DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 78
Offentligt

af juni

2023

FORORD

Af formand for Medieansvarsudvalget,

bestyrelsesformand Søren Pind

Den teknologiske udvikling har, samtidig med sin enorme frisættelse af det enkelte menneske, medvirket til at

etablere en tilstand af normløshed, som udfordrer rammerne om den demokratiske samtale. Normløsheden træ-

der tydeligst frem på digitale tjenester med den konsekvens, at retfærdigheden og sandheden – i al dens menne-

skelige mangfoldighed – bliver en illusion. Det smitter af på de publicistiske medier, som er i konkurrence om bru-

gere og annonceindtægter med de digitale tjenester, og som for længst har mistet monopolet på at udlægge ver-

dens gang. Når ekstremiteter spreder sig på nettet, kan det ikke undgå at påvirke de publicistiske medier. Samtidig

kommer folk i klemme i disse sammenhænge uden reel mulighed for æresoprejsning og retfærdighed. Derfor skal

vi styrke den demokratiske samtale gennem normer og ansvar.

Det offentlige rum bør i rimeligt og muligt omfang bygge på fælles normer om redelighed. En sandhedssøgende,

oplysende og nysgerrig presse renser demokratiet og er en forudsætning for, at folkestyre og fællesskab kan fun-

gere. Medier, som forstår og tager ansvar for, at de er en vital del af magten. At de ikke er betragtere, men deltagere

og en forudsætning for, at domstole, regering og Folketing kan fungere. De publicistiske mediers vilkår for at ud-

fylde denne rolle er blevet vanskeligere gennem de senere år, hvor nye aktører, som taler til store publikummer,

fylder mere og mere. Nye teknologier har gjort det vanskeligere end nogensinde før at afkode, om det indhold man

præsenteres for, er ægte. De publicistiske medier har endnu ikke fundet den platform, der gør, at forskellen til øv-

rige medier er indlysende og tilbuddet uomgængeligt og overbevisende. Det er mit håb, at vi kan nå derhen, men vi

er der ikke endnu. Vi er stadig i begyndelsen af den nye tid.

Ingen skal censurere, hvad medier bringer. Men medier skal stå til ansvar for det, de bringer og følge nogle fælles

spilleregler. Et sådant ansvar kan man i dag formelt gøre gældende over for de publicistiske medier, men ikke de

nye aktører. Der er i den sammenhæng behov for en normdannelse, som skal nyetablere en fælles forståelse af,

hvad der er redeligt – og uredeligt – i den moderne digitale medievirkelighed. Til det formål lægges op til, at der

etables en offentlig finansieret medieombudsmand – et stort og betydningsfuldt skridt for at sikre friheden og ret-

færdigheden i denne sammenhæng. I virkeligheden som da man så sig omkring i 1950erne og føjede en ombuds-

mand til vores demokrati og den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Alt var formelt godt, men der mang-

lende noget. Sådan er det også i dag. Vi har endnu ikke fundet os til rette i den nye tid. Og noget mangler der – på

trods af demokrati, ytringsfrihed, medier, mediestøtte og domstole.

Det er i dag for vanskeligt at få retfærdighed, når man er blevet udsat for uretmæssige, grove beskyldninger eller

krænkelser af privatlivet i den offentlige samtale. Selvom lovgivningen om freds- og ærekrænkelser findes, er det

svært – specielt på de digitale tjenester, men ikke kun – at forfølge muligheden for at få genoprettet sit gode navn og

rygte og få standset skadelige løgne. Det er ødelæggende for den demokratiske samtale. En anden vigtig opgave for

Medieansvarsudvalget har derfor været at se på strukturerne for den eksisterende lovgivning om freds- og ære-

krænkelser, og hvordan den hurtigere og nemmere kan få retskraft.

Vi har i udvalget gennem lidt mere end to år arbejdet vidensopbyggende. Vi har afsøgt og afgrænset en række kom-

plekse og principielle problemstillinger, man kan se nærmere uddybet på de efterfølgende sider. Og vi har drøftet

mulige løsninger. Jeg er glad for, at udvalgets sammensætning – med bred repræsentation fra publicistiske og nye

medier, civilsamfundet og nogle af de mest kompetente personer på deres felter - har gjort det muligt at nå hertil.

Jeg vil derfor gerne takke samtlige udvalgsmedlemmer, som har bidraget til, at vi nu kan fremlægge anbefalingerne.

Jeg vil derudover takke de borgere, institutioner og organisationer, som har fulgt udvalgets arbejde og ved flere lej-

ligheder holdt oplæg for udvalget.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Medieansvarsudvalget løser ikke alle udfordringerne, men mit håb er, at vi kan skabe en bedre ramme om den de-

mokratiske samtale. Jeg håber også, at udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for menne-

sker, som er blevet uretfærdigt behandlet og kværnet i den store mediemaskine. Det vil være et godt sted at starte.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING ............................................................................................................................. 5

1.1. Udvalgets opgaver ...................................................................................................................................5

1.2. Udvalgets sammensætning......................................................................................................................6

1.3. Udvalgets arbejde ...................................................................................................................................7

1.4. Sammenfatning.......................................................................................................................................9

2. MEDIEANSVARET ..................................................................................................................... 14

2.1. Medieansvarsloven................................................................................................................................14

2.2. Pressenævnet .......................................................................................................................................15

3 UDFORDRINGSBILLEDE ............................................................................................................ 17

3.1 Indledning..............................................................................................................................................17

3.2. Udfordringsbillede.................................................................................................................................18

3.2.1. Nye medieaktører og -teknologier....................................................................................................18

3.2.2. Massemedier .................................................................................................................................19

3.2.3. Borgere og virksomheders mulighed for genoprejsning .....................................................................19

4. MEDIEANSVARSUDVALGETS ANBEFALINGER ............................................................................ 21

4.1. Etablering af en dansk medieombudsmand ............................................................................................21

4.2. Pressenævnet .......................................................................................................................................34

4.2.1. Ens regulering af medier udgivet under samme titel..........................................................................34

4.2.2. Ens regler om sletning af offentliggjort indhold .................................................................................35

4.3. De presseetiske regler ...........................................................................................................................38

4.4. Genoprejsning for digitale ærekrænkelser ..............................................................................................38

4.4.1. Forenkling af genoprejsningsprocessen...........................................................................................39

4.4.2. Straf- og tortgodtgørelsesniveauerne i sager om freds- og ærekrænkelser .........................................42

4.5. Nye medieaktørers ansvarsforhold .........................................................................................................42

4.6. Digitale formidlingstjenesters ansvarsforhold .........................................................................................48

4.7. Certificeringsordning for massemedier med et særligt publicistisk ansvar ................................................49

BILAG ......................................................................................................................................... 52

Bilag 1. Kommissorium for udvalget om opdatering og styrkelse af medieansvarssystemet ..............................53

Bilag 2. Retningslinjerne for god presseskik samt sidepapir med et fortolkningsbidrag .....................................56

Bilag 3. Etiske retningslinjer for influenter samt vejledning, uddybning og eksempler .......................................65

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

KAPITEL 1.

Indledning

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

1. INDLEDNING

Det blev med

Medieaftale for 2022-2025 – Den demokratiske samtale skal styrkes

af 21. maj 2022, indgået af den

daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Al-

ternativet og Kristendemokraterne, aftalt at nedsætte et udvalg om medieansvar. På den baggrund blev Mediean-

svarsudvalget nedsat den 25. august 2022.

Udvalget blev videreført med

Regeringsgrundlag: Ansvar for Danmark

af 20. december 2022 (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og med

Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold

af 14.

juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Udvalget genoptog derfor i marts 2023 arbejdet efter regeringsdannelsen.

Af medieaftalen 2023-2026 fremgår:

”Mediebranchens rolle i demokratiet stiller krav om ansvarlig nyhedsformidling og bidrag til den demokra-

tiske samtale. Historier i pressen kan have store konsekvenser for borgere og virksomheder. For de ud-

satte parter kan det være svært at tage til genmæle, og det kan udfordre tilliden til medierne og borgeres

retssikkerhed.

Kravene til ansvarlig nyhedsformidling forøges i den nye digitale medievirkelighed, der har øget hastighe-

den og konkurrencen om nyhederne og læserne”.

Med denne afrapportering afgiver udvalget sine anbefalinger.

1.1. Udvalgets opgaver

I henhold til udvalgets kommissorium (bilag 1) skulle udvalget undersøge, hvordan rammerne omkring mediernes

ansvar kan gøres mere tidssvarende med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed.

Ifølge kommissoriet skulle udvalget nærmere undersøge følgende:



Om de nuværende rammer for Pressenævnets virke er tidssvarende, og hvordan nævnets rolle skal se ud

fremover.



Hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede, som kan undersøge sager på

eget initiativ og har til opgave at bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk

debat og initiativer.



Om de brancheetiske normer og standarder understøtter mediernes ansvar for den demokratiske sam-

tale, herunder om de i tilstrækkelig grad understøtter en ansvarlig nyhedsformidling, samt hvordan de

brancheetiske normer og standarder i mediebranchen kan styrkes i form af de vejledende regler for god

presseskik.



Bloggere og influenceres ansvarsforhold med hensyn til det indhold, de publicerer og viderebringer, samt

hvordan influencere og bloggere kan stilles til ansvar i tilstrækkelig grad, herunder om der f.eks. er behov

for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.



Hvordan der kan etableres en lettere og smidigere proces for genoprejsning og eventuel godtgørelse for

navnlig digitale ærekrænkelser begået af medier eller enkeltpersoner, f.eks. på mediets hjemmeside eller

på de sociale medier, herunder mulighederne for at indføre en ordning i stil med småsagsprocessen ved

domstolene.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

1.2. Udvalgets sammensætning

Udvalget var i henhold til kommissoriet for udvalgsarbejdet sammensat af medlemmer med en bred vifte af kompe-

tencer og indsigt i mediers ansvar. Der fremgår følgende af Medieansvarsudvalgets kommissorium om udvalgets

sammensætning:

”Formanden skal være jurist. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra mediebranchen og journaliststan-

den, de sociale medier og eventuelt andre relevante aktører. Udvalget skal endvidere bestå af uafhængige

eksperter med relevante juridiske kompetencer inden for fx medieret, strafferet og erstatningsret samt

uafhængige eksperter med kompetencer inden for medieudviklingen og den digitale udvikling. Desuden

skal udvalget repræsentere civilsamfundet og borgernes perspektiv. Derudover skal Justitsministeriet og

Kulturministeriet være repræsenteret i udvalget.”

Medieansvarsudvalget havde ved rapportens afgivelse følgende sammensætning:



Søren Pind (formand), bestyrelsesformand i Danish Cyber Defence og tidligere minister

Ulrik Haagerup, administrerende direktør for Constructive Institute

Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør for JP/Politikens Hus

Pernille Holbøll, chef for AI og redaktionel innovation hos Better Collective. Tidligere ansvarshavende

chefredaktør for B.T

Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund

Christina Blaagaard, bestyrelsesformand for Danske Medier og direktør for Teknologiens Mediehus

Lea Korsgaard, bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medstifter af samt an-

svarshavende chefredaktør for Zetland

Sandy French, nyhedsdirektør for DR Nyheder

Lene Sarup, journalist på Jysk Fynske Medier og journalistrepræsentant i Pressenævnet

Thomas Breinholt, fakta- og dokumentarchef for TV 2

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet

Mette Marie Lei Lange, influent, tidligere digital redaktør for Modemagasinet ELLE

Lisbeth Kiel, jurist og bestyrelsesformand for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund

Heidi Højmark Helveg, stifter og advokat hos 3H Law

Peter Lambert, advokat hos Lassen Ricard

Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Journalisthøjskole og bestyrelsesformand for Gravercentret –

Danmarks Center for Undersøgende Journalistik

Magnus Bjerg, digital redaktionschef for TV 2 NEWS og Knight-fellow fra MIT

Carsten Madsen, lovråd, Justitsministeriet

Torsten Asbjørn Andersen, afdelingschef, Kulturministeriet

Ulrik Haagerup indtrådte i udvalget d. 10. februar 2023, hvor han erstattede journalist og forfatter Anders Lang-

balle.

Carsten Madsen indtrådte i udvalget d. 12. april 2023, hvor han erstattede kontorchef i Justitsministeriet Morten

Holland Heide. Morten Holland Heide var tidligere indtrådt i udvalget d. 10. februar 2023 efter forhenværende kon-

torchef i Justitsministeriet Morten E. G. Jørgensen Brautsch.

Torsten Asbjørn Andersen indtrådte i udvalget d. 9. januar 2024, hvor han erstattede forhenværende afdelingschef i

Kulturministeriet Steen Kyed.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Christina Blaagaard indtrådte i udvalget d. 8. februar 2024, hvor hun erstattede forhenværende administrerende

direktør i Danske Medier Mads Brandstrup.

Udvalget er blevet sekretariatsbetjent af Kulturministeriet og Justitsministeriet.

1.3. Udvalgets arbejde

Udvalget har i alt afholdt 11 møder. Derudover har udvalget været på en vidensopbygningstur til Stockholm for at få

større indsigt i det svenske medieansvarssystem, navnlig den svenske medieombudsmand.

Udvalget har modtaget oplæg fra bl.a. Justitsministeriet, Pressenævnet, mediebranchens arbejdsgruppe om opda-

tering af ”Vejledende regler for god presseskik” (der ved opdateringen ændrede navn til ”Retningslinjer for god

presseskik”), organisationen Digitalt Ansvar, den svenske medieombudsmand, Folketingets Ombudsmand, For-

brugerombudsmanden samt borgere, som har været centrum for sager om skadeligt indhold, der har været bragt af

massemedier eller nye medieaktører som influenter og bloggere.

Der har desuden i udvalget været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at etablere en

certificeringsordning for massemedier, der påtager sig et særligt publicistisk ansvar, bestående af udvalgsmedlem-

merne Christina Blaagaard, Ulrik Haagerup, Sandy French, Peter Lambert og Torsten Asbjørn Andersen.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Figur 1. Aktørlandskab – udvalgte karakteristika

MASSEMEDIER



Typisk omfattet af medieansvarsloven, herunder Pressenævnets kompetence og

krav om, at indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik



Formidler bl.a. nyheds- og aktualitetsindhold og udkommer periodisk til offentligheden

Er f.eks. trykte medier, radio, tv og visse elektroniske medier (f.eks. nyhedshjemmesider)

Har en ansvarshavende chefredaktør

Typisk én eller flere redaktioner bestående af journalistiske medarbejdere, herunder uddannede journalister

Typisk etablerede medier, som er redaktionelt uafhængige

Har typisk et publicistisk formål

DIGITALE FORMIDLINGSTJENESTER



Tjenester som X, YouTube, Instagram, Facebook og TikTok, der typisk ejes af tech-

giganter



Infrastruktur for deling af indhold fra bl.a. massemedier og nye medieaktører

Flere mediebrugere tilgår nyheder på tjenesterne, og tjenesterne sætter i høj grad rammen

om den offentlige samtale



Ikke omfattet af medieansvarsloven eller et tilsvarende særligt ansvarssystem

Omfattet af forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act), herunder krav om at gribe ind over for ulovligt indhold, når

de får kendskab hertil, og krav om at have anmeldelsesmekanismer

NYE MEDIEAKTØRER



Formidler indhold, typisk til et større antal brugere på digitale formidlingstjenester, og

kan f.eks. være visse influenter og bloggere



Indhold kan falde under flere kategorier, herunder nyheds- og aktualitetsindhold

Ikke omfattet af medieansvarsloven eller et tilsvarende ansvarssystem

Kan være omfattet af markedsføringsloven og principperne for god markedsføringsskik samt underlagt

Forbrugerombudsmandens kompetence

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

1.4. Sammenfatning

Medieansvarsudvalget har som led i arbejdet beskrevet det udfordringsbillede, som arbejdet i udvalget har taget

sigte på at løse. Udfordringsbilledet spænder over følgende tre temaer: 1) Nye medieaktører og -teknologier, 2)

massemedier og 3) borgere og virksomheders mulighed for genoprejsning. Udvalget har i den forbindelse bl.a.

fremhævet de digitale formidlingstjenesters dominerende position i nyhedsbilledet, nye medieaktørers tiltagende

større rolle som nyhedsformidlere uden om medieansvarslovens ansvarssystem, øget pres på massemedierne

med deraf afledte konsekvenser for deres troværdighed og kvalitet samt en utilstrækkelig genoprejsningsproces for

navnlig digitale freds- og ærekrænkelser.

Medieansvarsudvalget har i sit arbejde med mulige anbefalinger haft fokus på, at disse skal bidrage til dels at sikre

et mere ansvarligt indhold, som styrker den demokratiske samtale, men uden at anbefalingerne anfægter hverken

pressefriheden eller ytringsfriheden, dels at fremme ansvarligt og troværdigt indholds position i medielandskabet.

Udvalget har derudover haft fokus på, at anbefalingerne skal bidrage til et tidssvarende ansvarssystem, som tager

højde for en digitaliseret medievirkelighed, der er under løbende udvikling.

Etablering af en dansk medieombudsmand

En ny digital og fragmenteret medievirkelighed er bl.a. karakteriseret ved en øget risiko for, at f.eks. misvisende ny-

hedsindhold når ud til mange flere personer end tidligere, ligesom nye medieaktører, som spiller en stadigt større

rolle i mediebilledet, ikke er underlagt det samme ansvar som massemedier. Det kan samtidig være svært for per-

soner, som er genstand for historierne, at tage effektivt til genmæle. Udvalget anbefaler bl.a. på baggrund heraf, at

der etableres en dansk medieombudsmand med det hovedformål at fremme almindelig redelighed i mediebilledet

(pkt. 4.1).

Et flertal på 18 af udvalgets medlemmer anbefaler, at medieombudsmanden oprettes som et uafhængigt offentligt

organ, eftersom det vil sikre de bedste rammer for og kompetencer til at løse de udfordringer i det eksisterende me-

dieansvarssystem, som udvalget har identificeret. Det drejer sig bl.a. om fraværet af et særligt medieansvarssy-

stem for nye medieaktører (f.eks. visse influenter og bloggere), der ikke er omfattet af medieansvarsloven og Pres-

senævnets kompetence, om risikoen for, at den journalistiske standard kompromitteres, og om risikoen for, at gen-

oprejsning for f.eks. misvisende eller ærekrænkende indhold ikke forfølges. Et mindretal på 1 af udvalgets medlem-

mer kan ikke tilslutte sig flertallets anbefaling om en uafhængig offentlig medieombudsmand, der tillægges kom-

petence over for massemedier, der er omfattet af medieansvarsloven (pkt. 4.1.2.4).

Flertallet anbefaler på baggrund af ovennævnte udfordringer, at medieombudsmanden tillægges kompetence over

for både massemedier og nye medieaktører samt, i det omfang det er muligt, over for digitale formidlingstjenester.

Medieombudsmanden skal således kunne føre straffesager om freds- og ærekrænkelser, der er fremsat eller ud-

bredt gennem indholdet af et massemedie eller fra nye medieaktører, indtræde i civile retssager samt henstille, at

der meddeles fri proces. Det forudsættes i den forbindelse, at medieombudsmanden vil kunne føre nævnte straffe-

sager, selvom de som udgangspunkt er underlagt privat påtale eller betinget offentlig påtale.

Flertallet anbefaler desuden, at medieombudsmanden tillægges en særskilt kompetence over for massemedier,

der er omfattet af medieansvarsloven, til at indbringe sager for Pressenævnet, som har væsentlig eller principiel

betydning under hensyntagen til almindelig redelighed, og i den forbindelse argumentere for, hvorfor god presse-

skik er tilsidesat. Medieombudsmanden vil på denne måde kunne påvirke udviklingen af god presseskik, herunder

ved at rejse sager, som ikke kan forventes rejst af den forurettede selv. Denne kompetence skal også ses i lyset af,

at det forudsættes, at medieombudsmanden løbende evaluerer, om der efter ombudsmandens opfattelse er om-

råder, hvor retningslinjerne for god presseskik, ud fra en samfundsmæssig betragtning om almindelig redelighed,

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

kan overvejes justeret. Det bemærkes, at medieombudsmanden ikke herved tillægges kompetence til at ændre

retningslinjerne.

Flertallet anbefaler endvidere, at medieombudsmanden tillægges særskilt kompetence over for nye medieaktører

til at afgøre, om der er handlet i strid med en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik, samt til at give påbud

om offentliggørelse af genmæle. De særskilte kompetencer over for nye medieaktører vil således ligne Pressenæv-

nets kompetencer over for massemedier, der er omfattet af medieansvarsloven. Det bemærkes hertil, at det over-

ordnede indhold af en ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik efter udvalgets opfattelse bør fastsættes i en

eventuel lov om medieombudsmanden, mens det nærmere indhold kan udvikles gennem ombudsmandens prak-

sis. En beskrivelse af ansvarsnormens indhold bør tage udgangspunkt i almindelig redelighed.

Flertallet anbefaler herudover, at medieombudsmanden tillægges en generel kompetence og pligt til at bidrage til

den offentlige debat om den danske medievirkelighed. Medieombudsmanden vil i den forbindelse skulle påtage sig

en oplysende samt debatfaciliterende rolle med henblik på bl.a. at præge normdannelsen i mediebilledet mere

generelt samt drøfte spørgsmål eller enkeltsager af relevans for den danske medievirkelighed.

Ens regulering af medier udgivet under samme titel

Som led i Medieansvarsudvalgets arbejde har udvalget drøftet de nuværende rammer for Pressenævnets virke og

medieansvarslovens anvendelsesområde. I dag kan der være tilfælde, hvor f.eks. en trykt avis og en netavis, som

udgives under samme titel og i vidt omfang har det samme indhold, kan være reguleret forskelligt, hvis netavisen

f.eks. ikke er anmeldt til Pressenævnet. Det er efter udvalgets opfattelse uhensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler

derfor, at medier, der udgives under samme titel som mindst ét andet medie, der er omfattet af medieansvarslo-

ven, automatisk skal være omfattet af lovens anvendelsesområde (pkt. 4.2.1). Efter udvalgets opfattelse bør me-

dier udgivet under samme titel som udgangspunkt reguleres ens.

Ens regler om sletning af offentliggjort indhold

Det kan i dag være svært for mediebrugere at gennemskue mulighederne for at få slettet offentliggjort indhold på

massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser (f.eks. massemediers hjemmesider). Reglerne af-

hænger i dag af, om sådanne databaser er anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet. Efter udvalgets opfattelse bør

det ikke være afgørende for forurettedes adgang til f.eks. sletning af offentliggjort indhold, om en database er an-

meldt til Pressenævnet og Datatilsynet eller ej. Udvalget anbefaler derfor, at alle massemediers offentligt tilgænge-

lige informationsdatabaser (f.eks. massemediers hjemmesider) omfattes af den samme lov, der indeholder sær-

lige regler om sletning af offentliggjort indhold (4.2.2.). Udvalget foreslår således, at kravet om anmeldelse til Pres-

senævnet og Datatilsynet afskaffes, så massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser automatisk

omfattes af lov om massemediers informationsdatabaser. Efter udvalgets opfattelse vil det indebære, at det frem-

over vil være lettere at håndhæve rettigheder om f.eks. sletning, ligesom det mere generelt vil bidrage til en forenk-

let og lettere forståelig regulering. Det vil således bl.a. betyde, at det altid vil være muligt at indbringe spørgsmål

om sletning af informationer i massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser, som det vil være i strid

med god presseskik at offentliggøre, for Pressenævnet.

De presseetiske regler

Medieansvarsudvalget har endvidere set nærmere på de presseetiske regler (pkt. 4.3.). Som led i dette arbejde er

udvalget blevet præsenteret for de opdaterede retningslinjer for god presseskik af mediebranchens arbejdsgruppe

om opdatering af de vejledende regler for god presseskik. Udvalget har noteret sig dette arbejde og afgiver derfor

ikke anbefalinger om justeringer til de opdaterede presseetiske retningslinjer. Udvalget er desuden blevet oriente-

ret om, at Pressenævnet har taget de opdaterede retningslinjer i brug.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Genoprejsning for digitale ærekrænkelser

Medieansvarsudvalget har herudover overvejet, hvordan processen for genoprejsning for freds- og ærekrænkelser,

som kan være ressourcekrævende og langvarig, kan forenkles. Udvalget anbefaler på den baggrund, at det bliver

muligt at rejse private straffesager om freds- og ærekrænkelser, f.eks. sager om ærekrænkelser begået på digitale

formidlingstjenester, efter den forenklede proces ved domstolene (tidligere kaldet småsagsprocessen), når der

ikke nedlægges påstand om fængselsstraf (pkt. 4.4.1.). Efter udvalgets opfattelse vil det kunne bidrage til en min-

dre kompliceret og ressourcekrævende genoprejsning, idet den forenklede proces bl.a. indebærer, at retten kan

hjælpe med sagens forberedelse, ligesom hovedforhandlingen er enklere, og advokatbistand ikke er forudsat nød-

vendig.

Udvalget har også overvejet, om straf- og tortgodtgørelsesniveauerne for freds- og ærekrænkelser bør hæves (pkt.

4.4.2.). Eftersom de for nyligt af lovgiver er forudsat hævet betydeligt, og der ikke er et fyldestgørende grundlag for

at konstatere, hvordan den forudsatte forhøjelse er slået igennem i praksis, har udvalget imidlertid ikke fundet

grundlag for at anbefale yderligere forhøjelser. Hvis man måtte overveje at justere niveauet, kan der dog peges på,

at den teknologiske udvikling har medført, at freds- og ærekrænkende beskyldninger let kan udbredes til en meget

vid kreds og dermed påføre en skade, som det er meget svært at genoprette, hvilket kan tale for at hæve niveauet.

Nye medieaktørers ansvarsforhold

Udvalget har endvidere drøftet tiltag, der vil kunne styrke ansvaret for nye medieaktører som f.eks. influenter og

bloggere (pkt. 4.5). Udvalget har i forlængelse heraf noteret sig, at der forventes nedsat et nævn for etisk ansvarlige

bloggere og influenter i privat regi, der kan fungere som en certificeringsordning for visse nye medieaktører. Dette

vil bl.a. kunne bidrage til en større ansvarlighed, og udvalget støtter derfor nedsættelsen af dette nævn.

For så vidt angår nye medieaktørers øvrige ansvarsforhold dækker de gældende regler i markedsføringsloven og de

gældende regler om straf- og erstatningsansvar en række af de relevante problemstillinger. Udvalget anbefaler, at

nye medieaktører også underlægges den af udvalget anbefalede medieombudsmands kompetence, som indebæ-

rer, at ombudsmanden f.eks. vil kunne træffe afgørelser om, at der er handlet i strid med en ny ansvarsnorm om

god offentliggørelsesskik, eller at nye medieaktører skal offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets ind-

hold, form og placering. Det er udvalgets opfattelse, at nye medieaktørers ansvar styrkes betragteligt med kombi-

nationen af en medieombudsmand og selvjustits i form af ovennævnte nævn.

Det er dog også udvalgets opfattelse, at ærekrænkelser, der fremsættes eller udbredes gennem indhold fra nye

medieaktører, vil kunne have samme skadevirkning som tilsvarende fremsættelse eller udbredelse gennem et

massemedie. Udvalget anbefaler derfor, at straffelovens § 268, nr. 2, om grove ærekrænkelser, som er fremsat el-

ler udbredt gennem et massemedie, udvides til at omfatte nye medieaktører, som f.eks. influenter og bloggere. Ud-

videlsen vil indebære, at strafferammen for grove ærekrænkelser, der er fremsat eller udbredt på en måde, som

svarer til fremsættelse eller udbredelse gennem et massemedie, vil stige til bøde eller fængsel i op til 2 år. Udvidel-

sen vil desuden betyde, at sager herom vil blive underlagt betinget offentlig påtale, så forurettede kan anmode an-

klagemyndigheden om at rejse sagen, hvilket vil lette omkostningerne og processen forbundet med genoprejsning.

Digitale formidlingstjenesters ansvarsforhold

Digitale formidlingstjenester, som f.eks. TikTok, Facebook og YouTube, spiller en afgørende rolle ved at stille plat-

forme og infrastruktur til rådighed og derigennem udøve indflydelse på den offentlige samtale. Udvalget har derfor

drøftet udfordringer vedrørende ansvaret for indholdet på digitale formidlingstjenester. Efter udvalgets opfattelse

er de digitale formidlingstjenester ikke pålagt et tilstrækkeligt ansvar, men udvalget er samtidig opmærksomt på, at

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

området i høj grad er EU-reguleret. Udvalget anbefaler på den baggrund, at regeringen i EU arbejder for at rejse ud-

fordringerne med internationale digitale formidlingstjenesters manglende ansvar for det indhold, som publiceres

og spredes på tjenesterne (pkt. 4.6.). Udvalget anbefaler mere konkret, at regeringen arbejder for at belyse udfor-

dringerne som led i det kommende EU-formandskab, og at regeringen generelt i EU arbejder for følgende:



Øge ansvarliggørelsen af de digitale formidlingstjenester for mis- og desinformation samt manipuleret

nyhedsindhold på tjenesterne, herunder f.eks. gennem en form for udgiveransvar for nyhedsindhold, som

opnår stor udbredelse på tjenesterne.

Styrke mediebrugernes mulighed for at genkende troværdigt nyhedsindhold på digitale formidlingstjene-

ster, evt. med inspiration fra brancheorganiserede certificeringsordninger.

Fremme eksponeringen af troværdigt nyhedsindhold på digitale formidlingstjenester.

Øge fokus på implementering blandt medlemsstaterne af AVMS-direktivets regler for beskyttelse af min-

dreårige mod reklameindhold og skadeligt indhold.



Certificeringsordning for massemedier med et særligt publicistisk ansvar

Som følge af et medielandskab, hvor troværdigt, redaktionelt indhold sammenblandes med mindre pålidelige infor-

mationer, er det blevet vanskeligere som mediebruger at identificere, hvilket indhold der er bearbejdet efter publi-

cistiske værdier. Udvalget har derfor drøftet tiltag, der vil kunne øge synligheden af troværdigt indhold. Udvalget har

som led heri haft nedsat en arbejdsgruppe, der har undersøgt mulighederne for en eventuel certificeringsordning.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at mediebranchen etablerer en privat certificeringsordning for massemedier,

der påtager sig et særligt publicistisk ansvar. Ordningen skal give disse medier adgang til at bruge et særligt kvali-

tetsmærke (pkt. 4.7.). Det er i den forbindelse hensigten, at kriterierne for certificeringen skal sikre, at det redaktio-

nelle indhold overholder god presseskik, uden at der dermed stilles indholdsmæssige krav. Efter udvalgets opfat-

telse vil en sådan certificeringsordning kunne styrke selvreguleringen i mediebranchen, gøre det nemmere for me-

diebrugere at genkende ansvarligt publicistisk indhold og styrke ansvarlige massemediers position i medielandska-

bet. Efter det for udvalget oplyste er mediebranchen allerede påbegyndt indførelsen af en sådan certificeringsord-

ning.

Boks 1:

OVERSIGT OVER MEDIEANSVARSUDVALGETS ANBEFALINGER

Etablering af en dansk medieombudsmand (pkt. 4.1)

Ens regulering af medier udgivet under samme titel (pkt. 4.2.1)

Ens regler om sletning af offentliggjort indhold (pkt. 4.2.2)

Forenkling af genoprejsningsprocessen (pkt. 4.4.1)

Skærpet strafansvar med betinget offentlig påtale for nye medieaktører (pkt. 4.5)

Løfte udfordringer vedr. digitale formidlingstjenester i EU (pkt. 4.6)

Certificeringsordning for massemedier med et særligt publicistisk ansvar (målrettet mediebranchen) (pkt.4.7)

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

KAPITEL 2.

Medieansvaret

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

2. MEDIEANSVARET

2.1. Medieansvarsloven

Medieansvarets kerne er medieansvarsloven, som fastsætter et særligt ansvarssystem for indholdet af masseme-

dier. Medieansvarslovens ansvarssystem kan generelt siges at have to overordnede formål:



Sikring af størst mulig ytrings- og informationsfrihed.

At der altid er mindst én at holde ansvarlig for et medies redaktionelle indhold.

For så vidt angår medieansvarslovens første formål er det centrale, at medieansvarslovens særlige ansvarsregler

bl.a. indebærer, at udgiveren af et massemedie kun helt undtagelsesvis kan gøres ansvarlig for mediets indhold.

Herved sikres den redaktionelle frihed, idet udgiveren ikke tilskyndes til at blande sig i redaktørens afgørelse af

massemediets indhold. Ansvarsreglerne indebærer også en vid adgang for borgerne til at udtale sig anonymt i mas-

semedierne uden at ifalde ansvar.

For så vidt angår det andet formål, sikrer lovens system, at en person, der f.eks. har fået krænket sin ære eller sit

privatliv gennem et massemedie, altid vil have mindst én at holde ansvarlig. Siden de første presselove har et af de

bærende hensyn været, at der ikke må opstå en situation, hvor ingen er ansvarlig for indholdet af et massemedie,

og hvor ansvaret derfor ikke kan placeres.

Loven fastsætter således, hvem der kan holdes ansvarlig, når der er sket retsstridige krænkelser gennem et masse-

medie. Loven indeholder ikke materielle regler om straf- eller erstatningsansvar for indholdet af et massemedie.

Disse regler skal i stedet findes i den øvrige lovgivning, navnlig straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser

for så vidt angår strafansvar og erstatningsansvarslovens § 26 for så vidt angår erstatningsansvar (tortgodtgørelse).

Lovens regler om ansvarsplacering finder anvendelse, når en lovovertrædelse fuldbyrdes gennem

indholdet

af et

medie (materielle pressedelikter). Hvis en lovovertrædelse derimod følger af f.eks. mediets researchmetoder, vil

ansvaret i stedet skulle placeres efter straffelovens almindelige regler. Det samme gælder lovovertrædelser, som

kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover, uanset om lovovertrædelserne er fuldbyrdet gennem indholdet af

et medie, jf. medieansvarslovens § 25.

Hovedprincippet efter medieansvarsloven er, at straf- eller erstatningsansvaret placeres hos ophavspersonen til

den pågældende ytring, hvis vedkommende har handlet forsætligt eller culpøst. Medieansvarslovens særlige an-

svarssystem bygger imidlertid på et substitutionsprincip, der sikrer, at der altid vil være én, der kan stilles til ansvar

for mediets indhold. Dette indebærer, at redaktører og udgivere m.v. kan blive ansvarlige for krænkelser, hvor den,

der har fremsat ytringen, ikke kan drages til ansvar. Dette gælder f.eks. for ytringer i unavngivne artikler m.v., uan-

set om redaktøren, udgiveren eller radio- og fjernsynsforetagendet har haft den fornødne tilregnelse til krænkelsen

(det vil sige på objektivt grundlag).

Medieansvarslovens afgrænsning af mulige ansvarssubjekter indebærer, at straffelovens regler om medvirken ikke

finder anvendelse, når ansvaret placeres efter medieansvarsloven. Dog vil det almindelige medvirkensansvar

kunne pålægges i tilfælde, der ikke er omfattet af loven, f.eks. hvor der tilskyndes til en forbrydelse, der ikke fuld-

byrdes gennem mediets indhold.

Der følger også en række afledte rettigheder af at være et massemedie omfattet af medieansvarsloven. Disse ret-

tigheder har navnlig processuel karakter og omfatter bl.a. muligheden for at påberåbe sig kildebeskyttelse efter

retsplejelovens § 172, udvidet adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 2, og § 41 f, jf. § 41, stk. 3

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

(bl.a. kopi af anklageskrift, lejlighed til at gennemse nyligt afsagte domme, udlån af hjælpebilag og kopi af indførs-

ler i retsbøgerne m.v.), adgang til teksttransmission under retsmøder, jf. retsplejelovens § 32, stk. 3 (liveblogging),

og kæreadgang samt adgang til at udtale sig, inden der træffes afgørelse med hensyn til dørlukning, referat- og nav-

neforbud samt forbud mod teksttransmission.

2.2. Pressenævnet

I tillæg til ovennævnte indeholder medieansvarsloven regler om god presseskik, genmæle og Pressenævnet. Mas-

semediernes indhold og handlemåde er således underlagt et krav om at være i overensstemmelse med god pres-

seskik, jf. medieansvarslovens § 34, ligesom massemedierne i visse tilfælde er forpligtede til at offentliggøre et

genmæle, jf. medieansvarslovens kapitel 6. Spørgsmål herom falder inden for Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet træffer afgørelse i tre typer af sager. For det første i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggø-

relse, der er i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1. Retningslinjerne for god presse-

skik og Pressenævnets praksis er grundlaget for det nærmere indhold af begrebet ”god presseskik”. Retningslin-

jerne for god presseskik er vedlagt som bilag 2.

Pressenævnet træffer for det andet afgørelse i sager om offentliggørelse af genmæle, herunder om genmælets ind-

hold, form og placering, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 2. En anmodning om genmæle skal altid først frem-

sættes til mediets redaktør. Afslår redaktøren at bringe genmælet, kan afslaget indbringes for nævnet.

Pressenævnet træffer for det tredje afgørelse i sager om sletning af informationer eller optagelse af et genmæle i

offentligt tilgængelige informationsdatabaser, jf. lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1 og 2. I

disse sager finder en række af bestemmelserne i medieansvarsloven om Pressenævnet tilsvarende anvendelse, jf.

lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 3.

Pressenævnet kan desuden i medfør af medieansvarslovens § 49 pålægge redaktøren for det indklagede masse-

medie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggø-

relse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan for-

langes.

Pålæg efter medieansvarslovens § 49 er forbeholdt fældende kendelser. Det er udgangspunktet, at nævnet træffer

afgørelse om offentliggørelse af kendelser i sager, hvor klager får medhold, for at sikre klagerne en offentlig genop-

rejsning for krænkelsen. Hvis klager ikke ønsker, at kendelsen offentliggøres i mediet, vil Pressenævnet typisk efter-

komme ønsket. Nævnet kan også vælge ikke at pålægge offentliggørelse, hvis mediet selv har berigtiget det rele-

vante forhold på behørig vis.

Mediet er forpligtet til at efterkomme pålæg om offentliggørelse af en kendelse fra nævnet. Gør mediet ikke det,

kan nævnet anmelde manglende efterkommelse til politiet. Redaktøren kan på den baggrund idømmes bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, jf. medieansvarslovens § 53, stk. 2. Praksis ses primært at vedrøre sager fra 1990’erne,

hvor der er blevet idømt bøder i størrelsesordenen 3.000-5.000 kr.

Pressenævnet kan behandle sager enten på baggrund af klager over massemedier indbragt for nævnet eller af egen

drift, når der er tale om sager af væsentlig eller principiel betydning. I praksis har nævnet alene taget én sag op af

egen drift, hvorfor det klare udgangspunkt er, at sager behandles på baggrund af klager indbragt for nævnet.

Sag nr. 110/1997. Sagen vedrørte billeder af den daværende Kronprins Frederik taget under omstændigheder, som var af privat karakter.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

KAPITEL 3.

Udfordringsbillede

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

3 UDFORDRINGSBILLEDE

3.1 Indledning

”Uden fakta har vi ingen sandhed. Uden sandhed har vi ingen tillid. Og uden tillid har vi ingen fælles opfat-

telse af virkeligheden. Og så kan hverken demokratier eller medier fungere.”

Ordene stammer fra den filippinske chefredaktør Maria Ressa, modtageren af Nobels Fredspris i 2021, og under-

streger den alvor, der ligger til grund for Medieansvarsudvalgets arbejde.

Redaktionelt uafhængige og ansvarlige medieaktører spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som det

danske. De leverer samfundsrelevant information til borgerne i en bearbejdet form og formidlet efter publicistiske

principper og værdier. Gennem dem inddrages forskellige perspektiver og opfattelser, hvilket er med til at højne

vidensgrundlaget i den offentlige meningsdannelse. Derudover udgør ansvarlige medieaktører en modvægt til ube-

kræftede påstande og rygter, der udbredes som sandheder i samfundet, herunder på digitale formidlingstjenester.

Ansvarlige medieaktører understøtter således borgernes demokratiske deltagelse med kritisk og troværdigt indhold

og ved at kontrollere magtudøvelsen i samfundet. Det stiller samtidig store krav om ansvarlig nyhedsformidling.

Ikke mindst i forhold til at levere indhold af høj kvalitet, opretholde en opfattelse af høj troværdighed i befolkningen

og sikre at borgere og virksomheder behandles på en etisk ansvarlig måde i mediedækningen.

Udviklingen til en digital medievirkelighed har givet flere stemmer og perspektiver en plads i mediebilledet og været

medvirkende til en demokratisering af den offentlige samtale. Det gælder både i dele af verden, hvor ordet ikke er

frit, og for personer og grupper, som førhen kun har haft begrænset adgang til de publicistiske massemediers spal-

ter. Sidstnævnte personer og grupper kan nu offentliggøre et debatindlæg, et videoindslag eller en podcast og po-

tentielt nå ud til mange mennesker på tjenester som X, Facebook, Reddit, Instagram og TikTok samt derigennem få

omtale i de publicistiske massemedier. Der er tilmed skabt et udvidet rum for en kvalificeret samtale og debat mel-

lem politikere, eksperter, repræsentanter fra medier, almindelige borgere og andre.

Udviklingen til en digital medievirkelighed har dog også medført, at det er blevet sværere at vide sig sikker på, om

medieindhold er verificeret og bearbejdet efter publicistiske idealer. Det kan udfordre tilliden til medieaktører

bredt. I en tid hvor alle kan fortælle historier til de mange hele tiden og alle steder fra – og gør det – er der brug for,

at danskerne forstår værdien af publicistisk, uafhængigt medieindhold. At det ikke er ligegyldigt, hvem der skaber

opfattelsen af virkeligheden og hvordan. At der er forskel på påstande, propaganda, misinformation og så kurateret

journalistik og medieindhold, der bygger på principper om fairness, dokumentation og ambitionen om at levere den

bedst opnåelige version af sandheden. At vores offentlige samtale går i stykker, hvis den styres af algoritmer hos

digitale formidlingstjenester, der lever af opmærksomhed og favoriserer de groveste, mest ekstreme og dem med

flest likes.

Den offentlige samtale og rammerne for at levere ordentligt medieindhold er i en digital medievirkelighed kommet

under stort pres. Mediebrugerne har fået flere nyhedskilder, som kan tilgås fra flere kanaler og platforme. Udbre-

delsen af teknologier som f.eks. kunstig intelligens skaber helt nye måder at producere og distribuere medieind-

hold på. Konkurrencen om mediebrugernes tid og interesse er forøget, og de publicistiske massemedier presses af

internationale techgiganter, som ejer de digitale formidlingstjenester, og af nye medieaktører, som leverer indhold

til tjenesterne. Dette medfører et nyt medielandskab, som er mere sammenblandet, og hvor det er blevet sværere

at skelne mellem troværdig information og mis- eller desinformation. I en digital medievirkelighed risikerer også

fragmenteret indhold fra massemedier at opnå stor udbredelse og medvirke til en misvisende fremstilling af virke-

ligheden.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Det giver anledning til at styrke medieansvaret på tværs af aktørgrupperne med henblik på at understøtte, at an-

svarligt medieindhold får en mere fremtrædende position i medielandskabet, end det er tilfældet i dag. Det er Me-

dieansvarsudvalgets opfattelse, at der er brug for, at danskerne forstår værdien af ansvarlige medieaktører. Det

kræver, at ansvarlige medieaktører af danskerne opfattes som anderledes end alt det andet indhold, der fylder i det

offentlige rum. Det kræver, at de ansvarlige medieaktører sender nye og tydeligere signaler om, at den pressefri-

hed, som vores demokrati bygger på, også skal følges af et ansvar.

Det er Medieansvarsudvalgets opfattelse, at det også kræver nye initiativer, der hjælper mediebrugere med at finde

ordentligt indhold – og samtidig fremme ansvarlig journalistik og medieindhold samt styrke den demokratiske sam-

tale. Initiativer, der er tilpas balancerede, så de samlet set kan understøtte mediernes opgave med at levere an-

svarligt indhold, uden at de anfægter pressefriheden og ytringsfriheden.

Udvalget bemærker samtidig, at den offentlige opfattelse af massemediernes rolle i nogen grad kan være påvirket

af, at personer og virksomheder, der omtales kritisk, imødegår kritikken ved at så tvivl om massemediernes trovær-

dighed ved f.eks. at hævde, at den kritiske historie er ”fake news” eller lignende.

3.2. Udfordringsbillede

Medieansvarsudvalget har i sine drøftelser identificeret en række udfordringer, der er relateret til medieansvarssy-

stemet i en kompleks digitaliseret medievirkelighed. Udfordringsbilledet kan i et analytisk øjemed nedbrydes på tre

overordnede temaer, som dog må anskues i en sammenhæng, jf. ovenstående indledning: 1) Nye medieaktører og

-teknologier, 2) etablerede massemedier og 3) borgeres og virksomheders mulighed for genoprejsning. Udfor-

dringsbilledet er i det følgende struktureret efter de tre temaer.

3.2.1. Nye medieaktører og -teknologier

Medieansvarsudvalget har under temaet ”Nye medieaktører og -teknologier” særligt drøftet følgende udfordringer:

Lettere adgang til at udkomme med og sprede mis- og desinformation

Mediebrugerne kan ikke have samme forventning til, at nyheder og oplysninger på de digitale formidlingstjenester

er korrekte og verificerede, som de kan have til nyheder og oplysninger fra redaktionelt uafhængige og publicistiske

massemedier. Dette skyldes bl.a., at udbyderne af de digitale formidlingstjenester ikke påtager sig et tilstrækkeligt

ansvar for redigering af indholdet på tjenesterne, hvilket er med til at muliggøre udbredelse af mis- og desinforma-

tion. Med udviklingen inden for kunstig intelligens er udfordringen vokset, herunder i form af manipuleret indhold

og deepfakes af høj kvalitet.

Behov for bedre beskyttelse af børn og unge på tjenesterne

Særligt børn og unge færdes i stigende grad på de digitale formidlingstjenester og er dermed i stor risiko for at blive

eksponeret for og påvirket af mis- og desinformation samt andet skadeligt indhold på tjenesterne.

Digitale formidlingstjenester sætter rammen for den offentlige samtale

De digitale formidlingstjenester sætter rammen for, hvilket indhold mediebrugerne præsenteres for. Det er proble-

matisk, at techgiganterne, for at fastholde brugerne på deres tjenester så længe som muligt, prioriterer indhold,

der er tilpasset den enkelte brugers umiddelbare præferencer, over samfundsrelevant indhold. Publicistiske idea-

ler og værdier tilsidesættes således som følge af de internationale techgiganters kommercielle interesser og nor-

mer.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Nye medieaktører er ikke underlagt et medieansvar

Nye medieaktører, som f.eks. influenter og bloggere, spiller en stadigt større og mere væsentlig rolle som formid-

lere og katalysatorer for spredning af informationer på digitale formidlingstjenester, men de er som udgangspunkt

ikke underlagt medieansvarsloven eller et tilsvarende ansvarssystem.

3.2.2. Massemedier

Medieansvarsudvalget har under temaet ”massemedier” særligt drøftet følgende udfordringer:

Det er blevet sværere at identificere troværdigt medieindhold

Da medielandskabet både udgøres af massemedier, der er omfattet af medieansvarsloven, og andre medieaktører,

er det blevet sværere for mediebrugerne at skelne mellem troværdigt redaktionelt indhold og mindre pålidelig infor-

mation, herunder mis- og desinformation. Det smitter af på de publicistiske og redaktionelt uafhængige masseme-

dier, sætter deres rolle som en af de bærende søjler i demokratiet under pres og risikerer samtidig at skabe mistil-

lid til medierne generelt.

Øget pres udfordrer tilliden til massemedier

Med et øget pres på massemedier opstår også tilfælde, hvor massemediers indhold kan medvirke til en fremstilling

af virkeligheden, som ikke er retvisende. Selvom flere nuancer løbende kommer frem i dækningen, og påstande

f.eks. tilbagevises af selvsamme eller konkurrerende medier, har massemedierne i en digital medievirkelighed kun

begrænset indflydelse på historiens videre udbredelse, hvilket risikerer at udfordre tilliden til de publicistisk an-

svarlige massemedier.

3.2.3. Borgere og virksomheders mulighed for genoprejsning

Med den digitale udvikling kan nyhedshistorier og påstande spredes til mange personer via massemedier, nye me-

dieaktører samt opslag og debattråde på digitale formidlingstjenester på rekordtid med potentielt stor skadevirk-

ning til følge, mens sagsbehandlingstiderne hos Pressenævnet og domstolene kan være lange. Selvom urigtige hi-

storier berigtiges, kritiseres af Pressenævnet eller slettes, kan de leve videre digitalt, og selvom nye nuancer kom-

mer frem, er det ofte den første overskrift, der står tilbage for eftertiden.

Hertil kommer, at det kan være vanskeligt for visse persongrupper at opnå oprejsning. Det gælder – af forskellige

grunde – personer, der ikke normalt er i offentlighedens søgelys, personer der ikke har de økonomiske muligheder

for at føre en sag, samt visse personer, der f.eks. er offentligt kendte, hvor det at indgive en klage ved Pressenævnet

eller anlægge sag i sig selv kan føre til yderligere uønsket omtale.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

KAPITEL 4.

Medieansvarsudvalgets

anbefalinger

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.MEDIEANSVARSUDVALGETS

ANBEFALINGER

4.1. Etablering af en dansk medieombudsmand

Det følger af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal undersøge, hvordan der kan etableres en me-

dieombudsmand efter svensk forbillede, som kan undersøge sager på eget initiativ og har til opgave at bidrage til

god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og initiativer.

Det forudsættes i kommissoriet, at udvalget i den forbindelse afdækker de svenske erfaringer med Medieombuds-

manden og overvejer fordele og ulemper herved i en dansk kontekst. Udvalget har til brug herfor og i overensstem-

melse med kommissoriet opstillet og diskuteret to forskellige modeller for en eventuel dansk medieombudsmand:

Én hvor en medieombudsmand oprettes som et uafhængigt offentligt organ, og én hvor en medieombudsmand op-

rettes som et privat organ.

Udvalget har til brug herfor mere generelt drøftet behovet for en dansk medieombudsmand. Efter udvalgets opfat-

telse vil en medieombudsmand skulle adressere flere udfordringer i det eksisterende medieansvarssystem som

følge af de senere års udvikling i mediebilledet. Her kan bl.a. fremhæves:



Nye medieaktørers ansvar: Nye medieaktører, der publicerer indhold på digitale formidlingstjenester, er

som det klare udgangspunkt ikke omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnets kompetence. Nye

medieaktører er dermed ikke underlagt et medieansvar ligesom massemedier, der er omfattet af medie-

ansvarsloven. Det betyder bl.a., at det ikke på samme måde er sikret, at der kan placeres et straf- eller

erstatningsansvar for lovovertrædelser. Det betyder f.eks. også, at nye medieaktører ikke er underlagt

principper om, hvordan information bearbejdes og formidles korrekt, som kendes fra retningslinjerne for

god presseskik. Derved kan nye medieaktører publicere budskaber og påstande til et stort antal personer,

uden at mediebrugerne kan have samme forventning til, at der ved formidlingen af informationerne er til-

stræbt samme objektivitet eller journalistiske bearbejdning som hos massemedier, der er omfattet af me-

dieansvarsloven, hvormed mediebrugerne også er mindre beskyttede mod mis- og desinformation. Dette

risikerer på længere sigt at udfordre danskernes tillid til medier generelt.

Øget konkurrence risikerer at kompromittere en høj journalistisk standard: Med tilkomsten af flere medie-

aktører og platforme samt en øget mængde af medieindhold er konkurrencen om mediebrugernes tid og

interesse forøget. Det muliggør incitamenter, som også gælder for nogle massemedier, dels til at ud-

komme oftere og dels til at kunne adskille sig i dækningen. Disse incitamenter medfører en risiko for, at

massemediernes journalistiske standarder og etik kommer under pres og i nogle tilfælde kompromitteres.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis historier og mediedækningen ikke giver et retvisende billede af virke-

ligheden. Det kan have store konsekvenser for personer, der er genstand for historierne og mediedæknin-

gen.

Øget hastighed og udbredelse udfordrer mulighederne for oprejsning: Nutidens medielandskab, hvor

f.eks. misvisende indhold kan spredes via digitale formidlingstjenester med stor hastighed og skadevirk-

ning til følge, medfører en større belastning for forurettede personer, virksomheder m.v. Når først en mis-

visende påstand er nået bredt ud, kan det være svært at tage til genmæle og opnå reel genoprejsning. Der-

for kan der i stadigt flere tilfælde være risiko for, at genoprejsning hos Pressenævnet eller domstolene

MEDIEANSVARSUDVALGET



DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

ikke forfølges. Denne risiko forstærkes alt andet lige af, at processen kan være langvarig, ressourcekræ-

vende og føre til yderligere omtale af den pågældende.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at der etableres en dansk medieombudsmand med det hovedformål at

fremme almindelig redelighed i mediebilledet. Et flertal på 18 af udvalgets medlemmer (Torsten Asbjørn Andersen,

Magnus Bjerg, Christina Blaagaard, Thomas Breinholt, Roger Buch, Sandy French, Heidi Højmark Helveg, Pernille

Holbøll, Ulrik Haagerup, Tine Johansen, Lisbeth Kiel, Lea Korsgaard, Peter Lambert, Mette Marie Lei Lange, Carsten

Madsen, Johanne Schmidt Nielsen, Søren Pind og Lene Sarup) anbefaler, at en sådan medieombudsmand oprettes

som et uafhængigt offentligt organ. Dette vil sikre de bedste rammer for og kompetencer til, herunder i forhold til

straffesager, at adressere og medvirke til at løse ovennævnte udfordringer i samspil med f.eks. Pressenævnet, For-

brugerombudsmanden og domstolene. Medieombudsmanden vil desuden personligt kunne præge organisationen,

herunder gennem udvælgelse af, hvilke sager vedkommende vil tage op. Nogle repræsentanter for massemedierne

støtter en offentligt finansieret medieombudsmand, men er stærkt skeptiske over for, at en medieombudsmand

skal gives beføjelser til at føre eller indtræde i sager mod massemedierne (jf. pkt. 4.1.2.2). Et mindretal på 1 af ud-

valgets medlemmer (Stig Kirk Ørskov) kan ikke tilslutte sig flertallets anbefaling om en uafhængig offentlig medie-

ombudsmand, der tillægges kompetence over for massemedier (pkt. 4.1.2.4).

4.1.1. Eksisterende ombudsmandsinstitutioner

Udvalget har som led i overvejelserne om, hvorvidt der kan etableres en dansk medieombudsmand, undersøgt er-

faringer med tre lignende og eksisterende institutioner. Som forudsat i kommissoriet har udvalget afdækket den

svenske model med en medieombudsmand, men udvalget har desuden skelet til de eksisterende danske ombuds-

mandsinstitutioner: Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden, herunder for at belyse fordele og

ulemper ved en medieombudsmand i en dansk kontekst. I det følgende gennemgås de tre forskellige institutioner i

hovedtræk med vægt på deres organisering og kompetencer.

4.1.1.1. Den svenske medieombudsmand

4.1.1.1.1. Organisering

I Sverige er der etableret en medieombudsmand, der påser overholdelse af de etiske retningslinjer for medierne.

Medieombudsmanden er ikke en juridisk instans, men derimod en del af den svenske mediebranches selvregule-

rende system. Medieombudsmanden finansieres af medierne via de otte organisationer, som forvalter det medie-

etiske system og udarbejder de svenske etiske retningslinjer.

Medieombudsmanden udpeges af den svenske Justitsombudsman i samarbejde med formanden for Sveriges Ad-

vokatsamfund og formanden for Publicistklubben på baggrund af forslag fra Det Medieetiske Forvaltningsorgan

(Medieetikens förvaltningsorgan). Den nuværende svenske medieombudsmand er Caspar Opitz, som er uddannet

journalist og har arbejdet for forskellige svenske medier, herunder senest for Dagens Nyheter.

4.1.1.1.2. Kompetencer og forholdet til Mediernes Etiknævn

Medieombudsmandens opgaver omfatter bl.a. at:



Modtage anmeldelser og afklare om en borger er blevet udsat for en krænkelse gennem en offentliggø-

relse i medierne.

Modtage anmeldelser og afklare om organisationer eller virksomheder har ret til at få en rettelse eller et

genmæle offentliggjort.

Sikre at branchens egen håndtering af mangelfulde publiceringer imødegår regulering, som begrænser

svenske mediers mulighed for at agere frit.

Arbejde for frie, uafhængige og ansvarstagende medier, som styrker demokratiet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025



Oplyse og uddanne medier og offentligheden om betydningen af god etik inden for svensk journalistik.

Medieombudsmandsinstitutionen hænger tæt sammen med Mediernes Etiknævn, der træffer de endelige afgørel-

ser i sager, hvor Medieombudsmanden finder, at sagen har en karakter, der gør, at Mediernes Etiknævn bør træffe

afgørelse.

Mediernes Etiknævn er sammensat af fire dommere, der fungerer som formænd, 16 repræsentanter for de oven-

nævnte medieorganisationer og 12 repræsentanter for den brede offentlighed, der ikke må have tilknytning til en

medievirksomhed eller medieorganisation.

Sagsgangen hos Medieombudsmanden og Mediernes Etiknævn kan beskrives således:

1) Anmeldelse til Medieombudsmanden

Indledningsvis undersøger Medieombudsmanden, om forudsætningerne for at prøve anmeldelsen er opfyldt. Det

omfatter, at 1) offentliggørelsen er sket senest inden for tre måneder forud for anmeldelse, at 2) mediet, som an-

meldes, har tilsluttet sig det medieetiske system, og at 3) anmelderen er personligt berørt og identificerbar i det

offentliggjorte, f.eks. ved navn, billede eller andre oplysninger, som gør, at personen kan blive genkendt i en større

eller mindre kreds. Hvis de formelle kriterier er opfyldt, indledes en udredning, og ellers afvises anmeldelsen.

2) Undersøgelse

Medieombudsmanden undersøger herefter, om forholdet, som anmelderen har været udsat for, er en ”uforsvarlig

publicitetsskade”. Medieombudsmanden kan i forbindelse med sin undersøgelse indlede en skriftveksling, hvor

det anmeldte medie får mulighed for at ytre sig om anmeldelsen. Herefter får anmelderen mulighed for at respon-

dere på svaret fra det anmeldte medie. Der kan være flere runder af skriftudvekslinger, inden Medieombudsman-

den finder, at der er grundlag for at træffe en beslutning.

Det indgår i Medieombudsmandens vurdering af, om der foreligger en krænkelse, om den konkrete sag vedrører

emner af offentlig interesse, om den berørte person har en position i samfundet, der medfører, at vedkommende

må tåle mediernes undersøgelser og offentliggørelser om vedkommende, og om personen har haft mulighed for at

imødegå kritiske oplysninger, der er blevet offentliggjort. Medieombudsmanden tager ikke stilling til, om det offent-

liggjorte er faktuelt korrekt, men vurderer, om mediet har haft belæg for at offentliggøre de konkrete oplysninger.

For anmeldelser foretaget af juridiske personer, f.eks. virksomheder og organisationer, gælder særskilte regler. I de

tilfælde prøver Medieombudsmanden udelukkende den eventuelle ret til rettelse eller genmæle ved en opfølgende

offentliggørelse i mediet. Det er f.eks. relevant i tilfælde, hvor en juridisk person har været udsat for alvorlig kritik

uden mulighed for at udtale sig herom, eller at skadelige fejl, som mediet ikke har korrigeret, er blevet offentliggjort

i mediet.

3) Medieombudsmandens afgørelse

På baggrund af Medieombudsmanden undersøgelse af sagen kan Medieombudsmanden vurdere, at sagen enten

1) ikke anses for at berettige formel kritik af mediet, eller 2) at de indhentede beviser er vægtige nok til at berettige,

at Mediernes Etiknævn træffer afgørelse.

Finder Medieombudsmanden, at sagen ikke er berettiget til formel kritik, har anmelderen mulighed for at klage til

Mediernes Etiknævn.

Finder Medieombudsmanden, at de indhentede beviser er vægtige nok til at berettige, at Mediernes Etiknævn træf-

fer afgørelse, overgår sagen til Mediernes Etiknævn.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Finder Mediernes Etiknævn, at mediet kan kritiseres, kan det gøres på tre niveauer:

1) Mediet har tilsidesat god publicistisk skik (den mildeste form for kritik).

2) Mediet har forbrudt sig mod god publicistisk skik (den mest almindelige form for kritik).

3) Mediet har groft forbrudt sig mod god publicistisk skik (den alvorligste kritikform).

Kritiserer Mediernes Etiknævn et medie, skal mediet offentliggøre nævnets udtalelse på en tydelig plads i mediet,

der svarer til den plads, hvor krænkelsen blev offentliggjort.

En avis eller et tidsskrift med et oplag på op til 10.000 eksemplarer samt fritstående internetaviser skal betale en

ekspeditionsafgift på 13.000 SEK, hvis nævnet afgiver kritik. Hvis tv, radio, aviser og tidsskrifter med større oplag

end 10.000 kritiseres, skal de betale en ekspeditionsafgift på 32.000 SEK. Ekspeditionsafgifterne delfinansierer det

medieetiske system. Mediernes Etiknævn kan ikke idømme medier bøder, ligesom den krænkede ikke kan tildeles

erstatning. Ønsker den krænkede at få erstatning, skal det ske ved at indbringe en sag for retten.

4.1.1.2. Folketingets Ombudsmand

4.1.1.2.1. Organisering

Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget, men er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Om-

budsmanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, er bl.a. tidli-

gere dommer ved Østre Landsret og professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Der er på nuværende

tidspunkt ikke fundet en ny ombudsmand, men hvervet bestrides midlertidigt af Henrik Bloch Andersen, som bl.a.

er tidligere dommer ved Østre Landsret.

Folketingets Ombudsmand er finansieret af staten. På finansloven 2024 er der afsat 113.900.000 kr. til Folketin-

gets Ombudsmand.

4.1.1.2.2. Kompetencer

Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Folketingets Ombuds-

mands virksomhed omfatter dog ikke domstolene, ligesom ombudsmanden ikke behandler klager over nævn, der i

betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selvom vedkommende nævn i anden sammen-

hæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.

Alle kan klage til Folketingets Ombudsmand. Det er dog en betingelse, at klager over forhold, der kan påklages til

en anden forvaltningsmyndighed, ikke indgives, før den anden forvaltningsmyndighed har truffet afgørelse. Folke-

tingets Ombudsmand afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Der er således ikke pligt til

at iværksætte en undersøgelse på baggrund af en klage.

Folketingets Ombudsmand kan endvidere tage sager op af egen drift og gennemføre generelle undersøgelser af en

myndigheds behandling af sager. Folketingets Ombudsmand kan desuden undersøge enhver institution eller virk-

somhed samt ethvert tjenestested, der hører under ombudsmandens kompetence, f.eks. fængsler og arresthuse.

Folketingets Ombudsmands skal bedømme, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens

virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved

udøvelsen af deres opgaver. Folketingets Ombudsmand kan fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt

fremsætte sin opfattelse af en sag. Det bemærkes i den forbindelse, at ingen af reaktionsmulighederne er retligt

bindende for den offentlige forvaltning, men at ombudsmandens henstillinger m.v. i praksis alligevel følges i vidt

omfang. Derudover kan Folketingets Ombudsmand henstille, at der meddeles fri proces i anledning af forhold, der

er omfattet af dennes virksomhed.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Folketingets Ombudsmand afgiver efter ombudsmandsloven en årsberetning om sin virksomhed til Folketinget, der

offentliggøres. Der er ikke i øvrigt i ombudsmandsloven fastsat regler om, at ombudsmanden skal deltage i den of-

fentlige debat.

4.1.1.3. Forbrugerombudsmanden

4.1.1.3.1. Organisering

Forbrugerombudsmanden udnævnes af erhvervsministeren, men er uafhængig i sine aktiviteter. Forbrugerom-

budsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer, herunder have bestået dansk juridisk

bachelor- og kandidateksamen. Den nuværende forbrugerombudsmand er Torben Jensen, som bl.a. er tidligere

folketingssekretær og vicedirektør i Folketingets Administration, generalsekretær i Advokatsamfundet samt kontor-

chef i Justitsministeriet.

Forbrugerombudsmanden er finansieret af staten. På finansloven 2024 er der afsat 31.100.000 kr. i udgifter til For-

brugerombudsmandens Sekretariat, hvoraf Forbrugerombudsmanden kan disponere over 22.600.000 kr.

4.1.1.3.2. Kompetencer

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven, herunder god mar-

kedsføringskik, og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden kan optage sager til behandling efter klage eller af egen drift. Forbrugerombudsmanden

er dog ikke forpligtet til at behandle alle klager. Ved optagelsen af sager til behandling skal der navnlig lægges vægt

på varetagelsen af hensynet til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstem-

melse med principperne for god markedsføringsskik og til at overholde markedsføringsloven i øvrigt. Hvis en er-

hvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn, som er afgivet efter en sådan forhandling med Forbrugerombudsmanden,

kan Forbrugerombudsmanden give den erhvervsdrivende påbud, som må anses for nødvendige for at sikre tilsag-

nets overholdelse. Forbrugerombudsmanden kan endvidere meddele påbud, hvis en handling er i strid med loven

og ikke kan ændres ved forhandling. Tilsidesættelse af sådanne påbud straffes med bøde eller fængsel i op til 4

måneder.

Derudover har Forbrugerombudsmanden en række kompetencer i forbindelse med straffesager og civile sager ved

domstolene, som bl.a. omfatter nedenstående.

Civile sager:



Forbrugerombudsmanden kan anlægge sager om, at handlinger i strid med loven skal forbydes ved dom,

og på begæring fra den skadelidte anlægge sag om erstatning og vederlag.

Forbrugerombudsmanden kan efter retsplejelovens almindelige regler anlægge og indtræde i retssager,

herunder vedrørende retssager om potentiel overtrædelse af civilretlige forbrugerbeskyttelseslove, hvor

sagsanlæg eller indtræden sker som led i Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed. Forbrugerom-

budsmanden kan optræde som direkte part, ved hoved- og biintervention, eller som mandatar i henhold til

retsplejelovens regler herom.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge og indtræde i visse retssager på det finansielle område.

Har en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i markedsføringsloven

ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indbringe kravene for retten un-

der ét søgsmål.

MEDIEANSVARSUDVALGET



DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025



Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål.

Straffesager:



Forbrugerombudsmanden kan som led i sit offentligretlige håndhævelsesarbejde indgive anmeldelse til

politiet og anmode om, at der rejses tiltale for overtrædelse af den lovgivning, som Forbrugerombudsman-

den håndhæver.

Rejses tiltale for overtrædelse af markedsføringsloven, overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerom-

budsmanden, hvis denne anmoder om det. Dette gælder også i de sager, hvor anmeldelsen kommer fra

andre end Forbrugerombudsmanden. Det vil herefter være Forbrugerombudsmanden eller en af dennes

medarbejdere, der fører sagen i retten.

Forbrugerombudsmanden kan udstede administrative bødeforlæg i visse sager, herunder i sager om han-

delspraksis, der indeholder urigtige eller vildledende oplysninger, og handelspraksis rettet mod børn og

unge under 18 år, der indeholder omtale af, billeder af eller henvisning til rusmidler.



Derudover skal Forbrugerombudsmanden søge, efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de rele-

vante erhvervsorganisationer, at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af

retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensy-

net til forbrugerne. Herudover yder Forbrugerombudsmanden en omfattende informationsindsats i form af faste,

årlige informationsmøder flere steder i landet samt gennem diverse ad hoc-oplæg for forskellige branche- og inte-

resseorganisationer samt andre relevante aktører om reglerne i markedsføringsloven mv.

Forbrugerombudsmanden skal endelig orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Forbrugerombuds-

manden, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af

bestemmelserne i den lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Forbrugerombudsmanden ori-

enterer forinden den berørte erhvervsdrivende om offentliggørelsen, medmindre der foreligger særligt hastende

tilfælde.

4.1.2. Medieansvarsudvalgets anbefalinger

Som det fremgår af pkt. 4.1 ovenfor, anbefaler udvalget, at der etableres en dansk medieombudsmand med det

hovedformål at fremme almindelig redelighed i mediebilledet. Det nærmere indhold af den af flertallet foreslåede

ordning, herunder organiseringen og medieombudsmandens kompetencer, uddybes nedenfor. Mindretallets udta-

lelse fremgår af pkt. 4.1.2.4.

4.1.2.1. Organisering

Flertallet i udvalget anbefaler, at medieombudsmandsinstitutionen nedsættes som et uafhængigt offentligt organ,

der finansieres af staten. Flertallet bemærker i tilknytning hertil, at hvis en offentlig medieombudsmandsinstitution

skal have den tilsigtede betydning for medievirkeligheden, vil der skulle afsættes passende ressourcer. Der vil i den

forbindelse kunne skeles til omkostningerne forbundet med Forbrugerombudsmanden.

Udvalget har drøftet, hvordan en medieombudsmand i givet fald bør udpeges. Flertallet i udvalget anbefaler i den

forbindelse, at medieombudsmanden udpeges på en måde, som understøtter medieombudsmandens uafhængig-

hed. En dansk medieombudsmand bør derfor udpeges af et uafhængigt organ svarende til f.eks. Dommerudnæv-

nelsesrådet.

Den svenske medieombudsmand udpeges af den svenske Justitsombudsman i samarbejde med formanden for

Sveriges Advokatsamfund og formanden for Publicistklubben på baggrund af forslag fra Det Medieetiske Forvalt-

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

ningsorgan (Medieetikens förvaltningsorgan). I en dansk sammenhæng kunne en lignende ordning indrettes såle-

des, at Folketingets Ombudsmand udpeger medieombudsmanden i samarbejde med visse brancheorganisationer

m.v. Det forekommer dog mere naturligt i en dansk sammenhæng, at en sådan kompetence henlægges til et uaf-

hængigt råd, udvalg eller lignende, svarende til f.eks. Dommerudnævnelsesrådet, der bl.a. består af repræsentan-

ter fra offentligheden.

Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, der har til opgave at afgive indstillinger til justitsministeren vedrø-

rende besættelse af dommerstillinger. Justitsministeren har formelt udnævnelseskompetencen, men det er forud-

sat, at ministeren kun helt undtagelsesvis ikke vil følge rådets indstilling, og at ministeren i et sådant tilfælde orien-

terer Folketingets Retsudvalg herom. Dommerudnævnelsesrådet består af en højesteretsdommer indstillet af Hø-

jesteret, en landsdommer indstillet af landsretterne, en byretsdommer indstillet af Den Danske Dommerforening,

en advokat indstillet af Advokatrådet og to repræsentanter for offentligheden indstillet af henholdsvis Kommuner-

nes Landsforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Udvalget har desuden drøftet, om der bør fastsættes krav om, at en medieombudsmand skal have bestemte kvalifi-

kationer, herunder f.eks. en bestemt uddannelse. Folketingets Ombudsmand skal f.eks. have bestået juridisk kan-

didateksamen, mens Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer, her-

under have bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen. Dette spørgsmål har nær sammenhæng med,

hvilke opgaver en medieombudsmand vil skulle have som sit hovedfokus. Hovedformålet med den anbefalede me-

dieombudsmand er at fremme almindelig redelighed i mediebilledet. Det vil bl.a. skulle ske ved håndhævelse af en

ny ansvarsnorm for god offentliggørelsesskik, ved at indtræde i civile retssager samt ved at føre straffesager. Under

hensyntagen til, at medieombudsmanden i høj grad forventes at præge normdannelsen ved juridiske virkemidler,

anbefaler flertallet i udvalget, at det bør være et kvalifikationskrav, at medieombudsmanden har bestået juridisk

kandidateksamen. Flertallet anbefaler desuden, at det sikres, at medieombudsmandsinstitutionen har det for-

nødne kendskab til mediebranchen, herunder indsigt i journalistisk og redaktionelt arbejde.

4.1.2.2. Generelle kompetencer

Udvalget har drøftet, hvilke generelle kompetencer en medieombudsmand skal tillægges. Flertallet i udvalget an-

befaler i den forbindelse, at en medieombudsmand tillægges en pligt til at bidrage til den offentlige debat om den

danske medievirkelighed. Det anbefales i denne forbindelse, at den danske medieombudsmand påtager sig en op-

lysende og debatfaciliterende funktion med henblik på bl.a. at præge god praksis for offentliggørelse af nyhedsind-

hold m.v. og drøfte spørgsmål af relevans for den danske medievirkelighed.

For så vidt angår den oplysende funktion kendes en lignende ordning fra Forbrugerombudsmanden, som ifølge

markedsføringslovens § 29 bl.a. skal søge at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offent-

liggørelse af retningslinjer for markedsføring. Denne funktion vil desuden kunne udøves i samarbejde med rele-

vante brancheorganisationer, Pressenævnet og et forventet privat nævn for etisk ansvarlige influenter og bloggere. I

lighed med Forbrugerombudsmanden vil en medieombudsmand desuden kunne have til opgave at sikre udbre-

delse af kendskabet til relevante regler og branchenormer samt om sin praksis, hvilket f.eks. vil kunne ske gennem

foredrag, kurser og lignende aktiviteter. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den svenske medieombudsmand lige-

ledes bl.a. har til opgave at oplyse og uddanne medier og offentligheden om betydningen af god etik inden for

svensk journalistik. Medieombudsmanden vil desuden kunne vejlede borgere og virksomheder, f.eks. om hvornår

og hvordan man kan klage til Pressenævnet.

For så vidt angår den debatfaciliterende funktion forudsættes det, at en medieombudsmand vil kunne indlede og

facilitere en debat om emner, som falder inden for medieombudsmandens kompetenceområde. Medieombuds-

manden vil f.eks. kunne facilitere en debat om almindelig redelighed i den danske medievirkelighed. Det forudsæt-

tes i tilknytning hertil, at medieombudsmanden løbende evaluerer, om der efter ombudsmandens opfattelse er

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

områder, hvor retningslinjerne for god presseskik, ud fra en samfundsmæssig betragtning om almindelig redelig-

hed, kan overvejes justeret. Det bemærkes, at medieombudsmanden ikke herved tillægges kompetence til at æn-

dre retningslinjerne. Medieombudsmanden skal også kunne bidrage til den offentlige debat mere generelt. Medie-

ombudsmanden vil således f.eks. kunne udtale sig om udviklingen i mediebilledet, herunder den rolle, som nye

medieaktører spiller heri. Medieombudsmanden vil f.eks. også kunne udtale sig om de digitale formidlingstjenester

eller tilsvarende tjenesters betydning for den danske medievirkelighed og udfordringerne forbundet hermed.

Nogle repræsentanter for massemedierne i udvalget vurderer, at det kan føre til interessekonflikter, hvis medieom-

budsmanden skal kunne facilitere en debat om bl.a. mediernes forhold samtidig med, at ombudsmanden har kom-

petence til at føre eller indtræde i sager mod medierne. Repræsentanterne mener, at dette risikerer at kompromit-

tere massemediernes redaktionelle frihed og uafhængighed som fastsat i artikel 4 i EU’s forordning om mediefri-

hed. Repræsentanterne er stærkt skeptiske over for, at en medieombudsmand skal gives beføjelser til at føre eller

indtræde i sager mod massemedierne.

De nærmere rammer for medieombudsmandens generelle kompetencer bør præciseres i bemærkningerne til en

eventuel lov om medieombudsmanden. Det bemærkes i forlængelse heraf, at udvalget finder det magtpåliggende,

at lovens nærmere udformning ikke kan skabe usikkerhed om massemediernes redaktionelle uafhængighed.

4.1.2.3. Kompetence over for massemedier og nye medieaktører

Udvalget har drøftet, hvorvidt en medieombudsmand bør have kompetence over for massemedier og nye medieak-

tører, herunder i lyset af Pressenævnet og det forventede private nævn for etisk ansvarlige bloggere og influenter

(pkt. 4.5.2).

Flertallet i udvalget anbefaler i den forbindelse, at en medieombudsmand tillægges beføjelser over for både mas-

semedier og nye medieaktører, som uddybes nedenfor (pkt. 4.1.2.3.1). Flertallet anbefaler desuden, at medieom-

budsmanden tillægges en særskilt kompetence over for massemedier til at indbringe sager for Pressenævnet, der

således fortsat bevarer afgørelseskompetencen (pkt. 4.1.2.3.2). Flertallet anbefaler endvidere, at en medieom-

budsmand tillægges en særskilt kompetence over for samtlige nye medieaktører til at afgøre, om der er handlet i

strid med en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik, og til at udstede påbud om at offentliggøre genmæle

(pkt. 4.1.2.3.3). Det forudsættes i den forbindelse, at sager fra områder, hvor der vurderes allerede at eksistere en

velfungerende selvjustits, som udgangspunkt ikke tages op.

Afgrænsning af nye medieaktører

Ved nye medieaktører forstås i denne sammenhæng medieaktører, der ikke er underlagt Pressenævnets kompe-

tence, men hvis indhold og udbredelse i øvrigt kan sammenlignes med massemediers indhold og udbredelse. Nye

medieaktører vil f.eks. kunne omfatte visse influenter og brugere på digitale formidlingstjenester og bloggere. En

medieombudsmands kompetence bør desuden være uafhængig af indholdets format og den platform, som indhol-

det offentliggøres på, så ordningen fremtidssikres mod forandringer i medielandskabet.

Den nærmere afgrænsning af nye medieaktører bør ske i bemærkningerne til en eventuel lov om medieombuds-

manden, men vil efter udvalgets opfattelse f.eks. kunne baseres på indhold, rækkevidde og alder.

En medieombudsmands kompetence over for nye medieaktører vil kunne afgrænses til offentliggørelser, hvor ind-

holdet eller dele heraf har karakter af en form for nyhedsformidling eller anden formidling af oplysninger, der brin-

ges eller viderebringes som faktuelle kendsgerninger. Det vil f.eks. kunne omfatte formidling og spredning af ube-

kræftede rygter, der formidles som værende faktuelt korrekte. Det vil derimod ikke omfatte meningstilkendegivel-

ser og lignende holdningsbåret indhold, medmindre der samtidig, som led i offentliggørelsen, gives eller gengives

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

oplysninger af påstået objektiv karakter. Kompetencen vil desuden kunne afgrænses sådan, at en medieombuds-

mand som udgangspunkt ikke vil behandle sager, som er omfattet af Forbrugerombudsmandens kompetence, her-

under sager om overtrædelser af markedsføringslovens regler.

En medieombudsmands kompetence overfor nye medieaktører vil desuden kunne afgrænses til at omfatte medie-

aktører, hvis indhold har en vis rækkevidde. Kriteriet vil f.eks. kunne fastsættes på baggrund af et nærmere bestemt

antal følgere, abonnenter m.v. eller et gennemsnitligt antal visninger, klik, afspilninger m.v. pr. offentliggørelse i en

nærmere bestemt periode. Der vil i fastsættelsen af en minimumsgrænse f.eks. kunne skeles til, hvor stor en ud-

bredelse massemedier normalt har, ligesom der vil kunne skeles til erfaringer fra andre lande.

En medieombudsmands kompetence vil desuden kunne afgrænses således, at tilfælde, hvor information om antal

følgere, abonnenter m.v. ikke er tilgængelig for en medieombudsmand, vil være omfattet, hvis det på anden vis kan

lægges til grund, at afsenderen har en stor rækkevidde. Her vil andre forhold kunne tillægges betydning, herunder

f.eks. om der er annonceaktivitet på medieaktørens platform, og om aktøren er en offentligt kendt person.

En fordel ved at fastsætte et kriterium om rækkevidde i almindelighed, frem for f.eks. den konkrete offentliggørel-

ses udbredelse, er, at kriteriet vil bidrage til at skabe klarhed for medieaktører, der kan være omfattet af medieom-

budsmandens kompetence og for forurettede personer. Det må endvidere kunne antages, at aktører med en stor

rækkevidde også har til hensigt at publicere til en bredere kreds, hvilket kan være sværere at afgøre, når der er tale

om en enkeltstående offentliggørelse, der har opnået stor udbredelse. Omvendt vil en sådan afgrænsning på bag-

grund af afsenderens rækkevidde medføre, at ikke alle enkeltstående offentliggørelser, som udbredes til et større

antal personer, vil være omfattet af en medieombudsmands kompetence.

Endelig vil en medieombudsmands kompetence kunne afgrænses til personer, som er minimum 15 år.

4.1.2.3.1. Beføjelser over for både massemedier og nye medieaktører

Kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser

Flertallet i udvalget anbefaler, at en medieombudsmand skal have kompetence til at indgive anmeldelse til politiet

og anmode om, at der rejses tiltale i sager om freds- og ærekrænkelser, der er fremsat eller udbredt gennem ind-

holdet af et massemedie eller fra nye medieaktører. Hvis der rejses tiltale, overlades udførelsen af tiltalen til me-

dieombudsmanden, hvis medieombudsmanden anmoder herom. Dette gælder også i sager, hvor anmeldelsen er

indgivet af andre end medieombudsmanden. Det vil herefter være medieombudsmanden eller en af dennes med-

arbejdere, der fører sagen i retten. Kompetencen vil både kunne gælde i sager, der rejses mod det pågældende me-

die eller den nye medieaktør og – i det omfang der kan gøres et strafansvar gældende – sager, der rejses mod den

eller de digitale formidlingstjenester, der evt. er gjort brug af. En lignende ordning for Forbrugerombudsmanden er

beskrevet ovenfor (pkt. 4.1.1.3.2).

Ovennævnte kompetence vil ikke ændre på, at den forurettede som udgangspunkt vil skulle anmode om, at sagen

føres, hvis forholdet er underlagt betinget offentlig påtale, og at sagen som udgangspunkt alene vil kunne forfølges

af den forurettede, hvis forholdet er underlagt privat påtale. Det følger dog af retsplejelovens § 727, stk. 2, at offent-

lig påtale af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, kan ske, hvis almene hensyn kræver det. En me-

dieombudsmand vil efter udvalgets flertals opfattelse i denne sammenhæng skulle tillægges kompetence til at af-

gøre, om der foreligger almene hensyn, således at medieombudsmanden vil kunne føre sager, der er underlagt be-

tinget offentlig påtale, selvom den forurettede ikke har anmodet om det, såvel som sager, der er underlagt privat

påtale, jf. retsplejelovens § 727, stk. 2.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Kompetence til at indtræde i civile sager

Flertallet i udvalget anbefaler desuden, at en medieombudsmand tillægges kompetence til at kunne indtræde i

civile sager (biintervenere) og som mandatar føre civile sager mod massemedier eller nye medieaktører.

Det er som udgangspunkt kun sagsøgeren og den sagsøgte, der kan deltage i en civil sag, mens det som udgangs-

punkt alene er advokater, der kan føre sager på vegne af en part. Tredjemand kan dog indtræde i en civil sag til

støtte for en af parterne, hvis denne har retlig interesse i udfaldet af sagen (biintervention). Ved biintervention kan

en tredjemand efter rettens bestemmelse f.eks. udtale sig under sagen og føre bevis. Derudover kan visse forenin-

ger, interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for forenin-

gens interesseområde. Det betyder, at foreningen, interesseorganisationen m.v. kan repræsentere medlemmet i

en civil sag på samme måde, som en advokat kan.

Ved at tillægge en medieombudsmand kompetence til at biintervenere eller føre sager som mandatar i civile s ager,

der angår medieombudsmandens område, gives denne en bedre mulighed for at støtte en part under en retssag.

Dette vil kunne medføre, at kvaliteten af sådanne retssager højnes, idet en medieombudsmand efter omstændig-

hederne f.eks. vil kunne fremlægge argumenter i retten, som ellers ikke var blevet fremlagt.

Muligheden for at føre civile sager som mandatar kan desuden lette den byrde, der er forbundet med at føre en

retssag som sagsøger. Derudover kan ordningen medføre, at sager bliver ført, som ellers ikke ville være blevet ført,

f.eks. fordi sagsøgeren ikke har de nødvendige ressourcer.

Den nærmere afgrænsning af hvilke sager, en medieombudsmand skal kunne biintervenere i eller føre som manda-

tar, bør fastlægges i en eventuel lov om medieombudsmanden. Det kunne efter flertallet i udvalgets opfattelse

f.eks. være sager vedrørende freds- og ærekrænkelser mod massemedier eller nye medieaktører samt eventuelle

civile sager om freds- og ærekrænkelser, der er fremsat eller udbredt gennem indholdet af massemedier eller af

nye medieaktører, som anlægges mod den eller de digitale formidlingstjenester, der er gjort brug af.

Kompetence til at henstille, at der meddeles fri proces

Flertallet i udvalget anbefaler endvidere, at en medieombudsmand tillægges kompetence til at henstille, at der

meddeles fri proces i anledning af forhold, der er omfattet af en medieombudsmands virksomhed, når de alminde-

lige betingelser herfor i retsplejelovens kapitel 31 er opfyldt. Fri proces er en ordning, hvor statskassen betaler for

en parts udgifter i forbindelse med en retssag.

Det bemærkes i den forbindelse, at Folketingets Ombudsmand kan henstille, at der meddeles fri proces i anled-

ning af forhold, der er omfattet af Folketingets Ombudsmands virksomhed, jf. § 23 i lov om Folketingets Ombuds-

mand. Det er dog en betingelse for, at der kan gives fri proces, at den pågældende opfylder de almindelige betingel-

ser herfor i retsplejelovens kapitel 31. Det fremgår af bemærkningerne til § 23 i lov om Folketingets Ombudsmand,

at det forudsættes, at en henstilling om fri proces fra Folketingets Ombudsmand efterkommes, medmindre meget

vægtige grunde taler imod.

Hvis en medieombudsmand tillægges kompetence til at henstille, at der meddeles fri proces, vil der skulle tages

stilling til, om medieombudsmanden skal have et frit skøn i forhold til, hvornår denne henstiller til, at der meddeles

fri proces, eller om der skal opstilles nogle kriterier herfor. Mulige kriterier kunne i denne sammenhæng være, at

der skal være tale som sager, som har en væsentlig samfundsmæssig betydning, eller som er særligt indgribende

for den forurettede part. De nærmere grænser for dette skøn vil skulle fastlægges i en eventuel lov om medieom-

budsmanden.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.1.2.3.2. Særskilt kompetence over for massemedier

Indbringelse af sager for Pressenævnet

Efter flertallet i udvalgets opfattelse skal en medieombudsmand tillægges kompetence til at indbringe sager af væ-

sentlig eller principiel betydning for Pressenævnet. Det er forventningen, at dette vil medføre, at Pressenævnet be-

handler flere og anderledes sager, som ikke kan forventes rejst af den forurettede selv. Det vil f.eks. kunne bidrage

til en bedre beskyttelse af personer, som allerede er genstand for offentlig debat, og hvor en klage til Pressenævnet

fra de pågældende i sig selv vil kunne forventes mødt med negativ opmærksomhed, ligesom det vil kunne bidrage

til en bedre beskyttelse af personer, som ikke selv er i stand til at rejse sådanne sager.

En lignende ordning kendes fra den svenske medieombudsmand. Det vil i denne sammenhæng kunne fastsættes i

lovgivningen, at det skal være obligatorisk for Pressenævnet at behandle sager, der er indbragt af en medieom-

budsmand. Det vil endvidere være muligt at indbringe sager for en medieombudsmand med henblik på, at medie-

ombudsmanden indbringer dem for Pressenævnet. Det bemærkes, at det fortsat bør være muligt at indbringe sager

direkte for Pressenævnet.

En medieombudsmand vil ved indbringelse af sager for Pressenævnet kunne indstille, at Pressenævnet træffer af-

gørelse om, at der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik. Medieombudsmanden vil således

kunne argumentere for, hvorfor der efter ombudsmandens opfattelse er sket en tilsidesættelse af god presseskik.

Det vil dog være Pressenævnets beslutning, om det vil følge medieombudsmandens indstilling. En medieombuds-

mand vil således kunne påvirke udviklingen af god presseskik ved at udvælge sager, som Pressenævnet skal tage

stilling til, og argumentere for, hvorfor god presseskik er tilsidesat.

4.1.2.3.3. Særskilt kompetence over for nye medieaktører

Afgørelse af om der er handlet i strid med ny ansvarsnorm

Flertallet i udvalget anbefaler at indføre en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik for nye medieaktører. Det

overordnede indhold af en sådan ansvarsnorm bør efter udvalgets opfattelse fastsættes i en eventuel lov om me-

dieombudsmanden, mens det nærmere indhold kan udvikles gennem en medieombudsmands praksis. En beskri-

velse af ansvarsnormens indhold bør tage udgangspunkt i almindelig redelighed. Ved fastlæggelsen af den kon-

krete udmøntning heraf kan der med fordel søges inspiration i retningslinjerne for god presseskik samt de etiske

retningslinjer for influenter og bloggere.

En lignende ordning kendes fra markedsføringslovens § 3 om ”god markedsføringsskik”. Det følger således af be-

mærkningerne til denne bestemmelse, at den ”giver de retshåndhævende myndigheder en mulighed for at foretage

en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden, så den svarer til den gældende samfundsopfattelse

af sund og rimelig erhvervsudøvelse.”

Ligesom Pressenævnet kan træffe afgørelse om, at en offentliggørelse er i strid med god presseskik, bør en medie-

ombudsmand tillægges kompetence til at træffe afgørelse om, at nye medieaktører har handlet i strid med den nye

ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik.

En medieombudsmand bør desuden kunne pålægge afsenderen at offentliggøre sådanne afgørelser, og det forud-

sættes i tilknytning hertil, at manglende overholdelse af sådanne påbud vil kunne straffes med bøde. Dette svarer

til Pressenævnets kompetence til at pålægge redaktøren for et indklaget massemedie omfattet af medieansvarslo-

ven at offentliggøre kendelser om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik.

Derudover bør en medieombudsmand tillægges kompetence til at bestemme, hvor en sådan afgørelse skal offent-

liggøres. Udvalget er i den forbindelse opmærksomt på, at selvom en medieombudsmand f.eks. bestemmer, at

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

offentliggørelse af en afgørelse skal ske på samme måde som det opslag m.v., som afgørelsen vedrører, vil det ikke

nødvendigvis medføre, at afgørelsen når ud til de eller det samme antal personer. Hvor bredt et opslag m.v. når ud

på f.eks. digitale formidlingstjenester afhænger af, hvordan den pågældende tjeneste virker.

Påbud om at offentliggøre genmæle

Ligesom Pressenævnet kan træffe afgørelse om, at et massemedie skal offentliggøre et genmæle, herunder om

genmælets indhold, form og placering, anbefaler udvalget, at en medieombudsmand tillægges kompetence til at

træffe afgørelse om, at nye medieaktører skal offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og

placering. Det vil således være overladt til medieombudsmanden at vurdere, hvordan et sådant genmæle bedst

formuleres, udformes og placeres, for at det opnår den ønskede virkning. Manglende overholdelse af sådanne på-

bud bør efter udvalgets opfattelse kunne straffes med bøde.

4.1.2.4. Mindretallets udtalelse

Et mindretal på 1 af udvalgets medlemmer (Stig Kirk Ørskov) kan ikke tilslutte sig flertallets anbefaling om en uaf-

hængig offentlig medieombudsmand med kompetence over for massemedier. Mindretallet udtaler:

”Jeg kan – i overensstemmelse med opdraget i udvalgskommissoriet – tilslutte mig etableringen af en me-

dieombudsmand efter svensk forbillede, hvor medieombudsmanden er uafhængig af staten og finansieret

af medierne selv – på samme måde, som det forholder sig i dag med det velfungerende Pressenævn. Men

jeg er stærkt bekymret over at introducere statslig indblanding i forhold til indholdet af de etablerede medi-

ers udgivelser med en statslig udpeget og finansieret medieombudsmand. Følges flertallets anbefaling, risi-

kerer man efter min opfattelse på en uhensigtsmæssig måde at rykke ved de velfungerende og etablerede

rammer for pressefriheden i Danmark – rammer der i dag er fastlagt via branchens egen selvregulering i

form af de presseetiske regler og det branchefinansierede Pressenævn. Både regelsættet, der for nyligt er

blevet revideret for at tage højde for den dynamiske medieudvikling, og Pressenævnet tages meget alvorligt

af branchen og har den rette balance mellem pressefrihed og ansvar. Det skal man passe meget på med at

rykke ved.

Det er fast praksis ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ved fortolkningen af ytringsfri-

hedsbestemmelsen i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal gives journali-

ster og medier betydelig frihed til at formidle emner af almen interesse under forudsætning af, at de agerer i

god tro, på tilstrækkeligt faktuelt grundlag og under iagttagelse af journalistikkens etiske regler. I den forb-

indelse har EMD eksempelvis ved udlægningen af, hvad der skal forstås ved journalistikkens etiske regler

udtalt: "In

the present case, the question whether the form of the articles published by the applicant was in

accordance with journalistic ethics carries greater weight. In this regard the opinion of the Press Council, a

specialized and independent body, is of particular importance."

(Stoll mod Schweiz, 69698, 2007, præmis

147). EMD tillægger det således særligt vægt, at afgørelser vedrørende journalistisk etik træffes af et uaf-

hængigt pressenævn, svarende til den måde Pressenævnet fungerer på i dag.

Tilsvarende har Europarådet generelt promoveret selvregulering som den foretrukne form for regulering af

medierne. Eksempelvis anføres det i Recommendation CM/Rec (2018) 1 of the Committee of Ministers to

Member States on Media Pluralism and Transparency of Media Ownership, at

"Effective self-regulatory sys-

tems can enhance both public accountability and trust."

(Præambelbetragtning 3). Og videre "The

exercise

of editorial decision making should be incompatible with the exercise of political authority. The incompatibil-

ity of these functions should be recognized as a matter of principle."

(Afsnit 3. pkt. 3.6). Direkte oversat:

”Uforeneligheden af disse funktioner bør anerkendes som principiel."

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Den i foråret 2024 vedtagne Media Freedom Act, der kræver, at EU’s medlemsstater skal respektere medier-

nes redaktionelle frihed, herunder fra indgreb fra statens side, lægger ligeledes vægt på respekten for selv-

regulering som med det danske system med Pressenævnet.

Som det fremgår, er der en tydelig international retspraksis for, at staten helt principielt er tilbageholdende i

forhold til at regulere og intervenere i det redaktionelle indhold hos etablerede frie medier. Denne form for

tilbageholdenhed er i dansk kontekst illustreret ved bestemmelsen i medieansvarslovens § 28, hvorefter det

er Rigsadvokaten, der bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et

massemedie omfattet af medieansvarsloven. Reglen er begrundet i behovet for ensartede afgørelser, og

hvis Rigsadvokaten ikke på forhånd har vurderet en tiltale, kan en sag ikke føre til domfældelse. Bestemmel-

sen har indebåret en for pressefriheden velbegrundet begrænset brug af offentlig påtale over for etablerede

danske medier. Risikoen for en væsentlig mindre tilbageholdenhed fra statens side over for etablerede dan-

ske medier ved etableringen af en statslig medieombudsmand er oplagt.

Der er ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, der har en statslig udpeget og finansieret medie-

ombudsmand. I Europa er det kun Sverige og Irland, der har en egentlig medieombudsmand, og for begge

lande gælder, at medieombudsmanden er fuldstændig uafhængig af staten og finansieret af medierne selv.

Dette armslængdeprincip fra statens side over for de etablerede frie danske medier bør opretholdes. Ikke

mindst i lyset af, at der ifølge den årlige globale undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journa-

lism på University of Oxford findes meget få lande, hvor befolkningens tillid til medierne er højere, end til-

fældet er i Danmark. I sin nytårstale ved indgangen til 2025 konstaterede statsministerier Mette Frederiksen

da også, at følgende karakteriserer danskerne: “De fleste af os stoler på hinanden. På myndighederne og

medierne.”

Slutteligt bør det bemærkes, at udvalgets kommissorium i relation til undersøgelser om en medieombuds-

mand er formuleret som følger:

"Hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede,

som kan undersøge sager på eget initiativ og har til opgave at bidrage til god publicistisk praksis gennem me-

ningsdannelse, medieetisk debat og initiativer."

Flertallets anbefaling om en statslig udpeget og finansieret

medieombudsmand går således langt ud over kommissoriet, og det på en for den frie danske presse meget

problematisk måde. Jeg finder det problematisk, at den grundlæggende og principielle danske pressefrihed

med en statslig medieombudsmand bliver ofret i et øvrigt udmærket forslag, som jeg kan tilslutte mig, om

ansvarliggørelse af de nye aktører i forhold til det indhold, de publicerer. Der ville ikke være noget til hinder

for at lade en statslig ombudsmands kompetence være afgrænset til de nye aktører og overlade de etable-

rede frie danske medier til selvregulering som hidtil i form af Pressenævnet suppleret af den foreslåede cer-

tificeringsordning i regi af mediebranchen.

Særligt i disse år, hvor demokrati og frihedsrettigheder er under et voldsomt pres – også i Europa, vil det

være et uhyre uhensigtsmæssigt signal, at Danmark går forrest med øget statslig indblanding i de frie me-

dier med betydelig risiko for, at mere autoritære lande lader sig inspirere. Som Mette Frederiksen konstate-

rede i sin nytårstale, står vi i en skæbnestund. ”Hvis vi giver efter, så taber vi”, sagde statsministeren. Tiden

er ikke til at give køb på den dyrebare pressefrihed, som har været med til skabe det tillidsfulde Danmark, vi

alle ønsker at værne om. Tværtimod har det sjældent været vigtigere at beskytte den."

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.2. Pressenævnet

Det fremgår af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal overveje, om de nuværende rammer for

Pressenævnets virke er tidssvarende, og hvordan nævnets rolle skal se ud fremover.

Det fremgår endvidere, at udvalget i den forbindelse kan undersøge, hvordan de vejledende regler for god presse-

skik udmøntes i Pressenævnets praksis, f.eks. hvad angår retten til at blive glemt i de digitale medier og beskyttel-

sen af privatlivet. Derudover fremgår det, at udvalget kan undersøge, i hvilket omfang medierne efterlever Presse-

nævnets afgørelser om god presseskik, og overveje, om der er behov for at give nævnet yderligere reaktionsbeføjel-

ser. Endelig fremgår det, at udvalget kan undersøge, om sagsbehandlingstiden ved Pressenævnet kan nedbringes,

og om der er behov for øget vejledning af borgere og virksomheder om muligheden for at indbringe en sag for Pres-

senævnet.

Medieansvarsudvalget har i overensstemmelse med kommissoriet drøftet en række mulige tiltag vedrørende Pres-

senævnet. Udvalget anbefaler på den baggrund, at medier udgivet under samme titel reguleres ens, jf. pkt. 4.2.1,

og at der skal gælde ens regler om sletning af offentliggjort indhold, jf. pkt. 4.2.2. Udvalget har som led i sit arbejde

drøftet øvrige mulige tiltag, som udvalget dog har valgt ikke at afgive anbefalinger om. Det gælder f.eks. en udvi-

delse af Pressenævnets kompetence til researchfasen, så nævnet kan træffe afgørelse i sager, hvor der kan være

handlet i strid med god presseskik, men hvor der ikke (eller endnu ikke) er sket offentliggørelse.

4.2.1. Ens regulering af medier udgivet under samme titel

4.2.1.1. Gældende ret

Det er karakteren af det enkelte medie og ikke den enkelte medievirksomhed, der afgør, om et medie er omfattet af

medieansvarsloven.

Medieansvarsloven gælder uden krav om anmeldelse for medier, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1

og 2. Medieansvarslovens § 1, nr. 1 og 2, omfatter indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende

fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, samt lyd- og billedprogrammer, der spredes af

DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede

til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed.

Derudover gælder medieansvarsloven for medier, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3, når disse enten

har indgivet anmeldelse til Pressenævnet eller modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte (medie-

støtte) efter lov om mediestøtte, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1. Medieansvarslovens § 1, nr. 3, omfatter tekster,

billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, hvis de har karakter af en nyhedsformidling,

som kan ligestilles med den formidling, der i øvrigt er omfattet af medieansvarsloven.

4.2.1.2. Medieansvarsudvalgets anbefaling

I dag kan der være tilfælde, hvor f.eks. en trykt avis og en netavis, som udgives under samme titel og i vidt omfang

har det samme indhold, kan være reguleret forskelligt, hvis netavisen ikke er anmeldt til Pressenævnet eller modta-

ger mediestøtte. I så fald vil den trykte avis være omfattet af medieansvarsloven, jf. § 1, nr. 1, mens netavisen ikke

vil være omfattet.

Hertil kommer, at det er udvalgets opfattelse, at manglende anmeldelse af medier, der lever op til kravene i medie-

ansvarslovens § 1, nr. 3, i praksis kan bero på en forglemmelse eller manglende viden om kravet om anmeldelse.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Udvalget anbefaler på den baggrund, at hvis en medievirksomhed udgiver flere medier under samme titel, hvoraf

mindst ét af medierne er omfattet af medieansvarsloven, så skal alle øvrige medier under samme titel være omfat-

tet af lovens anvendelsesområde, selvom de pågældende medier ikke er anmeldt til Pressenævnet, hvis de lever

op til betingelserne for anmeldelse.

Dette vil f.eks. medføre, at medievirksomheder, der udgiver en fysisk avis, ikke behøver at tilmelde deres net-

avis(er) med samme titel til Pressenævnet. Disse vil være omfattet af medieansvarsloven uden tilmelding, hvis de

opfylder betingelserne for tilmelding i medieansvarslovens § 1, nr. 3. Det bemærkes, at disse medier, som vil blive

omfattet uden tilmelding, ikke vil fremgå af listen på Pressenævnets hjemmeside. Udvalget finder det hensigts-

mæssigt, at der etableres en enkel mulighed for borgere og virksomheder til at gøre sig bekendt med, at sådanne

medier er omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnets kompetence.

4.2.2. Ens regler om sletning af offentliggjort indhold

4.2.2.1. Gældende ret

I dag er indhold, der er offentliggjort af massemedierne, ofte tilgængeligt på massemediernes digitale platforme

længe efter udgivelsen, herunder på massemediernes hjemmesider eller profiler på digitale formidlingstjenester.

Sådanne platforme kan både være reguleret i lov om massemediers informationsdatabaser og i databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningen afhængig af, om der er tale om en informationsdatabase, som er anmeldt til

Datatilsynet og Pressenævnet. Disse regler suppleres desuden af retningslinjerne for god presseskik. Derudover

kan der ved dom for visse freds- og ærekrænkelser gives sletningspålæg, jf. straffelovens § 271.

Der redegøres nærmere for reguleringen i henholdsvis lov om massemediers informationsdatabaser og databe-

skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen nedenfor i pkt. 4.2.2.1.1 og 4.2.2.1.2. Overordnet kan det siges,

at lov om massemediernes informationsdatabaser giver personer, som har oplysninger om sig registreret i offent-

ligt tilgængelige informationsdatabaser, en lettere adgang til at håndhæve deres rettigheder, idet det er muligt at

indbringe sager for Pressenævnet om f.eks. sletning i medfør af lov om massemediernes informationsdatabaser.

4.2.2.1.1. Lov om massemediers informationsdatabaser

Lov om massemediers informationsdatabaser finder anvendelse på informationsdatabaser, der er massemedier,

jf. medieansvarslovens § 1, eller som drives i tilknytning til en eller flere virksomheder, der udgiver massemedier.

Loven sondrer mellem offentligt tilgængelige og redaktionelle informationsdatabaser, der er underlagt hvert sit re-

gelsæt. Offentlig tilgængelige informationsdatabaser er informationsdatabaser, der er tilgængelige for enhver på

almindelige forretningsvilkår, f.eks. et medies hjemmeside. En netavis vil således typisk udgøre en offentligt til-

gængelig informationsdatabase. Redaktionelle informationsdatabaser er derimod informationsdatabaser, der ikke

er tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere, og som ikke må benyttes til

andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde.

Offentligt tilgængelige informationsdatabaser skal for at blive omfattet af loven udover at være tilgængelig for en-

hver på almindelige forretningsvilkår være anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet med angivelse af, hvem der er

ansvarlig for informationsdatabasen.

Offentligt tilgængelige informationsdatabaser, som er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser,

må bl.a. ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie, eller informationer, hvis

offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf. lov om massemediers informationsdatabaser § 8. Derud-

over finder store dele af medieansvarslovens regler om genmæle tilsvarende anvendelse.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Undlader den, der er ansvarlig for en offentligt tilgængelig informationsdatabase, efter anmodning at slette infor-

mationer, som det f.eks. ville være i strid med god presseskik at offentliggøre, eller nægter den ansvarlige at optage

et genmæle, kan den, informationerne angår, indbringe spørgsmålet for Pressenævnet. Pressenævnet kan give på-

bud om sletning eller om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder

fastsætte genmælets indhold, form og placering. Efterkommes sådanne påbud ikke, kan dette straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder.

Desuden skal der i offentligt tilgængelige informationsdatabaser foretages sletning, rettelse eller ajourføring efter

anmodning fra den, informationen angår, når 1) informationen er urigtig eller vildledende, 2) en tidligere omtalt

retsafgørelse eller administrativ afgørelse er blevet ændret, eller 3) strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgi-

ves, eller når der i en sådan sag sker frifindelse, jf. § 9. Manglende sletning, rettelse eller ajourføring kan straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre det angår urigtige eller vildledende informationer. Tvister om

urigtige eller vildledende informationer vil dog kunne indbringes for retten som et civilt anerkendelsessøgsmål.

Manglende sletning, rettelse eller ajourføring efter § 9 kan ikke indbringes for Pressenævnet. Hvis den, informatio-

nerne angår, i stedet fremsætter krav om optagelse af genmæle, og den ansvarlige for informationsdatabasen næg-

ter, vil det dog kunne indbringes for Pressenævnet, som kan give påbud herom.

For redaktionelle informationsdatabaser findes der ikke tilsvarende regler om sletning. Dette skal ses i lyset af, at

sådanne databaser kun er tilgængelige for massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere, som benytter

informationsdatabasen til journalistisk eller redaktionelt arbejde.

4.2.2.1.2. Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen

Hvis en informationsdatabase ikke er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser, f.eks. fordi den

ikke er anmeldt til Datatilsynet og Pressenævnet, finder databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen

anvendelse.

Det gælder imidlertid ikke, hvis det efter en konkret vurdering er i strid med reglerne om ytrings- og informationsfri-

hed i artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller med artikel 11 i Den Europæiske Unions

Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Bestemmelsen er udtryk for, at ret-

ten til beskyttelse af personoplysninger ikke er en absolut ret, men at den skal ses i sammenhæng med sin funktion

i samfundet og afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet. Det vil sige, at andre grundlæggende rettigheder (her ytrings- og informationsfriheden) kan begrænse

anvendelsen af de rettigheder, der følger af databeskyttelsesreglerne.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, har en registreret ret til at få personoplysninger om sig selv

slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og tilsvarende har den dataansvarlige pligt til at slette per-

sonoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis ét af en række forhold gør sig gældende, herunder bl.a. at personop-

lysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde det formål, hvortil de er indsamlet m.v. (litra a). Der er i artikel

17, stk. 3, oplistet en række undtagelser til retten til sletning (ret til at blive glemt), herunder bl.a. at behandlingen

er nødvendig for at udøve retten til ytrings- og informationssikkerhed (litra a). Det er forudsat, at der foretages en

konkret afvejning af grundlæggende rettigheder i forhold til, om undtagelsen i artikel 17, stk. 3, litra a, finder anven-

delse.

Hvis en anmodning om sletning ikke efterkommes, er der mulighed for at klage til Datatilsynet over behandling af

personoplysninger.

Hvis en offentligt tilgængelig informationsdatabase ikke er reguleret af lov om massemediers informationsdataba-

ser, fordi databasen ikke er anmeldt til Datatilsynet og Pressenævnet, og en behandling af personoplysninger i

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

denne database efter en konkret vurdering falder uden for databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordnin-

gens anvendelsesområde – hvilket kan være tilfældet som følge af hensynet til ytrings- og informationsfriheden –

har den registrerede ikke ret til sletning i medfør af hverken lov om massemediernes informationsdatabaser eller

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

4.2.2.1.3. Retningslinjer for god presseskik

Ovenstående regler suppleres desuden af retningslinjerne for god presseskik pkt. D, hvorefter massemedier efter

anmodning skal tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte

følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presse-

skik.

Pressenævnet kan for medier, der er omfattet af medieansvarsloven, træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket en

offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, herunder om et afslag på hindring af tilgængelighed er i overens-

stemmelse med god presseskik (pkt. D i retningslinjerne for god presseskik). Pressenævnet kan i den forbindelse

kritisere afslaget, men ikke påbyde sletning eller lignende af oplysningerne.

4.2.2.1.4. Sletningspålæg

Det kan ved dom for visse freds- og ærekrænkelser samtidig bestemmes, at en udtalelse, meddelelse eller et bil-

lede m.v. skal slettes, hvis det er muligt, jf. straffelovens § 271. Forpligtelsen påhviler som udgangspunkt den, der

dømmes for overtrædelsen. Dog kan den pålægges den, som har rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller bille-

det m.v., hvis det ikke er den dømte. Et massemedie vil således i forbindelse med en dom for f.eks. ærekrænkelser

kunne blive pålagt at slette en ærekrænkende udtalelse m.v.

Et sletningspålæg indebærer, at udtalelsen, meddelelsen eller billedet m.v. skal slettes, i det omfang dette er mu-

ligt for domfældte eller en anden person. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at rette henvendelse til f.eks. søge-

maskiner, digitale formidlingstjenester m.v. med henblik på at få disse til at slette udtalelser, meddelelser eller

billeder m.v. Søgemaskiner, digitale formidlingstjenester m.v. kan dog direkte pålægges en slettepligt efter straffe-

lovens § 271.

4.2.2.2. Medieansvarsudvalgets anbefaling

Det er udvalgets opfattelse, at massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser bør reguleres i lov om

massemediers informationsdatabaser, uanset om de er anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet eller ej. Det eksi-

sterende krav om anmeldelse bør derfor afskaffes.

Dette vil medføre, at anmeldelse til Datatilsynet og Pressenævnet ikke længere vil være afgørende for, om masse-

mediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser reguleres af lov om massemediers informationsdatabaser

eller af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Dette vil medføre, at der for alle massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser vil være mulighed for

at indbringe spørgsmål om bl.a. sletning af informationer, som det f.eks. ville være i strid med god presseskik at

offentliggøre, og genmæle for Pressenævnet. Personer, som har oplysninger om sig registreret i offentligt tilgænge-

lige informationsdatabaser, der ikke i dag er anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet, vil dermed få en lettere ad-

gang til at håndhæve deres rettigheder.

Derudover vil det medføre, at massemediers offentligt tilgængelige informationsdatabaser vil blive reguleret ens,

hvilket kan bidrage til at gøre reguleringen lettere forståelig for mediebrugere m.v.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.3. De presseetiske regler

Det fremgår af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal undersøge, om de brancheetiske normer

og standarder understøtter mediernes ansvar for den demokratiske samtale, herunder om de i tilstrækkelig grad

understøtter en ansvarlig nyhedsformidling. Udvalget skal herunder undersøge, hvordan de brancheetiske normer

og standarder i mediebranchen kan styrkes i form af de vejledende regler for god presseskik. Ikke mindst i lyset af

medieudviklingen og den øgede hastighed i nyhedskredsløbet. Endelig fremgår det, at udvalget i den forbindelse

skal inddrage erfaringer og perspektiver fra andre brancher med eksplicitte branchenormer og standarder.

4.3.1. Gældende ret

Massemediers indhold og handlemåde er underlagt et krav om at være i overensstemmelse med god presseskik, jf.

medieansvarslovens § 34, og massemediernes overholdelse af god presseskik i forbindelse med offentliggørelser

er underlagt Pressenævnets kompetence, som er beskrevet overordnet i pkt. 2.2.

Det følger af betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar, s. 328, at ”indførelsen af en sådan retlig standard i loven

indebærer, at det overlades til det klageorgan, der skal håndhæve de etiske regler, inden for normens rammer at

skønne, om der i et konkret tilfælde er sket offentliggørelse i strid med god presseskik. Skønnet vil endvidere ikke

inden for disse rammer være ganske ubundet, idet det er udvalgets opfattelse, at de vejledende etiske regler skal

være grundlaget for det nærmere indhold af begrebet »god presseskik«”.

4.3.2. Medieansvarsudvalgets anbefalinger

Mediebranchens arbejdsgruppe bag opdateringen af retningslinjerne for god presseskik har præsenteret Mediean-

svarsudvalget for de nye retningslinjer, som har været drøftet i udvalget.

Retningslinjerne for god presseskik (tidligere ”de vejledende regler for god presseskik”) blev senest opdateret i

2023. Der har således sideløbende med Medieansvarsudvalgets arbejdet været nedsat en arbejdsgruppe bestå-

ende af repræsentanter fra DR, TV 2, Dansk Journalistforbund og Danske Medier med henblik på en opdatering af

de vejledende regler for god presseskik.

Danske Medier og Dansk Journalistforbund har henholdsvis den 15. november 2023 og 30. oktober 2023 vedtaget

de opdaterede retningslinjer for god presseskik. Udvalget er desuden blevet orienteret om, at Pressenævnet har

taget de opdaterede retningslinjer i brug. Retningslinjerne for god presseskik og et sidepapir med et fortolkningsbi-

drag hertil er vedlagt som bilag 2.

Medieansvarsudvalget har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at anbefale justeringer af retningslinjerne

for god presseskik. Dette skal ses i sammenhæng med, at udvalget anbefaler, at en evt. medieombudsmand skal

tillægges kompetence til at indbringe sager for Pressenævnet, hvilket vil bidrage til flere og anderledes sager, som

vil være med til at prøve retningslinjernes ydre grænser. Udvalget forudsætter endvidere, at en medieombudsmand

løbende evaluerer, om der efter ombudsmandens opfattelse er områder, hvor Pressenævnets retningslinjer for god

presseskik, ud fra en samfundsmæssig betragtning om almindelig redelighed, kan overvejes justeret, jf. pkt.

4.1.2.2.

4.4. Genoprejsning for digitale ærekrænkelser

Det fremgår af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal overveje, hvordan der kan etableres en let-

tere og smidigere proces for genoprejsning og eventuel godtgørelse for navnlig digitale ærekrænkelser begået af

medier eller enkeltpersoner, f.eks. på mediets hjemmeside eller på de digitale formidlingstjenester, herunder mu-

lighederne for at indføre en ordning i stil med småsagsprocessen ved domstolene.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Det følger desuden af

Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold

af 14. juni 2023,

at det skal undersøges, om retspraksis efter straffelovens nugældende regler om ærekrænkelser giver grundlag for

at skærpe straffen. Medieansvarsudvalget har forstået dette som en del af udvalgets opgaver.

4.4.1. Forenkling af genoprejsningsprocessen

4.4.1.1. Gældende ret

4.4.1.1.1. Private straffesager

Straffelovens bestemmelser er som udgangspunkt underlagt offentlig påtale. Det indebærer bl.a., at det er politiet,

der efterforsker formodede strafbare forhold, og at det er anklagemyndigheden, der beslutter, om der skal rejses

tiltale i en konkret sag.

Strafforfølgningen varetages således som hovedregel af det offentlige. Freds- og ærekrænkelser efter straffelovens

kapitel 27 er imidlertid som udgangspunkt undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 275. Det gælder dog ikke

overtrædelser af straffelovens § 266 (trusler), § 266 a (tilskyndelse til voldshandlinger eller hærværk) og § 266 b

(racismeparagraffen), der er undergivet offentlig påtale.

At en forbrydelse er underlagt privat påtale indebærer, at den forurettede selv er ansvarlig for, at forholdet forføl-

ges. Private straffesager behandles efter reglerne i den civile retspleje. Det indebærer, at det er den forurettede

selv, der skal anlægge og føre straffesagen.

Efter retsplejelovens § 727, stk. 2, gælder der dog en særlig adgang til offentlig påtale i sager underlagt privat på-

tale, hvis almene hensyn kræver det. Det gælder, uanset om den private påtaleberettigede ønsker det eller ej.

Baggrunden for den private påtale i sager om freds- og ærekrænkelser er dels hensynet til den forurettede, der efter

omstændighederne kan være bedst tjent med, at krænkelsen forbigås i stilhed, dels at de almene hensyn, der be-

grunder strafforfølgning, kun gør sig gældende i mindre grad, idet overtrædelserne nærmer sig den nederste

grænse for det strafbare område. Den private påtale tjener således til at give den forurettede ret til at beslutte, om

denne ønsker, at der skal ske retsforfølgning, som f.eks. kan indebære, at krænkelsen bliver genstand for fornyet

opmærksomhed og eventuel omtale.

En række freds- og ærekrænkelser er i tillæg til den private påtaleret underlagt betinget offentlig påtale. Betinget

offentlig påtale indebærer, at anklagemyndigheden som udgangspunkt kun kan forfølge de pågældende forbrydel-

ser, hvis den forurettede anmoder om det.

Sager om freds- og ærekrænkelser kan således efter omstændighederne både føres som almindelige straffesager,

som behandles efter reglerne i strafferetsplejen, og private straffesager, som behandles efter reglerne i den civile

retspleje.

At private straffesager behandles efter reglerne i den civile retspleje betyder bl.a., at reglerne om den sigtede og

dennes forsvar i retsplejelovens kapitel 66, herunder retten til et få beskikket en forsvarer, ikke finder anvendelse.

Beskikkelse af en forsvarer betyder, at udgifterne til forsvareren i første omgang afholdes af staten. Bliver den sig-

tede efterfølgende dømt, skal denne dog bl.a. betale statens udgifter til den beskikkede forsvarer.

Både sagsøgeren og den sagsøgte i private straffesager kan som udgangspunkt vælge at føre deres sager selv eller

at lade sig repræsentere af f.eks. en advokat. Retten kan dog pålægge en part at lade sagen føre af en advokat, hvis

retten ikke finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at parten har sådan bistand, jf.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

retsplejelovens § 259, stk. 2 (advokatpålæg). Et advokatpålæg medfører ikke, at udgifterne til advokaten i første

omgang afholdes af staten.

Advokatbeskikkelse i civile sager, herunder private straffesager, sker alene, hvis en part meddeles fri proces. Dette

forudsætter normalt, at partens indtægtsgrundlag ikke overstiger et vist beløb (f.eks. 371.000 kr. for enlige uden

børn i 2024) og – uden for de sagstyper, der er nævnt i § 327 (bl.a. sager om forældremyndighed, samvær, skils-

misse og andre familieretssager) – at ansøgeren har en rimelig grund til at føre processen, jf. §§ 325 og 328. I vurde-

ringen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre processen, indgår bl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsig-

ten til at ansøgeren vil få medhold i sagen, sagsgenstandens størrelse og størrelsen af de forventede omkostninger.

4.4.1.1.2. Den forenklede proces

Civile sager om krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 100.000 kr., behand-

les efter en forenklet proces (tidligere kaldet småsagsprocessen), jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1. Det samme

gælder, hvis parterne aftaler, efter en tvist er opstået, at sagen skal behandles efter den forenklede proces, jf. rets-

plejelovens § 400, stk. 1, nr. 2. Det gælder dog ikke for en række særlige sagstyper, herunder familieretlige sager,

værgemålssager og private straffesager.

Retten kan dog i visse tilfælde, f.eks. hvis sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, efter anmod-

ning fra en part eller af egen drift bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af

reglerne om den forenklede proces. Sagen vil i så fald blive henvist til behandling efter retsplejelovens almindelige

procesregler.

Den forenklede proces indebærer:

At retten hjælper med sagens forberedelse,

strengere krav om, at bevisførelsen skal være relevant for afgørelsen af sagen,

forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen og

en enklere proces for hovedforhandlingen, hvor det er forudsat, at der ikke er behov for advokatbistand til

sagens forberedelse, men at en part frit kan vælge at anvende advokatbistand.

Private straffesager kan i dag ikke behandles efter den forenklede proces, jf. retsplejelovens § 400, stk. 3. Denne

afgrænsning har baggrund i betænkning nr. 1436/2004, s. 448 f., hvor Retsplejerådets flertal (10 medlemmer) an-

førte, at private straffesager bør være undtaget fra småsagsprocessen (nu den forenklede proces), samt at private

straffesager hyppigt angår ærekrænkelse, og at ærekrænkelse ofte har en sådan karakter, at der under alle om-

stændigheder vil være grundlag for henvisning til almindelig proces.

Mindretallet (2 medlemmer) fandt derimod ingen anledning til at undtage straffesager fra småsagsprocessen (nu

den forenklede proces). Mindretallet anførte, at det generelt er karakteristisk for private straffesager, at lovgiver

ikke finder disse sager så alvorlige, at de bør behandles af anklagemyndigheden selv efter den mest forenklede pro-

ces i strafferetsplejen. Derfor fandt mindretallet det besynderligt, at disse sager – der ifølge mindretallet ofte er

ganske ukomplicerede – ikke skal kunne behandles efter småsagsprocessen, men i stedet skal behandles i en fuld-

stændig civil proces, som medfører et meget betydeligt ressourceforbrug.

4.4.1.2. Medieansvarsudvalgets anbefaling

Det er udvalgets opfattelse, at personer, der udsættes for freds- og ærekrænkelser, bør gives mulighed for på enkel

måde at få genoprejsning. Udvalget anbefaler derfor, at private straffesager om freds- og ærekrænkelser skal

kunne behandles efter den forenklede proces. Det gælder dog ikke i sager, hvor der nedlægges påstand om fæng-

selsstraf.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Med en sådan udvidelse af anvendelsesområdet for den forenklede proces vil det som udgangspunkt være en be-

tingelse, at sagens økonomiske værdi ligger under 100.000 kr., som er den grænse, der er fastsat for den forenk-

lede proces. En sag vil også kunne blive behandlet efter den forenklede proces, hvis parterne aftaler dette, efter

tvisten er opstået.

Retten vil desuden – som det også gælder for sager, der behandles efter den forenklede proces efter gældende ret –

i visse tilfælde efter anmodning fra en part eller af egen drift kunne bestemme, at sagens videre behandling ved

retten skal ske efter retsplejelovens almindelige procesregler. Retten kan f.eks. henvise sager til behandling efter

retsplejelovens almindelige procesregler, hvis sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål.

Sager om freds- og ærekrænkelser vil kunne indebære vanskelige retlige vurderinger, herunder i forhold til retten til

ytringsfrihed. Visse typer af sager om freds- og ærekrænkelser vil således i altovervejende grad ikke være egnede til

at blive behandlet efter den forenklede proces. Det forudsættes i denne sammenhæng, at private straffesager om

freds- og ærekrænkelser, der er sket i massemedier, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne behandles efter

den forenklede proces. Dette bør i givet fald præciseres i bemærkningerne til en eventuel lovændring. Udvalget fin-

der imidlertid også, at der – navnlig for så vidt angår sager, der ikke udspringer af massemediernes indhold – vil

være en række ukomplicerede sager, der er egnede til behandling i en forenklet proces, f.eks. sager mellem privat-

personer.

På baggrund af drøftelserne i udvalget lægges der op til, at private straffesager om freds- og ærekrænkelser, hvor

der nedlægges påstand om fængselsstraf, ikke vil være omfattet af udvidelsen og således ikke vil kunne anlægges

efter den forenklede proces. Herved opnås det, at de mest alvorlige sager fortsat ikke vil kunne føres efter den for-

enklede proces, mens processen lettes for mindre alvorlige og ukomplicerede sager.

Den forenklede proces er indrettet således, at det er forudsat, at der ikke er behov for advokatbistand til sagens

forberedelse. Hvis parterne vælger at anvende advokatbistand, får den vindende part derfor i praksis tilkendt et

mindre beløb til dækning af advokatomkostninger, end det er tilfældet for sager, der behandles efter retsplejelo-

vens almindelige procesregler. For en vindende part, der ønsker at anvende advokatbistand, kan det således være

en ulempe, at sagen føres i den forenklede proces.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at det skal være muligt for både sagsøger og sagsøgte ensidigt at be-

stemme, at en privat straffesag om freds- og ærekrænkelser, som lever op til betingelserne for behandling efter den

forenklede proces, skal behandles efter retsplejelovens almindelige procesregler. Dette vil adskille sig fra øvrige

sager, som behandles efter den forenklede proces. Det følger således af retsplejelovens § 400, stk. 2, at parterne

kan aftale, efter at tvisten er opstået, at en sag ikke skal behandles efter den forenklede proces. Det medfører mod-

sætningsvis, at en part efter gældende ret ikke ensidigt kan fravælge den forenklede proces.

Udvalget finder desuden, at der skal være adgang til at give advokatpålæg til både sagsøger og sagsøgte i private

straffesager om freds- og ærekrænkelser, der behandles efter den forenklede proces, i samme udstrækning som

for private straffesager, der behandles efter de almindelige procesregler, jf. retsplejelovens § 259. Herved sikres

det, at navnlig den sagsøgte vil få bistand fra en advokat, hvis retten finder, at sagen ellers ikke ville kunne behand-

les på en hensigtsmæssig måde. Dette vil også adskille sig fra øvrige sager, der føres efter den forenklede proces,

hvor der alene kan gives advokatpålæg, hvis særlige grunde gør det nødvendigt.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.4.2. Straf- og tortgodtgørelsesniveauerne i sager om freds- og ærekrænkelser

4.4.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 blev det forudsat, at bødestraffen for freds- og ærekrænkelser gennemgå-

ende skulle tredobles i forhold til det hidtidige niveau, mens bødestraffen for freds- og ærekrænkelser til ansvars-

havende redaktører hos massemedier skulle femdobles i forhold til det hidtidige niveau.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bødestørrelserne inden lovændringen varierede alt efter sags-

type, men at de typisk lå i størrelsesordenen 1.200-5.000 kr. i sager mod enkeltpersoner og 25.000-45.000 kr. i sa-

ger mod juridiske personer. Det blev således med lovændringen forudsat, at bødestørrelserne fremover typisk

skulle ligge i størrelsesordenen 3.600-15.000 i sager mod enkeltpersoner og 75.000-135.000 kr. i sager mod juridi-

ske personer.

Derudover blev tortgodtgørelsesniveauet i sager om freds- og ærekrænkelser omfattet af straffelovens kapitel 27

(dog ikke §§ 266-266 c) forudsat tredoblet i forhold til det hidtidige niveau.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der på det pågældende tidspunkt kun fandtes et begrænset an-

tal domme om tortgodtgørelse i sager, hvor personer havde været udsat for freds- eller ærekrænkelser, og at der

kun fandtes et begrænset antal trykte domme herom. En gennemgang af denne retspraksis viste, at tortgodtgørel-

serne varierede fra 10.000 kr. til 100.000 kr. i sager om freds- og ærekrænkelser samt retsstridige krænkelser i øv-

rigt. Tortgodtgørelsesniveauet efter lovændringen skulle således som udgangspunkt ligge i størrelsesordenen

30.000 kr. til 300.000 kr.

Den trykte praksis efter forhøjelsen af straf- og tortgodtgørelsesniveauerne er ganske sparsom. Det er derfor ikke

muligt på nuværende tidspunktet at konstatere, hvordan den forudsatte forhøjelse er slået igennem i praksis.

4.4.2.2. Medieansvarsudvalgets anbefaling

Da straf- og tortgodtgørelsesniveauerne for nyligt af lovgiver er forudsat hævet betydeligt, og der ikke er fyldestgø-

rende grundlag for at konstatere, hvordan den forudsatte forhøjelse er slået igennem i praksis, har udvalget ikke

fundet grundlag for at anbefale yderligere forhøjelser.

Hvis man måtte overveje at justere straf- og tortgodtgørelsesniveauerne, kan der dog peges på, at den teknologiske

udvikling, som indebærer en lettere adgang til at fremsætte freds- og ærekrænkelser og til at udbrede dem til et

stort antal personer, kan tale for at hæve straf- og tortgodtgørelsesniveauerne.

Det kan i forhold til niveauet for tortgodtgørelse endvidere anføres, at den skade, som udbredelse af ærekræn-

kende beskyldninger i en meget vid kreds medfører i en digital verden, vanskeligt kan sammenlignes med andre

straffelovsovertrædelser, da det er meget svært at genoprette den skade, som en persons navn og rygte har lidt.

4.5. Nye medieaktørers ansvarsforhold

Det fremgår af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal undersøge bloggere og influenceres an-

svarsforhold med hensyn til det indhold, de publicerer og viderebringer. Det fremgår endvidere, at udvalget i den

forbindelse kan overveje, hvordan influencere og bloggere kan stilles til ansvar i tilstrækkelig grad, herunder om der

f.eks. er behov for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.5.1. Gældende ret

4.5.1.1. Medieansvarsloven

Som det fremgår af pkt. 4.2.1.1, gælder medieansvarsloven for massemedier, der er omfattet af medieansvarslo-

vens § 1, nr. 1 og 2, som omfatter indenlandske periodiske skrifter samt radio og fjernsyn. Derudover gælder me-

dieansvarsloven bl.a. for tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, hvis de har

karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der i øvrigt er omfattet af medieansvarslo-

ven, når disse er anmeldt til Pressenævnet eller modtager redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte (medie-

støtte) efter lov om mediestøtte, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3, jf. § 8, stk. 1.

At der skal være tale om nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der i øvrigt er omfattet af medie-

ansvarsloven, indebærer ifølge betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar, s. 108, at der skal være tale om en-

vejskommunikation. Det vil sige, at informationssystemer, der er opbygget på en måde, så modtageren umiddel-

bart kan korrigere eller supplere den udsendte information, ikke er omfattet.

Om begrebet ”nyhedsformidling” fremgår det desuden, at dette ikke som sådan er emnemæssigt begrænset, men

principielt kan omfatte alt fra informationer vedrørende politiske forhold til informationer vedrørende særlige er-

hvervsområder eller andre forhold af samfundsmæssig betydning. Det fremgår endvidere, at der ikke bør indlægges

noget kvalitativt krav med hensyn til nyhedsformidlingens lødighed, men at det kun er medier, som er karakterise-

ret ved at have et indhold, som er sammensat af en flerhed af informationer hidrørende fra forskellige kilder, der

bør være omfattet af et særligt ansvarssystem med et redaktøransvar.

Medieansvarsloven kan således f.eks. omfatte visse profiler, sider m.v. på digitale formidlingstjenester som f.eks.

Facebook og X. I det omfang sådanne profiler, sider m.v. er omfattet af medieansvarsloven, kan ansvaret dog som

udgangspunkt ikke udstrækkes til at omfatte brugerkommentarer eller lignende.

Afgrænsningen af medieansvarslovens anvendelsesområde indebærer, at nye medieaktører (f.eks. visse influenter

og bloggere) ikke er omfattet af medieansvarsloven, da indhold fra sådanne medieaktører som udgangspunkt ikke

udgør nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der i øvrigt er omfattet af medieansvarsloven.

4.5.1.2. Markedsføringsloven

Markedsføringsloven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang

der udbydes produkter på markedet, jf. markedsføringsloven § 1, stk. 1.

Enhver handling foretaget i erhvervsøjemed er omfattet af loven, det vil sige alle handlinger fra den indledende re-

klame over produktion, distribution og salg til den efterfølgende service og inkasso er omfattet af loven. Det er uden

betydning, om den erhvervsdrivende opnår eller søger at opnå personlig økonomisk vinding, så længe det sker i

erhvervsøjemed. Det er ligeledes uden betydning, om der er tale o m fuldtids- eller bibeskæftigelse.

Loven finder som udgangspunkt anvendelse, når en erhvervsdrivende markedsfører sig på det danske marked. Det

afgørende for om markedsføringsloven finder anvendelse er, om den erhvervsdrivendes markedsføring retter sig

mod det danske marked. Det er således uden betydning, om den pågældende erhvervsdrivende er etableret i Dan-

mark eller i udlandet. Der gælder dog særlige regler, når en erhvervsdrivende, etableret i ét EU/EØS-land, via inter-

nettet eller andre online tjenester retter deres markedsføring mod privatpersoner bosat i et andet EU/EØS-land. I

de tilfælde gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip, jf. e-handelslovens §§ 3-4. Afsenderlandsprin-

cippet betyder, at den erhvervsdrivendes markedsføring som udgangspunkt blot skal overholde den offentligretlige

lovgivning, herunder markedsføringslovgivningen, som gælder i det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret.

Det skyldes, at virksomheder, der f.eks. driver hjemmesider med online handel, som udgangspunkt ikke må under-

gives krav, der er strengere end efter lovgivningen i det EU/EØS-land, hvor virksomheden er etableret.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at influenter og andre, der driver deres profiler på sociale medier gen-

nem et cvr-nummer, uden videre er erhvervsdrivende. Domstolene har i flere sager fastslået, at influenter uden cvr-

numre også kan anses for at være erhvervsdrivende som følge af karakteren af deres virke. Det vil dog altid skulle

vurderes konkret. Influenter, der driver erhvervsvirksomhed, er selvstændigt ansvarlige for at overholde markedsfø-

ringsloven, herunder lovens forbud mod skjult reklame, som beskrives i det følgende. Influenter kan være erhvervs-

drivende i sig selv, hvilket betyder, at influenten skal overholde markedsføringsloven i alle handlinger, influenten

foretager på sociale medier. Hvis en influent derimod ikke i sig selv er erhvervsdrivende, vil influenten skulle over-

holde markedsføringsloven i de konkrete opslag, hvor de handler på vegne af en erhvervsdrivende. Det bemærkes i

den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden i efteråret 2024 har politianmeldt en række influenter for 9 overtræ-

delser af markedsføringsloven, samt indskærpet reglerne over for andre influenter for i alt 31 overtrædelser af mar-

kedsføringsloven.

Det følger af markedsføringslovens § 6, stk. 4, 1. pkt., at en erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle

hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Det betyder, at den erhvervsdrivende skal oplyse

det klart, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne.

Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra virksomheden eller bliver formidlet gennem f.eks. en influ-

ent. Hvis en influent reklamerer for en virksomhed, f.eks. ved at vise ét af virksomhedens produkter frem på et soci-

alt medie eller på sin blog, skal det derfor være tydeligt, at det er reklame. Det skal også være tydeligt, hvem man

reklamerer for. Det fremgår af e-handelslovens § 9, stk. 1, som gælder ved markedsføring på internettet. Reklame

skal tydeligt markeres som sådan, medmindre det allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, at der er tale om

reklame.

Det fremgår ikke af markedsføringsloven, hvordan afsenderen bag markedsføringen skal sikre, at en reklame klart

fremstår som reklame. Ifølge lovens bemærkninger er det op til den erhvervsdrivende selv at beslutte, hvordan den

kommercielle hensigt skal oplyses, så længe det fremgår tydeligt. Det må ikke være nødvendigt at skulle lede i om-

talen for at finde ud af, at omtalen er reklame. Forbuddet mod skjult reklame kan f.eks. overholdes ved tydeligt og

som det første at markere et opslag med ”reklame for xx” eller ”annonce for xx”. Det afgørende er, at modtageren

er klar over, at f.eks. et opslag m.v. er reklame, inden eller i forbindelse med, at de ser det.

Hvis en reklame er rettet mod børn og unge under 18 år, skærpes kravene til reklamemarkeringens tydelighed. Det

samme gælder, hvis en reklame både retter sig mod børn og voksne. Når reklamen retter sig mod børn og unge,

skal der anvendes en markering, som denne målgruppe forstår. Jo yngre målgruppen er, desto tydeligere skal det

være, at omtalen er reklame.

Overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame kan straffes med bøde, jf. markedsføringsloven § 37, stk. 3.

Markedsføringsloven indeholder herudover særlige regler vedrørende handelspraksis rettet mod børn og unge un-

der 18 år, herunder bl.a. regler for handelspraksis på digitale formidlingstjenester. Markedsføringsloven indeholder

således et forbud mod, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år udøves på eller via profiler på digi-

tale formidlingstjenester, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år. Handelspraksis rettet

mod børn og unge under 18 år på digitale formidlingstjenester må heller ikke anvende børn og unge under 15 år,

medmindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

4.5.1.3. Straf- og erstatningsansvar

Nye medieaktører er – på samme måde som f.eks. privatpersoner – underlagt almindelige regler om straf- og er-

statningsansvar.

Den væsentligste forskel mellem nye medieaktører og massemedier, der er omfattet af medieansvarsloven, er i

relation til straf- og erstatningsansvar, at det særlige ansvarsfordelingssystem i medieansvarsloven, som er beskre-

vet under pkt. 2.1, og som i visse tilfælde hjemler objektivt ansvar for redaktøren og medieforetagendet, kun gælder

for medier, der er omfattet af medieansvarsloven. For øvrige medieaktører gælder det, at de som udgangspunkt

kun kan ifalde et straf- eller erstatningsansvar, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, herunder for så vidt

angår strafansvar, at den pågældende har den nødvendige tilregnelse, og for så vidt angår erstatningsansvar, at

den pågældende har handlet ansvarspådragende.

4.5.1.4. Særligt om ærekrænkelser

Efter straffelovens § 267 straffes den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller fore-

tager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Ærekrænkelser vil uden for de groveste tilfælde almindeligvis have form af udtalelser om den fornærmedes moral-

ske vandel og egenskaber, men omfatter alt fra konkrete påstande om, at en person har begået et alvorligt strafbart

forhold, til ytringer eller handlinger, der er stærkt hånende, herunder f.eks. at spytte, hvis forsættet i den forbin-

delse omhandler ærekrænkelse.

Handlingen, udtalelsen m.v. skal objektivt være egnet til at krænke en persons ære. Det er således ikke et krav, at

den pågældendes ære konkret er krænket. Omvendt er det ikke tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig kræn-

ket, hvis handlingen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse.

Ærekrænkelser, der fremkommer i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem, er straffri efter straffe-

lovens § 269. Kan der f.eks. føres sandhedsbevis for en beskyldning, vil den som udgangspunkt ikke blive straffet

som en ærekrænkelse. Det samme gælder for en værdidom, hvis der påvises et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for

den.

Ovenstående er udtryk for en afvejning mellem på den ene side beskyttelse af den forurettede og på den anden

side hensynet til ytringsfriheden. Der skal derfor i de konkrete sager foretages en konkret afvejning af hensynet til

andre personers gode navn og rygte over for hensynet til ytringsfriheden med henblik på at vurdere, om strafansvar

i den konkrete situation vil være i overensstemmelse med ytringsfriheden.

4.5.1.4.1. Grove ærekrænkelser

De groveste tilfælde af ærekrænkelser straffes efter straffelovens § 268, der har en strafferamme på bøde eller

fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 268, nr. 1, omfatter alvorlige beskyldninger, der er usande. Alvorlige beskyldninger vil typisk være

beskyldninger om grove strafbare forhold, f.eks. drab, landsforræderi eller voldtægt.

Straffelovens § 268, nr. 2, omfatter tilfælde, hvor en beskyldning, der er egnet til væsentligt at skade den foruret-

tede (udover den omdømmeskade, som sædvanligvis er forbundet med ærekrænkelser), er fremsat eller udbredt

gennem et massemedie. Denne del af bestemmelsen omfatter således beskyldninger omfattet af § 267 om ære-

krænkelser, hvis de er fremsat igennem et massemedie. Ved massemedier forstås medier, som er omfattet af me-

dieansvarslovens § 1. Det fremgår af bemærkningerne til § 268, nr. 2, at bestemmelsen finder anvendelse, uanset

om et medie har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Beskyldningen skal derudover være egnet til væsentligt at skade den forurettede. Det indebærer, at der skal foreta-

ges en objektiv vurdering af, om beskyldningen kunne skade den forurettede (ikke om den reelt har gjort det). Den

potentielle skade skal gå ud over den skade på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en person, der beskyl-

des for noget tilsvarende. Det kan f.eks. omfatte, at en person indtager et særligt hverv, som kan bringes i fare på

grund af beskyldningen.

4.5.1.4.2. Betinget offentlig påtale for grove ærekrænkelser

Som beskrevet under pkt. 4.4.1.1.1 er freds- og ærekrænkelser som udgangspunkt undergivet privat påtale. Det

gælder dog ikke overtrædelser af straffelovens § 266 (trusler), § 266 a (tilskyndelse til voldshandlinger eller hær-

værk) og § 266 b (racismeparagraffen), der er undergivet offentlig påtale.

Fredskrænkelserne og de mest alvorlige ærekrænkelser er desuden underlagt betinget offentlig påtale, jf. straffelo-

vens § 275, stk. 2. Det betyder, at anklagemyndigheden som udgangspunkt kan forfølge de omfattede forbrydelser,

hvis den forurettede anmoder om det.

Det følger således f.eks. af straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, at overtrædelser af visse af straffelovens bestemmelser

om freds- og ærekrænkelser, herunder overtrædelser af § 267, som er omfattet af straffelovens § 268, er underlagt

betinget offentlig påtale. Det vil bl.a. sige, at beskyldninger omfattet af straffelovens § 267, som er fremsat eller

udbredt gennem indholdet af et massemedie, og som er egnet til væsentligt at skade den forurettede, i tillæg til

den private påtaleret er underlagt betinget offentlig påtale.

Betinget offentlig påtale anvendes oftest ved overtrædelser, der er af grovere art end de overtrædelser, der er un-

derlagt privat påtale, men hvor særlige hensyn taler for at forskåne den forurettede for en uønsket strafforfølgning.

Den forurettede skal således have mulighed for at vælge, om sagen skal føres, idet en offentlig retssag vil kunne

føre til yderligere eller gentagen offentlig udbredelse af det forhold af privat karakter eller den ærekrænkelse, der

har givet anledning til sagen.

Som beskrevet under pkt. 4.4.1.1.1 gælder der dog en særlig adgang til offentlig påtale i sager underlagt privat på-

tale, hvis almene hensyn kræver det, uanset om den private påtaleberettigede ønsker det eller ej, jf. retsplejelo-

vens § 727, stk. 2.

4.5.2. Medieansvarsudvalgets anbefalinger

Udvalgsmedlem, Lisbeth Kiel, har som led i udvalgets arbejde præsenteret udvalget for et forventet nævn for etisk

ansvarlige bloggere og influenter i privat regi. Nævnet skal have til opgave at påse, om bloggere og influenter, der er

tilmeldt nævnet, overholder de ”etiske retningslinjer for influenter og bloggere” (bilag 3). Nævnet finansieres af

Dansk Journalistforbund i 1 år som en pilotordning.

Bloggere og influenter, der er tilmeldt nævnet, kan bruge et digitalt logo, hvoraf det fremgår, at der er tale om en

”etisk ansvarlig blogger og influent”. Nævnet vil efter omstændighederne kunne udelukke tilmeldte bloggere og

influenter fra at bruge logoet i en periode, hvis den pågældende ikke overholder de etiske retningslinjer for influen-

ter og bloggere.

Efter udvalgets opfattelse vil nævnet kunne fungere som en form for certificeringsordning for visse nye medieaktø-

rer. Det er udvalgets vurdering, at dette vil kunne gøre det lettere for mediebrugere på et oplyst grundlag at vælge,

hvilke nye medieaktører de vil bruge. Udvalget støtter derfor nedsættelsen af dette nævn.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

For så vidt angår nye medieaktørers øvrige ansvarsforhold finder udvalget grundlæggende, at de gældende regler i

markedsføringsloven og de gældende regler om straf- og erstatningsansvar er hensigtsmæssige. Det er desuden

udvalgets opfattelse, at medieansvarsloven fortsat alene bør regulere massemedier. Udvalget anbefaler i stedet, at

nye medieaktører underlægges den af udvalget anbefalede medieombudsmands kompetence. Medieombudsman-

den vil f.eks. kunne træffe afgørelser om, at der er handlet i strid med en ny ansvarsnorm om god offentliggørelses-

skik, eller at nye medieaktører skal offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering

(pkt. 4.1.2.3.3). Det er udvalgets opfattelse, at nye medieaktørers ansvar styrkes betragteligt med kombinationen

af en medieombudsmand og selvjustits i form af ovennævnte nævn.

Det er dog udvalgets opfattelse, at ærekrænkelser, der fremsættes eller udbredes gennem indhold fra nye medie-

aktører, i dag kan have samme skadevirkning for den forurettede som ærekrænkelser, der fremsættes eller udbre-

des gennem et massemedie. Udvalget anbefaler derfor, at straffelovens § 268, nr. 2, udvides til også at omfatte

beskyldninger, som er fremsat eller udbredt på en måde, som svarer til fremsættelse eller udbredelse gennem et

massemedie, f.eks. gennem indhold fra nye medieaktører.

En udvidelse af straffelovens § 268, nr. 2, vil indebære, at strafferammen for ærekrænkende beskyldninger, der er

egnede til væsentligt at skade den forurettede, og som er fremsat eller udbredt på en måde, der svarer til fremsæt-

telse eller udbredelse gennem et massemedie, vil stige fra bøde eller fængsel i op til 1 år til bøde eller fængsel i op

til 2 år. Derudover vil udvidelsen indebære, at de pågældende overtrædelser – i tillæg til den private påtale – vil

blive underlagt betinget offentlig påtale, så anklagemyndigheden vil kunne forfølge overtrædelserne, hvis den foru-

rettede anmoder om det.

I vurderingen af, om fremsættelsen eller udbredelsen svarer til fremsættelse eller udbredelse gennem et masse-

medie, vil der navnlig kunne lægges vægt på, hvor mange personer beskyldningen er nået ud til. Der vil f.eks. også

kunne lægges vægt på, hvor mange personer lignende indhold fra den pågældende gerningsperson normalt når ud

til. Det forudsættes, at den nærmere afgræsning af den omfattede personkreds præciseres i bemærkningerne til en

eventuel lovændring.

Udvidelsen vil således både kunne omfatte beskyldninger, der konkret er nået ud til et større antal personer, og

beskyldninger, der er fremsat eller udbredt af f.eks. nye medieaktører, hvis indhold normalt når ud til et større antal

personer.

Udvidelsen vil ikke være afgrænset til beskyldninger, der fremsættes eller udbredes gennem internettet. Det afgø-

rende vil være, om fremsættelsen eller udbredelsen svarer til fremsættelse eller udbredelse gennem indholdet af

et massemedie. Det forventes dog, at en sådan bestemmelse i praksis primært vil finde anvendelse på beskyldnin-

ger, der fremsættes eller udbredes gennem internettet.

Det vil være en betingelse, at gerningspersonen har det nødvendige forsæt. Beskyldninger, der er fremsat på f.eks.

digitale formidlingstjenester af personer, hvis indhold normalt ikke når ud til mange personer, vil således som ud-

gangspunkt ikke være omfattet, selvom en beskyldning konkret er nået ud til så mange personer, at udbredelsen

svarer til udbredelse gennem et massemedie, da sådanne personer almindeligvis må antages ikke at have forsæt

hertil. Sådanne tilfælde vil fortsat kunne være omfattet af straffelovens § 267 om ærekrænkelser.

Det vil endvidere fortsat være en betingelse, at beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Selvom en beskyldning er fremsat eller udbredt på en måde, som svarer til fremsættelse eller udbredelse gennem

indholdet af et massemedie, vil en beskyldning således ikke være omfattet, hvis beskyldningen ikke er egnet til væ-

sentligt at skade den forurettede.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Endelig bemærkes det, at udvidelsen også vil omfatte gerningspersoner, der optræder anonymt, med et falsk navn

eller lignende. I praksis vil det dog forudsætte, at gerningspersonens identitet kan bevises.

4.6. Digitale formidlingstjenesters ansvarsforhold

Det følger ikke af Medieansvarsudvalgets kommissorium, at udvalget skal afgive anbefalinger om digitale formid-

lingstjenesters ansvarsforhold. Det er dog udvalgets opfattelse, at de dominerende aktører i en digitaliseret medie-

virkelighed ikke kun er producenter af medieindhold, men også internationale techgiganter, der, som udbydere af

de digitale formidlingstjenester, stiller platforme og infrastruktur til rådighed for medieindhold og derigennem har

stor indflydelse på den offentlige samtale.

Problemstillinger angående techgiganternes rolle og påvirkning af medielandskabet er løbende blevet drøftet i ud-

valget. Det er i den forbindelse bl.a. blevet anført, at forudsætningerne for at udkomme med og sprede mis- og des-

information er blevet lettere, at der er behov for bedre beskyttelse af børn og unge, samt at publicistisk og ansvar-

ligt produceret medieindhold ikke rangeres højt nok på tjenesterne. Fælles for problemstillingerne er, at de ikke

kan håndteres i en dansk kontekst alene, da indholdet på de digitale formidlingstjenester bliver distribueret på

tværs af landegrænser, og da området i høj grad er EU-reguleret. Tjenesterne er f.eks. omfattet af forordningen om

digitale tjenester, der opstiller processuelle regler om bl.a. anmeldelsesmekanisme og nedtagning af ulovligt ind-

hold. Disse forhold indskrænker mulighederne for nationale tiltag. Væsentlige ændringer i digitale formidlingstje-

nesters pligter vil derfor ikke kunne foretages alene nationalt, men vil skulle løftes i EU-regi.

4.6.1 Medieansvarsudvalgets anbefalinger

Udvalget opfatter dagsordenen som særligt vigtig og påpeger, at der er behov for, at de digitale formidlingstjene-

sters ansvar udbygges. Initiativer vil skulle tage kampen op mod kampagner med desinformation, som spredes til

mange mennesker på digitale formidlingstjenester.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at regeringen i EU arbejder for at rejse udfordringerne med internationale digi-

tale formidlingstjenesternes manglende påtagelse af ansvar for det nyhedsindhold, som publiceres og spredes på

tjenesterne. Dette med henblik på at sikre europæiske rammevilkår, som understøtter troværdigt medieindhold på

tværs af landegrænser og som led i opbygningen af et europæisk demokratiskjold, der skal beskytte den demokrati-

ske samtale i EU mod truslen fra udefrakommende manipulation og desinformation.

Udvalget anbefaler endvidere, at regeringen arbejder for at belyse udfordringerne som led i det kommende EU-for-

mandskab, og at regeringen generelt i EU arbejder for følgende:



Øge ansvarliggørelsen af de digitale formidlingstjenester for mis- og desinformation på tjenesterne samt

manipuleret nyhedsindhold, herunder f.eks. gennem en form for udgiveransvar for nyhedsindhold, som

opnår stor udbredelse på tjenesterne. Ansvarliggørelsen kan f.eks. udformes ved at stille krav om, at tje-

nesterne offentliggør et kodeks for nyhedsindholdet, eller ved at pålægge tjenesterne at deklarere, hvis

ægtheden af offentliggørelser med stor udbredelse med stor sandsynlighed kan betvivles.

Styrke mediebrugernes mulighed for at genkende troværdigt nyhedsindhold på digitale formidlingstjene-

ster, evt. med inspiration fra brancheorganiserede certificeringsordninger.

Fremme eksponeringen af troværdigt nyhedsindhold på digitale formidlingstjenester.

Øge fokus på medlemsstaternes implementering af AVMS-direktivets regler for beskyttelse af mindre-

årige, herunder ved at pålægge store profiler på videodelingstjenester som f.eks. YouTube og Tiktok yderli-

gere forpligtelser i forhold til beskyttelse af børn og unge i forbindelse med reklameindhold og skadeligt

indhold.

MEDIEANSVARSUDVALGET



DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Udvalget anbefaler, at regeringen i EU bringer initiativerne op på arbejdsgruppemøder i Rådet for den Europæiske

Union samt løfter initiativerne overfor Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet i videst muligt omfang.

4.7. Certificeringsordning for massemedier med et særligt

publicistisk ansvar

Det er udvalgets opfattelse, at der trods opdaterede brancheetiske normer i form af de presseetiske retningslinjer

er et behov for yderligere styrkelse af branchens selvregulering af medieansvaret, herunder med henblik på at

styrke tilliden til og positioneringen af ansvarligt publicistisk indhold i mediebilledet. Udvalget har i sine drøftelser

inddraget perspektiver, der styrker tilliden til kvalitet og ansvar i andre brancher, herunder gennem andre bran-

chers certificerings- og mærkningsordninger. På baggrund af udvalgets drøftelser blev der nedsat en arbejdsgruppe

bestående af Ulrik Haagerup, Christina Blaagaard, Sandy French, Peter Lambert og Torsten Asbjørn Andersen, som

skulle undersøge mulighederne for etableringen af en certificeringsordning for massemedier, der påtager sig et

særligt publicistisk ansvar.

Arbejdsgruppen tog afsæt i den eksisterende mærkningsordning under Danske Medier,

” Vi tager ansvar for indhol-

det og er tilmeldt… Pressenævnet”,

som blev udarbejdet i 2019 med et tilsvarende formål om at signalere over for

mediebrugerne, at de massemedier, der anvender mærket, er ansvarlige for deres indhold efter medieansvarslo-

vens regler og underlagt Pressenævnets kompetence til at behandle klager over brud på god presseskik. Arbejds-

gruppen fandt, at den eksisterende mærkningsordning ikke var tilstrækkelig i nutidens medievirkelighed. Arbejds-

gruppen har på den baggrund præsenteret et forslag til ny certificeringsordning for massemedier, der påtager sig et

særligt publicistisk ansvar, for de øvrige medlemmer af Medieansvarsudvalget. På baggrund af arbejdsgruppens

oplæg og efterfølgende drøftelser anbefaler udvalget, at der etableres en certificeringsordning i regi af mediebran-

chen. Anbefalingens indhold beskrives i det følgende.

4.7.1 Medieansvarsudvalgets anbefalinger

Udvalget anbefaler, at der i regi af mediebranchen etableres en privat certificeringsordning, der skal hjælpe medie-

brugerne med at skelne mellem troværdigt redaktionelt indhold og mindre pålidelige informationer og samtidig un-

derstøtte de frie og uafhængige redaktionelle massemediers position i et demokratisk samfund. Dette er særligt

vigtigt i en tid, hvor alle kan fortælle og udkomme bredt med historier uden at stå til ansvar for sine påstande og

eventuelle misinformationer. Det smitter af på de uafhængige redaktionelle massemedier, sætter deres rolle som

en af de bærende søjler i demokratiet under pres og risikerer samtidig at skabe mistillid til medierne, herunder

massemedierne.

Med udgangspunkt i drøftelser af den eksisterende mærkningsordning,

’Vi tager ansvar for indholdet og er til-

meldt… Pressenævnet’,

samt med et ønske om at skabe et mærke, der har relevans og fremstår troværdigt, har

Medieansvarsudvalget identificeret fire udfordringer, hvor der er potentiale for at skabe en ny og forbedret certifice-

ringsordning:

1) Massemediernes forpligtelse

Massemedier, der modtager mærket, forpligter sig ikke på forhånd til at overholde dets standarder, hvilket kan

svække ordningens troværdighed og formål.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

2) Sanktionering

Massemedier, som ikke efterlever de principper, mærket repræsenterer, mødes ikke med sanktioner, hvilket risike-

rer at underminere mærkets værdi og integritet.

3) Objektive kriterier

Der er ikke defineret objektive kriterier for en uafhængig og neutral administration af mærket, hvilket potentielt kan

føre til konkurrenceforvridning.

4) Øget kendskab

26 procent af danskerne har et uhjulpet kendskab til Pressenævnet, som er en central del af den nuværende mærk-

ningsordning. Selvom nogle på den baggrund vil forstå betydningen af mærket, vurderes det, at kendskabet bør

øges, så mærket opnår større betydning for mediebrugernes opfattelse af massemedier, der påtager sig et særligt

publicistisk ansvar.

4.7.1.1. Certificeringsordningens præmisser

Udvalget anbefaler at modernisere den eksisterende ordning,

’Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt… Presse-

nævnet’,

frem for at introducere en helt ny certificeringsordning. Denne tilgang anerkender, at der allerede er et

kendskab til mærket, og fokuserer på at gøre det nuværende mærke mere eksklusivt og meningsfuldt. For at styrke

mærkets relevans, effektivitet og formål anbefaler udvalget følgende:



Det bør være en forudsætning for at modtage og anvende mærket, at massemediet er omfattet af medie-

ansvarsloven og forpligter sig til at leve op til et publicistisk formål. Derudover skal massemedier, som

ikke efterlever Pressenævnets kendelser, kunne miste retten til at anvende mærket. Dette skal sikre, at

mærket ikke devalueres og fortsat kan fungere som et troværdigt pejlemærke for ansvarlige massemedier.

Det er af hensyn til ytrings- og informationsfriheden helt afgørende, at der ikke stilles indholdsmæssige

krav til den konkrete journalistik i forbindelse med certificeringen. I stedet skal kriterierne sikre, at det re-

daktionelle indhold overholder god presseskik.

Der iværksættes oplysningskampagner, som skal sikre, at endnu flere danskere forstår betydningen af

mærket og de værdier, det repræsenterer.



4.7.1.2. Administrative rammer og tildelingskriterier

Det er vigtigt, at administrationen af mærkningsordningen sker på et objektivt og sagligt grundlag, så tildeling og

eventuel fratagelse af mærket ikke fører til konkurrenceforvridning. Derfor anbefaler udvalget, at Danske Medier

skal være administrator af ordningen, og at administrator skal imødekomme en forespørgsel fra et massemedie om

retten til at anvende mærket for en periode på tre år, hvis følgende kriterier er opfyldt:



Henvendelsen fremsættes skriftligt af den ansvarshavende redaktør for massemediet.

Henvendelsen fra den ansvarshavende redaktør bekræfter, at massemediet til enhver tid:

Bestræber sig på at overholde såvel lovgivning som retningslinjer for god presseskik.

Sikrer den nødvendige uddannelse af massemediets redaktører og redaktionelle medarbejdere.

Efterlever – og inden for de seneste ti år har efterlevet – Pressenævnets pålæg om offentliggørelse af

nævnets kendelser.

Oplyser brugerne om mærkets betydning og mulighederne for at klage over massemediets indhold.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025



Massemediet har indbetalt et ikke-refunderbart sagsbehandlingsgebyr, der gradueres efter ”små” og

”store” medier og med hensyntagen til nyetablerede medier. Gebyret skal kunne finansiere driften af ad-

ministratorfunktionen samt markedsføring af mærkningsordningen.

For internetmedier m.v. forudsættes det, at massemediet er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr.

3, hvilket betyder, at der er tale om ”tekster, billeder og lydprogrammer” som ”periodisk udbredes til

offentligheden” og har ”karakter af en nyhedsformidling”, der kan ligestilles med formidlingen i inden-

landske periodiske skrifter eller radio/tv, og at massemediet er anmeldt til Pressenævnet eller modta-

ger mediestøtte, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1.

Derudover indeholder ordningen følgende rammer og betingelser:



Retten til at bruge mærket udløber efter tre år, medmindre licensen fornyes inden da.



Administrator producerer og administrerer en offentlig liste over de massemedier, der er godkendt til at

bruge mærket.



Administrator sender logo-pakken samt retningslinjer for brug, når en forespørgsel fra et massemedie er

godkendt. Retningslinjerne vil dække, hvordan mærket skal placeres, skaleres og linkes.



Hvert massemedie tildeles et unikt id-nummer, som skal vises sammen med mærket.



Administrator kan fratage et massemedie retten til at bruge mærket, hvis det dokumenteres, at masseme-

diet ikke lever op til sin egen publicistiske erklæring. Dette gælder især, hvis massemediet ikke har efter-

kommet et eller flere pålæg fra Pressenævnet om offentliggørelse af nævnets kendelser. Da beslutningen

om at fratage retten i det væsentlige er baseret på objektivt konstaterbare forhold, kan sanktionen som

udgangspunkt ske uden forudgående advarsel.

Det er Medieansvarsudvalgets forventning, at en certificeringsordning som den foreslåede vil hjælpe mediebru-

gerne med at skelne mellem troværdigt redaktionelt indhold og mindre pålidelige informationer og samtidig under-

støtte de frie og uafhængige redaktionelle massemediers position i et demokratisk samfund.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

BILAG

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Bilag 1. Kommissorium for udvalget om opdatering og styr-

kelse af medieansvarssystemet

Regeringen og aftalepartierne har besluttet, at der skal nedsættes et udvalg, som skal undersøge, hvordan ram-

merne omkring mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed i

en digital virkelighed.

Baggrund

Medierne spiller en afgørende rolle i at understøtte borgernes demokratiske deltagelse og kontrollere magtudøvel-

sen i samfundet. Uafhængige medier giver borgerne mulighed for at danne deres egne meninger ved at stille kritisk

og troværdig journalistik til rådighed for befolkningen. Medierne er på den måde afgørende for, at borgere kan tage

aktiv del i demokratiet på et oplyst grundlag.

Mediebranchens rolle i demokratiet stiller samtidig krav om ansvarlig nyhedsformidling og bidrag til den demokrati-

ske samtale. Ikke mindst i lyset af en ny digital medievirkelighed, der har øget hastigheden og konkurrencen om

nyhederne og læserne. Historier i pressen kan have store konsekvenser for borgere og virksomheder. For de ud-

satte parter kan det være svært at tage til genmæle – ikke mindst når historierne med rekordhastighed spredes via

sociale medier og andre digitale platforme. Selvom medierne sletter urigtige historier, lever de videre digitalt, og

selvom nye nuancer kommer frem, er det den første overskrift, der står tilbage for eftertiden. Det kan udfordre tilli-

den til medierne og borgernes retssikkerhed.

Samtidig med at de traditionelle medier i højere grad bliver digitale, er også nye medieaktører kommet til, fx blog-

gere og influencere, der kan have lige så stor – eller endda større – rækkevidde end de traditionelle medier. Det rej-

ser spørgsmål om de nye medieaktørers ansvar for det indhold, de publicerer og viderebringer.

Mens ærekrænkende billeder, udtalelser mv. udbredes i et hastigt tempo og omfang på sociale medier, kan der i

nogle tilfælde gå lang tid fra krænkelsen finder sted, til sagen er pådømt ved domstolene. Den krænkede part kan

have behov for at opnå en hurtigere genoprejsning, end hvad der ligger inden for tidshorisonten af en straffesag ved

domstolene. Dertil kommer, at den krænkede part ikke nødvendigvis har ressourcer til at føre en privat straffesag.

Der nedsættes på denne baggrund et udvalg, der får til opgave at undersøge, hvordan ansvarssystemet for medi-

erne kan styrkes og opdateres til en digital medievirkelighed, og hvordan det sikres, at både traditionelle og nye me-

dier lever op til deres ansvar for den demokratiske samtale. Endvidere skal udvalget undersøge, hvordan borgere,

der udsættes for digitale ærekrænkelser, kan sikres en lettere og mere smidig adgang til genoprejsning.

Opgavebeskrivelse for udvalget

Pressenævnet

Udvalget skal overveje, om de nuværende rammer for Pressenævnets virke er tidssvarende, og hvordan nævnets

rolle skal se ud fremover.

Udvalget kan i den forbindelse undersøge, hvordan de vejledende regler for god presseskik udmøntes i Pressenæv-

nets praksis, fx hvad angår retten til at blive glemt i de digitale medier og beskyttelsen af privatlivet. Udvalget kan

desuden undersøge, i hvilket omfang medierne efterlever Pressenævnets afgørelser om god presseskik, og over-

veje, om der er behov for at give nævnet yderligere reaktionsbeføjelser. Udvalget kan derudover undersøge, om

sagsbehandlingstiden ved Pressenævnet kan nedbringes, og om der er behov for øget vejledning af borgere og virk-

somheder om muligheden for at indbringe en sag for Pressenævnet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Medieombudsmand

Udvalget skal undersøge, hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede, som kan un-

dersøge sager på eget initiativ og har til opgave at bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse,

medieetisk debat og initiativer.

Det forudsættes, at udvalget i den forbindelse afdækker de svenske erfaringer med Medieombudsmanden og over-

vejer fordele og ulemper herved i en dansk kontekst. Udvalget kan opstille forskellige modeller for en eventuel

dansk medieombudsmand, herunder organiseringen heraf.

De presseetiske regler

Udvalget skal undersøge, om de brancheetiske normer og standarder understøtter mediernes ansvar for den de-

mokratiske samtale, herunder om de i tilstrækkelig grad understøtter en ansvarlig nyhedsformidling. Udvalget skal

herunder undersøge, hvordan de brancheetiske normer og standarder i mediebranchen kan styrkes i form af de

vejledende regler for god presseskik. Ikke mindst i lyset af medieudviklingen og den øgede hastighed i nyheds-

kredsløbet. Udvalget skal i den forbindelse inddrage erfaringer og perspektiver fra andre brancher med eksplicitte

branchenormer og standarder.

Nye medieaktører

Udvalget skal undersøge bloggere og influenceres ansvarsforhold med hensyn til det indhold, de publicerer og vi-

derebringer.

Udvalget kan i den forbindelse overveje, hvordan influencere og bloggere kan stilles til ansvar i tilstrækkelig grad,

herunder om der f.eks. er behov for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.

Genoprejsning for digitale ærekrænkelser

Udvalget skal overveje, hvordan der kan etableres en lettere og smidigere proces for genoprejsning og eventuel

godtgørelse for navnlig digitale ærekrænkelser begået af medier eller enkeltpersoner, fx på mediets hjemmeside

eller på de sociale medier, herunder mulighederne for at indføre en ordning i stil med småsagsprocessen ved dom-

stolene.

Organisering af udvalget mv.

Udvalgets formand og medlemmer udpeges personligt af kulturministeren. Formanden skal være jurist. Udvalget

skal bestå af repræsentanter fra mediebranchen og journaliststanden, de sociale medier og eventuelt andre rele-

vante aktører. Udvalget skal endvidere bestå af uafhængige eksperter med relevante juridiske kompetencer inden

for fx medieret, strafferet og erstatningsret samt uafhængige eksperter med kompetencer inden for medieudviklin-

gen og den digitale udvikling. Desuden skal udvalget repræsentere civilsamfundet og borgernes perspektiv. Derud-

over skal Justitsministeriet og Kulturministeriet være repræsenteret i udvalget.

Udvalget sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet og Justitsministeriet.

Udvalget kan inddrage og drøfte relevante internationale erfaringer samt drage sammenligninger til organisering og

praksis i relevante organer inden for medieansvarssystemerne i andre lande.

Udvalget skal derudover løbende overveje inddragelse af relevante myndigheder og organisationer, herunder Pres-

senævnet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Udvalget afgiver anbefalinger halvandet år efter, udvalget er nedsat, med henblik på efterfølgende politiske drøftel-

ser. Udvalget kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, afgive delafrapporteringer.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Bilag 2. Retningslinjerne for god presseskik samt sidepapir

med et fortolkningsbidrag

Retningslinjer for god presseskik

Grundlæggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i tæt forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informatio-

ner og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfriheden.

Medierne skal anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og skal

beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse både ved research og offentliggørelse. Medierne skal på alle plat-

forme tydeligt vejlede om, hvordan der kan klages over disses indhold og handlemåde.

Med til god presseskik hører, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for

offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.

Det er brud på god presseskik, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med de presseetiske retningslin-

jer, vedkommendes samvittighed eller overbevisning.

Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser, kommentarer og lignende på alle platforme.

Retningslinjerne omfatter ud over traditionelt frembragt redaktionelt stof også redaktionelle elementer, der helt

eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens.

Retningslinjerne omfatter også annoncer og reklamer på alle mediets platforme i det omfang, disse ikke er omfat-

tet af andre regler.

Retningslinjerne omfatter omtalte eller afbildede personer, herunder også afdøde personer og juridiske personer.

Retningslinjerne omfatter ikke konkrete brugerkommentarer og lignende, som ikke har været underkastet redaktio-

nel behandling. Her skal der være synlige og klare retningslinjer for brugernes bidrag til debatten og gives effektiv

adgang til at klage til mediet over indlæg. Mediet skal behandle sådanne klager hurtigst muligt, som udgangspunkt

inden for et døgn.

Retningslinjernes indhold

A. Korrekte meddelelser

1) Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolle-

res, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

2) Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig inte-

resse eller skadevoldende hensigt.

3) Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprø-

ves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse

skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

4) Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig

grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

5) Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

6) Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den på-

gældende artikel eller udsendelse.

7) Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til

fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får

klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl.

B. Adfærd i strid med god presseskik

1) Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolle-

res, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

2) Hvis selvmord eller selvmordsforsøg omtales, skal der tages størst muligt hensyn.

3) Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårø-

rende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billeder og kommentarer skal der vises hensyns-

fuldhed og takt. Der fordres skærpet opmærksomhed ved formidling i realtid. Ved omtale af gidseltagning

skal der endvidere tages ekstraordinære hensyn til ønsker, der udtrykkes af dem, der handler på gidslets

vegne.

4) Annoncer og annoncørbetalt indhold skal tydeligt adskilles fra redaktionelt indhold og klart deklareres.

5) Der skal udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over

virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse skal forældresamtykke ind-

hentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler for det.

6) Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfa-

ring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.

7) Offentliggørelse af skjulte optagelser må kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den

samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journali-

stiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.

C. Retsreportage

1) De under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen.

2) Retningslinjerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behand-

ling hos politi og anklagemyndighed.

3) Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i ret-

ten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens

og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning,

hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

4) Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering eller organisationsforhold

bør alene nævnes, når det er relevant for sagen.

5) Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der

kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyl-

dig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-

skyldig.

6) Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i

hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør

udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

7) Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven

person. Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller an-

klagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller

hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse.

8) En sigtet, tiltalt eller domfældt person skal forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffe-

dom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden

sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

D. Anonymisering, afindeksering og afpublicering

9) Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter

anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere

offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overens-

stemmelse med god presseskik.

Sidepapir til Retningslinjer for god presseskik 2023

Sidepapiret udgør et fortolkningsbidrag til retningslinjer for god presseskik. Begge tekster er forberedt af den ar-

bejdsgruppe, som mediebranchen nedsatte i juni 2022 med repræsentanter fra Dansk Journalistforbund, Danske

Medier, DR og TV 2 Danmark.

Introduktion

Arbejdsgruppens forslag til opdaterede retningslinjer for god presseskik bygger videre på de eksisterende presse-

etiske regler, men indeholder flere substantielle ændringer, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Det har været magtpåliggende for arbejdsgruppen, at mediernes selvregulering signalerer klart overfor offentlighe-

den, at der ikke er tale om tomme ord, men derimod om forpligtende standarder, der sætter en høj barre for al pro-

fessionel journalistik. Standarder, der samtidig udgør grundlaget for Pressenævnets bedømmelse af, om de redak-

tionelle medier i konkrete sager har levet op til medieansvarslovens påbud om, at mediernes indhold og hand-

lemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Redaktionelle medier adskiller sig derved fra andet indhold, herunder f.eks. på sociale medier, hvor mange deler

informationer uden dybere etiske overvejelser. Det samme gør sig i øvrigt også gældende i forhold til det juridiske

ansvar, hvor redaktionelle medier i kraft af det særlige medieretlige ansvarssystem er ansvarlige for det indhold, de

vælger at bringe, mens andre, herunder navnlig sociale medier, ikke påtager sig ansvar for det indhold, som deres

brugere deler. Dette kommer f.eks. klart til udtryk i forbindelse med overholdelse af navne- forbud i visse straffesa-

ger.

Arbejdsgruppens forslag indeholder endvidere en lang række mindre justeringer, der dels er udtryk for en generel

sproglig forenkling og dels kommunikerer det forpligtende element i retningslinjerne bedre.

Det gælder f.eks. forslaget om, at ”vejledende regler” ændres til ”retningslinjer” og forslaget om at erstatte ”bør”

med ”skal” eller ”må” i flere af punkterne; f.eks. skal medierne udvise kritik over for nyhedskilderne, ligesom of-

fentliggørelse af skjulte optagelser kun må ske, når betingelserne herfor er til stede. I enkelte punkter videreføres

”bør” dog. Det gælder på områder, hvor der er behov for, at medierne i særlige tilfælde – inden for rammerne af den

redaktionelle frihed – kan præsentere en historie på en måde, som ikke er mulig, hvis der gælder ultimative krav i

kraft af ”skal” eller ”må”.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Endelig har arbejdsgruppen drøftet andre emner, der ikke har givet anledning til at revidere eller supplere retnings-

linjerne. Nogle af disse omtales til sidst i nærværende notat.

Substantielle ændringer i forhold til 2013-reglerne

Brug af kunstig intelligens og fremtidige nye teknologier

Udviklingen af kunstig intelligens har gjort det nødvendigt at forholde sig til, hvem der har ansvaret for indhold i me-

dierne, der helt eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens. Arbejdsgruppen har haft en række drøftel-

ser og overvejelser i forhold til brugen af kunstig intelligens og fremtidige nye teknologier.

Arbejdsgruppen konstaterer, at medieansvarsloven og retningslinjerne for god presseskik er fuldt ud gældende for

indhold, der helt eller delvist er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, og at det derfor også er en del af det indhold i

medierne, som Pressenævnet kan behandle en klage over. Ansvaret for redaktionel anvendelse af fremtidige nye

teknologier hører under den ansv. chefredaktør.

Under ”grundlæggende synspunkter” er der derfor indsat en bemærkning herom, som tydeliggør, at retningslin-

jerne omfatter redaktionelle elementer, som helt eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens bygger på selvlærende algoritmer, hvilket stiller særlige krav til udformningen af algoritmerne og

til deres formåen, ageren, kritiske kildevalg m.m. Det enkelte medie er forpligtet til at have strukturer, der sikrer

kontrol med algoritmernes løbende funktion og ageren i respekt for ”Retningslinjer for god presseskik” og mediets

egne etiske retningslinjer. Herunder også beskyttelse af brugeres og kilders persondata og privatliv samt beskyt-

telse mod manipulering og hacking af algoritmerne.

Kunstig intelligens muliggør meget hurtig publicering af meget store mængder redaktionelt indhold. Det stiller nye

krav til medierne om at overveje, hvilket stof de finder det relevant og væsentligt at videreformidle, ligesom der kan

være stofområder, hvor det enkelte medie vælger at underkaste artiklerne et særligt kvalitetstjek inden publicering

på egen platform og/eller på sociale medier.

Kunstig intelligens kan bruges til alt fra sparringspartner til leverandør af et færdigt redaktionelt produkt. Forskel-

lige medier vil have forskellige tilgange til graden af brug af kunstig intelligens og til om eller i hvilket omfang, man

deklarerer brug af kunstig intelligens til skabelse af tekst, billeder og lyd.

Hvis kunstig intelligens benyttes til at skabe beskrivelser af begivenheder, der aldrig har fundet sted, eksempelvis

ved benyttelse af deep fake, stemme- duplikation, billedmanipulation og lignende, skal deklarering dog finde sted.

Indhold frembragt ved brug af kunstig intelligens skal således være korrekt, jf. A.1, ligesom A.3 og alle andre rele-

vante bestemmelser i retningslinjerne skal iagttages.

Kommentarspor

De ”grundlæggende synspunkter” indeholder en afgrænsning af, hvilket indhold i medierne, der er omfattet af ret-

ningslinjerne. Der indføres et nyt begreb, ”bruger- kommentarer”, som bedre forklarer, at det indhold, som kom-

mer ufiltreret fra brugerne og dermed ikke har været underkastet redaktionel behandling, ikke er omfattet af ret-

ningslinjerne.

”Brugerkommentarer” afløser terminologien ”uredigeret debat”, som efter arbejdsgruppens opfattelse har givet

anledning til misforståelser. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor en brugers ”uredigerede” kommentar til en artikel

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

i et digitalt medie læses af redaktionen og dermed ifølge det fortolkningsbidrag, som fulgte med branchens juste-

ring af de vejledende retningslinjer for god presseskik i 2013, skifter status til et ”redigeret debatindlæg” på linje

med et traditionelt læserbrev

Arbejdsgruppen har ønsket at tydeliggøre, hvad retningslinjerne omfatter (redaktionelt stof samt annoncer og re-

klamer), og hvad de ikke omfatter (konkrete brugerkommentarer og lignende, som ikke har været underkastet re-

daktionel behandling). Arbejdsgruppen har imidlertid ikke tilsigtet nogen reel ændring af de presseetiske retnings-

linjers anvendelsesområde i forhold til debat som beskrevet i det nævnte notat fra 2013.

Det betyder, at brugerkommentarer som udgangspunkt ikke er omfattet af retningslinjerne, men i det øjeblik redak-

tionen læser en konkret brugerkommentar og lader den forblive online, vil kommentaren blive betragtet som en del

af det redaktionelle stof eller ”indhold”, som ifølge medieansvarslovens § 34 skal være i overensstemmelse med

god presseskik.

Det bemærkes, at retningslinjerne skelner mellem ”kommentarer”, der er en journalistisk genre og dermed en del

af det redaktionelle stof, og ”bruger- kommentarer”, som offentliggøres direkte – uden redaktionens mellemkomst.

Omtale af selvmord og selvmordsforsøg – B.2

De vejledende regler for god presseskik har hidtil anvist, at selvmord og selvmordsforsøg ikke bør omtales, med-

mindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale. Denne restriktive og nærmest tabubelagte

tilgang til omtale af selvmord og selvmordsforsøg er ikke tidssvarende og er blevet kritiseret fra flere sider, herun-

der af Center for Selvmordsforskning, der i 2014 udgav et faktahæfte med retningslinjer for omtale af selvmord i

medierne.

Ifølge centeret viser forskning, at ”der ikke er nogen sammenhæng mellem mediernes omtale og antal-

let af selvmord”, men at ”dårlig og uansvarlig medieomtale … kan føre til imiterede selvmord og selvmordsforsøg

blandt sårbare og selvmords- truede mennesker.”

Medieomtale, der fokuserer særligt på forebyggelse og giver information om, hvordan selvmord og selvmordsforsøg

skal forstås og forhindres, hvordan risikoen herfor skal identificeres, og hvordan der føres en god samtale med

selvmordstruede, pårørende eller efterladte, kan derimod bidrage til øget viden og aftabuisering af selvmord og

selvmordsforsøg.

Faktahæftet fra Center for Selvmordsforskning indeholder en nyttig ”kvikguide” med gode råd om, hvordan selv-

mord og selvmordsforsøg kan omtales, og hæftet giver også eksempler på god og dårlig sprogbrug. Der kan endvi-

dere henvises til WHO’s publikation ”Preventing suicide: A resource for media professionals” fra 2017.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at punkt B.2 i retningslinjerne ændres, således at udgangspunktet ikke længere er,

at selvmord eller selvmordsforsøg ikke bør omtales, men at der i stedet skal tages størst muligt hensyn, såfremt

selvmord eller selvmordsforsøg omtales. Medierne kan finde hjælp hertil – herunder til afvejning af detaljeringsgra-

den i omtalen – blandt andet i de citerede publikationer. Det fremhæves særligt, at medierne ved omtale af selv-

mord eller selvmordsforsøg bør henvise til, hvor selvmordstruede eller pårørende kan henvende sig for at få hjælp.

Se Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers udvalgs ”Notat om justering af de vejledende regler for god presseskik” af 8. marts 2013

Se PDF her:

selvmordsforskning.dk/Nr.-33-Omtale-af-selvmord.pdf

Ibid. side 8

Ibid. side 11

Se PDF her:

WHO-MSD-MER-17.5-eng.pdf

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Formidling i realtid – B.3

Journalistisk formidling i realtid er på ingen måde nyt. Der har imidlertid i de senere år været eksempler på f.eks.

nyhedsudsendelser, hvor medier er kommet endog meget tæt på ofre for forbrydelser eller ulykker i forbindelse

med direkte udsendelser.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at punkt B.3 i retningslinjerne om hensyn til ofre for forbrydelser og ulykker tilføjes

en sætning om, at der fordres skærpet opmærksomhed ved formidling i realtid. Der er ikke tilsigtet en ændring af

Pressenævnets praksis.

Gidselsager – B.3

Erfaringer fra gidselsager viser, at medierne for gidseltagerne er en velkommen part i konflikten. Medieinteresse

kan have indflydelse både på den pris, der bliver krævet for gidslernes frigivelse og på længden af deres tilfangeta-

gelse. Derfor er skærpet opmærksomhed nødvendig i sådanne tilfælde, også hvis en kontakt til gidslet skulle blive

gjort mulig, for gidslet er ikke selv herre over sin medvirken. Der bør derfor i videst muligt omfang tages hensyn til

udtrykkelige ønsker fra gidselforhandlere og eventuelt andre, som måtte være direkte involveret i konkrete forhand-

linger om gidslets frigivelse.

Medierne bør være opmærksomme på, at de ved at tage direkte kontakt til gidseltagere – og de gidsler, som medi-

erne måtte ønske at komme i kontakt med, kan have indvirkning på gidslernes mulighed for at blive frigivet.

Medierne bør være opmærksomme på, at gidsler ikke kan agere frit, skulle gidseltagerne indvilge i kontakt til gids-

lerne. Det bør også overvejes, i hvis interesse en eventuel video med gidslerne vil være.

Endelig bør medierne være opmærksomme på den belastning, det er for gidslernes venner og familie at blive kon-

taktet af medierne i forløbet – og hvordan det samlede mediepres kan være for mennesker, der i forvejen er bela-

stede.

Hvornår er der tale om skjulte optagelser – B.7

Ved offentliggørelse af skjulte optagelser er det en forudsætning, at den skjulte optagelse har væsentlig offentlig

interesse. Desuden skal hver enkelt optagelse have dokumentationsværdi. Det betyder, at det, mediet ønsker at

dokumentere med den skjulte optagelse, fremgår af materialet – en skjult optagelse må aldrig bare være ”godt ind-

hold”.

Mediet skal altid forsøge at forelægge for den eller de, der optræder på skjulte optagelser, inden publicering.

Derudover bør mediet overveje, om den eller de, der optræder på de skjulte optagelser, skal sløres. Det gælder

særligt, hvis der er tale om personer uden et overordnet ansvar eller personer, der handler efter instruks fra andre.

Arbejdsgruppen bemærker, at det at opsøge og konfrontere personer med tændt optageudstyr uden forudgående

aftale ikke kan sidestilles med skjulte optagelser. Brugen af den type konfrontationer forudsætter også, at der er

tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, men derudover bør mediet forud for konfrontationen normalt have

forsøgt at komme i kontakt med den eller de, der opsøges, på mindre indgribende måde.

Anonymisering, afindeksering og afpublicering – D.1

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Arbejdsgruppen foreslår, at det hidtidige punkt B.8 flyttes til et nyt punkt D.1, da punktet ikke angår offentliggørelse

i strid med god presseskik. Uanset at indhold er publiceret i digitale medier i overenstemmelse med god presse-

skik, kan dette med tiden blive særligt belastende for den omtalte, hvis der er tale om følsomme eller private oplys-

ninger. Ved justeringen af de vejledende regler for god presse- skik i 2013 blev der derfor indsat et nyt punkt B.8 om

”fjernelse” af gamle oplysninger. I praksis kan tilgængeligheden af oplysninger hindres på tre måder:

“Anonymisering”

Mediet ændrer den digitale artikel eller udsendelsen, således at navne eller anden relevant iden-

tifikation fjernes. Den oprindelige udformning af artiklen eller udsendelsen er herefter ikke længere tilgængelig hos

mediet.

“Afindeksering”

Mediet angiver ved hjælp af et metatag i kilde- koden, at websiden ikke længere skal indekseres af

søgemaskiner. Hvis mediet har en selvstændig søgefunktion, foretages tilsvarende justering dér. Indholdet af artik-

len eller udsendelsen bevares uændret, men kan kun findes, såfremt den eksakte URL kendes.

“Afpublicering”

Mediet sletter den pågældende webside.

Artiklen eller udsendelsen findes dermed ikke længere hos mediet.

B.8 har i løbet af de godt 10 år siden indsættelsen givet anledning til en righoldig praksis fra Pressenævnet, som

viser, at B.8 langtfra kun ønskes anvendt i sager om ”almindelige mennesker”, der oplever problemer længe efter,

at de har været omtalt i medierne. Ofte ønskes omtale af alvorlig kriminalitet fjernet, ligesom personer med frem-

trædende roller i samfundet har ønsket ubekvem medie- omtale undertrykt. I nogle tilfælde ønskes B.8 sågar an-

vendt som et ekstra værn inden for klagefristen for det tilfælde, at klagen over brud på god presseskik ikke måtte

kunne bære.

Danske Medier, Dansk Journalistforbund, DR og TV 2 har tidligere udarbejdet et notat til Pressenævnet med supple-

rende oplysninger om det forudsatte anvendelsesområde for B.8.[6]

Det følger af medieansvarslovens § 34, at fristen for klager over brud på god presseskik er 12 uger efter offentliggø-

relsen. Klages der til mediet, kan mediets afgørelse indbringes for Pressenævnet senest 12 uger efter, at den er

kommet frem til klageren. Da B.8 vedrører tilgængeligheden af meddelelser ”længe efter, at de er publiceret”, har

det været en forudsætning for Pressenævnets behandling af en klage vedrørende B.8, at der forinden har været kla-

get til det pågældende medie, og at det dermed er mediets afgørelse, der indbringes for nævnet inden for 12 uger

efter mediets svar til klager.

Arbejdsgruppen bemærker indledningsvist, at B.8 ikke vedrører indhold, der er offentliggjort i strid med god presse-

skik. Punktet blev derimod indsat i 2013 for at bistå redaktøren i forhold til at beslutte, hvornår tilgængeligheden af

indhold, der tidligere er offentliggjort i overenstemmelse med god presseskik, ikke desto mindre bør hindres. Ar-

bejdsgruppen har derfor fundet det upræcist, at punktet oprindeligt blev indsat i afsnit B om ”adfærd i strid med

god presseskik”. Arbejdsgruppen foreslår, at punktet om fjernelse af gamle oplysninger flyttes til et nyt afsnit D, der

klarere signalerer, at det vedrører en problemstilling, der ikke er forbundet med selve offentliggørelsen af de pågæl-

dende oplysninger, men derimod optræder på et senere tidspunkt – efter udløbet af fristen for at klage.

Hindring af tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger forudsætter, at der er

tale om oplysninger, der er særligt belastende for den omtalte. Ved mediets bedømmelse skal der blandt andet

tages hensyn til oplysningernes karakter og alvor, samt om oplysningerne har (klar) offentlig interesse. Der skal

også henses til, hvor lang tid, der er forløbet siden offentliggørelsen, den eventuelle sanktion og om den omtalte

eller afbildede er en offentlig person eller indtager en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Bedømmelsen efter punkt D.1 kan selvsagt afvige fra ét medie til et andet, f.eks. hvor den omtalte har en særlig

rolle i et lokalsamfund eller omtalen angår et særligt emneområde.

Der gælder således ikke en generel ”ret til at blive glemt” inden for journalistikken, hvilket også fremgår klart af

EU’s databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov.

Personer, der er omtalt eller afbildet i digitale medier, kan imidlertid efter omstændighederne forlange, at søgema-

skiner som f.eks. Google holder op med at linke til de pågældende artikler eller udsendelser. Klager over afslag

herpå kan indbringes for Datatilsynet.

Andre emner

Korrekt information og kildekritik – A.1 og A.2

Medierne modtager store mængder af fotos og videoer uden oplysninger om, hvem der er kilde til billedmaterialet

f.eks. fra krige og katastrofer. Sådanne billeder kan både udgøre uvurderlig dokumentation og bevidste forsøg på at

manipulere.

Ny teknologi, herunder kunstig intelligens, giver ubegrænsede muligheder for at bearbejde og manipulere billeder

og lyd, som derfor slet ikke udgør reel dokumentation, men også uforfalskede billeder kan foregive at dokumentere

noget helt andet end det, der reelt er sket.

Arbejdsgruppen konstaterer, at dette stiller høje krav til mediernes kontrol af billedmaterialets ægthed og kontekst

inden eventuel publicering. Dette gælder ikke mindst, hvor billedmaterialet kan være egnet til at påvirke en konflikt

eller offentlighedens opfattelse af en konflikt.

Præsentation af redaktionelt indhold – A.6

Arbejdsgruppen foreslår en sproglig modernisering af punkt A.6, der vedrører præsentation af redaktionelt indhold

enten i den enkelte artikel eller udsendelse, f.eks. overskrifter eller introer, eller løsrevet herfra, f.eks. såkaldte spi-

sesedler eller teasere.

Der er ikke tilsigtet en ændring af Pressenævnets praksis.

Berigtigelser – A.7

Medierne begår undertiden fejl og bringer utilsigtet forkerte oplysninger. Retningslinjerne foreskriver, at medierne

berigtiger urigtige meddelelser, så snart man får kendskab til fejl af betydning.

Den digitale medieudvikling indebærer, at fejlagtige historier ofte bliver spredt

i andre redaktionelle medier og på sociale medier, inden originalartiklen når at blive rettet. Medierne er ansvarlige

for at rette deres egne fejl, men kan ikke klandres for andres mere eller mindre automatiske gengivelse af oplysnin-

gerne. Dette er dog en ringe trøst for den, der er berørt af en fejl af betydning.

Arbejdsgruppen konstaterer, at det er åbenlyst urimeligt at pålægge ”original- mediet” en forpligtelse til på eget

initiativ at opsøge alle de medier og tjenester, der har viderebragt den forkerte oplysning, for at få disse til også at

berigtige fejlen. Arbejdsgruppen finder dog anledning til at understrege, at korrekt berigtigelse efter punkt A.7 inde-

bærer, at mediet berigtiger på alle de platforme, hvor mediet har bragt den forkerte oplysning, på en sådan måde,

at brugerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejlen.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Arbejdsgruppen finder det endelig gavnligt, såfremt medierne er transparente i forhold til, hvordan man retter fejl af

betydning.

Habilitet

Arbejdsgruppen har overvejet, om der i tillæg til punkt A.2 om kritik over for nyhedskilderne er behov for at indsætte

en specifik regel om habilitet i retningslinjerne, som forpligter et medie til at gøre opmærksom på en journalists

eller redaktørs personlige involvering i en sag, der dækkes redaktionelt.

Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at det ikke er muligt at udforme en sådan regel tilstrækkeligt klart og

præcist.

Redaktører og redaktionelle medarbejdere er oftest aktive og interesserede borgere, der beskæftiger sig med og har

holdninger til mange forhold i samfundet. Arbejdsgruppen konstaterer, at generel interesse i et emne eller en sag

ikke forhindrer, at man behandler emnet eller sagen redaktionelt.

Arbejdsgruppen finder det imidlertid afgørende, at den enkelte redaktør eller redaktionelle medarbejder er op-

mærksom på ikke at komme i situationer, hvor der med rette kan stilles spørgsmål til vedkommendes personlige

integritet, da dette kan kompromittere mediets uafhængighed og troværdighed.

Brugen af satire i medierne

Der er i Danmark en stærk tradition for satiriske indslag i medierne.

Satiren indgår på lige fod med andet redaktionelt stof og er dermed underlagt de presseetiske retningslinjer.

Det er ofte åbenlyst, hvornår der er tale om satire, fordi selve indholdet er af en sådan karakter, at det umiddelbart

opfattes som satire, eller fordi der anvendes et format, der signalerer, at der er tale om satire. Men stadig oftere

præsenteres satire – ikke mindst i elektroniske medier – i en form, der nemt kan forveksles med traditionel journali-

stik, eller hvor der veksles mellem traditionel journalistik og satiriske elementer.

Det kan gøre det vanskeligt for brugeren at afgøre, hvornår der er tale om satire. Og det kan i specifikke tilfælde

rejse tvivl om, hvorvidt klassiske presseetiske regler om forelæggelse og fairness finder anvendelse.

Arbejdsgruppen har derfor drøftet, om der i retningslinjerne bør inkluderes et punkt, som forholder sig til mediernes

brug af satire, f.eks. således at medierne forpligtes til at markere, når der er tale om satire.

Arbejdsgruppen har dog ikke fundet det nødvendigt med en specifik reference til satire, da retningslinjerne, navnlig

punkt A.3, A.5 og B.1, som udgangspunkt finder anvendelse og dermed udgør et tilstrækkeligt værn. Dertil kommer,

at arbejdsgruppen har fundet det ødelæggende for den satiriske tradition at indføre et generelt krav om deklarering.

Arbejdsgruppen noterer samtidig, at brugeren aldrig bør bringes i tvivl om, hvorvidt et publicistisk medie efterlever

retningslinjerne for god presseskik. Når indhold ikke er klart markeret som satire, og når det samtidig anvender

journalistikkens virkemidler, bør der være øget opmærksomhed på at efterleve retningslinjerne.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Bilag 3. Etiske retningslinjer for influenter samt vejledning,

uddybning og eksempler

Etiske retningslinjer for influenter

De etiske retningslinjer skal sikre etisk observans, troværdighed og integritet i arbejdet som influent, herunder bl.a.

også blogger og streamer. Enhver, som underlægger sig disse retningslinjer, har pligt til at sætte sig ind i indholdet

og overholde de etiske retningslinjer samt den til enhver tid gældende lovgivning.

Som influent har du stor indflydelse på dine følgere. Det betyder i praksis, at du bærer et stort ansvar for det ind-

hold, du vælger at bringe på dine medieplatforme, uanset om der er tale om kommercielt eller ikke-kommercielt

indhold. Af hensyn til din egen tryghed, og for at styrke din troværdighed over for dine følgere og samarbejdspart-

nere, er det vigtigt, du er din egen rolle og dit store ansvar bevidst og agerer herefter.

De 18 etiske retningslinjer for influenter

Etiske retningslinjer

Punkt 1-7 er rent etiske retningslinjer, der er mere vidtrækkende end lovgivningen og omfatter således områder og

gråzoner, der ikke er reguleret ved lov.

Du er en god rollemodel, der er bevidst om dit ansvar som influent. Derudover er du ekstra opmærksom

på dit indhold, hvis du har mange følgere under 18 år

Du holder en god digital tone

Hvis du omtaler andre kritisk i dit indhold, giver du dem mulighed for at tage til genmæle

Du skal markere fotorealistisk video, foto eller realistisk lyd, der er genereret med AI. Såfremt du bringer AI

genereret tekst, du ikke selv har efterredigeret væsentligt, skal dette også markeres

Hvis du retoucherer dine billeder, så det ændrer en krops facon, størrelse eller hud, skal du gøre dine føl-

gere opmærksom på det. Har du mange følgere under 18 år, vil det gælde alt dit indhold, mens det ellers

kun vil være dit kommercielle indhold, der er omfattet af bestemmelsen

Du er er ansvarlig for, at de tal og statistikker, du videregiver om dine medieplatforme, er opdaterede og

retvisende

Du indgår ikke kommercielle samarbejder om fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt, hvis du

har mange følgere under 18 år

B. Etisk skærpelse af lovgivningen

Punkt 8-10 pointerer og uddyber vigtigheden af konkrete regler i fx markedsføringsloven, men er samtidigt også et

udtryk for en skærpelse eller udvidelse af de eksisterende lovregler

Du indhenter tilladelse, fra alle der medvirker i dit indhold, og gør tydeligt opmærksom på, hvis det er

kommercielt indhold

9. Hvis du deler indhold med børn på dine digitale medier, skal du altid overveje grundigt, om det er i barnets

interesse. Hvis du har mange følgere under 18 år, må du ikke vise børn under 15 år i noget af dit indhold,

medmindre de indgår i en naturlig sammenhæng for at vise et produkt

10. Hvis børn under 18 år medvirker i kommercielt indhold, skal “Standardkontrakt for børns deltagelse i in-

fluenters kommercielle indhold” benyttes og arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. Dette gælder uanset

om der er tale om influenten selv eller medvirkende i indholdet

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

C. Juridiske bestemmelser

Punkt 11-18 er medtaget som en hjælp til at navigere i de juridiske rammer. Punkterne er en uddybning af de lovreg-

ler, der er gældende for alle influenter

, uanset om de er underlagt de etiske retningslinjer eller ej. Listen er ikke ud-

tømmende, men er et udtryk for de lovregler, der oftest finder anvendelse i influenters arbejde.

11. Du er bekendt med markedsføringsloven og dens til enhver tid gældende regler, og du overholder disse i

dit arbejde

12. Du er ansvarlig for at formidle eller videreformidle korrekt information i dit indhold, på de medier, du an-

vender

13. Alle dine udtalelser om klima- miljø- og bæredygtighed skal kunne dokumenteres

14. Hvis du udgiver indhold om kosttilskud, skønhedsprodukter og fødevarer bringer du ikke udokumenter-

bare påstande om produktets egenskaber og dine egne resultater

15. Hvis du har mange følgere under 18 år, må du ikke vise indhold, der er uegnede for børn og unge under 18

år

16. Du må ikke vise indhold om gambling, lootboxes, skinbetting, hurtige investeringsprodukter m.v., hvis du

har mange følgere under 18 år

17. Du indhenter tilladelse, inden du anvender andres materiale, og du krediterer ophavspersonen

18. Du tager ansvar for dine brugeres data og håndterer dem i overensstemmelse med lovgivningen på områ-

det

Vejledning til De Etiske Retningslinjer for Influenter

De etiske retningslinjer for influenter er en frivillig ordning, man som influent har mulighed for at tilmelde sig for at

kunne synliggøre for omverdenen, herunder eksempelvis følgere, forældre og samarbejdspartnere, at man er etisk

ansvarlig idet man forpligter sig til at overholde retningslinjerne.

I forlængelse af de etiske retningslinjer for influenter er der nedsat et nævn (herefter Influentnævnet), der tager stil-

ling til klager om overtrædelse af retningslinjerne og i den forbindelse afsiger kendelser, der offentliggøres og skal

efterleves af influenterne. Såfremt en influent gentagne gange dømmes for at have overtrådt retningslinjerne, vil de

i en periode være udelukket fra ordningen.

Samspillet mellem de etiske retningslinjer og lovgivningen

De etiske retningslinjer for influenter, herefter de etiske retningslinjer, bygger oven på eksisterende lovgivning, her-

under markedsføringsloven, straffeloven, ophavsretsloven og databeskyttelsesloven. Retningslinjerne indeholder

en række punkter om etisk ansvarlighed hos influenten samt en række punkter, der udfolder dele af lovgivningen og

skærper reglerne.

Retningslinjerne skal derfor ses som et tillæg, som i nogle tilfælde pointerer og uddyber vigtigheden af konkrete

regler i fx markedsføringsloven, men også i nogle tilfælde er et udtryk for en skærpelse eller udvidelse af de eksiste-

rende lovregler.

Hvis du ikke er erhvervsdrivende influent, er pkt 11-16, ikke nødvendigvis gældende, da det vil afhænge af, om du er omfattet af Markedsføringslovens

regler eller ej

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Punkt 11-18 i de etiske retningslinjer, er udelukkende en hjælp til at navigere i de juridiske rammer. Punkterne er en

uddybning af de lovregler, der allerede er gældende for alle influenter, uanset om de er underlagt de etiske ret-

ningslinjer eller ej.

Alt afhængig af, hvorvidt man anses for at være en erhvervsdrivende influent

eller ej, vil det derfor ikke være alle de

oplistede lovregler, der vil være relevante.

Influentnævnet vil aldrig tage stilling til, hvorvidt gældende lov er overtrådt, denne vurdering overlades altid til de

relevante myndigheder og domstole. Derimod vil en af myndighederne konstateret overtrædelse af de omfattede

lovregler, altid blive anset som en overtrædelse af retningslinjerne, såfremt Influentnævnet bliver opmærksom

herpå.

Listen af omfattede lovregler, der er medtaget i de etiske retningslinjer, er udelukkende et udtryk for de regler, der

oftest vil finde anvendelse for influenter. Den må således ikke anses som en udtømmende liste af regler, der skal

overholdes som influent, og man kan dermed ikke konkludere, at man ikke handler i strid med gældende lov, så

længe man har overholdt de etiske retningslinjer for influenter. Det vil altid være influentens eget ansvar at orien-

tere sig i gældende lov.

Hvem kan tilmelde sig de etiske retningslinjer for influenter?

Alle influenter, herunder bl.a. også bloggere og streamere, har mulighed for at tilmelde sig de etiske retningslinjer

uanset hvor mange følgere de har, hvilke platforme de benytter, og hvorvidt man tjener penge som influent eller ej.

En influent anses i denne forbindelse for at være en person, der skaber indhold til sociale medier og blogs. Man kan

tilmelde sig via hjemmesiden

Influentnaevnet.dk

Hvad er kommercielt indhold?

Der skelnes, hvor det er fundet nødvendigt

, i retningslinjerne her mellem almindeligt indhold og kommercielt ind-

hold, hvor sidstnævnte er den type indhold der jf. Forbrugerombudsmanden skal reklamemarkeres.

Et kommercielt samarbejde med en virksomhed kan både indebære betaling af almindelig løn, en særlig rabataf-

tale, eller samarbejdet kan blot bestå i, at virksomheden sender influenten nogle gratis produkter, der skal omta-

les.

Hvornår er du omfattet af definitionen “mange følgere under 18 år”?

For forståelsen skyld har vi i de rent etiske bestemmelser, nr. 1-7, valgt at lægge en fast grænseværdi på 12% af dit

samlede antal følgere, hvilket følger af en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden

. Hvis din målgruppe ligger i

grænsefeltet for, om du er omfattet eller ej, vil det vurderes, at du ER omfattet. Årsagen er, at hensynet til mindre-

årige er særligt og vigtigt i dit arbejde som influent. Det bør dog bemærkes, at der i lovgivningen ikke er en fast

værdi, og at det derfor vil være en konkret vurdering på baggrund af en række forskellige parametre, som Forbruger-

ombudsmanden har uddybet

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/forbud-mod-skjult-reklame/sociale-medier

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/boernogunge/2405922-2406341-

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/influenter-med-foelgere-under-18-aar-maa-ikke-reklamere-for-tatoverin-

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/boern-og-unge/markedsfoering-rettet-mod-boern-og-unge

2406340-2406342-2406343-og-2406344-influenter-der-drev-erhvervsvirksomhed-skulle-overholde-markedsfoeringsloven-i-alle-opslag

ger

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Uddybning og eksempler til de etiske retningslinjer for influenter

A. Etiske retningslinjer

Punkt 1-7 er rent etiske retningslinjer, der er mere vidtrækkende end lovgivningen og omfatter således områder og

gråzoner, der ikke er reguleret ved lov.

1. Du er en god rollemodel, der er bevidst om dit ansvar som influent. Derudover er du ekstra opmærksom på

dit indhold, hvis du har mange følgere under 18 år

Som influent bør du altid være dig bevidst om, hvor stor indflydelse du har på dine følgere. Den tillid, som følgerne

udviser, skal du værne om og respektere i dit arbejde og i dit indhold. Du har en pligt til at vurdere, om de emner og

produkter, du omtaler, er passende og ansvarlige i forhold til din målgruppe og din egen rolle som influent. Hvordan

du agerer som en god rollemodel, vil altid være op til en konkret vurdering i den enkelte situation, og netop derfor er

det ekstra vigtigt, at du altid er ansvarlig og overvejer mulige konsekvenser for dine følgere, før du udgiver indhold.



Vær opmærksom på, hvordan du svarer på henvendelser fra følgere under 18 år. Du kan overveje dette i en

respons til følgere, der henvender sig med private eller bekymrende oplysninger:

Skab grænser: Tydeliggør, at du ikke er en nær ven og ikke kan tilbyde den støtte, som en tættere relation

kan give

Opfordr til at søge støtte/hjælp: Opfordr følgeren til at søge støtte eller hjælp fra personer, der er tættere

på dem, eller professionelle, når det er nødvendigt

Anerkend barnet: Undgå at negligere barnets oplevelser

Ved deling af personligt indhold: Undersøgelser viser, at flere børn føler sig fortrolige med influenter på trods

af, at der ikke er nogen personlig relation influenten og barnet imellem

. Hvis du har mange følgere under 18

år, er det derfor vigtigt, at du sørger for at give dine følgere et realistisk billede af den relation, der er mellem

dig som influent og dine følgere. Her kan du fx kommunikere klart og ærligt om, at deling af indhold er en pro-

fessionel rolle og et arbejde

Ved deling af kommercielt indhold: Der er skærpede krav til markedsføring over for mindreårige, fordi børn og

unge under 18 år ofte er ukritiske, og mangler erfaring som forbrugere. Reglerne skal beskytte mindreårige

mod, at virksomheder udnytter deres godtroenhed. Dette fremgår af Forbrugerombudsmandens vejledning

På samme måde bør du derfor også i alt dit indhold udvise ekstra høj grad af ansvar i forhold til de emner, du

behandler, når du har mange følgere under 18 år

Jævnfør en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden

stilles der højere krav til virksomheders målrettede mar-

kedsføring, jo mere viden virksomheden har om de forbrugere, som markedsføringen rettes mod. På samme

måde har du derfor pligt til at vurdere om de emner, du omtaler i alt dit indhold, er passende i forhold til din

målgruppe, og om du udviser social ansvarlighed



Eksempel 1: Du modtager private henvendelser fra børn og unge, der betror sig om svære ting som ensomhed, lavt

selvværd, negative kropsbilleder, selvskade o. lign. Det er vigtigt at anerkende det svære og svare respektfuldt, men

det er også vigtigt at understrege, at du ikke er en tæt ven, og at det derfor er vigtigt, at personen taler med nogen,

der kan støtte mere personligt, eller opfordre til professionel hjælp ved alvorligt bekymrende henvendelser.

Analysenotatet: Børn og unge forhold til influencere (2023). Gennemført af Verian for UNICEF Danmark

https://www.unicef.dk/wp-content/uplo-

ads/2023/11/analysenotat-relation-til-influencere.pdf?load=123&srsltid=AfmBOoou6OCYZYCdQNdyBabX98ZDFKvPSHr-uIc5mgKTdmZZGmyxcV9u

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/boern-og-unge/markedsfoering-rettet-mod-boern-og-unge

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/uetiskmarkedsfoering/overtraedelse-

af-god-markedsfoeringsskik-ved-at-saelge-maalrettet-markedsfoering-af-laan-til-spilinteresserede

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Eksempel 2: Du har en Instagramprofil, hvor du deler, hvordan du kæmper for en hverdag uden spiseforstyrrelser.

Her må du ikke reklamere for slankemidler, da din målgruppe vil være ekstra sårbar på dette område.

Eksempel 3: Du har mange følgere under 18 år, og du skal derfor tage ekstra hensyn til dine følgeres forudsætninger

for at reflektere over dit indhold, når du deler indhold om følsomme emner som fx sex, race, religion og politik. Dette

gælder både kommercielt og ikke-kommercielt indhold.

2. Du holder en god digital tone

Når man arbejder med sociale medier, er man ofte i fare for at blive udsat for digital chikane. Vi har alle et medan-

svar for at sikre, at man som både følger og influent kan færdes trygt og rart på digitale platforme uden at skulle ud-

sættes for mobning, trusler, personangreb, sexisme, diskrimination og injurier. Som influent har man en stor indfly-

delse på sine følgere, og med det følger også et stort ansvar for at gå forrest som rollemodel i forhold til den måde,

man gebærder sig på digitalt.



Du har et ansvar for dit eget kommentarfelt på de medier, du anvender. Det betyder, at du har pligt til at

slette, hvis nogle af dine følgere skriver kommentarer med injurier, trusler eller andre ulovlige ytringer

Du besvarer kommentarer og henvendelser respektfuldt, i en god tone og holder dig fra personangreb

både på egne og andres medier

Du deltager ikke i mobning, og du opfordrer ikke andre til at mobbe.

Du har et medansvar for den tone, der hersker i dit kommentarfelt. Der må gerne være en nuanceret de-

bat, men det kan være nødvendigt at slette kommentarer for at få tråden tilbage på rette spor igen

Hvis du skriver en kritisk kommentar eller kritisk indhold, kan der være særligt fokus på at holde en god

tone. Her skal du også være opmærksom for at lade modparten komme til orde jf. Pkt. 3 i de etiske ret-

ningslinjer

Eksempel 1: I dit kommentarfelt skriver en person til en anden person: ”Jeg kommer og slår dig ihjel”. Du har pligt til

at slette truslen, så snart du bliver opmærksom på den.

Eksempel 2: Du har lavet et opslag om et kontroversielt emne, og i kommentarfeltet bliver stemningen hurtigt grov

med personangreb. Her kan det være nødvendigt at moderere kommentarfeltet – det kan du enten gøre ved at bede

dine følgere om at holde den gode tone, eller alternativt kan du selv slette de groveste kommentarer.

Eksempel 3: En følger kommenterer med et grimt og chikanerende sprogbrug. Her skal du ikke svare tilbage i

samme tone, og du kan overveje, om du vil slette kommentaren.

Eksempel 4: Der opstår en kommentarudveksling til dit opslag, der laver sjov med dit køn, som fx ”tudeprins”, ”folk

lytter jo kun til dig for dit udseende”, ”smil – piger er smukkere, når de smiler”. Sig fra overfor hverdagssexisme ved

at bede følgere om at holde en god tone og undgå selv at kommentere sexistisk.

3. Hvis du omtaler andre kritisk i dit indhold, giver du dem mulighed for at tage til genmæle

Det er altid vigtigt at få belyst begge sider af en sag. Selv om du som influent driver et meget personligt medie, hvor

der ikke er krav om objektivitet, så er det altid vigtigt at give folk mulighed for at forsvare sig, hvis man skriver kritisk

om dem eller deres produkter.



Har du delt kritisk indhold om personer eller brands, giver du personerne eller virksomhederne mulighed

for at komme til orde, fx i dit kommentarfelt



Der er således ikke krav om, at du selv gør dem opmærksom på indholdet eller kontakter dem, før du udgi-

ver, og de behøver ikke at komme til orde i selve indholdet, her vil det være tilstrækkeligt med dit kom-

mentarfelt

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Eksempel 1: Du har skrevet et kritisk indlæg om en læbestift på din blog. Firmaet bag læbestiften skal have mulig-

hed for at argumentere for deres side af sagen, fx i dit kommentarfelt. Firmaet behøver ikke at komme til orde i selve

blogindlægget, men du sletter omvendt heller ikke deres kommentar i kommentarfeltet.

Eksempel 2: Du er kritisk over for en TV-værts udtalelser i et interview og nævner dette i en video på din YouTubeka-

nal i en god og konstruktiv tone. TV-værten vil herefter gerne forsvare sig, og skriver et modsvar i kommentarfeltet til

videoen. Du lader TV-værtens svar stå.

4. Du skal markere fotorealistisk video, foto eller realistisk lyd, der er genereret med AI. Såfremt du bringer AI

genereret tekst, du ikke selv har efterredigeret væsentligt, skal dette også markeres

AI (kunstig intelligens) er en vigtig og forholdsvis ny teknologi, der kan understøtte og udvikle arbejdet for influenter

på flere punkter. Det er dog vigtigt, at det aldrig kompromitterer eller undergraver din troværdighed som influent, og

at der derfor er gennemsigtighed omkring din brug af AI. Der lægges vægt på, hvorvidt indholdet er skabt udeluk-

kende vha. AI, eller om du selvstændigt har bidraget væsentligt til værket. Det væsentlige vil være, hvordan det op-

fattes af følgerne, og at virkeligheden ikke forvrænges.

Derudover er det også et krav fra flere medieplatforme, at du deklarerer indhold, der er genereret med brug af AI.



Har du benyttet AI til at producere en video, foto eller realistisk lyd, så skal du altid markere det, så dine

følgere er klar over dette



Hvis din tekst er genereret vha. kunstig intelligens, og du ikke efterfølgende har redigeret væsentligt i tek-

sten og ordlyden, så skal dette markeres



Såfremt du har benyttet AI til research eller til at udarbejde en råskitse, du efterfølgende selv bygger videre

på, skal dette ikke markeres



Hvis du benytter AI redskaber til at redigere et billede eller en video, du selv har produceret, skal dette ikke

markeres. Medmindre det ændrer væsentligt på virkelighedsopfattelsen hos dine følgere (se eksempel 3)



Deepfake vil altid skulle markeres



Det skal fremgå tydeligt, hvilken del af dit indhold, der er skabt med AI.



Hvis du benytter udtryk som “AI-genereret foto” eller “teksten er skabt vha. Kunstig intelligens” vil det

være tilstrækkeligt markeret. Det vigtigste er, at dine følgere ikke kan overse markeringen

Eksempel 1: Du har benyttet AI til at generere et billede, du poster på instagram. Du skal her markere, at det er ge-

nereret med AI. Du kan evt. benytte Instagrams indbyggede funktion til dette.

Eksempel 2: Du har benyttet AI til at researche på teksten til et blogindlæg. Du har efterfølgende redigeret væsent-

ligt i AIs tekstforslag. Du skal ikke markere, at der er benyttet AI, fordi du selv har redigeret i teksten efterfølgende.

Eksempel 3: Du har taget et billede af en strand i Thailand, hvor du efterfølgende redigerer en tsunami ind. Det er en

forvrængning af virkeligheden, der skaber en forkert opfattelse hos dine følgere og vil derfor skulle markeres.

5. Hvis du retoucherer dine billeder eller videoer, så det ændrer en krops facon, størrelse eller hud, skal du

gøre dine følgere opmærksom på det. Har du mange følgere under 18 år, vil det gælde alt dit indhold, mens det

ellers kun vil være dit kommercielle indhold, der er omfattet af bestemmelsen

Formålet er at modvirke kropspres i samfundet, der kan henføres til urealistiske skønhedsidealer i reklamer og ind-

hold på sociale medier. Kravet om at mærke retoucheret reklame og indhold skal være med til at gøre forbrugerne,

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

især børn og unge, opmærksomme på, at reklamen eller indholdet ikke viser personer, som de ser ud i virkelighe-

den. Eftersom mindreårige og unge, mangler erfaring som forbrugere og kan være ukritiske, vil alt indhold rettet

mod dem være omfattet af bestemmelsen



Det afgørende er at tydeliggøre, når billeder eller videoer er retoucherede på en måde, der ændrer på en

krops facon, størrelse eller hud

Hvis du udelukkende har redigeret vha. et indbygget filter på et socialt medie, som automatisk deklareres,

når du poster dit indhold, vil dette være tilstrækkeligt markeret

Hvis du benytter udtrykket: “retoucheret person” eller “personen på billedet er redigeret” vil det være til-

strækkeligt markeret

Du kan vælge at markere på selve billedet, videoen eller som en del af din tekst. Det vigtigste er, at dine

følgere ikke kan overse markeringen

Eksempel 1: Du har redigeret et billede, så dine lår er tyndere end i virkeligheden. Eftersom mange af dine følgere er

under 18 år, skriver du følgende sammen med billedet: “personen på billedet er redigeret”

Eksempel 2: Du har brugt et filter, som ændrer farverne på dit billede. Her er der ikke ændret ved hverken størrelse,

facon eller din hud, og derfor er det ikke nødvendigt for dig at gøre opmærksom på ændringerne.

Eksempel 3: Du benytter Instagrams standardfilter, som udglatter din hud. Når du lægger din story op, er det auto-

matisk markeret i din story, at du har benyttet Paris-filteret, og du behøver derfor ikke at markere yderligere.

6. Du er ansvarlig for, at de tal og statistikker, du videregiver om dine medieplatforme, er opdaterede og retvi-

sende

Det er altafgørende for tilliden til vores branche, at vores annoncører og samarbejdspartnere kan stole på, at de

modtager korrekt data fra influenterne. Det er disse tal, samarbejdet baseres på, og som vores annoncører og sam-

arbejdspartnere vælger at fordele deres budgetter ud fra. Hvis tallene ikke er korrekte, svigter man ikke kun samar-

bejdspartnernes tillid, hvilket er til stor skade for alle andre i branchen, man modtager også betaling på et falskt

grundlag.



Du har derfor pligt til at sikre dig, at de tal, du videregiver til eksempelvis annoncører, kommende annon-

cører og mediebureauer, er korrekte og opdaterede



Du kan eksempelvis benytte tal fra dine sociale mediers egen dataoversigt eller anden pålidelig databe-

handler, hvor du dog skal være opmærksom på GDPR reglerne

Eksempel 1: Et bureau skriver til dig for at få tal på dit reach: Du deler dine nyeste dokumenterbare tal som screens-

hots fra de forskellige sociale mediers egne statistikker.

Eksempel 2: Du sender et mediekit med screenshots fra anerkendte databehandlere, som ligger fx 6 måneder til-

bage i tiden. Her skal du sørge for at opdatere dine tal, så de stemmer overens med din aktuelle trafik.

Denne retningslinje lægger sig op ad en bestemmelse i den norske markedsføringslov om retouchering af billeder i reklamer.

https://www.forbrukertil-

synet.no/vi-jobber-med/merking-av-retusjert-reklame/forbrukertilsynets-veiledning-om-merking-av-retusjert-reklame

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

7. Du indgår ikke kommercielle samarbejder om fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt, hvis du har

mange følgere under 18 år

For at imødegå den stigende forekomst af overvægt blandt børn, bakkes der op om en bredspektret indsats for at

ændre denne udvikling. Ved at undgå at reklamere for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt, hvis du har

mange følgere under 18 år, tager du som influent del i et fælles ansvar for at give børn en god start på sunde kostva-

ner



Du er som influent forpligtiget til at sikre, at du har nok information fra dine kommercielle samarbejds-

partnere til at vurdere, om du overholder retningslinjen



Kriterier for, hvornår fødevarer har et højt indhold af fedt, sukker og salt, er fastsat ud fra offentlige ret-

ningslinjer for, hvilke typer af fødevarer der kun bør indgå i begrænset omfang i den daglige kost. Vær op-

mærksom på, at disse typer af fødevarer omfatter mere end blot slik, chips og kage, men også en langt

række mere almindelige fødevarer, som kiks, yoghurt, brød og müslibarer



Selvom der ikke er tale om et kommercielt samarbejde, skal du stadigt være opmærksom på, hvordan du

præsenterer fødevarer med et højt indhold af sukker, fedt og salt, hvis du har mange følgere under 18 år.

Du har et stort ansvar som influent og det vil evt. kunne være i strid med punkt 1 i de Etiske Retningslinjer,

hvis du i overdreven grad forherliger disse fødevarer

Eksempel 1: Du har mange følgere under 18 år, og du modtager en pose gratis slik, du gerne vil vise frem til dine føl-

gere. Dette vil være i strid med de etiske retningslinjer, da et kommercielt samarbejde både omfatter betaling i

penge eller gratis produkter, og det handler om reklamer for fødevarer med højt indhold af sukker til en stor gruppe

af børn og unge under 18.

Eksempel 2: Du har mange følgere under 18 år, og du har selv bagt en kage, du gerne vil anbefale på dine sociale

medier. Dette er i overensstemmelse med de Etiske Retningslinjer, da der ikke er tale om et kommercielt samar-

bejde.

B. Etisk skærpelse af lovgivningen

Punkt 8-10 pointerer og uddyber vigtigheden af konkrete regler i fx markedsføringsloven, men er samtidigt også et

udtryk for en skærpelse eller udvidelse af de eksisterende lovregler.

8. Du indhenter tilladelse fra alle, der medvirker i dit indhold, og gør dem tydeligt opmærksom på, hvis det er

kommercielt indhold

Det er vigtigt, at du aldrig viser billeder eller videoindhold af personer uden deres forudgående tilladelse. Det vil

være i strid med disse etiske retningslinjer, og kan være i strid med GDPR-lovgivningen og personlighedsretten (ret-

ten til eget navn og billede)

Er der tale om en medvirkende under 18 år kræver det tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren eller værgen.

Denne retningslinje lægger sig tæt op af Dansk Industris kodeks om fødevarereklamer til børn

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-foedeva-

Konkrete uddybning kan findes hos WHO

https://www.who.int/europe/publications/i/item/WHO-EURO-2023-6894-46660-68492

https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/internet-medier-og-apps-/billeder-paa-internettet

rer/fokusomrader/Foedevarereklamer/

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Hvis man medvirker i kommercielt indhold, kan det opfattes som en eventuel blåstempling af et produkt eller en

ydelse. Derfor er det et krav, at du på forhånd gør andre personer opmærksom på det, hvis de medvirker i indhold,

der er kommercielt/reklame.



Er der tale om kommercielt indhold/reklame skal du altid give de medvirkende mulighed for at vurdere,

om de har lyst til at deltage i en promovering af den virksomhed, det drejer sig om



Hvis personer i dit indhold kan identificeres, skal du altid have indhentet tilladelse fra dem, før du udgiver,

uanset om det er kommercielt indhold eller ej

Eksempel 1: Du skal bruge en udtalelse fra en kunsthistoriker til et kommercielt opslag om kunstplakater. Når du

kontakter kunsthistorikeren for at få udtalelsen, skal du gøre opmærksom på, at udtalelsen skal bruges til et kom-

mercielt opslag.

Eksempel 2: Du inviterer en veninde med på en sponsoreret rejse. Her skal du på forhånd informere veninden om,

at rejsen er sponsoreret, så hun kan beslutte, om hun har lyst til at deltage i det sponsorerede indhold.

Eksempel 3: Du er til fødselsdagsfest hos din Mormor, filmer fødselsdagssangen og vil gerne poste den på din insta-

gram. Før du poster den, skal du have tilladelse fra alle på videoen, der kan identificeres.

9. Hvis du deler indhold med børn på dine digitale medier, skal du altid overveje grundigt, om det er i barnets

interesse. Hvis du har mange følgere under 18 år, må du ikke vise børn under 15 år i noget af dit indhold, med-

mindre de indgår i en naturlig sammenhæng for at vise et produkt

Det er altid vigtigt at overveje, om det er i barnets interesse, at indhold om barnet bliver delt. Som voksen har du et

beskyttelsesansvar, og du skal derfor altid vurdere konsekvenserne, før du lægger information om eller billeder af

børn på dine sociale medier. Som influent når du typisk ud til en større gruppe af mennesker end almindelige foræl-

dre, og derfor har du også et større ansvar. Vær derudover opmærksom på pkt. 10 i retningslinjerne. Ovenstående

gælder uanset om der er tale om dit eget eller andres børn, men husk dog kravet om tilladelse i punkt 8, når andres

børn indgår i dit indhold.

Anbefalinger til at varetage barnets interesser:



Del med varsomhed - overvej en ekstra gang, om det er i barnets interesse, at indholdet bliver delt,

Spørg barnet om lov - til at dele, hvis det har en alder, der gør det muligt

Lær barnet at det har ret til privatliv og derfor også har ret til at sige nej, når du spørger, om du må dele et

billede eller information, der inkluderer barnet

Husk, at barnet har ret til at bestemme over sin egen identitet - og har dermed ret til at sige nej til, at der

deles indhold, hvor barnet eller information om barnet indgår. Husk samtidig, at barnet til hver en tid har

ret til at trække sit samtykke om deling af indhold tilbage

Undgå at dele private informationer om barnet



Eksempel 1: Du har ikke mange følgere under 18 år og lægger indhold op på din YouTube kanal, som ikke er en del

af et kommercielt samarbejde. Her viser du en video af dit barn bagfra, hvor man ikke kan genkende det, men deler

detaljeret information om barnets sygdomshistorik eller diagnose. Her er det vigtigt at lave en afvejning af formålet

med at dele den information i forhold til barnets interesse i at den information deles. Selvom barnet ikke vises med

ansigt, vil barnet være identificerbart via sin relation til dig.

Eksempel 2: Du har ikke mange følgere under 18 og vil gerne lave et kommercielt samarbejde hvor din nabos barn

indgår. Selvom indholdet er kommercielt, skal du stadigt overveje de 5 punkter. Derudover skal du have samtykke

fra forælderen til barnet, og sidst men ikke mindst skal du være opmærksom på punkt 18 i disse etiske retningslin-

jer.

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Eksempel 3: Du har mange følgere under 18 år, og vil gerne vise et billede af et barn under 15 der afprøver en an-

sigtsmaske mod rynker. Dette vil være i strid med retningslinjerne, da et barn under 15 ikke naturligt indgår i en

sammenhæng med en ansigtsmaske.

10. Hvis børn under 18 år medvirker i kommercielt indhold, skal “Standardkontrakt for børns deltagelse i influ-

enters kommercielle indhold” benyttes og arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. Dette gælder uanset om der

er tale om influenten selv eller medvirkende i indholdet

Hvis børn under 18 år medvirker i kommercielt indhold, bør det betragtes som et stykke udført arbejde på lige fod

med alle andre brancher. Det er derfor vigtigt, at der foreligger klare aftaler om arbejdets omfang, udførelse og af-

lønning for at sikre ordentlige arbejdsforhold for børn og unge under 18 år og for at undgå, at børn udsættes for et

massivt arbejdspres af influenten, samarbejdspartnere, annoncører eller følgere. Desuden skal du være opmærk-

som på pkt. 9 i de etiske retningslinjer vedrørende aldersgrænsen på 15 år, hvis influenter laver kommercielt ind-

hold

Derfor skal alle kommercielle samarbejder godkendes af de mindreåriges forældre eller en værge, og al dialogen

omkring disse kommercielle samarbejder skal foregå via den voksne. Formålet er at sikre, at virksomheder ikke

udnytter børns manglende kritiske sans og manglende erfaringer.



Standardkontrakten kan findes på hjemmesiden for Influentnævnet, og her findes også en vejledning med

gode råd til forældrene eller værgen om, hvad man bør være opmærksom på, når man indgår kommerci-

elle samarbejder

Hvis børn under 13 skal medvirke i indhold, skal der som udgangspunkt søges tilladelse hos Arbejdstilsy-

net. Dette gælder dog ikke, såfremt barnet arbejder i sin egen families virksomhed

Reglerne for arbejdstid skal altid overholdes, hvorfor børn under 15 år og undervisningspligtige børn højst

må arbejde 2 timer på en hverdag og højst 12 timer samlet på en uge



Eksempel 1: En virksomhed kontakter en influent under 18 år med henblik på et samarbejde. Virksomheden spørger

influenten, om vedkommende vil medvirke i en betalt kampagne. Her skal virksomheden først og fremmest bede

om kontaktinfo på en forælder eller værge og tage den videre dialog med den voksne. Derefter skal parterne benytte

sig af standardkontrakten for influenter under 18 år.

Eksempel 2: En virksomhed kontakter influentens forældre for at spørge, om de må sende en kasse tøj, som influen-

ten under 18 år kan modtage gratis og så vise frem på sine sociale medier. Her skal standardkontrakten for influen-

ter under 18 år stadigt benyttes, for det anses som et kommercielt samarbejde, når influenten har modtaget gratis

produkter af virksomheden.

Eksempel 3: En voksen influent ønsker at benytte sit eget barn i en kommerciel kampagne. Influenten skal benytte

standardkontrakten omkring barnets rolle i kampagnen som en del af aftalen med virksomheden.

Markedsføringslovens § 11, stk. 3

Jf. §1 i Bekendtgørelse om Unges Arbejde

https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/unges-arbejde-1049-sam

https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/unges-arbejde-1049-sam/

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

B. Juridiske bestemmelser

Punkt 11-18 er medtaget som en hjælp til at navigere i de juridiske rammer. Punkterne er en uddybning af de lovreg-

ler, der er gældende for alle influenter, uanset om de er underlagt de Etiske Retningslinjer eller ej. Listen er ikke ud-

tømmende, men er et udtryk for de lovregler, der oftest finder anvendelse i influenters arbejde.

11. Du er bekendt med markedsføringsloven og dens til enhver tid gældende regler, og du overholder disse i dit

arbejde

Markedsføringsloven

indeholder en række regler med betydning for dig som influent. Som influent er du selvstæn-

digt ansvarlig for at overholde den og det vil derudover også være afgørende for at kunne bevare tilliden mellem dig

og dine følgere. Markedsføringsloven stiller blandt andet krav om tydelig markering af kommercielt indhold, forbud

mod spam18

, forbud mod vildledning samt skærpede krav, hvis du har mange følgere under 18 år. Reglerne om

vildledning samt de skærpede krav om markedsføring rettet mod børn under 18, vil blive uddybet i de efterfølgende

bestemmelser i disse retningslinjer.



Dine følgere må aldrig være i tvivl om, hvornår de udsættes for kommercielt indhold/reklamer på de me-

dier, du anvender. Du skal derfor altid tydeligt reklamemarkere samarbejder, gaver, goodiebags, delta-

gelse i events, rejser, konkurrencer, affiliatelinks, rabatter og andre fordele

Du skal samtidigt også angive, hvem der reklameres for

Har du mange børn som følgere, er der skærpede krav til hvor tydeligt, du skal markere kommercielt ind-

hold. Ordene "Reklame" og "Annonce" anses for at være tilstrækkeligt

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at alt dit indhold skal overholde markedsføringslovens reg-

ler, også selvom det ikke er en del af en kommerciel kampagne

Læs Dansk Journalistforbunds FAQ om markedsføringsloven:

https://journalistforbundet.dk/bloggere-og-

skjult-reklame

Forbrugerombudsmanden vurderer, at et “tag” på et socialt medie er omfattet af spamforbuddet i mar-

kedsføringslovens § 10, stk. 1, hvorfor det ikke er tilladt at opfordre dine følgere til at tagge andre for at

deltage i en konkurrence.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at du heller ikke må anvende sætninger i en konkurrence, der kan

resultere i, at dine følgere tagger andre



Eksempel 1: Du har modtaget en gratis brødkurv og viser den frem på Instagram med teksten: Se min nye brødkurv,

jeg har fået af Brødbutikken.dk #reklame #brødkurv. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det ikke tilstrækkeligt at

tagge en virksomhed eller at skrive #reklame sidst i opslaget. Oplysningen om, at der er tale om reklame, skal stå

tydeligt i starten af opslaget, og det skal markeres på hver enkelt story i din Instagram på en måde, så teksten kan

læses klart og tydeligt.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1420

Markedsføringslovens § 10

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/forbud-mod-skjult-reklame/sociale-medier

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/spam/deltagerkrav-i-konkurrencer-

paa-sociale-medier-i-strid-med-spamforbuddet

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Eksempel 2: Du laver en konkurrence, hvor du udlodder en præmie, en virksomhed har stillet til rådighed. Her skal

du reklamemarkere opslaget, selvom du ikke selv har modtaget noget for at afholde konkurrencen, da præmien sta-

digt anses som en fordel for dig.

Eksempel 3: Du har lavet en konkurrence på din Instagram, hvor du skriver: ”Kommenter nedenfor, hvilke 4 venner

du ønske dele med”. Her vurderer Forbrugerombudsmanden, at det ofte vil betyde, at dine følgere tagger personer i

dit kommentarfelt, og det vil være ulovlig markedsføring. Du kan evt. tilføje i dit opslag, at folk IKKE må tagge andre i

deres kommentar

12. Du er ansvarlig for at formidle korrekt information i dit indhold, på de medier, du anvender

Du skal sikre dig at de informationer, du bringer på dine medieplatforme, er korrekte. Det gælder naturligvis dit al-

mindelige indhold, og det gælder i særlig grad kommercielt indhold, hvor dine samarbejdspartnere har sendt dig

informationer, som skal formidles videre til dine følgere som led i en reklamekampagne.



Ifølge Forbrugerombudsmandens vurdering, vil alt dit indhold - også det, som ikke er en del af en kommer-

ciel kampagne - skulle overholde markedsføringslovens regler

Du skal sikre dig, at du kan stå inde for kommercielle samarbejdspartnere, og du skal kontrollere grundigt

at de ting og udsagn, du skriver eller poster om samarbejdspartnernes produkter/services, er korrekte på

tidspunktet for publicering

Du skal sætte dig godt ind i samarbejdspartneren og produktet. Hvis der er tale om et emne uden for dit

eget speciale, kan du eventuelt sikre dig input fra en uvildig ekspert på området.

Hvis du senere opdager, at det kommercielle indhold ikke var retvisende på tidspunktet for publicering,

retter du indholdet

Opdager du, at der har været væsentlige faktuelle fejl i dit indhold, informerer du dine følgere, så snart du

bliver bekendt med fejlene



Eksempel 1: Du har i et kommercielt opslag skrevet, at en kildevand har helbredende egenskaber. Efter en måned

bliver du gjort opmærksom på, at vandet faktisk bare smager rigtigt godt, og at dokumentationen omkring de helbre-

dende egenskaber var falsk. Du retter herefter indholdet på dine medieplatforme og gør samtidigt dine læsere op-

mærksomme på fejlinformationen.

Eksempel 2: Du har i dit almindelige indhold skrevet, at en kildevand forhandles i alle supermarkeder i Danmark.

Efter en måned bliver du gjort opmærksom på, at vandet kun forhandles i næsten alle supermarkeder. Du er ikke

forpligtet til hverken at rette eller at gøre dine læsere opmærksomme på fejlen, da det ikke er kommercielt indhold,

og der ikke er tale om en væsentlig faktuel fejl.

Eksempel 3: Du har i et kommercielt opslag skrevet, at en bestemt kildevand smager af hindbær. Det var korrekt, da

du udgav indlægget. 1 år senere ændrer virksomheden smagen til jordbær. Fordi indholdet var korrekt på det tids-

punkt, hvor du skrev det, er du ikke forpligtet til at ændre i indholdet, såfremt indholdet er markeret med en datoan-

givelse.

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/spam/deltagerkrav-i-konkurrencer-

paa-sociale-medier-i-strid-med-spamforbuddet

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

13. Dine udtalelser om klima- miljø- og bæredygtighed skal kunne dokumenteres

Som influent har du en stor indflydelse på dine følgeres holdninger og adfærd. Når du udtaler dig om klima, miljø og

bæredygtighed, er det derfor afgørende at sikre, at dine udsagn er faktuelt korrekte og at dette kan dokumenteres.



Det er ikke kun et spørgsmål om troværdighed, men er også et lovkrav

, og ifølge Forbrugerombudsman-

dens vurdering, vil alt dit indhold - også det, som ikke er en del af en kommerciel kampagne - skulle over-

holde markedsføringslovens regler

Jo mere brede og generiske udsagn du kommer med, dets mere vanskeligt vil det være at kunne dokumen-

tere påstanden



Eksempel 1: Du har selv købt en vandflaske, som er indpakket i genbrugsmaterialer. Du omtaler den derfor i et op-

slag med hashtagget #klimavenlig. Det er en meget bred udtalelse, og der er ingen dokumentation for dette. Det kan

være i strid med loven at fremhæve en sådan påstand uden at kunne dokumentere det vha. fx certificeringer eller

tredjepartsanalyser.

Eksempel 2: Du har selv købt en vandflaske, som er indpakket i genbrugsmaterialer. Du fremhæver, at du synes det

er positivt, at virksomheden har genbrugt indpakningen, de har sendt den i. Det vil ikke umiddelbart være i strid med

loven, da du ikke kalder det for bæredygtigt eller klimavenligt.

Eksempel 3: Du har en betalt kampagne for en solcreme, og fortæller at den er ”Miljøvenlig” og udtaler ”Pas på ha-

vet og dig selv med biologisk nedbrydelig solcreme”. Solcremen indeholder dog solfiltre, der har skadelige effekter,

særligt på koraller. Her har Forbrugerombudsmanden tidligere udtalt, at det var i strid med reglerne

14. Hvis du udgiver indhold om kosttilskud, skønhedsprodukter og fødevarer bringer du ikke udokumenterbare

påstande om produktets egenskaber og dine egne resultater

Når du udgiver indhold, om kosttilskud, fødevarer og kosmetiske produkter, må du ikke tillægge produkterne egen-

skaber eller funktioner, som ikke er dokumenteret, heller ikke selv om du selv føler, at du har oplevet de pågæl-

dende ting.



Loven siger også ganske tydeligt, at virksomheder ikke må markedsføre udokumenterbare egenskaber

eller resultater ved kosttilskud, fødevarer og kosmetik

29 30

Ifølge Forbrugerombudsmandens vurdering, vil alt dit indhold - også det, som ikke er en del af en kommer-

ciel kampagne - skulle overholde markedsføringslovens regler

Markedsføringslovens §13, Markedsføringslovens §3, §5 og §6 sammenholdt med §8:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1420

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/markedsfoering-af-sol-

Regler for skønhedsanprisninger:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/maerkning-og-markedsfoering-af-foedevarer/frivillig-foedevarein-

Regler for ernærings- og sundhedsanprisninger:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/maerkning-og-markedsfoering-af-foedevarer/frivil-

creme-med-miljoeudsagn-var-vildledende

formation/skoenhedsanprisninger

lig-foedevareinformation/ernaerings-og-sundhedsanprisninger

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025



Dine påstande om effekter må således ikke baseres på dine egne oplevelser, med mindre at disse udsagn

allerede er dokumenteret fra virksomhedens side

Du har pligt til at sikre dig, at virksomheden har officiel dokumentation for de egenskaber, du fremhæver

ved produkterne

Eksempel 1: Du må ikke skrive: “Min hud er blevet pænere, efter jeg er begyndt at bruge denne creme/serum/pille

osv.” (med mindre, det er dokumenteret fra virksomhedens side, at produktet gør huden pænere).

Eksempel 2: Du må gerne skrive: “Jeg er rigtig glad for at bruge denne creme og bruger den hver eneste dag.”

Eksempel 3: Du må ikke skrive “denne opskrift med flødekartofler og bearnaisesauce er en fantastisk kur mod dia-

betes”, fordi det ikke er dokumenteret, at de to pågældende fødevarer kan helbrede diabetes.

15. Hvis du har mange følgere under 18 år, må du ikke vise indhold, der er uegnede for børn og unge under 18 år

I Markedsføringsloven er der et forbud mod kommercielt indhold, der omtaler, viser billeder af eller henviser til rus-

midler, herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år. Der er ikke en endelig

liste over hvad ”andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år” er, men det nævnes dog specifikt, at

hvis et produkt er ulovligt at sælge til børn og unge under 18 år, eller hvis myndighederne fraråder et produkt til børn

og unge under 18 år, så vil det være omfattet af bestemmelsen

. Derudover er det også i strid med markedsførings-

loven at lave en direkte opfordring til køb, når man har mange følgere under 18 år



Følgende produkter og indgreb er ulovligt at sælge til eller udføre på børn og unge under 18 år: Rusmidler

og alkohol. Kosmetiske indgreb, der permanent ændrer på kroppens udseende. Omfattet heraf er kirurgi-

ske indgreb, permanent hårfjerning, behandling med laser samt sprøjter og kanyler til enten udsugning

eller deponering/injektion

Følgende produkter frarådes af myndighederne til børn og unge under 18 år: solarie, energidrikke samt

slankeprodukter

Vær opmærksom på, at du slet ikke må vise eller omtale disse produkter, hvis du har mange følgere under

18 år. Det vil dog være tilladt at vise tatoveringer



Eksempel 1: Du har mange følgere under 18 år og har fået foretaget en brystforstørrelse, du selv har betalt for. Du

fortæller dine følgere om det i en story på Instagram. Dette kan være i strid med markedsføringsloven, og du bør der-

for ikke omtale det kirurgiske indgreb.

Ernærings- og sundhedsanprisninger:

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/maerkning-og-markedsfoering-af-foedevarer/frivillig-foedeva-

reinformation/ernaerings-og-sundhedsanprisninger/markedsfoering-via-influencere/hjaelp-til-influencererings-og-sundhedsanprisninger/markedsfoe-

ring-via-influencere/hjaelp-til-influencere

Skønhedsanprisninger:

https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-produkter/kosmetiske-produkter/tjekliste-til-ansvarlig-per-

son/ansvarlig-person-anprisninger-og-markedsfoering

https://forbrugerombudsmanden.dk/faq/forbrugerombudsmanden/uegnede-produkter/3-uegnede-produkter/hvad-er-uegnede-produkter

https://forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/boernogunge/2406341-2406340-og-

2406342-influenter-opfordrede-boern-til-koeb-i-opslag-paa-sociale-medier

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

Eksempel 2: Du har mange følgere under 18 år og viser en story hvor din veninde drikker et glas vin. Du kan evt.

sætte effektiv aldersfilter

på opslaget, så børn og unge under 18 år ikke kan se dit opslag, hvorved det ikke vurde-

res at være i strid med reglerne.

Eksempel 3: En klinik tilbyder dig at udlodde en botoxbehandling til en af dine følgere, hvoraf mange er under 18 år.

Du modtager ikke betaling for samarbejdet, og du modtager heller ikke selv en gratis behandling. Dette vil være i

strid med reglerne, da det stadig betragtes som et kommercielt samarbejde med klinikken.

Eksempel 4: Du har en tatovering på armen, som kan ses når du filmer dig selv til indhold på sociale medier. Selvom

du har mange følgere under 18 år, vil det efter Forbrugerombudsmanden vurdering ikke være en overtrædelse af

forbuddet, hvis blot tatoveringen ikke omtales eller i øvrigt er i fokus.

16. Du må ikke vise indhold om gambling, lootboxes og skinbetting, hvis du har mange følgere under 18 år

Det er i strid med gældende lov at reklamere for gambling over for børn og unge under 18 år

. I mange online spil er

der forskellige elementer af gambling, som fx lootboxes og skinbetting, som vil være i strid med Spilleloven.

Børn og unge er letpåvirkelige, og derfor er det vigtigt, at man ikke forherliger gamblingelementerne i spil og investe-

ringsprodukter og dermed risikerer, at børnene påvirkes i en negativ retning.



For at der er tale om gambling, skal følgende elementer indgå:

Et pengeindskud

Afgøres af tilfældighed

Har en gevinst, som kan omsættes til penge

Eksempel 1: Du har mange følgere under 18, og har selv købt lootboxes, som vurderes at være gambling. Du må ikke

vise disse lootboxes, selvom du selv har betalt for dem. Det er irrelevant, om der er tale om kommercielt indhold

eller ej, så længe der er konkret fokus på gamblingelementet.

Eksempel 2: Du har mange følgere under 18 år og viser et spil, som bl.a. indeholder et element af gambling i form af

fx lootboxes, som man kan købe. Det er helt ok at vise spillet, så længe der ikke er fokus på gamblingelementet.

17. Du indhenter tilladelse, inden du anvender andres materiale, og du krediterer ophavspersonen

Du arbejder i en branche, hvor du lever af at skabe unikt indhold, og det kan være ødelæggende for din forretning,

hvis nogen kopierer din tekst, billeder eller videoer. Det er desuden også i strid med lovgivningen. Af samme årsag

skal man som influent naturligvis også altid selv spørge om lov først, hvis man vil kopiere, poste eller reposte an-

dres indhold, og man krediterer dem altid i forbindelse med publiceringen.



Ønsker du at benytte andres indhold, indhenter du forudgående tilladelse

Du krediterer altid fotografen/forfatteren, og linker til vedkommende

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/boern-og-unge/markedsfoering-rettet-mod-boern-og-unge

(punktet ’hvad

https://forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/boern-og-unge/markedsfoering-rettet-mod-boern-og-unge

Jf. Spillelovens § 36 nr. 3

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1303

https://journalistforbundet.dk/sociale-medier-og-ophavsret

lægger Forbrugerombudsmanden vægt på i vurderingen, om markedsføring retter sig mod børn og unge?’)

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025



Læs gerne Dansk Journalistforbunds rådgivningsside om sociale medier og ophavsret:

https://journalist-

forbundet.dk/sociale-medier-og-ophavsret

Eksempel 1: Du vil gerne benytte en andens billede til et indlæg på din blog. Du kontakter derfor først den, der har

taget billedet, og spørger om lov. På selve blogindlægget skriver du fotografens navn under billedet, og du linker til

vedkommende.

Eksempel 2: Du vil gerne reposte/dele en andens billede i din story på Instagram vha deres indbyggede funktion.

Det vil ikke umiddelbart være i strid med lovgivningen, da man har accept denne funktion i brugerbetingelserne og i

visse tilfælde kan slå det fra. Du må dog ikke anvende det på en måde, der kan krænke vedkommendes anseelse.

18. Du tager ansvar for dine brugeres data og håndterer dem i overensstemmelse med lovgivningen på området

Data repræsenterer både en stor værdi personligt, etisk og rent økonomisk. Hvis du uberettiget videregiver dine

følgeres data, bryder du først og fremmest lovgivningen

, og du bryder også den tillid, dine følgere har til dig.



Du har en cookie- og persondatapolitik

og sørger for at den altid er opdateret med korrekt information

Du videresælger ikke dine følgeres data eller fx ip-adresser, cookies m.v. til 3. parts-databehandlere uden

forudgående tilladelse fra følgerne (tilladelse kan eksempelvis ske vha. accept af cookies)

Du overholder den gældende datalovgivning

Benytter du dig af en 3. parts databehandler

, har du pligt til at sikre dig, at databehandleren også over-

holder gældende lov, eksempelvis via en gyldig databehandleraftale

. Her skal du have kendskab til, hvor

dine brugeres data havner, og hvem der har adgang til disse data

Eksempel 1: Du har givet en 3. parts databehandler adgang til alle dine data fra fx Instagram, Facebook og Google

Analytics, så databehandleren kan lave afrapporteringer på dine kampagner. Du har pligt til at sikre dig, at lovgivnin-

gen bliver overholdt, fx med en databehandleraftale, og at dine brugeres data ikke videresælges eller videregives til

andre parter. Desuden skal du i din cookiedeklaration gøre dine følgere opmærksomme på, hvordan deres data an-

vendes.

Eksempel 2: Et bureau beder dig om at indsætte en kode på din blog, så de kan trække statistik på aktiviteten under

en kampagne. Hermed får de også adgang til dine brugeres data, og derfor skal du være ekstra opmærksom på, at

du og bureauet lever op til den gældende lovgivning, og det skal fremgå af din cookie- og persondatapolitik.

https://journalistforbundet.dk/sociale-medier-og-ophavsret

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/289

Datatilsynets skabelon for persondatapolitik kan findes her

https://www.datatilsynet.dk/Media/638130886539375689/Persondatapolitik_trin4.docx

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/289

Eksempelvis statistikværktøjer, affiliatefirmaer, bannerannoncer mv.

Datatilsynets skabelon kan findes her

https://www.datatilsynet.dk/Media/637696299321948979/Datatilsynet_skabelon-til-databehandleraftale-

dansk.docx

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

MEDIEANSVARSUDVALGET

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 78: Afrapportering fra Medieansvarsudvalget af januar 2025

MEDIEANSVARSUDVALGET

ISBN(DIGITAL): 978-87-7960-175-8

ISBN(TRYK) : 978-87-7960-176-5

MEDIEANSVARSUDVALGET