Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 934
Doknr.
127939
Dato
13-03-2025
Orientering om Postnord og Nets’ salg af e-Boks
Hermed orientering om, at Postnord og Nets i dag har offentliggjort, at de sælger e-Boks. I
kan læse mere på e-Boks’
hjemmeside her:
https://blog.e-boks.com/da/nyheder/danske-ca-
tacap-køber-e-boks
Det er vigtigt for mig at understrege, at e-Boks ikke er det samme som Digital Post-løsningen,
som er Danmarks fællesoffentlige it-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndig-
heder, borgere og virksomheder. Digital Post-løsningen er fortsat ejet af det offentlige.
E-boks er en privat virksomhed, som kan vise offentlig Digital Post. Det er således muligt for
borgere og virksomheder at læse deres Digital Post fra det offentlige på de platforme, som
det offentlige stiller til rådighed
–
det er borger.dk, Virk og Digital Post-appen. Derudover kan
man læse Digital Post fra både det offentlige og private virksomheder på såkaldte private vis-
ningsklienter, e-Boks og mit.dk, som kommercielle aktører stiller til rådighed.
Med venlig hilsen
Caroline Stage