Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2991172_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 653
Doknr.
124302
Dato
14-03-2025
Orientering om høring af bekendtgørelser om Nemkonto
Digitaliseringsstyrelsen har dags dato sendt udkast til tre bekendtgørelser om Nemkonto i of-
fentlig høring. Det omhandler nr. 1, 2 og 3 i nedenstående oversigt. Nr. 4 - Bekendtgørelse om
private udbetaleres, private kontoformidleres og operatører af finansielle digitale infrastruk-
turers anvendelse af Nemkontosystemet - forventes udsendt i høring i marts måned.
Baggrund for de nye bekendtgørelser om Nemkonto
De sidste ca. 20 år har borgere og virksomheder fået udbetalt deres løn, overskydende skat,
SU, kontanthjælp og andre offentlige ydelser til deres Nemkonto gennem Nemkontosystemet.
En Nemkonto er den konto, der er valgt til at modtage offentlige udbetalinger til. Nemkonto-
systemet kobler et CPR- eller CVR-nummer med det valgte kontonummer.
Digitaliseringsstyrelsen står overfor at udvikle et nyt Nemkontosystem og hjemtage ejerskabet
over det samfundskritiske system for at fremtidssikre det. Der er derfor behov for at opdatere
det lovgrundlag, som det nye system skal fungere efter. Lovforslaget om Nemkonto har været
i offentlig høring og forventes fremsat ultimo marts 2025.
Ministeren for digitalisering vil derfor nu udmønte de nærmere regler om Nemkonto i følgende
fire bekendtgørelser:
1.
2.
3.
4.
Bekendtgørelse om Nemkonto
Bekendtgørelse om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet
Bekendtgørelse om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger i Nemkontosy-
stemet.
Bekendtgørelse om private udbetaleres, private kontoformidleres og operatører af fi-
nansielle digitale infrastrukturers anvendelse af Nemkontosystemet.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Indholdet af bekendtgørelserne
skitseres kort herunder.
Indhold i de nye bekendtgørelser om Nemkonto
1. Bekendtgørelse om Nemkonto
Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for borgernes, virksomhedernes og de offentlige myn-
digheders brug af Nemkontosystemet. Dette indebærer eksempelvis regler om, hvordan bor-
gere og virksomheder kan anvise Nemkonti samt regler om vilkårene for de offentlige myn-
digheders brug af Nemkontosystemet, herunder eksempelvis den tekniske tilslutning til syste-
met.
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om høring af bekendtgørelser om Nemkonto fra digitaliseringsministeren
2991172_0002.png
2. Bekendtgørelse om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet
I dag indberetter banker Nemkonti til Nemkontosystemet for deres kunder, og samarbejdet
om indberetning til systemet og betaling herfor er formaliseret i en aftale. For at skabe gen-
nemsigtighed om ordningen erstatter denne bekendtgørelse aftalen og fastsætter reglerne
for, hvordan bankerne og andre finansielle institutter fremover kan anvise Nemkonti for deres
kunder. Bekendtgørelsen fastsætter blandet andet regler for, hvordan bankerne kan tilslutte
sig denne ordning, samt regler om den økonomiske støtte de kan modtage for at udføre disse
opgaver.
3. Bekendtgørelse om Digitaliseringsstyrelsens behandling af data i Nemkontosystemet.
Nemkontosystemet behandler oplysninger om stort set alle borgere og virksomheder i Dan-
mark. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om, hvilke oplysninger Digitaliseringsstyrelsen
eksempelvis kan videregive fra Nemkontosystemet og til hvem. Dette omfatter også oplysnin-
ger fra det nye Nemkontosystem, som kan bidrage til, at eksempelvis kviklånsselskaber bedre
kan vurdere risikoen for svindel før de gennemfører en betaling.
Bekendtgørelse om private udbetaleres, private kontoformidleres og operatører af
finansielle digitale infrastrukturers anvendelse af Nemkontosystemet
Nemkontosystemet kan også anvendes af private virksomheder. Det kan eksempelvis være
virksomheder, der skal udbetale løn til sine medarbejdere eller et forsikringsselskab, der skal
udbetale erstatninger til sine kunder. Nemkontosystemet kan lette administrationen for disse,
da virksomheden ikke selv skal indhente kontonumre og vedligeholde lokale registre herom.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om betingelserne for, at private virksomheder kan an-
vende Nemkontosystemet.
4.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
2