DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Strategisk

indsats for

kunstig

intelligens

Et styrket fundament for

ansvarlig udvikling og anvendelse

af kunstig intelligens i Danmark

AI-genereret forsidefoto

DECEMBER 2024

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Digitaliseringsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Tlf. 72 28 24 00

ISBN 97887-85325-01-3 (digital version)

ISBN 97887-85325-00-6 (trykt version)

Design: BGRAPHIC

Tryk: OnPrint A/S

Publikationen kan hentes på

Digitaliseringsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad er kunstig intelligens?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk vision for kunstig intelligens

..............................................................................................................................

Fire nye initiativer skal være med til at bane vejen for ansvarlig kunstig intelligens

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens skal gøre den offentlige sektor verdensførende

..............

2 Center for kunstig intelligens i samfundet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 Sikker platform til udvikling af transparente danske sprogmodeller

4 Danske tekstdata skal gøres frit tilgængelige

................................................................

..........................................................................................................

Danske digitale styrker – et stærkt udgangspunkt for brug og udvikling af kunstig intelligens

Danskerne ser nuanceret og optimistisk på brugen af kunstig intelligens

En ansvarlig ramme for kunstig intelligens i Danmark

..............

......................................................

...........................................................................................

Danmark og kunstig intelligens i et internationalt perspektiv

............................................................................

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Forord

Kunstig intelligens åbner for en verden af mulig-

heder. Vi kan indrette os smartere. Vi kan minimere

mængden af administrativt arbejde. Vi kan bruge

kræfterne, så vi får bedre velfærd og mere tid i

sundhedssektoren. Ja, så vi får mere kvalitet for

pengene i

alle

dele af samfundet.

Men hvis vi skal udnytte de nye muligheder, skal vi

handle ansvarligt og i tide. Fremtidens velfærd og

vores virksomheders konkurrenceevne afhænger af,

om vi i Danmark og Europa forstår at udnytte dem.

Vores fleksibilitet og evne til at udvikle og anvende

kunstig intelligens vil være en klar konkurrence-

fordel for danske og europæiske virksomheder.

Hvis andre er hurtigere, skal vi være smartere.

Udviklingen går rivende stærkt – og vi har en

fælles forpligtelse til ikke at sakke bagud i det

internationale kapløb.

I Danmark har vi gode forudsætninger for at bruge

og udvikle kunstig intelligens. Danmark er et af de

mest digitaliserede samfund i verden. Vores virk-

somheder er langt fremme med kunstig intelligens

i forhold til andre europæiske lande. Danskerne

er generelt positive, når det handler om kunstig

intelligens. De fordele skal vi holde fast i og

udnytte.

Kunstig intelligens kommer ikke uden risici. Og

dem skal vi naturligvis tage hånd om på ansvarlig

vis. Men vi skal som samfund være mere bekym-

rede for at gøre for lidt, end for at gøre lidt for

meget. Det er helt afgørende, at vi ikke misser de

potentialer og gevinster i teknologien, som ligger

lige foran os. Derfor tager vi med denne strategiske

indsats nu et ambitiøst skridt. Et skridt, der skal

accelerere brugen af ansvarlig kunstig intelligens

i Danmark.

Det er regeringens klare vision, at udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens altid skal ske med

borgerne i centrum. At danske virksomheder skal

være globalt konkurrencedygtige. Og at Danmark

skal være verdensførende inden for anvendelse

af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Helt konkret vil vi sætte fart på udviklingen

gennem:

– Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens,

som skal rulle kunstig intelligensløsninger ud

i den offentlige sektor i stor skala.

– Et nyt forskningsbaseret center for rådgivning

om ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens,

så vi kan få vigtig viden om kunstig intelligens

ud at leve i myndigheder og virksomheder.

– At sætte skub på udviklingen af sikre og trans-

parente danske sprogmodeller, så vi styrker

grundlaget for arbejdet med kunstig intelligens

i virksomheder og myndigheder.

– At tilgængeliggøre danske data open source, så

vi kan få langt flere kunstig intelligensløsninger

af høj kvalitet, der fungerer på dansk.

De nye initiativer i denne strategiske indsats står

ikke alene. Som man kan læse på de følgende sider,

skal de ses i sammenhæng med de mange andre

tiltag, der allerede findes eller er på trapperne og i

samarbejde med førende lande og i EU. Men de nye

initiativer skal være med til at bane vejen, så vi på

tværs af samfundet får lettere ved at bringe kunstig

intelligens i spil.

Dét er regeringens ambition med den strategiske

indsats. I historiens lange lys har vi kun lige taget

hul på udviklingen inden for kunstig intelligens.

Men vi har en fælles forpligtelse til at komme

godt fra start – og gribe de nye muligheder.

Regeringen

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Hvad er kunstig

intelligens?

Kunstig intelligens er en teknologi, som kan udføre opgaver, der

traditionelt har krævet menneskelig intelligens. Det kan være opgaver

som at reagere på tale, kvalificere beslutninger, oversætte mellem

sprog eller genkende mønstre i komplekse sammenhænge.

Hvad er generativ kunstig intelligens?

Generativ kunstig intelligens er kunstig intelligens, der er i stand til at

generere forskellige former for indhold, som tekst, billeder eller lyd,

ved at lære fra store mængder data. Eksempler på dette inkluderer

chatbots og billedgenereringsprogrammer.

Eksempler på brug af kunstig intelligens

I dag bruges kunstig intelligens mange steder.

Herunder er listet en række eksempler:

Præcise ruter i kort-apps

Kunstig intelligens kan hjælpe med at finde vej.

Kort-apps på smartphones kan udregne de hurtigste

ruter og ankomsttidspunkter meget præcist

og tage højde for trafikmønstre.

Minimere kapacitetsspild

Kunstig intelligens kan forudse trafikmønstre. For eksempel

i forbindelse med færgedrift kan forudsigelser om trafik

mønstre hjælpe til at minimere kapacitetsspild. Konkret kan

en lastealgoritme på baggrund af historiske data beregne mere

præcise antal køretøjer og ankomsttidspunkter

op til færgeafgange.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Forudsige service af vindmøller

Virksomheder inden for energibranchen bruger kunstig intelligens

til at forudsige, hvornår komponenter i fx vindmøller skal serviceres,

hvilket reducerer nedetid og forbedrer effektiviteten.

Vurdering af røntgenbilleder

Aalborg Universitetshospital bruger kunstig intelligens

til at vurdere røntgenbilleder. Med op til 98 procents sikkerhed

kan det afgøres, om der er tale om et brud eller ej. Det reducerer

både ventetid og klagesager.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Dansk vision for

kunstig intelligens

I Danmark har vi et stærkt udgangspunkt for at

arbejde med udvikling og anvendelse af kunstig

intelligens. Og det er helt afgørende, at vi priori-

terer denne indsats, hvis vi fortsat skal have et

digitalt velfærdssamfund i verdensklasse.

Det er ikke alene relevant at fokusere på, hvad

kan

med teknologien. Det er også relevant at

fokusere på, hvad vi

vil

med teknologien. Derfor

er det en bunden opgave at sikre, at vi i Danmark

udnytter potentialerne ved kunstig intelligens

bedst muligt og bruger teknologien aktivt til at

forbedre både offentlig velfærd og vores konkur-

renceevne i en global økonomi. Det skal ske med

respekt for borgernes grundlæggende rettigheder

og danske værdier.

I det lys er det vigtigt med en fælles vision, som

kan bane vejen ved at skabe et solidt fundament

og en klar retning for udvikling og brug af kunstig

intelligens i Danmark.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Dansk vision for kunstig intelligens

– tre retningsgivende principper

Danmark skal gå forrest, når det handler om ansvarlig udnyttelse af

mulighederne, der følger af kunstig intelligens – særligt i forhold til

at levere bedre velfærd, en mere effektiv offentlig sektor, frigøre tid til

kerneopgaven og skabe vækst. Med øje for danskernes grundlæggende

rettigheder skal vi sikre, at borgerne, forskningsverdenen, virksomhed

erne og velfærdssamfundet kan få mest muligt ud af teknologien.

Regeringen ønsker, at brug og udvikling af kunstig intelligens

i Danmark tilrettelægges efter tre retningsgivende principper:

Udvikling og anvendelse af kunstig intelligens skal ske

med borgernes grundlæggende rettigheder i centrum og

i overensstemmelse med danske værdier.

Danske virksomheder skal være globalt konkurrencedygtige

og derfor have de bedste muligheder – herunder i EU – for at

udvikle, anvende og sælge løsninger og forretningsmodeller

baseret på ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Danmark skal være verdensførende inden for anvendelse

af kunstig intelligens i den offentlige sektor, hvor kunstig

intelligens er et vigtigt værktøj til at frigøre arbejdskraft,

reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige

sektor til gavn for borgere og virksomheder.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Fire nye initiativer skal være

med til at bane vejen for

ansvarlig kunstig intelligens

Der sættes fire nye initiativer i gang, som alle

styrker fundamentet og baner vej for at intensivere

brugen, udbredelsen og udviklingen af ansvarlig

kunstig intelligens i Danmark.

Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt

og er i dag drevet af store internationale tech-

giganter. Det er vigtigt, at Danmark og Europa står

stærkere i den udvikling, og at vi udstikker en sikker

og ansvarlig retning. Så danske virksomheder kan

effektivisere og udvikle nye produkter, så myndig-

heder kan tilbyde bedre service, og så vi som

samfund kan løse nye og komplekse udfordringer

i fremtiden.

Derfor fokuserer de fire nye initiativer på områder,

som er centrale for udviklingen og brugen af

kunstig intelligens. Regeringen vil udrulle kunstig

intelligensløsninger i hele den offentlige sektor

og sikre rådgivning om ansvarlig anvendelse af

kunstig intelligens til virksomheder og myndigheder

fra dygtige forskere på de danske universiteter.

Regeringen vil desuden udvikle en sikker platform

for danske sprogmodeller og frisætte gode danske

data i stor skala.

Med

Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for

Danmarks digitale udvikling

fra februar 2024 er der

afsat en økonomisk ramme på i alt 62,5 mio. kr. i

2024-2027 til kunstig intelligens, der finansierer

initiativ 2, 3 og 4. Derudover er der med aftalen om

forskningsreserven for 2025 afsat i alt 40 mio. kr.

til initiativ 2 og 3. Endelig er der til den Digitale

Taskforce for kunstig intelligens afsat 30,6 mio. kr.

i 2025 -2027.

Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens

skal gøre den offentlige sektor verdensførende

Center for kunstig intelligens

i samfundet

Sikker platform til udvikling af transparente

danske sprogmodeller

Danske tekstdata skal gøres

frit tilgængelige

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Initiativ 1

Den Digitale Taskforce for kunstig

intelligens skal gøre den offentlige

sektor verdensførende

Den danske offentlige sektor skal være verdens-

førende i anvendelsen af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens anvendes allerede i dag på

en række områder i den danske offentlige sektor,

men potentialet er væsentligt større.

Det gælder også på sundhedsområdet. Her er

der eksempler på, at kunstig intelligens på nogle

hospitaler fx kan anvendes af speciallæger, når

de vurderer røntgenbilleder i forbindelse med

screening for brystkræft, hvor teknologien kan

erstatte den ene af de ellers to speciallæger, som

vurderer screeningsundersøgelsen. Værktøjet

frigiver tid blandt speciallæger og understøtter

hurtigere forløb for patienterne. Kunstig intelligens

kan også være supplerende beslutningsstøtte til

sundhedspersonalet. Fx er der eksempler på anven-

delse af kunstig intelligens i akutte telefonsamtaler

med patienter, hvor teknologien bliver brugt til

at hjælpe med at opdage tegn på hjertestop. Tek-

nologien kan på den måde bidrage til hurtigere og

bedre udredning af patienterne og aflaste vigtige

ressourcer i sundhedsvæsenet. Potentialerne i

kunstig intelligens er med andre ord store.

Et tredje eksempel er i hjemmeplejen, hvor tale-til-

tekst-teknologi vurderes at kunne anvendes til at

understøtte øget kvalitet og effektivitet i opgave-

løsningen. Talegenkendelse og oplæsningsteknologi

vil kunne lette dokumentationsopgaven for de

ansatte, så de i højere grad kan fokusere deres tid

på kerneopgaven.

For at sætte skub på udrulningen af kunstig

intelligens i den offentlige sektor har regeringen

sammen med KL og Danske Regioner etableret

en Digital Taskforce for kunstig intelligens.

Taskforcen skal fremme en struktureret og sam-

mentænkt indsats for udvikling og skalering af

kunstig intelligensløsninger i den danske offentlige

sektor og herigennem bidrage til at frigøre arbejds-

kraft, reducere administration og øge kvaliteten i

den offentlige opgaveløsning til gavn for borgere

og virksomheder.

Der findes i dag en række organisatoriske, tekniske

og juridiske barrierer for udnyttelsen af kunstig

intelligens i den danske offentlige sektor. Task-

forcen vil i sit arbejde have fokus på at identificere

de mest centrale forudsætninger og om nødvendigt

foreslå tilpasning af regler, lovgivning og/eller

organisering.

Taskforcen vil som sin første opgave udarbejde et

målbillede for anvendelsen af kunstig intelligens

i den offentlige sektor. Målbilledet skal indeholde

konkrete målsætninger for effekten af taskforcens

arbejde, herunder for antallet af årsværk, der kan

frigøres gennem kunstig intelligens i den offentlige

sektor frem mod 2030. Målbilledet skal endvidere

indeholde et oplæg til, hvilke sektorer eller områder

i den offentlige sektor hvor der først skal igang-

sættes initiativer. Taskforcen skal herefter levere

oplæg til konkrete løsninger, der kan indfri mål-

sætningerne i målbilledet.

Regeringen, KL og Danske Regioner vil i kommende

økonomiaftaler løbende stille den nødvendige

finansiering til rådighed for taskforcens arbejde og

implementeringen af konkrete løsninger i staten,

kommunerne og regionerne. Parterne er endvidere

enige om, at gevinsterne ved kunstig intelligens og

ny teknologi i den offentlige sektor i videst muligt

omfang skal frigøres og prioriteres politisk.

Kunstig intelligens kan give kortere ventetid på ny carport

Kunstig intelligens kan anvendes til at effektivisere sagsbehandlingen af borgeres og

virksomheders byggeansøgninger. Ved at anvende kunstig intelligens til at screene ansøgninger

til at vurdere deres komplethed og om ansøgningerne er klar til at indgå i sagsbehandling,

kan administrationen på byggesagsområdet forbedres og effektiviseres. Det kan give borgere

og virksomheder hurtigere svar på, om de må bygge en carport eller udvide lageret.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Initiativ 2

Center for kunstig

intelligens i samfundet

Myndigheder og virksomheder ser store muligheder

i at bruge kunstig intelligens til at effektivisere,

øge kvaliteten og skabe innovation. Mange har

dog brug for mere viden og rådgivning om, hvordan

teknologien bedst kan anvendes på en samfunds-

mæssigt ansvarlig og etisk måde.

I 2023 brugte 15 procent af de danske virksom-

heder kunstig intelligens. I 2024 er det steget til

28 procent. Men vi skal have flere med.

For at ruste myndigheder og virksomheder til den

nye digitale virkelighed, hvor kunstig intelligens

åbner for vidtrækkende transformation af vores

arbejdsopgaver, skal de have lettere adgang til den

nyeste forskningsbaserede viden og internationale

erfaringer. Dette vil give dem bedre forudsætninger

for at håndtere den teknologiske transformation.

Samtidig skal vi sikre, at teknologiudviklingen og

dens implementering afspejler danske værdier

som demokrati, rettigheder, etik og ansvarlighed.

Regeringen ønsker derfor at etablere et tværfagligt

center for forskning og rådgivning i anvendelsen

af kunstig intelligens i samfundet. Centeret skal

samarbejde tæt med Pionercentret for kunstig

intelligens, der involverer en række danske

universiteter.

Centeret skal fungere som en samlet indgang til

viden og rådgivning om, hvordan myndigheder og

virksomheder bedst kan anvende kunstig intelligens

i praksis. Det skal yde rådgivning, der kombinerer

tekniske løsninger med sociale, politiske, kulturelle

og etiske overvejelser. Centeret vil sikre, at førende

forskere inden for kunstig intelligens i Danmark

bidrager med deres ekspertise til at øge kvaliteten

i udviklingen af konkrete projekter i myndigheder

og virksomheder. Ved at bygge bro mellem inter-

nationale forskningsresultater og praksis i Danmark

kan centeret give et ansvarligt innovationsboost

i myndigheder og i virksomheders arbejde med

kunstig intelligens.

Samtidig vil centeret udøve uafhængig forskning

og praksisrettet evaluering og monitorering af

generativ kunstig intelligens. Centeret vil bidrage

til et dedikeret forskningsmiljø og til at fastholde

og tiltrække talentfulde forskere i Danmark.

Med sit tværfaglige fokus vil centeret skabe ny

og værdifuld viden og sikre, at Danmark aktivt

kan præge udviklingen og udrulningen af kunstig

intelligens på en ansvarlig måde.

Der afsættes 20,7 mio. kr. til centeret i 2024 -2027.

Derudover afsættes der 30 mio. kr. med aftalen om

forskningsreserven for 2025.

Stort potentiale ved ansvarlige sprogmodeller

Generativ kunstig intelligens anvendes eksempelvis i stigende grad til informationssøgning

og til at generere ny tekst, billeder og lyd og indeholder på den måde et kæmpe potentiale for

innovation og ressourceoptimering i mange dele af samfundet. Generativ kunstig intelligens

kan i den forbindelse ’hallucinere’, opdigte information og vil ikke altid angive kildehenvisninger.

Centeret skal blandt andet forske i, hvordan vi kan skabe mere værdi og sikre mere transparens

og færre fejl og misinformation, når vi bruger generativ kunstig intelligens.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Initiativ 3

Sikker platform til udvikling

af transparente danske

sprogmodeller

Der er brug for at udvikle transparente danske

sprogmodeller til at løse afgrænsede opgaver, hvor

forståelse for danske normer og værdier og det

danske sprog er vigtigt.

Generative sprogmodeller er en type kunstig

intelligens, der er i stand til at forstå og generere

menneskers sprog. De kan fx bruges til at udvikle

chatbots, der er i stand til at forstå og svare

brugere.

Derfor skal der etableres en sikker platform til

udvikling og træning af sprogmodeller, baseret på

principper som transparens og databeskyttelse,

som danske virksomheder og myndigheder skal

kunne tilgå. Fra platformen skal der kunne udvikles

mindre, specialiserede sprogmodeller til danske

virksomheder og myndigheder. For eksempel inden

for sundhed, borgerkontakt eller administration.

Mindre, specialiserede sprogmodeller vil fx kunne

bruges inden for klinisk forskning på sundheds-

området. Og i kontakten med hospitalet eller den

lokale kommune kan chatbots fx give præcise

og hurtige svar og guide til den rette information

og vejledning døgnet rundt.

Modellerne vil blive gjort frit tilgængelige for

blandt andet virksomheder og myndigheder, som

dermed får mulighed for at anvende og videre-

udvikle danske sprogmodeller til egne kontekster.

Med platformen sættes dermed skub på, at den

offentlige sektor og erhvervslivet kan anvende

sikre, danskbaserede sprogmodeller til at løfte

serviceniveauet, frigøre ressourcer til borgernære

ydelser og styrke danske virksomheders

konkurrenceevne.

Indsatsen skal drives i regi af Danish Foundations

Models – et samarbejde mellem Aarhus Universitet,

Syddansk Universitet, Københavns Universitet

og Alexandra Instituttet om forskningsbaseret

udvikling af sprogmodeller. Modellerne kan tilgås

gratis (open source) af blandt andet myndigheder

og virksomheder. Indsatsen skal på denne måde

bane vej for, at Danmark kan udnytte potentialerne

i kunstig intelligens med ansvarlighed, datasikker-

hed og transparens i højsædet.

Initiativet spiller desuden sammen med Dansk

Sprogmodel Konsortium, hvor Alexandra Instituttet,

IBM Danmark og Dansk Erhverv samt en lang

række andre aktører arbejder for at sikre flere

danske data, som danske sprogmodeller trygt kan

trænes på.

Der afsættes 20,7 mio. kr. til platformen i

2024-2027. Derudover afsættes der 10 mio. kr.

til forskning og innovation i danske sprogmodeller

baseret på generativ kunstig intelligens i regi

af Danish Foundation Models med aftalen om

forskningsreserven for 2025.

Chatbot hjælper patienter

Rigshospitalet bruger en chatbot på nogle afdelinger, der kan besvare spørgsmål fra

patienter og pårørende døgnet rundt. Chatbotten kan eksempelvis svare på spørgsmål om

fasteregler, almindelige bivirkninger og restriktioner efter operationer. Chatbotten vil

til gengæld henvise patienter til at tale med sundhedsfaglig person, hvis der eksempelvis

spørges om prognoser for levetid.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Initiativ 4

Danske tekstdata skal

gøres frit tilgængelige

Danmark er et lille land med et særegent sprog

og kultur. Sprogmodeller fungerer kun så godt,

som det data de er trænet på. I dag er de fleste

store sprogmodeller udviklet af amerikanske

tech-virksomheder og hovedsageligt trænet på

engelske/amerikanske data. Det kan fx bidrage

til at forstærke amerikanske kulturelle værdier og

traditioner, og derfor vil sprogmodellerne nogle

gange fungere mindre godt i Danmark.

Det kan i mange sammenhænge være vigtigt,

at en digital assistent – baseret på en sprogmodel

– kan bruges på dansk og i en dansk kontekst,

fx hvis den skal hjælpe en læge, der dikterer

patientjournaler på dansk.

Danske tekstdata er en vigtig forudsætning for,

at kunstig intelligens fungerer godt på dansk

i fremtiden – både med hensyn til sprog og

kulturforståelse. Derfor skal danske tekstdata

standardiseres og gøres frit tilgængelige til

udvikling af løsninger med kunstig intelligens

– eksempelvis danske sprogmodeller.

Den kontinuerlige udvikling af nye sprogmodeller

og innovative anvendelsesmuligheder betyder også,

at der er stigende efterspørgsel efter danske data

til træning af modeller og algoritmer. Tilgængelig-

gørelse af danske tekstdata skal understøtte, at

det danske sprog, kultur og værdier bliver bedre

integreret i sprogmodeller og kunstig intelligens-

løsninger. Danske tekstdata kan bidrage til,

at virksomheder fx får mulighed for at træne deres

sprogmodeller på dansk. Med initiativet tilgænge-

liggøres i første omgang åbne danske tekstdata

fra Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek og Folketinget.

Der ligger allerede store mængder af danske data,

som kan skabe stor værdi – eksempelvis i for-

bindelse med udvikling af afgrænsede sprog-

modeller. Det kræver dog, at dataene fremstilles

på en måde, så de er tilgængelige og i et format,

som kan anvendes i eksempelvis udviklingen af

sprogmodeller. Samtidig skal der tages hensyn til

både ophavsret og eventuelle personoplysninger.

Med initiativet afsøges muligheden for at frikøbe

ophavsretsbelagte data.

Open-source tekstdata skal sikre en nem og

effektiv adgang til data og dermed accelerere

innovation i eksempelvis små- og mellemstore

danske virksomheder. Med open-source tekstdata

vil alle aktører – danske og udenlandske – kunne

benytte data til at skabe konkurrencedygtig,

dansksproget kunstig intelligens. De tilgængelig-

gjorte data skal kunne tilgås open-source på

sprogteknologi.dk, hvor det udstilles med

yderligere danske sprogdata.

Der afsættes samlet 21,1 mio. kr. til tilgængelig-

gørelse af danske tekstdata i 2024-2027.

Desuden er der i Aftale om Iværksætterpakken

afsat 30 mio. kr. årligt til frikøb af offentlige danske

data, herunder fx med fokus på tekstdata til

træning af modeller og algoritmer.

MUNI hjælper borgere i deres hverdag

Chatbotten MUNI hjælper borgere i mere end 30 af landets kommuner med alt fra

byggesager, pasbestillinger og MitID til hjælpemidler, skoleindskrivning og valg. Det har

resulteret i mere end 400.000 dialoger med borgere. I dag kan MUNI besvare spørgsmål

inden for 70 kategorier og har indbygget mere end 8.500 svar.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Danske digitale styrker

– et stærkt udgangspunkt

for brug og udvikling af

kunstig intelligens

I et internationalt perspektiv er Danmark gået

forrest i den digitale udvikling. Eksempelvis har

Danmark længe placeret sig i toppen af EU's Digital

Economy and Society Index (DESI). Det skyldes

blandt andet, at der siden årtusindeskiftet er truffet

strategisk vigtige politiske beslutninger, der har

banet vejen for digital omstilling i Danmark. I dag

ligger vi helt i top, når det handler om at udnytte

potentialerne i digitalisering i alle dele af sam-

fundet. Eksempelvis er danske virksomheder

længst fremme i brugen af kunstig intelligens

i Europa. 15 procent af danske virksomheder

benyttede kunstig intelligens i 2023 – næsten

dobbelt så mange som gennemsnittet i EU, hvor

8 procent af virksomhederne brugte kunstig

intelligens. I 2024 bruger 28 procent af danske

virksomheder kunstig intelligens.

Udviklingen har været drevet af høje ambitioner

på tværs af sektorområder, hvor både borgere,

virksomheder og myndigheder har været parate

til den digitale omstilling. I dag vurderer Den Inter-

nationale Valutafond (IMF), at det danske arbejds-

marked, i sammenligning med andre lande, har

et af de bedste udgangspunkter for introduktionen

af kunstig intelligens. Det stærke udgangspunkt

og den ambitiøse tilgang skal vi holde fast i og

accelerere.

Digitaliseringsministeriet har i 2024 foretaget en

kortlægning af igangsatte og planlagte initiativer

vedrørende kunstig intelligens. Kortlægningen viser,

at der er afsat over 1 mia. kr. til projekter, hvor

kunstig intelligens indgår. Projekterne er fordelt

på 18 ministerområder og spænder fra at være i

idéfase til at være sat i drift. De største investe-

ringer i kunstig intelligens er foretaget inden for

forskning og uddannelse. En del projekter under-

søger, om kunstig intelligens kan være arbejdskraft-

besparende eller anvendes til kortlægning og

analyser af store datamængder.

Kunstig intelligens er allerede tænkt ind i et væld af

initiativer på tværs af sektorer, som kommer til gavn

på tværs af samfundet. Tilsammen understreger

eksemplerne et stærkt fundament for udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens i Danmark.

Der er afsat over

1 mia. kr. til projekter,

hvor kunstig

intelligens indgår.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Pionercenter

for kunstig

intelligens

I 2021 blev der etableret et Pionercenter for kunstig intelligens, som skal bringe Danmark

helt i front inden for menneskecentreret kunstig intelligens. Centeret bedriver grundforskning

i verdensklasse og udvikler nye platforme, metoder og praksisser.

Centeret er placeret på Københavns Universitet med deltagelse af Danmarks Tekniske Univer-

sitet, IT-Universitetet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Centeret blev etableret i et

samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Grundforskningsfond

og fire private fonde: Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og VILLUM

FONDEN. Der er i alt afsat 354 millioner kroner over 13 år (2021-2034) til Pionercentret.

Forsknings-

reserven

og midler

til kunstig

intelligens

På aftale om forskningsreserven for 2024 blev der for første gang øremærket en særskilt

bevilling til Danmarks Innovationsfond til forskning i kunstig intelligens. Med forskningsreserven

for 2024 blev der afsat i alt 100 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens.

Med aftale om forskningsreserven for 2025 blev der igen afsat 100 mio. kr. til kunstig intelligens,

herunder 60 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfond til grundlagsskabende forskning

i kunstig intelligens med særligt fokus på etiske spørgsmål og forklarlighed i matematiske

modeller for bedre at forstå deres anvendelse.

Supercomputere

Super-

computere

Teknologisk infrastruktur spiller en afgørende rolle for udvikling og anvendelse af kunstig

intelligens. Stor regnekraft gennem de såkaldte supercomputere er derfor en særdeles efter-

spurgt teknologi på et område i hastig global udvikling. Behovet for supercomputing-adgang

i de danske forsknings- og innovationsmiljøer vurderes at være stort.

Danmark indgår i dag blandt andet i et europæisk samarbejde om supercomputerforskningsinfra-

struktur (EuroHPC) og er herigennem medejer af flere supercomputere, herunder LUMI (Large

Unified Modern Infrastructure) i Finland, en af verdens hurtigste supercomputere, som besidder

en stor regnekraft, der giver danske aktører mulighed for at behandle store mængder data.

Danish Centre for AI Innovation – Supercomputeren Gefion

Et offentlig-privat partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden, NVIDIA og Danmarks Eksport-

og Investeringsfond (EIFO) gør, at en af verdens kraftigste supercomputere, Gefion, nu står på

dansk grund. Supercomputeren Gefion drives af Danish Centre for AI Innovation og giver helt

nye muligheder for danske forskere og virksomheder.

Supercomputeren er baseret på GPU’er (Graphic Processing Units), som er særligt effektive til

behandling af data til kunstig intelligens.

Gefion kan være med til at accelerere forskning og innovation ved brug af kunstig intelligens,

samtidigt med at den banebrydende teknologi kan bruges til at udvikle det danske erhvervslivs

styrkepositioner samt internationale konkurrenceevne. Virksomheder kan for eksempel bruge

Gefion til at simulere virtuelle fabrikker, hvor kunstig intelligens anvendes til at designe og

optimere produktionsanlæg og arbejdsgange, og bidrage til at udvikle dansk erhvervsliv inden

for styrkepositioner som grønne teknologier og kvanteteknologi.

Danske aktører vil med Gefion få en unik adgang til computerkraft og software i en skala,

som ikke er til stede i dag på dansk jord, og som forventes at kunne accelerere udviklings-

mulighederne for dansk forskning og erhvervsliv markant inden for tre ”flagskibsområder”:

forskning i lægemidler og bioteknologi, fremskyndelse af den grønne omstilling og udvikling

af fejlfri kvantecomputere. Derigennem understøttes udviklingen af innovative løsninger

på nogle af de største problemer i verden.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Brug af kunstig intelligens

i erhvervslivet

Ifølge Eurostat er danske virksomheder længst fremme i brugen

af kunstig intelligens i Europa. 15 procent af danske virksomheder

benyttede kunstig intelligens i 2023. Det var dobbelt så mange

som gennemsnittet i EU, hvor 8 procent af virksomhederne

brugte kunstig intelligens. EU har samtidig et mål om, at mindst

75 procent af virksomhederne med mindst 10 ansatte bruger

enten kunstig intelligens, cloud eller dataanalyse teknologi i

2030. De nyeste data fra Danmarks Statistik viser desuden,

at danske virksomheders brug af kunstig intelligens er steget

til 28 procent i 2024.

De store virksomheder er hurtigere til at optage og anvende

nye teknologier end mindre virksomheder.

Over halvdelen

af virksomheder med mindst 250 ansatte benytter kunstig

intelligens, mens det gælder for lidt over hver tiende af

virksomhederne med 10- 49 ansatte, jf. figur 1.

Relevansen af kunstig intelligens omhandler også, hvad

teknologien kan benyttes til. I danske virksomheder benyttes

teknologien hyppigst til produktion af skreven tekst eller

talt sprog og analyse af tekst, jf. figur 2.

Figur 1.

Danske virksomheders brug af kunstig intelligens, 2024

63 %

46 %

38 %

28 %

24 %

Alle virksomheder

10-49 ansatte

50-99 ansatte

100-124 ansatte

250 ansatte og derover

Figur 2.

Anvendelsesformål for kunstig intelligens

i danske virksomheder, 2024

Til at maskiner kan bevæge sig autonomt baseret på

observationer af omgivelser

Til identiﬁkation af objekter eller personer baseret på billeder

Til konvertering af talt sprog til maskinlæsbar kode

Til automatisering af arbejdsgange

Til machine learning til dataanalyse

Til analyse af tekst

Til produktion af skreven tekst eller talt sprog

21 %

29 %

39 %

61 %

64 %

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger

Samme billede ses ved anvendelse af andre typer af teknologier som cloud, big data, robotteknologi, mv.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Danskerne ser nuanceret

og optimistisk på brugen

af kunstig intelligens

Tillid er en afgørende faktor i forhold til at kunne

høste gevinsterne af kunstig intelligens.

Digitaliseringsministeriet har i samarbejde med

TrygFonden i februar 2024 afholdt en folkehøring

om kunstig intelligens for et repræsentativt udsnit

af befolkningen. Her var temaerne arbejdsmarked,

velfærd, digital sikkerhed og demokrati. Formålet

var at give et indblik i, hvad danskerne mener om

kunstig intelligens.

Høringen viste blandt andet, at befolkningen

har et nuanceret og overordnet optimistisk syn

på brug af kunstig intelligens.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Folkehøring

om kunstig intelligens

Folkehøring er en metode, som blandt andet kan bruges til

at inddrage befolkningen i komplekse spørgsmål. Ved Folke-

høringen om kunstig intelligens i februar 2024 diskuterede

356 repræsentativt udvalgte danskere fra hele landet og i alle

aldersgrupper fra 18-90 år over to dage forskellige emner om

kunstig intelligens. Forud for høringen modtog deltagerne

materiale om forskellige aspekter og perspektiver af kunstig

intelligens.

I forbindelse med folkehøringen blev der både før, under og

efter udsendt et spørgeskema til mere end 25.000 danskere

om danskernes syn på kunstig intelligens, hvoraf lidt over

1.500 besvarede spørgeskemaet.

Af de lidt over 1.500 respondenter mente et flertal umiddelbart

før Folkehøringen, at udviklingen i kunstig intelligens vil være

til gavn for de danske virksomheder (78 procent), det danske

samfund (61 procent) og folk som dem selv (55 procent)

de næste 20 år.

Figur 3.

Alt i alt vil udviklingen af kunstig intelligens

de næste 20 år være til gavn for

78 %

61 %

55 %

45 %

30 %

16 %

21 %

12 %

De danske virksomheder

Det danske samfund som helhed

25 %

11 %

14 %

Folk som mig

De danske lønmodtagere

Enig

Hverken eller

Uenig

Anm.: For kategorien ”De danske virksomheder” og ”De danske lønmodtager” er N=1500,

for kategorien ”Det danske samfund som helhed” er N=1501, for kategorien ”Folk som mig” er N=1502.

Blandt de 1.500 respondenter blev 356 repræsentativt udvalgt

til at deltage på Folkehøringen. Deltagerne besvarede samme

spørgeskema både før og efter Folkehøringen for at undersøge,

hvordan deltagernes holdning ændrede sig i takt med, at de blev

mere oplyste om emnet og deltog i den demokratiske samtale

om kunstig intelligens. Både før og efter Folkehøringen havde

flertallet af de deltagende danskere en positiv holdning til kunstig

intelligens. Generelt rykkede deltagerne sig fra fløjene og mod

midten, så de mest utrygge blev mere trygge og omvendt.

Samlet set er deltagerne overvejende blevet endnu større

tilhængere af kunstig intelligens. Danskerne tror på, at teknolo-

gien har potentiale til at løse samfundsmæssige udfordringer

inden for fx velfærd og arbejdsmarkedet, og flere ønsker derfor,

at brugen af kunstig intelligens generelt øges i samfundet.

Samtidig mener et flertal også, at der er behov for regulering

på området.

Anm.: Svar kategorierne ”Helt enig” og ”Overvejende enig” er grupperet til kategorien ”Enig”, mens svarkategorierne

”Helt uenig” og ”Overvejende uenig” er grupperet til ”Uenig”.

Kilde: Folkehøring om kunstig intelligens af Verian for Operate, Tryfonden og Digitaliserings- og ligestillingsministeriet, februar 2024

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

En ansvarlig ramme

for kunstig intelligens

i Danmark

I Danmark skal vi understøtte et stærkt fundament

for at accelerere udvikling og anvendelse af kunstig

intelligens i Danmark.

Derfor skal vi have en fælles og klar spillebane for

at bruge og udvikle kunstig intelligens.

I Danmark og Europa mener vi, at udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens skal ske troværdigt

og med mennesket i centrum. Potentialerne i

kunstig intelligens må ikke høstes på bekostning

af vores grundlæggende rettigheder, sikkerhed

eller sundhed.

I Danmark skal vi holde fast i vores grundlæggende

positive tilgang til ny teknologi. Samtidig må vi

aldrig blive blinde for velbegrundede bekymringer

og naivt tage ny teknologi i brug uden at reflektere

over fordele og ulemper. Derfor er det nødvendigt

at sætte hegnspæle op og sikre en fælles juridisk

ramme for brugen af kunstig intelligens, så tekno-

logien ikke misbruges til eksempelvis at krænke

vores grundlæggende rettigheder, vores privatliv

og ytringsfrihed.

Den juridiske ramme for at arbejde med kunstig

intelligenssystemer i Danmark udgøres blandt

andet af EU-regulering. Med vedtagelsen af forord-

ningen om kunstig intelligens fra juni 2024 fik vi

den første samlede regulering af kunstig intelligens

i verden. Forordningen fastlægger bindende regler,

der blandt andet sikrer, at danskerne er bedre

beskyttet mod uhensigtsmæssig og skadelig brug

af kunstig intelligens. Forordningen regulerer

udvikling og anvendelse af kunstig intelligens-

systemer ud fra en risikobaseret tilgang.

Formålet med

forordningen

om kunstig

intelligens

Forordningen om kunstig intelligens udgør de første samlede bindende regler for kunstig

intelligens. Forordningen om kunstig intelligens trådte i kraft den 1. august 2024 og har blandt

andet til formål at fremme ansvarlig udvikling og udbredelse af kunstig intelligens i EU. Konkret

skal dette blandt andet sikres gennem en risikobaseret tilgang til brug af kunstig intelligens,

så brugen af kunstig intelligenssystemer, der indebærer en højere risiko for borgere og samfund,

pålægges mere restriktive regler.

Formålet med forordningen om kunstig intelligens er at:

– Forbedre det indre markeds funktion og fremme udbredelsen af menneskecentreret og

troværdig kunstig intelligens, eksempelvis ved at lette markedsadgang for sikre og innovative

kunstig intelligensløsninger med en ensartet regulering på tværs af EU-lande.

– Sikre et højt niveau af beskyttelse af sundhed, sikkerhed og de grundlæggende rettigheder

mod de skadelige virkninger af AI-systemer.

Forordningen om kunstig intelligens, artikel 1 stk. 1

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Forordningen om

kunstig intelligens følger

en risikobaseret tilgang

Forordningen om kunstig intelligens følger en risikobaseret

tilgang, hvor graden af forpligtelser følger graden af risici for

borgeres sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Det betyder i praksis, at kunstig intelligenssystemer med

uacceptabel risiko forbydes, og at kunstig intelligenssystemer

med høj risiko pålægges strenge krav. Der stilles blandt andet

krav om menneskeligt tilsyn med systemer med høj risiko.

Kunstig intelligenssystemer med begrænset risiko vil

være underlagt gennemsigtighedsforpligtelser, og kunstig

intelligenssystemer med minimal risiko pålægges ikke

forpligtelser.

Forordningen lægger op til en trinvis implementering, hvor

forbud mod kunstig intelligenssystemer med uacceptabel risiko

finder anvendelse allerede fra februar 2025. Højrisikokravene

finder anvendelse fra henholdsvis august 2026 og august 2027.

Forordningen om kunstig intelligens indebærer, at alle parter, der

er involveret i udviklingen, anvendelsen, importen, distributionen

eller produktionen af kunstig intelligenssystemer, skal efterleve

forpligtelser i forordningen. På nationalt niveau er det op til de

kompetente myndigheder at føre tilsyn med, at forordningen om

kunstig intelligens overholdes.

I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen udpeget som centralt

kontaktpunkt og varetager rollen som national koordinerende

tilsynsmyndighed. I den forbindelse skal Digitaliseringsstyrelsen

rådgive og vejlede om forordningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Eksempler på anvendelse

af kunstig intelligenssystemer

Forbudt anvendelse

– Kunstig intelligenssystemer, der anvendes til

social scoring.

– Kunstig intelligenssystemer, der anvender teknikker,

der med vilje manipulerer en persons opførsel.

– Kunstig intelligenssystemer, der udnytter sårbarheder

hos udsatte grupper eller personer.

Høj risikoanvendelse

– Kunstig intelligenssystemer, der anvendes til

at bestemme adgang til uddannelsesinstitutioner.

– Kunstig intelligenssystemer, der anvendes

til rekruttering eller udvælgelse af kandidater

til en jobsamtale.

– Kunstig intelligenssystemer, der anvendes som

sikkerhedskomponenter i forvaltningen og driften

af kritisk digital infrastruktur.

Begrænset risikoanvendelse

– Kunstig intelligenssystemer, der anvendes i reklamer.

– Chatbots med kunstig intelligens.

Minimal risikoanvendelse

– Spamfiltre

– Anbefalinger fra streamingtjenester

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

En tryg vej til brug af kunstig intelligens

Kunstig intelligens er et teknologisk område i

rivende udvikling. Udover håndhævelse af for-

ordningen om kunstig intelligens skal vi i Danmark

også løbende have fokus på at skabe og imple-

mentere nødvendige rammer og retningslinjer.

Det skal ske, efterhånden som teknologien udvikler

sig, så vi både kan nyde godt af potentialerne og

samtidig sikre, at vores grundlæggende rettigheder

ikke kompromitteres, og at der er transparens og

ansvarlighed i både udvikling og anvendelse.

Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at få

den nødvendige rådgivning og vejledning for både

myndigheder og virksomheder. Det skal bidrage

til, at det ikke er uforholdsmæssigt bøvlet at efter-

leve reglerne i forordningen om kunstig intelligens.

For uklarhed om reglerne må ikke spænde ben

for udvikling og anvendelse af ansvarlig kunstig

intelligens i Danmark.

Implementering af forordningen om kunstig intelligens:

Vejledning til

virksomheder

og myndig-

heder

Digitaliseringsstyrelsen koordinerer implementeringen af forordningen om kunstig intelligens.

Det vil sige, at Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med andre kompetente myndigheder

etablerer en governancestruktur, så der kan føres tilsyn med forordningen på den mest hensigts-

mæssige måde. Digitaliseringsstyrelsen informerer løbende om implementeringsprocessen og

vejleder om indholdet i forordningen om kunstig intelligens på digst.dk, ligesom Digitaliserings-

styrelsen løbende inddrager interessenter fra erhvervslivet, civilsamfundet mv. i dialog om

behovet for vejledning om forordningen.

Guides til ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens:

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet guides til virksomheder, myndigheder og borgere om

ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens. Formålet med disse guides er at give

inspiration til relevante overvejelser i forbindelse med ibrugtagning af generativ kunstig

intelligens. Hertil er der udgivet et inspirationskatalog indeholdende syv eksempler på,

hvordan myndigheder allerede bruger generativ kunstig intelligens til gavn for medarbejdere

og borgere. Mere information kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Erfaringsopsamling på signaturprojekter:

Digitaliseringsstyrelsen udgiver løbende erfaringsopsamlinger på anvendelsen af kunstig

intelligens blandt offentlige myndigheder. Blandt andet om de såkaldte signaturprojekter.

Signaturprojekterne er 40 projekter, der blev igangsat fra 2020 -2022 i regioner og kommuner,

med det formål at afprøve anvendelsen af kunstig intelligens på tværs af offentlige myndigheders

arbejdsopgaver. De løbende erfaringsopsamlinger kortlægger barrierer for ibrugtagningen af

kunstig intelligens, som man bør være opmærksom på, og giver gode råd til myndigheder, som

ønsker at gøre brug af teknologien. Mere information kan findes på Digitaliseringsstyrelsens

hjemmeside

. Datatilsynet har desuden udgivet en vejledning til offentlige myndigheder, der

vil udvikle og gøre brug af kunstig intelligens, som indebærer behandling af personoplysninger.

Nye guides til ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens

Signaturprojekternes erfaringer

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Regulatorisk

sandkasse

for kunstig

intelligens

Som led i regeringens digitaliseringsstrategi har Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet etableret

en regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens, hvor virksomheder og myndigheder kan få

adgang til relevant ekspertise og vejledning i GDPR og forordningen om kunstig intelligens,

når de udvikler eller anvender kunstig intelligensløsninger.

Sandkassen skal understøtte innovation og brugen af gode kunstig intelligensløsninger gennem

projekt- og praksisnær vejledning om konkrete regulatoriske rammer. Det skal dermed bidrage

til at sikre en ansvarlig og lovlig anvendelse af kunstig intelligensløsninger.

Formålet er også at bidrage til at nedbringe tiden fra udvikling til drift og sikre, at færre projekter

strander eller helt afsluttes på grund af usikkerhed om de regulatoriske rammer.

Sandkassen giver virksomheder og myndigheder adgang til relevant ekspertise og vejledning.

I første omgang ift. GDPR og på sigt også forordningen om kunstig intelligens. Mere information

kan findes på Datatilsynets og Digitaliseringsstyrelsens hjemmesider

5,6

Regulatorisk sandkasse for AI

Regulatorisk sandkasse (datatilsynet.dk)

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Danmark og kunstig

intelligens i et internationalt

perspektiv

Danmarks indsats for ansvarlig udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens fortsætter både

i Europa og globalt. EU spiller en central rolle i at

sætte ansvarlige rammer for anvendelse gennem

forordningen for kunstig intelligens samt fremme

af innovation og produktivitet gennem udvikling

og udbredelse af teknologien. Sådanne tiltag

på tværs af medlemsstaterne er nødvendige,

da enkeltlande typisk ikke har ressourcer til at

gennemføre dem alene.

Med vedtagelsen af den nye forordning kan EU

nu sætte endnu mere fokus på at understøtte

udvikling, innovation, investeringer og kapacitets-

opbygning inden for kunstig intelligens for både

virksomheder og myndigheder. Mario Draghis

rapport om fremtidens konkurrenceevne i EU

fremhæver netop behovet for dette. EU skal

derfor indtage en central rolle i udviklingen og

brugen af europæiske sprogmodeller. Her bidrager

Danmark allerede aktivt gennem Alliancen for

Sprogteknologi

. Globale modeller bygger ofte

på data fra de mest talte sprog og kulturer, som

engelsk og amerikansk, hvilket kan skabe både

sproglig, kulturel, sociopolitisk og kønsrelateret

bias, der kan forstærke uligheder. Derfor er det

afgørende, at Danmark arbejder for ansvarlig

data- og videndeling samt udvikling af sprog-

modeller, der afspejler dansk sprog og værdier,

for at sikre troværdig og lokalt relevant anvendelse

af kunstig intelligens.

AI-innovationspakken fra 2024 er et vigtigt skridt

i retning af at styrke Europas økosystem for

kunstig intelligens. Forbedret adgang til regnekraft

i supercomputere, kvalitetsdata og europæiske

sprogressourcer vil bidrage til at fremme løsninger

og forretningsmodeller baseret på kunstig intel-

ligens. Danmark arbejder for, at EU accelerer

udrulningen af kunstig intelligens på tværs af den

offentlige og den private sektor – herunder med

en ambitiøs ”Apply AI”-strategi som nævnt i Ursula

von der Leyens politiske retningslinjer for

2024-2029.

Med EU-forordningen om kunstig intelligens som

ramme og i tæt koordination med medlemslandene

skal EU tage føringen i arbejdet med at sikre en

ansvarlig global forvaltning af kunstig intelligens.

Dette indebærer at udbrede en risikobaseret,

menneskecentreret, troværdig og ansvarlig brug

af teknologien, der også tager hensyn til energi-

forbruget. Derfor skal Danmark aktivt deltage

i internationale fora som FN, ITU, UNESCO,

OECD, G20, G7, GPAI, Europarådet D9+ og

AI Action Summit. Her underskrives konventioner

og erklæringer, som er vigtige skridt i retning af

en bred international konsensus om ansvarlig

brug og udvikling af kunstig intelligens.

I et bredere internationalt perspektiv er det

afgørende, at Danmark har adgang til verdens-

førende videns- og innovationsmiljøer inden for

kunstig intelligens. Dette sikrer, at danske forskere,

myndigheder og virksomheder kan udvikle, teste

og implementere nye løsninger baseret på kunstig

intelligens, der er nødvendige for at holde Danmark

i førerfeltet og bevare vores globale konkurrence-

evne. De danske innovationscentre, som arbejder

strategisk med innovationsaktører inden for kunstig

intelligens, er placeret i førende lande som USA,

Kina, Sydkorea, Tyskland, Israel og Indien. Det er

vigtigt at styrke disse eksisterende partnerskaber,

samtidig med at der fremadrettet også fokuseres på

nye vækstregioner, som Afrika, hvor et innovations-

center i Kenya er planlagt. Ved at sikre, at danske

aktører udnytter disse netværk, kan Danmark

forblive på forkant med udviklingen med henblik

på at understøtte danske styrkepositioner inden

for life science, digitalisering og den grønne

omstilling.

https://language-data-space.ec.europa.eu/related-initiatives/alt-edic_en

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

En aktiv

dansk indsats

i EU

Det er væsentligt med en aktiv dansk indsats i EU i forhold til udbredelse og anvendelse af

kunstig intelligens, som også er ambitionen fra den europapolitiske aftale fra den 15. december

2023. Den nye Kommission ventes at lancere en række nye initiativer angående kunstig

intelligens. Eksempelvis det såkaldte ”AI Factories Initiative”, som skal give virksomheder og

startups adgang til supercomputerregnekraft. Hertil kommer en Apply AI Strategy, der skal

øge industriel anvendelse af kunstig intelligens og forbedre leverance af offentlige ydelser,

ligesom der forventes ny lovgivning indenfor udvikling af cloud og kunstig intelligens.

EU-forslagene vil få betydning for danske virksomheder og myndigheders muligheder for

udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Regeringen vil derfor have stærkt fokus på sin

EU-indsats, herunder ifm. det danske EU-formandskab, hvor aktiv og tidlig interessevaretagelse

skal bidrage til, at de kommende EU-forslag om kunstig intelligens understøtter de danske

ambitioner.

Europæisk

alliance for

sprogteknologi

(ALT-EDIC)

Alliancen

har fokus på at opbygge forudsætningsskabende infrastruktur til udvikling af

konkurrencedygtige og europæiske alternativer til engelsksprogede sprogmodeller.

Fx forsøger ALT-EDIC at koordinere og engagere sig i udviklingsprojekter under Digital

Europe-programmet. Danmark har været medlem siden maj 2024.

https://language-data-space.ec.europa.eu/related-initiatives/alt-edic_en

Testfaciliteter

til afprøvning

af produkter

med kunstig

intelligens

Som følge af regeringens digitaliseringsstrategi støtter Danmark danske aktører i de test- og

eksperimenteringsfaciliteter (TEF’er) for kunstig intelligens under EU's investeringsprogram

Digital Europe.

Disse faciliteter giver virksomheder mulighed for at afprøve og validere produkter baseret på

kunstig inteligens i realistiske omgivelser. TEF'erne er oprettet med det formål at accelerere

markedsintroduktionen af ansvarlig og etisk kunstig intelligens i overensstemmelse med

europæiske værdier. Danske aktører omfatter erhvervsklynger, kommunale organisationer

og vidensinstitutioner. Der er oprettet TEF’er inden for:

– Fremstilling: AI-MATTERS

– Landbrugsfødevarer: Agrifood TEF

– Sundhed: TEF Health

– Smarte byer: Smart Cities and Communities – CitCom.ai

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Strategisk indsats for kunstig intelligens

STRATEGISK INDSATS FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Digitaliseringsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Tlf. 72 28 24 00