ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om statslig udpegning af industriparker, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del Bilag 100
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2024-25

ERU Alm.del - Bilag 100

Offentligt

Forslag

til

Lov om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om

statslig udpegning af industriparker

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven har til formål at tilvejebringe attraktive og konkurrencedygtige

rammevilkår for produktionsvirksomheder, til gavn for vækst og beskæfti-

gelse i hele Danmark ved oprettelse af en ‘én indgang’ for etablering og

udvidelse af produktionsanlæg samt statslig udpegning af industriparker til

produktionsvirksomheder.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at tilvejebringe grundlaget for gen-

nemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735

af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styr-

kelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter

og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, ved oprettelsen af et centralt

kontaktpunkt. Dette kontaktpunkt oprettes i regi af ‘én indgangs-ordningen’

under Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3.

Loven har ligeledes til formål at tilvejebringe grundlaget for gen-

nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252

af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæ-

redygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU)

nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, ved op-

rettelsen af et centralt kontaktpunkt. Dette kontaktpunkt oprettes i regi af ‘én

indgang-ordningen’ under Erhvervsstyrelsen.

Stk. 4.

Loven har endvidere til formål at sikre et mere hurtigt og smidigt

forløb for myndighedsgodkendelser til etablering, udvidelse eller omdan-

nelse af produktionsvirksomheder på tværs af kommunale og statslige myn-

digheder.

Stk. 5.

Loven har endelig til formål at fastsætte rammer for udpegning af

industriparker.

Kapitel 2

ERU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Lovudkast - Høring vedr. lovforslag om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om statslig udpegning af industriparker, fra erhvervsministeren

UDKAST

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er omfattet af krav om mil-

jøgodkendelse eller om regelmæssige tilsyn.,

2) Kompetent myndighed: Det organ inden for den offentlige forvaltning,

hvortil afgørelseskompetencen i et trin af godkendelsesproceduren eller

et godkendelsesforløb efter denne lov, helt eller delvist er henlagt.

3) Godkendelsesforløb: En proces, der omfatter alle relevante tilladelser til

at bygge, udbygge og omdanne virksomheder, som opfylder betingel-

serne for at benytte indgangen.

4) Nettonulprojekt: Projekt omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024.

5) Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med byggeriet, udbyg-

ningen eller omdannelsen af de eksisterende produktionsfaciliteter eller

tilknyttede aktiviteter, der er omfattet af indgangen.

6) Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan reali-

seres projekter til etablering eller udvidelse af produktionsfaciliteter.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af,

hvad der skal forstås ved produktionsvirksomheder, som har adgang til at

benytte indgangen, jf. kapitel 6.

Kapitel 3

Indgangens opgaver og beføjelser

§ 3.

Indgangen har til opgave at sikre hurtige og smidige godkendelsesforløb

for produktionsvirksomheder, som opfylder de i loven fastsatte betingelser.

Stk. 2.

Indgangen har endvidere til opgave at informere og formidle vejled-

ning vedrørende ansøgning om tilladelse til byggeri, udbygning og omdan-

nelse af produktionsvirksomheder.

§ 4.

Indgangen kan, til brug for varetagelsen af sine opgaver, udveksle op-

lysninger med de kompetente myndigheder.

Stk. 2.

De kompetente myndigheder orienterer uden ugrundet ophold ind-

gangen om alle væsentlige sagsbehandlingsskridt og ekspeditioner i god-

kendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet. De kompetente myndighe-

der udleverer oplysninger på indgangens forespørgsel, inden for en af ind-

gangen fastsat frist.

Stk. 3.

Indgangen kan, på ansøgervirksomhedens vegne, tilgå verserende sa-

ger af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet

ved de kompetente myndigheder.

UDKAST

§ 5.

Indgangen kan, i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver, fastsætte

bindende frister for de kompetente myndigheders sagsbehandlingstid.

Stk. 2.

Indgangen kan fastsætte bindende frister for ansøgervirksomhedens

besvarelse af spørgsmål, eller indsendelse af supplerende oplysninger, i for-

bindelse med de kompetente myndigheders sagsbehandling.

Stk. 3.

Indgangen kan forelægge de kompetente myndigheder virksomhe-

ders ansøgninger om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt. Indgan-

gen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myndigheder at afgive

udtalelse herom inden for en bindende frist.

Kapitel 4

Overtagelse af beføjelser mv.

§ 6.

Erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan

bemyndige en statslig myndighed, under det pågældende ministerium, til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister.

Stk. 2.

Miljøministeren kan for produktionsvirksomheder omfattet af denne

lov, og som benytter indgangen efter § 7 eller § 9, efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage

kommunalbestyrelsens kompetence vedrørende miljøgodkendelse efter lov

om miljøbeskyttelse § 33 og lov om miljøvurdering af planer.

Stk. 3.

Ministeren for grøn trepart kan for produktionsvirksomheder omfat-

tet af denne lov, og som benytter indgangen efter § 7 eller § 9, efter an-

modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at

overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse

og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-

ter (VVM).

Kapitel 5

Godkendelsesprocedure for nettonulprojekter

§ 7.

Virksomheder omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 eller Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om adgang til et cen-

tralt kontaktpunkt kan benytte indgangen ved ansøgning om tilladelse til

byggeri, udbygning og omdannelse af anlæg til nettonulprojekter.

Stk. 2.

Indgangen kan afvise ansøgninger fra virksomheder, som ikke opfyl-

der betingelserne, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om henvendelse til

indgangen.

UDKAST

§ 8.

Ansøgervirksomheden tildeles en kontaktperson hos indgangen, som er

ansvarlig for at bistå virksomheden gennem godkendelsesproceduren, her-

under udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelses-

proces.

Kapitel 6

Godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder

§ 9.

Produktionsvirksomheder kan benytte indgangen ved ansøgning om til-

ladelse til etablering, udvidelse og omdannelse af anlæg, hvis:

1) ansøgervirksomheden ønsker at etablere sig, udvide eller omdanne sine

aktiviteter i en industripark udpeget efter denne lov,

2) ansøgervirksomheden ønsker at etablere, udvide eller omdanne et pro-

duktionsanlæg eller tilknyttede aktiviteter, hvor der kræves tilladelse, di-

spensation eller anmeldelse til både statslige og kommunale myndigheder,

eller

3) den projekterede investeringssum til etablering eller udvidelse af virk-

somheden dokumenterbart udgør mindst 100 mio. kr.

Stk. 2.

Indgangen kan afvise ansøgninger, som ikke opfylder betingelserne i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at

benytte indgangen og henvendelse til indgangen.

§ 10.

Ansøgervirksomheden tildeles en kontaktperson hos indgangen, som

er ansvarlig for at bistå virksomheden gennem godkendelsesforløbet, her-

under udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godkendelses-

proces.

§ 11.

Et godkendelsesforløb må ikke overskride 18 måneder fra indledning

til afslutning, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2.

For simple godkendelsesforløb kan indgangen fastsætte en frist på 12

måneder fra indledning til afslutning. Erhvervsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om afgrænsningen af simple godkendelsesforløb.

Stk. 3.

Hvis en miljøkonsekvensvurdering kræves i henhold til direktiv

2011/92/EU, medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i artikel 1,

stk. 2, litra g), nr. i), i nævnte direktiv, ikke i godkendelsesforløbets varighed

som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1.

UDKAST

Stk. 4.

Hvis høringen i henhold til artikel 1, stk. 2, litra g), nr. ii), i direktiv

2011/92/EU viser, at der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurde-

ringsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangen give ansøger-

virksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald

meddeler indgangen ansøgervirksomheden den dato, hvor de yderligere op-

lysninger skal foreligge, hvilket tidligst skal ske 30 dage fra datoen for med-

delelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af yderligere oplys-

ninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i godkendel-

sesforløbets varighed omhandlet i nærværende bestemmelses stk. 1.

Stk. 5.

Hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende kommunal

planlægning for områdets anvendelse, medtages de trin, der følger af lov om

planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed som omhandlet i denne

bestemmelses stk. 1.

Stk. 6.

Hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende nettilslutning,

medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesfor-

løbets varighed som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1.

Stk. 7.

Såfremt en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangens spørgsmål

eller indsender supplerende oplysninger, jf. § 5, stk. 2, kan godkendelses-

forløbets varighed forlænges svarende til fristoverskridelsen.

Stk. 8.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for hvilke projekter,

der kan udpeges til strategiske nettonul-projekter og processen herfor.

Kapitel 7

Udpegning af industriparker

§ 12.

Erhvervsministeren kan, efter aftale med ministeren for byer og land-

distrikter, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, udpege geografisk

sammenhængende områder til etablering af industriparker, hvis:

1) der er et kommunalt ønske, herunder kommunalt engagement i at un-

derstøtte udviklingen af de indmeldte arealer,

2) der er en betydelig erhvervsinteresse,

3) der er den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, bl.a. elnet, vand-

, varme- og gasnet, eller hvor der planlægges herfor, jf. dog stk. 3,

4) der er den nødvendige transportinfrastruktur, eller hvor der planlægges

herfor, jf. dog stk. 3,

5) der er nærhed til arbejdskraft, fx uddannelsesinstitutioner og internatio-

nale skoler, eksisterende erhvervsklynger mm.

6) der ikke er beskyttet natur eller naturnationalparker.

Stk. 2.

Der kan ikke ske udpegning efter stk. 1, hvis:

1) arealet er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse,

UDKAST

2) arealet er fredet efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse og lever op til

kriterierne for beskyttet natur,

3) hvis arealet er omfattet af reglerne om naturnationalparker i lov om na-

turbeskyttelse eller,

4) hvis arealet er udpeget som et Natura 2000-område efter lov om miljømål

m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan ved udpegning efter stk. 1 lægge særlig

vægt på områdets geografiske sammenhæng med arealer udpeget som ener-

gipark, jf. lov om statsligt udpegede energiparker.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan, efter aftale med ministeren for byer og

landdistrikter, fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommu-

nernes ansøgning, evaluering og udpegning af områder omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et areal udpeget

som industripark skal ophøre med at være industripark.

§ 13.

Erhvervsministeren kan, ved digital annoncering, indkalde forslag

fra kommunalbestyrelser til områder, der kan udpeges som industripark, jf.

§ 12, stk. 1.

Stk. 2.

Et forslag skal indeholde en klar geografisk afgrænsning af det

foreslåede område og tilkendegivelse af, at kommunalbestyrelsen vil tilve-

jebringe det nødvendige plangrundlag, med henblik på at området kan an-

vendes til produktionsvirksomheder.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse

af forslag efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af forslag, om krav

til forslags indhold og form, og om at forslag skal indsendes digitalt.

Stk. 4.

Før udpegning af et område som industripark i medfør af § 12, stk.

1, skal et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.

Kapitel 8

Klage, straf og ikrafttræden

§ 14.

Afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

§ 15.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger samt fortielse af oplys-

ninger over for indgangen og de kompetente myndigheder med bøde.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

UDKAST

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 16.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på godkendelsesprocedurer, som er

iværksat før Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse

af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om

ændring af forordning (EU) 2018/1724.

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

Klima- energi- og forsyningsministeriet

§ 17.

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

Efter § 34 b indsættes:

»§ 34 c.

Rettighedshavere med en tilladelse efter § 5 til indvinding af kul-

brinter skal for alle anlæg, der har fået godkendt en indvindingsplan efter §

10 om at overgå til en afviklingsfase, offentliggøre økonomiske vurderinger

af omkostningerne ved at muliggøre CO

-injektion, herunder data om hvor-

vidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO

-injektion

og –lagring, samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfra-

struktur og -former, der egner sig til at transportere CO

sikkert frem til lo-

kaliteten, såfremt sådanne oplysninger findes.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, for rettighedshavere, der har ansøgt om

en efterforskningstilladelse til lagring af CO

efter kapitel 6 i undergrunds-

loven.«

§ 38

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter bestemmelser

om straf for overtrædelse af bestemmelser, som medlemsstaterne er forplig-

tede til at fastsætte straf for overtrædelse af i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af

en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for frem-

stilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU)

2018/1724.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

UDKAST

Kapitel 10

Territorialbestemmelse

§ 18.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1.’Én-indgang-ordning’ for produktionsvirksomheder

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Udpegning af industriparker

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3 Andre ændringer

3.3.1 Gældende ret

3.3.2 Klima- energi- og forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre har den 21. november 2024 indgået ”Aftale

om rød løber for produktionsvirksomheder”. Med aftalen er partierne enige

om, at der er behov for at styrke rammevilkårene for danske og udenlandske

produktionsvirksomheder, så Danmark er et attraktivt land at investere og

placere arbejdspladser i.

Lovforslaget til lov om én indgang for etablering og udvidelse af produkti-

onsvirksomheder og om statslig udpegning af industriparker udmønter

denne aftale og har til formål at styrke produktionsvirksomheders ramme-

vilkår med følgende tiltag: For det første oprettelse af en one-stop-shop for

produktionsvirksomheder. For det andet udpegning af industriparker forbe-

holdt produktionserhverv.

Lovforslaget har i øvrigt til formål at udmønte Danmarks EU-retlige for-

pligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735

af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styr-

kelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter

og om ændring af forordning (EU) 2018/1724, herefter ”NZIA-forordnin-

gen” og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11.

april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig

forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr.

168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, herefter

”CRMA-forordningen”. Forordningerne pålægger medlemsstaterne at etab-

lere ét eller flere centrale kontaktpunkter som skal varetage en række for-

ordningsbestemte opgaver. Efter NZIA-forordningen har de centrale kon-

taktpunkter til opgave at koordinere godkendelsesprocedurerne for virksom-

heder, der skal etablere eller udvide produktion af såkaldte nettonulteknolo-

gier.

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Efter årtier med globalisering, åbenhed og stabilitet står Danmark i en anden

geopolitisk virkelighed. Presset på forsyningskæderne stiger, og adgangen

til råstoffer begrænses. Industripolitik er højt på den globale dagsorden.

Lande som Kina og USA satser massivt, mens EU’s konkurrenceevne er

udfordret og sakker bagud.

Samtidig har produktionsvirksomhederne en stor betydning for vækst og be-

skæftigelse i Danmark. Danmark har gennem de senere år haft en positiv

udvikling i industriproduktionen – også sammenlignet med andre lande. Og

produktionsvirksomheder står bl.a. for hver femte arbejdsplads i vores land-

distrikter.

For de virksomheder, der står over for beslutning om, hvor i verden de skal

investere i nye arbejdspladser, er hastighed og forudsigelighed i tilladelses-

processer helt afgørende.

Der er derfor behov for at styrke rammevilkårene for produktionsvirksom-

heder, så Danmark er et attraktivt land at investere og placere arbejdspladser

Danmark har tradition for tillidsfuldt samarbejde på tværs af offentlige og

private aktører, en fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke og en række etab-

lerede styrkepositioner inden for bl.a. life science og den grønne industri.

Det er et godt udgangspunkt for at tiltrække produktion og udenlandske in-

vesteringer til Danmark. Virksomheder oplever imidlertid, at det er vanske-

ligt at finde egnede arealer til at udvide og etablere produktion og uigen-

nemskuelige og langsomme sagsbehandlingsforløb, når de skal etablere el-

ler udvide produktionsfaciliteter. Der er derfor behov for at øge hastigheden

ift. myndighedsgodkendelser og andet, som skal på plads, når virksomhe-

derne skal investere.

På den baggrund indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne) Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 21. november 2024

”Aftale om rød løber for produktionsvirksomheder”.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne bl.a. er enige om, at der i foråret

2025 fremsættes en ny lov for produktionsvirksomheder, hvor der oprettes

en one-stop-shop for produktionsvirksomheder samt gives mulighed for

UDKAST

statslig udpegning af industriparker. Det fremgår endvidere af aftalen, at in-

dustriparker skal styrke udviklingen i hele landet. Derfor skal der ved ud-

pegning af industriparkerne lægges vægt på geografisk fordeling.

Loven skal gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser der henholdsvis

følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13.

juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af

Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om

ændring af forordning (EU) 2018/1724, og af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en

ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer

og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)

2018/1724 og (EU) 2019/1020. Begge forordninger pålægger medlemssta-

terne at oprettet et centralt myndighedskontaktpunkt, som skal varetage en

række forordningsbestemte opgaver.

Det fremgår af aftalen, at one-stop-shoppen, ”én indgang”, skal bidrage til

at sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces ved etablering og ud-

videlse af produktionsfaciliteter. Indgangen skal tilbyde virksomheder en

samlet indgang til myndighedsbehandling med en fast kontaktperson, et fast

track spor med fastsatte sagsbehandlingslofter for myndighedsgodkendelser

på maksimalt 18 måneder afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet,

vejledning om EU-regler og en samlet procesplan med milepæle for de en-

kelte tilladelser, der bidrager til at skabe gennemsigtighed i den samlede

myndighedsbehandling.

Det fremgår også, at aftalen skal give mulighed for etablering af industri-

parker forbeholdt produktionserhverv, herunder life science-produktions-

virksomheder, for at sikre egnede arealer med adgang til den nødvendige

erhvervsmæssig infrastruktur, herunder blandt andet el, vand, transport og

afledning af spildevand. Der sigtes mod, at der udpeges fem industriparker.

Det fremgår endvidere, at industriparkerne skal styrke udviklingen i hele

landet, og derfor skal der ved udpegning af industriparkerne lægges vægt på

en geografisk fordeling.

Den fysiske planlægning af parkerne forestås af kommunerne efter planlo-

vens regler, og etablering af produktionsvirksomheder i de nye industripar-

ker forudsætter således vedtagelse af en lokalplan, der reserverer arealet til

produktionsvirksomheder. Hvis der er et kommunalt ønske om et areal til

produktionsvirksomheder i områder, der ikke ligger i tilknytning til eksiste-

UDKAST

rende bebygget byzone, kan ministeren for byer og landdistrikter efter an-

søgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele tilladelse til

planlægning for et afgrænset areal til byzone. Ministeren for byer og land-

distrikter kan endvidere i særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone

er af national interesse, fastsætte regler for kommunernes planlægning i et

landsplandirektiv, der fraviger planlovens regler om byvækst for et afgræn-

set areal. En eventuel tilladelse til at fravige planlovens regler om byvækst

og eventuelle landsplansdirektiver forelægges forligskredsen bag planloven

inden udstedelse.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1.’Én-indgang-ordning’ for produktionsvirksomheder

3.1.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas

økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724, herefter ”forordningen”, pålægger medlems-

staterne at etablere ét eller flere centrale kontaktpunkter. De centrale kon-

taktpunkter har efter forordningen til opgave at koordinere godkendelses-

processerne for virksomheder, der skal etablere eller udvide produktion af

de såkaldte nettonulteknologier. Selve kontaktpunkternes opgaver følger di-

rekte af forordningen, og kræver derfor ikke nærmere regulering i national

lovgivning. Det er dog nødvendigt med følgelovgivning, som fastsætter

nærmere regler om kontaktpunktets organisering og opgavevaretagelse.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Tempo og forudsigelighed i tilladelsesprocesser er afgørende parametre, når

såvel danske som udenlandske virksomheder skal træffe beslutning om, i

hvilket land de skal bygge nye produktionsfaciliteter. Mange virksomheder

oplever i dag langstrakte og uigennemsigtige myndighedsprocesser, hvor

der i visse tilfælde skal indhentes op mod 20 forskellige tilladelser for at

udvide og etablere produktion i Danmark. For at kunne tiltrække og fast-

holde fremtidens produktion er hastighed og forudsigelighed i godkendel-

sesprocesserne afgørende for virksomhederne.

Behovet for hurtigere og mere effektive myndighedsprocesser skal vurderes

i lyset af de kommende EU-forpligtelser i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme

for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af

nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724,

som træder i kraft den 1. januar 2025, samt de allerede vedtagne forpligtelser

UDKAST

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april

2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig for-

syning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr.

168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020.

I henhold til ovennævnte forordninger er Danmark som nævnt forpligtet til

at oprette et kontaktpunkt for nettonulteknologiprodukter, der sikrer en mak-

simal sagsbehandlingstid på mellem 9 og 18 måneder, afhængigt af projek-

tets omfang. Kommuner og øvrige statslige myndigheder vil være forpligtet

til at overholde de fastsatte tidsfrister.

Med afsæt i ovenstående overvejelser, foreslås det, at der etableres en ”én

indgang-ordning” for produktionsvirksomheder, herunder produktionsvirk-

somheder med nettonulprojekter, med det formål at skabe attraktive vilkår

for etablering og udvidelse af produktionsaktiviteter i Danmark.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Som det fremgår ovenfor, har den foreslåede ordning til formål at etablere

en ”én indgang-ordning”, for produktionsvirksomheder med det formål at

skabe attraktive vilkår for etablering og udvidelse af produktionsaktiviteter

i Danmark.

Der oprettes en one-stop-shop for produktionsvirksomheder, som skal bi-

drage til at sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces ved etablering

og udvidelse af produktionsfaciliteter. One-stop-shoppen etableres i Er-

hvervsstyrelsen under navnet ”Én indgang til produktionsvirksomheder” og

bliver én samlet indgang for de omfattede produktionsvirksomheder til

myndighedsbehandling.

Foruden de forordningsbestemte opgaver, foreslås det at udvide én indgangs

beføjelser til også at lette og koordinere godkendelsesforløb for øvrige pro-

duktionsvirksomheder, der opfylder de i loven fastsatte kriterier.

Det foreslås således at give yderligere tre grupper af virksomheder mulighed

for at benytte én indgang:

For det første produktionsvirksomheder, som ønsker at etablere sig, udvide

eller omdanne deres aktiviteter i en udpeget industripark, jf. lovforslagets

andet hovedpunkt. Herved skabes yderligere incitament for produktions-

virksomheder til at etablere sig i industriparkerne med henblik på at fremme

de stedlige erhvervsmiljøer.

UDKAST

For det andet foreslås det, at produktionsvirksomheder, der står over for at

skulle iværksætte komplicerede anlægsprojekter, forstået som projekter,

hvor etableringen, udvidelse eller omdannelse af et produktionsanlæg eller

tilknyttede aktiviteter, kræver tilladelser, dispensation eller anmeldelser til

både statslige og kommunale myndigheder, skal have mulighed for at gøre

brug af én indgang. Disse ansøgervirksomheder vil gennem én indgang

kunne opnå en væsentlig tidsbesparelse i forbindelse med nødvendige an-

søgnings- og anmeldelsesprocesser.

Endelig foreslås det, at også produktionsvirksomheder, som har behov for

myndighedsgodkendelser i forbindelse med anlægsinvesteringer på 100

mio. kr., eller derover, skal have mulighed for at gøre brug af én indgang.

Kriteriet har karakter af en opsamlingsbestemmelse i forhold til de øvrige

foreslåede kriterier om henholdsvis anlægsprojektets placering i en industri-

park udpeget efter loven eller anlægsprojektets kompleksitet målt ved antal-

let af myndigheder, som er involveret i godkendelsesprocessen. Det må ge-

nerelt lægges til grund, at anlægsprojekter i denne beløbsmæssige størrel-

sesorden er af væsentlig samfundsmæssig betydning, da volumen af produk-

tionen og den økonomiske effekt heraf må forventes at være betydelig.

For en nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 9 og bemærknin-

gerne hertil.

3.2. Planlægning og udpegning af industriparker

3.2.1. Gældende ret

Kommunerne har ansvaret for den fysiske planlægning efter lov om plan-

lægning. Produktionsvirksomheder skal efter lovens regler som udgangs-

punkt placeres i byzone i områder, der er planlagt til formålet. Kommunerne

skal i planlægningen sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mellem fx bo-

liger og kontorbyggeri m.v. på den ene side og produktionsvirksomheder

m.v. på den anden side som følge af støj, lugt, støv og anden luftforurening.

Et nyt areal til byzone herunder nye erhvervsområder skal som hovedregel

placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone,

jf. § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning. Hensynet er bl.a. at undgå spredt

bebyggelse, sikre jordbrugets driftsmuligheder, tage hensyn til landskab og

natur samt en effektiv udnyttelse af de investeringer, der foretages i infra-

struktur (veje, ledningsnet, kloakering, vandforsyning, kollektiv trafik, of-

fentlig service mv.).

UDKAST

Der findes i planloven undtagelser fra hovedprincippet om, at nye arealer

skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i

byzone. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelser i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et

afgrænset areal i landzone til byzone, jf. § 11 a, stk. 9, i lov om planlægning.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at muligheden er

tænkt anvendt i tilfælde, hvor andre væsentlige hensyn vejer tungere, og at

den kun skal udnyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-

ningsmæssige begrundelser for at fravige hovedreglerne, eller hvor disse gi-

ver utilsigtede begrænsninger for en kommunes udviklingsmuligheder. Det

kan fx være en bestemt type virksomhed, som det ikke er muligt at placere

i tilknytning til den eksisterende by, fx en fyrværkerifabrik, som det ikke er

muligt at placere i erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende by. Det

kan også være en virksomhed, der er afhængig af stedbundne ressourcer,

som ikke kan findes i tilknytning til den eksisterende by, fx virksomheder,

der kræver særlig nærhed til energiinfrastruktur eller til ressourcer i under-

grunden m.v. Tilladelser til planlægning efter denne bestemmelse er indtil

videre blevet givet til fire kommuner i forbindelse med planlægning for

etablering af et datacenter på 15 ha, for planlægning for etablering af et

værksted til el-tog på 71,6 ha, for et parkeringsanlæg til lastbiler på 27 ha

og for et Power-to-X-anlæg på 5 ha.

Ministeren for byer og landdistrikter kan endvidere i særlige tilfælde, hvor

et udlæg af et areal til byzone er af national interesse, fastsætte regler i et

landsplandirektiv, der åbner mulighed for udlæg af et større areal og fraviger

kravet om direkte tilknytning til byzone for et afgrænset areal, jf. § 11 a, stk.

11, i lov om planlægning. Udstedelse af et landsplandirektiv kan evt. ske

efter ønske fra en anden minister. Det fremgår af lovbemærkningerne til be-

stemmelsen, at muligheden kan bruges, når der er tale om projekter af nati-

onal interesse eller væsentlig tværkommunal karakter, når fravigelserne fra

de almindelige planlægningsregler er begrundet i landsplanmæssige hensyn.

Der kan ifølge lovbemærkningerne f.eks. i særlige situationer være brug for

at have adgang til de rette arealer for, at nye internationale investeringer kan

placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde

med de relevante kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads

ved anvendelse af landsplandirektiver. Bestemmelsen er endnu ikke anvendt

i praksis.

Kommuneplanen skal ifølge § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om planlægning inde-

holde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder m.v.,

UDKAST

hvor der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige belig-

genhedskrav. Kommuneplanen skal ifølge § 11 a, stk. 1, nr. 7, i lov om plan-

lægning indeholde retningslinjer for sikring af, at støjbelastede arealer ikke

udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger, institutioner og rekreativ

anvendelse), medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjge-

ner. Kommuneplanen skal ifølge § 11 a, stk. 1, nr. 8, i lov om planlægning

indeholde retningslinjer for sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv

og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer,

rekreative formål m.v. Kommuneplanen skal ifølge § 11 a, stk. 1, nr. 26, i

lov om planlægning indeholde retningslinjer for beliggenheden af erhvervs-

områder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktions-

virksomheder, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden an-

vendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder. Reglerne sigter både

på at beskytte virksomhederne mod øgede miljøkrav og på at beskytte frem-

tidige beboere, kontorbyggeri m.v. mod miljøgener.

På den måde kan kommunerne tydeliggøre deres visioner for, hvor i kom-

munen der ønskes en oprettelse af produktionsvirksomheder, transport- og

logistikvirksomheder og dermed områder der friholdes for boliger, kontor-

byggeri m.v. Kommunen kan på den måde tiltrække nye virksomheder, samt

fastholde eksisterende virksomheder. Det skal herunder i kommuneplanlæg-

ningen sikres, at der fortsat vil være lokaliseringsmulig-heder for nye virk-

somheder og anlæg, som af miljøhensyn ikke kan integreres i den øvrige by.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel

6 i lov om planlægning. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen,

herunder planlægningen for beliggenheden af områder til virksomheder

m.v., hvor der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige

beliggenhedskrav. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres

større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder som for eksem-

pel etablering af større erhvervsbebyggelse. En lokalplan skal ifølge § 15 i

lov om planlægning indeholde oplysninger om planens formål og retsvirk-

ninger, og der kan i en lokalplan optages bestemmelser om bl.a. områdets

anvendelse, om ejendommes størrelse og afgrænsning.

Forebyggelse af miljøkonflikter er et væsentligt hensyn i planlægningen.

Den traditionelle arbejdsdeling mellem planloven og miljøbeskyttelseslo-

ven er således, at der i kommune- og lokalplaner fastsættes bestemmelser

om, hvilke typer erhvervsvirksomheder (karakteriseret ved graden af støj,

støv og rystelser mv.) der må etableres inden for området, mens de konkrete

grænser for støj og luftemissioner (partikler/støv og lugt mv.) fastsættes i en

UDKAST

miljøgodkendelse eller reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven for

den pågældende områdetype. I det omfang planlægningsforhold taler for

det, kan der i en lokalplan fastsættes detaljerede bestemmelser om, hvilke

typer erhvervsvirksomheder der må etableres i forskellige områder, og

hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etableres inden for forskellige

dele af et erhvervsområde. Bestemmelser om, hvilke typer virksomheder

der må placeres i et konkret erhvervsområde eller gennem zonering i en be-

stemt del af et erhvervsområde, kan være med til at forebygge miljøkonflik-

ter i forhold til eksisterende og fremtidig anvendelse af arealer uden for lo-

kalplanområdet samt mellem forskellige typer af virksomheder inden for

området.

Afhængig af de konkrete forhold kan virksomheder inden for et erhvervs-

område sameksistere og skabe gensidige synergieffekter. Det vil bl.a. bero

på den geografiske udstrækning af det planlagte erhvervsområde, om det

inden for området er muligt at sikre tilstrækkelig afstand mellem produkti-

onsvirksomheder, der påfører omgivelserne miljøgener, og andre typer af

virksomheder som fx udvikling, produktion eller salg af varer eller tjeneste-

ydelser, selvom der ikke er tale om produktionsvirksomheder. I nogle til-

fælde er der behov for at sikre virksomhederne mod genevirkninger fra an-

dre virksomheder. Det vil afhængigt af de konkrete omstændigheder kunne

ske ved at gennemføre en zonering af et større erhvervsområde. I andre til-

fælde vil det for at give produktionsvirksomhederne de nødvendige drifts-

og udviklingsmuligheder være mest hensigtsmæssigt at sikre, at der et pas-

sende sted i nærheden af et industriområde kan udlægges arealer til virk-

somheder, der kan udnytte synergier med produktionsvirksomhederne.

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for ejere og brugere af de ejen-

domme, som planen omfatter. Den bindende virkning betyder, at planens

bestemmelser skal overholdes ved fremtidig udstykning, bebyggelse, be-

plantning osv. Planen har derimod ikke virkning for en lovligt eksisterende

bebyggelse eller anvendelse, der således kan fortsætte som hidtil uanset lo-

kalplanen.

Planloven indeholder bestemmelser, der regulerer offentlige myndigheders

adgang eller pligt til at fremsætte indsigelse mod kommunalbestyrelsens of-

fentliggjorte forslag til kommune- og lokalplaner. Det følger af planlovens

§ 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse

over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan (kom-

muneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser

UDKAST

vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klima-

beskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og hensyn til nationale og

regionale anlæg, eller ikke er i overensstemmelse med regler og beslutnin-

ger efter planlovens § 3, dvs. landsplanmæssige beføjelser i form af eksem-

pelvis landsplandirektiver. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af un-

derordnet betydning. Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er

delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 470 af 8.

maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Land-

distriktsstyrelsen. Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og

landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, der er i strid

med regler i planloven om planlægning i kystnærhedszonen. Pligten gælder

dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de natio-

nale plan-lægningsinteresser i kystområderne. Ifølge planlovens § 29, stk.

3, kan en minister fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de

særlige hensyn, som ministeren varetager. En indsigelse efter planlovens §

29 har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage det på-

gældende planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan

først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne, eller hvis indsi-

gelsen i øvrigt frafaldes.

De produktionsvirksomheder, som etableres i de udpegede industriparker,

vil være produktionsvirksomheder af national interesse og dermed være om-

fattet af ministeren for byer og landdistrikters pligt til at fremsætte indsigelse

efter planlovens § 29, stk. 1.

Det er en national interesse at sikre drifts- og udviklingsmuligheder for pro-

duktionsvirksomheder, herunder transport- og logistikvirksomheder, og at

produktionsvirksomheder af national interesse ikke vil kunne blive stillet

over for skærpede miljøkrav som følge af realisering af ny planlægning.

En produktionsvirksomhed anses for at være af national interesse, når der

enten er væsentlige investeringer knyttet til virksomhedens beliggenhed, og

den bidrager væsentligt til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser, eller

til infrastrukturer eller forsyningskæder. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har

i oversigten over nationale interesser peget på cirka 400 produktionsvirk-

somheder, som har national interesse.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Produktionsvirksomhederne har en stor betydning for vækst og beskæfti-

gelse i Danmark, herunder ikke mindst i landdistrikterne, hvor hver femte

UDKAST

arbejdsplads er på en produktionsvirksomhed. Danmark har gennem de se-

nere år haft en positiv udvikling i industriproduktionen – også sammenlignet

med andre lande.

Det kan være en udfordrende og tidskrævende proces for mange produkti-

onsvirksomheder at finde egnede arealer med god adgang til nødvendige

infrastruktur så som elforsyning, vand og transport, når de vil etablere eller

udvide produktion. Det spænder ben for virksomhederne og forsinker tem-

poet i virksomhedernes investeringsbeslutninger.

Der er behov for ikke alene at beskytte eksisterende produktionsvirksomhe-

der i kommunernes planlægning, men også sikre mere attraktive rammevil-

kår for produktionsvirksomheder, der vil investere og placere arbejdspladser

i Danmark.

Med industriparker forbeholdt produktionserhverv vil Danmark kunne til-

byde områder, hvor virksomheder hurtigere kan realisere projekter til udvi-

delse eller etablering af produktionsfaciliteter.

Endvidere er der ofte tale om virksomheder, der binder væsentlige investe-

ringer i produktionsanlæg, som medfører, at det ikke uden videre kan lade

sig gøre for virksomhederne at flytte, når de en gang er etableret i et område.

Derfor er det vigtigt, at disse virksomheder kan sikres investeringssikkerhed

i det område, hvor de etableres.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget muliggøres statslig udpegning af industriparker forbeholdt

produktionserhverv, herunder life science-produktionsvirksomheder. For-

målet er at forberede egnede arealer med adgang til den nødvendige er-

hvervsmæssig infrastruktur, herunder blandt andet el, vand, transport og af-

ledning af spildevand til produktionsvirksomheder. Udpegningen har såle-

des ikke karakter af en arealreservation, og har ingen retslige konsekvenser

for anvendelse af arealet eller naboarealer.

Kommunerne vil i foråret 2025 få mulighed for at indmelde, om de ønsker

en industripark. Der gennemføres en kommune- og erhvervsdialog samt en

statslig screening af arealerne, hvor bl.a. behov og muligheder for at frem-

skynde kommunale og offentlige investeringer i arealerne undersøges, her-

under vandforsyning, afledning og rensning af spildevand samt håndtering

af affald. Der sigtes mod, at der udpeges fem industriparker.

UDKAST

Industriparker skal udpeges efter de i loven fastsatte kriterier, herunder hvor

der er et kommunalt ønske. Udpegningen af industriparkerne skal endvidere

ske under hensyn til beskyttet natur. Den statslige screening af de indmeldte

arealer til industriparker vil derfor ud over nationale interesser efter lov om

planlægning også undersøge, hvor der er beskyttet natur.

Der lægges endvidere ved udpegning af industriparker vægt på geografisk

fordeling, således at industriparkerne styrker udviklingen i hele landet.

Den fysiske planlægning af parkerne forestås af kommunalbestyrelserne ef-

ter reglerne i lov om planlægning. Der ændres ikke på de regler, der i dag

gælder for produktionsvirksomheder, herunder miljøregulering og mulighe-

derne for at kunne planlægge for områder til produktionsvirksomheder.

Udpegningen til industripark giver ikke i sig selv kommunalbestyrelsen

pligt til at vedtage den nødvendige planlægning, men det forventes, at de

kommunalbestyrelser, der søger om udpegning af en industripark, vil tilve-

jebringe det nødvendige plangrundlag, der ligger til grund for ansøgningen.

Realisering af en industripark forudsætter således, at kommunalbestyrelsen

har planlagt for produktionsvirksomheder på det pågældende areal efter reg-

lerne herom i lov om planlægning.

Hvis der er et kommunalt ønske om et areal til produktionsvirksomheder i

områder, der ikke ligger i tilknytning til eksisterende bebygget byzone, kan

ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra kommunalbestyrel-

ser anvende de eksisterende muligheder inden for gældende ret i planloven

meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, eller fast-

sætte regler for kommunernes planlægning i et landsplandirektiv, der fravi-

ger planlovens regler om byvækst for et afgrænset areal.

Det er med udpegningen af industriparker bl.a. hensigten at sikre investe-

ringssikkerhed i form af tilstrækkelige arealer og langsigtede udviklingsmu-

ligheder for produktionsvirksomheder, som har væsentlige investeringer i

produktionsanlæg. Nogle produktionsvirksomheder kan påføre omgivel-

serne miljøgener, medens andre produktioner kan være miljøfølsomme. Det

kan derfor ikke uden videre lade sig gøre at reservere et område, der er egnet

til alle former for virksomheder. I kommunernes planlægning for nye områ-

der til produktionsvirksomheder i form af industriparker bør det derfor sik-

res, at der ikke i eller uden for området placeres virksomheder, der kan for-

UDKAST

hindre produktionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder. I nogle situatio-

ner kan der være ønsker om at sikre synergi mellem produktionsvirksomhe-

der og andre virksomheder. I det omfang, det kan ske uden at komme i kon-

flikt med hensynet til at sikre produktionsvirksomhedernes langsigtede

drifts- og udviklingsmuligheder, vil der som supplement til produktions-

virksomhederne kunne placeres andre typer af virksomheder som fx udvik-

lingsvirksomheder, laboratorievirksomheder, forskningsvirksomheder samt

transport- og logistikvirksomheder eller virksomheder med salg af varer el-

ler tjenesteydelser. Det vil være virksomheder, der efter deres karakter har

en særlig funktionel tilknytning til produktionsvirksomhederne i industri-

parken, og som kan understøtte produktionsvirksomhederne i deres drifts-

mæssige aktiviteter, eller som efter omstændighederne vil kunne opnå

grønne synergier ved genanvendelse af ressourcer og biprodukter fra pro-

duktionen, så længe det kan ske uden at indvirke negativt på produktions-

virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Det vil i givet fald ikke

være en forudsætning, at disse virksomheder har en formel eller direkte til-

knytning til eller samarbejde med produktionsvirksomhederne i industripar-

ken.

I industriparker kan der ikke ligge caféer og restauranter, detail- og daglig-

varehandel eller primærerhverv, herunder landbrugsbedrifter, fiskerivirk-

somheder og dambrug.

3.3 Andre ændringer

3.3.1 Gældende ret

Ifølge NZIA-forordningens art. 21(1), litra b, skal medlemsstater forpligte

olie- og gasselskaber til at offentliggøre alle geologiske data vedrørende

nedlagte produktionsanlæg eller produktionsanlæg, hvis nedlæggelse er ble-

vet anmeldt til den kompetente myndighed.

Olie- og gasselskaber, der opererer i Danmark, er allerede forpligtede til at

dele geologisk data med GEUS, jf. undergrundslovens § 34, stk. 1, og den i

medfør heraf udstedte bekendtgørelse.

Det følger desuden af NZIA-forordningen art. 21(1), litra b, at medlemssta-

terne skal forpligte olie- og gasselskaberne til at offentliggøre en række op-

lysninger om økonomiske vurderinger, såfremt de findes.

Det drejer sig ifølge forordningen om økonomiske vurderinger af de respek-

tive omkostninger ved at muliggøre CO

-injektion, som skal gøres offentligt

UDKAST

tilgængelige, hvis de findes. Det fremgår desuden, at ”økonomiske vurde-

ringer” inkluderer data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sik-

ker og permanent CO

-injektion og –lagring, samt hvorvidt der forefindes

eller er behov for transportinfrastruktur og -former, der egner sig til at trans-

portere CO

sikkert frem til lokaliteten.

Ud over denne bestemmelse indeholder samme forordning i art. 23(13) en

forpligtelse for medlemsstaterne til at implementere en strafbestemmelse for

overtrædelse af forpligtelsen for olie- og gasselskaber til at etablere injekti-

onskapacitet til CO

-lagring, jf. art. 23(3), jf. art. 23(1). Dette er heller ikke

tidligere reguleret.

3.3.2 Klima- energi- og forsyningsministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at NZIA-forordningen bør give anledning til

to ændringer af undergrundsloven. Ændringerne har til hensigt at implemen-

tere visse bestemmelser fra NZIA-forordningen i dansk ret. Ministeriet har

fra EU-Kommissionen fået bekræftet, at medlemsstaterne skal sikre, at disse

forpligtelser indsættes i national ret på trods af, at der er tale om en forord-

ning.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om en forpligtelse for olie-

og gasselskaber til offentliggørelse af specifikke oplysninger, hvis de findes,

jf. lovforslagets § 17. Dette er en følge af en medlemsstatsforpligtelse efter

NZIA-forordningen art. 21(1), litra b. Der findes ikke eksisterende regule-

ring af dette spørgsmål.

Efter ordlyden drejer det sig om økonomiske vurderinger af de respektive

omkostninger ved at muliggøre CO

-injektion, som skal gøres offentligt til-

gængelig, såfremt de findes. Det fremgår desuden, at ”økonomiske vurde-

ringer” inkluderer data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sik-

ker og permanent CO

-injektion og –lagring, samt hvorvidt der forefindes

eller er behov for transportinfrastruktur og -former, der egner sig til at trans-

portere CO

sikkert frem til lokaliteten.

Som en undtagelse til kravet om offentliggørelse fremgår det af bestemmel-

sen, at olie- og gasselskaberne skal undtages fra denne forpligtelse, såfremt

de har ansøgt om en CO

-efterforskningstilladelse.

Det er ministeriets vurdering, at denne forpligtelse, ikke kan rummes inden

for rammerne af undergrundslovens § 34 og dennes bekendtgørelse, da den

UDKAST

udelukkende omhandler geologisk data. Der er derfor behov for i dansk lov-

givning at indsætte en forpligtelse for selskaberne til at offentliggøre de på-

gældende oplysninger. Denne forpligtelse gennemføres ved nærværende

lovforslag.

Ministeriet vurderer, at der med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 17, nr. 1, sikres gennemførelse af NZIA-forordningen art. 21(1), litra b.

NZIA-forordningen indeholder derudover i art. 23(13) en forpligtelse for

medlemsstaterne til at sikre, at der fastsættes straf for manglende overhol-

delse af art. 23(3), jf. art. 23(1).

Det er ministeriets vurdering, at denne forpligtelse bør gennemføres ved

dette lovforsag, for at sikre at NZIA-forordningens bestemmelser i videst

muligt omfang gennemføres i dansk ret ved ét samlet lovforslag.

3.3.3 Den foreslåede ordning

Der er indsat en bestemmelse i lovforslagets § 17 om ændringer i anden

lovgivning.

Lovforslaget gennemfører via denne bestemmelse en forpligtelse for med-

lemsstaterne til at forpligte olie- og gasselskaber til at offentliggøre visse

økonomiske vurderinger om lagring af CO

, med visse undtagelser.

Ministeriet har valgt at lægge sig tæt op ad forordningens ordlyd for at sikre

en korrekt implementering. Der er dog foretaget nødvendige ordlydstilpas-

ninger for at tilpasse teksten til undergrundslovens opbygning, men ingen

indholdsmæssige ændringer i forhold til forordningens formulering er til-

tænkt.

Med lovforslagets § 17 sørges der desuden for, at Danmark kan gennemføre

bestemmelsen i NZIA-forordningens art. 23(13), hvorefter medlemsstaterne

skal sikre, at manglende overholdelse af art. 23(3), jf. art. 23(1), kan straffes.

Denne forpligtelse foreslås opfyldt ved, at der med lovforslaget § 17, nr. 2,

gives bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at manglende

opfyldelse af bestemmelser i NZIA-forordningen kan straffes.

Ministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der vælges en mo-

del, hvorefter der vil kunne fastsættes straf ved bekendtgørelse, og ikke

UDKAST

straffes direkte efter loven. Dette skyldes, at EU-Kommissionen har tilken-

degivet, at der i løbet af 2025 vil komme nærmere beskrivelser af, hvordan

Kommissionen ønsker at forpligtelsen skal opfyldes.

Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt at sikre, at langt størstedelen af

NZIA-forordningen så vidt muligt implementeres ved dette lovforslag, og

at denne strafbestemmelse ikke på et senere tidspunkt skal implementeres

selvstændigt i forbindelse med et andet lovforslag med et helt andet gen-

standsfelt.

Ministeriet foreslår på denne baggrund, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren bemyndiges til at fastsættes regler i en bekendtgørelse, der gennem-

fører forordningens art. 23(13). Ved udmøntningen forventes ministeren at

inddrage relevante input fra eventuelle udtalelser, rapporter som EU-Kom-

missionen måtte publicere. Sådanne yderligere oplysninger eller anbefalin-

ger udgør netop den primære begrundelse for, hvorfor forpligtelsen med

nærværende lovforslag vil blive opfyldt ved hjælp af bemyndigelse til se-

nere fastsættelse af straf.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det følger af “aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder” af den 21.

november 2024, at der afsættes samlet 102,4 mio. i perioden 2024-2027 til

statsligt engagement i planlægning og myndighedsbehandling af oprettelsen

af én indgang til produktionsvirksomheder samt statslig udpegning af indu-

striparker. Lovforslaget vil udmønte hovedparten af de initiativer, som mid-

lerne er afsat til.

Det vurderes endvidere, at forslaget vil have positive implementeringsmæs-

sige konsekvenser idet etableringen af én indgang, vil skabe en klar arbejds-

deling og styrket koordination imellem de pågældende myndigheder.

Etableringen og driften af én indgang

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for Erhvervsstyrelsen,

der skal stå for etableringen af indgangen og de ministerier, der vil indgå i

driften af én indgang herunder overholdelse af de angivne sagsbehand-

lingslofter. Disse omkostninger vil navnlig være knyttet til arbejdet med

drift af én indgang, sagsbehandling, digital understøttelse samt call-in. Det

følger af den politiske aftale, at der i perioden 2024-2027 afsættes 67,9

UDKAST

mio. kr. til arbejdet. Midlerne er afsat til hhv. Erhvervsstyrelsen samt Mil-

jøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til sags-

behandling og call in på miljøområdet. Der afsættes en kapacitetsramme

på 5 mio. kr. årligt til Miljøstyrelsens sagsbehandling og call in af sager på

miljøministeriets område. Den økonomiske ramme er fastsat med udgangs-

punkt i, at der kun vil være begrænset antal af call in sager.

For kommunerne vil oprettelsen af Én indgang bidrage til at lette kommu-

nerne for administrative opgaver forbundet med vejledning af virksomhe-

der om ansøgning om etablering og udvidelse af produktionsanlæg. Disse

opgaver kan i vid udstrækning overtages af den statslige indgang, således,

at kommunerne i højere grad kan koncentrere sig om selve myndighedsbe-

handlingen.

Som følge af samarbejdet med én indgang forpligtes kommunerne til at

overholde de givne sagsbehandlingslofter, hvilket evt. kan indfries gennem

en anderledes prioritering hos kommunen.

Med loven muliggøres, at relevante statslige myndigheder, efter kommu-

nalbestyrelsens ønske, kan overtage sager.

Det vurderes, at en industripark vil være en attraktiv mulighed for mange

kommuner mhp. på at tilvejebringe styrkede muligheder for tiltrækning og

fastholdelse af produktionserhverv og arbejdspladser lokalt, herunder i

landdistrikter med øgede skatteindtægter til følge, flere og nye arbejds-

pladser og bedre mulighed for at fastholde borgere.

Lovforslaget forventes således samlet at medføre begrænsede økonomiske

konsekvenser for berørte kommuner som følge af dialog og afledte opga-

ver i forbindelse med én indgang og udpegning af industriparker.

Statslig udpegning af industriparker

For etablering af industriparker afsættes der midler til Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen til at

gennemføre kommunedialog og screening af potentielle arealer til industri-

parker. Endvidere afsættes der midler til Plan- og Landdistriktsstyrelsen til

at udarbejde eventuelle landsplandirektiver med rammer for kommunernes

planlægning for industriparker. De statslige udgifter til at udarbejde lands-

plandirektiver afhænger af antallet af industriparker, som vil kræve lands-

planlægning.

Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke vil være DUT-kompensation til

kommunerne til planlægning for industriparker, idet de alene etableres på

UDKAST

baggrund af et kommunalt ønske. Der lægges op til, at kommunal understøt-

telse af erhvervsinfrastrukturen omkring industriparkerne vil skulle afholdes

inden for de kommunale anlægslofter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om etablering af en ’en-indgang-ordning’ for produktionsvirk-

somheder skal sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces i forbin-

delse med de nødvendige godkendelser til etablering og udvidelse af pro-

duktionsanlæg. Den foreslåede ordning indebærer en væsentlig fordel for de

produktionsvirksomheder, der gør brug af indgangen. De lovbestemte frister

forventes at skabe kortere sagsbehandlingstid for virksomhederne, samt

større klarhed omkring processen i forbindelse med indhentelsen af de nød-

vendige myndighedsgodkendelser til anlægsprojekter og vil i nogle tilfælde

muliggøre en hurtigere iværksættelse af projekterne end tidligere.

Den foreslåede adgang til udpegning af nye industriparker forbeholdt pro-

duktionserhverv giver kommunerne nye muligheder for at sikre egnede are-

aler med adgang til den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, herun-

der blandt andet el, vand, transport og afledning af spildevand, hvilket kan

have en positiv effekt på de samlede etableringsomkostninger, for de virk-

somheder, som ønsker at placere sig i parkerne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgere idet for-

slaget alene indeholder erhvervsrettede initiativer.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre klimamæssige konsekvenser idet forslaget alene

indeholder erhvervsrettede initiativer, der har til formål at sikre en hurtigere

og smidigere myndighedsproces i forbindelse med de nødvendige godken-

delser til etablering og udvidelse af produktionsanlæg samt udpegning af

industriparker med nødvendig erhvervsmæssig infrastruktur forbeholdt pro-

duktionserhverv.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser idet for-

slaget alene indeholder erhvervsrettede initiativer, der har til formål at sikre

en hurtigere og smidigere myndighedsproces i forbindelse med de nødven-

dige godkendelser til etablering og udvidelse af produktionsanlæg samt ud-

pegning af industriparker med nødvendig erhvervsmæssig infrastruktur for-

beholdt produktionserhverv. Der ændres ikke på de regler, der i dag gælder

for produktionsvirksomheder, herunder miljøregulering og mulighederne

for at kunne planlægge for områder til produktionsvirksomheder.

UDKAST

9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Produktionsvirksomhederne har en stor betydning for vækst og beskæfti-

gelse i Danmark, herunder ikke mindst i landdistrikterne, hvor hver femte

arbejdsplads er på en produktionsvirksomhed. Forslaget om etablering af en

’en-indgang-ordning’ for produktionsvirksomheder skal sikre en hurtigere

og smidigere myndighedsproces i forbindelse med de nødvendige godken-

delser til etablering og udvidelse af produktionsanlæg.

Den foreslåede adgang til udpegning af nye industriparker forbeholdt pro-

duktionserhverv giver muligheder for at sikre egnede arealer med adgang til

den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur, herunder blandt andet el,

vand, transport og afledning af spildevand, hvilket i samspil med adgangen

til at benytte én indgang forventes at have en positiv effekt på de samlede

etableringsomkostninger, for de virksomheder, som ønsker at placere sig i

industriparkerne. Der skal ved udpegning af industriparkerne lægges vægt

på en geografisk fordeling, med henblik på at styrke udviklingen i hele lan-

det. Forslaget forventes således at komme landdistrikterne til gode.

10. Forholdet til EU-retten

I lov om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om

statslig udpegning af industriparker, er der medtaget visse bestemmelser fra

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas

økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724, samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at

sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om æn-

dring af forordning (EU nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og

(EU) 2019/1020, EU-tidende 2024, nr. L. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten

gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bestemmelsernes

gengivelse i loven er således begrundet i strengt praktiske hensyn og berører

ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Udfyldes ifm. at lovforslag sendes i offentlig høring]

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Oprettelsen af Én indgang vil bidrage Myndighedsbehandling af oprettel-

konsekvenser for til at lette kommunerne for administra- sen af én indgang til produktions-

tive opgaver forbundet med vejled- virksomheder samt statslig udpeg-

stat, kommuner

ning af virksomheder og koordinering ning af industriparker vil medføre

og regioner

af forløb om ansøgning om etablering udgifter til staten, som der samlet set

og udvidelse af produktionsanlæg, afsættes 102,4 mio. kr. til.

Disse opgaver bliver i vid udstrækning

overtaget af den statslige indgang, så-

ledes, at kommunerne i højere grad Lovforslaget forventes at medføre

kan koncentrere sig om selve myndig- begrænsede økonomiske konsekven-

ser for berørte kommuner som følge

hedsbehandlingen.

af dialog og afledte opgaver i forbin-

Med loven muliggøres, at relevante delse med udpegning af industripar-

statslige myndigheder, efter kommu- ker. Udpegningen kan kun ske efter

nalbestyrelsens ønske, kan overtage ønske fra en kommune.

sager.

Det vurderes, at en industripark vil

være en attraktiv mulighed for mange

kommuner mhp. på at tilvejebringe

styrkede muligheder for tiltrækning

og fastholdelse af produktionserhverv

og arbejdspladser lokalt, herunder i

landdistrikter med øgede skatteind-

tægter til følge, flere og nye arbejds-

pladser og bedre mulighed for at fast-

holde borgere.

Implemente-

Forslaget vil have positive implemen- Som følge af samarbejdet med én

ringskonsekven- teringsmæssige konsekvenser idet indgang forpligtes myndighederne til

etableringen af én indgang, vil skabe at overholde de givne sagsbehand-

ser for stat, kom-

en klar arbejdsdeling og styrket koor- lingslofter, hvilket evt. kan indfries

muner og regio- dination imellem de pågældende myn- gennem en anderledes prioritering

ner

digheder.

hos myndighederne.

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Den foreslåede adgang til udpegning Ingen.

konsekvenser for af nye industriparker forbeholdt pro-

duktionserhverv nye muligheder for at

erhvervslivet

sikre egnede arealer med adgang til

den nødvendige erhvervsmæssige in-

frastruktur, herunder blandt andet el,

vand, transport og afledning af spilde-

vand, hvilket kan have en positiv ef-

fekt på de samlede etableringsomkost-

ninger, for de virksomheder, som øn-

sker at placere sig i parkerne

Administrative Den foreslåede ordning med lovbe- Ingen.

konsekvenser for stemte frister mhp. hurtigere og smidi-

gere myndighedsproces forventes at

erhvervslivet

skabe kortere sagsbehandlingstid for

virksomhederne og større klarhed om-

kring godkendelsesprocessen, hvilket

kan have en positiv effekt ift. virksom-

hedernes administration

Administrative Ingen.

Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Regionale kon- Den foreslåede adgang til udpegning

sekvenser, her- af nye industriparker forbeholdt pro-

under for landdi- duktionserhverv forventes at få en po-

strikter

sitiv effekt for landdistrikterne, idet

udpegningen supplerer de områder,

som allerede er udlagt til produktions-

erhverv og forudsættes at ske ud fra en

geografisk fordeling.

Ingen

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder følgelovgivning til at sikre overholdelsen af Dan-

retten

marks EU-retlige forpligtelser i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas

økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724, ved oprettelsen af ét kontaktpunkt hos Er-

hvervsstyrelsen. Dette kontaktpunkt oprettes som en ‘én indgangs-ordning’

under Erhvervsstyrelsen. Loven har ligeledes til formål at tilvejebringe

grundlaget for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre

en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af

forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU)

2019/1020, ved oprettelsen af én indgang hos Erhvervsstyrelsen.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af det foreslåede stk. 1, at loven har til formål at tilvejebringe

attraktive og konkurrencedygtige rammevilkår for produktionsvirksomhe-

der til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens formål om at tilgodese pro-

duktionsvirksomheder ved at skabe rammevilkår, der er attraktive og kon-

kurrencedygtige, og dermed gøre hele Danmark til et attraktivt sted at pla-

cere og udvide sin virksomhed.

Efter det foreslåede

stk. 2,

har loven endvidere til formål at tilvejebringe

grundlaget for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for for-

anstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonul-

teknologiprodukter og om ændring af forordning 2018/1724, ved oprettel-

sen af ét fælles myndighedskontaktpunkt hos Erhvervsstyrelsen i form af

den såkaldte ”én indgang-ordning”.

Med bestemmelsen gennemføres kravet i forordningens artikel 6, der for-

pligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en eller flere myndigheder

som centrale kontaktpunkter.

Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. Juni

2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Eu-

ropas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om æn-

dring af forordning 2018/1724 artikel 1, nr. 1, fremgår det, at formålet med

forordningen er, at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig for-

syning af nettonulteknologier og af deres forsyningskæder med henblik på

at sikre deres modstandsdygtighed og samtidig bidrage til at nå Unionens

klimamål og mål om klimaneutralitet som defineret i forordning (EU)

2021/1119, med henblik på dekarbonisering af Unionens økonomi og sam-

fund.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven ligeledes har til formål at tilvejebringe grund-

laget for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en

UDKAST

sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU)

2019/1020.

Efter artikel 1, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en

sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU)

2019/1020, fremgår det at forordningens overordnede formål er at forbedre

det indre markeds funktion ved at etablere en ramme til at sikre, at Unionen

har adgang til en sikker, modstandsdygtig og bæredygtig forsyning med kri-

tiske råstoffer, herunder ved at fremme effektivitet og cirkularitet i hele vær-

dikæden. Forordningen fastlægger således foranstaltninger der sigter mod at

forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i rela-

tion til kritiske råstoffer.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven endvidere har til formål at sikre et mere smidigt

forløb for virksomhederne for de nødvendige tilladelser til etablering, om-

dannelse eller udvidelse af produktionserhverv på tværs af kommunale og

statslige myndigheder.

Bestemmelsen fastlægger lovens formål om at sikre et mere smidigt forløb

i forbindelse med etablering omdannelse eller udvidelse af produktionsvirk-

somheder

Det foreslås i

stk. 5,

at loven har til formål at fastsætte rammer for udpegning

af industriparker. Bestemmelsen fastslår, at loven har til formål at muliggøre

udpegningen af industriparker, hvor produktionsvirksomheder kan etablere

sig og udvide deres aktiviteter.

Til § 2

Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse

af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om

ændring af forordning (EU) 2018/1724, indeholder bindende definitioner af

en række begreber, herunder nettonulteknologier, strategiske nettonulpro-

jekter og godkendelsesprocedure. Den foreslåede § 2 indeholder også de

supplerende definitioner, som er nødvendige for den nationale efterlevelse

af forordningen samt for at udvide indgangens kompetencer til også at om-

fatte andre produktionsvirksomheder

UDKAST

Det foreslås i

nr. 1,

at definere ’produktionsvirksomhed’, som virksomhe-

der, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæssige

tilsyn.

Den foreslåede definition er udarbejdet i overensstemmelse med og med af-

sæt i bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1735 af 13. juni 2024. Definitionen skal forstås i overensstemmelse

med definitionen af produktionsvirksomheder § 11 a, stk. 12, i lov om plan-

lægning. Det følger af denne bestemmelse, , at begrebet skal forstås som

virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om

godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelse om miljøkrav for mellem-

store fyringsanlæg, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, bekendtgø-

relse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metal-

ler, som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse, eller virksomheder anført

på bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og til-

syn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af

gødning m.v., som har hjemmel i lov om miljøbeskyttelse og lov om hus-

dyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Definitionen omfatter således virksomheder, der har egen produktion og ud-

vikler, producerer og fremstiller varer eller tjenesteydelser, som virksomhe-

den videresælger til enten andre virksomheder eller til private forbrugere.

Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder inden for føde-

vare-, medicinal-, foder-, fiske-, metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og

energiindustrien. Definitionen omfatter derimod ikke forsyningsvirksomhe-

der, forsyningsvirksomheder, herunder virksomheder på el-, gas-, vand- og

fjernvarmeområdet, uanset, om de delvist måtte falde under de oven for

nævnte bekendtgørelser, primærerhverv, herunder eksempelvis husdyrbrug,

dambrug og landbrug, fiskerivirksomheder, krematorier, samt detail- og

dagligvarehandel, caféer, restauranter, mindre værksteder m.v.

Erhvervsministeren fastlægger en nærmere definition af produktionsvirk-

somhed, jf. stk. 2, i forhold til indgangen. Det bemærkes, at denne definition

ikke ændrer definitionen ift. kommunernes planlægning efter lov om plan-

lægning, idet produktionsvirksomheder i denne forbindelse fortsat er defi-

neret i planloven. Ved fastsættelsen inddrages miljøministeren.

Det foreslås i

nr. 2

at definere ’kompetent myndighed’ som det organ inden

for den offentlige forvaltning, hvortil afgørelseskompetencen i et trin af god-

kendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet efter denne lov, helt eller

delvist er henlagt.

UDKAST

Definitionen er udarbejdet i overensstemmelse med og med afsæt i bestem-

melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024.

Det foreslås i nr.

at definere ’godkendelsesforløb som en proces, der om-

fatter alle relevante tilladelser til at bygge, udbygge og omdanne virksom-

heder, som opfylder betingelserne for at benytte indgangen, herunder byg-

getilladelser, tilladelser til anvendelse af kemikalier., miljøvurderinger og -

godkendelser, hvor disse er påkrævet, og omfatter samtlige ansøgninger og

procedurer fra anerkendelse af, at ansøgningen er fuldstændig, til indgan-

gens meddelelse om den samlede afgørelse.

Definitionen er udarbejdet i overensstemmelse med og med afsæt i bestem-

melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024.

Den i nr. 3 opregnede liste er ikke udtømmende, men tjener til eksemplifi-

cering.

Det foreslås i

nr. 4,

at definere ’nettonulprojekt’ som et projekt omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni

2024.

Definitionen er udarbejdet i overensstemmelse med og med afsæt i bestem-

melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024.

Det foreslås i

nr. 5,

at definere ’investeringssum’ som direkte omkostninger

forbundet med byggeriet, udbygningen eller omdannelsen af de eksisterende

produktionsfaciliteter eller tilknyttede aktiviteter, der er omfattet af indgan-

gen.

Det foreslås i

nr. 6,

at definere ’industripark’ som et geografisk sammen-

hængende område, hvor der kan realiseres projekter til etablering eller ud-

videlse af produktionsvirksomheder. Realisering forudsætter, at der er et en-

deligt vedtaget plangrundlag efter lov om planlægning.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om,

afgrænsningen af produktionsvirksomheder, som har adgang til at benytte

indgangen, jf. lovens kapitel 6. Ved fastsættelsen skal miljøministeren ind-

drages.

Med bestemmelsen bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte præcise-

rende regler om definitionen af produktionsvirksomheder i forhold til ”én

UDKAST

indgang” og dermed hvilke virksomheder, der skal have mulighed for at

gøre brug af én indgang. Afgrænsningen forudsættes at tage udgangspunkt

i det ovenfor til § 2, stk. 1, nr. 2 anførte.

Til § 3

Der eksisterer i dag ikke et fælles myndighedskontaktpunkt for etablering

og udvidelse af anlæg, hvorfor etableringen af ”én indgang-ordning” er en

nyskabelse.

Efter det foreslåede

stk. 1,

får indgangen til opgave at lette og koordinere

godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder, som opfylder de i loven

fastsatte betingelser.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at indgangen bidrager til at sikre en

hurtigere og smidigere myndighedsproces ved etablering og udvidelse af

produktionsfaciliteter. Et godkendelsesforløb kræver ofte flere godkendel-

ser fra en række myndigheder, hvilket kan være både tids- og ressourcekræ-

vende, ligesom det forudsætter kendskab til forløbet, herunder krav og fri-

ster. Indgangen får en koordinerende rolle i forhold til produktionsvirksom-

heders ansøgninger til de kompetente myndigheder. Indgangen kan således

varetage kontakten med de kompetente myndigheder på vegne af produkti-

onsvirksomheder. Dette kan indebære besvarelse af opfølgende spørgsmål

fra de kompetente myndigheder, opfølgning på sagens fremdrift hos de

kompetente myndigheder og andre relevante myndighedsopgaver. Indgan-

gen overtager ikke ansøgerens partsbeføjelser, og kan følgelig ikke træffe

beslutninger på vegne af produktionsvirksomheder. Indgangen vil ligeledes

ikke sende ansøgninger om de forskellige tilladelser på vegne af virksom-

heden eller yde konkret indholdsmæssig rådgivning til virksomheden om

ansøgninger

Indgangen skal gennem bl.a. vejledning lette godkendelsesforløb for pro-

duktionsvirksomheder, hvor det er muligt. Dette kunne eksempelvis være i

forhold til at henvise til, hvor produktionsvirksomheder kan få oplysninger

om forløbet, vejlede ansøgerne til at indsende fuldt oplyste ansøgninger eller

på anden måde lette forløbet. Indgangen har udelukkende til opgave at lette

og koordinere godkendelsesforløb for virksomheder, der opfylder betingel-

serne i loven.

Indgangens opgaver med at lette og koordinere godkendelsesforløb i medfør

af bestemmelsen må ikke forveksles med indgangens opgaver i forhold til

godkendelsesprocedurer som reguleringen i lovforslagets kapitel 4, og som

følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13.

UDKAST

juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af

Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om

ændring af forordning (EU) 2018/1724.

Indgangen kan udføre sine opgaver, selvom der ikke formelt set er påbe-

gyndt et godkendelsesforløb i lovens forstand. Indgangen kan således udføre

de samme opgaver inden et godkendelsesforløb er påbegyndt, som når det

er påbegyndt.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at indgangen har til opgave at informere

og formidle vejledning om ansøgning om tilladelse til byggeri, udbygning

og omdannelse af produktionsvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indgangen skal formidle vejled-

ning fra de kompetente myndigheder, herunder om relevant EU-regulering

inden for disse myndigheders områder, til produktionsvirksomheder om til-

ladelse til byggeri, udbygning og omdannelse af produktionsvirksomheder.

Produktionsvirksomheder kan således anmode indgangen om vejledning in-

den for de kompetente myndigheders ressortområder, hvorefter indgangen

vejleder virksomhederne produktionsvirksomheder. Indgangen yder vejled-

ning inden for de kompetente myndigheders ressortområde i regi af disse

myndigheders deltagelse i indgangen. Vejledningen vil eksempelvis kunne

vedrøre, hvilke krav produktionsvirksomheder skal opfylde i forbindelse

med et godkendelsesforløb. Indgangen vil endvidere kunne informere pro-

duktionsvirksomheder om forhold af betydning for deres igangværende eller

potentielle godkendelsesforløb. Dette kunne eksempelvis være forventede

sagsbehandlingstider.

Til § 4

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt indenfor området,

hvorfor etableringen af en ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Efter det foreslåede

stk. 1,

kan indgangen, til brug for varetagelsen af sine

opgaver, udveksle nødvendige oplysninger med de kompetente myndighe-

der.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at indgangen har en klar adgang til at

indsamle, behandle og videregive oplysninger på tværs af indgangen og de

kompetente myndigheder. Det omfatter bl.a. oplysninger om virksomheder,

herunder ansøgningsmateriale fra disse samt andet materiale, som de kom-

UDKAST

petente myndigheder måtte ligge inde med af relevans for godkendelsesfor-

løbet. Det kunne også være personoplysninger, eksempelvis i form af kon-

taktoplysninger på medarbejdere hos virksomheder.

Efter det foreslåede

stk. 2,

orienterer de kompetente myndigheder uden

ugrundet ophold indgangen om alle væsentlige sagsbehandlingsskridt og ek-

speditioner i godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet. De kom-

petente myndigheder udleverer desuden oplysninger til indgangen på an-

modning af indgangens forespørgsel, inden for en af indgangen fastsat frist.

Den foreslåede bestemmelse forpligter de kompetente myndigheder til uden

ugrundet ophold at orientere indgangen om alle væsentlige sagsbehand-

lingsskridt og ekspeditioner om godkendelsesproceduren eller godkendel-

sesforløbet. Ved”uden ugrundet ophold” forstås, at indgangen til enhver tid

er bekendt med oplysningerne, og dermed har mulighed for at dele disse

oplysninger med produktionsvirksomheder. ”Væsentlige sagsbehandlings-

skridt” skal forstås i overensstemmelse med begrebet i offentlighedslovens

§ 13, stk. 2. Orienteringen skal foregå parallelt med, at det væsentlige sags-

behandlingsskridt foretages. Ved ”ekspeditioner” forstås øvrige, mindre

skridt som skønnes relevante for indgangen at være orienteret om. Forplig-

telsen gælder både i forhold til godkendelsesforløb, jf. § 9 og godkendelses-

procedurer, jf. § 7. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ind-

gangen kan pålægge de kompetente myndigheder at udlevere oplysninger,

som indgangen skønner er af relevans for godkendelsesforløbet eller god-

kendelsesproceduren inden for en af indgangen fastsat frist. Ved fastsættelse

af fristen tager indgangen højde for karakteren af de oplysninger, der anmo-

des om, ligesom indgangen lægger vægt på, at fristen er rimelig.

Efter det foreslåede

stk. 3,

kan indgangen på produktionsvirksomhedens

vegne tilgå deres verserende sager af betydning for godkendelsesproceduren

eller godkendelsesforløbet ved de kompetente myndigheder.

Det foreslås, at indgangen kan tilgå de pågældende verserende sager af be-

tydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet gennem

etableringen af en digital understøttelsesplatform, hvor statslige og kommu-

nale myndigheder deler data omkring alle relevante sagsbehandlingsproces-

ser, herunder ansøgninger. Dataudvekslingen vil herefter ske i et generelt

styrket samarbejde og koordination mellem indgangen, øvrige statslige

myndigheder samt kommunerne. Når der er tale om en udenlandsk investor,

indgår Udenrigsministeriet i indgangen. Hermed sikres sammenhæng med

det samlede forløb om en potentiel investering i Danmark, som Udenrigs-

ministeriet varetager over for den udenlandske investor.

UDKAST

Til § 5

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt på området, hvorfor

etableringen af en ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Efter det foreslåede

stk. 1,

kan indgangen, i forbindelse med varetagelsen af

sine opgaver, fastsætte bindende frister for de kompetente myndigheders

sagsbehandlingstid.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indgangen kan pålægge de kom-

petente myndigheder at gennemføre deres sagsbehandling, herunder træffe

afgørelse, inden for de af indgangen fastsatte frister. De fastsatte frister er

bindende for de kompetente myndigheder. Indgangen skal i forbindelse med

fastsættelsen af fristerne tage højde for sagens forhold, herunder dens kom-

pleksitet. Indgangen foretager en høring af den kompetente myndighed, in-

den indgangen fastsætter en bindende frist for den kompetente myndigheds

sagsbehandlingstid.

Efter det foreslåede

stk. 2,

kan indgangen fastsætte bindende frister for an-

søgervirksomhedens besvarelse af spørgsmål eller indsendelse af supple-

rende oplysninger i forbindelse med de kompetente myndigheders sagsbe-

handling.

Med bestemmelsen sikres det, at godkendelsesforløbet ikke trækker ud som

følge af, at ansøgervirksomheden ikke besvarer spørgsmål eller sender sup-

plerende oplysninger. Spørgsmålene skal være relevante for den pågæl-

dende sag. Indgangen vurderer selv, efter inddragelse af de kompetente

myndigheder, om dette er tilfældet. Overholdes en fastsat frist ikke, kan det

have betydning for godkendelsesforløbets varighed, jf. § 11.

Efter det foreslåede

stk. 3,

kan indgangen forelægge de kompetente myn-

digheder virksomheders ansøgninger om anerkendelse som strategisk net-

tonulprojekt. Indgangen kan i den forbindelse pålægge de kompetente myn-

digheder at afgive udtalelse herom inden for en bindende frist.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de kompetente myndigheder bli-

ver forpligtet til at komme med en udtalelse til brug for indgangens vurde-

ring i sager, hvor en virksomhed har ansøgt om anerkendelse som strategisk

nettonulprojekt, jf. NZIA-forordningen. Indgangen kan i den forbindelse på-

lægge de kompetente myndigheder en bindende frist for udtalelsen. I for-

bindelse med fastsættelsen af fristen, tager indgangen højde for projektets

karakter, og fastsætter en rimelig frist.

UDKAST

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at i erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren

for grøn trepart kan bemyndige en statslig myndighed, under det pågæl-

dende ministerium, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den

pågældende minister. Bestemmelsen indebærer, at vedkommende ressort-

minister kan bemyndige myndigheder oprettet under det pågældende ressort

til at udøve de call-in beføjelser, som følger af bestemmelsen

Det foreslås i

Stk.

2, at miljøministeren, efter kommunalbestyrelsens anmod-

ning, skal kunne overtage en konkret sag vedrørende miljøgodkendelse efter

lov om miljøbeskyttelse § 33 og lov om miljøvurdering af planer i sager, der

vedrører eller i øvrigt er af betydning for godkendelsesprocedurer, jf. Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024.

Overtagelse vil alene kunne ske efter kommunalbestyrelsens anmodning.

Udgangspunktet er, at en miljøgodkendelsessag behandles af den myndig-

hed, der har godkendelseskompetencen efter bekendtgørelse om godken-

delse af listevirksomhed. Call in skal kun finde anvendelse i særlige tilfælde.

Ved call in efter denne lov vil der blive lagt vægt på hensynet til national

vækst, derudover skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af pro-

cessen ved kompetenceovergangen.

Miljøministeren kan derudover fortsat vælge at overtage sager efter eksiste-

rende praksis efter miljøbeskyttelsesloven § 82.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for grøn trepart, efter anmodning fra kom-

munalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde, kan beslutte at overtage kom-

munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om mil-

jøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sa-

ger, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for godkendelsesprocedurer,

jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1735 af 13. juni

2024 samt for godkendelsesforløb efter denne lov.

Til § 7

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt på området, hvorfor

etableringen af en ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at Virksomheder omfattet af reglerne i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 eller Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om

adgang til et centralt kontaktpunkt kan benytte indgangen ved ansøgning om

UDKAST

tilladelse til byggeri, udbygning og omdannelse af anlæg til nettonulprojek-

ter..

Det foreslås i

stk. 2,

at indgangen kan afvise ansøgninger fra virksomheder,

som ikke opfylder betingelserne, jf. stk. 1.

Efter det foreslåede

stk. 3,

kan Erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

om henvendelse til indgangen.

Virksomheder, der inden lovens ikrafttræden har indledt ansøgningspro-

cessen med den pågældende myndighed, udelukkes ikke fra at anvende

indgangen efter lovens ikrafttræden, såfremt det senere viser sig, at de kan

gøre brug af det. Dette er i overensstemmelse med lovens formål om at

lette og koordinere godkendelsesforløbet for produktionsvirksomheder.

Bestemmelsen er udarbejdet i overensstemmelse med og med afsæt i defi-

nitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af

13. juni 2024.

Til § 8

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt på området, hvorfor

etableringen af en ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Det foreslås i

§ 8,

at virksomheder omfattet af indgangen tildeles en kon-

taktperson, som vil bistå virksomheden gennem hele godkendelsesproces-

sen herunder udarbejde en procesplan for virksomhedens samlede godken-

delsesproces. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden

vil kunne rette henvendelse til den faste kontaktperson, der herefter vil bistå

virksomheden gennem den pågældende godkendelsesproces. En samlet pro-

cesplan med milepæle for de enkelte tilladelser, skal bidrage til at skabe

gennemsigtighed i den samlede myndighedsbehandling.

Til § 9

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt på området, hvorfor

etableringen af ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at produktionsvirksomheder kan benytte indgangen ved

ansøgning om tilladelse til etablering, udvidelse og omdannelse af anlæg,

hvis 1) virksomheden ønsker at etablere, udvide eller omdanne sine produk-

tionsfaciliteter eller tilknyttede aktiviteter i en industripark udpeget efter

UDKAST

denne lov, 2) etableringen eller udvidelsen af produktionsanlægget kræver

tilladelser eller dispensationer fra både statslige og kommunale myndighe-

der, eller 3) den projekterede investeringssum til etablering eller udvidelse

af produktionsanlægget udgør mindst 100 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at produktionsvirksomheder kan

vælge at anvende indgangen til at løse opgaver inden for dets formål. Virk-

somhederne har således ikke pligt til at anvende indgangen, og kan således

undlade at anvende indgangen, eller først anvende det på det tidspunkt i

godkendelsesforløbet, hvor de ønsker det. Det er dog en forudsætning for at

anvende indgangen, at virksomhederne opfylder mindst én af de oplistede

betingelser.

Efter det foreslåede

nr. 1,

vil ansøgervirksomheden således i medfør af be-

stemmelsen kunne anvende indgangen, hvis virksomheden ønsker at etab-

lere, udvide eller omdanne sine aktiviteter eller tilknyttede aktiviteter i en

industripark udpeget efter denne lov.

Efter det foreslåede

nr. 2,

vil ansøgervirksomheden, i medfør af bestemmel-

sen, kunne anvende indgangen, hvis etableringen eller udvidelsen af virk-

somheden kræver tilladelse eller dispensation fra både statslige og kommu-

nale myndigheder samt hvis virksomheden skal indsende en anmodning.

Dette gælder uanset hvilke former for tilladelser, dispensationer eller an-

modninger, der er tale om.

Endelig vil ansøgervirksomheden efter det foreslåede

nr.

3, kunne anvende

indgangen, hvis den projekterede investeringssum til etablering, udvidelse

eller omdannelse af virksomhedens produktionsanlæg eller tilknyttet aktivi-

tet dokumenterbart udgør mindst 100 mio. kr. Virksomheden skal kunne do-

kumentere den projekterede projektsum. Med ”dokumentere” forstås, at

virksomheden skal være i stand til at påvise eller sandsynliggøre, at den pro-

jekterede investeringssum til etablering eller udvidelse af virksomheden an-

drager mindst 100 mio. Dokumentationen kan eksempelvis bestå af forbe-

redelser til planer, herunder, men ikke begrænset til, indgåelse af aftaler med

underleverandører. Den projekterede investeringssum kan desuden sand-

synliggøres gennem mere detaljeret redegørelse for de forventede udgifts-

poster

Det forslås i

stk. 2,

at indgangen skal kunne afvise ansøgninger fra virksom-

heder, som ikke opfylder betingelserne, jf. stk. 1. Bestemmelsen tydeliggør

indgangens mulighed for at efterprøve, hvorvidt de ansøgervirksomheder,

som henvender sig til indgangen, opfylder betingelserne for at opnå bistand

fra indgangen

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

henvendelse til indgangen. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at er-

hvervsministeren kan fastsætte regler om at benytte indgangen ved at fast-

sætte supplerende kriterier der skal opfyldes for, at kunne benytte indgan-

gen. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at en virksomhed forinden

sin ansøgning kontakter indgangen med henblik på at blive vejledt. Bestem-

melsen vil desuden ikke være til hinder for, at kontakt med indgangen, der

ligger efter den indledende henvendelse sker på anden vis, herunder gennem

telefon og e-mail.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

adgangen til at benytte indgangen. Den foreslåede bestemmelse vil inde-

bære, at erhvervsministeren fx kan indskrænke adgangen til at benytte ind-

gangen yderligere ved at fastsætte supplerende kriterier der skal opfyldes

for, at kunne benytte indgangen.

Til § 10

Der eksisterer ikke et fælles myndighedskontaktpunkt, hvorfor etableringen

af en ”én indgang-ordning” er en nyskabelse.

Det foreslås i

§ 10,

at produktionsvirksomheder tildeles en kontaktperson

hos indgangen til at bistå virksomheden gennem hele godkendelsesforløbet,

herunder har virksomheden krav på en procesplan med oversigt over den

samlede godkendelsesproces.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden får tildelt én

kontaktperson hos indgangen. Det vil således være den pågældende kontakt-

person, der varetager al korrespondancen mellem indgangen og den pågæl-

dende virksomhed. Dermed sikres det, at virksomheden ved hvilken person,

der skal bistå den i godkendelsesforløbet og således, hvem den skal tage fat

i, hvis der er spørgsmål. Desuden undgås det, at der går viden eller fremdrift

tabt ved, at der er flere involverede i korrespondancen. Bestemmelsen er

ikke til hinder for, at flere medarbejdere hos indgangen kan bistå ved be-

handling af sagen, herunder kontakten til kompetente virksomheder, så

længe det er den samme kontaktperson, der varetager kontakten til virksom-

heden. Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at indgangen kan ud-

pege en ny kontaktperson ved dennes forfald, eksempelvis som følge af syg-

dom eller jobskifte eller i andre særlige tilfælde, eksempelvis hvis samar-

bejdet med virksomheden ikke fungerer optimalt. Endeligt er bestemmelsen

ikke til hinder for, at en virksomhed har kontakt til indgangen i de indle-

dende faser, herunder inden der er udpeget en kontaktperson.

UDKAST

Indgangens vil udelukkende bistå ansøgervirksomhederne, og således ikke

forestå nogen form for rådgivning.

Indgangen inddrager relevante myndigheder. Eksempelvis inddrages Uden-

rigsministeriet, når ansøgervirksomheden er en udenlandsk virksomhed.

Endelig skal den foreslåede samlede procesplan med milepæle for de en-

kelte tilladelser, bidrage til at skabe gennemsigtighed i den samlede myn-

dighedsbehandling.

Til § 11

Der findes ikke nogen gældende regulering af et samlet sagsbehandlingsloft

for godkendelsesforløb.

Efter det foreslåede

stk. 1,

må et godkendelsesforløb ikke overskride 18 må-

neder fra indledning til afslutning, jf. dog stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der sættes et loft for, hvor lang

tid et godkendelsesforløb må vare. En produktionsvirksomhed vil dog ikke

have et retskrav efter bestemmelsen, og vil således ikke kunne få erstatning

for hverken direkte eller indirekte tab som følge af, at godkendelsesforløbets

varighed overstiger 18 måneder fra indledning til afslutning.

Fristen svarer til den, der gælder for godkendelsesprocedurer i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas

økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af

forordning (EU) 2018/1724.

Fristen regnes fra ansøgningssagen er fuldt oplyst af ansøgervirksomheden.

Fristen gælder udelukkende i forbindelse med godkendelsesforløb, hvor

indgangen er blevet benyttet.

Det foreslås i

stk. 2,

at der for simple godkendelsesforløb kan fastsættes en

kortere frist på 12 måneder fra indledning til afslutning. Det foreslås i den

forbindelse, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om af-

grænsningen af simple godkendelsesforløb.

Fristen gælder udelukkende i forbindelse med godkendelsesforløb, hvor

indgangen er blevet benyttet. Indgangen foretager en høring af kompetente

myndigheder, inden indgangen fastsætter en frist.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en miljøkonsekvensvurdering kræves i henhold

til direktiv 2011/92/EU, medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i

artikel 1, stk. 2, litra g), nr. i), i nævnte direktiv, ikke i godkendelsesforløbets

varighed som omhandlet i bestemmelsens stk. 1.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis høringen i henhold til artikel 1, stk. 2, litra g),

nr. ii), i direktiv 2011/92/EU viser, at der er behov for at supplere miljøkon-

sekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangen

give ansøgervirksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysnin-

ger. I så fald meddeler indgangen ansøgervirksomheden den dato, hvor de

yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket tidligst skal ske 30 dage fra

datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af

yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes

ikke i godkendelsesforløbets varighed omhandlet i nærværende bestemmel-

ses stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at godkendelsesforløbets varig-

hed ligeledes kan forlængelses i tilfælde, hvor der er behov for at supplere

miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Såfremt ansøgervirksomheden såle-

des ikke forelægger oplysningerne inden for den tidsfrist, som indgangen

har fastsat, tæller fristoverskridelse ikke med i godkendelsesforløbets varig-

hed. Bestemmelsen svarer til det, der gælder i forhold til godkendelsespro-

cedurer.

Det foreslås i

Stk. 5,

at hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende

kommunal planlægning for områdets anvendelse, skal de trin, der følger af

lov om planlægning, ikke medtages i godkendelsesforløbets varighed.

Det foreslås i

Stk. 6,

at hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende

nettilslutning, skal de trin, der følger af lov om planlægning, ikke medtages

i beregningen af godkendelsesforløbets varighed.Det foreslås i

stk. 7,

at så-

fremt en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangens spørgsmål eller ind-

sender supplerende oplysninger, jf. § 5, stk. 2, inden for de fastsatte frister,

kan godkendelsesforløbets varighed forlænges med fristoverskridelsen.

Den foreslåede bestemmelse holder ansøgervirksomheden ansvarlig for en

overskridelse af godkendelsesforløbets varighed, der skyldes virksomhe-

dens forhold, og således ikke kan bebrejdes indgangen eller de kompetente

myndigheder, som er involveret i godkendelsesforløbet. Godkendelsesfor-

løbets varighed efter stk. 1, forlænges således med den tid der går fra, at

virksomheden skulle have svaret indgangen, og til det tidspunkt, hvor virk-

somheden rent faktisk svarer indgangen på dets spørgsmål eller sender de

UDKAST

supplerende oplysninger. Indgangen oplyser virksomheden, når det mener,

at spørgsmålene er besvaret fyldestgørende eller det relevante supplerende

materiale er indsendt.

Det foreslås i

stk. 8,

at erhvervsministeren fastsætter rammer for hvilke pro-

jekter, der kan udpeges til strategiske nettonul-projekter og processen her-

for.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12,

at erhvervsministeren, efter aftale med ministeren for

byer og landdistrikter, efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, kan udpege

geografisk sammenhængende områder til etablering af industriparker.

Efter det foreslåede stk. 1 hviler adgangen til udpegningen på fem kumula-

tive betingelser: For det første skal indmeldingen af området, efter det fore-

slåede

nr. 1,

være et kommunalt ønske, herunder skal der være et kommu-

nalt engagement i at understøtte udviklingen af de indmeldte arealer og til-

vejebringe det nødvendige plangrundlag. Det er således en central forudsæt-

ning, at etableringen af industriparken hviler på et kommunalt ønske herom.

For det andet skal der, efter det foreslåede

nr. 2,

være er en betydelig er-

hvervsinteresse i udpegningen af arealet. Det forudsættes således, at der i

forbindelse med det kommunale ønske om udpegningen af industriparken

kan peges på et konkret behov for områder til produktionsvirksomheder. Ef-

ter det foreslåede

nr. 3,

er muligheden for udpegningen til industripark be-

tinget af, at der enten allerede er den nødvendige erhvervsmæssige infra-

struktur, herunder elnet, vand-, varme- og gasforsyning, eller hvor der plan-

lægges herfor. Specifikt i forhold til elnettet og gassystemet bemærkes det,

at industriparker placeres, hvor der allerede er den nødvendige infrastruktur

eller hvor der er planer for udbygning i henhold til Energinet og netvirksom-

hedernes udviklingsplaner. Alle aktører har ret til adgang til nettet på lige

og gennemsigtige vilkår. De samme hensyn gør sig gældende for gassyste-

met.

Efter det foreslåede nr. 4 er muligheden for udpegning til industripark be-

tinget af, at den nødvendige transportinfrastruktur allerede eksisterer, eller

hvor der planlægges herfor.

Endelig er muligheden for udpegning af industriparker, efter det foreslåede

nr. 5,

betinget af, at industriparken placeres i nærheden af arbejdskraft, her-

under uddannelsesinstitutioner og eksisterende erhvervsklynger. Efter den

foreslåede nr. 6, kan industriparker ikke udpeges, hvor der er beskyttet natur

eller naturnationalparker.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1-4,

at kan der ikke ske udpegning efter stk. 1, hvis

arealet er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, hvis arealet er fredet

efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse og lever op til kriterierne for be-

skyttet natur, hvis arealet er omfattet af reglerne om naturnationalparker i

lov om naturbeskyttelse eller, hvis arealet er udpeget som et Natura 2000-

område efter lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesom-

råder.

Den fysiske planlægning af parkerne forestås af kommunalbestyrelserne ef-

ter planlovens regler. Der ændres ikke på de regler, der i dag gælder for

produktionsvirksomheder, herunder miljøregulering og mulighederne for at

kunne planlægge for områder til produktionsvirksomheder.

Det følger af ”Aftale om rød løber for produktionsvirksomheder”, at aftale-

partierne lægger vægt på ikke at udpege industriparker i områder med evt.

fremtidige naturnationalparker, som drøftes politisk. Den statslige screening

af de indmeldte arealer til industriparker vil derfor undersøge disse forhold.

Det bemærkes, at der i undersøgelsen skal tages hensyn til eksisterende og

fremtidig elnet- og gassystemer, herunder også fremtidig udbygning af ener-

giinfrastrukturen. Hensynet skal også varetages ifm. den konkrete udpeg-

ning af statslige industriparker, eksempelvis ved at der friholdes arealer,

også inden for industriparkerne, til det kollektive net, herunder arealer til

fremtidig udvidelse og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbin-

delse med udpegningen af arealer til industriparker.

I forbindelse med den politiske beslutning om udpegning af industriparker

vil de øvrige nationale interesser, jf. lov om planlægning, inden for de kon-

krete områder blive vurderet på baggrund af den statslige screening. Det

forventes derfor, at der efter udpegning af industriparker ikke fremsættes

indsigelser fsva. nationale interesser.

Efter det foreslåede

Stk. 3,

kan erhvervsministeren ved udpegningen af in-

dustriparker lægge særlig vægt på områdets geografiske sammenhæng med

arealer udpeget, jf. lov om statsligt udpegede energiparker.

Efter det foreslåede

Stk. 4,

kan erhvervsministeren efter aftale med ministe-

ren for byer og landdistrikter fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse

af kommunernes ansøgning, evaluering og udpegning af industriparker. Det

foreslås i

stk. 5,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et areal

udpeget som industripark skal ophøre med at være industripark.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om, at en industripark kan ophøre med at være en industripark

UDKAST

efter, at den er blevet udpeget hertil. Der fastsættes en solnedgangsklausul

på fem år, idet den nærmere tidsafgrænsning skal afklares endeligt i dialog

med kommunerne.

Hvis der er ønske at få udpeget et område til industripark, der ikke ligger i

umiddelbar tilknytning til eksisterende udbygget byzone, kan kommunalbe-

styrelsen først gennemføre kommune- og lokalplanlægning, når ministeren

for byer og landdistrikter har givet tilladelse hertil eller har udstedt et lands-

plandirektiv, der åbner mulighed for kommunalbestyrelsens lokalplanlæg-

ning. Uudnyttede statslige arealreservationer bortfalder efter fem år, med-

mindre andet aftales konkret. Bestemmelser herom fastsættes i et landsplan-

direktiv, der udstedes af ministeren for byer og landdistrikter.

Til § 13

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren ved digital annoncering kan ind-

kalde forslag fra kommunalbestyrelser til områder, der kan udpeges som in-

dustripark, jf. § 12, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil danne rammerne for erhvervsministerens

gennemførelse af en annoncering, hvis erhvervsministeren vælger at fore-

tage en annoncering. Indkaldelsen vil ske ved digital annoncering, forven-

teligt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at få udpeget det

foreslåede område som industripark. Det gælder uanset, at de fastsatte nød-

vendige betingelser er opfyldte.

Det foreslås i

stk. 2,

et forslag skal indeholde en klar geografisk afgrænsning

af det foreslåede område og en tilkendegivelse af, at kommunalbestyrelsen

vil tilvejebringe det nødvendige plangrundlag, med henblik på at området

kan anvendes til produktionsvirksomheder.

Afgrænsningen vil skulle angives med henvisning til kortmateriale i ansøg-

ningen, og det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der inden for et større

område ønskes udpeget en industripark på et ubestemt areal.

Kravet vil dog ikke være til hinder for, at der under behandlingen af et for-

slag kan foretages justeringer af afgrænsningen. Det vil være muligt for er-

hvervsministeren i dialog med kommunalbestyrelsen både at indskrænke og

udvide afgrænsningen af området set i forhold til det foreslåede om-

råde. F.eks. vil det kunne vise sig nødvendigt at indskrænke området for at

UDKAST

sikre, at nationale interesser ikke forhindrer områdets anvendelse til produk-

tionsvirksomheder. Det kan endvidere vise sig hensigtsmæssigt at udvide

området i dialog med kommunalbestyrelsen under hensyn til nærmere un-

dersøgelser af de lokale forhold.

Redegørelsen kan indeholde følgende oplysninger:

1) Områdets størrelse, zonestatus og eventuelle beskyttelseskrav.

2) Arealernes ejerforhold.

3) Arealernes tiltænkte anvendelse og baggrund herfor, herunder om

arealet forbeholdes sektorspecifik produktion, samt om der er tale

om nyetablering af produktionsfaciliteter eller anlæg i tilknytning til

eksisterende produktionserhverv.

4) Redegørelse for de gældende miljøforhold, herunder miljøscreening,

miljøvurdering samt oplysninger om andre særlige miljøforhold af

betydning for vurdering af forslaget.

5) Redegørelse for særlige interesser i anvendelsen af området, herun-

der i forhold til nationale planlægningsmæssige interesser.

6) Redegørelse for den tiltænkte kommunale proces, herunder tidsplan

for tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag,

planer for modning af arealerne, samt dialog med lodsejere om area-

lernes anvendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

indsendelse af forslag efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af for-

slag, om krav til forslags indhold og form, og at forslag skal indsendes digi-

talt.

Erhvervsministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne

fastsætte regler om, at forslag skal indsendes digitalt.

Et krav om, at forslag skal indsendes ved digital kommunikation, vil inde-

bære, at indmeldelse af forslag som det klare udgangspunkt ikke vil kunne

anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den fore-

skrevne digitale måde.

Det foreslås i

stk. 4,

at før udpegning af et område som industripark i medfør

af § 12, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.

Det vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at offentliggøre et for-

slag om udpegning af en industripark i form af et udkast til bekendtgørelse,

UDKAST

Offentliggørelse forventes at ske ved offentliggørelse på Høringsporta-

len. Som supplement til den påkrævede offentliggørelse kan forslaget of-

fentliggøres andre steder, f.eks. på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Det lægges i forbindelse med annonceringen til grund, at der er lokal opbak-

ning til de indmeldte områder.

Til § 14

Efter den foreslåede

§ 15,

kan afgørelser efter denne lov ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at adressater for afgørelser, der

træffes efter loven, ikke kan indbringe disse for en anden administrativ myn-

dighed. Dog kan sådanne afgørelser indbringes for domstolene.

Til § 15

Der findes ikke nogen mulighed for strafferetlige sanktioner på nuværende

tidspunkt.

Efter den foreslåede

stk. 1,

straffes, med mindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger

samt fortielse af oplysninger over for indgangen og de kompetente myndig-

heder med bøde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at produktionsvirksomheder kan

straffes, hvis de afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til indgangen

eller de kompetente myndigheder – eller hvis de samme fortier væsentlige

oplysninger.

Efter det foreslåede

stk. 2,

kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det bemærkes, at ved valg af ansvarssubjekt for overtrædelser af særlovgiv-

ning, hvor der er hjemlet strafansvar for juridiske personer, er udgangspunk-

tet, at der rejses tiltale mod den juridiske person. I en række tilfælde kan der

imidlertid være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person –

tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de

pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har ledel-

sen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren,

eksempelvis handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen

foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller

UDKAST

de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i alminde-

lighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette

kan for eksempel være tilfældet, hvis der er tale om en grov overtrædelse,

som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på

eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvi-

ses i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juri-

diske personer.

Til § 16

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på godkendelsesproce-

durer, som er iværksat før Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltnin-

ger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologi-

produkter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 ikrafttrædelse.

Til § 17

Til nr. 1

Der eksisterer ikke regler i undergrundsloven eller anden lovgivning om of-

fentliggørelse af økonomiske vurderinger om lagring af CO

, for selskaber

med tilladelse til indvinding af kulbrinter

Det følger af den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens

§ 34 c, stk.

at rettighedshavere med en tilladelse til indvinding af kulbrinter efter § 5

for alle anlæg, der har indsendt en indvindingsplan efter § 10 om at overgå

til en afviklingsfase, skal offentliggøre økonomiske vurderinger af omkost-

ningerne ved at muliggøre CO

-injektion, herunder data om hvorvidt loka-

liteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO

-injektion og –lag-

ring samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og

-former, der egner sig til at transportere CO

sikkert frem til lokaliteten, så-

fremt sådanne oplysninger findes.

Den foreslåede bestemmelse, som vil blive indsat i undergrundslovens § 34

c, stk. 1, vil medføre, at selskaber med en tilladelse til olie- og gasindvinding

efter undergrundslovens § 5, vil blive forpligtet til at offentliggøre data om

økonomiske vurderinger af omkostningerne ved at muliggøre CO

-injektion

UDKAST

for så vidt angår produktionsanlæg som er anmeldt til afvikling, såfremt så-

danne oplysninger måtte findes. Dette omfatter også anlæg, der er blevet

anmeldt til afvikling, herunder også anlæg, der er afviklet, inden lovens

ikrafttrædelse. Forpligtelsen vil omfatte data om, hvorvidt lokaliteten vil

være egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO

-injektion og –lagring,

samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og -

former, der egner sig til at transportere CO

sikkert frem til lokaliteten, så-

fremt disse findes.

Offentliggørelse vil som udgangspunkt skulle ske på virksomhedens hjem-

meside på en måde, der er nemt tilgængelig for interesserede parter.

Formålet med offentliggørelse er, at udbrede viden om vurderinger af om-

kostningerne ved geologisk lagring i det pågældende område.

Det fremgår af forordningens art. 23(1), litra b, at rettighedshavere ikke kan

blive gjort erstatningsansvarlig for offentliggørelsen af den omtalte data.

Rettighedshaveren vil i overensstemmelse hermed ikke kunne gøres erstat-

ningsansvarlig for overholdelse af forpligtelsen.

Bestemmelsen vil blive anvendt således, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren i forbindelse med afgørelser efter § 10 i undergrundsloven om over-

gang til afviklingsfase for et givent felt påser, at rettighedshaveren offent-

liggør oplysninger, som beskrevet i bestemmelsen. Klima-, energi- og for-

syningsministeren kan i den forbindelse anmode rettighedshaverne om at

oplyse, hvorvidt rettighedshaveren ligger inde med oplysninger eller ej. Der

vil kunne meddeles påbud om opfyldelse, jf. undergrundslovens § 25, stk.

1, og manglende efterlevelse af påbud vil kunne straffes, jf. undergrundslo-

vens § 38, stk. 1, nr. 3.

Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 34

stk. 2,

at bestemmelsens stk. 1, ikke finder anvendelse, for rettighedsha-

vere, der har ansøgt om en efterforskningstilladelse til lagring af CO

efter

kapitel 6 i undergrundsloven.

Bestemmelsen vil medføre, at forpligtelsen til at offentliggøre de data, der

er angivet i § 34 c, stk. 1, ikke finder anvendelse, såfremt virksomheden har

ansøgt om en efterforskningstilladelse til at lagre CO

efter undergrundslo-

vens kapitel 6.

Til nr. 2

UDKAST

Der findes ikke regler i undergrundsloven eller anden lovgivning, hvorefter

der kan straffes eller fastsættes straf for overtrædelse af NZIA-forordningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 3

i undergrundslovens § 38. Det

følger af den foreslåede bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestem-

melser som medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte regler om straf for

overtrædelse af i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltnin-

ger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologi-

produkter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (NZIA-forordnin-

gen).

Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at bekendtgørelsen som mini-

mum vil komme til at opfylde Danmarks forpligtelse efter NZIA-forordnin-

gen art. 23(13) om at fastsætte effektive forholdsmæssige sanktioner, der

har en afskrækkende virkning.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med even-

tuelle udtalelser eller dokumenter fra EU-Kommissionen som omhandler,

hvordan forpligtelsen i art. 23(13) opfyldes.

Strafsubjekterne for så vidt angår art. 23(13) er olie- og gasselskaber, der er

forpligtede efter art 23(1), idet deres forpligtelse fremgår af art. 23(3). I Dan-

mark vil dette sige rettighedshavere i medfør af undergrundslovens § 5 med

tilladelse til indvinding af kulbrinter.

Til § 18

Det følger af den foreslåede

§ 18,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland.