Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2918001_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
2. oktober 2024
Lovprogram for folketingsåret 2024-25
Til orientering omdeles den del af regeringens lovprogram, der vedrører Ud-
valget for Digitalisering og Its område.
Med venlig hilsen
Morten Villumsen,
udvalgssekretær
Side 1 | 4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovprogram for folketingsåret 2024-25
2918001_0002.png
Forslag der
udvalget
ventes
henvist
til
Ministeren for digitalisering
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2022/868 om europæisk datastyring (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til håndhævelse af det for-
ordningsfastsatte tilsyn med uberettiget videredeling af personoplysninger
til tredjelande, anmeldelsespligten for dataformidlingstjenesteudbydere,
betingelser for udbud af dataformidlingstjenester og betingelserne for
registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation. Loven skal
sikre understøttelsen af forordningens formål om at fremme tilgængelig-
heden af data ved at øge tilliden til dataformidlere og styrke datadelings-
mekanismerne i hele EU ved at indføre effektive sanktionsmidler for
overtrædelse af forordningens krav.
Lov om Nemkonto (Feb II)
Lovforslaget har til formål at modernisere lovgrundlaget for Nemkon-
toordningen og et nyt Nemkontosystem. Med lovforslaget gøres det mu-
ligt at anvise en konto som Nemkonto i flere typer institutter, og der ind-
føres en bemyndigelse til at forpligte kontoførende institutter til at indbe-
rette Nemkonti. Derudover gives mulighed for at dele risikodata, og der
fastsættes rammer for afvikling af den statsejede ventekonto.
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2024/1689 om harmoniserende regler for kunstig
intelligens (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre effektiv håndhævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserende regler for kunstig
intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark, men af hensyn
til anvendelsen af forordningen, er det nødvendigt at supplere forordnin-
gens bestemmelser, i form af at give tilsynsmyndigheder kompeten-
ce/hjemmel til at sanktionere ved overtrædelse af forordningen.
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025 (Feb II)
Side 2 | 4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovprogram for folketingsåret 2024-25
2918001_0003.png
Forslag af interesse for udvalget
Indenrigs- og sundhedsministeren
Ændring af sundhedsloven (Opfølgning på vision for stra-
tegisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata m.v.)
(Feb I)
Lovforslaget har til formål at følge op på ”Vision for strategisk
samarbej-
de om bedre brug af sundhedsdata” med henblik på at sikre, at sund-
hedsdata er tilgængelige for forskere, sundhedspersoner, myndigheder og
virksomheder inden for life science på en smidig og sikker måde. Lov-
forslaget har også til formål at sikre mulighed for, at sundhedsdata fra
Landspatientregisteret og Lægemiddeladministrationsregisteret kan over-
drages til Styrelsen for Patient-sikkerhed med henblik på kontrol af lægers
ordination af antipsykotika til borgere med demens.
Justitsministeren
Ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arve-
loven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af
dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets or-
ganer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for lands-
ret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behand-
ling af sager om skifte af dødsboer, ophævelse af krav om
tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er for det første at forhøje antallet af domme-
re. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om domstolenes
økonomi 2024-27 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alli-
ance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra november 2023.
Endvidere gennemfører lovforslaget ændringer i retsplejelovens regler om
advokater og Advokatsamfundets organer samt om sagsbehandlingen i
civile sager m.v. Lovforslaget har for det andet til formål at gennemføre
de ændringer af dødsboskifteloven, som er nødvendige for at færdiggøre
digitaliseringen af sager om dødsboskifte (fjerde release i Domstolsstyrel-
sens straffe- og skifteprogram). Lovforslaget har endelig til formål som
led i opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025 at gennem-
føre et initiativ om opgavebortfald ved at ophæve krav om, at private skal
indhente tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger.
Side 3 | 4
DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Lovprogram for folketingsåret 2024-25
2918001_0004.png
Klima- energi- og
forsyningsministeren
Lov om styrket beredskab i energisektoren (Okt II)
Lovforslaget skal styrke beredskabet i energisektoren med henblik på at
forebygge og modstå hændelser, som kan true energiforsyningen, samt
sikre implementering af EU-direktiverne NIS2 og CER i energisektoren.
Der i dag et højt og markant trusselsniveau mod energisektoren i forhold
til især cyberangreb og spionage, hvorfor der er behov for et ambitiøst
beredskabsniveau, som robustgør sektoren.
Ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab
Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikker-
hedsniveau (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger
til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-
direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om
gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapportering
samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.
Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders
modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF
(CER-direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav
om gennemførelse af modstandsdygtighedsforanstaltninger, underretning
til myndighederne om hændelser samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser,
herunder regler om sanktioner.
Lov om cybersikkerhed i telesektoren (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger
til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-
direktivet) i telesektoren. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om gennem-
førelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapportering samt
tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.
Side 4 | 4