DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Statsrevisorerne 2024-25

Beretning Nr. 7 Beretning nr. 7/2024 om it-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Offentligt

December 2024

— 7/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

It-sikkerheden i

Banedanmarks

signalsystem

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

7/2024

Beretning om

it-sikkerheden i

Banedanmarks

signalsystem

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-851-1

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om it-sikkerheden i Banedanmarks

signalsystem

Banedanmark har ansvaret for at drive, vedligeholde og udvikle den stats-

ejede jernbaneinfrastruktur. Frem mod 2033 udskifter Banedanmark alle

analoge signaler langs jernbanen med et digitalt signalsystem. Signalsyste-

met styrer trafikken på jernbanen.

Signalsystemet er et af statens ca. 90 samfundskritiske it-systemer, dvs. et

system, hvor større driftsforstyrrelser resulterer i væsentlige udfordringer

for samfundet. Center for Cybersikkerhed vurderer, at risikoen for cyber-

kriminalitet mod jernbanesektoren er meget høj.

Undersøgelsen har til formål at vurdere, om Banedanmark har sikret en

tilfredsstillende it-sikkerhed i signalsystemet, der kan modstå hændelser,

som kan medføre nedbrud i signalsystemet. Undersøgelsens resultater er

omgivet af fortrolighed, fordi oplysninger herom kan eksponere sårbarhe-

der i signalsystemet og dermed øge trusselsniveauet mod Banedanmark.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Banedanmark har væsentli-

ge sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet. Det indebærer en ri-

siko for, at sikkerhedshændelser kan forstyrre og standse togdriften,

hvilket vil være til stor gene for brugerne. Længerevarende nedbrud

kan dertil have betydning for samfundsøkonomien.

Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmarks it-sikkerhed ikke opfylder

10 af de 19 undersøgte vurderingskriterier. 6 af vurderingskriterierne

er delvist opfyldt. Bl.a. vurderer Rigsrevisionen, at de handlingspla-

ner, som Banedanmark allerede har udarbejdet, ikke er fyldestgøren-

de. 3 af vurderingskriterierne er opfyldt.

Statsrevisorerne finder det særdeles nødvendigt, at Banedanmark hur-

tigst muligt får rettet op på de mangler i it-sikkerheden, som undersøgel-

sen har påvist.

9. december 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. It-sikkerheden i signalsystemet

..............................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden januar-marts 2024 har der været følgende

ministre:

Thomas Danielsen: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet, her-

under Banedanmark, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er

afspejlet i beretningen.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

Signalsystemet

1. Denne beretning handler om it-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem. Signal-

systemet sender signaler mellem tog og trafikstyringscentraler og styrer derigennem

trafikken på jernbanen.

2. Jernbanen er en væsentlig del af den offentlige infrastruktur. Jernbanen består af

mere end 3.000 km spor og omfatter også en række kritiske dele, som understøtter

togdriften, fx radiomaster, fiberkabler, strømanlæg og signalsystemet. Jernbanen er

derfor sårbar over for hændelser af forskellig karakter, og Banedanmark står således

over for en bred vifte af mulige hændelser, der kan påvirke den fysiske og digitale in-

frastruktur og derved forstyrre togdriften. Banedanmark skal som ansvarlig myndig-

hed prioritere indsatsen i forhold til de forskellige risici, som jernbanen står over for.

Center for Cybersikkerhed vurderer, at risikoen for cyberkriminalitet mod jernbane-

sektoren er meget høj, og at jernbanesektorens it-leverandører er oplagte mål for

hackerangreb. At risikoen er reel, kunne man se et eksempel på i november 2022.

DSB blev via en app hos en leverandør udsat for et hackerangreb, som stoppede

S-togstrafikken i flere timer.

3. Banedanmark har igangsat en modernisering af jernbanens signalsystem med et

samlet budget på ca. 22 mia. kr. (2024-priser). Frem mod 2033 udskifter Banedan-

mark alle analoge signaler langs jernbanen med et digitalt signalsystem. Signalsyste-

met skal oplyse lokomotivføreren om, hvorvidt toget skal køre eller holde stille, og der-

med bl.a. sikre, at togene ikke støder sammen. Da signalsystemet er digitalt, medføl-

ger en række risici vedrørende it-sikkerhed. Banedanmark definerer signalsystemet

som et samfundskritisk it-system, dvs. et system, hvor større driftsforstyrrelser resul-

terer i væsentlige udfordringer for samfundet. Nedbrud i signalsystemet vil have kon-

sekvenser for både passagerer og godstransport, og længerevarende nedbrud kan

have samfundsøkonomiske konsekvenser.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Banedanmark har sikret en tilfreds-

stillende it-sikkerhed i signalsystemet til at kunne modstå hændelser, der kan medfø-

re nedbrud i signalsystemet.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2023.

Signalsystemet omfatter

fjernbanen og S-togsbanen.

Denne undersøgelse omhand-

ler kun signalsystemet på

fjernbanen.

Fjernbanen er en betegnelse

for det landsdækkende tognet,

der primært omfatter fjern- og

regionaltog. Fjernbanen betje-

ner store dele af landet og for-

binder de større byer. Bane-

danmark står for at vedligehol-

de infrastrukturen, mens DSB

og Arriva varetager togdriften.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

| Indledning

5. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den internationale standard for informations-

sikkerhed ISO 27001. Det har siden 2016 været obligatorisk for statslige myndigheder

at følge standarden.

Udgangspunktet for ISO 27001 er, at den enkelte myndighed skal vurdere de risici på

it-området, som myndigheden står over for. Risikovurderingen hjælper myndigheden

med at kortlægge, hvor det er vigtigst at højne it-sikkerheden. På baggrund af risiko-

vurderingen prioriterer myndigheden i en handlingsplan de foranstaltninger, som myn-

digheden vurderer er mest hensigtsmæssige. Myndigheden kan som led i prioriterin-

gen vælge at acceptere visse risici og i stedet gennemføre foranstaltninger på andre

områder.

Vi har taget udgangspunkt i 19 vurderingskriterier, som følger af ISO 27001, men som

er tilpasset de specifikke rammer, der gælder for Banedanmark. Vi har i løbet af un-

dersøgelsen tilpasset kriterierne for at sikre, at vi har undersøgt de vigtigste og mest

kritiske dele af it-sikkerheden i signalsystemet. Det er vores vurdering, at vi på bag-

grund af de 19 kriterier kan foretage en samlet vurdering af it-sikkerheden i signalsy-

stemet.

Rigsrevisionens seneste

beretninger om it-sikker-

heden i staten

•

Beretning om Energinets

•

outsourcing af driften af

forsyningskritisk infrastruk-

tur (nr. 14/2021)

Beretning om statens it-

beredskab (nr. 3/2022)

Beretning om statens it-

beredskab II (nr. 5/2023)

Beretning om it-sikker-

heden på Statens It’s

servere (nr. 6/2023)

Beretning om Finanstilsy-

nets it-tilsyn (nr. 14/2023).

Vi har brugt samme metode i flere lignende undersøgelser. Vi har bl.a. undersøgt it-sik-

kerheden hos statslige myndigheder i beretningen om Energinets outsourcing af drif-

ten af forsyningskritisk infrastruktur (nr. 14/2021) og beretningerne om statens it-be-

redskab (nr. 3/2022 og nr. 5/2023).

6. Banedanmark har vurderet, at de problemer med it-sikkerheden, som Rigsrevisio-

nens undersøgelse har afdækket, er fortrolige oplysninger, da de kan eksponere sår-

barheder i signalsystemet og dermed øge trusselsniveauet mod Banedanmark. Bane-

danmark har oplyst, at problemerne kun kan have konsekvenser for længden og om-

fanget af driftsafbrydelser, og at problemerne ikke har betydning for passagerernes

sikkerhed eller sikkerheden i den generelle drift.

Rigsrevisionen har imødekommet Banedanmarks ønske om fortrolighed. Beretningen

indeholder derfor kun overordnede og summariske beskrivelser af problemerne med

it-sikkerheden i signalsystemet.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Indledning

Indledning |

Konklusion

Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet.

Dette finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende. Konsekvensen er, at

der er risiko for, at it-sikkerhedshændelser kan forstyrre eller standse tog-

driften, hvilket vil være til stor gene for passagerer og virksomheder. Læn-

gerevarende nedbrud kan også have betydning for samfundsøkonomien.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

It-sikkerheden i signalsystemet

| Indledning

1.2. Baggrund

Digitalisering af jernbanen

7. Banedanmark er som styrelse under Transportministeriet ansvarlig for at drive jern-

banen. Banedanmark igangsatte i 2009 et projekt

–

Signalprogrammet

–

der har til for-

mål at modernisere jernbanen. Formålet er ifølge Banedanmark at udskifte de nuvæ-

rende analoge signaler, som ofte fører til fejl og forsinkelser, med digitale løsninger.

Det gamle signalsystem er primært baseret

på anlæg fra 1950’erne og 1960’erne. De

ældste anlæg blev dog udviklet i 1912.

Ældre sikringsanlæg på Struer Station. Anlægget er taget ud af drift i februar 2021.

Foto:

Banedanmark

8. Signalsystemet er et teknologisk løft, der skal forbedre sikkerheden på jernbanen

og sikre, at togene kan køre hurtigere og i højere grad til tiden. Banedanmark bruger

flere eksterne leverandører til it-driften af signalsystemet. Selv om it-driften er out-

sourcet, er det fortsat Banedanmarks ansvar at sikre den fornødne it-sikkerhed.

Udrulningen af signalsystemet er blevet forsinket flere gange. Senest er det udrulnin-

gen af signalsystemet på strækninger på Fyn og Sjælland, der har været udfordret. Det

drejer sig bl.a. om strækningerne København-Helsingør og København-Roskilde. For-

sinkelserne betyder, at Banedanmark nu forventer, at udrulningen er afsluttet i 2033.

Det er 12 år senere end oprindeligt planlagt.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Indledning |

De første strækninger med signalsystemet blev taget i brug i 2018 og er løbende ble-

vet udbygget, så systemet i dag er taget i brug på ca. halvdelen af de planlagte stræk-

ninger. Vest for Lillebælt er 5 ud af 9 strækninger taget i brug, hvilket svarer til mere

end 600 km jernbane. Øst for Lillebælt er 4 ud af 10 strækninger taget i brug, hvilket

svarer til mere end 160 km jernbane.

Figur 1 viser de strækninger, som er taget i brug (ubrudt grøn linje), og de strækninger,

som skal bruge signalsystemet, men som endnu ikke har taget systemet i brug (stiplet

grøn linje).

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

| Indledning

Figur 1

Status på udrulningen af signalsystemet (2024)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Indledning |

Signalsystemets opbygning

9. I beretningen bruger vi betegnelsen

signalsystemet

som en samlet betegnelse for

flere it-systemer, der tilsammen erstatter de analoge signaler langs jernbanen. Toge-

ne styres centralt af 2 trafikstyringscentraler. Den ene er placeret i Fredericia til at

styre trafikken i Vestdanmark, og den anden er placeret i København til at styre tra-

fikken i Østdanmark. I hvert tog er der installeret et it-system, som digitalt modtager

signaler fra den relevante trafikstyringscentral.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Vores undersøgelse er baseret på 19 vurderingskriterier, som følger af sikkerheds-

standarden ISO 27001, og som er væsentlige for at give en samlet vurdering af it-sik-

kerheden i signalsystemet.

Banedanmark har udarbejdet egne retningslinjer og sikkerhedspolitikker for signalsy-

stemet, der ligesom vores vurderingskriterier følger af ISO 27001. Vi vurderer dermed

i et vidt omfang, om Banedanmark i praksis efterlever sine egne retningslinjer og sik-

kerhedspolitikker.

Metode

11. Undersøgelsen baserer sig på dokumentgennemgang. Vi har desuden kontrolleret

udvalgt materiale fra Banedanmark ved hjælp af data fra signalsystemet.

12. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omfatter kun it-sikkerheden for de dele af Banedanmarks signalsy-

stem, som er taget i brug på fjernbanen. Undersøgelsen omfatter dermed ikke stræk-

ninger, der endnu ikke er taget i brug, og heller ikke it-sikkerheden for S-togsnettet.

15. Undersøgelsen er afgrænset fra at undersøge den fysiske sikkerhed vedrørende

jernbanen, fx sikring af togskinner.

16. Undersøgelsen af signalsystemets it-sikkerhed er gennemført i perioden januar-

marts 2024. Undersøgelsen omhandler dermed det sikkerhedsbillede, der var aktuelt

på dette tidspunkt, og omfatter ikke eventuelle initiativer, som Banedanmark efterføl-

gende har gennemført.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

| It-sikkerheden i signalsystemet

2. It-sikkerheden i

signalsystemet

17. Dette kapitel handler om, hvorvidt Banedanmark har sikret en tilfredsstillende it-

sikkerhed i signalsystemet. For at vurdere dette har vi undersøgt it-sikkerheden i sig-

nalsystemet med udgangspunkt i 19 vurderingskriterier.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark samlet set ikke har sikret en tilfredsstillende

it-sikkerhed i signalsystemet.

18. Figur 2 viser det samlede resultat af vores undersøgelse af de 19 vurderingskrite-

rier.

Figur 2

It-sikkerheden i signalsystemet fordelt på 19 vurderingskriterier

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund oplysninger fra Banedanmark.

Det fremgår af figur 2, at signalsystemet ikke lever op til 10 af de 19 vurderingskriterier.

Det fremgår desuden, at 6 kriterier er delvist opfyldt, og at 3 kriterier er opfyldt.

19. De fleste resultater af undersøgelsen kan ikke offentliggøres, da Banedanmark

har vurderet, at der er tale om fortrolige oplysninger, som kan eksponere sårbarhe-

der i signalsystemet. Det samme gælder de vurderingskriterier, vi har brugt i under-

søgelsen, og de aktiviteter, vi har gennemført.

Boks 1 og boks 2 viser eksempler på resultater, som Banedanmark vurderer ikke kan

udnyttes til at kompromittere it-sikkerheden. Banedanmark har som en del af under-

søgelsen modtaget en udførlig gennemgang af alle resultaterne.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

It-sikkerheden i signalsystemet |

Boks 1

Eksempel 1

Det fremgår af ISO 27001, at it-systemer skal risikovurderes. Risikovurderingerne skal

beskrive potentielle trusler mod systemerne, fx cyberangreb, risiko for nedbrud og an-

det, der kan påvirke driften af systemerne. Risikovurderingerne skal også beskrive, hvor-

dan risiciene skal håndteres. Det fremgår desuden af ISO 27001, at der på baggrund af

risikovurderingerne skal udarbejdes handlingsplaner, som adresserer de identificerede

risici.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Banedanmark har foretaget risikovurderinger af

signalsystemet. Undersøgelsen viser dog, at Banedanmark ikke har udarbejdet relevante

handlingsplaner på baggrund af risikovurderingerne. Der er dermed ikke relevante hand-

lingsplaner for, hvordan Banedanmark vil håndtere de risici, der er identificeret i risiko-

vurderingerne.

Banedanmark har oplyst, at der for en del af risikovurderingerne er udarbejdet hand-

lingsplaner. Banedanmark vil sikre, at der udarbejdes handlingsplaner for de reste-

rende risikovurderinger. Rigsrevisionen vurderer, at de handlingsplaner, som Bane-

danmark allerede har udarbejdet, ikke er fyldestgørende.

Boks 2

Eksempel 2

Det fremgår af ISO 27001, at udvikling og test af funktioner i it-systemer skal ske i et test-

miljø og dermed være adskilt fra driftsmiljøet. Dette fremgår også af Banedanmarks eg-

ne retningslinjer. Det er vigtigt, at udvikling og test er adskilt fra driftsmiljøet, fordi udvik-

ling og test ikke skal kunne påvirke driften af systemet.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der på bestemte områder udføres tests i selve

signalsystemet. Der er risiko for, at disse tests kan påvirke driften af signalsystemet og

dermed togdriften.

Banedanmark har oplyst, at der allerede er igangsat flere initiativer til at adskille test-

miljøet fra driftsmiljøet. Banedanmark forventer bl.a. at gennemføre analyser af de om-

kostninger, der er forbundet med at gennemføre tests uden for selve signalsystemet.

20. Rigsrevisionen vil som led i opfølgningen på denne beretning følge Banedanmarks

arbejde med at sikre en tilfredsstillende it-sikkerhed i Banedanmarks signalsystem.

Rigsrevisionen, den 28. november 2024

Birgitte Hansen

/Mads Nyholm Jacobsen

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Metodisk tilgang

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og møder med relevante

medarbejdere fra Banedanmark og Transportministeriets departement. Undersøgel-

sen er desuden på udvalgte områder kvalitetssikret ved demonstrationer, oversigter

og skærmbilleder for at efterprøve den information, vi har fået.

Undersøgelsens vurderingskriterier baserer sig på den internationale standard for in-

formationssikkerhed ISO 27001. Vi har tilpasset kriterierne ud fra en konkret vurde-

ring af, hvilke kriterier der er de mest centrale for undersøgelsen. Det har vi gjort for

at sikre, at vi har undersøgt de vigtigste og mest kritiske områder af signalsystemet.

Beretningen omfatter perioden januar-marts 2024.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Banedanmarks risikovurderinger, handlingsplaner og dispensationer for signal-

systemet

Banedanmarks politik og organisering af informationssikkerhed og risikostyring

Banedanmarks fortegnelse over samfundskritiske processer, systemer og infra-

struktur

Banedanmarks kontrakter med leverandørerne af signalsystemet

referater af udvalgte møder mellem Banedanmark og leverandørerne af signal-

systemet

Banedanmarks beredskabs- og indsatsplaner samt testplaner for samme

Banedanmarks politik for adgangsstyring, brugernavne og passwords

Banedanmarks politik for driftssikkerhed

oversigt over servere, der understøtter signalsystemet

oversigt over netværksenheder, der understøtter signalsystemet

oversigt over systemlandskabet for signalsystemet

Banedanmarks vejledning for logning

Banedanmarks procedurer for ændrings- og fejlhåndtering.

Vi har desuden gennemgået systemdokumentationen for udvalgte gennemførte æn-

dringer i signalsystemet for at vurdere processen for ændringsstyring.

Møder

Vi har holdt møder med Banedanmark og Transportministeriets departement for at få

indsigt i området og for at få gennemgået og uddybet det materiale, vi har modtaget i

forbindelse med gennemgangen af hvert vurderingskriterie. Vi har især holdt en ræk-

ke møder med relevante medarbejdere fra Banedanmark, som arbejder inden for de

områder, som vurderingskriterierne dækker over.

DIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2024 om It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem

Metodisk tilgang |

Møderne har været struktureret ud fra følgende:

gennemgang af vurderingskriteriet

gennemgang af Banedanmarks politikker og retningslinjer inden for vurderings-

kriteriets område

•

gennemgang af dokumentation og Banedanmarks redegørelse for opfyldelse af

vurderingskriteriet.

•

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).