, stk. 4,
efter »(PEPP-produkt)« at indsætte henvisning
til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes en
investeringsforening, som ikke har delegeret den daglige ledelse et i
investeringsforvaltningsselskab
(en
selvadministrerende
investeringsforening), og selvadministrerende investeringsforening der er
udbyder af et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf.
artikel 2, nr. 1, litra f og i, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes en selvadministrerende
investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11,
litra f, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller
forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, er en
finansiel markedsdeltager i stk. 1 og en finansiel rådgiver i stk. 2. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening eller en selvadministrerende investeringsforening der
yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger om sine
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin
investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning på sin
hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan den selvadministrerende investeringsforening eller den
selvadministrerende investeringsforening der yder investeringsrådgivning,
Side 743/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
henholdsvis
investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.
sin
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om
integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- eller
forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke
offentliggør en erklæring om sine due-diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside
offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør
det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne
negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke
offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
Side 744/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende
investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4,
stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1,
bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
Side 745/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine
due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For
artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende
investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4,
stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1,
bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som
er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt
på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på
500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre
og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at
erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at
selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør og opretholder
en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende
Side 746/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4,
stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1,
bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning,
ikke offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet
fald, hvordan den selvadministrerende investeringsforening, i sin
rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel
11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6.
april 2022, ikke indeholder oplysninger hvordan den selvadministrerende
investeringsforening anvender de oplysninger, der offentliggøres af de
finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende
Side 747/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og
opretholder en erklæring herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er
en finansiel markedsdeltager og finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i sin
aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald
hvordan
aflønningspolitikken
er
i
overensstemmelse
med
investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at en selvadministrerende
investeringsforening, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
investeringsforeningens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver
sammenhængen mellem aflønningspolitikken og investeringsforeningens
integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en
selvadministrerende investeringsforening ikke offentliggør oplysninger
herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. direktiv
2009/138/EF, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om
investeringsforeninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening i den
aflønningspolitik, som investeringsforeningen skal udarbejde i henhold til §
48 c, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, ikke medtager en beskrivelse
af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Side 748/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforenings oplysninger om, hvordan investeringsforeningen
integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, ikke
retvisende afspejler, hvordan investeringsforeningen faktisk integrerer
bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening udelader at oplyse om den
sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici
på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke
medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Side 749/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforenings oplysninger om, hvordan denne integrerer
bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler,
hvordan den finansielle rådgiver faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin
investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at den selvadministrerende
investeringsforening ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er
identificeret som relevante for investeringsforeningen.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne
rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives
efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og
finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel
6, stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den
finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver. Den strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
en
selvadministrerende
investeringsforening ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå
investeringsforeningen
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sine
investeringsbeslutninger i prospektet, som investeringsforeningen skal give
investorer i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj
2020 om oplysninger i prospekter for danske UCITS og § 102 i lov om
investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3, litra g. Et andet eksempel på den
strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en selvadministrerende
investeringsforening, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for investeringsforeningen, ikke omfatter en klar og koncis
redegørelse
for
årsagerne
hertil
i
de
oplysninger,
som
Side 750/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsforeningen skal give investorer i overensstemmelse med § 3 i
bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 om oplysninger i prospekter for
danske UCITS og § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3,
litra g.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening de
oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse
for, hvorvidt og i givet fald, hvordan investeringsforeningen tager de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives
for investeringsforeningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g,
ikke omfatter en erklæring om, at investeringsforeningen ikke tager hensyn
til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
Side 751/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor
investeringsforeningen, blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige
eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke
i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, omfatter en beskrivelse af de
enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af
hvordan investeringsforeningen opfylder de pågældende karakteristika. Et
andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal
gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med
formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare
handling består i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor der
angives et indeks som referencebenchmark for investeringsforeningen, ikke
i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks
er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Side 752/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra g, skal gives for en investeringsforening,
ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning
af det i stk. 1, litra b omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor
investeringsforeningen er omfattet af artikel 6, i taksonomiforordningen
ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet
fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer,
der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad
bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Side 753/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om,
hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en
redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette
mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen har
bæredygtig investering som sit mål, ikke ledsager oplysningerne, der skal
gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, med en
begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete
mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den
selvadministrerende investeringsforening ikke i de oplysninger giver en
begrundelse for, hvad investeringsforeningen mener, gør det angivne indeks
der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks.
Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der
skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse
med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke omfatter en
redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder
hvilke tiltag, den selvadministrerende investeringsforening gør for at sikre,
at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan
Side 754/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis også bestå i, at en selvadministrerende investeringsforening i
sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår,
at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold
til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå
Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål
om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de
oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra g, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige
mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå
Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset
nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres,
med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening, der har en aktiv investeringsstrategi, og som anvender
Side 755/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
et Partistilpasset EU-benchmark, der har et bæredygtigt investeringsmål om
reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i
medfør af artikel 6, stk. 3, litra g, medtager en detaljeret redegørelse for,
hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-
emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for
den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og
3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
en
selvadministrerende
investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt
til beregning af omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 9,
stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17,
forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit og artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en angivelse af
Side 756/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter, der er i produktet i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i
taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, sin hjemmeside skal offentliggøre
og opretholde på, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er
omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og
opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale
karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den
selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin hjemmeside
offentliggør
og
opretholder
en
beskrivelse
af
hvordan
investeringsforeningen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller
sociale karakteristika, der er udvalgt til investeringsforeningen.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives
i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige
for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at
oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar,
ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på hjemmesiden.
Side 757/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
selvadministrerende investeringsforening, på sin hjemmeside ikke
offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig
beskrivelse af, hvordan investeringsforeningen vurderer, måler og
overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til
investeringsforeningen. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå
i, at den selvadministrerende investeringsforening på sin hjemmeside ikke
offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende
lettilgængeligt sted.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor
investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en
beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika
er opfyldt, i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor
investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag, der følger det
format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288,
til prospektet som omhandlet i § 102 i lov om investeringsforeninger, jf.
artikel 11, stk. stk. 2, litra g, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning
(EU) 2022/1288.
Side 758/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, 1.
pkt., er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i
overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med
artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende
investeringsforening, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke offentliggør på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse
med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i
artikel 12, stk. 2, er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare
handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel
markedsdeltager.
Artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, fastlægger krav
markedsføringskommunikation for finansielle markedsdeltagere
finansielle rådgivere.
til
og
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine
produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
en
selvadministrerende
investeringsforening,
i
markedsføringskommunikationen
for
investeringsforeningen omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er
Side 759/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på investeringsforeningens
hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende
investeringsforeningen.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen
offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der
udsteder en ESG-vurdering og videregiver den tredjeparter, som en del af
sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin
hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, når investeringsforeningen videregiver en ESG-
vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysningerne i medfør af artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i
sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at
virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine
Side 760/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil
ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en
virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 63 (Bilag 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt bilag 1 i lov om investeringsforeninger m.v.,
der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som vil blive tilgængelige for
danske UCITS.
De nye værktøjer, som bliver tilgængelige, er følgende:
Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af tegning,
tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning,
tilbagekøb og indløsning af fondens andele.
Indløsningsgate: En indløsningsgate er en midlertidig og delvis
begrænsning af investorernes ret til at indløse deres andele eller
kapitalandele i en fond, hvilket betyder, at de kun kan indløse en vis del af
deres investeringer i en bestemt periode.
Forlængelse af opsigelsesfrister: Forlængelse af opsigelsesfrister indebærer
en udvidelse af den tid, investorer skal give fondsforvaltere, ud over en
minimumsperiode, når de ønsker at indløse deres andele.
Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når
de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne
ved at likvidere.
Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer
nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.
Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings-,
tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere
Side 761/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nettoaktivværdien pr. andel
likvidationsomkostningerne.
med
en
faktor,
der
afspejler
Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som
investorer betaler ved tegning, tilbagekøb eller indløsning for at kompensere
fonden for likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af
transaktionens størrelse.
Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af
fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.
Det foreslåede vil medføre, at danske UCITS kan vælge at anvende en række
nye likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a. hvordan og hvornår
disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af
politikker og procedurer, oplysningskrav til vedtægter og
fondsbestemmelser, og underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. § 19,
nr. 19, § 20, stk. 1, nr. 20, § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53, stk. 1,
nr. 3, 63, stk. 1, nr. 9, og stk. 3, § 74, § 74 a og § 74 b.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA til UCITS-direktivet.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 26, stk. 8, i hvidvaskloven)
Det følger af § 1, stk. 1, hvilke virksomheder og personer, som er omfattet
af hvidvaskloven. Omfattet er f.eks. finansielle virksomheder, herunder
pengeinstitutter og valutavekslingsvirksomheder, en række ikke-finansielle
virksomheder, herunder revisorer, spiludbydere og advokater, f.eks. når de
forvalter bankkonti eller værdidepoter.
Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 1, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet,
hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det
samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens
forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde
med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.
Side 762/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger bl.a. af hvidvasklovens § 26, stk. 3, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil
der er sket underretning, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og
transaktionen ikke allerede er gennemført. Kan gennemførelse af
transaktionen ikke undlades, eller vurderer virksomheden eller personen, at
en undladelse vil kunne skade efterforskningen, skal underretning i stedet
indgives omgående efter gennemførelsen.
Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 4, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil
der er sket underretning efter stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at transaktionen vedrører hvidvask og er af større eller
særlig mistænkelig karakter. Hvidvasksekretariatet foranstalter hurtigst
muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have
modtaget underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske
beslaglæggelse.
Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 6, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil
der er sket underretning efter stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.
Hvidvasksekretariatet foranstalter hurtigst muligt og senest inden udløbet af
den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning beslutningen
om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Det følger af den gældende § 26, stk. 8, i hvidvaskloven, at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af
underretningspligten til Hvidvasksekretariatet, jf. stk. 1.
Regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten til
Hvidvasksekretariatet er fastsat i bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om
indsendelse af underretninger til Hvidvasksekretariatet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 26, stk. 8,
i hvidvaskloven. Efter den
foreslåede bestemmelse skal virksomheder og personer omfattet af
Side 763/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvidvaskloven registrere sig digitalt i det system til underretninger, som
Hvidvasksekretariatet til enhver tid stiller til rådighed.
Med registrering forstås, at virksomheder og personer omfattet af
hvidvaskloven skal oprette en eller flere brugere i det system, som fremgår
af bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om indsendelse af underretninger
til Hvidvasksekretariatet.
Med til enhver tid forstås, at registreringspligten gælder for det gældende
system, som Hvidvasksekretariatet stiller til rådighed. Skifter
Hvidvasksekretariatet system, vil registreringspligten gælde for det nye
system.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
og lovforslagets § 4.
Til nr. 2 (§ 26, stk. 9, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 1, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvaskloven omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet,
hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det
samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens
forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde
med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.
Det følger af den gældende § 26, stk. 8, i hvidvaskloven, at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af
underretningspligten til Hvidvasksekretariatet.
Regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten til
Hvidvasksekretariatet er fastsat i bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om
indsendelse af underretninger til Hvidvasksekretariatet.
Det foreslås i
§ 26, stk. 8,
som bliver stk. 9, at der efter »stk. 1« indsættes
»og 8«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet ved fastsættelse af
regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten til
Side 764/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Hvidvasksekretariatet ligeledes vil kunne fastsætte regler om den tekniske
opfyldelse af registreringspligten, som foreslås i dette lovforslags § 4, nr. 2,
herunder hvilket system registrering skal ske i.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
og lovforslagets § 4, nr. 2 samt bemærkninger hertil.
Til nr. 3 (§ 28 i hvidvaskloven)
Efter den gældende § 28 i hvidvaskloven, skal en tilsynsmyndighed i
henhold til hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette
Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver
grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1. Der
er tale om forhold, som tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved
inspektioner eller på anden måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til
sådanne forhold, f.eks. ved konstatering af store beholdninger af kontanter
ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af
stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet.
Derudover følger det af indsamlingslovens § 10, stk. 4, at
Indsamlingsnævnet omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis
nævnet er vidende om eller har mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at midler fra en indsamling har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme
Endelig foretager nogle myndigheder en underretning efter reglerne i
databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Videre foretages der underretning efter reglerne i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, når der er tale om forlige oplysninger,
der ikke er. Det vil skulle vurderes konkret hver gang, der skal foretages en
videregivelse af oplysninger til andre myndigheder.
Det foreslås, at hvidvasklovens
§ 28
ændres, således at told- og
skatteforvaltningen« ændres til: »andre myndigheder«.
Det betyder, at alle myndigheder bliver forpligtet til at underrette
Hvidvasksekretariatet hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver
Side 765/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.
Der vil være tale om oplysninger, som myndighederne bliver bekendt med
ved varetagelsen af deres almindelige opgaver, f.eks. sagsbehandling,
udførelse af kontrolopgaver og lignende.
Forslaget vil medføre, at retsgrundlaget for myndigheders underretning af
Hvidvasksekretariatet bliver entydigt.
Udover udvidelsen af kredsen af de underretningspligtige er der ikke
tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.43 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 30, stk. 1, nr. 2, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 30, stk. 1, at virksomheder og personer
omfattet af loven skal opbevare oplysninger indhentet i forbindelse med
opfyldelse af kravene i kapitel 3, herunder identitets- og kontroloplysninger
og kopi af foreviste legitimationsdokumenter (nr. 1), dokumentation for og
registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en
forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion (nr. 2) samt
dokumenter og registreringer vedrørende undersøgelser gennemført i
henhold til § 25, stk. 1 og 3 (nr. 3).
Af de specielle bemærkninger til § 30, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende A,
lovforslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at virksomheder
og personer skal opbevare dokumentation for og registreringer af
transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en
enkeltstående transaktion. Det er ikke alle dokumenter eller registreringer,
som skal opbevares, men alene oplysninger, der har en vis betydning, som
f.eks. dokumenter, telefonnotater m.v. af ordregivende karakter samt
kontooversigter. Hvis f.eks. et lånetilbud ikke bliver effektueret, skal
tilbuddet ikke opbevares. Hvis der er tale om en låneaftale, skal eksempelvis
lånedokumentet opbevares.
Danmark blev i 2017 evalueret af Financial Action Task Force (FATF).
FATF er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask,
finansiering af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben, der
Side 766/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
blev oprettet i 1989. Som medlemsland er Danmark forpligtet til at efterleve
FATF’s anbefalinger. Organisationen har til formål at fastlægge fælles
standarder
og
at
fremme
implementeringen
af
juridiske,
lovgivningsmæssige og operationelle foranstaltninger, der skal modvirke
hvidvask, terrorfinansiering og andre trusler mod integriteten i det
internationale finansielle system.
FATF evaluerer i hvilket omfang, medlemslandene lever op til FATF’s
anbefalinger. I den forbindelse evalueres landenes tekniske efterlevelse,
herunder lovgivning, øvrige regler og retningslinjer samt myndighedernes
beføjelser og procedurer. Videre evaluerer FATF effektiviteten af landenes
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Evalueringen af effektivitet indebærer, at der bl.a. måles på myndigheders
og de forpligtede virksomheders praktiske indsats.
FATF har i sin rapport ”Anti-money laundering and counter-terrorist
financing meassures Denmark Mutual Evaluation Report 2017” kritiseret
Danmark for, at det ikke fremgår klart af hvidvasklovens § 30, at kontofiler
og forretningskorrespondance skal opbevares.
Det følger af FATF’s anbefaling nr. 11, at finansielle virksomheder skal
opbevare
alle
oplysninger,
der
er
opnået
gennem
kundekendskabsprocedurer (f.eks. kopier eller optegnelser af officielle
identifikationsdokumenter som pas, identitetskort, kørekort eller lignende
dokumenter), kontofiler og forretningskorrespondance, herunder
resultaterne af enhver udført analyse, i mindst fem år efter, at
forretningsforbindelsen er afsluttet, eller efter datoen for den lejlighedsvise
transaktion.
FATF’s anbefaling nr. 11 fastsætter, at finansielle virksomheder bør være
forpligtet til i mindst fem år at opbevare alle nødvendige optegnelser om
transaktioner, både indenlandske og internationale, således oplysningerne
hurtigt kan formidles til kompetente myndigheder i forbindelse med en
anmodning om oplysninger. Sådanne optegnelser skal være tilstrækkelige
til at tillade rekonstruktion af individuelle transaktioner (inklusive beløb og
typer af valuta involveret, hvis relevant) for om nødvendigt at tilvejebringe
beviser for retsforfølgelse af kriminel aktivitet.
FATF anfører endvidere i anbefaling 11, at finansielle virksomheder bør
være forpligtet til at opbevare alle optegnelser, der er opnået gennem
Side 767/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kundekendskabsprocedurer (f.eks. kopier eller optegnelser af officielle
identifikationsdokumenter som pas, identitetskort, kørekort eller lignende
dokumenter), kontofiler og forretningskorrespondance, herunder
resultaterne af enhver udført analyse i mindst fem år efter, at
forretningsforbindelsen er afsluttet, eller fem år efter datoen for den
lejlighedsvise transaktion.
Det følger desuden af FATF’s anbefaling nr. 11, at
kundekendskabsoplysninger og transaktionsregistrene bør være
tilgængelige for nationale kompetente myndigheder straks efter anmodning.
FATF’s krav i anbefaling nr. 11 gælder under anbefaling nr. 22 også for de
ikke-finansielle virksomheder.
Det foreslås i § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »transaktion«: », herunder
kontooversigt og forretningskorrespondance«.
Der er tale om en præcisering af lovteksten, som har til formål at præcisere
anvendelsesområdet for § 30, stk. 1, nr. 2, og tilpasse bemærkningerne i
overensstemmelse med FATF’s anbefaling nr. 11 vedrørende opbevaring af
oplysninger.
Det følger af den foreslåede § 30, stk. 1, nr. 2, at virksomheder og personer
skal opbevare dokumentation for og registreringer af transaktioner, der
gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående
transaktion, herunder kontooversigt og forretningskorrespondance.
Dokumenter, telefonnotater m.v. af ordregivende karakter samt
kontooversigter,
herunder
forretningskorrespondance,
vil
som
altovervejende udgangspunkt være nødvendige oplysninger og skal derfor
opbevares.
Virksomheder og personer skal opbevare alle nødvendige dokumenter og
registreringer om transaktioner, både indenlandske og internationale, med
henblik på at sikre, at oplysningerne hurtigt kan videreformidles til
kompetente myndigheder ved anmodning. Dokumentationen og
registreringen skal være tilstrækkelige til at rekonstruere individuelle
transaktioner, herunder f.eks. beløb og type af valuta, hvis relevant.
Side 768/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved en kontooversigt forstås oplysninger, der omfatter et kontoudskrift over
kundens transaktioner. En kontooversigt skal opbevares i mindst fem år
efter forretningsforbindelsens ophør og ved enkeltstående transaktioner i
mindst fem år efter transaktionens gennemførelse.
Ved en forretningskorrespondance forstås oplysninger, der omfatter
korrespondance mellem virksomheden omfattet af loven og den konkrete
kunde i relation til de produkter, tjenesteydelser og transaktioner, som
virksomheden tilbyder kunden. Korrespondancen skal opbevares i mindst
fem år efter forretningsforbindelsens ophør og ved enkeltstående
transaktioner i mindst fem år efter transaktionens gennemførelse.
Den foreslåede ændring er med til at sikre efterlevelse af FATF’s krav og
bidrage til en styrkelse af den eksisterende lovgivning. Opbevaring af alle
nødvendige dokumenter og registreringer om transaktioner, herunder
kontooversigter og forretningskorrespondance, vil desuden lette politiets
efterforskning samt give tilsynsmyndighederne bedre mulighed for at
foretage kontrol af efterlevelse af lovens regler.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Det
følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens regler.
Overtrædelse af bestemmelsen er desuden strafbelagt efter § 78 a, stk. 1, 1.
pkt. § 78 a i hvidvaskloven indeholder regler om Finanstilsynet adgang til
at udstede administrative bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers
overtrædelser af en række af hvidvasklovens bestemmelser.
Det følger af § 78 a, at skønnes en overtrædelse af lovens § 30 ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller
juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Det følger af § 78 a, stk. 2, at Finanstilsynet forud for udstedelsen af et
administrativt bødeforelæg skal indhente samtykke fra National Enhed for
Side 769/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Særlig Kriminalitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse giver
anledning til en vis skønsmæssig vurdering, eller at udgangspunktet for
bødeniveauet skal fraviges.
Det følger af § 78 a, stk. 3, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.
Det følger af § 78 a, stk. 4, at vedtages et bødeforelæg, bortfalder videre
forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Til nr. 5 (§ 45 stk. 2-4, i hvidvaskloven)
Den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i hvidvaskloven fastlægger
kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i en valutavekslingsvirksomhed. Bestemmelsen
omfatter tillige indehavere af valutavekslingsvirksomheder, som er
enkeltmandsvirksomheder,
ledelsesansvarlige
i
valutavekslingsvirksomheder, der drives som en juridisk person uden
bestyrelse eller direktion samt ejere af kvalificerede ejendele i en
valutavekslingsvirksomhed. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være
opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et ledelsesmedlem i forbindelse
med sin tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet,
som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne
proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af hvidvaskloven.
Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven
fremgår det af § 42, stk. 1 at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der
er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i
for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 45 i
hvidvaskloven. Det gældende § 45, stk. 2, bliver herefter stk. 5.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem
eller
en
stilling
som
direktør
i
en
valutavekslingsvirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1
Side 770/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i en valutavekslingsvirksomhed. Finanstilsynet påser på samme vis
at kravene er opfyldt for så vidt angår indehavere af
valutavekslingsvirksomheder,
der
er
enkeltmandsvirksomheder,
ledelsesmedlemmer af valutavekslingsvirksomheder, der drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, samt ejere af kvalificere
ejendele i valutavekslingsvirksomheder. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ingen materielle ændringer.
Ledelsesmedlemmer og de øvrige personer omfattet bestemmelsen kan i
forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via
virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den
forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om vedkommende opfylder kravene i § 45, stk. 1, i forhold til den
konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante
oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende
ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlemmer og eller øvrige personer omfattet af bestemmelsen kan
indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende
vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 47, stk. 2, i hvidvaskloven, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og
Side 771/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som
afgørelsen vedrører, jf. § 75 i hvidvaskloven.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 51 c, stk..5, jf. lovforslagets § 4, nr. 14.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en valutaveksling, der er en enkeltmandsvirksomhed,
ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives uden
direktion og bestyrelse samt ejere af kvalificerede andele i en
valutavekslingsvirksomhed, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Forslagets medfører, at det foreslåede stk. 2 finder tilsvarende anvendelse
på de personer, som er omfattet af krav om egnethed og hæderlighed i § 45,
stk. 1.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse til en stilling, et hverv eller
ejerskab omfattet af § 45, stk. 1, i hvidvaskloven.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
Side 772/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 45, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
Side 773/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfyldelse af § 45, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 45, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Side 774/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
Side 775/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i valutavekslingsvirksomhed kan meddeles en betinget
afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene
i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed
vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1,
nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
Side 776/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
Side 777/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 45, stk.
1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
45, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte
betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
45, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen
for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden
Side 778/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 45, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og
2 til stk. 1-5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 4, stk. 2 og 3,
med lovforslagets § 6, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.
Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 4, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for
forbrugslånsvirksomheden, hvis virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 6 (§ 48, stk. 3 og 4, i hvidvaskloven)
Efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven skal virksomheder og personer registreres
hos Finanstilsynet for at kunne udøve en række nærmere angivne aktiviteter,
såsom eksempelvis at udøve udlånsvirksomhed, finansiel leasing eller
boksudlejning. § 48, stk. 3, i den gældende hvidvasklov beskriver de
tilfælde, hvor Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk.
1. Finanstilsynet skal således undlade at foretage registrering efter stk. 1,
hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen
er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen eller hvervet jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Side 779/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen henviser til straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter den der er
dømt for et strafbart forhold kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som
kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Bestemmelsen forudsætter således, at en virksomheds øverste eller
daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, før
Finanstilsynet skal undlade registreringen. Det er i litteraturen antaget, at
udtrykket ”dømt for” betyder, at det strafbare forhold skal være fastslået ved
dom, hvorfor eksempelvis vedtagne administrative bødeforlæg og
bødeforelæg udstedt af anklagemyndigheden samt indenretligt vedtagne
bøder ikke er et tilstrækkeligt grundlag, jf. Kommenteret Straffelov,
Almindelig Del, side 487.
Bestemmelsens nuværende formulering medfører, at Finanstilsynet ikke
vurderingen af, om registrering skal undlades, kan lægge vægt på, at
virksomheden eller personen har vedtaget et bødeforlæg eller en indenretlig
bøde.
Finanstilsynet indhenter blandt andet offentlige straffeattester for
virksomheder og personer omfattet af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse om
anmeldelse og registrering af personer og virksomheder i Finanstilsynets
hvidvaskregister, når virksomheder og personer anmoder om registrering i
Finanstilsynets hvidvaskregister.
De offentlige straffeattester indeholder relevante oplysninger om domme for
overtrædelse af straffeloven, bøder og tiltalefrafald med vilkår for
overtrædelse af straffeloven samt domme, tiltalefrafald med vilkår og
frakendelser for overtrædelser af andre love end straffeloven, herunder lov
om euforiserende stoffer og færdselsloven, jf. § 1 i cirkulære om registrering
mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
Udgangspunktet vil derfor være, at afgørelser i skatte- og afgiftsstraffesager,
ikke vil fremgå af den offentlige straffeattest, medmindre der er tale om
domme for overtrædelse af straffelovens § 289, eller skatte- og
afgiftsstraffedomme,
der
har
medført
frihedsstraffe.
Særligt
Skatteforvaltningen gør i høj grad brug af administrative bødeforlæg til at
afslutte sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Finanstilsynet kan ikke lægge sager, som afsluttes med bødeforlæg eller
indenretlige bøder til grund for hæderlighedsvurderingen.
Side 780/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Skatteunddragelse er omfattet af definitionen af hvidvask, og det er derfor
hensigtsmæssigt for den nationale bekæmpelse af hvidvask, at
Finanstilsynet kan anvende disse oplysninger, når Finanstilsynet får
kendskab til sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, når
disse sager afsluttes med administrative bødeforelæg. Det samme kan gøre
sig gældende for sager om overtrædelse af anden lovgivning, eksempelvis
lov om euforiserende stoffer.
Strafbare lovovertrædelser, som afsluttes med vedtagelse af bødeforlæg
eller indenretlige bøder, er relevant for Finanstilsynets vurdering af, om
registrering skal undlades efter hvidvasklovens § 48, stk. 1.
For at sikre, at Finanstilsynet kan inddrage såvel egne som andre
myndigheders administrative bødeforlæg, bødeforelæg udstedt af
anklagemyndigheden og indenretligt vedtagne bøder, foreslås det at
bestemmelserne i § 48, stk. 2, ændres. Det foreslås dermed, at Finanstilsynet
skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis et medlem af
virksomhedens øverste eller daglige ledelse eller personen er pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
Det er afgørende for Finanstilsynets vurdering af det pågældende
ledelsesmedlems m.fl. hæderlighed, at der er sket en overtrædelse af den
relevante lovgivning. Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som
en endelig dom, ligesom vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som
en dom, jf. retsplejeloven § 832, stk. 4. Dette gælder ligeledes bødeforlæg
udstedt af Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 78 a, stk. 4.
Den strafbare lovovertrædelse i den foreslåede § 48, stk. 2, skal indebære en
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
betryggende måde. Hvis en person eller virksomhed har vedtaget et
bødeforelæg, vil Finanstilsynet derfor vurdere, om overtrædelsen indebærer
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på
betryggende måde. Finanstilsynets vurdering foretages efter samme
principper, som domstolene anvender i forbindelse med en
rettighedsfrakendelsessag, og Finanstilsynet vil i vurderingen inddrage
relevant retspraksis.
Dette indebærer, at Finanstilsynet i vurderingen af om en strafbar
overtrædelse skal føre til, at Finanstilsynet nægter registrering, skal vurdere,
om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende
Side 781/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0782.png
UDKAST
misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på
en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den
pågældende ikke varetager hvervet eller stillingen som henholdsvis
bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.
Herudover indgår hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor
i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse medfører, at det pågældende
ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen. Hensynet til at
opretholde tilliden til det finansielle system, herunder særligt
ledelsesmedlemmets forståelse for den finansielle sektors særlige
samfundsmæssige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og
terrorfinansiering, indgår også i vurderingen.
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet får mulighed for at
anvende oplysninger om sager, som er afsluttet med bødeforelæg.
Med den foreslåede ændring sikres det, at § 48, stk. 2, tilpasses i
overensstemmelse med den øvrige finansielle lovgivning, herunder § 64,
stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, § 105, stk. 1, nr. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsformidling samt
§ 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger. Det betyder, at det er de samme
oplysninger, som kan lægges til grund, for de ledelsesmedlemmer, som
ønsker at indtræde i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet.
Efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven skal virksomheder og personer registreres
hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.
§ 48, stk. 3i den gældende hvidvasklov beskriver de tilfælde, hvor
Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1.
Finanstilsynet skal undlade at foretage registrering efter stk. 1, hvis
virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
fare for misbrug af registreringen, jf.
straffelovens § 78,
stk. 2, eller en reel
ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af den pågældendes kontrollerende indflydelse..
Bestemmelsen henviser til straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter den der er
dømt for et strafbart forhold kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som
kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, hvis det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Bestemmelsen forudsætter således, at en virksomheds øverste eller
daglige ledelse eller personen er dømt for et strafbart forhold, før
Finanstilsynet skal undlade registreringen. Det er i litteraturen antaget, at
udtrykket ”dømt for” betyder, at det strafbare forhold skal være fastslået ved
dom, hvorfor administrative bødeforlæg ikke er et tilstrækkeligt grundlag,
jf. Kommenteret Straffelov, Almindelig Del, side 487.
Side 782/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsens nuværende formulering medfører, at Finanstilsynet ikke kan
lægge vægt på sager som afsluttes med administrative bødeforlæg i
vurderingen af, om registrering skal undlades.
Finanstilsynet indhenter blandt andet offentlige straffeattester for
virksomheder og personer omfattet af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse om
anmeldelse og registrering af personer og virksomheder i Finanstilsynets
hvidvaskregister, når virksomheder og personer anmoder om registrering i
Finanstilsynets hvidvaskregister.
De offentlige straffeattester indeholder relevante oplysninger om domme for
overtrædelse af straffeloven, bøder og tiltalefrafald med vilkår for
overtrædelse af straffeloven samt domme, tiltalefrafald med vilkår og
frakendelser for overtrædelser af andre love end straffeloven, herunder lov
om euforiserende stoffer og færdselsloven, jf. § 1 i cirkulære om registrering
mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
Udgangspunktet vil derfor være, at afgørelser i bl.a. skatte- og
afgiftsstraffesager, ikke vil fremgå af den offentlige straffeattest,
medmindre der er tale om domme for overtrædelse af straffelovens § 289,
eller skatte- og afgiftsstraffedomme, der har medført frihedsstraffe. Særligt
Skatteforvaltningen gør i høj grad brug af administrative bødeforlæg til at
afslutte sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Finanstilsynet kan ikke lægge sager, som afsluttes med bødeforlæg til grund
for hæderlighedsvurderingen. Skatteunddragelse er omfattet af definitionen
af hvidvask, og det er derfor hensigtsmæssigt for den nationale bekæmpelse
af hvidvask, at Finanstilsynet kan anvende disse oplysninger, når
Finanstilsynet får kendskab til sager om overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen, når disse sager afsluttes med bødeforelæg. Det samme
gælder for sager om overtrædelse af anden relevant lovgivning, såsom lov
om euforiserende stoffer, som kan have en relevant og umiddelbar
sammenhæng til hvidvask og skatteunddragelse.
Strafbare lovovertrædelser, som afsluttes med vedtagelse af administrative
bødeforlæg og indenretlige bøder, er relevant for Finanstilsynets vurdering
af, om registrering skal undlades efter hvidvasklovens § 48, stk. 1.
For at sikre, at Finanstilsynet kan inddrage såvel egne som andre
myndigheders administrative bødeforlæg, foreslås det at bestemmelserne i
§ 48, stk. 3, ændres. Det foreslås dermed, at Finanstilsynet skal undlade at
registrere en virksomhed, hvis virksomheden er pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at virksomheden
misbruger registreringen, eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold,
Side 783/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes
kontrollerende indflydelse.
Det er afgørende for Finanstilsynets vurdering af det pågældende
ledelsesmedlems m.fl. hæderlighed, er at der er sket en overtrædelse af den
relevante lovgivning. Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som
en endelig dom, ligesom vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som
en dom, jf. retsplejeloven § 832, stk. 4. Dette gælder ligeledes bødeforlæg
udstedt af Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 78 a, stk. 4.
Den strafbare lovovertrædelse i den foreslåede § 48, stk. 3, skal indebære en
risiko for, at virksomheden misbruger registreringen, eller en reel ejer er
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning.
Hvis en person eller virksomhed har vedtaget et bødeforelæg, vil
Finanstilsynet vurdere, om overtrædelsen indebærer risiko for, at
registreringen misbruges, eller vedkommende person ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde. Finanstilsynets vurdering
foretages efter samme principper, som domstolene anvender i forbindelse
med en rettighedsfrakendelsessag, og Finanstilsynet vil i vurderingen
inddrage relevant retspraksis.
Dette indebærer, at Finanstilsynet i vurderingen af om en strafbar
overtrædelse skal føre til, at Finanstilsynet nægter registrering, skal vurdere,
om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende
misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på
en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den
pågældende ikke varetager hvervet eller stillingen som henholdsvis
bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.
Herudover indgår hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor
i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse medfører, at det pågældende
ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen. Hensynet til at
opretholde tilliden til det finansielle system, herunder særligt
ledelsesmedlemmets forståelse for den finansielle sektors særlige
samfundsmæssige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og
terrorfinansiering, indgår også i vurderingen.
Med den foreslåede ændring sikres det, at § 48, stk. 3, tilpasses i
overensstemmelse med den øvrige finansielle lovgivning, herunder § 64,
stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, § 105, stk. 1, nr. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsformidling samt
§ 30, stk. 1, nr. 3, i lov om betalinger. Det betyder, at det er de samme
oplysninger, som kan lægges til grund, for de ledelsesmedlemmer, som
ønsker at indtræde i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet.
Side 784/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet får mulighed for at
anvende oplysninger om sager, som er afsluttet med administrative
bødeforelæg og indenretlige bøder.
Til nr. 7 (§ 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven)
Den gældende § 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven fastsætter, at varigheden af
påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv skal fremgå af
påbud i henhold til § 45, stk. 1, nr. 2 og 4-6. Bestemmelsen medfører, at
hvis et bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed påbydes at
nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet
udstedet på baggrund af manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 45,
stk. 1, nr. 2 og 4-6.
Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar,
jf. § 45, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I
sager, hvor en valutaveksler påbydes at afsætte en direktør på grund af
manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en
varighed. I sager hvor en indehaver af en operatør af et reguleret marked
eller en indehaver af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke opfylder
hæderlighedskravet trækkes virksomhedens tilladelse.
Det følger af § 51 c, stk. 7, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på den
eller
de
for
virksomheden
ledelsesansvarlige,
når
en
valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse
eller direktion
Det foreslås i
§ 51 c, stk. 3,
at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved
tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1
på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte
en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i en
valutavekslingsvirksomhed ikke lever op til hæderlighedskravet i § 45, stk.
1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal
fastsætte en varighed i sager, hvor en valutavekslingsvirksomhed påbydes
at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 45, stk.
1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
Side 785/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af
manglende hæderlighed.
Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 51 c, stk.
3 og lovforslagets § 8, nr. 1, der indfører krav om fastsættelse af varighed i
afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet
i § 45, stk. 1, nr. 2-5.
Til nr. 8 og 9 (§ 51 c, stk. 5 og 7, i hvidvaskloven)
Det følger af § 51 c, stk. 3, i hvidvaskloven, at påbud meddelt efter stk. 1 af
sagens parter kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 51 c, stk. 1-6, finder
tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige,
når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en
bestyrelse eller direktion, jf. § 51 c, stk. 7, i hvidvaskloven.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 51 c, stk. 5,
i hvidvaskloven. Det
gældende stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. Efter den foreslåede bestemmelse
følger, at afgørelser i sager efter § 45, stk. 1, som træffes efter § 45, stk. 2,
kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv
eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
Side 786/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på
samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter foruden muligheden for at indbringe et
afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for
domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås i
§ 51 c, stk. 7,
der bliver stk. 8, at ændre henvisningen til stk.
1-6 til stk. stk. 1-7.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 51 c,
stk. 7, med lovforslagets § 8, nr. 3, bliver stk. 8.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 51 c finder tilsvarende anvendelse
på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en
valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse
eller direktion.
Til nr. 10 og 11 (§ 55 stk. 6 og 7, i hvidvaskloven)
Det følger af § 47, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. I sager om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller om afsættelse af et
ledelsesmedlem, der ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed i § 45, stk. 1-3, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf.
§ 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 55, stk. 1, i hvidvaskloven, at reaktioner tildelt efter § 47,
stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på
Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte
den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3. § 55, stk. 3, fastsætter
at offentliggørelse af en persons navn alene kan ske ved gentagne og
systematiske overtrædelser af en række af lovens centrale bestemmelser,
dog ikke i sager om overtrædelse af § 45.
Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse
vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler
og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Side 787/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 55, stk. 6,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller
nedlæggelse af et hverv, da afgørelserne kan anonymiseres.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør samt
afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf.
§ 51 c.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 60, stk. 1 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (hvidvaskdirektivet)
Af artikel 60, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse,
der ikke kan påklages, om pålæggelse af en administrativ sanktion eller
foranstaltning for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører
dette direktiv, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres
officielle websted umiddelbart efter, at den person, der pålægges
sanktionen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal mindst
indeholde oplysninger om overtrædelsens type og karakter og om
identiteten af de personer, der er ansvarlige. Medlemsstaterne er ikke
forpligtet til at anvende dette afsnit på afgørelser om pålæggelse af
foranstaltninger af efterforskningsmæssig karakter.
Af artikel 60, stk. 2, fremgår det, at når medlemsstaterne tillader
offentliggørelse af afgørelser, der kan påklages, offentliggør de kompetente
myndigheder også omgående sådanne oplysninger og efterfølgende
oplysninger om resultatet af en sådan klage på deres officielle websted.
Side 788/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Endvidere offentliggøres også enhver afgørelse, der annullerer en tidligere
afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning.
Det foreslås i
§ 55, stk. 6, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 45 medmindre, der er tale om
reaktioner i medfør af § 51 c for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse efter § 45. stk. 1. Da et afslag på en ansøgning
ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 60, stk. 1, i hvidvaskdirektivet
kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold
til § 45 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 45, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. De almindelige
begrænsninger i offentliggørelsespligten, der følger af § 55 finder
anvendelse.
Det foreslåede indebærer desuden, at der skal ske offentliggørelse, når
påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke
længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette
tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge
oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås, i
§ 55, stk. 7,
at ændre henvisningen til stk. 5, 1. pkt., til stk. 5,
2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 55, stk. 4, 1. pkt.
med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 12 (§ 55, stk. 9, i hvidvaskloven)
Side 789/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 55 i hvidvaskloven fastlægger, hvilke af Finanstilsynets
reaktioner, som skal offentliggøres. Finanstilsynet offentliggør i dag afslag
på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt påbud om
afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé, jf. dog
lovforslagets § 4, nr. 12. Godkendelse af de omfattede personer
offentliggøres som udgangspunkt omvendt ikke.
Den gældende § 45, stk. 1, nr. 1, i hvidvaskloven fastsætter krav til egnethed
for
bestyrelsesmedlemmer
og
direktionsmedlemmer
i
en
valutavekslingsvirksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en
enkeltmandsvirksomhed,
indehaveren
eller,
hvor
valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse
eller
direktion,
den
eller
de
ledelsesansvarlige
og
valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed. Ved vurdering af en kandidats egnethed
inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og
tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Det foreslås i
§ 55, stk. 9,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 45, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
Side 790/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 13 (§ 57, stk. 2, i hvidvaskloven)
Det fremgår af § 57, stk. 2, i hvidvaskloven, at medlemmer af ledelsen og
reelle ejere af virksomheder samt personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 16,
ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
Side 791/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende
indflydelse.
Det foreslås i
§ 57, stk. 2,
at ændre »§ 1, stk. 1, nr. 16,« til: »§ 1, stk. 1, nr.
16 og 21,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kunsthandlere, som er omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 21, også vil blive omfattet af denne bestemmelse.
Ændringen indebærer en udvidelse af personkredsen, der omfattes af
kravene til hæderlighed i hvidvaskloven, til også at inkludere kunsthandlere.
Ændringen skyldes, at det i forbindelse med udvidelsen af hvidvaskloven til
også at omfatte kunsthandlere mv. ved en forglemmelse ikke blev sikret, at
kravene til hæderlighed, som gælder for andre forpligtede enheder, også
skulle gælde for kunsthandlere. Med den foreslåede ændring rettes fejlen.
Af betragtning nr. 51 i præamblen til 4. hvidvaskdirektiv fremgår det, at
kriterierne for at afgøre, om en person besidder den fornødne hæderlighed,
som minimum skal afspejle behovet for at beskytte virksomhederne mod at
blive misbrugt af deres ledere eller reelle ejere med kriminelle formål for
øje.
Begrebet hæderlighed refererer til personens integritet og pålidelighed. Ved
vurderingen af hæderlighed skal det vurderes, om personen har en ren
straffeattest, eller om der foreligger domme for strafbare forhold, der kan
begrunde en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling. Det
betyder, at ikke alle domme nødvendigvis diskvalificerer en person, men at
der foretages en konkret vurdering af risikoen for misbrug baseret på
dommens karakter og relevans.
Ændringen retter op på den fejl, at kunsthandlere ikke blev omfattet af
hæderlighedskravene i forbindelse med udvidelse af hvidvaskloven til
kunsthandlere og medvirker til at sikre, at kunstsektoren i højere grad
bidrager til bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Ændringen skal være med til at sikre, at ledelsen og reelle ejere i
kunsthandlere ikke er dømt for strafbare forhold, der udgør en nærliggende
fare for misbrug af deres stilling eller anden form for uhensigtsmæssig
indflydelse.
Side 792/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 14 (§ 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven)
Den gældende § 78 stk. 1, i hvidvaskloven fastlægger, hvilke overtrædelser
af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at
overtrædelser af § 45, stk. 2, straffes med bøde. Det indebærer, at det er
strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at
vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt
ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en
enkeltmandsvirksomhed, den kvalificerede ejer samt den eller de for
virksomheden ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion.
Det foreslås i
§ 78, stk. 1, 2. pkt.,
at tilpasse henvisningerne således at
henvisninger til § 45, stk. 2 ændres til § 45 stk. 5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 45, stk. 2,
med lovforslaget rykkes til § 45, stk. 5.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til § 5
Til nr. 1 og 2 (1. pkt. til fodnoten i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende fodnote til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de direktiver
og forordninger, som loven gennemfører.
Det foreslås i
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr.
L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december
2023« og i
2. pkt.
ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
84« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj
2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023,
EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Side 793/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, at loven
gennemfører dele af omnibusdirektivet. Denne henvisning foreslås tilføjet,
idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der
vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF
af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede
selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), og dele af artikel 15 i
omnibusdirektivet, der vedrører direktiv 2019/2034 af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF,
2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-
forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som
indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.
Til nr. 3 (§ 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter oplister, hvilke bestemmelser i loven,
som finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og
blandede finansielle holdingvirksomheder. Bestemmelserne henviser til §
75, stk. 4, som fastsætter, hvilke krav til egnethed og hæderlighed, som
finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede
finansielle holdingvirksomheder.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1 og 3,
at ændrer henvisningen til § 75, stk. 4, til § 75,
stk. 7. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at § 75, stk.
4, med lovforslagets § 5, nr. 9, bliver til § 75, stk. 7.
Side 794/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 4 (§ 10, nr. 13, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 13, er en
dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
Kapitel 20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af
afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for
afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende
indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.
Det foreslås at nyaffatte
§ 10, nr. 13,
således at en dattervirksomhed vil være
a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et
centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber,
jf. litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på
afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen til, hvilke
virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.
Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en
dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke
medføre materielle ændringer.
Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at fondsmæglerselskaber, som
er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres
respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af kapitel
20 i afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal anses for
datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i
afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer
flere kreditinstitutter et centralt organ. Et fondsmæglerselskab kan
Side 795/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
principielt også være blandt ejerne med de rettigheder og forpligtelser, der
er forbundet med dette. De nævnte kreditinstitutter er fast tilknyttet det
centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ
også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre,
at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver
drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af
vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede
kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en
solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og
likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De
finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller
samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er
ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.
Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke
falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at
indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af
de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.
Afviklingskoncerner som defineret i det foreslåede § 10, nr. 63, litra b, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, er defineret som fondsmæglerselskaber,
som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et
fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed.
Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er
også omfattet af afviklingskoncernen.
Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke
virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet
beslutter,
hvilke
virksomheder i afviklingskoncernen der skal overholde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for
at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på
afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal
overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til
solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne
afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november
2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver. Der vil blive indsat
tilsvarende regler vedrørende overholdelsen af kravet om
Side 796/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved
artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt
angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Der er tale om en direktivnær
implementering.
Til nr. 5 (§ 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 63, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er en
afviklingskoncern en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En
dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis a)
dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, b) dattervirksomheden er en
dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden
er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i
afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Det foreslås at nyaffatte
§ 10, nr. 63,
således at en afviklingskoncern er a)
en
afviklingsenhed
og
dens
dattervirksomheder
eller
b)
fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det
centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er
en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs
dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen. En
dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, jf. den
foreslåede litra a, hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii)
dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller
iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre
dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til
afviklingsplanen.
Side 797/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en
afviklingskoncern. Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen
med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed defineres i § 10,
nr. 62, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan
udarbejdet i henhold til § 184 eller en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslåede litra b vil indsætte en yderligere definition af en
afviklingskoncern, som omfatter de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er
fast tilknyttet et centralt organ, og når mindst et fondsmæglerselskab eller
det centrale organ er en afviklingsenhed. I disse tilfælde vil en
afviklingskoncern skulle forstås som fondsmæglerselskaber, som er fast
tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ. Fondsmæglerselskabernes
og det centrale organs dattervirksomheder vil også være omfattet af
afviklingskoncernen.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretningsplaner og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)
giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple
points of entry«) og en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of
entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun
anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk
modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi
indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere virksomheder i en
koncern, typisk driftsdattervirksomhederne.
Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern
er, at de kan anvendes til at definere i afviklingsplanen, hvilke virksomheder
i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at
definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og afviklingskoncerner
er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede passiver
i § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i BRRD,
som indsat ved artikel 1, nr. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU
Side 798/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II).
Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab skal søge om
tilladelse som pengeinstitut, hvis gennemsnittet af de samlede månedlige
aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er
mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern,
hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens
virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og
som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør
eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en
periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1, nr. 2,
at ændre »der enkeltvis har samlede aktiver
på under 30 mia. euro« til: »der er etableret i Den Europæiske Union,
herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, og som
enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro«.
Den foreslåede ændring tydeliggør, at et fondsmæglerselskab skal søge om
tilladelse som pengeinstitut, hvis det er en del af en koncern, hvor den
samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder,
der er etableret i Den Europæiske Union og alle dens filialer og
datterselskaber etableret i et tredjeland overstiger 30 mia. euro.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra a, i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som ændrer i litra b i artikel
8a, stk. 1.
Til nr. 7 (§ 14, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Det foreslås, at indsætte et nyt
§ 14, stk. 3,
hvorefter Finanstilsynet kan,
uanset stk. 1, på grundlag af den ansøgning, der er modtaget i henhold til
stk. 1, og de oplysninger der er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv
2014/65/EU, efter at have modtaget en anmodning fra en virksomhed som
omhandlet i stk. 1, fravige kravet om, at den pågældende virksomhed skulle
Side 799/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
være meddelt tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning
kan fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller
koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om
tilladelse som pengeinstitut. Finanstilsynet kan udelukkende fravige kravet,
hvis der er kommet en anmodning fra det pågældende fondsmæglerselskab.
Finanstilsynet kan således ikke fravige kravet af egen drift.
Bestemmelsen skal give Finanstilsynet mulighed for at fravige kravet, hvis
det virker uhensigtsmæssigt. Det kunne f.eks. være tilfældet hvis, der er tale
om et mindre dansk fondsmæglerselskab, som ikke udfører sine aktiviteter
i sammenhæng med resten af koncernen, og som derfor udgør en begrænset
risiko.
European Banking Authority (EBA) udarbejder udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere
præcisering af de elementer, som Finanstilsynet skal tage hensyn til, når den
træffer afgørelse om, hvorvidt kravet kan fraviges i henhold til stk. 3, idet
der navnlig tages hensyn til væsentligheden af den modpartskreditrisiko,
som et selskab er udsat for.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra b), i Europa
Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som tilføjer en ny stk. 3a til
artikel 8a.
Til nr. 8 (§ 49 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter)
Det følger af § 49, stk. 1-5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab i sit virke som
kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab
af selskaber, der har aktier, der er optaget på et reguleret marked, som
beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt ejerskab i sin
investeringsstrategi.
Politikken
skal
bl.a.
beskrive,
hvordan
fondsmæglerselskabet overvåger selskaber, hvori der investeres inden for
relevante områder, hvordan fondsmæglerselskab fører dialog med
selskaber, hvori der investeres, hvordan fondsmæglerselskab udøver
stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder
Side 800/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
med andre aktionærer, samt hvordan fondsmæglerselskabet kommunikerer
med interessenter i selskaber, hvori der investeres.
Fondsmæglerselskabet skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet
gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en
redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes
offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.
Fondsmæglerselskabet kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene,
hvis det offentliggør en begrundet forklaring herfor.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 49 a.
Det foreslås i
§ 49 a, stk. 1,
at et fondsmæglerselskab samtidig med
offentliggørelsen af de i § 49, stk. 1-5, nævnte oplysninger, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet samtidig
med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 49, stk. 1-5, vil skulle
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet
kan videresende disse til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil investeringsforeningerne også skulle sikre, at oplysningerne
overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 3
og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet
forventer
at
etablere
en
database,
hvortil
fondsmæglerselskabet skal indsende oplysningerne. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket betyder, at fondsmæglerselskabet først fra denne dato
vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Side 801/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det følger af det foreslåede
§ 49 a, stk. 2,
at Finanstilsynet videresender de
i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil
skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra
fondsmæglerselskabet i medfør af § 49 a, stk. 1 til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle
videresende oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 49 a, stk. 3,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Side 802/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 3, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab,
som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for
juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 3,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.
Side 803/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, nr. 4,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets
økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 5,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 6,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås i
§ 49 a, stk. 4,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal
fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil
skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk.
2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 9 (§ 58 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter)
De gældende bestemmelser i §§ 57 og 58 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter særlige regler for
adfærdskodekset for fondsmæglerselskaber i deres virke som rådgivende
stedfortræder.
I medfør af § 57 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende
stedfortræder offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som
fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse heraf.
Afviger
fondsmæglerselskabet
fra
adfærdskodekset,
skal
Side 804/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fondsmæglerselskabet
offentliggøre
oplysninger
herom.
Et
fondsmæglerselskab, der ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge
en redegørelse herfor. Oplysningerne skal offentliggøres på
fondsmæglerselskabets hjemmeside og ajourføres en gang om året.
I medfør af § 58 skal et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende
stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om
udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og
anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber.
Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders
hjemmeside.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 58 a.
Det foreslås i
§ 58 a, stk. 1,
at et fondsmæglerselskab i sit virke som
rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i henhold til § 57,
stk. 4, og § 58, stk. 2, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et fondsmæglerselskab, der i sit
virke som rådgivende stedfortræder offentliggør oplysninger som nævnt i §
57, stk. 4, og § 58, stk. 2, samtidig med offentliggørelsen vil skulle indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan
videresende disse til ESAP.
I dag er der kun krav om, at fondsmæglerselskabet skal offentliggøre
oplysningerne på sin hjemmeside. Fondsmæglerselskabet vil derfor som
noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal fondsmæglerselskabet også sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til
Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan
vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til
juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf.
artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Side 805/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette
tidspunkt skal indsende oplysningerne. Den rådgivende stedfortræder vil
derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 58 a, stk. 2,
at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte
oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra
fondsmæglerselskabet i medfør af § 58 a, stk. 1, til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil
skulle videresende oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 58 a, stk. 3,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format
og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet skal
indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
Side 806/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 3, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab,
som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets identifikationskode for
juridiske enheder.
Side 807/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3, nr. 3,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 4,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets
økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 5,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 6,
at fondsmæglerselskabet skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås i
§ 58 a, stk. 4,
at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1,
skal fondsmæglerselskabet erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet vil
skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 10 (§ 75, stk. 2-4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 75, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastlægger kravene til egnethed og
hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i
fondsmæglerselskaber. Kravene finder tilsvarende anvendelse på
ledelsesmedlemmer i fondsmæglerholdingselskaber og blandede finansielle
Side 808/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
holdingvirksomheder, jf. § 75, stk. 5. Egnetheds- og hæderlighedskravene
skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør ved indtrædelsen i ledelsen, afgiver de nødvendige oplysninger til
Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er
opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 75 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab,
påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i et fondsmæglerselskab. Den foreslåede bestemmelse indebærer
ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i
forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling vælge at
udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet.
Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
kravene i § 75, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet
har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om
det pågældende bestyrelsesmedlems og direktørs egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan varetage en ledelsespost, at
Finanstilsynet kan godkende, at vedkommende lever op til egnetheds- og
Side 809/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hæderlighedskravet. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet
afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i
den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit
& proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af fondsmæglerselskabet og af den, som afgørelsen
retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets
bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 223, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 345, stk.
12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det
bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 260, stk.
1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 242, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 17.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal varigheden fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
Side 810/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i § 75, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
Side 811/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 75, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Side 812/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, hvis personen eller virksomheden
har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
Side 813/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen
som direktør i et fondsmæglerselskab på en forsvarlig måde.
Det foreslåede
stk. 4
fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at
personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med
den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den
pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en
eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt e i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i § 75, stk. 1, nr. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
Side 814/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau,
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at fondsmæglerselskaberne varierer i størrelse og kompleksitet.
Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder
i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De
betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod
de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af
sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de
funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
Side 815/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 75, stk.
1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i§ 75, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete
stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den
pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden
stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
75, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 75, stk. 1, nr. 2-5, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder
de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den
pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 75, stk.
1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Side 816/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt
være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget
godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager
sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet
opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Til nr. 11 (§ 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastlægger, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og
stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel
holdingvirksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om
tilsyn med investeringsselskaber (IFD).
Det foreslås i
§ 75, stk. 4,
der rykkes til stk. 7, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6,
og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel
holdingvirksomhed.
Det foreslåede vil alene medføre, at der fremadrettet sker en korrekt
henvisning. Det foreslåede nødvendiggøres af indsættelsen af et nyt stk. 2-
4 samt rykningen de gældende stk. 2-4 til de foreslåede stk. stk. 5-7, jf.
lovforslagets § 5, nr. 9.
Til nr. 12 (§ 106, stk. 3-6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Side 817/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan bestemme, at
fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel
46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske
med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder
bruges til disse offentliggørelser.
Ifølge den gældende § 106, stk. 2, kan Finanstilsynet endvidere bestemme,
at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af
deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur
og organisatoriske struktur.
Det foreslås i
§ 106, stk. 3,
at samtidig med offentliggørelse af oplysninger
som nævnt i stk. 1 skal fondsmæglerselskaber indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer,
at fondsmæglerselskaber skal offentliggøre årsregnskabet med en anden
frekvens end den, der er fastsat i artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber (IFR), jf. § 106, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal
fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger,
der ligger ud over den årlige indberetning, indsende disse oplysninger til
Finanstilsynet.
Har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 1, således eksempelvis truffet
bestemmelse om, at offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46,
udover den årlige indberetning samtidig med offentliggørelsen af
årsregnskabet, også skal finde sted halvårligt, vil den halvårlige
indberetning i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle sendes til
Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med artikel 46a i IFR, som er
indsat med art. 16 i omnibusforordningen, som vedrører indsendelse af
oplysninger, der følger af IFR art. 46. Bestemmelsen i forordningens artikel
46a vil finde anvendelse fra den 10. januar 2030.
Side 818/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil
skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal en fondsmægler sikre, at oplysningerne overholder de nye krav
til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i
medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 3, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 10.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er
indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 106, stk. 4,
at samtidig med offentliggørelse af oplysninger
som nævnt i stk. 2 skal modervirksomheden indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer,
at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af
deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur
og organisatoriske struktur, jf. § 106, stk. 2, skal modervirksomheden
samtidig med offentliggørelsen indsende disse oplysninger til
Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil
skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 2 til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal modervirksomheden sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive
fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 4, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr.10.
Side 819/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er
indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 106, stk. 5,
at fondsmæglerselskabet og modervirksomheden
skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerskaber eller
modervirksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 3 eller 4
i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der
fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 5, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Side 820/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 6, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er
indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 1,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske
navn på det fondsmæglerselskab eller modervirksomhed, som
oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk.5, nr. 2,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af
fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens identifikationskode for
juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 3,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af
fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 4,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af
industrisektoren for fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens
økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 5,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af
oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller
frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 6,
at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af,
om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 106, stk. 6,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal
fondsmæglerselskabet
eller
modervirksomheden
erhverve
en
identifikationskode for juridiske enheder.
Side 821/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil gennemføre 44a, stk. 2, i IFD, der
er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.
Til nr. 13 (§ 142 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter)
I medfør af § 142, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, skal en virksomhed, der er part i en aftale
om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, på sin hjemmeside
offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne
og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de
virksomheder, der er parter i aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal
offentliggørelse efter stk. 1 ske mindst én gang om året samtidig med
offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis
der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte
eller i virksomheden i løbet af året.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 142 a.
Det foreslås i
§ 142 a, stk. 1,
at en virksomhed samtidig med
offentliggørelsen af oplysninger efter § 142, stk. 1, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil
være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør
i medfør af § 142, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.
Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til
ESAP.
Side 822/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den
foreslåede bestemmelse.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder
indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-
organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at
indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk.
1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
142 a, stk. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Side 823/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 11.
Side 824/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber med senere ændringer (BRRD), der er indsat i medfør
af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 142 a, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2,
skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i
BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Til nr. 14 (§ 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr.
1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a.
supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 202, nr. 1.
Det foreslås i
§ 202,
at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve
§ 202,
nr. 1.
Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse,
som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 202, nr. 1.
Side 825/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 202, stk. 1, nr. 2, som
bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 med senere ændringer om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR).
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens
artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af den nuværende § 202,
stk. 1, nr. 2. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne
i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af
forpligtelser i § 202, stk. 1, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de
nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de
yderligere krav, der følger af den nuværende § 202, stk. 1, nr. 2. Dette står i
modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr.
17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(BRRD II), og som § 202, stk. 1, i øvrigt skal implementere.
Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af
artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2.
afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som
fremsat, side 150. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til
nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af
»nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b),
i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte
supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der
selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel
45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b,
stk. 1.
Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter,
der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af
§ 202, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, og de supplerende kapitalinstrumenter,
der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72
a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i
CRR.
Side 826/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk.
1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Til nr. 15 (§ 202, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 202 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr.
1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203. Dette omfatter bl.a.
forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som
afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme
afviklingskoncern, når visse betingelser er opfyldt. Den første af disse
betingelser er, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 205,
nr. 4.
Det foreslås i
§ 202, nr. 5, litra a,
der bliver nr. 4, litra a, at ændre »§ 205,
nr. 4« til »§ 205, nr. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den forslåede
ophævelse af § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 91.
Til nr. 16 (§ 203, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 203, stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel
af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, svarende til
maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med
kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med
forpligtelser omfattet af § 202, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt. En
af disse betingelser er, jf. § 203, stk. 1, nr. 1, at de ikkeefterstillede
forpligtelser omhandlet i § 202, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med
forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller
Side 827/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage
fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det foreslås i
§ 203, stk. 1,
at ændre »§ 202, nr. 5« til »§ 202, nr. 4«, og »§
202, nr. 2-4« ændres til »§ 202, nr. 1-3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den forslåede
ophævelse af § 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Til nr. 17 (§ 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 205 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed
af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv
er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette
omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf.
§ 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Det foreslås at ophæve
§ 205, nr. 3.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 205, nr. 4, som bliver nr.
3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter
med
senere
ændringer
(CRR).
Supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a,
stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 205, nr. 4. Da supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b,
i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 205, nr. 1,
som er adskilt fra kravene i den nuværende nr. 4, medfører det, at de nævnte
supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de
Side 828/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
yderligere krav, der følger af den nuværende § 205, nr. 4. Dette står i
modsætning til kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17,
i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om
ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og
investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.
Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af
artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2.
afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som
fremsat, side 164. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til
nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af
»nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende
kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b),
i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte
supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der
selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel
45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b,
stk. 1.
Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter,
der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af
§ 205, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der
anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.
Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk.
2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Til nr. 18 (§ 212 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter) EASP F
Ifølge § 212, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskaber, der er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver, mindst én gang om året offentliggøre
oplysninger om størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede
passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil og prioritet ved
konkursbehandling af fondsmæglerselskabet samt kravet om
Side 829/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nedskrivningsegnede passiver som anført i § 198, stk. 5, som bliver stk. 6,
hvis [OKT 24 lovforslagsnummer] bliver vedtaget i den fremsatte form. De
samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 210, stk. 1, idet størrelsen af
nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst én gang hvert
halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede
forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved
almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst én gang om året, jf.
nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af
oplysningerne sker samtidig.
Det følger endvidere af § 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis [OKT24
lovforslagsnummer] bliver vedtaget i den fremsatte form, at en
likvidationsenhed ikke er omfattet af § 212, stk. 1, medmindre
Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte
indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette
likvidationsenheden herom. § 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, som den vil blive affattet, hvis [OKT24
lovforslagsnummer] bliver vedtaget i den fremsatte form, indeholder en
tilsvarende undtagelse for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at
indberette de ovennævnte oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 212 a.
Det foreslås i
§ 212 a, stk. 1,
at en virksomhed samtidig med
offentliggørelsen af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller 3, skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil
være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag
offentliggør i medfør af § 212, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig med
offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte
oplysninger til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
Side 830/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den
foreslåede bestemmelse.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder
indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-
organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Det betyder, at virksomhederne vil have tid til at
indrette sig således, at de kan håndtere forpligtelsen.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk.
1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
212 a, stk. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Side 831/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2.
afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Side 832/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 212 a, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2,
skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i
BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Til nr. 19 (§ 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det fremgår af den gældende § 214, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet uden ugrundet
ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -
aktiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet
vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke vil være levedygtigt, medmindre
beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede
forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 205, nr. 4, uanset om
forpligtelserne opfylder betingelsen i § 205, nr. 4, litra b, om en restløbetid
på mindst 1 år.
Det foreslås i
§ 214, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »§ 205, nr. 4« til »§ 205, nr. 3«,
og »§ 205, nr. 4, litra b« ændres til »§ 205, nr. 3, litra b«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den forslåede
ophævelse af § 205, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 91.
Side 833/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 20 (§ 219, stk. 2, nr. 12, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det fremgår af § 219, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet påser overholdelsen af
denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og
2, og § 102. Det fremgår af stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser
overholdelsen af en række regler og forordninger.
Det foreslås, at der i
§ 219, stk. 2,
indsættes et
nr. 12,
hvorefter
Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed
og regler udstedt i medfør heraf.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Side 834/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 219, stk. 2, nr. 14, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 219, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og
forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 219, stk. 2, nr. 14,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. XX af XX om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Side 835/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. investeringsselskaber
(fondsmæglerselskaber), jf. artikel 3, nr. 5, litra b, i ESG-
vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 22 (§ 224 b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
Side 836/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 224 b, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 156, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, regler udstedt
i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det
formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 156, stk. 4. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet.
Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre
artikel 128a, stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i
omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i
medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede
Side 837/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestemmelse gennemføre artikel 44a, stk. 3 og 4, i IFD, der er indsat i
medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP’er).
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 29a, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november
2014 om dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er),
der er indsat i medfør af artikel 9 i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17
i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Side 838/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for
den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet
allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 224
b, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører
tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber (IFR).
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Side 839/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 23 (§ 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 242, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter bestemmer, at varigheden af påbud
meddelt efter § 242, stk. 2, på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal
fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem
af
bestyrelsen
i
et
fondsmæglerselskab
eller
en
fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv på baggrund af
manglende hæderlighed i henhold til § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, så skal
varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af
idømt strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid
ikke fremgå af påbuddet.
Det foreslås i
§ 242, stk. 4,
at varigheden af påbud meddelt på baggrund af
stk. 1 og 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2-6, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 242, stk.
1, til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om at
afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal
indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet
retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager
om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv også skal fremgå i sager, hvor
manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et
strafferetligt ansvar, jf. § 75, stk. 1, nr. 3. Varigheden skal ligeledes angives
i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.
Til nr. 24 (§ 242, stk. 8, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af § 242, stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan
forlanges indbragt for domstolene af fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som påbuddet
vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 242, stk. 8.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse, at i sager om afgørelser efter § 75, stk. 1, som træffes efter §
75,
stk.
2,
kan
af
fondsmæglerselskabet
eller
Side 840/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fondsmæglerholdingvirksomheden samt af den person, som afgørelsen
vedrører, forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen
har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det
ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøg retter sig mod, bliver den samme som for
virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et
hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil
således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt
retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet personen eller virksomheden
foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for
Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt afgørelsen for domstolene
på Finanstilsynets foranledning.
Til nr. 25 (§ 259, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende
§ 259, stk. 1,
nævner de virksomheder, der kan anses som
part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller
vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter og andre relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 259, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen),
hvorefter
fondsmæglerselskaber,
som
Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel
Side 841/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også
vil være at anse som parter i en konkret sag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 3 (§ 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-
retsakter, der kan straffes med bøde
Det foreslås i
§ 266, stk. 1, nr. 6, at
indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen).
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, litra
c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.
Artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, er et
fondsmæglerselskab.
Side 842/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke
offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-
vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når fondsmæglerselskabet
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og fondsmæglerselskabet videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår
heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.
For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at
der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder
vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således
at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af
samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor
afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
Side 843/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 26 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås at indsætte nyt
nr. 6
i §
266, stk. 1,
hvorefter artikel 3, artikel 4,
stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk.
1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og
artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger
i
sektoren
for
finansielle
tjenesteydelser
(disclosureforordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes
investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) og pengeinstitutter, der yder
porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra b og j, i disclosureforordningen. Med
finansielle markedsdeltagere menes også fondsmæglerselskaber der yder
porteføljepleje og udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP)-produkt, jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- og
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forvaltere af alternative
investeringsfonde
og
UCITS-administrationsselskaber
(investeringsforvaltningsselskaber), der yder investeringsrådgivning, jf.
artikel 2, nr. 11, litra c, d, e og f, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- og
forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Side 844/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en
henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver
i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje eller en forvalter af alternative
investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i
henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning
på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at
de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning
om, hvorvidt og hvordan fondsmæglerselskabet eller forvalteren af
alternative investeringsfonde integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis
sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om
integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- og
forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn
til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin
hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor
denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt
Side 845/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn
til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke
offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
Side 846/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke
offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker
med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder
de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan et fondsmæglerselskab der yder portefølje, skal offentliggøre
erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der
fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at
oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid
med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf
fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljeplejer skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens
starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det
gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer
i
sine
investeringsbeslutninger
på
virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Side 847/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, ikke offentliggør og
opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke på sin
hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og
i givet fald hvordan fondsmæglerselskabet i sin investeringsrådgivning tager
hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et
andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om
den proces, som fondsmæglerselskabet anvender til at udvælge de
finansielle produkter, dette rådgiver om, herunder bl.a. hvordan
Side 848/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fondsmæglerselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de
finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den
strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
et
investeringsforvaltningsselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke
offentliggør og opretholder en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er
en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om
og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem
aflønningspolitikken
og
fondsmæglerselskabets
integration
af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et
fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin
hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
Side 849/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU)
2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om
finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling og lov om
firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager eller finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
ikke i den aflønningspolitik, som fondsmæglerselskabet skal udarbejde i
henhold til § 108 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje, oplysninger om, hvordan pengeinstituttet integrerer
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dets portefølje,
ikke retvisende afspejler, hvordan pengeinstituttet faktisk integrerer
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at pengeinstituttet
udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning afbæredygtighedsrisici
på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
Side 850/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 1, 2. afsnit, er
en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på
produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke
medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, oplysningerne om hvordan en
forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning,
integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende
afspejler, hvordan forvalteren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici in sin
investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren ikke beskriver, hvilke
bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for fonden, denne
rådgiver om.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet denne rådgiver
om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke medtager en
klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle
oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Side 851/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den
finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå
fondsmæglerselskabet
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sine
investeringsbeslutninger, i de oplysninger fondsmæglerselskabet skal give
investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i
bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning. Et andet
eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og som anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en portefølje, ikke
omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger,
som fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med §
6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne
forordning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke de
oplysninger der skal gives for en portefølje i overensstemmelsen med artikel
6, stk. 3, litra h, medtager en klar og begrundet redegørelse for, om i givet
Side 852/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fald, hvordan porteføljen tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt,
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der skal gives for
en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter
en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i, følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og
forvalter en portefølje,
der blandt andre karakteristika fremmer
Side 853/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, omfatter en beskrivelse af de enkelte
miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan
fondsmæglerselskabet opfylder de pågældende karakteristika. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives
i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med
formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare
handling består i, at fondsmæglerselskabet, der yder porteføljepleje, og som
angiver et indeks som referencebenchmark for en portefølje, ikke i de
oplysninger, der gives, beskriver om og i givet faldt, hvordan dette indeks
er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1,
litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
Side 854/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter
en portefølje som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke
medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet
fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer,
der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad
bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan
det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål, samt en redegørelse for,
hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra
et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke
ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 3, litra h, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks for
porteføljen er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at fondsmæglerselskabet ikke i de oplysninger giver
begrundelse for, hvad fondsmæglerselskabet mener gør det angivne indeks,
der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks.
Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der
Side 855/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse
med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra h, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, fondsmæglerselskabet gør
for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan
de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
hvoraf det fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal
give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på
en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel,
koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, skal omfatte en detaljeret
redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering
sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
Side 856/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en
detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset
nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres
med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og
som anvender et Partistilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet
portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-
/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives, i medfør af artikel 6, stk.
3, litra i, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
Side 857/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje
og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er
anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings
artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1,
der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand,
i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk.
3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen, i
overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit, i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, skal offentliggøre og opretholde
på sin hjemmeside, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer
Side 858/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering
som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at pengeinstitut,
der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk.
1, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte
miljømæssige eller sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke på sin
hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan
pengeinstituttet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale
karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives
i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige
for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at
oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar,
ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside
offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig
beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet vurderer, måler og overvåger
de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.
Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at
fondsmæglerselskabet ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i
Side 859/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine
periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår
af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske
rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760
af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11,
stk. stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU)
2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje
og ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for
ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse
med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
Side 860/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de
samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.
Artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, fastlægger krav til
markedsføringskommunikationen for finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der markedsfører sine
produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, i markedsføringskommunikationen for en portefølje
omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de
oplysninger, der er offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside i
henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende porteføljen.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der
udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af
sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på
sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i
Side 861/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESG-vurderingsforordningen, når fondsmæglerselskabet videregiver en
ESG-vurdering
til
tredjeparter,
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.
2.3.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger.
For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår
heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.
For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at
der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder
vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således
at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
Side 862/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 27 (§ 266, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-
retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås at indsætte nyt
nr. 6
i §
266, stk. 1,
hvorefter artikel 3, artikel 4,
stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk.
1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og
artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger
i
sektoren
for
finansielle
tjenesteydelser
(disclosureforordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes
investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) og pengeinstitutter, der yder
porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra b og j, i disclosureforordningen. Med
finansielle markedsdeltagere menes også fondsmæglerselskaber der yder
porteføljepleje og udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP)-produkt, jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- og
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forvaltere af alternative
investeringsfonde
og
UCITS-administrationsselskaber
(investeringsforvaltningsselskaber), der yder investeringsrådgivning, jf.
artikel 2, nr. 11, litra c, d, e og f, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- og
forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Side 863/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en
henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver
i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje eller en forvalter af alternative
investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i
henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning
på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at
de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning
om, hvorvidt og hvordan fondsmæglerselskabet eller forvalteren af
alternative investeringsfonde integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis
sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om
integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- og
forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn
til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin
hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor
denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt
Side 864/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn
til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke
offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
Side 865/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke
offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker
med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder
de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan et fondsmæglerselskab der yder portefølje, skal offentliggøre
erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der
fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at
oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid
med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf
fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljeplejer skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens
starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det
gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer
i
sine
investeringsbeslutninger
på
virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Side 866/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, ikke offentliggør og
opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke på sin
hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og
i givet fald hvordan fondsmæglerselskabet i sin investeringsrådgivning tager
hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et
andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om
den proces, som fondsmæglerselskabet anvender til at udvælge de
finansielle produkter, dette rådgiver om, herunder bl.a. hvordan
Side 867/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fondsmæglerselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de
finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den
strafbare
handling
består
eksempelvis
i,
at
et
investeringsforvaltningsselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke
offentliggør og opretholder en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er
en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om
og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
fondsmæglerselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem
aflønningspolitikken
og
fondsmæglerselskabets
integration
af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et
fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin
hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
Side 868/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU)
2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om
finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling og lov om
firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager eller finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
ikke i den aflønningspolitik, som fondsmæglerselskabet skal udarbejde i
henhold til § 108 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje, oplysninger om, hvordan pengeinstituttet integrerer
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dets portefølje,
ikke retvisende afspejler, hvordan pengeinstituttet faktisk integrerer
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at pengeinstituttet
udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning afbæredygtighedsrisici
på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
Side 869/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 1, 2. afsnit, er
en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på
produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke
medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, oplysningerne om hvordan en
forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning,
integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende
afspejler, hvordan forvalteren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici in sin
investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren ikke beskriver, hvilke
bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for fonden, denne
rådgiver om.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet denne rådgiver
om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke medtager en
klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle
oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Side 870/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den
finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå
fondsmæglerselskabet
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sine
investeringsbeslutninger, i de oplysninger fondsmæglerselskabet skal give
investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i
bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning. Et andet
eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og som anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en portefølje, ikke
omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger,
som fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med §
6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne
forordning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke de
oplysninger der skal gives for en portefølje i overensstemmelsen med artikel
6, stk. 3, litra h, medtager en klar og begrundet redegørelse for, om i givet
Side 871/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fald, hvordan porteføljen tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt,
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der skal gives for
en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter
en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i, følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og
forvalter en portefølje,
der blandt andre karakteristika fremmer
Side 872/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, omfatter en beskrivelse af de enkelte
miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan
fondsmæglerselskabet opfylder de pågældende karakteristika. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives
i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med
formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare
handling består i, at fondsmæglerselskabet, der yder porteføljepleje, og som
angiver et indeks som referencebenchmark for en portefølje, ikke i de
oplysninger, der gives, beskriver om og i givet faldt, hvordan dette indeks
er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1,
litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
Side 873/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter
en portefølje som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke
medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet
fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer,
der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad
bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan
det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål, samt en redegørelse for,
hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra
et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke
ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 3, litra h, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks for
porteføljen er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at fondsmæglerselskabet ikke i de oplysninger giver
begrundelse for, hvad fondsmæglerselskabet mener gør det angivne indeks,
der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks.
Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der
Side 874/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse
med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra h, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, fondsmæglerselskabet gør
for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan
de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
hvoraf det fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal
give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på
en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel,
koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, skal omfatte en detaljeret
redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering
sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
Side 875/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en
detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset
nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres
med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og
som anvender et Partistilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet
portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-
/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives, i medfør af artikel 6, stk.
3, litra i, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
Side 876/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje
og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er
anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings
artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder
porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1,
der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand,
i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk.
3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen, i
overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit, i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, skal offentliggøre og opretholde
på sin hjemmeside, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer
Side 877/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering
som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at pengeinstitut,
der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk.
1, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte
miljømæssige eller sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke på sin
hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan
pengeinstituttet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale
karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives
i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige
for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at
oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar,
ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside
offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig
beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet vurderer, måler og overvåger
de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen.
Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at
fondsmæglerselskabet ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i
Side 878/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine
periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår
af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske
rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760
af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11,
stk. stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU)
2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje,
og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje
og ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for
ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse
med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
Side 879/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de
samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.
Artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, fastlægger krav til
markedsføringskommunikationen for finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der markedsfører sine
produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
porteføljepleje, i markedsføringskommunikationen for en portefølje
omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de
oplysninger, der er offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside i
henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende porteføljen.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der
udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af
sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på
sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i
Side 880/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESG-vurderingsforordningen, når fondsmæglerselskabet videregiver en
ESG-vurdering
til
tredjeparter,
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger.
For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår
heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.
For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at
der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder
vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således
at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Side 881/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 28 (§ 266, stk. 1, nr. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-
retsakter, der kan straffes med bøde
Det foreslås i
§ 266, stk. 1, nr. 6, at
indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er et fondsmæglerselskab.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke
offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-
vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når fondsmæglerselskabet
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og fondsmæglerselskabet videregiver ESG-vurderingen til
Side 882/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter. Det fremgår
heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.
For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den
pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at
der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder
vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således
at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af
samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor
afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 29 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Side 883/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastlægger hvilke overtrædelser af loven,
som kan straffes med bøde og fængsel indtil 4 måneder. Det følger i dag af
bestemmelsen, at overtrædelser af § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er
strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke
informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis
bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.
Det foreslås i
§ 266, stk. 2, nr. 1,
at ændre § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4
til § 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en afledt
konsekvensrettelse, som skyldes, at § 75, stk. 2, med lovforslagets § 5, nr.
8, rykkes til stk. 5. Ændringen indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 30 (§ 266, stk. 2, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af § 266, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at overtrædelse af en række
bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det følger af § 266, stk.
2, nr. 1-3, hvilke bestemmelser og artikler, der er strafbelagt.
Det følger af artikel 39a, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter (MiFIR), at investeringsselskaber, der handler på
vegne af detailkunder eller professionelle kunder ikke må modtage gebyr
eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af
ordrer fra disse kunder på et bestemt handelssted eller for videresendelse af
disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på
et bestemt handelssted (»betaling for ordreflow«).
Artikel 39a, stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på nedslag eller
rabatter på handelssteders transaktionsgebyrer, hvis det er tilladt i henhold
til den godkendte og offentlige takststruktur for en markedsplads i Unionen
eller for en markedsplads i et tredjeland, hvis de udelukkende kommer
kunden til gode. Sådanne rabatter eller nedslag må ikke medføre en
økonomisk fordel for investeringsselskabet.
Det følger af artikel 39a, stk. 2, at en medlemsstat i nogle tilfælde kan fritage
investeringsselskaber fra forbuddet i stk. 1.
Side 884/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
For at artikel 39a, stk. 2, finder anvendelse underretter en medlemsstat, der
opfylder betingelsen i første afsnit, ESMA senest den 29. september 2024
herom. ESMA fører en liste over medlemsstater, der anvender denne
undtagelse. Listen gøres tilgængelig for offentligheden og ajourføres
regelmæssigt.
Det foreslås i
§ 266, stk. 2,
at indsætte
nr. 4,
hvorefter stk. 2, finder
anvendelse på artikel 39a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
markeder for finansielle instrumenter.
Forslaget vil medføre, at artikel 39a i MiFIR strafbelægges. Et
fondsmæglerskab vil dermed vil et kunne få en bøde eller straffes med
fængsel indtil 4 måneder, hvis fondsmæglerselskabet overtræder artikel 39a
i MiFIR.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b, nr. x, i
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024
om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter, som indsætter nr. xxviia i artikel 70, stk. 3, litra b, i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65 (EU) af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (MiFID).
Til nr. 31 (§ 275, stk. 1, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, indeholder en klageadgang til
Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet
retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet
i medfør af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, og en række forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 275, stk. 1, nr. 9,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen),
hvorefter afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet,
Side 885/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 32 (§ 278, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter fastsætter kravene til egnethed og
hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i
fondsmæglerselskaber.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelses-forordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Den gældende § 278 fastsætter, at Finanstilsynet skal orientere
offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på
ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om
afsættelse ved manglende overholdelse af kravene. Afgørelser om
godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.
Det foreslås i
§ 278, stk. 2,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
Side 886/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som er relevante for i at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
Side 887/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 33 (§ 282, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af § 223 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
fondsmæglerselskaber,
fondsmæglerholdingvirksomheder,
blandede
finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§
219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af §
345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse
eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed træffer Finanstilsynets bestyrelse
afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 277, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet med angivelse af
virksomhedens navn skal offentliggøre reaktioner givet af Finanstilsynets
bestyrelse efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn. Ved reaktioner
forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og
som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger
af § 277, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der
er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner,
som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en
afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om
egnet- og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Den gældende § 282 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og
-aktiviteter
fastsætter
begrænsninger
i
Finanstilsynet
offentliggørelsespligt i medfør af § 277. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten i § 277 omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets
negative afgørelser i fit & proper-sager. Finanstilsynet offentliggør derfor i
Side 888/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynet afslag på ansøgninger
om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør
Finanstilsynet afgørelser, hvor et fondsmæglerselskab påbydes at afsætte en
direktør eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.
Det følger desuden af § 279, at Finanstilsynet på sin hjemmeside
offentliggør navnet på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse
af en række bestemmelser i loven, herunder §§ 75 og 76. Bestemmelsen
implementerer artikel 20 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og
om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU og 2014/65/EU (IFD).
Af artikel 20, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de
kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold
offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet
appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal
omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den
fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem
foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte
person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun
i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.
Af artikel 20, stk. 2, fremgår det, at når medlemsstater tillader
offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative
foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet
appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle
websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.
I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse
af nationale regler, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser
offentliggøres.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 282, stk. 4.
Efter den foreslåede
bestemmelse skal der ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 277 om
kravene i §§ 75 og 76, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §
232 for overtrædelse af kravene.
Side 889/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse eller en afgørelse om afsættelse af tilstrækkelig
tid. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel
20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.
november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, kan det nationalt
fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til §§ 75 og 76
skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en person, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed samt afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 242, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme
gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Det foreslåede om offentliggørelse af overtrædelser af kravene i §§ 75 og
76 svarer til offentliggørelsespligten i § 279.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Til nr. 34 (bilag 3, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Bilag 3 omhandler beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede
passiver og subordination.
Det følger af nr. 1 i bilag 3, at det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 5,
litra c, beregnes ved anvendelse af formlen Y = α – (β + γ).
Det foreslås i
bilag 3, nr. 1,
at ændre »§ 202, nr. 5, litra c« til »§ 202, nr. 4,
litra c«.
Side 890/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den forslåede
ophævelse af § 202, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 5, nr. 34.
Til § 6
Til nr. 1 og 2 (Fodnoten til lovens titel, 1. pkt., lov om kapitalmarkeder)
Fodnoten til lov om kapitalmarkeder indeholder en oplistning af de
direktiver og forordninger, der helt eller delvist er gennemført ved loven.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv
2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II Review).
Fodnoten til lov om kapitalmarkeders titel foreslås derfor opdateret som
følge heraf.
Den foreslåede ændring præciserer, hvilke dele af Europa Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II), der er implementeret i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås endvidere i
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-
Tidende, L af 20. december 2023« og i
2. pkt.
ændres »og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-
Tidende 2017, nr. 168, side 12« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side
12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13.
december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).
Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af
artikel 3 og 12, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis
Side 891/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked
(gennemsigtighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-
forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som
indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.
Til nr. 3 og 4 (Fodnoten til lovens titel, 2. pkt., lov om kapitalmarkeder)
Den gældende fodnote til lov om kapitalmarkeders titel, 2. pkt., indeholder
en opregning af de forordninger, som lov om kapitalmarkeder gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/XX af XX. Fodnoten til lov om kapitalmarkeders titel
skal derfor opdateres som følge heraf.
Det foreslås derfor i
fodnoten
til lovens titel,
2. pkt.,
efter »Europa
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-
Tidende 2017, nr. 168, side 12« at indsætte », som ændret ved Europa
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX,«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af Europa Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX, der ændrer i Europa Parlamentets
og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017.
Til nr. 5 (§ 2, stk. 1, nr. 4 og § 191, stk. 2, lov om kapitalmarkeder)
Efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, gælder reglerne i § 13, stk.
2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter også
Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske
Side 892/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en
filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov
om finansiel virksomhed.
Efter § 191, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, gælder, at Kreditinstitutter, der
er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel
virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en
værdipapircentral (CSD). Det samme gælder for investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf.
§§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2,
i lov om kapitalmarkeder, at
ændre § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1.
De foreslåede ændringer er en konsekvensrettelse som følge af, at krav om,
at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets
tilladelse, er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets […].
Til nr. 6 (Overtalt i loven i lov om kapitalmarkeder)
En række af lovens bestemmelser
”emissionskvoter eller derivater heraf”.
indeholder
formuleringen
Det foreslås overalt i loven at ændre »emissionskvoter eller derivater heraf«
til: »derivater af emissionskvoter«.
Ændringen er en konsekvens af ændret EU-regulering. Den foreslåede
ændring har til formål at forenkle kravene til kategorisering af
positionsindehavere og positionsrapportering. Positionsrapportering i
derivater giver tilsynsmyndighederne mulighed for at overvåge udviklingen
og især opbygningen af positioner over tid og udviklingens mulige effekt på
Side 893/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
både derivaterne og det underliggende spotmarked. Det samme resultat kan
dog ikke opnås for spotinstrumenter, såsom emissionskvoter, hvor stillinger
i kontrakten forbliver åbne i en meget kort periode. Det betyder, at
positioner i emissionskvoter når forfaldsdato meget hurtigt, og dermed er
positionerne lukket. I praksis medfører det, at den relevante kompetente
myndighed for handelspladsen, hvor emissionskvoter bliver handlet,
modtager positionsrapporter, hvor positionen er ”nul” hver anden dag, når
transaktionen i emissionskvoterne er færdigafviklet. Der kan derfor ikke
udledes nogen meningsfuld information fra disse positionsrapporter om
antallet af emissionskvoter, som markedsdeltagere besidder.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 11, litra
a og c, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, og stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 27 og 30.
Til nr. 7 (§ 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, at der ved
et multilateralt system forstås ethvert system eller enhver facilitet, hvor
forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter
kan sammenføres.
Det foreslås, at
§ 3, nr. 1,
nyaffattes, så der ved et multilateralt system forstås
et multilateralt system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 11, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter.
Ændringen foreslås som følge af, at definitionen af et multilateralt system i
forbindelse med revision af MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFIR) blev flyttet fra direktivet til forordningen. Den
foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer. Formålet med
at definere et multilateralt system i forordningen er at tydeliggøre, at
multilateral handelsaktivitet kræver tilladelse til drift af en markedsplads.
Dette giver markedsdeltagerne klarhed om de regulatoriske forventninger til
multilaterale systemer, sikre lige konkurrencevilkår, og sikre ensartet
anvendelse af kravet om, at hybride systemer kun må udføre multilaterale
Side 894/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
handelsaktiviteter, hvis de har fået tilladelse som et reguleret marked, en
MHF eller en OHF. Hybride systemer er systemer, som kombinerer
elementer fra flere typer af handelssystemer.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i
MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 19, i MiFID II.
Til nr. 8 (§ 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at der
ved en systematisk internalisator forstås et fondsmæglerselskab, som på
organiseret, hyppigt og systematisk grundlag og i væsentligt omfang handler
for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads
uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider
de af Europa-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handelen er
hyppig og væsentlig.
Det foreslås, at
§ 3, nr. 14,
nyaffattes, så der ved en systematisk
internalisator skal forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret,
hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning med
aktieinstrumenter ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads
uden at drive et multilateralt system, eller som vælger at have status som
systematisk internalisator.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de kvantitative kriterier om, at
handelen er væsentlig, hyppig og systematisk udgår. Den foreslåede
kvalitative vurdering vil kun gælde for aktieinstrumenter, da kravene for
systematiske internalisatorer med hensyn til førhandelsgennemsigtighed for
andre instrumenter end aktieinstrumenter, som tidligere var fastsat i MiFIR
artikel 18 og 19, er bortfaldet. Kravene blev fjernet fra MiFIR ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om
ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(MiFIR Review). Med den foreslåede definition vil det være muligt for et
fondsmæglerselskab at vælge at blive en systematisk internalisator for andre
instrumenter end aktieinstrumenter og opfylde kravene om
førhandelsgennemsigtighed på frivillig basis, f.eks. for at imødekomme
fondsmæglerselskabets detailkunders behov.
Handel for egen regning skal forstås bredt. Det betyder, at al handel over
egne bøger bliver omfattet af begrebet. Handel for egen regning er nærmere
Side 895/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
uddybet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2294 af 28.
august 2017.
Den væsentligste forskel mellem en systematisk internalisator og et
fondsmæglerselskab, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF),
består i, at den systematiske internalisator ikke har tilladelse til at sætte
forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden
gennem anvendelse af systemer, der funktionelt svarer til de systemer, der
anvendes af en markedsplads. Eksempelvis er de handelssystemer, der
anvendes på markedspladser, kendetegnet ved en funktionalitet, der giver
kunderne adgang til at se hinandens aktiviteter.
Ved et fondsmæglerselskab skal også forstås de virksomheder, der er
oplistet i § 2, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra b, i
MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 20, i MiFID II.
Til nr. 9 (§ 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der
ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP), et
afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et
clearingmedlem af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i
medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2023 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre. I henhold til systemets regler kan den samme deltager
handle som central modpart (CCP), afregningsfirma eller clearinginstitut
eller udføre en del af eller alle disse opgaver.
Der er tale om en implementering af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet, som
ændret ved artikel 4, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og
(EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår
strakskreditoverførsler i euro (straksbetalingsforordningen).
Det fremgår af artikel 2, litra f, sidste afsnit i finalitydirektivet, at en
medlemsstat kan betragte en indirekte deltager som deltager, hvis dette er
begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret
Side 896/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender
overførselsordrer til systemet.
Det foreslås i
§ 3, nr. 23, 3. pkt.,
at indsætte, at en indirekte deltager kan
betragtes som en deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko,
hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den
indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.
Denne del af definitionen af deltager i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er
frivillig for medlemsstaterne at implementere, og den har ikke været
implementeret i dansk ret før.
Nationalbanken har besluttet at flytte afvikling af kronebetalinger fra
Nationalbankens eget system Kronos2 til den Europæiske Centralbanks
(ECB) tilsvarende systemer. Det forventes som en konsekvens heraf, at flere
banker, der i dag er deltagere i Nationalbankens systemer, vil overgå til at
afvikle deres betalinger som indirekte deltagere.
Indirekte deltagere kan allerede i dag deltage i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer på lige fod med deltagere, men andelen af
indirekte deltagere forventes at stige, når Nationalbanken flytter afvikling
af kronebetalinger til ECB’s systemer.
Formålet med bestemmelsen er at implementere sidste afsnit af artikel 2,
litra f, i finalitydirektivet.
Forslaget vil indebære, at afvikling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med
indirekte deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer er
beskyttet mod en indirekte deltagers insolvens. Overførselsordrer, der er
sendt til systemet fra en indirekte deltager, og som efter systemets regler
ikke længere kan trækkes tilbage, samt sikkerhed stillet i forbindelse med
den indirekte deltagelse i systemet opretholdes, uanset om der er tale om en
deltager eller en indirekte deltager.
Til nr. 10 (§ 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at hvis Finanstilsynet
ikke inden for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa Parlamentets og
Rådets forordning 20217/1129/EU af 14. juni 2017 har truffet en afgørelse
om at godkende eller afvise et prospekt eller anmodet om ændringer eller
Side 897/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen
prospektgodkendelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at ændre »3 og 6« til »3, 6 og 6 a«.
om
Den foreslåede ændring supplerer artikel 1, nr. 25, i Europa Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX, der ændrer artikel 40, andet afsnit,
i prospektforordningen ved at indsætte en henvisning til fristen i artikel 20,
stk. 6 a. Efter ændringen fremgår det, at klageadgangen også gælder, hvis
den kompetente myndighed hverken har godkendt eller afvist en ansøgning
om prospektgodkendelse eller har fremsat anmodning om ændringer eller
supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden for fristen i
artikel 20, stk. 6 a. Artikel 20, stk. 6 a, fastsætter, at fristerne i stk. 2, første
afsnit, og stk. 4, forkortes til syv arbejdsdage for et EU-
opfølgningsprospekt, der er omfattet af den maksimale længde, jf. artikel 14
a, stk. 5 og 6, i prospektforordningen.
Den foreslåede ændring vil således sikre, at den, der anmoder om
godkendelse af et prospekt, også kan indbringe sagen for domstolene, hvis
godkendelsesanmodningen ikke behandles inden for den tidsfrist, der følger
af artikel 20, stk. 6 a, i prospektforordningen.
Til nr. 11 (§ 25 a, i lov om kapitalmarkeder)
I medfør af § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en udsteder
offentliggøre og udbrede oplysninger efter lovens kapitel 5 og artikel 17,
stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014
af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
på en sådan måde, at der hurtigt kan opnås adgang til disse oplysninger i
hele Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Udbredelsen af oplysningerne skal ske på et
ikkediskriminerende grundlag.
Efter den gældende § 25 i lov om kapitalmarkeder, skal en udsteder samtidig
med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som opbevarer dem. Oplysningerne bliver
opbevaret i Finanstilsynets database, hvor offentligheden har adgang til
dem, og oplysninger bliver anvendt i Finanstilsynets tilsyn med, om
udstederne overholder deres oplysningsforpligtelser. § 25 gennemfører
artikel 21, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.
Side 898/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 25 a.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 1,
at en udsteder samtidig med offentliggørelsen
af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, skal indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil supplere den gældende § 25 og medføre, at
Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger offentliggjort efter §
24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder til ESAP. Udstederne vil dermed ikke
blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de
allerede indsender efter § 25, men Finanstilsynet vil fremover videresende
de indsendte oplysninger til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal udstederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til
format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede
bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database, der vil erstatte den
eksisterende database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og
metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder
indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-
organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Forskellen mellem den gældende § 25 og den foreslåede bestemmelse i § 25
a er, at § 25 sikrer, at oplysningerne opbevares hos Finanstilsynet som
officielt udpeget opbevaringsmekanisme, hvorimod § 25 a skal sikre, at
oplysningerne bliver videresendt til ESAP. Det er hensigten, at
Finanstilsynets nye database vil kunne understøtte begge funktioner. På sigt
vil det derfor være muligt, at § 25 a ophæves og indsættes i § 25.
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. juli 2026 (første fase),
hvilket medfører, at udstedere fra dette tidspunkt skal indsende
oplysningerne. Udsteder vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye
krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.
Side 899/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23a, stk. 1, 1. afsnit, i
gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 2,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes
i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende
data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
Side 900/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 2, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23a, stk. 1, 2. afsnit, i
gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af udsteders størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af industrisektoren for udsteders økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 6,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 25 a, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal
udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 2.
Side 901/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 23a, stk. 2, i
gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i
omnibusdirektivet.
Til nr. 12 (§ 50, stk. 4-6, i lov om kapitalmarkeder)
I medfør af § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af et
reguleret marked offentliggøre og give Finanstilsynet meddelelse om navne
på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på
fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret
andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i operatøren, og
størrelsen af de pågældende andele. Bestemmelsen gennemfører artikel 46,
stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås at der indsættes et nyt
§ 50, stk. 4,
hvorefter operatøren samtidig
med offentliggørelsen af oplysninger efter stk. 1 skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP. En operatør af
et reguleret marked vil ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til
Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter stk. 1. Operatøren skal
dog sikre, at oplysningerne fremover bliver indsendt til Finanstilsynet
samtidig med offentliggørelsen, hvorefter Finanstilsynet vil videresende
oplysningerne til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal en operatør af et reguleret marked dog sikre, at oplysningerne
overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 5
og 6 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af
oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor
eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Side 902/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje
fase), hvilket medfører, at en operatør af et reguleret marked fra dette
tidspunkt skal indsende oplysningerne. Operatøren vil derfor have tid til at
indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 4 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 1.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Det foreslås at der indsættes et nyt § 50,
stk. 5,
hvorefter operatøren skal
sikre, at oplysningerne som nævnt i stk. 4 indsendes i et dataekstraherbart
eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal indsende
oplysningerne i stk. 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og
ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
Side 903/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 5, herunder hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 1, 2.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 1,
at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages
af det juridiske navn på den operatør, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 2,
at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages
af operatørens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 3,
at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages
af operatørens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 4,
at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages
af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 5,
at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages
af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås derudover i et nyt
§ 50, stk. 6,
at for at kunne opfylde kravet i
stk. 5, nr. 2, skal operatøren erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 5.
Side 904/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 2, i
MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Til nr. 13 (§ 62, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 62 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om
outsourcing for operatører af et reguleret marked.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af
14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den
finansielle sektor (DORA-forordningen) regulerer det digitale operationelle
område, herunder outsourcing regler outsourcing. DORA-forordningen
fandt anvendelse fra den 17. januar 2025, jf. forordningens artikel 64.
Det foreslås at indsætte et
§ 62, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om kapitalmarkeder,
hvorefter 1. pkt. ikke finder anvendelse for outsourcing på det digitale
operationelle område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om outsourcing i § 62
ikke vil omfatte outsourcing på det digitale operationelle område.
Outsourcing på det digitale operationelle område vil i stedet blive reguleret
i kapitel V, afdeling I, i DORA-forordningen.
Til nr. 14 (§ 62 a i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 62 a, at regler fastsat i medfør af § 62, stk. 2, ikke gælder
for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-
løsning, jf. lov om MitID og NemLog-in.
Når DORA-forordningen finder anvendelse, vil der ikke længere være
beføjelse til at fastsætte nationale regler om styring af tredjepartsrisici på det
digitale operationelle område, herunder regler om outsourcing.
Det foreslås at ophæve
§ 62 a
i lov om kapitalmarkeder.
Virksomhedernes outsourcing af autentifikation af brugere ved anvendelse
af MitID-løsningen angår det digitale operationelle område og vil derfor
fremadrettet skulle følge DORA-forordningens regler.
Side 905/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 15 og 16 (§ 68, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en operatør af et reguleret marked samt for
indehavere af en operatør af et reguleret marked, der er en
enkeltmandsvirksomhed. Drives en operatør af et reguleret marked, som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 68, stk. 1 og 2,
tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til
at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 59, stk. 4, at
ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen
er opfyldt.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 68 i lov
om kapitalmarkeder. Det gældende § 68, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5
og 6
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
ar når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret
marked, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 68, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i en operatør af et reguleret marked. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
Side 906/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfylder kravene i § 68, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked kan indtræde i
virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om
egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person
som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 221, stk. 9, jf. lovforslagets § 7, nr. 5.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en
enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under
stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og
hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers
indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en operatør af et reguleret
marked.
Side 907/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 68, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
Side 908/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 68, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
Side 909/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 68, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
Side 910/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Side 911/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i operatør af et reguleret marked kan meddeles en betinget
afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene
i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed
vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1,
nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
Side 912/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 68, stk.
1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Side 913/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
68, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte
betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
Side 914/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 68, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og
2 til stk. 1-5. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 68,
stk. 2 og 3, med lovforslagets § 7, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6. Ændringen
indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 68, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for en operatør af
et reguleret marked, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 17 (§ 71, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke
krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at
sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og
hensigtsmæssig måde.
Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke
krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at
sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og
hensigtsmæssig måde.
Det foreslås i
§ 71, stk. 2, nr. 7,
at en operatør af et reguleret marked skal
råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de
datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22b i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle
instrumenter.
Artikel 22b blev indsat i MiFIR ved MiFIR Review. Kravene vedrører bl.a.
kvaliteten af transmissionsprotokollen, der anvendes til at overføre
markedsdata fra dataleverandøren, herunder regulerede markeder, til
udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’en) og
foranstaltninger til håndtering af fejlbehæftede handelsindberetninger og
håndhævelsesstandarder i relation til datakvalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads
skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren overholder
datakvalitetskravene, der er fastsat i artikel 22b i MiFIR. EU-Kommissionen
Side 915/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kan i medfør af artikel 22b, stk. 3, i MiFIR vedtage reguleringsmæssige
tekniske standarder, der bl.a. specificerer kravene til dataene.
Det foreslås i
§ 71, stk. 2, nr. 8,
at en operatør af et reguleret marked skal
have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed
for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.
Efter gældende regler er der et krav for operatører af en MHF eller OHF om,
at de skal have mindst tre aktive medlemmer, som kan interagere med de
andre medlemmer eller kunder om prisdannelsen. Det følger af § 88, stk. 1,
i lov om kapitalmarkeder, som implementerer artikel 18, stk. 7, i MiFID II.
Det følger af betragtning 6 i præamblen til MiFID II Review, at det samme
krav bør gælde for operatører af et reguleret marked. Den foreslåede
bestemmelse skal derfor forstås på samme måde som kravet i § 88, stk. 1, i
lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatør af et reguleret marked
skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har
mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.
Ved et medlem skal der ifølge betragtning 16 i præamblen til MiFID II
forstås en person, der har adgang til et reguleret marked.
Vurderingen af, om et medlem eller en kunde er aktiv på et reguleret
marked, skal foretages på et objektivt grundlag under hensyn til
vedkommendes andel af det samlede antal handler gennemført via det
pågældende regulerede marked inden for et eller flere finansielle
instrumenter. Et medlem eller en kunde, der regelmæssigt indlægger ordrer,
der efterfølgende annulleres, vurderes ikke at opfylde kravet. Der vil ved
vurderingen af medlemmers og kunders mulighed for at interagere med
hinanden blive lagt vægt på, at der ikke i det regulerede markeds regelsæt,
eller i aftaler indgået mellem medlemmer eller kunderne af det regulerede
marked, er fastsat vilkår, der begrænser et medlems eller en kundes
mulighed for at deltage i handelen med et givet instrument.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 6, i MiFID II
Review, som indsætter litra g og h i artikel 47, stk. 1, i MiFID II.
Til nr. 18 (§ 78, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarked)
Side 916/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I medfør af den gældende § 78, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en
operatør af et reguleret marked hurtigst muligt offentliggøre beslutninger
truffet efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument
og eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele
Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for
beslutningen. Bestemmelsen gennemfører artikel 52, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i
§ 78, stk. 3, 2. pkt.,
at Finanstilsynet videresender beslutningen
til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende
beslutningen,
som
Finanstilsynet
modtager
fra
markedsoperatøren i medfør af 1. pkt. til ESAP.
Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav
fremgår af artikel 87a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår,
at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b
fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle
navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører,
markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes,
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-
forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og
en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der kan understøtte de nye
krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet
kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne,
til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur,
jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje
fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende
oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 4, 1.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Til nr. 19 (§ 106, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
Side 917/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 106 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør
af en MHF eller en OHF skal råde over effektive ordninger og procedurer
til brug for regelmæssig overvågning af, at handelsfacilitetens medlemmer
eller kunder overholder handelsfacilitetens regler samt identificere adfærd,
der indebærer overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(markedsmisbrugsforordningen).
Det forslås at indsætte
§ 106, stk. 3,
hvorefter en operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal råde
over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder,
der er fastsat i artikel 22b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Artikel 22b blev indsat i MiFIR ved MiFIR Review. Kravene vedrører bl.a.
kvaliteten af transmissionsprotokollen, der anvendes til at overføre
markedsdata fra dataleverandøren, herunder regulerede markeder, til
udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’en) og
foranstaltninger til håndtering af fejlbehæftede handelsindberetninger og
håndhævelsesstandarder i relation til datakvalitet.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 5, i
MiFID II Review, som indsætter artikel 31, stk. 1, andet afsnit, i MiFID II.
Til nr. 20 (§ 108, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
I medfør af den gældende § 108, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en
operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret
handelsfacilitet (OHF) hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet
efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument og
eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele
Finanstilsynet de oplysninger, der ligger til grund of beslutningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i
§ 108, stk. 3, 2. pkt.,
at Finanstilsynet videresender
beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal
videresende
beslutningen,
som
Finanstilsynet
modtager
fra
markedsoperatøren i medfør af 1. pkt., til ESAP.
Side 918/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav
fremgår af artikel 87a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår,
at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b
fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle
navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører,
markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes,
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-
forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og
en afgivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der kan understøtte de nye
krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet
kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne,
til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur,
jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje
fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende
oplysningerne til ESAP.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 4, 1.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Til nr. 21 (§ 111 a i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 111 fastlægger de foranstaltninger, som en operatør af en
multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal have. I
medfør af stk. 1 skal operatøren have regler, systemer og procedurer, der
sikrer, at en udsteder på markedet bl.a. aflægger relevante løbende
regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber. Bestemmelsen gennemfører
artikel 33, stk. 3, i MiFID II.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 111 a.
Det foreslås i
§ 111 a, stk. 1,
at en udsteder, hvis finansielle instrumenter er
optaget til handel på et SMV-vækstmarked, samtidig med offentliggørelsen
af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, skal indsende
Side 919/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udsteder, hvis finansielle
instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og som
offentliggør oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6,
samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til
Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.
Det gælder for det optagelsesdokument eller prospekt, som udsteder
offentliggør efter første optagelse til handel af udsteders finansielle
instrumenter, udsteders løbende regnskaber, herunder reviderede
årsregnskaber, og andre lovpligtige oplysninger.
I dag er der kun krav om, markedsoperatøren af et SMV-vækstmarked skal
have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at en udsteder på
handelsfaciliteten offentliggør oplysningerne. Udstederne vil derfor som
noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal udstederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til
format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet,
jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de
nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af
oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor
eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje
fase), hvilket medfører, at en operatør af et reguleret marked fra dette
tidspunkt skal indsende oplysningerne. Operatøren vil derfor have tid til at
indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 21.
Side 920/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 1, 1.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
§ 111 a, stk. 2,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 2, herunder hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Side 921/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 2, strafbelægges
og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 1, 2.
afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af udsteders størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages
af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås i
§ 111 a, stk. 3,
at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2,
skal udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 87a, stk.
2, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.
Til nr. 22 (§ 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en
operatør af en markedsplads midlertidigt kan begrænse eller suspendere
Side 922/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
handelen, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt
instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. I
ekstraordinære tilfælde kan operatøren tillige korrigere, ændre eller
annullere transaktioner, der er foretaget på markedet.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1,
at ændre »handelen,« til »handelen i
nødsituationer, eller«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads
midlertidigt kan begrænse eller suspendere handelen enten på grund af en
nødsituation, eller hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et
finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret
marked. Formålet med bestemmelsen er at øge effektiviteten af de
mekanismer, som der er krav om, at markedspladser iværksætter med
henblik på at begrænse en uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne,
navnlig suspension og begrænsning af handelen. Bestemmelsen blev indført
på baggrund af energikrisen i 2022, der medførte store udsving i prisen på
energirelaterede derivater grundet udsving i særligt gaspriserne som følge
af Ruslands invasion af Ukraine.
Hvis operatøren af en markedsplads ikke suspenderer eller begrænser
handelen, som beskrevet i første afsnit, selv om en betydelig prisudvikling
for et finansielt instrument eller tilknyttede finansielle instrumenter har ført
til ureglementerede handelsvilkår på ét eller flere markeder, kan den
nationale kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger i medfør
af bl.a. § 218, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 219, i lov om kapitalmarkeder for at
genoprette markedernes normale funktion.
EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de principper, som
en operatør af en markedsplads skal tage i betragtning, når de etablerer deres
mekanismer til at suspendere eller begrænse handelen, under hensyntagen
til likviditeten inden for forskellige aktivklasser og -underklasser,
markedsmodellens beskaffenhed og typerne af brugere, og uden at dette
berører operatørens skønsbeføjelser ved fastsættelsen af de pågældende
mekanismer.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a,
nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit. 1. pkt.,
i MiFID II.
Side 923/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0924.png
UDKAST
Til nr. 23 (§ 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at
operatøren
skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere
handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige
aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer
af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den
normale handelsafvikling.
Det foreslås i
§ 117, stk. 2,
efter »suspendere« at indsætte: »eller begrænse«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads skal
sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere eller begrænse
handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige
aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer
af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den
normale handelsafvikling.
Ved fastsættelse af parametre baseret på størrelsen af observerede
prisudsving bør operatøren tage i betragtning, at de prisudsving, der typisk
forekommer i en illikvid aktivklasse, som udgangspunkt vil være større end
de prisudsving, der typisk forekommer i en likvid aktivklasse. Operatøren
bør endvidere tage i betragtning, at parametre for suspension eller
begrænsning af handlen er særligt relevante i forbindelse med
handelssystemer baseret på løbende matchning af ordrer.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a,
nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit, i MiFID
II.
Til nr. 24 (§ 117, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 117 i lov om kapitalmarkeder regulerer en operatør af en
markedsplads’ mulighed for midlertidigt at begrænse eller suspendere
handelen og kravene til operatøren i forbindelse med dette.
Det foreslås at indsætte
§ 117, stk. 5,
hvorefter operatøren af en
markedsplads på sin hjemmeside skal offentliggøre oplysninger om hvilke
omstændigheder, der fører til en suspension eller begrænsning af handelen,
Side 924/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og oplysninger om principperne for fastlæggelse af de vigtigste tekniske
parametre for at gøre dette.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe større gennemsigtighed
for markedsdeltagerne om de omstændigheder, der fører til suspension eller
begrænsning af handelen.
EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de oplysninger, som
operatøren af en markedsplads skal offentliggøre.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 7, litra a, nr. ii,
første afsnit, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, i MiFID II.
Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav
om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 48 i MiFID
II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for en operatør af en
markedsplads. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder
defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.
Til nr. 25 (§ 124, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 124 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om en
operatør af et reguleret markeds pligt til at have en ordning, der fastsætter
en mindsteændringskurs (tick size) for en række finansielle instrumenter.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 124, stk. 4,
som fastsætter, at
for aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer
(ISIN) udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, eller aktier, med et
internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), der er udstedt
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og som handles på en markedsplads i
et tredjeland i den lokale valuta eller en valuta, som ikke er en officiel valuta
i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som nævnt i artikel 23, stk. 1, litra a, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, for hvilke det handelssted, der er det
mest relevante marked med hensyn til likviditet, befinder sig i et tredjeland,
Side 925/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kan en operatør af en markedsplads fastsætte samme mindstekursændring
(tick size), som gælder for det pågældende handelssted.
Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til reglen i lovens § 124,
stk. 3, om at anvende de mindstekursændringer (tick sizes), som er defineret
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 af 14. juli 2016 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kursspringsordningen for aktier, depotbeviser og exchange traded funds.
Undtagelsen vil gælde i de tilfælde, hvor en aktie enten er udstedt i et land
udenfor EU/EØS, eller er udstedt i et land indenfor EU/EØS (dvs. har en
EU/EØS-ISIN) og handles i et tredjeland, hvor handelen sker i den lokale
valuta eller i en ikke officiel valuta i EU/EØS. I disse tilfælde kan en
operatør af en markedsplads anvende den mindstekursændring, der er
gældende på det marked i et tredjeland, hvor den pågældende aktie har den
højeste likviditet. Det betyder, at europæiske markedspladser kan anvende
den samme mindstekursændring, der er gældende for den pågældende aktie
på en markedsplads udenfor EU. Dette for at sikre ens handelsvilkår for at
undgå at investorer bliver tilbudt dårligere priser, hvis de handler den
pågældende aktie på en europæisk markedsplads.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 8, i
MiFID II Review, som ændrer artikel 49, stk. 2, i MiFID II.
Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav
om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 49 i MiFID
II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for operatører af
markedspladser. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder
defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.
Til nr. 26 (§ 125 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør
af en markedsplads og vedkommendes medlemmer skal synkronisere de
forretningsure, som de bruger til at registrere dato og tidspunkt for
indberetningspligtige begivenheder.
Den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder implementerer artikel 50 i
MiFID II, som er blevet ophævet ved artikel 1, nr. 9, i MiFID II Review.
Side 926/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at
§ 125
ophæves.
Ophævelsen foreslås som følge af, at kravet om synkronisering af
forretningsure er rykket fra MiFID II til MiFIR. Der er ved MiFIR Review
indsat regler i artikel 22c i MiFIR om synkronisering af forretningsure for
bl.a. operatører af en markedsplads og dens medlemmer. Kravet om
synkronisering af forretningsure gælder derfor fortsat, men kravet reguleres
nu i en EU-forordning mod tidligere i national lovgivning.
Til nr. 27 (Overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende overskrift før § 128 i lov om kapitalmarkeder er ”Handel med
råvarederivater
og
emissionskvoter”.
§§
128-134
regulerer
positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering.
Det foreslås, at i overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder ændres
»emissionskvoter« til: »derivater af emissionskvoter«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
6, hvori det forslås, at overalt i loven ændres emissionskvoter eller derivater
heraf til derivater af emissionskvoter. Denne foreslåede ændring medfører,
at §§ 128-134, som hører under overskriften før § 128, ikke længere vil
regulere handel med emissionskvoter, men kun handel med råvarederivater
og derivater af emissionskvoter. Handel med emissionskvoter vil ikke
længere
være
omfattet
af
regulering
vedrørende
positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering i lov om
kapitalmarkeder.
Til nr. 28 (§ 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder,
at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater,
skal foretage positionsforvaltningskontrol.
Det foreslås i
§ 130, stk. 1, 1. pkt.,
efter »råvarederivater« at indsætte: »eller
derivater af emissionskvoter«.
Side 927/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads,
hvorpå der handles derivater af emissionskvoter, skal foretage
positionsforvaltningskontrol.
Den foreslåede ændring har til formål at udvide de eksisterende regler for
positionsforvaltningskontroller, så de omfatter derivater af emissionskvoter
for at imødegå de udfordringer, der opstår ved handel med derivater af
emissionskvoter, bl.a. som følge af, at udbuddet af det underliggende aktiv
er endeligt, og der derfor potentielt kan opbygges store positioner, som kan
presse markedet. Desuden vil den foreslåede ændring supplere den mere
generelle forpligtelse for alle handelspladser til at sikre fair og
velfungerende markeder. Udvidelse af positionsforvaltningskontrollen vil
styrke markedsovervågningen af markedet for derivater af emissionskvoter
og bidrage til at handelspladser, hvor der handles derivater af
emissionskvoter, får en bedre forståelse af handelsmønstre på deres
markeder.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. i,
i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, første afsnit, i MiFID II.
Til nr. 29 (§ 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder,
at en operatør af en markedsplads kan kræve en række oplysninger og
relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person vedrørende
dennes positioner eller eksponeringer, herunder positioner i råvarederivater,
der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika,
på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-
kontrakter via medlemmer og deltagere.
Det foreslås i
§ 130, stk. 1, nr. 2,
efter »positioner i« at indsætte: »derivater
af emissionskvoter eller«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads kan
kræve oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk
person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller
eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle
tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det
underliggende marked, herunder positioner i derivater i emissionskvoter.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
Side 928/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
29, hvori det foreslås at udvide positionsforvaltningskontrol til at omfatte
derivater af emissionskvoter. For at en operatør kan foretage
positionsforvaltningskontrol af derivater i emissionskvoter, forslås at
operatøren kan indhente oplysninger om disse positioner.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. ii,
i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, litra b, i MiFID II.
Til nr. 30 (§ 131 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 131 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør
af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller
emissionskvoter eller derivater deraf, skal kategorisere enhver person, der
besidder positioner i et af de nævnte instrumenter. Kategoriseringen skal ske
på grundlag af vedkommendes hovederhverv og under hensyn til eventuelle
godkendelser i en af de kategorier, der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.
Det foreslås i
§ 131,
at »en emissionskvote eller derivat heraf« ændres til:
»et derivat af en emissionskvote«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads,
hvorpå der handles råvarederivater eller derivater af emissionskvoter skal
kategorisere personer, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller
et derivat af en emissionskvote i en af kategorierne, der oplistet i
bestemmelsens nr. 1-5.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 6, hvori
det foreslås at ændre emissionskvoter eller derivater heraf til derivater af
emissionskvoter overalt i loven.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra c, nr. i,
i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 4, i MiFID II.
Til nr. 31 (§ 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder,
at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater
eller emissionskvoter eller derivater heraf, mindst ugentligt skal
offentliggøre en rapport over de samlede positioner i de nævnte
instrumenter. Rapporteringen skal kun ske, hvis både antallet af handlende
Side 929/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og deres åbne positioner overskrider den minimumsgrænse, der er fastsat af
Europa-Kommissionen i medfør af artikel 58, stk. 6, i MiFID II.
Det foreslås, at der i
§ 132, stk. 1, nr. 1,
efter »samlede positioner« indsættes:
»samt, hvis der handles med optioner på markedspladsen, en rapport uden
optioner«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads,
hvorpå der handles med råvarederivater eller derivater heraf, hvis der
handles med derivater på den pågældende markedsplads, skal offentliggøre
to ugentlige rapporter, henholdsvis med og uden optioner. Ændringen følger
anbefalingerne i European Securities and Markets Authority’s (ESMA)
Final Report on Emission allowances and associated derivatives, hvor det
vurderes, at en rapport uden optioner vil udgøre brugbar information for
markedsdeltagerne, der har efterspurgt større detaljegrad i de ugentlige
rapporter.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra a i
MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, a, nr. i, i MiFID II.
Til nr. 32 (§ 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at et
fondsmæglerselskab mindst en gang dagligt skal indberette en oversigt over
egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i
råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der er optaget til
handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler uden for
markedspladsen,
samt
økonomisk
tilsvarende
OTC-derivater.
Indberetningen skal ske til den kompetente myndighed for den
markedsplads, handles hvor råvarederivaterne eller derivaterne af
emissionskvoter har det største omfang.
Det foreslås, at nyaffatte
§ 133, stk.1,
så et fondsmæglerselskab, som
handler råvarederivater eller derivater af emissionskvoter udenfor en
markedsplads, mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed for den
markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter
handles, skal indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og
disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i økonomisk tilsvarende
OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.
Side 930/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra b, i
MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 2, i MiFID II. Ved ændringen
er kravet om daglig indberetning af positioner i råvarederivater,
emissionskvoter eller derivater, der er optaget til handel på en markedsplads,
til den kompetente myndighed heraf udgået. Den kompetente myndighed
for en markedsplads, hvor der handles med råvarederivater eller derivater af
emissionskvoter, vil fortsat modtage daglige indberetning om positioner fra
den pågældende markedsplads, idet de eksisterende krav om, at
fondsmæglerselskaber skal foretage daglige indberetning af positioner i
råvarederivater eller derivater af emissionskvoter til operatøren, der driver
den pågældende markedsplads, er uændret.
En fuldstændig oversigt skal give den kompetente myndighed eller den
centrale kompetente myndighed mulighed for at følge handelskæden helt
frem til slutkunden.
EU-Kommissionen har i medfør af beføjelsen hertil i artikel 57, stk. 12, i
MiFID vedtaget Kommissions delegerede forordning (EU) 2022/1302 af
20. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder for anvendelse af positionslofter på råvarederivater og
procedurer for ansøgning om undtagelse fra positionslofter, som blandt
andet fastsætter kriterier til bestemmelse af, om en kontrakt er en økonomisk
tilsvarende OTC-kontrakt til den kontrakt, der handles på en markedsplads.
Fondsmæglerselskabet skal indberette oversigten til den kompetente
myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne
af emissionskvoter handles. Hvis disse handles på flere markedspladser,
skal indberetningen dog ske til den kompetente myndighed for den
markedsplads, hvorpå handelen har det største omfang. Det følger af § 133,
stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er strafbelagt, jf. § 247 i lov
om kapitalmarkeder. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen
er fondsmæglerselskaber og virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 255,
stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Den strafbare handling består i manglende
indsendelse til den kompetente myndighed af en oversigt over egne, kunders
og disses kunders positioner i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, som
de handler uden for et reguleret marked, en MHF eller en OHF.
Side 931/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 33 og 34 (§ 180 e, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende bestemmelse i § 180 e, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem samt
for indehavere en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en
enkeltmandsvirksomhed. Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem,
som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 180 e, stk.
1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige, jf. § 180
e, stk. 3.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til
at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 180 a, stk. 3, at
ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen
er opfyldt.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 180 e i
lov om kapitalmarkeder. Det gældende § 180 e, stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
ar når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør it-operatør af et
detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 180 e, stk. 1, i forbindelse med at
den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør i en it-operatør af et detailbetalingssystem. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
Side 932/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i en it-operatør af et detailbetalingssystemkan indtræde i
virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om
egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person
som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 221, stk. 9, jf. lovforslagets § 6, nr. 39.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en
enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under
stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og
hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers
indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en it-operatør af et
detailbetalingssystem
Side 933/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 180 e, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
Side 934/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
Side 935/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 180 e, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
Side 936/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Side 937/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0938.png
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i
en
it-operatør af et detailbetalingssystemkan meddeles en
betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til
egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan
Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde
egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
Side 938/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 180 e,
stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Side 939/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
180 e, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte
betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
Side 940/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 180 e, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1
og 2 til stk. 1-5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 180 e, stk. 2
og 3, med lovforslagets § 7, nr. 3, rykkes til stk. 5 og 6.
Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 180 e,
stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for
en it-operatør af et detailbetalingssystem hvis virksomheden drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 35 (§ 211, stk. 2, nr. 16, i lov om kapitalmarkeder)
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 211, stk. 2, nr. 16,
hvorefter Finanstilsynet
påser overholdelsen med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X om gennemsigtighed og
integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Den foreslåede ændring vil
desuden medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Side 941/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en central modpart
(CCP), en værdipapircentral (CSD), et transaktionsregistrer, et
securitiseringsregister og en administrator af benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5,
litra k, l, u, v og w, i ESG- vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 36 (§ 211, stk. 2, nr. 17, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet
påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det
fremgår af § 211, stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af
en række regler og forordninger.
Det foreslås, at der i
§ 211, stk. 2,
indsættes et nyt
nr. 17,
hvorefter
Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed
og regler fastsat i medfør heraf.
Side 942/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 0 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37 (§ 212 c, i lov om kapitalmarkeder)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
Side 943/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 212 c, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder oplysninger, der
skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller en
af de i nr. 1-5 nævnte forordninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
kapitalmarkeder, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger,
der er nævnt i nr. 1-6 med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på
ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16a, stk. 3 og 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25 af 21. april 2004 om
overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), der er indsat i medfør af artikel 2 i
omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre
artikel 23a, stk. 3 og 4, i transparensdirektivet, der er indsat i medfør af
artikel 3 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede bestemmelse
gennemføre artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af
artikel 12 i omnibusdirektivet.
Side 944/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af
credit default swaps.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 11a, stk. 3, i
shortsellingforordningen, der er indsat i medfør af artikel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023
om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles
europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om markedsmisbrug (forordningen om
markedsmisbrug).
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21a, stk. 3-5, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om
markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (MAR), der er indsat
i medfør af artikel 7 i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks
i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at
måle investeringsfondes økonomiske resultater.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 28a, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om
indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle
kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater (benchmarkforordningen), der er indsat i medfør af artikel 12 i
omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Side 945/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et
reguleret marked.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21a, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked
(prospektforordningen), der er indsat i medfør af artikel 13 i
omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og
valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 15a, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023
om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om
obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om
bæredygtighedsrelaterede obligationer, der er indsat i medfør af artikel 19 i
omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13.
december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
Side 946/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
2960632_0947.png
UDKAST
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for
den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet
allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 212
c, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører
tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFIR).
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 38 (§ 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder fastsætter, at
varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2,
4 eller 5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f eller efter stk. 3
på baggrund af § 70, stk. 1, skal fremgå af påbuddet. Bestemmelsen
indebærer bl.a., at hvis et bestyrelsesmedlem i en operatør af et reguleret
Side 947/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
marked eller et bestyrelsesmedlem i en it-operatør af et
detailbetalingssystem påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet
fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende
opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5 samt, § 180 e,
stk. 1, nr. 2, 4 eller 5. Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et
idømt strafferetligt ansvar, jf. § 68, stk. 1, nr. 3 eller § 180 e, stk. 1, nr. 3,
skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en i en
operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et
detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende
opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed. I
sager hvor en indehaver af en operatør af et reguleret marked eller en
indehaver af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke opfylder
hæderlighedskravet trækkes virksomhedens tilladelse.
Det foreslås i
§ 221, stk. 5,
at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved
tilpasse henvisningerne således, at varigheden af et påbud meddelt efter stk.
1 og 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, skal
fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte
en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i operatør af et reguleret
marked eller et bestyrelsesmedlem af en it-operatør af et
detailbetalingssystem ikke lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr.
3 og § 180 e, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal
fastsætte en varighed i sager, en operatør af et reguleret marked eller en it-
operatør af et detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør, som ikke
lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5 eller § 180 e, stk. 1, nr.
2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører
og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende
hæderlighed.
Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 221, stk.
5 og lovforslagets § 7, nr. 1 og 3, der indfører krav om fastsættelse af
varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder
hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5 eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5.
Til nr. 39 og 40 (§ 221, stk. 8 og 9, i lov om kapitalmarkeder)
Side 948/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 221, stk. 6 at påbud meddelt efter stk. 1-4 kan af operatøren
af et reguleret marked, it-operatøren af et detailbetalingssystem og den
person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af
Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4
uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 221, stk. 1-
8, finder tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige i operatør
af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem, der
drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 221, stk. 9.
Det gældende stk. 9, bliver
herefter stk. 10. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i
sager efter § 68, stk. 1, som træffes efter § 68, stk. 2, og afgørelser i sager
efter § 180 e, stk. 1, der træffes efter § 180 e, stk. 2, kan af virksomheden
og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme,
at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den
stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på
samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter foruden muligheden for at indbringe et
afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for
domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås i
§ 221, stk. 9,
der bliver stk. 10, at ændre henvisningen til stk.
1-8 til stk. stk. 1-9.
Side 949/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 221, stk.
9, med lovforslagets § 7, nr. 5, bliver stk. 10.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 221 finder tilsvarende anvendelse på
den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en operatør af et
reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem drives som
en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 41 (§ 226, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 224, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynets
ansatte under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden.
Det fremgår af § 226, stk. 1, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at § 224, stk.
1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), på betingelse af at
oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver
i henhold til forordningen.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af YY om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU)
2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå
uforholdsmæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter
og
forbedre
effektiviteten
af
Unionens
clearingmarkeder
(ændringsforordningen) indsættes en ny artikel 7a, i EMIR, som fastslår i
stk. 9, at kompetente myndigheder skal overvåge og beregne
derivataktiviteten på enkeltniveau, koncernniveau og aggregeret niveau for
derivater, der er omfattet af artikel 7a, stk. 6, for modparter som er omfattet
af artikel 7a, stk. 1, og videregive denne information til den fælles
overvågningsmekanisme. Ifølge artikel 23b i EMIR, som indsat ved
ændringsforordningen, har Europa-Kommissionen mulighed for at deltage
som observatør i den fælles overvågningsmekanisme.
Det foreslås i
§ 226, nr. 14,
at ændre »Myndigheder« til: »Europa-
Kommissionen og myndigheder«.
Side 950/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten i § 224, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Europa-Kommissionen
og myndigheder, der varetager opgaver i henhold til EMIR på betingelse af,
at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af
opgaver i henhold til forordningen.
Kompetente myndigheder er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 13, i EMIR og
omfatter de myndigheder, der er udpeget af medlemslandene under
forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, samt de myndigheder,
der er udpeget under anden lovgivning til at føre tilsyn med de finansielle
modparter.
Udtrykket andre relevante myndigheder er ikke klart defineret i EMIR, men
kan eksempelvis omfatte myndigheder, der assisterer de kompetente
myndigheder i deres tilsyn med finansielle modparter, ikke-finansielle
modparter og CCP’er uden selv at være udpeget som kompetent myndighed.
Om Europa-Kommissionen er omfattet af udtrykket andre relevante
myndigheder er således uklart. Forslaget har dermed til formål at sikre, at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Europa-
Kommissionen.
Til nr. 42 (§ 234, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 234 i lov om kapitalmarkeder fastlægger Finanstilsynets
offentliggørelsespligt.
Den gældende § 68, stk. 1, nr. 1, og § 180 e, stk. 1, nr. 1, i lov om
kapitalmarkeder fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i en operatør af et reguleret marked eller en it-
operatør af et detailbetalingssystem samt krav til indehaveren, hvis den
pågældende virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed. Ved vurdering af en
kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om
kandidatens
uddannelse
og
tidligere
erhvervserfaring.
Offentliggørelsespligten i § 234 omfatter som udgangspunkt ikke
Finanstilsynet positive afgørelser, hvor en person vurderes egnet og
hæderlig.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Side 951/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Det foreslås i
§ 234 stk. 5,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter §§ 68, stk. 1, nr. 1 og 180 e, stk. 1, nr. 1, i
det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om
Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
Side 952/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 43 (§ 239, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 211, stk. 4, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. I sager om afslag eller afsættelse i henholdsvis
§§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, træffer Finanstilsynets bestyrelse
afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 234, stk. 1, nr. 1, lov kapitalmarkeder, at Finanstilsynet med
angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn skal
offentliggøre reaktioner givet i henhold til denne lovs § 211, stk. 4, jf. § 345,
stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter
delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, jf. dog §§ 237-239. Ved reaktioner
forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og
som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Det følger af § 234, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den
juridiske person og den fysiske person. Det indebærer bl.a., at en afgørelse
om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed eller kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid §§ 68 og 69 og §§
180 e og 180 f, som udgangspunkt skal offentliggøres.
Side 953/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 239, stk. 1,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten er af skønsmæssig karakter og forudsætter en
konkret hensynsafvejning i den enkelte sag. Finanstilsynet kan herudover i
medfør af § 239, stk. 1, vælge at offentliggøre reaktionen anonymt, hvis
anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende
personoplysninger.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 71, stk. 1 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU
(MiFID II)
Af artikel 71, stk. 1, fremgå det, at medlemsstaterne sørger for, at
kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør eventuelle
afgørelser, der pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning som
følge af overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 600/2014
eller i de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv
på deres officielle websted, efter at den person, der pålægges sanktionen, er
blevet informeret om denne afgørelse. Offentliggørelse omfatter som
minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de
personer, som er ansvarlige for den. Denne forpligtelse gælder ikke for
afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art. Hvis
offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske
personers personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at
være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten
af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når offentliggørelsen
udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne dog sikre, at de
kompetente myndigheder enten
Det foreslås i
§ 239, stk. 4, at
der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner
efter § 234 om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f medmindre, der
er tale om reaktioner i medfør af § 221 for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse efter §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f. Da et
Side 954/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 71, stk.
1, i MiFID II kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som
træffes i henhold til de pågældende bestemmelser skal undtages fra
Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 14, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. De almindelige
begrænsninger i offentliggørelsespligten, der følger af § 239, stk. 1 og 2,
finder anvendelse.
Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Til nr. 44 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke
regler i loven, der er strafbelagt. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at §§ 122-
125 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
at ændre »§§ 122-125« til: »§§ 122-124«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at § 125 i lov om kapitalmarkeder
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 26. Som anført i bemærkningerne
hertil, er kravet om synkronisering af forretningsure indsat i artikel 22c i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR). Der henvises til
lovforslagets § 6, nr. 47, hvor det foreslås at strafbelægge bl.a. artikel 22c i
MiFIR.
Side 955/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra a, i
MiFID II Review, som ophæver artikel 70, stk. 3, litra a, nr. xxx, i MiFID
II.
Til nr. 45 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er en
straffebestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om
kapitalmarkeder der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen gennemfører bl.a. artikel 28 og
28 a i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 70 i MiFID II.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
at efter »§ 25, 1. pkt.,« indsættes: »§ 25 a, stk. 1
og 2,«, efter »§ 50, stk. 2,« indsættes: »4 og 5,«, og efter »§ 111, stk. 1,«
indsættes: »§ 111 a, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede ændring af § 247, stk. 1, vil medføre, at en overtrædelse af
§ 25 a, stk. 1 og 2, § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, kan straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1 og
2, vil være udstederen.
Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med
offentliggørelse af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf.
stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med
kravene, jf. stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal
videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente
oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet
sted.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 50, stk. 4 og
5, vil være operatøren af det pågældende regulerede marked.
Den strafbare handling vil bestå i, at operatøren samtidig med
offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 om navne på samtlige direkte og
indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på fysiske og juridiske
personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, undlader at
Side 956/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 4, eller undlader at
indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 5. Som det
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med
bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de
finansielle markeder ét samlet sted.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1
og 2, vil være udstederen, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel
på et SMV-vækstmarked, og som er underlagt markedsoperatørens regler
som omhandlet i § 111.
Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med
offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6,
undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. den foreslåede §
111 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse
med kravene, jf. den foreslåede § 111 a, stk. 2. Som det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne,
at oplysningerne skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger
om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.
Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af §
255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 247 skal lægges vægt på
overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1
og 2, § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give
Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257,
stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af
forudsætningerne for, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2,
§ 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder vil kunne
afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis
for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.
Side 957/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på
10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til
Finanstilsynet. Bødeniveauet svarer til det bødeniveau, der er fastsat for
overtrædelse af § 25, 1. pkt. i lov om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 193 som fremsat, side 141. Der er her taget højde for,
at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de
offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider
imod hele formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som
udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i
andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en
forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret
vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år
siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen
regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84,
stk. 3.
Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at
udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative
bødeforelæg
for
overtrædelse
af
visse
bestemmelser
på
kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk.
1 og 2, § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder
skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at
overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.
Til nr. 46 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 247 stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af
bestemmelsen, at overtrædelser af § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og
§ 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde. Det indebærer, at
det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om,
at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt
ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en
enkeltmandsvirksomhed samt den eller de for virksomheden
ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk person uden en
bestyrelse eller direktion.
Det foreslås i
§ 247, stk. 1,
at tilpasse henvisningerne således at henvisninger
til § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
Side 958/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4, ændres til § 68, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 5 og 6, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 68, stk. 2
og 4 med lovforslaget rykkes til § 68, stk. 5 og 6 og § 180 e, stk. 2 og 3
rykkes til § 180 e, stk. 5 og 6.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 47 (§ 248, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 248 i lov om kapitalmarkeder fastlægger hvilke
overtrædelser i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen implementerer artikel
70, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra b, i MiFID II.
Det foreslås, at
§ 248, 1. pkt.,
ændres, så der efter »artikel 4, stk. 3, litra a-
c« indsættes: », artikel 5«, »artikel 8, stk. 1, 3 og 4« ændres til: »artikel 8,
stk. 1, artikel 8a, stk. 1 og 2, artikel 8b«, »artikel 11, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt.,
og stk. 3, 3. afsnit« ændres til: »artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11,
stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, og artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, artikel 11a,
stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og 4. afsnit«, efter »artikel 13, stk. 1« indsættes: »og
2«, »artikel 14, stk. 1, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3, 2.-4. pkt.« ændres til:
»artikel 14, stk. 1-3«, »1. afsnit og 2. afsnit, 1. og 3. pkt.« ændres til: », 1.
afsnit, 2. afsnit, 1. og 3. pkt., og 4. afsnit«, følgende udgår: »artikel 18, stk.
1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. afsnit, og stk. 8 og 9,«, efter
»artikel 20, stk. 1« indsættes: », 1a«, efter »artikel 22, stk. 2« indsættes: »,
artikel 22a, stk. 1 og 5-8, artikel 22b, stk. 1, artikel 22c, stk. 1«, følgende
udgår: »og stk. 2, 1. afsnit«, »artikel 31, stk. 2 og 3« ændres til: »artikel 31,
stk. 3« og »og artikel 37, stk. 1 og 3,« ændres til: »artikel 37, stk. 1 og 3, og
artikel 39a«.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra b, i
MiFID II Review, som ændrer artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II. For så
vidt angår ændringen af artikel 70, stk. 3, litra b, nr. iv, må indsættelsen af
artikel 15, stk. 1, 4. afsnit, i nr. xi, antages at være en fejl i MiFID II Reviews
tekst, da der ikke findes et 4. afsnit i artikel 15, stk. 1, i MiFIR. Ved seneste
ændring af MiFIR blev 3. afsnit tilføjet til artikel 15, stk. 1. Det må derfor
antages at være denne bestemmelse, der henvises til, hvorfor artikel 15, stk.
1, 3. afsnit tilføjes til oplistningen.
Side 959/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II fastlægger de bestemmelser i MiFIR,
for hvilke en overtrædelse heraf skal betragtes som en overtrædelse af
MiFIR. MiFIR blev senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EU) 2024/791 af 28. februar 2024, og i forbindelse med denne
ændring blev artikel 70, stk. 3, litra b, i MIFID II ligeledes ændret. Den
foreslåede ændring af § 248, 1. pkt., vil sikre, at fastlæggelsen af, hvilke
overtrædelser af reglerne i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, er i overensstemmelse med
artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II.
Det følger af § 255, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt.,
i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at
der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser fastsætter pligter eller
forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, som oftest
medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som
udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle tilfælde være
anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis
den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Det følger endvidere af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter §
248 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens
økonomiske forhold.
Nedenfor anføres forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler, der foreslås
strafbelagt.
Artikel 5 i MiFIR indeholder regler om volumenbegrænsning hos
markedspladserne, hvorefter disse skal suspendere deres anvendelse af den
dispensation, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), hvis den procentdel af
handel med et finansielt instrument i Unionen, der er gennemført i henhold
til denne dispensation, overstiger 7 pct. af den samlede volumen for handel
med i det pågældende finansielle instrument i Unionen.
Side 960/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5 er operatører af et reguleret
marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. Den
strafbare handling består i ikke at suspendere anvendelsen af dispensation i
overensstemmelse med bestemmelsen.
Artikel 8, 8a og 8b i MiFIR indeholder krav til førhandelsgennemsigtighed
for markedspladser. Artikel 8, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret
marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, om ved
anvendelsen
af
en
central
limitordrebog
eller
periodisk
auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og
markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer
for obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionskvoter.
Artikel 8a, stk. 1, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog
eller periodisk auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og
salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem
deres systemer for børshandlede derivater.
Artikel 8a, stk. 2, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog
eller periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre
aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som
bekendtgøres gennem deres systemer for OTC-derivater, der er denomineret
i euro, japanske yen, US-dollars eller britiske pund.
Artikel 8b stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller
periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre aktuelle
købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres
gennem deres systemer for pakkeordrer, der består af obligationer,
strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, artikel 8a, stk. 1, og
artikel 8b, stk. 1, er operatører af et reguleret marked og
fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. For artikel 8a, stk. 2, er
ansvarssubjektet
operatører
af
et
reguleret
marked
og
fondsmæglerselskaber, der driver en MHF eller OHF. Den strafbare
handling består for alle bestemmelserne i ikke at offentliggøre de påkrævede
oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne.
Artikel 11 og 11a i MiFIR fastlægger regler om udskudt offentliggørelse af
oplysninger om gennemførte transaktioner.
Side 961/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives
klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående
oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår
obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter, der
handles på en markedsplads til markedsdeltagere og offentligheden. Den
strafbare handling for artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., består i ikke at give
disse oplysninger.
Artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden
for udskudt offentliggørelse i forbindelse med obligationer eller klasser
heraf udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres.
Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om
transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.
Artikel 11, stk. 1b, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for
udskudt offentliggørelse af strukturerede produkter eller emissionskvoter
eller klasser heraf, der handles på en markedsplads, udløber, skal alle
oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling
består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter
udsættelsesperiodens udløb.
Artikel 11, stk. 3, indeholder regler om, at den kompetente myndighed i en
medlemsstat for så vidt angår statsobligationer udstedt af den pågældende
medlemsstat eller klasser heraf kan tillade undladelse af offentliggørelse af
omfanget af en enkelt transaktion i en udvidet periode på højst seks
måneder, eller offentliggørelse af oplysninger om flere transaktioner i
sammenfattet form i en udvidet periode på højst seks måneder. Artikel 11,
stk. 3, 4. afsnit, stiller krav om, at når udsættelsesperioden udløber,
offentliggøres alle oplysninger om transaktionerne på individuelt grundlag.
Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om
transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.
Artikel 11a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives
klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående
oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår
børshandlede derivater, og for så vidt angår OTC-derivater til
markedsdeltagere og offentligheden. Den strafbare handling består i ikke at
give disse oplysninger.
Side 962/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 11a, stk. 1, 4. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden
for udskudt offentliggørelse i forbindelse med børshandlede derivater eller
med OTC-derivater eller klasser heraf udløber, skal alle oplysningerne om
transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at
offentliggøre
disse
oplysninger
om
transaktionerne
efter
udsættelsesperiodens udløb.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt.,
artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, artikel 11, stk. 3, 4. afsnit,
artikel 11a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og artikel 11a, stk. 1, 4. afsnit, er
operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en
markedsplads.
Artikel 13, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret marked og
fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, godkendte
offentliggørelsesordninger
(APA'er),
CTP'er
og
systematiske
internalisatorer om at stille de oplysninger, der offentliggøres i henhold til
artikel 3, 4, 6-11a, 14, 20, 21, 27g og 27h i MiFIR, til rådighed for
offentligheden på rimelige handelsmæssige vilkår, herunder objektive og
rimelige aftaleforhold. De skal sikre ikkediskriminerende adgang til
sådanne oplysninger, og hertil er der også krav om, at deres datapolitikker
stilles gratis til rådighed for offentligheden på en måde, der er let at få
adgang til og forstå. Artikel 13, stk. 2, stiller krav om, at de i stk. 1 nævnte
oplysninger skal stilles gratis til rådighed for offentligheden 15 minutter
efter offentliggørelsen i et format, der er maskinlæsbart og brugbart for alle
brugere, herunder detailinvestorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, er operatører af
et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads.
Den strafbare handling består i, at operatører af et reguleret marked og
fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, stiller oplysningerne til
rådighed på ikke-rimelige handelsvilkår eller giver diskriminerende adgang
til oplysningerne. Yderligere kan de strafbare handlinger bestå i ikke at stille
oplysningerne gratis til rådighed 15 minutter efter offentliggørelsen af
oplysningerne i handelssystemet.
Artikel 14, stk. 1-3, i MiFIR opregner og præciserer en række pligter for
fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier,
depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle
instrumenter, til at offentliggøre bindende prisstillelser på de instrumenter,
Side 963/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for hvilke der er et likvidt marked, og som det pågældende
fondsmæglerselskab er systematisk internalisator for. Betingelserne for
bestemmelsens anvendelse fastlægges i reguleringsmæssige tekniske
standarder.
Ansvarssubjektet
for
overtrædelse
af
bestemmelserne
er
fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier,
depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle
instrumenter. Den strafbare handling består i den systematiske
internalisators manglende overholdelse af de i artikel 14 nævnte betingelser
om at stille bindende priser vedrørende de instrumenter, hvori der udføres
systematisk internalisering, til rådighed.
Artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, i MiFIR indeholder krav for systematiske
internalisatorer om at fastsætte og gennemføre gennemsigtige og ikke-
diskriminerende regler og objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, er
fondsmæglerselskaber, der fungerer som systematiske internalisatorer. Den
strafbare handling består i ikke at gennemføre sådanne regler og kriterier,
som fastsat i bestemmelsen.
Artikel 20 i MiFIR indeholder regler om efterhandelsoffentliggørelse fra
investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, for så vidt
angår aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater og andre lignende finansielle
instrumenter. Artikel 20, stk. 1a, stiller krav om, at hver enkelt transaktion
offentliggøres én gang via én godkendt offentliggørelsesordning (APA).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 20, stk. 1a, er
fondsmæglerselskaber, der gennemfører transaktioner for egen eller kunders
regning med aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende
finansielle instrumenter. Den strafbare handling består i manglende
offentliggørelse af transaktionen i overensstemmelse med bestemmelsen.
Artikel 22a i MiFIR indeholder regler om transmission af data til CTP’en.
Artikel 22a, stk.1, indeholder krav for markedspladser og APA’er
(”dataleverandører”) om at overføre nærmere fastsat data, herunder
reguleringsmæssige data, til CTP’ens datacenter så tæt på realtid som
teknisk muligt.
Side 964/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er dataleverandøren,
dvs. operatører af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der
driver en markedsplads, eller den juridiske eller fysiske person, som har
tilladelse som APA. Den strafbare handling består i ikke at overføre det
relevante data til CTP’ens datacenter i overensstemmelse med
bestemmelsen.
Artikel 22a, stk. 5-8, i MiFIR indeholder nærmere regler om leveringen af
data fra dataleverandøren til CTP’en. Reglerne omfatter CTP’ens valg af
transmissionsprotokol og et forbud mod, at dataleverandøren modtager
vederlag for overførelse af data eller transmissionsprotokol, udover de
indtægter, dataleverandøren modtager i henhold til artikel 27h, stk. 5-7
(”ordningen for omfordeling af indtægter”). Dertil kommer krav om, at
dataleverandøren skal levere data til CTP’en, hvor der, hvis relevant, er
anvendt udsættelse af offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner,
som er fastsat i artikel 7, 11 og 11a, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 4.
Endelig er der krav om, at CTP’ens underretter dataleverandørens
kompetente myndighed i tilfælde af, at datakvaliteten er utilstrækkelig.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelserne er henholdsvis
dataleverandøren, eller den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse
som CTP. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at dataleverandøren
modtager vederlag for overførelse af data eller i CTP’ens manglende
underretning af dataleverandørens kompetente myndighed i tilfælde af
utilstrækkelig kvalitet af dataen.
Artikel 22b, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om datakvalitet og fastsætter
krav om, at de data, der overføres til CTP'en i henhold til artikel 22a, stk. 1,
og de data, der formidles af CTP'en i henhold til artikel 27h, stk. 1, litra d,
skal overholde visse reguleringsmæssige tekniske standarder.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er henholdsvis den
juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP. Den
strafbare handling består i, at det henholdsvis overførte og formidlede data
ikke overholder de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder.
Artikel 22c, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om synkronisering af
forretningsure og fastsætter krav om, at markedspladser og deres
medlemmer, deltagere eller brugere, systematiske internalisatorer,
udpegede offentliggørelsesenheder, APA'er og CTP'er skal synkronisere de
Side 965/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forretningsure, de bruger, for at registrere dato og klokkeslæt for alle
indberetningspligtige begivenheder.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er
operatøren, der driver den pågældende markedsplads, markedspladsens
medlemmer, deltagere eller brugere, fondsmæglerselskaber, der fungerer
som systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder og
den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP.
Den strafbare handling består i manglende synkronisering af de
forretningsure, som anvendes til registrering af dato og tidspunkt for
indberetningspligtige begivenheder.
Artikel 28, stk. 1, i MiFIR fastsætter en handelsforpligtelse for derivater.
Transaktioner omfattet af handelsforpligtelsen for derivater skal handles på
et reguleret marked, en MHF, en OHF eller et tilsvarende marked i et
ækvivalent tredjeland. Proceduren i artikel 32 i MiFIR fastsætter hvilke
klasser af derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen. Transaktioner
med disse derivater er omfattet af handelsforpligtelsen, når de handles af
modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til forordning
(EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den finansielle eller
ikke-finansielle modpart, som skal sikre at derivattransaktionen overholder
betingelserne i artikel 28, stk. 1. De strafbare handlinger består i
gennemførelse af en derivattransaktion uden for en markedsplads, uanset
der foreligger en pligt til at gennemføre den pågældende derivattransaktion
på en markedsplads.
Artikel 31, stk. 3, i MiFIR indeholder regler om, at fondsmæglerselskaber
og
operatører
af
et
reguleret
marked,
som
leverer
efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, skal føre fuldstændige og
nøjagtige optegnelser over de transaktioner, der er nævnt i denne artikels
stk. 1, og som ikke allerede er registreret eller indberettet i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012. Disse optegnelser
skal efter anmodning straks stilles til rådighed for den relevante kompetente
myndighed eller ESMA.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de
fondsmæglerselskaber eller operatører af et reguleret marked, der leverer
Side 966/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion. Den strafbare handling
består i ikke at føre de påkrævede optegnelser over de nævnte transaktioner,
eller i ikke straks at stille dem til rådighed for den relevante kompetente
myndighed eller ESMA.
Artikel 39a i MiFIR indeholder regler om forbud mod at modtage betaling
for ordreflow. Bestemmelsens stk. 1, 1. afsnit, fastlægger, at
fondsmæglerselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller
professionelle kunder, ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen
naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder på et
bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til
nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted
(”betaling for ordreflow”). Artikel 39a, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, indeholder
undtagelser til det pågældende forbud.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 39a er fondsmæglerselskaber,
der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder. Den
strafbare handling består i at modtage betaling for ordreflow og dermed
overtræde forbuddet i bestemmelsen.
Til nr. 48 (§ 251 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 251 i lov om kapitalmarkeder, at medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af
artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk.
1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.
Artikel 12, stk. 1, i EMIR bestemmer, at medlemslandene skal fastsætte
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i
forordningens afsnit II og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at de gennemføres. Afsnit II omhandler clearing, føring af aktive
konti, indberetning af derivataftaler og risikobegrænsning af OTC-derivater.
Det følger af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 3, at der kan pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der
Side 967/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller
forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket
oftest er medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt er det
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller
de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Det følger endvidere af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 5, at der ved
udmåling af bøder efter § 251 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold.
For en nærmere beskrivelse af udmålingen af bøder henvises i øvrigt til lov
om kapitalmarkeder § 255, stk. 5.
Det foreslås at nyaffatte § 251 i lov om kapitalmarkeder således, at
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 4a, stk. 1, artikel 4b,
stk. 4,, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 7a, stk. 1 og 4, 4. afsnit, artikel 7b,
stk. 1 og 2, artikel 7c, stk. 1 og 2, artikel 7d, stk. 1, artikel 7e, stk. 1, artikel
8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1, og stk. 2, og artikel 11,
stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
med senere ændringer.
Med den foreslåede ændring vil en række overtrædelser af EMIR blive
strafbelagt. Det skyldes, at EMIR, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/XX af YY om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131 for så vidt angår
foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt store eksponeringer mod
tredjelandes centrale modparter og forbedre effektiviteten af Unionens
clearingmarkeder, indfører en række nye bestemmelser i afsnit
II vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af aktive clearingkonti
hos CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af informationer til ESMA,
modparters rapportering af informationer om deres anvendelse af CCP’er
Side 968/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og gennemsigtighedsbestemmelser
clearingtjenester.
for
adgangen
og
prisen
og
Med nyaffattelsen foreslås det præciseret i forhold til gældende ret, at der
med bestemmelsen henvises til EMIR med senere ændringer.
Forslaget er en præcisering og har til formål at imødegå tvivl om, hvorvidt
der også henvises til senere ændringer. Der er således ikke tiltænkt
materielle ændringer med præciseringen.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler,
der er indført i EMIR, og som vil blive strafbelagt med den foreslåede
bestemmelse.
Artikel 4, stk. 1, i EMIR fastsætter en pligt for alle, der indgår i OTC-
derivataftaler, til at sikre, at den pågældende derivataftale bliver centralt
clearet, hvis aftalen opfylder to primære betingelser. Den ene betingelse er,
at aftalen skal være indgået imellem to finansielle modparter, mellem en
finansiel og en ikke-finansiel modpart, mellem to ikke-finansielle
modparter, mellem en finansiel eller en ikke-finansiel modpart og en enhed,
der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen,
hvis enheden var etableret i Unionen, eller mellem to enheder, der er
etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen, hvis
enheden var etableret i Unionen, forudsat at aftalen har en direkte og
væsentlig virkning i Unionen.
Den anden betingelse er, at derivataftalen skal være indgået eller fornyet
efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, eller på tidspunktet
for eller efter en national myndighed meddeler ESMA, at en CCP har fået
tilladelse til at cleare en OTC-derivatklasse, men inden den dato, hvor
clearingforpligtelsen får virkning, hvis aftalerne har en restløbetid, der er
længere end den mindsteløbetid som EU-Kommissionen har fastsat i
henhold til artikel 5, stk. 2, litra c, i EMIR.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de juridiske personer
i form af finansielle eller ikke-finansielle modparter og enheder fra
tredjelande, der har pligt til som en del af transaktionen at cleare
derivataftalen. Med clearing forstås anvendelse af en CCP, der indgår som
en del af transaktionen ved at indtræde som køber for sælger og sælger for
køber. Herved sikres, at konkurs hos en finansiel eller ikke-finansiel
Side 969/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
modpart ikke medfører en række medfølgende konkurser hos modparter til
den kollapsede virksomheds OTC-transaktioner. Parter i en OTC-
derivataftale, som ikke sikrer, at der sker clearing heraf hos en CCP, kan
idømmes en bøde for manglende overholdelse af clearingforpligtelsen.
Ændringsforordningen fastsætter ikke nye pligter i artikel 4, stk. 1, hvorfor
der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.
Artikel 4, stk. 3a, i EMIR indeholder et krav om, at clearingmedlemmer og
kunder som defineret i artikel 2, nr. 14 og 15 i EMIR, som direkte eller
indirekte leverer clearingydelser, skal levere disse på fair, rimelige, ikke-
diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse
clearingmedlemmer og kunder skal træffe alle rimelige forholdsregler til
identificering,
forebyggelse,
forvaltning
og
overvågning
af
interessekonflikter, som kan skade den fair, rimelige, ikke-diskriminerende
og gennemsigtige levering af clearingydelser.
Europa-Kommissionen er i henhold til artikel 4, stk. 3a, 3. afsnit,
bemyndiget til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 82 i EMIR, hvori det yderligere kan præciseres, hvad der skal forstås
ved
fair,
rimelige,
ikke-diskriminerende
og
gennemsigtige
forretningsmæssige vilkår.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er clearingmedlemmer
og kunder, som direkte eller indirekte udbyder clearingydelser. Det vil f.eks.
være et dansk institut, der leverer direkte clearing som medlem af en CCP,
som skal iagttage reglerne i artikel 4, stk. 3a. Det samme gælder for
instituttets kunder, som leverer clearingydelser via instituttet til sine kunder,
også kaldet indirekte clearing. Den strafbare handling består f.eks. i ikke at
levere en clearingydelse på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og
gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.
Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 4, stk. 3a, hvorfor der vil være
tale om en videreførelse af gældende ret.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4a, stk. 1, i EMIR og i
medfør heraf skal en finansiel modpart, hvor den finansielle modpart ikke
foretager beregninger efter artikel 4, stk.1, 1. afsnit, litra a eller b, eller hvor
resultatet af beregningerne overskrider en af clearingtærsklerne, a) straks
underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, b)
Side 970/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
etablere clearingordninger indenfor fire måneder efter underretningen, og c)
være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for alle
OTC-derivataftaler, der vedrører enhver OTC-derivatklasse, som er
omfattet af clearingforpligtelsen, og som indgås eller nyordnes mere end fire
måneder efter den i a) omhandlede underretning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4a, stk. 1, er den finansielle
modpart, f.eks. en bank eller et forsikringsselskab.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den finansielle modpart ikke
straks underretter ESMA og Finanstilsynet om, at den finansielle modpart
ikke foretager beregninger efter artiklens litra a eller b, eller at resultatet af
disse beregninger overskrider en af clearingtærsklerne, eller at den
finansielle modpart ikke etablerer clearingordninger indenfor fire måneder
efter underretningen.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4b, stk. 4, og i medfør
heraf skal en efterhandelstjenesteydelse til risikoreduktion (PTRR)
tjenesteudbyder opfylde kravene i litra a-f, hvis denne tjenesteudbyder er
godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-gennemgang til, at
derivattransaktioner,
der
udspringer
heraf,
kan
undtages
clearingforpligtigelsen. Litra a-f stiller krav til PTRR-tjenesteudbydere,
bl.a. i relation til, udførslen af deres PTRR-gennemgang, etableringen af en
fuldstændig og akkurat protokol over transaktioner, som indgår i den
pågældende PTRR-gennemgang, uafhængigheden af den udførte PTRR-
gennemgang mv.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4b, stk. 4, er en PTRR-
tjenesteudbyder.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en PTRR- tjenesteudbyder, der
er godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-tjenester til
undtagelsen for clearingforpligtigelsen i forbindelse med en PTRR-
gennemgang ikke opfylder kravene i litra a-f.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7a, stk. 1, i EMIR,
hvorefter finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der den
[indsæt dato] eller senere er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4a og
10, og som for hver en af kategorierne overstiger clearinggrænserne for
derivatkontrakter i artikel 7 stk. 2, skal have mindst en aktiv konto hos
Side 971/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
CCP’er, som er autoriseret under artikel 14, som alene eller i kombination
med andre aktive konti, giver adgang til clearingtjenester i kategorierne af
derivatkontrakter i artikel 7, stk. 2, hvor clearinggrænserne overskrides, og
cleare mindst et repræsentativt antal af handler på denne aktive konto.
Artikel 7a, stk. 1, foreskriver desuden, at hvor en finansiel eller ikke-
finansiel modpart bliver omfattet af forpligtelsen til at have en aktiv konto,
skal denne modpart underrette ESMA og den relevante kompetente
myndighed herom og etablere sådan en aktiv konto indenfor 6 måneder efter
at være blevet omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7a, stk. 1, er finansielle
modparter og ikke-finansielle modparter, der den [indsæt dato] eller senere
er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4a og 10, og som overstiger
clearinggrænserne for en af kategorierne af derivatkontrakter i artikel 7 stk.
2.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en finansiel eller ikke-finansiel
modpart, som er omfattet af forpligtelsen til at føre en aktiv konto, ikke fører
en aktiv konto, eller ikke underretter ESMA eller Finanstilsynet herom.
Det følger af artikel 7a, stk. 4, 4. afsnit, i EMIR at modparter, som er
omfattet af pligten til at føre en aktiv konto, regelmæssigt skal rapportere til
den kompetente myndighed og ESMA i overensstemmelse med artikel 7b.
Kravene i artikel 7a, stk. 3, litra a-c, skal regelmæssigt stresstestes af
modparterne.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7a, stk. 4, 4. afsnit, er
modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at modparter, som er omfattet af
pligten til at føre en aktiv konto, ikke regelmæssigt rapporterer til
Finanstilsynet eller ESMA i overensstemmelse med artikel 7b eller ikke
regelmæssigt stresstester kravene i artikel 7a, stk. 3, litra a-c.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7b, stk. 1, og i medfør
heraf skal finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet
at forpligtelsen i artikel 7a, beregne sine aktiviteter og risikoeksponering i
kategorierne af derivatkontrakterne nævnt i artikel 7a, stk. 6, og hver 6.
måned rapportere til den kompetente myndighed med information, som er
Side 972/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nødvendig for at kunne vurdere deres opfyldelse af artikel 7a. Modparterne
skal, hvor det er relevant, bruge informationen, der er rapporteret i henhold
til artikel 9, og rapporteringen til den kompetente myndighed skal indeholde
bevis for, at den juridiske dokumentation, IT-konnektiviteten og interne
proces relateret til de aktive konti er til stede.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7b, stk. 1, er finansielle
modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i
artikel 7a.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-
finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7a, ikke beregner
sine aktiviteter og risikoeksponering i kategorierne af derivatkontrakterne
nævnt i artikel 7a, stk. 6, eller ikke hver 6. måned rapporterer til
Finanstilsynet med information, som er nødvendig for at kunne vurdere
opfyldelsen af denne forpligtelse. Den strafbare handling kan også bestå i,
at rapporteringen til Finanstilsynet ikke indeholder bevis for, at den
juridiske dokumentation, IT-konnektiviteten og interne proces relateret til
de aktive konti er til stede.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7b, stk. 2, som fastsætter
en pligt for finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet
at forpligtelsen i artikel 7a, stk. 1, og som for derivatkontrakter efter artikel
7a, stk. 6, udover aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP, til hver 6.
måned at rapportere til den kompetente myndighed om deres ressourcer og
systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel 7a, stk. 3, er opfyldt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7b, stk. 2, er finansielle
modparter og ikke-finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i
artikel 7a, stk. 6, og som for derivatkontrakter efter artikel 7a, stk. 2, udover
aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-
finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i artikel 7a, stk. 1, og
som for derivatkontrakter efter artikel 7a, stk. 6, udover aktive konti fører
konti hos en Niveau 2-CCP, ikke hver 6. måned rapporterer til Finanstilsynet
om deres ressourcer og systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel
7a, stk. 3, litra b, er opfyldt.
Side 973/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7c, stk. 1, som fastsætter
en pligt for clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices
både fra CCP’er autoriseret under artikel 14 og CCP’er anerkendt under
artikel 25 til at informere deres kunder om muligheden for at cleare deres
kontrakter hos CCP’en autoriseret under artikel 14, hvor et sådan tilbud er
tilgængeligt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7c, stk. 1, er
clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra
CCP’er autoriseret under artikel 14 og fra CCP’er anerkendt under artikel
25.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder,
som tilbyder clearingservices både fra en CCP autoriseret under artikel 14
og fra en CCP anerkendt under artikel 25, ikke informerer deres kunder om
muligheden for at cleare deres kontrakter hos CCP’en autoriseret under
artikel 14, hvor sådan et tilbud er tilgængeligt.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7c, stk. 2, i EMIR og i
medfør heraf skal clearingmedlemmer og -kunder, som tilbyder
clearingservices til andre kunder, uanset artikel 4, stk. 3a, på en klar og
forståelig måde fremlægge gebyrer og andre afledte omkostninger til kunder
for hver CCP, som de tilbyder clearing hos, der vil blive pålagt sådanne
kunder for brugen af disse clearingservices.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7c, stk. 2, er
clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices til kunder.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder,
som tilbyder clearingservices til kunder, ikke fremlægger gebyrer som
nævnt i artikel 7c, stk. 2, på en klar og forståelig måde.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 d, stk. 1, i EMIR og i
medfør heraf skal moderselskabet for en koncern under konsolideret tilsyn
i EU, foretage rapportering til sin kompetente myndighed om
koncernenheders clearingaktivitet, som uddybet i artikel 7d, stk. 1, 2. afsnit,
litra a-e, hvis de pågældende enheder i koncernen clearer gennem en CCP,
som er anerkendt efter artikel 25. Hvis et clearingmedlem eller en kunde er
etableret i EU og clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25,
men ikke er en del af en koncern, som er under konsolideret tilsyn i EU, skal
Side 974/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ovennævnte rapportering foretages til de kompetente myndigheder for det
respektive clearingmedlem eller kunde.
Rapporteringen skal ske på årlig basis og omhandle omfanget af
clearingaktiviteten, herunder type af finansielle eller ikke-finansielle
instrumenter, den gennemsnitlige værdi clearet fordelt på valuta og per
aktivklasse mv.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7d, stk. 1, er moderselskaber
for koncerner under konsolideret tilsyn i EU, clearingmedlemmer og
kunder, som er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er
under konsolideret tilsyn i EU, hvis koncernenhederne eller
clearingmedlemmerne eller kunderne clearer gennem en CCP, som er
anerkendt efter artikel 25.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at moderselskaber for koncerner
under konsolideret tilsyn i EU hhv. clearingmedlemmer eller kunder, som
er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er under
konsolideret tilsyn i EU, og som clearer gennem en CCP, som er anerkendt
efter artikel 25, ikke rapporterer om clearingaktivitet til Finanstilsynet og
om de oplysninger, som fremgår af artikel 7d, stk. 1, 2. afsnit, litra a-e.
Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7e i EMIR, som
fastlægger en pligt for CCP’er, der er autoriseret under artikel 14, til
månedligt at rapportere til ESMA som minimum de oplysninger, der oplistet
i artikel 7e, stk. 1, litra a-h.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7e er CCP’er, der er autoriseret
under artikel 14.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at CCP’er, der er autoriseret under
artikel 14, ikke månedligt rapporterer til ESMA om de oplysninger, der
oplistet i artikel 7e, litra a-h.
Artikel 8, stk. 1, fastslår, at en handelsplads på den berørte CCP’s
anmodning og på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag skal
stille handelsfeeds til rådighed for enhver CCP, der har fået tilladelse til at
cleare OTC-derivataftaler, der handles på den pågældende
handelsplads. Der ligger heri et krav om, at en handelsplads på objektivt,
klart og offentliggjort grundlag skal stille handelsoplysninger til rådighed
Side 975/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der handles på
den pågældende handelsplads.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den enkelte
handelsplads, der kan idømmes en bøde for overtrædelse af bestemmelsen.
Som skærpende omstændighed vil være tilfælde, hvor der er tale om
åbenbart usaglige afslag på at stille handelsfeeds til rådighed for en CCP.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en handelsplads ikke på
objektivt, klart og offentliggjort grundlag stiller handelsoplysninger til
rådighed for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der
handles på den pågældende handelsplads.
Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 8, stk. 1, hvorfor der vil være
tale om en videreførelse af gældende ret.
Artikel 9, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, indeholder
en pligt for modparter og CCP'er til at indberette oplysningerne om enhver
derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af
aftalen i et transaktionsregister. Denne indberetning skal ske til et
transaktionsregister, som oprettes i henhold til artikel 55 eller anerkendes i
henhold til artikel 77 i EMIR. Oplysningerne skal indberettes senest den
første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.
Hvor en ikke-finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk.
1, 2. afsnit, og som er en del af en koncern, som benytter undtagelsen i
artikel 9, stk. 1, 3. afsnit, skal EU-moderselskabet for modparten ugentligt
rapportere de aggregerede nettopositioner opdelt på derivatklasser til sin
kompetente myndighed. For modparter etableret inden for EU, skal den
kompetente myndighed for moderselskabet dele informationen med ESMA
og med den kompetente myndighed for denne modpart.
Finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som er
underlagt rapporteringsforpligtelsen, skal indføre passende procedurer og
foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er den enkelte CCP,
modpart, ikke-finansiel modpart eller EU-moderselskabet for modparten.
Side 976/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at enkelte CCP eller modpart ikke
indberetter oplysningerne om en derivataftale eller ikke har indført passende
procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de
indberetter eller at EU-moderselskabet for ikke-finansiel modpart, som
opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og som benytter
undtagelsen i artikel 9, stk. 1, 3. afsnit ikke ugentligt rapporterer den
aggregerede nettoposition opdelt på derivatklasser til Finanstilsynet.
Artikel 9, stk. 1a, i EMIR indeholder et krav om, at finansielle modparter
har ansvaret for at indberette oplysninger om OTC-derivataftaler, som er
indgået med en ikke-finansiel modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit.
Derudover er den ikke-finansielle modpart ansvarlig for at give den
finansielle modpart alle oplysninger om OTC-derivater indgået mellem
parterne, som er nødvendige for den finansielle modparts indberetning, som
det ikke med rimelighed kan forventes, at den finansielle modpart er i
besiddelse af. Den ikke-finansielle modpart er ligeledes ansvarlig for at
sikre, at de pågældende oplysninger er rigtige. Den ikke-finansielle modpart
kan dog vælge selv at indberette oplysninger om OTC-derivater til et
transaktionsregister, mod at den ikke-finansielle modpart på forhånd
underretter den finansielle modpart, med hvilke de har indgået OTC-
derivataftaler med, om deres beslutning. I dette tilfælde er den ikke-
finansielle modpart ansvarlig for at indberette oplysninger og sikre deres
rigtighed.
Endelig indeholder artikel 9, stk. 1a, i EMIR, som ændret ved
ændringsforordningen, en undtagelse for kravet om at indberette
oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikke-finansiel
modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og en modpart, der er
etableret i et tredjeland, hvis modparten ville have kvalificeret sig som en
finansiel modpart, hvis den havde været etableret i Unionen og at modparten
fra tredjelandet har rapporteret OTC-derivataftalen under dets pågældende
rapporteringsregime.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er både den finansielle
og ikke-finansielle modpart. Bestemmelsen er eksempelvis overtrådt, hvis
den finansielle modpart ikke foretager indberetning eller ikke sikrer sig
rigtigheden af de indberettede oplysninger. Bestemmelsen er eksempelvis
også overtrådt, hvis den ikke-finansielle modpart giver oplysninger til den
Side 977/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansielle modpart til brug for indberetning, som medfører en forkert
rapportering fra den finansielle modpart.
Artikel 9, stk. 1e, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen,
indeholder et krav om, at modparter og CCP’er, som pålægges at indberette
oplysninger om derivataftaler, skal sikre, at sådanne oplysninger indberettes
korrekt og uden duplikationer, herunder også når indberetningen af OTC-
derivataftaler er delegeret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1f.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1e, er finansielle eller
ikke-finansielle modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af
oplysninger om derivataftaler i medfør af artikel 9.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle eller ikke-finansielle
modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af oplysninger omkring
derivataftaler i medfør af artikel 9, eller som har delegeret denne
indberetning, ikke indberetter korrekt, eller hvor indberetningen indeholder
oplysninger, der allerede er indberettede. Den strafbare handling kan også
bestå i, at finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som
er underlagt rapporteringsforpligtelsen, ikke indfører passende procedurer
og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.
Artikel 10, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen,
fastsætter, at hvor en ikke-finansiel modpart ikke beregner dens ikke-
clearede positioner, eller hvis resultatet af beregningen af disse ikke-
clearede positioner vedrørende en eller flere OTC-derivater overstiger de
clearingtærskler, der er fastsat i henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b, skal den
ikke-finansielle modpart a) straks underrette ESMA og den relevante
kompetente myndighed herom og, hvis det er relevant, angive den periode,
der anvendes til beregningen, b) indføre clearingordninger senest fire
måneder efter meddelelsen, og c) blive omfattet af den clearingforpligtelse,
der er omhandlet i artikel 4, for OTC-derivataftaler, der er indgået eller
ændret mere end fire måneder efter den meddelelse, der er omhandlet i dette
afsnits litra a, og som vedrører de aktivklasser, for hvilke resultatet af
beregningen overstiger clearingtærsklerne, eller, hvis den ikke-finansielle
modpart ikke har beregnet sin position, som vedrører enhver klasse af OTC-
derivater, som er omfattet af clearingforpligtelsen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, er den ikke-
finansielle modpart, som ikke beregner dens ikke-clearede positioner, eller
Side 978/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvis resultatet af beregningen af disse ikke-clearede positioner vedrørende
en eller flere OTC-derivater overstiger de clearingtærskler, der er fastsat i
henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den ikke-finansielle modpart
ikke straks underretter ESMA eller Finanstilsynet herom og, hvis det er
relevant, angiver den periode, der anvendes til beregningen, eller indfører
clearingordninger senest fire måneder efter meddelelsen.
Artikel 10, stk. 2, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen,
fastsætter, at en ikke-finansiel modpart, der er omfattet af
clearingforpligtelsen i artikel 4, eller som bliver omfattet af
clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, 2. afsnit, forbliver
omfattet af denne forpligtelse og fortsætter clearingen, indtil den ikke-
finansielle modpart over for den relevante kompetente myndighed godtgør,
at dens ikke-clearede position ikke overstiger den clearingtærskel, der er
fastsat i stk. 4, 1. afsnit, litra b, i denne artikel.
Den ikke-finansielle modpart skal over for den relevante kompetente
myndighed kunne påvise, at beregningen af den ikke-clearede position ikke
fører til en systematisk undervurdering af denne position.
Ansvarssubjektet for overholdelse af artikel 10, stk. 2, er den ikke-
finansielle modpart.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at ikke-finansielle modpart ikke
over for Finanstilsynet kan påvise, at beregningen af den ikke-clearede
position ikke fører til en systematisk undervurdering af denne position.
Artikel 11, stk. 1, i EMIR stiller krav om, at finansielle modparter og ikke-
finansielle modparter benytter visse risikoreduktionsteknikker for at
varetage operationelle risici knyttet til deres i OTC-derivataftaler.
Artikel 11, stk. 2-3, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, stiller
krav om, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt
i artikel 10, dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående
derivataftaler og har risikohåndteringsprocedurer, der forudsætter rettidig,
præcis og passende segregeret udveksling af kollateral for OTC-derivater,
som for finansielle modparters vedkommende er indgået den 16. august
2012 eller senere og for ikke-finansielle modparters vedkommende er
Side 979/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indgået fra fire måneder efter, at de har foretaget underretning efter artikel
10, stk. 1, 2 afsnit, litra a.
Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter som omtalt i artikel 10,
skal endvidere ansøge om godkendelse hos deres kompetente myndighed
før de anvender eller vedtager en ændring til en initial margin model, som
benyttes med henblik på beregningen af kollateral der skal udveksles i
henhold til artikel 11, stk. 3.
Hvis initial margin modellen er en ”pro-forma” model, skal modparten
endvidere søge om validering af denne hos EBA, og overdrage information
om deres udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater, som
uddyber i stk. 12a, med henblik på beregning af valideringsgebyrer til EBA.
Artikel 11, stk. 4, stiller krav om, at finansielle modparter skal have en
passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er
dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er de finansielle
modparter og ikke-finansielle modparter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2-3, er finansielle
modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår
i OTC-derivataftaler.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 4, er de finansielle
modparter.
Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter eller ikke-
finansielle modparter ikke benytter de påkrævede risikoreduktionsteknikker
for at varetage operationelle risici knyttet til deres OTC-derivataftaler.
Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-
finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-
derivataftaler, ikke dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående
derivataftaler eller har risikohåndteringsprocedurerne som nævnt i artikel
11, stk. 3.
Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-
finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-
Side 980/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
derivataftaler, ikke indhenter godkendelse for at anvende eller vedtage en
ændring til en initial margin model hos Finanstilsynet eller hvor initial
margin modellen er en ”pro-forma” model, hvis modparten ikke søger om
validering af denne hos EBA, eller ikke overdrager information om deres
udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater til EBA med henblik
på beregning af deres valideringsgebyrer til EBA.
Desuden kan en strafbar handling beså i, at den finansielle modpart ikke har
en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke
er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.
Den foreslåede ændring af § 251 i lov om kapitalmarkeder, gennemfører
artikel 12, stk. 1, i EMIR.
Til nr. 49 (§ 252, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 252 i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der
fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og
visse aspekter af credit default swaps (shortsellingfordningen) kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen supplerer artikel 41 i shortsellingforordningen.
Det foreslås i
§ 252, stk. 1, nr. 1,
at der efter »artikel 9, stk. 1-3,« indsættes:
»artikel 11a,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overtrædelse af artikel 11a i
shortsellingforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person, som
offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i
shortsellingforordningen.
Den strafbare handling vil bestå i, at den fysiske eller juridiske person
samtidig med offentliggørelsen af betydelige korte nettopositioner i aktier,
jf. artikel 6, stk. 1, i shortsellingforordningen, undlader at indsende de
offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at indsende
oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med artikel 11a i
shortsellingforordningen er, at oplysningerne i artikel 6, stk. 1, skal
Side 981/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor
offentligheden har mulighed for at kunne tilgå oplysninger om de finansielle
markeder ét samlet sted.
Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af §
255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på
overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau for overtrædelse af artikel 11a i shortsellingforordningen med
henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative
bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et
normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel
11a i shortsellingforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt
bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse
af artiklen.
Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på
10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til
Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver
tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre
ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på
grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på
100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde
og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde.
I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det
følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at
udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative
bødeforelæg
for
overtrædelse
af
visse
bestemmelser
på
kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 11a i
shortsellingforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg,
vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.
Side 982/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 50 (§ 253 c, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse,
der fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i prospektforordningen
kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Bestemmelsen supplerer artikel 38 i prospektforordningen.
Det foreslås i
§ 253 c,
at der efter »artikel 21, stk. 1-4 og 7-11,« indsættes:
»artikel 21a,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af artikel 21a i
prospektforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet vil være udstederen, udbyderen eller den person, der
anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som offentliggør
oplysninger som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra f og g, artikel 1, stk. 5, 1.
afsnit, litra e og f, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, artikel
17, stk. 2, artikel 21, stk. 1 og 9, og artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen.
Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen, udbyderen eller den person,
der anmoder om optagelse til handel, samtidig med offentliggørelsen af et
fritagelsesdokument, jf. artikel 1, stk. 4, litra f og g, og artikel 1, stk. 5, 1.
afsnit, litra e og f, de endelige vilkår, jf. artikel 8, stk. 5, et universelt
registreringsdokument, jf. artikel 9, stk. 4, et særskilt godkendt
registreringsdokument, jf. artikel 10, stk. 2, den endelige udbudspris og det
endelige antal værdipapirer, jf. artikel 17, stk. 2, et prospekt, jf. artikel 21,
stk. 1 og 9, og et tillæg, jf. artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen undlader
at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at
indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med
artikel 21a i prospektforordningen er, at oplysningerne omfattet af artiklen
skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a.
udstedere ét samlet sted.
Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af §
255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på
overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
Side 983/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau for overtrædelse af artikel 21a i prospektforordningen med
henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative
bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et
normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel
21a i prospektforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt
bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse
af artiklen.
Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på
10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til
Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver
tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre
ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på
grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på
100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde
og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde.
I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det
følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at
udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative
bødeforelæg
for
overtrædelse
af
visse
bestemmelser
på
kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 21a i
prospektforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil
det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.
Til nr. 51 (§ 253 e, i lov om kapitalmarkeder)
Det foreslås i
§ 253 e
i lov om kapitalmarkeder at indsætte en henvisning til
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen), hvorefter overtrædelser af bestemmelsen
kan straffes med bøde.
Side 984/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a. central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et
transaktionsregistrer, et securitiseringsregister og en administrator af
benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5, litra k, l, u, v og w, i ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger,
der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal
den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en administrator af
benchmarks, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når administratoren
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og administratoren videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
Side 985/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 255 i lov om
kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af
gerningsmandens økonomiske forhold vægt på forsikringsselskabets
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af
fysiske personer lægges vægt på den pågældende indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges
vægt på de nævnte faktorer, således, at bøder vil have en pønal og præventiv
effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament
til at overtræde bestemmelsernes reduceres. Vurderingen af overtrædelsens
grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirksomhed)
Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en oplistning af de
direktiver, der er helt eller delvist gennemført ved loven.
Det foreslås i
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring
af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres
til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14.
Side 986/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår
virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322,
side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864
af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
forsikringsvirksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023
(omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
gennemføre dele af artikel 5 og 7, i omnibusdirektivet, der vedrører
ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli
2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber
(aktionærrettighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 (§ 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at §§ 127, 166 og
167 desuden finder anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at ændre »§§ 127, 166 og 167« til »§§ 166 og 167«.
Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning, da der med
lovforslag nr. (OKT24) er indsat et nyt § 2, stk. 4, der omfatter
forsikringsholdingvirksomheder, hvoraf det fremgår, at § 127 finder
anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der er den øverste
modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, der
er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af
dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Ved en fejl omfattede lovforslag nr. (OKT 24) ikke denne ændring, hvilket
der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke medført en
Side 987/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis, da finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder er omfattet af
lovens § 2, stk. 4, hvorfor der alene har været dobbeltregulering i perioden.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Til nr. 3 (§ 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, at
forsikringsselskaber kan drive accessorisk servicevirksomhed gennem en
dattervirksomhed med begrænset hæftelse.
Det foreslås at nyaffatte
§ 46, stk. 5,
så forsikringsselskaber kan drive skov
og accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med
begrænset hæftelse.
Det foreslåede betyder, at forsikringsselskaber udover accessorisk
servicevirksomhed, som virksomhederne hidtil har kunnet drive, også kan
drive skov gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.
Med nærværende lovforslag foretages der ingen materielle ændringer til de
gældende regler om at forsikringsselskaber kan drive accessoriske
servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse
efter § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.
Forskellen på accessorisk virksomhed efter § 46, stk. 1, 1. pkt., og
accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 er, at accessorisk virksomhed
efter stk. 1 skal være direkte forbundet til forsikringsselskabers
kerneområde, mens accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 skal være i
tilknytning
til
forsikringsselskabers
kerneområde.
Accessorisk
servicevirksomhed i stk. 5 skal forstås i overensstemmelse med definitionen
på accessorisk servicevirksomhed i Solvens II-forordningen. Accessorisk
servicevirksomhed kan eksempelvis bestå i at besidde og forvalte fast
ejendom, at administrere databehandlingstjenester og drive sundheds- og
plejeydelser. Kravet om, at forsikringsselskaber skal begrænse deres formål
til forsikringsvirksomhed og direkte forbundne forretninger med
udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed medfører, at det
lovlige område for både accessorisk virksomhed og accessorisk
servicevirksomhed i tilknytning til forsikringsselskabet vil blive fortolket
restriktivt. Skov kan ikke anses for at udgøre accessorisk
Side 988/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
servicevirksomhed. Begrebet ”at drive skov” dækker over et ejerskab af en
skov, der inkluderer industriel skovdrift. Muligheden for at drive skov
fremgår derfor selvstændigt af bestemmelsen.
Definitionen af en accessorisk servicevirksomhed fremgår af artikel 1, nr.
53, i Solvens II-forordningen, hvorefter accessorisk servicevirksomhed er et
ikke-reguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning
af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og
plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i
forhold til et eller flere af forsikrings- eller genforsikringsselskabers
hovedaktivitet.
Fast ejendom omfatter blandt andet grunde og bygninger, sædvanligt
tilbehør (særlige installationer), men ikke besætning, inventar, maskiner og
andet driftsmateriel.
Infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg, omfattes af definitionen af accessorisk servicevirksomhed
som en anden lignende aktivitet af accessorisk karakter, da disse
infrastrukturaktiver har samme karakteristika som fast ejendom.
Ved infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg, forstås besiddelse og forvaltning af de fysiske anlæg, der er
nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan
eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger,
kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler,
fjernvarme m.v. Infrastrukturinvesteringer i tekniske anlæg, transportanlæg
og bygningsanlæg er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel
konstruktion som drift kan outsources.
Bestemmelsens stk. 5 betyder derfor, at forsikringsselskaber også kan drive
infrastruktur i form af tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg
som accessorisk servicevirksomhed i en dattervirksomhed med begrænset
hæftelse i tillæg til de øvrige aktiviteter nævnt i definitionen på accessorisk
servicevirksomhed.
Dattervirksomheden, hvori der drives skov eller accessorisk
servicevirksomhed, skal være et selskab med begrænset hæftelse.
Forsikringsselskabet vil således ikke kunne eje og drive skov og accessorisk
servicevirksomhed i selve forsikringsselskabet.
De risici, som
forsikringsselskabet påtager sig ved at drive skov eller accessorisk
Side 989/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
servicevirksomhed, skal indkapsles tilstrækkeligt i en dattervirksomhed.
Aktiviteten i henhold til stk. 5, kan således ikke drives som f.eks. et
interessentskab eller på en anden måde, der medfører at forsikringsselskabet
kommer til at hæfte for virksomhedens forpligtelser.
Hvis virksomhed udover kerneforretningen, direkte forbundne forretninger
til kerneforretningen eller accessorisk virksomhed kunne drives i en
dattervirksomhed uden begrænset hæftelse, ville forsikringsselskabet kunne
hæfte for gæld og andre forpligtelser fra dattervirksomheden, hvilket
begrænser beskyttelsen af forsikringsselskabets kerneforretning.
Når aktiviteterne skal udøves i et datterselskab til forsikringsselskabet,
betyder det, at forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse på
virksomheden. Bestemmende indflydelse over den virksomhed, hvori der
drives skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal forstås i henhold til §
12 i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmende indflydelse er beføjelsen
til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Når forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse, og dermed driver
skov eller accessorisk servicevirksomhed, så indebærer det andre risici end
en investering uden ansvaret som ejer med bestemmende indflydelse. At
drive skov og accessorisk servicevirksomhed er væsentligt forskelligt fra
driften af forsikringsselskabet, og det stiller derfor krav til kompetencer og
håndtering af risici. Det gælder også fremadrettet, at forsikringsselskaberne
ikke kan påtage sig unødige risici eller risici, som selskaberne ikke har
kompetence til at sikre en forsvarlig styring af.
Forsikringsselskaberne skal være opmærksomme på ledelsesstrukturen i
dattervirksomheden og potentielle interessekonflikter forbundet med den
bestemmende indflydelse. Forsikringsselskaberne skal kunne håndtere den
medfølgende risiko for væsentlige interessekonflikter, f.eks. i situationer,
hvor der forekommer modstridende interesser, når ledelsen i
forsikringsselskabet både har ansvaret for forsikringsvirksomheden og
varetagelsen af forsikringstagernes interesser og derudover ansvar for at
drive skov eller accessorisk servicevirksomhed. Det driftsmæssige ansvar
som ejer forsvinder ikke, hvis en anden virksomhed står for den løbende
drift f.eks. via outsourcing. Forsikringsselskabernes ejerskab og drift af skov
og accessorisk servicevirksomhed må ikke fjerne det nødvendige
ledelsesmæssige fokus fra den primære forretning i forsikringsselskabet, og
Side 990/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
derved risikere at medføre skade for forsikringstagere og andre
begunstigede.
Forsikringsselskaber forvalter betroede midler, hvorfor forsikringsselskaber
skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de
begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Forsikringsselskabets
investering med bestemmende indflydelse i skov eller accessorisk
servicevirksomhed via en dattervirksomhed skal, som ved andre
investeringer, være i overensstemmelse med reglerne om prudent person-
princippet, jf. § 175 i lov om forsikringsvirksomhed. Forsikringsselskaberne
skal sikre det bedst mulige afkast for alle investeringer. Det betyder blandt
andet, at forsikringsselskaberne skal sikre klare rammer for
risikopåtagelsen, sikre en tilpas grad af risikospredning og forhindre risici,
eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med
forsikringstagernes interesser.
Med lov nr. 570 af 10. maj 2022 om ændring af lov om finansiel virksomhed
indsattes krav om, at accessorisk servicevirksomhed, skal ske via en
dattervirksomhed med begrænset hæftelse. Kravet blev gjort gældende
fremadrettet, hvorfor forsikringsselskaber fortsat kunne drive allerede
eksisterende ejendomme m.v., som de også drev lovligt inden 1. juli 2022,
hvor dette krav trådte i kraft. Kravet om at de af bestemmelsen omhandlede
former for virksomhed skal drives via en dattervirksomhed med begrænset
hæftelse gælder ligeledes for skov. Det har ikke tidligere været lovligt at
drive skov i forsikringsselskabet og vil derfor alene kunne drives via en
dattervirksomhed og ikke i selve forsikringsselskabet.
At forsikringsselskaber med lovforslaget må drive skov og accessorisk
servicevirksomhed efter § 46, stk. 5, ændrer ikke på, at
forsikringsselskaberne også fortsat må drive skov og accessorisk
servicevirksomhed, som anden virksomhed i fællesskab med andre under de
betingelser, der fremgår af § 48, stk. 1, nr. 1-3.
Den foreslåede ændring er begrænset til at drive skov og medfører ikke, at
enhver anden form for anden virksomhed fremadrettet vil være lovlig at
drive for forsikringsselskaber.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.35 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Side 991/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 4 (§ 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, at stk. 1-5 finder
tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslås, at
§ 127, stk. 6,
ophæves.
Med lovforslag nr. (OKT24), er der indsat et nyt § 2, stk. 4, der fastlægger
hvilke bestemmelser der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern og
for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i
en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Ved en fejl omfattede lovforslag nr. (OKT 24) ikke en ophævelse af § 127,
stk. 6, hvilket der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke
medført en forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis, da finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder er omfattet af
lovens § 2, stk. 4, hvorfor der alene har været dobbeltregulering i perioden.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Til nr. 5 (§ 164, stk. 3-5, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 164, stk. 1, 1. pkt., i lov om
forsikringsvirksomhed, at gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal
offentliggøre en rapport om virksomhedens solvens og finansielle situation.
§ 164 gennemfører artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, artikel 51, 53-55, 75-77,
78-85 og 256 i Solvens II-direktivet, som er ændret ved Omnibus II-
direktivet.
Kravet om indsendelse af rapporten fremgår af Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-
forordningen).
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3
i § 164, hvorefter virksomheder omfattet
af § 164, stk. 1 og 2, samtidig med offentliggørelsen af den årlige rapport
om virksomhedens solvens og finansielle situation skal indsende
Side 992/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
oplysningerne til Finanstilsynet som videresender dem til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende
oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet samtidig
med offentliggørelsen. Virksomhederne vil ikke blive pålagt at indsende
andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter
Solvens II-forordningen, men Finanstilsynet vil fremover videresende de
indsendte oplysninger til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal virksomhederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav
til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 4 og 5 i den foreslåede
bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig
efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304b, stk. 1, 1. afsnit, i
Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 4
i § 164, hvorefter
virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart
eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.
Side 993/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 4, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304b, stk. 1, 2. afsnit, i
solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne
vedrører.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
Side 994/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 4,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 5,
at virksomheden skal sikre, at oplysningerne
ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 5.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 5
i § 164, hvorefter virksomheden
skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne
opfylde kravet i stk. 4, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til
den
foreslåede
stk.
4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil gennemføre artikel 304b, stk. 2, i
solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.
Til nr. 6 (§ 176, stk. 9-11, i lov om forsikringsvirksomhed)
I medfør af § 176 i lov om forsikringsvirksomhed, skal et gruppe 1-
forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et
forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser,
og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i
aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og offentliggøre en
politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan selskabet integrerer
ejerskab i sin investeringsstrategi. … eller offentliggøre en klar og
begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for
aktivt ejerskab, jf. § 176, stk. 5. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i
Side 995/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om
ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet
aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 9
i § 176, hvorefter gruppe 1-
forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et
forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser,
og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i
aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen
af politikken for aktivt ejerskab skal indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab,
der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der
udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager
investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles
på et reguleret marked, fremover samtidig med offentliggørelsen af
politikken for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet,
som videresender oplysningerne til ESAP.
I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i
medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende
oplysningerne offentliggjort efter § 176 i lov om forsikringsvirksomhed til
ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11 i den
foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Side 996/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt vil
skulle indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at
indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i
omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 10
i § 176, hvorefter et gruppe
1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et
forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser,
og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i
aktier, der handles på et reguleret marked, skal sikre, at oplysningerne
indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af
følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
Side 997/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 1,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 2,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 3,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af selskabets størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 4,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 5,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 6,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Side 998/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 11,
hvorefter selskabet skal
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde
kravet i stk. 10, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab,
der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der
udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager
investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles
på et reguleret marked, skal erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 7 (§ 177, stk. 5-7, i lov om forsikringsvirksomhed)
I medfør af § 177 i lov om forsikringsvirksomhed, skal gruppe 1-
forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og
forsikringsselskaber,
der
udøver
genforsikring
af
livsforsikringsforpligtelser, der foretager investeringer direkte eller gennem
en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og
offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i relation til deres
investeringsstrategi.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i § 177, hvorefter et gruppe 1-
forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et
forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser,
og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i
aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen
af deres politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi,
skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det
fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Side 999/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab,
der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der
udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager
investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles
på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen for politikken for
aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi, skal indsende
oplysninger til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse.
Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt
blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal
fremover videresende oplysninger offentliggjort efter § 177 i lov om
forsikringsvirksomhed til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den
foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket medfører, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig
efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 6
i § 177, hvorefter
virksomhederne skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart
eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Side 1000/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af selskabets størrelse efter kategori.
Side 1001/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på
obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 6,
at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages
af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 7,
hvorefter selskabet skal
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde
kravet i stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab,
der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der
udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager
investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles
på et reguleret marked, skal erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14c, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 8 (§ 180, stk. 2 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed) RASK 2
Side 1002/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 179 i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal
aflægge deres årsregnskab efter de danske regnskabsregler.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 180, stk. 2,
i lov om
forsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsselskaber alene med tilladelse
til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af
livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c,
forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i
forsikringsselskaber, kan vælge at udarbejde årsregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skadesforsikringsselskaber og
gensidige
selskaber
alene
med
tilladelse
til
at
udøve
skadesforsikringsvirksomhed
og
genforsikring
af
livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c,
forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i
forsikringsselskaber, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for de danske
regnskabsregler.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 180, stk. 3,
i lov om
forsikringsvirksomhed, hvorefter
Finanstilsynet
kan
tillade,
at
forsikringsselskaber, som alene har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed
og
genforsikring
af
livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c og som
efter § 28 i lov om forsikringsvirksomhed har tilladelse til, gennem en filial
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, at udøve
livsforsikringsvirksomhed, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.
Som følge af bestemmelsen vil et dansk skadesforsikringsselskab, som efter
§ 28 har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed gennem en filial i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, kunne få tilladelse til at
aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er
nævnt i stk. 1.
Side 1003/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Omfatter tilladelsen efter § 28 livsforsikringsvirksomhed, hvor ydelsen på
forhånd er fastlagt, inklusiv eventuel inflationsregulering, vil Finanstilsynet
som udgangspunkt give tilladelse. Som udgangspunkt vil Finanstilsynet
ikke give tilladelse til skadesforsikringsselskaber, som efter § 28 udøver
livsforsikringsvirksomhed, hvor der efter forsikringspolicen er aftalt en
overskudsdeling mellem forsikringstager og forsikringsselskabet
(kontribution), eller hvor aftalen indeholder finansielle garantier eller
lignende.
Finanstilsynet vil til grund for sin tilladelse kræve en fyldestgørende
beskrivelse af den efter § 28 tilladte forsikringsvirksomhed. Beskrivelsen
vil som udgangspunkt skulle svare til kravene til det tekniske grundlag jf. §
29. Ved enhver ændring af forsikringsproduktet, jf. ansøgningsgrundlaget,
vil forsikringsselskabet skulle orientere Finanstilsynet om ændringen.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at der ikke længere er grundlag for
tilladelsen efter den foreslåede § 180, stk. 3, vil Finanstilsynet kunne
tilbagekalde tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 191, i lov om forsikringsvirksomhed) RASK2
Det følger af § 191 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan
yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at
overtrædelser skal bringes til ophør med henblik på at sikre, at
forsikringsselskabers årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 17 i lov om forsikringsvirksomhed og de regler, der er udstedt i
medfør af § 190 i lov om forsikringsvirksomhed, og at forsikringsselskabers
koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de
internationale regnskabsstandarder.
Det foreslås i § 191 at indsætte ”regnskaber og” før ”koncernregnskaber”.
Det foreslås endvidere at indsætte ”og 5” efter ”artikel 4”. Ændringerne vil
sikre, at Finanstilsynets beføjelser også omfatter vejledning, påtaler og
påbud for regnskaber aflagt efter artikel 5 i Rådets forordning om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder, som det tillades efter §
180, stk. 2.
Side 1004/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 10 (§ 259, stk. 2, nr. 10, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 259, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bl.a.,
hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 259, stk. 2, nr. 10,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal
samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de
nævnte
hjemmesideoplysninger,
medmindre
markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et forsikringselskab,
et genforsikringsselskab, en special purpose vehicle for forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed,
et
forsikringsholdingselskab,
en
Side 1005/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE) eller et blandet finansielt
holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e, f, m, n og p, i ESG-
vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 11 (§ 259, stk. 2, nr. 11, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det fremgår af § 259, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør
af loven undtagen § 24, § 111, stk. 1 og 2, og §§ 137 og 242. Det fremgår af
stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og
forordninger.
Det foreslås at indsætte et
nr. 11
i
§ 259, stk. 2,
hvorefter Finanstilsynet
påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i
medfør heraf.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
Side 1006/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.33 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 261 a, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Side 1007/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 261 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 189, stk. 4, eller en af de opregnede forordninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
forsikringsvirksomhed, regler udstedt i medfør heraf eller en af de
forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne
tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 189, stk. 4. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke vil blive omfattet.
Erhvervsstyrelsen er allerede indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet, og artikel 304 b, stk. 3 og 5, i Solvens II, der er indsat i
medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Side 1008/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets forordning
pensionsprodukt (PEPP-produkt).
et
paneuropæisk
personligt
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 70a, stk. 3 og 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et
paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), der er indsat i
medfør af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde (omnibusforordningen).
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17
i omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
Side 1009/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
indeholder bestemmelser
oplysninger på ESAP.
om
centraliseret
elektronisk
adgang
til
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 261 a, stk. 1. Er
der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige
hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 13 (§ 292, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 292 i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen
interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 67-68, §§ 71-74 og §§ 76-
81 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i
§ 292
at ændre »§§ 67, 68, 71-74 og 76-81« til »§§ 67, 68, 70-
74 og 76-81«.
Det foreslåede vil medføre, at § 70 i lov om forsikringsvirksomhed vil blive
omfattet af § 292. § 70, stk. 1, fastsætter, at et forsikringsselskab skal sikre,
at alle virksomhedens ansatte, som udøver forsikrings- eller
Side 1010/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
genforsikringsdistributionsvirksomhed, har tilstrækkelige kompetencer og
et godt omdømme. § 70, stk. 2, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav og krav
til godt omdømme for ansatte, der er direkte beskæftiget med forsikrings-
eller genforsikringsdistribution hos et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 292 er en videreførelse af
§ 354 b i lov om finansiel virksomhed. Formålet var at videreføre
bestemmelsen uden materielle ændringer. Ved en fejl blev det ikke med lov
nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed videreført, at
Finanstilsynet også skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet
af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af
betydning for forståelsen af § 70.
Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt formulering af
bestemmelsen, så det er tydeliggjort, at Finanstilsynet skal orientere
offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af betydning for
forståelsen af § 70.
Til nr. 14 (§ 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, nævner de
virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager,
hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af
bl.a. lov om forsikringsvirksomhed og andre relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 302, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har
truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som
parter i en konkret sag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
Side 1011/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 15 (§ 309, stk. 1 nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 309, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør af lov om forsikringsvirksomhed og en række
forordninger på det finansielle om råde.
Det foreslås i
§ 309, stk. 1, nr. 9,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen),
hvorefter
afgørelser
truffet
af
Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet,
senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen
retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 16 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 312 i lov om forsikringsvirksomhed er en
straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede
bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 312, stk. 1, nr. 1,
at ændre »§ 164, stk. 1 og 2« til »§164, stk.
1-4«, og efter »§ 166, stk. 1, 2, 4 og 9,« at indsætte »§ 176, stk. 9 og 10, §
177, stk. 5 og 6,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 164, stk.
1-4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed
kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Side 1012/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør
oplysninger som omhandlet i § 164, stk. 1, § 176, stk. 1 og § 177, stk. 1.
Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person undlader at
indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet samtidig med
offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 164, stk. 3, § 176, stk. 9, og § 177,
stk. 5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med
kravene, jf. § 164, stk. 4, § 176, stk. 10, og § 177, stk. 6. Som det fremgår
af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med
bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor
offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a.
forsikringsselskaber ét samlet sted.
Det fremgår af § 319, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af §
317, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens
grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau for overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10 og §
177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed med henblik på at give
Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 320,
stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Et normalstrafniveau er en af
forudsætningerne for, at overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og
10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed vil kunne afsluttes
med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for
bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.
Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes
som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende
indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved
lagt vægt på, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser kan medføre, at
de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket
strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at
strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse
på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i
tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en
forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I de
tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
Side 1013/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det
følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Bemyndigelsen i § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed viderefører
§ 373 a, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle
ændringer, som er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets
anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse
bestemmelser på det finansielle område. Det følger af § 322 i lov om
forsikringsvirksomhed, at regler udstedt i medfør af bl.a. § 373, a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af nye regler udstedt i medfør af § 320, stk. 1, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Skal en overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10, og § 177, stk.
4 og 5, i lov om forsikringsvirksomhed kunne medføre et administrativt
bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens
§ 2.
Til nr. 17 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2 flyttes til stk.
4.
Til nr. 18 (§ 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 312, stk. 1, nr. 2,
efter »(PRIIP’er)« at indsætte henvisning
til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Side 1014/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes et
forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt
(IBIP) eller et paneuropæiske personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)
samt et forsikringsselskab, der er producent af pensionsprodukter, jf. artikel
2, nr. 1, litra a, d og f, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes et forsikringsselskab, der
yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, jf. artikel 2, nr. 11, litra b, i
disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller
forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er
henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1, eller en finansiel rådgiver
i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP eller et livsforsikringsselskab
der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør oplysninger
om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin
investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning på sin
hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan livsforsikringsselskabet der udbyder eller yder
forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning.
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om
integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
i henholdsvis deres investeringsbeslutningsprocesser og investerings- eller
forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og
Side 1015/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-
produkt, ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker
med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside
offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør
det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne
negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-
produkt, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Side 1016/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab der udbyder
et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a,
herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan
eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der
udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sin due
diligence-politik med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der
udbyder et IBIP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder
et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a,
herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan
Side 1017/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab, der
udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens
starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det
gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsbeslutningsprocesser på
virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal
indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke offentliggør og opretholder
en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder
et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a,
herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan
eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der
udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Side 1018/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om et IBIP, ikke på
sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver
om livsforsikringsselskabet i sin forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om
den proces, som livsforsikringsselskabet anvender til at udvælge de IBIP’er,
livsforsikringsselskabet rådgiver om, herunder bl.a. hvordan
livsforsikringsselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de
finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der
yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør og opretholder en
begrundelse herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Side 1019/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i sin
aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald
hvorvidt aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens
integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at livsforsikringsselskabet, hvor aflønningspolitikken er i
overensstemmelse
med
livsforsikringsselskabets
integration
af
bæredygtighedsrisici,
ikke
beskriver
sammenhængen
mellem
aflønningspolitikken og livsforsikringsselskabets integration af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et
livsforsikringsselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin
hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a.
2009/138/EF, der i dansk ret er implementeret i lov om
forsikringsvirksomhed.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, i den
aflønningspolitik, som livsforsikringsselskabet skal udarbejde i henhold til
§ 142 i lov om forsikringsvirksomhed, ikke medtager en beskrivelse af,
hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med
livsforsikringsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Side 1020/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der
udbyder et PEPP-produkt, i dens oplysninger om, hvordan
livsforsikringsselskabet integrerer bæredygtighedsrisici på tværs af dets
PEPP-produkter,
ikke
retvisende
afspejler,
hvordan
den
livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i PEPP-
produktet. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling
eksempelvis i, at livsforsikringsselskabet udelader at oplyse om den
sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici
på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et forsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke medtager
en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle
oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, at oplysningerne om hvordan et
livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer
bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, ikke retvisende afspejler,
hvordan livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i
sin forsikringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i at livsforsikringsselskabet ikke beskriver,
Side 1021/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det
specifikke IBIP, livsforsikringsselskabet rådgiver om
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, denne
rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke
medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 3, er den
finansielle markedsdeltager og finansielle rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et livforsikringsselskab der udbyder et IBIP, ikke
medtager en beskrivelse af måden, hvorpå livsforsikringsselskabet
integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de
oplysninger livsforsikringsselskabet skal give kunder i overensstemmelse
med § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 om
forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, jf. artikel 6, stk. 3, litra b. Et
andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
livsforsikringsselskabet, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for dets IBIP’er, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for
årsagerne hertil, i de oplysninger, som livsforsikringsselskabet skal give
kunder i overensstemmelse § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9.
november 2015 om forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
Side 1022/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, i de
oplysninger der skal gives for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk.
3, litra b, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, om og i givet
fald hvordan IBIP’et tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der skal gives
for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra b, ikke omfatter en
erklæring om, at produktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en
redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
Side 1023/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives
i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra b, omfatter en beskrivelse
af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af,
hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives
i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med
formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og som angiver et indeks som
referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i
givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende
karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der i henhold
til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, skal gives, ikke medtager en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1,
litra b omhandlede indeks, kan findes.
Side 1024/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP som
omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende
erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et
princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i
overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør
skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark, Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan
det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for,
hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra
et bredt markedsindeks.
Side 1025/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke ledsager
oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk.
3, litra l, med en begrundelse for hvordan det angivne indeks er tilpasset de
konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at
livsforsikringsselskabet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad
livsforsikringsselskabet mener, gør det angivne indeks der er tilpasset de
konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på
den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der
fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livforsikringsselskab, der er producent af et pensionsprodukt, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
litra f, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, livsforsikringsselskabet gør
for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at et livsforsikringsselskab der er producent
af et pensionsprodukt, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om,
hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt.,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
hvoraf det fremgår, at et livsforsikringsselskab der er producent af et
pensionsprodukt skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Side 1026/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for,
hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der
udbyder et PEPP-produkt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, ikke omfatter en detaljeret
redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset
nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres,
med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale
opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der
udbyder et PEPP-produkt, og som anvender et Paristilpasset EU-benchmark
i et aktivt forvaltet produkt, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, medtager en detaljeret redegørelse
for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-
emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for
den globale opvarmning.
Side 1027/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og
3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et
IBIP, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit
og stk. 3, litra b, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning
af omhandlede benchmark kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings
artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger der kræves i
henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der
udbyder et IBIP, omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i
denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger, der skal
gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, ikke medtager
en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt
bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i det finansielle produkt i
overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.
Artikel 10, stk. 1, indeholder krav til at finansielle markedsdeltagere på
deres hjemmesider offentliggør og opretholder en række oplysninger for
hvert finansielt produkt, som de udbyder i overensstemmelse med artikel 8,
stk. 1 og artikel 9, stk. 1, 2 og 3.
Side 1028/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal
offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin
hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte
miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet ikke på sin
hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af hvordan
livsforsikringsselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller
sociale karakteristika, der er udvalgt til IBIP’et.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger, der gives i
henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for
investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende,
enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på
sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke
Side 1029/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan livsforsikringsselskabet
vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika,
der er udvalgt til IBIP’et. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå
i, at livsforsikringsselskabet på sin hjemmeside ikke offentliggør
oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende
lettilgængeligt sted.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke
medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale
karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et PEPP-produkt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af
bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til PEPP-oversigten
som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2019/1239, jf. artikel 11, stk.
2, litra j, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen
Side 1030/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og
offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, og
som ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for,
årsagerne til hvorfor livsforsikringsselskabet har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse
med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse er en finansiel
rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som
nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til forordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine
produkter og rådgivning omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et
IBIP, i markedsføringskommunikation for produktet omfattet af artikel 9,
stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er
offentliggjort på livsforsikringsselskabets hjemmeside i henhold til artikel
10, stk. 1, vedrørende IBIP’et.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver videregiver en ESG-vurderingen
til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside
medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. X af XX om gennemsigtighed
og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og
2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager
eller den finansielle rådgiver skal samtidig også indsætte i
Side 1031/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
markedsføringskommunikationen,
hjemmesideoplysninger.
et
link
til
de
nævnte
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der
offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis
i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, ikke på sin hjemmeside
medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, når livsforsikringsselskabet offentliggør en ESG-
vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin
forsikringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For
virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 317 i lov om
forsikringsvirksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil
have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at
det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Side 1032/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 19 (§ 312, stk. 1, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 312, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter,
hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 312, stk. 1,
at indsætte som
nr. 4,
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen).
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a. et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, en special
purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, et
forsikringsholdingselskab, en securiticeringsenhed med særligt formål
(SSPE) eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e,
f, m, n og p, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en
reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver
videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen,
skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Side 1033/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et forsikringsselskab ikke
offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-
vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forsikringsselskabet
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og forsikringsselskabet videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 317 i lov om
forsikringsvirksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske
forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved
vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på
virksomhedens
nettoårsomsætning
på
gerningstidspunktet.
For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil
have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at
det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Side 1034/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 20 (§ 319, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2 flyttes til stk.
4.
Til § 8
Til nr. 1 (1. pkt. til fodnoten i lov om firmapensionskasser)
Fodnoten til lov om firmapensionskasser indeholder en oplistning af de
direktiver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført ved loven.
Det foreslås i
1. pkt.
til
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring
af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt
ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1« ændres til: », »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring
af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt
ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-
Tidende, L af 20. december 2023«, og i
2. pkt.
indsættes efter »om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering,
EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«: »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20.
december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
firmapensionskasser, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).
Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af
artikel 5 og artikel 14, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse
aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet)
og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14.
Side 1035/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IOPR’ers)
aktiviteter og tilsynet hermed (IORP direktivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om
firmapensionskasser, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra
ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som
indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.
Til nr. 2 (§ 42, stk. 2-4, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1, i lov om firmapensionskasser
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen samt nøglepersoner i en firmapensionskasser.
Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og
løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem, en direktør
og en nøgleperson i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om firmapensionskasser.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 42 i lov
om firmapensionskasser. Det gældende § 42, stk. 2, bliver herefter stk. 5.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en
firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 42, stk. 1, i forbindelse med at den
Side 1036/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan i forbindelse med
deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som
indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de
oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om
vedkommende opfylder kravene i § 42, stk. 1, i forhold til den konkrete
stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem eller en nøgleperson i en firmapensionskasse kan indtræde
i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af firmapensionskassen og af den, som afgørelsen retter sig
mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til
endelig afgørelse i medfør af § 97, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, jf.
§ 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den
berørte firmapensionskasse og den person som afgørelsen vedrører.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 97, stk. 9, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.
Side 1037/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke opfylder kravene i stk. 1, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 42, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
Side 1038/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 42, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
Side 1039/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 42, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
Side 1040/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem, direktør eller
nøgleperson i firmapensionskasse.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som direktør eller
nøgleperson i en firmapensionskasse, som den pågældende vurderes til, kan
Side 1041/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere
fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse kan meddeles en
betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til
egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet
dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene
i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet eller nøglepersonen vil kunne opnå tilladelse på
betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning
inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
Side 1042/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at firmapensionskasser varierer i størrelse og kompleksitet. Der
skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i
virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De
betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod
de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af
sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de
funktioner, som direktionen eller nøglepersonen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 42, stk.
1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Side 1043/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
42, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle
nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil
konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til
egnethedskravet i § 42, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne
forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den
pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne.
Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperspn med en betinget godkendelse vil
som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med
en
ubetinget
godkendelse.
En
person
med
en
betinget
egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig
egnethedskrav,
har
en
skærpet
opmærksomhedspligt.
Efter
omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person
med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den
skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i
godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren
indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag
i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør eller nøgleperson
vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring,
Side 1044/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis
undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.
Til nr. 3 (§ 57 a, stk. 9-11, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 57 a i lov om firmapensionskasser, skal en firmapensionskasse
udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller offentliggøre
en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en
politik for aktivt ejerskab. Bestemmelsen gennemfører artikel 3g i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring
af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt
ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 9
i § 57 a, hvorefter en firmapensionskasse
samtidig med offentliggørelsen af dennes politik for aktivt ejerskab, skal
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det
fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse
fremover samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab,
skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om
offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye
bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til
Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysninger
offentliggjort efter § 57 a i lov om firmapensionskasser til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye
krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11 i den
foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket medfører, at firmapensionskasser fra dette tidspunkt
Side 1045/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette
sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 9 strafbelægges og kan
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr.3.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 10
i § 57 a, hvorefter
firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data,
jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA
(European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Side 1046/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 1,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse,
som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 2,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for
juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 3,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 4,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens
økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 5,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 10, nr. 6,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 10 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Side 1047/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 11,
hvorefter
firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 4 (§ 57 b, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 57 b, stk. 1, i lov om firmapensionskasser skal en
firmapensionskasse, der foretager investeringer direkte eller gennem en
kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, offentliggøre,
hvordan hovedelementerne i dennes aktieinvesteringsstrategi er i
overensstemmelse med de pensionsmæssige forpligtelsers profil og
varighed, herunder navnlig de langsigtede forpligtelser, og hvordan
hovedelementerne bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang
sigt.
I medfør af stk. 2, skal firmapensionskassen, når en kapitalforvalter
investerer på vegne af en firmapensionskasse enten diskretionært eller
gennem et investeringsinstitut, offentliggøre en række oplysninger om sin
ordning med kapitalforvalteren, jf. bestemmelsens nr. 1-5.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i § 57 b, hvorefter en firmapensionskasse
samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 og 2 skal indsende oplysningerne
til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse samtidig
med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag
er der kun krav om offentliggørelse. En firmapensionskasse vil derfor i
Side 1048/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende
oplysninger offentliggjort efter § 57 b i lov om firmapensionskasser til
ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den
foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet vil kunne
vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til
juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf.
artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig
efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 6
i § 57 b, hvorefter
firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data,
jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende
oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart
format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Side 1049/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og, skal gennem Det Fælles Udvalg
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er),
der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP.
Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige
tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-
forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse,
som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for
juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens
økonomiske aktiviteter.
Side 1050/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 6,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr.4.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2.
afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 7,
hvorefter firmapensionskassen
skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne
opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal
erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14c, i
aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i
omnibusdirektivet.
Til nr. 5 (§ 58, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 58, stk. 4, i lov om firmapensionskasser, skal en
firmapensionskasse årligt offentliggøre en skriftlig redegørelse for sine
investeringsprincipper.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i § 58, hvorefter en firmapensionskasse
samtidig
med
offentliggørelsen
af
firmapensionskassens
Side 1051/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsprincipper skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som
videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal
indsende oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet
samtidig med offentliggørelsen. I dag er der kun krav om offentliggørelse.
En firmapensionskasse vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som
noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.
Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det
formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i
ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder
nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den
foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at
understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at
uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske
personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5,
stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket medfører, at virksomheder fra dette tidspunkt skal
indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig
efter de nye krav.
Firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan i medfør af
bekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2019 om undtagelser fra lov om
firmapensionskasser undlade at efterleve reglerne om at udarbejde en
skriftlig redegørelse om sine investeringsprincipper og kan derfor også
undlade at indsende oplysninger efter det foreslåede stk. 5.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 63 a, stk. 1, 1. afsnit, i
IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Side 1052/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås derudover at indsætte et nyt
stk. 6
i § 58, hvorefter
firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et
dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data,
jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal
indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller
maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen
som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid
udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det
muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen
som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne
data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles
Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP.
Kommissionen
har
beføjelse
til
at
vedtage
de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge
udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk.
3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks
of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for
Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer
kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse,
som oplysningerne vedrører.
Side 1053/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for
juridiske enheder.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 4,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne
indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 5,
at firmapensionskassen skal sikre, at
oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder
personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6 strafbelægges og vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr.5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 63a, stk. 1, 2. afsnit, i
IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt
stk. 7
i § 58, hvorefter
firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske
enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en
identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at
forelægge for Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved
identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne
til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre artikel 63a, stk. 2, i
IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Til nr. 6 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Side 1054/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af § 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler
udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i
§ 97, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
Side 1055/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 97, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter bl.a.
hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 97, stk. 1, 2. pkt.
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. XX af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter
(ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i
markedskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger,
medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk.
3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse
af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse
med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Side 1056/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved
regulerede
finansielle
virksomheder
forstås
bl.a.
en
arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (en firmapensionskasse), jf. artikel
3, nr. 5, litra g.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 8 (§ 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasse bestemmer, at
varigheden af påbud meddelt efter § 98, stk. 2, på baggrund af § 42, stk. 1,
nr. 2, 4 eller 5, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet
påbyder et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af
manglende hæderlighed i henhold til § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, så skal
varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af
idømt strafferetligt ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid
ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en firmapensionskasse påbydes at
afsætte en direktør eller en nøgleperson på grund af manglende opfyldelse
af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 98, stk. 5,
at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1-3,
på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 98, stk. 1
og 3, til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør eller nøgleperson,
der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden
af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
direktører, nøglepersoner og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse
på grund af manglende hæderlighed.
Side 1057/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende
hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt
ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende
sager mod direktionsmedlemmer og nøglepersoner.
Til nr. 9 (§ 98, stk. 9, i lov om firmapensionskasser)
Det følger af § 98, stk. 6, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan
forlanges indbragt for domstolene af firmapensionskassen samt af den
person, som påbuddet vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 98, stk. 9.
Efter den foreslåede
bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 42, stk. 1, som træffes efter
§ 42, stk. 2, kan af firmapensionskassen samt af den person, som afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen,
men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens
behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt
om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4
uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det
ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en
egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som
for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et
hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil
således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt
retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagns parter har mulighed for
at indbringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for
Erhvervsankenævnet eller anmode om at sagen indbringes for domstolene.
Side 1058/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 10 (§ 102 a, i lov om firmapensionskasser)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 102 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf,
undtagen § 70, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om
firmapensionskasser, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre
oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 70, stk. 3. Det betyder, at
oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på
ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning
til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
Side 1059/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet.
Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af
visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der er indsat i medfør af
artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 63a, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet
hermed, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP.
Side 1060/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 102 a, stk. 1. Er
der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige
hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 11 (§ 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, nævner de
virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager,
hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af
bl.a. lov om firmapensionskasser og andre relevante forordninger på det
finansielle område.
Det foreslås i
§ 104, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har
truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen eller regler udstedt i medfør
heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.
Side 1061/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 12 og 13 (§ 105, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser)
Det følger af § 97, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
firmapensionskasser med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i
medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en
ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om
afsættelse af et ledelsesmedlem eller en nøgleperson, som ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets
bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 105, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at reaktioner givet
i henhold til denne lovs § 97, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse til en firmapensionskasse under tilsyn skal offentliggøres med
angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner
forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og
som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger
af § 105, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske
person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår
personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et
ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed,
vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 105, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en firmapensionskasse påbydes at afsætte en direktør eller
Side 1062/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
en nøgleperson samt afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at
nedlægge sit hverv, jf. § 98.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 4 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet
hermed (IORP-direktivet).
Af artikel 48, stk. 4, fremgå det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør administrative
sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv,
og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, herunder
også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af de
ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser
offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske
personers identitet eller personoplysninger for at være uforholdsmæssig
efter en individuel vurdering af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen
af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de
finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan
den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af
sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym
form
I henhold til direktivet omfatter offentliggørelsespligten administrative
sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører
direktivfastsatte forpligtelser. Offentliggørelse kan dog konkret undlades,
hvis særlige hensyn gør sig gældende.
Det foreslås i
§ 105, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 42, stk. 1, medmindre der er tale om
reaktioner i medfør af § 98 for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en
sanktion i henhold til artikel 48, stk. 4 i IORP-direktivet, kan det nationalt
Side 1063/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 46, stk. 1 skal
undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør
eller en nøgleperson, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed,
jf. § 98, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold
til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås, i
§ 105, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk.
4, 2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 105, stk. 4, 1.
pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 14 (§ 107, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 107, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet
skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.
Den gældende § 42, stk. 1, i lov firmapensionskasser fastsætter krav til
egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer
og nøglepersoner i firmapensionskasser.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Side 1064/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i medfør af gældende ret alene afslag på fit &
proper-godkendelse samt påbud om afsættelse, hvor kravene er overtrådt.
Det foreslås i
§ 107, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 42 stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelse og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
Side 1065/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 15 (§ 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 112, stk. 1 i lov om firmapensionskasser, indeholder en
klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af
Finanstilsynet i medfør af lov om firmapensionskasser og en række
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 112, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i
medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 16 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)
Side 1066/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 117, stk. 2, i lov firmapensionskasser fastlægger hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af
bestemmelsen, at overtrædelser af § 42 stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 er
strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke
informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks.
bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.
Det foreslås i
§ 117, stk. 2,
at ændre § 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, til §
42, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 42, stk. 2,
med lovforslagets § 3, nr. 1 rykkes til stk. 5
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 17 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke
overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter,
der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte nyt
stk. 2
i
§ 117,
hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel
4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde
medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver
herefter stk. 3-10.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en
firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
Side 1067/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsbeslutningsproces
forsikringsrådgivning.
eller
investerings-
eller
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager offentliggøre
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for
integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på
sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på
deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer
i
deres
investeringsbeslutninger.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, hvor den tager hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer, en erklæring om sine due diligence-politikker med
hensyn til disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en
erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger, på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin
hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor
denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt
Side 1068/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn
til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en
begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse, skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Side 1069/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke
offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence-politikker
med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder
de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til
artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den
strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte
skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1.
pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som
er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt
på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på
500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre
og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst
skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
Side 1070/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine
due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin
hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres
aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker
er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og
offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse
af, om og i givet fald, hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse
med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens
integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem
aflønningspolitikken
og
firmapensionskassens
integration
af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en
firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. (EU)
Side 1071/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2016/2341, der i dansk ret er implementeret bl.a. i lov om
firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i
henhold til § 43 i lov om firmapensionskasser, og § 10 i bekendtgørelse af
27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv., ikke
medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i
overensstemmelse
med
firmapensionskassens
integrationen
af
bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses
oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger,
ikke
retvisende
afspejler,
hvordan
firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse
om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici
på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
Side 1072/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives
efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og
finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse
af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal
give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og §
16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt
for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den
strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som
anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt,
ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de
oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med §
8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf.
artikel 6, stk. 3, litra c
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse i de oplysninger, der skal gives for
hvert pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke
medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald,
Side 1073/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvordan pensionsprodukt tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, i de oplysninger, der skal gives for et pensionsprodukt
i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke omfatter en erklæring
om, at pensionsproduktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en
redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt,
der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale
Side 1074/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de
oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra
c, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale
karakteristika, samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de
pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling
består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke
præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et
sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse,
der angiver et indeks som referencebenchmark, i de oplysninger, der gives,
ikke beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse ikke medtager i de oplysninger, der i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives, en angivelse af, hvor den
metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede
indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
Side 1075/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt,
som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende
erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et
princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i
overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør
skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om,
hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en
redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette
mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som reference
benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, ikke ledsager
oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk.
3, litra c, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset
det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i,
at firmapensionskassen ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad
firmapensionskassen mener gør, det angivne indeks, der er tilpasset det/de
konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på
den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der
Side 1076/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives ikke omfatter
en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås,
herunder hvilke tiltag, firmapensionskassen gør for at sikre, at de
bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at en firmapensionskasse i sin redegørelse giver vildledende
oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel
2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288
af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold
til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå
Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der skal gives i henhold til
Side 1077/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke omfatter en detaljeret
redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende
artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik
på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, der
har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner,
ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 3, litra c, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og
3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et
pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk.
Side 1078/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til
beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et
miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger
der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra
c, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i
overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal
offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
Side 1079/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8,
stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af
de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse på sin hjemmeside
ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af hvordan
firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller
sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for
investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende,
enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har en bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke
vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan firmapensionskassen
vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika,
der er udvalgt til pensionsproduktet på sin hjemmeside. Et andet eksempel
på den strafbare handling bestå i, at firmapensionskassen ikke offentliggør
oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang
de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske
rapport som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Side 1080/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af
bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til årsberetningen
som omhandlet i § 59 i lov om firmapensionskasser, i overensstemmelse
med artikel 11, stk. stk. 2, litra c, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede
forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der offentliggør
oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører
oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der ændrer i oplysningerne
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme
hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor
firmapensionskassen har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter og rådgivning
omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en firmapensionskasse, i markedsføringskommunikationen for et
Side 1081/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid
med de oplysninger, der er offentliggjort på firmapensionskassens
hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende pensionsproduktet.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder en ESG-vurdering og
videregiver
den
til
tredjeparter,
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis
i, at en firmapensionskasse ikke på sin hjemmeside medtager de
oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
når firmapensionskassen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som
en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Artikel 15, stk. 1 omhandler oplysningskrav til firmapensionskasser.
Det fremgår af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, at en firmapensionskasse
offentliggør og opretholder de oplysninger, der er omhandlet i denne
forordnings artikel 3-7 og artikel 10, stk. 1, første afsnit, i overensstemmelse
med § 8 i lov om firmapensionskasser og § 11 i bekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysningerne i henhold til artikel
3, stk. 1, uden at oplysningerne gøres gratis tilgængelig for medlemmer
Side 1082/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
gennem elektroniske medier, herunder et varigt medium, eller på en
hjemmeside, eller i papirformat.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger.
For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 117 og
lovbemærkningerne hertil, i lov om firmapensionskasser. Det fremgår heraf,
at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske
personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold
vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil
have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at
det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Side 1083/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 18 (§ 117, stk. 2, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser er en straffebestemmelse,
der fastslår, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser i lov om
firmapensionskasser kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i
§ 117, stk. 2, 1. pkt.,
at der efter »§ 57, stk. 1,« indsættes: »§
57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, § 58, stk. 5 og 6,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 57 a, stk.
9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, i lov om firmapensionskasser
kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør
oplysninger som omhandlet i § 57 a, stk. 1, § 57 b, stk. 1, og § 58, stk. 1.
Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person, samtidig med
offentliggørelsen af oplysningerne, undlader at indsende de offentliggjorte
oplysninger til Finanstilsynet, jf. § 57 a, stk. 9, § 57 b, stk. 5, og § 58, stk.
5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med
kravene, jf. § 57 a, stk. 10, § 57 b, stk. 6, og § 58, stk. 6. Som det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne,
at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har
mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. firmapensionskasser ét
samlet sted.
Det fremgår af § 117, stk. 7, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan
pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være
ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til
bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende
bødeniveau
for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 57 a, stk. 9 og 10, § 57
b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, med henblik på at give Finanstilsynet
mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Et
normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at en overtrædelse vil
kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg. Der er på nuværende
Side 1084/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om firmapensionskasser til at udstede
regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.
Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på
10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til
Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver
tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre
ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på
grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på
100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde
og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde.
I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det
følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Til nr. 19 (§ 117, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke
overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter,
der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte nyt
stk. 2
i
§ 117,
hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel
4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde
medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver
herefter stk. 3-10.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en
firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om
politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres
Side 1085/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsbeslutningsproces
forsikringsrådgivning.
eller
investerings-
eller
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager offentliggøre
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for
integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på
sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på
deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer
i
deres
investeringsbeslutninger.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, hvor den tager hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer, en erklæring om sine due diligence-politikker med
hensyn til disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er
en
finansiel
markedsdeltager,
der
tager
hensyn
til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en
erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger, på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin
hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor
denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt
Side 1086/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn
til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en
begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse, skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Side 1087/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en
finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke
offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence-politikker
med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt.,
består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder
de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til
artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den
strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte
skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1.
pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en
firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne
forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-
diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og
ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som
er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt
på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på
500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre
og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst
skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der
Side 1088/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den
strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine
due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin
hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal
offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og
derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede
forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres
aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker
er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og
offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse
af, om og i givet fald, hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse
med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens
integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem
aflønningspolitikken
og
firmapensionskassens
integration
af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en
firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. (EU)
Side 1089/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
2016/2341, der i dansk ret er implementeret bl.a. i lov om
firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i
henhold til § 43 i lov om firmapensionskasser, og § 10 i bekendtgørelse af
27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv., ikke
medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i
overensstemmelse
med
firmapensionskassens
integrationen
af
bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a,
består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses
oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger,
ikke
retvisende
afspejler,
hvordan
firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse
om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici
på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består
Side 1090/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives
efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og
finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 er en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse
af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i
sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal
give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og §
16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt
for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den
strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som
anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt,
ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de
oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med §
8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf.
artikel 6, stk. 3, litra c
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse i de oplysninger, der skal gives for
hvert pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke
medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald,
Side 1091/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvordan pensionsprodukt tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være
relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, i de oplysninger, der skal gives for et pensionsprodukt
i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke omfatter en erklæring
om, at pensionsproduktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en
redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt,
der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale
Side 1092/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de
oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra
c, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale
karakteristika, samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de
pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling
består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke
præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et
sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse,
der angiver et indeks som referencebenchmark, i de oplysninger, der gives,
ikke beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse ikke medtager i de oplysninger, der i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives, en angivelse af, hvor den
metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede
indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til
artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består
Side 1093/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt,
som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende
erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et
princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i
overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør
skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-
kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de
investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager
højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende
andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige
investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller
sociale mål.’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om,
hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en
redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette
mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som reference
benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, ikke ledsager
oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk.
3, litra c, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset
det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i,
at firmapensionskassen ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad
firmapensionskassen mener gør, det angivne indeks, der er tilpasset det/de
konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på
den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold
til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der
Side 1094/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har
bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som
reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives ikke omfatter
en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås,
herunder hvilke tiltag, firmapensionskassen gør for at sikre, at de
bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis
også bestå i, at en firmapensionskasse i sin redegørelse giver vildledende
oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel
2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288
af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en firmapensionskasse skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold
til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan
målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå
Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der skal gives i henhold til
Side 1095/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke omfatter en detaljeret
redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende
artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik
på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter,
der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, der
har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner,
ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 3, litra c, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med
henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og
3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit
mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et
pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk.
Side 1096/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til
beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager
til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der
udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et
miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger
der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra
c, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i
overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle
markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal
offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale
karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10,
stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin
hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
Side 1097/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8,
stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af
de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på
den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse på sin hjemmeside
ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af hvordan
firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller
sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for
investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende,
enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har en bæredygtig
investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
firmapensionskasse ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke
vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan firmapensionskassen
vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika,
der er udvalgt til pensionsproduktet på sin hjemmeside. Et andet eksempel
på den strafbare handling bestå i, at firmapensionskassen ikke offentliggør
oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang
de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske
rapport som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Side 1098/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en
finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet
i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af
bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til årsberetningen
som omhandlet i § 59 i lov om firmapensionskasser, i overensstemmelse
med artikel 11, stk. stk. 2, litra c, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede
forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare
handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der offentliggør
oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører
oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der ændrer i oplysningerne
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme
hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor
firmapensionskassen har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter og rådgivning
omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i,
at en firmapensionskasse, i markedsføringskommunikationen for et
Side 1099/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid
med de oplysninger, der er offentliggjort på firmapensionskassens
hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende pensionsproduktet.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder en ESG-vurdering og
videregiver
den
til
tredjeparter,
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis
i, at en firmapensionskasse ikke på sin hjemmeside medtager de
oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
når firmapensionskassen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som
en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.3.
Artikel 15, stk. 1 omhandler oplysningskrav til firmapensionskasser.
Det fremgår af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, at en firmapensionskasse
offentliggør og opretholder de oplysninger, der er omhandlet i denne
forordnings artikel 3-7 og artikel 10, stk. 1, første afsnit, i overensstemmelse
med § 8 i lov om firmapensionskasser og § 11 i bekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, er en
finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysningerne i henhold til artikel
3, stk. 1, uden at oplysningerne gøres gratis tilgængelig for medlemmer
Side 1100/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
gennem elektroniske medier, herunder et varigt medium, eller på en
hjemmeside, eller i papirformat.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger.
For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 117 og
lovbemærkningerne hertil, i lov om firmapensionskasser. Det fremgår heraf,
at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske
personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold
vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved
strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil
have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at
det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres.
Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af
gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 9
Side 1101/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 1 (Fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsformidling)
Det fremgår af den gældende fodnote til lov om forsikringsformidling, at
loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om
forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19.
Det foreslås at affatte
fodnoten
til lovens titel, således, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-
Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20.
december 2023.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
forsikringsformidling, at loven også gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023
(omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
gennemføre dele af artikel 13, der vedrører ændringer til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EF af 20. januar 2016 om
forsikringsdistribution (forsikringsdistributionsdirektivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 og 3 (§ 9, stk. 2-4, i lov om forsikringsformidling)
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om forsikringsformidling
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af
bestyrelsen og direktionen i en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler samt indehaveren af en sådan virksomhed, der
drives som en enkeltmandsvirksomhed. Kravene finder tilsvarende
anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for forsikringsformidleren
eller genforsikringsformidleren, hvis virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion, jf. § 9, stk. 3.
Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og
løbende til enhver tid.
Side 1102/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om forsikringsformidling. Hvis der ansøges om tilladelse
til at drive virksomhed omfattet af loven, fremgår det af § 3, stk. 3, at
ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne for opnåelse af tilladelsen er
opfyldt.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 9 i lov
om forsikringsformidling. Det gældende § 9, stk. 2 og 3, bliver herefter stk.
5 og 6.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler
eller en genforsikringsformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 9, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler. Den
foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 9, stk. 1, i forhold til det konkrete hverv eller den
konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante
oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om, hvorvidt det pågældende
ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Side 1103/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler
kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnetheds- og
hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den
pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer
Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet giver
afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse, skal
der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af
virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges
efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af
§ 22, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og
hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person, som
afgørelsen vedrører, jf. § 36, stk. 2, nr. 5, i lov om forsikringsformidling.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 27, stk. 9, jf. lovforslagets § 9, nr. 2.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der
er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer, at det foreslåede
under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og
hæderlighedskravene er opfyldt ved bestyrelses- og direktionsmedlemmers
indtræden, finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en
forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
Side 1104/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en ny stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden virksomhed på det finansielle område, vil tilliden kunne blive
svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil
være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor
karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er
påkrævet.
Fastsættelsen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt
til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold,
der lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle fastsættes en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
Side 1105/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 9, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået, siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå
af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen
af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Side 1106/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Side 1107/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler kan
meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever
op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan
Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde
egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Side 1108/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
Side 1109/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 9, stk. 1,
nr. 1, som personen vurderes ikke fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Side 1110/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
9, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder
de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den
pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 9, stk.
1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt
være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget
godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager
sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet
opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 9, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisningen til stk. 1 og
2 til stk. 1-5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 9, stk. 2 og
3, med lovforslagets § 10, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.
Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 9, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den
Side 1111/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren,
hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller
direktion.
Til nr. 4 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)
Det fremgår af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
at der efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne
udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler
udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Side 1112/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 22 a, i lov om forsikringsformidling)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA (European Securities and Markets
Authority), EBA (European Banking Authority) eller EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 22 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i medfør
Side 1113/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
af lov om forsikringsformidling, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre
oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 40a, stk. 1, i
forsikringsdistributionsdirektivet og vil supplere artikel 18a, stk. 3, i
disclosureforordningen, der er indsat i medfør af artikel 17 i
omnibusforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP.
Side 1114/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 22 a, stk. 1. Er der
tale om en juridisk person, vil denne skulle have sit vedtægtsmæssige
hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 6 (§ 27, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)
Den gældende § 27, stk. 2, i lov om forsikringsformidling bestemmer, at
varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2,
4 og 5, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder
et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende
hæderlighed i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, så skal varigheden fremgå
af påbuddet. Hvis påbuddet f.eks. udstedes på baggrund af idømt
strafferetligt ansvar, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke
fremgå af påbuddet.
Det foreslås i
§ 27, stk. 2,
at ændre henvisningerne således, at varigheden af
et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå
af påbuddet.
Side 1115/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at varigheden skal fremgå af et påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende
hæderlighed eksempelvis skyldes, at den pågældende er idømt et
strafferetligt ansvar, jf. § 9, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 7 (§ 27, stk. 6, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)
Den gældende § 27, stk. 6, i lov om forsikringsformidling bestemmer, at
Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler at afsætte en direktør i virksomheden inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet, hvis direktøren efter § 9, stk. 1, nr. 2-5, ikke
kan varetage stillingen. I sager, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en
direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravene, skal der
ikke fastsættes en varighed af påbuddet.
Det foreslås i
§ 27, stk. 6,
at indsætte som 2. pkt., at varigheden af et påbud
meddelt efter 1. punktum, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 27, stk. 6,
til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder
hæderlighedskravene, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 2-5. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse
af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af
manglende hæderlighed.
Til nr. 8 og 9 (§ 27, stk. 9 og 10, i lov om forsikringsformidling)
Det fremgår af § 27, stk. 8, i lov om forsikringsformidling, at påbud meddelt
efter stk. 1-7 kan af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler
og den person, som påbuddet er rettet mod, forlanges indbragt for
domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det fremgår af § 27, stk. 10, i lov om forsikringsformidling, at drives en
forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler som en juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion, gælder stk. 1-9 for den eller de
ledelsesansvarlige i formidleren.
Side 1116/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 27, stk. 9.
Det gældende stk. 9 og 10
bliver herefter stk. 10 og 11. Af den foreslåede bestemmelse følger det, at
afgørelser i sager efter § 9, stk. 1, som træffes efter § 9, stk. 2, kan af
forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren og af den person,
som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen
har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning
bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet
påbyder virksomheden at afsætte en direktør eller påbyder et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde
som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagens parter har mulighed for at indbringe et afslag
på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for Erhvervsankenævnet eller
anmode om, at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets
foranledning.
Det foreslås i
§ 27, stk. 10,
som bliver stk. 11, at ændre henvisningen til stk.
1-9 til stk. 1-10.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 27, stk.
9, med lovforslagets § 9, nr. 8, bliver stk. 10.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 27 finder tilsvarende anvendelse på
den eller de ledelsesansvarlige i formidleren, når forsikringsformidleren
eller genforsikringsformidleren drives som en juridisk person uden en
bestyrelse eller en direktion.
Side 1117/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 10 og 11 (§ 33, stk. 4 og 5, i lov om forsikringsformidling)
Det følger af § 33, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at tilsynsreaktioner
givet efter § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed,
og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af
virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Det følger af § 33, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en
virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres
tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer
bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne
om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Det følger af § 22, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
lov om forsikringsformidling med den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag
på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en
påbudssag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et
ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12,
nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 33, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller
nedlæggelse af et hverv.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resumé i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller
et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 32, i Europa-Parlamentets og
Side 1118/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution
(IDD).
Af artikel 32, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de
kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør
administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som
følge af overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette
direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet,
herunder også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af
de ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser
offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske
personers identitet eller personoplysninger for at være ude af proportioner
efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af
sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de
finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan
den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af
sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym
form.
Af artikel 32, stk. 2, fremgår det, at hvis national ret fastsætter, at en
afgørelse om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, som er
genstand for prøvelse ved de relevante retslige eller andre myndigheder, skal
offentliggøres, offentliggør de kompetente myndigheder uden unødig
forsinkelse disse oplysninger og eventuelle senere oplysninger om
prøvelsens udfald på deres officielle websted. Endvidere offentliggøres også
enhver afgørelse om annullering af en tidligere afgørelse om at pålægge en
sanktion eller anden foranstaltning, som er blevet offentliggjort.
I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse
af nationale regler, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser,
offentliggøres. Medlemsstaterne kan desuden fastsætte, at offentliggørelse
skal undlades eller anonymiseres ud fra en proportionalitetsbetragtning
Det foreslås i
§ 33, stk. 4, 1. pkt.,
at der ikke skal ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, medmindre,
der er tale om reaktioner i medfør af §§ 27 og 28 for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og
hæderligshedsgodkendelse fra en person til en forsikringsformidler eller en
Side 1119/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
genforsikringformidler eller en accessorisk forsikringsformidler. Da et
afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 32 i IDD,
kan det nationalt fastsættes, at afslag på ansøgninger, som gives i henhold
til § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, skal undtages fra Finanstilsynets
offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til hæderlighed, jf. §§ 27 og 28, hvis de pågældende krav
er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem
om at nedlægge sit hverv. Påbuddet vil blive offentliggjort som et resumé i
anonymiseret form.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering
Det foreslås i
§ 33, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4,
2. pkt. Der er tale om en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 33, stk.
4, 1. pkt., med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 12 (§ 34, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)
Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet
skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager
omfattet af kapitel 2, §§ 13-15 og kapitel 6 og 7.
Den gældende § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsformidling fastsætter
krav til egnetheden for ledelsen i en forsikringsformidler og en
genforsikringsformidler.
Side 1120/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på en ansøgning om egnetheds-
og hæderlighedsgodkendelse samt et påbud om afsættelse eller nedlæggelse
af et hverv, som anonymiseret resumé, jf. dog lovforslagets § 9, nr. 10.
Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres ikke.
Det foreslås i
§ 34, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 9 stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
Side 1121/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidaterne. Når der i redegørelsen
inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke
vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så
den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke
vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og
oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun blive
udarbejdet, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante
for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Til nr. 13 (§ 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling)
Den gældende § 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastlægger hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af bl.a. § 9, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, og § 9, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagt. Det
indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer
Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver
idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende
for den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en virksomhed
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.
Det foreslås i
§ 42, stk. 1,
at ændre henvisningerne til § 9 således, at
overtrædelser af § 9, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 9, stk. 6, jf. stk. 5, jf.
Side 1122/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyld efter den øvrige lovgivning.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 9, stk. 2,
med lovforslagets § 10, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 14 (§ 42, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)
Den gældende § 42, stk. 2, i lov om forsikringsformidling fastsætter, hvilke
overtrædelser af lov om forsikringsformidling og EU-retsakter, der straffes
med bøde.
Det foreslås i
§ 42, stk. 2,
at ændre »(PRIIP’er) og artikel 7« til: »(PRIIP’er),
artikel 7« og efter »(PEPP-produkt)« indsætte en henvisning til artikel 3,
stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2, artikel
13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
I medfør af artikel 3, stk. 2, skal en finansiel rådgiver på sin hjemmeside
offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af
bæredygtighedsrisici i sin investerings- eller forsikringsrådgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, er en
forsikringsformidler,
der
yder
forsikringsrådgivning
om
forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er). Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke offentliggør
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin
forsikringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne
ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan forsikringsformidleren
integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning.
Side 1123/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver skal
offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse bestemmelsen i af artikel 4, stk. 5, litra a,
er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, ikke på
sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver
om og i givet fald hvordan forsikringsformidleren i sin
forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består
i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder
oplysninger om den proces, som forsikringsformidleren anvender til at
udvælge de IBIP’er, denne rådgiver om, herunder bl.a. hvordan
forsikringsformidleren anvender de oplysninger, der offentliggøres af de
finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og
som ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke offentliggør og
opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på sin hjemmeside.
Side 1124/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, der har
udarbejdet en aflønningspolitik som følge af § 13 i lov om
forsikringsformidling, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald
hvordan
aflønningspolitikken
er
i
overensstemmelse
med
forsikringsformidlerens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at forsikringsformidleren, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forsikringsformidlerens
integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem
aflønningspolitikken
og
forsikringsformidlerens
integration
af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en
forsikringsformidler ikke offentliggør oplysninger herom på sin
hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder direktiv (EU)
2016/97, der i dansk ret er implementeret i lov om forsikringsformidling.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, i den
aflønningspolitik, som denne kan udarbejde i overensstemmelse med § 13 i
lov om forsikringsformidling, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og
hvordan
aflønningspolitikken
er
i
overensstemmelse
med
forsikringsformidlerens integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Side 1125/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om
IBIP’er. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling
eksempelvis i, at en forsikringsformidlers oplysninger om, hvordan denne
integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, ikke retvisende
afspejler,
hvordan
forsikringsformidleren
faktisk
integrerer
bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning.
For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling
eksempelvis i at forsikringsformidleren udelader at oplyse om den
sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, denne
rådgiver om, i de første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og
koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om
IBIP’er, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke
medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den
strafbare handlig består eksempelvis i, at forsikringsformidleren ikke
medtager en beskrivelse af måden, hvorpå forsikringsformidleren integrerer
bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, i de oplysninger som
forsikringsformidleren skal give kunder i overensstemmelse med § 12, stk.
2, og § 34 i bekendtgørelse nr. 1779 af 6. september 2023 om god skik for
forsikringsdistributører, jf. artikel 6, stk. 3, litra j.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at de finansielle rådgivere skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3 og 5, holdes ajour. Videre følger det af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at den
Side 1126/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
finansielle rådgiver, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 3 og 5, på samme hjemmeside skal
offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 2, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som
offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, som
offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, ikke
ajourfører oplysningerne. Et andet eksempel på den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, der ændrer i oplysningerne
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, ikke på samme
hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor
forsikringsformidleren har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som
markedsfører sin rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, i
markedsføringskommunikationen for et IBIP, giver oplysninger, der er i
strid med de oplysninger, der er offentliggjort på den finansielle rådgivers
hjemmeside i henhold til artikel 3, stk. 2.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Side 1127/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om
IBIP’er, og som udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler der yder
forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke på sin hjemmeside medtager de
oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
når forsikringsformidleren videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter,
som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Det fremgår af artikel 15, stk. 2, at forsikringsformidlere skal give de
oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens artikel 3, artikel 4,
stk. 5, artikel 5 og 6 i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 1779
af 6. september 2023 om god skik for forsikringsdistributører.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 2, er en
forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som
giver de oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens artikel 3,
stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5 og 6, stk. 2 og 3. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke giver de oplysninger,
som forsikringsformidleren har offentliggjort på sin hjemmeside i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, på en tydelig og nøjagtig måde, der
er forståelig for kunder.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin
forsikringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For
virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Side 1128/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 10
Til nr. 1 og 2 (§ 30, stk. 2-4, i lov om betalinger)
Den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om betalinger fastlægger
kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut. Kravene finder
tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse,
jf. hvidvasklovens § 7 stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er
ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, jf. § 30, stk. 3, i
betalingsloven.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse i et e-pengeinstitut eller et
betalingsinstitut et afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet,
som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne
proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om betalinger.
Hvis der ansøges om tilladelse fremgår det af § 11, stk. 1, nr. 8, at
ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen
er opfyldt, herunder egnetheds- og hæderlighedskravene.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 30 i lov
om betalinger. Det gældende § 30, stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
ar når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et e-pengeinstitut eller et
betalingsinstitut påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 30, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
Side 1129/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
direktør i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 30, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut kan indtræde i
virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 130, stk. 2, i lov om betalinger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed
og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som
afgørelsen vedrører, jf. § 142 i lov betalinger.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 130, stk. 7, og § 134 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og
2.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en
Side 1130/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under
stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og
hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers
indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en operatør af et reguleret
marked.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
Side 1131/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 30, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 30, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
Side 1132/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 30, stk. 1, nr. 4, vil det skulle
fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for
afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
Side 1133/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Side 1134/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i operatør af et reguleret marked kan meddeles en betinget
afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene
i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed
vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1,
nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Side 1135/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 30, stk.
1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
Side 1136/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
30, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte
betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder
betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
30 stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen
for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden
for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
Side 1137/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 30, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og
2 til stk. 1-5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 30, stk. 2 og
3, med lovforslagets § 9, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.
Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 30, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for
hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den
faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller
hvidvaskforebyggelse.
Til nr. 3 (§ 58, stk. 2 og 3, i lov om betalinger)
Den gældende § 53 i lov om betalinger fastsætter, at Finanstilsynet skal
undlade at meddele en virksomhed begrænset tilladelse efter §§ 50 og 51,
hvis ledelsesmedlemmerne er dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af virksomhed eller ikke har tilstrækkelige
viden, faglige kompetence og erfaring til at udøve sit erhverv og varetage
sin stilling i den pågældende virksomhed. Kravene gælder tilsvarende for
indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed samt den eller de
ledelsesansvarlige i en juridisk person, der drives uden en bestyrelse eller
direktion.
Det følger af § 58, stk. 1, at virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 50
eller § 51, snarest muligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder
væsentlige ændringer i de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og
lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Det gælder eksempelvis, hvis der
skiftes ud i ledelsen af virksomheden, som er godkendt i forbindelse med
ansøgningen om tilladelse. Finanstilsynet vurderer i den forbindelse om den
pågældende
Side 1138/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser, som stk. 2 og 3 i § 58 i lov om
betalinger. Det nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv eller en stilling
omfattet af kravene til egnet og hæderlig i § 53 i en virksomhed med
begrænset tilladelse¸ jf. § 50 eller § 51, påser Finanstilsynet, at personen
opfylder kravene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer og øvrige
personer omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 53 i forbindelse
med at den pågældende indtræden i virksomheden. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Ledelsesmedlemmer og øvrige personer omfattet af kravene i § 53 kan i
forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via
virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den
forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om vedkommende opfylder kravene i § 53. Når Finanstilsynet har
modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det
pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut med begrænset
tilladelse kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit & proper-
godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende
ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet
afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i
den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit
& proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter
sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til
endelig afgørelse i medfør af § 130, stk. 2, i lov om betalinger, jf. § 345, stk.
12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed
og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 142 i lov betalinger.
Side 1139/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 130, stk. 7, og § 134 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og
2.
Det foreslås i stk. 3, at indtræder en direktør eller en ledelsesansvarlig i en
virksomhed, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en
direktion, i ledelsen i en virksomhed med begrænset tilladelse, jf. § 50 eller
§ 51, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at
personen ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i
forhold til den stilling som, som den pågældende vurderes til, jf. § 53, stk.
2, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere
fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør eller en ledelsesansvarlig i en juridisk person, der drives uden en
bestyrelse eller direktion kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at
personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i § 53, stk. 2. Med
den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den
pågældende person ville opfylde egnethedskravene i § 53, stk. 2, hvis en
eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
Side 1140/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet eller den ledelsesansvarlige vil kunne opnå tilladelse
på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller
træning inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at den pågældende virksomhed. Der skal tages hensyn til den
pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder
virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den
pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den
pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden.
Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som
direktionen udøver i den konkrete virksomhed.
Side 1141/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 53, stk.
2, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes
forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt
det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i § 53, stk. 2, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
58, stk. 2, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om væsentlige forhold, hvis de efterfølgende
ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
53 stk. 2. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Side 1142/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvaret for en direktør eller en ledelsesansvarlig med en betinget
godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i
samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget
egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig
egnethedskrav,
har
en
skærpet
opmærksomhedspligt.
Efter
omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person
med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den
skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i
godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren
indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag
i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør eller
ledelsesansvarlig vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Til nr. 4 og 5 (§ 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger)
Det foreslås at ændre § 64, stk. 1, i lov om betalinger, så det nu eksplicit
fremgår af lovteksten, at udbydere af betalingstjenester skal have adgang til
betalingssystemssystemer på objektive, ikke-diskriminerende og
proportionale vilkår. Betalingssystemoperatører må ikke lægge større
hindringer i vejen for adgang til et betalingssystem, end det er nødvendigt
for at beskytte mod specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle
risici og forretningsmæssige risici og for at sikre betalingssystemets
finansielle og driftsmæssige stabilitet.
Ifølge den gældende § 64, stk. 1 i lov om betalinger, skal vilkår for adgang
til betalingssystemer for betalingstjenesteudbydere være objektive, ikke-
diskriminerende og proportionale. Vilkårene må således ikke forhindre
adgang i videre omfang end nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici
og for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet.
Den foreslåede ændring er udtryk for en tydeliggørelse af den nuværende
retstilstand. Tydeliggørelsen sikrer, at der ikke er tvivl om, at af
betalingstjenester skal have adgang til betalingssystemssystemer.
Ændringen bidrager til en klarere og mere entydig forståelse af udbydere af
betalingstjenesters ret til adgang til betalingssystemer, hvilket understøtter
en mere effektiv konkurrence.
Til nr. 6 (§ 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger)
Side 1143/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 81, stk. 1, 1, pkt., i lov om betalinger, at danske
betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i
tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis betalingsmodtageren modtager
betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i
hvidvaskloven, som indeholder en kontantforbudsgrænse på 15.000 kr., og
bestemmelsens stk. 2-6.
Det foreslås at ændre »stk. 2-6« til »stk. 2-7« i
§ 81, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om
betalinger.
Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 2, der vil indsætte § 81,
stk. 6, der vil indeholde en undtagelse til § 81, stk. 1.
Til nr. 7 (§ 81, stk. 6, i lov om betalinger)
Det følger af § 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at danske
betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i
tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis betalingsmodtageren modtager
betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i
hvidvaskloven, som indeholder en kontantforbudsgrænse på 15.000 kr., og
bestemmelsens stk. 2-6.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte
§ 81, stk. 6, 1. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen
kan dispensere fra stk. 1 for så vidt angår virksomheder og institutioner, der
varetager opgaver på børne- og ungeområdet.
»Kommunalbestyrelsen« vil skulle forstås i overensstemmelse med lov om
kommunernes styrelse.
Ved »virksomheder og institutioner, der varetager opgaver på børne- og
ungeområdet« vil skulle forstås virksomheder og institutioner, der i henhold
til lovgivningen på det pågældende område varetager opgaver på børne- og
ungeområdet. Det vil omfatte både kommunale virksomheder og
institutioner, men også private institutioner på børne- og ungeområdet, der
er sammenlignelige med de kommunale institutioner og virksomheder.
Endvidere vil regionale institutioner på børne- og ungeområdet være
omfattet.
Side 1144/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dette inkluderer bl.a. kommunale daginstitutioner, kommunal dagpleje,
folkeskoler, friskoler, efterskoler, frie fagskoler, specialskoler, herunder
behandlings- og specialundervisningstilbud eller børne- og ungehjem,
skolefritidsordninger, fritidshjem, ungdomsskoler og ungdomsklubber og
musikskoler. Det vil endvidere omfatte virksomheder og institutioner, der i
henhold til lovgivningen på det pågældende område indgår i den
kommunale opgavevaretagelse på børne- og ungeområdet. Det er f.eks. på
dagtilbudsområdet selvejende daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19,
stk. 3, udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4,
privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, privat dagpleje efter
dagtilbudslovens § 21, stk. 3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og
102 i dagtilbudsloven.
Kommunalbestyrelsen vil alene have mulighed for at meddele dispensation
til de virksomheder eller institutioner, som varetager opgaver på børne- og
ungeområdet. Dispensation til institutioner, der er underlagt flere
kommuner, kræver at samtlige af de overordnende kommunalbestyrelser
træffer fællesbeslutning om at dispensere for institutionen. Med hensyn til
private institutioner, der har afdelinger i flere kommuner, vil det være
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende, der
træffer afgørelse om dispensation vedrørende den pågældende afdeling
Kommunalbestyrelsen vil skulle lægge vægt på, om en dispensation fra
kontantreglen for virksomheden eller institutionen indebærer en besparelse
for kommunen eller den private virksomhed eller institution og opveje
denne besparelse mod hensynet til, at adgangen for de borgere, der gør brug
af den pågældende virksomhed eller institution ikke hæmmes unødigt.
Borgernes adgang til virksomheden eller institutionen kan ligeledes blive
hæmmet, hvis f.eks. adskillige brugere af virksomheden eller institutionen
ikke vil have mulighed for at gøre brug af elektroniske betalingsmuligheder
som alternativ til kontantbetaling.
Borgerens adgang til at benytte de pågældende virksomheder eller
institutioner kan f.eks. blive hæmmet, hvis de generelt har problemer med
at foretage elektroniske betalinger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
virksomheden eller institutionen benyttes af personer, der lider af
synshandicap, der gør det svært for personen at anvende elektroniske
betalingsløsninger.
Side 1145/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis borgeren ikke har adgang til at
foretage elektroniske betalinger, f.eks. hvis personen ikke har adgang til et
betalingskort pga. borgerens lave alder. Den pågældende virksomhed eller
institution kan oppeveje dette ved at sikre borgerens adgang til at betale
igennem elektroniske betalingsløsninger, der ikke kræver et betalingskort.
En dispensation, der bliver givet efter den foreslåede regel, er ikke
umiddelbart tidsbegrænset, men kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre en
dispensation tidsbegrænset. Kommunalbestyrelsen har ligeledes adgang til
at trække en dispensation tilbage.
Det vil være Ankestyrelsen, der påser, at kommunalbestyrelserne træffer
afgørelse om dispensation i overensstemmelse med den foreslåede regel, jf.
den gældende § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.
Det foreslås at indsætte
§ 81, stk. 6, 2. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen
skal offentliggøre, hvilke virksomheder eller institutioner der er blevet
tildelt dispensation.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan oplysningerne
skal offentliggøres. Offentliggørelsen skal dog medføre, at kommunens
borgere i almindelighed vil have mulighed for at gøre sig bekendt med
oplysningerne. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde
kravet om offentliggørelse efter lovforslaget. Kommunalbestyrelsen vil
også kunne anvende flere eller andre offentliggørelsesmåder, der sikrer, at
borgerne kan gøre sig bekendt med de nævnte oplysninger.
Offentliggørelse skal ske inden dispensationen træder i kraft.
Dispensation efter den foreslåede regel vil kunne tildeles virksomheder eller
institutioner på børne- og ungeområdet, herunder f.eks. dagtilbud, som kan
være personligt ejet. Der vil dermed blive offentliggjort virksomhedsnavne
og personers navne. Reglerne om databeskyttelse finder anvendelse.
Det foreslås at indsætte
§ 81, stk. 6, 3. pkt.,
hvorefter virksomheder og
institutioner, der er blevet givet dispensation efter 1. pkt., tydeligt skal
oplyse forbrugere herom.
Side 1146/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Dette kan f.eks. være ved at opsætte skilte herom på stedet.
Formålet med den foreslåede ændring er at give forbrugere mulighed for at
orientere sig om, hvorvidt der kan betales med kontanter i den pågældende
institution eller virksomhed. Skiltningen vil skulle være tydelig, og skal som
minimum opsættes på stedet, f.eks. i kantinen, så forbrugerne har mulighed
for at orientere sig, inden de anvender salgsstedet.
Til nr. 8 (§ 130, stk. 1, 3. pkt., i lov om betalinger)
Den gældende § 130, stk. 1, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og
forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i
§ 130, stk. 1, 3. pkt.,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) X af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som
kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler
for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-
vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et
produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den
regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de
oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i denne forordning.
Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i
markedsføringskommunikationen,
et
link
til
de
nævnte
hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088
(disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er
udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med
Side 1147/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af
kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i overensstemmelse med
de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et betalingsinstitut og
et e-pengeinstitut, jf. artikel 3, nr. 5, litra q og r, i ESG-
vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en
score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil
og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og
menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et
vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-
faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret
klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-
vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-
score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-
vurderingsforordningen.
Til nr. 9 (§ 134, stk. 5, i lov om betalinger)
Den gældende § 134, stk. 5, i lov om betalinger fastsætter, at varigheden af
påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv skal fremgå af
påbud i henhold til § 30, stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Bestemmelsen medfører, at
hvis et bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed påbydes at
nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet
udstedet på baggrund af manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 30,
stk. 1, nr. 2, 4 og 5.
Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar,
jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I
sager, hvor et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påbydes at afsætte en
direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der
ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 134, stk. 5,
at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved
tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1-
3 på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2-5.
Side 1148/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte
en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et
betalingsinstitut ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 3, som
følge af, at den pågældende er idømt et strafferetligt ansvar.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal
fastsætte en varighed i sager, hvor et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut
påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i §
30, stk. 1, nr. 2-5. En varighed skal endvidere tilsvarende fastsættes, hvis et
e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påbydes at afsætte den ansvarlige
for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller et medlem af
den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller
hvidvaskforebyggelse.
Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører, den
faktiske ledelse og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af
manglende hæderlighed.
Varigheden fastsættes i henhold til de gældende principperne i § 134, stk. 5,
og lovforslagets § 10 nr. 8, der indfører krav om fastsættelse af varighed i
afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet
i § 30, stk. 1, nr. 2-5.
Til nr. 10 (§ 134, stk. 7, i lov om betalinger)
Det følger af § 134, stk. 7, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan af e-
pengeinstituttet, betalingsinstituttet og den person, som påbuddet vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 134, stk. 7.
Det gældende stk. 7 og 8,
bliver herefter stk. 8 og 9. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at
afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30, stk. 2, og
afgørelser efter § 58, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
Side 1149/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under
sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen
har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således
på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter foruden muligheden for at indbringe et
afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for
domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Til nr. 11 (§ 134 a, stk. 4, i lov om betalinger)
Den gældende § 134 a, stk. 4, i lov om betalinger fastsætter, at varigheden
af påbud til et bestyrelsesmedlem i en kontooplysningstjeneste om at
nedlægge sit hverv skal fremgå af påbud i henhold til § 30, stk. 1, nr. 2, 4
eller 5, jf. § 60, stk. 7. Bestemmelsen medfører, at hvis et bestyrelsesmedlem
i en kontooplysningstjeneste påbydes at nedlægge sit hverv, skal
Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af
manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.
Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar,
jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I
sager, hvor en kontooplysningstjeneste påbydes at afsætte en direktør på
grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke
fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 134, stk. 4,
at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved
tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1
Side 1150/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og 2, på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7, skal fremgå af
påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte
en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i en kontooplysningstjeneste
ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 3, som følge af, at den
pågældende er idømt et strafferetligt ansvar.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal
fastsætte en varighed i sager, hvor en kontooplysningstjeneste påbydes at
afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1,
nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af
direktører og bestyrelsesmedlemmer i kontooplysningstjenester i sager om
afsættelse på grund af manglende hæderlighed.
Varigheden fastsættes i henhold til de gældende principperne i § 134 a, stk.
4 og lovforslagets § 9 nr. 1, der indfører krav om fastsættelse af varighed i
afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet
i § 30, stk. 1, nr. 2-5.
Til nr. 12 og 13 (§ 134 a, stk. 6 og 8, i lov om betalinger)
Det følger af § 134 a, stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af
udbyderen af kontooplysningstjenester og den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
Det følger af § 134 a, stk. 8, at drives en udbyder af kontooplysningstjenester
som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-7
tilsvarende anvendelse på den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 134 a, stk. 6.
Det gældende stk. 6-8
bliver herefter stk. 7-9. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at
afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30, stk. 2, jf. 60, stk.
7, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen
Side 1151/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv
eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således
på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter foruden muligheden for at indbringe et
afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for
domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås i
§ 134 a, stk. 8,
der bliver stk. 9, at ændre henvisningen til stk.
1-7 til stk. stk. 1-8.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 134 a,
stk. 6, med lovforslagets § 9, nr. 5, bliver stk. 7.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 134 a c finder tilsvarende anvendelse
på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en
kontooplysningstjeneste drives som en juridisk person uden en bestyrelse
eller direktion.
Til nr. 14, 15 og 16 (§ 138, stk. 1, 1. pkt., stk. 4 og 5, i lov om betalinger)
Det følger af § 130, stk. 2 at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
lov om betalinger med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør
af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning
om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse
eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem, som ikke længere
Side 1152/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets
bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 138, stk. 1, i lov om betalinger, at reaktioner givet efter §
130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af
navnet på virksomheden, jf. dog stk. 3. Ved reaktioner forstås alle
tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig
mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning.
Det følger af § 138, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en
virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres
tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer
bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne
om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 138, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller
nedlæggelse af et hverv.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller
et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret og, følger af artikel 103, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF,
2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om
ophævelse af direktiv 2007/64/EF (PSD2)
Side 1153/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Af artikel 103, stk. 2 fremgår det, at 2 medlemsstaterne tillader deres
kompetente myndigheder at offentliggøre alle administrative sanktioner, der
bliver pålagt for overtrædelse af de foranstaltninger, som vedtages til
gennemførelse af dette direktiv, medmindre sådan offentliggørelse vil være
meget skadelig for finansmarkederne eller forvolde de involverede parter
uforholdsmæssig stor skade.
I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse
af nationale regler der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser
offentliggøres.
Det foreslås i
§ 138, stk. 1,
at ændre henvisningen til stk. 3 til stk. 4. Da
undtagelsen til offentliggørelsespligten i stk. 1 fremgår af stk. 4, er den
nuværende henvisning til stk. 3 forkert. Det foreslåede udgør alene en
formel rettelse af en lovhenvisning og indebærer ingen materielle
ændringer.
Det foreslås i
§ 138, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 30, stk. 1, og § 53, stk. 1 og 2,
medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af §§ 134 og 134 a for
overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse til et e-pengeinstitut, et betalingsinstitut eller en
virksomhed med begrænset tilladelse. Da et afslag på en ansøgning ikke
udgør en sanktion i henhold til artikel 103, stk. 2, i PSD2-direktivet, kan det
nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 30,
stk. 1, og § 53, stk. 1 og 2, skal undtages fra Finanstilsynets
offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §§ 134 og 134 a, hvis de
pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
Side 1154/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås i
§ 138,
stk. 5, ændres stk. 4, 1. pkt. til stk. 4, 2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af at § 138, stk. 4, 1. pkt.
med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 17 (§ 139, stk. 3, i lov om betalinger)
Den gældende § 139 i lov om betalinger fastlægger, hvilke af Finanstilsynets
sager som er af almen interesse, om som offentligheden skal orienteres om.
Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på fit & proper-godkendelse,
samt påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv som anonymiseret
resume, jf. dog lovforslagets § 10, nr. 15. Godkendelse af
ledelsesmedlemmer i et e-pengeinstitut og betalingsinstitut offentliggøres
omvendt ikke.
Den gældende § 30, stk. 1, nr. 1, i betalingsloven fastsætter krav til egnethed
for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter. Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager
Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere
erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Side 1155/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 139, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 30, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
Side 1156/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 18 (§ 142, stk. 1, i lov om betalinger)
Den gældende § 142, stk. 1, i lov om betalinger, nævner de virksomheder,
der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. andre relevante
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i
§ 142, stk. 1,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har
truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som
parter i en konkret sag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at
anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 19 (§ 143 i lov om betalinger)
Den gældende § 143 i lov om betalinger indeholder en klageadgang til
Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet
retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet
i medfør af lov om betalinger og en række forordninger på det finansielle
område.
Det foreslås i
§ 143
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X af X
om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i
Side 1157/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af
afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet
har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets
afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 20 (§ 152, stk. 1, i lov om betalinger)
Den gældende § 152, stk. 1, i lov om betalinger fastlægger, hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde eller med fængsel indtil
4 måneder. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 30, stk.
2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 30, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er
strafbelagte. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke
informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks.
bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder
tilsvarende for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens
§ 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for
compliance eller hvidvaskforebyggelse.
Det foreslås i
§ 152, stk. 1,
at tilpasse henvisningerne således at
henvisningerne til § 30, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 30, stk. 3, jf. stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4 ændres til § 30, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 30, stk.
6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 30, stk. 2
og 3, med lovforslaget rykkes til § 30, stk. 5 og 6.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 21 (§ 152, stk. 2, i lov om betalinger)
Den gældende bestemmelse i § 152, stk. 2, i lov om betalinger fastlægger,
hvilke overtrædelser af lov om betalinger og en række EU-retsakter, kan
straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 152, stk. 2,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X
af X om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige
(ESG)
vurderingsaktiviteter
(ESG-
vurderingsforordningen).
Side 1158/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med
bøde.
Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes
hermed bl.a. et betalingsinstitut og et e-pengeinstitut, jf. artikel 3, nr. 5, litra
q og r, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at regulerede
finansielle virksomheder, skal på deres hjemmeside inkludere
oplysningerne der fremgår af punkt 1 i Bilag 3 i ESG-
vurderingsforordningen, hvis den regulerede finansielle virksomhed
udsteder en ESG-vurdering, der indgår som en del af et produkt, eller en
tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til en tredjepart, som
en del af markedsføringskommunikationen af enten produktet eller den
pågældende tjenesteydelse. Den regulerede finansielle virksomhed skal
ligeledes indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte
oplysninger på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et betalingsinstitut, ikke
offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-
vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når betalingsinstituttet udsteder
en ESG-vurdering, der er indarbejdet i en tjenesteydelse, og
betalingsinstituttet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del
af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-
vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de
situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person
– tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de
pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et
eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at
virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag
3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden
Side 1159/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller
tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til
tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet
eller tjenesteydelsen.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 11
Til nr. 1 og 2 (§ 4, stk. 2-4, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere fastlægger kravene til
egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i
en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler
samt indehaveren af en sådan virksomhed, der drives som
enkeltmandsvirksomhed. Kravene finder tilsvarende anvendelse på den eller
de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren
eller boligkreditformidleren, hvis virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion, jf. § 4, stk. 3.
Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og
løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed
omfattet af loven fremgår det af § 3, stk. 6, at ansøgning skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om
betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.
Side 1160/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 4 i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Det gældende § 4, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
ar når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel rådgiver, en
investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, påser Finanstilsynet, at
personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 4, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen
materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 4, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit
& proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den
pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer
Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en
ansøgning på fit & proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som
Side 1161/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for
Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 11, stk. 4, i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf.
§ 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den
berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 21, stk. 3,
i
lov
om
finansielle
rådgivere,
investeringsrådgivere
og
boligkreditformidlere.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 14, stk. 8, jf. lovforslagets § 11, nr. 6 og 7.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser
indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet
påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og
bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende finder tilsvarende
anvendelse for indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver
eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
Side 1162/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 4, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
Side 1163/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 4, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå
af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen
af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
Side 1164/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Side 1165/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller
boligkreditformidler kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen
ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den
foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende
person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere
betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
Side 1166/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virkomheder varierer i størrelse og
Side 1167/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 4, stk. 1,
som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt
henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde
og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
4, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser
er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige
for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne.
Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Side 1168/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2
til stk. 1-5. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 4, stk.
2 og 3, med lovforslagets § 5, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6. Ændringen
indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 4, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle
rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren, hvis
virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller
direktion.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere)
Det følger af § 5, stk. 1, at en finansiel rådgiver, en
investeringsrådgiver 75 eller en boligkreditformidler ud over i de tilfælde,
der er omfattet af § 4, stk. 2, er forpligtet til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger,
Side 1169/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af
tilladelse.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at ændre henvisningen til § 4, stk. 2 til § 4, stk. 5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 4, stk. 2 med
lovforslagets § 5, nr. 1, rykkes til stk. 5.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det fremgår af § 11, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet påser
overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU
af 26. november 2014 om dokumenter med central information om
sammensatte
og
forsikringsbaserede
investeringsprodukter
til
detailinvestorer (PRIIP’er).
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 3. pkt.,
at »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning
2019/2088/EU
af
27.
november
2019
om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser« ændres til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at
Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af
ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
Side 1170/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen er
delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken
myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 0 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 11, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Det fremgår af den gældende § 11 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet påser, at
filialer af boligkreditformidlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, overholder kapitel 3 og 4 og
regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen er indsat med § 4, nr. 27, i lov nr. 532 af 29. april 2015 og
implementerer artikel 34, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med
fast ejendom til beboelse (boligkreditdirektivet).
Det følger af artikel 34, stk. 2, i boligkreditdirektivet, at de kompetente
myndigheder i de medlemsstater, hvor en kreditformidler har en filial, er
ansvarlige for at sikre, at de tjenester, der ydes af kreditformidler på det
pågældende område, er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er
fastsat i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 22 og
39 samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Side 1171/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I kapitel 4 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere indgår §§ 7 a og b, som vedrører aflønning og
lønpolitik, og som ikke udgør implementering af nogen af de bestemmelser,
der er oplistet i artikel 34, stk. 2.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at ændre »kapitel 3 og 4« til: »§§ 6, 7 og 8-10«.
Det foreslåede vil indsnævre, hvilke bestemmelser Finanstilsynet påser
overholdelsen af for filialer af boligkreditformidlere her i landet, der er
meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Formålet med ændringen er at sikre korrekt implementering af artikel 34,
stk. 2, i boligkreditdirektivet.
Forslaget vil betyde, at Finanstilsynet ikke påser, at filialer af
boligkreditformidlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, overholder §§ 7 a og b.
Til nr. 6 (§ 14, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Den gældende § 14, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere bestemmer, at varigheden af
påbud meddelt efter § 14, stk. 2, på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 4 eller 5, skal
fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem
af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed
i henhold til § 4, stk. 1, nr. 4 eller 5, så skal varigheden fremgå af påbuddet.
Hvis påbuddet f.eks. udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf.
§ 4, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager,
hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende
opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i
§ 14, stk. 4,
at ændre henvisningerne således, at varigheden af
et påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2-5, skal
fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 14, stk. 1,
til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder
hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet, jf. §
Side 1172/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
4, stk. 1, nr. 2-5. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse
af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af
manglende hæderlighed.
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende
hæderlighed eksempelvis skyldes, at den pågældende er idømt et
strafferetligt ansvar eller ikke har et godt omdømme, jf. § 4, stk. 1, nr. 2 og
3. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod
direktionsmedlemmer og nøglepersoner.
Til nr. 7 og 8 (§ 14, stk. 8 og 9, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det følger af § 14, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere at et påbud meddelt i
henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af sagens parter.
Det følger af § 14, stk. 8, at stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på den
eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en virksomhed drives som
en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 98, stk. 8.
Det gældende stk. 8 bliver
herefter stk. 9. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager
efter § 4, stk. 1, som træffes efter § 4, stk. 2, kan af virksomheden samt af
den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen
under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som
personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og
effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning bliver den samme som for virksomheder og
Side 1173/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således
på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter har mulighed for at indbringe et afslag på
egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller anmode
om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås i
§ 14, stk. 8,
der bliver stk. 9, at ændre henvisningen til stk. 1-
7 til stk. 1-8.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 14, stk.
8, med lovforslagets § 5, nr. 5, bliver stk. 9.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 14 finder tilsvarende anvendelse på
den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når den finansielle
rådgiver, investeringsrådgiveren og boligkreditformidleren drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 9 (§ 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Den gældende § 15 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere omhandler de tilfælde, hvor Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive virksomhed omfattet af loven.
Det følger af § 15, stk. 3, at indehaveren af en finansiel rådgiver,
investeringsrådgiver
eller
boligkreditformidler,
der
er
en
enkeltmandsvirksomhed, kan forlange, at Finanstilsynets afgørelse om at
inddrage en tilladelse i medfør af stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, eller stk.
2 bliver indbragt for domstolene.
Det foreslås i
§ 15, stk. 3,
at ændre henvisningen til § 4, stk. 2 til § 4, stk. 5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 4, stk. 2,
med lovforslagets § 5, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 10 (§ 15 a i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Side 1174/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse bliver Finanstilsynet udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 15 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre
oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18 a, stk. 3, i
disclosureforordningen, der er indsat i medfør af artikel 17 i
omnibusforordningen.
Side 1175/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13.
december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som
giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 15 a, stk. 1. Er der
tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i
Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Side 1176/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 11 og 12 (§ 18, stk. 4 og 5, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det følger af § 11, stk. 4, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse
eller nedlæggelse af et hverv, hvor en person som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 1, træffer Finanstilsynets
bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 18, stk. 1, lov om lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at reaktioner givet i
henhold til denne lovs § 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse til en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en
boligkreditformidler under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den
finansielle rådgivers, investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers
navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som
Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder
afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning. Det følger af § 18, stk. 1, at Finanstilsynet skal
offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke
offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse.
Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder
betingelserne om egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 1, vil blive
offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 18, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse fra en
stilling eller nedlæggelse af et hverv.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør samt
Side 1177/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf.
§ 14.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter
sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er
gennemført i national ret, og følger af artikel 38, stk. 2 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv
2014/17/ЕU
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler
i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF
og
2013/36/EU
og
forordning
(EU)
nr. 1093/2010
(boligkreditdirektivet)
Af artikel 38, stk. 2, fremgå det, at medlemsstaterne fastsætter, at den
kompetente myndighed kan offentliggøre, hvilke administrative sanktioner
der vil blive pålagt for overtrædelse af foranstaltninger vedtaget i
forbindelse med gennemførelsen af direktivet, medmindre en sådan
meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de
involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Det foreslås i
§ 18, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 4 medmindre, der er tale om reaktioner
i medfør af § 14 for overtrædelse af kravene
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse efter § 4, stk. 1. Da et afslag på en ansøgning
ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 38, stk. 2, i boligkreditdirektivet
kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold
til § 4 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 14, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Side 1178/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås, i
§ 18, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4,
2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 18, stk. 4, 1. pkt.
med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 13 (§ 19, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Den gældende § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere fastsætter krav til
egnetheden for ledelsen i finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere.
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at Finanstilsynet skal
orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, hvis disse er af almen interesse eller
af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager
omfattet af kapitel 2.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på fit & proper-godkendelse
samt et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, som
Side 1179/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
anonymiseret resume, jf. dog lovforslagets § 11, nr. 11. Godkendelse af
ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.
Det foreslås i
§ 19, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 4 stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
Side 1180/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger. .
Til nr. 14 (§ 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Den gældende § 26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere fastlægger hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af
bestemmelsen, at overtrædelser af § 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 4,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, jf. stk. 3, er strafbelagt. Det indebærer, at det er
strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at
vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt
ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for den de for
virksomheden ledelsesansvarlige, når en virksomhed drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion.
Det foreslås i
§ 26, stk. 1,
at ændre henvisningerne til § 4 således, at
overtrædelser af §, 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr.
3 og 4, jf. stk. 6, straffes med bøde.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 4, stk. 2,
med lovforslagets § 11, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 15 (§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Den gældende § 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere fastsætter, hvilke
overtrædelser af loven samt EU-retsakter, kan straffes med bøde.
Side 1181/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at ændre
§ 26, stk. 2,
i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, ved at indsætte en
henvisning til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og
3, artikel 12, stk. 2 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne
artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle rådgivere, menes finansielle
rådgivere og investeringsrådgivere der yder investeringsrådgivning.
I medfør af artikel 3, stk. 2, skal en finansiel rådgiver på sin hjemmeside
offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af
bæredygtighedsrisici i sin investerings- eller forsikringsrådgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, er en
finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
investeringsrådgiver ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for
integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning på sin
hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de
offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om,
hvorvidt og hvordan investeringsrådgiveren integrerer bæredygtighedsrisici
i sin investeringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt
denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse bestemmelsen i af artikel 4, stk. 5, litra a,
er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel rådgiver ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en
redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den finansielle
rådgiver i sin investeringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den
Side 1182/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel
11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6.
april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som den finansielle
rådgiver anvender til at udvælge de produkter denne rådgiver om, herunder
bl.a. hvordan den finansielle rådgiver anvender de oplysninger, der
offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning,
herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne
agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b,
er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en investeringsrådgiver ikke
offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en
finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel rådgiver, i den aflønningspolitik som denne skal udarbejde, ikke
medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken
er i overensstemmelse med den finansielle rådgivers integrationen af
bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i,
at den finansielle rådgiver, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse
med den finansielle rådgivers integration af bæredygtighedsrisici, ikke
beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og den finansielle
rådgivers integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være,
at en finansiel rådgiver ikke offentliggør oplysninger herom på sin
hjemmeside.
Side 1183/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er
en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
investeringsrådgiver i den aflønningspolitik, som investeringsrådgiveren
skal udarbejde i henhold til § 7 b i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidler, ikke medtager en beskrivelse
af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse
med investeringsrådgiverens integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal
medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i
dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt.
Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle
rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om
resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består
den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel rådgivers oplysninger
om, hvordan den denne integrerer bæredygtighedsrisici i investerings- eller
forsikringsrådgivning ikke retvisende afspejler, hvordan denne faktisk
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
investerings-
eller
forsikringsrådgivningen. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den
strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle rådgiver udelader at
oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet denne rådgiver
om, i de første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis
redegørelse for årsagerne hertil.
Side 1184/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at
være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
investeringsrådgiver ikke medtager en klar og koncis redegørelse for
årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6,
stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og
finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel
6, stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en
finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
investeringsrådgiver ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå
investeringsrådgiver
integrerer
bæredygtighedsrisici
i
sine
investeringsrådgivning, i de oplysninger investeringsrådgiveren skal give
sine kunder. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis
bestå i, at en investeringsrådgiver, som anser bæredygtighedsrisici for ikke
at være relevante for et produkt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse
for årsagerne hertil, i de oplysninger, som investeringsrådgiveren skal give
kunderne.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at en finansiel rådgiver skal sikre,
at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3 og
5, holdes ajour. Videre følger det af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at den
finansielle rådgiver, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 3 og 5, på samme hjemmeside skal
offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 2, er en
finansiel rådgiver, som offentliggør oplysninger i overensstemmelse med
artikel 3 og 5. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel
rådgiver, som offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 2, ikke ajourfører oplysningerne. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at en finansiel rådgiver der ændrer i oplysningerne
offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, ikke på samme
hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor den
finansielle rådgiver har foretaget ændringen
Side 1185/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en finansiel
rådgiver, som markedsfører sin rådgivning omfattet af denne forordning.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at en investeringsrådgiver i
markedsføringskommunikationen giver oplysninger, der er i strid med de
oplysninger, der er offentliggjort på investeringsrådgiverens hjemmeside i
henhold til artikel 3, stk. 2.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og
videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller
finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves
i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. X af XX om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og
ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-
vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den
finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte
hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1.
afsnit, er en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og
videregiver
den
til
tredjeparter
som
en
del
af
sin
markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis
i, at en investeringsrådgiver ikke på sin hjemmeside medtager de
oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
når investeringsrådgiveren videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter
som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
Side 1186/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici sin
investeringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning. For
virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 16 (§ 27, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere)
Den gældende § 27 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere regulerer lovens ikrafttræden og indfører en
overgangsordning
for
de
virksomheder,
som
på
lovens
ikrafttrædelsestidspunkt allerede ydede rådgivning om finansielle produkter
til forbrugere.
Det følger af § 27, stk. 3, at betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, ikke finder
anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. stk. 2, for så vidt angår forhold
i medfør af § 4, stk. 2, som er indtruffet før lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen indfører en overgangsordning for ledelsesmedlemmer, som
før lovens ikrafttrædelse sad i ledelsen af en virksomhed, som skal have
tilladelse i medfør af § 3. Overgangsordningen indebærer, at alene forhold,
som er indtruffet efter lovens ikrafttræden kan tillægges vægt i en
hæderlighedsvurdering af det pågældende ledelsesmedlem.
Det foreslås i
§ 27, stk. 3,
at ændre henvisningen til § 4, stk. 2 til § 4, stk. 5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 4, stk. 2,
med lovforslagets § 11, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Side 1187/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til § 12
Til nr. 1 og 2 (§ 4, stk. 2-4, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i forbrugslånsvirksomheder. Drives en
forbrugslånsvirksomhed som en juridisk person uden en bestyrelse eller
direktion, gælder § 4, stk. 1 og 2, for den eller de ledelsesansvarlige for
forbrugslånsvirksomheden, jf. § 4, stk. 3. Egnetheds- og
hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver
tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af
lov
om forbrugslånsvirksomheder. Hvis der ansøges om
tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 3, stk. 3,
at ansøgning skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen
er opfyldt.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 4 i lov
om forbrugslånsvirksomheder. Det gældende § 4, stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
ar når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i forbrugslånsvirksomhed,
påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 4, stk. 1, i forbindelse med at den
pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som
direktør i en forbrugslånsvirksomhed. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Side 1188/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 4, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i forbrugslånsvirksomhed kan indtræde i virksomheden, at
Finanstilsynet kan fit & proper-godkende vedkommende. Hvis
Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit & proper-
godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen
forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse
i medfør af § 15, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. § 345, stk.
12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed
og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 24, stk. 2, nr. 5, i lov om
forbrugslånsvirksomheder.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af
det foreslåede § 17, stk. 9, jf. lovforslagets § 12, nr. 5.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed der en enkeltmandsvirksomhed.
Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at
Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved
direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende finder
tilsvarende anvendelse for indehaveren af en finansiel rådgiver, en
Side 1189/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
investeringsrådgiver eller
enkeltmandsvirksomhed.
en
boligkreditformidler,
der
er
en
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
Side 1190/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 4, stk. 1, nr. 2-5, vil der som
udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være
blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 4, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for
varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil
omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende,
hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne
inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Side 1191/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå
af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen
af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Side 1192/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 4,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
Side 1193/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør i forbrugslånsvirksomhed kan meddeles en betinget afgørelse,
uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1,
nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at
den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis
en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1. nr. 1
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
Side 1194/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 4, stk. 1,
som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt
henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde
og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i
den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
Side 1195/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en
anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
4, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser
er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige
for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne.
Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
Side 1196/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2
til stk. 1-5.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 4, stk. 2 og 3,
med lovforslagets § 6, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.
Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 4, stk.
2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for
forbrugslånsvirksomheden, hvis virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller direktion.
Til nr. 3 og 4 (§ 17, stk. 2 og 6, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 17, stk. 1 og stk. 6, at Finanstilsynet kan påbyde et
bestyrelsesmedlem i en forbrugslånsvirksomhed at nedlægge sit hverv eller
påbyde en forbrugslånsvirksomhed, at afsætte en direktør, hvis det
pågældende ledelsesmedlem ikke lever op til kravet om hæderlighed, jf. §
4, stk. 1, nr. 2-5. Hvis et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv,
skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på
baggrund af manglende opfylde af § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, jf. § 17, stk. 2.
Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar,
jf. § 4, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I
sager, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør på grund af
manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en
varighed.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at ændre henvisningerne således, at varigheden af
et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 4, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå
af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte
en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i en forbrugslånsvirksomhed
påbydes at nedlægge sit hverv på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar,
jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Side 1197/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 17, stk. 6, 2. pkt.,
at varigheden af et påbud meddelt efter 1.
pkt. skal fremgå af påbuddet. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor en
forbrugslånsvirksomhed påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op
til hæderlighedskravet i § 4, stk. 1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder
en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager
om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.
Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 17, stk. 2
og lovforslagets § 5, nr. 1, der indfører krav om fastsættelse af varighed i
afgørelsessager,
hvor
ledelsesmedlemmet
ikke
opfylder
hæderlighedskravet, jf. det foreslåede § 4, stk. 3.
Til nr. 5 og 6 (§ 17, stk. 9 og 10, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 17, stk. 8, at påbud meddelt efter stk. 1, 3, 6 og 7 kan
forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet af sagens parter.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 17, stk. 1-9, finder
tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige i
forbrugslånsvirksomheder, der drives som en juridisk person uden en
bestyrelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 17, stk. 9.
Det gældende stk. 9 og 10,
bliver herefter stk. 10 og 11. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at
afgørelser i sager efter § 4, stk. 1, som træffes efter § 4, stk. 2, kan af
virksomheden samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse
bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv
eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Side 1198/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og
ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og
personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden
eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således
på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i
ansøgningssager, idet sagns parter foruden muligheden for at indbringe et
afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for
domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Det foreslås i
§ 17, stk. 10,
der bliver stk. 11, at ændre henvisningen til stk.
1-9 til stk. stk. 1-10.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 17 stk.
9, med lovforslagets § 6, nr. 5, bliver stk. 10.
Med det foreslåede sikres det, at hele § 17 finder tilsvarende anvendelse på
den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en
forbrugslånsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse
eller direktion.
Til nr. 7 og 8 (§ 21, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, i lov om
forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 15, stk. 3, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om
egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse
eller nedlæggelse af et hverv, hvor en person som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 1, træffer Finanstilsynets
bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 21, stk. 1, lov om forbrugslånsvirksomheder, at
tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal
offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Det
følger af § 18, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den
juridiske person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som
Side 1199/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at et påbud om,
at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og
hæderlighed i § 4, stk. 1, jf. § 17, vil blive offentliggjort i anonymiseret
form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 21, stk. 4,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse fra en
stilling eller nedlæggelse af et hverv.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør samt
afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf.
§ 17.
Det foreslås i
§ 21, stk. 4, 1. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse af
reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 4 medmindre der er tale om reaktioner
i medfør af § 17 for overtrædelse af kravene
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse efter § 4, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 17, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om
en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan
appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der
ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus
og resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Side 1200/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås, i
§ 21, stk. 5,
at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4,
2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 21, stk. 4, 1. pkt.
med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 9 (§ 22, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 22, stk. 1, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om
sager, jf. §§ 7 og 9, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden
eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for
forståelsen af disse bestemmelser.
Den gældende § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder
fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og
direktionsmedlemmer i forbrugslånsvirksomheder samt for indehavere af
forbrugslånsvirksomheder, der er enkeltmandsvirksomheder, og
ledelsesansvarlige i en juridisk person, der drives uden en direktion eller
bestyrelse.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på ansøgning om egnetheds-
og hæderlighedsgodkendelse, som anonymiseret resumé, jf. dog
lovforslagets § 6, nr. 7. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres
som udgangspunkt ikke.
Side 1201/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 22, stk. 3,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 4 stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager,
som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved
egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
Side 1202/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge
transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 10 (§ 30, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder)
Den gældende § 30 stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder fastlægger,
hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag
af bestemmelsen, at overtrædelser af § 4, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 4,
stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde. Det indebærer,
at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om,
at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt
ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en
enkeltmandsvirksomhed samt den eller de for virksomheden
ledelsesansvarlige, når en virksomhed drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion.
Det foreslås i
§ 26, stk. 1,
at ændre henvisningerne til § 4 således, at
overtrædelser af § 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr.
3 og 4, jf. stk. 6 straffes med bøde.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 4, stk. 2,
med lovforslagets § 11, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
§ 13
Til nr. 1 (§ 24 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 24 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder,
skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver
sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.
Det foreslås, at
§ 24 a, stk. 2,
ophæves.
Bestemmelsen om, at bestyrelsen og aktuaren hver skal sende sin
redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden for aktuarens afskedigelse
eller fratrædelse, fremgår i dag både af loven og af § 4, stk. 3, i
Side 1203/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet ikke længere findes flere
forskellige steder. Den overlappende regulering har ikke medført en forkert
anvendelse af bestemmelsen i praksis.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Til nr. 2 (§ 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at visse ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
kan deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter § 24 d, stk. 4, gælder der visse
undtagelser herfra.
Bestemmelsen henviser til § 215 i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen blev ophævet med lov nr. 616 af 14. juni 2011 om ændring
af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i §
24 d, stk. 4,
at fjerne henvisningen til § 215 i lov om finansiel
virksomhed.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen alene henviser til
gældende bestemmelser.
Til nr. 3 (§ 25 r, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 25 r, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet,
herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i
hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 25 r
at ændre »lov om finansiel virksomhed« til »lov om
forsikringsvirksomhed«.
Med lov om forsikringsvirksomhed blev reguleringen af tværgående
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber
Side 1204/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
m.v., udskilt af lov om finansiel virksomhed. Det indebærer bl.a., at
forskellige definitioner, f.eks. definitionen på snævre forbindelser, som
bestemmelsen i § 25 r henviser til nu, i dag findes i flere forskellige love.
Da reglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension typisk udarbejdes så de
svarer til, hvad der gælder for forsikringsselskaber vurderes det
hensigtsmæssigt at ændre henvisningen, så det er definitionen på snævre
forbindelser i lov om forsikringsvirksomhed, der henvises til fremfor
definitionen i lov om finansiel virksomhed, der altså ikke længere regulerer
forsikringsselskaber.
Ændringen indebærer ingen materiel ændring.
Til nr. 4 (§ 26, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
at
Finanstilsynet
efter
forhandling
med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages bedst muligt når Arbejdsmarkedets
Tillægspension investerer sine aktiver, dvs. hvorledes kravene i § 26, stk. 1,
opfyldes.
Det foreslås, at
§ 26, stk. 2,
ophæves. Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, er ikke
udnyttet og der findes ikke behov for bemyndigelsen.
En lignende bestemmelse har tidligere fremgået af § 158, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er
videreført i § 175 i lov om forsikringsvirksomhed. § 158, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed blev ikke videreført i § 175 i lov om
forsikringsvirksomhed, da forsikringsområdet i 2023 blev udskilt fra lov om
finansiel virksomhed. Det skyldes, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler ikke havde været anvendt, og der ikke fandtes behov for
bemyndigelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilpasses i forhold til de regler, der finder anvendelse for
virksomheder omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.
Til nr. 5 (§ 26 b, stk. 1, nr. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 26 b, stk. 1 nr. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine
aktiver i helejede dattervirksomheder, som har til formål at tilbyde
Side 1205/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og
tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed.
Med lov om forsikringsvirksomhed blev reguleringen af tværgående
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber
m.v., udskilt af lov om finansiel virksomhed, og pensionskasser og
livsforsikringsselskaber er ikke længere omfattet af lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 1, nr. 1,
at ændre »lov om finansiel virksomhed«
til »lov om forsikringsvirksomhed«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilpasses, så der henvises til de regler, der finder anvendelse
for virksomheder omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.
Til nr. 6 (§ 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine
aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder, som har til formål at
drive finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 4.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 3,
at ændre »finansiel virksomhed bortset fra
forsikringsvirksomhed«
til
»virksomhed
som
pengeinstitut,
realkreditinstitut,
fondsmæglerselskab
eller
investeringsforvaltningsselskab«.
Den foreslåede ændring vil medføre en tilpasning, som tydeliggør hvilke
virksomhedstyper der er tale om, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt
i lyset af ændringen i lov om finansiel virksomhed af begrebet ”finansiel
virksomhed”, herunder at forsikringsselskaber ikke længere er en del af
definitionen.
Tilpasningen indebærer ingen materiel ændring.
Til nr. 7 (§ 26 b, stk. 5, nr. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Side 1206/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 26 b, stk. 5, nr. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine
aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder, som har til formål at
opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske
anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 5, nr. 3,
at der efter »fast ejendom«: indsættes »,
skov«.
Ændringen foreslås i lyset af, at der foreslås en lignende ændring for så vidt
angår forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, og da
der er tradition for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har samme
investeringsmæssige muligheder, som virksomheder omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udover at investere deres aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder,
som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur
omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, også kan
investere deres aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder med
begrænset hæftelse, som har til formål at opføre, eje og drive skov. Begrebet
”at drive skov” dækker over et ejerskab af en skov, der inkluderer industriel
skovdrift.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ikke kunne eje og drive skov i selve
Arbejdsmarkedets Tillægspension. De risici, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension påtager sig ved at drive skov, skal indkapsles tilstrækkeligt
i en dattervirksomhed. Dattervirksomheden, hvori der drives skov, skal være
et selskab med begrænset hæftelse. Aktiviteten kan således ikke drives som
f.eks. et interessentskab eller på en anden måde, der medfører, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kommer til at hæfte for
dattervirksomhedens forpligtelser.
Når aktiviteterne skal udøves i et datterselskab til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, betyder det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har
bestemmende indflydelse på virksomheden.
Når Arbejdsmarkedets Tillægspension har bestemmende indflydelse, og
dermed driver skov, indebærer det andre risici end en investering uden
ansvaret som ejer med bestemmende indflydelse. At drive skov er
Side 1207/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
væsentligt forskelligt fra driften af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og
det stiller derfor krav til kompetencer og håndtering af risici. Det gælder
også fremadrettet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan påtage sig
unødige risici eller risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har
kompetence til at sikre en forsvarlig styring af.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være opmærksom på
ledelsesstrukturen i dattervirksomheden og potentielle interessekonflikter
forbundet med den bestemmende indflydelse. Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal kunne håndtere den medfølgende risiko for væsentlige
interessekonflikter, f.eks. i situationer, hvor der forekommer modstridende
interesser, når ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension både har
ansvaret for Arbejdsmarkedets Tillægspension og varetagelsen af
medlemmernes interesser og derudover ansvar for at drive skov. Det
driftsmæssige ansvar som ejer forsvinder ikke, hvis en anden virksomhed
står for den løbende drift, f.eks. via outsourcing. Arbejdsmarkedets
Tillægspensions ejerskab og drift af skov må ikke fjerne det nødvendige
ledelsesmæssige fokus fra den primære forretning i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, og derved risikere at medføre skade for medlemmerne.
Arbejdsmarkedets Tillægspension forvalter betroede midler, og
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere deres aktiver således, at
medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Arbejdsmarkedets
Tillægspensions investering med bestemmende indflydelse i skov via en
dattervirksomhed skal, som ved andre investeringer, være i
overensstemmelse med reglerne om prudent person-princippet, jf. § 26 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Princippet indebærer bl.a., at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver, så
medlemmernes interesser varetages bedst muligt, herunder sikre det bedst
mulige afkast. Det betyder blandt andet, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal sikre klare rammer for risikopåtagelsen, sikre en tilpas
grad af risikospredning og forhindre risici, f.eks. koncentrationsrisici og
likviditetsrisici, der er i modstrid med medlemmernes interesser.
Den foreslåede ændring er begrænset til at drive skov og vil ikke medføre
ændringer i øvrigt i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
muligheder og regler.
Til nr. 8 (§ 32 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Side 1208/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den gældende § 32 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter,
hvilke overtrædelser af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte nyt
stk. 2
i
§ 32, a,
hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel
4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og
stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11,
stk. 1-2, artikel 12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-3 bliver herefter stk.
3-4.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Det vil gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), at det, der afgør,
hvilke konkrete regler i forordningen der finder anvendelse, blandt andet er
ATPs status, konkrete forretningsmodel og aktuelle produkter mv., jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 12 som fremsat, side 39. I lyset heraf
vil eksempler på en strafbar handling under de enkelte bestemmelser
nedenfor i visse tilfælde også afvige for indholdet af selve bestemmelsen.
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager på sin
hjemmeside offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af
bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er
ATP. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke offentliggør
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne
ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan ATP integrerer
bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på
deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer
i
deres
investeringsbeslutninger.
Side 1209/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager
tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger
på bæredygtighedsfaktorer, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a,
er ATP, hvis denne tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke offentliggør en
erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse
indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager
ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside
offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør
det, herunder hvor det er relevant oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne
negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b,
er ATP, hvis denne ikke tager hensyn til sådanne negative indvirkninger på
virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP
ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en
finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst
skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker
for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste
negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er
truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk.
2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede
sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig
forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og
rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens
mål.
Side 1210/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er
ATP, hvis denne tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder
de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan ATP skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at ATP skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager,
der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin
hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.
Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er
ATP. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis
i, at ATP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-
diligence politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For
artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at
erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I,
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022,
der indeholder formatet for, hvordan ATP skal offentliggøre erklæringen i
henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af
stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne
i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2,
stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at ATP
skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis
og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende,
enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Side 1211/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der er
modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt på
konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500
ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og
opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til
investeringsbeslutningers
vigtigste
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at
erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er
ATP, hvis denne er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider
kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling
i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at ATP, ikke offentliggør og
opretholder en erklæring om sin due diligence-politikker med hensyn til
disse indvirkninger på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består
den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de
oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan ATP skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling
kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er
vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte
delegerede forordning, hvoraf fremgår, at ATP skal give de oplysninger, der
kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let
tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig,
rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere skal medtage i deres aflønningspolitikker oplysninger om,
hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af
bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres
hjemmeside.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er
ATP. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP, i sin
aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald,
hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med ATPs
integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare
handling består i, at ATP, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse
Side 1212/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
med ATPs integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver
sammenhængen mellem aflønningspolitikken og ATPs integration af
bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at ATP ikke offentliggør
oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende
oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i
overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er
ATP. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke i den
aflønningspolitik, som ATP skal udarbejde i overensstemmelse med § 23 b
i ATP-loven, og § 5 i bekendtgørelse nr. 1216 af 10. oktober 2018 om
lønpolitik og aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension, medtager en
beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i
overensstemmelse
med
virksomhedens
integrationen
af
bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel
markedsdeltager oplyse om, måden hvorpå bæredygtighedsrisici integreres
i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal
vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for
det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit, er ATP. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare
handling eksempelvis i, at de oplysninger, som ATP giver i henhold til
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, om hvordan ATP integrerer bæredygtighedsrisici
i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan ATP faktisk
integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel
6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at
ATP udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet.
Side 1213/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel
markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at
være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede
beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit, er ATP, hvis denne ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau
for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP
ikke giver en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og
finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og
2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er
ATP. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke medtager en
beskrivelse af måden, hvorpå ATP integrerer bæredygtighedsrisici i sin
investeringsbeslutninger på en måde der er lettilgængelig i
overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede
forordning 2022/1288 af 6. april 2022.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel
markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3,
skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald
hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1.
afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at
oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i
henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, er ATP. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP i de
oplysninger, der skal gives for et produkt efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, ikke
medtager en redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan et
pensionsprodukt, tager de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Side 1214/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt
omfatte en erklæring om, at denne ikke tager hensyn til
investeringsbeslutningers
negative
indvirkninger
på
bæredygtighedsfaktorer og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er
ATP, hvis denne anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for
produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP, i de
oplysninger, der skal gives for et produkt, ikke omfatter en erklæring om, at
produktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative
indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den
strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse
for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på
produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle
produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en
kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder,
der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt
andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller
en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende
karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis
der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt,
skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte
oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse
med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er ATP
for så vidt angår produkter, der blandt andre karakteristika fremmer
miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i
overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Side 1215/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender
et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en
angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i
nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er ATP
for så vidt angår pensionsprodukter, der blandt andre karakteristika fremmer
miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at ATP i de oplysninger, der skal
gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, ikke angiver hvor den metode, der er
anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder
et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i
de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel
6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er
ATP for så vidt angår pensionsprodukter i henhold til artikel 6 i
taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
ATP for så vidt angår et pensionsprodukt som omhandlet i artikel 6 i
taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022:
’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig
skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med
klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s
klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke
at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund
for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for
miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der
ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt,
tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige
økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i
væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.’’
Side 1216/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har
bæredygtig investering som mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks
som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der
gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om,
hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en
redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette
mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er ATP
for så vidt angår pensionsprodukter, der har bæredygtig investering som sit
mål og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9,
stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af
bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april
2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er
angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen,
at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal
omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er ATP
for så vidt angår pensionsprodukter, der har bæredygtig investering som sit
mål, og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at ATP, i de oplysninger der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, ikke omfatter en redegørelse for,
hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag,
ATP gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare
handling kan eksempelvis også bestå i, at ATP i sin redegørelse giver
vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal
nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at ATP skal give de
oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde,
der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis,
forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Side 1217/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle
oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et
produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, skal omfatte en detaljeret redegørelse for,
hvordan der sikres målet om lav CO2-emissionseksponering med henblik
på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1.
afsnit, er ATP for så vidt angår pensionsprodukter, der har specifikke mål
om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at hvis ATP for så vidt angår et pensionsprodukt, i de
oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, omfatter
en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-
emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede
mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et
EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark,
skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende
artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte
indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres med henblik
på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2.
afsnit, er ATP for så vidt angår pensionsprodukter, der har specifikke mål
om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Et eksempel på den strafbare
handling består i, at hvis ATP anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et
aktivt forvaltet produkt, der har et bæredygtigt investeringsmål om
reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i
medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, medtager en detaljeret redegørelse for,
hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-
emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for
den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der
udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål,
eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et
indeks som benchmark, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel
Side 1218/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af
de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan
findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er ATP
for så vidt angår pensionsprodukter, der har bæredygtig investering eller en
reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks
som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
ATP for så vidt angår et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, ikke oplyser, hvor den metode, der er
anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for
den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som
bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle
markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel
6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er
ATP for så vidt angår pensionsprodukter, som bidrager til et miljømål i
overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at ATP for så vidt angår et pensionsprodukt der er
omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens
artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af
investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i
porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i
taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, at den finansielle markedsdeltager,
der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og
artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde,
en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det
bæredygtige investeringsmål. Den finansielle markedsdeltager skal også på
sin hjemmeside offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de
miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de
bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre
Side 1219/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle
markedsdeltager på hjemmesiden skaloffentliggøre og opretholde på
hjemmeside de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1.
afsnit, er ATP for så vidt angår produkter, der fremmer miljømæssige eller
sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at ATP, for så vidt angår et
pensionsprodukt omfattet af artikel 8, ikke offentliggør og opretholder på
sin hjemmeside en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale
karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at ATP
på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af,
hvordan ATP vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale
karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i
henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for
investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende,
enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2.
afsnit, er ATP for så vidt angår produkter, der fremmer miljømæssige eller
sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at ATP for så vidt angår et produkt
omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke på sin hjemmeside offentliggør og
opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af,
hvordan ATP vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale
karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet. Et andet eksempel på
den strafbare handling bestå i, at ATP på sin hjemmeside ikke offentliggør
oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt
sted.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske
rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den
finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Side 1220/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er
ATP for så vidt angår pensionsprodukter, som omhandlet i artikel 8, stk. 1,
eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
ATP for så vidt angår et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke
medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale
karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport omhandlet i denne
bestemmelses stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede
oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er
ATP for så vidt angår et pensionsprodukt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1,
eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i,
ATP for så vidt angår et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke
medtager de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i den skabelon
der fremgår af bilag IV i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til
årsrapporten omhandlet i § 25 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal
sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel
3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at
en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres
i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme
hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er
ATP, når denne offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3,
5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at ATP, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse
med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2.
pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at ATP, der ændrer i
oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke
offentliggør på samme hjemmeside en klar redegørelse for, årsagerne til
hvorfor virksomheden har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke
er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til forordningen.
Side 1221/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er
ATP, der kommunikerer om produkter omfattet af disclosureforordningen.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP i sin
markedsføringskommunikation af et pensionsprodukt omfattet af artikel 9,
stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er
offentliggjort på ATPs hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1,
vedrørende produktet.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.2.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed,
vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,
hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden kan udvise grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk.
1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine
investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden
reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger.
For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være
ansvarssubjekt.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil
derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 4, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)
Den gældende § 4 i lov om ejendomskreditselskaber fastsætter, at et medlem
af bestyrelsen og direktionen i et ejendomskreditselskab skal have
fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i det
pågældende selskab.
Side 1222/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I medfør af § 5, stk. 2, finder § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for handel med pantebreve. Med
lovforslaget sættes de pågældende bestemmelser også i kraft den ansvarlige
for kreditgivningen, jf. lovforslagets § 14, nr. 3.
Det følger af § 4, stk. 3, at ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen
eller direktionen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
ejendomskreditselskab lever op til kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der
lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
efter »pantebrevshandel« at indsætte »og den
ansvarlige person for kreditgivning«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 14, nr.
2, som sætter § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, i kraft for den ansvarlige person
for kreditgivning.
Den foreslåede indebærer, at ved vurderingen af om den ansvarlige person
for kreditgivning lever op til kravene i stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges
vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Til nr. 2 (§ 4, stk. 4-6, i lov om ejendomskreditselskaber)
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1 og stk. 2, fastlægger kravene til
egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i
et ejendomskreditselskab. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse for den ansvarlige for handel med pantebreve.
Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og
løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en
direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige
oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og
hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår
dermed ikke af lov om ejendomskreditselskaber. Hvis der ansøges om
tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 3, stk. 3,
at ansøgning skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen
er opfyldt.
Side 1223/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 4 i lov
ejendomskreditselskaber. Det gældende § 4, stk. 4, bliver herefter stk. 7.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et ejendomskreditselskab,
påser
Finanstilsynet,
at
personen
opfylder
egnetheds-
og
hæderlighedskravene i stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets
praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 4, stk. 1 og 2, i forbindelse med at
den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør i et ejendomskreditselskab. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse
vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger,
som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende
opfylder kravene i § 4, stk. 1 og 2, i forhold til den konkrete stilling. Når
Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer
Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede
stk. 4, 2. pkt.,
fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet
praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et
ledelsesmedlem i et ejendomskreditselskab kan indtræde i virksomheden, at
Finanstilsynet kan egnetheds- og hæderlighedsgodkende vedkommende.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den
pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter
sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til
Side 1224/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
endelig afgørelse i medfør af § 12, stk. 6, i lov om ejendomskreditselskaber,
jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den
berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 16 i lov om
ejendomskreditselskaber.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til
Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets
afgørelser efter stk. 1 og 3 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør
af det foreslåede § 14, stk. 7, jf. lovforslagets § 14, nr. 5.
Det foreslåede
stk. 5
fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke
opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af
varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det
betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen
ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere
forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke
ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny
vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have
virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år,
men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke
enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at
personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid
have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til
den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig,
kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i
en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende
for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold,
der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af
forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til
Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der
lægger til grund for afgørelsen.
Side 1225/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil
Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor
lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden
det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I
situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om
den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold.
Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens
varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om
manglende opfyldelse af kravene i 4, stk. 2, vil der som udgangspunkt skulle
udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved
en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og
retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være
forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige
forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til
karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt
forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om
gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove
overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med
fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i
særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til
”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun
anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages
i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne
inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt
alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor
dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.
Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende
opfyldelse af § 4, stk. 2, har således gentagelsesvirkning for varigheden,
uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også
betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis
Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage
forhold, som går længere tilbage end ti år.
Side 1226/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der
begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt
der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af
de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere
varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør
være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt
være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og
påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale
om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod
på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I
vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en
samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en
person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs,
rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, vil det skulle fremgå
af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen
af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag
har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere
eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være,
at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren
og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når
en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale
om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være
tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende
stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd.
Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor
personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet
også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser,
gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det
pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede
sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden.
Side 1227/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af
varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering
vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt
kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller
virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet
oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end
fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet
efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor
det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om
den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan
beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til
fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil
tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af
gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have
truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks.
fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet
af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet
vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal
være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet
ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen
af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der
skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som
udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene
være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til
”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold
med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare
ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller
skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse
af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig
medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Side 1228/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig
karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller
samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig
fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i
en virksomhed på det finansielle område.
Det foreslåede
stk. 6,
fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at
en direktør et ejendomskreditselskab kan meddeles en betinget afgørelse,
uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1.
Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den
pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller
flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten
vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige
forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af
direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den
betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det
samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil
Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan
opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den
pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være,
hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til
egnethedskravene i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart
og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at
den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den
pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den
rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende
niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig
ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende
Side 1229/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller
kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v.
Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen
gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante
område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af
direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence
eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for,
men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre
personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med
betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i
direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse
medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen)
med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse
af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med
denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende
vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med
henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil
derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning.
Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved
betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det
samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage
hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og
kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og
ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og
kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle
afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til
at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må
således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete
virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser
for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 4, stk. 1,
som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt
Side 1230/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde
og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt
hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at
opfylde egnethedskravene i stk. 1, i forhold til den konkrete stilling i den
konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil
opfylde egnethedskravet i stk. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og
måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed
opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør
være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget
godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser,
eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre
afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte
tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil
kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når
perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af,
hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i §
4, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er
opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det
foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør son ikke
opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være,
at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i §
4, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for
opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for
en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke
overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller med en betinget godkendelse vil som
udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en
Side 1231/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse,
der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en
skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være
ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at
udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt
knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter
omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern
rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En
betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin
manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som
eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes
erstatningsansvar.
Til nr. 3 (§ 4, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det fremgår af § 4, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber, at
medlemmerne af bestyrelsen og direktionen samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et ejendomskreditselskab skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres
indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold nævnt i stk.
2, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestemmelsen indebærer, at
bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer samt den ansvarlige for
pantebrevshandel i et ejendomskreditselskab er forpligtet til at meddele
Finanstilsynet en række oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 og 2, når de
indtræder i et ejendomskreditselskab og om forhold nævnt i stk. 2, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Forpligtelsen gælder i dag ikke for den
ansvarlige person for kreditgivning.
Det foreslås i
§ 4, stk. 4,
som bliver til stk. 7, jf. lovforslagets § 14, nr. 3, at
der efter »pantebrevshandel« indsættes »og den ansvarlige person for
kreditgivning«.
Efter det foreslåede udvides oplysningspligten til også at gælde for den
ansvarlige person for kreditgivning.
Det foreslåede indebærer, at den ansvarlige person for kreditgivning skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i
forbindelse med dennes indtræden i ejendomskreditselskabet og om forhold
nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres. Med det foreslåede
sikres det, at der gælder den samme oplysningspligt for den ansvarlige for
Side 1232/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
kreditgivning i et ejendomskreditselskab som for den ansvarlige for
pantebrevshandel i et ejendomskreditselskab.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 14, nr.
5, som sætter dele af § 4 i kraft for den ansvarlige person for kreditgivning
i et ejendomskreditselskab.
Til nr. 4 (§ 5, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om ejendomskreditselskaber, at et
medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke må være pålagt eller blive
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, denne lov, anden
finansiel lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde, og ikke må havde udvist eller udvise en
adfærd, som giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det følger af § 4, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber, at medlemmerne
af bestyrelsen og direktionen samt den ansvarlige for pantebrevshandel i et
ejendomskreditselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle
virksomheds ledelse og om forhold nævnt i stk. 2, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Det følger af § 5, stk. 2, at § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse for den ansvarlige for handel med pantebreve.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at ændre »§ 4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for handel med pantebreve« til »§
4, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse for den
ansvarlige person for handel med pantebreve og den ansvarlige person for
kreditgivning«.
Med det foreslåede vil det nye stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 14, nr. 2, også
finde anvendelse på den ansvarlige person for handel med pantebreve og
den ansvarlige person for kreditgivning.
Med det foreslåede vil den ansvarlige person for kreditgivning i et
ejendomskreditselskab også blive omfattet af hæderlighedskravene i § 4,
Side 1233/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
stk. 2, nr. 1 og 3, samt omfattet af § 4, stk. 4, 5 og 7. Det følger af
bemærkninger til lov nr. 154 af 21. april 2015 , at med henblik på at
gennemføre boligkreditdirektivets bestemmelser indsættes tillige regler om,
at der skal udpeges en ansvarlig for kreditgivning på samme måde, som det
i dag gælder, at der skal udpeges en person, som er ansvarlig for handel med
pantebreve. Denne person skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 154, som fremsat, side
56. Henset til disse bemærkninger må det bero på en fejl, at den ansvarlige
person for kreditgivning i et ejendomskreditselskab i dag ikke er forpligtet
til at opfylde hæderlighedskrav. Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 2,
vil den ansvarlige person for kreditgivning i et ejendomskreditselskab
fremover skulle opfylde hæderlighedskravene i § 4, stk. 2, nr. 1 og 3.
Til nr. 5 (§ 14, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det følger af § 14, stk. 5, i lov om ejendomskreditselskaber, at påbud
meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4, kan af ejendomskreditselskabet eller den
person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Bestemmelsen indebærer, at en påbud til et ejendomskreditselskab om
afsættelse af en direktør eller et påbud til et bestyrelsesmedlem om at
nedlægge sit hverv kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Et afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse kan
imidlertid ikke kræves indbragt af for domstolene af Finanstilsynet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 14, stk. 7.
Efter den foreslåede
bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1
og 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, som træffes efter § 4, stk. 4, kan af
ejendomskreditselskabet og af den person, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan
ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde
i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter
modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede
Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og
hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning
Side 1234/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse
af kravene om egnethed og hæderlighed.
Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og personer, som får
et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme
som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør
afsat af virksomheden eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt
retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagns parter foruden
muligheden for at indbringe et afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode
om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.
Til nr. 6 (§ 15, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)
Det følger af § 15, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, at
reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 6, jf. lov om finansiel
virksomhed § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til et ejendomskreditselskab under tilsyn skal
offentliggøres med angivelse af ejendomskreditselskabets navn, jf. dog stk.
5. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder
påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v.
Det følger af § 15, stk. 2, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en
virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres
tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer
bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne
om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Det følger af § 12, stk. 6, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
lov om ejendomskreditselskaber med den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag
på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en
påbudssag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et
ledelsesmedlem ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed,
træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 15, stk. 5,
hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til
offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative
Side 1235/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller
sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller
nedlæggelse af et hverv, jf. § 14.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form,
Finanstilsynets
afslag
på
ansøgninger
om
egnetheds-
og
hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet
afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller
et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.
Det foreslås i
§ 15, stk. 5, 3. pkt.,
at der skal ikke ske offentliggørelse efter
stk. 2 om kravene i § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr.
1 og 3, medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af § 14 for
overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal
offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og
hæderligshedsgodkendelse til et ledelsesmedlem samt til den ansvarlige
person for handel med pantebreve og den ansvarlige person for
kreditgivning i et ejendomskreditselskab.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal
offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 14, hvis de pågældende
krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et
bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. Påbuddet vil blive
offentliggjort som et resume i anonymiseret form.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller
nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis
offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved
offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og
resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Til nr. 7 (§ 15, stk. 8, i lov om ejendomskreditselskaber)
Den gældende § 15 i lov om ejendomskreditselskaber fastlægger
offentliggørelsesregler for Finanstilsynets afgørelser.
Side 1236/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Finanstilsynet offentliggør i dag afslag på fit & proper-godkendelse, samt
påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret
resume, jf. dog lovforslagets § 14, nr. 6. Godkendelse af ledelsesmedlemmer
offentliggøres som udgangspunkt ikke.
Den gældende § 4, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber fastsætter krav
om egnethed for bestyrelsen og direktionen i ejendomskreditselskab.
Den gældende § 5, stk. 1, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber
fastsætter desuden et egnethedskrav for den ansvarlige person for handel
med pantebreve og den ansvarlige person for kreditgivning.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt
oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme
personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den
behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at
informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Det foreslås i
§ 15, stk. 8,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse
om Finanstilsynets praksis efter § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, 3. pkt., i det omfang
der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets
praksis ved egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks.
laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på
området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan
bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og
Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge
kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil
ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved
udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning
Side 1237/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer,
som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger
fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på
en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige
kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne
varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt
vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle
de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er
så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i
praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være
tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende
forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet
sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for
tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende
den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet
tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være
relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages
kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet,
vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes
muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke
indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er er relevante for at
øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 8 (§ 22, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)
Den gældende § 22 i lov om ejendomskreditselskaber fastlægger, hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i den
forbindelse af § 22, stk. 2, at med bøde straffes den, som undlader at give
Finanstilsynet oplysninger efter § 4, stk. 4, § 5, stk. 2, og § 17.
Side 1238/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af § 4, stk. 4, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen samt
den ansvarlige for pantebrevshandel i et ejendomskreditselskab skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i
forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og
om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres. Med
lovforslagets § 14, nr. 4 omfattes den ansvarlige for kreditgivningen
tilsvarende af bestemmelsen.
Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem eller den
ansvarlige for pantebrevshandel eller kreditgivning ikke informerer
Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver
idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs, jf. § 4, stk. 4, som med
lovforslagets § 14, nr. 1, bliver til § 14, stk. 7.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1,
at ændre henvisningen til § 4, stk. 4 til § 4, stk. 7.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 4, stk. 4,
med lovforslaget rykkes til § 4, stk. 7.
Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 3, stk. 2, nr. 4, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere)
Den gældende § 3, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere
fastsætter,
at
virksomheder,
der
udfører
kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse af Finanstilsynet som
kreditservicevirksomhed.
Den gældende § 3, stk. 2, oplister hvilke betingelser, der skal være opfyldt
for, at en virksomhed kan opnå tilladelse til at udøve
kreditservicevirksomhed.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 3, stk. 2. De gældende
bestemmelser i § 3, stk. 2, nr. 4-6 bliver herefter § 3, stk. 2, nr. 5-7.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2, nr. 4,
at virksomhedens bestyrelse eller de
ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person
uden bestyrelse eller direktion, opfylder kravene i § 7 a.
Side 1239/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er en betingelse for at opnå
tilladelse efter § 3, at virksomhedens bestyrelse eller de ledelsesansvarlige i
virksomheden opfylder krav om kollektiv egnethed. Forslaget skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets § 15, nr. 6,
hvorefter
bestyrelsen
eller
de
ledelsesansvarlige
i
en
kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om kollektiv egnethed.
Finanstilsynet vil i medfør af den gældende § 8, stk. 1, nr. 5, i særligt grove
tilfælde kunne inddrage tilladelsen hos en kreditservicevirksomhed, hvor
bestyrelsen eller de ledelsesansvarlige ikke opfylder kravet til kollektiv
egnethed og derfor ikke er i stand til at sikre en kompetent og ansvarlig drift.
Til nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere)
Det gældende § 5, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere fastsætter, at ansøgning om tilladelse efter §§ 3 og 4 skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets
vurdering af, om betingelserne for meddelelse af tilladelse er opfyldt.
Ansøgningen skal ledsages af oplysninger og dokumentation som oplistet i
§ 5, stk. 1, nr. 1-10.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 6 i § 5, stk. 1. De gældende
bestemmelser i § 5, stk. 1, nr. 6-10, bliver herefter § 5, stk. 1, nr. 7-11.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 6,
at ansøgningen skal ledsages af
dokumentation for, at betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 4, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en ansøgning om tilladelse efter
§§ 3 og 4 skal ledsages af dokumentation for, at betingelserne i § 3, stk. 2,
nr. 4, er opfyldt. Det betyder, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation
for, at virksomhedens bestyrelse eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,
opfylder kravene om kollektiv egnethed i § 7 a. Dokumentationen bør bestå
af en liste med navnene på medlemmerne af bestyrelsen og deres respektive
roller og funktioner i korte træk samt en erklæring fra
kreditservicevirksomheden om resultatet af dens samlede vurdering af
bestyrelsens egnethed som helhed. Erklæringen bør indeholde en
beskrivelse af, hvordan bestyrelsens generelle sammensætning afspejler en
tilstrækkelig bred vifte af erfaringer, og oplyse om eventuelle mangler eller
Side 1240/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
svagheder og de foranstaltninger, der er pålagt for at afhjælpe dem.
Tilsvarende gælder for de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives
som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 6, hvorefter bestyrelsen eller de ledelsesansvarlige i en
kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om kollektiv egnethed, og den
foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 15, nr. 1, hvorefter
virksomhedens bestyrelse eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden
drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, skal opfylde
kravene i § 7 a.
Til nr. 3, 4 og 5 (§ 5, stk. 1, nr. 6-8, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere)
Det følger af § 5, stk. 1, i om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at
ansøgning om tilladelse efter §§ 3 og 4 skal indeholde de oplysninger, der
er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i
dette kapitel er opfyldt. Ansøgningen skal ledsages af oplysninger og
dokumentation som oplistet i § 5, stk. 1, nr. 1-10.
Med lovforslagets § 15 nr. 1, indsættes der en ny bestemmelse i § 3, stk. 2,
nr. 4, som medfører, at det er en betingelse for at opnå tilladelse til at udøve
kreditservicevirksomhed, at virksomhedens bestyrelse eller de
ledelsesansvarlige i en virksomhed, der drives som en juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, skal opfylde krav om kollektiv egnethed. De
gældende bestemmelser i § 3, stk. 2, nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
Med lovforslagets § 15, nr. 2, indsættes et nyt krav i § 5, stk. 1, nr. 6,
hvorefter virksomhederne skal medsende dokumentation for at
betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 4, er opfyldt. De gældende bestemmelser i §
5, stk. 1, nr. 6-10, bliver herefter nr. 7-11. Som følge heraf er der behov for
at konsekvensrette henvisningerne til § 3, stk. 2, i § 5, stk. 1.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 6,
som bliver til nr. 7, at ændre henvisningen til
»§ 3, stk. 2, nr. 4« til: »§ 3, stk. 2, nr. 5«.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 7,
som bliver nr. 8, at ændre henvisningen til »§
3, stk. 2, nr. 5« til: »§ 3, stk. 2, nr. 6«.
Side 1241/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 8,
som bliver nr. 9, at ændre henvisningen til »§
3, stk. 2, nr. 6« til: »§ 3, stk. 2, nr. 7«.
De foreslåede bestemmelser sikrer, at henvisningerne til § 3, stk. 2, i § 5,
stk. 1, er retvisende. De foreslåede bestemmelser indebærer ingen materielle
ændringer.
Til nr. 6 (§ 7 a i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november
2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (NPL-direktivet) fastsætter rammer for
udøvelsen af kreditservicevirksomhed. Det følger af artikel 5, stk. 1, litra c,
i NPL-direktivet, at virksomhedernes ledelses- eller administrationsorgan
som helhed skal have den fornødne viden og erfaring til at udøve
virksomhed på en kompetent og ansvarlig måde.
Det følger af § 7 i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at
ledelsen i en kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om egnethed og
hæderlighed på individuelt niveau. Loven fastsætter dog ikke eksplicitte
krav om, at en kreditservicevirksomheds ledelse skal opfylde krav om
kollektiv egnethed.
Det foreslås at indsætte
§ 7 a
i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere.
Det foreslås i
§ 7 a,
at bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed skal sikre,
at dens medlemmer som helhed har den fornødne viden og erfaring til at
udøve virksomhed på en kompetent og ansvarlig måde. Drives
virksomheden som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, finder
1. pkt. tilsvarende anvendelse på de ledelsesansvarlige.
Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra c, i NPL-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er bestyrelsens
hovedopgave at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for
virksomheden og dens aktiviteter, jf. princippet i § 115 i selskabsloven.
Det foreslåede indebærer, at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om
medlemmerne tilsammen opfylder kravet om kollektiv egnethed. Den viden
Side 1242/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for
eksempel, at den skal være i stand til at udfordre direktionen på en
konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og
forholde sig kritisk til svarene.
Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der tages
hensyn til teoretisk og praktisk erfaring i forbindelse med kreditservicering,
herunder navnlig relevante lovgivnings- og myndighedskrav, herunder
nationale krav til kreditservicering og gældsinddrivelse
Bestyrelsen bør som helhed have den fornødne viden og erfaring til at drive
virksomheden på en kompetent og ansvarlig måde afhængigt af de
aktiviteter, der udføres af kreditservicevirksomheden, og sikre beskyttelse
og retfærdig behandling af låntagere. Sammensætningen af bestyrelsen bør
afspejle den viden, faglige kompetence og erfaring, der er nødvendig for
dets ansvarsområder. Dette kræver bl.a., at bestyrelsesmedlemmerne
kollektivt har en passende forståelse af de områder, som medlemmerne
kollektivt er ansvarlige for, og kan sikre, at virksomheden drives på en
kompetent og ansvarlig måde.
Bestyrelsen bør som helhed have den fornødne viden og erfaring i forhold
til alle kreditservicevirksomhedens forretningsaktiviteter og styringen af de
vigtigste risici i forbindelse hermed, herunder afsløring og forebyggelse af
svindel i forbindelse med kreditrisikostyring, de juridiske og
lovgivningsmæssige rammer, bogføring og regnskabsrapportering,
risikostyring, efterlevelse og intern revision,
informations- og
kommunikationsteknologi (ICT) og ICT-sikkerhedsrisici, lokale, regionale
og globale markeder, hvor det er relevant, ledelseskompetence og -erfaring
samt strategisk planlægning.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har den 15. december 2023
udstedt retningslinjer for vurderingen af den fornødne viden og erfaring hos
en kreditservicevirksomheds ledelses- eller administrationsorgan som
helhed i henhold til direktiv (EU) 2021/2167. Den foreslåede bestemmelse
i § 7 a skal fortolkes i overensstemmelse med retningslinjerne fra EBA, som
udmønter kravet om kollektiv egnethed i artikel 5, stk. 1, litra c, i NPL-
direktivet.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i virksomhedens
forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning til at supplere
Side 1243/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestyrelsens samlede kompetencer. Herudover bør bestyrelsen sikre sin
kollektive egnethed når der sker væsentlige ændringer bestyrelsens
sammensætning, herunder ved udnævnelse af nye medlemmer eller når
eksisterende medlemmer er ikke fortsætter i bestyrelsen.
Til nr. 7 (§ 41, stk. 2, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)
Den gældende § 41 i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
fastlægger hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der er strafbelagte.
Det foreslås i
§ 41, stk. 2,
efter »Overtrædelse af« at indsætte »§ 7 a,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af § 7 a kan straffes
med bøde.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede § 7 a er
kreditservicevirksomheden og bestyrelsen samt de ledelsesansvarlige, hvor
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.
Kreditservicevirksomheden og bestyrelsen vil kunne straffes med bøde, hvis
bestyrelsen ikke sikrer, at den samlede bestyrelse som helhed har den
fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og
ansvarlig måde. Kreditservicevirksomheden og bestyrelsen vil eksempelvis
kunne straffes med bøde, hvis ingen medlemmer af bestyrelsen i
virksomheden har kendskab til kreditservicevirksomhedens væsentligste
forretningsområder, og den samlede bestyrelse derfor ikke har kendskab til
disse områder. Tilsvarende gælder for de ledelsesansvarlige, hvor
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7 a, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 6, hvorefter bestyrelsen eller de ledelsesansvarlige i en
kreditservicevirksomhed skal opfylde krav om kollektiv egnethed.
Til § 16
Til nr. 1 (Fodnoten til lovens titel i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Fodnoten til lov om et skibsfinansieringsinstitut indeholder en oplistning af
de direktiver, der er helt eller delvist gennemført ved loven.
Side 1244/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af
dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om
ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
328, side 29.« ændres til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede
obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring
af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side
29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af
13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det komme til at fremgå af fodnoten til lov
om et skibsfinansieringsinstitut, at loven gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023
(omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil
gennemføre dele af artikel 16, der vedrører ændringer til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2162 om udstedelse af dækkede
obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer (covered bonds-
direktivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 (§ 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt
i medfør af loven.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at indsætte som
2. pkt.,
at Finanstilsynet endvidere
påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i
medfør heraf.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen.
Side 1245/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne
udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler
udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 4 a i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Side 1246/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i medfør
af lov om et skibsfinansieringsinstitut og regler udstedt i medfør heraf med
det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 26a, stk. 3 og 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november
2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med
dækkede obligationer, der er indsat i medfør af artikel 16 i
omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
Side 1247/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 4 a, stk. 1. Er der
tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i
Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 11, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
I medfør af § 5, stk. 1, nr. 11, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, fastsætter
Erhvervsministeren nærmere regler om skibsfinansieringsinstituttets
offentliggørelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af
egenskaber og risici ved de udstedte skibskreditobligationer og særligt
dækkede obligationer.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 14 i covered bonds-
direktivet. De nærmere regler om skibsfinansieringsinstitutters
offentliggørelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 808 af 31. maj 2022 om
investorinformation for dækkede obligationer.
Side 1248/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 11,
at der efter
»skibsfinansieringsinstituttets
offentliggørelse«
indsættes:
indsendelse«.
efter
»og
Ændringen vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om
skibsfinansieringsinstituttets indsendelse af oplysninger til brug for
investorernes vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte
skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer, samt regler om, at
oplysningerne overholder krav til format og ledsages af en række metadata,
hvor hjemlen i dag alene vedrører instituttets offentliggørelse af de
pågældende oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 26a, stk. 1, i
covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i
omnibusdirektivet. Det kræves efter denne artikel, at kreditinstitutter, der
har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, når de offentliggør
oplysninger som omhandlet i covered bonds-direktivets artikel 14, samtidig
indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med det
formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859. Det relevante indsamlingsorgan vil i denne
sammenhæng være Finanstilsynet. Finanstilsynet vil fremadrettet
videresende de indsendte oplysninger til ESAP.
Til § 17
Til nr. 1 (Fodnoten til lovens titel i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Fodnoten til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder indeholder en oplistning af de direktiver, der er helt eller
delvist gennemført ved loven.
Det foreslås i
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-
Tidende 2019, nr. L 150, side 296« ændres til »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-
Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og
Side 1249/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse
direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt
og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at loven
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning
foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 11, der
vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentlige
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 (§ 18, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Bestemmelsen i § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder omhandler Finansiel Stabilitets beføjelser til
nedskrivning eller konvertering i medfør af § 17 og § 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det følger af § 18, stk. 1, at ved nedskrivning af hovedstolen af et relevant
kapitalinstrument eller nedskrivningsegnet forpligtelse efter §§ 17 eller 18
a er nedbringelsen permanent, og der betales ingen godtgørelse til ejerne af
de relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser fra
virksomheden eller enheden under afvikling, ud over hvad de pågældende
ejere eventuelt måtte være berettiget til efter en endelig værdiansættelse i
medfør af § 7, stk. 3.
Lovens § 18 gennemfører dele af artikel 60 i BRRD. Artikel 60, stk. 2, i
BRRD beskriver virkningerne ved en nedskrivning af hovedstolen af et
relevant kapitalinstrument eller en nedskrivningsegnet forpligtelse. Det
fremgår herunder af artikel 60, stk. 2, litra b, at der efter nedskrivningen ikke
længere er nogen forpligtelse over for ejeren af kapitalinstrumentet eller den
Side 1250/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
nedskrivningsegnede forpligtelse under eller i forbindelse med det
nedskrevne instruments beløb, undtagen for enhver forpligtelse, som
allerede fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå
som følge af en påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af
nedskrivningsbeføjelsen. Denne virkning af nedskrivningen har dog hidtil
ikke fremgået direkte af den danske implementering af bestemmelsen i § 18
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås derfor i
§ 18, stk. 1,
som
2. pkt.
at indsætte »Efter
nedskrivningen er der ikke længere nogen forpligtelser over for ejeren af det
relevante kapitalinstrument eller den nedskrivningsegnede forpligtigelse i
forhold til den del af instrumentet, som er nedskrevet, undtagen enhver
forpligtelse, som allerede fandtes, og enhver erstatningsforpligtelse, der kan
opstå som følge af en påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af
nedskrivningen.«
Det foreslåede vil præcisere, at der efter nedskrivningen ikke længere er
nogen forpligtelser over for ejeren af det relevante kapitalinstrument eller
den nedskrivningsegnede forpligtelse i forhold til den del af instrumentet,
som er nedskrevet, med undtagelse af enhver forpligtelse, som allerede
fandtes, og enhver erstatningsforpligtelse, der kan opstå som følge af en
påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af nedskrivningen.
Det er ikke et nyt princip, at lovligheden af udøvelsen af en nedskrivning
kan påklages, idet det allerede følger af § 11 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitets
iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan gøres til genstand for
domstolsprøvelse.
Når hovedstolen af et relevant kapitalinstrument eller en nedskrivningsegnet
forpligtigelse nedskrives, indebærer det at ejeren af det relevante
kapitalinstrument eller den nedskrivningsegnede forpligtigelse mister retten
til tilknyttede forpligtelser, f.eks. uforfaldne eller udskudte renter, i forhold
til den del af instrumentet, som er nedskrevet. Eventuelle forpligtigelser som
allerede fandtes, f.eks. påløbne, men endnu ubetalte renter, fastholdes efter
nedskrivningen. Det følger af lovbemærkningerne til § 18, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
Folketingstidende 2014/2015 (1. samling), tillæg A, L 100 som fremsat, s.
50, at påløbne endnu ikke betalte renter i relation til de nedskrevne eller
konverterede kapitalinstrumenter er et simpelt krav i virksomheden eller
Side 1251/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
enheden. Ved eksempelvis bail-in, vil der således også kunne gennemføres
bail-in på renterne.
Eventuelle forpligtelser, som allerede fandtes, eller eventuelle
erstatningsforpligtelser, som opstår som følge af en påklage vedrørende
lovligheden af udøvelsen af nedskrivningen, vil ikke udgøre en
kompensation i medfør af §§ 49 og § 59, stk. 1, nr. 5, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Eventuelle eksisterende
forpligtelser eller erstatningsforpligtelser, som opstår som følge af en
påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af nedskrivningen, vil derfor
bestå, selvom det følger af § 18, stk. 1, 1.pkt., at der ikke betales godtgørelse
til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede
forpligtelser.
Formålet med ændringen er at sikre en mere direktivnær implementering af
artikel 60, stk. 2, i BRRD.
Til nr. 3 (§ 26, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Bestemmelsen i § 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder gennemfører dele af artikel 44 og 101 i BRRD og
omhandler anvendelse af Afviklingsformuen i de tilfælde, hvor Finansiel
Stabilitet har udelukket forpligtelser fra bail-in.
Det følger af den gældende § 26, stk. 2, at bidrag fra Afviklingsformuen, jf.
stk. 1, forudsætter, at 1) mindst 8 pct. af de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i
overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er
nedskrevet eller konverteret og 2) bidraget fra Afviklingsformuen ikke
overstiger 5 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag målt på
tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den
gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3.
Anvendelsen af Afviklingsformuen forudsætter således bl.a., at mindst 8
pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag nedskrives eller
konverteres.
Det følger af artikel 59, stk. 1b, i BRRD, at hvis der træffes en
afviklingshandling over for en afviklingsenhed eller i særlige tilfælde som
Side 1252/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
afvigelse fra afviklingsplanen over for en enhed, som ikke er en
afviklingsenhed, skal det beløb, der nedbringes, nedskrives eller konverteres
i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, på niveauet for en sådan enhed,
medregnes i de tærskelværdier i artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, litra
a, eller artikel 44, stk. 8, litra a, der finder anvendelse på den pågældende
enhed.
Det følger i dag af lovbemærkningerne til § 26, stk. 2, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
Folketingstidende 2014/2015 (1. samling), tillæg A, L 100 som fremsat, side
61, at ved vurderingen af om kravet om, at mindst 8 pct. af virksomhedens
eller enhedens passiver skal være nedskrevet eller konverteret med henblik
på tabsabsorbering henholdsvis rekapitalisering, er opfyldt, indregnes
nedskrivninger eller konverteringer af ejerskabsinstrumenter, af relevante
kapitalinstrumenter, af forpligtelser ved bail-in eller på anden vis. Det
fremgår dog ikke direkte af lovteksten, at nedskrivninger eller
konverteringer i medfør af §§ 17 eller 18 skal medregnes i tærskelværdien
efter § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslås i
§ 26
at indsætte et nyt
stk. 3,
hvor det præciseres, at når
Finansiel
Stabilitet
nedskriver
eller
konverterer
relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 17 og 18
umiddelbart inden eller samtidig med anvendelse af et afviklingsværktøj
eller andre afviklingsforanstaltninger, skal det beløb, der nedskrives eller
konverteres, medregnes i opgørelsen af om mindst 8 pct. af virksomhedens
eller enhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag skal være
nedskrevet eller konverteret, jf. stk. 2, nr. 1.
Med forslaget gennemføres bestemmelsen i artikel 59, stk. 1b, i BRRD
direkte i selve lovteksten, så bestemmelsen ikke kun fremgår af
lovbemærkningerne. Ændringen vil derved skabe øget gennemsigtighed
samt sikre en mere direktivnær implementering. Det foreslåede er en
præcisering af gældende ret og vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 3 (§ 59, stk. 1, nr. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Det følger af § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet kan anvende
Side 1253/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Afviklingsformuen til en række nærmere angivne handlinger, når det er
nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne i
overensstemmelse med loven.
Afviklingsformuen kan bl.a. anvendes til at yde et bidrag til virksomheden
eller enheden under afvikling i medfør af § 26, stk. 4, jf. § 59, stk. 1, nr. 7, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i
§ 59, stk. 1, nr. 7,
at ændre »4« til »5«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 3, nr. 3, indsættes
et nyt stk. 3 i § 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, hvorefter det gældende stk. 3 og 4, bliver stk. 4 og 5.
Forslaget vil medføre, at henvisningen fortsat vil være korrekt efter den
foreslåede ændring af § 26.
Til nr. 4 (§§ 50 a og 50 b, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Der er ikke i dag fastsat regler om indsendelse af oplysninger til det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP), når der sker offentliggørelse efter § 16,
stk. 3, eller § 50, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
I medfør § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder kan Finansiel Stabilitet udpege en administrator til
at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller enhed under
afvikling. Efter den gældende § 16, stk. 1, 3. pkt., skal Finansiel Stabilitet
offentliggøre udpegelsen.
Efter den gældende § 50, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder skal Finansiel Stabilitet sikre, at der foretages
fornøden offentliggørelse, når der iværksættes afviklingsforanstaltninger, jf.
kapitel 4-8, eller suspension, jf. § 4 a og § 32. Det følger af § 50, stk. 2, at
offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om foranstaltningerne,
herunder konsekvenserne for kunder, kreditorer, kapitalejere, kontraktparter
m.v. Offentliggørelsen kan enten foretages af Finansiel Stabilitet,
virksomheden eller enheden under afvikling, men ansvaret påhviler uanset
afsenderen Finansiel Stabilitet.
Side 1254/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Indholdet af meddelelsen afhænger af den konkrete situation, men det skal
sikres, at berørte ejere, kunder, kreditorer m.v. får adgang til relevante
oplysninger, herunder konsekvenserne af det iværksatte. Det gør sig
gældende for offentliggørelse af udpegelse af en administrator i henhold til
§ 16, stk. 1, og offentliggørelse ved iværksættelse af
afviklingsforanstaltninger eller suspension i henhold til § 50.
Offentliggørelse i henhold til gældende lov vil ske på Finansiel Stabilitets
hjemmeside samt virksomhedens eller enhedens hjemmeside. Ved
udpegelse af en administrator skal der tillige ske underretning til
Erhvervsstyrelsen, så det fremgår, hvem der kan tegne virksomheden eller
enheden. Ved iværksættelse af afviklingsforanstaltninger eller suspension
skal der som udgangspunkt desuden ske offentliggørelse på Finanstilsynets
og EBAs hjemmesider, og hvis der er optaget værdipapirer til handel på et
reguleret
marked,
skal
der
ske
offentliggørelse
via
de
offentliggørelseskanaler, der gælder herfor.
§ 50 a
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 50 a
under den nye
overskrift
”Adgang
til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt”, hvorefter Finansiel
Stabilitet ved udpegelsen af en administrator i henhold til § 16, stk. 1, og
samtidig med offentliggørelse efter § 50, skal indsende oplysningerne til
Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP).
Med det foreslåede vil Finansiel Stabilitet blive pålagt at indsende
oplysningerne, som vil blive offentliggjort i medfør af § 16, stk. 1, og § 50
til Finanstilsynet. De offentliggjorte oplysninger vil med det foreslåede
efterfølgende blive offentliggjort på et fælles europæisk adgangspunkt, der
har til formål at give offentligheden en let og centraliseret adgang til
offentliggjorte finansielle og ikke-finansielle oplysninger om enheder og
deres produkter. Den foreslåede bestemmelse vil supplere de gældende
bestemmelser i § 16, stk. 1, og § 50.
Ved indsendelsen af oplysningerne til Finanstilsynet skal Finansiel Stabilitet
sikre, at oplysningerne overholder en række krav til format og metadata. De
specifikke krav fremgår af artikel 128 a, stk. 5, 2. afsnit, litra a og b, i BRRD.
Litra a fastslår, at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart
format. Litra b fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der
Side 1255/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
omfatter alle navnene på den relevante institution, som oplysningerne
vedrører, institutionens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes,
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-
forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og
en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030
(tredje fase), hvilket vil medføre, at Finansiel Stabilitet fra dette tidspunkt
skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet som indsamlingsorgan, jf.
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 50 a vil gennemføre dele af artikel 128 a,
stk. 5, 1. pkt., i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i
omnibusdirektivet.
§ 50 b
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 50 b,
hvorefter Finanstilsynet er
indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne
lov, eller regler udstedt i medfør heraf, med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
I medfør af artikel 128 a, stk. 5, 2. pkt., i BRRD, der er indsat i medfør af
artikel 11 i omnibusdirektivet, vil indsamlingsorganet være
afviklingsmyndigheden.
Afviklingsmyndigheden er i Danmark delt mellem Finansiel Stabilitet og
Finanstilsynet. Da Finanstilsynet vil opbygge et IT-system til håndtering af
oplysninger fra virksomheder i den finansielle sektor, som skal indsendes til
ESAP i medfør af omnibusdirektivet, vil det være økonomisk og
ressourcemæssigt
hensigtsmæssigt
at
placere
opgaven
som
indsamlingsorgan hos Finanstilsynet. Det vil på den baggrund være
Finanstilsynet, der som indsamlingsorgan vil videresende oplysningerne fra
Finansiel Stabilitet til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet bliver
indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes i henhold til lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller
regler udstedt i medfør heraf, med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt.
Side 1256/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne
understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP.
Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af
oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor
eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 128 a, stk. 5, 2. pkt., i
BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.
Til nr. 5 (§ 59, stk. 1, nr. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Det følger af § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet kan anvende
Afviklingsformuen til en række nærmere angivne handlinger, når det er
nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne i
overensstemmelse med loven.
Afviklingsformuen kan bl.a. anvendes til at yde et bidrag til virksomheden
eller enheden under afvikling i medfør af § 26, stk. 4, jf. § 59, stk. 1, nr. 7, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i
§ 59, stk. 1, nr. 7,
at ændre »4« til »5«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 17, nr. 3, indsættes
et nyt stk. 3 i § 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, hvorefter det gældende stk. 3 og 4, bliver stk. 4 og 5.
Forslaget vil medføre, at henvisningen fortsat vil være korrekt efter den
foreslåede ændring af § 26.
Til nr. 6 (§ 59, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Side 1257/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bestemmelsen i § 59 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder vedrører anvendelsen af Afviklingsformuen.
Bestemmelsen angiver bl.a. til hvilke formål Afviklingsformuen kan
anvendes, jf. § 59, stk. 1.
Den gældende § 59, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder fastslår, at § 26, stk. 2, finder anvendelse i tilfælde,
hvor der ved anvendelse af Afviklingsformuen efter stk. 1 dækkes tab i
virksomheden eller enheden under afvikling.
Bestemmelsen medfører således, at i de tilfælde hvor anvendelse af
Afviklingsformuen efter § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder resulterer i, at der dækkes tab i
virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling,
forudsætter anvendelsen af Afviklingsformuen, at mindst 8 pct. af de
samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i virksomheden eller enheden er
nedskrevet eller konverteret, og at bidraget fra Afviklingsformuen ikke må
overstige 5 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i
virksomheden eller enheden.
Med lovforslagets § 17, nr. 3, indsættes i § 26 et nyt stk. 3, hvor det
præciseres, at såfremt Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer
relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§
17 og 18, umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af et
afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger, skal det beløb, der
nedskrives eller konverteres medregnes i opgørelsen af, om mindst 8 pct. af
virksomhedens eller enhedens samlede forpligtigelser og kapitalgrundlag er
være nedskrevet eller konverteret, jf. § 26, stk. 2, nr. 1.
Når Finansiel Stabilitet vurderer, om kriterierne for anvendelse af bidrag fra
Afviklingsformuen, jf. § 59, stk. 2, er opfyldt, skal beløb, der er nedskrevet
efter §§ 17 eller 18, dermed også medregnes i opgørelsen.
Det foreslås derfor i
59, stk. 2,
efter »§ 26, stk. 2« at indsætte »og 3«.
Den foreslåede ændring er således en konsekvensændring som følge af
ændringerne af § 26, jf. lovforslagets § 17, nr. 4, og vil medføre, at Finansiel
Stabilitet vil skulle medregne nedskrivninger eller konverteringer af
relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser efter §§
Side 1258/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
17 og 18, når det vurderes, om kriterierne for anvendelse af
Afviklingsformuen efter § 59, stk. 2, er opfyldt.
Til § 18
Til nr. 1 (Fodnoten til
realkreditobligationer m.v.)
lovens
titel
i
lov
realkreditlån
og
Fodnoten til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder
en oplistning af de direktiver, der er helt eller delvist gennemført ved loven.
Det foreslås i
fodnoten
til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af
dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om
ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
328, side 29.« ændres til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede
obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring
af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side
29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af
13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det komme til at fremgå af fodnoten til lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., at loven gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december
2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet
lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 16, der vedrører ændringer til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november
20192019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med
dækkede obligationer (covered bonds-direktivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Til nr. 2 (§ 34, stk. 1, i lov realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør
af loven.
Side 1259/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
§ 34, stk. 1,
at indsætte som
2. pkt.,
at Finanstilsynet endvidere
påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i
medfør heraf.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af
ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at
udstede i medfør af forordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne
udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler
udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk
adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte
finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-
forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske
personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger
til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige
på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er
ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at
personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist
eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som
personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen
bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne
ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil
være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af,
hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de
retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har
dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 34 a, i lov realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Side 1260/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege
et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til
ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-
forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan.
På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed,
afviklingsmyndigheden, ESMA (European Securities and Markets
Authority), EBA (European Banking Authority) eller EIOPA (European
Insurance and Occupational Pensions Authority) som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt
medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét
indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP
på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som
indsamlingsorgan.
Det foreslås i
§ 34 a, stk. 1,
at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på
det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger,
der skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan
for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i medfør
af lov om realkreditlån og realkreditobligationer og regler udstedt i medfør
heraf med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 26a, stk. 3 og 4, i covered
bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de
oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem
tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt
Side 1261/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse bliver Finanstilsynet indsamlingsorgan for
oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på
frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-
forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at
gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel
3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til
ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der
indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til
oplysninger på ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til
formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders
(SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver
indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan
for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 34 a, stk. 1. Er der
tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i
Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og
juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske
automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige
på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i
medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10.
januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-
forordningen.
Til nr. 4 (§ 36 d, i lov realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)
I medfør af § 36 d i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om realkreditinstitutternes
Side 1262/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
offentliggørelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af
egenskaber og risici ved de udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 14 i covered bonds-
direktivet. De nærmere regler om realkreditinstitutternes offentliggørelse er
fastsat i bekendtgørelse nr. 808 af 31. maj 2022 om investorinformation for
dækkede obligationer.
Det foreslås i
§ 36 d
at der efter »realkreditinstitutternes offentliggørelse«
indsættes »og indsendelse«.
Ændringen vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om
realkreditinstitutternes indsendelse af oplysninger til brug for investorernes
vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer,
samt regler om, at oplysningerne overholder krav til format og ledsages af
en række metadata, hvor hjemlen i dag alene vedrører institutternes
offentliggørelse af de pågældende oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 26a, stk. 1, i
covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i
omnibusdirektivet. Det er krav ifølge denne artikel, at kreditinstitutter, der
har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, når de offentliggør
oplysninger som omhandlet i artikel 14 i covered bonds-direktivet, samtidig
indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med det
formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP), der er oprettet i henhold til ESAP-forordningen. Det relevante
indsamlingsorgan vil i denne sammenhæng være Finanstilsynet.
Finanstilsynet vil fremadrettet videresende de indsendte oplysninger til
ESAP.
Til § 19
Til nr. 1 (§ 10, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark)
Den gældende § 10 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark fastsætter hvilke regler om ledelse og styring i lov om finansiel
virksomhed, som finder tilsvarendelse anvendelse på foreningen.
Det følger bestemmelsen, at § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed
finder tilsvarende anvendelse på foreningen.
Side 1263/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 om ændring af lov om finansiel
virksomhed, straffeloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1.
juli 2023, blev der indsat en række nye bestemmelser i § 64 i lov om
finansiel virksomhed. Af den årsag er de eksisterende henvisninger i § 10 i
lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark ikke
retvisende.
Det blev i § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastsat, at når en person
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en
finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Det blev i § 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat, at vurderer
Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal
afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Det blev i § 64, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsat, at
Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person
ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den
stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, kan
træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere
fastsatte betingelser.
Det blev i § 64, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsat, at
udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som formand for
bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab,
skal bestyrelsesmedlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurdering af en
bestyrelsesformands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal
foreligge i skriftlig form.
Det gældende § 64, stk. 2-5, i lov om finansiel virksomhed, som gjaldt før
ikrafttrædelsen af lov nr. 409 af 25. april 2023, blev herefter til stk. 5-8.
Det foreslås i
§ 10
at ændre henvisningen til § 64, stk. 1-3, til § 64, stk. 1-5,
i lov om finansiel virksomhed.
Side 1264/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 64 i lov om
finansiel virksomhed blev ændret med lov nr. 409 af 25. april 2023.
Det foreslåede indebærer desuden, at de nye bestemmelser i § 64, stk. 2-4,
samt stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed sættes i kraft for
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.
Til nr. 2 (§ 22, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark)
Det følger af § 10 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark, jf. § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ledelsen af
foreningen skal opfylde krav om egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet vurderer, om ledelsesmedlemmerne i foreningen lever op til
kravene i forbindelse med deres indtræden. Finanstilsynet har imidlertid
ikke hjemmel til at påbyde foreningen at afsætte sin direktør eller påbyde
bestyrelsesmedlemmer af foreningen at nedlægge sit hverv, hvis de på et
tidspunkt efter deres godkendelse ikke lever op til kravene om egnethed og
hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan i medfør af § 351 i lov om finansiel virksomhed gribe ind
overfor ledelsesmedlemmer, som ikke lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Den gældende § 22 i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark fastsætter hvilke bestemmelser om Finanstilsynets kompetence og
virke i lov om finansiel virksomhed, som finder tilsvarende anvendelse i
forhold til foreningen.
Det foreslås i
§ 22
at indsætte en henvisning til § 351, stk. 1, 2 og 5-10, i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslåede indebærer, at Finanstilsynet kan påbyde foreningen at afsætte
en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv, hvis
den pågældende ikke lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Det foreslåede indebærer desuden, at ledelsesmedlemmerne i foreningen får
ret til at indbringe Finanstilsynet påbud om afsættelse eller nedlægge af et
hverv for domstolene. Herved sikres ledelsesmedlemmernes retssikkerhed.
Side 1265/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 3 (§ 25, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark)
Den gældende § 25, stk. 1, i lov om Kreditforeningen af kommuner og
regioner i Danmark, fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som er
strafbelagt.
Det følger af bestemmelsen, at overtrædelse af § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3
og 4, i lov om finansiel virksomhed straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen fastlægger, at det er strafbart ikke at overholde
oplysningspligten til Finanstilsynet. Det er eksempelvis strafbart ikke at
orienterer Finanstilsynet, hvis et ledelsesmedlem efter sin godkendelse
begæres konkurs.
Bestemmelsen i § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed blev med lov nr.
409 af 25. april 2023 rykket til § 64, stk. 5, da loven trådte i kraft den 1. juli
2023. Den eksisterende henvisning er derfor ikke længere retvisende.
Det foreslås i
§ 25, stk. 1,
at ændre henvisning til § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3
og 4, til § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som følge af at bestemmelsen
i § 64, stk. 2 med lov nr. 409 af 25. april 2023 blev rykket til § 64, stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til § 20
Til nr. (§ 4 a, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.
Forud for lovændringen ved § 8 i lov nr. 409 af 25. april 2023, indeholdt §
4 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond en bestemmelse om, at
bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1, skal identificere selskabets
nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Denne bestemmelse blev
flyttet til § 4 a, stk. 7, i forbindelse med ikrafttræden af § 8 i lov nr. 409 af
Side 1266/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
25. april 2023. I den forbindelse er henvisningen til § 4 a, stk. 4, i § 4 a, stk.
8, ikke blevet ændret til § 4 a, stk. 7. Som følge heraf foreslås det, at § 4 a,
stk. 8, ændres, så henvisningsfejlen korrigeres.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 8,
at ændre henvisningen fra stk. 4 til stk. 7.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lovens § 4 a, stk. 8, kommer til at
fremstå korrekt, og at stk. 1-6 tilsvarende finder anvendelse for ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner efter bestemmelsens stk. 7.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det følger af den gældende § 6, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond,
at
Finanstilsynet
efter
forhandling
med
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af
denne lov således, at de berettigede lønmodtageres interesser, varetages
bedst muligt, dvs. hvorledes kravene i § 6, stk. 1, opfyldes.
Det foreslås, at
§ 6, stk. 2,
ophæves.
Bemyndigelsen i § 6, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler er ikke udnyttet,
og der findes ikke behov for bemyndigelsen.
En lignende bestemmelse har tidligere fremgået af § 158, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er
videreført i § 175 i lov om forsikringsvirksomhed. § 158, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed blev ikke videreført i § 175 i lov om
forsikringsvirksomhed, da forsikringsområdet i 2023 blev udskilt fra lov om
finansiel virksomhed. Det skyldes, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler ikke har været anvendt, og der ikke fandtes behov for
bemyndigelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond tilpasses i forhold til de regler, der finder anvendelse for
virksomheder omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.
Til nr. 3 (§ 6 c, stk. 2, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Side 1267/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det følger af den gældende § 6 c, stk. 2, nr. 3, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan placere deres midler i dattervirksomheder, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvis, og som har til formål at
opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske
anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.
Det foreslås i
§ 6 c, stk. 2, nr. 3,
at der efter »fast ejendom«: indsættes »,
skov«.
Ændringen foreslås i lyset af, at der foreslås en lignende ændring for så vidt
angår forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, og da
der er tradition for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har samme
investeringsmæssige muligheder, som virksomheder omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
udover at investere deres aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder,
som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur
omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, også kan
investere deres aktiver i helt eller delvis ejede dattervirksomheder med
begrænset hæftelse, som har til formål at opføre, eje og drive skov. Begrebet
”at drive skov” dækker over et ejerskab af en skov, der inkluderer industriel
skovdrift.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil således ikke kunne eje og drive skov i
selve Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De risici, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond påtager sig ved at drive skov, skal indkapsles tilstrækkeligt i en
dattervirksomhed. Dattervirksomheden, hvori der drives skov, skal være et
selskab med begrænset hæftelse. Aktiviteten kan således ikke drives som
f.eks. et interessentskab eller på en anden måde, der medfører at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommer til at hæfte for dattervirksomhedens
forpligtelser.
Når aktiviteterne skal udøves i et datterselskab til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, betyder det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende
indflydelse på virksomheden.
Når Lønmodtagernes Dyrtidsfond har bestemmende indflydelse, og dermed
driver skov, så indebærer det andre risici end en investering uden ansvaret
som ejer med bestemmende indflydelse. At drive skov er væsentligt
Side 1268/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
forskelligt fra driften af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og det stiller derfor
krav til kompetencer og håndtering af risici. Det gælder også fremadrettet,
at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke kan påtage sig unødige risici eller
risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har kompetence til at sikre en
forsvarlig styring af.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være opmærksom på ledelsesstrukturen i
dattervirksomheden og potentielle interessekonflikter forbundet med den
bestemmende indflydelse. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal kunne
håndtere den medfølgende risiko for væsentlige interessekonflikter, f.eks. i
situationer, hvor der forekommer modstridende interesser, når ledelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond både har ansvaret for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og varetagelsen af de berettigede lønmodtageres interesser og
derudover ansvar for at drive skov. Det driftsmæssige ansvar som ejer
forsvinder ikke, hvis en anden virksomhed står for den løbende drift f.eks.
via outsourcing. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerskab og drift af skov må
ikke fjerne det nødvendige ledelsesmæssige fokus fra den primære
forretning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og derved risikere at medføre
skade for lønmodtagerne.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter betroede midler, hvorfor
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere aktiverne således, at de
berettigede lønmodtageres interesser, varetages bedst muligt.
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investering med bestemmende indflydelse i
skov via en dattervirksomhed skal, som ved andre investeringer, være i
overensstemmelse med reglerne om prudent person-princippet, jf. § 6 i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Princippet indebærer bl.a., at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine aktiver, så de berettigede
lønmodtageres interesser varetages bedst muligt, herunder sikrer højest
muligt afkast. Det betyder blandt andet, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal sikre klare rammer for risikopåtagelsen, sikre en tilpas grad af
risikospredning og forhindre risici, f.eks. koncentrationsrisici og
likviditetsrisici, der er i modstrid med lønmodtagernes interesser.
Den foreslåede ændring er begrænset til at drive skov og vil ikke medføre
ændringer i øvrigt i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder
eller regler.
Til § 21
Side 1269/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til nr. 1 (§ 14, i
skadesforsikringsområdet)
lov
om
en
terrorforsikringsordning
på
Det følger af den gældende § 14 i lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om,
hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling.
Det foreslås at nyaffatte
§ 14
i lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet, så regeringen efter indstilling fra
Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en
NBCR-terrorhandling.
Den foreslåede nyaffattelse af § 14 vil indebære, at regeringen, og ikke
Terrorforsikringsrådet, fremadrettet skal træffe afgørelse om, hvorvidt der
er indtruffet en NBCR-terrorhandling. Den foreslåede ændring vil dermed
indebære, at beslutningskompetencen overføres til regeringen, hvilket vil
styrke koordineringen og håndteringen af NBCR-terrorhandlinger.
Formålet med ændringen er at sikre, at beslutningen om anerkendelse af en
NBCR-terrorhandling bliver truffet på det højeste politiske niveau, hvilket
er afgørende givet karakteren af NBCR-terrorangreb, der involverer brug af
nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben, som kan have
omfattende konsekvenser for samfundet.
Placering af beslutningskompetencen hos regeringen vil derudover sikre, at
afgørelserne bliver truffet med det nødvendige overblik over både de
nationale og internationale konsekvenser, som en NBCR-terrorhandling kan
medføre.
Terrorforsikringsrådet vil med den foreslåede bestemmelse få en
initiativpligt til at udarbejde en indstilling til regeringen om, hvorvidt der er
indtruffet en NBCR-terrorhandling, hvorefter regeringen skal træffe den
endelige
beslutning.
Dette
vil
sikre
gennemsigtighed
i
beslutningsprocessen, idet de relevante faglige vurderinger og analyser vil
blive inddraget i beslutningsgrundlaget.
Det er vigtigt, at terrorforsikringsordningen kan bringes i anvendelse, også
før et retligt efterspil efter et terrorangreb er tilendebragt. Regeringen skal
så vidt muligt derfor træffe beslutning om, hvorvidt ordningen aktiveres på
et tidspunkt kort tid efter angrebet.
Side 1270/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
På den baggrund skal Terrorforsikringsrådet, når Terrorforsikringsrådet
udarbejder sin indstilling til regeringen, inddrage de elementer der indgår i
definitionen af terrorisme i straffelovens § 114 i indstillingen. Definitionen
af terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter kan ligeledes indgå. Da
den politimæssige efterforskning typisk ikke vil være tilendebragt, når
beslutning efter § 14 i denne lov træffes, vil Terrorforsikringsrådet i sin
indstilling til regeringen i højere grad lægge vægt på de objektivt
konstaterbare effekter af angrebet og i mindre omfang bevæggrund og
forsæt bag handlingerne.
Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel efterforskning af en
hændelse, der kan være omfattet af denne lovs § 1. På den måde kan der
udbetales erstatning, uden at politiet rejser tiltale efter § 114 i straffeloven.
Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales hurtigst muligt efter,
at skaderne er sket. Derfor gives regeringen kompetence til, på baggrund af
indstilling fra Terrorforsikringsrådet, at beslutte, om et angreb udløser
erstatning fra ordningen, uanset at de bagvedliggende motiver til et den
skadesudløsende begivenhed endnu ikke er detaljeret kortlagt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1 (§ 4, stk. 3, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
Det følger af den gældende § 4, stk. 1, at statsgarantiordningen omfatter
boligejendomme beliggende i Danmark med en handelspris på under 8.000
kr. pr. kvadratmeter og med en handelspris på mellem 8.000 kr. og 10.000
kr. pr. kvadratmeter, hvis boligejendommen er beliggende i et postnummer
omfattet af lovens bilag 1.
Ved handelspris forstås den pris, som boligen faktisk er handlet til, og som
fremgår af skødet. Handelsprisen pr. kvadratmeter udregnes på baggrund af
det vægtede areal.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3,
at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kvadratmeterprisgrænserne i stk. 1.
Side 1271/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Med det foreslåede bemyndiges Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere
regler om kvadratmeterpriserne, som har betydning for, om en
boligejendom omfattes af statsgarantiordningen. Bemyndigelsen foreslås
som en konsekvens af forslaget om at gøre ordningen permanent, og dermed
sikres det at kvadratmeterpriserne kan reguleres såfremt prisudviklingen
fordrer dette. På denne måde gives der mulighed for at
kvadratmeterprisgrænserne kan følge den generelle økonomiske udvikling i
samfundet og bevare realværdien over tid.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, 1. pkt. at statsgarantien kan dække
belåningen i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens
kontantværdi på handelstidspunktet, og fastsætter således det
belåningsinterval, som statsgarantien kan ligge i.
Det følger af den gældende § 9, 1. pkt., at statsgarantien udgør 90 pct. af
ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet
mellem 60 pct. og 90 pct. Risikodelingen på 90/10 betyder, at staten dækker
90 pct. af eventuelle tab på ejendomskreditaftalen eller
ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet mellem 60 pct. og 90 pct.,
mens ejendomskreditgiveren dækker de resterende 10 pct. Risikodelingen
er en sikring mod utilsigtet brug af ordningen, ligesom det har den virkning,
at det højest er 90 pct. af den samlede belåning under ejendomskreditaftalen,
som kan opnå anerkendelse som ufinansieret kreditrisikoafdækning i
henhold til kapitalkravsforordningen.
Det følger af den gældende § 12, stk. 1, at ejendomskreditgivere omfattet af
loven skal betale en samlet garantiprovision til staten. Størrelsen af
garantiprovisionen afhænger i medfør af den gældende § 12, stk. 3, af den
underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i forhold til
boligejendommens værdi og er afhængig af risikoen for staten og
ejendomskreditgiveren. Ejendomskreditgiverens garantiprovision er fastsat
i bekendtgørelse nr. 962 om ordning med statsgaranti på
ejendomskreditaftaler i landdistrikter af 22. juni 2022. Det fremgår af
bekendtgørelsen, at garantiprovisionens størrelse fastsættes på baggrund af
en trappeordning i intervaller, hvor der tages hensyn til belåningsomfanget
i forhold til boligejendommens kontantværdi på bevillingstidspunktet.
Side 1272/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ifølge § 12, stk. 3, 2. pkt., fastsættes garantiprovisionen, ved belåning af
ejendom med statsgaranti, ud fra en gennemsnitlig garantiprovision for
belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens
kontantværdi. Garantiprovisionen beregnes ud fra restgælden på lånet. Den
gældende bestemmelse medfører, at hvis der kun foretages belåning med
statsgaranti i intervallet mellem 80 pct. og 90 pct., vil garantiprovisionen
være højere end det gennemsnitlige niveau og tilsvarende, at hvis belåning
er i intervallet mellem 60 pct. og 70 pct. vil garantiprovisionen være lavere
end det gennemsnitlige niveau.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, § 9,
og
§ 12, stk. 3,
at belåningsintervallet, som
statsgarantien kan ligge i, ændres fra 60-90 pct. til 40-90 pct., hvilket vil
medføre at lånegrænsen i ordningen udvides og den nedre lånegrænse
sænkes fra 60 pct. til 40 pct.
Efter det foreslåede vil det blive muligt at opnå belåning med statsgaranti i
spændet 40-90 pct. af ejendomsværdien i stedet for de nuværende 60-90 pct.
Den foreslåede forøgede låneadgang vil placere sig længere inde i
pantrækkefølgen, hvilket vil øge statens risiko, medens institutternes
incitament til at yde lån i ordningen forventeligt vil øges, da institutternes
risiko mindskes tilsvarende.
Risikodelingen på 90/10, hvor staten dækker 90 pct. og
ejendomskreditgiveren dækker 10 pct. af eventuelle tab på
ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet,
foreslås ikke ændret. Det fordrer institutternes incitament til at foretage en
grundig kreditværdighedsvurdering af kunderne og værdiansættelse af
ejendommene.
Som følge af at garantiprovisionen er fastsat som en procentsats af det
garanterede beløb, vil det foreslåede betyde, at provisionsindtægterne pr. lån
vil stige grundet garantiudvidelsen fra 60 pct. til 40 pct. og den øgede risiko
for staten.
Til nr. 3 (§ 12, stk. 4, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
Det følger af den gældende § 12, stk. 4, 1. pkt., at den samlede
garantiprovision betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finansiel
Side 1273/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Stabilitet, som administrerer ordningen. Efter afholdelse af omkostninger
tilfalder garantiprovisionen efter gældende ret statskassen.
Det foreslås i
§ 12, stk. 4,
1. pkt., at ændre »tilfalder statskassen, efter
omkostninger er afholdt, jf. § 19, stk. 1.« til: »tilfalder 50 pct. statskassen
og 50 pct. Finansiel Stabilitet. «.
Efter det foreslåede vil garantiprovisionen tilfalde med 50 pct. til Finansiel
stabilitet og 50 pct. til statskassen.
Med det foreslåede fastsættes en fordeling for de indkommende
provisionsindtægter i den justerede ordning, således at 50 pct. af
provisionsindtægterne tilfalder Finansiel Stabilitet til at dække udgifter til
administrative omkostninger, mens de resterende 50 pct. tilfalder staten som
kompensation for en andel af statens risiko ved ordningen. Reguleringen af
eventuelle underskud eller overskud af de modtagne garantiprovisioner
følger af § 19.
Til nr. 4 (§ 19 i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, 1. pkt., at omkostninger til
ordningen, herunder udbetalinger under de udstedte garantier, afholdes i
første omgang af de modtagne garantiprovisioner.
Det foreslås at ophæve
§ 19, stk. 1,
og i stedet indsætte »de administrative
omkostninger til ordningen afholdes i første omgang af de
garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 2.
Overstiger de administrative omkostninger til ordningen
garantiprovisionerne nævnt i stk. 1 afholdes disse af staten. Overskud efter
betaling af de administrative omkostninger fra ordningen tilfalder staten.«.
Efter det foreslåede vil det blive præciseret, at de administrative
omkostninger til ordningen i første omgang afholdes af de
garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.
I medfør af ændringen af § 12, stk. 4, jf. lovforslagets § 22, nr. 3, vil
garantiprovisionen tilfalde med 50 pct. til Finansiel Stabilitet og 50 pct. til
statskassen. Med det foreslåede tilpasses bestemmelsen til den nye
Side 1274/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
retsstilling, hvorefter 50 pct. af de modtagne garantiprovisioner tilfalder
Finansiel Stabilitet. Ved administration af ordningen skal Finansiel
Stabilitets administrative omkostninger til ordningen i første omgang
afholdes af den andel af garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel
Stabilitet, jf. § 12, stk. 4.
Efter det foreslåede præciseres det, at det alene er de administrative
omkostninger, der finansieres af provisionsindtægterne og ikke eventuelle
omkostninger til udbetaling under de udstedte garantier i tilfælde af tab.
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, sidste punktum, at omkostninger til
ordningen afholdes af staten.
Som nævnt ovenfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter de
administrative omkostninger til ordningen, udover hvad der kan dækkes af
garantiprovisionerne, afholdes af staten, mens overskud efter betaling af de
administrative omkostninger fra ordningen tilfalder staten.
Efter det foreslåede vil det blive præciseret, at eventuelle administrative
omkostninger til ordningen, som ikke kan dækkes af de modtagne
garantiprovisioner, afholdes af staten, og at eventuelle overskud fra
ordningen efter betaling af administrative omkostninger til ordningen
tilfalder staten. Præciseringen vil efter det foreslåede følge i et nyt
selvstændigt stykke, som både samler håndteringen af situationen, hvor
garantiprovisioner, som tilfalder Finansiel Stabilitet, hhv. overstiger de
administrative omkostninger i ordningen samt er for lave ift. de
administrative omkostninger i ordningen.
I tilfælde af at Finansiel Stabilitets andel af garantiprovisionen på 50 pct. i
medfør af ændringen af § 12, stk. 4, jf. lovforslagets § 22, nr. 3, ikke er
tilstrækkelig til at dække Finansiel Stabilitets udgifter til ordningen, vil
forskellen blive dækket af staten. I tilfælde af at Finansiel Stabilitets andel
overstiger Finansiel Stabilitets faktiske omkostninger skal Finansiel
Stabilitet overføre forskellen til staten.
Med det foreslåede ændres der ikke i den nuværende retsstilling, men det
præciseres at eventuelle overskud af de administrative omkostninger
tilfalder staten. Efter gældende retsstilling følger alene, at omkostninger til
ordningen, som ikke dækkes af garantiprovisionerne, afholdes af staten,
Side 1275/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
mens selve lovteksten er tavs for så vidt, angår at overskud af de
administrative omkostninger skal tilfalde staten.
De gældende stk. 2 og 3 ændres ikke, men bliver efter det foreslåede til stk.
3 og 4.
Til nr. 5 (Kapitel 11 ophæves i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
Det gældende kapitel 11 indeholder bestemmelse om udløb af ordningen.
Det følger af den gældende
§ 23,
at der ikke kan gives statsgaranti efter
denne lov til ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen er modtaget efter den
1. juli 2025. Statsgarantiordningen efter den gældende lov er tidsbegrænset
med udløb den 1. juli 2025. Det betyder, at der ikke kan ansøges om nye
aftaler om statsgaranti under ordningen efter denne dato. Lovens øvrige
bestemmelser gælder fortsat, idet tidsbegrænsningen alene indebærer, at der
ikke kan indgås nye aftaler under ordningen efter skæringsdatoen den 1. juli
2015. Allerede eksisterende aftaler vil fortsat løbe indtil det statsgaranterede
beløb er fuldt afdraget.
Baggrunden for tidsbegrænsning var, at der er tale om en ny ordning i
Danmark. Ordningen var i første omgang tidsbegrænset, så der var mulighed
for at opnå erfaring med ordningen.
Det foreslås, at
kapitel 11
om udløb af ordningen ophæves, hvormed
ordningen gøres permanent. Det vil med det foreslåede således være muligt
at ansøge om en ejendomskreditaftale i henhold til statsgarantiordningen
uden at være begrænset af tidsfristen i det gældende kapitel 11. Det vil
medføre, at ansøgninger, der modtages hos Finansiel Stabilitet efter den 1.
juli 2025 tillige vil blive behandlet og, hvis betingelserne er opfyldt,
resultere i en statsgaranti efter loven. Statsgarantiordningen for
ejendomskreditaftaler, der opfylder betingelserne i lovens kapitel 2, vil
således være tilgængelig på ubestemt tid.
Ved en permanentgørelse af ordningen vil det blive muligt tillige at opnå
belåning ved et senere salg af ejendomme omfattet af ordningen, hvormed
gensalgs- og finansieringsmulighederne i landdistrikterne forventes
forbedret.
Side 1276/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Til § 23
Til nr. 1 (§ 110 b, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven)
Det fremgår af retsplejelovens § 110 b, stk. 2, at tilsynsmyndighederne i
henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen deltager i
operative samarbejder. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte,
at andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og
personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme kan deltage i et operativt samarbejde,
jf. stk. 1. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, kan ikke
deltage i et operativt samarbejde.
Det foreslås i
§ 110 b, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre »myndigheder end dem, der
er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme«
til: »fysiske og juridiske personer, der er relevante for samarbejdet,«.
Det foreslåede vil indebære, at deltagerkredsen i operative samarbejder vil
kunne udvides således, at National Enhed for Særlig Kriminalitet fremover
vil kunne beslutte, at fysiske og juridiske personer, der er relevante for
samarbejdet, kan deltage i et operativt samarbejde, uanset om de er omfattet
af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme, med undtagelse af advokater, der er undtaget i medfør af
retsplejelovens § 110 b, stk. 2, 3. pkt.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer,
foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National Enhed for Særlig
Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske
der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen vil betyde, at f.eks. branche- eller interesseorganisationer
fremover kan deltage i et operativt samarbejde. Forsikringsselskaber og
leverandører af infrastrukturer til bankerne, som ikke er omfattet af § 1 i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, vil fremover også have mulighed for at deltage i samarbejdet,
hvis National Enhed for Særlig Kriminalitet beslutter det.
Side 1277/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Henset til karakteren af de operative samarbejder forudsættes det, at
National Enhed for Særlig Kriminalitet ved beslutning om udvidelse af
deltagerkredsen generelt eller ad hoc tager højde for, at der kan ske deling
af fortrolige oplysninger, der kan have betydning for opgaven med hurtigt
at forebygge og bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb mod
børn og visse typer af grov økonomisk kriminalitet.
Til nr. 2 (§ 110 b, stk. 3, i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 3, at de myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2,
uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning kan videregive oplysninger
til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt
samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven
med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslås i
§ 110 b, stk. 3,
at ændre »myndigheder, virksomheder og
personer« til: »fysiske og juridiske personer«.
Det foreslåede medfører, at medarbejdere i tilsynsmyndighederne, herunder
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, uanset tavshedspligt fastsat i anden
lovgivning vil kunne videregive oplysninger til fysiske og juridiske
personer, som deltager i et operativt samarbejde i medfør af stk. 1.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer,
foreninger, kommuner, statslige myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National Enhed for Særlig
Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske
personer der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt.,
hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og
juridiske personer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3 (§ 110 b, stk. 4, i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 4, at virksomheder og personer omfattet af § 1
i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i
lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i
lov om betalinger kan videregive oplysninger til myndigheder,
virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1,
Side 1278/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder
fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslås i
§ 110 b, stk. 4,
at ændre »Virksomheder og personer omfattet
af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme« til: »Fysiske og juridiske personer«, og »myndigheder,
virksomheder og personer« til: »fysiske og juridiske personer«.
Ændringerne indebærer, at fysiske og juridiske personer uanset
bestemmelsen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i
lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i
lov om betalinger kan videregive oplysninger til fysiske og juridiske
personer, som deltager i et operativt samarbejde i medfør af stk. 1.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer,
foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National Enhed for Særlig
Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske
personer der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt.,
hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og
juridiske personer, jf. lovforslagets § 23, nr. 3.
Til nr. 4 (110 b, stk. 7, 3. pkt., i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 7, 3. pkt., at virksomheder eller personer, der i
medfør af stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, efter
samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrage
oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i
medfør af stk. 8.
Det foreslås i
§ 110 b, stk. 7, 3. pkt.,
at ændre »Virksomheder eller personer«
til: »Fysiske eller juridiske personer«.
Ændringen indebærer, at fysiske eller juridiske personer vil kunne inddrage
oplysninger omfattet af tavshedspligten i stk. 5, efter samtykke fra den
myndighed, der har afgivet oplysningerne, i deres indsats med at
forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering
eller
andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Side 1279/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer,
foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National Enhed for Særlig
Kriminalitet der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske
personer, der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt.,
hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og
juridiske personer, jf. lovforslagets § 23, nr. 4.
Til § 24
Til nr. 1 (§ 63 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring)
Det følger af den gældende § 63 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at
når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og
aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til
Finanstilsynet om baggrunden herfor.
Det foreslås, at
§ 63 a, stk. 2,
ophæves.
Bestemmelsen om, at bestyrelsen og aktuaren hver skal sende sin
redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden for aktuarens afskedigelse
eller fratrædelse, fremgår i dag både af loven og af § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1052 af 28. oktober 2009 om ansvarshavende aktuar i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet ikke længere findes flere
forskellige steder. Den overlappende regulering har ikke medført en forkert
anvendelse af bestemmelsen i praksis.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Til § 25
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk.
2-28.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 68, 72 og nr. 130 træder i kraft
den 1. januar 2025.
Side 1280/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Forslaget til § 170 a i lov om finansiel virksomhed vedrører en mulighed for
anvendelse af output-gulv udelukkende på koncernniveau. Derved undtages
pengeinstitutter og realkreditinstitutter fra at anvende outputgulvet på
individuelt niveau. Der henvises til bemærkningerne til § 170 a for
yderligere herom.
Forslaget til § 170 a i lov om finansiel virksomhed indeholder anvendelse
af en valgmulighed for medlemsstaterne som fastsat i artikel 92, stk. 3, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR), som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende
kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko
og outputgulvet (CRR III). CRR III finder anvendelse fra 1. januar 2025.
For at institutterne kan anvende den pågældende valgmulighed samtidig
med ikrafttræden af CRR III, foreslås det at give § 170 a virkning fra 1.
januar 2025. Ændring af § 143, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er en
konsekvensrettelse som følge af § 170 a, hvorfor denne foreslås givet
samme virkningsdato. Det vil medføre en uforholdsmæssig byrde, hvis de
danske koncerner først skal indrette sig efter CRR III uden anvendelse af
valgmuligheden for derefter at indrette sig efter valgmuligheden, når
lovforslaget træder i kraft på et senere tidspunkt. For at opnå den tiltænkte
ef-fekt af valgmuligheden foreslås ændringen af § 143, stk. 3, og § 170 a at
få virkning samtidig med CRR III.
Forslaget til § 417 e i lov om finansiel virksomhed sætter en
overgangsordning i kraft, der relaterer sig til CRR III som finder anvendelse
fra den 1. januar 2025. Overgangsordningen medfører en lavere byrde for
virksomhederne i den periode, hvor disse løber.
For at institutter kan få gavn af overgangsordningen bør § 417 e finde
anvendelse samtidig med CRR III. Det vil medføre en uforholdsmæssig
byrde, hvis de danske penge- og realkreditinstitutter ikke kan anvende
overgangsordningen, når CRR III træder i kraft. Så vil virksomhederne
skulle indrette sig efter kravet uden overgangsordning i en periode for
derefter at indrette sig efter de lavere krav, som overgangsordningerne giver
mulighed for, når loven træder i kraft. For at opnå den tiltænkte effekt af
overgangsordningerne foreslås § 417 e at få virkning samtidig med CRR III.
Side 1281/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at § 6, nr. § 6, nr. 1, 6-7, 17, 19, 22-32 og nr. 45-46, har
virkning fra den 29. september 2025.
Den foreslåede stk. 3 vil medføre, at de ændringerne til
kapitalmarkedsloven, der foreslås ved denne lovs at § 6, nr. § 6, nr. 1, 6-7,
17, 19, 22-32 og nr. 45-46, træder i kraft ved fristen for implementering af
de ændringer til MiFID II, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv
2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 1-3, 6-7, 9, 74-80, 31, 33-36, 38-40, 58, 60,
62-63, 65-67, 69-70, 82-86, 103-104, 108-109, 122, 125 og § 5, nr. 3-5,
træder i kraft 1. januar 2026.
Det forslåede i § 1, nr. 1-3, 6-7, 9, 74-80, 31, 33-36, 38-40, 58, 60, 62-63,
65-67, 69-70, 82-86, 103-104, 108-109, 122, 125 og § 5, nr. 3-5, vil
medføre, at de relevante bestemmelser træder i kraft på et tidligere tidspunkt
end de ikrafttrædelsestidspunkter, som FAIF-UCITS II-direktivet angiver.
Det fremgår af FAIF-UCITS II-direktivet, at implementeringen skal træde i
kraft senest den 16. april 2026 henholdsvis 16. april 2027.
De resterende del af det forslåede implementerer artikel 2 Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619 af 31. maj 2024.
Det forslås i
stk. 5,
at regler fastsat i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udsted i medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovens § 1, nr. 3 ikke berører retsvirkningen af
kontrakter indgået mellem kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område og kunder bosiddende i Danmark, inden
den 11. juli 2026.
Bestemmelsen implementerer artikel 21c, stk. 5, i CRD VI.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kunders erhvervede rettigheder
forud for ikrafttræden se af reglerne ikke bliver ugyldige, fordi
Side 1282/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
virksomheden efter ikrafttrædelse af reglerne udøver ulovlig aktivitet i
Danmark.
Det foreslås i
stk. 7,
§ 1, nr. 81, 83, 100, 102, § 2, nr. 13, 61, § 3, 44, § 5, nr.
21, § 6, nr. 35, § 7, nr. 10, § 8, nr. 6, § 9, nr. 8, § 10, nr. 8 og § 13, nr. 1,
træder i kraft 1. marts 2026.
Med § 1, nr. 100, bliver Finanstilsynet udpeget som kompetent myndighed
til henholdsvis at bistå ESMA i sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandører
eller som kompetent myndighed til hvem ESMA kan udelegere
tilsynsopgaver
i
forbindelse
med
sit
tilsyn
med
ESG-
vurderingsleverandører.
Med § 1, nr. 81, 83, 100, 102, § 2, nr. 13, 61, § 3, 44, § 5, nr. 21, § 6, nr. 35,
§ 7, nr. 10, § 8, nr. 6, § 9, nr. 8, § 10, nr. 8 og § 13, nr. 1, bliver Finanstilsynet
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen a
artikel 2, stk. 2, litra c, 2. afsnit, jf. artikel 2, stk. 2, litra c, 3. afsnit.
Det fremgår af artikel 30, stk. 1, i ESG-vurderingsforordningen, at hver
medlemsstat senest 15 måneder efter datoen for forordningens ikrafttræden
udpeger en kompetent myndighed i forbindelse med forordningen.
Det forslås i
stk. 8,
at § 1, nr. 8, 10-17, 30, 41, 44-51, 55-57-, 99, 119-120,
§ 2, nr. 4-5, 7-41, 46-59, 67-69, 74-81, 83, 88, § 3, nr. 1, 4-8, 11-23, 25-36,
39, 43, 46, 60, 50-52, 63, 99, 119-120, 123, 128, træder i kraft 16. april 2026.
De foreslåede ikrafttrædelsesdato i stk. 7 vil medføre, at de relevante
bestemmelser træder i kraft på de ikrafttrædelsestidspunkter, som FAIF-
UCITS II-direktivet angiver. Det fremgår af FAIF-UCITS II-direktivet, at
implementeringen skal træde i kraft senest den 16. april 2026.
Det foreslås i
stk. 9,
at § 1, nr. 128, § 2, nr. 86, § 3, nr. 62, § 5, nr. 28, § 7,
nr. 18, § 8, nr. 19, § 9, nr. 14, § 11, nr. 15 og § 13, nr. 8, har alene virkning
for overtrædelser af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit i Europa Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser, efter den 1. juli 2026.
Side 1283/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædelser for
erhvervsrettet regulering. Fravigelsen er nødvendig for at sikre korrekt
supplering af ESG-vurderingsforordningen.
Det forslås i
stk. 10,
at § 1, nr. 3 og § 6, nr. 11, træder i kraft den 10. juli
2026.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de oplistede bestemmelser
træder i kraft den 10. juli 2026. Det skyldes, at pligten til at indsende til
ESAP i medfør af EU-lovgivningen, som de oplistede bestemmelser vil
gennemføre, først indtræder den 10. juli 2026 (første fase).
Det foreslås i
stk. 11,
at regler fastsat i medfør af § 102, stk. 5, i lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
dennes lovs, § 3, nr. 38.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester
om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed,
forbliver
i
kraft,
selvom
bemyndigelsesbestemmelsen foreslås ophævet med nærværende lovforslags
§ 3, nr. 38.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 102, stk. 5,
i lov om investeringsforeninger m.v. forbliver i kraft, selvom bestemmelsen
rykkes til § 102, stk. 8, som følge af lovforslagets § 3, nr. 38. Det betyder,
at bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 fortsat vil være gældende indtil
den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 102, stk. 8.
Bestemmelsen foreslås af ordensmæssige hensyn for at undgå tvivl om, at
det er hensigten, at bekendtgørelse om oplysninger i prospekter for danske
UCITS ikke skal bortfalde.
Det foreslås i
stk. 12,
at regler udstedt i medfør af § 164, stk. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed, jf. lov nr. 718 af 13. juni 2023, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs
§ 7, nr. 5.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 164, stk. 3
2. pkt., i lov om for sikringsvirksomhed forbliver i kraft, selvom
Side 1284/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
bestemmelsen flyttes til stk. 6, som følge af denne lovs § 7, nr. 5. Det
betyder, at bekendtgørelse nr. 593 af 31. maj 2017 om rapporter om solvens
og finansiel situation for gruppe-1 forsikringsselskaber m.v. fortsat vil være
gældende indtil de op hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af §
7, nr. 5.
Bestemmelsen foreslås af ordensmæssige hensyn for at undgå tvivl om, at
det er hensigten, at bekendtgørelse om oplysninger i prospekter for danske
UCITS ikke skal bortfalde.
Det forslås i
stk. 13,
at § 1, nr. 19 og § 2, nr. 43-45, træder i kraft 1. januar
2027.
De foreslåede ikrafttrædelsesdatoer i stk. 12 vil medføre, at de relevante
bestemmelser træder i kraft på et tidligere tidspunkt end de
ikrafttrædelsestidspunkter, som FAIF- UCITS II-direktivet angiver. Det
fremgår af FAIF-UCITS II-direktivet, at implementeringen skal træde i kraft
senest den 16. april 2027.
Det foreslås i
stk. 14,
at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 46-47 og nr. 51-55.
Det følger af den gældende § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 97-108 og § 111-129.
Det følger af bemærkningerne til § 191, stk. 3, der blev rykket til § 192, stk.
3, at forslagets §§ 97-108 om markedsføring på grundlag af et EU-
markedsføringspas af alternative investeringsfonde, der ikke er fra et
EU/EØS-land m.v., og alternative investeringsfonde, som er feeder-fonde
til en masterfond, som ikke er fra et EU/EØS-land m.v., samt de særlige
regler i §§ 111-129 om tilladelse og markedsføring for forvaltere af
alternative investeringsfonde fra forvaltere af alternative
investeringsfonde fra et tredjeland, ikke sættes i kraft samtidig med resten
af lovforslaget, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 175 som fremsat,
side 201.
Videre følger det af bemærkningerne, at det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf.
artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-
41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en
Side 1285/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41 skal
finde anvendelse, og at EU-Kommissionen skal vedtage denne delegerede
retsakt senest 3 måneder efter at have modtaget anbefaling fra ESMA om,
at dette bør ske. I henhold til artikel 67, stk. 1, i FAIF-direktivet, skal ESMA
afgive denne rådgivning til EU-Kommissionen senest den
22. juli 2015.
Da EU-Kommissionen ikke har vedtaget denne delegerede retsakt, foreslås
det, at den danske retstilstand bevares, hvorefter de omtalte bestemmelser i
§§ 97-108 og §§ 111-129 fortsat ikke sættes i kraft samtidig med resten af
nærværende lovforslag.
Det forslås i
stk. 15,
at § 3, nr. 38-39 og nr. 41, træder i kraft den 28. januar
2028.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de oplistede bestemmelser
træder i kraft d. 10. januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til
ESAP i medfør af EU-lovgivningen, som de oplistede bestemmelser vil
gennemføre, først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase).
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 38-39 og nr. 41.
Det foreslås i
stk. 16,
at § 1, nr. 42-43, 96, § 2, nr. 42, § 5, nr. 8-9, 12-13,
18, § 6, nr. 12, 18, 20-21, § 7, nr. 5-7, § 8, nr. 3-5, § 17, nr. 4, træder i kraft
10. januar 2030.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de oplistede bestemmelser
træder i kraft 10. januar 2030. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP
i medfør af EU-lovgivningen, som de oplistede bestemmelser gennemfører,
først indtræder den 10. januar 2030 (tredje fase).
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets at § 1, nr. 33-34, 70, 77,
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 36, 38, § 5, nr. 5-6. 9-10, 12, § 6, nr. 11, 17, 19, 20, § 7,
nr. 5-7, § 8, nr. 3.
Det foreslås i
stk. 17,
at regler fastsat i medfør af § 5, stk. 7, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
231 af 1. marts 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og §
5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler udstedt i medfør af § 5, stk. 9.
Side 1286/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 5, stk. 7, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forbliver i kraft,
selvom bestemmelsen ophæves, som følge af denne lovs § 1, nr. 8. Det
betyder, at bekendtgørelse nr. 1553 af 19. december 2022 om tilladelse
til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til
detailinvestorer fortsat vil være gældende indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 5, stk. 9.
Det foreslås i
stk. 18,
at regler fastsat i medfør af § 101, stk. 5, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023,
som senest ændret ved § 3 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller aflyses af nye regler udstedt i medfør af § 101,
stk. 7.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 101, stk. 5,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forbliver i kraft,
selvom bestemmelsen ophæves, som følge af denne lovs § 1, nr. 14. Det
betyder, at bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014 om ledelse, styring og
administration af danske UCITS fortsat vil være gældende indtil de ophæves
eller afløses af for skrifter udstedt i medfør af § 101, stk. 7.
Det foreslås i
stk. 19,
at regler fastsat i medfør af 74, stk. 7, i lov om
investeringsforeninger, m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 74, stk. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 74, stk. 7,
i lov om investeringsforeninger m.v. forbliver i kraft, selvom bestemmelsen
ophæves, som følge af denne lovs § 1, nr. 30. Det betyder, at bekendtgørelse
nr. 897 af 26. august 2019 om beregning af emissions- og ind løsningspriser
ved tegning og indløsning af andele i danske UCITS fortsat vil være
gældende indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af §
74, stk. 10.
Det foreslås i
stk. 20,
at en forvalter, som forvalter alternative
investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april
2024 anses for at overholde § 26 a, c og d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. indtil 16. april 2029.
Side 1287/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev op rettet inden den 15. april
2024, vil blive anset for at overholde kravene i § 26 a, c og d i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indtil 16. april 2029. Det
betyder, at alle forvaltere af låneudstedende alternative investeringsfonde
vil være omfattet af reglerne efter fem år.
Det foreslås i
stk. 21,
at indtil den 16. april 2029, hvor den nominelle værdi
af de lån, der udstedes af en alternativ investeringsfond til en enkelt låntager,
eller en alternativ investeringsfonds gearing, overstiger de grænser, der
fremgår af i § 26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., må en forvalter, der forvalter disse alternative
investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing.
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev op rettet inden den 15. april
2024, ikke må øge enten den nominelle værdi af lån til en enkelt låntager
eller den alternative investeringsfonds gearing, hvis disse allerede overstiger
de fastsatte grænser i § 26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. Det betyder, at forvalterne af de
låneudstedende alternative investeringsfonde ikke må bryde grænserne
fastsat i § 26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., yderligere i overgangsperioden, indtil de skal
overholde dem fra den 16. april 2029.
Det foreslås i
stk. 22,
at såfremt den nominelle værdi af de lån, som en
alternativ investeringsfond har udstedt til en enkelt låntager, eller en
alternativ investeringsfonds gearing er under de grænser, der fremgår af i §
26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., må forvalteren, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke
øge denne værdi eller gearing over disse grænser.
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev op rettet inden den 15. april
2024, ikke må øge enten den nominelle værdi af lån til en enkelt låntager
eller den alternative investeringsfonds gearing over de fastsatte grænser i §
26 c, stk. 1-3 og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
Side 1288/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
m.v. Det betyder, at forvalterne af de låneudstedende alternative
investeringsfonde ikke må bryde grænserne, fastsat i § 26 c, stk. 1-3 og § 26
d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., i
overgangsperioden, indtil de skal overholde dem fra den 16. april 2029.
Det foreslås i
stk. 23,
at en forvalter, der forvalter alternative
investeringsfonde, som udsteder lån, der blev oprettet inden den 15. april
2024, og ikke rejser yderligere kapital efter den 15. april 2024 anses for at
overholde § 26 a, c og d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. med hensyn til disse alternative investeringsfonde.
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån og blev oprettet inden den 15. april 2024,
og som ikke rejser yderligere kapital, vil blive anset for at over holde
kravene i § 26 a, c og d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indtil 16. april 2029. Det betyder, at forvaltere af låneudstedende
alternative investeringsfonde bliver anset for at overholde reglerne for
låneudstedende
fonde,
hvis
de
låneudstedende
alternative
investeringsfonde, de forvalter, ikke rejser yderligere kapital efter den 15.
april 2024. Dette gælder dog udelukkende for de låneudstedende alternative
investeringsfonde, der ikke rejser yderligere kapital, og forvalteren vil
fortsat være omfattet af reglerne efter fem år for de låneudstedende
alternative investeringsfonde, som rejser yderligere kapital.
Det foreslås i
stk. 24,
at uanset stk. 17-20, kan en forvalter, der forvalter
alternative investeringsfonde, som udsteder lån, og som blev oprettet inden
den 15. april 2024, vælge at være omfattet af § 26 a, c og d i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., forudsat at Finanstilsynet
underrettes herom.
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån og blev oprettet inden den 15. april 2024,
kan vælge at være omfattet af kravene i § 26 a, c og d i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. Det betyder, at en forvalter af
låneudstedende alternative in vesteringsfonde kan vælge at blive omfattet af
reglerne med det samme, i stedet for efter de fem år, såfremt forvalteren
ønsker dette og underretter Finanstilsynet herom.
Side 1289/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 25,
at såfremt en alternativ investeringsfond udsteder lån
inden den 15. april 2024, kan forvalteren fortsat forvalte sådanne alternative
investeringsfonde uden at overholde § 26 b, stk. 1, og § 26 e-g i lov om
alternative investeringsfonde m.v. med hensyn til disse lån.
Det foreslåede er en overgangsbestemmelse, der vil medføre, at forvaltere
af
alternative
investeringsfonde,
som
forvalter
alternative
investeringsfonde, der udsteder lån og blev oprettet inden den 15. april 2024,
kan fortsætte med at forvalte sådanne alternative investeringsfonde uden
at overholde § 26 b, stk. 1, og § 26 e-g i lov om alternative
investeringsfonde, m.v. med hensyn til disse lån. Det betyder, at forvalteren
kan fortsætte med at forvalte alternative investeringsfonde oprettet før den
15. april 2024 uden at overholde reglerne. Forvalteren skal dog overholde
reglerne for låneudstedende alternative investeringsfonde oprettet efter den
15. april 2024.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at forvalterne har
tilstrækkelig tid til at implementere de nødvendige ændringer i deres
forretningspraksis, politikker og procedurer.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 24, i FAIF-UCITS II-
direktivet, som indsæt ter et nyt stk. 6 til artikel 61 i FAIF-direktivet.
Det forslås i stk. 26, at
regler fastsat i medfør af § 7, nr. 8, i lov om
forsikringsvirksomhed, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der
aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2025. Den
forslåede ikrafttrædelsesbestemmelse skal sikre, at virksomhederne har en
ensartet rapportering for hele 2025 vil det være hensigtsmæssigt, hvis den
nye regel også vil kunne anvendes på halvårsrapporten for 2025.
Det foreslås i
Stk. 27,
§ 6, nr. 4, 10, 13-14, 50, træder i kraft efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 6, nr. 13-14, der er en følge af
DORA-forordningen, er ved en fejl ikke blevet fremsat tidligere. DORA-
forordningen finder anvendelse den 17. januar 2025. Bestemmelsen vil
medføre, at de foreslåede ændringer træder i kraft hurtigst muligt efter
forordningens anvendelse.
Side 1290/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 6, nr. 4-10 og 50, supplerer dele
af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/XX af XX. Da
forordningen først blev offentliggjort den XX, er det ikke praktisk muligt at
sikre samtidig ikrafttræden for de gennemførende bestemmelser i national
ret. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gennemførende
bestemmelser og ændringen af fodnoten, der vedrører disse bestemmelser,
træder i kraft hurtigst muligt efter forordningens ikrafttrædelse.
Det foreslås i
stk. 28,
at regler udstedt i medfør af § 81, stk. 6 i
lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr.
409 af 25. april 2023, § 2 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § 1 i lov nr. 642
af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 81, stk. 7 i lov om betalinger, jf. denne lovs § 10, nr.
7.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres
pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden, forbliver i
kraft, selvom bemyndigelsesbestemmelsen foreslås rykket med nærværende
lovforslags § 10, nr. 7.
Det foreslåede vil desuden sikre, at regler udstedt i medfør af § 81, stk. 6, i
lov om betalinger, forbliver i kraft, selvom bestemmelsen rykkes til § 81,
stk. 7, som følge af lovforslagets § 10, nr. 7.
Bestemmelsen foreslås af ordensmæssige hensyn for at undgå tvivl om, at
det er hensigten, at udstedte bekendtgørelser om, at bestemte typer af
betalingsmodtagere er forpligtet til altid at modtage betaling med kontanter
uanset stk. 1-3 ikke skal ophæves.
Til § 26
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§1-12,14-15,17-18 og 21 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke
gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt
Side 1291/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på
Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.
Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning nr. 812 af 12. august 2019.
Det foreslås i
stk. 3,
at §§ 1-3, 5-9 og 11-15 ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for
Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lovforslagets §§ 7 og 9 skal dog ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da
forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af
færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed og lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder
ikke en anordningshjemmel.
Lovforslagets §§ 8, 13, 16 og 18-21 skal desuden ikke kunne sættes i kraft
for Færøerne, da disse love indeholder ikke en anordningshjemmel.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på
Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.
Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger er sat i kraft på Færøerne ved
kongelig anordning nr. 1223 af 11. juni 2021.
Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning nr. 813 af 16. august 2019.
Side 1292/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bilag 1
»Bilag 2
Likviditetsstyringsværktøjer, som er tilgængelige for forvaltere af
alternative investeringsfonde, der forvalter åbne alternative
investeringsfonde
1) Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af
tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke
tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele eller
kapitalandele.
2) Indløsningsgate: En indløsningsgate betyder en midlertidig og
delvis begrænsning af andelshavernes eller kapitalejernes ret til at
indløse deres andele eller kapitalandele, således at investorerne kun
kan indløse en vis del af deres andele eller kapitalandele.
3) Forlængelse af opsigelsesfrister: Med forlængelse af opsigelsesfrist
forstås en forlængelse af den opsigelsesfrist, som andelshaverne
eller kapitalejerne skal give fondsforvaltere ud over en
minimumsperiode, der er passende for fonden, når de indløser deres
andele eller kapitalandele.
4) Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr inden for et på
forhånd fastsat interval, der tager højde for omkostningerne ved at
likvidere, og som betales til fonden af andelshavere eller
kapitalejerne, når de indløser andele eller kapitalandele, og som
sikrer, at andelshavere eller kapitalejere, der forbliver i fonden, ikke
uretmæssigt stilles dårligere.
5) Swing pricing: Swing pricing er en på forhånd fastsat mekanisme,
hvorved nettoværdien af andele eller kapitalandele i en
investeringsfond justeres ved hjælp af en faktor ("swing factor"),
der afspejler omkostningerne ved at likvidere.
6) Dual pricing: Dual pricing er en på forhånd fastsat mekanisme,
hvorved tegnings-, tilbagekøbs- og indløsningskurserne for andele
eller kapitalandele i en investeringsfond fastsættes ved at justere
nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel med en faktor, der
afspejler omkostningerne ved at likvidere.
7) Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr,
som en andelshaver eller kapitalejer betaler til fonden på tidspunktet
for en tegning, tilbagekøb eller indløsning af andele eller
kapitalandele, som kompenserer fonden for de omkostninger ved at
likvidere, der opstår på grund af transaktionens størrelse, og som
Side 1293/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
sikrer, at andre andelshavere eller kapitalejere ikke uretmæssigt
stilles dårligere.
8) Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier betyder overførsel af
fondens aktiver i stedet for kontanter med henblik på at
imødekomme indløsningskrav fra andelshavere eller kapitalejere.
9) Side pockets: Side pockets betyder adskillelse af visse aktiver, hvis
økonomiske eller juridiske kendetegn har ændret sig væsentligt eller
er blevet usikre på grund af ekstraordinære omstændigheder, fra
fondens resterende aktiver.«
Side 1294/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
Bilag 2
»Bilag 1
Likviditetsstyringsværktøjer, som er tilgængelige for en dansk UCITS
1. Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af
tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke
tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele eller
kapitalandele.
2. Indløsningsgate: En indløsningsgate betyder en midlertidig og
delvis begrænsning af andelshavernes eller kapitalejernes ret til at
indløse deres andele eller kapitalandele, således at investorerne kun
kan indløse en vis del af deres andele eller kapitalandele.
3. Forlængelse af opsigelsesfrister: Med forlængelse af opsigelsesfrist
forstås en forlængelse af den opsigelsesfrist, som andelshaverne
eller kapitalejerne skal give fondsforvaltere ud over en
minimumsperiode, der er passende for fonden, når de indløser deres
andele eller kapitalandele.
4. Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr inden for et på
forhånd fastsat interval, der tager højde for omkostningerne ved at
likvidere, og som betales til fonden af andelshavere eller
kapitalejerne, når de indløser andele eller kapitalandele, og som
sikrer, at andelshavere eller kapitalejere, der forbliver i fonden, ikke
uretmæssigt stilles dårligere.
5. Swing pricing: Swing pricing er en på forhånd fastsat mekanisme,
hvorved nettoværdien af andele eller kapitalandele i en
investeringsfond justeres ved hjælp af en faktor ("swing factor"),
der afspejler omkostningerne ved at likvidere.
6. Dual pricing: Dual pricing er en på forhånd fastsat mekanisme,
hvorved tegnings- tilbagekøbs- og indløsningskurserne for andele
eller kapitalandele i en investeringsfond fastsættes ved at justere
nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel med en faktor, der
afspejler omkostningerne ved at likvidere.
7. Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr,
som en andelshaver eller kapitalejer betaler til fonden ved tegning,
tilbagekøb eller indløsning af andele eller kapitalandele, som
kompenserer fonden for de omkostninger ved at likvidere, der
opstår på grund af transaktionens størrelse, og som sikrer, at andre
andelshavere eller kapitalejere ikke uretmæssigt stilles dårligere.
Side 1295/1296
 ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast - VS: ((LOV)) ERU Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven, lov om kapitalmarkeder, lov om forsikring, fra erhvervsminsiteren
UDKAST
8. Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier betyder overførsel af
fondens aktiver i stedet for kontanter med henblik på at
imødekomme indløsningskrav fra andelshavere eller kapitalejere.
9. Side pockets: Side pockets betyder adskillelse af visse aktiver, hvis
økonomiske eller juridiske kendetegn har ændret sig væsentligt eller
er blevet usikre på grund af ekstraordinære omstændigheder, fra
fondens resterende aktiver.«
Side 1296/1296